ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions
Tidende
C 300
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
60. årgang
11. september 2017
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
60. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
|
2017/C 300/01 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende |
|
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/1 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2017/C 300/01)
Seneste offentliggørelse
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Patrick Breyer, Republikken Finland og Kongeriget Sverige
(Sag C-213/15 P) (1)
((Appel - aktindsigt i dokumenter fra institutionerne - artikel 15, stk. 3, TEUF - forordning (EF) nr. 1049/2001 - anvendelsesområde - begæring om aktindsigt i indlæg indgivet af Republikken Østrig i forbindelse med den sag, der gav anledning til dom af 29. juli 2010, Kommissionen mod Østrig (C-189/09, ikke trykt i Sml., EU:C:2010:455) - dokumenter, som er i Europa-Kommissionens besiddelse - beskyttelse af retslige procedurer))
(2017/C 300/02)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Van Nuffel og H. Krämer, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Patrick Breyer (ved Rechtsanwalt M. Starostik), Republikken Finland (ved H. Leppo, som befuldmægtiget) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, E. Karlsson og L. Swedenborg, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved M.J. García-Valdecasas Dorrego og S. Centeno Huerta, som befuldmægtigede) og Den Franske Republik (ved G. de Bergues, D. Colas, R. Coesme og F. Fize, som befuldmægtigede)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, som Patrick Breyer har afholdt. |
|
3) |
Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/3 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juli 2017 — Konrad Erzberger mod TUI AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin — Tyskland)
(Sag C-566/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - princippet om forbud mod forskelsbehandling - valg af medarbejderrepræsentanter til et selskabs bestyrelse - national lovgivning, hvorefter stemmeret og valgbarhed begrænses til medarbejdere ved driftssteder, der er beliggende på det nationale område))
(2017/C 300/03)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Kammergericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Konrad Erzberger
Sagsøgt: TUI AG
Procesdeltagere: Vereinigung Cockpit eV, Betriebsrat der TUI AG/TUI Group Services GmbH, Frank Jakobi, Andreas Barczewski, Peter Bremme, Dierk Hirschel, Michael Pönipp, Wilfried H. Rau, Carola Schwirn, Anette Stempel, Ortwin Strubelt, Marcell Witt, Wolfgang Flintermann, Stefan Weinhofer og ver.di — Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft
Konklusion
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken arbejdstagere, der er beskæftiget ved en koncerns driftssteder beliggende på denne medlemsstats område, fratages deres stemmeret og deres valgbarhed ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for det i nævnte medlemsstat etablerede moderselskab i koncernen eller i givet fald deres ret til at udøve eller fortsætte med at udøve deres mandat som medarbejderrepræsentant i denne bestyrelse, når disse arbejdstagere forlader deres stilling ved et sådant driftssted for at få beskæftigelse i et af koncernens datterselskaber, der er etableret i en anden medlemsstat.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/3 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juli 2017 — Ornua Co-operative Limited, tidligere The Irish Dairy Board Co-operative Limited mod Tindale & Stanton Ltd España, SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Alicante — Spanien)
(Sag C-93/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EU-varemærker - enhedskarakter - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9, nr. 1), litra b) og c) - ensartet beskyttelse af de til EU-varemærket knyttede rettigheder mod risikoen for forveksling og mod skade på omdømmet - dette varemærkes fredelige sameksistens med et nationalt varemærke brugt af tredjemand i en del af Den Europæiske Union - ingen fredelig sameksistens andetsteds i Unionen - gennemsnitsforbrugerens opfattelse - forskellige opfattelser, som kan findes i forskellige dele af Unionen))
(2017/C 300/04)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Alicante
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ornua Co-operative Limited, tidligere The Irish Dairy Board Co-operative Limited
Sagsøgt: Tindale & Stanton Ltd España, SL
Konklusion
|
1) |
Artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om [EU]-varemærker skal fortolkes således, at den omstændighed, at et EU-varemærke og et nationalt varemærke i en del af Unionen eksisterer fredeligt side om side, ikke gør det muligt at konkludere, at der i en anden del af Den Europæiske Union, hvor der ikke foreligger en fredelig sameksistens mellem dette EU-varemærke og det tegn, som er identisk med det nationale varemærke, ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem det nævnte EU-varemærke og tegnet. |
|
2) |
Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at de forhold, som ifølge den EU-varemærkedomstol, ved hvilken der er anlagt sag om krænkelse, er relevante for vurderingen af, om en EU-varemærkeindehaver har beføjelse til i en del af Unionen, der ikke er omfattet af denne sag, at forbyde brugen af et tegn, af denne domstol kan tages i betragtning med henblik på at bedømme, om denne indehaver har beføjelse til at forbyde brugen af dette tegn i den del af Unionen, som den nævnte sag vedrører, under forudsætning af at markedsvilkårene og de sociokulturelle omstændigheder ikke er væsentligt forskellige i en af de nævnte dele af Unionen og i den anden del. |
|
3) |
Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et velkendt EU-varemærke og et tegn i en del af Den Europæiske Union eksisterer fredeligt side om side, ikke gør det muligt at konkludere, at der i en anden del af Unionen, hvor der ikke foreligger denne fredelige sameksistens, foreligger en rimelig grund til at bruge tegnet. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/4 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juli 2017 — Abercrombie & Fitch Italia Srl mod Antonino Bordonaro (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Sag C-143/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 2, stk. 1 - artikel 2, stk. 2, litra a) - artikel 6, stk. 1 - forskelsbehandling på grund af alder - vikarkontrakt, der kan indgås med personer under 25 år - automatisk ophør af ansættelseskontrakten, når arbejdstageren fylder 25 år))
(2017/C 300/05)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Abercrombie & Fitch Italia Srl
Sagsøgt: Antonino Bordonaro
Konklusion
Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der tillader en arbejdsgiver at indgå en vikarkontrakt med en arbejdstager under 25 år, uanset arten af de ydelser der skal udføres, og at afskedige arbejdstageren, når denne fylder 25 år, såfremt denne bestemmelse forfølger et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, og såfremt de midler, som er fastsat for at opnå dette formål, er hensigtsmæssige og nødvendige.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/5 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. juli 2017 — Marco Tronchetti Provera SpA m.fl. mod Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-206/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - selskabsret - direktiv 2004/25/EF - overtagelsestilbud - artikel 5, stk. 4, andet afsnit - mulighed for at ændre tilbudsprisen under klart definerede omstændigheder og betingelser - national lovgivning, som fastsætter en mulighed for tilsynsmyndigheden for at forhøje prisen på et overtagelsestilbud i tilfælde af samordning mellem tilbudsgiver eller personer, som handler i forståelse med denne, og en eller flere sælgere))
(2017/C 300/06)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Marco Tronchetti Provera SpA, Antares European Fund Limited, Antares European Fund II Limited, Antares European Fund LP, Luca Orsini Baroni, UniCredit SpA og Camfin SpA
Sagsøgt: Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob)
Procesdeltagere: Camfin SpA, Generali Assicurazioni Generali SpA, Antares European Fund Limited, Antares European Fund II Limited, Antares European Fund LP, Luca Orsini Baroni, Marco Tronchetti Provera & C. SpA og UniCredit SpA
Konklusion
Artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at forhøje prisen i et overtagelsestilbud i tilfælde af »samordning«, uden at præcisere, hvilke specifikke former for adfærd der kendetegner dette begreb, for så vidt som fortolkningen af det pågældende begreb kan udledes tilstrækkeligt klart, præcist og forudsigeligt af denne lovgivning ved hjælp af fortolkningsmetoder, der er anerkendt i national ret.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/6 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. juli 2017 — Landeskrankenanstalten-Betriebsgesellschaft — KABEG mod Mutuelles du Mans assurances — MMA IARD SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-340/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 9, stk. 1 - artikel 11, stk. 2 - retternes kompetence i forsikringssager - skadelidtes direkte sagsanlæg mod forsikringsgiveren - sagsanlæg fra skadelidtes arbejdsgiver, der er et offentligretligt organ, som lovmæssigt er indtrådt i sin arbejdstagers rettigheder mod forsikringsgiveren for det involverede køretøj - subrogation))
(2017/C 300/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Landeskrankenanstalten-Betriebsgesellschaft — KABEG
Sagsøgt: Mutuelles du Mans assurances — MMA IARD SA
Konklusion
Artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med denne forordnings artikel 11, stk. 2, skal fortolkes således, at en arbejdsgiver med hjemsted i én medlemsstat, der har opretholdt aflønningen af sin medarbejder under dennes fravær efter en trafikulykke, og som er indtrådt i denne medarbejders rettigheder mod det forsikringsselskab, hvor der er tegnet ansvarsforsikring for det i denne ulykke involverede køretøj — hvilket selskab har hjemsted i en anden medlemsstat — som »skadelidt« i denne sidstnævnte bestemmelses forstand kan sagsøge dette forsikringsselskab ved retterne i den første medlemsstat, når et direkte sagsanlæg er muligt.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/6 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. juli 2017 — »Gelvora« UAB mod Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)
(Sag C-357/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - urimelig handelspraksis - direktiv 2005/29/EF - anvendelsesområde - inkassoselskab - forbrugerkredit - overdragelse af krav - karakteren af retsforholdet mellem selskabet og debitoren - artikel 2, litra c) - begrebet »produkt« - gældsinddrivelseshandlinger, der foretages parallelt ved medvirken af en foged))
(2017/C 300/08)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»Gelvora« UAB
Sagsøgt: Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at dets materielle anvendelsesområde omfatter retsforholdet mellem et inkassoselskab og en debitor, som misligholder en forbrugerkreditaftale, og hvis gæld er blevet overdraget til dette selskab. Begrebet »produkt« som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra c), omfatter den praksis, som et sådant selskab udviser med henblik på at foretage en inddrivelse af sin fordring. I denne forbindelse er det uden betydning, at gælden er blevet fastslået ved en retsafgørelse, og at denne afgørelse er blevet overgivet til en foged med henblik på fuldbyrdelse.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/7 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 20. juli 2017 — Luís Manuel Piscarreta Ricardo mod Portimão Urbis, E.M., S.A., under likvidation, Município de Portimão og Emarp — Empresa Municipal de Águas e Resíduos de Portimão EM, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca de Faro — Portugal)
(Sag C-416/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/23 - artikel 1, stk. 1, litra b) - artikel 2, stk. 1, litra d) - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - anvendelsesområde - begreberne »arbejdstager« og »overførsel af en bedrift«))
(2017/C 300/09)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Judicial da Comarca de Faro
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Luís Manuel Piscarreta Ricardo
Sagsøgte: Portimão Urbis, E.M., S.A., under likvidation, Município de Portimão og Emarp — Empresa Municipal de Águas e Resíduos de Portimão EM, SA
Konklusion
|
1) |
Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at en situation, hvor en kommunal virksomhed, hvori en kommune er eneaktionær, opløses ved en afgørelse truffet af denne kommunes udøvende organ, og dens aktiviteter dels overføres til nævnte kommune for at blive udøvet direkte af samme kommune, dels til en anden kommunal virksomhed, hvis vedtægt er blevet ændret med henblik herpå, og hvori denne samme kommune også er eneaktionær, er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, på betingelse af at den pågældende virksomheds identitet bevares efter overførslen, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre. |
|
2) |
En person som sagsøgeren i hovedsagen, der, på grund af at den pågældendes arbejdskontrakt er suspenderet, ikke er i aktiv tjeneste, er omfattet af begrebet »arbejdstager« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 2001/23, for så vidt som den pågældende er beskyttet som arbejdstager i den omhandlede nationale lovgivning, hvilket det dog tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Med forbehold for denne efterprøvelse skal rettigheder og forpligtelser i henhold til den pågældendes arbejdskontrakt under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede anses for at være overgået til erhververen i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 1. |
|
3) |
Det tredje spørgsmål, som Tribunal Judicial da Comarca de Faro (ret i første instans i Faro, Portugal) har forelagt, kan ikke antages til realitetsbehandling. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/8 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. juli 2017 — Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
(Sag C-505/16 P) (1)
((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - sagsøgerens navn omfattet - tilpasning af påstandene - processkrift indgivet i den afdøde appellants navn og på dennes vegne))
(2017/C 300/10)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych (ved T. Beazley, QC)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Mahnič Bruni og J.-P. Hix, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (først ved S. Bartelt og J. Norris-Usher, derefter ved E. Paasivirta og J. Norris-Usher, som befuldmægtigede)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Olga Stanislavivna Yanukovych bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union. |
|
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/9 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 19. juli 2017 — Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH mod Det Europæiske Kemikalieagentur
(Sag C-663/16 P) (1)
((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - forordning (EU) nr. 528/2012 - tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter - artikel 95 - Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - offentliggørelse af en liste over aktivstoffer - optagelse af et selskab som leverandør af et aktivstof))
(2017/C 300/11)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH (ved avocats M. Grunchard og K. Van Maldegem samt advocate P. Sellar)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä og C. Buchanan, som befuldmægtigede, samt barrister P. Oliver)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH betaler sagsomkostningerne. |
|
3) |
Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH, Ecolab Deutschland GmbH, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), BASF SE og Oxea GmbH bærer deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/9 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 19. juli 2017 — Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH mod Det Europæiske Kemikalieagentur
(Sag C-666/16 P) (1)
((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - forordning (EU) nr. 528/2012 - tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter - artikel 95 - Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - offentliggørelse af en liste over aktivstoffer - optagelse af et selskab som leverandør af et aktivstof))
(2017/C 300/12)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH (ved avocats M. Grunchard, K. Van Maldegem og P. Sellar)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä og C. Buchanan, som befuldmægtigede, bistået af barrister P. Oliver)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH og Ecolab Deutschland GmbH betaler sagsomkostningerne. |
|
3) |
Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH, Ecolab Deutschland GmbH, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), BASF SE og Oxea GmbH bærer deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich (Polen) den 6. april 2017 — Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej mod Mariusz Wawrzosek
(Sag C-176/17)
(2017/C 300/13)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej
Sagsøgt: Mariusz Wawrzosek
Præjudicielt spørgsmål
Er bestemmelserne i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), navnlig direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (2), navnlig direktivets artikel 17, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, til hinder for, at en erhvervsdrivende (långiver) over for en forbruger (låntager) kan gøre et krav gældende, som fastslås ved en korrekt udfyldt veksel, i en betalingspåbudsprocedure i henhold til artikel 485, § 2 ff. i Kodeks postępowania cywilnego (civil retsplejelov), sammenholdt med artikel 41 i Ustawa o kredycie konsumenckim (forbrugerkreditloven, Dz. U. 2014 1479, konsolideret udgave med ændringer, af 12.5.2011), ifølge hvilke bestemmelser den nationale ret udelukkende kan prøve gyldigheden af kravet i henhold til vekslen for så vidt angår overholdelsen af vekslens formkrav, uden at gå ind på det tilgrundliggende forhold?
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/10 |
Appel iværksat den 14. april 2017 af Georgios Pandalis til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 14. februar 2017 i sag T-15/16, Georgios Pandalis mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-194/17 P)
(2017/C 300/14)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Georgios Pandalis (ved Rechtsanwältin A. Franke)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og LR Health & Beauty Systems GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
I. |
Dom afsagt af Retten den 14. februar 2017 i sag T-15/16 vedrørende en fortabelsessag, der blev indledt mod EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus«, ophæves. |
|
II. |
Afgørelse truffet den 30. oktober 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2839/2014-1) vedrørende en fortabelsessag mod EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« annulleres. |
|
III. |
Afgørelse truffet den 12. september 2014 af annullationsafdelingen i ugyldighedssag 8374 C annulleres, for så vidt som EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« for »kosttilskud til ikke-medicinsk brug« i klasse 30 blev erklæret for fortabt. |
|
IV. |
Der gives afslag på den begæring, som er blevet indgivet af Health & Beauty Systems GmbH i sagen for annullationsafdelingen og Første Appelkammer ved EUIPO, om at EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« erklæres ugyldigt, for så vidt som den vedrører »kosttilskud til ikke-medicinsk brug« i klasse 30. |
|
V. |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at der er sket følgende retlige fejl ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen (1):
|
— |
For det første er der ikke i dommens konklusion henvist til de krav i bestemmelserne, som skal undersøges nærmere (anvendelse som varemærke, reel brug og brug af varemærket i forhold til de varer og tjenesteydelser, der er beskyttet ved registreringen). |
|
— |
For det andet er det ikke blevet undersøgt, om »Cystus«-produkterne er omfattet af definitionen af næringsmidler som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktivet om kosttilskud. |
|
— |
For det tredje er der ikke foretaget nogen klassificering af de »Cystus«-produkter, for hvilke det omhandlede varemærke anvendes. |
|
— |
For det fjerde er der foretaget en fordrejning de faktiske omstændigheder i forbindelse med vurderingen af, om »Cystus«-produkterne udgør kosttilskud til ikke-medicinsk brug og den heraf følgende konklusion, hvorefter varemærket ikke er blevet anvendt på kosttilskud til ikke-medicinsk brug. |
|
— |
For det femte blev der ikke foretaget nogen differentieret analyse af, om de »sugetabletter«, som markedsføres under varemærket, udgør kosttilskud (til ikke-medicinsk brug). |
Appellanten gør desuden gældende, at Retten gav en utilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, var af den opfattelse, at der ikke har været gjort reel brug af varemærket »Cystus« for kosttilskud til ikke-medicinsk brug:
|
— |
For det første kan det ikke af domskonklusionen udledes, hvorfor de faktiske omstændigheder og beviser, som appellanten havde fremlagt, ikke overbeviste Retten om, at varemærket blev anvendt til kosttilskud til ikke-medicinsk brug. |
|
— |
Det er for det andet utilstrækkeligt at begrunde afgørelsen om, at varemærket ikke anvendes til kosttilskud til ikke-medicinsk brug med henvisning til, at flere indicier talte imod denne klassificering, uden samtidig at angive de varer, for hvilke varemærket ellers er blevet anvendt. |
|
— |
Der er for det tredje ikke foretaget nogen differentieret analyse af, om de (ikke-medicinske) »sugetabletter«, som markedsføres med dette varemærke, udgør kosttilskud, og heller ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor en sådan differentieret analyse ikke er blevet gennemført. |
Appellanten påberåber sig endvidere retlige fejl ved fortolkningen og anvendelsen af EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2:
|
— |
For det første er der foretaget en fejlagtig vurdering af EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, idet det ikke blev undersøgt, om varemærket i dets registrerede form eller i en anden form, som ikke forandrer dets særpræg [EU-varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a)], er blevet anvendt på kosttilskud til ikke-medicinsk brug. |
|
— |
For det andet er der foretaget en fejlagtig klassificering af varemærket som beskrivende i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), eftersom det de facto ikke er muligt for appellanten at anvende varemærket på en ikke-beskrivende måde som varemærke for sine »Cystus«-produkter, der er baseret på Cistus Incanus planten, selv om Retten i forbindelse med vurderingen i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, burde have konkluderet, at varemærket i det mindste havde et gennemsnitligt særpræg. |
Endvidere har appellanten anført, at der tale om en selvmodsigende og mangelfulde begrundelse i forbindelse med afgørelsen af, at der ikke forelå reel brug af EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, for kosttilskud til ikke-medicinsk brug:
|
— |
Det er for det første selvmodsigende, når det fastslås, at den omstændighed, at varemærket staves med »y« i stedet for »i«, ikke er tilstrækkeligt til at bevise, at det anvendes som et EU-varemærke, samtidig med at det anføres, at der derfor ikke er konstateret absolutte registreringshindringer i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c). |
|
— |
Dommen er for det andet mangelfuldt begrundet, idet Retten ikke angav, hvorfor den konkrete form for brug af varemærket ikke opfylder betingelserne i EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2. |
Endelig gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med vurderingen og anvendelsen af EU-varemærkeforordningens artikel 75, andet punktum, idet den fejlagtigt antog, at appelkammeret undlod at udtale sig om en angivelig absolut registreringshindring i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c).
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/12 |
Appel iværksat den 25. april 2017 af Mast-Jägermeister SE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. februar 2017 i sag T-16/16, Mast-Jägermeister SE mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-217/17 P)
(2017/C 300/15)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Mast-Jägermeister SE (ved Rechtsanwalt C. Drzymalla)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten den 9. februar 2017 i sag T-16/16, hvorved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret blev frifundet og Mast-Jägermeister SE pålagt at betale sagsomkostningerne, ophæves i det hele. |
|
— |
Såfremt appellen tages til følge, gives der medhold i den første og den tredje påstand, som blev nedlagt i første instans. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har iværksat appel til prøvelse af Rettens dom af 9. februar 2017 i sag T-16/16, hvorved Retten efterprøvede kravene til gengivelse af et design med henblik på fastlæggelsen af en ansøgningsdato, nærmere bestemt ansøgningen om registrering af design nr. 002683615-0001 og nr. 002683615-002 (bægre).
Den appellerede dom tilsidesætter bestemmelsen i artikel 46, stk. 2, og 3, i forordning nr. 6/2000, sammenholdt med forordningens artikel 36 og 38, for så vidt som Retten var af den opfattelse, at det følger af meningen og formålet med disse bestemmelser, at registreringsansøgninger ikke skal behandles som ansøgninger om EF-design, såfremt det ifølge EUIPO er usikkert eller uklart hvilken genstand der skal beskyttes gennem det design, der er søgt registreret. Ansøgningsdatoens betydning for ansøgeren bevirker imidlertid, at gengivelsen af EF-designet ikke kan underkastes strengere krav, og at artikel 36, stk. 1, litra c), alene kræver, at afbildningen af designet skal være fysisk egnet til reproduktion med henblik på, at der kan fastsættes en ansøgningsdato i henhold til artikel 38 i forordning nr. 6/2002.
I modsætning til Rettens opfattelse følger intet andet af artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning nr. 2245/2002, sammenholdt med dennes artikel 10, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2. Det fremgår af disse bestemmelser, at gengivelsen af designet skal være af en kvalitet, som gør det muligt tydeligt at skelne alle detaljer i den genstand, for hvilken der ansøges om beskyttelse, og de vedrører dermed alene spørgsmålet om, hvorvidt en gengivelse kan reproduceres. Dette gør sig så meget desto mere gældende, når det tages i betragtning, at det alene tilkommer ansøgeren at fastlægge genstanden for ansøgningen, dvs. at angive hvad der søges registreret. Den endelige afgørelse af rækkevidden af beskyttelsen af et design tilkommer i sidste ende ene og alene den domstol, der træffer afgørelse i en krænkelsessag.
Registreringen af et design kan afvises, såfremt registreringen kan medføre retsusikkerhed i forhold til afbildningen af designet, men ikke fastlæggelsen af ansøgningsdatoen, som er meget vigtig for ansøgeren, henset til bestemmelserne om den prioritet, som følger af en første ansøgning i henhold til artikel 4 A i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret.
Retten undlod i denne sammenhæng at tage hensyn til den utvetydige ordlyd af de forskellige bestemmelser i artikel 46, stk. 2 og 3. Det er ifølge artikel 46, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 alene såfremt manglerne vedrører de krav, der er omhandlet i samme forordnings artikel 36, stk. 1, at ansøgningen ikke skal behandles som en ansøgning om registrering af et EF-design. Forordningens artikel 36, stk. 1, kræver imidlertid alene, at afbildningen kan reproduceres. I henhold til artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 kan andre mangler, herunder dem, som følger af en anvendelse af forordning nr. 2245/2002 alene føre til et afslag på ansøgningen efter, at der er fastsat en ansøgningsdato. Dette følger af henvisningen til artikel 45, stk. 2, i artikel 46, stk. 3, sammenholdt til artikel 36, stk. 5, i forordning nr. 6/2002.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/13 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hamburg (Tyskland) den 15. maj 2017 — Ramazan Dündar m.fl. mod Air Berlin plc & Co. Luftverkehrs KG
(Sag C-253/17)
(2017/C 300/16)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Ramazan Dündar, Carolin Wenzel, Antonia Genovese og Jan-Maximilian Mügge
Sagsøgt: Air Berlin plc & Co. Luftverkehrs KG
Præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol har ved kendelse af 20. juni 2017 besluttet, at sagen skal slettes af Domstolens register.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/14 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Szczecinie (Polen) den 7. juni 2017 — Feniks Sp. z o.o. mod Azteca Products & Services SL
(Sag C-337/17)
(2017/C 300/17)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Okręgowy w Szczecinie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Feniks Sp. z o.o. med hjemsted i Szczecin
Sagsøgt: Azteca Products & Services SL med hjemsted i Alcora
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er der tale om »sager om kontraktforhold« som omhandlet i artikel 7, nr. 1), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), når der anlægges søgsmål mod en køber med hjemsted i en medlemsstat med påstand om at det fastslås, at en salgskontrakt om en fast ejendom beliggende i en anden medlemsstat er ugyldig, fordi den er til skade for sælgerens kreditorer, og kontrakten er indgået og fuldstændig gennemført i denne anden medlemsstat? |
|
2) |
Skal ovenstående spørgsmål under anvendelse af acte éclairé-doktrinen besvares med henvisning til Domstolens dom af 17. juni 1992, Handte, C-26/91, selv om denne dom omhandlede en producents ansvar for en vares mangler i et tilfælde, hvor producenten ikke kunne forudse, hvem varen videresælges til, og hvem der derfor kan rejse krav mod ham, hvorimod det foreliggende søgsmål mod køberen om at »fastslå, at en salgskontrakt vedrørende fast ejendom er ugyldig«, fordi den er til skade for sælgerens kreditorer, for at være begrundet kræver, at køberen havde kendskab til den omstændighed, at retshandelen (salgskontrakten) blev foretaget til skade for kreditorerne, således at køberen må regne med at blive mødt med et sådant søgsmål fra en af skyldnerens personlige kreditorer? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/14 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (Belgien) den 8. juni 2017 — Fremoluc NV mod Agentschap voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant (Vlabinvest ABP) m.fl., intervenient: Vlaams Gewest
(Sag C-343/17)
(2017/C 300/18)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fremoluc NV
Sagsøgte: Agentschap voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant (Vlabinvest ABP), Vlaams Financieringsfonds voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant, Vlaamse Maatschappij voor Sociaal Wonen NV (VMSW), Christof De Knop, Valérie De Knop, Melissa De Knop, Joanna De Keersmaecker og Marie-Jeanne Thielemans
Intervenient: Vlaams Gewest
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 21, 45, 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 22 og 24 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (1) fortolkes således, at de er til hinder for en ordning, i henhold til hvilken et offentligt organ kan udvikle grunde med henblik på at udbyde parceller og boliger til køb og leje på gunstige vilkår med forrang til personer, der har en stærk samfundsmæssig, økonomisk eller sociokulturel tilknytning til det område, hvor dette organ virker, og hvor der stilles indkomstkrav, som det store flertal af disse personer kan opfylde, såsom den ordning, der fremgår af
|
— |
bekendtgørelse fra provinsrådet for Vlaams-Brabant af 25. februar 2014 af provinsreglementet om administrationen af Agentschap voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant — Vlabinvest APB (agenturet for grund- og boligpolitik for Vlaams-Brabant — Vlabinvest APB) og dettes funktion |
|
— |
artikel 2/2 i den flamske regerings bekendtgørelse af 29. september 2006 om betingelserne for overdragelse af fast ejendom, som foretages af Vlaamse Maatschappij voor Sociaal Wonen (det flamske selskab for sociale boliger) og de sociale boligselskaber til gennemførelse af Vlaamse Wooncode (den flamske boliglov) (samt til gennemførelse af artikel 17, stk. 2-6, i besluit van de Vlaamse regering van 12 oktober 2007 tot reglementering van het sociale huurstelsel) (den flamske regerings bekendtgørelse af 12. oktober 2007 om regulering af det sociale udlejningssystem til gennemførelse af kapitel VII i den flamske boliglov)? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/15 |
Appel iværksat den 9. juni 2017 af Christoph Klein til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 28. september 2016 i sag T-309/10 RENV, Christoph Klein mod Europa-Kommissionen
(Sag C-346/17 P)
(2017/C 300/19)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Christoph Klein (ved Rechtsanwalt H.-J. Ahlt)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
1. |
Rettens dom af 28. september 2016 i sag T-309/10 RENV ophæves. |
|
2. |
Indstævnte tilpligtes at betale appellanten 1 562 662,30 EUR med tillæg af renter fra datoen for afsigelsen af dommen på 8 procentpoint over den på dette tidspunkt gældende grundrentesats. |
|
3. |
Det fastslås, at Kommissionen med hensyn til sagens realitet skal betale appellanten erstatning for den endnu ikke beregnede skade, som han har gjort gældende at have lidt siden den 15. september 2006. |
|
4. |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
|
5. |
Subsidiært: Rettens dom af 28. september 2016 i sag T-309/10 RENV ophæves, og sagen hjemvises til Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat følgende anbringender:
For det første tilsidesatte Retten artikel 61, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet den tilsidesatte omfanget af Domstolens doms bindende virkning og begik en retlig fejl ved at lægge til grund, at appellanten ikke kunne gøre krav på nogen erstatning med hensyn til sit »effecto«-produkt, eftersom det fjerde appelanbringende i sag C-120/14 P ikke kunne antages til realitetsbehandling.
For det andet tilsidesatte Retten ligeledes artikel 61, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet den undlod at være bundet af Domstolens retlige bedømmelse. I den nævnte doms præmis 95 fastslog Domstolen, at den appellerede førsteinstansdom skulle ophæves, for så vidt som Retten herved forkastede det søgsmål, hvori der var blevet nedlagt påstand om, at Kommissionen skulle tilpligtes at betale erstatning for den skade, som appellanten […] havde lidt. I strid med denne retlige bedømmelse begik Retten en retlig fejl, da den fastslog, at der selv med hensyn til sagens realitet ikke var grundlag for nogen skadeserstatning, idet forudsætningerne herfor ikke var opfyldt.
For det tredje afviste Retten i strid med sit procesreglements artikel 84, stk. 1, anbringendet om, at Kommissionen gennem sin passivitet under beskyttelsesklausulproceduren i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 93/42 ligeledes havde tilsidesat artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, med den begrundelse, at der var tale om et nyt anbringende, der ikke kunne antages til realitetsbehandling. Der blev dermed begået en retlig fejl, idet appellanten allerede i sin stævning faktisk havde påberåbt sig princippet om god forvaltningsskik, hvilket indholdsmæssigt svarer til princippet om god forvaltning og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder. Følgelig foreligger der heller ikke noget nyt anbringende, som ikke kan antages til realitetsbehandling.
For det fjerde lagde Retten til grund, at direktivet ikke tillagde appellanten selv eller selskabet atmed AG nogen rettigheder. Appellanten har gjort gældende, at dette udgør en tilsidesættelse af EU-retten, idet de begge er adressater i en beskyttelsesklausulprocedure og kan påberåbe sig princippet om frie varebevægelser som centrale erhvervsmæssigt berørte personer.
For det femte begik Retten en retlig fejl, da den så bort fra årsagssammenhængen mellem Kommissionens retsstridige adfærd og den påståede skade. Derved fordrejede Retten sagens faktiske omstændigheder og kvalificerede de faktiske omstændigheder retligt forkert. Endvidere tilsidesatte Retten herved igen artikel 8, stk. 2, i direktiv 93/42, undlod at foretage nogen retlig prøvelse og gav ikke nogen tilstrækkelig begrundelse for sin dom.
For det sjette fordrejede Retten de faktiske omstændigheder og beviserne, idet den ved at undlade at tage hensyn til bilag KOM RENV 1 og 2 tilsidesatte principperne om retten til en retfærdig rettergang og retten til at blive hørt, EMRK’s artikel 6 og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.
For det syvende tilsidesatte Retten såvel princippet om retten til en retfærdig rettergang, EMRK’s artikel 6 og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder som sit procesreglements artikel 64, stk. 3, litra d), og artikel 24 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet den undlod at efterkomme appellantens påstand om, at Kommissionen blev tilpligtet at fremlægge beskyttelsesklausuldokumenterne.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Rotterdam (Nederlandene) den 12. juni 2017 — A, B, C, D, E, F og G mod Staatssecretaris van Economische Zaken
(Sag C-347/17)
(2017/C 300/20)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Rotterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: A, B, C, D, E, F og G
Sagsøgt: Staatssecretaris van Economische Zaken
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (1) af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer […], fortolkes således, at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og rengøring ikke må indeholde nogen form for synlig kontaminering? |
|
2) |
Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 […] kontamineringer med fækalier, galde og kroindhold? |
|
3) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal bilag III, afsnit II. kapitel IV, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 […] i så fald fortolkes således, at rengøringen skal ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske under køling eller partering eller ved pakningen? |
|
4) |
Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (2) af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt under fedtvævet for synlig kontaminering? |
|
5) |
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og der således må restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop: Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 […] i så fald fortolkes? På hvilken måde nås i så fald denne forordnings mål, nemlig at sikre en høj standard for beskyttelsen af folkesundheden? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Noord-Holland (Nederlandene) den 19. juni 2017 — Vision Research Europe BV mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane kantoor Rotterdam Rijnmond
(Sag C-372/17)
(2017/C 300/21)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Noord-Holland
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vision Research Europe BV
Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst/Douane kantoor Rotterdam Rijnmond
Præjudicielt spørgsmål
Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 113/2014 (1) af 4. februar 2014 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur gyldig, såfremt Rechtbanks foreløbige vurdering er korrekt, nemlig at underposition 8525 80 30 skal fortolkes således, at det ovenfor i præmis 2 og 12 beskrevne kamera, som råder over en flygtig hukommelse, således at billeder optaget i kameraet slettes ved en efterfølgende optagelse eller når kameraet slukkes, kan tariferes i denne underposition?
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 26. juni 2017 — Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie, K og B mod H.Y. og Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
(Sag C-380/17)
(2017/C 300/22)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie, K og B
Sagsøgte: H.Y. og Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Har Domstolen henset til artikel 3, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT 2003, L 152, s. 12) og Nolan-dommen (ECLI:EU:C:2012:638) kompetence til at besvare den nederlandske rets præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af bestemmelser i dette direktiv i en retstvist, der vedrører opholdsret for et familiemedlem til en person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, når dette direktiv i nederlandsk ret er blevet erklæret direkte og ubetinget anvendeligt på personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse? |
|
2) |
Er ordningen i direktiv 2003/86/EF […] til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ansøgning om familiesammenføring i henhold til de gunstigere bestemmelser i kapitel V kan afslås alene med den begrundelse, at den ikke blev indgivet inden for den i artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, anførte frist? Har det betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, at der i tilfælde af en overskridelse af den førnævnte frist kan indgives en ansøgning om familiesammenføring — uanset om det sker efter et afslag eller ej — hvorved det undersøges, om kravene i artikel 7 i direktiv 2003/86/EF er opfyldt, og der tages hensyn til de interesser og omstændigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 5, og artikel 17? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 30. juni 2017 — Openbaar Ministerie mod Freddy Lucien Magdalena Kirschstein og Thierry Frans Adeline Kirschstein
(Sag C-393/17)
(2017/C 300/23)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van beroep te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Openbaar Ministerie
Sagsøgte: Freddy Lucien Magdalena Kirschstein og Thierry Frans Adeline Kirschstein
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte undervisningsinstitutioner anvender betegnelsen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen interesse, nemlig nødvendigheden af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det skal kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav faktisk er opfyldt? |
|
2) |
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (2) af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked fortolkes således, at det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte undervisningsinstitutioner anvender betegnelsen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen interesse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydelserne? |
|
3) |
Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestemmelse for ikke-anerkendte undervisningsinstitutioner, der udsteder »master«-eksamensbeviser, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel 9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF […]? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 3. juli 2017 — Profit Europe NV mod Belgische Staat
(Sag C-397/17)
(2017/C 300/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg te Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Profit Europe NV
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal underposition 7307 19 10 (1) fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af deres objektive karakteristika fremgår, at de adskiller sig væsentligt fra deformerbart støbejern, fordi deformerbarheden af støbejern med kuglegrafit ikke hidrører fra en relevant termisk behandling, og fordi støbejern med kuglegrafit har en anden grafitform end deformerbart støbejern, nemlig kuglegrafit i stedet for temperkul? |
|
2) |
Skal underposition 7307 11 00 fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af de objektive karakteristika for støbejern med kuglegrafit fremgår, at dette produkt har væsentlig lighed med de objektive karakteristika for ikke-deformerbart støbejern? |
|
3) |
Skal de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur til underposition 7307 19 10 lades ude af betragtning, for så vidt det heri anføres, at deformerbart støbejern omfatter støbejern med kuglegrafit, hvis det ligger fast, at støbejern med kuglegrafit ikke er deformerbart støbejern? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1).
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 3. juli 2017 — Profit Europe NV mod Belgische Staat
(Sag C-398/17)
(2017/C 300/25)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg te Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Profit Europe NV
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal underposition 7307 19 10 (1) fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af deres objektive karakteristika fremgår, at de adskiller sig væsentligt fra deformerbart støbejern, fordi deformerbarheden af støbejern med kuglegrafit ikke hidrører fra en relevant termisk behandling, og fordi støbejern med kuglegrafit har en anden grafitform end deformerbart støbejern, nemlig kuglegrafit i stedet for temperkul? |
|
2) |
Skal underposition 7307 11 00 1 fortolkes således, at den omfatter rørfittings af støbejern med kuglegrafit med sådanne karakteristika, som de i hovedsagen omhandlede rørfittings har, såfremt det af de objektive karakteristika for støbejern med kuglegrafit fremgår, at dette produkt har væsentlig lighed med de objektive karakteristika for ikke-deformerbart støbejern? |
|
3) |
Skal de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur til underposition 7307 19 10 lades ude af betragtning, for så vidt det heri anføres, at deformerbart støbejern omfatter støbejern med kuglegrafit, hvis det ligger fast, at støbejern med kuglegrafit ikke er deformerbart støbejern? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1).
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 7. juli 2017 — A
(Sag C-410/17)
(2017/C 300/26)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: A
Procesdeltager: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 2, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at nedrivningsarbejde, som udføres af en virksomhed, som beskæftiger sig med nedrivningsarbejde, kun omfatter en transaktion, når nedrivningsvirksomheden i henhold til betingelserne i kontrakten mellem denne og bestilleren er forpligtet til at bortkøre nedrivningsaffaldet og — såfremt nedrivningsaffaldet indeholder metalskrot — kan videresælge metalskrottet til virksomheder, som opkøber cirkulationsskrot? Eller skal en sådan kontrakt om nedrivningsarbejde under hensyntagen til artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to transaktioner, nemlig for det første udførelse af nedrivningsvirksomhedens tjenesteydelse for bestilleren af nedrivningsarbejdet og for det andet nedrivningsvirksomhedens køb af metalskrottet af bestilleren af nedrivningsarbejdet med henblik på videresalg? Er det i denne forbindelse af betydning, at nedrivningsvirksomheden ved fastsættelsen af prisen for nedrivningsarbejdet tager hensyn til som en prisreducerende faktor, at den har mulighed for også at opnå indtægter ved salget af nedrivningsaffald? Er det i denne forbindelse af betydning, at mængden og værdien af det anvendelige nedrivningsaffald ikke er aftalt i kontrakten om nedrivningsarbejdet, og det heller ikke er aftalt, at de senere skal meddeles bestilleren af nedrivningsarbejdet, og at nedrivningsaffaldets mængde og værdi først viser sig, når nedrivningsvirksomheden sælger det videre? |
|
2) |
Skal artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF i et tilfælde, hvor en virksomhed, som beskæftiger sig med at udføre nedrivningsarbejde, med ejeren af et nedrivningsobjekt i en kontrakt aftaler, at nedrivningsvirksomheden køber nedrivningsobjektet, forpligter sig til at nedrive objektet og bortkøre nedrivningsaffaldet inden for en i kontrakten fastsat periode under trussel om en konventionalbod, fortolkes således, at der er tale om én enkelt transaktion, som omfatter nedrivningsobjektets ejers salg af genstande til nedrivningsvirksomheden? Eller skal en sådan kontrakt under hensyntagen til artikel 2, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 24, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to transaktioner, nemlig for det første nedrivningsobjektets ejers salg af genstande til nedrivningsvirksomheden og for det andet den nedrivningstjenesteydelse, som nedrivningsvirksomheden leverer til sælgeren af genstandene? Er det i denne forbindelse af betydning, at nedrivningsvirksomheden ved fastsættelsen af prisen i sit købstilbud som en prisreducerende faktor tager hensyn til, at den har udgifter til demontering og bortkørsel af genstandene? Er det af betydning, at sælgeren af genstandene er bevidst om, at der som en prisreducerende faktor tages hensyn til de udgifter, som nedrivningsvirksomheden har til demontering og bortkørsel af genstandene, i betragtning af den omstændighed, at der ikke indgås aftale mellem parterne om disse udgifter, og at disse udgifters skønnede eller faktiske størrelse på intet tidspunkt skal meddeles sælgeren af genstandene? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 7. juli 2017 — Inter-Environnement Wallonie ASBL og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen ASBL mod Conseil des ministres
(Sag C-411/17)
(2017/C 300/27)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionnelle
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Inter-Environnement Wallonie ASBL og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen ASBL
Sagsøgt: Conseil des ministres
Intervenient: Aktieselskabet Electrabel
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 2, stk. 1-3, 6 og 7, artikel 3, stk. 8, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Espookonventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og punkt 2 i appendiks I hertil fortolkes i overensstemmelse med præciseringerne i Background note on the application of the Convention to nuclear energy-related activities og Good practice recommendations on the application of the Convention to nuclear energy-related activities? |
|
2) |
Kan Espookonventionens artikel 1, nr. ix), hvori begrebet »kompetent myndighed« defineres, fortolkes således, at lovgivningsmæssige retsakter såsom loi du 28 juin 2015 modifiant la loi du 31 janvier 2003 sur la sortie progressive de l’énergie nucléaire à des fins de production industrielle d’électricité afin de garantir la sécurité d’approvisionnement sur le plan énergétique (lov af 28.6.2015 om ændring af lov af 31.1.2003 om udfasning af kerneenergi til industriel elproduktion med henblik på at garantere forsyningssikkerheden på energiområdet[, herefter »loven af 28. juni 2015«]) udelukkes fra denne konventions anvendelsesområde, navnlig henset til de forskellige undersøgelser og høringer, der blev iværksat i forbindelse med vedtagelsen af denne lov? |
|
3) |
|
|
4) |
Skal artikel 2, stk. 2, i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet fortolkes således, at lovgivningsmæssige retsakter såsom [loven af 28. juni 2015] udelukkes fra denne konventions anvendelsesområde henset til de forskellige undersøgelser og høringer, der blev iværksat i forbindelse med vedtagelsen af denne lov? |
|
5) |
|
|
6) |
|
|
7) |
Skal begrebet »særlov« i artikel 1, stk. 4, i direktiv 2011/92/EU fortolkes således, at en lovgivningsmæssig retsakt såsom [loven af 28. juni 2015] udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, navnlig henset til de forskellige undersøgelser og høringer, som blev iværksat i forbindelse med vedtagelsen af denne lov, og som kan bidrage til at nå det nævnte direktivs mål? |
|
8) |
|
|
9) |
Hvis den nationale ret på grundlag af svarene på ovenstående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov tilsidesætter en af forpligtelserne i de nævnte konventioner eller direktiver, og den nationale elforsyningssikkerhed ikke kan udgøre et tvingende alment hensyn, der gør det muligt at fravige disse forpligtelser, kan den da opretholde virkningerne af loven af 28. juni 2015 for at undgå retlig usikkerhed og gøre det muligt at opfylde de forpligtelser til vurdering af miljøvirkninger og offentlig deltagelse, der følger af de nævnte konventioner eller direktiver? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/24 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 10. juli 2017 — Arex CZ a.s. mod Odvolací finanční ředitelství
(Sag C-414/17)
(2017/C 300/28)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší správní soud
Parter i hovedsagen
Appellanten (sagsøger i første instans): Arex CZ a.s.
Indstævnte (sagsøgt i første instans): Odvolací finanční ředitelství
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal enhver afgiftspligtig person anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 138, stk. 2, litra b) i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)? Hvis ikke, på hvilke afgiftspligtige personer finder bestemmelsen da anvendelse? |
|
2) |
Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet med, at momsdirektivets artikel 138, stk. 2, litra b), finder anvendelse på en situation som den i hovedsagen omhandlede (dvs. at erhververen af varerne er en afgiftspligtig person, der er momsregistreret) skal bestemmelsen da fortolkes således, at såfremt forsendelsen eller transporten af disse varer sker i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF (2) om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (3) (herefter »punktafgiftsdirektivet«) skal en levering, der sker i henhold til en procedure efter punktafgiftsdirektivet da anses for en levering, der er berettiget til fritagelse i henhold til denne bestemmelse, selv om betingelserne for fritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 138, stk. 1, ikke i øvrigt er opfyldt, henset til at denne varetransport er henført til en anden transaktion? |
|
3) |
Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet med, at momsdirektivets artikel 138, stk. 2, litra b), ikke finder anvendelse på en situation som den i hovedsagen omhandlede, er den omstændighed, at varerne bliver transporteret i henhold til en ordning med suspension af punktafgifter da afgørende for spørgsmålet om, hvilke af flere på hinanden følgende leveringer transporten skal henføres til med henblik på at opnå ret til momsfritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 138, stk. 1? |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/25 |
Sag anlagt den 12. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-420/17)
(2017/C 300/29)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og C. Hermes, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, idet det ikke har vedtaget alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at indføre en generel ordning til beskyttelse af hortulanen i departementet Landes. |
|
— |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har gjort gældende, at Frankrig ikke har truffet de sammenhængende og koordinerede beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at indføre en ordning til beskyttelse af hortulanen og således har tilsidesat de forpligtelser, der følger af direktiv 2009/147/EF (1).
(1) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/26 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social n. 2 de Terrassa (Spanien) den 14. juli 2017 — Elena Barba Giménez mod Francisca Carrión Lozano
(Sag C-426/17)
(2017/C 300/30)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social n. 2 de Terrassa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Elena Barba Giménez
Sagsøgt: Francisca Carrión Lozano
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal direktiv 93/13/EØF, sammenholdt med direktiv 2005/29/EF og chartrets artikel 47, fortolkes således, at det er til hinder for en national regel som artikel 35 (i lov nr. 1/2000 om civil retspleje), hvorefter det organ, der har til opgave at behandle sagen om inddrivelse af skyldige salærer, ikke af egen drift, inden denne udsteder et fuldbyrdelsesgrundlag, må undersøge, om et vilkår i en kontrakt indgået mellem en advokat og en forbruger er urimeligt, eller om der foreligger urimelig handelspraksis? |
|
2) |
Er advokater, som er tilknyttet Turno de Oficio, »erhvervsdrivende« som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 93/13/EØF (1) og artikel 2, litra b), i direktiv 2005/29? Finder artikel 6, stk. 1, litra d), og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF (2) anvendelse på tilfælde, hvor en erhvervsdrivendes takster bliver reguleret i medfør af en retsforskrift? |
|
3) |
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal direktiv 2005/29/EF da fortolkes således, at det er til hinder for en bestemmelse som den, der er indeholdt i artikel 36 (i lov nr. 1/1996 vederlagsfri retshjælp), hvorefter det er obligatorisk at anvende den i henhold til lov fastsatte takstordning, selv om den erhvervsdrivende gør sig skyldig i undladelser eller vildledende praksis med hensyn til fastsættelsen af prisen for sine ydelser? |
|
4) |
Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som den, der er fastsat i artikel 36 (i Ley 1/1996), hvorefter vederlaget til advokater, der leverer ydelser inden for rammerne af retshjælpsordningen, fastsættes i henhold til en af disse advokater forudgående fastsat salærtabel, såfremt klienten får medhold i sagen, uden at medlemsstatens forvaltning kan fravige denne tabel? |
|
5) |
Overholder denne bestemmelse de krav om nødvendighed og proportionalitet, som er omhandlet i artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123? |
|
6) |
Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som artikel 36 i lov nr. 1/1996, hvorefter [udelades] retshjælpsberettigede personer, som får medhold i sagen, uden at modparten tilpligtes at betale sagens omkostninger, pålægges at betale advokaten et salær i overensstemmelse med en tabel vedtaget af en faglig organisation, der overstiger det årlige beløb for en social sikringsydelse med mere end 50 %? |
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/27 |
Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Niende Afdeling den 19. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik
(Sag C-606/15) (1)
(2017/C 300/31)
Processprog: tjekkisk
Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/27 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-683/15) (1)
(2017/C 300/32)
Processprog: polsk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/27 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. juni 2017 — Richard Rodriguez Serin mod HOP!-Regional (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Frankfurt am Main — Tyskland)
(Sag C-539/16) (1)
(2017/C 300/33)
Processprog: tysk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/28 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. juli 2017 — État belge mod Biologie Dr Antoine SPRL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)
(Sag C-548/16) (1)
(2017/C 300/34)
Processprog: fransk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.
Retten
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/29 |
Rettens dom af 13. juli 2017 — Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA
(Sag T-348/16 OP) (1)
((Voldgiftsbestemmelse - indsigelse - udsættelse af fuldbyrdelsen af en udeblivelsesdom - mellemdom))
(2017/C 300/35)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger i hovedsagen: Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (Thessaloniki, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)
Sagsøgt i hovedsagen: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) (ved M. Pesquera Alonso og F. Sgritta, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Kourakis)
Sagens genstand
Indsigelse mod dom af 6. april 2017, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA (T-348/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:268).
Konklusion
Fuldbyrdelsen af dom af 6. april 2017, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA (T-348/16) udsættes, indtil der er truffet afgørelse om den indsigelse, der er rejst af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA).
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/29 |
Rettens kendelse af 13. juli 2017 — myToys.de mod EUIPO — Laboratorios Indas (myBaby)
(Sag T-519/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket myBaby - ældre EU-ord- og -figurmærker samt ældre nationale ordmærker MAYBABY, May BaBy og MAY BABY - »supplerende« klage - artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/96 - rent bekræftende afgørelse - afvisning))
(2017/C 300/36)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: myToys.de GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne C. Hauss-Löhde og M. Mette)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved H. Kunz, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Laboratorios Indas, SA (Pozuelo de Alarcon, Spanien) (ved advokat M. de Justo Bailey)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juni 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1002/2014-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Laboratorios Indas og myToys.de.
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. |
|
2) |
myToys.de GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Laboratorios Indas, SA, afholdte omkostninger. |
|
3) |
EUIPO bærer sine egne omkostninger. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/30 |
Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. juli 2017 — Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA
(Sag T-348/16 OP-R)
((Særlige rettergangsformer - voldgiftsklausul - udeblivelsesdom - anmodning om udsættelse af fuldbyrdelse af dommen - ikke kompetent))
(2017/C 300/37)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger i hovedsagen: Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (Thessaloniki, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)
Sagsøgt i hovedsagen: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) (ved M. Pesquera Alonso og F. Sgritta, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Kourakis)
Sagens genstand
Anmodning i henhold til artikel 123, stk. 4, og artikel 156 i Rettens procesreglement om udsættelse af fuldbyrdelsen af dommen af 6. april 2017, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod ERCEA (T-348/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:268).
Konklusion
|
1) |
Anmodningen forkastes. |
|
2) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/31 |
Rettens kendelse af 19. juli 2017 — HI mod Kommissionen
(Sag T-464/16 P) (1)
((Appel - personalesag - tjenestemænd - projekt finansieret af Unionen - interessekonflikt - disciplinær forfølgning - sanktion om degradering - frifindelse af sagsøgte i første instans - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))
(2017/C 300/38)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: HI (ved advokat M. Velardo)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og F. Simonetti, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 10. juni 2016, HI mod Kommissionen (F-133/15, EU:F:2016:127), med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
HI bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med denne sag. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/31 |
Sag anlagt den 11. juli 2017 — Nexans France og Nexans mod Kommissionen
(Sag T-423/17)
(2017/C 300/39)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Nexans France (Courbevoie, Frankrig) og Nexans (Courbevoie) (ved solicitors M. Powell og A. Rogers samt advokat G. Forwood)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse C(2017) 3051 final af 2. maj 2017 om Nexans France og Nexans begæring om fortrolig behandling i henhold til artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU af 13. oktober 2011 vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (sag AT.39610 — elektriske kabler) annulleres, for så vidt som den giver afslag på sagsøgernes fortrolighedskrav med hensyn til de oplysninger, som i henhold til sagsøgernes anbringende i sag T-449/14 var indhentet ulovligt (såkaldte kategori I-krav). |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at Kommissionen undlod at give en tilstrækkelig begrundelse under tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695/EU. |
|
2. |
Andet anbringende om, at Kommissionen foretog en fejlagtig vurdering af sagsøgernes krav i henhold til artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695, for det første, fordi den fastslog, at mere end et begrænset antal personer allerede havde kendskab til nogle af de omtvistede oplysninger, for det andet, fordi den undlod at tage behørigt hensyn til princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse, og, for det tredje, fordi den fastslog, at sagsøgernes interesser ikke er beskyttelsesværdige. |
|
3. |
Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat princippet om uskyldsformodning, idet lovligheden af den måde, hvorpå de omtvistede oplysninger er blevet indhentet, er anfægtet i den verserende sag T-449/14. Såfremt de omtvistede oplysninger offentliggøres, vil dette medføre, at enhver annullation i den nævnte sag gøres helt virkningsløs. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/32 |
Sag anlagt den 12. juli 2017 — Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol
(Sag T-433/17)
(2017/C 300/40)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Franklin Dehousse (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol
Sagsøgerens påstande
|
— |
Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. |
Følgelig:
|
— |
Annullation af afgørelsen af 18. maj 2017, hvorved sagsøgte afslog den genfremsatte begæring om aktindsigt, som sagsøgeren indgav den 12. april 2017, samt af afgørelsen af 22. maj 2017, hvorved sagsøgte delvis afslog den genfremsatte begæring om aktindsigt, som sagsøgeren indgav den 16. marts 2017. |
|
— |
Det fastslås, at sagsøgte er ansvarlig som omhandlet i artikel 340 TEUF. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte tab, som efter ret og billighed er opgjort til titusinde (10 000) EUR, subsidiært til en symbolsk euro. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført tre anbringender.
|
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 11. oktober 2016 vedrørende aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Domstol er i besiddelse af under udøvelsen af sine administrative funktioner (2016/C 445/03), af artikel 15, stk. 3, TEUF, og af artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter og om pligt til gennemsigtighed. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at de anfægtede afgørelser skal annulleres, for så vidt som der ikke hermed ikke fremlægges visse dokumenter, disse fremlægges på en ufuldstændig måde eller disse fremlægges med talrige overstregninger. |
|
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og af chartrets artikel 41, for så vidt som de anfægtede afgørelser er behæftet med fejl og mangler eller mangelfuld begrundelse. |
|
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. |
For så vidt angår anfægtelsen af Unionens ansvar uden for kontrakt har sagsøgeren gjort gældende, at den sagsøgte institution handlede fejlagtigt, hvilket er ansvarspådragende. Denne adfærd medførte et alvorligt ikke-økonomisk tab for sagsøgeren, som sidstnævnte forlanger erstattet.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/33 |
Sag anlagt den 12. juli 2017 — ClientEarth m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-436/17)
(2017/C 300/41)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige), Det Europæiske Miljøkontor (EEB) (Bruxelles, Belgien), The International Chemical Secretariat (Göteborg, Sverige) og International POPs Elimination Network (IPEN) (Göteborg), (ved barrister A. Jones)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold. |
|
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 2914 final af 2. maj 2017 om afslag på at ændre Kommissionens afgørelse C(2016) 5644 om tilladelse til nogle anvendelser af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2006, L 396, s. 1). |
|
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5644. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og |
|
— |
Der træffes afgørelse om enhver anden foranstaltning, der findes at være nødvendig. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
|
1. |
Første anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn hvad angår den omstændighed, at DCC Maastricht BV’s ansøgning om godkendelse angiveligt er i overensstemmelse med artikel 62 og artikel 60, stk. 7, i REACH-forordningen. |
|
2. |
Andet anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn i henhold til artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen om en socioøkonomisk vurdering. |
|
3. |
Tredje anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn i henhold til artikel 60, stk. 4, og artikel 60, stk. 5, i REACH-forordningen om vurdering af alternativer. |
|
4. |
Fjerde anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn hvad angår anvendelsen af generelle EU-retlige principper, herunder begrundelsespligten og forsigtighedsprincippet, i forbindelse med godkendelsesprocessen i REACH-forordningen. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/34 |
Sag anlagt den 14. juli 2017 — Oy Karl Fazer mod EUIPO — Kraft Foods Belgium Intellectual Property (MIGNON)
(Sag T-437/17)
(2017/C 300/42)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Oy Karl Fazer Ab (Vantaa, Finland) (ved advokat L. Laaksonen)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Kraft Foods Belgium Intellectual Property (Halle, Belgien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Oy Karl Fazer Ab
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »MIGNON« — registreringsansøgning nr. 10 995 892
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. april 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1859/2016-2)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
Varemærket tillades registreret for alle de ansøgte varer. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/35 |
Sag anlagt den 18. juli 2017 — Sevenfriday mod EUIPO — Seven (SEVENFRIDAY)
(Sag T-448/17)
(2017/C 300/43)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Sevenfriday AG (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne M. Mostardini, F. Mellucci, S. Pallavicini og G. Bellomo)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Seven SpA (Leinì, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Sevenfriday AG
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »SEVENFRIDAY« — registreringsansøgning nr. 12 915 021
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2291/2016-2)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den afslog den af Sevenfriday AG indgivne klage over afgørelse B2400482 af 7. oktober 2016, og følgelig tillades ansøgning nr. 1105144 fremmet til registrering som EU-varemærke. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/35 |
Sag anlagt den 18. juli 2017 — Sevenfriday mod EUIPO — Seven (SEVENFRIDAY)
(Sag T-449/17)
(2017/C 300/44)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Sevenfriday AG (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne M. Mostardini, F. Mellucci, S. Pallavicini og G. Bellomo)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Seven SpA (Leinì, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Sevenfriday AG
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »SEVENFRIDAY« — registreringsansøgning nr. 13 500 533
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2292/2016-2)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den forkastede den af Sevenfriday AB indgivne klage over afgørelse B252649 af 10. oktober 2016, og følgelig tillades ansøgning nr. 16500533 fremmet til registrering som EU-varemærke. |
|
— |
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse og den ophæves for i det mindste varer i klasse 9. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/36 |
Sag anlagt den 14. juli 2017 — Bateni mod Rådet
(Sag T-455/17)
(2017/C 300/45)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Naser Bateni (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne M. Schlingmann og M. Bever)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
1. |
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000,00 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, som følge af:
|
|
2. |
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale morarenter, der beregnes med Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint, fra den 24. marts 2017 og indtil den fulde betaling af det i påstand 1 nævnte beløb sker. |
|
3. |
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder sagsøgerens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende.
|
1. |
Første anbringende om, at Rådet i alvorlig grad har tilsidesat retsforskrifter, der beskytter sagsøgeren, ved vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren. Sagsøgeren har som følge heraf lidt en betydelig ikke-økonomisk skade, som Rådet skal erstatte.
|
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/37 |
Sag anlagt den 19. juli 2017 — Medisana mod EUIPO (happy life)
(Sag T-457/17)
(2017/C 300/46)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Medisana AG (Neuss, Tyskland) (ved advokaterne J. Bühling og D. Graetsch)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »happy life« — registreringsansøgning nr. 15 164 023
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1965/2016-4)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/38 |
Sag anlagt den 20. juli 2017 — Bopp mod EUIPO (Gengivelse af en ligesidet ottekant)
(Sag T-460/17)
(2017/C 300/47)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Carsten Bopp (Glashütten, Tyskland) (ved advokat F. Pröckl)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: Tegn (gengivelse af en ligesidet ottekant) — registreringsansøgning nr. 11 005 196
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1954/2016-4)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009. |
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/38 |
Rettens kendelse af 18. juli 2017 — Gauff mod EUIPO — H.P. Gauff Ingenieure (Gauff)
(Sag T-748/15) (1)
(2017/C 300/48)
Processprog: tysk
Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.
|
11.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/39 |
Rettens kendelse af 7. juli 2017 — Bank of New York Mellon mod EUIPO
(Sag T-278/17) (1)
(2017/C 300/49)
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.