ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
UDTALELSER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 34/01 |
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 34/02 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8348 — RAG Stiftung/Evonik Industries/Huber Silica) ( 1 ) |
|
2018/C 34/03 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8692 — SAICA/Emin Leydier) ( 1 ) |
|
2018/C 34/04 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8745 — CD&R/D'Ieteren/Belron) ( 1 ) |
|
III Forberedende retsakter |
|
|
Den Europæiske Centralbank |
|
2018/C 34/05 CON/2017/46 |
||
2018/C 34/06 CON/2017/47 |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Rådet |
|
2018/C 34/07 |
||
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 34/08 |
||
2018/C 34/09 |
Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur |
|
|
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde |
|
2018/C 34/10 |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 34/11 |
||
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2018/C 34/12 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8804 — Bain Capital/Fedrigoni) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
2018/C 34/13 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8775 — Shell/Impello) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
2018/C 34/14 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8783 — Repsol/Kia/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
UDTALELSER
Europa-Kommissionen
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/1 |
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN
af 26. januar 2018
om planen for bortskaffelse af radioaktivt affald fra demontering af det AMI-anlæg, der er en del af Chinon-kernekraftværket, som ligger i Frankrig
(Kun den franske udgave er autentisk)
(2018/C 34/01)
Nedenstående vurdering foretages i henhold til Euratomtraktatens bestemmelser, uden at dette berører eventuelle yderligere vurderinger, der skal foretages i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt de forpligtelser, der følger heraf og af afledt ret (1).
Den 23. juni 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 37 fra den franske regering de almindelige oplysninger om planen for bortskaffelse af radioaktivt affald (2) fra demonteringen af det AMI-anlæg, der er en del af Chinon-kernekraftværket.
På grundlag af disse oplysninger og efter høring af ekspertgruppen har Kommissionen udarbejdet følgende udtalelse:
1. |
Afstanden mellem kraftværket og den nærmeste grænse til en anden medlemsstat, i dette tilfælde Det Forenede Kongerige, er 384 km. Belgien er næstnærmeste medlemsstat i en afstand af 426 km. Afstanden mellem kraftværket og den nærmeste grænse til et naboland, i dette tilfælde Kanaløerne (de britiske kronbesiddelser), er godt 300 km. |
2. |
Under normale demonteringsaktiviteter er det ikke sandsynligt, at gasformige radioaktive udslip vil give anledning til en eksponering af sundhedsmæssig betydning af befolkningen i en anden medlemsstat eller et naboland ifølge den dosisgrænse, som er fastsat i direktiverne om grundlæggende sikkerhedsnormer (3). |
3. |
Da der under normale demonteringsaktiviteter ikke forventes væskeformige radioaktive udslip, vil de franske myndigheder ikke udstede en tilladelse til udledning af denne type radioaktivt affald. |
4. |
Fast radioaktivt affald fra både demontering og drift vil blive midlertidigt lagret på stedet, før det overføres til godkendte behandlings- eller bortskaffelsesanlæg i Frankrig. Kommissionen anbefaler, at den kontrol af restaktivitetskoncentrationen, der udføres for at bekræfte, at det faste affald efter dekontaminering er konventionelt affald, bør være af en sådan art, at det sikres, at de frigivelseskriterier, der er fastsat i direktiverne om grundlæggende sikkerhedsnormer, overholdes. |
5. |
Skulle der ske utilsigtede udledninger af radioaktive stoffer som følge af en ulykke af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i en anden medlemsstat eller et naboland efter al sandsynlighed vil blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning, jf. de referenceniveauer, som er fastsat i direktiverne om grundlæggende sikkerhedsnormer. |
Kommissionen konkluderer derfor, at gennemførelse af planen om bortskaffelse af radioaktivt affald i enhver form fra demontering af det AMI-anlæg, der er en del af Chinon-kernekraftværket i Frankrig, hverken under normal drift eller i tilfælde af en ulykke af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, kan antages at ville medføre en sundhedsmæssigt betydelig radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats eller et nabolands vande, jord eller luftrum, jf. de bestemmelser, som er fastsat i direktiverne om grundlæggende sikkerhedsnormer.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2018.
På Kommissionens vegne
Miguel ARIAS CAÑETE
Medlem af Kommissionen
(1) For eksempel skal der i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde foretages en yderligere vurdering af miljøforholdene. Indledningsvis ønsker Kommissionen at henlede opmærksomheden på bestemmelserne i direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved direktiv 2014/52/EU, på direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, på direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og på direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
(2) Bortskaffelse af radioaktivt spild i betydningen i punkt 1 i Kommissionens henstilling 2010/635/Euratom af 11. oktober 2010 om anvendelse af Euratomtraktatens artikel 37 (EUT L 279 af 23.10.2010, s. 36).
(3) Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1), og Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling, og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1) med virkning fra den 6. februar 2018.
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/3 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8348 — RAG Stiftung/Evonik Industries/Huber Silica)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/02)
Den 22. juni 2017 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 6, stk. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32017M8348. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/3 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8692 — SAICA/Emin Leydier)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/03)
Den 23. januar 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8692. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/4 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8745 — CD&R/D'Ieteren/Belron)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/04)
Den 19. januar 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8745. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
III Forberedende retsakter
Den Europæiske Centralbank
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/5 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 8. november 2017
om ændringer til EU's ramme for kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CON/2017/46)
(2018/C 34/05)
Indledning og retsgrundlag
Den 2. og den 20. februar 2017 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1) (herefter de »foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen«).
Den 17. og den 20. februar 2017 modtog ECB en anmodning fra henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (2) (herefter de »foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen og til kapitalkravsdirektivet indeholder bestemmelser, der påvirker ECB's opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 6, og Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
Generelle bemærkninger
ECB støtter Kommissionens reform af banksektoren, som vil gennemføre vigtige elementer af den globale reformdagsorden i EU-lovgivningen. Kommissionens forslag forventes at ville styrke den reguleringsmæssige arkitektur i betydelig grad og derved bidrage til at reducere risiciene i banksektoren. Et sådant fremskridt med hensyn til at reducere risici vil bane vej for et sideløbende og tilsvarende fremskridt med hensyn til risikodeling.
Udtalelsen adresserer spørgsmål af særlig betydning for ECB, som er blevet opdelt i to afsnit: 1) ændringer til de eksisterende lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer i EU, og 2) gennemførelse af internationalt aftalte tilsynsstandarder.
1. Ændringer til de eksisterende lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer i EU
1.1. Finjusteringer af søjle 2
1.1.1. |
De foreslåede ændringer til gennemførelsen af søjle 2-kravene inden for Basel III (3) i kapitalkravsdirektivet (4) (capital requirements directive, CRD) har til formål at opnå større tilsynsmæssig konvergens i EU ved at definere elementerne i kapitalrangeringen klarere, ved at introducere søjle 2-vejledning med hensyn til krav om yderligere kapitalgrundlag og ved at indføre en betydelig stramning af betingelserne, hvorunder de kompetente myndigheder kan udøve deres tilsynsbeføjelser i denne kontekst. |
1.1.2. |
Selv om ECB generelt støtter tilsynsmæssig konvergens, er forslaget om at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder for krav om yderligere kapitalgrundlag ikke det rette værktøj til at opnå dette mål. For det første er søjle 2-kravene institutionsspecifikke, hvilket kræver, at de kompetente myndigheder foretager en tilsynsvurdering. Alene at forlade sig på Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) reguleringsmæssige tekniske standarder eller at anvende dem til dele af risikoelementerne vil ikke resultere i en institutionsspecifik, risikobaseret tilgang, som tager højde for forskellighederne i institutionernes risikoprofil, og vil faktisk være til hinder for, at de kompetente myndigheder kan holde trit med udviklingen i risici og sektoren. For det andet fastsætter EBA's retningslinjer om de fælles procedurer og metoder i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (supervisory review and evaluation process, SREP) (5) allerede et fælles grundlag for en konsekvent gennemførelse af SREP i Unionen, som giver et passende råderum til at foretage tilsynsvurdering, der kan suppleres af EBA's peerevalueringer. Konvergensen er blevet betydeligt forbedret i de senere år, i takt med at disse retningslinjer (6) og ECB's SREP-metodologi, som anvendes konsekvent inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM) (7), er blevet gennemført. Under hensyn til denne positive udvikling mener ECB, at den nuværende ramme er passende, og at de eksisterende værktøjer, eventuelt suppleret med yderligere brug af EBA-peerevalueringer, vil være tilstrækkelige til at sikre yderligere konvergens på det fælles marked. |
1.1.3. |
Endvidere giver de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet kreditinstitutterne, og ikke tilsynsmyndighederne, beføjelse til, inden for visse grænser, at beslutte, hvorledes kapitalgrundlaget for at opfylde søjle 2-kravene skal sammensættes, og udelukker et krav om, at søjle 2-kravene skal opfyldes fuldt ud med egentlig kernekapital. ECB mener, at beføjelsen til at fastsætte et krav om, hvorledes et yderligere kapitalgrundlag skal sammensættes, og at kræve, at yderligere kapitalkrav skal opfyldes udelukkende med egentlig kernekapital, fortsat skal ligge hos tilsynsmyndighederne. Set ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv har bankkrisen og senere markedsbegivenheder vist, at der kan være betydelige udfordringer forbundet med håndteringen af f.eks. hybride kernekapitalinstrumenter, hvis tabsabsorberende kapacitet ikke er lige så effektiv som egentlig kernekapital, og hvis omkostninger vil lægge yderligere pres på kreditinstitutternes rentabilitet. Derudover har det været ECB's praksis, siden den overtog sine tilsynsopgaver, at lade søjle 2-krav opfylde med egentlig kernekapital. Ved at kræve, at bufferkravene opfyldes alene med egentlig kernekapital, har Unionens lovgivende organer etableret deres præference for kapital af højeste kvalitet. En ændring i denne praksis vil medføre mindre forudsigelighed for kreditinstitutterne og ulige vilkår. |
1.1.4. |
Indførelsen af et fælles grundlag for pålæggelse af retningslinjer for kapital vil ganske vist medvirke til, at sådanne retningslinjer gennemføres konsekvent i EU, men ECB mener, at de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet i højere grad bør afspejle behovet for fleksibilitet i fastlæggelsen af søjle 2-retningslinjer. Navnlig bør der tages hensyn til forholdet mellem stresstesttærsklen og fastsættelsen af søjle 2-retningslinjer. Da stresstests som led i tilsynsprocessen tjener som et udgangspunkt for fastsættelse af søjle 2-retningslinjer, bør de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet, i overensstemmelse med gældende international bedste praksis, også gøre det muligt for de kompetente myndigheder at anvende en fast tærskelværdi i stresstests på tværs af alle kreditinstitutter, der kan være lavere end det samlede SREP-kapitalkrav (TSCR). Fleksibiliteten til at anvende en fast tærskelværdi bør være en permanent mulighed. Endvidere bør brugen af det samlede SREP-kapitalkrav (TSCR) tilpasses til den metode, der anvendes i stresstesten. F.eks. kræver brugen af TSCR-tærsklen i et negativt scenarie, at der anvendes en metode baseret på en dynamisk balance. Endvidere bør de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet omfatte en bestemmelse vedrørende gennemgang hvert tredje år. |
1.1.5. |
Desuden bør den måde, som søjle 2-retningslinjerne interagerer med de kombinerede bufferkrav på, præciseres yderligere. Navnlig bør potentielle konflikter med det politiske mål med den kontracykliske kapitalbuffer undgås. Dette omfatter at fjerne henvisningen til at imødegå »konjunkturudsving« som et politisk mål med søjle 2-retningslinjerne. Selv om ethvert overlap mellem søjle 2-retningslinjerne og søjle 2-kravene bør undgås, er det desuden nødvendigt, at ændringerne til kapitalkravsdirektivet præciserer, at hvis en stresstest identificerer yderligere typer kreditrisiko i en hypotetisk situation, og disse er en del af søjle 2-kravene, har de kompetente myndigheder stadig mulighed for at træffe foranstaltninger, der imødegår sådanne risici i søjle 2-retningslinjerne. |
1.1.6. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet begrænser de beføjelser, som de kompetente myndigheder har til at kræve, at kreditinstitutterne fremsender supplerende oplysninger eller oplysninger med større hyppighed. Selv om ECB fuldt ud støtter det underliggende mål om at undgå dobbelt indberetning og at sænke indberetningsomkostningerne, er muligheden for at kræve granulære data på ad hoc-basis afgørende for at kunne vurdere kreditinstitutternes risikoprofiler ordentligt, bl.a. med henblik på SREP. Disse risici er vanskelige at tage højde for på forhånd gennem harmoniseret indberetning, særligt som følge af den måde, som kreditinstitutters aktiviteter og risici udvikler sig på. Endvidere vil de kompetente myndigheder altid have behov for at indsamle yderligere granulære oplysninger for i tilstrækkeligt omfang at kunne vurdere kreditinstitutternes styrker og svagheder med hensyn til specifikke risici eller aktivklasser, f.eks. i forbindelse med misligholdte lån. ECB mener derfor, at disse begrænsninger bør fjernes fra de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet. |
1.1.7. |
Det bør være tilladt for de kompetente myndigheder at pålægge krav om kapitalgrundlag i alle tilfælde, hvor renterisici er en væsentlig kilde til bekymring og ikke kun, når risiciene overstiger en vis foruddefineret tærskelværdi. Endvidere anføres der, i forbindelse med det mandat, som det foreslås at give EBA til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at kontrollere kreditinstitutters eksponering mod renterisici som følge af ikke-handelsmæssige aktiviteter, en udtømmende liste over omstændigheder, som kræver, at der iværksættes tilsynsforanstaltninger som følge af en ændring i rentesatserne (8). ECB mener, at de kompetente myndigheder bør gives større fleksibilitet til at træffe tilsynsforanstaltninger. |
1.1.8. |
I henhold til de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet skal de kompetente myndigheder høre afviklingsmyndighederne, inden de vedtager eventuelle nye kapitalkrav (9). ECB støtter målet om at opnå en effektiv koordinering med afviklingsmyndighederne, men forslaget om en formel høring af afviklingsmyndighederne, før der fastsættes et krav om yderligere kapitalgrundlag eller udarbejdes retningslinjer, som anført i kapitalkravsdirektivet, vil være en uforholdsmæssig stor byrde og unødvendigt formalistisk i praksis, uden at indholdet af de nuværende ordninger forbedres. Desuden danner det eksisterende Aftalememorandum mellem ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (10), som første gang blev gennemført i forbindelse med udviklingen af SREP-afgørelserne i 2016, allerede grundlag for et effektivt samarbejde. Under hensyn til, at retningslinjer for kapital ikke er bindende, bør en afgørelse om at pålægge sådanne retningslinjer fortsat ligge uden for rammerne for fælles afgørelser og kun være omfattet af en pligt til informationsudveksling mellem kollegiemedlemmerne. |
1.2. Samspillet mellem mikro- og makroprudentielle beføjelser
ECB støtter generelt forslaget om at fjerne søjle 2 som et instrument fra den makroprudentielle værktøjskasse, men gentager sit synspunkt om, at en fjernelse af søjle 2-kravene ikke må resultere i, at myndighederne ikke har tilstrækkelige værktøjer til at udføre deres mandat og opnå deres politiske mål (11). ECB's støtte til forslaget om at fjerne søjle 2-kravene fra den makroprudentielle værktøjskasse er derfor med forbehold af, at værktøjskassen udvides og gøres operationel. Operationelle og effektive makroprudentielle rammer er særlig vigtige i en monetær union, hvor makroprudentielle politikker er nødvendige for at imødegå lande- eller sektorspecifikke ubalancer, og spiller på den måde en vigtig komplementær rolle i forbindelse med at løse problemet med uensartetheden i medlemslandenes finansielle og økonomiske udvikling, hvilket vil bidrage til at bevare det indre markeds integritet og sikre finansiel stabilitet. Samtidig bør de reviderede rammer undgå at fremme øremærkning af afgørelser, der kan øge risikoen for fragmentering af markedet og skabe hindringer for konsolidering af banksystemet.
Mere generelt gentager ECB vigtigheden af en grundig makroprudentiel revision, som fremhævet i ECB’s bidrag til Europa-Kommissionens høring om Unionens makroprudentielle politiske ramme. Hvad angår spørgsmålet om at forbedre de makroprudentielle rammers operationelle effektivitet, kræves der i mellemtiden som minimum, at følgende justeringer af de nuværende rammer prioriteres. For det første bør det nuværende hierarki for rækkefølgen af aktiveringsmekanismer (den såkaldte »hakkeorden«) fjernes. Den nuværende hakkeorden skaber negative incitamenter med hensyn til valg af instrumenter og medfører skævhed i form af, at nogle undlader at træffe foranstaltninger. For det andet bør den lange række af underretnings- og aktiveringsprocedurer for makroprudentielle foranstaltninger strømlines, forenkles og harmoniseres. Det vil bl.a. indebære etablering af en enkelt og forenklet aktiveringsprocedure i forbindelse med brugen af de makroprudentielle værktøjer, der er omhandlet i kapitalkravsforordningens (12) artikel 458 og en harmonisering af aktiveringsprocedurerne for forskellige kapitalbuffere på en måde, der gør det muligt for de makroprudentielle myndigheder at handle på en effektiv og rettidig måde. I denne henseende bør ændringer for så vidt angår reglerne for den anden buffer for systemisk vigtige institutter og bufferen for systemiske risici overvejes for at præcisere det politiske formål med disse buffere og derved fjerne overlapninger og øge effektiviteten af myndighedernes anvendelse heraf. For det tredje bør processen, som er fastsat i kapitalkravsdirektivets artikel 136, stk. 3, strømlines på en sådan måde, at de enkelte udpegede myndigheder vurderer på kvartalsbasis, hvad der er en passende kontracyklisk buffersats, men kun fastsætter eller genfastsætter satsen, hvis der er sket en ændring i intensiteten af de cykliske systemiske risici. I den forbindelse bør procedurerne for underretning om den kontracykliske buffersats også ændres, således at de udpegede myndigheder i de medlemsstater, der deltager i SSM, også har pligt til at underrette ECB om de oplysninger, der er specificeret i artikel 136, stk. 7, litra a) til g) i kapitalkravsdirektivet. Endelig mener ECB, at det er yderst vigtigt, at de makroprudentielle politiske rammer revideres regelmæssigt under hensyn til udviklingen i den analytiske ramme samt praktiske erfaringer med gennemførelsen af politikkerne. Henset hertil bør der også indføres en bestemmelse om, at der skal foretages en omfattende gennemgang af de makroprudentielle rammer inden for de næste tre år, herunder af omfanget og hensigtsmæssigheden af værktøjskassen.
1.3. Grænseoverskridende undtagelser fra tilsynskrav
1.3.1. |
ECB støtter generelt, at der indføres en mulighed for, at en kompetent myndighed på individuelt niveau kan undlade at anvende tilsynskravene på et datterselskab, som har sit hovedkontor i en anden medlemsstat end dets moderselskab, hvilket er i overensstemmelse med oprettelsen af SSM og bankunionen. |
1.3.2. |
Yderligere beskyttelsesforanstaltninger og tekniske ændringer kunne adressere potentielle bekymringer om den finansielle stabilitet, som er et resultat af brugen af denne undtagelsesmekanisme for bankunionen, som stadig tager skridt i retning mod fuldførelsen. Særligt de følgende to yderligere indledende betingelser kunne indføres for at datterselskaber drage nytte af undtagelsen: a) datterselskaberne, som er berettiget til undtagelsen skal ikke i sig selv overskride en bestemt tærskelværdi, f.eks. tærskelværdierne for signifikans fastsat i SSMR, og b) undtagelsen bør være underlagt en grænse på 75 %, f.eks. ville minimumskravet for egen kapital kunne reduceres maksimalt fra 8 % til 6 % af den samlede risikoeksponering. I så fald ville det kun være nødvendigt med en garanti i forhold til den del af kapitalgrundlaget, som var omfattet af undtagelsen. Derudover anbefaler ECB, at disse betingelser bør revideres tre år efter deres ikrafttrædelse, og at der særligt bør tages hensyn til, hvorvidt grænsen bør sænkes yderligere i lyset af bankunionens udvikling. |
1.3.3. |
De foreslåede ændringer til CRR bør derudover præcisere, at et moderselskabs garanti for et datterselskab på passende vis skal fremgå i de tilsynsmæssige krav for kreditrisici, der finder anvendelse for det pågældende moderselskab. Særligt bør moderselskabet have 100 % af datterselskabets stemmerettigheder. |
1.3.4. |
Endelig bør passende overgangsordninger for gennemførelsen af grænseoverskridende undtagelser fra kapital- og likviditetskrav fastsættes under hensyn til det planlagte yderligere forløb for bankunionen, som det er skitseret i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om bankunionens gennemførelse (13) (herefter »meddelelsen om bankunionens gennemførelse«). |
1.4. Gennemførelsen af International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9)
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen indbefatter en indfasningsperiode for hensættelser til forventede tab i henhold til IFRS 9 (14) for at begrænse IFRS 9’s indvirkning på kreditinstitutternes regulatoriske egentlige kernekapital (15). ECB henstiller, at perioden for overgangsforanstaltningerne i forbindelse med IFRS 9 begynder den 1. januar 2018 med en lineær indfasning (16). Formanden for Rådet opfordres i den forbindelse til, at der fastlægges en hurtig procedure til udarbejdelse af lovgivningen til gennemførelse af overgangsordningen for IFRS 9.
Endvidere bør det være at foretrække, at indfasningen kun gælder for den reduktion i den egentlige kernekapital, som fastsættes den 1. januar 2018 (statisk beregning), og ikke for det forventede tab beregnet i henhold til IFRS 9 på den pågældende indberetningsdag i overgangsperioden (dynamisk beregning), da sidstnævnte beregningsmetode reelt vil forsinke den fulde gennemførelse af IFRS 9 (17).
For at undgå dobbelt medregning af beløb, som tilbageføres til den egentlige kernekapital, henstiller ECB, at overgangsperioden ændres for alle de dele af kapitalkravsforordningen, som bygger på, at den egentlige kernekapital reduceres, f.eks. for henregningen til supplerende kapital, for ikke-fratrukne udskudte skatteaktiver og for reduktioner i eksponeringsværdier for standardmetoden for kreditrisici, gearingsgraden og rammen for store eksponeringer.
Overgangsforanstaltningerne bør være obligatoriske for alle institutter. Ellers vil institutter, der fravælger at anvende dem, kunne tvinge andre institutter til også at fremskynde overgangen, hvilket vil være i strid med hele formålet med at give mere tid til at tilpasse sig til den indledende reduktion i den egentlige kernekapital ved overgangen til IFRS 9.
1.5. Yderligere reduktioner og reguleringer af den egentlig kernekapital
ECB glæder sig over Kommissionens præcision af anvendelsesområdet for artikel 104, stk. 1, litra d) i CRD og artikel 16, stk. 2, litra d) i SSMR, som fastsat i rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles tilsynsmekanisme oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2013 (herefter »rapporten om SSM«) (18) og særligt bekræftelsen af, at kompetente myndigheder har lov til at kræve, at et kreditinstitut anvender specifikke justeringer (fradrag, filtre eller lignende foranstaltninger) i forbindelse med beregninger af egenkapital, i tilfælde hvor den regnskabsmæssige behandling, som anvendes af kreditinstituttet, ikke anses som sikker fra et tilsynsmæssigt perspektiv. ECB er af den opfattelse, at en sådan præcisering bør fremgå direkte af teksten i CRD med henblik på at sikre retssikkerheden.
1.6. Intermediært moderselskab i Unionen
ECB glæder sig over kravet om etablering af et intermediært moderselskab i EU i tilfælde, hvor to eller flere institutter, som er etableret i Unionen, tilhører den samme bankkoncern i et tredjeland, såfremt visse kriterier er opfyldt, eller en vis tærskelværdi er overskredet (19), da det vil gøre det muligt for den konsoliderende tilsynsmyndighed at vurdere risiciene og den finansielle soliditet for hele bankkoncernen i Unionen og anvende tilsynskrav på et konsolideret niveau.
Visse aspekter af de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet kræver dog yderligere præcisering for at undgå regelarbitrage. For det første bør kravet gælde for både kreditinstitutter og filialer i et tredjeland (dvs. også i tilfælde, hvor tredjelandskoncernens aktiviteter i Unionen helt eller delvist udføres gennem filialer). For det andet bør det, så snart et intermediært moderselskab er etableret, være et krav, at de eksisterende filialer af den samme tredjelandsbankkoncern, der overskrider en vis tærskel, genetableres som filialer af et kreditinstitut med tilladelse i Unionen, for at forhindre muligheder for regelarbitrage, da tilsynet med tredjelandsfilialer ikke er harmoniseret. Det er også vigtigt på længere sigt at harmonisere de regulerings- og tilsynsmæssige rammer for tredjelandsfilialer i Unionen. For det tredje bør det, uanset om det intermediære moderselskab i EU er etableret som et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, sikres, at rammen til afgørelse af, hvorvidt tilsyn skal udøves på konsolideret niveau, ikke medfører et resultat, der ikke er hensigtsmæssigt, og som vil kunne kompromittere de kompetente myndigheders mulighed for at udøve et effektivt tilsyn på individuelt niveau med enheder, der tilhører tredjelandskoncernen. Hvis det intermediære moderselskab i EU er etableret som et kreditinstitut, bør det derfor, og for at skabe lige vilkår, overvejes at indføre et kriterie, der svarer til kriteriet i kapitalkravsdirektivets artikel 111, stk. 5, som for nærværende finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og (blandede) finansielle holdingselskaber. Endvidere bør anvendelsesområdet for og processen i forbindelse med gennemførelsen af kapitalkravsdirektivets artikel 111, stk. 5, præciseres. For det fjerde bør det i tilfælde af en konflikt mellem tredjelandets lovgivning og kravet om ét intermediært moderselskab i EU, som vil kunne forhindre eller komplicere overholdelsen af kravet om etablering af det intermediære moderselskab i EU unødigt, undersøges, om det er muligt at indrømme en undtagelse, for, under særlige omstændigheder, at give de kompetente myndigheder en skønsbeføjelse til at tillade, at der etableres to separate intermediære moderselskaber i EU (eller at tillade, at specifikke enheder udskilles fra det intermediære moderselskab i EU). I så tilfælde bør tærsklen for kravet om etablering af et intermediært moderselskab i EU anvendes på niveauet for hele tredjelandskoncernen, før skønnet udøves, således at udøvelsen af dette skøn ikke resulterer i en omgåelse af de gældende tærskler for etablering af et intermediært moderselskab i EU, som fastsat i de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet.
1.7. Forholdsmæssig indberetning
Hvad angår indberetningsforpligtelserne for mindre institutter, støtter ECB generelt en forholdsmæssig tilgang. I visse tilfælde bør mindre institutter være underlagt en forenklet rapporteringspligt i overensstemmelse med deres størrelse, kompleksitet og risiko.
Den foreslåede ændring i hyppigheden af den reguleringsmæssige indberetning (20) for små kreditinstitutter, er til hinder for, at de kompetente myndigheder kan føre tilstrækkeligt tilsyn med disse kreditinstitutter (21). Reguleringsmæssige rapporter er højst relevante, da de er en af de vigtigste kilder til de oplysninger, der ligger til grund for det løbende tilsyn med mindre institutter. Tilgængeligheden af tilstrækkelige oplysninger gør det muligt for de kompetente myndigheder at tilpasse intensiteten af deres tilsynsmæssige foranstaltninger i forbindelse med sådanne institutter. Endvidere, selvom en nedsættelse af indberetningshyppigheden vil medføre en reduktion i overholdelsesomkostningerne for mindre institutter fra et perspektiv om menneskelige ressourcer, ville det sandsynligvis ikke være mindre byrdefuldt fra et perspektiv om IT, da mindre institutter stadig vil være nødt til at have passende IT-systemer, og størstedelen af disse omkostninger allerede er afholdt.
I stedet for at nedsætte indberetningshyppigheden foreslår ECB, at omfanget af indberetningen ændres for mindre institutter, når EBA har vurderet, hvilken finansiel indvirkning Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (22) har på institutterne med hensyn til overholdelsesomkostninger og tilsynsmæssige fordele (23).
En konsekvent anvendelse af proportionalitetsprincippet bør tilsigtes mere systematisk i hele kapitalkravsforordningen. Det bør undersøges, om der er specifikke tilfælde, hvor en mere forholdsmæssig behandling vil kunne reducere overholdelsesomkostningerne, uden at det går ud over tilsynsordningen. Der kunne også fastsættes en mere forholdsmæssig tilgang, navnlig inden for områderne intern ledelse, egnethed og hæderlighed, aflønning og videregivelse af oplysninger.
1.8. Automatiske restriktioner på udlodninger
Hvad angår de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet med hensyn til det maksimale udlodningsbeløb, hilser ECB præciseringen vedrørende kapitalrangeringen velkommen. I tillæg hertil foreslår ECB, at alle foreløbige overskud og overskud ved årets udgang, som ikke allerede indgår i den egentlige kernekapital (netto af allerede udbetalte udbetalinger), indregnes i det maksimale udlodningsbeløb, og ikke kun overskud, som er opstået siden den seneste udlodning. Fokuseringen på den seneste udlodning eller betaling sætter en begrænsning for, hvilke overskud der kan anvendes til beregning af det maksimale udlodningsbeløb. Kreditinstitutter træffer ofte beslutning om udbetaling af kuponrenter, udbytte og bonusser på flere forskellige datoer, og jo oftere et kreditinstitut træffer afgørelse om eller foretager udlodning, jo kortere bliver perioden, som overskuddet skabes over, og jo mindre således det overskud, der kan anvendes til beregning af det maksimale udlodningsbeløb. Denne begrænsning er ikke begrundet, hvis det foreløbige overskud eller overskuddet ved årets udgang, som er opstået, men som endnu ikke indgår i den egentlige kernekapital, er højere end de foretagne udlodninger.
1.9. Kredit- og modpartskreditrisiko
1.9.1. |
Mens niveau 2-lovgivningen i vid udstrækning har præciseret modelleringen af kredit- og markedsrisici samt operationelle risici, mangler disse detaljer stadig med hensyn til modpartskreditrisiko. ECB henstiller, at kapitalkravsforordningen ændres således, at EBA får til opgave at udvikle reguleringsmæssige tekniske standarder med specifikke vurderingskriterier for metoden for interne modeller (Internal Model Method, IMM) og for den avancerede kreditværdijusteringsmetode (Advanced Credit Valuation Adjustment, A-CVA). Disse reguleringsmæssige tekniske standarder skal nærmere præcisere vurderingen af væsentligheden af modelændringer og udvidelser for både IMM og A-CVA. Endelig bør der tilføjes en bestemmelse om, at kreditinstitutter skal indhente forudgående godkendelse fra de kompetente myndigheder for at kunne anvende A-CVA-metoden. |
1.9.2. |
Kreditinstitutter, der allerede har gennemført metoden for interne modeller (IMM), anvender ikke udelukkende denne metode, men anvender også andre (ikke-interne) metoder til beregning af visse af deres eksponeringer. Det giver anledning til bekymring om, at et større antal kreditinstitutter måske ikke vil kunne opfylde kravet om, at IMM ikke må anvendes sideløbende med andre metoder. I den forbindelse bør kapitalkravsforordningen ændres, således at kreditinstitutter får mulighed for at indhente tilladelse til at anvende IMM-metoden på permanent og delvis basis ved beregningen af modpartskreditrisici, på samme måde som de kan for andre typer risici. |
1.9.3. |
Endvidere bør de nuværende regler i kapitalkravsforordningen til fastsættelse af løbetidsparametret udstrækkes til at omfatte derivat- og værdipapirfinansieringstransaktionseksponeringer samt transaktioner uden fast løbetid. |
1.9.4. |
Definitionen af tilsynsdelta for den nye standardmetode til måling af modpartskreditrisikoeksponeringer, som foreslået af Kommissionen, bør tilpasses til de matematisk korrekte standarder fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS). |
1.10. Behandling af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
1.10.1. |
ECB støtter harmoniseringen og styrkelsen af tilsynet med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Det er vigtigt, at tiltag til konsolideret tilsyn kan målrettes direkte mod en bankkoncerns moderselskab, uanset om det er et kreditinstitut eller et holdingselskab. I den forbindelse er det grundlæggende mål med tilsynet at sikre, at moderselskabet styrer og koordinerer sine datterselskaber på en måde, som effektivt fremmer det konsoliderede tilsyn. Generelt bør den nye ordning gøre det muligt for at tage specifikt hensyn til et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs særlige karakteristika og dets rolle i en koncern for at undgå uforholdsmæssige hindringer for koncernens funktion. |
1.10.2. |
Visse aspekter af de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen kunne med fordel forbedres eller præciseres. Det er f.eks. nødvendigt at præcisere, hvorledes de foreslåede ændringer vedrørende meddelelse af tilladelse til (blandede) finansielle holdingselskaber skal ses i forhold til de eksisterende regler om tilsyn med kvalificerede kapitalandele. Endvidere fremgår det ikke med tilstrækkelig klarhed i de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen, hvilke af de nuværende bestemmelser, der henviser til »kreditinstitut«, der skal forstås som omfattende et finansielt holdingselskab og et blandet finansielt holdingselskab med henblik på konsolideret tilsyn. Det er også nødvendigt med yderligere specifikationer med hensyn til de løbende tilsynsforanstaltninger, som den konsoliderende tilsynsmyndighed kan anvende på et finansielt holdingselskab og et blandet finansielt holdingselskab. |
1.10.3. |
Endvidere er det nødvendigt at tage effekterne af de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivets artikel 111 i betragtning. Det er navnlig bekymrende, at den konsoliderende tilsynsmyndighed kan være beliggende i en anden jurisdiktion end det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab. Den konsoliderende tilsynsmyndighed vil i så fald skulle sikre, at et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en anden medlemsstat, overholder konsolideringskravene. De foreslåede ændringer til CRD bør omfatte bestemmelser, som nærmere fasætter, hvorledes effektivt grænseoverskridende samarbejde skal udføres i et sådant tilfælde. |
1.10.4. |
Endelig bør de foreslåede ændringer til CRD omfatte bestemmelser, som præciserer behandlingen af eksisterende finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som falder inden for de pågældende bestemmelser. |
1.11. Tilsyn med store grænseoverskridende investeringsselskaber
Store og komplekse banklignende investeringsselskaber, som tilbyder investeringstjenester, som påvirker deres balance, særligt investeringsselskaber med grænseoverskridende aktiviteter, kan indebære større finansielle risici samt en øget risiko for afsmittende effekter til andre banker. ECB er af den opfattelse, at det konsoliderede tilsyn og solotilsynet med større grænseoverskridende, banklignende investeringsselskaber i EU overvejes yderligere for at sikre forsigtige og konsistente tilsynsstandarder, der står i forhold til de risici, som disse virksomheder kan udgøre. En af mulighederne ville være at ændre CRD/CRR med henblik på at sikre, at store grænseoverskridende investeringsselskaber anses som kreditinstitutter (24). Dette ville være relevant for investeringsselskaber, som hyppigt udfører banklignende aktiviteter af en type, der også udføres af banker. For investeringsselskaber, som ikke er omfattet af denne kategori, bør den nuværende sondring mellem de behandlinger, som reflekteres i nationale ordninger, bibeholdes.
1.12. Nationale beføjelser
1.12.1. |
SSM-forordningen overdrager ECB specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter med henblik på at bidrage til kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet. Disse opgaver udføres, idet der fuldt ud og under stor omhu tages hensyn til det indre markeds enhed og integritet og på ligebehandling af kreditinstitutterne med henblik på at undgå regelarbitrage (25). I forbindelse hermed anvender ECB al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver (26), navnlig kapitalkravsdirektivet og direktivet om genopretning og afvikling af banker (Banking Recovery and Resolution Directive, BRRD) (27). Visse tilsynsbeføjelser er dog ikke specifikt omtalt i EU-lovgivningen, og forskelle i de nationale lovgivninger resulterer i asymmetrier i ECB's tilsynsbeføjelser i de enkelte deltagende medlemsstater. |
1.12.2. |
ECB har allerede undersøgt anvendelsesområdet for og omfanget af de eksisterende tilsynsbeføjelser og har udviklet en metode til sikring af, at ECB's beføjelser fortolkes konsekvent. Selv om ECB's kompetencer er afklaret på denne måde, vil et fælles retsgrundlag i EU-retten for disse eksisterende tilsynsbeføjelser udløse et krav om, at de gennemføres og bidrage til at præcisere fortolkningen af, hvorvidt en specifik beføjelse i henhold til national ret falder inden for en specifik opgave, som er overdraget ECB. Endvidere vil det fremme lige vilkår i tilsynet med bankerne i EU gennem harmoniseringen af de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser. For at opnå dette bør EU-retten omfatte en klar henvisning til yderligere tilsynsbeføjelser på en række områder for at undgå retlig usikkerhed med hensyn til ECB's direkte tilsynsbeføjelser og for at sikre lige vilkår med hensyn til tilsynsbeføjelser i hele bankunionen. Disse områder vedrører primært erhvervelser i tredjelande, fusioner, aktivoverførsler og andre strategiske beslutninger, ændring af kreditinstitutternes vedtægter og deres aktionæroverenskomster med hensyn til udøvelsen af stemmerettigheder, kreditgivning til nærtstående parter, kreditinstitutters outsourcing af aktiviteter, eksterne revisorers tilsynsbeføjelser og yderligere beføjelser vedrørende udstedelse af tilladelser til kreditinstitutter. |
1.13. Vurdering af egnethed og hæderlighed samt personer med nøglefunktioner
1.13.1. |
Kapitalkravsdirektivet indeholder i øjeblikket ingen krav om, hvilken procedure de kompetente myndigheder skal følge ved deres vurdering af medlemmerne af ledelsesorganer. National praksis varierer derfor betydeligt med hensyn til, hvornår vurderingen foretages, tidsfristerne herfor, og om den foretages før eller umiddelbart efter en udpegning. ECB henstiller, at EU-retten ændres for yderligere at harmonisere processen for »vurdering af egnethed og hæderlighed«. |
1.13.2. |
Personer med nøglefunktioner har en vigtig indflydelse på den daglige ledelse af kreditinstituttet og dets overordnede ledelsesstruktur. ECB henstiller, at EU-retten ændres, således at den omfatter en definition af personer med nøglefunktioner, og at definitionen af øverste ledelse præciseres. For at harmonisere de nationale fremgangsmåder bør der endvidere indføjes en bestemmelse om de beføjelser, som tilkommer de kompetente myndigheder i forbindelse med deres vurdering af personer med nøglefunktioner i signifikante institutter. |
1.14. Udveksling af oplysninger
Den nuværende EU-ramme indeholder kun få specifikke henvisninger til behovet for samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der har ansvar for at føre tilsyn, og de myndigheder, der bekæmper hvidvask (28). Der er heller ingen udtrykkelige bestemmelser, der regulerer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, der har ansvar for at føre tilsyn, og de myndigheder, der har ansvar for at anvende reglerne om strukturel adskillelse. ECB foreslår, at bestemmelserne om udveksling af fortrolige oplysninger i kapitalkravsdirektivet ændres for udtrykkeligt at foreskrive samarbejde med disse andre myndigheder.
1.15. Håndhævelses- og sanktionsordning
Listen over overtrædelser, for hvilke der i henhold til kapitalkravsdirektivet kan pålægges sanktioner, omfatter ikke en række vigtige overtrædelser, f.eks. med hensyn til søjle 1-kapitalkrav, tilsynsforordninger og -afgørelser udstedt af en kompetent myndighed, kravet om at ansøge om forudgående tilladelse og pligten til at underrette den kompetente myndighed. Medlemsstaterne kan derfor efter eget skøn vælge, om de vil give de kompetente myndigheder en beføjelse til at pålægge administrative bøder i disse tilfælde. Det kan føre til inkonsekvens mellem medlemsstaterne og underminere en effektiv håndhævelse af tilsynskravene. For at modvirke dette foreslår ECB at udvide listen over overtrædelser, for hvilke der kan pålægges sanktioner.
1.16. Valgmuligheder og skøn
1.16.1. |
De nationale valgmuligheder og skøn inden for tilsynslovgivningen er til hinder for realiseringen af et fælles regelsæt på EU-plan og tilføjer et ekstra lag af kompleksitet og omkostninger, samtidig med at det skaber muligheder for regelarbitrage. Navnlig medlemsstaternes valgmuligheder skaber hindringer for, at Den Fælles Tilsynsmekanisme fungerer effektivt, da der skal tages hensyn til forskellige lovgivninger og forskellig praksis i de deltagende medlemsstater. Den samtidige og divergerende udøvelse af sådanne valgmuligheder resulterer i et reguleringsmæssigt kludetæppe, der kan stå i vejen for et velfungerende ECB-tilsyn i de deltagende medlemsstater og med hensyn til eksponeringer relateret til tredjelande. |
1.16.2. |
I visse tilfælde påvirker disse forskelle også tilsynsbeføjelserne. De uberettigede valgmuligheder og skøn, som ikke er begrundet set ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, bør derfor harmoniseres direkte i niveau 1-lovgivningen. Tilsvarende bør indførelsen af nye valgmuligheder og skøn modvirkes, som det f.eks. ses i de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen med hensyn til aktieinvesteringer i fonde. |
1.17. Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod centrale modparter (CCP'er)
ECB støtter indførelsen af en på forhånd defineret undtagelsesperiode i de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen med hensyn til kapitalkravet for eksponeringer mod centrale modparter. En sådan på forhånd defineret undtagelsesperiode vil gøre det muligt for institutterne at vurdere, hvorvidt en central modpart fra et tredjeland, der har ansøgt i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (29), kan anerkendes som en kvalificeret central modpart. En sådan undtagelsesperiode er vigtig for at give institutterne retlig sikkerhed med hensyn til behandlingen af deres eksponeringer inden for en relevant tidshorisont. ECB mener dog, at en maksimal periode på fem år efter datoen for indgivelse af en ansøgning om anerkendelse (såfremt Kommissionen ikke allerede har vedtaget en gennemførelsesretsakt), er for lang i lyset af de eventuelle følger, som eksponeringer mod ikke-anerkendte tredjelands-CCP'er kan have for den finansielle stabilitet. ECB foreslår derfor, at der fastsættes en kortere maksimal undtagelsesperiode for eksponeringer mod tredjelands-CCP'er, som endnu ikke er anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.
2. Gennemførelse af internationalt vedtagne tilsynsstandarder
ECB hilser gennemførelsen af internationalt vedtagne tilsynsstandarder i EU-retten velkommen. Som følge af den indbyrdes forbundethed med det globale finansielle system er det nødvendigt med globale standarder for at sikre sammenlignelighed og lige konkurrencevilkår.
2.1. Gearingsgrad
2.1.1. |
ECB støtter indførelsen af et gearingsgradkrav i EU-retten, og at det fastsættes til 3 %, som er i overensstemmelse med BCBS-standarderne og EBA's henstillinger (30). ECB anbefaler, at den detaljerede gennemførsel af standarderne for gearingsgrader i EU tager behørigt hensyn til resultatet af de igangværende internationale diskussioner, navnlig inden for BCBS, såvel som yderligere udviklinger på internationalt niveau. |
2.1.2. |
Den foreslåede ændring til kapitalkravsforordningen fjerner imidlertid de kompetente myndigheders nuværende skønsbeføjelse til at undtage koncerninterne eksponeringer, som allerede er undtaget fra risikovægte eksponeringer opstået igennem pass-through af regulerede opsparingsprodukter (31), fra eksponeringsmålet bag gearingsgraden, og indfører i stedet automatiske undtagelser for disse eksponeringer (32). ECB er af den opfattelse, at kreditinstitutter kun bør have lov til at ekskludere disse eksponeringer fra gearingsgraden, hvis forudgående godkendelse meddeles af den kompetente myndighed efter en vurdering af de underliggende gearingsrelaterede risici, som det er tilfældet i henhold til gældende EU-ret. For så vidt angår signifikante institutter i SSM er vurderingen baseret på ECB’s vejledning om valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (33). |
2.1.3. |
Hvis undtagelsen af eksponeringer, der er opstået gennem offentligt støttet eksportkredit (34), skal opretholdes, bør den begrænses til den nødvendige udstrækning for så vidt det er berettiget på grund af EU-dækkende nødvendighed frem for nationale præferencer, da den udgør en afvigelse fra BCBS-standarderne. Den automatiske undtagelse af eksponeringer, der er opstået gennem støttelån fra eksponeringsforanstaltningen (35) afviger også fra BCBS-standarderne og strider imod tankegangen om, at gearingsgraden skal være en ikke-risikobaseret foranstaltning. Endvidere er den automatiske undtagelse ikke i overensstemmelse med EBA's henstillinger og gør det vanskeligt at foretage en effektiv sammenligning af gearingsgrader på tværs af markedet. Endelig bevirker formuleringen af en række undtagelser, som flere steder er uklar med hensyn til de betingelser, der skal være opfyldt, at institutterne kan fortolke undtagelserne på forskellige måder, hvilket kan resultere i, at de får et større anvendelsesområde og ikke er målrettet mod meget specifikke tilfælde. |
2.1.4. |
ECB støtter indførelsen af et gearingsgradsgebyr specifikt for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er), hvis udformning og kalibrering bør baseres på de internationale standarder, når disse er endeligt udformet. Yderligere krav for globale systemisk vigtige institutter bør afspejle deres systemiske relevans og danne grundlag for den yderligere tabsabsorberende kapacitet, der er nødvendig for at sikre supplerende beskyttelse mod deres eventuelle konkurs. |
2.1.5. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen indeholder også en bestemmelse om, at institutter kan reducere eksponeringsmålet med initialmargenen i tilfælde af derivateksponeringer i forbindelse med clearing for kunder, hvilket er et andet element, der afviger fra BCBS-standarderne. Behandlingen af initialmargenen i disse transaktioner er et følsomt emne, der i øjeblikket er ved at blive undersøgt på internationalt plan. Gennemførelsen i Unionen bør afspejle konklusionerne af denne undersøgelse, når den er afsluttet (36). |
2.1.6. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen fastholder den nuværende fremgangsmåde til beregning af gearingsgraden på grundlag af balancen i slutningen af kvartalet (37). ECB anbefaler at ændre bestemmelsen under hensyn til de igangværende internationale diskussioner vedrørende referenceperioden til beregning af gearingsgraden. |
2.1.7. |
Spørgsmålet om, hvordan centralbankreserver skal behandles med henblik på at beregne eksponeringen for gearingsgraden er et andet følsomt spørgsmål, som i øjeblikket er under revidering på internationalt niveau. Gennemførelsen af gearingsgraden i EU-retten bør tage hensyn til revideringens konklusioner, når den er afsluttet. |
2.1.8. |
ECB er enig i EBA’s anbefalinger om, at centrale modparter ikke bør være undergivet et krav om gearingsgrad, selv hvis de pågældende enheder har banktilladelse i nogle medlemsstater. Undtagelsen af disse centrale modparter fra gearingsgraden er berettiget på baggrund af de specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges centrale modparter i medfør af forordning (EU) nr. 648/2012, og på baggrund af det faktum at centrale modparters passiver, såsom marginer i form af indskud, hovedsageligt akkumuleres med henblik på risikostyringsformål frem for finansiering af investeringsaktiviteter. |
2.2. Net stable funding ratio (NSFR)
2.2.1. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen afviger fra BCBS-standarderne med hensyn til behandlingen af aktiver, der anses for likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1, ved at anvende en RSF-faktor på 0 % og ikke 5 % (38). ECB foreslår at fastholde et krav om stabil finansiering for likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 (ekskl. kontantbeholdninger og centralbankreserver, som skal være omfattet af en RSF-faktor på 0 %), da disse aktiver er genstand for visse prisrisici over en tidshorisont på et år, også selv om der ikke foreligger et stressscenarie. Det er ikke hensigtsmæssigt at indføre den samme behandling som i forbindelse med likviditetsdækningsgraden som følge af de forskellige tidsfrister for de to standarder. |
2.2.2. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen afviger også fra BCBS-standarderne med hensyn til behandlingen af den fremtidige finansieringsrisiko for derivater (39). ECB glæder sig over det mandat, som EBA har fået til at aflægge rapport til Kommissionen om muligheden for at vedtage en mere risikofølsom foranstaltning (40) som følge af, at BCBS-standarderne ikke er tilstrækkeligt risikofølsomme (41). De foreslåede overgangsordninger indeholder dog visse begrebsmæssige mangler, der åbner op for regelarbitrage, og deres indvirkning på kreditinstitutterne er endnu ikke blevet vurderet. Indtil der er blevet identificeret en mere hensigtsmæssig metode foreslår ECB derfor, at overgangsordningen bringes i overensstemmelse med BCBS-standarderne. |
2.2.3. |
Hvad angår behandlingen af sikrede udlånstransaktioner, anvender de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen en lavere RSF-faktor på sikrede og usikrede transaktioner med finansielle modparter med en resterende løbetid på mindre end seks måneder, end hvad der er fastsat i BCBS-standarderne (42). Der bør foretages en holistisk gennemgang af de faktorer, der anvendes på alle sikrede transaktioner, som indgår i NSFR, baseret på en dybtgående analyse, for at fastslå, hvorvidt faktorerne for specifik sikkerhed og løbetider er kalibreret hensigtsmæssigt. Indtil en sådan gennemgang er foretaget, foreslår ECB, at RSF-faktorerne i henhold til BCBS-standarderne anvendes. |
2.2.4. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen omfatter en undtagelse fra NSFR-kravet for aktiver og forpligtelser direkte knyttet til dækkede obligationer, der opfylder kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (43) og for soft-bullet og betingede pass-through-obligationer, der opfylder visse kriterier med hensyn til løbetidstriggere (44). ECB støtter EBA's henstilling om, at kun fuldt matchede dækkede pass-through-obligationer bør undtages, da de ikke udgør nogen finansieringsrisiko for den udstedende bank (45). Derimod foreslår ECB, at andre dækkede obligationer ikke bør undtages fra NSFR, da disse obligationer, på samme måde som med andre langfristede forpligtelser, har betydelige finansieringsrisici, der ikke imødegås af deres strukturelle egenskaber. Under hensyn til, hvor vigtige dækkede obligationer er i forbindelse med bankfinansiering, vil en de facto-undtagelse af de fleste udestående dækkede obligationer resultere i en betydelig udvanding af tilsynsstandarderne. |
2.3. Gennemgående undersøgelse af handelsbeholdningen
2.3.1. |
ECB glæder sig over forslaget om at gennemføre den nye BCBS-standard om markedsrisiko, som er et resultat af den gennemgående undersøgelse af handelsbeholdningen, i EU-lovgivningen (46). ECB anbefaler, at den detaljerede gennemførelse af FRTB-standarden i Unionen, særligt de passende overgangsordninger, tager behørigt hensyn til resultatet af de igangværende internationale diskussioner, navnlig i BCBS, såvel som yderligere udviklinger på internationalt niveau. Derudover er den forventede gennemførelsesperiode på to år måske ikke tilstrækkelig lang til, at institutterne kan dokumentere deres overholdelse af modelkravene og til, at tilsynsmyndighederne kan vurdere og godkende risikomodellerne. Dette skyldes, at de tekniske specifikationer for en række vigtige aspekter af metoden for interne modeller først vil blive fastsat i reguleringsmæssige tekniske standarder, som først vil være tilgængelige længe efter, at de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen er trådt i kraft. Det vil af den grund være tilrådeligt at forlænge gennemførelsesfasen |
2.3.2. |
Den foreslåede overgangsordning, der indfører en betydelig nedadrettet rekalibrering (med 35 %) af FRTB-kapitalkravet over en periode på tre år, vækker dog bekymring, da det vil kunne medføre kapitalkrav for markedsrisiko, som ligger betydeligt under det nuværende niveau for specifikke institutter. En overgangsperiode kan ganske vist bidrage til at afbøde indvirkningen på kreditinstitutternes kapitalkrav, men ECB foreslår, at overgangskalibreringen udfases gradvist, efter en forud defineret plan, og kombineres med et gulv for at forhindre, at kapitalkravene for markedsrisiko falder til under det nuværende niveau. Hvad angår de yderligere ændringer til rammen for markedsrisiko, mener ECB, med det formål at opnå større proportionalitet, at de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen, hvorefter institutter med mindre handelsaktiviteter kan anvende forenklede metoder, er hensigtsmæssige, så længe tærsklen for anvendelse holdes på det niveau, der fremgår af forslaget. Den foreslåede forenklede standardmetode bør dog være tilstrækkelig risikofølsom og føre til kapitalkrav, der er hensigtsmæssige set i forhold til de nye metoder, der finder anvendelse på større kreditinstitutter. I den forbindelse bør fremtidige revisioner af kapitalkravsforordningen tage højde for relevante udviklinger på BCBS-niveau. |
2.3.3. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen indarbejder ikke visse nøgleelementer i BCBS-standarderne, såsom specifikationen af testen til fastsættelse af, hvilke aktiver der kan reklassificeres til resultatopgørelsen, direkte i niveau 1-lovgivningen, hvorved de overlades til fremtidige delegerede retsakter. ECB foreslår, at disse elementer indarbejdes direkte i kapitalkravsforordningen, således at kun de tekniske specifikationer gennemføres i tekniske standarder. |
2.3.4. |
De foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen giver kreditinstitutterne en betydelig grad af modelleringsfrihed, hvilket kan føre til alvorlige forskelle i tilsynspraksis og modelberegningen af risici. For at imødegå dette foreslår ECB, at der i kapitalkravsforordningen indarbejdes begrænsninger for modeller, der er udviklet som led i den gennemgående undersøgelse af handelsbeholdningen på grundlag af sammenlignende undersøgelser. |
2.3.5. |
I modsætning til BCBS-standarderne giver de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen kreditinstitutterne mulighed for uden begrænsninger at vælge de handelsenheder, for hvilke de vil anmode om godkendelse af en metode for interne modeller, og de handelsenheder, for hvilke de vil fastholde standardmetoden. For at undgå tilsynsarbitrage bør de kompetente myndigheder have mulighed for at fastsætte, på grundlag af den metode, som kreditinstitutterne har valgt for sammenlignelige handelsenheder, hvilke handelsenheder, der efter deres mening bør være omfattet af metoden for interne modeller. |
Konkrete ændringsforslag til de foreslåede forordninger og direktiver fremsættes med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument vedlagt en forklarende tekst. Det tekniske arbejdsdokument er ikke vedtaget af Styrelsesrådet. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. november 2017.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) COM(2016) 850 final.
(2) COM(2016) 854 final.
(3) Findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.bis.org.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(5) Jf. Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer EBA/GL/2014/13 af 19. december 2014 for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP).
(6) Jf. EBA Report on the convergence of supervisory practices (EBA-Op-2016-11) af 14. juli 2016, som findes på EBA's websted www.eba.europa.eu.
(7) Med hjemmel i artikel 4, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 udfører ECB tilsynskontrol (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63) og har i den forbindelse defineret en fælles SREP-metodologi (se navnlig ECB Guide on Banking Supervision af november 2014, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu). Som et resultat heraf er konsistensen i de yderligere krav, der er blevet pålagt signifikante kreditinstitutter, steget markant. Hvad angår signifikante kreditinstitutter inden for SSM, er navnlig korrelationen mellem de samlede SREP-pointtal og kapitalkravene steget fra 26 % før 2014 til 76 % i 2016 (se side 44 i 2016-udgaven af SSM SREP Methodology Booklet, som er tilgængelig på ECB's websted vedrørende banktilsyn på www.bankingsupervision.europa.eu).
(8) Jf. den foreslåede nye artikel 98, stk. 5a i kapitalkravsdirektivet.
(9) Jf. den foreslåede nye artikel 104c i kapitalkravsdirektivet.
(10) Aftalememorandummet af 22. december 2015 mellem Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Centralbank med hensyn til samarbejde og udveksling af oplysninger, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(11) Jf. ECB contribution to the European Commission’s consultation on the review of the EU macroprudential policy framework af 12. december 2016, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(13) COM (2017) 592 final
(14) Jf. International Accounting Standards Board, IFRS 9 Financial Instruments (2014), som findes på www.ifrs.org.
(15) Jf. den foreslåede nye artikel 473a i kapitalkravsforordningen.
(16) I overensstemmelse med det foreslåede nye punkt 96A i Basel III-dokumentet, se BCBS Standards: Regulatory Treatment of accounting provisions — interim approach and transitional arrangements, marts 2017, som er tilgængelig på BIS’ websted www.bis.org. Ud fra denne bestemmelse fastsættes procenten for hvert år på grundlag af den lineære metode.
(17) Jf. den foreslåede nye artikel 473a i kapitalkravsforordningen.
(18) COM (2017) 591 final.
(19) Jf. den foreslåede nye artikel 21b i kapitalkravsdirektivet.
(20) Jf. de foreslåede nye artikler 99, stk. 4, artikel 101, stk. 5, 394, stk. 3 og 430, stk. 1, i kapitalkravsforordningen.
(21) Dette forslag vil berøre omkring 80 % af alle mindre signifikante institutter.
(22) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).
(23) Jf. den foreslåede nye artikel 99, stk. 7, i kapitalkravsforordningen.
(24) Jf. meddelelse om bankunionens gennemførelse, s. 19, og rapporten om SSM, s. 8.
(25) Jf. artikel 1, stk. 1, i SSM-forordningen.
(26) Jf. artikel 4, stk. 3, i SSM-forordningen.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(28) Hverken kapitalkravsdirektivet eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF og Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141, 5.6.2015, s. 73) foreskriver specifikt et samarbejde af denne art.
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(30) EBA Report on the leverage ratio requirements under Article 511 of the CRR (No. EBA-Op-2016-13), af 3. august 2016, som findes på EBA's websted www.eba.europa.eu.
(31) Jf. den foreslåede nye artikel 429a, stk. 1, litra j), i kapitalkravsforordningen.
(32) Jf. den foreslåede nye artikel 429a i kapitalkravsforordningen.
(33) Jf. ECB’s vejledning om valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (konsolideret version), november 2016, som findes på ECB’s websted om banktilsyn på www.bankingsupervision.europa.eu.
(34) Jf. den foreslåede nye artikel 429a, stk. 1, litra f), i kapitalkravsforordningen.
(35) Jf. den foreslåede nye artikel 429a, stk. 1, litra e), i kapitalkravsforordningen.
(36) Jf. BCBS’s konsultationspapir: Revisions to the Basel III leverage ratio framework af 25. april 2016, som findes på BIS's websted www.bis.org.
(37) Jf. den foreslåede nye artikel 429, stk. 2, i kapitalkravsforordningen læst i sammenhæng med artikel 14, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.
(38) Jf. den foreslåede nye artikel 428r, stk. 1, litra a), i kapitalkravsforordningen og punkt 37 i BCBS's dokument »Basel III: the net stable funding ratio«, oktober 2014 (herefter »BCBs's NSFR-ramme«), som findes på BIS's websted www.bis.org.
(39) Jf. de foreslåede nye artikler 428u, stk. 2, og artikel 428x, stk. 2, 3 og 4, i kapitalkravsforordningen.
(40) Jf. den foreslåede nye artikel 510, stk. 4, i kapitalkravsforordningen.
(41) Jf. Eurosystemets bidrag til Europa-Kommissionens DG FIS consultation paper on further considerations for the implementation of the net stable funding ratio in the European Union af 14. september 2016.
(42) Jf. de foreslåede nye artikler 428s, litra b), og artikel 428u, stk. 1, litra a) og b), i kapitalkravsforordningen og punkt 38 og 39b i BCBS NSFR-rammen.
(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(44) Jf. den foreslåede nye artikel 428f, stk. 2, litra c), og d) i kapitalkravsforordningen.
(45) Jf. henstilling nr. 6 i EBA Report on Net Stable Funding Requirements under Article 510 of the CRR (EBA Op/2015/22), af 15. december 2015, som findes på EBA's websted www.eba.europa.eu.
(46) BCBS Standards: Minimum capital requirements for market risk, januar 2016, findes på BIS’ hjemmeside www.bis.org.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/17 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 8. november 2017
om revision af EU's ramme for krisestyring
(CON/2017/47)
(2018/C 34/06)
Indledning og retsgrundlag
Den 2. og den 20. februar 2017 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1) (herefter »de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen«) (2).
Den 17. og den 20. februar 2017 modtog ECB en anmodning fra henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (3) (herefter »de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet«).
Den 2. og den 20. februar 2017 modtog ECB en anmodning fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (4) (herefter »de foreslåede ændringer til forordningen om den fælles afviklingsmekanisme« eller »de foreslåede ændringer til SRMR«).
Den 20. februar 2017 modtog ECB en anmodning fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF (5) (herefter »de foreslåede ændringer til direktivet om genopretning og afvikling af banker« eller »de foreslåede ændringer til BRRD«) (herefter kollektivt »de foreslåede ændringer til forordninger og direktiver«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da de foreslåede ændringer til forordninger og direktiver indeholder bestemmelser, der påvirker ECB's opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 6, og Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
1. Gennemførelse af den samlede standard for tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC) i Unionen
ECB glæder sig over de foreslåede ændringer til forordningerne og direktivet, som har til formål at gennemføre Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) (6) TLAC-standard for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er), der er etableret i Unionen. En udvidelse af anvendelsesområdet for TLAC-kravene til en anden kreds af systemisk vigtige institutter, f.eks. til andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er), vil rejse visse kalibreringsspørgsmål, da de har en meget heterogen profil. Hvis anvendelsesområdet imidlertid ønskes udvidet, kunne et alternativ være at dække en undergruppe af O-SII'er, som ligner G-SII'erne henset til størrelse, kompleksitet, forretningsmodel, indbyrdes forbundethed og systemisk vigtighed, eventuelt med et lavere minimums-kalibreringsgulv. Derved ville forskellene i forhold til G-SII'erne kunne afspejles mere præcist.
2. Ændringer til minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (minimum requirement for eligible liabilities and own funds, MREL)
2.1. |
MREL består af to dele: et tabsabsorberingsbeløb og et rekapitaliseringsbeløb. De foreslåede ændringer til direktivet om genopretning og afvikling af banker (Banking Recovery and Resolution Directive, BRRD) (7) og til forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism Regulation, SRMR) (8) giver afviklingsmyndigheden mulighed for at justere MREL-rekapitaliseringsbeløbet for i tilstrækkelig grad at afspejle de risici, der knytter sig til forretningsmodellen, finansieringsmodellen og den overordnede risikoprofil (9). Det gør det muligt for afviklingsmyndigheden at tage højde for en sandsynlig reduktion i aktiverne og den anderledes risikoprofil for instituttet efter anvendelsen af afviklingsværktøjer og at justere rekapitaliseringsbeløbet til den nye mindre balance. ECB mener, at afviklingsmyndigheden derudover, efter høring af den kompetente myndighed, bør have mulighed for at justere MREL-rekapitaliseringsbeløbet opad for at skabe en »sikkerhedsmargin«. Denne lille buffer vil sikre, at koncernen og enhederne, som bliver resultatet af afviklingen, har tilstrækkelige ressourcer til at dække yderligere uventede tab og uforudsete omkostninger, der kan opstå i perioden efter afvikling, f.eks. i forbindelse med det endelige resultat af værdiansættelsen eller som følge af omkostninger, der opstår i forbindelse med iværksættelse af en plan for omorganisering af forretningsaktiviteterne. Den beløbsmæssige størrelse af en sådan sikkerhedsmargin bør fastsættes fra sag til sag afhængig af kreditinstituttets afviklingsplan. |
2.2. |
De foreslåede ændringer til BRRD og SRMR gør det muligt for en afviklingsmyndighed at vejlede en enhed om at have kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over minimumskravet til at dække enhedens eventuelle yderligere tab for at sikre markedstillid til enheden efter afviklingen (10). ECB anbefaler, at den foreslåede MREL-vejledning fjernes, da den tilføjer rammerne kompleksitet uden at give klare fordele. For det første kan MREL-vejledningen øge den samlede kalibrering af MREL, da vejledningen af markedet kan opfattes som et krav, der altid skal tages hensyn til. Afviklingsmyndighedens beføjelse til at omdanne MREL-vejledningen til et fast MREL-krav, hvis den konsekvent overtrædes (11) kan forstærke markedets opfattelse af, at MREL-vejledningen reelt bidrager til et øget MREL-krav. For det andet er MREL-vejledning ikke nødvendig for at understøtte overholdelse af MREL-kravet, da det kombinerede bufferkrav allerede lægges oveni MREL-kravet i Kommissionens forslag. For det tredje kan MREL-vejledning ikke retfærdiggøres på grundlag af kravet om at undgå automatiske restriktioner vedrørende det maksimale udlodningsbeløb, da en manglende overholdelse af det kombinerede bufferkrav oveni MREL-kravet under alle omstændigheder ikke bør føre til øjeblikkelige automatiske restriktioner vedrørende udlodningsbeløbene (12). For det fjerde fremstår MREL-vejledning ikke nødvendig for at øge afviklingsmyndighedens fleksibilitet, da MREL-kravet om nødvendigt også kan justeres, eksempelvis ved at tage hensyn til foreslåede sikkerhedsmargen. |
2.3. |
I henhold til de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet (13) (14) opfylder kreditinstitutterne ikke det kombinerede bufferkrav, medmindre de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver til at opfylde det kombinerede bufferkrav, kapitalkravene og MREL på samme tid. Da det kombinerede bufferkrav rangerer over både MREL-kravet (15) (første scenarie) og kapitalkravene (16) (andet scenarie), skal beføjelsen til at håndtere overtrædelser af bufferne tilpasses den underliggende situation. Selv om afviklingsmyndigheden er den rette til at stille krav om en MREL-genopretningsplan i det første scenarie, skal den kompetente myndighed handle i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet i det andet scenarie. |
2.4. |
Processen til håndtering eller fjernelse af hindringer for afvikling som følge af en overtrædelse af buffere, der rangerer over MREL (17), bør ændres således, at den kompetente myndighed skal høres på samme måde, som den allerede skal ved andre hindringer. Derudover bør afviklingsmyndighederne gives større fleksibilitet med hensyn til tidsfrister for at sikre, at kreditinstituttet, om nødvendigt, har tilstrækkelig tid til at udvikle den mest hensigtsmæssige strategi til at håndtere overtrædelse af buffere. Derudover glæder ECB sig over Kommissionens forslag, som gør det muligt for afviklingsmyndigheden at kræve, at et institut ændrer MREL-instrumenternes løbetidsprofil som en del af foranstaltningerne til at adressere hindringer for afvikling (18) |
2.5. |
ECB henstiller, at de foreslåede ændringer til BRRD og SRMR præciserer, at afviklingsmyndighederne har til opgave at overvåge niveauerne for de MREL-nedskrivningsrelevante instrumenter og MREL-procenten i sig selv under hensyn til alle beregningerne af fradrag. Det bør ligeledes præciseres, at afviklingsmyndighederne også har til opgave at overvåge overholdelse af MREL og at informere de kompetente myndigheder om eventuelle overtrædelser eller andre relevante begivenheder, som kan påvirke kreditinstituttets mulighed for at opfylde MREL eller MREL-vejledningen. |
2.6. |
I tilfælde af at en overtrædelse af MREL falder sammen med en overtrædelse af kapitalkrav, bør den kompetente myndighed først adressere overtrædelsen af kapitalkravene ved at træffe relevante foranstaltninger, dvs. træffe tilsynsforanstaltninger eller anvende beføjelser til tidlig indgriben i samråd med afviklingsmyndigheden. Høringen bør være kort med henblik på at sikre, at der reageres omgående på overtrædelsen af kapitalkravene. Endvidere skal afviklingsmyndigheden ved udøvelsen af sine beføjelser til at håndtere MREL-overtrædelsen tage hensyn til de foranstaltninger, som den kompetente myndighed har truffet. |
2.7. |
I henhold til de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen (Capital Requirements Regulation, CRR) (19) kræver tidlig indfrielse af nedskrivningsrelevante passiver forhåndstilladelse for at undgå en udhuling af de tabsabsorberende passiver (»bail-in-able«). Afviklingsmyndigheden bør være ansvarlig for at give en sådan tilladelse, da den også er ansvarlig for at fastsætte MREL og for at specificere det beløb og den instrumentkvalitet, der vil være nødvendig til den foretrukne afviklingsstrategi (20). Afviklingsmyndigheden bør have pligt til at høre den kompetente myndighed i de tilfælde, hvor et kreditinstitut konverterer MREL-nedskrivningsrelevante passiver til kapitalgrundlagsinstrumenter for at sikre overholdelse af kapitalkravene, da det kan være nødvendigt at godkende en sådan foranstaltning for at bevare instituttets kapitalposition som en going concern. Endelig bør ændringerne præcisere, at nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en resterende løbetid på under et år også er omfattet af dette krav om forhåndstilladelse, hvis enheden eller afviklingskoncernen har overtrådt sit MREL-krav. |
2.8. |
ECB er fortaler for de foreslåede ændringer til kapitalkravsdirektivet, hvorefter de automatiske begrænsninger for det maksimale udlodningsbeløb ikke finder anvendelse, hvis overtrædelsen af det kombinerede bufferkrav skyldes instituttets manglende evne til at erstatte passiver, som ikke længere opfylder kriterierne for MREL-nedskrivningsrelevans og udløb (21). Denne undtagelse bør udstrækkes til at omfatte en situation, hvor instituttet ikke opfylder det kombinerede bufferkrav oveni MREL-kravet (22), fordi det lider under en reduktion af kapitalgrundlaget, men ikke resulterer i en manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav oveni kapitalkravene. I en sådan situation kan kreditinstituttet stadig have et kapitalgrundlag på et forholdsvis højt niveau, som, isoleret set uden MREL, ville være tilstrækkeligt til at opfylde dets kapitalkrav og dets kombinerede bufferkrav. |
2.9. |
ECB henstiller, at den foreslåede undtagelse fra anvendelsen af restriktioner på det maksimale udlodningsbeløb, i tilfælde hvor kreditinstituttet ikke har tilstrækkelige MREL-instrumenter, ikke bør begrænses til en periode på seks måneder, da det måske ikke vil forsinke anvendelsen af MDA-restriktionerne i tilstrækkelig grad og således stadig vil kunne forværre stress på finansieringsmarkederne, når der er behov for at udstede nye kapital- eller gældsinstrumenter (23). I stedet bør undtagelsen gælde for en periode på tolv måneder, som vil give instituttet mere tid til at udstede MREL-nedskrivningsrelevante instrumenter. Dette er særlig relevant, da MREL-instrumenter generelt har kortere løbetider end kapitalgrundlagsinstrumenter og således indebærer større refinansieringsrisici, der kan falde sammen med fremtidig stress på finansieringsmarkederne. |
2.10. |
Set ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet er krydsejerskab af MREL-passiver mellem kreditinstitutter ikke ønskeligt. For at undgå dobbelt medregning og begrænse afsmittende effekter bør fradragsreglerne gælde for alle beholdninger af eksterne MREL-passiver, dvs. udstedt til enheder uden for afviklingskoncernen, uanset type kreditinstitut, dvs. ikke begrænset til G-SII'er. Den samme metode, som aktuelt foreslås for G-SII'er, bør finde anvendelse på alle kreditinstitutter, dvs. at der foretages fradrag fra MREL-nedskrivningsrelevante passiver og fra kapitalgrundlag på grundlag af en tilsvarende fradragsmetode. Generelt bør andre aspekter af fradragsreglerne være i overensstemmelse med det, der er blevet aftalt internationalt for TLCA, dvs. i FSB’s TLAC Term Sheet og Basel III-rammerne (24), herunder for bankkoncerner med mere end en afviklingsmyndighed og afviklingskoncern. |
2.11. |
Set ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet kan afviklingsmulighederne blive formindsket, hvis nye »ikke-privilegerede« seniorgældsinstrumenter og efterstillede gældsinstrumenter holdes af detailinvestorer. Det kunne derfor overvejes at udarbejde klare og letforståelige oplysningskrav og andre sikkerhedsforanstaltninger for at øge investorernes opmærksomhed på de risici, der er forbundet med sådanne instrumenter. I samme forbindelse kunne det være tilrådeligt at overveje at kræve en mindste pålydende værdi på mindst EUR 100 000 pr. enhed for hvert instrument. Det vil øge investeringstærsklen og således også investorernes opmærksomhed, hvorved direkte detailinvesteringer begrænses. Der bør arbejdes hen imod en fælles ramme på EU-plan med hensyn til disse spørgsmål for at undgå, at de forskellige medlemsstater har forskelligartede tilgange, hvilket vil føre til fragmentering inden for Unionens marked for disse instrumenter (25). |
2.12. |
Behandlingen af koncerner, som skal afvikles under en multiple point of entry-metode (MPE-afviklingsstrategi), bør præciseres. For det første bør definitionen af en »afviklingskoncern« udelukke tredjelandsdatterselskaber, som selv er points of entry, da disse vil blive behandlet separat fra resten af koncernen i tilfælde af afvikling (26). For det andet bør ændringerne præcisere, at MREL på niveau afviklingsenhed skal opfyldes på et konsolideret grundlag på niveau afviklingskoncern (27). For det tredje bør de foreslåede regler om fradrag fra nedskrivningsrelevante passiver, som gælder for koncerner, der skal afvikles under en MPE-afviklingsstrategi (28), fuldt ud afspejle TLAC-term sheetet med hensyn til de justeringer, der er tilladt, og komponenterne i formlen. |
3. Overgangsordninger for MREL
3.1. |
En vigtig faktor i gennemførelsen af en enhedsspecifik MREL er, at der fastsættes en passende overgangsperiode. De potentielt mange tilfælde af manglende opfyldelse af MREL, der kan opstå ved indførelsen af de nye harmoniserede niveauer, kan udgøre en betydelig udfordring for visse kreditinstitutter for så vidt angår den rettidige opfyldelse af disse krav under de nuværende makroøkonomiske forhold. ECB foreslår derfor, at der indføres en passende minimumsovergangsperiode for alle kreditinstitutter, som ikke bør være kortere end den periode, der gælder for G-SII'er, som er fastsat i TLAC-term sheetet. Endvidere bør afviklingsmyndigheden gives fleksibilitet til, fra sag til sag, at fastsætte en endelig tidsfrist for overholdelse, som er længere end den harmoniserede minimumsperiode. ECB anbefaler, at det præciseres, at enhver forlængelse ud over en minimumsovergangsperiode for et givet institut bør baseres på en vurdering af udfordringerne i at opfylde MREL-kravet, som et sådant institut ville blive pålagt på grund af begrænset markedsadgang eller markedskapacitet, eller lignende begrænsninger i det pågældende makroøkonomiske miljø. |
3.2. |
Desuden ser ECB en fordel i, at der indføres nye anerkendelseskriterier for MREL-nedskrivningsrelevante instrumenter, som bringer MREL-anerkendelseskriterierne i overensstemmelse med TLAC-anerkendelseskriterierne (29), og at der indføres yderligere elementer, som forbedrer permanensen af MREL-nedskrivningsrelevante instrumenter (30). Dette vil bidrage til at sikre MREL's tabsabsorberende kapacitet på det tidspunkt, hvor afviklingen skal ske. De yderligere elementer, der strækker sig ud over TLAC-anerkendelseskriterierne, kan dog føre til yderligere manglende opfyldelse, f.eks. ved, at passiver med en bestemmelse om førtidig ophævelse (acceleration clause) ikke kan anerkendes, hvilket der bør tages hensyn til fra sag til sag ved fastsættelsen af overgangsperioden for opfyldelse af MREL. Alternativt kunne de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen omformuleres, således at det specificeres, at passiver, der tidligere var MREL-anerkendte, men som ikke overholder de nye, yderligere elementer, vil være omfattet af en overgangsordning, hvorefter de fortsat vil være anerkendt, som de er under den nuværende ordning. En sådan overgangsordning bør i givet fald udfases inden for en rimelig tidshorisont. |
3.3. |
Hvad angår kravet om, at passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater, er udelukket fra nedskrivningsrelevante passiver, er det nødvendigt yderligere at præcisere definitionen af »indbyggede derivater«. Det kunne muligvis opnås ved at udvikle passende reguleringsmæssige tekniske standarder (31). |
4. Foranstaltninger til tidlig indgriben
4.1. |
Der er et betydeligt overlap mellem tilsynsforanstaltningerne i henhold til kapitalkravsdirektivet (32), SSM-forordningen (33) (SSMR) og foranstaltningerne til tidlig indgriben, som er fastsat i BRRD, henset til både indhold og betingelserne for deres anvendelse. Dette overlap skaber betydelige udfordringer for den praktiske gennemførelse af rammen for tidlig indgriben, særligt i lyset af manglen på klarhed med hensyn til betingelserne for tidlig indgriben. |
4.2. |
Endvidere skal ECB's beføjelser til tidlig indgriben udøves på grundlag af individuelle nationale gennemførelser af BRRD (34). Det skaber usikkerhed med hensyn til, hvilke foranstaltninger, der kan anvendes, og betingelserne for at udøve dem i de enkelte medlemsstater. |
4.3. |
ECB foreslår derfor, at de foranstaltninger til tidlig indgriben, som allerede findes i kapitalkravsdirektivet og SSM-forordningen, fjernes fra BRRD, og at SRMR ændres, således at der skabes et retligt grundlag i en forordning for ECB's beføjelser til tidlig indgriben for at fremme en konsekvent anvendelse heraf. |
5. Redskab til betalingsudsættelse forud for afvikling
5.1. |
De foreslåede ændringer til BRRD tillægger både de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne nye beføjelser til at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser. ECB hilser generelt harmonisering af sådanne beføjelser på EU-plan velkommen, men forventer, at disse vidtrækkende beføjelser kun vil blive udøvet i ekstreme tilfælde, om overhovedet. På grund af dets usædvanlige karakter og dets ødelæggende effekt for kontrakter bør anvendelse af redskabet til betalingsudsættelse besluttes i tæt samarbejde mellem alle relevante myndigheder. ECB foreslår at indføre en procedure til fordeling af ansvaret for en betalingsudsættelse hos enten den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden, afhængigt af hvorvidt betalingsudsættelsen pålægges før eller efter konstateringen af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende. En sådan procedure bør som udgangspunkt undgå at pålægge på hinanden følgende betalingsudsættelser. Kun i ekstraordinære tilfælde, hvor det er begrundet gennem særlige omstændigheder og under overholdelse af proportionalitetsprincippet, bør afviklingsmyndigheden have mulighed for at pålægge en yderligere betalingsudsættelse med henblik på at lukke hullet mellem det tidspunkt, hvor konstateringen af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, sker, og afviklingstiltag foretages. |
5.2. |
Generelt bør et redskab til betalingsudsættelse forud for afvikling være adskilt og uafhængigt af foranstaltningerne til tidlig indgriben. Hovedformålet med et redskab til betalingsudsættelse forud for afvikling bør være at forhindre alvorlig forværring af et kreditinstituts balance. Navnlig vil redskabet til betalingsudsættelse forud for afvikling, om nødvendigt, kunne give den kompetente myndighed tilstrækkelig tid til at afslutte vurderingen af, hvorvidt et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, herunder under hensyntagen til den tid, som det tager at træffe en sådan formel afgørelse, som også kræver høring af afviklingsmyndigheden. Derudover giver et moratorium afviklingsmyndigheden mere tid til parallelt at begynde at planlægge sine afviklingsopgaver. Et moratorium bør højst gives for fem arbejdsdage i alt, en begrænsning, som også er nødvendig af hensyn til den alvorlige indvirkning, som et moratorium har på kreditorernes rettigheder. ECB advarer om, at længere perioder, hvor indskyderne ikke har adgang til deres indskud, underminerer tilliden til banksystemet og i sidste ende kan skabe risici for den finansielle stabilitet. |
5.3. |
Skal en betalingsudsættelse forud for afvikling være effektiv, er det nødvendigt, at den har det bredest mulige anvendelsesområde for at gøre det muligt at reagere rettidigt på udgående pengestrømme. Den generelle undtagelse for dækkede indskud og fordringer under investorgarantiordninger bør erstattes af begrænsede skønsmæssige undtagelser, som indrømmes af den kompetente myndighed, for at bevare en grad af fleksibilitet. En sådan fremgangsmåde vil gøre det muligt for den kompetente myndighed f.eks. at give indskydere tilladelse til at hæve et begrænset beløb af deres indskud hver dag i overensstemmelse med den beskyttelse, som ydes i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes Directive, DGSD) (35), samtidig med at der tages hensyn til eventuelle likviditetsmæssige og tekniske begrænsninger. Der bør træffes visse sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af indskyderrettigheder, såsom klar kommunikation om, hvornår der igen vil være adgang til indskud. Endelig bør eventuelle indvirkninger i forhold til direktivet om indskudsgarantiordninger vurderes, da redskabet til betalingsudsættelse forud for afvikling ikke vil være til nytte, hvis det anses for at være en udløsende faktor for, at indskud er indisponible i henhold til DGSD. |
5.4. |
ECB henstiller, at de eksisterende undtagelser fra moratoriet relateret til finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er) udvides til også at omfatte a) tredjelandes værdipapircentraler (CSD'er), som er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til forordningen om værdipapircentraler (36) og b) tredjelandes betalingssystemer, der er underlagt en tilsynsordning baseret på samarbejde, der omfatter mindst en centralbank i Det Europæiske System af Centralbanker. En suspension, hvorefter en deltager (et kreditinstitut) ikke kan foretage betalinger til en FMI, vil de facto betyde, at deltageren ikke længere kan opfylde sine forpligtelser i takt med, at de forfalder. Hvad angår betalingsforpligtelser til finansielle markedsinfrastrukturer, vil det betyde, at deltageren er i misligholdelse. Uden en undtagelse for denne type betaling vil moratoriet faktisk have potentiale til at skabe og sprede systemiske risici, før FMI-sikkerhedsforanstaltningerne begynder at virke (37). |
5.5. |
Den foreslåede harmonisering af beføjelserne i forbindelse med redskabet til betalingsudsættelse forud for afvikling bør heller ikke berøre andre beføjelser til at iværksætte et moratorium, f.eks. tilsynsbeføjelser eller retslige beføjelser indført på nationalt plan til sikring af par conditio creditorum-princippet (princippet om ligebehandling af kreditorer) ved indledningen af en insolvensbehandling. Hvis et kreditinstitut ikke afvikles, når betalingsforpligtelserne er blevet suspenderet, f.eks. fordi afviklingsmyndigheden beslutter, at en afvikling ikke vil være i offentlighedens interesse, kan sådanne nationale værktøjer blive relevante igen. En tilsvarende situation kunne opstå, hvis den nødlidende enhed bliver insolvent efter anvendelsen af afviklingsværktøjer. |
5.6. |
Undtagelserne i BRRD, som gælder for centralbanker, herunder for så vidt angår redskabet til betalingsudsættelse forud for afvikling, udstrækkes til at omfatte Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements, BIS). BIS er blevet betroet opgaven at fremme samarbejdet mellem centralbanker, at tilvejebringe yderligere faciliteter til internationale finansielle operationer og at fungere som forvalter eller agent for internationale finansielle afregninger. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den behandles lige som en centralbank i henhold til BRRD. |
5.7. |
Yderligere vurderinger bør også foretages for så vidt angår anerkendelsen af redskabet til betalingsudsættelse i henhold til tredjelandes love, særligt i de tilfælde, hvor en anerkendelsesmekanisme endnu ikke er blevet oprettet. Særligt bør de potentielle konsekvenser af redskabet til betalingsudsættelse med henblik på International Swaps and Derivatives Association 2015 Universal Resolution Stay Protocol overvejes nøje, som kun anerkender en kortere periode for en udsættelse med en mulighed for fravalg for så vidt angår jurisdiktioner, der efterfølgende ændrer den lovmæssige udsættelses udstrækning. |
5.8. |
Endelig bør de mulige konsekvenser af de tilsynsmæssige krav nøje vurderes i lyset af den foreslåede varighed af redskaberne til betalingsudsættelse og den forudsete suspendering af ophør eller netting-/modregningsret. |
6. Vurderingen »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i forbindelse med mindre signifikante kreditinstitutter under direkte ansvar af Den Fælles Afviklingsinstans (Single Resolution Board, SRB)
Selv om Kommissionens foreslåede ændringer til SRMR ikke adresserer dette, kræver afviklingsproceduren, som er fastsat i SRMR, omgående opmærksomhed. Navnlig fører den manglende afstemning af ECB's og SRB's institutspecifikke ansvar kombineret med den nuværende ordlyd af SRMR til retlig usikkerhed med hensyn til, hvilken myndighed der har ansvar for at vurdere, om et mindre signifikant kreditinstitut, som er under SRB's direkte ansvar, er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Ifølge ordlyden af artikel 18 i SRMR er ECB ganske vist ansvarlig for at foretage vurderingen »nødlidende eller forventeligt nødlidende« for så vidt angår visse mindre signifikante kreditinstitutter, men denne ordlyd tager ikke hensyn til begrænsningerne i EU's primære ret. Ved en systematisk fortolkning af EU's retlige ramme ligger vurderingen »nødlidende eller forventeligt nødlidende« for både mindre signifikante grænseoverskridende koncerner og andre mindre signifikante kreditinstitutter, som er under SRB's direkte ansvar, reelt uden for ECB's direkte kompetence og bør i stedet henhøre under de kompetente nationale myndigheders kompetence, da det i henhold til SSM-forordningen er dem, der er de kompetente tilsynsmyndigheder for mindre signifikante kreditinstitutter (38). ECB henstiller, at de foreslåede ændringer til SRMR udstrækkes til udtrykkeligt at fastslå, at det er de respektive kompetente nationale myndigheder, der har ansvar for at foretage vurderingen »nødlidende eller forventeligt nødlidende« for et mindre signifikant kreditinstitut, som henhører under SRB (39).
Konkrete ændringsforslag til de foreslåede forordninger og direktiver fremsættes med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument vedlagt en forklarende tekst. Det tekniske arbejdsdokument er ikke vedtaget af Styrelsesrådet. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. november 2017.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) COM(2016) 850 final.
(2) ECB har vedtaget en særskilt udtalelse om visse af de foreslåede ændringer til kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, jf. Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2017/46. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(3) COM(2016) 854 final.
(4) COM(2016) 851 final.
(5) COM(2016) 852 final.
(6) Jf. FSB's Principles on Loss-absorbing and Recapitalisation Capacity of G-SIBs in Resolution Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet af 9. november 2015 (hereafter »FSB’s TLAC Term Sheet«), som findes på FSB's websted www.fsb.org
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(9) Jf. den foreslåede nye artikel 45c, stk. 3, i BRRD og den foreslåede nye artikel 12d, stk. 3, i SRMR.
(10) Jf. den foreslåede nye artikel 45e, stk. 1, i BRRD og den foreslåede nye artikel 12f, stk. 1, i SRMR.
(11) Jf. den foreslåede nye artikel 45a, stk. 3, i BRRD.
(12) Jf. afsnit 2.9 og 2.10.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(14) Jf. den foreslåede nye artikel 141a i kapitalkravsdirektivet.
(15) Jf. den foreslåede nye artikel 141a, stk. 1, litra d), i kapitalkravsdirektivet.
(16) Jf. den foreslåede nye artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i kapitalkravsdirektivet.
(17) Jf. den foreslåede nye artikel 17, stk. 5, litra h1), i BRRD.
(18) Jf. den foreslåede nye artikel 17, stk. 5, litra j1), i BRRD.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(20) Dette er i overensstemmelse med det synspunkt, der er givet udtryk for i punkt 2.6.
(21) Jf. den foreslåede nye artikel 141a, stk. 2, i kapitalkravsdirektivet.
(22) Jf. den foreslåede nye artikel i 141a, stk. 1, litra d), i kapitalkravsdirektivet.
(23) Det bemærkes, at overtrædelse af det kombinerede bufferkrav også kan opstå, selv om kreditinstituttet har en høj lovpligtig kapital, hvis det faktisk opfylder en betydelig andel af sit MREL-krav med sit kapitalgrundlag og ikke andre MREL-nedskrivningsrelevante passiver.
(24) Findes på Den Internationale Betalingsbanks (BIS) websted www.bis.org
(25) Jf. også afsnit 3.5 i udtalelse CON/2017/23.
(26) En sådan præcisering med hensyn til behandlingen af tredjelandsdatterselskaber kan have en betydelig effekt på MREL for disse koncerntyper.
(27) Jf. den foreslåede nye artikel 11, stk. 3, i kapitalkravsforordningen.
(28) Jf. den foreslåede nye artikel 72e, stk. 4, i kapitalkravsforordningen.
(29) Den primære tilbageværende forskel vil være, at efterstillelse ikke kræves for alle institutter, og at strukturerede obligationer under visse betingelser kan anerkendes i forbindelse med MREL.
(30) Jf. den foreslåede nye artikel 72b, stk. 2, litra h), i kapitalkravsforordningen om incitamenter til at indfri, litra j), call-optioner, der udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg, litra k), behovet for, at betingelserne i kapitalkravsforordningens artikel 77 og 78 er opfyldt, litra l), ingen angivelse af tilbagebetaling før tid, litra m), ingen ret for indehaveren til at fremskynde de planlagte betalinger og litra n), at størrelsen af betalingerne ikke vil blive ændret på grundlag af kreditsituationen for instituttet.
(31) Jf. også afsnit 2.1.2 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2017/6.
(32) Jf. navnlig artikel 104 i kapitalkravsdirektivet.
(33) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63), særligt artikel 16.
(34) I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i SSMR.
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149). Som et eksempel har indskyderne under en overgangsperiode i henhold til direktivets artikel 8, stk. 4, adgang til et passende beløb af deres dækkede indskud til at dække leveomkostninger inden fem arbejdsdage efter en anmodning.
(36) Jf. artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(37) Af den grund er der en fælles forståelse på både EU-plan og internationalt plan (love om endelig afregning og Rådet for Finansiel Stabilitets Key Attributes) for, at der er behov for at beskytte finansielle forpligtelser, som er forbundet med finansielle markedsinfrastrukturer, mod et moratorium.
(38) Jf. artikel 6, stk. 4, i SSMR.
(39) De samme betragtninger gælder tilsvarende bestemmelserne i artikel 21 i SRMR.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Rådet
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/24 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 29. januar 2018
om forlængelse af mandatperioden for præsidenten for appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(2018/C 34/07)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (1), særlig artikel 166, stk. 2, og
ud fra følgende betragtning:
Den 21. november 2017 besluttede administrationsrådet for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret at foreslå Rådet, at mandatperioden for Théophilos MARGELLOS som præsident for appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret forlænges med fem år, eller indtil han går på pension, hvis pensionsalderen nås i løbet af den nye mandatperiode —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatperioden for Théophilos MARGELLOS som præsident for appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret forlænges for perioden fra den 1. oktober 2018 til den 30. september 2023, eller indtil han går på pension, hvis pensionsalderen nås i løbet af den nye mandatperiode.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2018.
På Rådets vegne
R. PORODZANOV
Formand
(1) EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1.
Europa-Kommissionen
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/25 |
Euroens vekselkurs (1)
30. januar 2018
(2018/C 34/08)
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,2421 |
JPY |
japanske yen |
134,98 |
DKK |
danske kroner |
7,4415 |
GBP |
pund sterling |
0,87930 |
SEK |
svenske kroner |
9,7825 |
CHF |
schweiziske franc |
1,1589 |
ISK |
islandske kroner |
|
NOK |
norske kroner |
9,5628 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,330 |
HUF |
ungarske forint |
310,38 |
PLN |
polske zloty |
4,1449 |
RON |
rumænske leu |
4,6513 |
TRY |
tyrkiske lira |
4,6833 |
AUD |
australske dollar |
1,5345 |
CAD |
canadiske dollar |
1,5304 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,7117 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,6937 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6280 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 329,25 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
14,7979 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,8566 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,4188 |
IDR |
indonesiske rupiah |
16 630,48 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,8448 |
PHP |
filippinske pesos |
63,753 |
RUB |
russiske rubler |
69,5888 |
THB |
thailandske bath |
39,014 |
BRL |
brasilianske real |
3,9280 |
MXN |
mexicanske pesos |
23,1289 |
INR |
indiske rupee |
79,0570 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/26 |
Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur
(2018/C 34/09)
Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 180 af 8. juni 2017 blev de forklarende bemærkninger til pos. »2309 Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder« erstattet af en ny tekst. Denne tekst var ikke fuldstændig nøjagtig og skal erstattes; den må ikke anvendes.
I medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) foretages følgende ændring i de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2):
På side 106 affattes de forklarende bemærkninger til pos. »2309 Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder«, som ændret (3), således:
»2309 |
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder Se bestemmelse 1 til dette kapitel. For så vidt angår mælkeprodukter henvises til supplerende bestemmelse 4 til dette kapitel. Indholdet af mælkeprodukter, af stivelse og af glukose, glukosesirup, maltodekstrin og maltodekstrinsirup, uanset hvilken kilde de stammer fra, beregnes på grundlag af varen, som den foreligger. For så vidt angår stivelse gælder følgende:
Glukoseindholdet kan bestemmes ved hjælp af højtryksvæskekromatografi (HPLC) (Kommissionens forordning (EF) nr. 904/2008, EUT L 249 af 18.9.2008, s. 9).« |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(2) EUT C 76 af 4.3.2015, s. 1.
(3) EUT C 180 af 8.6.2017, s. 35.
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/27 |
Afgørelse fra Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde
af 31. august 2017
om registrering af European Christian Political Movement
(Kun den engelske udgave er autentisk)
(2018/C 34/10)
MYNDIGHEDEN FOR EUROPÆISKE POLITISKE PARTIER OG EUROPÆISKE POLITISKE FONDE HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (1), særlig artikel 9,
under henvisning til den ansøgning, der er modtaget fra European Christian Political Movement, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (i det følgende benævnt »myndigheden«) har modtaget en ansøgning om registrering som et europæisk politisk parti i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fra European Christian Political Movement (i det følgende benævnt »ansøgeren«) den 11. juli 2017. |
(2) |
Myndigheden har undersøgt den fremsendte ansøgning og den ledsagende dokumentation i henhold til artikel 9 stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og anmodede den 8. august 2017 ansøgeren om at fremsende yderligere oplysninger for at fuldstændiggøre ansøgningen. |
(3) |
Ansøgeren fremsendte reviderede udgaver af dele af ansøgningen hhv. den 15. august 2017, den 22. august 2017, den 24. august 2017 og den 29. august 2017. |
(4) |
Ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at den opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, og har navnlig dokumenteret, at den er repræsenteret i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne ved mindst følgende medlemmer af Europa-Parlamentet, af nationale parlamenter og af regionale parlamenter eller regionale forsamlinger: Hrvoje Zekanović (Hrvatski rast, Kroatien), Franck Margain (Parti chrétien-démocrate, Frankrig), Ivars Brīvers (Kristīgi demokrātiskā savienība, Letland), Bastiaan Belder (Staatkundig Gereformeerde Partij, Nederlandene), Marek Jurek (Prawica Rzeczypospolitej, Polen) og Petronela-Mihaela Csokany (Uniunea Bulgară din Banat, Rumænien), som er medlemmer af ansøgerens medlemspartier, og Branislav Škripek (Slovakiet), som er medlem af ansøgeren direkte. |
(5) |
Ansøgeren har fremlagt erklæringen i formularen i bilaget til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og ansøgerens statut, som indeholder de bestemmelser, der kræves i forordningens artikel 4. |
(6) |
Ansøgeren har fremsendt yderligere dokumenter i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) 2015/2401 (2). |
(7) |
Myndigheden har undersøgt den fremsendte ansøgning og den ledsagende dokumentation i henhold til artikel 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og mener, at ansøgeren opfylder betingelserne for registrering, jf. forordningens artikel 3, og at statutten indeholder de bestemmelser, der kræves i artikel 4 i forordningen — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
European Christian Political Movement er hermed registreret som et europæisk politisk parti.
Det erhverver status som europæisk juridisk person fra datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til:
European Christian Political Movement |
Bergstraat 33 |
3811 NG Amersfoort |
NEDERLANDENE |
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2017.
For Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde
M. ADAM
Direktør
(1) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) 2015/2401 af 2. oktober 2015 om indhold og funktion af registret over europæiske politiske partier og fonde (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 50).
BILAG
Article 1
Name and logo
1. The name of the association is European Christian Political Movement (EPCM).
2. The logo exists out of the letters E, C, P, M, in blue and green.
Article 2
Registered office
The registered office of the Association is located at The Hague, The Netherlands (Chamber of Commerce, Koninginnegracht 13, 2514 AA Den Haag). The ECPM head office is at the Bergstraat 33, 3811 NG, Amersfoort, The Netherlands.
Article 3
Objects
1. The objects of the association are to reinforce Christian politics on a European, national, regional and local level, as expressed in the basic programme of the association.
2. The association may pursue its objects with all legal means, including in particular by:
a. |
promoting mutual contacts among political parties endorsing the association’s objects; |
b. |
promoting and exchanging knowledge and experience that may contribute to achieving the association’s objects; |
c. |
organizing trainings in order to increase the knowledge and skills of the members and their officers; |
d. |
promoting the further shaping of Christian politics in Europe; |
e. |
promoting concrete legislation to conform to the basic programme of the association; |
f. |
participating in European elections. |
3. The organisation does not pursue profit goals.
Article 4
Members
Members may be:
a. |
Political parties in Europe endorsing the basic programme, as mentioned in article 3; |
b. |
politicians who qualify for Article 3(1)(b) of Regulation (EC) No 2004/2003 (including amendments from Regulation (EC) No 1524/2007) of the European Parliament and of the Council of the fourth day of November two thousand and three on the regulations governing political parties at European level and the rules regarding their funding and who are also endorsing the basic programme, as mentioned in article 3 and members of national parliaments from nations which have full membership in the Council of Europe. |
c. |
The association with limited legal competence: European Christian Political Youth (ECPYouth) with its registered office in the Hague, the Netherlands. |
Article 5
Associated Bodies
1. Associated bodies are organizations or individual members of the European Parliament that (can) support the association’s work, either financially or by contributing expertise or otherwise.
2. Associated bodies do not have any rights and obligations other than those conferred and imposed on them by or pursuant to this charter.
Article 6
Admission
1. The board shall decide on the admission of members and associated bodies.
2. In the event of non-admission as a member, the general assembly may still decide to admit the relevant party or individual.
Article 7
Termination of membership
1. The membership shall end:
a. |
by the member’s notice of termination; |
b. |
by notice of termination by or on behalf of the association, which may be given if a member has ceased to meet the requirements for membership as set in this charter, if the member fails to perform its obligations vis-à-vis the association, as well as if the association cannot reasonably be required to continue the membership; |
c. |
by disqualification, which may be pronounced only if a member acts contrary to the association’s charter, the regulations or the resolutions, or prejudices the association. |
2. Notice of termination on behalf of the association shall be given by the board.
3. Notice of termination of the membership by the member may be given only with effect from the end of the association year and with due observance of a four-week notice period. The membership may, however, be terminated with immediate effect if the association or the member cannot reasonably be required to continue the membership.
4. Notice of termination contrary to the provisions of the foregoing paragraph shall result in termination as per the earliest possible time following the effective date of termination stated in the notice.
5. A member shall not be authorized by means of notice of termination of its membership to exclude vis-à-vis itself a resolution imposing more stringent financial obligations on the members.
6. Disqualification from the membership shall be effectuated by then board.
7. The person involved may lodge an appeal against a resolution of the association to terminate the membership based on the argument that the association cannot reasonably be required to continue the membership, and against a resolution to disqualify a member from membership within one month of receipt of the notice of the resolution at the general assembly. The person involved shall be notified of the resolution in writing, stating the reasons, as soon as possible. During the appeal period and pending the appeal, the member will be suspended.
8. In the event of termination of the membership in the course of any association year, the annual contribution shall, nevertheless, remain due in full.
Article 8
Termination of the rights and obligations of associated bodies
An associated body’s rights and obligations may at all times mutually be terminated by giving notice, provided that a financial contribution for the current association year promised shall remain due in full.
Article 9
Notice of termination on behalf of the association shall be given by the board.
Article 10
Annual contributions
1. The members shall pay an annual contribution to be determined by the general assembly.
2. Under special circumstances the board may grant a full or partial exemption from the obligation to pay a contribution.
Article 11
Board
1. The board shall consist of at least four private individuals who are either a:
a. |
member; |
b. |
member of a member-party or; |
c. |
member or staff member of an associate or an individual member, and who are to be elected by the general assembly. |
2. The number of board members shall be determined by the general assembly based on a motion of the board.
3. Board members will be appointed by the general assembly.
4. The standing orders may give further regulations on the appointment of board members.
Article 12
Termination of board membership - Periodic membership - Suspension
1. Every board member shall retire ultimately four years after appointment. The retiring board member shall be eligible for reappointment once
2. Every board member, even if appointed for a limited period of time, may at all times be dismissed or suspended by the general assembly. Any suspension not followed by a dismissal resolution within three months shall end by expiry of such term. The retiring board member shall be eligible for reappointment. A person appointed to fill a temporary vacancy shall take the place of his predecessor in the rotation schedule.
3. Furthermore, a board membership shall end:
a. |
by termination of a member’s membership of the association; |
b. |
by resignation. |
Article 13
Board offices - Board decision - Making process
1. The chairman shall be appointed to office by the general assembly. The other offices shall be divided among the board members in mutual consultation, provided that the board may also assign the duties of the secretary and the treasurer to non-board members.
2. Standing orders may set additional regulations in respect of the meetings and decision-making process of the board.
Article 14
Board duties - Representation
1. Save as restricted in this charter, the board shall be responsible for the management of the association.
2. In the event of vacancies on the board, the board shall retain its powers. It shall, however, convene a general assembly as soon as possible to discuss the filling of the vacancy or vacancies.
3. The board shall be authorized to have committees to be appointed by the board perform certain parts of the board’s duties under the responsibility of the board.
4. The board shall be authorized to enter into agreements to purchase, alienate or encumber property subject to public registration, to enter into agreements in which the association binds itself as a guarantor or as joint and several debtor, warrants performance by third parties, or binds itself as security for a third-party debt.
5. The association shall be represented both in and out of court either by the board or by the chairman acting jointly together with another board member.
6. With regard to daily management, the association is validly represented by the General Director.
Article 15
Financial management, annual report and reporting
1. The General Director is responsible for the daily financial management, including expenditure and fundraising and is fully authorized with regard to bank matters and loans below €25.000. In consultation with the Board, the General Director appoints an independent administrator to conduct the administration. The administrator can transfer funds only with written approval of the General Director. The General Director will inform the Board of the financial developments and reports on all transfers over €1.000. The independent administrator prepares the accounts after which they are adopted by the General Director and verified by the Board. The Board will be fully transparent to its members and the European Parliament regarding donations and the financial accounts while maintaining the protection of personal data and privacy as long as this does not conflict with any ruling in this charter.
2. The General Director will sign off spending which will be recorded by the administrator. All expenditure will be conducted in accordance with the rules and guidelines for expenditure concerning European political parties. Other staff members can only do expenditure within an established limit and with the sole purpose of arranging travel and stay and meeting rooms.
3. The board remains the final administrative and financial representation of the association and shall keep records of the association’s financial position, so as to show its rights and obligations at all times.
4. The board shall issue its annual report at a congress within six months of the end of the association year - save an extension of such term by the general assembly -, reporting on its management as conducted over the past financial year, under simultaneous submission of a balance sheet and a statement of income and expenditure. After expiry of the said term any member may demand in court that the board report in accordance with the foregoing sentence.
5. The European Parliament appoints the auditor. The General Director and administrator will cooperate with the auditor to establish the annual accounts. These accounts will be submitted to the Board and General Assembly for approval.
6. The association year shall run from the first day of January until the thirty-first day of December. (change of order, was article 15.1)
Article 16
The General Assembly
1. The general assembly is the general meeting by law. All powers in the association not conferred on the board by law or in this charter shall vest in the General Assembly.
2. Ultimately six months after the end of each association year, a congress – the annual meeting - shall be held to discuss, inter alia:
a. |
the annual report and the report as referred to in article 15, as well as the report of the committee referred to in such article; |
b. |
the appointment of the committee referred to in article 15 for the following association year; |
c. |
the filling of vacancies, if any; |
d. |
motions submitted by the board or by the members, if any, as announced in the notice convening the meeting. |
3. Any other assemblies shall be held as often as the board deems appropriate.
4. Furthermore, on the written request of at least such number of members as are entitled to cast one tenth of the votes, the board shall convene a congress within a maximum term of four weeks. If the request is not complied with within fourteen days, the requesting members may convene the meeting themselves by giving notice in accordance with article 20 or by placing an advertisement in a daily newspaper at least widely read in the place where the association has its registered office.
Article 17
Access and voting right
1. In compliance with article 20, the general assembly shall be open to members of the association, board members, representatives of the associated bodies and invited guests. Suspended members and suspended board members shall not have access to the congress.
2. Other than those referred to in paragraph 1 have admission to the general assembly, unless casu quo the general assembly decides to meet in camera.
3. Every member of the association who is not suspended shall have the right to cast a vote.
4. Every associated body has a right to cast a vote on subjects concerning: political content.
5. In the general assembly each member party has three votes and every individual member has one vote. Every associate body has one vote. The number of votes by individual members and associates can only make up for forty-nine percent (49 %) of the total votes. If the votes of individual members exceed forty-nine percent (49 %) of the total votes then the chairman of the association (or his substitute) is allowed to determine an alternative division of the votes that ensures that the individual members will receive forty-nine percent (49 %) of the total votes.
6. A memberparty may cast his vote only through a representative having power of attorney to the satisfaction of the chairman of the meeting.
Article 18
Chair - Minutes
1. The general assembly shall be chaired by the chairman of the association or his deputy. In the absence of the chairman and his deputy, one of the other board members to be designated by the board shall act as chairman. If the chair is not filled according to this procedure either, the meeting shall appoint its own chairman.
2. The secretary or another person designated for such purpose by the chairman shall keep minutes of the proceedings at each meeting, to be adopted and signed by the chairman and the person keeping the minutes.
Article 19
Congress decision - Making process
1. The decision pronounced at the general assembly by the chairman to the effect that a resolution has been adopted shall be decisive. The same shall be true for the substance of a resolution adopted to the extent that a vote was taken on a motion not set forth in writing.
2. If, however, immediately after the decision referred to in paragraph 1 is pronounced, the correctness thereof is challenged, a new vote shall be taken if the majority of the meeting or, if the original vote was not taken by roll-call or by ballot, a person entitled to vote so requires. Such new vote shall supersede the legal consequences of the original vote.
3. To the extent not provided otherwise by law or in this charter, all resolutions of the general assembly shall be adopted by an absolute majority of the votes cast.
4. Blank votes shall be deemed not to have been cast.
5. If, in an election of persons, none of the candidates has obtained an absolute majority of the votes, a second vote or, in the event of a binding nomination, a second vote between the nominated candidates, shall be held. If in such second vote none of the candidates has obtained an absolute majority either, revotes shall be taken until either one person has obtained an absolute majority of the votes or a vote held between two persons ends in a tie. Such revotes (not including the second vote) shall at all times be held between the persons between whom the preceding vote had been held, with the exception of the person who had obtained the least votes during such preceding vote. If during the preceding vote the least votes had been obtained by more than one person, a drawing of lots shall decide who of such persons can no longer be voted for in the new vote. In the event that a vote between two persons ends in a tie, a drawing of lots shall decide who of such two persons is elected.
6. In the event that a vote on a motion other than on an election of persons ends in a tie, the motion shall be deemed to have been rejected.
7. All votes shall be taken orally, unless the chairman deems a vote by ballot appropriate or if any of the persons entitled to vote so requires prior to the vote. Written votes shall be taken by secret, unsigned ballot. Resolutions may be adopted by acclamation, unless any of the persons entitled to vote requires a vote by roll-call.
8. A unanimous resolution of all members, even outside a meeting, shall have the same force as a resolution of the congress of the general assembly, provided adopted with the prior knowledge of the board.
9. As long as all members are present or represented at a general assembly, valid resolutions may be adopted, provided unanimously, with respect to all items to be discussed - thus, including a motion to amend this charter or to dissolve the association - even if no notice convening a congress has been sent or has been sent in accordance with the requirements in that respect or any other requirements with respect to convening and holding meetings, or any related formalities, have not been observed.
10. Decisions are only valid if at least one quarter of the members are present during the meeting.
Article 20
Convening the General Assembly
1. The general assembly shall be convened by the board. The notice convening the general assembly shall be sent to the addresses of the members according to the membership register as referred to in article 4. The term for convening a congress shall be at least seven days.
2. The notice convening the general assembly shall state the items to be discussed, without prejudice to the provisions of article 21. In the notice convening the general assembly, the board can indicate some items that shall exclusively be discussed by the members. Items mentioned in article 17.4 can never be indicated by the board as to be discussed exclusively.
Article 21
Amendment of the Charter
1. This charter of the association may be amended only by a resolution of the general assembly, the notice convening such meeting stating that a motion to amend the charter shall be discussed at such meeting.
2. Those who had convened the congress of the general assembly to discuss a motion to amend the charter shall deposit a copy of such motion in which the proposed amendment is quoted verbatim, at a suitable location, for inspection by the members, at least five days prior to the meeting until the end of the day of the meeting. Furthermore, a copy as referred to above shall be sent to all members.
3. A resolution to amend the charter shall require at least two thirds of the votes cast in a meeting at which at least two thirds of the members are present or represented. If two thirds of the members are not present or represented, a second meeting shall be convened and held within four weeks thereafter, in which a resolution may be passed on the motion as discussed in the previous meeting, irrespective of the number of members present or represented, provided by a majority of at least two thirds of the votes cast.
4. An amendment of the charter shall not take effect until after having been set forth in an instrument executed before a civil-law notary. Every board member shall be authorized to have the instrument executed, in accordance with the of the general assembly.
Article 22
Dissolution
1. The association may be dissolved by a resolution of the general assembly. The provisions of paragraphs 1, 2 and 3 of the foregoing article shall apply mutatis mutandis.
2. The appropriation of any credit balance after liquidation shall be determined by the general assembly in the resolution to dissolve the association.
Article 23
Standing orders
1. The general assembly may adopt standing orders.
2. The standing orders may not be contrary to the law, even where nonmandatory, or with this charter.
Article 24
Affiliated foundation
Sallux is the foundation affiliated to ECPM and will function as its sole European political foundation in accordance with the Regulation (EC) No 1141/2014 of the European Parliament and of the Council on the regulations governing political foundations and the rules regarding their funding.
Annex I
List of Members of the European Christian Political Movement on June 1, 2017
Full name |
English translation |
Acronym |
Type of membership |
Member state |
Hayastani Qristonea-Demokratakan Miowt'yown |
Christian Democratic Union of Armenia |
HQDM |
Full membership |
Armenia |
Hrvatski rast |
Croatian Growth |
HRAST |
Full membership |
Croatia |
Eesti Kristlikud Demokraadid |
Estionian Christian Democrats |
EKD |
Full membership |
Estonia |
Parti Chrétien-Démocrate |
Christian Democratic Party |
PCD |
Full membership |
France |
Christian Democratic People’s party |
|
CDPP |
Full membership |
Georgia |
Bündnis C – Christen für Deutschland |
Alliance C – Christians for Germanny |
Bundnis-C |
Full membership |
Germany |
Kristigi Demokratiska Savieniba |
Christian Democratic Union |
KDS |
Full membership |
Latvia |
Partidul Popular Crestin Democrat |
Christian Democratic People's party |
PPCD |
Full membership |
Moldova |
ChristenUnie |
Christian Union |
CU |
Full membership |
The Netherlands |
Staatkundig Gereformeerde Partij |
Politically Reformed Party |
SGP |
Full membership |
The Netherlands |
Prawica Rzeczypospolitej |
Right Wing of the Republic |
PR |
Full membership |
Poland |
Uniunea Bulgara din Banat |
Bulgarian Union in Banat |
UBB |
Full membership |
Romania |
Evangelische Volkspartei |
Evangelical People's Party |
EVP |
Full membership |
Switzerland |
Khrystiyansko Demokratichnyj Soyuz |
Christian-Democratic Union |
KDS |
Full membership |
Ukraine |
Christian Peoples Alliance |
|
CPA |
Full membership |
United Kingdom |
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
Europa-Kommissionen
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/37 |
Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Argentina
(2018/C 34/11)
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at importen af biodiesel med oprindelse i Argentina importeres til subsidierede priser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade (2).
1. Klagen
Klagen blev indgivet den 18. december 2017 af European Biodiesel Board (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede produktion i Unionen af biodiesel.
2. Den undersøgte vare
Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, almindeligvis kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger (»den undersøgte vare«).
3. Påstand om subsidiering
Den vare, der angiveligt subsidieres, er den undersøgte vare med oprindelse i Argentina (“det pågældende land”), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-koder 1516209821, 1516209829 og 1516209830), ex 1518 00 91 (Taric-koder 1518009121, 1518009129 og 1518009130), ex 1518 00 95 (Taric-kode 1518009510), ex 1518 00 99 (Taric-koder 1518009921, 1518009929 og 1518009930), ex 2710 19 43 (Taric-koder 2710194321, 2710194329 og 2710194330), ex 2710 19 46 (Taric-koder 2710194621, 2710194629 og 2710194630), ex 2710 19 47 (Taric-koder 2710194721, 2710194729 og 2710194730), 2710 20 11, 2710 20 15, 2710 20 17, ex 3824 99 92 (Taric-koder 3824999210, 3824999212 og 3824999220), 3826 00 10 og ex 3826 00 90 (Taric-koder 3826009011, 3826009019 og 3826009030). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.
Klagen indeholder tilstrækkelige beviser for, at producenterne af den undersøgte vare med oprindelse i Argentina har nydt godt af en række subsidier fra den argentinske stat.
Denne subsidieringspraksis består bl.a. i:
i) |
statslig levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag, som f.eks. levering af sojabønner |
ii) |
statslige indkøb af varer for mere end et tilstrækkeligt vederlag og/eller indkomst- eller prisstøtte, såsom mandatet fra regeringen om indkøb af biodiesel (forsyningsaftale om biodiesel) |
iii) |
direkte overførsel af midler, som f.eks. ydelse af lån og eksportfinansiering på særligt gunstige vilkår, herunder præferencelån gennem den argentinske nationalbank (Banco de la Nación Argentina »BNA«), og |
iv) |
indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, f.eks. fremskyndede afskrivninger for biodieselproducenter i henhold til lov af 2006 om biobrændstoffer, fritagelse og udsættelse af den formodede minimumsindkomstskat for biodieselproducenter i henhold til lov af 2006 om biobrændstoffer og adskillige skattefritagelser på provinsniveau. |
I klagen hævdes det desuden, at ovennævnte foranstaltninger udgør subsidier, idet de omfatter et finansielt bidrag fra den argentinske stat eller andre regionale myndigheder (herunder offentlige organer), hvorved de eksporterende producenter af den undersøgte vare opnår en fordel. Det hævdes, at de er begrænset til visse virksomheder eller erhvervsgrene eller grupper af virksomheder og derfor er specifikke og udligningsberettigede. På dette grundlag forekommer de påståede subsidiebeløb at være betydelige for det pågældende land.
På baggrund af grundforordningens artikel 10, stk. 2 og 3, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke, den indleder undersøgelsen. Dette notat kan findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.
Kommissionen forbeholder sig ret til at undersøge andre relevante subsidier, som eventuelt afdækkes i løbet af undersøgelsen.
4. Påstand om skade og årsagssammenhæng
Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra det pågældende land er vokset betydeligt både i absolutte tal og i markedsandele, hvilket viser sandsynligheden for en betydelig stigning i importen. Det påstås desuden, at varer importeres til Unionen til priser, som bl.a. allerede har haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenens salgspriser, salgsmængder, markedsandel og fortjeneste.
Endvidere fremlægger klageren beviser for, at der er tilstrækkelig fri kapacitet til rådighed i Argentina, hvilket viser sandsynligheden for en betydelig stigning i importen.
Dertil kommer, at de påståede subsidiers art er af en sådan beskaffenhed, at de med sandsynlighed har negative virkninger på handelen.
Det hævdes også, at den subsidierede import sandsynligvis vil stige betydeligt som følge af den nylige nedsættelse af de gældende antidumpingforanstaltninger, der er indført mod importen af den undersøgte vare til Unionen (3), og den nylige indførelse af udligningsforanstaltninger i Amerikas Forenede Stater (»USA«) over for den undersøgte vare. Dette indebærer en sandsynlighed for, at eksporten omdirigeres til Unionen, hvilket medfører en betydelig stigning i den subsidierede import. I klagen hævdes det, at disse ændringer i omstændighederne klart forventes og er umiddelbart forestående. Væsentlig skade vil være en følge af denne yderligere umiddelbart forestående subsidierede import.
Klageren påstår endvidere, at udsigten til en strøm af urimelig import er hovedårsagen til den overhængende fare for skade, og at der ikke er andre faktorer, der kan bryde årsagssammenhængen.
5. Sagsforløb
Efter at have informeret medlemsstaterne har Kommissionen fastslået, at klagen er indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og Kommissionen indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 10.
Med undersøgelsen vil det blive fastslået, om der ydes subsidier i forbindelse med den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, og om den subsidierede import har forvoldt eller truer med at forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Hvis konklusionerne bekræfter dette, vil det blive undersøgt, om indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.
Den argentinske stat er blevet indbudt til at deltage i høringer.
5.1. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
Undersøgelsen af subsidiering og skade omfatter perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfatter perioden fra den 1. januar 2014 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).
5.2. Procedure for fastsættelse af subsidiering
Eksporterende producenter (4) af den undersøgte vare fra det pågældende land og myndighederne i det pågældende land opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse. Andre parter, som Kommissionen vil anmode om relevante oplysninger for at fastslå eksistensen og størrelsen af de udligningsberettigede subsidier, der er givet til den undersøgte vare, opfordres også til at samarbejde med Kommissionen i videst muligt omfang.
5.2.1. Undersøgelse af eksporterende producenter
a) Stikprøveudtagning
I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i det pågældende land, som er berørt af og inddraget i denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af eksporterende producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage stikprøver (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.
For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle eksporterende producenter eller deres repræsentanter hermed om at give sig til kende over for Kommissionen. Dette skal de gøre senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved til Kommissionen at indberette de oplysninger om deres virksomheder, som der anmodes om i bilag I til denne meddelelse.
Kommissionen vil desuden kontakte myndighederne i det pågældende land og vil kunne kontakte alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksporterende producenter.
Alle interesserede parter, der ønsker at indgive andre oplysninger, som er relevante for udtagelsen af stikprøven, med undtagelse af de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.
Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan de eksporterende producenter udtages ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Alle kendte eksporterende producenter, myndighederne i det pågældende land og sammenslutninger af eksporterende producenter vil blive orienteret af Kommissionen om, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven.
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af de eksporterende producenter, vil den sende spørgeskemaer til de eksporterende producenter, der er udtaget til stikprøven, til alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til myndighederne i det pågældende land.
Alle de eksporterende producenter, der er blevet udtaget til at indgå i stikprøven, og myndighederne i det pågældende land skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter meddelelsen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.
Virksomheder, der var indforstået med eventuelt at indgå i stikprøven, men som ikke blev udtaget til at indgå heri, vil blive betragtet som samarbejdsvillige (»samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven«), jf. dog grundforordningens artikel 28. Den udligningstold, der kan finde anvendelse på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgår i stikprøven, overstiger ikke det vejede gennemsnitlige subsidiebeløb, der er fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven, jf. dog litra b) nedenfor (5).
b) Individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb for virksomheder, der ikke indgår i stikprøven
Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, kan i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3, anmode om, at Kommissionen fastsætter et individuelt subsidiebeløb for dem. De eksporterende producenter, som ønsker at anmode om et individuelt subsidiebeløb, skal anmode om et spørgeskema og indsende dette behørigt udfyldt senest 37 dage efter meddelelsen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.
Eksporterende producenter, der anmoder om et individuelt subsidiebeløb, bør imidlertid være opmærksomme på, at Kommissionen alligevel kan beslutte ikke at fastsætte et individuelt subsidiebeløb for dem, hvis f.eks. antallet af eksporterende producenter er så stort, at en sådan fastsættelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre den rettidige afslutning af undersøgelsen.
5.2.2. Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (6) (7)
Ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen opfordres til at deltage i denne undersøgelse.
I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal, der vil blive undersøgt ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.
For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter hermed om at give sig til kende over for Kommissionen. Parterne skal gøre dette senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved at indberette de oplysninger om deres virksomhed(er) til Kommissionen, som der anmodes om i bilag II til denne meddelelse.
Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.
Alle interesserede parter, der ønsker at indgive andre oplysninger, som er relevante for udtagelsen af stikprøven, med undtagelse af de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.
Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udvælges ud fra den største repræsentative salgsmængde i Unionen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen orienterer alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og importørsammenslutninger om, hvilke virksomheder der er blevet udtaget til at indgå i stikprøven.
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den fremsende spørgeskemaer til de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er blevet udtaget til at indgå i stikprøven, og til alle kendte importørsammenslutninger. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter datoen for meddelelsen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.
5.3. Procedure for fastsættelse af skade og undersøgelse af EU-producenter
Konstatering af skade sker på grundlag af positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af mængden af subsidieret import, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt væsentlig skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.
Undersøgelse af EU-producenter
I betragtning af det store antal EU-producenter, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.
Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Yderligere oplysninger findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Interesserede parter opfordres til at konsultere dossieret (ved at kontakte Kommissionen ved hjælp af kontaktoplysningerne i afsnit 5.7 nedenfor). Andre EU-producenter eller deres repræsentanter, som mener, at der er særlige grunde til, at de bør indgå i stikprøven, skal kontakte Kommissionen senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Alle interesserede parter, der ønsker at indgive andre oplysninger, som er relevante for stikprøveudtagningen, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.
Kommissionen underretter alle kendte EU-producenter og/eller sammenslutninger af EU-producenter om, hvilke virksomheder der er endeligt udtaget til at indgå i stikprøven.
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige i forbindelse med sin undersøgelse, fremsender den spørgeskemaer til de EU-producenter, som indgår i stikprøven, og til alle kendte sammenslutninger af EU-producenter. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter datoen for meddelelsen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.
5.4. Procedure for vurdering af Unionens interesser
Hvis det kan godtgøres, at der forekommer subsidiering med deraf følgende skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 31 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at vedtage antisubsidieforanstaltninger. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. For at deltage i undersøgelsen skal de repræsentative forbrugerorganisationer inden for den samme tidsfrist godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.
Parter, der giver sig til kende inden for ovenstående tidsfrist, kan indgive oplysninger til Kommissionen om Unionens interesser senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan enten indgives uformelt eller ved at udfylde et spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen. I alle tilfælde vil oplysninger indgivet i henhold til artikel 31 kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.
5.5. Andre skriftlige bemærkninger
I henhold til bestemmelserne i denne meddelelse opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge tilhørende dokumentation. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5.6. Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester
Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.
5.7. Vejledning om indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance
Oplysninger, der forelægges Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og/eller data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.
Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (8). De parter, der indsender oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.
Interesserede parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. grundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.
Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.
Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der skal indleveres på en CD-ROM eller DVD, der enten afleveres personligt eller sendes anbefalet. Ved brug af e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf.
Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indsendelse af bemærkninger pr. e-mail.
Kommissionens postadresse:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Handel |
Direktorat H |
Kontor: CHAR 04/039 |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
E-mail: |
Subsidier: TRADE-AS644-BIODIESEL-SUBSIDY@ec.europa.eu |
Skade: TRADE-AS644-BIODIESEL-INJURY@ec.europa.eu |
6. Manglende samarbejdsvilje
Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.
Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.
Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsesresultaterne derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis der var udvist samarbejdsvilje.
Indgives svar ikke elektronisk, betragtes dette ikke som manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde vil indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.
7. Høringskonsulent
Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan foranstalte en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.
En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.
Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.
8. Tidsplan for undersøgelsen
Undersøgelsen afsluttes senest 13 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 9. I henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, kan der ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end ni måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
9. Behandling af personoplysninger
Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9).
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(2) Det generelle udtryk »skade« henviser både til væsentlig skade og til trussel om væsentlig skade eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en erhvervsgren som fastsat i grundforordningens artikel 2, litra d).
(3) EUT L 239 af 19.9.2017, s. 9.
(4) En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet, enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den undersøgte vare.
(5) I henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 3, ses der bort fra ethvert udligningsberettiget subsidiebeløb på nul og af minimal størrelse og fra udligningsberettigede subsidier, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 28.
(6) Kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, kan indgå i stikprøven. Importører, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, skal udfylde bilag I til spørgeskemaet for disse eksporterende producenter. I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558)betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1) forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne.
(7) De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremkommer med, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end fastsættelse af subsidiering.
(8) Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 12 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(9) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/48 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8804 — Bain Capital/Fedrigoni)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/12)
1. |
Den 24. januar 2018 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
Bain Capital erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Fedrigoni. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Bain Capital: privat investeringsselskab, der investerer i virksomheder inden for en række brancher, herunder informationsteknologi, sundhedspleje, detail- og forbrugerprodukter, kommunikation, finans og industri-/fremstillingssektoren — Fedrigoni: italiensk virksomhed, der er aktiv inden for produktion og salg af forskellige typer papir, herunder grafisk papir og finpapir, sikkerhedspapir og -løsninger (såsom papir til pengesedler og værdipapirer samt til sikkerhedselementer), selvklæbende forseglingsmateriale og papirartikler. |
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen: M.8804 — Bain Capital/Fedrigoni Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/50 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8775 — Shell/Impello)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/13)
1. |
Den 22. januar 2018 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
Shell erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Impello. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Shell: global koncern af energivirksomheder og petrokemiske virksomheder, der er aktive inden for olie- og gasefterforskning, produktion, markedsføring og levering af olieprodukter og kemikalier og VE-produkter. Shell er også aktiv inden for handel og engroslevering af el og gas, bl.a. i Det Forenede Kongerige og Tyskland. — Impello: uafhængig energileverandør til hustande i Det Forenede Kongerige og Tyskland (kendt under navnet First Utility) |
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen: M.8775 — Shell/Impello Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.
31.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 34/51 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8783 — Repsol/Kia/JV)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 34/14)
1. |
Den 24. januar 2018 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
Repsol og Kia erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over et nystiftet joint venture (»JV«). Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Repsol: børsnoteret integreret energivirksomhed — Kia: distribution af biler i Spanien. Kia er et helejet datterselskab af Kia Motors Company, som er holdingselskab for Kia Group, og som i sidste instans kontrolleres af Hyundai Motor Company — JV: bildeling i Madrid. |
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse Angiv altid referencen: M.8783 — Repsol/Kia/JV Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.