ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 441

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

59. årgang
28. november 2016


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2016/C 441/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2016/C 441/02

Sag C-218/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2016 — straffesag mod Gianpaolo Paoletti m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Campobasso) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 6 TEU — artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af den mildeste straffebestemmelse — italienske statsborgere, der har tilrettelagt rumæske statsborgeres ulovlige indrejse til Italien — forhold begået før Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union — indvirkningen af Rumæniens tiltrædelse på overtrædelsen i form af hjælp til ulovlig indvandring — gennemførelse af EU-retten — domstolens kompetence)

2

2016/C 441/03

Sag C-318/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2016 — Tecnoedi Costruzioni Srl mod Comune di Fossano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 7, litra c) — tærskelværdier for offentlige kontrakter — tærskelværdi ikke opnået — unormalt lave bud — automatisk udelukkelse — den ordregivende myndigheds beføjelse — den ordregivende myndigheds forpligtelser som følge af etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og det generelle forbud mod forskelsbehandling — kontrakter, som kan have en klar grænseoverskridende interesse)

3

2016/C 441/04

Sag C-412/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. oktober 2016 — TMD Gesellschaft für transfusionsmedizinische Dienste mbH mod Finanzamt Kassel II — Hofgeismar (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hessisches Finanzgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse — artikel 132, stk. 1, litra d) — levering af organer, blod og mælk fra mennesker — rækkevidde — blodplasma fra mennesker behandlet og anvendt til industrielle formål)

3

2016/C 441/05

Sag C-466/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2016 — Jean-Michel Adrien m.fl. mod Premier ministre, Ministre des Finances et des Comptes publics, Ministre de la Décentralisation et de la Fonction publique (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — arbejdskraftens frie bevægelighed — nationale tjenestemænd, der er udstationeret i en EU-institution eller et i EU-organ — alderspension — valgmulighed — suspension af eller fortsat tilslutning til den nationale pensionsordning — begrænset sammenlægning af den pension, som er optjent under den nationale pensionsordning, og den pension, som er optjent under Unionens pensionsordning)

4

2016/C 441/06

Sag C-572/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. oktober 2016 — F. Hoffmann-La Roche AG mod Accord Healthcare OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — industriel og kommerciel ejendomsret — patent — supplerende beskyttelsescertifikat — forordning (EF) nr. 469/2009 — artikel 21, stk. 2 — overgangsbestemmelser — certifikat udstedt i henhold til national ret i en medlemsstat forud for landets tiltrædelse af Den Europæiske Union — fortolkning af artikel 21, stk. 2 — certifikatets gyldighedsperiode — gyldigheden af artikel 21, stk. 2 — tilpasning af den afledte ret direkte på grundlag af tiltrædelsesakten — Domstolen ikke kompetent)

5

2016/C 441/07

Sag C-576/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Маya Маrinova ET mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Veliko Tarnovo — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra a) — artikel 9, stk. 1 — artikel 14, stk. 1 — artikel 73, 80 og 273 — princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet — momssvig — uregelmæssig regnskabsførelse — hemmeligholdelse af leveringer og indtægter — fastsættelse af beskatningsgrundlaget)

5

2016/C 441/08

Sag C-583/15: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — transportpolitik — forordning (EF) nr. 1071/2009 — vejtransport — forenkling og administrativt samarbejde — artikel 16, stk. 1 og 5 — nationalt elektroniske register over vejtransportvirksomheder — sammenkobling af nationale elektroniske registre)

6

2016/C 441/09

Sag C-23/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — forordning (EF) nr. 1071/2009 — fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet — artikel 16, stk. 1 og 5 — nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder — ingen sammenkobling med de andre medlemsstaters nationale elektroniske registre)

7

2016/C 441/10

Sag C-472/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) den 24. august 2016 — Jorge Luís Colino Sigüenza mod Ayuntamiento de Valladolid e IN-PULSO MUSICAL Sociedad Cooperativa

7

2016/C 441/11

Sag C-474/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Colmar (Frankrig) den 29. august 2016 — Ministère public, Belu Dienstleistung GmbH & Co KG og Stefan Nikless

8

2016/C 441/12

Sag C-486/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Alicante (Spanien) den 12. september 2016 — Bankia S.A. mod Alfredo Sánchez Martínez og Sandra Sánchez Triviño

9

2016/C 441/13

Sag C-491/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 14. september 2016 — Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP mod Maxiflor — Promoção e Comercialização de Plantas, Importação e Exportação, L.da

10

2016/C 441/14

Sag C-498/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 19. september 2016 — Maximilian Schrems mod Facebook Ireland Limited

10

2016/C 441/15

Sag C-505/16 P: Appel iværksat den 23. september 2016 af Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. juli 2016 i sag T-347/14, Olga Stanislavivna Yanukovych mod Rådet for Den Europæiske Union

11

2016/C 441/16

Sag C-507/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia grad (Bulgarien) den 26. september 2016 — Еntertainment Balgaria System ЕООD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika — Sofia

13

2016/C 441/17

Sag C-511/16: Sag anlagt den 29. september 2016 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

13

 

Retten

2016/C 441/18

Sag T-351/13: Rettens dom af 18. oktober 2016 — Crown Equipment (Suzhou) og Crown Gabelstapler mod Rådet (Dumping — import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina — endelig antidumpingtold — annullationssøgsmål — umiddelbart berørt — individuelt berørt — formaliteten — fastlæggelse af den normale værdi — artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning (EF) nr. 1225/2009 — reglen om den lavest mulige told — artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009 — begrundelsespligt)

15

2016/C 441/19

Sag T-367/14: Rettens dom af 18. oktober 2016 — August Storck mod EUIPO — Chiquita Brands (Fruitfuls) (EU-varemærker — fortabelsessag — EU-ordmærket Fruitfuls — reel brug — artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)

15

2016/C 441/20

Sag T-418/14: Rettens dom af 18. oktober 2016 — Sina Bank mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af pengemidler — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — tilpasning af påstandene — antagelse til realitetsbehandling — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — åbenbart urigtigt skøn — begrænsning af annullationens tidsmæssige virkninger)

16

2016/C 441/21

Sag T-824/14: Rettens dom af 18. oktober 2016 — Eveready Battery Company mod EUIPO — Hussain m.fl. (POWER EDGE) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om registrering af EU-figurmærket POWER EDGE — det ældre EU-ordmærke EDGE — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — reel brug af det ældre varemærke — artikel 15, stk. 1 og artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009)

17

2016/C 441/22

Sag T-56/15: Rettens dom af 18. oktober 2016 — Raimund Schmitt Verpachtungsgesellschaft mod EUIPO (BRAUWELT) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket BRAUWELT — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 — fornødent særpræg opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 — retten til at blive hørt — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

18

2016/C 441/23

Sag T-776/15: Rettens dom af 18. oktober 2016 — Meissen Keramik mod EUIPO (MEISSEN KERAMIK) (EU-varemærker — EU-figurmærket MEISSEN KERAMIK — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

19

2016/C 441/24

Sag T-662/16: Sag anlagt den 12. september 2016 — Gall Pharma mod EUIPO — Pfizer (Styriagra)

19

2016/C 441/25

Sag T-667/16 P: Appel iværksat den 19. september 2016 af Pieter De Meyer m.fl. til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-113/15, Adriaen m.fl. mod Kommissionen

20

2016/C 441/26

Sag T-668/16 P: Appel iværksat den 19. september 2016 af HL til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-112/15, HL mod Kommissionen

22

2016/C 441/27

Sag T-681/16: Sag anlagt den 23. september 2016 — Henkel Electronic Materials (Belgium) mod Kommissionen

23

2016/C 441/28

Sag T-682/16: Sag anlagt den 23. september 2016 — Frankrig mod Kommissionen

24

2016/C 441/29

Sag T-689/16: Sag anlagt den 24. september 2016 — PL mod Kommissionen

25

2016/C 441/30

Sag T-691/16: Sag anlagt den 26. september 2016 — Evolution-Engenharia mod Kommissionen

26

2016/C 441/31

Sag T-692/16: Sag anlagt den 27. september 2016 — CJ mod ECDC

26

2016/C 441/32

Sag T-693/16 P: Appel iværksat den 28. september 2016 af HG til prøvelse af Personalerettens dom af 19. juli 2016 i sag F-149/15, HG mod Kommissionen

27

2016/C 441/33

Sag T-695/16 P: Appel iværksat den 29. september 2016 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-104/15, mod Kommissionen ( *1 )

28

2016/C 441/34

Sag T-698/16: Sag anlagt den 23. september 2016 — Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

29

2016/C 441/35

Sag T-702/16 P: Appel iværksat den 30. september 2016 af José Barroso Truta, Marc Forli Calogero Galante og Bernard Gradel til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-126/15, Barroso Truta m.fl. mod Domstolen

30

2016/C 441/36

Sag T-715/16: Sag anlagt den 7. oktober 2016 — Pebagua mod Kommissionen

31

2016/C 441/37

Sag T-717/16: Sag anlagt den 4. oktober 2016 — Waldhausen mod EUIPO (Gengivelse af et hestehoveds silhuet)

31

2016/C 441/38

Sag T-719/16: Sag anlagt den 7. oktober 2016 — Berliner Stadtwerke GmbH mod EUIPO (berlinWärme)

32

2016/C 441/39

Sag T-720/16: Sag anlagt den 10. oktober 2016 — ARFEA mod Kommissionen

32

2016/C 441/40

Sag T-724/16 P: Appel iværksat den 12. oktober 2016 af Giorgio Cocchi og Nicola Falcione til prøvelse af Personalerettens kendelse af 2. august 2016 i sag F-134/11, Cocchi og Falcione mod Kommissionen

34


 


 

(*1)   Inden for rammerne af beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er der fjernet information.

DA

 

På grund af beskyttelse af personoplysninger kan enkelte af denne udgaves informationer ikke længere offentliggøres. Derfor er der offentliggjort en ny autentisk udgave.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/1


Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2016/C 441/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 428 af 21.11.2016

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 419 af 14.11.2016

EUT C 410 af 7.11.2016

EUT C 402 af 31.10.2016

EUT C 392 af 24.10.2016

EUT C 383 af 17.10.2016

EUT C 371 af 10.10.2016

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/2


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2016 — straffesag mod Gianpaolo Paoletti m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Campobasso)

(Sag C-218/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 6 TEU - artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af den mildeste straffebestemmelse - italienske statsborgere, der har tilrettelagt rumæske statsborgeres ulovlige indrejse til Italien - forhold begået før Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union - indvirkningen af Rumæniens tiltrædelse på overtrædelsen i form af hjælp til ulovlig indvandring - gennemførelse af EU-retten - domstolens kompetence))

(2016/C 441/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Campobasso

Part i hovedsagen

Gianpaolo Paoletti, Umberto Castaldi, Domenico Faricelli, Antonio Angelucci, Mauro Angelucci, Antonio D’Ovidio, Camillo Volpe, Giampaolo Canzano, Raffaele Di Giovanni og Antonio Della Valle

Konklusion

Artikel 6 TEU og artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union ikke er til hinder for, at en anden medlemsstat kan pålægge de personer, der inden denne tiltrædelse har begået lovovertrædelsen i form af hjælp til statsborgere i den førstnævnte stats ulovlige indvandring, en strafferetlig sanktion.


(1)  EUT C 262 af 10.8.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/3


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2016 — Tecnoedi Costruzioni Srl mod Comune di Fossano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien)

(Sag C-318/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 7, litra c) - tærskelværdier for offentlige kontrakter - tærskelværdi ikke opnået - unormalt lave bud - automatisk udelukkelse - den ordregivende myndigheds beføjelse - den ordregivende myndigheds forpligtelser som følge af etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og det generelle forbud mod forskelsbehandling - kontrakter, som kan have en klar grænseoverskridende interesse))

(2016/C 441/03)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tecnoedi Costruzioni Srl

Sagsøgt: Comune di Fossano

Konklusion

Den anmodning om præjudiciel afgørelse, som er indgivet af Tribunale amministrativo regionale per Piemonte (den regionale forvaltningsdomstol for Piemonte, Italien) ved afgørelse af 29. april 2015, skal afvises.


(1)  EUT C 311 af 21.9.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/3


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. oktober 2016 — TMD Gesellschaft für transfusionsmedizinische Dienste mbH mod Finanzamt Kassel II — Hofgeismar (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hessisches Finanzgericht — Tyskland)

(Sag C-412/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse - artikel 132, stk. 1, litra d) - levering af organer, blod og mælk fra mennesker - rækkevidde - blodplasma fra mennesker behandlet og anvendt til industrielle formål))

(2016/C 441/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hessisches Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TMD Gesellschaft für transfusionsmedizinische Dienste mbH

Sagsøgt: Finanzamt Kassel II — Hofgeismar

Konklusion

Artikel 132, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de leverancer af blod fra mennesker, som medlemsstaterne skal fritage i henhold til denne bestemmelse, ikke omfatter plasma udvundet af blod fra mennesker, når dette plasma ikke er beregnet direkte til behandlingsformål, men udelukkende til fremstilling af lægemidler.


(1)  EUT C 398 af 30.11.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/4


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2016 — Jean-Michel Adrien m.fl. mod Premier ministre, Ministre des Finances et des Comptes publics, Ministre de la Décentralisation et de la Fonction publique (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-466/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - nationale tjenestemænd, der er udstationeret i en EU-institution eller et i EU-organ - alderspension - valgmulighed - suspension af eller fortsat tilslutning til den nationale pensionsordning - begrænset sammenlægning af den pension, som er optjent under den nationale pensionsordning, og den pension, som er optjent under Unionens pensionsordning))

(2016/C 441/05)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jean-Michel Adrien, Frédéric Baron, Catherine Blanchin, Marc Bouillaguet, Anne-Sophie Chalhoub, Denis d'Ersu, Laurent Gravière, Vincent Cador, Roland Moustache, Jean-Richard de la Tour, Anne Schneider, Bernard Stamm og Éléonore von Bardeleben

Sagsøgte: Premier ministre, Ministre des Finances et des Comptes publics, Ministre de la Décentralisation et de la Fonction publique

Konklusion

Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fører til, at en national tjenestemand, der er udstationeret i en EU-institution eller i et EU-organ, som i udstationeringens varighed vælger at forblive tilsluttet den nationale pensionsordning, helt eller delvist fortaber de fordele, som følger af tilslutningen til sidstnævnte ordning, hvis han har tilbagelagt en tjenesteperiode på ti år i Unionens tjeneste, som giver ret til pension i henhold til Unionens pensionsordning.


(1)  EUT C 381 af 16.11.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/5


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. oktober 2016 — F. Hoffmann-La Roche AG mod Accord Healthcare OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)

(Sag C-572/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - industriel og kommerciel ejendomsret - patent - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 21, stk. 2 - overgangsbestemmelser - certifikat udstedt i henhold til national ret i en medlemsstat forud for landets tiltrædelse af Den Europæiske Union - fortolkning af artikel 21, stk. 2 - certifikatets gyldighedsperiode - gyldigheden af artikel 21, stk. 2 - tilpasning af den afledte ret direkte på grundlag af tiltrædelsesakten - Domstolen ikke kompetent))

(2016/C 441/06)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Riigikohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F. Hoffmann-La Roche AG

Sagsøgt: Accord Healthcare OÜ

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Domstol er ikke kompetent til at vurdere gyldigheden af artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2)

Artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 469/2009, som ændret, skal fortolkes således, at den finder anvendelse på et supplerende beskyttelsescertifikat vedrørende et bestemt lægemiddel, der er udstedt af en medlemsstat inden dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union. I det omfang dette lægemiddel inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har været genstand for en tilladelse til markedsføring, der er udstedt tidligere end den, der er blevet udstedt i nævnte medlemsstat, og i givet fald ved dennes tiltrædelse af Unionen, skal der alene tages hensyn til denne førstnævnte tilladelse til markedsføring med henblik på fastlæggelsen af gyldighedsperioden for nævnte supplerende beskyttelsescertifikat.


(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/5


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Маya Маrinova ET mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Veliko Tarnovo — Bulgarien)

(Sag C-576/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - artikel 9, stk. 1 - artikel 14, stk. 1 - artikel 73, 80 og 273 - princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet - momssvig - uregelmæssig regnskabsførelse - hemmeligholdelse af leveringer og indtægter - fastsættelse af beskatningsgrundlaget))

(2016/C 441/07)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Veliko Tarnovo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Маya Маrinova ET

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 9, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 73 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter skattemyndigheden, såfremt der på en afgiftspligtig persons lager mangler varer, som den pågældende har fået leveret, og såfremt der i denne afgiftspligtige persons regnskab ikke findes registreringer af dertilhørende afgiftsdokumenter, kan formode, at nævnte afgiftspligtige person efterfølgende har solgt disse varer til tredjemænd, og kan fastsætte afgiftsgrundlaget for salget af de nævnte varer ud fra de faktiske omstændigheder, som den har kendskab til, og under anvendelse af regler, der ikke er fastsat i dette direktiv. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, at den nationale lovgivning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en nøjagtig opkrævning af merværdiafgiften og at undgå svig.


(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/6


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-583/15) (1)

((Traktatbrud - transportpolitik - forordning (EF) nr. 1071/2009 - vejtransport - forenkling og administrativt samarbejde - artikel 16, stk. 1 og 5 - nationalt elektroniske register over vejtransportvirksomheder - sammenkobling af nationale elektroniske registre))

(2016/C 441/08)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Hottiaux, M. M. Farrajota og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og C. Guerra Santos, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 16, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, idet den ikke har oprettet sit nationale elektroniske register over vejtransportvirksomheder, og idet den ikke har sammenkoblet det med de andre medlemsstaters nationale elektroniske registre.

2)

Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 38 af 1.2.2016, s. 29.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/7


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. oktober 2016 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-23/16) (1)

((Traktatbrud - forordning (EF) nr. 1071/2009 - fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet - artikel 16, stk. 1 og 5 - nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder - ingen sammenkobling med de andre medlemsstaters nationale elektroniske registre))

(2016/C 441/09)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Hottiaux, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 16, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, idet den ikke har oprettet et nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder, og idet den ikke har sammenkoblet det med de andre medlemsstaters nationale elektroniske registre.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 98 af 14.3.2016.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) den 24. august 2016 — Jorge Luís Colino Sigüenza mod Ayuntamiento de Valladolid e IN-PULSO MUSICAL Sociedad Cooperativa

(Sag C-472/16)

(2016/C 441/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jorge Luís Colino Sigüenza

Sagsøgt: Ayuntamiento de Valladolid e IN-PULSO MUSICAL Sociedad Cooperativa

Præjudicielle spørgsmål

1)

Foreligger der en overførsel som omhandlet i direktiv 2001/13/EF (1), når indehaveren af en bevilling til en kommunal musikskole, som modtager alt sit materiale fra den pågældende kommune (lokaler, instrumenter, klasseværelser, inventar) har ansat eget personale og leverer tjenesteydelser ved skoleundervisning, afslutter sine aktiviteter den 1. april 2013, to måneder inden afslutningen af skoleåret, og tilbageleverer alt materialet til kommunen, der ikke genoptager aktiviteten for at afslutte skoleåret 2012-2013, men giver en ny bevilling til en ny kontrahent, der genoptager aktiviteten i september 2013 ved begyndelsen af det nye skoleår 2013-2014, idet kommunen med henblik herpå til den nye kontrahent overfører det nødvendige materiale, som den tidligere kontrahent rådede over (lokaler, instrumenter, klasseværelser, inventar)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og såfremt de beskrevne omstændigheder foreligger, hvor hovedvirksomhedens (kommunens) manglende opfyldelse af sine forpligtelser, har bragt den første kontrahent til at ophøre med sin aktivitet og afskedige alle sine ansatte, hvorefter denne hovedvirksomhed overfører alt materialet til en anden kontrahent, der fortsætter med samme aktivitet, skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF da fortolkes således, at afskedigelsen af den første kontrahents ansatte er sket af »økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer«, eller er årsagen til afskedigelsen »overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift«, som er forbudt i henhold til denne artikel?

3)

Såfremt besvarelsen af det foregående spørgsmål er, at årsagen til afskedigelsen er overførslen, hvorved afskedigelsen er i strid med direktiv 2001/23/EF, skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at den er til hinder for, at den nationale lovgivning forbyder en domstol at træffe en materiel afgørelse om de argumenter, der fremføres af en arbejdstager, som i en individuel sag anfægter sin afskedigelse, der har fundet sted inden for rammerne af en kollektiv afskedigelse, med henblik på at forsvare de rettigheder, der følger af Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter og Rådets direktiv 98/59/EF (2) af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, under hensyn til at der tidligere er afsagt endelig dom om den kollektive afskedigelse i en sag, hvori den pågældende arbejdstager ikke har kunnet indgå som part, selv om de fagforeninger, der er repræsenteret i virksomheden, og/eller arbejdstagernes lovlige kollektive repræsentanter har været part eller har kunnet være det?


(1)  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16).

(2)  EFT L 225, s. 16.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Colmar (Frankrig) den 29. august 2016 — Ministère public, Belu Dienstleistung GmbH & Co KG og Stefan Nikless

(Sag C-474/16)

(2016/C 441/11)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Colmar

Parter i hovedsagen

Indstævnte: Ministère public, Belu Dienstleistung GmbH & Co KG og Stefan Nikless

Præjudicielt spørgsmål

Finder den virkning, der tillægges en blanket A1 udstedt af den institution, der er udpeget af myndigheden i den medlemsstat, hvis lovgivning om social sikring finder anvendelse på arbejdstageren, til et vikarbureau i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), anvendelse på institutioner og myndigheder i værtsmedlemsstaten og domstolene i samme medlemsstat, når det konstateres, at de betingelser, hvorunder arbejdstageren udøver sin beskæftigelse åbenbart ikke er omfattet af det materielle anvendelsesområde for de særlige regler i artikel 12, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004?


(1)  EUT L 284, s. 1.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Alicante (Spanien) den 12. september 2016 — Bankia S.A. mod Alfredo Sánchez Martínez og Sandra Sánchez Triviño

(Sag C-486/16)

(2016/C 441/12)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia de Alicante

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bankia S.A.

Sagsøgte: Alfredo Sánchez Martínez og Sandra Sánchez Triviño

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det på tidpunktet for afgørelsen af, om et kontraktvilkår om fremskyndet forfald er urimeligt, såsom det vilkår, der er indeholdt i den omtvistede aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, uforeneligt med artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at tage hensyn ikke alene til de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, men ligeledes omfanget af forbrugerens misligholdelse i perioden, der ligger efter indgåelsen af kontrakten?

2)

Er det i strid med effektivitetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler at træffe afgørelse om iværksættelse realisering af pant på grundlag af et kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der er erklæret urimeligt ved en endelig retsafgørelse, der er truffet i en tidligere procedure om realisering af pant i fast ejendom mellem de samme parter og baseret på den samme kontrakt om lån mod pant i fast ejendom, selv om det i den nationale retsorden ikke anerkendes, at den nævnte tidligere retsafgørelse har materiel retskraft, mens det i samme retsorden fastsættes, at det er udelukket at indlede en ny procedure med henblik på realisering af pantet på grundlag af det samme fuldbyrdelsesdokument?

3)

I forbindelse med en procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom, hvorved retten i første instans har afslået iværksættelse af en sådan realisering af pant, da den er baseret på et kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der i en anden tidligere sag om realisering af pant i fast ejendom på grundlag af samme dokument og mellem de samme parter er blevet erklæret urimeligt, og hvorved afslaget på iværksættelse af realiseringen af pantet er blevet ophævet af appelretten, der hjemviste sagen med henblik på iværksættelse i første instans af realiseringen af pantet, er det da i strid med effektivitetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler at lade retten i første instans være bundet af den afgørelse, der er truffet i appelinstansen, eller skal national ret fortolkes således, at retten i første instans ikke er bundet af afgørelsen i anden instans, når der allerede foreligger en tidligere og endelig retsafgørelse, hvorved det kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der ligger til grund for iværksættelsen af realiseringen af pantet, blev erklæret ugyldigt, hvorfor retten i første instans i det foreliggende tilfælde på ny skal træffe afgørelse om at afslå behandlingen af fuldbyrdelsesbegæringen?


(1)  EFT 1993 L 95, s. 29.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 14. september 2016 — Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP mod Maxiflor — Promoção e Comercialização de Plantas, Importação e Exportação, L.da

(Sag C-491/16)

(2016/C 441/13)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP

Sagsøgt: Maxiflor — Promoção e Comercialização de Plantas, Importação e Exportação, L.da

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal det operationelle program for landbrug og udvikling af landdistrikter (»Agro-programmet«) anses for at udgøre et »flerårigt program« som omhandlet i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 (1) af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene [nu ophævet ved artikel 107 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (2) af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999, med forbehold for bestemmelserne i artikel 105, stk. 1, heri]?

2)

Skal Agro-programmet anses for at udgøre et »flerårigt program« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (3) af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som fastsætter: »For de flerårige programmers vedkommende løber forældelsesfristen indtil programmets endelige afslutning«?

3)

Såfremt Agro-programmet anses for at udgøre et »flerårigt program« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95:

Er forældelsen af administrative procedurer, som har fundet sted i henhold til programmet, omfattet af den frist på fire år, der er fastsat i artikel 3, stk. 1?

Hvis fristen på fire år udløber, inden programmet afsluttes, sker der da forældelse, eller

henset til bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, [andet] punktum, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, udsættes forældelsesfristens udløbsdato, således at den falder sammen med datoen for det »[flerårige] program[…]s endelige afslutning«?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21.6.1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1)

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210, s. 25)

(3)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1)


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 19. september 2016 — Maximilian Schrems mod Facebook Ireland Limited

(Sag C-498/16)

(2016/C 441/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maximilian Schrems

Sagsøgt: Facebook Ireland Limited

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1) fortolkes således, at en »forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse mister denne egenskab, hvis han efter længere tids benyttelse af en privat Facebook-konto i forbindelse med håndhævelsen af sine krav udgiver bøger, holder foredrag til dels mod vederlag, driver websites, indsamler donationer til håndhævelse af kravene og lader talrige forbrugere overdrage deres krav til ham mod tilsagn om, at de vil få del i et eventuelt positivt resultat af søgsmål efter fradrag af sagsomkostninger?

2)

Skal artikel 16 i forordning nr. 44/2001 fortolkes således, at en forbruger i en medlemsstat samtidig med sine egne krav som følge af en forbrugertransaktion ved sagsøgerens værneting også kan gøre andre forbrugeres lignende krav gældende, når disse forbrugere har bopæl i

a.

samme medlemsstat

b.

en anden medlemsstat eller

c.

et tredjeland

og kravene i medfør af disse forbrugertransaktioner med samme sagsøgte og i samme retlige sammenhæng er blevet overdraget til ham, og overdragelsen ikke er led i sagsøgerens erhvervsmæssige eller professionelle virke, men tjener til fælles håndhævelse af kravene?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1).


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/11


Appel iværksat den 23. september 2016 af Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. juli 2016 i sag T-347/14, Olga Stanislavivna Yanukovych mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-505/16 P)

(2016/C 441/15)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych (ved QC T. Beazley)

De øvrige parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. juli 2016 i sag T-347/14 ophæves i det omfang, der fremgår af punkt 6 og 7 i appelskriftet, nemlig for så vidt angår:

Punkt 2 og 4 i kendelsens konklusion

Punkt 3 i konklusionen til kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. juli 2016 i sag T-347/12, for så vidt som Retten fastslog, at Rådet for Den Europæiske Union i henhold til samme punkt 3 kun tilpligtedes at betale de omkostninger, som appellanten havde afholdt, men ikke den afdødes omkostninger.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på den mundtlige forhandling og dommen, eller subsidiært:

Appellanten gives medhold i sagen for Retten i det omfang, der fremgår af punkt 6 og 7 i appelskriftet, og navnlig annulleres Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 (1) af 29. januar 2015 om ændring af afgørelse 2014/119, Rådets forordning (EU) 2015/138 (2) af 29. januar 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 208/2014, Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 (3) af 5. marts 2015 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 (4) af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014, for så vidt som disse foranstaltninger vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes — for så vidt som Domstolen finder, at Retten ikke allerede har gjort dette — at betale både de af appellanten afholdte omkostninger og de af afdøde afholdte omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale appellantens omkostninger, herunder de af afdøde afholdte omkostninger, for så vidt angår annullationspåstanden i anmodningen om tilpasning.

Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at betale sagsomkostningerne i forbindelse med appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første begik Retten en retlig fejl, da den i den appellerede kendelses præmis 84, 89 og 92 fastslog, at anmodningen om tilpasning skulle afvises, eftersom den var blevet indgivet i afdødes navn efter hans død. Retten fastslog med urette, at under omstændighederne i denne sag skulle spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen om tilpasning kunne antages til realitetsbehandling, alene bedømmes på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor anmodningen om tilpasning blev indgivet. Spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen om tilpasning kunne antages til realitetsbehandling, skulle rettelig have været bedømt holistisk under henvisning til samtlige omstændigheder i sagen.

Selv om Retten havde i ret i sin konklusion, hvorefter spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen kunne antages til realitetsbehandling, alene skulle bedømmes på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet, begik Retten for det andet en retlig fejl, da den fastslog, at anmodningen om tilpasning i det væsentlige ikke var blevet indgivet i appellantens navn. Anmodningen om tilpasning, sammenholdt med de andre dokumenter, som den blev indgivet med til Retten, viste klart, at anmodningen var blevet indgivet i afdødes navn af/på vegne af appellanten i hendes egenskab af de facto retssuccessor og arving til afdøde. Anmodningen kunne som sådan antages til realitetsbehandling under henvisning til den faktiske situation på det tidspunkt, hvor den blev indgivet. Ved at nå frem til den modsatte konklusion begik Retten en retlig fejl, idet den foretog en urigtig gengivelse af de for den foreliggende beviser.

Retten begik for det tredje en retlig fejl, idet den undlod at sondre mellem (i) antageligheden af anmodningen om tilpasning og (ii) antageligheden af et andet annullationssøgsmål. Retten (1) undlod med urette at tage hensyn til den omstændighed, at den havde udsat sagen henset til anmodningen om tilpasning, (2) fastslog med urette, at spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen om tilpasning kunne antages til realitetsbehandling, skulle afgøres under henvisning alene til den situation, der forelå på det tidspunkt, hvor anmodningen om tilpasning blev indgivet, (3) så med urette bort fra den omstændighed, at retssuccessoren i henhold til ukrainsk arveret fastlægges seks måneder efter dødsfaldet, men med tilbagevirkende kraft, og (4) fratog som følge heraf, med urette og uden begrundelse, appellanten retten til adgang til domstolene til prøvelse af retsakterne af 2015 i egenskab af retssuccessor og arving eller på anden vis.


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29.1.2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 24, s. 16).

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/138 af 29.1.2015 om ændring af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 24, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5.3.2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 62, s. 25).

(4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5.3.2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 62, s. 1).


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia grad (Bulgarien) den 26. september 2016 — »Еntertainment Balgaria System« ЕООD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia

(Sag C-507/16)

(2016/C 441/16)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Еntertainment Balgaria System« ЕООD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 214 i direktiv 2006/112 (1) fortolkes således, at de forskellige scenarier for momsregistrering skal tillægges forskellig betydning for så vidt angår retten til at fradrage afgift, henholdsvis er den til hinder for, at medlemsstaterne tillægger registreringsscenarierne forskellig betydning, sådan som det er tilfældet i ZDDS’ artikel 97a og 70, stk. 4?

2)

Skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112 fortolkes således, at en person, som er registreret i henhold til direktivets artikel 214, stk. 1, litra e), ikke har ret til at fradrage den af ham angivne afgift for af ham modtagne ydelser, som er udført af afgiftspligtige personer fra andre medlemsstater, hvis han anvender disse ydelser til at udføre ydelser i andre medlemsstater, og de øvrige materielle og formelle forudsætninger for retten til fradrag er opfyldt?

3)

Skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112 fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som ZDDS’ artikel 70, stk. 4, hvorefter en person, som er momsregistreret på grundlag af direktivets artikel 214, stk. 1, litra d) eller e), og ikke på grundlag af artikel 214, stk. 1, litra a), under ingen omstændigheder har ret til at fradrage afgiften?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/13


Sag anlagt den 29. september 2016 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-511/16)

(2016/C 441/17)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, idet det ikke inden den 1. juni 2015 har udstedt alle de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, eller i det mindste ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

Storhertugdømmet Luxembourg pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF dagsbøder à 8 710 EUR regnet fra datoen for afsigelsen af Domstolens dom i nærværende sag for overtrædelse af forpligtelsen til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2014/27/EU.

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. juni 2015.

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger inden for den gennemførelsesfrist, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/27/EU.


Retten

28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/15


Rettens dom af 18. oktober 2016 — Crown Equipment (Suzhou) og Crown Gabelstapler mod Rådet

(Sag T-351/13) (1)

((Dumping - import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina - endelig antidumpingtold - annullationssøgsmål - umiddelbart berørt - individuelt berørt - formaliteten - fastlæggelse af den normale værdi - artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning (EF) nr. 1225/2009 - reglen om den lavest mulige told - artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009 - begrundelsespligt))

(2016/C 441/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd (Suzhou, Kina) og Crown Gabelstapler GmbH & Co. KG (Roding, Tyskland) (ved advokaterne K. Neuhaus, H.-J. Freund og B. Ecker)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af solicitor B. O’Connor og advokat S. Gubel)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Komissionen (ved M. França og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013 af 22. april 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 112, s. 1).

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd og Crown Gabelstapler GmbH & Co. KG bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 252 af 31.8.2013.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/15


Rettens dom af 18. oktober 2016 — August Storck mod EUIPO — Chiquita Brands (Fruitfuls)

(Sag T-367/14) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket Fruitfuls - reel brug - artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 441/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: August Storck KG (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne I. Rohr, A.-C. Richter, P. Goldenbaum, T. Melchert og T. Reher)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved A. Poch, som befuldmægtiget, derefter ved G. Schneider og D. Gaja, som befuldmægtigede, og endelig ved D. Gaja)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Chiquita Brands LLC (Charlotte, North Carolina, Forenede Stater) (ved advokat L. Bakers)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. marts 2014 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1580/2013-5) vedrørende en fortabelsessag mellem Chiquita Brands og August Storck.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1580/2013-5) annulleres, for så vidt som den stadfæster annullationsafdelingens afgørelse, hvorved det omtvistede varemærke erklæres ugyldigt for »sukkervarer« i klasse 30 i Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 261 af 11.8.2014.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/16


Rettens dom af 18. oktober 2016 — Sina Bank mod Rådet

(Sag T-418/14) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af pengemidler - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - tilpasning af påstandene - antagelse til realitetsbehandling - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - åbenbart urigtigt skøn - begrænsning af annullationens tidsmæssige virkninger))

(2016/C 441/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sina Bank (Teheran, Iran) (ved advokaterne B. Mettetal og C. Wucher-North)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og D. Gicheva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels den afgørelse fra Rådet, som fremgår af bekendtgørelsen af 15. marts 2014 til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2014, C 77, s. 1), om at opretholde opførelsen af sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 195, s. 39), som ændret ved Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 (EUT 2010, L 281, s. 81), og i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1), dels Rådets afgørelse 2014/776/FUSP af 7. november 2014 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT 2014, L 325, s. 19), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 af 7. november 2014 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 (EUT 2014, L 325, s. 3), Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1008 af 25. juni 2015 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT 2015, L 161, s. 19) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1001 af 25. juni 2015 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 (EUT 2015, L 161, s. 1), for så vidt som opførelsen af sagsøgerens navn ved disse retsakter er blevet opretholdt på listen i bilag II til afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2010/644, og i bilag IX til forordning nr. 267/2012.

Konklusion

1)

Den afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union, som fremgår af bekendtgørelsen af 15. marts 2014 til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, om at opretholde opførelsen af navnet på Sina Bank på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010, og i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010, annulleres.

2)

Rådets afgørelse 2014/776/FUSP af 7. november 2014 om ændring af afgørelse 2010/413, Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 af 7. november 2014 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012, Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1008 af 25. juni 2015 om ændring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1001 af 25. juni 2015 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 annulleres, for så vidt som opførelsen af navnet på Sina Bank ved disse retsakter er blevet opretholdt på listen i bilag II til afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2010/644, eller i bilag IX til forordning nr. 267/2012.

3)

Virkningerne af afgørelse 2015/1008 opretholdes for så vidt angår Sina Bank fra datoen for afgørelsens ikrafttræden frem til datoen for udløbet af den i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol fastsatte appelfrist til prøvelse af den foreliggende dom, eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil afvisningen eller forkastelsen af appellen.

4)

Rådet betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 282 af 25.8.2014.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/17


Rettens dom af 18. oktober 2016 — Eveready Battery Company mod EUIPO — Hussain m.fl. (POWER EDGE)

(Sag T-824/14) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EU-figurmærket POWER EDGE - det ældre EU-ordmærke EDGE - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - reel brug af det ældre varemærke - artikel 15, stk. 1 og artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 441/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eveready Battery Company, Inc. (Saint-Louis, Missouri, De Forenede Stater) (ved advokat N. Hebeis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved: J. Garrido Otaola og M. Fischer, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenienter ved Retten: Imran Hussain, Rizwana Hussain, Maariah Hussain, Danyaal Hussain og Zahra Hussain (Leeds, Det Forenede Kongerige) (S. Malynicz, QC)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. oktober 2014 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 38/2014-2) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Eveready Battery Company og på den anden side Imran Hussain, Rizwana Hussain, Maariah Hussain, Danyaal Hussain og Zahra Hussain.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Eveready Battery Company, Inc. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 65 af 23.2.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/18


Rettens dom af 18. oktober 2016 — Raimund Schmitt Verpachtungsgesellschaft mod EUIPO (BRAUWELT)

(Sag T-56/15) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket BRAUWELT - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 - retten til at blive hørt - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 441/22)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Raimund Schmitt Verpachtungsgesellschaft mbH & Co. KG (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat M. Höfler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2014 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1121/2014-4) vedrørende registrering af ordtegnet BRAUWELT som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Raimund Schmitt Verpachtungsgesellschaft mbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 118 af 13.4.2015.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/19


Rettens dom af 18. oktober 2016 — Meissen Keramik mod EUIPO (MEISSEN KERAMIK)

(Sag T-776/15) (1)

((EU-varemærker - EU-figurmærket MEISSEN KERAMIK - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 441/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Meissen Keramik GmbH (Meissen, Tyskland) (ved advokaterne M. Vohwinkel og M. Bagh)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved W. Schramek og A. Schifko, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. oktober 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 531/2015-1) vedrørende en ansøgning om registrering af MEISSEN KERAMIK som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Meissen Keramik GmbH betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 78 af 29.2.2016.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/19


Sag anlagt den 12. september 2016 — Gall Pharma mod EUIPO — Pfizer (Styriagra)

(Sag T-662/16)

(2016/C 441/24)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Gall Pharma GmbH (Judenburg, Østrig) (ved advokaterne D. Reichelt og L. Figura)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pfizer Inc. (New York, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Gall Pharma GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Styriagra« — EU-varemærkeregistrering nr. 12 161 469

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. juni 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 724/2015-5)

Påstande

Idet den anfægtede afgørelse annulleres forkastes indsigelsen rejst mod EF-varemærke nr. 000233890 under indsigelsesnummer 002286568.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/20


Appel iværksat den 19. september 2016 af Pieter De Meyer m.fl. til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-113/15, Adriaen m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-667/16 P)

(2016/C 441/25)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Pieter De Meyer (Bruxelles, Belgien) og 8 andre sagsøgere (ved advokat R. Rata)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanternes påstande

Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-113/15 ophæves.

Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 truffet af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, meddelt ved personalemeddelelse nr. 41-2014, om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som appellanternes navne ikke er opført herpå.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremført tre anbringender.

1.

Det første anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den forkastede appellanterne første anbringende som ugrundet. Appellanterne har gjort gældende, at Personaleretten begik fire væsentlige fejl med hensyn til deres første anbringende:

for det første fastslog Personaleretten i strid med gældende retspraksis, at den ikke behøver at efterprøve lovligheden af ansættelsesmyndighedens handlinger, hvis ansættelsesmyndigheden erklærer, at den har overholdt dens opgaver og forpligtelser i henhold til loven.

for det andet begik Personaleretten en fejl ved at afvise det paritetiske forfremmelsesudvalgs rapport som bevis og ved ikke rent faktisk at tage hensyn til den påviste uforenelighed mellem de informationskilder, som ansættelsesmyndigheden havde anvendt.

for det tredje bortså Personaleretten med urette — uden begrundelse — fra det argument og bevis, appellanterne fremlagde hvad angår den matematiske bedømmelse af ansættelsesmyndighedens ordlydsbaserede bedømmelsesmetode, og fra hele det andet led i appellanternes første anbringende.

for det fjerde begik Personaleretten en fejl ved at antage, at en manglende faktisk bedømmelse af sammenlignelige fortjenester ikke kan medføre annullation af en afgørelse om forfremmelse.

2.

Appellanterne har med det andet anbringende gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl for så vidt angår deres andet anbringende:

for det første da den vilkårligt indskrænkede anvendelsesområdet for og anvendeligheden af tjenestemandsvedtægtens artikel 25 samt appellanternes grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten på en måde, som er uforenelig med EU-lovgivers ønske.

for det andet forkastede appellanternes andet anbringende som ugrundet på et åbenbart urigtigt grundlag.

3.

Med det tredje anbringende har appellanterne med henvisning til, at der ikke blev foretaget en upartisk og effektiv domstolskontrol, således at deres ret til effektive retsmidler blev tilsidesat, gjort gældende:

for at første at den rapporterende dommer i den forberedende rapport fremkom med skadelige udtalelser, hvoraf fremgik, at den ikke var uvildig, og at udfaldet af appellanternes anbringende var afgjort på forhånd.

for det andet at Personalerettens formand undlod at fjerne dommeren og at henvise sagen til en anden afdeling samt at anerkende, at de anfægtede skadelige udtalelser var kopieret og indsat fra en anden sag med andre sagsøgere.

for det tredje at Personaleretten selektivt bortså fra og forkastede vigtige argumenter og beviser uden at tage hensyn hertil eller efterprøve disse. Endeligt har appellanterne gjort gældende, at deres ret til effektive retsmidler blev tilsidesat af Personaleretten, idet den fejlagtigt undlod at foretage en upartisk og effektiv domstolsprøvelse.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/22


Appel iværksat den 19. september 2016 af HL til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-112/15, HL mod Kommissionen

(Sag T-668/16 P)

(2016/C 441/26)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: HL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat R. Rata)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-112/15 ophæves.

Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 truffet af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, meddelt ved personalemeddelelse nr. 41-2014, om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som appellantens navn ikke er opført herpå.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender.

1.

Det første anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den forkastede appellantens første anbringende som ugrundet. Appellanten har gjort gældende, at Personaleretten begik fire væsentlige fejl med hensyn til hans første anbringende:

for det første fastslog Personaleretten i strid med gældende retspraksis, at den ikke behøver at efterprøve lovligheden af ansættelsesmyndighedens handlinger, hvis ansættelsesmyndigheden erklærer, at den har overholdt dens opgaver og forpligtelser i henhold til loven.

for det andet begik Personaleretten en fejl ved at afvise det paritetiske forfremmelsesudvalgs rapport som bevis og ved ikke rent faktisk at tage hensyn til den påviste uforenelighed mellem de informationskilder, som ansættelsesmyndigheden havde anvendt.

for det tredje bortså Personaleretten med urette — uden begrundelse — fra det argument og bevis, appellanten fremlagde hvad angår matematiske bedømmelse af ansættelsesmyndighedens ordlydsbaserede bedømmelsesmetode og fra hele det andet led i appellantens første anbringende.

for det fjerde begik Personaleretten en fejl ved at antage, at en manglende faktisk bedømmelse af sammenlignelige fortjenester ikke kan medføre annullation af en afgørelse om forfremmelse.

2.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl for så vidt angår hans andet anbringende:

for det første da den vilkårligt indskrænkede anvendelsesområdet for og anvendeligheden af tjenestemandsvedtægtens artikel 25 samt appellantens grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten på en måde, som er uforenelig med EU-lovgivers ønske.

for det andet forkastede appellantens andet anbringende som ugrundet på et åbenbart urigtigt grundlag.

3.

Med det tredje anbringende har appellanten med henvisning til, at der ikke blev foretaget en upartisk og effektiv domstolsprøvelse, således at hans ret til effektive retsmidler blev tilsidesat, gjort gældende:

for at første at den rapporterende dommer i den forberedende rapport fremkom med skadelige udtalelser, hvoraf fremgik, at den ikke var uvildig, og at udfaldet af appellantens anbringende var afgjort på forhånd.

for det andet at Personalerettens formand undlod at fjerne dommeren og at henvise sagen til en anden afdeling samt at anerkende, at de anfægtede skadelige udtalelser var kopieret og indsat fra en anden sag med andre sagsøgere.

for det tredje at Personaleretten selektivt bortså fra og forkastede vigtige argumenter og beviser uden at tage hensyn hertil eller efterprøve disse. Endeligt har appellanten gjort gældende, at hans ret til effektive retsmidler blev tilsidesat af Personaleretten, idet den fejlagtigt undlod at foretage en upartisk og effektiv domstolsprøvelse.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/23


Sag anlagt den 23. september 2016 — Henkel Electronic Materials (Belgium) mod Kommissionen

(Sag T-681/16)

(2016/C 441/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Henkel Electronic Materials (Belgium) (Westerlo, Belgien) (ved advokaterne N. Reypens, C. Docclo og T. Verstraeten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den foreliggende sag bør forenes med sag T-131/16 på grund af deres indbyrdes sammenhæng.

Den i nærværende sag nedlagte påstand om annullation antages til realitetsbehandling.

Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 2 annulleres (1).

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, fordi der ikke heri er fastsat overgangsforanstaltninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med fastlæggelsen af de retsakter, der indeholder bestemmelser om den påståede statsstøtte, og om en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 1, litra d), i forordning 2015/1589 (2).

2.

Andet anbringende om en retlig fejl i forbindelse med beskrivelsen af referencesystemet, et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med analysen heraf og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589.

3.

Tredje anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af en økonomisk fordel og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589.

4.

Fjerde anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den selektivitet, der gør det muligt at betegne den omtvistede ordning som statsstøtte som omhandlet i 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning nr. 2015/1589, og et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af den omtvistede ordnings mekanismer.

5.

Femte anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af begrundelsen for betingelserne for anvendelsen af den omtvistede ordning.

6.

Sjette anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den påståede fordel som følge af den omtvistede ordning og manglende præcision ved undersøgelsen af den omtvistede ordning.

7.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af skatteydernes berettigede forventninger og deres retssikkerhed.


(1)  Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11.1.2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (meddelt under nummer C(2015) 9837) (EUT 2016, L 260, s. 61).

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/24


Sag anlagt den 23. september 2016 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-682/16)

(2016/C 441/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, D. Colas og D. Segoin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 4287 final af 12. juli 2016, der blev meddelt den 13. juli 2016, og hvorved de månedlige betalinger til Frankrig fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) blev suspenderet, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549). Dette anbringende består af to led.

Første led, ifølge hvilket de franske myndigheder fuldt ud har gennemført den i den anfægtede afgørelse omhandlede handlingsplan med klare udviklingsindikatorer, der blev udarbejdet i samråd med Kommissionen.

Andet led, ifølge hvilket den anfægtede afgørelse bygger på forhold, der ikke var fastsat i handlingsplanen.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/25


Sag anlagt den 24. september 2016 — PL mod Kommissionen

(Sag T-689/16)

(2016/C 441/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af den bekræftende afgørelse af 22. december 2015 truffet af kontorchefen for GD HR.B4 »Career and Performance« om ikke at opfylde Personalerettens dom af 15. april 2015 ved at vedtage en afgørelse, som allerede er gennemført for mere end tre år siden, om i tjenestens interesse at omplacere sagsøgeren fra Den Europæiske Unions delegation for Vestbredden og Gazastriben (Østjerusalem) til GD Mobilitet og Transport (MOVE) i Bruxelles med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2013.

Annullation af den stiltiende afgørelse om afslag af 20. august 2015 på sagsøgerens ansøgning, fremsat gennem dennes advokat, om at blive informeret om de at Kommissionen trufne foranstaltninger til opfyldelse af Personalerettens dom af 5. april 2015 i sag F-96/13.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000 EUR i erstatning for de lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført tre anbringender.

1.

Første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, for så vidt som de anfægtede afgørelser ikke overholder domskonklusionen i Personalerettens dom af 15. april 2015 i sag F-96/13 henset til dens begrundelse, som udgør det nødvendige grundlag herfor, for så vidt som den er nødvendig med henblik på at afgøre den præcise mening af det, som blev fastslået i domskonklusionen.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at artikel 266 TEUF pålægger Kommissionen at undgå, at en retsakt, der erstatter den annullerede retsakt, er behæftet med de samme uregelmæssigheder som dem, der blev identificeret i den annullerede retsakt, hvilket er tilfældet i det foreliggende tilfælde.

2.

Andet anbringende er, at der foreligger en procedurefordrejning, idet de anfægtede afgørelser ikke udgør en gennemførelse af Personalerettens annullationsdom, som er lovlig, redelig og loyal, og idet de kun er truffet med det ene formål at få en afgørelse, som til trods for, at den er blevet annulleret, allerede har været gennemført i mere end tre år, til at se lovlig ud.

3.

Tredje anbringende er, at artikel 22a i tjenestemandsvedtægten er tilsidesat.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/26


Sag anlagt den 26. september 2016 — Evolution-Engenharia mod Kommissionen

(Sag T-691/16)

(2016/C 441/30)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Evolution-Engenharia SA (Amadora, Portugal) (ved advokaterne A. Pinto Cardoso og L. Fuzeta da Ponte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens påstande tages til følge i deres helhed, og som følge heraf annulleres de af Kommissionen vedtagne afgørelser, der indeholder debetnotaer, som sagsøgeren har modtaget ved meddelelse af 3. august 2016.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger, der skal fastsættes.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig tre anbringender.

1.

Første anbringende om en kompetencemangel. Sagsøgeren savner den kompetence og de beføjelser, der kræves for at vedtage de retsakter, som sagsøgeren har påstået annulleret.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift. De anfægtede debetnotaer er baseret på en implicit eller stiltiende begrundelse, er uklart formuleret og er ikke forenelige med EU-retten.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af traktaten og bestemmelserne vedrørende dens anvendelse.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/26


Sag anlagt den 27. september 2016 — CJ mod ECDC

(Sag T-692/16)

(2016/C 441/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CJ (Agios Stefanos, Grækenland) (ved advokat V. Kolias)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Sagsøgerens påstande

Annullation af den anfægtede afgørelse og som en følge heraf tilpligtes ECDC at betale sagsøgeren den løn, han ville have modtaget fra den 1. maj 2012 til den 31. december 2014, hvis han var forblevet i ECDC’s tjeneste, hvilket beløb sagsøgeren foreløbigt, i afventning af en specifikation fra ECDC, har opgjort til 140 000 EUR, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats.

ECDC tilpligtes at betale ham et beløb på 13 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk tab.

ECDC tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

1.

Første anbringende er, at ECDC tilsidesatte artikel 266 TEUF ved at opfylde Personalerettens dom i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC, forkert, idet det navnlig gøres gældende at:

ECDC henset til en uigenkaldelig ændring af væsentlige omstændigheder med urette tillagde den anfægtede afgørelse tilbagevirkende kraft.

ECDC tilsidesatte proportionalitetsprincippet, eftersom den anfægtede afgørelse hverken var egnet til eller nødvendig for at nå det mål, der blev forfulgt med den annullerede opsigelse i 2012.

ECDC anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at bortse fra den ansættelsesmæssige svindel, der blev begået af lederen af ECDC’s juridiske tjeneste.

ECDC tilsidesatte vedtægtens artikel 22a, stk. 3, ved at afskedige sagsøgeren som en reaktion på hans rapportering, in tempore non suspecto kort før hans afskedigelse, af faktiske omstændigheder, som rejste mistanke om mangelfuld økonomisk forvaltning i ECDC.

2.

Andet anbringende vedrører et krav om tilkendelse af erstatning for det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved ECDC’s tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og ved dets udtalelse om, at sagsøgeren søgte at fremme nepotisme.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/27


Appel iværksat den 28. september 2016 af HG til prøvelse af Personalerettens dom af 19. juli 2016 i sag F-149/15, HG mod Kommissionen

(Sag T-693/16 P)

(2016/C 441/32)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: HG (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 19. juli 2016 i sag F-149/15 ophæves.

Følgelig gives der appellanten medhold i hans påstande i første instans:

Annullation af trepartsansættelsesmyndighedens afgørelse CMS 13-005, for så vidt som der heri fastsættes en suspension af avancement til et højere løntrin i 18 måneder og erstatning af et tab, der i afgørelsen er opgjort til 108 596,35 EUR.

Om fornødent annulleres afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage.

Subsidiært nedsættes den økonomiske sanktion, der er indeholdt i afgørelse CMS 13-005.

Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske tab og tab af omdømme, som er opgjort til 20 000 EUR.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført fire anbringender.

1.

Første anbringende, som vedrører appellantens økonomiske ansvar, er, at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som Personaleretten ikke traf afgørelse vedrørende et af appellantens klagepunkter om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. I øvrigt begik Personaleretten flere retlige fejl og gengav sagens omstændigheder forkert.

2.

Andet anbringende er processuelle fejl i forbindelse med de retsakter, der forberedte vedtagelsen af den omtvistede afgørelse, og tilsidesættelse af appellantens ret til forsvar samt Personalerettens tilsidesættelse af begrundelsespligten og retlige fejl.

3.

Tredje anbringende er, at Kommissionen og Personaleretten tilsidesatte begrundelsespligten.

4.

Fjerde anbringende er, at Personaleretten begik en retlig og faktuel fejl hvad angår det første klagepunkt mod appellanten. Personaleretten tilsidesatte i øvrigt sin begrundelsespligt.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/28


Appel iværksat den 29. september 2016 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-104/15,  (*1) mod Kommissionen

(Sag T-695/16 P)

(2016/C 441/33)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A.-C. Simon, F. Simonetti og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen:  (*1) og Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-104/15,  (*1) mod Kommissionen, ophæves.

Hvad angår sagen i første instans, for så vidt som Retten finder, at sagen er moden til påkendelse, frifindes appellanten og sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Hvad angår appelsagen tilpligtes hver part at bære sine egne sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende er, at der er sket en retlig fejl, en tilsidesættelse af begrundelsespligten og en tilsidesættelse af forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita, for så vidt angår den appellerede doms præmis 53-56, 60 og 75-78.

2.

Andet anbringende er, at der er sket flere retlige fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 20 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten, for så vidt angår den appellerede doms præmis 31, 57-60 0 g 61-65, første punktum.

3.

Tredje anbringende er, at der er sket flere retlige fejl og tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt angår den appellerede doms præmis 65 og 67-79.


(*1)  Inden for rammerne af beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er der fjernet information.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/29


Sag anlagt den 23. september 2016 — Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

(Sag T-698/16)

(2016/C 441/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Trasta Komercbanka AS (Riga, Letland) og seks andre (ved advokaterne O. Behrends, L. Feddern og M. Kirchner)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 3. marts 2016 om inddragelse af Trasta Komercbanka AS’ banklicens annulleres.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat artikel 24 i SSM-forordningen (1) og andre dertil knyttede bestemmelser i forbindelse med det administrative klagenævns revision af ECB’s tidligere afgørelse.

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har undladt omhyggeligt og upartisk at undersøge og vurdere alle de faktuelle aspekter, herunder at ECB ikke reagerede hensigtsmæssigt på den omstændighed, at de oplysninger og dokumenter, der var blevet fremlagt af den lokale lettiske tilsynsmyndighed, var ukorrekte.

3.

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved ikke at anerkende, at der kunne træffes alternative foranstaltninger.

4.

Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat ligebehandlingsprincippet.

5.

Femte anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat artikel 19 i og 75. betragtning til SSM-forordningen og har begået magtfordrejning.

6.

Sjette anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

7.

Syvende anbringende, hvorved det gøres gældende, at ECB har tilsidesat processuelle regler, herunder retten til at blive hørt, retten til aktindsigt i sagen, retten til en afgørelse med en passende begrundelse samt har tilsidesat artikel 83, stk. 1, i SSM-rammeforordningen.


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/30


Appel iværksat den 30. september 2016 af José Barroso Truta, Marc Forli Calogero Galante og Bernard Gradel til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-126/15, Barroso Truta m.fl. mod Domstolen

(Sag T-702/16 P)

(2016/C 441/35)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: José Barroso Truta (Bofferdange, Luxembourg), Marc Forli (Lexy, France), Calogero Galante (Aix-Sur-Cloie, Belgien) og Bernard Gradel (Konacker, Frankrig) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol

Appellanternes påstande

Det fastslås:

Personalerettens dom i sag F-126/15, Barroso Truta m.fl. mod Domstolen, ophæves.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

Domstolen tilpligtes at betale 61 121,08 EUR til José Barroso Truta, 129 440,98 EUR til Marc Forli, 76 324,29 EUR til Calogero Galante og 99 565,13 EUR til Bernard Gradel, til en fond eller forsikring, i appellanternes navn.

Subsidiært tilpligtes Domstolen at betale de førnævnte beløb til sagsøgerne, idet disse beløb skal tillægges renters rente på 3,1 % p.a. at regne fra datoen for overførslen af pensionsrettighederne til pensionsordningen for Den Europæiske Unions institutioner.

Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl ved at fastslå, at erstatningssøgsmålet skulle afvises fra realitetsbehandling med den begrundelse, at sagsøgerne ikke havde overholdt den administrative procedure, som angiveligt skulle være startet med en klage og dernæst et eventuelt annullationssøgsmål til prøvelse af afgørelserne om anerkendelse af godskrivningen af de pensionsgivende tjenesteår i pensionsordningen for Den Europæiske Unions institutioner.

2.

Andet anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl ved at fastslå, at ansættelsesmyndigheden ikke havde begået nogen tjenstlig fejl i anledning af fremsendelsen af forslagene om godskrivning af de pensionsgivende tjenesteår, som imidlertid viste sig at være ufuldstændige, endog ukorrekte, eftersom de var adresseret til kontraktansatte i ansættelsesgruppe I.

3.

Tredje anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellanternes tab var hypotetisk.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/31


Sag anlagt den 7. oktober 2016 — Pebagua mod Kommissionen

(Sag T-715/16)

(2016/C 441/36)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Asociación de la pesca y acuicultura del entorno de Doñana y del Bajo Guadalquívir (Pebagua) (Isla Mayor, Spanien) (ved advokat A.J. Uceda Sosa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede gennemførelsesforordning annulleres.

Subsidiært annulleres opførelsen af arten Procambarus clarkii på den liste, der blev vedtaget ved den nævnte forordning.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende sag er rettet mod Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (EUT 2016, L 189, s. 4).

Til støtte for sagen har sagsøgeren anført, at for så vidt angår arten Procambarus clarkii opfylder denne ikke kriterierne i artikel 4 i forordning nr. 1143/2014, og der er ikke foretaget en risikovurdering i henhold til den nævnte forordnings artikel 5, stk. 1.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/31


Sag anlagt den 4. oktober 2016 — Waldhausen mod EUIPO (Gengivelse af et hestehoveds silhuet)

(Sag T-717/16)

(2016/C 441/37)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Waldhausen GmbH & Co. KG (Köln, Tyskland) (ved advokat V. Ekey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket (gengivelse af et hestehoveds silhuet) — registreringsansøgning nr. 14 588 933

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. august 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1195/2016-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/32


Sag anlagt den 7. oktober 2016 — Berliner Stadtwerke GmbH mod EUIPO (berlinWärme)

(Sag T-719/16)

(2016/C 441/38)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Berliner Stadtwerke GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker og A. Schönfleisch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »berlinWärme« — registreringsansøgning nr. 14 062 558

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. juli 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 618/2016-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/32


Sag anlagt den 10. oktober 2016 — ARFEA mod Kommissionen

(Sag T-720/16)

(2016/C 441/39)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Aziende riunite filovie ed autolinee Srl (ARFEA) (Alessandria, Italien) (ved advokaterne M. Chiti og V. Angiolini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 10. juni 2016 om statsstøtte SA.38132 (2015/c) (ex 2014/NN) — yderligere kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste til ARFEA og om fornødent af enhver sammenhængende og/eller forudgående akt i relation til den anfægtede afgørelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede afgørelse har erklæret den støtte, som de italienske myndigheder angiveligt har ydet sagsøgeren — et privatejet selskab, som leverer lokale offentlige transportydelser på grundlag af koncessioner, og private transportydelser i virksomhedsregi — som kompensation for opfyldelsen af en forpligtelse til offentlig tjeneste, for uforenelig med det indre marked og pålagt tilbagesøgning heraf.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse eller urigtig anvendelse af artikel 108, stk. 3, TEUF.

Det gøres herved gældende, at den af Kommissionen anfægtede foranstaltning ikke udgør statsstøtte. Der er under alle omstændigheder ikke tale om »ny« støtte, som den nævnte bestemmelse vedrører.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse eller urigtig anvendelse af artikel 107 TEUF.

Det gøres herved gældende, at den anfægtede foranstaltning udgør kompensation for opfyldelsen af en forpligtelse til offentlig tjeneste, som ARFEA er blevet pålagt til opfyldelse af de italienske retters endelige domme, og ikke en »statsstøtte« som omhandlet i den nævnte bestemmelse i TEUF.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af principperne for EU-rettens anvendelse, af de almindelige principper om forbud mod tilbagevirkende kraft for retsregler og om retssikkerhed samt af de principper, der er opstillet i Domstolens praksis på området.

Den sagsøgende virksomhed har i denne forbindelse bestridt anvendelsen af forordning nr. 1370/2007 på denne sag, som det derimod er fastsat i den anfægtede afgørelse. Nærværende sag, som vedrører faktiske omstændigheder i 1997-1998, er nemlig omfattet af en anden fællesskabsforordning (forordning nr. 1191/1969).

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af principperne for forældelsesfristen for krav.

Det gøres herved gældende, at den sagsøgende virksomhed har anfægtet afgørelsen om tilbagesøgning af den pågældende foranstaltning 18 år efter de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for sagen.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af de generelle principper, der er blevet opstillet i Domstolens praksis, som definerer statsstøtte, og af principperne om medlemsstaternes procesautonomi.

Det gøres herved gældende, at den sagsøgende virksomhed har søgt at godtgøre, at de principper, som Domstolen har opstillet i sag C-280/00, Altmark Trans og Regierumspräsidium Magdeburg, er opfyldt i det foreliggende tilfælde. Virksomheden har endvidere gjort gældende, at der med den anfægtede afgørelse er foretaget et indgreb i en skønsmæssig vurdering, som er forbeholdt de nationale retter.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse og urigtig anvendelse af reglerne om statsstøtte i forbindelse med forpligtelser til offentlig tjeneste, som er blevet pålagt ensidigt.

Den sagsøgende virksomhed har bestridt, at Kommissionen ikke lagde til grund, at Regione Piemonte i nærværende sag pålagde den sagsøgende virksomhed en forpligtelse til offentlig tjeneste, der skulle kompenseres med foranstaltninger uden tilknytning til begrebet statsstøtte.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af de principper, der regulerer den tidsmæssige succession af regler.

Den sagsøgende virksomhed har i en anden henseende end det, der allerede er gjort gældende under punkt 3, bestridt, at forordning nr. 1370/2007 finder anvendelse på denne sag. Den sagsøgende virksomhed har bestridt, at Kommissionen ikke lagde til grund, at Regione Piemonte i nærværende sag pålagde den sagsøgende virksomhed en forpligtelse til offentlig tjeneste, der skulle kompenseres med foranstaltninger uden tilknytning til begrebet statsstøtte.


28.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/34


Appel iværksat den 12. oktober 2016 af Giorgio Cocchi og Nicola Falcione til prøvelse af Personalerettens kendelse af 2. august 2016 i sag F-134/11, Cocchi og Falcione mod Kommissionen

(Sag T-724/16 P)

(2016/C 441/40)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Giorgio Cocchi (Wezembeek-Oppem, Belgien) og Nicola Falcione (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Orlandi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanternes påstande

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat følgende anbringender.

Det fastslås:

Personaleretten kendelse i sag F-134/11, Cocchi og Falcione mod Kommissionen, ophæves.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

Afgørelsen af 9. marts 2011 om afslag på ansøgningen om bistand annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 22 000 EUR til Nicola Falcione og et beløb på 35 000 EUR til Giorgio Cocchi for det tab, som de har lidt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremført et eneste anbringende om, at Personaleretten begik en retlig fejl i forbindelse med bedømmelsen af appellanternes søgsmålsinteresse. Appellanterne har nemlig en ikke blot administrativ interesse i at få medhold i sagen.