ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
Indhold |
Side |
|
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
Rådet |
|
2018/C 195/01 |
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 195/02 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8887 — Platinum Equity/LifeScan) ( 1) |
|
2018/C 195/03 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8771 — Total/Engie (Part of Liquefied Natural Gas Business)) ( 1) |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Rådet |
|
2018/C 195/04 |
Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde |
|
2018/C 195/05 |
||
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 195/06 |
||
2018/C 195/07 |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. juni 2018 om udarbejdelsen af et arbejdsprogram for behandling af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, der udløber i 2022, 2023 og 2024, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 1) |
|
|
Revisionsretten |
|
2018/C 195/08 |
||
|
OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE |
|
|
Det Stående Udvalg for EFTA-staterne |
|
2018/C 195/09 |
||
2018/C 195/10 |
||
2018/C 195/11 |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 195/12 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8954 — BPEA/PAI/WFC) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1) |
|
2018/C 195/13 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8928 — Francisco Partners/VeriFone) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1) |
|
|
ANDET |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 195/14 |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
HENSTILLINGER
Rådet
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/1 |
RÅDETS HENSTILLING
af 22. maj 2018
om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen
(2018/C 195/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Unionen bygger på de fælles værdier og almindelige principper om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union er det Unionens mål at forsvare og fremme sine værdier. |
(2) |
Unionen har, inspireret af disse værdier, haft held til at bringe lande, samfund og mennesker sammen i et unikt politisk projekt, og resultatet har været den længste periode med fred i Europa, som samtidig har fremmet social stabilitet og økonomisk velstand. Medlemsstaterne har tilsluttet sig de værdier, der er fastsat i traktaten, og det har skabt et fælles grundlag, som er kendetegnende for den europæiske livsstil og identitet og giver Unionen dens plads på den globale scene. |
(3) |
Unionen og dens medlemsstater står over for mange forskellige udfordringer, herunder populisme, fremmedhad, splittende nationalisme, forskelsbehandling, spredning af falske nyheder og misinformation samt udfordringen med radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme. Disse fænomener kan udgøre en alvorlig trussel mod grundlaget for vores demokratier, underminere tiltroen til retsstaten og demokratiske institutioner og forhindre følelsen af et fælles tilhørsforhold i og mellem vores europæiske samfund. |
(4) |
Mangel på bevidsthed om baggrunden for Unionen, årsagerne til at den blev oprettet og dens grundlæggende funktioner fremmer misinformation og forhindrer dannelsen af velinformerede meninger om dens indsats. Viden om Unionens og dens medlemsstaters mangfoldighed støtter gensidig respekt samt forståelse og samarbejde i og mellem medlemsstaterne. |
(5) |
Uddannelse i alle former og på alle niveauer og fra en tidlig alder spiller en afgørende rolle i forbindelse med fremme af fælles værdier. Det bidrager til at sikre social inklusion ved at give alle børn en fair chance og lige muligheder for at få succes. Uddannelse giver mennesker mulighed for at blive aktive og kritiske borgere og øger forståelsen af den europæiske identitet. |
(6) |
På mødet som led i ledernes dagsorden i november 2017 i Göteborg drøftede europæiske ledere vigtigheden af uddannelse og kultur for Europas fremtid. I forbindelse med denne debat præsenterede Kommissionen sin vision for et europæisk uddannelsesområde og foreslog en række initiativer i sin meddelelse om »styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« (1), hvori det hedder, at »styrkelsen af vores europæiske identitet (…) fortsat [er] afgørende, og uddannelse og kultur er de bedste vektorer til sikring heraf«. |
(7) |
Efter stats- og regeringschefernes møde i Göteborg understregede Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 14. december 2017, at uddannelse og kultur er afgørende for at opbygge inklusive og sammenhængende samfund og for at opretholde vores konkurrenceevne (2). |
(8) |
Et af formålene med ET2020-rammen for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (3), nemlig at fremme lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab, er fastsat ud fra tanken om, at uddannelse bør fremme interkulturelle kompetencer, demokratiske værdier og respekt for de grundlæggende rettigheder, forebygge og bekæmpe alle former for forskelsbehandling og racisme og ruste børn, unge og voksne til at samarbejde positivt med deres jævnaldrende med forskellig baggrund. |
(9) |
I Pariserklæringen, som blev vedtaget den 17. marts 2015 af de europæiske undervisningsministre, blev der fra medlemsstaternes side givet udtryk for en vilje til at fremme fælles værdier samt kritisk tænkning og mediekendskab, inklusiv uddannelse og interkulturel dialog. Svarene på en offentlig høring på EU-plan (4) viser tydeligt, at inklusiv uddannelse bør fremmes. Kun 16 % af respondenterne mener, at uddannelse på nuværende tidspunkt opfylder denne målsætning, 95 % mener, at uddannelse bør hjælpe unge til en forståelse af vigtigheden af fælles værdier, og at Unionen bør hjælpe medlemsstaterne med at nå dette mål (98 %). |
(10) |
En Eurydice-undersøgelse om »Citizenship Education at School in Europe« fra 2017 viser, at der i øjeblikket er fokus på uddannelse i medborgerskab i en række europæiske lande. Næsten halvdelen af landene har dog endnu ingen politikker om at inkludere uddannelse i medborgerskab i lærernes grunduddannelse. Lærerne bør derfor støttes og rustes til ved hjælp af foranstaltninger at skabe en åben læringskultur og et åbent læringsmiljø og håndtere forskellige læringsgrupper for at undervise i medborgerkompetencer, videregive Europas fælles arv, fremme fælles værdier og fungere som rollemodel for de lærende. |
(11) |
Radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme, er fortsat et presserende problem i flere medlemsstater. Fremme af fælles værdier som en vektor for social samhørighed og integration, herunder via uddannelsespolitikker, er en væsentlig del af løsningen. For at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser oprettede Kommissionen i juli 2017 en gruppe på højt plan vedrørende radikalisering (5) til at identificere støtteforanstaltninger, også på uddannelsesområdet. |
(12) |
De seneste resultater af PISA-undersøgelsen og Education and Training Monitor 2017 understreger sammenhængen mellem uddannelsesmæssige uligheder og de studerendes socioøkonomiske baggrund. PISA-data viser, at studerende fra fattigere husstande har tre gange større sandsynlighed for at klare sig dårligere end deres mere velstående medstuderende, og at studerende med indvandrerbaggrund har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at klare sig dårligre end andre studerende. For at forhindre marginalisering af unge er det af afgørende betydning at have inklusive og retfærdige uddannelsessystemer, der fremmer samfund med sammenhængskraft og danner grundlag for aktivt medborgerskab og øger beskæftigelsesegnetheden. |
(13) |
Det fremgår af den internationale undersøgelse af undervisning i medborgerskab fra 2016, som den internationale sammenslutning til vurdering af skoleresultater står bag, at nationale og europæiske identiteter kan fungere i positiv sameksistens og ikke er i modstrid med hinanden. Undersøgelsen viser også, at studerende med større medborgerkundskaber ofte også var de studerende, der gav udtryk for mere tolerante holdninger. |
(14) |
Eurobarometerundersøgelser fremhæver, at der er et bemærkelsesværdigt lavt niveau for viden om Unionen. I en meningsmåling fra 2014 mener 44 %, at de har begrænset forståelse af, hvordan Unionen fungerer, mens en undersøgelse fra 2011 viser, at et relativt flertal mener, at de ikke er velinformerede om EU. Samme undersøgelse afslørede også, at en tredjedel ikke ved, hvor mange medlemsstater, der er i EU. Eurobarometerundersøgelsen fra 2017 viser, at 89 % af unge europæere er enige i, at de nationale regeringer bør styrke skolernes undervisning i unges rettigheder og ansvar som EU-borgere. Endelig fremhæver den seneste Eurobarometer-undersøgelse, at 35 % af respondenterne mener, at sammenlignelige uddannelsesstandarder er vejen frem for fremtidens Europa. |
(15) |
På denne baggrund er det afgørende, at medlemsstaterne gør en øget indsats for at gennemføre alle målene i Pariserklæringen fra 2015. Det er særligt vigtigt fortsat at fremme fælles værdier som vektorer for samhørighed og inklusion, fremme gennemførelsen af deltagerbaserede læringsmiljøer på alle uddannelsesniveauer, forbedre uddannelsen af lærerne i medborgerskab og mangfoldighed og fremme mediekendskab og de lærendes evne til at tænke kritisk. |
(16) |
Sikring af effektiv og lige adgang til inklusiv uddannelse af god kvalitet for alle lærende, herunder lærende med indvandrerbaggrund, lærende med en dårlig socioøkonomisk baggrund, lærende med særlige behov og lærende med handicap — i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap — er en forudsætning for at opnå samfund med større sammenhængskraft. I disse bestræbelser kunne medlemsstaterne drage fordel af eksisterende EU-instrumenter, især Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne, Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskabsprogrammet, det europæiske solidaritetskorps og Horisont 2020 samt vejledning og ekspertviden fra Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning. |
(17) |
Programmet Erasmus+ viser, at mobilitet og grænseoverskridende forbindelser er en effektiv måde at opleve europæisk identitet på. Det er af afgørende betydning, at alle kategorier af lærende i hele Europa drager lige stor nytte af de muligheder, som programmet giver, navnlig gennem skoleudveksling mellem medlemsstaterne. Virtuel mobilitet, især gennem e-Twinning-netværket, er et fremragende værktøj til at skabe direkte kontakt mellem elever og skal anvendes i langt højere grad i de kommende år og i kombination med fysisk mobilitet. |
(18) |
Ved at indarbejde en europæisk dimension i undervisningen bør de lærende kunne hjælpes til at opleve den europæiske identitet i al sin mangfoldighed og styrke følelsen af et positivt og inklusivt europæisk tilhørsforhold som supplement til deres lokale, regionale og nationale identitet og traditioner. Det er også vigtigt i bestræbelserne på at fremme en bedre forståelse af Unionen samt af dens medlemsstater. |
(19) |
Denne henstilling er fuldt i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Indholdet i denne henstilling gælder med forbehold af eksisterende nationale initiativer på disse områder, navnlig vedrørende national undervisning i medborgerskab — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Medlemsstaterne bør:
Fremme af fælles værdier
1. |
øge udvekslingen af de fælles værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, fra en tidlig alder og på alle uddannelsesniveauer og inden for alle former for uddannelse i et livslangt læringsperspektiv for at styrke social samhørighed og en positiv og inklusiv fælles følelse af at høre til på lokalt, regionalt, nationalt plan samt på EU-plan |
2. |
fortsat gennemføre tilsagnene i Pariserklæringen, navnlig ved at:
|
3. |
anvende eksisterende værktøjer effektivt til at fremme uddannelse i medborgerskab, f.eks. Europarådets kompetenceramme for demokratisk kultur. |
Fremme af inklusiv uddannelse
4. |
fremme inklusiv uddannelse for alle lærende, navnlig ved at:
|
5. |
effektivt anvende Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning på frivilligt grundlag til at gennemføre og overvåge vellykkede inklusive tilgange i deres uddannelsessystemer |
Fremme af den europæiske dimension i undervisningen
6. |
fremme den europæiske dimension i undervisningen ved at tilskynde til:
|
Støtte til undervisningspersonalet og undervisningen
7. |
sætte undervisningspersonalet i stand til at fremme fælles værdier og give inklusiv uddannelse ved hjælp af:
|
Gennemførelsesforanstaltninger
8. |
gennemgå og om nødvendigt forbedre eksisterende politikker og praksisser på uddannelsesområdet og inden for ikkeformel læring med henblik på at reagere på disse henstillinger |
9. |
identificere behov og fremme offentligt engagement ved at anvende eksisterende data eller om nødvendigt indsamle nye data med henblik på at forbedre evidensbaseret politikudformning, når det drejer sig om den sociale og medborgerlige dimension i uddannelsen |
10. |
fortsat deltage i strategiske rammer for EU-samarbejde inden for uddannelse, ungdomsanliggender, idræt og kultur ved hjælp af peerlæring, peerrådgivning og udveksling af god praksis med henblik på fremme af fælles værdier |
11. |
effektivt anvende EU's finansieringsinstrumenter, navnlig Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Horisont 2020, med henblik på at gennemføre disse henstillinger |
OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:
12. |
støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af bestemmelserne i denne henstilling ved hjælp af de tilgængelige værktøjer og finansieringsinstrumenter, som f.eks. programmet Erasmus+, navnlig gennem læringsmobilitet på alle niveauer, med fokus på skoler, tværnationale projekter, e-Twinning-netværket samt Jean Monnet-aktiviteter |
13. |
støtte nationale og regionale politikreformer og forbedringer af praksis ved hjælp af ET2020-rammen for europæisk samarbejde i uddannelse og efterfølgende rammer |
14. |
om nødvendigt udvikle og regelmæssigt gennemgå praktiske referenceværktøjer og vejledende dokumenter for politiske beslutningstagere og de involverede fagpersoner og støtte forskning og inddragelse af interessenter for at udfylde vidensbehov |
15. |
vurdere og evaluere de tiltag, der er iværksat for at imødekomme denne henstilling, navnlig ved hjælp af ET2020-rammen, herunder Education and Training Monitor. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2018.
På Rådets vegne
K. VALCHEV
Formand
(1) COM(2017) 673 final.
(2) EUCO 19/1/17 REV 1.
(3) Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25).
(4) SWD(2018) 13 final.
(5) Kommissionens afgørelse af 27. juli 2017 om oprettelse af Kommissionens ekspertgruppe på højt plan om radikalisering (EUT C 252 af 3.8.2017, s. 3).
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/6 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8887 — Platinum Equity/LifeScan)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 195/02)
Den 4. juni 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8887. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/6 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8771 — Total/Engie (Part of Liquefied Natural Gas Business))
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 195/03)
Den 11. april 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8771. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Rådet
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/7 |
Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde
(2018/C 195/04)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som minder om den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner,
SOM MINDER OM,
1. |
at det med den sociale dimension af uddannelse jf. det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er fastsat, at alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede skift på arbejdsmarkedet |
2. |
at ledernes dagsorden i forbindelse med det sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017 handlede om uddannelse og kultur. Der blev opnået politisk støtte til en række specifikke arbejdsområder, hovedsagelig på grundlag af Kommissionens meddelelse »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur«, der lancerede idéen om et samarbejde under fuld overholdelse af nærhedsprincippet hen imod en fælles vision for et europæisk uddannelsesområde baseret på tillid, gensidig anerkendelse, samarbejde og udveksling af bedste praksis, mobilitet og vækst, der skal etableres inden 2025 |
3. |
at Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 som opfølgning af topmødet i Göteborg satte uddannelse højt på den europæiske politiske dagsorden og skabte en dynamik til at gøre betydelige fremskridt på området, |
ER AF DEN OPFATTELSE,
4. |
at uddannelse og kultur er af afgørende betydning for at bringe europæerne sammen og for såvel enkeltpersoners som hele Unionens fremtid. Alle europæere bør kunne nyde gavn af den mangfoldige fælles kultur- og uddannelsesarv |
5. |
at et europæisk uddannelsesområde bør understøttes af det livslange læringskontinuum, fra førskoleundervisning og børnepasning via skole- og erhvervsuddannelse til videregående uddannelse og voksenuddannelse |
6. |
at et europæisk uddannelsesområde bør fremme og befordre mobilitet og samarbejde på uddannelsesområdet og støtte medlemsstaterne i at modernisere deres uddannelsessystemer, |
7. |
UNDERSTREGER, at strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) har været et værdifuldt grundlag for fastsættelse af fælles prioriteter og støtte til medlemsstaterne i moderniseringen af deres uddannelsessystemer. |
8. |
OPFORDRER medlemsstaterne til at fortsætte overvejelserne om en fælles vision for et europæisk uddannelsesområde, herunder mulige mål, målsætninger og anvendelsesområdet herfor, og dets forbindelse med strategirammen for samarbejde på uddannelsesområdet efter 2020. Opfølgningen på ET 2020 gennem øget samarbejde og med støtte fra Kommissionen bør fremme gensidig læring og støtte yderligere bestræbelser og skridt til at gøre visionen om et europæisk uddannelsesområde til virkelighed. For at fremme visionen for et europæisk uddannelsesområde bør der lægges særlig vægt på følgende emner: |
9. |
ERASMUS+ |
9.1. |
UNDERSTREGER, at programmet Erasmus+ er et yderst vellykket EU-flagskibsinitiativ, der øger læringsmobiliteten i og uden for Europa og yder et væsentligt bidrag til forbedring af den personlige udvikling og interkulturelle kompetencer og til styrkelse af den europæiske identitet; det understøtter samarbejdet på EU-plan mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer; det øger også EU's konkurrenceevne og fremmer fælles europæiske værdier. |
9.2. |
UDTRYKKER TILFREDSHED MED resultaterne af midtvejsevalueringen af Erasmus+ og OPFORDRER TIL, at der træffes foranstaltninger til at styrke og udvide deltagelsen, fortsat at fokusere på projekters indvirkning og kvalitet, fremme uddannelse af høj kvalitet og gøre adgangen til næste generation af programmet Erasmus+ mere inkluderende og retfærdig, f.eks. ved at forstærke lige muligheder og forbedre adgangen til programmet for underrepræsenterede regioner og grupper, førstegangsansøgere og organisationer med mindre kapacitet i alle dele af programmet. Synergier med andre af Den Europæiske Union finansieringskilder kan styrkes, og overlapninger bør undgås. |
9.3. |
OPFORDRER TIL yderligere forenkling af reglerne og procedurerne for yderligere at mindske den administrative byrde på alle niveauer. |
10. |
DIGITALE FÆRDIGHEDER OG UDDANNELSE |
10.1. |
UNDERSTREGER betydningen af at forbedre undervisning og læring i den digitale tidsalder og fremme udviklingen af digital kompetence, som er en af nøglekompetencerne for livslang læring, ved at lægge særlig vægt på opfordringen i Sofia til handling med hensyn til digitale færdigheder og uddannelse og Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse. |
10.2. |
FREMHÆVER, at næste generation af programmet Erasmus+ og andre relevante EU-finansieringsprogrammer bør støtte tilpasning af uddannelsessystemer og -infrastruktur til den digitale tidsalder. |
10.3. |
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN, SOM HANDLER INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER, TIL: |
10.3.1. |
at støtte modernisering af uddannelsessystemerne ved hjælp af innovation, herunder ved en pædagogisk og innovativ anvendelse af digitale teknologier og tilgange, der støtter kvaliteten og den inkluderende karakter af uddannelse, og gennem hensigtsmæssig brug af EU's relevante finansieringsprogrammer og -redskaber, herunder det frivillige selvevalueringsredskab, Selfie, at fremme initiativer fra og samarbejde med alle relevante interessenter med henblik på videreudvikling af uddannelse og at inddrage digitale færdigheder i al undervisning og indlæring |
10.3.2. |
at træffe konkrete foranstaltninger til fremme af udviklingen af digitale kompetencer og mediekundskab hos alle europæere for at opbygge modstandskraft over for desinformation, propaganda og filterbobler og udstyre alle borgere, herunder de dårligt stillede borgere, de færdigheder, de behøver for at kunne bruge digital teknologi og internettet med henblik på deres eget velbefindende og et aktivt medborgerskab |
10.3.3. |
at fremme uddannelse, der fremmer kreativitet og entreprenørskab om nødvendigt og i overensstemmelse med de gældende juridiske bestemmelser at fremme samarbejde mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet og civilsamfundet med henblik på opkvalificering og omskoling af lærende og undervisere, herunder f.eks. udvikling af uddannelsesprogrammer for digitale færdigheder. Arbejdet i netværket for intellektuel ejendomsret inden for uddannelse, der administreres af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, anerkendes. |
11. |
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE |
11.1. |
MINDER OM de specifikke udfordringer for Europas videregående uddannelsesinstitutioner, jf. Rådets konklusioner fra november 2017 om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse. |
11.2. |
ANERKENDER den dokumenterede merværdi af læringsmobilitet gennem Erasmus+ og strategiske partnerskaber i hele Unionen med hensyn til at fremme samarbejde inden for videregående uddannelse samt initiativer som f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne. |
11.3. |
ANERKENDER vigtigheden af at styrke det strategiske samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa gennem en fleksibel, ubureaukratisk, inkluderende, åben og gennemsigtig bottom-up-tilgang. |
11.4. |
STØTTER etableringen af »Europauniversiteter«, som består af bæredygtige bottom-up-netværk, der er geografisk og socialt inkluderende og fungerer sømløst på tværs af grænserne, og som kunne spille en rolle som flagskib i etableringen af det europæiske uddannelsesområde som helhed og bidrage til at give nye generationer af europæiske borgere flere kompetencer og styrke europæiske videregående uddannelsers internationale konkurrenceevne i Europa. MENER, at »Europauniversiteter« har potentiale til at øge mobiliteten betydeligt og fremme høj kvalitet og ekspertise inden for uddannelse og forskning ved at styrke sammenhængen mellem uddannelse, forskning og innovation og videnoverførsel, ved at vise fordelene ved flersproget læring og anerkendelse af kvalifikationer samt ved at udvikle fælles uddannelses- og forskningsprogrammer og -projekter. |
11.5. |
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL MED BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET OG I TÆT SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE at udvikle og fastlægge »Europauniversiteternes« vigtigste mål og koncept og støtte deres udvikling. NOTERER SIG, at Kommissionen til dette formål har nedsat en ad hoc-ekspertgruppe bestående af eksperter fra medlemslandene. NOTERER SIG, at udvælgelseskriterierne for »Europauniversiteternes« pilotfase vil blive udarbejdet efter de procedurer, der er fastsat i forordningen om Erasmus + (1). |
11.6. |
OPFORDRER Kommissionen TIL regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet om fremskridtene i udviklingen af udvælgelseskriterierne til at styre »Europauniversiteterne«. OPFORDRER Kommissionen TIL sammen med medlemsstaterne og på grundlag af resultaterne af pilotprojektet at overveje »Europauniversiteternes« fremtidige form. |
11.7. |
UNDERSTREGER, at samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet er afgørende for at fremme EU's konkurrenceevne og dets økonomiske og sociale vækst. ANERKENDER det bidrag, som det europæiske forum mellem universiteter og erhvervslivet har ydet. FREMHÆVER behovet for fortsat støtte til partnerskaber mellem universiteterne og erhvervslivet for at øge deres potentiale til at nyskabe, forske og udvikle innovative pædagogikker. |
11.8. |
OPFORDRER medlemsstaterne TIL med støtte fra Kommissionen at fremme foranstaltninger, der støtter de videregående uddannelsesinstitutioners entreprenør- og innovationskapaciteter, herunder gennem brug af selvevalueringsværktøjet HEInnovate. |
11.9. |
OPFORDRER Kommissionen TIL i tæt samarbejde med medlemsstaterne og med udgangspunkt i resultaterne af pilotprojektet at undersøge muligheden for at indføre et frivilligt EU-studiekort, hvilket vil bidrage til forbedret læringsmobilitet ved at sikre bedre tjenester for studerende og mindre administration for højere uddannelsesinstitutioner. |
12. |
INKLUDERENDE UDDANNELSE AF HØJ KVALITET |
12.1. |
MINDER OM, at den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle børn har ret til førskoleundervisning og pasning, der er økonomisk overkommelig og af høj kvalitet. UNDERSTREGER, at indsatsen bør intensiveres for at opfylde de prioriteter, der er fastsat i Rådets konklusioner fra 2011 om førskolepædagogik, og for at give alle børn, herunder dem fra socioøkonomisk dårligt stillede områder, og med alle socioøkonomiske baggrunde, adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger. |
12.2. |
UNDERSTREGER behovet for at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet til støtte for udviklingen af alle lærende, herunder ved at fokusere på de prioriteter, der er fastsat i Rådets konklusioner fra november 2017 om skoleudvikling og fremragende undervisning. |
12.3. |
FREMHÆVER behovet for at fremme lærerfagets og andre undervisningsstillingers tiltrækningskraft og betydning og støtte løbende opkvalificering af disse. Selv om mange af fremtidens job stadig er ukendte, er dette fag blandt dem, der vil bevare en central rolle i samfundet i en tid med tværgående teknologisk innovation og kunstig intelligens. I denne henseende bør læreres og undervisningspersonales mobilitet og bedre kommunikation mellem de organer, der er ansvarlige for deres uddannelse, fremmes. |
12.4. |
UNDERSTREGER, at det er afgørende at forene kræfterne for at begrænse fænomenet med elever, der forlader skolen for tidligt i Europa, og øge mulighederne for lige adgang til uddannelse og grundlæggende færdigheder for alle sårbare grupper, herunder børn af arbejdstagere, der flytter til en anden medlemsstat i kortere eller længere perioder. |
12.5. |
BEMÆRKER de vanskeligheder, som børn og elever kan tænkes at have, når de efter perioder i udlandet vender tilbage til deres hjemlands uddannelsessystem, i tilfælde af utilstrækkelig kommunikation mellem de nationale uddannelsessystemer. |
12.6. |
OPFORDRER medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen i påkommende tilfælde at udforske, hvordan man kan forbedre udvekslingen af oplysninger om elevers uddannelsesmæssige status i tilfælde af mobilitet under overholdelse af EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. |
13. |
SPROGLÆRING |
13.1. |
ANERKENDER flersproget kompetence som en vigtig byggesten til et europæisk uddannelsesområde. UNDERSTREGER, at sprog spiller en central rolle med hensyn til at fremme forståelse og mangfoldighed samt at fremme europæiske værdier og er vigtige for personlig udvikling, mobilitet og deltagelse i samfundslivet og beskæftigelsesegnethed. |
13.2. |
MINDER OM den ambition, som Det Europæiske Råd gav udtryk for i sine konklusioner fra december 2017 vedrørende sprogindlæring. |
13.3. |
MINDER OM Rådets konklusioner fra maj 2014 om flersprogethed og udvikling af sprogkundskaber, der opfordrede medlemsstaterne til at vedtage og forbedre foranstaltninger til fremme af flersprogethed og forbedring af sprogindlæringens og sprogundervisningens kvalitet og effektivitet. |
14. |
ANERKENDELSE AF KVALIFIKATIONER (2) |
14.1. |
MENER, at anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelseskvalifikationer, samt anerkendelse af resultatet af uddannelsesperioder i udlandet udgør vigtige byggesten til et europæisk uddannelsesområde via deres bidrag til uhindret mobilitet for lærende i Unionen som helhed. |
14.2. |
UNDERSTREGER, at samarbejde mellem uddannelsessystemer, uddannelsesudbydere og andre interessenter er vigtigt for at udvikle og gennemføre politikker såvel som for at bidrage til tillid gennem kvalitetssikring og forbedrede evalueringsprocedurer. |
14.3. |
MINDER OM, at artikel 165, stk. 2, andet led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde opfordrer Unionen til at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder med udgangspunkt i Lissabonkonventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen og de dertil hørende tekster med henblik på at fremme studerendes og læreres mobilitet; ANERKENDER FULDT UD medlemsstaternes ansvar og kompetencer på dette område og UNDERSTREGER, at de foreslåede løsninger på EU-plan bør være baseret på gennemsigtighed og tillid og bør tage hensyn til de særlige kendetegn ved medlemsstaternes uddannelsessystemer. |
UNDERSTREGER desuden,
15. |
at initiativer i forbindelse med dette koncept og fremtidige foranstaltninger, der skal foreslås og gennemføres som led i et europæisk uddannelsesområde, skal sikre komplementaritet og sammenhæng i forhold til nationale uddannelsessystemer og bør omfatte alle uddannelsesniveauer og -typer, herunder voksenuddannelse og erhvervsuddannelse. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(2) Kvalifikationer som defineret i artikel I i Lissabonkonvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (dvs. kvalifikationer fra videregående uddannelser og kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse).
BILAG
POLITISK BAGGRUND
1.
Rådets konklusioner om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet (21. november 2008).
2.
Rådets konklusioner om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) 12. maj 2009).
3.
Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant (26. november 2009).
4.
Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden (19.-20. maj 2011).
5.
Rådets konklusioner om modernisering af de videregående uddannelser (28.-29. november 2011).
6.
Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse (16.-17. maj 2013).
7.
Rådets konklusioner om den globale dimension af europæisk videregående uddannelse (25.-26. november 2013).
8.
Rådets konklusioner om effektiv ledelse på uddannelsesområdet (25.-26. november 2013).
9.
Rådets konklusioner om flersprogethed og udvikling af sprogkundskaber (20. maj 2014).
10.
Erklæring om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (17. marts 2015 i Paris).
11.
Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisning og primæruddannelse spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence (18.-19. maj 2015).
12.
Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (23.-24. november 2015).
13.
Rådets konklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen (23.-24. november 2015).
14.
Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016 (24. februar 2016).
15.
Rådets konklusioner om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse (30. maj 2016).
16.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen« (10. juni 2016).
17.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Forbedret og moderniseret uddannelse (7. december 2016).
18.
Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (19. december 2016)
19.
Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om midtvejsevalueringen af programmet Erasmus+ (2014-2020) (31. januar 2018).
20.
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om inklusion i mangfoldighed for at sikre uddannelse af høj kvalitet for alle (17. februar 2017).
21.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur: Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017.
22.
Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (20. november 2017).
23.
Rådets konklusioner om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (20. november 2017).
24.
Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning (20. november 2017).
25.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde (14. december 2017).
26.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse (17. januar 2018).
27.
Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (15. marts 2018).
28.
Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension af undervisning (22. maj 2018).
29.
Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (22. maj 2018).
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/13 |
Rådets konklusioner om unges rolle i opbygningen af et sikkert, sammenhængende og harmonisk samfund i Europa
(2018/C 195/05)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM MINDER OM
1. |
den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner, |
SOM NOTERER SIG
2. |
dagsordenen for unge, fred og sikkerhed, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015), som anerkender det vigtige og positive bidrag, unge yder i bestræbelserne på at opretholde og fremme fred og sikkerhed, og bekræfter den vigtige rolle, som unge kan spille i forebyggelsen og løsningen af konflikter |
3. |
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030-dagsordenen), som De Forenede Nationer vedtog i september 2015, og målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), som essentielt udgør en politisk omstillingsramme for at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling. De omfatter lige dele af de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige dimensioner, herunder de centrale aspekter ved regeringsførelse og fredelige, harmoniske og rummelige samfund, og anerkender den afgørende indbyrdes forbindelse mellem deres mål og delmål |
4. |
den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som tager sigte på også at fremme samfundets resiliens ved at uddybe arbejdet vedrørende uddannelse, kultur og ungdom med henblik på at fremme pluralisme, sameksistens og respekt |
5. |
den europæiske konsensus om udvikling, der fastsætter, at unge mennesker er aktører i udvikling og forandring og som sådan er væsentlige bidragydere til 2030-dagsordenen, herunder gennem deres evne til at innovere, og gør gældende, at EU og dets medlemsstater også vil sigte mod at styrke unges rettigheder og indflydelse i forbindelse med varetagelsen af offentlige anliggender, herunder ved at fremme deres deltagelse i de lokale økonomier, samfund og beslutningsprocesser, navnlig gennem ungdomsorganisationer |
6. |
hvidbogen om Europas fremtid (1), som understreger, hvor vigtig en rolle »de europæiske værdier« spiller |
7. |
den europæiske regionale høring om unge, fred og sikkerhed, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil gennemførte den 25.-27. september 2017 i Bruxelles, Belgien, i samarbejde med De Forenede Nationers Befolkningsfond, De Forenede Nationers Fredsopbygningsstøttekontor og aktører i civilsamfundet. |
ANERKENDER, AT
8. |
antallet af unge i verden er i vækst: Der er 1,8 milliarder børn og unge (15-24 år) i verden i dag, og der vil være yderligere 72 millioner inden udgangen af [2025] |
9. |
der i øjeblikket er 88,9 millioner unge i Den Europæiske Union (2016) |
10. |
»Deltagelse« og »unge og verden« mv. blev medtaget som to prioriterede indsatsområder i de nye rammer for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område (2010-2018) |
11. |
dagsordenen for unge, fred og sikkerhed (2), jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015), er relevant både på globalt og europæisk niveau. Europa er en af de sikreste verdensdele. Ikke desto mindre sætter strukturelle problemer som f.eks. klimaændringer, naturkatastrofer, menneskehandel, begrænsede beskæftigelsesmuligheder og marginalisering, som berører unge i Den Europæiske Union, tillige med den voksende trussel om voldelig radikalisering spørgsmålstegn ved forestillingen om, at Europa er et sikkert og fredeligt kontinent |
12. |
unge skal anerkendes som centrale aktører i opbygning af demokrati, etablering af fredelige narrativer, udvikling af social samhørighed og fremme af de europæiske værdier. Det er vigtigt at inddrage og anerkende unge og interessenter på ungdomsområdet som centrale allierede i forbindelse med opbygning af resiliens med henblik på at gå i brechen for sådanne spørgsmål, at bevare fred og forhindre vold og at arbejde hen imod et rummeligt og fredeligt samfund. I denne sammenhæng kan ungdomsarbejde spille en vigtig rolle med hensyn til at fremhæve unges potentiale for at spille en positiv rolle i opbygningen af et sikkert, sammenhængende og fredeligt samfund. |
SOM UNDERSTREGER FØLGENDE:
13. |
På verdensplan bor mere end 600 millioner unge i dag i skrøbelige eller konfliktramte miljøer (3). De hører til dem, der er mest ramt af de mange og ofte indbyrdes forbundne former for vold — fra småvoldelige handlinger til organiseret kriminalitet, voldelig ekstremisme og terrorangreb, som forpester deres lokalsamfund — med store og langvarige menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser til følge. Det er derfor yderst vigtigt, at der udarbejdes og gennemføres politikker og programmer, som giver dem mulighed for at udvikle resiliens og bidrager til deres inklusion i samfundet. |
14. |
Mange europæiske lande har på det seneste haft høj ungdomsarbejdsløshed og problemer i forbindelse med social udstødelse. Det får stadig flere grupper af unge til at slutte op om fænomener som f.eks. negative udtryk for populisme, propaganda, hadefuld tale og fremmedhad, som potentielt kan føre til voldelig ekstremisme til skade for vores multikulturelle identitet som europæere. Det er derfor afgørende, at unge støttes i at tage imod nye muligheder som f.eks. ny teknologi og digitalisering og i at håndtere nye udfordringer som f.eks. falske nyheder og globaliseringen. |
15. |
Det er afgørende at huske, at dagsordenen for unge, fred og sikkerhed ikke kun er en global dagsorden — det er også en europæisk dagsorden. Generelt har unge en helhedsforståelse af fredsbevarelse, og de spiller derfor en afgørende rolle med hensyn til at afhjælpe de forskellige typer vold, forskelsbehandling og uretfærdighed, der berører dem, herunder vold i hjemmet, kønsbestemt vold, propaganda, alle former for mobning, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, etnisk begrundet forskelsbehandling og mangel på respekt, ved hjælp af forskellige instrumenter som f.eks. interkulturel dialog gennem mobilitet, ungdomsarbejde, frivilligt arbejde og ikkeformel og uformel læring. |
16. |
Unge er værdifulde innovatorer og aktører i forandring, og deres bidrag bør understøttes og befordres aktivt og betragtes som væsentligt i opbygningen af et fredeligt samfund og støtten til demokratisk regeringsførelse. Desuden fremmer unges deltagelse et samfundsmæssigt engagement og et aktivt medborgerskab. Hertil kommer, at uddannelse til demokratisk medborgerskab, herunder digitalt medborgerskab, tillige med undervisning i menneskerettigheder, herunder uddannelse med henblik på fred og kritisk tænkning, spiller en central rolle i deres udvikling. I denne sammenhæng kan samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Europarådet yde et værdifuldt bidrag. |
SOM UNDERSTREGER FØLGENDE:
17. |
Unges mobilitet er afgørende i forbindelse med udveksling af idéer, udbredelse af innovation, løsning af arbejdsløshedsmæssige og sociale spørgsmål, etablering af tætte forbindelser mellem personer, bistand til personlig udvikling og tilskyndelse til erhvervelse af bløde og tværfaglige kompetencer samt fremme af interkulturelle kompetencer og bekæmpelse af fordomme og forskelsbehandling. Den bør derfor fremmes for at opnå et rummeligt, sammenhængende og sikkert samfund for alle. |
18. |
Ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sætte fokus på marginalisering og radikalisering af unge. Desuden bidrager ungdomsarbejde til at bekæmpe marginalisering og radikalisering af unge og sikre, at unge bedre kan forstå menneskerettighederne og de demokratiske værdier i praksis. |
19. |
Det er yderst vigtigt at videreudvikle og fremme det internationale samarbejde mellem alle interessenter, herunder unge, ungdomsarbejdere, ungdomsledere og ungdomsorganisationer fra Den Europæiske Union og andre steder, da dette bidrager til opbygningen af tillid og udformningen af de fremtidige forbindelser i og uden for Europa. |
FREMHÆVER FØLGENDE INDSATSOMRÅDER:
A. Et tværsektorielt samarbejde baseret på innovative kommunikationsmetoder, deling af god praksis og en effektiv dialog
20. |
Dagsordenen for unge, fred og sikkerhed vedrører alle EU's interne og eksterne politikker til at fremme bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed samt menneskerettigheder. Optimering af synergier og sikring af sammenhæng mellem politiske modsvar på udfordringer, der går på tværs af Unionens interne og eksterne politikker, kan kun opnås ved hjælp af en kombineret indsats fra mange forskellige interessenter. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE, EUROPA-KOMMISSIONEN OG TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER
21. |
at fremme tværsektorielt samarbejde baseret på innovative kommunikationsmetoder, deling af god praksis og en effektiv dialog mellem ungdomssektoren og forskellige politikområder og de relevante myndigheder, således at de overvejer at inddrage unge, ungdomsorganisationer og organisationer, der arbejder for unge, som værdifulde partnere i indsatsen for at styrke den samfundsmæssige og statslige resiliens og opbygge et sammenhængende samfund |
22. |
at mobilisere ekspertise, fremme innovation og uddybe multiinteressentpartnerskaber mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, civilsamfundet, unge og interessenter på ungdomsområdet og andre områder ved at styrke unges rolle i bevarelsen af fred
at fremme dialog, samarbejde og udveksling af god praksis i forbindelse med dagsordenen for unge, fred og sikkerhed blandt centrale interessenter ved at styrke kapitlet om globalt samarbejde i programmet Erasmus+ og andre mekanismer med henblik på at udveksle god praksis. Dette bør også mobilisere unge og skabe en forbindelse mellem beslutningstagende myndigheder, ungdomsorganisationer og organisationer for unge, der arbejder for at bevare fred og opbygge et sammenhængende og harmonisk samfund. |
B. Stræbe efter sammenhængende og harmoniske samfund på grundlag af den evidensbaserede tilgang
23. |
På et tidspunkt, hvor Europa søger at bekæmpe hadefuld tale og mindske alle former for vold, er det vigtigt at udvikle en fredelig diskurs, der fremmer EU's fælles værdier (4) respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN OG TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER
24. |
at fremme, revidere og fremhæve god praksis vedrørende unges rolle med hensyn til at bevare fred og forebygge vold som en kilde til vidensdannelse og et værdifuldt redskab til at ændre »negative narrativer« om unge. Resultater af god kvalitet og evidensbaserede eksempler på unges bidrag til at bevare fred og solidaritet bør kortlægges og indsamles systematisk i Europa, herunder i samarbejde med medlemsstaterne inden for Youth Wiki. |
C. Sikre en aktiv og meningsfuld deltagelse af unge i opbygningen af fredelige og rummelige samfund
25. |
En aktiv og lige deltagelse (understøttet gennem kapacitetsopbygning) af unge, især dem med færre muligheder, på alle niveauer af det civile og politiske liv er en væsentlig betingelse for at kunne opbygge fredelige, sammenhængende og lige samfund. Det er også vigtigt at udrydde fattigdom og social udstødelse, som fører til marginalisering af unge. |
26. |
Der er en stigende erkendelse af, at unge er aktører i forandring for så vidt angår konfliktforebyggelse, fremme af inklusion og social retfærdighed samt fredsbevarelse. At fremme fred og stabilitet kræver et globalt partnerskab mellem alle interessenter, og unge og organisationer for unge spiller en væsentlig rolle i denne henseende. Ungdomsarbejde spiller også en stor rolle i opbygningen af fred og fremme af solidaritet. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE, EUROPA-KOMMISSIONEN OG TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER
27. |
at øge unges muligheder for meningsfuld medvirken ved bevarelse og fremme af fred og sikkerhed på alle niveauer, når og hvor det er muligt, gennem mekanismer til folkelig deltagelse |
28. |
at lette adgangen til data og viden fra de seneste undersøgelser og forskningsresultater om unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa blandt unge, ungdomsorganisationer og andre interessenter |
29. |
at fremme en aktiv deltagelse af unge i samfundet, herunder unge med færre muligheder, og grænseoverskridende mobilitet og kontakter mellem mennesker og derved lette udvekslingen af idéer og udbredelsen af innovation gennem de nuværende og fremtidige programmer. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL
30. |
at gå videre med arbejdet vedrørende EU's engagement i dagsordenen for unge, fred og sikkerhed samt centrale interregionale engagementer (5) i partnerskab med De Forenede Nationer og andre internationale organisationer, herunder den gradvise udformning af et strategisk partnerskab mellem EU og FN om unge inden for fredsopbygning. |
D. Fastholde og fremme den interkulturelle dialog mellem unge i og uden for Europa
31. |
Den interkulturelle dialog har mange funktioner og kan anses for at bidrage til fred og sikkerhed i EU og nabolandene. Deltagelse i den interkulturelle dialog giver unge forskellige muligheder for at påtage sig en lederrolle, fremme forsoningsprocesser og reducere fordomme, misforståelser og forskelsbehandling blandt diverse grupper samt bekæmpe hadefuld tale og voldelig ekstremisme ved hjælp af en menneskerettighedsbaseret tilgang. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE, EUROPA-KOMMISSIONEN OG TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER
32. |
at støtte internationalt ungdomssamarbejde, dialog og gensidig forståelse mellem unge, ungdomsarbejdere, ungdomsledere og ungdomsorganisationer samt organisationer for unge (6) fra EU og andre steder som et vigtigt redskab til støtte for europæisk medborgerskab og demokratiseringsprocesserne. |
E. Opbygge resiliens og kritisk tænkning gennem ikkeformel og uformel læring og peer-to-peer-tilgangen
33. |
Unges kendskab til og forståelse af de fælles europæiske værdier (7) som f.eks. respekt for demokrati, ligestilling, menneskerettigheder, solidaritet, medborgerskab og mangfoldighed samt deres medie- og IT-kompetence bør støttes. Dette bidrager til kritisk tænkning og en bevidsthed og viden om, hvordan information kan fordrejes og udnyttes af voldelige ekstremistiske grupper til at udbrede propaganda. |
34. |
Uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder, således som det er aftalt og indført i Europarådet, er indbyrdes tæt forbundet og gensidigt befordrende (8). Denne ikkeformelle uddannelses- og undervisningsmetode er et instrument, der primært fokuserer på at fremme demokratiske rettigheder og ansvar samt aktiv deltagelse i forbindelse med de medborgerlige, politiske, sociale, økonomiske, juridiske og kulturelle områder af samfundet. |
I DENNE SAMMENHÆNG OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE, EUROPA-KOMMISSIONEN OG TJENESTEN FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER
35. |
at overveje, når og hvor det er relevant, at fremme og styrke begrebet »uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder«, som kunne gennemføres inden for formelle og ikkeformelle læringsmiljøer og peer-to-peer-tilgangen med respekt for nærhedsprincippet og uddannelsesfrihed |
36. |
yderligere at styrke samarbejdet med Europarådet inden for partnerskabsaftalen. |
(1) Dok. 6952/17.
(2) United Nations Development Programme (De Forenede Nationers Udviklingsprogram), »UNDP Youth Strategy 2014-2017: Empowered Youth, Sustainable Future« (New York, 2014).
(3) Europarådets charter om uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder.
(4) Jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.
(5) Ungdomsdelen på 5. topmøde mellem Den Afrikanske Union og EU og Young Mediterranean Voice-initiativet.
(6) Ved »ungdomsorganisationer« forstås civilsamfundsorganisationer, hvis koordineringsorgan hovedsageligt udgøres af unge. Ved »organisationer for unge« forstås civilsamfundsorganisationer, der leverer tjenesteydelser til unge, men hvis koordineringsorganer ikke kun består af unge.
(7) Jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.
(8) Europarådets charter om uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder (vedtaget inden for rammerne af Ministerkomitéens henstilling CM/Rec(2010)7).
BILAG
I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner MINDER Rådet navnlig om følgende:
1. |
EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken med særlig vægt på resiliens |
2. |
den europæiske konsensus om udvikling og Rådets konklusioner om bæredygtig udvikling (2016) |
3. |
EU's samlede strategi for køn, fred og sikkerhed |
4. |
reviderede retningslinjer for EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister (9640/16 og 14276/16) |
5. |
Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet (9624/17) |
6. |
Rådets konklusioner om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge (9640/16) |
7. |
EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 (2015) |
8. |
Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne den 12. februar 2015, hvor Det Europæiske Råds medlemmer opfordrede til en samlet tilgang, herunder bl.a. initiativer vedrørende social integration, der er meget vigtige for at forebygge voldelig radikalisering |
9. |
den erklæring, som EU's undervisningsministre vedtog på deres uformelle møde den 17. marts 2015 i Paris, hvori de vejleder i, hvordan der kan samarbejdes på europæisk plan. Det blev understreget, at det er vigtigt at gøre en indsats for at forebygge og tackle marginalisering, intolerance, racisme og radikalisering, at fremme unges medborgerskab og at opretholde en ramme for lige muligheder for alle |
10. |
Rådets konklusioner af 17. juni 2015 om den fornyede strategi for indre sikkerhed, der prioriterer de specifikke spørgsmål om exitstrategier, rehabilitering og af-/antiradikalisering som en prioriteret foranstaltning i de kommende år (9416/15) |
11. |
EU-arbejdsplanen for ungdom for 2016-2018, der fokuserer på at øge den sociale inklusion af alle unge under hensyn til de grundlæggende europæiske værdier og ungdomsarbejdets rolle både i den ikkedigitale og den digitale verden |
12. |
den fælles ungdomsrapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), der understreger, at unge bør kunne vokse op i rummelige og pluralistiske samfund, der bygger på europæiske demokratiske værdier. Den fælles EU-ungdomsrapport viser også behovet for at styrke forskellige unges indflydelse endnu mere, navnlig dem, der er i fare for udstødelse |
13. |
samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet inden for rammerne af partnerskabsaftalen |
14. |
den europæiske dagsorden om sikkerhed af 28. april 2015, hvori Kommissionen anser unges deltagelse for at være en afgørende faktor i forebyggelse af radikalisering ved at fremme europæiske værdier og forbedre social inklusion og også fremhæver netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), der er et paraplynetværk, som dækker hele EU, der gør det muligt at udveksle erfaringer og praksis, hvilket gør det lettere at opdage tilfælde af radikalisering på et tidligt tidspunkt og udforme forebyggende strategier og exitstrategier på lokalt plan |
15. |
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere |
16. |
FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015) om unge, fred og sikkerhed |
17. |
125. møde i Ministerkomitéen — Ministerkomitéens handlingsplan (den 19. maj 2015 i Bruxelles) om bekæmpelse af voldelig ekstremisme og radikalisering, der fører til terrorisme (CM(2015) 74 final), og FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme |
18. |
FN's tværorganisatoriske arbejdsgruppe vedrørende unge og fredsopbygnings vejledende principper for unges deltagelse i fredsopbygning (Guiding principles for young people's participation in peacebuilding). |
Europa-Kommissionen
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/19 |
Euroens vekselkurs (1)
6. juni 2018
(2018/C 195/06)
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,1765 |
JPY |
japanske yen |
129,57 |
DKK |
danske kroner |
7,4436 |
GBP |
pund sterling |
0,87683 |
SEK |
svenske kroner |
10,2760 |
CHF |
schweiziske franc |
1,1629 |
ISK |
islandske kroner |
123,70 |
NOK |
norske kroner |
9,5238 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,648 |
HUF |
ungarske forint |
318,64 |
PLN |
polske zloty |
4,2753 |
RON |
rumænske leu |
4,6534 |
TRY |
tyrkiske lira |
5,4078 |
AUD |
australske dollar |
1,5365 |
CAD |
canadiske dollar |
1,5150 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,2328 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,6702 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,5685 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 255,45 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
15,0421 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,5230 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,3878 |
IDR |
indonesiske rupiah |
16 300,41 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,6704 |
PHP |
filippinske pesos |
61,697 |
RUB |
russiske rubler |
72,9345 |
THB |
thailandske bath |
37,530 |
BRL |
brasilianske real |
4,4924 |
MXN |
mexicanske pesos |
23,9686 |
INR |
indiske rupee |
78,7310 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 6. juni 2018
om udarbejdelsen af et arbejdsprogram for behandling af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, der udløber i 2022, 2023 og 2024, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 195/07)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 18, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
En lang række aktivstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, og som er opført i del B og E i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 540/2011 (2), har en udløbsdato, som er fastsat til mellem den 1. januar 2022 og den 31. december 2024. Disse aktivstoffer er opført i del C i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 (3), som uddelegerer vurderingen af disse aktivstoffer til medlemsstaterne, idet der udpeges en rapporterende medlemsstat og en medrapporterende medlemsstat for hvert aktivstof i forbindelse med proceduren for fornyelse. |
(2) |
I betragtning af den tid og de ressourcer, der er nødvendige, for at medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet kan afslutte behandlingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af de relevante aktivstoffer, er det nødvendigt at udarbejde et arbejdsprogram, hvori aktivstoffer, der ligner hinanden, samles i grupper, og som fastlægger prioriteter på grundlag af sikkerhedsrisici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
(3) |
Stoffer, som på grund af deres egenskaber forventes ikke at opfylde de fastsatte godkendelseskriterier i punkt 3.6.2-3.6.5 og punkt 3.7 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, bør identificeres og deres vurdering prioriteres. |
(4) |
Blandt de aktivstoffer, der er opført i del C i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012, er det hensigtsmæssigt at identificere de stoffer, der er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EF) nr. 540/2011 som stoffer, der er kandidater til substitution, for hvilke godkendelsesperioden ikke overstiger syv år på grund af deres egenskaber, Stoffer, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 (4) som kandidater til substitution, bør også identificeres. Programmet bør prioritere vurderingen af dem |
(5) |
Aktivstofferne fluxapyroxad, bixafen, sedaxan, penflufen og penthiopyrad har egenskaber, der ligner hinanden. Aktivstofferne dinatriumphosphonat og kaliumphosphonat har egenskaber, der ligner hinanden. Aktivstofferne eugenol, geraniol og thymol har egenskaber, der ligner hinanden. Aktivstofferne Trichoderma atroviride (stamme I-1237) og Trichoderma asperellum (stamme T34) har egenskaber, der ligner hinanden. Aktivstofferne benzovindiflupyr og isopyrazam har også egenskaber, der ligner hinanden. Da det er hensigtsmæssigt at afstemme tidspunktet for vurderingen og peerevalueringen af aktivstoffer, der ligner hinanden, som udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, bør dossierer for disse stoffer indgives til de rapporterende medlemsstater inden for samme tidsramme. |
(6) |
På grund af de ressourcer, som myndighederne har til rådighed til at behandle ansøgninger om fornyelse af godkendelser, kan det ikke udelukkes, at prioriteringen af vurderingen af stoffer i henhold til denne afgørelse medfører, at godkendelsen af en række andre aktivstoffer kan udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny godkendelsen af disse stoffer. I sådanne tilfælde bør godkendelsesperioden for disse aktivstoffer forlænges rettidigt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
(7) |
Ved artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsættes det, at aktivstoffer, der ligner hinanden, skal samles i grupper baseret på prioriteringer af deres vurdering, og det fastsættes også, at arbejdsprogrammet skal omfatte specifikke elementer. gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 og (EU) nr. 686/2012 gennemfører henholdsvis litra a)-e) og litra f) i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 — |
BESTEMT FØLGENDE:
Eneste artikel
Arbejdsprogrammet som fastsat i bilaget til denne afgørelse vedtages hermed.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2018.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 af 26. juli 2012 om uddelegering til medlemsstaterne af vurderingen af aktivstoffer, for hvilke godkendelsen udløber senest den 31. december 2018, i forbindelse med gennemførelsen af proceduren for fornyelse (EUT L 200 af 27.7.2012, s. 5).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18).
BILAG
1)
Arbejdsprogrammet vedrører aktivstoffer der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, og som er opført i del C i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012.
2)
Prioriteringen af vurderingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer og samling i grupper af aktivstoffer, der ligner hinanden, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009, er som følger:
a) |
Vurderingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, som på grund af deres egenskaber forventes ikke at opfylde godkendelseskriterierne i punkt 3.6.2-3.6.5 og punkt 3.7 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, skal prioriteres. Derfor skal sådanne vurderinger foretages straks eller med så lille forsinkelse som muligt. |
b) |
Vurdering af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, der er opført i del E i bilaget til forordning (EF) nr. 540/2011 som stoffer, der er kandidater til substitution, og som på grund af deres egenskaber er godkendt til højst syv år, skal prioriteres. Vurdering af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, der er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, skal også prioriteres. Derfor skal sådanne vurderinger foretages straks eller med så lille forsinkelse som muligt. |
c) |
Under hensyntagen til lighederne i deres respektive egenskaber, og hvis datoen for indsendelsen af dossierer varierer, skal godkendelsesperioden for følgende stoffer, når det er relevant, forlænges rettidigt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009 med henblik på at afpasse timingen af deres evaluering og den peerevalueringsproces, der foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
|
d) |
Hvis godkendelsen af en række aktivstoffer, som ikke er omfattet af litra a) og b), forventes at ville udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny godkendelsen af disse stoffer af årsager, som ansøgeren ikke har indflydelse på, skal godkendelsesperioden for disse aktivstoffer forlænges rettidigt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
Revisionsretten
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/23 |
Særberetning nr. 12/2018
»Bredbånd i EU's medlemsstater: På trods af fremskridt vil ikke alle Europa 2020-målene blive nået«
(2018/C 195/08)
Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2018 »Bredbånd i EU's medlemsstater: På trods af fremskridt vil ikke alle Europa 2020-målene blive nået« er netop blevet offentliggjort.
Beretningen kan læses på eller downloades fra Den Europæiske Revisionsrets websted: http://eca.europa.eu.
OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Det Stående Udvalg for EFTA-staterne
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/24 |
Farlige stoffer — Liste over afgørelser om godkendelse, der er truffet af EØS/EFTA-staterne i henhold til artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) i første halvdel af 2016
(2018/C 195/09)
Underudvalg I for frie varebevægelser
Til Det Blandede EØS-Udvalgs underretning
Under henvisning til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 25/2008 af 14. marts 2008 opfordres Det Blandede EØS-Udvalg til på sit møde den 2. december 2016 at notere sig følgende liste over afgørelser om godkendelse truffet i perioden 1. januar-30. juni 2016 på grundlag af artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
BILAG
Liste over afgørelser om godkendelse
I perioden 1. januar-30. juni 2016 er der i EØS/EFTA-staterne truffet følgende afgørelser om godkendelse i henhold til artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH):
Stof |
Afgørelse truffet af Kommissionen i medfør af artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 |
Land |
Dato for afgørelsen |
Trichlorethen |
C(2015) 8093 |
Island |
14. januar 2016 |
Hexabromcyclododecan (HBCDD) |
C(2015) 9812 |
Liechtenstein |
19. januar 2016 |
Hexabromcyclododecan (HBCDD) |
C(2015) 9812 |
Norge |
2. februar 2016 |
Dibutylphthalat (DBP) |
C(2016) 2003 |
Liechtenstein |
18. april 2016 |
Dibutylphthalat (DBP) |
C(2016) 2003 |
Norge |
26. april 2016 |
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/25 |
Farlige stoffer — Liste over afgørelser om godkendelse, der er truffet af EØS/EFTA-staterne i henhold til artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) i anden halvdel af 2016
(2018/C 195/10)
Underudvalg I for frie varebevægelser
Til Det Blandede EØS-Udvalgs underretning
Under henvisning til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 25/2008 af 14. marts 2008 opfordres Det Blandede EØS-Udvalg til på sit møde den 17. marts 2017 at notere sig følgende liste over afgørelser om godkendelse truffet i perioden 1. juli-31. december 2016 på grundlag af artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
BILAG
Liste over afgørelser om godkendelse
I perioden 1. juli-31. december 2016 er der i EØS/EFTA-staterne truffet følgende afgørelser om godkendelse i henhold til artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH):
Stof |
Afgørelse truffet af Kommissionen i medfør af artikel 64, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1907/2006 |
Land |
Dato for afgørelsen |
Hexabromcyclododecan |
C(2015) 9812 |
Island |
29. august 2016 |
Dibutylphthalat (DBP) |
C(2016) 2003 |
Island |
29. august 2016 |
Bis(2-ethylhexyl)phthalat (BEHP) |
C(2016) 3549 |
Island |
29. august 2016 |
Bis(2-ethylhexyl)phthalat (BEHP) |
C(2016) 3549 |
Liechtenstein |
11. juli 2016 |
Bis(2-ethylhexyl)phthalat (BEHP) |
C(2016) 3549 |
Norge |
5. juli 2016 |
Blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød |
C(2016) 5644 |
Liechtenstein |
3. oktober 2016 |
Blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød |
C(2016) 5644 |
Norge |
4. oktober 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7581 |
Island |
29. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7581 |
Liechtenstein |
14. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7581 |
Norge |
16. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7607 |
Island |
29. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7607 |
Liechtenstein |
14. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7607 |
Norge |
16. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7609 |
Island |
29. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7609 |
Liechtenstein |
14. december 2016 |
Trichlorethen |
C(2016) 7609 |
Norge |
16. december 2016 |
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/26 |
Lægemidler — liste over markedsføringstilladelser udstedt af EØS-EFTA-staterne i anden halvdel af 2016
(2018/C 195/11)
Underudvalg I for frie varebevægelser
Til Det Blandede EØS-Udvalgs underretning
Under henvisning til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 74/1999 af 28. maj 1999 opfordres Det Blandede EØS-Udvalg til på sit møde den 17. marts 2017 at notere sig følgende lister over markedsføringstilladelser for lægemidler udstedt i perioden 1. juli-31. december 2016:
Bilag I |
Liste over nye markedsføringstilladelser |
Bilag II |
Liste over fornyede markedsføringstilladelser |
Bilag III |
Liste over udvidede markedsføringstilladelser |
Bilag IV |
Liste over tilbagetrukne markedsføringstilladelser |
Bilag V |
Liste over suspenderede markedsføringstilladelser |
BILAG I
Liste over nye markedsføringstilladelser
Følgende markedsføringstilladelser er blevet udstedt i EØS-EFTA-staterne i perioden 1. juli-31. december 2016:
EU-nummer |
Produkt |
Land |
Godkendelsens dato: |
EU/1/12/793 |
Xalkori (skift til markedsføringstilladelse uden særlige vilkår) |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/13/848 |
Erivedge (skift til markedsføringstilladelse uden særlige vilkår) |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/15/1066 |
Ongentys |
Island |
13.7.2016 |
EU/1/15/1066 |
Ongentys |
Norge |
4.7.2016 |
EU/1/16/1091 |
Atazanavir Mylan |
Island |
29.8.2016 |
EU/1/16/1091 |
Atazanavir Mylan |
Norge |
2.9.2016 |
EU/1/16/1091 |
Atazanavir Mylan |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1094 |
Ninlaro |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1094 |
Ninlaro |
Island |
7.12.2016 |
EU/1/16/1094 |
Ninlaro |
Norge |
28.11.2016 |
EU/1/16/1102 |
Bortezomib SUN |
Island |
11.8.2016 |
EU/1/16/1102 |
Bortezomib SUN |
Norge |
12.8.2016 |
EU/1/16/1102 |
Bortezomib SUN |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1103 |
Neparvis |
Island |
4.7.2016 |
EU/1/16/1105 |
EndolucinBeta |
Island |
25.7.2016 |
EU/1/16/1105 |
EndolucinBeta |
Norge |
27.7.2016 |
EU/1/16/1105 |
EndolucinBeta |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1107 |
ZINBRYTA |
Island |
14.7.2016 |
EU/1/16/1107 |
Zinbryta |
Norge |
7.7.2016 |
EU/1/16/1107 |
Zinbryta |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1108 |
Qtern |
Island |
25.7.2016 |
EU/1/16/1108 |
Qtern |
Norge |
4.8.2016 |
EU/1/16/1108 |
Qtern |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1109 |
ZAVICEFTA |
Island |
12.7.2016 |
EU/1/16/1109 |
Zavicefta |
Norge |
1.7.2016 |
EU/1/16/1112 |
Odefsey |
Island |
12.7.2016 |
EU/1/16/1113 |
Enzepi |
Island |
14.7.2016 |
EU/1/16/1113 |
Enzepi |
Norge |
26.7.2016 |
EU/1/16/1113 |
Enzepi |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1114 |
Bortezomib Hospira |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/16/1114 |
Bortezomib Hospira |
Norge |
12.8.2016 |
EU/1/16/1114 |
Bortezomib Hospira |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1115 |
Pemetrexed Fresenius Kabi |
Island |
16.8.2016 |
EU/1/16/1115 |
Pemetrexed Fresenius Kabi |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/16/1116 |
Epclusa |
Island |
12.7.2016 |
EU/1/16/1116 |
Epclusa |
Norge |
11.7.2016 |
EU/1/16/1116 |
Epclusa |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1119 |
Zepatier |
Island |
11.8.2016 |
EU/1/16/1119 |
Zepatier |
Norge |
4.8.2016 |
EU/1/16/1119 |
Zepatier |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1121 |
Zalmoxis |
Island |
7.9.2016 |
EU/1/16/1121 |
Zalmoxis |
Norge |
16.9.2016 |
EU/1/16/1121 |
Zalmoxis |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1122 |
Aerivio Spiromax |
Island |
2.9.2016 |
EU/1/16/1122 |
Aerivio Spiromax |
Norge |
8.9.2016 |
EU/1/16/1122 |
Aerivio Spiromax |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1123 |
Airexar Spiromax |
Island |
2.9.2016 |
EU/1/16/1123 |
Airexar Spiromax |
Norge |
13.9.2016 |
EU/1/16/1123 |
Airexar Spiromax |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1124 |
Nordimet |
Island |
7.9.2016 |
EU/1/16/1124 |
Nordimet |
Norge |
30.8.2016 |
EU/1/16/1124 |
Nordimet |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1125 |
Cinqaero |
Island |
7.9.2016 |
EU/1/16/1125 |
Cinqaero |
Norge |
31.8.2016 |
EU/1/16/1125 |
Cinqaero |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1126 |
Truberzi |
Island |
7.10.2016 |
EU/1/16/1126 |
Truberzi |
Norge |
6.10.2016 |
EU/1/16/1126 |
Truberzi |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1127 |
Tenofovir disoproxil Zentiva |
Island |
6.10.2016 |
EU/1/16/1127 |
Tenofovir disoproxil Zentiva |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1127 |
Tenofovir disoproxil Zentiva |
Norge |
13.10.2016 |
EU/1/16/1128 |
Kisplyx |
Island |
7.9.2016 |
EU/1/16/1128 |
Kisplyx |
Norge |
31.8.2016 |
EU/1/16/1128 |
Kisplyx |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/16/1129 |
Tenofovir disoproxil Mylan |
Island |
16.12.2016 |
EU/1/16/1129 |
Tenofovir disoproxil Mylan |
Norge |
21.12.2016 |
EU/1/16/1130 |
Onivyde |
Island |
1.11.2016 |
EU/1/16/1130 |
Onivyde |
Norge |
4.11.2016 |
EU/1/16/1130 |
Onivyde |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1131 |
Thorinane |
Island |
6.10.2016 |
EU/1/16/1131 |
Thorinane |
Norge |
23.9.2016 |
EU/1/16/1131 |
Thorinane |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1132 |
Inhixa |
Island |
7.10.2016 |
EU/1/16/1132 |
Inhixa |
Norge |
5.10.2016 |
EU/1/16/1132 |
Inhixa |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1134 |
Mysildecard |
Island |
6.10.2016 |
EU/1/16/1134 |
Mysildecard |
Norge |
29.9.2016 |
EU/1/16/1134 |
Mysildecard |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1135 |
Sialanar |
Island |
7.10.2016 |
EU/1/16/1135 |
Sialanar |
Norge |
14.10.2016 |
EU/1/16/1135 |
Sialanar |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1136 |
Cabometyx |
Island |
6.10.2016 |
EU/1/16/1136 |
CABOMETYX |
Norge |
20.9.2016 |
EU/1/16/1136 |
CABOMETYX |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1137 |
Granpidam |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1137 |
Granpidam |
Island |
6.12.2016 |
EU/1/16/1137 |
Granpidam |
Norge |
28.11.2016 |
EU/1/16/1138 |
Venclyxto |
Island |
8.12.2016 |
EU/1/16/1138 |
Venclyxto |
Norge |
13.12.2016 |
EU/1/16/1139 |
Ocaliva |
Island |
19.12.2016 |
EU/1/16/1139 |
OCALIVA |
Norge |
12.12.2016 |
EU/1/16/1141 |
SomaKit TOC |
Island |
15.12.2016 |
EU/1/16/1141 |
SomaKit TOC |
Norge |
15.12.2016 |
EU/1/16/1142 |
Parsabiv |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1142 |
Parsabiv |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/16/1142 |
Parsabiv |
Norge |
22.11.2016 |
EU/1/16/1143 |
Lartruvo |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1143 |
Lartruvo |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/16/1143 |
Lartruvo |
Norge |
18.11.2016 |
EU/1/16/1144 |
Ivabradine Zentiva |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1144 |
Ivabradine Zentiva |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/16/1144 |
Ivabradine Zentiva |
Norge |
28.11.2016 |
EU/1/16/1145 |
Ivabradine JensonR |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1145 |
Ivabradine JensonR |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/16/1145 |
Ivabradine JensonR |
Norge |
5.12.2016 |
EU/1/16/1146 |
Glyxambi |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1146 |
Glyxambi |
Island |
5.12.2016 |
EU/1/16/1146 |
Glyxambi |
Norge |
9.12.2016 |
EU/1/16/1147 |
IBRANCE |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1147 |
Ibrance |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/16/1147 |
IBRANCE |
Norge |
15.11.2016 |
EU/1/16/1148 |
Emtricitabin/Tenofovir disoproxil Zentiva |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/16/1148 |
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/16/1148 |
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentvia |
Norge |
15.11.2016 |
EU/1/16/1151 |
Emtricitabine/Tenofovir disproxil Krka |
Norge |
21.12.2016 |
EU/1/16/1151 |
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka |
Island |
14.12.2016 |
EU/2/16/196 |
Sevocalm |
Norge |
11.7.2016 |
EU/2/16/196 |
Sevocalm |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/2/16/196 |
Sevocalm |
Island |
12.7.2016 |
EU/2/16/198 |
Sedadex |
Island |
22.8.2016 |
EU/2/16/198 |
Sedadex |
Norge |
30.8.2016 |
EU/2/16/198 |
Sedadex |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/2/16/199 |
Eravac |
Island |
10.10.2016 |
EU/2/16/199 |
ERAVAC |
Norge |
5.10.2016 |
EU/2/16/199 |
ERAVAC |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/2/16/200 |
Cepedex |
Island |
19.12.2016 |
BILAG II
Liste over fornyede markedsføringstilladelser
Følgende markedsføringstilladelser er blevet forlænget i EØS-EFTA-staterne i perioden 1. juli-31. december 2016:
EU-nummer |
Produkt |
Land |
Godkendelsens dato: |
EU/1/06/347 |
Sutent |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/06/347 |
Sutent |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/06/347 |
Sutent |
Norge |
15.11.2016 |
EU/1/06/355 |
ATryn |
Island |
26.7.2016 |
EU/1/06/355 |
ATryn |
Norge |
10.8.2016 |
EU/1/06/355 |
ATryn |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/06/360 |
Champix |
Island |
13.7.2016 |
EU/1/06/360 |
Champix |
Norge |
7.7.2016 |
EU/1/06/360 |
Champix |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/06/361 |
Luminity |
Island |
26.7.2016 |
EU/1/06/361 |
Luminity |
Norge |
6.8.2016 |
EU/1/06/361 |
Luminity |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/06/362 |
Byetta |
Island |
18.8.2016 |
EU/1/06/363 |
Sprycel |
Island |
18.8.2016 |
EU/1/06/363 |
Sprycel |
Norge |
12.8.2016 |
EU/1/06/363 |
Sprycel |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/06/364 |
Adrovance |
Island |
16.10.2016 |
EU/1/06/365 |
Elaprase |
Island |
16.10.2016 |
EU/1/06/366 |
Tandemact |
Island |
16.10.2016 |
EU/1/06/374 |
Lucentis |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/06/374 |
Lucentis |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/06/374 |
Lucentis |
Norge |
22.11.2016 |
EU/1/06/379 |
Cystadane |
Island |
7.12.2016 |
EU/1/06/379 |
Cystadane |
Norge |
29.11.2016 |
EU/1/11/699 |
Fampyra |
Norge |
8.7.2016 |
EU/1/11/701 |
Levatiracetam Teva |
Norge |
4.8.2016 |
EU/1/11/701 |
Levetiracetam Teva |
Island |
26.7.2016 |
EU/1/11/701 |
Levetiracetam Teva |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/706 |
Levodopa/Carbidopa/Entacapone Orion |
Norge |
15.9.2016 |
EU/1/11/711 |
Matever |
Island |
14.7.2016 |
EU/1/11/711 |
Matever |
Norge |
7.7.2016 |
EU/1/11/711 |
Matever |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/712 |
Levetiracetam Accord |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/11/712 |
Levetiracetam Accord |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/11/712 |
Levetiracetam Accord |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/713 |
Levetiracetam Actavis |
Island |
5.10.2016 |
EU/1/11/713 |
Levetiracetam Actavis |
Norge |
30.9.2016 |
EU/1/11/713 |
Levetiracetam Actavis |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/11/715 |
Plenadren |
Island |
15.8.2016 |
EU/1/11/715 |
Plenadren |
Norge |
15.8.2016 |
EU/1/11/715 |
Plenadren |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/716 |
Eurartesim |
Island |
15.9.2016 |
EU/1/11/716 |
Eurartesim |
Norge |
15.9.2016 |
EU/1/11/716 |
Eurartesim |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/11/717 |
Vyndaqel |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/11/717 |
Vyndaqel |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/11/717 |
Vyndaqel |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/719 |
Telmisartan Teva Pharma |
Island |
12.7.2016 |
EU/1/11/722 |
Pioglitazone Accord |
Island |
13.12.2016 |
EU/1/11/722 |
Pioglitazone Accord |
Norge |
21.12.2016 |
EU/1/11/727 |
Xaluprine |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/11/727 |
Xaluprine |
Island |
6.12.2016 |
EU/1/11/727 |
Xaluprine |
Norge |
5.12.2016 |
EU/1/11/728 |
Pramipexole Accord |
Island |
26.7.2016 |
EU/1/11/728 |
Pramipexole Accord |
Norge |
4.8.2016 |
EU/1/11/728 |
Pramipexole Accord |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/731 |
Komboglyze |
Island |
26.7.2016 |
EU/1/11/731 |
Komboglyze |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/11/731 |
Komboglyze |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/732 |
Desloratadine Teva |
Island |
15.8.2016 |
EU/1/11/732 |
Desloratadine Teva |
Norge |
22.8.2016 |
EU/1/11/733 |
Dificlir |
Island |
29.8.2016 |
EU/1/11/733 |
Dificlir |
Norge |
30.8.2016 |
EU/1/11/733 |
Dificlir |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/734 |
Edarbi |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/11/734 |
Edarbi |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/11/734 |
Edarbi |
Norge |
22.11.2016 |
EU/1/11/736 |
EDURANT |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/11/736 |
EDURANT |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/11/736 |
EDURANT |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/737 |
Eviplera |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/11/737 |
Eviplera |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/11/737 |
Eviplera |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/738 |
Levetiracetam Actavis Group |
Island |
15.8.2016 |
EU/1/11/738 |
Levetiracetam Actavis Group |
Norge |
2.9.2016 |
EU/1/11/738 |
Levetiracetam Actavis Group |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/739 |
Dasselta |
Island |
22.8.2016 |
EU/1/11/739 |
Dasselta |
Norge |
5.9.2016 |
EU/1/11/739 |
Dasselta |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/740 |
Ameluz |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/11/740 |
Ameluz |
Island |
7.12.2016 |
EU/1/11/740 |
Ameluz |
Norge |
5.12.2016 |
EU/1/11/741 |
Levetiracetam SUN |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/11/741 |
Levetiracetam Sun |
Island |
5.12.2016 |
EU/1/11/741 |
Levetiracetam SUN |
Norge |
23.11.2016 |
EU/1/11/742 |
Efavirenz Teva |
Island |
16.10.2016 |
EU/1/11/742 |
Efavirenz Teva |
Norge |
21.10.2016 |
EU/1/11/743 |
Repaglinide Accord |
Island |
14.10.2016 |
EU/1/11/743 |
Repaglinide Accord |
Norge |
21.10.2016 |
EU/1/11/745 |
Desloratadin Actavis |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/11/745 |
Desloratadine Actavis |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/11/745 |
Desloratadine Actavis |
Norge |
25.11.2016 |
EU/1/11/746 |
Desloratadine ratiopharm |
Island |
15.8.2016 |
EU/1/11/746 |
Desloratadine ratiopharm |
Norge |
22.8.2016 |
EU/1/11/746 |
Desloratadine ratiopharm |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/11/747 |
Colobreathe |
Island |
10.10.2016 |
EU/1/11/747 |
Colobreathe |
Norge |
13.10.2016 |
EU/1/11/747 |
Colobreathe |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/12/750 |
Esmya |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/12/750 |
Esmya |
Island |
5.12.2016 |
EU/1/12/750 |
Esmya |
Norge |
29.11.2016 |
EU/1/12/751 |
Zelboraf |
Norge |
6.10.2016 |
EU/1/12/751 |
Zelboraf |
Island |
10.10.2016 |
EU/1/12/751 |
Zelboraf |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/12/753 |
Signifor |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/12/753 |
Signifor |
Island |
6.12.2016 |
EU/1/12/753 |
Signifor |
Norge |
24.11.2016 |
EU/1/12/755 |
Pioglitazone Actavis |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/12/755 |
Pioglitazone Actavis |
Norge |
9.12.2016 |
EU/1/12/755 |
Pioglitazone Actavis |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/12/756 |
Glidipion |
Norge |
9.12.2016 |
EU/1/12/756 |
Glidipion |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/12/756 |
Glidipion |
Island |
2.12.2016 |
EU/1/12/763 |
Ecansya |
Norge |
23.12.2016 |
EU/1/12/793 |
XALKORI |
Island |
10.8.2016 |
EU/1/12/793 |
XALKORI |
Norge |
12.8.2016 |
EU/1/12/793 |
XALKORI |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/12/794 |
ADCETRIS |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/12/794 |
ADCETRIS |
Island |
2.11.2016 |
EU/1/12/794 |
ADCETRIS |
Norge |
8.11.2016 |
EU/1/15/1047 |
Blincyto |
Island |
10.10.2016 |
EU/1/15/1047 |
Blincyto |
Norge |
29.9.2016 |
EU/1/15/1047 |
Blincyto |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/16/1086 |
Tagrisso |
Island |
19.12.2016 |
EU/2/06/061 |
Nobilis Influenza H5N2 |
Island |
13.7.2016 |
EU/2/11/128 |
Emdocam |
Island |
13.7.2016 |
EU/2/11/132 |
Nobivac Myxo-RHD |
Island |
25.8.2016 |
EU/2/11/132 |
Nobivac Myxo-RHD |
Norge |
30.8.2016 |
EU/2/11/132 |
Nobivac Myxo-RHD |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/2/11/133 |
Recocam |
Island |
17.8.2016 |
EU/2/11/133 |
Recocam |
Norge |
25.8.2016 |
EU/2/11/133 |
Recocam |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/2/11/134 |
Inflacam |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/2/11/134 |
Inflacam |
Island |
2.12.2016 |
EU/2/11/134 |
Inflacam |
Norge |
25.11.2016 |
EU/2/11/135 |
Panacur AquaSol |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/2/11/135 |
Panacur AquaSol |
Island |
2.9.2016 |
EU/2/11/135 |
Panacur AquaSol |
Norge |
5.9.2016 |
EU/2/11/137 |
Activyl Tick Plus |
Norge |
23.12.2016 |
EU/2/12/139 |
Zulvac 1 + 8 Bovis |
Island |
19.12.2016 |
BILAG III
Liste over udvidede markedsføringstilladelser
Følgende markedsføringstilladelser er blevet udvidet i EØS-EFTA-staterne i perioden 1. juli-31. december 2016:
EU-nummer |
Produkt |
Land |
Godkendelsens dato: |
EU/1/03/267/012 |
Reyataz |
Island |
13.7.2016 |
EU/1/08/494/005 |
Stelara |
Norge |
24.11.2016 |
EU/1/08/494/005 |
Stelara |
Island |
5.12.2016 |
EU/1/11/714/002-003 |
Zytiga |
Island |
1.12.2016 |
EU/1/11/714/003 |
Zytiga |
Norge |
25.11.2016 |
EU/1/12/776/024 |
Fycompa |
Island |
11.10.2016 |
EU/1/12/776/024 |
Fycompa |
Norge |
10.10.2016 |
EU/1/14/939/005-006 |
Daklinza |
Island |
13.7.2016 |
EU/1/14/939/005-006 |
Daklinza |
Norge |
4.7.2016 |
EU/1/15/1024/002 |
KEYTRUDA |
Island |
24.8.2016 |
EU/1/15/1024/002 |
KEYTRUDA |
Norge |
26.8.2016 |
EU/2/97/004/050-053 |
Metacam |
Norge |
29.8.2016 |
BILAG IV
Liste over tilbagetrukne markedsføringstilladelser
Følgende markedsføringstilladelser er blevet trukket tilbage i EØS-EFTA-staterne i perioden 1. juli-31. december 2016:
EU-nummer |
Vare |
Land |
Tilbagetrækningsdato |
EU/1/00/137 |
Avandia |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/03/258 |
Avandamet |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/07/385 |
Focetria |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/08/489 |
Opgenra |
Island |
14.7.2016 |
EU/1/08/489 |
Opgenra |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/08/489 |
Opgenra |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/08/500 |
Fablyn |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/08/506 |
Celvapan |
Island |
7.12.2016 |
EU/1/08/506 |
Celvapan |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/08/506 |
Celvapan |
Norge |
21.12.2016 |
EU/1/09/518 |
PANTECTA Control |
Island |
7.10.2016 |
EU/1/09/518 |
PANTECTA Control |
Norge |
20.10.2016 |
EU/1/09/518 |
PANTECTA Control |
Liechtenstein |
31.10.2016 |
EU/1/09/563 |
ChondroCelect |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/09/563 |
ChondroCelect |
Island |
15.8.2016 |
EU/1/09/563 |
ChondroCelect |
Norge |
11.8.2016 |
EU/1/10/657 |
Prepandemic Influenza vaccine (H5N1) (surface antigen, inactivated, adjuvanted) Novartis Vaccines and Dia |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/11/721 |
Paglitaz |
Island |
12.8.2016 |
EU/1/12/810 |
Krystexxa |
Island |
14.7.2016 |
EU/1/12/810 |
Krystexxa |
Norge |
6.7.2016 |
EU/1/12/810 |
Krystexxa |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
EU/1/13/831 |
Capecitabine SUN |
Island |
13.7.2016 |
EU/1/13/831 |
Capecitabine SUN |
Norge |
6.7.2016 |
EU/1/13/883 |
Vitekta |
Island |
10.11.2016 |
EU/1/13/883 |
Vitekta |
Liechtenstein |
31.12.2016 |
EU/1/13/883 |
Vitekta |
Norge |
15.12.2016 |
EU/1/14/942 |
Clopidogrel/Acetylsalicylic acid Teva |
Island |
26.7.2016 |
BILAG V
Liste over suspenderede markedsføringstilladelser
Følgende markedsføringstilladelser er blevet suspenderet i EØS-EFTA-staterne i perioden 1. juli-31. december 2016:
EU-nummer |
Vare |
Land |
Suspensionsdato |
EU/2/15/192 |
Velactis |
Island |
30.8.2016 |
EU/2/15/192 |
Velactis |
Norge |
29.8.2016 |
EU/2/15/192 |
Velactis |
Liechtenstein |
31.8.2016 |
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/44 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8954 — BPEA/PAI/WFC)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 195/12)
1.
Den 31. maj 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
— |
Baring Asia Private Equity Fund VI (»BPEA«, Caymanøerne), der kontrolleres af Baring Asia (Hong Kong) |
— |
PAI Partners SAS (»PAI«, Frankrig) |
— |
GB WFC International S.à.r.l (»WFC«, Luxembourg). |
BPEA og PAI erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele WFC.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:— BPEA: kapitalfond, der primært beskæftiger sig med kapitalbeskyttelse og investeringer med efterfølgende værdiskabelse i asiatiske lande, og som er under samme bestemmende indflydelse som andre kapitalfonde, der tilsammen udgør Baring Asia
— PAI: kapitalfond, der forvalter og rådgiver en række fonde, som ejer virksomheder, der er aktive inden for forskellige brancher såsom forretningstjenester, fødevarer og forbrug, almen industri, sundhedspleje, detailhandel og distribution
— WFC: salgs- og servicerepræsentant inden for luftfragt, hvor firmaet udfører eksterne administrationsydelser for luftfartsselskaber.
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.8954 — BPEA/PAI/WFC
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu |
Fax: +32 22964301 |
Postadresse: |
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
Registreringskontoret for fusioner |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/46 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8928 — Francisco Partners/VeriFone)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 195/13)
1.
Den 30. maj 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
— |
Francisco Partners Management LP (»Francisco Partners« USA) |
— |
VeriFone Systems, Inc. (»VeriFone«, USA). |
Francisco Partners erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele VeriFone.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:— Francisco Partners: privat investeringsselskab, der udelukkende fokuserer på investeringer i software og teknologibaserede virksomheder
— VeriFone: primært aktiv inden for design, fremstilling og levering af point of sale-betalingsenheder (»POS«) og dertil knyttede tjenester.
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.8928 — Francisco Partners/VeriFone
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu |
Fax: +32 22964301 |
Postadresse: |
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
Registreringskontoret for fusioner |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.
ANDET
Europa-Kommissionen
7.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/47 |
Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2018/C 195/14)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE
Ansøgning om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
»GAILTALER SPECK«
EU-nr.: PGI-AT-0192-AM01 — 5.4.2017
BOB ( ) BGB ( X )
1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse
Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten |
c/o Albert Jank |
Götzing 4 |
9624 Egg |
ØSTRIG |
Tlf. +43 6504282000 |
e-mail: Albert.jank@gailtalerspeck.at |
Ansøgeren svarer til den oprindelige ansøgende sammenslutning og repræsenterer alle nuværende producenter af Gailtaler Speck BGB som helhed.
2. Medlemsstat eller tredjeland
Østrig
3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:
— |
☐ |
Produktets betegnelse |
— |
☒ |
Beskrivelse af produktet |
— |
☒ |
Geografisk område |
— |
☒ |
Bevis for oprindelse |
— |
☒ |
Produktionsmetode |
— |
☒ |
Tilknytning til det geografiske område |
— |
☒ |
Mærkning |
— |
☒ |
Andet [kontaktoplysninger for den kompetente myndighed samt den ansøgende sammenslutning, produkttype, kontrolorgan, national lovgivning, litteratur- og kildefortegnelse] |
4. Type ændring(er)
— |
☒ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB. |
— |
☐ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende). |
5. Ændring(er)
Den hidtidige varespecifikation, som bestod af flere særskilte dokumenter (sammenfatning, specifikation), blev samlet i ét dokument og revideret for at forbedre overskueligheden og samtidig navnlig for at opdatere kravene til produktionsmetoden og oprindelsesbeviset. Derudover overtages produktionsbestemmelser (f.eks. »Gailtaler Speck-retningslinjerne«/produktionsretningslinjer for »Gailtaler Speck«) fra den materialedel, som specifikationen hidtil har henvist til, nu direkte i specifikationen og underlægges dermed det ændringssystem, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne. De hidtidige angivelser vedrørende det interne kvalitetssikrings- og kontrolsystem i Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten« bortfalder. Ligeledes blev det undladt at gentage generelt gyldige bestemmelser om husdyrhold (f.eks. forbud mod fordring med kød- og benmel eller storkøkkenaffald) eller baconproduktionen i specifikationen. De resterende bilag til specifikationen har således udelukkende dokumentationsfunktion.
Nærmere angivelser:
Beskrivelse af produktet:
I Punkt 4.2. i sammenfatningen erstattes
»Til fremstilling af »Gailtaler Speck« anvendes svin af følgende racer: Deutsches Landschwein, Deutsches Edelschwein, krydsninger af Deutsches Land- og Edelschwein, Duroc-svin, krydsninger fra godkendte avlsprogrammer i Kärnten.
Svinene skal opfedes under de forhold, der er angivet i produktionsretningslinjerne for »Gailtaler Speck«.
Til produktionen af »Gailtaler Speck« anvendes fersk svinekød med en pH-værdi på maksimalt 5,8 %. Her anvendes udskæringerne som helhed, om nødvendigt de enkelte dele af en udskæring — bryst, kam, kambryst, ben og bov.
»Gailtaler Speck« marineres, koldrøges og modnes i særlige modningsrum. Gailtaler Specks udvendige side er guldgul, snitfladen er kraftig rød med et hvidt fedtlag. »Gailtaler Speck« har en tydelig salt-, røg- og kødsmag, der kun er lettere krydret og let saltet. Den har en fast konsistens, er mør i biddet og smelter blødt på tungen.«
samt punkt 4.2. i specifikationen (beskrivelse af produktet og produkttype):
»»Gailtaler Speck« er en råsaltvare af svinekød. I »Gailtaler Speck-retningslinjerne« er der fastlagt kvalitetskarakteristika for »Gailtaler Speck« i afsnit 3. Den har følgende karakteristika (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2.):
— |
Råvarer: »Gailtaler Speck« fremstilles af svinekød fra følgende svineracer: Deutsches Landschwein, Deutsches Edelschwein, krydsninger af Deutsches Land- og Edelschwein, Duroc-svin og krydsninger fra godkendte avlsprogrammer i Kärnten. |
— |
Bestanddele, opskrift og indholdsstoffer: Til produktionen af »Gailtaler Speck« anvendes fersk svinekød med en pH-værdi på maksimalt 5,8. »Gailtaler Speck« fremstilles af følgende kødstykker: hele udskæringer eller om nødvendigt af deres enkeltdele Bryst, kam, kambryst, ben, bov. Forarbejdningen sker i kødstykkernes naturlige form — de presses aldrig. Til saltning bruges kogesalt eller saltlage, peber, hvidløg samt traditionelle overleverede krydderiblandinger. I den forbindelse anvendes fortrinsvis krydderierne ingefær, koriander, spidskommen, laurbær, allehånde, paprika, rosmarin, enebær og sukker. Røgningen foretages i form af »koldrøgning« (røgningstemperatur maksimalt 22 °C). |
— |
Udseende: »Gailtaler Speck« har en guldgul udvendig farve, fedtet er hvidt, og muskelkødet har en kraftig, rød farve. »Gailtaler Speck« er fri for ydre mangler og mangler i snitfladen. |
— |
Smag: »Gailtaler Speck« har en let saltet, tydelig salt-, røg- og kødsmag. »Gailtaler Speck« er fri for smagsfejl. |
— |
Konsistens: »Gailtaler Speck« er fast i konsistensen, mør i biddet og smelter blødt på tungen. |
— |
Særlige egenskaber: Metoden til »koldrøgning«, den foretrukne forarbejdning af hele udskæringer samt forarbejdningen af kødet i upresset tilstand udgør en kombination af produktkarakteristika, der er typisk for Gailtal.« |
med følgende ordlyd:
»4.2. Beskrivelse af produktet
Ved »Gailtaler Speck« er der tale om en råsaltvare af upresset svinekød, som har følgende kendetegn:
— |
Råvarer: »Gailtaler Speck« fremstilles udelukkende af kød fra følgende svineracer: Deutsches Landschwein, Deutsches Edelschwein, Duroc-svin, Schwäbisch -Hällisches Sattelschwein og krydsninger af disse racer. Derudover er det også tilladt at krydse disse racer med Pietrain-svin (som hanavlsdyr). |
— |
Bestanddele, opskrift og forarbejdningsproces: Til produktionen af »Gailtaler Speck« benyttes udelukkende fersk kød uden ben, der i sin naturlige form, uden at blive presset, anvendes til videreforarbejdning. »Gailtaler Speck« kan i princippet fremstilles af alle kødstykker, også af hele udskæringer. Foretrukket bliver dog bryst, kam, kambryst, ben og bov. Inden opskæring kontrolleres svinekroppene af veterinærtjenesten for deres sundhedsmæssige egnethed og marineres i henhold til den metode, der er beskrevet i punkt 4.5.2., med en traditionel, overleveret blanding af salt og krydderier, røges (røgning) og modnes (tørring). |
— |
Udseende: »Gailtaler Speck« har en guldgul udvendig farve, fedtlaget er helt hvidt og tydeligt genkendeligt, muskelkødet har en kraftig, rød farve. |
— |
Smag og konsistens: »Gailtaler Speck« er lettere krydret (uden dominerende enebærnote), let saltet og kendetegnet ved en tydelig salt-, røg- og kødsmag selv om fedtlaget er relativt mere fast end ved andre bacontyper, smelter baconen blødt på tungen og er mør i biddet. »Gailtaler Speck« er fri for ydre mangler og mangler i snitfladen samt fri for smagsfejl. |
— |
Markedsføring: »Gailtaler Speck« kan sælges uemballeret eller emballeret, som hel, i dele eller skiver.« |
Begrundelse:
Listen over svineracer, der er godkendt til fremstilling af »Gailtaler Speck«, blev præciseret, og navnlig henvisningen til »godkendte avlsprogrammer i Kärnten« blev slettet. Da smågrisenes oprindelse ikke længere er begrænset til Kärnten (se punktet »geografisk tilknytning«), er racerne og krydsningsmulighederne anført konkret i den aktuelle udgave af specifikationen. Som ny på listen over tilladte svineracer blev kun optaget Schwäbisch-Hällisches Sattelschwein, da denne race giver en god kød- og fedtkvalitet og på grund af sin vejrbestandighed er velegnet til fritgående dyrehold, hvilket igen er essentielt for en eventuel bioproduktion. Krydsninger er tilladt — ligesom tidligere i henhold til Kärntens avlsprogrammer — mellem alle tilladte racer samt med Pietrain-svin som hanavlsdyr. Krydsninger mellem rene køddyrsracer garanterer derimod ikke det tilstræbte klart synlige fedtlag.
Den hidtidige angivelse af en maksimal pH-værdi på 5,8 kunne bortfalde, fordi det grundlæggende er den sundhedsmæssige egnethed, der skal sikres, og denne skal kontrolleres og bekræftes af veterinærtjenesten (dyrlægen). Desuden konstaterer baconforarbejderen på basis af sin erfaring, om kødet er egnet til baconforarbejdning.
Hvor der tidligere ofte blev anvendt hele udskæringer til produktionen af bacon og kun om nødvendigt enkeltdele, har dette forhold nu ændret sig til det modsatte, hvilket har afsæt i kundeønsker og de forskellige markedsføringsformer. Disse blev optaget i specifikationen med henblik på præcisering.
Beskrivelsen af baconens udseende og konsistens blev kun præciseret i mindre omfang blev bestemt, at Gailtaler Speck skal have et »tydeligt genkendeligt« fedtlag. En mere nøjagtig fastlæggelse er ikke mulig i forbindelse med et naturprodukt, idet fedtandelen varierer for kastrerede handyr samt for hundyr og i forbindelse med de enkelte køddele. På grund af den længere levetid for de svin, der anvendes til produktion af Gailtaler Speck, og deres højere levende minimumsvægt på slagtetidspunktet (denne udgør mindst 120 kg i stedet for den ellers gængse europæiske gennemsnitsvægt ved baconproduktion på 85 kg), er fedtandelen ved Gailtaler Speck imidlertid tydeligt højere end ved sammenlignelige produkter. Fedtlagets særlige fasthed i Gailtaler Speck kan tilskrives den særlige fodring af svinene med en meget lille majsandel (maks. 10 % i stedet for op til 70 %, som er den gængse andel i hele Europa), hvortil der nu henvises i teksten.
Med henblik på præcisering blev der i overensstemmelse med den hidtidige markedsføringsskik tilføjet oplysninger vedrørende de tilladte markedsføringsformer, i henhold til hvilke Gailtaler Speck må sælges i løs vægt eller emballeret, som hel (dvs. som ikke udskåret stykke eller ikke udskåret del), som delt bryst-, kam-, kambryst-, ben- eller bovstykke eller også udskåret i skiver, tern osv.
De hidtidige oplysninger om »koldrøgning« samt oplistningen af de krydderier, der er tilladt for opnåelse af den traditionelle produktkarakter, blev flyttet til punktet »Produktionsmetode«.
Geografisk område:
— Punkt 4.3. i sammenfatningen, 1. punktum:
»Produktionsområdet består af de politiske kommuner Kötschach-Mauthen, Dellach, Kirchbach, Gitschtal, Hermagor, St.Stefan im Gailtal, Nötsch im Gailtal, Feistritz an der Gail og Hohenthurn.«
samt punkt 4.3.1 i specifikationen (»angivelse af råvarernes fremstillingsområde«):
»Både på baggrund af geografiske forhold (jf. punkt 4.6) og historiske udviklinger (jf. punkt 4.4) har der dannet sig en særlig kultur for baconproduktion i Gailtal. På basis af historiske dokumenter og kilder, som dokumenterer baconproduktionens historiske udvikling, udarbejdes der i det følgende en områdeafgrænsning for den region, hvor der kan fremstilles »Gailtaler Speck«.
Eksempelvis giver en opstilling fra 1830 over udgifterne til landarbejdere et godt indtryk af betydningen af »Gailtaler Speck« i kosten hos befolkningen i Gailtal (jf. Kärntner Landesarchiv, Stabiler Kataster, bilag A til punkt 4.3.1).
Den betydning, som bacon fik i kosten hos befolkningen i Gailtal, tydeliggøres i forhold til andre regioner i Kärnten af yderligere historiske dokumenter (jf. Kärntner Landesarchiv, Stabiler Kataster, bilag B til punkt 4.3.1). Årsagerne hertil ligger i de særlige geografiske forudsætninger i Gailtal, som gør området velegnet til produktion af råsaltvarer af høj kvalitet (jf. punkt 4.6).
Områdeafgrænsningen mod nord og syd sker i overensstemmelse med den herskende opfattelse af Gailtals afgrænsning, som med sine nordligt og sydligt beliggende bjergkæder går fra de sydlige Kalkalper, som er en del af De Karniske Alper, mod syd ved statsgrænsen til Italien og Gailtaler Alperne mod nord, hvor grænserne til de politiske kommuner i Gailtal samtidig forløber. Områdeafgrænsningen mod øst og vest sker naturligt, først og fremmest på grund af de klimatiske forhold, der har afgørende betydning som forudsætning for baconproduktionen.
I det nu følgende afsnit gives en nærmere beskrivelse med henvisning til de pågældende anlæg samt områdeafgrænsningen i forbindelse med placeringen af de produktionssteder, der skal være berettiget til produktion af »Gailtaler Speck« BGB. Gailtals placering i Europa på NUTS 2-niveau og inden for Republikken Østrig gengives i fremstillingen i bilag C til punkt 4.3.1 (jf. ZT-Kanzlei Blechl & Piechl, 1999a, bilag C til punkt 4.3.1). Områdeafgrænsningen vises således med en samlet oversigt over de politiske kommuner, hvor produktionsstederne for »Gailtaler Speck« ligger, samt den topografiske situation, der præger de klimatiske forhold. Berørt heraf er de politiske kommuner Kötschach-Mauthen, Dellach, Kirchbach, Hermagor, Gitschtal, St.Stefan im Gailtal, Nötsch im Gailtal, Feistritz an der Gail og Hohenthurn (jf. ZT-Kanzlei Blechl & Piechl, 1999b, bilag D til punkt 4.3.1).«
omformuleres som følger:
»4.3. Geografisk område
4.3.1. Afgrænsning
Det geografiske område ligger i den østrigske delstat Kärnten.
Både på baggrund af naturbetingede forhold og historiske udviklinger har der dannet sig en særlig kultur for baconproduktion i Gailtal. På basis af historiske dokumenter og kilder, som dokumenterer baconproduktionens historiske udvikling, udarbejdes der i det følgende en områdeafgrænsning for den region, hvor der kan fremstilles »Gailtaler Speck«.
Områdeafgrænsningen danner i overensstemmelse med den fremherskende samfundsopfattelse De Karniske Alper mod syd ved statsgrænsen til Italien og Gailtaler Alperne mod nord, hvor grænserne til de politiske kommuner i Gailtal samtidig forløber. Områdeafgrænsningen mod øst og vest sker naturligt, først og fremmest på grund af de klimatiske forhold, der har afgørende betydning som forudsætning for baconproduktionen (se Steinhauser 1958). Produktionsområdet er historisk set vokset (se Kärntner Landesarchiv, Katastralschätzungselaborat, 1832).
Den definerede geografiske region (i det følgende betegnet som henholdsvis »defineret region« eller »regionen«) består af følgende politiske kommuner: Dellach, Feistritz an der Gail, Gitschtal, Hermagor, Hohenthurn, Kirchbach, Kötschach-Mauthen, Nötsch im Gailtal og St. Stefan im Gailtal.
Til anskueliggørelse og nøjagtig områdeafgrænsning blev den definerede region indtegnet med rødt.
«
Begrundelse:
Oplysningerne blev sammenfattet til det væsentlige og komprimeret tekstmæssigt områdeafgrænsningen ved nævnelse af de politiske kommuner forblev imidlertid uændret ligesom oplysningerne om den naturlige afgrænsning af området. Som supplement blev der medtaget nye, mere overskuelige kort.
— Punkt 4.3 i sammenfatningen, 2. punktum:
»De svin, der anvendes til fremstilling af »Gailtaler Speck«, stammer fra Gailtal og om nødvendigt fra andre regioner i delstaten Kärnten.«
samt punkt 4.3.2 i specifikationen (»angivelse af råvarernes oprindelsesområde«):
»Til fremstilling af »Gailtaler Speck« skal der i overensstemmelse med afsnit 1.2. og 1.3 i »Gailtaler Speck-retningslinjerne« grundlæggende anvendes kød fra svin, der stammer fra Gailtal. Hvis behovet for henholdsvis smågrise eller opfedningssvin ikke kan dækkes med det udbud, der stammer fra Gailtal, må der anvendes svin fra andre regioner af Kärnten, som det er beskrevet i bilag A til punkt 4.3.2 (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2 samt ZT-Kanzlei Blechl & Piechl, 1999c, bilag til punkt 4.3.2). Her kommer i henhold til afsnit 1.2 og 1.3 i »Gailtaler Speck-retningslinjerne« kun sådanne råvarer i betragtning, som blev produceret henholdsvis under overholdelse af de i »Gailtaler Speck-retningslinjerne« fastlagte produktions-, kvalitets- og kontrolstandarder eller tilsvarende retningslinjer. Egnede råvarer fremstilles f.eks. af medlemsbedrifter af ARGE Kärntner Schweineproduktion.«
erstattes af følgende formulering:
»4.3.2. Råvarernes oprindelse
Til fremstilling af »Gailtaler Speck« skal der anvendes kød fra svin, som stammer fra den definerede region, dvs. der er født, opdrættet og opfedet her, men tilkøb af smågrise af anden oprindelse er tilladt op til en maksimumsvægt på 31 kg under forudsætning af, at de tilhører en af de racer, der er nævnt i denne specifikation.«
Begrundelse:
Den hidtidige begrænsning af det om nødvendigt tilladte tilkøb af svin til de dyr, der udelukkende er produceret i delstaten Kärnten, bortfaldt med henblik på at følge udviklingen i EU-retten. Desuden støder kontrollen af overholdelsen af fodringsretningslinjerne på organisatoriske vanskeligheder uden for Gailtal.
I stedet herfor blev det fastlagt, at kun smågrise (dvs. ingen ældre dyr) fra henholdsvis de tilladte racer eller krydsninger på op til en maksimumsvægt på 31 kg må tilkøbes og efterfølgende inddrages i den fremstillingsproces, der er obligatorisk og kontrolleret i det afgrænsede område. Fra og med denne vægt, som svarer til en alder på ca. 10 uger, betragtes svinene ikke længere som »smågrise«.
— Følgende nye afsnit tilføjes:
»4.3.3. Skridt, der skal foretages i det afgrænsede område
Opfedningen af smågrisene, opskæringen af kødet samt selve baconproduktionen (marinering, røgning og modning) skal ske i registrerede bedrifter i den definerede region.«
Begrundelse:
Formålet med dette afsnit er at præcisere de skridt, der skal foretages i det afgrænsede område. Begrebet »registrerede bedrifter« henviser i den forbindelse til bedrifter, der er registreret af den ansøgende sammenslutnings »centrale registreringsorgan« (jf. punktet »bevis for oprindelse«).
Bevis for oprindelse:
De hidtidige oplysninger til dette punkt (i det væsentlige beskrivelsen af produktets historiske udvikling samt dets økonomiske betydning for regionen) flyttes til punktet »tilknytning til det geografiske område« og indarbejdes her i revideret form. I stedet herfor indarbejdes nu bestemmelser, som tjener til sikring af sporbarheden.
»4.4. Bevis for oprindelse
Sikringen af autenticiteten og sporbarheden af Gailtaler Speck BGB tjener — ud over de generelt gældende relevante dokumentationsforpligtelser — følgende foranstaltninger:
— centralt registreringsorgan
Den ansøgende sammenslutning har et registreringsorgan, hvor — uafhængigt af et formelt medlemsskab — alle bedrifter, der beskæftiger sig med opdræt/opfedning, forarbejdning, baconproduktion og handel inden for rammerne af specifikationen, skal lade sig registrere. Salgssteder for færdigt emballerede handelsvarer registreres ikke, såfremt der ikke sker nogen videreforarbejdning. I dette register findes adresse- og kontaktoplysningerne for de registrerede bedrifter samt deres aktiviteter. Hver bedrift får et registreringsnummer, hvilket gør det muligt at identificere denne og dens mærkede produkter. Anmeldelsen med henblik på registrering skal ske skriftligt (pr. e-mail, fax, brev) til registreringsorganet inden påbegyndelse af opfedning, forarbejdning el.lign.
— et særligt system til kødplombering
De (endnu grønne) køddele, der kommer fra slagtning, bliver i forbindelse med opskæringen forsynet med grønne eller røde trækplomber, som udelukkende udleveres — også til ikke-medlemsbedrifter — af den ansøgende sammenslutning. Disse plomber indeholder et fortløbende 8-cifret nummer, der registreres i et plomberegister ført af den ansøgende sammenslutning, og som kan tildeles den pågældende plombemodtager. Kun plomberede køddele må anvendes til baconproduktion.
Tilladt er kun træksikkerhedsplomber (2 mm tykkelse, 10 mm bredde) til engangsbrug, hvormed manipulation kan identificeres, og som foruden et grinende grisehoved også skal indeholde påskriften »Gailtaler Speck«.
Plombernes forskellige farve kendetegner forskellige produktionskæder:
— |
grøn viser, at opfedningen og opskæringen af dyrene samt den videre forarbejdning foregår på den samme bedrift |
— |
rød angiver derimod, at baconproducenten (landbruger eller opskæringsbedrift) forarbejder tilkøbte råvarer (dvs. dyr, der ikke er opfedet på egen bedrift), som er i overensstemmelse med specifikationen |
— obligatorisk meddelelse om tilgang af smågrise.
Enhver registreret bedrift, der tilkøber smågrise, skal meddele dette til registreringsorganet inden for fem hverdage under angivelse af antal, smågrisenes oprindelse (LFBIS-nr. og navn på producenten) samt vægten på de enkelte dyr.
Følgende papirer/dokumentation er kontrolrelevant i forbindelse med oprindelsessikringen:
Registreringsorgan:
— |
bedriftsregister |
— |
plomberegister: indeholder navnene på baconproducenterne, antal og numre på de plomber, som disse har fået udleveret |
— |
meddelelser om tilgang af smågrise. |
Ved uoverensstemmelser mellem meddelelserne og det faktiske antal skal registreringsorganet have indsigt i veterinærinformationssystemet (VIS-databasen).
Producent (opdræt/opfedning):
— |
Øremærkninger |
— |
Dyreholdsjournal (skema udarbejdet af registreringsorganet): indeholder navn på landbruger, opfedningsperiode, løbenummer, oprindelsesbedriftens bedriftsnummer i henhold til øremærkning, oprindelsesbedrift, opfedningsstart, slagtested, slagtedato, opskærings(bacon)protokolnummer, baconproducent eller køber |
— |
Kvægtransportattest (ved tilkøb af smågrise): indeholder navn og adresse på leverandøren og køberen, opdrætterens LFBIS-nr., svinenes identitet, antallet af opfedningssvin, oprindelsesbedriftens bedriftsnummer i henhold til øremærkning, begge parters underskrift, dato. |
Forarbejdningsvirksomhed:
— |
Trækplombe: Plombenummer, farve |
— |
Etikette på emballeret produkt |
— |
Baconproducentens registreringsnummer |
— |
Slagteprotokol eller anden frigivelse ved dyrlæge (f.eks. på kvægtransportattesten): Antal overværede og kontrollerede slagtninger, dato, stempel og embedsdyrlægens underskrift |
— |
Kvægtransportattest se ovenfor. |
— |
Opskærings- eller baconprotokol: indeholder løbenummer, baconproducent, slagtedato, slagtested, stykantal, opfedningsbedrift, landbruger, dyreholdsjournalnummer, oprindelsesbedriftens bedriftsnummer i henhold til øremærkning, oplistning af de opskårne køddele og de dertilhørende, anvendte plombenumre |
Sælger:
— |
Trækplombe ved åbent produkt |
— |
Etikette på emballeret produkt |
— |
Forsendelsespapirer: Henvisning til beskyttet geografisk betegnelse (BGB) for Gailtaler Speck, varebetegnelse, styk/mængde, dato, navn på forarbejdningsvirksomhed og køber |
— |
Faktura: Henvisning til beskyttet geografisk betegnelse (BGB) for Gailtaler Speck, mængde, dato, navn på forarbejdningsvirksomhed og køber |
— |
Baconproducentens registreringsnummer.« |
Begrundelse:
De nye regler, der skal sikre produktets sporbarhed, fastsætter et centralt registreringsorgan, der skal føres af den ansøgende sammenslutning for alle bedrifter, som beskæftiger sig med opdræt/opfedning, forarbejdning, baconproduktion og handel, et særligt system til kødplombering samt en obligatorisk meddelelse om tilgang af smågrise for bedrifter, der tilkøber svin. Endvidere anføres det bevis- og dokumentationsmateriale, der skal føres særskilt af de enkelte aktørgrupper.
Med henblik på plombering af hver enkelt køddel, der skal anvendes til forarbejdning, foreskrives forskelligt farvede trækplomber, som viser, om — med undtagelse af den respektive slagteproces — hele fremstillingsprocessen fra opfedning til slutprodukt fandt sted i en og samme bedrift (grøn plombe), eller om baconproducenten forarbejdede dyr opfedet af tredjepart (rød plombe). Dermed skal forskellen mellem traditionel gårdproduktion og kraftigere industrialiseret produktion tydeliggøres. Plomberne registreres i et centralt plomberegister og kan tildeles plombemodtageren via et derpå synligt nummer.
Produktionsmetode og præsentation
Punkt 4.5 i sammenfatningen (frembringelsesmåde):
»Frembringelsesmåden er fastholdt i »Gailtaler Speck-retningslinjerne«. Disse retningslinjer regulerer oprindelsen og kvaliteten af basisprodukterne og produktionsforløbet, de definerer produktegenskaberne og indeholder forskrifter om kvalitetssikring, i hvilken forbindelse der skal sørges for en fuldstændig kontrollerbarhed i overensstemmelse med disse retningslinjer hos alle producenter af »Gailtaler Speck«.
Køddelene, som maksimalt må have en pH-værdi på 5,8 %, marineres i en tørsaltningsproces i upresset tilstand, i hvilken forbindelse der tilsættes henholdsvis kogesalt eller saltlage, peber, hvidløg og andre krydderier og urter i henhold til traditionelle, overleverede opskrifter.
Herved drænes kødet for vand, og udviklingen af skadelige mikroorganismer hæmmes. Marineringen foregår fortrinsvis på traditionelle marineringsborde af træ eller i saltkar af plast eller rustfrist stål ved en temperatur på 4-10 °C og ca. 70 % luftfugtighed i en til fire uger. Derefter hænges det marinerede kødstykke op, indtil det er helt tørt.
Det tørrede marinerede kødstykke hænges i røgkammeret. Her røges det ved temperaturer på maksimalt 22 °C. Hertil anvendes udelukkende bøgetræ, som tilsættes enebærkviste for at opnå den typiske røgede aroma. Røgningen afbrydes flere gange. I disse røgningspauser tilføres frisk luft. Derved får baconen sin særlige aroma. Det nøjagtige tidspunkt for frisklufttilførsel og den nøjagtige længde af de enkelte røgningsintervaller bestemmes af den pågældende baconproducents erfaring og tilegnede praksis. Efter røgningsprocessen anbringes baconen i modningsrummet, hvor der henholdsvis er eller skal sikres en temperatur på mellem 8 °C og 16 °C samt en relativ luftfugtighed på 60-80 %. Her opbevares den afhængigt af den anvendte del i mindst fire til tolv uger for at opnå fuld modenhed.
Tørringstabet udgør ved 25 % fedtindhold 30 til 40 % af vådvægten.«
og punkterne 4.5 til 4.5.4 i specifikationen:
»Punkt 4.5 Frembringelsesmåde
De bestanddele af frembringelsesmåden, der er beskrevet i punkt 4.5.1. til 4.5.4 og fastholdt detaljeret i »Gailtaler Speck-retningslinjerne«, er udarbejdet og vedtaget af Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten« med deltagelse af eksperter og de relevante specialiserede medarbejdere fra den statslige levnedsmiddelkontrol og det statslige veterinærvæsen (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.3).
»Gailtaler Speck-retningslinjerne« begrænser sig ikke kun til produktionsprocessen i forbindelse med »Gailtaler Speck« i snæver forstand, men indbefatter også råvarernes oprindelse og kvalitet, indeholder en udførlig produktbeskrivelse, foranstaltninger til kvalitetssikring med implementeret kontrolsystem samt sanktionsregler og mærkningsregler.
Punkt 4.5.1 Fremstilling af råvarerne
Landbrugerne er forpligtet til at føre en journal over kvægbestanden og til mærkning af dyrene for at kunne spore oprindelsen af hvert enkelt baconparti. Endvidere er landbrugerne forpligtet til udelukkende at forsyne dyrene med foderstoffer af høj kvalitet, navnlig sådanne, som tjener en langsom vækst, samt undlade anvendelsen af opfedningshjælpemidler, anabolika, hormoner samt kemiske og antibiotiske resultatfremmere. Endvidere er de forpligtet til at føre henholdsvis en »landbrugerprotokol/svineprotokol« i henhold til bilag 2 i »Gailtaler Speck-retningslinjerne« eller en protokol, der kan sidestilles hermed.
Baconproducenterne er forpligtet til kun at anvende svin til baconproduktion, som har en minimumsalder på 6 måneder, en minimumsslagtealder på 120 kg og en maksimal gennemsnitlig daglig levende vægtøgning på 750 g, idet kun kød fra langsomt voksende svin har den nødvendige kødbeskaffenhed til baconproduktion.
Slagterierne er forpligtet til at sørge for, at slagtelokalerne og slagteudstyret er i korrekt og fejlfri stand, og at den påkrævede personale- og driftshygiejne overholdes. Slagterierne og baconproducenterne forpligter sig til at sørge for korrekt lagring af slagtekroppen, indtil den skal videreforarbejdes.
4.5.2. Forarbejdningsproces
I det følgende gives en beskrivelse af forædlingen af svinekød til »Gailtaler Speck«. Udskæringen marineres i en tørsaltningsproces. Med henblik herpå tilsættes kødet henholdsvis kogesalt eller saltlage, peber, hvidløg og en række andre krydderier og urter i henhold til overleverede opskrifter (jf. punkt 4.2.). I kraft af saltets påvirkning drænes kødet for vand, og udviklingen af skadelige mikroorganismer hæmmes. Marineringen foregår fortrinsvis på traditionelle marineringsborde af træ eller i saltkar af plast eller rustfrist stål ved en temperatur på 4-10 °C og en relativ luftfugtighed på ca. 70 procent. Afhængigt af marinadens styrke tager denne proces en til fire uger.
Efter afslutning af marineringen bankes det overskydende salt af, og det marinerede kødstykke ophænges, indtil det er helt tørt. Når det er sket, hænges kødstykkerne ind i røgkammeret med en afstand, der er tilstrækkelig stor til at opnå en jævn røgeffekt. Som røgningsmetode anvendes koldrøgning. I den forbindelse må temperaturen ikke overskride 22 °C. Som brændsel anvendes udelukkende bøgetræ, for at opnå den typiske røgaroma for »Gailtaler Speck« tilsættes kviste af enebær. Røgningen afbrydes flere gange. I disse røgningspauser tilføres frisk luft. Derved får baconen sin særlige aroma. Det nøjagtige tidspunkt for frisklufttilførsel og den nøjagtige længde af de enkelte røgningsintervaller bestemmes af den pågældende baconproducents erfaring og tilegnede praksis.
Når røgningsprocessen er afsluttet, lagres baconen i et godt ventilerbart modningsrum med temperaturer på mellem 8 °C og 16 °C og en relativ luftfugtighed på 60 til 80 procent. Baconen skal afhængigt af den anvendte del forblive mindst fire til tolv uger i modningsrummet for at opnå fuld modenhed. Tørringstabet udgør ved 25 % fedtindhold 30 til 40 % af vådvægten.
4.5.3. Procedure for kvalitetssikring og -kontrol
Baconproducenterne forpligter sig til kvalitetssikring og egenkontrol i forbindelse med baconproduktionen. I den forbindelse gælder følgende bestemmelser:
— |
Fersk kød med en pH-værdi over 5,8 bliver ikke videreforarbejdet til »Gailtaler Speck«, da dette ville reducere kødets vandafgivelses- og saltoptagelsesevne samt slutproduktets holdbarhed. |
— |
Marineringsrummet skal være rent, ventilerbart og forsynet med udstyr til temperatur- og fugtighedsmåling samt have fejlfrie driftshygiejniske forhold. |
— |
Røgningsrummet skal være rent, ventilerbart og forsynet med udstyr til temperaturmåling samt have fejlfrie driftshygiejniske forhold. |
— |
Røgningsproduktet skal ved ophængning i røgningsrummet være fuldstændig drænet, idet der ellers opstår en øget aflejring af sodpartikler. |
— |
Røgningsproduktet skal være ophængt således, at der opnås en jævn røgudvikling. |
— |
Røgningsproduktet må ved genopflamning af ilden ved røgning ikke komme i berøring med den først opståede røg. |
— |
Tørrings- og modningsrummet skal være rent, ventilerbart og forsynet med udstyr til temperatur- og fugtighedsmåling samt have fejlfrie driftshygiejniske forhold. Navnlig skal uønsket mugdannelse i modningsrummet henholdsvis undgås eller fjernes. |
Baconproducenterne forpligter sig derudover til at føre en produktionsprotokol i henhold til bilag 3 i »Gailtaler Speck-retningslinjerne«, der kan sidestilles med »baconprotokollen« (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2.).
4.5.4. Særlige kontrolmekanismer
Verein »Gailtaler Speck- Karnische Region« har i § 11 i sine vedtægter om intern kontrol af de retningslinjer, som de enkelte producenter af »Gailtaler Speck« skal overholde, fastlagt, at der skal etableres et kontroludvalg (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999a, bilag til punkt 2.). Det påhviler kontroludvalget regelmæssigt at overvåge overholdelsen af de retningsliner, som sammenslutningen har fastlagt, og at kontrollere de medlemmer, der producerer »Gailtaler Speck«. Som hjælp i sit arbejde har kontroludvalget et »Good Manufacturing Practice-skema« (bilag 1 til »Gailtaler Speck-retningslinjerne«) samt et kontrolforløbsskema (bilag 4 til »Gailtaler Speck-retningslinjerne«) til rådighed (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2.2).
Kontroludvalget skal med regelmæssige intervaller aflægge beretning til direktionen for sammenslutningen »Gailtaler Speck — Karnische Region« om resultaterne af dets kontrolaktiviteter. Direktionen skal modtage rapporterne fra kontroludvalget og i tilfælde af en overtrædelse af de bestemmelser i »Gailtaler Speck-retningslinjerne«, der skal overholdes, anvende de fastsatte sanktionsbestemmelser over for de berørte medlemmer. For at afværge en overhængende fare kan direktionen sætte beslutninger herom i kraft med øjeblikkelig virkning. Den endelige beslutning om sanktioner er forbeholdt generalforsamlingen for sammenslutningen »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten«.
Fremtidige producenter af »Gailtaler Speck« BGB, som ikke er medlemmer af Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten«, skal overholde de nævnte kontrolkrav gennem anvendelsen af kontrolmekanismer, der kan sidestilles hermed.«
erstattes som følger:
»4.5. Produktionsmetode og præsentation
4.5.1. Fremstilling af råvarerne
»Gailtaler Speck« fremstilles udelukkende af kød fra de racer, der er anført under punkt 4.2.
Opfedning af svin:
Med henblik på fuldstændig sporbarhed må hele opfedningen, dvs. fra smågris til slagtning, kun gennemføres på én registreret bedrift i den definerede region, dvs. opfedningen af det enkelte svin kan ikke fordeles på flere bedrifter.
Dyrene må udelukkende fodres med foderstoffer, som tjener en langsom vækst. Fodring med flydende foder (f.eks. våd majs/våd soja) er forbudt. Tilsætning af majs og soja er kun tilladt i mindre mængdeandele på under 20 % sojatørstof og under 10 % majstørstof. En daglig vægtøgning på maks. 750 gram, registreret over hele opfedningsperioden, må ikke overskrides. I forbindelse med fodringen må der under ingen omstændigheder tilsættes opfedningshjælpestoffer, anabolika eller hormoner til foderstofferne. Ligeledes gælder, at fra og med påbegyndelsen af opfedningen (dvs. fra og med en levende vægt på 31 kg) skal anvendelsen af kemiske og antibiotiske resultatfremmere undlades. Svinene er slagteklar fra og med en levende vægt på mindst 120 kg.
4.5.2. Forarbejdningsproces
Opskæring, saltning, røgning og tørring skal gennemføres på en og samme bedrift.
Slagtning og opskæring:
Slagtningen må kun finde sted på det slagteri, der ligger nærmest på den pågældende opfedningsbedrift, og som råder over den for det enkelte tilfælde nødvendige kapacitet, og som — behørigt udstyret — opfylder de lovmæssige hygiejne-, veterinær- og dyrebeskyttelsesbestemmelser. Svinekroppene opskæres, udbenes, pudses og forsynes samtidig med de definerede plomber (trækplomber) af den baconproducerende bedrift. Kun plomberede køddele må anvendes til baconproduktionen af »Gailtaler Speck BGB«.
Marinering:
Køddelene marineres ved (rum-)temperaturer på op til maks. 10 °C i upresset tilstand i en tørsaltningsproces. I den forbindelse tilsættes kødet salt (kogesalt, saltlage eller havsalt eller blandinger heraf), peber, hvidløg og enebær. Som yderligere krydderier og urter kan iblandes ingefær, koriander, spidskommen, laurbær, allehånde, paprika, rosmarin og sukker.
I kraft af saltets påvirkning drænes kødet for vand, og udviklingen af skadelige mikroorganismer hæmmes. Marineringen sker i saltkar og på borde af plast eller rustfrit stål. Kødet kan marineres i både kold og varm tilstand og forbliver saltet, indtil det har en kraftig saltsmag, hvilket afhængigt af marinadens styrke kan tage en til fire uger. Konstateringen af det rigtige tidspunkt er en del af baconproducentens traditionelt overleverede erfaringer.
Efter afslutning af marineringen fjernes det overskydende salt, og det marinerede kødstykke forberedes til røgning, dvs. ophænges, indtil det er helt tørt. Saltindsprøjtning, saltlagetumbling og presning af det marinerede kødstykke er forbudt.
Røgning:
Gailtaler Speck bliver grundlæggende koldrøget (8 til 24 °C). Som brændsel anvendes bøgetræ eller hårde træpiller, der er tilsat enebær til aromatisering af den forekommende røg. I de røgkamre, der er bygget i henhold til de traditionelle forbilleder og funktionsmåder, tændes der med henblik på røgudvikling op i intervaller, dvs. røgningsprocessen afbrydes flere gange med henblik på afkøling af baconen og gennemluftning. For at forhindre dannelsen af benzopyren skal det i den forbindelse sikres, at den første røg, der opstår ved opflamning og genopflamning af ilden ved røgning, ikke kommer i berøring med røgningsproduktet.
Hvis der ikke er køling i røgkamrene, skal det ved udetemperaturer fra og med 25 °C gennem gentagne kontroller sikres, at bacondelenes kernetemperatur under hele røgningsprocessen ikke overstiger 24 °C. Hvis udetemperaturen ikke i røgningspauserne bidrager til afkøling, skal røgningsproduktet fjernes fra røgkammeret og køles for at sikre et resultat, der kan sammenlignes med den konventionelle koldrøgning. Røgningspausernes længde skal ved denne produktionsmåde baseres på bacondelenes kernetemperatur.
I røgningspauserne ventileres røgningskammeret med frisk luft. Udluftningen fremmer aromadannelsen og skal forhindre, at der dannes kondensat, og at røgningsproduktet kontamineres med harpiks. Udluftningen foregår ved åbning af kammerdøren, gennem luftspjæld eller i moderne anlæg ved hjælp af automatiske ventilationsanlæg.
Det nøjagtige tidspunkt for frisklufttilførsel, antallet og den præcise længde af de enkelte røgningsintervaller bestemmes af den pågældende baconproducents erfaring og tilegnede praksis og er afgørende for Gailtaler Specks aroma.
I moderne røgningskamre kan røgningsprocessen også foregå kontinuerligt, da temperaturen holdes konstant i kraft af de tekniske forhold, og ventilationsintervallerne gennemføres automatisk. I disse moderne anlæg indstilles røgningsprocessen fra antænding, via røgdosering, temperatur og til ventilation ved hjælp et program. Dette program er baseret på røgning i traditionelle røgningskamre. I disse anlæg er dannelsen af kondensat udelukket, og der er monteret filtre mod harpikskontaminering.
Modning:
Når røgningsprocessen er afsluttet, ophænges baconen i et godt ventileret modningsrum med temperaturer på mellem 8 °C og 16 °C og en relativ luftfugtighed på 60 til 80 %. Ved hjælp af kontinuerlige kontroller skal det sikres, at der ikke opstår uønsket mugdannelse. Om nødvendigt skal denne henholdsvis fjernes ved børstning af baconen og en ny mugdannelse imødegås med et yderligere røgningsforløb. Med henblik på at tilvejebringe den ideelle modningsgrad skal tørringstabet ved et fedtindhold på 25 % udgøre 30 til 40 % af vådvægten.
Følgende modningstider skal overholdes for de forskellige dele (afhænger bl.a. af kødstykkernes tykkelse):
— |
brystflæsk: mindst 4 uger |
— |
kamflæsk: mindst 8 uger |
— |
kambryst: mindst 6 uger |
— |
bovflæsk: mindst 4 uger |
— |
rygflæsk eller skinkebacon: mindst 12 uger |
— |
hel udskæring: mindst 12 uger.« |
Begrundelse:
Indholdet i »Gailtaler Speck-retningslinjerne«, der hidtil har været defineret som afgørende for produktionsmetoden i forbindelse med Gailtaler Speck, blev — for så vidt det fortsat skal finde anvendelse — indarbejdet i den nye udgave af specifikationen (jf. de generelle oplysninger til punktet »ændringer«). Hverken denne foranstaltning eller de øvrige herunder beskrevne ændringer af fremstillingsmetoden er forbundet med en forringelse af produktkvaliteten.
— |
Det præciseres, at hele opfedningsperioden for et dyr kun finder sted på én bedrift i den definerede region, dvs. ikke må opdeles på flere bedrifter. Dermed skal det gøres nemmere at opnå en fuldstændig sporbarhed i området af dette for kvaliteten af det senere slutprodukt så vigtige produktionstrin. Af samme årsag må den egentlige forarbejdningsproces af en slagtekrop (opskæring, saltning, røgning og tørring) kun finde sted på en og samme bedrift. |
— |
Hvor det tidligere kun var forbudt at fodre med flydende foder, som udelukkende bestod af majs, blev der nu indarbejdet et generelt forbud i specifikationen mod fodring med flydende foder, fordi der herved optages mere foder, og dermed ville væksten blive fremmet på uønsket vis. |
— |
Tørindholdet af soja forhøjes fra 10 til maksimalt 20 % for om nødvendigt at sikre dyrene en bedre æggehvideforsyning. Tidligere blev behovet for æggehvide dækket af supplerende fodertilførsel med gårdvalle og -mælk. Dette er imidlertid ikke længere tilladt. |
— |
For at undgå uklarheder i forbindelse med kontrollen præciseres det, at den daglige maksimalt tilladt vægtøgning på 750 g beregnet »over hele opfedningsperioden«, dvs. den samlede vægtøgning, divideres med den samlede opfedningstid. |
— |
Grænsen for en eventuel anvendelse af kemiske og antibiotiske resultatfremmere reduceres for smågrisene fra de tidligere 35 kg til 31 kg levende vægt og dermed til tidspunktet for påbegyndelsen af opfedningen i Gailtal. Op til denne vægt er det tilladt at tilkøbe smågrise af anden oprindelse, på hvis opdræt den ansøgende sammenslutning ikke har nogen pålidelig indflydelse. |
— |
Den levende minimumsvægt på slagtetidspunktet på 120 kg bibeholdes, men den hidtil fastsatte minimumsslagtealder på 6 måneder bortfalder, idet det ikke er overholdelsen af en fastsat slagtealder, men derimod den levende minimumsvægt, der er udslagsgivende for kvaliteten af henholdsvis den slagtekrop, der skal anvendes til baconproduktionen, og fedtandelen. |
— |
For så vidt angår slagtningen fastlægges det, at den skal finde sted på det slagteri, der ligger nærmest på den pågældende opfedningsbedrift, og som er behørigt udstyret og råder over tilstrækkelig kapacitet med det formål at sikre så korte transportveje og minimere den dermed forbundne stress for dyrene så meget som muligt. Hygiejneforskrifter eller forskrifter om hvilefaser, slagtning, slagteudstyr eller slagtelokaler, der er indeholdt i punkt 4.5.1 i den hidtidige specifikation, overtages ikke i den nye specifikation, da disse ikke ligger udover de generelle, relevante bestemmelser, der under alle omstændigheder skal overholdes. |
— |
Baconproducenten skal forsyne både svinekroppene og de af den baconproducerende bedrift heraf udvundne dele med de trækplomber, der er foreskrevet og registreret i plomberegistret af det centrale registreringsorgan (se punktet »bevis for oprindelse«). |
— |
På grund af lovforskrifter finder de traditionelle marineringsborde af træ ikke længere anvendelse. Rengøringen heraf (desinfektion) kunne ikke garanteres på en måde, som ville have opfyldt de foreskrevne hygiejnestandarder. Saltningen foregår nu udelukkende i saltkar og på borde af plast eller rustfrit stål. Det kan ikke dokumenteres, at der skulle være nogen indvirkning på kødkvaliteten forbundet med denne omstilling. |
— |
I stedet for »henholdsvis kogesalt eller saltlage« hedder det fremover »henholdsvis kogesalt, saltlage eller havsalt eller blandinger heraf«, idet virkningen og smagen er den samme, og at det derfor ikke er nødvendigt med nogen begrænsninger. |
— |
Foruden de allerede nævnte krydderier (jf. punkt 4.5 i sammenfatningen samt henholdsvis punkt 4.2 og 4.5.2 i specifikationen) gøres anvendelsen af enebær nu også obligatorisk. Dette tjener — sammen med den nedenfor nævnte tilsætning af enebær til brændslet i forbindelse med røgningsprocessen — som kompensation for det forhold, at røgningsprocessen ikke længere obligatorisk skal ske under tilsætning af enebærkviste, som er stadigt vanskeligere at skaffe i regionen. |
— |
Den anvendelse af enebærkviste med henblik på aromatisering af røgen, der er foreskrevet i henholdsvis punkt 4.5 i sammenfatningen og punkt 4.5.2 i den tidligere specifikation, bortfalder. Begrundelse se ovenfor. Med henblik på at bevare enebærnoten i Gailtaler Speck skal brændslet — hvis der ikke anvendes enebærkviste — tilsættes enebær. |
— |
Hvor det tidligere udelukkende var bøgetræ, der var tilladt som brændsel i forbindelse med røgningsprocessen, er det fremover af fleksibilitetsmæssige årsager — også ved bøgetræpiller forekommer der undertiden leveringsflaskehalse — tilladt at anvende andre hårde træpiller, uden at dette ville have kvalitative eller smagsmæssige indvirkninger. Bløde træpiller er derimod uegnet til røgning, idet de producerer for meget varme. |
— |
Den hidtil fastsatte minimumstemperatur i marineringsrummet på 4 °C bortfalder, fordi fastsættelsen af denne grænseværdi ikke er udslagsgivende for baconkvaliteten, og en bibeholdelse heraf ville indebære unødvendigt kontrolarbejde. Eventuelle koldere temperaturer bevirker nemlig kun en langsommere indtrængning af salt i kødet. Ligeledes bortfalder den vejledende værdi på 70 % luftfugtighed i marineringsrummet, fordi luftfugtigheden ikke har nogen indflydelse på gennemsaltningen af kødet. |
— |
Gailtaler Speck bliver grundlæggende koldrøget. Den tidligere herfor nævnte maksimumstemperatur på 22 °C erstattes af den båndbredde på »8 til 24 °C« for koldrøgning, der er fastlagt i den østrigske levnedsmiddelkodeks. |
— |
Eftersom der særligt i ældre røgningskamre som regel ikke er køling til rådighed, er det fremover med henblik på behovsdækning også tilladt at gennemføre røgningen af Gailtaler Speck ved højere udetemperaturer (fra og med ca. 25 °C). I den forbindelse må bacondelenes kernetemperatur aldrig overskride 24 °C, hvilket skal sikres gennem gentagne kontroller. Hvis udetemperaturen ikke i røgningspauserne bidrager til afkøling, skal røgningsproduktet fjernes fra røgkammeret og køles for at sikre et resultat, der kan sammenlignes med den konventionelle koldrøgning. Røgningspausernes længde skal ved denne produktionsmåde baseres på bacondelenes kernetemperatur. |
— |
Modningstiderne for Gailtaler Speck vises nu særskilt for bedre tydeliggørelse af køddelenes type. |
— |
Generelle krav til produktionslokalernes udstyr og hygiejne (jf. dele af punktet 4.5.3 i den hidtidige specifikation), der skal overholdes i forbindelse med produktionen af henholdsvis levnedsmidler og kødprodukter, blev ikke overtaget. Dette tjener på den ene side den nye specifikations kompakthed og forhindrer på den anden side, at specifikationen skal revideres på grund af ændringer af de retlige rammebetingelser, som ikke kan styres af producenterne af Gailtaler Speck. |
— |
Angivelserne vedrørende det interne kvalitetssikrings- og kontrolsystem i sammenslutningen (punkt 4.5.4. i den hidtidige specifikation) bortfalder. Kontrol- og kvalitetssikringsforanstaltningerne blev outsourcet til det godkendte kontrolorgan. |
Tilknytning til det geografiske område
De tidligere i punktet »bevis for oprindelse« indeholdte, i det væsentlige historiske redegørelser og angivelser vedrørende Gailtaler Specks betydning, nemlig
punkt 4.4 i sammenfatningen (bevis for oprindelse):
»Produktionen af bacon i Gailtal-området er dokumenteret helt tilbage til det 15. århundrede. Rejseberetninger, beskrivelser af landbrugsudstyr og kostplaner for landarbejdere vidner om baconens betydning i kosten hos befolkningen i Gailtal. Denne betydning har bacon navnlig fået ved, at den gennem røgning og lufttørring kunne gøres holdbar i lang tid.«
samt punkterne 4.4 til 4.4.2.2.4 i specifikationen:
»Punkt 4.4 Bevis for oprindelse
Punkt 4.4.1 Historisk udvikling
Punkt 4.4.1.1 Historisk udvikling i oldtiden
Den tidligste dokumentation for betydningen af kvæghold i Gailtal stammer fra keltertiden (200 år før Kristi fødsel til 100 år efter Kristi fødsel). Som oftest holdt man kvæg og heste, men man havde også svin. Herom vidner bronzestatuer af svin og heste, som er bevaret fra Gurina, en minelandsby fra den klassiske oldtid beliggende nordøst for Dellach (jf. Dinklage, 1966, bilag til punkt 4.4.1.1.).
Punkt 4.4.1.2 Historisk udvikling i middelalderen
Som første dokumenterbare henvisning til viden om produktion af bacon gælder en forordning (Capitulare de villis) af Karl den Store fra 812, der også fandt anvendelse i Kärnten. Den vedrører bl.a. overholdelsen af stor renlighed ved omgang med levnedsmidler. I den forbindelse fremhæves tilberedningen af bacon, røget kød, pølser og saltet kød — retter, der dermed er dokumenteret i forbindelse med hertugdømmet Kärnten.
Et kejserligt diplom fra 977 udfærdiget af Otto den Anden, hvor han giver de salzburgske bønder tilladelse til i hele Lavanttal at drive deres svin ind i skoven, så de kan æde sig fede i agern, tyder på en blomstringstid for svinehold i højmiddelalderen. Særligt eftertragtet var svin, som man holdt ved møller, idet de normalt var velopfedet. I tingbogsoptegnelser fra det hertugelige amt Greifenburg fra 1267 omtales møller i Höfling ved St. Daniel, der var særligt egnet til svinehold, og som også skulle betale svineafgifter (jf. Dinklage, 1966, bilag A til punkt 4.4.1.2).
Et sikkert bevis på, at bacon allerede i det 15. århundrede var en væsentlig bestanddel af kosten i Gailtal, giver oversættelsen af Paolo Santoninos rejsedagbøger, der fungerede som privatsekretær for hjælpepræsterne i Aquileia og rejseledsager for biskoppen i Caorle i perioden 1485-1487. Den første af hans tre rejser førte ham til Gailtal og Østtyrol, de andre to til Rosental, Villach og den gamle Untersteiermark-region. Santonino beskriver udførligt den måde, som befolkningen i Gailtal lever på, og navnlig deres madkultur. Under hans ophold i Gailtal er bacon, for det meste serveret sammen med rødbeder eller kål, en fast bestanddel af de omfattende menuer, som han og biskoppen præsenteres for. Disse retter nævnes ikke mindre end syv gange og det i anledning af besøgene på Burg Goldenstein bei Mauthen, i Dölsach/Østtyrol, i St. Daniel, i Tröpolach, i Hermagor, i St. Laurenzen, i St. Michael bei Egg og endelig i Berg im Drautal. På den videre rejse og også under de senere rejser får han ikke serveret denne ret igen (jf. Egger, 1947, bilag B til punkt 4.4.1.2). Den kendsgerning, at Paolo Santonino i sine beskrivelser af andre rejsemål ikke nævner bacon som en væsentlig bestanddel af den mad og de retter, han får serveret, tyder på, at bacon allerede i senmiddelalderen var en typisk del af kosten i Gailtal.
Punkt 4.4.1.3 Historisk udvikling i nyere tid
I den ældste udfærdigede tingbog fra herskabet Aichelburg fra 1504 hedder det om mange skattepligtige, at de foruden andre naturalier årligt skulle aflevere to svinebove, der almindeligvis var røget, til herskabet. I skatteregistrene er der anført lignende afgifter, som også er dateret i den efterfølgende tid (jf. Kärntner Landesarchiv, Dinklage 1948, bilag A til punkt 4.4.1.3).
Også af ejendomsretsfortegnelsen fra 1523 for slottet Waydenburg, der ligger sydvestligt for Dellach, fremgår det, at der i afgift til slottet skulle betales to svinebove, som skulle afleveres røget og tørret. Der var tale om en type bacon, der blev udvundet og tilberedt af opfedningssvin, som det var foreskrevet i amtet Oberdrauburg og Mauthen. Herskabet havde rigeligt med fersk kød til rådighed, idet de kunne jage og tilberede al slags vildt. Man brugte imidlertid fødevarer, der altid var til rådighed, og som derfor skulle konserveres ved hjælp af den metode, der blev anvendt til røgning og lufttørring i Gailtal (jf. Kärntner Landesarchiv, Urbar Waydenburg 1523, bilag B til punkt 4.4.1.3).
Også af talrige landbrugsoptegnelser fra tiden omkring 1700, hvor samtlige ejendele, der var i huset, blev oplistet omhyggeligt, og udgjorde et skatteberegningsgrundlag for det pågældende herskab, fremgår det, at »der Spöck im Kasten« eller »røget svinekød« var et værdsat langtidsholdbart produkt i landbrugshusholdningerne i Gailtal (jf. Kärntner Landesarchiv, Archiv Aichelburg, bilag C til punkt 4.4.1.3). I optegnelserne for Kärntner Unterland finder man på samme tid »hakket bacon«, dvs. en slags finthakket flæsk.
Fodergrundlaget for svinene har i tidernes løb til stadighed været i centrum for interessen. I ejendomsretsfortegnelsen fra 1523 for det bambergske amt Künburg i den centrale del af Gailtal omtales en privat jagtskov omkring slottet Künegg nordvestligt for søen Pressegger, som hovedsagelig består af egetræer. Bønderne måtte ikke tage træ fra denne skov; hvis egetræerne havde rigeligt med frugter, havde bønderne lov til at drive deres svin ind i skoven, så de kunne æde sig fede i agern (jf. Dinklage, 1966, bilag D til punkt 4.4.1.3). Og i en længerevarende strid mellem flere nabolandsbyer i Gailtal om deres græsningsrettigheder besluttede Georg Friedrich von Aichelburg i 1608, at de fire nabolandsbyer Emmersdorf, Michelhofen, St. Paul og Dragantschach foruden deres malkekvæg også måtte lade tre heste og deres svin græsse på og omkring Oisternig-sæteren (jf. Kärntner Landesarchiv, Dinklage 1948, bilag A il punkt 4.4.1.3).
Punkt 4.4.1.4 Historisk udvikling i det 19. århundrede
Af skøn over husdyrantallet fra Katastralgemeinde (underkommune) for Gailtal fra 1832 fremgår, at svineopfedningen ikke blev drevet i stor skala, men alligevel professionelt. Derimod havde opdræt af kvæg større betydning på grund af jordforholdene og den dermed forbundne altovervejende arealanvendelse som græsningslandbrug. I dalen var der en betydelig niveauforskel fra den nedre del af Gailtal, hvor der i stigende omfang blev dyrket foderstoffer, navnlig majs, til den øvre del af Gailtal. Hvis man imidlertid betragter husdyrantallet i naboregionerne, f.eks. i Kanaltal, er antallet af svin væsentligt lavere her end i Gailtal.
I Gailtal havde de fleste husholdninger som minimum nogle svin gående, i hvilken forbindelse der omkring 1830 hovedsagelig var tale om svin af racen Friulaner, der var sort, stor og langstrakt og primært egnede sig til opfedning. De tjente først og fremmest til dækning af befolkningens fedtbehov. Svinespæk var særligt velegnet til dette formål, idet det kunne gøres langtidsholdbart ved hjælp af røgning og lufttørring og dermed var en nærende og velsmagende energikilde, som i modsætning til fersk kød altid var til rådighed (jf. Kärntner Landesarchiv, Katastralschätzungselaborat 1832, bilag A til punkt 4.4.1.4).
Desuden blev kosten væsentligt beriget. Af optegnelser fra Stabiler Kataster fremgår, at der var forskrifter for landarbejderes kost med ugentlige kostplaner. Hvis man sammenligner kosten i forskellige regioner i Kärnten, er den betydeligt mere afvekslende i Gailtal end i andre regioner (jf. Kärntner Landesarchiv, Stabiler Kataster, bilag B til punkt 4.4.1.4). På hverdage fik man i Gailtal om morgenen og aftenen serveret bacon til polenta og sød eller sur mælk, mens man i Drautal eller i Ossiach-området måtte nøjes med majsgrød og mælk. Heller ikke i forbindelse med de øvrige måltider i Gailtal var kød, bacon eller svinefedt en fast bestanddel. Når der blev arbejdet særligt hårdt, stod der »Frigga«, en tung skovarbejderkost af polenta, ost og bacon, på menuen.
I forbindelse med overdragelsen af en marklod i Vordernberg fra far til søn i 1885 sikrede den ældre bonde sig skrifligt retten til — i tilfælde af dårligere forplejning under sønnens ledelse — i stedet for kosten korn at kunne kræve 40 kg bacon og kød eller en halv gris med denne vægt samt 10 kg salt årligt (jf. Kärntner Landearchiv, Dinklage 1948, bilag C til punkt 4.4.1.4). Dette forhold understreger baconens betydning som hovednæringsmiddel for befolkningen i Gailtal.
Punkt 4.4.1.5 Historisk udvikling i det 20. århundrede
I årene efter 1. verdenskrig ønskede man med støtteprogrammer at styrke landbruget, der var blevet hårdt ramt af krigen. I Gailtal var foruden jordforbedring, gødnings- og frøfremskaffelse en hensigtsmæssig afsætningsstyring af overskydende slagtedyr et mål, som man arbejdede hen imod. Dengang blev der årligt eksporteret 2 000 svin fra Gailtal og dertil importeret mange tons majs til foderbrug, da hektarudbyttet i landbruget lå langt under gennemsnittet i delstaten (jf. Picker, 1947, bilag A til punkt 4.4.1.5).
I årene under Anden Verdenskrig faldt svinebestanden som følge af manglen på foderstoffer og et øget antal slagtninger til et lavpunkt, hvorefter svinetætheden i 1950 igen havde nået niveauet fra førkrigsårene. Helt hen til slutningen af 1940'erne var der ved hjemmeslagtninger en afleveringspligt for svinekød for at sikre befolkningens basale forsyning med levnedsmidler. Denne afleveringspligt blev først ophævet i 1949 ved en anordning fra Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft und Volksernährung (forbundsminister for landbrug, skovbrug og folkeernæring) (jf. Kärntner Bauer, 1950, nr. 3, bilag B til punkt 4.4.1.5).
I samtidige fagbøger om landbrug foretages en klar sammenligning mellem den »luftrøgede« bacon fra Oberkärnten og alle andre bacontyper. Ud over beskrivelsen af dens helt særlige fremstillingsmetode fremgår det også, at den tid, som de enkelte forarbejdningstrin varer, i vid udstrækning også afhænger af vejrforholdene (jf. Flatnitzer, 1949, bilag C til punkt 4.4.1.5)
I en udgave af »Kärntner Bauer« fra 1984 henvises der til, at det gode omdømme, som dette langtidsholdbare produkt fra Oberkärnten med rette har, skyldes de usædvanlige produktionsforhold, navnlig fodringen af svinene med kun lave majsandele (jf. Kärntner Bauer 1984, nr. 2, bilag D til punkt 4.4.1.5).
I 1980'erne og 1990'erne oplevede Gailtal et økonomisk opsving, hvilket først og fremmest skyldtes den voksende vinterturisme i dalen. Under disse rammebetingelser kunne Gailtal også etablere sig som »kulinarisk region« (jf. punkt 4.4.2).
En ældgammel skik i Gailtal, som også den dag i dag finder sted i Kreuth bei Kötschach, er »Speckjagern« (baconjagt). Ungkarlene i landsbyen skaffer sig ved at musicere en invitation til at komme inden for i husene, hvor de skal have serveret bacon og brød. I den forbindelse sørger husmoderen for, at det kun er de flotteste stykker, der kommer på bordet, idet hun ellers er sikker på at blive udsat for landsbysladder (jf. Wassermann, 1998, bilag E til punkt 4.4.1.5).
Punkt 4.4.2 Produktets økonomiske betydning for regionen
Punkt 4.4.2.1 Økonomisk betydning i fortiden
De landbrugsmæssige produktionsforhold i Talboden i Gailtal var på grund af en høj andel af stærkt tilregnede »sure« græsmarker nærmest ugunstige. Derfor har græsningslandbrug med heste- og kvæghold og navnlig sæterlandbruget altid stået i centrum for landbruget i Gailtal. På grund af kun mindre jordbrug og det dermed manglende fodergrundlag blev svineproduktionen i Gailtal aldrig drevet i stor skala, men derimod overalt i mindre enheder og med særligt høje kvalitetskrav. Næsten alle husholdninger havde flere svin, som hovedsagelig tjente til dækning af husholdningens eget behov for kød og fedt. Da man ikke kendte til konservering i form af køling eller nedfrysning, havde det en helt særlig betydning at sikre holdbarhed ved hjælp af saltning, røgning og tørring. Dermed havde man altid den vigtige energileverandør bacon til rådighed.
Derfor blev besøg i Gailtal i krigs- og efterkrigsårene i dette århundrede også benyttet til at forbedre den sparsomme forsyning med levnedsmidler i de centrale dele af Kärnten med de her producerede landbrugsprodukter en smule. I dag benyttes »Gailtaler Speck« ikke længere til at forbedre kosten på grund af fødevareknaphed, men er derimod et så meget desto mere smagfuldt og værdsat minde om dage tilbragt i Gailtal.
I 1960'erne og 1970'erne fik sommerturismen i den karniske region, som Gailtal også kaldes, voksende betydning. Dertil kom, at også de gastronomiske og kulinariske indtryk, som den besøgende fik under sit ophold, blev stadigt vigtigere. I denne henseende er »Gailtaler Speck« ligesom »Gailtaler Almkäse BOB« uden tvivl blandt regionens »kerneprodukter«.
Punkt 4.4.2.2 Økonomisk betydning i nutiden
Punkt 4.4.2.2.1 Turisme
Turismen i den karniske region er en meget vigtig økonomisk faktor, som ofte også virker som en impulsgiver for udvikling inden for andre sektorer. Mens vinterturismen primært er præget af skisport i skiområdet Naßfeld, er der mere omfattende turismeformer om sommeren, hvor f.eks. sæterne i Gailtal er et populært mål for bjergvandringer. I forbindelse med disse aktiviteter spiller de samlede omgivelser en stigende rolle på grund af de besøgendes højere kvalitetskrav. Den besøgende vil gerne bevæge sig rundt i et så intakt og attraktivt landskab som muligt og føle sig udhvilet i både krop og sjæl efter ferien.
I Gailtal tages der også højde for denne generelle tendens til kvalitetsturisme med naturforbundne, traditionelle og lokale tilbud inden for det lokale køkken. Den besøgende efterspørger produkter (delikatesser) med regional identitet, som har en entydig relation til regionen. Salgsstederne med regionale produkter på sæteren og gårdene og i de små butikker i Gailtal udgør en helt særlig berigelse i rækken af turisttilbud. Den traditionelle karakter af fremstillingsmetoden for »Gailtaler Speck« og eksistensen af en anden specialitet, som allerede har en beskyttet oprindelsesbetegnelse — nemlig »Gailtaler Almkäse« – øger markedsføringsmulighederne for begge produkter.
Punkt 4.4.2.2.2 Forædling af et naturprodukt og tværsektorielt samarbejde
Producentens forædling af landbrugsråvarer sikrer på den ene side producenterne højere indtægter, og på den anden side lever gennemsigtigheden og sporbarheden i produktionsprocessen op til de nuværende forbrugerønsker. Områdeafgrænsningen i forbindelse med produktionen, den specificerede produktionsproces og den kontrollerede kvalitet sikrer mængdebegrænsningen og »Gailtaler Specks« høje kvalitet. Samarbejdet med de regionale kødforarbejdningsvirksomheder gør det muligt at nå ud til yderligere kundesegmenter, idet produktet »Gailtaler Speck« også er at finde på hylderne i fødevarebutikkerne. Under disse forudsætninger er afsætningen af produktet også sikret fremadrettet. Sammen med »Gailtaler Almkäse« hat »Gailtaler Speck« udviklet sig til en impulsgiver for markedsføringen af andre regionale produkter, for turismemæssigt attraktive arrangementer i regionen såsom »das Speckfest« (baconfesten), og for en langsigtet anvendelig turismeinfrastruktur, f.eks. »das Speckmuseum« (baconmuseet) (jf. pressemeddelelser, 1993-1999, bilag til punkt 4.4.2.2.2).
Punkt 4.4.2.2.3 Samarbejde med førende restauranter i regionen
Samarbejdet mellem producenterne af regionale kvalitetsprodukter og førende restauranter udgør i stigende omfang et profileringsgrundlag for de lokale turistvirksomheder. Også den internationalt ansete og flere gange prisbelønnede stjernekok Sissy Sonnleitener (Landhaus Kellerwand, Kötschach-Mauthen) foretrækker at anvende »Gailtaler Speck« til at raffinere sit køkken, da den, som hun siger, »giver retterne en særlig fylde og en behagelig røget aroma« (jf. Sonnleitner, 1999, bilag til punkt 4.4.2.2.3). Gennem sikringen af en høj og konstant kvalitet ved hjælp af bestemmelserne i »Gailtaler Speck-retningslinjerne« skal der opnås en udvidelse af dette for begge parter positive samarbejde.
Punkt 4.4.2.2.4 Positionering af regionen
Med liberaliseringen af markederne og ændrede retsforskrifter er landbrugsprodukterne fra Gailtal udsat for et stigende økonomisk pres udefra. Med forpligtelsen for alle producenter af »Gailtaler Speck« BGB til at overholde de af Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten« udarbejdede og standardiserede »Gailtaler Speck-retningslinjer« er forudsætningerne skabt på lang sigt for at kunne positionere »Gailtaler Speck« som kvalitets- og mærkeprodukt og opnå en gunstig prisudvikling.
I lyset af at Gailtal som erhvervsområde har vanskeligere beliggenhedsmæssige forhold, og da der kun i mindre omfang skabes nye arbejdspladser i produktionssektoren og etableres nye virksomheder, er bevarelsen af arbejdspladser i eksisterende landbrugsbedrifter og små virksomheder et vigtigt mål for regionalpolitikken i Kärnten. Gennem samarbejde i form af produktionsfællesskaber såsom Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten« samt »Verein der Gemeinschaft der Gailtaler Almsennereien« og gennem omfattende foranstaltninger til kvalitetssikring og -kontrol i fødevareproduktionen bliver det regionale udbud forbedret og markedsføringsaktiviteterne fokuseret. Prioriteringer på områderne landskab, fødevarer, kulinariske specialiteter og kultur med turismemæssige effekter udgør således et vigtigt bidrag til bevarelsen og udviklingen af Gailtal som en levende landregion.«
flyttes til punktet »tilknytning til det geografiske område« og indarbejdes sammen med de allerede her eksisterende oplysninger, i punktet 4.6 i sammenfatningen (tilknytning til det geografiske område):
»Tidligere gjorde først og fremmest nødvendigheden af at kunne gøre kød holdbart over længere tid produktionen af bacon påkrævet. I kraft af de klimatisk begrundede særlige modningsbetingelser, anvendelsen af udelukkende langsomt voksende svin, der er opfedet med foderstoffer af høj kvalitet, og fremgangsmåden i henhold til traditionelle produktionsmetoder og overleverede opskrifter udviklede »Gailtaler Speck« sig til et bredt anerkendt og for regionen typisk produkt. Historisk overleverede erfaringer, der er videregivet fra generation til generation, bestemmer de tidsmæssige forløb af forarbejdningen af svinekød til et kulinarisk forædlingsprodukt af høj kvalitet. Viden og erfaringer med hensyn til de årstidsbestemte og vejrafhængigt skiftende produktionsforhold sætter producenterne i stand til at lægge produktionen i perioder med optimale produktionsforhold. I den forbindelse er udnyttelsen af de specifikke klimaforhold i Gailtal, dvs. stabile temperatur- og luftfugtighedsforhold, højt antal solskinstimer, begrænset tågedannelse om vinteren og opfriskende vinde fra syd, afgørende for en optimal og i Kärnten unik baconproduktion. I kraft af en jævn luftbevægelse og kun små temperatur- og luftfugtighedsudsving kan produktet tørre jævnt. Den langsomme modningsproces giver baconen dens særlige aroma og store holdbarhed.«
samt punkterne 4.6 til 4.6.5 i specifikationen:
»Punkt 4.6 Tilknytning til det geografiske område
Punkt 4.6.1 Klimaet
Kärnten er en del af Mellemeuropas tempererede klimazone, hvilket dog modificeres mange gange af de respektive naboregioner, dens relief og lokale forhold. Kärntens bjerge forløber i retning vest/øst og bevirker dermed dannelsen af udprægede sol- og skyggesider samt læsider, hvilket er et fænomen, som også er kendetegnende for Gailtal.
De nordligt beliggende Centralalper, navnlig bjergmassivet Hohe Tauern, skærmer ligesom de sydligt beliggende bjergkæder på det karniske højdeplateau dalene og bækkenerne af mod vejrmæssige forstyrrelser og bevirker en svækkelse af de fremherskende vejrsystemer fra vest. Herved samler hovedstrømningerne sig langs med bjergkæderne, hvilket medfører ekstreme regnmængder i de regioner, der ligger nær tinderne, og en afvandring af befolkningen fra randbjergene til bækkenregionerne.
De specifikke vejrforhold i Gailtal bestemmes af cyklonbanen Vb, der er den baltiske gren af de vinde, der blæser fra Biskayen og Spanien. Vinde, der blæser fra Genova-bugten mod nordøst, forsøger at strømme omkring kanten af Alperne i retning mod Baltikum, brydes på den sydlige alpekæde og finder via Fellatal og lavningerne i Nassfeld adgang til Kärnten-området. De varme og fugtige luftmasser støder sammen med den her liggende koldluft og bevirker i Gailtal — foruden det for hele Kärnten almindelige sommermaksimum — det andet nedbørsmaksimum om efteråret i det sydlige Kärnten. Nedbørsintensiteten er i den forbindelse høj i bjergtopområdet i De Karniske Alper, men den klinger dog hurtigt af i nordlig retning.
De vinde, der ledsager Vb-fronten på dens vej fra syd, når frem til Gailtal og sætter her de kolde luftmasser ud af spillet. Dermed har de i vid udstrækning udtømt deres kraft, således at de ikke længere har nogen effekt på den anden side af de bjerge, der ligger nord for Gailtal (jf. Tschada, 1962, bilag A til punkt 4.6.1.). I kraft af den afskærmende læeffekt fra De Sydlige Kalkalper, navnlig De Karniske Alper, har Gailtal og Villach-området et antal solskinstimer, der for året som helhed ligger mere end 50 % over gennemsnittet i forhold til andre områder af Kärnten. Særligt begunstiget er Gailtal imidlertid om efteråret og vinteren, når tågedannelsen i de centrale dale i Kärnten begrænser bestrålingen her ganske betydeligt (jf. Steinhauser, 1958, bilag B til punkt 4.6.1 og Paschinger, 1976).
I overensstemmelse hermed er luftfugtighedsforholdene i Gailtal meget stabile hele året igennem, mens luften i dalene er relativt mere fugtig om vinteren og relativt mere tør om sommeren. Således udgør variabiliteten i den gennemsnitlige relative luftfugtighed i Gailtal set over hele året kun halvdelen af værdien i det centrale Kärnten. Den væsentlige naturlige forudsætning i Gailtal for en god baconmodning, nemlig den stabile luftfugtighed, er således til stede.
Ligeledes er temperaturerne i gennemsnit lidt lavere end f.eks. i Klagenfurt-bækkenet, og de forløber på grund af Gailtals højere beliggenhed også mere jævnt, dvs. med færre udprægede temperaturudsving (jf. Meteorologische Zentralanstalt, 1999).
Nedbørsmængderne er høje i Gailtal, men samtidig er der ret få dage med målbar nedbør, hvilket sammenligninger med målestationer i naboregionerne viser. Det vidner om intense nedbørsforhold med meget nedbør på kort tid, hvorefter der dog hurtigt igen følger klart vejr (Hydrographisches Zentralbüro, 1999, bilag C til punkt 4.6.1).
Dalens vest/øst-orientering, de stabile temperatur- og luftfugtighedsforhold, det høje antal solskinstimer og dermed henholdsvis ringe skydække og begrænset tågedannelse om vinteren og de karakteristiske opfriskende vinde fra syd som følge af den kraftige påvirkning fra Vb-vejrfronten skaber optimale betingelser for baconproduktionen i Gailtal, navnlig for modningsprocessen. Råsaltvarer af høj kvalitet kan kun fremstilles i områder med jævn luftbevægelse og med kun små temperatur- og luftfugtighedsudsving, idet det kun her er muligt, at produktet tørrer jævnt (jf. Aichwalder, 1997, bilag D til punkt 4.6.1). Baconens særlige aroma og lange holdbarhed skyldes den langsomme og uforstyrrede modningsproces. Forudsætningerne for en vellykket baconproduktion er derfor i særligt høj grad til stede i Gailtal.
4.6.2. Traditionen for baconproduktion
Tidligere var det først og fremmest nødvendigheden af at få råvaren kød til at holde sig i lang tid, der gjorde produktionen af bacon nødvendig. Således var bacon og fedt til rådighed hele året som en fuldstændiggørelse og berigelse af kosten. I de seneste årtier er det imidlertid baconens høje kvalitet, der kan opnås via de særlige produktions- og modningsbetingelser i Gailtal, som har gjort den til en udsøgt kulinarisk specialitet.
Marineringen på traditionelle marineringsborde af træ under anvendelse af overleverede opskrifter, røgningen og røgningspauserne, hvorunder baconen kommer i kontakt med frisk luft, som giver den sin typiske smag, og den langsomme modning under de for Gailtal typiske klimaforhold er de yderligere vigtige faktorer, som bestemmer baconens kvalitet (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag B til punkt 2).
4.6.3. Gailtaler Specks særlige omdømme
»Gailtaler Speck« har et fremragende omdømme i andre regioner i delstaten Kärnten og også uden for Kärnten. Særligt i regionerne i Unterkärnten, hvor bacon — hvis overhovedet — fremstilles på en helt anden måde end i Gailtal, omtaler man »Gailtaler Speck« med stor respekt og anerkender dens unikke smag. Den popularitet, som »Gailtaler Speck« nyder, manifesterer sig hvert år i »baconfesten«, som nu afholdes for syvende gang i byen Hermagor, der er hovedbyen i Gailtal. Titusindvis af gæster fra ind- og udland benytter festen som en anledning til at besøge Gailtal, smage »Gailtaler Speck« lokalt på stedet og også tage et stykke med hjem (jf. pressemeddelelser, 1993-1999, bilag til punkt 4.6.3.).
4.6.4. Gailtaler Specks betydning for den regionale kost
»Gailtaler Speck« udgjorde, som det allerede er nævnt under punkt 4.6.2, i kraft af sin fremstillingsmetode, der gjorde det muligt at konservere kød på en tid, hvor tekniske kølemetoder stort set var ukendte, en vigtig del af kosten. Også i dag indtager »Gailtaler Speck« som bestanddel i den traditionelle »Brettljausen«, der betragtes som en hel ret i sig selv, og hvori »Gailtaler Speck« spiller en hovedrolle, en væsentlig plads i den lokale befolknings og de besøgendes kost (jf. Speckfestjournal 1998, bilag A til punkt 4.6.4).
Et andet element i betydningen af »Gailtaler Speck« for kosten er dens anvendelse i forbindelse med tilberedning af traditionelle retter og også ved nyudviklingen af det lokale køkken. Den allerede under punkt 4.4.2.2.3 citerede stjernekok Sissy Sonnleitener værdsætter ligesom den trestjernede kok Walter Trupp og årets kok i 1997 Harald Fritzer »Gailtaler Speck«, idet den giver retterne en helt særlig note (jf. Lexe, 1997, bilag B til punkt 4.6.4).
4.6.5. Bevarelsen af traditionelle landbrugsformer
Ved fremstillingen af »Gailtaler Speck« tages der hensyn til de lokale landbrugsmæssige traditioner. Dette kommer til udtryk i følgende punkter: anvendelsen af hele udskæringer til fremstilling af saltvarer, saltningen på traditionelle marineringsborde af træ, metoden til koldrøgning med flere indskudte røgningspauser og endelig de individuelt forskellige krydderiopskrifter, som kun videregives fra generation til generation inden for familien (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2).«
erstattes med følgende ordlyd:
»4.6. Tilknytning til det geografiske område
4.6.1. Klimaet
Gailtal-dalen er med enkelte afvigelser en del af Mellemeuropas tempererede klimazone. Kärntens bjerge forløber i retning vest/øst, hvilket bevirker dannelsen af udprægede sol- og skyggesider samt læsider. Dette gælder også for Gailtal. De nordligt beliggende Centralalper, navnlig bjergmassivet Hohe Tauern, skærmer ligesom de sydligt beliggende bjergkæder på det karniske højdeplateau dalene og bækkenerne af mod vejrmæssige forstyrrelser og bevirker en svækkelse af de fremherskende vejrsystemer fra vest. Herved samler hovedstrømningerne sig langs med bjergkæderne, hvilket medfører ekstreme regnmængder i de regioner, der ligger nær tinderne, og en afvandring af befolkningen fra randbjergene til bækkenregionerne.
Cyklonbanen Vb, der er den baltiske gren af de vinde, der blæser fra Biskayen og Spanien, er bestemmende for de specifikke vejrforhold i Gailtal. Vinde, der blæser fra Genova-bugten mod nordøst, forsøger at strømme omkring kanten af Alperne i retning mod Baltikum, brydes på den sydlige alpekæde og finder via Fellatal og lavningerne i Nassfeld adgang til Kärnten-området. De varme og fugtige luftmasser støder sammen med den her liggende koldluft og bevirker i Gailtal — foruden det for hele Kärnten almindelige sommermaksimum — det andet nedbørsmaksimum om efteråret i det sydlige Kärnten. Nedbørsintensiteten er i den forbindelse høj i bjergtopområdet i De Karniske Alper, men den klinger dog hurtigt af i nordlig retning.
I kraft af den afskærmende læeffekt fra De Sydlige Kalkalper, navnlig De Karniske Alper, har Gailtal og Villach-området et antal solskinstimer, der for året som helhed ligger mere end 50 % over gennemsnittet i forhold til andre områder af Kärnten. Særligt begunstiget er Gailtal imidlertid om efteråret og vinteren (jf. Steinhauser, 1958 og Pachinger, 1976).
I overensstemmelse hermed er luftfugtighedsforholdene i Gailtal meget stabile hele året igennem, mens luften i dalene er relativt mere fugtig om vinteren og relativt mere tør om sommeren. Således udgør variabiliteten i den gennemsnitlige relative luftfugtighed i Gailtal set over hele året kun halvdelen af værdien i det centrale Kärnten. Den væsentlige naturlige forudsætning i Gailtal for en god baconmodning, nemlig den stabile luftfugtighed, er således til stede. Ligeledes er temperaturerne i gennemsnit lidt lavere end f.eks. i Klagenfurt-bækkenet, og de forløber på grund af Gailtals højere beliggenhed også mere jævnt, dvs. med færre udprægede temperaturudsving (jf. Meteorologische Zentralanstalt, 1999).
Nedbørsmængderne er høje i Gailtal, men samtidig er der ret få dage med målbar nedbør, hvilket sammenligninger med målestationer i naboregionerne viser. Det vidner om intense nedbørsforhold med meget nedbør på kort tid, hvorefter der dog hurtigt igen følger klart vejr (jf. Hydrographisches Zentralbüro, 1999).
Dalens vest/øst-orientering, de stabile temperatur- og luftfugtighedsforhold, det høje antal solskinstimer og dermed henholdsvis ringe skydække og begrænset tågedannelse om vinteren og de karakteristiske opfriskende vinde fra syd på grund af den kraftige påvirkning fra Vb-vejrfronten optimale betingelser for baconproduktionen i Gailtal, navnlig for modningsprocessen. Råsaltvarer af høj kvalitet kan kun fremstilles i områder med jævn luftbevægelse og med kun små temperatur- og luftfugtighedsudsving, idet det kun her er muligt, at produktet tørrer jævnt (jf. Aichwalder, 1997).
4.6.2. Menneskeligt knowhow
Historisk overleverede erfaringer, der er videregivet fra generation til generation, bestemmer de tidsmæssige forløb af forarbejdningen af svinekød til et kulinarisk forædlingsprodukt af høj kvalitet. Viden og erfaringer med hensyn til de årstidsbestemte og vejrafhængigt skiftende produktionsforhold sætter producenterne i stand til at lægge produktionen i perioder med optimale produktionsforhold og også at sikre produktets kvalitet ved mere ugunstige vejrforhold. I den forbindelse er udnyttelsen af de beskrevne specifikke klimaforhold i Gailtal afgørende for en optimal og i Kärnten unik baconproduktion.
4.6.3. Historien og traditionen for baconproduktion
Allerede i 812 nævnes tilberedningen af Gailtaler Speck i litteraturen. Siden senmiddelalderen har bacon været en vigtig bestanddel af kosten og er i dag en af regionens traditionelle retter.
Tidligere var det først og fremmest nødvendigheden af at få råvaren kød til at holde sig i lang tid, der gjorde produktionen af bacon nødvendig. Således var bacon og fedt til rådighed hele året som en fuldstændiggørelse og berigelse af kosten. Mens marineringen tidligere endnu foregik på traditionelle marineringsborde af træ, anvendes der i dag moderne kar af rustfrit stål og plast samt marineringsborde til saltning. Konstant har imidlertid været den fodrings- og opfedningsbetingede høje råvarekvalitet, de overleverede opskrifter og den skånende røgningsproces, som sammen med den langsomme modning under de klimaforhold, der er typisk for Gailtal, betragtes som yderligere væsentlige kvalitetsfaktorer for Gailtaler Speck.
4.6.4. Gailtaler Specks særlige omdømme
»Gailtaler Speck« har et fremragende omdømme i andre regioner i delstaten Kärnten og også uden for Østrigs grænser. Særligt i regionerne i Unterkärnten, hvor bacon — hvis overhovedet — fremstilles på en helt anden måde end i Gailtal, omtaler man »Gailtaler Speck« med stor respekt og anerkender dens unikke smag og dens, overvejende på grund af dyrenes fodringsbetingelser, tydeligt forskellige konsistens.
Den popularitet, som »Gailtaler Speck« nyder, manifesterer sig i den årligt tilbagevendende »baconfest« i byen Hermagor, der er hovedbyen i Gailtal. Titusindvis af gæster fra ind- og udland benytter festen den første weekend i juni hvert år som en anledning til at besøge Gailtal, smage »Gailtaler Speck« lokalt på stedet og også tage et stykke med hjem. Betydningen af dette produkt, som er Kärntens vigtigste, typiske produkt, blev i 2005 anerkendt med optagelsen af dets oprindelsesområde i rækken af Østrigs kulinariske regioner (»Genussregionen Österreichs«), hvortil der er knyttet tilbagevendende markedsførings- og turismeinitiativer (jf. http://www.genuss-region.at/genussregionen/kaernten/gailtaler-speck-g-g-a/region.html).«
Begrundelse:
De oplysninger til dette punkt (f.eks. den mere præcise beskrivelse af de i Gailtal fremherskende vejrforhold, historiske detaljer eller beskrivelsen af Gailtaler Specks særlige omdømme osv.), der er indeholdt i de forskellige særskilte dokumenter i den oprindelige specifikation, blev komprimeret til det væsentligste og indarbejdet i den nye specifikation for at tage hensyn til de indledningsvis (se »ændringer«) beskrevne målsætninger i den nye specifikation. Tilføjet blev kun, at den menneskelige knowhow bl.a. gør det muligt at fremstille et ensartet produkt af høj kvalitet også under mere ugunstige vejrforhold (f.eks. ved højere udetemperaturer; se oplysninger om koldrøgning).
Mærkning:
Punkt 4.8 i sammenfatningen (mærkning):
»Mærkningen sker ved hjælp af et skilt eller en sløjfe eller tilsvarende produktmærkninger, som anbringes på de respektive udskæringer eller dele, hvorpå producent og kontrolnummer entydigt og uforanderligt kan lokaliseres. Kontrolnummeret skal registreres i en produktionsprotokol, der skal føres af producenten med henblik på forelæggelse for kontrolorganet (»baconprotokol«), hvori overholdelsen af bestemmelserne for frembringelsesmåden er dokumenteret for hvert baconparti, og med hvilken der til enhver tid kan foretages en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne for frembringelsesmåden. Anvendelsen af firmabetegnelser eller personnavne er tilladt inden for rammerne af produktmærkningen, såfremt der ikke herved sker vildledning af forbrugeren.«
samt punkt 4.8 i specifikationen (mærkning):
»Mærkningen af de dele, der skal markedsføres som »Gailtaler Speck«, sker ved hjælp af et skilt eller en sløjfe eller tilsvarende produktmærkninger, som anbringes på de respektive udskæringer eller dele, hvorpå producent og kontrolnummer entydigt og uforanderligt kan lokaliseres. Kontrolnummeret består af det specifikke sundhedsmærke for hver produktionsbedrift, datoen for slagtningen og veterinærkontrolnummeret, som igen er specifikt for hvert slagtested. Kontrolnummeret skal registreres i en produktionsprotokol, der skal føres af producenten med henblik på forelæggelse for kontrolorganet (»baconprotokol«), hvori overholdelsen af bestemmelserne for frembringelsesmåden er dokumenteret for hvert baconparti, og med hvilken kontrolorganer til enhver tid kan foretage en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne for frembringelsesmåden. Verein »Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten« har med henblik på dokumentation af fremstillingsmetoden udviklet en såkaldt baconprotokol (jf. Verein Gailtaler Speck — Naturarena Kärnten, 1999b, bilag til punkt 4.2). Producenter af »Gailtaler Speck« BGB tilskyndes til at anvende denne eller en tilsvarende fremgangsmåde med henblik på dokumentation af frembringelsesmåden.
Mærkningen skal indtil den sidste solgte portion af det pågældende baconparti være tydeligt synlig. Salgsklart emballeret »Gailtaler Speck« skal vedlægges en etikette med angivelse af kontrolnummeret. Emballeringen skal ske med egnede materialer, som sikrer produktets holdbarhed og kvalitet. Etiketteringen skal overholde de øvrige mærkningsforskrifter.
En fælles produktfremtoning skal i fremtiden bestå af et nyudviklet ord/figurmærke med angivelse af betegnelsen »Gailtaler Speck« og — ved anerkendelse af den »beskyttede geografiske betegnelse« — betegnelsen »BGB«. Dette skal ske under anvendelse af EU's logo, som stilles til rådighed af EU-Kommissionen.«
erstattes af følgende ordlyd:
»Emballeret produkt skal forsynes med en etikette, hvorpå der foruden det foreskrevne EU-logo også skal være angivet betegnelsen »Gailtaler Speck — BGB« og baconproducentens registreringsnummer.«
Begrundelse:
I betragtning af det med den nye specifikationsudgave udvidede system til sikring af sporbarheden (jf. punkt »bevis for oprindelse) kan de hidtil fastlagte mærkningsmidler (skilt, sløjfe eller tilsvarende produktmærkning samt nævnelse af producent og kontrolnummer) udelades.
Også de hidtidige angivelser vedrørende emballering kan bortfalde fuldstændig, idet de begrænsede sig til angivelsen af generelt tilstræbte målsætninger (kvalitetsbevarelse og holdbarhed) uden at fastsætte detaljerede krav til emballeringsmaterialernes kvalitet eller særlige emballeringsformer.
Anvendelsen af firmabetegnelser eller personlige navne i forbindelse med produktmærkningen skal fortsat være tilladt, men dertil kræves ingen eksplicit »frigivelse« i specifikationen. Den hidtidige tekstpassage herom blev derfor betragtet som overflødigt bestemmelsesindhold og ikke overtaget i den nye specifikation.
Andet
— |
Kontaktoplysningerne til den kompetente myndighed og den ansøgende sammenslutning har ændret sig, siden betegnelsen blev beskyttet, og er blevet aktualiseret som følger:
|
— |
Produkttype: Med denne formelle ændring overtages den nøjagtige betegnelse af produktklassen, nemlig »Klasse 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.). |
— |
Kontrolorgan: Fornyelsen i forbindelse med kontrolorganet skyldes ændret national lovgivning, som fastsætter et systemskifte væk fra offentlige kontroller ved den pågældende Landeshauptmann (delstatsregeringschefen) til kontroller ved godkendte private kontrolorganer. Kontrollen gennemføres af følgende kontrolorgan:
Som dets særlige opgaver nævnes i specifikationen: »Kontrol af produktets egenskaber samt de under punkt 4.4. i beviset for oprindelse nævnte dokumenter og dokumentation for plausibilitet og overholdelse af specifikationen.« |
— |
Oplistningen af den relevante, men generelle nationale lovgivning, i det tidligere punkt »national lovgivning« bortfalder, da dette punkt ikke længere skal betragtes som nødvendigt indhold i en specifikation. |
— |
Litteratur- og kildefortegnelse Følgende bilag blev henholdsvis slettet eller fjernet, idet deres indhold enten blev indarbejdet direkte i specifikationsteksten eller forældet på grund af nye bestemmelser.
|
ENHEDSDOKUMENT
»GAILTALER SPECK«
EU-nr.: PGI-AT-0192-AM01 — 5.4.2017
BOB ( ) BGB ( X )
1. Betegnelse(r)
»Gailtaler Speck«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Østrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Ved »Gailtaler Speck« er der tale om en råsaltvare af upresset, udbenet svinekød.
Gailtaler Speck« kan i princippet fremstilles af alle kødstykker, også af hele udskæringer. Foretrukket bliver dog bryst, kam, kambryst, ben og bov.
»Gailtaler Speck« sælges uemballeret eller emballeret, som hel, i dele eller skiver. På hele køddele, uafhængigt om de er emballerede eller uemballerede, er der en nummereret rød eller grøn trækplombe, som kan spores til plombemodtageren og viser et grinende grisehoved og påskriften »Gailtaler Speck«.
»Gailtaler Speck« har en guldgul udvendig farve, fedtlaget er tydeligt genkendeligt i snitfladen og helt hvidt, muskelkødet har en kraftig rød farve. Baconen smager lettere krydret, uden dominerende enebærnote, let saltet og er kendetegnet ved en tydelig salt-, røg- og kødsmag; til trods for den i forhold til andre bacontyper større fasthed i fedtlaget smelter Gailtaler Speck blødt på tungen og er mør i biddet.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Råmaterialet stammer fra svin, der er født, opdrættet og opfedet i den afgrænsede region, af følgende racer: Deutsches Landschwein, Deutsches Edelschwein, Duroc-svin, Schwäbisch -Hällisches Sattelschwein og krydsninger af disse racer. Derudover er det også tilladt at krydse disse racer med Pietrain-svin som hanavlsdyr. Tilkøb af smågrise af anden oprindelse, der er i overensstemmelse med disse angivelser, er tilladt op til en maksimumsvægt på 31 kg.
Dyrene må udelukkende fodres med foderstoffer, som tjener en langsom vækst. En daglig vægtøgning på maks. 750 gram, registreret over hele opfedningsperioden, må ikke overskrides. Fodring med flydende foder (f.eks. våd majs/våd soja) er forbudt. Tilsætning af majs og soja er kun tilladt i mindre mængdeandele på under 20 % sojatørstof og under 10 % majstørstof. I forbindelse med fodringen må der under ingen omstændigheder tilsættes opfedningshjælpestoffer, anabolika eller hormoner. Ligeledes gælder, at fra og med påbegyndelsen af opfedningen skal anvendelsen af kemiske og antibiotiske resultatfremmere undlades. Svinene er først slagteklar fra og med en levende vægt på mindst 120 kg.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Opfedningen af smågrisene, opskæringen af kødet samt selve baconproduktionen (marinering, røgning og modning) skal finde sted i én bedrift inden for det afgrænsede geografiske område, som er registreret af den ansøgende sammenslutnings centrale registreringsorgan.
3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
—
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, betegnelsen henviser til
Emballeret produkt skal forsynes med en etikette, hvorpå der foruden det foreskrevne EU-logo også skal være angivet betegnelsen »Gailtaler Speck — BGB« og baconproducentens registreringsnummer.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Det geografiske område ligger i den østrigske delstat Kärnten og består af følgende politiske kommuner: Dellach, Feistritz an der Gail, Gitschtal, Hermagor, Hohenthurn, Kirchbach, Kötschach-Mauthen, Nötsch im Gailtal og St. Stefan im Gailtal.
5. Tilknytning til det geografiske område
Det geografiske områdes egenart:
Gailtal-dalen i Kärnten er med enkelte afvigelser en del af Mellemeuropas tempererede klimazone. De omgivende bjerge forløber i retning vest/øst, hvilket bevirker dannelsen af udprægede sol- og skyggesider samt læsider. Samtidig skærmer bjergene Gailtal af mod vejrmæssige forstyrrelser og bevirker en svækkelse af de fremherskende vejrsystemer fra vest. Således har Gailtal et antal solskinstimer, der for året som helhed ligger mere end 50 % over gennemsnittet i forhold til andre områder af Kärnten. Særligt begunstiget er Gailtal imidlertid om efteråret og vinteren. I overensstemmelse hermed er luftfugtighedsforholdene i Gailtal meget stabile hele året igennem.
Temperaturerne i det afgrænsede område er i gennemsnit lidt lavere end f.eks. i Klagenfurt-bækkenet; de forløber på grund af Gailtals højere beliggenhed også mere jævnt, dvs. med færre udprægede udsving.
Samlet set skaber dalens vest/øst-orientering, de stabile, konstante temperatur- og luftfugtighedsforhold, det høje antal solskinstimer og dermed henholdsvis ringe skydække og begrænset tågedannelse om vinteren samt de karakteristiske opfriskende vinde fra syd optimale betingelser for baconproduktionen i Gailtal, navnlig for modningsprocessen.
Indbyggerne i Gailtal har en tradition i forbindelse med baconproduktion, der kan dokumenteres tilbage til det 9. århundrede, og en omfattende, erfaringsbaseret viden om, hvordan man under overholdelse af bestemte procedurer for fremstilling af råvarer (tilladte dyreracer, fodring orienteret mod langsom vækst) og under udnyttelse af de regionale klimaforhold kan fremstille et så karakteristisk forædlingsprodukt af høj kvalitet som »Gailtaler Speck«. De praktiske erfaringer, der er indhøstet igennem århundreder med hensyn til de mest forskelligartede indvirkninger på produktets kvalitet (bl.a. viden om forstyrrende påvirkningsfaktorer, årsagerne til afvigelser og ændrede råvareegenskaber som følge af omgivende forhold samt tiltag til imødegåelse heraf), er udslagsgivende for at kunne producere et produkt af ensartet høj kvalitet.
Produktets egenart
»Gailtaler Speck« har en relativt høj fedtandel med karakteristisk fasthed, som ved indtagelsen alligevel efterlader en behagelig, smidig fornemmelse i munden og smelter blødt på tungen. Sammen med smagen, der er beskrevet under punkt 3.2, giver dette et for kenderen karakteristisk produkt.
Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber
Denne sammenhæng viser sig først og fremmest i den regionale fremstillingsmetode, der er overleveret fra generation til generation, og som »Gailtaler Speck« kan takke sin særlige karakter for, hvilket igen har bidraget til dens nuværende høje anseelse.
Den knowhow, der er udviklet i regionen, forfinet og videregivet fra generation til generation gennem århundreder kommer til udtryk på alle produktionstrin.
— Udvælgelse og opdræt af dyrene
Det er kun tilladt at anvende svineracer til produktionen, som erfaringsmæssigt sammen med den langsomme opfedning og de tilladte foderstoffer sikrer den tilstræbte, relativt højere fedtandel. Denne højere fedtandel kan dog ikke fastlægges i f.eks. cm-angivelser, da der i forbindelse med Gailtaler Speck er tale om et naturprodukt, og fordi fedtandelen varierer for kastrerede handyr samt for hundyr og i forbindelse med de enkelte køddele. Den er imidlertid på grund af den længere levetid (begrænsning af den daglige vægtøgning) for de svin, der anvendes til produktion af Gailtaler Speck, og deres højere levende minimumsvægt på slagtetidspunktet (denne udgør mindst 120 kg i stedet for den ellers gængse europæiske gennemsnitsvægt ved baconproduktion på 85 kg), tydeligt højere ved Gailtaler Speck end ved sammenlignelige produkter.
Fedtlagets særlige fasthed i Gailtaler Speck kan igen tilskrives den særlige fodring af svinene med en meget lille majsandel (maks. 10 % i stedet for op til 70 %, som er den gængse andel i hele Europa). En mere majsbetonet fodring ville øge indholdet af linolsyre (= flerumættet fedtsyre) i kødet, hvorved baconen på den ene side ville blive mere modtagelig over for iltning og lettere harsk, og på den anden side ville det ændre dens smeltepunkt. Dette ville igen have indflydelse på dens konsistens, dens typiske fyldighed.
— Produktionsmetode
Valget af krydderier, fastlæggelsen af saltfasens længde og udformningen af røgningsprocessen i differentieret afstemning til de herskende temperatur- og luftfugtighedsforhold er ansvarligt for produktets udseende, den typiske let saltede og let krydrede aroma samt Gailtaler Specks karakteristiske salt-, røg- og kødsmag. Den allerede nævnte særlige fasthed af fedtlaget i Gailtaler Speck muliggør først den — foruden den traditionelle koldrøgning — som tilladt fastlagte røgningsproces ved højere udetemperaturer i røgningskamre uden køling. Blødere fedt ville ved højere temperaturer resulterer i en øget afsondring, hvilket ville føre til en stærkere opløselighed af røgen og dermed forbundne smagsafvigelser.
Ventilation, tørring og modning sker under udnyttelse af de tidligere beskrevne fordele ved det regionale klima og er — sammen med de lokale baconproducenters erfaringsbaserede viden med hensyn til konstatering af den ideelle modningsgrad for de enkelte, upressede og derfor forskelligt tykke baconstykker — afgørende for produktets konsistens og holdbarhed.
Ved fremstilling af »Gailtaler Speck« i moderne klimatiserede røgningskamre anvendes disse erfaringsværdier i forbindelse med programmeringen af disse anlægs forløbsstyringer og sikrer et resultat, der kan sammenlignes med en fremstillingsproces, der er styret af menneskehånd.
Dens smag og konsistens adskiller Gailtaler Speck fra andre baconprodukter i de omkringliggende regioner og førte til dens hurtigt voksende popularitet.
Dette manifesterer sig bl.a. i den årligt tilbagevendende »baconfest« i byen Hermagor, der er hovedbyen i Gailtal. Titusindvis af besøgende fra ind- og udland benytter festen den 1. weekend i juni hvert år som en anledning til at besøge Gailtal, smage »Gailtaler Speck« lokalt på stedet og også tage et stykke med hjem.
Betydningen af »Gailtaler Specks«, som er Kärntens vigtigste, typiske produkt, blev i 2005 anerkendt med optagelsen af dets oprindelsesområde i rækken af Østrigs kulinariske regioner (»Genussregionen Österreichs«), hvortil der er knyttet tilbagevendende markedsførings- og turismeinitiativer.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)
Den fuldstændige tekst til specifikationen kan hentes under
https://www.patentamt.at/herkunftsangaben/gailtalerspeck/
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.