7.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/1

Resolution vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA

(2019/C 192/01)

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,

SOM ERINDRER OM

Konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 4. december 2000 om bekæmpelse af doping (1)

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 18. november 2010 om EU's rolle i den internationale bekæmpelse af doping (2)

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 20. december 2011 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA (3)

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 15. december 2015 om gennemgang af resolutionen fra 2011 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA, som fastsætter, at erfaringerne med den yderligere anvendelse af denne resolution skal gennemgås endnu en gang senest den 31. december 2018 (4),

ANERKENDER,

at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør være i stand til at udøve deres beføjelser og spille deres rolle i forbindelse med Det Internationale Antidopingagenturs (WADA's) udarbejdelse, forhandling og vedtagelse af bestemmelser, standarder og retningslinjer

at tre pladser i WADA's bestyrelse er tildelt repræsentanterne for EU's medlemsstater

at det er nødvendigt at fastlægge praktiske anvisninger for repræsentanterne for EU's medlemsstaters deltagelse i WADA's bestyrelse og for koordinationen af EU's og dets medlemsstaters holdning forud for møderne i CAHAMA (5) og WADA, og at disse praktiske anvisninger bør afspejle pligten til loyalt samarbejde og søge at fremme enhed i EU's repræsentation udadtil og samtidig undgå overlapning med arbejdet i CAHAMA

at koordinationen af det europæiske kontinents holdninger forud for møderne i WADA bør finde sted i CAHAMA, og at det bør sikres, at de afgørelser, der træffes i det organ, fuldt ud overholder gældende EU-lovgivning

at der er stort behov for kontinuitet og engagement i EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse, som støttes af et politisk mandat og passende ekspertise,

ER DERFOR ENIGE OM,

at repræsentanterne for EU's medlemsstater i WADA's bestyrelse skal være på ministerniveau, og at pladserne fordeles således:

—	en plads tildeles en person med ansvar for sport på ministerniveau fra en af medlemsstaterne i den siddende formandskabstrio

—	en plads tildeles en person med ansvar for sport på ministerniveau fra en af medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio

—	en plads tildeles i fællesskab af medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, til en person med ansvar for sport på ministerniveau (i det følgende benævnt »ekspert på regeringsniveau«)

at ordningerne for EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse, jf. bilag I, træder i kraft den 30. juni 2019, uden at dette berører mandater, der er godkendt før denne dato

at repræsentanten fra den siddende formandskabstrio i WADA's bestyrelse aflægger rapport om resultatet af mødet i WADA's bestyrelse på den efterfølgende samling i EU-Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport og forelægger en skriftlig rapport om resultatet heraf for Rådets Sportsgruppe

at medlemsstaternes delegerede, forsamlet i Sportsgruppen, samtidig med at de undgår overlapning med CAHAMA, kan koordinere en fælles holdning om spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetence, forudsat at der er en klar merværdi ved en sådan fælles holdning, og at den fælles holdning skal godkendes af medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), medmindre medlemsstaterne beslutter noget andet

at enhver fælles holdning, som EU-medlemsstaterne er nået til enighed om, skal være i overensstemmelse med enhver fastlagt EU-holdning og forelægges af formandskabet på møderne i CAHAMA, og at EU-medlemsstaterne bør bestræbe sig på at få indarbejdet denne fælles holdning i det europæiske kontinents holdning, som udarbejdes af CAHAMA

at repræsentanterne for EU's medlemsstater i WADA's bestyrelse taler og stemmer om spørgsmål i overensstemmelse med det europæiske kontinents holdning, som CAHAMA er nået til enighed om, forudsat at en sådan holdning er i overensstemmelse med gældende EU-ret

at repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, inden den 31. december 2021 ser på erfaringerne med anvendelsen af denne resolution og overvejer, om ordningen heri skal tilpasses

at denne resolution, herunder de vedlagte ordninger om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og de praktiske ordninger for forberedelsen af møderne i WADA om spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, som Rådet vedtog den 23. maj 2019, erstatter resolution 2011/C 372/02 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA (6).

(1) EFT C 356 af 12.12.2000, s. 1.

(2) EUT C 324 af 1.12.2010, s. 18.

(3) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 7.

(4) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 45.

(5) Det europæiske ad hoc-udvalg vedrørende Det Internationale Antidopingagentur (CAHAMA) er et ekspertudvalg med ansvar for koordinering af de holdninger, som de stater, der deltager i den europæiske kulturkonvention, har, og handler på vegne af Det Internationale Antidopingagentur (WADA).

(6) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 7.

BILAG I

Ordninger for EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse

EU-medlemsstaterne er enige om følgende repræsentationssystem:

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE I DEN SIDDENDE OG DEN KOMMENDE FORMANDSKABSTRIO

—

Medlemsstaterne i den siddende formandskabstrio vælger efter internt samråd en af deres midte som repræsentant for EU-medlemsstaterne i WADA's bestyrelse. Den valgte medlemsstat udpeger i overensstemmelse med sine interne procedurer en repræsentant med henblik herpå. Denne repræsentant er medlemsstatens ansvarlige for sport på ministerniveau. Den medlemsstat, der er valgt til at udpege en repræsentant, og navnet på denne repræsentant meddeles Generalsekretariatet for EU-Rådet (GSR).

—	Hvis repræsentantens funktioner på ministerniveau ophører, udpeger medlemsstaten en efterfølger med ansvar for sport på ministerniveau.

—	Ovennævnte bestemmelser finder også anvendelse på medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio.

—	Mandatperioden for ovennævnte repræsentanter er på tre år.

—	Repræsentanten for medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio fortsætter, selv efter at denne er blevet til den siddende formandskabstrio, for at sikre kontinuitet og fastholdelse af den treårige mandatperiode.

EKSPERT PÅ REGERINGSNIVEAU, DER UDPEGES I FÆLLESSKAB AF MEDLEMSSTATERNE, FORSAMLET I RÅDET

—

Medlemsstaterne fremsætter forslag til en ekspertrepræsentant senest en måned inden den samling i EU-Rådet, hvor udpegelsen skal finde sted. Forslagene må ikke omfatte ministre fra medlemsstaterne i den siddende eller den kommende formandskabstrio. Forslagene til en ekspertrepræsentant indgives til GSR.

—

Hvis der er mere end én kandidatur til ekspertrepræsentanten, søger formandskabet medlemsstaternes konsensus til at afholde en vejledende afstemning i Sportsgruppen med henblik på at udpege ekspertrepræsentanten. Afstemningsproceduren foreslås af formandskabet og fastlægges ligeledes ved konsensus blandt medlemsstaterne.

—

Mandatperioden for ekspertrepræsentanten er på tre år, medmindre dennes funktion på ministerniveau i medlemsstaten ophører. I så fald indledes der en ny udpegelsesprocedure. Den siddende ekspertrepræsentant fortsætter, indtil den nye udpegelsesprocedure er afsluttet. Mandatperioden er i overensstemmelse med WADA's bestemmelser og er under alle omstændigheder begrænset til højst tre perioder.

OVERGANGSBESTEMMELSER

—	De gældende bestemmelser for EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse som fastsat i ovennævnte resolution fra 2011 gælder indtil den 30. juni 2019.

PROCEDURE FOR GODKENDELSE FORETAGET AF MEDLEMSSTATERNE, FORSAMLET I RÅDET

—	Godkendelsen af eksperten på regeringsniveau og de medlemsstater, som den siddende og den kommende formandskabstrio vælger til at udpege repræsentanter til WADA's bestyrelse, foretages af medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, i tilstrækkelig god tid.

—	Navnene på alle de medlemmer af WADA's bestyrelse, der er repræsentanter for EU-medlemsstaterne, meddeles WADA gennem GSR.

BILAG II

Praktiske ordninger for forberedelsen af møderne i WADA om spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence

Med forbehold af Rådets forretningsorden og de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører EU's beslutningsproces, godkender Rådet hermed følgende praktiske ordninger med henblik på at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed i forberedelsen af møderne om det europæiske kontinents koordination i Europarådet (CAHAMA) og af møderne i WADA:

1.	Forud for hvert møde i WADA opfordres Kommissionen til at udarbejde og forelægge Rådet et forslag til en EU-holdning om spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, med fokus på gældende EU-ret og i tilstrækkelig god tid inden møderne i CAHAMA og WADA.

2.	Dette udkast til EU-holdning behandles af Sportsgruppen.

3.	Når Sportsgruppen er nået til enighed om et udkast til EU-holdning om spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, forelægges det for Coreper til godkendelse. Coreper kan forelægge spørgsmålet for Rådet med henblik på vedtagelse, når det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

4.	I hastesager, dvs. når holdninger skal vedtages inden for kort tid, kan formandskabet søge enighed gennem skriftlig procedure eller stiltiende samtykkeprocedure.

5.	Hvis CAHAMA skal vedtage en retsakt, der har retsvirkninger, opfordres Kommissionen til at fremsætte et forslag til Rådets afgørelse i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF med hensyn til retsakten.

6.	På møderne i CAHAMA opfordres Kommissionen til at fremlægge EU's holdning i den udstrækning, CAHAMA's bestemmelser tillader det. Ellers fremlægger formandskabets repræsentant den.

7.	Der kan til enhver tid, og når det er nødvendigt, indkaldes til EU-koordinationsmøder på stedet mellem medlemsstaterne og Kommissionen, som ledes af formandskabet.

Disse praktiske ordninger og resolutionen vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA, som blev vedtaget den 23. maj 2019, erstatter resolution 2011/C 372/02 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af EU's og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA (1).

(1) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 7.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/6

Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme

(2019/C 192/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER UDGANGSPUNKT I

UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005 (1)

Rådets konklusioner af 23. maj 2017 om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser (2)

Den nye europæiske konsensus om udvikling »Vores verden, vores værdighed, vores fremtid« af 7. juni 2017 (3)

Rådets konklusioner af 23. maj 2018 om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU (4)

Rådets konklusioner af 27. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (5),

SOM BIFALDER

den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« fra 2016

meddelelsen fra Kommissionen »En ny europæisk kulturdagsorden« fra 2018,

SOM NOTERER SIG

rapporten om den aktuelle tilstand af partnerskabet mellem klyngerne af EU's nationale kulturinstitutioner (EUNIC) og EU-delegationerne fra juli 2018 og anbefalingerne heri (6)

iværksættelsen af projektet om »europæiske kulturhuse« med det formål at afprøve og gennemføre innovative samarbejdsmodeller mellem europæiske aktører og lokale interessenter i tredjelande (7),

SOM ANERKENDER, AT

10.

Den Europæiske Unions udenrigspolitik er bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden

11.

Unionens indsats på kulturområdet bygger på EU's kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats

12.

kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog er en integreret del af Den Europæiske Unions værdier og spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fremme af menneskerettighederne, kunstnerisk frihed, respekt og tolerance over for andre, gensidig forståelse, konfliktforebyggelse, forsoning og bekæmpelse af ekstremisme og bidrager til demokratisering, god regeringsførelse og fredeligere samfund

13.

kulturen, der først og fremmest er en værdi i sig selv, har positive samfundsøkonomiske virkninger, forbedrer livskvaliteten, og at dens positive rolle i eksterne forbindelser har vundet øget anerkendelse,

SOM SIGTER MOD

14.

at styrke effektiviteten og virkningen af EU's udenrigspolitik ved at integrere internationale kulturelle forbindelser i viften af udenrigspolitiske instrumenter, særlig med et langsigtet perspektiv

15.

at forbedre sammenhængen mellem EU's holdninger og tiltag på multilateralt plan for at øge EU's effektivitet som en samlende faktor i internationale forbindelser, herunder ved at fjerne hindringer for, at alle relevante interessenter kan arbejde effektivt

16.

at fremme gensidig læring, tværkulturel forståelse og tillid mellem EU og dets partnere i eksterne forbindelser og samtidig styrke lokale kulturelle sektorer som drivkraft for inklusiv og bæredygtig udvikling, socialt og kulturelt fremskridt og styrke kulturel mangfoldighed, innovation og økonomisk modstandsdygtighed

17.

gensidigt at forstærke de eksterne dimensioner i kulturpolitikkerne, -programmerne og -projekterne og den kulturelle og kreative dimension i EU's og medlemsstaternes internationale forbindelser ved at styrke tværsektorielt samarbejde mellem og inden for Unionens institutioner og medlemsstaterne

18.

at tilstræbe synergier og komplementaritet mellem i EU's og medlemsstaternes regi i tredjelande, herunder deres diplomatiske og konsulære repræsentationer og EUNIC-netværket,

SOM TAGER BEHØRIGT HENSYN TIL

19.

medlemsstaternes, Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens respektive kompetenceområder samt subsidiaritets- og komplementaritetsprincippet,

SOM RESPEKTERER

20.

den kulturelle mangfoldighed, den kunstneriske frihed og kultursektorens uafhængighed,

SOM ANERKENDER BEHOVET FOR

21.

en tværgående tilgang til kultur, der omfatter kulturelle og kreative industrier, kunst, videnskab, uddannelse, turisme, kulturarv mv.

22.

fortsat bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder

23.

inklusivitet: Inddragelse af medlemsstaterne i tredjelande bør fremmes og lettes, herunder i lande, hvor de ikke har diplomatiske og konsulære repræsentationer

24.

en ny tradition for dialog, gensidig forståelse og læring, der indebærer samarbejde med lokale interessenter og civilsamfundet på alle niveauer (planlægning, udformning, gennemførelse) og på lige fod hermed sigte mod en bottom-up- og mellemfolkelig tilgang, lokal bemyndigelse, deltagelse og medskabelse

25.

en decentraliseret tilgang, der kræver politikker og projekter tilpasset til den lokale kontekst og de lokale behov og forhåbninger

26.

forklaring og bevidstgørelse, herunder vedrørende EU-institutionernes og medlemsstaternes respektive roller og gensidige forventninger sammen med deres diplomatiske og konsulære repræsentationer, kulturelle institutioner og netværk som f.eks. EUNIC samt andre interessenter

27.

fleksibilitet i forbindelse med udformningen af finansiering og administrative værktøjer med henblik på også at støtte små og mellemstore projekter og matche lokale kompetencer,

FASTLÆGGER DERFOR FØLGENDE HANDLINGSRAMME VED AT OPFORDRE MEDLEMSSTATERNE TIL:

28.

om nødvendigt at støtte samarbejdet mellem de relevante ministerier, særlig kultur- og udenrigsministerierne

29.

om nødvendigt yderligere at udvikle eksisterende netværk for viden og kompetenceudvikling og opmuntre til udveksling mellem den akademiske verden og dem, der beskæftiger sig med internationale kulturelle forbindelser

30.

i forbindelse med varetagelsen af formandskabet for EU-Rådet at benytte de uformelle møder mellem højtstående embedsmænd fra kulturministerier og højtstående embedsmænd for kultur i udenrigsministerier til at analysere og ledsage gennemførelsen af denne strategiske tilgang, ud over samlinger i Rådet og møder i dets relevante geografiske og tematiske forberedende organer, der fortsat vil være øverste myndighed vedrørende politisk vejledning, beslutningsudformning og -beslutningstagning

31.

at styrke deres deltagelse i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af fælles lokale kulturelle strategier og projekter i tredjelande. EUNIC og samarbejdet mellem diplomatiske og konsulære repræsentationer kan bidrage til at opnå dette mål,

OPFORDRE KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK TIL:

32.

at indarbejde denne strategiske tilgangs principper og mål og styrke samarbejdet med de relevante organer i Rådet om at udforme og gennemføre eksisterende og fremtidige tematiske og geografiske rammer som f.eks. i forbindelse med udvidelse, udvikling og ENP-lande eller strategiske partnere

33.

at sikre passende ekspertise inden for området kulturelle forbindelser

34.

at udpege kulturelle kontaktpunkter og sikre tilstrækkelige kulturkompetencer hos EU-delegationerne

35.

at oprette et enkelt webkontaktpunkt med adgang til oplysninger om EU-politikker, -programmer og -tiltag i Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens regi vedrørende internationale kulturelle forbindelser

36.

at medtage aspektet om internationale kulturelle forbindelser, hvor det er relevant, i den løbende rapportering om udenrigspolitiske tiltag og programmer, herunder som led i den globale strategi,

OPFORDRE MEDLEMSSTATERNE, KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK TIL, INDEN FOR RAMMERNE AF DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDS- OG KOMPLEMENTARITETSPRINCIPPET,

37.

at styrke samordning, synergier og strategisk vejledning for bedst muligt at fremme internationale kulturelle forbindelser, navnlig gennem løbende inddragelse af Rådet og dets relevante forberedende organer og særlige ekspertgrupper

38.

at styrke kulturens rolle yderligere i politikker og programmer inden for rammerne af de eksterne forbindelser, herunder som led i FUSP

39.

at fremme samarbejde i overensstemmelse med denne strategiske tilgang med tredjelande og relevante internationale organisationer, navnlig UNESCO og Europarådet

40.

at øge bestræbelserne på at nå fælles EU-holdninger i multilaterale fora og netværk og, hvor det er relevant, tale med en stemme i spørgsmål, der har indvirkning på internationale kulturelle forbindelser

41.

at støtte bestræbelser på at styrke kulturens rolle som en horisontal katalysator for bæredygtige udviklingsmål

42.

at lette mobiliteten for kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle sektor mellem EU og tredjelande gennem relevante institutionelle og retlige rammer og støtteforanstaltninger

43.

at udvikle partnerskaber med internationale organisationer og institutioner, der fremmer kulturens og kulturarvens rolle med hensyn til at bringe fred til områder under og efter konflikter

44.

at lægge særlig vægt på gennemførelsen af fælles projekter og tiltag i tredjelande, der er baseret på en fælles strategisk vision udviklet på lokalt plan af medlemsstaterne, deres diplomatiske og konsulære repræsentationer, deres kulturinstitutter, EUNIC, EU-delegationer og lokale interessenter. Tilstrækkelige rammer og instrumenter bør udvikles til det formål

45.

at gøre bedre brug af eksisterende fora, mekanismer, netværk og databaser til deling af oplysninger og udveksling af god praksis, herunder platformen for kulturdiplomati.

(1) https://en.unesco.org/creativity/convention.

(2) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 38.

(3) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1.

(4) EUT C 196 af 8.6.2018, s. 20.

(5) EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12.

(6) https://www.eunicglobal.eu/news/report-on-the-current-state-of-the-partnership-between-eunic-clusters-and-eu-delegations.

(7) https://www.eunicglobal.eu/european-houses-of-culture.

BILAG

De vigtigste politiske referencer

—	Haagerkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

—	UNESCO's konvention af 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande

—	UNESCO's konvention af 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv

—	UNESCO's konvention af 2003 til beskyttelse af den immaterielle kulturarv

—	UNESCO's konvention af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

—	De Forenede Nationers 2030-dagsorden af 2015 for bæredygtig udvikling

—	Europarådets konventioner om kultur, arkitekturarv, arkæologisk arv, kulturarvens værdi for samfundet og landskabet

—	Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser

—	Rådets konklusioner af 24. november 2015 om kultur i EU's eksterne forbindelser med fokus på kultur i udviklingssamarbejdet

—	Rådets konklusioner af 17. oktober 2016 om den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

7.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/11

Rådets konklusioner om forbedring af den grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner med vægt på samproduktioner

(2019/C 192/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM

den politiske kontekst som fastlagt i bilag I (1) til disse konklusioner og navnlig arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, der blev vedtaget den 27. november 2018,

ANERKENDER, AT

Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed udgør et vigtigt aktiv for den europæiske audiovisuelle sektor. Hvis de digitale onlineteknologier udnyttes fuldt ud, kan audiovisuelt indhold overvinde geografiske og sproglige grænser og fremme kulturel mangfoldighed og fælles europæiske værdier og dermed skabe en følelse af at tilhøre et fælles kulturområde og styrke den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne.

Audiovisuelle produktioner, navnlig film, serier og føljetoner, både til biograffremvisning og audiovisuelle medietjenester, afspejler de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed og udgør en arv, som skal fremmes og bevares med henblik på og af kommende generationer.

Den digitale udvikling har gjort det muligt for biografer og lineære og ikkelineære audiovisuelle medietjenester at sameksistere, hvilket har påvirket publikums vaner og præferencer (2). Biografer er dog fortsat den vigtigste platform til visning af spillefilm (3).

Der er taget vigtige skridt på europæisk plan for at bekæmpe audiovisuel piratvirksomhed på nettet, men der er behov for en yderligere indsats for at styrke den kreative økonomi i den digitale tidsalder, beskytte dens kulturelle mangfoldighed og sikre, at flere produktioner er tilgængelige for folk i og uden for Europa.

Generelt er udbredelsen af audiovisuelle produktioner stimuleret af nationale og internationale finansieringsforanstaltninger vedrørende promovering og markedsføring, herunder i udviklingsfasen ved hjælp af forskellige digitale midler samt forevisninger på festivaler osv. De europæiske retlige rammer på det audiovisuelle område, navnlig direktivet om audiovisuelle medietjenester, er en vigtig søjle, når det handler om at sikre synligheden af europæiske audiovisuelle produktioner i EU-landene.

Undersøgelser (4) fra Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium viser, at en stor andel af film, der er produceret i EU, er europæiske samproduktioner, og peger på fordelene ved samproduktion, nemlig muligheden for at nå ud til et større publikum og marked end nationale film (5) og nyde godt af flere finansieringskilder, herunder offentlig finansiering (6). Endvidere er samproduktioner et resultat af et kreativt, finansielt og praktisk samarbejde baseret på udveksling af ekspertise, og de bygger bro mellem forskellige geografiske og sproglige områder og kontekster, hvilket har positive virkninger for både hovedproducenten og de mindre producenter i samproduktionen og for hele den audiovisuelle sektor.

Forbedring af den grænseoverskridende udbredelse af audiovisuelle produktioner via forskellige platforme og kataloger kræver en sammenhængende tilgang til politikkerne på dette område, herunder med hensyn til anvendelsen af nye teknologier såsom kunstig intelligens.

Det er nødvendigt med et passende regelsæt og komplementaritet mellem forskellige finansieringskilder for at fremme skabelse og produktion af høj kvalitet i den audiovisuelle sektor, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de audiovisuelle markeder og deres kapaciteter, de eksisterende støttepolitikker og -foranstaltninger på nationalt plan samt de særlige forhold ved visse audiovisuelle produktioners finansierings- og licensmekanismer, der ofte er baseret på territoriale licenser med eneret. Oftest stiller nationale filmfonde med forskellige støtteordninger og forskellige typer tilskud, lån, skattemæssige incitamenter og europæiske finansieringsmekanismer til multilaterale projekter, f.eks. Media-delprogrammet og Eurimages, afgørende ressourcer til rådighed for den audiovisuelle sektor med henblik på dens projekter. Mens nye finansieringsværktøjer afprøves og udvikles, er forsalg til og investeringer fra offentlige og private TV-selskaber og distributører fra forskellige lande fortsat afgørende for finansieringen af europæiske film (7). Offentlige midler har lige fra regionalt til europæisk plan skabt flere finansielle muligheder, herunder produktionsincitamenter og ordninger for mindre producenter i samproduktioner.

Den europæiske audiovisuelle sektor er karakteriseret ved særlige geografiske og/eller sproglige forhold, som kan forårsage markedsopsplitning. Med henblik på at overvinde dette kan samproduktioner styrke den internationale udbredelse af audiovisuelle produktioner og bidrage til at forbedre de nationale produktions- og distributionskapaciteter og øge de nationale audiovisuelle produktioners konkurrenceevne og synlighed.

10.

Tilstedeværelsen af samproduktioner på filmfestivaler har potentiale til at sikre synligheden af kvalitetsproduktioner og styrke deres udbredelse. Filmfestivaler spiller også en vigtig rolle med hensyn til at fremme samarbejde (f.eks. deling af ressourcer og knowhow) mellem forskellige aktører i værdikæden.

UNDERSTREGER I DENNE FORBINDELSE FØLGENDE:

11.

Inden for rammerne af arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018 blev der via den åbne koordinationsmetode (OMC) nedsat en ekspertgruppe vedrørende udbredelse af europæiske film. Den anbefalede, at der tilskyndes til flere investeringer i samproduktioner ved at skabe incitamenter til samproduktioner i de nationale retlige rammer og audiovisuelle støtteordninger, herunder ved at støtte bilaterale samproduktions- eller samudviklingsfonde. Den anbefalede også, at der tilskyndes til samproduktioner mellem forskelligartede partnere fra en bred vifte af medlemsstater.

12.

En ny OMC-ekspertgruppe vil på baggrund af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 fokusere på samproduktioner i den audiovisuelle sektor. Gruppen bør bygge videre på arbejdet i OMC-ekspertgruppen vedrørende udbredelse af europæiske film og forventes mere specifikt at vurdere spørgsmålet om samproduktioner, herunder med ikke-EU-lande, og aflægge rapport til Rådet med konkrete anbefalinger.

13.

I lyset af ovennævnte udvikling er det inden for rammerne af de eksisterende ressourcer nødvendigt at fokusere på to indsatsområder:

A. DIREKTE FORANSTALTNINGER, DER TILSKYNDER TIL SAMPRODUKTIONER

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

UNDERSTREGER FØLGENDE:

14.

Både hovedproducenten og de mindre producenter i samproduktioner nyder godt af de muligheder, som samarbejde giver, med hensyn til finansiering, tekniske faciliteter, ekspertise og viden, høje produktionsværdier og den øgede udbredelse som følge af samproduktion.

15.

Nationale filmfonde, -institutter og -agenturer bidrager væsentligt — ofte i forbindelse med samproduktionsaftaler — til udvikling og markedsføring af samproduktioner i Europa ved at støtte dem i alle faser (udvikling, produktion og distribution).

16.

Media-delprogrammet 2014-2020 omfatter mange forskellige finansieringsordninger og -tiltag, der tilskynder til og støtter europæiske samproduktioner. Dets direkte støtte til samproduktioner omfatter drift af internationale samproduktionsfonde, specifikke tiltag i henhold til udviklingsordningen (finansiering af enkeltstående projekter og slate funding) og TV-udsendelsesordningen samt støtte til distributionsstrategier, der forbedrer udbredelsen af finansierede produktioner.

17.

Mens bilaterale samproduktionstraktater eller -aftaler letter adgangen til nationale finansierings- og støttesystemer, fastlægger Europarådets konvention om koproduktion af film (fra 1992, revideret i 2017) omfattende retlige rammer og standarder for multilaterale samproduktioner og for bilaterale samproduktioner mellem parter, der ikke har indgået en bilateral traktat.

18.

Eurimages, Europarådets kulturelle støttefond, er et yderst vigtigt instrument til finansiering af samproduktioner og er relevant for distributionen og visningen af spillefilm, animationsfilm og dokumentarfilm.

19.

Samproduktioner mellem lande, der er tæt på hinanden geografisk og/eller kulturelt, har i nogle tilfælde styrket praksissen med struktureret samarbejde i hele værdikæden.

20.

Både europæiske og internationale samproduktioner, der oftest er støttet af ovennævnte regionale, nationale og europæiske fonde, har vist et øget udbredelsespotentiale og er meget ofte blevet belønnet med de fornemste internationale filmpriser og -æresbevisninger.

21.

Nye muligheder som følge af det digitale miljø udnyttes i stigende grad af producenter i strukturen af og processen med international samproduktion.

22.

Forskellige administrative krav blandt de offentlige finansieringsorganer og forskellige regelsæt på regionalt, nationalt og europæisk plan kan nogle gange udgøre en udfordring for samproduktionspartnere ud fra et teknisk, kunstnerisk og finansielt synspunkt.

23.

Mens disse konklusioners anvendelsesområde er begrænset til samproduktioner mellem europæiske lande, er det vigtigt at understrege den stigende interesse fra Europas audiovisuelle sektor i samproduktioner med vigtige ikkeeuropæiske lande. Foruden inddragelse af talenter fra hele verden har dette et stort potentiale til at øge den internationale udbredelse af europæiske samproduktioner.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

24.

fortsat at tilskynde til europæiske samproduktioner mellem lande med forskellige audiovisuelle kapaciteter og/eller mellem lande med et begrænset sprogligt eller geografisk område samt til disse produktioners udbredelse og synlighed

25.

at intensivere deres indsats for at udveksle god praksis og finde løsninger med henblik på administrativ forenkling, sammenhæng og gennemsigtighed i de forskellige offentlige fondes regler, herunder ved hjælp af digitale teknologier, for yderligere at lette europæiske samproduktioner

26.

i udformningen af deres støtteordninger at tage hensyn til muligheden for at forbedre udbredelsen, promoveringen og visningen af film og overveje at vurdere deres offentlige finansieringsordninger i lyset af klare mål for kvaliteten af samfinansierede produktioner og deres potentiale for udbredelse i EU

27.

at opfordre alle aktører, herunder udbydere af onlinetjenester, til at dele publikumsdata med offentlige myndigheder og rettighedshavere og udnytte disse data til at kende og bedre forstå deres publikum for at tilpasse støtteordningerne i overensstemmelse hermed.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

28.

at overveje at indføre støtteordninger, herunder ordninger for de mindre producenter i samproduktioner, som supplement til privat finansiering og europæiske finansielle instrumenter med henblik på at tilskynde til produktion og promovering af europæiske produktioner på alle platforme

29.

yderligere at støtte regionale og nationale fonde i deres centrale rolle, som er at lette samproduktioner, idet der sikres komplementaritet med støtteforanstaltninger, hvor det er muligt

30.

at gøre brug af nye teknologier i digitaliseringen af kontrakt- og finansieringsprocessen for at forenkle adgangen til finansiering, sikre en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlige midler og mindske antallet af juridiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med samproduktion

31.

at fremhæve uafhængige producenters rolle i samproduktionsprocessen.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

32.

at undersøge måder, hvorpå finansieringsmuligheder for samproduktioner i henhold til Media-delprogrammet kan udvikles, fremmes og forenkles yderligere

33.

at fremme foranstaltninger til at opnå bedre synlighed og udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner, idet der sikres lige konkurrencevilkår, som tager hensyn til medlemsstaternes særlige geografiske og sproglige forhold for så vidt angår produktions-, distributions- og publikumskapaciteter

34.

at overveje mulighederne for at øge synligheden af alle partnere i samproduktionen — både hovedproducenten og de mindre producenter — for produktioner, der er støttet af Media-delprogrammet

35.

i samarbejde med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium at forelægge en vurdering af samproduktioner i Europa, herunder en oversigt over muligheder for markedsadgang for samproduktioner, med forslag til, hvordan deres samarbejde kan forbedres

36.

at styrke sit samarbejde, sin strukturerede politiske dialog og sin udveksling af bedste praksis med relevante regionale organer og nationale organer, europæiske filmagenturer, European Film Agency Directors (EFADs) og med Europarådet, navnlig Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium, og undersøge mulige synergier og samarbejdsmuligheder og underrette medlemsstaterne om resultaterne af disse udvekslinger

37.

at undersøge mulighederne for at støtte initiativer såsom kreative laboratorier eller skriverum, hvor producenter, forfattere og instruktører kan arbejde sammen om at udvikle samproduktioner;

B. STØTTE TIL ET BÆREDYGTIGT ØKOSYSTEM FOR SAMPRODUKTIONER

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

UNDERSTREGER FØLGENDE:

38.

Europæiske samproduktioners potentiale kan udnyttes yderligere ved at udvikle et økosystem, der tilskynder til og fremmer samproduktioner i hele værdikæden. Dette omfatter gennemførelsesforanstaltninger, der støtter samproduktioner indirekte, men også letter samarbejde i manuskriptskrivnings- og udviklingsfasen samt distribution af og adgang til samproduktioner efter deres premiere.

39.

Som anbefalet af OMC-ekspertgruppen vedrørende udbredelse af europæiske film er der for at øge udbredelsen overordnet set brug for tiltag på områder som promovering, biografer, festivaler, VOD, publikumsdata, støtteordninger, politiksamarbejde, adgang til finansiering og overvågning af resultaterne af offentlig finansiering.

40.

Der bør sikres gennemsigtighed i forbindelse med den finansielle støtte, der ydes til samproduktioner. Navnlig bør oplysninger vedrørende direkte og indirekte offentlig finansiering, som samproduktionsprojekter modtager fra forskellige kilder — uanset om de er (sub)nationale eller europæiske — være tilgængelige for de offentlige finansieringsorganer.

41.

I henhold til Media-delprogrammet omfatter indirekte foranstaltninger til fremme af samproduktioner videreuddannelse, adgang til markeder og internationale netværksaktiviteter, der tilskynder til og øger kapaciteten til grænseoverskridende samarbejde.

42.

Distribution og visning er afgørende stadier i opbygningen af et publikum til samproduktioner. Europa Cinemas-netværket, der er finansieret af Media-delprogrammet, yder betydelig støtte til forevisning af ikkenationale europæiske film. Der er imidlertid behov for en større indsats for at sikre, at samproduktioner distribueres, vises og promoveres bredt internationalt via alle distributionskanaler og -platforme. Navnlig samarbejde om promovering af samproduktioner er afgørende for at sikre deres internationale succes.

43.

Audiovisuelle politikker er generelt centreret omkring udbuddet af kulturelt og sprogligt mangfoldigt indhold af høj kvalitet. Det er afgørende at udvikle et publikum til originale og innovative europæiske audiovisuelle produktioner af høj kvalitet og støtte synligheden af og adgangen til denne type indhold. Ifølge Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium er der en væsentlig ubalance mellem antallet af europæiske film, der får premiere, og deres andel af det samlede billetsalg, og det er derfor af afgørende betydning at styrke forbindelserne mellem film og deres tilsigtede publikum.

44.

For så vidt angår distributionen af audiovisuelle produktioner via digitale platforme er det vigtigt at sikre et afbalanceret økosystem og respekt for ophavsretten som et middel til at støtte kreativitet.

45.

Talent er i centrum for Europas audiovisuelle sektor. Investering i europæiske fagfolk i den audiovisuelle sektor — herunder i deres videreuddannelse — forbliver derfor en forudsætning for et konkurrencedygtigt økosystem.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG INDEN FOR RAMMERNE AF DE EKSISTERENDE RESSOURCER

46.

yderligere at støtte den audiovisuelle sektor og overveje at anvende sektorspecifikke programmer til at nå dette mål

47.

fortsat at fremme foranstaltninger, der yder indirekte støtte til samproduktioner, herunder internationale netværksaktiviteter, videreuddannelse af filmfolk, talentudvikling, samproduktionsworkshopper, udveksling af god praksis og samarbejdsaktiviteter, da samarbejdsbaserede kreative processer har potentiale til at skabe succesfulde projekter af høj kvalitet

48.

at vurdere, om det vil være belejligt at indføre specifikke foranstaltninger, der skal tilskynde unge fagfolk til at udarbejde og iværksætte deres første projekter, og derved bidrage til udviklingen af den europæiske filmindustri

49.

at lette publikums adgang til audiovisuelle produktioner og audiovisuelt indhold gennem foranstaltninger, der tilskynder til bredere grænseoverskridende promovering og distribution, herunder udvikling af digitale teknologier til eftersynkronisering og tekstning på så mange europæiske sprog som muligt. Dette omfatter også audiovisuelle produktioner, der er samproduceret af lande eller regioner, hvis sprog er mindre udbredt, med henblik på at fremme sproglig mangfoldighed og samtidig overvinde hindringer som følge af sproglige eller særlige behov

50.

at intensivere bestræbelserne på at sikre, at samproduktioner støttes og promoveres i hele værdikæden, herunder på tværs af grænserne, og at de når ud til det størst mulige internationale publikum

51.

fortsat at samarbejde om udarbejdelsen af en fortegnelse over europæiske film, der vil skabe større synlighed og gennemsigtighed for europæiske samproduktioner, der er tilgængelige online

52.

at fremme en struktureret og omfattende dialog med den bredest mulige vifte af private interessenter for at fastholde deres løbende engagement i at bidrage til økosystemet for samproduktioner og for at sikre komplementaritet mellem finansieringskilderne

53.

under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet yderligere at fremme og støtte filmkundskabsinitiativer inden for formel, uformel og ikkeformel uddannelse og udstyre unge europæere med kreative færdigheder og fremme deres innovationspotentiale. Filmkundskab spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at engagere de unge generationer og sætte dem i stand til at opdage og værdsætte den europæiske filmarv og kulturelle mangfoldighed.

(1) I bilag I opføres de relevante dokumenter vedrørende de pågældende spørgsmål (lovgivningsmæssige retsakter, Rådets konklusioner, Europa-Kommissionens meddelelser osv.).

(2) Ifølge Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium var den gennemsnitlige andel af EU-film i 37 landekataloger over abonnementsbaseret video on demand (SVOD) 20 % i 2017.

I gennemsnit var 22 % af de film, der blev produceret årligt i EU, samproduktioner, med en andel, som spændte fra 24 % i Flimmits katalog til 53 % i Horizon/UPC Primes kataloger. I de 27 Netflixkataloger var i gennemsnit 36 % af filmene samproduktioner.

For så vidt angår de film, der blev produceret og havde premiere i EU's biografer mellem 2005 og 2014, stammede 64 % fra EU og 16 % fra USA, mens 15 % havde anden international oprindelse og 4 % anden europæisk oprindelse. Ikkenationale EU-samproduktioner udgjorde størstedelen af ikkenationale EU-film i katalogerne.

(3) Kun 47 % af de europæiske film, der havde premiere i biografer i samme periode, indgik i mindst én video on demand-tjeneste (VOD-tjeneste), mens europæiske film tegnede sig for ca. 25 % af alle film på VOD-platforme.

Jf. undersøgelse 1 og 4 fra Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium, der er anført i bilag II.

(4) Jf. undersøgelse 1-3 i bilag II.

(5) Samproduktioner tegnede sig for 24 % af Europas samlede produktion mellem 2005 og 2014, men billetter på verdensplan til samproduktioner udgjorde 50,3 % af det samlede billetsalg til europæiske film (56,9 % for EU-film), hvilket er en anelse højere end for rent nationale film. I gennemsnit sælges der mere end tre gange så mange billetter til europæiske samproduktioner end til rent nationale film.

(6) Jf. undersøgelse 4 i bilag II.

(7) Forsalg til TV-selskaber og distributører i forskellige områder tegnede sig for i alt 41 % af den kumulative finansiering i en stikprøve på 445 europæiske spillefilm. Jf. undersøgelse 5 i bilag II.

BILAG I

Lovgivningsmæssige retsakter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1128 af 14. juni 2017 om grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).

Rådets konklusioner

Rådets konklusioner om den europæiske filmarv og udfordringerne i den digitale tidsalder (EUT C 324 af 1.12.2010, s. 1).

Rådets konklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi (EUT C 457 af 19.12.2018, s. 2).

Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12).

Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017, EUCO 19/1/17.

Rådets henstillinger

Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

Meddelelser fra Kommissionen

Meddelelse fra Kommissionen om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder, 24. september 2010, COM (2010) 487 final

10.

Meddelelse fra Kommissionen om en ny europæisk kulturdagsorden, 22. maj 2018, COM (2018) 267 final.

Internationale konventioner

11.

UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

12.

Europarådets konvention om koproduktion af film (revideret), 30. januar 2017.

BILAG II

Det Europæiske Audiovisuelle Observatoriums undersøgelser

13.

How do films circulate on VOD services and in cinemas in the European Union? A comparative analysis, Christian Grece, 2016

14.

Film production in Europe. Production volume, co-production and worldwide circulation, Julio Talavera Milla, 2017

15.

YearBook 2017/2018. Key trends. Television, cinema, video-on-demand audiovisual services — the pan-European picture, Francisco Cabrera, Gilles Fontaine, Christian Grece, Marta Jimenez Pumares, Martin Kanzler, Ismail Rabie, Agnes Schneeberger, Patrizia Simone, Julio Talavera, Sophie Valais, 2018

16.

The legal framework for international co-productions, Francisco Javier Cabrera Blázquez, Maja Cappello, Enric Enrich, Julio Talavera Milla, Sophie Valais, 2018, IRIS Plus

17.

Fiction film financing in Europe: A sample analysis of films released in 2016, Martin Kanzler, 2018

7.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/18

Konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om adgangen til sport for personer med handicap

(2019/C 192/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Inden udgangen af 2020 forventes der at være 120 mio. personer med handicap i EU. EU fremmer lige muligheder og tilgængelighed for personer med handicap. En afgørende del af dets strategi går ud på at arbejde hen imod et Europa uden barrierer (1)

De generelle principper, jf. artikel 3, definitionen af universelt design, jf. artikel 2, og de specifikke bestemmelser om deltagelse i kulturlivet, rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og sport, jf. artikel 30 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) (2), er især relevante for, at personer med handicap kan deltage i sportsaktiviteter på lige fod med andre

I EU anføres handicap og sygdom ofte som begrundelse for ikke at deltage i sport og fysiske aktiviteter (3)

Sport kan udformes specifikt til personer med handicap eller tilpasses, så personer med handicap kan få adgang, uanset typen af handicap, det være sig fysisk, intellektuel eller sensorisk. Under visse omstændigheder kan personer med handicap udøve sport ved siden af personer uden handicap, hvilket viser sports inklusive karakter

Sportens værdier i forbindelse med social inklusion og navnlig sportens rolle i forbindelse med fremme og realisering af mindretalsgruppers og marginaliserede gruppers integration er alment anerkendt

Større sportsarrangementer for personer med handicap er blevet mere og mere populære, som det fremgår af de seneste paralympiske sommer- og vinterlege, som har tiltrukket TV-seere fra hele verden, og af den fortsatte praksis med at arrangere store internationale arrangementer for personer med handicap;

UNDERSTREGER, AT

Personer med handicap er i større fare for at havne i en socioøkonomisk vanskelig situation præget af f.eks. fattigdom og lave indkomster, social isolation, forskelsbehandling, begrænset adgang til arbejdsmarkedet, begrænset adgang til transport, færre uddannelsesmuligheder og sundhedsmæssige aspekter. Disse spørgsmål har en negativ indvirkning på mulighederne for personer med handicap for at deltage i sport

Personer med handicap skal måske overvinde udfordringer, som er direkte forbundet med en sportssammenhæng, f.eks.:

alvorligheden af en funktionsnedsættelse kan begrænse mobiliteten og endda forårsage fysisk smerte i bestemte situationer, hvor der trænes eller dyrkes sport. Dette kan i kombination med forskellige barrierer forværres af en negativ eller begrænsende opfattelse af éns eget handicap, navnlig manglende tillid til éns evne til at dyrke sport

b)	behovet for særlige færdigheder og viden om handicap hos dem, der arbejder med personer med handicap i sportsrelaterede fysiske aktiviteter, navnlig idrætslærere, sportstrænere og andet sportspersonale

c)	forekomsten af tilgængelig sportsinfrastruktur i forbindelse med idrætsundervisning eller deltagelsesfaciliteter, sportsfaciliteter, hvor personer med handicap dyrker sport, eller sportsarrangementer, hvor personer med handicap kan deltage

d)	de ekstra finansielle omkostninger i forbindelse med erhvervelse af specialiseret sportsudstyr eller støttetjenester, uden hvilke det ikke vil være muligt at træne eller dyrke sport

Deltagelse i sport bør ses dels ud fra perspektivet om at dyrke sport som en form for fysisk aktivitet, dels perspektivet om at deltage i sociale aktiviteter, f.eks. overvære sportsarrangementer eller være aktiv i et sportsfællesskab som frivillig, medlem af en idrætsforening eller en fanklub

10.

Deltagelse i sport kan bidrage til at forbedre trivslen for personer med handicap samt deres fysiske og mentale sundhed og samtidig øge den personlige mobilitet og selvstændighed og fremme social inklusion

11.

At dyrke sport fra en tidlig alder medfører ekstra fordele for personer med handicap på grund af den positive effekt på udviklingen af de motoriske færdigheder, hvilket er afgørende for at forbedre en persons samlede livskvalitet

12.

Øget medieopmærksomhed på eliteidræt for arrangementer for personer med handicap eller idrætsudøvere med handicap kan inspirere personer med eller uden handicap til at dyrke sport. Hvis sport skal være mere attraktiv for personer med handicap, bør der gøres en indsats for at sikre, at sport på græsrodsniveau får tilstrækkelig opmærksomhed i medierne, uden at det berører mediernes frihed

13.

Hjælpeteknologi kan være vigtig for, at personer med handicap kan deltage i sportsaktiviteter, både på græsrodsniveau og eliteniveau. Det er dog bekymrende, at denne teknologi ikke i større omfang er tilgængelig til en overkommelig pris

14.

Gennemførelse og overholdelse af antidopingreglerne og reglerne til bekæmpelse af aftalt spil samt sikring af en nøjagtig vurdering af handicap og rimelig anvendelse af hjælpeteknologien er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling af sport for personer med handicap

15.

Frivilligt arbejde er afgørende for at støtte sportssektoren, herunder sport for personer med handicap

16.

Det er vigtigt at inddrage kønsaspektet i strategier og politikker, hvis mål er, at flere personer med handicap skal kunne deltage i sport

17.

Sport kan være en platform for sociale interaktioner mellem personer med og uden handicap, hvilket gør sport til et værdifuldt redskab for fremme af inklusion og gensidig forståelse;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER

18.

At støtte sociale bevidstgørelses- og uddannelseskampagner for familiemedlemmer, værger, personlige hjælpere, idrætslærere, sportspersonale og andre relevante aktører i sportsfællesskabet, med eller uden handicap, med henblik på at fremme en åben og imødekommende tilgang for personer med handicap samt en passende forståelse af mulighederne for og fordelene ved, at alle, herunder børn og voksne med handicap, kan deltage i sportsaktiviteter. I givet fald at tilbyde bistand til familiemedlemmer og værger for personer med handicap med henblik på at fremme sidstnævntes deltagelse i sport

19.

At støtte videreuddannelse af idrætslærere, trænere, andet sportspersonale og frivillige generelt, med eller uden handicap, så de får den fornødne viden, de specifikke færdigheder og en passende kompetenceanerkendelse til at kunne inkludere personer med handicap i forskellige idrætsundervisnings- eller sportsmiljøer. Sådanne uddannelsesprogrammer bør tage hensyn til forskellene mellem deltagerorienterede og præstationsorienterede personers behov

20.

At træffe foranstaltninger til at sikre, at personer med og uden handicap kan få adgang til sportsinfrastruktur for at overvære sportsarrangementer, træne eller deltage i sport. Foranstaltningerne kan bl.a. bestå i at udvikle eller forbedre tilgængelighedsstandarderne for sportsfaciliteter ved at give individualiseret menneskelig støtte, stille midler til rådighed, øge bevidstheden blandt sportsorganisationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau om eksisterende EU-finansieringsmuligheder eller eventuelt gøre det lettere for repræsentanter for idrætsudøvere med handicap at deltage i sportsorganisationers relevante organer

21.

Hvor det er relevant i de nationale skolesystemer at fremme inkluderende sports- og idrætsundervisningsprogrammer for at tilgodese behovene hos børn med handicap, så alle børn tilbydes de samme muligheder, ved at stimulere deres deltagelse i sportsrelaterede fysiske aktiviteter og fremme sportsinteressen hos dem

22.

At anvende de eksisterende samarbejdskanaler mellem medlemsstaterne for at fremme udveksling af ekspertise og god praksis, så personer med handicap får bedre adgang til sport

23.

At tackle de problemer, eliteidrætsudøvere har med hensyn til lige muligheder for og ikkeforskelsbehandling af personer med handicap, og fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis i denne forbindelse mellem de sportsansvarlige organer i medlemsstaterne;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

24.

At overveje at yde finansiel støtte til organisationer, der specifikt skal fremme sport for personer med handicap, og konventionelle sportsorganisationer, der udvikler sportsaktiviteter for personer med handicap, bl.a. med henblik på at bringe de to sportsfællesskaber tættere på hinanden

25.

At fremme og støtte foranstaltninger, hvor det er relevant på EU-niveau, i forbindelse med regelmæssig indsamling af statistikker og udvikling af indikatorer for sport og handicap, f.eks. hvor stor sportsdeltagelsen er, hindringerne for deltagelse, antallet af personer med handicap, der er registreret i sportsklubber, eller hvor stor interessen er for sport (4)

26.

At overveje, om de relevante ekspertgrupper skal arbejde med, hvordan personer med handicap i praksis kan deltage fuldt ud i sport, herunder de specifikke færdigheder og den uddannelse, der er behov for med hensyn til at træne personer med handicap (5)

27.

At gøre brug af de sportsrelaterede midler under Erasmus+ til at fremme sport blandt personer med handicap og udveksle god praksis og politikker mellem medlemsstater og interessenter, under Den Europæiske Socialfond til professionel uddannelse af sportspersonale eller til inklusion gennem sportsaktiviteter, under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til at se på sportsinfrastrukturernes tilgængelighed og bruge forskningsresultater fra projekter finansieret via Horisont Europa, hvor det er muligt, til at fremme innovative løsninger, så personer med handicap kan blive involveret i sport

28.

I givet fald at fremme sådanne finansieringsmuligheder og resultaterne af de finansierede projekter blandt personer med handicap, sportsorganisationer og andre relevante ikkestatslige aktører

29.

At øge bevidstheden om de positive resultater af det arbejde, der inden for sport udføres for personer med handicap, herunder sports positive indvirkning på den sociale inklusion af personer med handicap;

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

30.

Fortsat at inkludere sport i fremtidige nøgleaktioner, der skal støtte fremtidige handicappolitikker ved at bygge videre på de hidtidige erfaringer med gennemførelsen af den nuværende europæiske handicapstrategi

31.

Når sportsanliggender drøftes med arbejdsmarkedets parter i den sociale dialog på EU-niveau at inddrage EU-politikker og -foranstaltninger, der tager højde for behovene hos personer med handicap og fremmer deltagelsen af personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem (6)

32.

At benytte muligheden for Den europæiske tilgængelighedspris »Access City Award« til at synliggøre byer, der øger adgangen til sportsfaciliteter for personer med handicap, og vurdere, hvordan erfaringerne med EU-handicapkortet også kan bidrage til, at flere personer med handicap kan deltage i sportsarrangementer

33.

At integrere sport for personer med handicap i forskellige sportsanliggender, der behandles på EU-plan, f.eks. idrætsudøveres dobbelte karrierer eller sundhedsfremmende fysisk aktivitet (7);

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN TIL

34.

I tæt samarbejde med personer med handicap og deres repræsentative organisationer at fremme, at personer med handicap kan deltage i almindelige sportsaktiviteter på alle niveauer (8), og derved bidrage til en vellykket gennemførelse af sportens sociale og uddannende funktion

35.

At gøre brug af eksisterende solidaritetsmekanismer, navnlig inden for professionel sport, så sport for personer med handicap kan finansieres tilstrækkeligt

36.

At vedtage en inklusiv tilgang i forbindelse med udformningen af sportskonkurrencesystemer eller fremme af sportsdeltagelse generelt ved at tilskynde til foranstaltninger som f.eks. afholdelse af konkurrencer og prisoverrækkelsesceremonier for idrætsudøvere med og uden handicap på samme tid og på samme sted. På samme måde skal det være lettere at inddrage personer med handicap i kurser eller team for personer uden handicap, hvor dette er relevant

37.

At sikre, at der er adgang til uddannelses-, sports- og modtagefaciliteter (9), og at der foretages tilpasninger i rimeligt omfang (10) for at imødekomme behovene hos personer med handicap

38.

At give personer med handicap større kendskab til de eksisterende muligheder for at dyrke og træne sport, som svarer til deres behov

39.

At opbygge partnerskaber med relevante institutionelle aktører fra den private eller offentlige sekto, som er aktive i handicapsektoren, for bedre at forstå behovene og interesserne hos personer med handicap og tilskynde til, at flere deltager i sportsprogrammer (11).

(1) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1141#navItem-3.

(2) https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities.html.

(3) TNS Opinion & Social (2018), Sport and physical activity, særnummer af Eurobarometer 472 Undersøgelse gennemført på foranledning af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation Fieldwork, december 2017.

(4) I overensstemmelse med artikel 31 i FN's handicapkonvention.

(5) I overensstemmelse med artikel 30 i FN's handicapkonvention.

(6) I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i FN's handicapkonvention.

(7) http://www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/physical-activity/activities/hepa-europe.

(8) I overensstemmelse med artikel 30, stk. 5, i FN's handicapkonvention.

(9) I overensstemmelse med artikel 9 i FN's handicapkonvention.

(10) I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i FN's handicapkonvention.

(11) I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i FN's handicapkonvention.

BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, MINDER OM

artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (1), der understreger sportens sociale og uddannende funktion

FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (2), som EU er part i, og som f.eks. anerkender, at personer med handicap har ret til at deltage på lige fod med andre i kulturlivet, rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og sport

meddelelse fra Kommissionen om en europæisk handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer, som med hensyn til sport understreger behovet for at forbedre adgangen til sport, fremme deltagelse i sportsarrangementer og tilskynde til afholdelse af handicapspecifikke sportsarrangementer (3)

Rådets konklusioner om støtte til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020 (4)

forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (5)

Rådets resolution om EU-arbejdsplanen for sport (2017-2020) (6), som lægger særlig vægt på social inklusion

Rådets konklusioner om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion (7)

Rådets konklusioner om sportens bidrag til EU's økonomi og navnlig til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og skabe social inklusion (8)

Rådets konklusioner om sport som en platform for social inklusion gennem frivilligt arbejde (9)

10.

Rådets konklusioner om træneres rolle i samfundet (10)

(1) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A12008E165

(2) https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities.html.

(3) Dok. 16489/10 — COM(2010) 636 final.

(4) EUT C 300 af 11.10.2011, s. 1.

(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(6) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5.

(7) EUT C 326 af 4.5.2010, s. 4.

(8) EUT C 32 af 4.2.2014, s. 2.

(9) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 40.

(10) EUT C 423 af 9.12.2017, s. 6.

7.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/30

Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten

(2019/C 192/15)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten importeres til subsidierede priser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade (2).

1. Klagen

Klagen blev indgivet den 24. april 2019 af European Glass Fibre Producers Association »APFE« (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af endeløse filamenter af glasfibervarer.

En ikke-fortrolig udgave af klagen og analysen af, i hvilket omfang EU-producenterne støtter klagen, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Der findes oplysninger om adgang til dossieret for interesserede parter i denne meddelelses afsnit 5.6.

2. Den undersøgte vare

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er afhuggede glasfibertråde, af en længde på 50 mm og derunder (»afhuggede tråde«), glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887) (»rovings«), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld (»måtter«) (»den undersøgte vare«).

Alle interesserede parter, der ønsker at indgive oplysninger om varedækningen, skal gøre dette senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse (3).

3. Påstand om subsidiering

Den vare, der angiveligt subsidieres, er den undersøgte vare med oprindelse i Egypten (»det pågældende land«), som for øjeblikket henhører under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00, 7019 31 00 (Taric-kode 7019120022, 7019120025, 7019120026 og 7019120039). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

Kommissionen finder, at klagen indeholder tilstrækkelige beviser for, at producenterne af den undersøgte vare med oprindelse i Egypten har nydt godt af en række subsidier, der kan tilskrives Egyptens regering.

Den påståede subsidieringspraksis består bl.a. i i) direkte overførsel af midler, ii) indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, og iii) statslig levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag. Klagen indeholdt beviser på f.eks. præferencelån, skattefordele i medfør af egyptiske love og fritagelse for importafgifter på importerede råmaterialer og produktionsudstyr.

Klageren hævder desuden, at producenterne af den undersøgte vare fra Egypten, ud over at nyde godt af subsidier, der ydes direkte af den egyptiske regering, også nyder godt af subsidier, der ydes direkte af den egyptiske regering eller gennem egyptiske enheder i forbindelse med samarbejdet mellem Egypten og Folkerepublikken Kina om at fremme investeringer i en særlig økonomisk zone (the China-Egypt Suez Economic and Trade Cooperation Zone). Klagen indeholder beviser for de samarbejdsaftaler, der er indgået mellem den kinesiske og den egyptiske regering, samt lån, der er ydet af kinesiske statsejede eller statskontrollerede enheder til egyptiske statsejede banker. I lyset af formålet med disse aftaler og lån hævdes det i klagen, at den kinesisk ejede eksporterende producent i Egypten nyder godt af disse lån.

I klagen hævdes det desuden, at ovennævnte foranstaltninger udgør subsidier, idet de omfatter et finansielt bidrag fra den egyptiske regering (herunder offentlige organer), hvorved de eksporterende producenter af den undersøgte vare opnår en fordel. Det hævdes, at de er begrænset til visse virksomheder eller erhvervsgrene eller grupper af virksomheder og/eller betingede af eksportresultater og derfor er specifikke og udligningsberettigede. På dette grundlag forekommer de påståede subsidiebeløb at være betydelige for Egypten.

På baggrund af grundforordningens artikel 10, stk. 2 og 3, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser vedrørende Egypten, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke Kommissionen indleder denne undersøgelse. Dette notat kan findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

Kommissionen forbeholder sig retten til at undersøge andre relevante subsidier, som kan komme frem i løbet af undersøgelsen.

4. Påstande om skade og årsagssammenhæng

Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra det pågældende land er steget både i absolutte tal og i markedsandele.

De beviser, som klageren har fremlagt, viser, at mængden af og priserne på importen af den undersøgte vare bl.a. har haft negative virkninger for de mængder, som EU-erhvervsgrenen har solgt, hvilket har haft betydelige negative følger for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, beskæftigelse og samlede resultater.

5. Fremgangsmåde

Kommissionen har efter at have informeret medlemsstaterne fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og den indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 10.

Med undersøgelsen fastslås det, om der ydes subsidier i forbindelse med den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, og om den subsidierede import har forvoldt eller truer med at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

Hvis konklusionerne bekræfter dette, vil det blive undersøgt, om indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.

Den egyptiske regering er blevet indbudt til at deltage i høringer.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 (4), som trådte i kraft den 8. juni 2018 (pakken til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter), indførtes der en række ændringer af den tidsplan og de frister, som tidligere fandt anvendelse i forbindelse med antisubsidieprocedurer. Navnlig er Kommissionen nødt til at oplyse om den planlagte indførelse af midlertidig told tre uger inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger. De interesserede parters frister for at give sig til kende afkortes, navnlig i undersøgelsernes tidlige fase. Kommissionen opfordrer derfor interesserede parter til at overholde de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i denne meddelelse samt i andre meddelelser fra Kommissionen.

5.1. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfatter perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af skade, omfatter perioden fra den 1. januar 2016 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

5.2. Bemærkninger til klagen og indledningen af undersøgelsen

Alle interesserede parter, der ønsker at fremsætte bemærkninger til klagen (herunder spørgsmål vedrørende skade og årsagssammenhæng) eller til aspekter vedrørende indledningen af undersøgelsen (herunder omfanget af tilslutning til klagen), skal gøre dette senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Anmodninger om at blive hørt med hensyn til indledningen af undersøgelsen skal indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

5.3. Procedure for konstatering af subsidiering

Eksporterende producenter (5) af den undersøgte vare fra det pågældende land opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse. Andre parter, som Kommissionen vil anmode om relevante oplysninger for at fastlægge eksistensen og størrelsen af de udligningsberettigede subsidier, der er givet til den undersøgte vare, opfordres også til at samarbejde med Kommissionen i videst muligt omfang.

5.3.1. Undersøgelse af eksporterende producenter

Alle eksporterende producenter og sammenslutninger af eksporterende producenter i Egypten opfordres til straks at kontakte Kommissionen, fortrinsvis via e-mail, og senest syv dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse, med henblik på at give sig selv til kende og anmode om et spørgeskema.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af eksporterende producenter, vil den fremsende spørgeskemaer til de eksporterende producenter, alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter og myndighederne i Egypten.

Eksporterende producenter i Egypten skal udfylde et spørgeskema senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Spørgeskemaet vil også blive gjort tilgængeligt for alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt for myndighederne i Egypten.

En kopi af ovennævnte spørgeskema til eksporterende producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2404.

5.3.2. Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (6) (7)

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen opfordres til at deltage i denne undersøgelse.

I betragtning af det potentielle antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne undersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter om at give Kommissionen de oplysninger om deres virksomheder, som der anmodes om i bilaget til denne meddelelse, senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udtages ud fra den største repræsentative salgsmængde i Unionen af den undersøgte vare, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

Når Kommissionen har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at udtage en stikprøve, vil den oplyse de berørte parter om, hvorvidt de indgår i stikprøven af importører. Kommissionen vil også tilføje en meddelelse vedrørende stikprøveudtagningen til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Enhver bemærkning til stikprøveudtagningen skal være modtaget senest 3 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagning.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, stiller den spørgeskemaer til rådighed for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der indgår i stikprøven. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til importører findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2404.

5.4. Procedure for konstatering af skade og undersøgelse af EU-producenter

Konstatering af skade sker på grundlag af positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af mængden af subsidieret import, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

I betragtning af antallet af berørte EU-producenter og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Yderligere oplysninger findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Andre EU-producenter eller deres repræsentanter, som mener, at der er særlige grunde til, at de bør indgå i stikprøven, skal desuden kontakte Kommissionen senest 7 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Alle bemærkninger til den foreløbige stikprøve skal indgives senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

Kommissionen underretter alle kendte EU-producenter og/eller sammenslutninger af EU-producenter om, hvilke virksomheder der er endeligt udtaget til at indgå i stikprøven.

De EU-producenter, der indgår i stikprøven, skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til EU-producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2404.

5.5. Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det bekræftes, at der forekommer subsidiering med deraf følgende skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 31 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at vedtage antisubsidieforanstaltninger. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative forbrugerorganisationer og fagforeninger opfordres til at give Kommissionen oplysninger om Unionens interesser.

Oplysninger vedrørende vurderingen af Unionens interesser skal indgives senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan enten indgives uformelt eller ved at udfylde et spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen. En kopi af spørgeskemaerne, herunder spørgeskemaet til brugere af den undersøgte vare, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2404. I alle tilfælde vil de oplysninger, der indgives, kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.

5.6. Interesserede parter

For at deltage i undersøgelsen skal interesserede parter, som for eksempel eksporterende producenter, EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugersammenslutninger, først påvise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Eksporterende producenter, EU-producenter, importører og repræsentative sammenslutninger, der har gjort oplysninger tilgængelige i overensstemmelse med procedurerne i afsnit 5.3, 5.4 og 5.5, vil blive betragtet som interesserede parter, hvis der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Andre parter vil kun kunne deltage i undersøgelsen som interesseret part fra det tidspunkt, hvor de giver sig til kende, og forudsat at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare. Det at blive betragtet som en interesseret part berører ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 28.

Der er adgang til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, via Tron.tdi på følgende adresse: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI. Følg venligst anvisningerne på denne side for at få adgang.

5.7. Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester.

Enhver anmodning om at blive hørt skal indgives skriftligt og begrundes, og den skal endvidere indeholde et sammendrag af, hvad den interesserede part ønsker at drøfte under høringen. Høringen vil blive begrænset til de spørgsmål, som de interesserede parter har rejst i den forudgående skriftlige anmodning.

Tidsrammen for høringerne er som følger:

—	For alle høringer, der finder sted inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger, skal der fremsættes en anmodning senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, og høringen vil normalt finde sted senest 60 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

—	Efter den foreløbige fase fremsættes en anmodning senest fem dage efter datoen for den foreløbige fremlæggelse af oplysninger eller for informationsdokumentet, og høringen vil normalt finde sted senest 15 dage efter datoen for fremlæggelsen af oplysningerne eller datoen for informationsdokumentet.

—

I den endelige fase skal en anmodning fremsættes senest tre dage efter datoen for den endelige fremlæggelse af oplysninger, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Hvis der er en supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger, skal en anmodning fremsættes straks efter modtagelsen af denne supplerende endelige fremlæggelse, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens tjenestegrenes ret til at acceptere høringer uden for tidsrammen i behørigt begrundede tilfælde eller Kommissionens ret til at afvise høringer i behørigt begrundede tilfælde. Hvis Kommissionens tjenestegrene afviser en høringsanmodning, underrettes den berørte part om begrundelsen herfor.

Høringer skal principielt ikke anvendes til at forelægge faktuelle oplysninger, der endnu ikke er registreret. Ikke desto mindre kan interesserede parter af hensyn til god forvaltningsskik og for at give Kommissionens tjenestegrene mulighed for at gøre fremskridt med undersøgelsen blive bedt om at fremlægge nye faktuelle oplysninger efter en høring.

5.8. Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Oplysninger, der indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de indgiver oplysninger og/eller data til Kommissionen, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, der udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (8). De parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

Parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. grundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer. Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »Korrespondance med Europa-Kommissionen i handelsbeskyttelsessager«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/june/tradoc_152565.pdf. Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter via TRON.tdi eller pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indgivelse af bemærkninger via TRON.tdi og pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

TRON.tdi: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI

E-mail

TRADE-AS657-GFR-SUBSIDY-EGYPT@ec.europa.eu

TRADE-AS657-GFR-INJURY@ec.europa.eu

6. Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen afsluttes normalt senest 12, men højst 13 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 9. I henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, kan der normalt ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end ni måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 29a oplyser Kommissionen om den planlagte indførelse af midlertidig told tre uger inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Interesserede parter kan anmode skriftligt om denne oplysning senest 4 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Interesserede parter har en frist på tre arbejdsdage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til beregningernes nøjagtighed.

I tilfælde hvor Kommissionen ikke har til hensigt at indføre midlertidig told, men at fortsætte undersøgelsen, underrettes de interesserede parter skriftligt herom tre uger inden udløbet af den i grundforordningens artikel 12, stk. 1, nævnte frist.

Interesserede parter har i princippet 15 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de foreløbige konklusioner eller til informationsdokumentet, og 10 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis det er relevant vil den supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger angive de interesserede parters frist til skriftligt at fremsætte deres bemærkninger.

7. Indgivelse af oplysninger

Reglen er, at interesserede parter kun kan indgive oplysninger inden for de tidsrammer, der er angivet i denne meddelelses afsnit 5 og 6. Ved indgivelse af oplysninger, der ikke er omfattet af disse afsnit, bør følgende tidsplan overholdes:

—	Alle oplysninger vedrørende den foreløbige fase af undersøgelsen skal indgives senest 70 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

—

Interesserede parter bør ikke indgive nye faktiske oplysninger efter udløbet af fristen for at fremsætte bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse eller informationsdokumentet i den foreløbige fase, medmindre andet er fastsat. Efter denne frist kan interesserede parter kun indgive nye faktuelle oplysninger, såfremt de kan godtgøre, at sådanne nye faktuelle oplysninger er nødvendige for at afkræfte faktuelle påstande, der blev fremsat af andre interesserede parter, og forudsat at sådanne nye faktiske oplysninger kan kontrolleres inden for den tid, der er til rådighed til at afslutte undersøgelsen rettidigt.

—

Med henblik på at afslutte undersøgelsen inden for de obligatoriske frister accepterer Kommissionen ikke indlæg fra interesserede parter til den endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen, eller at de, hvis det er relevant, fremsætter bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen.

8. Mulighed for at fremsætte bemærkninger til andre parters indlæg

For at garantere retten til forsvar bør interesserede parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter. Når de gør dette, må interesserede parter kun behandle spørgsmål rejst i forbindelse med andre interesserede parters indlæg og må ikke rejse nye spørgsmål.

Sådanne bemærkninger bør fremsættes efter følgende tidsplan:

—	Bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger bør fremsættes senest 75 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

—

Bemærkninger til oplysninger forelagt af andre parter som respons på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller af informationsdokumentet bør indgives senest 7 dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de foreløbige konklusioner eller informationsdokumentet, medmindre andet er angivet.

—

Bemærkninger til oplysninger forelagt af andre parter som respons på fremlæggelsen af de endelige konklusioner bør indgives senest 3 dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger finder sted, bør bemærkninger til oplysningerne fra andre interesserede parter som respons på denne supplerende endelige fremlæggelse fremsættes senest en dag efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til denne supplerende endelige fremlæggelse, medmindre andet er angivet.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at anmode om yderligere oplysninger fra interesserede parter i behørigt begrundede tilfælde.

9. Forlængelse af tidsfristerne i denne meddelelse

Der kan kun anmodes om forlængelse af de tidsfrister, der er angivet i denne meddelelse, under særlige omstændigheder, og fristerne vil kun blive forlænget, hvis forlængelsen er behørigt begrundet.

Fristen for at besvare spørgeskemaer kan blive forlænget, hvis forlængelsen er behørigt begrundet, og dét normalt med yderligere 3 dage. Reglen er, at sådanne forlængelser ikke må overstige 7 dage. For så vidt angår frister for forelæggelse af andre oplysninger i denne meddelelse vil forlængelser blive begrænset til tre dage, medmindre der påvises særlige omstændigheder.

10. Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

Indgives der ikke svar elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde ville indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.

11. Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

Høringskonsulenten kan arrangere høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. I princippet skal de tidsrammer, der er fastsat i afsnit 5.7 for at anmode om høringer med Kommissionens tjenestegrene, finde tilsvarende anvendelse på anmodninger om høringer med høringskonsulenten. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.

12. Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (9).

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/html/157639.htm.

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2) Det generelle udtryk »skade« henviser både til væsentlig skade og til trussel om væsentlig skade eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en erhvervsgren som fastsat i grundforordningens artikel 2, litra d).

(3) Henvisninger til offentliggørelsen af denne meddelelse vil være henvisninger til offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

(5) En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet, enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den undersøgte vare.

(6) Dette afsnit omhandler kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter. Importører, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, skal udfylde bilaget til denne meddelelse for disse eksporterende producenter. I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(7) De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremkommer med, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end fastsættelse af subsidiering.

(8) Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 29 og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (»antisubsidieaftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

BILAG

Tekst af billedet

☐ Limited (fortrolig udgave)

☐ For inspection by interested parties (udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter)

(Sæt kryds i den relevante rubrik)

ANTISUBSIDIEPROCEDURE VEDRØRENDE IMPORTEN AF ENDELØSE FILAMENTER AF GLASFIBERVARER MED OPRINDELSE I EGYPTEN

OPLYSNINGER TIL BRUG VED UDTAGELSEN AF STIKPRØVEN AF IKKE FORRETNINGSMÆSSIGT FORBUNDNE IMPORTØRER

Hensigten med denne formular er at hjælpe ikke forretningsmæssigt forbundne importører med at indberette de stikprøveoplysninger, der anmodes om i afsnit 5.3.2. i indledningsmeddelelsen.

Både den fortrolige udgave (»Limited«) og den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (»For inspection by interested parties«), skal returneres til Kommissionen som anført i indledningsmeddelelsen.

1. NAVN OG KONTAKTOPLYSNINGER

De bedes oplyse følgende om Deres virksomhed:

Virksomhedens navn

Adresse

Kontaktperson

E-mailadresse

Telefon

Fax

2. OMSÆTNING OG SALGSMÆNGDE

Angiv virksomhedens samlede omsætning i euro (EUR) samt omsætning og vægt eller mængde ved import til Unionen (1) og videresalg på EU-markedet efter import fra Egypten i undersøgelsesperioden (1. april 2018-31. marts 2019) af den pågældende vare som defineret i indledningsmeddelelsen og den hertil svarende vægt eller mængde.

Mængde (ton)

Værdi i euro (EUR)

Deres virksomheds samlede omsætning i euro (EUR)

Import af den undersøgte vare til Unionen

Videresalg på EU-markedet efter import fra Egypten af den undersøgte vare

(1) Den Europæiske Unions 28 medlemsstater er: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige.

Tekst af billedet

3. DERES VIRKSOMHEDS OG FORRETNINGSMÆSSIGT FORBUNDNE VIRKSOMHEDERS AKTIVITETER (2)

De bedes angive præcise oplysninger om aktiviteterne i virksomheden og i alle de forretningsmæssigt forbundne virksomheder (angiv venligst disse og anfør forbindelsen til Deres virksomhed), der er involveret i produktion og/eller salg (eksport- og/eller hjemmemarkedssalg) af den undersøgte vare. Sådanne aktiviteter kan omfatte anskaffelsen af den undersøgte vare eller produktionen af den i henhold til en underentrepriseaftale, eller forarbejdningen af eller handelen med den undersøgte vare, men er ikke begrænset hertil.

Virksomhedens navn og beliggenhed

Aktiviteter

Forbindelse

4. ANDRE OPLYSNINGER

De bedes angive alle andre relevante oplysninger, som De mener kan være nyttige, og som kan hjælpe Kommissionen, når den udtager stikprøven.

5. ERKLÆRING

Ved at indgive ovenstående oplysninger indvilliger virksomheden i at indgå i stikprøven. Hvis virksomheden udtages til at indgå i stikprøven, indebærer dette udfyldelse af et spørgeskema og accept af et kontrolbesøg på stedet for at verificere besvarelsen. Hvis virksomheden anfører, at den ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil den blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens konklusioner vedrørende de importører, der ikke er samarbejdsvillige, bygger på de foreliggende faktiske oplysninger, og resultatet kan blive mindre gunstigt for denne virksomhed, end hvis den havde udvist samarbejdsvilje.

Befuldmægtigedes underskrift:

Befuldmægtigedes navn og titel:

Dato:

(2) I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 192

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	62. årgang 7. juni 2019

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2019/C 192/01	Resolution vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2019/C 192/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9375 — Clearlake/Insight/Appriss) ( 1 )	5
2019/C 192/03	Meddelelse fra Kommissionen om ændring af meddelelse (2012/C 72/07) — Retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009	5

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Europa-Kommissionen
2019/C 192/15	Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten	30
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2019/C 192/16	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9362 — Suez Organique/Avril PA/Terrial) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	40
2019/C 192/17	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9357 — FIS/Worldpay) ( 1 )	42
2019/C 192/18	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9377 — MIRA/BCI/iGH) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	43

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1266
JPY	japanske yen	121,82
DKK	danske kroner	7,4687
GBP	pund sterling	0,88558
SEK	svenske kroner	10,6175
CHF	schweiziske franc	1,1174
ISK	islandske kroner	139,30
NOK	norske kroner	9,8083
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,663
HUF	ungarske forint	321,30
PLN	polske zloty	4,2788
RON	rumænske leu	4,7221
TRY	tyrkiske lira	6,5014
AUD	australske dollar	1,6132
CAD	canadiske dollar	1,5096
HKD	hongkongske dollar	8,8333
NZD	newzealandske dollar	1,6983
SGD	singaporeanske dollar	1,5363
KRW	sydkoreanske won	1 328,90
ZAR	sydafrikanske rand	16,7523
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7880
HRK	kroatiske kuna	7,4215
IDR	indonesiske rupiah	15 990,96
MYR	malaysiske ringgit	4,6872
PHP	filippinske pesos	58,249
RUB	russiske rubler	73,4704
THB	thailandske bath	35,285
BRL	brasilianske real	4,3659
MXN	mexicanske pesos	22,2767
INR	indiske rupee	78,0180

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2019/C 192/04	Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme	6
2019/C 192/05	Rådets konklusioner om forbedring af den grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner med vægt på samproduktioner	11
2019/C 192/06	Konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om adgangen til sport for personer med handicap	18
2019/C 192/07	Bekendtgørelse til visse personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed	23
	Europa-Kommissionen
2019/C 192/08	Euroens vekselkurs	24
2019/C 192/09	Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur	25
2019/C 192/10	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	26
2019/C 192/11	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	27
2019/C 192/12	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	28
	Revisionsretten
2019/C 192/13	Særberetning nr. 7/2019 — EU's tiltag vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser: Ambitionerne er store, men der er behov for bedre styring	29
2019/C 192/14	Særberetning nr. 8/2019 — Vind- og solenergi til produktion af elektricitet: Der er behov for en stor indsats, hvis EU's mål skal nås	29


	(1) EØS-relevant tekst.