Eneste artikel

Den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012, for betegnelserne »Schaf-Heumilch«/»Sheep's Haymilk«/»Latte fieno di pecora«/»Lait de foin de brebis«/»Leche de heno de oveja« (GTS) findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

Varespecifikation for en garanteret traditionel specialitet

»Schaf-Heumilch«/»Sheep's Haymilk«/»Latte fieno di pecora«/»Lait de foin de brebis«/»Leche de heno de oveja«

EU-nr.: TSG-AT-02289 — 22.2.2017

»Østrig«

1.   Betegnelse, der skal registreres

»Schaf-Heumilch« (de), »Sheep's Haymilk« (en), »Latte fieno di pecora« (it), »Lait de foin de brebis« (fr), »Leche de heno de oveja« (es)

2.   Produkttype

2.1.   Produkttype

Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet

—	☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare
—	☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr i traditionelle bæredygtige mælkebedrifter. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960'erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede. Fodringen er tilpasset årstiderne: I grøntfoderperioden fodres dyrene med frisk græs, urter og hø og visse former for hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2, og i vinterperioden fodres de med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2.   Betegnelsen

—	☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt
—	☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter

Fåret er et af verdens ældste husdyr. Lige siden den tidlige stenalder har mennesket haft glæde af fårets kød, mælk, skind og uld. Fåreavlen opstod formentlig på de sydøstasiatiske stepper og kom til Europa via Persien og Balkan. Alperegionerne har historisk set været egnet til fåreavl. I Tyrol har en særlig form for intensiv husdyravl, nemlig den såkaldte »Schwaigen«, været udbredt siden midten af det 12. århundrede. Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og særlig bedriftsform i alpeområdet. Jordejerne opførte ofte »Schwaighof«-gårde som permanent bebyggelse til kvæg- og fåreavl. Der er dokumentation for, at de allerede fandtes i Tyrol i det 12. århundrede. Senere blev begrebet »Schwaige« til tider anvendt som betegnelse for bjerggræsgange, der kun blev benyttet i sommermånederne. Mælkeproducenterne i Alperegionen kaldes også »Schwaiger« eller »Schwaigerin«. Indtil slutningen af det 14. århundrede beskæftigede de tyrolske »Schwaighof«-gårde sig primært med fåreavl. Fåreopdræt på alpegræsgange er derfor en tradition i Tyrol, der går flere hundrede år tilbage.

Fra det 14. til det 19. århundrede svandt fåreavlen i Østrig dog betydeligt ind og blev gradvist erstattet af svineavl. I dag er fåreavlen igen ved at få stigende betydning i mælke- og kødproduktionen.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Fåremælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)

»Schaf-Heumilch« produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

»Schaf-Heumilch« er en form for fåremælk, der produceres af lakterende får på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Der må ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Hele husdyrbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grøntfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Korntyper som hvede, byg, havre, triticale, rug og majs er ligeledes tilladt, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med mineraler (f.eks. klid eller foderpiller).

—	Følgende kan også anvendes som fodermidler: hestebønner, markærter, olieholdige frugter, ekstraheret skrå og ekstraherede foderkager.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier eller mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, med undtagelse af tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Lakterende dyr må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse, med undtagelse af unge dyr, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, frugtaffald eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost (kompostblandinger af vegetabilsk materiale), må ikke tilføres på arealer, som husdyrbedriften udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på husdyrbedrifternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning.

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle husdyrbedriftens grøntfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til lakterende dyr må kun foregå, når de lakterende dyr ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af »Schaf-Heumilch« må tidligst ske ti dage efter læmning.

—	Hvad angår får, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som »Schaf-Heumilch« efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører leverandøren af »Schaf-Heumilch«). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at den traditionelle egenart af »Schaf-Heumilch« bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt på husdyrbedriften.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Hømælks traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960'erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet.

Husdyravl var den ene side baseret på græsning og på den anden side græs- og høproduktion på græsgange. Ifølge skriftlige fortegnelser har høstning af hø — eller hø og »grummet« (grøntfoder) — mindst to gange om året (fenum primum et secundum) været almindelig praksis i Tyrol siden det 13. århundrede (Stolz, O., Rechtsgeschichte des Bauernstandes und der Landwirtschaft in Tirol und Vorarlberg (landmænd og landbrug i Tyrol og Vorarlberg gennem tiden), 1949).

Tingbogen fra ærkebiskoppen af Salzburg indeholder yderst detaljerede oplysninger om antallet af husdyr på »Schwaig«-bebyggelser og alle andre ejendomme i Ziller-dalen, der tilhørte ærkebiskoppen i 1607. Navnlig er der i slutningen af hver enkelt detaljerede beskrivelse af de enkelte parceller en erklæring, hvoraf det fremgår, at der »i løbet af vinteren var så og så mange heste, køer, får eller geder«. Alpelandbrugerne havde en lavere husdyrbestand om vinteren end om sommeren, hvor græsarealerne var tilgængelige. Der er ingen tvivl om, at græsning på landsbyens græsarealer var vidt udbredt i »Schwaig«-bebyggelserne og tjente som primær kilde til foder for husdyrbestanden. Der er fra en endnu tidligere periode, nærmere bestemt det 13. og 14. århundrede, dokumentation for, at »Schwaighof«-gårdene omfattede enge og marker samt græsarealer og alpegræsgange. Dette betyder, at der fra de tidligste perioder fandt græs- og høproduktionen sted på »Schwaighof«-gårde. Et stykke væk fra gårdene er der bjergrygge, som også tilhører »Schwaig«-bebyggelserne. Disse bjergrygge består traditionelt af græsarealer, som husdyrbestanden sendes til græsning på i et nogle få uger i løbet af foråret og efteråret, og som resten af året anvendes til fremstilling af hø. Disse bjergområder eller højtliggende enge er blandt de forskellige typer græsningsarealer særligt karakteristiske for Alperne. Disse enge slås højst en gang om året og visse steder kun hvert andet til fjerde år. Den producerede hømængde er beskeden, men meget velsmagende og nærende. (Stolz, O., Die Schwaighöfe in Tirol (»Schwaighof«-gårde i Tyrol), 1930).

Der skal være en lade til høet. Høet skal opbevares indtil det efterfølgende forår, fordi der ofte falder sne, kort efter at husdyrbestanden er kommet ud på alpegræsgangene (Trientl, A., Die Landwirtschaft in den Gebirgsländern (landbrug i bjergrige lande), 1892).

Eneste artikel

Den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012, for betegnelserne »Ziegen-Heumilch«/»Goat’s Haymilk«/»Latte fieno di capra«/»Lait de foin de chèvre«/»Leche de heno de cabra« (GTS) findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»Ziegen-Heumilch«/»Goat’s Haymilk«/»Latte fieno di capra«/»Lait de foin de chèvre«/»Leche de heno de cabra«

EU-nr.: TSG-AT-02290 — 22.2.2017

Østrig

1.   Betegnelse, der skal registreres

»Ziegen-Heumilch« (de), »Goat’s Haymilk« (en), »Latte fieno di capra« (it), »Lait de foin de chèvre« (fr), »Leche de heno de cabra« (es).

2.   Produkttype

Kategori 1.4. Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet

—	☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare
—	☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr i traditionelle bæredygtige mælkebedrifter. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle karakter består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960'erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede. Fodringen er tilpasset årstiderne: I grønfoderperioden fodres dyrene med frisk græs, urter og hø og visse former for hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2, og i vinterperioden fodres de med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2.   Betegnelsen

—	☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt
—	☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter

Produktionen af hømælk fra geder og den videre forarbejdning er lige så gammel som traditionen med hold af geder inden for jordbruget (ca. 11. årh. f. Kr.). Gedeopdræt var vidt udbredt i middelalderen på de såkaldte »Schwaighöfen« (traditionelle gårde) i Foralperne og bjergene i Tyrol, hvor gederne ofte blev ført op i høslætenge i Alperne — med mange uheld til følge, når disse lå langt væk fra alpegræsgange — hvilket gav arbejderne mulighed for at få mælk. Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og især bedrift i alpeområdet. »Schwaighöfe« blev ofte opført af jordejerne som permanent bebyggelsesform, og deres husdyrbestand blev fortrinsvis anvendt til mælkeproduktion (især med henblik på osteproduktion). I Tyrol har de eksisteret siden det 12. århundrede. I visse alpeområder, hvor gårdene blev delt, opdrættede små landbrugere geder for at have den nødvendige mælk til de gårde, som lå i dalen.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)

Gedemælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Hømælk fra geder produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

Hømælk fra geder er gedemælk, der produceres af geder, som er i malkeperioden, på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Brugen af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede, er forbudt.

Hele landbrugsbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller og lignende typer foder.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Korntyper som hvede, byg, havre, triticale, rug og majs er tilladt som foderafgrøder, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med klid, foderpiller osv.

—	Hestebønner, markærter, olieholdige frugter, ekstraheret skrå og ekstraherede foderkager kan også anvendes som fodermidler.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, med undtagelse af tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Husdyr, som er i malkeperioden, må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse (mælk, valle, kød- og benmel osv.), med undtagelse af unge dyr, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, nedfaldsfrugt, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost, må ikke tilføres på arealer, som mælkeproducenten udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på mælkeproducenternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning.

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle mælkeproducentens grønfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til malkegeder må kun foregå, når de mælkegivende geder ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af hømælk fra geder må tidligst ske ti dage efter læmning.

—	Hvad angår geder, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som hømælk efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører hømælksleverandøren). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at hømælkens traditionelle karakter bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre bestemmelser

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Hømælk fra geder adskiller sig fra almindelig gedemælk på grund af de specielle produktionsbetingelser, som er fastlagt i det såkaldte »Heumilchregulativ«, jf. punkt 4.2.