11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/1

1.

Den 22. juni 2017 fremlagde Den Europæiske Centralbank (ECB) en henstilling om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB/2017/18) (1). Den 12. juli 2017 hørte Rådet Europa-Kommissionen om denne henstilling.

2.

Kommissionens beføjelse til at afgive udtalelse er baseret på artikel 129, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 40.1 i statutten for ESCB og ECB.

3.

Kommissionen glæder sig meget over ECB's henstilling til lovgiveren med henblik på en ændring af artikel 22 i statutten for ESCB og ECB for at give ECB mulighed for at vedtage lovgivning om »clearingsystemerne for finansielle instrumenter« til pengepolitiske formål, da den supplerer Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4 juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2) gennem en tilpasning af de retlige rammer for ECB. Dette vil sætte ECB i stand til i fuldt omfang at leve op til de forpligtelser, der påhviler udstedende centralbanker i henhold til førnævnte forslag fra Kommissionen, for så vidt angår finansielle instrumenter denomineret i euro.

4.

Kommissionen er enig med ECB i, at centrale modparter (CCP'er) er af central betydning for Unionen, og at central clearing i stigende omfang får grænseoverskridende karakter og får stadig større systemisk betydning. CCP-aktiviteten i Unionen og på verdensplan er vokset hastigt i omfang og rækkevidde siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 648/2012 og som et resultat af både markedsdrevne og lovgivningsmæssige faktorer. Central clearing bidrager til at nedbringe systemiske risici gennem en robust modpartsrisikostyring, større gennemsigtighed og en mere effektiv udnyttelse af sikkerhedsstillelse. G20-lederne gav allerede i 2009 tilsagn om obligatorisk central clearing af standardiserede OTC-derivater, og det blev efterfølgende indført i Den Europæiske Union og på verdensplan. Siden da er andelen af centralt clearede OTC-derivater vokset, og denne vækst ser ud til at ville fortsætte i de kommende år med indførelsen af yderligere clearingforpligtelser for andre typer instrumenter og stigningen i frivillig clearing blandt modparter, der endnu ikke er underlagt en clearingforpligtelse. Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 4. maj 2017, som har til formål at ændre forordning (EU) nr. 648/2012 på en målrettet måde med henblik på at forbedre dens effektivitet og proportionalitet, vil skabe yderligere incitamenter for CCP'er til at tilbyde modparter central clearing af derivater og lette adgangen til clearing for små finansielle og ikke-finansielle modparter. Desuden er clearingmarkederne velintegrerede i hele Unionen, men er stærkt koncentreret i bestemte aktivklasser og i høj grad indbyrdes forbundne. Med den voksende andel af central clearing vil risikokoncentrationen i CCP'er dog uundgåeligt blive forøget. Kommissionen er enig i, at dette problem skal håndteres korrekt og har allerede fremsat forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik herpå.

5.

Kommissionen er derfor enig med ECB i, at CCP'ernes stigende systemiske betydning vil kunne skabe risici af betydning for clearingsystemer, der kan få negative konsekvenser for betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles pengepolitik, hvilket i sidste ende vil påvirke det primære mål om at fastholde prisstabilitet.

6.

Kommissionen er også enig med ECB i, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union som meddelt den 29. marts 2017 stiller Unionen over for endnu en betydelig udfordring, fordi kravene i forordning (EU) nr. 648/2012 ikke længere vil finde anvendelse på CCP'er hjemmehørende dér, og mængden af finansielle instrumenter denomineret i medlemsstaternes valutaer, der cleares i tredjelande, vil vokse betydeligt.

7.

Der erindres om, at i henhold til artikel 127, stk. 1, i TEUF er hovedmålet for ESCB at fastholde prisstabilitet. I henhold til artikel 127, stk. 2, i TEUF består ESCB's grundlæggende opgaver bl.a. i at formulere og gennemføre Unionens monetære politik og at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Disse grundlæggende opgaver er også nævnt i artikel 3.1 i statutten for ESCB og ECB. De tjener til at realisere ESCB's hovedmål, nemlig at fastholde prisstabilitet, og derfor skal udførelsen af disse opgaver bidrage til at nå dette mål.

8.

Det hedder i artikel 22 i statutten for ESCB og ECB, der bærer overskriften »Clearing- og betalingssystemer«, at med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger. Artikel 22 er placeret i ESCB- og ECB-statuttens kapitel IV om »ESCB's monetære funktioner og transaktioner« sammen med andre bestemmelser, der sætter ECB i stand til at udføre ESCB's grundlæggende opgaver.

9.

Kommissionen forstår ECB's henstilling om ændring af artikel 22 i statutten for ESCB og ECB ud fra Rettens dom i sag T-496/11 af 4. marts 2015, Det Forenede Kongeringe mod ECB (3). Retten fastslog, at retten til at udstede forordninger i henhold til statuttens artikel 22 er et af de midler, som ECB råder over med henblik på at udføre den opgave, som eurosystemet er tildelt i henhold til artikel 127, stk. 2, i TEUF, nemlig at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Denne opgave tjener i sig selv til at opfylde hovedformålet med artikel 127, stk. 1, i TEUF. I samme dom fastslog Retten også, at udtrykket »clearing- og betalingssystemer« i artikel 22 i statutten for ESCB og ECB skal fortolkes i lyset af den opgave, der består i at fremme »betalingssystemernes smidige funktion«, hvorfor den mulighed, som ECB i henhold til statuttens artikel 22 har til at vedtage forordninger »[m]ed henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer«, ikke skal forstås således, at den tillægger ECB en beføjelse for så vidt angår hele clearingsystemet, herunder systemet for værdipapirtransaktioner, men snarere skal anses for at være begrænset til kun at omfatte betalingssystemerne.

10.

Med sin henstilling søger ECB en ændring af anvendelsesområdet for artikel 22 i statutten for ESCB og ECB, således at ECB's regeludstedende kompetence også kommer til at omfatte clearingsystemer for finansielle instrumenter. En sådan ændring vil således indebære en udvidelse af ECB's regeludstedende beføjelse og gøre det muligt for ECB at vedtage forordninger vedrørende clearingsystemer for finansielle instrumenter. Det skal imidlertid bemærkes, at i henhold til artikel 34.1 i statutten for ESCB og ECB kan ECB kun udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre artikel 22 i statutten for ESCB og ECB.

11.

Med sit lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 søger Kommissionen at udvide det ansvar, der påhviler udstedende centralbanker med hensyn til CPP'er, der er godkendt eller anerkendt til at operere i Unionen. Forslaget om at udvide de udstedende centralbankers ansvarsområde skyldes den potentielle risiko, som en dårligt fungerende CCP kan udgøre for betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles monetære politik, der begge er en del af ESCB's grundlæggende opgaver, og som i sidste ende kan påvirke muligheden for at opfylde den primære målsætning om prisstabilitet. Udvidelsen af ESCB-centralbankernes rolle i henhold til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag er derfor i overensstemmelse med den primære målsætning for ESCB og med ECB's udførelse af ESCB's grundlæggende opgaver.

12.

Uden en eksplicit henvisning til clearingsystemerne for finansielle instrumenter eller CCP'er i traktaten eller i statutten for ESCB og ECB er det af hensyn til retssikkerheden meget vigtigt, at ECB i artikel 22 i statutten gives klare beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende clearingsystemer for finansielle instrumenter for at kunne opfylde ESCB's målsætninger og udføre sine grundlæggende opgaver. Sådanne beføjelser er især nødvendige for at sætte ECB i stand til fuldt ud at varetage den rolle, som tiltænkes udstedende centralbanker i henhold til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

13.

Kommissionen noterer sig, at ECB er af den opfattelse, at den bør tillægges lovgivningsmæssige beføjelser (syvende betragtning i henstilling ECB/2017/18). På dette punkt erindrer Kommissionen om, at dens lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 kræver, at udstedende centralbanker deltager i (bindende) beslutninger om en række spørgsmål i forbindelse med godkendelsen af EU-CCP'er eller anerkendelsen af tredjelands-CCP'er og i det løbende tilsyn med CCP'er. Desuden tager Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 udgangspunkt i, at udstedende centralbanker kan stille supplerende krav til EU-CCP'er og systemisk betydningsfulde tredjelands-CCP'er (tier 2-CCP'er) i forbindelse med udførelsen af deres pengepolitiske opgaver (se navnlig artikel 21a, stk. 2, for EU-CCP'er og artikel 25, stk. 2b, litra b), samt artikel 25b, stk. 1 og 2, for tredjelands-CCP'er). Det sidste punkt kan forstås således, at det går videre end simpel overvågning hos de udstedende centralbanker af værdipapirclearingsystemer og kan i retlig henseende betragtes som deltagelse i reguleringen af deres virksomhed. Inden for de rammer, der er fastlagt i dens lovgivningsmæssige forslag, er Kommissionen derfor af den opfattelse, at ECB bør beføjes til at træffe afgørelser og udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt i forhold til clearingsystemer for finansielle instrumenter.

14.

ECB's nye beføjelser i relation til CCP'er i henhold til artikel 22 i statutten for ESCB og ECB vil interagere med andre EU-institutioners, EU-agenturers og EU-organers beføjelser på basis af bestemmelser vedrørende det indre markeds oprettelse og funktionsmåde i tredje del af TEUF, herunder retsakter vedtaget af Kommissionen eller Rådet i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt. Efter Kommissionens opfattelse er det af afgørende betydning klart at fastslå og afgrænse anvendelsesområdet for de forskellige EU-institutioners (lovgivningsmæssige) beføjelser for at undgå, at der for CCP'er kommer til at gælde parallelle eller indbyrdes modstridende regler.

15.

Retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Kommissionen på basis af bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde i tredje del af TEUF, herunder retsakter vedtaget af Kommissionen eller Rådet i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt, bør fastlægge de generelle retlige rammer for systemer til clearing af finansielle instrumenter og især for godkendelse og anerkendelse af og for tilsyn med CCP'er i EU-lovgivningen. Mens ECB's deltagelse i beslutningstagningen vedrørende EU-CCP'er og tredjelands-CCP'er og udøvelsen af ECB's lovgivningsmæssige beføjelser i relation til sine grundlæggende opgaver vil foregå uafhængigt, jf. artikel 130 i TEUF, i det omfang det er nødvendigt for at nå ESCB's primære mål, bør ECB's nytildelte ansvarsområder varetages på en måde, der er forenelig med førnævnte generelle ramme for det indre marked som fastlagt af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Kommissionen eller Rådet på basis af sådanne beføjelser, og bør i påkommende tilfælde respektere de institutionelle ansvarsområder og procedurer som fastsat i denne ramme.

16.

I betragtning heraf er Kommissionen af den opfattelse, at den af ECB anbefalede ændring til artikel 22 i statutten for ESCB og ECB bør præciseres yderligere og omformuleres for at fremhæve, at ECB's lovgivningsmæssige og beslutningsmæssige beføjelser tjener til at virkeliggøre ESCB's mål og udføre sine grundlæggende opgaver. Desuden bør ændringen understrege, at disse beføjelser skal udøves på en måde, der er forenelig med retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på basis af bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde, jf. tredje del af TEUF, og med delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen og gennemførelsesretsakter vedtaget af Rådet eller Kommissionen i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt.

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/5

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/6

—

adgang til oplysninger

—

adgang til procedurer og

—

adgang til bistands- og problemløsningstjenester.

—

de bestræbelser, der er gjort, for at sikre, at enkeltpersoner bevarer kontrollen over deres personoplysninger, herunder ved at kræve »en udtrykkelig anmodning fra brugeren« før en eventuel overførsel af dokumentation mellem kompetente myndigheder (artikel 12(4) og ved at give brugeren mulighed for at se en »forhåndsvisning« af den dokumentation, der skal udveksles (artikel 12(2)(e))

—

de bestræbelser, der er gjort for at definere det væsentlige anvendelsesomfang for »engangsprincippet« (artikel 12(1)) og

—

de eksplicitte krav om at bruge anonyme og/eller samlede data til indsamling af relevant brugerfeedback og statistik (artikel 21-23)

—

endvidere glæder han sig over den foreslåede ændring af IMI-forordningen, som bekræfter og opdaterer bestemmelserne om en koordineret tilsynsmekanisme, der er planlagt for IMI, for derved at sikre en ensartet og sammenhængende tilgang (artikel 36(6)(b)

—

Endelig støtter han også de generelle bestemmelser, der viser forpligtelse til at sikre respekten for enkeltpersoners grundlægende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af persondata, som f.eks. dem i punkt 43 og 44 og i artikel 29.

—

det juridiske grundlag for behandlingen

—

begrænsning af formålet

—

de registreredes rettigheder

—

de bestræbelser, der er gjort, for at sikre, at enkeltpersoner bevarer kontrollen over deres personoplysninger, herunder ved at kræve »en udtrykkelig anmodning fra brugeren« før en eventuel overførsel af dokumentation mellem kompetente myndigheder (artikel 12(4) og ved at give brugeren mulighed for at se en »forhåndsvisning« af den dokumentation, der skal udveksles (artikel 12(2)(e)) og

—

de bestræbelser, der er gjort, for at definere det væsentlige anvendelsesomfang for »engangsprincippet« (artikel 12(1))

—

endvidere går han ind for den foreslåede ændring af IMI-forordningen, som bekræfter og opdaterer bestemmelserne om en koordineret tilsynsmekanisme, der er planlagt for IMI, for derved at sikre en ensartet og sammenhængende tilgang (artikel 36(6)(b)

—

han glæder sig også over inkluderingen af EU-organer i definitionen af IMI-aktørerne, hvilket kan bidrage til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) kan drage nytte af de tekniske muligheder, som IMI giver med hensyn til informationsudveksling.

—

At forslaget i sig selv ikke udgør et juridisk grundlag for udveksling af dokumentation, og at enhver udveksling af dokumentation under artikel 12(1) skal have et andet gyldigt juridisk grundlag, som f.eks. i de fire direktiver, der er angivet i artikel 12(1) eller i gældende EU-lovgivning eller national lovgivning.

—

At det juridiske grundlag for at bruge det tekniske system, der er angivet i artikel 12 med henblik på udveksling af dokumentation er udførelsen af en handling i offentlighedens interesse i henhold til artikel 6(1)(e) i den generelle forordning om databeskyttelse

—

At brugerne har indsigelsesret i forhold til behandlingen af deres personoplysninger i det tekniske system i henhold til artikel 21(1) i den generelle forordning om databeskyttelse.

—

At forslaget ikke udgør et juridisk grundlag til at bruge det tekniske system til udveksling af informationer til andre formål end dem, der er beskrevet i de fire angivne direktiver, eller som på anden vis er fastsat i henhold til gældende EU-lovgivning eller national lovgivning.

—

At forslaget på ingen måde har til formål at udgøre en restriktion af princippet om formålsbegrænsning i henhold til artikel 6(4) og 23(1) i den generelle forordning om databeskyttelse.

—

det, der gør en anmodning »udtrykkelig«, og hvor specifik anmodningen skal være

—

om anmodningen kan sendes via det tekniske system, der er henvist til i artikel 12(1)

—

hvad konsekvenserne er, hvis brugeren vælger ikke at udføre en »udtrykkelig anmodning« og

—

om en sådan anmodning kan trækkes tilbage. (For specifikke anbefalinger henvises til ovenstående afsnit 3.3).

—

at forslaget præciserer, hvilke valgmuligheder der er for en bruger, som udnytter muligheden for at se en »forhåndsvisning« af de data, der skal udveksles

—

at i særdeleshed artikel 12(2)(e) bør præcisere, at brugeren rettidigt får mulighed for at se en forhåndsvisning, før dokumentationen gøres tilgængelige for modtageren, og kan tilbagetrække anmodningen om udveksling af dokumentation (se også vores relaterede anbefalinger om »udtrykkelige anmodninger«)

—

at dette f.eks. kan gøres ved at indsætte følgende ord i slutningen af sætningen i artikel 12(2)(e): »Før det gøres tilgængeligt for den anmodende myndighed, og anmodningen kan altid trækkes tilbage«).

—

at erstatte henvisningen til artikel 2(2)(b) i artikel 3(4) med henvisning til artikel 12(1) eller at tilvejebringe en anden lovmæssig løsning, der kan give samme effekt

—

at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse også fremhæver, at han glæder sig over bestræbelserne i forslaget, der har til formål at begrænse informationsudvekslingen til de online-procedurer, der er angivet i bilag II og de fire specifikt angivne direktiver

—

derfor anbefaler han, at forslagets anvendelsesområde skal forblive tydeligt defineret og fortsat skal inkludere bilag II og henvisningerne til de fire specifikt angivne direktiver.

—

at tilføje den generelle forordning om databeskyttelse til bilaget til IMI-forordningen for at muliggøre den eventuelle anvendelse af IMI med henblik på databeskyttelse

—

at tilføje de databeskyttende tilsynsmyndigheder til listen over bistands- og problemløsningstjenester, der er angivet i bilag III.

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/10

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/12

a)

den teknologi, der foreslås anvendt til arbejdet (40 %)

b)

ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet (50 %)

c)

det gebyr, der tilbydes for at opnå udvindingsrettigheder (10 %).

1.

i forbindelse med prospektering af naturgasforekomster:

2.

i forbindelse med efterforskning af naturgasforekomster:

3.

i forbindelse med prospektering og efterforskning af naturgasforekomster:

Ministerstwo Środowiska (Miljøministeriet)

Departament Geologii i Koncesji Geologicznych (Departementet for geologi og geologiske koncessioner)

ul. Wawelska 52/54

00-922 Warszawa

POLEN

—

Miljøministeriets websted: www.mos.gov.pl

—

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/14

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/15

11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/16

1.

Den 3. oktober 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Denne meddelelse vedrører følgende virksomheder:

GETEC og Briva erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over joint venture-selskabet.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture og gennem en managementkontrakt eller gennem andre midler.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   GETEC: levering af energitjenester i Tyskland

—   Briva: projektudvikling, opførelse, salg eller udlejning af bolig-, erhvervs- og industriejendomme til primært strategiske investorer i Tyskland og Nederlandene.

Joint venture-selskabet vil være aktivt inden for udformning, udvikling, drift og vedligeholdelse af systemer til generering og distribution af energi og levering af energitjenester til bygninger skræddersyet til kundernes individuelle behov, tilhørende foranstaltninger til øget energieffektivitet og udvikling af nye forretningsmodeller.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Følgende reference skal altid være angivet:

M.8627 — GETEC/Briva/JV

Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, pr. fax eller pr. brev. Brug venligst følgende kontaktoplysninger: