ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 72

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

61. årgang
26. februar 2018


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2018/C 72/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2018/C 72/02

Sag C-434/15: Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Asociación Profesional Elite Taxi mod Uber Systems Spain, SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 3 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 56 TEUF — artikel 58, stk. 1, TEUF — tjenesteydelser på transportområdet — direktiv 2006/123/EF — tjenesteydelser i det indre marked — direktiv 2000/31/EF — direktiv 98/34/EF — informationssamfundstjenester — formidlingstjeneste, hvorved ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, ved hjælp af en applikation til en smartphone, mod vederlag sættes i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder — krav om en tilladelse)

2

2018/C 72/03

Sag C-521/15: Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1289 — bod, der pålægges en medlemsstat i forbindelse med den økonomiske og budgetmæssige overvågning af euroområdet — manipulation af statistiske oplysninger om den berørte medlemsstats underskud — jurisdiktionskompetence — forordning (EU) nr. 1173/2011 — artikel 8, stk. 1 og 3 — delegeret afgørelse 2012/678/EU — artikel 2, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 2 — forordning (EF) nr. 479/2009 — artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 11 og 11a — retten til forsvar — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 41, stk. 1 — retten til god forvaltning — artikel 121 TEUF, 126 TEUF og 136 TEUF — protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud — omstændighederne for overtrædelsen — misvisende fremstillinger — fastsættelse af bod — princippet om forbud mod at anvende strafferetlige bestemmelser med tilbagevirkende kraft)

3

2018/C 72/04

Sag C-664/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation mod Bezirkshauptmannschaft Gmünd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — direktiv 2000/60/EF — Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger — artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 — forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder og til at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet — Århuskonventionen — offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — artikel 6 og artikel 9, stk. 3 og 4 — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden — administrativ godkendelsesprocedure — miljøbeskyttelsesorganisation — anmodning om at opnå status som part i den administrative procedure — mulighed for at påberåbe sig rettighederne i henhold til direktiv 2000/60/EF — fortabelse af partsstatus i proceduren og af klageadgangen, såfremt de nævnte rettigheder ikke påberåbes rettidigt under den administrative procedure)

4

2018/C 72/05

Sag C-677/15 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA (Appel — offentlige tjenesteydelseskontrakter — levering af eksterne tjenesteydelser til program- og projektledelse og teknisk rådgivning på it-området — kaskadeprocedure — afvejning af underkriterier inden for tildelingskriterierne — princippet om lige muligheder og gennemsigtighedsprincippet — åbenbart urigtige skøn — begrundelsesmangler — fortabelse af mulighed — Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold — påstand om erstatning)

5

2018/C 72/06

Forenede sager C-66/16 P — C-69/16 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Comunidad Autónoma del País Vasco, Itelazpi, SA (sag C-66/16 P), Comunidad Autónoma de Cataluña, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI) (sag C-67/16 P), Navarra de Servicios y Tecnologías SA, (sag C-68/16 P), Cellnex Telecom SA, tidligere Abertis Telecom SA, og Retevisión I SA (sag C-69/16 P), mod Europa-Kommissionen og SES Astra SA (Appel — statsstøtte — digitalt TV — støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder — tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV — afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked — statsstøttebegrebet — fordel — tjenesteydelse af almen økonomisk interesse — definition — medlemsstaternes skønsmargen)

6

2018/C 72/07

Sag C-70/16 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Comunidad Autónoma de Galicia og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal SA (Retegal) mod Europa-Kommissionen og SES Astra SA (Appel — statsstøtte — digitalt TV — støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder — tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV — afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked — statsstøttebegrebet — fordel — tjenesteydelse af almen økonomisk interesse — definition — medlemsstaternes skønsmargen)

6

2018/C 72/08

Sag C-81/16 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Kongeriet Spanien mod Europa-Kommissionen (Appel — statsstøtte — digitalt TV — støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder — tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV — afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked — statsstøttebegrebet — fordel — tjenesteydelse af almen økonomisk interesse — definition — medlemsstaternes skønsmargen)

7

2018/C 72/09

Sag C-102/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. december 2017 — Vaditrans BVBA mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — transport ad landevej — føreres hviletider — forordning (EF) nr. 561/2006 — artikel 8, stk. 6 og 8 — mulighed for at tage daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider borte fra hjemstedet og i køretøjet — regulære ugentlige hviletider udelukket)

8

2018/C 72/10

Sag C-158/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. december 2017 — Margarita Isabel Vega González mod Consejería de Hacienda y Sector Público del gobierno del Principado de Asturias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Oviedo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — § 4 — princippet om ikke-diskrimination — begrebet ansættelsesvilkårene — den tjenesteretlige stilling orlov til særlig tjeneste — national lovgivning, som kun fastsætter tildeling af orlov til særlig tjeneste i tilfælde af valg til offentlige hverv til tjenestemænd og ikke til ikke-fastansatte tjenestemænd)

8

2018/C 72/11

Sag C-178/16: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani SpA og Guerrato SpA mod Provincia autonoma di Bolzano, Agenzia per i procedimenti e la vigilanza in materia di contratti pubblici di lavori servizi e forniture (ACP) og Autorità nazionale anticorruzione (ANAC) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 45, stk. 2 og 3 — betingelser for udelukkelse fra deltagelse i et udbud — erklæring om, at tidligere administrerende direktører i det tilbudsgivende selskab ikke er blevet dømt ved en endelig straffedom — tidligere administrerende direktørs strafbare adfærd — straffedom — det tilbudsgivende selskabs fuldstændige og reelle afstandtagen fra denne administrerende direktør — bevis — den ordregivende myndigheds vurdering af kravene til denne forpligtelse)

9

2018/C 72/12

Sag C-226/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Eni SpA, Eni Gas & Power France SA og Union professionnelle des industries privées du gaz (Uprigaz) mod Premier ministre og Ministre de l’Environnement de l’Énergie et de la Mer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — energi — gasindustrien — gasforsyningssikkerheden — forordning (EU) nr. 994/2010 — naturgasvirksomheders pligt til at træffe foranstaltninger for at sikre gasforsyninger til beskyttede kunder — artikel 2, stk. 2, nr. 1) — begrebet beskyttede kunder — artikel 8, stk. 2 — yderligere forpligtelse — artikel 8, stk. 5 — naturgasvirksomhedernes mulighed for at opfylde deres forpligtelse på regionalt niveau eller EU-niveau — national lovgivning, der pålægger naturgasvirksomheder en yderligere naturgaslagringspligt, hvis anvendelsesområde omfatter kunder, der ikke er opregnet blandt beskyttede kunder, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordning nr. 994/2010 — lagerforpligtelse, der skal opfyldes for 80 % af den pågældende medlemsstats områd)

10

2018/C 72/13

Sag C-255/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — straffesag mod Bent Falbert, Poul Madsen og JP/Politikens Hus A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Københavns Byret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter — national lovgivning, der præciserer eller indfører et forbud mod at udbyde spil, lotterier og væddemål uden at have en bevilling, og som indfører et forbud mod at reklamere for spil, lotterier og væddemål, der udbydes uden at have en bevilling)

11

2018/C 72/14

Sag C-268/16 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Binca Seafoods GmbH mod Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 834/2007 — produktion og mærkning af økologiske produkter — forordning (EF) nr. 889/2008 — gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 — søgsmålsinteresse — begrebet »personlig fordel)

11

2018/C 72/15

Sag C-276/16: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 20. december 2017 — Prequ’ Italia Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — princippet om overholdelse af retten til forsvar — ret til at blive hørt — forordning (EØF) nr. 2913/92 — EF-toldkodeks — artikel 244 — opkrævning af en toldskyld — manglende forudgående høring af adressat inden vedtagelsen af en korrigeret afgiftsansættelse — adressats ret til at opnå udsættelse af gennemførelsen af den korrigerede afgiftsansættelse — ingen automatisk udsættelse i tilfælde af indgivelse af en administrativ klage — henvisning til betingelserne i toldkodeksens artikel 244)

12

2018/C 72/16

Sag C-277/16: Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Polkomtel sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/21/EF — artikel 8 og 16 — direktiv 2002/19/EF — artikel 8 og 13 — udbyder, der anses for at have en stærk markedsposition — priskontrol — forpligtelser, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder — forpligtelse til omkostningsbaserede priser — priser fastsat under den berørte udbyders omkostninger til udbud af termineringstjenester på mobilnet — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 16 — frihed til at oprette og drive egen virksomhed — proportionalitet)

13

2018/C 72/17

Sag C-291/16: Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Schweppes SA mod Red Paralela SL og Red Paralela BCN SL, tidligere Carbòniques Montaner SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 8 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — varemærker — direktiv 2008/95/EF — artikel 7, stk. 1 — konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket — parallelle varemærker — overdragelse af varemærker for en del af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) — handelsstrategi, der bevidst fremmer et globalt og samlet varemærkes image efter overdragelsen — uafhængige indehavere, der dog har nære handelsmæssige og økonomiske forbindelser)

14

2018/C 72/18

Sag C-322/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Global Starnet Ltd mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Amministrazione Autonoma Monopoli di Stato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — fri udveksling af tjenesteydelser, etableringsfrihed, fri bevægelighed for kapital og frihed til at oprette og drive egen virksomhed — restriktioner — tildeling af nye koncessioner på fjernadministration af spil — retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — forfatningsdomstols dom — national rets pligt til at forelægge Domstolen et spørgsmål)

15

2018/C 72/19

Sag C-334/16: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — José Luís Núñez Torreiro mod AIG Europe Limited, Sucursal en España, tidligere Chartis Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Albacete — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer — direktiv 2009/103/EF — artikel 3, stk. 1 — begrebet færdsel med køretøjer — national ordning, der udelukker kørsel med motorkøretøjer på veje og områder, der ikke er egnet til færdsel, med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er til offentlig brug)

15

2018/C 72/20

Sag C-364/16 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — Trioplast Industrier AB mod Europa-Kommissionen (Appel — karteller — markedet for industrisække af plastik — Europa-Kommissionens påkrav til sagsøgeren om betaling af morarenter af den pålagte bøde — annullations- og erstatningssøgsmål)

16

2018/C 72/21

Sag C-372/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Soha Sahyouni mod Raja Mamisch (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — forordning (EU) nr. 1259/2010 — forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation — anerkendelse af en privat skilsmisse, der er opnået for en gejstlig ret i et tredjeland — forordningens anvendelsesområde)

16

2018/C 72/22

Sag C-393/16: Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne mod Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH & Co. OHG, ved Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH, tidligere Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG Süd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — den fælles markedsordning for landbrugsprodukter — beskyttelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) — forordning (EF) nr. 1234/2007 — artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), og artikel 118m, stk. 2, litra b) og c) — forordning (EU) nr. 1308/2013 — artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), og artikel 103, stk. 2, litra b) og c) — anvendelsesområde — udnyttelse af omdømmet ved en beskyttet oprindelsesbetegnelse — uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af en beskyttet oprindelsesbetegnelse — falsk eller vildledende angivelse — den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne anvendt i betegnelsen for en fødevare — betegnelsen Champagner Sorbet — fødevare med champagne som ingrediens — ingrediens, som tilfører fødevaren en væsentlig egenskab)

17

2018/C 72/23

Forenede sager C-397/16 og C-435/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Acacia Srl mod Pneusgarda Srl, under konkurs, og Audi AG (sag C-397/16) samt Acacia Srl og Rolando D’Amato mod Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (sag C-435/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Milano, Italien, og Bundesgerichtshof, Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 6/2002 — EF-design — artikel 110, stk. 1 — ingen beskyttelse — den såkaldte reparationsbestemmelse — begrebet sammensat produkt — reparation af et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende — foranstaltninger, som brugeren skal træffe, med henblik på at gøre reparationsbestemmelsen gældende — kopi af en bilfælg, der er identisk med den originale model af fælgen)

18

2018/C 72/24

Sag C-419/16: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. december 2017 — Sabine Simma Federspiel mod Provincia autonoma di Bolzano og Equitalia Nord SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — etableringsfrihed og fri bevægelighed for arbejdstagere — artikel 45 TEUF og 49 TEUF — gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger — direktiv 75/363/EØF og 93/16/EØF — aflønning af speciallæger under uddannelse)

19

2018/C 72/25

Sag C-434/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Peter Nowak mod Data Protection Commissioner (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) [Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46/EF — artikel 2, litra a) — begrebet personoplysninger — skriftlig besvarelse givet af deltager i forbindelse med en faglig prøve — eksaminators rettelser og kommentarer til denne besvarelse — artikel 12, litra a) og b) — omfanget af den registreredes ret til indsigt og til berigtigelse]

20

2018/C 72/26

Sag C-442/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Florea Gusa mod Minister for Social Protection, Irland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/38/EF — person, som er ophørt med at udøve selvstændig beskæftigelse — opretholdelse af status som selvstændig erhvervsdrivende — opholdsret — en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af en ydelse til arbejdssøgende er forbeholdt personer, som har ret til ophold på denne medlemsstats område)

20

2018/C 72/27

Sag C-462/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Finanzamt Bingen-Alzey mod Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 90, stk. 1 — prisnedsættelse på betingelser fastsat af medlemsstaterne — nedsættelse af afgiftsgrundlaget — principper fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (C-317/94, EU:C:1996:400) — rabatter ydet til private sygekasser)

21

2018/C 72/28

Sag C-467/16: Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Brigitte Schlömp mod Landratsamt Schwäbisch Hall (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Stuttgart — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — Lugano II-konventionen — litispendens — begrebet ret — den forligsmyndighed i henhold til schweizisk ret, som er ansvarlig for en forligsprocedure forud for en hovedsag)

22

2018/C 72/29

Sag C-492/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Incyte Corporation mod Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — patentret — humanmedicinske lægemidler — forordning (EF) nr. 469/2009 — artikel 18 — plantebeskyttelsesmidler — forordning (EF) nr. 1610/96 — artikel 17, stk. 2 — supplerende beskyttelsescertifikat — gyldighedsperiode — fastsættelse af udløbsdatoen — virkningerne af en af Domstolen afsagt dom — mulighed eller forpligtelse til at berigtige udløbsdatoen)

22

2018/C 72/30

Sag C-500/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Caterpillar Financial Services sp. z o.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — det fælles merværdiafgiftssystem (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 135, stk. 1, litra a) — fritagelser — afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten — hindringer for tilbagebetaling af for meget opkrævet moms — artikel 4, stk. 3, TEU — ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde — rettigheder tillagt borgerne — udløb af forældelsesfristen for afgiftsskylden — virkningerne af en dom afsagt af Domstolen — retssikkerhedsprincippet)

23

2018/C 72/31

Forenede sager C-504/16 og C-613/16: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — Deister Holding AG tidligere Traxx Investments N.V. (sag C-504/16) og Juhler Holding A/S (sag C-613/16) mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — direkte beskatning — etableringsfrihed — direktiv 90/435/EØF — artikel 1, stk. 2 — artikel 5 — moderselskab — holdingselskab — fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab — fritagelse — svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet — formodning)

24

2018/C 72/32

Sag C-516/16: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 20. december 2017 — Erzeugerorganisation Tiefkühlgemüse eGen mod Agrarmarkt Austria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — fælles markedsordning — driftsprogram i frugt- og grøntsagssektoren — forordning (EF) nr. 1234/2007, som ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008 — artikel 103b, 103d og 103 g — finansiel støtte fra Den Europæiske Union — gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 — artikel 60 og bilag IX, punkt 23 — investeringer, der finder sted på bedrifter og/eller i lokaler tilhørende producentorganisationen — begreb — berettiget forventning — retssikkerhed)

24

2018/C 72/33

Sag C-529/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Hamamatsu Photonics Deutschland GmbH mod Hauptzollamt München (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — den fælles toldtarif — toldkodeks — artikel 29 — toldværdiansættelse — grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne virksomheder — forudgående aftale vedrørende afregningspriser — aftalt afregningspris, der består af et tidligere faktureret beløb og en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden)

25

2018/C 72/34

Sag C-649/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Peter Valach m.fl. mod Waldviertler Sparkasse Bank AG m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — forordning (EU) nr. 1215/2012 — anvendelsesområde — søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod medlemmer af et kreditorudvalg, der har nægtet at godkende en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling)

26

2018/C 72/35

Sag C-571/17 PPU: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. december 2017 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Samet Ardic (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren — politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — europæisk arrestordre — rammeafgørelse 2002/584/RIA — procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — betingelser for fuldbyrdelse — fakultative afslagsgrunde — artikel 4a, stk. 1, indsat ved rammeafgørelse 2009/299/RIA — arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af frihedsstraf — begrebet retssag, der førte til afgørelsen — rækkevidde — person, der endeligt er idømt en frihedsstraf under en retssag, hvor han selv var til stede — frihedsstraf, hvis fuldbyrdelse efterfølgende bliver delvist udsat under overholdelse af visse vilkår — efterfølgende sag om tilbagekaldelse af udsættelsen på grund af overtrædelse af disse vilkår — sag om tilbagekaldelse af udsættelsen, der fandt sted, uden at den berørte selv var til stede)

27

2018/C 72/36

Sag C-648/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 20. november 2017 — Balcia Insurance SE

27

2018/C 72/37

Sag C-696/17 P: Appel iværksat den 8. december 2017 af Alex SCI til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. oktober 2017 i sag T-841/16, Alex mod Kommissionen

28

2018/C 72/38

Sag C-14/18 P: Appel iværksat den 5. januar 2018 af Alfamicro — Sistemas de computadores, Sociedade Unipessoal, L.da til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 14. november 2017 i sag T-831/14, Alfamicro mod Kommissionen

29

 

Retten

2018/C 72/39

Sag T-76/15: Rettens dom af 18. januar 2018 — Kenup Foundation m.fl. mod EIT (Forskning og teknologisk udvikling — EIT — rammeprogram for forskning og innovation Horisont 2020 — indkaldelse af forslag med henblik på udpegelse af et videns- og innovationsfællesskab — afvisning af sagsøgernes tilbud — forordning (EF) nr. 294/2008 — forordning (EU) nr. 1290/2013 — ulovlig delegation af beføjelser)

31

2018/C 72/40

Sag T-747/15: Rettens dom af 16. januar 2018 — EDF mod Kommissionen (Statsstøtte — støtte ydet af de franske myndigheder til EDF — konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapitaltilførsel med henblik på fornyelse af højspændingsnettet — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked — retskraft — kriteriet om den private investor)

32

2018/C 72/41

Sag T-68/16: Rettens dom af 17. januar 2018 — Deichmann mod EUIPO — Munich (gengivelse af et kryds på siden af en sportssko) (EU-varemærker — fortabelsessag — EU-figurmærke, der gengiver et kryds på siden af en sportssko — positionsmærke — reel brug af varemærket — artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001])

32

2018/C 72/42

Sag T-204/16: Rettens dom af 16. januar 2018 — Sun Media mod EUIPO — Meta4 Spanien (METABOX) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket METABOX — det ældre EU-ordmærke og nationale ordmærke META4 og det ældre EU-figurmærke og nationale ordmærke meta4 — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) no 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] — lighed mellem tegnene — risiko for forveksling]

33

2018/C 72/43

Sag T-273/16: Rettens dom af 16. januar 2018 — Sun Media mod EUIPO — Meta4 Spain (METAPORN) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket METAPORN — de ældre EU-ordmærker META 4, det ældre EU-figurmærke meta4, det ældre nationale ordmærke META 4 og det ældre nationale figurmærke meta4 — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] — lighed mellem tjenesteydelser — begrebet supplerende tjenesteydelser — lighed mellem tegnene — risiko for forveksling)

34

2018/C 72/44

Sag T-398/16: Rettens dom af 16. januar 2018 — Starbucks mod EUIPO — Nersesyan (COFFEE ROCKS) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket COFFEE ROCKS — de ældre EU-figurmærker STARBUCKS COFFEE — relativ registreringshindring — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] — artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)]

34

2018/C 72/45

Sag T-630/16: Rettens dom af 16. januar 2018 — Dehtochema Bitumat mod ECHA (REACH — gebyr for registrering af et stof — nedsættelse, der tildeles små og mellemstore virksomheder — henstilling 2003/361/EF — begrebet tilknyttet virksomhed — indgivelse af en erklæring om ukorrekt virksomhedsstørrelse — nedsættelse med 50 % af det gældende administrativt fastsatte gebyr — ECHA’s kompetence — ophør af produktion af stoffet)

35

2018/C 72/46

Sag T-804/16: Rettens dom af 18. januar 2018 — LG Electronics mod EUIPO (Dual Edge) [EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket Dual Edge — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]]

36

2018/C 72/47

Sag T-231/17: Rettens dom af 16. januar 2018 — SE mod Rådet (Personalesag — tjenestemænd — løn — familietillæg — artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten — begrebet barn, over for hvem der består forsørgerpligt — begrebet barn, over for hvem tjenestemanden har forsørgerpligt efter en retsafgørelse truffet på grundlag af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af mindreårige — afslag på at give tjenestemandens barnebarn status af barn, over for hvem der består forsørgerpligt)

36

2018/C 72/48

Sag T-809/17: Sag anlagt den 7. december 2017 — Intercontact Budapest mod CdT

37

2018/C 72/49

Sag T-816/17: Sag anlagt den 14. december 2017 — Luxembourg mod Kommissionen

38

2018/C 72/50

Sag T-819/17: Sag anlagt den 18. december 2017 — Sierra mod EUIPO

39

2018/C 72/51

Sag T-823/17: Sag anlagt den 20. december 2017 — Etnia Dreams mod EUIPO — Poisson (Etnik)

40

2018/C 72/52

Sag T-834/17: Sag anlagt den 29. december 2017 — United Parcel Service mod Kommissionen

41

2018/C 72/53

Sag T-835/17: Sag anlagt den 29. december 2017 — Eurofer mod Kommissionen

42

2018/C 72/54

Sag T-837/17: Sag anlagt den 28. december 2017 — Negru mod EUIPO — Sky (SkyPrivate)

43

2018/C 72/55

Sag T-3/18: Sag anlagt den 9. januar 2018 — Holzer y Cia mod EUIPO — Annco (ANN TAYLOR)

43

2018/C 72/56

Sag T-4/18: Sag anlagt den 9. januar 2018 — Holzer y Cia mod EUIPO — Annco (AT ANN TAYLOR)

44

2018/C 72/57

Sag T-5/18: Sag anlagt den 3. januar 2018 — Hamburg Beer Company mod EUIPO (Hamburg Beer COMPANY)

45

2018/C 72/58

Sag T-6/18: Sag anlagt den 2. januar 2018 — Hamburg Beer Company mod EUIPO (Hamburg Beer Company)

46

2018/C 72/59

Sag T-7/18: Sag anlagt den 8. januar 2018 — inforsacom Informationssysteme mod EUIPO (Business and technology working as one)

46

2018/C 72/60

Sag T-9/18: Sag anlagt den 8. januar 2018 — Addiko Bank mod EUIPO (STRAIGHTFORWARD BANKING)

47

2018/C 72/61

Sag T-12/18: Sag anlagt den 11. januar 2018 — Zweirad-Center Stadler mod EUIPO — Triumph Designs (Triumph)

47


DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/1


Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2018/C 072/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 63 af 19.2.2018

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 52 af 12.2.2018

EUT C 42 af 5.2.2018

EUT C 32 af 29.1.2018

EUT C 22 af 22.1.2018

EUT C 13 af 15.1.2018

EUT C 5 af 8.1.2018

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/2


Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Asociación Profesional Elite Taxi mod Uber Systems Spain, SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 3 de Barcelona — Spanien)

(Sag C-434/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - artikel 58, stk. 1, TEUF - tjenesteydelser på transportområdet - direktiv 2006/123/EF - tjenesteydelser i det indre marked - direktiv 2000/31/EF - direktiv 98/34/EF - informationssamfundstjenester - formidlingstjeneste, hvorved ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, ved hjælp af en applikation til en smartphone, mod vederlag sættes i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder - krav om en tilladelse))

(2018/C 072/02)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no 3 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asociación Profesional Elite Taxi

Sagsøgt: Uber Systems Spain, SL

Konklusion

Artikel 56 TEUF, sammenholdt med artikel 58, stk. 1, TEUF, samt artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked og artikel 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, og som artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) henviser til, skal fortolkes således, at en formidlingstjeneste som den i hovedsagen omhandlede, der har til formål — ved hjælp af en applikation til en smartphone — mod vederlag at sætte ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder, skal anses for at være uløseligt forbundet med en transportydelse, hvorfor den er omfattet af begrebet »tjenesteydelse på transportområdet« som omhandlet i artikel 58, stk. 1, TEUF. En sådan tjenesteydelse skal derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for artikel 56 TEUF, direktiv 2006/123 og direktiv 2000/31.


(1)  EUT C 363 af 3.11.2015


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/3


Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-521/15) (1)

((Annullationssøgsmål - gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1289 - bod, der pålægges en medlemsstat i forbindelse med den økonomiske og budgetmæssige overvågning af euroområdet - manipulation af statistiske oplysninger om den berørte medlemsstats underskud - jurisdiktionskompetence - forordning (EU) nr. 1173/2011 - artikel 8, stk. 1 og 3 - delegeret afgørelse 2012/678/EU - artikel 2, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 2 - forordning (EF) nr. 479/2009 - artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 11 og 11a - retten til forsvar - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 41, stk. 1 - retten til god forvaltning - artikel 121 TEUF, 126 TEUF og 136 TEUF - protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud - omstændighederne for overtrædelsen - misvisende fremstillinger - fastsættelse af bod - princippet om forbud mod at anvende strafferetlige bestemmelser med tilbagevirkende kraft))

(2018/C 072/03)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved A. Gavela Llopis, A. Rubio González og M.A. Sampol Pucurull, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Dumitriu-Segnana, A.F. Jensen og A. de Gregorio Merino, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, J.-P. Keppenne, M. Clausen og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 406 af 7.12.2015.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/4


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation mod Bezirkshauptmannschaft Gmünd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-664/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2000/60/EF - Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger - artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 - forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder og til at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet - Århuskonventionen - offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - artikel 6 og artikel 9, stk. 3 og 4 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden - administrativ godkendelsesprocedure - miljøbeskyttelsesorganisation - anmodning om at opnå status som part i den administrative procedure - mulighed for at påberåbe sig rettighederne i henhold til direktiv 2000/60/EF - fortabelse af partsstatus i proceduren og af klageadgangen, såfremt de nævnte rettigheder ikke påberåbes rettidigt under den administrative procedure))

(2018/C 072/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Gmünd

Konklusion

1)

Artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en miljøbeskyttelsesorganisation, der er behørigt stiftet, og som opererer i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i national ret, skal kunne anfægte en afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan være i strid med forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for en domstol.

2)

Artikel 9, stk. 3, i denne konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med chartrets artikel 47 og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/60, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national procesret, der i en situation som den i hovedsagen omhandlede udelukker miljøbeskyttelsesorganisationer fra retten til deltagelse som part i proceduren i en godkendelsesprocedure, der har til formål at gennemføre direktiv 2000/60, og som begrænser retten til efterprøvelse med henblik på at anfægte afgørelser, der følger af en sådan procedure, alene til personer, der har partsstatus.

3)

Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse af de relevante faktiske omstændigheder og nationale retsregler skal artikel 9, stk. 3 og 4, i den nævnte konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at der over for en miljøbeskyttelsesorganisation indføres en national processuel regel om præklusion, hvorefter en person har fortabt sin status som part i proceduren og derfor ikke kan anlægge sag til prøvelse af den afgørelse, der følger af denne procedure, hvis denne person har undladt at gøre sine indsigelser gældende rettidigt under den administrative procedure og senest i forbindelse med de mundtlige forhandlinger i denne procedure.


(1)  EUT C 111 af 29.3.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/5


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA

(Sag C-677/15 P) (1)

((Appel - offentlige tjenesteydelseskontrakter - levering af eksterne tjenesteydelser til program- og projektledelse og teknisk rådgivning på it-området - kaskadeprocedure - afvejning af underkriterier inden for tildelingskriterierne - princippet om lige muligheder og gennemsigtighedsprincippet - åbenbart urigtige skøn - begrundelsesmangler - fortabelse af mulighed - Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold - påstand om erstatning))

(2018/C 072/05)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved N. Bambara, som befuldmægtiget, bistået af avocats P. Wytinck og B. Hoorelbeke)

De andre parter i appelsagen: European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA (ved dikigoroi M. Sfyri, C.-N. Dede og D. Papadopoulou)

Konklusion

1)

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. oktober 2015, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod KHIM (T-299/11, EU:T:2015:757), ophæves, for så vidt som

Den Europæiske Union i domskonklusionens punkt 2 tilpligtes at erstatte European Dynamics Luxembourgs tab som følge af en fortabt mulighed for at få tildelt rammekontrakten som første kontrahent i rækkefølgen, og

det i domskonklusionens punkt 4 og 5 fastslås, at parterne til Retten skal fremsende en erstatningsopgørelse, som er fastlagt ved fælles overenskomst, eller, såfremt en sådan overenskomst ikke kan opnås, disse skal fremsende deres påstande vedrørende erstatningsopgørelsen til Retten.

2)

I øvrigt forkastes appellen.

3)

Den af European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA i sag T-299/11 nedlagte påstand om erstatning forkastes.

4)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) såvel som European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appellen og sagen i første instans.


(1)  EUT C 90 af 7.3.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Comunidad Autónoma del País Vasco, Itelazpi, SA (sag C-66/16 P), Comunidad Autónoma de Cataluña, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI) (sag C-67/16 P), Navarra de Servicios y Tecnologías SA, (sag C-68/16 P), Cellnex Telecom SA, tidligere Abertis Telecom SA, og Retevisión I SA (sag C-69/16 P), mod Europa-Kommissionen og SES Astra SA

(Forenede sager C-66/16 P — C-69/16 P) (1)

((Appel - statsstøtte - digitalt TV - støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder - tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV - afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked - statsstøttebegrebet - fordel - tjenesteydelse af almen økonomisk interesse - definition - medlemsstaternes skønsmargen))

(2018/C 072/06)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Comunidad Autónoma del País Vasco, Itelazpi, SA (sag C-66/16 P), Comunidad Autónoma de Cataluña, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI) (sag C-67/16 P), Navarra de Servicios y Tecnologías SA, (sag C-68/16 P), Cellnex Telecom SA, tidligere Abertis Telecom SA, og Retevisión I SA (sag C-69/16 P) (ved abogados J. Buendía Sierra, A. Lamadrid de Pablo og M. Bolsa Ferruz)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková, É. Gippini Fournier og B. Stromsky, som befuldmægtigede) og SES Astra SA (ved abogados F. González Díaz og V. Romero Algarra samt avocat F. Salerno)

Konklusion

1)

Appellerne forkastes.

2)

Comunidad Autónoma del País Vasco, Itelazpi SA, Comunidad Autónoma de Cataluña, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI), Navarra de Servicios y Tecnologías SA, Cellnex Telecom SA og Retevisión I SA betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 118 af 4.4.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Comunidad Autónoma de Galicia og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal SA (Retegal) mod Europa-Kommissionen og SES Astra SA

(Sag C-70/16 P) (1)

((Appel - statsstøtte - digitalt TV - støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder - tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV - afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked - statsstøttebegrebet - fordel - tjenesteydelse af almen økonomisk interesse - definition - medlemsstaternes skønsmargen))

(2018/C 072/07)

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Comunidad Autónoma de Galicia og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal SA (Retegal) (ved advokaterne F.J. García Martínez og B. Pérez Conde)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved advokaterne P. Němečková, É. Gippini Fournier og B. Stromsky) og SES Astra SA (ved advokaterne F. González Díaz, V. Romero Algarra og F. Salerno)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 26. november 2015, Comunidad Autónoma de Galicia og Retegal mod Kommissionen (T-463/13 og T-464/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:901), ophæves.

2)

Kommissionens afgørelse 2014/489/EU af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/2010 (ex NN 36/2010, ex CP 163/2009)), iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha), annulleres.

3)

Europa-Kommissionen betaler de omkostninger, som Comunidad Autónoma de Galicia (den selvstyrende region Galicien, Spanien) og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal SA (Retegal) har afholdt i forbindelse med denne appelsag såvel som i første instans.

4)

SES Astra SA bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 118 af 4.4.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/7


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Kongeriet Spanien mod Europa-Kommissionen

(Sag C-81/16 P) (1)

((Appel - statsstøtte - digitalt TV - støtte til implementering af jordsendt digitalt TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder - tilskud til operatørerne af platforme for jordbaseret digitalt TV - afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvis uforenelige med det indre marked - statsstøttebegrebet - fordel - tjenesteydelse af almen økonomisk interesse - definition - medlemsstaternes skønsmargen))

(2018/C 072/08)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved M.A. Sampol Pucurull, M.J. García-Valdecasas Dorrego og A. Rubio González, som befuldmægtigede)

Den anden part: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková, É. Gippini Fournier og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Kongeriget Spanien betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 118 af 4.4.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/8


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. december 2017 — Vaditrans BVBA mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien)

(Sag C-102/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - transport ad landevej - føreres hviletider - forordning (EF) nr. 561/2006 - artikel 8, stk. 6 og 8 - mulighed for at tage daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider borte fra hjemstedet og i køretøjet - regulære ugentlige hviletider udelukket))

(2018/C 072/09)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vaditrans BVBA

Sagsøgt: Belgische Staat

Konklusion

1)

Artikel 8, stk. 6 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 skal fortolkes således, at en fører ikke kan tilbringe de regulære ugentlige hviletider som omhandlet i den nævnte artikel 8, stk. 6, i køretøjet.

2)

Undersøgelsen af det andet spørgsmål har ikke vist nogen omstændigheder, der kan anfægte gyldigheden af forordning nr. 561/2006 i lyset af det strafferetlige legalitetsprincip, der kommer til udtryk i artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


(1)  EUT C 165 af 10.5.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/8


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. december 2017 — Margarita Isabel Vega González mod Consejería de Hacienda y Sector Público del gobierno del Principado de Asturias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Oviedo — Spanien)

(Sag C-158/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om ikke-diskrimination - begrebet »ansættelsesvilkårene« - den tjenesteretlige stilling »orlov til særlig tjeneste« - national lovgivning, som kun fastsætter tildeling af orlov til særlig tjeneste i tilfælde af valg til offentlige hverv til tjenestemænd og ikke til ikke-fastansatte tjenestemænd))

(2018/C 072/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Oviedo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Margarita Isabel Vega González

Sagsøgt: Consejería de Hacienda y Sector Público del gobierno del Principado de Asturias

Konklusion

1)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, der er indeholdt som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at det i denne bestemmelse omhandlede begreb »ansættelsesvilkårene« omfatter en ret for en arbejdstager, som er blevet valgt til et parlamentarisk hverv, til at få orlov til særlig tjeneste som fastsat i den nationale lovgivning, i henhold til hvilken ansættelsesforholdet suspenderes, således at denne arbejdstagers bevarelse af stillingen og hans ret til forfremmelse sikres indtil udløbet af hans parlamentariske hverv.

2)

§ 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt som bilag til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fuldstændigt udelukker, at en arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse med henblik på at udøve et politisk hverv tildeles en orlov til særlig tjeneste, i henhold til hvilken ansættelsesforholdet suspenderes indtil denne arbejdstagers tilbagevenden efter ophøret af det nævnte hverv, selv om denne ret indrømmes arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse.


(1)  EUT C 211 af 13.6.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/9


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani SpA og Guerrato SpA mod Provincia autonoma di Bolzano, Agenzia per i procedimenti e la vigilanza in materia di contratti pubblici di lavori servizi e forniture (ACP) og Autorità nazionale anticorruzione (ANAC) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-178/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 45, stk. 2 og 3 - betingelser for udelukkelse fra deltagelse i et udbud - erklæring om, at tidligere administrerende direktører i det tilbudsgivende selskab ikke er blevet dømt ved en endelig straffedom - tidligere administrerende direktørs strafbare adfærd - straffedom - det tilbudsgivende selskabs fuldstændige og reelle afstandtagen fra denne administrerende direktør - bevis - den ordregivende myndigheds vurdering af kravene til denne forpligtelse))

(2018/C 072/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani SpA og Guerrato SpA

Sagsøgte: Provincia autonoma di Bolzano, Agenzia per i procedimenti e la vigilanza in materia di contratti pubblici di lavori servizi e forniture (ACP) og Autorità nazionale anticorruzione (ANAC)

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — navnlig artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra c), d) og g) — samt ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som gør det muligt for en ordregivende myndighed

i henhold til betingelser, som myndigheden selv har fastsat, at tage hensyn til en straffedom — selv om denne endnu ikke er blevet endelig — hvorved den administrerende direktør i en tilbudsgivende virksomhed er blevet dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om virksomhedens faglige hæderlighed, når den administrerende direktør er fratrådt sin stilling året inden offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen, og

at udelukke denne virksomhed fra deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure med den begrundelse, at virksomheden — idet den har undladt at oplyse om den endnu ikke endelige straffedom — ikke fuldstændigt og reelt har taget afstand fra den administrerende direktørs adfærd.


(1)  EUT C 232 af 27.6.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/10


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Eni SpA, Eni Gas & Power France SA og Union professionnelle des industries privées du gaz (Uprigaz) mod Premier ministre og Ministre de l’Environnement de l’Énergie et de la Mer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-226/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - energi - gasindustrien - gasforsyningssikkerheden - forordning (EU) nr. 994/2010 - naturgasvirksomheders pligt til at træffe foranstaltninger for at sikre gasforsyninger til beskyttede kunder - artikel 2, stk. 2, nr. 1) - begrebet »beskyttede kunder« - artikel 8, stk. 2 - yderligere forpligtelse - artikel 8, stk. 5 - naturgasvirksomhedernes mulighed for at opfylde deres forpligtelse på regionalt niveau eller EU-niveau - national lovgivning, der pålægger naturgasvirksomheder en yderligere naturgaslagringspligt, hvis anvendelsesområde omfatter kunder, der ikke er opregnet blandt beskyttede kunder, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordning nr. 994/2010 - lagerforpligtelse, der skal opfyldes for 80 % af den pågældende medlemsstats områd))

(2018/C 072/12)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Eni SpA, Eni Gas & Power France SA og Union professionnelle des industries privées du gaz (Uprigaz)

Sagsøgte: Premier ministre og Ministre de l’Environnement de l’Énergie et de la Mer

Procesdeltager: Storengy og Total Infrastructures Gaz France (TIGF)

Konklusion

1)

Artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger naturgasleverandører en naturgaslagringspligt, hvis anvendelsesområde omfatter kunder, der ikke er nævnt blandt de »beskyttede kunder« som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 2, nr. 1), under forudsætning af at betingelserne i den første af disse bestemmelser overholdes, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

2)

Artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 994/2010 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning pålægger naturgasleverandører at opfylde deres forpligtelser til at være i besiddelse af gaslagre med henblik på at opretholde gasforsyningssikkerheden i krisesituationer nødvendigvis og udelukkende ved hjælp af infrastrukturer på det nationale territorium. I den foreliggende sag påhviler det imidlertid den forelæggende ret at undersøge, om den mulighed, som den nationale lovgivning giver den kompetente minister for at tage højde for de pågældende leverandørers »øvrige udligningsinstrumenter«, reelt giver dem mulighed for at opfylde deres forpligtelser på regionalt niveau eller EU-niveau.


(1)  EUT C 251 af 11.7.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — straffesag mod Bent Falbert, Poul Madsen og JP/Politikens Hus A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Københavns Byret — Danmark)

(Sag C-255/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - national lovgivning, der præciserer eller indfører et forbud mod at udbyde spil, lotterier og væddemål uden at have en bevilling, og som indfører et forbud mod at reklamere for spil, lotterier og væddemål, der udbydes uden at have en bevilling))

(2018/C 072/13)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Københavns Byret

Parter i hovedsagen

Bent Falbert, Poul Madsen og JP/Politikens Hus A/S

Konklusion

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, skal fortolkes således, at en national bestemmelse som omhandlet i hovedsagen, der fastsætter straf i tilfælde af udbud af spil, lotterier eller væddemål på det nationale område uden bevilling, ikke er en teknisk forskrift i denne bestemmelses forstand, som skal meddeles i medfør af direktivets artikel 8, stk. 1. Derimod er en national bestemmelse som omhandlet i hovedsagen, der fastsætter straf i tilfælde af reklamering for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling, en teknisk forskrift i den nævnte bestemmelses forstand, som skal meddeles i medfør af direktivets artikel 8, stk. 1, når det klart fremgår af forarbejderne til denne nationale lovbestemmelse, at den havde til formål og følge at sikre, at et gældende reklameringsforbud blev udvidet til at omfatte online-spilletjenester, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgøre.


(1)  EUT C 251 af 11.7.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/11


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. december 2017 — Binca Seafoods GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-268/16 P) (1)

((Appel - forordning (EF) nr. 834/2007 - produktion og mærkning af økologiske produkter - forordning (EF) nr. 889/2008 - gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 - søgsmålsinteresse - begrebet »personlig fordel))

(2018/C 072/14)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Binca Seafoods GmbH (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)

Den anden part: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis, G. von Rintelen og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 11. marts 2016, Binca Seafoods mod Kommissionen (T-94/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:164), ophæves.

2)

Sagen hjemvises til Retten.

3)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.


(1)  EUT C 279 af 1.8.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/12


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 20. december 2017 — Prequ’ Italia Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-276/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - princippet om overholdelse af retten til forsvar - ret til at blive hørt - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - artikel 244 - opkrævning af en toldskyld - manglende forudgående høring af adressat inden vedtagelsen af en korrigeret afgiftsansættelse - adressats ret til at opnå udsættelse af gennemførelsen af den korrigerede afgiftsansættelse - ingen automatisk udsættelse i tilfælde af indgivelse af en administrativ klage - henvisning til betingelserne i toldkodeksens artikel 244))

(2018/C 072/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prequ’ Italia Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Konklusion

Enhver persons ret til at blive hørt inden vedtagelsen af en afgørelse, som kan berøre vedkommendes interesser negativt, skal fortolkes således, at retten til forsvar for en adressat for en korrigeret afgiftsansættelse, der er vedtaget af toldmyndighederne uden en forudgående høring af vedkommende, ikke er tilsidesat, hvis den nationale lovgivning, som gør det muligt for den berørte at anfægte denne retsakt inden for rammerne af en administrativ klage, begrænser sig til at fastsætte muligheden for at anmode om udsættelse af gennemførelsen af denne retsakt, indtil den eventuelt ændres, ved at henvise til artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, uden at indgivelsen af en administrativ klage automatisk udsætter gennemførelsen af den anfægtede retsakt, såfremt toldmyndighedernes anvendelse af den nævnte forordnings artikel 244, stk. 2, ikke begrænser meddelelsen af udsættelse af gennemførelse, når der er grund til at formode, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.


(1)  EUT C 305 af 22.8.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/13


Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Polkomtel sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)

(Sag C-277/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/21/EF - artikel 8 og 16 - direktiv 2002/19/EF - artikel 8 og 13 - udbyder, der anses for at have en stærk markedsposition - priskontrol - forpligtelser, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder - forpligtelse til omkostningsbaserede priser - priser fastsat under den berørte udbyders omkostninger til udbud af termineringstjenester på mobilnet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 16 - frihed til at oprette og drive egen virksomhed - proportionalitet))

(2018/C 072/16)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Polkomtel sp. z o.o.

Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

Procesdeltager: Krajowa Izba Gospodarcza Elektroniki i Telekomunikacji

Konklusion

1)

Artikel 8, stk. 4, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) skal fortolkes således, at når en udbyder, der anses for at have en stærk markedsposition på et bestemt marked, af de nationale tilsynsmyndigheder pålægges forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser for at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence, har myndighederne beføjelse til at fastsætte prisen for de tjenesteydelser, der er omfattet af denne forpligtelse, på et niveau, der er lavere end de omkostninger, som udbyderen har afholdt i forbindelse med tjenesteydelserne, såfremt disse omkostninger er større end en effektiv udbyders omkostninger, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

2)

Artikel 8, stk. 4, og artikel 13, stk. 3, i direktiv 2002/19, sammenholdt med artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed har beføjelse til at pålægge en udbyder, der anses for at have en stærk markedsposition på et bestemt marked, og som er forpligtet til at fastsætte omkostningsbaserede priser, at fastsætte sine priser årligt ud fra de seneste omkostningsdata og forelægge dem samt de oplysninger, der begrunder dem, forud for anvendelsen af priserne for de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på kontrol, forudsat at sådanne forpligtelser tager udgangspunkt i det konkrete problem, er forholdsmæssige og begrundede i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

3)

Artikel 13, stk. 3, i direktiv 2002/19 skal fortolkes således, at når en udbyder pålægges en forpligtelse vedrørende omkostningsbaserede priser i henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, kan denne udbyder pålægges en forpligtelse til at tilpasse sine priser, inden eller efter den pågældende udbyder er begyndt at anvende priserne.


(1)  EUT C 335 af 12.9.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/14


Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Schweppes SA mod Red Paralela SL og Red Paralela BCN SL, tidligere Carbòniques Montaner SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 8 de Barcelona — Spanien)

(Sag C-291/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 7, stk. 1 - konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket - parallelle varemærker - overdragelse af varemærker for en del af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - handelsstrategi, der bevidst fremmer et globalt og samlet varemærkes image efter overdragelsen - uafhængige indehavere, der dog har nære handelsmæssige og økonomiske forbindelser))

(2018/C 072/17)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no 8 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Schweppes SA

Sagsøgte: Red Paralela SL og Red Paralela BCN SL, tidligere Carbòniques Montaner SL

Procesdeltagere: Orangina Schweppes Holding BV, Schweppes International Ltd og Exclusivas Ramírez SL,

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, set i lyset af artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at indehaveren af et nationalt varemærke kan modsætte sig indførsel af identiske varer, der er forsynet med det samme varemærke hidrørende fra en anden medlemsstat, hvor dette varemærke, der oprindeligt tilhørte samme indehaver, nu indehaves af en tredjemand, som har erhvervet rettighederne ved overdragelse, når

1)

indehaveren alene, eller idet denne koordinerer sin varemærkestrategi med denne tredjemand, efter denne overdragelse er fortsat med aktivt og bevidst at fremme et billede eller image af et samlet og globalt varemærke og således har skabt eller styrket en forveksling hos den berørte kundekreds med hensyn til den handelsmæssige oprindelse for de varer, der er forsynet med dette varemærke

eller

2)

der efter denne overdragelse findes økonomiske forbindelser mellem indehaveren og den nævnte tredjemand på den måde, at de koordinerer deres handelspolitikker eller bliver enige om i fællesskab at kontrollere brugen af varemærket, således at de har mulighed for direkte eller indirekte at bestemme de varer, hvorpå varemærket anbringes, og kontrollere deres kvalitet.


(1)  EUT C 305 af 22.8.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/15


Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Global Starnet Ltd mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Amministrazione Autonoma Monopoli di Stato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-322/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser, etableringsfrihed, fri bevægelighed for kapital og frihed til at oprette og drive egen virksomhed - restriktioner - tildeling af nye koncessioner på fjernadministration af spil - retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - forfatningsdomstols dom - national rets pligt til at forelægge Domstolen et spørgsmål))

(2018/C 072/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Global Starnet Ltd

Sagsøgte: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Amministrazione Autonoma Monopoli di Stato

Konklusion

1)

Artikel 267, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at den nationale ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres, i princippet er forpligtet til anmode om en præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål om fortolkning af EU-retten, selv om den pågældende medlemsstats forfatningsdomstol inden for rammerne af den samme nationale sag har vurderet forfatningsmæssigheden af nationale regler med hensyn til bestemmelser, der har et indhold svarende til indholdet af reglerne i EU-retten.

2)

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF og princippet om den berettigede forventning skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger personer, som allerede var indehavere af en koncession på online-administration af lovlige spil, nye betingelser for udøvelsen af deres virksomhed i form af et tillæg til den eksisterende kontrakt, i det omfang den forelæggende ret fastslår, at denne lovgivning kan begrundes i et tvingende alment hensyn, er egnet til at nå de forfulgte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.


(1)  EUT C 343 af 19.9.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/15


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — José Luís Núñez Torreiro mod AIG Europe Limited, Sucursal en España, tidligere Chartis Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Albacete — Spanien)

(Sag C-334/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2009/103/EF - artikel 3, stk. 1 - begrebet »færdsel med køretøjer« - national ordning, der udelukker kørsel med motorkøretøjer på veje og områder, der ikke er »egnet til færdsel«, med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er »til offentlig brug«))

(2018/C 072/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Albacete

Parter i hovedsagen

Sagsøger: José Luís Núñez Torreiro

Sagsøgte: AIG Europe Limited, Sucursal en España, tidligere Chartis Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa)

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning såsom den i hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at udelukke skade, der indtræffer i forbindelse med kørsel med et motorkøretøj på veje eller områder, der ikke er »egnet til færdsel«, fra den lovpligtige forsikrings dækning med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er »til offentlig brug«.


(1)  EUT C 305 af 22.8.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/16


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — Trioplast Industrier AB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-364/16 P) (1)

((Appel - karteller - markedet for industrisække af plastik - Europa-Kommissionens påkrav til sagsøgeren om betaling af morarenter af den pålagte bøde - annullations- og erstatningssøgsmål))

(2018/C 072/20)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Trioplast Industrier AB (ved advokater T. Pettersson, F. Sjövall og A. Johansson)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Trioplast Industrier AB betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 343 af 19.9.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/16


Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Soha Sahyouni mod Raja Mamisch (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München — Tyskland)

(Sag C-372/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EU) nr. 1259/2010 - forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation - anerkendelse af en privat skilsmisse, der er opnået for en gejstlig ret i et tredjeland - forordningens anvendelsesområde))

(2018/C 072/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Soha Sahyouni

Sagsøgt: Raja Mamisch

Konklusion

Artikel 1 i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation skal fortolkes således, at en skilsmisse, der følger af en ensidig erklæring fra en ægtefælle for en gejstlig domstol, som den i hovedsagen omhandlede, ikke er omfattet af denne forordnings materielle anvendelsesområde.


(1)  EUT C 343 af 19.9.2016


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/17


Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne mod Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH & Co. OHG, ved Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH, tidligere Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG Süd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-393/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den fælles markedsordning for landbrugsprodukter - beskyttelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) - forordning (EF) nr. 1234/2007 - artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), og artikel 118m, stk. 2, litra b) og c) - forordning (EU) nr. 1308/2013 - artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), og artikel 103, stk. 2, litra b) og c) - anvendelsesområde - udnyttelse af omdømmet ved en beskyttet oprindelsesbetegnelse - uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af en beskyttet oprindelsesbetegnelse - falsk eller vildledende angivelse - den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Champagne« anvendt i betegnelsen for en fødevare - betegnelsen »Champagner Sorbet« - fødevare med champagne som ingrediens - ingrediens, som tilfører fødevaren en væsentlig egenskab))

(2018/C 072/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

Sagsøgt:Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH & Co. OHG, ved Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH, tidligere Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG Süd

Procesdeltager: Galana NV

Konklusion

1)

Artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 491/2009 af 25. maj 2009, og artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 skal fortolkes således, at deres anvendelsesområde omfatter tilfælde, hvor en beskyttet oprindelsesbetegnelse såsom »Champagne« anvendes som del af en salgsbetegnelse for en fødevare, såsom »Champagner Sorbet«, som ikke opfylder produktspecifikationerne for denne beskyttede oprindelsesbetegnelse, men som indeholder en ingrediens, der opfylder disse produktspecifikationer.

2)

Artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, og artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1308/2013 skal fortolkes således, at benyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af en salgsbetegnelse for en fødevare, som ikke opfylder produktspecifikationerne, og som er tilsat en ingrediens, der opfylder disse produktspecifikationer, såsom »Champagner Sorbet«, udgør en udnyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelses omdømme som omhandlet i disse bestemmelser, hvis denne fødevare ikke som væsentlig egenskab har en smag, der i det væsentlige er skabt af denne ingrediens i dens sammensætning.

3)

Artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, og artikel 103, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1308/2013 skal fortolkes således, at benyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af en salgsbetegnelse for en fødevare, som ikke opfylder produktspecifikationerne, men som er tilsat en ingrediens, der opfylder disse produktspecifikationer, såsom »Champagner Sorbet«, ikke udgør en uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning som omhandlet i disse bestemmelser.

4)

Artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, og artikel 103, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1308/2013 skal fortolkes således, at de finder anvendelse på både falske eller vildledende betegnelser, som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse, og på falske eller vildledende angivelser om dette produkts art eller dets væsentlige egenskaber.


(1)  EUT C 402 af 31.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/18


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Acacia Srl mod Pneusgarda Srl, under konkurs, og Audi AG (sag C-397/16) samt Acacia Srl og Rolando D’Amato mod Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (sag C-435/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Milano, Italien, og Bundesgerichtshof, Tyskland)

(Forenede sager C-397/16 og C-435/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 6/2002 - EF-design - artikel 110, stk. 1 - ingen beskyttelse - den såkaldte »reparationsbestemmelse« - begrebet »sammensat produkt« - reparation af et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende - foranstaltninger, som brugeren skal træffe, med henblik på at gøre reparationsbestemmelsen gældende - kopi af en bilfælg, der er identisk med den originale model af fælgen))

(2018/C 072/23)

Processprog: tysk og italiensk

De forelæggende retter

Corte d’appello di Milano og Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Acacia Srl (sag C-397/16), Acacia Srl og Rolando D’Amato (sag C-435/16)

Sagsøgte: Pneusgarda Srl, under konkurs, Audi AG (sag C-397/16) og Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (sag C-435/16)

Konklusion

1)

Artikel 110, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at den såkaldte reparationsbestemmelse, der er fastsat heri, ikke — som betingelse for udelukkelse fra beskyttelse som EF-design af et design, som udgør en del af et sammensat produkt, der bruges med det formål at give mulighed for at reparere dette sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende — kræver, at det sammensatte produkts udseende er afgørende for det beskyttede design.

2)

Artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at den såkaldte reparationsbestemmelse, der er fastsat heri, stiller som betingelse for udelukkelse fra beskyttelse som EF-design af et design, som udgør en del af et sammensat produkt, der bruges med det formål at give mulighed for at reparere dette sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende, at reservedelen har et udseende, der visuelt er identisk med udseendet for den del, der oprindeligt var inkorporeret i det sammensatte produkt, da dette blev bragt i omsætning.

3)

Artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at producenten eller sælgeren af en del af et sammensat produkt, for at kunne påberåbe sig den såkaldte reparationsbestemmelse, der er fastsat heri, er underlagt en forpligtelse til at udvise omhu med hensyn til senere brugeres overholdelse af de betingelser for brug, der er fastsat i den nævnte bestemmelse.


(1)  EUT C 371 af 10.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/19


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. december 2017 — Sabine Simma Federspiel mod Provincia autonoma di Bolzano og Equitalia Nord SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano — Italien)

(Sag C-419/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri bevægelighed for arbejdstagere - artikel 45 TEUF og 49 TEUF - gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger - direktiv 75/363/EØF og 93/16/EØF - aflønning af speciallæger under uddannelse))

(2018/C 072/24)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bolzano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sabine Simma Federspiel

Sagsøgte: Provincia autonoma di Bolzano og Equitalia Nord SpA

Konklusion

1)

Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 75/363/EØF af 16. juni 1975 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge, som ændret ved Rådets direktiv 82/76/EØF af 26. januar 1982, og artikel 24, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken udbetaling af det nationale stipendium til finansiering af en uddannelse, der udbydes i en anden medlemsstat, og som fører til erhvervelsen af et kvalifikationsbevis for speciallæger, er underlagt den betingelse, at den læge, som modtager stipendiet, praktiserer i den førstnævnte medlemsstat i fem år inden for en periode på ti år, efter speciallægeuddannelsen er fuldført, og, hvis denne betingelse ikke er opfyldt, tilbagebetaler op til 70 % af det oppebårne stipendium med tillæg af renter.

2)

Artikel 45 TEUF og 49 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken udbetaling af det nationale stipendium til finansiering af en uddannelse, der udbydes i en anden medlemsstat, og som fører til erhvervelsen af et kvalifikationsbevis for speciallæger, er underlagt den betingelse, at den læge, som modtager stipendiet, praktiserer i den førstnævnte medlemsstat i fem år inden for en periode på ti år, efter speciallægeuddannelsen er fuldført, og, hvis denne betingelse ikke er opfyldt, tilbagebetaler op til 70 % af det oppebårne stipendium med tillæg af renter, medmindre de ved denne lovgivning fastsatte foranstaltninger ikke reelt bidrager til varetagelsen af formålene om at beskytte den offentlige sundhed og sikrer, at den økonomiske ligevægt af den sociale sikringsordning opretholdes, og går videre end, hvad der nødvendigt i denne forbindelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.


(1)  EUT C 392 af 24.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/20


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Peter Nowak mod Data Protection Commissioner (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-434/16) (1)

([Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - artikel 2, litra a) - begrebet »personoplysninger« - skriftlig besvarelse givet af deltager i forbindelse med en faglig prøve - eksaminators rettelser og kommentarer til denne besvarelse - artikel 12, litra a) og b) - omfanget af den registreredes ret til indsigt og til berigtigelse])

(2018/C 072/25)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Nowak

Sagsøgt: Data Protection Commissioner

Konklusion

Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udgør en skriftlig besvarelse, som en deltager har givet i forbindelse med en faglig prøve, og eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse personoplysninger i denne bestemmelses forstand.


(1)  EUT C 364 af 3.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/20


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Florea Gusa mod Minister for Social Protection, Irland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Irland)

(Sag C-442/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - person, som er ophørt med at udøve selvstændig beskæftigelse - opretholdelse af status som selvstændig erhvervsdrivende - opholdsret - en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af en ydelse til arbejdssøgende er forbeholdt personer, som har ret til ophold på denne medlemsstats område))

(2018/C 072/26)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Florea Gusa

Sagsøgte: Minister for Social Protection, Irland og Attorney General

Konklusion

Artikel 7, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at en statsborger i en medlemsstat, som har opholdt sig lovligt og udøvet erhvervsaktivitet som selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i ca. fire år, og dette er behørigt konstateret, bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), efter at være ophørt med sin erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, og efter at have tilmeldt sig arbejdsformidlingen i sidstnævnte medlemsstat som arbejdssøgende.


(1)  EUT C 383 af 17.10.2016


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/21


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. december 2017 — Finanzamt Bingen-Alzey mod Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-462/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90, stk. 1 - prisnedsættelse på betingelser fastsat af medlemsstaterne - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - principper fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (C-317/94, EU:C:1996:400) - rabatter ydet til private sygekasser))

(2018/C 072/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Bingen-Alzey

Sagsøgt: Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Konklusion

I lyset af de principper, som Domstolen har fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (C-317/94, EU:C:1996:400, præmis 28 og 31), om fastsættelsen af merværdiafgiftsgrundlaget, og henset til EU-rettens ligebehandlingsprincip, skal artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den rabat, som en medicinalvirksomhed i medfør af en national lov yder et privat sygeforsikringsselskab, i henhold til denne bestemmelse medfører en nedsættelse af afgiftsgrundlaget til fordel for denne medicinalvirksomhed, når leveringen af farmaceutiske produkter finder sted gennem grossister til apoteker, som foretager udleveringer til personer dækket af en privat sygeforsikring, der godtgør sine forsikrede udgiften til køb af farmaceutiske produkter.


(1)  EUT C 402 af 31.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/22


Domstolens dom (Andet Afdeling) af 20. december 2017 — Brigitte Schlömp mod Landratsamt Schwäbisch Hall (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Stuttgart — Tyskland)

(Sag C-467/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Lugano II-konventionen - litispendens - begrebet »ret« - den forligsmyndighed i henhold til schweizisk ret, som er ansvarlig for en forligsprocedure forud for en hovedsag))

(2018/C 072/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Brigitte Schlömp

Sagsøgt: Landratsamt Schwäbisch Hall

Konklusion

Artikel 27 og 30 i konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet den 30. oktober 2007, hvis indgåelse blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2009/430/EF af 27. november 2008, skal fortolkes således, at det i tilfælde af litispendens er den dato, på hvilken en obligatorisk forligsprocedure ved en forligsmyndighed i henhold til schweizisk ret er indledt, der udgør det tidspunkt, hvor en sag anses for anlagt ved en »ret«.


(1)  EUT C 428 af 21.11.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/22


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Incyte Corporation mod Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-492/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - patentret - humanmedicinske lægemidler - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 18 - plantebeskyttelsesmidler - forordning (EF) nr. 1610/96 - artikel 17, stk. 2 - supplerende beskyttelsescertifikat - gyldighedsperiode - fastsættelse af udløbsdatoen - virkningerne af en af Domstolen afsagt dom - mulighed eller forpligtelse til at berigtige udløbsdatoen))

(2018/C 072/29)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Incyte Corporation

Sagsøgt: Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala

Konklusion

1)

Artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, sammenholdt med artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler, skal fortolkes således, at datoen for meddelelse af den første tilladelse til markedsføring, som angivet i en ansøgning om udstedelse af et supplerende beskyttelsescertifikat, på grundlag af hvilken den nationale myndighed, som er kompetent til at udstede et sådant certifikat, har beregnet dettes gyldighedsperiode, er ukorrekt i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor den har medført en metode til beregning af dette certifikats gyldighedsperiode, der ikke er i overensstemmelse med det, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009, som fortolket i en senere dom fra Domstolen.

2)

Artikel 18 i forordning nr. 469/2009, sammenholdt med 17. betragtning og artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1610/96, skal fortolkes således, at indehaveren af et supplerende beskyttelsescertifikat i en situation som den, der er beskrevet i denne domskonklusions punkt 1, på grundlag af nævnte artikel 18 har klageadgang med henblik på at opnå en berigtigelse af den gyldighedsperiode, der er angivet i dette certifikat, for så vidt som dette ikke er udløbet.


(1)  EUT C 454 af 5.12.2016


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/23


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Caterpillar Financial Services sp. z o.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-500/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelser - afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten - hindringer for tilbagebetaling af for meget opkrævet moms - artikel 4, stk. 3, TEU - ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde - rettigheder tillagt borgerne - udløb af forældelsesfristen for afgiftsskylden - virkningerne af en dom afsagt af Domstolen - retssikkerhedsprincippet))

(2018/C 072/30)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caterpillar Financial Services sp. z o.o.

Procesdeltager: Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

Konklusion

Ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der gør det muligt at afvise et krav om tilbagebetaling af for meget opkrævet merværdiafgift (moms), når dette krav er blevet fremsat af den afgiftspligtige person efter udløbet af en forældelsesfrist på fem år, selv om det følger af en dom fra Domstolen afsagt efter udløbet af nævnte frist, at den moms, som var genstand for nævnte krav om tilbagebetaling, ikke skulle svares.


(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/24


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — Deister Holding AG tidligere Traxx Investments N.V. (sag C-504/16) og Juhler Holding A/S (sag C-613/16) mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)

(Forenede sager C-504/16 og C-613/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - direktiv 90/435/EØF - artikel 1, stk. 2 - artikel 5 - moderselskab - holdingselskab - fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab - fritagelse - svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet - formodning))

(2018/C 072/31)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Deister Holding AG tidligere Traxx Investments N.V. (sag C-504/16) og Juhler Holding A/S (sag C-613/16)

Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. november 2006, skal, sammenholdt med dette direktivs artikel 5, stk. 1, på den ene side og artikel 49 TEUF på den anden side, fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab — når kapitalandele i dette selskab ejes af personer, der ikke ville have haft ret til tilbagebetaling af eller fritagelse for kildeskat, såfremt de direkte oppebar udbytte hidrørende fra et hjemmehørende datterselskab — nægtes adgang til fritagelse for kapitalindkomstbeskatning af udloddet udbytte i det tilfælde, hvor en af betingelserne i denne lovgivning er opfyldt.


(1)  EUT C 475 af 19.12.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/24


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 20. december 2017 — Erzeugerorganisation Tiefkühlgemüse eGen mod Agrarmarkt Austria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig)

(Sag C-516/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles markedsordning - driftsprogram i frugt- og grøntsagssektoren - forordning (EF) nr. 1234/2007, som ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008 - artikel 103b, 103d og 103 g - finansiel støtte fra Den Europæiske Union - gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 - artikel 60 og bilag IX, punkt 23 - investeringer, der finder sted på bedrifter og/eller i lokaler tilhørende producentorganisationen - begreb - berettiget forventning - retssikkerhed))

(2018/C 072/32)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Erzeugerorganisation Tiefkühlgemüse eGen

Sagsøgt: Agrarmarkt Austria

Konklusion

1)

Punkt 23 i bilag IX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, for så vidt som den henviser til investeringer, der finder sted »på bedrifter og/eller i lokaler tilhørende producentorganisationen«, skal fortolkes således, at:

den omstændighed alene, at en investering, der gennemføres inden for rammerne af et driftsprogram som omhandlet i denne forordnings artikel 60, stk. 1, finder sted på en grund, som ejes af en tredjemand og ikke af den pågældende producentorganisation, i princippet ikke i henhold til den første af disse bestemmelser udgør en grund til, at de udgifter, som denne producentorganisation har afholdt i forbindelse med denne investering, ikke er støtteberettigede

punkt 23 i dette bilag IX vedrører investeringer, der finder sted på bedrifter og/eller i lokaler, der såvel retligt som faktisk er undergivet denne producentorganisations enekontrol, således at enhver udnyttelse af disse investeringer til fordel for en tredjemand er udelukket.

2)

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at den kompetente nationale myndighed under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende for det første nægter at udbetale restbeløbet for den finansielle støtte, som en producentorganisation har ansøgt om til en investering, der i sidste ende ikke blev anset for at være berettiget til denne støtte i medfør af punkt 23 i bilag IX til gennemførelsesforordning nr. 543/2011, og for det andet kræver, at denne producentorganisation tilbagebetaler den allerede modtagne støtte for denne investering.

3)

Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede skal EU-retten fortolkes således, at den — såfremt de tidsmæssige virkninger af nærværende dom ikke begrænses — ikke er til hinder for, at der tages hensyn til retssikkerhedsprincippet med henblik på at udelukke tilbagebetaling af urigtigt udbetalt støtte, forudsat at de fastsatte betingelser er de samme som i forbindelse med tilbagesøgning af rent nationale pengeydelser, at der fuldt ud tages hensyn til Den Europæiske Unions interesser, og at det godtgøres, at støttemodtageren var i god tro.


(1)  EUT C 462 af 12.12.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/25


Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Hamamatsu Photonics Deutschland GmbH mod Hauptzollamt München (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)

(Sag C-529/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - toldkodeks - artikel 29 - toldværdiansættelse - grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne virksomheder - forudgående aftale vedrørende afregningspriser - aftalt afregningspris, der består af et tidligere faktureret beløb og en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden))

(2018/C 072/33)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hamamatsu Photonics Deutschland GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt München

Konklusion

Artikel 28-31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, skal fortolkes således, at de ikke tillader, at en aftalt transaktionsværdi, der består af dels et tidligere faktureret og anmeldt beløb, dels en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden, lægges til grund som toldværdi, uden at det er muligt at vide, om reguleringen ved opgørelsesperiodens udløb skal ske i opadgående eller nedadgående retning.


(1)  EUT C 30 af 30.1.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/26


Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Peter Valach m.fl. mod Waldviertler Sparkasse Bank AG m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-649/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - anvendelsesområde - søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod medlemmer af et kreditorudvalg, der har nægtet at godkende en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling))

(2018/C 072/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Peter Valach, Alena Valachová, SC Europa ZV II a.s., SC Europa LV a.s., VAV Parking a.s., SC Europa BB a.s. og Byty A s.r.o.

Sagsøgte: Waldviertler Sparkasse Bank AG, Československá obchodná banka a.s. og Stadt Banská Bystrica

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at denne bestemmelser finder anvendelse på et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold anlagt mod medlemmerne af et kreditorudvalg på grund af deres adfærd under en afstemning om en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling, og at et sådant søgsmål derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde.


(1)  EUT C 104 af 3.4.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/27


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. december 2017 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Samet Ardic (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-571/17 PPU) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - betingelser for fuldbyrdelse - fakultative afslagsgrunde - artikel 4a, stk. 1, indsat ved rammeafgørelse 2009/299/RIA - arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af frihedsstraf - begrebet »retssag, der førte til afgørelsen« - rækkevidde - person, der endeligt er idømt en frihedsstraf under en retssag, hvor han selv var til stede - frihedsstraf, hvis fuldbyrdelse efterfølgende bliver delvist udsat under overholdelse af visse vilkår - efterfølgende sag om tilbagekaldelse af udsættelsen på grund af overtrædelse af disse vilkår - sag om tilbagekaldelse af udsættelsen, der fandt sted, uden at den berørte selv var til stede))

(2018/C 072/35)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Part i hovedsagen

Sagsøgt: Samet Ardic

Konklusion

I det tilfælde, hvor den berørte selv var til stede under den straffesag, der førte til den retsafgørelse, hvorved han blev kendt skyldig i en overtrædelse og som følge heraf idømt frihedsstraf, hvis fuldbyrdelse efterfølgende delvist er blevet udsat under overholdelse af visse vilkår, skal begrebet »retssag, der førte til afgørelsen«, som omhandlet i artikel 4a, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, fortolkes således, at det ikke omfatter en efterfølgende sag om tilbagekaldelse af udsættelsen på grund af overtrædelse af nævnte vilkår under prøvetiden, for så vidt som afgørelsen om tilbagekaldelse, der er truffet efter en sådan sag, hverken ændrer den oprindeligt idømte strafs art eller længde.


(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 20. november 2017 — »Balcia Insurance« SE

(Sag C-648/17)

(2018/C 072/36)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant:»Balcia Insurance« SE

Anden part i sagen: AS »Baltijas Apdrošināšanas Nams«

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF (1) af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (første direktiv) fortolkes således, at begrebet »færdsel med køretøjer« omfatter et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, nemlig åbning af dørene på et parkeret køretøj?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 da fortolkes således, at begrebet »færdsel med køretøjer« omfatter et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, nemlig et tilfælde, hvor skaden på tredjemands ejendom forvoldes ved en passagers anvendelse af køretøjet?


(1)  EFT 1972 L 102, s. 1.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/28


Appel iværksat den 8. december 2017 af Alex SCI til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. oktober 2017 i sag T-841/16, Alex mod Kommissionen

(Sag C-696/17 P)

(2018/C 072/37)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Alex SCI (ved avocat J. Fouchet)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 10. oktober 2017 annulleres i sin helhed, undtagen for så vidt som den anerkender, at Kommissionens afgørelse af 21. september 2016 kan gøres til genstand for et søgsmål.

Der træffes ny afgørelse i sagen, hvorved:

Europa-Kommissionens afgørelse af 21. september 2016 annulleres.

Det fastslås, at den støtte, der er udbetalt til CABAB af EFRU, den franske stat, Conseil régional d’Aquitaine og Conseil général des Pyrénées Atlantiques, er ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, herunder advokatomkostningerne op til EUR 5 000.

Anbringender og væsentligste argumenter

A.   Formaliteten

Appellanten har nedlagt påstand om, at Rettens afgørelse, hvorefter afgørelsen kan gøres til genstand for et søgsmål, fastholdes. Skrivelsen af 21. september 2016 udgør en retsakt, der kan gøres til genstand for et søgsmål i henhold til bestemmelserne i artikel 263, stk. 1, TEUF.

Hvad angår Alex SCI’s søgsmålskompetence og søgsmålsinteresse har appellanten nedlagt påstand om, at Rettens kendelse ændres. Appellantens stilling på markedet er blevet påvirket som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF.

B.   Realiteten

Første anbringende vedrører ekstern ulovlighed som følge af manglende begrundelse. Afgørelsen af 21. september 2016 indeholder ikke nogen henvisning til et retsgrundlag, det være sig i form af love eller retspraksis, således at Alex SCI, der er repræsenteret ved sin direktør, alene ved at læse afgørelsen ikke forstår den. Afgørelsen er behæftet med en ekstern ulovlighed, idet den retligt og faktisk er meget utilstrækkeligt begrundet.

Andet anbringende vedrører intern ulovlighed (der foreligger statsstøtte og manglende anmeldelse). Communauté d’Agglomération Côte-basque — Adour (CABAB) ønskede inden for rammerne af sin økonomiske strategi at etablere siden »Technocité« i Bayonne med henblik på at skabe en platform, som var specialiseret inden for luftfart. I denne henseende søgte CABAB om støtte fra EFRU, den franske stat, Conseil régional d’Aquitaine og Conseil général des Pyrénées Atlantiques med henblik på, at disse skulle medfinansiere CABAB’s projekt med 1 000 000 EUR hver.

Eftersom de kriterier for, at der kan være tale om statsstøtte, er opfyldt, udgør disse udbetalinger for det første statsstøtte, der ikke er anmeldt, og som er i strid med artikel 108 TEUF.

For det andet er disse udbetalinger uforenelige med fællesmarkedet. Technocité-projektet udgør således en industriel og tertiær platform, som er specialiseret i udvikling af de mest avancerede teknologier inden for luftfart, rumfart og luftbårne systemer. Denne sektor er i høj grad åben for konkurrence. Støtten er derfor i strid med artikel 107 TEUF.

For så vidt angår den manglende opfyldelse af aftalerne om støtteudbetaling gøres det endelig gældende, at formålet med disse aftaler er at finansiere et »Technocité luftfartscentrum«-projekt med henblik på at etablere siden og gøre den til »en platform, som er specialiseret i forskning i og udvikling af de mest avancerede teknologier inden for luftfart, rumfart og luftbårne systemer«. Technocité-området omfatter alle former for aktiviteter, der udøves af forskellige selskaber såsom Fidal, Avantis, Decra, Sepa, Trescal, KPMG, Capgemini…, dvs. selskaber, der udøver aktiviteter på områder, som ikke er forbundet med luftfart.

Endelig skal statsstøtten annulleres, og beløbene tilbagebetales (se bl.a. forordning 734/2013 (1) og forordning 2988/95 (2), artikel 4, stk. 1 og 4; det franske Conseil d’État (CE) af 2.6.1992, Sml. s. 165; CE, 6.11.1998, Sml. s. 397; Domstolen, 11.7.1996, SFEI sag C-39/94).


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 734/2013 af 22.7.2013 om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 204, s. 15).

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1).


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/29


Appel iværksat den 5. januar 2018 af Alfamicro — Sistemas de computadores, Sociedade Unipessoal, L.da til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 14. november 2017 i sag T-831/14, Alfamicro mod Kommissionen

(Sag C-14/18 P)

(2018/C 072/38)

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Alfamicro — Sistemas de computadores, Sociedade Unipessoal, L.da (ved abogados G. Gentil Anastácio og D. Pirra Xarepe)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-831/14 af 14. november 2017 ophæves.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med artikel 263 TEUF.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Alfamicro er ikke enig i Rettens konklusion om at frifinde Kommissionen for Alfamicros påstand og pålægge denne virksomhed at betale Europa-Kommissionen 277 849,93 EUR med renter af 26,88 EUR pr. dags forsinkelse. Efter Alfamicros opfattelse skulle Retten have truffet afgørelse i sagen i henhold til artikel 263 TEUF og ikke i henhold til artikel 272 TEUF. Endvidere er det Alfamicros opfattelse, at Kommissionen, som støttet at Retten, ikke opfyldte proportionalitetsprincippet, princippet om god tro eller retssikkerhedsprincippet i sin afgørelse, som er af administrativ karakter.

Efter Alfamicros opfattelse kan det ud fra såvel en analyse af Kommissionens skrivelse af 28. oktober 2014 som den sammenhæng, denne indgår i, klart udledes, at skrivelsen er en administrativ akt, der har karakter af en beslutning, dvs. en administrativ afgørelse. Ordlyden, den omstændighed at den er baseret på en revision fra Revisionsretten, det forhold at Kommissionen ekstrapolerede revisionskonklusionerne til alle de øvrige aftaler, som appellanten har indgået, og de erstatninger, som Kommissionen gav, taler for, at der er tale om en administrativ afgørelse. Rettens afgørelse, som afspejler, at Retten anser det anlagte søgsmål for at være et anerkendelsessøgsmål og ikke et søgsmål til anfægtelse af den administrative afgørelse, udgør en alvorlig tilsidesættelse af princippet om lighed mellem parterne og princippet om kontraktmæssig ligevægt.

Kommissionen træf ikke passende foranstaltninger som foreskrevet i tilskudsaftalen, da den reducerede det tilskud, som appellanten havde fået tildelt, med mere end 93 %, og Kommissionen tilsidesatte herved proportionalitetsprincippet. Ved at anerkende Kommissionens handling har Retten ikke taget hensyn til proportionalitetsprincippet, som derfor er blevet tilsidesat. Såfremt Kommissionen, som skulle træffe passende foranstaltninger, traf uhensigtsmæssige og vilkårlige foranstaltninger, foreligger der endvidere ingen retssikkerhed. Heller ikke Retten har overholdt retssikkerhedsprincippet, idet den har støttet Kommissionen i denne handling.


Retten

26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/31


Rettens dom af 18. januar 2018 — Kenup Foundation m.fl. mod EIT

(Sag T-76/15) (1)

((Forskning og teknologisk udvikling - EIT - rammeprogram for forskning og innovation Horisont 2020 - indkaldelse af forslag med henblik på udpegelse af et videns- og innovationsfællesskab - afvisning af sagsøgernes tilbud - forordning (EF) nr. 294/2008 - forordning (EU) nr. 1290/2013 - ulovlig delegation af beføjelser))

(2018/C 072/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Kenup Foundation (Kalkara, Malta), Candena GmbH (Lüneburg, Tyskland), CO BIK Center odličnosti za biosenzoriko, instrumentacijo in procesno kontrolo, (Ajdovščina, Slovenien), Evotec AG, (Hamburg, Tyskland) (først ved advokaterne U. Soltész, C. Wagner, H. Weiß og A. Richter, derefter ved U. Soltész, H. Weiß og A. Richter og endelig ved U. Soltész og H. Weiß)

Intervenienter: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (ved M. Kern, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne P. de Bandt og M. Gherghinaru)

Sagsøgte: Republikken Malta (ved E. Perici Calascione, som befuldmægtiget og ved Stiftung Universität Lüneburg ved advokat F. Oehl)

Sagens genstand

Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelser af 9. december 2014, som blev meddelt ved skrivelse af 10. december 2014, hvorved EIT udpegede videns- og innovationsfællesskabet (VIF’en) »Innovation for sund levevis og aktiv aldring« og forkastede det forslag, der var blevet indgivet af konsortiet Kenup

Konklusion

1)

Afgørelserne af 9. december 2014, som blev meddelt ved skrivelse af 10. december 2014, hvorved Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) udpegede videns- og innovationsfællesskabet (VIF’en) »Innovation for sund levevis og aktiv aldring« og afviste det forslag, der var blevet indleveret af konsortiet Kenup, annulleres.

2)

EIT bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kenup Foundation, Candena GmbH, CO BIK Center odličnosti za biosenzoriko, instrumentacijo in procesno kontrolo og Evotec AG afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 146 af 4.5.2015.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/32


Rettens dom af 16. januar 2018 — EDF mod Kommissionen

(Sag T-747/15) (1)

((Statsstøtte - støtte ydet af de franske myndigheder til EDF - konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapitaltilførsel med henblik på fornyelse af højspændingsnettet - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - retskraft - kriteriet om den private investor))

(2018/C 072/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Électricité de France (EDF) (Paris, Frankrig) (ved advokat M. Debroux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, B. Stromsky og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Franske Republik (først ved G. de Bergues, D. Colas og J. Bousin, derefter ved D. Colas og J. Bousin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1-5 i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/154 af 22. juli 2015 om statsstøtte SA.13869 (C 68/2002) (ex NN 80/2002) — Konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapital med henblik på fornyelse af det franske højspændingsnet (Réseau d'Alimentation Générale) iværksat af Frankrig til fordel for EDF (EUT 2016, L 34, s. 152).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Électricité de France (EDF) bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger med undtagelse af de omkostninger, som denne institution har afholdt som følge af Den Franske Republiks intervention.

3)

Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt som følge af denne medlemsstats intervention.


(1)  EUT C 78 af 29.2.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/32


Rettens dom af 17. januar 2018 — Deichmann mod EUIPO — Munich (gengivelse af et kryds på siden af en sportssko)

(Sag T-68/16) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærke, der gengiver et kryds på siden af en sportssko - positionsmærke - reel brug af varemærket - artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2018/C 072/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Deichmann SE (Essen, Tyskland) (ved advokat C. Onken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Munich, SL, Capellades (Capellades, Spanien) (ved advokaterne J. Güell Serra og M. del Mar Guix Vilanova)

Sagens genstand

påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2345/2014-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Deichmann og Munich.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Deichmann SE betaler de af EUIPO og Munich, SL, afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 111 af 29.3.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/33


Rettens dom af 16. januar 2018 — Sun Media mod EUIPO — Meta4 Spanien (METABOX)

(Sag T-204/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket METABOX - det ældre EU-ordmærke og nationale ordmærke META4 og det ældre EU-figurmærke og nationale ordmærke meta4 - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) no 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - lighed mellem tegnene - risiko for forveksling])

(2018/C 072/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sun Media Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokat A. Schnider)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Meta4 Spain, SA (Las Rozas, Spanien) (ved advokat I. Temiño Ceniceros)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. februar 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 307/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Meta4 Spain og Sun Media.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Sun Media Ltd betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 232 af 27.6.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/34


Rettens dom af 16. januar 2018 — Sun Media mod EUIPO — Meta4 Spain (METAPORN)

(Sag T-273/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket METAPORN - de ældre EU-ordmærker META 4, det ældre EU-figurmærke meta4, det ældre nationale ordmærke META 4 og det ældre nationale figurmærke meta4 - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - lighed mellem tjenesteydelser - begrebet supplerende tjenesteydelser - lighed mellem tegnene - risiko for forveksling))

(2018/C 072/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sun Media Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokat A. Schnider)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Meta4 Spain, SA (Las Rozas, Spanien) (ved advokat I. Temiño Ceniceros)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. marts 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 653/2015-2 og R 674/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Meta4 Spain og Sun Media.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Sun Media Ltd betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 270 af 25.7.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/34


Rettens dom af 16. januar 2018 — Starbucks mod EUIPO — Nersesyan (COFFEE ROCKS)

(Sag T-398/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket COFFEE ROCKS - de ældre EU-figurmærker STARBUCKS COFFEE - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)])

(2018/C 072/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Starbucks Corp. (Seattle, Washington, De Forenede Stater) (ved advokat J. Schmitt og solicitor I. Fowler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og A. Kusturovic, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hasmik Nersesyan (Borgloon, Belgien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 559/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Starbucks Corp. og Hasmik Nersesyan

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 559/2015-4) annulleres.

2)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 335 af 12.9.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/35


Rettens dom af 16. januar 2018 — Dehtochema Bitumat mod ECHA

(Sag T-630/16) (1)

((REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, der tildeles små og mellemstore virksomheder - henstilling 2003/361/EF - begrebet tilknyttet virksomhed - indgivelse af en »erklæring om ukorrekt virksomhedsstørrelse« - nedsættelse med 50 % af det gældende administrativt fastsatte gebyr - ECHA’s kompetence - ophør af produktion af stoffet))

(2018/C 072/45)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Dehtochema Bitumat s. r. o. (Bělá pod Bezdězem, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat P. Holý)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (først ved J.-P. Trnka, E. Maurage og M. Heikkilä, derefter ved J.-P. Trnka og M. Heikkilä, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt på grundlag af artikel 263 TEUF om annullation af ECHA’s afgørelse SME(2016) 3038 af 7. juli 2016, hvorved det konstateres, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for nedsættelse af afgiften for mellemstore virksomheder, og denne pålægges et administrativt gebyr.

Konklusion

1)

Begæringen om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse SME(2016) 3038 truffet den 7. juli 2016 af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) afvises.

2)

I øvrigt frifindes ECHA.

3)

Dehtochema Bitumat s. r. o. betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 402 af 31.10.2016.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/36


Rettens dom af 18. januar 2018 — LG Electronics mod EUIPO (Dual Edge)

(Sag T-804/16) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Dual Edge - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 072/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LG Electronics, Inc. (Seoul, Sydkorea) (ved advokat M. Graf)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Rajh, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. september 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 832/2016-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Dual Edge som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

LG Electronics, Inc. betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/36


Rettens dom af 16. januar 2018 — SE mod Rådet

(Sag T-231/17) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - løn - familietillæg - artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten - begrebet »barn, over for hvem der består forsørgerpligt« - begrebet »barn, over for hvem tjenestemanden har forsørgerpligt efter en retsafgørelse truffet på grundlag af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af mindreårige« - afslag på at give tjenestemandens barnebarn status af barn, over for hvem der består forsørgerpligt))

(2018/C 072/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: SE (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse af 22. juni 2016, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed afslog at anerkende, at sagsøgerens barnebarn var et »barn, over for hvem der består forsørgerpligt« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

SE betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 213 af 3.7.2017.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/37


Sag anlagt den 7. december 2017 — Intercontact Budapest mod CdT

(Sag T-809/17)

(2018/C 072/48)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Intercontact Budapest Fordító és Pénzügyi Tanácsadó Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokat É. Subasicz)

Sagsøgt: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)

Sagsøgerens påstande

Principalt fastslås det, om de point, som hver tilbudsgiver har opnået, stemmer overens med virkeligheden på grundlag af en sammenligning af de afgivne tilbud, og om de overholder principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed.

Subsidiært annulleres sagsøgtes udbudsprocedurer.

Mere subsidiært annulleres sagsøgtes afgørelse af 10. juli 2017 om resultatet af den offentlige udbudsprocedure FL/GEN 16-01 og FL/GEN 16-02.

CdT tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed er blevet tilsidesat, eftersom sagsøgte anlagde forskellige vurderinger af tilbudsgiverne i forbindelse med de offentlige udbudsprocedurer, idet sagsøgte ved hvert udbud vurderede identiske aktiviteter forskelligt (1).

2.

Andet anbringende om, at sagsøgte udøvede magtmisbrug ved at undlade at give sagsøgeren de oplysninger, som er påkrævet i de offentlige udbudsprocedurer (2).

3.

Tredje anbringende om, at princippet om gennemsigtighed i de offentlige udbudsprocedurer er blevet tilsidesat, idet sagsøgte offentliggjorde resultatet af udbudsproceduren i Den Europæiske Unions Tidende for sent og uden at inkludere hele det indhold, som er fastsat i EU’s direktiv (3).

4.

Fjerde anbringende om, at sagsøgte tilsidesatte direktivet om offentlige udbud ved ikke at oplyse om klagefristerne og dermed begrænsede klagemulighederne (4).


(1)  1. og 90. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

(2)  Artikel 113 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

(3)  Artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

(4)  Bilag V, del D, punkt 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/38


Sag anlagt den 14. december 2017 — Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-816/17)

(2018/C 072/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved D. Holderer, som befuldmægtiget og advokaterne D. Waelbroeck og A. Steichen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Principalt annulleres Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Storhertugdømmet Luxembourg til fordel for Amazon.

Subsidiært annulleres Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Storhertugdømmet Luxembourg til fordel for Amazon for så vidt som støtten herved pålægges tilbagesøgt.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende, som er opdelt i tre led, omhandler en tilsidesættelse af artikel 170 TEUF, for så vidt som Kommissionen ikke har godtgjort, at der foreligger en fordel for Amazon EU S.à.r.l (herefter »LuxOpCo«).

Første led vedrørende anvendelsen af skatteafgørelsen og fornyelsen heraf i 2011 ikke havde ført til indrømmelsen af en fordel for så vidt som det vederlag, som en tredjemand ville skulle betale for en licens på immaterielle aktiver, ville have været højere end det vederlag, som LuxOpCO betaler til Amazon Europe Holding Technologies SCS (herefter »LuxSCS«) i henhold til licensaftalen. Det er sagsøgerens opfattelse, at det i Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Luxembourg til fordel for Amazon (herefter »den anfægtede afgørelse«) med urette fastslås, at det vederlag, som LuxOpCO faktisk betaler, afviger fra en pris på armslængdevilkår.

Andet led vedrørende åbenbare faktiske og retlige fejl i den analyse, der er foretaget i den anfægtede afgørelse, om en angiveligt urigtig anvendelse af den transaktionsbestemte nettoavancemetode i forbindelse med skatteafgørelsen, både ved valget af den testede del og ved anvendelsen af den nævnte metodes parametre.

Tredje led om argumentet, hvorefter det tværtimod er den beregning af afregningsprisen, som Kommissionen har foretaget i den anfægtede afgørelse, der fører til et resultat, som åbenbart afviger fra armslængdeprincippet.

2.

Andet anbringende, som er opdelt i to led, vedrørende en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, idet Kommissionen ikke har påvist, at den omhandlede skatteafgørelse er selektiv.

Det første led omhandler den omstændighed, at Kommissionen med urette har lagt til grund, at den omhandlede skatteafgørelse er selektiv, selv om Kommissionen i henhold til retspraksis ikke kan konkludere, at der foreligger en fordel for at antage, at denne fordel er selektiv, men er forpligtet til i forbindelse med sin analyse af selektiviteten først at fastlægge den anvendelige referenceramme og dernæst identificere en fravigelse fra nævnte referenceramme.

Det andet led vedrørende den omstændighed, at Kommissionen ikke har ført bevis for den angivelige selektivitet ved den støtte, som den har henvist til i sin subsidiære begrundelse. Disse to subsidiære konstateringer af selektivitet er åbenbart behæftet med fejl, idet Kommissionen tog fejl med hensyn til referencerammerne og under alle omstændigheder undlod at godtgøre, at der forelå en fravigelse af disse referencerammer.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4 TEUF og artikel 5 TEUF, idet Kommissionen har foretaget en skjult skatteharmonisering ved at påtvinge sin egen fortolkning af en »god« afregningspris, som LuxOpCo anses for at skulle betale til LuxSCS i henhold til den omhandlede licensaftale. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at kommissionen i realiteten har foretaget en instrumentalisering af bestemmelserne om statsstøtte for at gennemføre en skjult harmonisering på området for afregningspriser, hvorved den har tilsidesat medlemsstaternes eksklusive kompetence vedrørende direkte beskatning.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af forordning nr. 2015/1589 og retten til forsvar for så vidt som Kommissionen har handlet under tilsidesættelse af retten til forsvar, idet den har vedtaget en afgørelse, hvorved oplysninger, som Amazon har fremlagt, efterfølgende forkastes summarisk, og hvor det centrale element i disse oplysninger, nemlig fejlen ved valget af den testede del med henblik på den transaktionsbestemte nettoavancemetode, ikke kunne blive kommenteret mere detaljeret af Storhertugdømmet Luxembourg eller Amazon.

5.

Femte anbringende, der er subsidiært, om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 16 i forordning nr. 2015/1589, idet tilbagesøgningen af støtten er uforenelig med retssikkerhedsprincippet i betragtning af, at Storhertugdømmet Luxembourg var i god tro ved anvendelsen af afregningsprisen, og Kommissionens nye tilgang i den anfægtede afgørelse var uforudseelig.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/39


Sag anlagt den 18. december 2017 — Sierra mod EUIPO

(Sag T-819/17)

(2018/C 072/50)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Mercedes Sierra (Alicante, Spanien) (ved advokat E. Fontes Vila)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten tilpligter sagsøgte at fjerne enhver kritik vedrørende klagerens kommunikationsstil fra klagerens bedømmelsesrapport for 2016, idet den er urigtig og misvisende og strider mod personers grundlæggende ret til frit at udtrykke deres ideer og holdninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er rettet mod EPSO’s afgørelse vedtaget i forbindelse med den årlige procedure for bedømmelse af udførelsen af klagerens arbejde i 2016.

Sagsøgeren har konkret nedlagt påstand om, at nærmere bestemte vurderinger fjernes fra bedømmelsesrapporten.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført sin ret til at udtrykke sig frit inden for myndigheden uden frygt for repressalier.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at hendes ytringsfrihed er blevet krænket, og finder, at begrundelsen for afgørelsen om ikke at forfremme hende på en måde, som ville være passende i forhold til vurderingen af hendes arbejdsindsats, kvaliteten og udførelsen af arbejdet, placerer hende i en forsvarsløs position.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/40


Sag anlagt den 20. december 2017 — Etnia Dreams mod EUIPO — Poisson (Etnik)

(Sag T-823/17)

(2018/C 072/51)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Etnia Dreams, SL (Valencia, Spanien) (ved advokat P. Gago Comes)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Serge Poisson (Limal, Belgien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Serge Poisson

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Etnik« — registreringsansøgning nr. 15 721 301

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. oktober 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 880/2017-4)

Påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at der som konsekvens af medhold i påstanden træffes en ny afgørelse, hvorved der gives medhold i indsigelse nr. B 2 791 229, og at der derfor efter de fornødne retslige procedurer gives afslag på registrering af EU-varemærke nr. 15 721 301 »Etnik« i klasse 3 og 35 i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i EU-varemærkeforordningen, idet der foreligger risiko for forveksling med EF-varemærke nr. 11 017 241, som Etnia Dreams S.L. er indehaver af.

Anbringender

Grundlaget for indsigelsen er klart artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

EUIPO burde have anvendt regel 17, stk. 3 og 4, i forordning nr. 2868/95 og dermed have meddelt manglen med henblik på, at den blev afhjulpet inden for to måneder.

Tilsidesættelse af artikel 41 og 42 i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 10, 41, 47 og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Tilsidesættelse af princippet om god tro og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/41


Sag anlagt den 29. december 2017 — United Parcel Service mod Kommissionen

(Sag T-834/17)

(2018/C 072/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: United Parcel Service, Inc. (Atlanta, Georgia, De Forenede Stater) (ved solicitor A. Ryan, samt advokaterne F. Hoseinian og W. Knibbeler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

UPS tildeles erstatning for det lidte tab på 1 742 mia. EUR samt gældende renter.

UPS tildeles erstatning for de afgifter, der vil blive pålagt den opnåede erstatning, på grundlag af den afgiftssats, som er gældende på tidspunktet for dommens afsigelse, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning i henhold til artikel 340 TEUF for det tab, der er lidt som følge af Kommissionens afgørelse C(2013) 432, sag COMP/M.6570 UPS/TNT Express (»afgørelsen«), der blev annulleret af Retten den 7. marts 2017 i sag T-194/13.

Til støtte for stævningen har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelsen er behæftet med alvorlige tilsidesættelser af lovbestemmelser, der tilsigter at tildele rettigheder til UPS. Ifølge sagsøgeren understøttede hver enkelt tilsidesættelse afgørelsen individuelt og hindrede sagsøgeren i at erhverve TNT og fra at oppebære de fordele, som var knyttet til den foreslåede transaktion.

Sagsøgeren har gjort gældende, at disse tilsidesættelser udgør en alvorlig tilsidesættelse af lovgivningen vedrørende 1) analysen for priskoncentrationen, 2) effektivitetsanalyserne, 3) vurderingen af FedEx’ konkurrenceevne og 4) den vurdering af konkurrencetætheden, der blev foretaget i afgørelsen.

Ifølge sagsøgeren betyder hver enkelt af disse tilsidesættelser — individuelt eller vurderet samlet — at afgørelsen er ulovlig, og indebærer, at Unionen er erstatningsansvarlig i henhold til artikel 340 TEUF.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at disse tilsidesættelser til gengæld forårsagede sagsøgerens tab, eftersom UPS, såfremt de ikke havde fundet sted, ville have erhvervet TNT. Uden en af disse fejlagtige analyser for priskoncentrationen, effektivitetsanalyser, og vurderinger af FedEx’ konkurrenceevne og konkurrencetætheden ville ingen normalt opmærksom og omhyggelig forvaltning ifølge sagsøgeren have forbudt den foreslåede transaktion.

Ifølge sagsøgeren skal selskabet derfor bringes i den situation, det ville have befundet sig i, såfremt den ulovlige afgørelse ikke var blevet vedtaget, i henhold til artikel 340 TEUF.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/42


Sag anlagt den 29. december 2017 — Eurofer mod Kommissionen

(Sag T-835/17)

(2018/C 072/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eurofer, Association Européenne de l'Acier, ASBL (Bruxelles, Belgien) (ved barrister J. Killick og advokat G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2017/1795 af 5. oktober 2017 (EUT 2017, L 258, s. 24) annulleres.

De begærede foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse iværksættes.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl, idet Kommissionen besluttede ikke at kumulere serbisk import med import fra de fire andre lande omfattet af undersøgelsen i henhold til grundforordningens (1) artikel 3, stk. 4.

2.

Andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl, idet Kommissionen fastslog, at handelsbeskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 2 mod Serbien var »unødvendige«, endog på et dekumuleret grundlag.

3.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 20, stk. 2, sagsøgerens ret til at modtage oplysninger og ret til forsvar samt en tilsidesættelse af pligten til god forvaltningsskik i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder som følge af Kommissionens manglende fremlæggelse af skademargenen (målprisunderbud) og underbudsmargenen med hensyn til serbisk import og dens konsekvente nægtelse af at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle sagens relevante aspekter.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT [2016], L 176, s. 21).


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/43


Sag anlagt den 28. december 2017 — Negru mod EUIPO — Sky (SkyPrivate)

(Sag T-837/17)

(2018/C 072/54)

Stævningen er affattet på rumænsk

Parter

Sagsøger: Alexandru Negru (Iași, Rumænien) (ved advokat I.-M. Iliescu)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sky plc (Isleworth, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Alexandru Negru

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Skyprivate«

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. oktober 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 349/2017-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/43


Sag anlagt den 9. januar 2018 — Holzer y Cia mod EUIPO — Annco (ANN TAYLOR)

(Sag T-3/18)

(2018/C 072/55)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Holzer y Cia, SA de CV (Mexico City, Mexico) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Annco, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Holzer y Cia, SA de CV

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ANN TAYLOR« — EU-varemærkeregistrering nr. 9 865 651

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. november 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2370/2016-2)

Påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Gyldigheden af EU-varemærkeregistrering nr. 9 865 651, »ANN TAYLOR«, bekræftes for alle de produkter, for hvilke nævnte varemærkeansøgning krævede beskyttelse.

Intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Appelkammeret foretog en urigtig bedømmelse vedrørende: forekomsten af en lighed mellem de omtvistede tegn, der indebærer risiko for forveksling, indehaverens kendskab til et lignende varemærke, der indebærer risiko for forveksling, på tidspunktet for indlevering af ansøgningen, indehaverens hensigt på tidspunktet for indlevering af ansøgningen, bevisværdien af det bevismateriale, der blev indgivet af ansøgeren om ugyldighedserklæring, og bevisbyrden.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/44


Sag anlagt den 9. januar 2018 — Holzer y Cia mod EUIPO — Annco (AT ANN TAYLOR)

(Sag T-4/18)

(2018/C 072/56)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Holzer y Cia, SA de CV (Mexico City, Mexico) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Annco, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Holzer y Cia, SA de CV

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »AT ANN TAYLOR« — EU-varemærkeregistrering nr. 11 197 647

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. november 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2371/2016-2)

Påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Gyldigheden af registreringen af EU-varemærke nr. 11 197 647 »AT ANN TAYLOR« bekræftes for alle de produkter, der søgtes beskyttet ved nævnte registreringsansøgning.

Intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Appelkammeret begik fejl ved dets gennemgang vedrørende: Forekomsten af lighed mellem de omtvistede tegn, der skaber risiko for forveksling, og indehaverens kendskab til et lignende tegn, der skaber risiko for forveksling, ved indgivelsen af ansøgningen. Indehaverens hensigt på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om varemærkeregistrering. Den vægt, der blev tillagt det bevismateriale, som blev fremlagt af ansøgeren om ugyldighedserklæring og bevisbyrden.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/45


Sag anlagt den 3. januar 2018 — Hamburg Beer Company mod EUIPO (Hamburg Beer COMPANY)

(Sag T-5/18)

(2018/C 072/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hamburg Beer Company GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og M. Alber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »Hamburg Beer COMPANY« — registreringsansøgning nr. 15 272 743

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. september 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 436/2017-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/46


Sag anlagt den 2. januar 2018 — Hamburg Beer Company mod EUIPO (Hamburg Beer Company)

(Sag T-6/18)

(2018/C 072/58)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hamburg Beer Company GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og M. Alber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Hamburg Beer Company« — registreringsansøgning nr. 15 272 784

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. september 2017 af Femtende Appelkammer ved EUIPO (sag R 437/2017-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/46


Sag anlagt den 8. januar 2018 — inforsacom Informationssysteme mod EUIPO (Business and technology working as one)

(Sag T-7/18)

(2018/C 072/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: inforsacom Informationssysteme GmbH (Neu-Isenburg, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og M. Alber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Business and technology working as one« — registreringsansøgning nr. 15 272 586

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. oktober 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 808/2017-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 2017/1001

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 2017/1001.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/47


Sag anlagt den 8. januar 2018 — Addiko Bank mod EUIPO (STRAIGHTFORWARD BANKING)

(Sag T-9/18)

(2018/C 072/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Addiko Bank AG (Wien, Østrig) (ved advokat A. Seling)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »STRAIGHTFORWARD BANKING« — registreringsansøgning nr. 16 133 449

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. oktober 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1090/2017-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2017/1001

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2017/1001.


26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/47


Sag anlagt den 11. januar 2018 — Zweirad-Center Stadler mod EUIPO — Triumph Designs (Triumph)

(Sag T-12/18)

(2018/C 072/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Zweirad-Center Stadler GmbH (Regensburg, Tyskland) (ved advokaterne P. Ruess og A. Doepner-Thiele)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Triumph Designs Ltd (Swadlincote, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Zweirad-Center Stadler GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Triumph« — registreringsansøgning nr. 6 717 672

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. november 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 665/2017-5).

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den afslog registrering af varemærkeansøgningen for varer i klasse 9, 12 og 25.

Indsigelsen forkastes i det hele og varemærket tillades registreret for disse varer, eller, subsidiært, hjemvises sagen til EUIPO, således at kontoret kan vedtage de fornødne foranstaltninger.

EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.