BILAG

---

(1)  Dok. 11811/07, KOM(2007) 391 endelig, 12.7.2007.

(2)  Dok. 5597/11, KOM(2011) 12 endelig, 21.1.2011.

Eneste artikel

Det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 for betegnelsen »Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha) (BOB), findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»СТРАНДЖАНСКИ МАНОВ МЕД« (STRANDZHANSKI MANOV MED)/»MAНОВ МЕД ОТ СТРАНДЖА« (MANOV MED OT STRANDZHA)

EU-nr.: PDO-BG-02306 — 12.4.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Странджански манов мед« (Strandzhanski manov med)/»Maнов мед от Странджа« (Manov med ot Strandzha)

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Bulgarien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Strandzhanski manov med« er honning fremstillet af honningbier fra udsvedning fra planters levende dele eller ekskreter fra plantesugende insekter, som bierne opsuger, kombineret med deres egne særlige stoffer, lagrer, tørrer og deponerer i bikageceller med henblik på modning i det geografiske område, som der henvises til i punkt 4. »Strandzhanski manov med« er fremstillet af honningdug udskilt af visse insekter og saften fra agern fra eg, som bierne opsuger.

Organoleptiske egenskaber:

Ydre: Opak, let uigennemsigtig, uden spor af biyngel eller anden mekanisk masse og uden tegn på fermentering.

Farve: brun eller mørkebrun til sort farve, med en grønlig nuance. Efter krystallisering kan farven skifte til lysebrun eller grå.

Konsistens: Tæt, flydende, halvt krystalliseret eller krystalliseret masse.

Smag: sød, med let syrlighed og let bitre noter.

Aroma: Ristede frugter og karamel.

Krav vedrørende honningens sammensætning:

Fysiske og kemiske egenskaber:

fruktose- og glucoseindhold	mindst 45 g/100 g
saccharoseindhold	højst 5 g/100 g
vandindhold	ikke over 19 %
indhold af ikke-vandopløselige stoffer	højst 0,1 g/100 g
elektrisk ledeevne	skal være mere end 0,95 mS/cm
indhold af frie syrer	ikke over 50 milliækvivalenter syre pr. 1 000 g
diastatisk aktivitet	over 12 Shade-enheder efter udvindingen
indhold af hydroxymethylfurfural	højst 10 mg/kg efter udvindingen af honningen

»Strandzhanski manov med« adskiller sig hovedsageligt fra nektarbaseret honning i kraft af sin høje elektriske ledeevne, som skyldes dens højere indhold af mikronæringsstoffer: kalium (1 568-1 676 mg/kg), magnesium (149-169 mg/kg), litium (0,11-0,33 mg/kg), mangan (34-51 mg/kg) og antioxidanter: phenolindhold (56-165 mg/kg). Den er kendetegnet ved et højt indhold af melezitose (4-11 %) og erlose. Et andet særligt kendetegn er forekomsten af quercitol og kestose. Endnu et kendetegn ved »Strandzhanski manov med« er, at den indeholder honningdugelementer, navnlig svampesporer, konidie, svampehyfer, osv., som er resultatet af den særlige fremstillings- og høstproces.

Pollenegenskaber:

»Strandzhanski manov med« er honningdughonning med et pollenindhold af varieret botanisk oprindelse. Den store variation af plantearter i Strandzha omfatter: Trifolium (hvidkløver), Vicia (fodervikke), Lotus (Lotus corniculatus), Tilia (lind), Echium (Boraginaceae-familien), Rubus, Matricaria (Asteraceae-familien), Daucus (Umbelliferae), Potentilla (Rosaceae), Paliurus, Dorycnium (Fabaceae-familien), Brassicaceae, Clematis (Clematitis vitalba), Cistus (Cistus salvifolius og Cistus incanus), Plantago og Chenopodiaceae.

Pollenegenskaberne hos »Strandzhanski manov med« påvirkes af de særlige planter i Strandzharegionen, som ikke findes i andre egne af Bulgarien. Det drejer sig om: Ophrys reinholdii, Verbascum bugulifolium, Teucrium lamiifolium, Cistus laurifolius, Hypericum androsaemum, Stachys thracica og Epimedium pubigerum. Pollenegenskaberne påvirkes desuden af den tertiære reliktflora, dvs. arter, som var udbredte i Strandzharegionen i tertiærtiden som f.eks. Cicer montbretii, Erica arborea, mispel, hedelyng, Cistus salvifolius, Hypericum calycinum og andre arter.

Det europæiske udbredningsområde for syv af disse arter er begrænset til Strandzharegionen og Kaukasus. Ilex colchica, Daphne pontica, Vaccinium arctostaphylos, Rhododendron ponticum, den lokale egeart (Quercus hartwissiana Stev.), Veronica turrilliana og Quercus polycarpa.

3.3.    Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Fodring af bierne er ikke tilladt i løbet af den periode, hvor honningen høstes. Bierne må fodres om foråret og efter, at honningen er udvundet før vinteren, i de mængder, der er nødvendige for at opbygge reserver og sikre, at kolonien overlever vinteren. Kolonierne må fodres med sukker, sukkerdej og sukkeropløsninger. Bierne må også fodres med honning, som de selv har produceret. Biavlerne skal sikre, at vinterreserverne ikke forekommer i overskudshonningen (»Strandzhanski manov med«).

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Strandzhanski manov med« udvindes fra bigårde (hovedsageligt den stationære type) i egeskovene på Strandzha-bjergmassivet, som skal være beliggende i det afgrænsede geografiske område. »Strandzhanski manov med« udvindes i juni, juli og august. Bikolonierne skal befinde sig i det afgrænsede geografiske område hele året rundt.

»Strandzhanski manov med« fremstilles på følgende vis:

1)	overførsel af de forseglede honningtavler til lokalerne

2)	afskrælning og slyngning af bikagen

3)	filtrering og påfyldning i beholdere beregnet til opbevaring

4)	overførsel af beholderne med den færdige honning til lageret.

Alle faser af produktionen skal finde sted i det afgrænsede geografiske for at sikre produktets kvalitet og fulde sporbarhed.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Med henblik på at garantere produktets kvalitet og fuld sporbarhed tappes honningen i det geografiske område, der er defineret i punkt 4, og vægten må ikke overstige 1 500 g.

For at garantere kvaliteten og særlig for at bevare de organoleptiske, fysiske og kemiske egenskaber »Strandzhanski manov med« skal tapning og mærkning finde sted i det afgrænsede geografiske område, da de højere temperaturer under transport til et sted uden for det kan ændre produktets kvalitet. Alle processer skal udføres i det geografiske område for at undgå sammenblanding med andre typer honning, der ikke er omfattet af denne beskyttede oprindelsesbetegnelse, og for at forhindre optagelse af fremmede lugte. »Strandzhanski manov med« må ikke transporteres ud af det geografiske område til tapning, da produktet er hygroskopisk, og det er yderst vigtigt at beskytte det mod fugt, da fugt forringer dets organoleptiske, fysiske og kemiske egenskaber.

Salg af »Strandzhanski manov med« i løst mål er forbudt.

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Strandzhanski manov med« fremstilles i følgende kommuner: Sozopol, Primorsko, Tsarevo, Malko Tarnovo og Sredets.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.    Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område omfatter Strandzha-bjergmassivet og har et fugtigt fastlandsklima eller kystklima. Regionen karakteriseres desuden af milde temperaturer, og om foråret og om sommeren af hyppig tåge, der sommetider varer ved indtil sidst på morgenen, milde temperaturer og høj luftfugtighed. Disse betingelser letter opløsningen af udskilte stoffer, som insekterne opsamler fra bladenes overflade. Den lette tåge bidrager til at sikre, at saftdråberne ikke går til spilde, da kraftigere tåge gør, at dråberne bliver større og falder fra bladene. Kombinationen af klimatiske faktorer, fugten fra havet nær bjerge, men uden kraftige regnskyl, og et relativt varmt klima uden ekstreme temperaturer, sammen med beliggenheden nær havet og egeskovene, giver fremragende betingelser for producenterne af honningdug-bladlus (Lachnus roboris, L. pallipes, Monelliopsis caryae, Tuberculatus (Tuberculloides) querceus og T. annulatus), snudebillenarten Curculio Glandium og agernvikler (Cydia Splendana).

Bjergmassivets særlige geografiske beliggenhed nær tre store vandområder, Sortehavet, Det Ægæiske Hav og Marmarahavet og de klimatiske faktorer, der således opstår der, nemlig relativt høj luftfugtighed, såvel som dets palæontologiske historie (fravær af is i kvartærtiden) skaber forudsætningerne for en sammensætning af flora, som er enestående for kontinentet. De fugtige luftstrømmes bevægelse fra havet mod den indre del af Strandzharegionen lettes af de rundede bjergrygge, dybe kløfter og floddale. Planter, som var udbredte i hele Europa for adskillige millioner år siden i løbet af tertiærtiden, er bevaret her indtil den dag i dag.

Floraen i Strandzharegionen adskiller sig fra europæisk vegetation og har store ligheder med pontisk flora i Kaukasus og Lilleasien med mange relikter fra tertiærperioden og endemiske arter, som kan påvises ved en analyse af pollenspektret. Strandzharegionen omfatter mange beskyttede områder, naturreservater og naturlige habitater, hvilket resulterer i et miljø, der er gunstigt for honningbier og biavl. Strandzha er anerkendt som et af fem prioriterede områder for miljøbeskyttelse i EU og er en del af det paneuropæiske miljønetværk Natura 2000. Regionen domineres af ege- og bøgeskove. Egeskovene består for det meste af Quercus petraea (vintereg — 47,8 %) og Q. frainetto (ungarsk eg — 41,8 %), som giver føde til de bladlus og snudebiller, der producerer honningduggen.

De magre jorde — kanelfarvede skovjorde og gule podsoljorde — og fraværet af industriel aktivitet begrænser dyrkningen af landbrugsafgrøder, hvis blomstring kunne indvirke negativt på honningens kvalitet.

5.2.    Menneskelige faktorer

Biavl har altid været udbredt i Strandzharegionen. Det er et ældgammelt livsgrundlag. Herom vidner bikuberne og staderne i stubbe fra slutningen af det 19. århundrede og frem til i dag. Biavlerne arbejder særlig i følgende faser for at sikre, at der kun produceres honningdug:

Fase I

Bierne opsuger honningdug, primært fra løvfældende egeskove, og bearbejder den for at producere moden honning: »Strandzhanski manov med«. For at gøre det muligt at skille overskudshonning fra, placeres der i den primære indsamlingsperiode et eller flere honningmagasiner over ynglerummet.

Fase II

Når honningen i tavlen er tilstrækkelig moden, fjernes tavlen fra stadet og overføres til det sted, hvor slyngningen finder sted.

Honningen filtreres, homogeniseres og klares i bundfældningstanke i mindst 24 timer.

Fase III

Honningen opbevares i beholdere, der er beregnet til opbevaring af fødevarer. Tapning, pakning og mærkning udføres i rene og passende lokaler. Krystalliseret honning gøres flydende ved at varme den op til højst 42 °C, som er den temperatur, honning opnår i bistadet under høsten. Ved denne temperatur bibeholdes den diastatiske aktivitet.

5.3.    Produktets egenart

De enestående kvaliteter ved »Strandzhanski manov med« skyldes primært dens fysiske og kemiske egenskaber, dens pollen og dens organoleptiske egenskaber.

Et af de særlige kendetegn ved »Strandzhanski manov med« er honningens særligt høje elektriske ledeevne sammenlignet med andre honningdughonninger — den elektriske ledeevne skal være mere end 0,95 mS/cm.

Honningen er kendetegnet ved høj diastatisk aktivitet (grundet den rige sammensætning af enzymer som følge af den sekundære forarbejdning, som udføres af bladlusene og snusebillerne) og et lavt indhold af hydroxymethylfurfural.

Disse egenskaber opstår på grund af de vidt udstrakte egeskove (som dækker over 70 % af regionen), som kombineret med milde temperaturer og høj luftfugtighed skaber betingelserne for, at bladene får en stor overflade, hvilket er et gunstigt miljø for bladlus og snudebiller. Det er deres ekskreter og udsvedninger fra levende planter, som bierne indsamler og omdanner til honning.

Det pollenspektrum, som »Strandzhanski manov med« udviser, og som indeholder pollen fra planter, der kun findes i Strandzharegionen (se punkt 3.2), adskiller den fra honning, der fremstilles andre steder, hvilket i sig selv beror på den direkte sammenhæng mellem produktet »Strandzhanski manov med« og Strandzhabjergmassivet. Undersøgelser af pollenspektret har gjort det muligt at fastslå geografiske markører — endemiske og tertiære reliktarter, som ved deres forekomst eller hyppigheden af deres forekomst i pollenspektret afgrænser pollenspektrets geografiske grænser i Strandzharegionen.

Det er særlig vigtigt, at bigårdene er beliggende i det afgrænsede geografiske hele året rundt, dvs. at de er af den stationære type.

»Strandzhanski manov med« har en tydeligt mørkere farve, en særlig aroma og en let syrligere og mere bitter smag end nektarbaseret honning.

5.4.    Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Strandzhanski manov med« er et produkt, som hænger nært sammen med den region, det stammer fra, idet den er et resultat af den bioøkologiske indbyrdes afhængighed og ligevægt mellem populationer og bladlus og snudebiller, der producerer honningdug, forekomsten af omfattende grupperinger af ege- og bøgetræer og et typisk mildt klima. Skovvegetationen i området giver føde til honningdugproducenter, og det særlige milde klima i Strandzharegionen (tilstrækkelig luftfugtighed, moderate temperaturer, tåge om foråret og sommeren) er gunstigt for udsvedning af honningdug og biernes indsamling af den. I Strandzharegionen er biernes primære føde i juni, juli og august honningdug fra egetræer. I løbet af den periode, hvor honningduggen indsamles i Strandzha, finder der ingen andre rigeligt nektargivende arter, dvs. grupper af akacie- eller lindetræer, som kunne blomstre og føre til, at nektarbaseret honning blandes med honningdughonningen. Sammensætningen af honningduggen, som bierne ernærer sig af, giver honningen et højere indhold af mikronæringsstoffer og antioxidanter sammenlignet med nektarbaseret honning. Farvens intensitet og den lette syrlighed og bitterhed i smagen skyldes den mikroflora, der forekommer i honningduggen, og den periode, hvor honningduggen indsamles.

Naturområdet Strandzhas beskyttede status udelukker intensivt landbrug, hvilket bidrager til produktets renhed. Strandzharegionens vækstgeografi er enestående i Europa. Pollenet fra planter, som er typiske for eller udelukkende forekommer i Strandzharegionen, er kendetegnende for pollenspektret hos »Strandzhanski manov med«. Endemiske pontiske arter, som kun findes langs den sydlige Sortehavskyst mellem Strandzha, De Pontiske Bjerge og Kaukasus, omfatter Rhododendron ponticum, Daphne pontica, og Ilex colchica og bidrager til pollenegenskaberne hos »Strandzhanski manov med«. Denne enestående vegetation påvirker også honningens organoleptiske egenskaber og aroma og underbygger den naturlige forbindelse mellem miljøet og produktet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

http://www.mzh.government.bg/bg/politiki-i-programi/politiki-i-strategii/politiki-po-agrohranitelnata-veriga/zashiteni-naimenovaniya/zayavlenie-za-znp-strandzhanski-manov-medmanov-med-ot-strandzha/

Eneste artikel

Det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 for betegnelsen »Paška sol« (BOB), findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i nævnte artikels stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»PAŠKA SOL«

EU-nr.: PDO-HR-02178 — 15.9.2016

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Paška sol«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.8. Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Beskyttelsen af betegnelsen »Paška sol« omfatter to produkter: fint havsalt og saltblomster.

Det fine havsalt »Paška sol« knuses ikke og er udvundet fra havvandet i Pagbugten, som løbende strømmer ind i et system af inddampningsbassiner, indtil det krystalliserer i saltpander på øen Pag. Det formes som små, regelmæssige, terningformede, hvide krystaller, som indeholder mineraler og sporstoffer. De fleste krystaller er op til 1 mm store, og derfor kan > 98 % af alle krystallerne passere igennem en sigte med en maskestørrelse på 1,3 mm. Det har en koncentreret, salt, ikkebitter smag.

Sammensætning:

Indhold af natriumklorid i samlet tørstofindhold (%)	> 98,0
Vandindhold (%)	< 0,40
Magnesium (%)	0,02 -0,20
Calcium (%)	0,01 -0,10
Kalium (%)	> 0,02
Arsen (mg/kg)	< 0,25
Cadmium (mg/kg)	< 0,25
Bly (mg/kg)	< 0,20
Kviksølv (mg/kg)	< 0,10
Kornstørrelse	Restproduktet i en sigte med en diameter på 1,3 mm er < 2 %.

Saltblomsterne »Paška sol« er et produkt i startfasen af fremstillingen af fint havsalt, dvs. i produktionen af koncentreret havvand. De har en let sødlig smag. Teksturen er knasende og meget sprød. På grund af det høje indhold af mineraler er farven hvid til lysegul. De har en karakteristisk smag, er mindre salte end køkkensalt og indeholder flere naturlige mineraler (magnesium, calcium, kalium, jod). Saltblomsterne »Paška sol« er grovere end det fine havsalt »Paška sol«. Krystallerne har samme form som muslingeskaller, og de knuses let, når de gnides mellem fingerspidserne.

Sammensætning:

Indhold af natriumklorid i samlet tørstofindhold (%)	> 97,0
Vandindhold (%)	< 2,00
Magnesium (%)	> 0,07
Calcium (%)	0,02 -0,20
Kalium (%)	> 0,05
Arsen (mg/kg)	< 0,25
Cadmium (mg/kg)	< 0,25
Bly (mg/kg)	< 0,30
Kviksølv (mg/kg)	< 0,10

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige processer i fremstillingen af »Paška sol«, lige fra anvendelsen af bassinet til saltforarbejdningen (produktion af mættet saltvand, krystallisation, tørring og sigtning), skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Paška sol« fremstilles i Pagbugtens saltpander, som er omgivet af øen Pag til alle sider. Pagbugten er forbundet med Velebitkanalen via Pagfarvandet. Pags saltpander ligger tre km fra byen Pag og ligger inden for Zadarregionens administrative grænser.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

De særlige egenskaber, som »Paška sol« har, skyldes de klimatiske forhold i det afgrænsede geografiske område, og at Pags saltpander er placeret isoleret, langt væk fra tung industri og landbrugsaktiviteter.

Hele øen Pag er særegen, hvilket først og fremmest skyldes, at den er en ø, og saltpanderne befinder sig i Pagbugtens særlig karakteristiske område, omgivet af øens landmasse til alle sider. Derudover er det let at transportere det fremstillede salt væk, da Pag er forbundet med fastlandet via en bro.

Det afgrænsede geografiske område nyder godt af et fortrinsvis mildt middelhavsklima med lav nedbør og mere end 2 500 solskinstimer om året. Det milde middelhavsklima medfører tørre og varme somre og milde og våde vintre.

Øen Pags ideelle geografiske placering og dens saltpander i nærheden af bjerget Velebit er betinget af en løbende og hurtig luftudskiftning, som skyldes mistralens naturlige strømning (en nordvestlig vind, der blæser om dagen) og burinen (en nordøstlig vind, der blæser først på aftenen og om natten). Mistralen er en frisk vind ledsaget af stabilt vejr, som mildner den kvælende sommervarme, hvorimod burinen er en svag nattevind, som blæser fra land mod havet.

Hele det store område, som Pags saltpander befinder sig på, og den store, flade Pagbugt, som omgiver saltpanderne, er dækket af tykt, uigennemtrængeligt ler, som gør området særlig velegnet til fremstillingen af »Paška sol«.

De særlige egenskaber, som »Paška sol« har, skyldes også menneskelige faktorer. »Vodariernes« (som de kaldes af de lokale på Pag) særlige teknikker og knowhow vedrørende vedligeholdelse af saltbassiner og udvinding af saltlage er blevet overleveret fra generation til generation. Takket være mange års erfaring ved »vodarierne«, hvornår det er bedst at høste saltblomster uden at forstyrre balancen på overfladen af det mættede vand eller saltlagen, og hvordan det undgås at lave bølger, som flænger den krystalliserede »skorpe« på bassinets overflade eller saltblomsternes krystaller. På den måde forhindres det, at saltblomsterne synker ned til bunden og går til spilde.

Produktets egenart

Det fine havsalt »Paška sol« krystalliserer under kontrollerede forhold i vakuumfordampere og undergår ikke en proces, hvor saltet knuses. De særlige egenskaber skyldes derfor snarere fremstillingsmetoden, som medvirker til, at saltet bevarer alle de mineraler og sporstoffer, der findes i havvand af høj kvalitet. Det fine havsalt »Paška sol« er helt hvidt og består af regelmæssige, terningformede krystaller med en kornstørrelse på 1,3 mm. Saltet undergår ikke en proces, hvor det knuses, i modsætning til havsalt, der er udvundet på den traditionelle vis (krystallisation i bassiner), og som skal knuses, har uens kornstørrelser, indeholder forskellige urenheder og har en gullig farve.

Saltblomsterne »Paška sol« består af meget små krystaller, som er naturlig hvide til lysegule, hvilket skyldes den naturlige krystallisation på overfladen af havvandet i saltbassiner under ideelle betingelser (meget solrigt og varmt vejr uden vind og nedbør). Kun det tynde, øvre lag krystalflager høstes eller indsamles med et traditionelt håndværktøj — et net bestående af et træskaft fastgjort omkring et skovlblad, som er dækket af et rustfrit metalnet med meget fine huller. Saltblomsterne høstes udelukkende i løbet af få timer tidligt om morgenen og sent om aftenen, og efterfølgende tørrer de i solen. Saltblomsterne »Paška sol« er meget sprøde sammenlignet med det fine havsalt »Paška sol«. De knuses let, når de gnides mellem fingrene, er grovere, og har et højere indhold af naturligt jod, calcium, magnesium og kalium.

Indholdet af tungmetaller i »Paška sol« er hundrede gange lavere end tilladt sammenlignet med andre havsalte, der er blevet undersøgt, hvorimod indholdet af mineraler er højere end i andre salte, som er fremstillet i vakuumfordampere (videnskabelig undersøgelse, Center for Marine Research (CMR) ved Ruđer Bošković Institute, 2011, »Kvaliteten af havvandet i Pagbugten«).

Den første skriftlige optegnelse om fremstillingen af »Paška sol« går langt tilbage i tiden. Forfatterne Koludrović og Franić fastslår, at »Paška sol« allerede blev nævnt i det niende århundrede: »Fordi saltet er afgørende i menneskers og husdyrs mad, begyndte man meget tidligt at handle med det, og de ældste notardokumenter giver oplysninger om køb og salg af »Paška sol««. (Koludrović A., Franić M., Sol i morske solane (Salt og saltpander), 1954, Zagreb). Usmiani, forfatter til bogen »Pags saltpander — fremstilling og handel fra 1797 til 1813«, har skrevet følgende: »I Venedig har man altid indtaget »Paška sol«, fordi det var hvidt og rent, og det havde stor betydning for den samlede handel og for det økonomiske potentiale i regionen, navnlig i Pag selv« (Usmiani A., Paška solana — proizvodnja i trgovina od 1797. do 1813. godine, 1984). Betegnelsen »Paška sol« har altid været anvendt, hvilket fremgår af forskellige historiske dokumenter, og anvendes stadig i handels- og hverdagssproget (Račun Solane Pag).

Sammenhængen mellem produktet og det geografiske område

De elementer, der skaber mikroklimaet i øen Pags geografiske område, saltpandernes meget velegnede placering, den særlige metode til at fremstille det fine havsalt og saltblomsterne samt adskillige hundrede års tradition for at fremstille salt har indvirkning på kvaliteten af slutproduktet »Paška sol«.

Saltpanderne eller -bassinerne ligger i den naturlig lavvandede bugt på øen Pag, hvor strømmen er svag. Bugtens bund er dækket af uigennemtrængeligt ler, og sammen med de permanente vinde (mistralen og burinen), der blæser i forårs- og sommermånederne, gør det forholdene særlig velegnede for havvandets hurtige fordampning i bassinerne og for saltpanderne.

Pagbugtens havvand er usædvanlig rent og filtreret, fordi Pagbugtens bund er rig på skaldyr, som naturligt renser vandet. Derfor har havvandet lave værdier af tungmetaller, et godt stykke under gennemsnittet i middelhavet, og meget lavere end de koncentrationer, der anvendes til at fastsætte kvalitetsstandarder for havmiljøet (videnskabelig undersøgelse, Center for Marine Research (CMR) ved Ruđer Bošković Institute, 2011, Kvaliteta mora u Paškom zaljevu (»Kvaliteten af havvandet i Pagbugten«)).

Det særlige ved metoden til fremstilling af »Paška sol« består i, at det mættede havvand hviler et stykke tid i opsamlingsbassiner, før det undergår en kontrolleret krystallisationsproces i vakuumfordampere. Det fører til, at det mættede havvand ikke har nogen urenheder af organisk og uorganisk oprindelse, som dannes af marine mikroorganismer eller transporteres af vinden og fugle og efterfølgende lander på bunden af bassinet. Denne særlige fremstillingsmetode medfører en kontrolleret saltkrystallisation, som resulterer i rene krystaller, der er fri for fremmedelementer af både organisk og uorganisk oprindelse, og som har en regelmæssig, terningformet struktur (krystallerne knækker ikke), er hvide, og har en koncentreret, salt, ikkebitter smag.

Den særlige kvalitet, som »Paška sol« har, skyldes derudover, at havvandet i Pagbugten, som »Paška sol« fremstilles af, og havmiljøet er af høj kvalitet på grund af de meget lave værdier for tungmetaller. En videnskabelig undersøgelse er blevet udført på dette grundlag. Institute of Oceanography and Fisheries opdagede gennem forskning, at værdierne for tungmetaller i havvandet i Pagbugten er betydelig lavere end gennemsnitsværdierne for tungmetaller i middelhavet. En konsekvens deraf er, at »Paška sol« har et væsentlig lavere indhold af tungmetaller og et større indhold af mineraler end andre salttyper (videnskabelig undersøgelse, Institute of Oceanography and Fisheries, Split, 2009, Kakvoća morske vode u Paškom zaljevu (Kvaliteten af havvandet i Pagbugten)).

Derudover medvirker menneskelige aktører til at sikre slutproduktets høje kvalitet, fordi traditionen for at fremstille det fine havsalt og saltblomsterne »Paška sol« er baseret på færdigheder og mange års erfaring i at vedligeholde saltbassinerne og udvinde saltlagen til slutproduktet »Paška sol«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

http://www.mps.hr/datastore/filestore/82/Izmijenjena-Specifikacija-proizvoda-Paska-sol.pdf

Eneste artikel

Ansøgningen om ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Graves supérieures« (BOB) i medfør af artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod ændringen af den betegnelse, der er anført i nærværende artikel, stk. 1, inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

»GRAVES SUPÉRIEURES«

PDO-FR-A1014-AM02

Dato for indgivelse af ansøgningen: 7.3.2016

ANSØGNING OM ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN:

1.   Regler, der finder anvendelse for ændringen

Artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 — væsentlig ændring

2.   Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

2.1.    Geografisk område

I kapitel 1, afsnit IV, nr. 1, i varespecifikationen foretages følgende ændringer:

—

Efter »Virelade« indsættes følgende: »samt den del af det område, der hører under kommunen Coimières, som svarer til afsnit A, benævnt Herrères, side 1 i matrikelbogen (omarbejdet kort for 1934), attesteret i overensstemmelse med det originale kort (plan minute de conservation) den 5. november 2010.« Formålet med denne ændring er at medtage en del af det område, der hører under kommunen Coimères, i det geografiske område, for hvilket det er dokumenteret, at det kontinuerligt er blevet anvendt til vindyrkning, at sammenlignelige dyrkningsformer kommer til anvendelse, og at området landskabsmæssigt, topografisk, hydrologisk, geologisk og pedologisk er sammenligneligt med de tilgrænsende vindyrkningsarealer for betegnelsen »Graves supérieures«. Denne del af kommunen Coimères er geografisk beliggende i umiddelbar forlængelse af det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures«. Ansøgningen om at kommunen Coimères skulle medtages, blev allerede indgivet i 1938 umiddelbart efter den nationale anerkendelse af betegnelsen, efter at en erhvervsdrivende på daværende tidspunkt havde henvist til en forglemmelse. På trods af at der af nationale beslutningsorganer blev truffet flere på hinanden følgende positive beslutninger vedrørende medtagelsen af denne kommune i det geografiske område for betegnelsen, blev denne beslutning efterfølgende aldrig indskrevet i de officielle dokumenter. Medtagelsen af denne kommune er derfor blot at rette op på en meget gammel fejl.

—

Stednavnene »Martignas-sur-Jalle« og »Saint-Jean-d’Illac« udgår. Formålet med denne ændring er at kommunerne Martignas-sur-Jalle og Saint-Jean-d’Illac ikke skal indgå i det geografiske område, eftersom der ikke længere foregår vindyrkning, og at der ikke længere benyttes vinplanter eller parceller i det område, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse omfatter. Nr. 6 i enhedsdokumentet ændres derfor.

2.2.    Afgrænset parcelområde

I kapitel I, afsnit IV, nr. 2, i varespecifikationen indsættes efter datoangivelsen »10. februar 2011« følgende: »og dets permanente udvalg af 4. september 2013 gennem delegation fra det nationale udvalg«. Formålet med denne ændring er at indføje tidspunktet for, hvornår den kompetente nationale myndighed har godkendt en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde kan udpeges de parceller, der egner sig til produktion af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.3.    Totalt alkoholindhold i volumenprocent

I kapitel 1, afsnit IX, nr. 1, litra e), i varespecifikationen foretages følgende ændringer:

Disse bestemmelser er i overensstemmelse med del II, punkt 1, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, som fastsætter, at det maksimale totale alkoholindhold dog kan overstige 15 % vol. for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning, eller hvor tilsætning kun er sket ved de delvise koncentrationsprocesser, der er opført på listen i bilag VIII, del I, afdeling B, punkt 1, forudsat at varespecifikationen i det tekniske dossier for den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse giver mulighed herfor.

Muligheden for at forhøje det totale alkoholindhold til 19 % vol. for berigede vine blev indført i forordning (EU) nr. 1308/2013 ved forordning (EU) 2017/2393. Formålet med denne ændring er at konsolidere varespecifikationen, da »Graves supérieures«-vine fremstillet af overmodne druer kan opnå et højere alkoholindhold, og da det er et krav i lovgivningen, at denne mulighed skal nævnes varespecifikationen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.4.    Tilknytning til oprindelsesstedet

I kapitel I, afsnit X, nr. 1, litra a), tredje afsnit, i varespecifikationen erstattes tallet »43« af tallet »42«. Med ændringen berigtiges antallet af kommuner i det geografiske produktionsområde, efter at de to kommuner Martignas-sur-Jalle og Saint-Jean-d’Illac er trukket tilbage, og en del af det område, der hører under kommunen Coimières, er tilføjet.

Enhedsdokumentet ændres derfor i punktet »Tilknytning til oprindelsesstedet«.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Graves supérieures

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Ikke-mousserende hvidvine med restsukker, der stammer fra de druer, som høstes overmodne og er høstet ved håndkraft i flere omgange. Deres struktur beror på sorten sémillon B, som giver afrundede, fyldige vine med gylden farve og aromaer af kandiseret frugt. Den mulige sammenstikning med Sauvignon B og Muscadelle B bringer friskhed.

Totalt alkoholindhold, minimum: 13,5 %.

Indhold af gæringsdygtigt sukker (glucose + fructose): lig med 34 g/l eller derover.

De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)	12
Totalt syreindhold, minimum	I milliækvivalenter pr. liter
Indhold af flygtige syrer, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)	25
Totalt svovldioxidindhold, maksimum (i milligram pr. liter):

5.   Vinfremstillingspraksis

a)    Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Plantetæthed og -afstand

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er mindst 5 000 vinstokke pr. ha.

På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Regler for beskæring af vinplanten

Dyrkningspraksis

Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9).

Vinplanterne beskæres på følgende måder med højst tolv skud pr. plante:

—	kort sporebeskæring (korte grene) eller lang sporebeskæring (lange grene)

—	kort sporebeskæring med to kordoner eller vifteformet med fire arme.

Druehøst

Restriktion, der gælder for forarbejdningen

Vinene fremstilles af druer, som høstes overmodne (forekomst af ædel råddenskab og/eller tørring på vinranken) og er høstet ved håndkraft i flere omgange.

Berigelse

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Berigelse er tilladt i henhold til de regler, der er fastsat i varespecifikationen.

b)    Maksimumsudbytte

48 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset område

Druehøsten, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde: Arbanats, Ayguemortes-les-Graves, Beautiran, Bègles, La Brède, Budos, Cabanac-Villagrains, Cadaujac, Canéjan, Castres-Gironde, Cérons, Cestas, Eysines, Gradignan, Guillos, Le Haillan, Illats, Isle-Saint-Georges, Landiras, Langon, Léogeats, Léognan, Martillac, Mazères, Mérignac, Pessac, Podensac, Portets, Pujols-sur-Ciron, Roaillan, Saint-Médard-d’Eyrans, Saint-Michel-de-Rieufret, Saint-Morillon, Saint-Pardon-de-Conques, Saint-Pierre-de-Mons, Saint-Selve, Saucats, Talence, Toulenne, Villenave-d’Ornon, Virelade samt den del af det område, der hører under kommunen Coimières, som svarer til afsnit A, benævnt Herrères, side 1 i matrikelbogen (omarbejdet kort for 1934), attesteret i overensstemmelse med det originale kort (plan minute de conservation) den 5. november 2010.

7.   Primære druesorter

Muscadelle B

Sauvignon B

Sauvignon gris G

Semillon B

8.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures« består af et ca. 10 kilometer bredt jordareal langs venstre bred af Garonne-floden, der strækker sig mod nord til Bordeaux og mod sydøst til Langon.

Som det franske navn antyder, består området i »Graves supérieures« af rullesten, småsten, mere eller mindre grovkornet grus, sand blandet med silt og ler, som undertiden hviler på kalksten, men oftest på rent sand eller al (klastisk sand, der indeholder jernpartikler) eller ler. Området strækker sig over 42 kommuner i departementet Gironde.

Jordene er opstået i løbet af en lang, kompleks geologisk historie, der er tæt forbundet med Garonne-flodens opståen, ændringerne af dens forløb og de efterfølgende istidsperioder under kvartærtiden. I disse perioder eroderede gletsjerne fra Pyrenæerne dalene, hvorved der dannedes samlinger af stenstykker, som floderne senere har ført med til regionen Bordeaux. Af disse på hinanden følgende aflejringer er der kun rester tilbage i form af højderygge af alle størrelser og typer af grus.

De jorder, som siden da er opstået, er på grund af det høje indhold af småsten og rullesten meget gennemtrængelige. Selvom det ikke kun er disse marker, der er meget karakteristiske for »Graves supérieures«, udgør de strukturen og er udslagsgivende for billedet af vinenes fortræffelighed. Hældningerne fremmer vandets afløb og sørger for en fuldstændig overfladedræning, der i øvrigt understøttes af et omfangsrigt hydrografisk net af små vandløb, der munder ud i Garonne-floden. Der er tale om jorde, hvor vandforsyningen til vinplanterne er stærkt reguleret.

På vindyrkningsarealerne hersker et særligt, gunstigt klima. Mod vest beskyttes arealerne mod storme takket være fyrreskoven, der har en vigtig temperaturregulerende funktion, mod stærk hede og for meget fugtighed takket være en naturlig lufttilførsel og luftbevægelse på grund af Garonne-flodens nærhed og dermed begunstiges af havets påvirkning, som mildner frosten om foråret. Vindyrkningslandskabet i dette område, som består af bløde skråninger, hvor de lyse og glatpolerede rullesten reflekterer lyset på druerne, er beliggende mellem floden og fyrreskovene.

I den region, hvor »Graves supérieures« fremstilles, har de fine hvide og røde bordeauxvine deres oprindelse, og her er opstået metoder, som stadig anvendes den dag i dag. Vinplanterne, som dyrkes i et kystklima, har siden det 17. og 18. århundrede skullet støttes ved opbinding på stolper. Senere blev espalierbeskæringen og en stringent beskæringsmåde alment udbredt for at sikre en jævn fordeling af druerne og for at fotosyntesen i bladoverfladen er tilstrækkelig for en optimal modning af druerne.

I overensstemmelse med traditionen omfatter det parcelområde, der er afgrænset til druehøst, de parceller, der er kendetegnet ved en naturlig dræning gennem enten deres dræningskvalitet eller deres beliggenhed på en højderyg eller en skråning. Undtaget er de områder, som i geografisk eller topografisk henseende ligger langt fra Garonne-floden (og dermed ikke påvirkes af flodens temperaturregulering), eller som er omsluttet af skov (der hindrer cirkulation af de kolde luftmasser), og som er udsat for frost om foråret.

De tydeligt afgrænsede parceller muliggør den optimale udvikling for de lokale druesorter, der i tidens løb er blevet udvalgt på grund af deres holdbarhed og ældningsevne, da disse produkter skal transporteres over store strækninger.

De vine, som er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures«, er udelukkende hvide vine med restsukker, hvis struktur beror på sorten Sémillon B, som når den høstes overmoden ved håndkraft i flere omgange giver afrundede, fyldige vine med gylden farve og aromaer af kandiseret frugt. Det geografiske områdes klimatiske forhold er særlig velegnede for denne høstmetode. Sorterne Sauvignon B og Muscadelle B, som høstes ved brug af samme metoder, blandes i visse tilfælde i vinene og tilfører friskhed. Denne friskhed er også en afspejling af jordens sand- eller lerholdige struktur på de parceller, som er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, og som giver disse vine med restsukker en god balance, finhed og blomster- og frugtnoter. Vinene kan med fordel lagres nogle år, men kan også indtages unge.

For at høsten skal blive tilstrækkelig stor og samtidig ikke overbelaste vinstokkene og for at fremme modningen og en optimal koncentration af druerne er minimumsplantetætheden høj.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Graves supérieures« er blevet internationalt kendt takket være en unik jordbeskaffenhed og geografisk beliggenhed og beliggenheden i nærheden af havnen i Bordeaux, hvor en omfattende handel tidligere foregik for at markedsføre vinen over hele verden.

9.   Vigtige yderligere betingelser

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område, der ligger umiddelbart i nærheden, og som er genstand for undtagelsen vedrørende vinfremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen, omfatter følgende kommuner i departementet Gironde: Barsac, Beguey, Bieujac, Bommes, Cadillac, Castets en Dorthe, Fargues, Langoiran, Loupiac, Le Pian sur Garonne, Preignac, Rions, Saint-Loubert, Saint-Maixant, Saint-Pierre-d’Aurillac, Sainte-Croix-du-Mont og Sauternes.

Større geografisk enhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive »Vin de Graves« som større geografisk enhed.

De skrifttegn, som anvendes for denne større geografiske enhed, må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af størrelsen af de skrifttegn, som anvendes i den kontrollerede oprindelsesbetegnelses navn.

10.   Link til varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-d7275bf9-c6c4-43be-8478-caaef27859df

Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Liquirizia di Calabria« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Liquirizia di Calabria«

EU-nr.: PDO-IT-00644-AM02 — 10.5.2018

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio di tutela della Liquirizia di Calabria DOP

Corso Luigi Fera, 79

87100 Cosenza

ITALIEN

liquiriziadicalabria.dop@pecimpresa.it

Consorzio di tutela della Liquirizia di Calabria DOP (sammenslutning for beskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria«) er berettiget til at indgive ansøgning om ændring i medfør af artikel 13, stk. 1, i det italienske landbrugs-, fødevare- og skovbrugsministeriums dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☐	Geografisk område
—	☐	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☐	Tilknytning
—	☐	Mærkning
—	☒	Andet: [kontrolorgan, ajourføring af henvisninger til lovgivning]

4.   Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

Artikel 2 i varespecifikationen — punkt 3.2 i enhedsdokumentet

—	Teksten vedrørende »frisk rod«: »— Vandindhold: mellem 48 % og 52 % — Glycyrrhizinsyreindhold: mellem 0,60 % og 1,40 %« affattes således: »— Vandindhold ≤ 52 % — Glycyrrhizinsyreindhold ≤ 1,40 %«

Ændringen har til formål at lade markedet for »Liquirizia di Calabria« BOB omfatte typen »frisk rod« med et vandindhold og et glycyrrhizinsyreindhold, der er lavere end de allerede foreskrevne minimumsværdier.

Ændringen af værdien for vandindhold for typen »frisk rod« hænger sammen med de ekstreme udsving i vejrforholdene, som også har indvirkning på vandindholdet i lakridsroden på høsttidspunktet. Man har derfor vurderet, at det er hensigtsmæssigt at fjerne minimumsværdien for vandindhold, men bevare det højst tilladte vandindhold.

Ændringen af glycyrrhizinsyreindhold har til formål at lade markedet for »Liquirizia di Calabria« BOB omfatte friske lakridsrødder med et glycyrrhizinsyreindhold på under 0,60 %. Denne ændring berører ikke produktets særlige kendetegn, eftersom produktet adskiller sig på markedet ved et lavere glycyrrhizinsyreindhold end de lakridsrødder, der dyrkes i andre regioner.

—	Teksten vedrørende »tørret rod«: »— Vandindhold mellem 6 % og 12 % — Glycyrrhizinsyreindhold mellem 1,2 % og 2,4 %« affattes således: »— Vandindhold: ≤ 12 % — Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 5 % i tørstoffet.«

Formålet med ændringen er at tillade, at typen »tørret rod« af »Liquirizia di Calabria« BOB har et vandindhold, der ligger under de allerede foreskrevne værdier, og at omdefinere glycyrrhizinsyreindholdet ved at afskaffe værdintervallet og indføre en enkelt maksimumsværdi, der beregnes som procentdel af tørstoffet.

Ansøgningen om ændringen af parametrene for vandindholdet er berettiget, da grænseværdierne for tørret lakridsrod hænger tæt sammen med forhold, der vedrører det naturlige miljø, med fremgangsmåden og med pakke- og lagringsmetoderne. Forekomsten af minimumsværdien for vandindhold fører på uberettiget vis til en indskrækning af produktionssystemet for »Liquirizia di Calabria«.

Anmodningen om ændring af parameteren for glycyrrhizinsyreindhold er nødvendig for at sikre overensstemmelse med de værdier, der er angivet for den »friske rod«. Undersøgelser har nemlig vist, at den værdi for glycyrrhizinsyreindhold, der er angivet i den gældende varespecifikation, for den tørrede rod ikke er afstemt efter værdierne for den friske rod. Der er således tale om en fejl, som skal rettes for at sikre, at oplysningerne i varespecifikationen er korrekte.

Indførelsen af en enkelt tilladt maksimumsværdi for glycyrrhizinsyre og forhøjelsen heraf har ingen indvirkning på oplysningerne i enhedsdokumentet vedrørende produktets særlige kendetegn, som har muliggjort registreringen af betegnelsen »Liquirizia di Calabria«. Under alle omstændigheder overholder det maksimale indhold af glycyrrhizinsyre i lakridsroden, således som det herefter fremgår for tørret rod, fortsat den nuværende værdi, dvs. 1,40 %, der forbliver uændret.

—	Teksten vedrørende »rodekstrakt«: »— Glycyrrhizinsyreindhold mellem 3 % og 6 %« affattes således: »— Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 6 % i tørstoffet«

Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen af parametrene er forbundet med tørstoffet, og at der tages hensyn til resultaterne af en undersøgelse, som for nylig blev gennemført inden for rammerne af et projekt, der var finansieret af ministeriet for forskning og universiteter ved hjælp af midler fra de nationale operationelle programmer for forskning og udvikling 2007-2013, hvorved data fra de seneste 17 år blev vurderet. Af undersøgelsen fremgår det, at i løbet af de seneste 17 år er koncentrationen (i procent) af glycyrrhizinsyre i rodekstrakter fra lakridsrod produceret i Calabrien gradvist faldet.

Derfor anses det for hensigtsmæssigt at afskaffe den minimumsværdi for glycyrrhizinsyre, som var fastsat i varespecifikationen. Ændringen bekræfter yderligere de særlige kendetegn ved det geografiske dyrkningsområde, som gør, at produkter med betegnelsen »Liquirizia di Calabria« BOB adskiller sig fra lakridsrødder, der dyrkes i andre områder, ved at have et betydeligt lavere glycyrrhizinsyreindhold.

Produktionsmetode

Artikel 5 i varespecifikationen

Sætningen:

affattes således:

Der er indført mulighed for at anvende en ny generation af tørreanlæg (soltørringsanlæg) til tørringsprocessen for at tilpasse varespecifikationen til den nye teknologi, som anvendes på fødevareområdet.

Med ændringerne af artikel 5 præciseres temperaturgrænseværdien for tørring af lakridsrod før markedsføringen for at garantere produktets kvalitet og plantesundheden.

Med hensyn til sidstnævnte skal det bemærkes, at tørrede lakridsrødder, som opbevares på lager og undertiden på salgsstedet, kan angribes af almindelig borebille Anobium punctatum, også kaldet »træorm«.

Videnskabelige undersøgelser, der er gennemført på »Liquirizia di Calabria« for at kontrollere udviklingen af de aktive stoffer i produktet ved 30, 40, 50 og 60 °C for at kunne garantere kvaliteten af produktet og for at finde frem til den højeste temperatur og den længste eksponeringstid, som gør det muligt at uskadeliggøre ovennævnte skadedyr.

Forskningsresultaterne har vist, at tørring af lakridsrod ved temperaturer på op til 60 °C ikke medfører nogen særlige ændringer af lakridsrøddernes sammensætning, som kunne påvirke kvaliteten af produktet i negativ retning. Det har også vist sig, at skadedyret på larvestadiet er mest modstandsdygtig overfor varme, men at selv en meget kort eksponering (5 minutter) ved temperaturer over 52 °C fører til en dødelighed på 100 % af larverne, hvilket gør, at man kan forhindre, at larver udvikles til borebiller i de partier, som bringes på markedet.

Andet

Kontrolorgan

I artikel 7 i varespecifikationen indføres navn, adresse og kontaktoplysninger vedrørende det kontrolorgan, som er ansvarlig for varespecifikationen.

Lovgivningsmæssige ajourføringer

Henvisningerne til forordning (EF) nr. 510/2006 er erstattet af henvisninger til forordning (EU) nr. 1151/2012.

ENHEDSDOKUMENT

»Liquirizia di Calabria«

EU-nr.: PDO-IT-00644-AM02 — 10.5.2018

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Liquirizia di Calabria«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 1.8 — Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

Kategori 2.3 — Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria« er udelukkende forbeholdt frisk eller tørret lakridsrod og ekstrakt deraf. Lakridsroden skal komme fra dyrket eller vildtvoksende Glychirrhiza glabra var. typica (bælgplantefamilien), som i Calabrien benævnes »Cordara«.

Lakridsrod mærket med »Liquirizia di Calabria« BOB skal ved markedsføringen have følgende egenskaber:

Frisk rod:

—	Farve: strågul

—	Smag: sødlig, aromatisk, intens og vedvarende smag

—	Vandindhold ≤ 52 %;

—	Glycyrrhizinsyreindhold ≤ 1,40 %

Tørret rod:

—	Farve: fra strågul til okkergul

—	Smag: sødlig, frugtagtig og let astringerende

—	Vandindhold: ≤ 12 %

—	Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 5 % i tørstoffet

Rodekstrakt:

—	Farve: brændt jordbrun til sort farve

—	Smag: sødlig-bitter, aromatisk, intens og lang eftersmag

—	Vandindhold: mellem 9 % og 15 %

—	Glycyrrhizinsyreindhold: ≤ 6 % i tørstoffet

3.3.    Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige trin i produktionsprocessen fra dyrkning til høst samt tørring og forarbejdning skal finde sted inden for det afgrænsede område, som er beskrevet i punkt 4.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Liquirizia di Calabria« BOB sælges i pakninger af karton, glas, metal, keramik, polypropen eller HD-polyethylen og alle materialer, som er tilladt ifølge gældende lovgivning om emballering af levnedsmidler. Emballagerne kan veje mellem 5 gram og 25 kg. Hver emballage skal i alle tilfælde være forseglet på en sådan måde, at forseglingen brydes, hvis pakningen åbnes.

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Etiketten skal være forsynet med logoet for oprindelsesbetegnelsen, det løbenummer, som tildeles af kontrolorganet, og pakkedato for produktet i enkeltpakningerne. Logoet for benævnelsen »Liquirizia di Calabria« BOB består af en stiliseret, ligesidet rhombe med rette vinkler. Mindstestørrelsen for logoet i sin helhed er i højde og bredde mindst 0,5 cm. Logoet må trykkes i en hvilken som helst farve.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Liquirizia di Calabria« omfatter alle de kommuner, der er nærmere angivet i varespecifikationen, hvor planten Glycyrrhiza glabra var. typica, som i Calabrien benævnes »Cordara«, vokser naturligt eller dyrkes i op til en højde på 650 meter over havet. Dette område afgrænses mod nord af bjergmassivet Pollino, som mod nordøst skråner jævnt ned mod området Rocca Imperiale, og er således adskilt fra regionen Basilicata. Området omfatter Crati-dalens områder, der ligger til venstre og højre for floden, der løber fra syd mod nord og gennem Sibari-sletten munder ud i det Ioniske Hav mod nordøst. På den side, som vender ud mod Det Tyrrenske Hav, indgår fra nord til syd områderne mellem kommunerne Falconara Albanese og Nicotera. På den side, som vender ud mod det Det Ioniske Hav, indgår fra nord de områder, der grænser op til Sibari-sletten, og den store slette i Crotone-regionen, som når helt ud til Calabriens yderste spids.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Produktionsområdet for lakridsrod har historisk set været Calabriens kystområde, først og fremmest det område, der udgøres af kommunerne Villapiana, Cerchiara di Calabria, Cassano Ionio-Sibari, Corigliano Calabro og Rossano (som alle er beliggende sig på Sibari-sletten), på grund af slettejordernes naturlige beskaffenhed i kraft af deres indhold af siliciumforbindelser, høje indhold af gruspartikler og neutrale pH-værdi. Også i klimatisk henseende har Sibari-sletten, hvor den største produktion af lakridsrod stadig foregår, gunstige betingelser for plantens udbredelse på grund af bjergenes nærhed og fraværet af strømningslinjer for vinden, eftersom de omgivende Pollino- og Sila-bjerge danner en naturlig barriere. Lakridsplanterne vokser naturligt og dyrkes langs kysterne og breder sig over sletterne i kystområdet ved Det Tyrrenske Hav (Lamezia, Falerna, Nocera Tirenese osv.) og ved Det Ioniske Hav (Crotone, Isola Capo Rizzuto, Chiaravalle, Badolato, Roccella Jonica osv.) til bakkeområderne inde i landet. Gennem Calabriens største floders dale breder de sig til bakkerne inde i landet, som havet på grund af bakkernes særlige beskaffenhed har en gunstig indflydelse på. Lakridsroden findes derfor også med samme egenskaber adskillige kilometer fra kysten.

Det fremherskende klima er middelhavsklima, som med lange, varme og tørre somre og milde vintre fremmer en jævn spredning af Glychyrrhiza glabra var. typica (den såkaldte Cordara) i hele det område, der er tale om.

Lakridsrod med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Liquirizia di Calabria« adskiller sig klart fra lignende sorter, når det gælder fysisk-kemiske egenskaber, ved at indeholde sekundære metabolitter, bl.a. aktivstoffet glycyrrhizinsyre, som bestemmer plantens kommercielle og farmakognostiske egenskaber. Den gennemsnitlige procentandel af denne saponin i »Liquirizia di Calabria« er lavere end i sorter og varianter, og det er grunden til, at »Liquirizia di Calabria« er meget efterspurgt på markedet. De senest gennemførte undersøgelser har yderligere fastslået forskellen mellem »Liquirizia di Calabria« og lakridsrod fra andre tilgrænsende områder, hvad angår glycyrrhizinsyreindhold, der som nævnt er betydeligt lavere end i lakridsrødder fra andre regioner, og det samme gælder sukkerindholdet, som også er lavere. En anden undersøgelse af den flygtige andel har vist, at der er en tydelig forskel i sammensætning mellem »Liquirizia di Calabria« og lakridsrod fra andre dele af Italien og fra andre lande. Endelig har en sammenligning med lakridsekstrakt fra andre lande vist, at »Liquirizia di Calabria« har en anden kvalitets- og kvantitetsmæssig sammensætning, når det gælder fenolforbindelser.

Undersøgelsen viste især, at indholdet af liquiritigenin og iso-liquiritigenin i »Liquirizia di Calabria« er meget lille til forskel fra licochalcon A, som forekommer i betydelige mængder, men ikke findes i andre prøver eller forekommer sammen med licochalcon B.

Calabrien er en region, som i kraft af sine geografiske forhold og topografi har fuldstændigt unikke egenskaber sammenlignet med alle de øvrige italienske regioner. Calabrien, der udgør den yderste spids af den italienske halvø, betragtes selv som en aflang og smal halvø, der er omgivet af havet langs kystlinjen på ca. 800 km. Regionen kan i visse henseender sammenlignes med Apulien, men i andre henseender er den helt anderledes.

Calabrien er delt på langs i to dele af den høje bjergkæde Appenninerne, et ganske enestående forhold blandt Italiens regioner. På grund af Calabriens sammensætning og topografi hersker der enestående og karakteristiske biologiske, jordbundsmæssige og klimatiske forhold sammenlignet med resten af halvøen, hvad angår middeltemperaturer, temperaturudsving, fugtighed, nedbørsudbredelse, nedbørsmængde, vind, solskinstimer, solindstråling og dermed jordbundstemperatur. Dette er påvist i stor udstrækning gennem talrige videnskabelige undersøgelser.

Dette særlige voksested har i århundredernes løb udsat arten for et stort tilpasningsmæssigt pres og dermed påvirket dens udvikling og været bestemmende for dens sammensætning og egenskaber med hensyn til næringsværdi og aroma. Det har frembragt en specifik kemotype, nemlig »Liquirizia di Calabria«.

Denne særlige type lakridsrod er kendetegnende for Calabrien. Den var allerede velkendt i 1600-tallet, fremgår det af talrige dokumenter, bl.a. den berømte »Trattato di terapeutica e farmacologia« (afhandling om behandling og farmakologi), bind I (1903), hvori det anføres, at »… sorten kommer fra Glycyrrhiza glabra (Leguminosae Papilionaceae), som er hjemmehørende i Sydvesteuropa. I visse tilfælde er medicinalplantens rod kendt under navnet Liquirizia di Calabria for at adskille den fra lysere lakridsrod fra Rusland, som kommer fra Glycyrrhiza glandulifera eller G. echinata, der vokser i Sydøsteuropa«. Yderligere hedder det i 14. udgave af den berømte Encyclopaedia Britannica (1928): »…The preparation of the juice is a widely extended industry along the Mediterranean coast, but the quality best appreciated in Great Britain is made in Calabria…« (Fremstillingen af saften af lakridsrod er udbredt langs Middelhavskysten, men den kvalitet, som værdsættes højst i Storbritannien, er lakridsrod, der produceres i Calabrien …) Den opfattelse, som kommer til udtryk i Encyclopaedia Britannica, bekræftes i en rapport udarbejdet af De Forenede Staters udenrigsministerium med titlen »The licorice plant« (1985).

Betegnelsen »Liquirizia di Calabria« benævner et komplekst »produkt«, der er et resultat af samspillet mellem naturen og menneskets arbejde, som i århundreder er blevet videreført og er blevet en sand tradition i regionen Calabrien. Dette fremgår af værker og publikationer som »Dipinto di Saint-Non« fra slutningen af 1700-tallet, »Stato delle persone i Calabria. I concari« (Beskrivelse af Calabriens befolkning. Lakridsproducenter) af Vincenzo Padula (1864), »Piante officinali in Calabria: presupposti e prospettive« (1951): »Pece e liquirizia nei casali cosentini del Settecento: forma d’industrie e forze di lavoro« (Beg og lakrids i landbrug i området Cosenza i 1700-tallet: industrityper og arbejdskraft) af Augusto Placanica (1980), »I »Conci« e la produzione del succo di liquerizia in Calabria« (Produktionssteder og produktion af lakrids i Calabrien) af Gennaro Matacena (1986), »La dolce industria. Conci e liquirizia in provincia di Cosenza dal XVIII al XX secolo« (Den søde industri. Produktionssteder og lakrids i regionen Cosenza fra 1700- til 1900-tallet) af Vittorio Marzi et al. (1991) samt mange andre tekster, som er udgivet i 1700-tallet og frem til i dag. I anden halvdel af 1700-tallet strakte dyrkningen af lakridsrod sig langs Det Ioniske Havs kyst, navnlig til de nordlige grænser mod Basilicata på den vidtstrakte Sibari-slette, hvor den voksede talrige steder helt ud til Crotone og Reggio Calabria. Den findes dog også i stor udstrækning i Crati-dalen, som fra Cosenza går over i Sibari-sletten samt på store områder ved Det Tyrrenske Havs kyst.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335«

eller

ved at gå direkte til det italienske landbrugsfødevare- og skovministeriums hjemmeside (www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità [Kvalitet]« (øverst til højre), derefter på »Prodotti DOP, IGP e STG« (BOB-, BGB- og GTS-produkter) (i venstre side) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all’esame dell'UE (Varespecifikationer til behandling i Den Europæiske Union).