ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 449

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

61. årgang
13. december 2018


Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2018/C 449/01

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele

1

2018/C 449/02

Rådets konklusioner om gensidig anerkendelse i straffesager Fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid

6

 

Europa-Kommissionen

2018/C 449/03

Euroens vekselkurs

10

2018/C 449/04

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. december 2018 om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om registrering af en betegnelse som omhandlet i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 — Странджански манов мед (Strandzhanski manov med)/Maнов мед от Странджа (Manov med ot Strandzha) (BOB)

11

2018/C 449/05

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. december 2018 om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om registrering af en betegnelse som omhandlet i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 Paška sol (BOB)

17

2018/C 449/06

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. december 2018 om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om ændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (Graves supérieures (BOB))

22

2018/C 449/07

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. december 2018 om offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af ansøgningen om godkendelse i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af en væsentlig ændring af varespecifikationen for betegnelsen Liquirizia di Calabria (BOB)

28

 

OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

EFTA-Tilsynsmyndigheden

2018/C 449/08

EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for EFTA-staterne pr. 1. december 2018(Offentliggjort i overensstemmelse med reglerne om referencesatsen og kalkulationsrenten anført i del VII i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004)

35


 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

 

Europa-Kommissionen

2018/C 449/09

Meddelelse vedrørende den gældende antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina: ændring af navnet på en virksomhed, der er pålagt en antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder uden for stikprøven

36

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2018/C 449/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9206 — Equistone Partners Europe/Courir) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

37


 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/1


Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele

(2018/C 449/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

DER MINDER OM FØLGENDE:

1.

EU-arbejdsplanerne for sport (2011-2014 (1), 2014-2017 (2) og 2017-2020 (3)), der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, understregede betydningen af sportens økonomiske dimension, navnlig bæredygtig finansiering af sporten, store sportsbegivenheders eftermæle, økonomiske fordele ved sport og innovation.

2.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. november 2012, om styrkelse af evidensgrundlaget for beslutningstagningen på sportsområdet (4) anerkendte sportens betydelige bidrag til Europas økonomi som en drivkraft for vækst og beskæftigelse og dens bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien og understregede betydningen af sammenlignelige sportsrelaterede data og deres anvendelse i udformningen af politikker med henblik på at øge sportspolitikkernes kvalitet.

3.

Rådets konklusioner om den rolle, som frivilligt arbejde inden for sport kan spille med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab (5), fremhæver, at sportssektoren, sammen med frivilligt arbejde inden for sport, udgør en mærkbar og betydelig økonomisk og social værdi i de nationale økonomier, der har potentiale til at fremme væksten og beskæftigelsesfrekvensen i hele Den Europæiske Union.

4.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. november 2012, om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (6) understreger, at det nuværende høje niveau for fysisk inaktivitet vækker stor bekymring i EU og dets medlemsstater, både fra et sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk synspunkt.

5.

Rådets konklusioner om sportens bidrag til EU's økonomi og navnlig til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og skabe social inklusion (7), fremhæver sportssektorens betydning for økonomien og for unge med henblik på deres erhvervelse af nyttige kvalifikationer, både i lønnet beskæftigelse og i frivillige aktiviteter.

6.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sport som drivkraft for innovation og økonomisk vækst (8) gennemgik sportens potentiale med hensyn til vækst og beskæftigelse og som drivkraft for innovation.

7.

Rådets konklusioner om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn (9) opfordrer til at fremme idrætsundervisning i skoler, herunder motoriske færdigheder i den tidlige barndom, eftersom børns daglige vaner har ændret sig fra fysiske aktiviteter til mere stillesiddende aktiviteter.

8.

Rådets konklusioner om at bidrage til at bremse stigningen i overvægt og fedme blandt børn (10) bekræfter, at sundhed er en værdi, en mulighed og en investering til gavn for den økonomiske og sociale udvikling i hvert enkelt land, og at fedme blandt børn er en stærk indikator for fedme blandt voksne, hvilket har velkendte sundhedsmæssige og økonomiske følger,

DER TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

9.

Sport er anerkendt som økonomisk drivkraft for vækst med hensyn til betydningen for merværdi, bruttonationalprodukt og købekraft (11).

10.

Sport er et tværsektorielt fænomen, der omfatter meget mere end indtægterne i sportssektoren. Sporten har navnlig en andel i såvel folkesundhed, regional udvikling og turisme som i integration og uddannelse og som socialt bindeled.

11.

Der er på EU-plan gjort bestræbelser på at kunne måle sportens økonomiske betydning, siden sportens økonomiske dimension blev behandlet i EU-sammenhæng første gang i 2006 (12).

12.

Foreløbig varetager i alt ni EU-medlemsstater (13) fuldt udbyggede nationale Sport Satellite Accounts (SSA'er), og yderligere fem lande (14) registrerer et sæt sportsrelaterede data, der giver mulighed for en høj grad af nøjagtighed i resultaterne.

13.

Ifølge en nylig undersøgelse (15) tegner sport sig for 2,12 % af EU's BNP, og sportsrelateret beskæftigelse omfatter 5,67 mio. mennesker (2,72 % af beskæftigelsen i EU). Resultaterne viser også, at da økonomien var under pres, var sporten en meget robust sektor, som skabte vækst og arbejdspladser (16).

14.

Selv om sportens økonomiske dimension, hvad angår nationalregnskaberne, er godt anskueliggjort via SSA'er og andre beregningssystemer, er sportens bidrag til økonomien stadig undervurderet, fordi der er en lang række yderligere såkaldte samfundsøkonomiske følger (f.eks. sundhedsøkonomiske følger, frivilliges indsats, innovationens bidrag til vækst og sportens bidrag til regional udvikling), der stadig ikke er repræsenteret, men som har betydning for BNP og beskæftigelsen.

15.

De økonomiske omkostninger ved sygdomme, som skyldes fysisk inaktivitet (17), er ikke afspejlet i nationalregnskaberne (18), selv om der er tale om vigtige økonomiske konsekvenser (19), og de er ikke kvantificerbare uden relevante metoder.

16.

Frivilligt arbejde har betydelige uddannelsesmæssige fordele og yder et vigtigt bidrag til sportens økonomiske dimension (20), som ikke afspejles i nationalregnskaberne.

17.

Den sportsrelaterede dimension af innovation (21) er endnu ikke blevet tilstrækkeligt belyst for så vidt angår BNP og beskæftigelse, da der mangler data. Det er derfor vigtigt at udarbejde pålidelige empiriske resultater om den sportsrelaterede innovations betydning for eksportudviklingen og den økonomiske vækst.

18.

Sportens bidrag til regional udvikling halter stadig bagud med hensyn til synlighed og kendskab til de mange måder, hvorpå sport og fysisk aktivitet kan være virkningsfulde midler til at nå EU's mål om samhørighed, navnlig med henblik på at bidrage til Europa 2020-målene. Nyere dokumentation (22) har vist, hvordan sportsrelaterede projekter har bidraget til lokale økonomier, beskæftigelse og social samhørighed, og fremhævet, at mange regioner i Europa har inddraget sport i deres strategier for intelligent specialisering,

DER ANERKENDER FØLGENDE:

19.

For at kunne anskueliggøre sportens bidrag til økonomien som helhed skal der tages yderligere aspekter i betragtning, f.eks. kvantificeringen af de sundhedsøkonomiske følger af fysisk aktivitet, anerkendelse af de yderligere fordele ved frivilligt arbejde, innovationens bidrag til at styrke vækstpotentialet og analysen af sportsrelaterede projekters betydning for regional udvikling.

20.

Der er behov for yderligere metoder og tilgange for at kunne måle sportens samfundsøkonomiske virkninger (23). Det er nødvendigt at have sammenlignelige data og resultater til rådighed for at kunne levere evidensbaserede resultater på nationalt og europæisk plan. Alle indsamlede data om disse emner bør være kønsopdelt.

21.

Sport og fysiske aktiviteter er med til at tackle de aktuelle lokale og regionale udfordringer, navnlig ved at udvikle løsninger til blød mobilitet, ved at fremskynde revitaliseringen af byområder takket være intelligente sportsinfrastrukturer eller ved at forbedre den sociale samhørighed på tværs af forskellige samfund,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

22.

At overveje at udvikle SSA'er eller andre sammenlignelige beregningssystemer med henblik på at kvantificere sportens økonomiske betydning.

23.

At støtte og udbrede ideen om at udvide anskueliggørelsen af sportens økonomiske dimension til også at omfatte samfundsøkonomiske aspekter, navnlig frivilligt arbejde, sundhedsøkonomiske aspekter og innovation, både på europæisk og nationalt plan, og ved at forbedre det tværsektorielle samarbejde.

24.

At tage højde for værdien af det frivillige arbejde for den nationale økonomi og medtage dette punkt i statistikkerne.

25.

At øge bevidstheden om sportens potentiale til at bidrage til vækst og beskæftigelse ved hjælp af pålidelige data.

26.

At overveje et yderligere samarbejde blandt medlemsstaterne og med Kommissionen for at udvikle sammenlignelige definitioner, metoder og standarder vedrørende sportssektorens samfundsøkonomiske dimensioner.

27.

At fremme udvekslingen på nationalt plan om medtagelse af strategier for intelligent specialisering, f.eks. sportsklynger, hvor det er relevant.

28.

At overveje at inkludere sport og fysiske aktiviteter som en tværgående prioritet på tværs af andre politikområder, f.eks. sundhed, uddannelse, transport, byplanlægning, social- og turismepolitik, hvor sportens bidrag er bredt dokumenteret,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

29.

At fremme og støtte tiltag som f.eks. udveksling af relevante data og metodespecifik knowhow, indsamling af dokumentation og aggregering af sportsstatistikker samt teknisk støtte, som har til formål at forbedre og forenkle medlemsstaternes bestræbelser på at kvantificere sportens økonomiske dimension.

30.

At indlede en evalueringsproces om anvendelse og anvendelighed af de beregningssystemer, som anvendes til at kvantificere de samfundsøkonomiske aspekter af sport, herunder kortlægning af den eksisterende forskning og indsamling af eksempler på bedste praksis.

31.

At støtte udviklingen af redskaber, som skal supplere eller ajourføre allerede eksisterende data om sportens økonomiske dimension, herunder de samfundsøkonomiske aspekter, inden for rammerne af en ekspertgruppe og med støtte fra Eurostat.

32.

At skabe opmærksomhed om sportens potentiale som kilde til innovation.

33.

At støtte udvekslingen og yderligere styrke samarbejdet, både internt i Kommissionen og med andre EU-institutioner, om sportens rolle i moderne økonomier og samfund, navnlig i betragtning af dens bidrag til regional udvikling,

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN TIL:

34.

At støtte til indsamlingen af data om bidraget fra frivilligt arbejde inden for sport og fysisk aktivitet.

35.

At overveje at støtte udarbejdelsen af en sammenlignelig økonomisk analyse af den økonomiske betydning af frivilligt arbejde og fysisk aktivitet samt fysisk inaktivitet.

36.

At fremme udvekslingen af bedste praksis om metoder til at måle de samfundsøkonomiske virkninger med eksperter.

(1)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(2)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12.

(3)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5.

(4)  EUT C 393 af 19.12.2012, s. 20.

(5)  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 24.

(6)  EUT C 393 af 19.12.2012, s. 22.

(7)  EUT C 32 af 4.2.2014, s. 2.

(8)  EUT C 436 af 5.12.2014, s. 2.

(9)  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 46.

(10)  EUT C 205 af 29.6.2017, s. 46.

(11)  Study on the economic impact of sport through Sport Satellite Accounts (undersøgelse af sportens økonomiske betydning gennem Sport Satellite Accounts), 2018.

(12)  Ekspertgruppen om sportsstatistikker (2011-2014), Vilniusdefinitionen af sport.

(13)  Østrig, Belgien, Cypern, Tyskland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige.

(14)  Bulgarien, Frankrig, Luxembourg, Slovakiet og Spanien.

(15)  Study on the economic impact of sport through Sport Satellite Accounts (undersøgelse af sportens økonomiske betydning gennem Sport Satellite Accounts), 2018.

(16)  Dette bekræftes også i: http://www.oecd.org/mcm/C-MIN(2013)1-ENG.pdf.

(17)  Direkte omkostninger i sundhedssystemet, produktivitetstab, dødelighed og tab af erhvervsevne som følge af sygdomme, der skyldes fysisk inaktivitet, f.eks. type 2-diabetes, depression, rygproblemer eller hjerte-kar-sygdomme.

(18)  Regnskaber og teknikker til måling af en nations økonomiske aktivitet.

(19)  Som bekræftet af undersøgelsen fra ISCA/CEBR med titlen »The Economic Cost of Physical Inactivity in Europe«: http://inactivity-time-bom.nowwemove.com/ og undersøgelsen fra WHO med titlen »Physical activity and health: evidence for action«: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0011/87545/E89490.pdf?ua=1.

(20)  Study on Volunteering in the European Union (undersøgelse af frivilligt arbejde i Den Europæiske Union), 2010.

(21)  Det at omdanne en idé eller en opfindelse til en vare eller en tjenesteydelse, som skaber værdi, eller som kunder vil betale for.

(22)  Undersøgelse af idrættens bidrag til regionaludvikling via strukturfondene, 2016.

(23)  Kazanhandlingsplanen, som blev vedtaget af UNESCO den 15. juli 2017, fastsætter også i tiltag nr. 2 behovet for at udvikle fælles indikatorer til måling af bidraget fra idrætsundervisning, fysisk aktivitet og sport til prioriterede mål for bæredygtig udvikling og delmål.


BILAG

1.   

Kommissionens hvidbog om idræt (1) lægger særlig vægt på sportens økonomiske dimension og understreger behovet for sammenlignelige oplysninger for hele EU med henblik på at udvikle evidensbaserede politikker.

2.   

Kommissionens meddelelse om sport (2) anerkender betydningen af Sport Satellite Accounts (SSA'er) for fornuftig politikudformning og fremhæver værdien af sport som et redskab til regional udvikling.


(1)  Dok. 11811/07, KOM(2007) 391 endelig, 12.7.2007.

(2)  Dok. 5597/11, KOM(2011) 12 endelig, 21.1.2011.


13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/6


Rådets konklusioner

om gensidig anerkendelse i straffesager

»Fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid«

(2018/C 449/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

minder om, at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, i TEUF, bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser;

bemærker, at når princippet om gensidig anerkendelse anvendes, fremsender en kompetent myndighed i en medlemsstat en dom eller retsafgørelse til en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, der derefter fuldbyrder den pågældende afgørelse, som om det var dens egen (med forbehold af de gældende regler);

bekræfter, at princippet om gensidig anerkendelse er baseret på gensidig tillid udviklet gennem medlemsstaternes fælles værdier med hensyn til respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, så hver myndighed har tillid til, at andre myndigheder anvender tilsvarende standarder for beskyttelse af rettigheder i deres strafferetlige systemer;

understreger, at retten til en retfærdig rettergang, herunder bl.a. retsvæsenets uafhængighed, har afgørende betydning for en effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder, da det sikrer beskyttelse af alle personlige rettigheder i henhold til EU-retten og national lovgivning og sikring af medlemsstaternes fælles værdier, jf. artikel 2 i TEU, især retsstatsprincippet;

noterer sig, at adskillige spørgsmål - navnlig af praktisk eller politisk karakter - kan svække den gensidige tillid, og at en løbende indsats derfor er krævet for at støtte og styrke denne tillid;

tager i betragtning, at sådanne spørgsmål bl.a. handler om forskellige måder at gennemføre og anvende EU-retten, retsstatsprincippet og områder, der er særligt følsomme med hensyn til grundlæggende rettigheder, som f.eks. fængselsforhold og varigheden af varetægtsfængsling;

minder om, at ministrene på det uformelle møde den 12.-13. juli 2018 drøftede de seneste udviklinger, der medfører udfordringer for princippet om gensidig anerkendelse og EU-Domstolens relevante retspraksis;

påpeger endvidere, at delegationerne på mødet i CATS den 18. september 2018 drøftede et oplæg fra formandskabet, der skitserer problemer og forhindringer i forbindelse med anvendelse af instrumenterne om gensidig anerkendelse samt forslag til mulige tiltag (11956/18);

minder endelig om, at ministrene på mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 11. oktober 2018 gav input til bedste praksis og foranstaltninger til at fremme gensidig anerkendelse og gensidig tillid og til praktiske og retlige foranstaltninger for at håndtere den seneste udvikling, særlig udviklingen i EU-Domstolens og i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis (12492/18) —

HAR VEDTAGET FØLGENDE KONKLUSIONER:

1.

Medlemsstaterne mindes om, at effektiviteten og virkningen af EU's instrumenter til gensidig anerkendelse, især de, der har en retlig form som rammeafgørelser eller direktiver, i vid udstrækning er afhængige af, at relevant national lovgivning udarbejdes og vedtages i overensstemmelse med disse instrumenter.

2.

Medlemsstaterne tilskyndes til at bemærke betydningen af at gennemføre direktiver om procedurerettigheder (1) på en rettidig og korrekt måde med henblik på at garantere retten til en retfærdig rettergang.

3.

Medlemsstaterne bør fortsætte med at sikre domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, eftersom det er en del af kernen i den grundlæggende rettighed til en retfærdig rettergang, som er sikret ved chartrets artikel 47, stk. 2.

4.

Medlemsstaterne mindes om, at i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis kan et afslag om at fuldbyrde en afgørelse eller dom, der er blevet udstedt på baggrund af instrumentet om gensidig anerkendelse, kun begrundes under ekstraordinære omstændigheder, og under hensyntagen til princippet om EU-rettens forrang kan medlemsstater ikke kræve en højere grad af national beskyttelse af grundlæggende rettigheder fra en anden medlemsstat end den, EU-retten giver. Derfor bør enhver sag om manglende fuldbyrdelse, der er baseret på en krænkelse af grundlæggende rettigheder, anvendes restriktivt og følge den tilgang, der er udviklet af EU-Domstolen i dens retspraksis.

5.

Medlemsstaterne opfordres til at have lovgivning, der i givet fald tillader at gøre brug af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse for at nedbringe antallet af indsatte i deres tilbageholdelsesfaciliteter og derved fremme målet om social rehabilitering og også påpege, at gensidig tillid ofte svækkes af ringe forhold under frihedsberøvelse og problemet med overfyldte fængsler.

6.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fremme løbende uddannelse af dommere, anklagere og andre fagfolk, herunder inden for grundlæggende rettigheder i straffesager, da det kan fremme anvendelsen af EU-instrumenterne om gensidig anerkendelse, fremme gensidig tillid på det europæiske retsområde gennem tilrettelæggelse af retlige uddannelsesseminarer og udvekslinger og tage behørigt hensyn til passende finansiering af uddannelsesaktiviteter på dette område på nationalt og på europæisk plan, især de, der er tilrettelagt af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN).

7.

Medlemsstaterne opfordres til at udpege fagfolk – som kan være nationale kontaktpunkter for Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) – i deres jurisdiktion som specialister inden for det retlige samarbejde i straffesager, så de kan bistå andre fagfolk i anvendelsen af alle relevante instrumenter, herunder EU-instrumenter, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse;

8.

Medlemsstaterne opfordres til, eventuelt med støtte fra EU-midler, at fremme udvekslinger mellem fagfolk i forskellige medlemsstater og tilskynde til andre kontakter mellem disse fagfolk, da dette kan styrke den gensidige tillid og fremme en effektiv anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse;

9.

Medlemsstaterne tilskyndes til at udveksle bedste praksis for at styrke gensidig anerkendelse og gensidig tillid, herunder i COPEN eller i CATS;

10.

Medlemsstaterne tilskyndes til at oprette (ikkebindende) retningslinjer for anvendelsen af EU's instrumenter om gensidig anerkendelse med henblik på at hjælpe fagfolk med at forstå, hvordan den nationale lovgivning til gennemførelse af EU-instrumenter skal fortolkes og anvendes;

11.

Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde fagfolk til at gøre fuld brug af mulighederne i EJN og Eurojust i overensstemmelse med deres respektive mandater for at bistå fagfolk med at håndtere det retlige samarbejde i straffesager;

12.

Medlemsstaterne opfordres navnlig til at tilskynde fagfolk til at anvende de praktiske værktøjer til retligt samarbejde og de (elektroniske) formularer og certifikater i forbindelse med instrumenterne om gensidig anerkendelse, der findes på webstedet for EJN, da dette kan lette anvendelsen af disse instrumenter;

13.

Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde fagfolk, der fungerer som fuldbyrdende myndigheder i procedurerne for gensidig anerkendelse, til at indgå i en dialog og et direkte samråd med de udstedende myndigheder i andre medlemsstater, når dette er hensigtsmæssigt, navnlig inden det overvejes, om en afgørelse eller dom, der sendes i forbindelse med sådanne procedurer, ikke skal anerkendes eller fuldbyrdes;

14.

Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at EJN's kontaktpunkter har kapacitet til at udføre deres opgaver som EJN-kontaktpunkter sideløbende med deres almindelige pligter og opgaver, som det blev fremhævet i den endelige rapport fra sjette runde af de gensidige evalueringer (henstilling nr. 7), så EJN kan fortsætte med at udøve sin opgave effektivt, herunder med hensyn til gensidig anerkendelse;

15.

De medlemsstater, der har fremsat en erklæring (et forbehold) med hensyn til et instrument om gensidig anerkendelse, opfordres til at efterprøve, om en sådan erklæring kan trækkes tilbage, så der kan fremmes en ensartet anvendelse af det pågældende instrument;

16.

Medlemsstaterne opfordres til at fremme den aktive deltagelse af kompetente repræsentanter på konferencen om overfyldte fængsler, som vil blive afholdt af Europarådet med støtte fra Europa-Kommissionen den 24. og 25. april 2019, samt på konferencen om aktuelle udfordringer for de europæiske fængselsvæsener, der afholdes under det rumænske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union;

17.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at prioritere oprettelsen af det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale som et sikkert middel til fremsendelse af den europæiske efterforskningskendelse og anmodninger om gensidig retshjælp og svar;

18.

Kommissionen opfordres til om relevant at gøre brug af sine beføjelser til at sikre, at EU-instrumenterne om retligt samarbejde i straffesager og proceduremæssige rettigheder gennemføres rettidigt og korrekt;

19.

Kommissionen opfordres til at give praktisk vejledning om den seneste retspraksis fra EU-Domstolen, navnlig Aranyosi-sagen, samt om, hvor man kan finde relevante kilder til fagfolk med objektive, troværdige og behørigt ajourførte oplysninger om fængsler og fængselsforholdene i medlemsstaterne;

20.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at overveje at sørge for, at Europarådets faktablad om forhold under frihedsberøvelse og behandling af indsatte oversættes til deres officielle sprog, og til at tilbyde, at disse oversættelser offentliggøres på Europarådets websted;

21.

Kommissionen opfordres til i samråd med medlemsstaterne at videreudvikle og regelmæssigt ajourføre sin håndbog om den europæiske arrestordre, herunder ved at tage hensyn til den seneste retspraksis fra EU-Domstolen og bedste praksis for korrekt anvendelse heraf, og til at udarbejde håndbøger om de andre instrumenter om gensidig anerkendelse, når den er gennemført fuldt ud af medlemsstaterne, f.eks. rammeafgørelserne om frihedsstraffe (2) og om prøvetid (3) samt på et senere tidspunkt direktivet om den europæiske efterforskningskendelse (4) og forordningen om afgørelser om indefrysning og konfiskation (5), så der kan fremmes en korrekt gennemførelse og anvendelse af disse instrumenter;

22.

Kommissionen opfordres til at videresende meddelelser fra medlemsstaterne om EU's instrumenter om gensidig anerkendelse og andre instrumenter, der er relevante for det retlige samarbejde i straffesager, på mindst ét almindeligt forståeligt sprog i EU til EJN, så det kan offentliggøre disse på sit websted;

23.

Kommissionen opfordres til fortsat at arrangere møder med eksperter og fagfolk for at drøfte spørgsmål vedrørende gensidig anerkendelse, til at øge hyppigheden og intensiteten af sådanne møder, hvis det anses for at være nyttigt, og til at stille resultatet af disse møder til rådighed for fagfolk;

24.

Kommissionen opfordres til at fremme en optimal udnyttelse af midlerne i EU's finansielle programmer, hvis de er tilgængelige, for at styrke og fremme det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, bl.a. med henblik på at modernisere tilbageholdelsesfaciliteter i medlemsstaterne og støtte medlemsstaterne i at løse problemet med mangelfulde forhold under frihedsberøvelse, da dette kan skade anvendelsen af instrumenterne om gensidig anerkendelse;

25.

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at udarbejde instrumenter om gensidig anerkendelse, herunder formularer og certifikater, på en mere klar, præcis og brugervenlig måde og til at stræbe efter større sammenhæng i forbindelse med udarbejdelsen, så fagfolk lettere kan anvende disse instrumenter. I givet fald bør der anmodes om støtte fra Eurojust og EJN med henblik herpå;

26.

Eurojust opfordres til at fortsætte sit operationelle og strategiske arbejde i forbindelse med instrumenter om gensidig anerkendelse for at lette anvendelsen heraf;

27.

Eurojust og EJN opfordres til fortsat at spille en aktiv rolle i at fjerne hindringer for og identificere bedste praksis inden for gensidig anerkendelse og løbende være opmærksom på instrumenterne om gensidig anerkendelse i deres møder med fagfolk;

28.

EJN opfordres til fortsat at forbedre sit websted med praktiske oplysninger om instrumenterne om gensidig anerkendelse, blandt andet da dette har vist sig at være et meget nyttigt redskab for fagfolk;

29.

EJTN opfordres til at fortsætte med at tilrettelægge kurser om EU-ret, herunder om betydningen af chartret om grundlæggende rettigheder for anvendelsen af instrumenterne om gensidig anerkendelse i straffesager, og drøftelser mellem fagfolk;

30.

Rådet opfordres til at udpege den praktiske anvendelse af visse instrumenter om gensidig anerkendelse til emnet for den niende runde af gensidige evalueringer;

31.

Formandskabet opfordres til fortsat at lægge passende vægt, herunder på politisk plan, på spørgsmålet om gensidig anerkendelse og gensidig tillid, navnlig ved at sikre en regelmæssig udveksling af synspunkter om dette emne med henblik på at fremme anvendelsen af de instrumenter, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse.

(1)  Direktiv 2010/64/EU, 2012/13/EU, 2013/48/EU, 2016/343/EU, direktiv (EU) 2016/800 og (EU) 2016/1919 for de medlemsstater, der er bundet af dem.

(2)  Rammeafgørelse 2008/909/RIA.

(3)  Rammeafgørelse 2008/947/RIA.

(4)  Direktiv 2014/41/EU.

(5)  Forordning (EU) 2018/1805.


Europa-Kommissionen

13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/10


Euroens vekselkurs (1)

12. december 2018

(2018/C 449/03)

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,1346

JPY

japanske yen

128,67

DKK

danske kroner

7,4641

GBP

pund sterling

0,90135

SEK

svenske kroner

10,3595

CHF

schweiziske franc

1,1286

ISK

islandske kroner

140,00

NOK

norske kroner

9,7265

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,866

HUF

ungarske forint

323,43

PLN

polske zloty

4,2986

RON

rumænske leu

4,6571

TRY

tyrkiske lira

6,0893

AUD

australske dollar

1,5732

CAD

canadiske dollar

1,5170

HKD

hongkongske dollar

8,8693

NZD

newzealandske dollar

1,6573

SGD

singaporeanske dollar

1,5577

KRW

sydkoreanske won

1 280,62

ZAR

sydafrikanske rand

16,1475

CNY

kinesiske renminbi yuan

7,8155

HRK

kroatiske kuna

7,3895

IDR

indonesiske rupiah

16 562,32

MYR

malaysiske ringgit

4,7538

PHP

filippinske pesos

59,714

RUB

russiske rubler

75,2467

THB

thailandske bath

37,192

BRL

brasilianske real

4,3881

MXN

mexicanske pesos

22,7639

INR

indiske rupee

81,6900


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. december 2018

om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om registrering af en betegnelse som omhandlet i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

»Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha) (BOB)

(2018/C 449/04)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 50, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bulgarien har indgivet ansøgning til Kommissionen om beskyttelse af betegnelsen »Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha) i henhold til artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i nævnte forordning.

(3)

Med henblik på at give mulighed for at indgive meddelelser om indsigelse i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 bør det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 50, stk. 2, litra a), for betegnelsen »Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha), offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 for betegnelsen »Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha) (BOB), findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.


BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»СТРАНДЖАНСКИ МАНОВ МЕД« (STRANDZHANSKI MANOV MED)/»MAНОВ МЕД ОТ СТРАНДЖА« (MANOV MED OT STRANDZHA)

EU-nr.: PDO-BG-02306 — 12.4.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha)

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Bulgarien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Strandzhanski manov med« er honning fremstillet af honningbier fra udsvedning fra planters levende dele eller ekskreter fra plantesugende insekter, som bierne opsuger, kombineret med deres egne særlige stoffer, lagrer, tørrer og deponerer i bikageceller med henblik på modning i det geografiske område, som der henvises til i punkt 4. »Strandzhanski manov med« er fremstillet af honningdug udskilt af visse insekter og saften fra agern fra eg, som bierne opsuger.

Organoleptiske egenskaber:

Ydre: Opak, let uigennemsigtig, uden spor af biyngel eller anden mekanisk masse og uden tegn på fermentering.

Farve: brun eller mørkebrun til sort farve, med en grønlig nuance. Efter krystallisering kan farven skifte til lysebrun eller grå.

Konsistens: Tæt, flydende, halvt krystalliseret eller krystalliseret masse.

Smag: sød, med let syrlighed og let bitre noter.

Aroma: Ristede frugter og karamel.

Krav vedrørende honningens sammensætning:

Fysiske og kemiske egenskaber:

fruktose- og glucoseindhold

mindst 45 g/100 g

saccharoseindhold

højst 5 g/100 g

vandindhold

ikke over 19 %

indhold af ikke-vandopløselige stoffer

højst 0,1 g/100 g

elektrisk ledeevne

skal være mere end 0,95 mS/cm

indhold af frie syrer

ikke over 50 milliækvivalenter syre pr. 1 000 g

diastatisk aktivitet

over 12 Shade-enheder efter udvindingen

indhold af hydroxymethylfurfural

højst 10 mg/kg efter udvindingen af honningen

»Strandzhanski manov med« adskiller sig hovedsageligt fra nektarbaseret honning i kraft af sin høje elektriske ledeevne, som skyldes dens højere indhold af mikronæringsstoffer: kalium (1 568-1 676 mg/kg), magnesium (149-169 mg/kg), litium (0,11-0,33 mg/kg), mangan (34-51 mg/kg) og antioxidanter: phenolindhold (56-165 mg/kg). Den er kendetegnet ved et højt indhold af melezitose (4-11 %) og erlose. Et andet særligt kendetegn er forekomsten af quercitol og kestose. Endnu et kendetegn ved »Strandzhanski manov med« er, at den indeholder honningdugelementer, navnlig svampesporer, konidie, svampehyfer, osv., som er resultatet af den særlige fremstillings- og høstproces.

Pollenegenskaber:

»Strandzhanski manov med« er honningdughonning med et pollenindhold af varieret botanisk oprindelse. Den store variation af plantearter i Strandzha omfatter: Trifolium (hvidkløver), Vicia (fodervikke), Lotus (Lotus corniculatus), Tilia (lind), Echium (Boraginaceae-familien), Rubus, Matricaria (Asteraceae-familien), Daucus (Umbelliferae), Potentilla (Rosaceae), Paliurus, Dorycnium (Fabaceae-familien), Brassicaceae, Clematis (Clematitis vitalba), Cistus (Cistus salvifolius og Cistus incanus), Plantago og Chenopodiaceae.

Pollenegenskaberne hos »Strandzhanski manov med« påvirkes af de særlige planter i Strandzharegionen, som ikke findes i andre egne af Bulgarien. Det drejer sig om: Ophrys reinholdii, Verbascum bugulifolium, Teucrium lamiifolium, Cistus laurifolius, Hypericum androsaemum, Stachys thracica og Epimedium pubigerum. Pollenegenskaberne påvirkes desuden af den tertiære reliktflora, dvs. arter, som var udbredte i Strandzharegionen i tertiærtiden som f.eks. Cicer montbretii, Erica arborea, mispel, hedelyng, Cistus salvifolius, Hypericum calycinum og andre arter.

Det europæiske udbredningsområde for syv af disse arter er begrænset til Strandzharegionen og Kaukasus. Ilex colchica, Daphne pontica, Vaccinium arctostaphylos, Rhododendron ponticum, den lokale egeart (Quercus hartwissiana Stev.), Veronica turrilliana og Quercus polycarpa.

3.3.    Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Fodring af bierne er ikke tilladt i løbet af den periode, hvor honningen høstes. Bierne må fodres om foråret og efter, at honningen er udvundet før vinteren, i de mængder, der er nødvendige for at opbygge reserver og sikre, at kolonien overlever vinteren. Kolonierne må fodres med sukker, sukkerdej og sukkeropløsninger. Bierne må også fodres med honning, som de selv har produceret. Biavlerne skal sikre, at vinterreserverne ikke forekommer i overskudshonningen (»Strandzhanski manov med«).

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Strandzhanski manov med« udvindes fra bigårde (hovedsageligt den stationære type) i egeskovene på Strandzha-bjergmassivet, som skal være beliggende i det afgrænsede geografiske område. »Strandzhanski manov med« udvindes i juni, juli og august. Bikolonierne skal befinde sig i det afgrænsede geografiske område hele året rundt.

»Strandzhanski manov med« fremstilles på følgende vis:

1)

overførsel af de forseglede honningtavler til lokalerne

2)

afskrælning og slyngning af bikagen

3)

filtrering og påfyldning i beholdere beregnet til opbevaring

4)

overførsel af beholderne med den færdige honning til lageret.

Alle faser af produktionen skal finde sted i det afgrænsede geografiske for at sikre produktets kvalitet og fulde sporbarhed.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Med henblik på at garantere produktets kvalitet og fuld sporbarhed tappes honningen i det geografiske område, der er defineret i punkt 4, og vægten må ikke overstige 1 500 g.

For at garantere kvaliteten og særlig for at bevare de organoleptiske, fysiske og kemiske egenskaber »Strandzhanski manov med« skal tapning og mærkning finde sted i det afgrænsede geografiske område, da de højere temperaturer under transport til et sted uden for det kan ændre produktets kvalitet. Alle processer skal udføres i det geografiske område for at undgå sammenblanding med andre typer honning, der ikke er omfattet af denne beskyttede oprindelsesbetegnelse, og for at forhindre optagelse af fremmede lugte. »Strandzhanski manov med« må ikke transporteres ud af det geografiske område til tapning, da produktet er hygroskopisk, og det er yderst vigtigt at beskytte det mod fugt, da fugt forringer dets organoleptiske, fysiske og kemiske egenskaber.

Salg af »Strandzhanski manov med« i løst mål er forbudt.

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Strandzhanski manov med« fremstilles i følgende kommuner: Sozopol, Primorsko, Tsarevo, Malko Tarnovo og Sredets.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.    Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område omfatter Strandzha-bjergmassivet og har et fugtigt fastlandsklima eller kystklima. Regionen karakteriseres desuden af milde temperaturer, og om foråret og om sommeren af hyppig tåge, der sommetider varer ved indtil sidst på morgenen, milde temperaturer og høj luftfugtighed. Disse betingelser letter opløsningen af udskilte stoffer, som insekterne opsamler fra bladenes overflade. Den lette tåge bidrager til at sikre, at saftdråberne ikke går til spilde, da kraftigere tåge gør, at dråberne bliver større og falder fra bladene. Kombinationen af klimatiske faktorer, fugten fra havet nær bjerge, men uden kraftige regnskyl, og et relativt varmt klima uden ekstreme temperaturer, sammen med beliggenheden nær havet og egeskovene, giver fremragende betingelser for producenterne af honningdug-bladlus (Lachnus roboris, L. pallipes, Monelliopsis caryae, Tuberculatus (Tuberculloides) querceus og T. annulatus), snudebillenarten Curculio Glandium og agernvikler (Cydia Splendana).

Bjergmassivets særlige geografiske beliggenhed nær tre store vandområder, Sortehavet, Det Ægæiske Hav og Marmarahavet og de klimatiske faktorer, der således opstår der, nemlig relativt høj luftfugtighed, såvel som dets palæontologiske historie (fravær af is i kvartærtiden) skaber forudsætningerne for en sammensætning af flora, som er enestående for kontinentet. De fugtige luftstrømmes bevægelse fra havet mod den indre del af Strandzharegionen lettes af de rundede bjergrygge, dybe kløfter og floddale. Planter, som var udbredte i hele Europa for adskillige millioner år siden i løbet af tertiærtiden, er bevaret her indtil den dag i dag.

Floraen i Strandzharegionen adskiller sig fra europæisk vegetation og har store ligheder med pontisk flora i Kaukasus og Lilleasien med mange relikter fra tertiærperioden og endemiske arter, som kan påvises ved en analyse af pollenspektret. Strandzharegionen omfatter mange beskyttede områder, naturreservater og naturlige habitater, hvilket resulterer i et miljø, der er gunstigt for honningbier og biavl. Strandzha er anerkendt som et af fem prioriterede områder for miljøbeskyttelse i EU og er en del af det paneuropæiske miljønetværk Natura 2000. Regionen domineres af ege- og bøgeskove. Egeskovene består for det meste af Quercus petraea (vintereg — 47,8 %) og Q. frainetto (ungarsk eg — 41,8 %), som giver føde til de bladlus og snudebiller, der producerer honningduggen.

De magre jorde — kanelfarvede skovjorde og gule podsoljorde — og fraværet af industriel aktivitet begrænser dyrkningen af landbrugsafgrøder, hvis blomstring kunne indvirke negativt på honningens kvalitet.

5.2.    Menneskelige faktorer

Biavl har altid været udbredt i Strandzharegionen. Det er et ældgammelt livsgrundlag. Herom vidner bikuberne og staderne i stubbe fra slutningen af det 19. århundrede og frem til i dag. Biavlerne arbejder særlig i følgende faser for at sikre, at der kun produceres honningdug:

Fase I

Bierne opsuger honningdug, primært fra løvfældende egeskove, og bearbejder den for at producere moden honning: »Strandzhanski manov med«. For at gøre det muligt at skille overskudshonning fra, placeres der i den primære indsamlingsperiode et eller flere honningmagasiner over ynglerummet.

Fase II

Når honningen i tavlen er tilstrækkelig moden, fjernes tavlen fra stadet og overføres til det sted, hvor slyngningen finder sted.

Honningen filtreres, homogeniseres og klares i bundfældningstanke i mindst 24 timer.

Fase III

Honningen opbevares i beholdere, der er beregnet til opbevaring af fødevarer. Tapning, pakning og mærkning udføres i rene og passende lokaler. Krystalliseret honning gøres flydende ved at varme den op til højst 42 °C, som er den temperatur, honning opnår i bistadet under høsten. Ved denne temperatur bibeholdes den diastatiske aktivitet.

5.3.    Produktets egenart

De enestående kvaliteter ved »Strandzhanski manov med« skyldes primært dens fysiske og kemiske egenskaber, dens pollen og dens organoleptiske egenskaber.

Et af de særlige kendetegn ved »Strandzhanski manov med« er honningens særligt høje elektriske ledeevne sammenlignet med andre honningdughonninger — den elektriske ledeevne skal være mere end 0,95 mS/cm.

Honningen er kendetegnet ved høj diastatisk aktivitet (grundet den rige sammensætning af enzymer som følge af den sekundære forarbejdning, som udføres af bladlusene og snusebillerne) og et lavt indhold af hydroxymethylfurfural.

Disse egenskaber opstår på grund af de vidt udstrakte egeskove (som dækker over 70 % af regionen), som kombineret med milde temperaturer og høj luftfugtighed skaber betingelserne for, at bladene får en stor overflade, hvilket er et gunstigt miljø for bladlus og snudebiller. Det er deres ekskreter og udsvedninger fra levende planter, som bierne indsamler og omdanner til honning.

Det pollenspektrum, som »Strandzhanski manov med« udviser, og som indeholder pollen fra planter, der kun findes i Strandzharegionen (se punkt 3.2), adskiller den fra honning, der fremstilles andre steder, hvilket i sig selv beror på den direkte sammenhæng mellem produktet »Strandzhanski manov med« og Strandzhabjergmassivet. Undersøgelser af pollenspektret har gjort det muligt at fastslå geografiske markører — endemiske og tertiære reliktarter, som ved deres forekomst eller hyppigheden af deres forekomst i pollenspektret afgrænser pollenspektrets geografiske grænser i Strandzharegionen.

Det er særlig vigtigt, at bigårdene er beliggende i det afgrænsede geografiske hele året rundt, dvs. at de er af den stationære type.

»Strandzhanski manov med« har en tydeligt mørkere farve, en særlig aroma og en let syrligere og mere bitter smag end nektarbaseret honning.

5.4.    Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Strandzhanski manov med« er et produkt, som hænger nært sammen med den region, det stammer fra, idet den er et resultat af den bioøkologiske indbyrdes afhængighed og ligevægt mellem populationer og bladlus og snudebiller, der producerer honningdug, forekomsten af omfattende grupperinger af ege- og bøgetræer og et typisk mildt klima. Skovvegetationen i området giver føde til honningdugproducenter, og det særlige milde klima i Strandzharegionen (tilstrækkelig luftfugtighed, moderate temperaturer, tåge om foråret og sommeren) er gunstigt for udsvedning af honningdug og biernes indsamling af den. I Strandzharegionen er biernes primære føde i juni, juli og august honningdug fra egetræer. I løbet af den periode, hvor honningduggen indsamles i Strandzha, finder der ingen andre rigeligt nektargivende arter, dvs. grupper af akacie- eller lindetræer, som kunne blomstre og føre til, at nektarbaseret honning blandes med honningdughonningen. Sammensætningen af honningduggen, som bierne ernærer sig af, giver honningen et højere indhold af mikronæringsstoffer og antioxidanter sammenlignet med nektarbaseret honning. Farvens intensitet og den lette syrlighed og bitterhed i smagen skyldes den mikroflora, der forekommer i honningduggen, og den periode, hvor honningduggen indsamles.

Naturområdet Strandzhas beskyttede status udelukker intensivt landbrug, hvilket bidrager til produktets renhed. Strandzharegionens vækstgeografi er enestående i Europa. Pollenet fra planter, som er typiske for eller udelukkende forekommer i Strandzharegionen, er kendetegnende for pollenspektret hos »Strandzhanski manov med«. Endemiske pontiske arter, som kun findes langs den sydlige Sortehavskyst mellem Strandzha, De Pontiske Bjerge og Kaukasus, omfatter Rhododendron ponticum, Daphne pontica, og Ilex colchica og bidrager til pollenegenskaberne hos »Strandzhanski manov med«. Denne enestående vegetation påvirker også honningens organoleptiske egenskaber og aroma og underbygger den naturlige forbindelse mellem miljøet og produktet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

http://www.mzh.government.bg/bg/politiki-i-programi/politiki-i-strategii/politiki-po-agrohranitelnata-veriga/zashiteni-naimenovaniya/zayavlenie-za-znp-strandzhanski-manov-medmanov-med-ot-strandzha/


13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. december 2018

om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om registrering af en betegnelse som omhandlet i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

»Paška sol« (BOB)

(2018/C 449/05)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 50, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kroatien har sendt an ansøgning til Kommissionen om beskyttelse af betegnelsen »Paška sol« i overensstemmelse med artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i nævnte forordning.

(3)

Med henblik på at give mulighed for indgivelse af meddelelser om indsigelse i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 50, stk. 2, litra a), for betegnelsen »Paška sol« offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 for betegnelsen »Paška sol« (BOB), findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i nævnte artikels stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.


BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»PAŠKA SOL«

EU-nr.: PDO-HR-02178 — 15.9.2016

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Paška sol«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.8. Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Beskyttelsen af betegnelsen »Paška sol« omfatter to produkter: fint havsalt og saltblomster.

Det fine havsalt »Paška sol« knuses ikke og er udvundet fra havvandet i Pagbugten, som løbende strømmer ind i et system af inddampningsbassiner, indtil det krystalliserer i saltpander på øen Pag. Det formes som små, regelmæssige, terningformede, hvide krystaller, som indeholder mineraler og sporstoffer. De fleste krystaller er op til 1 mm store, og derfor kan > 98 % af alle krystallerne passere igennem en sigte med en maskestørrelse på 1,3 mm. Det har en koncentreret, salt, ikkebitter smag.

Sammensætning:

Indhold af natriumklorid i samlet tørstofindhold (%)

> 98,0

Vandindhold (%)

< 0,40

Magnesium (%)

0,02 -0,20

Calcium (%)

0,01 -0,10

Kalium (%)

> 0,02

Arsen (mg/kg)

< 0,25

Cadmium (mg/kg)

< 0,25

Bly (mg/kg)

< 0,20

Kviksølv (mg/kg)

< 0,10

Kornstørrelse

Restproduktet i en sigte med en diameter på 1,3 mm er < 2 %.

Saltblomsterne »Paška sol« er et produkt i startfasen af fremstillingen af fint havsalt, dvs. i produktionen af koncentreret havvand. De har en let sødlig smag. Teksturen er knasende og meget sprød. På grund af det høje indhold af mineraler er farven hvid til lysegul. De har en karakteristisk smag, er mindre salte end køkkensalt og indeholder flere naturlige mineraler (magnesium, calcium, kalium, jod). Saltblomsterne »Paška sol« er grovere end det fine havsalt »Paška sol«. Krystallerne har samme form som muslingeskaller, og de knuses let, når de gnides mellem fingerspidserne.

Sammensætning:

Indhold af natriumklorid i samlet tørstofindhold (%)

> 97,0

Vandindhold (%)

< 2,00

Magnesium (%)

> 0,07

Calcium (%)

0,02 -0,20

Kalium (%)

> 0,05

Arsen (mg/kg)

< 0,25

Cadmium (mg/kg)

< 0,25

Bly (mg/kg)

< 0,30

Kviksølv (mg/kg)

< 0,10

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige processer i fremstillingen af »Paška sol«, lige fra anvendelsen af bassinet til saltforarbejdningen (produktion af mættet saltvand, krystallisation, tørring og sigtning), skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Paška sol« fremstilles i Pagbugtens saltpander, som er omgivet af øen Pag til alle sider. Pagbugten er forbundet med Velebitkanalen via Pagfarvandet. Pags saltpander ligger tre km fra byen Pag og ligger inden for Zadarregionens administrative grænser.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

De særlige egenskaber, som »Paška sol« har, skyldes de klimatiske forhold i det afgrænsede geografiske område, og at Pags saltpander er placeret isoleret, langt væk fra tung industri og landbrugsaktiviteter.

Hele øen Pag er særegen, hvilket først og fremmest skyldes, at den er en ø, og saltpanderne befinder sig i Pagbugtens særlig karakteristiske område, omgivet af øens landmasse til alle sider. Derudover er det let at transportere det fremstillede salt væk, da Pag er forbundet med fastlandet via en bro.

Det afgrænsede geografiske område nyder godt af et fortrinsvis mildt middelhavsklima med lav nedbør og mere end 2 500 solskinstimer om året. Det milde middelhavsklima medfører tørre og varme somre og milde og våde vintre.

Øen Pags ideelle geografiske placering og dens saltpander i nærheden af bjerget Velebit er betinget af en løbende og hurtig luftudskiftning, som skyldes mistralens naturlige strømning (en nordvestlig vind, der blæser om dagen) og burinen (en nordøstlig vind, der blæser først på aftenen og om natten). Mistralen er en frisk vind ledsaget af stabilt vejr, som mildner den kvælende sommervarme, hvorimod burinen er en svag nattevind, som blæser fra land mod havet.

Hele det store område, som Pags saltpander befinder sig på, og den store, flade Pagbugt, som omgiver saltpanderne, er dækket af tykt, uigennemtrængeligt ler, som gør området særlig velegnet til fremstillingen af »Paška sol«.

De særlige egenskaber, som »Paška sol« har, skyldes også menneskelige faktorer. »Vodariernes« (som de kaldes af de lokale på Pag) særlige teknikker og knowhow vedrørende vedligeholdelse af saltbassiner og udvinding af saltlage er blevet overleveret fra generation til generation. Takket være mange års erfaring ved »vodarierne«, hvornår det er bedst at høste saltblomster uden at forstyrre balancen på overfladen af det mættede vand eller saltlagen, og hvordan det undgås at lave bølger, som flænger den krystalliserede »skorpe« på bassinets overflade eller saltblomsternes krystaller. På den måde forhindres det, at saltblomsterne synker ned til bunden og går til spilde.

Produktets egenart

Det fine havsalt »Paška sol« krystalliserer under kontrollerede forhold i vakuumfordampere og undergår ikke en proces, hvor saltet knuses. De særlige egenskaber skyldes derfor snarere fremstillingsmetoden, som medvirker til, at saltet bevarer alle de mineraler og sporstoffer, der findes i havvand af høj kvalitet. Det fine havsalt »Paška sol« er helt hvidt og består af regelmæssige, terningformede krystaller med en kornstørrelse på 1,3 mm. Saltet undergår ikke en proces, hvor det knuses, i modsætning til havsalt, der er udvundet på den traditionelle vis (krystallisation i bassiner), og som skal knuses, har uens kornstørrelser, indeholder forskellige urenheder og har en gullig farve.

Saltblomsterne »Paška sol« består af meget små krystaller, som er naturlig hvide til lysegule, hvilket skyldes den naturlige krystallisation på overfladen af havvandet i saltbassiner under ideelle betingelser (meget solrigt og varmt vejr uden vind og nedbør). Kun det tynde, øvre lag krystalflager høstes eller indsamles med et traditionelt håndværktøj — et net bestående af et træskaft fastgjort omkring et skovlblad, som er dækket af et rustfrit metalnet med meget fine huller. Saltblomsterne høstes udelukkende i løbet af få timer tidligt om morgenen og sent om aftenen, og efterfølgende tørrer de i solen. Saltblomsterne »Paška sol« er meget sprøde sammenlignet med det fine havsalt »Paška sol«. De knuses let, når de gnides mellem fingrene, er grovere, og har et højere indhold af naturligt jod, calcium, magnesium og kalium.

Indholdet af tungmetaller i »Paška sol« er hundrede gange lavere end tilladt sammenlignet med andre havsalte, der er blevet undersøgt, hvorimod indholdet af mineraler er højere end i andre salte, som er fremstillet i vakuumfordampere (videnskabelig undersøgelse, Center for Marine Research (CMR) ved Ruđer Bošković Institute, 2011, »Kvaliteten af havvandet i Pagbugten«).

Den første skriftlige optegnelse om fremstillingen af »Paška sol« går langt tilbage i tiden. Forfatterne Koludrović og Franić fastslår, at »Paška sol« allerede blev nævnt i det niende århundrede: »Fordi saltet er afgørende i menneskers og husdyrs mad, begyndte man meget tidligt at handle med det, og de ældste notardokumenter giver oplysninger om køb og salg af »Paška sol««. (Koludrović A., Franić M., Sol i morske solane (Salt og saltpander), 1954, Zagreb). Usmiani, forfatter til bogen »Pags saltpander — fremstilling og handel fra 1797 til 1813«, har skrevet følgende: »I Venedig har man altid indtaget »Paška sol«, fordi det var hvidt og rent, og det havde stor betydning for den samlede handel og for det økonomiske potentiale i regionen, navnlig i Pag selv« (Usmiani A., Paška solana — proizvodnja i trgovina od 1797. do 1813. godine, 1984). Betegnelsen »Paška sol« har altid været anvendt, hvilket fremgår af forskellige historiske dokumenter, og anvendes stadig i handels- og hverdagssproget (Račun Solane Pag).

Sammenhængen mellem produktet og det geografiske område

De elementer, der skaber mikroklimaet i øen Pags geografiske område, saltpandernes meget velegnede placering, den særlige metode til at fremstille det fine havsalt og saltblomsterne samt adskillige hundrede års tradition for at fremstille salt har indvirkning på kvaliteten af slutproduktet »Paška sol«.

Saltpanderne eller -bassinerne ligger i den naturlig lavvandede bugt på øen Pag, hvor strømmen er svag. Bugtens bund er dækket af uigennemtrængeligt ler, og sammen med de permanente vinde (mistralen og burinen), der blæser i forårs- og sommermånederne, gør det forholdene særlig velegnede for havvandets hurtige fordampning i bassinerne og for saltpanderne.

Pagbugtens havvand er usædvanlig rent og filtreret, fordi Pagbugtens bund er rig på skaldyr, som naturligt renser vandet. Derfor har havvandet lave værdier af tungmetaller, et godt stykke under gennemsnittet i middelhavet, og meget lavere end de koncentrationer, der anvendes til at fastsætte kvalitetsstandarder for havmiljøet (videnskabelig undersøgelse, Center for Marine Research (CMR) ved Ruđer Bošković Institute, 2011, Kvaliteta mora u Paškom zaljevu (»Kvaliteten af havvandet i Pagbugten«)).

Det særlige ved metoden til fremstilling af »Paška sol« består i, at det mættede havvand hviler et stykke tid i opsamlingsbassiner, før det undergår en kontrolleret krystallisationsproces i vakuumfordampere. Det fører til, at det mættede havvand ikke har nogen urenheder af organisk og uorganisk oprindelse, som dannes af marine mikroorganismer eller transporteres af vinden og fugle og efterfølgende lander på bunden af bassinet. Denne særlige fremstillingsmetode medfører en kontrolleret saltkrystallisation, som resulterer i rene krystaller, der er fri for fremmedelementer af både organisk og uorganisk oprindelse, og som har en regelmæssig, terningformet struktur (krystallerne knækker ikke), er hvide, og har en koncentreret, salt, ikkebitter smag.

Den særlige kvalitet, som »Paška sol« har, skyldes derudover, at havvandet i Pagbugten, som »Paška sol« fremstilles af, og havmiljøet er af høj kvalitet på grund af de meget lave værdier for tungmetaller. En videnskabelig undersøgelse er blevet udført på dette grundlag. Institute of Oceanography and Fisheries opdagede gennem forskning, at værdierne for tungmetaller i havvandet i Pagbugten er betydelig lavere end gennemsnitsværdierne for tungmetaller i middelhavet. En konsekvens deraf er, at »Paška sol« har et væsentlig lavere indhold af tungmetaller og et større indhold af mineraler end andre salttyper (videnskabelig undersøgelse, Institute of Oceanography and Fisheries, Split, 2009, Kakvoća morske vode u Paškom zaljevu (Kvaliteten af havvandet i Pagbugten)).

Derudover medvirker menneskelige aktører til at sikre slutproduktets høje kvalitet, fordi traditionen for at fremstille det fine havsalt og saltblomsterne »Paška sol« er baseret på færdigheder og mange års erfaring i at vedligeholde saltbassinerne og udvinde saltlagen til slutproduktet »Paška sol«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

http://www.mps.hr/datastore/filestore/82/Izmijenjena-Specifikacija-proizvoda-Paska-sol.pdf


13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. december 2018

om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om ændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

(Graves supérieures (BOB))

(2018/C 449/06)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 97, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Frankrig har i medfør af artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ansøgt om ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Graves supérieures«.

(2)

Kommissionen har behandlet ansøgningen og fastslået, at betingelserne i artikel 93-96, artikel 97, stk. 1, og artikel 100, 101 og 102 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er opfyldt.

(3)

For at gøre det muligt at indgive indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør ansøgningen om ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Graves supérieures« offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Ansøgningen om ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Graves supérieures« (BOB) i medfør af artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod ændringen af den betegnelse, der er anført i nærværende artikel, stk. 1, inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


BILAG

»GRAVES SUPÉRIEURES«

PDO-FR-A1014-AM02

Dato for indgivelse af ansøgningen: 7.3.2016

ANSØGNING OM ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN:

1.   Regler, der finder anvendelse for ændringen

Artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 — væsentlig ændring

2.   Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

2.1.    Geografisk område

I kapitel 1, afsnit IV, nr. 1, i varespecifikationen foretages følgende ændringer:

Efter »Virelade« indsættes følgende: »samt den del af det område, der hører under kommunen Coimières, som svarer til afsnit A, benævnt Herrères, side 1 i matrikelbogen (omarbejdet kort for 1934), attesteret i overensstemmelse med det originale kort (plan minute de conservation) den 5. november 2010.« Formålet med denne ændring er at medtage en del af det område, der hører under kommunen Coimères, i det geografiske område, for hvilket det er dokumenteret, at det kontinuerligt er blevet anvendt til vindyrkning, at sammenlignelige dyrkningsformer kommer til anvendelse, og at området landskabsmæssigt, topografisk, hydrologisk, geologisk og pedologisk er sammenligneligt med de tilgrænsende vindyrkningsarealer for betegnelsen »Graves supérieures«. Denne del af kommunen Coimères er geografisk beliggende i umiddelbar forlængelse af det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures«.

Ansøgningen om at kommunen Coimères skulle medtages, blev allerede indgivet i 1938 umiddelbart efter den nationale anerkendelse af betegnelsen, efter at en erhvervsdrivende på daværende tidspunkt havde henvist til en forglemmelse. På trods af at der af nationale beslutningsorganer blev truffet flere på hinanden følgende positive beslutninger vedrørende medtagelsen af denne kommune i det geografiske område for betegnelsen, blev denne beslutning efterfølgende aldrig indskrevet i de officielle dokumenter. Medtagelsen af denne kommune er derfor blot at rette op på en meget gammel fejl.

Stednavnene »Martignas-sur-Jalle« og »Saint-Jean-d’Illac« udgår. Formålet med denne ændring er at kommunerne Martignas-sur-Jalle og Saint-Jean-d’Illac ikke skal indgå i det geografiske område, eftersom der ikke længere foregår vindyrkning, og at der ikke længere benyttes vinplanter eller parceller i det område, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse omfatter.

Nr. 6 i enhedsdokumentet ændres derfor.

2.2.    Afgrænset parcelområde

I kapitel I, afsnit IV, nr. 2, i varespecifikationen indsættes efter datoangivelsen »10. februar 2011« følgende: »og dets permanente udvalg af 4. september 2013 gennem delegation fra det nationale udvalg«. Formålet med denne ændring er at indføje tidspunktet for, hvornår den kompetente nationale myndighed har godkendt en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde kan udpeges de parceller, der egner sig til produktion af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.3.    Totalt alkoholindhold i volumenprocent

I kapitel 1, afsnit IX, nr. 1, litra e), i varespecifikationen foretages følgende ændringer:

»Ved vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures« må berigelsen ved tørsukring eller ved koncentreret rektificeret druemost ikke bevirke, at det totale alkoholindhold i volumenprocent efter berigelse er højere end 15 %. Berigelsen ved delvis koncentrering af druemost, der er bestemt til vinforarbejdning, er tilladt op til en koncentration på 10 % af den berigede mængde. På denne måde kan det totale alkoholindhold forhøjes til 19 % vol.«

Disse bestemmelser er i overensstemmelse med del II, punkt 1, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, som fastsætter, at det maksimale totale alkoholindhold dog kan overstige 15 % vol. for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning, eller hvor tilsætning kun er sket ved de delvise koncentrationsprocesser, der er opført på listen i bilag VIII, del I, afdeling B, punkt 1, forudsat at varespecifikationen i det tekniske dossier for den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse giver mulighed herfor.

Muligheden for at forhøje det totale alkoholindhold til 19 % vol. for berigede vine blev indført i forordning (EU) nr. 1308/2013 ved forordning (EU) 2017/2393. Formålet med denne ændring er at konsolidere varespecifikationen, da »Graves supérieures«-vine fremstillet af overmodne druer kan opnå et højere alkoholindhold, og da det er et krav i lovgivningen, at denne mulighed skal nævnes varespecifikationen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.4.    Tilknytning til oprindelsesstedet

I kapitel I, afsnit X, nr. 1, litra a), tredje afsnit, i varespecifikationen erstattes tallet »43« af tallet »42«. Med ændringen berigtiges antallet af kommuner i det geografiske produktionsområde, efter at de to kommuner Martignas-sur-Jalle og Saint-Jean-d’Illac er trukket tilbage, og en del af det område, der hører under kommunen Coimières, er tilføjet.

Enhedsdokumentet ændres derfor i punktet »Tilknytning til oprindelsesstedet«.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Graves supérieures

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Ikke-mousserende hvidvine med restsukker, der stammer fra de druer, som høstes overmodne og er høstet ved håndkraft i flere omgange. Deres struktur beror på sorten sémillon B, som giver afrundede, fyldige vine med gylden farve og aromaer af kandiseret frugt. Den mulige sammenstikning med Sauvignon B og Muscadelle B bringer friskhed.

Totalt alkoholindhold, minimum: 13,5 %.

Indhold af gæringsdygtigt sukker (glucose + fructose): lig med 34 g/l eller derover.

De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)

12

Totalt syreindhold, minimum

I milliækvivalenter pr. liter

Indhold af flygtige syrer, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)

25

Totalt svovldioxidindhold, maksimum (i milligram pr. liter):

 

5.   Vinfremstillingspraksis

a)    Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Plantetæthed og -afstand

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er mindst 5 000 vinstokke pr. ha.

På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Regler for beskæring af vinplanten

Dyrkningspraksis

Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9).

Vinplanterne beskæres på følgende måder med højst tolv skud pr. plante:

kort sporebeskæring (korte grene) eller lang sporebeskæring (lange grene)

kort sporebeskæring med to kordoner eller vifteformet med fire arme.

Druehøst

Restriktion, der gælder for forarbejdningen

Vinene fremstilles af druer, som høstes overmodne (forekomst af ædel råddenskab og/eller tørring på vinranken) og er høstet ved håndkraft i flere omgange.

Berigelse

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Berigelse er tilladt i henhold til de regler, der er fastsat i varespecifikationen.

b)    Maksimumsudbytte

48 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset område

Druehøsten, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde: Arbanats, Ayguemortes-les-Graves, Beautiran, Bègles, La Brède, Budos, Cabanac-Villagrains, Cadaujac, Canéjan, Castres-Gironde, Cérons, Cestas, Eysines, Gradignan, Guillos, Le Haillan, Illats, Isle-Saint-Georges, Landiras, Langon, Léogeats, Léognan, Martillac, Mazères, Mérignac, Pessac, Podensac, Portets, Pujols-sur-Ciron, Roaillan, Saint-Médard-d’Eyrans, Saint-Michel-de-Rieufret, Saint-Morillon, Saint-Pardon-de-Conques, Saint-Pierre-de-Mons, Saint-Selve, Saucats, Talence, Toulenne, Villenave-d’Ornon, Virelade samt den del af det område, der hører under kommunen Coimières, som svarer til afsnit A, benævnt Herrères, side 1 i matrikelbogen (omarbejdet kort for 1934), attesteret i overensstemmelse med det originale kort (plan minute de conservation) den 5. november 2010.

7.   Primære druesorter

 

Muscadelle B

 

Sauvignon B

 

Sauvignon gris G

 

Semillon B

8.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures« består af et ca. 10 kilometer bredt jordareal langs venstre bred af Garonne-floden, der strækker sig mod nord til Bordeaux og mod sydøst til Langon.

Som det franske navn antyder, består området i »Graves supérieures« af rullesten, småsten, mere eller mindre grovkornet grus, sand blandet med silt og ler, som undertiden hviler på kalksten, men oftest på rent sand eller al (klastisk sand, der indeholder jernpartikler) eller ler. Området strækker sig over 42 kommuner i departementet Gironde.

Jordene er opstået i løbet af en lang, kompleks geologisk historie, der er tæt forbundet med Garonne-flodens opståen, ændringerne af dens forløb og de efterfølgende istidsperioder under kvartærtiden. I disse perioder eroderede gletsjerne fra Pyrenæerne dalene, hvorved der dannedes samlinger af stenstykker, som floderne senere har ført med til regionen Bordeaux. Af disse på hinanden følgende aflejringer er der kun rester tilbage i form af højderygge af alle størrelser og typer af grus.

De jorder, som siden da er opstået, er på grund af det høje indhold af småsten og rullesten meget gennemtrængelige. Selvom det ikke kun er disse marker, der er meget karakteristiske for »Graves supérieures«, udgør de strukturen og er udslagsgivende for billedet af vinenes fortræffelighed. Hældningerne fremmer vandets afløb og sørger for en fuldstændig overfladedræning, der i øvrigt understøttes af et omfangsrigt hydrografisk net af små vandløb, der munder ud i Garonne-floden. Der er tale om jorde, hvor vandforsyningen til vinplanterne er stærkt reguleret.

På vindyrkningsarealerne hersker et særligt, gunstigt klima. Mod vest beskyttes arealerne mod storme takket være fyrreskoven, der har en vigtig temperaturregulerende funktion, mod stærk hede og for meget fugtighed takket være en naturlig lufttilførsel og luftbevægelse på grund af Garonne-flodens nærhed og dermed begunstiges af havets påvirkning, som mildner frosten om foråret. Vindyrkningslandskabet i dette område, som består af bløde skråninger, hvor de lyse og glatpolerede rullesten reflekterer lyset på druerne, er beliggende mellem floden og fyrreskovene.

I den region, hvor »Graves supérieures« fremstilles, har de fine hvide og røde bordeauxvine deres oprindelse, og her er opstået metoder, som stadig anvendes den dag i dag. Vinplanterne, som dyrkes i et kystklima, har siden det 17. og 18. århundrede skullet støttes ved opbinding på stolper. Senere blev espalierbeskæringen og en stringent beskæringsmåde alment udbredt for at sikre en jævn fordeling af druerne og for at fotosyntesen i bladoverfladen er tilstrækkelig for en optimal modning af druerne.

I overensstemmelse med traditionen omfatter det parcelområde, der er afgrænset til druehøst, de parceller, der er kendetegnet ved en naturlig dræning gennem enten deres dræningskvalitet eller deres beliggenhed på en højderyg eller en skråning. Undtaget er de områder, som i geografisk eller topografisk henseende ligger langt fra Garonne-floden (og dermed ikke påvirkes af flodens temperaturregulering), eller som er omsluttet af skov (der hindrer cirkulation af de kolde luftmasser), og som er udsat for frost om foråret.

De tydeligt afgrænsede parceller muliggør den optimale udvikling for de lokale druesorter, der i tidens løb er blevet udvalgt på grund af deres holdbarhed og ældningsevne, da disse produkter skal transporteres over store strækninger.

De vine, som er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures«, er udelukkende hvide vine med restsukker, hvis struktur beror på sorten Sémillon B, som når den høstes overmoden ved håndkraft i flere omgange giver afrundede, fyldige vine med gylden farve og aromaer af kandiseret frugt. Det geografiske områdes klimatiske forhold er særlig velegnede for denne høstmetode. Sorterne Sauvignon B og Muscadelle B, som høstes ved brug af samme metoder, blandes i visse tilfælde i vinene og tilfører friskhed. Denne friskhed er også en afspejling af jordens sand- eller lerholdige struktur på de parceller, som er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, og som giver disse vine med restsukker en god balance, finhed og blomster- og frugtnoter. Vinene kan med fordel lagres nogle år, men kan også indtages unge.

For at høsten skal blive tilstrækkelig stor og samtidig ikke overbelaste vinstokkene og for at fremme modningen og en optimal koncentration af druerne er minimumsplantetætheden høj.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures« er blevet internationalt kendt takket være en unik jordbeskaffenhed og geografisk beliggenhed og beliggenheden i nærheden af havnen i Bordeaux, hvor en omfattende handel tidligere foregik for at markedsføre vinen over hele verden.

9.   Vigtige yderligere betingelser

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område, der ligger umiddelbart i nærheden, og som er genstand for undtagelsen vedrørende vinfremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen, omfatter følgende kommuner i departementet Gironde: Barsac, Beguey, Bieujac, Bommes, Cadillac, Castets en Dorthe, Fargues, Langoiran, Loupiac, Le Pian sur Garonne, Preignac, Rions, Saint-Loubert, Saint-Maixant, Saint-Pierre-d’Aurillac, Sainte-Croix-du-Mont og Sauternes.

Større geografisk enhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive »Vin de Graves« som større geografisk enhed.

De skrifttegn, som anvendes for denne større geografiske enhed, må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af størrelsen af de skrifttegn, som anvendes i den kontrollerede oprindelsesbetegnelses navn.

10.   Link til varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-d7275bf9-c6c4-43be-8478-caaef27859df


13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/28


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. december 2018

om offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af ansøgningen om godkendelse i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af en væsentlig ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Liquirizia di Calabria« (BOB)

(2018/C 449/07)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 50, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 53, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

(1)

Italien har sendt en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for »Liquirizia di Calabria« (BOB) i overensstemmelse med artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i forordningen.

(3)

For at gøre det muligt at indgive meddelelse om indsigelse i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 skal ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen, jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (2), herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifkation, for den registrerede betegnelse »Liquirizia di Calabria« (BOB) offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Liquirizia di Calabria« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6.12.2018.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Liquirizia di Calabria«

EU-nr.: PDO-IT-00644-AM02 — 10.5.2018

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio di tutela della Liquirizia di Calabria DOP

Corso Luigi Fera, 79

87100 Cosenza

ITALIEN

liquiriziadicalabria.dop@pecimpresa.it

Consorzio di tutela della Liquirizia di Calabria DOP (sammenslutning for beskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria«) er berettiget til at indgive ansøgning om ændring i medfør af artikel 13, stk. 1, i det italienske landbrugs-, fødevare- og skovbrugsministeriums dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

Produktets betegnelse

Beskrivelse af produktet

Geografisk område

Bevis for oprindelse

Produktionsmetode

Tilknytning

Mærkning

Andet: [kontrolorgan, ajourføring af henvisninger til lovgivning]

4.   Type ændring

Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

Artikel 2 i varespecifikationen — punkt 3.2 i enhedsdokumentet

Teksten vedrørende »frisk rod«:

»—

Vandindhold: mellem 48 % og 52 %

Glycyrrhizinsyreindhold: mellem 0,60 % og 1,40 %«

affattes således:

»—

Vandindhold ≤ 52 %

Glycyrrhizinsyreindhold ≤ 1,40 %«

Ændringen har til formål at lade markedet for »Liquirizia di Calabria« BOB omfatte typen »frisk rod« med et vandindhold og et glycyrrhizinsyreindhold, der er lavere end de allerede foreskrevne minimumsværdier.

Ændringen af værdien for vandindhold for typen »frisk rod« hænger sammen med de ekstreme udsving i vejrforholdene, som også har indvirkning på vandindholdet i lakridsroden på høsttidspunktet. Man har derfor vurderet, at det er hensigtsmæssigt at fjerne minimumsværdien for vandindhold, men bevare det højst tilladte vandindhold.

Ændringen af glycyrrhizinsyreindhold har til formål at lade markedet for »Liquirizia di Calabria« BOB omfatte friske lakridsrødder med et glycyrrhizinsyreindhold på under 0,60 %. Denne ændring berører ikke produktets særlige kendetegn, eftersom produktet adskiller sig på markedet ved et lavere glycyrrhizinsyreindhold end de lakridsrødder, der dyrkes i andre regioner.

Teksten vedrørende »tørret rod«:

»—

Vandindhold mellem 6 % og 12 %

Glycyrrhizinsyreindhold mellem 1,2 % og 2,4 %«

affattes således:

»—

Vandindhold: ≤ 12 %

Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 5 % i tørstoffet.«

Formålet med ændringen er at tillade, at typen »tørret rod« af »Liquirizia di Calabria« BOB har et vandindhold, der ligger under de allerede foreskrevne værdier, og at omdefinere glycyrrhizinsyreindholdet ved at afskaffe værdintervallet og indføre en enkelt maksimumsværdi, der beregnes som procentdel af tørstoffet.

Ansøgningen om ændringen af parametrene for vandindholdet er berettiget, da grænseværdierne for tørret lakridsrod hænger tæt sammen med forhold, der vedrører det naturlige miljø, med fremgangsmåden og med pakke- og lagringsmetoderne. Forekomsten af minimumsværdien for vandindhold fører på uberettiget vis til en indskrækning af produktionssystemet for »Liquirizia di Calabria«.

Anmodningen om ændring af parameteren for glycyrrhizinsyreindhold er nødvendig for at sikre overensstemmelse med de værdier, der er angivet for den »friske rod«. Undersøgelser har nemlig vist, at den værdi for glycyrrhizinsyreindhold, der er angivet i den gældende varespecifikation, for den tørrede rod ikke er afstemt efter værdierne for den friske rod. Der er således tale om en fejl, som skal rettes for at sikre, at oplysningerne i varespecifikationen er korrekte.

Indførelsen af en enkelt tilladt maksimumsværdi for glycyrrhizinsyre og forhøjelsen heraf har ingen indvirkning på oplysningerne i enhedsdokumentet vedrørende produktets særlige kendetegn, som har muliggjort registreringen af betegnelsen »Liquirizia di Calabria«. Under alle omstændigheder overholder det maksimale indhold af glycyrrhizinsyre i lakridsroden, således som det herefter fremgår for tørret rod, fortsat den nuværende værdi, dvs. 1,40 %, der forbliver uændret.

Teksten vedrørende »rodekstrakt«:

»—

Glycyrrhizinsyreindhold mellem 3 % og 6 %«

affattes således:

»—

Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 6 % i tørstoffet«

Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen af parametrene er forbundet med tørstoffet, og at der tages hensyn til resultaterne af en undersøgelse, som for nylig blev gennemført inden for rammerne af et projekt, der var finansieret af ministeriet for forskning og universiteter ved hjælp af midler fra de nationale operationelle programmer for forskning og udvikling 2007-2013, hvorved data fra de seneste 17 år blev vurderet. Af undersøgelsen fremgår det, at i løbet af de seneste 17 år er koncentrationen (i procent) af glycyrrhizinsyre i rodekstrakter fra lakridsrod produceret i Calabrien gradvist faldet.

Derfor anses det for hensigtsmæssigt at afskaffe den minimumsværdi for glycyrrhizinsyre, som var fastsat i varespecifikationen. Ændringen bekræfter yderligere de særlige kendetegn ved det geografiske dyrkningsområde, som gør, at produkter med betegnelsen »Liquirizia di Calabria« BOB adskiller sig fra lakridsrødder, der dyrkes i andre områder, ved at have et betydeligt lavere glycyrrhizinsyreindhold.

Produktionsmetode

Artikel 5 i varespecifikationen

Sætningen:

»Tørringsprocessen finder sted på åbne, ventilerede solrige steder, eller i lukkede rum med god luftventilation eller i ventilationsovne, hvorved det undgås, at produktet udsættes for temperaturer over 50 °C, som ændrer dets egenskaber.«

affattes således:

»Tørringsprocessen kan finde sted på åbne, ventilerede solrige steder, i lukkede rum med god luftventilation, i ventilationsovne og i særlige tørreanlæg, hvorved det undgås, at produktet udsættes for temperaturer over 60 °C, som ændrer dets egenskaber.«

Der er indført mulighed for at anvende en ny generation af tørreanlæg (soltørringsanlæg) til tørringsprocessen for at tilpasse varespecifikationen til den nye teknologi, som anvendes på fødevareområdet.

Med ændringerne af artikel 5 præciseres temperaturgrænseværdien for tørring af lakridsrod før markedsføringen for at garantere produktets kvalitet og plantesundheden.

Med hensyn til sidstnævnte skal det bemærkes, at tørrede lakridsrødder, som opbevares på lager og undertiden på salgsstedet, kan angribes af almindelig borebille Anobium punctatum, også kaldet »træorm«.

Videnskabelige undersøgelser, der er gennemført på »Liquirizia di Calabria« for at kontrollere udviklingen af de aktive stoffer i produktet ved 30, 40, 50 og 60 °C for at kunne garantere kvaliteten af produktet og for at finde frem til den højeste temperatur og den længste eksponeringstid, som gør det muligt at uskadeliggøre ovennævnte skadedyr.

Forskningsresultaterne har vist, at tørring af lakridsrod ved temperaturer på op til 60 °C ikke medfører nogen særlige ændringer af lakridsrøddernes sammensætning, som kunne påvirke kvaliteten af produktet i negativ retning. Det har også vist sig, at skadedyret på larvestadiet er mest modstandsdygtig overfor varme, men at selv en meget kort eksponering (5 minutter) ved temperaturer over 52 °C fører til en dødelighed på 100 % af larverne, hvilket gør, at man kan forhindre, at larver udvikles til borebiller i de partier, som bringes på markedet.

Andet

Kontrolorgan

I artikel 7 i varespecifikationen indføres navn, adresse og kontaktoplysninger vedrørende det kontrolorgan, som er ansvarlig for varespecifikationen.

Lovgivningsmæssige ajourføringer

Henvisningerne til forordning (EF) nr. 510/2006 er erstattet af henvisninger til forordning (EU) nr. 1151/2012.

ENHEDSDOKUMENT

»Liquirizia di Calabria«

EU-nr.: PDO-IT-00644-AM02 — 10.5.2018

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Liquirizia di Calabria«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 1.8 — Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

Kategori 2.3 — Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria« er udelukkende forbeholdt frisk eller tørret lakridsrod og ekstrakt deraf. Lakridsroden skal komme fra dyrket eller vildtvoksende Glychirrhiza glabra var. typica (bælgplantefamilien), som i Calabrien benævnes »Cordara«.

Lakridsrod mærket med »Liquirizia di Calabria« BOB skal ved markedsføringen have følgende egenskaber:

Frisk rod:

Farve: strågul

Smag: sødlig, aromatisk, intens og vedvarende smag

Vandindhold ≤ 52 %;

Glycyrrhizinsyreindhold ≤ 1,40 %

Tørret rod:

Farve: fra strågul til okkergul

Smag: sødlig, frugtagtig og let astringerende

Vandindhold: ≤ 12 %

Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 5 % i tørstoffet

Rodekstrakt:

Farve: brændt jordbrun til sort farve

Smag: sødlig-bitter, aromatisk, intens og lang eftersmag

Vandindhold: mellem 9 % og 15 %

Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 6 % i tørstoffet

3.3.    Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige trin i produktionsprocessen fra dyrkning til høst samt tørring og forarbejdning skal finde sted inden for det afgrænsede område, som er beskrevet i punkt 4.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Liquirizia di Calabria« BOB sælges i pakninger af karton, glas, metal, keramik, polypropen eller HD-polyethylen og alle materialer, som er tilladt ifølge gældende lovgivning om emballering af levnedsmidler. Emballagerne kan veje mellem 5 gram og 25 kg. Hver emballage skal i alle tilfælde være forseglet på en sådan måde, at forseglingen brydes, hvis pakningen åbnes.

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Etiketten skal være forsynet med logoet for oprindelsesbetegnelsen, det løbenummer, som tildeles af kontrolorganet, og pakkedato for produktet i enkeltpakningerne. Logoet for benævnelsen »Liquirizia di Calabria« BOB består af en stiliseret, ligesidet rhombe med rette vinkler. Mindstestørrelsen for logoet i sin helhed er i højde og bredde mindst 0,5 cm. Logoet må trykkes i en hvilken som helst farve.

Image

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Liquirizia di Calabria« omfatter alle de kommuner, der er nærmere angivet i varespecifikationen, hvor planten Glycyrrhiza glabra var. typica, som i Calabrien benævnes »Cordara«, vokser naturligt eller dyrkes i op til en højde på 650 meter over havet. Dette område afgrænses mod nord af bjergmassivet Pollino, som mod nordøst skråner jævnt ned mod området Rocca Imperiale, og er således adskilt fra regionen Basilicata. Området omfatter Crati-dalens områder, der ligger til venstre og højre for floden, der løber fra syd mod nord og gennem Sibari-sletten munder ud i det Ioniske Hav mod nordøst. På den side, som vender ud mod Det Tyrrenske Hav, indgår fra nord til syd områderne mellem kommunerne Falconara Albanese og Nicotera. På den side, som vender ud mod det Det Ioniske Hav, indgår fra nord de områder, der grænser op til Sibari-sletten, og den store slette i Crotone-regionen, som når helt ud til Calabriens yderste spids.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Produktionsområdet for lakridsrod har historisk set været Calabriens kystområde, først og fremmest det område, der udgøres af kommunerne Villapiana, Cerchiara di Calabria, Cassano Ionio-Sibari, Corigliano Calabro og Rossano (som alle er beliggende sig på Sibari-sletten), på grund af slettejordernes naturlige beskaffenhed i kraft af deres indhold af siliciumforbindelser, høje indhold af gruspartikler og neutrale pH-værdi. Også i klimatisk henseende har Sibari-sletten, hvor den største produktion af lakridsrod stadig foregår, gunstige betingelser for plantens udbredelse på grund af bjergenes nærhed og fraværet af strømningslinjer for vinden, eftersom de omgivende Pollino- og Sila-bjerge danner en naturlig barriere. Lakridsplanterne vokser naturligt og dyrkes langs kysterne og breder sig over sletterne i kystområdet ved Det Tyrrenske Hav (Lamezia, Falerna, Nocera Tirenese osv.) og ved Det Ioniske Hav (Crotone, Isola Capo Rizzuto, Chiaravalle, Badolato, Roccella Jonica osv.) til bakkeområderne inde i landet. Gennem Calabriens største floders dale breder de sig til bakkerne inde i landet, som havet på grund af bakkernes særlige beskaffenhed har en gunstig indflydelse på. Lakridsroden findes derfor også med samme egenskaber adskillige kilometer fra kysten.

Det fremherskende klima er middelhavsklima, som med lange, varme og tørre somre og milde vintre fremmer en jævn spredning af Glychyrrhiza glabra var. typica (den såkaldte Cordara) i hele det område, der er tale om.

Lakridsrod med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria« adskiller sig klart fra lignende sorter, når det gælder fysisk-kemiske egenskaber, ved at indeholde sekundære metabolitter, bl.a. aktivstoffet glycyrrhizinsyre, som bestemmer plantens kommercielle og farmakognostiske egenskaber. Den gennemsnitlige procentandel af denne saponin i »Liquirizia di Calabria« er lavere end i sorter og varianter, og det er grunden til, at »Liquirizia di Calabria« er meget efterspurgt på markedet. De senest gennemførte undersøgelser har yderligere fastslået forskellen mellem »Liquirizia di Calabria« og lakridsrod fra andre tilgrænsende områder, hvad angår glycyrrhizinsyreindhold, der som nævnt er betydeligt lavere end i lakridsrødder fra andre regioner, og det samme gælder sukkerindholdet, som også er lavere. En anden undersøgelse af den flygtige andel har vist, at der er en tydelig forskel i sammensætning mellem »Liquirizia di Calabria« og lakridsrod fra andre dele af Italien og fra andre lande. Endelig har en sammenligning med lakridsekstrakt fra andre lande vist, at »Liquirizia di Calabria« har en anden kvalitets- og kvantitetsmæssig sammensætning, når det gælder fenolforbindelser.

Undersøgelsen viste især, at indholdet af liquiritigenin og iso-liquiritigenin i »Liquirizia di Calabria« er meget lille til forskel fra licochalcon A, som forekommer i betydelige mængder, men ikke findes i andre prøver eller forekommer sammen med licochalcon B.

Calabrien er en region, som i kraft af sine geografiske forhold og topografi har fuldstændigt unikke egenskaber sammenlignet med alle de øvrige italienske regioner. Calabrien, der udgør den yderste spids af den italienske halvø, betragtes selv som en aflang og smal halvø, der er omgivet af havet langs kystlinjen på ca. 800 km. Regionen kan i visse henseender sammenlignes med Apulien, men i andre henseender er den helt anderledes.

Calabrien er delt på langs i to dele af den høje bjergkæde Appenninerne, et ganske enestående forhold blandt Italiens regioner. På grund af Calabriens sammensætning og topografi hersker der enestående og karakteristiske biologiske, jordbundsmæssige og klimatiske forhold sammenlignet med resten af halvøen, hvad angår middeltemperaturer, temperaturudsving, fugtighed, nedbørsudbredelse, nedbørsmængde, vind, solskinstimer, solindstråling og dermed jordbundstemperatur. Dette er påvist i stor udstrækning gennem talrige videnskabelige undersøgelser.

Dette særlige voksested har i århundredernes løb udsat arten for et stort tilpasningsmæssigt pres og dermed påvirket dens udvikling og været bestemmende for dens sammensætning og egenskaber med hensyn til næringsværdi og aroma. Det har frembragt en specifik kemotype, nemlig »Liquirizia di Calabria«.

Denne særlige type lakridsrod er kendetegnende for Calabrien. Den var allerede velkendt i 1600-tallet, fremgår det af talrige dokumenter, bl.a. den berømte »Trattato di terapeutica e farmacologia« (afhandling om behandling og farmakologi), bind I (1903), hvori det anføres, at »… sorten kommer fra Glycyrrhiza glabra (Leguminosae Papilionaceae), som er hjemmehørende i Sydvesteuropa. I visse tilfælde er medicinalplantens rod kendt under navnet Liquirizia di Calabria for at adskille den fra lysere lakridsrod fra Rusland, som kommer fra Glycyrrhiza glandulifera eller G. echinata, der vokser i Sydøsteuropa«. Yderligere hedder det i 14. udgave af den berømte Encyclopaedia Britannica (1928): »…The preparation of the juice is a widely extended industry along the Mediterranean coast, but the quality best appreciated in Great Britain is made in Calabria…« (Fremstillingen af saften af lakridsrod er udbredt langs Middelhavskysten, men den kvalitet, som værdsættes højst i Storbritannien, er lakridsrod, der produceres i Calabrien …) Den opfattelse, som kommer til udtryk i Encyclopaedia Britannica, bekræftes i en rapport udarbejdet af De Forenede Staters udenrigsministerium med titlen »The licorice plant« (1985).

Betegnelsen »Liquirizia di Calabria« benævner et komplekst »produkt«, der er et resultat af samspillet mellem naturen og menneskets arbejde, som i århundreder er blevet videreført og er blevet en sand tradition i regionen Calabrien. Dette fremgår af værker og publikationer som »Dipinto di Saint-Non« fra slutningen af 1700-tallet, »Stato delle persone i Calabria. I concari« (Beskrivelse af Calabriens befolkning. Lakridsproducenter) af Vincenzo Padula (1864), »Piante officinali in Calabria: presupposti e prospettive« (1951): »Pece e liquirizia nei casali cosentini del Settecento: forma d’industrie e forze di lavoro« (Beg og lakrids i landbrug i området Cosenza i 1700-tallet: industrityper og arbejdskraft) af Augusto Placanica (1980), »I »Conci« e la produzione del succo di liquerizia in Calabria« (Produktionssteder og produktion af lakrids i Calabrien) af Gennaro Matacena (1986), »La dolce industria. Conci e liquirizia in provincia di Cosenza dal XVIII al XX secolo« (Den søde industri. Produktionssteder og lakrids i regionen Cosenza fra 1700- til 1900-tallet) af Vittorio Marzi et al. (1991) samt mange andre tekster, som er udgivet i 1700-tallet og frem til i dag. I anden halvdel af 1700-tallet strakte dyrkningen af lakridsrod sig langs Det Ioniske Havs kyst, navnlig til de nordlige grænser mod Basilicata på den vidtstrakte Sibari-slette, hvor den voksede talrige steder helt ud til Crotone og Reggio Calabria. Den findes dog også i stor udstrækning i Crati-dalen, som fra Cosenza går over i Sibari-sletten samt på store områder ved Det Tyrrenske Havs kyst.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335«

eller

ved at gå direkte til det italienske landbrugsfødevare- og skovministeriums hjemmeside (www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità [Kvalitet]« (øverst til højre), derefter på »Prodotti DOP, IGP e STG« (BOB-, BGB- og GTS-produkter) (i venstre side) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all’esame dell'UE (Varespecifikationer til behandling i Den Europæiske Union).


OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EFTA-Tilsynsmyndigheden

13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/35


EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for EFTA-staterne pr. 1. december 2018

(Offentliggjort i overensstemmelse med reglerne om referencesatsen og kalkulationsrenten anført i del VII i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (1) )

(2018/C 449/08)

Basissatser beregnes i overensstemmelse med kapitlet om metoden til fastsættelse af referencesatser og kalkulationsrenter i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte som ændret ved Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 788/08/KOL af 17. december 2008. For at nå frem til de gældende referencesatser, skal passende marginer lægges til basissatsen i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte.

Basissatserne er bestemt således:

 

Island

Liechtenstein

Norge

1.7.2017-31.8.2017

6,18

-0,50

1,08

1.9.2017-31.11.2017

5,20

-0,50

1,08

1.12.2017-31.12.2017

5,20

-0,50

0,89

1.1.2018-30.4.2018

4,84

-0,52

0,88

1.5.2018-30.11.2018

4,84

-0,52

1,04

1.12.2018-31.12.2018

4,84

-0,52

1,20


(1)  EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Europa-Kommissionen

13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/36


Meddelelse vedrørende den gældende antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina: ændring af navnet på en virksomhed, der er pålagt en antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder uden for stikprøven

(2018/C 449/09)

Importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina er pålagt en endelig antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2179 (1).

Tianjin (TEDA) Honghui Industry & Trade Co., Ltd. (Taric-tillægskode: B221), en virksomhed, der er pålagt en antidumpingtold på 30,6 % gældende for samarbejdsvillige producenter uden for stikprøven, har meddelt Kommissionen, at virksomheden har ændret navn til det nedenfor angivne.

Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at navneændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den individuelle toldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere navn.

Kommissionen har undersøgt de indsendte oplysninger og konkluderet, at navneændringen på ingen måde påvirker konklusionerne i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2179.

Henvisningen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2179 til:

Tianjin (TEDA) Honghui Industry & Trade Co., Ltd.

B221

bør derfor læses som:

Tianjin Honghui Creative Technology Co., Ltd.

B221

Taric-tillægskoden B221, som hidtil har været tildelt Tianjin (TEDA) Honghui Industry & Trade Co., Ltd., gælder nu for Tianjin Honghui Creative Technology Co., Ltd.


(1)  EUT L 307 af 23.11.2017, s. 25.


PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

13.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/37


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9206 — Equistone Partners Europe/Courir)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 449/10)

1.   

Den 4. december 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Equistone Partners Europe S.A.S (»EPE SAS«, Frankrig)

Courir France S.A.S (»Courir«, Frankrig).

EPE SAS erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Courir.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

EPE SAS er et investeringsselskab, der er oprettet som et forenklet aktieselskab, med investeringer i virksomheder med virksomhedsværdier på mellem 50 mio. og 500 mio. EUR,

Courir er aktiv inden for detailsalg af fodtøj og i mindre omfang af sportsudstyr og tilbehør i specialforretninger.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9206 — Equistone Partners Europe/Courir

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.