ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 461

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

61. årgang
21. december 2018


Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Regionsudvalget

 

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

2018/C 461/01

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — De økonomiske politikker i euroområdet og med henblik på den årlige vækstundersøgelse 2019

1

 

UDTALELSER

 

Regionsudvalget

 

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

2018/C 461/02

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union

5

2018/C 461/03

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

16

2018/C 461/04

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Bidrag fra EU's byer og regioner til den 14. partskonference under konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD COP14) og til EU's biodiversitetsstrategi efter 2020

24

2018/C 461/05

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

30

2018/C 461/06

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Integrering af idræt i EU's dagsorden for tiden efter 2020

37

2018/C 461/07

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pakken om fair beskatning

43

2018/C 461/08

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplanen for digital uddannelse

52

2018/C 461/09

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik

57


 

III   Forberedende retsakter

 

REGIONSUDVALGET

 

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

2018/C 461/10

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pakken om den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027

70

2018/C 461/11

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation

79

2018/C 461/12

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

125

2018/C 461/13

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Asyl- og Migrationsfonden

147

2018/C 461/14

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013

156

2018/C 461/15

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Connecting Europe-faciliteten

173

2018/C 461/16

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Rettigheder og værdier

196

2018/C 461/17

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til direktiv om engangsplast

210

2018/C 461/18

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Rene havne, rene havområder — modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe

220

2018/C 461/19

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Risikovurdering i fødevarekæden

225

2018/C 461/20

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny aftale for forbrugerne

232


DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Regionsudvalget

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/1


Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — De økonomiske politikker i euroområdet og med henblik på den årlige vækstundersøgelse 2019

(2018/C 461/01)

Fremlagt af de politiske grupper EPP, PES, ALDE, EA og ECR

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG,

der henviser til Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2018 (1) og det europæiske semester 2018

der henviser til sin resolution af 11. oktober 2017 om det europæiske semester 2017 og med henblik på den årlige vækstundersøgelse 2018 og sin resolution af 1. februar 2018 om Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2018

der henviser til Europa-Parlamentets beslutninger af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet (2) og af 14. marts 2018 om den årlige vækstundersøgelse 2018,

1.

bemærker det generelt langsomme og ujævne tempo i EU-relevante strukturreformer i hele EU målt ud fra gennemførelsesgraden af de landespecifikke henstillinger (3). Udvalget fremhæver, at der er brug for reformer i alle medlemsstater for at fremme konkurrenceevnen og væksten, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og den økonomiske konvergens og øge modstandsdygtigheden over for eksterne chok, hvilket er vigtigt for stabiliteten i euroområdet. Udvalget understreger, at navnlig manglende ejerskab på landeniveau og til dels også utilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet i vide kredse anses for at være hovedårsagerne til den utilfredsstillende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger (4);

2.

noterer sig den store stigning i antallet af landespecifikke henstillinger, der er rettet direkte til de lokale og regionale myndigheder (36 % i 2018 sammenlignet med 24 % i 2017) (5). Udvalget bemærker også, at territorierelaterede henstillinger udgør 83 % af alle landespecifikke henstillinger (sammenlignet med 76 % i 2017), hvis de opgøres som de landespecifikke henstillinger, der involverer lokale og regionale myndigheder, selv når det kun er indirekte, og dem, der ikke involverer lokale og regionale myndigheder, men som har en territorial indvirkning;

3.

bemærker, at 48 % af de 124 specifikke henstillinger, som i 2018 rettes til de lokale og regionale myndigheder, og/eller som peger på problemer, der vedrører territoriale forskelle, allerede blev offentliggjort i 2015. Udvalget bifalder derfor Kommissionens vurdering af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger over flere år, som viser, at over to tredjedele af de landespecifikke henstillinger, der er offentliggjort siden starten af det europæiske semester i 2011, er blevet gennemført med mindst »visse fremskridt« (6). Udvalget beklager imidlertid den vedvarende mangel på gennemsigtighed vedrørende de kriterier, som vurderingen er baseret på;

4.

fremhæver, at det europæiske semester bør tilpasses til en langsigtet EU-strategi for realiseringen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling på EU-plan. Overgangen til en ny europæisk strategisk ramme, der skal afløse Europa 2020-strategien, vil være en god lejlighed til at reformere det europæiske semesters forvaltning;

5.

insisterer kraftigt på, at de landespecifikke henstillinger eksplicit bør tackle territoriale udfordringer og de lokale og regionale myndigheders rolle i kortlægningen og håndteringen af dem. Samtidig bør lokale og regionale udfordringer og fremtidsscenarier eksplicit analyseres og behandles i den årlige vækstundersøgelse og landerapporterne, hvilket bør afspejles i de nationale reformprogrammer;

6.

understreger behovet for at sikre, at det europæiske semester er i fuld overensstemmelse med det mål om økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union. Udvalget foreslår, at de landespecifikke henstillinger behandler spørgsmålet om medlemsstaternes samhørighedsudfordringer set over flere år;

7.

glæder sig over det europæiske semesters fokus på den europæiske søjle for sociale rettigheder og understreger, at 45 % af de landespecifikke henstillinger for 2018 tildeler de lokale og regionale myndigheder en rolle og/eller tager fat på udfordringer i tilknytning til territoriale forskelle inden for sociale rettigheder (7);

8.

gentager, at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder som partnere i planlægningen og anvendelsen af det europæiske semester parallelt med indførelsen af ordninger baseret på flerniveaustyring samt en struktureret, permanent og udtrykkeligt anerkendt rolle for de lokale og regionale myndigheder i væsentlig grad ville styrke ejerskabet af de landespecifikke henstillinger på medlemsstatsniveau. Udvalget fremhæver, at denne inddragelse er så meget desto vigtigere set på baggrund af de stærkere bånd mellem samhørighedspolitikken og det europæiske semester under den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og den eventuelle vedtagelse af reformstøtteprogrammet, som også vil blive forvaltet inden for rammerne af det europæiske semester;

9.

påpeger derfor, at der er et stort behov for at sikre bedre koordinering og flere synergieffekter mellem processen for det europæiske semester, den fælles forvaltningsmodel og den decentrale karakter af ESI-fondene. Udvalget gentager sit forslag om, at EU vedtager en adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester (8) og fremhæver, at et sådant forslag er i tråd med nærhedsprincippet og den nuværende fordeling af beføjelser og kompetencer på tværs af medlemsstaternes forvaltningsniveauer. Udvalget påpeger, at adfærdskodeksen bør tage højde for de relevante erfaringer med den europæiske adfærdskodeks om partnerskab under samhørighedspolitikkens ESI-fonde (9) samt den gode praksis for en omfattende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i semestret, der findes i nogle lande;

10.

glæder sig over den »stærke« henstilling fra EU's taskforce om nærhedsprincippet, der går på, at medlemsstaterne bør følge de retningslinjer, Kommissionen har udstukket til fremme af en større grad af deltagelse og ejerskab af de landespecifikke henstillinger set i lyset af, at de økonomiske reformer kan have konsekvenser for alle forvaltningsniveauer. Dette bør omfatte mere end de nationale myndigheder og inddrage de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet generelt (10);

11.

beklager, at Kommissionen endnu ikke har givet nogen definition af »strukturreformer« i forbindelse med EU's økonomiske styring og mulig støtte gennem EU-programmer såsom det foreslåede reformstøtteprogram. Udvalget gentager i den forbindelse, at i henhold til nærhedsprincippet bør anvendelsesområdet for strukturelle reformer, der kan komme i betragtning til EU-støtte, kun omfatte de områder, der er strategiske og relevante for gennemførelsen af målene i EU-traktaten og direkte vedrører EU's kompetenceområder. RU afviser ethvert forslag om at finansiere ikke nærmere definerede strukturreformer i medlemsstater, hvis der ikke er blevet foretaget en forudgående analyse af den europæiske merværdi, og hvis reformerne ikke direkte vedrører EU's traktatfæstede kompetenceområder. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på sin resolution af 1. februar 2018, hvori det afviste Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 af 6. december 2017 (11);

12.

fremhæver, at det europæiske og nationale niveau på ny må have fokus på den økonomiske situation på lokalt og regionalt plan, og bifalder derfor det østrigske EU-formandskabs anmodning om, at RU ser nærmere herpå. Udvalget minder om, at de lokale og regionale myndigheders budgetter, herunder de sociale udgifter, og især udgifterne til velfærd, var blandt de første, der blev påvirket af den økonomiske og finansielle krise og de deraf følgende budgetkonsolideringer og nedskæringer i overførslerne fra staten. Udvalget bemærker, at budgetterne hos mange lokale og regionale myndigheder stadig er underlagt begrænsninger, selv om krisen ligger ti år tilbage;

13.

gentager sin bekymring over det vedvarende lave niveau for offentlige investeringer i EU og især investeringer foretaget af lokale og regionale myndigheder, som i 2017 fortsat var 30 % lavere end 2009-niveauet målt som en andel af BNP (12). Udvalget må derfor desværre konstatere, at det ofte er de offentlige investeringer, der rammes hårdest af budgetkonsolideringspolitikkerne, selv om disse investeringer har en direkte indvirkning på de lokale økonomier og på de europæiske borgeres dagligdag. Udvalget er desuden foruroliget over den tiltagende centralisering af investeringer. De lokale og regionale myndigheders andel af de offentlige investeringer er stadig på over 50 % i EU som gennemsnit, men er faldet betydeligt i forhold til niveauet i 1990'erne, hvor den lå på 60 % (13);

14.

bifalder Kommissionens ambition om at bygge på erfaringerne med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og investeringsplanen mere generelt med sit forslag til InvestEU-programmet. Udvalget anerkender, at forslaget har potentiale til at forenkle brugen af de finansielle instrumenter, hvilket længe har været et krav fra RU's side, idet den nuværende kompleksitet udgør en hindring for en omfattende og effektiv brug af disse;

15.

beklager tendensen i retning af øget protektionisme i den internationale handel og advarer mod de negative konsekvenser forbundet med at bringe det multilaterale handelssamarbejde og tvistbilæggelsessystemerne i fare. Udvalget fastholder imidlertid, at ethvert nyt frihandelsinitiativ altid skal ledsages af forudgående konsekvensanalyser, som på et tidligt tidspunkt kortlægger og kvantificerer eventuelle asymmetriske følgevirkninger for europæiske regioner, så der hurtigt kan findes en politisk løsning;

16.

fremhæver, at handelspolitik er et område, hvor EU har enekompetence, og at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for nærværende er et af de instrumenter, som afbøder eventuelle negative bivirkninger af handelspolitiske valg. Udvalget beklager, at EGF's midler ikke altid er blevet udnyttet fuldt ud og bemærker, at nogle medlemsstater hidtil har valgt at anvende ESF i stedet. Udvalget vil i en særskilt udtalelse nøje analysere om Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet og formålet med EGF samt sænkningen af fondens tærskler vil sikre, at den reformerede EGF skaber merværdi og forhindrer overlapninger og afvejninger set i forhold til ESF+, som det i øjeblikket er tilfældet (14);

17.

gentager sin efterlysning af en stærk og holistisk industripolitisk strategi, som vil give europæisk industri, især SMV'er, mulighed for at håndtere udfordringer og muligheder i tilknytning til digitalisering og dekarbonisering. Det er især nødvendigt at fokusere på investeringer i teknologiske forbedringer hos SMV'er og på arbejdstagernes specialisering gennem løbende efteruddannelse. Udvalget fremhæver igen, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i opbygningen af regionale innovationsøkosystemer og klynger, som er afgørende for en vellykket innovation. Udvalget understreger, at EU's indre marked indtager en central plads i EU's økonomiske og politiske integration og påpeger, at etableringen af det indre marked er et igangværende projekt, som endnu ikke er fuldført på vigtige områder, der navnlig har betydning for forbrugere og SMV'er. Udvalget bifalder Kommissionens forslag om et nyt program for det indre marked efter 2020, som skal danne ramme for støtteforanstaltninger til forbedring af europæiske SMV'ers konkurrenceevne;

18.

bemærker, at behovet for at forbedre den administrative og institutionelle kapacitet er et kerneelement i de fleste af de strukturreformer, som der peges på i det europæiske semester. Udvalget understreger, at andre politiske prioriteter er en af hovedårsagerne til den utilfredsstillende gennemførelse af strukturreformer under det europæiske semester. I visse lande er der desuden en utilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet på de forskellige forvaltningsniveauer: Manglen på kapacitet lægger hindringer i vejen for offentlige og private investeringer, forringer kvaliteten af de offentlige tjenester, der leveres til borgerne og forsinker gennemførelsen af ESI-fondene og andre EU-programmer. Udvalget fremhæver, at 63 % af alle henstillinger, der i 2018 blev rettet direkte til de lokale og regionale myndigheder, handlede om at forbedre den administrative kapacitet;

19.

noterer sig, at udfordringerne vedrørende de offentlige forvaltningers kvalitet og kapacitet er mere alvorlige i mange syd- og østeuropæiske lande (15), selv om ansøgningerne indgivet under støtteprogrammet for strukturreformer kommer fra en bred vifte af medlemsstater. Udvalget bifalder, at de lokale og regionale myndigheder får adgang til støtteprogrammet for strukturreformer og opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at tage hånd om behovet for opbygning af kapacitet hos de lokale og regionale myndigheder. Udvalget glæder sig over Kommissionens engagement i at styrke koordineringen mellem de forskellige EU-støttede muligheder for kapacitetsopbygning og gentager, at Kommissionen bør arbejde på en overskuelig måde ved at offentliggøre ét enkelt strategisk dokument (16).

20.

opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvordan EU-reglerne om offentlige udbud er blevet indarbejdet i de nationale lovgivninger, og hvordan de anvendes. Der bør fokuseres på både anvendelsen af disse regler på lokalt og regionalt niveau — i betragtning af den rolle, som de subnationale myndigheder spiller inden for offentlige indkøb — og på spørgsmålet om, hvorvidt de nye standarder har forenklet eller kompliceret reglerne på dette område. Udvalget bemærker, at der er brug for yderligere fremskridt i retning af digitale offentlige udbud, hvor medlemsstaterne bør stræbe efter en hurtig digital omstilling af procedurerne og indførelse af e-procedurer i alle vigtige faser;

21.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det østrigske formandskab for Rådet og formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  COM(2017) 690 final.

(2)  http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P8-TA-2017-0418&language=DA&ring=A8-2017-0310.

(3)  Kommissionens meddelelse om de landespecifikke henstillinger 2018, s. 3, (https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/DA/COM-2018-400-F1-DA-MAIN-PART-1.PDF); se også Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget til et reformstøtteprogram http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2018/EN/SWD-2018-310-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF.

(4)  Se s. 23-26 i den konsekvensanalyse, der er nævnt i den foregående fodnote.

(5)  http://portal.cor.europa.eu/europe2020/Documents/publi-file/2018-Territorial-Analysis-of-CSRs/2018_CSRs_draft_final.pdf

(6)  Kommissionens meddelelse om de landespecifikke henstillinger for 2018, s. 3.

(7)  http://portal.cor.europa.eu/europe2020/Documents/publi-file/2018-Territorial-Analysis-of-CSRs/2018_CSRs_draft_final.pdf

(8)  Se RU's udtalelse om »Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder« af 11. maj 2017.

(9)  Kommissionens delegerede forordning om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (nr. 240/2014).

(10)  https://ec.europa.eu/commission/files/report-task-force-subsidiarity-proportionality-and-doing-less-more-efficiently_en

(11)  COM(2017) 826 final.

(12)  Kilde: Eurostat https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/refreshTableAction.do?tab=table&plugin=1&pcode=tec00022&language=en)

(13)  Kommissionen, 7. samhørighedsrapport (s. 168).

(14)  https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR13_07/SR13_07_DA.pdf

(15)  Argumentationen herfor er sammenfattet på s. 27 i Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget til et reformstøtteprogram http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2018/EN/SWD-2018-310-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(16)  https://memportal.cor.europa.eu/Handlers/ViewDoc.ashx?doc=COR-2018-00502-00-00-AC-TRA-DA.docx


UDTALELSER

Regionsudvalget

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/5


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union

(2018/C 461/02)

Medordførere:

Karl-Heinz LAMBERTZ (BE/PES), formand for Det Europæiske Regionsudvalg, medlem af parlamentet for det tysksprogede fællesskab i Belgien, medlem af senatet

Markku MARKKULA, 1. næstformand for Det Europæiske Regionsudvalg og medlem af byrådet i Espoo

Basisdokument:

Anmodning fra Donald TUSK, formand for Det Europæiske Råd, af 8. november 2016 om Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om »Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union«

I. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Præambel: baggrunden for de lokale og regionale repræsentanters bidrag til at genopbygge tilliden

1.

Det Europæiske Regionsudvalg, der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs (RU) hensigtserklæring, som blev vedtaget i Bruxelles den 21. april 2009: »Vi er en politisk forsamling, der består af regionalt og lokalt folkevalgte, som arbejder for at fremme den europæiske integration. Samtlige territorier, regioner, byer og kommuner i Den Europæiske Union er sikret institutionel repræsentation i kraft af vores politiske legitimitet. Vores opgave går ud på at inddrage de regionale og lokale myndigheder og dermed også borgerne i den europæiske beslutningsproces (…). Vi værner om subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet for at sikre, at beslutningerne i EU træffes og gennemføres så tæt på borgerne som muligt og på det mest hensigtsmæssige niveau (…). Vi opretholder en direkte dialog med vores medborgere om EU's resultater og fremtidige udfordringer og bidrager til at forklare og redegøre for gennemførelsen og de territoriale virkninger af fællesskabspolitikkerne«;

2.

der henviser til RU's fem politiske prioriteter for 2015-2020 (»en ny start for den europæiske økonomi«, »den territoriale dimension af EU-lovgivningen«, »et mere enkelt og tættere sammenknyttet Europa«, »stabilitet og samarbejde både internt i og uden for Den Europæiske Union« og »borgernes Europa er fremtidens Europa«);

3.

der henviser til anmodningen fra formanden for Det Europæiske Råd af 8. november 2016 om Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om de regionale og lokale myndigheders syn på Europas fremtid og forslag til, hvordan tilliden til det europæiske projekt kan genopbygges (1);

4.

der henviser til Kommissionens hvidbog om Europas fremtid: EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier af 1. marts 2017 og de efterfølgende fem arbejdsdokumenter;

5.

der henviser til Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. marts 2017, hvori de underskrivende parter erklærer følgende: »Vi forpligter os til at lytte til og reagere på de bekymringer, som vores borgere giver udtryk for (…). Vi vil samarbejde på de niveauer, der gør en reel forskel, hvad enten det er Den Europæiske Union, eller det er på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og i en ånd af tillid og loyalt samarbejde, både medlemsstaterne imellem og mellem dem og EU-institutionerne, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vi vil give mulighed for den manøvremargen på de forskellige niveauer, der er nødvendig for at styrke Europas innovations- og vækstpotentiale. Vi ønsker, at Unionen skal være stor i store sager og lille i små sager. Vi vil fremme en demokratisk, effektiv og gennemsigtig beslutningsproces og bedre resultater«;

6.

der henviser til hensigtserklæringen fra formanden for Kommissionen (2), som ønsker at videreføre debatten om hvidbogen om Europas fremtid helt frem til valget i juni 2019 i form af debatter, borgerdialoger, interaktion med nationale parlamenter og samarbejde med regionerne;

7.

der henviser til rapporten »Reaching out to EU citizens: a new opportunity« (3), hvori det slås fast, at regionerne spiller en stadig større rolle i arbejdet med at omdefinere forvaltningsstrukturen i Unionen og dens medlemsstater. Med deres solide samfundsøkonomiske base og fælles kulturelle identitet udgør de det rette forum for politiske retningslinjer og passende formidling inden for mange politiske områder, eftersom de er vigtige aktører og mellemled i bestræbelserne på at nå ud til borgerne. Udvalget henviser ligeledes til »Rapporten om unionsborgerskab 2017« (4), hvor det anerkendes, at det er afgørende at styrke de europæiske borgeres følelse af at høre til og deltage i integrationsprojektet;

8.

der henviser til Europa-Parlamentets tre beslutninger om EU's fremtid (5);

9.

der henviser til lanceringen af »borgerhøringer« i EU-medlemsstaterne fra april 2018.

Indsigt i og formidling af borgernes og de lokale og regionale repræsentanters syn på og forventninger til EU

a)   Lokale og regionale repræsentanter arbejder på at sikre, at borgernes stemme bliver hørt

10.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at RU som led i sit »Overvejelser om Europa«-initiativ, der blev lanceret i marts 2016, har arbejdet på at opbygge tilliden mellem EU og de europæiske borgere gennem dialog med borgere og byrådsmedlemmer og møder med sammenslutninger og forsamlinger af lokale og regionale politikere samt en række græsrodsbevægelser (6) og nationale og europæiske territoriale sammenslutninger med det formål at lytte til og formidle borgernes synspunkter, idéer og bekymringer vedrørende det europæiske projekt;

11.

bemærker, at over 176 politiske repræsentanter for udvalget indtil videre har deltaget i processen ved at tage initiativ til og deltage i borgerdialoger som led i »Overvejelser om Europa«-initiativet. Over 40 000 personer har deltaget personligt eller digitalt i disse arrangementer i 110 regioner i alle medlemsstaterne. Over 22 000 borgere har deltaget via en onlineundersøgelse og en mobilapplikation i form af en feedbackmekanisme, der har givet deltagerne adgang til drøftelser og borgerne mulighed for at bidrage til debatten, også på afstand;

12.

fremhæver, at valgte repræsentanter fra alle RU's politiske grupper deltager i disse aktiviteter og, når det er muligt, deler platforme med repræsentanter for Det Europæiske Råd, medlemmer af de nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Udvalget understreger, at yderligere koordinering er nødvendig for at øge synligheden og virkningen af institutionernes og medlemsstaternes opsøgende arbejde;

13.

fremhæver resultaterne af den undersøgelse, som RU iværksatte blandt lokale og regionale myndigheder, herunder medlemmer af Regionsudvalget og suppleanter samt deres sammenslutninger (7);

14.

bemærker, at borgerne i de fleste dialoger betragter emnerne med deres regionale, bymæssige eller lokale briller og påpeger i den sammenhæng, at EU-politikere fra regioner og byer dermed er på forkant med borgernes bekymringer og forventninger.

b)   Hvad borgerne fortalte os: De ønsker et EU-projekt, som bygger på solidaritet, samhørighed og nærhed

15.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de største bekymringer, der blev givet udtryk for i forbindelse med RU's borgerdialoger (8), vedrører den langsomme gennemførelse af løsninger, navnlig på områderne arbejdsløshed, migration og den almindelige samfundsøkonomiske situation;

16.

gør i den sammenhæng opmærksom på, at mange borgere har givet udtryk for, at de ønsker mere solidaritet i EU. Det kalder i høj grad på tiltag til at mindske de eksisterende og i mange tilfælde voksende uligheder på forskellige områder, primært ved at øge samhørigheden og solidariteten mellem og internt i medlemsstater og regioner. For at leve op til denne generelle forventning kan det være nødvendigt at give en række politikker i Den Europæiske Union en ny retning og en ny balance;

17.

bemærker en udbredt frustration, hvad angår EU, idet Unionen ofte opfattes som for fjern og utroværdig. Samtidig føler mange stadig, at de ikke ved, hvad EU er, og hvad EU gør. Det giver anledning til en betydelig kløft mellem borgernes forventninger og EU's evne til at indfri dem. EU opfattes ikke som nyttig i forbindelse med håndteringen af lokale problemer, hvilket også skyldes en svag kommunikation og vildledende fortællinger og sprogbrug i forbindelse med kommunikationen over for borgerne samt ringe inddragelse af disse i beslutningsprocessen;

18.

bemærker, at Eurobarometerundersøgelser (9) viser, at over to tredjedele af respondenterne er overbeviste om, at deres land har draget fordel af EU-medlemskabet;

19.

minder i den forbindelse om, at medlemsstaterne har et medansvar for både at finde løsninger på europæisk plan, for at gøre EU funktionsdygtig på de store dagsordner, hvor EU kan skabe en reel merværdi og samtidig gennemføre de nødvendige nationale reformer, herunder finde tilstrækkelig finansiering til at sikre et velfungerende lokal og regionalt styre, hvor borgerne oplever, at der bliver taget hånd om problemerne;

20.

understreger, at personer under 30 år i mange lokale debatter og også ifølge undersøgelsens resultater er den generation, der er mest begejstret for EU, og at de sætter stor pris på den frie bevægelighed og uddannelsesmulighederne i EU. Udvalget er dog også klar over, at det i mange lande er denne generation, der er hårdest ramt af den økonomiske krises varige virkninger og af ungdomsarbejdsløshed, og som forholder sig meget kritisk til Den Europæiske Unions rolle i denne sammenhæng. Udvalget insisterer derfor på, at det er nødvendigt i langt højere grad at fremtidsorientere EU-politikkerne, og at dette bør indbygges i EU's beslutningstagning i form af konkrete tiltag og flere øremærkede ressourcer til at tackle specifikke problemer hos unge;

21.

understreger, at borgernes bekymring for, at de ikke i tilstrækkelig grad inddrages i beslutningsprocessen, ofte fører til forskellige former for mistillid over for demokratiske institutioner, herunder EU-institutionerne;

22.

understreger, at tilliden til de lokale og regionale forvaltningsniveauer gennemsnitligt er større end tilliden til de nationale regeringer og i de fleste medlemsstater også større end tilliden til EU;

23.

fremhæver, at det for at genoprette tilliden til EU er vigtigt at gøre det klart for borgerne, hvem der har det endelige ansvar for EU's beslutninger, og efterlyser derfor større demokratisk ansvarlighed;

24.

minder om, at den europæiske integration er et projekt, der består i at give de universelle værdier og rettigheder et politisk udtryk, men at mange borgere er skuffede over det, de opfatter som EU's manglende evne til at leve op til og forsvare sine egne værdier. Udvalget anerkender, at det er af afgørende betydning fortsat at bekræfte EU-borgernes fælles værdier, der er et uundværligt grundlag for gensidig tillid og kompromis;

25.

mener, at der er et betydeligt potentiale til udvikling af en »europæisk borgeridentitet« blandt EU-borgerne med vigtige rettigheder og forpligtelser, der påvirker deres dagligdag. Udvalget mener, at en sådan identitet, der er baseret på Europas rige historiske og kulturelle arv, er vigtig for at styrke de enkelte borgeres tilhørsforhold til det »europæiske projekt« og bør supplere og berige de nationale, regionale og lokale identiteter, som danner en persons identitet. Udvalget mener endvidere, at selv om man hverken kan eller skal påtvinge nogen en identitetsfølelse, kan den støttes og styrkes gennem aktivt medborgerskab, kulturelle aktiviteter og uddannelse, hvilket bør støttes ved hjælp af passende tiltag og ressourcer;

26.

anerkender, at borgere i videnbaserede og fremtidsorienterede samfund bedre kan afdække deres lokalsamfunds behov og derfor i højere grad kan gennemføre forsøg med og udvikle prototyper på innovative løsninger, der kan opfylde de lokale behov;

27.

bakker op om borgernes krav om flere muligheder for demokratisk deltagelse og bedre kommunikation med de europæiske institutioner via permanente og strukturerede dialogmuligheder. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at Kommissionen styrker sin kommunikationsstrategi via sine informationsnetværk. De regionale myndigheder kan koordinere Europe Direct-informationscentrenes indsats på deres territoriale område, hvilket ville øge virkningen af deres aktiviteter mange gange.

c)   De lokale og regionale repræsentanters store ønske om fuld inddragelse i definitionen og gennemførelsen af EU-projektet (10)

28.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig med repræsentanterne for de lokale og regionale myndigheder i, at de områder, som EU bør prioritere, primært vedrører samhørighedspolitikken, fulgt af socialpolitikken (herunder uddannelse og mobilitet), økonomiske politikker (beskæftigelse og vækst), migration og integration, miljøspørgsmål, herunder klimaforandringer, og sikkerhed;

29.

understreger, at der både af borgerdialogerne og undersøgelsen med deltagelse af lokale og regionale myndigheder kan udledes en stor bekymring for de unge og for, hvordan de kan sikres passende muligheder, og hvordan deres forventninger kan indfries;

30.

understreger, at ligesom for borgerne er solidaritet også et prioriteret spørgsmål for repræsentanterne for de lokale og regionale myndigheder som en af EU's vigtige grundlæggende værdier;

31.

understreger, at et flertal af respondenterne fra de lokale og regionale myndigheder mener, at øget decentralisering og en bedre fordeling af beføjelserne er afgørende elementer i en god forvaltningspraksis, fordi de øger gennemsigtigheden, ansvarligheden og kvaliteten i den politiske beslutningsproces, og dermed giver mulighed for direkte inddragelse af og samarbejde med borgerne og for stedbaserede løsninger. Udvalget bemærker, at de lokale og regionale myndigheders inddragelse i EU's beslutningstagningsproces tilfører de førte politikker merværdi;

32.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er meget bevidste om det stadig stigende behov for samarbejde på tværs af de nationale grænser for at løse vor tids største udfordringer, herunder klimaforandringer og naturkatastrofer, globaliseringen i alle dens udtryksformer, digitalisering og dens sociale konsekvenser, ustabile forhold verden over, demografiske forandringer, fattigdom og social udstødelse osv. De lokale og regionale myndigheder spiller også en vigtig rolle med hensyn til at gennemføre samhørighedspolitikken, herunder grænseoverskridende samarbejdsinitiativer såsom en lang række mindre og mellemfolkelige projekter, der er særlig vigtige som et konkret dagligt udtryk for solidaritet;

33.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder også ønsker, at EU i højere grad fokuserer på EU-borgerrettigheder, såsom retten til at bo, arbejde og studere frit på medlemsstaternes område. I den forbindelse er det arbejde, der kan udføres af de regionale og lokale myndigheder i samarbejde med EU-institutionerne, vigtigt for, at borgerne får kendskab til de reelle muligheder, som den fri bevægelighed kan tilbyde med hensyn til at studere eller skabe en karriere i en anden medlemsstat.

Lokal forankring af EU-politikkerne for at gøre en forskel i borgernes liv

a)   Håndtering af de samfundsmæssige udfordringer på lokalt niveau

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU-politikkerne skal give borgerne mulighed for at tage hånd om de problemer, der er vigtige i deres liv, og som alle forvaltningsniveauer, fra det europæiske til det lokale, skal arbejde på at løse;

35.

bemærker, at de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for, skal løftes globalt, men at der skal handles lokalt;

36.

minder om, at byer og regioner sikrer forbindelsen mellem FN's mål for bæredygtig udvikling og borgerne ved at reagere på opfordringen i målene til handling via de redskaber, som EU stiller til rådighed. De 17 mål for bæredygtig udvikling vil ikke blive nået uden inddragelse af og koordinering med lokale og regionale myndigheder. I den forbindelse bør alle instrumenter, der har til formål at støtte det decentraliserede samarbejde, politikkohærens og den territoriale tilgang, styrkes, idet de mobiliserer de regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundets potentiale til at fremme partnerskaber og synergier mellem alle forvaltningsniveauer.

b)   Fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed til fordel for borgerne

37.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at håndteringen af de vedvarende økonomiske, sociale og territoriale forskelle fortsat er en stor udfordring for EU's fremtid;

38.

minder om, at social, økonomisk og territorial samhørighed er målsætninger i EU-traktaten, og at opnåelse heraf kræver, at der tages hånd om både strukturelle og nye udfordringer ved at fremme modstandsdygtige samfund og økonomier og en ramme for udnyttelse af globaliseringens muligheder;

39.

fremhæver den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed »Min region, mit Europa, vores fremtid«, som viser, hvor vigtig samhørighedspolitikken er for Europa, borgerne, økonomien samt byer og regioner. Indsatsen for at forene bæredygtig økonomisk vækst med sociale fremskridt, som samhørighedspolitikken bidrager til, er vigtigere end nogensinde før (11);

40.

opfordrer til en stærk samhørighedspolitik efter 2020 for alle regioner baseret på princippet om europæiske partnerskaber, delt forvaltning og flerniveaustyring som efterlyst i #CohesionAlliance-erklæringen;

41.

beklager, at kun et mindretal af borgerne er bevidste om de positive virkninger af samhørighedspolitikken. Udvalget opfordrer derfor til en samordnet indsats på alle forvaltningsniveauer for at øge kendskabet til virkningerne af de forskellige elementer i EU's politikker og finansiering;

42.

understreger, at EU's dagsorden for byerne bidrager til at håndtere spørgsmål fra bytrafik til luftkvalitet og fra cirkulær økonomi til integration af migranter og flygtninge. Udvalget understreger endvidere vigtigheden af partnerskaber mellem by- og landområder med henblik på at afhjælpe disse problemer på den mest effektive måde. Dagsordenen bistår også byerne og regionerne med udviklingen af stedbaserede innovative økosystemer og gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier;

43.

understreger, at tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er en integreret del af den europæiske sociale model og sociale markedsøkonomi og sikrer, at alle har ret og adgang til nødvendige varer og offentlige tjenester af høj kvalitet. Udvalget er fortaler for, at begrebet tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udvides til at omfatte nye sociale tjenester, såsom modtagelse og integration af flygtninge og indvandrere, socialt boligbyggeri, minimumsindkomst eller digital infrastruktur;

44.

opfordrer til flere europæiske partnerskaber mellem kommuner, byer og regioner, herunder via venskabsprojekter, i bestræbelserne på at føre an i gennemførelsen af bedste praksis for håndtering af de samfundsmæssige udfordringer og den seneste videnskabelige viden på globalt plan.

c)   Håndtering af migrationsudfordringen og integration

45.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at de europæiske borgere er af den opfattelse, at migrationsudfordringen er en prøvesten for, hvordan »solidaritet« omsættes til praksis, men at man endnu ikke er nået til en fælles forståelse af, hvad solidaritet betyder i denne sammenhæng. Udvalget understreger den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder skal spille, når det gælder modtagelse og integration af migranter, men også når det gælder tilrettelæggelsen af en åben, rationel og human debat om disse følsomme emner;

46.

fastholder, at kommuner, byer og regioner skal støttes i deres rolle i både krisestyring og langsigtet integration. EU skal sikre sammenhængende politiske rammer for migration og tilstrækkelig finansiel og teknisk støtte ud over medlemsstaternes støtte for at bidrage til integration af migranter på lokalt niveau;

47.

understreger, at integrationspolitikker for migranter skal udvikles i partnerskaber mellem alle forvaltningsniveauer og støttes via hensigtsmæssige finansielle instrumenter på EU-niveau som del af en overordnet migrationspolitik i EU. Med henblik på at sikre de bedste chancer for en vellykket integration, hvilket er i både migranternes og værtssamfundets interesse, bør der tages højde for flere faktorer, herunder migranternes faglige og sproglige færdigheder, eksisterende familiemæssige bånd samt migranternes præferencer og eventuelle forudgående kontakter med værtslandet;

48.

bemærker, at en effektiv og menneskelig forvaltning af EU's ydre grænser og udviklingen af en fælles EU-migrationspolitik og et fælles asylsystem med høje fælles standarder er afgørende for alle kommuner, byer og regioner, især dem, der modtager flygtninge, og ved grænser, der i særlig høj grad rammes af migrationsbølger. Udvalget understreger også, at en sådan politik skal omfatte en samordnet tilgang til humanitær beskyttelse, nye muligheder for lovlig migration, herunder cirkulære migrationsordninger, samt en indsats for at modvirke årsagerne til migration og bekæmpe alle former for menneskehandel, navnlig med kvinder og børn i seksuelt øjemed, og at dette både kræver et hidtil uset politisk engagement på alle planer og passende midler.

d)   Beskyttelse af de sociale rettigheder og adgang til uddannelse samt fremme af kulturarven

49.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at borgerne i høj grad føler et behov for, at EU's sociale dimension udvikles i alle EU-politikker og -programmer som supplement til de eksisterende nationale eller regionale ligestillings- og socialsikringsordninger. Artikel 8 og 9 i TEUF udgør et retsgrundlag herfor og bør derfor håndhæves. Udvalget støtter endvidere gennemførelsen af den sociale søjle, hvori de lokale og regionale myndigheder bør spille en afgørende rolle, og opfordrer til indarbejdelse af en protokol om sociale fremskridt i EU-traktaterne. Udvalget mener, at sociale rettigheder bør sidestilles med økonomiske rettigheder og glæder sig over, at den sociale søjle er blevet indføjet i det europæiske semester. RU støtter ideen om en social resultattavle i det europæiske semester og er desuden fortaler for, at bindende sociale mål skal medtages i EU's primære ret;

50.

fastholder, at sociale investeringer ikke blot bør betragtes som en omkostning for de offentlige finanser. Finansieringen af socialpolitikker og beskyttelsen af de sociale rettigheder, som det blev konstateret på topmødet i Göteborg i november 2017, har en klar europæisk merværdi, som er grundlæggende for at genopbygge borgernes tillid til integrationsprocessen;

51.

understreger, hvor vigtigt det er at give borgerne adgang til lokale og retfærdige arbejdsmarkeder og iværksætte særlige foranstaltninger til at udrydde arbejdsløshed blandt de grupper der er hårdest ramt. Udvalget ønsker at udarbejde en plan for indarbejdelse af sociale mål i et fremadrettet program for socialpolitiske tiltag, der indeholder specifikke foranstaltninger til og konkret lovgivningsmæssig opfølgning på investeringer i mennesker, færdigheder, viden, social beskyttelse og inklusion;

52.

efterlyser et fuldt ud engageret EU, for så vidt angår fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder, navnlig med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, som er et universelt, strukturelt og flerdimensionelt problem, der medfører uoverskuelige personlige, sociale og økonomiske omkostninger;

53.

fastholder, at det er afgørende at investere i unge, og opfordrer EU til at støtte de lokale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at dække efterspørgslen efter færdigheder og uddannelse. Udvalget efterlyser en ny »alliance for færdigheder og uddannelse« med det formål at fremme offentlige investeringer i uddannelse, mobilitet (Erasmus+), tværregionalt samarbejde, navnlig inden for grænseoverskridende områder, og tilskynde til mellemfolkelige udvekslinger, ikke bare i en erhvervsmæssig sammenhæng, men også på det kulturelle område;

54.

opfordrer i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet til, at de regionale myndigheder deltager i forvaltningen af instrumenter som Den Europæiske Socialfond og fonde til støtte for ungdomsgarantien, da det ofte er på regionalt plan, at disse aktive beskæftigelsespolitikker, herunder social innovation og ligestillingspolitikker, gennemføres;

55.

understreger, at det på uddannelsesområdet ville være relevant at inkorporere de forskellige fælles elementer, som vi europæere deler inden for forskellige områder som historie, kultur, kulturarv og/eller hele det europæiske projekt, i pensum. Udvalget fremhæver i alle tilfælde vigtigheden af arbejdet med at udbrede den viden om det europæiske projekt til elever og studerende, der jævnligt udføres af de regionale og lokale myndigheder;

56.

minder om, at de mange forskellige former for kulturarv er et værdifuldt aktiv for Europa, nemlig et instrument, som har potentiale til at fungere som løftestang for mere sammenhængende og bæredygtige regioner i EU, som kan bidrage til at styrke identiteten i en region og i hele Europa, og som i høj grad er udtryk for EU's motto »forenet i mangfoldighed«;

57.

understreger, at turisme og kreative industrier kan omdanne regionernes kulturarv til en mulighed for jobskabelse og have afsmittende økonomiske virkninger, herunder via innovation og intelligente specialiseringsstrategier;

58.

understreger, at Den Europæiske Union bør fremme og tilskynde til sproglig og kulturel diversitet, hvilket omfatter fremme af viden, innovation og interregionalt samarbejde på alle kulturelle områder samt nye forretningsmodeller inden for de kulturelle og kreative industrier.

e)   Fremme af forskning, innovation og digital omstilling

59.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at europæiske finansieringsprogrammer baseret på forskning, innovation, udveksling, partnerskab og mobilitet, der udbydes i intelligente byer, kan sikre bedre tjenester for borgerne og dermed forbedre deres livskvalitet. Udvalget understreger, at samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik også kan blive dynamiske og fremadskuende i kraft af forskning og innovation;

60.

opfordrer til at øge graden af innovation i den offentlige sektor og i erhvervslivet, herunder ved hjælp af initiativer som »Science meets regions«, hvor politikere og forskere kan drøfte evidensbaseret beslutningstagning og give europæerne mulighed for sammen at skabe deres fremtid;

61.

understreger, at digital omstilling og e-governance er en støtte for de lokale offentlige myndigheder. Borgerne og erhvervslivet sætter pris på den europæiske merværdi af sådanne investeringer, der ofte foretages som led i et grænseoverskridende eller tværregionalt samarbejde (herunder bredbånd for alle), fordi de øger den lokale økonomis modstandsdygtighed og bidrager til at forbedre livskvaliteten på lokalt og regionalt niveau;

62.

understreger, at byer er steder — både fysisk og digitalt — hvor borgerne kan mødes, få nye idéer, udnytte nye muligheder, designe fremtiden på en innovativ måde og få oplysninger om forandringer i samfundet og deres konsekvenser for borgerne. Byerne kan fremskynde processen med at gøre lokalsamfund i Europa mere digitalt forbundne;

63.

minder derfor om, at den digitale omstilling repræsenterer et nyt redskab til sikring af samhørighed og et effektivt instrument til at afhjælpe de demografiske udfordringer. Det er nødvendigt, at de fjerntliggende områder, landdistrikterne og regionerne i den yderste periferi forbliver digitalt forbundne og omdanner deres naturlige ulemper til fordele i overensstemmelse med princippet om territorial samhørighed. Innovationscentre, levende laboratorier, produktionslaboratorier, designbureauer, biblioteker, væksthuse og innovationslejre støttet af EU og lokale aktører sikrer lokaløkonomisk vækst og letter interessenternes adgang til digitale teknologier.

f)   Støtte til udvikling af landdistrikter, sikring af den fælles landbrugspolitik og fremme af lokal produktion

64.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at landdistrikter og områder på grænsen mellem land og by dækker 91 % af EU's territorium og er hjem for 60 % af den europæiske befolkning. Udvalget påpeger, at der er et betydeligt udviklingsefterslæb mellem byerne og landdistrikterne, hvor en følelse af forladthed i sidstnævnte kommer til udtryk i stigende euroskepsis. Udvalget mener derfor, at både den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken skal fortsætte med at fungere som solidaritetsbaserede redskaber til at fremme fornyelse inden for bæredygtigt og innovativt landbrug og udvikling af landdistrikterne, og at der bør tages højde for landdistrikterne i alle EU's politikker;

65.

påpeger, at det interregionale samarbejde kan være et afgørende element med hensyn til optimering af intelligente specialiseringsstrategier, da de skaber synergier og maksimerer udbyttet af den globale innovationsindsats;

66.

understreger, at den måde, hvorpå vi producerer og forbruger fødevarer, har enorme lokale og globale konsekvenser, ikke blot for den enkelte borgers velvære, miljøet, biodiversiteten og klimaet, men også for vores helbred og økonomi. Udvalget opfordrer til udvikling og fremme af lokale markeder og korte fødevarekæder i form af fødevaresystemer med en specifik lokal dimension og insisterer på at fremme europæisk produktion af høj kvalitet;

67.

anser nedskæringerne i den fælles landbrugspolitiks anden søjle for at være uforholdsmæssige og er bekymret for, at dette indgreb vil ske på bekostning af landdistrikterne og modarbejde Kommissionens ønske om at styrke miljø- og naturbeskyttelsen samt bidraget til målene for klima- og ressourcebeskyttelse.

g)   Bæredygtighed, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer

68.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at borgerne forventer globale og lokale tiltag til bekæmpelse af klimaforandringer og fremme af energieffektivitet. Bæredygtighed bør derfor integreres i alle EU-politikker, navnlig for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner, energieffektivitet, renere mobilitet, produktion af vedvarende energi, kulstofdræn, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Udvalget opfordrer EU til at indføre passende retlige og politiske rammer, inden for hvilke regionerne og byerne kan udvikle deres egne initiativer til fremme af opnåelsen af Parismålene;

69.

minder om, at den globale borgmesterpagt for klima og energi og bottom up-gennemførelsesinitiativer spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af målene i Parisaftalen, og opfordrer EU til at støtte udviklingen af lokale tiltag til at nedbringe CO2-emissioner. Bæredygtighed og miljøbeskyttelse bør således integreres i alle EU-politikker i tråd med FN's mål for bæredygtig udvikling og EU's andre internationale forpligtelser;

70.

understreger nødvendigheden af større synergier mellem netværk, projekter og aftaler, der har til formål at tackle klimaændringerne, og dem, der omhandler modstandsdygtighed over for katastrofer, såsom Sendairammen for katastrofeforebyggelse.

h)   Samarbejde ud over EU's grænser med henblik på at fremme stabilitet og udvikling

71.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at de lokale og regionale myndigheders rolle i det grænseoverskridende samarbejde og i bydiplomatiske aktiviteter uden for EU, især i udvidelsesprocessen og i EU's umiddelbare nærhed, er afgørende for at fremme græsrodsdemokrati, bæredygtig udvikling og stabilitet;

72.

minder om, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af borgernes sikkerhed ved at forebygge voldelig radikalisering og beskytte det offentlige rum. Idet kriminalitet og terror foregår på tværs af grænserne, er borgerne og de lokale og regionale myndigheder nødt til at samarbejde, og dette samarbejde vil nyde godt af merværdien ved fælles EU-tiltag;

73.

minder om, at det er udvalgets holdning, at alle forslag om handelsliberalisering skal ledsages af en forudgående territorial konsekvensanalyse. Udvalget gentager også, at der bør iværksættes mekanismer på nationalt og lokalt plan, så aktørerne kan få adgang til relevant information om handelspolitik. Derudover bør handelsforhandlinger ledsages af en formel og deltagelsesbaseret dialog mellem de ansvarlige nationale myndigheder og de lokale og regionale myndigheder. Dette har afgørende betydning, især hvis handelsforhandlingerne også omfatter områder med delt kompetence med medlemsstaterne, idet det i disse sager ofte er tilfældet, at beslutningerne har indflydelse på de lokale og regionale myndigheders kompetencer.

Sikring af det nødvendige råderum for byer og regioner: et EU-budget for tiden efter 2020, der indfrier ambitionerne, med den nødvendige fleksibilitet til at træffe foranstaltninger og foretage investeringer

74.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den flerårige finansielle ramme (FFR) skal afspejle EU's prioriteter og ambitioner med det formål at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til traktaten og indfri borgernes forventninger. Udvalget er fortaler for en FFR, der udgør 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI);

75.

understreger, at EU's budget ikke skal forstås som et kompromis mellem nettobetalere og nettomodtagere, men derimod som et fælles redskab til at nå EU's fælles mål ved at bidrage med merværdi i hele Europa. Udvalget støtter derfor Kommissionens konklusioner om, at vi alle nyder godt af den flerårige finansielle ramme, fordi de positive virkninger af et fælles marked, sikkerhed og samhørighed opvejer den enkeltes økonomiske bidrag til EU;

76.

understreger, at EU's fremtid afhænger af et ambitiøst og effektivt EU-budget, der lever op til princippet om, at yderligere opgaver til EU skal gå hånd i hånd med yderligere ressourcer og udfasning af rabatter på nationale bidrag;

77.

understreger, at enhver fornyet centralisering af EU's budget, især ved underminering af programmer med delt forvaltning og stedbaserede tilgange, risikerer at bringe samhørigheden i EU i fare, hvilket skal undgås;

78.

minder om, at offentlige tjenester af høj kvalitet er afgørende for tilliden til institutionerne, eftersom borgerne bedømmer myndighederne ud fra deres erfaringer med leveringen af tjenesterne, og understreger — i lyset af at over en tredjedel af alle offentlige udgifter og over halvdelen af de offentlige investeringer foretages på subnationalt niveau — at niveauet af offentlige investeringer i EU fortsat er for lavt til at sikre passende offentlig infrastruktur og offentlige tjenester. Det er derfor afgørende at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer;

79.

påpeger, at det ti år efter den finansielle krise, som i høj grad har haft en negativ indvirkning på de lokale og regionale myndigheders offentlige investeringer, er nødvendigt at styrke de lokale og regionale myndigheders investeringskapacitet ved at give dem det nødvendige skattemæssige råderum til at støtte offentlige investeringer og fremme lokale løsninger ved at styrke princippet om delt forvaltning baseret på partnerskab og flerniveaustyring og ved at udelukke offentlig medfinansiering af EU-programmer fra gældsberegningerne som led i stabilitets- og vækstpagten.

Opbygning af Unionen nedefra: Tilliden til EU's demokratiske værdier skal genoprettes gennem græsrodsdeltagelse

a)   Fremme af EU-tiltag: De rette foranstaltninger skal træffes på det rette niveau

80.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at passende anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er afgørende for at bringe EU tættere på borgerne. Udvalget minder om, at det er vigtigt, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt, og at der er behov for et fuldt ud ansvarligt og gennemsigtigt system for beslutningstagning i EU, hvor borgerne klart kan se, hvem der har det politiske ansvar for de beslutninger, der træffes (12);

81.

understreger, at det delte ansvar og den tætte forbindelse mellem princippet om flerniveaustyring og nærhedsprincippet er afgørende elementer i et reelt demokratisk EU;

82.

understreger, at en konsekvent anvendelse af nærhedsprincippet skal være en fremtidig ledetråd for EU. Dette betyder »mere EU, hvor der er behov for mere EU« og »mindre EU, hvor behovet for EU er mindre«, hvilket skal sikre et mere effektivt og vellykket EU. Argumentet om beskyttelse af medlemsstaternes interesser mod EU's indblanding i sig selv er ikke konstruktivt i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid. Udvalget er bevidst om sin egen rolle som en af nærhedsprincippets »vogtere« og mener, at nærhedsprincippet bør opfattes som et dynamisk politisk og retligt begreb i den politiske beslutningsproces og i gennemførelsen af politikkerne med det formål at sikre, at de rette foranstaltninger træffes på det mest passende niveau og på det rigtige tidspunkt i borgernes bedste interesse. Udvalgets holdning støttes i den endelige rapport fra taskforcen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som fremhæver en ny tilgang baseret på »aktiv nærhed«. Udvalget vil i et tæt samarbejde med de øvrige EU-institutioner, nationale parlamenter samt lokale og regionale myndigheder i hele Unionen arbejde for at gennemføre taskforcens anbefalinger;

83.

gentager sin opfordring til at kodificere og gennemføre principperne om flerniveaustyring og partnerskab i en interinstitutionel adfærdskodeks og til at tilføje dem i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Ud over samhørighedspolitikken skal forvaltning på flere niveauer indarbejdes i alle lovgivningsmæssige bestemmelser i politikker med regional indvirkning (13);

84.

mener, at det er afgørende at modvirke enhver ændring i retning mod centralisering og støtte udviklingen af passende stedbaserede og effektive løsninger på lokalt plan, navnlig i den fremtidige samhørighedspolitik, der fungerer som model i forvaltningsmæssig henseende — også inden for andre politikområder;

85.

er fortaler for videreudvikling af de eksisterende territoriale konsekvensanalyser med henblik på at skabe effektive tilbagemeldingssløjfer, der tager højde for de europæiske regioners mangfoldighed og EU-politikkernes meget forskellige konsekvenser for de forskellige lokale og regionale myndigheder.

b)   Inddragelse af regioner og byer: fornyelse af det europæiske demokrati ved hjælp af medejerskab og effektivitet

86.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU's politikker skal give borgerne indflydelse på de spørgsmål, der er vigtige i deres liv. Borgerne søger løsninger på lokalt niveau og ønsker, at de lokale myndigheder i højere grad bidrager til at definere problemerne og hjælper med at løse dem. Denne personcentrerede, borgerstyrede tilgang kan løse mange lokale udfordringer og viser, hvordan EU er relevant for borgerne. Det betyder også, at EU's politik skal fokusere på at styrke byernes og regionernes rolle ved at inddrage borgerne i partnerskaber mellem offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere;

87.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder bidrager med merværdi til EU's politikker og fungerer som laboratorier for udvikling og gennemførelse af de samfundsmæssige nyskabelser, solidaritetspolitikker og inkluderende politikker, som borgerne forventer af EU;

88.

bemærker, at ikke alle borgernes problemer kan løses ved detailregulering via EU-lovgivning. Nærhedsprincippet handler ikke kun om, hvorvidt det er juridisk muligt for EU at lovgive men også om, hvorvidt løsningerne giver mening for borgerne. Hvis borgerne oplever, at EU kommer med løsninger, som ikke giver mening i hverdagen, vil det blot skabe større modstand mod EU;

89.

er overbevist om, at EU's institutionelle system er nødt til at fortsætte med at udvikle og tilpasse sig til nye udfordringer med det formål at opnå en inkluderende, gennemsigtig, demokratisk og effektiv beslutningstagning. Udvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheders rolle, som repræsenteret i RU, i højere grad bør anerkendes bredt, både i den daglige forvaltning af EU-anliggender og i fremtidige tilpasninger til EU-traktaterne, hvor RU bør være repræsenteret med fulde rettigheder i et eventuelt kommende konvent;

90.

er overbevist om, at den lokale og regionale dimension skal anerkendes i det europæiske semester, og at de lokale og regionale myndigheder derfor fra begyndelsen af forberedelserne til den årlige vækstundersøgelse skal inddrages i udarbejdelsen af landerapporterne og i de nationale reformprogrammer. Udvalget mener, at resultattavlen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) til dette formål bør forbedres ved at tilføje regionale indikatorer, som vil bidrage til at fremme og opretholde den regionale dimension af arbejdet med det europæiske semester;

91.

mener, at EU's demokratiske legitimitet, og især Den Økonomiske og Monetære Unions legitimitet, bør styrkes ved at sætte principperne om sociale fremskridt og lige muligheder i fokus i EU's beslutningsproces, således at beskæftigelsesmæssige og sociale standarder ikke behandles som perifere i forhold til den makroøkonomiske tilpasningsproces;

92.

mener, at bedre inddragelse af regioner og regionale parlamenter i EU's beslutningsproces kan sikre bedre demokratisk kontrol og ansvarlighed.

c)   Fremme af borgernes deltagelse i EU's politikker og fælles etablering af en permanent dialog med befolkningen efter 2019

93.

Det Europæiske Regionsudvalg minder desuden om, at EU kun vil opnå tillid og troværdighed, hvis og når Unionen giver borgerne en bedre forklaring på den europæiske merværdi og det argument og de nødvendige kompromiser, der ligger til grund for EU's beslutninger. Udvalget anmoder i den forbindelse om en større indsats for at støtte flersprogede, europæiske medier og informationsformater, herunder let forståelige fortællinger, og for udvikling og udbredelse af europæiske undervisningsmoduler om medborgerskab til forskellige uddannelsesniveauer såvel som en væsentligt større støtte til møder mellem borgere på tværs af de europæiske grænser (udvekslingsordninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau, venskabsprogrammer osv....);

94.

understreger, at deltagelsesbaserede instrumenter, såsom det europæiske borgerinitiativ (14), bør styrkes. Som et supplerende redskab til de eksisterende strukturer i det repræsentative demokrati på EU-plan og med henblik på innovative yderligere elementer af deltagelsesbaseret beslutningstagning og permanent dialog kan europæiske borgerinitiativer hjælpe med at mobilisere borgerne omkring en fælles sag, fremhæve den europæiske dimension af vigtige politiske spørgsmål samt fremme afholdelsen af fælleseuropæiske debatter og den tilsvarende offentlige mening;

95.

opfordrer sine medlemmer til fortsat at gå i dialog med borgerne og lytte til dem i forbindelse med lokale arrangementer, »rådhusmøder« og borgerdialoger med henblik på at nå ud til alle regioner i EU-27 og opfordrer de andre institutioner til at bakke op om en fælles indsats. Udvalget fremhæver i den forbindelse målet om at tilrettelægge borgerdialoger i alle EU's regioner inden valget til Europa-Parlamentet i 2019 og opfordrer sine medlemmer til at afholde særlige møder i deres lokale eller regionale forsamlinger sammen med de lokale borgere og deres foreninger for at samle input til de spørgsmål om Europas fremtid, der er medtaget i RU's eget og i Kommissionens spørgeskema. Udvalget understreger den afgørende betydning af decentraliseret information om EU-politikkerne og de politiske beslutninger, der ligger til grund for dem, samt nødvendigheden af at EU-institutionerne støtter de lokale og regionale bestræbelser og initiativer i den retning;

96.

fremhæver, at borgerhøringer også bør nå ud til de borgere, der ofte overses i forbindelse med eller ikke er interesserede i høringsprocessen. Det er vigtigt at sikre en ægte inkluderende og repræsentativ dialog med borgerne for at undgå, at debatten domineres af dem, der allerede er tilhængere eller modstandere af EU eller et bestemt politisk anliggende;

97.

understreger, at kommunikation og permanent dialog med borgerne er afgørende i alle politiske systemer og derfor afgørende for at øge EU's demokratiske legitimitet og bringe Europa tættere på borgerne;

98.

minder i den forbindelse om, at dialogen med borgerne ikke må være begrænset til perioderne op til valget til Europa-Parlamentet;

99.

forpligter sig til inden valget til Europa-Parlamentet i 2019 at foreslå en metode til et permanent og struktureret system for dialog mellem borgerne og EU's politikere og institutioner, som involverer de lokale og regionale myndigheder i RU's regi og bygger på en gennemsigtig proces for opnåelsen af borgernes input, således at de får den nødvendige mulighed for og information til at identificere og drøfte de spørgsmål, de lægger mest vægt på. Resultaterne bør indarbejdes i EU's beslutningsproces, hvorefter der bør gives en reel feedback om indvirkningen af borgernes bidrag;

100.

er overbevist om, at udvalgets medlemmer ved at give feedback til borgerne i forbindelse med deres politiske arbejde kan styrke forbindelsen med græsrødderne og øge borgernes tillid til »EU-politikkerne«.

Bruxelles, den 9. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Brev fra formanden for Det Europæiske Råd til formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, 8. november 2016, http://www.cor.europa.eu/en/events/Documents/Letter%20Tusk%20Markkula_Reflecting%20on%20the%20EU_081116.pdf.

(2)  Hensigtserklæring til formand Antonio Tajani og premierminister Jüri Ratas, 13. september 2017, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/letter-of-intent-2017_da.pdf.

(3)  Luc Van den Brande — formand Junckers særlige rådgiver, Reaching out to EU citizens: a new opportunity, oktober 2017.

(4)  RU’s udtalelse om Rapport om unionsborgerskab 2017, COR-2017-01319, ordfører: Guillermo Martínez Suárez.

(5)  Europa-Parlamentets beslutninger fra 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale, P8_TA (2017)0049, om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur, P8_TA (2017)0048, og om budgetmæssig kapacitet for euroområdet, P8_TA (2017)0050.

(6)  Såsom Why Europe, Pulse of Europe, Stand up for Europe, Committee for the Defence of Democracy, 1989 Generation Initiative.

(7)  London School of Economics, Reflecting on the future of the European Union, marts 2018, https://cor.europa.eu/en/engage/studies/Documents/Future-EU.pdf.

(8)  Det Europæiske Regionsudvalg, Reflecting on Europe: how Europe is perceived by people in regions and cities, april 2018, https://cor.europa.eu/en/events/Documents/COR-17-070_report_EN-web.pdf.

(9)  Eurobarometer — Public opinion in the European Union, bilag, nr. 88, november 2017, http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/81142. Eurobarometer — Future of Europe, nr. 467, september-oktober 2017 http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/special/surveyky/2179. Eurobarometerundersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet, Democracy on the move one year ahead of European election, nr. 89.2, maj 2018, http://www.europarl.europa.eu/pdf/eurobarometre/2018/oneyearbefore2019/eb89_one_year_before_2019_eurobarometer_en_opt.pdf.

(10)  London School of Economics, Reflecting on the future of the European Union, marts 2018.

(11)  Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Min region, mit Europa, vores fremtid: Den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, september 2017.

(12)  Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om Kommissionens hvidbog om Europas fremtid: EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier (2017/C 306/01).

(13)  RU's udtalelse, Oplæg om fremtiden for EU's finanser, COR-2017-03718, ordfører: Marek Woźniak.

(14)  RU's udtalelse, Forordning om det europæiske borgerinitiativ, COR-2017-04989, ordfører: Luc Van den Brande.


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/16


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

(2018/C 461/03)

Hovedordfører:

Doris KAMPUS (AT/PES), medlem af delstatsregeringen i Steiermark med ansvar for sociale anliggender, beskæftigelse og integration

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed af 13. marts 2018 (tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

COM(2018) 131 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(5)

Der bør oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (»myndigheden«), der skal bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked. Med henblik herpå bør myndigheden støtte medlemsstaternes og Kommissionens bestræbelser for at fremme enkeltpersoners og arbejdsgiveres adgang til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, støtte overholdelse af reglerne og samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv anvendelse af EU-lovgivningen på disse områder og mægle og lette en løsning i tilfælde af tvister på tværs af grænserne eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

(5)

Der bør oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (»myndigheden«), der skal bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked. Med henblik herpå bør myndigheden støtte medlemsstaternes og Kommissionens bestræbelser for at fremme enkeltpersoners og arbejdsgiveres adgang til oplysninger om deres rettigheder og pligter samt til relevante tjenester i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, støtte overholdelse af reglerne og samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv anvendelse af EU-lovgivningen på disse områder og mægle og lette en løsning i tilfælde af tvister på tværs af grænserne eller forstyrrelser på arbejdsmarkedet. Dette omfatter også en konsekvent og effektiv håndhævelsesordning.

Begrundelse

Til sikring af en klar, retfærdig og effektiv håndhævelse af EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger har de nationale og regionale myndigheder brug for passende håndhævelsesmekanismer, der også har en afskrækkende forebyggende funktion.

Anbefalet ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 14a (ny)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

(14a)

Af hensyn til en styrket retssikkerhed og ensartet anvendelse af lovgivningen (også hos de lokalt ansvarlige domstole) er det nødvendigt med regler for den juridiske anvendelse af oplysninger (f.eks. antagelighed som bevismateriale), der indsamles i forbindelse med inspektioner. Det bør sikres, at resultaterne af fælles inspektioner kan anvendes på ensartet vis.

Begrundelse

Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) har i årevis anbefalet, at status for fælles aktioner defineres på EU-niveau.

Anbefalet ændring 3

Forslag til forordning

Artikel 5, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)

at koordinere og yde bistand i forbindelse med samordnede og fælles inspektioner, jf. artikel 9 og 10

c)

at intensivere, koordinere og yde bistand i forbindelse med samordnede og fælles inspektioner, jf. artikel 9 og 10

Begrundelse

Karakteren af de nationale kompetente myndigheders samordnede og fælles inspektioner bør skærpes betydeligt, så resultaterne heraf bliver lettere at håndhæve.

Anbefalet ændring 4

Forslag til forordning

Artikel 5, litra h) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

h)

at lette videreførelsen af arbejdet i de eksisterende fungerende strukturer, herunder de grænseoverskridende Eurespartnerskaber, der fremmer samarbejdet i grænseregioner med henblik på at understøtte rimelig mobilitet på tværs af grænserne.

Begrundelse

Kommissionen bør følge op på sit tilsagn om synergieffekter og integration af eksisterende fungerende strukturer (som f.eks. de grænseoverskridende Eurespartnerskaber, der er vigtige for regionerne) og afsætte de nødvendige midler til dette formål.

Anbefalet ændring 5

Forslag til forordning

Artikel 6, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)

at give relevante oplysninger til arbejdsgiverne om arbejdsretlige regler og leve- og arbejdsvilkår for arbejdstagere i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder udstationerede arbejdstagere,

c)

at give relevante oplysninger til arbejdsgiverne og arbejdstagerne om arbejdsretlige regler og leve- og arbejdsvilkår for arbejdstagere i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder udstationerede arbejdstagere,

Begrundelse

Skræddersyet information bør stilles til rådighed for alle parter på arbejdsmarkedet.

Anbefalet ændring 6

Forslag til forordning

Artikel 6, litra g) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

g)

at fremme informationsstrømmen mellem de regioner, byer og kommuner, der er berørt af mobilitet, således at viden og erfaringer kan udveksles og videregives på en struktureret måde.

Begrundelse

Oplysninger om lokale forhold og lokale erfaringer yder et vigtigt bidrag til at forbedre samarbejdet, opbygge kapacitet samt udnytte og styrke den eksisterende viden.

Anbefalet ændring 7

Forslag til forordning

Artikel 7, stk. 1, litra e) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

e)

at fremme udvekslingen af god praksis mellem regioner, byer og kommuner, der er berørt af mobilitet, og videreformidle erfaringerne på området.

Begrundelse

Der bør også sikres en udveksling af erfaringer på tjenesteområdet.

Anbefalet ændring 8

Forslag til forordning

Artikel 8, stk. 1, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

d)

at lette håndhævelsesprocedurerne på tværs af grænserne for sanktioner og bøder

d)

at lette håndhævelsesprocedurerne på tværs af grænserne for nationale sanktioner og bøder og udarbejde forslag for at fremme større gennemsigtighed og konsekvens i forbindelse med gennemførelsen af disse nationale sanktioner på tværs af grænserne

Begrundelse

De uklare regler for ansvarsfordelingen ved gennemførelsen af nationale sanktioner og bøder på tværs af grænserne udgør en risiko for den effektive anvendelse af EU-retten i det grænseoverskridende samarbejde mellem regionale myndigheder.

Anbefalet ændring 9

Forslag til forordning

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater koordinerer myndigheden samordnede eller fælles inspektioner på de områder, der er omfattet af myndighedens beføjelser. Anmodningen kan komme fra en eller flere medlemsstater. Myndigheden kan også foreslå myndighederne i de berørte medlemsstater at foretage en samordnet eller fælles inspektion.

1.   Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater koordinerer myndigheden samordnede eller fælles inspektioner på de områder, der er omfattet af myndighedens beføjelser. Anmodningen kan komme fra en eller flere medlemsstater i overensstemmelse med national praksis på arbejdsmarkedsområdet i de pågældende medlemsstater . Myndigheden kan også foreslå myndighederne i de berørte medlemsstater at foretage en samordnet eller fælles inspektion.

Begrundelse

De mange forskelligartede nationale traditioner for tilsynet med overholdelsen af de retlige forpligtelser (herunder institutioner, som samarbejder med de nationale myndigheder) bør respekteres.

Anbefalet ændring 10

Forslag til forordning

Artikel 9, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis en medlemsstats myndighed beslutter ikke at deltage i eller foretage den samordnede eller fælles inspektion, der er omhandlet i stk. 1, skal den i god tid skriftligt underrette myndigheden om grundene til sin beslutning. I sådanne tilfælde skal myndigheden underrette de øvrige berørte nationale myndigheder.

Hvis en medlemsstats myndighed beslutter ikke at deltage i eller foretage den samordnede eller fælles inspektion, der er omhandlet i stk. 1, skal den i god tid skriftligt underrette myndigheden om grundene til sin beslutning. I sådanne tilfælde skal myndigheden underrette de øvrige berørte nationale myndigheder.

Anbefalet ændring 11

Forslag til forordning

Artikel 10, stk. 5a (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

5a.     Resultaterne af de fælles inspektioner kan af de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater anvendes som bevismateriale med samme juridiske værdi som dokumenter, der er indsamlet under deres egen jurisdiktion.

Begrundelse

Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) har i årevis anbefalet, at den retligt bindende karakter af fælles aktioner defineres på EU-niveau.

Et styrket samarbejde bør også omfatte, at den juridiske anvendelighed af resultaterne af de fælles inspektioner er reguleret og sikret på alle myndighedsniveauer.

Anbefalet ændring 12

Forslag til forordning

Artikel 11, stk. 2, litra d) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

d)

at sikre, at denne viden holdes ajour gennem tilrettelæggelsen af en regelmæssig informationsudveksling mellem de mest berørte regioner, byer og kommuner i både modtagerlande og oprindelseslande.

Begrundelse

Også hvad angår analyser og risikovurderinger bør der være tale om en regelmæssig udveksling af erfaringer med input fra de regioner, der er mest berørt.

Anbefalet ændring 13

Forslag til forordning

Artikel 18 (ny)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   Bestyrelsen består af en højtstående repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, der alle har stemmeret.

1.   Bestyrelsen består af en højtstående repræsentant for hver medlemsstat, to repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for medlemsstaternes regionale myndigheder , der alle har stemmeret.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i dettes fravær.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i dettes fravær.

3.   Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer deres medlemsstater, og deres suppleanter udpeges af deres respektive medlemsstater på baggrund af deres viden på de områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, forvaltningsmæssige og budgetmæssige færdigheder.

3.   Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer deres medlemsstater, og deres suppleanter udpeges af deres respektive medlemsstater på baggrund af deres viden på de områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, forvaltningsmæssige og budgetmæssige færdigheder.

Kommissionen udpeger selv de medlemmer, der repræsenterer den.

Kommissionen udpeger selv de medlemmer, der repræsenterer den.

 

Repræsentanten for medlemsstaternes regionale myndigheder udpeges af Regionsudvalget blandt de medlemmer, som kommer fra medlemsstater af Den Europæiske Union, hvor regionerne har delt lovgivningskompetence inden for beskæftigelsespolitikken.

Medlemsstaterne og Kommissionen bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Medlemsstaterne, Kommissionen og Regionsudvalget bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

4.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan forlænges.

4.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan forlænges.

5.   Repræsentanter fra tredjelande, som anvender EU-lovgivningen på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i bestyrelsens møder som observatører.

5.   Repræsentanter fra tredjelande, som anvender EU-lovgivningen på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i bestyrelsens møder som observatører.

Begrundelse

I nogle medlemsstater er kompetencen inden for beskæftigelsespolitikken delt mellem stat og regioner. Derfor bør der være en repræsentant for de regionale myndigheder i arbejdsmarkedsmyndighedens bestyrelse, således at der sikres en ligelig repræsentation af interesser.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle betragtninger og principiel vurdering af forslaget

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over forslagets målsætning om at styrke retfærdigheden på og tilliden til det indre marked gennem en mere effektiv anvendelse af EU-lovgivningen vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og koordinering af de sociale sikringsordninger;

2.

støtter fremgangsmåden baseret på en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der skal bistå medlemsstaterne i bekæmpelsen af uregelmæssigheder i tilknytning til den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed forbedre mobilitetens kvalitet;

3.

understreger det faktum, at misbrug af disse friheder ikke kun svækker EU's samhørighed, men at det også har betydelige negative sociale, økonomiske og budgetmæssige følger for regioner, byer, kommuner og borgerne selv;

4.

gentager i den henseende, at dette misbrug reducerer skatteindtægter og socialsikringsbidrag og har en negativ indvirkning på beskæftigelse, arbejdsvilkår, konkurrence, erhvervsudvikling og regional udvikling, velfærd og social sikring;

5.

støtter derfor en større sammenhæng og bedre vilkår for samarbejdet mellem nationale myndigheder, der i øjeblikket hæmmes af territoriale jurisdiktionsgrænser i forbindelse med en effektiv gennemførelse af de eksisterende regler i grænseoverskridende situationer;

6.

understreger, at bedre koordinering på EU-niveau af sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen om arbejdskraftens mobilitet kan have afskrækkende virkning i forhold til manglende overholdelse af reglerne og yde et væsentligt bidrag til, at håndhævelsessystemet bliver mere effektivt bl.a. i overensstemmelse med artikel 81 og 82 i EUF-traktaten. Det ville endvidere styrke tilliden og retfærdigheden i det indre marked ved bl.a. at sikre klare rammer for virksomheder og lige vilkår. For at denne koordinering kan blive en realitet, skal der anvendes alle nødvendige midler (f.eks. forbindelser mellem IT-platforme eller telesystemer og andre kommunikationsmidler);

7.

støtter tildelingen af en operationel rolle til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, der skal overtage tekniske opgaver fra de eksisterende strukturer for at integrere og videreudvikle disse og på den måde afhjælpe de identificerede mangler i systemet og skabe synergier;

8.

påpeger, at opgaver og ansvarsområder bør være klart defineret, så der på alle niveauer af den offentlige forvaltning kan føres et målrettet og effektivt samarbejde, hvor overlapning med eksisterende strukturer ikke forekommer;

9.

gør opmærksom på, at det foreslåede aktivitetsområde for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed omfatter en bred vifte af nationale, regionale og lokale praksisser og retsforhold. Udvalget fremhæver, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat bør være foreneligt med denne mangfoldighed. Der bør ligeledes tages højde for den akkumulerede viden.

Kritisk vurdering af mål og opgaver set i regionernes perspektiv

10.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at især arbejdstagere, der befinder sig i en grænseoverskridende situation, udgør en sårbar gruppe i Europa, hvis rettigheder, som følge af deres mobilitet mellem udsendelses- og værtsregionen lettere overtrædes;

11.

gentager, at det regionale og lokale niveau umiddelbart mærker konsekvenserne af uregelmæssigheder vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, at de er tættest på borgerne og dermed på de jobsøgende og arbejdsgiverne, og at mobiliteten på arbejdsmarkedet har betydelige regionale karakteristika og kan styres regionalt (1);

12.

bekræfter, at det på grund af denne nøglerolle er afgørende, at de lokale og regionale myndigheder er repræsenteret på passende vis i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds bestyrelse (2);

13.

minder om, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør tage hånd om alle økonomiske sektorer, og at det for at tage et passende hensyn til de forskellige problemstillinger er nødvendigt med en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter gennem sektorielle og regionale repræsentanter i gruppen af interessenter;

14.

fremhæver, at det er vigtigt for opfyldelsen af målene, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter kan håndhæves og baseres på klare ansvarsforhold, samtidig med at de nationale systemers uafhængighed bevares.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

15.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at nærhedsprincippet skal overholdes fuldt ud på alle stadier i udviklingen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Alle nationale kompetencer inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitik skal respekteres;

16.

understreger, at proportionalitetsprincippet skal respekteres fuldt ud, så yderligere finansielle og administrative byrder undgås;

17.

henleder opmærksomheden på, at oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør have til formål at styrke de grundlæggende friheder på det indre marked. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør støtte de nationale myndigheder i de tilfælde, hvor medlemsstaternes effektive anvendelse af EU-retten hæmmes af nationale grænser og/eller regionale forskelle ikke kan håndteres tilfredsstillende på nationalt niveau;

18.

bemærker, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal give plads til de forskellige arbejdsmarkedsmodeller og -prioriteter, som medlemsstaterne måtte have. Det er afgørende, at en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed ikke berører arbejdsmarkedsparternes autonomi og den centrale rolle, de spiller.

19.

fastholder, at ovennævnte aktiviteter bør forbedre mobilitetens kvalitet inden for rammerne af de eksisterende kompetencer og regelsæt;

20.

påpeger, at der kan opnås positive virkninger for såvel udsendelses- som værtsregionerne, idet de nationale myndigheders grænseoverskridende retshåndhævelse bliver mere effektiv, og der kan forventes en stigning i skatteindtægter og sociale bidrag, samtidig med at konsekvenserne af en styrket retssikkerhed og ensartet anvendelse af lovgivningen vil kunne bidrage til rimelige arbejds- og konkurrencevilkår på lokalt plan (3).

Supplerende forslag samt yderligere behov for regulering

21.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler på baggrund af det europæiske arbejdsmarkeds dynamiske karakter som følge af de demografiske forandringer og teknologiske udfordringer samt nødvendigheden af at respektere nærheds- og proportionalitetsprincippet, at der kalkuleres med udviklingsmuligheder for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

22.

anser det for nødvendigt, at alle aktører, der er involverede i håndteringen af grænseoverskridende sager, i højere grad bestræber sig på hurtig, effektiv og konsekvent opfølgning, hvis der skal opnås positive virkninger på regionalt og lokalt plan;

23.

anbefaler, at myndigheden i forhold til tredjelande og i det omfang, det er relevant, bygger videre på EU's makroregionale strategier, som via et styrket samarbejde gør det lettere at håndtere fælles udfordringer i et bestemt geografisk område, der dækker medlemsstater og tredjelande og bidrager til realiseringen af social, økonomisk og territorial samhørighed.

Bruxelles, den 9. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Regionsudvalgets udtalelse om arbejdskraftens mobilitet og styrkelse af Eures (CdR 2014-1315).

(2)  RU's udtalelse om Den europæiske søjle for sociale rettigheder (CdR 2016-2868).

(3)  https://cor.europa.eu/da/our-work/Documents/Territorial-impact-assessment/TIA-ELA-Labour-Authority-20180704.pdf.


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/24


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Bidrag fra EU's byer og regioner til den 14. partskonference under konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD COP14) og til EU's biodiversitetsstrategi efter 2020

(2018/C 461/04)

Ordfører:

Roby BIWER (LU/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Bettembourg

Basisdokument:

Brev fra Frans Timmermans, næstformand for Kommissionen, april 2018

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

A.   Opfyldelsen af biodiversitetsmål i Europa og i resten af verden — den aktuelle situation

1.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over det alvorlige tab af biodiversitet, som ikke er begrænset til tab af dyre- og plantearter, men også går ud over de muligheder, som fremtiden byder — ikke kun økonomiske og miljømæssige, men også samfundsmæssige og kulturelle muligheder;

2.

peger på, at måldatoerne for to vigtige politikinstrumenter for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten — nemlig strategiplanen for biodiversitet 2011-2020 under konventionen for biologisk mangfoldighed og den tilsvarende EU-biodiversitetsstrategi for 2020 — hastigt nærmer sig;

3.

gentager det synspunkt, at, skønt der på nogle områder er sket betydelige fremskridt, viser videnskabelige undersøgelser, at verden i almindelighed og mange lokale og regionale myndigheder i særdeleshed ikke befinder sig på rette kurs imod opfyldelsen af alle globale Aichi-biodiversitetsmål eller mod gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi. Imidlertid kan der stadig nås meget inden 2020, og den forberedende fase for den globale biodiversitetsramme efter 2020 er allerede indledt;

4.

understreger, at det globale tab af biodiversitet samt tabet og forringelsen af økosystemer er en stor trussel mod vores planets fremtid. Set i lyset af det overordnede politiske mål om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling er det at tackle og vende biodiversitetstab og genoprette økosystemer tæt forbundet med kampen mod klimaændringer;

5.

anerkender den kulminerende virkning på den globale biodiversitetskrise af individuelle lokale handlinger eller mangel på samme, hvilket viser faren ved »en snæver afgrænsning«, dvs. at hvert biodiversitetsrelaterede problem behandles isoleret på lokalt plan — hvorved dets globale virkning og andre eksterne effekter ignoreres — og understreger behovet for et afbalanceret mikro-makro-perspektiv;

6.

fastholder, at der er tilstrækkeligt belæg og videnskabeligt bevis for, at det haster med at iværksætte en mere radikal, proaktiv og forebyggende indsats på globalt, regionalt og lokalt plan for at standse tabet af biodiversitet og genoprette skadede økosystemer nu, uden at vente længere (f.eks. på den formelle vurdering af fremskridtene i 2020);

7.

fremhæver den manglende konsekvens i de politiske mål — horisontalt og vertikalt, da der ofte er modstridende tilgange til miljøspørgsmål, f.eks. i landbrugs- og energipolitikken, hvilket udhuler de fremskridt, der gøres mod opfyldelsen af Aichi-biodiversitetsmålene;

8.

er klar over, at medlemsstaternes urbaniseringsstrategier stadig skaber landskabsfragmentering og diffus byspredning, hvilket fører til tab af økosystemer og biodiversitet;

9.

bifalder de multilaterale miljøaftaler og deres funktion samt udviklingen af nye overordnede politiske og forvaltningsmæssige rammer, som understøtter grænseoverskridende samarbejde, og opfordrer de ansvarlige nationale og regionale myndigheder til at tage disse instrumenter i brug, når det gælder fremme af sammenhængende politiske indgreb på tværs af grænser;

10.

peger på ødelæggelsen af enkelte Natura 2000-områder og det nuværende omfang af ulovlige drab og ulovlig fangst af fugle- og andre dyrearter og er overbevist om, at der er behov for en større indsats på alle niveauer for at kontrollere og håndhæve overholdelsen af naturdirektiverne gennem passende forvaltningsplaner;

11.

er foruroliget over den fortsatte ulovlige handel med beskyttede arter, den øgede forekomst af invasive fremmede arter og den uholdbare brug af pesticider, f.eks. neonicotinoider, som fører til en massiv nedgang i antallet af bestøvere, herunder bibestandene;

12.

understreger, at det haster med en betydeligt forstærket international og EU-indsats for effektivt at tackle den globale biodiversitetskrise og med at få afkoblet den økonomiske udvikling fra biodiversitetstab og beslægtede spørgsmål, herunder den efterfølgende forringelse af økosystemfunktioner og -tjenester;

13.

henviser til, at der ikke er tilstrækkelige finansielle midler og instrumenter til rådighed til at mainstreame biodiversitetsindsatsen i andre politikområder og til at sikre en passende forvaltning af biodiversiteten, og peger på de finansielle og økonomiske risici ved manglende handling, som gør sig stærkt gældende på alle niveauer;

14.

understreger, at det er nødvendigt at sætte fokus på svaghederne i den globale og europæiske forvaltningsstruktur, på udfordringerne i gennemførelsen af strategiplanen for biodiversitet og på forbedringen af den globale biodiversitetsramme efter 2020 for at opnå en effektiv gennemførelse gennem konkrete strategier;

15.

er bekymret over manglen på og/eller utilstrækkeligheden af overvågnings-, rapporterings- og verifikationsmekanismer for (frivillige) bidrag til vurdering af fremskridt i gennemførelsen af Aichi-biodiversitetsmålene gennem nationale og regionale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner;

16.

opfordrer til, at alle relevante aktører inddrages på et tidligt stadium i forberedelsen af næste fase af de globale biodiversitetsrammer efter 2020 — globalt og på EU-plan.

B.   Foranstaltninger frem til 2020 og ansvaret herfor

17.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det hensigtsmæssigt at udnytte biodiversitetskonventionens 14. partskonference (CBD COP14) som en udmærket lejlighed til at få kortlagt, hvad der reelt stadig kan opnås inden 2020, så der kan udformes klare og opnåelige forpligtelser;

18.

understreger den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af Aichi-biodiversitetsmålene i de to år, der er tilbage;

19.

fremhæver betydningen af en passende flerniveaustyringsramme for en koordineret indsats fra lokale og regionale myndigheder, EU og medlemsstaterne med henblik på den videre implementering af disse mål og for gennemførelsen af den europæiske biodiversitetsstrategi inden 2020;

20.

støtter Den Europæiske Unions afgørelse om at forbyde bredt anvendte pesticider, herunder neonicotinoider, på grund af den alvorlige trussel, de udgør mod insekter uden for målgruppen, f.eks. bestøvere, som er af afgørende betydning for planteformeringen i skove, grønne byområder og marker, og derfor også for den globale fødevareproduktion. Under hensyntagen til de eksisterende forskelle i ansvarsfordelingen i medlemsstaterne fremhæver udvalget de lokale og regionale myndigheders rolle i indsatsen for at begrænse brugen af pesticider, bl.a. gennem initiativer som »pesticidfrie byer« og »bivenlige byer«;

21.

efterlyser flere ressourcer (juridiske, finansielle og menneskelige), så de lokale og regionale myndigheder, der ønsker det, på passende vis kan udvikle deres direkte kompetencer inden for beskyttelse, planlægning, bæredygtig anvendelse, forvaltning, genopretning og overvågning af biodiversiteten og økosystemerne, herunder bevarelsesværdige områder;

22.

understreger vigtigheden af, at de lokale og regionale myndigheder udstyres med de værktøjer og mekanismer, der er nødvendige for at få adgang til oplysninger af høj kvalitet om situationen og udviklingstendenserne for forskellige arter, levesteder, økosystemer og de hermed forbundne tjenester;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge en integreret tilgang til udviklingen og gennemførelsen af nationale, subnationale og lokale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner i tråd med retningslinjerne i biodiversitetsstrategien og forslagene til handlingsplan fra CBD-sekretariatet og ICLEI, såfremt sådanne ikke allerede eksisterer, og inddrage de lokale og regionale myndigheders mere i oprettelsen, revisionen og gennemførelsen af nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner, med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse heraf og deres integrering i planlægningen — vertikalt og horisontalt — og i sektorer, hvis aktiviteter indvirker på biodiversiteten (positivt eller negativt);

24.

understreger behovet for at øge midlerne til biodiversitetsindsatsen, herunder især investeringer i Natura 2000, i alle EU's finansieringsinstrumenter, bl.a. struktur- og samhørighedsfondene, og bifalder støtteværktøjer som eConservation, der omfatter en database indeholdende værdifulde oplysninger om mulighederne for at finde finansiering til fremme af biodiversitet hos offentlige donorer;

25.

anbefaler, at der foreslås bedste praksis for afskaffelse af forvrængende tilskud inden for forskellige politikområder med henblik på at forbedre sammenhængen i EU's indsats til beskyttelse af biodiversiteten og tage miljøskadelige støtteordninger op til kritisk vurdering for bedre at kunne styre EU-budgettet i retning af bæredygtig udvikling. I forbindelse med øremærkning af finansielle midler skal bæredygtig udvikling prioriteres højt;

26.

hilser den indsats velkommen, som EU's Horisont 2020-program har præsteret med henblik på at styrke forskning og innovation inden for udnyttelse af potentialet i naturbaserede løsninger og grønne og blå infrastrukturer til fornyelse af byområder, hvilket udvalget betragter som et godt fundament for at forbedre gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi i byområder og tæt befolkede områder, herunder i perioden 2020-2030, i et samspil med EU's dagsorden for byerne. Udvalget understreger imidlertid behovet for at fremme gennemførelsen af EU's naturdirektiver, og understreger, at disse programmer vedrørende naturbaserede løsninger og grønne og blå infrastrukturer ikke må betragtes som en erstatning for, men som et nyttigt supplement til en ihærdig indsats til styrkelse af biodiversiteten og økosystemtjenesterne i bynære områder og landdistrikter;

27.

peger på, at midler fra de forskellige eksisterende finansieringsinstrumenter bør forvaltes direkte af de kompetente og bemyndigede lokale og regionale organer, der er ansvarlige for bevarelse og genoprettelse af biodiversiteten og økosystemerne i overensstemmelse med Aichi-biodiversitetsmålene;

28.

efterlyser en styrkelse af de lokale og regionale myndigheders rolle i forebyggelsen af ulovlig handel ved at etablere biodiversitetsorienterede regler for offentlige indkøb og opfordrer til, at der sættes en stopper for den stigende forekomst af invasive fremmede arter, især ved at etablere rammer for samarbejdsbaserede, fælles aktiviteter i grænseoverskridende situationer til fordel for en integreret forvaltning af artsmigration og biodiversitet. Udvalget fremhæver den rolle, som eksisterende strategiske netværk, herunder det transeuropæiske net for grøn infrastruktur (TEN-G), spiller ved at sikre grænseoverskridende grønne infrastrukturer og korridorer ved hjælp af samarbejdsbaseret forvaltning og handlingsplaner på tværs af grænserne.

De lokale og regionale myndigheders centrale rolle i gennemførelsen af CBD-strategiplanen og EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020

29.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser det velkommen, at de lokale og regionale myndigheders rolle på EU-niveau, når det gælder gennemførelse af den europæiske biodiversitetsstrategi, i stigende grad anerkendes;

30.

mener, at de lokale og regionale myndigheder aktivt bør involveres i udformningen og gennemførelsen af strategier til afskaffelse af kontraproduktive tilskud og i mainstreaming af biodiversitet i forskellige sektorpolitiske områder, herunder landbrug samt by- og regional udvikling (ved hjælp af de relevante EU-fonde);

31.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at sætte fart i bestræbelserne på at mainstreame biodiversitetsspørgsmål i den fysiske planlægning og byplanlægningen som et effektivt instrument, der skal gøre det lettere at bidrage til gennemførelsen af Aichi-biodiversitetsmålene;

32.

fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i den frivillige forvaltning af bevidstgørelseskampagner og platforme til fremhævelse af betydningen af at beskytte og genoprette vores biodiversitet og økosystemer og de dermed forbundne tjenester;

33.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at deltage i internationale, europæiske og nationale standardiserings- og certificeringsprocesser for forvaltning af biodiversitet og økosystemer, herunder værktøjer, der kan anvendes som reference og til støtte for anvendelsen af en sammenhængende ramme for forvaltning af biodiversiteten.

C.   En effektiv og operationel global biodiversitetsramme efter 2020

34.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Europa-Parlamentets beslutning om en EU-handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien, der blev vedtaget i slutningen af 2017, og som opfordrer Kommissionen til straks at påbegynde arbejdet på den næste biodiversitetsstrategi i tråd med processen for udformning af en global biodiversitetsramme efter 2020;

35.

anerkender, at man på globalt og på EU-plan skal styrke den politiske vilje til at håndtere den globale biodiversitetskrise og højne ambitionerne i årtiet efter Aichi 2020-2030;

36.

forventer, at CBD COP15 skaber et fornyet globalt fokus med dertil hørende tilsagn om ikke blot at standse tabet af, men reelt at genetablere biodiversitet og økosystemer og etablere en ambitiøs og inklusiv global biodiversitetsramme frem mod 2030, som kan realisere biodiversitetskonventionens vision for 2050 og andre relevante FN-aftaler;

37.

opfordrer EU til at påtage sig et ansvarligt lederskab i forberedelsesprocessen for en global biodiversitetsramme efter 2020 og formulere en »ekstern biodiversitetspolitik« — eller bidrage til en »global intern biodiversitetspolitik« — idet EU's ansvar som førende i verden inden for biodiversitet understreges;

38.

opfordrer EU og alle CBD-partskonferencens deltagere til at styrke og formalisere dialogen og inddragelsen af lokale og regionale myndigheder (og andre ikkepartsaktører) i udviklingen og gennemførelsen af den nye politikramme;

39.

opfordrer EU til at indgå i tværregionalt samarbejde med Afrika, Sydamerika, Asien og — navnlig — Kina, som konferencevært for CBD COP 2020 med det formål at udvikle fælles og sammenhængende strategier, der styrker de fælles interesser i at opfylde de »fornyede« Aichi-biodiversitetsmål om genetablering, bæredygtig udnyttelse og forvaltning af biodiversitet og økosystemer i perioden 2020-2030;

40.

understreger, at 2050-visionen skal omsættes til konkrete betingelser og veje, der omfatter pragmatiske, løsningsorienterede svar, der skal diskuteres under CBD COP14;

41.

understreger, at den globale biodiversitetsramme efter 2020 skal udvikles med indarbejdelse af alle relevante FN-miljøaftaler som f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling, klimaaftalen fra Paris og Sendairammen for katastrofeforebyggelse i de — fornyede — Aichi-biodiversitetsmål, med henblik på at biodiversitet og økosystemtjenester ikke adskilles fra de sociale og økonomiske mål, som de understøtter. På den måde vil biodiversitetsværdier kunne mainstreames i andre sektorer og dermed i politikker og planlægningsprocesser, samt i det grænseoverskridende samarbejde;

42.

efterlyser politisk kohærens gennem bedre integration af biodiversitet — navnlig i verdensmål 11 »Bæredygtige byer og lokalsamfund«, 14 »Livet i havet« og 15 »Livet på land« — samt en mere præcis og bedre afstemt formulering i de forskellige instrumenter, så man undgår forvirring, selvmodsigelse og overlapning;

43.

understreger det afgørende vigtige i samarbejde på flere niveauer og etablering af en effektiv og operationel flerniveauforvaltningsstruktur i den globale biodiversitetsramme efter 2020, omfattende lokale og regionale myndigheder (globalt såvel som i EU), med henblik på koordinerede tiltag til indfrielse af de »fornyede« Aichi-biodiversitetsmål;

44.

opfordrer til, at den nye globale biodiversitetsramme efter 2020 udtrykkeligt nævner de lokale og regionale myndigheders rolle i mekanismen for national overvågning, rapportering og kontrol;

45.

tilskynder til en kohærent forvaltningsstruktur for den globale biodiversitet efter 2020, som anvender principperne om horisontal mainstreaming, vertikal afstemning og kooperativ og integreret styring, der er knyttet til kvantificerbare mål og rapporteringsmekanismer på og for alle niveauer, herunder de subnationale myndigheder, afstemt efter andre internationale aftaler;

46.

anbefaler at udforske mulighederne for at fremme et system af frivillige bidrag på de forskellige niveauer (lig UNFCC's indførelse af nationalt, regionalt og lokalt bestemte bidrag), der står i forhold til de nationale omstændigheder, men er mindst lige så dristige og ambitiøse;

47.

understreger, at man skal videreføre en tilgang i lighed med Aichi-biodiversitetsmålene — og i disses ånd — med indførelse af tydelige, tidsbestemte og nye kvantificerbare mål for at sætte en stopper for tabet af biodiversitet, natur og økosystemer, og for at genetablere disse, samt for på effektiv vis at udrydde og forhindre indførelsen af invasive fremmede arter og sætte en stopper for ulovligt drab på og handel med vilde dyr i perioden 2020-2030;

48.

opfordrer EU til at sikre en strategisk og kontinuert vejledning for medlemsstaterne og andre lande i deres indsats for at håndtere truslerne mod og forvaltningen af biodiversitet og økosystemtjenester. Med udgangspunkt i den forståelse, at tabet af biodiversitet forårsages af mange individuelle situationer og beslutninger, bør vejledningen omfatte principper og kriterier for en evaluering af disses virkninger, baseret på og sammenlignet med globale biodiversitetsmål for at undgå en »snæver afgrænsning«;

49.

mener, at en sammenhængende tilgang baseret på tilsyn, rapportering og verifikation er meget vigtig for registreringen af de fremskridt, der gøres inden for den globale biodiversitetsramme efter 2020, og den regelmæssige status over gennemførelsen af dennes langsigtede mål. Dette bør gøres på samlet og befordrende vis med fokus på 1) at standse tabet af biodiversitet, 2) at genetablere biodiversitet og økosystemer, 3) at anvende og forvalte biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. Dette skal ske ved at forhindre indførelsen af og udrydde invasive fremmede arter, sætte en stopper for ulovligt drab på og handel med vilde dyr og føre tilsyn med og verificere indikatorerne for biodiversitet. Tilsynet, rapporteringen og verifikationen skal være så objektiv som mulig og baseret på den bedste tilgængelige forskning, så de kvantificerede virkninger kan tilskrives politikker og aktioner, fremskridt og resultater gøres synlige, og behovene for at foretage ændringer eller træffe yderligere tiltag identificeres;

50.

efterlyser en kortlægning og overvågning af de nationale bidrag, herunder fra det regionale og lokale niveau, i forhold til de globale målsætninger som led i den globale biodiversitetsramme efter 2020, således at der kan holdes styr på og regelmæssigt gøres status over de kollektive forpligtelser;

51.

mener, at der bør udvikles et fælles grundlag af teknisk og videnskabelig viden om biodiversitet, idet der bør udvikles sammenlignelige sporingsmetoder, fastlægges fælles tilsynsregler og etableres velegnede platforme til forvaltning og udbredelse af data og viden;

52.

mener, at viden om lokale ressourcer og tjenester (miljø, turisme, landbrug, håndværk, energi, tjenester, socialøkonomi) bør uddybes med henblik på en bedre integration af foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten i planlægningen på forskellige myndighedsniveauer og i tiltag for at fremme den socioøkonomiske udvikling i området;

53.

opfordrer til at uddybe og udbrede den viden om god praksis for forvaltning af Natura 2000 områder, der findes på EU-niveau, fremme regelmæssige dialoger med de relevante forvaltningsorganer og inddrage forskellige offentlige og private aktører i lokalområdet i biodiversitetsspørgsmål;

54.

foreslår, at der i rammen efter 2020 indføres operationelle SMART-mål (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte), idet man bevæger sig fra statusrelaterede ikkemålbare mål til resultatorienterede og presbestemte mål, der defineres på tydelig og operationel vis og i et klart sprog, således at fremskridt i forhold til målene kan måles og rapporteres;

55.

medgiver, at der i den globale biodiversitetsramme efter 2020 er brug for mere forpligtende mål, der er lettere at formidle, samtidig med at de tidsbestemte Aichi-mål også opdateres og/eller erstattes, herunder følgende: 1) det strategiske mål B om reduktion af det direkte pres på biodiversiteten og fremme af en bæredygtig anvendelse bør omfatte bæredygtig forvaltning af landdyr og af bestandene af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter under mål 6; 2) det strategiske mål D om en styrket gavn for alle fra biodiversitet og økosystemtjenester bør anerkende biodiversitetens bidrag til menneskets sundhed — bortset fra hvad der nævnes under mål 14, 15 og 16 — med supplerende målsætninger vedrørende temaer såsom medicinsk anvendelse, lægeurter, ernæring, mental sundhed osv. samt anerkendelse af forbindelsen mellem biodiversitet, fred, konflikter og menneskelig migration; 3) øget opmærksomhed mod de fordele, der er forbundet med jorden, ferskvand og det åbne hav samt den hertil knyttede biodiversitet; og 4) foranstaltninger inden for rammerne af natur- og økosystemtjenester, der tager sigte på at forbedre levevilkårene i byer og bynære områder, også set i lyset af klimaforandringerne;

56.

opfordrer til, at lokalsamfundene bevidstgøres om, hvor vigtigt det er at se biodiversitet som et område med økonomiske, samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige muligheder i forhold til behovene for social inklusion, og at de afprøver nye modeller for lokalt samarbejde, der bygger på sociale og miljømæssige klausuler, der gavner biodiversiteten;

57.

opfordrer til, at fælles biodiversitetsindikatorer baseres på, lægges til og afpasses til alle relevante internationale rammer, herunder navnlig målene for bæredygtig udvikling, for at undgå dobbeltarbejde, fremme en effektiv og integreret målbarhed og gennemførelse og sikre en omstilling til gavn for fattigdomsudryddelse, imødegåelse af og tilpasning til klimaforandringer og en styrket fødevaresituation i lokalsamfundene;

58.

efterlyser flere muligheder for kapacitetsudvikling, herunder de nødvendige finansielle midler og innovative, mere aktiverende metoder såsom peer-to-peer-læring, for at styrke den tekniske viden og færdigheder til at standse tabet af biodiversitet, genoprette biodiversitet og økosystemer samt forebygge invasive fremmede arter og sætte en stopper for ulovligt drab på og handel med vilde dyr på alle niveauer under inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund, eksperter og fagfolk (herunder jægere, fiskere, hyrder og forstmænd) i forvaltningen af biodiversitet;

59.

efterlyser stærkere partnerskaber og støtte til en kollektiv indsats blandt alle aktører og den brede offentlighed med særlig opmærksomhed på bidrag fra oprindelige folk og lokalsamfund, kvinder, unge og dem, der er umiddelbart afhængige af biodiversiteten, og som forvalter denne (herunder jægere, fiskere, hyrder og forstmænd), samt stop for ulovligt drab på og handel med vilde dyr. RU understreger, at man skal øge den tekniske bistand og/eller vejledning (ikke kun for EU's lokale og regionale myndigheder, men ligeledes for transit- og oprindelsesregioner inden for ulovlig handel med vilde dyr), kapacitetsopbygningen og rettighedsbaserede instrumenter med henblik på en effektiv deltagelsesbaseret proces, som inddrager principperne om god forvaltning;

60.

opfordrer til, at der udvikles internationale standarder for biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner, for integreret styring og planlægning og for andre instrumenter vedrørende den fremtidige styrings- og forvaltningsmekanisme, med henblik på at lette udbredelse og kohærens;

61.

anerkender den betydning, globale biodiversitetsmodeller og -scenarier har for mere velinformerede og fornuftige beslutninger om forvaltningen af biodiversiteten, samt betydningen af, at der udvikles innovative dataindsamlingssystemer, eller at eksisterende systemer udvides med data om biodiversitet;

62.

tilskynder til, at der etableres en global platform for vidensoverførsel, overvågning og rapportering om gennemførelsen af nationale, regionale og lokale myndigheders forpligtelser med henblik på at involvere lokale og regionale myndigheder i udveksling og udbredelse af bedste praksis og som støtte til tilsyn, rapportering og verifikation;

63.

understreger, at der skal afsættes flere midler til biodiversitet — globalt, i EU og i de enkelte lande — afpasset efter de specifikke lokale betingelser. Dette bør omfatte passende vejledning for at lette adgangen til og en effektiv udmøntning af eksisterende finansieringsinstrumenter samt regelmæssig og systematisk evaluering af resultaterne for at undgå negative følgevirkninger og konflikt mellem forskellige politiske målsætninger;

64.

anbefaler, at man undersøger og udnytter fordelene ved nye og innovative finansieringsmuligheder, herunder skatteincitamenter, betaling for økosystemydelser, regionale/nationale lotterier, en særlig biodiversitetsfond på EU- eller globalt plan og kombineret og blandet finansiering samt relaterede strukturelle innovationer, såsom offentlig-private biodiversitetspartnerskaber, private erhvervsfonde, offentlige fonde og handlingsincitamenter gennem f.eks. frivillig mærkning/certificering;

65.

forpligter sig til et kontinuert og proaktivt engagement i forberedelsesprocessen for den globale biodiversitetsramme efter 2020 i ånd med nærværende udtalelse.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/30


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

(2018/C 461/05)

Ordfører:

André VAN DE NADORT (NL/PES), borgmester i Weststellingwerf

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

COM(2018) 28 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

A.   Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for plast i en cirkulær økonomi og de udfordringer og centrale foranstaltninger, den udpeger, og understreger, at der er brug for ambitioner til at fortage omstillingen til en cirkulær økonomi og til at tackle de samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer og praktiske spørgsmål vedrørende plast; Udvalget noterer sig på den baggrund Kommissionens lovforslag om at målrette indsatsen mod de ti engangsplastprodukter, der oftest ender på strandene og i havene i EU, og som sammen med efterladt fiskeriudstyr udgør 70 % af al affald i havet;

2.

erkender, at der er en række fordele forbundet med plast, fordi det er et meget holdbart, hygiejnisk og billigt materiale, men er dybt bekymret over den aktuelle lave indsamlings- og genanvendelsesprocent for plast og mener, at den nuværende praksis for at løfte denne udfordring i for høj grad fokuserer på end of pipe-løsninger (indsamling, sortering, forarbejdning);

3.

understreger de lokale og regionale myndigheders nøglerolle og interesse i udviklingen og gennemførelsen af løsninger for plast i en cirkulær økonomi. De lokale og regionale myndigheders ansvar vedrørende affaldshåndtering og miljøbeskyttelse: herunder elementer såsom forebyggelse, indsamling, transport, nyttiggørelse (herunder sortering, genbrug og genanvendelse), og bortskaffelse af affald, samt oprydning af affald i gader, langs kyster, i søer og i havet til støtte til fiskeriet og turismen og oplysning af borgerne om affald, henkastet affald og genanvendelse;

4.

betragter plasts cirkulære fremtid ud fra et lokalt og regionalt perspektiv. Det betyder mindre plast, bedre plast, bedre indsamling, bedre genanvendelse og bedre markeder;

5.

er stærkt overbevist om, at et bedre samarbejde og en strategi, der fokuserer på hele materialekæden mellem alle interessenter i værdikæden for plast, er afgørende for effektive løsninger; foranstaltninger skal sigte mod alle led i værdikæden herunder, produktdesign, produktionen af plast, indkøb, forbrug, indsamling og genanvendelse;

6.

fremhæver betydningen af innovation og investeringer i cirkulære løsninger med hensyn til at fremme de sociale og adfærdsmæssige ændringer, der er nødvendige for overgangen til en cirkulær økonomi, og som er et vigtigt skridt i retning mod gennemførelen af FN's mål for bæredygtig udvikling på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Udvalget anmoder derfor Kommissionen og EU-medlemsstaterne om under forhandlingerne vedrørende den næste FFR fuldt ud at undersøge mulighederne for at øge EU-midlerne til en cirkulær økonomi for plast.

B.   Mindre plast

Forebyggelse har førsteprioritet, hvis man vil nedbringe mængden af plastaffald

7.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at forebyggelse af plastaffald bør have førsteprioritet på linje med det overordnede affaldshierarki i EU. Plast, der ikke ender som affald, behøver ingen sortering, forarbejdning eller forbrænding; Affaldsforebyggelse starter med en begrænsning af anvendelsen af plast og gennem produktdesign;

8.

minder om, at der er mange måder at undgå unødvendig brug af plast i engangsprodukter og ved overflødig emballering af produkter. De væsentlige kriterier for emballage skal styrkes for at undgå unødvendig og overflødig emballage og for regelmæssigt at kontrollere, om nøgleprodukter på EU-markedet opfylder disse kriterier;

9.

anmoder om yderligere forskning i forholdet mellem emballering og fødevarekonservering på basis af livscyklus og mulige alternativer til forebyggelse af madspild uden brug af (kompleks) plastemballage.

Forebyggelse af affald og plastsuppe samt reduktion af engangsprodukter

10.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger det altoverskyggende problem i forbindelse med plastaffald: Det er dyrt for de lokale og regionale myndigheder at fjerne det, og derfor er forebyggelse af affald altafgørende såvel til lands som til vands;

11.

støtter Kommissionens initiativ til et lovforslag om engangsplast, der foreslår mål for at begrænse anvendelsen af engangsplast, eftersom størstedelen af plastaffald på gader og stræder stammer fra engangsplast. I den henseende betragter det de seneste forslag om fokus på de hyppigst forekommende engangsplastprodukter på strande og i havene som et vigtigt første skridt, men forventer en yderligere ambitiøs indsats i forhold til det affald, som udgøres af andre engangsplastprodukter, og som henkastes på land;

12.

forventer ambitiøse indsamlingsmål for engangsplast og take away-plastprodukter, som er omfattet af et system for udvidet producentansvar, f.eks. at drikkevareemballage af plast bliver omfattet af producentansvaret for at nedbringe mængden af affald;

13.

understreger, at producenterne og importørerne har det fulde ansvar for de negative følger af deres produkter, når de bliver til affald, og at de derfor må tage det fulde ansvar for omkostningerne i forbindelse med indsamling og behandling af henkastet affald;

14.

fremhæver de forskellige udfordringer, som specifikke lokalsamfund og regioner i EU, dvs. regioner i den yderste periferi, lokalsamfund nær floder, øer, kyster og havne, kan støde på i kampen mod affald i havet, og understreger den særlige betydning det har at inddrage aktørerne fra disse lokalsamfund for at sikre, at deres røst bliver hørt, når man skal finde positive og praktisk anvendelige løsninger;

15.

støtter iværksættelsen af oplysningskampagner om henkastning af affald og oprydningsaktioner. Udvalget fremmer lokale og regionale myndigheders deltagelse i arrangementer såsom Let's Clean up Europe!-kampagnen og den europæiske uge for affaldsreduktion og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at iværksætte yderligere initiativer og udforske mulighederne for at inddrage frivillige gennem det europæiske solidaritetskorps;

16.

udtrykker på den baggrund sin stærke støtte til princippet i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe (COM(2018) 33) om, at afgifter for brug af modtagefaciliteter i havne bør nedsættes, hvis skibets design, udstyr og drift er således, at skibet producerer en reduceret mængde affald og håndterer affaldet på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde.

Forebyggelse af mikroplast

17.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at mikroplast er et stadig mere udbredt og problematisk fænomen, som nu findes i næsten alle dele af økosystemet, herunder i menneskers fødevarer. Konsekvenserne af mikroplast for dyrs og menneskers sundhed og for vores økosystemer er stadig i vid udstrækning ukendte;

18.

slår til lyd for yderligere forskning i de vigtigste kilder og ruter for mikroplast såsom slitage fra bildæk, tekstiler og affald, herunder forholdet mellem genanvendelse af plast og mikroplast og konsekvenserne af mikroplast for dyrs og menneskers sundhed samt for økosystemerne. Udvalget understreger derfor også behovet for at oprette pålidelige og effektive målingsteknologier og -processer og opfordrer Kommissionen til at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for dette område;

19.

opfordrer til et forbud mod oxo-nedbrydeligt plast og bevidst tilsat mikroplast i alle produkter, hvor det ikke er nødvendigt for menneskers sundhed, herunder hudplejeprodukter og rengøringsmidler. RU efterlyser herudover minimumskrav om udledning af utilsigtet mikroplast fra produkter såsom bildæk og tekstiler foruden foranstaltninger til at mindske udledning af plastgranulat.

C.   Bedre plast

Bedre design af plast

20.

Det Europæiske Regionsudvalg er stærkt overbevist om, at der er et presserende behov for bedre udformning af plast under hensyntagen til mulighederne for fremtidig særskilt indsamling, sortering og genanvendelse af plast og plastprodukter, så plast kan blive et bæredygtigt element i den cirkulære økonomi, og understreger, at der er et stort behov for innovation på dette område;

21.

understreger, at vi i en cirkulær økonomi i princippet ikke bør acceptere, at ikke-genanvendelige produkter eller materialer bringes i omløb på EU's marked. Derfor bør alle plasttyper, plastprodukter og plastemballage, der markedsføres på det europæiske marked senest i 2025 som minimum kunne genanvendes på en omkostningseffektiv måde. Dette kræver også, at miljømæssigt skadelige og farlige stoffer bør fjernes helt fra plast og plastprodukter inden 2025;

22.

understreger, at en cirkulær økonomi også er en fossilfri økonomi. Derfor er der behov for en massiv innovationsdagsorden og efterfølgende støtte til den omfattende udbredelse af fossilfri plast i overgangen fra den nuværende fossilbaserede plast til innovativ, bæredygtig og miljøvenlig plast;

23.

er overbevist om, at man er nødt til at begrænse antallet af forskellige polymerer, som er tilgængelige i fremstillingen af plastprodukter til polymerer, som er egnede til formålet og lette at adskille, sortere og genanvende, navnlig for så vidt angår engangsprodukter. Industristandarder på EU-plan for disse anvendelser bør måske udvikles til dette formål;

24.

anmoder om yderligere undersøgelse af behovet for harmonisering og eventuel begrænsning af tilsætningsstoffer, der anvendes i plast for at påvirke og forbedre plasts fysiske egenskaber, med henblik på yderligere at lette og forenkle genanvendelsen af plast og anvendelsen af genbrugsmaterialer. Industristandarder på EU-plan for tilsætningsstoffer i plast bør måske udvikles til dette formål;

25.

mener endvidere, at produkter, som ikke er emballage, men som er fremstillet af plast, også risikerer at ende som affald og derfor må designes for at undgå dette. Desuden skal producenterne sørge for nødvendige systemer til at tage hånd om disse produkter, når de er udtjente;

26.

minder om, at ordninger for udvidet producentansvar kan spille en vigtig rolle med hensyn til fremme af miljøvenligt design med en graduering af gebyrer i forhold til produktets cirkularitet, herunder mulighederne for genbrug, særskilt indsamling, behandling og genanvendelse samt om mængden af genanvendt indhold. Lovgivningen om udvidet producentansvar skal derfor omfatte ansvaret for miljøvenligt design. Lovgivningen om udvidet producentansvar bør også henvise til industristandarder på EU-plan for anvendelsen af polymerer og tilsætningsstoffer i engangsprodukter;

27.

henleder opmærksomheden på, at det i løbet af de kommende årtier er nødvendigt at udvikle materialer, som ikke har de negative virkninger på miljøet og sundheden som al nuværende plast har, og som helt kan erstatte plast. Udvalget efterlyser derfor en forskningsindsats og instrumenter, som kan være drivkraft hen imod en fremtid uden plast, men med moderne nye materialer.

Bionedbrydeligt plast

28.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at den nuværende generation af bionedbrydeligt plast ikke er løsningen på problemet med plastaffald og plastsuppe, da det ikke bionedbrydes i et naturligt miljø og i vandsystemer;

29.

understreger, at det for forbrugerne er forvirrende, at visse former for plast sorteres som plast og andre som bioaffald. Det gør kommunikationen med forbrugerne kompleks og fører til fejl i sorteringen af såvel konventionel plast som bionedbrydelig plast;

30.

gør opmærksom på, at biologisk nedbrydeligt plast, der ender i plastgenanvendelsesstrømmen, hindrer genanvendelsen af konventionel plast. Derfor bør anvendelsen af bionedbrydelig plast begrænses til produkter, hvor bionedbrydelighed har et specifikt formål, f.eks. anvendelse af bionedbrydelige poser til indsamling af bioaffald;

31.

understreger, at der er behov for bedre definitioner af og/eller standarder for de forskellige former for bionedbrydelighed. De bør have tilknytning til affaldsbehandling herunder standarder for komposterbarhed og nedbrydelighed og tage højde for almindelig praksis i europæiske affaldsbehandlingsfaciliteter. Dette vil forbedre og/eller forenkle mærkning, nedbringe affaldsmængden og forbedre korrekt sortering, og det vil også fremme innovationen af bionedbrydelig plast;

32.

lægger stor vægt på, at det er vigtigt at sørge for, at plast, som sælges som komposterbar plast, rent faktisk kan nedbrydes i naturen uden behov for industrikompostering. En sådan definition kan mindske risikoen for spredning af mikroplast markant, eftersom der er risiko for, at forbrugerne tror, at komposterbar plast med gældende mærkning kan nedbrydes i naturen uden yderligere behandlingstrin, selv om det ikke forholder sig sådan.

D.   Bedre indsamling

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at effektive systemer for særskilt indsamling af plastaffald er en afgørende forudsætning for en cirkulær økonomi for plast. Til dette formål bør indsamlingssystemerne være enkle og logiske for brugerne;

34.

fremhæver, at de eksisterende indsamlingsordninger i EU's medlemsstater sædvanligvis ikke er rettet mod plast, der ikke anvendes som emballage, og som derfor ikke indsamles særskilt og ender i deponerings- eller forbrændingsanlæg som en del af restaffald, eller endog som (hav)affald. Dette fører til miljøskader, tab af værdifulde genanvendelige materialer og forvirring blandt forbrugerne, der ikke forstår, hvorfor noget plast skal sorteres med henblik på genanvendelse, og andet plast ikke skal. Bedre oplysningskampagner og en mere ensartet tilgang til særskilt indsamling blandt medlemsstaterne vil gøre det muligt at øge mængden af genanvendelige materialer og forbedre såvel de lokales som turisternes overholdelse af retningslinjerne for affaldssortering;

35.

anerkender, at i de situationer, hvor indsamling af plast og plastprodukter tager udgangspunkt i det udvidede producentansvar, er man nødt til at fastlægge effektive mål på en sådan måde, at producenterne tilskyndes til at gå videre end målene, når det er muligt.

Effektiv særskilt indsamling af plast

36.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at inddrage alle interessenter, herunder dem, der er aktive inden for affaldsforebyggelse og håndtering af andre materialer end plast, med henblik på at forbedre særskilt indsamling;

37.

understreger, at indsamlingssystemernes fokus bør ligge på plast som materiale snarere end på plast som et emballageprodukt. Det ville i høj grad forenkle forbrugerkommunikationen og medvirke til en højere indsamlingsprocent. Der er brug for forbedret tilpasning mellem lokale og regionale myndigheder og ordninger for udvidet producentansvar for at tage fat på problemstillingen om plastaffald, der ikke anvendes som emballage, under dialogen med producenter og importører. Det er også nødvendigt at tage højde for dette under revisionen af direktivet om emballage og emballageaffald;

38.

glæder sig over udarbejdelsen af retningslinjer for særskilt indsamling og sortering af affald og beder Kommissionen om at sørge for, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i processen om udarbejdelse og formidling af retningslinjer i betragtning af den vigtige rolle, de har i mange medlemsstater;

39.

understreger, at lokale og regionale strategier for affaldshåndtering bør fokusere på affaldshierarkiet, dvs. forebyggelse af affald, særskilt indsamling og minimering af restaffald. Der findes mange gode eksempler på og erfaringer fra denne form for strategi. Der bør tilskyndes til innovation inden for særskilt indsamling, og udveksling af bedste praksis og viden mellem lokale og regionale myndigheder bør modtage massiv støtte f.eks. gennem instrumenter såsom TAIEX peer-to-peer-værktøj eller EU's dagsorden for byerne;

40.

understreger, at man er nødt til at forhindre, at Kinas forbud mod plast fører til mere affaldslagring, (ulovlig) dumping eller forbrænding, og til at investere i moderne genbrugskapaciteter.

Bevidstgørelse af borgerne og adfærdsændring

41.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder af hensyn til udviklingen af vellykkede strategier for affaldshåndtering skal være opmærksomme på forbindelserne på lokalt og regionalt plan mellem infrastruktur, kommunikation og offentlighedens opfattelse samt de instrumenter, der kan anvendes til at støtte adfærdsændringer;

42.

understreger, at bevidstgørelse af borgerne om affaldshåndtering er en forudsætning for en korrekt funktion af effektive indsamlingsordninger. Bevidstgørelse af borgerne giver sig udslag i opbakning til særskilt indsamling og forebyggelse og tilrettelæggelse af lokale initiativer, men fører i sig selv ikke nødvendigvis til adfærdsændringer. En bedre forståelse af de mekanismer, der kan bidrage til positive adfærdsændringer er derfor afgørende. RU understreger derfor, at videreudviklingen af strategier, der kan fremme adfærdsændring, ved hjælp af både traditionelle midler som incitamenter og sanktioner og innovative metoder bør fremmes, og at udveksling af bedste praksis og viden mellem lokale og regionale myndigheder bør støttes kraftigt;

43.

opfordrer alle aktører på lokalt og regionalt niveau til at bidrage til at skabe større bevidsthed om fordelene ved genbrugsplast.

Indførelse af et harmoniseret pantsystem for drikkevareemballage i hele EU bør overvejes

44.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at pantsystemer har vist sig at føre til meget høje indsamlingsprocenter og genanvendelse af høj kvalitet og er også meget effektive med hensyn til forebyggelse af affald og plastsuppe;

45.

erkender, at et stigende antal EU-lande gennemfører pantordninger, der undertiden forårsager negative virkninger på tværs af grænserne i regioner med forskellige pantsystemer;

46.

foreslår, at man overvejer en harmoniseret tilgang på EU-niveau eller i det mindste størst mulig samordning for de medlemsstater, der for øjeblikket gennemfører pantsystemer eller har planer om at udvikle nye ordninger i fremtiden, for at forhindre negative følger på tværs af grænserne samt for at fremme varernes fri bevægelighed.

Alternativer til kvantitative mål bør undersøges

47.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at målsætninger for særskilt indsamling og genanvendelse af plast i forskellige EU-direktiver (vedrørende emballage og emballageaffald, direktivet for udrangerede køretøjer, WEEE-direktivet) er ens for alle medlemsstater, selv om der kan være stor forskel på medlemsstaternes reelle indsats. Det fører til en situation, hvor nogle medlemsstater stadig har en stor opgave foran sig, mens andre allerede har let ved at opfylde målsætningerne og ikke har noget incitament til at overskride dem;

48.

opfordrer indtrængende til, at målsætningen i de forskellige direktiver tages op til fornyet overvejelse for at skabe større incitamenter og tilskynde til en bedre kvalitet af genanvendelse ud fra følgende mulige tilgange:

indførelse af et bonussystem, når målene overskrides

udvidelse af producenternes økonomiske ansvar til at omfatte de samlede omkostninger til affaldshåndtering af deres produkter herunder omkostninger til oprydning af affald eller omkostningerne til indsamling og behandling af deres produkter, som ikke er indsamlet særskilt og stadig ender som restaffald.

E.   Bedre genanvendelse

Udvikling af sorterings- og genanvendelsesteknologi

49.

Det Europæiske Regionsudvalg bakker kraftigt op om forskning og innovation med henblik på nye sorterings- og genanvendelsesteknologier, herunder depolymerisering. Dette kunne i teorien løse mange af de aktuelle problemer i forbindelse med sortering og genanvendelse af plast;

50.

understreger regionernes og byernes potentiale til at udvikle og støtte græsrodsinitiativer gennem levende laboratorier, innovationscentre og andre former for samarbejdsorienteret og innovativ tilgang til fremme af intelligent design og anvendelse af sekundære råstoffer;

51.

støtter den foreslåede supplerende investering i prioriterede forsknings- og innovationstiltag inden for strategien og tilbyder at samarbejde med Kommissionen om udarbejdelsen af den nye strategiske forsknings- og innovationsdagsorden om plast. Et sådant samarbejde skal sikre, at den lokale og regionale dimension tages i betragtning både i forhold til indkredsning af de vigtigste problemer, der skal løses, og den passende udbredelse af de innovationer, der skabes;

52.

støtter arbejdet med udvikling af kvalitetsstandarder for sorteret plastaffald og genanvendt plast.

Energigenvinding er bedre end deponering

53.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at plastaffald, som ikke kan genanvendes, og plastaffald, som indeholder farlige stoffer, på kort sigt bør behandles i de allermest effektive og reneste energiudnyttelsesanlæg, hvor plastaffaldets høje energiindhold kan anvendes til at producere varme og strøm.

F.   Bedre markeder

Brugen af genanvendt plast i nye produkter bør fremmes kraftigt

54.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den faste overbevisning, at slutbrugeres efterspørgsel efter genanvendt plast bør stimuleres gennem økonomiske incitamenter, der skaber et økonomisk interessant alternativ til nye materialer og fossilbaseret plast, samt ved at fjerne hindringer for et indre marked for sekundære råstoffer;

55.

minder om, at der stadig udbetales støtte til fossile brændstoffer, hvilket gør ny plast billigere end genanvendt plast eller biobaseret plast, som er en afgørende økonomisk hindring for udviklingen af en cirkulær økonomi for plast. Udvalget insisterer derfor på, at man fjerner denne slags forkerte incitamenter. Desuden vil producenter eller importører af fossilbaseret plast eller plastprodukter kunne holdes økonomisk ansvarlige for nedbringelse af CO2-emissioner fra den endelige behandling af deres plastaffald;

56.

understreger, at inden udgangen af 2025 bør plastvareproducenterne anvende mindst 50 % genbrugsmaterialer ved fremstillingen af nye plastvarer, medmindre lovgivningen vedrørende slutproduktet forbyder brugen af genbrugsmaterialer. Udvalget understreger, at der er brug for en værdikædedrevet tilgang for at tilpasse producenternes interesse til forbrugernes, de lokale og regionale myndigheders og genbrugsindustriens interesse for at øge kvaliteten af genvinding samt anvendelse af sekundære materialer;

57.

støtter derfor EU-initiativet vedrørende frivillige tilsagn fra virksomheder og/eller industrisammenslutninger og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at synliggøre tilsagn fra interessenter fra deres lokalområder, fremme god praksis og dermed tilskynde andre til at følge trop. Samtidig skal de føre kontrol med, at der følges op på tilsagnene, og om nødvendigt også rette fokus mod de tilfælde, hvor dette ikke sker for at sikre, at frivillige tilsagn ikke er tomme løfter, der blot bruges til at grønvaske bestemte produkter og sektorer.

Offentlige indkøb

58.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver det potentiale, som offentlige grønne indkøb inden for plastaffaldsforebyggelse rummer for Europas offentlige myndigheder, da det står dem frit for at benytte deres købekraft til at vælge miljøvenlige varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder, og dermed også sætte et eksempel til efterfølgelse for andre organisationer; opfordrer derfor alle lokale og regionale myndigheder til at bidrage til plastprodukters genanvendelighed gennem deres indkøbspolitikker ved at kræve, at produkter designes efter miljøvenlige principper, og at der indgår genbrugsmateriale i de produkter, de indkøber;

59.

bifalder på den baggrund de retningslinjer, som Kommissionen og en række europæiske lande har udviklet inden for grønne offentlige indkøb i form af nationale kriterier for grønne offentlige indkøb (1), men anmoder Kommissionen om at fremlægge mere detaljerede vejledninger, der indeholder oplysninger om de forskellige typer af genvundet plast, deres anvendelsesmuligheder og de miljømæssige og eventuelle økonomiske fordele for de lokale og regionale myndigheder ved at anvende genbrugsplast;

60.

fremhæver, at det meste plast i havene kommer fra Asien, og at kun 9 % plast genanvendes på verdensplan. På den baggrund mener udvalget, at der er et stort potentiale for at forbedre bæredygtigheden og sporbarheden i de globale forsyningskæder via gennemførelsen af EU's nye handelsstrategi »Handel for alle«, der har som mål at bruge handelsaftaler og præferenceprogrammer som løftestænger til at fremme bæredygtig udvikling rundt om i verden. Udvalget bifalder i den forbindelse Europa-Parlamentets forslag fra marts 2017 om et EU-flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (2) og understreger, at initiativer af slags også vil afhænge af lokale og regionale myndigheders støtte til at fremme dem, og at de bør være retningsgivende for den lokale og regionale indsats inden for decentralt udviklingssamarbejde.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  http://ec.europa.eu/environment/gpp/pubs_en.htm

(2)  http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TA+P8-TA-2017-0196+0+DOC+PDF+V0//DA


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/37


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Integrering af idræt i EU's dagsorden for tiden efter 2020

(2018/C 461/06)

Ordfører:

Roberto PELLA (IT/EPP), borgmester i Valdengo, Biella-provinsen

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg vil i det følgende se nærmere på idrættens uadskillelige aspekter — dens økonomiske og menneskelige dimension samt dens rolle med hensyn til at fremme social inklusion — og betydningen heraf for Den Europæiske Union og de lokale og regionale myndigheder. Idræt forstået som et kontinuum af bevægelse og fysisk aktivitet vedrører således mange forskellige politikker, produkter og tjenester, der går på tværs af og indgår i et samspil med forskellige værdikæder;

2.

fremhæver, at idrætten ifølge de seneste beregninger er en økonomisk sektor af meget stor betydning for EU, da den bidrager til de nationale økonomier med en andel, der kan sammenlignes med landbrugets, skovbrugets og fiskeriets lagt sammen (1), og den forventes at få endnu større betydning. Dertil kommer, at idrætssektoren tegner sig for 2 % af EU's samlede nationalprodukt svarende til 7,3 mio. arbejdspladser i hele Europa og 3,5 % af den samlede beskæftigelse i EU. Hvad turistsektoren angår skønnes det, at der årligt planlægges mellem 12 og 15 mio. udenlandsrejser med det mål at deltage i idrætsbegivenheder eller udøve en idrætsaktivitet. Et af sektorens særkender er således den stærke forbindelse til andre produktionssektorer såsom tilgængelig turisme og idrætsturisme, teknologi, sundhed, miljø og transport, integration, byggeri og infrastruktur, hvor idrætssektoren direkte og indirekte bidrager til merværdiskabelse (2);

3.

påpeger dog samtidig, at en undersøgelse foretaget af SpEA (3) (SportsEconAustria) for Europa-Parlamentet viser, at idrættens indvirkning og dens indflydelse på de offentlige politikker er undervurderet, især når man betænker foreningsarbejdet (de fleste idrætsaktiviteter er organiseret af ikke-erhvervsdrivende foreninger), sidegevinster i form af integrationsprocesser og social inklusion eller omkostningerne ved fysisk inaktivitet, som er i størrelsesordenen 80 mia. EUR årligt i de 28 EU-lande (4). Hertil kommer den indvirkning på mellemlangt sigt, som sygdomme, der bl.a. skyldes ingen eller for lidt motion, har på de regionale sundhedsbudgetter;

4.

understreger, at der på lokalt niveau stadig er en stor mangel på viden om de generelle fordele ved fysisk aktivitet, selv om denne i stigende grad anerkendes som et vigtigt politisk emne, idet forskning viser, at 66 % af alle lokale politiske beslutningstagere ikke har kendskab til omfanget af fedme i deres lokalsamfund og 84 % til omfanget af overvægt (5);

5.

fremhæver, at idræt ikke er en marginal sektor, men et vigtigt investeringsmål for EU, eftersom idræt i dag ud over konkurrenceaspektet også defineres som bevægelse og fysisk aktivitet, således at det ikke kun er et spørgsmål om at øge idrætsaktiviteterne i sig selv, men også om at fremme sundheden og en sund levevis. Tilgangen til området bør derfor sigte mod at skabe mere lige — dvs. afbalanceret, ligestillet og ensartet — adgang til de forskellige sportsgrene samt forebygge kroniske sygdomme (især ikkeoverførbare sygdomme som fedme, type 2-diabetes, risici for hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser osv.);

6.

understreger den vigtige rolle, som idræt spiller i forbindelse med sundhedsfremme og trivsel, og som navnlig anerkendes i EU's tredje sundhedsprogram og overvågningen af handlingsplanen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (HEPA) samt i WHO's dagsorden 2014-2019 og WHO's europæiske NOPA-database (Nutrition, Obesity and Physical Activity);

7.

minder endvidere om, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling betragter idræt som en vigtig drivkraft for bæredygtig udvikling og anerkender idrættens rolle med hensyn til bedre sundhed og uddannelse samt dens bidrag til fred, fremme af tolerance, respekt og social inklusion samt styrkelse af kvinder og unge (6);

8.

henleder opmærksomheden på nogle af hovedkonklusionerne af Eurobarometerundersøgelsen om idræt (7):

Næsten halvdelen (46 %) af europæerne er hverken fysisk aktive eller dyrker idræt, og siden 2009 er andelen gradvist steget (42 % i 2013).

Andelen, der dyrker idræt eller er fysisk aktive, er mindre blandt lavere uddannede og/eller økonomisk dårligere stillede.

Det er mere udbredt at dyrke motion »uformelle« steder som parker og udendørsområder (40 %), i hjemmet (32 %) og undervejs mellem skole/arbejde og hjemmet (23 %) end i formelle idrætsfaciliteter.

Den primære motivation for at være aktiv er forbedring af sundheden og den fysiske form, mens den væsentligste hindring er mangel på tid.

Størstedelen af europæerne mener, at der på lokalt niveau er muligheder for at være fysisk aktive, men samtidig er det manges opfattelse, at de lokale myndigheder ikke gør nok på området;

9.

henleder opmærksomheden på, at den rolle, som idrætten spiller i økonomien og samfundet i dag — bl.a. efter den økonomiske krise, som EU har gennemlevet — kan være til stor gavn for de lokale og regionale myndigheder på flere fronter: de sektorer, som idrætten indvirker på, er kendetegnet ved fleksibilitet, hvilket giver en stor løftestangseffekt; konkurrenceevne og attraktivitet samt livskvalitet forbedres gennem regelmæssig afholdelse af vigtige events og idrætsaktiviteter; beskæftigelsen fremmes, idet kommunerne meget ofte er ejere af sportsanlæggene; integrationen — set som et virkningsfuldt instrument til videreformidling af EU's fælles værdier — styrkes, idet disse værdier ofte kommer klarest til udtryk på lokalt plan (8). Da idræt således i stigende grad anvendes som et middel til at nå sociale og økonomiske mål, stilles der stadig højere krav til effektivitet og opnåelse af resultater inden for idrætssektoren, ikke kun som et middel til at nå de politiske mål, men også som et strategisk mål i sig selv.

Baggrundsanalyse: de nuværende initiativer på EU-niveau

10.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at det første politiske dokument om idræt, Hvidbogen om idræt, blev offentliggjort af Kommissionen i 2007;

11.

vil gerne henlede opmærksomheden på, at institutioner inden for sport, kultur og uddannelse kan være med til at bane vejen for integration som anført i RU's udtalelse om Bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme (9);

12.

understreger, at der med Lissabontraktaten, som trådte i kraft i december 2009, blev indført en særskilt artikel, nemlig artikel 165 i TEUF, som giver EU nye beføjelser til at støtte idrætten. Artiklen indeholder bestemmelser om fremme af idræt og opfordrer til en EU-indsats for at udvikle idrættens europæiske dimension. I henhold til EUF-traktatens artikel 6, litra e), har EU faktisk kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte eller supplere medlemsstaternes tiltag på idrætsområdet;

13.

minder om, at Kommissionen i 2011 vedtog meddelelsen Udvikling af sportens europæiske dimension (10), på grundlag af hvilken Rådet vedtog en resolution om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014, som indebar en yderligere styrkelse af det europæiske samarbejde med fastlæggelse af prioriteter for området på EU-niveau, som involverer medlemsstaterne og Kommissionen. I 2012 vedtog Rådet konklusioner om fremme af fysisk aktivitet, der forbedrer sundheden, og om styrkelse af databasen til udarbejdelse af idrætspolitikker med en opfordring til Kommissionen om at offentliggøre regelmæssige meningsmålinger vedrørende idræt og fysisk aktivitet;

14.

minder endvidere om, at ekspertarbejdet med henblik på at gennemføre arbejdsplanen var koncentreret om udarbejdelse af spørgeskemaet til den nuværende Eurobarometerundersøgelse;

15.

bemærker, at der for nyligt (i 2017) i samarbejde med EPSI (europæisk platform for innovation inden for idræt) blev lanceret et tværregionalt initiativ, benævnt ClusSport, om emnet økonomisk udvikling og værdiskabelse inden for sektoren, som 10 lande hidtil har tilsluttet sig. I løbet af de seneste 18 år har ACES Europe fremmet de europæiske værdier med udnævnelsen af europæiske idrætshovedstæder og -byer under EU's flag;

16.

bemærker, at en ny EU-arbejdsplan for idræt trådte i kraft i juli 2017. Den fastlægger de hovedtemaer, som medlemsstaterne og Kommissionen bør prioritere frem til 2020: idrættens integritet med fokus på god forvaltning, beskyttelse af mindreårige, bekæmpelse af aftalt spil, forebyggelse af doping og indsats over for bestikkelse; idrættens økonomiske dimension med fokus på innovation og forbindelserne mellem idræt og det digitale indre marked; idræt og samfund med fokus på social inklusion, trænere, medier, miljø, sundhed, undervisning og idrætsdiplomati;

17.

minder endelig om Kommissionens seneste initiativ, »Tartu Call for a Healthy Lifestyle« (11), en køreplan, der gav startskuddet til en positiv dynamik i det tværsektorielle samarbejde.

Mål

18.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår i lyset af de muligheder og problemer, der er afdækket indtil nu, at følgende udfordringer tages op:

a)

en bedre vekselvirkning mellem allerede iværksatte projekter og de senest gennemførte foranstaltninger på lokalt og regionalt plan ved at opmuntre til stor deltagelse, udveksling af god praksis og partnerskaber (der eventuelt kunne udvides til lande uden for EU)

b)

en udformning af idrætsprojekterne, der sætter menneskene og den sociale dimension i centrum ved at satse på nærhed og lokal forankring, hvilket er i tråd med det ansvar, som de lokale og regionale myndigheder har for idrætsanlæg og -arrangementer

c)

så stor folkelig bevidsthed som muligt om den gavnlige virkning af motion, fysisk aktivitet og idræt

d)

bred oplysning om idrættens positive indvirkning på EU's økonomi og følgelig en idrætspolitik, der i højere grad inddrager de sektorer, som idrætten indvirker på og gennemtrænger

e)

mere teknologisk innovation og flere virksomheder, der har fokus på instrumenter for de lokale og regionale myndigheder med en opfordring til aktørerne i forsknings-, teknologi- og uddannelsessektorerne til i et samarbejde med forvaltningsmyndighederne at udforme og gennemføre en fælles strategi, som med særligt blik for beskæftigelsesmulighederne i sektoren sigter mod at forbinde alle værdikæder først og sidst i produktionsprocessen

f)

anerkendelse af idræt som en reel borgerret, som et middel til socialisering og inklusion, navnlig for personer med handicap, og til forbedring af livskvaliteten og den fysiske og mentale sundhed samt som en uddannelsesmulighed

g)

støtte til at gøre idrætsfaciliteter fuldt ud tilgængelige for alle uanset alder, køn, nationalitet og status, hvorved disse faciliteter vil kunne anvendes frit, og åbningstiderne vil kunne forlænges for offentligheden

h)

øget støtte til og synliggørelse af idrætskonkurrencer for kvinder

i)

betragtning af idrætten som et referenceinstrument for fremme af lighed og social integration

j)

budgetstøtte til amatørsportsudøveres mobilitet i forbindelse med deres konkurrencer, især til sportsfolk fra fjerntliggende områder, øområder og områder i den yderste periferi.

Politiske anbefalinger og forslag

19.

Det Europæiske Regionsudvalg ser en mulighed for at foreslå tiltag og indføre konkrete instrumenter med sigte på »Integrering af idræt i EU's dagsorden for tiden efter 2020« ved hjælp af følgende:

På det politiske plan

20.

en betydelig satsning på idrætsdiplomati, som kan fremme de europæiske værdier gennem idræt samt konstruktiv dialog på flere niveauer med inddragelse af alle myndighedsniveauer og europæiske institutioner — f.eks. Europa-Parlamentet via den tværpolitiske gruppe om idræt, Kommissionens berørte generaldirektorater, Den Europæiske Olympiske Komité og de nationale olympiske komitéer samt alle øvrige aktører, der berøres af denne proces, bl.a. i civilsamfundet — f.eks. med udgangspunkt i nogle pilotprojekter;

21.

udvikling af eksterne forbindelser og internationale samarbejdsprojekter med parter uden for EU for at opnå et bredere perspektiv gennem mobilitetsprojekter og udveksling af viden, erfaringer og eksempler på god praksis (dvs. metodefællesskaber);

22.

udvikling på europæisk niveau af instrumenter, der kan fremhæve idræt som en vækstfaktor for EU gennem mentorordninger og soft policy-tiltag (f.eks. i samarbejde med det årlige idrætsforum og Info Days) og gennem støtte til udveksling af bedste praksis blandt lokale og regionale idrætsorganisationer og -foreninger, som er involveret på nationalt og europæisk niveau, ud fra en deltagelsesbaseret bottom-up-tilgang, der tager hensyn til deres krav og behov;

23.

styrkelse af de europæiske lokale og regionale myndigheders rolle gennem en aktiv og mere koordineret inddragelse af regionerne i den årlige europæiske idrætsuge, som lige siden sin indførelse har været en kilde til stor motivation. Sigtet bør være, at der på mellemlangt og langt sigt føres offentlige politikker med en dokumenteret effekt på en sund livsstil og adfærd og større borgerdeltagelse i det aktive idrætsliv, hvorved der kan sikres større professionalisme og beskæftigelsesegnethed i idrætssektoren;

24.

praktisk støtte fra EU til en fuld gennemførelse i medlemsstaterne af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, for så vidt angår idrætsdimensionen.

På programniveau

25.

opbakning til Kommissionens forslag om at fordoble Erasmus+-bevillingerne til det næste langsigtede EU-budget for perioden 2021-2027 og dens fokus på breddeidræt (12). Kommissionen opfordres i denne henseende til at fokusere på udveksling af erfaringer mellem trænere, idrætsledere og erhvervsfolk — især unge — som har en tilknytning til sektoren i bred forstand via f.eks. peerlæringsaktiviteter og studiebesøg, udveksling af ekspertise og erfaring samt opbyggelse af kapacitet i byer, kommuner og regioner på lokalt plan med henblik på at udvikle innovative tilgange til integration af fysisk aktivitet som et centralt element i byernes og regionernes strategier;

26.

opfordring til — bl.a. set i lyset af investeringsunderskuddet i lokal breddeidrætsinfrastruktur — at der udtrykkeligt tildeles øremærkede midler til idrætten i de næste europæiske struktur- og investeringsfonde med særlig vægt på fremme af fysisk aktivitet, især i ugunstigt stillede områder, hvorved der sikres adgang til idrætsaktiviteter for alle, og de menneskelige færdigheder og den menneskelige kapacitet som drivkræfter for økonomisk og social udvikling styrkes;

27.

udstikning af mere udtrykkelige retningslinjer i Erasmus+-programmet om behovet for at styrke idrætsudøvelsen lige fra den obligatoriske skolegang;

28.

opfordring til, at ESI-fondene yder støtte til beskæftigelse, især ungdomsbeskæftigelse, via startup-virksomheder eller platforme for teknologisk innovation i sektoren samt til fremme af breddeidræt gennem en ny fase med opførelse af idrætsanlæg og infrastrukturer i mindre målestok. De bør endvidere fremme ligestilling mellem mænd og kvinder gennem idræt for at opnå mere effektive idrætspolitikker og dermed øge deltagelsesprocenterne. Desuden kunne ESI-fondene støtte nye løsninger på de konkrete udfordringer for EU's regioner, f.eks. gennem støtte til folkelige og traditionelle idrætsgrene og styrkelse af deres integration i de offentlige uddannelsessystemers programmer, som kan øge kendskabet til EU og forbedre dets image, samtidig med at lokalsamfundenes særtræk og identitet bevares;

29.

sundhedsfremme gennem motion og fysisk aktivitet som allerede fremhævet i Tartu-erklæringen, bl.a. på arbejdspladsen, ved at overveje incitamenter hertil for arbejdsgivere, herunder europæiske SMV'er, for at forbedre de ansattes præstationer og samlede produktivitet og samtidig begrænse fravær og forebygge sygdomme;

30.

understregning af betydningen af planlægning af aktiviteter forankret i lokalsamfundene, gerne sammen med aktører fra civilsamfundet, i tilgængelige områder med nem adgang for mere sårbare grupper, især bevægelseshæmmede personer (13), mødre og børn, ældre samt grupper, der er i fare for eksklusion, såsom migranter eller socioøkonomisk set mere sårbare personer med henblik på større sameksistens mellem generationerne og integration af de europæiske borgere; planlægning af aktiviteter forankret i lokalsamfundene for fængselsindsatte. Med henblik herpå opfordrer udvalget til, at man overvejer en Sport4EU-ordning i lighed med den eksisterende WIFI4EU-ordning til fremme af sundhed gennem motion og fysisk aktivitet. Ordningen skulle fungere på de lokale og regionale myndigheders niveau på grundlag af servicekuponer, der uddeles på en geografisk afbalanceret måde;

31.

understregning — gennem uddannelse, men også inden for landbrugsprogrammernes tematiske mål — af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sund kost, især i skolerne, f.eks. gennem etablering af egentlige laboratorier, benævnt »sundhedskøkkenhaver«, som kan give børn, unge og familier praktiske oplysninger om korrekt ernæring, det sæsonbestemte udbud af frugt og grøntsager, risiciene ved en usund livsstil og betydningen af idræt og fysisk aktivitet;

32.

afsætning af de nødvendige midler til afprøvning og udvikling af »Aktive byer« med udgangspunkt i EU-institutionernes store engagement i den fremtidige dagsorden for byerne og i betragtning af, at disse byer er særligt attraktive som turistmål samt innovative og mere intelligente i deres dækning af bybefolkningens behov;

33.

opfordring til at medtage sportsbegivenheder og steder med en symbolværdi knyttet til idræt i Interrail-projektet, således at man med udgangspunkt i de nyere generationer kan opdage og formidle idrættens EU-støttede værdier og derigennem stimulere de unges identitetsfølelse;

34.

anvendelse af de tilgængelige strukturfondsmidler til at gøre offentlige bygninger og andre offentlige infrastrukturer mere energieffektive for således at bidrage til den miljømæssige bæredygtighed af eksisterende idrætsanlæg, bl.a. ved at hindre spredning af mikroplast, samtidig med at man undersøger muligheden for at omdanne disse faciliteter til faciliteter, der er egnede til udøvelse af flere idrætsgrene;

35.

indførelse i det kommende Horisont Europa-program af muligheder for forbedring af redskaber til dataindsamling og modeller for udarbejdelse heraf med henblik på innovative løsninger og nye teknologier til løbende udveksling af viden, bl.a. som svar på de mål, som det kommende rumænske rådsformandsskab har opstillet i forbindelse med strategien for intelligent specialisering og det digitale indre marked;

36.

opfordring til at overveje ovennævnte initiativer i forbindelse med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme, hvor idræt integreres effektivt i EU's dagsorden for tiden efter 2020; yderligere opfordring til at overveje, om det på sigt vil være hensigtsmæssigt at oprette et idrætsprogram.

Nærhed og proportionalitet

37.

Det Europæiske Regionsudvalg forventer under drøftelserne og den efterfølgende vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme at få mulighed for at vurdere nærhedsprincippet på dette område og henlede Kommissionens opmærksomhed på ambitionen om under passende omstændigheder at understrege de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle når det gælder idrættens økonomiske og menneskelige dimension;

38.

bekræfter sin faste overbevisning om, at de regionale handlingsplaner, hvori investeringsstrategierne for strukturfondene fastlægges, er endnu et nyttigt og effektivt instrument, som indsatsen på dette område bør kanaliseres igennem, og som peger på de lokale og regionale myndigheder som garanter for en samarbejdsbaseret styring på flere niveauer, hvor institutioner, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere kan bidrage til planlægningen og udviklingen af sektoren;

39.

vil sammen med EU-institutionerne deltage i overvejelser, der kan bidrage til, at debatten og de politiske budskaber omsættes til konkrete forslag i overensstemmelse med SEDEC-underudvalgets arbejdsprogram (21/11/2017, pkt. 1.2) og RU's politiske prioriteter;

40.

ser gerne, at Kommissionen engagerer sig i EU's ratificering af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Kommissionen (2014), »Sport as a growth engine for EU economy«, http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-432_en.htm.

(2)  Kommissionen, http://ec.europa.eu/growth/content/sport-growth-engine-eu-economy-0_en.

(3)  http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563392/IPOL_STU(2015)563392_EN.pdf

(4)  Studio ISCA/CEBR 2015 i Narrative review: the state of physical activity in Europe, s. 37, og PASS-projektet, http://fr.calameo.com/read/000761585fb41d432c387.

(5)  PASS-projektet, http://fr.calameo.com/read/000761585fb41d432c387.

(6)  https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld

(7)  Eurobarometer (release date 22/03/2018), https://ec.europa.eu/sport/news/2018/new-eurobarometer-sport-and-physical-activity_en.

(8)  Study on the contribution of sport to regional development through the structural funds, https://ec.europa.eu/sport/news/20161018_regional-development-structural-funds_en.

(9)  CdR 6329/2015.

(10)  CdR 66/2011 fin.

(11)  https://ec.europa.eu/sport/sites/sport/files/ewos-tartu-call_en.pdf

(12)  COM(2018) 367 final, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »Erasmus«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013.

(13)  CdR 3952/2013 fin.


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/43


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pakken om fair beskatning

(2018/C 461/07)

Ordfører:

Paul LINDQUIST (SE/EPP), medlem af landstingsforsamlingen i Stockholms län

Basisdokumenter:

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften

COM(2018) 20 final

Bilag til forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften

COM(2018) 20 final

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder

COM(2018) 21 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften

(COM(2018) 20 final)

Anbefalet ændring 1

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I et endeligt momssystem bør alle medlemsstater behandles lige, og de bør derfor være underlagt de samme restriktioner med hensyn til anvendelse af nedsatte momssatser, som bør forblive en undtagelse til normalsatsen. En sådan ligebehandling, der ikke indskrænker medlemsstaternes nuværende spillerum til fastsættelse af satser, kan sikres ved at give dem alle ret til, foruden de højst to nedsatte satser på mindst 5 %, at anvende en nedsat sats, som ikke er omfattet af minimumskravet, samt en fravigelse med ret til fradrag af indgående moms.

I et endeligt momssystem bør alle medlemsstater behandles lige, og de bør derfor være underlagt de samme restriktioner med hensyn til anvendelse af nedsatte momssatser, som bør forblive en undtagelse til normalsatsen. En sådan ligebehandling, der ikke indskrænker medlemsstaternes nuværende spillerum til fastsættelse af satser, kan sikres ved at give dem alle ret til , med det formål at tage alle varers og tjenesteydelsers positive sociale og miljømæssige virkninger i betragtning , foruden de højst to nedsatte satser på mindst 5 %, at anvende en nedsat sats, som ikke er omfattet af minimumskravet, samt en fravigelse med ret til fradrag af indgående moms. Inden for rammerne af dette direktiv er det muligt for medlemsstaterne at opretholde eksisterende nedsatte momssatser eller at indføre nye sådanne satser, som gavner den endelige forbruger og er af almen interesse, eksempelvis for arbejdskraftintensive tjenesteydelser eller af sociale og/eller miljømæssige hensyn.

Begrundelse

Hvis bestemmelserne bliver for specifikke, er der stor risiko for, at den ønskede fleksibilitet ikke opnås.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Skønt det fortsat er muligt at anvende andre momssatser i visse fjerntliggende områder, er det nødvendigt at sikre, at normalsatsen som minimum udgør 15 %.

Skønt det fortsat er muligt at anvende andre momssatser i visse fjerntliggende områder, er det nødvendigt at sikre, at normalsatsen som minimum udgør 15 % med et maksimalt niveau på 25 % .

Anbefalet ændring 3

Efter artikel 1, nr. 1), indføjes et nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Artikel 97 affattes således: »Normalsatsen må ikke være mindre end 15 % og ikke højere end 25 %.«

Anbefalet ændring 4

Artikel 1, nr. 2)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 98 affattes således:

Artikel 98 affattes således:

»Artikel 98

»Artikel 98

1.   Medlemsstaterne kan højst anvende to nedsatte satser.

1.   Medlemsstaterne kan højst anvende to nedsatte satser.

De nedsatte satser fastsættes som en procentsats af afgiftsgrundlaget, som ikke må være mindre end 5 %.

De nedsatte satser fastsættes som en procentsats af afgiftsgrundlaget, som ikke må være mindre end 5 %.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne foruden de to nedsatte satser anvende en nedsat sats, der er lavere end 5 %, og en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne foruden de to nedsatte satser anvende en nedsat sats, der er lavere end 5 %, og en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.

3.   De nedsatte satser og fritagelser, der anvendes efter stk. 1 og 2, må alene være til fordel for den endelige forbruger og anvendes for på konsekvent vis at forfølge et mål af almen interesse.

3.   De nedsatte satser og fritagelser, der anvendes efter stk. 1 og 2, må være til fordel for den endelige forbruger og anvendes for på konsekvent vis at forfølge et mål af almen interesse , som tager hensyn til de forskellige varer og tjenesteydelsers positive sociale og/eller miljømæssige virkninger .

De nedsatte satser og fritagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvendes ikke for varer og tjenesteydelser i de kategorier, der er anført i bilag IIIa.«.

De nedsatte satser og fritagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvendes ikke for varer og tjenesteydelser i de kategorier, der er anført i bilag IIIa.«.

Begrundelse

En begrænsning til, at fritagelser alene skal være til fordel for den endelige forbruger, kan blive vanskelig at omsætte i praksis, eftersom mange varer og tjenesteydelser sælges til både forbrugere og virksomheder. I de generelle betragtninger anføres det, at hovedtanken med forslaget bl.a. er at sikre et velfungerende indre marked, undgå unødig kompleksitet og dermed øgede omkostninger for virksomhederne. Derfor bør ordet alene udgå af direktivets tekst.

Bilag til forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften

(COM(2018) 20 final)

Anbefalet ændring 5

Nummer 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(5)

Levering af alkoholiske drikkevarer

11.01

11.02

11.03

11.05

47.00.25

Ingen

Ingen

(5)

Levering af alkoholiske drikkevarer

11.01

11.02

11.03

11.04

11.05

47.00.25

Ingen

Ingen

Begrundelse

Der er ingen grund til at alkohol, som fremstilles af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer, f.eks. vermouth, skal kunne belægges med en nedsat sats.

Anbefalet ændring 6

Nummer 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(7)

Levering, udlejning, vedligeholdelse og reparation af transportmidler

29

30

33.15

33.16

45

47.00.81

77.1

77.34

77.35

77.39.13

Levering, udlejning, vedligeholdelse og reparation af cykler, barnevogne og invalidekøretøjer

….

30.92

33.17.19

47.00.45

47.00.75

77.21.10

77.29.19

95.29.12

29.10.24

45.11.2

45.11.3

(7)

Levering, udlejning, vedligeholdelse og reparation af transportmidler

29

30

33.15

33.16

45

47.00.81

77.1

77.34

77.35

77.39.13

Levering, udlejning, vedlige-holdelse og reparation af cykler (herunder elcykler), elscootere , barnevogne og invalidekøretøjer

30.92

33.17.19

47.00.45

47.00.75

77.21.10

77.29.19

95.29.12

29.10.24

45.11.2

45.11.3

Begrundelse

Det bør fremgå tydeligt, at medlemsstaterne også må lade elcykler og elscootere belægges med en nedsat sats. Elcykler og elscootere spiller en vigtig rolle, når det handler om mobilitet.

Anbefalet ændring 7

Nummer 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(10)

Levering af computere, elektronisk og optisk udstyr; levering af ure

26

47.00.3

47.00.82

47.00.83

47.00.88

Ingen

Ingen

(10)

Levering af computere, elektronisk og optisk udstyr; levering af ure

26

47.00.3

47.00.82

47.00.83

47.00.88

Bestrålingsudstyr, elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr samt briller og kontaktlinser

26.60

32.50.4

Begrundelse

Medlemsstaterne bør have mulighed for at lade briller og kontaktlinser samt pacemakere og høreapparater belægges med en nedsat sats.

Anbefalet ændring 8

Nummer 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(15)

Levering af finansielle tjenesteydelser og forsikringsydelser

64

65

66

Ingen

Ingen

(15)

Levering af finansielle tjenesteydelser

64

66

Ingen

Ingen

Begrundelse

Ifølge artikel 135, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112/EF skal medlemsstaterne fritage forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner.

Kommissionens forslag er dermed i strid med ordlyden i direktiv 2006/112/EF.

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder

(COM(2018) 21 final)

Anbefalet ændring 9

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre overholdelse af betingelserne for fritagelse indrømmet af en medlemsstat til virksomheder, der ikke er etableret der, er det nødvendigt at kræve forudgående anmeldelse af deres hensigt om at anvende fritagelsen. En sådan anmeldelse skal foretages af den lille virksomhed til den medlemsstat, hvor den er etableret. Denne medlemsstat bør derefter på grundlag af de oplysninger, der er angivet for virksomhedens omsætning, fremsende disse oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater.

For at sikre overholdelse af betingelserne for fritagelse indrømmet af en medlemsstat til virksomheder, der ikke er etableret der, er det nødvendigt at kræve forudgående anmeldelse af deres hensigt om at anvende fritagelsen. En sådan anmeldelse skal foretages via en onlineportal, som skal oprettes af Kommissionen. Etableringsmedlemsstaten bør derefter på grundlag af de oplysninger, der er angivet for virksomhedens omsætning, fremsende disse oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater.

Begrundelse

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget til artikel 1, stk. 12 — der er tale om genindsættelse af et forslag fra udkastet til betænkning, som blev forelagt for Europa-Parlamentet af T. Vandenkendelaere (EPP/BE).

Anbefalet ændring 10

Artikel 1, nr. 12)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 284 affattes således:

Artikel 284 affattes således:

»Artikel 284

»Artikel 284

1.   Medlemsstaterne kan fritage levering af varer og ydelser, der udføres på deres område af små virksomheder, som er etableret i dette område, og hvis årlige omsætning i medlemsstaten, der kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger en tærskel fastsat af disse medlemsstater for anvendelse af fritagelsen.

1.   Medlemsstaterne kan fritage levering af varer og ydelser, der udføres på deres område af små virksomheder, som er etableret i dette område, og hvis årlige omsætning i medlemsstaten, der kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger en tærskel fastsat af disse medlemsstater for anvendelse af fritagelsen.

Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige tærskler for forskellige erhvervssektorer på grundlag af på objektive kriterier. Disse tærskler må imidlertid ikke overstige 85 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige tærskler på grundlag af på objektive kriterier. Disse tærskler må imidlertid ikke overstige 100 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

2.   Medlemsstater, der har indført fritagelse for små virksomheder, fritager også levering af varer og ydelser på deres eget område foretaget af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

den årlige omsætning i Unionen for den lille virksomhed overstiger ikke 100 000 EUR

b)

værdien af leveringer i den medlemsstat, hvor virksomheden ikke er etableret, overstiger ikke den tærskel, der gælder i den pågældende medlemsstat for fritagelse af virksomheder, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

2.   Medlemsstater, der har indført fritagelse for små virksomheder, fritager også levering af varer og ydelser på deres eget område foretaget af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

den årlige omsætning i Unionen for den lille virksomhed overstiger ikke 100 000 EUR

b)

værdien af leveringer i den medlemsstat, hvor virksomheden ikke er etableret, overstiger ikke den tærskel, der gælder i den pågældende medlemsstat for fritagelse af virksomheder, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at små virksomheder, der er omfattet af fritagelsen, opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

3.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at små virksomheder, der er omfattet af fritagelsen, opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

4.    Forud for udnyttelse af fritagelsen i andre medlemsstater underretter den lille virksomhed den medlemsstat, hvor den er etableret .

4.    Kommissionen opretter en onlineportal, hvor små virksomheder, der er villige til at benytte sig af fritagelsen i en anden medlemsstat, registrerer sig .

Hvis en lille virksomhed udnytter fritagelsen i andre medlemsstater end den, hvor den er etableret, træffer etableringsmedlemsstaten alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den lille virksomhed foretager korrekt angivelse af den årlige omsætning i Unionen og den årlige omsætning i medlemsstaten, og informerer skattemyndighederne i de øvrige berørte medlemsstater, hvor den lille virksomhed foretager en levering.«

Hvis en lille virksomhed udnytter fritagelsen i andre medlemsstater end den, hvor den er etableret, træffer etableringsmedlemsstaten alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den lille virksomhed foretager korrekt angivelse af den årlige omsætning i Unionen og den årlige omsætning i medlemsstaten, og informerer skattemyndighederne i de øvrige berørte medlemsstater, hvor den lille virksomhed foretager en levering.«

Begrundelse

Den nationale tærskel bør i overensstemmelse med nærhedsprincippet være et nationalt anliggende, og der skal derfor ikke indføres noget maksimumsbeløb, andet end det for Unionen fælles foreslåede beløb på 100 000 EUR. En mulighed for forskellige nationale tærskler er positiv, da det øger fleksibiliteten. Dog kan en begrænsning til forskellige sektorer medføre afgrænsningsproblemer.

Anbefalet ændring 11

Artikel 1, nr. 15)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Følgende indsættes som artikel 288a:

Følgende indsættes som artikel 288a:

»Artikel 288a

»Artikel 288a

Hvis en lille virksomhed i et senere kalenderår har en årlig omsætning i medlemsstaten, der overstiger den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelsestærskel, kan den lille virksomhed fortsat nyde godt af fritagelsen for det pågældende år, forudsat at dens årlige omsætning i medlemsstaten det pågældende år ikke overstiger den i artikel 284, stk. 1, fastsatte tærskel med mere end 50 %

Hvis en lille virksomhed i et senere kalenderår har en årlig omsætning i medlemsstaten, der overstiger den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelsestærskel, kan den lille virksomhed fortsat nyde godt af fritagelsen for det pågældende år, forudsat at dens årlige omsætning i medlemsstaten det pågældende år ikke overstiger den i artikel 284, stk. 1, fastsatte tærskel med mere end 33 %

Begrundelse

Bestemmelsen mindsker negative tærskeleffekter. Dog kan der forekomme konkurrenceforvridning for de virksomheder, som ikke kan udnytte fritagelsen. Derfor bør den andel, hvormed tærsklen kan overskrides, begrænses til 33 %.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til en reform af EU's nuværende momssystem med henblik på at få det indre marked til at fungere bedre og sikre, at momsordningen er tilpasset forandringerne i den globale og digitale økonomi;

2.

betoner dog, at det er yderst vigtigt, at forslaget er velafvejet, så man undgår skævvridning af konkurrencen, mere administration og øgede omkostninger for både små og mellemstore virksomheder og lokale og regionale myndigheder;

3.

mener, at forskellene mellem momsordninger og momssatser især påvirker grænseregionerne og de små og mellemstore virksomheders aktiviteter i disse regioner. Det er derfor nødvendigt at vurdere de territoriale konsekvenser af forslagene om at give større spillerum til fastsættelse af momssatser samt de foreslåede tærskler.

Fælles regler for momssatser

4.

Det Europæiske Regionsudvalg er positivt over for Kommissionens forslag om at lade varer og tjenesteydelser beskatte efter destinationsprincippet, da dette indebærer mindre risiko for konkurrenceforvridning;

5.

støtter den i direktivet foreslåede artikel 98, stk. 1, og 98, stk. 2, om at medlemsstaterne højst må anvende to nedsatte satser på mindst 5 % og desuden anvende en nedsat sats uden et minimumskrav på 5 % samt en fravigelse med ret til at fradrage indgående moms;

6.

bifalder Kommissionens forslag om at oprette en liste (bilag IIIa) over produkter, for hvilke momssatsen ikke må nedsættes, i stedet for som nu at have en liste (som desuden indeholder forskellige midlertidige undtagelser) over produkter, hvor momssatsen må være lavere end normalsatsen. Forslagene giver de forskellige medlemsstater større fleksibilitet og gør en ende på det brud på afgiftsneutraliteten, som er et resultat af, at visse medlemsstater har nedsat moms på produkter, som andre medlemsstater er forhindrede i at pålægge nedsat moms. Udvalget understreger, at formålet med listen er at undgå konkurrenceforvridning. Listen bør således ikke anvendes til at forfølge andre politiske mål;

7.

mener, at de nuværende regler ikke kun indebærer en manglende afgiftsneutralitet mellem medlemsstaterne, men også begrænser mulighederne for at udnytte den tekniske udviklings potentiale, idet samme vare/tjenesteydelse beskattes forskelligt alt efter distributionsform. Et tydeligt eksempel på dette er forbuddet mod at nedsætte momssatsen på digitale publikationer såsom aviser, lydbøger og streamet musik. Dette har især ramt avisbranchen, som netop nu gennemgår store strukturelle forandringer i takt med, at medieforbruget bliver stadig mere digitaliseret. Betydningen af dette for demokratiet må ikke undervurderes;

8.

går ud fra, at artikel 98, stk. 3, skal anvendes på varer og tjenesteydelser, der typisk købes af forbrugere. Når dette er fastlagt, bør varer og tjenesteydelser kunne sælges til nedsat sats, også selv om det sker til både virksomheder og privatpersoner;

9.

vil gerne understrege, at udtrykket den endelige forbruger kan give anledning til problemer med anvendelsen. Den endelige forbruger kan i forbindelse med moms være en privatperson, en ikke-momspligtig juridisk person eller en momspligtig person, som driver en virksomhed, der er fritaget for afgift og uden ret til momsfradrag. Af begrundelsen fremgår det dog, at den endelige forbruger er den person, der erhverver varerne eller tjenesteydelserne til personligt brug. I lyset af at også juridiske personer kan være endelige forbrugere, mener RU, at kravet også skal omfatte sådanne personer;

10.

støtter forslaget om, at den vægtede gennemsnitsmomssats (WAR) skal være over 12 % for at sikre, at medlemsstaterne har en indtægtsgaranti;

11.

påpeger, at større fleksibilitet i vedtagelsen af momssatserne kan gøre tingene mere komplekse, især for små og mellemstore virksomheder, som ikke har de samme ressourcer og samme organisation som en stor virksomhed og dermed ikke de samme muligheder for at forholde sig til flere forskellige momssatser ved grænseoverskridende handel;

12.

opfordrer Kommissionen til at oprette en elektronisk portal, f.eks. ved at videreudvikle den allerede eksisterende TEDB-portal, så virksomhederne kan holde rede på de forskellige momssystemer i alle EU's medlemsstater og i henhold til betingelserne for fritagelse indrømmet af en medlemsstat til virksomheder, som ikke er etableret dér, meddele de berørte virksomheders hensigt om at anvende fritagelsen. Der bør være let adgang til dette værktøj, som desuden bør være pålideligt og tilgængeligt på alle officielle EU-sprog;

13.

opfordrer også Kommissionen til at udvide muligheden for at anvende Mini-One-Stop-Shop-ordningen (MOSS) i forbindelse med gennemførelsen af dette forslag. MOSS-systemet vil være særlig vigtigt for den administrative behandling af momsen i destinationslandet;

14.

mener, at øget fleksibilitet i vedtagelsen af momssatserne kan gøre det vanskeligere at afgøre, hvordan en transaktion, som omfatter flere leveringer, skal beskattes. Spørgsmålet har betydning for, hvilken momssats der skal anvendes, afgiftsgrundlaget, fakturaens udformning og i hvilket land, der skal opkræves moms. Dette kan føre til problemer i forbindelse med faktureringen og give anledning til usikkerhed, større omkostning og risici for tvister, hvor spørgsmålet håndteres forskelligt i forskellige medlemsstater. Udvalget mener derfor, at der behov for en tydelig vejledning fra Kommissionen om, hvordan transaktioner, som omfatter flere leverandører, skal håndteres.

Forenkling af reglerne for små virksomheder

15.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag om at give medlemsstaterne bedre mulighed for at forenkle momshåndteringen for små virksomheder. Imidlertid er det vigtigt, at beskatningens effektivitet forbedres, og at svig bekæmpes, så man undgår konkurrenceforvridning og sikrer medlemsstaternes skatteindtægter;

16.

er enig i den foreslåede definition, som indebærer, at virksomheder med en årsomsætning på højst 2 mio. EUR i EU's indre marked defineres som små virksomheder;

17.

påpeger, at momssystemets fragmentering og kompleksitet indebærer betydelige efterlevelsesomkostninger for virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende handel. Disse omkostninger er uforholdsmæssigt høje for de små og mellemstore virksomheder, som danner rygraden i økonomien og udgør grundlaget for beskæftigelse på regionalt niveau, og i særdeleshed de små virksomheder med en årsomsætning på under 2 mio. EUR. Disse virksomheder udgør ca. 98 % af alle EU's virksomheder, bidrager med ca. 15 % af den samlede omsætning og omkring 25 % af nettoindtægterne fra moms;

18.

understreger, at det ved leverance af elektroniske tjenester kan være vanskeligt at afgøre, i hvilken medlemsstat kunden befinder sig. For små virksomheder er de administrative omkostninger ved at fastlægge dette på en for skattemyndighederne tilfredsstillende måde i visse tilfælde så store, at man afstår fra at handle med kunder i andre medlemsstater. For at mindske regelbyrden for små virksomheder med et salg på højst 2 mio. EUR i det indre marked, bør disse som et alternativ kunne debitere den højeste momssats, der for en given tjenesteydelse kan anvendes inden for Unionen;

19.

deler Kommissionens synspunkt om, at omkostningerne for efterlevelse af momssystemet bør være så små som muligt. Det er positivt, at forslaget forventes at reducere små og mellemstore virksomheders omkostninger til efterlevelse af momsreglerne med op til 18 % om året;

20.

støtter forslaget om at gøre fritagelsen for små virksomheder gældende for alle virksomheder, som er etableret i en anden medlemsstat, under forudsætning af at den pågældende lille virksomheds årsomsætning i EU's indre marked ikke overstiger 100 000 EUR. Udvalget mener imidlertid, det er vigtigt at undersøge risikoen for, at dette kan skade væksten. For en virksomhed, der er berettiget til fritagelse og dermed har haft en betydeligt lavere administrativ byrde, kan det medføre en stor forretningsmæssig belastning at overskride tærskelbeløbet;

21.

bifalder det forslag, som gør det muligt for små virksomheder at udfærdige forenklede fakturaer, og forslaget om at momsfritagne virksomheder ikke behøver at udfærdige en faktura;

22.

er positivt over for forslaget om, at den afgiftsperiode, der for små virksomheder skal medtages i en momsangivelse, er et kalenderår;

23.

undrer sig over, hvorfor momsfritagne virksomheder kan slippe for alle regnskabsforpligtelser og forpligtelser vedrørende opbevaring af fakturaer. En sådan lempelse kan medføre en risiko for misbrug, eftersom det bliver svært for medlemsstaterne at kontrollere, om der er virksomheder, som overskrider tærsklen;

24.

påpeger, at der i flere medlemsstater vedtages foranstaltninger, som kan forenkle registreringen af nye virksomheder, hvilket har til formål at forbedre virksomhedsklimaet, men som samtidig kan øge risikoen for karruselsvig. Bare i 2014 beregnedes momslækagen som følge af karruselsvig at være på ca. 50 milliarder EUR. Det er vigtigt, at skatteeffektiviteten forbedres, og at man bekæmper svig, så denne lækage kan begrænses.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/52


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplanen for digital uddannelse

(2018/C 461/08)

Hovedordfører:

Domenico GAMBACORTA (IT/EPP), provinsrådsformand i Avellino

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse

COM(2018) 22 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Hovedpunkter

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at uddannelse siden Bolognaprocessen har spillet en afgørende rolle i oprettelsen af et europæisk rum for dialog og samarbejde om de grundlæggende principper — ytringsfrihed, tolerance, forskningsfrihed, fri bevægelighed for studerende og ansatte, inddragelse af studerende og fælles tilrettelæggelse af livslang læring — der afspejler det nuværende europæiske samfunds grundlæggende værdier;

2.

påpeger, at medlemsstaternes forpligtelse til at give unge den »bedste uddannelse« er blevet bekræftet i nyere erklæringer (Bratislava, september 2016, Rom, marts 2017) og på topmøder (Tallinn, maj 2017, Göteborg, november 2017, Bruxelles, januar 2018);

3.

understreger, at den digitale revolution fortsat vil ændre den måde, hvorpå europæerne lever, studerer, arbejder og omgås hinanden, betydeligt, og at digitale færdigheder og kompetencer er grundlæggende elementer i lighed med læse-, skrive- og regnefærdigheder, således at befolkningen kan håndtere udfordringerne i en globaliseret og sammenkoblet verden i konstant udvikling;

4.

er enig i, at tilegnelse af digitale færdigheder og kompetencer skal påbegyndes i en tidlig alder og fortsætte hele livet igennem som led i undervisningsplaner for børn i den tidlige skolealder og i voksenuddannelserne;

5.

erkender, at udvikling af den europæiske arbejdsstyrkes digitale færdigheder er afgørende for at kunne håndtere omstillingen af arbejdsmarkedet og undgå kvalifikationskløfter og -mismatch;

6.

betragter den digitale uddannelse som en nødvendighed og en mulighed for at tackle udfordringer på uddannelsesområdet f.eks. ved at åbne muligheder for en mere personlig og inklusiv undervisning for personer med særlige undervisningsbehov og handicap og for indvandrere og personer, der befinder sig i medlemsstaternes behandlings- og plejesystemer;

7.

peger på, at udviklingen af de digitale kompetencer er et enestående middel til at udvikle nye iværksættertalenter og til at gøre det muligt selvstændigt at udføre individuelle eller supplerende opgaver og arbejde i tværfaglige eller geografisk spredte grupper;

8.

fremhæver den digitale omstillings potentiale for at skabe opadgående social mobilitet, forme bedre uddannede og mere velunderrettede borgere, fremme aktivt medborgerskab, demokratisere viden og forbedre adgangen til samt forbruget og produktionen af oplysninger med henblik på at sikre en sund digital identitet samt aktive og ansvarlige brugere af internettet;

9.

understreger, at dårligt forberedte brugere er særligt udsatte for de mange risici, der er forbundet med en uoplyst brug af digitale ressourcer, herunder digital mobning, phishing, sexting, sexafpresning, IGD (Internet Gaming Disorder — sygelig afhængighed af spil på nettet), digitale arbejdsrelaterede stresssymptomer, FOMO (»Fear Of Missing Out« — angst for at gå glip af noget);

10.

ønsker, at der fokuseres mere på at styrke voksnes, børns og unges kritiske sans og mediekendskab, så de kan vurdere og overvinde den overvældende spredning af falske nyheder og de risici, der er forbundet med en ukritisk brug af de oplysninger, der findes på internettet, eller som er tilgængelige digitalt;

11.

gør opmærksom på den risiko, som en massiv indførelse af algoritmer og maskinlæringssystemer baseret på kunstig intelligens og dataanalyser indebærer for såvel den pædagogiske frihed som for netneutraliteten, datasikkerheden og privatlivets fred;

12.

henviser til nogle af resultaterne af »The Survey of Schools: ICT in Education« (1) (2013), hvoraf det fremgår, at:

der er betydelige forskelle på udbredelsen af infrastruktur i skoler i de enkelte lande

kun omkring 50 % af de studerende i EU undervises af en lærer, som har en positiv holdning til sin egen evne til at integrere digitale teknologier i undervisningen på en pædagogisk værdifuld måde

kun omkring 25-30 % af de studerende undervises af lærere, for hvem IKT-uddannelse er obligatorisk;

13.

påpeger følgelig, at lærere og undervisere spiller en afgørende rolle i vejledningen af de lærende i innovativ praksis i forbindelse med videndannelse via passende forbindelser mellem formel, ikkeformel og uformel læring, idet det antages, at der ikke findes nogen standardtilgang til intensivering af digitale innovationer i undervisningen;

14.

understreger, at lærere, ledelsesgrupper og andre aktører inden for undervisning har brug for støtte og relevant uddannelse for effektivt at kunne kombinere traditionelle undervisningsmetoder med de muligheder, som de digitale teknologier frembyder;

15.

foreslår med henblik herpå et samarbejde mellem private og offentlige interessenter, hvori leverandører af teknisk udstyr til undervisning inddrages via eventuelle brancheorganisationer, med henblik på at formidle gratis digitalt undervisningsmateriale til lærere, der uddanner sig sammen, idet grænseoverskridende copyrightspørgsmål også skal løses;

16.

påpeger risiciene for, at store digitale virksomheder, navnlig GAFAM (Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft), gennemtvinger deres standarder inden for uddannelse ved at stille deres hardware og/eller software og uddannelsesressourcer til rådighed, hvorfor det kan blive nødvendigt at indføre streng kontrol hvad angår beskyttelse af data og ophavsrettigheder;

17.

understreger behovet for at mindske den eksisterende digitale kløft under hensyntagen til fænomenets forskellige determinanter f.eks. bopæl i forskellige geografiske og demografiske kontekster, formidlingssprogene, forskellige uddannelsesniveauer, køns- og aldersspecifikke forskelle, mulige handicap eller tilhørsforhold til ugunstigt stillede socioøkonomiske grupper;

18.

understreger, at det er nødvendigt at udnytte EU's finansielle støtte bedre med henblik på at sikre, at skoler og undervisningsinstitutioner, herunder ikke alene de institutioner, som underviser i obligatoriske fag, men også i forbindelse med andre uddannelsesmæssige faser som undervisning af små børn og voksenundervisning, musikkonservatorier osv., hvilket skal give borgerne adgang til læring hele livet, kan udstyres med det nødvendige højhastighedsbredbånd af høj kvalitet, særlig personer, der er bosiddende i områder med geografiske, demografiske eller sociale udfordringer;

19.

foreslår, at der sammen med indførelsen af digitale innovative ressourcer og praksis afprøves nye evalueringsressourcer og -teknikker som f.eks. rubrics, som derefter indføres sammen med de mere traditionelle metoder med henblik på at udnytte det potentiale for at skabe en mere personlig og effektiv læringsproces, der ligger i hurtige tilbagemeldinger;

20.

bemærker, at der bør fokuseres på den lærende med henblik på at opnå bedre læringsoplevelser og -resultater og i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for platformen for livslang læring, og at mål bør fastsættes på grundlag af den lærendes synspunkter og værdier, så man undgår risikoen for, at eleverne bliver passive teknologiforbrugere;

21.

glæder sig over handlingsplanen for digital uddannelse som et redskab på kort og mellemlang sigt til at fremme, gennemføre og intensivere en meningsfuld anvendelse af digitale og innovative uddannelsespraksis i skoler samt inden for erhvervsrettet uddannelse og videregående uddannelser som en del af det europæiske uddannelsesområde og »En ny dagsorden for færdigheder i Europa« (2), der supplerer »henstillingerne om hhv. fælles værdier og nøglekompetencer«;

22.

anerkender, at de prioriteter, der er fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse, er i overensstemmelse med de komplekse og talrige udfordringer, som den digitale revolution medfører;

23.

mener, at handlingsplanen for digital uddannelse bør modtage passende støtte via den flerårige finansielle ramme og via ressourcer, der skal afsættes på de nationale budgetter ikke blot til sammenkobling og infrastrukturer, men også til udvikling af digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer;

24.

understreger, at et mere frugtbart samarbejde mellem alle de involverede parter og potentielle interessenter er en forudsætning for, at den digitale teknologi kan integreres i vores uddannelsessystemer og rent faktisk nå de mål, der er fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse, således at der sikres konvergens, synergier og tværfaglig ekspertise samt interoperabilitet mellem de forskellige systemer;

25.

mener, at det er vigtigt at sikre en betydelig indsats for at koordinere og integrere alle initiativer og aktiviteter og for at forbedre formidlingspolitikkerne med henblik på at undgå, at de tilgængelige muligheder hovedsageligt udnyttes af uddannelsesinstitutioner og politiske institutioner, der er bedre i stand til at begå sig i »junglen« af støtteansøgninger;

26.

minder om den grundlæggende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for gennemførelsen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker. Processen med at tilpasse uddannelsessystemerne til standarderne i den digitale tidsalder bør derfor involvere alle forvaltningsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt).

Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed: digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

27.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at selv om adgangen til digital infrastruktur blot er et aspekt af den digitale kløft, udgør manglende midler og utilstrækkeligt udstyr eller udstyr, der ikke virker, og en utilstrækkelig båndbredde fortsat en hindring for anvendelse af IKT i undervisnings- og læringsøjemed;

28.

opfordrer til, at der ydes støtte til indførelsen af nationale strategier og rammer med henblik på at forbedre dialogen mellem interessenterne og på at støtte lærerne, så de kan opnå en større pædagogisk ekspertise;

29.

håber, at der vil blive lanceret en omfattende kampagne af uddannelsesinitiativer rettet mod lærere og andre aktører inden for undervisning med henblik på at styrke deres reelle digitale færdigheder, idet der lægges særlig vægt på de personer, som kun har få færdigheder inden for digitale teknologier og kun ringe erfaring hermed;

30.

glæder sig over EU-støtten til digital parathed inden for almene og erhvervsrettede skoler gennem en styrkelse af deres digitale kompetencer og udbredelse af selvevalueringsværktøjet SELFIE til 1 mio. lærere, undervisere og lærende inden udgangen af 2019 i kombination med eventuelle evalueringsinstrumenter, der indføres i de enkelte medlemsstater;

31.

påpeger, at IKT bidrager til innovation i processer og organisatoriske procedurer, og anser værktøjer som f.eks. den europæiske ramme for e-kompetencer (e-CF) for at være nyttige med henblik på fastsættelse af referenceværdier for IKT-kompetencer og -færdigheder i hele Europa;

32.

anerkender merværdien af kuponsystemet, der har fokus på ugunstigt stillede områder, og af udbredelsen af en passende værktøjskasse i landdistrikter;

33.

går ind for en ramme for udstedelse af digitalt certificerede kvalifikationsbeviser og validering af digitalt erhvervede færdigheder, der er pålidelige og flersprogede, og finder, at det er afgørende, at rammen er i fuld overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) og det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO);

34.

tilskynder til samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet og andre former for offentlig-private partnerskaber med henblik på udvikling af digitale uddannelsesprogrammer og sikring af lige adgang til digitale karrierer, uanset socioøkonomisk baggrund eller fysiske handicaps.

Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

35.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at skolerne skal støtte alle lærende og imødekomme deres specifikke behov for at sikre fuld integration;

36.

finder det afgørende at mindske læringskløften mellem studerende med forskellig socioøkonomisk baggrund, at udnytte det potentiale, der ligger i personlig undervisning og nye læringsværktøjer, og at drage fuld fordel af åbne uddannelsesressourcer og åben videnskab;

37.

håber, at der kan skabes en europæisk platform for digital videregående uddannelse, som kan tilbyde onlinelæring, kombineret mobilitet, virtuelle campusser og udveksling af bedste praksis blandt videregående uddannelsesinstitutioner;

38.

glæder sig over den nye europæiske digitale kompetenceramme for undervisere, der tilbyder undervisere vejledning i at udvikle digitale kompetencemodeller;

39.

understreger vigtigheden af at fremme og lette udviklingen af undervisernes digitale kompetencer ud fra et integreret perspektiv og inden for en ramme for faglige undervisningskompetencer, som omfatter den grundlæggende, adgangsgivende og vedvarende uddannelse af lærerne.

40.

anerkender betydningen af mobilitet og opfordrer derfor til, at der i det kommende Erasmus+-program og andre relevante EU-støtteprogrammer fokuseres på støtte til at tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til den digitale tidsalder;

41.

understreger betydningen af samarbejde inden for uddannelse og af en fælles indsats. Udvalget opfordrer til, at der indføres en fælles europæisk platform, der er åben for forskellige interessenter, således at der kan udvikles benchmarks og indikatorer for en tættere overvågning af de fremskridt inden for IKT, der gøres af forskellige undervisningsudbydere i skoler og andre læringsmiljøer. Dette arbejde bør ske i et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at trække på erfaringer og kortlægge de eksisterende opfølgningsmetoder;

42.

understreger betydningen af, at alle borgere er i besiddelse af digitale kompetencer som omhandlet i den reviderede udgave af den europæiske referenceramme om nøglekompetencer for livslang læring, herunder den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne, som beskriver digital kompetence på fem områder (IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og samarbejde, digital indholdsproduktion, sikkerhed og trivsel og problemløsning), og opfordrer til, at digitale færdigheder i undervisnings- og læringsprocessen integreres i de andre færdigheder, der udvikles;

43.

støtter den foreslåede i) EU-dækkende oplysningskampagne rettet mod lærere, undervisere, pædagoger, forældre og lærende for at fremme onlinesikkerhed, cyberhygiejne og mediekendskab, ii) initiativet til undervisning i cybersikkerhed, som bygger på den digitale kompetenceramme for borgerne, for at give dem de fornødne færdigheder og iii) indsatsen for at fremme og udbrede god praksis med henblik på en sikker og ansvarlig anvendelse af teknologien;

44.

tilskynder til iværksætterånd i regioner og byer og til udvikling i retning af åben innovation inden for rammerne af en vision af partnerskaber mellem aktører fra den offentlige og den private sektor, universiteter og borgere, der har mennesket i centrum;

45.

forventer at blive holdt opdateret om de politiske konklusioner, der kan drages af de foranstaltninger, der gennemføres, og at blive opfordret til at bidrage til de kommende drøftelser om det fremtidige europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

46.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at der vil blive vedtaget et fælles metodologisk grundlag for fastsættelse af indikatorer for den digitale kløft, og opfordrer til, at der udfoldes store bestræbelser på at opbygge og indsamle pålidelige og lettilgængelige data med henblik på evaluering og overvågning af denne kløft;

47.

henleder opmærksomheden på de problemer, der opstår, når personoplysninger og filer med oplysninger om de studerende lagres hos private operatører, ofte i en anden del af verden. Der bør navnlig fokuseres på spørgsmålet om, hvorvidt disse operatører er parate til at underskrive brugeraftaler med en lang række lokale, regionale og nationale myndigheder;

48.

giver også udtryk for bekymring over »datamining«, dvs. hvordan man skal reagere på, at virksomheder sælger elevernes eller de ansattes oplysninger til andre, og bemærker, at det ligeledes er vigtigt, ikke mindst for de lokale og regionale myndigheder, at klarlægge, hvor længe relevante administrative data og lignende dokumenter kan være offentligt tilgængelige;

49.

ser frem til lanceringen af planlagte pilotprojekter, der skal bidrage til en bedre brug af de data, som nu er tilgængelige, og til at forbedre gennemførelsen og overvågningen af uddannelsespolitikker, og glæder sig også over den planlagte værktøjskasse og vejledning til medlemsstaterne;

50.

mener, at det er vigtigt at påbegynde udarbejdelsen af strategiske prognoser for de vigtigste tendenser i forbindelse med den digitale omstilling for fremtidens uddannelsessystemer i tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter — herunder repræsentanter på lokalt og regionalt plan — og ved hjælp af eksisterende og fremtidige platforme for EU-samarbejde på uddannelsesområdet;

51.

opfordrer til en brugerdreven innovation, der er af stor betydning for en hurtig indførelse af innovative løsninger til at tackle udfordringer på uddannelsesområdet. Brugerperspektivet tages ofte ikke tilstrækkeligt i betragtning, hvilket vil kunne begrænse de mulige løsninger på en udfordring. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over undersøgelsen af mulighederne for at fremme borgernes engagement og deltagelse samt brugerdreven innovation;

52.

understreger ligeledes, at denne handlingsplan også bør understøtte det europæiske semester, som er en vigtig drivkraft bag reformer gennem de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger;

53.

støtter bestræbelserne på at fremme forvaltningen af skoleuddannelsessystemerne og minder om, at en god flerniveaustyring kan forbedre resultaterne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, sikre øget deltagelse, bidrage til udviklingen af innovative mekanismer, fremme et inklusivt uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i hele personen og udvikler systemer for livslang læring;

54.

glæder sig over den dialog om gennemførelsen af de foreslåede tiltag og foranstaltninger, som Kommissionen har annonceret, og erklærer sig parat til fortsat at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen om at fremme den foreslåede dagsorden og sikre tilpasningen til prioriteterne i de aktuelle og fremtidige EU-støtteprogrammer.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Survey of Schools: ICT in Education. Benchmarking access, use and attitudes to technology in Europe's schools. Final study report, Europa-Kommissionen, 2013.

(2)  COM(2016) 381.


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/57


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik

(2018/C 461/09)

Hovedordfører:

Gillian FORD (UK/EA), medlem af London Borough of Havering

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik

COM(2018) 268 final

og

Forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

COM(2018) 270 final

Førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

COM(2018) 271 final

En samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

COM(2018) 272 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

d)

at udvikle kvalitetssikringsinstrumenter til onlineuddannelser.

Begrundelse

I visse områder, især mere fjerntliggende og tyndt befolkede regioner, bliver adgangen til uddannelse, læring og kvalifikationer i stigende grad digital. Det er vigtigt, at disse kvalifikationer kvalitetssikres, så der bliver mulighed for automatisk gensidig anerkendelse.

Anbefalet ændring 2

Forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6.   Fremme mobilitet og anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet under ungdomsuddannelserne ved:

6.   Fremme alle lærendes — uanset hvor de bor — m obilitet og anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet under ungdomsuddannelserne ved:

(…)

(…)

c)

at udbrede kendskabet til fordelene ved mobilitet blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner, de lærende og deres familier og udbrede kendskabet i arbejdsgiverkredse til fordelene ved at være vært for mobilitet.

c)

at udbrede kendskabet til fordelene ved mobilitet blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner, de lærende og deres familier og udbrede kendskabet i arbejdsgiverkredse til fordelene ved at være vært for mobilitet.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 3

Forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

Artikel 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

8.   Udforske god praksis vedrørende anerkendelse af forudgående læring og muligheder for at skifte mellem uddannelsessektorer, især mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

8.   Udforske og fremme god praksis vedrørende anerkendelse af forudgående læring og muligheder for at skifte mellem:

a)

uddannelsessektorer, især mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse og

b)

uddannelsessektorer og arbejdsmarkedet.

Begrundelse

Kvalifikationer og læringsophold i udlandet bør anerkendes af arbejdsgiverne med henblik på at forbedre arbejdskraftens mobilitet og arbejdstagernes karrieremuligheder.

Anbefalet ændring 4

Forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om antallet og typen af anerkendelsestilfælde.

Forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om antallet, typen og resultaterne af anerkendelsestilfælde.

Begrundelse

Læringsresultater kan styrke og forbedre anerkendelsesprocessen.

Anbefalet ændring 5

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(8)

Adgangen til samt tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af børnepasningsordninger af høj kvalitet er desuden nøglefaktorer, som gør det muligt for kvinder, og mænd, med omsorgsforpligtelser at deltage i arbejdsmarkedet, som anerkendt ved Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, den europæiske ligestillingspagt og Kommissionens meddelelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv, der blev vedtaget den 26. april 2017. Kvindernes beskæftigelse bidrager direkte til en forbedring af hustandens socioøkonomiske situation og til økonomisk vækst.

(8)

Adgangen til samt tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af børnepasningsordninger af høj kvalitet er desuden nøglefaktorer, som gør det muligt for kvinder, og mænd, med omsorgsforpligtelser at deltage i arbejdsmarkedet, som anerkendt ved Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, den europæiske ligestillingspagt og Kommissionens meddelelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv, der blev vedtaget den 26. april 2017. Ovennævnte faktorer bør styrkes i tråd med princip nr. 2 i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kvindernes beskæftigelse bidrager direkte til en forbedring af hustandens socioøkonomiske situation og til økonomisk vækst.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 6

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(23)

Målet med denne henstilling er at fastlægge en fælles forståelse af kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning. Den opstiller mulige tiltag, som regeringerne kan overveje i henhold til deres specifikke omstændigheder. Denne henstilling henvender sig også til forældre, institutioner og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der ønsker at styrke sektoren.

(23)

Målet med denne henstilling er at fastlægge en fælles forståelse af kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning. Den opstiller mulige tiltag, som alle relevante forvaltningsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, kan overveje i henhold til deres specifikke omstændigheder. Denne henstilling henvender sig også til forældre, institutioner og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der ønsker at styrke sektoren.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 7

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.    Arbejde mod s ikring af tilgængelig, prismæssigt overkommelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

2.    S ikring af tilgængelig, prismæssigt overkommelig , tilstrækkelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes på alle forvaltningsniveauer, herunder det regionale og lokale :

Begrundelse

Styrkelse af henstillingen, som fremhæver den nøglerolle, som lokale og regionale myndigheder varetager.

Anbefalet ændring 8

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.   Støtte til professionalisering af personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Afhængig af det eksisterende niveau af faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår kan den vellykkede indsats omfatte:

3.   Støtte til professionalisering af personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Afhængig af det eksisterende niveau af faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår kan den vellykkede indsats omfatte:

(…)

(…)

d)

Opfyldelse af målet om at udstyre personalet med de kompetencer, der skal til for at imødegå individuelle behov fra børn fra forskellige baggrunde og med særlige uddannelsesbehov eller handicaps, og forberede personalet på at lede forskelligartede grupper.

d)

Personalet udstyres med de kompetencer, der skal til for at imødegå individuelle behov fra børn fra forskellige baggrunde og med særlige uddannelsesbehov eller handicaps, og forberede personalet på at lede forskelligartede grupper.

Begrundelse

Styrkelse af henstillingen.

Anbefalet ændring 9

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4.   Forbedre udviklingen af planer for førskoleundervisningen, så de kan opfylde børnenes trivselsmæssige og uddannelsesmæssige behov. Tilgange, der understøtter udviklingen af undervisningsplaner og børnenes sociale, følelsesmæssige, læringsmæssige og sproglige kompetencer kunne omfatte:

4.   Forbedre udviklingen af planer for førskoleundervisningen, så de kan opfylde alle børns sundhedsmæssige, trivselsmæssige og uddannelsesmæssige behov. Tilgange, der understøtter udviklingen af undervisningsplaner og børnenes sociale, følelsesmæssige, læringsmæssige og sproglige kompetencer kunne omfatte:

 

a)

Sikring af en socio-emotionel balance i trivsel og læring, anerkendelse af vigtigheden af leg, kontakt med naturen, musikkens, kunstens og den fysiske aktivitets rolle

 

a)

Sikring af en socio-emotionel balance i trivsel og læring, anerkendelse af vigtigheden af leg, kontakt med naturen, musikkens, kunstens og den fysiske aktivitets rolle

 

b)

Fremme af empati, medfølelse og anerkendelse i forbindelse med ligestilling og mangfoldighed

 

b)

Fremme af empati, medfølelse og anerkendelse i forbindelse med ligestilling og mangfoldighed

 

c)

Mulighed for tidlig eksponering for sprog og sprogindlæring gennem leg

 

c)

Mulighed for tidlig eksponering for sprog og sprogindlæring gennem leg

 

d)

Vejledning til udbyderne om alderstilpasset anvendelse af digitale værktøjer og fremspirende nye teknologier

 

d)

Vejledning til udbyderne om alderstilpasset anvendelse af digitale værktøjer og fremspirende nye teknologier

 

e)

Fremme af yderligere integration af førskoleundervisning og børnepasning i uddannelsesforløbet og støtte til samarbejdet mellem personalet i førskoleundervisning og børnepasning og personalet i grundskolen samt til en smidig overgang til grundskolen for børnene.

 

e)

Fremme af yderligere integration af førskoleundervisning og børnepasning i uddannelsesforløbet og støtte til samarbejdet mellem personalet i førskoleundervisning og børnepasning og personalet i grundskolen samt til en smidig overgang til grundskolen for børnene

 

 

f)

Målrettet støtte til og læringsmuligheder for børn med særlige undervisningsbehov og handicappede børn

 

 

g)

Målrettet støtte til og læringsmuligheder for børn af migranter også med henblik på et stort antal europæreres tilbagevenden på grund a f politiske og humanitære kriser

 

 

h)

Målrettet støtte til og læringsmuligheder for børn i medlemsstaternes pasningsordninger

 

 

i)

Fremme af børnepasningsmuligheder for børn fra 0-6 år.

Begrundelse

Børn med særlige uddannelsesmæssige behov og handicappede børn samt børn af migranter kan have behov for målrettet støtte, så de fuldt ud kan udnytte de muligheder, som førskoleundervisning tilbyder, og medlemsstaterne bør tilskyndes til at sikre, at denne støtte er tilgængelig.

Anbefalet ændring 10

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6.   Sigte mod at sikre tilstrækkelig finansiering og en retlig ramme for tilbud om førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

6.   Sigte mod at sikre tilstrækkelig finansiering og en retlig ramme for tilbud om førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

 

a)

Øgede investeringer i førskoleundervisning og børnepasning med fokus på tilgængelighed, kvalitet og prismæssig overkommelighed, herunder finansieringsmuligheder via de europæiske struktur- og investeringsfonde

 

a)

Øgede investeringer i førskoleundervisning og børnepasning med fokus på tilgængelighed, adgang for alle, kvalitet og prismæssig overkommelighed, herunder finansieringsmuligheder via de europæiske struktur- og investeringsfonde

 

b)

Udarbejdelse og vedligeholdelse af skræddersyede nationale eller regionale kvalitetsrammer

 

b)

Udarbejdelse og vedligeholdelse af skræddersyede nationale eller regionale kvalitetsrammer

 

c)

Fremme af yderligere integration af tjenesteydelser for familier og børn, især med social- og sundhedsydelser

 

c)

Fremme af yderligere integration af tjenesteydelser for familier og børn på lokalt og regionalt niveau , især med social- og sundheds- samt trivselsrelaterede ydelser

 

d)

Indarbejdelse af god beskyttelse af børn/beskyttelsespolitikker inden for førskoleundervisning og børnepasning for at bidrage til at beskytte børn mod alle former for vold.

 

d)

Indarbejdelse af god beskyttelse af børn/beskyttelsespolitikker inden for førskoleundervisning og børnepasning for at bidrage til at beskytte børn mod alle former for misbrug og vold.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 11

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

8.   Fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne i tilknytning til den strategiske ramme for samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse og efterfølgerordninger samt i Udvalget for Social Beskyttelse.

8.   Fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer i tilknytning til den strategiske ramme for samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse og efterfølgerordninger samt i Udvalget for Social Beskyttelse.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 12

Forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

9.   Støtte medlemsstaternes samarbejde på baggrund af deres behov gennem peerlæring og peerrådgivning.

9.   Støtte medlemsstaternes samarbejde på alle forvaltningsniveauer på baggrund af deres behov gennem peerlæring og peerrådgivning.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 13

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

I meddelelsen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« beskriver Europa-Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser; hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden; hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed.

(1)

I meddelelsen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« beskriver Europa-Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser; hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden; hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv, mangfoldighed og muligheder .

Begrundelse

Det er vigtigt at fremhæve, at værdien af det europæiske uddannelsesområde omfatter dets evne til at skabe flere muligheder.

Anbefalet ændring 14

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Nr. 1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1)

undersøge mulighederne for at hjælpe alle unge med — ud over det sprog, der anvendes i skolen — at tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet EU-sprog før afslutningen af uddannelse fra et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog (tredje sprog) på niveau som selvstændig bruger

1)

undersøge mulighederne for at hjælpe alle unge med — ud over det sprog, der anvendes i skolen — at tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet EU-sprog før afslutningen af uddannelse fra et gymnasium eller en handelsskole/teknisk skole og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog (tredje sprog) på niveau som selvstændig bruger med et særligt fokus på mundtlig indlæring og brug af sproget. Det bør sikres, at alle lærende har passende adgang til kvalitetsundervisning

Begrundelse

Interessenterne fremhævede vigtigheden af at tale andre sprog ud over at kunne læse og skrive dem, som dette er en afgørende forudsætning for mobilitet og udnyttelsen af muligheder. Det blev også bemærket, at når sprogundervisning af høj kvalitet ikke er tilgængelig, vil personer med flere ressourcer eventuelt vælge privat sprogundervisning, hvilket ikke er muligt for personer fra dårligt stillede socioøkonomiske miljøer, og dette uddyber kløften mellem de forskellige sociale gruppers muligheder.

Anbefalet ændring 15

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Nr. 4)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4)

sikre udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler og uddannelsescentre som led i disse samlede tilgange ved at:

4)

sikre udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler og uddannelsescentre som led i disse samlede tilgange ved at:

a)

yde aktiv støtte til de lærendes mobilitet, herunder også ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes under EU's relevante støtteprogrammer;

a)

yde aktiv støtte til de lærendes mobilitet, herunder også ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes under EU's relevante støtteprogrammer

b)

sætte lærerne i stand til at anvende særlig sprogbrug på deres respektive fagområde

b)

sætte lærerne i stand til at anvende særlig sprogbrug på deres respektive fagområde

c)

styrke kompetencerne i det sprog, der anvendes i skolen, som grundlag for yderligere læring og uddannelsesmæssige resultater i skolen for alle lærende og navnlig lærende med migrantbaggrund eller fra dårligt stillede miljøer

c)

styrke kompetencerne i det sprog, der anvendes i skolen, som grundlag for yderligere læring og uddannelsesmæssige resultater i skolen for alle lærende og navnlig lærende med migrantbaggrund, også med henblik på et stort anta l europæreres tilbagevenden på grund af politiske og humanitære kriser, eller fra dårligt stillede miljøer samt lærende med særlige undervisningsbehov eller handicap

d)

værdsætte de lærendes sproglige mangfoldighed og udnytte den som en læringsressource, blandt andet ved at inddrage forældre og det bredere lokalsamfund i sprogundervisningen

d)

værdsætte de lærendes sproglige mangfoldighed og udnytte den som en læringsressource, blandt andet ved at inddrage forældre og det bredere lokalsamfund i sprogundervisningen

e)

tilbyde muligheder for at vurdere og validere sproglige kompetencer, der ikke indgår i læseplanen, men som de lærende har tilegnet sig i andre sammenhænge, herunder ved at udvide antallet af sprog, der kan tilføjes den lærendes kvalifikationer ved afslutningen af skoleuddannelsen

e)

tilbyde muligheder for at vurdere og validere sproglige kompetencer, der ikke indgår i læseplanen, men som de lærende har tilegnet sig i andre sammenhænge, herunder ved at udvide antallet af sprog, der kan tilføjes den lærendes kvalifikationer ved afslutningen af skoleuddannelsen

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 16

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Nr. 5)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5)

støtte lærere, undervisere og skoleledere i arbejdet med at udvikle den sproglige bevidsthed ved at:

5)

støtte lærere, undervisere og skoleledere i arbejdet med at udvikle den sproglige bevidsthed ved at:

a)

investere i grund-, videre- og efteruddannelse af sproglærere for at opretholde et bredt sprogtilbud i den obligatorisk skolegang

a)

investere i grund-, videre- og efteruddannelse af sproglærere for at tiltrække og fastholde undervisere og dermed opretholde et bredt sprogtilbud i den obligatorisk skolegang

b)

medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere og skoleledere

b)

medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling , herunder uformel og ikkeformel læring, af lærere og skoleledere

Begrundelse

Lokalsamfund tilbyder et væld af muligheder for at skærpe den sproglige bevidsthed blandt lærere, f.eks. gennem forældre og omsorgspersoner, trossamfund og organisationer i lokalsamfundet.

Anbefalet ændring 17

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Nr. 6)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6)

fremme forskning i og anvendelse af innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik, herunder brugen af digitale værktøjer og integreret indholds- og sproglæring.

6.

fremme forskning i og anvendelse af innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik, herunder brugen af digitale værktøjer , audiovisuel produktion, film- og musikproduktion og integreret indholds- og sproglæring

Begrundelse

Den kulturelle rigdom i den europæiske audiovisuelle produktion og film- og musikproduktion fremmer ikke blot indlæringen af et andet sprog, men især forståelsen for forskellige kulturer og fælles værdier.

Anbefalet ændring 18

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Nr. 8)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

8)

forbedre adgangen til digitale undervisningsprogrammer af høj kvalitet for både lærere og borgere, navnlig i mere fjerntliggende og tyndtbefolkede områder og i regionerne i den yderste periferi.

Begrundelse

Digitale sprogprogrammer af høj kvalitet kan være dyrere at få adgang til end mere grundlæggende programmer, mens bredbåndsforbindelserne i nogle områder hverken er tilstrækkeligt hurtige eller pålidelige til at lette onlinesprogundervisning, hvor der er mangel på lærere.

Anbefalet ændring 19

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

Målsætning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.

støtte opfølgningen af henstillingen ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved, i samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle:

1.

støtte opfølgningen af henstillingen ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved, i samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle og, hvor det er hensigtsmæssigt, bygge på erfaringerne fra relevante grænseoverskridende og territoriale samarbejdsprojekter, der er gennemført af lokale og regionale myndigheder :

Begrundelse

Giver sig selv.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin efterlysning af en omfattende og fremadskuende tilgang til fremtidens uddannelser i hele EU, herunder et øget samarbejde mellem offentlige og private sektorer om at støtte borgerne, så de kan tilpasse sig til et stadig mere komplekst og mangfoldigt samfund, udvikle en europæisk identitet, som bør supplere den nationale, regionale, lokale og individuelle identitet, og tilegne sig de færdigheder, der er behov for i et mobilt samfund, der i stigende grad er digitaliseret;

2.

støtter Kommissionens hensigt om at samordne fremskridtene i retning af det europæiske uddannelsesområde frem mod 2025 ved at fokusere på centrale udfordringer, herunder forbedring af førskoleundervisning og børnepasning, fremme af den gensidige anerkendelse af beviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser, styrket sprogindlæring, fremme af livslang læring, større mobilitet for studerende og investeringer i digitaliseringens muligheder;

3.

mener, at de uddannelsespolitiske strategier i medlemsstater og regioner bør prioritere samarbejdet på alle forvaltningsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, med det formål at skabe en balance mellem elevcentreret uddannelse af høj kvalitet baseret på velkvalificeret undervisning, innovation og digitalisering og behovene på et dynamisk arbejdsmarked i forandring inden for rammerne af princip 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

4.

fremhæver, at der skal gøres mere på alle forvaltningsniveauer for at foregribe arbejdsmarkedets behov for færdigheder og sikre passende uddannelse, almen viden, erhvervsuddannelse og livslang læring med henblik på at stimulere jobskabelsen og løse arbejdsløshedsproblemet;

5.

henstiller til et konsekvent engagement i livslang læring og støtter principperne i UNESCO's »Global Network of Learning Cities: Cork Call to Action for Learning Cities« fra 2017, hvor det anerkendes, at livslang læring spiller en central rolle for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (1);

6.

henstiller, at EU's institutioner og medlemsstaterne med støtte fra lokale og regionale myndigheder og i samråd med interessenter gennemfører de aktuelle forslag inden for rammerne af EU's overordnede politikker for økonomisk udvikling, beskæftigelse og social beskyttelse ved at gøre strategisk brug af den flerårige finansielle ramme efter 2020, hvor specifikke uddannelsespolitikker bør formuleres mere præcist og ambitiøst. Udvalget understreger betydningen af at respektere proportionalitetsprincippet, så det sikres, at der ikke skabes nye finansielle eller administrative byrder for medlemsstaterne;

7.

bifalder indførelsen af et europæisk studiekort og de muligheder, dette giver for at fremme de studerendes mobilitet og den automatiske anerkendelse af kvalifikationer. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje, om kortet kan komme til at omfatte alle lærende, og ikke kun dem på de videregående uddannelser, så mulighederne for livslang læring udvides;

8.

anerkender, at det primære ansvar for uddannelsespolitikken ligger hos medlemsstaterne, som i varierende grad har inddraget deres regionale og lokale myndigheder i tråd med deres respektive forfatningsmæssige rammer, samt at EU-tiltag i henhold til EUF-traktatens artikel 6 udelukkende bør supplere, understøtte og koordinere de tiltag, som medlemsstaterne iværksætter. EU-tiltag på dette område skal være fuldt ud berettigede set ud fra et nærheds- og proportionalitetsperspektiv, og de bør stemme overens med eksisterende rammer, værktøjer og procedurer.

Gensidig anerkendelse

9.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker med beklagelse de vedvarende hindringer for mobiliteten på uddannelsesområdet og tilslutter sig Kommissionens opfordring til at skabe et Europa, hvor læring, studier og forskning ikke hæmmes af landegrænser, men hvor det er normen at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde;

10.

understreger behovet for at yde supplerende støtte til regioner, hvor de lærendes mobilitet kan hæmmes af yderligere hindringer såsom befolkningsunderskud, landlig karakter eller fattigdom;

11.

bifalder Kommissionens støtte til udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem og tilskynder til, at de lokale og regionale repræsentanter inddrages som en anerkendelse af værdien af regional viden og erfaring;

12.

bifalder Kommissionens forslag om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet og opfordrer Kommissionen til at tage højde for samspillet med den territoriale udvikling i sit fremtidige arbejde, navnlig i de tilfælde, hvor lokale og regionale projekter indebærer mobilitet for faglært arbejdskraft og personale.

Den tidlige barndom

13.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at begrebet »førskoleundervisning og børnepasning« rækker ud over, hvad nogle kalder førskoleundervisning, idet formålet ikke kun er at forberede børnene på skolen, men også på livet på samme måde som alle andre dele af uddannelsessystemet bidrager til denne proces;

14.

fremhæver på ny Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring, og tilskynder til, at EU og de nationale beslutningstagere i den forbindelse lægger særlig vægt på potentialet i de partnerskaber, der kan udvikles mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, arbejdstagere og deres organisationer samt civilsamfundets aktører med henblik på anerkendelsen af sådanne færdigheder og kvalifikationer;

15.

udtrykker i den forbindelse sin skuffelse over, at henstillingen kun indeholder få henvisninger til familielivet og lokale initiativer, der kan have en væsentlig indvirkning på barnets tidlige udvikling. Udvalget understreger, at en helhedsorienteret og integreret tilgang har afgørende betydning;

16.

mener, at veluddannede fagfolk er en forudsætning for førskoleundervisning af høj kvalitet, og derfor bør samtlige forvaltningsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, tilskyndes til at investere tilstrækkeligt i såvel lærernes grunduddannelse som deres løbende videreuddannelse;

17.

fremhæver behovet for at arbejde for en kontinuerlig forbedring af »pasnings/pleje«-elementet i førskoleundervisning og børnepasning, herunder førskoleundervisernes rolle i opbygningen af positive relationer med børn, forældre og indbyrdes. I tråd med princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder bør det sikres, at førskoleundervisning og børnepasningsordninger er til at betale for lavindkomstfamilier. Det princip i konventionen om barnets rettigheder, som fastslår, at barnets tarv bør være et primært hensyn, skal anerkendes;

18.

fremhæver behovene hos børn med særlige undervisningsbehov eller handicap, som bør have en god uddannelse med adgang til det almindelige uddannelsessystem, hvis det findes passende, og individuel støtte efter behov;

19.

bemærker de mange fordele ved at støtte foranstaltninger, der fremmer en positiv dialog mellem lærere og forældre/omsorgspersoner med det formål at styrke forbindelserne mellem skole og hjem og støtte de lærendes vellykkede integration i skolemiljøet og deres overordnede socialisering og udviklingsmuligheder;

20.

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af den rolle, som de lokale og regionale partnere spiller i forbedringen af undervisning og læring, men bemærker imidlertid en manglende erkendelse af, at nogle lokalsamfund står over for større udfordringer end andre, f.eks. mere fjerntliggende samfund eller dem med et større antal modersmål, hvor der vil være brug for flere ressourcer og midler til at forbedre undervisning og læring for alle;

21.

fremhæver, at Kommissionen skal tage hensyn til relaterede RU-udtalelser og rådskonklusioner, herunder Rådets konklusioner om integrerede politikker for udviklingen i den tidlige barndom som et redskab til at mindske fattigdom og fremme social inklusion (2).

Sprogindlæring og -undervisning

22.

Det Europæiske Regionsudvalg er skuffet over, at dårlige sprogkundskaber anses for at være en af de største hindringer for den frie bevægelighed for personer og sammensætningen af en arbejdsstyrke, der imødekommer behovene i den europæiske økonomi. Udvalget fremhæver derfor sin støtte til en styrket sprogindlæring;

23.

bemærker, at midlerne til samhørighedspolitikken forventes at blive reduceret under den næste flerårige finansielle ramme. Udvalget giver derfor udtryk for sin bekymring for, om de disponible midler i Den Europæiske Socialfond vil være tilstrækkelige til at opfylde ambitionerne i henstillingen;

24.

er i den forbindelse skuffet over, at der i henstillingen fokuseres på læring inden for den obligatoriske undervisning frem for, at det anerkendes, at sprog udgør en vigtig del af livslang læring, herunder i de tidlige år, med henblik på fremme af integration og mobilitet, som er et område, hvor lokalsamfundets partnere og virksomheder kan deltage;

25.

fremhæver betydningen af aktivt at formidle mulighederne i de relevante EU-finansieringsprogrammer og forenkle ansøgningsprocedurerne, således at skoler og uddannelsescentre i medlemsstaterne kan drage fordel af disse.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  http://uil.unesco.org/lifelong-learning/learning-cities/cork-call-action-learning-cities

(2)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1530526890119&uri=CELEX:52018DC0270


III Forberedende retsakter

REGIONSUDVALGET

RU's 131. plenarforsamling og åbning af Den europæiske uge for regioner og byer, 8.10.2018-10.10.2018

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/70


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pakken om den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027

(2018/C 461/10)

Hovedordfører:

Nikola DOBROSLAVIĆ (HR/EPP), præfekt for Dubrovnik-Neretva-distriktet

Reference(r):

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

COM(2018) 321 final

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

COM(2018) 322 final

Forslag til Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning

COM(2018) 323 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet

COM(2018) 324 final

Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

COM(2018) 325 final

Forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav

COM(2018) 326 final

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

COM(2018) 327 final

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften

COM(2018) 328 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet

COM(2018) 324 final

Anbefalet ændring 1

Artikel 2, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)

»offentlig enhed« alle offentlige myndigheder på alle niveauer, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, samt medlemsstatsorganisationer som omhandlet i [artikel 2, nr. 42,] i forordning (EU, Euratom) nr. xx/xx (»finansforordningen«).

c)

»offentlig enhed« alle offentlige myndigheder på centralt nationalt niveau samt medlemsstatsorganisationer som omhandlet i [artikel 2, nr. 42),] i forordning (EU, Euratom) nr. xx/xx (»finansforordningen«).

Begrundelse

Enheder, der er oprettet af direkte valgte lokale eller regionale myndigheder skal udelukkes fra forordningens anvendelsesområde.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3, stk. 1, litra f)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

f)

et effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse deres undersøgelser eller retsforfølgning i henhold til deres respektive retsakter og princippet om loyalt samarbejde.

f)

et effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og , hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse deres undersøgelser eller retsforfølgning i henhold til deres respektive retsakter og princippet om loyalt samarbejde.

Begrundelse

Bestemmelserne vedrørende Den Europæiske Anklagemyndighed kan, efter myndighedens oprettelse, kun gælde for de deltagende medlemsstater.

Anbefalet ændring 3

Artikel 4, stk. 1, litra b), nr. 1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

suspension af godkendelsen af et eller flere programmer eller en ændring heraf

 

Begrundelse

En suspension af godkendelsen af et eller flere programmer eller en ændring heraf ville ikke have nogen direkte negative økonomiske konsekvenser for den berørte medlemsstat. Derimod ville en suspension af forpligtelser og/eller betalinger i kombination med en bibeholdelse af de offentlige enheders forpligtelse til at gennemføre programmer og foretage betalinger til de endelige modtagere i henhold til artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning have en umiddelbar indvirkning på de nationale budgetter. Desuden ville en ophævelse af en suspension af godkendelsen af et eller flere programmer eller en ændring heraf medføre en væsentlig forsinkelse af gennemførelsen af de pågældende programmer, idet alle efterfølgende procedurer også ville blive sat i bero.

Anbefalet ændring 4

Artikel 5, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6.   Når Kommissionen finder, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er fastslået, forelægger den Rådet et forslag til en gennemførelsesretsakt om passende foranstaltninger.

6.   Når Kommissionen finder, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er fastslået, forelægger den Rådet et forslag til en gennemførelsesretsakt om passende foranstaltninger. Kommissionen vedlægger som bilag til forslaget en vejledende finansiel programmering for de kommende år for det EU-budget, der berøres af den foreslåede foranstaltning. Denne oversigt struktureres efter udgiftskategori, politikområde og budgetpost. Denne vejledende programmering skal danne grundlag for en konsekvensanalyse af de budgetmæssige konsekvenser for de nationale og subnationale budgetter i den pågældende medlemsstat.

Begrundelse

Kommissionen bør vurdere de mulige budgetmæssige konsekvenser af en reduktion af EU-støtten for de nationale og subnationale budgetter i den pågældende medlemsstat under behørig hensyntagen til principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

Anbefalet ændring 5

Artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.   Kommissionen foretager en vurdering af situationen i den berørte medlemsstat. Når først de generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, på grundlag af hvilke de relevante foranstaltninger blev truffet, helt eller delvist ophører med at eksistere, forelægger Kommissionen Rådet et forslag til afgørelse om fuldstændig eller delvis ophævelse af disse foranstaltninger. Proceduren i artikel 5, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, finder anvendelse.

2.   Kommissionen foretager en vurdering af situationen i den berørte medlemsstat. Når først de generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, på grundlag af hvilke de relevante foranstaltninger blev truffet, helt eller delvist ophører med at eksistere, forelægger Kommissionen Rådet et forslag til afgørelse om fuldstændig eller delvis ophævelse af disse foranstaltninger. Proceduren i artikel 5, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, finder anvendelse. Med henblik på at indsamle omfattende dokumentation for ophævelsen af foranstaltninger udarbejder Revisionsretten ved hjælp af en hasteprocedure en særberetning om det pågældende spørgsmål i henhold til artikel 287, stk. 4, andet afsnit i TEUF.

Begrundelse

Ophævelsen af foranstaltninger skal ledsages af velunderbygget, upartisk og rettidig dokumentation, så man kan gå videre med gennemførelsen af de pågældende programmer uden unødige forsinkelser.

Anbefalet ændring 6

Artikel 6, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.   Når foranstaltninger vedrørende suspensionen af godkendelsen af et eller flere programmer eller ændringer heraf som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. i), eller suspensionen af forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii), ophæves, opføres beløb svarende til de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. dog artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) xx/xx (FFR-forordningen). Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+ 2 .

3.   Når foranstaltninger vedrørende suspensionen af godkendelsen af et eller flere programmer eller ændringer heraf som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. i), eller suspensionen af forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii), ophæves, opføres beløb svarende til de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. dog artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) xx/xx (FFR-forordningen). Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+ 3 .

Begrundelse

En sådan løsning ville øge anvendelsesmulighederne for de i første omgang suspenderede og derefter frigivne midler og dermed forhindre tabet af disse midler.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2020, der i lyset af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU og andre interne og eksterne udfordringer udgør et solidt forhandlingsgrundlag. Udvalget sætter pris på det udførte arbejde, men mener, at forslaget inden dets vedtagelse skal videreudvikles og forbedres, hvis det skal leve op til EU-borgernes forventninger og imødekomme de lokale og regionale myndigheders behov;

2.

konstaterer, at der mangler en klar efterfølger til Europa 2020-strategien, hvorfor de enkelte programmers strategiske mål ikke er tydelige nok, og der er utilstrækkelig sammenkobling mellem hele FFR og målene for bæredygtig udvikling. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til inden for rammerne af forhandlingerne om forslaget til en FFR at fastsætte strategiske mål for de forskellige EU-politikker og deres forventede virkninger. Det bliver nødvendigt med en struktureret tilgang på nationalt, regionalt og lokalt plan, som tydeliggør sammenhængen mellem lokal og regional styrke og indsats samt fælles europæiske mål;

3.

beklager, at Kommissionens forslag ikke er tilstrækkeligt ambitiøst i betragtning af misforholdet mellem de forpligtelser, der udspringer af de traktatfæstede mål, og de nuværende og fremtidige udfordringer på den ene side og selve størrelsen på den kommende FFR på den anden side. Udvalget gentager sin holdning, der ligeledes deles af Europa-Parlamentet, nemlig at den kommende FFR bør fastsættes til mindst 1,3 % af BNI. Udvalget bemærker med bekymring, at FFR's endelige størrelse i tidligere tilfælde har været mindre end den af Kommissionen foreslåede størrelse, og skulle dette igen blive tilfældet, ville det føre til en yderligere udvanding af visse EU-politikkers endelige effekt;

4.

finder det uacceptabelt, at finansieringen af supplerende prioriteter skal ske på bekostning af eksisterende politikker med dokumenteret europæisk merværdi som f.eks. samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og navnlig politikken for udvikling af landdistrikterne. De foreslåede nedskæringer er en forkert måde at håndtere finansieringen af supplerende prioriteter og udfordringer på;

5.

bifalder Kommissionens forslag om at skabe større sammenhæng mellem reglerne og reducere den administrative byrde for modtagerne og forvaltningsmyndighederne drastisk for at gøre det lettere at deltage i EU's programmer og fremskynde gennemførelsen;

6.

beklager Kommissionens manglende gennemsigtighed, for så vidt angår sammenligning af tallene for den nuværende og kommende FFR. Udvalget bifalder i den henseende den indsats, som Europa-Parlamentets forskningstjenester har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af en sammenlignelig finansiel analyse af de to FFR'er;

7.

noterer sig den resultatorienterede tilgang i det nye forslag til FFR-struktur, der sigter mod at opfylde behovene i praksis og skabe større europæisk merværdi. Udvalget er imod strygningen af den fælles budgetpost for økonomisk, social og territorial samhørighed, hvilket ville svække samhørighedspolitikkens stilling i FFR yderligere og bane vej for en eventuel adskillelse af ESF+ fra samhørighedspolitikken. Skulle dette ske, vil synergierne og sammenkoblingen mellem forskellige finansieringskilder af særlig betydning for lokale og regionale myndigheder blive yderligere forringet;

8.

påpeger med bekymring, at Kommissionens forslag går i retning af at styrke programmer under direkte eller indirekte forvaltning på bekostning af programmer under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I det lange løb vil dette mindske gennemsigtigheden af EU's politikker på lokalt og regionalt plan. Udvalget understreger, at principperne om partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer skal overholdes fuldt ud og indføres for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i alle relevante trin, lige fra udformningen til gennemførelsen af EU's politikker;

9.

beklager den manglende overensstemmelse mellem vedtagelsen af EU's ottende miljøhandlingsprogram og FFR efter 2020. Beslutningsprocessen for kommende miljøhandlingsplaner og programmernes varighed bør tilpasses tidsrammen for FFR, således at den tildelte finansiering i højere grad afspejler prioriteterne og målsætningerne for bæredygtighed;

10.

udtrykker bekymring over den usikkerhed i planlægningen af FFR, der vil opstå, hvis der ikke kommer en rettidig, klar og solid aftale om Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU;

11.

støtter Kommissionens forslag om at skabe tættere forbindelse mellem regionalfonde og det europæiske semester, så længe det europæiske semester tilføres en regional dimension. Dette er den eneste holdbare måde, hvorpå man kan etablere klare og meningsfulde forbindelser mellem disse.

Reform af de egne indtægter

12.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre tre nye egne indtægter, men bemærker med beklagelse, at Kommissionen kun har overtaget to yderligere kilder fra forslaget fra den højtstående gruppe vedrørende egne indtægter, og mener, at Kommissionens forslag i den henseende bør være mere ambitiøst. Udvalget foreslår derfor, at arbejdet med at finde nye finansieringskilder til budgettet fortsættes hurtigst muligt;

13.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forenkle indtægtssiden af budgettet, navnlig forslaget om at udfase alle rabatter, der er knyttet til medlemsstaterne, og på at strømline de momsbaserede indtægter;

14.

finder det beklageligt, at Kommissionen i sit forslag om indførelse af nye egne indtægter ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt nærhedsprincippets overholdelse, og at der ikke er foretaget nogen vurdering af forslagets eventuelle følger for de regionale og lokale myndigheders finansielle situation;

15.

påpeger, at forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag udgør et betydeligt potentiale for at øge andelen af egne indtægter, forudsat at det bliver obligatorisk for et stort antal virksomheder, hvilket på nuværende tidspunkt stadig ikke er bekræftet, ligesom det heller ikke vides, hvornår denne egen indtægtskilde kan forventes at træde i kraft. Udvalget udtrykker bekymring vedrørende de egne indtægter, der er baseret på plastemballageaffald, som ikke genanvendes, eftersom det er et af EU's vigtigste mål at komme alt sådant affald til livs, hvilket ville resultere i et tab af indtægter fra sådanne kilder og øget usikkerhed med hensyn til budgetindtægter;

16.

støtter den foreslåede reduktion af den kompensation, der ydes for omkostningerne ved opkrævning af traditionelle egne indtægter fra medlemsstaterne, men opfordrer Kommissionen til at gå videre og i stedet for de foreslåede 10 % at fastsætte kompensationsbeløbet for opkrævningsomkostningerne i forhold til de faktiske omkostninger.

Retsstatsprincippet, fleksibilitet og stabilitet

17.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at overholdelse af retsstatsprincippet er en ufravigelig betingelse for forsvarlig økonomisk forvaltning og en effektiv anvendelse af EU's budget. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at indføre mere effektive mekanismer til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet, retssikkerhed i alle medlemsstater og en mere effektiv bekæmpelse af svig og korruption;

18.

er enig med Revisionsretten i, at den foreslåede mekanisme for sikring af overholdelse af retsstatsprincippet går ud over EU-traktatens artikel 7 og vil kunne gennemføres hurtigere;

19.

bifalder Kommissionens bestræbelser på at sikre en smidig finansiering for de endelige modtagere i EU ved at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres finansielle forpligtelser over for modtagerne, såfremt mekanismer til varetagelse af Unionens interesser aktiveres. Udvalget ser gerne, at Kommissionen udvikler yderligere midler til varetagelse af de endelige modtageres interesser;

20.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre yderligere mekanismer til varetagelse af EU's finansielle interesser, og som vil få mere ensartede konsekvenser for medlemslandene, f.eks. faste bøder;

21.

mener i betragtning af Revisionsrettens udtalelse, at den nuværende lovgivningsmæssige løsning giver Kommissionen for store skønsbeføjelser med hensyn til at indlede procedurer, og anmoder Kommissionen om at opstille klare kriterier, på grundlag af hvilke det kan fastsættes hvad der kan betragtes som en generel mangel for så vidt angår retsstatsprincippet, der hæmmer en forsvarlig økonomisk forvaltning;

22.

anbefaler at styrke Revisionsrettens rolle i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede mekanisme i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 287;

23.

bifalder Kommissionens forslag om at øge fleksibiliteten i FFR, hvilket uden tvivl vil være til stor hjælp, når der skal tages fat på nye og uforudsete udfordringer i tide. Udvalget påpeger imidlertid, at øget fleksibilitet i anvendelsen af midler ikke må ske på bekostning af den langsigtede forudsigelighed og den strategiske orientering af programmer, navnlig dem der gennemføres under delt forvaltning. Udvalget opfordrer derfor til, at det undersøges, hvorvidt øget fleksibilitet i den del, der vedrører Kommissionens udvidede beføjelser til omfordeling af midler, udgør et indgreb i nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer. Udvalget slår ligeledes til lyd for, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i beslutningsprocessen, når der omdirigeres midler under delt forvaltning.

De enkelte budgetposter

24.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder forslagene om at øge midlerne til de politikområder, der vedrører nye, vigtige udfordringer, såsom migration, grænseforvaltning samt oprettelse af en særlig budgetpost for sikkerhed og forsvar;

25.

glæder sig over, at det foreslås at øge midlerne til forskning og innovation, at videreføre den nuværende EFSI og at omdanne denne til den nye fond »InvestEU«, at øge midlerne til programmet Erasmus+ og at investere mere i klimabeskyttelse gennem samtlige EU-politikker. Udvalget gør dog på ny opmærksom på, at den foreslåede øgning af midler ikke må ske på bekostning af budgettet for samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne;

26.

er stærk modstander af forslaget om en nedskæring på 10 % i budgettet for samhørighedspolitikken, navnlig når det gælder Samhørighedsfonden, hvis midler efter planen skal reduceres med helt op til 45 %. Udvalget finder det ligeledes uacceptabelt som foreslået at reducere budgettet for den fælles landbrugspolitik, navnlig for så vidt angår ELFUL med 28 % og EHFF med 13 %. Sådanne betydelige nedskæringer på områder, som til stadighed viser deres europæiske merværdi og er de EU-politikker, som er mest synlige for de europæiske borgere, vil få en meget negativ indvirkning på de europæiske regioners vækst og udvikling;

27.

opfordrer i stedet til, at man i forlængelse af erklæringen om landdistriktsudvikling, der blev vedtaget i Cork i september 2016, øger EU's samlede økonomiske støtte til udvikling af landdistrikterne ud over 5 % af EU's budget til fordel for landdistrikter og områder på grænsen mellem land og by, der udgør mere end 90 % af EU's territorium, og hvor 58 % af EU's befolkning bor, og 56 % af EU's arbejdspladser har hjemme;

28.

fremhæver, at den foreslåede nedskæring i midlerne under samhørighedspolitikken vil underminere opnåelsen af et af EU-traktatens vigtigste mål, nemlig økonomisk, social og territorial samhørighed. En sådan tilgang vil øge ulighederne mellem de europæiske regioner, hvilket især vil ramme de mindre udviklede regioner og dem, som lider under betydelige strukturelle og demografiske ulemper. Med en sådan tilgang ses der ydermere bort fra det vigtige bidrag, som samhørighedspolitikken allerede yder i disse regioner, herunder inden for områderne innovation, digitalisering og klimaforandringer. Udvalget påpeger, at nedskæringer i midlerne til territoriale samarbejdsprogrammer udgør en trussel mod bedre territorial samhørighed og de vigtige mekanismer herfor som f.eks. EGTS'er og makroregionale strategier;

29.

beklager, at budgettildelingen til grænseoverskridende samarbejde beregnes at falde i faste priser til trods for dets påviste merværdi for EU og til trods for, at mere end en tredjedel af EU's borgere bor i grænseregioner, og til trods for disse regioners mange territoriale udfordringer;

30.

fremhæver de yderst negative virkninger af dette forslag til en FFR på de europæiske landmænd og borgerne i landdistrikterne. I tilfælde af, at den foreslåede nedskæring i midlerne under den anden søjle bliver vedtaget, vil politikken for landdistriktsudvikling ikke længere være i stand til at varetage sine opgaver, navnlig med hensyn til at mindske forskellene i levevilkår mellem byområder og landdistrikter. Udvalget opfordrer desuden til, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne bibeholdes under forvaltningssystemet inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser for at sikre sammenhæng mellem de forskellige finansieringskilder og styrke den territoriale dimension af den fælles landbrugspolitik;

31.

modsætter sig navnlig den foreslåede reduktion i bevillingerne til POSEI-programmet for regionerne i den yderste periferi, da den truer programmets målsætning om at fokusere på de særlige udfordringer, landbruget har i hver enkelt region, gennem sin rolle som finansielt instrument for direkte støtte til landmænd;

32.

beklager, at der ikke er sket nogen reel stigning i midlerne under ESF+, selv om denne har fået yderligere opgaver, herunder integration af borgere fra tredjelande. Udvalget minder om, at Den Europæiske Socialfond (jf. RU's udtalelse om ESF+ (1)) fortsat bør være forankret i samhørighedspolitikken, der er EU's vigtigste instrument til investering i mennesker og menneskelig kapital, fremme af ligestilling mellem kønnene og forbedring af millioner af europæiske borgeres liv;

33.

bemærker, at Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) trods de eksisterende overlapninger og afvejninger i forhold til ESF+ ikke er blevet indarbejdet i sidstnævnte. Udvalget mener, at merværdien af de foranstaltninger, der finansieres gennem EGF, afhænger af, om disse bliver suppleret med omdannelses- og omstruktureringsprocesser, der gennemføres inden for rammerne af langsigtede regionaludviklingsprogrammer, navnlig forebyggende foranstaltninger i lighed med dem under ESF+;

34.

er imod indførelsen af n+2-reglen i stedet for n+3-reglen som tidsramme for anvendelsen af de årligt tildelte midler, eftersom der er en betydelig risiko for, at forordningen vedtages sent, hvilket vil kunne undergrave udnyttelsen af de tildelte midler i tilfælde af anvendelse af n+2 reglen;

35.

er stærk modstander af de foreslåede løsninger, der forværrer de lokale og regionale myndigheders situation betydeligt med hensyn til fristen for anvendelse af de årlige bevillinger fra EU's programmer og størrelsen af forfinansieringen og især medfinansieringen af projekter set i forhold til den nuværende situation, eftersom mange lokale og regionale myndigheder ikke har finansiel kapacitet til at sikre den nødvendige egenfinansiering;

36.

opfordrer Kommissionen til at beregne tildelingen af samhørighedsmidler til medlemsstaterne på grundlag af den seneste fordeling på NUTS 2-regioner, om hvilke Eurostat kan give de nødvendige oplysninger, hvorved man vil kunne sikre en bedre sammenhæng mellem de socioøkonomiske muligheder i NUTS 2-regionerne og beregningen af de nationale tildelinger;

37.

beder desuden Kommissionen om i gradueringen af samfinansieringssatserne og tildelingen af midler under samhørighedspolitikken at anvende andre indikatorer end blot BNP pr. indbygger, da dette ikke er et nøjagtigt mål for et samfunds evne til at tackle spørgsmål, der har betydning for det, såsom demografiske forandringer, og opfordrer til, at der oprettes indekser på internationalt, nationalt, lokalt og regionalt plan, der måler fremskridt også ved hjælp af andre indikatorer end BNP. Når det gælder de demografiske udfordringer, foreslår udvalget at tage følgende muligheder i betragtning: befolkningsudvikling (intens og vedvarende affolkning), geografisk spredning, aldring, overaldring, fravandring af den unge og voksne befolkning og som følge deraf faldende fødselsrate;

38.

er imod at skære i midlerne til transportinfrastruktur under Connecting Europe-faciliteten (særligt set i lyset af de ubegrundede nedskæringer i midlerne til Samhørighedsfonden), da udvalget ikke finder den foreslåede nedskæring berettiget i lyset af målene om og behovet for at sikre et miljøvenligt, sikkert og velforbundet transportsystem;

39.

mener, at det foreslåede budget for det nye instrument »En europæisk stabiliseringsfunktion for investeringer« i form af en budgetpost i EU's budget, som muliggør lån på op til 30 mia. EUR til på passende vis at håndtere eventuelle nye økonomiske og finansielle markedschok med de heraf følgende konsekvenser for medlemsstaterne i euroområdet og dem, der deltager i den europæiske valutakursmekanisme (ERMII), er for lille. Udvalget foreslår derfor en væsentlig forøgelse af budgettet hertil for at beskytte EU's investeringspotentiale, og at dette holdes uden for EU's budget;

40.

udtrykker bekymring over det foreslåede støtteprogram for strukturreformer. Eftersom forslaget bygger på EUF-traktatens artikel 175, der vedrører samhørighed, bør programmet begrænses til reformer, som styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og har en europæisk merværdi. Programmet bør også indgå i en ny langsigtet EU-strategi for udvikling, der skal afløse Europa 2020-strategien og centreres omkring målene for bæredygtig udvikling. Der bør desuden gælde samme krav som for struktur- og investeringsfondene, for så vidt angå partnerskab og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af reformer. Endelig er udvalget modstander af, at der i rammeforordningen om struktur- og investeringsfonde gives mulighed for at overføre op til 5 % af bevillingerne til EU-fonde og finansielle instrumenter uden tilknytning til samhørighedspolitikkens mål, som for størstedelens vedkommende forvaltes direkte uden om de lokale og regionale myndigheder;

41.

understreger, at nedskæringerne i samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne og den fælles landbrugspolitik vil få betydelige negative følger for opnåelsen af målene om territorial samhørighed og miljøbeskyttelse. Trods en stigning i midlerne til LIFE på næsten 60 % forringes det samlede budget for klimapolitikken og energitilpasningen sammenlignet med den nuværende budgetramme. I stedet for at udnytte landbrugspolitikkens og navnlig samhørighedspolitikkens enorme potentiale til at fremme investeringer, der har en positiv indvirkning på miljøet og bekæmpelsen af klimforandringer, vil dette forslag til en FFR ved at skære i midlerne til samhørigheds- og landbrugspolitikken undergrave opfyldelsen af EU's miljømål;

42.

noterer sig forslaget om at øge finansieringen til LIFE-programmet (jf. RU's udtalelse om LIFE-programmet (2)), der har afgørende betydning for de lokale og regionale myndigheder med hensyn til at bekæmpe tab af biodiversitet, udvikle grøn infrastruktur og fremme bæredygtighed. Udvalget beklager imidlertid, at medtagelsen af foranstaltninger til omstilling til ren energi, der førhen blev finansieret under Horisont 2020, delvis udvander den foreslåede forøgelse. Det opfordrer derfor til, at den samlede finansiering til LIFE-programmet forøges med et tilsvarende beløb. Udvalget opfordrer ligeledes til, at foranstaltninger til kapacitetsopbygning, som støtter omstillingen til ren energi, beholder den samme medfinansieringskoefficient som i Horisont 2020-programmet;

43.

bemærker, at det planlagte mål om, at 25 % af EU's budgetudgifter skal bidrage til opnåelsen af klimamålene, ikke synes tilstrækkeligt til at nå målene i Parisaftalen. For den kommende FFR bør det tilstræbes at skabe mulighed for at øge andelen af udgifterne til dekarbonisering af energisektoren, industrien og transportsystemet samt til overgangen til en cirkulær økonomi med mere end 30 %;

44.

bifalder stigningen i midlerne til underudgiftsområdet »Horisont Europa« sammenlignet med det nuværende beløb. Udvalget opfordrer endvidere til, at mulighederne for at overføre midler fra andre instrumenter under FFR til Horisont Europa reguleres, og at man i den forbindelse sikrer de pågældende forvaltningsmyndigheders initiativfrihed, en fælles udvikling af de herigennem medfinansierede foranstaltninger og en tilbageførelse af midler til forvaltningsmyndighedernes område;

45.

glæder sig over oprettelsen af en særlig budgetpost for migration og grænseforvaltning og den væsentlige forøgelse af midlerne til gennemførelse af foranstaltningerne på disse områder. Udvalget beklager, at der er meget større fokus på spørgsmålet om grænsesikkerhed end på andre spørgsmål vedrørende migration som f.eks. sikring af asyl og beskyttelse for migranter, støtte til lovlig migration samt integrationsindsatsen. Udvalget anmoder derfor om, at de finansielle midler, der afsættes til Asyl- og Migrationsfonden (jf. RU's udtalelse om Asyl- og Migrationsfonden (3)), øges med samme procentsats (240 %) som dem, der afsættes til beskyttelsen af de ydre grænser, for derved at sikre, at de er tilstrækkelige til på passende vis at håndtere integrationsrelaterede udfordringer;

46.

fremhæver i betragtning af det manglende ambitionsniveau med hensyn til FFR's samlede størrelse, der begrænser en mere resolut handling fra Unionens side på dette område, der har usædvanlig stor betydning for EU's politiske, sikkerhedsmæssige og sociale stabilitet, at dette er særligt vigtigt for de lokale og regionale myndigheder, der har ansvaret for mange af disse foranstaltninger. Udvalget fremhæver i den sammenhæng ligeledes, at de finansielle midler under Den Europæiske Socialfond (ESF+), der skal dække langsigtede integrationsforanstaltninger for migranter, følgelig skal øges med henblik på den nye opgave;

47.

gør ligeledes opmærksom på, at det nye program »Rettigheder og værdier«, der skal omfatte beskyttelse af EU's grundlæggende rettigheder og værdier og fremme et aktivt europæisk medborgerskab, har stor betydning for de lokale og regionale myndigheder på disse områder. Udvalget foreslår på den baggrund at øge dette programs generelle grundlag;

48.

støtter forenklingen af instrumenterne for EU's optræden udadtil samt det samlede budget, der bidrager til, at EU's udenrigs- og udviklingspolitik bliver mere effektiv og virkningsfuld. Udvalget fremhæver i den sammenhæng de regionale og lokale myndigheders vigtige rolle med hensyn til at forbedre samarbejdet med nabolandene og tredjelande på en lang række områder og med hensyn til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling som helhed; opfordrer til, at denne rolle mere udtrykkeligt kommer til at indgå i FFR, helst i form af et direkte tildelt budget;

49.

finder, at en effektiv europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet er af afgørende betydning for at sikre, at EU's politiske målsætninger gennemføres, og for at genoprette tilliden til EU-merværdi og styrke dialogen med borgerne på alle niveauer. Udvalget fremhæver den vigtige rolle, som demokratisk valgte institutioner spiller i den henseende;

50.

opfordrer alle EU-institutioner til hurtigt at nå til enighed om den kommende FFR og således sikre en rettidig vedtagelse af EU's programmer inden starten på den næste FFR.

Bruxelles, den 9. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  RU's udtalelse 3597/2018, endnu ikke vedtaget.

(2)  RU's udtalelse 3653/2018.

(3)  RU's udtalelse 4007/2018.


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/79


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation

(2018/C 461/11)

Hovedordfører:

Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays-de-la-Loire

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(COM(2018) 435 final —2018/0224 (COD))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(COM(2018) 436 final — 2018/00225 (COD))

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(COM(2018) 435 final — 2018/0224 (COD))

Anbefalet ændring 1

Betragtning 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa — et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) (»Programmet«), med det sigte at støtte skabelse og formidling af viden og teknologier af høj kvalitet, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet for at imødegå globale udfordringer og fremme industriens konkurrenceevne og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger samt optimere tilvejebringelsen af disse investeringer, således at virkningen øges inden for et styrket europæisk forskningsrum.

Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- , territorial og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa — et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) (»Programmet«), med det sigte at støtte skabelse og formidling af viden og teknologier af høj kvalitet, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet for at imødegå globale udfordringer og fremme industriens konkurrenceevne og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger samt optimere tilvejebringelsen af disse investeringer, således at virkningen øges inden for et styrket europæisk forskningsrum.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen »Åben videnskab«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.

Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen »Åben videnskab«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet og de forventede virkninger .

Anbefalet ændring 3

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation.

OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) bør videreføres i lighed med det tidligere rammeprogram, Horisont 2020, og tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt definitionen af de typer af aktioner, som står til rådighed for indkaldelser af forslag. I princippet bør der ikke ydes tilskud til aktioner, hvis aktiviteter rækker ud over TRL 8. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

Programmet bør støtte forskning og innovation i alle dens afskygninger på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation. OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) bør videreføres i lighed med det tidligere rammeprogram, Horisont 2020, og tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt definitionen af de typer af aktioner, som står til rådighed for indkaldelser af forslag. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

Begrundelse

Muligheden for tilskud bør ikke udelukkes i faserne tættest på markedsføringen.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet skal tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt kan der foretages overdragelser fra Unionens øvrige programmer til aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa. I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa.

I sin strategiske planlægning forpligter »Horisont Europa« sig til at tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning , hvor der tages hensyn til nationale strategier og strategier for intelligent specialisering(S3) til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt kan der foretages en kombination af regionale og nationale offentlige midler samt overdragelser fra Unionens øvrige programmer til aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa , hvilket er i tråd med de indførte S3'er . I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger bør Programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere. Sådanne partnere omfatter industrien, forskningsinstitutioner, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger bør Programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere. Sådanne partnere omfatter industrien, forskningsinstitutioner, universiteter, regioner og byer, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Søjlen »Åben innovation« bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst. Den bør tiltrække innovative virksomheder med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske innovationsøkosystemer i bred forstand , navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

Søjlen »Åben innovation« bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos innovatorer, iværksættere og iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst. Den bør tiltrække innovative virksomheder med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private og offentlige investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske , nationale, regionale og lokale innovationsøkosystemer, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

Begrundelse

Målsætningerne for søjlen »Åben innovation« bør helt tydeligt afspejle den berørte offentlighed, der ikke er begrænset til iværksættere, og præcisere muligheden for at inddrage offentlige investorer på samme måde som private investorer.

Anbefalet ændring 7

Nyt nummer efter artikel 2, nr. 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

De »regionale økosystemer og innovationshubs« samler offentlige og private aktører fra netværker under en firdobbelt helix (universiteter, industri, offentlige beslutningstagere, civilsamfundet), struktureret på regionalt og lokalt plan. Disse aktører koordinerer aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse, og fremskynder indbyrdes udbredelsen af resultater, formidling af viden, innovation og udvikling af nye økonomiske aktiviteter og tjenesteydelser, som skaber bæredygtige job ved at nærme sig borgerne og deres behov på lokalt plan, så resultaterne af forskning og innovation rykker tættere på samfundet og markedet

Begrundelse

Der er brug for en formel definition af »regionale økosystemer og innovationshubs«, der dækker vilkårene i byerne såvel som i regionerne, for at sikre en effektiv og fuldstændig anerkendelse i samtlige indsatsområder i Horisont Europa-programmet.

Anbefalet ændring 8

Artikel 2, nr. 5)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(5)

»mission«: en portefølje af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og de virkninger for videnskaben og teknologien og/eller samfundet og borgerne, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

(5)

»mission«: en portefølje af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og de virkninger for videnskaben og teknologien og/eller samfundet og borgerne og deres lokalområde, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

Anbefalet ændring 9

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme dens konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til håndtering af globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling.

Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige og territoriale virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme konkurrenceevne n i samtlige medlemsstater og deres regioner , herunder deres industriers konkurrenceevne, navnlig ved at bidrage til at opbygge et videns- og innovationssamfund, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til håndtering af globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling.

Anbefalet ændring 10

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)

styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet med henblik på at imødegå globale udfordringer

b)

styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker, støtte til indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet og deres udbredelse i EU, medlemsstaterne og deres regioner med henblik på at imødegå lokale og globale udfordringer

Anbefalet ændring 11

Artikel 6, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Gennemførelsen af særprogrammet er baseret på en gennemsigtig og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, der er udarbejdet efter, at interessenterne er blevet hørt om prioriteterne og om hvilke aktioner og former for gennemførelse, der skal anvendes. Dette sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer.

Gennemførelsen af særprogrammet er baseret på en gennemsigtig og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, der er udarbejdet efter, at medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de lokale og regionale myndigheder, interessenterne og civilsamfundet er blevet hørt om prioriteterne og om hvilke aktioner og former for gennemførelse, der skal anvendes. Dette sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og tager hensyn til nationale strategiske prioriteter og prioriteter om intelligent specialisering .

Begrundelse

Den strategiske planlægning vil have en central plads i den fremtidige styring af programmet og skal således inddrage de lokale og regionale myndigheder og tage højde for regionale strategier for intelligent specialisering.

Anbefalet ændring 12

Artikel 6, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

9.   Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer, såsom ekspertgrupper.

9.   Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer, såsom ekspertgrupper.

I overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 349 bør programmet tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi i tråd med Kommissionens meddelelse om »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som blev godkendt af Rådet den 12. april 2018.

Begrundelse

Betragtning 27 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont Europa fastslår udtrykkeligt, at der er behov for særlige foranstaltninger til fordel for regioner i den yderste periferi, og at programmet bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i disse regioner. Der er imidlertid ingen henvisning i artiklerne til regionerne i den yderste periferi.

Anbefalet ændring 13

Artikel 7, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.   Missioner skal:

3.   Missioner skal:

a)

have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter

a)

have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter

b)

være dristige og inspirerende og derfor have stor samfundsmæssig eller økonomisk relevans

b)

være dristige og inspirerende og derfor have stor samfundsmæssig eller økonomisk relevans

c)

angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte

c)

angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte

d)

være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter

d)

være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter

e)

øge aktiviteten på tværs af fagområder, sektorer og aktører

e)

øge aktiviteten på tværs af fagområder, sektorer og aktører

f)

være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger.

f)

være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger

 

g)

bidrage til at styrke det europæiske forskningsrum og gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier .

Anbefalet ændring 14

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

D ele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

De forskellige d ele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

Anbefalet ændring 15

Artikel 7, stk. 4 tilføjes

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

4.     Udviklingen af missioner bør ske gennem en åben og deltagelsesbaseret proces med inddragelse af alle berørte parter på lokalt, regionalt, europæisk og globalt plan.

Anbefalet ændring 16

Artikel 9, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)

13 500 000 000 EUR til søjlen »Åben innovation« for perioden 2021-2027, heraf:

c)

13 500 000 000 EUR til søjlen »Åben innovation« for perioden 2021-2027, heraf:

 

(1)

10 500 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd, herunder op til 500 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer

 

(1)

10 500 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd, herunder 500 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer , hvortil kommer 1 500 000 000 EUR, der overføres fra søjle 2 med henblik på tematisk udmøntning. Mindst 1 000 000 000 EUR bør udmøntes i form af samfinansiering af fælles programmer til støtte for SMV'er, navnlig til løbende innovationsaktiviteter

 

(2)

3 000 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

 

(2)

3 000 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Begrundelse

Støtten til de europæiske innovative økosystemer vil i høj grad vedrøre de regionale økosystemer og innovationshubs. Beløbet er betinget, hvilket ikke er uacceptabelt, og for lavt til at have en betydelig samlet endsige geografisk virkning. Styrkelsen af det budget, der er afsat til disse aktiviteter, kan gøre det muligt for regionerne at finde deres plads i rammeprogrammets fremtidige setup ved at udvikle strukturelle strategier på mellemlang og lang sigt, som har central betydning for EU's innovationskapacitet.

Anbefalet ændring 17

Artikel 9, stk. 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ressourcer, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, og som kan overføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX (forordningen om fælles bestemmelser), kan på deres anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

 

Begrundelse

Flyttet til artikel 11.

Anbefalet ændring 18

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

1.     »Horisont Europa« bør gennemføres i synergi med andre af Unionens programmer. Finansiering, der supplerer eller kombineres med finansieringen af »Horisont Europa«, skal gennemføres efter de samme gennemførelsesbestemmelser som det nuværende program.

Hvis det er relevant, kan der udfærdiges fælles forslagsindkaldelser med andre EU-programmer. I så fald gælder blot ét af programmernes regler for deltagelse. Såfremt disse aktioner falder ind under programmet »Horisont Europa«, er det dette programs regler, der finder anvendelse for samtlige bidrag, der finansierer aktionerne.

Aktioner, der tildeles mærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser —

2.    Aktioner, der tildeles mærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser —

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser) og artikel [8] i forordning (EU) xx/xx (finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik), forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser) og artikel [8] i forordning (EU) xx/xx (finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik), forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger.

 

3.     De foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af europæiske partnerskaber, der er omhandlet i artikel 8, kan også modtage bidrag fra andre programmer i EU, dens medlemsstater og deres lokale og regionale myndigheder. I så fald kan blot ét af programmets regler finde anvendelse. Såfremt disse aktioner falder ind under programmet »Horisont Europa«, kan dette programs regler finde anvendelse for samtlige bidrag, der finansierer aktionerne, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte.

 

4.     Ressourcer, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, og som kan overføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser), kan på forvaltningsmyndighedens anmodning

a)

enten overføres til Horisont Europa. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). Disse ressourcer anvendes til gavn for det geografiske område, der falder ind under den pågældende forvaltningsmyndighed, i overensstemmelse med artikel 18, stk. 7, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit

b)

eller betragtes som værende overført til Horisont Europa, når de af forvaltningsmyndigheden overføres direkte til en fælles program, der medfinansieres af Horisont Europa. Støttemidler, der af et således samfinansieret fælles program udbetales til tredjeparter, kan betragtes som sådan i henhold til Horisont Europas regler, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte.

Begrundelse

Den gamle debat om synergier skal munde ud i en klar og samlet foranstaltning, som rent faktisk muliggør en kombineret finansiering, der går videre end tildelingen af et kvalitetsmærke, samt fuld udnyttelse af de europæiske partnerskabers potentiale. Men denne foranstaltning bør også være fleksibel og give regionerne mulighed for at reagere og hurtigt tilpasse sig til det europæiske økosystems initiativer og udvikling. I og med at det gøres muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage en virtuel overførsel via direkte allokering til et program, der samfinansieres af rammeprogrammet, og som de dermed beslutter at deltage i, uden at gå via en forudgående programmering og en fysisk overførsel, indfrier ændringen denne målsætning.

Anbefalet ændring 19

Artikel 20, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt »Seal of Excellence«. Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt »Seal of Excellence«. Tildelingen af »kvalitetsmærket« afhænger af, at ansøgeren giver tilladelse til, at interesserede finansieringsmyndigheder får adgang til informationer vedrørende ansøgningen og evalueringen med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

Anbefalet ændring 20

Artikel 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på de respektive bidrag til aktionen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, ligesom støtten fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

 

Såfremt disse bidrag tildeles samtidig for at dække de samme aktiviteter og disses omkostninger,

a)

bør denne aktion gennemføres i henhold til samme sæt gennemførelsesbestemmelser og støtteberettigelsesregler.

Den kumulerede finansiering må ikke overstige aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, ligesom støtten fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

b)

gennemføres aktionen i henhold til reglerne for det program, hvorfra det største bidrag kommer, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, litra b).

Anbefalet ændring 21

Artikel 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet.

1.   En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet.

2.   Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

2.   Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

a)

innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

a)

innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

b)

programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

b)

programsamfinansieringsaktioner: mindst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

3.   Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

3.   Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

Begrundelse

I overensstemmelse med princippet om medfinansiering.

Anbefalet ændring 22

Artikel 43, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.

1.   Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.

2.   En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

2.   En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

3.   Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

3.   Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

4.   Tildelingskriterierne er:

topkvalitet

virkning

aktionens risikoniveau og behovet for EU-støtte.

4.   Tildelingskriterierne er:

topkvalitet

virkning

aktionens risikoniveau , kvaliteten i de nationale, regionale og lokale coachingtilbud og behovet for EU-støtte.

Begrundelse

Selv om virksomheder, der modtager støtte gennem Accelerator, skal rette fokus mod et bredt marked, afhænger deres succes ikke kun af deres finansielle struktur, men også af deres bistand i et økosystem, der er gunstigt på europæisk, nationalt og lokalt plan.

Anbefalet ændring 23

Bilag I »Hovedlinjerne i aktiviteterne«, punkt 3, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)

De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: skabe forbindelser med regionale og nationale aktører og støtte medlemsstaterne s og associerede lande s gennemførelse af fælles, tværnationale innovationsprogrammer, fra fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation og til forsknings- og innovationsaktioner med henblik på at effektivisere det europæiske innovationssystem. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

b)

De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: skabe forbindelser med regionale og nationale aktører og støtte regionale økosystemers aktører, tværregionale innovationshubs, medlemsstaterne og associerede lande i gennemførelse n af fælles, tværnationale innovationsprogrammer, som spænder fra fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation til forsknings- og innovationsaktioner med henblik på at effektivisere det europæiske innovationssystem. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

Begrundelse

Dette er afgørende for at muliggøre finansiering af tværregionale projekter.

Anbefalet ændring 24

Bilag II »Typer af aktioner«, sjette led

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværksarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.

Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Denne form for aktion vil navnlig kunne støtte de regionale økosystemers og innovationshubs' aktivitetsprogrammer samt deres indbyrdes samarbejde. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværksarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.

Begrundelse

Dette er afgørende for at muliggøre finansiering af tværregionale projekter.

Anbefalet ændring 25

Bilag III »Partnerskaber«, del 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)

Dokumentation for, at det europæiske partnerskab mere effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.

a)

Dokumentation for, at det europæiske partnerskab særligt effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.

Begrundelse

Den nuværende formulering er meget restriktiv og risikerer at føre til en væsentlig begrænsning af omfanget af europæiske partnerskaber.

Anbefalet ændring 26

Bilag IV »Synergier med andre programmer«. punkt 4, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4.

Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)

ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative undervisningsplaner med støtte fra programmet via nationale eller regionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

4.

Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)

ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative undervisningsplaner med støtte fra programmet via nationale, regionale eller tværregionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

Anbefalet ændring 27

Bilag IV »Synergier med andre programmer«. punkt 6, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6.

Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

6.

Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

 

a)

flere tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer, men at typen af støttede aktioner tillige med deres forventede output og interventionslogik er forskellige og komplementære

 

a)

flere tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer, men at typen af støttede aktioner tillige med deres forventede output og interventionslogik er forskellige og komplementære

 

b)

forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings-og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer

 

b)

forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings-og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« , støtte til digitale innovationshubs samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer

Anbefalet ændring 28

Der tilføjes et nyt punkt i slutningen af bilag V »Centrale indikatorer for virkningsveje«, side 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Indikatorer for territorierelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en virkning på den økonomiske udvikling og omstilling på lokalt, regionalt og nationalt plan, hvilket bidrager til at styrke EU's teknologiske grundlag og konkurrenceevne.

(jf. nedenstående tabel, som udgør en integreret del af dette ændringsforslag)


Virkninger for territoriet

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

Bidrage til vækst og økonomisk omstilling i territorierne

Synergi mellem finansieringer

Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på projekter inden for rammeprogrammet, før, under og efter gennemførelsen.

Bidrag til de politiske prioriteter

Andel af rammeprogrammets projekter, der bidrager til intelligent specialisering på regionalt og nationalt plan

Bidrag til vækst og økonomisk omstilling

Virksomhedsetablering og stigning i markedsandele i sektoren for intelligent specialisering af økosystemer

Formidling og udbredelse af forskning og innovation i og gennem områderne til gavn for borgerne

Vedtagelse

Andel af rammeprogrammets forskning og innovation, der blev vedtaget af områdets aktører, navnlig i den offentlige sektor

Udbredelse

Antal innovationer, der udbredes og formidles til alle partnere i de pågældende områder med bistand fra den offentlige sektor

Replikation

Indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til innovationer i andre geografiske områder

Støtte udvikling og investeringer inden for ekspertisenet og innovationshubs

Samarbejde mellem regionale økosystemer og innovationshubs samt enklaver af ekspertise i hele EU

Antal projekter eller andelen af projekter, der finansieres via rammeprogrammet, og som har ført til yderligere samarbejde mellem forskellige geografiske områder og aktører inden for disse kategorier

Udvikling af regionale økosystemer og innovationshubs

Vurdering af den effekt, samarbejdet, der udspringer af rammeprogrammets resultater, har haft for udviklingen af regionale økosystemer og innovationshubs

Bidrag til mindskelse af innovationskløften

Vurdering af den kumulative virkning af de resultater, der finansieres via rammeprogrammet, med hensyn til at reducere innovationskløften i EU

Begrundelse

Udtrykkelig henvisning til territoriale virkningsindikatorer foruden de andre centrale indikatorer for virkningsveje, som Kommissionen foreslår. Dette forslag er i overensstemmelse med opstillingen (titel, forklarende tekst og tabel) i bilag V i Kommissionens forslag.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(COM(2018) 436 final — 2018/0225 (COD))

Anbefalet ændring 29

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen »Fødevarer og naturressourcer« i perioden 2021-2027.

For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne , hav, fiskeri og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen »Fødevarer og naturressourcer« i perioden 2021-2027.

Begrundelse

Havet og fiskeriet er vigtige sektorer for EU, og det er derfor vigtigt at henvise til dem.

Anbefalet ændring 30

Ny betragtning 7a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

(7a)

I lyset af de store udfordringer, de maritime anliggender udgør for beskæftigelsen, (blå økonomi), for kvaliteten af miljøet og bekæmpelse af klimaforandringerne, vil disse anliggender udgøre en tværgående prioritet i et program, som vil være genstand for specifik overvågning og fastlæggelse af et mål for programmet inden for den strategiske programmering.

Anbefalet ændring 31

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

a)

styrke og udbrede topkvalitet

a)

styrke og udbrede topkvalitet

b)

øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder

b)

øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder

c)

forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde

c)

forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde

d)

styrke internationalt samarbejde

d)

styrke internationalt samarbejde

e)

tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere

e)

tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere

f)

fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater

f)

fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater

g)

aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling

g)

aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling

h)

støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter

h)

støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter

 

(ha)

forstærke gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering og regionale økosystemers og innovationshubs' konkurrenceevne

i)

styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling

i)

styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling

j)

via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

j)

via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

k)

involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser

k)

involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser

l)

forbedre videnskabelig kommunikation

l)

forbedre videnskabelig kommunikation

m)

fremme industriel omstilling

m)

fremme industriel omstilling og navnlig den økologiske og digitale omstilling af industrien, samtidig med at der udvikles bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet

Begrundelse

De operationelle målsætninger for rammeprogrammet forventes at bidrage til gennemførelsen af strategierne for intelligent specialisering i EU's medlemsstater og deres regioner, som udgør en væsentlig del af EU's støtte til forskning og innovation (COM(2018) 306 final).

Anbefalet ændring 32

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Missionsudvalget rådgiver om:

For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne og de offentlige og private aktører . Missionsudvalget rådgiver om:

a)

indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med interessenter og eventuelt offentligheden

a)

indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med offentlige beslutningstagere i medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, interessenter og offentligheden

Anbefalet ændring 33

Artikel 10, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

a)

ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

a)

ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa og navnlig samarbejdet mellem regionale økosystemer og innovationshubs , resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

Anbefalet ændring 34

Artikel 10, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

3.    EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af det lokale, regionale, nationale og europæiske innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

Anbefalet ændring 35

Artikel 10, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.

EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje og sørger for at inddrage de regionale og nationale agenturer, der har ansvaret for innovation . Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

Anbefalet ændring 36

Punkt 1.4.4 i finansieringsoversigten

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

BEGRUNDELSE

BEGRUNDELSE

Del I, punkt 1.4.4 Finansieringsoversigt (side 20 i COM(2018) 436)

Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger.

Del I, punkt 1.4.4 Finansieringsoversigt (side 20 i COM(2018) 436)

Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger.

En ikke-udtømmende liste over sådanne ordninger og finansieringsprogrammer omfatter synergier med følgende programmer:

En ikke-udtømmende liste over sådanne ordninger og finansieringsprogrammer omfatter synergier med følgende programmer:

Den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik

Den integrerede havpolitik

Den fælles fiskeripolitik

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Programmet for det indre marked

Programmet for det indre marked

Det europæiske rumprogram

Det europæiske rumprogram

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Programmet for det digitale Europa

Programmet for det digitale Europa

Erasmus-programmet

Erasmus-programmet

Det eksterne instrument

Det eksterne instrument

InvestEU-fonden

InvestEU-fonden

Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og undervisningsprogram

Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og undervisningsprogram

Anbefalet ændring 37

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, første del »Strategisk planlægning«, tredje til femte afsnit (s. 1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.

Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne og deres regioner, især regionerne i den yderste periferi , Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.

Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.

Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.

Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne. I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau.

Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne og i deres regioner, især regionerne i den yderste periferi . I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt og regionalt niveau.

Anbefalet ændring 38

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, første del »Strategisk planlægning«, 11. og 12. afsnit (side 2)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De »FET-flagskibe«, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere »FET-flagskibe« under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.

De »FET-flagskibe«, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere »FET-flagskibe« under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.

 

Det nye rammeprogram vil sigte mod større anerkendelse og mobilisering af ekspertise fordelt i alle medlemsstater og regioner i EU og vil navnlig fremme initiativer med henblik på at etablere et tværnationalt og et tværregionalt samarbejde mellem regionale økosystemer og innovationshubs.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.

Anbefalet ændring 39

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, anden del »Formidling og kommunikation«, første og andet afsnit (side 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale og regionale kontaktpunkter) navnlig i de medlemsstater og regioner, der har haft den laveste deltagelse i Horisont 2020 .

Anbefalet ændring 40

Bilag I

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

Baggrund

Baggrund

Side 15 i COM(2018) 436 final (bilag I)

Side 15 i COM(2018) 436 final (bilag I)

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats , SDG 14 — Livet i havet, SDG 17 — Partnerskab for handling .

Begrundelse

En række ESFRI-infrastrukturer vedrører havmiljøet, hvorfor SDG 14 bør medtages. Forslaget om at medtage SDG 17 skyldes selve begrebet fælles infrastruktur på EU-plan og de deraf følgende partnerskaber til opfyldelse af målene.

Anbefalet ændring 41

Bilag I, søjle II

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.

Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.

Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.

Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden , bidrag fra foreningssektoren og nonprofitsektoren .

Forbedring af medicinsk teknologivurdering.

Forbedring af medicinsk teknologivurdering.

Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.

Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.

Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.

Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.

Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.

Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.

Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.

Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.

Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.

Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.

Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.

Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.

Anbefalet ændring 42

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.1, andet afsnit (side 24)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering , beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering gennem beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, kulturel diversitet og den europæiske kulturarv ved at sikre alle mennesker adgang til kultur og uddannelse og styrke borgerne via social innovation og via udviklingen af den sociale økonomi . Migrationsforvaltning , modtagelse og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.

 

Målet om social inklusion bør bl.a. tage udgangspunkt i en valorisering af den materielle og immaterielle kulturarv, som i betragtning af den igangværende globalisering nu spiller en central rolle for borgernes følelse af at høre til, navnlig i den regionale og sproglige dimension. Europa, der således igennem århundrederne er blevet skabt gennem sameksistensen af meget forskellige befolkningsgrupper, der har efterladt en omfattende kulturarv, skal tage denne udfordring op og støtte bevarelsen og valoriseringen af kulturarven i samarbejde med regioner og lokalsamfund og medlemsstaterne. Denne indsats er særlig relevant, da der er tale om et betydningsfuldt område for afprøvning og anvendelse af en lang række teknologiske innovationer. Anvendelsen af disse på kulturarvsområdet udgør en kraftig økonomisk løftestang i kraft af de turismeaktiviteter, der således kan genereres til gavn for regioner og lokalområder.

Anbefalet ændring 43

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.1, sjette afsnit (side 25)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag