23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/1

EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2017-2018

Mødeperioden fra den 3. til den 6. april 2017

Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 17 af 18.1.2018.

VEDTAGNE TEKSTER

Mødeperioden fra den 26. til den 27. april 2017

Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 28 af 25.1.2018.

De vedtagne tekster af 27. april 2017 om decharge for regnskabsåret 2015 er offentliggjort i EUT L 252 af 29.9.2017.

VEDTAGNE TEKSTER

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/2

P8_TA(2017)0098

Palmeolie og rydning af regnskove

Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove (2016/2222(INI))

(2018/C 298/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) for perioden 2015-2030,

—	der henviser til Parisaftalen, som blev opnået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

—	der henviser til Europa-Kommissionens tekniske rapport med titlen »The impact of EU consumption on deforestation« (2013-063) (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen »En indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet« (COM(2008)0645),

—

der henviser til Amsterdamerklæringen af 7. december 2015 med titlen »Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries«, der støtter udviklingen af en fuldstændig bæredygtig forsyningskæde for palmeolie inden 2020 og et stop for ulovlig skovrydning inden 2020,

—	der henviser til tilsagnet om regeringsstøtte til planerne om at gøre palmeolieindustrien 100 % bæredygtig inden 2020 fra de fem medlemsstater, der har undertegnet Amsterdamerklæringen, nemlig Danmark, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene,

—	der henviser til den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 og Kommissionens forslag af 30. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (COM(2016)0767),

—	der henviser til den af Kommissionen bestilte og finansierede undersøgelse af 4. oktober 2016 med titlen »The land use change impact of biofuels consumed in the EU: Quantification of area and greenhouse gas impacts«,

—	Der henviser til rapporten med titlen »Globiom: the basis for biofuel policy post-2020«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2016 med titlen »EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer«,

—	der henviser til FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD),

—	der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

—

der henviser til Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev vedtaget den 29. oktober 2010 i Nagoya, Japan, og som trådte i kraft den 12. oktober 2014,

—	der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og den dertil hørende midtvejsvaluering (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (3),

—	der henviser til Den Internationale Naturværnsunions (IUCN's) verdenskongres om naturbeskyttelse, der afholdtes på Hawaii i 2016, og til dens resolution 066 om virkningerne af palmeolieindustriens ekspansion og aktiviteter for biodiversiteten,

—	der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0066/2017),

A.	der henviser til, at EU har ratificeret Parisaftalen og bør spille en afgørende rolle i opfyldelsen af de fastlagte mål på de områder, der vedrører bekæmpelse af klimaændringer samt sikring af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling;

B.	der henviser til, at EU har bidraget betydeligt til fastlæggelsen af de bæredygtige udviklingsmål, som er nært forbundet med spørgsmålet om palmeolie (mål 2, 3, 6, 14, 16, 17 og især 12, 13 og 15);

der henviser til, at EU i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har forpligtet sig til at fremme indførelsen af bæredygtig forvaltning af alle typer skove, standse skovrydningen, genoprette nedbrudte skove og sikre en væsentlig forøgelse af skovrejsningen og genplantningen af skov i verden inden 2020; der henviser til, at EU i 2030-dagsordenen endvidere har forpligtet sig til at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, tilskynde virksomhederne til at indføre bæredygtig praksisser og inkorporere bæredygtighedsdata i deres rapporteringscyklus samt til at fremme bæredygtig praksis i forbindelse med offentlige indkøb i overensstemmelse med nationale politikker og globale prioriteter inden 2020;

D.	der henviser til, at der er mange drivkræfter bag skovrydningen på verdensplan, herunder produktionen af landbrugsråvarer såsom soja, oksekød, majs og palmeolie;

der henviser til, at næsten halvdelen (49 %) af al afskovning i tropiske områder i den seneste tid har været en konsekvens af ulovlig rydning med henblik på at drive kommercielt landbrug, og at denne destruktion drives af udenlandsk efterspørgsel efter landbrugsråvarer, herunder palmeolie, oksekød, soja og træprodukter; der henviser til, at den ulovlige omdannelse af tropiske skove til kommerciel landbrugsjord skønnes at medføre udledning af 1,47 gigatons CO2 om året — svarende til 25 % af EU's årlige emissioner fra fossile brændstoffer (4);

der henviser til, at de naturbrande, der hærgede Indonesien og Borneo i 2015, var de værste, der er observeret i næsten to årtier, og opstod som følge af globale klimaændringer, ændringer i arealanvendelsen og skovrydning; der henviser til, at den ekstreme tørke i de pågældende regioner forventes at forekomme med større hyppighed i fremtiden, medmindre der gøres en fælles indsats for at forebygge brande;

G.	der henviser til, at naturbrandene i Indonesien og på Borneo har udsat 69 millioner mennesker for luftforurening og er skyld i tusinder af for tidlige dødsfald;

der henviser til, at brandene i Indonesien typisk er resultat af landrydning for at give plads til palmeolieplantager og andre landbrugsformål; der henviser til, at 52 % af alle brande i Indonesien i 2015 fandt sted i kulstofrige tørvemoser, hvilket gjorde landet til en af verdens største bidragydere til den globale opvarmning (5);

I.	der henviser til, at det på grund af manglen på præcise kort over palmeoliekoncessioner og matrikelregistre i mange producentlande er vanskeligt at placere ansvaret for skovbrande;

der henviser til, at EU i New York-erklæringen om skove tilsluttede sig målsætningen om at »bidrage til opfyldelsen af den private sektors mål om at eliminere skovrydning i forbindelse produktion af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekødsprodukter senest i 2020, idet det samtidig anerkendes, at mange virksomheder har endnu mere ambitiøse mål«;

K.	der henviser til, at EU i 2008 forpligtede sig til at reducere skovrydningen med mindst 50 % inden 2020 og standse det globale tab af skovdække inden 2030;

der henviser til, at uerstattelige tropiske økosystemer, som dækker blot 7 % af jordens overflade, er under stigende pres fra skovrydning; der henviser til, at etableringen af palmeolieplantager resulterer i enorme skovbrande, udtørring af floder, jorderosion, dræning af tørvemoser, forurening af vandveje og et generelt tab af biodiversitet, hvilket igen fører til tab af mange økosystemtjenester og har væsentlig indvirkning på klimaet, bevarelsen af naturressourcer og af det globale miljø for de nuværende og kommende generationer;

M.	der henviser til, at EU's forbrug af palmeolie og deraf afledte forarbejdede produkter spiller en vigtig rolle for skovødelæggelsen på verdensplan;

der henviser til, at efterspørgslen efter planteolier i almindelighed forventes at stige (6), og at efterspørgslen efter palmeolie skønnes at blive fordoblet inden 2050 (7); der henviser til, at 90 % af væksten i palmeolieproduktionen siden 1970'erne har været koncentreret i Indonesien og Malaysia; der desuden bemærker, at dyrkningen af oliepalmer også er på vej op i andre asiatiske lande samt i Afrika og Latinamerika, hvor der til stadighed anlægges nye plantager, og eksisterende udvides, et forhold, som vil føre til yderligere miljøødelæggelser; der imidlertid bemærker, at erstatning af palmeolie med andre planteolier vil skabe behov for endnu mere jord til dyrkning;

der henviser til, at den omfattende brug af palmeolie især skyldes den lave pris på produktet, der er muliggjort af den udbredte anlæggelse af palmeolieplantager i ryddede skovarealer; der henviser til, at anvendelsen af palmeolie i fødevareindustrien er udtryk for en ikke-bæredygtig masseproduktion og et masseforbrug, som er i modstrid med anvendelsen af og indsatsen for at fremme økologiske ingredienser og produkter af høj kvalitet med nul-kilometeringredienser og -produkter;

P.	der henviser til, at palmeolie i stigende grad anvendes som biobrændstoffer og i forarbejdede fødevarer, idet 50 % af alle emballerede produkter nu indeholder palmeolie;

der henviser til, at nogle af de virksomheder, der handler med palmeolie, ikke har formålet at levere entydigt bevis for, at palmeolien i deres forsyningskæde er ikke knyttet til skovrydning, dræning af tørvemoser eller miljøforurening, eller at dokumentere, at den er produceret under fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder og med tilstrækkelige sociale standarder;

der henviser til, at Kommissionen i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere de miljømæssige konsekvenser på globalt plan af EU's forbrug af fødevarer og nonfood-varer og i relevant omfang at udarbejde forslag til håndtering af de problemer, der påvises i forbindelse med sådanne vurderinger, samt overveje at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse;

S.	der henviser til, at Kommissionen planlægger en undersøgelse om skovrydning og palmeolie;

T.	der henviser til, at de samlede drivhusgasemissioner fra palmeolierelateret arealanvendelse ikke kendes; der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre de videnskabelige vurderinger i denne henseende;

der henviser til, at producentlandene ikke har pålidelige data for, hvor store arealer der er udlagt til — lovlig eller ulovlig — dyrkning af oliepalmer; der henviser til, at denne hindring fra første færd undergraver de foranstaltninger, der er truffet for at dokumentere bæredygtigheden af palmeolie;

V.	der henviser til, at energisektoren i 2014 tegnede sig for 60 % af EU's palmeolieimport, hvoraf 46 % blev anvendt som brændstof i transportsektoren (seks gange så meget som i 2010), medens 15 % gik til kraft- og varmeproduktion;

W.	der henviser til, at det areal, der omlægges til dyrkning af palmeolie med henblik på fremstilling af biobrændstof, i 2020 skønnes at ville udgøre 1 Mha (million hektar), hvoraf 0,57 Mha vil være konverteret fra primærskov i Sydøstasien (8);

der henviser til, at der på grund af EU's mandat for biobrændstoffer indtil 2020 er sket en samlet ændring i arealanvendelsen på 8,8 Mha, hvoraf 2,1 Mha er blevet omlagt i Sydøstasien med henblik på udvidelse af palmeolieplantager, hvoraf halvdelen er sket på bekostning af tropiske skove og tørvemoser;

der henviser til, at rydningen af regnskov medfører ødelæggelse af naturlige levesteder for mere end halvdelen af verdens dyrearter og mere end to tredjedele af dens plantearter og truer deres overlevelse; der henviser til, at regnskove er hjemsted for nogle af verdens sjældneste og ofte endemiske arter, som er opført på IUCN's røde liste over alvorligt udryddelsestruede arter, dvs. arter, som anses for at have gennemgået en konstateret, anslået, forudset eller mistænkt nedgang i populationens størrelse på mere end 80 % i løbet af de seneste 10 år eller tre generationer; der henviser til, at EU's forbrugere bør informeres bedre om de bestræbelser, der gøres for at beskytte dyre- og plantearter;

Z.	der henviser til, at flere undersøgelser har afsløret udbredte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med etablering og drift af palmeolieplantager i mange lande, herunder tvangsudsættelser, væbnet vold, børnearbejde, gældsslaveri og diskrimination mod oprindelige samfund;

AA.

der henviser til stærkt foruroligende rapporter (9) om, at en væsentlig del af den globale palmeolieproduktion overtræder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale standarder og ofte udnytter børn som arbejdskraft, og at der er mange konflikter om jord mellem lokale og oprindelige befolkningsgrupper og palmeoliekoncessionshavere;

Generelle bemærkninger

minder om, at bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning er centrale elementer i målene for bæredygtig udvikling (SDG);

minder om, at skovene er vigtige for tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer;

påpeger kompleksiteten af drivkræfterne bag den globale afskovning, herunder rydning af arealer til kvæghold eller dyrkning eller markafgrøder, navnlig med henblik på at producere soja til foder til EU's husdyrbestand, samt palmeolie, diffus byspredning, skovhugst og andre intensive landbrugsaktiviteter;

bemærker, at 73 % af den globale afskovning skyldes rydning af arealer til produktion af landbrugsråvarer, og at 40 % af den globale afskovning skyldes omlægning til store monokulturelle oliepalmeplantager (10);

bemærker, at dyrkning af palmeolie ikke er den eneste årsag til afskovning, idet udbredelsen af ulovlig skovhugst og demografisk pres ligeledes bidrager til problemet;

bemærker, at andre plantebaserede olier fremstillet af sojabønner, rapsfrø og andre afgrøder efterlader et langt større miljømæssigt fodaftryk og kræver en langt større arealanvendelse end palmeolie; bemærker, at dyrkning af andre olieafgrøder typisk indebærer en mere intensiv anvendelse af pesticider og kunstgødning;

konstaterer med bekymring, at det globale kapløb efter jord skyldes den stigende globale efterspørgsel efter biobrændstoffer og råmaterialer og jord og spekulation i jorde og landbrugsråvarer;

minder om, at EU er den største importør af produkter, som stammer fra skovrydning, som har ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten;

bemærker, at knap en fjerdedel (målt i værdi) af alle de landbrugsråvarer i international handel, som er forbundet med ulovlig skovrydning, er bestemt til EU, herunder 27 % af al soja, 18 % af al palmeolie, 15 % af alt oksekød og 31 % af alt læder (11);

10.

understreger, at man for effektivt at kunne bekæmpe skovrydning, der er knyttet til forbrug af landbrugsråvarer, i EU-tiltag ikke udelukkende bør fokusere på palmeolie, men på import af alle sådanne landbrugsråvarer;

11.

minder om, at Malaysia og Indonesien er de vigtigste producenter af palmeolie med en anslået andel på 85-90 % af den globale produktion, og glæder sig over, at den malaysiske primærskov er øget siden 1990, men er fortsat bekymret over, at den nuværende afskovning i Indonesien betyder et tab på 0,5 % hvert femte år;

12.

minder om, at Indonesien for nylig er blevet den tredjestørste CO2-forurener i verden og lider under faldende biodiversitet, idet adskillige truede vildtlevende dyrearter er tæt på udryddelse;

13.

minder om, at palmeolie udgør omkring 40 % af den samlede globale handel med planteolier, og at EU med omkring 7 mio. tons årligt er den næststørste importør på globalt plan;

14.

finder det stærkt foruroligende, at ca. halvdelen af det skovareal, der er blevet ryddet ulovligt, anvendes til produktion af palmeolie til EU-markedet;

15.

bemærker, at fødevareindustrien anvender palmeolie som ingrediens og/eller erstatning på grund af dens produktivitet og kemiske egenskaber, bl.a. dens lette opbevaring, smeltepunkt og lavere pris som råstof;

16.

bemærker også, at palmekernekage i EU anvendes til foder, navnlig med henblik på opfedning af malke- og kødkvæg;

17.

fremhæver i denne forbindelse, at de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder er strengere i EU;

18.

er fuldt ud klar over, hvor komplekst spørgsmålet om palmeolie er, og understreger betydningen af at finde en global løsning baseret på de mange aktørers fælles ansvar; anbefaler kraftigt, at dette princip anvendes for alle dem, der er involveret i forsyningskæden for palmeolie, herunder: EU og andre internationale organisationer, medlemsstaterne, finansielle institutioner, producentlandenes regeringer, oprindelige folk og lokale samfund, nationale og multinationale virksomheder beskæftiget med fremstilling, distribution og forarbejdning af palmeolie, samt forbrugerorganisationer og NGO'er; er endvidere overbevist om nødvendigheden af, at alle disse aktører samordninger deres aktiviteter med henblik på at løse de mange alvorlige problemer i forbindelse med ikkebæredygtig produktion og forbrug af palmeolie;

19.

understreger det fælles globale ansvar for at opnå en bæredygtig palmeolieproduktion, idet det også fremhæves, at fødevareindustrien spiller en vigtig rolle med hensyn til at benytte alternative, bæredygtigt fremstillede råvarer;

20.

bemærker, at en række råvareproducenter og -handlere, detailhandlere og andre mellemmænd i forsyningskæden, herunder europæiske virksomheder, har forpligtet sig til produktion af og handel med varer, der ikke indebærer afskovning eller omdannelse af kulstofrige tørvemoser, og som sikrer respekt for menneskerettighederne, åbenhed, sporbarhed, kontrol af tredjeparter og ansvarlig forvaltningspraksis;

21.

erkender, at bevarelsen af regnskoven og biodiversiteten på globalt plan er af afgørende betydning for klodens og menneskehedens fremtid, men understreger, at bevarelsesindsatsen bør kombineres med politikinstrumenter til udviklingen af landdistrikter med henblik på forebyggelse af fattigdom og støtte til beskæftigelsen for små landbrugssamfund i de berørte områder;

22.

mener, at indsatsen for at standse afskovningen skal omfatte den lokale kapacitetsopbygning, teknologisk bistand, udveksling af bedste praksis mellem lokalsamfund og bistand til små landbrugere med at gøre bedst mulig brug af deres eksisterende arealer uden at gribe til yderligere skovrydning; fremhæver i denne forbindelse, at agroøkologiske metoder rummer et stort potentiale til at maksimere økosystemfunktionerne via skovlandbrugs- og permakulturteknikker til blandet beplantning med stor diversitet, uden at gribe til inputafhængighed eller monokulturer;

23.

konstaterer, at dyrkning af palmeolie kan bidrage positivt til landenes økonomiske udvikling og tilbyde rentable økonomiske muligheder for landbrugere, forudsat at det foregår på ansvarlig og bæredygtig vis, og at der fastlægges strenge betingelser for bæredygtig dyrkning;

24.

noterer sig eksistensen af forskellige typer af frivillige certificeringsordninger som RSPO, ISPO og MSPO, og glæder sig over den rolle, de spiller for fremme af bæredygtig dyrkning af palmeolie; konstaterer imidlertid, at bæredygtighedskriterierne i disse standarder er genstand for kritik, navnlig med hensyn til miljømæssig og social integritet; understreger, at eksistensen af flere forskellige ordninger er forvirrende for forbrugerne, og at det endelige mål bør være at udvikle en enkelt certificeringsordning, som kan gøre bæredygtig palmeolie mere synlig for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at påse, at man via en sådan certificeringsordning kan garantere, at kun bæredygtigt fremstillet palmeolie markedsføres i EU;

25.

påpeger, at vores partnere uden for EU ligeledes skal gøres mere opmærksomme på deres rolle med hensyn til at tackle bæredygtigheds- og afskovningsspørgsmål, herunder i deres sourcingpraksis;

Anbefalinger

26.

opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelsen af EU's internationale tilsagn, bl.a. dem, der er afgivet inden for rammerne af COP21, De Forenede Nationers Skovforum (UNFF) (12), FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD) (13), New York-erklæringen om skove og SDG-målet om at standse afskovningen inden 2020 (14);

27.

noterer sig potentialet i initiativer såsom New York-erklæringen om skove (15), der sigter efter at hjælpe den private sektor med at nå sine mål om at eliminere skovrydning i forbindelse med produktionen af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekød senest i 2020; bemærker, at nogle virksomheder har mere ambitiøse mål, men at selv om 60 % af de virksomheder, der handler med palmeolie, har forpligtet sig til disse initiativer, har indtil nu kun 2 % været i stand til at spore den palmeolie, de handler med, tilbage til kilden (16);

28.

noterer sig den indsats og de fremskridt, der er gjort af fødevareindustrien med hensyn til at benytte certificeret bæredygtig palmeolie (CSPO) som råstof; opfordrer alle industrisektorer, der anvender palmeolie, til at forøge deres bestræbelser på kun at indkøbe CSPO;

29.

opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at forpligte sig til at arbejde hen imod indførelse af et EU-dækkende nationalt engagement om kun at indkøbe 100 % certificeret bæredygtig palmeolie i 2020, bl.a. ved at undertegne og gennemføre Amsterdam-erklæringen med titlen »Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries«, og til at arbejde hen imod et brancheengagement, bl.a. via undertegnelse og gennemførelse af Amsterdamerklæringen med titlen »In Support of a Fully Sustainable Palm Oil Supply Chain by 2020«;

30.

opfordrer de virksomheder, der dyrker palmeolie, til at overholde Bangkokaftalen om en ensartet tilgang til gennemførelse af forpligtelserne vedrørende bekæmpelse af skovrydning og til at anvende High Carbon Stock"-metoden (HCS), når de skal finde områder, der egner sig til oliepalmeplantager, såsom udpint jord af ringe kulstoflagrings- eller naturmæssig værdi;

31.

opfordrer EU til at fastholde sit engagement, til at intensivere de igangværende forhandlinger om frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og at sikre, at de endelige aftaler omfatter tømmer produceret i forbindelse med omlægningen af skov til palmeolieplantager; understreger behovet for at sikre, at disse aftaler er i overensstemmelse med folkeretten og internationale forpligtelser med hensyn til miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, og at de medfører tilstrækkelige foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder beskyttelse af lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder; bemærker, at en lignende tilgang også kan anvendes med henblik på at sikre ansvarlige palmeolieforsyningskæder; foreslår, at EU's politikker for palmeoliesektoren bygger på FLEGT-principperne med hensyn til multiinteressentdialog og håndtering af grundlæggende forvaltningsproblemer i producentlande, og at dette understøttes af EU's importpolitikker; bemærker, at sådanne foranstaltninger kan føre til bedre kontrol med palmeolieindustrien i destinationslandene;

32.

bemærker, at et vigtigt element består i samarbejde med producentlandene gennem udveksling af oplysninger om bæredygtig og økonomisk holdbar udvikling og handelspraksis; støtter producentlandene i deres bestræbelser på at udvikle bæredygtige metoder, som kan bidrage til at forbedre leveforholdene og økonomien i disse lande;

33.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af bedste praksis om gennemsigtighed og samarbejde mellem regeringer og virksomheder, der anvender palmeolie, og til sammen med medlemsstaterne at arbejde sammen med tredjelande om at udarbejde og gennemføre nationale love og respektere traditionelle jordrettigheder i lokalsamfundene, der sikrer, at skovene, skovenes befolkning og disses eksistensgrundlag beskyttes;

34.

opfordrer Kommissionen til at vurdere nødvendigheden af at indføre mekanismer for forvaltningen af omdannelsen af skov til kommercielt landbrug inden for rammerne af frivillige partnerskabsaftaler (VPA) under FLEGT-handlingsplanen og yderligere at styrke civilsamfundsorganisationer og indfødte samfund, landbrugere og jordejere i processen;

35.

opfordrer EU til som et supplement til de frivillige partnerskabsaftaler at udarbejde opfølgende lovgivning til frivillige partnerskabsaftaler om palmeolie i lighed med EU's træforordning, som omfatter både virksomheder og finansielle institutioner; bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, men endnu ikke har reguleret nogen forsyningskæder for landbrugsråvarer, der udgør en risiko for skovene; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre træforordningen med henblik på bedre at kunne vurdere dens effektivitet og afgøre, om den kan bruges som model for en ny EU-retsakt, der skal have til formål at forhindre salg af ubæredygtig palmeolie i EU;

36.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med alle relevante interessenter fra den offentlige og private sektor at iværksætte en oplysningskampagne med henblik på at give forbrugerne bedre oplysninger om de positive miljømæssige, sociale og politiske konsekvenser af bæredygtig produktion af palmeolie; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forbrugernes informeres om bæredygtigheden af ethvert produkt, der indeholder planteolie, ved hjælp af et umiddelbart genkendeligt tegn, og anbefaler kraftigt, at dette tegn anbringes på produktet eller emballagen, eller er let tilgængeligt ad teknologisk vej;

37.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre storforbrugere af palmeolie, f.eks. Kina, Indien og producentlandene for at øge deres bevidsthed og finde fælles løsninger på problemet med afskovning og skovforringelse i tropiske områder;

38.

ser frem til at læse Kommissionens undersøgelser om skovrydning og palmeolie, som forventes blive fremlagt så hurtigt som muligt efter, at de er tilendebragt;

39.

opfordrer Kommissionen til at stille omfattende data til rådighed om anvendelsen og forbruget af palmeolie i Europa og import af palmeolie til EU;

40.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskning for at indsamle oplysninger om indvirkningen af EU's forbrug og investeringer på afskovningsprocessen, de sociale problemer, de truede arter og miljøforureningen i tredjelande og til at opfordrer handelspartnere uden for EU til at gøre det samme;

41.

opfordrer Kommissionen til at udvikle teknologier og fremlægge en konkrete handlingsplan, herunder oplysningskampagner, med henblik på at reducere EU's forbrugs og investeringers indvirkning på afskovningen i tredjelande;

42.

anerkender de positive bidrag, der er ydet af de eksisterende certificeringsordninger, men konstaterer med beklagelse, at RSPO, ISPO og MSPO og alle de andre anerkendte store certificeringsordninger ikke effektivt forhindrer deres medlemmer i at omdanne regnskove eller tørvemoser til palmeplantager; mener derfor, at disse store certificeringsordninger ikke på effektiv vis formår at begrænse drivhusgasemissioner i forbindelse med anlæggelse og drift af sådanne plantager og dermed heller ikke har kunnet forhindre omfattende skov- og mosebrande; opfordrer Kommissionen til at påse, at der gennemføres en uafhængig revision og kontrol af disse certificeringsordninger med henblik på at sikre, at den palmeolie, der bringes i omsætning på EU-markedet, overholder alle nødvendige standarder og er bæredygtig; bemærker, at spørgsmålet om bæredygtighed i palmeoliesektoren ikke kan løses alene ved hjælp af frivillige foranstaltninger og politikker, men at det også er nødvendigt at underkaste palmeolievirksomhederne bindende regler og obligatoriske certificeringsordninger;

43.

opfordrer EU til at indføre minimumsbæredygtighedskriterier for palmeolie og produkter indeholdende palmeolie, der kommer ud på EU's marked, så det sikres, at palmeolie i EU:

—

ikke har ført til forringelse af økosystemer som f.eks. rydning af primære og sekundære skove eller ødelæggelse eller forringelse af tørvemoser eller andre økologisk værdifulde levesteder, det være sig direkte eller indirekte, og ikke forårsager tab af biodiversitet, først og fremmest af alle truede dyre- og plantearter,

—	ikke forårsager ændringer i arealforvaltningsmetoder med negative miljømæssige konsekvenser

—	ikke forårsager økonomiske, sociale eller miljømæssige problemer og konflikter, herunder navnlig børnearbejde, tvangsarbejde, land grabbing eller tvangsfjernelse af oprindelige eller lokale samfund

—	fuldt ud overholder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale rettigheder og er i fuld overensstemmelse med tilstrækkelige sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder, der har til formål at sikre arbejdstagernes sikkerhed og velfærd

—	gør det muligt for små palmeolieproducenter at deltage i certificeringsordningen og sikrer dem en rimelig andel af udbyttet

—	dyrkes i plantager, som forvaltes ved hjælp af moderne agroøkologiske teknikker, for at fremme omstillingen til bæredygtige landbrugsmetoder og minimere de negative miljømæssige og sociale virkninger;

44.

bemærker, at der allerede eksisterer høje standarder for ansvarlig palmeolieproduktion, herunder dem, der er udviklet af Palm Oil Innovation Group (POIG), men at de endnu ikke har vundet bred udbredelse blandt virksomheder og certificeringsordninger med undtagelse af RSPO Next;

45.

understreger betydningen af, at alle aktører i forsyningskæden kan skelne mellem bæredygtigt og ubæredygtigt fremstillet palmeolie og dens rest- og biprodukter; bemærker betydningen af råvarernes sporbarhed og åbenhed i alle forsyningskædens led;

46.

opfordrer EU til at indføre et bindende regelsæt for at sikre, at forsyningskæden i importen af landbrugsråvarer kan følges helt tilbage til råvarernes oprindelse;

47.

opfordrer Kommissionen til at øge sporbarheden af palmeolie, der importeres til EU, og til, indtil den fælles certificeringsordning kan tages i anvendelse, at overveje at anvende forskellige toldsatser, der mere nøjagtigt afspejler de reelle omkostninger, som er forbundet med miljøbelastningen; opfordrer Kommissionen til også at overveje at indføre og anvende ikke-diskriminerende toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer baseret på palmeoliens CO2-aftryk; opfordrer til, at princippet om, at forureneren betaler, anvendes fuldt ud i forbindelse med skovrydning;

48.

opfordrer Kommissionen til klart at fastsætte sanktioner for manglende overholdelse, samtidig med at de handelsmæssige forbindelser med tredjelande bevares;

49.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage skridt til en reform af Verdenstoldorganisationens (WCO's) harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), som vil gøre det muligt at sondre mellem certificerede bæredygtige palmeolier og palmeoliederivater og ikkebæredygtige palmeolier og palmeoliederivater;

50.

opfordrer Kommissionen til ufortøvet at inkludere bindende forpligtelser i kapitlerne om bæredygtig udvikling i sine handels- og samarbejdsaftaler med henblik på at forhindre skovrydning, herunder navnlig en garanti om eliminering af skovrydning i handelsaftaler med producentlande, og med henblik på at skabe stærke og klare foranstaltninger til at bekæmpe ubæredygtig skovbrugspraksis i producentlandene;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på udviklingen af instrumenter, der sikrer en bedre integration af miljøbeskyttelsesspørgsmål i udviklingssamarbejdet; fastslår, at det dermed vil være muligt at sikre, at udviklingsaktiviteter ikke medfører utilsigtede økologiske problemer, men derimod skaber synergieffekter med beskyttelsesaktiviteter;

52.

bemærker, at dårlige matrikelregisterordninger i producentlandene udgør en betydelig hindring for kontrollen med udvidelsen af palmeolieplantager, ligesom det begrænser småproducenternes muligheder for at få adgang til den kredit, de skal bruge for at kunne forbedre bæredygtigheden af deres plantager; bemærker, at det er en forudsætning for en effektiv miljøpolitik, at forvaltnings- og skovbrugsinstitutioner styrkes på lokalt og nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel bistand til producentlandene med henblik på at styrke deres matrikelregistre og forbedre palmeolieplantagernes miljømæssige bæredygtighed; påpeger, at en kortlægning af producentlandene, herunder ved hjælp af satellit- og geospatiale teknologier, er den eneste metode til at overvåge oliepalmekoncessioner og indføre målrettede strategier for skovrejsning, genplantning og oprettelse af økologiske korridorer; opfordrer Kommissionen til at hjælpe producentlandene med at indføre brandforebyggelsesordninger;

53.

støtter den indonesiske regerings nylige moratorium for tørvemoser, som skal forhindre udvidelse af plantager i tørvemoser med nyplantet skov; støtter oprettelsen af et agentur for genopretning af tørvemoser med det formål at genetablere 2 mio. hektar tørvemoser, der er blevet afbrændt;

54.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af dialogen med de pågældende lande at understrege, at det er nødvendigt at fastfryse det areal, der er afsat til oliepalmer, og at indføre et moratorium for nye koncessioner for at beskytte den tilbageværende regnskov;

55.

er foruroliget over, at jordhandler kan tilsidesætte princippet om lokalsamfundenes frie, forudgående og informerede samtykke, som fastsat i ILO-konvention 169; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at EU-baserede investorer fuldt ud overholder de internationale standarder om ansvarlige og bæredygtige investeringer i landbruget, og navnlig FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO)-OECD’s retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget, FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til domstolsprøvelse for ofrene for virksomhedernes misbrug;

56.

opfordrer derfor de relevante myndigheder i oprindelseslandene til at respektere menneskerettighederne, herunder rettigheder til jord for skovens befolkning, og at styrke de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige forpligtelser under hensyntagen til FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse (17);

57.

opfordrer indtrængende EU til at støtte mikrovirksomheder samt små og lokale, nationale og lokale virksomheder og fremme national og lokal retlig registrering af ejendomsret eller besiddelse af jord;

58.

fremhæver den begrænsede afskovning af oprindelige folks landområder, hvor der eksisterer sikrede sædvanebaserede ordninger for jordbesiddelse og ressourceforvaltning, hvilket har et stort potentiale med hensyn til en omkostningseffektiv nedbringelse af emissioner og sikring af globale økosystemtjenester; opfordrer til at bruge internationale klima- og udviklingsmidler til at sikre oprindelige folks og lokalsamfunds landområder og støtte de indfødte befolkninger og lokalsamfund, der investerer i at beskytte deres jord;

59.

minder om, at fattige kvinder fra landdistrikterne er særlig afhængige af skovressourcer for at overleve; understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i de nationale skovpolitikker og -institutioner med henblik på at fremme f.eks. kvinders lige adgang til ejendomsret til jord og andre ressourcer;

60.

minder Kommissionen om, at den i sin meddelelse om en indsats for at imødegå udfordringerne ved afskovning og skovforringelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (COM(2008)0645) lægger vægt på en holistisk tilgang til rydningen af tropisk skov, der tager højde for alle drivkræfterne bag skovrydning, herunder produktion af palmeolie; minder Kommissionen om dens målsætning i COP21-forhandlingerne om at standse tabet af jordens skovdække inden 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i sammenligning med de nuværende niveauer;

61.

opfordrer Kommissionen til at gå videre med at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse, der omfatter konkrete reguleringsforanstaltninger for at sikre, at ingen EU-tilknyttet forsyningskæde eller finansiel transaktion resulterer i skovrydning eller skovforringelse i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, samt en EU-handlingsplan om palmeolie; opfordrer Kommissionen til at vedtage en fælles definition af »afskovningsfri« (deforestation-free");

62.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fastlægge en definition af skove, som omfatter den biologiske, sociale og kulturelle mangfoldighed med henblik på at imødegå land grabbing og ødelæggelsen af de tropiske skove som følge af store palmeoliemonokulturer, da dette undergraver EU's klimaindsats; understreger nødvendigheden af at prioritere hjemmehørende arter og dermed beskytte økosystemer, levesteder og lokalsamfund;

63.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en EU-handlingsplan vedrørende ansvarlig forretningsadfærd.

64.

insisterer på, at udviklingsfinansieringsinstitutioner bør sikre, at deres sociale og miljømæssige politikker er bindende og i fuld overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning; opfordrer til større gennemsigtighed i finansieringen af finansielle institutioner og offentlige og private finansielle organer;

65.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatoriske krav, som giver forrang for bæredygtig palmeolie i forbindelse med alle offentlige indkøbsprocedurer;

66.

bemærker med bekymring, at landbruget fortsat bidrager i væsentlig grad til den globale afskovning, og at omkring halvdelen af al afskovning i de tropiske egner siden 2000 skyldes ulovlig omlægning af skove til kommercielt landbrug, der også kan skabe risici for konflikter; opfordrer til bedre koordination af skovbrugs-, landbrugs- og arealanvendelsespolitikker samt politikker for udvikling af landdistrikter med henblik på at nå målene for en bæredygtig udvikling og opfylde klimaforpligtelserne; understreger behovet for udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) også på dette område, herunder med EU's politik for vedvarende energi;

67.

henleder opmærksomheden på de problemer, der er forbundet med koncentrationen af jord og ændringer i arealanvendelsen, når der oprettes monokulturer, såsom palmeolieplantager;

68.

opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i den indvirkning, som ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrydning og produktion af bioenergi, har på drivhusgasemissioner;

69.

opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel for andre lande ved at fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner fra forvaltede vådområder og for ændringer i arealanvendelsen af vådområder i EU-lovgivningen;

70.

bemærker følgevirkningerne af store monokulturelle oliepalmeplantager, som øger forekomsten af skadegørere, vandforurening fra landbrugskemikalier og jorderosion, samt har indvirkning på kulstofdræn og økologi i hele regionen, hvilket hæmmer migrationen af dyrearter;

71.

bemærker, at den nyeste forskning viser, at princippet om dyrkning af flere afgrøder sammen i skovlandbrug anvendt på palmeolieplantager kan give kombinerede fordele med hensyn til biodiversitet, produktivitet og positive sociale virkninger;

72.

opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhængen og fremme synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker for at sikre, at de er i overensstemmelse med programmer, der tager sigte på at bekæmpe skovrydning i udviklingslande, som f.eks. REDD; opfordrer Kommissionen til at sikre, at reformen af den fælles landbrugspolitik ikke direkte eller indirekte fører til yderligere afskovning, og at den bidrager til målet om at standse den globale afskovning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de miljøproblemer, der er forbundet med afskovning forårsaget af palmeolie, også behandles i lyset af målene i EU's biodiversitetsstrategi 2020, som bør indgå som en integreret del af Unionens indsats udadtil på dette område;

73.

opfordrer Kommissionen til at støtte organisationer, der beskæftiger sig hovedsageligt med in situ-, men også med ex situ-beskyttelse af alle dyrearter, som mister deres levesteder som følge af palmeolierelateret afskovning;

74.

opfordrer til yderligere forskning i bæredygtigt dyrefoder for at udvikle alternativer til oliepalmens produkter til det europæiske landbrug på EU-plan.

75.

bemærker, at 70 % af den biobrændsel, der forbruges i EU, dyrkes/produceres i EU, og af den biobrændsel, der importeres til EU, udgør 23 % palmeolie, hovedsageligt fra Indonesien, mens 6 % er soja (18);

76.

bemærker de indirekte virkninger af EU's efterspørgsel efter biobrændstoffer, der er forbundet med ødelæggelsen af de tropiske skove;

77.

bemærker, at biobrændstoffer fra afgrøder, når indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) tages i betragtning, i nogle tilfælde sågar kan resultere i en nettoforøgelse af udledningen af drivhusgasser, f.eks. gennem afbrænding af levesteder med en stor kulstofbeholdning, såsom tropiske skove og tørvemoser; er bekymret over, at virkningerne af ILUC ikke fremgår af Kommissionens vurdering af frivillige ordninger;

78.

opfordrer EU-institutionerne til som led i reformen af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) at indføre særlige kontrolprocedurer vedrørende konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer i den frivillige ordning; opfordrer ligeledes EU til at tage hensyn til virkningerne af ILUC og at indarbejde kravene om social ansvarlighed i reformen af direktivet om vedvarende energi;

79.

opfordrer til, at EU's politik for biobrændstoffer omfatter bæredygtighedskriterier, som beskytter arealer med stor biodiversitet og store kulstoflagre og tørvemoser samt omfatter sociale kriterier;

80.

noterer sig, at det i den seneste rapport (19) fra Den Europæiske Revisionsret, som analyserer de nugældende certificeringsordninger for biobrændstoffer, konstateres, at disse ordninger mangler vigtige aspekter med hensyn til bæredygtighed, idet de bl.a. ikke tager hensyn til efterspørgslens indirekte virkninger, og at de mangler kontrol og ikke kan garantere, at certificerede biobrændstoffer ikke forårsager afskovning eller har negative socioøkonomiske virkninger; er klar over bekymringerne med hensyn til gennemsigtighed i evalueringen af certificeringsordninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre bæredygtighedsordningernes gennemsigtighed, herunder ved at udarbejde en passende liste over de aspekter, der bør kontrolleres, bl.a. årlige rapporter og mulighed for at anmode om revisioner udført af uafhængige tredjeparter; opfordrer til, at Kommissionens tillægges udvidede beføjelser med hensyn til kontrol og overvågning af ordninger, rapporter og aktiviteter;

81.

opfordrer til gennemførelse af Revisionsrettens relevante henstillinger som godkendt af Kommissionen;

82.

bemærker med bekymring, at 46 % af al den palmeolie, der indføres i EU, anvendes til produktion af biobrændstoffer, og at dette kræver anvendelse af omkring en million hektar tropisk jord; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at udfase anvendelsen af planteolier, der fremmer afskovning, herunder palmeolie, som et element i biobrændstoffer, om muligt senest i 2020;

83.

bemærker, at et simpelt forbud mod eller udfasning af brugen af palmeolie kan medføre, at man til produktionen af biobrændstoffer i stedet benytter andre tropiske planteolier, som efter al sandsynlighed vil blive dyrket i de samme økologisk følsomme områder, men som kan have en meget større indvirkning på biodiversiteten, arealanvendelsen og drivhusgasemissionerne end palmeolie; anbefaler,, at man finder frem til og promoverer mere bæredygtige alternativer til brug i biobrændstoffer såsom europæiske olier fremstillet af raps- og solsikkefrø dyrket i Europa;

84.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til samtidigt at støtte yderligere udvikling af anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer for at begrænse risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen i Unionen og for at fremme overgangen til avancerede biobrændstoffer i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1513 og med Unionens ambitioner om en cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og lavemissionsmobilitet;

o o

85.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf

(2) Kommissionens meddelelse »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (COM(2011)0244).

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.

(4) Kilde: Forest Trends: Consumer Goods and Deforestation: An Analysis of the Extent and Nature of Illegality in Forest Conversion for Agriculture and Timber Plantations (http://www.forest-trends.org/documents/files/doc_4718.pdf).

(5) Kilde: World Resources Institute (http://www.wri.org/blog/2015/10/indonesia%E2%80%99s-fire-outbreaks-producing-more-daily-emissions-entire-us-economy).

(6) http://www.fao.org/docrep/016/ap106e/ap106e.pdf (FAO, World Agriculture Towards 2030/2050 — The 2012 Revision).

(7) http://wwf.panda.org/what_we_do/footprint/agriculture/palm_oil/ (WWF).

(8) Kilde: Globiom report (https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf).

(9) Se f.eks.: Amnesty International — The Great Palm Oil Scandal (https://www.amnesty.org/en/documents/asa21/5243/2016/en/) and Rainforest Action Network — The Human Cost of Conflict Palm Oil(https://d3n8a8pro7vhmx.cloudfront.net/rainforestactionnetwork/pages/15889/attachments/original/1467043668/The_Human_Cost_of_Conflict_Palm_Oil_RAN.pdf?1467043668).

(10) The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation, 2013, European Commission (http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf) (s. 56).

(11) Kilde: FERN: Stolen Goods: The EU’s complicity in illegal tropical deforestation (http://www.fern.org/sites/fern.org/files/Stolen%20Goods_EN_0.pdf).

(12) Konklusionerne fra FN's Skovforum.

(13) FN's konvention om biologisk mangfoldighed, Aichimålene: https://www.cbd.int/sp/targets/

(14) Målene for bæredygtig udvikling, artikel 15.2, målet om at stoppe afskovning: https://sustainabledevelopment.un.org/sdg15

(15) FN-klimatopmødet 2014.

(16) http://forestdeclaration.org/wp-content/uploads/2015/09/2016-NYDF-Goal-2-Assessment-Report.pdf

(17) FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed, Rom, 2012, http://www.fao.org/docrep/016/i2801e/i2801e.pdf

(18) EUROSTAT — Supply, transformation and consumption of renewable energies; annual data (nrg_107a), Globiom study ‘The land use change impact of biofuels consumed in the EU’, 2015, and http://www.fediol.be/

(19) Kilde: Den Europæiske Revisionsrets Certificering af biobrændstoffer: svagheder ved ordningen med hensyn til anerkendelse og tilsyn (http://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=7171).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/14

P8_TA(2017)0099

Kvinder og deres rolle i landdistrikterne

Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (2016/2204(INI))

(2018/C 298/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Beijinghandlingsplanen,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som blev vedtaget i 1979,

—	der henviser til Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (5),

—	der henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1305/2013 om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om kvindernes rolle i EU's landdistrikter (6),

—	der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om kvindernes rolle i landbruget og i landdistrikterne (7),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi (8),

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa (9),

—	der henviser til anbefalingerne fremsat den 17. oktober 2016 af FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed om husdyrproduktion og verdens fødevaresikkerhed, navnlig om ligestilling og styrkelse af kvinders stilling,

—	der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne (10),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0058/2017),

Multifunktionalitet med hensyn til kvindernes rolle i landdistrikterne

A.	der henviser til, at de sociale og økonomiske vilkår og levevilkårene har ændret sig markant i de seneste årtier og varierer ganske meget mellem medlemsstaterne og inden for disse;

der henviser til, at kvinder yder et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne, og at diversificeringsforanstaltninger og multifunktionalitetstanker, som udgør et væsentligt grundlag for strategier for bæredygtig udvikling, der dog endnu ikke er fuldt udnyttet overalt, har åbnet nye muligheder for kvinder ved hjælp af innovation og nye idéer, der gør det muligt at skabe ny dynamik i landbrugsbedrifter;

C.	der henviser til, at kvinder ofte er dem, der står bag udviklingen af supplerende innovative aktiviteter på eller uden for bedriften, der ligger uden for rammerne af landbrugsproduktionen, og at de dermed gør det muligt at skabe reel merværdi fra aktiviteter i landdistrikter;

D.	der henviser til, at kvinder, som lever i landdistrikter, ikke udgør en homogen gruppe, eftersom deres situation, hverv, bidrag til samfundet og i sidste ende deres behov og interesser varierer stærkt mellem og inden for medlemsstaterne;

E.	der henviser til, at kvinder er aktivt involveret i landbrugsaktiviteter, iværksætterkultur og turisme og spiller en vigtig rolle i bevarelsen af kulturelle traditioner i landdistrikter, hvilket kan bidrage til at opbygge og/eller styrke de regionale identiteter;

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og at fremme af ligestilling er et af EU's vigtigste mål; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi i EU, som er anerkendt i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at EU har påtaget sig den specifikke opgave at integrere den i alle sine aktiviteter; der henviser til, at integrering af kønsaspektet er et vigtigt redskab i indarbejdelsen af dette princip i EU's politikker, foranstaltninger og tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpe forskelsbehandling for at øge kvindernes andel på arbejdsmarkedet og i økonomiske og sociale aktiviteter; der henviser til, at dette værktøj også finder anvendelse på de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder ELFUL;

der henviser til, at familielandbrug er den mest almindelige landbrugsmodel i EU-28, at 76,5 % af arbejdet udføres af indehaveren eller medlemmer af hans eller hendes familie (11), og at familielandbrug derfor bør støttes og beskyttes; der henviser til, at familielandbrug er fremmende for solidaritet på tværs af generationer og for socialt og miljømæssigt ansvar og således bidrager til den bæredygtige udvikling i landdistrikter;

H.	der henviser til, at det på baggrund af den voksende urbanisering er essentielt for samfundet, at en aktiv og velstående befolkning fastholdes i landdistrikterne og særligt i områder med naturbetingede begrænsninger, da bevarelsen af det naturlige miljø og landskabet afhænger heraf;

der henviser til, at befolkningens aldring sammen med faldet i landbrugsvirksomhed og økonomisk tilbagegang i EU's landdistrikter udgør nogle af de vigtigste årsager til, at kvinder fravælger at bo i landdistrikterne, hvilket har haft en negativ indvirkning ikke kun på arbejdsmarkedet, men også på den sociale infrastruktur; der henviser til, at denne udvikling kun kan stoppes, hvis de europæiske institutioner og regeringer træffer alle de nødvendige tiltag til at sikre større anerkendelse af kvinders arbejde og rettigheder og sikrer, at der i landdistrikterne findes de nødvendige tjenester, der kan sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

der henviser til, at landboturisme, der indbefatter ydelse af varer og tjenesteydelser på landet via virksomheder, drevet af familier eller kooperativer, er en lavrisiko-branche, som skaber arbejdspladser, gør det muligt at kombinere privat- og familieliv med arbejdsliv og motiverer landbobefolkningen, især kvinderne, til at blive på landet;

der henviser til, at den økonomiske krise har haft konsekvenser for Den Europæiske Union og har haft alvorlige virkninger i mange landdistrikter og regioner; der henviser til, at krisens konsekvenser stadig er synlige, og at unge fra landdistrikterne i stort omfang er ramt af arbejdsløshed, fattigdom og affolkning, som dog navnlig berører kvinder; der henviser til, at kvinder oplever virkningerne af krisen i forvaltningen af deres bedrifter og hjem;

L.	der henviser til, at en sådan situation udgør en alvorlig udfordring for den fælles landbrugspolitik, der har til opgave at sikre udviklingen af landdistrikterne og samtidig styrke deres potentiale;

der henviser til, at det er nødvendigt at opretholde en bæredygtig og dynamisk landbrugssektor som det grundlæggende økonomiske, miljømæssige og sociale grundlag for landdistrikter, der bidrager til udvikling i landdistrikterne, bæredygtig fødevareproduktion, biodiversitet og skabelse af arbejdspladser;

der henviser til, at mindre landbrugere og familielandbrugeres status som primære fødevareproducenter bør forbedres, og deres landbrugs- og opdrætsaktiviteter bør opretholdes ved at fremme innovation og tilbyde tilstrækkelige finansielle midler og foranstaltninger fra EU; der henviser til, at der mellem 2005 og 2010 er forsvundet 2,4 mio. landbrugsbedrifter i EU, hvoraf de fleste var små landbrug eller familielandbrug, og at dette har medført stigende arbejdsløshed i landdistrikterne;

O.	der henviser til, at større diversificering og udvikling af korte forsyningskæder såvel som fremme af producentorganisationerne kan styrke modstandsdygtigheden i sektoren, som står over for udfordringer som illoyal handelspraksis og stadig mere ustabile markeder;

P.	der henviser til, at det er vigtigt at støtte og fremme deltagelsen af kvinder i værdikæden for agrofødevarer, eftersom deres rolle primært er koncentreret inden for produktion og forarbejdning;

der henviser til, at adgang til livslang læring, muligheden for at validere færdigheder, som er opnået i ikke-formelle sammenhænge, og muligheden for genuddannelse og erhvervelse af færdigheder, der kan bruges inden for et dynamisk udviklende arbejdsmarked, er afgørende forudsætninger for at øge kvindernes beskæftigelse i landdistrikter;

der henviser til, at andelssammenslutninger, gensidige selskaber, sociale foretagender og andre alternative forretningsmodeller har et enormt potentiale til at kunne stimulere til bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og til at forbedre kvinders økonomiske stilling i landdistrikter og inden for landbrugssektoren;

der henviser til, at inddragelsen af kvinder og piger i uddannelse og livslang læring, navnlig inden for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik, såvel som iværksætterånd er nødvendig for at opnå ligestilling inden for landbrugs- og fødevareproduktionssektorerne såvel som inden for turisme og andre brancher i landdistrikterne;

Udfordringer for kvinder i landdistrikterne

der henviser til, at kvinder udgør knap 50 % af den samlede erhvervsaktive befolkning i EU's landdistrikter, men kun tegner sig for ca. 45 % af den samlede økonomisk aktive befolkning; der henviser til, at mange af dem aldrig registreres som arbejdsløse og heller ikke indgår i arbejdsløshedsstatistikkerne, og at der ikke findes klare tal om kvinders rolle i landbruget som ejere eller ansatte;

der henviser til, at kun 61 % af kvinder mellem 20 og 64 år var i beskæftigelse i EU's overvejende landlige distrikter i 2009 (12); der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har begrænset adgang til beskæftigelse, og deres muligheder for at arbejde i landbrug er relativt beskedne, men de spiller fortsat en vigtig rolle i udviklingen af landdistrikter og i den sociale struktur i landdistrikterne ved at tilvejebringe indkomst til husholdningerne og forbedre levevilkårene;

der henviser til, at kvinderne i 2014 tegnede sig for ca. 35 % af den samlede arbejdstid i landbruget, udførte 53,8 % af al deltidsarbejde og 30,8 % af fuldtidsbeskæftigelse og således ydede et væsentligt bidrag til landbrugsproduktionen; der henviser til, at det arbejde, der udføres af ægtefæller og andre familiemedlemmer på bedrifterne ofte er nødvendig og i virkeligheden er »usynligt arbejde« på grund af den manglende erhvervsmæssig status, der ville gøre det muligt at anerkende arbejdet og for de pågældende kvinder at blive registrerede og få socialsikring, hvilket ville forhindre deres mulige tab af rettigheder såsom sygeorlov og barselsorlov og sikre deres økonomiske uafhængighed;

der henviser til, at der i visse medlemsstater, f.eks. Frankrig, eksisterer forskellige retlige statusser for hustruer, der regelmæssigt udfører arbejde på bedriften (medarbejder, ansat eller bedriftsforvalter), hvad der gør det muligt at udvide den egentlige sociale beskyttelse til også at omfatte disse og dermed forsikre dem mod negative begivenheder i privat- eller arbejdslivet;

X.	der henviser til, at i gennemsnit forvaltes kun omkring 30 % af landbrugsbedrifterne i EU af kvinder; der henviser til, at der er et betydeligt antal kvindelige arbejdstagere i landbruget, og at de fleste er klassificeret som bedriftsejerens ægtefælle, nemlig 80,1 % af alle ægtefæller i 2007 (13);

der henviser til, at indehaveren af en landbrugsbedrift er den person, der nævnes på bankdokumenter og i forbindelse med støtte og erhvervede rettigheder, og ligeledes er den, der repræsenterer en bedrift i foreninger og sammenslutninger; der henviser til, at de der ikke ejer bedriften ikke har nogen rettigheder i tilknytning til dette ejerforhold (rettigheder til enkeltbetalinger, ammekopræmie, beplantningsrettigheder for vinstokke, indkomst osv.), og dette sætter kvindelige landbrugere i en sårbar og vanskelig situation;

der henviser til, at for at kvindelige arbejdere på bedrifter kan få gavn af positive støtteordninger, skal de anerkendes som ejere eller medejere; der henviser til, at kvinders ejerskab eller medejerskab af landbrugsbedrifter bør fremmes af EU, hvilket vil have en positiv indvirkning på deres situation på arbejdsmarkedet samt deres sociale rettigheder og økonomiske uafhængighed og således sikre, at de bliver mere synlige (og deres bidrag til økonomien og indkomsterne anerkendes) i landdistrikterne, og de får øget adgang til jord;

AA.	der henviser til, at kvinder i landdistrikter skal være mere synlige i de europæiske, nationale og regionale statistikker, så der tilvejebringes et bedre billede af deres situation og den rolle, de spiller;

AB.	der henviser til, at øget adgang til jord for unge mennesker og kvinder vil lette generationsskiftet i landbruget og fremme økonomisk vækst og social velfærd;

AC.

der henviser til, at tilvejebringelse af økonomisk overkommelige offentlige og private tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder pleje af børn, ældre, afhængige personer samt personer med handicap, er vigtige for alle indbyggere i landdistrikterne; der henviser til, at disse tjenester er særligt vigtige for at fremme en god balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig for kvinder, eftersom de spiller en større rolle i forbindelse med pasning af børn, ældre og afhængige familiemedlemmer;

AD.	der henviser til, at kvinder har en multifunktionel rolle i landdistrikterne, og derfor ville sådanne tjenester give dem mulighed for at arbejde og videreudvikle deres karriere, samtidig med at der sikres en ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver og omsorgsforpligtelserne;

AE.	der henviser til, at udgangspunktet for forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne er adgang til infrastruktur, såsom transportforbindelser, adgang til højhastighedsbredbånd, herunder mobile datatjenester og energiforsyning samt sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser;

AF.

der henviser til, at bredbåndsdækningen i landdistrikter fortsat halter efter den nationale dækning i EU-28; der henviser til, at 98,4 % af landbrugshusstande i 2015 var dækket af mindst én bredbåndsteknologi, men at kun 27,8 % havde adgang til næste generation af sådanne tjenester; der henviser til, at digital infrastruktur, som ikke er fuldt udviklet i alle EU's landdistrikter, kan være til stor hjælp med hensyn til at få adgang til oplysninger og uddannelsesmuligheder, udveksling af information og god praksis mellem kvinder i landdistrikter, og at den kan udgøre et centralt element i den støtte, der er nødvendig for at fastholde den kvindelige befolkning i disse områder;

AG.	der henviser til, at uddannelse er et grundlæggende redskab til at fremme værdien af ligestilling, og at uddannelse bør fremmes over en bred kam, ikke blot i skoler, men også inden for erhvervsfaglig uddannelse og navnlig undervisning med fokus på primærsektoren;

AH.	der henviser til, at forbedringen af de generelle betingelser i landdistrikterne vil resultere i en bedre status for kvinder i disse områder;

AI.

der henviser til, at det betydelige bidrag, som kvinder yder til lokal og landdistriktsmæssig udvikling, ikke er tilstrækkeligt afspejlet i deres deltagelse i de hertil svarende beslutningsprocesser, eftersom kvinder i landdistrikterne ofte er underrepræsenteret i beslutningstagende organer såsom landbrugskooperativer, fagforeninger og lokale myndigheder; der henviser til, at kvinders repræsentation i sådanne organer er yderst vigtig;

AJ.

der henviser til, at kvinder i landdistrikterne også lider under kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, der i nogle medlemsstater bliver større; der henviser til, at udarbejdelse af ajourførte statistikker over kvinders beskæftigelsessituation i landdistrikter samt deres arbejds- og levevilkår derfor fortjener større opmærksomhed;

AK.

der henviser til, at der endnu ikke er etableret tematiske delprogrammer for kvinder i landdistrikter, og at kvinders andel i anvendelsen af de instrumenter, der er til rådighed under programmer for udvikling af landdistrikterne, indtil 2014 var beklageligt lavt; der henviser til, at ud af 6,1 millioner deltagere i kursusaktiviteter var kun 28 % kvinder; der henviser til, at kvinder kun udgjorde 19 % af modtagerne af fysiske investeringer i landbrugsbedrifter til modernisering og 33 % af modtagerne af diversificeringsforanstaltninger; der henviser til, at med hensyn til arbejdspladser, der skabes som følge af foranstaltningerne under akse 3 (diversificering af økonomien i landdistrikterne), var kun 38 % af modtagerne kvinder;

understreger den aktive rolle, som kvinder spiller i landdistrikter, og anerkender kvinders bidrag til økonomien i disse områder som iværksættere, ledere af familieforetagender og initiativtagere til bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at ud fra et socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv er kvindelige iværksættere et vigtigt element i forbindelse med bæredygtig udvikling af landdistrikter, og de bør derfor få opbakning og støttes inden for rammerne af strategier for udvikling af landdistrikter, navnlig gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, fremme af kvinders ejerskab, netværk af iværksættere, adgang til investeringer og kredit og fremme af deres repræsentation i ledende organer og ved at skabe muligheder for at støtte unge, selvstændige, deltidsansatte og ofte lavt betalte kvinder;

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at støtte vellykket balance mellem arbejds- og privatliv, stimulationen af nye jobmuligheder og bedre livskvalitet i landdistrikterne samt anspore kvinder til at realisere deres egne projekter;

glæder sig over den støtte til kvinder i landdistrikter, der har form af initiativer, der fokuserer på lokalsamfundets værdsættelse af dem og netværkssamarbejde; understreger navnlig kvinders grundlæggende rolle som aktive i familielandbrug, som i landdistrikterne udgør den vigtigste socioøkonomiske celle, der sørger for fødevareproduktion, bevarer traditionelle kundskaber og færdigheder, regionale identiteter og kulturel identitet og beskytter miljøet; mener, at kvindelige landbrugere har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at der fortsat kan eksistere smålandbrug og familielandbrug med fremtidsperspektiver;

er af den opfattelse, at i betragtning af kvinders forskellige roller, erhverv og situationer i landdistrikterne vil en forbedring af deres beskæftigelsesudsigter kræve skræddersyet bistand og støtte til deres behov og interesser;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, støtte og lette adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder i landdistrikterne, gøre det til en prioritet i deres fremtidige politik for udvikling af landdistrikterne og i denne sammenhæng opstille mål for varig beskæftigelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at indarbejde strategier, der har særlig fokus på kvinders bidrag til målene i Europa 2020-strategien;

bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i landdistrikterne omfatter et bredt spektrum af job, der rækker ud over det traditionelle landbrug, og understreger i denne forbindelse, at kvinder i landdistrikterne kan være drivkræfter bag forandringer i retning af bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt landbrug og kan spille en vigtig rolle i skabelsen af grønne arbejdspladser;

opfordrer medlemsstaterne til at gøre en mere målrettet anvendelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress og øge kendskabet til den, anvende specifikke ELFUL-foranstaltninger til fordel for kvinders beskæftigelse, fremme og styrke forskellige former for arbejdsordninger for kvinder under hensyntagen til de særlige betingelser i landdistrikterne, yde forskellige typer incitamenter til støtte for bæredygtighed og udvikling af nystartede virksomheder og SMV'er og iværksætte initiativer for at skabe nye job, bevare nuværende landbrugsjob og gøre dem mere attraktive for unge kvinder;

opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge situationen for kvinder i landdistrikterne og til at gøre størst muligt brug af specifikke instrumenter og eksisterende foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik til at øge kvindernes andel som modtagere og derved forbedre deres situation;

anbefaler Kommissionen at bevare og forbedre det tematiske delprogram for »Kvinder i landdistrikter« i en fremtidig reform af den fælles landbrugspolitik, idet disse programmer bør baseres på bl.a. markedsføring og direkte salg og salgsfremstød for produkter på lokalt eller regionalt niveau, eftersom de kan spille en rolle med hensyn til at skabe jobmuligheder for kvinder i landdistrikterne;

10.

påpeger, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt mål for EU og dets medlemsstater, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at ligestilling mellem kønnene indarbejdes i alle EU-programmer, -foranstaltninger og -initiativer, og opfordrer derfor til integration af kønsaspektet inden for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikkerne i landdistrikterne; foreslår nye målrettede aktioner, der tager sigte på via ELFUL at få flere kvinder i landdistrikterne ind på arbejdsmarkedet;

11.

håber, at en bedre forståelse af situationen for kvinder i landdistrikterne vil gøre det muligt at udvikle et europæisk charter for kvindelige landbrugere på mellemlang sigt, der fastlægger dette begreb og de direkte og indirekte former for forskelsbehandling af kvinder i landdistrikterne og omfatter positive foranstaltninger til bekæmpelse af denne forskelsbehandling;

12.

opfordrer medlemsstaterne til i lyset af betingelserne vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd som en forpligtelse og et centralt mål for EU og dets medlemsstater og ikke-forskelsbehandling at skabe større synergieffekter under anvendelse af de instrumenter, der er til rådighed under ELFUL, Leader+, Horisont 2020 og Den Europæiske Socialfond for at skabe bedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne, forfølge specifikke skræddersyede politikker med henblik på social og økonomisk inklusion og selvstændiggørelse af kvinder og piger, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper og til at udbrede kendskabet til mulighederne for dem i landdistrikter i henhold til gældende lovgivning;

13.

understreger betydningen af at udforme specifikke foranstaltninger til at fremme uddannelse og beskæftigelse og værne om de mest udsatte gruppers rettigheder, inklusive kvinder med specifikke behov, f.eks. handicappede, migranter, herunder sæsonarbejdere, flygtninge og kvinder fra mindretal, ofre for kønsbaseret vold, lavtuddannede eller ufaglærte kvinder, enlige mødre etc.;

14.

understreger den afgørende rolle, som kvinder generelt spiller i forbindelse med bogholderiarbejdet på familiebedrifter, og henleder i denne forbindelse opmærksomheden på den manglende støtte i form af rådgivning, når en bedrift kæmper med finansielle vanskeligheder;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvinders deltagelse i forvaltning af bedrifter anerkendes fuldt ud og samtidig fremme og lette deres adgang til at eje eller sameje landbrugsjord;

16.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme informationsudveksling, teknisk bistand og udveksling af god praksis mellem medlemsstater vedrørende skabelse af en erhvervsmæssig status for medhjælpende ægtefæller i landbruget, der giver disse mulighed for at nyde individuelle rettigheder, herunder navnlig barselsorlov, social forsikring mod arbejdsulykker, adgang til uddannelse og pensionsrettigheder;

17.

opfordrer EU-institutionerne til at fremme en fælles landbrugspolitik, som sikrer ligelig fordeling af støtten, og som garanterer støtte til små bedrifter;

18.

understreger vigtigheden af at støtte kvinders deltagelse i beslutningsprocessen i landdistrikterne ved hjælp af uddannelsesaktiviteter, som er udformet til at fremme deres tilstedeværelse på områder og i sektorer, hvor de er underrepræsenteret, og ved at føre oplysningskampagner om betydningen af aktiv inddragelse af kvinder i kooperativer både som partnere og i ledende stillinger;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i forskellige forvaltnings- og repræsentationsorganer for at fremme lige deltagelse og indflydelse og øget repræsentation af kvinder i arbejdsgrupper og overvågningsudvalg vedrørende udvikling af landdistrikterne og i alle typer af organisationer, foreninger og offentlige institutioner, således at beslutningsprocessen afspejler synspunkterne hos både mænd og kvinder, samt fremme kvinders deltagelse i lokale aktionsgrupper og i udviklingen af lokale partnerskaber under Leader-programmet;

20.

opfordrer til støtte til kvinde- og landbrugsforeninger, som har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme og iværksætte nye udviklings- og diversificeringsprogrammer;

21.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre de allerede eksisterende lovgivningsmæssige retsakter om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, barselsorlov og forældreorlov; opfordrer dem til at forbedre lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og til at sikre socialsikring for både mænd og kvinder, der arbejder i landdistrikter;

22.

opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af den eksisterende lovgivning for at imødegå de udfordringer og den forskelsbehandling, som kvinder, der lever og arbejder i landdistrikterne, står over for;

23.

understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger på europæisk og nationalt plan til at reducere de eksisterende kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; tilskynder Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og de respektive regionale myndigheder at tage hensyn til den kønsbestemte pensionsforskels flerdimensionale karakter og udforme specifikke politikforanstaltninger inden for EU's strategi for udvikling af landdistrikterne, da flere faktorer som f.eks. forskelle i beskæftigelse og løn, afbrudte karriereforløb, deltidsarbejde, uformelt arbejde, der udøves af medhjælpende ægtefæller, udformning af pensionsordninger og lavere bidrag kan føre til større pensionsforskelle;

24.

opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre anstændige pensioner, herunder en national minimumspension som særligt har til formål at hjælpe kvinder i landdistrikterne med at bevare deres økonomiske uafhængighed, når de når pensionsalderen;

25.

lægger vægt på, at EU's politikker om kvinders levevilkår i landdistrikter også skal tage hensyn til leve- og arbejdsvilkår for kvinder, der er ansat som sæsonarbejdere i landbruget, navnlig hvad angår nødvendigheden af sikre dem social beskyttelse, sygeforsikring og sundhedspleje; understreger, at det er nødvendigt, at det arbejde, som kvinder udfører, tillægges maksimal værdi;

26.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke den rolle, som varetages af arbejdsmarkedets parter og sociale organisationer, der i fællesskab med myndighederne arbejder med at overvåge overholdelsen af arbejdslovgivningen, bekæmpe sort arbejde og overholde velfærds- og sikkerhedsstandarder, hvilket fremmer den sociale og økonomiske integration af kvindelige arbejdstagere som helhed, herunder migranter, sæsonarbejdere og flygtninge;

27.

opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at udvikle informationsdatabaser og netværk på medlemsstatsniveau med henblik på at registrere og højne bevidstheden om den økonomiske og sociale situation for kvinder i landdistrikter og deres bidrag til samfundet;

28.

opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere deres statistiske planer til at omfatte mekanismer til at måle kvinders samlede bidrag til landdistrikterne og økonomien i landdistrikterne og deres samlede indkomst, og til, hvor det er muligt, at opdele disse indikatorer efter køn samt optimere anvendelsen af tilgængelige data om kvinders økonomiske og sociale situation i landdistrikterne og deres deltagelse i aktiviteter for bedre at skræddersy politiske foranstaltninger;

29.

opfordrer til bedre regelmæssig overvågning, dataindsamling og evalueringsindikatorer i den fælles landbrugspolitik med henblik på at fastlægge omfanget af kvinders rolle i landbruget og omfanget af deres »usynlige« arbejde;

30.

understreger behovet for at lægge større vægt på at udarbejde ajourførte statistikker om kvindelige jordejere;

31.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder ikke blot at fremlægge fyldestgørende informationsmateriale om støttemuligheder rettet specifikt mod kvindelige landbrugere og kvinder i landdistrikterne, men også om fuld adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for landbruget og relaterede sektorer, herunder videreuddannelse og specialiserede kurser for iværksættere og landbrugsproducenter og således tilbyde kvinder erhvervsudviklingsfærdigheder, viden og adgang til finansiering og mikrofinansiering med henblik på at oprette og styrke virksomhedsaktiviteter og give dem mulighed for at deltage i en lang række landbrugsaktiviteter og styrke deres konkurrenceevne i landbruget og landdistrikterne, også inden for turisme i landdistrikter i forbindelse med filialer af kommercielle landbrug;

32.

opfordrer til, at der sker en omfattende diversificering af aktiviteter og professionel rådgivning og til, at der træffes foranstaltninger til at styrke kvinders økonomiske indflydelse og status, fremme kooperativer, gensidige selskaber, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller og forbedre deres iværksætterånd og -færdigheder;

33.

minder i denne forbindelse om, at Kommissionens nye dagsorden for færdigheder er en mulighed for medlemsstaterne for bedre at afgrænse og certificere færdigheder, der er opnået uden for de formelle uddannelser og erhvervsuddannelser, med henblik på at bekæmpe social udstødelse og risikoen for at havne i fattigdom;

34.

opfordrer til, at inddragelsen af kvinder med videregående uddannelser inden for landbrug, husdyravl og skovbrug tilskyndes og fremmes inden for uddannelsesprogrammer, der har til mål at udvikle aktiviteter forbundet med ydelse af rådgivningstjenester henvendt til bedrifter og innovation;

35.

henstiller til, at der gradvis indføjes ligestillingsmoduler i de særlige uddannelsesprogrammer på landbrugsområdet, at dette aspekt inddrages i udviklingen af undervisningsmaterialer, at der fremmes offentlige ligestillingskampagner i landområderne, og at der fokuseres på værdien af ligestilling i skolerne på landet;

36.

fremhæver betydningen af at rådgive og understøtte kvinder for at sætte dem i stand til at udføre deres landbrugsaktiviteter og andre innovative funktioner i landdistrikter;

37.

understreger betydningen af at fremme og støtte organisationer for kvinder i landdistrikter, herunder netværk og knudepunkter, databanker og sammenslutninger som en vigtig social, økonomisk og kulturel udvikling, da de etablerer netværk og kanaler for information, uddannelse og jobskabelse og tilstræber at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis på alle niveauer og sikre større bevidsthed om den sociale og økonomiske situation for kvinder i landdistrikterne; bakker op om virksomheder, foreninger, kooperativer og sammenslutninger, der repræsenterer kvinder;

38.

opfordrer regionale aktører til gennem anvendelse af finansiering fra den anden søjle at gennemføre oplysningsprogrammer, som har til formål at fremhæve kønsneutralitet inden for alle erhverv og få bugt med den til stadighed meget traditionelle kønsrollefordeling i landbruget;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme lige adgang til jord og sikre ejerskabs- og arverettigheder og lettere adgang til kredit for kvinder for at anspore dem til at starte aktiviteter i landdistrikterne og være aktive i landbrugssektoren; opfordrer desuden medlemsstaterne til at tage spørgsmålet om land grabbing og koncentration af jordbesiddelser op på EU-plan;

40.

glæder sig over de nye modeller for landbrugskredit, der er blevet mulige i forbindelse med det tætte samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, og anbefaler, at medlemsstaterne tager dem i anvendelse over så bred en kam som muligt;

41.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre overkommelige faciliteter samt offentlige og private tjenesteydelser af høj kvalitet til dagliglivet i landdistrikterne, navnlig på områderne sundhed, uddannelse og pleje; bemærker, at dette kræve infrastruktur i landdistrikterne for at sikre børnepasningsmuligheder, sundhedsydelser, uddannelsesfaciliteter, plejehjem for ældre og omsorgskrævende personer, syge- og barselsvikariatsordninger og kulturelle tjenesteydelser;

42.

understreger vigtigheden af at give nye muligheder for lønnet beskæftigelse, navnlig for kvinder for at bevare landbosamfundene og samtidig skabe betingelser, der fremmer en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og privatliv;

43.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at udnytte strukturfondene og Samhørighedsfonden til at udvide og modernisere transportinfrastrukturen og tilvejebringe en sikker energiforsyning og pålidelig bredbåndsinfrastruktur og -tjenester i landdistrikterne; understreger betydningen af digital udvikling i landdistrikterne og udviklingen af en helhedsorienteret tilgang (»den digitale landsby«);

44.

opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af at udvide dens digitale dagsorden til at omfatte landdistrikter, da den digitale udvikling i væsentlig grad kan bidrage til at skabe nye job og fremme etableringen af selvstændig virksomhed, øge konkurrenceevnen, fremme udviklingen af turisme og skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

45.

tilskynder lokale og regionale myndigheder og andre institutioner til at garantere de grundlæggende rettigheder for migranter og sæsonarbejdere og deres familier, navnlig for kvinder og udsatte personer og til at arbejde for deres integration i lokalsamfundene;

46.

henleder opmærksomheden på ulighederne i børnepasningsmuligheder mellem henholdsvis by og land såvel som på de regionale uligheder i implementeringen af Barcelona-målene vedrørende børnepasningsfaciliteter;

47.

fordømmer alle former for vold mod kvinder og konstaterer, at støtte til ofre spiller en afgørende rolle; opfordrer derfor medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sende et kraftigt budskab om nultolerance over for vold mod kvinder og til at gennemføre politikker og tilbyde tjenester, der er skræddersyet til de forhold, der gør sig gældende i landdistrikter, for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og sikre, at ofrene får adgang til hjælp;

48.

opfordrer derfor medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at ofre for vold mod kvinder, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, ikke fratages lige adgang til hjælp, og gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at ratificere Istanbulkonventionen så snart som muligt;

49.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag til et EU-direktiv om vold mod kvinder;

50.

understreger, at landdistrikterne i medlemsstaterne spiller en afgørende økonomisk og sikkerhedsmæssig rolle i vores moderne samfund, og at mere end 12 mio. landbrugere leverer tilstrækkelige mængder af sunde og sikre fødevarer til en halv milliard forbrugere i hele Den Europæiske Union; understreger, at det er af allerstørste betydning at bevare dynamikken i disse lokalsamfund ved at tilskynde kvinder og familier til at blive boende i dem;

51.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en stærk og tilstrækkeligt finansieret fælles landbrugspolitik, som tjener de europæiske landbrugeres og forbrugeres interesser, fremmer udvikling af landdistrikter, afbøder virkningerne af klimaændringerne og beskytter og forbedrer det naturlige miljø, samtidig med at der sikres en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet, og der skabes flere arbejdspladser;

52.

bemærker, at landdistrikterne ofte omfatter natur- og kulturarv, som det er nødvendigt at beskytte og udvikle i kombination med bæredygtig turisme og miljøuddannelse;

53.

understreger betydningen af multifunktionalitet som et begreb, der omfatter andre økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige aktiviteter i landdistrikterne, der ledsager landbrugsproduktion, og som skaber beskæftigelse, navnlig for kvinder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger til diversificering af aktiviteter, som f.eks. direkte salg af produkter, sociale ydelser, plejeydelser og landbrugsturisme; finder i betragtning af den stigende interesse for denne form for turisme at det ville være en god idé at etablere netværk for denne erhvervsaktivitet og udbrede bedste praksis;

54.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.

(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(3) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(6) EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 23.

(7) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 13.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0290.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0427.

(11) Ifølge Eurostats undersøgelse af bedriftsformer.

(12) Europa-Kommissionen (2011): »Agriculture and Rural Development. EU Agricultural Economic Briefs. Rural Areas and the Europe 2020 Strategy — Employment«, Agricultural Brief No. 5 — November 2011.

(13) Europa-Kommissionen (2012): »Agricultural Economic Briefs. Women in EU agriculture and rural areas: hard work, low profile«, Agricultural Brief No. 7 — juni 2012.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/24

P8_TA(2017)0102

Forhandlinger med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union (2017/2593(RSP))

(2018/C 298/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 3, stk. 5, artikel 4, stk. 3 og artikel 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 217 og artikel 218, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Det Forenede Kongeriges premierministers meddelelse til Det Europæiske Råd af 29. marts 2017, jf. artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til sin beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige (1),

—

der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur (2), om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale (3) og om budgetmæssig kapacitet for euroområdet (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.	der henviser til, at den britiske regerings meddelelse betyder indledningen af en proces, hvorved Det Forenede Kongerige ophører med at være medlem af Den Europæiske Union, og traktaterne ikke længere gælder for det;

der henviser til, at dette vil være en beklagelig begivenhed uden fortilfælde, da en medlemsstat aldrig tidligere er trådt ud af Den Europæiske Union; der henviser til, at udtrædelsen skal ske på en velordnet måde, for at det ikke får negative konsekvenser for Den Europæiske Union, dens borgere og den europæiske integrationsproces;

C.	der henviser til, at Europa-Parlamentet repræsenterer alle borgere i Den Europæiske Union, og at det under hele processen, som fører til Det Forenede Kongeriges udtræden, vil handle for at beskytte deres interesser;

der henviser til, at det er enhver medlemsstats suveræne ret at træde ud af Den Europæiske Union, men at det er de resterende medlemsstaters pligt i fællesskab at forsvare Den Europæiske Unions interesser og integritet; der henviser til, at forhandlingerne derfor vil foregå mellem Det Forenede Kongerige på den ene side og Kommissionen på Den Europæiske Unions og de resterende 27 medlemsstaters (EU-27) vegne på den anden side;

der henviser til, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil begynde efter Det Europæiske Råds vedtagelse af retningslinjerne for disse forhandlinger; der henviser til, at denne beslutning er udtryk for Parlamentets holdning til disse retningslinjer og vil danne grundlaget for Parlamentets vurdering af forhandlingsforløbet og en eventuel aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

F.	der henviser til, at Det Forenede Kongerige, indtil det træder ud af Den Europæiske Union, nyder alle de rettigheder og skal opfylde alle de pligter, der udspringer af traktaterne, herunder princippet om loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union;

G.	der henviser til, at Det Forenede Kongerige i sin meddelelse af 29. marts 2017 erklærede, at det agtede at trække sig ud af Domstolens jurisdiktion;

H.	der henviser til, at Det Forenede Kongerige i samme meddelelse har angivet, at dets fremtidige forhold til Den Europæiske Union ikke vil omfatte medlemsskab af det indre marked eller medlemsskab af toldunionen;

der imidlertid henviser til, at Det Forenede Kongeriges fortsatte medlemsskab af det indre marked, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller toldunionen ville have været den bedste løsning både for Det Forenede Kongerige og EU-27; der henviser til, at dette ikke er muligt, så længe Det Forenede Kongerige opretholder sin modstand mod de fire friheder og Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion, nægter at betale et løbende bidrag til EU-budgettet og ønsker at føre sin egen handelspolitik;

der henviser til, at samtlige bestemmelser i afgørelsen om en ny ordning for Det Forende Kongerige i Den Europæiske Union, som er vedføjet konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18. og 19. februar 2016, under alle omstændigheder er bortfaldet efter resultatet af folkeafstemningen om at udtræde af Den Europæiske Union;

K.	der henviser til, at forhandlingerne skal føres med det formål at skabe juridisk stabilitet og minimere forstyrrelser samt indebære en klar vision for borgernes og juridiske personers fremtid;

L.	der henviser til, at en tilbagekaldelse af meddelelsen skal ske på vilkår, der fastsættes af EU-27, så det ikke kan anvendes som et procedureinstrument eller misbruges til at forbedre Det Forenede Kongeriges nuværende medlemsvilkår;

M.	der henviser til, at Det Forenede Kongerige uden en udtrædelsesaftale automatisk ville udtræde af Den Europæiske Union den 30. marts 2019, og at det ville ske på en uordnet måde;

N.	der henviser til, at en stor andel af de britiske borgere, herunder et flertal i Nordirland og Skotland, stemte for at forblive i Den Europæiske Union;

der henviser til, at Europa-Parlamentet navnlig er bekymret over konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union for Nordirland og dets fremtidige forbindelser med Irland; der henviser til, at det i den forbindelse er afgørende at bevare freden og derfor bevare alle dele af langfredagsaftalen, idet der skal mindes om, at den blev forhandlet med aktiv deltagelse fra Unionen, således som Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 13. november 2014 om fredsprocessen i Nordirland (5);

der henviser til, at Det Forende Kongeriges udtræden bør tvinge EU-27 og Unionens institutioner til at tilvejebringe en bedre løsning på de aktuelle problemer og gøre sig overvejelser om fremtiden, og hvad de kan gøre for at gøre det europæiske projekt mere effektivt, mere demokratisk og tættere på borgerne; der henviser til, at Bratislava-køreplanen og Europa-Parlamentets beslutning om den, Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid, Rom-erklæringen af 25. marts 2017 og forslagene fra Gruppen på Højt Niveau om De Egne Indtægter af 17. januar 2017 kunne danne grundlaget for disse overvejelser;

tager meddelelsen fra Det Forenede Kongeriges regering til Det Europæiske Råd til efterretning, idet den formaliserer Det Forenede Kongeriges afgørelse om at udtræde af Den Europæiske Union;

opfordrer til, at forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige i medfør af artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union indledes snarest muligt;

gentager hvor vigtigt det er, at udtrædelsesaftalen og eventuelle overgangsordninger træder i kraft i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

minder om, at udtrædelsesaftalen kun kan indgås med tilslutning fra Europa-Parlamentet, hvilket også gælder for en eventuel kommende aftale om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige og eventuelle overgangsordninger;

Generelle principper for forhandlingerne

forventer, at forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige føres i god tro og på en gennemskuelig måde, så det sikres, at Det Forenede Kongerige udtræder af Den Europæiske Union på en velordnet måde; minder om, at Det Forende Kongerige fortsat vil nyde sine rettigheder som medlemsstat i Den Europæiske Union, indtil udtrædelsesaftalen træder i kraft og derfor også vil være bundet af sine pligter og tilsagn, som udspringer af dette medlemsskab;

minder i den forbindelse om, at det vil være i modstrid med EU-retten, hvis Det Forenede Kongerige indleder handelsforhandlinger med tredjelande forud for udtrædelsen; understreger, at en sådan fremgangsmåde ville være i modstrid med princippet om loyalt samarbejde som nedfældet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og bør få konsekvenser bl.a. i form at udelukkelse af Det Forenede Kongerige fra proceduren i forbindelse med handelsforhandlinger i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; understreger, at det samme bør gælde på andre politikområder, hvor Det Forenede Kongerige vil fortsætte med at udforme Unionens lovgivning, foranstaltninger, strategier eller fælles politikker på en måde, som er til fordel for landet som udtrædende medlemsstat og ikke nødvendigvis til fordel for Den Europæiske Union og EU-27;

advarer om, at enhver bilateral aftale mellem én eller flere resterende medlemsstater og Det Forenede Kongerige på områder, der henhører under Den Europæiske Unions kompetence, som ikke er aftalt med EU-27, om spørgsmål, som er omfattet af udtrædelsesaftalen og/eller som berører de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forende Kongerige, ligeledes vil være i modstrid med traktaterne; advarer endvidere om, at det navnlig vil være tilfældet i forbindelse med eventuelle bilaterale aftaler og/eller bestemmelser og tilsynsvirksomhed f.eks. vedrørende privilegeret adgang til det indre marked for finansinstitutter med hjemsted i Det Forenede Kongerige på bekostning af Den Europæiske Union rammebestemmelser eller med EU-27-borgernes status i Det Forenede Kongerige eller omvendt;

er af den opfattelse, at forhandlingsmandatet og- direktiverne i hele forhandlingsprocessen i fuld udstrækning skal afspejle EU-27- borgernes holdninger og interesser, herunder de irske borgeres, da medlemsstaten Irland vil blive særlig berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union;

håber, at det på disse betingelser vil være muligt for Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige at etablere fremtidige forbindelser, som er retfærdige, så tætte som muligt, og afbalancerede med hensyn til rettigheder og pligter; beklager Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at deltage i det indre marked, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller toldunionen; mener ikke, at en stat, som udtræder af Den Europæiske Union, kan nyde de samme fordele som en EU-medlemsstat, og bekendtgør hermed, at det ikke vil godkende en aftale, som er i modstrid med dette;

10.

bekræfter, at medlemsskab af det indre marked og toldunionen indebærer accept af de fire friheder, Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion, løbende bidrag til budgettet og efterlevelse af Den Europæiske Unions fælles handelspolitik;

11.

understreger, at Det Forenede Kongerige skal opfylde sine juridiske, økonomiske og budgetmæssige forpligtelser, bl.a., i henhold til den nuværende finansielle ramme, som forfalder indtil og efter udtrædelsen;

12.

henviser til den foreslåede afvikling af forhandlingerne som indeholdt i erklæringen fra stats- og regeringscheferne fra 27 medlemsstater, Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand af 15. december 2016; glæder sig over udpegelsen af Kommissionen som Unionens forhandler og Kommissionens udnævnelse af Michel Barnier som chefforhandler; påpeger, at en fuldstændig inddragelse af Europa-Parlamentet er en forudsætning for, at det vil godkende en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

Forhandlingsforløbet

13.

understreger, at forhandlingerne i henhold til artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal vedrøre de nærmere bestemmelser for Det Forenede Kongeriges udtræden under hensyn til rammen for Det Forenede Kongeriges fremtidige forbindelser med Unionen;

14.

godkender, at der, hvis der gøres væsentlige fremskridt i retning af en udtrædelsesaftale, kan indledes forhandlinger om eventuelle overgangsordninger på grundlag af den forventede ramme for Det Forenede Kongeriges fremtidige forbindelser med Unionen;

15.

henviser til, at en fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige som tredjeland først kan indgås, når Den Forenede Kongerige er udtrådt af Den Europæiske Union;

Udtrædelsesaftalen

16.

erklærer, at udtrædelsesaftalen skal være i overensstemmelse med traktaterne og chartret om de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, da den ellers ikke vil blive godkendt af Europa-Parlamentet;

17.

mener, at udtrædelsesaftalen skal omfatte følgende elementer:

—	den juridiske status for EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forende Kongeriges borgere, som bor eller har boet i en medlemsstat, samt andre bestemmelser om deres rettigheder;

—	afregning af de økonomiske forpligtelser mellem Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union;

—	Den Europæiske Unions ydre grænser;

—	afklaring af status for de internationale forpligtelser, som Det Forenede Kongerige har indgået som medlemsstat i Den Europæiske Union, i betragtning af at Den Europæiske Union med 27 medlemsstater vil være den juridiske efterfølger af Den Europæiske Union med 28 medlemsstater;

—	retssikkerhed for juridiske personer, herunder selskaber;

—	udpegelse af Den Europæiske Unions Domstol som kompetent myndighed for fortolkning og håndhævelse af udtrædelsesaftalen;

18.

kræver en retfærdig behandling af EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forenede Kongeriges borgere, der bor eller har boet i EU-27, og mener, at deres respektive rettigheder og interesser skal prioriteres under forhandlingerne; kræver derfor, at status for EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forende Kongeriges borgere, som bor eller har boet i EU-27, gøres til genstand for princippet om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling og kræver endvidere sikring af EU-rettens integritet, herunder chartret om grundlæggende rettigheder og gennemførelsesbestemmelserne hertil; understreger, at enhver forringelse af rettighederne i forbindelse med fri bevægelighed, herunder forskelsbehandling af EU-borgere med hensyn til adgang til opholdsret, inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil være i modstrid med EU-retten;

19.

understreger, at den økonomiske afregning med Det Forenede Kongerige på grundlag af Den Europæiske Unions budget som revideret af Den Europæiske Revisionsret skal omfatte alle landets juridiske udeståender, som udspringer af gældende forpligtelser, og omfatte beløb uden for regnskaberne, eventualforpligtelser og andre økonomiske omkostninger, der opstår direkte som følge af Det Forende Kongeriges udtræden;

20.

anerkender, at den enestående situation og de særlige forhold, der gør sig gældende for øen Irland, skal behandles i udtrædelsesaftalen; opfordrer til, at alle midler og muligheder overensstemmende med EU-retten og langfredagsaftalen fra 1998 bringes i anvendelse for at afbøde konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænsen mellem Irland og Nordirland; understreger i den forbindelse, at det er absolut nødvendigt at sikre kontinuitet og stabilitet i fredsprocessen i Nordirland og gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå genindførelsen af en fast grænse;

De fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige

21.

tager meddelelsen af 29. marts 2017 og hvidbogen fra Det Forenede Kongeriges regering af 2. februar 2017 om Det Forenede Kongeriges udtræden og et nyt partnerskab med Den Europæiske Union til efterretning;

22.

mener, at de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige skal være afbalancerede og omfattende og tjene interesserne for begge parters borgere, hvorfor det vil være nødvendig med tilstrækkeligt tid til at forhandle om dem; understreger, at de skal omfatte områder af fælles interesse, men samtidig respektere EU-rettens integritet og Unionens grundlæggende principper og værdier, herunder det indre markeds integritet og Unionens beslutningsdygtighed og autonomi; henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 217 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der indeholder bestemmelser om skabelse af »en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler«, kunne danne grundlaget for sådanne fremtidige forbindelser;

23.

erklærer, at de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige uanset forhandlingsresultatet ikke må indebære en afvejning mellem intern og ekstern sikkerhed, herunder forsvarssamarbejde, på den ene side, og de fremtidige økonomiske forbindelser på den anden side;

24.

understreger, at enhver fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige er betinget af Det Forenede Kongeriges fortsatte overholdelse af de standarder, der er fastsat i internationale forpligtelser, herunder menneskerettigheder, og lovgivning og praksis i Den Europæiske Union bl.a. vedrørende miljø, klimaforandringer, bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, loyal konkurrence, handel og sociale rettigheder, herunder især garantier imod social dumping;

25.

modsætter sig enhver fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, som indeholder enkeltstående eller sektorspecifikke bestemmelser, bl.a. om finansielle tjenester, som giver virksomheder med hjemsted i Det Forenede Kongerige en fortrinsstilling med hensyn til adgang til det indre marked og/eller toldunionen; understreger, at Det Forenede Kongerige efter udtrædelsen vil blive behandlet som tredjeland i EU-lovgivningen;

26.

henviser til, at Det Forenede Kongerige, hvis det anmoder om at deltage i visse EU-programmer, vil deltage som tredjeland, hvilket indebærer et passende budgetbidrag og tilsyn fra de eksisterende instanser; ville i den forbindelse glæde sig over Det Forenede Kongeriges fortsatte deltagelse i en række programmer som f.eks. Erasmus;

27.

tager til efterretning, at mange borgere i Det Forenede Kongerige har givet udtryk for stærk modstand mod fortabelsen af de rettigheder, som de for øjeblikket nyder i henhold til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; foreslår, at EU-27 undersøger, hvordan dette kan mindskes inden for rammerne af Den Europæiske Unions primærret, samtidig med at principperne om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling overholdes i fuld udstrækning;

Overgangsordninger

28.

er af den opfattelse, at der kun kan indgås aftaler om overgangsordninger for at sikre juridisk sikkerhed og kontinuitet mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, hvis de indebærer en korrekt balance mellem rettigheder og pligter for begge parter og sikrer integriteten af Den Europæiske Unions retsorden med Den Europæiske Domstol som ansvarlig for at træffe afgørelse i juridiske tvister; mener endvidere, at sådanne overgangsordninger skal være strengt tidsbegrænsede — med en varighed på højst tre år — og være af begrænset omfang, da de aldrig kan træde i stedet for medlemsskab af Den Europæiske Union;

Spørgsmål for EU-27 og EU-institutionerne

29.

opfordrer til, at der hurtigst muligt indgås en aftale om flytning af Den Europæiske Bankmyndighed og Det Europæiske Lægemiddelagentur, og at flytningsprocessen indledes så hurtigt, som det er praktisk muligt;

30.

påpeger, at det kan vise sig nødvendigt med en revision og tilpasning af Den Europæiske Unions lovgivning for at tage hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden;

31.

mener ikke, at det er nødvendigt med en revision af de sidste to år af den flerårige finansielle ramme, men at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden skal behandles gennem den årlige budgetprocedure; understreger, at arbejdet med den næste flerårige finansielle ramme, herunder spørgsmålet om egne indtægter, bør indledes straks i EU-institutionerne og EU-27;

32.

forpligter sig til rettidigt at afslutte lovgivningsproceduren om Europa-Parlamentets sammensætning henhold til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og om valgproceduren på grundlag af sit forslag i medfør af artikel 223 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der var vedføjet dets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union (6); mener endvidere under henvisning til punkt P i denne beslutning, at det er nødvendigt, at de resterende 27 medlemsstater i Den Europæiske Union sammen med EU-institutionerne under forhandlingerne om udtrædelse og etablering af nye forbindelser med Det Forenede Kongerige styrker Unionen gennem en bred offentlig debat og indleder tilbundsgående overvejelser om Unionens fremtid;

Afsluttende bestemmelser

33.

forbeholder sig ret til at klarlægge sin holdning til forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige og i givet fald vedtage en beslutning, bl.a. om særlige forhold eller sektorspecifikke spørgsmål, på baggrund af fremskridtene i forhandlingerne eller det modsatte;

34.

forventer, at Det Europæiske Råd tager hensyn til denne beslutning i forbindelse med vedtagelsen af retningslinjerne for forhandlingerne og fastsættelsen af de overordnede holdninger og principper, som Den Europæiske Union skal følge;

35.

vedtager at fastlægge sin endelig holdning til aftalen/erne på grundlag af en vurdering i overensstemmelse med indholdet af denne beslutning og eventuelle efterfølgende beslutninger truffet af Europa-Parlamentet;

o o

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten, de nationale parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0294.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0048.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0049.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0050.

(5) EUT C 285 af 5.8.2016, s. 9.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0395.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/30

P8_TA(2017)0112

Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Beslutning)

Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 — C8-0103/2017 — 2016/0283(APP) — 2017/2051(INI))

(2018/C 298/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

—	der henviser til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016) og Rådets berigtigelse (14942/2016 COR2),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0103/2017),

—	der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (2),

—	der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020 (3),

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til forordning (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2, andet afsnit,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0117/2017),

godkender fælleserklæringerne fra Parlamentet og Rådet, der er vedføjet denne beslutning;

godkender sin erklæring, der er vedføjet denne beslutning;

tage de ensidige erklæringer fra Kommissionen til efterretning;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0111.

BILAG

ERKLÆRINGER

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om forhøjelser (supplerende bevillinger) for den resterende periode af FFR'en

I forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en er Europa-Parlamentet og Rådet blevet enige om de supplerende bevillinger, som Kommissionen har foreslået for de beløb, der er angivet i nedenstående tabel, og som skal gennemføres i perioden 2017-2020 (1) som led i den årlige budgetprocedure og uden at foregribe budgetmyndighedens beføjelser:

	Forpligtelsesbevillinger, mio. EUR
Udgiftsområde 1a
Horisont 2020	200
CEF-Transport	300
Erasmus+	100
COSME	100
WiFi4EU (*1)	25
EFSI (*1)	150
Udgiftsområde 1a i alt	875
Udgiftsområde 1b (ungdomsbeskæftigelsesinitiativet)	1 200 (*2)
Udgiftsområde 3	2 549
Udgiftsområde 4 (*1)	1 385
Udgiftsområde 1a, 1b, 3 og 4 i alt	6 009

Omfordelinger af et samlet beløb på 945 mio. EUR vil blive identificeret i den årlige budgetprocedure, heraf 875 mio. EUR i udgiftsområde 1a og 70 mio. EUR i udgiftsområde 4.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at kontrollere gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 for at sikre en velordnet udvikling i betalingsbevillingerne, der er i overensstemmelse med de tilladte forpligtelsesbevillinger. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til rettidigt gennem hele den resterende periode for den nuværende FFR at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger. Europa-Parlamentet og Rådet vil træffe de nødvendige beslutninger om behørigt berettigede behov i rette tid for at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger og for at sikre, at krav om betaling godtgøres behørigt.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om betalinger til særlige instrumenter

Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om at tilpasse forslaget om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 for på ingen måde at påvirke karakteren af betalinger til andre særlige instrumenter generelt.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om en uafhængig evaluering af resultaterne af målet om gradvis nedbringelse af personalet med 5 % mellem 2013 og 2017

Europa-Parlamentet og Rådet foreslår, at der foretages en uafhængig evaluering af resultaterne af målet om gradvis nedbringelse af personalet med 5 % mellem 2013 og 2017, der omfatter alle institutioner, organer og agenturer, som fastsat i IIA fra 2013 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. På baggrund af evalueringens konklusioner opfordrer Europa-Kommissionen og Rådet Kommissionen til at forelægge et passende opfølgende forslag.

Erklæring fra Europa-Parlamentet om fælleserklæringen om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme

Europa-Parlamentet minder om, at de fire fælleserklæringer, som ledsager den ændrede FFR-forordning, er politiske erklæringer og ikke juridisk bindende.

For så vidt angår fælleserklæringen om forhøjelser (supplerende bevillinger) og omfordelingen mellem EU-programmer, skal der mindes om, at Budgetmyndigheden i henhold til traktaterne fastlægger omfanget af og indholdet i Unionens budget under den årlige budgetprocedure. Europa-Parlamentet understreger, det det som én af budgetmyndigheden to dele vil udnytte sine prærogativer fuldt ud, idet de ikke vil blive begrænset af en politisk erklæring. Nødvendigheden af at anerkende budgetmyndighedens prærogativer afspejles også klart i fælleserklæringens tekst.

Europa-Parlamentet forstår derfor de beløb, der er angivet i fælleserklæringen, som referenceværdier, der skal behandles i forbindelse med den årlige budgetprocedure under behørigt hensyntagen til den konkrete situation omkring hvert enkelt budget. Navnlig med hensyn til den foreslåede omfordeling mellem udgiftsområde 1A og 4 har Europa-Parlamentet til hensigt at behandle de enkelte kommissionsforslag for at sikre, at der ikke sker nedskæringer i centrale EU-programmer, navnlig hvis de fremme vækst og beskæftigelse eller lever op til de aktuelle presserende behov og udviser en høj gennemførelsesprocent.

Det er klart, at alle beløb i fælleserklæringen, som vedrører lovforslag, som endnu ikke er vedtaget, på ingen måde forudskikker resultatet af forhandlingerne om lovforslaget.

Erklæring fra Rådet om betalinger til særlige instrumenter

Rådet foreslår, at status quo fastholdes, og at der ikke i forbindelse med denne gennemgang/revision fastsættes en generel og overordnet regel med hensyn til behandlingen af betalinger til andre særlige instrumenter. Rådets Juridiske Tjeneste påpegede i sin udtalelse, at budgetmyndigheden derfor fortsat med hensyn til en specifik mobilisering kan beslutte fra sag til sag, hvorvidt nogle af eller alle de tilhørende betalinger skal opføres over FFR-lofterne.

Erklæring fra Kommissionen om styrkelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og yderligere foranstaltninger for at bidrage til at håndtere migrationskrisen og sikkerhedsspørgsmål

Hvis den nedadgående tendens i ungdomsarbejdsløsheden, der er konstateret siden 2013, skulle vende igen, bør det overvejes at øge finansieringen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det beløb på 1,2 mia. EUR, der er aftalt inden for rammerne af midtvejsgennemgangen/-revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, ved at anvende de disponible margener inden for den samlede margen for forpligtelser i overensstemmelse med artikel 14 i FFR-forordningen. Med henblik herpå vil Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport om de konstaterede statistiske tendenser og forelægge et forslag til ændringsbudget, hvis det er relevant.

Uden at det berører ovenstående, bør der overvejes yderligere disponible margener som en prioritet med henblik på at investere i unge i hele Europa og til foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere den interne og den eksterne dimension af migrationskrisen og sikkerhedsspørgsmål, hvis der skulle opstå nye behov, som ikke er omfattet af den eksisterende eller aftalte finansiering. Kommissionen vil fremsætte forslag herom, hvis det er relevant, og samtidig tage hensyn til behovet for at opretholde tilstrækkelige margener til uforudsete begivenheder og en problemfri gennemførelse af allerede aftalte programmer.

(1) Der er allerede opnået enighed om en del af de samlede supplerende bevillinger i forbindelse med budgetproceduren for 2017. Budgettet for 2017 omfatter således 200 mio. EUR i udgiftsområde 1a og 725 mio. EUR i udgiftsområde 4. Desuden blev Europa-Parlamentet og Rådet enige om at stille 500 mio. EUR til rådighed i udgiftsområde 1b til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017, som skal finansieres af den samlede margen for forpligtelser, og som skal gennemføres ved hjælp af et ændringsbudget i 2017. Endelig opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet også Kommissionen til at anmode om de nødvendige bevillinger i et ændringsbudget i 2017 for at sikre finansieringen af EFSD fra EU-budgettet, så snart retsgrundlaget er vedtaget.

(*1) Dette berører ikke resultatet af de igangværende forhandlinger om udkastene til lovgivningsforslag inden for udgiftsområde 1a og 4H4udgiftsområde 4.

(*2) Fordelt over fire år (2017-2020).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/34

P8_TA(2017)0123

Genetisk modificeret majs Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D049280 — 2017/2624(RSP))

(2018/C 298/05)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D049280),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, og artikel 21, stk. 2,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. januar 2017, hvor der ikke blev afgivet nogen udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 27. marts 2017, hvor der heller ikke blev afgivet nogen udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til den udtalelse, som blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 15. juli 2016 (3), og som omfatter en mindretalsudtalelse, samt til EFSA's tidligere udtalelser om majs, der indeholder de enkelte transformationsbegivenheder, Bt11 (udtrykker Cry1Ab og PAT-proteiner), 59122 (udtrykker proteinerne Cry34Ab1, Cry35Ab1 og PAT-proteiner), MIR604 (udtrykker mCry3A og PMI-proteiner), 1507 (producerer Cry1F- og PAT-proteiner) og GA21 (udtrykker proteinet mEPSPS),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

Ansøgningen

der henviser til, at Syngenta den 1. juli 2011 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, til den nationale kompetente myndighed i Tyskland i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning;

der henviser til, at Syngenta den 21. februar 2014 udvidede ansøgningens anvendelsesområde til at omfatte alle underkombinationer af den genetiske modifikations enkelte transformationsbegivenheder, som tilsammen udgør Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, undtagen underkombinationen 1507 × 59122, som allerede blev godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/432/EU (5);

C.	der henviser til, at Syngenta den 31. marts 2016 ajourførte ansøgningens anvendelsesområde ved at udelukke følgende fire underkombinationer, som var omfattet af en anden ansøgning: Bt11 × GA21-majs, MIR604 × GA21-majs, Bt11 × MIR604-majs og Bt11 × MIR604 × GA21 (6);

D.	der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt specifikke data vedrørende nogen af de 20 underkombinationer (7);

der henviser til, at den påtænkte anvendelse af stakken af fem transformationsbegivenheder (»five-event stack«) er at bekæmpe skadelige sommerfuglearter og billelarver i majsen og give den tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat eller glyphosat (8); der henviser til, at den påtænkte anvendelse af de forskellige underkombinationer er tilsvarende, afhængigt af kombinationerne;

EFSA's udtalelse

der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. august 2016 afgav en positiv udtalelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedrørende genmodificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs og alle de underkombinationer, der er omfattet af ansøgningens anvendelsesområde; der henviser til, at EFSA's udtalelse indeholder en mindretalsudtalelse;

der henviser til, at EFSA erkender, at der ikke er indgivet specifikke data for alle de 20 underkombinationer, at mange af dem ikke en gang er blevet skabt endnu, og at man ikke har kunnet tilvejebringe videnskabelige oplysninger om dem gennem en litteratursøgning, men ikke desto mindre konkluderer, at alle 20 underkombinationer "forventes at være lige så sikre som majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder (»five-event stack maize«);

der henviser til, at EFSA ikke mener, at der er behov for nogen overvågning af de pågældende GM-transformationsbegivenheder efter markedsføringen; der henviser til, at EFSA blot har anført, at behovet for overvågning bør vurderes på grundlag af de nye data, der fremlægges om proteinudtryk, hvis disse underkombinationer skabes ved hjælp af målrettede avlsmetoder og importeres i Unionen;

Betænkelige forhold

der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt hundredvis af kritiske bemærkninger i løbet af høringsperioden på tre måneder (9); der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende oplysninger og data, dårligt udførte undersøgelser, manglende undersøgelser, manglende beviser med henblik på at udelukke visse eksponeringsveje, et utilstrækkeligt datagrundlag, f.eks. for så vidt angår fordøjelighed, manglende hensyntagen til de kombinerede virkninger af de forskellige Bt-toksinproteiner ved bedømmelsen af den mulige allergenicitet og toksicitet, mangler i forbindelse med forsøgsudformningen af feltprøvningen og den statistiske analyse, manglende rapporter om resultaterne af overvågningen, manglende dokumentation for, at produktet ikke har nogen skadelig indvirkning på miljøet, undladelse af at vurdere konstaterede statistisk signifikante forskelle, f.eks. i ernæringsmæssig sammensætning, og undladelse af at gennemføre immunologiske prøver for så vidt angår et potentielt højere allergenicitetspotentiale;

der henviser til, at Jean-Michel Wal, medlem af EFSA's GMO-panel (10), afgav en mindretalsudtalelse, hvori det anføres, at: »Ansøgeren har ikke fremlagt specifikke data om nogen af disse 20 underkombinationer og har heller ikke givet en tilfredsstillende begrundelse for, hvorfor disse data mangler, og/eller hvorfor vedkommende mener, at de ikke er relevante for risikovurderingen. Dette er en yderst vigtig årsag til afgivelsen af denne mindretalsudtalelse, i betragtning af at der ikke kan være to slags risikovurdering — en omfattende vurdering, som bygger på et komplet sæt data, og en anden, for hvilken der ikke foreligger nogen specifikke data overhovedet, og som er baseret på antagelser og indirekte betragtninger udledt af panelet ved hjælp af den såkaldte »weight of evidence«-tilgang og ekstrapolering af data, der er indhentet om de enkelte transformationsbegivenheder, stakken af fem transformationsbegivenheder og andre stakke, som er blevet indgivet og vurderet i forbindelse med andre ansøgninger. Ud over det rent principielle spørgsmål kan dette i den foreliggende sag resultere i en ukontrolleret risiko for forbrugernes sundhed i visse befolkningssegmenter.«;

der henviser til, at mindretalsudtalelsen mere konkret sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor den form for ekstrapolering, der foretages for at vurdere potentielle uønskede virkninger, ikke er præcist defineret: »Kriterierne, proceduren og den grad af vished, der bør kræves af en sådan ekstrapolering, er ikke oplyst, og der er ikke foretaget en kritisk vurdering af dens begrænsninger. Der er ikke foretaget nogen vurdering af den heraf følgende usikkerhed, f.eks. i form af en probabilistisk risikovurdering, som anbefalet i udkastet til vejledning om usikkerhed i EFSA's videnskabelige vurdering (revideret med henblik på intern prøvning) fra EFSA's videnskabelige udvalg. Disse svagheder kan ugyldiggøre den overordnede konklusion.«;

der henviser til, at mindretalsudtalelsen fra EFSA også påpeger en række mangler og modstridende argumenter for så vidt angår ansøgningen, f.eks. den omstændighed, at ansøgeren på den ene side antyder, at alle underkombinationerne var fremstillet, og deres niveauer af proteinudtryk var blevet analyseret (11), men på den anden side ikke fremlægger nogen data om nogen af underkombinationerne;

der henviser til, at de involverede genetisk modificerede majssorter SYN-BTØ11-1, DAS-59122-7 og DAS-Ø15Ø7-1 udtrykker et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat; der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018 (12);

der henviser til, at den genetisk modificerede MON-ØØØ21-9-majs som beskrevet i ansøgningen udtrykker proteinet mEPSPS, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (13);

Proceduren

der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. januar 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at kun 10 medlemsstater, som kun repræsenterer 38,43 % af EU's befolkning, stemte for, mens 13 medlemsstater stemte imod, og fire medlemsstater undlod at stemme; der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 27. marts 2017 heller ikke mundede ud i en udtalelse;

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra det udvalg, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse, hvilket er i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure, var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har beklaget, at denne praksis ikke er demokratisk (14);

der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 med den begrundelse, at GMO-handel — i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område — foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod »salg og brug«, som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet ikke bare forkastede det lovgivningsmæssige forslag, men også opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

der henviser til, at det allerede er sådan, at betragtning 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser klart fastslår at: »Når Kommissionen overvejer at vedtage andre udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende særligt følsomme sektorer, navnlig beskatning, forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, søger den at finde en afbalanceret løsning ved så vidt muligt at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt.« (15);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002 (16), er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

mener mere specifikt, at det er i strid med principperne i den generelle fødevarelovgivning som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 at godkende sorter, for hvilke der ikke er fremlagt nogen sikkerhedsoplysninger, som ikke er blevet afprøvet, eller som end ikke er skabt endnu;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(3) EFSA's GMO-panel (EFSA Panel on Genetically Modified Organisms), 2016: Scientific Opinion on an application by Syngenta (EFSA-GMO-DE-2011-99) for the placing on the market of maize Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21 and twenty subcombinations, which have not been authorised previously independently of their origin, for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003, EFSA Journal 2016; 14(8):4567 (s. 31 ff.), doi:10.2903/j.efsa.2016.4567.

(4)

—

Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (P8_TA(2015)0456),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (P8_TA(2016)0040),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (P8_TA(2016)0039),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (P8_TA(2016)0038),

—

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (P8_TA(2016)0271),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (P8_TA(2016)0272),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (MON-ØØ81Ø2016) til dyrkning (P8_TA(2016)0388),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (P8_TA(2016)0389),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (SYN-BTØ11-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0386),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0387),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (P8_TA(2016)0390).

(5) Kommissionens afgørelse 2010/432/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122-majs (DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 202 af 4.8.2010, s. 11).

(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1685 af 16. september 2016 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/892/EU, 2011/893/EU og 2011/894/EU (EUT L 254 af 20.9.2016, s. 22).

(7) Som bekræftet i ovennævnte udtalelse fra EFSA (EFSA Journal 2016; 14(8): 4567 [s. 31 ff.]).

(8) SYN-BTØ11-1-majs udtrykker proteinet Cry1Ab, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat.

DAS-59122-7-majs udtrykker proteinerne Cry34Ab1 og Cry35Ab1, som giver beskyttelse mod visse skadelige billelarver, og et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat.

SYN-IR6Ø4-5-majs udtrykker det modificerede protein Cry3A, som giver beskyttelse mod visse skadelige billelarver, og PMI-protein, der blev anvendt som genetisk markør.

DAS-Ø15Ø7-1-majs udtrykker proteinet Cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og PAT-proteinet, der blev anvendt som genetisk markør, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat.

MON-ØØØ21-9-majs udtrykker proteinet mEPSPS, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat.

(9) Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2011-00894, som findes online her: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionDocumentsLoader?question=EFSA-Q-2011-00894 (sidste punkt).

(10) Se bilag A i EFSA's udtalelse.

(11) I ansøgningen anføres det, at »Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs og alle underkombinationer heraf uanset deres oprindelse er fremstillet ved konventionelle krydsninger (…) (nr. ii)« og »analysen af proteinudtryksniveauet bekræfter, at krydsningen af enkelte transformationsbegivenheder for genetisk modificerede majs (…) ikke medfører nogen vekselvirkning mellem dem i Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs eller underkombinationerne af færre af disse begivenheder, uanset deres oprindelse (nr. x)«.

(12) http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436

(13) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides, 20 March 2015 (http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf).

(14) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).

(15) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(16) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/39

P8_TA(2017)0124

Håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle (2015/2342(INI))

(2018/C 298/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3, 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 80, 208 og 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016,

—

der henviser til Kommissionens meddelelser: »En europæisk dagsorden for migration« af 13. maj 2015 (COM(2015)0240), »Tvangsfordrivelse og udvikling« af 26. april 2016 (COM(2016)0234), »Oprettelse af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration« af 7. juni 2016 (COM(2016)0385) og »Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer« af 14. september 2016 (COM(2016)0581), og til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik »Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle« af 9. september 2015 (JOIN(2015)0040), »Migration via den centrale middelhavsrute: Forvaltning af migrationsstrømme og redning af liv« af 25. januar 2017 (JOIN(2017)0004); og »Revision af den europæiske naboskabspolitik« af 18. november 2015 (JOIN(2015)0050),

—	der henviser til Rådets (almindelige anliggender) konklusioner om den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) af 3. maj 2012,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 25.-26. juni, 15. oktober og 17.-18. december 2015 samt af 17.-18. marts og den 28. juni 2016,

—	der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om migration i EU's udviklingssamarbejde af 12. december 2014, om migration af 12. oktober 2015, om EU's tilgang til tvangsfordrivelse og udvikling af 12. maj 2016 og om de eksterne aspekter af migration af 23. maj 2016,

—	der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner om de fremtidige prioriteter for partnerskabet og pagterne med Jordan og Libanon af 17. oktober 2016,

—	der henviser til Erklæring fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan af 8. oktober 2015 i Luxembourg,

—	der henviser til den politiske erklæring og handlingsplanen, der blev vedtaget på Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015,

—	der henviser til konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september 2016,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning (nr. 9/2016) med titlen »Udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014«,

—	der henviser til FN's konvention og protokol vedrørende flygtninges retsstilling og til de centrale internationale menneskerettighedskonventioner, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Genèvekonventionerne og deres tillægsprotokoller, der regulerer adfærden under væbnede konflikter og søger at begrænse konsekvenserne heraf,

—	der henviser til slutdokumentet fra FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling af 25. september 2015 med titlen »Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development«,

—

der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter fra De Forenede Nationers Generalforsamlings møde på højt plan om håndtering af de store strømme af flygtninge og migranter af 19. september 2016 og bilagene hertil om omfattende rammer for flygtningehjælp og vejen mod en global aftale om sikker, velordnet og regulær migration,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (1), af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (2), af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (3), af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand (4), og af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0045/2017),

A.	der henviser til, at migration er en menneskeret, der er fastsat i artikel 13 i FN-erklæringen om menneskerettighederne; der henviser til, at folk bør have ret til at leve deres liv i deres hjemland og i den region, hvor de er født og opvokset, og hvor de har deres kulturelle og sociale rødder;

der henviser til, at menneskers mobilitet er på et historisk højt niveau med 244 millioner internationale migranter, der af forskellige årsager migrerer både frivilligt og ufrivilligt; der henviser til, at en sådan international migration hovedsageligt finder sted inden for samme region og mellem udviklingslande; der henviser til, at kvindelige migranter ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) udgør størstedelen af de internationale migranter i Europa (52,4 %) og Nordamerika (51,2 %); der henviser til, at migrationsstrømmene syd-syd fortsat har været stigende i sammenligning med bevægelserne syd-nord: i 2015 var der 90,2 mio. internationale migranter, født i udviklingslande, der var bosat i andre lande i det globale syd, mens 85,3 mio., der er født i syd, var bosat i lande i det globale nord;

C.	der henviser til, at stadig flere uledsagede mindreårige krydser Middelhavet, og at antallet af dødsfald i Middelhavet, til trods for det stigende antal redningsoperationer, fortsat stiger (5 079 i 2016 mod 3 777 i 2015 ifølge IOM);

der henviser til, at et rekordstort antal personer, nemlig 65,3 mio. mennesker — herunder 40,8 mio. internt fordrevne (IDP'er) og 21,3 mio. flygtninge — ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i 2015 fortsat var tvangsfordrevet som følge af konflikter, vold, krænkelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret samt destabilisering; der henviser til, at hertil skal lægges de personer, der er fordrevet som følge af naturkatastrofer, uligheder, fattigdom, dårlige socioøkonomiske fremtidsudsigter, klimaændringer, manglen på seriøse og effektive langsigtede udviklingspolitikker og manglen på politisk vilje til at løse de strukturelle problemer, der ligger til grund for disse migrationsstrømme; der henviser til, at der ifølge UNHCR er mindst 10 millioner statsløse;

der henviser til, at antallet af flygtninge ifølge aktuelle tilgængelige data er steget med mere end 50 % i løbet af de sidste fem år; der henviser til, at dette chokerende tal kan forklares med en række elementer, herunder det forhold, at flygtninges frivillige tilbagevenden har været på det laveste niveau siden 1980'erne, at antallet af flygtninge, der får tilbudt lokale integrationsmuligheder, fortsat er begrænset, og at antallet af genbosætninger ligger stabilt på omkring 100 000 om året;

der henviser til, at 6,7 mio. flygtninge lever i situationer med langvarig fordrivelse — som skønnes at vare i gennemsnit ca. 26 år — og som er fuldstændig udsigtsløse; der henviser til, at der fortsat er uacceptabelt få varige løsninger på fordrivelse, hvilket gør det nødvendigt, at anskue tvangsfordrivelse som en politisk og udviklingsmæssig udfordring og ikke udelukkende som en humanitær udfordring;

der henviser til, at denne globale udfordring kræver en holistisk og multilateral tilgang baseret på internationalt samarbejde og synergier samt koordinerede og konkrete løsninger, der ikke kun bør være reaktionære, men også bør foregribe eventuelle fremtidige kriser; der henviser til, at 86 % af verdens flygtninge lever i fattige regioner, og at de mindst udviklede lande huser 26 % af det samlede antal, hvorfor de lider under overbelastede kapaciteter og yderligere destabilisering af deres egne økonomiske og sociale samhørighed og udvikling; der henviser til, at disse lande kun meget sjældent råder over instrumenter til beskyttelse af migranters rettigheder og ikke engang råder over instrumenter på asylområdet; der henviser til, at den million mennesker, der ankom til EU i 2015, udgjorde 0,2 % af EU's befolkning, til sammenligning med langt højere procentdele (op til 29 %) i nabolandene eller i Europa i 1990'erne;

der henviser til, at flygtninge, internt fordrevne personer og migranter er juridisk særskilte kategorier, men at der i virkeligheden ofte opstår store blandede strømme af mennesker på grund af en række politiske, økonomiske, sociale, udviklingsmæssige, humanitære og menneskerettighedsmæssige virkninger, der går på tværs af grænserne; der henviser til, at den menneskelige værdighed for alle de personer, der er involveret i disse strømme, bør stå i centrum for alle europæiske politikker på området; der henviser til, at flygtninge og asylansøgere desuden altid skal behandles i overensstemmelse med deres status, og at de under ingen omstændigheder må nægtes de rettigheder, der er fastsat i relevante internationale konventioner og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at den juridiske sondring mellem flygtninge og migranter ikke bør bruges til at indikere, at migration af økonomiske årsager eller for at søge et bedre liv er mindre legitimt end at flygte fra forfølgelse; der henviser til, at det i de fleste tilfælde er både politiske og økonomiske rettigheder, blandt andre centrale menneskerettigheder, der er truet i situationer præget af konflikt, ustabilitet eller uro, og de fortsat udfordres som følge af tvungen fordrivelse;

der henviser til, at den igangværende fødevare- og ernæringskrise i Sahel medfører en nedbrydning af folks modstandskraft, der forværres af de kriser, der opstår med korte mellemrum, manglen på basale tjenesteydelser og konflikterne i regionen; der henviser til, at denne situation vil medføre yderligere migration;

der henviser til, at migranter på hver eneste etape af deres rejse er udsat for alle mulige former for fysiske og psykologiske farer, herunder vold, udnyttelse, menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold; der henviser til, at dette især gælder for sårbare personer såsom kvinder (f.eks. kvinder, der er familieforsørgere, eller gravide), børn –hvad enten de er uledsagede, adskilt fra eller ledsaget af deres familier — LGBTI-personer, personer med handicap, personer med akut behov for medicinsk behandling og ældre; der henviser til, at disse sårbare grupper akut bør ydes humanitær beskyttelse og adgang til beskyttelse og til henvisningsmekanismer, opholdstilladelse og grundlæggende tjenester, herunder sundhedstjenester som led i deres genbosættelse eller mens deres asylansøgninger behandles i overensstemmelse med gældende ret;

der henviser til, at stigningen i menneskers mobilitet, hvis den forvaltes på en velordnet, sikker, lovlig og ansvarlig og forebyggende måde kan afhjælpe migranters og flygtninges eksponering for skadevirkninger, kan give betydelige fordele for både modtagerlandene og migranterne, som anerkendt i 2030-dagsordenen, og også kan fungere som en vigtig vækstfaktor for modtagerlandene, herunder EU; der henviser til, at disse fordele ofte er stærkt undervurderede; der henviser til, at EU skal udarbejde brugbare løsninger, der bl.a. omfatter inddragelse af udenlandske arbejdstagere, i forventning om en stigende aldring af den europæiske befolkning for at sikre en balance mellem den erhvervsaktive og den ikke-erhvervsaktive del af befolkningerne og for at imødekomme specifikke behov på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at EU's indsats har mobiliseret forskellige interne og eksterne instrumenter, men synes at have været alt for fokuseret på den korte bane og på at reducere eller standse strømmene; der henviser til, at denne kortsigtede tilgang ikke gør noget ved hverken årsagerne til tvungen fordrivelse og migrationsstrømme eller migranternes humanitære behov; der henviser til, at der er behov for yderligere forbedringer i EU's indsats inden for krisestyring og konfliktforebyggelsesværktøjer, da voldelige konflikter er den grundlæggende årsag til tvangsfordrivelse;

henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har udtrykt alvorlig tvivl om effektiviteten af EU's eksterne migrationsudgifter, herunder for så vidt angår projekter vedrørende migranters menneskerettigheder; der henviser til, at Revisionsretten også konstaterede, at sikkerhed og grænsebeskyttelse var det dominerende element i de europæiske migrationsudgifter;

der henviser til, at humanitær bistand baseret på behov og overholdelse af principperne om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, samt på overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, der er nedfældet i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil, skal sættes i centrum i alle EU's eksterne aktioner; der henviser til, at bistandsuafhængighed, dvs. bistand, der er uafhængig af alle politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige betragtninger og enhver form for forskelsbehandling, skal prioriteres;

der henviser til, at en vellykket gennemførelse af en menneskerettighedsbaseret migrationspolitik kræver, at man udfordrer de negative opfattelser af migration og udvikler positive fortællinger for at afbillede migration som en mulighed for modtagerlandene med henblik på at bekæmpe ekstremisme og populisme;

der henviser til, at EU har et ansvar for at støtte sine gennemførelsespartnere i at udføre hurtig og effektiv bistand og beskyttelse af høj kvalitet, og at det bør være ansvarligt for den berørte befolkning; der henviser til, at EU's partnere i den forbindelse kræver rettidig og forudsigelig finansiering, og at afgørelser om tildeling af midler til ændrede eller nye prioriteringer bør give dem tilstrækkelig tid til planlægning og afbødende foranstaltninger;

der henviser til, at decentralt samarbejde kan bidrage til en bedre forståelse af IDP'ers, migranters og flygtninges behov og kulturer og øge den lokale befolknings kendskab til de udfordringer, som migranter står over for i deres oprindelseslande; der henviser til, at lokale og regionale europæiske regeringer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at gøre noget ved disse grundlæggende årsager gennem kapacitetsopbygning;

der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union udtrykkeligt anføres, at »Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten«; der henviser til, at udviklingsbistand ifølge artikel 208 i Lissabontraktaten har til formål at reducere og med tiden udrydde fattigdom i tredjelande;

Omfattende og principfast EU-indsats for at imødegå udfordringer i forbindelse med mobilitet

understreger, at vi i dag er vidner til et hidtil uset omfang af menneskelig mobilitet, og at der er presserende, at det internationale samfund gennemfører en styrkelse af den fælles indsats for at tackle de udfordringer og muligheder, som dette fænomen medfører; understreger, at denne indsats skal baseres på solidaritetsprincippet og ikke udelukkende bør fokusere på en sikkerhedsbaseret tilgang, men sigte efter en fuldstændig beskyttelse af rettighederne og værdigheden for alle, der uanset omstændighederne er tvunget til at forlade deres hjem i deres søgen efter et bedre liv; betoner, at enhver løsning bør have særligt fokus på de grupper, der er mest sårbare og bør omfatte levering af bistand i deres hjemland; understreger, at behandlingen af dem ganske vist er underlagt forskellige lovgivningsmæssige rammer, men at flygtninge og migranter nyder de samme universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som skal beskyttes uanset deres juridiske status; minder om, at EU skal stå ved sine værdier og principper i alle fælles politikker og fremme dem i sine eksterne forbindelser, herunder dem, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; fremhæver nødvendigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's eksterne politikker og andre politikker med en ekstern dimension;

understreger, at dette høje niveau af menneskelig mobilitet har flere komplekse årsager, og at der er behov for evidensbaserede beslutninger for at differentiere mellem dens elementer og udvikle målrettede politiske indsatser; understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater tager hensyn til den aktuelle virkelighed og udvikler en ny tilgang til den frie bevægelighed for personer, baseret på reelle data og EU's interesser, ved at fremme folks modstandsdygtighed gennem øget adgang til basale tjenesteydelser, især uddannelse, og deres integration og bidrag til lokalsamfund ved at skabe muligheder for beskæftigelse og selvstændig virksomhed;

understreger, at international migration kan bidrage til socioøkonomisk udvikling, som den har gjort historisk set, og at fortællingen om denne skal være positiv og fremme en reel og objektiv forståelse af problemet og af de dertil hørende fælles fordele for at bekæmpe fremmedfjendske, populistiske og nationalistiske diskurser; glæder sig derfor over den »Together«-kampagne, der er blevet iværksat af FN med henblik på at mindske de negative opfattelser af og holdninger til flygtninge og migranter, og opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde fuldt ud med FN om at støtte denne kampagne; understreger behovet for at vedtage internationale, europæiske, nationale og lokale politikker, der fokuserer på mellemlang og lang sigt og ikke udelukkende er styret af øjeblikkeligt politisk pres eller nationale valgtaktiske overvejelser; understreger, at disse politikker skal være sammenhængende, fyldestgørende, inkluderende og fleksible med henblik på at regulere migration som et almindeligt menneskeligt fænomen og tackle legitime bekymringer med hensyn til grænseforvaltning, social beskyttelse for sårbare grupper og den sociale inklusion af flygtninge og migranter;

understreger, at det humanitære bistandssystem er alvorligt overbelastet, og at dets finansielle ressourcer aldrig vil være tilstrækkelige til at løse situationer med tvangsfordrivelser, navnlig i betragtning af den langvarige karakter af et flertal af disse; noterer sig derfor den nye politiske ramme skitseret i Kommissionens meddelelse »Tvungen fordrivelse og udvikling« fra april 2016 som et skridt i den rigtige retning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Europa-Kommissionen til at gennemføre dens indhold i den nye ramme for partnerskaber med tredjelande; bemærker betydningen af en omfattende og mere bæredygtig tilgang til migration, herunder fremme af tættere forbindelser mellem det humanitære arbejde og udviklingspolitikker og behovet for at samarbejde med forskellige partnere — regionale aktører, regeringer, lokale myndigheder, diasporaer, civilsamfundet, herunder flygtninge- og migrantorganisationer, lokale religiøse organisationer og relevante NGO'er, og den private sektor — om at udvikle målrettede, evidensbaserede strategier til at tackle denne udfordring og samtidig respektere, at den humanitære bistand ikke er et værktøj til krisestyring som anført i EU's konsensus om humanitær bistand;

understreger, at EU's udviklingsbistand bør fortsætte med at imødegå og effektivt tackle de grundlæggende årsager til tvangsfordrivelser og migration — navnlig væbnede konflikter, forfølgelse af en hvilken som helst årsag, på grund af kønsbaseret vold, dårlig regeringsførelse, fattigdom, mangel på økonomiske muligheder og klimaændringer — ved at bekæmpe statsskrøbelighed, ved at fremme fred og sikkerhed, konfliktløsning og post-konflikt-forsoningsprocesser, retfærdighed og lighed, og ved at styrke institutioner, administrativ kapacitet, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med mål 16 for bæredygtig udvikling i den nye 2030-dagsorden og principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

understreger nødvendigheden af at fokusere på de socioøkonomiske aspekter af migrationsfænomenet, foretage de nødvendige analyser land for land af de underliggende årsager til tvangsfordrivelser og migration og tilskynde oprindelseslande til at vedtage og gennemføre foranstaltninger og politikker, der fører til skabelsen af ordentlige job og reelle økonomiske muligheder, med henblik på at gøre migration til et valg og ikke en nødvendighed; opfordrer EU til at fortsætte med politikker, som har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og fødevareusikkerhed, fremme økonomisk udvikling, bekæmpe korruption og styrke de grundlæggende offentlige tjenester; bemærker, at en vellykket politik bør anerkende behovet for at skabe økonomisk modstandskraft i både modtagelses- og oprindelseslande; understreger nødvendigheden af at forbedre udviklingsvenlig politikkohærens;

understreger, at arbejdspladser og økonomiske muligheder er afgørende for at afbøde virkningerne af de sårbarheder, som fordrivelse fører med sig; opfordrer EU til at hjælpe migranter og flygtninge med at flytte til steder, der tilbyder sådanne muligheder, hjælpe med at skabe muligheder på deres eksilsted bl.a. ved at fjerne barrierer og forhindringer for at få adgang til arbejdsmarkedet), og hjælpe dem med at udvikle nye færdigheder, der er bedre tilpasset behovene på det lokale arbejdsmarked;

bifalder EU's engagement i humanitær bistand — som verdens største donor — med det formål at forbedre levevilkårene for flygtninge; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opfylde de løfter, de allerede har afgivet, og øge deres finansielle forpligtelser i overensstemmelse med de øgede humanitære behov; bemærker, at den humanitære indsats altid vil være første led i enhver indsats i fordrivelseskriser; understreger, at folkeretten og de humanitære principper om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed er nødt til at forblive den vejledende ramme for EU's humanitære indsats over for flygtninge- og tvangsfordrivelseskriser;

anerkender, at millioner af medmenneskers rettigheder og værdighed vil blive yderligere formindsket, hvis de sygner hen i flygtningelejre eller i udkanten af byerne, uden adgang til basale behov, levegrundlag og indkomstmuligheder;

10.

understreger vigtigheden af at anerkende kønsdimensionen i migration, som ikke kun omfatter kvinders sårbarhed over for alle former for misbrug, men også de forskellige årsager til migration, deres rolle med hensyn til at reagere på nødsituationer, deres socioøkonomiske bidrag og deres aktive deltagelse i konfliktløsning og -forebyggelse samt i postkonfliktprocesser og genopbygningen af et demokratisk samfund; bemærker, at det er centralt at få fokus på styrkelse af kvinders selvstændiggørelse og en større rolle for dem som beslutningstagere for at gøre noget ved de dybtliggende årsager til tvangsfordrivelse og for at sikre respekt for kvinders rettigheder og deres autonomi i alle faser af migrationsprocessen; gentager, at det er nødvendig at se EU's politikker om flygtninge- og migrantstrømme i et køns- og aldersperspektiv;

11.

opfordrer til et øget samarbejde med FN og andre aktører, herunder større finansielle bidrag til UNHCR og UNRWA; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at forbedre levevilkårene i flygtningelejre, især hvad angår sundhed og uddannelse, og gradvist at afslutte afhængigheden af humanitær bistand i eksisterende langvarige kriser ved at fremme modstandsdygtigheden og gøre det muligt for de fordrevne at leve et værdigt liv som personer, der bidrager til deres værtslande, indtil deres eventuelle frivillige repatriering eller genbosættelse;

12.

fremhæver de vigtige skridt, som EU har taget for at tackle den eksterne dimension af migrationskrisen, især bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, der er ansvarlig for smugling af migranter og menneskehandel, og det øgede samarbejde med oprindelses- og transitlandene;

13.

understreger nødvendigheden af at opstille en ramme og træffe passende foranstaltninger i oprindelseslandene til at beskytte og modtage hjemsendte sårbare og marginaliserede migranter på en værdig måde ved at stille midler til rådighed for en succesfuld sociokulturel integration;

14.

minder om, at sårbare grupper, herunder kvinder, mindreårige (både ledsaget af deres familie og uledsagede), personer med handicap, ældre og LGBTI-personer, er særligt udsatte for misbrug i alle faser af migrationsprocessen; minder om, at kvinder og piger endvidere er i stor fare for seksuel og kønsbaseret vold og forskelsbehandling, selv når de er nået frem til steder, der anses for sikre; kræver, at disse grupper skal have særlig støtte og større humanitær beskyttelse som led i deres genbosættelses- eller integrationsproces og skal prioriteres i kønsspecifikke modtagelsesprocedurer med en større sikkerhed for minimumsstandarder og mere effektive familiesammenføringsbestemmelser; opfordrer til særlig beskyttelse af sårbare grupper mod vold og forskelsbehandling under asylprocessen, og til at de får adgang til opholdstilladelse og grundlæggende ydelser, herunder sundhedspleje og uddannelse i overensstemmelse med den gældende lovgivning; opfordrer Den Europæiske Union til at udvikle uddannelsesprogrammer i forbindelse med sit samarbejde med tredjelande vedrørende sårbare flygtninges og migranters særlige behov;

15.

understreger, at børn udgør en betydelig del af det samlede antal migranter og flygtninge, og at det er nødvendigt at udvikle og iværksætte særlige procedurer med henblik på at sikre deres beskyttelse i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer modtagerlandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer; opfordrer desuden nødhjælpsmiljøet og udviklingsmiljøet til at være mere opmærksomme på undervisning og uddannelse af lærere, både blandt de fordrevne selv og i værtsbefolkningen, og opfordrer til, at internationale donorer prioriterer undervisning, når de reagerer på flygtningekriser, gennem programmer, der sigter mod at inddrage indvandrerbørn og støtte dem psykologisk, og ved at fremme undervisning i værtslandenes sprog for at sikre en bedre integration af flygtningebørn; glæder sig over den finansielle støtte til at sørge for mere uddannelse til syriske børn og den nylige stigning i udgifterne til uddannelse i EU's budget for humanitær bistand fra 4 % til 6 %, som gør EU førende inden for støtte til uddannelsesprojekter i nødsituationer rundt om i verden; opfordrer til større effektivitet i gennemførelsen af denne nye finansiering;

16.

anerkender, at statsløshed udgør en særlig udfordring i forbindelse med menneskerettigheder; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bekæmpe statsløshed i alle EU's eksterne foranstaltninger, især ved at modvirke forskelsbehandling i lovgivning om statsborgerskab på grundlag af køn, religion eller mindretalsstatus, ved at fremme børns ret til statsborgerskab og ved at støtte kampagnen fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der har til formål at afskaffe statsløshed inden 2024; fordømmer den begrænsning af og de forbud mod udrejse eller tilbagevenden, visse stater benytter sig af, og konsekvenserne af statsløshed for adgangen til rettigheder; opfordrer de nationale regeringer og parlamenter til at ophæve strafferetlige bestemmelser, der behandler migration som en lovovertrædelse;

17.

understreger, at et overordnet mål for EU's eksterne migrationspolitikker i overensstemmelse med EU's principper bør sigte mod oprettelsen af en multilateral forvaltningsordning for international migration, hvor det seneste FN-topmøde på højt plan er det første skridt;

Bedre forvaltning af den internationale migration: et globalt ansvar

18.

udtrykker dyb bekymring over den amerikanske regerings nylige beslutning om midlertidigt at forbyde statsborgere fra syv lande med overvejende muslimsk befolkning indrejse i USA og midlertidigt at suspendere det amerikanske flygtningesystem; mener, at denne type diskriminerende beslutninger giver næring til indvandrings- og fremmedfjendske diskurser, muligvis ikke er i overensstemmelse med de vigtigste folkeretlige instrumenter såsom Genèvekonventionen, og at de i alvorlig grad kan underminere de nuværende globale bestræbelser i retning af en fair international deling af flygtningeansvaret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indtage en stærk fælles holdning i forsvaret for det internationale beskyttelsessystem og retssikkerhed for alle berørte befolkningsgrupper, navnlig EU-borgere;

19.

glæder sig over FN's Generalforsamlings møde på højt plan om håndtering af store flygtninge- og migrantstrømme den 19. september 2016 og USA's afholdelse af et topmøde mellem stats- og regeringschefer, eftersom migrationsstrømme er et globalt ansvar, som kræver en effektiv global indsats og øget samarbejde mellem alle involverede parter for at opnå en holdbar løsning, der fuldt ud respekterer menneskerettighederne; glæder sig over resultatet af disse topmøder som udtryk for oprigtige politiske tilsagn med hidtil uset kraft, og håber, at dette straks vil bane vejen for en ægte global indsats og international deling af ansvaret for flygtninge og store migrationsstrømme i hele verden; beklager imidlertid dybt manglen på specifikke løfter eller juridisk bindende forpligtelser i form af støtte eller reformer, der er nødvendige for at lukke den nuværende kløft mellem retorik og realitet; opfordrer alle de involverede parter til at sikre fortsat, presserende og effektivt politisk engagement og samarbejde, udveksle viden og erfaringer med partnerlande, civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder samt yde finansiering og udføre konkrete solidaritetshandlinger til støtte for modtagerlandene; understreger behovet for mere samordning mellem EU og dets internationale partnere på FN-plan for at løse migrationsudfordringerne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå forrest i den internationale indsats, navnlig med hensyn til at sikre, at aftaler — herunder de fremtidige FN-aftaler om flygtninge og om sikker, velordnet og regulær migration — hurtigt bliver omsat i praksis, og ved at etablere opfølgende mekanismer efter behov;

20.

understreger, at globalt samarbejde om migration og mobilitet bør baseres på regionalt og subregionalt samarbejde; opfordrer EU til at styrke samarbejdsplaner med regionale organisationer som Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga, Golfstaternes Samarbejdsråd med henblik på også at fremme forvaltningen afmobilitet inden for regionerne og understreger behovet for at opfordre disse regionale organisationer til at engagere sig fuldt ud i dette samarbejde; noterer sig, at den økonomiske integration af enheder i delregionerne, særligt i Afrika, også udgør et værktøj til at fremme en fælles forvaltningstilgang og fremme syd-syd-initiativer om forvaltning af migration og mobilitet; opfordrer indtrængende EU til at tilstræbe, at lade Den Afrikanske Union spille en stærkere og mere troværdig rolle med hensyn til forebyggelse af politiske kriser i Afrika;

21.

understreger, at EU kan drage fordel af tættere samarbejde og synergi med multilaterale udviklingsbanker og specialiserede FN-organer, navnlig UNHCR og den nu FN-relaterede Internationale Organisation for Migration (IOM); noterer sig de seneste idéer fra Verdensbanken om de tvangsfordrevne menneskers situation og glæder sig over anerkendelsen af behovet for at udvikle modvirknings- og asylpolitikker, som støtter tvangsfordrevne i at blive integreret og samtidig forpligter modtagersamfundene til at opfylde deres udviklingsmål;

22.

understreger, at genbosættelse af personer, der er tvangsfordrevne, er et presserende ansvar for det internationale samfund, hvor UNHCR spiller en vigtig rolle; opfordrer EU-medlemsstaterne til fuldt ud at leve op til deres egne løfter; finder det afgørende hurtigst muligt at gennemføre en koordineret og holdbar indsats, der sikrer retfærdige og tilgængelige procedurer for, at personer med behov for international beskyttelse tildeles asyl i Den Europæiske Union og andre modtagerlande, i stedet for at overlade ansvaret til stater i frontlinjen eller lande, der grænser op til konfliktramte områder; understreger, at den finansielle støtte er blevet overhalet af omfanget og rækkevidden af fordrivelserne, der er blevet forværret på grund af manglen på hensigtsmæssige og effektive løsninger af de underliggende årsager til denne tvangsfordrivelse;

23.

fremhæver forpligtelserne under folkeretten vedrørende flygtninge og opfordrer alle lande, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre flygtningekonventionen og protokollen hertil; opfordrer alle lande til at udvide beskyttelsen til internationalt tvangsfordrevne personer, som det er sket i mekanismer som Den Afrikanske Unions konvention om beskyttelse og bistand til internt fordrevne personer i Afrika (Kampalakonventionen);

24.

understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; opfordrer til indsamling af specialiserede, detaljerede og regelmæssigt ajourførte oplysninger om menneskers rettigheder, navnlig for så vidt angår kvinder, børn, handicappede og LGBTI'er, i asylansøgeres oprindelseslande, herunder de lande, der betragtes som sikre;

25.

understreger, at der bør gøres alt, hvad der er muligt, for at sikre anstændige levevilkår for flygtningene i medlemsstaterne og i flygtningelejrene, navnlig med hensyn til sundhedspleje, muligheden for at få en uddannelse og muligheden for at arbejde;

26.

understreger nødvendigheden af at styrke mulighederne for uddannelse; opfordrer til harmonisering af politikker for anerkendelse af kvalifikationer og beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder og socialsikringsdækning i overensstemmelse med centrale ILO-konventioner; opfordrer til, at den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder undertegnes og ratificeres;

27.

mener, at midlertidig eller subsidiær beskyttelse baseret på den antagelse, at flygtninge vil vende hjem så hurtigt som muligt, fører til mangel på perspektiv og muligheder for integration; minder om betydningen af den positive rolle, som flygtninge kan spille i genopbygningen af deres samfund, når de vender hjem til deres lande eller fra udlandet;

28.

fordømmer det dramatisk høje antal migranter, der er omkommet i Middelhavet, og udtrykker sin bekymring over det stigende antal tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder over for migranter og asylansøgere på deres vej til Europa;

29.

udtrykker sin alvorlige bekymring over de mange tilfælde af uledsagede flygtningebørn, der er forsvundet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en database med detaljer om uledsagede børn, der er ankommet til medlemsstaterne;

30.

understreger nødvendigheden af at finde holdbare diplomatiske og politiske løsninger på voldelige konflikter og af at investere i tidlig varsling og konfliktforebyggelsesmekanismer for at begrænse disse i fremtiden; opfordrer EU til at iværksætte samordnede diplomatiske bestræbelser sammen med internationale partnere og centrale regionale magthavere og organisationer med henblik på at indtage en stærkere og mere proaktiv rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning samt forsoning, og at sikre menneskers ret til at forblive i deres hjemlande og -regioner; understreger, at dette bør være et centralt element i EU-Udenrigstjenestens aktiviteter, som bør tildeles de nødvendige ressourcer og beføjelser til at gøre dette muligt, herunder i form af finansielle midler og personale; påpeger, at EU's delegationer og særlige repræsentanter spiller en grundlæggende rolle i den forbindelse; fremhæver, at reaktionen på tvangsfordrivelse og migration bør være behovs- og rettighedsbaseret og tage hensyn til befolkningens sårbarhed og ikke bør være begrænset til humanitær bistand, men også inddrage udviklingsaktører og civilsamfundets aktører;

31.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage deres ansvar alvorligt for så vidt angår udfordringerne i forbindelse med klimaændringer, til hurtigt at implementere Parisaftalen og indtage en førende rolle i erkendelsen af virkningerne af klimaforandringer på massefordrivelser, da omfanget og hyppigheden af fordrivelser kan forventes at stige; opfordrer navnlig EU til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for de lande, der er påvirket af klimaforandringer, for at hjælpe dem med at tilpasse sig konsekvenserne og med at afhjælpe virkningerne; understreger, at dette ikke må ske på bekostning af det traditionelle udviklingssamarbejde, som sigter mod at reducere fattigdom; er af den opfattelse, at personer, der er blevet fordrevet som følge af klimaforandringer, bør gives en særlig international beskyttelsesstatus, som tager hensyn til deres situations specifikke karakter;

32.

roser det arbejde, som lokale og internationale NGO'er og civilsamfundsorganisationer udfører på trods af de vanskeligheder og farer, de trodser, med hensyn til at yde akut og i mange tilfælde livreddende bistand til de mest sårbare i oprindelseslandene, transitlandene eller i flygtningenes og migranternes destinationslande; påpeger, at dette arbejde i mange tilfælde har udfyldt det hul, som medlemsstaterne og det internationale samfund i vid udstrækning har efterladt;

33.

finder det afgørende at ændre den nuværende fortælling om flygtninge, der kun beskrives som en byrde, og understreger de positive bidrag, de kan yde værtssamfundene, hvis de får chancen; anbefaler, at flygtninge inddrages i definitionen og udformningen af politiske svar, der påvirker dem direkte, og i oprettelsen eller styrkelsen af de nødvendige programmer; opfordrer de europæiske institutioner og agenturer til inden for deres forvaltninger at oprette praktikpladser, der er specielt rettet mod unge uddannede flygtninge, der bor lovligt i Den Europæiske Union, som en metode til at gå foran med et godt eksempel og vise fordelene ved at investere i den unge generation;

EU's eksterne foranstaltninger og partnerskaber med tredjelande

34.

understreger, at EU's optræden udadtil bør være fredsorienteret, proaktiv og fremadskuende i stedet for hovedsagelig reaktiv og med skiftende mål som reaktion på nye kriser; støtter et tættere samarbejde mellem EU og tredjelande inden for sikkerhed, uddannelse og informationsudveksling med henblik på at forbedre forvaltningen af migration og undgå nye kriser; minder om, at migrationsfænomenet udspringer af en række komplekse årsager som f.eks. befolkningstilvækst, fattigdom, manglende muligheder og utilstrækkelig jobskabelse, politisk ustabilitet, krænkelser af menneskerettighederne, politisk undertrykkelse, forfølgelse, militære konflikter og andre former for vold samt klimaforandringer; minder om, at en løsning på disse problemer kan mindske de oprindelige faktorer, der fører til fordrivelse og migration; understreger det essentielle behov for at styrke den politiske kohærens på to niveauer: mellem interne og eksterne EU-politikker og — inden for foranstaltninger udadtil — mellem udvidelsespolitikken, EU's naboskabspolitik og de bilaterale forbindelser til EU's strategiske partnere samt udviklings- og handelspolitikkerne; mener, at handelspolitik med udviklingslande bør være til gensidig gavn og tage passende hensyn til de økonomiske uligheder mellem disse lande og EU; understreger betydningen af gruppen af kommissærer om EU's optræden udadtil med hensyn til at samordne EU's foranstaltninger vedrørende migration på højeste politiske niveau og til at give fremdrift til en ambitiøs fælles EU-politik om migration;

35.

understreger nødvendigheden af at indføre en overordnet tilgang til eksterne konflikter og kriser ved at gennemføre en kortlægning af direkte og indirekte økonomiske, miljømæssige, sociale, skattemæssige og politiske virkninger af tvangsfordrivelser på tredjelande for bedre at justere udviklingspolitikker til deres behov;

36.

påpeger, at den revision af den europæiske naboskabspolitik (ENP), som blev fremlagt den 18. november 2015, omfatter planer om at inddrage tredjelande, der er naboer til landene i EU's naboskabsområde, i forbindelse med udvidede samarbejdsrammer; opfordrer derfor indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører bl.a. i Afrika om regionale anliggender såsom sikkerhed, energi og forvaltning af flygtninge og migrationsstrømme;

37.

gentager, at »mere for mere«-princippet bør være udgangspunktet for EU's udenrigspolitik, som bør ligge til grund for EU's udvikling af endnu tættere (økonomiske) partnerskaber med de lande, der gør fremskridt inden for demokratiske reformer; understreger, at et fokus på at forbedre livskvaliteten for mennesker i tredjelande bør være en af prioriteterne i EU's udenrigspolitik;

38.

opfordrer NF/HR til, i samarbejde med medlemsstaterne, at arbejde på at opbygge statslig, økonomisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed især i EU's nabolande og i de omgivende regioner, herunder gennem den europæiske naboskabspolitik og andre EU-instrumenter;

39.

fordømmer den stigende kriminalisering af migration på bekostning af de berørte menneskers menneskerettigheder og den dårlige behandling samt vilkårlige tilbageholdelse af flygtninge i tredjelande; opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at løse dette problem, herunder i forbindelse med sine menneskerettighedsdialoger og i underudvalgene vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed, og til at udvikle beskyttelseskapaciteter i transittredjelande;

40.

opfordrer til oprettelsen af en ægte menneskerettighedsbaseret fælles europæisk migrationspolitik baseret på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne som fastsat i artikel 80 i TEUF med sikring af EU's ydre grænser og passende lovlige migrationskanaler for sikker og velordnet migration, herunder cirkulær migration, som en bæredygtig, langsigtet politik til fremme af vækst og samhørighed i EU med henblik på at fastlægge en klar ramme for EU's forbindelser med tredjelande; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke ordningen med det blå EU-kort til bedre at håndtere den økonomiske migration; advarer om, at enhver politik, der kan være i modstrid med EU's grundlæggende værdier som nedfældet i artikel 8 i TEU og i chartret om grundlæggende rettigheder vil skade EU's troværdighed og dets evne til at påvirke udviklingen internationalt; bemærker, at der i forbindelse med EU's eksterne migrationspolitikker er behov for, at aftaler med tredjelande bliver styret af langsigtede mål med det formål at der oprettes varige partnerskaber; minder om, at alle sådanne partnerskaber bør baseres på dialog, fælles interesser og fælles ejerskab; glæder sig over EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020), der omfatter et tættere samarbejde med tredjelande, men understreger, at gennemførelsen af en fælles EU-politik for lovlig migration vil kunne spille en afgørende rolle i at ødelægge smuglernes forretningsmodel og bekæmpe menneskehandel; opfordrer Europa-Kommissionen til at bringe den gældende EU-ret helt i overensstemmelse med FN's protokol om menneskesmugling og sikre passende beskyttelse af migranter, der er ofre for vold eller misbrug;

41.

opfordrer til, at alle aftaler, der indgås med tredjelande, skal sikre, at migranters rettigheder — uanset deres status — er i overensstemmelse med folkeretten, og opfordrer til vedtagelse af relevant lovgivning, herunder på asylområdet, der navnlig fastslår, at krydsning af en grænse på irregulær vis ikke i sig selv kan betragtes som grundlag for fængsling;

42.

gentager vigtigheden af samarbejde med tredjelande i bekæmpelsen af menneskehandel og -smuglere, således at netværkene kan standses så tidligt i kæden som muligt; understreger i den forbindelse behovet for at styrke rets- og politisamarbejdet med disse lande med henblik på at identificere og opløse netværkene; minder endvidere om behovet for at opbygge kapaciteterne i disse lande, således at de kan retsforfølge og straffe de ansvarlige på en effektiv måde; opfordrer derfor til at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union, medlemsstaterne, Europol, Eurojust og de berørte tredjelande; bekræfter, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ikke bør have negative konsekvenser for de rettigheder, der tilkommer ofre for menneskehandel, migranter, flygtninge og personer med behov for international beskyttelse; opfordrer til omgående at indstille tilbageholdelsen af ofre for menneskehandel og børn;

43.

minder om, at netværkene for menneskehandel og menneskesmugling gør fuld brug af internettet i deres kriminelle virksomhed, og at det derfor er afgørende, at Den Europæiske Union styrker sin indsats, især inden for Europol og Internetindberetningsenheden og sit samarbejde med tredjelande på dette område;

44.

minder om, at menneskehandlere også benytter lovlige migrationsruter til at bringe deres ofre til Europa; mener, at der blandt de kriterier, som tredjelande skal opfylde forud for en eventuel visumliberaliseringsaftale med Den Europæiske Union, specifikt bør indgå, at de pågældende tredjelande skal samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på både dette spørgsmål og spørgsmålet om bekæmpelse af smuglere i enhver dialog i forbindelse med forhandlinger om sådanne aftaler;

45.

glæder sig over den tilgang, at EU selv bør fastsætte klare prioriteter og målbare mål for alle fælles politikker og navnlig i forbindelse med tredjelande; understreger, at Parlamentet bør deltage i fastsættelsen af disse klare mål; mener, at en ekstern EU-aktion baseret på en fælles tilgang vil være den eneste metode til at sikre en stærkere og mere effektiv politik; opfordrer til en reel ensartet og koordineret aktion mellem EU og medlemsstaterne, fordi unilaterale initiativer — uanset om der er tale om interne eller eksterne anliggender — kan underminere levedygtigheden og mulighederne for succes af vores fælles politikker og interesser;

46.

opfordrer til bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser med henblik på at forebygge irregulær indrejse til EU, håndtere menneskehandel og forebygge tab af menneskeliv til søs; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt, som er en udbygning af Frontex, da den vil bidrage til at håndtere migration mere effektivt; understreger dog behovet for yderligere økonomisk og teknisk bistand til grænsebeskyttelse til alle EU-medlemsstater i det sydøstlige Europa, EU-kandidatlandene og andre partnerlande i regionen; beklager især, at der mangler parlamentarisk kontrol med Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtnings eksterne aktiviteter, og opfordrer derfor til, at agenturet systematisk rapporterer til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af sine arbejdsaftaler og om sine fælles operationer med tredjelande i forbindelse med civilsamfundet;

47.

understreger, at en åbning af sikre og lovlige kanaler for asylansøgere og eventuelle migranter ville give dem mulighed for at benytte de formelle ind- og udrejsekanaler og dermed fjerne forretningsgrundlaget for menneskehandlere og tilhørende organiserede kriminelle netværk; understreger, at manglen på lovlige veje for migration ofte fører til en stigning i de irregulære mobilitetsmetoder, som igen medfører en større sårbarhed og risikoen for misbrug i alle faser af migrations- og flygtningeprocessen; opfordrer i denne forbindelse til hurtig, specifik og konkret etablering af organiserede, sikre og lovlige adgangsveje til EU som helhed, bl.a. gennem mere effektive familiesammenførelses- og genbosættelsesprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at udstede humanitære visa, navnlig til sårbare personer og særlig til uledsagede mindreårige, på EU-ambassader og -konsulater i oprindelseslande eller transitlande; opfordrer til, at det fælles europæiske asylsystem også tillader, at såvel asylansøgninger som behandling af asylansøgninger kan finde sted uden for EU eller ved EU's ydre grænser; opfordrer til, at EU støtter oprettelsen af humanitære korridorer i forbindelse med alvorlige flygtningekriser og kriser med tvangsfordrivelser med henblik på at yde humanitær bistand og sikre, at disse flygtninges mest basale behov dækkes, og at deres menneskerettigheder respekteres; noterer sig Kommissionens forslag om etablering af en EU-ramme for genbosætning, men opfordrer til at fortsætte arbejdet på EU-plan for indførelse og styrkelse af lovlige ruter som et supplement til genbosætning;

48.

noterer sig den nye ramme for partnerskaber med tredjelande og betragter den som et signal om reelle politiske handlinger, navnlig idet den med sin tostrengede strategi forsøger at favne såvel kortsigtede mål såsom at redde liv på Middelhavet og øge antallet af tilbagesendelser til oprindelses- og transitlandene som langsigtede mål såsom bekæmpelse af årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse gennem styrket EU-støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande og ved at styrke deres politiske, sociale og økonomiske situation; understreger, at en vellykket gennemførelse af den strategi, der er beskrevet i meddelelsen fra juni 2016, afhænger af EU's evne til at sikre reelle og fælles aftalte incitamenter til tredjelande, der er transit- eller oprindelseslande, og er bekymret over den begrænsede tilskyndelse, der hovedsagelig fokuserer på grænseforvaltning og ordninger for støttet frivillig tilbagevenden, som — selv om de er væsentlige og nødvendige — kun udgør en kortsigtet og delvis løsning på en ekstremt kompleks situation; understreger, at de nye rammer for partnerskab ikke må være den eneste søjle i EU's indsats på migrationsområdet, og påpeger, at der er behov for at afbalancere og supplere denne indsats med fokus på udviklingen af de lokale økonomier, uddannelse og regional mobilitet og et bedre beskyttelsesniveau i transit- og oprindelseslande;

49.

minder om, at det er vigtigt, at tilgangen i den nye partnerskabsramme er afbalanceret; advarer mod enhver form for kvantitativ tilgang i den nye partnerskabsramme og de dertil knyttede »migrationsaftaler«, hvorunder »målbare stigninger i antallet af tilbagesendelser« ville blive betragtet som EU's vigtigste mål; påpeger, at antallet af tilbagesendelser klart afhænger af arten af migrationsstrømme og af situationen i oprindelseslandene; understreger, at aftalernes kortsigtede målsætninger bør fokusere på, hvordan man bedst kan tackle de udfordringer, som tredjelande står over for, herunder ved udvikling af lovlige migrationskanaler, hvilket vil medføre, at den irregulære migration og antallet af dødsfald i Middelhavet vil falde; opfordrer til en forhøjelse af de stipendier, der er tilgængelige for unge fra tredjelande; glæder sig over, at EU's programmer for tilbagevenden og reintegration støtter kapacitetsopbygning og forbedring af migrationsforvaltningen i transit- og oprindelseslandene; opfordrer til, at der foretages en vurdering af gennemførelsen af EU's tilbagesendelsespolitik; påpeger behovet for, at tredjelande overholder deres forpligtelser i henhold til tilbagetagelsesaftaler;

50.

understreger, at der er behov for at opbygge et tæt partnerskab med EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande fra det vestlige Balkan om migrationsspørgsmål og for at sikre den nødvendige støtte og det nødvendige samarbejde om håndtering af migrationsstrømme i regionen;

51.

efterlyser mobilitetspartnerskaber og aftaler om cirkulær migration for at lette tredjelandsstatsborgeres bevægelighed mellem deres lande og EU og for at understøtte begge parters socioøkonomiske udvikling;

52.

understreger, at EU i forbindelse med sine uddannelsesaktiviteter og med udvekslingen af bedste praksis med tredjelande bør fokusere på relevant lov og praksis i Unionen og på internationalt plan, navnlig hvad angår grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse, eftersøgnings-og redningsoperationer samt bedre identificering af og bistand til sårbare personer; mener, at dette især bør gælde for uddannelse i grænseforvaltning, som i overensstemmelse med folkeretten under ingen omstændigheder må anvendes som et redskab til at forhindre personer i at forlade deres land;

53.

opfordrer til størst mulig årvågenhed omkring behandlingen af migranter, der sendes tilbage til deres oprindelsesland eller til et tredjeland; mener, at enhver dialog om tilbagesendelse og tilbagetagelse — navnlig i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler — systematisk bør omfatte spørgsmålet om sikker tilbagevenden og reintegration af migranter; understreger, at migranter bør nyde fuld sikkerhed og beskyttelse mod nedværdigende og umenneskelig behandling, herunder i forvaringscentre, og at EU skal støtte reintegrationsprogrammer; påpeger, at ingen under tvang bør sendes eller tilbagesendes til lande, hvor deres liv eller frihed kan være i fare på grund af deres oprindelse, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske holdninger, eller hvor de risikerer tortur, nedværdigende behandling eller mere generelt krænkelse af menneskerettighederne; påpeger, at masseudvisninger og afvisninger ved grænsen er forbudt i henhold til folkeretten;

54.

opfordrer de ansvarlige på området udenrigs- og udviklingspolitik til at sikre, at personer, der sendes tilbage, behandles korrekt, og at deres integritet bevares; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde ledsageprogrammer med henblik på at sikre, at der gennemføres konkrete bistandsprogrammer i oprindelseslandene, der omfatter både faglige uddannelsesforanstaltninger og programmer, der sigter mod at opbygge økonomiske strukturer, herunder opstartsvirksomheder og små virksomheder samt erhvervsrelaterede og akademiske udvekslingsprogrammer med medlemsstaterne;

55.

understreger, at partnerskabsaftaler såsom mobilitetspartnerskaber bør sikre, at migranter kan modtages sikkert i transit- eller oprindelseslande på en måde, der er helt i overensstemmelse med deres grundlæggende rettigheder; understreger, at Parlamentet har klar medbestemmelse i forbindelse med EU’s tilbagetagelses- og mobilitetsaftaler, som fastsat i Lissabontraktaten (artikel 79, stk. 3, i TEUF), og fremhæver specifikt, at Parlamentet skal give sit samtykke før indgåelsen af associeringsaftaler og lignende aftaler (artikel 218, stk. 6, litra v, i TEUF), og at det straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren (artikel 218, stk. 10, i TEUF);

56.

minder om Parlamentets holdning som udtrykt i dets beslutning af 12. april 2016, ifølge hvilken Unionens tilbagetagelsesaftaler bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande; minder om den nylige udarbejdelse af et nyt europæisk dokument om tilbagesendelse og understreger, at der systematisk bør opfordres til anerkendelse heraf i alle nye tilbagetagelsesaftaler;

57.

glæder sig over den dialog på højt niveau, der føres af næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen og i visse tilfælde af medlemsstaterne på vegne af EU som helhed, da det er en effektiv og god praksis, der fremmer koordineringen; understreger, at koordineringen bør foretages af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om disse dialoger og til at aflægge rapport om den præcise operationelle gennemførelse af Rabat- og Khartoumprocessen og de prioriterede initiativer, der blev vedtaget på Vallettatopmødet; gentager, at det fælles ejerskab over partnerskaber, der indgås mellem EU og tredjelande, er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU's migrationspolitik; beklager, at de pakker, der er beregnet til prioriterede lande som led i den nye partnerskabsramme, og som er udarbejdet af Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne, hverken er blevet forelagt for, drøftet eller godkendt af de europæiske borgeres valgte repræsentanter; fordømmer denne mangel på gennemsigtighed og kræver inddragelse af Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af migrationsaftaler og en nøje gennemgang af gennemførelsen heraf, der skal garantere fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og forpligtelserne i EU-traktaten om udvikling;

58.

bemærker, at opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forudsætter, at EU og partnerlandene integrerer velforvaltede migrationsdynamikker i deres respektive strategier for bæredygtig udvikling; anmoder i den forbindelse Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bistå transitlandene i udarbejdelsen af integrationsstrategier for migranter og i oprettelsen af asylsystemer med høje beskyttelsesstandarder;

59.

understreger, at EU's bistand og samarbejde skal være skræddersyet til at opnå udvikling og vækst i tredjelande — og dermed også fremme vækst inden for EU — og til at mindske og med tiden udrydde fattigdom i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF og ikke til at tilskynde tredjelande til at samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, med magt at afskrække folk fra at flytte sig, eller at forhindre migrationsstrømme til Europa; minder om, at både donorer og regeringerne i støtteberettigede lande skal arbejde på at forbedre bistandens effektivitet; bemærker, at migrationsstrømme er en international realitet og ikke bør blive en indikator for EU's eksterne migrationspolitikkers effektivitet, og at aftaler med tredjelande skal sigte mod langsigtede mål og etablering af varige partnerskaber og respekt for menneskerettighederne;

60.

fremhæver, at det er vigtigt at høre civilsamfundet i forbindelse med alle Unionens eksterne politikker og at være særlig opmærksom på at sikre fuld deltagelse, gennemsigtighed og tilstrækkelig spredning af information om alle politikker og processer på migrationsområdet;

61.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med NGO'er og eksperter, der arbejder i asylansøgernes oprindelseslande med henblik på at kortlægge, hvordan enkeltpersoner og sociale grupper bedst kan bistås i de mest sårbare situationer; opfordrer Kommissionen til at inddrage NGO'er og eksperter i asylansøgernes oprindelseslande med henblik på at finde de mest velfungerende konfliktforebyggelsesmekanismer og -redskaber;

62.

understreger, at Kommissionen for at undgå dobbeltarbejde, maksimere virkningen og effektiviteten af den internationale støtte og sikre, at det primære fokus er på udvikling bør fastholde en stærk dialog med lokale og internationale NGO'er, civilsamfundet og lokale regeringer i partnerlande samt med FN om udformning, gennemførelse og evaluering af migration, tvangsfordrivelse og flygtningepolitikker;

63.

henleder opmærksomheden på hensigten om at omarbejde programmeringsdokumenter om udviklingssamarbejde for at levere resultater i henhold til de nye migrationsaftaler; understreger, at denne omarbejdning skal ske i overensstemmelse med princippet om udviklingseffektivitet og i dialog med partnerlande, civilsamfundsorganisationer i på EU-plan og lokalt plan samt den private sektor; opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i alle faser af gennemgangen, herunder gennemgangen af programmeringsdokumenter under Den Europæiske Udviklingsfond (EDF); opfordrer medlemsstaterne til at foretage en grundig gennemgang af deres udviklingsbistand i overensstemmelse med forpligtelsen om 0,7 % af BNI med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

64.

efterlyser en afbalanceret debat mellem EU og dets eksterne partnere; henstiller til, at EU og medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for flere lovlige migrationsmuligheder til EU, hvad enten det er for at søge beskyttelse, arbejde, uddannelse eller familiesammenføring;

65.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme hurtigere, billigere og mere sikre pengeoverførsler fra migranter i både oprindelses- og modtagerlande, herunder ved at reducere transaktionsgebyrerne i henhold til New York-erklæringen om flygtninge og migranter af 19. september 2016;

66.

er yderst bekymret over den fortsatte konflikt i Syrien, hvor vold mod civile, angreb på civile infrastrukturer og hospitaler samt krænkelserne af den humanitære folkeret i løbet af de seneste fem år har ført til tvungen fordrivelse af halvdelen af landets befolkning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre de midler, der er dedikeret til konfliktforebyggelse og krisestyring og til at spille en større rolle i løsningen af konflikter i EU's nabolande og især i den syriske konflikt; udtrykker sin fulde støtte til Syriens nabolande, der fortsat udviser ekstraordinær solidaritet ved at huse millioner af flygtninge på trods af begrænsede ressourcer; minder om, at en stor del af disse flygtninge fortsat lever under dårlige forhold med ingen eller begrænset adgang til juridisk anerkendelse, sundheds- og uddannelsessystemer eller arbejdsmarkeder; er dybt bekymret over skæbnen og den humanitære situation for de 75 000 mennesker, der er fanget ved den jordanske grænse i den uformelle Rukban-lejr; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte og styrke samarbejdet og dialogen med Libanon og Jordan og øge den økonomiske støtte gennem både internationale organisationer og europæiske kanaler såvel som med andre værtsstater for at sikre, i første omgang at flygtningebefolkninger kan nyde godt af anstændige levevilkår, adgang til basale tjenester, og at de har ret til fri bevægelighed og beskæftigelsesmuligheder, og for det andet, at midlerne når de endelige mål; understreger, at dette bør knyttes sammen med bistand til værtssamfundene for at styrke deres økonomisk modstandsdygtighed;

67.

bemærker, at antallet af personer, der ankommer til medlemsstaterne i frontlinjen, er faldet efter implementeringen af den politiske aftale, som medlemsstaterne og Tyrkiet indgik den 18. marts 2016; understreger de bekymringer om denne politiske aftale, som internationale humanitære organisationer har udtrykt offentligt, navnlig med hensyn til overholdelsen af international ret og menneskerettigheder; er bekymret over situationen i Tyrkiet og den virkning, denne kan få i forhold til at blive betragtet som et sikkert land; understreger, at en visumliberalisering for Tyrkiet ikke må opfattes som en belønning for at samarbejde med EU på migrationsområdet, men som et resultat af nøje at overholde alle de benchmarks, som EU har fastsat; advarer kraftigt imod at kopiere denne model i andre lande, fordi det er nødvendigt at tage højde for de specielle forhold i det enkelte land og den enkelte region;

68.

er yderst bekymret over menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, hvor basale rettigheder som ytrings- eller foreningsfrihed krænkes konstant, hvor befolkningen i den sydøstlige del af landet bliver angrebet af sin egen regering, hvor over 30 000 tjenestemænd er blevet fyret af politiske årsager, og hvor mere end 130 medieforetagender er blevet lukket af myndighederne;

69.

beklager den manglende høring og gennemsigtighed i formuleringen af den aftale, der blev underskrevet for nylig »Joint Way Forward« om migrationsspørgsmål mellem Afghanistan og EU, som primært fokuserer på tilbagetagelser og omfatter ubegrænsede tilbagesendelser af afghanske borgere, uanset om det er frivilligt eller ej; er bekymret over de eventuelle konsekvenser, aftalen kan få for de afghanske asylansøgere, der i 2016 udgjorde den næststørste nationale gruppe i EU, der ansøger om asyl; minder om, at tilbagesendelser kun må finde sted efter nøje overvejelse af den enkeltes sag og under fuld respekt for dennes rettigheder, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte de nødvendige ressourcer til at fremme de nuværende administrative og retslige procedurer;

70.

beklager dybt, at EU og medlemsstaterne i EU's migrationspolitiske ramme og reaktion på flygtningestrømmene har valgt at indgå aftaler med tredjelande, der går uden om den parlamentariske kontrol, der indgår i det fællesskabsretligt samarbejde; opfordrer Kommissionen til som minimum at indarbejde en halvårlig evalueringsordning for alle politiske erklæringer, der underskrives med tredjelande for at vurdere, om disse aftaler skal fortsætte eller ophøre; understreger, at der er behov for at medtage beskyttelsesmekanismer for menneskerettigheder i alle aftaler, der indgås inden for rammerne af migrations- og flygtningepolitikker;

71.

understreger, at EU's politik over for Afrika er ét af de centrale elementer for stabilitet og udvikling over de kommende år og årtier; mener, at EU fortsat bør fokusere på det bælte af lande, der løber gennem Sahelregionen og Afrikas Horn samt områder med ustabilitet nord og syd herfor; fremhæver forbindelsen mellem udvikling, sikkerhed og migration og opfordrer til tættere samarbejde om konfliktforebyggelse og -håndtering samt til løsning af årsagerne til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration gennem styrkelse af modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder og forebyggelse af misbrug af menneskerettigheder; mener, at EU skal spille en central rolle i stabiliseringen af Libyen også for at stoppe de verserende sager om fællesskabsretligt samarbejde, der påvirker borgere i Libyen, flygtninge og migranter;

Passende redskaber til at træffe foranstaltninger

72.

støtter Kommissionens forslag om en ny og ambitiøs ekstern investeringsplan til at mobilisere investeringer i EU's nabolande og udviklingstredjelande, forudsat at planen gennemføres i fuld åbenhed, og at investeringerne bidrager til at forbedre forholdene i modtagerlandene og bekæmper korruption og dårlig regeringsførelse; noterer sig, at den foreslåede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling delvist vil blive finansieret gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), hvilket vil sige, at der anvendes udviklingsmidler til at fremme investeringer fra den private sektor; mener ikke, at støtte til den private sektor i tredjelande, samtidig med at der skabes et miljø af god forvaltning og forretningspraksis, bør fremstilles som en ny foranstaltning, men at den bør styrkes yderligere; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem eksterne finansielle instrumenter — som f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) — og projekter med henblik på at koncentrere EU's bistand om prioriteter og undgå spredning af midler og indsats; understreger, at der er behov for systematisk additionalitet, både med hensyn til valget af politikker, der støttes, og med hensyn til den finansielle gennemførelse af dem;

73.

understreger, at de 3,35 mia. EUR, der er øremærket til den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) som en del af den eksterne investeringsplan, svarer til over 5 % af de samlede midler, der er tilgængelige fra EUF, DCI og ENI under den flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger om dette overslag og de forventede virkninger og til at angive på hvilket grundlag den forventer, at medlemsstater, andre donorer og private partnere vil bidrager til den med op til 44 mia. EUR, når nogle medlemsstater endnu ikke har bidraget til de eksisterende trustfonde;

74.

anbefaler, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til tiltag, der er specifikt skræddersyede til den periode, som flygtninge eller internt fordrevne tilbringer i midlertidige beskyttelsessituationer, og som skal være en periode fuld af muligheder for vækst og uddannelse for alle generationer, med uddannelse for børnene, jobtræning for de unge og arbejde for de voksne; mener, at dette vil sikre, at disse mennesker — når det bliver muligt for dem at vende hjem — vil være »regenererede« og i stand til at give deres lande ny drivkraft, i stedet for at være blevet nedbrudt af at vente i årevis uden nogen reelle fremtidsperspektiver;

75.

glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af FFR, navnlig med hensyn til at forsyne EU-budgettet med større finansieringsinstrumenter til krisehåndtering; forventer, at den foreslåede revision af de finansielle regler vil øge ansvarligheden og den forsvarlige økonomiske forvaltning; understreger, at håndtering af de grundlæggende årsager til migrationsstrømme også indebærer støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande;

76.

understreger, at EU selv skal tilvejebringe de nødvendige midler til at nå sine mål og gennemføre sine politikker (artikel 311 i TEUF), idet EU ikke kan udføre de funktioner, der forventes, uden tilstrækkelige bevillinger, ligesom det heller ikke kan opfylde forventningerne hos de europæiske borgere; understreger de humanitære, politiske og økonomiske omkostninger ved ikke at handle; bemærker, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) — eller senest forhandlingerne om den næste FFR — udgør en nødvendige mulighed for en revision af de eksterne instrumenter vedrørende migration, og også en mulighed for at øge EU's budget på en sådan måde, at det vil sætte en stopper for ad hoc-instrumenter og genoprette den budgetpolitiske enhed; understreger kraftigt, at der er behov for at Parlamentet tildeles en væsentlig tilsynsrolle også på dette område; beklager dybt, at Kommissionen ikke har foreslået at øge budgetmidlerne til foranstaltninger udadtil — en budgetpost, der allerede var relativt lav — men i stedet retter udviklingsinstrumenter mod migration og således omdirigerer dem fra andre prioriteter;

77.

bemærker, at en ændring af fokus for EU's eksterne finansieringsinstrumenter hen imod sikkerhed, fredsskabelse og konfliktløsning samt migrationshåndtering og grænseforvaltning giver nye udfordringer i forhold til de oprindelige mål og principper for disse instrumenter;

78.

understreger, at løsning af nye og kroniske katastrofer samt sårbarheder kræver langsigtede planlagte investeringer og overholdelse af den nye dagsorden om bæredygtig udvikling primært ved at fremme fælles risikovurdering, planlægning og finansiering blandt humanitære aktører, udviklingsaktører, fredsskabende aktører og aktører inden for klimaforandringer;

79.

mener, at opretholdelse af retsstatsprincipperne og bekæmpelse af korruption skal være centrale elementer i EU's indsats i oprindelseslandene; understreger betydningen af at der gennemføres egentlig kontrol med anvendelsen af finansiering til tredjelande for at sikre, at den anvendes til de tilsigtede formål;

80.

bemærker, at oprettelsen af trustfonde og ad hoc-finansieringsinstrumenter, der medvirker til at mobilisere de nødvendige ressourcer og skabe hurtighed og fleksibilitet i EU-tiltagene, samtidig kan bringe princippet om udviklingseffektivitet i fare og underminere den budgetpolitisk enhed og Parlamentets budgetbeføjelser; opfordrer derfor til at Parlamentet tildeles en større tilsynsrolle med hensyn til brugen af disse instrumenter, herunder — men ikke begrænset til — at være en del af styregrupperne; minder om, at effektiviteten af trustfonde i høj grad afhænger af medlemsstaternes vilje til at bidrage og af deres fulde deltagelse; opfordrer indtrængende til, at sådanne instrumenter bringes under Parlamentets tilsyn og efterlyser retningslinjer for deres indarbejdelse i EU-budgettet og for omfanget af Unionens beføjelser;

81.

minder om, at nødtrustfonden for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika, som blev lanceret på topmødet i Valletta, skulle have været tildelt 3,6 mia. EUR; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage med et beløb svarende til de 1,8 mia. EUR, som Kommissionen har bidraget med;

82.

opfordrer til, at trustfondene følger samme regler og forskrifter, som gælder for EU’s traditionelle finansieringsinstrumenter med hensyn til gennemsigtighed, lige behandling af partnere og kapacitet til at levere forudsigelig og rettidig finansiering til partnere;

83.

udtrykker bekymring over, at der i EU's udkast til budget for 2017 opereres med en stigning i forvaltningen af migrationsstrømme eller interne sikkerhedsinitiativer på bekostning af EU’s samhørighedsmidler og -indsatser i verden;

84.

opfordrer EU til nøje og systematisk at evaluere virkningerne af de finansierede handlinger på migration, tvangsfordrivelser og flygtninge på baggrund af kvaliteten af den leverede humanitære bistand og udviklingsbistand;

85.

understreger, at målrettet støtte baseret på den lokale situation er et centralt aspekt i en effektiv og resultatorienteret politik, og at en sådan støtte bør forhandles på plads med tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle klare og målbare målsætninger, der skal gennemføres med de finansielle instrumenter, herunder trustfonde, på en sammenhængende og koordineret måde;

86.

glæder sig over anvendelsen af missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) som f.eks. EUCAP Sahel Niger og EUNAVFOR MED operation SOPHIA, som bør styrkes yderligere som et middel til at beskytte EU's ydre grænser og forebygge menneskehandel og smugling af migranter; støtter samarbejdet med NATO og EU's initiativer såsom Europols fælles operationelle hold (JOT) Mare om at indsamle og udveksle efterretninger og bekæmpe smuglere, men understregede samtidig, at global mobilitet ikke bør betragtes som en trussel, men derimod som en mulighed; minder i denne forbindelse om, at det at redde liv til søs og sikre migranters rettigheder skal være af afgørende betydning under alle disse operationer; anbefaler anvendelse af FSFP-værktøjer til tidlig varsling (prognoser), mægling og konfliktløsning og understreger samtidig betydningen af at begynde at planlægge holdbare løsninger tidligst muligt i konfliktsituationer;

87.

minder om det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsbevarende opgaver og krisestyring og partnerskabets prioriteringer for 2015-2018 som aftalt i marts 2015; går ind for, at EU gør en yderligere indsats for at tage højde for andre organisationers og landes centrale rolle og for at gøre det lettere for medlemsstaterne at bidrage; beklager, at kun 11 ud af 28 EU-medlemsstater afgav tilsagn på ledernes topmøde om fredsbevarelse den 28. september 2015; opfordrer EU-medlemsstaterne til at forøge deres militære og politimæssige bidrag til FN's fredsbevarende missioner markant;

88.

glæder sig over og støtter Den Europæiske Investeringsbanks initiativer til opretholdelse af den økonomiske modstandsdygtighed i EU's sydlige naboskab og i det vestlige Balkan gennem projekter, der fører til jobskabelse, økonomisk modstandsdygtighed og reduktion af fattigdom i overensstemmelse med Den Europæiske Unions eksterne politikker;

89.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til ved førstkommende lejlighed at give Parlamentet og offentligheden en detaljeret oversigt over de forskellige finansieringsinstrumenter og programmer — og hvordan de passer sammen med medlemsstaternes programmer — i de 16 prioriterede lande (6), med hvilke EU indgår i dialoger på højt plan om migration, og under den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM); er dybt bekymret over, at der blandt de prioriterede lande er undertrykkende regimer, der i sig selv er hovedårsagen til, at flygtninge flygter fra deres hjemlande; minder om, at SSMM fortsat er den overordnede ramme for EU's eksterne migrations- og asylpolitik, men bemærker, at de nylige politiske initiativer kun i begrænset omfang bygger herpå, og opfordrer til en afklaring af SSMM's betydning i den nuværende kontekst og til en gennemgang af SSMM i overensstemmelse med IOM's henstillinger;

90.

glæder sig over indsættelsen af europæiske migrationsforbindelsesofficerer i prioriterede lande som første skridt mod at styrke EU's samarbejde med tredjelande om migration; anbefaler en forstærkning af det personale, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender i EU’s delegationer, med et klart mandat til at udvikle koordinering med medlemsstaterne;

91.

understreger behovet for en decentraliseret tilgang i stedet for at fortsætte med en centraliseret tilgang fra Bruxelles ved at gøre bedre brug af EU-delegationerne — som i løbet af meget kort tid er blevet et værdifuldt værktøj — og til at anvende større fleksibilitet og kortere programmeringsperioder, navnlig for risikolande; opfordrer til udnævnelse af regionale koordinatorer med kapacitet til at lede udviklingen og samarbejdet samt eksterne forbindelser for at sikre en sammenhængende tilgang, der er baseret på de lokale forhold på stedet;

92.

henstiller til, at tredjelande med støtte fra EU fremmer oplysningskampagner for at oplyse borgerne om deres ret til mobilitet og deres forpligtelser og for at advare dem om de risici, de kan støde på under rejsen — navnlig hvad angår menneskesmuglere og menneskehandlere — således at de kan træffe den mest velinformerede beslutning;

93.

opfordrer til en bedre anvendelse af venskabsprogrammer og TAIEX-foranstaltninger, ikke blot til udveksling af bedste praksis og uddannelse, men til udvikling og samarbejde med særligt fokus på lande under pres;

o o

94.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringerne i de 16 prioriterede lande, der er blevet identificeret i den nye ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer og arbejder med migranter og flygtninge.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404.

(6) Etiopien, Eritrea, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Somalia, Sudan, Ghana, Elfenbenskysten, Algeriet, Marokko, Tunesien, Afghanistan, Bangladesh og Pakistan.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/56

P8_TA(2017)0125

Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter (2017/2646(RSP))

(2018/C 298/07)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, særlig sine beslutninger af 23. oktober 2012 (1), af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland (2), af 13. marts 2014 om Rusland: domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen (3), sin henstilling af 2. april 2014, sin beslutning af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland (4), af 15. januar 2015 om Rusland og navnlig Alexei Navalny-sagen (5), af 12. marts 2015 om mordet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets situation i Rusland (6), og af 24. november 2016 om sagen om Ildar Dadin, samvittighedsfange i Rusland (7),

—

der henviser til Ruslands forfatning, særlig artikel 29, som beskytter ytringsfriheden, og artikel 31, som omfatter retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, og til de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Rusland har påtaget sig som medlem af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN,

—	der henviser til aftalen om »partnerskab for modernisering«, som blev lanceret i 2010 i Rostov ved Don, og til tilsagnet fra Ruslands ledelse om at anvende retsstatsprincippet som grundlag for moderniseringen af Rusland,

—

der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som Den Russiske Føderation har tiltrådt,

—	der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

—	der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim (8),

—	der henviser til Den Russiske Føderations syvende periodiske beretning, som blev behandlet af FN's Menneskerettighedskomité på dens 3136. og 3137. møde den 16. og 17. marts 2015,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at mellem 33 000 og 93 000 mennesker den 26. marts 2017 deltog i protestmøder, -marcher og -demonstrationer mod korruption i over 80 byer i Rusland; der henviser til, at over 2 000 demonstranter er blevet anholdt af politiet i byer i hele Rusland, herunder ca. 1 000 demonstranter i Moskva; der henviser til, at oppositionspolitikeren Alexei Navalny er blevet tilbageholdt og idømt en bøde på 350 USD for at organisere forbudte protestaktioner og idømt 15 dages fængsel; der henviser til, at disse protestaktioner skønnes at være de største siden anti-Kreml-demonstrationerne i 2011 og 2012;

der henviser til, at den dom for forsøg på underslæb, der er blevet afsagt af Leninsky-domstolen i Kirov (den 8. februar 2017) over den russiske oppositionspolitiker Alexei Navalny, har til formål at lukke munden på endnu en uafhængig politisk stemme i Den Russiske Føderation; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at Navalny blev nægtet retten til en retfærdig rettergang, da han i 2013 blev retsforfulgt på grundlag af de samme anklager;

der henviser til, at den russiske regering har indledt en strafferetlig efterforskning mod uidentificerede personer, som via internettet opfordrede til en demonstration i Moskva den 2. april 2017 og krævede, at premierminister Dmitri Medvedev skulle træde tilbage, at Rusland skulle indstille sine militære operationer i Ukraine og Syrien, at Navalny skulle frigives, og at der skulle udbetales kompensation til de aktivister, der blev tilbageholdt i forbindelse med en protestaktion i Moskva den 26. marts 2017; der henviser til, at mindst 31 personer blev anholdt den 2. april 2017 i forbindelse med protestaktioner fra oppositionens side i Moskva, og at de derefter blev tilbageholdt for »brud på den offentlige orden«;

der henviser til, at Den Russiske Føderation er fuldgyldigt medlem af Europarådet og har undertegnet FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og dermed har forpligtet sig til at respektere principperne om demokrati, retsstatsprincippet samt respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har tilbudt yderligere bistand og ekspertise for at hjælpe Rusland med at modernisere og håndhæve sin forfatning og retsorden i overensstemmelse med Europarådets standarder;

der henviser til, at udviklingen i Den Russiske Føderation vækker bekymring for så vidt angår overholdelse og beskyttelse af menneskerettighederne og overholdelse af fælles demokratiske principper og retsstatsprincippet; der henviser til, at Den Russiske Føderation har ratificeret 11 ud af 18 internationale menneskerettighedstraktater;

der henviser til, at straffeloven i Den Russiske Føderation er blevet ændret, og at der er blevet indført en ny artikel 212.1, som fastslår, at en person kan tiltales for at overtræde lovgivningen om offentlige forsamlinger, selv om denne ændring indebærer en begrænsning af ytrings- og forsamlingsfriheden;

G.	der henviser til, at antallet af politiske fanger i landet ifølge Memorial Human Rights Centre er vokset væsentligt i de seneste år og i 2016 nåede op på 102 personer;

fordømmer de politiaktioner, der har fundet sted i Den Russiske Føderation for at forebygge og sprede fredelige demonstrationer mod korruption og for at tilbageholde hundredvis af borgere, heriblandt Alexei Navalny, hvis organisation tog initiativ til disse demonstrationer;

opfordrer de russiske myndigheder til omgående at løslade Alexei Navalny og alle de fredelige demonstranter, journalister og aktivister, som er blevet tilbageholdt i forbindelse med protestmøderne mod korruption i Moskva og andre russiske byer den 26. marts og 2. april 2017, og til at frafalde alle anklager mod dem; understreger, at de russiske myndigheder bærer det fulde ansvar for de tilbageholdte personers sikkerhed og velfærd;

understreger, at de domme, der er blevet afsagt, er politisk motiverede, og opfordrer indtrængende de russiske domstole til at vise, at de er uafhængige af politisk indblanding; opfordrer de russiske myndigheder til at sætte en stopper for chikane mod journalister, politiske modstandere, politiske aktivister samt aktivister fra civilsamfundet, til fuldt ud at overholde deres internationale menneskerettighedsforpligtelser og til at garantere mediefriheden og forsamlingsfriheden;

noterer sig det store fremmøde til protestaktionerne mod korruption overalt i Den Russiske Føderation søndag den 26. marts 2017 og navnlig den stærke mobilisering blandt unge mennesker, som slutter op om at bekæmpe korruption og et stadig mere autoritært styre i Rusland; glæder sig over, at dette engagement må betragtes som et opmuntrende tegn på øget interesse i offentlige og politiske anliggender;

er dybt bekymret over, at tilbageholdelsen af Alexei Navalny er et eksempel på, at de russiske myndigheder bruger loven om offentlige forsamlinger som et redskab til hurtigt at fængsle fredelige demonstranter og derefter begår systematiske overgreb;

fordømmer den vedvarende indsats, der bliver gjort for at bringe Alexei Navalny til tavshed, og støtter de bestræbelser, som hans organisation udfolder for at skabe større bevidsthed om korruption i offentlige institutioner og blandt politikere og offentligt ansatte og bekæmpe dette fænomen; er dybt foruroliget over retsafgørelsen fra februar 2017, som reelt udelukker Alexei Navalny fra det politiske liv, yderligere begrænser den politiske pluralisme i Rusland og rejser alvorlig tvivl med hensyn til retfærdigheden af de demokratiske processer i Rusland;

minder om, at friheden til at deltage i fredelige forsamlinger er en rettighed og ikke et privilegium, og at denne rettighed sammen med retten til menings- og ytringsfrihed samt foreningsfriheden spiller en afgørende rolle for udviklingen og opretholdelsen af et egentligt demokratisk system; opfordrer de russiske myndigheder til fuldt ud at overholde de internationale forpligtelser, som de har påtaget sig, bl.a. inden for rammerne af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), til at opretholde rettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger — grundlæggende rettigheder, der er forankret i landets forfatning — og til ufortøvet at frigive de fredelige demonstranter, som er blevet tilbageholdt;

opfordrer de russiske myndigheder til at sætte en stopper for enhver form for chikane, også i domstolsregi, over for politiske modstandere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation og til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter uhindret;

mener, at adskillige retssager og retslige skridt over for medlemmer af oppositionen og ngo'er i de seneste år vækker tvivl om, hvorvidt retsinstanserne i Den Russiske Føderation er uafhængige og uvildige; opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver på en uvildig og uafhængig måde uden politisk indblanding;

10.

understreger, at forsamlingsfriheden i Den Russiske Føderation er sikret i henhold til artikel 31 i den russiske forfatning og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), som Rusland har tiltrådt, hvilket forpligter de russiske myndigheder til at respektere den; opfordrer Den Russiske Føderation til at respektere retsstatsprincippet, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden;

11.

minder om vigtigheden af, at Rusland fuldt ud overholder sine internationale retlige forpligtelser som medlem af Europarådet og OSCE og de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincippet, der er nedfældet i EMRK og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR);

12.

opfordrer Den Russiske Føderation til at ændre den lovgivning, som på utilbørlig vis begrænser og kriminaliserer forsamlingsfriheden; fordømmer det faktum, at Den Russiske Føderation tillige i kraft af ny lovgivning fra december 2015 har givet sin forfatningsdomstol beføjelse til at omstøde domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

13.

noterer sig påstandene om korruption blandt ledende russiske politikere; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at træffe systematiske forholdsregler over for ethvert forsøg på hvidvaskning af penge eller tilstedeværelsen af ulovlige aktiver i EU; pålægger ligeledes Parlamentets undersøgelsesudvalg om Panama-papirerne til at være særligt opmærksom på spor efter mistænkelige russiske pengestrømme via EU-baserede banker;

14.

opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til at formulere en fælles politik over for Rusland, der forpligter medlemsstaterne og EU-institutionerne til et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forholdet mellem EU og Rusland og behovet for at bringe angrebene på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Rusland til ophør;

15.

opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle tilfælde af retsforfølgelse af politiske grunde tages under menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland, når disse genoptages, og at Ruslands repræsentanter under disse konsultationer formelt afkræves svar i hvert enkelt tilfælde; opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt NF/HR til fortsat nøje at følge disse sager og tage disse spørgsmål op i forskellige sammenhænge og på møder med Rusland, samt til at orientere Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

o o

16.

fordømmer terrorangrebet i Sankt Petersborg og anmoder formanden om at tilkendegive Parlamentets dybe sympati og solidaritet over for ofrene, deres familier og det russiske folk;

o o

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13.

(2) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 150.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253.

(4) EUT C 274 af 27.7.2016, s. 21.

(5) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 2.

(6) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 126.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0446.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0087.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/60

P8_TA(2017)0126

Hviderusland

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om situationen i Hviderusland (2017/2647(RSP))

(2018/C 298/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger og henstillinger om Hviderusland, herunder om den europæiske naboskabspolitik,

—

der henviser til erklæringer fra formanden for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Hviderusland af 27. marts 2017, EU-Udenrigstjenestens talsperson af 17. marts 2017, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland af 14. og 28. marts 2017, OSCE's Parlamentariske Forsamling (PA) af 24. marts 2017, OSCE/ODIHR's direktør af 17. og 26. marts 2017, OSCE PA's Menneskerettighedsudvalg af 27. marts 2017 og fra Observationsorganet for Beskyttelse af Menneskerettighedsforkæmpere (FIDH-OMCT) af 29. marts 2017 om de seneste anholdelser af fredelige demonstranter og ulovlige frihedsberøvelser i Hviderusland,

—	der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, navnlig konklusionerne af 15. februar 2016 om ophævelse af de restriktive foranstaltninger mod 170 enkeltpersoner og tre hviderussiske virksomheder,

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/350 af 27. februar 2017 (1) om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Hviderusland frem til den 28. februar 2018, herunder en våbenembargo og en indefrysning af aktiver og et indrejseforbud mod fire personer, der er sat i forbindelse med to oppositionspolitikeres, en forretningsmands og en journalists uopklarede forsvinden i 1999 og 2000,

—

der henviser til parlamentsvalget den 11. september 2016 og til præsidentvalget den 11. oktober 2015, der henviser til de talrige erklæringer fra de hviderussiske myndigheder om, at nogle af OSCE/ODIHR's henstillinger i kølvandet på præsidentvalget i 2015 ville blive gennemført forud for parlamentsvalget i 2016, og til OSCE/ODIHR's endelige rapport af 28. januar 2016 om præsidentvalget i Hviderusland den 11. oktober 2015,

—	der henviser til rapporten fra Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) og menneskerettighedscentret »Viasna« om tvangsarbejde og udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder i Hviderusland,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at den hviderussiske regering har indført præsidentdekret nr. 3 om »forebyggelse af social afhængighed«, den såkaldte »samfundssnylterskat«, underskrevet af præsident Aleksandr Lukasjenko i 2015, som begyndte at blive implementeret i februar 2017 og som straffer arbejdsløshed ved at pålægge borgere, der har arbejdet mindre end 183 dage om året, en særlig forpligtelse til at finansiere statens udgifter ved at betale en afgift på ca. 240 EUR, hvilket er omkring to tredjedele af den gennemsnitlige månedsløn i Hviderusland, eller risikere tvangsarbejde; der henviser til, at dekretet er blevet udsat for bred kritik fra borgere, aktivister og journalister;

der henviser til, at tusinder af mennesker siden den 17. februar og i løbet af marts 2017, til trods for pres fra de statslige medier og sikkerhedsstyrker, herunder i form af tilstedeværelse af væbnet politi til at opløse demonstrationer, har afholdt fredelige massedemonstrationer i mange byer i hele Hviderusland i protest mod vedtagelsen af præsidentdekret nr. 3 og mod etableringen af et erhvervscenter i nærheden af Kurapaty, et mindesmærke for ofrene for Stalin;

der henviser til, at myndighederne har reageret med vold mod disse demonstrationer, navnlig den 25. og 26. marts 2017; der henviser til, at fredelige demonstranter på Frihedsdagen den 25. marts forsøgte at afholde en march på Minsks hovedstrøg, men blev blokeret af en kæde af uropoliti; der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne angreb demonstranterne ved at slå på kvinder, børn og ældre; der henviser til, at hundredvis af demonstranter blev arresteret, herunder indenlandske og udenlandske journalister, der dækkede begivenhederne; der henviser til, at mindst 700 mennesker, herunder også tilfældige tilskuere, er blevet frihedsberøvet i Minsk;

der henviser til, at en stor gruppe af menneskerettighedsforkæmpere er blevet anholdt under afholdelse af fredelige demonstrationer; der henviser til, at der ved dagens afslutning den 27. marts 2017 ifølge repræsentanter for menneskerettighedscentret »Viasna« var blevet afsagt administrative domme over i alt 177 personer, som havde deltaget i demonstrationerne den 25. marts, hvoraf 74 blev idømt administrativ frihedsberøvelse og 93 bødestraf; der henviser til, at over 100 medlemmer af oppositionen blev præventivt frihedsberøvet før demonstrationerne;

der henviser til, at 27 personer, herunder Zmitser Dasjkevitj, tidligere politisk fange og leder af »Ung Front«-bevægelsen, er blevet arresteret under anklage for at planlægge et oprør af grupper trænet i Ukraine, Polen og Litauen; der henviser til, at den overtrædelse, de anklages for, straffes med fængsel i op til tre år; der henviser til, at Komitéen for Statssikkerhed (KGB) nægter at oplyse, hvor mange personer der er anholdt i denne sag vedrørende såkaldte »masseoptøjer«;

der henviser til, Mikola Statkevitj, en fremtrædende oppositionsfigur og tidligere præsidentkandidat, som skulle have ledet demonstrationen i Minsk, blev anholdt og anbragt i et KGB-detentionscenter i 3 dage, uden at nogen vidste, hvor han var; der henviser til, at Sergei Kulinitj og Sergei Kuntsevitj ligeledes blev arresteret; der henviser til, at den kendte hviderussiske digter og præsidentkandidat fra 2010, Uladzimir Nyaklyayev, også blev ulovligt frihedsberøvet før demonstrationen den 25. marts 2017 og efterfølgende måtte indlægges på grund af en svækket sundhedstilstand; der henviser til, at Pavel Seviarynets, Vitali Rymasjevski, Anatol Liabedzka og Jurij Hubarevitj sammen med et antal borgeraktivister blev anholdt i løbet af marts 2017; der henviser til, at Ales Lahvinets, næstformand for Frihedsbevægelsen, blev arresteret i Minsk den 23. marts; der henviser til, at omkring 60 menneskerettighedsobservatører er blevet præventivt frihedsberøvet;

der henviser til, at politiet den 25. marts 2017 foretog en razzia mod menneskerettighedscentret »Viasna« i den hviderussiske hovedstad, hvorunder de foretog præventiv frihedsberøvelse af mindst 57 personer, som overvågede de igangværende fredelige demonstrationer; der henviser til, at andre menneskerettighedsforkæmpere såsom Oleg Voltjek, leder af menneskerettighedscentret »Retshjælp til Befolkningen«, og Anatolij Poplavni, medlem af Gomel-afdelingen af menneskerettighedscentret »Viasna«, forud for disse begivenheder var blevet frihedsberøvet og idømt korte fængselsstraffe; der henviser til, at Leonid Sudalenka, medlem af »Viasna«, også blev frihedsberøvet og dømt for at have indgivet over 200 borgerklager mod bestemmelserne i ovennævnte præsidentdekret nr. 3;

der henviser til, at journalistforbundet i Hviderusland (BAJ) har registreret 120 tilfælde af krænkelser af journalisters rettigheder; der henviser til, at internettet blev lukket ned i hele landet, og journalister er blevet straffet for at dække begivenhederne eller idømt fængsel for hooliganisme eller for ikke at have efterkommet politiets henstillinger; der henviser til, at nogle af dem fortsat afventer en retssag; der henviser til, at der siden 12. marts 2017 er registreret over 20 tilfælde af chikane mod Belsat TV-journalister, og at Belsat TV's lokaler den 31. marts 2017 blev gennemsøgt af politiet, som beslaglagde og fjernede en del udstyr;

der henviser til, at disse begivenheder er de mest alvorlige, der har fundet sted siden den brutale nedkæmpelse af demonstranter i 2010 og kan ses som et beklageligt tilbageslag; der henviser til, at denne nye bølge af undertrykkelse finder sted præcis et år efter EU's beslutning om at genoptage de politiske forbindelser med Hviderusland;

der henviser til, at staten Hviderusland som medlem af OSCE har forpligtet sig til at overholde retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; der henviser til, at ovennævnte massearrestationer, den overdrevne magtanvendelse mod demonstranter og de rapporterede razziaer mod civilsamfundsorganisationer er klare overtrædelser af disse forpligtelser;

K.	der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf; der henviser til, at den første dødsdom i 2017 blev afsagt den 17. marts 2017;

der henviser til, at EU som et tegn på velvilje ophævede størstedelen af sine sanktioner mod hviderussiske embedsmænd og juridiske personer i februar 2016 for at anspore Hviderusland til at forbedre sin status på menneskerettigheds-, demokrati- og retsstatsområdet; der henviser til, at Rådet i sine konklusioner om Hviderusland af 15. februar 2016 understregede behovet for at styrke samarbejdet mellem EU og Hviderusland på en række økonomiske samt handels- og bistandsrelaterede områder, hvilket åbnede mulighed for, at Hviderusland kunne ansøge om finansiering fra EIB og EBRD;

der henviser til, at den vanskelige økonomiske situation i Hviderusland risikerer at blive yderligere forværret, idet store sektorer fortsat ejes af staten og er underlagt et administrativt kommando- og kontrolsystem; der henviser til, at Hvideruslands afhængighed af den økonomiske bistand fra Rusland er konstant stigende;

der henviser til, at et af formålene med Hvideruslands deltagelse i Østpartnerskabet og dettes parlamentariske dimension, Euronest, er at intensivere samarbejdet mellem landet og EU; der henviser til, at det hviderussiske parlament ikke har nogen officiel status i Den Parlamentariske Forsamling Euronest;

der henviser til, at Hviderusland er en del af »Collective Security Treaty Organisation« (CSTO) og sammen med Rusland afholder »Sapad 2017«-militærmanøvrerne, der omfatter scenarier for angreb på landets vestlige naboer, herunder simulering af brug af atomvåben, og har en potentiel negativ indvirkning på sikkerheden og den nationale suverænitet i Republikken Hviderusland og i regionen som helhed;

der henviser til, at EU ønsker en stabil, demokratisk og økonomisk fremgangsrig fremtid for Hviderusland til gavn for befolkningen; der påpeger, at bedre forbindelser mellem EU og Hviderusland forudsætter en væsentlig forbedring af situationen med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed, respekt for de politiske rettigheder for både almindelige borgere og oppositionsaktivister og respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

fordømmer den hårdhændede behandling af fredelige demonstranter og undertrykkelserne i tiden op til og under demonstrationer den 25. marts 2017; understreger, at sikkerhedsstyrkernes fremfærd trods det internationale samfunds appeller om at udvise til tilbageholdenhed var vilkårlig og upassende; udtrykker sin bekymring over den seneste udvikling i Hviderusland og understreger, at der er et klart behov for en bredere demokratiseringsproces i landet;

fordømmer de uberettigede begrænsninger af retten til at deltage i fredelige forsamlinger og af ytrings- og foreningsfriheden, herunder holdningstilkendegivelser om sociale og andre offentlige anliggender, og især chikaneringen og frihedsberøvelsen af uafhængige journalister, medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere og andre demonstranter;

opfordrer de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade og frafalde alle anklager mod alle fredelige demonstranter, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og medlemmer af oppositionen, som er blevet frihedsberøvet i forbindelse med den aktuelle bølge af demonstrationer; anser praksissen med præventiv frihedsberøvelse for at være fuldstændig uacceptabel; opfordrer indtrængende myndighederne til omgående at offentliggøre oplysninger om alle de frihedsberøvede til deres familier og den brede offentlighed;

gentager, at magtanvendelsen over for enhver, der ønsker at udøve sin ret til fredelig protest, ikke kan retfærdiggøres under nogen omstændigheder, og at enhver undertrykkelse, som krænker retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, er i strid med Hvideruslands internationale forpligtelser og med landets egen forfatning; opfordrer indtrængende den hviderussiske regering til at gå ind i en åben dialog med sine borgere, uafhængige civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier;

opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt at iværksætte grundige og uvildige undersøgelser af alle påstande om vilkårlig frihedsberøvelse og andre krænkelser af demonstranters rettigheder i forbindelse med de nylige demonstrationer; advarer om, at EU i tilfælde af manglende gennemførelse af sådanne undersøgelser kan indføre nye restriktive foranstaltninger over for de højtstående hviderussiske embedsmænd, der er ansvarlige for de seneste overgreb;

opfordrer indtrængende myndighederne til at standse den politisk motiverede chikane imod uafhængige medier, herunder praksissen med administrativ retsforfølgelse og den vilkårlige anvendelse af artikel 22.9(2) i forvaltningsloven mod freelancejournalister for at arbejde med udenlandske medier uden akkreditering, der indskrænker retten til ytringsfrihed og informationsformidling;

opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at standse chikanen mod civilsamfundet, give offentlige organisationer fuld og fri juridisk funktionsret, straks at ophæve artikel 193/1 i straffeloven, som gør det strafbart at organisere og deltage i ikke-registrerede offentlige sammenslutningers og organisationers aktiviteter, og give offentlige sammenslutninger og organisationer, herunder af nationale mindretal og deres uafhængige organisationer, fuld, fri og uhindret juridisk funktionsret;

opfordrer OSCE PA, der planlægger at afholde sit 26. årlige møde i Minsk i juli 2017, til at tage hensyn til de nylige hændelser i Hviderusland og som minimum sikre inddragelse af demokratiske oppositionspartier, uafhængige medier og civilsamfundsorganisationer;

opfordrer den hviderussiske regering til at indlede en konstruktiv dialog med oppositionen og det civile samfunds organisationer samt til at samarbejde fuldt ud med FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland og gennemføre de længe ventede reformer til beskyttelse af menneskerettighederne og styrkelse af demokratiet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at videreføre og øge deres støtte til civilsamfundsorganisationer i Hviderusland og i udlandet; fremhæver i denne forbindelse behovet for at støtte alle uafhængige informationskilder for det hviderussiske samfund, herunder medier, som sender på hviderussisk og fra udlandet; opfordrer endvidere EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at undersøge måder og midler til at sikre fuld og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i Hviderusland;

10.

henstiller til ophævelse af præsidentdekret nr. 3 som en vilkårlig, grov og moralsk tvivlsom foranstaltning, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning og skønnes at ramme mere end 470 000 hviderussere;

11.

opfordrer til fornyelse af mandatet for FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland; opfordrer den hviderussiske regering til at anerkende mandatet for og samarbejde fuldt ud med den særlige rapportør; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre koordineringen af EU's politik over for Hviderusland med FN's særlige rapportør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme og støtte forlængelsen af FN's særlige rapportørs mandat med henblik på at videreføre overvågningen af situationen i landet;

12.

opfordrer de hviderussiske myndigheder til hurtigst muligt at genoptage arbejdet med en gennemgribende valgreform som led i en bredere demokratiseringsproces og i samarbejde med internationale partnere; understreger nødvendigheden af at gennemføre de relevante henstillinger fra OSCE/ODIHR i god tid inden lokalvalgene, der skal afholdes i marts 2018;

13.

opfordrer indtrængende Hviderusland til at tilslutte sig et globalt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et første skridt til permanent afskaffelse heraf;

14.

opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte uddannelsesprogrammer, der giver unge hviderussere mulighed for at studere i EU, ved at fremskynde behandlingen af visum- og stipendieansøgninger;

15.

hilser Rådets afgørelse af 27. februar 2017 om at forlænge de restriktive foranstaltninger mod fire personer og våbenembargoen mod Hviderusland indtil den 28. februar 2018 velkommen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til nøje at følge og overvåge situationen i landet med henblik på at vurdere effektiviteten af EU's politik om en konstruktiv genoptagelse af forbindelserne; mener, at EU bør fastsætte klare benchmarks i form af en konsekvent menneskerettighedskonditionalitet med henblik på at sikre reformer, der beskytter de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder;

16.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de højeste standarder for nuklear sikkerhed er på plads på kernekraftværket i Ostrovets, som er under opførelse, og hvorvidt en EU-garanti til EIB ikke i sidste ende ville blive anvendt til finansiering af dette nukleare anlæg i Hviderusland, samt vurdere, om en sådan garanti er forenelig med EU's sanktioner mod Den Russiske Føderation;

17.

fastholder sit tilsagn om at arbejde til gavn for det hviderussiske folk, støtte dets prodemokratiske ambitioner og initiativer og bidrage til en stabil, demokratisk og økonomisk fremgangsrig fremtid for landet; fastholder, at respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne vil være afgørende for en udbygning af forbindelser mellem EU og Hviderusland;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, OSCE/ODHIR, Europarådet, de hviderussiske myndigheder og OSCE's Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT L 50 af 28.2.2017, s. 81.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/65

P8_TA(2017)0127

Bangladesh, herunder børneægteskaber

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Bangladesh, herunder børneægteskaber (2017/2648(RSP))

(2018/C 298/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh, navnlig beslutningen af 18. september 2014 om krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh (1),

—	der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017 (2),

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger af 22. marts 2017 fra FN's Menneskerettighedskommission om Bangladesh,

—	der henviser til resolutionen fra FN's Menneskerettighedsråd af 2. juli 2015 om styrkelse af indsatsen for at forebygge og afskaffe børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber,

—	der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, der blev vedtaget af Rådet den 6. marts 2017,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

—

der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet fra 1995, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder og undertegnet af Bangladesh, og til de regelmæssige gennemgange af fremskridtene med gennemførelsen heraf i Bangladesh, der blev foretaget i 2000, 2005, 2009 og 2014,

—	der henviser til artikel 16 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—	der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bangladesh om partnerskab og udvikling fra 2001,

—	der henviser til Bangladeshs lov af 11. marts 2017 om begrænsning af børneægteskaber og loven af 15. september 2014 om forbud mod børneægteskaber,

—	der henviser til Bangladeshs nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at EU har haft mangeårige forbindelser med Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper understøtter parternes interne og internationale politikker og skal være et vigtigt led i EU's optræden udadtil;

B.	der henviser til, at NGO'er og uafhængige medier i de seneste måneder har rapporteret om en række menneskerettighedskrænkelser, herunder tvungne forsvindinger, undertrykkelse af civilsamfundet, overfald på politiske aktivister og tortur;

C.	der henviser til, at antallet af børneægteskaber i Bangladesh ifølge nye oplysninger fra FN fortsat er et af de højeste i verden og det højeste i Asien; der henviser til, at 52 % af pigerne i Bangladesh er gift, inden de fylder 18 år, og 18 % inden de fylder 15 år;

D.	der henviser til, at FN anerkender børneægteskaber som en krænkelse af menneskerettighederne, hvor børn ikke selv kan vælge eller ikke er i stand til at give deres fulde samtykke, og hvor de ofte udsættes for psykologiske og fysiske risici;

E.	der henviser til, at Bangladesh er et af de 12 mållande i UNFPA-UNICEF's globale program, som har til formål at fremskynde handling for at afskaffe børneægteskaber, og som støttes af EU;

F.	der henviser til, at Bangladesh er medlem af det sydasiatiske initiativ til afskaffelse af vold mod børn, som har vedtaget en regional handlingsplan for at sætte en stopper for børneægteskaber;

der henviser til, at Bangladeshs regering på topmødet om piger (Girl Summit) i juli 2014 gav tilsagn om inden 2021 at reducere antallet af piger, der bliver gift mellem 15 og 18 år, at afskaffe ægteskaber, der involverer børn under 15 år inden 2021, og at sætte en stopper for ægteskaber, der involverer børn under 18 år, inden 2041;

H.	der henviser til, at Bangladesh i 2015 lå på en 119. plads ud af 159 lande, som undersøges i FN's Udviklingsprograms indeks for ulighed mellem kønnene;

der henviser til, at Bangladeshs regering den 27. februar 2017 vedtog loven om begrænsning af børneægteskaber, som — selv om den bevarer minimumsalderen for indgåelse af ægteskab til 18 år for kvinder og 21 år for mænd — indfører undtagelser i »særlige tilfælde« eller »i bedste interesse« for unge med tilladelse fra domstolene, men uden at fastlægge sådanne kriterier eller fastsætte en minimumsalder for sådanne ægteskaber; der henviser til, at barnets samtykke ikke er påkrævet; der henviser til, at loven trådte i kraft efter præsidentens godkendelse den 11. marts 2017;

J.	der henviser til, at denne lov kan føre til stadig flere tilfælde af misbrug af medgift, seksuel chikane, voldtægt og syreangreb og legitimering af voldtægt; der henviser til, at den også kunne give forældre mulighed for at tvinge deres døtre til at gifte sig med dem, de er blevet voldtaget af;

K.	der henviser til, at EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder bekræfter EU's tilsagn om i sin eksterne menneskerettighedspolitik at beskytte og fremme børns rettigheder på omfattende vis;

gentager sin fordømmelse af alle tilfælde af tvangsægteskaber og børneægteskaber og seksuel vold mod kvinder og piger i hele verden;

noterer sig de fremskridt, som Bangladesh havde gjort i bestræbelserne på at mindske antallet af børneægteskaber;

glæder sig over, at Bangladesh i de seneste år har vedtaget en række lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger med det formål at beskytte børn; er ikke desto mindre bekymret over den utilstrækkelige eller manglende gennemførelse af disse foranstaltninger;

beklager dybt vedtagelsen af loven om begrænsning af børneægteskaber fra 2017 og smuthullerne i denne lovgivning, som indebærer, at børneægteskaber er tilladt i henhold til loven; beklager endvidere manglen på retlige kriterier i loven, hvilket øger risikoen for potentiel udbredt misbrug;

opfordrer regeringen i Bangladesh til at ændre loven med henblik på at lukke smuthullerne og forbyde alle ægteskaber, der involverer børn;

insisterer på, at indtil hullerne i loven er fjernet, skal regeringen i Bangladesh vedtage klare kriterier, på grundlag af hvilke domstolene, i samarbejde med sundheds- og plejepersonale, herunder en samtale med den pågældende pige uden andre familiemedlemmers tilstedeværelse, skal basere alle afgørelser om at tillade et ægteskab med mindreårige;

bemærker med bekymring, at den nyligt vedtagne lov er et tilbageskridt for Bangladesh i landets bestræbelser på at bringe børneægteskaber til ophør; minder om, at denne lempelse af lovgivningen undergraver den bangladeshiske regerings egne mål for reduktion af antallet af børneægteskaber;

anerkender den indvirkning, som børneægteskaber kan have, herunder begrænset adgang til uddannelse, isolation, fattigdom, økonomisk afhængighed og trældom, navnlig for piger i landdistrikterne, og bemærker med bekymring den øgede risiko for voldtægt, fysiske overgreb og tvungne graviditeter, der er forbundet med børneægteskaber;

bemærker med bekymring, at børneægteskaber ofte er forbundet med uønsket graviditet og graviditet i en alt for tidlig alder; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at give kvinder og piger adgang til oplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, bistand og sikker lægebehandling, herunder sikker og lovlig abort;

10.

opfordrer regeringen i Bangladesh til at fortsætte udviklingen af den nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021 og til at forklare, hvordan den agter at nå sine mål og afskaffe alle børneægteskaber;

11.

opfordrer myndighederne i Bangladesh til effektivt at forpligte sig til at nå de nyligt internationalt vedtagne mål for bæredygtig udvikling, navnlig for at reducere uligheder og sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder;

12.

mener, at børneægteskaber kan imødegås effektivt ved at fremme menneskerettighederne og den menneskelige værdighed og offentlige sociale politikker; opfordrer derfor myndighederne i Bangladesh til systematisk at inddrage lokalsamfundene og civilsamfundet, herunder NGO'er og børneorganisationer, med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til børneægteskaber i Bangladesh og øge bevidstheden i skolerne;

13.

opfordrer i denne forbindelse myndighederne i Bangladesh til at ændre loven om regulering af udenlandske donationer (frivilligt arbejde) fra 2014 for at sikre, at det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, ikke er underlagt vilkårlig kontrol fra regeringens side, og at alle beslutninger, der træffes i henhold til denne lov, underkastes en uafhængig revisionsproces;

14.

opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at fordømme de fortsatte forfærdelige angreb på ytringsfriheden og til at gribe ind for at sætte en stopper for alle former for vold, chikane, intimidering og censur mod journalister, bloggere og civilsamfundet; opfordrer desuden indtrængende myndighederne i Bangladesh til at gennemføre uafhængige undersøgelser af de udenretslige henrettelser, de tvungne forsvindinger og den overdrevne magtanvendelse og til at bringe de ansvarlige for en domstol i overensstemmelse med internationale standarder;

15.

opfordrer Kommissionen og EU's delegation i Bangladesh til at tage disse spørgsmål op med myndighederne i Bangladesh og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at rejse spørgsmålet om loven på det næste møde i den fælles kommission EU-Bangladesh;

16.

opfordrer EU til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at støtte regeringen i Bangladesh i dens bestræbelser på at overholde dens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's optræden Udadtil, Europa-Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 10.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/68

P8_TA(2017)0130

Det europæiske solidaritetskorps

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om det europæiske solidaritetskorps (2017/2629(RSP))

(2018/C 298/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)0942),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2016 om den europæiske volontørtjeneste og fremme af frivilligt arbejde i Europa (1),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier (2),

—	der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed (3),

—	der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse (4),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti (5),

—	der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (6),

—	der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa (Policy Agenda for Volunteering in Europe (PAVE)) og til udkastets til det europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (9),

—	der henviser til forespørgslen til Kommissionen om frivilligt arbejde og den europæiske volontørtjeneste (O-000107/2016 — B8-1803/2016),

—	der henviser til forespørgsler til Kommissionen om det europæiske solidaritetskorps (O-000020/2017 — B8-0210/2017 og O-000022/2017 — B8-0211/2017),

—	der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.	der henviser til, at grundlaget for Den Europæiske Union hviler på grundlæggende idéer, værdier og principper, som medlemsstaterne har vedtaget og tilsluttet sig;

B.	der henviser til, at solidaritetsprincippet i Den Europæiske Union er et af de grundlæggende principper og er baseret på at dele både fordele og byrder;

C.	der henviser til, at solidaritetsprincippet er en drivkraft for udviklingen af den europæiske volontørtjeneste, der har skabt ekstraordinære resultater i sin 20-årige historie, som ikke bør gå tabt;

der henviser til, at EU og medlemsstaterne er nødt til at indtage en stærk holdning til aktivt at støtte civilsamfundets inddragelse af borgere og anerkende, at frivilligt arbejde bidrager til at styrke følelsen af solidaritet, socialt ansvar og en deling af fælles medborgerskabsværdier og -erfaringer;

der henviser til, at oprettelsen af det europæiske solidaritetskorps skal være baseret på EU's fælles værdier som fastlagt i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at dets mål bør være at opbygge en følelse af fællesskab, solidaritet og socialt ansvar i Europa og samtidig give en meningsfuld og udviklende erfaring med frivilligt arbejde, arbejde, praktikophold eller lærepladser;

F.	der henviser til, at frivilligt arbejde kan skabe adgang til beskæftigelse og åbne muligheder for social integration;

G.	der henviser til, at hovedparten af de frivillige initiativer finder sted uden for EU's programmer og skal støttes af et gunstigt retligt og finansielt miljø;

der henviser til, at den europæiske volontørtjeneste er de eksisterende rammer for frivilligt arbejde i EU med 20 års dokumenteret effektivitet, knowhow og læringsresultater; der henviser til, at alle nye programmer for frivilligt arbejde på EU-plan bør supplere og bygge videre på de vellykkede erfaringer fra den europæiske volontørtjeneste og andre programmer, såsom Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand;

der henviser til, at det europæiske solidaritetskorps kunne være en mulighed for de unge, som er dets primære målgruppe (navnlig unge fra marginaliserede samfundsgrupper og dårligt stillede socioøkonomisk samfundslag), til at yde et værdifuldt bidrag til samfundet og øge synligheden af EU's indsats samt puste nyt liv i den bredere debat om frivilligt arbejde i Europa og dets fordele for samfundet;

J.	der henviser til, at civilsamfundet og ungdomsorganisationer spiller en betydningsfuld rolle, idet de leverer lokalt, nationalt og grænseoverskridende frivilligt arbejde; der henviser til, at løbende støtte, ledsaget af et retligt og finansielt miljø, er nødvendigt i denne henseende;

K.	der henviser til, at mere end 20 000 mennesker allerede har registreret sig til det europæiske solidaritetskorps siden lanceringen af Kommissionens onlineplatform i december 2016;

L.	der henviser til, at Kommissionen indtrængende opfordres til at udarbejde en klar og detaljeret retlig ramme for et europæisk solidaritetskorps under hensyntagen til følgende anbefalinger for Europa-Parlamentet;

Europæisk solidaritet

mener, at en klar definition af solidaritet på EU-plan er af afgørende betydning; anmoder Kommissionen om at definere målene for det europæiske solidaritetskorps og gøre sine tiltag målbare og effektive under hensyntagen til den vigtige positive virkning af solidariske tiltag på både de enkelte deltagere og samfundet; understreger, at definitioner, der skønnes nødvendige for at lette dette, bør udvikles i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interesseorganisationer, der er aktive inden for frivilligt arbejde, civiltjenester og aktiviteter på ungdomsområdet og være i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier som fastsat i traktaterne og chartret;

understreger behovet for at garantere lige adgang til det europæiske solidaritetskorps for alle EU's borgere; tilskynder til, at der gøres en større indsats for at fremme mulighederne for personer med særlige behov og for personer fra socialt dårlige kår for at deltage i initiativet;

er overbevist om, at selv om læringsdelen, herunder læring gennem en ikkeformel og uformel uddannelseserfaring, og konsekvenserne for den enkelte frivillige, unge arbejdstager, praktikant eller lærling er vigtige elementer, bør det vigtigste mål for det europæiske solidaritetskorps være at opnå en positiv indvirkning på projekternes og tiltagenes målgruppe samt på hele det bredere samfund som et klart udtryk for solidaritet og socialt ansvar;

mener endvidere, at deltagelse i det europæiske solidaritetskorps-initiativ vil bidrage til at udvikle deltagernes livsfærdigheder, ansvarlighed, engagement og fællesskabsfølelse med henblik på at overvinde forskelle i sprog, kultur, religion, tro eller økonomiske forhold samt misforståelser og fordomme; er af den opfattelse, at det europæiske solidaritetskorps-initiativ også vil bidrage til at fremme erfaringer med aktivt medborgerskab og hjælpe deltagerne med at blive i stand til at foretage en kritisk analyse af virkeligheden og de samfundsmæssige problemer, som de støder på; opfordrer Kommissionen til at integrere ligestilling mellem kønnene i gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

understreger, at civilbeskyttelse og humanitær bistand ikke kan afhænge af unge gennem det europæiske solidaritetskorps; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fortsatte investeringer i strukturel civilbeskyttelse og humanitær bistand;

Finansieringen af det europæiske solidaritetskorps

er stærkt bekymret over, at Kommissionen har til hensigt at gennemføre det europæiske solidaritetskorps i dets indledende fase ved at indarbejde det i eksisterende programmer og initiativer, især uddannelses- og kulturprogrammer såsom Erasmus+ og Europa for Borgerne, ungdomsgarantien og programmet for beskæftigelse og social innovation uden tilstrækkelig klarhed om de nøjagtige finansielle og menneskelige ressourcer, der afsættes til det europæiske solidaritetskorps; erindrer om, at Europa-Parlamentet som medlovgiver af EU-programmer og budgetmyndighed er imod at omfordele midler fra prioriterede programmer, der ofte ikke har tilstrækkelige midler til at finansiere centrale aktioner, og finansiere af nye politiske initiativer;

opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige lovgivningsforslag om det europæiske solidaritetskorps at indføje en klar beskrivelse af de budgetmæssige bestemmelser, der gør det muligt for det europæiske solidaritetskorps at fungere effektivt; understreger, at finansieringen af det europæiske solidaritetskorps ikke må have en negativ indvirkning på de eksisterende programmer, der er rettet mod unge mennesker og initiativer som f.eks. programmet Europa for Borgerne og programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation og initiativer som ungdomsgarantien, og at det ikke vil fordreje funktionen af de eksisterende og velfungerende redskaber, som f.eks. den europæiske volontørtjeneste;

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en effektiv kontrol- og evalueringsmekanisme for det europæiske solidaritetskorps med henblik på at sikre korrekt gennemførelse, tilbuddenes kvalitet og resultaternes holdbarhed;

Integration af det europæiske solidaritetskorps i en bredere strategi for frivilligt arbejde

foreslår, at Kommissionen for at gøre det europæiske solidaritetskorps til en succes bør integrere det i en bredere politisk strategi, der tager sigte på at skabe et gunstigt miljø for frivilligt arbejde i Europa, og samtidig ikke overlappe men snarere styrke velfungerende eksisterende initiativer såsom den europæiske volontørtjeneste;

10.

understreger, at langt størstedelen af det frivillige arbejde finder sted på lokalt plan og opfylder de lokale behov, og det europæiske solidaritetskorps derfor i første omgang bør fokusere på lokalt baserede frivilligt arbejde snarere end på grænseoverskridende muligheder, der kræver international mobilitet, og som kan bidrage til at udelukke personer fra ugunstigt stillede miljøer;

11.

understreger, at det europæiske solidaritetskorps ikke bør påføre de deltagende organisationer og enkeltpersoner en større administrativ byrde, og at det bør have så tæt et samarbejde som muligt med de eksisterende og veletablerede muligheder for frivilligt arbejde, som allerede forvaltes af civilsamfundsorganisationer;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre balance mellem det store antal registreringer til det europæiske solidaritetskorps på en onlineplatform og antallet af tilgængelige stillinger som frivillig for at undgå frustration blandt unge, som søger til det europæiske solidaritetskorps;

13.

opfordrer Kommissionen til at integrere frivilligt arbejde på tværs af de europæiske programmer og fonde, som f.eks. strukturfondene, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, LIFE-programmet og programmer og fonde for EU's optræden udadtil; understreger i denne forbindelse betydningen af at indføre et enkelt kontaktpunkt til koordinering af EU's politikker og programmer for frivilligt arbejde;

14.

foreslår, at uddannelsesinstitutionerne integrerer uddannelse inden for frivilligt arbejde i deres læseplaner med fokus på solidariske tiltag, for at støtte gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

En klar sondring mellem frivilligt arbejde og beskæftigelse og kvalitetsmuligheder for unge inden for rammerne af den beskæftigelsesmæssige del

15.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps at foretage en klar sondring mellem frivillige aktiviteter og jobtilbud for at opretholde de grundlæggende forskelle mellem frivilligt arbejde og arbejde, hvor det primære fokus er på enten målgruppens behov eller på deltagernes uddannelses- og udviklingsbehov, og for at undgå substitution af potentielle lønnede kvalitetsjob; understreger med henblik herpå, at frivilligt arbejde ikke bør være berettiget til støtte, der specifikt har til formål at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

16.

understreger, at den del af tiltag, der udføres af frivillige, bør understøttes af en klar forståelse af principperne om frivilligt arbejde af høj kvalitet såsom dem, der er anført i det europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar; understreger endvidere, at frivilligt arbejde altid bør være til støtte for almennyttige solidariske tiltag til at imødekomme konstaterede behov i lokalsamfundet;

17.

understreger, at den beskæftigelsesmæssige del bør fokusere på at levere arbejdspladser, praktikophold og lærepladser af høj kvalitet i nonprofitorganisationer og sociale virksomheder i solidaritetssektoren;

18.

understreger betydningen af at sikre passende administrativ og finansiel støtte til værtsorganisationer og -organer inden for begge dele, og sikre den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at være i stand til at være en korrekt vært for det europæiske solidaritetskorps deltagere;

19.

anmoder om, at værtsorganisationer bør tilslutte sig et kvalitetscharter, som omfatter vedtagne mål, principper og standarder, som dem, der er skitseret i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser (10); tilskynder værtsorganisationerne til på forhånd at beskrive de færdigheder og kompetencer, der bør erhverves under denne erfaring; opfordrer til sammenlignelighed, anerkendelse og validering af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet under denne erfaring, således som det kræves i Rådets henstilling af 20. december 2012 om valideringen af ikke-formel og uformel læring, således at de bidrager til holdbar inklusion af unge på arbejdsmarkedet; fremhæver, at klare standarder vil bidrage til at overvåge gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

20.

understreger behovet for at give unge frivillige passende økonomisk kompensation og unge arbejdstagere passende betaling samt sygesikring, uddannelse og mentorordninger; understreger, at deres arbejdsbyrde og miljø bør overvåges på grund af de særlige opgaver, de vil skulle opfylde i det europæiske solidaritetskorps, under deres frivillige arbejde eller praktikophold;

21.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at kæde ungdomsbeskæftigelsespolitikker sammen med varige arbejdskontrakter af høj kvalitet med henblik på at tackle usikkerhed og underbeskæftigelse;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld adgang til det europæiske solidaritetskorps for unge fra dårligt stillede miljøer eller unge med særlige behov; understreger derfor, at der bør afsættes et specifikt budget til dækning af udgifter til personlig bistand eller ekstra støtte til de berørte unge; mener, at den europæiske volontørtjeneste kan betragtes som god praksis i denne henseende;

Koordinering mellem tjenestegrenene og høring af interesserede parter

23.

opfordrer Kommissionen til at koordinere og integrere det europæiske solidaritetskorps-initiativ i alle sine tjenestegrene og med alle de andre europæiske og nationale institutioner for at sikre en sammenhængende og konsekvent gennemførelse; foreslår, at Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Ungdom, Sport og Kultur bliver ansvarlig for koordinering og integration af det europæiske solidaritetskorps;

24.

minder Kommissionen om behovet for at sikre, at der foreligger de rette betingelser for en behørig høring af de vigtigste interessenter som f.eks. ungdomsorganisationer, arbejdsmarkedets organisationer, organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, fagforeninger og medlemsstaterne forud for udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag; understreger, at disse interessenter regelmæssigt skal inddrages i gennemførelsen og, hvor det er relevant, overvågningen af initiativet for at sikre en korrekt gennemførelse heraf, kvaliteten af praktikophold og resultaternes holdbarhed;

o o

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0425.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.

(3) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 9.

(4) EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19.

(5) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67.

(6) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(7) http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf

(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(9) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(10) http://www.youthforum.org/assets/2014/04/internship_charter_EN.pdf

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/73

P8_TA(2017)0131

Tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (2016/3018(RSP))

(2018/C 298/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 6, 7, 8, 11, 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1) (»databeskyttelsesdirektivet«),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (3) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (4),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. november 2015 om overførsel af personoplysninger mellem EU og USA i henhold til direktiv 95/46/EF, og som efterfulgte Domstolens dom i sag C-362/14 (Schrems) (COM(2015)0566),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet om udveksling og beskyttelse af personoplysninger i en globaliseret verden (COM(2017)0007),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 21. december 2016 i sag C-203/15, Tele2 Sverige AB mod Post- och telestyrelsen og sag C-698/15, Secretary of State for the Home Department mod Tom Watson m.fl. (6),

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250 af 12. juli 2016 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (7),

—	der henviser til udtalelse 4/2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred (8),

—	der henviser til udtalelse af 13. april 2016 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred (9) og erklæringen fra Artikel 29-Gruppen af 26. juli 2016 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i sin dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner, kendte safe harbour-beslutningen ugyldig og præciserede, at udtrykket »et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau« i et tredjeland skal forstås således, at der kræves et beskyttelsesniveau, der »i det væsentlige svarer« til det niveau, der er sikret inden for Unionen i medfør af direktiv 95/46/EF sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-chartret), hvorfor der er behov for at afslutte forhandlingerne om en ny ordning med henblik på at sikre retssikkerhed omkring, hvordan personoplysninger bør overføres fra EU til USA;

der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af beskyttelsesniveauet i et tredjeland er forpligtet til at vurdere indholdet af de regler, der finder anvendelse i det pågældende land i medfør af dets nationale ret eller dets internationale forpligtelser, og at den har pligt til at vurdere den praksis, der har til formål at sikre overholdelsen af disse regler, eftersom den i henhold til artikel 25, stk. 2, i direktiv 95/46/EF skal foretage sin vurdering på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse af personoplysninger til et tredjeland; der henviser til, at denne vurdering ikke kun må henvise til lovgivning og praksis vedrørende beskyttelsen af personoplysninger, som anvendes til erhvervsmæssige og private formål, men også skal omfatte alle aspekter af de rammer, der finder anvendelse på det pågældende land eller den pågældende sektor, navnlig, men ikke begrænset til, retshåndhævelse, national sikkerhed og respekten for de grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at videregivelse af personoplysninger mellem kommercielle organisationer i EU og USA er et vigtigt element i de transatlantiske forbindelser, der henviser til, at disse videregivelser bør gennemføres med fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred; der henviser til, at et af EU's grundlæggende mål er beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i EU-chartret;

der henviser til, at EDPS i sin udtalelse 4/2016 pegede på en række betænkeligheder ved udkastet til værnet om privatlivets fred; der henviser til, at EDPS i den samme udtalelse ser med tilfredshed på den indsats, som parterne har udvist for at finde en løsning for videregivelse af personoplysninger fra EU til USA til kommercielle formål på grundlag af et selvcertificeringssystem;

der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin udtalelse 01/2016 om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred påskønnede de væsentlige forbedringer, som værnet om privatlivets fred indebar i forhold til safe harbour-beslutningen, og udtrykte samtidig stærke betænkeligheder ved såvel de kommercielle aspekter som offentlige myndigheders adgang til oplysninger overført under værnet om privatlivets fred;

der henviser til, at Kommissionen den 12. juli 2016 efter yderligere drøftelser med den amerikanske regering vedtog sin gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250, hvori den fastslog, at beskyttelsesniveauet i henhold til EU's og USA's værn om privatlivets fred for personoplysninger, der overføres fra EU til organisationer i USA, er tilstrækkeligt;

der henviser til, at EU's og USA's værn om privatlivets fred er ledsaget af flere skrivelser og ensidige erklæringer fra den amerikanske regering, der bl.a. forklarer databeskyttelsesprincipperne, reglerne om tilsyn, håndhævelse og klageadgang og de beskyttelsesforanstaltninger og garantier, der gælder i forbindelse med sikkerhedstjenesternes adgang til og behandling af personoplysninger;

der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin erklæring af 26. juli 2016 bifalder de forbedringer, som EU's og USA's værn om privatlivets fred giver sammenlignet med safe harbour-ordningen, og roser Kommissionen og de amerikanske myndigheder for at have taget hensyn til dens betænkeligheder; der henviser til, at Artikel 29-Gruppen dog anfører, at flere af dens betænkeligheder fortsat består, hvad angår såvel de kommercielle aspekter som de amerikanske offentlige myndigheders adgang til oplysninger, der overføres fra EU, f.eks. manglen på specifikke regler om automatiske afgørelser og på en generel ret til at gøre indsigelse, behovet for strengere garantier for ombudsmandsmekanismens uafhængighed og beføjelser samt manglen på konkrete løfter om ikke at foretage massiv og vilkårlig indsamling af personoplysninger (masseindsamling);

ser med tilfredshed på de bestræbelser, som både Kommissionen og den amerikanske regering har gjort sig for at adressere betænkelighederne rejst af EU-Domstolen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, databeskyttelsesmyndigheder og interessenter, således at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesafgørelsen om tilstrækkeligheden af EU's og USA's værn om privatlivets fred;

anerkender, at EU's og USA's værn om privatlivets fred indeholder væsentlige forbedringer med hensyn til tydeligheden af standarder i sammenligning med den tidligere safe harbour-ordning mellem EU og USA, og at de amerikanske organisationer, der deltager i EU's og USA's værn om privatlivets fred på grundlag af selvcertificering, skal opfylde tydeligere databeskyttelsesstandarder end under safe harbour-ordningen;

noterer sig, at 1 893 amerikanske foretagender pr. 23. marts 2017 har tilsluttet sig EU's og USA's værn om privatlivets fred; beklager, at værnet om privatlivets fred er baseret på frivillig selvcertificering og således kun finder anvendelse på amerikanske foretagender, der frivilligt har tilsluttet sig den, hvilket betyder, at mange virksomheder ikke er omfattet af ordningen;

anerkender, at EU's og USA's værn om privatlivets fred letter dataoverførsler fra SMV'er og andre virksomheder i EU til USA;

bemærker, at de europæiske databeskyttelsesmyndigheders beføjelser i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i Schrems-sagen ikke berøres af afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og at de derfor kan udøve deres beføjelser, herunder suspendere eller forbyde dataoverførsler til en organisation, der er registreret i EU's og USA's værn om privatlivets fred; bifalder i den forbindelse den fremtrædende rolle, som værnet om privatlivets fred giver medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder med hensyn til at undersøge og behandle krav vedrørende beskyttelse af retten til privatliv og familieliv i henhold til EU's charter og med hensyn til at suspendere overførsler af data, samt den forpligtelse, som det amerikanske handelsministerium har til at behandle sådanne klager;

konstaterer, at EU-registrerede inden for rammerne af værnet om privatlivets fred har adgang til flere forskellige retsmidler i USA: for det første kan der indgives en klage, enten direkte til det pågældende selskab, via handelsministeriet efter anmodning fra databeskyttelsesmyndigheden, eller til et uafhængigt tvistbilæggelsesorgan, eller til et uafhængigt tvistbilæggelsesorgan; for det andet kan der med hensyn til indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder af hensyn til den nationale sikkerhed anlægges civilt søgsmål ved de amerikanske domstole, og klager kan også behandles af den nyligt oprettede uafhængige ombudsmand, og endelig kan klager over krænkelse af grundlæggende rettigheder begrundet i retshåndhævelse og den offentlige interesse tage form af indsigelser mod pålæg om udlevering af oplysninger; anmoder om yderligere retningslinjer fra Kommissionen og databeskyttelsesmyndigheder med henblik på at gøre alle disse retsmidler endnu lettere tilgængelige;

anerkender det klare tilsagn fra USA's handelsministerium om, at det nøje vil overvåge amerikanske organisationers overholdelse af principperne i EU's og USA's værn om privatlivets fred og agter at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for organisationer, der ikke overholder dem;

gentager sin opfordring til Kommissionen til at tilstræbe fuld klarhed over den juridiske status af USA's »skriftlige garantier« og til at sikre, at enhver forpligtelse eller ordning i henhold til værnet om privatlivets fred opretholdes efter tiltrædelsen af en ny regering i USA;

mener, at der på trods af de forpligtelser og garantier, som den amerikanske regering har givet ved hjælp af de skrivelser, der er knyttet til aftalen om værn om privatlivets fred, stadig er betydelige uafklarede spørgsmål, hvad angår kommercielle aspekter, national sikkerhed og retshåndhævelse;

10.

bemærker navnlig den store forskel mellem den beskyttelse, der følger af artikel 7 i direktiv 95/46/EF, og principperne om oplysningspligt og valgfrihed i aftalen om værnet om privatlivets fred samt de betydelige forskelle mellem artikel 6 i direktiv 95/46/EF og princippet om dataintegritet og formålsbegrænsning i aftalen om værnet om privatlivets fred; påpeger, at den registreredes rettigheder i henhold til principperne til værn om privatlivets fred — i stedet for et retsgrundlag (f.eks. samtykke eller kontrakt), som finder anvendelse på alle behandlinger af oplysninger — kun finder anvendelse på to begrænsede former for databehandling (offentliggørelse og ændring af formålet) og kun giver en ret til at gøre indsigelse (»opt-out«);

11.

er af den opfattelse, at disse mange betænkeligheder kan føre til, at beslutningen om tilstrækkeligheden af beskyttelsen igen anfægtes ved domstolene i fremtiden; understreger de skadelige konsekvenser, både for respekten for grundlæggende rettigheder og for den nødvendige retssikkerhed for de berørte parter;

12.

noterer sig bl.a. manglen på specifikke regler om automatiske afgørelser og på en generel ret til at gøre indsigelse og manglen på klare principper for, hvordan principperne i værnet om privatlivets fred finder anvendelse på databehandlere (mandatarer);

13.

bemærker, at selv om borgerne har mulighed for at gøre indsigelse over for den dataansvarlige i EU mod enhver overførsel af personoplysninger til USA og mod den yderligere behandling af disse oplysninger i USA, hvor selskabet i værnet om privatlivets fred fungerer som en databehandler på vegne af den dataansvarlige i EU, indeholder værnet om privatlivets fred ikke specifikke regler om en generel ret til at gøre indsigelse mod den amerikanske selvcertificerede virksomhed;

14.

bemærker, at kun en brøkdel af de amerikanske organisationer, der har tilsluttet sig værnet om privatlivets fred, har valgt at anvende en databeskyttelsesmyndighed i EU for tvistbilæggelsesmekanismen; er bekymret over, at dette udgør en ulempe for EU-borgere, når de forsøger at håndhæve deres rettigheder;

15.

bemærker manglen på eksplicitte principper om, hvordan principperne til værn om privatlivets fred finder anvendelse på databehandlere (mandatarer), samtidig med at det erkendes, at alle principper finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i alle amerikanske selvcertificerede virksomheder »[s]åfremt ikke andet er anført«, og at overførslen til forarbejdning altid kræver en kontrakt med den dataansvarlige i EU, som fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling, herunder spørgsmålet om, hvorvidt databehandleren er godkendt til at foretage videreoverførsler (f.eks. udlicitering);

16.

understreger, at det, hvad angår den nationale sikkerhed og overvågning uanset præciseringerne fra direktøren for direktoratet for den nationale efterretningsvirksomhed (ODNI) i de skrivelser, der er knyttet til aftalen om værn om privatlivets fred, fortsat er muligt at foretage »masseovervågning«, selv om der anvendes en anden terminologi af de amerikanske myndigheder; beklager manglen på en ensartet definition af begrebet »masseovervågning« og vedtagelsen af amerikansk terminologi og opfordrer derfor til en ensartet definition af masseovervågning, der er knyttet til den europæiske opfattelse af begrebet, hvor evalueringen ikke er betinget af selektorer; understreger, at enhver form for masseovervågning er i strid med EU-chartret;

17.

minder om, at det i bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, ODNI (direktoratet for den nationale efterretningsvirksomhed)) præciseres, at masseindsamling af personoplysninger og kommunikation fra ikke-amerikanske personer stadig er tilladt i seks tilfælde, jf. præsidentielt politikdirektiv 28 (»PPD-28«); gør opmærksom på, at en sådan masseindsamling kun skal være »så skræddersyet som muligt« og »rimelig«, hvad der ikke opfylder de strengere kriterier om nødvendighed eller proportionalitet, som chartret fastsætter;

18.

bemærker med stor bekymring, at Privacy and Civil Liberties Oversight Board (PCLOB), der i bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, ODNI) omtales som et uafhængigt organ oprettet ved lov, og som har til opgave at analysere og gennemgå terrorbekæmpelsesprogrammer og -politikker, herunder anvendelsen af signalefterretning, for at sikre, at de i tilstrækkelig grad beskytter privatlivets fred og borgerlige rettigheder, mistede sin beslutningsdygtighed den 7. januar 2017 og vil ikke være beslutningsdygtigt før de nye bestyrelsesmedlemmer udpeges af den amerikanske præsident og godkendes af det amerikanske Senat; fremhæver, at så længe PCLOB ikke er beslutningsdygtigt, vil det være mere begrænset i sine beføjelser og kan ikke træffe visse foranstaltninger, der kræver godkendelse af bestyrelsen, såsom iværksættelse af tilsynsprojekter eller fremsættelse af anbefalinger om tilsyn, hvilket således i alvorlig grad undergraver garantierne og forsikringerne fra USA's myndigheder på dette område om overholdelse og tilsyn;

19.

beklager, at EU's og USA's værn om privatlivets fred ikke forbyder indsamling af massedata med henblik på retshåndhævelse;

20.

understreger, at EU-Domstolen i sin dom af 21. december 2016 præciserede, at EU's charter »skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation«; påpeger, at masseovervågningen i USA derfor ikke giver et i væsentlighed tilsvarende beskyttelsesniveau for personoplysninger og kommunikation;

21.

er foruroliget over de nylige afsløringer af overvågning, der blev foretaget af en amerikansk udbyder af elektroniske kommunikationstjenester af alle e-mails, der blev modtaget på dens servere, efter anmodning af Det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA) og FBI, så sent som i 2015, dvs. et år efter, at det præsidentielle politikdirektiv 28 var blevet vedtaget og under forhandlingerne om EU's og USA's værn om privatlivets fred; insisterer på, at Kommissionen tilstræber fuld klarhed fra de amerikanske myndigheder og stiller de afgivne svar til rådighed for Rådet, Parlamentet og de nationale databeskyttelsesmyndigheder; betragter dette som en grund til at have stærk tvivl om garantierne afgivet af ODNI; er klar over, at EU's og USA's værn om privatlivets fred bygger på PPD-28, der blev udstedt af præsidenten, og som også kan ophæves af enhver fremtidig præsident uden Kongressens godkendelse;

22.

bemærker med bekymring, at det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus henholdsvis den 23. og den 28. marts 2017 begge stemte for at forkaste den regel, der blev forelagt af Federal Communications Commission vedrørende »Beskyttelse af privatlivets fred for kunder til bredbånd og andre telekommunikationstjenesteydelser«, hvilket i praksis fjerner regler om privatlivets fred for bredbånd, som ville have krævet, at internetudbyderne skulle få forbrugernes udtrykkelige godkendelse til, at websøgningshistorik og andre private oplysninger blev solgt til eller delt med annoncører og andre virksomheder; mener, at dette er endnu en trussel mod privatlivets fred i USA;

23.

udtrykker stor bekymring over USA’s nationale sikkerhedsagenturs (NSA) indførelse af procedurer for tilgængelighed eller formidling af rå signalefterretninger i henhold til afsnit 2.3 i Executive Order 12333 (»Procedures for the Availability or Dissemination of Raw Signals Intelligence Information by the National Security Agency under Section 2.3 of Executive Order 12333«), hvilket blev godkendt af justitsministeren den 3. januar 2017, og som gør det muligt for NSA at dele enorme mængder af personoplysninger, der er indsamlet uden dommerkendelse, retsafgørelse eller Kongressens godkendelse med 16 andre agenturer, herunder FBI, Drug Enforcement Agency og Department of Homeland Security; opfordrer Kommissionen til straks at undersøge foreneligheden af disse nye regler med de tilsagn, som de amerikanske myndigheder har givet under værnet om privatlivets fred samt deres indvirkning på beskyttelse af personoplysninger i USA;

24.

minder om, at selv om fysiske personer, herunder registrerede i EU, har en række klagemuligheder, når de har været genstand for ulovlig (elektronisk) overvågning af hensyn til den nationale sikkerhed i USA, står det ligeledes klart, at i hvert fald nogle af de retsgrundlag, som de amerikanske efterretningsmyndigheder kan anvende (f.eks. Executive Order 12333), ikke er omfattet; understreger endvidere, at selv når ikke-amerikanske personer i princippet har klageadgang, f.eks. i forbindelse med overvågning i henhold til FISA, er de tilgængelige klagemuligheder begrænsede, og søgsmål fra registrerede (herunder amerikanere) vil blive afvist, hvis de ikke kan dokumentere deres søgsmålskompetence (»standing«), hvilket begrænser adgangen til almindelige domstole;

25.

opfordrer Kommissionen til at vurdere indvirkningen af Executive Order af 25. januar 2017 om »styrkelse af den offentlige sikkerhed i USA«, særlig punkt 14 om udelukkelse af udenlandske statsborgere fra beskyttelsen i loven om privatlivets fred (Privacy Act) med hensyn til personligt identificerbare oplysninger, hvilket modsiger de skriftlige forsikringer om, at der findes retlige klagemuligheder for fysiske personer i tilfælde, hvor de amerikanske myndigheder opnåede adgang til data; anmoder Kommissionen om at fremsende en detaljeret juridisk analyse af konsekvensen af Executive Order for EU-borgeres mulige retsmidler og retten til domstolsprøvelse i USA;

26.

beklager, at hverken principperne i værnet om privatlivets fred eller skrivelserne fra den amerikanske regering med præciseringer og forsikringer påviser, at der findes effektive rettigheder til retslig prøvelse for borgere i EU, hvis personoplysninger overføres til en amerikansk organisation i henhold til principperne i værnet om privatlivets fred og derefter gøres tilgængelige for og bliver behandlet af amerikanske offentlige myndigheder med henblik på retshåndhævelse og andre offentlige interesser, hvilket blev fremhævet af Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 som det væsentligste indhold af den grundlæggende ret, således som denne er sikret ved chartrets artikel 47;

27.

minder om sin beslutning af 26. maj 2016, hvori det bemærkes, at den ombudsmandsinstitution, der er oprettet af det amerikanske udenrigsministerium, ikke er tilstrækkelig uafhængig og ikke er udstyret med tilstrækkelige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver og sikre en effektiv klageadgang for EU-borgere; påpeger, at den nye amerikanske regering ikke har udnævnt en ny ombudsmand, efter at mandatet for statssekretæren for økonomisk vækst, energi og miljø, der blev udnævnt til denne funktion i juli 2016, er udløbet; mener, at såfremt der ikke er en udpeget uafhængig ombudsmand med tilstrækkelige beføjelser, ville USA’s forsikringer med hensyn til effektiv klageadgang være ugyldige; er generelt bekymret over, at en borger, som berøres af en overtrædelse af reglerne, kun kan anmode om oplysninger og om at få data slettet og/eller få standset yderligere forarbejdning uden at have ret til erstatning;

28.

bemærker med bekymring, at pr. 30. marts 2017 har Federal Trade Commission (FTC), som håndhæver værnet om privatlivets fred, tre af sine fem pladser ubesat;

29.

beklager, at proceduren for vedtagelse af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet ikke foreskriver en formel høring af relevante interessenter som f.eks. organisationer, der repræsenterer virksomheder og navnlig SMV'er;

30.

beklager, at Kommissionen i praksis fulgte proceduren for vedtagelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse på en måde, der de facto ikke har gjort det muligt for Parlamentet at udøve sin kontrolbeføjelse i relation til udkastet til gennemførelsesretsakt på en effektiv måde;

31.

opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at værnet om privatlivets fred fuldt ud vil overholde bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, der skal anvendes fra den 16. maj 2018, og i EU-chartret;

32.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at personoplysninger, der er overført til USA under værnet om privatlivets fred, kun kan overføres til et andet tredjeland, såfremt denne overførsel er forenelig med det formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, og hvis de samme regler for specifik og målrettet adgang med henblik på retshåndhævelse finder anvendelse i tredjelandet;

33.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om personoplysninger, der ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de oprindeligt var blevet indsamlet, slettes, bl.a. af retshåndhævende myndigheder;

34.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om værnet om privatlivets fred giver databeskyttelsesmyndighederne mulighed for fuldt ud at udøve alle deres beføjelser, og hvis ikke, da at udpege de bestemmelser, der medfører en hindring for udøvelse af databeskyttelsesmyndighedernes beføjelser;

35.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den første årlige fælles evaluering at foretage en grundig og dybtgående undersøgelse af alle de mangler og svagheder, der er nævnt i denne beslutning og i Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme, og dem, der er påpeget af Artikel 29-Gruppen, EDPS og interessenterne, og vise, hvordan man har adresseret dem for at sikre overholdelse af chartret og EU-retten, og til at foretage en omhyggelig evaluering af, om de ordninger og garantier, der er henvist til i forsikringerne og præciseringerne fra den amerikanske regering, er effektive og gennemførlige;

36.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemmer af teamet i forbindelse med den årlige fælles evaluering har fuld og ubegrænset adgang til alle de dokumenter og lokaler, som er nødvendige med henblik på udførelsen af deres opgaver, herunder elementer, der muliggør en korrekt vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af indsamlingen af og adgangen til oplysninger, som er overført af offentlige myndigheder med henblik på enten retshåndhævelse eller national sikkerhed;

37.

understreger, at alle medlemmerne af det fælles evalueringsteam skal sikres uafhængighed under udøvelsen af deres opgaver og bør have ret til at give udtryk for deres egen afvigende holdninger i den endelige rapport om den fælles evaluering, og at disse vil blive offentliggjort og vedføjet som bilag til den fælles evaluering;

38.

opfordrer databeskyttelsesmyndighederne i Unionen til at overvåge, hvordan EU's og USA's værn om privatlivets fred fungerer, og til at udøve deres beføjelser, herunder suspendere eller definitivt forbyde overførsler af personoplysninger til en organisation under EU's og USA's værn om privatlivets fred, hvis de skønner, at de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger for Unionens registrerede ikke er sikret;

39.

understreger, at Europa-Parlamentet bør have fuld adgang til alle relevante dokumenter vedrørende den årlige fælles evaluering;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter og til USA's regering og Kongres.

(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.

(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

(5) ECLI:EU:C:2015:650.

(6) ECLI:EU:C:2016:970.

(7) EUT L 207 af 1.8.2016, s. 1.

(8) EUT C 257 af 15.7.2016, s. 8.

(9) http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-recommendation/files/2016/wp238_en.pdf

(10) http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/press-material/press-release/art29_press_material/2016/20160726_wp29_wp_statement_eu_us_privacy_shield_en.pdf

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0233.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/80

P8_TA(2017)0138

Årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015 (2016/2098(INI))

(2018/C 298/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks aktivitetsberetning 2015,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2015 og den statistiske rapport for 2015,

—	der henviser til bæredygtighedsrapporten for 2015, rapporten fra 2015 om vurdering af de tre søjler i forbindelse med EIB's aktiviteter i EU og rapporten fra 2015 om resultaterne af Den Europæiske Investeringsbanks virksomhed uden for EU,

—	der henviser til de årlige rapporter fra EIB's Revisionsudvalg for 2015,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes årsberetning om bekæmpelse af svig i 2015,

—	der henviser til »Report on the implementation of the EIB’s Transparency Policy in 2015« og til »2015 Corporate Governance Report«,

—	der henviser til aktivitetsrapporten for 2015 fra EIB's kontor for regelefterlevelse,

—	der henviser til EIB-Gruppens forretningsplaner for 1014-2016, 2015-2017, 2016-2018 og EIF's forretningsplan for 2014-2016,

—	der henviser til artikel 3 og 9 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank og protokol nr. 28 om økonomisk, social og territorial samhørighed,

—	der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden,

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — Årsberetning 2012 (1), af 30. april 2015 om Den Europæiske Investeringsbank — Årsberetning 2013 (2) og af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — Årsberetning for 2014 (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om EIB's eksterne mandat for 2007-2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 670/2012 af 11. juli 2012 om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (6) (som vedrører pilotfasen for Europa 2020-initiativet med projektobligationer),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2015 om »Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa« (COM(2015)0361),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen »Europa investerer igen — Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag« (COM(2016)0359),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. september 2016 om forlængelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og til indførelsen af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597, SWD(2016)0297 og SWD(2016)0298),

—	der henviser til EIB's projektevaluering (operations evaluation) i forbindelse med EFSI’ funktion fra september 2016,

—	der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2016 om forslag til en forordning om forhøjelse og forlængelse af EFSI,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016 om gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013,

—	der henviser til Ernst & Young's ad-hoc-revision af 8. november 2016 om anvendelsen af forordning (EU) nr. 2015/1017 (EFSI-forordningen),

—	der henviser til trepartsaftalen fra september 2016 mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank,

—	der henviser til skrivelse af 22. juli 2016 fra Den Europæiske Ombudsmand til formanden for Den Europæiske Investeringsbank,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0161/2017),

A.	der henviser til, at EIB er bundet af traktaterne til at bidrage til EU-integration, økonomisk og social samhørighed og regionaludvikling gennem målrettede investeringsinstrumenter, såsom lån, egenkapital, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

B.	der henviser til, at EIB som den største offentlige långiver i verden opererer på de internationale kapitalmarkeder, hvor de tilbyder konkurrencedygtige vilkår til klienter og favorable betingelser til støtte for EU's politikker og projekter;

der henviser til, at Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør spille en central rolle som supplement til EIB's interventioner som EU's specialiserede kilde til venturekapital og garantier, der primært har til formål at støtte små og mellemstore virksomheder, den europæiske integration og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

der henviser til, at der i Europa-Parlamentet er udarbejdet tre forskellige betænkninger om EIB's aktiviteter: en betænkning om EIB's finansielle aktiviteter (udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget og Budgetudvalget), en betænkning om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter (udarbejdet af Budgetkontroludvalget) og en betænkning om gennemførelse af EFSI (udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget og Budgetudvalget);

der henviser til, at der findes bestemmelser om beskyttelse mod svig, herunder skattesvig og hvidvaskning af penge, og mod risikoen for at finansiere terrorisme i EIB- gruppens kontrakter med dens modparter; der henviser til, at EIB skal kræve, at dens modparter overholder al gældende lovgivning; der henviser til, at EIB bør stille krav om supplerende kontraktbestemmelser vedrørende gennemsigtigheds- og integritetsspørgsmål på grundlag af due diligence-resultater;

F.	der henviser til, at EIB fungerer som den part, der gennemfører EU 2020-strategien og flagskibsinitiativer ved at sikre anvendelsen af offentlig investering til at fylde eller rette op på finansielle huller på markedet og ved at stimuleret nye drivkræfter for vækst og beskæftigelse i EU;

der henviser til, at katalysatoreffekten af EIB's fundraising er et nøgleelement med hensyn til at definere EU-merværdien og sikre, at Europa forbliver en leder på globalt plan, som udviser alle de karakteristika, som kendetegner en verdensklasseøkonomi i form af konkurrenceevne, innovation, infrastruktur og tiltrækningskraft;

H.	der henviser til, at EIB's investeringer udgør en grøn stimulationspakke, som skal sætte EU bedre i stand til at forblive et »mulighedernes sted« og imødegå udfordringerne i forbindelse med den globale økonomiske konkurrence;

der henviser til, at investeringsplanen for Europa udgør en del af en bredere strategi, som sigter mod at vende den negative tendens, der er konstateret i de offentlige og private investeringer, ved at mobilisere ny og privat finansiel likviditet til realøkonomien med henblik på at fremme langsigtede, strategiske og bæredygtige investeringer i hele Unionen;

J.	der henviser til, at EIB har udformet og udbudt en række forskellige finansinstrumenter fra OPP’er til sekurisering; der henviser til, at sådanne instrumenter risikere at medføre, at samfundet hæfter for tab, mens overskud tilflyder det private erhvervsliv;

K.	der henviser til, at EIB's finansiering af aktiviteter uden for EU primært har til formål at støtte EU's eksterne politiske mål, samtidig med at det styrker Unionens synlighed og værdier og bidrager til af opretholde stabiliteten i tredjelande;

L.	der henviser til, at der bør sættes konstant fokus på udviklingen af bedste praksis i relation til EIB's resultatpolitik og resultatstyring og i relation til god og åben forvaltning;

M.	der henviser til, at EIB bør opretholde sin AAA-rating som et grundlæggende aktiv for sin forretningsmodel samt en solid aktivportefølje af høj kvalitet med sunde investeringsprojekter i forbindelse med gennemførelsen af EFSI;

N.	der henviser til, at EIB endnu ikke hat truffet alle de nødvendige foranstaltninger i anledning af Parlamentets henstillinger og opfordringer i beslutningerne om EIB’s tidligere årsberetninger;

Forbedring af bæredygtigheden af EIB's investeringspolitik

bemærker, at der blev undertegnet operationer til et beløb af 77,5 mia. EUR i 2015 (sammenlignet med 77 mia. EUR i 2014), hvoraf 69,7 mia. EUR gik til EU's medlemsstater og 7,8 mia. EUR gik til lande uden for EU;

glæder sig over EIB's årsberetning for 2015 og over de resultater, der fremlægges deri, samt over den indsats, der er gjort med henblik på at opnå en bedre præsentation og indberetning af EIB's bidrag (eller additionalitet) og resultater;

minder om Parlamentets anmodning om at få forelagt en mere omfattende og harmoniseret årsberetning med henblik på at skabe et bedre kvalitativt overblik over og evaluering af EIB's samlede aktiviteter og udlånsprioriteringer; opfordrer EIB til yderligere at præcisere og fremlægge sine oplysninger om de konkrete og reelle økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger og merværdien af dens aktiviteter i medlemsstaterne og uden for EU;

understreger, at alle EIB-finansierede aktiviteter skal være en del af og i overensstemmelse med EU's generelle strategi og politisk prioriterede områder som fastlagt i Europa 2020-strategien, i faciliteten for vækst og beskæftigelse samt i vækst- og beskæftigelsespagten, samtidig med at kriterierne for økonomisk, social og økonomisk effektivitet og miljøvirkningskriterierne skal finde anvendelse i forbindelse med projektudvælgelsen for at sikre en konsekvent gennemførelse af EU’s politik;

understreger nødvendigheden af at fremlægge konkrete og præcise oplysninger om, hvordan EIB’s eksterne investeringer har bidraget til virkeliggørelsen af EU’s prioriteter og udviklingen af kapacitetsopbygning i regionerne;

opfordrer indtrængende EIB til at fortsætte sine bestræbelser på at få bugt med investeringsmangler og lukke markeds- og sektorspecifikke huller og til at investere i projekter, som giver en reel merværdi i virkeliggørelsen af øget økonomisk, social og territorial samhørighed i EU, et bedre investeringsmiljø, øget beskæftigelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst i hele EU;

minder om, at støtte til økonomisk genopretning og bæredygtig vækst er et overordnet mål, og at EIB bør foregribe strukturelle udfordringer, navnlig dem der er relateret til Europas genindustrialisering og den videnbaserede og digitale økonomi, med henblik på at skabe nye økonomiske muligheder, innovation, udviklingen af en cirkulær økonomi og bedre udnyttelse af vedvarende energikilder på linje med målene for miljø-, klima- eller energipolitikker; understreger, at genindustrialiseringen skal gennemføres under hensyntagen dels til behovet for at skabe arbejdspladser af høj kvalitet, dels til de forskellige vilkår, der er kendetegnende for den europæiske industri, men under alle omstændigheder under hensyntagen til miljøet og arbejdstagernes og befolkningens sundhed;

er af den opfattelse, at EIB systematisk bør tage hensyn til mellem- og langsigtede virkninger, når den fastlægger sine investeringsaktiviteter og træffer finansieringsbeslutninger, navnlig de grænseoverskridende virkninger; mener, at det er nødvendigt for EIB at investere i både større og mindre bæredygtige projekter af systemisk betydning på lang sigt, som skaber merværdi på regionalt plan og på EU-plan;

understreger at soliditeten af de finansierede projekter principielt ikke kun bør vurderes på grundlag af den økonomiske relevans, men i ligeså høj grad på grundlag af deres miljømæssige og sociale bæredygtighed og den politiske, grænseoverskridende og regionale betydning af sådanne projekter; minder om, at det centrale vejledende princip for så vidt angår prioritering af EIB's udlånsaktiviteter bør være at sikre projekter med klare og bæredygtige resultater og en positiv indvirkning på væksten og beskæftigelsen;

10.

anerkender, at EIB spiller en central rolle i forbindelse med at genoplive EU's økonomi, fremme beskæftigelsen, øge væksten i medlemsstaterne og maksimere effektiviteten og sikre valuta for pengene for så vidt angår de disponible finansielle midler gennem anvendelse af revolverende instrumenter, dvs. ved at skabe en multiplikatoreffekt gennem garantifonde og gearing;

11.

mener, at der er behov for at sikre en robust, bæredygtig og stabil EU-finansieringsstrategi for at fremskynde den økonomiske genopretning, fremme beskæftigelsen og afhjælpe efterslæbet i visse økonomiske sektorer og geografiske områder; minder om, at det er nødvendigt at fokusere på produktive investeringer, der gør en forskel, navnlig på lang sigt, og at fremme primærsektoren, forskning, infrastrukturer og beskæftigelsen; mener, at projekter bør udvælges på grundlag af deres egne meritter, deres muligheder for at skabe merværdi for hele EU, og reel additionalitet, eventuelt med en højere risikoprofil;

12.

gentager i denne forbindelse, at der bør offentliggøres flere oplysninger om den præcise karakter af de enkelte projekter, som finansieres direkte eller indirekte via EIB's udlånsaktiviteter, og navnlig om disse projekters merværdi og forventede indvirkning i de enkelte medlemsstater;

13.

gentager Parlamentets bekymring med hensyn til fastlæggelsen af en afbalanceret strategi med en dynamisk og gennemsigtig geografisk fordeling af projekter og investeringer mellem EU's medlemsstater under hensyntagen til det særlige fokus på de mindre udviklede lande og regioner; bemærker, at 73 % af EIB's samlede udlån i 2015 (51 mia. EUR) er koncentreret i seks medlemsstater, hvilket er udtryk for, at ikke alle medlemsstater eller regioner er i stand til at udnytte investeringsmulighederne i samme udstrækning;

14.

støtte EIB’s initiativ med at yde teknisk bistand lokalt til forvaltningsmyndighederne og de økonomiske mellemmænd, herunder målrettede kurser i fi-compass;

15.

opfordrer EIB til at intensivere sin kommunikationspolitik i forhold til potentielle aktører og private investorer vedrørende tilgængelige finansieringskilder og -instrumenter og i forhold til borgerne vedrørende de opnåede resultater;

16.

opfordrer EIB og Kommissionen til at intensivere spredningen af deres finansieringsmuligheder samt deres støtte og rådgivning med henblik på at øge finansieringen af lokale og regionale myndigheders og SMV'ers projekter og til at forenkle adgangen til EIB-finansiering og til blanding af tilskud med lån og finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at støtte udarbejdelsen af uddannelsesprogrammer for potentielle modtagere ved at give forvaltningsmyndighederne en mere betydningsfuld rolle med hensyn til oplysning, vejledning og rådgivning til endelige støttemodtagere;

17.

anser det for afgørende, at EIB bevarer sin AAA-kreditvurdering med henblik på fortsat at kunne få adgang til de internationale kapitalmarkeder på de bedste lånevilkår, og at den lader fordelene afspejle i deres investeringsstrategi og lånevilkår; opfordrer EIB til at udvikle sin risikokultur med henblik på at forbedre sin effektivitet og komplementariteten og synergien mellem sine interventioner og de forskellige EU-politikker;

18.

er dybt bekymret over de generelt højere omkostninger og gebyrer for EIB/EIF-forvaltede midler til gennemførelse af finansielle instrumenter med delt forvaltning, som Revisionsretten har påvist i sin særberetning nr. 19/2016 om gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013 — og opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en tilsvarende særberetning for indeværende periode;

Overvågning af EIB's indvirkning på gennemførelsen af de vigtigste offentlige politikområder

19.

henviser til rapporten om resultaterne og virkningerne af EIB's aktiviteter i EU i 2015 baseret på en treleddet vurderingsmetode med henblik på at vurdere de forventede resultater, overvåge de nuværende resultater og måle virkningerne af de fire vigtigste offentlige politiske mål, nemlig innovation og færdigheder (22,7 % af EIB's undertegnede tilsagn i 2015, der beløber sig til 15,8 mia. EUR), finansiering af SMV'er og midcapselskaber (28,5 % af undertegnelserne eller 19,8 mia. EUR), infrastruktur (24,5 % eller 17,1 mia. EUR) samt miljø (24,3 % eller 16,9 mia. EUR); bemærker, at et udvalg af output og resultater for de nye undertegnede operationer er inkluderet med henblik på at illustrere de forventede resultater, men at der ikke er nogen oplysninger i rapporten om kontrollen med de nuværende resultater eller de opnåede virkninger;

20.

beklager, at der i rapporten for 2015 ikke er nogen oplysninger om EIB’s virksomhed inden for EU om de forventede og opnåede resultater af denne virksomhed med hensyn til de to tværgående politiske mål, nemlig klimaindsats og samhørighed; er bekymret over, at EIB i 2015 ikke nåede op på det planlagte mål om 30 % af investeringerne i samhørighed (banken opnåede 25,2 % inden for EU), og at den forventede gennemførelse i 2016 (27 %) også liger under målet på 30 %; opfordrer indtrængende EIB til igen af opstille økonomisk, sociale og territorial samhørighed som det primære politiske mål og til udtrykkeligt at aflægge beretning om gennemførelsen af dette;

21.

beklager endvidere, at ajourføringen af tresøjlemetoden for at tilpasse den til EFSI-forordningen ikke har ført til en harmonisering mellem EIB’s aflæggelse af beretning om aktiviteterne inden for EU og aflæggelsen af beretning om aktiviteterne uden for EU eller til medtagelsen af analytiske og fuldstændige oplysninger m de konkrete opnåede resultater inden for EU; anmoder om, at der fremlægges flere oplysninger på projektniveau ved at give offentligheden adgang til tresøjleevalueringen (3PA) og til evaluerings- og vurderingsdokumenterne fra resultatmålingsrammen (REM);

22.

fremhæver, at en ambitiøs investeringsstrategi skal kombineres med klare overvågnings- og rapporteringsinstrumenter, der sikrer resultatstyring;

23.

opfordrer EIB til fortsat at lægge vægt på resultatkontrol ved hjælp af resultatvurderinger og dokumenterede virkninger; opfordrer EIB til med henblik på så tidligt som muligt i projektforløbet at vurdere projektets indvirkninger at fortsætte med at definere sine overvågningsindikatorer, især indikatorer for additionalitet, og til at forsyne bestyrelsen med tilstrækkelige oplysninger vedrørende de forventede indvirkninger, navnlig med hensyn til projektets bidrag til EU's politikker;

24.

erkender kompleksiteten i forbindelse med at overvåge en voksende portefølje og forskellige projektpipelines og den derpå følgende overordnede forvaltning af indikatorer; tilskynder EIB til at gøre en større indsats for at sikre en ordentlig kontrol;

25.

opfordrer EIB til at være mere proaktiv i forhold til medlemsstaterne med henblik på at sikre kapacitetsopbygning og rådgivningstjenester direkte til modtagerne i forbindelse udarbejdelsen af større investeringsprojekter gennem et bedre samarbejde med de relevante nationale eller decentraliserede myndigheder eller nationale erhvervsfremmende banker;

Støtteordninger for SMV'er

26.

minder om, at EIB har et internationalt ansvar i at sikre EU's tiltrækningskraft på verdensplan ved at fremme et gunstigt investeringsklima for virksomheder;

27.

anerkender den centrale rolle, som SMV'er og midcapselskaber spiller med hensyn til fremme af beskæftigelsen og den økonomiske vækst i EU og de enkelte medlemsstater; støtter EIB’s indsats for at intensivere sin støtte til alle former for SMV'er (nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og mellemstore virksomheder samt virksomhedsklynger) og til at sætte fokus på nye forretningsmodeller med et stort potentiale for at skabe beskæftigelsesmuligheder for unge; opfordrer EIB til i den forbindelse at gøre det fornødne for at sikre en fuldstændig gennemførelse af SMV-programmet;

28.

noterer sig, at EIB's støtte til SMV'er tegnede sig for omkring 36,6 % af dens finansiering i 2015, hvilket udløste en løftestangseffekt på 39,7 mia. EUR til finansiering af SMV'er og til støtte for fem millioner jobs;

29.

glæder sig over EIF's indsats for at få SMV-initiativet til for nuværende at fungere i seks lande (Spanien, Italien, Bulgarien, Finland, Rumænien og Malta), som forventes at få gavn af ca. 8,5 mia. EUR i form af nye SMV-lån på gunstige vilkår; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre SMV-initiativet i større målestok i betragtning af dets kapacitet til at mindske risiciene for de finansielle formidlere; bifalder derfor Kommissionens forslag om at forlænge SMV-initiativet indtil 2020; understreger imidlertid, at SMV-initiativet bør spille en større rolle, eftersom finansieringen af SMV'er er af afgørende betydning for at fremme vækst og beskæftigelse i EU, navnlig i perioden efter den økonomiske og finansielle krise; opfordrer EIB til at overvåge og øge brugen af securitiseringsinstrumentet; opfordrer endvidere til, at EIB's kommunikationspolitik og de administrative forhold i SMV-initiativet forbedres; opfordrer EIF'en til at offentliggøre en detaljeret rapport om programmets succeser og fiaskoer;

30.

glæder sig over iværksættelsen af nye instrumenter efter aftale mellem EIB og Kommissionen, såsom f.eks. instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE), SMV-initiativet og det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), som forventes at bidrage til virkeliggørelsen af målene for Europa 2020-strategien; henviser til EIF's aktiviteter, navnlig COSME (programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er) og InnovFin, som nød godt af EFSI i 2015 ved at fordoble omfanget af de lån, som den garanterer;

31.

opfordrer EIB til at øge sin risikoprofil for intervention, især når den støtter SMV'er, som påtager sig risici eller hvis udvikling finder sted i økonomisk dårligt stillede regioner eller regioner, der er præget af manglende stabilitet; mener også, at SMV-sektoren og adgangen til finansiering er et tilbagevendende og langvarigt mål, som bør forfølges;

Innovation

32.

støtter alle tilskyndelsesforanstaltninger til markedsinitieret innovation, samfundsudviklingen og miljøbeskyttelsen for dermed at opretholde en bæredygtig vækst og en omhyggelig ressourceudnyttelse; støtter incitamenter, som bidrager til EU's ambition om at blive en cirkulær, videnbaseret og digital økonomi og til at bevare EU's konkurrenceevne;

33.

bemærker, at EIB allerede finansierer investeringer i forskning og innovation foretaget af sikkerhedsvirksomheder på området for civile teknologier og teknologier med dobbelt anvendelse; mener, at EIB for så vidt angår teknologier med dobbelt anvendelse hovedsageligt bør støtte de investeringer, der er begrundet i en markedsføring ud fra hensynet om civile formål — eksempler på EIB's projekter af denne art omfatter allerede FoU-investeringer i fly og rumfart, radarsystemer, internet- og cloudsikkerhed, mikroelektronik og vacciner;

34.

henviser til, at lån til innovative projekter i 2015 nåede op på et rekordstort beløb på EUR 18,7 mia. og glæder sig over EIB’s større fokusering på investeringer i innovation;

35.

bemærker, at EIB ville kunne øge sin støtte til EU's sikkerhedssektor inden for sine fastsatte retlige rammer ved at fortsætte med at yde støtte til civile og teknologier og teknologier med dobbelt anvendelse; bemærker, at dette omfatter operationer, som har gavn af EFSI;

Infrastruktur

36.

opfordrer EIB til at fortsætte med at støtte en infrastrukturdagsorden baseret på effektive projekter af fælles interesse inden for transport- og enerigsektoren med egne ressourcer og gennem anvendelsen af det finansielle gældsinstrument i Connecting Europe-faciliteten, samtidig med at der tages højde for deres forenelighed med de klimapolitiske målsætninger og regionaludviklingen; opfordrer EIB til at udvikle nye finansinstrumenter til anlæg af infrastrukturer og andre arbejder i henhold til de makroregionale strategier;

37.

glæder sig over finansieringsniveauet for målene om økonomisk og social samhørighed (17 634 mia. EUR) og sanering af byområder og landdistrikter (5 467 mia. EUR) og anbefaler, at dette niveau opretholdes; anser denne finansiering for at være et afgørende supplement til samhørighedspolitikken og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde); fremhæver betydningen af at opretholde en løbende dialog med forvaltningsmyndighederne med henblik på at skabe synergier og komplementaritet mellem begge instrumenter;

38.

opfordrer EIB, Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder til i samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner at styrke deres samarbejde for at skabe mere synergi mellem ESI-fondene og EIB's finansielle instrumenter og lån samt til at reducere de administrative byrder, forenkle procedurerne, øge den administrative kapacitet, styrke den territoriale udvikling og samhørighed og forbedre forståelsen af ESI-fondene og EIB-finansiering; mener, at der ikke findes megen information om EIB's blandingsaktiviteter i forbindelse med de samhørighedspolitiske projekter og programmer; kræver, at EIB lever op til sin rolle som en offentlig institution og efterstræber det højest mulige ambitionsniveau med hensyn til ansvarlighed, gennemsigtighed og synlighed med henblik på at undgå tvetydighed; opfordrer EIB til at udvikle en kommunikationspolitik vedrørende dens aktiviteter, herunder dens rådgivende aktiviteter, således at alle former for offentlig forvaltning og alle støttemodtagere kan få adgang til dens programmer;

39.

understreger, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter i samhørighedspolitikken kræver øget inddragelse af Europa-Parlamentet i forbindelse med kontrollen med EIB's aktiviteter og for at gøre det muligt at vurdere betydningen og konsekvenserne af EIB's rolle bedre;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de ESI-midler og yderligere midler, de er blevet tildelt, med henblik på at supplere EIB's lån og finansielle instrumenter; anmoder endvidere om øget og bedre blanding med EIB-finansiering med henblik på at udnytte løftestangseffekten af ESI-fondene bedre; anmoder om, at EIB går forrest i denne proces, da den har den nødvendige ekspertise og et ansvar over for aktionærerne, hvilket vil kunne bidrage til at skabe et afkast af dens investeringer;

41.

opfordrer EIB til at øge sin finansiering af den økonomiske og sociale samhørighed samt af målene for byudvikling, samtidig med at den fortsætter med at yde støtte til de traditionelle og innovative sektorer i EU; opfordrer endvidere til, at der i samarbejde med medlemsstaterne udvikles særlige finansieringsinstrumenter til at støtte gennemførelsen af makroregionale handlingsplaner og strategier;

Miljø- og klimainvesteringer

42.

opfordrer EIB til at fokusere sin klimaindsats på bæredygtigheden af tværsektorielle projekter inden for rammerne af COP21-målene og til at støtte udvidelsen af vedvarende energiformer og ressourceeffektivitet; bemærker, at finansieringen af vedvarende energi nåede op på 3,4 mia. EUR;

43.

opfordrer EIB til at genoverveje sin interesse i gasinfrastrukturprojekter, navnlig i betragtning af, at efterspørgslen efter gas er faldende i Europa, samtidig med at der er ved at blive udviklet storstilede planer om anlæg af nye rørledninger og terminaler for flydende gas; giver udtryk for bekymring over, at EIB-investeringer i gasinfrastrukturer kan føre til investeringer i unødvendige aktiver;

44.

mener, at det er nødvendigt at fortsætte udviklingen af et marked for bæredygtige grønne projekter ved i første række at fremme etableringen af en cirkulær økonomi, navnlig via et grønt obligationsmarked;

EIB's bidrag til forvaltningen af globale anliggender

45.

bemærker forhøjelsen af det eksterne mandat fra 10 til 27 mia. EUR med et yderligere fakultativt beløb på 3 mia. EUR; minder om nødvendigheden af, at sammenhængen mellem dette mandat og målene for EU's eksterne politik bevares, navnlig med hensyn til respekten for borgernes rettigheder i de lande, der modtager finansiering; gentager Parlamentets anmodning til Revisionsretten om at udarbejde en særberetning vedrørende tilpasningen af EIB's eksterne långivningsinterventioner og resultaterne af disse til EU's politikker;

46.

glæder sig over EIB's hurtige evne til at tilpasse sig de internationale udfordringer; opfordrer EIB til at fortsætte med at støtte EU's eksterne politikker og beredskab i forbindelse med de globale migrationsudfordringer ved at inddrage udviklingsaspektet og ved at fremme den økonomiske modstandsdygtighed;

Overvågning af EFSI's merværdi og additionalitet

47.

bemærker, at EFSI sigter mod senest i 2018 — gennem EIB — at udnytte et samlet beløb på 315 mia. EUR i ekstra investeringer og nye projekter i realøkonomien; bemærker, at 97 store infrastruktur- og innovationsprojekter og 192 finansieringsaftaler for SMV'er er blevet godkendt, hvilket svarer til en samlet forventet investering på 115,7 mia. EUR;

48.

anerkender, at gennemførelsen af EFSI hurtigt har ændret EIB's profil og forretningsmodel for så vidt angår procedurer og kontrol af underskrifter og kontrakter;

49.

bemærker, at EIB-gruppen med henblik på at gøre fuld brug af den supplerende risikokapacitet er i færd med at udvikle en række nye produkter, som vil gøre det muligt at påtage sig større risici af (f.eks. efterstillet gæld, egenkapitalinvestering og risikodeling med banker), og har revideret sin kreditrisikopolitik og sine tildelingskriterier for at muliggøre øget fleksibilitet; bemærker, at EIB ved hjælp af EFSI styrker sin støtte til innovative virksomheder eller til infrastrukturprojekter; mener, at EIB kan støtte et større antal af disse risikobetonede projekter uden at det går ud over principperne for sund økonomisk forvaltning;

50.

minder om, at formålet med EFSI er at identificere forskellige og meget innovative og risikobetonede projektprofiler med nye partnere fra den private sektor i forhold til andre eksisterende EIB-finansieringsinstrumenter, samtidig med at der opnås en betydelig grænseoverskridende europæisk merværdi i forbindelse med gennemførelsen af de udvalgte projekter og et effektivt bidrag til EU's nuværende fælles politiske mål;

51.

erkender, at EFSI er et markedsbaseret instrument; minder imidlertid om, at alle medlemsstaterne skal sætte sig selv i stand til at udnytte den;

52.

henviser til, at der i forbindelse med gennemførelsen af EFSI-projekter bør tages størst mulig hensyn til den geografiske spredning med henblik på at sikre samhørighed og bæredygtighed; opfordrer EIB om at justere de nuværende geografiske ubalancer inden for Unionen og den sektorelle koncentration i EFSI's portefølje, dvs. inden for infrastruktur- og innovationsvinduet (IIW) og inden for SMV-vinduet, ved at styrke sine rådgivende aktiviteter for projektudvikling i medlemsstaterne og teknisk bistand gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), ved at overveje at udvide antallet af sektorer, der er berettiget til EFSI-finansiering, eller ved at tilpasse arten og størrelsen af projekterne bedre til markedsbehovet i medlemsstaterne;

53.

opfordrer EIB til i forbindelse med udvælgelsesprocessen nøje at overveje den reelle merværdi og nye dynamikker sideløbende med omfanget af multiplikatoreffekten, som kan være forskellig fra projekt til projekt, navnlig på de områder, hvor EIB eller EIF ikke allerede har været involveret, ved markedssvigt eller i forbindelse med suboptimale investeringssituationer;

54.

bemærker, at løftestangseffekten varierer fra projekt til projekt, navnlig som følge af deres omfang og kompleksitet, samt som følge af sammenhængen mellem vigtige sektorspecifikke udfordringer og endelige modtageres forventninger i en tid, hvor de offentlige midler er knappe; er af den opfattelse, at formodningen om en gennemsnitlig løftestangseffekt gange 15 kun måles ved udgangen af investeringscyklussen under samtidig hensyntagen til sektorernes særegenheder; mener endvidere, at effektiviteten af interventionerne ikke udelukkende vurderes på de finansielle instrumenters potentiale, men også på målbare resultater;

55.

opfordrer EIB til at lægge særlig vægt på additionalitetsprincippet og til at tilvejebringe de relevante kvalitative forvaltningsoplysninger vedrørende gennemførelsen af EFSI's erklærede mål, således at disse viser deres reelle additionalitet og indvirkning i forhold til benchmarks, men også set i lyset af udvidelsen af EFSI efter 2017;

56.

mener, at det er vigtigt for mobiliseringen af kapital fra den private sektor, at EIB frigør investorerne for en del af den risiko, som er forbundet med potentielle projekter; opfordrer også EIB til både at højne EFSI's tiltrækningskraft og synlighed i retningslinjerne for de investeringer og projekter, som skal finansieres, ved at udvikle en mere effektiv politik for at øge bevidstheden blandt potentielle private investorer;

57.

bemærker, at EFSI (gennem SMW-vinduet) er et vigtigt redskab til at yde supplerende finansiering til SMV'er, dvs. op til 75 mia. EUR af de af EFSI foranledigede samlede investeringer over tre år, sammen med EIB og EIF's lånekapaciteter;

58.

opfordrer Kommissionen til at oprette en permanent europæisk garantiplatform under EFSI med henblik på at give SMV'er lettere adgang til finansiering og forbedre udviklingen af garantier og udlånsprodukter baseret på europæiske garantier;

59.

opfordrer EIB til at udnytte de muligheder, som EFSI giver for at finansiere mindre, ikke-tilsluttede decentraliserede varige energiprojekter, som lokale borgere og lokalsamfund medvirker i, men som har problemer med at opnå finansiering fra andre kilder;

60.

noterer sig stigningen i EIB's særlige aktiviteter med hensyn til den volumen, som stammer fra EFSI's første gennemførelsesår, hvilket afspejler en udvikling i EIB's forsigtige risikokultur og långivningspolitik;

61.

insisterer ud fra ansvarlighedshensyn på, at investeringskomitéen regelmæssigt skal vurdere udviklingen af resultatorienterede investeringer gennem resultattavlen med indikatorer med henblik på at identificere målrettede projekter med hensyn til deres bidrag til vækst og beskæftigelse, og med henblik på at få et objektivt overblik over deres additionalitet, merværdi og overensstemmelse med Unionens politikker eller andre klassiske EIB-aktiviteter; opfordrer IB til at offentliggøre oplysninger om, hvordan projekter, der har opnået en EFSI-garanti, klarede sig, når de blev målt i forhold til EFSI-indikatortavlen;

62.

bemærker, at EIB i fremtiden stadig er åben for drøftelser med Parlamentets tjenestegrene vedrørende yderligere foranstaltninger, som kan komme i betragtning, med henblik på at opnå en mere struktureret og mindre fragmenteret tilgang til dialogen mellem Parlamentet og EIB; mener, at EIB og Parlamentet skal arbejde hen imod en hurtig afslutning på den formelle aftale om EFSI, som fastsætter bestemmelser for al udveksling af oplysninger, herunder den årlige rapport om EFSI til Rådet og Parlamentet;

Uddybning af EIB's åbenhed, ansvarlighed, integritet og interne kontrol som en forudsætning for at opnå bedre virksomhedsledelse

63.

mener, at EIB's styrkede økonomiske rolle, dens øgede investeringskapacitet og anvendelsen af EU's budget til at sikre EIB's aktiviteter skal ledsages af større gennemsigtighed og øget ansvarlighed med henblik på at sikre reel offentlig kontrol med dens aktiviteter, projektudvælgelse og finansieringsprioriteter;

64.

opfordrer EIB til regelmæssigt at ajourføre risikokortlægningen af sine aktiviteter og til at tilpasse sin risikokultur for så vidt angår dens seneste forretningsmodel og en stigende porteføljevolumen i relation til gennemførelsen af nye instrumenter med EFSI, forskellige faciliteter, investeringsplatforme og risikodelingsinstrumenter; opfordrer EIB til i den forbindelse også at medtage ikke-økonomiske aspekter i risikokortlægningen som f.eks. den sociale og/eller miljømæssige merværdi; ser i denne forbindelse med tilfredshed på gennemførelsen af EIB's tilsynsmæssige ramme for risikovillighed med henblik på at styrke overvågningen af risici og tilsynet med oprindelse, ejerskab og forvaltning af risici; minder om behovet for at udvikle en fælles og homogen kontrolramme;

65.

glæder sig over den høje kvalitet af EIB's låneportefølje med et antal af nødlidende lån, der svarer til 0,3 % af EIB's samlede udlånsportefølje, hvilket bekræfter EIB's konsekvent forsigtige risikostyring og dens fortsat stærke kreditværdighed på de internationale finansmarkeder;

66.

glæder sig over, at EIB's gennemsigtighedspolitik er baseret på en forventning om offentliggørelse, og at alle kan få adgang til EIB's dokumenter og oplysninger; minder om sin henstilling til at der på EIB’s hjemmeside offentliggøre ikke-fortrolige dokumenter som f.eks. forretningsplanerne for de foregående år, interinstitutionelle aftaler og memoranda og opfordrer EIB til ikke at standse der, men hele tiden søge efter nye måder, hvorpå den kan forbedre og øge åbenheden;

67.

udtrykker tilfredshed med rapporten om gennemførelsen af EIB-Gruppens politik for gennemsigtighed i 2015 og den kommende gennemgang af EIB's politik for whistleblowing;

68.

minder om, at gennemsigtighed i gennemførelsen af EU-politikker ikke kun fører til styrkelse af EIB's generelle virksomhedsansvar og troværdighed med et klart overblik over typen af finansielle formidlere og endelige modtagere, men også bidrager til at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden af de finansierede projekter sideløbende med en nultolerancepolitik over for svig og korruption i sin låneportefølje; opfordrer EIB til at tilslutte sig den nye hurtige advarsels- og udelukkelsessystem, som Kommissionen planlægger;

69.

henviser med bekymring til, at EIB på trods af, at den har tilvejebragt tre gange må meget finansiering som Verdensbanken, kun har sortlistet tre enheder, mens Verdensbanken har sortlistet 820; opfordrer EIB til for at rette op på denne situation at slutte sit til netværket af andre offentlige banker, som beskæftiger sig med sortlistning, idet dette netværk omfatter Verdensbanken og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD);

70.

gentager sin opfordring om at øge gennemsigtigheden af EIB's interventioner, når den arbejder med finansielle formidlere og modtagere, med henblik på at undgå modparter med negative registreringer, sortlistede modparter og modparter med potentielle forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, offshoreaktiviteter eller organiseret kriminalitet; mener, at anvendelse af kriterier for udvælgelse af finansielle formidlere og ajourførte oplysninger om det reelle ejerskab til selskaber, herunder truster, stiftelser og skattely, udgør bedste praksis, som altid bør følges; opfordrer EIB til at styrke sine kontraktmæssige betingelser ved at integrere en bestemmelse eller en henvisning til god forvaltningspraksis med henblik på at imødegå integritets- og omdømmemæssige risici;

71.

foreslår, at EIB bør følge eksemplet med Internation Finance Corporation (EFC) i Verdensbankgruppen og begynde at offentliggøre oplysninger om højrisikoprojekter, som finansieres gennem forretningsbankerne (det vigtigste mellemled, som EIB anvender til at finansiere små og mellemstore virksomheder);

72.

glæder sig over de regelmæssige møder med civilsamfundet og de offentlige høringer vedrørende udviklingen af EIB's politikker;

73.

opfordrer til, at der sikres et stadig højere niveau af gennemsigtighed inden for EIB's offentlighedspolitik for så vidt angår dens styrende organer, navnlig gennem offentliggørelse af protokollerne fra møderne i EIB's og EIF's bestyrelser og EFSI's investeringsudvalg, og for så vidt angår projekter af offentlig interesse, der er omfattet af EU's budgetgaranti og har indvirkning på EU's regioner og borgere; anser offentliggørelsen af resultattavlen med indikatorer for at være god praksis for enhver aktivitet og for de miljømæssige og sociale konsekvensanalyser i forbindelse med projekter eller delprojekter;

74.

gentager sit krav om, at oplysninger om entreprise og underentreprise skal offentliggøres på en lettilgængelig måde, og om at Parlamentet garanteres adgang til de dertil hørende økonomiske oplysninger og den dertil hørende dokumentation i alle tilfælde;

75.

glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands proaktive tilgang til den offentlige kontrol med EIB; er dybt bekymret over de konstaterede mangler ved de eksisterende EIB-ordninger for forebyggelse af eventuelle interessekonflikter i de ledende organer; opfordrer EIB til i den forbindelse for bedre at forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige »svingdørsproblemer« at tage hensyn til ombudsmandens henstillinger og ændre sin adfærdskodeks så hurtigt som muligt;

76.

mener, at næstformændene i EIB ikke længere må have ansvaret for projekter i deres hjemlande, da der er en klar risiko for interessekonflikter, og da kun et mindretal af medlemsstaterne har en næstformand;

77.

glæder sig over gennemgangen af reglerne om den interne klageinstans' kontor og over forlængelsen af aftalememorandummet mellem Den Europæiske Ombudsmand og EIB; kræver, at EIB giver et klart svar på, inden for hvilken frist den agter at indlede en offentlig høring om ændringen af politikken og procedurerne i forbindelse med den interne klageinstans; henviser til, at en sådan ændring er en lejlighed til yderligere at styrke klageinstansens uafhængighed og effektivitet ved at indføre en mekanisme, som sikrer en systematisk strøm af oplysninger direkte mellem klageinstansen og bestyrelsesmedlemmerne; understreger, at EIB’s ledelse bør aflægge årlig beretning til Ombudsmanden og Parlamentet om, hvordan henstillingerne fra klageinstansen er blevet afspejlet i bankens politik og praksis; understreger endvidere, at lederen af klageinstansen en gang om året skal forelægge en aktivitetsberetning og en vurdering af, hvordan banken efterlever klageinstansens henstillinger, for Parlamentet;

78.

anmoder EIB om ved hjælp af sin politik for ugennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme at gøre alt, hvad den kan i kampen mod skatteunddragelse, skattesvig og skatteundgåelse, ulovlige handlinger og hvidvaskning af penge;

79.

opfordrer ligeledes EIB til at opretholde et regelmæssigt samarbejde med andre internationale finansielle institutioner gennem udveksling af oplysninger om resultaterne af dens due diligence-undersøgelse på virksomheds- eller skatteområdet eller »kend din kunde«-gennemgangen, og til hvert år at aflægge beretning til Parlamentet om, hvordan den gennemfører sin politik for ugennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

80.

mener, at EIB's reguleringsmæssige eksterne tilsyn fortjener nøje overvejelse, således som Parlamentet har anført i sine tidligere beslutninger;

81.

henviser til den ajourførte trepartsaftale mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten fra september 2016 og opfordrer Revisionsretten til at gennemføre en revision af effektiviteten og resultaterne af EIB’s virksomhed i forskellige sektorer, når de indebære anvendelse af midler fra EU-budgettet;

82.

opfordrer Kommissionen til hvert år i juni fra 2018 af forelægge en gennemførelses- og statusrapport med angivelse af de opnåede resultater om alle finansinstrumenter, som forvaltes og gennemføres af EIB-gruppen, og som anvender midler fra EU-budgettet, der dækker perioden fra begyndelse af den nuværende flerårige finansielle ramme og skal anvendes i dechargeproceduren;

83.

opfordrer Det Europæiske Bedragerikontor (OLAF) til i sin årsberetning at medtage sager, som vedrører EIB;

Opfølgning på Parlamentets beslutninger

84.

opfordrer EIB til at aflægge beretning om situationen omkring og status for tidligere henstillinger fra Parlamentet sine årlige beslutninger, navnlig med hensyn til virkningerne af dens udlånsaktiviteter;

85.

opfordrer EIB til at ændre sin politik for forebyggelse og modvirkning af ulovlig adfærd i forbindelse med EIB’s virksomhed, så det gøres helt klart, at EIB skal standse finansieringen og/eller godkendelsen af yderligere långivning til projekter, som er genstand for en national efterforskning eller en OLAF-efterforskning for korruption og bedrageri;

o o

86.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0201.

(2) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 77.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0200.

(4) EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1.

(5) EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1.

(6) EUT L 204 af 31.7.2012, s. 1.

(7) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/92

P8_TA(2017)0195

Forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi (2016/2016(INI))

(2018/C 298/13)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori regionerne i den yderste periferi indrømmes en særlig status, og hvori der fastlægges vedtagelse af »særlige foranstaltninger«, der muliggør en fuldstændig anvendelse af traktaterne og gennemførelse af de fælles politikker,

—	der henviser til Domstolens dom i de forenede sager C-132/14 til C-136/14 om fortolkningen af artikel 349 i TEUF, hvori det understreges, at artikel 349 tillader at fravige anvendelsen af traktaterne såvel som den afledte ret,

—	der henviser til artikel 174 ff. i TEUF, der fastsætter målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf,

—	der henviser til artikel 43 i TEUF,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og navnlig artikel 8, 11, 13, 41 og i særdeleshed artikel 70 til 73,

—

der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 1388/2014 af 16. december 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1046/2014 af 28. juli 2014 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond med hensyn til fastlæggelse af kriterierne for beregning af de meromkostninger, som operatørerne har ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/531 af 24. november 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår fastsættelse af omkostninger, der er berettigede til støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond med henblik på at forbedre hygiejneforholdene, sundheden, sikkerheden og arbejdsvilkårene for fiskere, beskytte og genoprette den marine biodiversitet og de marine økosystemer, modvirke virkningerne af klimaændringer og forbedre fiskerfartøjers energieffektivitet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelser om regionerne i den yderste periferi, navnlig meddelelsen af 20. juni 2012 om »Regionerne i den yderste periferi: et partnerskab for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2012)0287),

—	der henviser til sine beslutninger om regionerne i den yderste periferi, navnlig beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af 17. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union,

—

der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/238 af 10. februar 2015 om indgåelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om adgang for fiskerfartøjer, der fører Seychellernes flag, til Mayottes farvande og marine biologiske ressourcer, som er under Den Europæiske Unions jurisdiktion,

—	der henviser til Kommissionens første beretning af 24. september 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af POSEI-reformen i 2006 (COM(2010)0501),

—	der henviser til sin holdning af 2. februar 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (2),

—	der henviser til sine beslutninger af 12. april 2016 om innovation og diversificering af det ikke-industrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder (3) og om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler (4),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om øers særlige situation (5),

—	der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om fiskeri i lille målestok og ikke-industrielt fiskeri samt reformen af den fælles fiskeripolitik (6),

—

der henviser til sin holdning af 21. oktober 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (7), hvori der foreslås en forlængelse af undtagelsen for regionerne i den yderste periferi med endnu tre år til 2011,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1207/2008 af 28. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi, hvori undtagelsen, der finder anvendelse på regionerne i den yderste periferi, forlænges med tre år til 2011,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 791/2007 af 21. maj 2007 om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer fra fjernområderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion og navnlig artikel 8, hvori det hedder, at »senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen (…) Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om godtgørelsesordningens gennemførelse sammen med eventuelt nødvendige forslag til retsakter«,

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi,

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

—	der henviser til Kommissionens og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks fælles meddelelse af 10. november 2016 med titlen: »International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid« (JOIN2016)0049),

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 af 20. oktober 2015 med titlen »Forvalter Kommissionen EU's fiskeripartnerskabsaftaler hensigtsmæssigt?«,

—	der henviser til handlingsplanerne for regionerne i den yderste periferi i programmeringen af de europæiske fonde for perioden 2014-2020,

—	der henviser til alle de fælles bidrag og tekniske og politiske dokumenter fra konferencen af formænd for regionerne i EU's yderste periferi, navnlig sluterklæringen fra den 21. konference af formænd for regionerne i EU's yderste periferi af 22.-23. september 2016,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0138/2017),

der henviser til, at den geografiske placering af regionerne i den yderste periferi i Caribien, Det Indiske Ocean og Atlanterhavet indebærer, at Den Europæiske Union har territorier i flere forskellige havbassiner og verdensdele, og at regionerne i den yderste periferi er naboer til flere tredjelande;

der henviser til, at der gennem de seneste år har kunnet konstateres et stigende fiskeripres i den eksklusive økonomiske zone (EEZ) i nogle af regionerne i den yderste periferi (mellem 100 og 200 sømil), og at størstedelen af fiskefartøjerne, der skaber dette pres, ikke kommer fra de respektive regioner i den yderste periferi;

C.	der henviser til, at EU er nødt til at påtage sig ansvar for det maritime område i regionerne i den yderste periferi, og til, at disse regioners EEZ'er tegner sig for en stor andel af EU's samlede EEZ;

D.	der henviser til, at fiskerisektoren i regionerne i den yderste periferi skal ses på baggrund af en særlig strukturel, social og økonomisk situation (artikel 349 TEUF), som kræver specifikke og tilpassede hensyn i EU's fælles politikker;

E.	der henviser til, at fiskerisektoren har særlige styrker og et stort potentiale til udvikling;

F.	der henviser til at havforurening med chlordecon er specifik for Antillerne, og at det har en væsentlig betydning for fastlæggelsen af områder, hvor fiskeri er tilladt, og for forekomsten af invasive arter;

der henviser til, at den fjerne beliggenhed af regionerne i den yderste periferi er anerkendt og taget i betragtning som et generelt princip i EU-retten, der berettiger til og muliggør indførelse af ordninger, hvorved meromkostningerne i forbindelse med fiskeri og akvakultur i disse regioner godtgøres;

der henviser til, at der i den fælles fiskeripolitik og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som er udformet med henblik på problematikker og udfordringer på det europæiske kontinent, gives mulighed for en differentieret tilgang for regionerne i den yderste periferi, men der tages kun begrænset hensyn til fiskeriets specificiteter i disse regioner;

I.	der henviser til, at regionerne i den yderste periferi mener sig uretfærdigt behandlet i den fælles fiskeripolitik og føler, at de får »en dobbelt straf« (ingen adgang til tidligere støtte til fornyelse af flåden og nu det nuværende forbud mod støtte til fornyelse);

J.	der henviser til, at vigtige sektorer i fiskeriflåden i regionerne i den yderste periferi indtil for nylig ikke var reguleret eller ikke var opført i flåderegisteret og som konsekvens heraf ikke havde adgang til fiskerifonden til modernisering;

K.	der henviser til, at et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at fremme fiskeriet under hensyntagen til de socioøkonomiske spørgsmål;

L.	der henviser til, at reglerne vedrørende adgang til ressourcer bør give de lokale flåder samt flåderne med de mest selektive og mindst skadelige fiskeriformer fortrinsret til disse ressourcer;

M.	der henviser til, at den fælles fiskeripolitik som et princip for god forvaltning skal tilstræbe overensstemmelse mellem de interne og eksterne dimensioner;

N.	der henviser til, at en betydelig grad af ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri finder sted i nogle af yderregionernes EEZ'er (8) og i havområderne omkring andre;

O.	der henviser til, at der i regionerne i den yderste periferi kan konstateres nogle af de højeste arbejdsløshedstal i EU — op til 60 % for unge i visse af disse regioner;

P.	der henviser til, at EHFF bl.a. indeholder bestemmelser om støtte til producentorganisationer, motorer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) under visse betingelser;

Q.	der henviser til, at EHFF skal tage følgende i betragtning: operationer, der øger et fartøjs fiskerikapacitet, udstyr, der øger et fartøjs evne til at spore fisk, og bygning af nye fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer;

R.	der henviser til, at EHFF dog kan stille finansiel støtte til rådighed for skibe for at forbedre energieffektiviteten, sikkerheden, hygiejnen om bord og kvaliteten af fiskeriprodukter samt arbejdsbetingelserne;

S.	der henviser til, at EHFF støtter innovative projekter såsom forvaltnings- og organisationssystemer;

Bestemmelser om specificiteter og geografiske forhold i regionerne i den yderste periferi

mener, at bæredygtigt fiskeri med traditionelle fangstredskaber er grundlaget for velstående kystsamfund og bidrager til fødevaresikkerheden i regionerne i den yderste periferi; fremhæver i den sammenhæg nødvendigheden af at inddrage den lokale fiskerisektor i forbindelse med målet om fødevaresikkerhed for lokalbefolkningen, da fødevaresikkerheden i regionerne i den yderste periferi på nuværende tidspunkt i for høj grad afhænger af import;

minder om, at FFP og EHFF er udformet for at håndtere udfordringer på det europæiske fastland og er af begrænset nytte med hensyn til specificiteterne ved fiskeriet i regionerne i den yderste periferi, at de ikke kan finde ensartet anvendelse på alle udfordringer og specificiteter ved fiskeri i regionerne i den yderste periferi, og at det er nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet og pragmatisme eller undtagelser for disse; anmoder derfor om, at der indføres en strategi for hvert regionalt havområde, som er tilpasset den særlige situation i hver enkelt region i den yderste periferi;

understreger, at der i regionerne i den yderste periferi findes mange små samfund, som er stærkt afhængige af traditionelt, kystnært og ikke-industrielt fiskeri, og for hvem fiskeriet ofte er den eneste levevej;

minder om, at de levende marine ressourcer omkring regionerne i den yderste periferi bør nyde særlig beskyttelse, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod fiskeriet; understreger derfor, at kun fiskerfartøjer, der er registreret i havne i regionerne i den yderste periferi, bør have tilladelse til at fiske i farvande i den yderste periferi;

påpeger, at havbundene i regionerne i den yderste periferi er et veritabelt levende laboratorium for biodiversitet; understreger vigtigheden af forskning og dataindsamling for at opnå en bedre viden om havene; understreger de muligheder, som regionerne i den yderste periferi har for at fungere som veritable forskningsportaler for deres respektive miljøer, og opfordrer de respektive medlemsstater og Kommissionen til at øge støtten til relevante videnskabelige forskningsprojekter;

understreger nødvendigheden af at bevare balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder under overholdelse af forsigtighedsprincippet og under hensyn til den socioøkonomiske virkelighed; vurderer dog, at det ikke kan begrunde lavere investeringer i dataindsamling og forskning med henblik på at opnå en større viden om de marine økosystemer; anbefaler en revidering af kvotefordelingen for nogle arter (f.eks. øget kvote af atlantisk tun på Azorerne) samt mulighed for at fange andre arter (f.eks. chokoladehaj) på baggrund af videnskabelige undersøgelser og udbygning af den tekniske og materielle kapacitet til vurdering af økosystemerne;

påpeger, at i nogle regioner i den yderste periferi er fiskerflådernes kapacitet lavere end de grænser, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, bl.a. på grund af manglende adgang til finansiering;

bemærker, at fiskerne i regionerne i den yderste periferi på grund af de specifikke vanskelige klimaforhold i disse regioner oplever tidlig ældning af deres fartøjer, hvilket medfører sikkerheds- og effektivitetsproblemer og gør det mindre attraktivt at arbejde på sådanne skibe i forhold til moderne fartøjer;

understreger, at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i sin rapport fra 2016 (9) som følge af utilstrækkelig biologiske data ikke kunne vurdere ligevægten mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder for alle flåder, der fisker i regioner i den yderste periferi; anbefaler, at der tildeles flere midler inden for rammerne af EHFF og andre fonde med henblik på at erhverve de tekniske midler til forskningsinstitutters og universiteters evaluering af økosystemerne; mener i den henseende, at det er af afgørende betydning, at der findes og er adgang til pålidelige data om ressourcer og praksis i disse fjerntliggende EEZ'er;

10.

understreger, at kystfiskerflåder i regionerne i den yderste periferi generelt består af aldrende fartøjer, og det medfører problemer med sikkerheden om bord på fartøjerne;

11.

beklager, at Kommissionen ikke har offentliggjort en rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 639/2004 inden fristen den 30. juni 2012; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om begrundelsen for beslutningen om ikke at offentliggøre denne rapport;

12.

beklager den forsinkede vedtagelse af EHFF og dermed godkendelsen af operationelle programmer under EHFF og den deraf forårsagede sene gennemførelse af EHFF's bestemmelser, som har resulteret i alvorlige finansielle vanskeligheder for nogle virksomheder i regionerne i den yderste periferi;

13.

glæder sig over de særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi i EHFF, såsom kompensation for ekstra omkostninger (som dækkes 100 % af EHFF) — som er højere end i den foregående programmeringsperiode, men stadig ikke nok for visse regioner i den yderste periferi — og forøgelsen på 35 % af den maksimale offentlige støtteintensitet til andre foranstaltninger i regionerne i den yderste periferi;

14.

bemærker, at det er vanskeligt eller endda umuligt for visse fiskere i regionerne i den yderste periferi at få adgang til kredit og/eller forsikring for deres fartøjer, hvilket medfører sikkerhedsmæssige problemer og betydelige økonomiske begrænsninger for fiskerne;

15.

minder om, at små fiskerfartøjer udgør langt størstedelen af de registrerede fartøjer i regionerne i den yderste periferi; understreger, at de små fartøjer i nogle regioner i den yderste periferi i gennemsnit er mere end 40 år gamle, hvilket skaber reelle sikkerhedsmæssige problemer;

16.

understreger multiplikatorvirkningen af lån fra Den Europæiske Investeringsbank og EU-midler, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

Bedre brug af mulighederne i traktatens artikel 349 og i den fælles fiskeripolitik

17.

mener, at et særskilt rådgivende råd for regionerne i den yderste periferi, som dette er fastsat i den fælles fiskeripolitik, er en passende platform for en vigtig udveksling af viden og erfaringer, og beklager derfor, at det rådgivende råd for regionerne i den yderste periferi stadig ikke er blevet oprettet;

18.

kræver fuld anvendelse af artikel 349 i TEUF i de EU-politikker, -forordninger, -fonde og -programmer, der vedrører EU's fiskeripolitik, og navnlig i EHFF, for at imødegå de specifikke vanskeligheder i regionerne i den yderste periferi;

19.

mener, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet er en lovende tilgang, og den pågældende medlemsstat bør gøre bedst mulig brug af de muligheder, der er fastsat i EHFF for at støtte denne form for lokal udvikling i regionerne i den yderste periferi;

20.

understreger vigtigheden af at etablere lokale aktionsgrupper for fiskeriet, der er anerkendte som et vigtigt redskab til at støtte fiskeriet og skabe muligheder for diversificering;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremme en holistisk og tilpasset tilgang i forbindelse med forslag til lovgivningsmæssige retsakter vedrørende omkostninger for hygiejne-, sundheds- og sikkerhedsrelaterede investeringer og investeringer vedrørende arbejdsvilkår;

22.

opfordrer Kommissionen til, når den foreslår lovgivningsmæssige retsakter, også at medtage virkningen af de klimatiske og geografiske forhold og ødelæggende fænomener i forbindelse med fastlæggelsen af kriterierne for beregning af meromkostninger som følge af de særlige ulemper i regionerne i den yderste periferi;

23.

beklager den betydelige grad af IUU-fiskeri i nogle yderregioners eksklusive økonomiske zoner, der skyldes både indenlandske og udenlandske fartøjer, og i havområderne omkring andre yderregioner; påpeger, at for den indenlandske del skyldes en sådan praksis også lokale fødevareforsyningsbehov; opfordrer de nationale myndigheder til at optrappe bekæmpelsen af IUU-fiskeri;

24.

opfordrer derfor til indførelse af aktive foranstaltninger (f.eks. overvågning) samt passive foranstaltninger såsom forhandlinger med nabolandene i regionerne i den yderste periferi, med hvem bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler (APPD) endnu ikke er blevet underskrevet;

25.

opfordrer alle involverede aktører til at fremskynde gennemførelsen af EHFF og at benytte de deri indeholdte muligheder for at investere i især moderniseringen af flåden — forbedret sikkerhed, hygiejne om bord, energieffektivitet og fiskeriprodukternes kvalitet — samt fiskerihavne, landingssteder og akvakultur for at skabe nye afsætningsmuligheder; opfordrer desuden til, at ordningen med udligningsgodtgørelse for ekstra omkostninger anvendes for at styrke sektorens rentabilitet;

26.

opfordrer til, at der tages reelt hensyn til yderregionernes interesser ved indgåelse af fiskeriaftaler med tredjelande, og at der f.eks. fastsættes forpligtelser til at lande fangster i disse regioner eller til at ansætte personale fra disse regioner på fartøjerne;

27.

understreger nødvendigheden af at gennemføre konsekvensanalyser for regionerne i den yderste periferi, når de berøres af fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande, jf. artikel 349 i TEUF;

28.

bemærker, at en omstrukturering af fiskerisektoren i regionerne i den yderste periferi kan være nødvendig for at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, og om nødvendigt bør en reduktion af antallet af fartøjer overvejes;

29.

mener, at i tilfælde, hvor det er nødvendigt at reducere kapaciteten i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør det primært prioriteres at bibeholde fartøjer, der opfylder kriterierne i artikel 17 i samme forordning;

30.

anmoder medlemsstaterne om i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik om tildeling af fiskerimuligheder navnlig at tage hensyn til traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri i regionerne i den yderste periferi, der bidrager til den lokale økonomi og har en begrænset indvirkning på miljøet;

31.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne med regioner i den yderste periferi til at træffe alle egnede foranstaltninger og til at fortsætte specifikke støtteordninger, såsom særlige afgiftsmodeller;

32.

mener, at dataindsamlingen om bestandene og vurderingen af virkningerne af mindre fartøjer i regionerne i den yderste periferi skal forbedres for at styrke det videnskabelige grundlag for fangstmulighederne i områderne i den yderste periferi;

33.

påpeger, at regionerne i den yderste periferi er afhængige af fiskeressourcerne i deres EEZ, der er præget af stor biologisk skrøbelighed; mener navnlig i den henseende, at data om fiskebestande i regionerne i den yderste periferi bør indgå i prioriteterne for dataindsamling;

34.

understreger, at da akvakultur kan give nye produktionsmuligheder og produkter af høj kvalitet, bør dets potentiale udnyttes bedre i regionerne i den yderste periferi — med stor støtte fra Den Europæiske Union på baggrund af den meget stærke regionale konkurrence — og opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte udviklingen af akvakulturudviklingsprojekter;

35.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at gøre bedst mulig brug af de minimis-støtte og/eller gruppefritagelser i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1388/2014;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde og at fremhæve synergierne mellem de forskellige fonde i regionerne i den yderste periferi for at udvikle økonomiske muligheder for alle aktører i den blå økonomi; tilskynder navnlig til, at der investeres i projekter, der kan gøre fiskerierhvervet mere attraktivt og især tiltrække unge, og projekter, der indfører teknikker for selektivt fiskeri og bidrager til udvikling af sektoren;

37.

støtter etablering af forsknings- og udviklingsprogrammer inden for fiskeriet under Horisont 2020-programmet, som kan samle de forskellige økonomiske og sociale aktører og bidrage til udviklingen af nye fiskeriteknikker og -metoder med henblik på at øge sektorens konkurrenceevne og styrke det økonomiske vækstpotentiale og jobskabelsen over for de lokale befolkninger;

38.

slår til lyd for, at den fremtidige fælles fiskeripolitik fuldt ud tager højde for de specifikke forhold i regionerne i den yderste periferi og gør det muligt for dem at frigøre det store økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale, som ligger i en bæredygtig og gennemtænkt udvikling af fiskerisektoren i disse regioner; slår til lyd for at genoverveje fartøjskategorierne — for at sikre en objektiv vurdering af balancen mellem fiskerimulighederne og ″fiskerikapaciteten″ for den ikkeindustrielle flåde i regionerne i den yderste periferi, som anvender selektive fiskeriredskaber — ved at fremme en forbedring af fartøjer med begrænset maskinkraft og/eller -stabilitet, hvilket kan gå ud over sikkerheden for besætningsmedlemmerne i ugunstige vejrforhold, ud fra objektive videnskabelige kriterier for skibsbygning og uden at øge omfanget af ubæredygtigt fiskeri;

39.

henviser til, at da regionerne i den yderste periferi er zoner med et usædvanligt stort potentiale, er det vigtigt at stimulere investeringer og fremme diversificering og innovation i fiskerisektoren med henblik på at styrke den økonomiske udvikling;

40.

opfordrer Kommissionen til med henblik på at muliggøre fiskerisektorens overlevelse i områderne i den yderste periferi og i overensstemmelse med principperne om differentieret behandling for små øer og territorier, der er nævnt i mål 14 for bæredygtig udvikling (SDG), at indføre støtteforanstaltninger på grundlag af artikel 349 i TEUF for at muliggøre finansiering (på EU-plan eller nationalt plan) i regionerne i EU's yderste periferi med henblik på fornyelse af flåder til småfiskeri og traditionelt fiskeri, der lander alle deres fangster i havne i regionerne i den yderste periferi og bidrager til lokal bæredygtig udvikling, for således at forbedre den menneskelige sikkerhed, overholde europæiske hygiejnestandarder, bekæmpe IUU-fiskeri og opnå større miljømæssig effektivitet; bemærker, at denne fornyelse af fiskerflåden skal forblive inden for rammerne af godkendte kapacitetslofter, skal begrænses til udskiftning af et gammelt fartøj med et nyt og skal muliggøre bæredygtigt fiskeri og opnåelse af det maksimale bæredygtige udbytte (MSY);

41.

foreslår at øge støtten til udskiftning af motorer i regionerne i den yderste periferi, hvor videnskabelig dokumentation viser, at klimatiske forhold og klimaforandringer har en afgørende negativ indvirkning på fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi;

42.

opfordrer Kommissionen til i tråd med POSEI-programmet for landbrug i regionerne at undersøge muligheden for så hurtigt som muligt at oprette et instrument, der specifikt er rettet mod fiskeriet i regionerne i den yderste periferi, og som ville gøre det muligt at udnytte potentialet i fiskeriet på passende vis; mener, at man bør overveje muligheden for i dette specifikke instrument at samle navnlig bestemmelserne i artikel 8 (Statsstøtte), artikel 13, stk. 5 (Budgetmidler under delt forvaltning), artikel 70 (Godtgørelsesordning), artikel 71 (Beregning af godtgørelsen), artikel 72 (Godtgørelsesplan) og artikel 73 (Statsstøtte til gennemførelse af godtgørelsesplaner) i den eksisterende EHFF;

43.

foreslår at forhøje kapaciteten for en række fartøjskategorier i regionerne i den yderste periferi, når det er videnskabeligt påvist, at udnyttelsesgraden af visse fiskeressourcer kan øges uden at undergrave målene for bæredygtigt fiskeri;

44.

konstaterer, at renovering og modernisering af kystnære og ikkeindustrielle fiskerifartøjer i regionerne i den yderste periferi, der anvender stærkt specialiseret fiskeriudstyr, kan forbedre besætningernes sikkerhed i dårligt vejr, forudsat at man følger objektive videnskabelige kriterier for fartøjskonstruktion, og bemærker, at det ikke skaber ubalance mellem fiskerimuligheder og fiskerikapacitet;

45.

anbefaler, at der skabes bedre incitamenter under den fremtidige EHFF til at tilskynde unge til at træde ind i den maritime økonomi, navnlig gennem erhvervsuddannelserne og ved at fremme tiltag, der kan skabe bedre indtjening, sikkerhed i erhvervet og en samlet bæredygtig organisation af den maritime økonomi i regionerne i den yderste periferi;

o o

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0015.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0109.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0110.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0049.

(6) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 167.

(7) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 135.

(8) »Research for PECH Committee — Management of the fishing fleet in the Outermost Regions«, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B (IP/B/PECH/IC/2016_100); den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) operationelle program for Frankrig.

(9) Rapporter af STECF — vurdering af ligevægtsindikatorer for vigtige flådesegmenter og revision af nationale rapporter om medlemsstaternes bestræbelser på at skabe balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder (STECF-16-18).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/100

P8_TA(2017)0196

EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (2016/2140(INI))

(2018/C 298/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 153, 191, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og generel bemærkning nr. 16 fra FN's Komité for Barnets Rettigheder,

—	der henviser til de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger,

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (1),

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 (2), hvorved det blev besluttet »at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til inden for den internationale menneskerettighedslovgivning at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter«,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015, "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (3),

—	der henviser til de programmer, der finansieres af FN's fond for bekæmpelse af vold mod kvinder med fokus på at håndtere chikane og vold mod kvinder i tekstilindustrien (4),

—	der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015) (5),

—	der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen »Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—	der henviser til Kommissionens retningslinjer fra 2015 for analyse af indvirkningen på menneskerettighederne i konsekvensvurderinger i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (9),

—	der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale »Bangladesh Sustainability Compact« (10),

—	der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling (11),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (12),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om gennemførelse af det tematiske mål »styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne« — artikel 9, stk. 3 i forordningen om fælles bestemmelser (13),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande (14),

—	der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (15),

—	der henviser til undersøgelsen »Human rights and democracy clauses in the EU's international agreements«, som blev offentliggjort i 2005 af Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker (16),

—	der henviser til undersøgelsen »EU’s handelspolitik: Fra kønsblind til kønsbevidst?« fra Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker (17),

—

der henviser til sin ikkelovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (18),

—

der henviser til »Sustainability Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh« (en bæredygtighedsaftale, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh),

—	der henviser til ILO's program om forbedring af arbejdsvilkårene i konfektionsindustrien i Bangladesh (19),

—	der henviser til aftalen fra 2013 om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh,

—	der henviser til den samarbejdsaftale, der blev indgået den 25. april 2016 af formanden for Inditex, Pablo Isla, og generalsekretæren for Global Union og IndustriAll, Jyrki Raina, vedrørende ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien,

—	der henviser til konferencen på højt niveau om ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien, som blev afholdt i Bruxelles den 25. april 2016,

—	der henviser til EU's GSP+-ordning (20),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (21),

—	der henviser til »Vision Zero Fund«, som blev etableret i 2015 af G7 i samarbejde med ILO for at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i produktionslande,

—	der henviser til det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler (22) og til den nederlandske aftale om bæredygtig beklædning og bæredygtige tekstiler (23),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0080/2017),

der henviser til, at økonomisk udvikling bør gå hånd i hånd med social retfærdighed og god regeringsførelse; der henviser til, at kompleksiteten og opsplitningen af de globale værdikæder kræver komplementære politikker med henblik på at fremme en løbende forbedring for at gøre de globale værdi- og produktionskæder bæredygtige og skabe værdi i forsyningskæderne, samt undersøgelser af virkningen af organisatoriske strukturer i sektoren, koordineringssystemet og netværksmedlemmers forhandlingsstyrke med hensyn til forløbet af disse processer; der henviser til, at der er behov for komplementære ledsageforanstaltninger til beskyttelse mod de potentielle negative virkninger af disse kæder; der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser bør sikres effektiv adgang til retsmidler;

B.	der henviser til, at 60 millioner mennesker på verdensplan arbejder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som skaber mange arbejdspladser, især i udviklingslandene;

C.	der henviser til, at tekstilfabrikanter i udviklingslandene konstant udsættes for aggressiv indkøbspraksis fra den internationale engros- og detailhandels side, hvilket også skyldes den voldsomme globale konkurrence;

der henviser til, at ofrene for de tre mest blodige begivenheder i beklædningssektoren (Rana Plaza, Tazreen-fabrikken og Ali Enterprises) har modtaget eller er ved at modtage kompensation for tab af indkomst; der henviser til, at tildelingen af kompensation i dette tilfælde er i overensstemmelse med ILO's konvention nr. 121 og er resultatet af en helt ny form for samarbejde mellem varemærker, fagforeninger, civilsamfundet, regeringer og ILO; der henviser til, at som følge af den udbredte overtrædelse af centrale menneskerettigheder er det stadig sjældent, at der er reel klageadgang;

der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser, hvor europæiske virksomheder er involveret, konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte uoverkommelige procesomkostninger samt en mangel på klare standarder for virksomheders ansvar for at deltage i krænkelser af menneskerettighederne og manglende klarhed om anvendelsen af EU's regler om international privatret i grænseoverskridende civile tvister;

der henviser til, at det i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er et utvetydigt krav, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for EU's optræden udadtil, nærmere bestemt de principper om udviklingssamarbejde, som er anført i artikel 208 i TEUF; der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bekræftes, at EU's optræden udadtil bygger på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten og folkeretten;

der henviser til, at EU er verdens næststørste eksportør af tekstil- og beklædningsprodukter efter Kina med sine ca. 174 000 tekstil- og beklædningsvirksomheder, hvoraf 99 % er små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger omkring 1,7 millioner mennesker; der endvidere henviser til, at mere end en tredjedel (34,3 %, hvilket svarer til en samlet værdi af 42,29 mia. EUR) af det tøj, der er bestemt til anvendelse i Europa, produceres af virksomheder i EU;

der henviser til, at ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen forpligter medlemsstaterne til at respektere og fremme principper og rettigheder i fire kategorier, uanset om de har ratificeret de relevante konventioner, nemlig foreningsfrihed og reel anerkendelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger; afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv; udryddelse af tvangsarbejde og afskaffelse af børnearbejde;

der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et middel til at sikre, at løn- og produktivitetsvæksten går hånd i hånd; der imidlertid henviser til, at anvendelsen af ikkestandardiserede former for beskæftigelse i den globale forsyningskæde, herunder brugen af underleverandører og uformelt arbejde, har svækket kollektive overenskomster; der henviser til, at mange arbejdstagere i beklædningssektoren ikke får en løn, de kan leve af;

J.	der henviser til, at mange medlemsstater, herunder Tyskland, Nederlandene, Danmark og Frankrig, har fremmet nationale programmer;

der henviser til, at projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN-initiativet »Principles for Responsible Investment« og FN's Global Compact-initiativ, viser, at økonomi er forenelig med og gensidigt styrker principperne om social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne;

L.	der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, både multinationale og andre, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur;

der henviser til, at EU spiller en central rolle som investor, køber, detailhandler og forbruger i beklædningsindustrien og handelen med beklædningsvarer og derfor er bedst egnet til at samle en række initiativer på verdensplan med henblik på at sikre en væsentlig forbedring af de umenneskelige forhold for adskillige millioner arbejdstagere i denne sektor og skabe lige vilkår for alle aktører;

der henviser til, at en ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder er særlig relevant set fra et udviklingsperspektiv, da der ofte forekommer meget alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og miljøforurening i producentlandene, som ofte står over for betydelige udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling, hvilket berører de mest sårbare;

O.	der henviser til, at de gode resultater med hensyn til tøjeksport, navnlig i Kina, Vietnam, Bangladesh og Cambodja ser ud til at ville fortsætte;

der henviser til, at de fleste menneskerettighedskrænkelser i beklædningssektoren vedrører forskellige aspekter af arbejdstagerrettigheder, såsom nægtelse af arbejdstagernes grundlæggende ret til at tilslutte sig eller danne en fagforening efter eget valg og forhandle kollektivt i god tro, hvilket gør det vanskeligt at sikre, at arbejdstagerne kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen; der henviser til, at denne situation har ført til udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder, herunder fattigdomslønninger, løntyveri, tvangsarbejde og børnearbejde, vilkårlig afskedigelse, usikre arbejdspladser og usunde arbejdsvilkår, vold mod kvinder, fysisk og seksuel chikane og usikre ansættelsesforhold og arbejdsvilkår; der henviser til, at der på trods af den udbredte overtrædelse af menneskerettigheder stadig generelt sjældent er reel klageadgang; der henviser til, at manglen på ordentligt arbejde er særlig akut i eksportforarbejdningszoner (EPZ), der er knyttet til de globale forsyningskæder, som ofte er kendetegnet ved undtagelse fra arbejdsretlige bestemmelser og skat og begrænsninger i fagforeningsvirksomhed og kollektive forhandlinger;

der henviser til, at frivillige initiativer i den private sektor i løbet af de sidste 20 år, som f.eks. adfærdskodekser, mærker, selvevalueringer og sociale revisioner har skabt de relevante rammer for samarbejde om emner som f.eks. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men har vist sig ikke at være effektive nok til at skabe en reel forbedring af arbejdstagernes rettigheder, navnlig med hensyn til at sikre respekt for menneskerettighederne og ligestilling mellem mænd og kvinder, øge antallet af arbejdstagerrettigheder, styrke forbrugeroplysning samt miljøstandarder og sikkerheden og bæredygtigheden i forsyningskæden i beklædningsindustrien;

der henviser til, at initiativer med deltagelse af mange interessenter, som det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler eller den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, samler interessenter såsom industrien, fagforeningerne, regeringen og NGO'er om det samme bord; der henviser til, at de standarder, der er fastsat af disse initiativer, også omfatter miljøspørgsmål; der henviser til, at disse initiativer endnu ikke er nået ind i gennemførelsesfasen, og der således endnu ikke foreligger konkrete resultater; der henviser til, at sådanne nationale initiativer er nødvendige på grund af manglen på et lovgivningsinitiativ på EU-plan; der imidlertid henviser til, at de fleste medlemsstater ikke har indført sådanne initiativer;

der henviser til, at de bestræbelser, virksomheder udfolder for at fremme regeloverholdelse på arbejdspladsen, kan understøtte, men ikke erstatte effektiviteten og virkningen af offentlige forvaltningssystemer, navnlig de enkelte staters pligt til at fremme overholdelsen og håndhævelsen af nationale arbejdsmarkedslove og -regler, herunder arbejdsmarkedsforvaltning og -tilsyn, tvistbilæggelse og retsforfølgning af lovovertrædere, og til at ratificere og gennemføre internationale arbejdsstandarder;

T.	der henviser til, at tendenserne i beklædningsindustrien stadig går i retning af »fast fashion«, hvilket udgør en enorm trussel mod og lægger et enormt pres på tekstilarbejdere i producentlandene;

U.	der henviser til, at det tyske ministerium for udviklingssamarbejde har opstillet et mål om, at 50 % af al tysk tekstilimport skal opfylde miljømæssige og sociale kriterier senest i 2020;

der henviser til, at hvis forvaltningen af de globale værdikæder skal forbedres, skal de forskellige instrumenter og initiativer inden for politikområder som handel og investering, privatsektorstøtte og udviklingssamarbejde udnyttes, således at de bidrager til bæredygtigheden og ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder som led i opfyldelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som anerkender handelspolitikkernes afgørende betydning for gennemførelsen af målene, idet den omfatter en lang række politikområder såsom oprindelsesregler, råvaremarkeder, arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene;

der henviser til, at de særlige karakteristika for værdikæderne i beklædningssektoren, såsom de geografisk spredte stadier i produktionsprocessen, de forskellige kategorier af tekstilarbejdere, indkøbspolitik, lave priser, store mængder, den korte samlede leveringstid, brugen af underleverandører og de kortvarige forbindelser mellem købere og leverandører, bidrager til at mindske synligheden og gennemsigtigheden af en virksomheds forsyningskæde og til at øge risikoen for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, skader på miljøet og manglende dyrevelfærd så tidligt som i råstofproduktionsfasen; der henviser til, at gennemsigtighed og sporbarhed er en forudsætning for en virksomheds ansvarlighed og ansvarlige forbrug; der henviser til, at forbrugeren har ret til at vide, hvor et stykke tøj er produceret, og under hvilke sociale og miljømæssige forhold; der henviser til, at sikringen af forbrugernes ret til pålidelige, gennemsigtige og relevante oplysninger om bæredygtigheden af produktionen vil bidrage til at skabe en varig ændring af forsyningskædens sporbarhed og gennemsigtighed i beklædningssektoren;

der henviser til, at kvinders rettigheder er en grundlæggende del af menneskerettighederne; der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder falder ind under anvendelsesområdet for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler; der henviser til, at de specifikke konsekvenser af handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at ligestillingsaspektet derfor bør indgå i alle handelsaftaler for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd;

Y.	der henviser til, at beskæftigelsen af kvinder i beklædningssektoren i udviklingslandene bidrager væsentligt til husstandsindkomsterne og fattigdomsbekæmpelse;

Z.	der henviser til, at børns rettigheder er en integrerende del af menneskerettighederne, og at afskaffelsen af børnearbejde bør forblive en absolut prioritet; der henviser til, at børnearbejde kræver særlige bestemmelser om alder, arbejdstid og typer af arbejde;

AA.

der henviser til, at mange fagforeningsaktivister i december 2016 blev arresteret i Bangladesh, en begivenhed, der gav anledning til demonstrationer for ordentlige lønninger og bedre arbejdsvilkår; der henviser til, at flere hundrede tekstilarbejdere blev afskediget som følge af demonstrationerne; der henviser til, at foreningsfrihed stadig ikke respekteres i producentlandene;

AB.

der henviser til, at det anslås, at 70-80 % (24) af de ansatte i konfektionsindustrien i producentlandene er lavtuddannede og ofte mindreårige kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at lave lønninger kombineret med ringe eller ingen social beskyttelse gør disse kvinder særligt sårbare over for udnyttelse; der henviser til, at kønsperspektivet og specifikke foranstaltninger til styrkelse af kvinders status er stort set fraværende i de igangværende bæredygtighedsinitiativer;

AC.

der henviser til, at den private sektor spiller en væsentlig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i udviklingslandene; der henviser til, at økonomien i visse udviklingslande afhænger af beklædningsindustrien; der henviser til, at udvidelsen af denne industri har gjort det muligt for mange arbejdstagere til at flytte fra den uformelle til den formelle sektor;

AD.	der henviser til, at beklædningssektoren er den sektor, hvor der er flest igangværende bæredygtighedsinitiativer; der henviser til, at nogle af de eksisterende initiativer har bidraget til at forbedre situationen i beklædningssektoren, og indsatsen bør derfor også fortsættes på europæisk plan;

AE.	der henviser til, at handelsaftaler er et vigtigt redskab til at fremme ordentligt arbejde i de globale forsyningskæder sammen med social dialog og overvågning på virksomhedsniveau;

AF.

der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi »Handel for alle«, hvori den fastsætter det som mål at bruge handelsaftaler og præferenceprogrammer som løftestænger til at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fair og etisk handel rundt om i verden og til at øge forsyningskædens ansvar som et middel til at styrke bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og god regeringsførelse i tredjelande;

glæder sig over det øgede fokus på at fremme gode arbejdsvilkår gennem de globale forsyningskæder som følge af Rana Plaza-fabrikkens kollaps, udarbejdelsen af det franske lovforslag om obligatorisk »due diligence«, den britiske lov til bekæmpelse af slaveri, den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler og erklæringen fra formand Juncker på G7-topmødet til fordel for »en øjeblikkelig indsats« for at forbedre ansvarligheden i de globale forsyningskæder, hvor der udvises større opmærksomhed til fremme af bæredygtighed, gennemsigtighed og sporbarhed for værdi- og produktionskæder; anerkender Kommissionens engagement i ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne, blandt andet i beklædningssektoren, som skitseret i meddelelsen »Handel for alle«; glæder sig over initiativet med »grønne kort«, hvorigennem otte medlemsstater har opfordret til, at EU-baserede virksomheder skal have omsorgspligt over for enkeltpersoner og lokalsamfund, hvis menneskerettigheder og lokalmiljø bliver påvirket af disse virksomheders aktiviteter; glæder sig over den holistiske tilgang i Higg-indekset til måling af virksomheders miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige virkninger; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forbedre Higg-indekset og forbedre dets gennemsigtighed;

bifalder de individuelle globale rammeaftaler, der indgået mellem fagforeninger og mærkevarefirmaer om at forbedre forvaltningen af forsyningskæden i beklædningssektoren; understreger, at beklædningssektorens fremtid afhænger af en forbedring af den bæredygtige produktivitet og sporbarhed, så der sikres en effektiv identifikation af de processer, der finder sted i hele værdikæden, hvilket vil gøre det muligt at identificere og indføre forbedringer;

glæder sig over tilgangen i den juridisk bindende Bangladesh-aftale om brand- og bygningssikkerhed samt den bangladeshiske bæredygtighedsaftale »Bangladesh Sustainability Compact«, som Kommissionen lancerede sammen med Bangladesh og ILO efter Rana Plaza-katastrofen i 2013, da den indeholder bestemmelser vedrørende fagforeninger og sanering af kontrollerede fabrikker, og opfordrer til en forlængelse af fristen; understreger betydningen af fortsat at overvåge aftalens mål med henblik på at forbedre arbejdstagernes rettigheder samt nødvendigheden af en mere ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering af aftalen med angivelse af alle fremskridt eller mangel på samme, herunder eventuelle ændringer af handelsordningen, hvis der er behov for det, navnlig i lyset af rapporterne fra ILO's tilsynsmekanismer; anmoder Kommissionen om at anvende lignende programmer og tiltag hos andre af EU's tøjproducerende handelspartnere, såsom Sri Lanka, Indien og Pakistan;

støtter Kommissionens undersøgelse af et eventuelt EU-dækkende initiativ om beklædningsindustrien; bemærker desuden, at den nuværende akkumulering af eksisterende initiativer kan føre til et uforudsigeligt miljø for virksomhederne; mener, at et nyt forslag bør behandle menneskerettighedsspørgsmål og fremme bæredygtighed, sporbarhed og gennemsigtighed i værdikæder og bevidst forbrug og have særlig fokus på arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene; mener, at EU's forbrugere har ret til at blive informeret om bæredygtighed og overholdelse af menneskerettigheder og miljøbestemmelser i beklædningsindustrien; mener i den forbindelse, at EU's lovgivningsmæssige bestræbelser og initiativer vedrørende beklædningsgenstande bør gøres synlige på slutproduktet;

bemærker med bekymring, at det med de eksisterende frivillige initiativer for bæredygtighed i beklædningssektorens globale forsyningskæde ikke er lykkedes effektivt at tackle menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsrelaterede spørgsmål i sektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at gå videre end blot at fremlægge et arbejdsdokument og til at foreslå bindende lovgivning om due diligence-forpligtelser for forsyningskæder i beklædningssektoren; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag skal afstemmes med OECD’s nye vejledning for due diligence for ansvarlige forsyningskæder inden for beklædnings- og skotøjssektoren i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, ILO's beslutning om ordenligt arbejde i forsyningskæderne samt internationalt vedtagne menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

understreger, at OECD’s nye vejledning for due diligence for ansvarlige forsyningskæder inden for beklædnings- og skotøjssektoren i overensstemmelse med OECD's retningslinjer bør være det ledende princip i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag bør omfatte grundlæggende standarder, såsom standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ordentlige lønninger, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger, forebyggelse af seksuel chikane og vold på arbejdspladsen og afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på følgende forhold: vigtige kriterier for bæredygtig produktion, gennemsigtighed og sporbarhed, herunder gennemsigtig indsamling af data og redskaber til forbrugerinformation, due diligence-kontroller og -revision, adgang til klage og domstolsprøvelse, ligestilling, børns rettigheder, rapportering om due diligence i forsyningskæden, virksomhedernes ansvar i tilfælde af menneskeskabte katastrofer og bevidstgørelse i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at anerkende andre nationale lovgivningsforslag og initiativer, som har samme formål som lovgivningen, når disse forslag og initiativer er blevet revideret, og det er påvist, at de opfylder kravene i EU-lovgivningen;

gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvide virksomhedernes sociale ansvar gennem bindende lovgivning om due diligence for beklædningssektoren, således at det sikres, at EU og dets handelspartnere og operatører opfylder deres forpligtelser til at respektere såvel menneskerettighederne som de højeste sociale og miljømæssige standarder; understreger, at beklædningsindustrien i Den Europæiske Union også skal være i overensstemmelse med ILO's standarder, f.eks. med hensyn til ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår; anmoder Kommissionen om at være opmærksom på løn- og arbejdsvilkårene i beklædningssektoren i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre ILO's standarder i beklædningssektoren;

opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme brugen af økologiske og bæredygtigt forvaltede råvarer, såsom bomuld, og til at fremme genanvendelse og genbrug af beklædning og tekstiler i Den Europæiske Union ved hjælp af særlige bestemmelser i dens lovgivningsmæssige initiativ om beklædningssektoren; opfordrer EU, medlemsstaterne og virksomhederne til at øge støtten til forskning og udvikling, herunder inden for genanvendelse af tøj med henblik på at sikre en bæredygtig alternativ kilde til råstoffer for EU's beklædningssektor; glæder sig over initiativer, der har til formål at gennemføre de højeste og strengeste standarder for dyrevelfærd (f.eks. standarderne for ansvarlig produktion af dun og uld (Responsible Down Standard and the Responsible Wool Standard)), og opfordrer Kommissionen til at anvende disse som retningslinjer, når den opstiller særlige bestemmelser i sit lovgivningsforslag; opfordrer Kommissionen til at stille yderligere ressourcer til rådighed i institutionerne med henblik på at følge op på flagskibsinitiativet;

understreger, at det er nødvendigt at forbedre adfærdskodekser, kvalitetsmærkninger og fair trade-ordninger ved at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder, f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, FN's Global Compact-initiativ, ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik (MNE-erklæringen), OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's vejledning om due diligence for beklædnings- og skotøjssektoren og »Children's Rights and Business Principles«, som er udviklet af UNICEF, FN's Global Compact-initiativ og Red Barnet; understreger ligeledes behovet for at styrke den grænseoverskridende sociale dialog gennem indgåelse af internationale rammeaftaler for at fremme arbejdstagernes rettigheder i forsyningskæderne for multinationale selskaber;

10.

understreger betydningen af, at den eksisterende lovgivning gennemføres, håndhæves og inkorporeres på regionalt, nationalt og internationalt plan;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indfri sit mål om at skabe forbedringer i konfektionsindustrien, blandt andet gennem et stærkere fokus på ligestillingsaspektet og børn; opfordrer Kommissionen til at gøre ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders status og børns rettigheder til et centralt fokus for dens lovforslag; mener, at dette initiativ bør fremme ikkeforskelsbehandling og tage fat på problemet med chikane på arbejdspladsen, som allerede anført i europæiske og internationale forpligtelser;

12.

gentager sit tilsagn om at sikre kvinders ligestilling og indflydelse; understreger, at det er nødvendigt at fremme kvinders adgang til ledende stillinger ved at støtte undervisningen af kvindelige arbejdstagere i deres rettigheder, arbejdsret og sundheds- og sikkerhedsforhold samt undervise mandlige ledere i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

13.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi for, hvordan udviklingspolitik, handelsstøtte og offentlige udbudspolitikker kan bidrage til en mere fair og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren og støtte lokale mikrovirksomheder ved at fremme bedste praksis og give incitamenter til aktører i den private sektor, som investerer i bæredygtighed og retfærdighed i deres forsyningskæder, lige fra landbrugeren, der fremstiller fibrene, til den endelige forbruger;

14.

mener, at information af forbrugerne spiller en afgørende rolle i sikring af ordentlige arbejdsvilkår — et behov, som blev klart efter sammenstyrtningen af Rana Plaza; opfordrer til, at forbrugerne får stillet klare, troværdige oplysninger til rådighed om bæredygtighed i beklædningssektoren, hvor produkterne kommer fra, og i hvilket omfang arbejdstagernes rettigheder er blevet respekteret; anbefaler, at oplysninger, der indsamles som led i en EU-aktivitet, bør være offentligt tilgængelige, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at kigge nærmere på oprettelsen af en offentlig online-database med alle relevante oplysninger om alle aktører hele vejen igennem forsyningskæden;

15.

efterlyser øget bevidstgørelse af de europæiske forbrugere om fremstillingen af tekstilprodukter; foreslår i dette øjemed, at der udvikles EU-dækkende mærkningsstandarder for »fair beklædning«, som både multinationale virksomheder og SMV'er kan få adgang til, for at angive, at de har respekteret rimelige arbejdsvilkår, og for at hjælpe kunderne med bedre information, når de skal vælge, hvad de vil købe;

16.

fremhæver behovet for at indsamle og offentliggøre omfattende data om virksomheders bæredygtighedsresultater; opfordrer i denne forbindelse til, at der på harmoniseret vis udarbejdes fælles definitioner og standarder for indsamling og sammenligning af statistiske data, navnlig om generel import, men også for individuelle produktionssteder; anmoder Kommissionen om at iværksætte et initiativ for obligatorisk offentliggørelse af produktionssteder;

17.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en bred vifte af overvågningssystemer i EU’s beklædningssektor ved hjælp af nøgleresultatindikatorer, som omfatter indsamling af data ved hjælp af undersøgelser, revisioner og dataanalyseteknikker, der effektivt kan måle resultater og tage højde for beklædningssektorens virkning på udviklingen, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i hele sektorens forsyningskæde;

18.

finder det af afgørende betydning at sikre øget adgang til oplysninger om virksomheders adfærd; mener, at det er vigtigt at indføre et effektivt og obligatorisk rapporteringssystem og due diligence for beklædningsgenstande, der kommer ind på EU's marked; mener, at ansvaret bør påhvile alle aktører i hele forsyningskæden, herunder underleverandører både i den formelle og uformelle økonomi (inklusive eksportforarbejdningszoner), og roser de eksisterende bestræbelser i dette øjemed; mener, at EU er i den bedste position til at udvikle en fælles ramme gennem lovgivning om tværnationale due diligence-forpligtelser, adgang til retsmidler for ofre og gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden, samtidig med at der lægges vægt på beskyttelsen af whistleblowere; henstiller til, at forbrugerne får adgang til troværdige, klare og meningsfulde oplysninger om bæredygtighed;

19.

understreger, at koordinering, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis kan bidrage til at gøre private og offentlige værdikædeinitiativer mere effektive og til at opnå positive resultater på området bæredygtig udvikling;

20.

opfordrer til, at det tages initiativer på nationalt plan og på EU-plan for at tilskynde forbrugerne til at købe produkter, der er fremstillet lokalt;

21.

bemærker, at prisen stadig er en afgørende faktor i mærkevarefirmaers og detailhandleres indkøbspraksis, ofte på bekostning af arbejdstagernes velbefindende og lønninger; opfordrer EU til at samarbejde med alle relevante interessenter for at fremme et vellykket socialt partnerskab og støtte interessenterne i udviklingen og indførelsen af lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med relevante ILO-konventioner, navnlig i lande, hvor der ikke findes en hensigtsmæssig lovgivning; understreger, at det er nødvendigt for arbejdstagerne at blive sikret regelmæssig udbetaling af en tilstrækkelig løn, som sætter dem og deres familier i stand til at opfylde deres basale behov uden at skulle arbejde over regelmæssigt; fremhæver behovet for kollektive overenskomster for at forhindre negativ konkurrence på lønomkostninger og behovet for at øge forbrugernes bevidsthed om de mulige konsekvenser af kravet om stadig lavere priser;

22.

understreger, at regeringerne i producentlandene skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, herunder udarbejdelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af relevant lovgivning, især hvad angår indførelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at støtte producentlandene på dette område inden for rammerne af EU's udviklingspolitik;

23.

anerkender, at selv om hver enkelt stat er ansvarlig for at håndhæve deres egne arbejdsmarkedslove, kan udviklingslande have begrænset kapacitet og begrænsede ressourcer til effektivt at overvåge og håndhæve overholdelsen af love og bestemmelser; opfordrer EU til inden for rammerne af sine programmer for udviklingssamarbejde og med henblik på at afhjælpe forvaltningsmanglen at styrke kapacitetsopbygning og yde regeringerne i udviklingslandene teknisk bistand inden for arbejdsmarkedsadministration og tilsynssystemer, herunder i fabrikker, der anvendes som underleverandører, og lette adgangen til hensigtsmæssige og effektive retsmidler og klagemekanismer, herunder i eksportforarbejdningszoner, hvor lange arbejdstider, tvunget overarbejde og løndiskrimination er almindelig praksis;

24.

understreger betydningen af arbejdstilsyn og sociale revisioner i forsyningskæden for tøj og fodtøj; er af den opfattelse, at disse alt for ofte kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor kontrolundersøgelserne gennemføres; anbefaler, at der træffes yderligere foranstaltninger til at forbedre inspektioner og revisioner, herunder uddannelse af inspektører og tilnærmelse af kontrolstandarder og -metoder via samarbejde med beklædningsindustrien og producentlandene;

25.

fremhæver betydningen af uafhængige arbejdstilsyn for tidlig varsling og forebyggelse såvel som for håndhævelse af nationale regler og bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, men bemærker dog, at faktorer som »tilsynstræthed« kan undergrave effektiviteten heraf, og at tilsyn kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor de foretages; mener, at ratificering og gennemførelse af ILO-konvention nr. 81 er vigtig for at opdage overtrædelser; anbefaler yderligere forskning i, hvordan tilsyn og inspektioner kan forbedres, f.eks. ved gradvist at samstemme tilsynsstandarder og -metoder og ved, at der sendes forskellige kontrollanter ud hver gang, hvilket kan føre til strengere standarder, navnlig i lande med korruptionsproblemer; bemærker betydningen af tilstrækkelig rekruttering af kontrollanter og løbende uddannelse af både nye og »gamle« kontrollanter i internationale konventioner og standarder, den lokale arbejdsmarkedslovgivning og hensigtsmæssige tilsynsmetoder; opfordrer EU til fortsat at støtte udvikling af arbejdstilsynet i udviklingslandene både økonomisk og teknisk i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig inden for rammerne af EU's udviklingsfonde;

26.

bemærker, at beklædningsindustrien skaber arbejdspladser til mennesker med en meget bred vifte af kvalifikationer, fra specialarbejdere til højt specialiserede eksperter;

27.

mener, at beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for alle arbejdstagere bør sikres ved hjælp af internationale standarder, gennemførelse af den nationale lovgivning og kollektive forhandlinger på alle niveauer (virksomhedsniveau, lokalt, nationalt og internationalt niveau) og gennem politikker på virksomhedsniveau for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skriftlige handlingsplaner, der udarbejdes, gennemføres og kontrolleres under inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter;

28.

understreger, at EU's handels- og investeringspolitikker hænger tæt sammen med politikkerne for social beskyttelse, ligestilling, retfærdighed på skatteområdet, udvikling, menneskerettigheder, miljø og fremme af SMV'er; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng i udviklingen af erhvervslivet og menneskerettighederne på alle niveauer, navnlig i forhold til EU's handels-, investerings- og udenrigspolitikker, som indebærer, at de sociale betingelser i bilaterale og regionale aftaler bør gøres mere effektive gennem en større inddragelse og høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet under forhandlingerne, gennemførelse af arbejdsretlige bestemmelser og en systematisk anvendelse af omfattende forudgående og efterfølgende vurderinger af handelens bæredygtighed;

29.

opfordrer Kommissionen til at være engageret i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, og at fremme god forvaltningspraksis og bindende menneskerettigheder og sociale og miljømæssige klausuler i forbindelse med forhandlinger om internationale og bilaterale aftaler; beklager, at de nuværende menneskerettighedsklausuler i frihandelsaftaler og andre økonomiske partnerskabsaftaler som regel ikke overholdes; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke alle instrumenter for at garantere retssikkerhed;

30.

tilskynder EU og medlemsstaterne til ved hjælp af beklædningsinitiativet og andre handelspolitiske redskaber at fremme den effektive gennemførelse af ILO's standarder for lønninger og arbejdstider, også med partnerlandene i beklædningssektoren; opfordrer derudover EU til at yde vejledning og støtte med hensyn til, hvordan respekten for disse standarder kan styrkes, og samtidig bidrage til opbygningen af bæredygtige virksomheder og forbedre udsigterne for bæredygtig beskæftigelse;

31.

tilskynder EU og dets medlemsstater til gennem politikdialog og kapacitetsopbygning at fremme udbredelsen og den reelle håndhævelse af de internationale arbejdsstandarder og menneskerettighederne i partnerlandene på grundlag af ILO's konventioner og henstillinger, herunder rettigheder og standarder vedrørende børnearbejde som f.eks. konvention 138 og 182, og henstillinger; understreger i denne forbindelse, at respekt for retten til at melde sig ind i eller danne en fagforening og deltage i kollektive forhandlinger er et centralt kriterium for virksomheders ansvarlighed; beklager, at foreningsfriheden ofte krænkes på mange produktionsarbejdspladser og opfordrer staterne til at styrke arbejdsmarkedslovgivningen; opfordrer i denne forbindelse EU til at tilskynde regeringerne i udviklingslandene til at styrke den rolle, som fagforeninger spiller, og aktivt at fremme den sociale dialog og de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, herunder foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomstforhandlinger for alle arbejdstagere, uanset deres beskæftigelsesstatus;

32.

fremhæver den vigtige rolle, som beklædningssektoren spiller som drivkraft for arbejdskraftintensiv udvikling i vækstøkonomier, især Asiens nye vækstmarkeder;

33.

opfordrer institutioner for udviklingsfinansiering til at styrke arbejdsmarkedsbetingelser i deres præstationsstandarder som en kontraktmæssig betingelse for finansiering;

34.

bemærker, at de »hot spot«-lande, der er omfattet af flagskibsinitiativet, har præferenceadgang til EU's marked; opfordrer Kommissionen til fortsat at medtage ratificering af centrale ILO-standarder, sundheds- og sikkerhedskontroller og organisationsfrihed i drøftelserne om fortsat præferencehandel med lande, der har tilknytning til den globale forsyningskæde inden for beklædningssektoren, og til at styrke konventionerne om menneskerettigheder, arbejde og miljø under den generelle toldpræferenceordning;

35.

gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af bindende menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler, der allerede er indgået eller vil blive indgået mellem EU og tredjelande; understreger desuden behovet for mekanismer til forudgående kontrol, der anvendes før indgåelsen af en rammeaftale, og som er en afgørende betingelse for indgåelse af aftalen; understreger behovet for efterfølgende kontrolmekanismer, der gør det muligt at træffe konkrete foranstaltninger som reaktion på overtrædelser af disse klausuler, såsom passende sanktioner som fastsat i aftalens klausuler om menneskerettigheder, herunder suspendering af aftalen;

36.

mener, at kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler bør være bindende og retskraftige med henblik på effektivt at forbedre arbejdstageres liv, og understreger, at der skal indgå en klausul om ratificering og gennemførelse af ILO's konventioner og dagsordenen for ordentligt arbejde i både bilaterale og multilaterale handelsaftaler; minder om, at indførelsen af ordninger som eksempelvis EU's særlige incitamentsordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i kraft af forpligtelsen til at ratificere og gennemføre de 27 konventioner kan bidrage til at forbedre situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder, fremme ligestilling mellem kønnene og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge de berørte medlemsstaters gennemførelse af GSP+ og deres overholdelse af konventionerne nøje; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighedsbetingelser i tilknytning til unilaterale handelspræferencer, som f.eks. GSP og GSP+ gennemføres effektivt og overvåges; opfordrer Kommissionen til at indføre toldpræferencer for tekstiler, som det er påvist er fremstillet bæredygtigt, i forbindelse med den forestående reform af GSP/GSP +reglerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende fastlagte bæredygtighedskriterier og minimumskrav til påvisning- og certificeringssystemer på grundlag af internationale konventioner, såsom ILO's centrale arbejdsstandarder eller standarder for beskyttelse af biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at fremme produktionen af fairtrade produkter gennem dette instrument af toldpræferencer og lægge mere vægt på ILO's rapporter og dens kontrolinstansers resultater i overvågningen og evalueringen af aktiviteter og i højere grad samarbejde med ILO’s og De Forenede Nationers lokale agenturer i modtagerlandet, så der tages fuldt hensyn til deres synspunkter og deres erfaringer;

37.

gentager sin anmodning om, at der i forbindelse med alle netop indgåede aftaler foretages bæredygtighedsvurderinger, og opfordrer til kønsopdelt dataindsamling;

38.

minder om, at beskatning er et vigtigt redskab til fremme af ordentligt arbejde; finder med henblik på at sikre, at alle virksomheder, herunder multinationale virksomheder, betaler skat til regeringerne i de lande, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og værdien skabes, at skattemæssige incitamenter som f.eks. skattefritagelser i eksportforarbejdningszoner bør tages op til fornyet overvejelse sammen med undtagelser fra national arbejdsmarkedsret og -bestemmelser;

39.

glæder sig inderligt over det arbejde, der er påbegyndt som forberedelse til en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne, og som menes at ville forbedre virksomhedernes sociale ansvar, herunder i beklædningssektoren; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

40.

minder om de negative virkninger af social dumping, herunder menneskerettighedskrænkelser og manglende overholdelse af arbejdsstandarder i den europæiske beklædningsindustri; har tillid til, at EU i betragtning af sin kritiske masse har kapacitet til at indtage en førerposition på verdensplan og til at være en drivkraft for forandring; opfordrer derfor Kommissionen til ved det næste ministermøde i Verdenshandelsorganisationen at gå i dialog med internationale partnere med henblik på at søsætte et globalt initiativ; opfordrer Kommissionen til at indføre bindende foranstaltninger for at sikre, at virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, overholder de lige konkurrencevilkår, der fastsættes i lovforslaget; anerkender i denne forbindelse de særlige behov hos EU's SMV’er og det faktum, at arten og omfanget af due diligence, som f.eks. de specifikke skridt, en virksomhed skal tage, afhænger af dens størrelse, transaktionernes kontekst samt af, hvor alvorlige de potentielt skadelige konsekvenser vil være; opfordrer derfor til, at der tages passende hensyn til SMV'er, som dominerer den europæiske beklædningsindustri; mener, at de europæiske SMV'er og mikrovirksomheder, som er involveret i iværksættelsen af initiativet, også bør modtage finansiel støtte fra EU gennem COSME-programmet;

41.

opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke foranstaltninger, således at europæiske SMV'er kan få adgang til finansielle og politiske instrumenter, med særlig fokus på SMV'ernes kapacitet til at sikre sporbarhed og gennemsigtighed, således at de nye krav ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde, og for at hjælpe dem med at skabe kontakt til de ansvarlige producenter;

42.

understreger, at arbejdsvilkårene inden for beklædningsindustrien i visse EU-medlemsstater også gentagne gange har vist sig at være kritiske for så vidt angår sundhed og sikkerhed, lønninger, social sikring og arbejdstid; opfordrer derfor til, at der udvikles effektive og målrettede initiativer inden for EU, som kan forbedre situationen i beklædningssektoren og sætte skub i beskæftigelsen i medlemsstaterne;

43.

minder om, at inddragelsen af sociale bestemmelser i offentlige udbudsprocedurer kan have stor indvirkning på arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår i de globale forsyningskæder; beklager imidlertid, at de fleste sociale bestemmelser, ifølge ILO's undersøgelser (25), begrænser ansvaret til den direkte kontrahent, mens bestemmelser vedrørende underleverancer og udlicitering indgår i offentlige indkøbskontrakter på ad hoc-basis; opfordrer EU til at yde bistand til udviklingslandene, således at politikken for offentlige indkøb kan være et redskab til at fremme de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen;

44.

er overbevist om, at offentlige indkøb er nyttige redskaber til at fremme en ansvarlig beklædningsindustri; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-institutionerne til at fungere som rollemodeller, når det drejer sig om offentlige indkøb af tekstiler, der anvendes i institutionerne; opfordrer i denne forbindelse EU-institutionerne, herunder Parlamentet, til at sikre, at alle deres offentlige kontrakter, herunder institutionernes og Parlamentets politiske gruppers merchandising, fremmer genanvendelse og en retfærdig og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren; opfordrer desuden Kommissionen til at opstille retningslinjer for lokale myndigheder om sociale kriterier ved indkøb af tekstilvarer efter direktivet fra 2014 om offentlige indkøb og til at motivere dem i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at anvende lovgivningen for fortsat at gennemføre og fremme målene for bæredygtig udvikling og foreslå en plan, således at de fleste offentlige indkøb af beklædningsgenstande i EU inden 2030 kommer fra bæredygtige kilder;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf

(2) A/HRC/RES/26/9 (http://www.ihrb.org/pdf/G1408252.pdf).

(3) A/RES/70/1 (http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1).

(4) http://www.unwomen.org/en/trust-funds/un-trust-fund-to-end-violence-against-women

(5) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/diaepcb2015d5_en.pdf

(6) http://www.oecd.org/daf/inv/mne/48004323.pdf

(7) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.

(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf

(9) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(10) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 39.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0137.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.

(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0335.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.

(16) http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/nt/584/584520/584520en.pdf

(17) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/549058/EXPO_IDA (2015)549058_EN.pdf

(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0490.

(19) http://www.ilo.org/dhaka/Whatwedo/Projects/safer-garment-industry-in-bangladesh/lang--en/index.htm

(20) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/august/tradoc_153732.pdf

(21) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(22) https://www.textilbuendnis.com/en/

(23) https://www.ser.nl/en/publications/publications/2016/agreement-sustainable-garment-textile.aspx

(24) https://europa.eu/eyd2015/en/fashion-revolution/posts/exploitation-or-emancipation-women-workers-garment-industry

(25) ILO's rapport IV, 105. møde, 2016 (s. 45).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/112

P8_TA(2017)0197

Situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord? (2016/2141(INI))

(2018/C 298/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2015 med titlen »Land grabbing — en alvorlig trussel mod familielandbrug«,

—	der henviser til de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove af 12. maj 2012, som er udarbejdet af Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS),

—	der henviser til andragende nr. 187/2015 til Europa-Parlamentet om »beskyttelse og forvaltning af europæisk landbrugsjord som en fælles rigdom«, en opfordring fra civilsamfundsorganisationer til en bæredygtig og retfærdig jordpolitik i EU,

—	der henviser til en undersøgelse af omfanget af massive opkøb af landbrugsjord (Extent of Farmland Grabbing in the EU) fra Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (1),

—	der henviser til de traktatbrudssøgsmål, som Kommissionen planlægger eller allerede har indledt over for medlemsstaterne Bulgarien, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Ungarn,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0119/2017),

der henviser til, at det allerede i 2013 var således, at blot 3,1 % af landbrugsbedrifterne i EU-27 besad 52,2 % af landbrugsjorden i Europa, hvorimod 76,2 % af landbrugsbedrifterne rådede over blot 11,2 % af landbrugsjorden; der henviser til, at denne tendens er i modstrid med den europæiske model for et bæredygtigt, multifunktionelt landbrug, hvor familiebrug spiller en vigtig rolle;

B.	der henviser til, at skævhederne i arealudnyttelsen i EU med en gini-koefficient på 0,82 ligger på linje med situationen i lande som Brasilien, Colombia og Filippinerne (2);

C.	der henviser til, at der til denne ulige fordeling af landbrugsarealet svarer en ulige fordeling af tilskuddene fra den fælles landbrugspolitik, eftersom de direkte betalinger, der udgør størstedelen af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, hovedsageligt betales pr. hektar;

D.	der henviser til, at den faktiske fordeling af arealer og tilskud måske kan være endnu mere ulige, idet de tilgængelige statistikker ikke giver mulighed for at fastslå noget om ejendomsretten til og kontrollen med bedrifter;

E.	der henviser til, at adgangen til jord og til at eje ejendom er grundlæggende rettigheder, der er fastsat i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning;

F.	der henviser til, at adgangen til jord er af afgørende betydning for virkeliggørelsen af en række menneskerettigheder og har en indvirkning på Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

G.	der henviser til, at jord på den side er ejendom og på den anden side et offentligt gode og er underlagt sociale forpligtelser;

der henviser til, at EU ikke har nogen enekompetence eller delt kompetence vedrørende jord, men at en række af EU's politikker definerer forskellige politiske, sociale, kulturelle og miljømæssige aspekter i forbindelse med arealanvendelse, hvilket skaber behov for en mere helhedspræget tilgang til forvaltning af jord på EU-niveau;

der henviser til, at den tyske forfatningsdomstol allerede i en afgørelse af 12. januar 1967 (1 BvR 169/63, BVerfG 21, 73-87) erklærede, at handelen med landbrugsjord ikke måtte være så fri som handelen med al anden kapital, fordi mængden af jord ikke kan forøges og er uundværlig, og at en retfærdig rets- og samfundsorden gør det nødvendigt i meget højere grad at gøre offentlighedens interesser gældende i forbindelse med jord end i forbindelse med andre formuegoder (3);

der henviser til, at jord i stigende grad er en knaphedsressource, hvis mængde ikke kan forøges, og at jord er grundlaget for menneskeretten til sund og tilstrækkelig ernæring og for en lang række livsvigtige økosystemfunktioner, hvorfor jord heller ikke må betragtes som en almindelig handelsvare; der henviser til, at jord derudover er udsat for en dobbelt trussel, dels via tabet af landbrugsarealer som følge af arealbefæstelse, urbanisering, turisme, infrastrukturprojekter, ændret arealanvendelse, tilplantning med skov og fremadskridende ørkendannelse forårsaget af klimaændringer, dels via koncentrationen af jord hos store landbrugsbedrifter og investorer fra sektorer uden for landbruget; der henviser til, at det samtidig er myndighedernes ansvar at kontrollere og begrænse tabet af landbrugsjord gennem sådanne aktiviteter;

der henviser til, at jordressourcerne er en kilde til konflikter ikke blot med hensyn til anvendelsen, men også som følge af modstridende interesser hos investorer i og uden for landbrugssektoren samt mellem de forskellige generationer af landbrugere, idet unge, der ønsker at etablere sig, på grund af priserne har større vanskeligheder med at få adgang til jord, især hvis de ikke stammer fra en landmandsfamilie;

L.	der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for, at politikken for handel med jord og markedet for landbrugsjord er reguleret forskelligt i de enkelte medlemsstater, og at dette kan få alvorlige følger for bedrifternes konkurrenceevne på det indre marked;

der henviser til, at jord er en bekostelig produktionsfaktor at finansiere; der henviser til, at den er knyttet til nationale arveregler, som forudsætter en refinansiering i forbindelse med hvert generationsskifte; der henviser til, at jordpriserne har indflydelse på koncentrationen af jord; der henviser til, at det kan ske, at landbrugere uden efterkommere ved slutningen af deres arbejdsliv ønsker at supplere deres beskedne pensionsniveau ved at sælge deres bedrift til højeste bud;

N.	der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 25/2016 understreger, at der er behov for at forbedre de systemer, der anvendes til kortlægning af landbrugsjord med henblik på at beregne støtte til landbrugsarealer;

der henviser til, at de eksisterende statistiske redskaber på EU-niveau såsom informationsnettet for landøkonomisk bogføring (INLB), Eurostats undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS) indsamler data om forskellige aspekter af jordbesiddelse; der henviser til, at der hidtil har manglet omfattende, ajourførte og gennemsigtige data af høj kvalitet vedrørende brugsret til jord, ejendoms- og forpagtningsstrukturer samt pris- og mængdebevægelser på markedet for jord, men også vedrørende relevante sociale og miljømæssige indikatorer på europæisk plan, og at disse data i mange medlemsstater kun indsamles og offentliggøres i ufuldstændigt omfang;

P.	der henviser til, at det også er absolut nødvendigt med et tilstrækkeligt mål af markedsgennemsigtighed med henblik på en rationel fordeling af jorden, og at denne gennemsigtighed også bør omfatte de aktiviteter, der udøves af de institutioner, som er aktive på markedet for jord;

der henviser til, at salget af jord til investorer fra sektorer uden for landbruget og til holdingselskaber er et presserende problem overalt i EU, og at navnlig de nye medlemsstater efter udløbet af de moratorier, som begrænsede salget af jord til udlændinge, er udsat for et særligt stærkt pres for at ændre deres lovgivning, fordi de relativt lave jordpriser har fået salget af landbrugsjord til storinvestorer til at stige;

R.	der henviser til, at en fordeling af landbrugsjorden på mange hænder er et væsentligt grundprincip i den sociale markedsøkonomi og en vigtig forudsætning for den sociale samhørighed, jobskabelse i landdistrikterne, en stor merværdi i landbruget og social fred;

der henviser til, at landbrugsarealer, som anvendes til mindre landbrug, er af særlig betydning for vandforvaltningen og klimaet, kulstofbudgettet og produktionen af sunde fødevarer samt for biodiversiteten, jordens frugtbarhed og bevarelsen af landskabet; der henviser til, at 20 % af Europas landbrugsarealer allerede lider under følgerne af klimaændringer og jorderosion forårsaget af vand og vind og dårlig udnyttelse; der henviser til, at visse regioner i EU, navnlig i Sydeuropa, på grund af den globale opvarmning allerede er udsat før tørke og andre ekstreme vejrfænomener, som vil føre til forringelse af jordbunden og begrænse adgangen til jord af god kvalitet og/eller jord, der er egnet til landbrugsdrift;

T.	der henviser til, at der findes en betragtelig skævhed i fordelingen af landbrugsjord af høj kvalitet, og at denne jord er afgørende for fødevarekvaliteten, fødevaresikkerheden og folks velbefindende;

U.	der henviser til, at efterspørgslen efter fødevarer og foder, ikkefossil energi, fornyelige råstoffer til brændstof-, kemi- og tekstilindustrien og til bioøkonomien — og dermed også prisen på jord — er konstant stigende;

der henviser til, at små og mellemstore landbrug, en bred fordeling af ejendomsretten eller velregulerede brugsrettigheder samt adgang til fællesjord er den bedste måde, hvorpå man kan sikre en ansvarlig omgang med jorden og bæredygtig arealforvaltning samt fremme folks identifikation med og tilhørsforhold til jorden; der henviser til, at sådanne former for jordbesiddelse tilskynder folk til at forblive i landområderne og giver dem mulighed for at arbejde der, hvilket har en positiv indflydelse på den socioøkonomiske infrastruktur i landdistrikter, fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og bevarelse af den landlige levevis; der henviser til, at en ulige fordeling af og adgang til jord og naturressourcer øger risikoen for opsplitning af samfundet, sociale ubalancer, tab af arbejds- og livskvalitet og forarmelse; der henviser til, at den høje grad af magtkoncentration i visse sektorer af EU's fødevaremarked kan have en negativ indvirkning på forbrugernes rettigheder og mindske landbrugernes indkomster; der henviser til, at landbrugere, som ikke ejer den jord, de dyrker, bør sikres forpagtningsaftaler, der er tilstrækkeligt solide og langvarige til at sikre dem et afkast af deres investeringer;

der henviser til, at målet med EU's landbrugspolitik er at bevare den europæiske landbrugsmodel baseret på et multifunktionelt landbrug, som primært er kendetegnet ved små og mellemstore familiebrug og kooperative bedrifter med eget jordtilliggende; der henviser til, at en bred fordeling af aktiver, sikre brugsrettigheder og adgang til fællesjord, der forvaltes på en bæredygtig måde, er en garanti for retfærdig adgang til ressourcer og en mangfoldig, bopælsbaseret landbrugsstruktur med traditioner, retssikkerhed og ansvar til gavn for samfundet; der henviser til, at en sådan model sikrer traditionelle produkter og fødevaresuverænitet og fremmer innovation, samtidig med at den beskytter miljøet og kommende generationer;

der henviser til, at familielandbrug ud over at producere fødevarer også udfylder andre særdeles vigtige samfunds- og miljømæssige funktioner, som et industrialiseret landbrug ikke altid er i stand til at varetage; der henviser til, at små og mellemstore landbrug, som drives af landmandsfamilier alene eller med støtte fra forbrugere, er en meget lovende fremtidsmodel, også ud fra en økonomisk synsvinkel, fordi sådanne landbrug ofte er kendetegnet ved en betydelig intern diversificering, hvilket gør dem modstandsdygtige og bidrager til en høj grad af merværdi i landdistrikterne;

der henviser til, at koncentrationen af landbrugsjord har en negativ indvirkning på udviklingen i lokalsamfundene i landdistrikterne og på deres socioøkonomiske levedygtighed og medfører tab af arbejdspladser i landbruget, hvilket medfører forringelser af landbefolkningens levestandard og tilgængeligheden af fødevarer og skaber ubalancer i den territoriale og sociale udvikling;

der henviser til, at landbrugets fremtidsudsigter afhænger af den yngre generation og af dens vilje til at innovere og investere, som er af afgørende betydning for landdistrikternes fremtid, eftersom det udgør den eneste mulighed for at standse aldringen i landbrugsbefolkningen og sikre, at bedrifterne drives videre, hvilket er en forudsætning for at generationskontrakten ikke mister sin gyldighed; der henviser til, at det på den anden side er særligt svært for unge landmænd og nye iværksættere at få adgang til jord og finansiering, noget som kan medvirke til at gøre sektoren mindre attraktiv;

AA.	der henviser til, at adgang til jord er den primære forudsætning for at starte en landbrugsbedrift, som dernæst skaber beskæftigelse og social og økonomisk udvikling;

AB.

der henviser til, at købspriser og forpagtningsafgifter på landbrugsjord i mange områder er steget til et niveau, som ansporer til finansiel spekulation og gør det økonomisk umuligt for mange landbrugere at beholde forpagtet jord eller erhverve de yderligere arealer, der er nødvendige for at sikre, at små og mellemstore bedrifter forbliver levedygtige, eller at starte en ny landbrugsbedrift, eftersom der næsten ikke er ledig jord på markedet;

AC.	der henviser til, at forskellene i priser på landbrugsjord mellem medlemsstaterne fremmer koncentrationsprocessen yderligere, og at prisudviklingen for jord ikke forløber parallelt med den økonomiske udvikling i andre sektorer;

AD.	der henviser til, at købspriserne og til dels også priserne på forpagtning af landbrugsarealer i mange medlemsstater ikke længere retter sig efter den indtjening, der kan opnås ved produktion af fødevarer;

AE.	der henviser til, at forpagtningspriserne hyppigt ikke længere retter sig efter den indtjening, som kan opnås ved at drive et landbrug, at kapitalkravene er for høje, og at det derfor er forbundet med en for høj risiko at etablere en landbrugsbedrift;

AF.	der henviser til, at efterspørgslen efter fødevarer og foder suppleres af en stigende efterspørgsel efter råstoffer til »bioøkonomien«, eksempelvis biobrændstoffer og råstoffer til kemi- og tekstilindustrien, hvilket skaber interesse for at erhverve landbrugsjord blandt nye aktører;

AG.

der henviser til, at EU's politik og subventioner — som følge af, at nogle medlemsstater endnu ikke har en effektiv jordpolitik — i nogle tilfælde kan tilskynde til koncentration af jord, fordi store bedrifter og landbrugere, som allerede er veletablerede, har større gavn af arealbaserede direkte betalinger, og til, at anvendelsen af disse midler giver sig udslag i en stigning i jordpriserne, hvilket medvirker til at udelukke unge, nytilkomne til erhvervet, der søger efter jord at etablere sig på, og små og mellemstore virksomheder, som ofte råder over færre finansielle midler, fra markedet for jord; der henviser til, at dette betyder, at det ikke er sjældent, at EU-landbrugsstøtte, som også er bestemt til mellemstore og små bedrifter, havner i de forkerte lommer;

AH.	der henviser til, at koncentrationen af jord i hænderne på et lille antal producenter fører til en skævvridning af produktions- og markedsprocesserne og kan få negative virkninger for landbrugssektoren i medlemsstaterne og/eller i EU som helhed;

AI.

der henviser til, at den fælles landbrugspolitik, der blev reformeret i 2013, også har bidraget til at begrænse disse virkninger ved at indføre en højere betaling for de første hektarer og en gradvis nedtrapning af støtten; der desuden henviser til, at disse arealbaserede direkte betalinger spiller en væsentlig rolle for at sikre konkurrence- og bæredygtigheden hos europæiske landbrugsbedrifter, som opfylder høje produktionsstandarder;

AJ.

der henviser til, at erhvervelse af landbrugsjord navnlig siden den finansielle og økonomiske krise i 2007 er blevet betragtet som en sikker kapitalanbringelse i mange medlemsstater; der henviser til, at landbrugsjord i foruroligende omfang er blevet opkøbt af investorer fra sektorer uden for landbruget og finansielle spekulanter, eksempelvis pensionsfonde, forsikringsselskaber og virksomheder; der henviser til, at jordbesiddelse fortsat vil være en sikker investering, selv i tilfælde af fremtidig inflation;

AK.

der henviser til, at en række medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at beskytte deres landbrugsjorder mod at blive opkøbt af investorer, der henviser til, at der er blevet registreret tilfælde af bedrageri, som omfatter anvendelse af såkaldte »lommekontrakter« (»pocket contracts«), hvor datoen for indgåelse af kontrakten forfalskes; der henviser til, at store arealer samtidig er blevet erhvervet af investorer;

AL.	der henviser til, at spekulationsbobler på markederne for landbrugsjord har alvorlige følger for landbruget, og at spekulation med råstoffer på terminsmarkederne driver priserne på landbrugsjord yderligere i vejret;

AM.	der henviser til, at flere forskellige faktorer medvirker til fænomenet land grabbing, heriblandt den voksende globalisering, befolkningstilvæksten, den stigende efterspørgsel efter fødevarer og naturlige råvarer samt landbrugspolitikkens negative følger;

AN.	der henviser til, at en af konsekvenserne af koncentrationen af landbrugsjord er, at fortjenester og skattebetalinger forsvinder bort fra landdistrikterne til koncernernes hovedsæde;

AO.	der henviser til, at de gældende bestemmelser for loftet for direkte betalinger over 150 000 EUR ikke finder anvendelse, hvis juridiske personer ejer flere landbrugsbedrifter, der hver især modtager under 150 000 EUR i direkte betalinger;

AP.	der henviser til, at aktieselskaber gør deres indtog i landbruget med foruroligende hast; der henviser til, at disse selskaber ofte opererer på tværs af grænserne og hyppigt anvender virksomhedsmodeller, der i langt højere grad har fokus på jordspekulation end på landbrugsproduktion;

AQ.	der henviser til, at de ovenfor beskrevne problemer ikke kun gør sig gældende for landbrugsjord, men i et lige så foruroligende omfang for skove og fiskepladser;

minder om, at jord, forvaltning af jord og reglerne for byplanlægning henhører under medlemsstaternes kompetence; opfordrer derfor medlemsstaterne til i deres offentlige politik at tage mere hensyn til bevarelsen og forvaltningen af landbrugsjord og til overdragelsen af den;

opfordrer Kommissionen til at oprette et overvågningsorgan til indsamling af oplysninger og data om koncentrationen af og brugsretten til landbrugsjord i hele EU, og at bemærker, at den bør tage sig af følgende opgaver: registrering af købs- og forpagtningspriser og ejeres og forpagteres markedsadfærd, overvågning af tabet af landbrugsjord som følge af ændret arealanvendelse og tendenser med hensyn til jordens frugtbarhed og erosion og udgivelse af regelmæssige rapporter;

mener, at medlemsstaterne regelmæssigt bør meddele hinanden og Kommissionen oplysninger om deres nationale lovgivning om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og navnlig om sager vedrørende spekulationskøb af jord;

opfordrer Kommissionen til at oprette en taskforce på højt plan med henblik på at undersøge problemet med koncentration af landbrugsjord, foretage en undersøgelse af den indvirkning, som de politiske foranstaltninger, der træffes af EU og medlemsstaterne, har på koncentrationen af jord og på landbrugsproduktionen, og analysere de risici, som koncentrationen af jord indebærer for fødevareforsyningen, beskæftigelsen, miljøet, jordbundskvaliteten og udviklingen i landdistrikterne;

opfordrer medlemsstaterne til ved udformningen af deres arealanvendelsespolitikker at anvende de redskaber, der er til rådighed — såsom beskatning, støtteordninger og midler fra den fælles landbrugspolitik — med henblik på at opretholde en landbrugsmodel, der er baseret på familiebrug, i hele EU;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at indsamle sammenlignelige kvalitetsdata om forpagtningsafgifter og jordpriser, herunder erhvervelse af jord gennem køb af andele, samt om transaktioner vedrørende store jordarealer, tab af forpagtninger, krænkelse af brugsrettigheder og spekulationsbetingede prisstigninger i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for harmonisering af regnskabsmetoder og tilskynde til udveksling af bedste praksis i national lovgivning med henblik på at finde frem til foranstaltninger til beskyttelse af landbrugsjorden og landbrugsdriften;

finder det nødvendigt, at medlemsstaterne opretter standardiserede fortegnelser over jord, hvori alle ejendoms- og brugsrettigheder til landbrugsjord registreres hurtigt og præcist og — samtidig med at de involverede parters databeskyttelsesrettigheder respekteres til fulde — præsenteres på en forståelig måde i form af anonymiserede, offentligt tilgængelige statistikker;

opfordrer Kommissionen til på dette grundlag regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet og Parlamentet om situationen med hensyn til arealanvendelse samt om strukturen, priser og nationale politikker og love vedrørende ejendomsret til og forpagtning af landbrugsjord, og til at aflægge beretning til Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) om EU's gennemførelse af CFS' frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove (VGGT) i forbindelse med national fødevaresikkerhed;

bemærker, at programmer med henblik på at arrondere spredte jordlodder, hvor der inden for rammerne af et integreret arealforvaltningssystem, som tager hensyn til lokale og regionale betingelser, anvendes forskellige procedurer, er et uundværligt instrument til at forbedre landbrugsstrukturen og løse konflikter om arealanvendelse; anbefaler i denne forbindelse, at prisen for forpagtning i de tilfælde, hvor omlægning af landbrugsarealer gennemføres ved hjælp af forpagtning af jord, knyttes til produktionskapacitet og profitabilitet, som er det mest relevante i landbrugsøkonomisk sammenhæng, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle deres erfaringer vedrørende forvaltning af landbrugsjorder;

10.

mener, at en velgennemtænkt og -koordineret markedspolitik for jord, som gennemføres ved hjælp af regional og lokal arealanvendelsesplanlægning, burde bidrage til at mindske ikkelandbrugsmæssig arealanvendelse;

11.

erkender, at jordpolitikken, skønt den grundlæggende er et anliggende for medlemsstaterne, kan påvirkes af den fælles landbrugspolitik eller andre relevante politikområder, og at dette kan have alvorlige konsekvenser for bedrifternes konkurrenceevne på det indre marked; mener, at jordpolitik skal bidrage til at sikre en bred, rimelig og retfærdig fordeling af brugsretten og adgangen til jord samt passende rammer for statussen som forpagter, eftersom dette har direkte indflydelse på leve- og arbejdsvilkår og livskvalitet i landdistrikterne; minder om den vigtige sociale funktion, som brugsretten til og forvaltningen af jord gennem generationer har, idet et tab af landbrugsbedrifter og arbejdspladser vil føre til de mindre europæiske landbrugs forsvinden og til landdistrikternes undergang og resultere i strukturelle ændringer, som ikke er ønskelige for samfundet som helhed;

12.

opfordrer medlemsstaterne til, for at nå målene for den fælles landbrugspolitik, at give små og mellemstore lokale producenter, nytilkomne og unge landbrugere — og herunder sikre lige adgang for mænd og kvinder — fortrinsret til køb og forpagtning af landbrugsjord, herunder fortegningsret, hvor denne mulighed foreligger, eftersom ejerskabet af så meget som muligt af den jord, de benytter, er til gavn for en bæredygtig og sikker udvikling af deres bedrifter, navnlig på et tidspunkt, hvor ikkelandbrugere i stigende omfang er interesserede i at erhverve landbrugsarealer, ofte i rent spekulativt øjemed; tilskynder medlemsstaterne til at fremme små familiebrug og bæredygtige produktionsmetoder;

13.

minder om, at de høje investeringsomkostninger er til hinder for, at små til mellemstore familiebrug og kooperative bedrifter kan erhverve og forpagte landbrugsjord og skovområder;

14.

anerkender vigtigheden af små familiebrug for livet i landdistrikterne, idet de spiller en aktiv rolle i landdistrikternes økonomiske struktur ved at bevare kulturarven og den landlige levevis, opretholde det sociale liv og udnytte naturressourcerne på en bæredygtig måde samt ved at frembringe en tilstrækkelig mængde sunde fødevarer af høj kvalitet og sikre en bred spredning af ejendomsretten til jord i disse områder; gør opmærksom på de problemer, der opstår i forbindelse med overdragelse af bedrifter fra én generation til den næste, navnlig når de overdrages til personer uden for familien, og opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om disse fænomener og til at udforme de retlige rammer for løsning af disse problemer;

15.

minder om de foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, som har til formål at fremme unge landmænds adgang til erhvervet; slår derfor til lyd for en omfattende tilgang, der bidrager til at gøre det muligt for unge landbrugere, kvinder og andre, der ønsker at etablere sig som landbrugere, at overtage eller starte en landbrugsbedrift; bemærker imidlertid, at nye aktører fortsat støder på forhindringer i form af strukturelle barrierer, eksempelvis høje jordpriser eller høj beskatning i forbindelse med overdragelse af bedrifter til personer uden for familien;

16.

understreger betydningen af den europæiske strukturpolitik til fremme af landdistrikterne, f.eks. — for så vidt angår adgangen til landbrugsjord — særlig støtte til små og mellemstore landbrugsbedrifter og andelsforetagender, unge og især kvinder;

17.

understreger de vanskeligheder, der er forbundet med at få adgang til kredit med henblik på at erhverve jord eller brugsret, især for nye aktører og unge landbrugere; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og dermed forbundne politikker at tilvejebringe passende instrumenter, der fremmer deres adgang til landbrugserhvervet ved at sikre fair adgang til bæredygtig kredit;

18.

mener, at lokalsamfundene bør involveres i beslutninger om arealanvendelse;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at komme med tilskyndelsesforanstaltninger til udvikling af bylandbrug og andre former for deltagelseslandbrug og jorddelingsløsninger under hensyntagen til på den ene side den begrænsede adgang til landbrugsjord i landdistrikterne og, på den anden side, den voksende interesse for landbrug i byområder og bynære områder;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at udfolde større anstrengelser for at overføre viden gennem forsknings- og innovationsprojekter med henblik på at forbedre jordbundskvaliteten ved hjælp af anvendelsen af miljøvenlige landbrugsmetoder i erkendelse af, at landbrugsjorden danner grundlaget for fødevareproduktion, bæredygtige økosystemer og velfungerende landdistrikter;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at udforme deres politik for jordmarkedet således, at det bliver muligt at få adgang til at eje eller forpagte jord på finansielle vilkår, der er afstemt efter landbrugsdriften, og at overvåge jordpriser og forpagtningsafgifter; opfordrer endvidere til, at handler med landbrugsjord gøres til genstand for en forudgående procedure, hvor overensstemmelsen med den nationale lovgivning på området undersøges, og som også bør anvendes i forbindelse med sammenlægninger, delinger og stiftelse af fonde; mener, at der bør være strengere kontrol af forpagtningsaftaler, pligt til at rapportere om uregelmæssigheder og mulighed for at pålægge sanktioner, eftersom forpagtning ofte er det første skridt på vej til køb; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at forpagtningspolitikken omfatter et krav om, at forpagterne skal drive landbrug; mener, at politikken for jordmarkedet bør bidrage til at forhindre, at der opstår markedsdominerende positioner på jordmarkeder;

22.

opfordrer alle medlemsstater til at gøre brug af de instrumenter til regulering af jordmarkedet, som allerede anvendes med succes i nogle medlemsstater på linje med bestemmelserne i EU-traktaten, eksempelvis krav om statslig godkendelse ved køb og forpagtning af jord, forkøbsret, pligt for indehaverne af brugsretten til selv at dyrke jorden, begrænsninger af juridiske personers købsret, loft over antallet af hektarer, der kan købes, fortrinsret for landbrugere, arealreservation, indeksering af prisen i forhold til det landbrugsmæssige udbytte osv.;

23.

understreger, at de nationale retssystemer bør beskytte alle parters rettigheder i forbindelse med uregelmæssigheder omkring forpagtningsaftaler, og at de nationale myndigheder bør tage skridt til at fjerne huller i eksisterende national lovgivning, som muliggør misligholdelse af aftaler;

24.

minder om de positive foranstaltninger, som nogle medlemsstater har truffet ved at regulere deres markeder for jord for at undgå spekulation i forbindelse med jordhandler; minder medlemsstaterne om, at de med skattelovgivningen er i besiddelse af et vigtigt instrument til regulering af jordmarkedet;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte eller skabe passende institutioner for forvaltning af jorden med statslig deltagelse og under offentligt opsyn;

26.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte alle innovative foranstaltninger med henblik på jorddeling, som kan gøre det lettere for unge landbrugere at etablere sig, navnlig ved hjælp af solidariske investeringsfonde, som gør det muligt for sparere at anbringe deres midler på en socialt gavnlig måde ved at støtte unge, som ikke har tilstrækkelige ressourcer til at kunne købe jord og komme i gang med at drive landbrug;

27.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove (VGGT), som er ratificeret alle medlemsstater; opfordrer navnlig medlemsstaterne til — når der træffes beslutninger vedrørende anvendelsen af og kontrollen med offentligt ejede ressourcer — at tage hensyn til bredere sociale, økonomiske og miljøpolitiske mål og undgå de uønskede effekter, som jordspekulation og -koncentration har for lokalsamfundene; opfordrer medlemsstaterne til at rapportere til Kommissionen om udnyttelsen og anvendelsen af disse retningslinjer i deres politikker for arealforvaltning;

28.

foreslår i denne forbindelse Kommissionen at vedtage henstillinger om jordforvaltning i EU, som er i tråd med VGGT, og som tager højde for de horisontale EU-rammer om landbrug, miljø, det indre marked og territorial samhørighed;

29.

mener, at direkte betalinger ville give mere valuta for pengene, hvis de blev ydet i forhold til de miljømæssige og samfundsøkonomiske offentlige goder, en landbrugsbedrift leverer, og ikke kun i forhold til det areal, den dækker;

30.

minder om medlemsstaternes mulighed for at mindske den del af de direkte betalinger, der overstiger den øvre grænse på 150 000 EUR, med mindst 5 %, som fastlagt i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1307/2013 (forordningen om direkte betalinger);

31.

mener, at det i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt at indføre lofter og justere ordningen med direkte betalinger, således at de første hektarer kommer til at veje tungere, samt at der bør tages initiativ til at lette investeringer og udbetaling af direkte støtte til små landbrugsbedrifter; opfordrer Kommissionen til at indføre en mere effektiv ordning for fordeling at støtte med henblik på at modvirke jordkoncentration;

32.

opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte den mulighed, som de allerede råder over, for at fastsætte et loft for og omfordele midler fra den fælles landbrugspolitik, eksempelvis muligheden for at udbetale 30 % af de direkte betalinger til den første hektar, som en måde, hvorpå de kan støtte små bedrifter og familiebrug, forudsat at de samtidig anvender kravene i artikel 41 og 42 i forordningen om direkte betalinger; foreslår, at en mere gunstig behandling af de første hektarer ikke bør beregnes pr. bedrift, men pr. moderselskab; opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne ikke blot at offentliggøre oplysninger om ejere af bedrifter, som modtager støtte fra den fælles landbrugspolitik, men også om støttemodtagere som f.eks. jordbesiddere/moderselskaber;

33.

fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af en ensartet definition af begrebet »aktiv landbruger«, der gælder for hele EU, som er entydigt knyttet til arbejdet på en landbrugsbedrift, og som nøje sondrer mellem støtteberettiget og ikkestøtteberettiget jord (f.eks. lufthavne, åbne industriarealer, golfbaner); opfordrer Kommissionen til at sikre, at direkte støtte udelukkende tildeles aktive landbrugere;

34.

opfordrer Kommissionen til at overvåge alle relevante politikområder, såsom landbrug, energi, miljø, regional udvikling, mobilitet, finansiering og investering, for at se, om de fremmer eller modvirker koncentrationen af landbrugsjord i EU, og til i samarbejde med landbrugerne og deres organisationer samt andre relevante civilsamfundsaktører at igangsætte en høringsprocedure med henblik på at vurdere den aktuelle situation for så vidt angår forvaltningen af landbrugsjord i overensstemmelse med de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove og de af CFS vedtagne normer;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en målrettet undersøgelse af den nationale gennemførelse af den aktuelle fælles landbrugspolitik med henblik på at afdække eventuelle uønskede effekter af koncentrationen af jord;

36.

tilslutter sig Kommissionens konklusion om, at jord er en begrænset ressource, der allerede er under stort pres som følge af klimaændringer, jorderosion, overudnyttelse eller ændret arealanvendelse; støtter derfor økosociale foranstaltninger til beskyttelse af jorden og understreger samtidig, at jord er et anliggende, som henhører under medlemsstaternes enekompetence;

37.

opfordrer til, at der ydes særlig beskyttelse til landbrugsjord, således at medlemsstaterne i samarbejde med lokale myndigheder og landbrugsorganisationer kan regulere salg, anvendelse og forpagtning af landbrugsjord for at garantere fødevaresikkerheden i overensstemmelse med EU's traktater og EU-Domstolens retspraksis om jordbesiddelse og adgang til jord samt med hensyn til de fire grundlæggende europæiske friheder og den almene interesse;

38.

opfordrer med henblik på at fremme den interinstitutionelle gennemsigtighed Kommissionen til at give Europa-Parlamentet bedre indsigt i dokumenter om traktatbrudsprocedurer og indledende undersøgelser i forbindelse med medlemsstaternes regulering af jordmarkedet;

39.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater og interessenter at offentliggøre et klart og omfattende sæt af kriterier, herunder for handelen med landbrugsjord på kapitalmarkederne, som sikrer ensartede spilleregler og gør det klart for medlemsstaterne, hvilke regulerende foranstaltninger det er tilladt at foretage på markedet for jord, idet der tages hensyn til den almene interesse og Den Europæiske Unions fire grundlæggende friheder, med henblik på at sikre, at landmænd lettere kan erhverve jord til landbrug og skovbrug; opfordrer Kommissionen til at overveje at indstille de igangværende procedurer med henblik på at vurdere, om medlemsstaternes lovgivning om handel med landbrugsjord er i overensstemmelse med EU-retten, indtil de ovenfor nævnte kriterier offentliggøres;

40.

opfordrer Kommissionen til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på og bistå dem med bekæmpelse af skatteunddragelse, korruption og ulovlig praksis (eksempelvis »lommekontrakter«) i forbindelse med jordhandler; henleder opmærksomheden på den retslige efterforskning af uregelmæssigheder vedrørende proceduren for erhvervelse af landbrugsjord, der pågår i nogle medlemsstater;

41.

påskønner forslaget om at forenkle den fælles landbrugspolitik, navnlig de foranstaltninger, der har til formål at mindske omkostninger og administrative byrder for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder i landdistrikter;

42.

opfordrer Kommissionen til under udarbejdelsen af forslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2020 at fastholde foranstaltninger til bekæmpelse af koncentrationen af landbrugsjord og udvikle supplerende foranstaltninger til støtte for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder;

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Undersøgelsen »Extent of Farmland Grabbing in the EU« fra Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, side 24 (PE 540.369).

(2) Ibid.

(3) »Landwirtschaftliche Bodenmarktpolitik: Allgemeine Situation und Handlungsoptionen« — rapport fra forbundsregeringens og delstaternes fælles arbejdsgruppe om jordpolitik i overensstemmelse med afgørelse fra direktørerne for delstaternes landbrugsministerier af 16. januar 2014 (marts 2015), s. 37.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/121

P8_TA(2017)0198

Årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter (2016/2099(INI))

(2018/C 298/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks aktivitetsberetning 2015,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 2015 og den statistiske rapport 2015,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks evaluering af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) fra september 2016,

—	der henviser til EIB’s forretningsplan 2016-2018, som er offentliggjort på EIB’s websted,

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks bæredygtighedsrapport 2015,

—	der henviser til artikel 15, 126, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank,

—	der henviser til det eksterne udlånsmandat 2014-2020, som Kommissionen har givet Den Europæiske Investeringsbanks operationer uden for Den Europæiske Union,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om en »ekstern strategi til effektiv beskatning« (COM(2016)0024),

—

der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers varighed samt indførelsen af tekniske forbedringer for denne fond og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning(COM(2016)0597),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — Årsberetning 2014 (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 om status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag (COM(2016)0359),

—	der henviser til »EIB Policy towards weakly regulated, non-transparent and uncooperative jurisdictions« af 15. december 2010 og tillægget til »NCJ Policy« af 8. april 2014,

—	der henviser til sin godkendelse af Den Europæiske Unions ratificering af Paris-aftalen fra den 4. oktober 2016 (3),

—	der henviser til den tale om Unionens tilstand, som kommissionsformand Juncker afholdt den 14. september 2016 på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg,

—	der henviser til skrivelserne fra Den Europæiske Ombudsmand til EIB af den 22. februar 2016 og den 22. juli 2016,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og til udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0121/2017),

der henviser til, at EIB anses for at være »EU’s finansielle gren« og den primære institution, der understøtter offentlige og private investeringer i EU, og at den også spiler en rolle uden for EU gennem sine eksterne långivningsaktiviteter; der henviser til, at EIB fortsat styrker den europæiske integration, og dens rolle har vist sig at være endnu mere afgørende siden begyndelsen på finanskrisen i 2008;

B.	der henviser til, at EIB bør have et samlet og reelt ansvar over for Parlamentet;

C.	der henviser til, at EIB fastholdt en solid rentabilitet i 2015 med et årligt nettooverskud på 2,8 mia. EUR;

der henviser til, at EIB skal bevare en stærk kreditværdighed og forblive selektiv i sine operationer under hensyntagen til ikke blot investeringernes store omfang og afkast, men også til de sociale og økonomiske virkninger i de forskellige sektorer og regioner og investeringers bidrag til samfundets i bred forstand;

E.	der henviser til, at EIB bør styrke sine bestræbelser på at udvide sine låneaktiviteter, navnlig i regioner med lav investeringskapacitet, og samtidig begrænse den administrative byrde for ansøgere;

der henviser til, at EIB som den institution, der er ansvarlig for gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som sine vigtigste prioriteter bør opretholde en aktivportefølje af høj kvalitet og sikre opnåelsen af solide økonomiske resultater med langsigtede økonomiske fordele, som skaber kvalitetsjob;

der henviser til, at EIB via alle de instrumenter, der er til rådighed, bør tackle regionale uligheder ved at rådgive om udvikling af nye private projekter og ved at finansiere sunde og forsigtige investeringsprojekter uden at gribe ind i eller erstatte hverken allerede eksisterende programmer, som har samme formål, eller projekter, som har en stærk miljømæssig, social og ledelsesmæssig (ESG) dimension; der henviser til, at EIB navnlig bør udvikle yderligere måder til at støtte den økonomiske udvikling i lande, der har måttet anvende et stabiliseringsprogram;

H.	der henviser til, at EIB's investeringer i solide projekter kan bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at udstyre unge med de nødvendige færdigheder og hjælpe med at give adgang til finansiering, som er knyttet til beskæftigelse af unge;

I.	der henviser til, at der bør tages særligt hensyn til navnlig ESG-kriterier og klimaændringer i forbindelse med vurderingen og overvågningen af alle projekter; der henviser til, at fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed er afgørende for Unionens fulde udvikling og vedvarende succes;

J.	der henviser til, at transportsektoren, som der takket være EIB's støtte er blevet investeret over en billion EUR i siden bankens oprettelse i 1958, er den sektor, hvor EIB har været mest aktiv;

der henviser til, at det er en større udfordring at sænke emissionerne i transportsektoren, og at det er nødvendigt at opnå væsentlige reduktioner i emissionerne af NOx, CO2 og andre relevante emissioner fra denne sektor, hvis EU skal nå sine langsigtede klimapolitiske mål; der henviser til, at tæt trafik og luftforurening er store problemer i forbindelse med udviklingen af alle former for mobilitet og beskyttelse af menneskers sundhed;

L.	der henviser til, at EIB i 2015 investerede 14 mia. EUR i transportprojekter, som kommer til at gavne 338 millioner passagerer om året og vil medføre en besparelse på 65 millioner rejsetimer om året;

Investeringer i EU

understreger, at den aktuelle krise i betydelig grad har svækket væksten i den europæiske økonomi, og at en af de vigtigste faktorer er faldet i investeringer i EU; understreger, at faldet i offentlige og private investeringer har nået et alarmerende niveau i de lande, der er hårdest ramt af krisen, hvilket fremgår af Eurostat's konstatering af, at de faste bruttoinvesteringer (GFCF) faldt med 65 % i Grækenland og 35 % i Portugal mellem 2007 og 2015; udtrykker bekymring over makroøkonomiske ubalancer og en arbejdsløshed, der stadig er høj i nogle medlemsstater;

understreger, at styrkelsen af EU's konkurrenceevne, større økonomisk vækst og beskæftigelse bl.a. afhænger af en stigning i investeringer, navnlig inden for forskning, innovation, digitalisering, energieffektivitet og bæredygtighed, den cirkulære økonomi samt støtte til nystartede virksomheder og eksisterende små og mellemstore virksomheder;

bemærker det presserende behov for, at EIB bidrager til at begrænse investeringsunderskuddet på grundlag af solide økonomiske kriterier; opfordrer EIB til at koncentrere sin indsats omkring mere effektive og virkningsfulde investeringer samt på at tiltrække og muliggøre private investeringer; anmoder EIB om at undgå storstilede infrastrukturprojekter, som kan have en alvorlig indvirkning på miljøet, og som ikke tilvejebringer reel merværdi for økonomien og lokalbefolkningen; opfordrer EIB til at styrke sin tekniske bistand for at afhjælpe den lave projektgenereringskapacitet og hjælpe medlemsstaterne med at kortlægge finansierbare projekter;

bemærker stabiliteten i de lån, som EIB undertegnede i 2015 (77,5 mia. EUR efter 77 mia. EUR i 2014); påpeger, at den nuværende situation bør tilskynde banken til at vedtage mere ambitiøse mål og til at udlåne mere, selv om tallet er i overensstemmelse med det mål, der blev bebudet i EIB's forretningsplan 2015-2017; minder om, at EIB bør spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien gennem Horisont 2020-instrumentet;

mener, at EIB som »EU-banken«, der er inkorporeret i og reguleret af traktaterne og den relevante protokol hertil, skal leve op til denne særlige status, der medfører særlige rettigheder og ansvarsområder; bemærker, at banken spiller en central rolle for gennemførelsen af et stigende antal finansielle instrumenter, der skaber en løftestangsvirkning for EU's budgetmidler;

konstaterer det positive forhold, at EIB var i stand til at opfylde de forpligtelser, den har indgået med sine aktionærer om at foretage mindst 180 mia. EUR i samlede investeringer;

påpeger, at en stigning i EIB's kapital med henblik på at beskytte bankens fremtidige finansieringskapacitet fortjener nøje overvejelse, og understreger betydningen af at sikre en effektiv og ansvarlig forvaltning af ressourcerne;

er af den opfattelse, at en forøgelse af EIB's långivningsaktiviteter vil kunne opnås gennem større synergi med offentlige midler, hvilket vil sætte skub i offentlige og private investeringer; understreger, at denne forhøjelse bør ledsages af en tilsvarende diversificering af EIB's produktsortiment med bl.a. en større og budgetmæssig mere forsvarlig brug af offentlig-private partnerskaber (OPP'er) — samtidig med at ligevægten mellem offentlige og private fordele skal sikres— og andre innovative instrumenter for bedre at kunne imødekomme behovene i realøkonomien og på markedet; understreger, at sådanne foranstaltninger bør træffes, og erkender samtidig, at nye produkter ofte kræver yderligere forvaltningsredskaber for at sikre deres egnethed, og påpeger, at der bør lægges særlig vægt på den strategiske fordeling af midlerne og fremme af EU's politiske mål;

bemærker, at EIB i 2015 stillede 1,35 mia. EUR til rådighed for investeringer i projekter i hele Grækenland; bemærker, at EIB har ydet over 12 milliarder EUR til investeringer i Grækenland siden begyndelsen af krisen;

10.

glæder sig over, at EIB har reageret på krisen ved at udvide sine aktiviteter væsentligt, herunder i de hårdest ramte lande; opfordrer EIB til at øge sin støtte til EU-lande, der er underlagt tilpasningsprogrammer, for at bidrage til at kickstarte deres økonomiske genopretning og fremme en overgang til en bæredygtig økonomi, idet det samtidig skal sikres, at de stadig overholder EIB's kriterier for sunde investeringer; understreger, at denne støtte bør ydes både i form af økonomisk støtte og kapacitetsopbygning for at bidrage til at gøre projekterne investeringsparate; understreger betydningen af regionaludvikling og opfordrer til styrket dialog og samarbejde med regionale og lokale myndigheder;

11.

henleder opmærksomheden på de talrige opfordringer, der er blevet rettet til EIB om at katalysere og fremme udbredelsen af bedste praksis i medlemsstaterne, særlig gennem de relevante nationale erhvervsfremmende banker og institutioner, som udgør et vigtigt redskab for at sikre et samordnet EU-svar på det lave investeringsniveau;

12.

forventer, at EIB fortsætter med at arbejde sammen med Kommissionen og medlemsstaterne om at afhjælpe de systemiske mangler, der hindrer nogle regioner og lande i at drage fuld nytte af EIB's finansielle aktiviteter;

13.

noterer sig, at EIB benytter en lang række finansielle instrumenter som f.eks. lån, garantier, projektobligationer og offentlig-private partnerskaber for at støtte offentlige og private investeringer i transport; understreger, at det er vigtigt at koordinere forskellige typer EU-finansiering for at sikre, at EU's transportpolitiske mål opfyldes overalt i EU, i betragtning af at ikke alle projekter egner sig til finansiering fra instrumenttypen offentlig-private partnerskaber;

14.

understreger, at EIB bør give prioritet til innovationsbaserede projekter, der har en klar europæisk merværdi; minder om vigtigheden af at finansiere projekter, der maksimerer virkningen med hensyn til antallet af skabte arbejdspladser; opfordrer EIB til at intensivere sin vurdering af projekter og heri lægge særlig vægt på antallet og kvaliteten af direkte og indirekte skabte arbejdspladser; opfordrer EIB til at handle på en måde, der er i overensstemmelse med markedet, med henblik på at skabe lige vilkår for andre investorer;

15.

støtter Kommissionen i dens forsøg på at revidere den nuværende finansforordning; går navnlig ind for forordningens bestemmelser om anvendelse af innovative finansielle instrumenter såsom projektobligationer, forudsat at de ikke indebærer socialisering af tab og privatisering af fortjenester;

16.

opfordrer EIB til at forelægge en samlet vurdering af den potentielle virkning, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU kan have på dens finansielle status og aktiviteter; understreger nødvendigheden af, at EIB tager højde for Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU ved indgåelsen af langsigtede forpligtelser; opfordrer EIB til at opretholde dialogen med Det Forenede Kongeriges regering for at sikre en hårdt tiltrængt sikkerhed for UK-baserede projekter, der i øjeblikket modtager finansiering fra EIB, eller er på ansøgningsstadiet; opfordrer EIB til at undersøge og beskrive de forskellige mulige forbindelser, som EIB kan have med Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU;

17.

glæder sig over, at EIB-gruppen fuldt ud støtter Kommissionens indstilling til aggressive skatteunddragelsesstrukturer og bemærker, at ud over EIB's egne sikkerhedsforanstaltninger er anvendelsen af offentlige midler, som EIB forvalter i henhold til et mandat, også underlagt Den Europæiske Revisionsrets kontrol; opfordrer EIB til i denne forbindelse at afbryde samarbejdet med formidlere, lande og jurisdiktioner, der er opført på listen over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; bemærker, at alle projekter, der finansieres af EIB, herunder projekter, der finansieres via økonomiske mellemmænd, offentliggøres på EIB's websted; foreslår, at EIB forbedrer sin kapacitet til at foretage forskning og sektoranalyser;

18.

understreger, at bekæmpelse af alle former for skadelig skattepraksis bør forblive en vigtig prioritet for EIB; opfordrer EIB til hurtigt at anvende de relevante bestemmelser i EU's lovgivning og standarder om skatteunddragelse, skattely og andre relaterede spørgsmål, og til at kræve, at dets kunder overholder disse regler; er bekymret over EIB's manglende offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, navnlig når finansieringen er baseret på private equity-fonde; opfordrer indtrængende EIB til at træffe proaktive foranstaltninger og gennemføre øgede kundekendskabsprocedurer, hvor det konstateres, at EIB's projekter har forbindelser med jurisdiktioner, der giver anledning til skattemæssige bekymringer;

19.

fremhæver, at EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner ventes offentliggjort ved udgangen af 2017; opfordrer i denne henseende EIB til at revidere og styrke sin politik over for ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, så snart EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner er udarbejdet;

20.

opfordrer EIB til yderligere gennemsigtighed i praksis på alle niveauer i institutionen; opfordrer EIB til at sikre, at både direkte finansiering og finansiering via formidlere indeholder landebaseret rapportering; opfordrer EIB til at reagere på Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger og opfordrer til styrkelse af uafhængigheden af EIB's klagemekanisme;

21.

opfordrer EIB til fortsat at forbedre sin kommunikation med de finansielle formidlere, så disse bedre kan informere modtagerne om de EIB-finansieringsmuligheder, der er til rådighed; glæder sig i denne forbindelse over den nyoprettede mekanisme, hvor långivende institutioner, der bruger EIB-midler til at finansiere et projekt, skal sende en skrivelse til modtageren, hvori det udtrykkeligt nævnes, at der anvendes EIB-finansiering;

22.

mener, at gennemsigtighed og borgernes adgang til oplysninger om finansieringsplaner og — strukturer er af væsentlig betydning for at sikre forståelse for og borgernes accept af projekterne;

Støtte til SMV'er

23.

støtter stærkt, at EIB tillægger finansieringen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) stor betydning, og påpeger, at den ydede 37 % af de nye lån i 2015 (28,4 mia. EUR) til sådanne virksomheder; glæder sig navnlig over det faktum, at EIB's operationer har bidraget til at skabe og bevare 4,1 millioner job i SMV'er og midcapselskaber i EU (+ 13 % i forhold til 2014); minder om, at SMV'er udgør rygraden i Europas økonomi og tegner sig for 85 % af alle nye job, og at støtten til dem fortsat skal være en grundlæggende målsætning for banken; understreger, at EIB er en af de institutioner, der bidrager til at reducere det finansieringsunderskud, som SMV'erne står over for;

24.

hilser EIB's rolle i udviklingen af den private sektor på lokalt plan velkommen; påpeger, at EIB's støtte til mikrofinansiering var særlig vellykket, idet mikrokreditter for kun 184 mio. EUR sikrede 230 500 job i mikrovirksomheder, mens næsten 3 mia. EUR i lån til SMV'er og mid cap-selskaber har vist sig langt mindre effektive, idet de blot sikrede 531 880 job; påpeger, at gearingsgraden for mikrofinansieringsinvesteringsmekanismer også var betydeligt højere end for »private equity«-fonde; påpeger, at mikrokreditter har et stærkt kønsaspekt, idet de genererer dobbelt så mange job for kvinder som for mænd; anmoder EIB om at afsætte flere ressourcer til mikrofinansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende denne succes ved at afsætte flere budgetbevillinger til mikrokreditter i EIB's eksterne udlånsmandat; beklager, at EIB ikke har støttet nogen mikrofinansieringsinstitution uden for AVS-regionen og kræver, at der gives tilsvarende mikrofinansieringsstøtte til alle andre udviklingslande, hvor EIB er aktiv;

25.

hilser det velkomment, at EIB i de senere år har lagt større vægt på støtte til SMV'er; er bekymret for, at EIB's finansiering kan komme til at favorisere store virksomheder ved at fokusere på antallet af job, som skal bevares (herunder eksisterende job, som ikke er truet af nedlæggelse); opfordrer EIB til ikke kun at fokusere på og rapportere om job, der bevares, men også job, der skabes gennem dens finansieringsvirksomhed, og i den forbindelse også fokusere på overholdelsen af ILO's standarder;

26.

opfordrer EIB til at kræve, at virksomheder, som deltager i projekter, der medfinansieres af EIB, overholder princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder med hensyn til løn, beskæftigelse og erhverv; opfordrer EIB til i forbindelse med sine afgørelser om, hvilke projekter, der skal finansieres, at tage hensyn til, hvilke foranstaltninger kandidatvirksomhederne har truffet med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar;

27.

minder om nødvendigheden af at støtte lokale SMV'ers projekter, der sigter på bæredygtige og langsigtede investeringer og giver beskæftigelse inden for innovation, F&U og energieffektivitet;

28.

er af den opfattelse, at i lyset af den strategiske rolle, som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder spiller, bør EIB også udarbejde en strategi til at øge finansieringen af disse i lande med ugunstige økonomiske og bankmæssige forhold; mener, at man bør være særlig opmærksom på konkurrencedygtige og fleksible meget små virksomheder, der har behov for finansiering, og mikrovirksomheder og mikroiværksættere, der tegner sig for 30 % af beskæftigelsen i den private sektor i EU og er mere følsomme over for økonomiske chok end større virksomheder; mener, at denne strategi bør omfatte en styrkelse af muligheden for at bistå med administration og rådgivning med henblik på at yde information og teknisk bistand til SMV'er til deres udvikling og ansøgninger om finansiering; mener, at EIB med hensyn til adgangen til finansiering kan prioritere afhjælpning af mulige finansieringskløfter for mikrovirksomheder gennem finansielle instrumenter og produkter som mikrofinansieringsfaciliteter og -garantier;

29.

glæder sig over EIB's finansieringsaktiviteter på området for infrastruktur og transport, eftersom disse projekter væsentligt øger handelspotentialet og kan have en løftestangsvirkning for internationalisering af SMV'er, især i regioner med geografiske ulemper;

30.

er af den opfattelse, at EIB bør udvise særlig omhu for at sikre, at det netværk af finansielle formidlere, som den har udviklet, forbliver pålideligt og i stand til at finansiere dynamiske og konkurrencedygtige SMV'er på en effektiv måde og i overensstemmelse med EU's politikker; opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med regionale offentlige institutioner med henblik på at optimere SMV’ernes finansieringsmuligheder; understreger behovet for at skræddersy investeringsprogrammer til mindre projekter for at sikre SMV'ernes deltagelse;

31.

understreger, at adgang til finansiering er en af de mest presserende udfordringer for SMV'er; understreger behovet for en EIB-strategi for at muliggøre yderligere og forbedret adgang til finansiering for SMV'er, herunder gennem handelsfremmende programmer og initiativer, såsom den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress og de nye faciliteter for finansiering af europæiske og latinamerikanske/vestindiske SMV'ers handelsaktiviteter; foreslår, at der indføres mere proaktive politiske krav vedrørende SMV'er og mikrovirksomheder for formidlende banker, der udbetaler EIB's finansiering; foreslår yderligere forbedringer i gennemsigtigheden med hensyn til vurderingen af de lokale økonomiske og sociale følger af EIB's formidlede lån; understreger, at EIB's bidrag til SMV-relaterede programmer i tredjelande, der har præferencehandelsordninger med EU bør være rettet mod at integrere dem i de globale forsyningskæder, mens sådanne EIB-programmer i de østlige og sydlige naboskabslande bør være orienteret mod at integrere SMV'er i europæiske forsyningskæder;

32.

opfordrer indtrængende til, at EIB-midler ikke kun tilflyder SMV'er, men også ydes til udvikling af følsom infrastruktur, da mangel på en sådan infrastruktur i mange partnerlande kan virke som en alvorlig hindring for vækst i handlen samt for deres indbyggeres muligheder for at købe og sælge varer og tjenesteydelser i EU;

EFSI

33.

glæder sig over starten på EFSI, og bemærker at lovgivningen herom trådte i kraft i juli 2015; understreger, at programmets succes afhænger af en hurtig og fuld gennemførelse heraf;

34.

glæder sig navnlig over, at på tidspunktet for udarbejdelse af denne beslutning — og med stadigt stigende tal — beløber de samlede investeringer i projekter, som EFSI har godkendt, sig til 168,8 mia. EUR, hvilket svarer til 54 % af den oprindelige målværdi (315 mia. EUR); henleder opmærksomheden på, at 450 transaktioner indtil nu er blevet godkendt i 28 medlemsstater; opfordrer EIB til at gøre mere for at sikre additionalitet ved udvælgelsen af projekter under EFSI og på enhver måde at bestræbe sig på at forbedre projekternes geografiske dækning og deres bidrag til bæredygtig og intelligent vækst;

Innovation og konkurrenceevne

35.

bemærker stigningen i EIB's långivning til innovative projekter, som udgjorde 18,7 mia. EUR i 2015 sammenlignet med mindre end 10 mia. EUR i 2008, men mener, at dette bør øges yderligere; opfordrer EIB til at fortsætte denne indsats og til at fokusere på udviklingen af fremtidige teknologier såsom energieffektiv transport, bioøkonomi, den digitale økonomi og nye medicinske behandlingsformer for et bedre liv; mener, at fokus på InnovFin og Fintech vil tiltrække projekter med merværdi i medlemsstaterne; mener, at EIB kan øge sin støtte til innovation gennem målrettede investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse samt til nystartede virksomheder og voksende virksomheder, især i mindre udviklede regioner;

36.

opfordrer EIB til i sin finansiering af transportprojekter at tage hensyn til og finde frem til synergier med turistsektoren med henblik på at fremme udviklingen og konkurrenceevnen i EU's turistsektor;

37.

mener, at en innovativ og effektiv økonomi kræver et avanceret transportsystem og en avanceret infrastruktur af høj kvalitet, og at dette bør prioriteres højt med særlig fokus på EU's østlige regioner samt på innovative multimodale infrastrukturløsninger som f.eks. korte multimodale tunneller, broer eller færger i tyndt befolkede områder;

38.

opfordrer EIB til at intensivere sine bestræbelser på at udvikle teknisk bistand gennem dens centrum for investeringsrådgivning for at fremme bedste forvaltningspraksis;

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

39.

understreger, at EIB bør udvikle sit program »Jobs til unge — investering i kvalifikationer« og fortsat investere i uddannelse og menneskelig kapital med henblik på at udstyre unge med de nødvendige kvalifikationer, der kan give dem adgang til finansiering, der er knyttet til beskæftigelse af unge i SMV'er og midcapselskaber;

40.

mener, at EIB bør finde frem til, hvordan man kan lempe vilkårene for at støtte virksomheder i regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % for at sætte skub i unges iværksætteri og støtte virksomhedsoprettelse, uden at der sættes spørgsmålstegn ved projekternes levedygtighed;

41.

minder om, at EIB-investeringer i solide investeringsprojekter kan bidrage til at fremme social inklusion, navnlig i medlemsstater med et højt arbejdsløshedsniveau og et lavt produktivitetsniveau; opfordrer EIB til at videreudvikle sit strategiske planlægningsprogram med henblik på at tackle den høje arbejdsløshed; glæder sig over, at EIB's støtte til sociale boligprojekter har været konstant stigende i de seneste år, og opfordrer EIB til yderligere at styrke sine investeringer i socialt boligbyggeri;

42.

understreger behovet for, at EIB's resiliensinitiativ fokuserer på projekter af høj kvalitet, og understreger den vigtige rolle, som EIB i henhold til EU's foreslåede plan for eksterne investeringer skal spille for opbygningen af mere modstandsdygtige økonomier, der kan tackle de underliggende årsager til fattigdom; understreger betydningen af de EIB-initiativer, som især fokuserer på unge og kvinder, bidrager til investeringer i socialt vigtige sektorer, såsom vand, sundhed og uddannelse, eller øger støtten til iværksætteri og den private sektor;

Klimaindsats

43.

bemærker, at EIB i 2015 efter en offentlig høringsproces offentliggjorde en formel klimastrategi med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Parisaftalen både på medlemsstatsniveau og på internationalt niveau; minder om behovet for at gennemføre EIB's klimastrategi, som blev vedtaget i 2015, og anmoder om konkret rapportering om gennemførelsen af foranstaltningerne i denne strategi;

44.

opfordrer EIB til at øge sin indsats i kampen mod klimaændringer, hvilket skete i forbindelse med 27 % af de projekter, der blev godkendt i 2015, der tegnede sig for en samlet investering på 20,6 mia. EUR — det hidtil største årlige beløb, EIB har investeret i klimaændringer — mens klima og miljø stod i centrum for næsten 50 % af EIB-godkendte projekter i 2015, og gentager betydningen af at fravælge fossile brændstoffer og tilvælge vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten i overensstemmelse med de tilsagn, der blev afgivet af Den Europæiske Union i marts 2015 for at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 40 % inden 2030; fremhæver betydningen af økonomisk støtte til egne energikilder for at overvinde Europas høje afhængighed af ekstern energi og sikre forsyningssikkerheden;

45.

opfordrer EIB til fortsat at støtte bæredygtige, sikre, klimavenlige og innovative transportløsninger samt til fortsat at fremme tilgængeligheden for passagerer med nedsat mobilitet; understreger, at det er en prioriteret målsætning for EU at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering af projekter med europæisk merværdi, herunder grænseoverskridende trafikforbindelser og navnlig grænseoverskridende jernbaneforbindelser, der er blevet nedlagt eller demonteret; understreger, at der i europæisk investeringspolitik skal tages større hensyn til horisontale spørgsmål, især hvad angår fremtidige transportmidler og tjenesteydelser, hvilket vil kræve, at der samtidig sker en sammenhængende udvikling af det vedvarende energinet og kommunikationsnettet;

46.

understreger, at de mål, der er opstillet af COP 21 på det transportpolitiske område, har stor betydning for bekæmpelsen af klimaændringer; understreger, at der bør stilles finansielle ressourcer til rådighed for at tilvejebringe et skift i transportform fra vejtrafik til jernbaner og transport til søs og ad de indre vandveje; kræver desuden, at der bliver lagt vægt på at investere i ren energi og moderne tjenesteydelser til transport; foreslår i denne forbindelse, at de finansieringsredskaber, der er specialiseret til dette formål, såsom den europæiske facilitet for ren transport (ECTF), får forøget deres kapacitet;

47.

understreger, at investeringer bør baseres på en minimering af eksterne omkostninger, herunder de omkostninger, som klimaændringerne skaber, således at udfordringerne for de fremtidige offentlige budgetter reduceres;

48.

opfordrer Kommissionen og EIB til at støtte investering i bæredygtig mobilitet i byerne, der ideelt set bør baseres på planer for bæredygtig trafik, som indeholder passende kriterier for reduktion af trafiktrængsel, klimaændringer, luftforurening, støj og bilulykker;

49.

bemærker, at trafikinfrastrukturprojekter, der gennemføres af offentlig-private partnerskaber, generelt bør baseres på princippet om brugerbetaling for at nedbringe den byrde, som konstruktion og vedligeholdelse af transportinfrastruktur indebærer for skatteydere og de offentlige finanser i almindelighed;

50.

opfordrer til, at långivningstransaktionerne fokuseres på mindre, decentrale vedvarende energiprojekter uden for elnettet, som omfatter borgere og lokalsamfund, og til at princippet »energieffektivitet først« integreres i alle EIB's politikker og transaktioner;

Eksternt udlånsmandat

51.

minder om, at EIB's eksterne politik, navnlig de regionale tekniske operationelle retningslinjer, bør være i overensstemmelse med EU's udenrigspolitiske mål i henhold til artikel 21 i TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

52.

insisterer på, at alle EU's eksterne finansieringsinstrumenter skal afstemmes og effektiviseres, herunder EIB's initiativ om »modstandsdygtighed«, EU's fremtidige eksterne investeringsplan og revisionen af EIB's eksterne mandat; forventer især, at de opdaterede regionale tekniske operationelle retningslinjer eller ethvert dokument, der anvendes til at knytte EU's mål sammen med EIB's eksterne foranstaltninger, bliver mere detaljeret end hidtil;

53.

forventer, at budgetmyndighedens to parter i forbindelse med revisionen af det eksterne mandat vil nå til enighed om et ambitiøst niveau for tildelingen til det østlige naboskab, eftersom loftet for det østlige naboskab vil blive nået i midten af 2017, og EIB måske ikke vil være i stand til at yde lån til regionen i hele den periode, som det eksterne udlånsmandat dækker;

54.

understreger, at EIB's aktiviteter bør bidrage til gennemførelsen af Agenda 2030, og opfordrer med henblik herpå EIB til at styrke sin kapacitet til at vurdere projekter ud fra deres indvirkning på Agenda 2030-målene, herunder deres sociale, kønsrelaterede samt miljø- og klimamæssige virkninger; påskønner EIB's igangværende arbejde for at udvikle en ligestillingsstrategi, vedtagelsen af EIB's klimastrategi for lande omfattet af bankens eksterne långivningsmandat i december 2015 og tilsagnet om at øge andelen af klimarelaterede projekter til 35 % af dens investeringer i udviklingslandene inden 2020; fremhæver behovet for grundige konsultationer om projekter, herunder via anvendelse af princippet om frit, forudgående og informeret samtykke fra berørte oprindelige samfund i forbindelse med investeringer i landområder og naturressourcer;

55.

påskønner EIB's udviklingsaktiviteter under Cotonouaftalen samt det eksterne långivningsmandat for 2014-2020, som fastsætter en EU-garanti for EIB's eksterne transaktioner på op til 30 mia. EUR; understreger vigtigheden af overensstemmelse med forpligtelserne i EU-traktaterne (artikel 21 i TEU og artikel 208 i TEUF), med EU's strategiske ramme- og handlingsplan for menneskerettigheder, med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt med principperne for udviklingseffektivitet (herunder additionalitet, modtagerlandets ejerskab, tilpasning til modtagerlandets udviklingsstrategier og gennemsigtighed i projektudvælgelsen); henviser endvidere til Revisionsrettens særberetning nr. 16 fra 2014, hvori Kommissionen anmodes om at foretage en dokumenteret vurdering af den merværdi, som EU-tilskud indebærer for opfyldelsen af EU's udviklingsmål;

56.

opfordrer indtrængende EIB til at styrke den forudgående og efterfølgende vurdering af konsekvenserne af dens projekter uden for EU for at sikre, at de gennemføres på en vellykket måde, at de skaber reel merværdi, og at de fuldt ud er i overensstemmelse med målet om bæredygtig og inklusiv vækst for lokalsamfund;

57.

påskønner den øgede gennemsigtighed og ansvarlighed, der er opnået via EIB's ramme for resultatmåling (ReM); anmoder om, at et tilfældigt udvalg af projekter blandt de næsten 400, der er blevet vurderet under ReM, efter deres afslutning underkastes en ny vurdering af uafhængige eksperter; anmoder om at få resultaterne af denne efterfølgende evaluering forelagt;

58.

minder om, at EIB for så vidt angår andre af de finansielle formidlere, den benytter (navnlig forretningsbanker, men også mikrofinansieringsinstitutter og kooperativer), med henblik på at opnå en høj grad af gennemsigtighed bør sikre at formidlede lån er underlagt de samme gennemsigtighedskrav som andre typer af lån;

59.

beklager, at EIB's beretning om sine aktiviteter uden for EU er fuldstændig tavs hvad angår værdien og antallet af misligholdte EIB-lån; anmoder om, at EIB giver EP en årlig oversigt over betalingshenstand og tab i forbindelse med dens finansiering af bæredygtig udvikling; anmoder om at få disse oplysninger opdelt efter typen af finansiering og region;

60.

opfordrer til en politisk drøftelse med inddragelse af Parlamentet om EIB's planlagte samarbejde med Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB); bemærker med bekymring, at AIIB's forvaltningsstrukturer ikke giver de interesserede parter mulighed for at deltage i tilstrækkeligt omfang i afgørelser om projektfinansiering, og at offentligt tilgængelig projektdokumentation mangler enhver detalje om gennemførelsen af de miljømæssige og sociale foranstaltninger, som AIIB kræver af sine långivere; opfordrer EIB til at skabe synergier og eventuelt samle ressourcerne i en pulje med andre udviklingsbanker for at sikre, at deres aktiviteter ikke er i indbyrdes konkurrence; anser det for vigtigt, at EIB bør slå til lyd for en høj grad af gennemsigtighed og sociale og miljømæssige resultatstandarder i sit samarbejde med andre udviklingsbanker, og mener at dette bør indgå som en betingelse for enhver finansieringsstøtte; opfordrer EIB til at sikre, at virksomheder, der deltager i projekter, der medfinansieres af EIB, forpligtes til at respektere princippet om lige løn og gennemsigtige lønninger samt princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv; påpeger endvidere, at EIB's beslutninger om, hvilke projekter, der skal finansieres, ligeledes bør tage hensyn til de foranstaltninger, som kandidatvirksomhederne har truffet for så vidt angår virksomhedernes sociale ansvar;

61.

glæder sig over, at Det Europæiske Råd har godkendt EIB's initiativ om hurtig mobilisering af yderligere finansiering til støtte for bæredygtig vækst og social samhørighed i de sydlige naboskabslande og landene i Vestbalkan: minder om, at EIB's facilitet for teknisk bistand er et afgørende supplement til godkendt finansiering, navnlig i de fattige lande; opfordrer EIB til at tage højde for den lokale situation, når der investeres i tredjelande; opfordrer EIB til at styrke åbenheden om de reelle ejere og de endelige modtagere af midlerne, navnlig når den pågældende finansiering afhænger af private equity-fonde; mener, at udvælgelsen af finansielle mellemmænd bør være mere stringent;

62.

opfordrer EIB til at tage højde for den lokale situation, når der investeres i tredjelande; minder om, at investering i tredjelande ikke udelukkende kan baseres på en metode med profitmaksimering, men også bør sigte mod at skabe langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst ledet af den private sektor samt nedbringelse af fattigdom gennem jobskabelse og forbedret adgang til produktionsressourcer; mener, at udvælgelsen af finansielle mellemmænd bør være mere stringent i denne henseende;

63.

bemærker, at EIB's modstandsdygtighedsinitiativ for de sydlige naboskabslande og Vestbalkan bør ses som et supplement til Kommissionens nye initiativ om udarbejdelse af en ekstern investeringsplan;

64.

understreger behovet for at øge synligheden af bankens engagement i projektfinansieringen over for forskellige projektdeltagere, især uden for Den Europæiske Union, da dette er afgørende for, at lokale borgere kan få kendskab til deres ret til at indgive klager til bankens interne klageinstans og til Den Europæiske Ombudsmand;

65.

opfordrer EIB til at være særligt opmærksom på udviklingslande, navnlig på dem, der er ramt af konflikter og ekstrem fattigdom, og opfordrer den indtrængende til at fortsætte med aktivt at fremme bæredygtig vækst i udviklingslande; opfordrer EIB til at arbejde sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) om at finansiere langsigtede investeringer til gavn for økonomisk udvikling; glæder sig over, at EU-tilskud i stigende grad blandes med lån fra EIB med henblik på at opnå bedre projektresultater i udviklingslande;

66.

noterer sig resultaterne af Kommissionens midtvejsrevision af det nuværende eksterne lånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB); understreger, at EIB er aktiv inden for rammerne af et udviklingsmandat og skal lade sig lede af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der finansieres af EIB, er i overensstemmelse med EU's politikker og respekterer de europæiske interesser, og understreger nødvendigheden af, at EIB i sin egenskab af EU's finansielle arm arbejder i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG);

67.

noterer sig den glædelige omstændighed, at omfanget af de midler, der er afsat midtvejs, udgør en stor procentdel af det regionale loft; anser dette for at være et tegn på, at det både er muligt og ønskværdigt med en mere præcis målretning af Unionens prioriteter for bedre at sikre overensstemmelse med de udenrigspolitiske mål i for eksempel håndteringen af migrationskrisen;

68.

opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme for EIB’s årlige rapportering om sin indsats uden for EU, hvad angår overholdelse af de generelle principper, der er bestemmende for Unionens indsats udadtil; tilslutter sig konklusionen fra midtvejsrevisionen om, at EIB's regionale tekniske operationelle retningslinjer bør opdateres i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten for bedre at afspejle EIB's tilpasning til Unionens prioriteter; opfordrer kommissionen til at bruge denne opdatering til at etablere grundlaget for EIB's rapportering om overholdelsen af artikel 21 i TEU; mener, at det frivillige yderligere beløb for EIB kun bør frigives, hvis der gøres fremskridt med hensyn til en sådan rapportering;

69.

opfordrer EIB til at være mere opmærksom på den indvirkning, dens aktiviteter har på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, og til at videreudvikle sin politik for sociale standarder til en menneskerettighedspolitik inden for bankvirksomhed; foreslår i denne forbindelse, at der indføjes benchmarks for menneskerettigheder i dens projektevalueringer;

Flygtningekrisen og migration inden for EU

70.

opfordrer EIB til at fortsætte sin indsats for at løse migrant- og flygtningekrisen ved at finansiere nødprojekter i bestemmelses- og transitlandene og, hvor det er muligt, at påtage sig langsigtede forpligtelser til projekter, der sigter mod at skabe arbejdspladser og fremme vækst i oprindelseslandene;

71.

opfordrer EIB til at fortsætte sine udlån til socialt boligbyggeri for at håndtere det store antal flygtninge, der kommer til EU's medlemsstater, navnlig Grækenland og Italien;

72.

insisterer på EIB's behov for at sikre en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed; understreger, at EIB har fremlagt tre forskellige rapporter om sine aktiviteter til Europa-Parlamentet hvert år, og at EIB's formand og personale regelmæssigt deltager i høringer på Europa-Parlamentets og dens forskellige udvalgs anmodning; mener dog, at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til øget parlamentarisk kontrol med EIB's aktiviteter; glæder sig i denne forbindelse over undertegnelsen af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og EIB om udveksling af oplysninger, herunder om, at medlemmerne får mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til EIB's formand;

73.

glæder sig over EIB's engagement i at imødegå fænomenet med tvungen migration og til at gøre en indsats i lande, der er særlig berørte af migrationskrisen, herunder styrkelse af den humanitære indsats og ydelse af støtte til økonomisk vækst, bygning af infrastruktur og jobskabelse; glæder sig i denne forbindelse over EIB's initiativ med kriserespons og modstandsdygtighed, der har til formål at øge omfanget af bistanden til Europas sydlige nabolande og Balkanlandene med 6 milliarder EUR; opfordrer til, at dette initiativ fører til ægte additionalitet, hvad angår EIB's indsats i regionen;

74.

opfordrer EIB til hurtigt at gennemføre pakken »Migration for AVS-lande« og fastholder, at finansierede projekter som en prioritet skal fokusere på forebyggelse af tvungen migration i området syd for Sahara;

75.

glæder sig over Kommissionens forslag om at udforme en europæisk ekstern investeringsplan, der tager sigte på at tackle de tilgrundliggende årsager til migration ved at bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling; ser i denne forbindelse frem til at se EIB spille en væsentlig rolle især ved at yde yderligere finansiering til modtagere i den private sektor;

76.

opfordrer EIB til at indføre stringente kriterier for interessekonflikter, svig og korruption for at sikre de offentlige interesser;

77.

opfordrer EIB til at forbedre de nationale regeringers og de regionale og lokale myndigheder deltagelse; tilskynder EIB til at lette udveksling af bedste praksis og til at styrke inddragelsen af EIB's nationale kontorer;

o o

78.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EIB og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0200.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/132

P8_TA(2017)0199

Gennemførelse af direktivet om affald fra udvindingsindustrien

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om gennemførelse af direktivet om affald fra udvindingsindustrien (2006/21/EF) (2015/2117(INI))

(2018/C 298/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1) (i det følgende benævnt »direktivet«),

—	der henviser til Kommissionens beslutning 2009/335/EF af 20. april 2009 om tekniske retningslinjer for beregning af den finansielle sikkerhed (2),

—	der henviser til Kommissionens beslutning 2009/337/EF af 20. april 2009 om definition af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2006/21/EF (3),

—	der henviser til Kommissionens beslutning 2009/360/EF af 30. april 2009 om færdiggørelse af de tekniske krav til karakterisering af affald (4),

—	der henviser til Kommissionens beslutning 2009/358/EF af 29. april 2009 om harmonisering, regelmæssig fremsendelse af de oplysninger og det spørgeskema, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, litra a), og artikel 18 i direktiv 2006/21/EF (5),

—	der henviser til Kommissionens beslutning 2009/359/EF af 30. april 2009 om færdiggørelse af definitionen af inert affald med henblik på gennemførelse af artikel 22, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (6),

—	der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af direktiv 2006/21/EF (COM(2016)0553),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (7),

—

der henviser til det studie fra januar 2017 til vurdering af gennemførelsen af direktivet om affald fra udvindingsindustrien på EU-plan, som er udført af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, herunder undersøgelsen i bilag 1 »'Exploring the alternatives to technologies involving high environmental and health risks related to the improper management of the waste from extractive industries: Challenges, risks and opportunities for the extractive industries arising in the context of the circular economy concept« (8),

—	der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU (9),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om erfaringer fra katastrofen med rødt slam fem år efter ulykken i Ungarn (10),

—	der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM(2015)0614),

—	der henviser til Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse af idéen med en EU- facilitet for risikodeling ved industrikatastrofer (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0071/2017),

der henviser til, at direktivet om håndtering af affald fra udvindingsindustrien blev vedtaget i kølvandet på to store ulykker, der involverede udslip af farligt affald fra udvindingsindustrien, med henblik på at forhindre og så vidt muligt begrænse eventuelle negative konsekvenser for miljøet og eventuelle risici for menneskers sundhed hidrørende fra håndteringen af farligt affald fra udvindingsindustrien;

B.	der henviser til, at fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 1. maj 2008, og at næsten alle medlemsstater var bagud med tidsplanen for gennemførelse af direktivet i deres nationale lovgivning;

C.	der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer for manglende overholdelse mod 18 medlemsstater, fordi de ikke har gennemført direktivet korrekt og fuldstændigt; der henviser til, at fire af sagerne stadig verserede ved udgangen af november 2016;

der henviser til, at Kommissionen hele elleve år efter vedtagelsen af direktivet endnu ikke har vedtaget retningslinjerne for kontrol som påkrævet i direktivets artikel 22, stk. 1, litra c); der henviser til, at behovet for håndfaste retningslinjer fra Kommissionen tydeligt understreges af, at der ikke er nogen definition eller præcisering af, hvordan en inspektion bør foretages, og af medlemsstaternes forskellige fortolkninger af direktivets krav;

E.	der henviser til, at ti medlemsstater har meddelt, at de ikke har kategori A-anlæg inden for deres nationale grænser;

der henviser til, at begrænsningerne ved den nuværende ordning med indberetning hvert tredje år, som fremgår af forskellene mellem medlemsstaternes oplysninger og den sandsynlige fejlfortolkning af visse af direktivets bestemmelser, har betydet, at den utilfredsstillende kvalitet af de tilgængelige data ikke har gjort det muligt at skitsere og vurdere gennemførelsen af direktivet i praksis;

G.	der henviser til, at Kommissionens beslutning 2009/335/EF ikke berører artikel 14 i direktivet, som kræver, at den finansielle sikkerhed bygger på formodningen om, at rehabiliteringen udføres af en tredjepart;

H.	der henviser til, at der ikke eksisterer nogen database over anlæg til affald fra udvindingsindustrien på EU-plan;

I.	der henviser til, at affald, der stammer fra stenbruds- og udvindingsindustrien, udgør en meget stor andel af den samlede mængde affald, der produceres i Den Europæiske Union (omkring 30 % i 2012), hvoraf en del er farligt affald;

J.	der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af import af råvarer fra tredjelande, og at et betydeligt antal naturressourcer står over for hurtig udtømning; der henviser til, at miljø- og sundhedslovgivningerne i disse tredjelande ofte er mindre strenge end i EU;

K.	der henviser til, at Kommissionens meddelelse »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM(2015)0614) ikke indeholder bestemmelse om en lovgivningsmæssig revision af direktivet;

L.	der henviser til, at overgangen til en cirkulær økonomi giver vigtige iboende miljømæssige fordele og er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne på lang sigt;

beklager, at medlemsstaterne (EU-27) (12) har oplevet visse problemer med gennemførelsen i national lovgivning hvad angår tidsplanen eller kvaliteten eller begge dele, og at der i øjeblikket ikke kan forventes en korrekt gennemførelse af direktivet i praksis i alle medlemsstater i betragtning af de verserende traktatbrudsprocedurer for manglende overholdelse;

opfordrer de berørte medlemsstater og Kommissionen til at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse og anvendelse af direktivet i national ret så hurtigt som muligt; anmoder Kommissionen om at yde tilstrækkelig vejledning til medlemsstaterne for at sikre denne korrekte og fuldstændige gennemførelse;

understreger, at fraværet af de retningslinjer for kontrol, som er fastsat i direktivets artikel 22, stk. 1, litra c), ikke bare forhindrer en effektiv gennemførelse af direktivet i praksis, men også medfører forskelle fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til overholdelses- og håndhævelsesomkostningerne for operatører og myndigheder;

opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til snarest muligt, og under alle omstændigheder senest ved udgangen af 2017, at vedtage konkrete, sektorspecifikke retningslinjer for kontrol af affald fra udvindingsindustrien, herunder en definition;

opfordrer Kommissionen til at sikre muligheden for uanmeldte inspektioner på stedet af medlemsstaternes relevante kompetente statslige myndigheder;

mener, at det nuværende indberetningssystem i artikel 18, stk. 1, ikke er formålstjenligt, og at det er ineffektivt, fordi det ikke giver mulighed for at skitsere det samlede billede af gennemførelsen og samtidig skaber en unødig byrde for medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene og således også mindsker effektiviteten;

fremhæver i denne henseende den mangelfulde udformning af dataindsamlingsredskabet (spørgeskemaet (13)), som åbner mulighed for flertydige fortolkninger og derfor fører til indberetning om foranstaltninger, der er vedtaget på nationalt plan, i stedet for om, hvordan de omsættes til praksis, især i forbindelse med indberetning om anlæg til affald fra udvindingsindustrien;

understreger, at nogle af tallene fra medlemsstaterne om antallet af anlæg på deres område, der identificeres som værende omfattet af direktivet, ikke forekommer realistiske, fordi de i nogle tilfælde er relativt lave sammenlignet med data om den samlede frembringelse af affald fra udvindingsindustrien på nationalt plan fra andre informationskilder;

opfordrer til en reform af den nuværende indberetningsmekanisme (herunder spørgeskemaet) snarest muligt og i god tid før den tredje indberetningsperiode (2014-2017), således at det bliver muligt at foretage en korrekt vurdering af gennemførelsen af direktivet i praksis baseret på den tredje rapporteringsperiode og fremefter; anmoder endvidere Kommissionen om at medtage et krav i rapporteringsmekanismen om fremlæggelse af alle relevante data om miljømæssige indvirkninger;

10.

foreslår, at spørgeskemaet i bilag III til Kommissionens beslutning 2009/358/EF skal forbedres ved at forpligte medlemsstaterne til at indberette fuldstændige, ajourførte og pålidelige data om anlæg til affald fra udvindingsindustrien, der befinder sig på deres område; foreslår, at den valgte reformtilgang bør skabe mulighed for oprettelse og nem opdatering af en europæisk database over anlæg til udvindingsaffald, da dette vil være afgørende for at sikre, at det bliver muligt at skitsere, overvåge og vurdere en samlet oversigt over den praktiske gennemførelse af direktivet på EU-plan; gør opmærksom på, at der også kan overvejes andre metoder — f.eks. kan en national rapport, der er forbilledligt udarbejdet i henhold til direktivets artikel 18, stk. 1, anvendes som et eksempel til efterfølgelse — og at sådanne forbedringer ikke længere bør give medlemsstaterne mulighed for at anlægge forskellige fortolkninger af de fremlagte data;

11.

beklager, at Kommissionen kun har offentliggjort én gennemførelsesrapport, som dækker både første og anden indberetningsperiode (2008-2011 og 2011-2014), i stedet for én hvert tredje år, som det kræves i henhold til direktivets artikel 18, stk. 1, hvorved offentligheden i mange år har været ladt tilbage uden oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv (som har været yderst mangelfuld), hvilket reelt har betydet forsinkelser af yderligere tiltag for at sikre en fuldstændig gennemførelse af direktivet, selv om dette direktiv som bekendt omhandler en økonomisk aktivitet med betydelige miljø-, sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser; opfordrer Kommissionen til nøje at overholde de treårige intervaller for indberetning;

12.

anerkender, at hovedparten af medlemsstaterne har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i direktivet; gør imidlertid opmærksom på, at forskellene imellem medlemsstaternes fortolkninger viser, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at alle medlemsstater forstår og anvender direktivets grundlæggende begreber på samme måde, således at man sikrer lige konkurrencevilkår i hele EU;

13.

bifalder Kommissionens planer om at udstede generelle retningslinjer for gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet, hvilket vil muliggøre forbedringer med hensyn til både overholdelsen og håndhævelsen af direktivet, herunder hele livscyklussen for et anlæg med mineaffald fra tilladelse til rehabilitering og overvågning efter nedlukning; henleder opmærksomheden på de store forskelle i fortolkning og misforståelser med hensyn til de grundlæggende bestemmelser i direktivet (f.eks. hvorvidt medlemsstater er værtslande for anlæg, der er omfattet af direktivet eller ej);

14.

er særligt bekymret over manglerne i processen for behørig klassificering og godkendelse af anlæg i kategori A, som involverer større risici, og advarer om, at der mangler eksterne beredskabsplaner for omkring 25 % af de anlæg i kategori A, som findes på EU's område; opfordrer derfor medlemsstaterne til snarest muligt at færdiggøre den korrekte klassificering af anlæg på deres område og til at vedtage de manglende eksterne beredskabsplaner senest inden udgangen af 2017;

15.

er bekymret over, at et betydeligt antal af EU's medlemsstater på baggrund af de nationale rapporter, der er indsendt i henhold til direktivets artikel 18, stk. 1, tilsyneladende ikke korrekt har identificeret de anlæg, der henhører under direktivets anvendelsesområde, navnlig for så vidt angår anlæg, der skal klassificeres som henhørende under kategori A;

16.

understreger vigtigheden af at indhente oplysninger om forholdene for så vidt angår de eksisterende dæmninger til brug for tilbageholdelse af affald fra minedrift; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre dæmningssikkerheden med henblik på at beskytte menneskers sundhed og miljøet, navnlig i tilknytning til kategori A-anlæg;

17.

understreger vigtigheden af, at de berørte lokalsamfund allerede inddrages i planlægningsfasen af projekter om håndtering af affald fra udvindingsindustrien, der anvender farlige stoffer, og af at garantere gennemsigtighed og reel inddragelse af borgerne hele vejen igennem godkendelsesproceduren og i forbindelse med opdatering af en meddelt godkendelse eller godkendelsesvilkårene; gør på ny opmærksom på Espoo- og Århuskonventionernes betydning i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at stille en database over god praksis til rådighed med henblik på bedre inddragelse af lokalsamfundene;

18.

opfordrer Kommissionen til at foreslå mere effektive foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og borgernes sundhed, fordi nogle medlemsstater hidtil har vist sig at være ude af stand til at forebygge visse operatørers jord- og vandforurening;

19.

bemærker den unødvendige administrative byrde for myndigheder og operatører i forbindelse med håndtering af inert affald og ikkeforurenet jord og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undlade at duplikere godkendelsesprocesser under hensyntagen til sektorens særlige karakteristika og konsekvenserne for sundheden, sikkerheden og miljøet;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan artikel 14 i direktivet og Kommissionens beslutning 2009/335/EF er blevet gennemført i medlemsstaterne, og hvorvidt de etablerede instrumenter for finansiel sikkerhed er tilstrækkelige og formålstjenlige;

21.

gør opmærksom på sin ovennævnte beslutning af 5. maj 2010 om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU, navnlig i lyset af den ringe gennemførelsesstatus for så vidt angår godkendelse af anlæg i kategori A, og gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at stille forslag om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU, navnlig i lyset af tilgængeligheden af ikke-toksiske alternativer som cyclodextrin (14); anmoder om, at medlemsstaterne omgående sikrer den bedst mulige forvaltning af cyanidaffaldsdæmninger;

22.

opfordrer indtrængende virksomhederne og de relevante kompetente myndigheder til at overveje de avancerede teknologier, der er til rådighed, under processen med at godkende anlæg til affald fra udvindingsindustrien, navnlig hvad angår udformningen af affaldsdæmninger, i overensstemmelse med de højeste miljømæssige standarder; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og analysere de data, der er oplyst for godkendelsesproceduren, sammenholde dem med de faktiske miljøvirkninger af anlæg med mineaffald og, hvor det er nødvendigt, til at foretage eventuelle nødvendige tilpasninger af godkendelsesvilkårene;

23.

opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til forskning og innovation inden for forvaltning af mineaffaldsanlæg for at øge sikkerheden i forbindelse med disse anlæg;

24.

opfordrer Kommissionen til at benytte lejligheden i forbindelse med den igangværende gennemgang af BAT-referencedokumentet inden for rammerne af begrebet »cirkulær økonomi« til at prioritere miljøstandarder og ressourceeffektivitet højere, når den fastlægger bedste praksis, der skal indgå i planerne for håndtering af affald fra udvindingsindustrien;

25.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til genvinding af kritiske råstoffer fra mineaffald som defineret i EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi;

26.

beklager tendensen inden for minedrift i Europa til at interessere sig for mere dybtliggende ressourcer af ringere kvalitet, hvilket fører til udvinding af større mængder materiale for at producere målmaterialet; anmoder medlemsstaterne om at udnytte stenaffald bedst muligt til at erstatte nyt klippemateriale, hvor det er muligt; er meget bekymret over proceseffektiviteten ved kemisk behandling, da en lavere åre/værtsbjergart-ratio betyder, at der bliver produceret flere tailings, og dermed mere mineaffald, pr. ton målmateriale;

27.

understreger, at det i lyset af EU's omstilling til en cirkulær økonomi er af afgørende betydning at reducere brugen af ressourcer og fremme genbrug og genvinding; opfordrer Kommissionen til at overveje at fastsætte mål med henblik herpå baseret på en livscyklusvurdering;

28.

understreger, at »omfattende« udvinding kan gøres til det ledende princip, dog under hensyntagen til tekniske og markedsmæssige begrænsninger og til mulige indirekte omkostninger som f.eks. CO2-fodaftrykket; foreslår, at affald fra minedrift og formaling analyseres og adskilles med henblik på bortfjernelse for at lette den senere nyttiggørelse heraf;

29.

opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at investere yderligere i forskning og udvikling inden for alternative bæredygtige processer med henblik på at sikre forsyningen til EU af råstoffer og sekundære råstoffer og forhindre affald fra minedrift;

30.

fremhæver, at den historiske arv fra nedlukkede anlæg til affald fra udvindingsindustrien på mellemlang eller kort sigt potentielt kan udgøre en alvorlig trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet; opfordrer Kommissionen til at udvise fuldstændig gennemsigtighed ved at gøre nærmere rede for alle de undtagelser fra direktivet, som medlemsstaterne er blevet indrømmet, og de huller, der stadig eksisterer for så vidt angår historiske affaldsanlæg og afhjælpning heraf; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremkomme med en handlingsplan for en fuldstændig rehabilitering af disse lokaliteter, som tager højde for de mulige fordele ved begrebet »cirkulær økonomi«, hvis det anvendes på håndtering af affald fra udvindingsindustrien, herunder ordninger med henblik på at overvåge faserne efter nedlukning af disse lokaliteter;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.

(2) EUT L 101 af 21.4.2009, s. 25.

(3) EUT L 102 af 22.4.2009, s. 7.

(4) EUT L 110 af 1.5.2009, s. 48.

(5) EUT L 110 af 1.5.2009, s. 39.

(6) EUT L 110 af 1.5.2009, s. 46.

(7) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(8) PE-nummer: 593.788.

(9) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 74.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0349.

(11) Undersøgelse af gennemførligheden af at oprette en fond, der skal dække miljøansvar og tab som følge af industriulykker, endelig rapport, Europa-Kommissionen, GD ENV, den 17. april 2013.

(12) Se fodnote 3 i begrundelsen i rapport A8-0071/2017.

(13) Bilag III til Kommissionens beslutning 2009/358/EF.

(14) Liu et al. (2013) »Selective isolation of gold facilitated by second-sphere coordination with α-cyclodextrin«, Nature Communications.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/137

P8_TA(2017)0200

Situationen i Venezuela

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om situationen i Venezuela (2017/2651(RSP))

(2018/C 298/18)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine adskillige tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela (1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela (2), af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela (3) og af 8. juni 2016 om situationen i Venezuela (4),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

—	der henviser til det interamerikanske demokratiske charter, vedtaget den 11. september 2001,

—	der henviser til Venezuelas forfatning, særlig artikel 72 og 233,

—	der henviser til skrivelse af 16. maj 2016 fra Human Rights Watch til generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Luis Almagro Lemes, om Venezuela (5),

—	der henviser til erklæringen af 31. marts 2017 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, om den venezuelanske højesterets afgørelse om at overtage nationalforsamlingens lovgivningsmæssige beføjelser,

—	der henviser til de advarsler, der er skitseret i OAS' rapporter af 30. maj 2016 og 14. marts 2017 om Venezuela, og dens generalsekretærs opfordring til en hurtig indkaldelse af Det Permanente Råd, i henhold til artikel 20 i det demokratiske charter, for at drøfte den politiske krise i Venezuela,

—	der henviser til skrivelse af 27. marts 2017 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om forværrelsen af den alvorlige politiske, økonomiske og humanitære krise i Venezuela,

—	der henviser til OAS' erklæring underskrevet af 14 medlemsstater den 13. marts 2017, hvori det kræves, at Venezuela straks planlægger valg, løslader politiske fanger og anerkender den magtadskillelse, der er fastsat i landets forfatning, sammen med andre foranstaltninger,

—	der henviser til OAS' Permanente Råds resolution af 3. april 2017 om de seneste begivenheder i Venezuela,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

der henviser til, at den venezuelanske højesteret den 27. marts 2017 erklærede alle retsakter vedtaget af nationalforsamlingen for forfatningsstridige; der henviser til, at den venezuelanske højesteret den 29. marts 2017 udstedte en afgørelse, der anklagede nationalforsamlingen for at udvise foragt for lov og ret og annullerede dens foranstaltninger og beføjelser, samtidig med at den selv tiltog sig den lovgivende beføjelse;

B.	der henviser til, at afgørelserne fra den venezuelanske højesteret er i strid med både magtadskillelsen, der er knæsat i forfatningen, og den forpligtelse, der påhviler alle dommere til at respektere og sikre integriteten af den venezuelanske forfatning (artikel 334);

C.	der henviser til, at disse afgørelser ikke havde nogen hjemmel i forfatningen — dvs. hverken i de beføjelser, der tilkommer nationalforsamlingen (forfatningens artikel 187), eller i de beføjelser, der tilkommer højesterets forfatningsafdeling (forfatningens artikel 336);

der henviser til, at statsadvokaten, Luisa Ortega Díaz, udpeget af den venezuelanske regering, afviste den afgørelse, der var truffet af højesteret, idet hun betragtede den som en tilsidesættelse af forfatningsordenen; der henviser til, at præsident Nicolás Maduro som følge af internationale reaktioner og talrige opfordringer anmodede højesteret om at revidere afgørelsen om at fratage nationalforsamlingen alle sine beføjelser, og der henviser til, at højesteret den 1. april 2017 udstedte nye afgørelser, som tilbagekaldte den tidligere;

E.	der henviser til, at højesteret ved tidligere anledninger har erklæret, at nationalforsamlingen udviste foragt for lov og ret, og annulleret dens foranstaltninger og beføjelser, nemlig den 1. august 2016 og den 5. september 2016 ved afgørelse nr. 808;

der henviser til, at Venezuelas oppositionskoalition Mesa de la Unidad Democrática ved det seneste valg opnåede 112 pladser i nationalforsamlingen, som er et etkammersystem med 167 medlemmer, og dermed ville have to tredjedeles flertal i forhold til PSUV's 55 pladser; der henviser til, at højesteret forhindrede fire nyvalgte nationalforsamlingsrepræsentanter (heraf tre oppositionsmedlemmer) i at indtage deres pladser, hvorved oppositionen blev frataget sit flertal på to tredjedele;

G.	der henviser til, at de seneste vilkårlige arrestationer har bragt antallet af politiske fanger op på over hundrede personer, herunder vigtige politiske ledere som Leopoldo López, Antonio Ledezma, Daniel Ceballos og Yon Goicoechea;

der henviser til, at Henrique Capriles, den venezuelanske oppositionsleder og to gange præsidentkandidat, har fået forbud mod at beklæde politiske poster i 15 år; der henviser til, at denne afgørelse var baseret på påståede beskyldninger om »administrative uregelmæssigheder«, mens han var guvernør i delstaten Miranda;

der henviser til, at de venezuelanske sikkerhedsstyrker, herunder nationalgarden og det nationale politi samt irregulære væbnede grupper, lige fra begyndelsen af protesterne gentagne gange har anvendt brutal magt mod fredelige demonstranter, herunder medlemmer af Kongressen, der protesterede mod annulleringen af nationalforsamlingens beføjelser, og at dette har resulteret i over 20 dødsfald, mens et stort antal personer er blevet såret, ligesom der har været mange anholdelser;

der henviser til, at 17 ud af 21 lande i OAS's Permanente Råd den 3. april 2017 gav udtryk for deres alvorlige bekymring over de forfatningsstridige ændringer af den demokratiske orden i Venezuela; der henviser til, at nogle lande i regionen for nylig har givet udtryk for deres vilje til at fremme en mæglingsproces i Venezuela, hvorved der kan skabes mulighed for et gennembrud;

der henviser til, at regeringen har suspenderet de lokale og regionale valg, der var berammet til december 2016, og har forhindret en folkeafstemning om ophævelse af præsidentens mandat i at finde sted — en forfatningsmæssig bestemmelse giver mulighed for, at 20 % af vælgerne kan anmode om fjernelse af en upopulær præsident — på trods af, at alle de forfatningsmæssige krav var opfyldt;

fordømmer den fortsatte forfatningsstridige krænkelse af demokratiet i Venezuela efter den venezuelanske højesterets nylige afgørelse om at overtage de lovgivningsmæssige beføjelser fra landets nationalforsamling og manglen på adskillelse mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt;

afviser på det kraftigste den venezuelanske højesterets afgørelser om at suspendere nationalforsamlingens beføjelser og mener, at det er en fundamentalt demokratisk handling, som er i direkte modstrid med den venezuelanske forfatning; anser det for afgørende, at den venezuelanske regering trods den nylige revision af visse elementer i disse afgørelser sikrer en fuldstændig genoprettelse af den demokratiske orden;

udtrykker alvorlig bekymring over den stærkt forværrende situation for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og den socioøkonomiske situation i Venezuela i et klima af voksende politisk og social ustabilitet;

opfordrer regeringen og højesteret i Venezuela til at respektere forfatningen, navnlig de beføjelser, som tilkommer alle behørigt valgte medlemmer af parlamentet;

opfordrer den venezuelanske regering til at sikre magtens tredeling og uafhængighed og til at give nationalforsamlingen dens fulde forfatningsmæssige beføjelser tilbage; minder om, at magtadskillelse og ikkeindblanding mellem de tre magtinstanser er et afgørende princip i demokratiske stater, der styres efter retsstatsprincippet;

kræver, at den venezuelanske regering øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle politiske fanger; minder om, at løsladelsen af politiske fanger blev vedtaget af nationalforsamlingen gennem loven om national forsoning, men at regeringen nedlagde veto imod den; understreger, at der ikke kan være nogen varig fredelig løsning for Venezuela på lang sigt, hvis der er politiske fanger;

opfordrer den venezuelanske regering til at overholde forfatningen og til så hurtigt som muligt at fremlægge en tidsplan, der muliggør hurtige, frie og gennemsigtige valgprocesser, som den eneste metode til at bringe landet ud af dets nuværende politiske dødvande; fordømmer på det kraftigste den venezuelanske nationale tilsynsmyndigheds beslutning om at udelukke oppositionsleder Henrique Capriles fra at beklæde politiske poster i 15 år; opfordrer den venezuelanske regering til at sætte en stopper for sin praksis med at udgrænse oppositionsledere ved at fratage dem deres politiske rettigheder;

glæder sig over den resolution, der blev vedtaget af OAS' Permanente Råd den 3. april 2017, og opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at støtte den og den vilje, som mange lande i regionen har vist til at fremme en mæglingsproces for at opnå national enighed; opfordrer desuden næstformanden/den højtstående repræsentant til sammen med internationale og regionale organisationer aktivt at undersøge andre foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU at genindføre fuldt demokrati i Venezuela;

fordømmer på det kraftigste de venezuelanske sikkerhedsstyrkers og de irregulære væbnede gruppers brutale undertrykkelse af fredelige protester, som følge af hvilke over 20 mennesker har mistet livet, og mange er blevet såret, ligesom der har været mange anholdelser; opfordrer den venezuelanske regering til at efterforske alle dødsfald og til at respektere og garantere den forfatningssikrede ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at garantere sikkerheden og den frie udøvelse af rettigheder for alle borgere, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og medlemmer af uafhængige ikkestatslige organisationer, der er særligt udsatte for angreb og vilkårlig frihedsberøvelse;

10.

opfordrer de venezuelanske myndigheder til hurtigst muligt at tillade humanitær bistand i landet og til at give adgang for internationale organisationer, der ønsker at hjælpe de hårdest ramte dele af samfundet; opfordrer det internationale samfund, og især nabolandene og EU-landene, til at tage hensyn til den humanitære krise, som kan opstå som følge af det store antal venezuelanere, der forlader deres land;

11.

gentager sin hasteanmodning om, at der sendes en delegation fra Europa-Parlamentet til Venezuela, og at delegationen så snart som muligt afholder en dialog med alle konfliktens parter;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og nationalforsamling, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0176.

(2) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.

(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0269.

(5) https://www.hrw.org/news/2016/05/16/letter-human-rights-watch-secretary-general-almagro-about-venezuela

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/140

P8_TA(2017)0100

Undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien

Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908(RSP))

(2018/C 298/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (5),

—	der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2015 om emissionsmålinger i bilsektoren (6),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (7) (baseret på interimsbetænkning A8-0246/2016),

—	der henviser til den endelige rapport fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien (A8-0049/2017),

—	der henviser til udkastet til henstilling fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 198, stk. 12,

der henviser til, at artikel 226 i TEUF giver retsgrundlaget for, at Europa-Parlamentet kan nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, uden at nationale domstoles eller EU-Domstolens jurisdiktion derved berøres, og at dette udgør et vigtigt element i Parlamentets tilsynsbeføjelser;

der henviser til, at Parlamentet på grundlag af et forslag fra Formandskonferencen den 17. december 2015 vedtog at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skulle undersøge de påståede fejl i anvendelsen af EU-retten i forbindelse med emissionsmålinger i bilindustrien, og at udvalget ville fremsætte de henstillinger, som det fandt hensigtsmæssige i denne forbindelse;

C.	der henviser til, at undersøgelsesudvalget påbegyndte sit arbejde den 2. marts 2016 og vedtog sin endelige rapport den 28. februar 2017, hvori der blev redegjort for metodologien og konklusionerne af undersøgelsen;

der henviser til, at markedsandelen for dieseldrevne personbiler i Den Europæiske Union inden for de seneste årtier er steget til et niveau, hvor disse biler udgør over halvdelen af alle nye biler, der sælges i næsten hver medlemsstat; der henviser til, at denne vedvarende vækst i andelen af dieseldrevne køretøjer også opstod som følge af EU's klimapolitik, da dieselteknologien har en fordel i forhold til benzinmotorer med hensyn til CO2-emissioner; der henviser til, at dieselmotorer ved forbrændingen i sammenligning med benzinmotorer producerer langt flere forurenende stoffer, bortset fra CO2, som er væsentligt og direkte skadelige for folkesundheden som f.eks. NOx, SOx og partikler; der henviser til, at teknologierne til modvirkning af forureningen fra disse stoffer findes på markedet;

E.	der henviser til, at der findes teknologi til at opfylde Euro 6 NOx-emissionsgrænserne for dieseldrevne køretøjer, herunder med hensyn til reelle kørselsforhold og uden at have en negativ indvirkning på CO2-emissionerne;

F.	der henviser til, at bedste praksis fra USA, med strengere emissionsnormer, der gælder for både benzin- og dieselbiler, og strengere håndhævelsespolitik, ligger på et niveau, som EU bør stræbe efter;

G.	der henviser til, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet bør være et fælles samfundsmæssigt anliggende og ansvar, hvor alle interessenter, herunder bilindustrien, spiller en vigtig rolle;

pålægger sin formand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at offentliggøre undersøgelsesudvalgets endelige rapport i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 198, stk. 11, og artikel 4, stk. 2, i afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF;

opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at konklusioner i og henstillinger hidrørende fra undersøgelsen bliver fulgt i praksis i overensstemmelse med afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF;

opfordrer Kommissionen til senest 18 måneder efter vedtagelsen af denne henstilling og derefter med jævne mellemrum at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet, efter konklusionerne og henstillingerne fra undersøgelsesudvalget;

opfordrer formanden til at pålægge Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Transport og Turisme at overvåge opfølgningen på undersøgelsesudvalgets konklusioner og henstillinger i henhold til forretningsordenens artikel 198, stk. 13;

opfordrer formanden til at pålægge Udvalget om Konstitutionelle Anliggender at handle på grundlag af undersøgelsesudvalgets henstillinger for så vidt angår begrænsningerne af Parlamentets undersøgelsesbeføjelser;

Laboratorieundersøgelser og emissioner ved faktisk kørsel

opfordrer Kommissionen til at ændre sin interne struktur på en sådan måde, at én enkelt kommissærs (og ét generaldirektorats) portefølje i henhold til princippet om kollektivt ansvar på en og samme tid omfatter ansvaret for lovgivning om luftkvalitet og for politikker for kilderne til forurenende emissioner; opfordrer til en stigning i de menneskelige og tekniske ressourcer, der er afsat til køretøjer, køretøjssystemer og emissionsbegrænsende teknologier i Kommissionen, og til yderligere forbedring af den interne tekniske ekspertise i Det Fælles Forskningscenter (FFC);

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at ændre sin interne struktur og opdeling af ansvarsområder, således at alle de lovgivningsmæssige beføjelser inden for køretøjers emissioner, som i øjeblikket ligger hos Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) overføres til Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV);

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer, teknisk ekspertise og et passende niveau af selvstændighed i FFC, herunder foranstaltninger til at bevare de relevante erfaringer med køretøjer og emissionsteknologi samt prøvning af køretøjer i organisationen; bemærker, at FFC kan have yderligere kontrolforpligtelser for krav i forbindelse med forslaget om en ny forordning for markedsovervågning og typegodkendelse;

opfordrer til, at alle FFC's prøvningsresultater stilles til rådighed for offentligheden i et ikke-anonymiseret format via en database; opfordrer endvidere FFC's Vehicle Emissions Laboratory (køretøjsemissionslaboratorium/VELA) til at rapportere til en bestyrelse, som omfatter repræsentanter fra medlemsstaterne og organisationer for miljø- og sundhedsbeskyttelse;

10.

opfordrer medlovgiverne til i forbindelse med den igangværende revision af forordning (EF) nr. 715/2007 at sikre, at de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, og artikel 14, der er udformet til at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, vedtages ved hjælp af delegerede retsakter for at sikre en hensigtsmæssig kontrol udført af Europa-Parlamentet og Rådet, og samtidig reducere muligheden for unødige forsinkelser i vedtagelsen af disse foranstaltninger; modsætter sig kraftigt, at disse foranstaltninger vedtages ved gennemførelsesretsakter;

11.

opfordrer til hurtig vedtagelse af den 3. og 4. pakke om emissioner ved faktisk kørsel for at fuldende de lovgivningsmæssige rammer for den nye typegodkendelsesprocedure, og til hurtig gennemførelse af denne ramme; minder om, at for, at prøvninger af emissioner ved faktisk kørsel kan være effektive til at nedbringe forskellene mellem NOx-emissioner målt i laboratoriet og på vejen, bør specifikationer ved prøvnings- og evalueringsprocedurer fastlægges meget nøje og omfatte den brede vifte af kørselsforhold, herunder temperatur, motorbelastning, køretøjets hastighed, højde, vejtype og andre parametre, der kan forekomme ved færdsel i Unionen;

12.

noterer sig annullationssøgsmålet til prøvelse af den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel, der er iværksat af flere byer i EU med den begrundelse, at Kommissionens forordning, ved at indføre nye forhøjede grænseværdier for NOx-emissioner, ændrer et væsentligt element i en grundlæggende retsakt, hvorved den tilsidesætter et væsentligt formkrav samt bestemmelserne i direktivet om luftkvalitet (2008/50/EF) for så vidt angår begrænsningen af de maksimale nitrogen-emissionsniveauer for dieselkøretøjer;

13.

opfordrer Kommissionen til i 2017 at gennemgå overensstemmelsesfaktoren for prøvninger af NOx-emissioner ved faktisk kørsel som fastsat i den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel; opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere overensstemmelsesfaktoren årligt i overensstemmelse med den teknologiske udvikling for at bringe den ned på 1 senest i 2021;

14.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå den gældende EU-lovgivning for at efterprøve, om markedsføring af andre køretøjssystemer, eller af andre produkter, kan være afhængige af utilstrækkelige prøvningsprocedurer, ligesom det er tilfældet med emissioner fra køretøjer, eller på andre områder hvor markedsovervågningsindsatsen ligeledes er mangelfuld, og til at fremsætte passende lovgivningsforslag for at sikre håndhævelsen af standarderne for det indre marked;

15.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om miljøinspektioner på EU-plan for at overvåge overholdelsen af miljømæssige standarder for produkter, emissionsgrænser vedrørende driftstilladelser og EU's miljølovgivning i almindelighed;

16.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at forbedre PEMS' ydeevne med henblik på at forbedre deres nøjagtighed og reducere deres fejlmargen; mener, for så vidt angår partikler, at PEMS-teknologi bør være i stand til at tage højde for partikler, der er mindre end 23 nanometer, og som er de farligste for folkesundheden;

17.

mener, at de horisontale bestemmelser om oprettelse og drift af ekspertgrupper, som Kommissionen vedtog den 30. maj 2016, er en forbedring i forhold til de ældre regler, f.eks. hvad angår kravet om relevante og fuldstændige mødereferater; opfordrer Kommissionen til at revidere disse regler for at styrke bestemmelserne om en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper; opfordrer Kommissionen til at håndhæve de (ajourførte) horisontale regler strengt og med øjeblikkelig virkning samt udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet om evaluering af deres gennemførelse;

18.

opfordrer til, at deltagerlister og referater af møder i komitologiudvalg, såsom Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer, og i Kommissionens ekspertgrupper, som f.eks. arbejdsgruppen for motorkøretøjer eller arbejdsgruppen om emissioner under faktisk kørsel for lette køretøjer (RDE-LDV), stilles til rådighed for offentligheden;

19.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre større gennemsigtighed i de nationale parlamenters adgang til dokumenter fra møder i det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer;

20.

opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende ændring af de eksisterende politikker om arkivering og opbevaring af oplysninger, og til at sikre, at notater, kommunikation mellem tjenesterne, udkast og uofficielle drøftelser internt i Kommissionen, medlemsstaterne, Rådet og deres repræsentanter arkiveres som standard; beklager de mangler i offentlige registre, der er skabt af et alt for snævert omfang af dokumenter til arkivering, som kræver aktiv indgriben, for at dokumenter arkiveres;

Manipulationsanordninger

21.

mener, at selv om en prøvningsprocedure for emissioner ved faktisk kørsel vil minimere risikoen for anvendelse af manipulationsanordninger, vil den ikke fuldstændigt hindre potentiel brug af ulovlig praksis; anbefaler derfor, at der i overensstemmelse med de amerikanske myndigheders strategi indbygges en vis grad af uforudsigelighed i typegodkendelsesprøvningen og overensstemmelsen efter ibrugtagning for at forhindre eventuelle resterende smuthuller i at blive udnyttet og sikre, at de udnyttes gennem hele køretøjets livscyklus; glæder sig i denne forbindelse over prøvningsprotokollen til påvisning af en manipulationsanordning, der indgår i »Vejledning om evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier og tilstedeværelsen af manipulationsanordninger«, som Kommissionen vedtog den 26. januar 2017, og som finder anvendelse på køretøjer, der allerede er på markedet; forventer, at medlemsstaternes nationale myndigheder hurtigt anvender denne protokol i deres markedstilsynsaktiviteter og for at gennemføre de anbefalede prøvninger af køretøjer under uforudsigelige ændringer af de normale prøvningsbetingelser, f.eks. omgivende temperatur, hastighed, køretøjets last og testens varighed, som kan omfatte uanmeldt prøvning;

22.

bemærker med bekymring, at den officielle prøvning af køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug fortsat vil være begrænset til en laboratorieprøvningsprocedure (WLTP), hvilket betyder, at den ulovlige brug af manipulationsanordninger fortsat er mulig og kan forblive uopdaget; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere fjernaflæste ordninger til overvågning af bilparken — og gøre brug af fjerndetektionsudstyr ved vejsiderne og/eller mobile sensorer — med henblik på at undersøge den eksisterende bilparks miljøpræstationer og afsløre eventuel ulovlig praksis, hvilket kan føre til fortsatte uoverensstemmelser mellem resultaterne på papir og i den virkelige verden;

23.

opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere årsagerne til, at de strengere manipulationsanordningsbestemmelser i lovgivningen om tunge køretøjer ikke er omfattet af lovgivningen om lette køretøjer;

24.

opfordrer Kommissionen til at foretage en intern undersøgelse for at undersøge påstanden om, at Det Fælles Forskningscenters forskningsresultater og bekymringer, som blev drøftet mellem Kommissionens tjenestegrene, med hensyn til eventuelle ulovlige metoder blandt producenterne aldrig nåede højere op i hierarkiet; opfordrer Kommissionen til at forelægge sine konklusioner for Parlamentet;

25.

mener, at der bør indføres en klar rapporteringsmekanisme inden for Kommissionen for at sikre, at manglende overholdelse, der konstateres af Det Fælles Forskningscenter, rapporteres til alle relevante niveauer inden for Kommissionens hierarki;

26.

anmoder Kommissionen om at pålægge FFC at foretage yderligere undersøgelser, sammen med de nationale myndigheder og uafhængige forskningsinstitutter, af mistænkelig emissionsadfærd på flere biler som konstateret i august 2016;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at bilfabrikanter i forbindelse med den nyligt indførte forpligtelse for bilfabrikanter til at offentliggøre deres grundlæggende og supplerende emissionsstrategier redegør for enhver irrationel emission fra køretøjer, der er konstateret under test, og at godtgøre behovet for at anvende undtagelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle resultaterne af deres undersøgelser og tekniske prøvningsdata med Kommissionen og Parlamentet;

28.

opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med medlemsstaternes håndhævelse af undtagelserne til anvendelsen af manipulationsanordninger; glæder sig i denne forbindelse over metodologien for teknisk evaluering af understøttende emissionsstrategier, der indgår i Kommissionens vejledning af 26. januar 2017; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at indlede overtrædelsesprocedurer;

Typegodkendelse og overensstemmelse efter ibrugtagning

29.

opfordrer af hensyn til forbruger- og miljøbeskyttelse til en hurtig vedtagelse af forslaget til forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer (2016/0014(COD)) (8), som skal afløse det nuværende rammedirektiv om typegodkendelse og træde i kraft senest i 2020; mener, at bevarelse af ambitionsniveauet i Kommissionens oprindelige forslag, navnlig hvad angår indførelsen af EU's tilsyn med systemet, er det absolutte minimum for at forbedre EU's system; mener desuden, at et mere omfattende og koordineret system til typegodkendelse og markedsovervågning, der omfatter EU's tilsyn, fælles revisioner og samarbejdet med og mellem de nationale myndigheder, bør være målet under de interinstitutionelle forhandlinger om sagen;

30.

mener, at kun stærkere overvågning på EU-plan kan sikre, at EU's lovgivning om køretøjer håndhæves effektivt og markedsovervågningsaktiviteter i EU gennemføres på en effektiv og virkningsfuld måde; opfordrer Kommissionen til at sikre en fuld og ensartet anvendelse af den nye lovgivningsramme for typegodkendelse og markedsovervågning og til at koordinere arbejdet i de nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne og mægle i tilfælde af tvister;

31.

opfordrer til en styrkelse af markedsovervågningen på grundlag af klart definerede regler og en klarere fordeling af ansvarsområder i EU's nye ramme for typegodkendelse med henblik på at etablere et forbedret, effektivt og funktionelt system;

32.

mener, at EU's tilsyn inden for den nye ramme for EU's typegodkendelse bør medføre omprøvning i et passende omfang af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at de er i overensstemmelse med typegodkendelser og gældende lovgivning ved hjælp af en bred vifte af undersøgelser på grundlag af statistisk relevante prøver og iværksætte korrigerende foranstaltninger, herunder tilbagekaldelser, tilbagetrækninger og administrative bøder; er af den opfattelse, at FFC's ekspertise er afgørende til at udføre denne opgave;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere den amerikanske praksis med vilkårlig prøvning uden for produktionslinjerne og efter ibrugtagning og drage de nødvendige konklusioner med hensyn til at forbedre deres markedsovervågningsaktiviteter;

34.

foreslår, at markedsovervågning, herunder tilfældigt udvalgte prøvninger af markedsovervågning, herunder uspecificerede prøvningsprotokoller, foretages på mindst 20 % af de nye modeller, der bringes i omsætning på EU-markedet hvert år, samt på en repræsentativ mængde af ældre modeller for at kontrollere, om køretøjer er i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og miljølovgivning ved faktisk kørsel; mener, at der bør følges op på begrundede klager, og at tredjepartskontrol, fjernovervågningsdata, rapporter fra periodiske tekniske inspektioner og andre informationer bør tages i betragtning i forbindelse med valget af de køretøjer, der skal kontrolleres på EU-plan;

35.

påpeger behovet for, at den ansvarlige nationale myndighed systematisk håndhæver overensstemmelse under produktionen og efter ibrugtagning af køretøjer, og yderligere koordination og overvågning på EU-plan; mener, at kontrol med overensstemmelse under produktionen og efter ibrugtagning skal foretages af en teknisk tjeneste, der er forskellig fra den, der er ansvarlig for typegodkendelsen af den pågældende bil, og at interne tekniske tjenester bør udelukkes fra at udføre emissionsprøvning med henblik på typegodkendelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til en gang for alle at præcisere, hvilken myndighed der er ansvarlig for markedsovervågning på deres område, til at sikre, at denne myndighed er bevidst om sit ansvar og til at underrette Kommissionen herom; mener, at et meget tættere samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen, herunder om nationale overvågningsplaner, vil forbedre den generelle kvalitet af markedsovervågningen i EU og gøre det muligt for Kommissionen at identificere svagheder i nationale markedsovervågningssystemer;

36.

mener, at øget koordinering og drøftelser mellem de typegodkendende myndigheder og Kommissionen, i form af et forum med Kommissionen som formand, vil bidrage til fremme af god praksis med sigte på at tilsikre virkningsfuld og harmoniseret gennemførelse af typegodkendelses- og markedsovervågningslovgivningen;

37.

mener, at muligheden for en uafhængig revision af resultaterne, herunder data fra friløbsprøvning, vil forbedre effektiviteten af rammen, og at de relevante data skal gøres lettere tilgængelige for de relevante parter;

38.

opfordrer til en korrekt og uafhængig finansiering af typegodkendelse, markedsovervågning og aktiviteter i tekniske tjenester, f.eks. gennem oprettelse af en gebyrstruktur via medlemsstaternes nationale budgetter, eller ved en kombination af disse metoder; er af den opfattelse, at typegodkendelsesmyndighederne skal gøres ansvarlige for at kontrollere de kommercielle og økonomiske forbindelser mellem bilproducenter og -leverandører på den ene side og tekniske tjenester på den anden side for at forhindre interessekonflikter;

39.

henleder opmærksomheden på USA's typegodkendelsessystem — hvor gebyrer, der opkræves fra producenter til at dække de omkostninger, der er forbundet med certificering og kontrolprogrammer, sendes til det amerikanske finansministerium, og den amerikanske Kongres til gengæld bevilger midler til miljøstyrelsen (Environment Protection Agency (EPA)) til gennemførelse af dens programmer — som et paradigme, der kan være nyttigt til at forbedre uafhængigheden af EU's system;

40.

opfordrer til hurtig vedtagelse, implementering og gennemførelse af den 4. pakke om emissioner ved faktisk kørsel, der regulerer brugen af det bærbare emissionsmålingssystem for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning og tredjepartskontrol; opfordrer Kommissionen til at give FFC mandat til at foretage emissionsprøvning med det bærbare emissionsmålingssystem som en del af kontrollen efter ibrugtagning på EU-plan og som led i den nye ramme for typegodkendelse;

41.

opfordrer de to lovgivere til i den kommende forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer at indføre et EU-dækkende telemålingsnet for at kontrollere de faktiske emissioner fra bilparken og identificere stærkt forurenende køretøjer med henblik på at opprioritere overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning og spore biler, der kan være ulovligt modificeret med hardware- (f.eks. udstødningsrecirkulations- (EGR-) blændplader, fjernelse af dieselpartikelfiltre (DPF) eller selektiv katalytisk reduktion (SCR)) eller softwareændringer (ulovlig chiptuning);

42.

opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine delegerede beføjelser, jf. artikel 17 i direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, til at ajourføre testmetoderne for periodisk syn af biler med henblik på at måle NOx-emissioner fra biler;

43.

mener, at typegodkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og tekniske tjenester bør varetage deres embeder; mener, at de derfor bør forbedre deres kompetenceniveau betydeligt og støt, og opfordrer i den forbindelse til indførelse af regelmæssige, uafhængige revisioner af deres kapaciteter;

44.

opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at forpligte producenter til at meddele deres valg af teknisk tjeneste til Kommissionen med henblik på at sikre, at Kommission har fuldt overblik over situationen;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at bilproducenterne fremlægger og begrunder deres emissionsstrategier for de typegodkendende myndigheder, sådan som det sker for tunge køretøjers vedkommende;

46.

anmoder medlemsstaterne om at analysere, om de såkaldte standardløsninger, som foreslås af producenten med henblik på at reparere køretøjer, der er berørt af svigagtige ordninger, faktisk er i overensstemmelse med emissionslovgivningen, og sikre, at der foretages stikprøver på nye, reparerede køretøjer;

Håndhævelse og sanktioner

47.

opfordrer til strengere og mere effektiv håndhævelse af regler for emissioner fra køretøjer i EU; foreslår, at forvaltningsstrukturen for emissioner fra personbiler reformeres hurtigst muligt og bringes i overensstemmelse med de andre transportsektorer;

48.

minder om, at reglerne om emissionsmåling er opstillet med henblik på at opnå bedre luftkvalitet, hvilket det ikke tidligere er lykkedes af opnå, til dels som følge af svag retshåndhævelse og til dels på grund af visse bilproducenters manipulationer; mener, at de relevante myndigheder bør tage hensyn til emissioner fra biler og oplysninger om udviklingen i luftkvaliteten for at vurdere, om den oprindelige målsætning er nået;

49.

foreslår, at der etableres en permanent international ramme for samarbejdet om emissioner med henblik på at sætte myndighederne i stand til at udveksle oplysninger og foretage fælles overvågning; gør opmærksom på, at denne form for foranstaltninger allerede er på plads for andre produkter inden for EU;

50.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede traktatbrudssager mod de medlemsstater, som ikke har indført en effektiv markedsovervågning og nationale sanktionsordninger for overtrædelser af EU-retten som påkrævet af den eksisterende lovgivning;

51.

mener, at Kommissionen bør tillægges beføjelse til at pålægge bilproducenter effektive, afpassede og afskrækkende administrative bøder og til at kunne pålægge afhjælpende og korrigerende foranstaltninger, når det er fastslået, at køretøjer ikke overholder reglerne; mener, at eventuelle sanktioner bør omfatte tilbagetrækning af typegodkendelser samt etablering af EU-omspændende tilbagekaldelsesprogrammer;

52.

mener, at de midler, der opkræves gennem bøder, som pålægges bilfabrikanter, midlerne fra de overtrædelsesprocedurer, der iværksættes over for medlemsstater, der ikke overholder EU-lovgivningen om emissioner, samt afgifterne for emissionsoverskridelser for nye personbiler (budgetpost 711) bør anvendes som formålsbestemte indtægter til specifikke EU-projekter eller -programmer inden for luftkvalitet og miljøbeskyttelse og ikke bør mindske medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet; opfordrer til, at de nødvendige bestemmelser indføjes i den relevante EU-lovgivning med henblik herpå; foreslår, at bødeindtægterne også delvis kan anvendes af medlemsstaterne med henblik på kompensation til personer, som påvirkes negativt af overtrædelsen eller andre sådanne aktiviteter til fordel for forbrugerne;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne om sanktioner i tilfælde af producenters overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 715/2007 er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende og formidles hurtigt til Kommissionen;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe mere energiske foranstaltninger i kølvandet på skandalen om snyd med emissioner; opfordrer medlemsstaterne og deres typegodkendende myndigheder til at undersøge oplysningerne om grundlæggende og supplerende emissionsbegrænsningsstrategier — som bilproducenterne skal offentliggøre — for typegodkendte Euro 5- og Euro 6-biler, der udviser irrationel emissionsadfærd konstateret ved testprogrammer, og kontrollere, om de er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for fortolkning af bestemmelserne om manipulationsanordninger; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de tilgængelige sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne, herunder obligatoriske tilbagekaldelsesprogrammer og inddragelse af typegodkendelser; opfordrer Kommissionen til at sikre en koordineret tilgang til tilbagekaldelsesprogrammer i hele EU;

55.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at præcisere over for ejerne af de berørte køretøjer, hvorvidt det er obligatorisk eller ej at få de berørte køretøjer repareret, samt de retlige konsekvenser af reparationerne for så vidt angår overensstemmelse med emissionsreglerne, forpligtelse til syn af køretøjer, beskatning, konsekvenserne af en eventuel omklassificering af køretøjet osv.;

56.

bemærker, at det er vanskeligt at indsamle oplysninger om sanktioner i medlemsstaterne på grund af manglende statistik på nationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle regelmæssige statistikker på dette område;

57.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke europæiske gennemførelsesmekanismer såsom EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL);

Forbrugerrettigheder

58.

mener, at EU-forbrugere, der er berørt af dieselgate-skandalen bør modtage en passende økonomisk kompensation af de involverede bilfabrikanter, og at tilbagekaldelsesprogrammerne, som kun er blevet delvist gennemført, ikke bør betragtes som en tilstrækkelig erstatning;

59.

opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag til etablering af et system af kollektive retsmidler for at skabe et harmoniseret system for EU's forbrugere og dermed eliminere den nuværende situation, hvor forbrugerne står uden beskyttelse i de fleste medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere de eksisterende systemer i og uden for Unionen med henblik på at indkredse bedste praksisser og indarbejde dem i sit lovgivningsmæssige forslag;

60.

mener, at hvis et køretøjs typegodkendelse trækkes tilbage på grund af manglende overensstemmelse, bør ejeren af et berørt køretøj få godtgjort hele købsprisen;

61.

mener, at forbrugerne bør have ret til en passende kompensation, hvis det påvises, at et køretøjs oprindelige ydeevne (f.eks. med hensyn til brændstofforbrug, effektivitet, holdbarhed af komponenter, emissioner osv.) påvirkes negativt af eventuelle nødvendige tekniske reparationer eller tilpasninger, som foretages, når en fabrikant tilbagekalder køretøjer;

62.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerne får detaljeret og forståelig information om de softwaremodifikationer, der er blevet foretaget i forbindelse med tilbagekaldelsesprogrammer og vedligeholdelseskontroller, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden for forbrugerne og tiltroen til bilmarkedet;

63.

beklager, at de europæiske forbrugere får en ringere behandling end amerikanske forbrugere; konstaterer, at de berørte forbrugere desuden ofte får vage og ufuldstændige oplysninger om de pågældende køretøjer, forpligtelsen til at få bilen repareret og følgerne heraf;

64.

beklager, at EU ikke har et ensartet, harmoniseret system, hvorigennem forbrugerne kan indgive kollektive søgsmål for at håndhæve deres rettigheder, og anerkender, at forbrugerne i mange medlemsstater i dag ikke har nogen mulighed for at deltage i sådanne søgsmål;

65.

understreger, at køretøjer efter tilbagekaldelse skal være i overensstemmelse med de retlige krav i EU's lovgivning; påpeger endvidere, at der bør overvejes andre former for reparationer ud over tilbagekaldelsesprogrammerne; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at vurdere de gældende EU-bestemmelser om forbrugerbeskyttelse og om nødvendigt fremsætte forslag;

66.

understreger vigtigheden af at forsyne forbrugerne med realistiske, præcise og pålidelige oplysninger om deres brændstofforbrug og luftforurenende emissioner for at øge bevidstheden blandt forbrugerne og hjælpe dem med at træffe et informeret valg ved køb af bil; opfordrer til en revision af direktiv 1999/94/EF om mærkning af personbiler, som skal gøre oplysninger om andre luftforurenende emissioner såsom NOx og partikler obligatoriske i tilgift til oplysninger om brændstofforbrug og CO2-emissioner;

67.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne får en retfærdig og tilstrækkelig erstatning, om muligt gennem mekanismer for kollektive søgsmål;

Rene køretøjer

68.

opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud og gennemføre en strategi for lavemissionsmobilitet;

69.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af de eksisterende miljøzoner i byer — under hensyntagen til de fejlslagne Euro-standarder for lette køretøjer for så vidt angår at afspejle de faktiske emissioner, og til at undersøge fordelene ved at indføre et mærke eller en standard for ultra-lavemissionskøretøjer, som overholder emissionsgrænseværdierne under faktiske kørselsforhold;

70.

opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at følge en mere integreret tilgang i deres politikker, der skal gøre biler mere miljøvenlige, for at sikre, at der sker fremskridt inden for målene om såvel dekarbonisering som luftkvalitet, f.eks. ved at fremme en elektrificering eller en overgang til alternativ motorisering af bilparken;

71.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at revidere direktivet om miljøvenlig energi til transport (2014/94/EU) og til at forelægge et udkast til forordning om CO2-standarder for bilparker, der bringes i omsætning fra og med 2025, herunder mandater til nulemissionskøretøjer og ultra-lavemissionskøretøjer, som indfører en trinvis stigende andel af nulemissions- og ultra-lavemissionskøretøjer i den samlede flåde med det formål at udfase nye CO2-udledende biler senest i 2035;

72.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker for grønne offentlige indkøb og offentlige myndigheders indkøb af nulemissionskøretøjer og ultra-lavemissionskøretøjer til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilsprogrammer;

73.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag 1 til forordning (EF) nr. 715/2007, med henblik på at forbedre luftkvaliteten i Unionen og overholde Unionens luftkvalitetsgrænser samt WHO's anbefalede niveauer og om nødvendigt senest i 2025 at fremkomme med forslag til nye teknologineutrale Euro 7-emissionsgrænser, der gælder for alle M1- og N1-køretøjer, der bringes i omsætning på EU-markedet;

74.

anmoder Kommissionen om at overveje at lade revisionen af direktivet om miljøansvar (2004/35/EF) omfatte miljøskader forårsaget af luftforurening på grund af bilproducenter, der overtræder EU's lovgivning om emissioner fra biler; mener, at man ville kunne forvente et højere niveau af forebyggelse og forsigtighed, hvis bilproducenterne kunne holdes økonomisk ansvarlige for at udbedre den miljøskade, de har forårsaget;

75.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at sikre, at ingen almindelig arbejdstager i bilindustrien kommer til at bøde for emissionsskandalen; mener, at medlemsstaterne og bilfabrikanterne med dette for øje bør koordinere og fremme planer om faglig uddannelse for at sikre, at almindelige arbejdstagerne, hvis beskæftigelsessituation er blevet negativt påvirket af emissionsskandalen, får alle de nødvendige beskyttelses- og uddannelsestilbud, som kan sætte dem i stand til at bruge deres færdigheder, f.eks. inden for bæredygtige transportformer;

Undersøgelsesudvalgets beføjelser og begrænsninger

76.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at indlede en rettidig afslutning af forhandlingerne om Parlamentets forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af beslutning 95/167/EF, Euratom, EKSF;

77.

mener, at det er afgørende for udøvelsen af demokratisk kontrol med den udøvende magt, at Parlamentet udstyres med undersøgelsesbeføjelser, som svarer til dem, de nationale parlamenter i EU har; mener, at Parlamentet for at udfylde denne demokratiske kontrolrolle skal have beføjelser til at indkalde og pålægge vidner at give møde og kunne kræve fremlæggelse af dokumenter; mener, at medlemsstaterne, for at disse rettigheder kan udøves, må enes om at indføre sanktioner mod enkeltpersoner for udeblivelse eller manglende fremlæggelse af dokumenter på linje med national lovgivning vedrørende nationale parlamentariske undersøgelser; gentager, at Parlamentet støtter den holdning, der blev beskrevet i rapporten fra 2012 om dette spørgsmål;

78.

mener, at de beføjelser, som tillægges Parlamentets undersøgelsesudvalg, bør afstemmes bedre med de nationale parlamenters beføjelser, navnlig for at sikre effektivitet i indkaldelsen af personer og i deres deltagelse samt anvendelsen af sanktioner i tilfælde af manglende vilje til at samarbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de dermed forbundne bestemmelser i Parlamentets nuværende forslag;

79.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at revidere adfærdskodeksen for kommissærer med henblik på at medtage bestemmelser om ansvarlighed for tidligere kommissærer inden for rammerne af et undersøgelsesudvalgs undersøgelse af politikudforming og lovgivning, som fandt sted i løbet af deres mandatperiode;

80.

anmoder Kommissionen om at udnytte tidsrammen for plenarforsamlingens afgørelse om at nedsætte et undersøgelsesudvalg og den faktiske påbegyndelse af arbejdet med at udarbejde et første sæt dokumenter, som vedrører undersøgelsesudvalgets mandat, således at indberetningen af data kan gennemføres hurtigere, hvilket vil lette arbejdet i undersøgelsesudvalget fra starten; mener med dette for øje, at bestemmelserne om arkivering og fremsendelse af dokumenter i Kommissionen bør gennemgås og forbedres for at lette fremtidige spørgsmål;

81.

foreslår, at der nedsættes et enkelt kontaktpunkt for forbindelserne med Parlamentets undersøgelsesudvalg i Kommissionen, navnlig når flere generaldirektorater er involveret, med henblik på at lette strømmen af oplysninger på den ene side og bygge videre på den gode praksis, der allerede er opnået, på den anden side;

82.

bemærker, at Kommissionen og Rådet i forbindelse med flere nylige undersøgelsesudvalg og særlige udvalg i nogle tilfælde ikke har været i stand til at fremlægge de ønskede dokumenter, og i andre tilfælde først har fremlagt de ønskede dokumenter efter lange forsinkelser; mener, at der skal indføres en ansvarlighedsmekanisme for at sikre en øjeblikkelig og garanteret overførsel af de dokumenter til Parlamentet, som undersøgelsesudvalg eller særlige udvalg anmoder om og har ret til at få adgang til;

83.

opfordrer Kommissionen til at forbedre sin evne til at behandle begæringer om dokumenter fra undersøgelsesudvalg og journalister samt borgere rettidigt og i en acceptabel kvalitet i overensstemmelse med de gældende regler om aktindsigt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at frigive disse dokumenter i deres oprindelige format og afholde sig fra tidskrævende og potentielt indholdsforandrende formatændringer og -konverteringer; pålægger endvidere Kommissionen at sikre, at oplysninger, der er lagret i et maskinlæsbart format, f.eks. en database, også frigives til aktindsigt i et maskinlæsbart format;

84.

bemærker, at det påhviler undersøgelsesudvalget at træffe alle afgørelser om, hvorvidt oplysninger, der indgår i det materiale, der anmodes om, er relevante for udvalgets arbejde; bemærker, at modtageren af en sådan dokumentanmodning ikke bør have forrang til at løse denne opgave; pålægger Kommissionen at afspejle dette ansvar ordentligt i sine retningslinjer for anmodninger om aktindsigt;

85.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde deres retlige forpligtelser over for undersøgelsesudvalg, som er fastlagt i beslutning 95/167/EF, Euratom, EKSF, særlig artikel 3; opfordrer dem desuden, i betragtning af de konstaterede betydelige forsinkelser i responstiden, til at bistå undersøgelsesudvalg på en måde, der udviser respekt for princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEUF;

86.

opfordrer de medlemsstater, der har gennemført nationale undersøgelser vedrørende forurenende emissioner fra personbiler, til ufortøvet at videregive alle indsamlede oplysninger og resultaterne af deres undersøgelser til Kommissionen og Parlamentet;

87.

mener, at den første del af udvalgets mandat bør anvendes til indsamling og analyse af skriftlig dokumentation, inden de offentlige høringer indledes; anser det for nyttigt at indbygge en »afkølingsperiode« mellem afslutningen af høringerne og udarbejdelsen af den endelige rapport, således at indsamlingen af bevismateriale kan blive afsluttet, korrekt analyseret og indgå fuldt ud i rapporten;

88.

mener, at tidsfristen på 12 måneder for undersøgelsesudvalg er vilkårlig og ofte utilstrækkelig; mener, at medlemmerne af undersøgelsesudvalget er bedst placeret til at afgøre, om en undersøgelse bør forlænges, og i så fald for hvilken periode;

89.

bemærker, at artikel 198 i Parlamentets forretningsorden bør definere tydeligere, hvornår et undersøgelsesudvalgs arbejdsperiode indledes; mener, at der bør være tilstrækkelig fleksibilitet for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til undersøgelser; opfordrer til, at undersøgelsesudvalgets arbejde først påbegyndes, når det har modtaget dokumenterne fra EU-institutionerne;

90.

mener, at en foreløbig rapport ikke nødvendigvis bør medtages i fremtidige mandater med henblik på ikke at foregribe undersøgelsens endelige konklusioner;

91.

mener, at undersøgelsesudvalg i fremtiden bør tilrettelægges anderledes med henblik på at sikre større effektivitet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgenes arbejde, navnlig under de offentlige høringer;

92.

understreger, at Europa-Parlamentets interne administrative regler er i overensstemmelse med den etablerede praksis for de stående udvalg og som sådan ofte ikke er hensigtsmæssige for den ad hoc-prægede og midlertidige karakter af et undersøgelsesudvalg, der arbejder under mere usædvanlige omstændigheder med et meget konkret formål og inden for et begrænset tidsrum; mener derfor, at udarbejdelsen af et veldefineret sæt regler vedrørende undersøgelsesudvalgs effektive funktion i forbindelse med gennemførelse af høringer og delegationsrejser, f.eks. på en måde, der sikrer en retfærdig politisk repræsentation, ville øge effektiviteten; mener, at der er en risiko for, at finansielle begrænsninger kan forhindre undersøgelsesudvalg i at høre alle de eksperter, som anses for nødvendige for, at udvalget kan udføre sin opgave; mener, at de interne godkendelsesfrister for høringer og tjenesterejser bør gøres mere fleksible;

93.

mener, at undersøgelsesudvalg bør have prioriteret adgang og dedikerede ressourcer inden for de relevante tjenestegrene i Parlamentet, så disse især kan beskæftige sig med anmodninger om studier, briefinger osv. inden for den frist, reglerne tillader;

94.

bemærker, at de nuværende regler for adgang til klassificerede oplysninger og andre fortrolige oplysninger, som Rådet, Kommissionen eller medlemsstaterne stiller til rådighed for Parlamentet inden for rammerne af en undersøgelse, ikke giver fuld retlig klarhed, men generelt fortolkes således, at parlamentariske assistenter (APA'er) er udelukket fra at konsultere og analysere ikke-klassificerede »andre fortrolige oplysninger« i et sikkert læseværelse; bemærker, at en række medlemmer fandt, at denne bestemmelse står i vejen for en effektiv og grundig konsultation af disse dokumenter inden for den begrænsede tid, der er til rådighed for undersøgelsesudvalg, og at TAX2-udvalget (Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning), i forbindelse med hvilket APA'er midlertidigt og undtagelsesvis blev indrømmet adgang, var i stand til at gøre brug af disse ressourcer på en mere omfattende og effektiv måde; opfordrer derfor til, at der i en genforhandlet interinstitutionel aftale indføres en klart formuleret bestemmelse, der sikrer retten til aktindsigt for akkrediterede parlamentariske assistenter på grundlag af »need to know«-princippet i deres støttefunktion for medlemmerne; opfordrer indtrængende de relevante organer til at fremskynde genforhandlingen af dette punkt for ikke at hindre effektiviteten af fremtidige og igangværende parlamentariske undersøgelser;

o o

95.

pålægger sin formand at sende denne henstilling samt undersøgelsesudvalgets endelige rapport til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.

(2) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.

(3) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.

(4) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(5) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0375.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0322.

(8) Se også vedtagne tekster af 4.4.2017, P8_TA(2017)0097.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/151

P8_TA(2017)0132

Anmodning om ophævelse af António Marinho e Pintos immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om anmodning om ophævelse af António Marinho e Pintos immunitet (2016/2294(IMM))

(2018/C 298/20)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning om ophævelse af António Marinho e Pintos immunitet, som er fremsendt den 23. september 2016 af Miguel Pereira da Rosa, dommer ved retten i Lissabon vest (Oeiras) (ref. 4759/15.2TDLSB), i forbindelse med en verserende straffesag mod ham, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 24. oktober 2016,

—	der henviser til skrivelse af 12. december 2016 fra den kompetente viceanklager med en udskrift af António Marinho e Pintos forklaring,

—	der har hørt António Marinho e Pinto den 22. marts 2017, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

—	der henviser til artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, i lov 7/93 af 1. marts 1993 om statutten for de portugisiske parlamentsmedlemmer og anklagemyndighedens cirkulære nr. 3/2011 af 10. oktober 2011,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0163/2017),

A.	der henviser til, at dommeren ved retten i Lissabon vest (Oeiras) har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet António Marinho e Pintos parlamentariske immunitet i forbindelse med en retssag vedrørende en formodet lovovertrædelse;

der henviser til, at anmodningen om ophævelse af António Marinho e Pintos immunitet vedrører en formodet overtrædelse af artikel 180, stk. 1, og artikel 183, stk. 2, i den portugisiske straffelov om ærekrænkelse, som straffes med fængsel i op til to år, og en overtrædelse af artikel 187, stk. 1, og stk. 2, litra a), i den portugisiske straffelov om krænkelse af en organisation, en tjeneste eller en juridisk person, som straffes med fængsel i op til to år;

C.	der henviser til, at den velgørende organisation Santa Casa da Misericórdia de Lisboa har indgivet en anmeldelse mod António Marinho e Pinto;

der henviser til, at anmeldelsen vedrørte nogle udtalelser fremsat af António Marinho e Pinto den 30. maj 2015 under et interview i udsendelsen »A Propósito« på den portugisiske kanal SIC Notícias, præsenteret af António José Teixeira og sendt kl. 21, hvor han skal have sagt følgende: »Hvad angår social sikring kan jeg sige, at man må holde solidaritetsaspektet udenfor. Det er statens ansvar, og finansieringen heraf må ikke ske på bekostning af arbejdstagernes pensioner, forstår du? Det skal ske over statsbudgettet. Den sociale solidaritet skal gennemføres ved hjælp af skatter, gennem denne her kæmpemæssige institution Misericórdia de Lisboa, der forvalter millioner og atter millioner, som der ofte ødsles med for at opnå personlig vinding eller tjene personlige interesser […]. Jeg tror, at Manuel Rebelo de Sousa ville være bedre end Pedro Lopes Santana i betragtning af erfaringerne med Santana Lopes i regeringen, og det var i øvrigt interessant at se, hvordan direktøren for Santa Casa da Misericórdia de Lisboa arbejdede for hans kandidatur, og hvilke ressourcer og midler han brugte til det.«;

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

der henviser til, at EU-Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der skal foreligge en direkte og klar forbindelse (2);

G.	der henviser til, at, medlemmerne i henhold til artikel 9 i samme protokol på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at António Marinho e Pinto de Sousa i henhold til artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, i lov 7/93 af 1. marts 1993 om statutten for de portugisiske parlamentsmedlemmer og anklagemyndighedens cirkulære nr. 3/2011 af 10. oktober 2011 hverken kan afhøres eller sigtes uden forudgående tilladelse fra Europa-Parlamentet;

der henviser til, at de formodede handlinger ikke har nogen direkte eller åbenbar forbindelse med António Marinho e Pintos udøvelse af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet og snarere vedrører aktiviteter af rent national karakter, eftersom udtalelserne blev fremsat i en udsendelse i Portugal angående et specifikt portugisisk spørgsmål om forvaltningen af en national organisation;

J.	der henviser til, at de formodede handlinger derfor ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.	der henviser til, at tiltalen helt åbenbart ikke er forbundet med António Marinho e Pintos status som medlem af Europa-Parlamentet;

L.	der henviser til, at der ikke er grund til formode, at der foreligger fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

vedtager at ophæve António Marinho e Pintos immunitet;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til dommeren ved retten i Lissabon vest (Oeiras) og António Marinho e Pinto.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

(2) Forenede sager T-346/11 og T-347/11, Gollnisch mod Parlamentet, jf. ovenfor.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/154

P8_TA(2017)0096

Fiskerfartøjers karakteristika ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning) (COM(2016)0273 — C8-0187/2016 — 2016/0145(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)

(2018/C 298/21)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0273),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0187/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2),

—	der henviser til skrivelse af 17. oktober 2016 fra Retsudvalget til Fiskeriudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig sin beslutning af 22. november 2012 om kystfiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri samt reformen af den fælles fiskeripolitik (3),

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0376/2016),

der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 140.

(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

(3) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 167.

P8_TC1-COD(2016)0145

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1130.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/156

P8_TA(2017)0097

Godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ***I

Europa-Parlamentets ændringer af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (COM(2016)0031 — C8-0015/2016 — 2016/0014(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/22)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)	Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor der skal sikres fri bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital. Reglerne for det indre marked skal være gennemsigtige, enkle og konsekvente og således skabe retssikkerhed og klarhed til fordel for virksomheder og forbrugere.

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor der skal sikres fri bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital. Reglerne for det indre marked skal være gennemsigtige, enkle, konsekvente og effektive og således skabe retssikkerhed og klarhed til fordel for virksomheder og forbrugere.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

I denne vurdering blev det imidlertid konkluderet, at der er behov for at indføre markedsovervågningsforanstaltninger med henblik på at supplere typegodkendelseskravene, behov for at præcisere tilbagekaldelses- og beskyttelsesprocedurerne samt betingelserne for forlængelse af godkendelser af eksisterende køretøjstyper, behov for at forbedre håndhævelsen af rammen for typegodkendelse af køretøjer ved at harmonisere og forbedre de procedurer for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, som anvendes af medlemsstaternes myndigheder og tekniske tjenester, behov for at præcisere roller og ansvarsområder for de erhvervsdrivende i forsyningskæden og for de myndigheder og parter, der er involveret i håndhævelsen af rammen, og behov for at forbedre egnetheden af alternative ordninger (national typegodkendelse af små serier og individuel godkendelse af køretøjer) og af den etapevise typegodkendelsesprocedure med henblik på at sørge for passende fleksibilitet for nichemarkeder og SMV'er, dog uden at forvride de lige konkurrencevilkår.

(4)

I denne vurdering blev det imidlertid konkluderet, at der er behov for at indføre markedsovervågningsforanstaltninger med henblik på at supplere typegodkendelseskravene, behov for at præcisere tilbagekaldelses- og beskyttelsesprocedurerne samt betingelserne for forlængelse af godkendelser af eksisterende køretøjstyper, behov for at forbedre håndhævelsen af rammen for typegodkendelse af køretøjer ved at harmonisere og forbedre de procedurer for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, som anvendes af medlemsstaternes myndigheder og tekniske tjenester, behov for klart at afgrænse roller og ansvarsområder for de erhvervsdrivende i forsyningskæden og for de myndigheder og parter, der er involveret i håndhævelsen af rammen, så det sikres, at disse roller og ansvarsområder ikke overlapper hinanden, således at de omtalte erhvervsdrivende, myndigheder og parter er uafhængige, og der ikke opstår interessekonflikter, og behov for at forbedre egnetheden af alternative ordninger (national typegodkendelse af små serier og individuel godkendelse af køretøjer) og af den etapevise typegodkendelsesprocedure med henblik på at sørge for passende fleksibilitet for nichemarkeder og SMV'er, dog uden at forvride de lige konkurrencevilkår.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Desuden har den seneste tids problemer med gennemførelsen af rammerne for typegodkendelse af køretøjer afsløret bestemte svagheder og påvist, at der er behov for en grundlæggende revision med henblik på at sikre robuste, gennemsigtige, forudsigelige og bæredygtige lovgivningsmæssige rammer, der giver en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

(5)

Desuden har den seneste tids problemer med gennemførelsen af rammerne for typegodkendelse af køretøjer afsløret bestemte svagheder og påvist, at der er behov for en yderligere styrkelse af de reguleringsmæssige rammer med henblik på at sikre , at disse er robuste, gennemsigtige, forudsigelige og bæredygtige samt giver en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)

Da forbrugerbeskyttelse er en af Unionens prioriteter, bør fabrikanter af køretøjer, som kører på Unionens veje, underkaste deres køretøjer en prøvning, før de markedsføres og i løbet af disse køretøjers levetid. Medlemsstaterne og Kommissionen bør være garanter for denne dobbelte overvågning, hvor den ene kan handle, når den anden svigter.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5b)

Unionen bør gøre alt, hvad den kan, for at forhindre snyd fra bilfabrikanternes side med det formål at manipulere prøvninger af forurenende emissioner og brændstofforbrug med henblik på at skabe falske resultater eller omgå andre bestemmelser. Den form for manipulation bør bringes til ophør én gang for alle.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5c)

Denne forordning sigter mod at rette op på de langsommelige processer for tilbagekaldelse af køretøjer i Unionen. Den nuværende procedure sikrer ikke en effektiv beskyttelse af de europæiske borgere i modsætning til den amerikanske procedure, som gjorde det muligt at gribe ind hurtigt. I lyset heraf er det vigtigt at give Kommissionen mulighed for at tvinge erhvervsdrivende til at træffe de fornødne restriktive foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af køretøjer, med henblik på at bringe ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller andre separate tekniske enheder i overensstemmelse med denne forordning.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 5 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5d)

Hvis der konstateres uregelmæssigheder ved køretøjer i omløb, som strider mod de oprindelige godkendelsesbestemmelser, og/eller som bringer forbrugernes sikkerhed i fare, eller som overskrider grænseværdierne for forurening, er det i de europæiske forbrugeres interesse at kunne regne med, at der træffes hurtige, passende og samordnede korrigerende foranstaltninger, herunder om nødvendigt tilbagekaldelse af køretøjer, der gælder i hele Unionen. Medlemsstaterne bør give alle oplysninger i deres besiddelse til Kommissionen, således at denne kan handle hensigtsmæssigt og hurtigt og forsvare det indre markeds integritet.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Denne forordning fastsætter harmoniserede regler og principper for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer samt for individuel godkendelse af køretøjer med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer korrekt til fordel for virksomheder og forbrugere og at garantere en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

(6)

Denne forordning fastsætter harmoniserede regler og principper for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer samt for individuel godkendelse af køretøjer med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af standarder af høj kvalitet for verifikation af overensstemmende produktion , således at det indre marked kan fungere korrekt til fordel for virksomheder og i fuld overensstemmelse med forbrugernes rettigheder, og samtidig garantere en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Denne forordning fastlægger de væsentlige tekniske og administrative krav til typegodkendelse af motorkøretøjer i klasse M og N og påhængskøretøjer dertil (klasse O) og til systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt niveau for sikkerhed og miljøpræstationer. Disse køretøjsklasser omfatter motorkøretøjer til personbefordring, motorkøretøjer til godstransport og påhængskøretøjer dertil.

(7)

Denne forordning fastlægger de materielle tekniske og administrative krav til typegodkendelse af motorkøretøjer i klasse M og N og påhængskøretøjer dertil (klasse O) og til systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, med henblik på at sikre et højt niveau for sikkerhed og miljøpræstationer. Disse køretøjsklasser omfatter motorkøretøjer til personbefordring, motorkøretøjer til godstransport og påhængskøretøjer dertil.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)	Denne forordning bør sikre pålidelige, harmoniserede og transparente typegodkendelses- og markedsovervågningsprocedurer i medlemsstaterne.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 7 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7b)

Denne forordning bør sikre, at nationale typegodkendende myndigheder fortolker, anvender og håndhæver dens krav i hele Unionen. Kommissionen bør gives mandat til at kontrollere de nationale myndigheders arbejde ved regelmæssige audit, efterprøvninger af tilfældigt udvalgte stikprøver af udstedte typegodkendelser og generel overvågning af den harmoniserede anvendelse af denne forordning.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)	For så vidt angår overholdelsen af denne forordning bør der tages hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU (1a) .

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Der bør sikres en effektiv gennemførelse af EU-kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om produktionens overensstemmelse ved bl.a. at sørge for obligatorisk periodisk revision af metoderne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de pågældende produkter og ved at styrke kravene til kompetencer, forpligtelser og præstationer for de tekniske tjenester, som udfører prøvning i forbindelse med EU- typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndigheders ansvar. Det er afgørende, at de tekniske tjenester fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, og at borgerne har tillid til systemet. Kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester i henhold til direktiv 2007/46/EF bør fastlægges nærmere for at sikre, at de anvendes konsekvent. Metoderne til vurdering af tekniske tjenester i medlemsstaterne har tendens til gradvis at variere som følge af den øgede kompleksitet i deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at fastsætte proceduremæssige forpligtelser, som sikrer en udveksling af oplysninger og overvågning af medlemsstaternes praksis ved vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af deres tekniske tjenester. Disse proceduremæssige forpligtelser, bør fjerne de eksisterende forskelle i de anvendte metoder og i fortolkningen af kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester.

(9)

Der bør sikres en effektiv gennemførelse af EU-kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om overensstemmende produktion ved at give bedre adgang til oplysninger, ved at etablere en klar ramme for optimeringsteknikker under laboratorieprøvninger, ved at være særlig opmærksom på risikoen for ulovlige manipulationsanordninger, hvis anvendelse er forbudt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr . 715/2007 (1a) , ved at sørge for obligatorisk periodisk audit af metoderne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de pågældende produkter og ved at styrke og harmonisere kravene til kompetencer, forpligtelser og præstationer for de tekniske tjenester, som udfører prøvning i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndigheders ansvar. Det er afgørende, at de tekniske tjenester fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, og at borgerne har tillid til systemet. Kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester i henhold til direktiv 2007/46/EF bør fastlægges nærmere for at sikre, at de anvendes konsekvent i alle medlemsstater . Metoderne til vurdering af tekniske tjenester i medlemsstaterne har tendens til gradvis at variere som følge af den øgede kompleksitet i deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at fastsætte proceduremæssige forpligtelser, som sikrer en udveksling af oplysninger og overvågning af medlemsstaternes praksis ved vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af deres tekniske tjenester. Disse proceduremæssige forpligtelser, bør fjerne de eksisterende forskelle i de anvendte metoder og i fortolkningen af kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester. For at sikre passende tilsyn og lige konkurrencevilkår i hele Unionen bør vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste omfatte en vurdering på stedet og en overværelse på tæt hold af de faktiske typegodkendelsesprøvninger, der gennemføres.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Det er i stigende grad nødvendigt, at de udpegende organer kontrollerer og overvåger de tekniske tjenester , de har udpeget , i og med at den tekniske udvikling har øget risikoen for, at de tekniske tjenester ikke besidder den nødvendige kompetence med hensyn til prøvning af ny teknologi eller nyt udstyr, som er omfattet af rammerne for deres udpegelse. Idet den tekniske udvikling forkorter produktcyklusserne, og da intervallerne for overvågning i form af vurdering på stedet og for overvågning varierer mellem de udpegende myndigheder, bør der fastlægges minimumskrav med hensyn til intervallerne for overvågning og tilsyn af de tekniske tjenester.

(10)

Det er i stigende grad nødvendigt, at certificere, kontrollere og overvåge de tekniske tjenester, i og med at den tekniske udvikling har øget risikoen for, at de tekniske tjenester ikke besidder den nødvendige kompetence med hensyn til prøvning af ny teknologi eller nyt udstyr, som er omfattet af rammerne for deres udpegelse . På grund af de store forskelle i fortolkningen af den aktuelle gennemførelse af direktiv 2007/46/EF og anvendelsen af dets bestemmelser under typegodkendelsesproceduren, er der betragtelige forskelle mellem de tekniske tjenester. Derfor bør denne certificering, kontrol og overvågning harmoniseres og styrkes for at sikre ensartede vilkår på Unionens indre marked . Idet den tekniske udvikling forkorter produktcyklusserne, og da intervallerne for overvågning i form af vurdering på stedet og for tilsyn varierer mellem de udpegende myndigheder, bør der fastlægges minimumskrav med hensyn til intervallerne for overvågning og tilsyn af de tekniske tjenester.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

For at øge gennemsigtigheden og den gensidige tillid og for yderligere at ensrette og udvikle kriterierne for vurdering, udpegelse og notifikation af tekniske tjenester, samt for udvidelses- og forlængelsesprocedurerne, bør medlemsstaterne indføre samarbejdsmekanismer med hinanden og med Kommissionen. De bør rådføre sig med hinanden og med Kommissionen om spørgsmål af almen relevans for gennemførelsen af denne forordning og informere hinanden og Kommissionen om deres standardtjekliste for vurderinger. Med denne forordning etableres en onlinedatabase, der sammen med informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (1a) , kan udgøre et nyttigt elektronisk redskab til at fremme og styrke det administrative samarbejde, idet den vil håndtere udvekslingen af oplysninger på grundlag af enkle og ensartede procedurer. Med henblik herpå bør Kommissionen overveje at benytte eksisterende onlinedatabaser som ETAES eller Eucaris.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12a)

De aktuelle problemer på typegodkendelsesområdet har afsløret store svagheder i de eksisterende nationale systemer for markedsovervågning og kontrol af typegodkendelser. Det er derfor nødvendigt som en umiddelbar reaktion på de afslørede mangler, at Kommissionen tillægges beføjelse til at gennemføre passende tilsynsopgaver.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)	Når udpegelse af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (12), bør akkrediteringsorganer og bemyndigende myndigheder udveksle oplysninger , der er relevante for vurderingen af de tekniske tjenesters kompetencer .

(13)	Når udpegelse af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (12), bør akkrediteringsorganer og bemyndigende myndigheder sikre , at de tekniske tjenester er kompetente og uafhængige .

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Medlemsstaterne bør opkræve gebyrer for udpegelse og overvågning af de tekniske tjenester for at sikre bæredygtigheden af overvågningen af de tekniske tjenester, og for at skabe lige vilkår for tekniske tjenester. For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden de fastsætter størrelsen og strukturen af gebyrerne.

udgår

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

Medlemsstaterne bør sikre, at de erhvervsdrivende ikke betaler gebyrer til dækning af omkostningerne ved typegodkendelse og markedsovervågning direkte til den tekniske tjeneste. Denne bestemmelse bør ikke begrænse de erhvervsdrivendes mulighed for at vælge den tekniske tjeneste, som de ønsker at anvende til disse aktiviteter.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

De tekniske tjenesters uafhængighed over for fabrikanterne bør sikres, herunder ved at undgå direkte eller indirekte betalinger fra fabrikanterne for typegodkendelsesinspektioner og undersøgelser, de har foretaget. Medlemsstaterne bør derfor indføre en gebyrstruktur for typegodkendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøvninger og -inspektioner udført af de tekniske tjenester, der er udpeget af den typegodkendende myndighed, samt de administrative omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og omkostningerne i forbindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen.

udgår

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

For at lade markedskræfterne virke bør de tekniske tjenester anvende reglerne for typegodkendelsesprocedurerne i fuld åbenhed og på en ensartet måde uden at pålægge de erhvervsdrivende unødvendige byrder. Med henblik på at sikre et højt niveau af teknisk ekspertise og en retfærdig behandling af alle erhvervsdrivende bør der sikres en ensartet teknisk anvendelse af reglerne for typegodkendelsesprocedurerne. Inden for det forum, der oprettes ved denne forordning, skal typegodkendelsesmyndighederne udveksle oplysninger om, hvordan de forskellige tekniske tjenester, de har certificeret, fungerer.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

En robust håndhævelsesmekanisme er nødvendig for at sikre, at kravene i denne forordning er opfyldt. At sikre overholdelsen af kravene til typegodkendelse og produktionens overensstemmelse i den lovgivning, der gælder for automobilsektoren, bør fortsat være de godkendende myndigheders centrale ansvar, da det er en forpligtelse, der er tæt forbundet med udstedelsen af typegodkendelsen, og som kræver detaljeret kendskab til dens indhold. Det er derfor vigtigt, at de godkendende myndigheders præstationer regelmæssigt efterprøves ved hjælp af peerevalueringer for at sikre et ensartet niveau for kvalitet og stringens hos alle de godkendende myndigheder ved håndhævelsen af typegodkendelseskravene. Det er desuden vigtigt at sørge for verifikation af korrektheden af selve typegodkendelsen.

(18)

En robust håndhævelsesmekanisme er nødvendig for at sikre, at kravene i denne forordning er opfyldt. At sikre overholdelsen af kravene til typegodkendelse og produktionens overensstemmelse i den lovgivning, der gælder for automobilsektoren, bør fortsat være de godkendende myndigheders centrale ansvar, da det er en forpligtelse, der er tæt forbundet med udstedelsen af typegodkendelsen, og som kræver detaljeret kendskab til dens indhold. Det er derfor vigtigt, at de godkendende myndigheders præstationer underlægges regelmæssig tilsynsmæssig kontrol på EU-plan, herunder uafhængige audit, for at sikre et ensartet niveau for kvalitet og stringens hos alle de godkendende myndigheder ved håndhævelsen af typegodkendelseskravene. Det er desuden vigtigt at sørge for verifikation , der udføres af en uafhængig tredjepart på EU-plan, af korrektheden af selve typegodkendelsen.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(19a)

For at undgå interessekonflikter bør de typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne ikke stå i forbindelse med hinanden, når de varetager deres opgaver. I denne henseende bør de pågældende myndigheder være organiseret som særskilte enheder i overensstemmelse med den nationale forvaltningsstruktur, og de bør ikke dele personale eller faciliteter i overensstemmelse med de nationale myndigheders strukturer og kompetencer.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 19 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(19b)

Forummet for håndhævelse bør udgøre en platform for udveksling af oplysninger og udarbejdelse af uafhængige analyser med henblik på forbedringer af funktionen og gennemførelsen af denne forordning. I forbindelse med en sådan udveksling kan Kommissionen få begrundede formodninger om, at en eller flere typegodkendende myndigheder ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. I sådanne tilfælde bør Kommissionen kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse, herunder udstedelse af retningslinjer, henstillinger eller andre instrumenter samt iværksættelse af andre procedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitet. I tilfælde af grove overtrædelser bør Kommissionen for at sikre et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse kunne kræve inddragelse eller suspension af retten til at modtage ansøgninger om nye typegodkendelser.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)	Det er nødvendigt , at der indføjes bestemmelser om markedsovervågning i denne forordning for at styrke de nationale kompetente myndigheders rettigheder og forpligtelser, for at sikre en effektiv koordinering af deres markedsovervågningsaktiviteter og for at præcisere de gældende procedurer.

(21)	Det er helt centralt , at der indføjes bestemmelser om markedsovervågning i denne forordning for at styrke de nationale kompetente myndigheders rettigheder og forpligtelser, for at sikre en effektiv koordinering af deres markedsovervågningsaktiviteter og for at præcisere de gældende procedurer.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

Det er nødvendigt, at markedsovervågningsmyndighederne og de typegodkendende myndigheder kan udføre de i denne forordning fastlagte opgaver korrekt. Med henblik herpå bør medlemsstaterne navnlig udstyre dem med de nødvendige ressourcer til dette formål.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes, de godkendende myndigheders og Kommissionens uafhængige verifikation, skal typegodkendelsesdokumentation indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig, jf. dog undtagelser på grund af beskyttelse af forretningsmæssige interesser og beskyttelse af personoplysninger.

(22)

For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes, de godkendende myndigheders, Kommissionens og tredjemands uafhængige verifikation, er det nødvendigt at videregive køretøjs- og prøvningsoplysninger for at gennemføre denne kontrol. De relevante oplysninger med henblik på reparation og vedligeholdelse indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig, jf. dog undtagelser på grund af beskyttelse af forretningsmæssige interesser og beskyttelse af personoplysninger. De oplysninger, der skal videregives til disse formål, må ikke være af en sådan art, at de undergraver fortroligheden af beskyttede oplysninger eller intellektuelle ejendomsrettigheder.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 23a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

Tredjeparter, der udfører deres egen prøvning og kontrol af køretøjers overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal overholde principperne om gennemsigtighed og åbenhed, herunder hvad angår ejerskab og finansieringsstrukturer og -modeller. Disse tredjeparter bør ligeledes opfylde de samme krav som pålægges de udpegede tekniske tjenester for så vidt angår de videnskabelige og metodologiske standarder, som anvendes i de prøvninger, de gennemfører.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

Disse mere specifikke forpligtelser for de nationale myndigheder i denne forordning bør omfatte en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for et tilstrækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af køretøjer, der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning, bør baseres på en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren af den mulige manglende overholdelse og sandsynligheden for, at den materialiserer sig. Den bør desuden være baseret på klare og detaljerede kriterier og bør bl.a. omfatte tilfældig kontrol af en procentandel af alle nuværende modeller, af køretøjer med en ny motor eller med ny teknologi monteret, af køretøjer med et højt eller meget lavt brændstofforbrug og af køretøjer med en meget stor salgsmængde. Desuden bør den tage hensyn til hidtidig overholdelse, henvendelser fra forbrugere, resultater af prøvninger ved hjælp af telemåling og betænkeligheder fra uafhængige forskningsinstitutioner.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24a)

Det er afgørende, at Kommissionen ved at tilrettelægge og foretage eller kræve, at der foretages, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, kan verificere, at køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning, og sikre rigtigheden af typegodkendelser.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(25a)

Tredjeparter, der udfører deres egen prøvning og kontrol af køretøjets overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal overholde principperne om gennemsigtighed og åbenhed, herunder hvad angår ejerskab og finansieringsstrukturer og -modeller. Disse tredjeparter bør også følge den samme fremgangsmåde som den udpegede tekniske tjeneste ved at opfylde de samme standarder i forbindelse med gennemførelsen og fortolkningen af prøvninger.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 25 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(25b)

Ved markedsovervågningen bør der ligeledes tages hensyn til en risikobaseret metode med fokus bl.a. på data fra telemålingsenheder ved vejsiden, klager, synsrapporter, forventet levetid og tidligere identificerede problematiske køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 25 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(25c)

Med henblik på at kontrollere emissioner fra køretøjer bør markedsovervågningsmyndighederne bl.a. anvende telemålingsteknologi med henblik på at udpege, hvilke aspekter, f.eks. høje niveauer for luft- eller støjforurening, af hvilke køretøjsmodeller der bør underkastes nærmere undersøgelser. I den forbindelse bør myndighederne samarbejde og koordinere deres aktiviteter med de ansvarlige myndigheder for periodisk teknisk kontrol i henhold til direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer.

Ændring 347

Forslag til forordning

Betragtning 25 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(25d)

For at støtte medlemsstaterne i forbindelse med opdagelse af manipulationsanordninger offentliggjorde Kommissionen den 26. januar 2017 meddelelsen »Vejledning om evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier og tilstedeværelsen af manipulationsanordninger«. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne vejledning bør Kommissionens, de typegodkendende myndigheders og de tekniske tjenesters prøvningsaktiviteter med henblik på opdagelse af manipulationsanordninger stadig være af uforudsigelig karakter og også omfatte variationer ud over de foreskrevne prøvningsbetingelser og parametre for på effektiv vis at kunne opdage manipulationsanordninger.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

For at sikre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse bør de tekniske krav og de miljøstandarder, der gælder for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, harmoniseres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling.

(26)

For at sikre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse og beskyttelse af folkesundheden bør de tekniske krav og de miljøstandarder, der gælder for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, harmoniseres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

For at sikre og løbende forbedre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse bør indførelsen af nye teknologier baseret på den tekniske og videnskabelige udvikling lettes. Dette bør ske ved at begrænse den krævede prøvning og dokumentation for meddelelse af EU-typegodkendelse af sådanne teknologier.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

Målene med denne forordning bør ikke påvirkes af den omstændighed, at bestemte systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller dele og udstyr kan monteres, efter at køretøjet er blevet markedsført, registreret eller taget i brug. Der bør derfor gennemføres egnede foranstaltninger til at sikre, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder eller dele og udstyr, som kan monteres på køretøjer, og som i betydelig grad ville kunne forringe funktionen af systemer, der er væsentlige for miljøbeskyttelse eller funktionel sikkerhed, kontrolleres af en godkendende myndighed, før de markedsføres, registreres eller ibrugtages.

(27)

Målene med denne forordning bør ikke påvirkes af den omstændighed, at bestemte systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller dele og udstyr kan monteres, efter at køretøjet er blevet markedsført, registreret eller taget i brug. Der bør derfor gennemføres egnede foranstaltninger til at sikre, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder eller dele og udstyr, som kan monteres på køretøjer, og som ville kunne forringe funktionen af systemer, der er væsentlige for miljøbeskyttelse eller funktionel sikkerhed, kontrolleres af en godkendende myndighed, før de markedsføres, registreres eller ibrugtages.

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

Produktionens overensstemmelse , som er en af hjørnestenene i EU-typegodkendelsessystemet, og derfor bør den ordning, der fastlægges af fabrikanten for at sikre en sådan overensstemmelse, være godkendt af den kompetente myndighed eller en passende kvalificeret teknisk tjeneste, der er udpeget til dette formål, og skal være underlagt regelmæssig verifikation ved uafhængige periodiske audit . Desuden bør de godkendende myndigheder sørge for verifikation med den fortsatte overensstemmelse af de pågældende produkter.

(29)

Produktionens overensstemmelse er en af hjørnestenene i EU-typegodkendelsessystemet, og derfor bør den ordning, der fastlægges af fabrikanten for at sikre en sådan overensstemmelse, være godkendt af den kompetente myndighed eller en passende kvalificeret teknisk tjeneste, der er udpeget til dette formål, og være underlagt regelmæssig verifikation. Desuden bør de godkendende myndigheder sørge for verifikation med den fortsatte overensstemmelse af de pågældende produkter.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter den myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring med hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende type. Det er derfor vigtigt, at gyldigheden af udstedte typegodkendelsesattester er tidsbegrænset, og at sådanne attester kun kan fornyes, når den godkendende myndighed har verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fortsat overholder alle gældende krav. Desuden bør betingelserne for udvidelse af typegodkendelser præciseres for at sikre en ensartet anvendelse af procedurerne og håndhævelsen af typegodkendelseskravene i hele Unionen. I kraft af deres karakter er disse krav dog mere statiske for nogle systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for eksempel bakspejle, vinduesviskere og dæk. I andre tilfælde, for eksempel for systemer knyttet til emissionsstyring, kan det være nødvendigt at begrænse gyldighedsperioden, ligesom det er tilfældet for køretøjer. Derfor bør Kommissionen tillægges beføjelser til at udfærdige en liste over de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der berøres af en begrænset gyldighedsperiode.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændring

(31)

Vurderingen af indberettede alvorlige sikkerhedsmæssige risici og skader på den offentlige sundhed og miljøet bør gennemføres på nationalt plan, men koordinationen på EU-plan bør sikres, når den rapporterede risiko eller skade kan findes uden for en enkelt medlemsstat, med det formål at dele ressourcerne og sikre konsistens med hensyn til de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at afbøde de konstaterede risici og skader. Opmærksomheden skal især rettes mod udskiftningsudstyr, og -systemer samt alternative tekniske enheder, der påvirker udstødningssystemets miljøpåvirkning, og disse skal være omfattet af godkendelseskrav, når det er relevant.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændring

(33)

Der bør tilvejebringes passende fleksibilitet ved hjælp af alternative typegodkendelsesordninger for fabrikanter, der fremstiller køretøjer i små serier. De bør være i stand til at udnytte fordelene ved Unionens indre marked, forudsat at deres køretøjer er i overensstemmelse med EU's specifikke typegodkendelseskrav til køretøjer fremstillet i små serier. I visse begrænsede tilfælde er det hensigtsmæssigt at tillade national typegodkendelse af små serier. For at undgå misbrug bør en forenklet procedure for køretøjer fremstillet i små serier indskrænkes til tilfælde, hvor der foreligger en meget begrænset produktion. Det er derfor nødvendigt nøjagtigt at definere begrebet »køretøjer fremstillet i små serier« ud fra antallet af producerede køretøjer, de krav, der skal opfyldes, og betingelserne for markedsføring af disse køretøjer. Det er også vigtigt at specificere en alternativ ordning for godkendelse af individuelle køretøjer, navnlig for at give tilstrækkelig fleksibilitet for godkendelse af køretøjer, der opbygges i flere etaper.

(33)

Der bør tilvejebringes passende fleksibilitet ved hjælp af alternative typegodkendelsesordninger for fabrikanter, der fremstiller køretøjer i små serier. De bør være i stand til at udnytte fordelene ved Unionens indre marked, forudsat at deres køretøjer er i overensstemmelse med Unionens specifikke typegodkendelseskrav til køretøjer fremstillet i små serier. I visse begrænsede tilfælde er det hensigtsmæssigt at tillade national typegodkendelse af små serier. For at undgå misbrug bør en forenklet procedure for køretøjer fremstillet i små serier indskrænkes til tilfælde, hvor der foreligger en meget begrænset produktion i overensstemmelse med denne forordning . Det er derfor nødvendigt nøjagtigt at definere begrebet »køretøjer fremstillet i små serier« ud fra antallet af producerede køretøjer, de krav, der skal opfyldes, og betingelserne for markedsføring af disse køretøjer. Det er også vigtigt at specificere en alternativ ordning for godkendelse af individuelle køretøjer, navnlig for at give tilstrækkelig fleksibilitet for godkendelse af køretøjer, der opbygges i flere etaper.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 35 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(35a)

For at sikre en effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer og for at præcisere, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører, er det nødvendigt at fastslå, hvilke nærmere oplysninger der skal gives med henblik på adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(36a)

Da der endnu ikke findes en fælles struktureret procedure for udveksling af data om køretøjskomponenter mellem køretøjsfabrikanter og uafhængige aktører, bør der udarbejdes principper for en sådan udveksling af data. Den Europæiske Komité for Standardisering (CEN) bør formelt udarbejde en fremtidig fælles struktureret procedure vedrørende standardformatet af de udvekslede data, dog således at mandatet givet til CEN ikke forudbestemmer, hvor detaljeret standarden skal være. CEN's arbejde skal navnlig afspejle både køretøjsfabrikanternes og de uafhængige aktørers interesser og behov, og bør endvidere undersøge løsninger som f.eks. åbne dataformater, der er beskrevet ved veldefinerede metadata med henblik på tilpasning til eksisterende it-infrastrukturer.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 37 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(37a)

For at sikre en effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer skal det understreges, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, i et format, der giver mulighed for yderligere elektronisk behandling, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 37 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(37b)

Uden at det berører køretøjsfabrikanternes pligt til at stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer til rådighed via deres websted, bør uafhængige aktører fortsat have direkte og uafhængig adgang til data, der findes i selve køretøjet.

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)

Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen en gang om året for at overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.

(40)

Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen regelmæssigt via onlinedatabasen for at overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.

Ændring 46

Forslag til forordning

Betragtning 40 a

Kommissionens forslag

Ændring

(40a)

Forfalskning af prøvningsresultater skal anses for at have fundet sted, når disse resultater ikke kan kontrolleres empirisk af den relevante myndighed, når alle prøvningsparametre er genskabt eller taget i betragtning.

Ændring 47

Forslag til forordning

Betragtning 40 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(40b)

Administrative bøder pålagt af Kommissionen kunne anvendes med henblik på markedsovervågningsforanstaltninger og foranstaltninger til støtte for personer, som er blevet negativt påvirket af overtrædelser af denne forordning, eller andre sådanne aktiviteter til fordel for de berørte forbrugere og, hvor det er relevant, miljøbeskyttelse.

Ændring 48

Forslag til forordning

Betragtning 40 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(40c)

I tilfælde af manglende overholdelse kan forbrugeren blive ramt af skader af personlig karakter eller skader på den pågældendes ejendom. I sådanne tilfælde bør forbrugeren have ret til at søge om erstatning i henhold til den relevante lovgivning vedrørende defekte varer eller mangelfulde varer, herunder Rådets direktiv 85/374/EØF (1a) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF (1b) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF (1c) , alt efter hvad der er relevant. Derudover kan forbrugeren påberåbe sig aftaleretlige retsmidler, som finder anvendelse i henhold til loven i den pågældendes medlemsstat.

Ændring 49

Forslag til forordning

Betragtning 45 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(45a)

For at sikre effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer bør det præciseres, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, i et format, der giver mulighed for yderligere elektronisk behandling, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører.

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. For følgende køretøjer og maskiner, kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning, forudsat at disse køretøjer opfylder de materielle krav i denne forordning:	3. For følgende køretøjer og maskiner, kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning, forudsat at disse køretøjer opfylder kravene i denne forordning:

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	køretøjer, der er konstrueret og fremstillet til anvendelse af hæren, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten,

b)	køretøjer, der er konstrueret og fremstillet til anvendelse af hæren, civilforsvaret, brandvæsenet , katastrofehåndteringstjenester og ordensmagten

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
I denne forordning forstås ved:	I denne forordning og i de EU-retsakter, der er opstillet i bilag IV, medmindre andet er bestemt heri, forstås ved:

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

»markedsovervågning«: aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, overholder kravene i den relevante EU-lovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn

»markedsovervågning«: aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, overholder kravene i den relevante EU-lovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden , miljøet eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn , inklusive forbrugerrettigheder

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a)

»originale dele eller udstyr«: dele eller udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med de specifikationer og produktionsstandarder, som køretøjsfabrikanten har fastlagt for produktionen af dele og udstyr til samlingen af det pågældende køretøj. Dette omfatter dele eller udstyr, der er fremstillet på samme produktionslinje som disse dele eller udstyr. Indtil det modsatte er bevist, antages det, at dele er originale dele, hvis fabrikanten af delene attesterer, at delene matcher kvaliteten af de komponenter, der bruges ved samlingen af det pågældende køretøj, og er fremstillet i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens specifikationer og produktionsstandarder

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 9

Kommissionens forslag

Ændring

»fabrikant«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse køretøjer, eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, for sikring af produktionens overensstemmelse og markedsovervågningsspørgsmål vedrørende dette køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle trin af konstruktionen og fremstillingen af det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed

»fabrikant«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for at opfylde de administrative bestemmelser og tekniske krav, der finder anvendelse for at opnå typegodkendelse af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse af køretøjer, eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, og for sikring af produktionens overensstemmelse samt for at lette overholdelsen af bestemmelser om markedsovervågning vedrørende dette køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle trin af udformningen og konstruktionen af det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 16

Kommissionens forslag

Ændring

16)	»registrering«: permanent eller midlertidig administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et løbenummer

16)	»registrering«: administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et løbenummer , kendt som registreringsnummeret, uanset om dette er permanent eller midlertidigt, herunder for en kort periode

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 35

Kommissionens forslag

Ændring

35)	»køretøjstype«: en særlig klasse af køretøjer, der som minimum har de væsentlige kriterier, der er specificeret i del B i bilag II, til fælles, og som kan omfatte varianter og versioner, som der henvises til

35)	»køretøjstype«: en særlig gruppe af køretøjer, der som minimum har de væsentlige kriterier, der er specificeret i del B i bilag II, til fælles, og som kan omfatte varianter og versioner, som der henvises til

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 37

Kommissionens forslag

Ændring

37)	»basiskøretøj«: ethvert køretøj, som anvendes på den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure

37)	»basiskøretøj«: ethvert køretøj, som anvendes på den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure , uanset om det er et motorkøretøj eller ej

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 42

Kommissionens forslag

Ændring

42)

»individuel godkendelse af køretøj«: den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav med henblik på individuel EU-godkendelse af køretøjer og national individuel godkendelse af køretøjer

42)

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 46

Kommissionens forslag

Ændring

46)

»reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer«: alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, syn, periodisk overvågning , reparation, omprogrammering eller re-initialisering af et køretøj eller udstyring af køretøjet med dele og udstyr, og som fabrikanterne stiller til rådighed for deres autoriserede forhandlere og reparatører, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne informationer

46)

»reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer«: alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, inspektion, teknisk kontrol , reparation, omprogrammering eller re-initialisering af et køretøj samt udstyring af køretøjet med dele og udstyr, og som fabrikanterne, herunder deres autoriserede partnere, forhandlere, reparatører og netværk, bruger eller stiller til rådighed med henblik på at tilbyde produkter eller tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af køretøjet , herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne informationer

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 55

Kommissionens forslag

Ændring

55)	»vurdering på stedet«: en verifikation foretaget af den typegodkendende myndighed hos den tekniske tjeneste eller en af dets underentreprenører eller dattervirksomheder

55)	»vurdering på stedet«: en verifikation foretaget hos den tekniske tjeneste eller en af dets underentreprenører eller dattervirksomheder

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 56 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

56a)	»manipulationsanordning«: ethvert funktionelt designelement, der, når det opfylder sin funktion, forhindrer køretøjets godkendte kontrol- og overvågningssystemer i at fungere effektivt og virkningsfuldt, og som hindrer overholdelsen af godkendelseskravene i hele spektret af faktiske kørselsforhold.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 for at ændre bilag II for så vidt angår kategoriseringen af underklasser af køretøjer, køretøjstyper og karrosserityper med henblik på at tilpasse det til den tekniske udvikling.	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 for at ændre bilag II for så vidt angår køretøjstyper og karrosserityper med henblik på at tilpasse det til den tekniske udvikling.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Medlemsstaterne sikrer, at der er en stringent adskillelse mellem de typegodkendende myndigheders og markedsovervågningsmyndighedernes roller og ansvarsområder, og at de fungerer uafhængigt hinanden.

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Hvor mere end én godkendende myndighed er ansvarlig for typegodkendelse af køretøjer, herunder individuel typegodkendelse, i en medlemsstat, skal denne medlemsstat udpege en enkelt typegodkendende myndighed med ansvar for udveksling af informationer med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og for opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i kapitel XV i denne forordning.

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008.	4. Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008 , med undtagelse af dennes artikel 18, stk. 5 .

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne, hvis de finder det nødvendigt og berettiget, har ret til at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler og til at tage de nødvendige stikprøver af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med overensstemmelsesprøvning.	5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne, hvis de finder det nødvendigt og berettiget, har ret til at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler på deres område og til at tage de nødvendige stikprøver af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med overensstemmelsesprøvning.

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres typegodkendelsesaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden, navnlig antallet af meddelte typegodkendelser og de pågældende fabrikanters identitet.

6. Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres typegodkendelsesaktiviteter , herunder overensstemmelsen af de typegodkendelser, der er meddelt i henhold til denne forordning . Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert tredje år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater , Europa-Parlamentet og Kommissionen. Resultatet drøftes af det ved artikel 10 oprettede forum. Den berørte medlemsstat skal gøre en fuldstændig rapport over resultaterne tilgængelig for offentligheden, som navnlig skal indeholde antallet af meddelte eller afviste typegodkendelser , genstanden for typegodkendelsesattesten og de pågældende fabrikanters identitet samt de tekniske tjenester, der er ansvarlige for overvågning af typegodkendelsesprøvningerne .

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden.

7. Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert tredje år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater , Europa-Parlamentet og Kommissionen. Resultatet drøftes af det ved artikel 10 oprettede forum. Den berørte medlemsstat skal gøre et sammendrag af resultaterne tilgængelige for offentligheden , som navnlig skal omfatte antallet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er genstand for prøvning eller anden vurdering. Sammendraget skal omfatte en liste over de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, om nogen, som anses for ikke at være i overensstemmelse med kravene i denne forordning, de pågældende fabrikanters identitet og en kort beskrivelse af den manglende overensstemmelse .

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	7a. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte fælles kriterier for udpegelse, analyse og vurdering af de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne på nationalt plan.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. De godkendende myndigheder skal gennemføre og håndhæve kravene i denne forordning på en ensartet og konsekvent måde for at sikre ensartede vilkår og undgå anvendelse af forskellige standarder rundt om i Unionen. De skal samarbejde fuldt ud med forummet og Kommissionen om dets audit- og overvågningsaktiviteter med henblik på anvendelsen af denne forordning og stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed efter anmodning.

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav , når det er nødvendigt for at beskytte forretningshemmeligheder omfattet af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen.	2. De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte de erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder med forbehold af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen i overensstemmelse med gældende ret .

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
En medlemsstat, hvor mere end én godkendende myndighed er ansvarlig for godkendelse af køretøjer, herunder individuel godkendelse, skal udpege en enkelt typegodkendende myndighed med ansvar for udveksling af informationer med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og for de forpligtelser, der er fastsat i kapitel XV i denne forordning.	udgår

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
De godkendende myndigheder i en medlemsstat skal samarbejde med hinanden ved at udveksle oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.	De godkendende myndigheder i en medlemsstat skal indføre procedurer for at sikre en effektiv og virkningsfuld koordination og udveksling af oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter den hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kommissionen underretter medlemmerne af forummet for håndhævelse straks efter modtagelsen af denne meddelelse.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles kriterier for at udpege, analysere og vurdere de godkendende myndigheder på nationalt plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.	udgår

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Markedsovervågningsmyndighederne udfører regelmæssig kontrol for at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder kravene i denne forordning, og med rigtigheden af typegodkendelser. Denne kontrol skal udføres i et passende omfang, ved hjælp af dokumentkontrol og real-drive- og laboratorieundersøgelser på grundlag af statistisk relevante prøver. I forbindelse hermed tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til etablerede principper for risikovurdering, klager og øvrige oplysninger.

1. Markedsovervågningsmyndighederne udfører regelmæssige prøvninger og inspektioner i overensstemmelse med de nationale årsprogrammer, som er godkendt i henhold til stk. 2 og 3, med henblik på at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning. Disse prøvninger og inspektioner skal udføres ved hjælp af bl.a. laboratorieprøvninger og emissionsprøvninger under faktiske kørselsforhold på grundlag af statistisk relevante prøver , og skal suppleres med dokumentkontrol. Medlemsstaterne foretager prøvninger eller inspektioner på årsbasis af en række køretøjstyper, som skal udgøre mindst 20 % af antallet af køretøjstyper, der er blevet markedsført i den pågældende medlemsstat i det foregående år . I forbindelse hermed tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til etablerede principper for risikovurdering, begrundede klager og andre relevante oplysninger , herunder prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, nye teknologier på markedet og rapporter fra periodiske tekniske kontroller og telemåling ved vejsiden .

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Markedsovervågningsmyndighederne kan anvende uafhængige prøvningsorganisationer til at udføre tekniske opgaver såsom prøvninger eller inspektioner. Ansvaret for resultaterne ligger fortsat hos markedsovervågningsmyndigheden. Hvis der anvendes tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at der anvendes en anden teknisk tjeneste end den, der gennemførte prøvningerne i forbindelse med den oprindelige typegodkendelse.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1b. Markedsovervågningsmyndighederne skal udarbejde og fremsende et nationalt markedsovervågningsprogram, som skal godkendes af Kommissionen på årsbasis eller flerårig basis. Medlemsstaterne kan sammen indgive fælles programmer eller foranstaltninger.

De nationale markedsovervågningsprogrammer skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	omfanget og rækkevidden af de planlagte markedsovervågningsaktiviteter

oplysninger om, hvorledes markedsovervågningsaktiviteterne vil blive gennemført, herunder oplysninger om brugen af dokumentkontrol, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser, og hvordan de afspejler principperne for risikovurdering, og hvordan de håndterer begrundede klager, et stort antal specifikke køretøjsmodeller, der er taget i brug på deres område, og deres dele, første anvendelse af nye motorer eller ny teknologi, rapporter fra periodiske tekniske kontroller og andre relevante oplysninger, herunder fra erhvervsdrivende eller prøvningsresultater offentliggjort af anerkendte tredjeparter

en oversigt over de foranstaltninger, der er truffet i det foregående program, herunder relevante statistiske data om omfanget af de aktiviteter, der er blevet gennemført, opfølgende foranstaltninger og resultaterne heraf. I tilfælde af et flerårigt program skal der udarbejdes en oversigt over foranstaltninger på årsbasis, som forelægges for Kommissionen og forummet for håndhævelse og

d)	oplysninger om de finansieringsordninger, der er meddelt i henhold til artikel 30, stk. 4, og de menneskelige ressourcer, der er afsat til markedsovervågning, og deres tilstrækkelighed med hensyn til de planlagte markedsovervågningsaktiviteter.

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Markedsovervågningsmyndighederne skal kræve, at de erhvervsdrivende gør sådan dokumentation og oplysninger tilgængelige, i det omfang det skønnes nødvendigt for gennemførelsen af myndighedernes aktiviteter.

2. Markedsovervågningsmyndighederne skal kræve, at de erhvervsdrivende gør sådan dokumentation og sådanne oplysninger tilgængelige, i det omfang det skønnes nødvendigt for gennemførelsen af myndighedernes aktiviteter. Dette skal omfatte adgang til software, algoritmer, motorstyringsenheder og alle andre tekniske specifikationer, som markedsovervågningsmyndighederne anser for nødvendige.

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til typeattester, der forelægges af økonomiske aktører.	3. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til typeattester, typegodkendelsesmærker eller typegodkendelsesattester, der forelægges af erhvervsdrivende.

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne på deres område om farer , som de har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader.

Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne på deres område om manglende overholdelse , som de har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader. Denne oplysning skal gøres tilgængelig på webstedet for markedsovervågningsmyndigheden i et klart og forståeligt sprog.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat beslutter at trække et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilbage fra markedet i henhold til artikel 49, stk. 5, skal de underrette den pågældende erhvervsdrivende og i givet fald den relevante godkendende myndighed.	5. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat beslutter at trække et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilbage fra markedet i henhold til artikel 49, stk. 5, skal de underrette den pågældende erhvervsdrivende og den relevante godkendende myndighed.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Hvis en markedsovervågningsmyndighed konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter den hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kommissionen underretter medlemmerne af forummet for håndhævelse straks efter modtagelsen af denne meddelelse.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav , når det er nødvendigt for så vidt om muligt at beskytte forretningshemmeligheder omfattet af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen.	6. De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav med henblik på at beskytte de erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder , jf. dog den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for i videst muligt omfang at beskytte brugernes interesser i Unionen.

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden.	udgår

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder koordinerer deres markedsovervågningsaktiviteter, samarbejder med hinanden og udveksler resultaterne af disse aktiviteter med hinanden og med Kommissionen. I givet fald skal markedsovervågningsmyndighederne træffe aftale om arbejdsdeling og specialisering.	udgår

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Hvis mere end én myndighed i en medlemsstat er ansvarlig for markedsovervågning og kontrol med ydre grænser, samarbejder disse myndigheder med hinanden og udveksler oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.	9. Hvis mere end én myndighed i en medlemsstat er ansvarlig for markedsovervågning og kontrol med ydre grænser, indfører disse myndigheder procedurer for at sikre en effektiv og virkningsfuld koordination og udveksling af oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 10

Kommissionens forslag	Ændring
10. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte kriterier for omfanget, rækkevidden og den hyppighed, hvormed en verifikation af overholdelsen ved kontrol af prøver som omhandlet i stk. 1 skal udføres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.	udgår

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 10 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

10a. Markedsovervågningsmyndighederne offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført, og sender resultaterne til medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen sender denne rapport til medlemmerne af forummet for håndhævelse. Rapporten skal indeholde oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet prøvet, og identiteten af den pågældende fabrikant samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder i givet fald arten af den manglende overensstemmelse.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen skal tilrettelægge og foretage eller kræve, at der i passende omfang foretages, prøvninger og eftersyn af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning , samt at sikre rigtigheden af typegodkendelser .	Kommissionen skal tilrettelægge og foretage; eller kræve at der foretages , i passende omfang og under behørig hensyntagen til de aftalte nationale programmer for markedsovervågningsaktiviteter, der er godkendt i henhold til artikel 8, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning.
	De prøvninger og inspektioner, der tilrettelægges og udføres eller kræves af Kommissionen, skal fokusere på overensstemmelsen for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder efter ibrugtagning.
	Disse prøvninger og inspektioner skal udføres ved hjælp af bl.a. laboratorieprøvninger og emissionsprøvninger under faktiske kørselsforhold, på grundlag af statistisk relevante prøver, og skal suppleres med dokumentkontrol.
	I forbindelse hermed tager Kommissionen hensyn til etablerede principper for risikovurdering, begrundede klager og andre relevante oplysninger, herunder prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, nye teknologier på markedet og rapporter fra periodiske tekniske kontroller og telemåling ved vejsiden.

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Med forbehold af det første afsnit skal Kommissionen, hvis den på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, en anmodning fra et medlem af forummet for håndhævelse eller prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, finder, at en medlemsstat ikke i tilstrækkelig grad overholder sine typegodkendelses- eller markedsovervågningsforpligtelser i henhold til denne forordning, tilrettelægge og foretage eller kræve, at der foretages, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen kan anvende uafhængige prøvningsorganisationer til at udføre de tekniske opgaver såsom prøvninger eller inspektioner. Ansvaret for resultaterne ligger fortsat hos Kommissionen. Hvis der er udpeget tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer Kommissionen, at der anvendes en anden teknisk tjeneste end den, der gennemførte prøvningerne i forbindelse med den oprindelige typegodkendelse.

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Fabrikanter, der er indehavere af typegodkendelser, eller erhvervsdrivende skal på anmodning forelægge Kommissionen et statistisk relevant antal producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udvalgt af Kommissionen, som er repræsentative for de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der kan markedsføres i henhold til de pågældende typegodkendelser. Disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, indgives til prøvning på det tidspunkt og sted, og i den periode, som Kommissionen måtte ønske.

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Medlemsstaterne skal yde al den nødvendige bistand og stille al dokumentation og anden teknisk bistand til rådighed, som Kommissionens eksperter anmoder om, således at de kan udføre prøvninger, kontroller og inspektioner. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

For at gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre den prøvning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne give Kommissionen adgang til alle data vedrørende typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikationskontrol af overholdelsen. Disse data skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 26, stk. 1.

For at gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre den prøvning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne øjeblikkeligt give Kommissionen adgang til alle data vedrørende typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikationskontrol af overholdelsen. Disse data skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 26, stk. 1.

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Køretøjsfabrikanterne skal offentliggøre de data, der er nødvendige med henblik på verifikation af overholdelsen ved tredjepart. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge, hvilke data der skal offentliggøres , og betingelserne for en sådan offentliggørelse , såfremt der tages hensyn til beskyttelse af forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU-retten og national lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

4. Køretøjsfabrikanterne skal gratis og uden unødig forsinkelse stille de data til rådighed , der er nødvendige med henblik på verifikationsprøvning af overholdelsen ved anerkendt tredjepart. Disse data skal omfatte alle parametre og indstillinger, der er nødvendige for nøjagtigt at genskabe de prøvningsbetingelser, der blev anvendt ved prøvningen med henblik på typegodkendelse. Alle sådanne data skal behandles med respekt for den legitime beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge, hvilke data der skal gøres tilgængelige , og betingelserne for dette, herunder for adgang til disse oplysninger via den onlinedatabase, der er omhandlet i artikel 10a , med behørig hensyntagen til beskyttelse af forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU-retsakter og national lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Kommissionen skal tilrettelægge og foretage fælles audit af de typegodkendende myndigheder og de nationale markedsovervågningsmyndigheder for at kontrollere, at de på en konsekvent måde gennemfører kravene i denne forordning og udfører deres hverv på en uafhængig og stringent måde. Efter høring af forummet vedtager Kommissionen en årsplan for de fælles audit, hvori der tages hensyn til resultaterne af forudgående gennemgange, når hyppigheden af disse vurderinger fastsættes. I tilfælde hvor Kommissionen har grund til at antage, at en typegodkendende myndighed ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning, kan Kommissionen kræve, at der foretages fælles audit hvert år.

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4b. For at udføre denne opgave skal Kommissionen have adgang til uafhængige auditorer, der er kontraheret som tredjeparter efter et offentligt udbud. Auditorerne udøver deres hverv uafhængigt og upartisk. Auditorerne skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder i overensstemmelse med gældenderet. Medlemsstaterne skal yde al nødvendig bistand og stille al dokumentation og støtte til rådighed, som auditorerne anmoder om for at kunne udføre deres hverv. Medlemsstaterne sikrer, at auditorerne har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver. Efter anmodning kan en medlemsstat sende en observatør til en fælles audit, der er tilrettelagt i henhold til denne artikel. Disse observatører påvirker ikke eventuelle afgørelser vedrørende resultatet af den fælles audit.

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4c. Resultatet af den fælles audit meddeles alle medlemsstater og Kommissionen, og et sammendrag af resultaterne gøres offentligt tilgængeligt. Resultatet behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10.

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4 d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4d. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvordan den har behandlet anbefalingerne på grundlag den fælles audit, der er omhandlet i stk. 4c.

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4 e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4e. Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaterne og deres nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, hvis de har grund til at tro efter gennemgangen i forummet, at der er tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning. Medlemsstaterne og deres respektive myndigheder meddeler disse oplysninger uden unødig forsinkelse.

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Når disse forsøg og undersøgelser drager rigtigheden af typegodkendelsen i tvivl, skal Kommissionen underrette den godkendende myndighed eller myndigheder samt forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse.	Når disse forsøg og undersøgelser drager rigtigheden af typegodkendelsen i tvivl, skal Kommissionen straks underrette den godkendende myndighed eller de godkendende myndigheder samt medlemsstaten og medlemmerne af forummet for håndhævelse.

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 5 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne i Unionen, herunder de relevante typegodkendende myndigheder, om enhver manglende overholdelse, som den har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader. Denne oplysning skal gøres tilgængelig på webstedet for de relevante markedsovervågningsmyndigheder i et klart og forståeligt sprog.

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 5 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført.

Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført , og sender resultaterne til medlemsstaterne og til medlemmerne af forummet for håndhævelse. Rapporten skal indeholde oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet prøvet, og identiteten af den pågældende fabrikant samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder i givet fald arten af den manglende overensstemmelse, og, hvor det er relevant, anbefalinger til medlemsstaterne om opfølgende foranstaltninger .

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen skal oprette og lede et forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse (»forummet«).	1. Kommissionen skal oprette, lede og forvalte et forum for håndhævelse (»forummet«).

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Dette forum består af medlemmer, som udpeges af medlemsstaterne.	Dette forum består af medlemmer, som udpeges af medlemsstaterne , herunder deres typegodkendelses- og markedsovervågningsmyndigheder .
	Når det er passende, og mindst én gang om året, skal forummet også indbyde observatører til at deltage i sine møder. De indbudte observatører skal omfatte repræsentanter for Europa-Parlamentet, tekniske tjenester, anerkendte organisationer, der foretager tredjepartsprøvninger, industrirepræsentanter eller andre relevante erhvervsdrivende, NGO'er, som er aktive inden for sikkerhed og miljø, og forbrugergrupper. De observatører, der indbydes til møder i forummet, skal omfatte et bredt, repræsentativt og afbalanceret udsnit af EU-organer og nationale organer, der repræsenterer relevante aktører.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Kommissionen offentliggør på sit websted en tidsplan for møderne, dagsordener og protokoller, herunder tilstedeværelseslister.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning.	Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning med henblik på at lette gennemførelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår kravene til vurdering, udpegelse og overvågning af udpegede organer og generel efterlevelse af de krav, der er fastsat i denne forordning .

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Dets rådgivende opgaver omfatter bl.a. fremme af god praksis, udveksling af oplysninger om problemer med håndhævelsen, samarbejde, udvikling af arbejdsmetoder og -værktøjer, udvikling af en elektronisk procedure for udveksling af oplysninger, evaluering af harmoniserede håndhævelsesprojekter, sanktioner og fælles inspektioner.

Dets opgaver omfatter:

a)	behandling af begrundede klager, beviser eller andre relevante oplysninger fra anerkendte tredjeparter om mulig manglende overholdelse

b)	fælles drøftelse og vurdering af de nationale markedsovervågningsprogrammer, efter at de er blevet forelagt Kommissionen

c)	udveksling af oplysninger om nye teknologier, der allerede er tilgængelige, eller som snart bliver tilgængelige på markedet

d)	vurdering af resultaterne af gennemgange og evalueringer, både i henhold til artikel 6, stk. 6, og efter en fælles audit i henhold til artikel 71, stk. 8, af typegodkendelsesmyndighedernes funktion

e)	gennemgang af resultaterne af vurderinger af, hvordan markedsovervågningen fungerer

f)	vurdering af resultaterne af vurderinger, både i henhold til artikel 80, stk. 3a, og efter en fælles vurdering i henhold til artikel 80, stk. 4, af de tekniske tjenesters funktion og

vurdering, mindst hvert andet år, af effektiviteten af håndhævelsesforanstaltninger, herunder, hvor det er relevant, sammenhængen og effektiviteten af enhver reparation, tilbagekaldelse eller sanktion, der anvendes af medlemsstaterne, hvis den manglende opfyldelse vedrører køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der markedsføres i mere end én medlemsstat.

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Hvis Kommissionen efter undersøgelse i forummet har grund til at tro, at der er tilfælde af manglende overensstemmelse med denne forordning, kan den anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaterne og deres nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder. Medlemsstaterne og deres respektive myndigheder meddeler disse oplysninger uden unødig forsinkelse.

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Kommissionen offentliggør en rapport om forummets aktiviteter på årsbasis. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for de emner, der behandles, foranstaltninger, der træffes på grundlag af disse drøftelser, og begrundelser for disse foranstaltninger, også i tilfælde af at der ikke træffes nogen foranstaltninger. Kommissionen skal hvert år fremlægge rapporten om forummets aktiviteter for Europa-Parlamentet.

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2c. Hvis Kommissionen kan påvise, at en typegodkendende myndighed har tilsidesat nogle af kravene i denne forordning efter en fælles audit, underretter den straks medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Kommissionen kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe manglende overholdelse. I visse tilfælde og under behørig hensyntagen til arten af den manglende overholdelse tillægges Kommissionen beføjelse til at suspendere eller inddrage den pågældende godkendende myndigheds bemyndigelse til at modtage ansøgninger om EU-typegodkendelse i henhold til artikel 21.

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2 c — afsnit 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Inden for to måneder efter at have suspenderet eller inddraget en bemyndigelse i henhold til stk. 3, skal Kommissionen forelægge medlemsstaterne en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal Kommissionen give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 10a
	Onlinedatabase
	1. Kommissionen opretter en onlinedatabase for sikker elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med typegodkendelsesprocedurer, udstedte tilladelser, markedsovervågning og andre relevante aktiviteter mellem de nationale typegodkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndighederne, medlemsstaterne og Kommissionen.
	2. Kommissionen er ansvarlig for koordinering af adgang til og modtagelse af regelmæssige opdateringer med de relevante myndigheder samt datasikkerhed og fortrolighed vedrørende registreringer i databasen.
	3. Medlemsstaterne indsender de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 25, til databasen. Derudover leverer medlemsstaterne detaljerede oplysninger om de registrerede køretøjers identifikationsnumre og de registreringsnumre, som er blevet tildelt køretøjerne i overensstemmelse med Rådets direktiv 1999/37/EF (1a) , og forelægger Kommissionen opdateringer med jævne mellemrum. Disse oplysninger skal være tilgængelige i et søgbart format.
	4. Kommissionen opretter en grænseflade mellem databasen og Unionens system til hurtig varsling (RAPEX) og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for at lette et effektivt markedstilsyn og sikre koordineringen, sammenhængen og nøjagtigheden af de oplysninger, der gives til forbrugerne og tredjeparter.
	5. Kommissionen udarbejder desuden en offentligt tilgængelig grænseflade, der omfatter oplysningerne i bilag IX, samt oplysninger om den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen i henhold til artikel 24, og de tekniske tjenester, der har foretaget de prøvninger, der kræves i henhold til artikel 28. Kommissionen sørger for, at disse oplysninger er tilgængelige i et søgbart format.
	Kommissionen skal også give adgang til oplysninger, der er nødvendige for verifikationsprøvning i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 9, stk. 4.
	6. Som en del af databasen udvikler Kommissionen et værktøj til at uploade prøvningsresultater fra tredjeparter og klager vedrørende køretøjers, systemers, komponenters og separate tekniske enheders præstationer. Oplysninger, der indsendes ved hjælp af dette værktøj, skal tages i betragtning i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteterne i henhold til artikel 8 og 9.
	7. For at afprøve om informationssystemet for det indre marked (IMI) er egnet til at udveksle de oplysninger, der er omfattet af denne artikel, iværksættes der et pilotprojekt senest … [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som han har fremstillet og som er blevet markedsført eller taget i brug, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning.	1. Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er blevet markedsført eller taget i brug, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning , og at de fortsat opfylder disse krav, uanset hvilken prøvningsmetode der anvendes .

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Fabrikanten er ansvarlig over for den godkendende myndighed for samtlige aspekter af godkendelsesproceduren og for at sikre produktionens overensstemmelse, uanset hvilken prøvningsmetode der anvendes.

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. For så vidt angår EU-typegodkendelse skal en fabrikant, der er etableret uden for EU , udpege en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed. Fabrikanten skal desuden udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for EU , med henblik på markedsovervågning; dette kan være den samme repræsentant, som er udpeget med henblik på EU-typegodkendelse.

4. For så vidt angår EU-typegodkendelse skal en fabrikant, der fremstiller køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder og er etableret uden for Unionen , udpege en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed. Fabrikanten skal desuden udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for Unionen , med henblik på markedsovervågning; dette kan være den samme repræsentant, som er udpeget med henblik på EU-typegodkendelse.

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Ved ansøgning om EU-typegodkendelse skal fabrikanten sikre, at der i forbindelse med udformningen af køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder ikke integreres strategier eller andre midler, der unødigt ændrer den præstation, som vises under de relevante prøvningsprocedurer, når køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder betjenes under forhold, som med rimelighed kan forventes at forekomme ved normal drift og anvendelse.
	Fabrikanten skal oplyse om alle motorstyringsstrategier, som vil kunne tages i brug, enten ved hjælp af hardware eller software. Fabrikanten skal fremlægge alle relevante oplysninger vedrørende sådanne styringsstrategier, herunder om anvendt software, parametre for alle sådanne strategier og den tekniske begrundelse for deres nødvendighed.

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Fabrikanten er over for den godkendende myndighed ansvarlig for alle aspekter af godkendelsesprocessen og for at sikre produktionens overensstemmelse, uanset om fabrikanten er direkte involveret i alle trin af fremstillingen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.	udgår

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Fabrikanten skal, for at beskytte miljøet og forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager over og manglende overensstemmelser for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet, og holde sine importører og distributører orienteret om denne overvågning.
	Hvis antallet af klager og manglende overensstemmelser vedrørende sikkerheds- eller emissionsrelateret udstyr overstiger 30 tilfælde eller 1 procent (alt efter hvad der er lavest) af det samlede antal køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr af en bestemt type, variant og/eller version, som markedsføres, skal der straks sendes detaljerede oplysninger til den relevante godkendende myndighed, der har ansvaret for køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, og til Kommissionen.
	Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af problemet og de detaljer, der er nødvendige for at identificere den berørte type, variant og version af køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret. Disse data med henblik på tidlig varsling skal bruges til at udpege potentielle tendenser i forbrugerklager og undersøge behovet for tilbagekaldelser iværksat af fabrikanten og markedsovervågningsaktiviteter foretaget af medlemsstaterne og Kommissionen.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a. Fabrikanten skal sikre, at brugeren af køretøjet, efter forudgående oplysninger, giver tilladelse til behandling og overførsel af alle data, der genereres ved brug af køretøjet, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2016/679 (1a) . Hvis behandlingen og fremsendelsen af data ikke er påkrævet, for at køretøjet kan fungere sikkert, skal fabrikanten sørge for, at brugeren af køretøjet kan koble dataoverførslen fra, og at dette kan gøres på en nem måde.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

En fabrikant , der finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte data, skal straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse eller om nødvendigt trække det pågældende tilbage fra markedet eller tilbagekalde det.

Hvis en fabrikant finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte data, skal fabrikanten straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse, trække det pågældende tilbage fra markedet eller tilbagekalde det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt .

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver fabrikanten straks de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug, nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

2. Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver fabrikanten straks de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug, nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og risiko og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Fabrikanten opbevarer informationsmappen som omhandlet i artikel 24, stk. 4, i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

Fabrikanten opbevarer informationsmappen som omhandlet i artikel 24, stk. 4, og køretøjsfabrikanten skal desuden kunne stille en kopi af typeattesterne som omhandlet i artikel 34 til rådighed for de godkendende myndigheder i en periode på ti år efter udløbet af gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et køretøj og i en periode på fem år efter udløbet af gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Køretøjets fabrikant stiller jf. artikel 34 en kopi af typeattesterne til rådighed for de godkendende myndigheder.	udgår

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Fabrikanten giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den pågældende myndighed gennem den godkendende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse, der påviser køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds overensstemmelse, på et for denne myndighed let forståeligt sprog.

Fabrikanten giver på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning den pågældende myndighed eller Kommissionen gennem den godkendende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse, der påviser køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds dels eller udstyrs overensstemmelse, på et let forståeligt sprog.

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Fabrikanten samarbejder på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning med den nationale myndighed med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.

Fabrikanten samarbejder på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning med den nationale myndighed eller Kommissionen med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet.

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 13 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Fabrikantens repræsentanters forpligtelser med hensyn til markedsovervågning	Fabrikantens repræsentanters forpligtelser

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fabrikantens repræsentant med hensyn til markedsovervågning skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, han har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte en repræsentant i stand til:	1. Fabrikantens repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, vedkommende har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte en repræsentant i stand til:

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

at have adgang til den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 22, og den typeattest, der er omhandlet i artikel 34, på et af Unionens officielle sprog. Fabrikanten opbevarer informationsmappen med henblik på at kunne stille denne til rådighed for den godkendende myndighed i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

at have adgang til typegodkendelsesattesten med bilag og til typeattesten på et af Unionens officielle sprog. Disse dokumenter skal kunne stilles til rådighed for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	på grundlag af en godkendende myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens og den separate tekniske enheds fremstillings overensstemmelse

på grundlag af en godkendende myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens og den separate tekniske enheds fremstillings overensstemmelse , herunder eventuelle tekniske specifikationer vedrørende typegodkendelse og adgang til software og algoritmer

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. Oplysningerne om en ændring skal mindst indeholde følgende:	3. Oplysningerne om en ændring af fuldmagten skal mindst indeholde følgende:

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Før markedsføring af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, sikrer importøren, at den godkendende myndighed har udarbejdet en informationspakke som omhandlet i artikel 24, stk. 4, og at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7.

Før markedsføring af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, sikrer importøren, at det eller den er omfattet af en gyldig typegodkendelsesattest , og at komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7.

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis en importør finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed , en del eller udstyr ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og særligt at den eller det ikke svarer til typegodkendelsen, må vedkommende ikke markedsføre, tillade ibrugtagning af eller registrere køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse. Hvis han endvidere finder eller har grund til at formode, at køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, skal han desuden underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal importøren også underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, herom.

3. Hvis en importør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og særligt i tilfælde, hvor den eller det ikke svarer til typegodkendelsen, må importøren ikke markedsføre, tillade ibrugtagning af eller registrere køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse. Hvis vedkommende endvidere finder eller har grund til at formode, at køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, skal importøren desuden underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal importøren også underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, herom.

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Importøren skal, for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager over og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som han har markedsført, og holde sine distributører orienteret om denne overvågning .	6. Importøren skal, for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager , manglende overensstemmelser og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført, og holde sine distributører orienteret om sådanne klager og tilbagekaldelser .

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Importøren skal straks informere den relevante fabrikant om klager og indberetninger vedrørende risici, formodede forhold eller manglende overensstemmelse for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført.

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som importøren har markedsført, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, trække den eller det tilbage eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

1. Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som importøren har markedsført, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse under fabrikantens kontrol , trække den eller det tilbage eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Importøren skal tillige underrette fabrikanten og den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse.

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver importøren straks fabrikanten og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført eller taget i brug, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.

Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret , der er blevet markedsført, udgør en alvorlig risiko, giver importøren straks fabrikanten og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført eller taget i brug, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Distributørerne skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet eller registrerer eller ibrugtager dette/denne forvisse sig om, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede foreskrevne skilt eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke og er ledsaget af den påkrævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation i henhold til artikel 63 på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 7, og artikel 14, stk. 4.	1. Distributørerne skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet eller registrerer eller ibrugtager dette/denne forvisse sig om, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede foreskrevne skilt eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke og er ledsaget af den påkrævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation i henhold til artikel 63 på det eller de officielle sprog i den relevante medlemsstat, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 7, og artikel 14, stk. 4.
	2. Distributøren skal, for at beskytte miljøet og forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge klager over og manglende overensstemmelser for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført. Desuden skal importøren eller fabrikanten straks underrettes om alle klager og/eller manglende overensstemmelser for så vidt angår miljø- eller sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende køretøjet.

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, må han ikke tilgængeliggøre køretøjet på markedet , registrere køretøjet eller ibrugtage køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse.

1. Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal distributøren underrette fabrikanten, importøren og den typegodkendende myndighed , der har meddelt typegodkendelse, og han må ikke markedsføre, registrere, eller ibrugtage køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter han fabrikanten eller importøren for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse eller trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

2. Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter distributøren fabrikanten, importøren og den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver distributøren straks fabrikanten, importøren og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko. Distributøren underretter dem ligeledes om eventuelt trufne foranstaltninger og giver dem nærmere oplysninger , særligt om den alvorlige risiko og eventuelle korrigerende foranstaltninger truffet af fabrikanten.

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Distributøren samarbejder på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning med den nationale myndighed med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.

4. Distributøren samarbejder på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning med den nationale myndighed eller Kommissionen med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. For typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder anvendes alene enkelttrinstypegodkendelse.	2. For typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder anvendes alene enkelttrinstypegodkendelse , medmindre andet følger af kravene i de retsakter, der er opstillet i bilag IV .

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. EU-typegodkendelsen for den sidste etape i færdigopbygningen meddeles først, når den godkendende myndighed har verificeret, at det køretøj, der typegodkendes i den sidste etape, på dette tidspunkt opfylder alle gældende tekniske krav , jf. den i bilag XVII fastsatte procedure . Dette omfatter en dokumentkontrol af alle krav henhørende under en EU-typegodkendelse for en ukomplet køretøjstype, som er givet i løbet af en etapevis procedure, herunder hvis denne er givet for et køretøj fra en anden køretøjsklasse. Det omfatter desuden en kontrol af, at præstationen for de systemer, der har fået en særskilt typegodkendelse, stadig er i overensstemmelse med denne typegodkendelse, når de indarbejdes i et færdigopbygget køretøj.

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Valget af typegodkendelsesprocedure i stk. 1 berører ikke de gældende væsentlige krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse af et køretøj.	5. Valget af typegodkendelsesprocedure i stk. 1 berører ikke alle gældende krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse af et køretøj.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Fabrikanten stiller det antal køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Der må kun indgives én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, og den må kun indgives i én medlemsstat.

2. Der må kun indgives én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, og den må kun indgives i én medlemsstat. Når ansøgningen er indsendt, kan fabrikanten ikke afbryde proceduren og indgive en anden ansøgning for den samme type til en anden godkendende myndighed eller en anden teknisk tjeneste. Hvis typegodkendelsen nægtes, eller prøvningen ikke godkendes af en teknisk tjeneste, kan fabrikanten ikke indgive en anden ansøgning for den samme type til en anden godkendende myndighed eller en anden teknisk tjeneste.

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	et oplysningsskema, jf. bilag I for éttrins eller blandet typegodkendelse eller bilag III for trinvis typegodkendelse

a)	et oplysningsskema, jf. bilag I for enkelttrinstypegodkendelse eller blandet typegodkendelse af et køretøj eller bilag III for trinvis typegodkendelse af et køretøj eller jf. de relevante retsakter i tilfælde af godkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	alle yderligere oplysninger, som den godkendende myndighed anmoder om i forbindelse med ansøgningsproceduren .

d)	alle yderligere oplysninger, som den godkendende myndighed anmoder om i forbindelse med typegodkendelsesproceduren .

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Informationsmappen skal forelægges i et elektronisk format , som stilles til rådighed af Kommissionen, men som også kan leveres på papir .	2. Informationsmappen skal forelægges i et elektronisk format.

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
En ansøgning om trinvis typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af det komplette sæt EU-typegodkendelsesattester, herunder de prøvningsrapporter, der kræves i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV.	En ansøgning om trinvis typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af det komplette sæt EU-typegodkendelsesattester, herunder de prøvningsrapporter og oplysningsskemaer , der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen, indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse af et køretøj.	Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen og oplysningsskemaer , indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse af et køretøj.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
En ansøgning om blandet typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af EU-typegodkendelsesattesterne, herunder de prøvningsrapporter, der kræves i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV.	En ansøgning om blandet typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af EU-typegodkendelsesattesterne, herunder de prøvningsrapporter og oplysningsskemaer , der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV.

Ændring 156

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 3 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	i første etape: de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne, som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade

a)	i første etape: de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne og prøvningsrapporterne , som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de EU- typegodkendelsesattesterne, som svarer til den aktuelle fremstillingsetape, samt et eksemplar af den EU-typegodkendelsesattest , der er udstedt for køretøjet på den forudgående fremstillingsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om enhver ændring af og tilføjelse til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.

i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de EU- typegodkendelsesattesterne, som svarer til den aktuelle fremstillingsetape, samt et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten for et køretøj , der er udstedt for køretøjet på den forudgående fremstillingsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om enhver ændring af og tilføjelse til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
De i litra a) og b) anførte oplysninger kan leveres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2.	De i litra a) og b) anførte oplysninger leveres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2.

Ændring 159

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester skal have adgang til software og algoritmer for køretøjet.	Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester skal have adgang til software , hardware og algoritmer for køretøjet sammen med dokumentation eller andre oplysninger, der muliggør en behørig og relevant grad af forståelse af disse systemer, herunder systemudviklingsprocessen og systemkonceptet, samt funktioner ved denne software og hardware, som sætter køretøjet i stand til at opfylde kravene i denne forordning .
	I løbet af gyldighedsperioden for EU-typegodkendelsen skal der i forbindelse med periodiske kontroller indrømmes adgang til software, hardware og algoritmer for køretøjet med henblik på at kontrollere, at kravene i denne forordning overholdes. Efter udløbet af typegodkendelsesattesten, og i tilfælde af at attesten ikke fornyes, skal der fortsat indrømmes adgang efter anmodning. De oplysninger, der skal videregives til disse formål, må ikke være af en sådan art, at de undergraver fortroligheden af beskyttede oplysninger eller intellektuelle ejendomsrettigheder. Fabrikanten meddeler i et standardiseret format den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste den softwareversion, der styrer de sikkerhedsrelaterede systemer og komponenter, samt indstillinger eller andre justeringer, der anvendes i emissionsrelaterede systemer og komponenter, på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse. Den tekniske tjeneste har ret til at mærke softwaren ved at fastsætte tilsvarende parametre med henblik på at registrere efterfølgende ulovlige ændringer af softwaren.

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

i tilfælde af typegodkendelse af et køretøj i henhold til den trinvise, blandede eller etapevise procedure verificerer den godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, at systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er omfattet af særskilte typegodkendelser i henhold til de krav, der gælder på tidspunktet for meddelelse af typegodkendelse af et køretøj.

i tilfælde af typegodkendelse af et køretøj i henhold til den trinvise, blandede eller etapevise procedure verificerer den godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, at systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er omfattet af særskilte , gyldige typegodkendelser i henhold til de krav, der gælder på tidspunktet for meddelelse af typegodkendelse af et køretøj.

Ændring 161

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Informationspakken skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument samt kronologisk registrering af administrationen af EU-typegodkendelsen.	Informationspakken kan opbevares elektronisk og skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument samt kronologisk registrering af administrationen af EU-typegodkendelsen.

Ændring 162

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Den godkendende myndighed skal nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, selv om den opfylder de gældende krav, udgør en alvorlig risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed. I et sådant tilfælde sender den straks de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den giver en begrundelse for sin beslutning, og dokumenterer de konstateringer, den har gjort.

5. Den godkendende myndighed skal nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, selv om den opfylder de gældende krav, udgør en risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed. I et sådant tilfælde sender den straks de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den giver en begrundelse for sin beslutning, og dokumenterer de konstateringer, den har gjort.

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
I overensstemmelse med artikel 20 , stk. 4 og 5 skal den godkendende myndighed, hvis der er tale om trinvise, blandede og etapevise typegodkendelsesprocedurer nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke opfylder kravene i denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV.	I overensstemmelse med artikel 20 skal den godkendende myndighed, hvis der er tale om trinvise, blandede og etapevise typegodkendelsesprocedurer nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke opfylder kravene i denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV.

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Den godkendende myndighed sender inden for en frist på en måned efter udstedelse eller ændring af EU-typegodkendelsesattesten til de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og til Kommissionen en kopi af EU-typegodkendelsesattesten med bilag, herunder de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 23, for hver type køretøj, system, komponent eller teknisk enhed, den har godkendt. Denne kopi skal sendes via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem eller i form af en sikker elektronisk fil.

1. Den godkendende myndighed sender inden for en frist på en måned efter udstedelse eller ændring af EU-typegodkendelsesattesten til onlinedatabasen oplysninger, der omfatter en kopi af EU-typegodkendelsesattesten, med bilag, herunder de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 23, for hver type køretøj, system, komponent eller teknisk enhed, den har godkendt.

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis den anmodes herom af en godkendende myndighed i en anden medlemsstat eller af Kommissionen, skal den godkendende myndighed, der har udstedt en EU-typegodkendelse, inden for en frist på en måned efter at have modtaget anmodningen fremsende den anmodende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten med bilag via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem eller i form af en sikker elektronisk fil.

udgår

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sin nægtelse eller inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil.	4. Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sin nægtelse eller inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil. Den godkendende myndighed opdaterer også disse oplysninger i onlinedatabasen.

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 26 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	et udfyldt eksemplar af typeattesten, hvis der er tale om en EU- typegodkendelse af et køretøj.

d)	et udfyldt eksemplar af typeattesten for køretøjstypen , hvis der er tale om en typegodkendelse af et køretøj.

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, skal påvises ved hjælp af passende prøvninger i overensstemmelse med de relevante retsakter, der er opført i bilag IV, og som udføres af udpegede tekniske tjenester.	1. Den godkendende myndighed skal med henblik på udfærdigelse af EU-typegodkendelser verificere overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning og i de relevante retsakter, der er opført i bilag IV, ved hjælp af hensigtsmæssige prøvninger udført af udpegede tekniske tjenester.
	Prøvningsrapporternes format skal stemme overens med de generelle krav fastsat i tillæg 3 til bilag V.

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Fabrikanten stiller de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag IV kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.	2. Fabrikanten stiller de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den relevante tekniske tjeneste og den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag IV kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. De påkrævede prøvninger skal udføres i overensstemmelse med de relevante retsakter opstillet i bilag IV. Hvis der er fastsat et sæt af værdier i de prøvningsprocedurer, der er opstillet i de relevante retsakter, skal de tekniske tjenester være i stand til at fastsætte parametre og vilkår til anvendelse ved udførelsen af de hensigtsmæssige prøvninger omhandlet i stk. 1. Ved typegodkendelse af køretøjer som helhed skal myndighederne sikre, at de køretøjer, der udvælges til prøvning, repræsenterer den værst tænkelige situation med hensyn til opfyldelse af de forskellige kriterier, og at de udvalgte køretøjer ikke vil føre til resultater, der systematisk afviger fra præstationerne, når de pågældende køretøjer bruges under forhold, som med rimelighed kan forventes under normal drift og brug.

Ændring 348

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3b. Med henblik på at kontrollere overholdelsen af artikel 3, stk. 10, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 kan Kommissionen, de typegodkendende myndigheder og de tekniske tjenester afvige fra standardprocedurerne for prøvninger og standardiserede værdisæt og ændre betingelserne og parametrene på en uforudsigelig måde, og de kan navnlig gøre dette ud over de værdier og procedurer, der er foreskrevet i de retsakter, der er opført i bilag IV.

Ændring 171

Forslag til forordning

Artikel 29 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. En godkendende myndighed, der har meddelt EU- typegodkendelse af et køretøj, skal verificere et statistisk relevant antal prøver af køretøjer og typeattester med hensyn til overensstemmelse med artikel 34 og 35 og verificere, at oplysningerne i typeattesterne er korrekte.	2. En godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af et køretøj, skal verificere et tilstrækkeligt og statistisk relevant antal prøver af køretøjer og typeattester med hensyn til overensstemmelse med artikel 34 og 35 og verificere, at oplysningerne i typeattesterne er korrekte.

Ændring 172

Forslag til forordning

Artikel 29 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. For at verificere, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, udføre de kontroller eller prøvninger, som er påkrævede for EU-typegodkendelsen, på prøveeksemplarer udtaget hos fabrikanten, herunder i produktionsanlæg. Den godkendende myndighed udfører den første af disse kontroller inden for et år fra datoen for udstedelse af typeattesten. Den godkendende myndighed udfører efterfølgende kontroller mindst en gang om året med vekslende mellemrum, som den selv fastsætter.

Ændring 173

Forslag til forordning

Artikel 29 — stk. 4 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Når der udføres verifikationsprøvning i henhold til stk. 2 og 4, skal en godkendende myndighed udpege en anden teknisk tjeneste end den, der udførte den oprindelige typegodkendelsesprøvning.

Ændring 174

Forslag til forordning

Artikel 29 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Når en godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, konstaterer, at fabrikanten ikke længere producerer køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse med den godkendte type, med kravene i denne forordning eller med kravene i de retsakter, der er opstillet i bilag IV, eller at typeattesterne ikke længere er i overensstemmelse med artikel 34 og 35, selv om produktionen fortsætter, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ordningerne for produktionens overensstemmelse følges korrekt, eller inddrager typegodkendelsen. Den godkendende myndighed kan beslutte at træffe alle nødvendige restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53 og 54.

Ændring 175

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne udarbejder en national gebyrstruktur , som skal dække omkostningerne til deres typegodkendelses- og markedsovervågningsaktiviteter samt til typegodkendelsesprøvning og prøvning af produktionens overensstemmelse og inspektioner, der udføres af de tekniske tjenester, som de har udpeget .	1. Medlemsstaterne sikrer , at omkostningerne til deres typegodkendelses- og markedsovervågningsaktiviteter dækkes. Medlemsstaterne kan gennemføre en gebyrbaseret struktur eller finansiere de pågældende aktiviteter via deres nationale budgetter eller anvende en kombination af disse metoder. Gebyrer må ikke opkræves direkte af de tekniske tjenester.

Ændring 176

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. De nationale gebyrer opkræves fra fabrikanter, som har ansøgt om typegodkendelse i den pågældende medlemsstat. Gebyrer må ikke opkræves direkte af de tekniske tjenester .	2. Hvis der gennemføres en gebyrbaseret struktur, opkræves de nationale gebyrer fra de fabrikanter, som har ansøgt om typegodkendelse i den pågældende medlemsstat. Hvis der anvendes en gebyrbaseret struktur for kontrol af produktionens overensstemmelse, opkræves de nationale gebyrer af medlemsstaten fra fabrikanten i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted .

Ændring 177

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den nationale gebyrstruktur skal også dække udgifterne til verifikationsinspektioner og -prøvninger af overholdelsen gennemført af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 . Disse bidrag betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter for Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til artikel 21, stk. 4, i finansforordningen (26).	3. Kommissionen sikrer, at udgifterne til de inspektioner og prøvninger, der kræves af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 , dækkes. Den Europæiske Unions almindelige budget skal bruges til dette formål .

Ændring 178

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne skal meddele detaljerede oplysninger om deres nationale gebyrstruktur til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den første meddelelse finder sted den [datoen for denne forordnings ikrafttræden + 1 år]. Senere opdateringer af de nationale gebyrstrukturer skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen på årsbasis.	4. Medlemsstaterne skal meddele detaljerede oplysninger om deres finansielle mekanisme eller mekanismer til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den første meddelelse finder sted den [datoen for denne forordnings ikrafttræden + 1 år]. Senere opdateringer af de nationale gebyrstrukturer skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen på årsbasis.

Ændring 179

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge det supplerende beløb, der er omhandlet i stk. 3, som skal anvendes på de nationale gebyrer, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.	udgår

Ændring 180

Forslag til forordning

Artikel 31 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Hvis den godkendende myndighed finder, at ændringerne i de oplysninger, der er registreret i informationspakken så væsentlige , at de ikke kan dækkes af en udvidelse af den eksisterende typegodkendelse, skal den nægte at ændre EU-typegodkendelsen og anmode fabrikanten om at ansøge om en ny EU-typegodkendelse.	5. Hvis den godkendende myndighed finder, at ændringerne i de oplysninger, der er registreret i informationspakken, ikke kan dækkes af en udvidelse af den eksisterende typegodkendelse, skal den nægte at ændre EU-typegodkendelsen og anmode fabrikanten om at ansøge om en ny EU-typegodkendelse.

Ændring 181

Forslag til forordning

Artikel 32 — stk. 2 — afsnit 1 — litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	resultaterne af verifikationsprøvningen foretaget af enten Kommissionen eller markedsovervågningsmyndighederne viser enhver manglende overensstemmelse med Unionens sikkerheds- eller miljølovgivning

Ændring 182

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder , der skal udstedes for en begrænset periode på 5 år uden mulighed for forlængelse. Udløbsdatoen angives i typegodkendelsesattesten. Efter udløbet af den typegodkendelsesattest kan den fornyes efter ansøgning fra fabrikanten, og kun hvis den godkendende myndighed har verificeret, at typen af køretøj , system , komponent og separat teknisk enhed opfylder alle kravene i de relevante retsakter for nye køretøjer , systemer, komponenter og separate tekniske enheder af den pågældende type.	1. Typegodkendelse af køretøjer i kategori M1 og N1 og af systemer, komponenter og separate tekniske enheder opført på listen i overensstemmelse med stk . 1a skal udstedes for en begrænset periode på syv år og for køretøjer i kategori N2 , N3 , M2 , M3 og O for en begrænset periode på ti år. Udløbsdatoen angives i EU- typegodkendelsesattesten.
	Inden udløbet af typegodkendelsesattesten kan den fornyes efter ansøgning fra fabrikanten, og kun hvis den godkendende myndighed har verificeret, at køretøjstypen som helhed opfylder alle kravene , herunder prøvningsprotokollerne, i de relevante retsakter for nye køretøjer af den pågældende godkendte type. Hvis den godkendende myndighed konstaterer, at dette afsnit finder anvendelse, kræves der ikke gentagelse af de prøvninger, der er omhandlet i artikel 28.
	Fabrikanten skal, for at sætte den godkendende myndighed i stand til at udføre sine opgaver, indsende sin ansøgning tidligst 12 måneder og senest 6 måneder inden udløbet af EU-typegodkendelsesattesten.

Ændring 183

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedes i princippet for en ubegrænset periode. Da visse systemer, komponenter og separate tekniske enheder på grund af deres karakter eller tekniske karakteristika kan kræve hyppigere ajourføring, udstedes de relevante typegodkendelser for en begrænset periode på syv år. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte en liste over systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som på grund af karakteren af de pågældende systemer, komponenter og separate tekniske enheder kun skal udstedes for en begrænset periode.

Ændring 184

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	hvis produktionen af køretøjer i overensstemmelse med den godkendte type køretøj er definitivt indstillet på frivillig basis

b)	hvis produktionen af køretøjer i overensstemmelse med den godkendte type køretøj er definitivt indstillet på frivillig basis , hvilket under alle omstændigheder anses for at være sket, hvis der ikke er blevet produceret køretøjer af den pågældende type inden for de seneste to år

Ændring 185

Forslag til forordning

Artikel 34 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Den eller de personer, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester, skal være ansat af fabrikanten og være behørigt bemyndiget til på fabrikantens vegne at påtage sig det fulde juridiske ansvar med hensyn til et køretøjs udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.	4. Den eller de personer, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester, skal være ansat af fabrikanten og være behørigt bemyndiget til på fabrikantens vegne at påtage sig det juridiske ansvar med hensyn til et køretøjs udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.

Ændring 186

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 3 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Erhvervsdrivende må kun markedsføre køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er mærket i overensstemmelse med denne forordning.

Ændring 187

Forslag til forordning

Artikel 38 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis de nødvendige skridt til at tilpasse retsakterne, der er nævnt i stk. 1, ikke er blevet truffet, kan Kommissionen godkende en forlængelse af den midlertidige EU-typegodkendelse ved en afgørelse og på anmodning fra den medlemsstat, der meddelte den midlertidige EU-typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

3. Hvis de nødvendige skridt til at tilpasse retsakterne, der er nævnt i stk. 1, ikke er blevet truffet, kan Kommissionen godkende en forlængelse af gyldigheden af den midlertidige EU-typegodkendelse ved en afgørelse og på anmodning fra den medlemsstat, der meddelte den midlertidige EU-typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Ændring 188

Forslag til forordning

Artikel 40 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne kan beslutte at undtage enhver type køretøj som omhandlet i stk. 1 for et eller flere af de materielle krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.	2. Medlemsstaterne kan beslutte at undtage enhver type køretøj som omhandlet i stk. 1 for efterlevelse af et eller flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.

Ændring 189

Forslag til forordning

Artikel 40 — stk. 2 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Endvidere indrømmes SMV'er øget fleksibilitet, hvis de kun har en lille produktion og ikke er i stand til at opfylde de samme kriterier med hensyn til tidsbegrænsning som store fabrikanter.

Ændring 190

Forslag til forordning

Artikel 41 — stk. 3 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Hvis der ikke er gjort indvending inden for det tidsrum på tre måneder, der er omhandlet i første afsnit, anses den nationale typegodkendelse for godtaget.

Ændring 191

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne udsteder individuel EU-godkendelse for et køretøj, der opfylder kravene i tillæg 2 til del I i bilag IV eller, for køretøjer til særlig anvendelse, i del III i bilag IV.	1. Medlemsstaterne udsteder individuel EU-godkendelse for et køretøj, der opfylder kravene i tillæg 2 til del I i bilag IV eller, for køretøjer til særlig anvendelse, i del III i bilag IV. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på u0020komplette køretøjer.

Ændring 192

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. En ansøgning om individuel EU-godkendelse indsendes af fabrikanten eller køretøjets ejer eller af en repræsentant for denne , forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.	2. En ansøgning om individuel EU-godkendelse indsendes af køretøjets ejer , fabrikanten eller af en repræsentant for fabrikanten , forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.

Ændring 193

Forslag til forordning

Artikel 43 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt type køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra overholdelsen af en eller flere af bestemmelserne i denne forordning eller fra de materielle krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.	1. Medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt type køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra overholdelsen af en eller flere af bestemmelserne i denne forordning eller fra de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.

Ændring 194

Forslag til forordning

Artikel 43 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. En ansøgning om national individuel godkendelse af køretøj indsendes af fabrikanten eller køretøjets ejer eller af en repræsentant for denne , forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.	2. En ansøgning om national individuel godkendelse af køretøj indsendes af køretøjets ejer , fabrikanten eller af en repræsentant for fabrikanten , forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.

Ændring 195

Forslag til forordning

Artikel 43 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Formatet for den nationale individuelle godkendelsesattest for et køretøj skal baseres på modellen for EU-typegodkendelsesattest, der er fastsat i bilag VI, og skal mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at udfylde ansøgningen om registrering som fastsat i Rådets direktiv 1999/37/EF (28).	Formatet for den nationale individuelle godkendelsesattest for et køretøj skal baseres på modellen for EU-typegodkendelsesattest, der er fastsat i bilag VI, og skal mindst indeholde de oplysninger, der er fastsat i skabelonen for EU-individuelle attester opstillet i bilag VI .

Ændring 196

Forslag til forordning

Artikel 44 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. En medlemsstat skal tillade, at et køretøj, som en anden medlemsstat har meddelt national individuel køretøjsgodkendelse af i henhold til artikel 43, gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages, medmindre den pågældende medlemsstat har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er godkendt efter, ikke svarer til dens egne bestemmelser.

3. En medlemsstat tillader, at et køretøj, som en anden medlemsstat har meddelt national individuel køretøjsgodkendelse af i henhold til artikel 43, gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages, medmindre den pågældende medlemsstat har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er godkendt efter, ikke svarer til dens egne bestemmelser , eller at køretøjet ikke opfylder disse krav .

Ændring 197

Forslag til forordning

Artikel 45 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. De procedurer, der er fastsat i artikel 43 og 44 , kan anvendes på et bestemt køretøj på de forskellige trin i færdigopbygningen af køretøjet i overensstemmelse med den etapevise typegodkendelsesprocedure.	1. De procedurer, der er fastsat i artikel 42 og 43 , kan anvendes på et bestemt køretøj på de forskellige trin i færdigopbygningen af køretøjet i overensstemmelse med den etapevise typegodkendelsesprocedure. Bilag XVII finder anvendelse på køretøjer godkendt ved etapevis typegodkendelse.

Ændring 198

Forslag til forordning

Artikel 45 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. De procedurer, der er fastsat i artikel 43 og 44 , må ikke erstatte et mellemtrin inden for den normale sekvens i en etapevis typegodkendelsesprocedure og må ikke finde anvendelse med henblik på at opnå godkendelse af første trin af et køretøj.	2. De procedurer, der er fastsat i artikel 42 og 43 , må ikke erstatte et mellemtrin inden for den normale sekvens i en etapevis typegodkendelsesprocedure og finder ikke anvendelse med henblik på at opnå godkendelse af første trin af et køretøj.

Ændring 199

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Ukomplette køretøjer kan gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages , men de nationale myndigheder, der er ansvarlige for registrering af køretøjer, kan nægte registrering og tilladelse til brug på vej for sådanne køretøjer.	Ukomplette køretøjer kan gøres tilgængelige på markedet, men de nationale myndigheder, der er ansvarlige for registrering af køretøjer, kan nægte registrering , ibrugtagning og tilladelse til brug på vej for sådanne køretøjer.

Ændring 201

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer, der allerede var på Unionens område, og som endnu ikke var tilgængeliggjort på markedet, registreret eller taget i brug, før deres EU-typegodkendelse havde mistet sin gyldighed.	Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer, der allerede var på Unionens område, og som endnu ikke var registreret eller taget i brug, før deres EU-typegodkendelse havde mistet sin gyldighed.

Ændring 202

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

En fabrikant, der ønsker at gøre tilgængelig på markedet, registrere eller ibrugtage restkøretøjer i overensstemmelse med stk. 1, indgiver en ansøgning herom til de nationale myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-typegodkendelsen. I ansøgningen angives de tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne er i overensstemmelse med de nye typegodkendelseskrav, og de pågældende køretøjers VIN.

En fabrikant, der ønsker at gøre tilgængelig på markedet, registrere eller ibrugtage restkøretøjer i overensstemmelse med stk. 1, indgiver en ansøgning herom til de typegodkendende myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-typegodkendelsen. I ansøgningen angives de tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne er i overensstemmelse med de nye typegodkendelseskrav, og de pågældende køretøjers VIN.

Ændring 203

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den berørte nationale myndighed skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagelse af anmodningen, om at tillade markedsføring, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer inden for den pågældende medlemsstats område, og fastsætte antallet af køretøjer, for hvilke der kan gives tilladelse.	Den berørte nationale typegodkendende myndighed skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagelse af anmodningen, om at tillade markedsføring, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer inden for den pågældende medlemsstats område, og fastsætte antallet af køretøjer, for hvilke der kan gives tilladelse.

Ændring 204

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kun restkøretøjer med en gyldig typeattest, som har været gyldig i mindst tre måneder efter udstedelsen, men for hvilken typegodkendelsen ikke længere er gyldig i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), kan gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages i Unionen.	4. Kun restkøretøjer med en gyldig typeattest, som har været gyldig i mindst tre måneder efter udstedelsen, men for hvilken typegodkendelsen ikke længere er gyldig i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), kan registreres eller ibrugtages i Unionen.

Ændring 205

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over VIN-koden for de køretøjer, som de har tilladt tilgængeliggjort på markedet, registreret eller ibrugtaget i overensstemmelse med denne artikel.	6. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over VIN-koden for de køretøjer, som de har registreret eller ibrugtaget i overensstemmelse med denne artikel.

Ændring 206

Forslag til forordning

Artikel 49 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Procedure vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko , på nationalt niveau	National vurdering vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der mistænkes for at udgøre en alvorlig risiko eller for at være ikke-overensstemmende

Ændring 207

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 og artikel 8 i nærværende forordning, eller hvis de har tilstrækkelig grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, skal de straks underrette den godkendende myndighed , der har meddelt godkendelsen, om deres konklusioner .

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat på grundlag af markedsovervågningsaktiviteterne eller oplysninger fra en godkendende myndighed, fabrikanter eller klager har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke opfylder kravene i denne forordning, foretager markedsovervågningsmyndighederne en vurdering af det/ den pågældende køretøj, system , komponent eller separate tekniske enhed omfattende alle kravene i denne forordning. De berørte erhvervsdrivende samarbejder fuldt ud med markedsovervågningsmyndighederne .

Ændring 208

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den godkendende myndighed, der er omhandlet i stk. 1, skal foretage en vurdering af det/den pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed omfattende alle de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende skal samarbejde fuldt ud med de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.	udgår

Ændring 209

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på risikovurderingen af produktet.

Ændring 210

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i andet afsnit omhandlede restriktive foranstaltninger.	udgår

Ændring 211

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den relevante godkendende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og om de foranstaltninger, den har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.	udgår

Ændring 212

Forslag til forordning

Artikel 49 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 49a
	National procedure vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko eller er ikke-overensstemmende
	1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat efter at have foretaget vurderingen i henhold til artikel 49 konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning, pålægger de øjeblikkeligt den relevante erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger til at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko eller er ikke-overensstemmende.
	2. Den erhvervsdrivende sikrer i overensstemmelse med de i artikel 11-19 omhandlede forpligtelser, at der med hensyn til alle de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som vedkommende har markedsført, registreret eller taget i brug i Unionen, træffes alle passende korrigerende foranstaltninger.
	3. Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, ikke træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger, eller hvis risikoen gør det påkrævet at handle hurtigt, skal de nationale myndigheder træffe de nødvendige foreløbige restriktive foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder på det nationale marked eller til at trække dem tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem.
	Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede restriktive foranstaltninger.

Ændring 213

Forslag til forordning

Artikel 50 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Anmeldelses- og indsigelsesprocedurer vedrørende restriktive foranstaltninger truffet på nationalt plan	Korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan

Ændring 214

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

De nationale myndigheder underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de restriktive foranstaltninger , de har truffet i overensstemmelse med artikel 49 , stk. 1 og 5 .

Den medlemsstat, der træffer korrigerende foranstaltninger og restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1 og 3, giver straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom ved hjælp af det elektroniske system , der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EF) nr. 765/2008. Medlemsstaten underretter desuden straks den godkendende myndighed , der har udstedt godkendelsen, om sine konklusioner .

Ændring 215

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

De oplysninger, der gives, skal omfatte alle tilgængelige enkeltheder, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det eller den ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat.

2. De oplysninger, der gives, skal omfatte alle tilgængelige enkeltheder, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det eller den pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den manglende overensstemmelse og /eller af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale korrigerende og restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Det angives også, om risikoen skyldes:

a)	at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, eller

b)	mangler i de relevante retsakter opført i bilag IV.

Ændring 216

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Den godkendende myndighed, der er nævnt i artikel 49, stk. 1, angiver, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes:

udgår

a)	at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, eller

b)	mangler i de relevante retsakter opført i bilag IV.

Ændring 217

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Medlemsstaterne (udover den medlemsstat, der har indledt proceduren) skal inden for en måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om restriktive foranstaltninger, de måtte have truffet, og give yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende køretøjs, det pågældende systems, den pågældende komponents eller den pågældende separate tekniske enheds manglende overensstemmelse, samt meddele deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

udgår

Ændring 218

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Hvis der ikke inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse er gjort indsigelse enten af en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en korrigerende foranstaltning eller en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater sikrer, at der straks træffes tilsvarende korrigerende eller restriktive foranstaltninger for så vidt angår den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.

Ændring 219

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Hvis der inden for én måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse enten af en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en foranstaltning truffet af en medlemsstat, vurderer Kommissionen denne foranstaltning i overensstemmelse med artikel 51 .

4. Hvis der inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse er gjort indsigelse af enten en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en korrigerende eller restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, hører Kommissionen straks de pågældende medlemsstater og den eller de relevante erhvervsdrivende .

Ændring 220

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Hvis der ikke inden for én måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater skal sikre, at lignende restriktive foranstaltninger træffes for så vidt angår det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed.	5. På grundlag af resultaterne af denne høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om harmoniserede korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
	Kommissionen retter disse gennemførelsesretsakter til alle medlemsstaterne og meddeler dem straks til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne anvender straks disse gennemførelsesretsakter. De underretter Kommissionen herom.

Ændring 221

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 5 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning ikke er berettiget, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der pålægger den pågældende medlemsstat at ophæve eller tilpasse foranstaltningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Ændring 222

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

5b. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og risikoen for manglende overensstemmelse tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen:

a)	hvis der er tale om retsakter, de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt

b)	hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.

Ændring 223

Forslag til forordning

Artikel 51

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 51

udgår

EU-beskyttelsesprocedure

1. Hvis der under proceduren fastsat i artikel 50, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, skal Kommissionen omgående vurdere den nationale foranstaltning efter høring af medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende. På grundlag af resultaterne af denne vurdering skal Kommissionen vedtage en afgørelse, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører Kommissionens afgørelse uden forsinkelse og underretter Kommissionen herom.

2. Hvis Kommissionen anser den nationale foranstaltning for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke-overensstemmende køretøj, det ikke-overensstemmende system, den ikke-overensstemmende komponent eller den ikke-overensstemmende separate tekniske enhed trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning ikke er berettiget, ophæver den pågældende medlemsstat foranstaltningen eller tilpasser den i overensstemmelse Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1.

3. Hvis den nationale foranstaltning anses for berettiget og tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen egnede foranstaltninger som følger:

a)	hvis der er tale om retsakter, foreslår Kommissionen de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt

b)	hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, foreslår Kommission de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.

Ændring 224

Forslag til forordning

Artikel 51 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 51a

Korrigerende og restriktive foranstaltninger i forlængelse af Kommissionens markedsovervågningsaktiviteter

1. Hvis Kommissionen efter en kontrol i overensstemmelse med artikel 9 konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning, pålægger den øjeblikkeligt den relevante erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger for at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko eller er ikke-overensstemmende.

Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i første afsnit, ikke træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger, eller hvis risikoen gør det påkrævet at handle hurtigt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger de korrigerende eller restriktive EU-foranstaltninger, som den anser for at være nødvendige på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Kommissionen retter disse gennemførelsesretsakter til alle medlemsstaterne og meddeler dem straks til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne anvender straks gennemførelsesretsakterne. De underretter Kommissionen herom.

2. Hvis risikoen for manglende overensstemmelse tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen:

a)	hvis der er tale om retsakter, de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt

b)	hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.

Ændring 225

Forslag til forordning

Artikel 52

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 52	udgår
Køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er i overensstemmelse med kravene, som udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko eller kan anrette alvorlige skader på den offentlige sundhed og miljøet
1. Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 49, stk. 1, finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, selv om den eller det opfylder de gældende krav eller er behørigt mærket, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed, pålægger den den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger for at sikre, at det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed, ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko, eller at træffe restriktive foranstaltninger for at trække køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed tilbage fra markedet eller tilbagekalde den eller det inden for en rimelig tidsfrist i forhold til risikoens art.
Medlemsstaten kan give afslag på registrering af sådanne køretøjer, indtil den erhvervsdrivende har truffet alle passende korrigerende foranstaltninger.
2. Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes passende korrigerende foranstaltninger for så vidt angår alle de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omhandlet i stk. 1.
3. Medlemsstaten tilsender inden for en måned efter det i stk. 1 omhandlede pålæg Kommissionen og de øvrige medlemsstater alle foreliggende detaljer, især de data, der er nødvendige for identifikation af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds oprindelse og forsyningskæde, risikoen art samt arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.
4. Kommissionen skal straks høre medlemsstaterne, den eller de pågældende erhvervsdrivende og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og vurdere den trufne nationale foranstaltning. På grundlag af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, anses for berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
5. Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Ændring 226

Forslag til forordning

Artikel 53

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 53	udgår
Særlige bestemmelser vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der ikke er i overensstemmelse med kravene
1. Når køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type eller ikke er i overensstemmelse med nærværende forordning eller blev godkendt på grundlag af ukorrekte data, kan de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne eller Kommissionen træffe de fornødne restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 21 forordning (EF) nr. 765/2008 til at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning på markedet af ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, eller til at trække dem tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem, herunder inddragelse af typegodkendelsen ved den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen, indtil den pågældende erhvervsdrivende har truffet alle relevante foranstaltninger til at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, bringes i overensstemmelse.
2. Med henblik på stk. 1 anses afvigelser fra oplysningerne i EU-typegodkendelsesattesten eller informationspakken for at udgøre en manglende overensstemmelse med den godkendte type.

Ændring 227

Forslag til forordning

Artikel 54 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Anmeldelses- og indsigelsesprocedurer vedrørende ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder	Ikke-overensstemmende EU-typegodkendelse

Ændring 228

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en godkendende myndighed eller markedsovervågningsmyndighed finder , at køretøjer, systemer , komponenter eller separate tekniske enheder ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte oplysninger eller, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder , som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke , ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den træffe enhver restriktiv foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1 .

1. Hvis en godkendende myndighed konstaterer , at en typegodkendelse , der er meddelt, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, nægter den at anerkende godkendelsen. Den anmelder den godkendende myndighed , der har meddelt EU-typegodkendelsen , til de øvrige medlemsstater og Kommissionen .

Ændring 229

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Den godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed eller Kommissionen skal ligeledes anmode den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, om at verificere, at de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er i produktion fortsat er i overensstemmelse med den godkendte type eller, hvor det er relevant, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, på ny bringes i overensstemmelse .

2. Hvis typegodkendelsens manglende overensstemmelse inden for en måned efter anmeldelsen bekræftes af den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, inddrager denne godkendende myndighed typegodkendelsen .

Ændring 230

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. I tilfælde af en typegodkendelse af et køretøj, hvor et køretøjs manglende overensstemmelse skyldes et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, fremsendes den i stk. 2 omhandlede anmodning også til den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.	udgår

Ændring 231

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. I tilfælde af etapevis typegodkendelse hvor et færdiggjort komplet køretøjs manglende overensstemmelse skyldes et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der udgør en del af det ukomplette køretøj, fremsendes den i stk. 2 omhandlede anmodning også til den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for systemet, komponenten, den separate tekniske enhed eller det ukomplette køretøj.

udgår

Ændring 232

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, skal ved modtagelse af den i stk. 1-4 omhandlede anmodning foretage en vurdering af de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfattende alle de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. Den godkendende myndighed skal også verificere de data, på grundlag af hvilke godkendelsen er meddelt. De pågældende erhvervsdrivende samarbejder i fuldt omfang med den godkendende myndighed.

udgår

Ændring 233

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Når den manglende overensstemmelse er fastslået af den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, skal den godkendende myndighed straks kræve, at den pågældende erhvervsdrivende træffer alle nødvendige korrigerende foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse med lovgivningen, og om nødvendigt skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, så hurtigt som muligt og senest en måned efter datoen for anmodningen.

udgår

Ændring 234

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. De nationale myndigheder, der træffer restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.	udgår

Ændring 235

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 8 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis der inden for en måned efter anmeldelsen af de restriktive foranstaltninger, som er truffet af en godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 53, stk. 1, er gjort indsigelse af en anden medlemsstat for så vidt angår den anmeldte restriktive foranstaltning , eller hvis Kommissionen konstaterer manglende overholdelse i henhold til artikel 9, stk. 5 , skal Kommissionen straks høre medlemsstaterne den eller de pågældende erhvervsdrivende og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og vurdere den trufne nationale foranstaltning. På grundlag af denne vurdering kan Kommissionen beslutte at træffe de nødvendige restriktive foranstaltninger, der er fastsat i artikel 53, stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2 .

Hvis der inden for en måned efter anmeldelsen af afvisningen af typegodkendelsen af en godkendende myndighed er gjort indsigelse af den godkendende myndighed , der meddelte EU-typegodkendelsen , skal Kommissionen straks høre medlemsstaterne, især den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelse, og den pågældende erhvervsdrivende .

Ændring 236

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	8a. På grundlag af denne vurdering vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter til afgørelse af, hvorvidt afvisningen af EU-typegodkendelsen vedtaget i henhold til stk. 1 er berettiget. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Ændring 237

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 8 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

8b. Hvis Kommissionen efter en kontrol i overensstemmelse med artikel 9 finder, at en typegodkendelse, der er meddelt, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, hører Kommissionen straks medlemsstaterne og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, og den pågældende erhvervsdrivende. Efter at disse høringer har fundet sted, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter til afgørelse af, hvorvidt den typegodkendelse, der er meddelt, er i overensstemmelse med denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.

Ændring 238

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 9

Kommissionens forslag

Ændring

9. Hvis der ikke inden for én måned efter anmeldelsen af de restriktive foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 53, stk. 1, er gjort indsigelse af enten en anden medlemsstat eller Kommissionen mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater skal sikre, at lignende restriktive foranstaltninger træffes for så vidt angår det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed.

9. Artikel 49-53 finder anvendelse på produkter omfattet af en ikke-overensstemmende typegodkendelse, der allerede er gjort tilgængelige på markedet.

Ændring 239

Forslag til forordning

Artikel 55

Kommissionens forslag	Ændring
[…]	udgår

Ændring 240

Forslag til forordning

Artikel 56

Kommissionens forslag	Ændring
[…]	udgår

Ændring 241

Forslag til forordning

Artikel 57

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 57	udgår
Generelle bestemmelser om tilbagekaldelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
1. En fabrikant, som er meddelt EU-typegodkendelse af et køretøj og er forpligtet til at tilbagekalde køretøjer i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 49, stk. 1, artikel 49, stk. 6, artikel 51, stk. 4, artikel 52, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, i nærværende forordning, eller artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008, skal straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af køretøjet.
2. En fabrikant af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er meddelt EU-typegodkendelse, og som er forpligtet til at tilbagekalde systemer, komponenter eller separate tekniske enheder i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 49, stk. 1, artikel 49, stk. 6, artikel 51, stk. 4, artikel 52, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, i nærværende forordning, eller artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008, skal straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen.
3. Fabrikanten foreslår over for den godkendende myndighed, der udstedte typegodkendelsen et sæt passende afhjælpende foranstaltninger med henblik på at bringe køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse og, i givet fald, for at neutralisere den alvorlige risiko, der er omhandlet i artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008.
Den godkendende myndighed foretager en vurdering for at verificere, om de foreslåede afhjælpende foranstaltninger er tilstrækkelige og er gennemført i rette tid, og den meddeler straks de afhjælpende foranstaltninger, den har godkendt, til de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

Ændring 242

Forslag til forordning

Artikel 58

Kommissionens forslag	Ændring
[…]	udgår

Ændring 243

Forslag til forordning

Artikel 59

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 59	udgår
Erhvervsdrivendes ret til at blive hørt, meddelelse om afgørelser og tilgængelige retsmidler
1. Medmindre umiddelbare tiltag er nødvendige på grund af alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for miljøet, skal den berørte erhvervsdrivende have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den nationale myndighed inden for en rimelig frist, før en foranstaltning i henhold til artikel 49-58 vedtages af de nationale myndigheder i medlemsstaterne.
Såfremt der er truffet foranstaltninger, uden at den erhvervsdrivende er hørt, skal den erhvervsdrivende have mulighed for at fremsætte bemærkninger så hurtigt som muligt, og den nationale myndighed skal tage foranstaltningerne op til fornyet overvejelse umiddelbart derefter.
2. Enhver foranstaltning, der vedtages af de nationale myndigheder, skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de forhold, som ligger til grund herfor.
Hvis foranstaltningen er rettet mod en specifik erhvervsdrivende, meddeles den straks den pågældende erhvervsdrivende med angivelse af tilgængelige retsmidler i henhold til gældende lov i den pågældende medlemsstat og tidsfristerne i forbindelse hermed.
Hvis foranstaltningen er generel, skal den offentliggøres på passende vis i det nationale officielle tidende eller i et tilsvarende instrument.
3. Enhver foranstaltning, der træffes af de nationale myndigheder, trækkes straks tilbage eller ændres, såfremt den erhvervsdrivende påviser, at der er truffet effektive korrigerende foranstaltninger.

Ændring 244

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Denne delegerede retsakt fastsætter datoerne for obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativet eller af ændringerne hertil og omfatter i fornødent omfang overgangsbestemmelser.	Denne delegerede retsakt fastsætter datoerne for obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativet eller af ændringerne hertil og omfatter i fornødent omfang overgangsbestemmelser og, navnlig med henblik på typegodkendelse, første registrering og ibrugtagning af køretøjer og markedsføring af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, hvis det er relevant .

Ændring 245

Forslag til forordning

Artikel 63 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Fabrikanten må ikke levere teknisk oplysninger vedrørende detaljer om typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning eller i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, der afviger fra de oplysninger, der er godkendt af den godkendende myndighed.

1. Fabrikanten må ikke levere teknisk oplysninger vedrørende detaljer om typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV , der afviger fra de oplysninger, der er godkendt af den godkendende myndighed.

Ændring 246

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Fabrikanten skal give uafhængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til OBD-informationer, diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer, herunder relevant software, og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Fabrikanten skal give uafhængige aktører ubegrænset, standardiseret og ikke-diskriminatorisk adgang til OBD-informationer, diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer, herunder komplette referencer og tilgængelige downloads til relevant software, og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Oplysningerne skal præsenteres på en let tilgængelig måde i form af maskinlæsbare datasæt, der kan behandles elektronisk. Uafhængige aktører skal have adgang til de fjerndiagnosetjenester, der anvendes af fabrikanterne og deres autoriserede forhandlere og reparatører.

Ændring 247

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Køretøjets OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer gøres tilgængelige på fabrikanternes websteder i et standardiseret format eller, hvis dette ikke er muligt på grund af informationernes art, i et andet hensigtsmæssigt format. Informationerne skal ligeledes gives til andre uafhængige aktører end reparatører i maskinlæsbart format , som kan behandles elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-redskaber og almindeligt tilgængelig software, og som gør det muligt for de uafhængige aktører at udføre opgaven i forbindelse med deres forretningsfunktioner i eftermarkedets forsyningskæde .

Ændring 248

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Med hensyn til køretøjets OBD, diagnoseudstyr samt reparation og vedligeholdelse gøres køretøjets direkte datastrøm tilgængelig gennem det standardiserede stik som fastsat i FN-regulativ nr. 83, bilag XI, tillæg 1, afsnit 6.5.1.4, og FN-regulativ nr. 49, bilag 9B.

Ændring 249

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 10

Kommissionens forslag

Ændring

10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at ændre og supplere bilag XVIII for at tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling eller forhindre misbrug ved at ajourføre kravene vedrørende adgang til køretøjers OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer og ved at vedtage og integrere de standarder, der er nævnt i stk. 2 og 3. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at ændre denne forordning ved at udarbejde et bilag XVIIIA for at håndtere den teknologiske udvikling inden for udveksling af digitale data ved hjælp af et trådløst fjerndatanet og derved sikre, at uafhængige aktører fortsat har direkte adgang til oplysninger og ressourcer fra køretøjmonteret udstyr, og derudover sikre konkurrenceneutralitet med hensyn til teknisk udformning.

Ændring 250

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Slutfabrikanten er ansvarlig for at give uafhængige aktører informationer om hele køretøjet .	2. I tilfælde af etapevis typegodkendelse er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til OBD-informationer og informationer om reparation og vedligeholdelse vedrørende sit eget fabrikationsstadium eller sine egne fabrikationsstadier og forbindelsen til det foregående stadium eller de foregående stadier .

Ændring 251

Forslag til forordning

Artikel 67 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer for adgangen til andre reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end de i artikel 65, stk. 8 , omhandlede. Disse gebyrer må ikke afholde den uafhængige aktør fra at søge adgang disse informationer, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer hans anvendelsesbehov.	1. Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer for adgangen til andre reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end de i artikel 65, stk. 9 , omhandlede. Disse gebyrer må ikke afholde den uafhængige aktør fra at søge adgang disse informationer, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer vedkommendes anvendelsesbehov.

Ændring 252

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, der repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed om manglende overholdelse af artikel 65-70, skal den godkendende myndighed foretage en audit med henblik på at verificere fabrikantens overholdelse. Den godkendende myndighed anmoder den godkendende myndighed, som meddelte typegodkendelse af køretøjet, om at undersøge klagen og anmode om beviser fra køretøjsfabrikanten for, at dens system er i overensstemmelse med forordningen. Resultaterne af denne undersøgelse meddeles inden for tre måneder fra anmodningen til den nationale godkendende myndighed og den pågældende uafhængige aktør eller brancheorganisation.

Ændring 253

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Den typegodkendende myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 7, stk. 3, i det følgende benævnt »den typegodkendende myndighed« , har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af tekniske tjenester, herunder, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester.

1. Den typegodkendende myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 7, stk. 3, eller akkrediteringsorganet, jf. forordning (EF) nr. 765/2008, (tilsammen »det udpegende organ«) , har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af tekniske tjenester i den pågældende medlemsstat , herunder, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester.

Ændring 254

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Den typegodkendende myndighed skal være etableret, organiseret og drevet på en sådan måde, at dens objektivitet og uvildighed er sikret, og der undgås eventuelle interessekonflikter med de tekniske tjenester.	2. Det udpegende organ skal være etableret, organiseret og drevet på en sådan måde, at dets objektivitet og uvildighed er sikret, og der undgås eventuelle interessekonflikter med de tekniske tjenester.

Ændring 255

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den typegodkendende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at notifikation af en teknisk tjeneste udføres af personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen af den tekniske tjeneste.	3. Det udpegende organ skal være organiseret på en sådan måde, at notifikation af en teknisk tjeneste udføres af personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen af den tekniske tjeneste.

Ændring 256

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Den typegodkendende myndighed må ikke udføre aktiviteter, som de tekniske tjenester udfører, og ikke yde rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.	4. Det udpegende organ må ikke udføre aktiviteter, som de tekniske tjenester udfører, og ikke yde rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.

Ændring 257

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. En typegodkendende myndighed skal sikre, at de oplysninger, den indhenter, behandles fortroligt.	5. Det udpegende organ skal sikre, at de oplysninger, det indhenter, behandles fortroligt.

Ændring 258

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at den kan udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.	6. Det udpegende organ skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at det kan udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

Ændring 259

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Den typegodkendende myndighed skal hvert andet år peerevalueres af to typegodkendende myndigheder i andre medlemsstater.	udgår
Medlemsstaterne udarbejder en årlig plan for peerevaluering, som sikrer en passende rotation med hensyn til, hvilke myndigheder der evaluerer, og hvilke der bliver evalueret, og forelægger den for Kommissionen.
Peerevalueringen skal omfatte et besøg hos en teknisk tjeneste under den evaluerede myndigheds ansvarsområde. Kommissionen kan deltage i evalueringen og træffe afgørelse om dens deltagelse på grundlag af en risikoanalyse.

Ændring 260

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Resultatet af peerevalueringen meddeles alle medlemsstater og Kommissionen, og et sammendrag af resultaterne gøres offentligt tilgængeligt. Det skal behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10, og på basis af en vurdering af resultaterne foretaget af Kommissionen udmøntes i anbefalinger.	udgår

Ændring 261

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 10

Kommissionens forslag	Ændring
10. Medlemsstaterne informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om, hvordan den har behandlet anbefalingerne i peerevalueringsrapporten.	udgår

Ændring 262

Forslag til forordning

Artikel 72 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	kategori B: tilsyn med de prøvninger, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, hvor sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter

kategori B: tilsyn med de prøvninger, herunder prøvningsforberedelser, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, hvor sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter ; prøvningsforberedelse og -tilsyn skal foretages af en tilsynsførende fra en teknisk tjeneste

Ændring 263

Forslag til forordning

Artikel 72 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. En teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person, medmindre der er tale om en akkrediteret intern teknisk tjeneste hos en fabrikant, som omhandlet i artikel 76.	3. En teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats nationale ret og skal være en juridisk person, medmindre der er tale om en teknisk tjeneste tilhørende en typegodkendende myndighed eller en akkrediteret intern teknisk tjeneste hos en fabrikant, som omhandlet i artikel 76.

Ændring 264

Forslag til forordning

Artikel 73 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning, undtagen over for den godkendende myndighed, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret.	5. Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning, undtagen over for den udpegende myndighed, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret.

Ændring 265

Forslag til forordning

Artikel 74 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre alle de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1. Den skal over for den typegodkendende myndighed påvise følgende:	1. En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre alle de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1. Den skal over for den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering over for det nationale akkrediteringsorgan påvise følgende:

Ændring 266

Forslag til forordning

Artikel 75 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Tekniske tjenester kan, med samtykke fra deres udpegende typegodkendende myndighed, give nogle af de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til at udføre i henhold til artikel 72, stk. 1, i underentreprise eller lade dem udføre af en dattervirksomhed.	1. Tekniske tjenester kan, med samtykke fra deres udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering fra det nationale akkrediteringsorgan , give nogle af de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til at udføre i henhold til artikel 72, stk. 1, i underentreprise eller lade dem udføre af en dattervirksomhed.

Ændring 267

Forslag til forordning

Artikel 75 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en teknisk tjeneste giver bestemte opgaver i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til at udføre, i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed til disse opgaver, skal den sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 73 og 74, og den skal oplyse den typegodkendende myndighed herom.

Ændring 268

Forslag til forordning

Artikel 75 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Tekniske tjenester skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som disse har udført, til rådighed for den typegodkendende myndighed.	4. Tekniske tjenester skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som disse har udført, til rådighed for den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering for det nationale akkrediteringsorgan .

Ændring 269

Forslag til forordning

Artikel 75 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Underleverandører til tekniske tjenester notificeres til den typegodkendende myndighed og deres navne offentliggøres af Kommissionen.

Ændring 270

Forslag til forordning

Artikel 76 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	den bliver auditeret i overensstemmelse med artikel 80, bortset fra at det »fælles udvalg af auditorer« erstatter den »typegodkendende myndighed« i hele teksten og udfører opgaverne i overensstemmelse hermed; auditten skal påvise overensstemmelse med litra a), b) og c)

Ændring 271

Forslag til forordning

Artikel 76 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. En intern teknisk tjeneste behøves for så vidt angår artikel 78 ikke notificeret til Kommissionen , men efter den typegodkendende myndigheds anmodning skal den virksomhed, som den udgør en del af, eller det nationale akkrediteringsorgan underrette om dens akkreditering .	3. En intern teknisk tjeneste notificeres i overensstemmelse med artikel 78 til Kommissionen.

Ændring 272

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. - 1 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	-1. Den ansøgende tekniske tjeneste indgiver en formel ansøgning til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den anmoder om at blive udpeget i overensstemmelse med del 4 i tillæg 2 til bilag V. De aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til, specificeres i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.

Ændring 273

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Før den udpeger en teknisk tjeneste, vurderer den typegodkendende myndighed tjenesten i overensstemmelse med en vurderingstjekliste, som mindst omfatter de krav, der er opført i tillæg 2 til bilag V. Vurderingen skal omfatte en vurdering på stedet hos den ansøgende tekniske tjeneste, og, hvor det er relevant, hos datterselskaber eller underentreprenører i eller uden for Unionen.

Før den typegodkendende myndighed udpeger en teknisk tjeneste, vurderer den typegodkendende myndighed eller akkrediteringsorganet, jf. artikel 71, stk. 1, tjenesten i overensstemmelse med en harmoniseret vurderingstjekliste, som mindst omfatter de krav, der er opført i tillæg 2 til bilag V. Vurderingen skal omfatte en vurdering på stedet hos den ansøgende tekniske tjeneste, og, hvor det er relevant, hos datterselskaber eller underentreprenører i eller uden for Unionen.

Ændring 274

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Repræsentanter for de typegodkendende myndigheder i mindst to andre medlemsstater skal i koordination med den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, og sammen med en repræsentant for Kommissionen, danne et fælles vurderingshold og deltage i vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste, herunder vurderingen på stedet . Den udpegende typegodkendende myndighed i den medlemsstat , hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal give disse repræsentanter rettidig adgang til de dokumenter , der er nødvendige for at vurdere den ansøgende tekniske tjeneste .

1b. I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af den typegodkendende myndighed, deltager en repræsentant fra Kommissionen i et fælles vurderingshold med den udpegende myndighed , der udfører vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste , herunder vurderingen på stedet. For at udføre denne opgave benytter Kommissionen uafhængige auditorer , der er kontraheret som tredjeparter efter et offentligt udbud. Auditorerne udøver deres hverv uafhængigt og upartisk. Auditorerne respekterer fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder i overensstemmelse med gældende ret. Medlemsstaterne yder al nødvendig assistance og tilvejebringer al den dokumentation og støtte , som auditorerne anmoder om for at kunne udføre deres hverv. Medlemsstaterne sikrer, at auditorerne har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger , herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver .

(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)

Ændring 275

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af et akkrediteringsorgan, forelægger den ansøgende tekniske tjeneste den typegodkendende myndighed et gyldigt akkrediteringscertifikat og den tilsvarende evalueringsrapport, der beviser, at kravene i tillæg 2 til bilag V for de aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til, er opfyldt.

(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)

Ændring 276

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1c. Hvis den tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget af flere typegodkendende myndigheder i overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, udføres vurderingen kun én gang, forudsat at anvendelsesområdet for den tekniske tjenestes udpegelse er blevet dækket i denne vurdering.

(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)

Ændring 277

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på de repræsentanter for den typegodkendende myndighed, der kan trækkes på i forbindelse med hver fælles vurdering.	5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på de repræsentanter for den udpegende myndighed, der kan trækkes på i forbindelse med hver fælles vurdering.

Ændring 278

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 7 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den typegodkendende myndighed notificerer vurderingsrapporten til Kommissionen og til de udpegende myndigheder i de andre medlemsstater med dokumentation for den tekniske tjenestes kompetencer og de ordninger, der er indført til regelmæssigt at overvåge den tekniske tjeneste og sikre, at den fortsat overholder kravene i denne forordning.	Den udpegende myndighed notificerer vurderingsrapporten til Kommissionen og til de udpegende myndigheder i de andre medlemsstater med dokumentation for den tekniske tjenestes kompetencer og de ordninger, der er indført til regelmæssigt at overvåge den tekniske tjeneste og sikre, at den fortsat overholder kravene i denne forordning.

Ændring 279

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 7 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den notificerende typegodkendende myndighed skal desuden fremlægge dokumentation for, at den råder over kompetent personale til overvågning af det tekniske tjeneste i overensstemmelse med artikel 71, stk. 6.	Den udpegende myndighed , der notificerer vurderingsrapporten, skal desuden fremlægge dokumentation for, at den råder over kompetent personale til overvågning af den tekniske tjeneste i overensstemmelse med artikel 71, stk. 6.

Ændring 280

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. De typegodkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen kan tage vurderingsrapporten og dokumentationen op til fornyet overvejelse, stille spørgsmål eller udtrykke betænkeligheder og kan udbede sig yderligere dokumentation senest en måned efter notifikationen af vurderingsrapporten og dokumentationen.	8. De udpegende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen kan tage vurderingsrapporten og dokumentationen op til fornyet overvejelse, stille spørgsmål eller udtrykke betænkeligheder og kan udbede sig yderligere dokumentation senest en måned efter notifikationen af vurderingsrapporten og dokumentationen.

Ændring 281

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal svare på spørgsmål, betænkeligheder og anmodninger om yderligere dokumentation senest fire uger efter modtagelsen heraf.	9. Den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal svare på spørgsmål, betænkeligheder og anmodninger om yderligere dokumentation senest fire uger efter modtagelsen heraf.

Ændring 282

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 10

Kommissionens forslag

Ændring

10. De typegodkendende myndigheder i de andre medlemsstater eller Kommissionen kan enkeltvis eller sammen rette henstillinger til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, senest fire uger efter modtagelsen af det i stk. 9 omtalte svar. Den typegodkendende myndighed skal tage hensyn til henstillingerne, når den træffer beslutning om udpegelsen af den tekniske tjeneste. Hvis den typegodkendende myndighed beslutter ikke at følge anbefalingerne fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen, skal den give en begrundelse herfor senest to uger efter sin beslutning.

10. De udpegende myndigheder i de andre medlemsstater eller Kommissionen kan enkeltvis eller sammen rette henstillinger til den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, senest fire uger efter modtagelsen af det i stk. 9 omtalte svar. Den udpegende myndighed skal tage hensyn til henstillingerne, når den træffer beslutning om udpegelsen af den tekniske tjeneste. Hvis den udpegende myndighed beslutter ikke at følge anbefalingerne fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen, skal den give en begrundelse herfor senest to uger efter sin beslutning.

Ændring 283

Forslag til forordning

Artikel 78 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Inden for 28 dage efter en notifikation kan en medlemsstat eller Kommissionen gøre skriftlig indsigelse, hvori den redegør for sine argumenter vedrørende enten den tekniske tjeneste eller den typegodkendende myndigheds overvågning heraf. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse, suspenderes notifikationen. I så fald skal Kommissionen høre de berørte parter og træffe afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om suspensionen af notifikationen kan ophæves eller ej. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 87, stk. 2.

Inden for en måned efter en notifikation kan en medlemsstat eller Kommissionen gøre skriftlig indsigelse, hvori den redegør for sine argumenter vedrørende enten den tekniske tjeneste eller den udpegende myndigheds overvågning heraf. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse, suspenderes notifikationen. I så fald skal Kommissionen høre de berørte parter og vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at afgøre, om suspensionen af notifikationen kan ophæves eller ej. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 87, stk. 2.

Ændring 284

Forslag til forordning

Artikel 78 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. En og samme tekniske tjeneste kan udpeges af flere typegodkendende myndigheder og notificeres til Kommissionen af disse typegodkendende myndigheders medlemsstater, uanset den eller de kategorier af aktiviteter, som den skal udføre i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.	3. En og samme tekniske tjeneste kan udpeges af flere udpegende myndigheder og notificeres til Kommissionen af disse udpegende myndigheders medlemsstater, uanset den eller de kategorier af aktiviteter, som den skal udføre i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.

Ændring 285

Forslag til forordning

Artikel 78 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Når en retsakt, der er opført i bilag IV, kræver, at en typegodkendende myndighed udpeger en specifik organisation eller et kompetent organ til udførelse af en aktivitet, som ikke er omfattet af de kategorier af aktiviteter, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, skal medlemsstaten foretage en notifikation som omhandlet i stk. 1.	4. Når en retsakt, der er opført i bilag IV, kræver, at en udpegende myndighed udpeger en specifik organisation eller et specifikt kompetent organ til udførelse af en aktivitet, som ikke er omfattet af de kategorier af aktiviteter, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, skal medlemsstaten foretage en notifikation som omhandlet i stk. 1.

Ændring 286

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis en typegodkendende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste ikke længere opfylder kravene i denne forordning, skal myndigheden begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene ikke er blevet opfyldt.	Hvis en udpegende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste ikke længere opfylder kravene i denne forordning, skal myndigheden begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene ikke er blevet opfyldt.

Ændring 287

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den typegodkendende myndighed underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension, begrænsning eller inddragelse af en notifikation.	Den udpegende myndighed underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension, begrænsning eller inddragelse af en notifikation.

Ændring 288

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den typegodkendende myndighed underretter de øvrige godkendende myndigheder og Kommissionen, når den tekniske tjenestes manglende overholdelse har en indvirkning på typegodkendelsesattester udstedt på grundlag af inspektionen og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste med forbehold af den ændrede meddelelse .	Den udpegende myndighed underretter de øvrige udpegende myndigheder og Kommissionen, når den tekniske tjenestes manglende overholdelse har en indvirkning på typegodkendelsesattester udstedt på grundlag af inspektionen og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste med forbehold af den ændrede notifikation .

Ændring 289

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Senest to måneder efter at den har givet meddelelse om ændring af notifikationen, skal den typegodkendende myndighed indsende en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige typegodkendende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal den udpegende typegodkendende myndighed give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.

Senest to måneder efter at den har givet meddelelse om ændring af notifikationen, skal den udpegende myndighed indsende en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige udpegende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal den udpegende myndighed give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.

Ændring 290

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
4. De andre attester , der er udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste, for hvilken notifikationen er suspenderet, begrænset eller inddraget, vedbliver med at være gyldige i følgende tilfælde:	4. Typegodkendelsesattester , der er udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste, for hvilken notifikationen er suspenderet, begrænset eller inddraget, vedbliver med at være gyldige i følgende tilfælde:

Ændring 291

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 4 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

i tilfælde af suspension af en notifikation , på betingelse af at den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, senest tre måneder efter suspensionen skriftligt underretter de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den vil varetage funktionerne for den tekniske tjeneste i suspensionsperioden

i tilfælde af suspension af en udpegelse , på betingelse af at den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, senest tre måneder efter suspensionen skriftligt underretter de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den vil varetage funktionerne for den tekniske tjeneste i suspensionsperioden

Ændring 292

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 4 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

i tilfælde af begrænsning eller inddragelse af en notifikation , i en periode på tre måneder efter begrænsningen eller inddragelsen. Den typegodkendende myndighed, der har udstedt attesterne, kan forlænge attesternes gyldighed i yderligere perioder på tre måneder, i alt i en periode på tolv måneder, forudsat at den i denne periode varetager de funktioner, der udføres af den tekniske tjeneste, hvis anmeldelse er blevet begrænset eller fjernet.

i tilfælde af begrænsning eller inddragelse af en udpegelse , i en periode på tre måneder efter begrænsningen eller inddragelsen. Den typegodkendende myndighed, der har udstedt attesterne, kan forlænge attesternes gyldighed i yderligere perioder på tre måneder, i alt i en periode på tolv måneder, forudsat at den i denne periode varetager de funktioner, der udføres af den tekniske tjeneste, hvis anmeldelse er blevet begrænset eller fjernet.

Ændring 293

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. En notifikation som teknisk tjeneste kan kun fornyes, efter at den typegodkendende myndighed har verificeret, om den tekniske tjeneste fortsat er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Denne vurdering gennemføres efter proceduren i artikel 77.	6. En udpegelse som teknisk tjeneste kan kun fornyes, efter at den udpegende myndighed har verificeret, om den tekniske tjeneste fortsat er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Denne vurdering gennemføres efter proceduren i artikel 77.

Ændring 294

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den typegodkendende myndighed skal løbende overvåge de tekniske tjenester for at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V.	Den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan skal løbende overvåge de tekniske tjenester for at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V.

Ændring 295

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Tekniske tjenester skal på anmodning forelægge alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende typegodkendende myndighed kan verificere overholdelsen af disse krav.	Tekniske tjenester skal på anmodning forelægge alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan kan verificere overholdelsen af disse krav.

Ændring 296

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Tekniske tjenester skal straks underrette den typegodkendende myndighed om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.

Tekniske tjenester skal straks underrette den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.

Ændring 297

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, skal sikre, at den tekniske tjeneste opfylder sine forpligtelser som fastsat i stk. 2, medmindre der er en legitim begrundelse for ikke at gøre dette.	Den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, skal sikre, at den tekniske tjeneste opfylder sine forpligtelser som fastsat i stk. 2, medmindre der er en legitim begrundelse for ikke at gøre dette.

(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som »3.«)

Ændring 298

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 3 — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Den tekniske tjeneste eller den typegodkendende myndighed kan anmode om, at alle oplysninger, der fremsendes til myndighederne i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.	Den tekniske tjeneste eller den udpegende myndighed kan anmode om, at alle oplysninger, der fremsendes til myndighederne i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.

(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som »3.«)

Ændring 299

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Mindst hver 30. måned skal den typegodkendende myndighed vurdere, om hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar stadig opfylder kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V. Denne vurdering omfatter et besøg hos hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar.

Mindst hvert tredje år skal den udpegende myndighed vurdere, om hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar stadig opfylder kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, og forelægge en vurdering for den ansvarlige medlemsstat . Denne vurdering foretages af et fælles vurderingshold nedsat i overensstemmelse med den i artikel 77, stk. 1-4, omhandlede procedure og omfatter et besøg hos hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar.

(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som »3.«)

Ændring 300

Forslag til forordning

Artikel 80 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Senest to måneder efter afslutningen af denne vurdering af den tekniske tjeneste aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om disse overvågningsaktiviteter . Rapporterne skal indeholde en sammenfatning af vurderingen, som gøres offentligt tilgængelig .	Resultatet af vurderingen fremsendes til alle medlemsstaterne og til Kommissionen og et sammendrag af resultatet gøres offentligt tilgængeligt . Resultatet behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10 .

(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som »3.«)

Ændring 301

Forslag til forordning

Artikel 81 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen undersøger alle sager, hvor den er blevet gjort opmærksom på forhold, der kan give anledning til at tvivle på en teknisk tjenestes kompetence eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning. Den kan også på eget initiativ indlede sådanne undersøgelser.

Kommissionen undersøger i samarbejde med den pågældende medlemsstats typegodkendende myndighed alle sager, hvor den er blevet gjort opmærksom på forhold, der kan give anledning til at tvivle på en teknisk tjenestes kompetence eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning. Den kan også på eget initiativ indlede sådanne undersøgelser.

Ændring 302

Forslag til forordning

Artikel 81 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Kommissionen hører den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret som led i den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1. Den typegodkendende myndighed i medlemsstaten giver efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af kravene om uafhængighed og kompetence for den pågældende tekniske tjeneste.

2. Kommissionen samarbejder med den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret som led i den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1. Den typegodkendende myndighed i medlemsstaten giver efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af kravene om uafhængighed og kompetence for den pågældende tekniske tjeneste.

Ændring 303

Forslag til forordning

Artikel 82 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Udvekslingen af oplysninger skal koordineres af det forum, der er omhandlet i artikel 10.	4. Udvekslingen af oplysninger skal koordineres af det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10.

Ændring 304

Forslag til forordning

Artikel 83 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Når udpegelsen af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008, skal medlemsstaterne sikre, at det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret en bestemt teknisk tjeneste, holdes underrettet af den typegodkendende myndighed om hændelser, rapporter og andre oplysninger, som vedrører anliggender i forbindelse med kontrol af den tekniske tjeneste, når disse oplysninger er relevante for en vurdering af den tekniske tjenestes præstationer.

1. Når udpegelsen af en teknisk tjeneste også er baseret på akkreditering som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008, skal medlemsstaterne sikre, at det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret en bestemt teknisk tjeneste, holdes underrettet af den typegodkendende myndighed om hændelsesrapporter og andre oplysninger, som vedrører anliggender i forbindelse med kontrol af den tekniske tjeneste, når disse oplysninger er relevante for en vurdering af den tekniske tjenestes præstationer.

Ændring 305

Forslag til forordning

Artikel 84 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	tillade, at den godkendende myndighed overværer den tekniske tjenestes arbejde i løbet af overensstemmelsesvurderingen

a)	tillade, at den godkendende myndighed eller det fælles vurderingshold som beskrevet i artikel 77, stk. 1, overværer den tekniske tjenestes arbejde i løbet af typegodkendelsesprøvningen

Ændring 306

Forslag til forordning

Artikel 88 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55, stk. 2 og 3, artikel 56 , stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33 , stk . 1a , artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

Ændring 307

Forslag til forordning

Artikel 88 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55 , stk. 2 og 3, artikel 56, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4 og artikel 90, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33, stk. 1a , artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 308

Forslag til forordning

Artikel 88 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Ændring 309

Forslag til forordning

Artikel 88 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55, stk. 2 og 3, artikel 56, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33, stk. 1a, artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 353

Forslag til forordning

Artikel 89 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Sanktioner	Sanktioner og ansvar

Ændring 310

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne og tekniske tjenesters manglende overholdelse af deres forpligtelser som fastsat i denne forordning , særligt artikel 11-19 og 72-76 samt 84 og 85, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne og tekniske tjenesters manglende overholdelse af deres forpligtelser som fastsat i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal sanktionerne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret på den pågældende medlemsstats marked, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på den pågældende medlemsstats marked.

Ændring 311

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til tilbagekaldelse

a)	afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til korrigerende eller restriktive foranstaltninger, der pålægges i overensstemmelse med kapitel XI

Ændring 312

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse

b)	forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse eller markedsovervågning, herunder udstedelse af godkendelse på grundlag af ukorrekte data

Ændring 313

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	de tekniske tjenester opfylder ikke i tilstrækkelig grad de krav, der ligger til grund for, at de er blevet udpeget

Ændring 354

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 2 — litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cb)

hvis det er konstateret ved hjælp af prøvninger eller eftersyn med henblik på overholdelse, eller ved hjælp af alternative metoder, at køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke er i overensstemmelse med de typegodkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning eller en anden retsakt, der er opstillet i bilag IV, eller at typegodkendelsen er udstedt på baggrund af ukorrekte data.

Ændring 314

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er genstand for godkendelse, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter eller påskrifter med henblik herpå.

b)	tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er genstand for godkendelse, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter , typeattester, foreskrevne skilte eller godkendelsesmærker med henblik herpå.

Ændring 315

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Medlemsstaterne aflægger hvert år rapport til Kommissionen om de sanktioner , de har indført .	5. Medlemsstaterne sender en underretning om pålagte sanktioner til den onlinedatabase , der er oprettet i henhold til artikel 25. Underretningen skal ske inden for en måned efter, at sanktionen pålægges .

Ændring 355

Forslag til forordning

Artikel 89 — stk. 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. Hvis det erkonstateret, at køretøjer, komponenter, systemer eller separate tekniske enheder ikke overholder de typegodkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning eller nogen af de retsakter, som er opstillet i bilag IV, bør de erhvervsdrivende være ansvarlige for de skader, der er forvoldt ejerne af berørte køretøjer som et resultat af manglende overholdelse eller som følge af en tilbagekaldelsesaktion.

Ændring 316

Forslag til forordning

Artikel 90 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis en verifikation af overholdelsen foretaget af Kommissionen, jf. artikel 9, stk. 1 og 4, eller artikel 54, stk. 1, afdækker, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i denne forordning, kan Kommissionen pålægge de berørte erhvervsdrivende administrative bøder for overtrædelse af denne forordning. De omhandlede administrative bøder skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal bøderne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret i Unionen, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på EU-markedet.

Hvis en verifikation af overholdelsen foretaget af Kommissionen, jf. artikel 9, stk. 1 og 4, eller artikel 54, stk. 1, eller af markedsovervågningsmyndighederne, jf. artikel 8, stk. 1, afdækker, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i denne forordning, kan Kommissionen pålægge de berørte erhvervsdrivende administrative bøder for overtrædelse af denne forordning. De omhandlede administrative bøder skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal bøderne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret i Unionen, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på EU-markedet.

Ændring 317

Forslag til forordning

Artikel 90 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, pålægges ikke ud over de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 89 for samme overtrædelse , og må ikke overstige 30 000 EUR pr. ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separat tekniske enhed.	De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, pålægges ikke ud over de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 89 for samme overtrædelse.
	De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, må ikke overstige 30 000 EUR pr. ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed.

Ændring 318

Forslag til forordning

Artikel 91 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a) I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende afsnit efter litra c):
	»Fabrikanter, der søger om EU-typegodkendelse til et køretøj, som anvender en BES, AES eller en manipulationsanordning som fastsat i denne forordning eller forordning (EU) 2016/646, skal fremlægge alle oplysninger til den typegodkendende myndighed, herunder en teknisk begrundelse, som den typegodkendende myndighed med rimelighed kan kræve som hjælp til at bestemme om BES eller AES er en manipulationsanordning, og om en dispensation fra forbuddet om anvendelsen af manipulationsanordninger i henhold til denne artikel finder anvendelse.
	Den godkendende myndighed udsteder ikke EU-typegodkendelse, før den har fuldført sin vurdering og har fastsat, at køretøjstypen ikke er udstyret med en forbudt manipulationsanordning i overensstemmelse med denne artikel og forordning (EF) nr. 692/2008.«.

Ændring 345

Forslag til forordning

Artikel 91 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 11a — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	det brændstofforbrug og de CO2-værdier, der fastsættes under faktiske kørselsforhold, offentliggøres.

Ændring 346

Forslag til forordning

Artikel 91 — stk. 1 — nr. 6 a (ny)

Forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 14 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a) Som artikel 14a indsættes:
	»Artikel 14a
	Revision
	Kommissionen reviderer de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I, med henblik på at forbedre luftkvaliteten i Unionen og overholde Unionens luftkvalitetsgrænser samt WHO's anbefalede niveauer og fremsætter om nødvendigt forslag til nye teknologineutrale Euro 7-emissionsgrænser, der skal finde anvendelse senest i 2025 for alle M1- og N1-køretøjer, der markedsføres i Unionen.«.

Ændring 319

Forslag til forordning

Bilag XII — punkt 1 — kolonne 2

Kommissionens forslag	Ændring
Enheder	Enheder
1 000	1500
0	0
1000	1500
0	1500
0	0
0	0

Ændring 320

Forslag til forordning

Bilag XII — punkt 2 — kolonne 2

Kommissionens forslag	Ændring
Enheder	Enheder
100	250
250	250
500 (indtil 31. oktober 2016)	500 (indtil 31. oktober 2016)
250 (fra 1. november 2016)	250 (fra 1. november 2016)
250	250
500	500
250	250

Ændring 321

Forslag til forordning

Bilag XIII — del I — tabel

Kommissionens forslag

Punkt nr.	Beskrivelse	Præstationskrav	Prøvningsprocedure	Mærkningskrav	Emballeringskrav
1	[…]
2
3

Ændring

Punkt nr.	Beskrivelse	Præstationskrav	Prøvningsprocedure	Mærkningskrav	Emballeringskrav
1	Udstødningsgaskatalysatorer og deres substrater	NOx-emissioner	Euro-normer	Køretøjstype og -version
2	Turboladere	CO2- og NOx-emissioner	Euro-normer	Køretøjstype og -version
3	Kompressorsystemer til blanding af brændstof/luft ud over turboladere	CO2- og NOx-emissioner	Euro-normer	Køretøjstype og -version
4	Dieselpartikelfiltre	PM	Euro-normer	Køretøjstype og -version

Ændring 322

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2.	Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 323

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 2 — punkt 2.8

Kommissionens forslag

Ændring

2.8.

Med hensyn til køretøjer, der er omfattet af forordning nr. 595/2009/EF, skal der ved anvendelsen af punkt 2.6.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 — Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) — og ISO 22901 — Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk — være ODX-filer tilgængelige for uafhængige aktører via fabrikantens websted.

2.8.

Der skal ved anvendelsen af punkt 2.6.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 — Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) — og ISO 22901 — Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk — være ODX-filer tilgængelige for uafhængige aktører via fabrikantens websted.

Ændring 324

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 2 — punkt 2.8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2.8.a.

Med hensyn til køretøjets OBD, diagnoseudstyr samt reparation og vedligeholdelse gøres køretøjets direkte datastrøm tilgængelig gennem den serielle port på standarddatastikket, der er specificeret i punkt 6.5.1.4 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 og punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49.

Ændring 325

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 6 — punkt 6.1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Informationer om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i en database, som uafhængige aktører har let adgang til.

Informationer om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i form af maskinlæsbare datasæt, der kan behandles elektronisk, i en database, som uafhængige aktører har adgang til.

Ændring 326

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 6 — punkt 6.3

Kommissionens forslag

Ændring

6.3.

Det i artikel 70 nævnte forum om adgang til køretøjsinformationer fastlægger parametrene for opfyldelse af disse krav i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau. Den uafhængige aktør skal godkendes og autoriseres til dette formål på grundlag af dokumentation, der viser, at han udøver en lovlig erhvervsaktivitet og ikke har været straffet for nogen relevant kriminel handling.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 327

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 6 — punkt 6.4

Kommissionens forslag

Ændring

6.4.

For køretøjer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 595/2009, skal omprogrammering af styreenheder ske i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B ved hjælp af ikke-proprietær hardware. Der kan også anvendes ethernet, serielt kabel eller Local Area Network (LAN) og alternative medier, f.eks. Compact Disc (cd), Digital Versatile Disc (dvd) eller en solid state-lagringsanordning til infotainmentsystemer (f.eks. navigationssystemer, telefon) på betingelse af, at der ikke kræves proprietært kommunikationssoftware (herunder drivere eller plug-ins) eller hardware. Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B , skal fabrikanten tilbyde enten en validering af uafhængigt udviklede VCI'er eller de oplysninger — samt udlån af evt. særligt hardware — der kræves, for at en VCIfabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.

6.4.	Omprogrammering af styreenheder skal ske i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210 ved hjælp af ikke-proprietær hardware.

Hvis omprogrammering eller diagnosticering udføres ved hjælp af ISO 13400 DoIP, skal den opfylde kravene i de i første afsnit nævnte standarder.

Hvis køretøjsfabrikanter anvender yderligere proprietære kommunikationsprotokoller, så skal disse protokolspecifikationer gøres tilgængelige for uafhængige aktører.

Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210 , skal fabrikanten inden for seks måneder efter udstedelsen af typegodkendelsen tilbyde en validering af uafhængigt udviklede VCI'er og prøvningsmiljøet, herunder oplysninger om specifikationerne for kommunikationsprotokollen — samt udlån af evt. særligt hardware — der kræves, for at en VCI-fabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.

Tilsvarende overensstemmelse skal sikres enten ved at give CEN mandat til at udvikle passende overensstemmelsesnormer eller ved at anvende dem, som eksisterer i forvejen så som SAE J2534-3.

Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.

Ændring 328

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 6 — punkt 6.8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

6.8.a.

Hvis OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der er tilgængelige på en fabrikants websted, ikke indeholder specifikke relevante informationer, der giver mulighed for at foretage egen udformning og fremstilling af alternative eftermonterede brændstofsystemer, skal eventuelle interesserede fabrikanter af alternative eftermonterede brændstofsystemer have adgang til de informationer, der er omhandlet i punkt 1, 3 og 4 i oplysningsskemaet i bilag I, ved at kontakte fabrikanten direkte med en sådan anmodning. Kontaktdetaljer til dette formål skal klart angives på fabrikantens websted, og informationerne skal leveres inden for 30 dage. Sådanne informationer skal kun gives for alternative eftermonterede brændstofsystemer, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115, eller alternative eftermonterede brændstofkomponenter, der er en del af et system, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115, og skal kun gives som svar på en anmodning, der tydeligt specificerer den køretøjsmodel, for hvilke informationerne ønskes, og som specifikt bekræfter, at informationerne er nødvendige for udviklingen af alternative eftermonterede brændstofsystemer eller -komponenter, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115.

Ændring 329

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a.	Køretøjsfabrikanter skal via deres online-service eller som download stille et elektronisk dataset til rådighed indeholdende alle VIN-numre (eller en anmodet delmængde) og de hertil svarende individuelle specifikationer og konfigurationsfunktioner, som oprindeligt var indbygget i køretøjet.

Ændring 330

Forslag til forordning

Bilag XVIII — punkt 7 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7b.	Bestemmelser vedrørende det elektroniske systems sikkerhed

7b.1.

Køretøjer med computerstyret emissionsbegrænsning skal være således indrettet, at ændringer bortset fra de af fabrikanten tilladte forhindres. Fabrikanten skal tillade ændringer, hvis de er nødvendige af hensyn til diagnosticering, service, inspektion, eftermontering eller reparation af køretøjet. Der må ikke kunne ændres i omprogrammerbare edb-koder eller driftsparametre, og de skal have et beskyttelsesniveau, der er mindst lige så godt som bestemmelserne i ISO 15031-7 af 15. marts 2001 (SAE J2186 fra oktober 1996). Udtagelige kalibreringslagerchips skal være indkapslet, anbragt i lukket beholder eller beskyttet ved elektroniske algoritmer og må ikke kunne udskiftes uden brug af specialværktøj og -procedurer. Det er kun de elementer, der er direkte forbundet med emissionskalibrering eller forebyggelse af tyveri, der må beskyttes på denne måde.

7b.2.

Edb-kodede driftsparametre for motoren må ikke kunne ændres uden brug af specialværktøj og -procedurer (f.eks. loddede eller indkapslede computerkomponenter eller forseglede (eller loddede) computerindeslutninger).

7b.3.

For mekaniske brændstofindsprøjtningspumper på motorer med kompressionstænding skal fabrikanten træffe tilstrækkelige forholdsregler til beskyttelse mod ændring af indstillingen af den maksimale brændstofafgivelse under service.

7b.4.

Fabrikanter kan anmode godkendelsesmyndigheden om undtagelse fra et af kravene i punkt 8 for køretøjer, for hvilke sikring kan formodes ikke at være nødvendig. For indrømmelse af en sådan undtagelse tages følgende og eventuelt andre kriterier i betragtning af godkendelsesmyndigheden: Om der er højtydende chips til rådighed, om køretøjet har en høj største ydelse og det sandsynlige salgstal for køretøjet.

7b.5.

Fabrikanter, der anvender systemer med programmerbare edb-koder (f.eks. elektrisk sletbart programmerbart læselager, EEPROM), skal afværge autoriserede program ændringer. Fabrikanterne skal benytte strategier til ekstra sikring og skrivebeskyttelse, som kræver elektronisk adgang til en ekstern computer, der drives af fabrikanten, hvortil uafhængige aktører også skal have adgang inden for rammerne af den beskyttelse, der er fastsat i punkt 6.2 og 6.4. Metoder, der giver en passende beskyttelse mod uautoriserede indgreb, godkendes af godkendelsesmyndigheden.

Ændring 331

Forslag til forordning

Bilag XVIII — tillæg 2 — punkt 3.1.1

Kommissionens forslag

Ændring

3.1.1.

ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnose som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, »keep alive«-krav eller fejlbetingelser

3.1.1.

ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnose som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 , herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, »keep alive«-krav eller fejlbetingelser

Ændring 332

Forslag til forordning

Bilag XVIII — tillæg 2 — point 3.1.2

Kommissionens forslag

Ændring

3.1.2.

detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, indhentes og fortolkes

3.1.2.

detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 , indhentes og fortolkes

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0048/2017).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(1a) Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).

(1b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).

(1c) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21).

(1a) Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2015 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1-96).

(28) Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/280

P8_TA(2017)0101

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 8. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet om at stille sådanne dokumenter til rådighed (C(2017)01473 — 2017/2602(DEA))

(2018/C 298/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)01473) (i det følgende benævnt den »ændrede delegerede forordning«),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet for stillen til rådighed af sådanne dokumenter (C(2016)03999 — 2016/2816(DEA)) (1),

—	der henviser til Kommissionens skrivelse af 22. marts 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den ændrede delegerede forordning,

—	der henviser til skrivelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget af 28. marts 2017 til Udvalgsformandskonferencens formand,

—	der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (2), navnlig artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5 og artikel 31,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2340 af 14. december 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer, for så vidt angår anvendelsesdatoen (3),

—

der henviser til artikel 13 og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (4), til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, EIOPA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (5) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (6),

—

der henviser til skrivelsen fra formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), dateret den 22. december 2016, i forlængelse af Kommissionens skrivelse af 10. november 2016 om dens hensigt om at ændre det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA, ESMA og EIOPA havde forelagt i fællesskab i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2 og artikel 13, stk. 5 i forordning (EU) nr. 1286/2014,

—	der henviser til henstilling til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

—	der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2017,

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 gjorde indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 1286/2014 og opfordrede Kommissionen til at forelægge en ændret delegeret forordning, der tog højde for de bekymringer, Parlamentet havde givet udtryk for med hensyn til den manglende præcisering af behandlingen af produkter med flere optioner (PRIIP’er), den manglende oplysning om, at detailinvestorer også kan miste penge i negative scenarier for visse produkter, og manglen på detaljeret vejledning om anvendelsen af »advarslen vedrørende forståelighed«;

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 mindede om, at formanden for Økonomi- og Valutaudvalget og Parlamentets forhandlingsteam havde sendt en skrivelse til Kommissionen den 30. juni 2016, hvori Kommissionen blev anmodet om at vurdere, om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1286/2014 burde forlænges;

der henviser til, at bestemmelserne i den ændrede delegerede forordning er i overensstemmelse med de målsætninger, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 14. september 2016 og under den efterfølgende uformelle dialog som led i det forberedende arbejde forud for vedtagelsen af den ændrede delegerede forordning;

der henviser til, at den ændrede delegerede forordning præciserer, at producenter af PRIIP'er med flere optioner, der omfatter underliggende investeringsmuligheder, som er institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) eller fonde, der ikke er investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 32 forordning (EU) nr. 1286/2014, ikke vil være nødt til at forlægge alle de oplysninger, som kræves i forbindelse med PRIIP'er, og vil have ret til at anvende investeringsinstitutternes dokument med central investorinformation i stedet som et passende middel til at give detailinvestorer mere detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen;

der henviser til, at de underliggende beregninger for de tre resultatscenarier, som var medtaget tidligere, stadig er baseret på historiske data, men at der er tilføjet et yderligere fjerde resultatscenario i den ændrede delegerede forordning; der henviser til, at dette »stressscenarie« har til formål at fastsætte de særligt ufordelagtige konsekvenser for produkter, som ikke er omfattet af det eksisterende »ufordelagtige scenarie«;

der henviser til, at anvendelsen af advarslen vedrørende forståelighed er blevet præciseret, blandt andet ved at medtage PRIIP'er, der betragtes som »komplekse produkter« i henhold til direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og direktiv (EU) 2016/97 om forsikringsdistribution, i anvendelsesområdet;

der henviser til, at det foreslåede afsnit »Hvad dette produkt drejer sig om« i dokumentet med central information er blevet ændret, og afsnittet om »Hvilke risici er der, og hvilke afkast kan jeg få?« omfatter en angivelse af administrative omkostninger i forbindelse med biometriske elementer af forsikringsbaserede investeringsprodukter;

H.	der henviser til, at forordning (EU) 2016/2340 udskudte anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 1286/2014 med 12 måneder til den 1. januar 2018;

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den ændrede delegerede forordning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0347.

(2) EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1.

(3) EUT L 354 af 23.12.2016, s. 35.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(5) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/282

P8_TA(2017)0103

Visse aspekter af selskabsretten ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation) (COM(2015)0616 — C8-0388/2015 — 2015/0283(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure — kodifikation)

(2018/C 298/24)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0616),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, litra g, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0388/2015),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 27. april 2016 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0088/2017),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 82.

(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

P8_TC1-COD(2015)0283

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/1132.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/283

P8_TA(2017)0104

Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (13806/2015 — C8-0410/2015 — 2015/0135(NLE))

(Godkendelse)

(2018/C 298/25)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13806/2015),

—	der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (»HNS-konventionen af 1996«),

—	der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996,

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0410/2015),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen) (1),

—	der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014 (2),

—	der henviser til sin interimsbeslutning af 8. juni 2016 om udkastet til Rådets afgørelse (3),

—	der henviser til Kommissionens opfølgning af 4. oktober 2016 på interimsbeslutningen,

—	der henviser til udtalelse i form af en skrivelse om det korrekte retsgrundlag for ovennævnte udkast til Rådets afgørelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016 (4) og vedlagt Retsudvalgets interimsbetænkning (A8-0191/2016),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0076/2017),

godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.

(2) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0259.

(4) PE576.992.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/284

P8_TA(2017)0105

Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (14112/2015 — C8-0409/2015 — 2015/0136(NLE))

(Godkendelse)

(2018/C 298/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14112/2015),

—	der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (»HNS-konventionen af 1996«),

—	der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996,

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0409/2015),

—	der henviser til protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne,

—

—	der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014 (2),

—	der henviser til sin interimsbeslutning af 8. juni 2016 om udkastet til Rådets afgørelse (3),

—	der henviser til Kommissionens opfølgning af 4. oktober 2016 på interimsbeslutningen,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0078/2017),

godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.

(2) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0260.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/285

P8_TA(2017)0106

Anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Kroatien *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Rådets afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (COM(2017)0017 — C8-0026/2017 — 2017/0011(NLE))

(Høring)

(2018/C 298/27)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0017),

—	der henviser til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 9. december 2011 (1), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0026/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0073/2017),

godkender Kommissionens forslag;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 112 af 24.2.2012, s. 21.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/286

P8_TA(2017)0107

Medicinsk udstyr ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (10728/4/2016 — C8-0104/2017 — 2012/0266(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

(2018/C 298/28)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10728/4/2016 — C8-0104/2017),

—	der henviser til udtalelse af 14. februar 2013 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0542),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0068/2017),

godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 133 af 9.5.2013, s. 52.

(2) Vedtagne tekster af 2.4.2014, P7_TA(2014)0266.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/287

P8_TA(2017)0108

Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (10729/4/2016 — C8-0105/2017 — 2012/0267(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

(2018/C 298/29)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10729/4/2016 — C8-0105/2017),

—	der henviser til udtalelse af 14. februar 2013 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0541),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0069/2017),

godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 133 af 9.5.2013, s. 52.

(2) Vedtagne tekster af 2.4.2014, P7_TA(2014)0267.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring vedrørende bestemmelserne om oplysning og rådgivning i forbindelse med genetiske test i artikel 4 i forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

Senest fem år efter forordningens anvendelsesdato og inden for rammerne af den gennemgang af anvendelsen af artikel 4, der er omhandlet i artikel 111 i forordningen, vil Kommissionen aflægge rapport om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af forpligtelserne i artikel 4 vedrørende oplysning og rådgivning i forbindelse med anvendelse af genetiske test. Kommissionen vil aflægge rapport om de forskellige praksisser i lyset af forordningens dobbelte formål, nemlig at sikre et højt niveau af patientsikkerhed og sikre et velfungerende indre marked.

Kommissionens erklæring vedrørende genetiske test med trivsels- eller livsstilsformål

For så vidt angår genetiske test med trivsels- eller livsstilsformål understreger Kommissionen, at udstyr uden medicinsk formål, herunder udstyr, som direkte eller indirekte har til formål at opretholde eller forbedre enkeltpersoners sunde vaner, livskvalitet og trivsel, ikke er medtaget i artikel 2 (Definitioner) i forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Ikke desto mindre agter Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter at kontrollere, hvilke konkrete sikkerhedsspørgsmål der kunne være forbundet med anvendelsen af dette udstyr.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/289

P8_TA(2017)0109

Pengemarkedsforeninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger (COM(2013)0615 — C7-0263/2013 — 2013/0306(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/30)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0615),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0263/2013),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

—	der henviser til udtalelse af 21. maj 2014 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—	der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59;

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0041/2015),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 255 af 6.8.2014, s. 3.

(2) EFT C 170 af 5.6.2014, s. 50.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 29. april 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0170).

P8_TC1-COD(2013)0306

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om pengemarkedsforeninger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1131.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/290

P8_TA(2017)0110

Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (COM(2015)0583 — C8-0375/2015 — 2015/0268(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/31)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0583),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0375/2015),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. marts 2016 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 16. marts 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0238/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 195 af 2.6.2016, s. 1.

(2) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. september 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0353).

P8_TC1-COD(2015)0268

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1129.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/291

P8_TA(2017)0111

Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 — C8-0103/2017 — 2016/0283(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure — godkendelse)

(2018/C 298/32)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

—	der henviser til udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016) og Rådets berigtigelse (14942/2016 COR2),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0103/2017),

—	der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (2),

—	der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020 (3),

—	der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til forordning (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 86 og artikel 99, stk. 1 og 4,

—	der henviser til indstillingen fra Budgetudvalget (A8-0110/2017);

godkender udkastet til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som fastlagt i bilaget til nærværende beslutning;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0112.

BILAG

Udkast til Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/… om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/293

P8_TA(2017)0113

Mobilisering af margenen til uforudsete udgifter

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter (COM(2016)0607 — C8-0387/2016 — 2016/2233(BUD))

(2018/C 298/33)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0607 — C8-0387/2016),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (1), særlig artikel 6 og 13,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 14,

—	der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/435 af 17. december 2014 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter (4),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i 2014 (5),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (6) og af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020 (7),

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0104/2017),

der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet i 2014 mobiliserede margenen til uforudsete udgifter for 3 168 233 715 EUR i betalingsbevillinger; der henviser til, at der blev inkluderet et beløb på 350 mio. EUR i mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter i afventning af en aftale om betalingerne for så vidt angår andre særlige instrumenter;

B.	der henviser til, at det blev besluttet at modregne et beløb på 2 818 233 715 EUR over perioden 2018-2020 og at opfordre Kommissionen til i rette tid at forelægge et forslag vedrørende det resterende beløb på 350 mio. EUR;

C.	der henviser til, at der i henhold til den mellemfristede betalingsprognose, der blev fremlagt i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR, forventes et pres på de årlige betalingslofter i årene 2018-2020;

D.	der henviser til, at budgetforslaget for 2017 viser, at der findes en margen under betalingsloftet på 9,8 mia. EUR, hvilket giver mulighed for at modregne det fulde beløb, der blev mobiliseret i 2014;

glæder sig over Kommissionens forslag som led i midtvejsgennemgangs-/revisionspakken af FFR;

mener, at modregningen af det samlede beløb på 2 818 233 715 EUR, der blev mobiliseret i 2014, via margenen under betalingsloftet for 2017, vil give mere fleksibilitet i den andel del af FFR og vil bidrage til at undgå en ny betalingskrise;

fremhæver, at udelukkelsen af det resterende beløb på 350 mio. EUR fra modregningen bekræfter Parlamentets længe fastlagte holdning om, at betalingsbevillinger til særlige instrumenter opføres ud over lofterne for FFR;

glæder sig over Rådets principielle enighed om den vedføjede afgørelse, som er i overensstemmelse med Parlamentets fortolkning;

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.

(4) EUT L 72 af 17.3.2015, s. 4.

(5) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 65.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/1331.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/296

P8_TA(2017)0114

Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 — Sektion I — Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 (2017/2022(BUD))

(2018/C 298/34)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 36,

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) (IIA af 2. december 2013),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (4),

—	der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 (5),

—	der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (6),

—	der henviser til sin beslutning af 1. december 2016 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 som led i budgetproceduren (7),

—	der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2018,

—	der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 3. april 2017, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1,

—	der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 96 og 97,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0156/2017),

A.	der henviser til, at denne procedure er den tredje fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode og det femte år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

der henviser til, at 2018-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, er ved at blive udarbejdet på baggrund af en forhøjelse af loftet for udgiftsområde V i forhold til 2017, hvilket giver mere plads til vækst og investeringer og en fortsættelse af gennemførelsen af politikker til at opnå besparelser og forbedringer af effektiviteten;

der henviser til, at generalsekretæren har foreslået syv prioriterede mål for 2018-budgettet, nemlig lancering af en kommunikationskampagne som forberedelse til valget i 2019, konsolidering af de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet, fortsættelse af flerårige byggeprojekter, investering i digitalisering og informatisering af procedurer, fortsættelse af gennemførelse af foranstaltninger, der er nødvendige for indførelsen af irsk som et fuldgyldigt officielt sprog, analysering af de mulige konsekvenser af Brexit og fremme af miljøhensyn inden for transport;

D.	der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 1 971 883 373 EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2018, hvilket samlet udgør en stigning på 3,26 % i forhold til 2017-budgettet og 19,06 % af udgiftsområde V i FFR for 2014-2020;

E.	der henviser til, at supplerende ekstraordinære investeringer for 47,6 mio. EUR er blevet foreslået af generalsekretæren for at styrke sikkerhedsprojekter, tilvejebringe acontobetalinger til byggeprojektet Adenauer og iværksætte en kommunikationskampagne som forberedelse til valget i 2019;

F.	der henviser til, at næsten 68 % af budgettet er indeks-bundne udgifter, der hovedsagelig vedrører vederlag og godtgørelser til medlemmer og personale, samt bygninger, der justeres i henhold til personalevedtægten, til sektorspecifik indeksering eller til inflationsraten;

der henviser til, at Parlamentets rapport med titlen »Kvinder i Europa-Parlamentet«, som blev offentliggjort den 8. marts 2017 i anledning af den internationale kvindedag, viser en skæv kønsfordeling i ledende stillinger i Parlamentet, hvor 83,3 % af stillingerne som Europa-Parlamentets vicegeneralsekretær og generaldirektører er besat af mænd og 16,7 % af kvinder, 70,2 % af Parlamentets direktørstillinger er besat af mænd og 29,8 % af kvinder og 65,9 % Parlamentets kontorchefstillinger er besat af mænd og 34,1 % af kvinder;

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forpligter Unionen til at respektere den sproglige mangfoldighed og forbyder forskelsbehandling på grund af sprog, hvilket derved giver alle EU-borgere ret til at anvende et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog i deres kontakt med EU-institutionerne, der skal svare på det samme sprog;

der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 (8) understregede, at 2016-budgettet bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning;

J.	der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter i vid udstrækning afhænger af dets evne til at bringe sine egne udgifter under kontrol;

K.	der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet i vid udstrækning afhænger af dets evne til at udvikle demokratiet på EU-plan;

Generelle rammer

understreger, at den andel, som modsvarer Parlamentets budget i 2018, bør forblive under 20 % af udgiftsområde V; bemærker, at budgetoverslagene for 2018 svarer til 18,88 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2017 (19,26 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i de seneste femten år;

kræver i henhold til punkt 15 i sine beslutninger af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 og punkt 98 i sin ovennævnte beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, at metoden til opstilling af Parlamentets budget på grundlag af de nuværende behov og ikke på grundlag af et koefficientsystem anvendes første gang i forbindelse med budgetproceduren for regnskabsåret 2018; kræver, at disse anmodninger opfyldes;

bemærker, at det beløb, der er afsat til ekstraordinære investeringer og udgifter i 2018, er på 47,6 mio. EUR, dvs. det samme niveau som i 2017; mener, at udgifterne til kommunikationskampagnen for 2019 bør betragtes som ekstraordinære udgifter;

bemærker anmodningen om, at 75 % af bevillingerne til kommunikationskampagnen som forberedelse til valget i 2019 er blevet medtaget i det foreløbige forslag til budgetoverslag for 2018, eftersom de fleste af kontrakterne vil blive undertegnet i 2018;

understreger, at den største del af Parlamentets budget er fastsat af vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser og er underlagt årlig indeksering;

godkender aftalen af 28. marts 2017 med Præsidiet om niveauet for budgetoverslagene for 2018; mindsker udgiftsniveauet med 18,4 mio. EUR i forhold til Præsidiets oprindelige udgangspunkt; fastsætter det samlede niveau for overslagene for 2018 til 1 953 483 373 EUR, svarende til en samlet stigning på 2,3 % i forhold til 2017-budgettet;

understreger, at Parlamentets centrale funktioner er at lovgive, repræsentere borgerne og kontrollere andre institutioners arbejde;

fremhæver Parlamentets rolle for opbygningen af en europæisk politisk bevidsthed og fremme af Unionens værdier;

understreger, at besparelser i forhold til generalsekretærens forslag er nødvendige, og at alle bestræbelser på at opnå en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlige midler på det kraftigste bør fremmes;

Gennemsigtighed og tilgængelighed

10.

glæder sig over svaret på anmodningen fra Budgetudvalget i sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 (9), og som blev gentaget i dets beslutning om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (10), om mellem- og langsigtet budgetplanlægning, herunder en klar sondring mellem investeringer og driftsudgifter, der vedrører Parlamentets funktion og dets vedtægtsmæssige forpligtelser (herunder leje og erhvervelser);

11.

glæder sig over oprettelsen af en arbejdsgruppe om procedurer for opstilling af overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter; bemærker, at Parlamentet har opfordret til, at der tages højde for en yderligere revision af reglerne for interne budgetprocedurer (11); understreger behovet for medlemmer af Præsidiet og Budgetudvalget at modtage relevante oplysninger om proceduren for overslaget på en rettidig og forståelig måde og med de fornødne detaljer med henblik på at gøre det muligt for Præsidiet og Budgetudvalget at træffe beslutninger ud fra et samlet billede af Parlamentets budgets status og behov;

12.

gentager sin opfordring til generalsekretæren til at fremsætte et forslag om at fremlægge budgettet for den brede offentlighed i tilstrækkelig detaljeret grad og på en forståelig og brugervenlig måde på Parlamentets websted med henblik på at gøre det muligt for alle borgere at få en bedre forståelse af Parlamentets aktiviteter og prioriteringer og de tilsvarende udgiftsmønstre;

13.

mener, at besøgsgrupper er et af de centrale instrumenter til at øge borgernes bevidsthed om Parlamentets aktiviteter; glæder sig over de reviderede bestemmelser om besøgsgrupper, og mener, at risikoen for uretmæssig anvendelse af midler er faldet som følge af gennemførelsen af de nye og strengere bestemmelser; anmoder i lyset af dette Præsidiet, sammen med dens Arbejdsgruppe om Informations- og Kommunikationspolitik, om at revidere bevillingerne til medlemmernes besøgsgrupper under hensyntagen til inflationsraten i de seneste år, hvilket betydeligt har øget omkostningerne til sådanne besøg; mener, at selv om disse beløb ikke er beregnet til at dække alle de udgifter, som opstår i forbindelse med besøgsgrupper, men snarere betragtes som et tilskud, kan det forhold, at den forholdsmæssige andel af de dækkede omkostninger vil blive reduceret, hvis de ikke er tilpasset inflationen, ikke ignoreres; anmoder Præsidiet om at tage hensyn til, at denne forskel i uforholdsmæssig høj grad påvirker besøgsgrupper fra mindre velstillede socioøkonomiske grupper, som har meget begrænsede egne finansielle midler;

Sikkerhed og cybersikkerhed

14.

noterer sig de igangværende foranstaltninger til at styrke Parlamentets sikkerhed med hensyn til bygninger, udstyr og personale, cybersikkerhed og kommunikationssikkerhed; anmoder generalsekretæren og Præsidiet om at gennemføre det overordnede sikkerhedskoncept med henblik på fortsat at indføre strukturelle, operationelle og kulturelle forbedringer af Parlamentets sikkerhed; gentager, at det er nødvendigt at forbedre resultaterne af de IT-tjenester, der leveres til Parlamentet, ved at investere i uddannelse af personale, men også gennem en bedre udvælgelse af kontrahenter, der er baseret på en mere omfattende evaluering af deres tjenester og IT-kapacitet;

15.

mener, at de seneste begivenheder viser, at sandsynligheden for cyberangreb er steget dramatisk, og at teknologien bag disse angreb ofte overgår cybersikkerhedsforanstaltningerne til bekæmpelse heraf; mener, at IT-værktøjer er blevet vigtige instrumenter for medlemmer og ansatte til at udføre deres arbejde, men er ikke desto mindre sårbare over for sådanne angreb; glæder sig derfor over indarbejdelsen af cybersikkerhed i Parlamentets overordnede strategiske forvaltningsramme, og mener, at dette vil give institutionen mulighed for bedre at beskytte sine aktiver og oplysninger;

16.

mener, at på trods af installeringen af SECure EMail-systemet (SECEM) er Parlamentet ikke i stand til at modtage klassificerede og ikke-klassificerede briefinger fra andre institutioner; beklager, at Parlamentet ikke alene er i stand til at udvikle sit eget system for klassificerede informationer (CIS), og bemærker, at der er forhandlinger i gang med andre institutioner om dette; forventer, at disse forhandlinger vil bidrage til at indkredse de bedste midler til at sætte Parlamentet i stand til at modtage klassificerede og ikke-klassificerede briefinger; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget flere oplysninger om den seneste udvikling i disse forhandlinger inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017;

17.

glæder sig over bestræbelserne på yderligere at digitalisere og informatisere procedurerne; tilskynder i denne forbindelse til indførelse af flere muligheder for anvendelse af digital signatur i de administrative procedurer med henblik på at reducere brugen af papir og spare tid;

18.

glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem den belgiske regering og Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og andre institutioner i Bruxelles om sikkerhedsgodkendelse for alle eksterne kontrahenters personale, som ønsker adgang til EU's institutioner; opfordrer generalsekretæren til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af dette aftalememorandum til tjenestemænd, parlamentariske assistenter og praktikanter for at muliggøre den nødvendige sikkerhedsverifikation forud for deres ansættelse;

Bygningspolitik

19.

minder om, at midtvejsstrategien for bygningspolitikken blev vedtaget af Præsidiet i 2010; undrer sig over, hvorfor Præsidiet har undladt at fremlægge en langsigtet strategi for Parlamentets bygninger i løbet af denne valgperiode på trods af Parlamentets tidligere beslutninger; opfordrer generalsekretæren og næstformændene til at forelægge Budgetudvalget den nye midtvejsstrategi for bygningerne snarest muligt og inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017;

20.

gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 203; anmoder i denne forbindelse om yderligere oplysninger om udvidelsen af vuggestuen i Wayenberg-Bygningen;

21.

kræver flere oplysninger om projektet vedrørende renoveringen af Paul Henri Spaak (PHS)-Bygningen, især om eventuelle udtalelser fra uafhængige eksterne kontrahenter om mulighederne for PHS-Bygningen, som har haft en kort levetid på 25 år; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget resultaterne af en sådan undersøgelse hurtigst muligt; understreger, at eksisterende bygninger ikke opfylder de statiske krav til en offentlig bygning for parlamentariske funktioner, der har højere sikkerhedskrav og skal kunne modstå eksterne chok uden at bryde sammen; kritiserer det forhold, at PHS-Bygningen ikke engang opfylder minimumsnormerne for moderne statiske krav, og noterer sig, at en række foranstaltninger allerede skulle have været truffet for at sikre dens stabilitet; opfordrer derfor indtrængende Præsidiet og Parlamentets administration til at arbejde på fremtidige løsninger for PHS-Bygningen, der sikrer tilstedeværelsen og sunde arbejdsvilkår for de tilstedeværende personer; noterer sig niveauet af bevillinger, som foreslås af generalsekretæren i 2018 til undersøgelser og forberedende projekter og arbejder og bistand til projektstyringsteamet; udtrykker sin bekymring over den mulige forvirring om de beløb, der skal bruges til undersøgelser og flytninger; opfordrer indtrængende Præsidiet og generalsekretæren til at orientere Budgetudvalget om alle efterfølgende trin og snarest muligt og senest i juli 2017 at forelægge en klar opdeling af omkostningerne; minder om, at der er behov for at gøre brug af den nyeste energieffektive arkitektur; kræver en vurdering af, hvordan renoveringen vil påvirke Enheden for Besøgende og Seminarer, tilgængeligheden af mødesalen og andre lokaler og kontorer;

22.

mener, at 2018 er et afgørende år for Konrad Adenauer (KAD)-Bygningen, da det vil markere afslutningen af arbejdet på den østlige fløj og påbegyndelse af arbejdet på den vestlige fløj; bemærker med bekymring, at det budget, der er afsat til at dække forvaltningen af dette store projekt, har måttet revideres for at styrke holdene, som følger udviklingen af byggeriet; noterer sig den igangværende praksis med at bruge »opsamlingsoverførsler« ved årets udgang (ramassage) for at bidrage til igangværende byggeprojekter; mener, at selv om dette kan være en pragmatisk løsning på at reducere rentebetalinger, er den i strid med gennemsigtigheden af byggeprojekter i Parlamentets budget og kan endda anspore til overbudgettering på visse områder;

23.

opfordrer de ansvarlige næstformænd og generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget en statusrapport og overslag over afslutningen af arbejdet med KAD-Bygningen;

EMAS

24.

minder om, at Parlamentet forpligtede sig til en reduktion på 30 % pr. FTÆ af sine CO2-emissioner inden 2020 sammenlignet med 2006;

25.

finder det derfor yderst vigtigt, at Parlamentet fastlægger nye, mere udfordrende, kvantitative mål, som regelmæssigt bør måles ved hjælp af de ansvarlige tjenestegrene;

26.

minder om Parlamentets forpligtelse i forbindelse med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, idet det »med forbehold af gældende budget- og indkøbsregler vil forpligte sig til at stille de samme krav til de bygninger, det ejer og benytter, som dem, der gælder for medlemsstaternes statslige bygninger i henhold til artikel 5 og 6« i nævnte direktiv, på grund af den store synlighed og den ledende rolle, det bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne; understreger det presserende behov for overensstemmelse med denne erklæring ikke mindst for dets egen troværdighed i den igangværende revision af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet;

27.

glæder sig over oprettelsen af en arbejdsgruppe om mobilitet, som bør arbejde på en integreret måde og have et klart mandat; understreger, at Parlamentet skal overholde alle former for regional gældende lovgivning på sine arbejdssteder, inklusive på dette område; opfordrer til fremme af anvendelsen af den direkte togforbindelse mellem Parlamentet i Bruxelles og lufthavnen; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene i lyset af dette til at revurdere sammensætningen og omfanget af dens egen bilpark; opfordrer Præsidiet til hurtigst muligt at oprette en incitamentsordning for at fremme brugen af cykler til strækninger mellem hjem og arbejdssted; bemærker, at en sådan ordning allerede er indført i andre institutioner, især Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

Kommunikationskampagne med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2019

28.

hilser oplysningskampagnen velkommen som et nyttigt forsøg på at forklare formålet med Unionen og Parlamentet for borgerne; understreger imidlertid, at denne kampagne bl.a. bør have til formål at redegøre for Den Europæiske Unions rolle, Parlamentets indflydelse og dets funktioner, valget af formanden for Kommissionen og dets indvirkning på borgernes liv;

29.

bemærker, at det forberedende arbejde med oplysningskampagnen forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 allerede skal begynde i år; glæder sig over en kortere periode på to år til kommunikationskampagnen forud for valget i forhold til perioden på tre år forud for valget til Europa-Parlamentet i 2014;

30.

noterer sig, at de samlede udgifter til kommunikationskampagnen for valget i 2019 er anslået til 25 mio. EUR i 2018 og 8,33 mio. EUR i 2019 med et højere beløb til finansielle forpligtelser krævet i 2018; fremhæver betydningen af disse kommunikationskampagner, navnlig i betragtning af den nuværende situation i Unionen;

31.

mener, at Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM) bør handle på grundlag af anbefalingerne fra evalueringen af kampagnen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014 (12) og prioritere indsamlingen af data til kampagneprojekter pr. enhed på grundlag af forud fastlagte centrale indikatorer for at måle deres virkning ved omhyggeligt at behandle de underliggende årsager til den særdeles lave deltagelse ved valget i 2014;

Medlemsrelaterede spørgsmål

32.

glæder sig over det arbejde, som Parlamentets Generalsekretariat, de politiske gruppers sekretariater og medlemmernes kontorer har udført for at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat; støtter den fortsatte udvikling af de tjenester, der kan fremme medlemmernes mulighed for at føre kontrol med det arbejde, der udføres af Kommissionen og Rådet, og repræsentere borgerne;

33.

anerkender den rådgivning og forskning, som medlemmerne og udvalgene tilbydes gennem Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) og temaafdelingerne; minder om, at der ved oprettelsen af EPRS i 2013 blev fastsat en midtvejsevaluering af effektiviteten af samarbejdet mellem EPRS og temaafdelingerne; minder om, at en anmodning om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget blev vedtaget på plenarmødet den 14. april 2016 (13); anmoder på ny generalsekretæren om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017; minder om, at denne evaluering bør indeholde forslag til, hvordan det kan sikres, at støtten fra EPRS bedre tilpasses til udviklingen i de respektive temaudvalg og ikke overlapper med deres aktiviteter eller fremmer konkurrence mellem tjenester; forventer endvidere, at evalueringen vil indeholde detaljerede oplysninger om den eksterne ekspertise, eksterne undersøgelser og ekstern bistand til Parlamentets forskningsaktiviteter, herunder antallet af og omkostningerne til undersøgelser og ekspertbistand, der leveres af Parlamentets interne og eksterne leverandører; noterer sig de fire specifikke projekter, der udvikles på mellemlang sigt i Europa-Parlamentets bibliotek, nemlig det digitale bibliotek, bedre ressourcer til forskning, kilder til sammenlignende retsvidenskab og åbent bibliotek; betragter disse projekter som et middel til at forbedre støtten til både medlemmer og ansatte samt at lette adgangen til det eksterne forskningsmiljø og borgere; bemærker betydningen af disse projekter og behovet for at integrere dem i det lovgivningsmæssige arbejde, der udføres af medlemmer og ansatte;

34.

minder om den afgørelse, der blev truffet inden for rammerne af Parlamentets 2017-budgetprocedure, om at etablere en tjeneste for tolkning på internationalt tegnsprog ved alle plenarforhandlinger, og opfordrer administrationen til at gennemføre denne afgørelse uden yderligere forsinkelse;

35.

bemærker, at den nyligt reviderede forretningsorden (14) har begrænset antallet af medlemmers mundtlige stemmeforklaringer pr. mødeperiode til maksimalt tre, men er fortsat betænkelig ved de ekstra omkostninger til tolkning samt til oversættelse af udskrifterne af forklaringerne, som de giver anledning til; opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret opdeling af de omkostninger, der er forbundet med mundtlige stemmeforklaringer; mener, at der findes alternativer såsom skriftlige stemmeforklaringer samt et væld af offentlige kommunikationsfaciliteter i Parlamentets bygninger, som medlemmerne kan anvende til at redegøre for deres stemmeafgivelse; opfordrer til, som en midlertidig forholdsregel, at mundtlige stemmeforklaringer placeres i slutningen af hver dag på dagsordenen for mødeperioden efter indlæggene af et minuts varighed og andre punkter på dagsordenen;

36.

minder om, at medlemmerne er forpligtet til at underrette administrationen om enhver ændring i deres interesseerklæringer;

37.

er ikke enig i behovet for at udskifte møblerne i medlemmernes og deres assistenters kontorer i Bruxelles; mener, at de fleste af disse møbler er i god stand, og at der derfor ikke er nogen grund til at udskifte dem; mener, at inventar kun bør udskiftes, hvis der er en gyldig grund dertil;

38.

opfordrer generalsekretæren til som forberedelse til den niende valgperiode at forelægge Præsidiet en mere præcis liste over godtgørelsesberettigede udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter; minder om princippet om mandatets uafhængighed; understreger, at det er muligt for de medlemmer, som måtte ønske det, at offentliggøre deres udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter på deres personlige websteder; gentager sin opfordring til større gennemsigtighed vedrørende godtgørelsen af generelle udgifter, idet der bygges videre på bedste praksis fra de nationale delegationer i Parlamentet og medlemsstaterne; mener, at medlemmerne også bør kunne lægge links på Parlamentets websted til steder, hvor de for øjeblikket offentliggør deres afholdte udgifter; gentager, at øget gennemsigtighed i godtgørelsen for generelle udgifter ikke bør kræve yderligere personale i Parlamentets administration;

39.

understreger, at den aktuelle budgetpost for parlamentarisk assistance er tilstrækkelig og ikke bør forhøjes ud over indekseringen af lønninger;

40.

minder om den anmodning, der blev vedtaget af plenarforsamlingen i dens ovennævnte beslutning af 14. april 2016 om Parlamentets budgetoverslag for 2017, om, at de regler, der gælder for godtgørelse af tjenesterejseudgifter i forbindelse med rejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder afholdt af akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) skulle revideres med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de regler, der er gældende for det øvrige personale, og beklager, at der indtil videre ikke er truffet foranstaltninger i denne henseende; opfordrer Præsidiet til at behandle dette spørgsmål uden yderligere forsinkelse; understreger imidlertid, at de nuværende lofter for godtgørelse af tjenesterejser for APA'er (120/140/160 EUR) ikke er blevet justeret siden 2011, og at forskellen mellem APA'er og andet personale desuden er steget til mindst 40 % som følge af indførelsen af de nye lofter, som Rådet godkendte den 9. september 2016 og indtil videre kun har anvendt for ansatte tjenestemænd pr. 10. september 2016; opfordrer derfor Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed;

41.

understreger, at løsningen på denne forskel i tjenesterejseudgifter ikke indebærer en forhøjelse af budgetposten for parlamentarisk assistance;

42.

opfordrer til en gennemsigtig og hensigtsmæssig anvendelse af godtgørelsen af medlemmernes rejseudgifter og henstiller, at der skabes incitamenter til at benytte økonomiklasse, både når det gælder flytransport og jernbanetransport;

43.

opfordrer Formandskonferencen og Præsidiet til at genoverveje muligheden for, at APA'er på visse betingelser kan få lov til at ledsage medlemmerne i forbindelse med Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket flere medlemmer allerede har anmodet om; er af den opfattelse, at medlemmerne bør afgøre, om deres assistenter bør ledsage dem i forbindelse med officielle delegationsrejser, hvis rammen for godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance anvendes;

Personalerelaterede spørgsmål

44.

fremhæver i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om en gradvis reduktion af personalet med 5 % i alle institutioner, organer og agenturer i perioden mellem 2013 og 2017, at der pga. specifikke behov, som opstod i Parlamentet i 2014 og 2016, blev indgået en aftale med Rådet om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 (15), ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

45.

bemærker, at mens de politiske grupper er blevet undtaget fra disse årlige foranstaltninger vedrørende personalereduktioner siden 2014 (16), har forliget om 2017-budgettet medført en nedskæring af stillinger i stillingsfortegnelsen for Europa-Parlamentets Generalsekretariat på grund af Rådets manglende overholdelse af gentlemanaftalen;

46.

minder om, at det samlede personaleniveau i de politiske grupper er undtaget fra målet om at reducere personalet med 5 % i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med regnskabsårene 2014, 2015, 2016 og 2017;

47.

mener, at tabet af 136 stillinger i Europa-Parlamentets Generalsekretariat i 2016 kan gøre det vanskeligt for Parlamentets administration at levere ydelser; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge flere oplysninger om foranstaltningerne vedrørende personalereduktioner fra sidste år og til at vurdere følgerne af budgetbeslutningerne for institutionens funktion;

48.

glæder sig i lyset af personalereduktionsforanstaltningerne over forslaget om at omdanne 50 faste AST-stillinger til 50 faste AD-stillinger, hvilket har en ubetydelig indvirkning på budgettet; bemærker endvidere forslaget om at omdanne tre midlertidige AST-stillinger til tre midlertidige AD-stillinger i formandens kabinet;

49.

opfordrer Præsidiet til at sikre, at APA'ernes sociale rettigheder og pensionsrettigheder respekteres, og at der stilles finansielle midler til rådighed, navnlig for så vidt angår de APA'er, der har været ansat af medlemmer uafbrudt i de seneste to valgperioder; anmoder i denne forbindelse administrationen om at forelægge et forslag, der tager hensyn til beslutningen om at afholde valget i 2014 tidligt, samt til den tid, der blev brugt i forbindelse med ansættelsesproceduren, ved beregningen af den 10-års ansættelsesperiode, der er fastsat i personalevedtægten;

50.

opfordrer Præsidiet til at foreslå en procedure for afskedigelse efter fælles overenskomst mellem medlemmerne og deres akkrediterede assistenter;

51.

mener, at det i en periode, hvor de økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til rådighed for EU-institutionerne, sandsynligvis vil blive mere og mere begrænsede, er vigtigt, at institutionerne er i stand til at ansætte og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at imødegå de komplekse udfordringer, der venter forude, på en måde, som er forenelig med principperne om resultatbaseret budgettering;

52.

mener, at tolkning og oversættelse er af væsentlig betydning for Parlamentets funktion og anerkender kvaliteten og merværdien af de tjenesteydelser, som tolkene leverer; gentager Parlamentets holdning i ovennævnte beslutning af 14. april 2016, at generalsekretæren bør fremsætte yderligere rationaliseringsforslag, såsom udbredelse af brugen af oversættelse og tolkning efter anmodning, navnlig for de tværpolitiske grupper i Europa-Parlamentet, samt undersøge de mulige effektivitetsgevinster ved brug af de nyeste sprogteknologier som et hjælpeværktøj til tolkene og vurdere virkningerne af den ændrede ramme for fastansatte tolke for at forbedre ressourceeffektiviteten og produktiviteten;

53.

glæder sig over fortsættelsen af de foranstaltninger, som Parlamentet har truffet for at indføre irsk som et fuldgyldigt officielt sprog senest den 1. januar 2021; bemærker i denne forbindelse, at det ikke vil være nødvendigt med yderligere stillinger i 2018; anmoder ikke desto mindre generalsekretæren om at konsultere irske medlemmer om muligheden for ressourceeffektivitet uden at gå på kompromis med medlemmernes garanterede rettigheder;

54.

opfordrer indtrængende generalsekretæren til at bygge videre på de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at finde frem til andre områder, hvor backoffice-funktioner kan deles; opfordrer endvidere generalsekretæren til at iværksætte en undersøgelse af mulige synergier i backoffice-funktioner og -tjenester, som også kan opnås mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet;

Europæiske politiske partier og politiske fonde

55.

minder om, at de europæiske politiske partier og fonde bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og øge borgernes forståelse af forbindelsen mellem den politiske proces på nationalt og europæisk plan;

56.

mener, at de seneste kontroverser omkring finansieringen af visse europæiske politiske partier og visse politiske fonde har afsløret svagheder i de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer;

57.

mener, at ikrafttrædelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (17) og (EU, Euratom) nr. 1142/2014 (18) vil give mulighed for yderligere kontrolmekanismer såsom kravet om at lade sig registrere hos Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde; mener imidlertid, at der er plads til yderligere forbedringer af disse foranstaltninger; bemærker, at partier og fonde vil begynde at ansøge om finansiering i henhold til de nye regler i regnskabsåret 2018;

58.

fremhæver, at der er blevet identificeret en række spørgsmål med den nuværende ordning for medfinansiering, ifølge hvilken bidrag og tilskud fra Parlamentets budget for både partier og fonde ikke må overstige 85 % af de støtteberettigede udgifter, mens de resterende 15 % skal dækkes ved hjælp af egne indtægter; bemærker f.eks., at mangler i medlemskontingenter og donationer ofte opvejes af naturalydelser;

Andre spørgsmål

59.

noterer sig den fortsatte dialog mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; opfordrer til, at denne styrkes for at udvikle en bedre forståelse af bidraget fra Europa-Parlamentet og Unionen i medlemsstaterne;

60.

noterer sig anmodningen om eksterne undersøgelser og udtalelser for at støtte det arbejde, der udføres af udvalg og andre politiske organer, med at analysere de mulige konsekvenser af Brexit, herunder de budgetmæssige konsekvenser for Parlamentet; sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at kræve eksterne undersøgelser og udtalelser i stedet for at benytte sig af det rigelige udbud af forskningstjenester, der findes i Parlamentet; understreger, at indtil forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU er afsluttet, er Det Forenede Kongerige fortsat medlem af EU, og at alle de rettigheder og forpligtelser, der følger af medlemskabet, stadig er i kraft; understreger derfor, at Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af EU sandsynligvis ikke forventes at få indvirkning på Parlamentets budget for 2018;

61.

minder om sin beslutning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for Den Europæiske Unions institutioner (19), i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at ligge mellem 156 mio. EUR og 204 mio. EUR, hvilket svarer til 10 % af Parlamentets budget; understreger, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning anslås til at være på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; fremhæver offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og gentager derfor sin holdning med kravet om at udarbejde en køreplan for et enkelt hjemsted;

62.

minder om ovennævnte beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017; anmoder om, at der iværksættes et samarbejde med tv-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere et europæisk mediecentrum til uddannelsesformål for unge journalister;

63.

opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering i hele Parlamentets administration i tråd med LEAN-ledelsestilgangen for at øge effektiviteten og kvaliteten af institutionens interne arbejde;

o o

64.

vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2018;

65.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0132.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0475.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0132.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0484.

(12) Deloittes undersøgelse fra december 2015.

(13) Se punkt 22 i Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 (P8_TA(2016)0132).

(14) Vedtagne tekster af 13.12.2016, P8_TA(2016)0484 — artikel 183, stk. 1).

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.

(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437. Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0036. Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376. Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for så vidt angår finansiering af europæiske politiske partier (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 28).

(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0498.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/306

P8_TA(2017)0115

Forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, der ledsager forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 til det almindelige budget for 2017, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (07003/2017 — C8-0130/2017 — 2017/2018(BUD))

(2018/C 298/35)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 41,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, endeligt vedtaget den 1. december 2016 (2),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3) (FFR-forordningen),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5),

—	der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, vedtaget af Kommissionen den 26. januar 2017 (COM(2017)0046),

—	der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, vedtaget af Rådet den 3. april 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 3. april 2017 (07003/2017 — C8-0130/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0155/2017),

der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 vedrører anvendelsen af 71 524 810 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i forbindelse med de oversvømmelser, der fandt sted i Det Forenede Kongerige i december 2015 til januar 2016, tørke og brande i Cypern mellem oktober 2015 og juni 2016 og brande på den portugisiske ø Madeira i august 2016;

B.	der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger på Unionens budget for 2017;

C.	der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre Unionens budget for 2017 og forhøje midlerne i artikel 13 06 01 »Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien«;

D.	der henviser til, at EUSF som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;

understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de regioner, der er ramt af disse naturkatastrofer;

noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 1/2017 som forelagt af Kommissionen;

godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017;

pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2017 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2) EUT L 51 af 28.2.2017.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/308

P8_TA(2017)0116

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2017)0101 — C8-0097/2017 — 2017/2033(BUD))

(2018/C 298/36)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0101 — C8-0097/2017),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1) (EGF-forordningen),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 12,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

—	der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2016/000 TA 2016 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (4),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0157/2017),

der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

der henviser til, at Unionens støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre krisemobiliseringskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF er på 150 mio. EUR (2011-priser), og til, at 0,5 % af dette beløb (dvs. 844 620 EUR i 2017) ifølge artikel 11, stk. 1, i EGF-forordningen, kan stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre EGF-forordningen;

E.	der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har understreget Globaliseringsfondens betydning som et EU-instrument til støtte for afskedigede arbejdstagere for så vidt angår øget merværdi, effektivitet og modtagernes beskæftigelsesegnethed;

F.	der henviser til, at det foreslåede beløb på 310 000 EUR svarer til ca. 0,18 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2017, som er EUR 70 000 mindre end i 2016;

støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i EGF-forordningen;

glæder sig over faldet i anmodninger om finansiering af teknisk bistand under EGF i 2017 i forhold til 2016; mener, at det er vigtigt at vurdere sådanne anmodninger som en procentdel af de årlige beløb, der er anvendt til EGF i de foregående år, og ikke kun i forhold til det maksimum, der kunne anvendes i det pågældende år;

anerkender betydningen af overvågning og dataindsamling; minder om betydningen af solide statistiske serier, der er indsamlet i passende form, således at de er lettilgængelige og forståelige; udtrykker tilfredshed med den kommende udgivelse af de toårige rapporter for 2017 og opfordrer til, at disse rapporter gøres offentligt og bredt tilgængelig i hele EU;

minder om, at det er vigtigt, at der findes et særligt websted om EGF, som bør være tilgængeligt for alle EU-borgere; fremhæver betydningen af flersprogethed, når der kommunikeres bredt til offentligheden; efterlyser et mere brugervenligt webbaseret miljø og opfordrer Kommissionen til at øge den indholdsmæssige værdi af sine publikationer og audiovisuelle aktiviteter som fastsat i artikel 11, stk. 4, i EGF-forordningen;

glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og forvaltning heraf ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC 2014), som giver mulighed for en forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger og bedre rapportering; bemærker, at Kommissionen har lettet de finansielle EGF-transaktioner ved at etablere en grænseflade mellem SFC og det regnskabsmæssige og finansielle informationssystem ABAC; noterer sig, at der kun er behov for en yderligere finjustering og tilpasning til eventuelle ændringer, hvilket de facto vil begrænse EGF's bidrag til denne type udgifter;

bemærker, at proceduren med henblik på at integrere EGF i SFC2014 har stået på i adskillige år, og at de relevante omkostninger for EGF's budget har været relativt høje; glæder sig over faldet i omkostningerne i forhold til de foregående år, hvilket afspejler det forhold, at projektet nu er nået til det stadium, hvor der kun kræves yderligere finjusteringer og tilpasninger;

minder om betydningen af netværksarbejde og udveksling af oplysninger om EGF med henblik på at udbrede bedste praksis; støtter derfor finansieringen af to møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner og to netværksseminarer om gennemførelsen af EGF; forventer, at denne informationsudveksling også vil bidrage til en bedre og mere detaljeret rapportering om succesraten for ansøgningerne i medlemsstaterne, navnlig hvad angår modtagernes genbeskæftigelsesfrekvens;

noterer sig, at Kommissionen agter at investere 70 000 EUR af det disponible budget til teknisk bistand i afholdelsen af to møder i ekspertgruppen af kontaktpersoner for EGF; noterer sig ligeledes Kommissionens intention om at investere 120 000 EUR i at fremme netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne via seminarer, EGF's gennemførelsesorganer og arbejdsmarkedets parter; glæder sig over Kommissionens beredvillighed til at opfordre medlemmer af EGF-arbejdsgruppen til at deltage i det EGF-netværksseminar, som for nylig fandt sted i Mons; opfordrer Kommissionen til fortsat at indbyde Parlamentet til sådanne møder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (5);

fremhæver behovet for yderligere at forbedre kontakten mellem alle dem, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder især arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; understreger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter;

10.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0112.

(5) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/742.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/312

P8_TA(2017)0117

Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal

Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (COM(2017)0045 — C8-0022/2017 — 2017/2017(BUD))

(2018/C 298/37)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0045 — C8-0022/2017),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 10,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 11,

—	der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0154/2017),

hilser afgørelsen velkommen som et tegn på Unionens solidaritet med Unionens borgere og regioner, der er ramt naturkatastrofer;

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/741.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/314

P8_TA(2017)0118

Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Letland *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2014/911/EU (13521/2016 — C8-0523/2016 — 2016/0818(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/38)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (13521/2016),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0523/2016),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0089/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/315

P8_TA(2017)0119

Elektronisk udveksling af DNA-oplysninger med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien af DNA-oplysninger og om erstatning af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU (13525/2016 — C8-0522/2016 — 2016/0819(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/39)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (13525/2016),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0522/2016),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0091/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/316

P8_TA(2017)0120

Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU (13526/2016 — C8-0520/2016 — 2016/0820(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/40)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (13526/2016),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0520/2016),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0092/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/317

P8_TA(2017)0121

Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU (13529/2016 — C8-0518/2016 — 2016/0821(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/41)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (13529/2016),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0518/2016),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0095/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/318

P8_TA(2017)0122

Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Malta, Cypern og Estland *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse elektronisk udveksling med Malta, Cypern og Estland af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU (13499/2016 — C8-0519/2016 — 2016/0822(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/42)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (13499/2016),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0519/2016),

—	Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0090/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/319

P8_TA(2017)0128

Engrosroamingmarkeder ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosroamingmarkeder (COM(2016)0399 — C8-0219/2016 — 2016/0185(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/43)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0399),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0219/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. oktober 2016 (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0372/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 162.

P8_TC1-COD(2016)0185

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/920.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/320

P8_TA(2017)0129

Tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for dette krav: Ukraine ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine) (COM(2016)0236 — C8–0150/2016 — 2016/0125(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/44)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0236),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0150/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. marts 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Retsudvalget (A8-0274/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0125

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/850.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/321

P8_TA(2017)0133

EU-varemærker ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-varemærker (kodifikation) (COM(2016)0702 — C8-0439/2016 — 2016/0345(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure — kodifikation)

(2018/C 298/45)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0702),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0439/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0054/2017),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

P8_TC1-COD(2016)0345

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om EU-varemærker (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1001.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/322

P8_TA(2017)0134

Minamatakonventionen om kviksølv ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (05925/2017 — C8-0102/2017 — 2016/0021(NLE))

(Godkendelse)

(2018/C 298/46)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05925/2017),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0102/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0067/2017),

godkender indgåelsen af Minamatakonventionen om kviksølv;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til De Forenede Nationer.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/323

P8_TA(2017)0135

Hybride mismatch med tredjelande *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (COM(2016)0687 — C8-0464/2016 — 2016/0339(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2018/C 298/47)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0687),

—	der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0464/2016),

—

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det nederlandske Førstekammer og det nederlandske Andetkammer og den svenske Riksdag om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til de øvrige bidrag forelagt af det tjekkiske Senat, det tyske Forbundsråd, det spanske parlament og den portugisiske Nationalforsamling om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (1),

—	der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (2),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (3),

—	der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. august 2016 om statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN) (ex 2014/CP) fra Irland til Apple og til Kommissionens igangværende efterforskning af påstande om Luxembourgs støtte til McDonald's og Amazon,

—	der henviser til det pågående arbejde i dets undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse;

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0134/2017),

godkender Kommissionens forslag som ændret;

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)	Direktiv (EU) 2016/1164 fastsætter en ramme for håndtering af hybride mismatch-arrangementer.

(4)	Direktiv (EU) 2016/1164 fastsætter en første ramme for håndtering af hybride mismatch-arrangementer , som ikke i tilstrækkelig grad og systematisk fjerner hybride mismatch, og hvis anvendelsesområde er begrænset til Unionen .

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)

Til grund for BEPS-initiativet ligger også erklæringen fra G20-ledernes møde i Skt. Petersborg den 5.-6. september 2013, hvori de giver udtryk for deres ønske om at sikre, at overskud beskattes der, hvor de tilgrundliggende økonomiske aktiviteter finder sted, og værdien skabes. I praksis ville dette have krævet indførelse af ensartet beskatning med skatteindtægter til medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle. Dette mål er ikke blevet nået.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Det er nødvendigt at fastsætte regler, der fuldt ud neutraliserer virkningerne af hybride mismatch. I betragtning af, at direktiv (EU) 2016/1164 kun omfatter hybride mismatch-arrangementer, der opstår i samspillet mellem medlemsstaternes selskabsskattesystemer, udsendte Økofinrådet den 20. juni 2016 en erklæring, hvori det anmodede Kommissionen om senest i oktober 2016 at forelægge et forslag om hybride mismatch, der omfatter tredjelande, for at fastsætte regler, som er i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler, der anbefales i OECD's BEPS-rapport om aktion 2, med henblik på at opnå enighed inden udgangen af 2016.

(5)

Det er yderst vigtigt at fastsætte regler, der fuldt ud neutraliserer virkningerne af hybride mismatch og mismatch i forbindelse med filialer . I betragtning af, at direktiv (EU) 2016/1164 kun omfatter hybride mismatch-arrangementer, der opstår i samspillet mellem medlemsstaternes selskabsskattesystemer, udsendte Økofinrådet den 20. juni 2016 en erklæring, hvori det anmodede Kommissionen om senest i oktober 2016 at forelægge et forslag om hybride mismatch, der omfatter tredjelande, for at fastsætte regler, som er i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler, der anbefales i OECD's BEPS-rapport om aktion 2, med henblik på at opnå enighed inden udgangen af 2016.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)	Virkningerne af hybride mismatch-arrangementer bør også overvejes ud fra udviklingslandenes synspunkt, og Unionen og dens medlemsstater bør sigte mod at støtte udviklingslandene i at håndtere sådanne virkninger.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

I betragtning af, at [det bl.a. er nævnt i betragtning 13 i direktiv (EU) 2016/1164, at] det er afgørende, at der arbejdes videre med andre hybride mismatch, f.eks. i forbindelse med faste driftssteder, herunder tilsidesatte faste driftssteder, er det vigtigt, at hybride mismatch, der involverer et fast driftssted, også omfattes af det nævnte direktiv (EU) 2016/1164. I forbindelse med behandlingen af sådanne mismatch bør der tages hensyn til de anbefalede regler i OECD's oplæg til offentlig drøftelse af 22. august 2016 om BEPS-aktion 2 — mismatchstrukturer i forbindelse med filialer .

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

For at skabe en samlet ramme i overensstemmelse med OECD's BEPS-rapport om hybride mismatch er det vigtigt, at direktiv (EU) 2016/1164 også indeholder regler om hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i forbindelse med skattesubjekter med to hjemsteder for at forhindre skattesubjekter i at udnytte de resterende smuthuller.

(7)

For at skabe en ramme, der er i overensstemmelse med og lige så effektiv som OECD's BEPS-rapport om hybride mismatch, er det vigtigt, at direktiv (EU) 2016/1164 også indeholder regler om hybride overførsler og importerede mismatch og omhandler hele spektret af dobbelte fradrag for at forhindre skattesubjekter i at udnytte de resterende smuthuller. Disse regler bør standardiseres og i videst muligt omfang koordineres mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør overveje at indføre sanktioner over for skattesubjekter, som udnytter hybride mismatch.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

Det er nødvendigt at indføre bestemmelser for at standse brugen af forskellige regnskabsperioder for beskatningen i forskellige jurisdiktioner, hvilket resulterer i mismatch i skattemæssige resultater. Medlemsstaterne bør sikre, at skatteyderne deklarerer deres betalinger i alle involverede jurisdiktioner inden for en rimelig frist. De nationale myndigheder bør endvidere undersøge alle årsagerne til hybride mismatch og lukke eventuelle huller og forhindre aggressiv skatteplanlægning, frem for blot at forsøge at opnå et skatteprovenu.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Eftersom direktiv (EU) 2016/1164 indeholder regler vedrørende hybride mismatch mellem medlemsstaterne, er det hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler om hybride mismatch med tredjelande i samme direktiv. Følgelig bør disse regler finde anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en medlemsstat, herunder faste driftssteder for enheder, der er hjemmehørende i et tredjeland. Det er nødvendigt, at reglerne omfatter alle hybride mismatch-arrangementer , hvor mindst en af de involverede parter er et skattepligtigt selskab i en medlemsstat.

(8)

Eftersom direktiv (EU) 2016/1164 indeholder regler vedrørende hybride mismatch mellem medlemsstaterne, er det hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler om hybride mismatch med tredjelande i samme direktiv. Følgelig bør disse regler finde anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en medlemsstat, herunder faste driftssteder for enheder, der er hjemmehørende i et tredjeland. Det er nødvendigt, at reglerne omfatter alle hybride mismatch eller relaterede arrangementer , hvor mindst en af de involverede parter er et skattepligtigt selskab i en medlemsstat.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)	Reglerne om hybride mismatch bør tackle misforhold , der er en følge af modstridende skatteregler i to (eller flere) jurisdiktioner. Disse regler bør dog ikke påvirke de generelle aspekter af skattesystemet i en jurisdiktion.

(9)

Det er vigtigt, at regler om hybride mismatch automatisk finder anvendelse, når en betaling krydser en grænse efter at være blevet fratrukket af den betalende, uden at der skal påvises et motiv for skatteundgåelse, og tackler mismatchsituationer, der skyldes dobbelt fradrag, konflikt i forbindelse med den retlige kvalificering af finansielle instrumenter, betalinger og enheder eller konflikter i forbindelse med fordeling af betalinger . Da hybride mismatch kan føre til dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning, er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorefter den berørte medlemsstat enten nægter fradrag for en betaling, en udgift eller et tab eller kræver, at skattesubjektet medregner betalingen i sin skattepligtige indkomst.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9a)

Mismatch i forbindelse med et fast driftssted opstår, når forskellige regler for fordeling af indtægter og udgifter mellem forskellige dele af samme enhed i det faste driftssteds jurisdiktion og i hjemstedets jurisdiktion giver anledning til et mismatch i skattemæssige resultater, herunder tilfælde, hvor der opstår et mismatch, fordi et fast driftssted tilsidesættes som følge af anvendelsen af lovgivningen i filialens jurisdiktion. Sådanne mismatchresultater kan føre til ikkebeskatning uden medregning, dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning og bør derfor elimineres. I tilfælde af tilsidesatte faste driftssteder bør den medlemsstat, hvor skattesubjektet er hjemmehørende, kræve, at skattesubjektet i sin skattepligtige indkomst medregner den indkomst, der ellers ville blive henført til det faste driftssted.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

For at sikre, at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til målet, er det vigtigt, at den kun omfatter de tilfælde, hvor der er en væsentlig risiko for, at hybride mismatch udnyttes til skatteundgåelse. Derfor bør reglerne omfatte hybride mismatch-arrangementer mellem et skattesubjekt og dets tilknyttede selskaber samt hybride mismatch, der er et resultat af et struktureret arrangement, der involverer et skattesubjekt.

udgår

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

For at sikre, at definitionen af »tilknyttet selskab« er tilstrækkeligt dækkende i forbindelse med reglerne om hybride mismatch, bør definitionen også omfatte enheder, der i regnskabsmæssig henseende er del af samme konsoliderede koncern som skattesubjektet, selskaber, hvor skattesubjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, og omvendt selskaber, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af skattesubjektet.

udgår

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Misforhold, der navnlig vedrører enheders hybride karakter, bør kun være omfattet af reglerne, hvis et af de tilknyttede selskaber som minimum har reel kontrol over de andre tilknyttede selskaber. I sådanne tilfælde bør det derfor kræves, at et tilknyttet selskab har interesser i skattesubjektet eller et andet tilknyttet selskab, eller omvendt, i form af stemmerettigheder, kapitalejerskab eller ret til at modtage udbytte på 50 % eller mere.

udgår

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Da mismatch i forbindelse med hybride enheder, der involverer tredjelande, kan føre til dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning, er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorefter den berørte medlemsstat enten nægter fradrag for en betaling, en udgift eller et tab eller kræver, at skattesubjektet medregner betalingen i sin skattepligtige indkomst, alt efter omstændighederne.

(15)

Da mismatch i forbindelse med hybride enheder, der involverer tredjelande, i adskillige tilfælde fører til dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning, er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorefter den berørte medlemsstat enten nægter fradrag for en betaling, en udgift eller et tab eller kræver, at skattesubjektet medregner betalingen i sin skattepligtige indkomst, alt efter omstændighederne.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

Hybride overførsler kan give anledning til forskelle i den skattemæssige behandling, hvis det underliggende afkast af et finansielt instrument som følge af en overførsel af dette instrument i forbindelse med et struktureret arrangement behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet. Det underliggende afkast er den indkomst, der vedrører og er afledt af det overførte instrument. Denne forskel i den skattemæssige behandling kan føre til et fradrag uden medregning eller til nedsættelse i den indeholdte skat i to forskellige jurisdiktioner samtidig. Sådanne misforhold bør der derfor rettes op på. I tilfælde af et fradrag uden medregning bør der gælde samme regler som for neutralisering af et mismatch i forbindelse med et hybridt finansielt instrument eller en hybrid enhed, der fører til fradrag uden medregning. I tilfælde af en dobbelt skattenedsættelse bør den berørte medlemsstat begrænse omfanget af skattenedsættelsen i forhold til den skattepligtige nettoindkomst, der er forbundet med det underliggende afkast.

(17)

Hybride overførsler kan give anledning til forskelle i den skattemæssige behandling, hvis det underliggende afkast af et finansielt instrument som følge af en overførsel af dette instrument behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet. Det underliggende afkast er den indkomst, der vedrører og er afledt af det overførte instrument. Denne forskel i den skattemæssige behandling kan føre til et fradrag uden medregning eller til nedsættelse i den indeholdte skat i to forskellige jurisdiktioner samtidig. Sådanne misforhold bør der derfor rettes op på. I tilfælde af et fradrag uden medregning bør der gælde samme regler som for neutralisering af et mismatch i forbindelse med et hybridt finansielt instrument eller en hybrid enhed, der fører til fradrag uden medregning. I tilfælde af en dobbelt skattenedsættelse bør den berørte medlemsstat begrænse omfanget af skattenedsættelsen i forhold til den skattepligtige nettoindkomst, der er forbundet med det underliggende afkast.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Importerede mismatch opstår, når virkningen af et hybridt mismatch mellem parter i tredjelande forskydes til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt instrument, hvorved de regler, der neutraliserer hybride mismatch, undergraves. En fradragsberettiget betaling i en medlemsstat kan bruges til at finansiere udgifter i forbindelse med et struktureret arrangement, der indebærer et hybridt mismatch mellem tredjelande. For at imødegå sådanne importerede mismatch er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorefter der nægtes fradrag for en betaling, hvis den tilsvarende indkomst fra denne betaling direkte eller indirekte modsvares af et fradrag, der opstår i forbindelse med et hybridt mismatch-arrangement , som giver anledning til et dobbelt fradrag eller et fradrag uden medregning mellem tredjelande.

(19)

Importerede mismatch opstår, når virkningen af et hybridt mismatch mellem parter i tredjelande forskydes til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt instrument, hvorved de regler, der neutraliserer hybride mismatch, undergraves. En fradragsberettiget betaling i en medlemsstat kan bruges til at finansiere udgifter i forbindelse med et struktureret arrangement, der indebærer et hybridt mismatch mellem tredjelande. For at imødegå sådanne importerede mismatch er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorefter der nægtes fradrag for en betaling, hvis den tilsvarende indkomst fra denne betaling direkte eller indirekte modsvares af et fradrag, der opstår i forbindelse med et hybridt mismatch- eller relateret arrangement , som giver anledning til et dobbelt fradrag eller et fradrag uden medregning mellem tredjelande.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Målet for dette direktiv er at gøre det indre marked som helhed mere modstandsdygtigt over for hybride mismatch-arrangementer . Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig, da de nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og da selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side blot ville gentage den eksisterende fragmentering af det indre marked inden for direkte beskatning. Dette ville således blot videreføre ineffektivitet og forvridninger i samspillet mellem forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. På grund af hybride mismatch-arrangementers grænseoverskridende karakter og nødvendigheden af, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, kan målet bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Direktivet fastsætter det nødvendige niveau af beskyttelse af det indre marked og sigter dermed udelukkende mod at opnå den grad af koordinering inden for Unionen, der er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne.

(21)

Målet for dette direktiv er at gøre det indre marked som helhed mere modstandsdygtigt over for hybride mismatch . Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig, da de nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og da selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side blot ville gentage den eksisterende fragmentering af det indre marked inden for direkte beskatning. Dette ville således blot videreføre ineffektivitet og forvridninger i samspillet mellem forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. På grund af den grænseoverskridende karakter af hybride mismatch og nødvendigheden af, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, kan målet bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union , herunder overgangen fra en enhedsbaseret tilgang til en samlet tilgang til beskatning af multinationale virksomheder . I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Direktivet fastsætter det nødvendige niveau af beskyttelse af det indre marked og sigter dermed udelukkende mod at opnå den grad af koordinering inden for Unionen, der er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

For at sikre en klar og effektiv gennemførelse bør overensstemmelse med henstillingerne i OECD's publikation om neutralisering af virkningerne af hybride mismatch-arrangementer, aktion 2-2015 endelig rapport, fremhæves.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)	Fire år efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen foretage en evaluering af dets gennemførelse og aflægge rapport til Rådet herom. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering —

(23)	Kommissionen bør foretage en evaluering af direktivets gennemførelse hvert tredje år efter dets ikrafttræden og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

Medlemsstaterne bør pålægges at dele alle relevante oplysninger og bedste praksis med henblik på at bekæmpe skattemæssige mismatch og sikre en ensartet gennemførelse af direktiv (EU) 2016/1164.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 1 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	-1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
	»Artikel - 9a finder også anvendelse på alle enheder, der behandles som skattemæssigt transparente af en medlemsstat«

Ændring 22

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra a

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 4 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Nr. 4), litra b), tredje afsnit, affattes således:

»I forbindelse med artikel 9 forstås ved et tilknyttet selskab også en enhed, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som skattesubjektet, et selskab, hvor skattesubjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller et selskab, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af skattesubjektet. Hvis mismatchet omfatter en hybrid enhed, ændres definitionen af tilknyttet selskab, således at kravet om 25 % erstattes med et krav om 50 %«

udgår

Ændring 23

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra a a (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 4 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	I nr. 4 udgår tredje afsnit.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

"9)

»hybridt mismatch«: en situation mellem et skattesubjekt og et tilknyttet selskab eller et struktureret arrangement mellem parter i forskellige skattejurisdiktioner , hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed eller forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:

"9)

»hybridt mismatch«: en situation mellem et skattesubjekt og en anden enhed , hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en betaling i henhold hertil eller skyldes forskelle i anerkendelsen af betalinger til en hybrid enhed eller et fast driftssted eller sådanne enheders eller driftssteders betalinger, afholdte udgifter eller lidte tab eller skyldes forskelle i anerkendelsen af en anset betaling mellem to dele af det samme skattesubjekt eller i anerkendelsen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:

Ændring 25

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	der foretages et fradrag i skattegrundlaget i den jurisdiktion, som betalingen stammer fra , mens samme betaling ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ( »fradrag uden medregning« ),

der foretages et fradrag i skattegrundlaget i enhver jurisdiktion, hvor betalingen anses for at være foretaget (»betalerens jurisdiktion«) , uden at den pågældende betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt i nogen anden jurisdiktion , hvor betalingen anses for at være modtaget ( »betalingsmodtagerens jurisdiktion«)(»fradrag uden medregning« ),

Ændring 26

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	ved forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion (»ikkebeskatning uden medregning«).

c)	ved forskelle i anerkendelsen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion (»ikkebeskatning uden medregning«).

Ændring 27

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	en betaling til en hybrid enhed eller et fast driftssted, som giver anledning til fradrag uden medregning, hvor mismatchet kan henføres til forskelle i anerkendelsen af betalinger til det faste driftssted eller hybride enhed;

Ændring 28

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 1 — litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cb)	en betaling giver anledning til fradrag uden medregning som følge af en betaling til et tilsidesat fast driftssted

Ændring 29

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Der er kun tale om et hybridt mismatch , for så vidt som den samme betaling , der fradrages, eller de samme udgifter , der pådrages , eller tab, der lides , i to jurisdiktioner overstiger den indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner, og som kan tilskrives samme oprindelse .

Et hybridt mismatch, der skyldes forskelle i anerkendelsen af en hybrid enheds eller et fast driftssteds betalinger , afholdte udgifter eller lidte tab eller skyldes forskelle i anerkendelsen af en anset betaling mellem to dele af samme skattesubjekt opstår kun i det omfang , det deraf følgende fradrag i den jurisdiktion , hvor betalingen har sit udspring , er modregnet i en indkomst, der ikke medregnes i begge de jurisdiktioner, hvor mismatchresultatet er opstået . Såfremt den betaling, der giver anledning til dette hybride mismatch også giver anledning til et hybridt mismatch, der skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller betaling i henhold hertil eller skyldes forskelle i anerkendelsen af betalinger til en hybrid enhed eller et fast driftssted, er der imidlertid kun tale om et hybridt mismatch, i det omfang betalingen giver anledning til et fradrag uden medregning.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 — afsnit 3 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter i forbindelse med et struktureret arrangement , der involverer et skattesubjekt, hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, med følgende resultater:

Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter, der involverer et skattesubjekt, hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, med følgende resultater:

Ændring 31

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b a (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)

følgende nr. tilføjes:

" 9a)

»hybrid enhed«: en enhed eller et arrangement, der betragtes som en person i skattemæssig henseende i henhold til lovgivningen i en jurisdiktion, og hvis indkomst eller udgift behandles som indtægt eller udgift for en eller flere andre personer i henhold til lovgivningen i en anden jurisdiktion

Ændring 32

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b b (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 9 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bb)

følgende nr. tilføjes:

»9b)

»tilsidesat fast driftssted«: et arrangement, der anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i hovedkontorets jurisdiktion og anses ikke for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, som det faste driftssted er beliggende i«

Ændring 33

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra c

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 11

Kommissionens forslag

Ændring

11)

»struktureret arrangement«: et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor dette mismatch er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at skabe et af resultaterne af hybride mismatch, medmindre skattesubjektet eller et tilknyttet selskab ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch

udgår

Ændring 34

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra c a (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 2 — nr. 11 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)

følgende nr. tilføjes:

» 11a)

»betalerens jurisdiktion«: den jurisdiktion, hvor en hybrid enhed eller et fast driftssted er etableret, eller hvor en betaling behandles som foretaget.«

Ændring 35

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, ydes fradraget alene i den medlemsstat, som denne betaling stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt .	1. I det omfang et hybridt mismatch fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, nægtes fradraget i den medlemsstat, der er investorens jurisdiktion .
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling , de samme udgifter eller tab , nægter den berørte medlemsstat fradrag af sådanne betalinger, udgifter eller tab, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme .	Såfremt fradraget ikke nægtes i investorens jurisdiktion skal fradraget nægtes i betalerens jurisdiktion. I det omfang , at et tredjeland er involveret , påhviler bevisbyrden for at påvise, at et fradrag er blevet nægtet af det pågældende tredjeland, skattesubjektet .

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling .

2. I det omfang et hybridt mismatch fører til et fradrag uden medregning, skal fradraget nægtes for en sådan betaling i den medlemsstat, der er betalerens jurisdiktion. Hvis fradraget ikke nægtes i betalerens jurisdiktion, kræver den pågældende medlemsstat , at skattesubjektet medregner størrelsen af den betaling, som ellers ville føre til et mismatch i indkomsten i betalingsmodtagerens jurisdiktion .

Når et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til fradrag uden medregning, gælder følgende:

i)	hvis betalingen stammer fra en medlemsstat, nægter denne medlemsstat at godkende fradraget, eller

ii)	hvis betalingen stammer fra et tredjeland, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner denne betaling i skattegrundlaget, medmindre tredjelandet allerede har nægtet at godkende fradraget eller krævet medregning af betalingen.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast driftssted, fører til ikkebeskatning uden medregning, kræver den medlemsstat, som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted , i sit skattegrundlag .	3. I det omfang et hybridt mismatch involverer indkomst fra et tilsidesat fast driftssted, som ikke er skattepligtigt i den medlemsstat, som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, kræver denne medlemsstat, at skattesubjektet i sin skattepligtige indkomst medregner den indkomst, der ellers ville blive henført til det tilsidesatte faste driftssted.
I det omfang et hybridt mismatch, som involverer et fast driftssted beliggende i et tredjeland, fører til ikkebeskatning uden medregning, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjekt medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted i tredjelandet, i sit skattegrundlag.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. En medlemsstat nægter at godkende fradrag for enhver betaling fra et skattesubjekt, i det omfang en sådan betaling direkte eller indirekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller en række transaktioner.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. I det omfang et skattesubjekts betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge af et hybridt mismatch er fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.

4. I det omfang et skattesubjekts betaling til en enhed i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge af et hybridt mismatch er fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.

5. I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel - 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3a)	Følgende artikel tilføjes:

»Artikel - 9a

Omvendte hybride mismatch

Hvis en eller flere tilknyttede ikkehjemmehørende enheder, som ejer retten til en andel af overskuddet i en hybrid enhed, som er registreret eller etableret i en medlemsstat, er beliggende i en eller flere jurisdiktioner, der behandler den hybride enhed som en skattepligtig person, anses den hybride enhed som hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og dens indkomst beskattes, i det omfang den pågældende indkomst ikke beskattes på anden vis i henhold til lovgivningen i denne medlemsstat eller i en anden jurisdiktion.«

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4

Direktiv (EU) 2016/1164

Artikel 9a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

I det omfang et skattesubjekt, som er skattemæssigt hjemmehørende i både en medlemsstat og i et tredjeland, har betalinger, udgifter eller tab, der efter den pågældende medlemsstats og tredjelands love er fradragsberettiget i skattegrundlaget i begge jurisdiktioner, og denne betaling eller disse udgifter eller tab i skattesubjektets medlemsstat kan modsvares i skattepligtig indkomst, der ikke medregnes i tredjelandet, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for betalingen, udgifterne eller tabene, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme. Sådanne afslag på fradrag finder også anvendelse på situationer, hvor et skattesubjekt er skattemæssigt »statsløs«. Bevisbyrden for at påvise, at tredjelandet har nægtet fradraget for betalingen, udgifterne eller tabet, påhviler skattesubjektet.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/343

P8_TA(2017)0136

Aftale om operationelt og strategisk samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Europol *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europol) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Europol (07281/2017 — C8-0120/2017 — 2017/0803(CNS))

(Høring)

(2018/C 298/48)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (07281/2017),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0120/2017),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (1), særlig artikel 23, stk. 2,

—	der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler (2), som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/290 (3),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer (4), særlig artikel 5 og 6,

—	der henviser til erklæringen fra Det Europæiske Råds formand, Kommissionens formand og Danmarks statsminister af 15. december 2016, hvori der lægges vægt på de operationelle behov, men også på den undtagelsesvise og overgangsmæssige karakter af den planlagte ordning mellem Europol og Danmark,

—

der henviser til den føromtalte erklæring, hvori det understreges, at den planlagte ordning vil være betinget af Danmarks fortsatte medlemskab af Unionen og af Schengenområdet, af Danmarks fuldstændige gennemførelse i dansk ret af direktiv (EU) 2016/680 (5) om databeskyttelse i forbindelse med politimæssige spørgsmål senest den 1. maj 2017 og af Danmarks anerkendelse af Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses kompetence,

—	der henviser til protokol nr. 22 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til resultatet af den danske folkeafstemning den 3. december 2015 vedrørende protokol nr. 22 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. februar 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om ændring af afgørelse 2009/935/RIA, for så vidt angår listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler (6), og navnlig til opfordringen i punkt 4 til, at en fremtidig ordning mellem Europol og Danmark skal have en udløbsdato på fem år for at sikre dens overgangsmæssige karakter med henblik på en mere permanent ordning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0164/2017),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

opfordrer Rådet og Kommissionen til som led i den vurdering, der skal foretages i medfør af artikel 25 i aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Europol, at sikre, at Europa-Parlamentet orienteres og høres regelmæssigt, navnlig gennem Europol-gruppen for fælles parlamentarisk kontrol, som skal oprettes i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/794 (7);

opfordrer alle involverede parter til at udtømme alle muligheder i henhold til primær og afledt ret for endnu en gang at tilbyde Danmark fuldt medlemskab af Europol;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Europol.

(1) EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

(2) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12.

(3) EUT L 42 af 18.2.2017, s. 17.

(4) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 6.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0023.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/345

P8_TA(2017)0137

Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om den foreslåede udnævnelse af Ildikó Gáll-Pelcz til medlem af Revisionsretten (C8-0110/2017 — 2017/0802(NLE))

(Høring)

(2018/C 298/49)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0110/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 121,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0166/2017),

A.	der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.	der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 12. april 2017 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ildikó Gáll-Pelcz til medlem af Revisionsretten;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/346

P8_TA(2017)0139

Støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701 — C8-0373/2015 — 2015/0263(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/50)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0701),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 175 og 197, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0373/2015),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 16. marts 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 7. april 2016 fra Regionsudvalget (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Fiskeriudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0374/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 47.

(2) EUT C 240 af 1.7.2016, s. 49.

P8_TC1-COD(2015)0263

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/825.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/347

P8_TA(2017)0140

Europæisk år for kulturarv ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (COM(2016)0543 — C8-0352/2016 — 2016/0259(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/51)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0543),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0352/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 12. oktober 2016 (1),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0340/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 88 af 21.3.2017, s. 7

P8_TC1-COD(2016)0259

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/… om et europæisk år for kulturarv (2018)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/864.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

I henhold til afgørelsens artikel 9 er finansieringsrammen for gennemførelsen af det europæiske år for kulturarv (2018) fastsat til 8 millioner EUR. For at finansiere forberedelsen af det europæiske år for kulturarv vil 1 million EUR blive finansieret af eksisterende midler i 2017-budgettet. For så vidt angår 2018-budgettet vil 7 millioner EUR blive øremærket det europæiske år for kulturarv og blive synliggjort på en budgetpost. Heraf vil 3 millioner EUR komme fra de midler, der i øjeblikket er afsat til programmet Et Kreativt Europa, og 4 millioner EUR vil blive omprioriteret fra andre eksisterende midler, uden at de eksisterende margener tages i anvendelse og med forbehold af budgetmyndighedens beføjelser.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen noterer sig medlovgivernes aftale om at indføje en finansieringsramme på 8 millioner EUR i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (2018). Kommissionen minder om, at budgetmyndigheden har beføjelse til at godkende beløbsrammen for bevillinger i det årlige budget i overensstemmelse med artikel 314 i TEUF.

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/349

P8_TA(2017)0141

Oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020 (COM(2016)0202 — C8-0145/2016 — 2016/0110(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/52)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0202),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0145/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 25. maj 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0291/2016),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 147.

P8_TC1-COD(2016)0110

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/827.)

23.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/350

P8_TA(2017)0142

EU-program til at styrke inddragelsen af forbrugere i politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020 (COM(2016)0388 — C8–0220/2016 — 2016/0182(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 298/53)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0388),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 169, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0220/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. oktober 2016 (1),

—

der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0008/2017),

fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 117.

P8_TC1-COD(2016)0182

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/826.)

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 298

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 23. august 2018

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2017-2018 Mødeperioden fra den 3. til den 6. april 2017 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 17 af 18.1.2018 . VEDTAGNE TEKSTER Mødeperioden fra den 26. til den 27. april 2017 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 28 af 25.1.2018 . De vedtagne tekster af 27. april 2017 om decharge for regnskabsåret 2015 er offentliggjort i EUT L 252 af 29.9.2017 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 4. april 2017
2018/C 298/01	Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove (2016/2222(INI))	2
2018/C 298/02	Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (2016/2204(INI))	14
	Onsdag den 5. april 2017
2018/C 298/03	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union (2017/2593(RSP))	24
2018/C 298/04	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 — C8-0103/2017 — 2016/0283(APP) — 2017/2051(INI))	30
2018/C 298/05	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D049280 — 2017/2624(RSP))	34
2018/C 298/06	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle (2015/2342(INI))	39
	Torsdag den 6. april 2017
2018/C 298/07	Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter (2017/2646(RSP))	56
2018/C 298/08	Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om situationen i Hviderusland (2017/2647(RSP))	60
2018/C 298/09	Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Bangladesh, herunder børneægteskaber (2017/2648(RSP))	65
2018/C 298/10	Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om det europæiske solidaritetskorps (2017/2629(RSP))	68
2018/C 298/11	Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (2016/3018(RSP))	73
	Torsdag den 27. april 2017
2018/C 298/12	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015 (2016/2098(INI))	80
2018/C 298/13	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi (2016/2016(INI))	92
2018/C 298/14	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (2016/2140(INI))	100
2018/C 298/15	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord? (2016/2141(INI))	112
2018/C 298/16	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter (2016/2099(INI))	121
2018/C 298/17	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om gennemførelse af direktivet om affald fra udvindingsindustrien (2006/21/EF) (2015/2117(INI))	132
2018/C 298/18	Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om situationen i Venezuela (2017/2651(RSP))	137
	HENSTILLINGER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 4. april 2017
2018/C 298/19	Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908(RSP))	140

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 27. april 2017
2018/C 298/20	Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om anmodning om ophævelse af António Marinho e Pintos immunitet (2016/2294(IMM))	151

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 4. april 2017
2018/C 298/21	P8_TA(2017)0096 Fiskerfartøjers karakteristika ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning) (COM(2016)0273 — C8-0187/2016 — 2016/0145(COD)) P8_TC1-COD(2016)0145 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning)	154
2018/C 298/22	Europa-Parlamentets ændringer af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (COM(2016)0031 — C8-0015/2016 — 2016/0014(COD))	156
	Onsdag den 5. april 2017
2018/C 298/23	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 8. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet om at stille sådanne dokumenter til rådighed (C(2017)01473 — 2017/2602(DEA))	280
2018/C 298/24	P8_TA(2017)0103 Visse aspekter af selskabsretten ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation) (COM(2015)0616 — C8-0388/2015 — 2015/0283(COD)) P8_TC1-COD(2015)0283 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation)	282
2018/C 298/25	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (13806/2015 — C8-0410/2015 — 2015/0135(NLE))	283
2018/C 298/26	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (14112/2015 — C8-0409/2015 — 2015/0136(NLE))	284
2018/C 298/27	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Rådets afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (COM(2017)0017 — C8-0026/2017 — 2017/0011(NLE))	285
2018/C 298/28	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (10728/4/2016 — C8-0104/2017 — 2012/0266(COD))	286
2018/C 298/29	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (10729/4/2016 — C8-0105/2017 — 2012/0267(COD))	287
2018/C 298/30	P8_TA(2017)0109 Pengemarkedsforeninger ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger (COM(2013)0615 — C7-0263/2013 — 2013/0306(COD)) P8_TC1-COD(2013)0306 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om pengemarkedsforeninger	289
2018/C 298/31	P8_TA(2017)0110 Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (COM(2015)0583 — C8-0375/2015 — 2015/0268(COD)) P8_TC1-COD(2015)0268 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF	290
2018/C 298/32	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 — C8-0103/2017 — 2016/0283(APP))	291
2018/C 298/33	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter (COM(2016)0607 — C8-0387/2016 — 2016/2233(BUD))	293
2018/C 298/34	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 (2017/2022(BUD))	296
2018/C 298/35	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 til det almindelige budget for 2017, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (07003/2017 — C8-0130/2017 — 2017/2018(BUD))	306
2018/C 298/36	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2017)0101 — C8-0097/2017 — 2017/2033(BUD))	308
2018/C 298/37	Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (COM(2017)0045 — C8-0022/2017 — 2017/2017(BUD))	312
2018/C 298/38	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2014/911/EU (13521/2016 — C8-0523/2016 — 2016/0818(CNS))	314
2018/C 298/39	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien af DNA-oplysninger og om erstatning af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU (13525/2016 — C8-0522/2016 — 2016/0819(CNS))	315
2018/C 298/40	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU (13526/2016 — C8-0520/2016 — 2016/0820(CNS))	316
2018/C 298/41	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU (13529/2016 — C8-0518/2016 — 2016/0821(CNS))	317
2018/C 298/42	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse elektronisk udveksling med Malta, Cypern og Estland af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU (13499/2016 — C8-0519/2016 — 2016/0822(CNS))	318
	Torsdag den 6. april 2017
2018/C 298/43	P8_TA(2017)0128 Engrosroamingmarkeder ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosroamingmarkeder (COM(2016)0399 — C8-0219/2016 — 2016/0185(COD)) P8_TC1-COD(2016)0185 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosmarkeder for roaming	319
2018/C 298/44	P8_TA(2017)0129 Tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for dette krav: Ukraine ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine) (COM(2016)0236 — C8–0150/2016 — 2016/0125(COD)) P8_TC1-COD(2016)0125 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine)	320
	Torsdag den 27. april 2017
2018/C 298/45	P8_TA(2017)0133 EU-varemærker ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-varemærker (kodifikation) (COM(2016)0702 — C8-0439/2016 — 2016/0345(COD)) P8_TC1-COD(2016)0345 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om EU-varemærker (kodifikation)	321
2018/C 298/46	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (05925/2017 — C8-0102/2017 — 2016/0021(NLE))	322
2018/C 298/47	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (COM(2016)0687 — C8-0464/2016 — 2016/0339(CNS))	323
2018/C 298/48	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europol) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Europol (07281/2017 — C8-0120/2017 — 2017/0803(CNS))	343
2018/C 298/49	Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om den foreslåede udnævnelse af Ildikó Gáll-Pelcz til medlem af Revisionsretten (C8-0110/2017 — 2017/0802(NLE))	345
2018/C 298/50	P8_TA(2017)0139 Støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701 — C8-0373/2015 — 2015/0263(COD)) P8_TC1-COD(2015)0263 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013	346
2018/C 298/51	P8_TA(2017)0140 Europæisk år for kulturarv ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (COM(2016)0543 — C8-0352/2016 — 2016/0259(COD)) P8_TC1-COD(2016)0259 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/… om et europæisk år for kulturarv (2018)	347
2018/C 298/52	P8_TA(2017)0141 Oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020 (COM(2016)0202 — C8-0145/2016 — 2016/0110(COD)) P8_TC1-COD(2016)0110 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020	349
2018/C 298/53	P8_TA(2017)0142 EU-program til at styrke inddragelsen af forbrugere i politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020 (COM(2016)0388 — C8–0220/2016 — 2016/0182(COD)) P8_TC1-COD(2016)0182 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020	350