25.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/1

(1)

Den økonomiske ekspansion i euroområdet fortsætter og er blevet stadig bredere funderet på tværs af landene. Opsvinget drives i stigende grad af den indenlandske efterspørgsel, idet privatforbruget udgør det største bidrag til vækst og nye investeringer. Beskæftigelsen fortsatte med at stige gennem hele 2016 og i første halvdel af 2017. Arbejdsløsheden er faldet betragteligt, om end den stadig ligger over niveauet i 2008. Opsvinget i euroområdet er imidlertid kendetegnet ved en afdæmpet kerneinflation og lønudvikling, et stort overskud på de løbende poster samt fortsat lave, om end stigende investeringskvoter. Specielt den afdæmpede lønudvikling synes at være forårsaget af endnu uudnyttet arbejdskraftpotentiale i nogle økonomier, lave inflationsforventninger, som smitter af på lønforhandlingerne, og lav produktivitetsvækst. Husholdningernes realindkomst er steget, men den ligger stadig under niveauet i 2008 i mange lande. Der er stadig forskelle på tværs af medlemsstaterne i euroområdet, hvad angår bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger og arbejdsløshed. Langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden er fortsat meget høje, mens fattigdom, social udstødelse og ulighed fortsat udgør et alvorligt problem i flere medlemsstater.

(2)

Generelt set lader der ud fra analysen af de økonomiske indikatorer for euroområdet til at være grundlag for yderligere at understøtte efterspørgslen, investeringerne og lønudviklingen, uden at dette øger risikoen for at udløse et inflationspres, og samtidig fremme en genoprettelse af balancen, både internt og over for resten af verden, samt den økonomiske og sociale konvergens og øge den potentielle vækst. Som nævnt i rapporten om varslingsmekanismen, der blev vedtaget af Kommissionen den 22. november 2017, skal de tegn, der er på opbygning af nye ubalancer, f.eks. på boligmarkedet i nogle medlemsstater, samtidig overvåges nøje.

(3)

Der kan stadig konstateres alvorlige ubalancer i euroområdet. Hvor nettodebitorlandene har gjort store fremskridt med hensyn til at korrigere deres ubalancer over for udlandet, har nogle kreditorlande fortsat store overskud på de løbende poster, hvilket afspejler et generelt fald i den samlede efterspørgsel. Det har bidraget til et overskud på 3,3 % af BNP i euroområdet i 2016, som ifølge fremskrivningerne vil falde til 2,9 % af BNP i 2019. De mest gældsatte medlemsstater forbedrer langsomt deres nettostillinger over for udlandet, men der er stadig behov for en vedholdende indsats for at genoprette balance. Lande, der længe har haft store underskud på deres løbende poster, har stadig betydelige negative nettostillinger over for udlandet, som generelt er kombineret med en stor gæld i den private eller offentlige sektor, hvilket indebærer sårbarhed. Samtidig skal lande med store overskud på de løbende poster også gøre en indsats for at understøtte den indenlandske efterspørgsel og den potentielle vækst og således bidrage til genoprettelse af balance i euroområdet.

(4)

Lønudviklingen og jobskabelse bidrager til det økonomiske opsving i euroområdet ved at understøtte den samlede efterspørgsel, mindsker ulighederne og bidrager til at sikre højere levestandarder i området. Velfungerende løndannelsesmekanismer bør sikre lønninger, som er differentierede afhængigt af land, sektorspecifikke forhold og under behørig hensyntagen til ændringer i produktiviteten. Følgende kunne bidrage til at fremskynde processen med at genoprette balance i euroområdet: at implementere strukturreformer, som øger produktiviteten, og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige udgifter med henblik på at støtte investeringer i alle lande; at fremme lønudviklingen under hensyntagen til arbejdsmarkedsparternes rolle; og at øge efterspørgselsdynamik i nettokreditorlandene samt at gennemføre foranstaltninger, der dæmmer op for væksten i enhedslønomkostningerne i nettodebitorlandene og sigter mod at forbedre deres konkurrenceevne.

(5)

Det overordnede makroøkonomiske policymix i euroområdet, herunder penge-, finans- og strukturpolitikken, er nødt til at være ensartet og velafbalanceret for at sikre en robust og holdbar økonomisk vækst. I de senere år har pengepolitikken grebet til nye ukonventionelle midler for at nå Den Europæiske Centralbanks mellemfristede inflationsmål, hvilket også har understøttet vækst og jobskabelse. Den pengepolitiske linje og den økonomiske udvikling gør det nødvendigt at rette fokus mod finans- og strukturpolitikken. Der er behov for passende finanspolitikker og fokus på strukturreformer for at understøtte vækstpotentialet i økonomierne i medlemsstaterne i euroområdet.

(6)

Det er vigtigt at sørge for en stærk samordning af den nationale finanspolitik ud fra fælles regler for at nå frem til en passende samlet finanspolitisk kurs i euroområdet og sikre en velfungerende monetær union. De fælles budgetregler har til formål at sikre holdbarhed i den nationale gæld og samtidig skabe plads til makroøkonomisk stabilisering. Den finanspolitiske kurs i medlemsstaterne såvel som i euroområdet samlet set skal således tilgodese målsætningerne om holdbarhed i de nationale offentlige finanser på lang sigt og makroøkonomisk stabilisering på kort sigt, både i de enkelte lande og i euroområdet som helhed. I lyset af den igangværende, bredt baserede økonomiske vækst i euroområdet, som på nogle områder ganske vist fortsat er præget af efterdønningerne af krisen, synes en stort set neutral finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed i 2018 fortsat at være hensigtsmæssig. Det er nødvendigt med en passende differentiering af eurolandenes finanspolitiske indsats, idet der tages hensyn til deres finanspolitiske råderum og afsmittende virkninger mellem landene. Samtidig tilsiger forbedringen af den økonomiske situation en genopbygning af de finanspolitiske stødpuder, samtidig med at vækstpotentialet i økonomierne i medlemsstaterne i euroområdet fortsat styrkes.

(7)

En afgørende forbedring af sammensætningen og forvaltningen af de nationale budgetter, både hvad angår indtægts- og udgiftssiden, bl.a. ved at omfordele midlerne til materielle og immaterielle investeringer, vil styrke de offentlige finansers indvirkning på væksten og øge produktiviteten på længere sigt. En forbedring af den måde, hvorpå de nationale budgetrammer fungerer, og velforvaltede udgiftsanalyser understøtter en troværdig og vækstfremmende finanspolitik.

(8)

Det er vigtigt, at skattestrukturen er veludformet, så skatten kan bidrage til vækst og beskæftigelse og til at udligne uligheden. For at sikre mere effektive og fair skattesystemer er det vigtigt at forenkle og modernisere skattesystemerne og sætte ind mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Det kan frigive ressourcer til offentlige investeringer og bl.a. til uddannelse og sundhed og vil bidrage til at støtte de samlede investeringer, beskæftigelse af høj kvalitet og økonomisk og social konvergens. Det er navnlig vigtigt at træffe foranstaltninger mod aggressiv skatteplanlægning for at beskytte de offentlige indtægter, forhindre konkurrenceforvridninger mellem virksomheder, bevare den sociale samhørighed og bekæmpe den stigende ulighed. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil bidrage til bekæmpelsen af skatteundgåelse og samtidig skabe et bedre indre marked for erhvervslivet.

(9)

De strukturelle og institutionelle forhold på arbejds- og produktmarkederne samt velfungerende offentlige forvaltninger er vigtige faktorer for den økonomiske modstandsdygtighed samt for den cykliske, reale og sociale konvergens mellem eurolandene. Robuste økonomiske strukturer forhindrer chok i at få alvorlige og langvarige følger for indtægterne og beskæftigelsen i de enkelte medlemsstater og på tværs af euroområdet. De mindsker således konjunkturudsving og skaber gode betingelser for en varig og inklusiv vækst. En bedre koordinering af gennemførelsen af strukturreformer, især dem, der anbefales i de landespecifikke henstillinger, kan udløse positive afsmittende virkninger i medlemsstaterne og øge reformernes gunstige virkninger.

(10)

Velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer er vigtige grundlag for en inklusiv økonomisk vækst, mindsket ulighed og mere robuste økonomier i medlemsstaterne og i euroområdet som helhed. Formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, er netop at sikre opadgående konvergens på området på grundlag af 20 centrale principper, som kan opdeles i tre overordnede grupper: i) lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet ii) retfærdige arbejdsvilkår og iii) social beskyttelse og inklusion.

(11)

Trods reformfremskridt for at øge arbejdsmarkedernes tilpasningsevne er der stadig betydelige forskelle på tværs af euroområdet, som til stadighed skaber udfordringer for et velfungerende euroområde. Veludformede arbejdsmarkedspolitikker, som er fuldt integreret i de sociale beskyttelsessystemer, kan fremme omstilling på arbejdsmarkedet og reintegration, mindske segmenteringen på arbejdsmarkedet, udgøre en effektiv automatisk stabilisator og fremme lige muligheder for alle samt økonomisk og social konvergens. Veltilrettelagte arbejdstidsordninger kan hjælpe med at afbøde chok. Gennem en mere personlig støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling kan der sikres en effektiv og rettidig aktivering af arbejdsløse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, samtidig med at de, der ikke kan deltage, sikres en passende beskyttelse. Nye ansættelsesformer og nye kontrakttyper skaber udfordringer med hensyn til jobsikkerhed og social beskyttelse. I lyset heraf er det nødvendigt, at lovgivningen om jobbeskyttelse sikrer alle arbejdstagere rimelige og anstændige arbejdsforhold.

(12)

Velfungerende sociale beskyttelsessystemer spiller en afgørende rolle for at fremme inklusive arbejdsmarkeder og sikre en passende indkomststøtte og en hensigtsmæssig social støtte ved at give adgang til tjenester af høj kvalitet. Samtidig er pensionsreformer og politiske tiltag til at forene arbejds- og familieliv også afgørende for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen. Unødvendige restriktioner af adgangen til arbejde, af de beskæftigedes branchemæssige og geografiske mobilitet samt af adgangen til sociale beskyttelsessystemer bør afskaffes.

(13)

Adgang til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for at sikre lige muligheder og forhindre færdigheds- og kompetencemismatch. Det er vigtigt at sikre passende investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelses- og videreuddannelsessystemer, som øger mulighederne for livslang læring og sikrer, at kompetenceniveauet svarer til de nuværende og kommende behov på arbejdsmarkedet, for at forbedre økonomiens tilpasningsevne og skabe reel konvergens på længere sigt. Investeringer i kompetencer kan også føre til øget innovation og produktivitet og forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at det sikrer social inklusion og mobilitet.

(14)

Reformer af produktmarkederne, som øger konkurrencen, og reformer, som skaber bedre rammer for erhvervslivet og øger kvaliteten af institutionerne (bl.a. et effektivt retssystem, der giver mulighed for at håndhæve kontrakter), fremmer den økonomiske modstandsdygtighed i medlemsstaterne og i euroområdet som helhed. Yderligere integration i det indre marked har vist sig at være den største drivkraft for vækst og konvergens mellem medlemsstaterne. Det indre marked indeholder stadig et stort uudnyttet potentiale, og det kræver en betydelig indsats at fuldende det. Hurtig gennemførelse og bedre håndhævelse af eksisterende lovgivning er også afgørende for at kunne høste fordelene ved det indre marked. Det indre marked for tjenesteydelser (bl.a. finansielle og elektroniske tjenesteydelser, energi og transport) er en tilbageværende udfordring. Ikke desto mindre bør opmærksomheden også rettes mod varemarkederne for at undgå en mulig markedssegmentering. Det digitale indre marked bør bidrage til at fuldende de retlige rammer med henblik på at sætte fart i digitaliseringen af den økonomiske aktivitet som et nødvendigt skridt for at øge resultaterne på produktmarkederne og forbedre den globale konkurrenceevne. Det er derfor stadig et fælles mål at fuldføre og gennemføre de forskellige strategier for det indre marked senest i 2018.

(15)

Selv om banksektoren i euroområdet overordnet set er blevet mere robust siden krisen, og bankerne er begyndt at øge deres långivning, er der stadig nogle tilbageværende sårbarheder, som skal tackles. Bankerne er konfronteret med lav rentabilitet. Behovet for at tilpasse bankernes forretningsmodeller, de lave renter og den stigende konkurrence fra andre finansieringsformer presser fortsat bankernes rentabilitet. Det er derfor nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre deres langsigtede levedygtighed. Andelene af misligholdte lån er blevet stabiliseret i næsten alle relativt udsatte eurolande eller følger en nedadgående tendens, men forbedringen sker kun langsomt og ujævnt fordelt på tværs af banksektoren. De store andele af misligholdte lån hæmmer bankernes mulighed for at yde lån, hindrer transmissionen af pengepolitikken og begrænser den økonomiske tilpasningsevne. De er desuden en kilde til sårbarhed for banksystemet som helhed og skal tages op på både EU-plan og nationalt plan som fastlagt i handlingsplanen for behandling af misligholdte lån i Europa, fastsat i Rådets konklusioner af 11. juli 2017 (»handlingsplanen fra juli 2017«). Som annonceret i meddelelsen af 11. oktober 2017 om fuldførelse af bankunionen arbejder Kommissionen i øjeblikket på en omfattende pakke af foranstaltninger til at nedbringe den nuværende andel af misligholdte lån og reducere risikoen for, at der ophobes misligholdte lån i fremtiden.

(16)

En styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU'ens) institutionelle udformning kræver som en prioritet, at bankunionen fuldføres, og at der skabes yderligere fremgang med kapitalmarkedsunionen. Der er gjort betydelige fremskridt med oprettelsen af bankunionen, men arbejdet er endnu ikke bragt til ende. I overensstemmelse med køreplanen for fuldførelse af bankunionen, som fastsat i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 (»køreplanen fra juni 2016«), skal arbejdet med at fuldføre bankunionen fortsætte på områderne risikoreduktion og risikodeling, bl.a. skal der indføres en europæisk indskudsforsikringsordning, og den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond skal gøres operationel senest inden udløbet af fondens overgangsperiode, som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (3). Kommissionens meddelelse om fuldførelse af bankunionen søger at fastlægge en strategi for, hvordan der kan indgås en aftale om fuldførelse af bankunionen. Fraværet af en fælles indskudsgarantiordning eller en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond hindrer bankunionen i at kappe båndene mellem banker og stat. Indsatsen for at reducere risiciene yderligere og forbedre risikostyringen i bankerne skal fortsætte. I den forbindelse er det vigtigt hurtigt at arbejde hen imod en enighed om den lovgivningspakke, som Kommissionen fremlagde i november 2016, såvel som at sikre yderligere fremskridt med nedbringelsen af misligholdte lån og arbejde på at gøre fremskridt med hensyn til risikodeling i tråd med køreplanen fra juni 2016.

(17)

Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid skitserede forskellige scenarier for Unionens fremtid. Kommissionen har derefter bidraget med yderligere debatoplæg, herunder af 31. maj 2017 om en dybere ØMU, der bygger på de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union«, som foreslog en overordnet vision og en sekvensopdeling af de skridt, der skal til for at fuldføre ØMU'ens arkitektur. Kommissionen fremsatte yderligere forslag i løbet af efteråret 2017.

(18)

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse er blevet hørt om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af denne henstilling,

1.

2.

3.

4.

5.

25.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/6

25.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/7

25.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/9