30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/1

---

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2017/C 369/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 357 af 23.10.2017

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 347 af 16.10.2017

EUT C 338 af 9.10.2017

EUT C 330 af 2.10.2017

EUT C 318 af 25.9.2017

EUT C 309 af 18.9.2017

EUT C 300 af 11.9.2017

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/2

---

Anmodning om udtalelse fremsat af Kongeriget Belgien i medfør af artikel 218, stk. 11, TEUF

(Udtalelse 1/17)

(2017/C 369/02)

Processprog: alle officielle sprog

Den part, som anmoder om udtalelsen

Kongeriget Belgien (ved C. Pochet, L. Van den Broeck og M. Jacobs, som befuldmægtigede)

Spørgsmål til Domstolen

Er den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 30. oktober 2016, med hensyn til kapitel 8 (»Investering«), afdeling F (»Bilæggelse af investeringstvister mellem investorer og stater«), forenelig med traktaterne, herunder de grundlæggende rettigheder?

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/2

---

Appel iværksat den 26. april 2017 af Natural Instinct Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. februar 2017 i sag T-30/16 — M. I. Industries mod EUIPO — Natural Instinct

(Sag C-218/17 P)

(2017/C 369/03)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Natural Instinct Ltd (ved Rechtsanwalt C. Spintig og S. Pietzcker og Barrister B. Brandreth)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og M. I. Industries, Inc.

Domstolen (Sjette Afdeling) har ved kendelse af 7. september 2017 afvist appellen.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/3

---

Appel iværksat den 25. juli 2017 af Den Europæiske Union ved Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 7. juni 2017 i sag T-673/15, Guardian Europe mod Den Europæiske Union

(Sag C-447/17 P)

(2017/C 369/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Unions Domstol (ved J. Inghelram og K. Sawyer, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Guardian Europe Sàrl og Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Punkt 1 i den appellerede doms konklusion ophæves.

—

Guardian Europes påstand, der er nedlagt i første instans, om tilkendelse af et beløb på 936 000 EUR vedrørende omkostninger til bankgaranti som erstatning for det tab, som Guardian Europe angiveligt har lidt som følge af en tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingstid i sag C- T-82/08, forkastes som ugrundet. Subsidiært: Erstatningsbeløbet nedsættes til 299 251,64 EUR, og de beregnede udligningsrenter nedsættes henset til, at beløbet er sammensat af flere beløb, som forfaldt til betaling på forskellige tidspunkter.

—	Guardian Europe tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel fremsat fire anbringender.

1)

Første anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til fortolkningen af de regler, der finder anvendelse ved forældelse i forbindelse med varige tab, for så vidt som Retten fastslog, at det påståede ikke-økonomiske tab, som bestod i betaling af omkostninger til bankgaranti, der var opstået mere end frem år inden, erstatningssagen blev anlagt, ikke var forældet.

2)

Andet anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til fortolkningen af begrebet årsagsforbindelse, for så vidt som Retten fastslog, at tilsidesættelsen af en rimelig sagsbehandlingstid var den afgørende årsag til det påståede ikke-økonomiske tab, som bestod i betaling af omkostninger til bankgaranti, mens en virksomheds egen beslutning om ikke at betale en bøde under Den Europæiske Unions domstoles sagsbehandling i henhold til fast retspraksis udgør den afgørende årsag til, at sådanne omkostninger skal betales.

3)

Tredje anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til fastsættelsen af den periode, hvori der angiveligt er lidt et ikke-økonomiske tab, og manglende begrundelse, for så vidt som Retten uden at angive nogen begrundelse herfor fastslog, at den periode, hvori der angiveligt blev lidt et ikke-økonomiske tab, som bestod i betaling af omkostninger til bankgaranti, kunne være forskellig fra den periode med hensyn til hvilken, Retten havde fastslået, at den retsstridige handling, som angiveligt var årsagen til tabet, var blevet begået.

4)	Fjerde anbringende vedrører en retlig fejl som følge af overkompensation i forbindelse med tilkendelse af udligningsrenter, for så vidt som Retten tilkendte sagsøgeren udligningsrenter af et beløb fra en dato, hvorpå sagsøgeren endnu ikke skyldte dette beløb.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/4

---

Appel iværksat den 8. august 2017 af Guardian Europe Sàrl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 7. juni 2017 i sag T-673/15, Guardian Europe mod Den Europæiske Union

(Sag C-479/17 P)

(2017/C 369/05)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Guardian Europe Sàrl (ved solicitor C. O’Daly og avocat F. Louis)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Union ved 1) Den Europæiske Unions Domstol og 2) Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1	Dommen ophæves, for så vidt som en del af Guardian Europes påstand om erstatning, som var baseret på artikel 268 og artikel 340, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, blev afvist i konklusionens punkt 3.

2

Det fastslås, at Retten selv kan træffe afgørelse på grundlag af appellantens påstande om erstatning, og a) EU, repræsenteret af Den Europæiske Unions Domstol, tilpligtes at betale Guardian Europe erstatning for det tab, der er lidt som følge af, at Retten ikke afsagde dom inden for en rimelig frist i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som er følgende beløb: i) 1 388 000 EUR for offeromkostninger eller tab af indtægter, ii) 143 675,78 EUR for yderligere omkostninger til garanti, og iii) en passende procentdel af den bøde, som er pålagt Guardian ved afgørelsen, for ikke-økonomiske tab. b) EU, repræsenteret af Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol, tilpligtes at betale Guardian Europe erstatning for det tab, der er lidt som følge af Kommissionens og Rettens tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, som er følgende beløb: i) 7 712 000 EUR for offeromkostninger eller tab af indtægter, ii) en passende procentdel af den bøde, som er pålagt Guardian ved afgørelsen, for ikke-økonomiske tab. c) Der tilkendes udligningsrenter af de beløb, som er nævnt i litra a) (fra den 27.7.2010 til og med den dato, hvorpå Domstolen træffer afgørelse i denne appelsag), og litra b) (fra den 19.11.2010 til og med den dato, hvorpå Domstolen træffer afgørelse i denne appelsag), til den af Eurostat konstaterede årlige inflationsrate i den medlemsstat (Luxembourg), hvor Guardian Europe har hjemsted. d) Der tilkendes morarenter af de beløb, som er nævnt i litra a) og b), fra den dato, hvorpå Domstolen træffer afgørelse i denne appelsag, indtil det fulde beløb er blevet betalt, på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsatte sats for dens vigtigste genfinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint.

3	Subsidiært i forhold til nr. 2, litra a)-d), og for så vidt som det er relevant, hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af søgsmålet.

4	Den Europæiske Union tilpligtes at betale Guardian Europe Sàrls omkostninger i forbindelse med denne appelsag og sagen ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, og den undlod at anvende det EU-retlige begreb »virksomhed«, idet den konkluderede, at Guardian Europe ikke led nogen tab af indtægter som følge af Rettens undladelse af at træffe afgørelse inden for en rimelig frist i sag T-82/08, Guardian Industries Corp. og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen.

2.

I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, og den undlod at anvende det EU-retlige begreb »virksomhed« og nåede åbenbart urigtige konklusioner, hvilket tydeligt kan udledes af den dokumentation, som er forelagt Retten, idet den fastslog, at Guardian Europe alene led 82 % af det tab, som er forbundet med omkostningerne til den garanti, som skulle betales i perioden med Rettens urimelige behandlingstid i sag T-82/08, Guardian Industries Corp. og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen.

3.

I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, idet den konkluderede, at Guardian Europe ikke led nogen ikke-økonomisk skade som følge af Rettens undladelse af at træffe afgørelse inden for en rimelig frist i sag T-82/08, Guardian Industries Corp. og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen.

4.

I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, og den undlod at anvende det EU-retlige begreb »virksomhed«, idet den fastslog, at Guardian Europe ikke blev påført tab af indtægter som følge af tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet i Kommissionens beslutning nr. K(2007) 5791 endelig (1) — Planglas og i Rettens dom i sag T-82/08, Guardian Industries Corp. og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen.

5.

I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, idet den fastslog, at Guardian Europe ikke led et ikke-økonomisk tab som følge af tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet i Kommissionens beslutning nr. K(2007) 5791 endelig — Planglas og i Rettens dom i sag T-82/08, Guardian Industries Corp. og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen.

6.	I sin dom tilsidesatte Retten artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, idet den fastslog, at kun domme, som er afsagt i sidste instans — og dermed ikke domme, som er afsagt af Retten — kan udløse erstatningsansvar for tilsidesættelse af EU-retten.

---

(1)  Kommissionens beslutning K(2007) 5791 endelig af 28.11.2007 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.165 — Planglas).

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/5

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Veliko Tarnovo (Bulgarien) den 9. august 2017 — Nikolay Yanchev mod Direktor na direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« (ODOP) Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie (TSU) na Natsionalnata agentsia za prihodite (NAP)

(Sag C-481/17)

(2017/C 369/06)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Veliko Tarnovo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nikolay Yanchev

Sagsøgt: Direktor na direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« (ODOP) Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie (TSU) na Natsionalnata agentsia za prihodite (NAP)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal 16. betragtning til Kommissionens beslutning fortolkes således, at det med hensyn til Kommissionens beføjelser på den ene side og princippet om medlemsstaternes procesautonomi og retssikkerhedsprincippet på den anden side er tilladt at anvende en national bestemmelse, hvorefter den i denne betragtning nævnte frist for at kontrollere, om betingelserne for den ydede statsstøtte er opfyldt, kun skal anses for en anvisning og ikke for en præklusionsfrist?

2)

Skal 7., 8., 14. og 45. betragtning til Kommissionens beslutning sammenhængende og teleologisk under hensyntagen til proportionalitetsprincippet fortolkes således, at en lovlig modtagelse/anvendelse af støtten kun gøres afhængig af, at de nationale betingelser om gennemførelsen af statsstøtten, som er nævnt i denne beslutning, opfyldes, eller er det tilladt ligeledes at forlange opfyldelse af yderligere betingelser i henhold til national ret, som ikke tjener til at opfylde de mål, som tildelingen af statsstøtten sigter mod?

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/6

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Prahova (Rumænien) den 14. august 2017 — Cartrans Spedition Srl mod Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti — Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova og Direcţia Regională a Finanţelor Publice Bucureşti — Administraţia Fiscală pentru Contribuabili Mijlocii

(Sag C-495/17)

(2017/C 369/07)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Prahova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cartrans Spedition Srl

Sagsøgte: Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti — Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova og Direcţia Regională a Finanţelor Publice Bucureşti — Administraţia Fiscală pentru Contribuabili Mijlocii

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør det af toldstedet i bestemmelseslandet stemplede TIR-carnet et dokument, som kan bevise udførsel af transporterede varer med henblik på momsfritagelse for transport og dertil knyttede tjenesteydelser, som er forbundet med udførsel af varer, i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), henset til ordningen for dette toldforsendelsesdokument, der er fastsat i Forsendelseshåndbogen for TIR-ordningen nr. TAXUD/1873/2007 udarbejdet af Toldkodeksudvalgets transit- og TIR-gruppe inden for rammerne af Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for beskatning og toldunion?

2)

Er artikel 153 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem til hinder for en afgiftspraksis, hvorefter en afgiftspligtig kun kan bevise udførsel af transporterede varer ved fremsættelse af angivelse til udførselstoldstedet, idet retten til at fradrage moms af transport af de udførte varer nægtes i tilfælde af manglende toldangivelse, selv om der foreligger et TIR-carnet stemplet af toldstedet i bestemmelseslandet?

---

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/7

---

Rettens dom af 18. september 2017 — Uganda Commercial Impex mod Rådet

(Sag T-107/15 og T-347/15) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen))

(2017/C 369/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Uganda Commercial Impex Ltd (Kampala, Uganda) (i sag T-107/15 ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy, Z. Burbeza, A. Meskarian og K. Mittal samt barrister R. Blakeley og i sag T 347/15 ved S. Zaiwalla, P. Reddy, A. Meskarian, K. Mittal og R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (i sag T 107/15 først ved B. Driessen og E. Dumitriu-Segnana, som befuldmægtigede, derefter ved B. Driessen og M. Veiga, som befuldmægtigede, og i sag T 347/15 ved B. Driessen, E. Dumitriu-Segnana og M. Veiga, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I sag T-107/15, søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/862/FUSP af 1. december 2014 om gennemførelse af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2014, L 346, s. 36), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1275/2014 af 1. december 2014 om gennemførelse af artikel 9, stk. 1 og 4, i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2014, L 346, s. 3), og at det efter behov fastslås, at artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2005, L 193, s. 1) ikke finder anvendelse på sagsøgeren, og i sag T-347/15, søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/620 af 20. april 2015 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2015, L 102, s. 43), Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/614 af 20. april 2015 om gennemførelse af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1183/2005 (EUT 2015, L 102, s. 10), og at det efter behov fastslås, at artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1183/2005 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

Konklusion

1)	Sag T-107/15 og T-347/15 forenes med henblik på dommen.

2)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

3)	Uganda Commercial Impex Ltd betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/8

---

Rettens dom af 19. september 2017 — Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-327/15) (1)

((EUGFL - Udviklingssektionen - nedsættelse af finansiel støtte - operationelt program - hjemmel - overgangsbestemmelser - anvendelse af finansielle korrektioner efter den pågældende programmeringsperiode - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - manglende overholdelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse - ret til forsvar - ret til kontradiktion - retssikkerhed - berettiget forventning - ne bis in idem - proportionalitet))

(2017/C 369/09)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, O. Tsirkinidou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. marts 2015 om pålæggelse af en finansiel korrektion for tilskuddet fra EUGFL — Udviklingssektionen for det operative program CCI 2000GR061RO021 (Grækenland — Målsætning 1 — Genopbygning af landdistrikterne).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 279 af 24.8.2015.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/8

---

Rettens dom af 14. september 2017 — Università del Salento mod Kommissionen

(Sag T-393/15) (1)

((Voldgiftsbestemmelse - det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed - særprogrammet »Strafferet« - inddrivelse af beløb udbetalt af Kommissionen ved gennemførelsen af en tilskudsaftale - modregning af tilgodehavender - delvis omkvalificering af søgsmålet - påstand om, at det fastslås, at der ikke findes en fordring i henhold til kontrakt))

(2017/C 369/10)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Università del Salento (Lecce, Italien) (ved advokat F. Vetrò)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved L. Di Paolo, F. Moro, L. Cappelletti og O. Verheecke, derefter ved L. Di Paolo, F. Moro og O. Verheecke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF for det første om annullation af Kommissionens afgørelse D/C4 — B.2 — 005817 af 4. maj 2015, hvorved der blev foretaget modregning mellem sagsøgerens fordring vedrørende gennemførelsen af en kontrakt inden for rammerne af det første projekt, Entice (Explaining the Nature of Technological Innovation in Chinese Enterprises), og sagsøgerens gæld vedrørende gennemførelsen af en kontrakt inden for rammerne af det andet projekt med titlen »Judicial Training and Research on EU crimes against environment and maritime pollution«, for det andet om annullation af enhver anden forudgående eller efterfølgende akt, som under alle omstændigheder er konneks med denne afgørelse, og for det tredje, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren de beløb, som den skylder sagsøgeren i forbindelse med gennemførelsen af projektet Entice, dels en påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at den fordring, som Kommissionen har gjort gældende i henhold til gennemførelsen af det andet projekt, ikke eksisterer.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Università del Salento betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 311 af 21.9.2015.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/9

---

Rettens dom af 15. september 2017 — Kommissionen mod FE

(Sag T-734/15 P) (1)

((Appel - personalesag - tjenestemænd - almindelig udvælgelsesprøve - optagelse på reservelisten - ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at ansætte en bestået ansøger - udvælgelseskomitéens og ansættelsesmyndighedens respektive kompetencer - betingelser for adgang til udvælgelsesprøven - minimumsvarigheden af erhvervserfaring - beregningsmetode - fortabt mulighed for ansættelse - erstatningspåstand))

(2017/C 369/11)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (F. Simonetti og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: FE (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 6. oktober 2015, FE mod Kommissionen (F-119/14, EU:F: 2015:116), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Punkt 1, 2 og 4 i domskonklusionen i dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 6. oktober 2015, FE mod Kommissionen (F-119/14), ophæves.

2)	Europa-Kommissionen frifindes i det af FE anlagte søgsmål for Personaleretten i sag F-119/14.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen.

4)	FE betaler sagsomkostningerne i sagen for Personaleretten, herunder Europa-Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 68 af 22.2.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/9

---

Rettens dom af 14. september 2017 — Contact Software mod Kommissionen

(Sag T-751/15) (1)

((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markeder for Computer Aided Design-software og interfaceinformationer til denne software - afgørelse om at forkaste en klage - relevant marked - åbenbart urigtigt skøn - manglende EU-interesse))

(2017/C 369/12)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Contact Software GmbH (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne J.M. Schultze, S. Pautke og C. Ehlenz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Vollrath, I. Zaloguin og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Dassault systèmes (Vélizy Villacoublay, Frankrig) (ved advokat R. Snelders og Barrister J. Messent)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF, om dels delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 7006 final af 9. oktober 2015, hvorved den forkastede den af sagsøgeren indgivne klage vedrørende overtrædelser af artikel 102 TEUF, som angiveligt er begået af Dassault systèmes og Parametric Technology Corp. på visse markeder for Computer Aided Design-software og på visse markeder for interfaceinformationer til denne software (sag COMP/39846 — Contact/Dassault & Parametric).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Contact Software GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Dassault systèmes bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 68 af 22.2.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/10

---

Rettens dom af 19. september 2017 — RP Technik mod EUIPO — Tecnomarmi (RP ROYAL PALLADIUM)

(Sag T-768/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - EU-figurmærket RP ROYAL PALLADIUM - ældre EU-ordmærke RP - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: RP Technik GmbH Profilsysteme (Bönen, Tyskland) (ved advokat P.-J. Henrichs)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Tecnomarmi Snc Di Gatto Omar & C. (Trévise, Italien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. oktober 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2061/2014-2) vedrørende en indsigelsessag mellem RP Technik og Tecnomarmi.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	RP Technik GmbH Profilsysteme betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 78 af 29.2.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/11

---

Rettens dom af 18. september 2017 — Codorníu mod EUIPO — Bodegas Altun (ANA DE ALTUN)

(Sag T-86/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket ANA DE ALTUN - ældre nationalt figurmærke ANA - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt))

(2017/C 369/14)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Codorníu SA (Esplugues de Llobregat, Spanien) (ved advokaterne M. Ceballos Rodríguez og J. Güell Serra)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved E. Zaera Cuadrado, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Bodegas Altun, SL (Baños de Ebro, Spanien) (ved advokat M. Escribano Uzcudun)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 199/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Codorníu og Bodegas Altun.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 9. december 2015 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 199/2015 2) annulleres.

2)	EUIPO og Bodegas Altun, SL bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Codorníu SA afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 136 af 18.4.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/11

---

Rettens dom af 14. september 2017 — Aldi Einkauf mod EUIPO — Weetabix (Alpenschmaus)

(Sag T-103/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EU-figurmærket Alpenschmaus - ældre EU-ordmærke ALPEN relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/15)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, U. Rademacher, C. Fürsen og N. Bertram)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved E. Strittmatter og A. Folliard-Monguiral, derefter ved A. Schifko som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Weetabix Ltd (Kettering, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne M. Finger og T. Farkas).

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. januar 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2725/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Weetabix og Aldi Einkauf.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 156 af 2.5.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/12

---

Rettens dom af 15. september 2017 — Viridis Pharmaceutical mod EUIPO — Hecht-Pharma (Boswelan)

(Sag T-276/16) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket Boswelan - fortabelseserklæring - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende reel brug af varemærket - ingen rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted))

(2017/C 369/16)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Viridis Pharmaceutical Ltd. (Tortola, De Britiske Jomfruøer, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne C. Spintig, S. Pietzcker og M. Prasse)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hecht-Pharma GmbH (Hollnseth, Tyskland) (ved advokaterne C. Sachs og J. Sachs)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. februar 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2837/2014-5) vedrørende en fortabelsessag mellem Hecht-Pharma og Viridis Pharmaceutical.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Viridis Pharmaceutical Ltd. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 251 af 11.7.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/13

---

Rettens dom af 15. september 2017 — Lidl Stiftung mod EUIPO — Primark Holdings (LOVE TO LOUNGE)

(Sag T-305/16) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket LOVE TO LOUNGE - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 - prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder - artikel 76 i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 369/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne M. Kefferpütz og A. Berger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Primark Holdings (Dublin, Irland) (ved barrister B. Brandreth og solicitor G. Hussey)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. marts 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 489/2015-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Lidl Stiftung og Primark Holdings.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Lidl Stiftung & Co. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 8.8.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/13

---

Rettens dom af 19. september 2017 — Tamasu Butterfly Europa mod EUIPO — adp Gauselmann (Butterfly)

(Sag T-315/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Butterfly - ældre EU-ordmærke og ældre nationalt firmanavn Butterfly - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/18)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tamasu Butterfly Europa GmbH (Moers, Tyskland) (ved advokat C. Röhl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Pethke og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: adp Gauselmann GmbH (Espelkamp, Tyskland) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. marts 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 221/2015-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Tamasu Butterfly Europa og adp Gauselmann.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Tamasu Butterfly Europa GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 8.8.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/14

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Beste Oma)

(Sag T-421/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Beste Oma - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/19)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 91/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Beste Oma som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 343 af 19.9.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/14

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Beste Mama)

(Sag T-422/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Beste Mama - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/20)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 95/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Beste Mama som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 343 af 19.9.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/15

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Bester Opa)

(Sag T-449/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Bester Opa - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/21)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 92/2016-4),) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Bester Opa som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 364 af 3.10.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/15

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Beste Freunde)

(Sag T-450/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Beste Freunde - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/22)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 93/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Beste Freunde som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 364 af 3.10.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/16

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Bester Papa)

(Sag T-451/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Bester Papa - mangel på fornødent særpræg - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 94/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Bester Papa som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 364 af 3.10.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/16

---

Rettens dom af 15. september 2017 — sheepworld mod EUIPO (Beste Freundin)

(Sag T-452/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Beste Freundin - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 369/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: sheepworld AG (Ursensollen, Tyskland) (ved advokat S. von Rüden)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 96/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Beste Freundin som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	sheepworld AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 364 af 3.10.2016.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/17

---

Rettens dom af 14. september 2017 — Bodson m.fl. mod EIB

(Forenede sager T-504/16 og T-505/16) (1)

((Personalesag - ansatte i EIB - løn - årlig tilpasning af grundlønnen - beregningsmetode - finansiel og økonomisk krise))

(2017/C 369/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Pierre Bodson (Luxembourg, Luxembourg) og de 485 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (sag T-504/16) og Esther Badiola (Luxembourg) og de 15 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (sag T-505/16) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved T. Gilliams og G. Nuvoli, derefter ved G. Faedo og T. Gilliams, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelserne i lønsedlerne for februar 2013 og de efterfølgende måneder, hvorved EIB’s bestyrelses afgørelse af 18. december 2012, EIB’s direktions afgørelse af 29. januar 2013, artiklen offentliggjort på intranettet den 5. februar 2013 og orienteringsskrivelsen af 15. februar 2013, som informerer personalet om vedtagelsen af de to afgørelser, finder anvendelse på sagsøgerne, dels om at tilpligte EIB at betale sagsøgerne et beløb svarende til forskellen mellem den løn, der er udbetalt i medfør af ovennævnte afgørelser, og den løn, som er skyldig efter den ordning, som blev vedtaget ved EIB’s bestyrelses afgørelse af 22. september 2009, samt erstatning for de tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af mistet købekraft og som følge af usikkerheden med hensyn til udviklingen i deres lønforhold.

Konklusion

1)

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelser om anvendelse af EIB-bestyrelsens afgørelse af 18. december 2012 og af EIB-direktionens afgørelse af 29. januar 2013, som er indeholdt i lønsedlerne for februar 2013 og de efterfølgende måneder for Jean-Pierre Bodson og de andre ansatte i EIB, hvis navne fremgår af bilaget til sag T-504/16, på den ene side, og for Esther Badiola og de andre ansatte i EIB, hvis navne fremgår af bilaget til sag T-505/16, på den anden side, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes EIB.

3)	EIB betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 207 af 20.7.20136 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-41/13 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/18

---

Rettens dom af 15. september 2017 — Skareby mod EEAS

(Sag T-585/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - ytringsfrihed - loyalitetspligt - alvorlig trussel mod Unionens legitime interesser - nægtelse af tilladelse til offentliggørelse af en artikel - opfordring til at ændre teksten - vedtægtens artikel 17a - søgsmålets genstand - afgørelse om afslag på den administrative klage))

(2017/C 369/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Carina Skareby (Louvain, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne M. Troncoso Ferrer, F.-M. Hislaire og S. Moya Izquierdo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om annullation dels af EEAS’ afgørelse af 5. juni 2015 om afslag på offentliggørelsen af en artikel og om opfordring til at ændre to afsnit i den foreslåede tekst, dels »om fornødent« af EEAS’ afgørelse af 18. december 2015 om afslag på klagen over den oprindelige afgørelse.

Konklusion

1)	Tjenesten for EU’s optræden udadtil (EEAS) frifindes.

2)	Carina Skareby betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 191 af 30.5.2016 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-15/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/18

---

Rettens kendelse af 13. september 2017 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-116/10) (1)

((Annullationssøgsmål - EFRU - nedsættelse af finansielt tilskud - programmet Nordrhein-Westfalen - manglende overholdelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - åbenbart, at sagen skal tages til følge))

(2017/C 369/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved J. Möller, derefter ved J. Möller og T. Henze, som befuldmægtigede, bistået af advokat U. Karpenstein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B.-R. Killmann, B. Conte og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2009) 10675 af 23. december 2009 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) finansielle tilskud til programmet Nordrhein-Westfalen, der er omfattet af mål nr. 2 (1997-1999), i Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af Kommissionens beslutning K(97) 1120 af 7. maj 1997.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse K(2009) 10675 af 23. december 2009 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) finansielle tilskud til programmet Nordrhein-Westfalen, der er omfattet af mål nr. 2 (1997-1999), i Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af Kommissionens beslutning K(97) 1120 af 7. maj 1997, annulleres.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 134 af 22.5.2010.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/19

---

Rettens kendelse af 12. september 2017 — Gelinova Group mod EUIPO — Cloetta Italia (galatea…è naturale)

(Sag T-90/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagekaldelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse))

(2017/C 369/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gelinova Group Srl (Tezze di Vazzola, Italien) (ved advokaterne A. Tornato ogt D. Hazan)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Cloetta Italia Srl (Cremona, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. december 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 207/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Cloetta Italia Srl og Gelinova Group Srl, tidligere Milk & Fruit Srl.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Gelinova Group Srl bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 121 af 18.4.2017.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/19

---

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 3. juli 2017 — Proximus mod Rådet

(Sag T-117/17 R)

((Særlige rettergangsformer - offentlige kontrakter - procedure med forhandling - begæring om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed))

(2017/C 369/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Proximus SA/NV (Bruxelles, Belgien) (ved advokat B. Schutyser)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og S. Cholakova, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne P. de Bandt, P. Teerlinck og M. Gherghinaru)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om anordning af foreløbige forholdsregler med henblik på for det første at opnå udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse om at tildele rammeaftalen til en anden tilbudsgiver, og for det andet om udsættelse af gennemførelsen af den aftale, der blev indgået mellem Rådet og tilslagsmodtageren.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/20

---

Sag anlagt den 8. august 2017 — Waisman m.fl. mod SRB

(Sag T-527/17)

(2017/C 369/30)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Alejandro Claudio Waisman (Buenos Aires, Argentina) og 158 andre sagsøgere (ved advokaterne J. De Castro Martín, M. Azpitarte Sánchez og J. Ruiz de Villa Jubany)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

—	Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse vedrørende Banco Popular Español (SRB/EES/2017/08) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.

—

Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at betale sagsøgerne, med midler fra den fælles afviklingsfond oprettet i medfør af artikel 67 i forordning (EU) nr. 806/2014, en erstatning for de tab, som afgørelsen vedrørende Banco Popular Español direkte har forvoldt dem, en erstatning, hvis beløb fastsættes til markedsværdien af bankens kapitalinstrumenter på dagen (den 6. juni 2017) forud for gennemførelsen af afviklingsordningen. Såfremt Retten ikke tager ovennævnte erstatningspåstand til følge, nedlægges subsidiært påstand om, at Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsøgerne en erstatning, hvis beløb svarer til forskellen mellem det beløb, som sagsøgerne har modtaget som betaling for deres fordringer ved anvendelsen af denne afgørelse, og det beløb, som de ville have modtaget ved en almindelig insolvensbehandling, idet denne forskel fastlægges under en værdiansættelse foretaget af en uafhængig person, som omhandlet i artikel 20, stk. 16, i forordning nr. 806/2014.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sánchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/21

---

Sag anlagt den 10. august 2017 — Blasi Gómez m.fl. mod SRB

(Sag T-529/17)

(2017/C 369/31)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Carlos Blasi Gómez (Tarragona, Spanien), María Dolores Cruells Torelló (Sabadell, Spanien) og Asociación Independiente de Afectados por el Popular (AIAP) (Madrid, Spanien) (ved advokat D. Pineda Cuadrado)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

—	Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 af 7. juni 2017 erklæres ugyldig.

—

Subsidiært i tilfælde af at den principale påstand forkastes, fastslås det, at afgørelsen er delvist ugyldig for så vidt angår værdiansættelsen af enheden, idet Retten skal foretage eller fastslå, at der skal foretages, en korrekt, reel og rimelig værdiansættelse af Banco Popular Español, som indebærer en kompensation for alle instituttets aktionærer og kreditorer i henhold til den nye værdiansættelse.

—

Mere subsidiært, i tilfælde af at begge de foregående påstande forkastes, fastslås det, at afgørelsen er delvist ugyldig for så vidt angår værdiansættelsen af enheden, idet Retten skal foretage eller fastslå, at der skal foretages, en korrekt, reel og rimelig værdiansættelse af Banco Popular Español, som indebærer en kompensation for sagsøgerne i henhold til den nye værdiansættelse.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes udtrykkeligt til at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sáchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/21

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — López Campo m. fl. mod SRB

(Sag T-530/17)

(2017/C 369/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Mario López Campo (Pontevedra, Spanien) og 8 andre sagsøgere (ved advokat F. Cabadas García)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans

Sagsøgernes påstande

—	Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 af 7. juni 2017 om afvikling af pengeinstituttet Banco Popular Español S.A. med virkning fra den 7. juni 2017 annulleres, og Den Fælles Afviklingsinstans pålægges at betale erstatning til sagsøgerne på de i stævningen angivne beløb.

—

Subsidiært: Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 af 7. juni 2017 om afvikling af pengeinstituttet Banco Popular Español S.A. med virkning fra den 7. juni 2017 annulleres, og Den Fælles Afviklingsinstans pålægges at betale erstatning til sagsøgerne på de beløb, der fremkommer ved at multiplicere sagsøgernes aktieantal med den sidste aktiekurs på børsen før vedtagelsen af afgørelse SRB/EES/2017/08.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 af 7. juni 2017 om afvikling af Banco Popular Español S.A.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans og T-497/17, Sáchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/22

---

Sag anlagt den 9. august 2017 — Promociones Santa Rosa mod SRB

(Sag T-531/17)

(2017/C 369/33)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Promociones Santa Rosa, S.L. (Madrid, Spanien) (ved advokat L. Carrión Matamoros)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 (ikke fortrolig udgave) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A., da afgørelsen er i strid med artikel 7, artikel 18, stk. 1, og artikel 20 i forordning (EU) nr. 806/2014 og den kunstige ændring af de umiddelbare følger, som har givet anledning til afviklingen af dette institut.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans og T-497/17, Sáchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/22

---

Sag anlagt den 7. august 2017 — Asociación de Consumidores de Navarra »Irache« mod SRB

(Sag T-535/17)

(2017/C 369/34)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Asociación de Consumidores de Navarra »Irache« (Pamplona, Spanien) (ved advokat J. Sanjurjo San Martín)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, de foretagne transaktioners virkninger ophæves og Banco Popular Español S.A.’s ejerskab gives tilbage til aktionærerne og indehaverne af obligationerne, idet de sættes i den situation, de var i før indgrebet.

—

I tilfælde af at dette ikke er muligt ophæves under alle omstændigheder virkningen af omdannelsen af obligationer til aktier, idet indehaverne af obligationerne opretholdes i samme situation, som de var i den 6. juni 2017, og aktionærerne ydes erstatning i form af betaling svarende til den reelle værdi af banken og således aktierne den 30. juni 2016.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sáchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Alvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/23

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-539/17)

(2017/C 369/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af EU’s indtrædelsesret skyldes EU i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Al Thawra Loan Agreement, og som omfatter: — 404 792,06 EUR, 954 331,07 GBP, 29 130 433,00 JPY og 1 498 184,58 USD, som er det beløb, der skyldes EU pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med den årlige sats, der er fastsat i artikel 3.02, til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Subsidiært til det ovenstående, og såfremt Retten finder, at EU ikke er indtrådt i EIB’s rettigheder, tilpligtes Syrien at betale alle de beløb, som skyldes EIB i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Al Thawra Loan Agreement, som omfatter: — 404 792,06 EUR, 954 331,07 GBP, 29 130 433,00 JPY og 1 498 184,58 USD, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med den årlige sats, der er fastsat i artikel 3.02, til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen til betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes enten EU eller EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med den årlige sats, der er fastsat i artikel 3.02, fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Al Thawra Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Al Thawra Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Al Thawra Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Al Thawra Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/24

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-540/17)

(2017/C 369/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af EU’s indtrædelsesret skyldes EU i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Distribution Loan Agreement, og som omfatter: — 52 657 141,77 EUR, som er det beløb, der skyldes EU pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver relevant periode) af (i) den relevante interbankrentesats plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Subsidiært til (i), og såfremt Retten finder, at EU ikke er indtrådt i EIB’s rettigheder, tilpligtes Syrien at betale alle de beløb, som skyldes EIB i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Distribution Loan Agreement, som omfatter: — 52 657 141,77 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver relevant periode) af (i) den relevante interbankrentesats plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen til betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes enten EU eller EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats svarende til den højeste (i enhver relevant periode) af (i) den relevante interbankrentesats plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Electricity Distribution Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Electricity Distribution Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Electricity Distribution Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Distribution Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/25

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-541/17)

(2017/C 369/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af EU’s indtrædelsesret skyldes EU i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Transmission Loan Agreement, og som omfatter: — 3 383 971,66 CHF og 38 934 400,51 EUR, som er det beløb, der skyldes EU pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til summen af (i) 2,5 % (250 basispoint) og (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Subsidiært til det ovenstående, og såfremt Retten finder, at EU ikke er indtrådt i EIB’s rettigheder, tilpligtes Syrien at betale alle de beløb, som skyldes EIB i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Transmission Loan Agreement, som omfatter: — 3 383 971,66 CHF og 38 934 400,51 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til summen af (i) 2,5 % (250 basispoint) og (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen til betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes enten EU eller EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats svarende til summen af (i) 2,5 % (250 basispoint) og (ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Electricity Transmission Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Electricity Transmission Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Electricity Transmission Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Electricity Transmission Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/26

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-542/17)

(2017/C 369/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af EU’s indtrædelsesret skyldes EU i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Port of Tartous Loan Agreement, og som omfatter: — 20 609 429,45 EUR, som er det beløb, der skyldes EU pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den fastsatte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Subsidiært til (i), og såfremt Retten finder, at EU ikke er indtrådt i EIB’s rettigheder, tilpligtes Syrien at betale alle de beløb, som skyldes EIB i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Port of Tartous Loan Agreement, som omfatter: — 20 609 429,45 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den fastsatte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01 plus 0,25 % (25 basispoint), til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen til betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes enten EU eller EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) eller (ii) den fastsatte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01 plus 0,25 % (25 basispoint), fra forfaldsdatoen for hvert afdrag indtil datoen for Syriens endelige betaling.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Port of Tartous Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Port of Tartous Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Port of Tartous Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Port of Tartous Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/28

---

Sag anlagt den 11. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-543/17)

(2017/C 369/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af EU’s indtrædelsesret skyldes EU i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Syrian Healthcare Loan Agreement, og som omfatter: — 62 646 209,04 EUR og 3 582 381,15 USD, som er det beløb, der skyldes EU pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) (med undtagelse af enhver udbetaling i USD finder en sats svarende til LIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) anvendelse) eller (ii) den fastsatte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Subsidiært til (i), og såfremt Retten finder, at EU ikke er indtrådt i EIB’s rettigheder, tilpligtes Syrien at betale alle de beløb, som skyldes EIB i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Syrian Healthcare Loan Agreement, som omfatter: — 62 646 209,04 EUR og 3 582 381,15 USD, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 9. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 9. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) (med undtagelse af enhver udbetaling i USD finder en sats svarende til LIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) anvendelse) eller (ii) den fastsatte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen til betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes enten EU eller EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats svarende til den højeste (i enhver følgende periode på en måned) af (i) en sats svarende til EURIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) (med undtagelse af enhver udbetaling i USD finder en sats svarende til LIBOR-satsen plus 2 % (200 basispoint) anvendelse) eller (ii) den aftalte rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint) fra forfaldsdatoen for hvert afdrag indtil datoen for Syriens endelige betaling.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Syrian Healthcare Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Syrian Healthcare Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Syrian Healthcare Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 8.01 og 8.02 i Syrian Healthcare Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/29

---

Sag anlagt den 5. august 2017 — Imabe Ibérica mod SRB

(Sag T-544/17)

(2017/C 369/40)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Imabe Ibérica, S.A. (Madrid, Spanien) (ved advokat C. Aguirre de Cárcer Moreno)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at der er anlagt søgsmål mod Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet på det udvidede eksekutivmøde den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for pengeinstituttet Banco Popular Español S.A. i henhold til artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, og der gives adgang til aktindsigt i samtlige sagsakter og til at fremsætte supplerende bemærkninger, hvorefter den anfægtede afgørelse annulleres eller tilbagekaldes, idet sagsøgeren fuldt ud genindsættes i retten til effektivt at råde over sine formuerettigheder i overensstemmelse med kravet om fuld erstatning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans og T-497/17, Sánchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/29

---

Sag anlagt den 16. august 2017 — Maña m.fl. mod SRB

(Sag T-552/17)

(2017/C 369/41)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Maña, S.L. (Teo, Spanien) og 113 andre sagsøgere (ved advokat P. Rúa Sobrino)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet til prøvelse af »Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A., juridisk person registreret under nr. 80H66LPTVDLM0P28XF25, som drives af FROB (SRB/EES/2017/08)«

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Artikel 18 og 29 i forordning (EU) nr. 806/2014 erklæres ulovlige og skal ikke finde anvendelse.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sáchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/30

---

Sag anlagt den 16. august 2017 — Fortischem mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-560/17)

(2017/C 369/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fortischem a.s. (Nováky, Slovakiet) (ved advokaterne C. Arhold, P. Hodál og M. Staroň)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Litra d), i bilag III, del I, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (1), annulleres.

—	Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede bestemmelse skal annulleres, fordi den tilsidesætter princippet om den berettigede forventning ved at fratage operatørerne af anlægget for kviksølvcelleproduktion deres mulighed for at modtage en forlængelse for at have handlet i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik, såfremt betingelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) overholdes.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede bestemmelse skal annulleres, fordi den tilsidesætter proportionalitetsprincippet ved (i) at fastsætte en fast udfasningsfrist for kviksølvcelleproduktionen i god tid inden den frist, der følger af de gældende internationale regler om kviksølv, uden i det mindste at gøre det muligt at tildele forlængelser/undtagelser i konkrete tilfælde, (ii) at fremme lovgivning, der ikke skaber nogen væsentlige miljøfordele for den brede offentlighed, men på samme tid skaber væsentlige ulemper for virksomhedsoperatører, og (iii) at ignorere den eksisterende lovgivning, som allerede fastsætter klare regler for udfasning og forlængelser/undtagelser, og idet den ikke i sig selv fastsætter klausuler om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at den anfægtede bestemmelse skal annulleres, fordi den vil lede til tab for sagsøgerens virksomhedsaktiviteter, som er ensbetydende med en tilsidesættelse af ejendomsretten i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvilket er uforholdsmæssigt i forhold til formålene med den anfægtede bestemmelse, som kan opnås gennem mindre restriktive foranstaltninger.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17.5.2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT 2017, L 137, s. 1)

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/31

---

Sag anlagt den 21. august 2017 — UC mod Parlamentet

(Sag T-572/17)

(2017/C 369/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UC (ved advokat A. Tymen)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

—	Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2015 og af afgørelsen om kun at tildele ham to points for fortjeneste for samme år.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 9. maj 2017 om afslag på sagsøgerens klage af 13. januar 2017.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning, der efter ret og billighed fastsættes til 9 000 EUR, for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.	Første anbringende dels om tilsidesættelse af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder og af artikel 25 i tjenestemandsvedtægten, dels om tilsidesættelse af begrundelsespligten og af sagsøgerens ret til forsvar.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt og af chartrets artikel 41.

3.	Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/32

---

Sag anlagt den 23. august 2017 — UD mod Kommissionen

(Sag T-574/17)

(2017/C 369/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UD (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås:

—	Afgørelsen af 2. november 2016, hvorved Kommissionen afslog den forudgående tilladelse til godtgørelse af lægeudgifter i forbindelse med sagsøgerens lægebehandling, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort et enkelt anbringende gældende om, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, som behæfter begrundelsen for afslaget på godtgørelse, som er baseret på, at den anfægtede behandling angiveligt ikke er videnskabelig godkendt.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/32

---

Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-588/17)

(2017/C 369/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der skyldes EIB i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement, og som omfatter: — 2 184 271,58 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 25. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 25. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats på 3,5 % (350 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats på 3,5 % (350 basispoint), fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/33

---

Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-589/17)

(2017/C 369/46)

Processprog: engelsk

Parter

Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der skyldes EIB i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Aleppo — Tall Kojak Road Project Special Term Loan Agreement, og som omfatter: — 820 451,35 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 25. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 25. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats på 3,5 % (350 basispoint) til betaling sker — alle gældende retsomkostninger, gebyrer og udgifter, der opstår i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af låneaftalen, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats på 3,5 % (350 basispoint) fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Aleppo — Tall Kojak Road Project Special Term Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Aleppo — Tall Kojak Road Project Special Term Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Aleppo — Tall Kojak Road Project Special Term Loan Agreement. Følgelig er Syrien forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Aleppo — Tall Kojak Road Project Special Term Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/34

---

Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-590/17)

(2017/C 369/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der skyldes EIB i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Water Supply Sweida Region Loan Agreement, og som omfatter: — 726 942,81 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 25. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 25. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats på 3,5 % (350 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats på 3,5 % (350 basispoint), fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Water Supply Sweida Region Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Water Supply Sweida Region Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Water Supply Sweida Region Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Water Supply Sweida Region Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/35

---

Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-591/17)

(2017/C 369/48)

Processprog: engelsk

Parter

Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der skyldes EIB i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Water Supply Deir Ez Zor Region Loan Agreement, og som omfatter: — 404 425,58 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 25. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 25. august 2017) — yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats på 3,5 % (350 basispoint) til betaling sker — alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som består af: — hovedstol og renter for hvert afdrag — kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats på 3,5 % (350 basispoint) fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

—	Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Water Supply Deir Ez Zor Region Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Water Supply Deir Ez Zor Region Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Water Supply Deir Ez Zor Region Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Water Supply Deir Ez Zor Region Loan Agreement.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/35

---

Sag anlagt den 5. september 2017 — Thun mod EUIPO (figur, der gengiver en fisk)

(Sag T-604/17)

(2017/C 369/49)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Thun SpA (Bolzano, Italien) (ved advokat B. Giordano)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede design: EF-design — (figur, der gengiver en fisk) — registreringsansøgning nr. 336 805-0059

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. juni 2017 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1680/2016-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Begæringen om restitutio in integrum tages til følge.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 67 i forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/36

---

Sag anlagt den 6. september 2017 — Grupo Bimbo mod EUIPO — DF World of Spices (TAKIS FUEGO)

(Sag T-608/17)

(2017/C 369/50)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Grupo Bimbo, SAB de CV (Mexico, Mexico) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: DF World of Spices GmbH (Dissen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: DF World of Spices GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »TAKIS FUEGO« — registreringsansøgning nr. 11 841 087

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juli 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2300/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/37

---

Sag anlagt den 11. september 2017 — Google og Alphabet mod Kommissionen

(Sag T-612/17)

(2017/C 369/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Google Inc. (Mountain View, Californien, De Forenede Stater) og Alphabet Inc. (Mountain View) (ved advokaterne T. Graf, R. Snelders og C. Thomas, solicitor K. Fountoukakos-Kyriakakos samt barristers R. O’Donoghue og D. Piccinin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens afgørelse af 27. juni 2017 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (AT.39741 — Google Search (Shopping)) annulleres.

—	Subsidiært annulleres eller nedsættes den sagsøgerne pålagte bøde under udøvelsen af Rettens fulde prøvelsesret.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsøgernes omkostninger og udgifter i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at Google begunstigede en indkøbssammenligningstjeneste fra Google ved at vise grupperede produktresultater (Product Universals). — Sagsøgerne har gjort gældende, at de faktiske omstændigheder er gengivet urigtigt i den anfægtede afgørelse. Ifølge sagsøgerne lancerede Google grupperede produktresultater for at forbedre kvaliteten, ikke for at dirigere trafikken mod en indkøbssammenligningstjeneste fra Google. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at en forskellig behandling af produktresultater og generiske resultater indebar en begunstigelse, når der ikke forelå nogen forskelsbehandling. — Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse er sket en tilsidesættelse af den retlige standard for vurdering af Googles objektive begrundelser for at vise Product Universals.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at Google begunstiger en indkøbssammenligningstjeneste fra Google ved at vise grupperede produktreklamer (Shopping Units). — Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at en forskellig behandling af grupperede produktreklamer og gratis generiske resultater indebærer en begunstigelse, når der ikke foreligger nogen forskelsbehandling. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at produktreklamer i Shopping Units gavner en indkøbssammenligningstjeneste fra Google. — Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse er sket en tilsidesættelse af den retlige standard for vurdering af Googles objektive begrundelser for at vise Shopping Units.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at den hævdede misbrugsadfærd omdirigerede søgetrafik på Google. — Sagsøgerne har gjort gældende, at det ikke i den anfægtede afgørelse er påvist, at den hævdede misbrugsadfærd formindskede Google-søgetrafik til aggregatorer. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at det ikke i den anfægtede afgørelse er påvist, at den hævdede misbrugsadfærd forøgede trafikken til en indkøbssammenligningstjeneste fra Google.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at det heri fastslås, at den hævdede misbrugsadfærd sandsynligvis har konkurrencebegrænsende virkninger. — Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig, fordi der heri spekuleres i potentielle konkurrencebegrænsende virkninger, uden at der er foretaget en undersøgelse af faktiske markedsudviklinger. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at der ikke i den anfægtede afgørelse er taget behørigt hensyn til det konkurrencepres, der udøves af handelsplatforme. — Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at selv hvis konkurrenceanalysen kunne begrænses til aggregatorer, er der ikke i den anfægtede afgørelse påvist konkurrencebegrænsende virkninger.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig derved, at kvalitetsforbedringer, der udgør konkurrence på ydelser, heri behandles som udtryk for misbrug. — Sagsøgerne har gjort gældende, at Googles produktforbedringer inden for generel søgning i afgørelsen med urette er karakteriseret som misbrugspræget udnyttelse. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse stilles krav om, at Google giver aggregatorer adgang til sine produktforbedringer, uden at de nødvendige retlige betingelser er opfyldt.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at der i den anfægtede afgørelse fejlagtigt er pålagt en bøde. — Sagsøgerne har gjort gældende, at en bøde ikke var berettiget, fordi Kommissionen fremførte en helt ny teori, udvalgte sagen med henblik på tilsagn og tidligere havde afvist en afhjælpning. — Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse er begået en fejl ved beregningen af bøden.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/38

---

Sag anlagt den 13. september 2017 — Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag T-624/17)

(2017/C 369/52)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 30. juni 2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN), som Polen har ydet gennem en afgift i detailsektoren, meddelt under nr. C(2017) 4449, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende: fejlagtig kvalifikation af den polske afgift i detailsektoren som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF som følge af en åbenbart fejlagtig vurdering af betingelsen om selektivitet.

2.	Andet anbringende: mangelfuld og utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede afgørelse.

---

30.10.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/39

---

Sag anlagt den 18. september 2017 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-629/17)

(2017/C 369/53)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og T. Müller, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Commission Implementing Decision C(2017) 4682 final af 6. juli 2017 om annullering af en del af støtten fra Den Europæiske Socialfond til det operationelle program Uddannelse for konkurrenceevne under »Convergence«-målet og målet om »Regional Competitiveness and Employment« i Den Tjekkiske Republik og en del af støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til det operationelle program Forskning og udvikling for innovationer under »Convergence«-målet i Den Tjekkiske Republik og teknisk bistand under »Convergence«-målet og målet om »Regional Competitiveness and Employment« i Den Tjekkiske Republik

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 99, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 (1) om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999, sammenholdt med artikel 16, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 (2) om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Kommissionen pålagde finansielle korrektioner for påståede uregelmæssigheder ved tildeling af offentlige kontrakter, der imidlertid udgør en procedure, som er tilladt i henhold til artikel 16, litra b), i direktiv 2004/1. Kommissionen har med urette lagt til grund, at undtagelsen til regler for tildeling offentlige kontrakter i henhold til artikel 16, litra b), i direktiv 2004/18 om programindhold udelukkende finder anvendelse på ordregivende myndigheder, som er programudbydere.

---

(1)  EUT 2006, L 210, s. 25.

(2)  EUT 2004, L 134, s. 114.

---