10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/1

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/2

—

Dommen ophæves.

—

Afgørelsen annulleres (1).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

a)

Rettens dom er behæftet med en retlig fejl, idet den har fastslået, at retssikkerhedsprincippet ikke fandt anvendelse og/eller, at Irland og Aughinish Alumina Ltd ikke kunne gøre brug heraf, uagtet Kommissionens uundskyldelige forsinkelse med at vedtage den anfægtede afgørelse.

b)

Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at der ikke var sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, til trods for, at Retten fandt, at forsinkelsen i Kommissionens undersøgelse var ubegrundet og uundskyldelig.

c)

Retten har begået en fejl ved at fastslå, at den omhandlede støtte »svarede til en støtteordning« som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning 659/1999 (2), endvidere har Retten begået en fejl ved at fastslå, at forældelsesfristen i artikel 15 i forordning 659/1999 begyndte at løbe fra datoen for hver enkelt indførsel af mineralolie foretaget af Aughinish Alumina Ltd.

d)

Retten har begået en fejl ved at afvise sagsøgernes påstand på det grundlag, at støtten kunne defineres som eksisterende førtiltrædelsesstøtte.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/3

1)

Skal artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (1) af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter […] sammenholdt med bestemmelserne vedrørende logbogen i bilag II til denne forordning fortolkes således, at de omfatter den forpligtelse for organisatoren af forsendelsen og/eller brugeren, at de ved forsendelse af dyr til et tredjeland skal føre logbogen helt frem til bestemmelsesstedet i dette tredjeland?

2)

Skal artikel 5 og 7 i Kommissionens forordning (EU) nr. 817/2010 (2) af 16. september 2010 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport […] sammenholdt med forordningens artikel 4 fortolkes således, at eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt logbogen ikke er ført helt frem til bestemmelsesstedet i tredjelandet, fordi transportvirksomheden har opfyldt sin pligt til at give logbogen til embedsdyrlægen på udgangsstedet i henhold til punkt 7 i bilag II til forordning nr. 1/2005?

3)

Skal artikel 5 og 7 i forordning nr. 817/2010 sammenholdt med forordningens artikel 4 fortolkes således, at eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt eksportøren ikke kan godtgøre, at forskrifterne i forordning nr. 1/2005 er opfyldt i en situation, hvor dyrlægen inden for rammerne af den kontrol, han i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 817/2010 skal gennemføre i tredjelandet, ikke kan efterprøve, om ruteplansoptegnelserne (logbogen) er tilfredsstillende, dvs. om bestemmelserne i forordning nr. 1/2005 er overholdt (og han følgelig heller ikke kan bekræfte, at kontrolresultatet er tilfredsstillende), fordi transportvirksomheden har givet logbogen til embedsdyrlægen på udgangsstedet?

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/4

1)

Er (a) princippet om frie varebevægelser og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser; (b) princippet om de EU-retlige konkurrencereglers effektivitet og princippet om liberalisering af det indre marked; (c) princippet om EU-rettens effektive virkning og princippet om EU-rettens ensartede anvendelse i hele Unionen; (d) EU-rettens sekundære bestemmelser såsom direktiv 98/71 (1), især direktivets artikel 14, artikel 1 i forordning nr. 461/2010 (2) samt FN/ECE-regulativ nr. 124 til hinder for en fortolkning af artikel 110 i forordning nr. 6/2002 (3), der indeholder reparationsklausulen, hvorefter en kopifælg, som æstetisk set er identisk med den fabriksmonterede originale fælg og godkendt i henhold til det nævnte FN/ECE-regulativ nr. 124, udelukkes fra begrebet komponent til et sammensat produkt (motorkøretøj), som kan anvendes i forbindelse med reparation af motorkøretøjet, således at det atter får sit oprindelige udseende?

2)

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, er bestemmelserne om industrielle enerettigheder til registrerede design, på grundlag af en afvejning af de i det første spørgsmål anførte interesser, da til hinder for at anvende reparationsklausulen på kopier af komplementære produkter, som kunden frit kan vælge, fordi reparationsklausulen skal fortolkes restriktivt, således at den kun omfatter reservedele i en bestemt form, dvs. komponenter, hvis form er fastlagt på en i det væsentlige uforanderlig måde i forhold til det sammensatte produkts udseende, og udelukker andre komponenter, som kan betragtes som substituerbare og frit kan monteres efter kundens valg?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, hvilke foranstaltninger skal producenter af kopifælge da træffe for at sikre lovlig markedsføring af produkter, der anvendes til reparation og genetablering af et sammensat produkts oprindelige udseende?

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/4

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/5

1)

Skal artikel 43 EF og artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF og artikel 53 TEUF) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat for så vidt angår det beløb, som det har investeret i et datterselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, ikke kan tage hensyn til valutatab, mens det ville kunne gøre dette, såfremt det nævnte datterselskab var optaget i en skattemæssig enhed — med en nederlandsk skattemæssig enheds egenskaber — med det nævnte moderselskab med hjemsted i den førstnævnte medlemsstat, hvilket skyldes konsolideringen inden for den skattemæssige enhed?

2)

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Kan eller skal det ved beregningen af det valutatab, der skal tages hensyn til, i dette tilfælde lægges til grund, at også (et eller flere) direkte eller indirekte datterselskaber, som har hjemsted i EU, og som indirekte — via det førstnævnte datterselskab — ejes af det pågældende moderselskab, ville være blevet optaget i den skattemæssige enhed?

3)

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Skal der i dette tilfælde kun tages hensyn til valutatab, som ville have givet sig udslag ved en optagelse i moderselskabets skattemæssige enhed i de år, som sagen vedrører, eller skal der også tages hensyn til de valutaresultater, som ville have givet sig udslag i tidligere år?

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/6

1)

Er artikel 101, stk. 1, TEUF (forbud mod at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed, ifølge hvilken en sammenslutning af virksomheder, som udøver liberale erhverv (det øverste advokatråd), har beføjelse til på grundlag af en af staten overdraget kompetence på forhånd at fastsætte minimumspriser på de ydelser, som disse virksomheder udfører (advokatsalærer)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 5, in fine (i den del, hvor denne bestemmelse ikke tillader en nedsættelse af advokatsalæret under en fastsat minimumsstørrelse) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 132, nr. 5, i lov om advokatvirksomhed (vedrørende anvendelsen af denne lovs artikel 136, stk. 1) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

4)

Er artikel 56, stk. 1, TEUF (forbud mod begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed?

5)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

6)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med direktiv 77/249 (1) (for så vidt angår retten for personer, som repræsenteres af juridiske rådgivere, til at forlange advokatsalærer)?

7)

Er artikel 2a i de supplerende bestemmelser til bekendtgørelse nr. 1 i strid med direktiv 2006/112 (2), som tillader at anse momsen for en bestanddel af prisen for en ydelse, der er udført i forbindelse med udøvelse af et liberalt erhverv (vedrørende indregningen af momsen som en del af det skyldige advokatsalær)?

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/6

1)

Er artikel 101, stk. 1, TEUF (forbud mod at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed, ifølge hvilken en sammenslutning af virksomheder, som udøver liberale erhverv (det øverste advokatråd), har beføjelse til på grundlag af en af staten overdraget kompetence på forhånd at fastsætte minimumspriser på de ydelser, som disse virksomheder udfører (advokatsalærer)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 5, in fine (i den del, hvor denne bestemmelse ikke tillader en nedsættelse af advokatsalæret under en fastsat minimumsstørrelse) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 132, nr. 5, i lov om advokatvirksomhed (vedrørende anvendelsen af denne lovs artikel 136, stk. 1) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

4)

Er artikel 56, stk. 1, TEUF (forbud mod begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed?

5)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

6)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med direktiv 77/249 (for så vidt angår retten for personer, som repræsenteres af juridiske rådgivere, til at forlange advokatsalærer)?

7)

Er artikel 2a i de supplerende bestemmelser til bekendtgørelse nr. 1 i strid med direktiv 2006/112, som tillader at anse momsen for en bestanddel af prisen for en ydelse, der er udført i forbindelse med udøvelse af et liberalt erhverv (vedrørende indregningen af momsen som en del af det skyldige advokatsalær)?

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/7

—

Dommen ophæves.

—

Artikel 1, nr. 15), i forordning nr. 1263/2012 (1) annulleres, enten i sin helhed eller for så vidt som den vedrører appellanten.

—

Det fastslås, at artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635/FUSP (2) ikke finder anvendelse på appellanten.

—

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den foreliggende appelsag og behandlingen af sagen ved Retten.

1.

Appellanten, Bank Mellat (»banken«), har appelleret Rettens (Første Afdeling) dom af 2. juni 2016 i sag T-160/13, Bank Mellat mod Rådet, EU:T:2016:331 (»dommen«). Banken har kort fortalt anført, at Retten begik en fejl ved at undlade at give medhold i påstanden om at annullere forskellige foranstaltninger, der udgør en »finansiel embargo« mod banken, eller at fastslå, at disse ikke finder anvendelse på banken, nemlig:

2.

Banken har nærmere bestemt identificeret tre appelanbringender vedrørende retlige fejl i Rettens vurdering af indholdet af bankens påstand:

3.

Banken har også identificeret to vide appelanbringender vedrørende retlige fejl i Rettens vurdering af, om dele af bankens påstand kunne antages til realitetsbehandling:

4.

Banken har anmodet Retten om at ophæve dommen og tage bankens påstand til følge.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/9

—

Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (1) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 191 TEUF, der definerer målene for Den Europæiske Unions politik på miljøområdet.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der fastsætter retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau.

3.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (2).

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/9

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder enhver intervenients sagsomkostninger.

1.

Første anbringende om en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af den angivelige statsstøtteforanstaltning og dens kvalificering som statsstøtte som omhandlet i artikel 1, litra d), i forordning 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 107 TEUF.

2.

Andet anbringende om en retlig fejl og en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det blev fastslået, at ordningen med justeringer for overskydende fortjeneste udgør statsstøtte.

3.

Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn ved udpegningen af koncernerne som modtagere af den angivelige støtte og tilsidesættelse af legalitetsprincippet og artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning og god forvaltning.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/10

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 11. maj 2016, C (2016) 2796 i sag COMP/M.7612 — Hutchison 3G UK Investments Limited/Telefónica (Europe plc), meddelt til Hutchison den 13. maj 2016, hvorved Hutchisons foreslåede erhvervelse af Telefónica Europe plc blev erklæret uforenelig med det indre marked og EØS-aftalen i medfør af artikel 8, stk. 3, i Rådets forordning nr. 139/2004 annulleres i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder enhver eventuel intervenients sagsomkostninger.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen begik retlige fejl, anlagde åbenbare fejlskøn og tilsidesatte væsentlige formforskrifter ved fortolkningen og anvendelsen af de retlige kriterier for vurderingen af horisontale ikke-koordinerede virkninger på markedet for detailmarkedet for mobile telekommunikationstjenester i Det Forenede Kongerige. Kommissionen begik navnlig en fejl med hensyn til kvalificeringen af sagsøgeren som »en betydelig konkurrent« og ved bedømmelsen af konkurrencetætheden. Kommissionen anlagde også åbenbart fejlagtige skøn ved analysen af de forudsagte prisindvirkninger og den fusionerede enheds sandsynlige incitamenter efter fusionen.

2.

Andet anbringende om et åbenbart fejlskøn og en urigtig gengivelse af beviserne med hensyn til analysen af det kontrafaktiske scenario. Navnlig undlod Kommissionen at vurdere Hutchisons netværkskapacitet sammenlignet med dennes konkurrenters, og den lagde uretmæssigt Hutchisons angivelige mulighed for at gennemføre forbrugsstyringsinitiativer, såsom prisforhøjelser, til grund som en begrundelse for at forkaste Hutchisons beviser vedrørende dennes fremtidige netværkskapacitet.

3.

Tredje anbringende om faktiske fejl, retlige fejl, åbenbare fejlskøn og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter med hensyn til horisontale ikke-koordinerede virkninger forårsaget af netværksdeling. Kommissionen begik navnlig fejl i forbindelse med dens nye forslag vedrørende nødvendigheden og omfanget af »tilpasning« blandt konkurrenter i netværksdelingsaftaler, og Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde åbenbart urigtige skøn, idet den baserede sine konklusioner på mulig skade påført konkurrenterne til den fusionerede enhed i stedet for konkurrencen. Kommissionen begik yderligere fejl ved at forkaste de tilsagn, Hutchison tilbød, som fuldt ud ville have løst alle Kommissionens betænkeligheder vedrørende netværksdeling.

4.

Fjerde anbringende om åbenbare fejlskøn, retlige fejl og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter med hensyn til horisontale ikke-koordinerede virkninger, der opstår på engrosmarkedet for adgang og opkaldsoprindelse på offentlige mobilnetværk i Det Forenede Kongerige. Kommissionen begik navnlig en fejl, idet den konkluderede, at Hutchison er »en betydelig konkurrent« på engrosmarkedet på trods af, at denne har en meget lille markedsandel (mindre end 3 %), og idet den baserede sine konklusioner på tredjeparters meninger i stedet for at foretage sin egen analyse.

5.

Femte anbringende om faktiske fejl, retlige fejl, åbenbare fejlskøn, manglende begrundelse og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i forbindelse med vurderingen af de tilsagn, Hutchison tilbød, med hensyn til betænkeligheder vedrørende detail- og engrosmarkederne for mobil telekommunikation i Det Forenede Kongerige. Kommissionen forkastede med urette de foreslåede tilsagn, idet den hævdede, at deres gennemførelse var usikker, Kommissionen foretog en åbenbar fejlagtig vurdering af nye og styrkede konkurrenters mulighed for effektivt at konkurrere på grundlag af de foreslåede tilsagn, og Kommissionen fortog en fejlagtig vurdering af de foreslåede tilsagns generelle egnethed til at modvirke det i afgørelsen anførte angivelige tab af konkurrence.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/11

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009

—

Undladelse af på passende måde at tage tidligere EU-varemærkeregistreringer og nationale varemærkeregistreringer samt en national ansøgning i betragtning.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/12

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Som følge heraf annulleres afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, for så vidt som de angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/13

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Som følge heraf annulleres afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, for så vidt som de angår sagsøgeren.

—

Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse som fastsat i artikel 6 og 13 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«), i artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) og i artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som den af Rådet givne begrundelse ikke opfylder den forpligtelse, der påhviler EU-institutionerne, og som er fastsat i EMRK’s artikel 6, i artikel 296 TEUF samt i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til sagsøgerens involvering i finansieringen af det syriske regime.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at de anfægtede foranstaltninger medfører en uberettiget og uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, navnlig af sagsøgerens ejendomsret som fastsat i artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sagsøgerens ret til respekt for sit gode navn og rygte som fastsat i EMRK’s artikel 8 og artikel 10, stk. 2, princippet om uskyldsformodning som fastsat i EMRK’s artikel 6 og i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sagsøgerens meningsfrihed som fastsat i EMRK’s artikel 10 samt sagsøgerens frihed til valg af opholdssted som fastsat i artikel 2, stk. 2, i protokol nr. 4 til EMRK.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af Rådets retningslinjer af 2. december 2005 for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) inden for rammerne af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (Rådets dokument 15114/05 af 2.12.2005).

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/14

—

Kommissionens afgørelse af 20. november 2013 i statsstøttesagen SA.36740 (2013/NN) — Litauen, støtte ydet til Klaipedos Nafta — LNG Terminal, Bruxelles, C(2013) 7884 final, EUT 2016, C 161, s. 1, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af de proceduremæssige regler indeholdt i artikel 108, stk. 2, TEUF og i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2015/1589 (1), og af god forvaltningsskik, idet Kommissionen på trods af de alvorlige vanskeligheder i forbindelse med at vurdere den pågældende statsstøttes forenelighed med det indre marked, alene støttede sig på en foreløbig undersøgelse af statsstøtteforanstaltningerne, selv om Kommissionen i betragtning af de alvorlige vanskeligheder var forpligtet til at indlede proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 6 i forordning nr. 1589/2015.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, idet Kommissionen ikke anvendte vurderingskriterierne i 135. betragtning til den anfægtede afgørelse korrekt, selv om

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, TEUF, SGEI-rammebestemmelserne (2) og de almindelige principper såsom ligebehandling og beskyttelsen af berettigede forventninger såvel som udbudsreglerne i direktiv 2004/18 (3) og artikel 14 i direktiv 2004/18, fordi Kommissionen fejlagtigt anvendte SGEI-rammebestemmelserne, idet den accepterede en direkte overdragelse af Klaipedos Nafta for en periode på 55 år med en fortjeneste svarende til projektets interne afkast, selv om

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/15

—

Kommissionens afgørelse af 20. maj 2016 vedrørende begæring om aktindsigt i Code of Conduct Group’s dokumenter annulleres.

—

Kommissionens afgørelse af 13. juli 2016 vedrørende begæring om aktindsigt i Code of Conduct Group’s dokumenter annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement, herunder eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

1.

Første anbringende: tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1)

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionens afgørelser af 20. maj 2016 og 13. juli 2016 har tilsidesat retten i den ovenfor nævnte bestemmelse til en passende afgørelse af den genfremsatte begæring.

2.

Andet anbringende: tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, TEUF, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at afslaget på fuld aktindsigt i dokumenterne vedrørende den af Rådet nedsatte gruppe »adfærdskodeks« (erhvervsbeskatning) ydermere tilsidesætter sagsøgerens ret til aktindsigt i disse dokumenter, som er sikret ved ovennævnte bestemmelser.

Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at de undtagelser til kravet om gennemsigtighed, der er fastsat i artikel 4, stk. 3 og stk. 1, litra a), fjerde led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Afgørelserne er desuden behæftet med en manglende interesseafvejning og manglende begrundelse, og der foreligger en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/16

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/16

—

Kommissionens afgørelse af 27. maj 2016 (sag AT.40231 — VIMC/WK&FGB) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/17

—

Principalt annulleres den anfægtede afgørelse.

—

Subsidiært annulleres eller nedsættes den straf, som Pometon er pålagt.

—

Kommissionen tilpligtes at godtgøre de beløb, som sagsøgeren eventuelt afholder under sagens behandling med henblik på at gennemføre den anfægtede afgørelse, samt at erstatte alle andre omkostninger, som sagsøgeren har afholdt med henblik på at gennemføre den anfægtede afgørelse.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagsomkostningerne og alle andre omkostninger afholdt af sagsøgeren i forbindelse med nærværende sag.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om upartisk afgørelse, princippet om uskyldsformodning og retten til forsvar, idet Kommissionen har tilskrevet Pometon konkret adfærd inden for rammerne af afgørelse C(2014) 2074 final af 2. april 2014 (herefter »forligsafgørelsen«), som blev vedtaget i forhold til Ervin Industries Inc., Ervin Amasteel, Winoa SA, WHA Holding SAS, Metalltechnik Schmidt GmbH & Co. KG og Eisenwerk Würth GmbH (herefter »parterne«), og idet den herved har vedtaget den anfægtede afgørelse uden at kunne foretage en upartisk vurdering uden begrænsninger af Pometons stilling og af de modargumenter, som denne har fremført.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse eller urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, om en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse samt om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om bevisbyrden, idet Kommissionen uden beviser har tilregnet sagsøgeren deltagelse i det fastslåede kartel, som denne virksomhed i virkeligheden ikke har deltaget i.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, om urigtige vurderinger, manglende sagsoplysning og åbenbar mangel på logik, idet Kommissionen har lagt til grund, at den adfærd, som er tilregnet Pometon, havde til formål at begrænse konkurrencen.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, manglende begrundelse og sagsoplysning, tilsidesættelse af bevisbyrden vedrørende varigheden af sagsøgerens angivelige deltagelse i den fastslåede overtrædelse og dermed om en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, artikel 25, stk. 1, og artikel 25, stk. 5, i forordning nr. 1/2003 (1), og tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Kommissionen pålagde sagsøgeren en økonomisk straf, selv om der var indtrådt forældelse.

5.

Femte anbringende om en fuldstændig mangel på begrundelse og om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet ved fastsættelsen af bødens størrelse i forbindelse med ændringen af grundbeløbet i medfør af punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/19

—

Kommissionen tilpligtes at betale AEIM 536 912 EUR i erstatning, som repræsenterer økonomiske tab, som er påført, idet der er tabt midler vedfrivillige investeringer til besøg forud for den tildeling af de offentlige kontrakter, som blev foretaget svigagtigt.

—

Kommissionen tilpligtes at betale AEIM 2 092 650 EUR som erstatning for tabt fortjeneste for de offentlige kontrakter, som sagsøgeren kunne have gjort krav på, hvis de var blevet tildelt retfærdigt og uden korruption.

—

Kommissionen tilpligtes at betale Philippe Kazenas 85 000 EUR som godtgørelse for de udgifter og advokatsalærer, som den var forpligtet til at betale med henblik på at tilrettelægge sit forsvar som følge af en EU-tjenestemands korruption.

—

Kommissionen tilpligtes at betale Philippe Kazenas 150 000 EUR som godtgørelse for ikke-økonomisk tab.

—

Kommissionen tilpligtes at betale AEIM renter af alle disse beløb at regne fra december 2005, som udgjorde afslutningen på perioden for overtrædelsen.

—

Kommissionen tilpligtes at betale udgifter og advokatsalærer for denne instans, som udgør 75 000 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale morarenter at regne fra domsafsigelsen.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/20

—

Meddelelse om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/322/16 med henblik på oprettelse af en reserveliste for 86 ansøgere til ledige stillinger som administratorer (AD 5 og AD 7) inden for revision offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 171 A den 12. maj 2016 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 263 TEUF, 264 TEUF og 266 TEUF.

2.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 342 TEUF, og artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1958, 17, s. 385).

3.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 12 EF, nu artikel 18 TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 3, TEU, artikel 1, stk. 2 og 3, i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 samt tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra f).

4.

Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3, TEU for så vidt som denne bestemmelse fastsætter princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som en grundlæggende rettighed, der følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.

5.

Det femte anbringende vedrører magtmisbrug og tilsidesættelse af de materielle regler, der er forbundet med karakteren af og formålet med meddelelserne om udvælgelsesprøver.

6.

Det sjette anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 18 TEUF, artikel 24, stk. 4, TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2 i forordning nr. 1/58 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6.

7.

Det syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58, tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, og artikel 28, litra f), artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 296, stk. 2, TEUF (manglende begrundelse) og proportionalitetsprincippet samt urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/21

—

Meddelelserne om de almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/323/16 og EPSO/AD/324/16 annulleres.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/22

—

Appelskriftet fremmes til realitetsbehandling og der afsiges dom i overensstemmelse med appellantens påstande.

—

Følgelig ophæves Personalerettens dom af 21. juli 2016 i sag F-9/12, RENV (CC mod Europa-Parlamentet), dog ikke hvad angår domskonklusionens punkt 3 vedrørende sagens omkostninger.

—

Det fastslås, at Parlamentet ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af de fejl, der blev begået i forbindelse med administrationen af listen over egnede ansøgere, hvorpå appellanten var blevet opført, og at der foreligger en forpligtelse til at erstatte det tab, der er lidt som følge heraf.

—

Følgelig tages de påstande, som appellanten havde gjort gældende i stævningen i første instans til følge.

—

Følgelig:

1.

Første anbringende om en retlig fejl begået i forbindelse med afvisningen af nye beviser.

2.

Andet anbringende om en retlig fejl i forbindelse med den manglende retlige kvalificering af generalsekretærens afgørelse af 19. maj 2005 og i forbindelse med kvalificeringen af begrundelsen herfor, og tilsidesættelse af Den Europæiske Unions Rets annullationsdom.

3.

Tredje anbringende om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder vedrørende EPSO’s skrivelser.

4.

Fjerde anbringende om en urigtig gengivelse af Parlamentets skrivelse af 15. oktober 2007 vedrørende påstanden om, at appellanten var blevet informeret om tilintetgørelsen af dennes sagsakter vedrørende udvælgelsesprøven.

5.

Femte anbringende om en retlig fejl begået i forbindelse med den retlige kvalificering af afgørelse truffet den 25. februar 2003 af formanden for Europa-Parlamentet.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af annullationsdommen for så vidt angår beregningen af tabet.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/23

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 75, artikel 76, stk. 1, og artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/24

—

Dom afsagt den 10. juni 2016 i sag F-133/15, ophæves, og Retten træffer selv afgørelse i sagen.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af EU-retten vedrørende begrundelsespligten og retten til forsvar for så vidt som Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed ikke udtrykkeligt har præciseret begrundelsen for dens afgørelse om, som disciplinær sanktion, at degradere sagsøgeren to lønklasser i samme ansættelsesgruppe.

2.

Andet anbringende om Personalerettens påståede tilsidesættelse af EU-retten vedrørende overholdelse af en rimelig frist, retten til forsvar og begrundelsespligten. Personaleretten har desuden gengivet de faktiske omstændigheder og beviserne urigtigt.

3.

Tredje anbringende om Personalerettens urigtige gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne og tilsidesættelse af EU-retten og artikel 41 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende om Personalerettens tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/25

—

Den foreslåede bevisførelse tillades at finde sted.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres erklæres uden retskraft.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/25

—

Sagsøgtes afgørelse om sagsøgerens årlige bidrag til omstruktureringsfonden for bidragsåret fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 annulleres.

—

Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 103, stk. 2 og 7, i direktiv 2014/59/EU (1) og artikel 70, stk. 2 i forordning (EU) nr. 806/2014 (2) er blevet tilsidesat.

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgtes afgørelse om sagsøgerens årlige bidrag er ulovlig, idet der heri med henblik på bidragsnedsættelse kun er taget hensyn til udviklingsaktiviteterne, men ikke også til de understøttende udviklingsaktiviteter. Derved er sagsøgerens årlige bidrag til omstruktureringsfonden for bidragsåret fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 fastsat for højt.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at gennemførelsesforordningerne til direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014, der i overensstemmelse med disse retsakter skal fortolkes således, at de også fremmer understøttende udviklingsaktiviteter, er blevet tilsidesat.

3.

Med det tredje anbringende, som sagsøgeren har anført subsidiært, har denne gjort gældende, at gennemførelsesforordningerne til direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 er ulovlige.

I denne sammenhæng har sagsøgeren gjort gældende, at såfremt det ikke er muligt at fortolke gennemførelsesforordningerne i overensstemmelse med direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014, er gennemførelsesforordningerne i denne henseende ulovlige. Den på disse gennemførelsesforordninger støttede afgørelse fra sagsøgte er dermed ligeledes ulovlig.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/26

—

Afgørelse af 10. juni 2016 truffet af generalsekretæren på vegne af Kommissionen i henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1049/2001 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 10, stk. 3, TEU, artikel 11, stk. 2, TEU, og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) — ingen åben og gennemsigtig dialog.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, første afsnit, TEUF, chartrets artikel 42 samt artikel 2, stk. 1 og 3, og artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) — delvist afslag på aktindsigt i dokumenter.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/28

—

Sagsøgerens begæring om forening af den foreliggende sag med sag T-818/14 antages til realitetsbehandling og imødekommes.

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

—

annulleres artikel 3, 4, 5 og 6 i Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 nr. SA.14093 vedrørende de af Belgien til fordel for Brussels South Charleroi Airport og Ryanair gennemførte foranstaltninger, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører den retlige fejl, som Kommissionen begik derved, at den undersøgte de afgifter, som Brussels South Charleroi Airport (BSCA) havde betalt sagsøgeren, på grundlag af artikel 107 TEUF, på trods af, at afgørelserne om at investere, om at iværksætte anlæggelsen af lufthavnsinfrastrukturerne og om at stille dem til rådighed for BSCA blev truffet før afsigelsen af dom af 12. december 2000, Aéroports de Paris mod Kommissionen (T-128/98, EU:T:2000:290), som blev stadfæstet af Domstolen ved dom af 24. oktober 2002, Aéroports de Paris mod Kommissionen (C-82/01 P, EU:C:2002:617).

2.

Andet anbringende vedrører den retlige fejl, som Kommissionen begik ved at kvalificere Instrument Landing System (ILS) og tjenesteydelsen med lysafmærkning af start- og landingsbaner som udstyr og tjenesteydelser af økonomisk art.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionens argumentation for fastlæggelsen af den BSCA påhvilende årlige markedsafgift er baseret på en ukorrekt beregningsmetode og ukorrekte beregningsfaktorer, som har en væsentlig indvirkning på støttens størrelse, og i øvrigt er behæftet med en åbenbar begrundelsesmangel.

4.

Fjerde anbringende vedrører den retlige fejl, som Kommissionen begik dels ved i det afgiftsbeløb, der skal tilbagesøges hos BSCA, at inkludere den støtte, der blev ydet til sikkerhedsopgaven (dvs. tilskuddet »brandvæsen-vedligeholdelse«), dels ved ikke at tage nedsættelsen i 2014 og 2015 af tilskuddet »brandvæsen-vedligeholdelse« i betragtning.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/29

—

Annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/309/15 (AD11) — Læger til Luxembourg og Ispra (Område: Læger Luxembourg), fremsendt den 28. september 2015, om ikke at give sagsøgeren adgang til de udvælgelsesprøver, der blev afholdt i Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO) assessmentcenter.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 10 000 EUR i erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/29

—

EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 12. maj 2016 med svar på sagsøgerens klager, R/18/16 og R/19/16, og de derved anfægtede afgørelser vedrørende skoleåret 2014/15 annulleres.

—

Subsidiært, annulleres EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 12. maj 2016 med svar på sagsøgerens klager, R/18/16 og R/19/16, og de derved anfægtede afgørelser vedrørende skoleåret 2014/15.

—

EU-udenrigstjenesten tilpligtes at betale de på grundlag af denne afgørelse med urette tilbageholdte beløb tilbage til sagsøgeren.

—

EU-udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/30

1)

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb, der svarer til otte gange hans årsløn i henhold til personalevedtægtens artikel 33a og artikel 9.1.1 i EIB’s personalevedtægt.

2)

EIB’s afgørelse af 4. juni 2015 om at lukke sagsøgerens pensionskonto (RCVP) med virkning fra 28. februar 2015 annulleres, og EIB tilpligtes at betale sagsøgeren:

3)

EIB tilpligtes at betale en erstatning, der efter ret og billighed er ansat til 15 000 EUR, for den ikke-økonomiske skade, der er lidt.

4)

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/31

—

Annullation af afgørelsen af 19. maj 2016, som blev truffet af formanden for udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven EPSO/AST-SC/03/15 i forlængelse af sagsøgerens anmodning af 5. november 2015 om fornyet behandling, og hvorved afgørelsen om at udelukke sagsøgeren fra den nævnte udvælgelsesprøve blev fastholdt, og i givet fald af afgørelsen om afslag på klagen og den oprindelige afgørelse.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/31

—

Afgørelse truffet den 18. februar 2015 af kontorchefen for EPSO’s udvælgelseskomité, hvorved denne oplyste sagsøgeren om, at dennes ansøgning om stillingen som sekretær (EPSO/ASTSC/01/14) var blevet afvist, da sagsøgeren ikke var i besiddelse af den type eksamensbevis og erhvervserfaring, som var adgangsgivende til den omhandlede udvælgelsesprøve, annulleres.

—

Afgørelse truffet den 17. september 2015 af kontorchefen for EPSO’s udvælgelseskomité, hvorved denne afslog sagsøgerens anmodning om fornyet undersøgelse og stadfæstede afgørelsen af 18. februar 2015, annulleres.

—

Om fornødent annulleres det udtrykkelige afslag af 12. maj 2016.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/32

—

Erstatning på 150 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

—

Godtgørelse af fremtidige medicinske og psykologiske omkostninger i forbindelse med sundhedsproblemer, som sagsøgeren udviklede på grund af alvorlig stress, og som ikke godtgøres af EIB’s sygesikringsordning.

—

Godtgørelse af de påløbne medicinske og psykologiske omkostninger i forbindelse med sundhedsproblemer, som sagsøgeren udviklede på grund af alvorlig stress, og som ikke godtgøres af EIB’s sygesikringsordning.

—

Godtgørelse af sagsøgerens udgifter til advokatbistand i forbindelse med den foreliggende sag, der beløber sig til et foreløbigt beløb på 30 000 EUR.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/32

—

Afgørelsen af 27. oktober 2015, hvorved Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed traf foranstaltninger til opfyldelse af Personalerettens dom af 6. oktober 2015, F-119/14 FE mod Kommissionen, annulleres.

—

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. maj 2016, hvorved denne afslog sagsøgerens klage over ovennævnte afgørelse, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 25 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade, idet dette beløb er foreløbigt fastsat.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/33

—

Ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren i forbindelse med forfremmelsesåret 2015 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/33

—

Afgørelse af 6. november 2015, hvorved ansættelsesmyndigheden traf endelig afgørelse om at fastsætte det beløb, der blev overført til EU-pensionsordningen til 135 955,38 EUR i stedet for 155 237,25 EUR, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at godtgøre sagsøgeren det tab på 10 739,28 EUR, som denne har lidt som følge af, at Kommissionens tjenestegrene handlede i strid med god forvaltningsskik.

—

Kommissionen tilpligtes at betale en efter Personalerettens skøn passende erstatning — dog ikke under 1 000 EUR — til sagsøgeren for den ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den anfægtede endelige afgørelse.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/34

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/34

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/35

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/35

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/35

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/35