10.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/1

RÅDETS HENSTILLING

af 26. november 2018

om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet

(2018/C 444/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	Læringsmobilitet styrker viden, færdigheder, kompetencer og erfaringer, herunder personlige og sociale kompetencer og kulturel bevidsthed, som er afgørende for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet samt for fremme af en europæisk identitet.

(2)

Europa-Kommissionen beskrev i sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur (1) en vision for oprettelse af et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, hvor læring, studier og forskning ikke vil blive hæmmet af landegrænser, bl.a. ved at fjerne hindringer for anerkendelse af kvalifikationer både i skoler og på videregående uddannelser.

(3)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde af 14. december 2017 blev medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen opfordret til, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, at fremme arbejdet med henblik på at »fremme medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser« (2).

(4)

Ved konventionen af 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse) og de dertil hørende tekster, som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO, fastsættes retlige rammer for anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse.

(5)

Uddannelsesministrene inden for det europæiske område for videregående uddannelse forpligtede sig i Bukarestkommunikéet fra 2012 til det langsigtede mål om automatisk anerkendelse af sammenlignelige akademiske grader. Der blev gjort fremskridt, herunder gennem arbejdet i Banebrydergruppen om Automatisk Anerkendelse, men målet er endnu ikke opfyldt.

(6)	Ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse i medlemsstaterne forpligtede sig i 2002 til Københavnprocessen, en proces af styrket samarbejde, der fremmer anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

(7)

Navnlig kvalitetssikring har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden og dermed medvirke til at opbygge gensidig tillid. Det er derfor vigtigt at bygge videre på det arbejde, der allerede er gjort i forbindelse med standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne og at benytte den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring som reference.

(8)	Med henblik på at lette anerkendelsen af læringsresultater i national lovgivning, herunder i forbindelse med mobilitet, bør indsatsen for at gennemføre et europæisk meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse fortsættes.

(9)	Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (3) har til formål at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af kvalifikationer og således lette anerkendelsen heraf.

(10)	I sin beslutning af 20. april 2012 om moderniseringen af Europas videregående uddannelser opfordrede Europa-Parlamentet EU og medlemsstaterne til en yderligere indsats i retning af en mere effektiv anerkendelse og en bedre harmonisering, også hvad angår akademiske kvalifikationer (4).

(11)

I en stadigt mere globaliseret verden er det vigtigt, at studerende kan udnytte alle læringsmuligheder i hele Europa optimalt. Derfor bør en kvalifikation fra en kompetent myndighed i én medlemsstat være gyldig i enhver anden medlemsstat med henblik på adgang til yderligere læringsaktiviteter. Dette omfatter også tredjelandsstatsborgere, der har en kvalifikation fra én medlemsstat, og som flytter til en anden medlemsstat. Imidlertid hæmmes mobiliteten af den manglende automatiske anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. Ved en EU-dækkende tilgang til automatisk anerkendelse vil det være muligt at skabe den klarhed og ensartethed, der er nødvendig for at overvinde de resterende hindringer.

(12)

På videregående uddannelser er anerkendelsesprocedurer ofte stadig for vanskelige eller for dyre, og for mange mobile studerende får ikke fuld anerkendelse for opnåede læringsresultater. Flere medlemsstater har imidlertid taget initiativ til at gøre fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse, bl.a. gennem undertegnelse af regionale aftaler. Sådanne tiltag kan tjene som inspiration for oprettelsen af et EU-dækkende system.

(13)

Hvad angår ungdomsuddannelser mangler indehavere af kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse i én medlemsstat, ofte vished om adgang til videregående uddannelse i andre medlemsstater. Eksempelvis anerkender nogle medlemsstater ikke de kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse for indehavere af kvalifikationer fra erhvervsrettede ungdomsuddannelser i andre medlemsstater. Selv om kortere læringsophold ikke nødvendigvis giver anerkendelsesproblemer, er usikkerhed stadig et væsentligt problem i forbindelse med ophold på mellem tre måneder og et år.

(14)

En trinvis tilgang vil støtte medlemsstaterne i at skabe de betingelser, der vil muliggøre automatisk gensidig anerkendelse. Denne tilgang vil bygge på de redskaber, der allerede findes for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og forbedre anvendelsen af dem og gradvist øge ambitionsniveauet. På området for gymnasiale uddannelser vil der blive lanceret en samarbejdsproces, der skal opbygge den nødvendige tillid mellem medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer. Denne henstilling indeholder en supplerende tilgang til medlemsstaternes tiltag, og tilsagnene er frivillige.

(15)

Denne henstilling berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og harmoniserede mindstekrav til uddannelse for adskillige erhverv som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (5) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU (6).

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

I overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale forhold, på grundlag af Lissabonkonventionen om anerkendelse (7) og de dertil hørende tekster samt i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter:

Nøgleprincip

senest i 2025 at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for

at opnå automatisk gensidig anerkendelse (8) med henblik på yderligere læring, uden at det er nødvendigt at gennemgå en særskilt anerkendelsesprocedure, således at:

en kvalifikation på videregående uddannelsesniveau opnået i én medlemsstat automatisk anerkendes (9) på samme niveau med henblik på adgang til videregående studier i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer eller at kontrollere dokumenternes ægthed

ii)

resultaterne af et læringsophold i udlandet på en videregående uddannelse i én medlemsstat automatisk og fuldt ud anerkendes i de øvrige medlemsstater som aftalt på forhånd i en uddannelsesaftale og bekræftet i eksamensudskriftet, i overensstemmelse i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem

at gøre væsentlige fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse med henblik på yderligere læring, således at:

kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse i den medlemsstat, hvor kvalifikationerne er opnået, kun anerkendes med henblik på at give adgang til videregående uddannelse i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer eller til at kontrollere dokumenternes ægthed

ii)

resultaterne af et læringsophold på op til et år i udlandet i en anden medlemsstat i løbet af en ungdomsuddannelse anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at den lærende på ny skal gennemføre programåret eller de opnåede læringsresultater i oprindelseslandet, forudsat at de opnåede læringsresultater i store træk svarer til de nationale læseplaner i oprindelseslandet,

Videregående uddannelse

i anerkendelse af vigtigheden af at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens systemer for videregående uddannelse med henblik på at opnå automatisk gensidig anerkendelse med henblik på yderligere læring at indvillige i at opfylde følgende betingelser, hvor:

nationale referencerammer eller systemer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (henvisningerne gennemgås og ajourføres, når det er relevant) og selvcertificeres i overensstemmelse med referencerammen for kvalifikationer for det europæiske område for videregående uddannelse

systemer for videregående uddannelse organiseres i overensstemmelse med Bolognaprocessens strukturer og principper, så de består af tre cyklusser, og, hvor det er relevant for medlemsstaten, en kort cyklus som defineret i referencerammen for kvalifikationer for det europæiske område for videregående uddannelse og

ekstern kvalitetssikring varetages af uafhængige kvalitetssikringsorganer, som er registreret eller er på vej til at blive registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister, og som følgelig varetager deres opgaver i overensstemmelse med både standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring inden for det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer,

i samarbejde med nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikringsorganer og andre centrale interesserede parter at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte institutioner for videregående uddannelse i at udvikle og på effektiv vis implementere følgende redskaber for gennemsigtighed i overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og dermed sikre ensartethed og nedbringe den administrative byrde for videregående uddannelsesinstitutioner og lærende:

a)	ajourført kursuskatalog med beskrivelser af studieprogrammer, enkeltstående uddannelsesenheder og karakterfordelingstabeller

b)	tillæg til eksamensbeviser for alle færdiguddannede, som udstedes automatisk og gratis på et udbredt sprog og om muligt i digitalt format, og

c)	gennemsigtige kriterier for anerkendelse, der anvendes i hele institutionen for videregående uddannelse,

i samarbejde med nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse at yde ekspertstøtte og tilbyde kurser til videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med gennemførelsen af sådanne nationale retningslinjer og overvåge gennemførelsen deraf,

Ungdomsuddannelse

med henblik på at gøre væsentlige fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau alene med henblik på videregående uddannelse, at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens ungdomsuddannelsessystemer ved:

a)	at sikre, at nationale referencerammer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (henvisningerne gennemgås og ajourføres, når det er relevant)

b)	at udveksle oplysninger og fremme gensidig læring om kvalitetssikringssystemer i skoleuddannelse med fuld respekt for forskellige nationale tilgange til kvalitetssikring, og

c)	at udvikle yderligere kvalitetssikringsinstrumenter til erhvervsuddannelserne i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne og videreudviklingen heraf,

at fremme mobilitet og anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet under ungdomsuddannelser ved:

a)	at støtte ungdomsuddannelsesinstitutioner med hensyn til generelle principper og redskaber for anerkendelse, f.eks. gennem vejledningsmateriale og kurser

b)	at fremme anvendelsen af gennemsigtige kriterier og redskaber, såsom læringsresultatbaserede uddannelsesaftaler mellem sende- og værtsinstitutionerne; inden for erhvervsuddannelse at udvide brugen af EU-redskaber (10), og

c)	at udbrede kendskabet til fordelene ved mobilitet blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner, de lærende og deres familier,

Nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse

at udvikle kapaciteten hos nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og anerkendelsesmedarbejdere og styrke deres rolle, navnlig med hensyn til formidling af oplysninger, anvendelse af onlineredskaber til at forbedre effektivitet, gennemsigtighed og ensartethed og målet om at nedbringe den administrative og finansielle byrde for brugere af deres tjenesteydelser,

Gennemtrængelighed og mobilitet

at udforske god praksis vedrørende anerkendelse af forudgående læring og muligheder for at skifte mellem uddannelsessektorer, især mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

Evidensgrundlag

at forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om omfanget og karakteren af anerkendelsestilfælde med henblik på denne henstilling,

Rapporter og evaluering

10.

senest tre år fra vedtagelsen af denne henstilling og regelmæssigt derefter at aflægge rapport gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer, god praksis, herunder regionale aftaler, og fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet,

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER:

11.

at yde målrettet støtte til medlemsstaterne, herunder gensidig læring, kortlægning af oplevede hindringer ved den nuværende praksis med anerkendelse af kvalifikationer, udveksling af god praksis og fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne og interesserede parter, anerkendelsesmyndigheder og internationale organisationer, navnlig Europarådet og De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Dette samarbejde skal tage sigte på at sikre en fuldstændig gennemførelse af Bolognaprocessens instrumenter for videregående uddannelse i Unionen, Lissabonkonventionen om anerkendelse og de dertil hørende tekster samt Københavnprocessens instrumenter for erhvervsuddannelse,

12.

på området for gymnasiale uddannelser at lancere en samarbejdsproces på EU-plan under strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) eller enhver efterfølgende ramme i fællesskab med medlemsstaterne med henblik på at indlede et tættere samarbejde og udveksle praksis blandt medlemsstaterne på ungdomsuddannelsesniveau for at opfylde målsætningerne i denne henstilling med henblik på at fremme gennemsigtighed og opbygge gensidig tillid til skoleuddannelsessystemer i hele Unionen,

13.

i samarbejde med medlemsstaterne at oprette en brugervenlig onlineinformationstjeneste på EU-plan med oplysninger om kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse i de enkelte medlemsstater, ved at videreudvikle eksisterende onlineplatforme,

14.

at udforske synergier mellem EU-redskaber (11) for gennemsigtighed og, hvor det er relevant, udvikle dem yderligere, med henblik på at forbedre samarbejde og mobilitet mellem de forskellige uddannelsessektorer,

15.

i samarbejde med medlemsstaterne at udforske nye teknologiers potentiale, herunder blockchainteknologi, for at lette automatisk gensidig anerkendelse,

16.

i samarbejde med medlemsstaterne og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse at undersøge en udvidelse af deres rolle til at omfatte andre uddannelsessektorer og måder, hvorpå de kan støttes i forbindelse med en sådan udvidelse,

17.

at støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag, beslutningstagningsprocedurer og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme; at styrke mobiliteten på ungdomsuddannelserne gennem programmet Erasmus+ og det program, der skal efterfølge det,

18.

inden for fire år at aflægge rapport til Rådet om opfølgningen på denne henstilling gennem de eksisterende rammer og værktøjer på grundlag af medlemsstaternes bidrag.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand

(1) COM(2017) 673 final.

(2) EUCO 19/1/17 REV 1.

(3) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(4) P7_TA(2012)0139.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132).

(7) Konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen.

(8) Som defineret i bilaget.

(9) Som defineret i Lissabonkonventionen om anerkendelse og senest bekræftet for Bolognaprocessen i Pariskommunikéet af 25. maj 2018.

(10) Eksempelvis de redskaber, der stilles til rådighed online via Europassplatformen, aftalememorandummet og uddannelsesaftalen, som er en del af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelserne.

(11) For eksempel tillæg til eksamensbeviser, tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og de redskaber, der stilles til rådighed online via Europassplatformen.

BILAG

ORDFORKLARING

Automatisk gensidig anerkendelse af en kvalifikation: den ret, indehavere af en kvalifikation på et vist niveau, der er udstedt af en medlemsstat, har til at komme i betragtning til at blive optaget på et videregående uddannelsesprogram på næste niveau i enhver anden medlemsstat uden at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Dette berører ikke en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke evaluerings- og optagelseskrav for et specifikt program. Det berører heller ikke retten til at kontrollere kvalifikationens ægthed og, for så vidt angår en kvalifikation på ungdomsuddannelsesniveau, om den reelt giver adgang til videregående uddannelse i udstedermedlemsstaten, eller, i behørigt begrundede tilfælde, om den opnåede kvalifikation opfylder kravene til optagelse på et videregående uddannelsesprogram i modtagermedlemsstaten.

Automatisk gensidig anerkendelse af resultaterne af et læringsophold i udlandet: for videregående uddannelse retten til at få læringsresultaterne af et læringsophold anerkendt: som aftalt på forhånd i en uddannelsesaftale og bekræftet i eksamensudskriftet i overensstemmelse i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS). I praksis betyder det at anvende følgende regel i brugervejledningen til ECTS (2015): Al merit, der er opnået i løbet af et studieophold i udlandet eller i forbindelse med virtuel mobilitet — som aftalt i uddannelsesaftalen og bekræftet i eksamensudskriftet — bør straks overføres og medregnes i den studerendes afsluttende eksamen, uden yderligere arbejdsindsats fra eller vurdering af den studerende; for ungdomsuddannelse retten til at få læringsresultaterne af et læringsophold i udlandet i én medlemsstat anerkendt i oprindelseslandet, forudsat at læringsresultaterne i store træk svarer til dem i oprindelseslandets nationale læseplaner. Dette berører ikke en uddannelsesinstitutions ret til at fastsætte specifikke krav forud for et læringsmobilitetsophold eller til at kontrollere, at disse krav er blevet opfyldt efter et læringsmobilitetsophold.

Blockchain: en metode, der gør det muligt for et fællesskab at registrere og dele oplysninger. Hvert medlem af fællesskabet har sit eget eksemplar af oplysningerne. Posterne er permanente, gennemsigtige og søgbare. Hver ajourføring er en ny blok (»block«), der føjes til en kæde (»chain«).

Tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser: et dokument, der er knyttet til et erhvervsuddannelsesbevis eller erhvervscertifikat og udstedt af de kompetente myndigheder eller organer med henblik på at gøre det lettere for tredjemand — navnlig i et andet land — at forstå de læringsresultater, som indehaveren af kvalifikationen har opnået, såvel som arten, niveauet, konteksten, indholdet og status i forbindelse med den gennemførte uddannelse samt de erhvervede færdigheder.

Kursuskatalog: beskrives i brugervejledningen til ECTS (2015): Kursuskataloget indeholder detaljerede, brugervenlige og ajourførte oplysninger om institutionens læringsmiljø (generelle oplysninger om institutionen, dens ressourcer og tjenester samt akademiske oplysninger om dens programmer og individuelle uddannelsesmæssige komponenter), som bør stilles til rådighed for studerende før og under deres studier for at hjælpe dem med at træffe de rette valg og udnytte deres tid bedst muligt. Kursuskataloget bør offentligøres på institutionens websted og angive kursernes/fagenes titler på det nationale sprog (eller regionale sprog, hvis det er relevant) samt på engelsk, så alle interesserede har let adgang til det. Institutionen kan frit vælge katalogets format samt rækkefølgen af oplysningerne. Det bør offentliggøres i tilstrækkelig god tid, således at fremtidige studerende kan træffe deres valg.

Kompetent myndighed: en enkeltperson eller organisation, der har lovmæssigt delegeret eller overdraget myndighed, kapacitet eller beføjelse til at varetage en bestemt funktion.

Anerkendelsesmedarbejder: en person, der evaluerer eller træffer afgørelse om anerkendelse af kvalifikationer.

Tillæg til eksamensbeviser: et dokument, der er knyttet til et eksamensbevis fra en videregående uddannelsesinstitution og udstedt af de kompetente myndigheder eller organer med henblik på at gøre det lettere for tredjemand — navnlig i et andet land — at forstå de læringsresultater, som indehaveren af kvalifikationen har opnået, samt arten, niveauet, konteksten, indholdet og status i forbindelse med den gennemførte uddannelse samt de erhvervede færdigheder.

Europæisk tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer (European Approach for Quality Assurance of Joint Programmes): godkendt af uddannelsesministrene for det europæiske område for videregående uddannelse i 2015 og har som målsætning at forbedre kvalitetssikringen af fælles programmer ved at fastsætte standarder og fjerne hindringer for anerkendelsen heraf.

Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET): en teknisk ramme for overførsel, anerkendelse og, hvor det er relevant, akkumulering af personers læringsresultater med henblik på at opnå en kvalifikation. Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse hviler på beskrivelsen af kvalifikationer i enheder af læringsresultater, på overførsels-, anerkendelses- og akkumuleringsprocesser og på en række supplerende dokumenter som aftalememoranda og uddannelsesaftaler.

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS): beskrives i brugervejledningen til ECTS (2015): et system med den lærende i centrum for meritakkumulering og -overførsel baseret på gennemsigtighed i lærings-, undervisnings- og vurderingsprocesser. Dets mål er at lette planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af studieprogrammer og studerendes mobilitet ved anerkendelse af læringsresultater, kvalifikationer og læringsperioder.

Kvalifikationsrammen i det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA QF): overordnet referenceramme for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelse, der omfatter 48 lande. Den omfatter fire cyklusser (kort uddannelse, bachelor-, kandidat- og ph.d.-studier), herunder — i nationale sammenhænge — mellemliggende kvalifikationer, generiske betegnelser for hver cyklus baseret på læringsresultater og kompetencer samt meritoverførsel for første og anden cyklus.

Det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR): et register over kvalitetssikringsorganer, der anfører dem, der har dokumenteret, at de i det væsentlige overholder et fælles sæt af principper for kvalitetssikring i Europa. Principperne er beskrevet i standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG).

Europæisk kvalitetssikring for erhvervsuddannelser (European Quality Assurance in Vocational Education and Training — EQAVET): et praksisfællesskab, hvor medlemsstater, arbejdsmarkedets parter og Europa-Kommissionen mødes for at udvikle og forbedre kvalitetssikring for erhvervsuddannelse.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF): et oversættelsesværktøj, der hjælper kommunikation og sammenligning af kvalifikationssystemer i Europa. Det omfatter otte fælles europæiske referenceniveauer, som er beskrevet i form af læringsresultater: viden, færdigheder og ansvar og selvstændighed. På den måde kan nationale kvalifikationssystemer, nationale referencerammer for kvalifikationer og kvalifikationer i Europa relateres til niveauerne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Lærende, færdiguddannede, udbydere og arbejdsgivere kan bruge disse niveauer til at forstå og sammenligne kvalifikationer fra forskellige lande og fra forskellige uddannelsessystemer.

Uddannelsesaftalen: for videregående uddannelse defineret i brugervejledningen til ECTS (2015): en formaliseret aftale mellem de tre parter, der indgår i mobilitet — den studerende, sendeinstitutionen og modtagerinstitutionen eller -organisationen/-virksomheden — for at lette organiseringen af meritmobilitet og anerkendelsen deraf. Aftalen skal underskrives af de tre parter før mobilitetsperiodens begyndelse, og formålet er at bekræfte over for den studerende, at de meritter, den pågældende opnår i mobilitetsperioden, vil blive anerkendt. For ungdomsuddannelse en aftale mellem de tre parter, der indgår i mobilitet — eleven/praktikanten eller dennes familie, sendeinstitutionen og modtagerinstitutionen eller -organisationen/virksomheden — for at lette organiseringen af læringsopholdet og anerkendelsen deraf. Alle tre parter, som underskriver uddannelsesaftalen, forpligter sig til at overholde alle aftalepunkter, hvorved det sikres, at eleven/praktikanten får anerkendt læringsopholdet eller læringsresultaterne uden yderligere krav.

Læringsresultater: de resultater, som den lærende har opnået i en læringsproces i form af viden, færdigheder og kompetencer.

National referenceramme for kvalifikationer: et instrument til klassificering af kvalifikationer i henhold til et sæt kriterier for specifikke læringsniveauer, som sigter på at integrere og koordinere nationale delsystemer for kvalifikationer og forbedre kvalifikationernes gennemsigtighed, tilgængelighed, fremdrift og kvalitet af kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet og civilsamfundet.

Videregående uddannelsesinstitution: enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution, som af de nationale myndigheder betragtes som tilhørende systemet for videregående uddannelse på deres respektive territorier.

Kvalifikation: et formelt anerkendt resultat af en evaluerings- og valideringsproces, der opnås, når en kompetent myndighed eller et kompetent organ fastslår, at en bestemt person har opnået læringsresultater i henhold til fastlagte standarder.

Anerkendelse af forudgående læring: anerkendelse af læringsresultater, både fra formel uddannelse og ikkeformel eller uformel læring, som blev erhvervet, før der blev anmodet om validering (1).

Standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG): en række standarder og retningslinjer vedrørende intern og ekstern kvalitetssikring for videregående uddannelse, som er udarbejdet inden for rammerne af Bolognaprocessen. De udstikker retningslinjer på områder, der er afgørende for høj kvalitet og læringsmiljøer på videregående uddannelser. Standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse bør indgå i en større sammenhæng, der omfatter kvalifikationsrammer, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og tillægget til eksamensbeviser, som alle medvirker til at fremme gennemsigtighed og gensidig tillid i det europæiske område for videregående uddannelse.

Eksamensudskrift: defineres i brugervejledningen til ECTS (2015): en ajourført fortegnelse over de studerendes fremskridt i deres studier: de uddannelseskomponenter, de har taget, antal point, de har opnået, i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og de grader, de er blevet tildelt. Det er et vigtigt dokument til at registrere fremskridt og anerkende læringsresultater, også med henblik på studerendes mobilitet. De fleste institutioner frembringer eksamensudskriftet på grundlag af deres institutionelle databaser.

(1) Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

10.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/11

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 9. november 2018

om et forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion

(CON/2018/51)

(2018/C 444/05)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 10. juli 2018 en anmodning fra Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget med sin målsætning om makroøkonomisk stabilisering berører Det Europæiske System af Centralbankers hovedmål om at bevare prisstabilitet, og, uden at målsætningen om at bevare prisstabilitet berøres, at støtte de generelle økonomiske politikker i EU, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, samt artikel 2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (herefter »ESCB-statutten«). Forordningsforslaget indeholder også bestemmelser, som påvirker ECB's rolle som fiskal agent for offentlige enheder i henhold til ESCB-statuttens artikel 21.2.

I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

Oprettelsen af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (European Investment Stabilisation Function, EISF) har til formål at beskytte offentlige investeringer under store asymmetriske makroøkonomiske stød i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og i de medlemsstater uden for euroområdet, som deltager i valutakursmekanismen (ERM II) (herefter samlet »de deltagende medlemsstater«), og at undgå risikoen for negative afsmittende effekter (2). EISF vil udgøre en del af et bredere sæt nye instrumenter, som har til formål at gøre euroområdet mere modstandsdygtigt inden for EU's rammer. Denne modstandsdygtighed vil bidrage til at uddybe Europas økonomiske og monetære union (ØMU). I henhold til forordningsforslaget vil EISF-støtten være betinget af, at udvalgte afgørelser og henstillinger inden for rammerne af EU's finanspolitiske og makroøkonomiske overvågning, overholdes (3). I den forbindelse bemærkes det, at EU's finanspolitiske ramme har til formål at sikre, at medlemsstaterne fører en sund finanspolitik og opbygger finanspolitiske buffere i økonomiske opgangstider (4).

De fem formænds rapport af 22. juni 2015 (5) understregede behovet for at færdiggøre ØMU'ens økonomiske og institutionelle arkitektur. På baggrund af erfaringerne med den finansielle og økonomiske krise blev det anbefalet at træffe yderligere skridt til integration for at forbedre medlemsstaternes modstandskraft i alvorlige økonomiske nedgangstider. Det blev henstillet, at medlemsstaterne støtter initiativer, der har til formål at gøre de nationale økonomier mere robuste og at supplere disse tiltag med yderligere skridt til færdiggørelse af den finanspolitiske og økonomiske union — navnlig oprettelsen af en fælles makroøkonomisk stabiliseringsfunktion. En sådan funktion findes i alle monetære unioner for bedre at kunne imødegå økonomiske stød, som ikke kan forvaltes på nationalt plan. Med den rigtige udformning vil en fælles makroøkonomisk stabiliseringsfunktion øge den økonomiske modstandskraft i de enkelte deltagende medlemsstater og i euroområdet som helhed og derved også støtte den fælles pengepolitik.

På den baggrund hilser ECB det velkommen, at diskussionen om, hvorledes en fælles makroøkonomisk stabiliseringsfunktion for de deltagende medlemsstater skal oprettes, nu genoptages. Det er ved oprettelsen af en sådan funktion vigtigt at sikre, at den bidrager til en effektiv makroøkonomisk stabilisering, navnlig i tilfælde af at der opstår dyb recession i hele euroområdet. Derfor bør en finanspolitisk stabiliseringsfunktion være af en tilstrækkelig størrelse. I den forbindelse bemærkes det, at EISF-forslaget bygger på en finansieringsramme af back-to-back lån på op til 30 mia. euro, som kun repræsenterer omkring 0,3 % af euroområdets bruttonationalprodukt (BNP). En effektiv stabilisering kræver også, at EISF-støtten udløses og gennemføres på en rettidig måde. Kriterierne for aktivering af EISF-støtte bør sondre effektivt mellem den cykliske og den strukturelle udvikling. Den udløsende faktor for EISF-støtte vil være baseret på den gennemsnitlige arbejdsløshed i en periode på 60 kvartaler. Denne lange tidsperiode synes at være ubegrundet, idet den nuværende arbejdsløshed kan afvige kraftigt fra gennemsnittet over 60 kvartaler i de lande, der har oplevet en kraftig op- eller nedadrettet tendens i arbejdsløsheden i de foregående femten år. Den udløsende faktor for EISF-støtte vil ikke tage tilstrækkelig højde for dels de stivheder på arbejdsmarkedet, som visse medlemsstater ikke har imødegået med reformer, dels de reformer til forbedring af modstandskraften, som andre medlemsstater har vedtaget. Det er vigtigt, at EISF-støtten supplerer incitamenter til at føre en sund national fiskal og økonomisk politik og navnlig til at gennemføre reformer, der tager fat på nationale strukturelle udfordringer og styrker overholdelsen af EU's ramme for finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning. EISF-støtten bør være knyttet til, om de deltagende medlemsstater indtil nu har respekteret EU's ramme for finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning fuldt ud. På den baggrund synes det forventede kriterie for støtteberettigelse at være svagt — navnlig kriteriet om, at der ikke må være truffet en rådsafgørelse efter traktatens artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, som fastslår, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger til korrigering af et uforholdsmæssigt stort underskud i de to år, der går forud for anmodningen om EISF-støtte (6). Dette kriterie for støtteberettigelse vil betyde, at medlemsstater, der har kunnet undgå manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten på trods af vedvarende manglende opfyldelse af krav til strukturtilpasninger, vil kunne modtage EISF-støtte. Det er vigtigt, at en fremtidig stabiliseringsfunktion giver medlemsstaterne et incitament til at opbygge finanspolitiske buffere i økonomiske opgangstider, som der kan tæres på i nedgangstider. Endelig kræves der en præcisering af samspillet mellem forordningsforslaget og brugen af fleksibilitet inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, navnlig med hensyn til bestemmelserne i den såkaldte »investeringsklausul« (7), som har et formål, der svarer til EISF, dvs. at opretholde investeringerne i vanskelige økonomiske tider. Det skal understreges, at det er nødvendigt med en bestemmelse, som sikrer, at EISF-støttens niveau svarer til det niveau, der kræves for at opretholde gældsholdbarhed.

Specifikke bemærkninger

1. Brug af monetære indtægter som grundlag for beregningen af nationale bidrag til Fonden for Stabiliseringsstøtte

Midlerne, som tilføres Fonden for Stabiliseringsstøtte, vil næsten udelukkende hidrøre fra nationale bidrag fra de deltagende medlemsstater. Disse bidrag vil blive beregnet i overensstemmelse med en aftale om overførsel af bidrag til Fonden for Stabiliseringsstøtte mellem de deltagende medlemsstater (8) (herefter »udkastet til aftale«). I henhold til udkastet til aftale vil det årlige bidrag til Fonden for Stabiliseringsstøtte fra hver enkelt medlemsstat, der har euroen som valuta, svare til 6 procent af de årlige monetære indtægter, der tilfalder deres centralbank ved udgangen af det foregående regnskabsår i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32. Det årlige bidrag fra medlemsstaterne uden for euroområdet, som deltager i ERM II, vil blive beregnet på grundlag af en formel, som tager højde for Eurosystemets samlede monetære indtægter, og fastsætter den andel, som skal erlægges af de medlemsstater uden for euroområdet, som deltager i ERM II, på grundlag af BNP alene og ikke populationen.

1.1. Institutionel uafhængighed

Princippet om institutionel uafhængighed omtales udtrykkeligt i traktatens artikel 130 og ESCB-statuttens artikel 7. De to artikler forbyder de nationale centralbanker i ESCB og medlemmerne af deres besluttende organer at søge eller modtage instrukser fra EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer, fra en medlemsstats regering eller fra noget andet organ. Desuden forpligter EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer sig til at respektere dette princip og ikke at søge at påvirke medlemmerne af de nationale centralbankers besluttende organer under udførelsen af deres ESCB-relaterede opgaver (9). Det præciseres i udkastet til aftale, at bidragene til Fonden for Stabilitetsstøtte er betalingsforpligtelser, som påhviler de deltagende medlemsstater, men princippet om institutionel uafhængighed kræver, at medlemsstaternes regeringer ikke lægger nogen form for pres på deres respektive nationale centralbanker. I den forbindelse indikerer henvisningen i udkastet til aftale til, at medlemsstaternes nationale bidrag »svarer til 6 procent af de monetære indtægter, som tilfalder deres centralbank«, at dette kun er en formel, der skal anvendes ved beregningen af en deltagende medlemsstats betalingsforpligtelser. Dette reducerer den potentielle risiko for, at der lægges pres på de nationale centralbankers beslutningstagende organer i forbindelse med deres uafhængige beslutningstagende processer vedrørende investerings- og risikostrategier samt fordeling af overskud. Endelig vil ECB hilse det velkommen, hvis forpligtelsen, som forordningsforslaget pålægger denne, til senest den 30. april i et givet år at meddele Kommissionen størrelsen af de monetære indtægter, der tildeles de nationale centralbanker i eurosystemet i henhold til artikel ESBC-statuttens artikel 32 med henblik på fastsættelse af de deltagende medlemsstaters bidrag, fjernes. Ved at fjerne denne forpligtelse undgås enhver risiko for indgreb i ECB's institutionelle uafhængighed. ECB er parat til at samarbejde med Kommissionen herom i overensstemmelse med betragtning 27 til forordningsforslaget, som præciserer, at ECB bør meddele Kommissionen størrelsen af de monetære indtægter, som de nationale centralbanker i eurosystemet har ret til.

1.2. Finansiel uafhængighed

Princippet om finansiel uafhængighed kræver, at de nationale centralbanker har tilstrækkelige midler til at udføre deres ESCB-relaterede og nationale opgaver. Medlemsstaterne må ikke sætte deres nationale centralbank i den situation, at den ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udføre disse opgaver (10). I henhold til forordningsforslaget skal de nationale bidrag til Fonden for Stabilitetsstøtte, som omhandlet i udkastet til aftale, betales af de deltagende medlemsstater. De udgør ikke bidrag eller forpligtelser for de nationale centralbanker eller ECB. Derfor synes forordningsforslaget ikke at påvirke de nationale centralbankers mulighed for at råde selvstændigt over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde deres mandat.

1.3. Yderligere hensyn

1.3.1.

ECB forstår, at beregningen af de nationale bidrag til Fonden for Stabilitetsstøtte ikke er knyttet til en centralbanks faktiske indtægter eller overskud. Størrelsen af de monetære indtægter, som tilfalder de nationale centralbanker, kan betragtes som et beregningsparameter, der ændrer sig hvert år. Beløbet på 6 procent, der er fastsat i udkastet til aftale som et referencepunkt for beregningen af de nationale bidrag til Fonden for Stabiliseringsstøtte, bør således kun henvise til de endelige monetære indtægter, der tilfalder de nationale centralbanker. Dette bør også gælde, selv i et tilfælde hvor ECB har lidt et tab, der — helt eller delvist — skal udlignes af de monetære indtægter for det pågældende regnskabsår i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 33.2. (11)

1.3.2.

ECB bemærker, at den omstændighed, at de deltagende medlemsstaters bidrag til Fonden for Stabilitetsstøtte knyttes til de monetære indtægter ved at anvende en forud fastsat procentsats automatisk vil føre til volatilitet i de deltagende medlemsstaters bidrag. Denne volatilitet vil kunne påvirke overførslen af nye ressourcer til Fonden for Stabilitetsstøtte.

1.3.3.

Forordningsforslaget lægger eurosystemets årlige monetære indtægter til grund for beregningen af de årlige bidrag for både de medlemsstater, der har euroen som valuta, og de medlemsstater uden for euroområdet, som deltager i ERM II. Hvad angår medlemsstaterne, der har euroen som valuta, tildeles de monetære indtægter til deres nationale centralbanker i overensstemmelse med deres respektive andel af ECB's kapitalfordelingsnøgle, som vægtes med lige store dele i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats andel af EU's befolkning og bruttonationalprodukt, som fastsat i ESCB-statuttens artikel 29. Bidragene til Fonden for Stabilitetsstøtte fra medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II, beregnes imidlertid på grundlag af eurosystemets monetære indtægter, der kun justeres for medlemsstaten på grundlag af BNP-tal. Denne uoverensstemmelse kan medføre forholdsmæssigt større eller mindre bidrag fra medlemsstater i euroområdet, der deltager i ERM II.

2. Administration af lånene

2.1.

ECB er klar til sammen med Kommissionen at etablere de nødvendige ordninger til administration af lånene og at modtage det pågældende EISF-låns hovedstol og forfaldne renter på en konto, som indehaves af ECB, således som det forudsættes i forordningsforslaget. ECB bemærker i den forbindelse, at ECB i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 21.2 kan optræde som fiskal agent for EU's institutioner på samme måde som for administrationen af lån hos ECB inden for rammerne af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (12).

2.2.

Alle EISF-beløb, som er deponeret på de særlige konti, der skal åbnes af de berørte medlemsstater hos deres nationale centralbanker til forvaltning af den modtagne EISF-støtte, vil blive behandlet i overensstemmelse med de vilkår, som er fastsat i de relevante retsakter, f.eks. Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/9 (13).

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. november 2018.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) COM(2018) 387 final.

(2) Jf. forordningsforslagets begrundelse, s. 2-3.

(3) Forordningsforslagets artikel 3, stk. 1.

(4) Jf. »Completing Europe's Economic and Monetary Union«, rapport af Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz, af 22. juni 2015, s. 4, som findes på Kommissionens websted www.ec.europa.eu.

(5) »Completing Europe's Economic and Monetary Union«, rapport af Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz, af 22. juni 2015.

(6) Det skal i den forbindelse bemærkes, at Rådet i henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal træffe en afgørelse om, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, såfremt en medlemsstat ikke har reageret på de henstillinger, som Rådet har rettet til denne i forbindelse med tidligere rådsafgørelser, hvor det blev fastslået, at medlemsstaten ikke har opfyldt traktatens underskudskriterie.

(7) »Investeringsklausulen« findes i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(8) Udkastet til aftale findes på: https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/budget-may2018-contributions-stabilisation-fund_en.pdf.

(9) Jf. ECB's konvergensrapport, maj 2018, s. 21.

(10) Jf. ECB's konvergensrapport, maj 2018, s. 25.

(11) Det fremgår af ESCB-statuttens artikel 33.2., at hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.

(12) Jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(13) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/9 af 20. februar 2014 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 56).

10.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/15

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 20. november 2018

om et forslag til et direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse

(CON/2018/54)

(2018/C 444/06)

Indledning og retsgrundlag

Den 14. marts 2018 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse (herefter »direktivforslaget«) (1). Den Europæiske Centralbank (ECB) mener, at direktivforslaget er omfattet af dens kompetenceområde og har besluttet at udøve sin ret i henhold til artikel 127, stk. 4, andet punktum, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter »traktaten«) til at afgive en udtalelse.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 25 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, i henhold til hvilken ECB kan rådgive Rådet og Kommissionen om anvendelsesområdet for og gennemførelsen af EU-lovgivningen vedrørende stabiliteten af det finansielle system og de opgaver, som er overdraget til ECB i henhold til traktatens artikel 127, stk. 6, i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Generelle bemærkninger

1.1.

ECB har været en kraftig fortaler for udviklingen af sekundære markeder for bankaktiver, navnlig misligholdte lån, således som det fremgår af Rådet for Den Europæiske Unions »Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa« (2). På baggrund af den store beholdning af misligholdte lån, som forbliver på balancen hos visse europæiske kreditinstitutter, og som led i en omfattende løsning til afvikling af misligholdte lån (3), kan udviklingen af sekundære markeder bidrage til at reducere antallet af misligholdte lån. Rettes blikket fremad, kan velfungerende sekundære markeder også forhindre, at der opbygges store beholdninger af misligholdte lån i fremtiden (4).

1.2.

Endvidere kan et velfungerende sekundært marked have en positiv effekt på den finansielle stabilitet, idet det vil fremme en overførsel af de risici, som knytter sig til misligholdte lån, bort fra kreditinstitutternes balance. Betydelige beholdninger af misligholdte lån på kreditinstitutternes balance begrænser deres mulighed for at leve op til deres funktion som kreditydere til realøkonomien og har en negativ indflydelse på den operationelle fleksibilitet og generelle lønsomhed, som er afgørende for en velfungerende banksektor. Det er af afgørende vigtighed, at den retlige ramme for sekundære markeder muliggør en effektiv overførsel af misligholdte lån bort fra kreditinstitutternes balance (5).

2. Specifikke bemærkninger

2.1. Indberetningskrav

Direktivforslaget fastsætter en række indberetningskrav for kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og kreditinstitutter. Eksempelvis har en kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant, pligt til at meddele de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditkøberen eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant har hjemsted eller er etableret, at denne har til hensigt direkte at håndhæve en kreditaftale (6). Endvidere har en kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant, som overfører en kreditaftale til en anden kreditkøber, pligt til at oplyse de kompetente myndigheder om overførslen samt identiteten og adressen på den nye kreditkøber og, hvis det er relevant, dennes repræsentant (7). EU-lovgiver bør overveje nøje, om disse indberetningskrav vil hæmme et velfungerende sekundært marked for misligholdte lån, da en betydelig rapporteringsbyrde kunne virke afskrækkende på nye markedsdeltagere eller resultere i, at de kompetente myndigheder får de samme data flere gange.

2.2. Tekniske standarder for data over misligholdte lån

Direktivforslaget giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter EBA) mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer det format, som kreditorer, der er kreditinstitutter, skal anvende ved deres afgivelse af oplysninger til kreditkøbere, så de får nærmere oplysninger om deres krediteksponeringer i anlægsbeholdningen med henblik på at kunne foretage en screening, finansiel due diligence og værdiansættelse af kreditaftalen (8).

ECB bemærker i den forbindelse, at forordning (EU) 2016/867 (9) etablerer et nyt datasæt med detaljerede informationer om individuelle banklån i euroområdet. Dette datasæt har til formål at tilvejebringe granulære data med en høj detaljeringsgrad for alle medlemsstaterne i euroområdet, som er fuldt ud sammenlignelige, da de er baseret på harmoniserede koncepter og definitioner. I lyset af denne nye udvikling i lovgivningen er det vigtigt, at de formularer til data, som EBA udarbejder, tager hensyn til indsamlingen af granulære data om kreditter og kreditrisiko eller andre relevante initiativer for at sikre, at der ikke forekommer dobbeltarbejde, og at indberetningskravene for kreditinstitutterne minimeres.

2.3. De kompetente myndigheders dataindsamling inden for rammerne af en mekanisme til fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse (Accelerated Extrajudicial Collateral Enforcement, AECE)

I direktivforslaget forpligtes de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter, til på årsbasis at indsamle oplysninger fra kreditorerne om det antal kreditaftaler med sikkerhedsstillelse, som håndhæves gennem mekanismen til fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, og om tidsrammerne for en sådan fyldestgørelse, herunder: a) antal indledte, verserende og afsluttede procedurer, herunder i relation til løsøre og fast ejendom, b) længden af procedurerne fra underretning til afvikling opdelt efter realiseringsmetode (offentligt salg, privat salg eller tilegnelse), c) de gennemsnitlige omkostninger i EUR for hver procedure, og d) realiseringsprocenterne. Medlemsstaterne skal aggregere disse data, sammenstille statistikker ud fra dem og fremsende disse statistikker til Kommissionen (10). I de tilfælde, hvor ECB har kompetence til at føre tilsyn med kreditinstitutter, er grundlaget for ECB's tilsynsmæssige opgaver fastsat i traktatens artikel 127, stk. 6, hvorefter Rådet kan overdrage specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter til ECB. Da indsamlingen af disse oplysninger vedrører effektiviteten af mekanismen til fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse og ikke tilsynet med kreditinstitutterne, er det nødvendigt, at EU-lovgiver præciserer, at opgaven med at indsamle sådanne oplysninger ikke bør overdrages til ECB.

Hvor ECB foreslår ændringer af direktivforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 20. november 2018.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) COM(2018) 135 final.

(2) Jf. Rådets pressemeddelelse af 11. juli 2017 om »Rådets konklusioner om Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa«, som findes på Rådets websted: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/07/11/conclusions-non-performing-loans/pdf.

(3) Jf. f.eks. afsnit B i ECB’s Financial Stability Review fra november 2016, som findes på ECB's websted: https://www.ecb.europa.eu.

(4) Jf. udtalelse CON/2018/31, afsnit 2.2.1. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted.

(5) Jf. udtalelse CON/2018/31, afsnit 2.2.2.

(6) Jf. direktivforslagets artikel 18, stk. 1.

(7) Jf. direktivforslagets artikel 19, stk. 1.

(8) Jf. direktivforslagets artikel 14, stk. 1.

(9) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/867 af 18. maj 2016 om indsamling af granulære data om kreditter og kreditrisici (ECB/2016/13) (EUT L 144 af 1.6.2016, s. 44).

(10) Jf. direktivforslagets artikel 33.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

10.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/19

INDKALDELSE AF FORSLAG 2019 — EAC/A05/2018

Det europæiske solidaritetskorps

(2018/C 444/09)

1. Indledning og formål

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 af 2. oktober 2018 om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU, samt på det årlige arbejdsprogram for det europæiske solidaritetskorps for 2019. Forordningen om det europæiske solidaritetskorps omfatter perioden 2018-2020. De generelle og specifikke mål for det europæiske solidaritetskorps er anført i forordningens artikel 3 og 4.

2. Aktioner

Denne indkaldelse af forslag omfatter følgende aktioner under det europæiske solidaritetskorps:

—	Projekter for frivillige

—	Partnerskaber inden for frivilligt arbejde (specifikke aftaler for 2019 i henhold til partnerskabsrammeaftalen 2018-2020) (1)

—	Frivilliggrupper i højt prioriterede områder

—	Praktikophold og job

—	Solidaritetsprojekter

—	Kvalitetsmærke

3. Støtteberettigelse

Ethvert offentligt eller privat organ kan søge om støtte under det europæiske solidaritetskorps (2). Ydermere kan grupper af unge, der har tilmeldt sig det europæiske solidaritetskorps' portal, søge om finansiering til solidaritetsprojekter.

Det europæiske solidaritetskorps er åbent for deltagelse af følgende lande:

De 28 medlemsstater i Den Europæiske Union kan deltage fuldt ud i alle aktioner under det europæiske solidaritetskorps.

Derudover er visse aktioner under det europæiske solidaritetskorps åbne for deltagelse af organisationer fra:

—	EFTA-/EØS-lande: Island, Liechtenstein og Norge

—	EU-kandidatlande: Tyrkiet, Serbien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

—	Partnerlande.

Yderligere oplysninger om de nærmere regler for deltagelse findes i programguiden for det europæiske solidaritetskorps for 2019.

For ansøgere fra Det Forenede Kongerige: Vær opmærksom på, at kriterierne for støtteberettigelse skal være opfyldt for hele støtteperioden. Hvis Det Forenede Kongerige forlader EU i løbet af støtteperioden uden at indgå en aftale med EU, der sikrer, at ansøgere fra det Forenede Kongerige også fremover kan ansøge om støtte, vil du ikke længere modtage EU-støtte (ej heller ved fortsat deltagelse, hvor det er muligt), eller du må forlade projektet i henhold til de relevante bestemmelser i støtteaftalen ved fratrædelsen.

4. Projektbudget og -varighed

Gennemførelsen af denne indkaldelse af forslag er betinget af, at de bevillinger, der fremgår af budgetforslaget for 2019, er til rådighed, efter at budgetmyndigheden har vedtaget budgettet for 2019 eller, hvis budgettet ikke vedtages, som det fremgår af ordningen med foreløbige tolvtedele.

Det samlede budget til denne indkaldelse af forslag anslås til 96 322 671 EUR og er baseret på det årlige arbejdsprogram for det europæiske solidaritetskorps for 2019.

Det samlede budget til indkaldelsen af forslag samt dets fordeling er vejledende og kan ændres betinget af en ændring af det årlige arbejdsprogram for det europæiske solidaritetskorps for 2019. Potentielle ansøgere opfordres til jævnligt at konsultere det årlige arbejdsprogram for det europæiske solidaritetskorps for 2019 og ændringer heraf, som er offentliggjort på:

[https://ec.europa.eu/youth/annual-work-programmes_da] hvad angår budgettet for hver af de aktioner, som indkaldelsen omfatter.

Støttebeløbenes størrelse og projekternes varighed vil variere alt efter bl.a. projekttype og antal involverede partnere.

5. Frist for indsendelse af ansøgninger

Alle de nedenfor angivne frister for indsendelse af ansøgninger udløber kl. 12.00 (middag) belgisk tid.

Projekter for frivillige	5. februar 2019
	30. april 2019
	1. oktober 2019
Partnerskaber inden for frivilligt arbejde (specifikke aftaler for 2019 i henhold til partnerskabsrammeaftalen 2018-2020)	20. april 2019
Frivilliggrupper i højt prioriterede områder	28. september 2019
Praktikophold og job	5. februar 2019
	30. april 2019
	1. oktober 2019
Solidaritetsprojekter	5. februar 2019
	30. april 2019
	1. oktober 2019

Ansøgninger om kvalitetsmærke kan indgives løbende.

Detaljerede instrukser om, hvordan ansøgninger indgives, findes i programguiden for det europæiske solidaritetskorps.

6. Yderligere oplysninger

De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag, herunder prioriteringer, findes i programguiden for det europæiske solidaritetskorps for 2019 på følgende internetadresse:

https://ec.europa.eu/youth/solidarity-corps

Programguiden for det europæiske solidaritetskorps for 2019 er en integreret del af denne indkaldelse af forslag, og de betingelser for deltagelse og støtte, den indeholder, er fuldt ud gældende for denne indkaldelse.

(1) Kun deltagende organisationer, der har underskrevet en partnerskabsrammeaftale for 2018-2020 kan ansøge om støtte under denne aktion.

(2) Med forbehold af de særlige adgangsbetingelser, der finder anvendelse på konkrete aktioner i forbindelse med denne indkaldelse.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 444

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 10. december 2018

Indhold		Side
	II Meddelelser
	FÆLLES ERKLÆRINGER
2018/C 444/01	Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet	1
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2018/C 444/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8993 — Huaxin/Juniper/JV) ( 1 )	9
2018/C 444/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9137 — Rehau/MB Barter & Trading) ( 1 )	9
2018/C 444/04	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9153 — Caisse des dépôts et consignations/Meridiam/FICA HPCI) ( 1 )	10

	III Forberedende retsakter
	Den Europæiske Centralbank
2018/C 444/05 CON/2018/51	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 9. november 2018 om et forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (CON/2018/51)	11
2018/C 444/06 CON/2018/54	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 20. november 2018 om et forslag til et direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse (CON/2018/54)	15

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2018/C 444/07	Euroens vekselkurs	17
	Revisionsretten
2018/C 444/08	Særberetning nr. 32/2018 — Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika: et fleksibelt, men ufokuseret instrument	18

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2018/C 444/09	Indkaldelse af forslag 2019 — EAC/A05/2018 — Det europæiske solidaritetskorps	19
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2018/C 444/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9173 — Astorg Asset Management/Montagu Private Equity/Nemera Capital) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	22
2018/C 444/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9085 — Dr August Oetker/Coop-Gruppe/F&B — Food and Beverage Services) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	24

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1371
JPY	japanske yen	128,36
DKK	danske kroner	7,4641
GBP	pund sterling	0,89085
SEK	svenske kroner	10,2665
CHF	schweiziske franc	1,1299
ISK	islandske kroner	139,50
NOK	norske kroner	9,6970
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,851
HUF	ungarske forint	323,50
PLN	polske zloty	4,2895
RON	rumænske leu	4,6485
TRY	tyrkiske lira	6,0619
AUD	australske dollar	1,5766
CAD	canadiske dollar	1,5230
HKD	hongkongske dollar	8,8866
NZD	newzealandske dollar	1,6558
SGD	singaporeanske dollar	1,5583
KRW	sydkoreanske won	1 278,67
ZAR	sydafrikanske rand	16,0673
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8244
HRK	kroatiske kuna	7,3913
IDR	indonesiske rupiah	16 454,01
MYR	malaysiske ringgit	4,7372
PHP	filippinske pesos	60,059
RUB	russiske rubler	75,8850
THB	thailandske bath	37,359
BRL	brasilianske real	4,4358
MXN	mexicanske pesos	23,1435
INR	indiske rupee	80,5090


	(1) EØS-relevant tekst.