OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy Pragi-Południe w Warszawie (Polen) den 26. juni 2018 — Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej mod Bogumiła Włostowska, Mariusz Kurpiewski, Kamil Wójcik, Michał Konarzewski, Elżbieta Kondracka-Kłębecka, Monika Karwowska, Stanisław Kowalski, Anna Trusik, Adam Lizoń og Włodzimierz Lisowski

(Sag C-419/18)

(2018/C 427/04)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy Pragi-Południe w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej

Sagsøgt: Bogumiła Włostowska, Mariusz Kurpiewski, Kamil Wójcik, Michał Konarzewski, Elżbieta Kondracka-Kłębecka, Monika Karwowska, Stanisław Kowalski, Anna Trusik, Adam Lizoń og Włodzimierz Lisowski

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, samt artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (2), navnlig dette direktivs artikel 10, artikel 14, artikel 17, stk. 1, samt artikel 19, til hinder for en national ordning, som tillader sikring af en erhvervsmæssig långivers krav mod en låntager, der er forbruger, ved en ufuldstændig (blanko udstedt) egenveksel?

Skal artikel 6, stk. 1, samt artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at de pålægger den ret, der skal træffe afgørelse i en sag som nævnt i første spørgsmål, en pligt til ex officio at undersøge, om bestemmelserne i den kontrakt, der ligger til grund for vekselforpligtelsen, indeholder urimelige kontraktvilkår, også i tilfælde, hvor den sagsøgende erhvervsdrivende udelukkende støtter sit krav på vekselforholdet?

(1) EFT 1993, L 95, s. 29.

(2) EUT 2008, L 133, s. 66.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gliwicach (Polen) den 3. juli 2018 — Lebopoll Logistics Sp. z o.o. w Sośnicowicach mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Zabrzu

(Sag C-437/18)

(2018/C 427/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lebopoll Logistics Sp. z o.o. w Sośnicowicach

Sagsøgt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Zabrzu

Præjudicielt spørgsmål

Domstolen forelægges et præjudicielt spørgsmål om fortolkning af begrebet »ophold« i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket »bopæl« skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 1, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (1), og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (2), eller om udtrykket »bopæl« også betyder midlertidigt ophold som omhandlet i artikel 1, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.9.2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 20. juli 2018 — GP mod Bundesagentur für Arbeit, Familienkasse Baden-Württemberg West

(Sag C-473/18)

(2018/C 427/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GP

Sagsøgt: Bundesagentur für Arbeit, Familienkasse Baden-Württemberg West

Præjudicielle spørgsmål

1)	Hvilken bestemmelse i afgørelse nr. H3 af 15. oktober 2009 (1) skal anvendes ved valutaomregningen af børnerelaterede familieydelser i form af børnetilskud under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen?

Hvordan skal den bestemmelse, der herefter skal anvendes, konkret fortolkes ved beregningen af det supplerende forskelsbetingede børnetilskud, hvis størrelse afhænger af omregningskursen?

a)	Såfremt punkt 2 i afgørelse nr. H3 skal anvendes: Hvilken dag er i denne bestemmelses forstand den dag, »hvor transaktionen udføres af institutionen«?

b)	Såfremt punkt 3, litra b), (eventuelt sammenholdt med punkt 4) i afgørelse nr. H3 skal anvendes: Hvilken måned er i denne bestemmelses forstand den måned, »hvor bestemmelsen skal anvendes«?

Såfremt punkt 5 i afgørelse nr. H3 skal anvendes: Er bestemmelsen, der åbner mulighed for at anvende national ret, forenelig med den bemyndigelse, der er fastsat i artikel 90 i forordning (EF) nr. 987/2009 (2)? I bekræftende fald: Hvis »andet er fastsat« i national lovgivning, kræver det da en fastsættelse ved en formel lov, eller er en administrativ instruks udstedt af den nationale administrative myndighed tilstrækkelig?

Gør der sig særlige forhold gældende i forbindelse med den tyske socialsikringsinstitutions valutaomregning af schweiziske børnetilskud?

a)	Er det i forbindelse med anvendelsen af afgørelse nr. H3 i forhold til Schweiz af betydning, at den nationale tyske ret i § 65, stk. 1, første punktum, nr. 2), i Einkommensteuergesetz [lov om indkomstskat] bestemmer, at tildeling af ydelsen er udelukket?

b)	Er det af betydning for valutaomregningen i henhold til afgørelse nr. H3, hvornår den schweiziske institution har bevilget eller udbetalt familieydelserne?

c)	Er det af betydning for valutaomregningen i henhold til afgørelse nr. H3, hvornår den tyske institution har nægtet eller bevilget det supplerende forskelsbetingede børnetilskud?

(1) Afgørelse nr. H3 af 15.10.2009 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (EUT C 106, s. 56).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bezirksgericht für Handelssachen Wien (Østrig) den 20. juli 2018 — KL o.a. mod Österreich Versicherungen o.a.

(Sag C-479/18)

(2018/C 427/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bezirksgericht für Handelssachen Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KL, LK, MJ og NI

Sagsøgt: UNIQA Österreich Versicherungen, DONAU Versicherung AG Vienna Insurance Group og Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF (1), sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96/EØF (2) og artikel 35, stk. 1, sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF (3), og artikel 185, stk. 1, sammenholdt med artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF (4), fortolkes således, at — hvis der ikke er nationale bestemmelser om virkningerne af, at der er givet fejlagtige oplysninger om muligheden for opsigelse før indgåelsen af en aftale — fristen for udøvelsen af opsigelsesretten ikke begynder at løbe, hvis forsikringsvirksomheden oplyser, at udøvelsen af opsigelsesretten skal ske skriftligt, selv om opsigelsen i henhold til national ret ikke er undergivet særlige formkrav?

(såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF, sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96/EØF, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter fristen for udøvelsen af opsigelsesretten — såfremt der ikke er givet oplysninger eller er givet fejlagtige oplysninger om opsigelsesretten før indgåelsen af en aftale — begynder at løbe på det tidspunkt, hvor forsikringstageren — uanset på hvilken måde — har fået kendskab til sin opsigelsesret?

Skal artikel 35, stk. 1, sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF fortolkes således, at forsikringstagerens ret til at opsige aftalen — hvis der ikke er nationale bestemmelser om virkningerne af, at der ikke er givet oplysninger eller er givet fejlagtige oplysninger vedrørende opsigelsesretten før indgåelsen af en aftale — senest ophører, når forsikringstageren på grund af sin opsigelse af aftalen har fået udbetalt tilbagekøbsværdien, og aftaleparterne dermed fuldstændig har opfyldt deres forpligtelser i henhold til aftalen?

(såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og/eller det tredje spørgsmål besvares benægtende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF og artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, i henhold til hvilke forsikringstageren, hvis denne udøver sin opsigelsesret, skal have udbetalt tilbagekøbsværdien (forsikringens dagsværdi beregnet i overensstemmelse med forsikringsmatematikkens alment anerkendte regler)?

(såfremt det fjerde spørgsmål er blevet behandlet og besvaret bekræftende:)

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF og artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, i henhold til hvilke retten til en fast forrentning af de tilbagebetalte præmier — hvis opsigelsesretten udøves — som følge af forældelse kan begrænses til den andel, der omfatter de sidste tre år før indgivelsen af søgsmålet?

(1) Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8.11.1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT L 330, s. 50).

(2) Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) (EFT L 360, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.11.2002 om livsforsikring (EFT L 345, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.11.2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Opolu (Polen) den 24. juli 2018 — Profi Credit Polska S.A., med hjemsted i Bielsko- Biała mod OH

(Sag C-483/18)

(2018/C 427/11)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Opolu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Profi Credit Polska S.A., med hjemsted i Bielsko- Biała

Sagsøgt: OH

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (med ændringer), navnlig direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, samt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (2) (med ændringer), navnlig direktivets artikel 22, stk. 3, fortolkes således, at de er til hinder for en forståelse af artikel 10 sammenholdt med artikel 17 i prawo wekslowe (vekselloven) af 28. april 1936, hvorefter en domstol ikke må handle ex officio, når den på grundlag af materiale, som ikke stammer fra sagens parter, er af den faste og begrundede overbevisning, at den kontrakt, som det underliggende forhold beror på, er i det mindste delvis ugyldig, og sagsøgeren gør sit krav gældende på grundlag af en blanko udstedt egenveksel, mens sagsøgte ikke gør indsigelse og forholder sig passivt?

(1) EUT 1993, L 95, s. 29

(2) EUT 2008, L 133, s. 66

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 9. august 2018 — DŚ mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Jaśle

(Sag C-522/18)

(2018/C 427/12)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DŚ

Sagsøgt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Jaśle

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, TEU, og artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

princippet om dommeres uafsættelighed, som indgår i princippet om effektiv retsbeskyttelse og retsstatsprincippet, tilsidesættes, når den nationale lovgiver i en medlemsstat nedsætter pensionsalderen for dommere ved retterne i øverste instans (eksempelvis fra 70 til 65 år), og når den nye lavere pensionsalder anvendes på fungerende dommere uden at det er muligt for den berørte dommer selv at vurdere, om han eller hun ønsker at benytte sig af den lavere pensionsalder?

Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, TEU, og artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF og chartrets artikel 47 fortolkes således, at

retsstatsprincippet og den grad af uafhængighed, der er nødvendig for at sikre en effektiv retsbeskyttelse i de sager, der vedrører EU-retten, tilsidesættes, når den nationale lovgiver i strid med princippet om dommeres uafsættelighed nedsætter den sædvanlige alder for, hvor længe en dommer ved domstole, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, kan besætte en stilling som dommer, fra 70 til 65 år, idet muligheden for at beholde en sådan stilling undergives en skønsmæssig tilladelse fra et af den udøvende magts organer?

Skal bestemmelserne i artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF (1) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med dette direktivs artikel 6, stk. 1, fortolkes således, at der foreligger forskelsbehandling på grund af alder, når der foretages en nedsættelse af pensionsalderen for dommere ved domstole, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, og når muligheden for, at en dommer kan beholde sin stilling ved en sådan domstol, når denne har nået den nye lavere pensionsalder, undergives et krav om tilladelse fra et af den udøvende magts organer?

Skal artikel 2, 9 og 11 i direktiv 2000/78, sammenholdt med chartrets artikel 21 og 47 fortolkes således, at

en domstol, der på baggrund af forskelsbehandling på grund af alder af dommere ved en domstol, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, idet disses pensionsalder nedsættes fra 70 til 65 år, er forpligtet til — når den skal træffe afgørelse om en sag i et dommerkollegium, hvori indgår en af de dommere, der er berørt af konsekvenserne af disse diskriminerende nationale regler, og som ikke har givet udtryk for ønsket om at drage fordel af den nye pensionsalder — i forbindelse med afgørelsen af det forudgående spørgsmål om domstolens sammensætning at undlade at anvende de nationale bestemmelser, der er i strid med direktiv 2000/78 og chartrets artikel 21, og fortsætte med at sætte domstolen med deltagelse af den pågældende dommer, når dette er den eneste effektive måde at sikre den effektive retsbeskyttelse af de rettigheder, som dommeren har i henhold til Unionens retsorden?

Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, TEU, og artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 267 TEUF og chartrets artikel 47 fortolkes således, at

retsstatsprincippet skal anses for at være en grundlæggende værdi i Den Europæiske Union, hvorfor den nationale domstol — i tilfælde af tvivl om, hvorvidt denne værdi og det dertil hørende princip om en effektiv retsbeskyttelse, idet der er tale om domstolenes og de fungerende dommeres uafhængighed, er til hinder for nationale bestemmelser, der nedsætter dommernes pensionsalder i henhold til de nærmere bestemmelser, der er beskrevet i de to første spørgsmål — skal have beføjelse til ex officio over for alle de dommere, der falder inden for disse bestemmelsers anvendelsesområde, at kunne suspendere anvendelsen af de nationale bestemmelser, der rejser tvivl om princippet om dommeres uafsættelighed?

(1) EFT 2000, L 303, s. 16.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 14. august 2018 — GN, repræsenteret ved sin far, HM mod ZU, som kurator i konkursboet Niki Luftfahrt GmbH

(Sag C-532/18)

(2018/C 427/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GN, repræsenteret ved sin far, HM

Sagsøgt: ZU som kurator i konkursboet Niki Luftfahrt GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Er der tale om en »ulykke«, der udløser erstatningsansvar for luftfartsselskabet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i konvention om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, der blev indgået i Montreal den 28. maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9. december 1999 på grundlag af artikel 300, stk. 2, EF og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF (1) af 5. april 2001 (herefter »Montrealkonventionen«), når et krus varm kaffe, der er stillet på det klapbord, som befinder sig på bagsiden af sædet foran i et fly, som befinder sig i luften, af ukendte årsager rutsjer og vælter, hvorved en passager bliver skoldet?

(1) Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5.4.2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-konventionen) (EFT L 194, 2001, s. 38).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 16. august 2018 — IL m.fl. mod Land Nordrhein-Westfalen

(Sag C-535/18)

(2018/C 427/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: IL, JK, KJ, LI, NG, MH, OF, PE, arvefællesskab efter QD (bestående af RC og SB), TA, UZ, VY og WX

Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 11, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1) (herefter »VVM-direktivet«) fortolkes således, at en bestemmelse i national ret er forenelig med denne bestemmelse, hvorefter en sagsøger, der ikke er anerkendt som miljøorganisation, kun kan forlange annullation af en afgørelse på grund af en processuel fejl, hvis den processuelle fejl har frataget ham muligheden for deltagelse i den ved lov fastsatte beslutningsproces?

Skal artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2), senest ændret ved artikel 1 i Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 (3) (EUT 2014, L 311, s. 32) (herefter »vandrammedirektivet«) fortolkes således, at den ikke kun indeholder en materielretlig standard, men også bestemmelser om myndighedernes godkendelsesprocedure?

b)	Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares bekræftende:

Skal inddragelsen af offentligheden i henhold til VVM-direktivets artikel 6 altid ske på grundlag af dokumenterne vedrørende den vandretlige prøvelse i førnævnte forstand, eller er det tilladt at foretage en differentiering efter tidspunktet for dokumentets udarbejdelse og efter dettes kompleksitet?

Skal begrebet forringelse af tilstanden af en grundvandsforekomst i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. 1), fortolkes således, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand, så snart mindst en miljøkvalitetsnorm for et parameter overskrides som følge af projektet, og at enhver yderligere (målbar) forhøjelse af koncentrationen uafhængigt heraf, når den relevante grænseværdi for et skadeligt stof allerede er overskredet, udgør en forringelse?

Skal vandrammedirektivets artikel 4 — under hensyntagen til dets bindende virkning (artikel 288 TEUF) og sikringen af en effektiv retsbeskyttelse (artikel 19 TEU) — fortolkes således, at alle medlemmer af den af et projekt berørte offentlighed, som gør gældende, at deres rettigheder krænkes af godkendelsen af projektet, også har ret til at gøre overtrædelser af det vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til forbedring gældende ved domstolene?

b)	Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), besvares benægtende:

Skal vandrammedirektivets artikel 4 — under hensyntagen til dens målsætning — fortolkes således, at i hvert fald sagsøgere, som har en privat brønd til privat vandforsyning i geografisk nærhed af den planlagte vejføring, kan gøre overtrædelser af det vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til forbedring gældende ved domstolene?

(1) EUT 2012, L 26, s. 1.

(2) EFT 2000, L 327 s. 1.

(3) EUT 2014, L 311, s. 32.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 17. august 2018 — YV

(Sag C-537/18)

(2018/C 427/16)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Klager: YV

Sagsøgt: Krajowa Rada Sądownictwa

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) fortolkes således, at i tilfælde, hvor der iværksættes et retsmiddel ved en medlemsstats domstol i sidste instans, hvorved det gøres gældende, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i forhold til en dommer ved denne domstol, og der samtidig anmodes om udsættelse med gennemførelsen af den anfægtede afgørelse, er den pågældende domstol — for at sikre de rettigheder, der følger af EU-retten, ved foranstaltninger til foreløbig retsbeskyttelse efter national ret — forpligtet til ikke at anvende de nationale bestemmelser, hvorved kompetencen i den tvist, hvori der er indgivet klage, tildeles en organisatorisk enhed ved denne domstol, som ikke er fungerende, idet de pågældende dommerembeder ikke er blevet besat?

(1) EFT 2000, L 303, s. 16.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/12

Domstolens beslutning (Afdeling med Ansvar for Beslutninger om Fornyet Prøvelse) af 17. september 2018 om fornyet prøvelse af Rettens dom (Appelafdelingen) afsagt den 19. juli 2018 i sag T-646/16, Simpson mod Rådet

(Sag C-542/18 RX)

(2018/C 427/17)

Processprog: engelsk

Parter i sagen for Retten

Sagsøger: Erik Simpson (repræsenteret ved advokat M. Velardo)

Den anden part i sagen: Rådet for Den Europæiske Union

Spørgsmål, der er genstand for fornyet prøvelse

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den Europæiske Unions Rets dom af 19. juli 2018, Simpson mod Rådet, navnlig henset til det almindelige retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet, ikke var lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Den fornyede prøvelse skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel 277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol, eller om en sådan indirekte legalitetskontrol — principielt eller efter at der er forløbet en vis periode — er udelukket eller begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den retlige stabilitet og retskraften.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/12

(Sag C-543/18 RX)

(2018/C 427/18)

Processprog: fransk

Parter i sagen for Retten

Sagsøger: HG (repræsenteret ved avocate L. Levi)

Den anden part i sagen: Europa-Kommissionen

Spørgsmål, der er genstand for fornyet prøvelse

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den Europæiske Unions Rets dom af 19. juli 2018, HG mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-Personalesagers dom af 19. juli 2016, HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Den fornyede prøvelse skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel 277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol, eller om en sådan indirekte legalitetskontrol — principielt eller efter at der er forløbet en vis periode — er udelukket eller begrænset til visse former for ulovligheder for at sikre den retlige stabilitet og retskraften.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 23. august 2018 — FN m.fl.

(Sag C-546/18)

(2018/C 427/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FN, GM, Adler Real Estate AG, HL og Petrus Advisers LLP

Sagsøgt myndighed: Overtagelseskommissionen

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 4 og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (1) af 21. april 2004 om overtagelsestilbud — læst i lyset af det EU-retlige effektivitetsprincip — til hinder for en fortolkning, hvorefter en retskraftig afgørelse vedtaget af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, hvorved det blev fastslået, at en person havde overtrådt de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktiv 2004/25/EF, i forbindelse med en efterfølgende administrativ straffesag mod samme person ikke tillægges bindende virkning, hvorved denne person på ny kan gøre alle faktiske og retlige indsigelser og beviser gældende med henblik på at anfægte den lovovertrædelse, som blev fastslået i den allerede retskraftige afgørelse?

Er artikel 4 og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud — læst i lyset af det EU-retlige effektivitetsprincip — til hinder for en fortolkning, hvorefter en retskraftig afgørelse vedtaget af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, hvorved det blev fastslået, at en juridisk person havde overtrådt de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktiv 2004/25/EF, i forbindelse med en efterfølgende administrativ straffesag mod denne juridiske persons repræsentative organ ikke tillægges bindende virkning, hvorved denne person (dette organ) på ny kan gøre alle faktiske og retlige indsigelser og beviser gældende med henblik på at anfægte den lovovertrædelse, som blev fastslået i den allerede retskraftige afgørelse?

Såfremt spørgsmål 1. besvares benægtende:

Er artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en national praksis, hvorefter en retskraftig afgørelse vedtaget af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, hvorved det blev fastslået, at en person havde overtrådt de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktiv 2004/25/EF, i forbindelse med en efterfølgende administrativ straffesag mod samme person har bindende virkning, således at denne person er hindret i at anfægte den allerede retskraftigt fastslåede lovovertrædelse i retlig og faktisk henseende?

Såfremt spørgsmål 2. besvares benægtende:

Er artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en national praksis, hvorefter en retskraftig afgørelse vedtaget af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, hvorved det blev fastslået, at en juridisk person havde overtrådt de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktiv 2004/25/EF, i forbindelse med en efterfølgende administrativ straffesag mod denne juridiske persons repræsentative organ har bindende virkning, således at denne person (dette organ) er hindret i at anfægte den allerede retskraftigt fastslåede lovovertrædelse i retlig og faktisk henseende?

(1) EUT 2004, L 142, s. 12.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 30. august 2018 — K.H.K. mod B.A.C. og E.E.K.

(Sag C-555/18)

(2018/C 427/20)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.H.K.

Sagsøgt: B.A.C. og E.E.K.

Præjudicielle spørgsmål

Er et endnu ikke retskraftigt betalingspåbud vedrørende et pengekrav som omhandlet i artikel 410 i Grazhdanski protsesualen kodeks (civil retsplejelov, herefter »GPK«) et officielt bekræftet dokument som omhandlet i artikel 4, nr. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 (1)?

Såfremt betalingspåbuddet i henhold til GPK’s artikel 410 ikke er et officielt bekræftet dokument, skal der da efter anmodning uden for proceduren i henhold til GPK’s artikel 410 indledes en særskilt procedure i henhold til artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014?

Såfremt betalingspåbuddet i henhold til GPK’s artikel 410 er et officielt bekræftet dokument, er retten da forpligtet til at træffe afgørelse inden for fristen i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014, når en national bestemmelse fastsætter, at fristerne udsættes i retsferier?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15.5.2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 189, s. 59).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 7. september 2018 — Coty Germany GmbH mod Amazon Services Europe Sàrl, Amazon FC Graben GmbH, Amazon Europe Core Sàrl og Amazon EU Sàrl

(Sag C-567/18)

(2018/C 427/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coty Germany GmbH

Sagsøgt: Amazon Services Europe Sàrl, Amazon FC Graben GmbH, Amazon Europe Core Sàrl og Amazon EU Sàrl

Præjudicielt spørgsmål

Er en person, der oplagrer varer, som krænker en varemærkeret, for en tredjemand uden at have kendskab til overtrædelsen, i besiddelse af den pågældende vare med det formål at udbyde den til salg eller markedsføre den, når det ikke er personen selv, men derimod kun tredjemanden, der har til hensigt at udbyde varen til salg eller markedsføre den (1)?

(1) Fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) og fortolkning af artikel 9, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT L 154, s.).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. september 2018 — C GmbH og Co. KG mod Finanzamt Z

(Sag C-573/18)

(2018/C 427/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C GmbH og Co. KG

Sagsøgt: Finanzamt Z

Præjudicielle spørgsmål

Skal det under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor en producentorganisation som defineret i artikel 11, stk. 1, [og i] artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (forordning nr. 2200/96) (1) leverer genstande til de producenter, der er tilsluttet organisationen, og herfor fra producenterne modtager en betaling, som ikke dækker indkøbsprisen, lægges til grund,

at der foreligger en byttehandel med kontant vederlag (»Tausch mit Baraufgabe«), fordi producenterne til gengæld for transaktionen over for producentorganisationen ved kontrakt har forpligtet sig til i formålsbindingsperioden at levere frugt og grøntsager til producentorganisationen, således at afgiftsgrundlaget for transaktionen er den indkøbspris for investeringsaktiverne, som producentorganisationen har betalt til de tidligere leverandører?

at det beløb, som driftsfonden faktisk betaler til producentorganisationen for transaktionen, i fuldt omfang udgør et »tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris« som omhandlet i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (direktiv 77/388/EØF) (2), således at afgiftsgrundlaget også omfatter den finansielle støtte som omhandlet i artikel 15 i forordning nr. 2200/96, som er ydet til driftsfonden på grundlag af et driftsprogram?

Såfremt det ifølge besvarelsen af det første spørgsmål kun er de af producenterne erlagte betalinger, men ikke leveringspligten og den finansielle støtte, der skal ansættes som afgiftsgrundlag, spørges: Er artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/EØF under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder til hinder for en national særlig foranstaltning støttet på artikel 27, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF som § 10, stk. 5, nr. 1, i Umsatzsteuergesetz (momsloven), hvorefter afgiftsgrundlaget for transaktionerne til producenterne er den indkøbspris, som producentorganisationen har betalt til de tidligere leverandører for investeringsaktiverne, fordi producenterne er nærtstående parter?

3)	Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder dette også i tilfælde, hvor producenterne har ret til fuldt fradrag, fordi investeringsgoderne er omfattet af berigtigelsen af fradragene (artikel 20 i direktiv 77/388/EØF)?

(1) EFT 1996, L 297, s. 1.

(2) EFT 1977, L 145, s. 1.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. september 2018 — C-eG mod Finanzamt Z

(Sag C-574/18)

(2018/C 427/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C-eG

Sagsøgt: Finanzamt Z

Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål

3)	Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder dette også i tilfælde, hvor producenterne har ret til fuldt fradrag, fordi investeringsgoderne er omfattet af berigtigelsen af fradragene (artikel 20 i direktiv 77/388/EØF)?

(1) EFT 1996, L 297, s. 1.

(2) EFT 1977, L 145, s. 1.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 14. september 2018 — Energiavirasto

(Sag C-578/18)

(2018/C 427/24)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: Energiavirasto

Procesdeltagere: A og Caruna Oy

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (1) af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en national domstol?

Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af en af ham fremsat anmodning om indledning af en foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette spørgsmål sig efter national lovgivning?

(1) EUT 2009, L 211, s. 55.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Liège (Belgien) den 17. september 2018 — Ministère public og Ministre des Finances du Royaume de Belgique mod QC og Comida paralela 12

(Sag C-579/18)

(2018/C 427/25)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministère public og Ministre des Finances du Royaume de Belgique

Sagsøgt: QC og Comida paralela 12

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 79 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1) til hinder for, at en national bestemmelse — som den, der er gennemført ved artikel 266 i den generelle lov af 18. juli 1977 om told og afgifter — i tilfælde af indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde på Den Europæiske Unions toldområde af en importafgiftspligtig vare, gør den enhed, der er civilretligt ansvarlig for ophavsmanden til en sådan strafbar handling, til hvilken handling den nævnte civilretligt ansvarlige ikke har medvirket, til solidarisk hæftende meddebitor for toldskylden?

(1) EUT L 269, s. 1.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 19. september 2018 — RB mod TÜV Rheinland LGA Products GmbH m.fl.

(Sag C-581/18)

(2018/C 427/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RB

Sagsøgt: TÜV Rheinland LGA Products GmbH og Allianz IARD S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF kun rettet mod EU’s medlemsstater og EU-institutionerne, eller også mod private parter (direkte virkning af artikel 18, stk. 1, TEUF over for tredjemand)?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende og artikel 18, stk. 1, TEUF ikke finder anvendelse i forholdet mellem private parter: Skal artikel 18, stk. 1, TEUF da fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en begrænsning af dækningen til skader, der opstår på det franske fastland og i de franske oversøiske områder, idet den kompetente franske myndighed, Bureau central de tarification, ikke har anfægtet det pågældende vilkår, selv om dette vilkår er i strid med artikel 18, stk. 1, TEUF, eftersom det indebærer en indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: På hvilke betingelser kan en indirekte forskelsbehandling da begrundes i tilfælde med virkning over for tredjemand? Herunder navnlig: Kan en territorial begrænsning af forsikringsdækningen til skader, der opstår inden for en bestemt EU-medlemsstat, begrundes med et argument om begrænsning af forsikringsselskabets indeståelsesforpligtelse og præmiens størrelse, såfremt det i de relevante forsikringsaftaler er fastsat, at dækningen pr. skade og dækningen pr. forsikringsår er begrænset beløbsmæssigt i tilfælde af serieskader?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 18, stk. 1, TEUF da fortolkes således, at forsikringsselskabet, såfremt dette i strid med artikel 18, stk. 1, TEUF kun har accepteret at dække skader, der er opstået på det franske fastland og i de franske oversøiske områder, ikke kan gøre gældende, at en betaling ikke kan finde sted, idet den maksimale dækningssum allerede er nået, når skaden er opstået uden for disse områder?

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/19

Appel iværksat den 19. september 2018 af Viscas Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-422/14, Viscas mod Kommissionen

(Sag C-582/18 P)

(2018/C 427/27)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Viscas Corp. (ved lawyer J.-F. Bellis)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Furukawa Electric Co. Ltd

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-422/14, Viscas Corp. mod Kommissionen ophæves, for så vidt som Retten heri forkastede anbringendet om, at ligebehandlingsprincippet var blevet tilsidesat med hensyn til beregningen af den bøde, som Viscas blev pålagt, og pålagde Viscas at betale sagsomkostningerne.

—	artikel 2 i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final (1) annulleres, for så vidt som den fastsætter den bøde, som Viscas blev pålagt, til 34 992 000 EUR.

—	den bøde, som Viscas blev pålagt for den overtrædelse, som blev fastslået i afgørelsens artikel 1, fastsættes til 19 595 520 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag såvel som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Viscas fremsat et enkelt anbringende om, at Rettens dom tilsidesætter ligebehandlingsprincippet ved at stadfæste den metode til fastsættelse af den relevante værdi af afsætningen i henhold til bøderetningslinjernes (2) punkt 18, som Kommissionen anvendte i den anfægtede afgørelse. Metoden giver de producenter, som både var involveret i den europæiske og den internationale kartelkonfiguration vedrørende overtrædelsen, en væsentlig fordel i forhold til de producenter, som alene var involveret i den internationale kartelkonfiguration, hvilket er udtryk for forskelsbehandling. Ved fastsættelsen af producenternes respektive bidrag til overtrædelsen tages der således ikke højde for den europæiske kartelkonfiguration, og den andel i overtrædelsen, som de producenter, der var involveret i begge kartelkonfigurationer, havde, undervurderes væsentligt, idet de ved at blive pålagt bøder, som er gennemsnitligt 44 % lavere i forhold til, hvis overtrædelsen havde været begrænset til den europæiske kartelkonfiguration, faktisk belønnes for at have været involveret i to karteller i stedet for ét.

(1) Kommissionens afgørelse af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 (Sag AT.39610 — Elkabler) (meddelt under nummer C(2014) 2139 final) (EUT 2014, C 319, s. 10)

(2) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/20

Appel iværksat den 24. september 2018 af Furukawa Electric Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-444/14, Furukawa Electric mod Kommissionen

(Sag C-589/18 P)

(2018/C 427/28)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Furukawa Electric Co. Ltd (ved solicitors C. Pouncey og A. Luke)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Viscas Corp.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen i sag T-444/14, Furukawa Electric mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den forkastede: (i) det første led i Furukawas femte anbringende og (ii) det tredje led i Furukawas tredje anbringende med hensyn til beregningen af den bøde, som blev pålagt Furukawa, og til at Furukawa blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

—	Artikel 2, litra n), i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final annulleres, for så vidt som den bøde, som Furukawa blev pålagt, blev fastsat til 8 858 000 EUR.

—	Den bøde, som Furukawa blev pålagt i artikel 2, litra n), i Kommissionens afgørelse, fastsættes til 4 844 000 EUR.

—

Såfremt Domstolen måtte ophæve dommen i sag T-422/14, Viscas mod Kommissionen, og nedsætte den bøde, som Viscas blev pålagt i artikel 2, litra p), i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final (1), indrømmes Furukawa en tilsvarende nedsættelse af den bøde, som selskabet blev holdt solidarisk ansvarligt for i præmis 291 i Rettens dom i sag T-444/14.

—	Kommissionen tilpligtes at betale Furukawas omkostninger i denne sag såvel som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Rettens dom bør ophæves af følgende grunde:

For det første begik Retten en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af punkt 18 i retningslinjerne for beregning af bøder (2), da den fastslog, at Europa-Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af den relevante værdi afafsætningen for appellanten i perioden mellem den 18. februar 1999 og den 30. september 2001 var berettiget til at tage hensyn til afsætningen for Fujikura Ltd, da der ikke bestod nogen strukturelle, organisatoriske eller retlige forbindelser mellem den pågældende enhed og appellanten i denne periode. Appellanten og Fujikura Ltd udgjorde ikke én virksomhed i denne periode, hvorfor det ikke var juridisk korrekt at tage denne afsætning i betragtning ved beregningen af værdien af appellantens afsætning. Medtagelsen af en sådan afsætning udgjorde en tilsidesættelse af princippet om personligt ansvar og førte til en forhøjelse af den bøde, som appellanten blev pålagt, på mere end 200 000 EUR.

For det andet begik Retten en retlig fejl som følge af en urigtig anvendelse af reglerne om ligebehandling, da den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at anvende e punkt 18 retningslinjerne for beregning af bøder på alle adressaterne for Kommissionens afgørelse »Ekabel-sagerne« på trods af parternes grundlæggende forskellige situationer. De europæiske producenter deltog i et verdensomspændende markedsdelingskartel og i et europæisk kartel, hvorimod de japanske og koreanske producenter (herunder appellanten) kun deltog i et verdensomspændende markedsdelingskartel. I lyset af den tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, der følger af den generelle anvendelse af punkt 18 i retningslinjerne for beregning af bøder på alle adressaterne, som belønnede de europæiske producenter med en nedsættelse med hensyn til værdien af deres respektive afsætning (og således deres bøder) på 44 %, og i henhold til Domstolens dom i sag C-580/12, Guardian Industries og Guardian Europe mod Kommissionen, har appellanten anmodet Domstolen om at berigtige tilsidesættelsen ved at indrømme en nedsættelse af den bøde, som appellanten blev pålagt, på 44 %.

(1) Kommissionens afgørelse af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39610 — Elkabler), (meddelt under nummer C(2014) 2139 final) (EUT 2014, C 319, s. 10).

(2) Retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/21

Appel iværksat den 20. september 2018 af Fujikura Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-451/14, Fujikura mod Kommissionen

(Sag C-590/18 P)

(2018/C 427/29)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fujikura Ltd (ved lawyer L. Gyselen)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom ophæves, for så vidt som Retten heri tiltrådte anbringendet om, at proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet var blevet tilsidesat med hensyn til den bøde, som appellanten var blevet pålagt.

—

Der træffes endelig afgørelse i henhold til artikel 61, første afsnit, andet punktum, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet

—	artikel 2, o), i Kommissionens afgørelse (1) af 2. april 2014, som pålægger Fujikura Ltd. En bøde på 8 152 000 EUR, annulleres

—	denne bøde nedsættes med 44 % til 4 565 120 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten begik en retlig fejl ved at godkende, at Kommissionen anvendte punkt 18 i sine retningslinjer (2), som om hele overtrædelsen alene omfattede kartellets »hele verden-del« og ikke havde nogen »EØS-intern-del«, der alene involverede de europæiske leverandører.

Som et resultat heraf fastsatte Kommissionen karteldeltagernes afsætnings nominelle værdi således, at omfanget af de europæiske leverandørers deltagelse i overtrædelsen blev væsentligt undervurderet, mens omfanget af de asiatiske leverandørers deltagelse, herunder Fujikuras, blev væsentligt overvurderet.

(2) Retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/22

Appel iværksat den 21. september 2018 af Republikken Østrig til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-356/15, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen

(Sag C-594/18 P)

(2018/C 427/30)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Republikken Østrig (ved Dr. G. Hesse, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Storhertugdømmet Luxembourg, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Ungarn, Republikken Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 12. juli 2018 i sag T-356/15, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.

Påstanden i første instans om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2015/658 af 8. oktober 2014 om støtteforanstaltning SA.34947 (2013/C) (ex 2013/N), som Det Forenede Kongerige påtænker at tildele Hinkley Point C Nuclear Power Station (1), tiltrædes fuldt ud.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført i alt fem appelanbringender.

Første appelanbringende: Der foreligger ikke et formål af fælles europæisk interesse

Den appellerede dom fremstår for så vidt som retsstridig, idet opførelsen af et nyt atomkraftværk i modsætning til Rettens retsopfattelse ikke udgør et formål af fælles europæisk interesse: Som følge heraf burde det fjerde anbringende i forbindelse med det femte led af det niende anbringende, hvormed det blev gjort gældende, at fremme af kerneenergi ikke udviser den nødvendige fælles interesse som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, som kræves for godkendelsen af statsstøtte, ikke være blevet forkastet.

Andet appelanbringende: Urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF

Støtteforanstaltningen er med urette blevet anset for at være i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. I den appellerede dom er den relevante erhvervsgren som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF blevet defineret urigtigt, og der er med urette ikke blevet foretaget en vurdering af et markedssvigt. Det første anbringende og det første og det andet led af det niende anbringende, der vedrører markedsafgrænsning og markedssvigt, burde således ikke være blevet forkastet.

Tredje anbringende: Der er ikke foretaget en tilstrækkelig prøvelse af proportionaliteten

I den appellerede dom, afsagt af Retten, blev Europa-Kommissionens utilstrækkelige prøvelse af proportionaliteten med urette tiltrådt. Europa-Kommissionens bemærkninger vedrørende spørgsmålet, om støtten var forholdsmæssig, var hverken korrekte eller logiske, hvorfor Kommissionens afgørelse er ugyldig: Derfor burde det sjette anbringende, anden del af det tredje led af det niende anbringende og sjette led af det niende anbringende, hvormed der i det væsentlige blev henvist til en utilstrækkelig kontrol af, at foranstaltningen var forholdsmæssig, ikke være blevet forkastet.

Fjerde klagepunkt: Der foreligger ikke lovlig driftsstøtte

Retten har set bort fra, at den foranstaltning, der er indført til gavn for Hinkley Point C, udgør ulovlig driftsstøtte. Som følge heraf burde det tredje anbringende og den første del af det tredje led af det niende anbringende, hvormed det blev gjort gældende, at Det forenede Kongeriges foranstaltninger skal sidestilles med ulovlig driftsstøtte, ikke være blevet forkastet.

Femte anbringende: Utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementerne og en tilsidesættelse af »garantimeddelelsen«

Endelig har Retten for det første foretaget en utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementerne og for det andet ikke taget hensyn til, at der foreligger en tilsidesættelse af »garantimeddelelsen«. På denne baggrund burde det femte anbringende, det ottende anbringende og det fjerde led af det niende anbringende, der omhandler en utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementer og en tilsidesættelse af garantimeddelelsen, ikke være blevet forkastet.

(1) EUT 2015, L 109, s. 44.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/23

Appel iværksat den 21. september 2018 af LS Cable & System Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-439/14, LS Cable & System mod Kommissionen

(Sag C-596/18 P)

(2018/C 427/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: LS Cable & System Ltd (ved solicitors S. Spinks og S. Kinsella)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Der træffes endelig afgørelse i overensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen og på dette grundlag annulleres afgørelsen (1), for så vidt som den vedrører appellanten, og Domstolen nedsætter under udøvelse af dens ubegrænsede kompetence den bøde, som appellanten er blevet pålagt.

—	Dersom Domstolen ikke måtte træffe afgørelse i den foreliggende sag, udsættes afgørelsen om sagsomkostningerne, og sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse i overensstemmelse med Domstolens afgørelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i sagen for Retten og for Domstolen i henhold til procesreglementets artikel 184.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.	Den appellerede dom indebærer en retlig fejl, idet den indeholder en åbenbart urigtig gengivelse af den klare betydning af beviserne vedrørende appellantens bud i forbindelse med EØS-projekter.

2.	Den appellerede dom indebærer en retlig fejl, idet det heri fastslås, at appellanten tilsluttede sig aftalen om det nationale område som følge af selskabets repræsentants deltagelse i møde, og at retspraksis om en offentlig afstandtagen derfor fandt anvendelse på selskabet.

3.	Den appellerede dom indebærer en retlig fejl, idet det heri fastslås, at appellanten kun kunne tilbagevise den formodning om en tilslutning til princippet om det nationale område, der fulgte af selskabets repræsentants deltagelse, ved en »offentlig afstandtagen« på mødet.

(1) Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final af 2.4.2014 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/24

Appel iværksat den 21. september 2018 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 13. juli 2018 i sag T-680/13, Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union m.fl.

(Sag C-597/18 P)

(2018/C 427/32)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Chatziioakeimidou og I. Gurov, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC m.fl., Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen (ved Rådet for Den Europæiske Union) samt Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	De dele af de appellerede domme, hvorved Retten forkastede Rådets formalitetsindsigelse angående Eurogruppen, ophæves.

—	De appelindstævnte pålægges at betale sagsomkostningerne vedrørende appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har med sin appel nedlagt påstand om ophævelse af de dele af den appellerede dom, hvorved Retten forkastede Rådets formalitetsindsigelse angående Eurogruppen, og har fremsat følgende anbringender:

—	Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Eurogruppen er en »EU-enhed, der formelt er blevet oprettet ved traktaterne«.

—	Retten begik en retlig fejl, da den forkastede Rådets formalitetsindsigelse uden at identificere nogen »beføjelser«, som Eurogruppen er blevet tillagt ved traktaterne.

—	Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at hvis der blev givet medhold i Rådets formalitetsindsigelse, ville det gøre det muligt »at oprette enheder i Unionens retsorden, hvis retsakter og adfærd Unionen ikke kan drages til ansvar for«.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/25

Appel iværksat den 21. september 2018 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 13. juli 2018 i sag T-786/14, Eleni Pavlikka Bourdouvali m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union m.fl.

(Sag C-598/18 P)

(2018/C 427/33)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Chatziioakeimidou og I. Gurov, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Eleni Pavlikka Bourdouvali m.fl., Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen ved Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Annullation af de dele af den appellerede dom, hvori Retten forkaster Rådets påstand om afvisning i forhold til Eurogruppen.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med appellen har Rådet nedlagt påstand om annullation af de dele af den appellerede dom, hvori Retten forkaster Rådets påstand om afvisning i forhold til Eurogruppen, som er baseret på følgende anbringender:

—	Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at »Eurogruppen er en enhed i Unionen, der formelt er oprettet ved traktaterne«.

—	Retten begik en retlig fejl, da den forkastede Rådets påstand og ikke kunne identificere nogen »beføjelser«, som var overført til Eurogruppen ved traktaterne.

—	Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at tiltrædelsen af Rådets påstand om afvisning ville føre til »oprettelsen, inden for selve Den Europæiske Unions retsorden, af enheder, hvis handlinger og adfærd ikke ville kunne medføre, at Den Europæiske Union ifalder ansvar«.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/25

Appel iværksat den 24. september 2018 af Prysmian SpA og Prysmian Cavi e Sistemi Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-475/14, Prysmian SpA og Prysmian Cavi e Sistemi Srl mod Kommissionen

(Sag C-601/18 P)

(2018/C 427/34)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Prysmian SpA og Prysmian Cavi e Sistemi Srl (ved avvocati C. Tesauro, F. Russo og L. Armati)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, The Goldman Sachs Group, Inc. og Pirelli & C. SpA

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Appellanterne gives medhold i deres påstande for førsteinstansen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Subsidiært:

—	Sagen hjemvises til Retten

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten begik en fejl ved at fastslå, at artikel 20 i forordning nr. 1/2003 (1) ikke er til hinder for, at Kommissionen kan tage kriminaltekniske kopier af hele harddiske, der tilhører virksomhedens ansatte, uden at have undersøgt deres indhold, eller for, at den fortsætter undersøgelsen i Kommissionens lokaler i Bruxelles. Den korrekte fortolkning af bestemmelsen er, at kontrolundersøgelser kun kan foretages i virksomhedens lokaler, og Kommissionen kan kun tage kopier af dokumenter, hvis relevans den har undersøgt. Henset til indgrebet i selskabernes og deres ansattes grundlæggende rettigheder skal en praksis vedrørende kriminaltekniske kopier af hele harddiske ikke henvises til en forklarende note, der giver Kommissionen et frit skøn, men skal reguleres ved lov i overensstemmelse med legalitetsprincippet.

Retten tilsidesatte princippet om personligt ansvar, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet og tillige sin begrundelsespligt ved ikke at fastslå, at tilregnelsen af Prysmian Cavu e Sistemis ansvar baseret på økonomisk kontinuitet udgør en undtagelse til den regel om, at ansvaret følger den juridiske person, der driver virksomheden på tidspunktet for overtrædelsen. Som det gælder for alle undtagelser, skal denne undtagelse fortolkes snævert og kan kun begrundes, såfremt effektiviteten af konkurrencereglerne bringes i fare. Endvidere begik Retten en fejl ved at fastslå, at der ikke forelå forskelsbehandling i den foreliggende sag med den begrundelse, at retsstridighed ikke kan begrunde et krav på ligebehandling, idet tilregnelsen af ansvar baseret på økonomisk kontinuitet er en mulighed, der er tillagt Kommissionen.

Retten undlod at behandle selskabets principale anbringende vedrørende det første tilfælde om, at en eventuel aftale om »det nationale område«, såfremt det lægges til grund, at den forelå — hvilket ikke var tilfældet — ikke troværdigt kunne finde anvendelse på alle de vidt forskellige tilfælde, der er henvist til i afgørelsen, og godtgøre i retligt fornødent omfang, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse.

Retten handlede ultra petita og tilsidesatte selskabets ret til forsvar i henhold til artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EMRK’s artikel 6 ved sin behandling af appellanternes syvende anbringende i første instans vedrørende kartellets startdato. Retten misforstod tydeligvis de beviser, der blev fremlagt for den, og anvendte en fejlagtig retlig standard ved sin behandling. Denne åbenbart urigtige gengivelse af beviserne førte til, at den drog fejlagtige slutninger og nåede frem til en fejlagtig retlig konklusion om, at Kommissionen den 18. februar 1999 kunne fastslå en startdato for en overtrædelse, der påvirkede handelen mellem medlemsstater i henhold til artikel 101 TEUF.

Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den tiltrådte Kommissionens vurdering af, at fordelingen af projekter blandt europæiske producenter inden for rammerne af »Kun europæere — (R)-konfigurationen« berettigede en 2 %-forøgelse af grovhedsfaktoren (og følgelig af »ekstrabeløbet«) for de europæiske fabrikanter, mens der ikke blev anvendt en sådan forøgelse på de asiatiske producenter. Det er ikke muligt på den ene side at godtage, at kommissionsafgørelsen kunne fastslå, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse baseret på en regel for det nationale område, der bestod i indbyrdes afhængige konfigurationer, og på samme tid godtage, at en aktiv deltagelse i en af dem begrunder en anden grad af grovhed i overtrædelsen for deltagerne. Selv såfremt de asiatiske producenter ikke deltog aktivt i den angivelige europæiske fordeling, bidrog de til fordelingen i en grad, der kan sammenlignes med europæiske producenters bidrag.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/27

Appel iværksat den 24. september 2018 af Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 13. juli 2018 i sag T-680/13, Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union m.fl.

(Sag C-603/18 P)

(2018/C 427/35)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC m.fl. (ved barrister P. Tridimas)

De øvrige parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen ved Rådet for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den af Retten trufne afgørelse ophæves.

—	Der gives medhold i de påstande, som appellanterne fremsatte i sagen for Retten.

—	De indstævnte tilpligtes at betale omkostningerne for denne appel og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne er af den opfattelse, at Retten har begået en retlig fejl ved at:

a)	fastslå, at Eurogruppen ikke krævede, at Cypern traf de foranstaltninger, der forårsagede appellanterne tab, eller at disse foranstaltninger ikke var påkrævet ved handlinger, der kan tilregnes Unionen

b)	vurdere, at ECB’s pressemeddelelse af 21. marts 2013 ikke forårsagede tab for appellanterne

c)	fastslå, at de indstævnte ved visse andre retsakter ikke krævede, at Cypern fortsatte med at gennemføre de skadelige foranstaltninger og/eller ikke krævede vedtagelse af de skadelige foranstaltninger, som blev indført ved de ændringer, der blev foretaget i de skadelige dekreter den 30. juli 2013

d)	vurdere, at ikke alle de skadelige foranstaltninger var påkrævet af Rådets afgørelse 2013/236 (1)

fastslå, at der ikke var tale om nogen alvorlig krænkelse af ejendomsretten, som er beskyttet ved artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 1 i protokol nr. 1 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Appellanterne har gjort gældende, at de skadelige foranstaltninger hverken opfylder kravet om, at begrænsninger i ejendomsretten skal fastsættes ved lov, eller proportionalitetskravet. De er af den opfattelse, at de indstævntes adfærd gav anledning til en berettiget forventning om, at der ikke ville blive truffet nogen »bail-in«-foranstaltninger, der pålagde deres aktiver et »haircut«. De er af den opfattelse, at de som indskydere og/eller aktionærer i Bank of Cyprus og Laiki blev udsat for forskelsbehandling bl.a. i forhold til henholdsvis indskydere og aktionærer i banker i andre medlemsstater i Euroområdet, som modtog økonomisk støtte svarende til den, der blev givet til Cypern.

(1) Rådets afgørelse af 25.4.2013 rettet til Cypern om specifikke foranstaltninger til genoprettelse af finansiel stabilitet og bæredygtig vækst (EUT L 141, s. 32)

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/28

Appel iværksat den 24. september 2018 af Eleni Pavlikka Bourdouvali m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 13. juli 2018 i sag T-786/14, Eleni Pavlikka Bourdouvali m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union m.fl.

(Sag C-604/18 P)

(2018/C 427/36)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Eleni Pavlikka Bourdouvali m.fl. (ved barrister P. Tridimas og Δικηγόρος K. Chrysostomides)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den af Retten trufne afgørelse ophæves.

—	Der gives medhold i de påstande, som appellanterne fremsatte i sagen for Retten.

—	De indstævnte tilpligtes at betale omkostningerne for denne appel og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne er af den opfattelse, at Retten har begået en retlig fejl ved at:

a)	fastslå, at Eurogruppen ikke krævede, at Cypern traf de foranstaltninger, der forårsagede appellanterne tab, eller at disse foranstaltninger ikke var påkrævet ved handlinger, der kan tilregnes Unionen

b)	vurdere, at ECB’s pressemeddelelse af 21. marts 2013 ikke forårsagede tab for appellanterne

c)	fastslå, at de indstævnte ved visse andre retsakter ikke krævede, at Cypern fortsatte med at gennemføre de skadelige foranstaltninger og/eller ikke krævede vedtagelse af de skadelige foranstaltninger, som blev indført ved de ændringer, der blev foretaget i de skadelige dekreter den 30. juli 2013

d)	vurdere, at ikke alle de skadelige foranstaltninger var påkrævet af Rådets afgørelse 2013/236 (1)

(1) Rådets afgørelse af 25.4.2013 rettet til Cypern om specifikke foranstaltninger til genoprettelse af finansiel stabilitet og bæredygtig vækst (EUT 2013, L 141, s. 32)

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/29

Appel iværksat den 24. september 2018 af Nexans France og Nexans til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-449/14, Nexans France og Nexans mod Kommissionen

(Sag C-606/18 P)

(2018/C 427/37)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Nexans France og Nexans (ved avocate G. Forwood og solicitors M. Powell og A. Rogers)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den Europæiske Unions Rets dom af 12. juli 2018, Nexans France & Nexans mod Kommissionen (sag T-449/14, EU:T:2018:456), ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten, for at den træffer afgørelse i søgsmålet om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører appellanterne.

—	De bøder, som appellanterne er blevet pålagt, nedsættes med et beløb, der svarer til en mindre grovhedskoefficient.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.	For det første en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 20, stk. 2, litra b), og c), i forordning nr. 1/2003 (1) hvad angår kopieringen af ikke-undersøgte elektroniske data, idet kopieringen af ikke-undersøgte elektroniske data faldt uden for Kommissionens beføjelser.

2.	For det andet en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 hvad angår den fortsatte kontrolundersøgelse hos Kommissionen i Bruxelles, idet Kommissionens beføjelser i henhold til denne bestemmelse er begrænset til de omhandlede virksomheder.

For det tredje en retlig fejl i forbindelse med konstateringen af, at Kommissionen ikke havde overskredet det i kontrolundersøgelsesafgørelsen fastsatte, idet kontrolundersøgelsesafgørelsen skal forstås således, at det heri specificeres, at kontrolundersøgelsen kun kunne finde sted på steder kontrolleret af appellanterne.

For det fjerde en retlig fejl med hensyn til den manglende virkning af overtrædelsen, idet Retten undlod at udøve sin ubegrænsede kompetence i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003 og selv nedsætte grovhedskoefficienten for at tage hensyn til, at størstedelen af den af den anfægtede afgørelse omfattede afsætning reelt ikke var påvirket af overtrædelsen.

For det femte et åbenbart rigtigt skøn og en manglende begrundelse med hensyn til ekstrabeløbet på 2 % for »den europæiske konfiguration«, idet der ikke blev anført nogen begrundelse fore, hvorfor den europæiske konfiguration indebar en yderligere konkurrencefordrejning i EØS med hensyn til Europa-Asien-konfigurationen.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/30

Appel iværksat den 24. september 2018 af NKT Verwaltungs GmbH, tidligere nkt cables GmbH, og NKT A/S, tidligere NKT Holding A/S, til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-447/14, NKT Verwaltungs og NKT mod Kommissionen

(Sag C-607/18 P)

(2018/C 427/38)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: NKT Verwaltungs GmbH, tidligere nkt cables GmbH, og NKT A/S, tidligere NKT Holding A/S (ved advocaat B. Creve og advokat M. Kofmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves helt eller delvist.

—	Den omtvistede afgørelse (1) annulleres (helt eller delvist).

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på fornyet behandling af sagen i overensstemmelse med Domstolens dom.

—	Der træffes bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne både i appelsagen og i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten foretog en urigtig fastlæggelse af overtrædelsens geografiske udstrækning.

Andet anbringende: Retten begik retlige fejl ved bedømmelsen af omfanget af den samlede og vedvarende overtrædelse og omfanget af NKT’s deltagelse i og kendskab til den samlede og vedvarende overtrædelse.

Tredje anbringende: Retten begik retlige fejl, da den fastslog, at appellanternes ret til forsvar ikke var blevet tilsidesat.

Fjerde anbringende: Retten begik retlige fejl, da den forkastede appellanternes påstand om en annullation eller nedsættelse af bøden.

(1) Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/30

Sag anlagt den 2. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-619/18)

(2018/C 427/39)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Banks, H. Krämer og S. Kaleda, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den har nedsat alderen for pensionering (pensionsalderen) for dommere ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) og anvendt den nedsatte pensionsalder på personer, der blev udnævnt til dommere i Sąd Najwyższy før den 3. april 2018, og ligeledes har givet præsidenten for Republikken Polen ret til at forlænge dommerne ved Sąd Najwyższys aktive tjeneste efter dennes skøn.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har for det første anført, at bestemmelserne i lov af 8. december 2017 om den øverste domstol (ustawa z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym), hvormed pensionsalderen for siddende dommere ved Sąd Najwyższy, som var blevet udnævnt til dommere i Sąd Najwyższy inden datoen for denne lovs ikrafttræden (3.4.2018), blev nedsat, er i strid med princippet om dommeres uafsættelighed.

For det andet har Kommissionen gjort gældende, at bestemmelserne i loven om den øverste domstol, hvormed præsidenten for Republikken Polen er blevet givet retten til at forlænge den aktive tjeneste for dommerne ved Sąd Najwyższy efter sit skøn, er i strid med princippet om domstolenes uafhængighed.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/31

Sag anlagt den 2. oktober 2018 — Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-620/18)

(2018/C 427/40)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér, M.M. Tátrai og G. Tornyai, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (1) annulleres.

—

Subsidiært:

—	annulleres de bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU) 2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje afsnit, i direktiv 96/71/EF

—	annulleres de bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF

—	annulleres artikel 1, nr. 2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

—	annulleres artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/957.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har den ungarske regering fremsat fem anbringender:

Den ungarske regering har for det første anført, at det anfægtede direktiv ikke er blevet vedtaget med hjemmel i et passende retsgrundlag, idet dette direktiv — bortset fra den tilladelse, der fastsættes vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 53 TEUF, stk. 1, og artikel 62 TEUF, der anføres i direktivet som retsgrundlag — under hensyn til dets formål og indhold udelukkende eller i det mindste i det væsentlige vedrører beskyttelse af arbejdstagere, hvorfor EU-lovgiver burde have vedtaget direktivet med hjemmel i artikel 153 TEUF eller i det mindste i overvejende grad med hjemmel i det sidstnævnte retsgrundlag (første anbringende).

For det andet er den ungarske regering af den opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 153 TEUF, stk. 5, som udelukker Unionens lovgivningskompetence vedrørende regulering af lønforhold på arbejdsmarkedet, for så vidt som EU-lovgiver, da denne fastslog, at arbejdstageres løn skal tilpasses lovgivningen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret, har fastsat en regel, der i det væsentlige vedrører løn på arbejdsmarkedet. EU-lovgiver valgte de i det anfægtede direktiv anførte retsgrundlag, fordi denne, henset til at Unionen ikke havde nogen kompetence, indså, at det var den eneste mulighed for at regulere spørgsmålet om løn, som udgør et af de væsentligste elementer i dette direktiv, og begik derved magtfordrejning (andet anbringende).

For det tredje er den ungarske regering af den opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 56 TEUF, der vedrører den frie udveksling af tjenesteydelser, idet de forpligtelser og begrænsninger, som direktivet pålægger virksomheder med hjemsted i en medlemsstat, som udstationerer arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, er diskriminerende, unødvendige og uforholdsmæssige med hensyn til det formål, der ønskes opnået. Desuden tilsidesætter bestemmelsen i dette direktiv vedrørende transport artikel 58 TEUF, stk. 1 (tredje anbringende).

For det fjerde er det den ungarske regerings opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 56 TEUF, der vedrører den frie udveksling af tjenesteydelser, idet direktivet fra sit anvendelsesområde udelukker opfyldelsen af denne frihed for så vidt angår udøvelsen af friheden til at strejke eller retten til frit at tage andre skridt, der er omfattet af andre arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne, samt for så vidt angår retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller retten til at tage kollektive skridt (fjerde anbringende).

For det femte er det anfægtede direktiv i strid med forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (2), retssikkerhedsprincippet og princippet om retsreglers klarhed, henset til, at direktivet ændrer anvendelsen af forordning nr. 593/2008 uden at ændre dennes normative tekst, hvorved der opstår en betydelig retsusikkerhed for så vidt angår den korrekte anvendelse af forordningen. Princippet om retsreglers klarhed og dermed retssikkerhedsprincippet er ligeledes blevet krænket, fordi begrebet løn ikke er blevet defineret i det anfægtede direktiv, hvilket skaber usikkerhed om fortolkningen af dette begreb (femte anbringende).

(1) EUT 2018, L 173, s. 16.

(2) EUT 2008, L 177, s. 6.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/32

Sag anlagt den 5. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-628/18)

(2018/C 427/41)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf, G. von Rintelen og B. Rous Demiri, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, som ændret ved artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni 2016 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, idet den ikke har vedtaget (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme disse direktiver, eller ikke har meddelt Kommissionen herom.

—

Republikken Slovenien pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale daglige tvangsbøder på 7 224 EUR fra den dag, hvor der afsiges dom i nærværende sag, eftersom Republikken Slovenien har tilsidesat sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til direktiv 2014/65/EU og 2016/1034/EU.

—	Republikken Slovenien pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale et fast dagligt beløb på 1 978 EUR, der multipliceres med antallet af dage, som overtrædelsen varer, op til et minimumsbeløb på 496 000 EUR.

—	Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I medfør af artikel 93 i direktiv 2014/65/EU, som ændret ved artikel 1 i direktiv 2016/1034/EU, skulle medlemsstaterne senest den 3. juli 2017 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og straks meddele Kommissionen herom. Da Republikken Slovenien ved udløbet af denne frist ikke havde meddelt Kommissionen om foranstaltningerne til gennemførelse af disse direktiver, har Kommissionen besluttet at anlægge nærværende sag.

Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen pålægger Republikken Slovenien at betale et fast beløb samt daglige tvangsbøder.

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 3. juli 2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/33

Sag anlagt den 12. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-637/18)

(2018/C 427/42)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Petersen og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (1), sammenholdt med bilag XI dertil, idet denne ikke fra den 1. januar 2005 hvert år systematisk og vedvarende har overholdt den daglige grænseværdi for PM10-koncentrationer i områderne Budapest (HU0001) og Sajo-dalen (HU0008).

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI dertil, idet denne ikke hvert år fra den 11. juni 2011, bortset fra 2014, systematisk og vedvarende har overholdt de daglige grænseværdier for PM10-koncentrationer i området Pécs (HU0006).

—

Det fastslås, at Ungarn siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, herunder navnlig andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XV dertil, til at sørge for, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

—	Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fra den 1. januar 2005 er den daglige grænseværdi for PM10-koncentrationer blevet overskredet i to zoner for luftkvalitet og fra den 11. juni 2011 i en zone mere. Trods denne tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, sammenholdt med bilag XI til direktiv 2008/50 har Ungarn i strid med artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50 ikke vedtaget nogen egnet foranstaltning i en luftkvalitetsplan, for at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

De pågældende foranstaltningers ineffektivitet skyldes bl.a. perioden med overskridelse af grænseværdierne, niveauet for og udviklingen af disse og den detaljerede undersøgelse af luftkvalitetsplanerne, som de ungarske myndigheder har vedtaget.

(1) EUT 2008, L 152, s. 1.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/34

Sag anlagt den 13. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-644/18)

(2018/C 427/43)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og K. Petersen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med bilag XI hertil, ved systematisk og vedvarende at overskride værdien for PM10-koncentrationer, som fortsat overskrides:

for så vidt angår de daglige grænser

—

fra 2008 i følgende zoner: IT1212 (zone Sacco-dalen); IT1215 (byområdet Rom); IT1507 (den tidligere zone IT1501, spærrezone — zone Napoli og Caserta); IT0892 (Emilia Romagna, den vestlige slette); zone IT0893 (Emilia Romagna, den østlige slette); IT0306 (byområdet Milano); IT0307 (byområdet Bergamo); IT0308 (byområdet Brescia); IT0309 (Lombardia, slette med en høj grad af urbanisering A); IT0310 (Lombardia, slette med en høj grad af urbanisering B); IT0312 (Lombardia, dal D); IT0119 (Piemonte lavland); zone IT0120 (Piemonte bakke)

—

fra 2009 i følgende zoner: IT0508 og IT0509 (den tidligere zone IT0501, byområdet Venezia-Treviso); IT0510 (den tidligere zone IT0502, byområdet Padova); IT0511 (den tidligere zone IT0503, byområdet Vicenza), IT0512 (den tidligere zone IT0504, byområdet Verona); IT0513 og IT0514 (den tidligere zone IT0505; zone A1 — Venetoprovinsen)

—

zone IT0907 (zone Prato Pistoia) fra 2008 til 2013, og på ny fra 2015; i zone IT0909 (zone Valdarno Pisano og Piana Lucchese) og IT0118 (byområdet Torino) fra 2008 til 2012, og på ny fra 2014; i zone IT1008 (zone Terni-dalen) og IT1508 (den tidligere zone IT1504, det bakkede kystområde i Benevento), fra 2008 til 2009, og på ny fra 2011; i zone IT1613 (Puglia — industrizone), i 2008, og på ny fra 2011; i zone IT1911 (byområdet Palermo), fra 2008 til 2012, i 2014 og fra 2016, og

for så vidt angår de årlige grænser i zonerne:

IT1212 (Sacco-dalen) fra 2008 og uden afbrydelse indtil i hvert fald 2016; IT0508 og IT0509 (den tidligere zone IT0501, byområdet Venezia-Treviso) i 2009, 2011 og fra 2015; IT0511 (den tidligere zone IT0503, byområdet Vicenza), i 2011, 2012 og fra 2015; IT0306 (byområdet Milano), IT0308 (byområdet Brescia), IT0309 (Lombardia, slette med en høj grad af urbanisering A) og IT0310 (Lombardia, slette B) fra 2008 til 2013, og på ny fra 2015; IT0118 (byområdet Torino) fra 2008 til 2012, og på ny fra 2015.

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF i sig selv, og sammenholdt med del A i bilag XV hertil, idet den ikke fra og med den 11. juni 2010 har vedtaget egnede foranstaltning til at sikre, at grænseværdierne for PM10 ikke overskrides i de i første påstand nævnte zoner, og navnlig at den har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 23, stk. 1, andet afsnit, idet den ikke har sikret at overskridelsesperioden af de heri nævnte grænser bliver kortest mulig.

3)	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at de oplysninger, som den har modtaget vedrørende PM10-koncentrationerne i luften, viser, at der er sket en systematisk og vedvarende tilsidesættelse af artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1), sammenholdt med bilag XI hertil. I henhold til disse bestemmelser må koncentrationen af dette stof ikke overskride bestemte daglige og årlige grænseværdier. I visse zoner er disse grænser blevet overskredet uafbrudt i mere end 10 år.

Med sit andet anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 i sig selv, og sammenholdt med del A i bilag XV hertil. Ifølge de luftkvalitetsplaner, som er blevet vedtaget efter overskridelsen af grænseværdierne for PM10-koncentrationene, er det for det første hverken muligt at nå disse grænseværdier, eller at begrænse overskridelsesperioden, så den er kortest mulig. For det andet mangler mange af disse luftkvalitetsplaner de oplysninger, som kræves i henhold til del A i bilag XV til dette direktiv, og som disse planer mindst skal indeholde i henhold direktivets artikel 23, stk. 1, tredje afsnit.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/36

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Daimler mod Kommissionen

(Sag T-128/14) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en procedure indledt i henhold til artikel 29 i direktiv 2007/46/E, som giver en medlemsstat mulighed for at nægte registrering af køretøjer, der udgør en alvorlig fare for færdselssikkerheden eller i alvorlig grad skader miljøet eller folkesundheden - afslag på aktindsigt - undtagelsen vedrørende beskyttelsen af inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning - Århus-konventionen - afslag på aktindsigt i sagsakterne - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder)

(2018/C 427/44)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Daimler AG (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, B. Schirmer og N. Wimmer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Clotuche-Duvieusart, derefter ved G. Wilms og F. Clotuche-Duvieusart og endelig ved H. Krämer og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede, bistået af først advokat R. Van der Hout, derefter advokaterne R. Van der Hout og C. Wagner)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Simm og A. Jensen, som befuldmægtigede) og Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2013) 3715941 af 13. december 2013 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokumenterne vedrørende den procedure, som Den Franske Republik har indledt i henhold til artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT 2007, L 263, s. 1).

Konklusion

Europa-Kommissionens afgørelse Ares(2013) 3715941 af 13. december 2013 om afslag på at give Daimler AG aktindsigt i dokumenterne vedrørende den procedure, som Den Franske Republik har indledt i henhold til artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv), annulleres.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Daimler afholdte omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 151 af 19.5.2014.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/37

Rettens dom af 26. september 2018 — EAEPC mod Kommissionen

(Sag T-574/14) (1)

(Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - parallelhandel med lægemidler - aftale, hvorved sondres mellem de priser, der opkræves ved videresalg i Spanien, og de priser, der opkræves ved eksport til andre medlemsstater - anmodning om en fornyet undersøgelse af en klage efter domme afsagt af Domstolen og Retten - artikel 266 TEUF - afvisning af en klage - manglende EU-interesse - ophør med konkurrencebegrænsende praksis - ingen vedvarende konkurrencebegrænsende virkninger - en national konkurrencemyndigheds behandling af sagen - forpligtelser i forbindelse med undersøgelse af en klage - artikel 105 TEUF - artikel 7 i forordning (EF) nr. 1/2003 - klagerens rettigheder under proceduren - begrundelsespligt)

(2018/C 427/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Association of Euro-Pharmaceutical Companies (EAEPC), (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J.L. Buendía Sierra, L. Ortiz Blanco, Á. Givaja Sanz og M. Araujo Boyd)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, F. Jimeno Fernández og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

støttet af: GlaxoSmithKline plc, Brentford (Det Forenede Kongerige) og GlaxoSmithKline SA, Madrid (Spanien) (først ved I.S. Forrester, QC, og advokat A. Komninos, derefter ved A.Komninos)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 3654 final af 27. maj 2014, hvorved Kommissionen afviste sagsøgerens klage vedrørende en angivelig tilsidesættelse af artikel 101 TEUF begået af Glaxo Wellcome SA (sag COMP/AT.36957 — Glaxo Wellcome)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 409 af 17.11.2014.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/38

Rettens dom af 27. september 2018 — Ezz m.fl. mod Rådet

(Sag T-288/15) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Egypten - indefrysning af midler - formaliteten - formål - kriterier for opførelse af de omfattede personer - forlængelse af sagsøgernes opførelse på listen over omfattede personer - faktuelt grundlag - ulovlighedsindsigelse - hjemmel - proportionalitet - ret til en retfærdig rettergang - uskyldsformodning - retten til en god forvaltning - retlig fejl - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2018/C 427/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ahmed Abdelaziz Ezz (Gizeh, Egypten), Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed Salama (Cairo, Egypten), Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin, (Gizeh), Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar (Gizeh) (først ved J. Lewis, QC, B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy, solicitors J. Binns og S. Rowe og advokat J. F. Bellis, derefter ved B. Kennelly, J. Pobjoy, S. Rowe og advokat H. de Charette)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og I. Gurov, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2015/486 af 20. marts 2015 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2015, L 77, s. 16), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2016/411 af 18. marts 2016 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2016, L 74, s. 40), og for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2017/496 af 21. marts 2017 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2017, L 76, s. 22), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Ahmed Abdelaziz Ezz, Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed Salama, Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1) EUT C 429 af 21.12.2015.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/39

Rettens dom af 9. oktober 2018 — 1&1 Telecom mod Kommissionen

(Sag T-43/16) (1)

(Annullationssøgsmål - konkurrence - fusioner - detailmarkedet for mobile telekommunikationstjenester og engrosmarkedet for access og originering i Tyskland - Telefónica Deutschlands overtagelse af E-Plus - afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen - gennemførelse af de endelige tilsagns ikke-MNO-element - retsakter, der ikke kan være genstand for søgsmål - afvisning)

(2018/C 427/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: 1&1 Telecom GmbH (Montabaur, Tyskland) (ved advokat J.-O. Murach og solicitor P. Alexiadis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, M. Farley og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Telefónica Deutschland Holding AG (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Bauer, H.-J. Freund, B. Herbers og K. Baubkus)

Sagens genstand

Angående en påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af den afgørelse fra Kommissionen, som angiveligt fremgår af skrivelsen af 19. november 2015 om gennemførelse af de løsninger for ikke-MNO, der er indeholdt i de endelige tilsagn, som blev gjort bindende ved Kommissionens afgørelse C(2014) 4443 final af 2. juli 2014 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at visse tilsagn overholdes (sag M.7018 — Telefónica Deutschland/E-Plus).

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises.

1&1 Telecom GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Telefónica Deutschland Holding AG afholdte omkostninger, med undtagelse af de omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med den formalitetsindsigelse, der blev forkastet ved kendelse af 22. juni 2016, 1&1 Telecom mod Kommissionen (T-43/16, EU:T:2016:402).

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/39

Rettens dom af 26. september 2018 — Puma mod EUIPO — Doosan Machine Tools (PUMA)

(Sag T-62/16) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket PUMA - de ældre internationale figurmærker PUMA - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001))

(2018/C 427/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Intervenient: Doosan Machine Tools Co. Ltd (Seongsan-gu, Sydkorea) som har fået tilladelse til at indtræde i sagen i stedet for den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO (ved advokaterne R. Böhm og S. Overhage)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. december 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1052/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Puma og Doosan Infracore Co. Ltd.

Konklusion

1)	Den afgørelse, der blev truffet den 4. december 2015 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1052/2015-4), annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Puma SE afholdte omkostninger.

3)	Doosan Machine Tools Co. Ltd bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 118 af 4.4.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/40

Rettens dom af 10. oktober 2018 — Rheinmetall Waffe Munition mod EUIPO (VANGUARD)

(Sag T-93/16) (1)

([EU-varemærker - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket VANGUARD - absolutte registreringshindringer - manglende beskrivende karakter - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/49)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rheinmetall Waffe Munition GmbH (Südheide, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 69/2015-2) vedrørende den internationale registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket VANGUARD

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 19. november 2015 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 69/2015-2) annulleres.

2)	EUIPO betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/41

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-272/16) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Den Hellenske Republik - faste finansielle korrektioner - punktvise finansielle korrektioner - arealstøtteordning - begrebet permanente græsarealer - betingelser for at pålægge en fast korrektion på 25 % - fast korrektion på 10 % - fast korrektion på 5 % - artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 - nøglekontroller - støttekontroller - flerårige foranstaltninger - langvarige projekter)

(2018/C 427/50)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, O. Tsirkinidou, A. Vasilopoulou, D. Ntourntoureka og E. Leftheriotou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved D. Triantafyllou og J. Aquilina, derefter ved D. Triantafyllou, J. Aquilina og K. Skelly og endelig ved D. Triantafyllou og J. Aquilina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2016, L 75, s. 16).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 270 af 25.7.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/41

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Paice mod EUIPO — Blackmore (DEEP PURPLE)

(Sag T-328/16) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket DEEP PURPLE - det ældre ikke-registrerede varemærke DEEP PURPLE - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001] - søgsmål vedrørende utilbørlig udnyttelse i henhold til common law (action for passing off) - ingen risiko for vildledende præsentation)

(2018/C 427/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ian Paice (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister M. Engelman og solicitor J. Stephenson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Richard Hugh Blackmore (New York, New York, De Forenede Stater) (først ved barrister A: Edwards-Stuart, derefter ved barrister T. Alkin)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ian Paice og Richard Hugh Blackmore.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Ian Paice betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 305 af 22.8.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/42

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE

(Sag T-344/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket DEEP PURPLE - det ældre ikke-registrerede mærke DEEP PURPLE - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001] - søgsmål vedrørende utilbørlig udnyttelse i henhold til common law (action for passing off) - ingen risiko for vildledende præsentation - artikel 177, stk. 1, litra d), i Rettens procesreglement - afvisning])

(2018/C 427/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Richard Hugh Blackmore (New York, New York, De Forenede Stater) (først ved barrister A. Edwards-Stuart, derefter ved barrister T. Alkin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ian Paice (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister M. Engelman og solicitor J. Stephenson)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ian Paice og Richard Hugh Blackmore.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Richard Hugh Blackmore betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 314 af 29.8.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/43

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE)

(Sag T-345/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket DEEP PURPLE - det ældre ikke-registrerede mærke DEEP PURPLE - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001] - søgsmål vedrørende utilbørlig udnyttelse i henhold til common law (action for passing off) - »Goodwill« - tilsidesættelse af formkrav - artikel 177, stk. 1, litra d), i Rettens procesreglement - afvisning])

(2018/C 427/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Richard Hugh Blackmore (New York, New York, De Forenede Stater) (først ved barrister A. Edwards-Stuart, derefter ved barrister T. Alkin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ian Paice (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister M. Engelman og solicitor J. Stephenson)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 880/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ian Paice og Richard Hugh Blackmore.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Richard Hugh Blackmore betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 314 af 29.8.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/43

Rettens dom af 26. september 2018 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-463/16) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - arealstøtte - nedsættelse eller udelukkelse ved misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne - forordning (EF) nr. 73/2009 - forordning (EF) nr. 1122/2009 - forordning (EF) nr. 885/2006 - proportionalitet)

(2018/C 427/54)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, J. Saraiva de Almeida og P. Estêvão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Sauka, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne M. Marques Mendes og A. Dias Henriques)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2016, L 173, s. 59), for så vidt som den vedrører Den Portugisiske Republik.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger.

3)	Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 392 af 24.10.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/44

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Tataram mod Kommissionen

(Sag T-546/16) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - tilpasning af lønninger - forordning (EU) nr. 423/2014 - lønseddel - søgsmålsfrist - forældelse - afvisning)

(2018/C 427/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marina Tataram (Luxembourg, Luxembourg) (først ved advokat A. Salerno, derefter ved advokat F. Moyse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved først J. Currall og G. Gattinara, derefter G. Gattinara og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og M. Veiga, derefter M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens løn for maj måned 2014, således som denne kom til udtryk i lønsedlen for den nævnte måned, som hun fik tilsendt den 15. maj 2014 og som er den første lønseddel, hvori anvendes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 12).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Marina Tataram betaler sagsomkostningerne.

3)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 178 af 1.6.2015 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-120/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/45

Rettens dom af 4. oktober 2018 — PD mod EIB

(Sag T-615/16) (1)

(Personalesag - ansatte i EIB - psykisk chikane - total og vedvarende invaliditet - ansøgning om anerkendelse af sygdommen som en erhvervssygdom - søgsmål anlagt før afslutningen af proceduren til anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom - afvisning)

(2018/C 427/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PD (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat B. Maréchal)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved T. Gilliams og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, hvorved der nærmere bestemt er nedlagt påstand om, at EIB tilpligtes at erstatte det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af hans overordnedes psykiske chikane og som følge af, at EIB ikke traf passende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe denne situation og beskytte sagsøgerens helbred.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	PD og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 371 af 10.10.2016 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-45/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/45

Rettens dom af 26. september 2018 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-682/16) (1)

(EGFL - arealstøtte - procedure for suspensionen af månedlige betalinger til en medlemsstat - artikel 41, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 - nøglekomponenter i det nationale kontrolsystem - konstaterede mangler - handlingsplan med klare udviklingsindikatorer udarbejdet i samråd med Kommissionen - proportionalitet)

(2018/C 427/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, D. Colas, D. Segoin, A.-L. Desjonquères og S. Horrenberger, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 4287 final af 12. juli 2016, hvorved de månedlige betalinger til Den Franske Republik fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) blev suspenderet

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 441 af 28.11.2016.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/46

Rettens dom af 9. oktober 2018 — Multiconnect mod Kommissionen

(Sag T-884/16) (1)

(Annullationssøgsmål - konkurrence - fusioner - detailmarkedet for mobile telekommunikationstjenester og engrosmarkedet for adgang og opkaldsoprindelse i Tyskland - Telefónica Deutschlands overtagelse af E-Plus - afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen - gennemførelse af de endelige tilsagns ikke-MNO-element - retsakter, der ikke kan være genstand for søgsmål - afvisning)

(2018/C 427/58)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Multiconnect GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne J.-M. Schultze, S. Pautke og C. Ehlenz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Kahn, M. Farley og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om bl.a. annullation af de afgørelser fra Kommissionen, som angiveligt fremgår af e-mail af 11. og 29. oktober 2016 om gennemførelse af de løsninger for ikke-MNO, der er indeholdt i de endelige tilsagn, som blev gjort bindende ved Kommissionens afgørelse C(2014) 4443 final af 2. juli 2014 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at visse tilsagn overholdes (sag M.7018 — Telefónica Deutschland/E-Plus).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om de anmodninger om intervention, som er blevet fremsat af Telefónica Deutschland Holding AG og Drillisch AG.

3)	Multiconnect GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

4)	Telefónica Deutschland Holding bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

5)	Drillisch bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

(1) EUT C 38 af 6.2.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/47

Rettens dom af 9. oktober 2018 — Mass Response Service mod Kommissionen

(Sag T-885/16) (1)

(Annullationssøgsmål - konkurrence - fusioner - detailmarkedet for mobile telekommunikationstjenester og engrosmarkedet for adgang og opkaldsoprindelse i Tyskland - Telefónica Deutschlands overtagelse af E-Plus - afgørelse, hvorved fusionen erklæres forenelig med det indre marked og med EØS-aftalens funktion - gennemførelse af de endelige tilsagns ikke-MNO-element - retsakter, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

(2018/C 427/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mass Response Service GmbH (Wien, Østrig) (ved advokaterne J.-M. Schultze, S. Pautke og C. Ehlenz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, M. Farley og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om bl.a. annullation af de angivelige afgørelser fra Kommissionen, der var indeholdt i e-mails af 24. og 29. oktober 2016 om gennemførelse af de korrigerende ikke-MNO-foranstaltninger, der var fastsat i de endelige tilsagn, som blev gjort bindende ved Kommissionens afgørelse C(2014) 4443 final af 2. juli 2014 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at visse tilsagn overholdes (sag M.7018 — Telefónica Deutschland/E-Plus).

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om de anmodninger om intervention, der er fremsat af Telefónica Deutschland Holding AG og af Drillisch AG.

3)	Mass Response Service GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)	Telefónica Deutschland Holding bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

5)	Drillisch bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

(1) EUT C 38 af 6.2.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/48

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Proof IT mod EIGE

(Sag T-914/16) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - anmodning om ydelser opdelt i to partier - virksomhedsrådgivning - vedligeholdelse og ajourføring af værktøjer og midler - afvisning af en tilbudsgivers tilbud - tildelingskriterier - gennemsigtighed - ligebehandling - åbenbart urigtigt skøn - ansvar uden for kontraktforhold)

(2018/C 427/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Proof IT SIA (Riga, Letland) (ved advokaterne J. Jerņeva, og D. Pāvila)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) (ved advokaterne J. Stuyck, V. Ost og M. Vanderstraeten)

Sagens genstand

Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af EIGE’s afgørelse, meddelt sagsøgeren ved skrivelsen af 14. oktober 2016 med referencen EIGE/VL/mpD/2016/594, om afvisning af dennes bud afgivet som led i de to partier i udbudsproceduren EIGE/2016/OPER/01 med overskriften »Vedligeholdelse og ajourføring af EIGE’s værktøjer og midler til kønsstatistikker«, og om tildeling af rammekontrakten til en anden tilbudsgiver, dels en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af mistet mulighed, og/eller for tabet af selve kontrakten.

Konklusion

1)	EIGE frifindes.

2)	Proof IT SIA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 78 af 13.3.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/48

Rettens dom af 27. september 2018 — Mellifera mod Kommissionen

(Sag T-12/17) (1)

([Forbrugerbeskyttelse - gennemførelsesforordning (EU) 2016/1056 - gennemførelsesforordning om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet »glyphosat« - forordning (EF) nr. 1367/2006 - anmodning om intern prøvelse - artikel 2, stk. 1, litra g), og artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 - individuel foranstaltning - Århuskonventionen])

(2018/C 427/61)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mellifera eV Vereinigung für wesensgemäße Bienenhaltung (Rosenfeld, Tyskland) (ved advokat A. Willand)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og C. Hermes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2016) 6306335 af 8. november 2016 om afslag på anmodningen om intern prøvelse på grundlag af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13), af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1056 af 29. juni 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet glyphosat (EUT 2016, L 173, s. 52).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Mellifera eV, Vereinigung für wesensgemäße Bienenhaltung bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 63 af 27.2.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/49

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Constantinescu mod Parlamentet

(Sag T-17/17) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - skolegang - indskrivning i børnehave - afgørelse om indskrivning af et barn i en anden børnehave end den, hvor barnet tidligere var indskrevet - fejlagtig angivelse af sagsøgte i stævningen - afvisning - ansvar)

(2018/C 427/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Radu Constantinescu (Kreuzweiler, Tyskland) (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og L. Deneys, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af »Infrastruktur- og logistikkontoret« i Luxembourg om indskrivning af sagsøgerens barn i børnehaven på Europaskolen Luxembourg II — Bertrange-Mamer og dermed om afslag på hans indskrivning i børnehaven på europaskolen Luxembourg I — Kirchberg og af Europa-Parlementets afgørelse af 7. oktober 2016 om afslag på sagsøgerens klage, dels om erstatning af den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Parlamentet betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 70 af 6.3.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/50

Rettens dom af 10. oktober 2018 — LA Superquimica mod EUIPO — D-Tack (D TACK)

(Sag T-24/17) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket D-TACK - det nationale ældre figurmærke TACK - bevis for reel brug af det ældre varemærke - brug under en anden form - afvisning af indsigelsen - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1001] - regel 20, stk. 1, i forordning (EF) 2868/1995 [nu artikel 8, stk. 1-7, i delegeret forordning (EU) 2018/625])

(2018/C 427/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LA Superquimica, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. Canela Giménez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: D-Tack GmbH (Hüttlingen, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. november 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1983/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem LA Superquimica og D-Tack.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	LA Superquimica, SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 86 af 20.3.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/50

Rettens dom af 27. september 2018 — TenneT Holding BV mod EUIPO — Ngrid Intellectual Property (NorthSeaGrid)

(Sag T-70/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket NorthSeaGrid - det ældre EU-figurmærke og -ordmærke nationalgrid - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TenneT Holding BV (Arnhem, Nederlandene) (ved advokat K. Limperg)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ngrid Intellectual Property Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor F. Traub)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. november 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1607/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ngrid Intellectual Property og TenneT Holding.

Konklusion

1)	Punkt 1 i konklusionen i afgørelse truffet den 21. november 2016 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1607/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ngrid Intellectual Property Ltd og TenneT Holding BV annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af TenneT Holding.

3)	Ngrid Intellectual Property bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 104 af 3.4.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/51

Rettens dom af 27. september 2018 — Spiegel-Verlag Rudolf Augstein og Sauga mod ECB

(Sag T-116/17) (1)

(Aktindsigt - afgørelse 2004/258/EF - dokumenter vedrørende en medlemsstats offentlige gæld og budgetunderskud - afslag på aktindsigt - undtagelser vedrørende Unionens og en medlemsstats økonomiske politik)

(2018/C 427/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Spiegel-Verlag Rudolf Augstein GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland) og Michael Sauga (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne A. Koreng og T. Feldmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. von Lindeiner og T. Filipova, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Sarmiento Ramírez-Escudero og L.E. Capiel)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af en afgørelse truffet af ECB’s direktion og meddelt sagsøgerne ved skrivelse af 15. december 2016, hvorved der blev givet afslag på aktindsigt i to dokumenter vedrørende Den Hellenske Republiks budgetunderskud og offentlige gæld.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes.

2)	Spiegel-Verlag Rudolf Augstein GmbH & Co. KG og Michael Sauga bærer deres egne omkostninger og betaler de af ECB afholdte omkostninger.

(1) EUT C 121 af 18.4.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/52

Rettens dom af 11. oktober 2018 — M&T Emporia Ilektrikon-Ilektronikon Eidon mod EUIPO (fluo.)

(Sag T-120/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket fluo. - delvist afslag på registreringsansøgningen - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: M&T Emporia Ilektrikon-Ilektronikon Eidon AE (Thessaloniki, Grækenland) (ved advokat A. Spyridonos)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M.d.M Baldares og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. december 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 863/2016-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet fluo. som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Punkt 2 i konklusionen i afgørelse truffet den 2. december 2016 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 863/2016-2) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af M&T Emporia Ilektrikon-Ilektronikon Eidon AE, herunder de nødvendige omkostninger afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.

(1) EUT C 121 af 18.4.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/52

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Asolo mod EUIPO Red Bull (FLÜGEL)

(Sag T-150/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket FLÜGEL - de ældre nationale ordmærker…VERLEIHT FLÜGEL og RED BULL VERLEIHT FLÜÜÜGEL - relative registreringshindringer - rettighedsfortabelse på grund af passivitet - artikel 54, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 61, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) - ingen risiko for forveksling - varer, der ikke er af lignende art - artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] - artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 1, i forordning 2017/1001)])

(2018/C 427/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Asolo LTD (Limassol, Cypern) (ved advokaterne W. Pors og N. Dorenbosch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, A. Folliard-Monguiral og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Red Bull GmbH (Fuschl am See, Østrig) (ved advokaterne A. Renck og S. Petivlasova)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. november 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 282/2015-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Red Bull og Asolo

Konklusion

Afgørelsen truffet den 17. november 2016 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 282/2015-5) annulleres, for så vidt som der derved gives afslag på klagen over annullationsafdelingens afgørelse om at erklære EU-ordmærket FLÜGEL ugyldigt for varerne »alkoholholdige drikke (dog ikke øl)« og »alkoholiske udtræk; alkoholiske ekstrakter; frugtekstrakt med alkohol« i klasse 33 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	EUIPO og Red Bull GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler de af Asolo Ltd afholdte omkostninger.

(1) EUT C 129 af 24.4.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/53

Rettens dom af 3. oktober 2018 — Unipreus mod EUIPO — Wallapop (wallapop)

(Sag T-186/17) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket wallapop - det ældre nationale figurmærke wala w - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001] - lighed mellem tjenesteydelser)

(2018/C 427/68)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Unipreus, SL (Lleida, Spanien) (ved advokat: C. Rivadulla Oliva)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Bernabeu, D. Gája og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Wallapop, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne X. Fàbrega Sabaté og J. Sánchez Sánchez-Crespo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. januar 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2350/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Unipreus og Wallapop.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 18. januar 2017 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) annulleres, for så vidt som det heri konkluderes, at de omhandlede tjenesteydelser i sag R 2350/2015-5 er af samme art.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Unipreus SL. afholdte omkostninger.

4)	Wallapop, SL bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 161 af 22.5.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/54

Rettens dom af 27. september 2018 — M J Quinlan & Associates mod EUIPO — Intersnack Group (formen på en kænguru)

(Sag T-219/17) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - tredimensionalt varemærke, der gengiver formen på en kænguru - fortabelseserklæring - reel brug af varemærket - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - bevis for reel brug - arten af brugen)

(2018/C 427/69)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: M J Quinlan & Associates Ltd (Hope Island, Queensland, Australien) (ved advokaterne M. Freiherr von Welser og A. Bender)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder og D. Half, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Intersnack Group GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne T. Lampel, J. Heidenreich og M. Pfaff)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. januar 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 218/2016-2) vedrørende en fortabelsessag mellem M J Quinlan & Associates Pty og Intersnack Group.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	M J Quinlan & Associates Pty Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 178 af 6.6.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/55

Rettens dom af 3. oktober 2018 — Wajos mod EUIPO (formen på en beholder)

(Sag T-313/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke - formen på en beholder - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/70)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wajos GmbH (Dohr, Tyskland) (ved advokaterne J. Schneiders, R. Krillke og B. Schneiders)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Graul og M. Fischer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. februar 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1526/2016-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en beholder, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 15. februar 2018 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1526/2016-1) annulleres.

2)	EUIPO betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 231 af 17.7.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/55

Rettens dom af 10. oktober 2018 — Cuervo y Sobrinos 1882 mod EUIPO — A. Salgado Nespereira (Cuervo y Sobrinos LA HABANA 1882)

(Sag T-374/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket Cuervo y Sobrinos LA HABANA 1882 - de ældre nationale ordmærker CUERVO Y SOBRINO - relativ registreringshindring - lighed mellem varerne - lighed mellem tegnene - artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001]])

(2018/C 427/71)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Cuervo y Sobrinos 1882, SL (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne S. Ferrandis González og V. Balaguer Fuentes, derefter ved advokat S. Ferrandis González)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Crawcour og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: A. Salgado Nespereira, SA (Ourense, Spanien) (ved advokat J.L. Rivas Zurdo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1141/2016-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem A. Salgado Nespereira og Cuervo y Sobrinos 1882.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	De af Salgado Nespereira, SA nedlagte påstande tages ikke til følge.

3)	Cuervo y Sobrinos 1882, SL bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af EUIPO afholdte omkostninger.

4)	A. Salgado Nespereira bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af EUIPO afholdte omkostninger.

(1) EUT C 256 af 7.8.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/56

Rettens dom af 25. september 2018 — Grendene mod EUIPO — Hipanema (HIPANEMA)

(Sag T-435/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket HIPANEMA - de ældre nationale EU-figurmærker Ipanema og iPANEMA - relativ registreringshindring - manglende lighed mellem tegnene - æstetisk komplementaritet - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Grendene, SA (Sobral, Brasilien) (ved advokat J.L. de Castro Hermida)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hipanema (Paris, Frankrig) (ved advokat M. Witukiewicz Sebban)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. januar 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 629/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Grendene og Hipanema.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Grendene, SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 283 af 28.8.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/57

Rettens dom af 27. september 2018 — Sevenfriday mod EUIPO — Seven (SEVENFRIDAY)

(Sag T-448/17) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SEVENFRIDAY - det ældre EU-ordmærke SEVEN - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001])

(2018/C 427/73)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sevenfriday AG (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne M. Mostardini, F. Mellucci, S. Pallavicini og G. Bellomo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved: J. Crespo Carrillo og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Seven SpA (Leinì, Italien) (ved advokat L. Trevisan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2291/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Seven og Sevenfriday.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sevenfriday AG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 300 af 11.9.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/57

Rettens dom af 27. september 2018 — Sevenfriday mod EUIPO — Seven (SEVENFRIDAY)

(Sag T-449/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SEVENFRIDAY - ældre EU-ordmærke SEVEN - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ældre figurmærke 7SEVEN - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/74)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sevenfriday AG (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne M. Mostardini, F. Mellucci, S. Pallavicini og G. Bellomo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Seven SpA (Leinì, Italien) (ved advokat L. Trevisan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2292/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Seven og Sevenfriday.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sevenfriday AG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 300 af 11.9.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/58

Rettens dom af 27. september 2018 — Wilhelm Sihn jr. mod EUIPO — in-edit (Camele’on)

(Sag T-472/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Camele’on - ældre internationalt og nationalt ordmærke CHAMELEON - relativ registreringshindring - ingen lighed - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/75)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wilhelm Sihn jr. GmbH & Co. KG (Niefern-Öschelbronn, Tyskland) (ved advokat H. Twelmeier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: in-edit Sàrl (Mondorf-les-Bains, Luxembourg)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 570/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Wilhelm Sihn jr. og in-edit.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Wilhelm Sihn jr. GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 330 af 2.10.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/59

Rettens dom af 10. oktober 2018 — L-Shop-Team mod EUIPO (bags2GO)

(Sag T-561/17) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket bags2GO - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001])

(2018/C 427/76)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: L-Shop-Team GmbH (Dortmund, Tyskland) (ved advokat A. Sautter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Mensing og A. Söder, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. juni 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1650/2016-5) vedrørende en ansøgning om registrering af bags2GO som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	L-Shop-Team GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 347 af 16.10.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/59

Rettens dom af 27. september 2018 — Demp mod EUIPO (Kombination af farverne gul og grå)

(Sag T-595/17) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et EU-varemærke bestående i en kombination af farverne gul og grå - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) i forordning (EU) 2017/1001])

(2018/C 427/77)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Demp BV (Vianen, Nederlandene) (ved advokat C. Gehweiler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. juli 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1624/2016-5) vedrørende en ansøgning om registrering af et farvetegn bestående af en kombination af farverne gul og grå som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Demp BV betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 357 af 23.10.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/60

Rettens dom af 9. oktober 2018 — Erdősi Galcsikné mod Kommissionen

(Sag T-632/17) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende EU-proceduren Pilot nr. 8572/16 CHAP(2015) 00353 - afslag på aktindsigt - artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser - generel formodning for fortrolighed - mere tungtvejende offentlig interesse)

(2018/C 427/78)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Éva Erdősi Galcsikné (Budapest, Ungarn) (ved advokat D. Lazar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ungarn (ved M. Fehér, G. Koós og M. Tátrai, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser truffet den 1. juni og den 17. juli 2017 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokumenter vedrørende EU-proceduren Pilot nr. 8572/16 CHAP(2015) 00353.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Éva Erdősi Galcsikné bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Ungarn bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 382 af 13.11.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/60

Rettens dom af 9. oktober 2018 — Sárossy mod Kommissionen

(Sag T-633/17) (1)

(2018/C 427/79)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Róbert Sárossy (Budapest, Ungarn) (ved advokat D. Lazar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ungarn (ved M. Fehér, G. Koós og M. Tátrai, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 12. juni og 17. juli 2017 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokumenter vedrørende EU-proceduren Pilot nr. 8572/16 CHAP(2015) 00353.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Róbert Sárossy bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Ungarn bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 382 af 13.11.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/61

Rettens dom af 9. oktober 2018 — Pint mod Kommissionen

(Sag T-634/17) (1)

(2018/C 427/80)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Anikó Pint (Göd, Ungarn) (ved advokat D. Lazar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ungarn (ved M. Fehér, G. Koós og M. Tátrai, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Anikó Pint bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Ungarn bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 382 af 13.11.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/62

Rettens dom af 9. oktober 2018 — De Longhi Benelux mod EUIPO (COOKING CHEF GOURMET)

(Sag T-697/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket COOKING CHEF GOURMET - relativ registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/81)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: De Longhi Benelux SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved solicitors M. Arnott og A. Nicholls, samt barrister G. Hollingworth)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. juli 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 231/2017-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet COOKING CHEF GOURMET som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	De Longhi Benelux SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 5 af 8.1.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/62

Rettens dom af 27. september 2018 — Ntolas mod EUIPO — General Nutrition Investment (GN Laboratories)

(Sag T-712/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket GN Laboratories - det ældre EU-ordmærke GNC - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)]])

(2018/C 427/82)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Christos Ntolas (Wuppertal, Tyskland) (ved advokat C. Renger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: General Nutrition Investment Co. (Wilmington, Delaware, Arizona, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. juli 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2358/2016-5) vedrørende en indsigelsessag mellem General Nutrition Investment og Christos Ntolas.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Christos Ntolas betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 437 af 18.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/63

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Lincoln Global mod EUIPO (FLEXCUT)

(Sag T-736/17) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket FLEXCUT - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]«)

(2018/C 427/83)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lincoln Global, Inc. (Santa Fe Springs, Californien, De Forenede Stater) (ved advokat K. Piepenbrink)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. august 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2225/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af FLEXCUT som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Lincoln Global, Inc. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 13 af 15.1.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/64

Rettens dom af 4. oktober 2018 — Frinsa del Noroeste mod EUIPO — Alimentos Friorizados (Alfrisa)

(Sag T-820/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Alfrisa - det ældre EU-figurmærke Frinsa F - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/84)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Frinsa del Noroeste, SA (Santa Eugenia de Ribeira, Spanien) (ved advokat J. Botella Reyna)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Alimentos Friorizados, SA (Barberá del Vallés, Spanien (ved advokat S. de Nadal Arce)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. september 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 956/2017-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Frinsa del Noroeste og Alimentos Friorizados.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Frinsa del Noroeste, SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 94 af 12.3.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/64

Rettens dom af 27. september 2018 — Carbon System Verwaltungs mod EUIPO (LIGHTBOUNCE)

(Sag T-825/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket LIGHTBOUNCE - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 427/85)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Carbon System Verwaltungs GmbH (Marktheidenfeld, Tyskland) (ved advokaterne M. Gilch og L. Petri)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. oktober 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2301/2016-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet LIGHTBOUNCE som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Carbon System Verwaltungs GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 52 af 12.2.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/65

Rettens kendelse af 19. september 2018 — Roeckl Sporthandschuhe mod EUIPO — Roeckl Handschuhe & Accessoires (gengivelse af en hånd)

(Sag T-537/13) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2018/C 427/86)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Roeckl Sporthandschuhe GmbH & Co. KG (München, Tyskland) (ved advokaterne O. Baumann, C. Straßberger og F. Römisch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Roeckl Handschuhe & Accessoires GmbH & Co. KG (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Kinkeldey, J. Springer, A. Wagner og S. Brandstätter)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 22. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1866/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Roeckl Sporthandschuhe og Roeckl Handschuhe & Accessoires.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Roeckl Sporthandschuhe GmbH & Co. KG og Roeckl Handschuhe & Accessoires GmbH & Co. KG bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 367 af 14.12.2013.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/66

Rettens kendelse af 27. september 2018 — HS mod EIB

(Sag T-589/16)

(Personalesag - ansatte ved EIB - overførsel af pensionsrettigheder - overført beløb - ansvar uden for kontraktforhold - administrativ procedure - forligsprocedure i EIB - rimelig frist - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2018/C 427/87)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: HS (først ved advokaterne A. Senes og L. Payot, og derefter ved advokat A. Senes)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved T. Gilliams, G. Nuvoli, P. Kijver og G. Faedo, derefter ved T. Gilliams, P. Kijver og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt led som følge af fejl begået af EIB i forbindelse med overførslen af hans pensionsrettigheder fra den nationale pensionsordning til EIB’s pensionsordning.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	HS betaler sagsomkostningerne.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/66

Rettens kendelse af 20. september 2018 — RZ mod EØSU og Regionsudvalget

(Sag T-192/17) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - [fortroligt] (2) - annullations- og erstatningssøgsmål - ingen bebyrdende akt– afvisning)

(2018/C 427/88)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RZ (ved advokat M.-A. Lucas)

Sagsøgte: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ved M. Pascua Mateo, K. Gambino og L. Camarena Januzec, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne M. Troncoso Ferrer og F.-M. Hislaire) og Regionsudvalget (ved S. Bachotet, M. Antonini og M. Esparrago Arzadun, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF, i det væsentlige med påstand dels om annullation af afgørelsen af 11. maj 2016, hvorved Regionsudvalgets generalsekretær [fortroligt], en fælles tjeneste mellem Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), [fortroligt], dels om erstatning for de tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	RZ betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 178 af 6.6.2017.

(2) Fortrolige oplysninger udeladt.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/67

Rettens kendelse af 19. september 2018 — SC mod Eulex Kosovo

(Sag T-242/17) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - voldgiftsbestemmelse - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - ansatte ved EU’s internationale missioner - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - intern udvælgelsesprøve - udvælgelseskomitéens upartiskhed - ikke-forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt - delvis omkvalificering af søgsmålet - erstatningsansvar i kontraktforhold - erstatningsansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og ikke-økonomisk tab - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

(2018/C 427/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SC (ved advokaterne L. Moro og A. Kunst)

Sagsøgt: Eulex Kosovo (ved advokat E. Raoult)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning til den interne udvælgelsesprøve, som blev afholdt af Eulex Kosovo i 2016 til stillingen som anklager (udvælgelsesprøve EK30077) og af denne missions afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, for det andet en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af Eulex Kosovos tilsidesættelse af dens forpligtelser uden for kontrakt og for det tredje en påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at Eulex Kosovo tilpligtes at betale en erstatning for tilsidesættelse af dens kontraktmæssige forpligtelser.

Konklusion

1)	Sagsøgte frifindes.

2)	SC betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 231 af 17.7.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/68

Rettens kendelse af 12. september 2018 — RE mod Kommissionen

(Sag T-257/17) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - stiltiende afslag på aktindsigt - ufornødent at træffe afgørelse - udtrykkeligt afslag på aktindsigt - tilpasning af påstandene - artikel 86, stk. 4, litra a) og b), i procesreglementet - artikel 76, litra d), i procesreglementet - afvisning)

(2018/C 427/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: RE (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Buchet og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring af 20. januar 2017 om aktindsigt og af afgørelse C(2017) 3718 final af 24. maj 2017 truffet af generalsekretæren for Kommissionen, for så vidt som den afslår aktindsigt i en note vedrørende sagsøgerens ansættelse, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, der angiveligt er lidt som følge af afslaget på aktindsigt i disse dokumenter og som følge af forsinkelsen med undersøgelse af begæringen om aktindsigt i de nævnte dokumenter.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstandene om annullation af Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på RE’s genfremsatte begæring af 20. januar 2017 om aktindsigt.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 221 af 10.7.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/68

Rettens kendelse af 20. september 2018 — Leino-Sandberg mod Parlamentet

(Sag T-421/17) (1)

(Aktindsigt - dokument vedrørende afgørelsen om afslag på en tredjeparts anmodning om fuld aktindsigt i tabellerne fra trilogerne vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om Europol og om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA - afslag på aktindsigt - artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende retslige procedurer - udbredelse efter sagens anlæg - søgsmålsinteresse ophørt - ufornødent at træffe afgørelse)

(2018/C 427/91)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Päivi Leino-Sandberg (Helsinki, Finland) (ved advokaterne O. Brouwer og S. Schubert)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos, S. Alves og I. Anagnostopoulou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse A(2016) 15112 af 3. april 2017, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i Parlamentets afgørelse A(2015) 4931 af 8. juli 2015 tilstillet Emilio De Capitani.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i den af Päivi Leino-Sandberg anlagte sag.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges interventionsanmodninger.

3)	Hver part bærer sine egne sagsomkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med anmodningerne om intervention.

4)	Republikken Finland og Kongeriget Sverige bærer hver deres egne sagsomkostninger. De tilsendes denne kendelse i kopi.

(1) EUT C 293 af 4.9.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/69

Rettens kendelse af 13. september 2018 — 2018 Gratis iç ve Dis Ticaret mod EUIPO (gratis)

(Forenede sager T-495/17 og T-496/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgninger om EU-figurmærkerne gratis - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001] - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet])

(2018/C 427/92)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Gratis iç ve Dis Ticaret AȘ (Istanbul, Tyrkiet), tillades at indtræde i sagen i stedet for Sedes Holding AȘ (ved advokaterne K. Ongena og C. Du Jardin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Vuijst og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelserne truffet den 30. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sagerne R 506/2017-2 og R 507/2017-2) vedrørende ansøgninger om registrering af figurtegnene gratis som EU-varemærker.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Gratis iç ve Dis Ticaret AȘ betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 318 af 25.9.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/70

Rettens kendelse af 24. september 2018 — Activa Minoristas del Popular mod ECB og SRB

(Sag T-618/17) (1)

(Annullationssøgsmål - økonomisk og monetær politik - vedtagelse af en afviklingsordning over for Banco Popular Español - annullationssøgsmål - forening oprettet efter vedtagelsen af den anfægtede retsakt - ikke umiddelbart berørt - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2018/C 427/93)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Activa Minoristas del Popular Asociación para la tutela de los inversores minoristas afectados por la resolución, supervisión y gestión del Banco Popular (Madrid, Spanien) (ved advokat C. Arredondo Díaz)

Sagsøgte: Den Europæiske Centralbank (ved R. Ugena Torrejon og A. Lefterov, som befuldmægtigede), Den Fælles Afviklingsinstans (først ved advokaterne B. Meyring, S. Schelo, F. Málaga Diéguez, F. Fernández de Trocóniz Robles, T. Klupsch, M. Bettermann, L. Baudenbacher og S. Ianc, derefter ved advokaterne B. Meyring, S. Schelo, F. Málaga Diéguez, F. Fernández de Trocóniz Robles, T. Klupsch, M. Bettermann, S. Ianc og M. Rickert)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 7. juni 2017 vedrørende en afviklingsordning for Banco Popular Español, SA.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende anmodningerne om intervention indgivet af Banco Santander, SA, Banco Popular Español, SA, Kongeriget Spanien, Europa-Kommissionen og Chavela Inmuebles, SL.

3)	Activa Minoristas del Popular Asociación para la tutela de los inversores minoristas afectados por la resolución, supervisión y gestión del Banco Popular betaler sagsomkostningerne bortset fra omkostningerne i forbindelse med anmodningerne om intervention.

4)	Banco Santander, SA, Banco Popular Español, SA, Kongeriget Spanien, Europa-Kommissionen og Chavela Inmuebles, SL, bærer deres egne omkostninger i forbindelse med deres anmodninger om intervention.

(1) EUT C 13 af 15.1.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/71

Rettens kendelse af 18. september 2018 — eSlovensko mod Kommissionen

(Sag T-664/17) (1)

(Annullationssøgsmål - tilskud - konstatering af uregelmæssigheder - Kommissionens afgørelse om en administrativ sanktion - udelukkelse fra procedurerne for tildeling af udbudskontrakter og tilskud, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, i en periode på to år - registrering i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse - indsigelse - procesreglementets artikel 76, litra d - tilsidesættelse af formkrav - afvisning)

(2018/C 427/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: eSlovensko (Lučenec, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. juni 2017 om den administrative sanktion om udelukkelse af sagsøgeren fra procedurerne for tildeling af udbudskontrakter og tilskud, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, i en periode på 24 måneder, og følgelig om at registrere denne i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse som omhandlet i artikel 108, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	eSlovensko bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 424 af 11.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/71

Rettens kendelse af 28. september 2018 — OPS Újpest mod Kommissionen

(Sag T-708/17) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtte iværksat af Ungarn til fordel for virksomheder, der ansætter handicappede arbejdstagere - indledende undersøgelsesprocedure - afgørelser, som Kommissionen angiveligt har vedtaget, hvorved støtteforanstaltningen erklæres forenelig med det indre marked - søgsmålsfrist - for sent anlagt - afvisning)

(2018/C 427/95)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) (Budapest, Ungarn) (ved advokat L. Szabó)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og C. Georgieva-Kecsmar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af de afgørelser, som Kommissionen angiveligt har vedtaget med hensyn til klagemål SA.29432 — CP 290/2009 — Ungarn — Støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, som angiveligt er ulovlig, idet reglerne er diskriminerende og SA.45498 (FC/2016) — OPS Újpest-lift Kft.’s klage vedrørende statsstøtte, som virksomheder, der ansætter handicappede arbejdstagere, fik tildelt i årene 2006-2012.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 437 af 18.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/72

Rettens kendelse af 28. september 2018 — M-Sansz mod Kommissionen

(Sag T-709/17) (1)

(2018/C 427/96)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: M-Sansz Kereskedelmi, Termelő és Szolgáltató Kft. (M-Sansz Kft.) (Pécs, Ungarn) (ved advokat L. Szabó)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og C. Georgieva-Kecsmar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	M-Sansz Kereskedelmi, Termelő és Szolgáltató Kft betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 437 af 18.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/73

Rettens kendelse af 28. september 2018 — Lux-Rehab Non Profit mod Kommissionen

(Sag T-710/17) (1)

(2018/C 427/97)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Lux-Rehab Foglalkoztató Non-Profit Kft. (Lux-Rehab Non-Profit Kft.) (Szombathely, Ungarn) (ved advokat L. Szabó)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og C. Georgieva-Kecsmar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Lux-Rehab Foglalkoztat6 Non-Profit Kft. (Lux-Rehab Non-Profit Kft.) betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 437 af 18.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/73

Rettens kendelse af 28. september 2018 — Motex mod Kommissionen

(Sag T-713/17) (1)

(2018/C 427/98)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Motex Ipari és Szolgáltató Rehabilitációs Kft. (Motex Kft.) (Esztergom-Kertváros, Ungarn) (ved advokat L. Szabó)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og C. Georgieva-Kecsmar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Motex Ipari és Szolgáltató Rehabilitációs Kft. (Motex Kft.) betalersagsomkostningerne.

(1) EUT C 437 af 18.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/74

Rettens kendelse af 11. september 2018 — Hermann Biederlack mod EUIPO (Feeling home)

(Sag T-715/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Feeling home - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet])

(2018/C 427/99)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hermann Biederlack GmbH & Co. KG (Greven, Tyskland) (ved advokat T. Seifried)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. juni 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 252/2017-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Feeling home som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Hermann Biederlack GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 412 af 4.12.2017.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/74

Rettens kendelse af 18. september 2018 — Dreute mod Parlamentet

(Sag T-732/17) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse - overførsel - søgsmålsinteresse ophørt - delvist ufornødent at træffe afgørelse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

(2018/C 427/100)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Olivier Dreute (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved L. Darie og R. Ignătescu, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation, for det første, af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 30. januar 2017 om at omplacere sagsøgeren inden for den nævnte institution, for det andet, af afgørelsen truffet af Parlamentets formand den 20. juli 2017 om afslag på sagsøgerens klage samt, om fornødent, af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 12. juli 2017 om sagsøgerens midlertidige tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse i Kommissionen, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Sagen afvises for så vidt som den vedrører annullation af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 12. juli 2017.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om påstanden om annullation af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 30. januar 2017 og om afgørelsen af 20. juli 2017 om afslag på den af Oliver Dreute indgivne klage over sidstnævnte afgørelse.

3)	Erstatningspåstanden forkastes som åbenbart retligt ugrundet.

4)	Olivier Dreute betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 13 af 15.1.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/75

Rettens kendelse af 24. september 2018 — Estampaciones Rubí mod Kommissionen

(Sag T-775/17) (1)

(Annullations- og passivitetssøgsmål - statsstøtte - skattefordele, der indrømmes af en lokal myndighed i en medlemsstat - støtteordning, der erklæres uforenelig med det indre marked - fuldbyrdelse af afgørelsen - forpligtelse til at kontrollere støttemodtagernes individuelle situation - Kommissionens manglende stillingtagen - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

(2018/C 427/101)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Estampaciones Rubí, SAU (Vitoria-Gasteiz, Spanien) (ved advokaterne D. Armesto Macías og K. Caminos García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principal påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelser, der var indeholdt i dokumenterne af 4. december 2012 og af 26. marts 2013 med overskrifterne henholdsvis »baskiske skattetvister — traktatbrudssøgsmål 2007/2215 — uformel underretning som svar på skrivelsen af 7. november (Álava)« og »baskiske skattetvister — traktatbrudssøgsmål 2007/2215 (Álava) — uformel underretning som svar på skrivelserne af 22. februar og den 4. og 12. marts 2013 (Álava)«, og subsidiært påstand i henhold til artikel 265 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt afholdt sig fra at besvare sagsøgerens anmodning i dennes skrivelse af 28. juli 2017.

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises i sin helhed.

2)	Estampaciones Rubí, SAU bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 32 af 29.1.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/76

Rettens kendelse af 20. september 2018 — Správa železniční dopravní cesty mod Kommissionen og INEA

(Sag T-815/17) (1)

(Annullationssøgsmål - finansiel støtte - projekt af almen interesse inden for de transeuropæiske transport- og energinet - tjenesteydelser vedrørende indledende planlægning af den nye højhastighedsjernbaneforbindelse Dresden-Prag - afgørelse om støtteberettigede omkostninger - fejlagtig identifikation af sagsøgte - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

(2018/C 427/102)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Správa železniční dopravní cesty (Prag, Tjekkiet) (ved advokat F. Korbel)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J. Hottiaux og Z. Malůšková, som befuldmægtigede) og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (ved I. Ramallo og I. Barcew, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af INEA’s skrivelse af 11. oktober 2017 om det endelige regnskab og om støtteberettigelsen for de omkostninger, der var opkrævet som led i Unionens finansielle støtte til projektet af almen interesse »Tjenesteydelser vedrørende foreløbig planlægning af den nye højhastighedsjernbaneforbindelse Dresden-Prag«.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende interventionsbegæringerne fra Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen.

3)	Správa železniční dopravní cesty, státní organizace bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA).

4)	Správa železniční dopravní cesty, státní organizace, Kommissionen, INEA, Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringerne.

(1) EUT C 63 af 19.2.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/77

Rettens kendelse af 4. september 2018 — Rewe-Beteiligungs-Holding International mod EUIPO — Wessanen Benelux (BonNatura)

(Sag T-194/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2018/C 427/104)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rewe-Beteiligungs-Holding International GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokaterne S. Brandstätter, M. Kinkeldey og J. Rosenhäger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Sesma Merino og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Wessanen Benelux BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. januar 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 949/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Wessanen Benelux og Rewe-Beteiligungs-Holding International.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Rewe-Beteiligungs-Holding International GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 166 af 14.5.2018.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/78

Sag anlagt den 24. august 2018 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-506/18)

(2018/C 427/105)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 3826) final af 13. juni 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt som beløbene på 1 421 755,79 EUR og 1 436 426,23 EUR, som er udbetalt af det af Republikken Polen godkendte betalingsorgan, deri udelukkes fra EU-finansiering.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 (2), idet den finansielle er anvendt på grundlag af urigtige faktiske konstateringer og en urigtig retlig fortolkning

—

Republikken Polen har gjort gældende, at de beløb, der er blevet udelukket fra EU-finansiering i medfør af den anfægtede afgørelse, er blevet udbetalt i overensstemmelse med de retsforskrifter, der fastlægger reglerne vedrørende gennemførelse af den særlige støtte til tobakssektoren, nemlig forordning nr. 73/2009 (3), forordning nr. 1127/2009 (4) og forordning nr. 1122/2009 (5). Den polske regerings fremgangsmåde i forbindelse med indførelsen af støtten svarer ligeledes til de nationale retsforskrifter og det såkaldte program om aktiviteter, der er gennemført i Polen, hvilket program blev oversendt til Kommissionen i forbindelse med den særlige støtte, der er fastsat i artikel 68 i forordning nr. 73/2009.

—

Hvad angår den del af anbringendet der vedrører kontrol på stedet hos producenten, har Republikken Polen bemærket, at hverken EU-retten eller national lovgivning fastsatte en forpligtelse for producenten til at levere al den producerede tobak til den første forarbejdningsvirksomhed. Det polske system for kontrol på stedet giver fuldt ud mulighed for at foretage en effektiv efterprøvelse af, at alle betingelser for støtteberettigelse er opfyldt.

—

Hvad angår den del af anbringendet der vedrører kontrol på stedet på leveringsstedet, har Republikken Polen bemærket, at disse kontroller fuldt ud sikrer efterprøvelsen af alle kvalitetskrav, som støtteberettiget råtobak skal opfylde, herunder navnlig krav til fugtighed og indhold af sand og urenheder.

—

Hvad dernæst angår Kommissionens klagepunkt om, at der ikke findes et særligt system for nedsættelser og udelukkelser, har Republikken Polen bemærket, at det polske sanktionssystem vedrørende den særlige støtte til tobaksektoren var fuldt ud foreneligt med artikel 21 i forordning nr. 73/2009. Navnlig var dette system meget restriktivt og udelukkede enhver risiko for tab for fonden.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1306/2103, idet størrelsen af den anvendte faste finansielle korrektion var åbenbart uforholdsmæssig, når henses til den eventuelle risiko for finansielle tab for EU-budgettet

—	Republikken Polen er af den opfattelse, at Kommissionen med en fast korrektion på 5 % har anvendt en for høj korrektion, der går ud over det maksimalle, eventuelle tab, som fonden vil kunne lide.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF

—

Republikken Polen har i denne henseende henvist til de uoverensstemmelser, der følger af diverse skrivelser, som Kommissionen har fremsendt i løbet af undersøgelsen, og dermed den manglende begrundelse fra Kommissionen vedrørende anbringendet om overtrædelse af en del af de EU-bestemmelser, som Kommissionen har påberåbt sig.

(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/873 (EUT 2018, L 152, s. 29).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29.10.2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT 2009, L 316, s. 1)

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 2009, 316, s. 65).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/79

Sag anlagt den 29. august 2018 — Del Valle Ruiz m.fl. mod SRB

(Sag T-514/18)

(2018/C 427/106)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Antonio Del Valle Ruiz (Mexico City, Mexico) og 36 andre sagsøgere (ved P. Saini, QC, barrister J. Pobjoy og solicitor R. Boynton)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelse af 19. juni 2018 truffet af klagenævnet for Den Fælles Afviklingsinstans i sag 48/2017 annulleres, for så vidt som klagenævnet fandt, at Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) kunne begrunde dets afslag på aktindsigt i de dokumenter, sagsøgerne har anmodet om i deres genfremsatte begæring af 23. august 2017 vedrørende vedtagelsen af en afviklingsordning for Banco Popular Español, med (i) artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led, (ii) artikel 4, stk. 2, første led, (iii) artikel 4, stk. 2, tredje led, og/eller (iv) artikel 4, stk. 3, i forordning nr. nr. 1049/2001 (1) (og/eller de tilsvarende bestemmelser i SRB Decision SRB/ES/2017/01 af 9. februar 2017 vedrørende aktindsigt i SRB’s dokumenter)

—	SRB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført seks anbringender.

1.	Med det første anbringende gøres det gældende, at klagenævnet for Den Fælles Afviklingsinstans har tilsidesat artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led, i forordning nr. 1049/2001.

2.	Med det andet anbringende gøres det gældende, at klagenævnet har tilsidesat artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001.

3.	Med det tredje anbringende gøres det gældende, at klagenævnet har tilsidesat artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

4.	Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at klagenævnet har tilsidesat artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001.

5.	Med det femte anbringende gøres det gældende, at klagenævnet har tilsidesat artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001.

6.	Med det sjette anbringende gøres det gældende, at klagenævnet har tilsidesat artikel 11, i forordning nr. 1049/2001.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/80

Sag anlagt den 29. august 2018 — FAKRO mod Kommissionen

(Sag T-515/18)

(2018/C 427/107)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: FAKRO sp. z o. o. (Nowy Sącz, Polen) (ved advokat A. Radkowiak-Macuda)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 14. juni 2018 i sagen vedrørende den klage, som FAKRO sp. z o. o. den 12. juli 2012 indgav til Kommissionen vedrørende VELUX-koncernens misbrug af dominerende stilling (sag AT.40026 VELUX), annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Der foreligger en åbenbar urigtig bedømmelse — i forbindelse med den utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede afgørelse — der har ført til, at det er blevet afvist, at Den Europæiske Union har en interesse i en fortsættelse af sagen

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen hverken i forbindelse med betingelserne for, at der foreligger misbrug af dominerende stilling, eller i forbindelse med en af de syv anfægtede kategorier af handlingen, har truffet en endelig afgørelse. Ved bedømmelsen af det klagepunkt, hvormed den dominerende virksomheds illoyale priskonkurrence er blevet anfægtet, har Kommissionen ukritisk støttet afgørelsen på denne virksomheds argumenter uden at tage sagsøgerens argumenter i betragtning og i det mindste foretage en overfladisk undersøgelse af problemet. Den dominerende virksomheds indførsel af et kampmærke havde udelukkende det formål at hindre dens konkurrenter i at indtræde på markedet eller at udvikle sig på markedet, og den af den nævnte virksomhed anvendte investeringsrabatter er selektive, eksklusive og diskriminerende, således at der foreligger en overtrædelse af artikel 102 TEUF. Beviserne viser entydigt, at den dominerende virksomhed under overtrædelse af artikel 102 TEUF har indgået eksklusivaftaler, og gennemførelsen af undersøgelsen heraf kræver ikke væsentlige ressourcer, men alene en efterprøvelse af de oplysninger og beviser, som sagsøgeren har fremlagt.

Der foreligger en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning i forbindelse med en åbenbar fejl ved bedømmelsen af den manglende interesse for Den Europæiske Union i en fortsættelse af sagen

Mellem indgivelsen af klagen og Kommissionens afgørelse om at forkaste klagen forløb 71 måneder. Kommissionens tøven kan ikke begrundes i særlige forhold. Kommissionen råder over et solidt kendskab til det europæiske marked for tagvinduer. Kommissionens tøven kan medføre, at sagsøgeren på grund af de i national ret fastsatte præklusionsfrister ikke kan gøre sine rettigheder gældende for de nationale konkurrencemyndigheder.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 773/2004 (1), idet sagsøgeren har fået afslag på aktindsigt, hvorfor virksomhedens ret til et effektivt forsvar er blevet tilsidesat

Såfremt Kommissionen giver en klager underretning om, at den agter at forkaste dennes klage, da har klageren efter de gældende bestemmelser ret til indsigt i de akter, der ligger til grund for Kommissionens foreløbige afgørelse. I de foreliggende sag har Kommissionen ikke indrømmet sagsøgeren en sådan aktindsigt. Desuden har Kommissionen begået en retlig fejl med hensyn til principperne for undersøgelsen af Den Europæiske Unions interesse, idet den ikke har foretaget en passende undersøgelsen af arten og virkningerne af de handlinger, der foreholdes den dominerende virksomhed.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] (EUT 2004, L 123, s. 18).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/81

Sag anlagt den 13. september 2018 — Vialto Consulting mod Europa-Kommissionen

(Sag T-537/18)

(2018/C 427/108)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Vialto Consulting Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse fra Kommissionen, hvormed Kommissionen udelukkede sagsøgeren [fra deltagelse i udbudsprocedurer] for en toårig periode og offentliggjorde meddelelsen om udelukkelsen på sin hjemmeside, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af dels den toårige udelukkelsesperiode, dels offentliggørelsen af meddelelsen om udelukkelsen på Kommissionens hjemmeside, idet tabet kan opgøres til 434 889,82 EUR med tillæg af renter fra datoen for afgørelsens vedtagelse.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det ikkeøkonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af dels den toårige udelukkelsesperiode, dels offentliggørelsen af meddelelsen om udelukkelsen på Kommissionens hjemmeside, idet tabet kan opgøres til 400 000 EUR med tillæg af renter fra datoen for afgørelsens vedtagelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet mod Europa-Kommissionens afgørelse Ares(2018)3463041 af 29. juni 2018 har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 2185/1996, idet Europa-Kommissionen uden at give nogen begrundelse fastslog, at OLAF ikke havde overskredet sine beføjelser i forbindelse med kontrollen af Vialto på dennes sted.

2.	Andet anbringende vedrører dels en tilsidesættelse af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder om retten til god forvaltning, dels en begrundelsesmangel.

3.	Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning.

4.	Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af pligten til at give en behørig begrundelse, eftersom Europa-Kommissionen dels udelukkede Vialto for en toårig periode, dels offentliggjorde meddelelsen om udelukkelsen på sin hjemmeside.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/82

Sag anlagt den 15. september 2018 — Ayuntamiento de Quart de Poblet mod Kommissionen

(Sag T-539/18)

(2018/C 427/109)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ayuntamiento de Quart de Poblet (Quart de Poblet, Spanien) (ved advokaterne B. Sanchis Piqueras og J. Rodríguez Pellitero)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres begrundet.

—	Det anerkendes og fastslås, at sagsøgeren korrekt har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser, som påhvilede denne i henhold til kontrakterne.

—	Sagsøgeren har derfor ret til den finansiering, der anerkendes i disse kontrakter.

—	Europa-Kommissionens krav om tilbagebetaling af bestemte beløb for Diego-projektet og SEED-projektet er ugrundet og uberettiget.

—	Debetnotaerne annulleres eller erklæres ulovlige.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale sagsøgeren de beløb, som denne har indbetalt, og som kræves tilbagebetalt.

—	Subsidiært anerkendes efter Rettens skøn en del af de af Europa-Kommissionen krævede beløb som støtteberettigede.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrører Europa-Kommissionens fejlagtige klassificering af udgifterne.

—

Sagsøgeren anfægter Europa-Kommissionens klassificering — på grundlag af Kommissionens revisorers beretning — af udgifterne som direkte eller indirekte og/eller som ikke-henførbare, idet denne klassificering ikke overholder, hvad der er fastsat i kontrakterne, henset til, at Kommissionen kræver, at sagsøgeren skal tilbagebetale den støtte, der er modtaget med henblik på gennemførelsen af projekterne DIEGO og SEED.

Andet anbringende vedrører Europa-Kommissionens fejlagtige bestemmelse af udgifterne.

—	Sagsøgeren anfægter den nævnte kvantitative bestemmelse som værende ukorrekt, idet den ikke overholder det, der er fastsat herom i kontrakterne.

Tredje anbringende vedrører Europa-Kommissionens culpøse misligholdelse af kontrakten.

—

Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen misligholdt kontrakterne, idet den har foretaget en fejlagtig klassificering og kvantitativ bestemmelse af de omkostninger, der skal opkræves, og har fastholdt denne misligholdelse til trods for de argumenter og beviser, der er blevet fremført under den kontradiktoriske procedure, hvorved der er udvist ond tro.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/83

Sag anlagt den 11. september 2018 — YL mod Kommissionen

(Sag T-545/18)

(2018/C 427/110)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: YL (ved advokat P. Yon)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af tilbagetrækningen af hans opførelse på forfremmelseslisten 2017.

—	Forfremmelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2017.

—

Erstatning for de lidte tab som følge af de anfægtede retsakter: de dage og den energi, der er brugt på nærværende søgsmål og dets resultat, kampen mod følelsen af afvisning, udelukkelse og forfølgelse fra ansættelsesmyndighedens side, selv om denne skal varetage de ansattes interesser og udvise neutralitet over for disse, hvis ikke imødekommenhed — et tab, som er opgjort til 10 000 EUR.

—	Godtgørelse af advokat- og retsudgifter, opgjort til 10 000 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

Første anbringende om ansættelsesmyndighedens tilsidesættelse af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), idet denne baserede afvisningen af at forfremme sagsøgeren på en tidligere pålagt sanktion, selv om sanktionen allerede havde berørt sidstnævntes karriere ved en indplacering på et lavere løntrin. Den anfægtede afgørelse blev truffet med den begrundelse, at den nævnte sanktion havde forbindelse med adfærden i tjenesten og dette selv om det i sanktionsafgørelsen af 2016 var anført, at de sanktionerede omstændigheder fandt sted uden nogen forbindelse med sagsøgerens arbejdsopgaver og ansvar.

Andet anbringende om, at ansættelsesmyndigheden har begået magt- og procedurefordrejning ved at bruge dens forfremmelsesbeføjelse til at forstærke den sanktion, der blev pålagt i 2016, og ved at bruge forfremmelsesproceduren til at komme uden om de grænser, der er fastsat i vedtægten i tilfælde af suspension af avancement.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/84

Sag anlagt den 14. september 2018 — Teeäär mod ECB

(Sag T-547/18)

(2018/C 427/111)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Raivo Teeäär (Tallinn, Estland) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen truffet af ECB’s direktion den 27. februar 2018, hvorved sagsøgernes ansøgning om støtte til et karriereskift uden for ECB blev afslået.

—	Om fornødent annullation af direktionens afgørelse af 3. juli 2018 om afslag på sagsøgerens særlige klage over direktionens afgørelse af 27. februar 2018.

—

Sagsøgeren tildeles erstatning for det økonomiske tab, han angiveligt har lidt og som består af økonomisk støtte til karriereskift, opgjort til 101 447 EUR med tillæg af morarenter beregnet efter Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3 procentpoint p.a.

—	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at artikel 2.3.1 i ECB's administrative regler er ulovlig, for så vidt som denne bestemmelse tilsidesætter ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet; den anfægtede afgørelse er endvidere behæftet med anlæggelsen af et åbenbart urigtigt skøn.

Andet anbringende om, at artikel 2.3.1 i ECB's administrative regler er ulovlig, for så vidt som denne bestemmelse diskriminerer baseret på alder og således tilsidesætter artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78. (1)

3.	Tredje anbringende, som er fremført subsidiært, om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig på grund af anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af omsorgspligten.

4.	Fjerde anbringende, som er fremført subsidiært, om tilsidesættelse af artikel 2.3.1 i ECB's administrative regler.

(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/85

Sag anlagt den 18. september 2018 — Helbert mod EUIPO

(Sag T-548/18)

(2018/C 427/112)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lars Helbert (Alicante, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17 (1) af 1. december 2017 og af 7. marts 2018 om ikke at opføre sagsøgeren i databasen over beståede ansøgere i dens endelige form efter EUIPO’s afslag af 8. juni 2018 på sagsøgerens klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	EUIPO tilpligtes at betale en passende erstatning efter Rettens skøn til sagsøgeren for det ikke-økonomiske tab, som denne har lidt som følge af udvælgelseskomitéens afgørelse, og

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende om, at udvælgelseskomitéens sammensætning og kontinuitet var behæftet med fejl, som direkte resulterede i, at bedømmelsen manglede sammenhæng og i tilsidesættelse af princippet om lige muligheder, ligebehandlingsprincippet og princippet om objektivitet ved bedømmelserne, i strid med punkt 3.1 og punkt 2.4 i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver.

Andet anbringende om, at udvælgelseskomitéen ikke foretog en komparativ bedømmelse af ansøgeren, i strid med forpligtelsen til at overholde ligebehandlingsprincippet, princippet om lige muligheder og princippet om objektivitet ved bedømmelsen i henhold til punkt 2.4 i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver.

3.	Tredje anbringende om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn ved bedømmelsen af ansøgerens præstation i interviewet om generelle og særlige kompetencer.

4.	Fjerde anbringende om, at udvælgelseskomitéen tilsidesatte meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17 samt ligebehandlingsprincippet, princippet om lige muligheder og princippet om objektivitet ved bedømmelsen.

(1) EUT C 9 A, s. 1.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/86

Sag anlagt den 19. september 2018 — Harrington Padrón mod Rådet

(Sag T-550/18)

(2018/C 427/113)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Katherine Nayarith Harrington Padrón (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25. juni 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/899 af 25. juni 2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (2) annulleres, for så vidt som bestemmelserne heri vedrører sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og savner præcise og samstemmende beviser.

—

I denne forbindelse har sagsøgeren anført, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn vedrørende sagsøgerens funktioner og roller og ikke har fremlagt en række præcise og samstemmende beviser til støtte for sine påstande. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Rådet har undladt at foretage en korrekt bedømmelse af beviserne, eller i det mindste at en sådan bedømmelse var åbenbart urigtig.

2.	Andet anbringende om, at de restriktive foranstaltninger, der pålægges ved de anfægtede retsakter, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssigt restriktion af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25.6.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I, s. 12).

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/899 af 25.6.2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I, s. 5).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/86

Sag anlagt den 19. september 2018 — Oblitas Ruzza mod Rådet

(Sag T-551/18)

(2018/C 427/114)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sandra Oblitas Ruzza (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet for Den europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og savner præcise og samstemmende beviser.

—

2.	Andet anbringende om, at de restriktive foranstaltninger, der pålægges ved de anfægtede retsakter, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssigt restriktion af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25.6.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I, s. 12).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/87

Sag anlagt den 19. september 2018 — Moreno Reyes mod Rådet

(Sag T-552/18)

(2018/C 427/115)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Xavier Antonio Moreno Reyes (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og savner præcise og samstemmende beviser.

—

2.	Andet anbringende om, at de restriktive foranstaltninger, der pålægges ved de anfægtede retsakter, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssigt restriktion af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25.6.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I, s. 12).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/88

Sag anlagt den 19. september 2018 — Rodríguez Gómez mod Rådet

(Sag T-553/18)

(2018/C 427/116)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Delcy Eloina Rodríguez Gómez (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og savner præcise og samstemmende beviser.

—

2.	Andet anbringende om, at de restriktive foranstaltninger, der pålægges ved de anfægtede retsakter, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssigt restriktion af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25.6.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I, s. 12).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/89

Sag anlagt den 19. september 2018 — Hernández Hernández mod Rådet

(Sag T-554/18)

(2018/C 427/117)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Socorro Elizabeth Hernández Hernández (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet For Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25. juni 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/899 af 25. juni 2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (2), annulleres, for så vidt som bestemmelserne heri vedrører sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og savner præcise og samstemmende beviser.

—

2.	Andet anbringende om, at de restriktive foranstaltninger, der pålægges ved de anfægtede retsakter, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssigt restriktion af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/901 af 25.6.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 160I af 25.6.2018, s. 12).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/90

Sag anlagt den 18. september 2018 — Medrobotics mod EUIPO (See More. Reach More. Treat More.)

(Sag T-555/18)

(2018/C 427/118)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Medrobotics Corp. (Raynham, Massachusetts, De Forenede Stater) (ved advokaterne B. Bittner og U. Heinrich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »See More. Reach More. Treat More.« — registreringsansøgning nr. 17 205 055

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. juli 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 463/2018-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/90

Sag anlagt den 20. september 2018 — ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

(Sag T-561/18)

(2018/C 427/119)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport A/S (Padborg, Danmark) og Danske Fragtmænd A/S (Åbyhøj, Danmark) (ved advokat L. Sandberg-Mørch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2018) 3169 final af 28. maj 2018 i statsstøttesag SA.47707 (2018/N) — Statslig kompensation til PostNord for opfyldelse af postbefordringspligten — Danmark (1), annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat ét enkelt anbringende, hvormed det gøres gældende, at Kommissionen har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, som er fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF, til trods for de alvorlige vanskeligheder ved bedømmelsen af de omhandlede foranstaltninger. Dette anbringende er støttet på to rækker af argumenter vedrørende varigheden af og omstændighederne omkring den indledende undersøgelsesprocedure samt den anfægtede afgørelses indhold.

—

Hvad angår den anfægtede afgørelses indhold har sagsøgerne navnlig gjort gældende, at: (i) kompensationen for postbefordringspligten er ikke forenelig med det indre marked, (ii) statsgarantierne udgør ikke eksisterende støtte, (iii) momsfritagelsen kan tilregnes staten, (iv) fejlallokeringen af omkostninger involverer en overførsel af statsmidler og kan tilregnes staten, og (v) kapitalindsprøjtningen af 23. februar 2017 kan tilregnes staten og giver Post Danmark en økonomisk fordel.

(1) EUT 2018, C 360, s. 3.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/91

Sag anlagt den 24. september 2018 — P. Krücken Organic mod Kommissionen

(Sag T-565/18)

(2018/C 427/120)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: P. Krücken Organic GmbH (Mannheim, Tyskland) (ved advokat H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 216 749,02 EUR med tillæg af morarenter, beregnet fra tidspunktet for forkyndelsen af stævningen, med en årlig sats på otte procentpoint over Den Europæiske Centralbanks basisrentesatser.

—

Kommissionen tilpligtes at stille de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med ECOCERT SA’s aktiviteter ved den økologiske kontrol med Erenhot Jinguyuan Grain and Oil Co. Ltd., 2051 Youyi Road North, Ernehot City, Xilingol League, Inner Mongolia Autonomous Region, Peoples Republic of China, til rådighed for sagsøgeren ved meddelelse af aktindsigt, navnlig inspektionsrapporter og de dertilhørende bedømmelsesskrivelser fra 2016, 2017 og 2018, der hænger sammen med ECOCERT SA’s konklusioner, vurderinger og afgørelser, som udgjorde grundlaget for udstedelsen i henhold til bilag V i forordning (EF) nr. 1235/2008 af kontrolattest nr. 22904CN1700w13 af 19. september 2017 for 490 960 kg økologiske sesamfoderkager og for ECOCERT SA’s efterfølgende ophævelse af denne kontrolattest.

—

Kommissionen tilpligtes,

at forpligte økologiske kontrolmyndigheder i tredjelande, som Kommissionen overdrager opgaver i forbindelse med Den Europæiske Unions kontrolsystem for økologisk landbrug, at meddele den i rubrik 11 i kontrolattesten i henhold til bilag V i Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (1) til enhver tid angivne importør, navnlig sagsøgeren, deres afgørelser vedrørende ophævelse, tilbagekaldelse eller annullering af kontrolattester, der er meddelt den enkelte importør, navnlig sagsøgeren, og til at modtage denne importørs indsigelser og træffe afgørelse herom, samt

at pålægge de af Kommissionen bemyndigede økologiske kontrolmyndigheder at stille de dokumenter fra den økologiske kontrolprocedure, der ligger til grund for sådanne afgørelser, navnlig inspektionsrapporter og bedømmelsesskrivelser, til rådighed for importørerne, navnlig sagsøgeren, hvorved dele, der er undergivet databeskyttelse af tredjemand, skal ekstraheres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet bl.a. gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til ved egnede foranstaltninger at overvåge, at ECOCERT SA’s aktiviteter overholder betingelserne i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (2), idet ECOCERT SA er en økologisk kontrolmyndighed, der er anerkendt i Kina med henblik på ligeværdighed.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8.12.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT 2008, L 334, s. 25).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.6.2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT 2007, L 189, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/92

Sag anlagt den 24. september 2018 — Local-e-motion mod EUIPO — Volkswagen (WE)

(Sag T-568/18)

(2018/C 427/121)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Local-e-motion GmbH (Dorsten, Tyskland) (ved advokat D. Sprenger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Local-e-motion GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om registrering af EU-figurmærket WE med farveangivelsen sort, rød og grå — registreringsansøgning nr. 15 225 675

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 128/2018-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ændres, idet indsigelsen forkastes.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/93

Sag anlagt den 28. september 2018 — Agrochem-Maks mod Kommissionen

(Sag T-574/18)

(2018/C 427/122)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Agrochem-Maks d.o.o. (Zagreb, Kroatien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1019 annulleres (1).

—	Sagsøgte tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af administrationens begrundelsespligt i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 6, litra f), eller af punkt 2.2. i bilag II til forordning nr. 1107/2009 (2) samt af proportionalitetsprincippet i forbindelse med de angivelige manglende data vedrørende det aktivstof, for hvilket der ansøges om godkendelse.

3.	Tredje anbringende om den urigtige anvendelse af forsigtighedsprincippet med hensyn til de nævnte angivelige manglende data/spørgsmål, som ikke kunne færdigbehandles med henblik på risikovurderingen.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 med hensyn til identificeringen af en høj risiko i forbindelse med akvatiske organismer.

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1019 af 18.7.2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet oxasulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2018, L 183, s. 14).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/93

Sag anlagt den 25. september 2018 — Shore Capital International mod EUIPO — Circle Imperium (The Inner Circle)

(Sag T-575/18)

(2018/C 427/123)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Shore Capital International Ltd (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og N. Willich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Circle Imperium BV (Amsterdam, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Circle Imperium BV

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket The Inner Circle — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 266 666

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. juni 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1402/2017-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den meddeler afslag på sagsøgerens klage over sagsøgerens indsigelsesafdelings afgørelse af 26. april 2017, hvorved indehaveren af den internationale registrerings ansøgning om beskyttelse af det internationale varemærke »The Inner Circle« (nr. 1 266 666) i den Europæiske Union i klasse 41 blev opretholdt.

—	Indehaveren af den internationale registrering og sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de nødvendige omkostninger afholdt af sagsøgeren for appelkammeret ved EUIPO.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/94

Sag anlagt den 28. september 2018 — Boxer Barcelona mod EUIPO — X Technology Swiss (XBOXER)

(Sag T-582/18)

(2018/C 427/124)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Boxer Barcelona, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. Canela Giménez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: X-Technology Swiss GmbH (Wollerau, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Boxer Barcelona, SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket XBOXER — registreringsansøgning nr. 11 673 068

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2186/2017-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Indsigeren har fremlagt utilstrækkeligt bevis for brug

—	Ingen risiko for forveksling for så vidt angår ligheden mellem indsigerens varemærker og det ansøgte varemærke.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/95

Sag anlagt den 26. september 2018 — Gesamtverband Verkehrsgewerbe Niedersachsen mod Kommissionen

(Sag T-583/18)

(2018/C 427/125)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gesamtverband Verkehrsgewerbe Niedersachsen e.V. (Hannover, Tyskland) (ved advokat C. Antweiler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 12. juli 2018 — C(2018) 4385 final vedrørende sagsøgerens støtteklage af 28. september 2016 — SA.46538 (2017/NN) annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med det foreliggende søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 4385 final af 12. juli 2018 vedrørende sagsøgerens støtteklage med hensyn til bestemmelsen i § 7a i den niedersachsiske lov om lokal personbefordring (herefter lov om lokal personbefordring) (Sag SA. 46538 [2017/NN]) (EUT 2018, C 292, s. 1).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

Manglende anmeldelse som støtteordning (tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF)

I forbindelse med det første anbringende gøres det gældende, at bestemmelsen i § 7a i lov om lokal personbefordring omhandler en ny støtteordning, som i medfør af artikel 108, stk. 3, skulle have været anmeldt til Kommissionen.

Manglende anmeldelse som generel regel (tilsidesættelse af artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1370/2007 (1))

I forbindelse med det andet anbringende gøres det gældende, at bestemmelsen i § 7a i lov om lokal personbefordring omhandler en selvstændig ordning om finansiel godtgørelse for forpligtelser til offentlig tjeneste, som tjener til at fastsætte maksimaltakster for elever, studerende, lærlinge og bevægelseshæmmede, og som delstaten Niedersachsen finder bør være udelukket fra anvendelsesområdet for forordning nr. 1370/2007. Dette medfører, at Kommissionen burde være underrettet om § 7a i lov om lokal personbefordring i medfør af denne forordnings artikel 3, stk. 3, andet punktum.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.10.2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT 2007, L 315, s. 1).

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/96

Sag anlagt den 1. oktober 2018 — Vins el Cep mod EUIPO — Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien (MIM NATURA)

(Sag T-589/18)

(2018/C 427/126)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Vins el Cep, SL (Sant Sadurní d’Anoia, Spanien) (ved advokaterne J. Vázquez Salleras og G. Ferrer Gonzalvez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien GmbH (Eltville, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Vins el Cep, SL

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »MIM NATURA« — registreringsansøgning nr. 15 322 761

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2270/2017-1)

Påstande

—	Søgsmålet til prøvelse af den anfægtede afgørelse antages til realitetsbehandling.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/97

Sag anlagt den 2. oktober 2018 — Antonakopoulos mod Parlamentet

(Sag T-590/18)

(2018/C 427/127)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Leonidas Antonakopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om at suspendere sagsøgeren.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god administration, for så vidt som administrationen ikke har hørt ham, inden afgørelsen blev truffet, selv om det havde været muligt at foretage en afhøring uden at skade undersøgelsen eller tjenestens interesser.

Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som den beskyldning om grov misligholdelse, som den anfægtede afgørelse hviler på, er lakonisk, vag og hverken begrundet eller understøttet af præcise elementer, som viser, at der foreligger en tilstrækkelig mistanke, som ville kunne føre til den konklusion, at sagsøgeren har tilsidesat hans vedtægtsmæssige forpligtelser.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet administrationen kunne have vedtaget mindre strenge foranstaltninger og samtidig sikret undersøgelsens behov.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten, dels fordi administrationen ikke har foretaget en afvejning af sagsøgerens interesser og tjenestens interesser, og navnlig den omstændighed, at sagsøgeren har arbejdet i næsten tredive år i Parlamentet, har et udmærket forhold til sine overordnede og har meget fine bedømmelsesrapporter, dels fordi denne afgørelse, som hurtigt blev omtalt i medierne, krænker hans person og omdømme.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/97

Sag anlagt den 2. oktober 2018 — ZD mod Parlamentet

(Sag T-591/18)

(2018/C 427/128)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZD (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om at suspendere sagsøgeren.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god administration, for så vidt som administrationen ikke har hørt hende inden afgørelsen blev truffet, selv om det havde været muligt at foretage en afhøring uden at skade undersøgelsen eller tjenestens interesser.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet administrationen kunne have vedtaget mindre strenge foranstaltninger og samtidig sikret undersøgelsens behov.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten, dels fordi administrationen ikke har foretaget en afvejning af sagsøgerens interesser og tjenestens interesser, og navnlig den omstændighed, at sagsøgeren har arbejdet i mere end femten år i Parlamentet, har et udmærket forhold til sine overordnede og har meget fine bedømmelsesrapporter, dels fordi denne afgørelse, som hurtigt blev omtalt i medierne, krænker hendes person og omdømme.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/98

Sag anlagt den 28. september 2018 — Wywiał-Prząda mod Kommissionen

(Sag T-592/18)

(2018/C 427/129)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Katarzyna Wywiał-Prząda (Wezembeek-Oppem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås:

—	Afgørelsen af 23. november 2017 om afslag på udlandstillæg annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

Første anbringende, som gøres gældende principalt, om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, således som fortolket ved dom af 21. juni 2007, Kommissionen mod Hosman-Chevalier (C-424/05 P, EU:C:2007:367), med den begrundelse, at den periode, hvor hun var bosat i Belgien i løbet af referenceperioden med diplomatstatus kan sammenlignes med et tilfælde, »hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation«.

Andet anbringende, som gøres gældende subsidiært i tilfælde af, at denne periode ikke vil kunne neutraliseres, om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, med den begrundelse, at det i alle tilfælde må antages, at hun i referenceperioden ikke har haft ønske om at tillægge hendes tilstedeværelse i Belgien, som var uløseligt forbundet med hendes mands arbejde som diplomat, den stabile karakter, som hænger uløseligt sammen med begrebet varig bopæl.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/99

Sag anlagt den 28. september 2018 — BS (1) mod Parlamentet

(Sag T-593/18)

(2018/C 427/130)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BS (2) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Maes og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Det fastslås:

—	Meddelelse om ændring nr. 15 af sagsøgerens pensionsrettigheder af 10. august 2017 annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen om at foretage tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb på 1 589,16 EUR for september, oktober og november 2017 og på 4 815,16 EUR, således som det fremgår af lønsedlen for december 2017.

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 2 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som de anfægtede afgørelser er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning (artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder), for så vidt som sagsøgeren ikke har begrundet sin afgørelse og ikke har overholdt retten til at blive hørt og retten til aktindsigt i sagsøgerens sagsakter.

(1) Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

(2) Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/99

Sag anlagt den 1. oktober 2018 — Hermann Albers mod Kommissionen

(Sag T-597/18)

(2018/C 427/131)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hermann Albers e.K. (Neubörger, Tyskland) (ved advokat S. Roling)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 12. juli 2018 (journalnr. C(2018) 4385 final) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er støttet på et enkelt anbringende, hvormed det gøres gældende, at § 7a i lov om lokal personbefordring i modsætning til Kommissionens opfattelse udgør ny støtte, der skal anmeldes.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/100

Sag anlagt den 4. oktober 2018 — Grupo textil brownie mod EUIPO — The Guide Association (BROWNIE)

(Sag T-598/18)

(2018/C 427/132)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Grupo textil brownie, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne D. Pellisé Urquiza og J.C. Quero Navarro)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: The Guide Association (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Grupo textil brownie, SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærke — registreringsansøgning nr. 14 016 844

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juli 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2680/2017-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/101

Sag anlagt den 5. oktober 2018 — Aeris Invest mod SRB

(Sag T-599/18)

(2018/C 427/133)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aeris Invest Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne R. Vallina Hoset, P. Medina Sánchez og A. Sellés Marco)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 14. september 2018 annulleres.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans (herefter »SRB«) af 14. september 2018 om ikke at foretage den efterfølgende endelige værdiansættelse i forbindelse med afgørelse SRB/EES/2017/08 af 7. juni 2017 om en afviklingsordning for Banco Popular Español, S.A (herefter »den anfægtede afgørelse«), har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 20, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1). Dette anbringende er opdelt i tre led.

—	Første led, der vedrører argumentet om, at den anfægtede afgørelse tager stilling til muligheden for at nedskrive kreditorernes fordringer eller øge værdien af det betalte vederlag, uden at der foretages en efterfølgende endelig værdiansættelse.

—	Andet led, der vedrører argumentet om, at SRB ikke har sikret sig, at de oplysninger, på grundlag af hvilke værdiansættelsen foretages, er så ajourførte og omfattende som muligt, således at eventuelle tab på aktiverne i en enhed anerkendes fuldt ud.

—	Tredje led, der vedrører tilsidesættelse af Meroni-retspraksis, for så vidt som Kommissionen skulle have tilladt, at SRB’s afgørelse ikke sikrer, at der foretages en efterfølgende endelig værdiansættelse.

Andet anbringende om magtfordrejning, som den anfægtede afgørelse er behæftet med, og som godtgøres af en række objektive, relevante og samstemmende indicier. I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse omgår proceduren i artikel 20 i ovennævnte forordning (EU) nr. 806/2014, og at SRB’s formål ved vedtagelsen af sidstnævnte afgørelse er at skjule Banco Popular Español, S.A’s reelle situation.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/102

Sag anlagt den 8. oktober 2018 — Wewi Mobile mod EUIPO (Fi Network)

(Sag T-601/18)

(2018/C 427/134)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Wewi Mobile, SL (Villena, Spanien) (ved advokaterne J.C. Erdozain López, L. Montoya Terán og J. Galán López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EU-varemærke: Ansøgning om ordmærket Fi Network — registreringsansøgning nr. 16 026 601

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1462/2017-1)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres bortset fra dens godkendelse af varemærket for »magneter, magnetiserings og afmagnetiseringsvarer«.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/102

Sag anlagt den 8. oktober 2018 — Universität Koblenz-Landau mod EACEA

(Sag T-606/18)

(2018/C 427/135)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Universität Koblenz-Landau (Mainz, Tyskland) (ved advokaterne C. von der Lühe og I. Felder)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at der ikke er grundlag for de med sagsøgtes skrivelse af 8. august 2018 under journalnr. EACEA/A4/RR-am D (2018) 011591 fremsatte tilbagebetalingskrav for Grant Agreement 2012 3075/001 001 med et beløb på 22 454,22 EUR.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 41 408,15 EUR med tillæg af renter på ni procentpoint over Den Europæiske Centralbanks basisrente fra den 30. marts 2018.

—	Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.	Manglende fuldstændig anerkendelse af godtgørelsesberettigede udgifter til trods for fremlæggelse af relevant dokumentation.

2.	Manglende eller utilstrækkelig begrundelse for afvisningen af at anerkende godtgørelsesberettigede udgifter.

26.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/105

Berigtigelse til meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende i sag C-457/18

( Den Europæiske Unions Tidende C 399 af 5.11.2018 )

(2018/C 427/141)

I meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende i sag C-457/18, Republikken Slovenien mod Republikken Kroatien, skal teksten erstattes af følgende tekst:

»Sag anlagt den 13. juli 2018 — Republikken Slovenien mod Republikken Kroatien

(Sag C-457/18)

(2018/C 427/141)

Processprog: kroatisk

Parter

Sagsøger: Republikken Slovenien (ved M. Menard)

Sagsøgt: Republikken Kroatien

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 2 TEU og artikel 4, stk. 3, TEU.

—

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, samt bilag I hertil, og Den Europæiske Unions ordning for kontrol, inspektion og gennemførelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som er fastsat ved forordning nr. 1224/2009 og gennemførelsesforordning nr. 404/2011.

—	Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 4 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), sammenholdt med samme forordnings artikel 13.

—	Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 2, stk. 4, og artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.

—	Republikken Kroatien pålægges straks at bringe de nævnte overtrædelser til ophør.

—	Republikken Kroatien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Slovenien har gjort de følgende anbringender gældende til støtte for sit søgsmål.

Det første anbringende:

Republikken Kroatien nægter at iagttage retsstatsprincippet, hvilket er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier (artikel 2 TEU), idet den ensidigt har tilsidesat den forpligtelse, der blev indgået under processen for tiltrædelse af Den Europæiske Union, om at overholde voldgiftskendelsen og dermed respektere den grænse, der er fastsat heri, samt har tilsidesat de øvrige forpligtelser, der følger af kendelsen.

Det andet anbringende:

Republikken Kroatien har tilsidesat sin forpligtelse til loyalt samarbejde med Den Europæiske Union og med Republikken Slovenien som omhandlet i artikel 4, stk. 3, TEU, idet den ensidigt nægter at overholde de forpligtelser, der påhviler den i henhold til voldgiftskendelsen, og samtidig forhindrer Republikken Slovenien i fuldt ud at udøve sin suverænitet over visse dele af sit område som omhandlet i traktaterne. Republikken Kroatiens adfærd bringer virkeliggørelsen af Den Europæiske Unions mål i fare, herunder fredsopbygning og en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, og målet med Unionens bestemmelser vedrørende medlemsstaternes område (artikel 4, stk. 3, første afsnit, TEU). Republikken Kroatien forhindrer ligeledes Republikken Slovenien i at gennemføre EU-retten på hele sit land- og havområde samt i at handle i overensstemmelse med EU-retten, navnlig med de afledte bestemmelser om medlemsstaternes område (artikel 4, stk. 3, første afsnit, TEU).

Det tredje anbringende:

Republikken Kroatien har tilsidesat Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, navnlig bestemmelserne om gensidig adgang i overensstemmelse med artikel 5 og bilag I. De bestemmelser, der siden den 30. december 2017 har fundet anvendelse på Republikken Kroatien og Republikken Slovenien, tildeler 25 fiskerfartøjer fra hver af disse stater fri adgang til den anden stats territorialfarvand som afgrænset i henhold til international ret, dvs. i henhold til voldgiftskendelsen. Republikken Kroatien forhindrer Republikken Slovenien i at udøve sine rettigheder inden for rammerne af disse bestemmelser og tilsidesætter herved forordningens artikel 5, idet (i) den nægter at anvende bestemmelserne om gensidig adgang, (ii) den nægter at anerkende gyldigheden af den lovgivning, som Republikken Slovenien har vedtaget i denne forbindelse, og (iii) den ved systematisk at sanktionere de slovenske fiskere forhindrer disse fiskeres frie adgang til de territorialfarvande, som Republikken Slovenien blev tillagt ved voldgiftskendelsen af 2017, og a fortiori til de kroatiske territorialfarvande, som er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelserne om gensidig adgang.

Det fjerde anbringende:

Republikken Kroatien har tilsidesat Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011. Uden Republikken Sloveniens tilladelse ledsager kroatiske politifartøjer kroatiske fiskere, som fisker i slovensk farvand, hvorved de forhindrer de slovenske fiskeinspektører i at udføre deres kontrol. Samtidig udsteder de kroatiske myndigheder bøder for ulovlig grænsepassage og ulovligt fiskeri til de slovenske fiskere, som fisker i det slovenske farvand, som ifølge Republikken Kroatien tilhører den. Republikken Kroatien giver endvidere ingen oplysninger til Republikken Slovenien om de kroatiske fartøjers aktiviteter i slovensk farvand, således som de to ovennævnte forordninger kræver. Herved forhindrer Republikken Kroatien Republikken Slovenien i at udføre kontrol af de farvande, der henhører under Republikken Sloveniens suverænitet og jurisdiktion, ligesom den ikke respekterer Republikken Sloveniens enekompetence over sine territorialfarvande som kyststat, og Republikken Kroatien tilsidesætter således forordning (EF) nr. 1224/2009 og (EU) nr. 404/2011.

Det femte anbringende:

Republikken Kroatien har tilsidesat og tilsidesætter fortsat Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks). Republikken Kroatien anerkender ikke den grænse, der blev fastlagt ved voldgiftskendelsen, som fælles grænse med Republikken Slovenien, den samarbejder ikke med Republikken Slovenien med henblik på overvågning af denne »ydre grænse«, og er ikke i stand til at sikre en tilfredsstillende grænseovervågning, hvorved den tilsidesætter forordningens artikel 13 og 17, samt forordningens artikel 4, som kræver, at grænsen fastlægges i overensstemmelse med international ret.

Det sjette anbringende:

Republikken Kroatien har tilsidesat og tilsidesætter fortsat Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning, som finder anvendelse på medlemsstaternes »havområder«, således som disse er fastlagt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers Havretskonvention af 1982 (UNCLOS) (direktivets artikel 2, stk. 4). Republikken Kroatien afviser voldgiftskendelsen, som har foretaget en sådan fastlæggelse, og inkluderer derimod de slovenske havområder i sin maritime fysiske planlægning, hvorved den følgelig forhindrer en tilpasning af kortene over Republikken Slovenien og dermed tilsidesætter direktivet, navnlig dets artikel 8 og 11.«

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		( *1 )

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 26. november 2018

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2018/C 427/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	Berigtigelser
2018/C 427/141	Berigtigelse til meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende i sag C-457/18 ( EUT C 399 af 5.11.2018 )	105


	(*1) Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.