Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9431 — KKR/Grupo Gallardo Balboa)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 315/01)

Den 16. august 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9431. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9514 — Bain Capital Investors/Kantar)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 315/02)

Den 9. september 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9514. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

18. september 2019

(2019/C 315/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1053
JPY	japanske yen	119,54
DKK	danske kroner	7,4673
GBP	pund sterling	0,88720
SEK	svenske kroner	10,7298
CHF	schweiziske franc	1,0999
ISK	islandske kroner	136,80
NOK	norske kroner	9,8905
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,892
HUF	ungarske forint	332,89
PLN	polske zloty	4,3370
RON	rumænske leu	4,7366
TRY	tyrkiske lira	6,2663
AUD	australske dollar	1,6149
CAD	canadiske dollar	1,4645
HKD	hongkongske dollar	8,6533
NZD	newzealandske dollar	1,7428
SGD	singaporeanske dollar	1,5182
KRW	sydkoreanske won	1 316,22
ZAR	sydafrikanske rand	16,1576
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8349
HRK	kroatiske kuna	7,3980
IDR	indonesiske rupiah	15 541,22
MYR	malaysiske ringgit	4,6246
PHP	filippinske pesos	57,643
RUB	russiske rubler	70,9405
THB	thailandske bath	33,750
BRL	brasilianske real	4,5045
MXN	mexicanske pesos	21,3629
INR	indiske rupee	78,7070

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-2/18

C

mod

Concordia Schweizerische Kranken- und Unfallversicherung AG, Landesvertretung Liechtenstein

(Forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 24 — pensionist bosiddende uden for den kompetente stat — naturalydelser på bopælsstedet — refusionsprocedure)

(2019/C 315/04)

I sag E-2/18, C mod Concordia Schweizerische Kranken- und Unfallversicherung AG, Landesvertretung Liechtenstein, hvori Fürstliches Landgericht (landsretten i Liechtenstein) har anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019. Domskonklusionen lyder således:

1.

Når en pensionist ikke har ret til naturalydelser i den EØS-stat, hvor han bor, fordi ydelserne falder uden for statens sociale sikringsordning, er pensionisten berettiget til i medfør af artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger at modtage naturalydelser for den kompetente institutions regning i det EØS-land, i henhold til hvis lovgivning pensionen udbetales.

2.

Pensionisten har ret til at indgive anmodninger om refusion direkte til den kompetente institution i det EØS-land, i henhold til hvis lovgivning pensionen udbetales, navnlig, men ikke kun, hvis han er blevet nægtet refusion fra bopælsstaten. I overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 76, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2004 må det ikke gøre indgreb i pensionistens rettigheder over for den kompetente institution, hvis denne ikke giver pensionisten oplysninger om den procedure, der skal følges.

DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-3/18

EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(En EFTA-stats tilsidesættelse af sine forpligtelser — manglende gennemførelse — forordning (EU) 2015/1051)

(2019/C 315/05)

I sag E-3/18, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island, hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Island har undladt at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7ja i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1051 af 1. juli 2015 om de nærmere vilkår for varetagelsen af de funktioner, som platformen for onlinetvistbilæggelse (OTB) har, om de nærmere vilkår for den elektroniske klageformular og om de nærmere vilkår for samarbejdet mellem kontaktpunkterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet), som tilpasset ved protokol 1 til EØS-aftalen, i sin retsorden, således som det kræves efter aftalens artikel 7, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019.

Domskonklusionen lyder således:

1.

Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7ja i bilag XIX til aftalen (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1051 af 1. juli 2015 om de nærmere vilkår for varetagelsen af de funktioner, som platformen for onlinetvistbilæggelse (OTB) har, om de nærmere vilkår for den elektroniske klageformular og om de nærmere vilkår for samarbejdet mellem kontaktpunkterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil.

2.	Island betaler sagens omkostninger.

DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-4/18

EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(En EFTA-stats tilsidesættelse af sine forpligtelser — manglende gennemførelse — forordning (EU) nr. 524/2013)

(2019/C 315/06)

I sag E-4/18, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island, hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Island har undladt at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7d, 7f og 7j i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, i sin retsorden, således som det kræves efter aftalens artikel 7, har domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019.

Domskonklusionen lyder således:

1.

Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7d, 7f og 7j i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, i sin retsorden.

2.	Island betaler sagens omkostninger.

DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-5/18

EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(En EFTA-stats tilsidesættelse af sine forpligtelser — manglende gennemførelse — direktiv 2013/11/EU)

(2019/C 315/07)

I sag E-5/18, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island, hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Island ikke rettidigt har vedtaget de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er omhandlet i punkt 7d, 7f og 7k i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019.

Domskonklusionen lyder således:

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 7d, 7f, 7k i bilag XIX til EØS-aftalen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte retsakt.

2.	Island betaler sagens omkostninger.

DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-6/18

EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(En EFTA-stats tilsidesættelse af sine forpligtelser — manglende gennemførelse — direktiv 2014/52/EU)

(2019/C 315/08)

I sag E-6/18, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island, hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Island ikke rettidigt har vedtaget de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er omhandlet i punkt 1a i bilag XX til nævnte aftale (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson, dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019.

Domskonklusionen lyder således:

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 1a i bilag XX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet), som tilpasset ved protokol 1 til EØS-aftalen og i henhold til aftalens artikel 7, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte retsakt.

2.	Island betaler sagens omkostninger.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9551 — Toyota/Panasonic/Prime Life Technologies JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 315/09)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.