ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
60. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
2017/C 213/01 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende |
|
|
Retten |
|
2017/C 213/02 |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
RETSLIGE PROCEDURER |
|
|
Domstolen |
|
2017/C 213/03 |
||
2017/C 213/04 |
||
2017/C 213/05 |
||
2017/C 213/06 |
||
2017/C 213/07 |
||
2017/C 213/08 |
||
2017/C 213/09 |
||
2017/C 213/10 |
||
2017/C 213/11 |
||
2017/C 213/12 |
||
2017/C 213/13 |
||
2017/C 213/14 |
||
2017/C 213/15 |
||
2017/C 213/16 |
||
2017/C 213/17 |
||
2017/C 213/18 |
||
2017/C 213/19 |
||
2017/C 213/20 |
||
2017/C 213/21 |
||
2017/C 213/22 |
||
2017/C 213/23 |
||
2017/C 213/24 |
||
2017/C 213/25 |
||
2017/C 213/26 |
||
2017/C 213/27 |
||
2017/C 213/28 |
||
2017/C 213/29 |
||
2017/C 213/30 |
||
2017/C 213/31 |
||
|
Retten |
|
2017/C 213/32 |
||
2017/C 213/33 |
||
2017/C 213/34 |
||
2017/C 213/35 |
||
2017/C 213/36 |
||
2017/C 213/37 |
||
2017/C 213/38 |
||
2017/C 213/39 |
||
2017/C 213/40 |
||
2017/C 213/41 |
Sag T-111/17: Sag anlagt den 20. februar 2017 — Computer Market mod EUIPO (COMPUTER MARKET) |
|
2017/C 213/42 |
Sag T-211/17: Sag anlagt den 6. april 2017 — Amplexor Luxembourg mod Kommissionen |
|
2017/C 213/43 |
||
2017/C 213/44 |
Sag T-233/17: Sag anlagt den 20. april 2017 — Portugal mod Kommissionen |
|
2017/C 213/45 |
Sag T-245/17: Sag anlagt den 24. april 2017 — ViaSat mod Kommissionen |
|
2017/C 213/46 |
Sag T-256/17: Sag anlagt den 2. maj 2017 — Vassiliki Labiri mod EØSU |
|
2017/C 213/47 |
Sag T-258/17: Sag anlagt den 3. maj 2017 — Arbuzov mod Rådet |
|
2017/C 213/48 |
Sag T-276/17: Sag anlagt den 8. maj 2017 — Ogrodnik mod EUIPO — Aviario Tropical (Tropical) |
|
2017/C 213/49 |
||
2017/C 213/50 |
Sag T-279/17: Sag anlagt den 11. maj 2017 — Hermann Bock mod EUIPO (Push and Ready) |
|
2017/C 213/51 |
||
2017/C 213/52 |
|
Berigtigelser |
|
2017/C 213/53 |
Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-197/17 ( EUT C 151 af 15.5.2017 ) |
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/1 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2017/C 213/01)
Seneste offentliggørelse
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Retten
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/2 |
Dommernes fordeling mellem afdelingerne
(2017/C 213/02)
På et plenarmøde den 8. juni 2017 har Retten, efter at C. Mac Eochaidh er tiltrådt som dommer, og på et forslag fra præsidenten, der er fremlagt i overensstemmelse med procesreglementets artikel 13, stk. 2, besluttet at ændre afgørelsen af 21. september 2016 om dommernes tilknytning til afdelingerne (1) for perioden fra den 8. juni 2017 til den 31. august 2019 som følger:
Første Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand I. Pelikánová og dommerne V. Valančius, P. Nihoul, J. Svenningsen og U. Öberg.
Første Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand I. Pelikánová
a) |
dommerne P. Nihoul og J. Svenningsen |
b) |
dommerne V. Valančius og U. Öberg. |
Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand M. Prek og dommerne E. Buttigieg, F. Schalin, B. Berke og M.J. Costeira.
Anden Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand M. Prek
a) |
dommerne F. Schalin og M.J. Costeira |
b) |
dommerne E. Buttigieg og B. Berke. |
Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen og dommerne V. Kreuschitz, I.S. Forrester, N. Półtorak og E. Perillo.
Tredje Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen
a) |
dommerne I.S. Forrester og E. Perillo |
b) |
dommerne V. Kreuschitz og N. Półtorak. |
Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand H. Kanninen og dommerne J. Schwarcz, C. Iliopoulos, L. Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín og I. Reine.
Fjerde Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand H. Kanninen
a) |
dommerne J. Schwarcz og C. Iliopoulos |
b) |
dommerne L. Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín og I. Reine. |
Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand D. Gratsias og dommerne I. Labucka, A. Dittrich, I. Ulloa Rubio og P.G. Xuereb.
Femte Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand D. Gratsias
a) |
dommerne A. Dittrich og P.G. Xuereb |
b) |
dommerne I. Labucka og I. Ulloa Rubio. |
Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand G. Berardis og dommerne S. Papasavvas, D. Spielmann, Z. Csehi og O. Spineanu-Matei.
Sjette Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand G. Berardis
a) |
dommerne S. Papasavvas og O. Spineanu-Matei |
b) |
dommerne D. Spielmann og Z. Csehi. |
Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand V. Tomljenović og dommerne M. Kancheva, E. Bieliūnas, A. Marcoulli og A. Kornezov.
Syvende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand V. Tomljenović
a) |
dommerne E. Bieliūnas og A. Kornezov |
b) |
dommerne E. Bieliūnas og A. Marcoulli |
c) |
dommerne A. Marcoulli og A. Kornezov. |
Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand A.M. Collins og dommerne M. Kancheva, E. Bieliūnas, R. Barents og J. Passer.
Ottende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand A.M. Collins
a) |
dommerne R. Barents og J. Passer |
b) |
dommerne M. Kancheva og R. Barents |
c) |
dommerne M. Kancheva og J. Passer. |
Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand S. Gervasoni og dommerne L. Madise, R. da Silva Passos, K. Kowalik-Bańczyk og C. Mac Eochaidh.
Niende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand S. Gervasoni
a) |
dommerne L. Madise og R. da Silva Passos |
b) |
dommerne K. Kowalik-Bańczyk og C. Mac Eochaidh. |
De to afdelinger med fire dommere sættes med en femte dommer ved at tilføje en dommer, dog ikke afdelingsformanden, fra den anden afdeling med fire dommere, idet denne femte dommer udpeges for et år i den rækkefølge, som er fastsat i procesreglementets artikel 8. Syvende Afdeling udvides således ved at tilføje en dommer fra Ottende Afdeling og Ottende Afdeling ved at tilføje en dommer fra Syvende Afdeling.
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/5 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. maj 2017 — Esaprojekt sp. z o.o. mod Województwo Łódzkie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajowa Izba Odwoławcza — Polen)
(Sag C-387/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet - de økonomiske aktørers tekniske og/eller faglige formåen - artikel 48, stk. 3 - mulighed for at basere sig på andre aktørers formåen - artikel 51 - mulighed for at supplere bud - artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra g) - udelukkelse fra deltagelse i et offentligt udbud som følge af en alvorlig fejl))
(2017/C 213/03)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Krajowa Izba Odwoławcza
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Esaprojekt sp. z o.o.
Sagsøgt: Województwo Łódzkie
Procesdeltager: Konsultant Komputer sp. z o.o.
Konklusion
1) |
Artikel 51, sammenholdt med artikel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en økonomisk aktør efter fristen for at afgive bud i et offentligt udbud med henblik på at godtgøre, at han opfylder alle betingelserne for at deltage en offentlig udbudsprocedure, kan forelægge den ordregivende myndighed dokumenter, der ikke fremgik af hans oprindelige bud, såsom en kontrakt gennemført af tredjemand samt dennes tilsagn om at stille sin formåen og de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre den pågældende kontrakt, til rådighed for denne aktør. |
2) |
Artikel 44 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 48, stk. 2, litra a), samt det i artikel 2 heri opstillede princip om ligebehandling af de økonomiske aktører, skal fortolkes således, at den ikke tillader en økonomisk aktør at basere sig på en anden økonomisk aktørs formåen som omhandlet i nævnte direktivs artikel 48, stk. 3, på en sådan måde, at viden og erfaring hos to økonomiske aktører, som hver især ikke råder over den viden og erfaring, som kræves for at gennemføre en bestemt kontrakt, lægges sammen, hvis den ordregivende myndighed finder, at den pågældende kontrakt er udelelig, således at den skal gennemføres af en enkelt aktør, og at en sådan udelukkelse af muligheden for at basere sig på flere økonomiske aktørers erfaring er forbundet med og står i forhold til genstanden for den pågældende kontrakt, som skal gennemføres af en enkelt aktør. |
3) |
Artikel 44 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 48, stk. 2, litra a), samt det i artikel 2 heri opstillede princip om ligebehandling af de økonomiske aktører, skal fortolkes således, at den ikke tillader en økonomisk aktør, som deltager individuelt i et udbud, at basere sig på erfaringen hos en gruppe af virksomheder, som han har været en del af som led i et andet udbud, uafhængigt af arten af hans deltagelse i udførelsen af denne kontrakt. |
4) |
Artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra g), i direktiv 2004/18, som tillader at udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i et udbud, bl.a. hvis han »svigagtigt« har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, den ordregivende myndighed havde anmodet om, skal fortolkes således, at den også kan anvendes, når han har udvist uagtsomhed af en vis grovhed, dvs. en uagtsomhed, der kan have afgørende indflydelse på beslutningerne om udelukkelse, udvælgelse eller tildeling af den offentlige kontrakt, uafhængigt af, om der konstateres en forsætlig fejl hos denne aktør. |
5) |
Artikel 44 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 48, stk. 2, litra a), samt det i artikel 2 heri opstillede princip om ligebehandling af de økonomiske aktører, skal fortolkes således, at den tillader, at en økonomisk aktør kan basere sig på sin erfaring på den måde, at den økonomiske aktør baserer sig på to eller flere kontrakter tilsammen som én kontrakt, medmindre den ordregivende myndighed har udelukket denne mulighed i medfør af de krav, der er forbundet med og afpasset efter den pågældende offentlige kontrakts genstand og formål. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/6 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. maj 2017 — RFA International, LP mod Europa-Kommissionen
(Sag C-239/15 P) (1)
((Appel - dumping - import af ferrosilicium med oprindelse i Rusland - afslag på anmodninger om tilbagebetaling af betalt antidumpingtold))
(2017/C 213/04)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: RFA International, LP (ved advokaterne B. Evtimov og E. Borovikov og solicitor D. O'Keeffe)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, P. Němečková og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
RFA International, LP betaler sagens omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/7 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. maj 2017 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-274/15) (1)
((Traktatbrud - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra f) - momsfritagelse for selvstændige grupper af personers ydelser til deres medlemmer - artikel 168, litra a), og artikel 178, litra a) - ret til fradrag for gruppens medlemmer - artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 28 - et medlems handlinger i eget navn for gruppens regning))
(2017/C 213/05)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og C. Soulay, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved D. Holderer, som befuldmægtiget, bistået af avocats F. Kremer og P.E. Partsch samt sagkyndig B. Gasparotti)
Konklusion
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 132, stk. 1, litra f), artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, idet det har fastlagt den ordning for merværdiafgift vedrørende selvstændige grupper af personer, som er fastsat for det første i artikel 44, stk. 1, litra y), i texte coordonné de la loi du 12 février 1979 concernant la taxe sur la valeur ajoutée (den konsoliderede udgave af lov af 12.2.1979 vedrørende merværdiafgift), sammenholdt med artikel 2, litra a), og artikel 3 i règlement grand-ducal du 21 janvier 2004 relatif à l’exonération de la TVA des prestations de services fournies à leurs membres par des groupements autonomes de personnes (storhertugelig anordning af 21.1.2004 om momsfritagelse for de ydelser, som selvstændige grupper af personer leverer til deres medlemmer), for det andet i denne anordnings artikel 4, sammenholdt med circulaire administrative no 707, du 29 janvier 2004 (administrativt cirkulære nr. 707 af 29.1.2004), for så vidt som det knytter kommentarer til nævnte artikel 4, og for det tredje i note du 18 décembre 2008 rédigée par le groupe de travail actif au sein du comité d’observation des marchés (COBMA) en accord avec l’administration de l’Enregistrement et des Domaines (note af 18.12.2008, der blev udfærdiget af momsarbejdsgruppen under komitéen til overvågning af markedet (COBMA) efter aftale med skatte- og afgiftsmyndigheden). |
2) |
I øvrigt frifindes Storhertugdømmet Luxembourg. |
3) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagsomkostningerne. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/7 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2017 — Marcela Pešková og Jiří Peška mod Travel Service a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Obvodní soud pro Prahu — Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-315/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - lufttransport - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 3 - kompensation til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser - rækkevidde - fritagelse for forpligtelsen til at udbetale kompensation - kollision mellem et luftfartstøj og en fugl - begrebet »usædvanlige omstændigheder« - begrebet »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes« med henblik på at imødegå de usædvanlige omstændigheder eller følgerne heraf))
(2017/C 213/06)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Obvodní soud pro Prahu
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Marcela Pešková og Jiří Peška
Sagsøgt: Travel Service a.s.
Konklusion
1) |
Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, sammenholdt med 14. betragtning til forordning nr. 261/2004, skal fortolkes således, at en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse. |
2) |
Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at aflysning eller lange forsinkelser ikke skyldes usædvanlige omstændigheder, når en aflysning eller en forsinkelse skyldes det forhold, at luftfartsselskabet selv har udpeget en ekspert, der på ny skal foretage den sikkerhedskontrol, som kræves efter en kollision med en fugl, efter at der allerede er blevet foretaget en sikkerhedskontrol af en efter gældende regler autoriseret ekspert. |
3) |
Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at de »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, som et luftfartsselskab er forpligtet til at træffe for at nedsætte eller hindre kollisionsrisikoen med fugle og derved blive fritaget for forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagerer i henhold til forordningens artikel 7, omfatter forebyggende kontrolforanstaltninger, der forhindrer forekomsten af disse fugle, forudsat at sådanne forholdsregler teknisk og administrativt faktisk kan træffes af dette luftfartsselskab, at de ikke er urimeligt belastende for selskabet, og at dette selskab har godtgjort, at de omhandlede forholdsregler faktisk blev truffet i forhold til den flyvning, der kolliderede med en fugl, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at sikre sig er tilfældet. |
4) |
Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at i tilfælde af en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet, der ikke alene skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået ved iværksættelse af passende foranstaltninger, og i forhold til hvilke det transporterende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes med henblik på at undgå følgerne heraf, men også andre omstændigheder, der ikke falder ind under denne kategori, skal den forsinkelse, der kan tilskrives den første omstændighed, trækkes fra den pågældende flyvnings samlede forsinkelse ved ankomsten med henblik på at afgøre, om der skal udbetales kompensation for den pågældende flyvnings forsinkelse ved ankomsten i henhold til forordningens artikel 7. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/8 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2017 — straffesag mod Luc Vanderborght (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel — Belgien
(Sag C-339/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - mund- og tandplejeydelser - national lov, der indeholder et absolut forbud mod reklame for mund- og tandplejeydelser - grænseoverskridende element - beskyttelse af den offentlige sundhed - proportionalitet - direktiv 2000/31/EF - informationssamfundstjenester - reklame på et websted - medlem af et lovreguleret erhverv - faglige regler - direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - nationale bestemmelser om sundhed - nationale bestemmelser om lovregulerede erhverv))
(2017/C 213/07)
Processprog: nederlansk
Den forelæggende ret
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel
Part i hovedsagen
Luc Vanderborght
Konklusion
1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter den offentlige sundhed og tandlægeerhvervets værdighed ved dels generelt og absolut at forbyde enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser, dels at fastsætte visse krav om beskedenhed i forhold til en tandlægepraksis’ skilte. |
2) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver reklame for mund- og tandplejeydelser, idet den forbyder enhver form for kommerciel kommunikation ad elektronisk vej, herunder gennem et websted oprettet af en tandlæge. |
3) |
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/9 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. maj 2017 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-502/15) (1)
((Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - artikel 3-5 og 10 - bilag I, punkt A, B og D - rensning af byspildevand - kloaknet - sekundær eller tilsvarende rensning - mere vidtgående rensning af udledninger i følsomme områder))
(2017/C 213/08)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Kraehling, som befuldmægtiget, bistået af Barrister S. Ford)
Konklusion
1) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 4 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand og bilag I, punkt A og B, dertil, idet det ikke har sørget for, at det vand, der tilledes et kloaknet, hvor byspildevand opsamles sammen med regnvand i byområderne Gowerton og Llanelli, tilbageholdes og renses i overensstemmelse med kravene i dette direktiv. |
2) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i direktiv 91/271 og bilag I, punkt B, dertil, idet det ikke har sikret en sekundær rensning af byspildevandet fra byområdet Ballycastle, og idet det ikke har underkastet byspildevandet fra byområdet Gibraltar nogen rensning. |
3) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i direktiv 91/271 og bilag I, punkt B, dertil, idet det ikke har sikret, at det byspildevand, der tilledes kloaknettet i byområderne Tiverton, Durham (Barkers Haugh), Chester-le-Street, Islip, Broughton Astley, Chilton, Witham og Chelmsford gøres til genstand for en mere vidtgående rensning end den, der er beskrevet i direktivets artikel 4, inden det udledes i følsomme områder. |
4) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland frifindes i øvrigt. |
5) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/10 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2017 — Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod Brockenhurst College (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-699/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - fritagelser - restaurations- og underholdningsydelser, der mod vederlag leveres af en uddannelsesinstitution til en begrænset del af offentligheden))
(2017/C 213/09)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs
Sagsøgt: Brockenhurst College
Konklusion
Artikel 132, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at aktiviteter, som udøves under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, og som består i, at eleverne på en videregående uddannelsesinstitution i forbindelse med deres uddannelse mod vederlag leverer restaurations- og underholdningsydelser til tredjemænd, kan kvalificeres som ydelser »med nær tilknytning« til uddannelsesydelsen og derfor momsfritages, når disse ydelser er uomgængelig nødvendige for deres uddannelse, og når de ikke tager sigte på at give denne institution yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/11 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. maj 2017 — Valsts policijas Rīgas reģiona pārvaldes Kārtības policijas pārvalde mod Rīgas pašvaldības SIA »Rīgas satiksme« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa — Letland)
(Sag C-13/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 95/46/EF - artikel 7, litra f) - personoplysninger - betingelser for lovlighed af en behandling af personoplysninger - begrebet »nødvendig for, at tredjemand kan forfølge en legitim interesse« - anmodning om videregivelse af personoplysninger vedrørende en person, der er ansvarlig for et færdselsuheld, med henblik på at gøre et retskrav gældende - forpligtelse for den registeransvarlige til at efterkomme en sådan anmodning - foreligger ikke))
(2017/C 213/10)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Valsts policijas Rīgas reģiona pārvaldes Kārtības policijas pārvalde
Sagsøgt: Rīgas pašvaldības SIA »Rīgas satiksme«
Konklusion
Artikel 7, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke fastsætter en forpligtelse til at videregive personoplysninger til tredjemand for at gøre det muligt for denne at anlægge et søgsmål ved en civil domstol med påstand om erstatning for en skade, der er forvoldt af den person, som er omfattet af beskyttelsen af disse oplysninger. Dette direktivs artikel 7, litra f), er imidlertid ikke til hinder for en sådan videregivelse på grundlag af national ret.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/11 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2017 — Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL mod Administration des douanes et droits indirects (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-17/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 1889/2005 - kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Den Europæiske Union - artikel 3, stk. 1 - fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Unionen - angivelsespligt - det internationale transitområde i en medlemsstats lufthavn))
(2017/C 213/11)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL
Sagsøgt: Administration des douanes et droits indirects
Konklusion
Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte angivelsespligt finder anvendelse i det internationale transitområde i en medlemsstats lufthavn.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/12 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. maj 2017 — HanseYachts AG mod Port D’Hiver Yachting SARL, Société Maritime Côte D’Azur og Compagnie Generali IARD SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Stralsund — Tyskland)
(Sag C-29/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 27 - litispendens - den ret, ved hvilken sagen først er anlagt - artikel 30, nr. 1) - begrebet »indledende processkrift i sagen« eller »et tilsvarende dokument« - anordning af indhentelse af sagkyndig erklæring inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure for at sikre eller fastslå bevis for faktiske omstændigheder, der kan danne grundlag for et senere søgsmål))
(2017/C 213/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Stralsund
Parter i hovedsagen
Sagsøger: HanseYachts AG
Sagsøgte: Port D’Hiver Yachting SARL, Société Maritime Côte D’Azur og Compagnie Generali IARD SA
Konklusion
Artikel 27, stk. 1, og artikel 30, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, skal fortolkes således, at det tidspunkt, hvor der er blevet indledt en procedure med henblik på bevisoptagelse inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure, i tilfælde af litispendens ikke er det tidspunkt, hvor en sag »anses […] for anlagt« som omhandlet i artikel 30, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 ved en ret i samme medlemsstat, hvor der senere er fremsat et krav med hensyn til realiteten.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/12 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. maj 2017 — sag indledt af A Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)
(Sag C-33/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 148, litra d) - fritagelse - ydelser, der udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og deres ladning - lastning og losning, som udføres af en underentreprenør for mellemmands regning))
(2017/C 213/13)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
A Oy
Procesdeltager: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö
Konklusion
1) |
Artikel 148, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at ydelser med lastning og losning af et fartøj er ydelser, der udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med ladningen af de i dette direktivs artikel 148, litra a), nævnte fartøjer. |
2) |
Artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112 skal for det første fortolkes således, at ikke alene ydelser vedrørende lastning og losning af et fartøj, der er omfattet af dette direktivs artikel 148, litra a), som finder sted i sidste omsætningsled for en sådan ydelse, men ligeledes ydelser, der gennemføres i et tidligere omsætningsled, såsom en ydelse, der leveres af en underentreprenør til en erhvervsdrivende, som derefter viderefakturerer den til en speditør eller transportør, kan være fritaget, og for det andet således, at ydelser med lastning og losning, som leveres til ihændehaveren af denne ladning, såsom eksportøren eller importøren af denne, ligeledes kan fritages. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/13 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. maj 2017 — Comercializadora Eloro, SA mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Zumex Group, SA
(Sag C-71/16 P) (1)
((Appel - EU-varemærker - ansøgning om registrering af et figurmærke indeholdende ordbestanddelen »ZUMEX« - indsigelse rejst af indehaveren af ordmærket JUMEX - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra b), og artikel 42, stk. 2 - bevis for brug - brug i Den Europæiske Union - artikel 76, stk. 2 - supplerende beviser for brug fremlagt for sent for appelkammeret - skønsmargin for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)))
(2017/C 213/14)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Comercializadora Eloro, SA (ved abogado J.L. de Castro Hermida)
De andre parter i sagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget) og Zumex Group, SA (ved abogada M.C. March Cabrelles)
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
Comercializadora Eloro SA betaler sagens omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/14 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. maj 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-98/16) (1)
((Traktatbrud - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - EØS-aftalens artikel 40 - arveafgift - donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje - anvendelse af en gunstig afgiftssats på foreninger i Grækenland, eller som lovligt er stiftet dér, samt på lignende udenlandske foreninger med forbehold for gensidighed - forskellig behandling - restriktion - begrundelse))
(2017/C 213/15)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved M. Tassopoulou og V. Karra, som befuldmægtigede)
Konklusion
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig arveafgiftssats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde med forbehold for gensidighed. |
2) |
Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/14 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. maj 2017 — August Storck KG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
(Sag C-417/16 P) (1)
((Appel - EU-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 7, stk. 1, litra b) - absolutte registreringshindringer - figurmærke - gengivelse af hvid og blå firkantet emballage - fornødent særpræg))
(2017/C 213/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: August Storck KG (ved Rechtsanwältinnen I. Rohr og P. Goldenbaum)
Den anden part i sagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret EUIPO (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
August Storck KG betaler sagens omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/15 |
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 27. april 2017 — Michael Tibor Bachman mod FAER IFN SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Mureș — Rumænien)
(Sag C-535/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - artikel 2, litra b) - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - begrebet »forbruger« - aftale om novation, som en fysisk person har indgået med et kreditinstitut for at opfylde sine forpligtelser til at tilbagebetale kreditter, som blev aftalt af et handelsselskab med dette kreditinstitut))
(2017/C 213/17)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Specializat Mureș
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Michael Tibor Bachman
Sagsøgt: FAER IFN SA
Konklusion
Artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, skal fortolkes således, at en fysisk person, der efter en aftale om novation har forpligtet sig til over for et kreditinstitut at tilbagebetale kreditter, som oprindeligt blev bevilget et handelsselskab til formål, som faldt inden for dets virksomhed, kan betragtes som en forbruger som omhandlet i denne bestemmelse, når denne fysiske person ikke har nogen åbenbar forbindelse til dette selskab og har handlet med et formål, der ikke falder inden for dennes erhvervsaktivitet, men på grundlag af forbindelser til den person, som kontrollerede det nævnte selskab, og til den person, som havde indgået de aftaler, der var accessoriske i forhold til de oprindelige kreditaftaler (aftaler om kaution, sikkerhed i fast ejendom eller pant).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Minden (Tyskland) den 25. januar 2017 — Daher Muse Ahmed mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-36/17)
(2017/C 213/18)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Minden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Daher Muse Ahmed
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Ved kendelse af 5. april 2017 fastslog Den Europæiske Unions Domstol (Tredje Afdeling), at de bestemmelser og principper i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (1), der direkte eller indirekte regulerer fristerne for fremsættelse af en anmodning om tilbagetagelse, finder ikke anvendelse på en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en tredjelandsstatsborger har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i én medlemsstat efter at være blevet tildelt subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/16 |
Appel iværksat den 16. februar 2017 af Redpur GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. december 2016 i sag T-227/15 — Redpur GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
(Sag C-86/17 P)
(2017/C 213/19)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Redpur GmbH (ved Rechtsanwalt S. Schiller)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Redwell Manufaktur GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-227/15 af 15. december 2016 ophæves og indsigelsen forkastes. |
— |
EUIPO tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten i den foreliggende sag. |
— |
Redwell Manufaktur GmbH tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten i sagen for indsigelsesafdelingen og for appelkammeret ved EUIPO. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Redpur GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »Redpur« for varer i klasse 11 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 934 305
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Redwell Manufaktur GmbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ord- og figurmærke nr. 004769717 »redwell INFRAROT HEIZUNGEN« for varer i klasse 11, det østrigske ordmærke med nr. 232549 »Redwell« for varer i klasse 11, det internationale ordmærke (WIPO) med registernummer 914971, »Redwell« for varer i klasse 11 og firmanavne […] i Østrig »REDWELL Manufaktur GmbH« for varmesystemer og varmeapparater til boliger, især »infrarød-varmeapparater og -varmeinstallationer«.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1)
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hamburg (Tyskland) den 6. marts 2017 — Angela Irmgard Diedrich m.fl. mod Société Air France SA
(Sag C-112/17)
(2017/C 213/20)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Angela Irmgard Diedrich, Thorsten Diedrich og Angel Wendy Mara Diedrich
Sagsøgt: Société Air France SA
Sagen blev ved Domstolens kendelse af 6. april 2017 slettet fra Domstolens register.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma (Italien) den 10. marts 2017 — Luigi Bisignani mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale 1 di Roma
(Sag C-125/17)
(2017/C 213/21)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione tributaria provinciale di Roma
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Luigi Bisignani
Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale 1 di Roma
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 64 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i relation til den foregående artikel 63 TEUF og den efterfølgende artikel 65 TEUF, samt Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 (1), hvorefter de restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning med hensyn til kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, kan opretholdes med henblik på at forebygge medlemsstaterne potentielle indtægtstab og indsamle bevismateriale om uregelmæssigheder eller ulovligheder i forbindelse med transaktioner, som synes at stride mod eller udgøre misbrug af skattelovgivningen, idet der i henhold til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union sondres imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret, til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel 9, stk. 1, litra c) og d), i lov nr. 97 af 6. august 2013 (europæisk lov 2013), der i det mindste på baggrund af den af begge parter foreslåede fortolkning har medført en endelig ophævelse (snarere end en omformulering) af den overtrædelse af skattelovgivningen, der var fastsat i og blev sanktioneret i henhold til artikel 4 og 5 i lovdekret nr. 167 af 28. juni 1990, som ophøjet til lov efter ændringer ved lov nr. 227 af 4. august 1990, uden endvidere at sondre mellem kapitalbevægelser mellem medlemsstater indbyrdes og mellem medlemsstaterne og lande eller territorier med et gunstigere skattesystem?
(1) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15.2.2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64, s. 1).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. marts 2017 — Peugeot Deutschland GmbH mod Deutsche Umwelthilfe eV
(Sag C-132/17)
(2017/C 213/22)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Peugeot Deutschland GmbH
Sagsøgt: Deutsche Umwelthilfe eV
Præjudicielt spørgsmål
Udbyder den, der driver en videokanal på internettjenesten YouTube, fra hvilken internetbrugere kan hente korte reklamevideoer for modeller af nye personbiler, en audiovisuel medietjeneste som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU (1)?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.3.2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95, s. 1).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Calabria (Italien) den 22. marts 2017 — Lloyd’s of London mod Agenzia Regionale per la Protezione dell’Ambiente della Calabria
(Sag C-144/17)
(2017/C 213/23)
Processprog: italien
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale Calabria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lloyd’s of London
Sagsøgt: Agenzia Regionale per la Protezione dell’Ambiente della Calabria
Præjudicielt spørgsmål
Er de i EU-konkurrenceretten fastsatte principper som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt de deraf afledte principper, såsom princippet om buddenes selvstændighed og hemmelighed, til hinder for nationale bestemmelser, som fortolket i retspraksis, der tillader forskellige syndacates’ samtidige deltagelse i det samme udbud, som er iværksat af en ordregivende myndighed, når disse syndacates tilhører Lloyd’s of London, og deres bud underskrives af en og samme person, der er generalagent for landet?
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht München I (Tyskland) den 24. marts 2017 — Bastei Lübbe GmbH & Co. KG mod Michael Strotzer
(Sag C-149/17)
(2017/C 213/24)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht München I
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bastei Lübbe GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Michael Strotzer
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF (1) fortolkes således, at der stadig er tale om »effektive og afskrækkende sanktioner ved overtrædelser af retten til tilrådighedsstillelse af et værk for almenheden«, når et erstatningsansvar for indehaveren af den internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som foruden den pågældende selv havde adgang til denne internetforbindelse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familiemedlems brug af internettet? |
2) |
Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/48/EF (2) fortolkes således, at der stadig er tale om »effektive foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder«, når et erstatningsansvar for indehaveren af den internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som foruden den pågældende selv havde adgang til denne internetforbindelse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familiemedlems brug af internettet? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 24. marts 2017 — Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi SpA mod Rete Ferroviaria Italiana SpA
(Sag C-152/17)
(2017/C 213/25)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Consorzio Italian Management og Catania Multiservizi SpA
Sagsøgt: Rete Ferroviaria Italiana SpA
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er en fortolkning af national lovgivning, hvorefter prisrevision er udelukket i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, og i særdeleshed kontrakter indgået i andet øjemed end udøvelse af de i direktiv 2004/17 (1) omhandlede former for virksomhed, men som har en vigtig tilknytning til disse, forenelig med EU-retten (i særdeleshed artikel 3, stk. 3, TEU, artikel 26 TEUF, artikel 56-58 TEUF, artikel 101 TEUF samt artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) og det nævnte direktiv? |
2) |
Er direktiv 2004/17 (såfremt det antages, at udelukkelsen af prisrevision i alle kontrakter, som indgås og gennemføres i de såkaldte specielle sektorer, direkte følger af direktivet) foreneligt med de EU-retlige principper (i særdeleshed artikel 3, stk. 1, TEU, artikel 26 TEUF, artikel 56-58 TEUF, artikel 101 TEUF samt artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) »henset til uretmæssighed, urimelighed samt påvirkning af den kontraktmæssige balance og således af reglerne for et effektivt marked«? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134, s. 1).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 3. april 2017 — Morgan Stanley & Co International plc mod Ministre de l'Économie et des Finances
(Sag C-165/17)
(2017/C 213/26)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Morgan Stanley & Co International plc
Sagsøgt: Ministre de l'Économie et des Finances
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er beliggende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transaktioner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3 og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1), gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets direktiv 2006/112/EF (2), da fortolkes således, at de indebærer, at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de transaktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets hovedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selskabets hovedsæde er beliggende, især under hensyntagen til eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner moms? |
2) |
Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige situation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anvendes til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hensyn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for momsfradraget? |
(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).
(2) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 10. april 2017 — Nachalnik na Mitnitsa Varna mod Saksa OOD
(Sag C-185/17)
(2017/C 213/27)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nachalnik na Mitnitsa Varna
Sagsøgt: Saksa OOD
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Betyder den regel, der er indeholdt i forklaringen i tabel 3 i standard EN 590, nu EN 590:2014, hvorefter »[d]et er muligt at undlade at anvende definitionen af gasolie i Den Europæiske Unions toldtarif på de klasser, der er bestemt til brug i arktisk klima og i klima med hårde vintre« [fri oversættelse], at det er muligt, at de almindelige regler i den supplerende bestemmelse 2 til toldtariffens kapitel 27, litra d) og e), for så vidt angår denne type brændstof ikke gælder med henblik på tarifering af varen? |
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og såfremt den vare, for hvilken der opstår toldskyld, svarer til definitionen af »dieselolie til anvendelse i arktisk klima og i klima med hårde vintre« i henhold til standard EN 590: Skal denne vare da tariferes under kode 2710 19 43 i den kombinerede nomenklatur for »gasolier«, og skal de almindelige regler i den supplerende bestemmelse 2 til kapitel 27, litra d) og e), i den fælles toldtarif anvendes? |
3) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Efter hvilke kriterier skal det bedømmes, hvornår definitionen af gasolie i henhold til Den Europæiske Unions toldtarif skal anvendes, og hvornår kravene og metoderne til undersøgelse i henhold til standard EN 590 skal anvendes med henblik på tarifering af varen? |
4) |
Er de undersøgelsesmetoder og -indikatorer, der er anført i den supplerende bestemmelse 2 til toldtariffens kapitel 27, litra d) og e), tilstrækkelige til at karakterisere en vare som »gasolie« fuldstændigt og præcist, eller skal der tages hensyn til alle kemiske indikatorer, der er kendetegnende for varen? |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 25. april 2017 — Nova Kreditna banka Maribor, d.d. mod Republikken Slovenien
(Sag C-215/17)
(2017/C 213/28)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Vrhovno sodišče Republike Slovenije
Parter i hovedsagen
Kassationsappellant: Nova Kreditna banka Maribor, d.d.
Kassationsindstævnt: Republikken Slovenien
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98, som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), henset til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes således, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuldstændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter betragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse bestemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til personer, som er omfattet af statens dominerende indflydelse, men ikke for andre oplysningspligtige personer, og påvirkes fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013 hvad angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger, og navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i medfør af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i forhold til den, som foreskrives i den nævnte forordnings ensartede bestemmelser om offentliggørelse af data? |
2) |
Skal forordning nr. 575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om bankers forretningsaktivitet, og navnlig artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i forordningen, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som er eller var omfattet af offentligretlige organers dominerende indflydelse, har pligt til at offentliggøre oplysninger om kontrakter indgået om levering af tjenesteydelser fra konsulenter, advokater og ophavsmænd samt andre tjenesteydelser af intellektuel art, og især oplysninger om transaktionstypen, kontraktparten (i tilfælde af juridisk person: virksomhedsbetegnelse eller selskabsnavn, hjemsted og forretningsadresse), kontraktværdi, beløb af de enkelte betalinger for disse tjenesteydelser, dato for indgåelse af kontrakt, transaktionsforholdets varighed og lignende data, der følger af bilag til kontrakterne — idet alle disse oplysninger er blevet registreret i løbet af den periode, hvor banken var omfattet af den nævnte dominerende indflydelse — uden nogen form for undtagelse fra denne pligt og uden mulighed for en afvejning mellem offentlighedens interesse i at opnå aktindsigt og bankens interesse i, at forretningsoplysninger hemmeligholdes, såfremt der ikke er tale om en situation med grænseoverskridende elementer? |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/22 |
Appel iværksat den 27. april 2017 af Plásticos Españoles, S.A. (ASPLA) og Armando Álvarez, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 17. februar 2017 i sag T-40/15, ASPLA og Amando Álvarez mod Den Europæiske Union
(Sag C-222/17 P)
(2017/C 213/29)
Processprog: spansk
Parter
Appellanter: Plásticos Españoles, S.A. (ASPLA) og Armando Álvarez, S.A. (ved abogados S. Moya Ixquierdo og M. Troncoso Ferrer)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Union
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
— |
Den Europæiske Unions Rets dom af 17. februar 2017 i sag T-40/15 ophæves, og Den Europæiske Union tilpligtes at betale appellanterne 3 495 038,66 EUR i erstatning for Den Europæiske Unions Rets tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med tillæg af udlignings- og morarenter. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Begrundelsesmangel og retlig fejl ved beregningen af den passende varighed af perioden, fra den skriftlige behandling blev afsluttet, til den mundtlige forhandling blev indledt. |
2. |
Retlig fejl hvad angår vurderingen af renterne på bøden som en skade. |
3. |
Retlig fejl ved anvendelsen af princippet om forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita. |
4. |
Tilsidesættelse af appellanternes ret til forsvar hvad angår vurderingen af det økonomiske tab, som appellanterne har lidt. |
5. |
Retlig fejl, idet den appellerede dom indeholder en gennemgående selvmodsigelse hvad angår den periode, for hvilken der skal ydes erstatning. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/23 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 2. maj 2017, Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn mod Udlændingestyrelsen
(Sag C-230/17)
(2017/C 213/30)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter
Sagsøger: Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn
Sagsøgte: Udlændingestyrelsen
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 21 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, jf. opholdsdirektivet (1) analogt, til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, som er statsborger i denne medlemsstat, og som er vendt tilbage til medlemsstaten efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed, en afledt opholdsret, hvis familiemedlemmet ikke indrejser eller indgiver ansøgning om opholdsret i naturlig forlængelse af unionsborgerens tilbagevenden?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77)
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/23 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 10. maj 2017 — E.
(Sag C-240/17)
(2017/C 213/31)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
Appellant: E.
Indstævnt: Maahanmuuttovirasto (den nationale udlændingemyndighed)
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Har kravet om konsultation mellem de kontraherende stater i artikel 25, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen en retsvirkning, som en tredjelandsstatsborger kan påberåbe sig, såfremt en kontraherende stat udsteder forbud mod, at borgeren indrejser i hele Schengenområdet, og træffer afgørelse om, at borgeren skal sendes tilbage til sit hjemland, fordi den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden og den offentlige sikkerhed? |
2) |
Hvis denne konventions artikel 25, stk. 2, finder anvendelse, når der træffes afgørelse om indrejseforbuddet, skal der da iværksættes konsultationer, inden afgørelsen om indrejseforbuddet vedtages, eller kan disse konsultationer først foretages, efter at tilbagesendelsesafgørelsen og indrejseforbuddet er vedtaget? |
3) |
Hvis disse konsultationer først kan foretages, efter at tilbagesendelsesafgørelsen og indrejseforbuddet er vedtaget, er den omstændighed, at der er iværksat konsultationer mellem de kontraherende stater, og den anden kontraherende stat ikke har meddelt, om den har til hensigt at inddrage opholdstilladelsen, da til hinder for, at tredjelandsstatsborgeren sendes tilbage til sit hjemland, og at forbuddet mod indrejse i hele Schengenområdet træder i kraft? |
4) |
Hvad skal en kontraherende stat gøre, såfremt den kontraherende stat, der har udstedt en opholdstilladelse, trods gentagne anmodninger ikke har taget stilling til inddragelsen af den opholdstilladelse, som denne stat har udstedt til tredjelandsstatsborgeren? |
Retten
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/25 |
Rettens dom af 3. maj 2017 — Sotiropoulou m.fl. mod Rådet
(Sag T-531/14) (1)
((Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - afgørelser rettet til en medlemsstat for at rette op på en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud - nedsættelse og fratagelse af retten til pension i Grækenland - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder))
(2017/C 213/32)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøgere: Leïmonia Sotiropoulou (Patras, Grækenland) og de 63 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokat K. Chrysogonos)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Chatziioakeimidou og E. Dumitriu-Segnana, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt efter vedtagelsen af de afgørelser fra Rådet, der blev tilstillet Den Hellenske Republik i henhold til den ordning, som er fastsat i artikel 126 TEUF.
Konklusion
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
2) |
Leïmonia Sotiropoulou og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, betaler sagens omkostninger. |
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/25 |
Rettens dom af 12. maj 2017 — Costa mod Parlamentet
(Forenede sager T-15/15 og T-197/15) (1)
((Lønordningen for Europa-Parlamentets medlemmer - alderspension - suspension - tilbagesøgning - antikumulationsreglen - regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - henvisning til den nationale lovgivning - artikel 12, stk. 2a, litra v), i bekendtgørelse om livsvarig pension for medlemmer af det italienske deputeretkammer - godtgørelse modtaget for udøvelse af hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed - berettiget forventning))
(2017/C 213/33)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Paolo Costa (Venedi, Italien) (ved advokaterne G. Orsoni og M. Romeo)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved G. Corstens og S. Seyr, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
To søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelserne fra Europa-Parlamentets Præsidium af 20. oktober 2014 og af 9. februar 2015 vedrørende henholdsvis suspension af sagsøgerens foreløbige alderspension og tilbagesøgning af et beløb på 49 770,42 EUR, der er udbetalt i denne forbindelse, samt af debetnota 2015-239 af 23. februar 2015 vedrørende den nævnte tilbagesøgning.
Konklusion
1) |
Europa-Parlamentet frifindes. |
2) |
Paolo Costa betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/26 |
Rettens dom af 16. maj 2017 — Landeskreditbank Baden–Württemberg — Förderbank mod ECB
(Sag T-122/15) (1)
((Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013 - artikel 70, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 - Den Fælles Tilsynsmekanisme - ECB’s beføjelser - de nationale myndigheders decentraliserede udøvelse - vurdering af, om et kreditinstitut er signifikant - behovet for ECB’s direkte tilsyn))
(2017/C 213/34)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger(e): Landeskreditbank Baden–Württemberg — Förderbank (Karlsruhe, Tyskland) (først ved advokaterne A. Glos, K. Lackhoff og M. Benzing, derefter A. Glos og M. Benzing)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (først ved E. Koupepidou, R. Bax og A. Riso, som befuldmægtigede, derefter ved E. Koupepidou og R. Bax, bistået af H.-G. Kamann)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og K.-P. Wojcik, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/15/1 af 5. januar 2015, truffet i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 24, stk. 7, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63), hvorved ECB har afvist at anse sagsøgeren for at udgøre en mindre signifikant enhed som omhandlet i samme forordnings artikel 6, stk. 4
Konklusion
1) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes. |
2) |
Landeskreditbank Baden-Württemberg — Förderbank bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank afholdte omkostninger. |
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/27 |
Rettens dom af 11. maj 2017 — Barqawi mod Rådet
(Sag T-303/15) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - åbenbart urigtigt skøn))
(2017/C 213/35)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Ahmad Barqawi (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne J.-P. Buyle og L. Cloquet)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved G. Étienne og N. Rouam, som befuldmægtigede, derefter G. Étienne og S. Kyriakopoulou, som befuldmægtigede og endelig S. Kyriakopoulou, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 64, s. 41, og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 64, s. 10), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over personer og enheder, som de restriktive foranstaltninger finder anvendelse på.
Konklusion
1) |
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Ahmad Barqawi. |
2) |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Ahmad Barqawi afholdte omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/27 |
Rettens dom af 11. maj 2017 — Abdulkarim mod Rådet
(Sag T-304/15) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - åbenbart urigtigt skøn))
(2017/C 213/36)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Mouhamad Wael Abdulkarim (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne J.P. Buyle og L. Cloquet)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved G. Étienne og N. Rouam, derefter ved G. Étienne og S. Kyriakopoulou, og endelig ved S. Kyriakopoulou, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 64, s. 41, og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 64, s. 10), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over personer og enheder, som de restriktive foranstaltninger finder anvendelse på.
Konklusion
1) |
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Mouhamad Wael Abdulkarim. |
2) |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Mouhamad Wael Abdulkarim afholdte omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/28 |
Rettens dom af 11. maj 2017 — KK mod EASME
(Sag T-376/15) (1)
((Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation - indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammet for 2014-2015 - støtteprogram til innovation i SMV’er - afgørelse fra EASME, som erklærer et forslag for ikke at være støtteberettiget - regel om »en enkelt indgivelse« - evaluerings- og gennemgangsproceduren - den elektroniske portal for indgivelse af forslag midlertidigt utilgængelig - fejlskøn - tilsidesættelse af procedureregler - ansvar uden for kontraktforhold))
(2017/C 213/37)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: KK (ved advokat J.-P. Spitzer)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) (ved A. Pallares Allueva og E. Fierro Sedano, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Duron og D. Waelbroeck)
Sagens genstand
For det første en påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af EASME’s afgørelse af 15. juni 2015 vedrørende afslag på det af sagsøgeren fremsatte forslag som svar på indkaldelsen af forslag og relaterede aktiviteter under arbejdsprogrammet for 2014-2015 under Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 (EUT 2013, C 361, s. 9) og for det andet en påstand baseret på artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af dette afslag.
Konklusion
1) |
Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) frifindes. |
2) |
KK betaler sagens omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/29 |
Rettens dom af 16. maj 2017 — Metronia mod EUIPO — Zitro IP (TRIPLE O NADA)
(Sag T-159/16) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket TRIPLE O NADA - det ældre EU-figurmærke TRIPLE BINGO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2017/C 213/38)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Metronia, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Vela Ballesteros)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Zitro IP Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat A. Canela Giménez)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. februar 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2605/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Zitro IP og Metronia.
Konklusion
1) |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. |
2) |
Metronia, SA betaler sagens omkostninger. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/29 |
Rettens kendelse af 3. maj 2017 — De Nicola mod EIB
(Sag T-71/16 P) (1)
((Appel - personalesag - EIB’s ansatte - bedømmelse - karriereudviklingsrapport - bedømmelsesåret 2007 - retlige fejl - appel åbenbart ugrundet))
(2017/C 213/39)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat G. Ferabecoli)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved G. Nuvoli og T. Williams, som befuldmægtigede, derefter ved G. Nuvoli og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 18. december 2015, De Nicola mod EIB (F-82/12, EU:F:2015:166), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
Carlo De Nicola bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank afholdte omkostninger for appelinstansen. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/30 |
Rettens kendelse af 3. maj 2017 — De Nicola mod EIB
(Sag T-73/16 P) (1)
((Appel - personalesag - EIB’s ansatte - psykisk chikane - ansvar uden for kontraktforhold - retlige fejl - appel åbenbart ugrundet))
(2017/C 213/40)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat G. Ferabecoli)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved G. Nuvoli og T. Williams, som befuldmægtigede, derefter ved G. Nuvoli og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 18. december 2015, De Nicola mod EIB (F-37/12, EU:F:2015:162), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
Carlo De Nicola bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank afholdte omkostninger i forbindelse med appellen. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/30 |
Sag anlagt den 20. februar 2017 — Computer Market mod EUIPO (COMPUTER MARKET)
(Sag T-111/17)
(2017/C 213/41)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Computer Market (Sofia, Bulgarien) (ved advokat B. Dimitrova)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »COMPUTER MARKET« — registreringsansøgning nr. 14 688 477
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. december 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1778/2016-2)
Påstand
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, i forordning nr. 207/2009. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/31 |
Sag anlagt den 6. april 2017 — Amplexor Luxembourg mod Kommissionen
(Sag T-211/17)
(2017/C 213/42)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Amplexor Luxembourg Sàrl (Bertrange, Luxembourg) (ved advokat J.-F. Steichen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
— |
For så vidt angår realiteten annulleres Den Europæiske Unions Publikationskontors afgørelse af 13. februar 2017. |
— |
Følgelig annulleres udbud nr. 10651. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
— |
Sagsøgeren forbeholdes alle rettigheder, anbringender og søgsmålsmuligheder. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med søgsmålet nedlægges påstand om annullation af Den Europæiske Unions Publikationskontor s afgørelse af 13. februar 2017, for så vidt som sagsøgeren blev placeret på andenpladsen i udbud nr. 10651 — Behandling af bekendtgørelser til offentliggørelse i »Supplement til Den Europæiske Unions Tidende« (EUT S) (JO 2016/S 143-258115).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1. |
Det første anbringende vedrører tilsidesættelser af de EU-retlige regler og principper, idet Publikationskontoret ved at give tilbudsgivere, der på tidspunktet for indgivelsen af bud ikke havde indgået en kontrakt med publikationskontoret, mulighed for at modtage et større beløb til finansiering af udgifterne til overtagelsen har foretaget en åbenbar tilsidesættelse af lighedsprincippet. Det er sagsøgerens opfattelse, at en sådan fremgangsmåde, ud over at den udgør alvorlig forskelsbehandling, foretager en alvorlig tilsidesættelse af formålet med og selve grundlaget for de offentlige udbudsprocedurer. |
2. |
Det andet anbringende vedrører magtfordrejning. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/31 |
Sag anlagt den 20. april 2017 — SE mod Rådet
(Sag T-231/17)
(2017/C 213/43)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: SE (ved advokat N. de Montigny)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
— |
Annullation af afgørelsen af 22. juni 2016 truffet af kontoret for Individuelle Rettigheder om afslag på at anerkende sagsøgerens barnebarn som værende et barn, over for hvem sagsøgeren har forsørgerpligt. |
— |
Om fornødent annullation af den udtrykkelige afgørelse af 24. januar 2017 om afslag på den klage, der blev indgivet den 19. september 2016. |
Følgelig:
— |
fastslås, at sagsøgerens barnebarn er et barn, over for hvem sagsøgeren har forsørgerpligt i medfør af artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten at regne fra den 13. juni 2016. |
— |
fastslås, at sagsøgerens barnebarn er omfattet af den fælles sygeforsikringsordning (RCAM) via sagsøgeren at regne fra den 13. juni 2016. |
— |
tilpligtes Rådet at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1. |
Første anbringende vedrører en retlig fejl samt fejl ved anvendelsen og fortolkningen af artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som Rådet har begået i forbindelse med vedtagelsen af de anfægtede afgørelser. |
2. |
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltning. |
3. |
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/32 |
Sag anlagt den 20. april 2017 — Portugal mod Kommissionen
(Sag T-233/17)
(2017/C 213/44)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 766 af 14. januar de 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter afholdt af Portugal i medfør af »posei — Den særlige forsyningsordning« (1 288 044,79 EUR), og »direkte betalinger for høståret 2010« (830 326,12 EUR). |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT 2006, L 171, s. 90) vedrørende de materielle betingelser til formel kommunikation, der er foreskrevet i denne bestemmelse. |
2. |
Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 3, s. 16). |
3. |
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (EUT 2006, L 42, s. 1). |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/33 |
Sag anlagt den 24. april 2017 — ViaSat mod Kommissionen
(Sag T-245/17)
(2017/C 213/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ViaSat, Inc. (Carlsbad, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne E. Righini, J. Ruiz Calzado og A. Aresu)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
— |
Det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet i henhold til artikel 265, stk. 3, TEUF. |
— |
Subsidiært annulleres den kommissionsafgørelse, der var indeholdt i to skrivelser af 14. og 21. februar 2017, som blev tilsendt sagsøgeren, helt eller delvist i henhold til artikel 263, stk. 2 og 4, TEUF. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Med det første anbringende, der er fremsat til støtte for passivitetssøgsmålet, gøres det gældende, at Kommissionen har undladt at vedtage en afgørelse til forhindring af en forskellig anvendelse af 2 GHz-båndet.
|
2. |
Med det andet anbringende, der er fremsat til støtte for passivitetssøgsmålet, gøres det gældende, at Kommissionen har undladt at agere for at forhindre en opsplitning af det indre marked.
|
3. |
Med det tredje anbringende, der er fremsat subsidiært til støtte for annullationssøgsmålet, gøres det gældende, at der er foretaget fejlfortolkninger.
|
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/34 |
Sag anlagt den 2. maj 2017 — Vassiliki Labiri mod EØSU
(Sag T-256/17)
(2017/C 213/46)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Vassiliki Labiri (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J.-N. Louis et N. de Montigny)
Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Sagsøgerens påstande
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs afgørelse om ikke i god tro at opfylde punkt 3 i aftalen om forlig mellem parterne annulleres. |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000 EUR. |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, for så vidt som den anfægtede afgørelse, hvorefter det er umuligt for sagsøgte at opfylde en aftale indgået i forbindelse med et forlig i sag F-33/15, Labiri mod EØSU, udgør manglende opfyldelse af en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol. En sådan ulovlig undladelse af at opfylde den således indgåede aftale udgør i øvrigt en tilsidesættelse af omsorgspligten over for sagsøgeren, af den pligt til loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, af principperne om, at kontrakter, der er indgået frit mellem parterne, skal opfyldes i god tro, samt af princippet om god forvaltning og af den bistandspligt, der følger af tjenestemandsvedtægtens artikel 24. |
2. |
Andet anbringende, om magtfordrejning, der nærmere bestemt består i en procedurefordrejning, for så vidt som sagsøgte aldrig har haft til hensigt at opfylde den mellem parterne indgåede aftale i god tro og har underskrevet sidstnævnte alene med det formål at opnå, at sagsøgeren hævede sag F-33/15. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/35 |
Sag anlagt den 3. maj 2017 — Arbuzov mod Rådet
(Sag T-258/17)
(2017/C 213/47)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Sergej Arbuzov (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som den vedrører Sergej Arbuzov. |
— |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sergej Arbuzov afholdte omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til god forvaltning
|
2. |
Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret
|
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/35 |
Sag anlagt den 8. maj 2017 — Ogrodnik mod EUIPO — Aviario Tropical (Tropical)
(Sag T-276/17)
(2017/C 213/48)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Tadeusz Ogrodnik (Chorzów, Polen) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Aviario Tropical, SA (Loures, Portugal)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Tadeusz Ogrodnik
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Tropical« — registreringsansøgning nr. 3 435 773
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. februar 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2125/2016-1)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Den af Aviario Tropical, SA indgivne klage over afgørelsen truffet den 15. juli 2013 af ugyldighedsafdelingen ved EUIPO i sag 6029 C forkastes. |
— |
EUIPO og Aviario Tropical, SA, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/36 |
Sag anlagt den 10. maj 2017 — The Bank of New York Mellon mod EUIPO — Nixen Partners (NEXEN)
(Sag T-278/17)
(2017/C 213/49)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Bank of New York Mellon Corp. (New York, New York, Forenede Stater) (ved advokaterne A. Klett og K. Schlüter)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Nixen Partners (Paris, Frankrig)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: The Bank of New York Mellon Corp.
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »NEXEN« — registreringsansøgning nr. 13 374 152
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. februar 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1570/2016-2)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse truffet den 23. februar 2017 i sag R 1570/2016-2 annulleres og indsigelsen forkastes. |
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger og omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret og for indsigelsesafdelingen, herunder alle sagsøgerens nødvendige omkostninger i forbindelse hermed. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/37 |
Sag anlagt den 11. maj 2017 — Hermann Bock mod EUIPO (Push and Ready)
(Sag T-279/17)
(2017/C 213/50)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Hermann Bock GmbH (Verl, Tyskland) (ved S. Maaßen og V. Schoene)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelene »Push and Ready« — registreringsansøgning nr. 14 758 205
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. januar 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1279/2016-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse, der blev meddelt den 1. marts 2017, hvorved appelkammeret stadfæstede, at figurmærke nr. 014758205 ikke er registreringsberettiget, annulleres og sagen hjemvises til EUIPO til fornyet behandling. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/37 |
Sag anlagt den 9. maj 2017 — GE.CO.P. Generale Costruzioni e Progettazioni SpA mod Kommissionen
(Sag T-280/17)
(2017/C 213/51)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: GE.CO.P. Generale Costruzioni e Progettazioni SpA (Rom, Italien) (ved advokat G. Naticchioni)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Europa-Kommissionens — Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg — vedtagelse af afgørelsen af 7. marts 2017 var ulovlig, hvilken afgørelse i forhold til sagsøgeren, GE.CO.P. S.p.A., medførte en toårig udelukkelse fra EU-udbud og offentliggørelse af afgørelsen, hvorefter denne afgørelse annulleres sammen med alle de deraf følgende eller forudsætningsvise retsakter, inkl. akter, som er GE.CO.P. ubekendte. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den anfægtede afgørelse er støttet på den afgørelse, som Kommissionen vedtog af egen drift den 5. august 2015 ved udbud nr. 09bis/2012/OIL — Del 1, vedrørende restaureringsarbejder på to bygninger, benævnt »Foyer européen« i Luxembourg, som blev tildelt GE.CO.P.
Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2015, L 286, s. 1), samt en tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der ikke blev foretaget en egentlig kontradiktorisk procedure forud for den anfægtede afgørelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet ikke blev underrettet om iværksættelsen af udelukkelsesproceduren og dermed ikke fik mulighed for at forsvare sig under proceduren og fremføre argumenter til sit forsvar for myndigheden.
Hvis sagsøgeren havde fået mulighed for at forsvare sig, ville selskabet have fremført argumenter til sit forsvar, som sandsynligvis kunne have ført til en anden opfattelse hos myndigheden og et andet, for GE.CO.P. mere gunstigt, udfald af hele proceduren.
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/38 |
Sag anlagt den 8. maj 2017 — Swemac Innovation mod EUIPO — Swemac Medical Appliances (SWEMAC)
(Sag T-287/17)
(2017/C 213/52)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Swemac Innovation AB (Linköping, Sverige) (ved advokat G. Nygren)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Swemac Medical Appliances AB (Linköping, Sverige)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Swemac Innovation AB
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »SWEMAC« — EU-varemærkeregistrering nr. 6 326 177
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. februar 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 3000/2014-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres og EU-varemærke nr. 006326177 tillægges atter fuld gyldighed, herunder for følgende varer og tjenesteydelser i klasse 10: »kirurgiske og medicinske apparater og instrumenter« og i klasse 42: »forskning og udvikling vedrørende kirurgisk og medicinsk udstyr samt kirurgiske og medicinske instrumenter«. |
— |
Swemac Medical Appliances AB tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagens behandling for EUIPO og for appelkamrene, 1 000 EUR. |
— |
EUIPO og Swemac Medical Appliances AB tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten. |
Anbringender
— |
Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 |
— |
Tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 207/2009. |
Berigtigelser
3.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/39 |
Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-197/17
( Den Europæiske Unions Tidende C 151 af 15. maj 2017 )
(2017/C 213/53)
Meddelelsen til Tidende i sag T-197/17, Abel m.fl. mod Kommissionen, affattes således:
Sag anlagt den 28. marts 2017 — Abel m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-197/17)
(2017/C 151/59)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Marc Abel (Montreuil, Frankrig) og 1 428 andre sagsøgere (ved advokat J. Assous)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Det fastslås, at Europa-Kommissionens adfærd er ulovlig. |
— |
Det fastslås, at sagsøgerne er blevet forvoldt et tab som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6). |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 1 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab, sagsøgerne har lidt som følge af vedtagelsen af en sådan forordning og en symbolsk erstatning på 1 EUR i erstatning for det økonomiske tab. |
— |
Det afsiges et påbud over for Europa-Kommissionen, hvorefter den tilpligtes øjeblikkeligt at nedbringe »den endelige overensstemmelsesfaktor«, som blev skabt med forordning (EU) 2016/646, til 1 og at opgive »den midlertidige overensstemmelsesfaktor« på 2,1. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:
1. |
Sagsøgte har begået fejl i forbindelse med vedtagelsen af den pågældende forordning i forbindelse med udøvelsen af den kompetence, som institutionen havde fået overdraget fra Europa-Parlamentet og Rådet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1), i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Der er konkret tale om:
|
2. |
Der foreligger et faktisk og reelt tab og der er direkte årsagssammenhæng mellem Kommissionens adfærd og det påståede tab. |