ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions
Tidende
C 153
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
61. årgang
2. maj 2018
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
Rådet |
|
|
2018/C 153/01 |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2018/C 153/02 |
||
|
|
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE |
|
|
2018/C 153/03 |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2018/C 153/04 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8899 — OTPP/Carlyle/European Camping Group) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
|
ANDET |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2018/C 153/05 |
||
|
2018/C 153/06 |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
HENSTILLINGER
Rådet
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/1 |
RÅDETS HENSTILLING
af 15. marts 2018
om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet
(2018/C 153/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 166, stk. 4, og artikel 292, sammenholdt med artikel 153, stk. 2, og artikel 153, stk. 1, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der fører til en kombination af jobrelaterede færdigheder og kompetencer, arbejdsbaseret erfaring og læring samt nøglekompetencer, letter unges adgang til arbejdsmarkedet og voksnes karrierefremskridt og overgang til beskæftigelse. De udgør en del af de formelle erhvervsuddannelsessystemer, og de eksisterer parallelt med andre arbejdsbaserede lærings- og/eller erhvervsuddannelsesforløb. |
|
(2) |
Veltilrettelagte lærlingeuddannelsesordninger er til gavn for både arbejdsgivere og lærlinge og styrker forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Med høje kvalitetsstandarder undgås det, at lærlingeuddannelser bliver rettet mod lavt kvalificerede job og ringe uddannelse, hvilket skader deres omdømme. Lærlingeuddannelser af høj kvalitet er ikke blot en vej til ekspertise, men kan også bidrage til at fremme aktivt medborgerskab og social inklusion ved at integrere personer med forskellig social og personlig baggrund på arbejdsmarkedet. |
|
(3) |
Effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet oprettes gennem strukturerede partnerskaber med deltagelse af alle relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, virksomheder, formidlingsorganer såsom handels-, industri- og håndværkskamre, faglige organisationer og sektororganisationer, erhvervsuddannelsesinstitutioner, ungdoms- og forældreorganisationer samt lokale, regionale og nationale myndigheder. Siden 2013 har Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interesseparter styrket lærlingeuddannelsernes udbud, kvalitet og image gennem den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, hvilket indtil nu har skabt mere end 700 000 tilbud om lærlingeuddannelser, praktikophold eller første job. Virksomhedsstyrede initiativer som den europæiske ungdomspagt har skabt flere tilbud og bidraget til at fremme partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i hele EU. |
|
(4) |
De europæiske tværfaglige arbejdsmarkedsparter har indsamlet dokumentation om kvaliteten og omkostningseffektiviteten af lærlingeuddannelser via deres parallelle arbejde og deres fælles erklæring »Towards a Shared Vision of Apprenticeships« fra juni 2016, som var grundlaget for udtalelsen om »A Shared Vision for Quality and Effective Apprenticeships and Work-based Learning«, som Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse vedtog den 2. december 2016. |
|
(5) |
Med henblik på at sikre en endnu dybere og bredere inddragelse af interessenter afholdt Kommissionen høringer i to omgange, den 30. marts og den 7. juni 2017, med europæiske tværfaglige og sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter samt handels-, industri- og håndværkskamre. |
|
(6) |
Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), der oprindeligt blev oprettet i 2008 og revideret i 2017 (1), forbedrer gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres, herunder lærlinges, kvalifikationer. |
|
(7) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (2) blev der oprettet et referenceinstrument, der kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge løbende forbedring af deres erhvervsuddannelsessystemer. |
|
(8) |
Gennem det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser fra 2012 opfordrede Det Europæiske Ungdomsforum de europæiske lande, de europæiske institutioner og arbejdsmarkedsparter til at oprette eller styrke de juridiske kvalitetsrammer for lærlingeuddannelser. |
|
(9) |
I Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (3) opfordres medlemsstaterne til at sikre, at alle unge under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en læreplads eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. |
|
(10) |
De europæiske arbejdsmarkedsparter, Europa-Kommissionen og det litauiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union gav tilsagn om at bidrage til udbuddet, kvaliteten og tiltrækningskraften af lærlingeuddannelser i en fælles erklæring om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser den 2. juli 2013. |
|
(11) |
Det bemærkes i Rådets erklæring om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser fra den 15. oktober 2013, at lærlingeuddannelsers effektivitet og tiltrækningskraft bør fremmes ved at lade dem følge en række fælles vejledende principper. |
|
(12) |
Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold (4), som blev vedtaget den 10. marts 2014, fastlægger en række principper med henblik på at forbedre kvaliteten af praktikophold uden for formel uddannelse. |
|
(13) |
I henhold til Københavnprocessen for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse gjorde Rigakonklusionerne af 22. juni 2015, der blev godkendt af ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse, arbejdsbaseret læring i enhver form, med særlig opmærksomhed på lærlingeuddannelser, og udvikling af kvalitetssikringsmekanismer til to af de fem europæiske prioriteter for perioden 2015-2020. |
|
(14) |
Arbejdsgruppen om erhvervsuddannelse 2020 har udarbejdet 20 vejledende principper for højtydende lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring i mandatperioden 2014-2015. |
|
(15) |
I sin betænkning af 4. marts 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse — en livslang læringstilgang opfordrede Europa-Parlamentet til iværksættelse af foranstaltninger for at sikre kvalitetsstandarder for lærlingeuddannelser. |
|
(16) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 (5) fastsætter, at lærlingeuddannelser baseret på en ansættelseskontrakt kan offentliggøres på Eures — den europæiske portal for jobmobilitet — fra og med maj 2018. |
|
(17) |
I sin meddelelse af 10. juni 2016 om »En ny dagsorden for færdigheder i Europa« understregede Kommissionen sin støtte til arbejdsmarkedets parter med henblik på at videreføre resultaterne af deres fælles projekter, f.eks. fastsættelsen af en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser. |
|
(18) |
I Kommissionens meddelelse »Investering i Europas unge« af 7. december 2016 (6) opfordredes der til en fornyet indsats for at hjælpe unge med at få den bedst mulige start i livet ved at investere i deres viden, færdigheder og erfaringer og hjælpe dem med at finde eller uddanne sig til deres første arbejde. Formålet var at hjælpe de unge med at udnytte muligheder, blive godt integreret i samfundet og blive aktive borgere samt få et vellykket arbejdsliv, bl.a. gennem en kvalitetsramme, der skitserer de vigtigste principper for lærlingeordninger. |
|
(19) |
Romerklæringen af 25. marts 2017 omfatter et tilsagn om at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet. |
|
(20) |
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret den 17. november 2017, omfatter en række principper til støtte for fair og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, bl.a. retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, for at sikre færdigheder og kompetencer, som er relevante for arbejdsmarkedet og for deltagelse i samfundet. |
|
(21) |
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede, der blev vedtaget den 30. maj 2017, har til formål at forbedre tilgængeligheden af kvalitative og kvantitative oplysninger om, hvad færdiguddannede, herunder lærlinge, gør, efter at de har afsluttet deres uddannelse. |
|
(22) |
De europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020), navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), samt Erasmus+, EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet yder støtte til lærlingeuddannelser. |
|
(23) |
For nylig opfordrede Europa-Parlamentet og interessenter Kommissionen til at fremme langsigtet mobilitet for lærlinge på tværs af EU og derved give unge mulighed for at udvikle både jobspecifikke færdigheder og nøglekompetencer. Kommissionen reagerede ved i programmet Erasmus+ at indføre en ny aktivitet kaldet Erasmus Pro, der specifikt støtter længere praktikophold i udlandet. |
|
(24) |
I sine rapporter om ungdomsgarantien fra 2015 og 2017 anbefaler Den Europæiske Revisionsret, at Kommissionen udvikler kvalitetskriterier for lærlingeuddannelser og andre tilbud, der støttes med dette initiativ. |
|
(25) |
En fælles forståelse blandt medlemsstaterne af, hvad der definerer effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, understøtter deres bestræbelser på at reformere og modernisere lærlingeordningerne, som giver et særdeles godt lærings- og karriereforløb. En fælles forståelse bidrager til at øge den gensidige tillid og fremmer dermed lærlinges grænseoverskridende mobilitet. |
|
(26) |
Det overordnede mål med denne henstilling er at forbedre lærlinges muligheder for at finde beskæftigelse og opnå personlig udvikling og at bidrage til udviklingen af en højtkvalificeret arbejdsstyrke, som imødekommer behovene på arbejdsmarkedet. |
|
(27) |
Det specifikke mål er at skabe en sammenhængende ramme for lærlingeuddannelser baseret på en fælles forståelse af, hvad der definerer kvalitet og effektivitet, idet der tages hensyn til forskellene og traditionerne inden for erhvervsuddannelsessystemerne og de politiske prioriteter i de forskellige medlemsstater. |
|
(28) |
Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at opretholde eller indføre mere vidtgående bestemmelser for lærlingeuddannelser end dem, der anbefales her, eller til at opretholde eller udvikle andre former for arbejdsbaseret læring og/eller erhvervsuddannelse uden for henstillingens anvendelsesområde og i den forbindelse helt eller delvist at anvende de kriterier, der er fastsat nedenfor — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med national lovgivning og i tæt samarbejde med interessenter sikre, at lærlingeordningerne tilrettelægges efter arbejdsmarkedets behov og skaber fordele for både lærlinge og arbejdsgivere ved at bygge på de kriterier for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der er fastsat nedenfor.
I denne henstilling, og uden at dette berører den nationale terminologi, forstås ved lærlingeuddannelser formelle erhvervsuddannelsesordninger
|
a) |
som kombinerer læring i uddannelsesinstitutioner med omfattende arbejdsbaseret læring i virksomheder og på andre arbejdspladser |
|
b) |
som fører til nationalt anerkendte kvalifikationer |
|
c) |
som er baseret på en aftale, der fastsætter lærlingens, arbejdsgiverens og, hvor det er relevant, erhvervsuddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser, og |
|
d) |
hvor lærlingen aflønnes eller på anden måde kompenseres for den arbejdsbaserede del. |
Kriterier for lærings- og arbejdsforhold
Skriftlig aftale
|
1. |
Inden påbegyndelsen af lærlingeuddannelsen bør der indgås en skriftlig aftale, der fastsætter lærlingens, arbejdsgiverens og, hvor det er relevant, erhvervsuddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser for så vidt angår lærings- og arbejdsforhold. |
Læringsresultater
|
2. |
Levering af et sæt omfattende læringsresultater fastsat i henhold til national lovgivning bør aftales mellem arbejdsgivere og erhvervsuddannelsesinstitutioner og, hvor det er relevant, fagforeninger. Dette bør sikre en balance mellem jobspecifikke færdigheder og kompetencer, viden og nøglekompetencer for livslang læring, som støtter både lærlingenes personlige udvikling og deres livslange karrieremuligheder med henblik på tilpasning til ændrede karrieremønstre. |
Pædagogisk støtte
|
3. |
Der bør udpeges undervisere i virksomhederne, som skal arbejde tæt sammen med erhvervsuddannelsesinstitutioner og lærere med henblik på at give lærlingene vejledning og sørge for gensidig og regelmæssig feedback. Lærere, undervisere og mentorer, specielt inden for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør støttes med henblik på ajourføring af deres færdigheder, viden og kompetencer, så de kan uddanne lærlingene i overensstemmelse med de seneste undervisnings- og uddannelsesmetoder og arbejdsmarkedets behov. |
Arbejdspladsen
|
4. |
En væsentlig del af lærlingeuddannelsen, dvs. mindst halvdelen af den, bør finde sted på arbejdspladsen og, hvis det er muligt, med mulighed for at gennemføre en del af arbejdspladserfaringen i udlandet. Målet er, under hensyntagen til de forskellige nationale ordninger, gradvist at øge den del af lærlingeuddannelsen, der består af læring på arbejdspladsen. |
Løn og/eller godtgørelse
|
5. |
Lærlinge bør modtage betaling eller på anden måde kompenseres i overensstemmelse med de nationale eller sektorielle bestemmelser eller kollektive overenskomster, hvis sådanne findes, og under hensyntagen til aftaler om omkostningsdeling mellem arbejdsgivere og offentlige myndigheder. |
Social beskyttelse
|
6. |
Lærlinge bør have ret til social beskyttelse, herunder den nødvendige forsikring, i overensstemmelse med national lovgivning. |
Arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforhold
|
7. |
Den arbejdsplads, som praktikopholdet gennemføres på, bør overholde alle relevante regler og bestemmelser om arbejdsforhold, navnlig lovgivningen om sundhed og sikkerhed. |
Kriterier for rammebetingelser
Reguleringsmæssige rammer
|
8. |
Der bør indføres en klar og sammenhængende reguleringsmæssig ramme, som bygger på en fair og afbalanceret partnerskabstilgang, herunder en struktureret og gennemsigtig dialog mellem alle relevante interesseparter. Dette kan omfatte akkrediteringsprocedurer for virksomheder og arbejdspladser, der tilbyder lærlingeuddannelser, og/eller andre foranstaltninger til sikring af kvaliteten. |
Inddragelse af arbejdsmarkedets parter
|
9. |
Arbejdsmarkedets parter, herunder, hvor det er relevant, på sektorniveau og/eller formidlingsorganer, bør inddrages i udformningen, forvaltningen og gennemførelsen af lærlingeordninger i overensstemmelse med de nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationerne og national uddannelsespraksis. |
Støtte til virksomheder
|
10. |
Der bør overvejes økonomisk og/eller ikkeøkonomisk støtte til navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at skabe omkostningseffektive lærlingeuddannelser for virksomhederne under hensyntagen til, hvor det er relevant, aftaler om omkostningsdeling mellem arbejdsgivere og offentlige myndigheder. |
Fleksible forløb og mobilitet
|
11. |
For at lette adgangen bør der i adgangskravene til lærlingeuddannelserne tages hensyn til relevant uformel og ikkeformel læring og/eller, hvor det er relevant, gennemførelsen af forberedende programmer. Kvalifikationer, der er erhvervet gennem lærlingeuddannelser, bør medtages i nationalt anerkendte kvalifikationsrammer, der er knyttet til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (7). Lærlingeuddannelser bør give adgang til andre læringsmuligheder, herunder højere uddannelsesniveauer, karriereforløb og/eller, hvor det er relevant, akkumulering af merit. Tværnational mobilitet for lærlinge, enten på arbejdspladsen eller i erhvervsuddannelsesinstitutionerne, bør gradvist fremmes som en del af kvalifikationerne i lærlingeuddannelsen. |
Erhvervsvejledning og oplysningsaktiviteter
|
12. |
Der bør tilbydes erhvervsvejledning, mentorordninger og læringsstøtte før og under lærlingeuddannelsen for at sikre vellykkede resultater, forebygge og mindske frafald samt støtte lærlingene i på ny at tage del i relevante erhvervsuddannelsesforløb. Lærlingeuddannelser bør fremmes som et attraktivt læringsforløb gennem oplysningsaktiviteter rettet mod en bred målgruppe. |
Gennemsigtighed
|
13. |
Lærepladstilbud i og mellem medlemsstaterne bør være gennemsigtige og adgangen til dem sikres, herunder med støtte fra offentlige og private arbejdsformidlinger samt andre relevante organer og, hvor det er relevant, ved at anvende EU-værktøjer såsom Eures i henhold til Euresforordningen. |
Kvalitetssikring og sporing af lærlinge
|
14. |
Der bør indføres kvalitetssikring under hensyntagen til den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (8), herunder en proces, der giver en gyldig og pålidelig vurdering af læringsresultaterne. Lærlingenes beskæftigelse og karriereudvikling bør kunne følges i overensstemmelse med national og europæisk lovgivning om databeskyttelse. |
Gennemførelse på nationalt plan
Med henblik på gennemførelsen af denne henstilling bør medlemsstaterne inden for dens anvendelsesområde:
|
15. |
fremme aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen, forvaltningen og gennemførelsen af lærlingeordninger i overensstemmelse med de nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationerne og national uddannelsespraksis |
|
16. |
sikre lige adgang, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling i lærlingeordninger |
|
17. |
medtage de relevante gennemførelsesforanstaltninger i de nationale reformprogrammer inden for rammerne af det europæiske semester |
|
18. |
tage hensyn til disse rammebestemmelser, når der gøres brug af EU-finansiering og -instrumenter til støtte for lærlingeuddannelser. |
Kommissionen bør yde den nødvendige støtte, bl.a. gennem følgende foranstaltninger:
Støttetjenester
|
19. |
Udvikling af en række støttetjenester, der skal fremme videndeling, netværkssamarbejde og gensidig læring, for at bistå medlemsstaterne og relevante interessenter med at gennemføre lærlingeordninger i overensstemmelse med denne ramme. Dette bør omfatte yderligere behov for uddannelse af erhvervsuddannelseslærere og -undervisere i digitale innovationer inden for lærlingeuddannelser. |
Oplysning
|
20. |
Fremme af lærlingeuddannelsers kvalitet og tiltrækningskraft samt et positivt image blandt unge, deres familier og arbejdsgivere gennem oplysningskampagner såsom den europæiske uge for erhvervskompetencer. |
Finansiering
|
21. |
Støtte til gennemførelsen af denne henstilling gennem relevant EU-finansiering i overensstemmelse med den relevante retlige ramme. |
Opfølgning
|
22. |
Overvågning af gennemførelsen af denne henstilling med støtte fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse, som er et trepartsudvalg, på grundlag af de eksisterende overvågningsinstrumenter, der anvendes inden for rammerne af det europæiske semester. |
|
23. |
Aflægning af rapport til Rådet om gennemførelsen af rammen inden for tre år fra vedtagelsesdatoen. |
(1) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.
(2) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.
(3) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(4) EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.
(5) EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1.
(6) COM(2016) 940 final.
(7) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.
(8) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/7 |
Euroens vekselkurs (1)
30. april 2018
(2018/C 153/02)
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,2079 |
|
JPY |
japanske yen |
132,12 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4501 |
|
GBP |
pund sterling |
0,87960 |
|
SEK |
svenske kroner |
10,4993 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,1968 |
|
ISK |
islandske kroner |
122,20 |
|
NOK |
norske kroner |
9,6620 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
25,542 |
|
HUF |
ungarske forint |
313,55 |
|
PLN |
polske zloty |
4,2264 |
|
RON |
rumænske leu |
4,6614 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
4,8896 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6013 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5542 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
9,4801 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,7145 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6016 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 292,04 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
15,0121 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,6574 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,4100 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
16 796,15 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,7409 |
|
PHP |
filippinske pesos |
62,452 |
|
RUB |
russiske rubler |
75,9587 |
|
THB |
thailandske bath |
38,145 |
|
BRL |
brasilianske real |
4,1932 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
22,5977 |
|
INR |
indiske rupee |
80,1685 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/8 |
Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 6, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)
(2018/C 153/03)
Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 6, nr. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne indberetter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 39 i Schengengrænsekodeksen.
Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres hver måned.
ESTLAND
Ændrer de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 146 af 26.4.2016
I henhold til estisk lov skal en udlænding, der ankommer til Estland uden en privat invitation, på anmodning fra grænsevagterne, ved indrejsen i landet forelægge bevis for tilstrækkelige finansielle midler til at dække omkostningerne ved sit ophold i og sin udrejse fra Estland. Tilstrækkelige finansielle midler for hver dag, der gives tilladelse til, anses for 0,2 gange den månedlige mindsteløn, som republikkens regering har gennemført, dvs. 100 EUR.
I alle andre tilfælde påtager den person, der har udstedt invitationen, sig ansvaret for udgifterne i forbindelse med udlændingens ophold i og udrejse fra Estland.
Fortegnelse over tidligere publikationer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Se listen over oplysninger, der tidligere er offentliggjort, nederst i denne ajourføring.
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/9 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8899 — OTPP/Carlyle/European Camping Group)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 153/04)
|
1. |
Den 24. april 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
OTPP erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over ECG sammen med Carlyle, som allerede havde enekontrol over ECG. Fusionen medfører således en ændring af kontrollen over ECG fra Carlyles enekontrol til Carlyle og OTPP's fælles kontrol. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. |
|
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
|
4. |
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen: M.8899 — OTPP/Carlyle/European Camping Group Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Brug venligst følgende kontaktoplysninger:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.
ANDET
Europa-Kommissionen
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/11 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2018/C 153/05)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).
ENHEDSDOKUMENT
»LIČKA JANJETINA«
EU-nr.: PGI-HR-02179 — 13.9.2016
BOB ( ) BGB ( X )
1. Betegnelse(r)
»Lička janjetina«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Kroatien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.1 Kød (og slagteaffald), fersk
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Lička janjetina« er kød, som opnås ved slagtning af lam (hanner og hunner) af den autoktone kroatiske race Lika Curly (lička pramenka).
Lammene af racen Lika Curly, der anvendes til produktion af »Lička janjetina«, slagtes, når de er mellem 90 og 160 dage gamle og har en kropsvægt på 22-36 kg. Slagtekroppen, der anvendes til produktion af »Lička janjetina«, vejer mellem 12 og 18 kg og er højst 80 cm lang. Det ferske kød fra »Lička janjetina« varierer i farve fra lyst rødt til højrødt og har en fin muskelstruktur med fast underhudsfedt og organfedt, der er hvidt med en gullig tone og har en intens, men ikke dominerende aroma af får.
»Lička janjetina« spises udelukkende efter at være blevet varmebehandlet. Ved varmebehandling af kødet smelter fedtet, hvilket gør kødet fra »Lička janjetina« saftigt og mørt og giver det en tydelig, men ikke dominerende smag og aroma af lammekød. Den aromatiske profil indeholder flygtige forbindelser (aldehyder, alkohol og ketoner), som kommer fra Lika Curly-lammenes foder, der omfatter plantearter fra græsgangene og engene i det geografiske område, hvor Lika Curly opdrættes.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Før lammene til produktion af »Lička janjetina« slagtes, ernæres de med fåremælk (som de dier), enghø og en blanding af korn (havre, triticale, byg, rug, hvede og majs) om vinteren, og om sommeren ernærer de sig ved græsning. Lammene af racen Lika Curly græsser i mindst 30 dage.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle nævnte faser, dvs. Lika Curly-fårenes opdræt, parring og læmning samt opdræt og slagtning af lammene af racen Lika Curly, skal finde sted inden for det geografiske område i punkt 4.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
»Lička janjetina« markedsføres udelukkende fersk som hel eller halv slagtekrop, uden den nedre del af benene eller organerne fra bryst-, bug- og bækkenhule. Hovedet, nyrerne og nyrefedtet er en del af slagtekroppen.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
»Lička janjetina« mærkes i slagteriet ved, at skinken, boven eller ribbenene af den afkølede slagtekrop forsynes med et mærke, der ikke kan slettes. Det uudslettelige mærke har en oval form og indeholder udtrykkene »lička« øverst, »žig klaonice« (slagteriets mærke) i midten og »janjetina« nederst.
4. Præcis afgrænsning af det geografiske område
Det geografiske område Lika ligger i to administrative regioner med størstedelen i amtet Lika-Senj og en mindre del i amtet Zadar. Området, hvor fårene af racen Lika Curly til produktion af »Lička janjetina« opdrættes, omfatter byen Gospić og kommunerne Donji Lapac, Karlobag, Lovinac, Perušić, Plitvička jezera, Udbina, Vrhovine, Senj, Brinje og Otočac i Lika-Senj-amtet samt Gračac i Zadar-amtet.
5. Tilknytning til det geografiske område
Beskyttelsen af betegnelsen »Lička janjetina« er baseret på produktets omdømme, som det har opnået på grund af kødets kvalitet og den lange tradition for og den særlige metode til fåreopdræt.
Beskrivelse af det geografiske område
Lika er en fastlandsregion omgivet af bjergkæder (Velebit mod syd, Velika Kapela mod vest, Plješivica mod øst og Mala Kapela mod nord), mellem hvilke der ligger talrige karstsletter (Gacko polje, Ličko polje, Krbavsko polje, Ličko Pounje m.fl.), hvor der drives landbrug. Der dyrkes korn (undtagen majs), som først og fremmest anvendes til foder til får. Karstsletterne er en akkumulativ tektonisk landskabstype. Overfladens form har en positiv indvirkning på jordens struktur, som for det meste består af leret sandjord og sandjord. Det geografiske område Lika er et område med hårdt bjergklima og korte vækstperioder. I januar ligger gennemsnitstemperaturen i højlandet og på markerne på omkring – 2 °C, og i den første halvdel af året falder minimumstemperaturen til under 0 °C. Nordvestenvindens stærke effekt sammen med de lange vintre i Lika påvirker plantedækket, sammensætningen heraf og fordelingen af plantesamfund.
Særlig metode til fåreopdræt
Befolkningen i Lika har altid opdrættet får af racen Lika Curly efter den gamle, traditionelle metode, dvs. på græsgange i det fri, hvilket der berettes om i talrige historiske dokumenter (B. Kosović, Postanak naziva Lika i Ličani (oprindelsen af navnene Lika og Ličani), Lički kalendar, 1935, s. 62-63 og 75-79), og denne opdrætsmetode er bevaret indtil i dag. Fåreopdræt i Lika adskiller sig væsentligt fra fåreopdræt i andre, lignende regioner, fordi Lika Curly-fårene tilbringer al deres tid på samme sted i de bjergrige områder af regionen, hvor der er rigeligt med græs om sommeren, men ringe adgang til føde om vinteren. I Dalmatien, derimod, blev fårene af racen Dalmatian Curly, på grund af den ringe adgang til føde om sommeren, ofte flyttet til højere beliggende græsgange, hvorfra de vendte tilbage til de lavere beliggende områder om efteråret. Den traditionelle opdrætsmetode i Likaregionen har også påvirket egenskaberne hos får af racen Lika Curly, som på grund af deres intensive fysiske aktivitet er meget udholdende, modstandsdygtige over for sygdomme og nøjsomme, når det drejer sig om fysiske omgivelser og ernæring.
Sammenhæng mellem den særlige metode til fåreopdræt og kødet
På grund den særlige metode til opdræt af den autoktone race Lika Curly i det fri i Likas bjergområder har kødet fra »Lička janjetina« også en anderledes smag, farve og aroma end lammekød fra andre områder. Dette bekræftes af flere videnskabelige studier. Kødet fra lam fra Lika, som er opdrættet på græsgange, har på grund af den mere intensive fysiske aktivitet en stærkere rød farve end kød fra lam, der holdes på bedrifter. Ud over at være knyttet til racen har ændringen af kødets farve også direkte forbindelse til vægten af lammene fra Lika ved slagtning (22-36 kg). Når lammene fra Lika bliver ældre, og deres vægt øges, øges også den oxidative aktivitet og mængden af myoglobin, hvilket giver kødet hos disse får en stærkere rød farve (A. Kaić, Fizikalno-kemijska svojstva mesa i sastav trupa janjadi ličke pramenke (fysisk-kemiske egenskaber i kødet og sammensætning af slagtekroppen fra lam af racen Lika Curly), 2013, doktorafhandling).
Det varmebehandlede kød fra »Lička janjetina« har en intens, men ikke dominerende aroma af lammekød, og dets egenskaber påvirkes af det geografiske område, hvor lammene opdrættes, den varierede og rigelige vegetation på græsgangene i bjergene og deres alder (90-160 dage) og vægt (22-36 kg) på tidspunktet for slagtningen. Grundet de bedre ernæringsmæssige betingelser (mælk, græsning og hø) slagtes lammene fra Lika senere end lam fra andre egne i Kroatien (lam fra Cres slagtes, når de er 80 dage gamle, mens lam fra Pag slagtes, når de er 33 dage gamle), og dermed bliver slagtekroppene af lammene fra Lika længere (op til 80 cm) og mere udviklede end slagtekroppene af lam fra Cres og Pag (Kasap m.fl. (2010), Neke odlike trupova janjadi ličke pramenke (visse karakteristika ved slagtekroppe af lam af racen Lika Curly), videnskabelig undersøgelse, s. 858-861).
Det varmebehandlede kød fra »Lička janjetina« har en særlig aromatisk profil, hvilket også er resultatet af den botaniske sammensætning på engene og græsgangene, hvor lammene fra Lika opdrættes. Aromaen fra dalmatinske lam er anderledes, fordi den botaniske sammensætning på engene og græsgangene der er anderledes.
Aldehyder, alkohol og ketoner udgør over 85 % af de flygtige forbindelser i den samlede aromatiske profil i det varmebehandlede kød fra »Lička janjetina«. De tre mest fremtrædende flygtige forbindelser i kødet fra »Ličke janjetine« er hexanaldehyd, etanol og keton 2,3-oktandion. Den flygtige forbindelse, der er mest repræsentativ for opdrætsmetoden, er 2,3-oktandion.
Vegetationen på græsgangene i Lika er dels kontinentale sletter (naturlige og tilsåede enge), dels stenede græsgange (naturlige græsgange), og florasammensætningen tæller i alt 96 arter. De fleste er aromatiske urter, hvoraf de mest fremtrædende er lyng (Calluna vulgaris) og ørnebregne (Pteridium aquilinum), som begge er beskyttede arter. Desuden forekommer almindelig dværgløvefod (af slægten Aphanes), lægeærenpris (Veronica officinalis) og flere laver ofte.
Forskning har vist, at foderet og plantesammensætningen på Likas græsgange og enge spiller en væsentlig rolle for sammensætningen af »Lička janjetinas« aromatiske profil.
Udover mælken fra moderfåret er Lika Curly-lammenes ernæring, når de går på Likas græsgange og enge, sammensat af følgende plantearter: Bromus erectus (opret hejre), Scorzonera villosa, Chrysopogon gryllus (gyldent skæggræs), Festuca pseudovina (bakkesvingel), Dichantium ischaemum, Satureo edraianthetum, Filipendula hexapetala (knoldet mjødurt), Lotus corniculatus (almindelig kællingetand), Leontodon hispidus (stivhåret borst), Sanguisorba muricata (vingefrøet bibernelle), Eryngium amethystinum (blå mandstro), Sesleria tenuifolia, Trina carniolica, Gentiana symphyandra (gul ensian) og Genista holopetala (gyvel).
Dette tyder på, at forskellene i de flygtige aromatiske forbindelser i »Lička janjetina« i forhold til de andre sammenlignelige lam hovedsageligt afhænger af det geografiske område, hvor lammene opdrættes (den såkaldt territoriale virkning) (Krvavica m.fl. (2015), Isparljivi spojevi arome ličke janjetine (flygtige aromatiske forbindelser i »Lička janjetina«), videnskabelig undersøgelse, s. 238-246).
Omdømme
»Lička janjetinas« omdømme er blevet fremhævet takket være arrangementet »Jesen u Lici« (efterår i Lika), som har været afholdt siden 1998. Ved arrangementet får de besøgende mulighed for at få et indblik i Likaregionens kultur og traditioner, og der tilberedes autoktone produkter fra Lika. Formålet med dette mad-, kultur- og turistarrangement, som afholdes hvert år, er at gøre de besøgende bekendt med de originale folkesange og -danse fra Likaegnen samt fremvise og tilberede traditionelle autoktone produkter fra egnen, heriblandt »Lička janjetina« og »lička kisela juha«, som er en syrlig lammeragout.
Om det omdømme, som produktet »Lička janjetina« har i forbindelse med Likaområdet, vidner desuden den gastronomiske publikation »Vodič kroz hrvatske gastro ikone« (guide til Kroatiens gastronomiske ikoner), hvori også »Lička janjetina« er anført som ét af de »gastronomiske ikoner« fra Likaegnen (V. Andrić, m.fl. (2007): Vodič kroz hrvatske gastro ikone, Gastronomad, Zagreb, s. 210-211), og »Hrvatska eno-gastronomija« (Kroatiens vin og gastronomi), hvori »Lička janjetina« nævnes som et produkt, der udgør et gastronomisk kendetegn for Likaregionen og er en af områdets kendteste specialiteter. »Lička janjetina« tilberedes under klokke og på spyd.
Det omdømme og den kvalitet, som »Lička janjetina« også besidder i dag, bekræftes ved den kendsgerning, at betegnelsen og tilberedningsmetoden nævnes i specialiserede publikationer og tidsskrifter om kød (Cvrtila m.fl. (2007): Kakvoća janjećeg mesa (lammekøds kvalitet). Meso (Kød) 9/2:114-120, s. 115).
Opskrifter til tilberedning af »Lička janjetina« nævnes også i forskellige gastronomiske publikationer, f.eks. i serien »Hrvatska tradicionalna jela i pila« (traditionelle kroatiske retter og drikke).
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning).
http://www.mps.hr/datastore/filestore/110/IZMJENJENA_SPECIFIKACIJA_LICKA_JANJETINA_18072017.pdf
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
|
2.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 153/15 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2018/C 153/06)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).
ENHEDSDOKUMENT
»LUCANICA DI PICERNO«
EU-nr.: PGI-IT-02313 — 5.6.2017
BOB ( ) BGB ( X )
1. Betegnelse
»Lucanica di Picerno«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Italien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Klasse 1.2 — Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Den beskyttede geografiske betegnelse »Lucanica di Picerno« er forbeholdt forarbejdede kødprodukter med følgende egenskaber:
»Lucanica di Picerno« har en karakteristisk kurvet »U«-form. Produktet vejer mellem 250 g og 350 g. Det er mellem 3,0 cm og 3,6 cm i diameter og mellem 20 cm og 35 cm lang.
»Lucanica di Picerno« til opskæring i skiver vejer op til 1,2 kg, er mellem 3,0 og 3,6 cm i diameter og mellem 40 cm og 70 cm lang.
Farve: når produktet er udskåret, er skiverne faste og rubinrøde i farven, og fedtvævet er tydeligt.
Lugt og smag: produktets organoleptiske særpræg består i den fremherskende aroma af »vild fennikel« (Foeniculum vulgare), defineret som lugt og eftersmag af fennikelfrø, forbundet med en »krydret« aroma, defineret som lugt og eftersmag af peber (Piper nigrum) og en aroma af »chili« (Capsicum annuum), defineret som lugt og eftersmag af chiliflager eller -frø. Den beskrivende sensoriske analyse viser, at aromaerne »krydret« og »chili« er mindre intense end »vild fennikel«.
En krydret version af produktet er tilladt, hvor den opfattede intensitet af »chili«-aromaen er større, selv om »vild fennikel«-aromaen stadig er fremherskende.
fedtindhold fra 18 % til 35 %
vandindhold fra 35 % til 50 %
vandaktivitet (Aw) maks. 0,88
pH mellem 5,4 og 5,8.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Den råvare, der anvendes til at producere den beskyttede geografiske betegnelse »Lucanica di Picerno«, er fersk kød fra kroppe af tunge svin, der er klassificeret som sådan inden for den hertil svarende vægtkategori i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2). Slagtekroppe, der ankommer til produktionsfaciliteter, skal høre under klasse E, U, R og O i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Tunge svin opdrættes i mindst ni måneder på en sådan måde, at der opnås en høj vægt, og så det giver kød, der er egnet til produktion af »Lucanica di Picerno«.
Kød fra følgende svin er ikke tilladt:
|
1) |
svin med antitetiske træk, især bærere af det gen, der medfører følsomhed over for stress (PSS) |
|
2) |
racer og dyr, der på anden måde ikke opfylder denne varespecifikations forskrifter |
|
3) |
racerene dyr af racerne Landrace Belga, Hampshire, Pietrain, Duroc og Spotted Poland. |
Svinene slagtes, når de er ni måneder gamle. De skal være i sund og rask tilstand. Orner og søer sendes ikke til slagtning. Det er desuden ikke tilladt at anvende svinekroppe, der ikke er ordentligt afblødte, eller svin med erklæret myopati (PSE og DFD) eller med tydelige følger af betændelse eller traumer.
»Lucanica di Picerno« må kun fremstilles af udskæringer som bov (udbenet og uden sener), hals, nakke, bryst, mørbrad og hakket skinke.
Følgende ingredienser er tilladt ved forarbejdningen af kødblandingen (udtrykt som en procentdel af den samlede vægt af kødblandingen):
|
— |
salt fra 2,0 % til 2,5 % |
|
— |
mild eller stærk chili (Capsicuum annum) fra 0,1 % til 0,15 % |
|
— |
frø af vild fennikel (Foeniculum vulgare) fra 0,13 % til 0,18 % |
|
— |
sort peber (Piper nigrum) fra 0,05 % til 0,1 % |
|
— |
dextrose og saccharose maks. 0,5 %. |
Følgende hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er ligeledes tilladt ved forarbejdningen af kødblandingen:
|
— |
natriumnitrit (E250) |
|
— |
kaliumnitrat (E252): op til 0,10 g/kg |
|
— |
ascorbinsyre (E300) op til 0,1 % eller natriumascorbat (E301) op til 0,1 %. |
Ved forarbejdningen af kødblandingen kan der desuden tilsættes mikrobielle kulturer for at sætte gang i fermenteringen (starterkulturer).
Ingredienser som mælk, mælkebaserede produkter og genmodificerede ingredienser er ikke tilladt.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle trin i produktionen af »Lucanica di Picerno« fra afpudsning af udskæringer til modning af produktet finder sted i det afgrænsede geografiske område.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
»Lucanica di Picerno« kan markedsføres uemballeret eller emballeret vakuumpakket eller pakket i en beskyttende atmosfære. Det kan markedsføres helt, i stykker eller skåret i skiver.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Etiketterne skal være forsynet med logoet for den beskyttede geografiske betegnelse »Lucanica di Picerno« og det europæiske symbol.
Det er tilladt at anvende etiketter, plomber og andet informationsmateriale, forudsat at de ikke er af rosende karakter og ikke vildleder forbrugeren.
På etiketten er det også tilladt at anvende navne, firmanavne eller private varemærker, forudsat at de ikke er af rosende karakter og ikke vildleder forbrugeren.
Betegnelsens logo er som følger:
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
»Lucanica di Picerno« produceres i områderne Picerno, Tito, Satriano di Lucania, Savoia di Lucania, Vietri di Potenza, Sant'Angelo Le Fratte, Brienza, Balvano, Ruoti, Baragiano, Bella, Muro Lucano, Castelgrande og Sasso di Castalda.
5. Tilknytning til det geografiske område
Anmodningen om registrering af den beskyttede geografiske betegnelse »Lucanica di Picerno« er baseret på den karakteristiske anvendelse af vild fennikel i kødblandingen, hvis aroma i en sensorisk analyse af det færdige produkt har vist sig at være mere fremherskende end de øvrige ingredienser, samt på, at produktet forarbejdes lokalt.
»Lucanica di Picerno« fremstilles efter veletablerede og gamle historiske metoder, og dets karakteristiske egenskaber kan tilskrives en række tilknytninger til miljøet i bred forstand, som omfatter den menneskelige faktor, den århundredgamle produktionsmetode og samspillet mellem disse.
Forarbejdningen i det pågældende område er blevet overleveret fra generation til generation, og den specifikke ekspertise er blevet udviklet takket være de lokale producenter, som i tidens løb har forbedret deres tekniske færdigheder i de forskellige faser af produktionen:
|
— |
afpudsning, dvs. afskæring af dele, som ikke kan anvendes, såsom sener, bindevæv og blødt fedt |
|
— |
opskæring i mindre stykker og hakning af de enkelte stykker |
|
— |
tilsætning af krydderier til kødblandingen |
|
— |
hensætning af blandingen til hvile i 4 til 24 timer, således at ingredienserne bindes godt sammen |
|
— |
påfyldning af blandingen i naturtarm og efterfølgende formning i den klassiske »U«-form. |
»Lucanica di Picerno« er rubinrød i farven, og skiverne, der er møre og faste, efterlader en stærk, fremherskende aroma af fennikelfrø på tungen sammen med en stærkt krydret smag af sort peber. Disse faktorer bidrager til dens karakteristiske organoleptiske profil.
Den karakteristiske organoleptiske profil fremgår af analyser udført ved hjælp af en »aromaprofilmetode«, som viser, at på en lineær, ikkestruktureret skala op til 100, der repræsenterer den opfattede intensitet, er aromaen »vild fennikel« mere fremtrædende end »krydret« og »chili«.
Valget af ingredienser, frem for alt vild fennikel, bidrager sammen med et ubestrideligt talent inden for produktion af forarbejdet kød således til at skabe et produkt, som i organoleptisk henseende tydeligt adskiller sig fra andre lokale produkter af samme type.
De klimatiske forhold i området, som er typiske for Appenninerne, er præget af varme, tørre somre fulgt af perioder med rigelig nedbør og ofte snerige vintermåneder. Disse temperatur- og luftfugtighedsforhold er de vigtigste faktorer, der begunstiger den frodige vækst af fennikel, en ingrediens, der traditionelt anvendes til produktionen af »Lucanica di Picerno«. Opskriften, der stammer fra bønder fra Picerno, indebar brug af dette krydderi i forholdet ca. hundrede frø pr. kg kødblanding, hvilket understreger det særlige ved dette produkt. Det skal nævnes, at der i Picerno fandtes et egentligt marked for vild fennikel. Frøene fra denne gamle, flerårige aromatiske plante fandtes overalt og blev samlet og solgt af de ældre indbyggere. I dag indsamles den vilde fennikel normalt, men ikke nødvendigvis, i det afgrænsede geografiske område.
Desuden giver den måde, hvorpå »Lucanica di Picerno«-pølserne traditionelt hænges op på særlige stativer, når de modnes, dem deres karakteristiske »U«-form, der har kendetegnet produktet helt frem til i dag.
Produktionen af »Lucanica di Picerno« er således stærkt forankret i området, hvilket også afspejles i de talrige lokale producenter, der med de samme metoder, som deres forfædre brugte, udviser særlig omhu ved udvælgelse og forarbejdning af kød og modning af pølserne, hvilket skaber et typisk produkt og bekræfter tilknytningen mellem produktionen af »Lucanica di Picerno« og produktets oprindelse frem til i dag.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)
Dette ministerium har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre ansøgningen om registrering af »Lucanica di Picerno« i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (det italienske statstidende) nr. 91 af 19. april 2017.
Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet:
http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335
eller:
ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for politik for landbrug og skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), herefter på »Prodotti DOP, IGP e STG« (til venstre på skærmen), og endelig på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.