ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 335
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

59. årgang
12. september 2016

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2016/C 335/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2016/C 335/02

Sag C-648/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — miljø — Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger — direktiv 2000/60/EF — overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand — vandområdeplaner)

2

2016/C 335/03

Sag C-200/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Silvia Georgiana Câmpean mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Mediaș, nu Serviciul Fiscal Municipal Mediaș, og Administrația Fondului pentru Mediu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Sibiu — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — princippet om loyalt samarbejde — ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet — national lovgivning, der fastsætter regler for tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet med urette — fuldbyrdelse af domstolsafgørelser vedrørende sådanne tilbagebetalingsrettigheder, som følger af EU-retten — tilbagebetaling opdelt i rater over fem år — tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift — manglende mulighed for tvangsfuldbyrdelse)

3

2016/C 335/04

Sag C-288/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Silvia Ciup mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice (AJFP) Timiș — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) Timișoara (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Timiș — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — princippet om loyalt samarbejde — ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet — national lovgivning, der fastsætter regler for tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet med urette — fuldbyrdelse af domstolsafgørelser vedrørende sådanne tilbagebetalingsrettigheder, som følger af EU-retten — tilbagebetaling opdelt i rater over fem år — tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift — manglende mulighed for tvangsfuldbyrdelse)

4

2016/C 335/05

Sag C-406/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016 — Wrocław — Miasto na prawach powiatu mod Minister Infrastruktury i Rozwoju (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/18/EF — offentlige bygge- og anlægskontrakter — lovligheden af en forpligtelse, der er pålagt tilbudsgiverne, til at gennemføre en vis procentdel af kontrakten uden at anvende underentreprenører — forordning (EF) nr. 1083/2006 — generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden — forpligtelse for medlemsstaterne til at foretage en finansiel korrektion i forbindelse med de afslørede uregelmæssigheder — begrebet uregelmæssighed — behovet for en finansiel korrektion i tilfælde af manglende overholdelse af EU-retten på udbudsområdet)

5

2016/C 335/06

Forenede sager C-458/14 og C-67/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. juli 2016 — Promoimpresa srl (sag C-458/14) mod Consorzio dei comuni della Sponda Bresciana del Lago di Garda e del Lago di Idro, Regione Lombardia og Mario Melis m.fl. (sag C-67/15) mod Comune di Loiri Porto San Paolo, Provincia di Olbia Tempio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia og Tribunale Amministrativo Regionale per la Sardegna — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige udbud og etableringsfrihed — artikel 49 TEUF — direktiv 2006/123/EF — artikel 12 — koncessioner til statsejede maritime, sø- og flodarealer af økonomisk betydning — automatisk forlængelse — ingen udbudsprocedure)

6

2016/C 335/07

Sag C-476/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. juli 2016 — Citroën Commerce GmbH mod Zentralvereinigung des Kraftfahrzeuggewerbes zur Aufrechterhaltung lauteren Wettbewerbs eV (ZLW) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 98/6/EF og direktiv 2005/29/EF — forbrugerbeskyttelse — reklameannonce med prisangivelse — begreberne udbud til salg og prisen inklusive afgifter — forpligtelse til at inkludere de obligatoriske yderligere omkostninger, der er forbundet med fragten af et motorkøretøj, i salgsprisen for dette køretøj)

6

2016/C 335/08

Sag C-486/14: Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2016 — straffesag mod Piotr Kossowski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — konvention om gennemførelse af Schengenaftalen — artikel 54 og artikel 55, stk. 1, litra a) — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 50 — princippet ne bis in idem — spørgsmålet, om en tiltalt person kan retsforfølges i en medlemsstat, efter at den straffesag, som er blevet iværksat mod den pågældende i en anden medlemsstat, er blevet opgivet af anklagemyndigheden, uden at der er blevet foretaget en grundig efterforskning — ingen bedømmelse af sagens realitet)

7

2016/C 335/09

Sag C-567/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2016 — Genentech Inc. mod Hoechst GmbH og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Paris — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — konkurrence — artikel 101 TEUF — ikke-eksklusiv licensaftale — patent — ingen krænkelse — pligt til betaling af en licensafgift)

8

2016/C 335/10

Sag C-614/14: Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juli 2016 — straffesag mod Atanas Ognyanov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — artikel 94 i Domstolens procesreglement — indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse — national bestemmelse, der foreskriver den nationale rets inhabilitet for at have tilkendegivet et foreløbigt standpunkt i anmodningen om præjudiciel anmodning ved at fastslå de faktiske og retlige omstændigheder — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47, andet afsnit, og artikel 48, stk. 1)

8

2016/C 335/11

Sag C-6/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juli 2016 — TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 53, stk. 2 — tildelingskriterier — økonomisk mest fordelagtige bud — bedømmelsesmetode — vægtningsregler — den ordregivende myndigheds pligt til i udbuddet at præcisere vægtningen af tildelingskriterierne — pligtens omfang)

9

2016/C 335/12

Sag C-18/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. juli 2016 — Brisal — Auto Estradas do Litoral SA og KBC Finance Ireland mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 56 TEUF — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — skattelovgivning — beskatning af de oppebårne renter — forskelsbehandling mellem hjemmehørende finansielle institutioner og ikke-hjemmehørende finansielle institutioner)

10

2016/C 335/13

Sag C-19/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod Innova Vital GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — forordning (EF) nr. 1924/2006 — ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer — artikel 1, stk. 2 — anvendelsesområde — fødevarer, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger — anprisninger i en kommerciel meddelelse, der udelukkende er rettet til fagpersoner på sundhedsområdet)

10

2016/C 335/14

Sag C-46/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016 — Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA mod AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Sul — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led — de økonomiske aktørers tekniske formåen — direkte virkning — bevismidler — rangorden mellem den private købers attestering og tilbudsgivers ensidige erklæring — proportionalitetsprincippet — forbud mod at foretage væsentlige ændringer i de fastsatte bevisformer)

11

2016/C 335/15

Sag C-70/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Emmanuel Lebek mod Janusz Domino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen) (Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 34, nr. 2) — sagsøgte, der ikke giver møde — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — manglende forkyndelse i god tid af det indledende processkrift i sagen over for en udebleven sagsøgt — begrebet anfægte — anmodning om adgang til appel — forordning (EF) nr. 1393/2007 — artikel 19, stk. 4 — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — frist for behandling af anmodningen om adgang til appel)

12

2016/C 335/16

Sag C-97/15: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juli 2016 — Sprengen/Pakweg Douane BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — den fælles toldtarif — kombineret nomenklatur — pos. 8471 og 8521 — forklarende bemærkninger — aftalen om handel med informationsteknologiprodukter — screenplays)

13

2016/C 335/17

Sag C-111/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016 — Občina Gorje mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče Republike Slovenije — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse — fælles landbrugspolitik — forordning (EF) nr. 1698/2005 — forordning (EU) nr. 65/2011 — finansiering fra ELFUL — støtte til udvikling af landdistrikterne — regler for støtteberettigede operationer og udgifter — tidsmæssig betingelse — fuldstændig udelukkelse — nedsættelse af støtten)

13

2016/C 335/18

Sag C-115/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. juni 2016 — Secretary of State for the Home Department mod NA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (England og Wales) (afdelingen for civile sager), Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel anmodning — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) — forordning (EØF) nr. 1612/68 — artikel 12 — ret til ophold for familiemedlemmer til en unionsborger — ægteskab mellem en unionsborger og en tredjelandsstatsborger — vold i hjemmet — skilsmisse efter unionsborgerens udrejse — bevarelse af ret til ophold for den tredjelandsstatsborger, der har forældremyndigheden over fællesbørn, der er unionsborgere)

14

2016/C 335/19

Sag C-123/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Max-Heinz Feilen mod Finanzamt Fulda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — frie kapitalbevægelser — arveafgift — en medlemsstats lovgivning, der foreskriver arveafgiftsnedsættelse, som finder anvendelse på arv, der indeholder aktiver, som allerede har været genstand for en arveoverførsel, i forbindelse med hvilken der blev opkrævet en sådan afgift i denne medlemsstat — restriktion — begrundelse — sammenhæng i afgiftsordningen)

15

2016/C 335/20

Sag C-134/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Lidl GmbH & Co. KG mod Freistaat Sachsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sächsisches Oberverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 543/2008 — landbrug — fælles markedsordning — handelsnormer — fersk fjerkrækød i færdigpakninger — mærkningspligt til angivelse af den samlede pris og prisen pr. vægtenhed på færdigpakningen eller på en dertil fastgjort etiket — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 16 — frihed til at oprette og drive egen virksomhed — proportionalitet — artikel 40, stk. 2, andet afsnit, TEUF — forbud mod forskelsbehandling)

16

2016/C 335/21

Sag C-176/15: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Guy Riskin og Geneviève Timmermans mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Liège — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF og 65 TEUF — artikel 4 TEU — direkte beskatning — beskatning af udbytte — bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst — tredjestat — anvendelsesområde)

16

2016/C 335/22

Sag C-178/15: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 30. juni 2016 — Alicja Sobczyszyn mod Szkoła Podstawowa w Rzeplinie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Wrocławia-Śródmieścia — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — tilrettelæggelse af arbejdstiden — direktiv 2003/88/EF — ret til årlig betalt ferie — lærere — rekreationsorlov — årlig ferie, der falder sammen med rekreationsorlov — ret til at afholde den årlige ferie på et andet tidspunkt)

17

2016/C 335/23

Sag C-187/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. juli 2016 — Joachim Pöpperl mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 45 TEUF — arbejdskraftens frie bevægelighed — tjenestemand i en medlemsstat, som har forladt den offentlige tjeneste med henblik på at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat — national lovgivning, der i et sådant tilfælde indebærer tab af rettighederne til den alderspension, der er optjent i den offentlige forvaltning, og tilslutning til den almindelige alderspensionsforsikringsordning med tilbagevirkende gyldighed)

18

2016/C 335/24

Sag C-196/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juli 2016 — Granarolo SpA mod Ambrosi Emmi France SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — samarbejde på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 5, nr. 1) og 3) — værneting — begreberne sager om kontraktforhold og sager om erstatning uden for kontrakt — brat afbrydelse af mangeårigt forretningsforhold — erstatningssøgsmål — begreberne salg af varer og levering af tjenesteydelser)

18

2016/C 335/25

Sag C-205/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) mod Vasile Toma og Biroul Executorului Judecătoresc Horațiu-Vasile Cruduleci (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Sibiu — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — adgang til domstolsprøvelse — princippet om processuel ligestilling — ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet — procedure til tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse om tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten — offentlige myndigheders fritagelse for visse retsafgifter — Domstolens kompetence)

19

2016/C 335/26

Sag C-210/15 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2016 — Republikken Polen mod Europa-Kommissionen (Appel — EGFL og ELFUL — udgifter, som er udelukket fra EU-finansiering — forordning (EF) nr. 1257/1999 og nr. 1698/2005 — førtidspensionering af landmænd — endeligt ophør af kommerciel landbrugsvirksomhed)

20

2016/C 335/27

Sag C-222/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Hőszig Kft. mod Alstom Power Thermal Services (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Pécsi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — værnetingsklausul — retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 23 — klausul indsat i de almindelige forretningsbetingelser — parternes samtykke i disse betingelser — en sådan klausuls gyldighed og præcision)

20

2016/C 335/28

Sag C-230/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juli 2016 — Brite Strike Technologies Inc. mod Brite Strike Technologies SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 22, nr. 4) — retternes kompetence i tvister vedrørende intellektuel ejendomsret — artikel 71 — konventioner indgået af medlemsstaterne vedrørende særlige områder — Beneluxkonventionen om intellektuel ejendomsret — retternes kompetence i tvister vedrørende Beneluxvaremærker — artikel 350 TEUF)

21

2016/C 335/29

Sag C-270/15 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Kongeriget Belgien mod Europa-Kommissionen (Appel — de belgiske myndigheders støtte til finansiering af screeninger for overførbare spongiforme encephalopatier hos kvæg — selektiv fordel — afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked)

22

2016/C 335/30

Sag C-271/15 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juli 2016 — Sea Handling SpA, under likvidation mod Europa-Kommissionen (Appel — retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter — forordning (EF) nr. 1049/2001 — artikel 4, stk. 2, tredje led — undtagelser til retten til aktindsigt — urigtig fortolkning — begrundelsespligt — dokumenter vedrørende en procedure for kontrol med statsstøtte — beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision — generel formodning for, at undtagelsen til retten til aktindsigt finder anvendelse på samtlige dokumenter i sagen — rækkevidde af formodningen om fortrolighed — begæring om aktindsigt i en klage vedrørende en undersøgelsesprocedure — afslag — tungtvejende offentlig interesse)

22

2016/C 335/31

Sag C-335/15: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 14. juli 2016 — Maria Cristina Elisabetta Ornano mod Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — EF-traktatens artikel 119 (senere artikel 141 EF) — direktiv 75/117/EØF — lige løn til mænd og kvinder — artikel 1 — direktiv 92/85/EØF — foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer — artikel 11, nr. 2), litra b), og artikel 11, nr. 3) — national lovgivning, som fastsætter en godtgørelse til de almindelige dommere vedrørende de udgifter, som disse afholder i forbindelse med udøvelsen af deres hverv — ingen ret til denne godtgørelse for en almindelig dommer i tilfælde af en obligatorisk barselsorlov afholdt før den 1. januar 2005)

23

2016/C 335/32

Sag C-416/15: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2016 — Selena România Srl mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) București (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — handelspolitik — forordning (EF) nr. 1225/2009 — artikel 13 — omgåelse — gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 — åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina — antidumpingtold — gennemførelsesforordning (EU) nr. 437/2012 — afsendt fra Taiwan — indledning af en undersøgelse — gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 — udvidelse af antidumpingtolden — tidsmæssigt anvendelsesområde — princip om forbud mod tilbagevirkende gyldighed — EF-toldkodeksen — efterfølgende opkrævning af importafgifter)

24

2016/C 335/33

Sag C-447/15: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2016 — Ivo Muladi mod Krajský úřad Moravskoslezského kraje (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Ostravě — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse — transport — direktiv 2003/59/EF — pligt til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus — artikel 4 — velerhvervede rettigheder — indehavere af kørekort udstedt inden de i artikel 4 fastsatte datoer — fritagelse for pligten til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus — nationale regler, der fastsætter et yderligere krav om forudgående efteruddannelse af en varighed på 35 timer for at være omfattet af den omhandlede fritagelse)

25

2016/C 335/34

Sag C-464/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2016 — Admiral Casinos & Entertainment AG mod Balmatic Handelsgesellschaft mbH m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Wiener Neustadt — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 56 TEUF — fri udveksling af tjenesteydelser — hasardspil — en medlemsstats lovgivning, der under trussel om strafferetlige sanktioner forbyder drift af spilleautomater med begrænset gevinst (kleines Glücksspiel) uden koncession fra den kompetente myndighed — restriktion — begrundelse — proportionalitet — bedømmelse af proportionaliteten på grundlag af såvel målet med lovgivningen på tidspunktet for vedtagelsen heraf som virkningerne af denne ved gennemførelsen heraf — virkninger, som er fastslået med sikkerhed empirisk)

25

2016/C 335/35

Sag C-494/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Tommy Hilfiger Licensing LLC m.fl. mod Delta Center a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2004/48/EF — håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder — begrebet mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed — forpagter af markedshaller, som udlejer salgssteder — mulighed for at pålægge denne forpagter et påbud — artikel 11)

26

2016/C 335/36

Sag C-85/16 P: Appel iværksat den 12. februar 2016 af Kenzo Tsujimoto til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-414/13, Kenzo Tsujimoto mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

27

2016/C 335/37

Sag C-86/16 P: Appel iværksat den 12. februar 2016 af Kenzo Tsujimoto til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-522/13, Kenzo Tsujimoto mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

28

2016/C 335/38

Sag C-88/16 P: Appel iværksat den 12. februar 2016 af European Dynamics Luxembourg SA og Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-553/13, European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Fusion for Energy

30

2016/C 335/39

Sag C-218/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim (Polen) den 19. april 2016 — Aleksandra Kubicka

30

2016/C 335/40

Sag C-277/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 17. maj 2016 — Polkomtel sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

30

2016/C 335/41

Sag C-278/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Aachen (Tyskland) den 19. maj 2016 — Frank Sleutjes

31

2016/C 335/42

Sag C-307/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 30. maj 2016 — Stanisław Pieńkowski mod Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie

32

2016/C 335/43

Sag C-308/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 30. maj 2016 — Kozuba Premium Selection sp. z o. o. med hjemsted i Warszawa mod Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

32

2016/C 335/44

Sag C-309/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 31. maj 2016 — Corbin Opportunity Fund Lp m.fl.

33

2016/C 335/45

Sag C-330/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 10. juni 2016 — Piotr Zarski mod Andrzej Stadnicki

33

2016/C 335/46

Sag C-346/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 21. juni 2016 — straffesag mod C

34

2016/C 335/47

Sag C-349/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 24. juni 2016 — T.KUP SAS mod Belgische Staat

35

2016/C 335/48

Sag C-355/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 28. juni 2016 — Christian Picart mod Ministre des finances et des comptes publics

36

2016/C 335/49

Sag C-356/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 27. juni 2016 — straffesag mod Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol

36

2016/C 335/50

Sag C-357/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 28. juni 2016 — UAB Gelvora mod Valstybiné vartotojų teisių apsaugos tarnyba

37

2016/C 335/51

Sag C-358/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg) den 24. juni 2016 — UBS (Luxembourg) SA, Alain Hondequin, Holzem, m.fl.

38

2016/C 335/52

Sag C-359/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 24. juni 2016 — Ömer Altun m.fl. og Absa NV m.fl. mod Openbaar Ministerie

38

2016/C 335/53

Sag C-365/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 4. juli 2016 — Association française des entreprises privées (AFEP) m.fl. mod Ministre des finances et des comptes publics

39

2016/C 335/54

Sag C-367/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 5. juli 2016 — Openbaar Ministerie mod Dawid Piotrowski

40

2016/C 335/55

Sag C-381/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo, Sala Primera de lo Civil (Spanien) den 11. juli 2016 — Salvador Benjumea Bravo de Laguna mod Esteban Torras Ferrazzuolo

41

2016/C 335/56

Sag C-385/16 P: Appel iværksat den 11. juli 2016 af Sharif University of Technology til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. april 2016 i sag T-52/15, Sharif University of Technology mod Rådet for Den Europæiske Union

41

2016/C 335/57

Sag C-396/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 15. juli 2016 — T-2, družba za ustvarjanje, razvoj in trženje elektronskih komunikacij in opreme, d.o.o (under insolvensbehandling) mod Republikken Slovenien

42

 

Retten

2016/C 335/58

Sag T-347/14: Rettens kendelse af 12. juli 2016 — Yanukovych mod Rådet (Annullationssøgsmål — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer — sagsøgerens navn omfattet — tilpasning af påstandene — sagsøgeren afgået ved døden — formaliteten — bevis for grundlaget for opførelsen på listen — åbenbart, at sagen skal tages til følge)

44

2016/C 335/59

Sag T-380/14: Rettens kendelse af 10. juni 2016 — Pshonka mod Rådet (Annullationssøgsmål — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer — sagsøgerens navn omfattet — søgsmålsfrist — formaliteten — bevis for grundlaget for opførelsen på listen — sager, der åbenbart skal tages til følge)

45

2016/C 335/60

Sag T-770/14: Rettens kendelse af 19. juli 2016 — Italien mod Kommissionen (EFRU — forordning (EF) nr. 1083/2006 — det grænseoverskridende samarbejdsprogram Italien-Malta 2007-2013 — manglende overholdelse af frister — automatisk frigørelse — proportionalitet — princippet om samarbejde — partnerskabsprincippet — force majeure — begrundelsespligt — søgsmål, der er åbenbart ugrundet)

46

2016/C 335/61

Sag T-368/15: Rettens kendelse af 14. juli 2016 — Alcimos Consulting mod ECB (Annullationssøgsmål — søgsmål om erstatning — afgørelser vedtaget af ECB’s Styrelsesråd — nødlikviditetsstøtte til de græske banker — loft — ikke umiddelbart berørt — afvisning — tilsidesættelse af formforskrifter)

46

2016/C 335/62

Sag T-677/15: Rettens kendelse af 19. juli 2016 — Panzeri mod Parlamentet og Kommissionen (Annullationssøgsmål — regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer — godtgørelse til parlamentarisk assistance — opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb — den anfægtede retsakt erstattet, mens sagen verserer — ufornødent at træffe afgørelse — forberedende retsakt — afvisning)

47

2016/C 335/63

Sag T-729/15 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. juli 2016 — MSD Animal Health Innovation og Intervet international mod EMA (Særlige rettergangsformer — aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter i EMA’s besiddelse indeholdende oplysninger, der er indgivet af en virksomhed i forbindelse med dennes ansøgning om tilladelse til at markedsføre et lægemiddel — afgørelse om at give tredjemand aktindsigt i dokumenterne — begæring om udsættelse af gennemførelsen — uopsættelighed — fumus boni juris — interesseafvejning)

48

2016/C 335/64

Sag T-382/16: Sag anlagt den 21. juli 2016 — Asna mod EUIPO — Wings Software (ASNA WINGS)

48

2016/C 335/65

Sag T-389/16: Sag anlagt den 22. juli 2016 — AIA mod EUIPO — Casa Montorsi (MONTORSI F. & F.)

49

2016/C 335/66

Sag T-398/16: Sag anlagt den 26. juli 2016 — Starbucks mod EUIPO — Nersesyan (COFFEE ROCKS)

50

2016/C 335/67

Sag T-402/16: Sag anlagt den 22. juli 2016 — Berliner Stadtwerke mod EUIPO (berlinGas)

51

2016/C 335/68

Sag T-403/16: Sag anlagt den 28. juli 2016 — Stada Arzneimittel mod EUIPO — Vivatech (Immunostad)

51

 

Retten for EU-Personalesager

2016/C 335/69

Sag F-29/16: Sag anlagt den 14. juni 2016 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

53

2016/C 335/70

Sag F-36/16: Sag anlagt den 12. juli 2016 — ZZ mod Kommissionen

54

2016/C 335/71

Sag F-37/16: Sag anlagt den 29. juli 2016 — ZZ mod EIB

54

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2016/C 335/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 326 af 5.9.2016

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 314 af 29.8.2016

EUT C 305 af 22.8.2016

EUT C 296 af 16.8.2016

EUT C 287 af 8.8.2016

EUT C 279 af 1.8.2016

EUT C 270 af 25.7.2016

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/2

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-648/13) (1)

((Traktatbrud - miljø - Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger - direktiv 2000/60/EF - overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand - vandområdeplaner))

(2016/C 335/02)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, K. Majcher og M. Drwięcki, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 19), 20), 26) og 27), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/32/EF af 11. marts 2008, samt til punkt 1.3, 1.3.4, 1.3.5, 1.4 og 2.4.1 i bilag V til det nævnte direktiv og del A, punkt 7.2-7.10, i bilag VII til det samme direktiv, idet den ikke fuldstændigt eller ikke korrekt har gennemført disse bestemmelser og har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samme direktivs artikel 24.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 45 af 15.2.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Silvia Georgiana Câmpean mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Mediaș, nu Serviciul Fiscal Municipal Mediaș, og Administrația Fondului pentru Mediu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Sibiu — Rumænien)

(Sag C-200/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - national lovgivning, der fastsætter regler for tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet med urette - fuldbyrdelse af domstolsafgørelser vedrørende sådanne tilbagebetalingsrettigheder, som følger af EU-retten - tilbagebetaling opdelt i rater over fem år - tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift - manglende mulighed for tvangsfuldbyrdelse))

(2016/C 335/03)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Sibiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Silvia Georgiana Câmpean

Sagsøgte: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Mediaș, nu Serviciul Fiscal Municipal Mediaș, og Administrația Fondului pentru Mediu

Konklusion

Princippet om loyalt samarbejde skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat udsteder bestemmelser, i hvilke der — med hensyn til tilbagesøgning af en afgift, som ved dom afsagt af Domstolen er erklæret uforenelig med EU-retten, eller hvis uforenelighed med denne ret følger af en sådan dom — fastsættes betingelser, som specifikt vedrører den pågældende afgift, og som er mindre fordelagtige end dem, der uden sådanne betingelser ville have været gældende med hensyn til en sådan tilbagebetaling, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve i den foreliggende sag.

Ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat fastsætter processuelle regler for ansøgninger om tilbagebetaling af en afgift på grundlag af en tilsidesættelse af EU-retten, som er mindre fordelagtige end de regler, der finder anvendelse på tilsvarende søgsmål, der er støttet på en tilsidesættelse af national ret. Det påhviler den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse for at sikre overholdelsen af dette princip for så vidt angår den lovgivning, der finder anvendelse i den for retten verserende tvist.

Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en ordning om tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten, hvis beløb er blevet fastslået ved eksigible domstolsafgørelser, såsom den i hovedsagen omhandlede ordning, der fastsætter en afdragsordning over fem år med hensyn til tilbagebetaling af disse afgifter, og som betinger fuldbyrdelsen af disse afgørelser af, at der er midler til rådighed, som er opkrævet i henhold til en anden afgift, uden at borgeren har mulighed for at forpligte de offentlige myndigheder til at opfylde deres forpligtelser, hvis de ikke frivilligt gør det. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om en lovgivning som den, der i mangel af en sådan tilbagebetalingsordning ville finde anvendelse i hovedsagen, opfylder effektivitetsprincippets krav.

(1)  EUT C 235 af 21.7.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Silvia Ciup mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice (AJFP) Timiș — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) Timișoara (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Timiș — Rumænien)

(Sag C-288/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - national lovgivning, der fastsætter regler for tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet med urette - fuldbyrdelse af domstolsafgørelser vedrørende sådanne tilbagebetalingsrettigheder, som følger af EU-retten - tilbagebetaling opdelt i rater over fem år - tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift - manglende mulighed for tvangsfuldbyrdelse))

(2016/C 335/04)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Timiș

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Silvia Ciup

Sagsøgt: Administrația Județeană a Finanțelor Publice (AJFP) Timiș — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) Timișoara

Konklusion

1)

Princippet om loyalt samarbejde skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat udsteder bestemmelser, i hvilke der — med hensyn til tilbagesøgning af en afgift, som ved dom afsagt af Domstolen er erklæret uforenelig med EU-retten, eller hvis uforenelighed med denne ret følger af en sådan dom — fastsættes betingelser, som specifikt vedrører den pågældende afgift, og som er mindre fordelagtige end dem, der uden sådanne betingelser ville have været gældende med hensyn til en sådan tilbagebetaling, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve i den foreliggende sag.

2)

Ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat fastsætter processuelle regler for søgsmål på grundlag af en tilsidesættelse af EU-retten, som er mindre fordelagtige end de regler, der finder anvendelse på tilsvarende søgsmål, der er støttet på en tilsidesættelse af national ret. Det påhviler den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse for at sikre overholdelsen af dette princip for så vidt angår den lovgivning, der finder anvendelse i den for retten verserende tvist.

3)

Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en ordning om tilbagebetaling af beløb, der skyldes i medfør af EU-retten, og hvis størrelse er blevet fastslået ved eksigible domstolsafgørelser, såsom den i hovedsagen omhandlede ordning, der fastsætter en afdragsordning over fem år med hensyn til tilbagebetaling af disse beløb, og som betinger fuldbyrdelsen af disse afgørelser af, at der er midler til rådighed, som er opkrævet i henhold til en anden afgift, uden at borgeren har mulighed for at forpligte de offentlige myndigheder til at opfylde deres forpligtelser, hvis de ikke frivilligt gør det.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016 — Wrocław — Miasto na prawach powiatu mod Minister Infrastruktury i Rozwoju (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie — Polen)

(Sag C-406/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/18/EF - offentlige bygge- og anlægskontrakter - lovligheden af en forpligtelse, der er pålagt tilbudsgiverne, til at gennemføre en vis procentdel af kontrakten uden at anvende underentreprenører - forordning (EF) nr. 1083/2006 - generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden - forpligtelse for medlemsstaterne til at foretage en finansiel korrektion i forbindelse med de afslørede uregelmæssigheder - begrebet »uregelmæssighed« - behovet for en finansiel korrektion i tilfælde af manglende overholdelse af EU-retten på udbudsområdet))

(2016/C 335/05)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wrocław — Miasto na prawach powiatu

Sagsøgt: Minister Infrastruktury i Rozwoju

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2083/2005 af 19. december 2005, skal fortolkes således, at en ordregivende myndighed ikke ved en klausul i udbudsbetingelserne for en offentlig bygge- og anlægskontrakt kan kræve, at den tilbudsgiver, der på et tidspunkt i fremtiden vil blive valgt til at gennemføre denne kontrakt, skal udføre en vis procentdel af det af kontrakten omfattede bygge- og anlægsarbejde med egne midler.

2)

Artikel 98 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999, sammenholdt med samme forordnings artikel 2, nr. 7), skal fortolkes således, at den omstændighed, at en ordregivende myndighed i forbindelse med en offentlig bygge- og anlægskontakt vedrørende et projekt, der modtager finansiel støtte fra EU, under tilsidesættelse af direktiv 2004/18 har bestemt, at en fremtidig valgt tilbudsgiver med sine egne midler skal udføre 25 % af dette bygge- og anlægsarbejde, udgør en »tilsidesættelse« som omhandlet i nævnte artikel 2, nr. 7), som begrunder behovet for at anvende en finansiel korrektion i medfør af nævnte artikel 98, for så vidt som muligheden for, at denne manglende overholdelse kan have haft en indvirkning på den berørte fonds budget, ikke kan udelukkes. Størrelsen af denne korrektion skal fastsættes under hensyntagen til alle konkrete omstændigheder, der er relevante, henset til de kriterier, der er nævnt i forordningens artikel 98, stk. 2, første afsnit, nemlig den konstaterede uregelmæssigheds art og betydning og det økonomiske tab for den berørte fond.

(1)  EUT C 431 af 1.12.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. juli 2016 — Promoimpresa srl (sag C-458/14) mod Consorzio dei comuni della Sponda Bresciana del Lago di Garda e del Lago di Idro, Regione Lombardia og Mario Melis m.fl. (sag C-67/15) mod Comune di Loiri Porto San Paolo, Provincia di Olbia Tempio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia og Tribunale Amministrativo Regionale per la Sardegna — Italien)

(Forenede sager C-458/14 og C-67/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige udbud og etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - direktiv 2006/123/EF - artikel 12 - koncessioner til statsejede maritime, sø- og flodarealer af økonomisk betydning - automatisk forlængelse - ingen udbudsprocedure))

(2016/C 335/06)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia og Tribunale Amministrativo Regionale per la Sardegna

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Promoimpresa srl (sag C-458/14) og Mario Melis (sag C-67/15)

Sagsøgte: Consorzio dei comuni della Sponda Bresciana del Lago di Garda e del Lago di Idro, Regione Lombardia (sag C-458/14) og Comune di Loiri Porto San Paolo, Provincia di Olbia Tempio (sag C-67/15)

Procesdeltagere: Alessandro Piredda m.fl.

Konklusion

1)

Artikel 12, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at den er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagerne omhandlede, der fastsætter automatisk forlængelse af eksisterende tilladelser til kyst- og søområder til turist- og rekreationsaktiviteter uden nogen procedure for udvælgelse mellem potentielle ansøgere.

2)

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, der gør en automatisk forlængelse af eksisterende koncessioner til offentlige områder til turist- og rekreationsaktiviteter mulig, for så vidt som disse koncessioner frembyder en klar grænseoverskridende interesse.

(1)  EUT C 448 af 15.12.2014.

EUT C 146 af 4.5.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. juli 2016 — Citroën Commerce GmbH mod Zentralvereinigung des Kraftfahrzeuggewerbes zur Aufrechterhaltung lauteren Wettbewerbs eV (ZLW) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-476/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 98/6/EF og direktiv 2005/29/EF - forbrugerbeskyttelse - reklameannonce med prisangivelse - begreberne »udbud til salg« og »prisen inklusive afgifter« - forpligtelse til at inkludere de obligatoriske yderligere omkostninger, der er forbundet med fragten af et motorkøretøj, i salgsprisen for dette køretøj))

(2016/C 335/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Citroën Commerce GmbH

Sagsøgt: Zentralvereinigung des Kraftfahrzeuggewerbes zur Aufrechterhaltung lauteren Wettbewerbs eV (ZLW)

Konklusion

Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer, sammenholdt med dettes artikel 1 og artikel 2, litra a), skal fortolkes således, at omkostningerne til transport af et motorkøretøj fra producenten til forhandleren, som forbrugeren skal betale, skal være inkluderet i dette køretøjs salgspris, der er nævnt i en reklame foretaget af en forhandler, når denne pris under hensyn til alle kendetegnene ved denne reklame efter forbrugerens opfattelse er udtryk for et udbud til salg af det nævnte køretøj. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om alle disse betingelser er opfyldt.

(1)  EUT C 462 af 22.12.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2016 — straffesag mod Piotr Kossowski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-486/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - konvention om gennemførelse af Schengenaftalen - artikel 54 og artikel 55, stk. 1, litra a) - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 - princippet ne bis in idem - spørgsmålet, om en tiltalt person kan retsforfølges i en medlemsstat, efter at den straffesag, som er blevet iværksat mod den pågældende i en anden medlemsstat, er blevet opgivet af anklagemyndigheden, uden at der er blevet foretaget en grundig efterforskning - ingen bedømmelse af sagens realitet))

(2016/C 335/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg

Part i hovedsagen

Piotr Kossowski

Procesdeltager: Generalstaatsanwaltschaft Hamburg

Konklusion

Princippet ne bis in idem, som er fastsat i artikel 54 i den konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, der blev undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en afgørelse fra anklagemyndigheden, hvorved strafforfølgningen bliver afsluttet, og hvorved efterforskningen vedrørende en person bliver indstillet endeligt, uden at der er blevet pålagt sanktioner, idet efterforskningen dog kan genoptages eller annulleres, ikke kan anses for at være en endelig afgørelse i disse artiklers forstand, når det fremgår af begrundelsen for denne afgørelse, at den nævnte efterforskning er blevet indstillet, uden at der er foretaget en grundig efterforskning, idet den manglende afhøring af ofret og af et eventuelt vidne udgør et indicium for, at der ikke er foretaget en sådan efterforskning.

(1)  EUT C 16 af 19.1.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2016 — Genentech Inc. mod Hoechst GmbH og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Paris — Frankrig)

(Sag C-567/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - artikel 101 TEUF - ikke-eksklusiv licensaftale - patent - ingen krænkelse - pligt til betaling af en licensafgift))

(2016/C 335/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Genentech Inc.

Sagsøgte: Hoechst GmbH og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Konklusion

Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det i henhold til en licensaftale som den i hovedsagen omhandlede pålægges licenstageren at betale licensafgift for anvendelsen af en patenteret teknologi for hele aftalens gyldighedsperiode i tilfælde af, at de patenter, der er omfattet af licensen, ophæves, eller der ikke foreligger krænkelse deraf, når licenstageren frit har kunnet ophæve denne aftale med et rimeligt varsel.

(1)  EUT C 73 af 2.3.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juli 2016 — straffesag mod Atanas Ognyanov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien)

(Sag C-614/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - artikel 94 i Domstolens procesreglement - indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse - national bestemmelse, der foreskriver den nationale rets inhabilitet for at have tilkendegivet et foreløbigt standpunkt i anmodningen om præjudiciel anmodning ved at fastslå de faktiske og retlige omstændigheder - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47, andet afsnit, og artikel 48, stk. 1))

(2016/C 335/10)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Part i hovedsagen

Atanas Ognyanov

procesdeltagere: Sofiyska gradska prokuratura

Konklusion

1)

Artikel 267 TEUF og artikel 94 i Domstolens procesreglement, sammenholdt med artikel 47, andet afsnit, og artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en national bestemmelse fortolkes på en sådan måde, at den forpligter den forelæggende ret til at erklære sig inhabil i den verserende sag med den begrundelse, at retten i sin anmodning om præjudiciel afgørelse har givet en fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder.

2)

EU-retten, navnlig artikel 267 TEUF, skal fortolkes således, at den hverken kræver eller forbyder, at den forelæggende ret — efter afsigelse af den præjudicielle dom — foretager en ny høring af parterne og en ny bevisoptagelse, der kan få retten til at ændre de faktiske og retlige konstateringer, som den har foretaget inden for rammerne af anmodningen om præjudiciel afgørelse, forudsat at denne ret sikrer den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Den Europæiske Unions Domstol har foretaget.

3)

EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en forelæggende ret anvender en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som anses for at være i strid med EU-retten.

(1)  EUT C 96 af 23.3.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juli 2016 — TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien)

(Sag C-6/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige tjenesteydelseskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 53, stk. 2 - tildelingskriterier - økonomisk mest fordelagtige bud - bedømmelsesmetode - vægtningsregler - den ordregivende myndigheds pligt til i udbuddet at præcisere vægtningen af tildelingskriterierne - pligtens omfang))

(2016/C 335/11)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TNS Dimarso NV

Sagsøgt: Vlaams Gewest

Konklusion

Artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, sammenholdt med princippet om ligebehandling af tilbudsgivere og den gennemsigtighedsforpligtelse, der følger heraf, skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en tjenesteydelseskontrakt, som skal tildeles på grundlag af kriteriet om det set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, er sidstnævnte ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne vedrørende den pågældende kontrakt at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene. Denne metode kan derimod ikke føre til en ændring af tildelingskriterierne eller en ændring af den relative vægtning heraf.

(1)  EUT C 118 af 13.4.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. juli 2016 — Brisal — Auto Estradas do Litoral SA og KBC Finance Ireland mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-18/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - skattelovgivning - beskatning af de oppebårne renter - forskelsbehandling mellem hjemmehørende finansielle institutioner og ikke-hjemmehørende finansielle institutioner))

(2016/C 335/12)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Brisal — Auto Estradas do Litoral SA og KBC Finance Ireland

Sagsøgt: Fazenda Pública

Konklusion

Artikel 49 EF er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af indtjeningen hos ikke-hjemmehørende finansielle institutioner i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne leveres, hvorimod indtjeningen hos finansielle institutioner, der er hjemmehørende i denne medlemsstat, ikke pålægges en sådan kildeskat, forudsat at indeholdelsen af kildeskat hos de ikke-hjemmehørende finansielle institutioner er begrundet i et tvingende alment hensyn og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte formål.

Artikel 49 EF er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter ikke-hjemmehørende finansielle institutioner som hovedregel beskattes af de renteindtægter, som de oppebærer i den pågældende medlemsstat, uden at blive indrømmet mulighed for at fradrage de erhvervsmæssige omkostninger, der er direkte forbundet med den pågældende virksomhed, hvorimod hjemmehørende finansielle institutioner indrømmes en sådan mulighed.

Det tilkommer den nationale domstol på grundlag af national ret at afgøre, hvilke erhvervsmæssige omkostninger der kan anses for at være direkte forbundet med den pågældende virksomhed.

(1)  EUT C 118 af 13.4.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod Innova Vital GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)

(Sag C-19/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - forordning (EF) nr. 1924/2006 - ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer - artikel 1, stk. 2 - anvendelsesområde - fødevarer, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger - anprisninger i en kommerciel meddelelse, der udelukkende er rettet til fagpersoner på sundhedsområdet))

(2016/C 335/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verband Sozialer Wettbewerb eV

Sagsøgt: Innova Vital GmbH

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1047/2012 af 8. november 2012, skal fortolkes således, at ernærings- og sundhedsanprisninger i en kommerciel meddelelse vedrørende en fødevare, der skal leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger, henhører under denne forordnings anvendelsesområde, når denne meddelelse ikke er rettet til den endelige forbruger, men udelukkende til fagpersoner på sundhedsområdet.

(1)  EUT C 127 af 20.4.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016 — Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA mod AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Sul — Portugal)

(Sag C-46/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led - de økonomiske aktørers tekniske formåen - direkte virkning - bevismidler - rangorden mellem den private købers attestering og tilbudsgivers ensidige erklæring - proportionalitetsprincippet - forbud mod at foretage væsentlige ændringer i de fastsatte bevisformer))

(2016/C 335/14)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Central Administrativo Sul

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA

Sagsøgt: AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal

Procesdeltager: Índice — ICT & Management Lda

Konklusion

1)

Artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at bestemmelsen opfylder betingelserne for i mangel af en gennemførelse i national lovgivning at tildele borgerne rettigheder, som de kan gøre gældende ved de nationale domstole over for en ordregivende myndighed, for så vidt som denne er et offentligt organ eller ved en retsakt udstedt af en offentlig myndighed har fået til opgave at levere en offentlig tjenesteydelse under den offentlige myndigheds tilsyn, og som med henblik herpå har fået tillagt særlige beføjelser ud over dem, som følger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne.

2)

Artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der anvendes regler, som er fastlagt af den ordregivende myndighed, såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er muligt for en økonomisk aktør at dokumentere sin tekniske formåen ved hjælp af en ensidig erklæring, medmindre aktøren godtgør, at det ikke er muligt eller er meget vanskeligt at indhente en erklæring fra den private køber.

3)

Artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der anvendes regler, som er fastlagt af den ordregivende myndighed, såsom de i hovedsagen omhandlede, og som foreskriver, at den private købers erklæring skal være forsynet med en underskrift, der er bekræftet af en notar, advokat eller anden kompetent myndighed, idet tilbudsgiverens ansøgning ellers udelukkes.

(1)  EUT C 146 af 4.5.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/12

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Emmanuel Lebek mod Janusz Domino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)

(Sag C-70/15) (1)

((Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 34, nr. 2) - sagsøgte, der ikke giver møde - anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser - begrundelse for afslag - manglende forkyndelse i god tid af det indledende processkrift i sagen over for en udebleven sagsøgt - begrebet »anfægte« - anmodning om adgang til appel - forordning (EF) nr. 1393/2007 - artikel 19, stk. 4 - forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter - frist for behandling af anmodningen om adgang til appel))

(2016/C 335/15)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Emmanuel Lebek

Sagsøgt: Janusz Domino

Konklusion

1)

Begrebet »anfægte« i artikel 34, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det også omfatter anmodningen om adgang til appel, når fristen for at iværksætte ordinær appel er udløbet.

2)

Artikel 19, stk. 4, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at det udelukker anvendelse af bestemmelserne i national ret vedrørende ordningen for anmodninger om adgang til appel, såfremt den frist for at indgive sådanne anmodninger til behandling, der specifikt er angivet i den meddelelse fra medlemsstaten, hvortil nævnte bestemmelse henviser, er udløbet.

(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/13

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juli 2016 — Sprengen/Pakweg Douane BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-97/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - pos. 8471 og 8521 - forklarende bemærkninger - aftalen om handel med informationsteknologiprodukter - »screenplays«))

(2016/C 335/16)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sprengen/Pakweg Douane BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Konklusion

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, der følger af henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007, skal fortolkes således, at apparater som de i hovedsagen omhandlede screenplays, der gør det muligt dels at lagre multimediafiler, dels at gengive disse på et tv eller en videomonitor, skal henføres under pos. 8521 i denne nomenklatur.

(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/13

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016 — Občina Gorje mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče Republike Slovenije — Slovenien)

(Sag C-111/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - forordning (EF) nr. 1698/2005 - forordning (EU) nr. 65/2011 - finansiering fra ELFUL - støtte til udvikling af landdistrikterne - regler for støtteberettigede operationer og udgifter - tidsmæssig betingelse - fuldstændig udelukkelse - nedsættelse af støtten))

(2016/C 335/17)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Upravno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Občina Gorje

Sagsøgt: Republika Slovenija

Konklusion

1)

Artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken det kun er udgifter, som afholdes efter vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af en sådan støtte, der kan komme i betragtning til bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til medfinansiering af en operation til udvikling af landdistrikterne, som er valgt af den myndighed, der forvalter det omhandlede program for udvikling af landdistrikter eller under dennes ansvar.

2)

Artikel 71, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005, sammenholdt med artikel 30 i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter, at betalingsanmodningen vedrørende en operation, der er valgt til medfinansiering af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, skal afvises i sin helhed, når visse udgifter, der er påløbet denne operation, er blevet afholdt inden vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af en sådan støtte, hvis den støtteberettigede ikke forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse i sin betalingsanmodning.

(1)  EUT C 245 af 27.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/14

Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. juni 2016 — Secretary of State for the Home Department mod NA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (England og Wales) (afdelingen for civile sager), Det Forenede Kongerige)

(Sag C-115/15) (1)

((Præjudiciel anmodning - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) - forordning (EØF) nr. 1612/68 - artikel 12 - ret til ophold for familiemedlemmer til en unionsborger - ægteskab mellem en unionsborger og en tredjelandsstatsborger - vold i hjemmet - skilsmisse efter unionsborgerens udrejse - bevarelse af ret til ophold for den tredjelandsstatsborger, der har forældremyndigheden over fællesbørn, der er unionsborgere))

(2016/C 335/18)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for the Home Department

Sagsøgt: NA

procesdeltager:Aire Centre

Konklusion

1)

Artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der er blevet skilt fra en unionsborger, som under ægteskabet har udsat den pågældende tredjelandsstatsborger for vold i hjemmet, kun kan bevare sin ret til ophold i værtsmedlemsstaten på grundlag af denne bestemmelse, hvis den ægtefælle, som er unionsborger, er udrejst fra denne medlemsstat inden begyndelsen af proceduren til skilsmisse.

2)

Artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet skal fortolkes således, at et barn og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og som har den fulde forældremyndighed over barnet, har ret til ophold i værtsmedlemsstaten på grundlag af denne bestemmelse i en situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor den anden forælder er unionsborger og har været beskæftiget i denne medlemsstat, men forlod værtsmedlemsstaten, inden barnet påbegyndte sin skolegang dér.

3)

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den hverken medfører en ret til ophold i værtsmedlemsstaten for en mindreårig unionsborger, der siden fødslen har opholdt sig i denne medlemsstat, som den pågældende ikke er statsborger i, eller for den forælder, som er tredjelandsstatsborger, og som har den fulde forældremyndighed over nævnte mindreårige, når disse personer har ret til ophold i denne medlemsstat på grundlag af en bestemmelse i den afledte EU-ret.

4)

Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den medfører en ret til ophold i værtsmedlemsstaten for nævnte mindreårige unionsborger, for så vidt som vedkommende opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/38, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Såfremt dette er tilfældet, kan den forælder, der faktisk tager sig af denne unionsborger, i medfør af de samme bestemmelser tage ophold sammen med unionsborgeren i værtsmedlemsstaten.

(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Max-Heinz Feilen mod Finanzamt Fulda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-123/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - arveafgift - en medlemsstats lovgivning, der foreskriver arveafgiftsnedsættelse, som finder anvendelse på arv, der indeholder aktiver, som allerede har været genstand for en arveoverførsel, i forbindelse med hvilken der blev opkrævet en sådan afgift i denne medlemsstat - restriktion - begrundelse - sammenhæng i afgiftsordningen))

(2016/C 335/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Max-Heinz Feilen

Sagsøgt: Finanzamt Fulda

Konklusion

Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning, såsom den i hovedsagen omhandlede, der ved arv til fordel for personer omfattet af en bestemt afgiftsklasse fastsætter en nedsættelse af arveafgiften, når arven indeholder aktiver, som inden for de seneste ti år inden arven allerede har været genstand for en arveoverførsel, forudsat at der i forbindelse med arveoverførslen er blevet opkrævet arveafgift i denne medlemsstat.

(1)  EUT C 213 af 29.6.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/16

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Lidl GmbH & Co. KG mod Freistaat Sachsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sächsisches Oberverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-134/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 543/2008 - landbrug - fælles markedsordning - handelsnormer - fersk fjerkrækød i færdigpakninger - mærkningspligt til angivelse af den samlede pris og prisen pr. vægtenhed på færdigpakningen eller på en dertil fastgjort etiket - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 16 - frihed til at oprette og drive egen virksomhed - proportionalitet - artikel 40, stk. 2, andet afsnit, TEUF - forbud mod forskelsbehandling))

(2016/C 335/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Sächsisches Oberverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lidl GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Freistaat Sachsen

Konklusion

1)

Gennemgangen af det første præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 5, stk. 4, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød, henset til den i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder omhandlede frihed til at oprette og drive egen virksomhed.

2)

Gennemgangen af det andet præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning nr. 543/2008, henset til det i artikel 40, stk. 2, andet afsnit, TEUF omhandlede princip om forbud mod forskelsbehandling.

(1)  EUT C 205 af 22.6.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/16

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Guy Riskin og Geneviève Timmermans mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Liège — Belgien)

(Sag C-176/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - artikel 4 TEU - direkte beskatning - beskatning af udbytte - bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst - tredjestat - anvendelsesområde))

(2016/C 335/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Guy Riskin og Geneviève Timmermans

Sagsøgt: État belge

Konklusion

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF, sammenholdt med artikel 4 TEU, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke udvider den adgang til fordelagtig behandling, som indrømmes en hjemmehørende aktionær på grundlag af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem denne medlemsstat og en tredjestat, hvorved den i denne tredjestat betalte kildeskat ubetinget modregnes i den skat, der skal betales i den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, til at omfatte en hjemmehørende aktionær, som modtager udbytte hidrørende fra en medlemsstat, med hvilken samme medlemsstat har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der undergiver tildelingen af en sådan modregning yderligere betingelser fastsat i national ret.

(1)  EUT C 221 af 6.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/17

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 30. juni 2016 — Alicja Sobczyszyn mod Szkoła Podstawowa w Rzeplinie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Wrocławia-Śródmieścia — Polen)

(Sag C-178/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - lærere - rekreationsorlov - årlig ferie, der falder sammen med rekreationsorlov - ret til at afholde den årlige ferie på et andet tidspunkt))

(2016/C 335/22)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Wrocławia-Śródmieścia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alicja Sobczyszyn

Sagsøgt: Szkoła Podstawowa w Rzeplinie

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis som den i hovedsagen omhandlede, der tillader, at en arbejdstager, som afholder rekreationsorlov tildelt i overensstemmelse med national ret i den årlige ferieperiode, som er fastsat i feriekalenderen for den institution, som han er ansat ved, ved rekreationsorlovens ophør kan nægtes ret til at afholde sin årlige betalte ferie på et senere tidspunkt, forudsat at formålet med retten til rekreationsorlov er forskelligt fra formålet med retten til årlig ferie, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgøre.

(1)  EUT C 245 af 27.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/18

Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. juli 2016 — Joachim Pöpperl mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-187/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 45 TEUF - arbejdskraftens frie bevægelighed - tjenestemand i en medlemsstat, som har forladt den offentlige tjeneste med henblik på at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat - national lovgivning, der i et sådant tilfælde indebærer tab af rettighederne til den alderspension, der er optjent i den offentlige forvaltning, og tilslutning til den almindelige alderspensionsforsikringsordning med tilbagevirkende gyldighed))

(2016/C 335/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Joachim Pöpperl

Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen

Konklusion

1)

Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en person, der er ansat som tjenestemand i en medlemsstat, og som frivilligt opsiger sin stilling med henblik på at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat, mister sine rettigheder til at oppebære alderspension i henhold til alderspensionsordningen for tjenestemænd og forsikres med tilbagevirkende gyldighed i den almindelige alderspensionsforsikringsordning, som giver ret til en lavere alderspension end den, som følger af nævnte rettigheder.

2)

Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at det påhviler den nationale ret at sikre den fulde virkning af denne artikel og at tillægge arbejdstagere, der befinder sig i en situation som den i hovedsagen omhandlede, rettigheder til en alderspension svarende til de rettigheder, der tilkommer tjenestemænd, som bevarer retten til en alderspension, der, uanset et skift til en anden offentlig arbejdsgiver, svarer til det antal pensionsgivende tjenesteår, som de har tilbagelagt, ved at fortolke national ret i overensstemmelse med denne artikel eller, såfremt en sådan fortolkning ikke er mulig, ved at undlade at anvende bestemmelser i national ret, som er i strid med denne artikel, med henblik på at anvende samme ordning som den, der finder anvendelse på de nævnte tjenestemænd.

(1)  EUT C 245 af 27.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/18

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juli 2016 — Granarolo SpA mod Ambrosi Emmi France SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris — Frankrig)

(Sag C-196/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 5, nr. 1) og 3) - værneting - begreberne »sager om kontraktforhold« og »sager om erstatning uden for kontrakt« - brat afbrydelse af mangeårigt forretningsforhold - erstatningssøgsmål - begreberne »salg af varer« og »levering af tjenesteydelser«))

(2016/C 335/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Granarolo SpA

Sagsøgt: Ambrosi Emmi France SA

Konklusion

1)

Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et erstatningssøgsmål på grundlag af en brat afbrydelse af et mangeårigt forretningsforhold som det i hovedsagen omhandlede ikke henhører under sager om erstatning uden for kontrakt i denne forordnings forstand, såfremt der mellem parterne forelå et stiltiende kontraktforhold, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Bevis til godtgørelse af, at der foreligger et sådant stiltiende kontraktforhold, skal føres på grundlag af en række sammenfaldende omstændigheder, som bl.a. kan omfatte tilstedeværelsen af et mangeårigt forretningsforhold, loyalitet mellem parterne, transaktionernes regelmæssighed og deres udvikling gennem tiden udtrykt i mængde og værdi, eventuelle aftaler om de fakturerede priser og/eller tildelte rabatter samt den udvekslede korrespondance.

2)

Artikel 5, nr. 1), litra b), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at et mangeårigt forretningsforhold som det i hovedsagen omhandlede skal kvalificeres som »aftale om salg af varer«, hvis den pågældende aftales karakteristiske forpligtelse er levering af et gode, eller som »aftale om levering af tjenesteydelser«, hvis denne forpligtelse er udførelse af en tjenesteydelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre.

(1)  EUT C 213 af 29.6.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/19

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) mod Vasile Toma og Biroul Executorului Judecătoresc Horațiu-Vasile Cruduleci (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Sibiu — Rumænien)

(Sag C-205/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til domstolsprøvelse - princippet om processuel ligestilling - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - procedure til tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse om tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten - offentlige myndigheders fritagelse for visse retsafgifter - Domstolens kompetence))

(2016/C 335/25)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Sibiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP)

Sagsøgte: Vasile Toma og Biroul Executorului Judecătoresc Horațiu-Vasile Cruduleci

Konklusion

Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter offentligretlige juridiske personer er fritaget for retslige stempelafgifter, når de fremsætter indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen af en retsafgørelse om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten, og er undtaget fra pligten til at betale depositum ved indgivelsen af en anmodning om udsættelse af en sådan tvangsfuldbyrdelsesprocedure, hvorimod anmodninger, der fremsættes af privatretlige fysiske og juridiske personer inden for rammerne af disse procedurer, som udgangspunkt fortsat er underlagt retsafgifter.

(1)  EUT C 245 af 27.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/20

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2016 — Republikken Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag C-210/15 P) (1)

((Appel - EGFL og ELFUL - udgifter, som er udelukket fra EU-finansiering - forordning (EF) nr. 1257/1999 og nr. 1698/2005 - førtidspensionering af landmænd - endeligt ophør af kommerciel landbrugsvirksomhed))

(2016/C 335/26)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Szmytkowska og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 236 af 20.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/20

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Hőszig Kft. mod Alstom Power Thermal Services (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Pécsi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-222/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - værnetingsklausul - retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 23 - klausul indsat i de almindelige forretningsbetingelser - parternes samtykke i disse betingelser - en sådan klausuls gyldighed og præcision))

(2016/C 335/27)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Pécsi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hőszig Kft.

Sagsøgt: Alstom Power Thermal Services

Konklusion

Artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en værnetingsklausul som den i hovedsagen omhandlede, der dels er fastsat i ordregiverens almindelige leveringsbetingelser, som er nævnt i de mellem parterne indgåede kontrakter, som blev meddelt, efter at de var aftalt, dels tillægger retterne i en by i en medlemsstat kompetence, opfylder kravene i denne bestemmelse om parternes samtykke og om det præcise indhold af denne klausul.

(1)  EUT C 245 af 27.7.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/21

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juli 2016 — Brite Strike Technologies Inc. mod Brite Strike Technologies SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag — Nederlandene)

(Sag C-230/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 22, nr. 4) - retternes kompetence i tvister vedrørende intellektuel ejendomsret - artikel 71 - konventioner indgået af medlemsstaterne vedrørende særlige områder - Beneluxkonventionen om intellektuel ejendomsret - retternes kompetence i tvister vedrørende Beneluxvaremærker - artikel 350 TEUF))

(2016/C 335/28)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Brite Strike Technologies Inc.

Sagsøgt: Brite Strike Technologies SA

Konklusion

Artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med artikel 350 TEUF er ikke til hinder for, at reglen om retternes kompetence i tvister vedrørende Beneluxvaremærker og design, der er fastsat i artikel 4.6 i Beneluxkonventionen om intellektuel ejendomsret (varemærker og design) af 25. februar 2005, undertegnet i Haag af Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, finder anvendelse på disse tvister.

(1)  EUT C 254 af 3.8.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/22

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. juni 2016 — Kongeriget Belgien mod Europa-Kommissionen

(Sag C-270/15 P) (1)

((Appel - de belgiske myndigheders støtte til finansiering af screeninger for overførbare spongiforme encephalopatier hos kvæg - selektiv fordel - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked))

(2016/C 335/29)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede, bistået af advokat L. Van den Hende)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Noë og H. van Vliet, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Kongeriget Belgien bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 254 af 3.8.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/22

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juli 2016 — Sea Handling SpA, under likvidation mod Europa-Kommissionen

(Sag C-271/15 P) (1)

((Appel - retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter - forordning (EF) nr. 1049/2001 - artikel 4, stk. 2, tredje led - undtagelser til retten til aktindsigt - urigtig fortolkning - begrundelsespligt - dokumenter vedrørende en procedure for kontrol med statsstøtte - beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning for, at undtagelsen til retten til aktindsigt finder anvendelse på samtlige dokumenter i sagen - rækkevidde af formodningen om fortrolighed - begæring om aktindsigt i en klage vedrørende en undersøgelsesprocedure - afslag - tungtvejende offentlig interesse))

(2016/C 335/30)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Sea Handling SpA, under likvidation (ved avvocati B. Nascimbene og M. Merola)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Clotuche-Duvieusart, D. Grespan og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Sea Handling SpA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 311 af 21.9.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/23

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 14. juli 2016 — Maria Cristina Elisabetta Ornano mod Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-335/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - EF-traktatens artikel 119 (senere artikel 141 EF) - direktiv 75/117/EØF - lige løn til mænd og kvinder - artikel 1 - direktiv 92/85/EØF - foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - artikel 11, nr. 2), litra b), og artikel 11, nr. 3) - national lovgivning, som fastsætter en godtgørelse til de almindelige dommere vedrørende de udgifter, som disse afholder i forbindelse med udøvelsen af deres hverv - ingen ret til denne godtgørelse for en almindelig dommer i tilfælde af en obligatorisk barselsorlov afholdt før den 1. januar 2005))

(2016/C 335/31)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maria Cristina Elisabetta Ornano

Sagsøgt: Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero

Konklusion

EF-traktatens artikel 119 (senere artikel 141 EF), artikel 1 i Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder, artikel 11, nr. 2), litra b), i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), samt artikel 11, nr. 3), i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at bestemmelserne i det tilfælde, hvor den pågældende medlemsstat ikke har fastsat en bevarelse af alle de lønelementer og tillæg, som en almindelig dommer havde ret til før sin barselsorlov, ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en almindelig dommer i tilfælde af en obligatorisk barselsorlovsperiode før den 1. januar 2005 er udelukket fra at oppebære en godtgørelse vedrørende de udgifter, som de almindelige dommere afholder i forbindelse med udøvelsen af deres beskæftigelse, forudsat at den nævnte arbejdstager i denne periode har oppebåret en indtægt, som mindst svarer til den ydelse, der er fastsat i den nationale lovgivning om social sikring, og som hun ville have modtaget i tilfælde af sygeorlov, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 294 af 7.9.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/24

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2016 — Selena România Srl mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) București (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien)

(Sag C-416/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - handelspolitik - forordning (EF) nr. 1225/2009 - artikel 13 - omgåelse - gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 - åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina - antidumpingtold - gennemførelsesforordning (EU) nr. 437/2012 - afsendt fra Taiwan - indledning af en undersøgelse - gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 - udvidelse af antidumpingtolden - tidsmæssigt anvendelsesområde - princip om forbud mod tilbagevirkende gyldighed - EF-toldkodeksen - efterfølgende opkrævning af importafgifter))

(2016/C 335/32)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Selena România Srl

Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) București

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 af 10. januar 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej, skal fortolkes således, at den endelige antidumpingtold, der blev udvidet med denne bestemmelse, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på varer, der er afsendt fra Taiwan og bragt i fri omsætning i EU efter, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 af 3. august 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina trådte i kraft, men før Kommissionens forordning (EU) nr. 437/2012 af 23. maj 2012 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning nr. 791/2011, og om at gøre denne import til genstand for registrering, trådte i kraft. Den antidumpingtold, der blev indført ved artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 791/2011, finder imidlertid anvendelse på sådanne varer, hvis det godtgøres, at de, selv om de er afsendt fra Taiwan og angivet med oprindelse i dette land, i realiteten har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(1)  EUT C 346 af 19.10.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/25

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2016 — Ivo Muladi mod Krajský úřad Moravskoslezského kraje (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Ostravě — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-447/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - transport - direktiv 2003/59/EF - pligt til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus - artikel 4 - velerhvervede rettigheder - indehavere af kørekort udstedt inden de i artikel 4 fastsatte datoer - fritagelse for pligten til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus - nationale regler, der fastsætter et yderligere krav om forudgående efteruddannelse af en varighed på 35 timer for at være omfattet af den omhandlede fritagelse))

(2016/C 335/33)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Ostravě

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ivo Muladi

Sagsøgt: Krajský úřad Moravskoslezského kraje

Konklusion

Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der for de personer, som er omfattet af den i denne artikel fastsatte fritagelse for pligten for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller passagerbefordring ad vej, til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus, er fastsat et krav om forudgående efteruddannelse af en varighed på 35 timer for udøvelsen af det pågældende chaufførerhverv.

(1)  EUT C 389 af 23.11.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/25

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2016 — Admiral Casinos & Entertainment AG mod Balmatic Handelsgesellschaft mbH m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Wiener Neustadt — Østrig)

(Sag C-464/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - hasardspil - en medlemsstats lovgivning, der under trussel om strafferetlige sanktioner forbyder drift af spilleautomater med begrænset gevinst (kleines Glücksspiel) uden koncession fra den kompetente myndighed - restriktion - begrundelse - proportionalitet - bedømmelse af proportionaliteten på grundlag af såvel målet med lovgivningen på tidspunktet for vedtagelsen heraf som virkningerne af denne ved gennemførelsen heraf - virkninger, som er fastslået med sikkerhed empirisk))

(2016/C 335/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Wiener Neustadt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Admiral Casinos & Entertainment AG

Sagsøgt: Balmatic Handelsgesellschaft mbH, Robert Schnitzer, Suayip Polat KG, Ülkü Polat, Attila Juhas og Milazim Rexha

Konklusion

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at der i forbindelse med prøvelsen af, hvorvidt en restriktiv national lovgivning på hasardspilsområdet er forholdsmæssig, ikke alene bør tages hensyn til det formål, som blev forfulgt med denne lovgivning på tidspunktet for vedtagelsen heraf, men ligeledes til lovgivningens virkninger, som skal vurderes efter vedtagelsen.

(1)  EUT C 398 af 30.11.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/26

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Tommy Hilfiger Licensing LLC m.fl. mod Delta Center a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-494/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2004/48/EF - håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder - begrebet mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed - forpagter af markedshaller, som udlejer salgssteder - mulighed for at pålægge denne forpagter et påbud - artikel 11))

(2016/C 335/35)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud České republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tommy Hilfiger Licensing LLC, Urban Trends Trading BV, Rado Uhren AG, Facton kft, Lacoste SA og Burberry Limited

Sagsøgt: Delta Center a.s.

Konklusion

1)

Artikel 11, tredje punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at begrebet »mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter forpagteren af markedshaller, der udlejer forskellige boder, der befinder sig i disse haller, til handlende, hvoraf nogle bruger deres stadeplads til at sælge rettighedskrænkende kopier af mærkevarer.

2)

Artikel 11, tredje punktum, i direktiv 2004/48 skal fortolkes således, at betingelserne for at udstede et påbud som omhandlet i denne bestemmelse over for en mellemmand, der leverer en tjenesteydelse i form af udlejning af boder i markedshaller, er identiske med betingelserne i forhold til de påbud, der kan udstedes over for mellemmænd på en online-markedsplads, som Domstolen formulerede i dom af 12. juli 2011, L’Oréal m.fl. (C-324/09, EU:C:2011:474).

(1)  EUT C 414 af 14.12.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/27

Appel iværksat den 12. februar 2016 af Kenzo Tsujimoto til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-414/13, Kenzo Tsujimoto mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-85/16 P)

(2016/C 335/36)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kenzo Tsujimoto (ved Rechtsanwältinnen A. Wenninger-Lenz og M. Ring og Rechtsanwalt W. von der Osten-Sacken)

Den anden part: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Kenzo

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-414/13 ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i tvisten.

—

EUIPO og Kenzo S.A. betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

Begge de indsigelser, som KENZO S.A. har rejst, er støttet på artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (1). I begge tilfælde tog appelkammeret hensyn til beviser til støtte for påstanden om renommé, som indsigeren havde fremlagt for indsigelsesafdelingen med henblik på at godtgøre reel brug af varemærket. Det er ubestridt, at de pågældende dokumenter blev indgivet efter udløbet af fristen for indgivelse af beviser for den ældre rettigheds eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang i henhold til regel 19, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (2). Det følger af regel 19, stk. 1 og 2, og regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, at en indsigelse, der er baseret på artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, skal afvises, såfremt indsigeren ikke formår at føre bevis for det ældre varemærkes renommé inden for den af kontoret fastsatte frist. Ikke desto mindre har Retten konkluderet, at appelkammeret rådede over en skønsbeføjelse med hensyn til, hvorvidt de pågældende beviser burde tages i betragtning til støtte for påstanden om renommé, at appelkammeret anerkendte og udøvede sin skønsbeføjelse og på korrekt vis angav begrundelsen for at tage beviserne i betragtning. Appellanten er derimod af den opfattelse, at Rettens konklusion om, at appelkammeret rådede over en skønsbeføjelse, er behæftet med en retlig fejl og udgør en urigtig anvendelse af regel 19, stk. 1 og 2, og regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95.

Appellanten er klar over, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Kenzo har gjort gældende, at afgørelsen om, hvorvidt de dokumenter, der er indgivet til støtte for reel brug for så vidt angår påstanden om renommé, kan antages til behandling, ikke skal træffes på grundlag af regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, men på grundlag af denne forordnings regel 50, stk. 1, tredje afsnit, der er en særlig procedurebestemmelse ved appelkammeret.

Selv hvis appelkammerets skønsbeføjelse blev fortolket i henhold til regel 50, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2868/95, blev dette skøn udøvet forkert af appelkammeret, og Retten anvendte artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 forkert, idet den tiltrådte appelkammerets betragtninger vedrørende den uadskillelige forbindelse mellem bevis for brug og bevis for renommé som en korrekt udøvelse af dets skønsbeføjelse. Appelkammeret fastsatte nemlig ikke engang grænserne for dets skønsbeføjelse f.eks. ved at fastslå, om skønnet i den foreliggende sag skulle udøves begrænset eller ej. Såfremt appelkammeret havde udøvet sit skøn korrekt, skulle det have anerkendt, at skønnet i henhold til dom Rintisch (C-120/12 P, Bernhard Rintisch mod KHIM) skal udøves begrænset. Under de foreliggende omstændigheder ville den eneste måde at udøve skønnet korrekt på have været ikke at tage hensyn til dokumenterne til støtte for påstanden om renommé. Retten overså den omstændighed, at appelkammeret ikkefastslog grænserne for dets skønsbeføjelse korrekt og ikke udøvede skønnet inden for disse grænser og herved tilsidesatte artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

2.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009

Appellanten har gjort gældende, at Retten undlod at sammenligne varemærkerne »KENZO« og »KENZO ESTATE« som helhed og herved tilsidesatte artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009. Desuden har appellanten gjort gældende, at påstanden om renommé blev tiltrådt af Retten på grundlag af dokumenter, der i forbindelse med en korrekt retsanvendelse og et korrekt udøvet skøn ved appelkammeret ikke burde have været taget i betragtning. Endvidere har appellanten gjort gældende, at Retten undlod at foretage den nødvendige helhedsvurdering, da den konkluderede, at det omtvistede varemærke kunne forventes at blive forbundet med det ældre varemærke og dermed udgøre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes renommé. Endelig har appellanten gjort gældende, at appelkammeret og Retten begik en fejl, da de konkluderede, at appellanten ikke havde godtgjort, at der forelå en »rimelig grund« i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995, L 303, s. 1).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/28

Appel iværksat den 12. februar 2016 af Kenzo Tsujimoto til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-522/13, Kenzo Tsujimoto mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-86/16 P)

(2016/C 335/37)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kenzo Tsujimoto (ved Rechtsanwältinnen A. Wenninger-Lenz og M. Ring og Rechtsanwalt W. von der Osten-Sacken)

Den anden part: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Kenzo

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-522/13 ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i tvisten.

—

EUIPO og Kenzo S.A. betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

Begge de indsigelser, som KENZO S.A. har rejst, er støttet på artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (1). I begge tilfælde tog appelkammeret hensyn til beviser til støtte for påstanden om renommé, som indsigeren havde fremlagt for indsigelsesafdelingen med henblik på at godtgøre reel brug af varemærket. Det er ubestridt, at de pågældende dokumenter blev indgivet efter udløbet af fristen for indgivelse af beviser for den ældre rettigheds eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang i henhold til regel 19, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (2). Det følger af regel 19, stk. 1 og 2, og regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, at en indsigelse, der er baseret på artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, skal afvises, såfremt indsigeren ikke formår at føre bevis for det ældre varemærkes renommé inden for den af kontoret fastsatte frist. Ikke desto mindre har Retten konkluderet, at appelkammeret rådede over en skønsbeføjelse med hensyn til, hvorvidt de pågældende beviser burde tages i betragtning til støtte for påstanden om renommé, at appelkammeret anerkendte og udøvede sin skønsbeføjelse og på korrekt vis angav begrundelsen for at tage beviserne i betragtning. Appellanten er derimod af den opfattelse, at Rettens konklusion om, at appelkammeret rådede over en skønsbeføjelse, er behæftet med en retlig fejl og udgør en urigtig anvendelse af regel 19, stk. 1 og 2, og regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95.

Appellanten er klar over, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Kenzo har gjort gældende, at afgørelsen om, hvorvidt de dokumenter, der er indgivet til støtte for reel brug for så vidt angår påstanden om renommé, kan antages til behandling, ikke skal træffes på grundlag af regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, men på grundlag af denne forordnings regel 50, stk. 1, tredje afsnit, der er en særlig procedurebestemmelse ved appelkammeret.

Selv hvis appelkammerets skønsbeføjelse blev fortolket i henhold til regel 50, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2868/95, blev dette skøn udøvet forkert af appelkammeret, og Retten anvendte artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 forkert, idet den tiltrådte appelkammerets betragtninger vedrørende den uadskillelige forbindelse mellem bevis for brug og bevis for renommé som en korrekt udøvelse af dets skønsbeføjelse. Appelkammeret fastsatte nemlig ikke engang grænserne for dets skønsbeføjelse f.eks. ved at fastslå, om skønnet i den foreliggende sag skulle udøves begrænset eller ej. Såfremt appelkammeret havde udøvet sit skøn korrekt, skulle det have anerkendt, at skønnet i henhold til dom Rintisch (C-120/12 P, Bernhard Rintisch mod KHIM) skal udøves begrænset. Under de foreliggende omstændigheder ville den eneste måde at udøve skønnet korrekt på have været ikke at tage hensyn til dokumenterne til støtte for påstanden om renommé. Retten overså den omstændighed, at appelkammeret ikkefastslog grænserne for dets skønsbeføjelse korrekt og ikke udøvede skønnet inden for disse grænser og herved tilsidesatte artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

2.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009

Appellanten har gjort gældende, at Retten undlod at sammenligne varemærkerne »KENZO« og »KENZO ESTATE« som helhed og herved tilsidesatte artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009. Desuden har appellanten gjort gældende, at påstanden om renommé blev tiltrådt af Retten på grundlag af dokumenter, der i forbindelse med en korrekt retsanvendelse og et korrekt udøvet skøn ved appelkammeret ikke burde have været taget i betragtning. Endvidere har appellanten gjort gældende, at Retten undlod at foretage den nødvendige helhedsvurdering, da den konkluderede, at det omtvistede varemærke kunne forventes at blive forbundet med det ældre varemærke og dermed udgøre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes renommé. Endelig har appellanten gjort gældende, at appelkammeret og Retten begik en fejl, da de konkluderede, at appellanten ikke havde godtgjort, at der forelå en »rimelig grund« i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1)

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995, L 303, s. 1)

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/30

Appel iværksat den 12. februar 2016 af European Dynamics Luxembourg SA og Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 2. december 2015 i sag T-553/13, European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Fusion for Energy

(Sag C-88/16 P)

(2016/C 335/38)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: European Dynamics Luxembourg SA og Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved dikigoroi M. Sfyri, C.-N. Dede og D. Papadopoulou)

Den anden part i appelsagen: Det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)

Ved kendelse af 7. juli 2016 har Domstolen (Niende Afdeling) afvist appellen.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim (Polen) den 19. april 2016 — Aleksandra Kubicka

(Sag C-218/16)

(2016/C 335/39)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim

Part i hovedsagen

Sagsøger: Aleksandra Kubicka

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, litra k) eller l), eller artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (1) fortolkes således, at de tillader afvisning af anerkendelse af de tinglige virkninger af et vindikationslegat (legatum per vindicationem), som er fastsat i den lov, der skal anvendes på arvesagen, hvis dette legat vedrører ejendomsretten til en fast ejendom, som er beliggende i en medlemsstat, som ikke kender begrebet legat med direkte tinglige virkninger?

(1)  EUT L 201, s. 107.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 17. maj 2016 — Polkomtel sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

(Sag C-277/16)

(2016/C 335/40)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Polkomtel sp. z o.o.

Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 13 sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (1) i den oprindelige affattelse fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de pålægger en udbyder med stærk markedsposition forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser, for at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence har beføjelse til at fastsætte prisen for de tjenesteydelser, der er omfattet af denne forpligtelse, på et niveau, der er lavere end de omkostninger, som udbyderen har afholdt i forbindelse med tjenesteydelsen, som er verificeret af de nationale tilsynsmyndigheder, og som anerkendes at have en årsagssammenhæng med denne tjenesteydelse?

2)

Skal artikel 13, stk. 3, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) i den oprindelige affattelse sammenholdt med artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge udbyderen, som er forpligtet til at fastsætte omkostningsbaserede priser, en forpligtelse til at fastsætte priserne årligt ud fra de seneste omkostningsdata og forelægge den på denne måde fastsatte pris samt omkostningsbegrundelsen for de nationale tilsynsmyndigheder til verificering, før prisen introduceres på markedet?

3)

Skal artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) i den oprindelige affattelse sammenholdt med artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder kun kan forlange, at en udbyder, som er forpligtet til at udbyde omkostningsbaserede priser, skal tilpasse prisen, hvis udbyderen i første omgang selvstændigt har fastsat prisen og er begyndt at anvende den, eller således, at tilsynsmyndighederne også er berettiget til dette, hvis udbyderen ganske vist anvender den pris, som de nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat, men det fremgår af omkostningsbegrundelsen for den næste indberetningsperiode, at den pris, som de nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat, overstiger udbyderens omkostninger?

(1)  EUT L 108, s. 7

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Aachen (Tyskland) den 19. maj 2016 — Frank Sleutjes

(Sag C-278/16)

(2016/C 335/41)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Aachen

Parter i hovedsagen

Straffesag mod: Frank Sleutjes

Den anden part i sagen: Staatsanwaltschaft Aachen

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (1) af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (Celex-nr. 32010L0064) fortolkes således, at begrebet »dom« i den tyske strafferetsplejelovs (Strafprozessordnung, herefter: »StPO«) § 37, stk. 3, også omfatter strafferetlige kendelser som omhandlet i StPO’s § 407 ff.?

(1)  EUT L 280, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 30. maj 2016 — Stanisław Pieńkowski mod Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie

(Sag C-307/16)

(2016/C 335/42)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger og kassationsappellant: Stanisław Pieńkowski

Sagsøgt og kassationsindstævnt: Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie (direktør for skattemyndigheden i Lublin)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 146, stk. 1, litra b), artikel 147 samt artikel 131 og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, der udelukker anvendelse af fritagelse på en afgiftspligtig person, som i det foregående skatteår ikke har opnået den omsætningsgrænse, som er forudsætningen herfor, og som heller ikke har indgået en aftale med en økonomisk aktør, som er berettiget til at foretage momsrefusion til rejsende?

(1)  EUT L 347, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 30. maj 2016 — Kozuba Premium Selection sp. z o. o. med hjemsted i Warszawa mod Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

(Sag C-308/16)

(2016/C 335/43)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: Kozuba Premium Selection sp. z o. o. med hjemsted i Warszawa

Sagsøgt og appelindstævnt: Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (direktøren for finanskammeret i Warszawa)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 135, stk. 1, litra j), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse [artikel 43, stk. 1, nr. 10, i Ustawa o podatku od towarów i usług (lov om afgift på varer og tjenesteydelser) af 11. marts 2004 (Dz. U. nr. 54, pos. 535, med ændringer, herefter »momsloven«)], hvorefter levering af bygninger, bygningsværker eller dele heraf er fritaget for moms, medmindre:

a)

leveringen sker i forbindelse med eller før første indflytning

b)

der er gået mindre end to år mellem første indflytning og leveringen af bygningen, bygningsværker eller dele heraf,

hvorved momslovens artikel 2, nr. 14, definerer første indflytning som overdragelse til benyttelse — under gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner — af bygninger, bygningsværker eller dele heraf til den første erhverver eller bruger, efter at disse bygninger, bygningsværker eller dele heraf er blevet:

a)

opført eller

b)

forbedret, hvis de afholdte udgifter til forbedringen i henhold til bestemmelserne om indkomstskat har udgjort mindst 30 % af nyværdien?

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 31. maj 2016 — Corbin Opportunity Fund Lp m.fl.

(Sag C-309/16)

(2016/C 335/44)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Corbin Opportunity Fund Lp, Corbin Capital Partners, Redwood Drawdown Master Fund Lp, Redwood Opportunity Master Fund Ltd, Redwood Capital Management LLC, Pontus Holdings Ltd og RMF Financial Holdings Sàrl

Sagsøgt: FMA Österreichische Finanzmarktaufsichtsbehörde

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), navnlig artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, nr. 2), tidsmæssigt og materielt set anvendelse på et afviklingsselskabsselskab som det i hovedsagen omhandlede, hvis afvikling allerede blev påbegyndt ved nationalt fastsatte mekanismer inden udløbet af fristen til at gennemføre direktivet, og som fortsættes i tiden efter udløbet af gennemførelsesfristen på grundlag af de nationale bestemmelser til gennemførelse af nævnte direktiv?

2)

Indrømmer direktiv 2014/59/EU et sådant afviklingsselskabs kreditorer, der har anmodet afviklingsmyndigheden om at »efterprøve og nedlægge forbud imod« indgåelse af visse retshandler (f.eks. tvangsakkord), som selskabet har planlagt eller allerede har indgået med andre kreditorer, rettigheder, som de kan forfægte ved en administrativ procedure og en retssag?

(1)  EUT L 173, s. 190.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 10. juni 2016 — Piotr Zarski mod Andrzej Stadnicki

(Sag C-330/16)

(2016/C 335/45)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: Piotr Zarski

Sagsøgt og appelindstævnt: Andrzej Stadnicki

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er udlejning af lokaler en tjenesteydelse som omhandlet i artikel 2, nr. 1), og artikel 3 i (og 2., 3., 7., 11., 18. og 23. betragtning til) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (1)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Når en lejekontrakt indgås uden tidsbegrænsning, er det da lejekontrakten eller den enkelte særskilte transaktion i form af hver enkelt lejebetaling som modydelse for, at lokalerne og tilslutningerne stilles til rådighed, der skal anses for en handelstransaktion som omhandlet i artikel 1, stk. 1, artikel 2, nr. 1), og artikel 3, 6 og 8 i (og 1., 3., 4., 8., 9., 26. og 35. betragtning til) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner?

3)

Såfremt det ved besvarelsen af det andet spørgsmål fastslås, at handelstransaktionen er den enkelte lejebetaling som modydelse for, at lokalerne og tilslutningerne stilles til rådighed, skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, nr. 1), og artikel 12, stk. 4, i (og tredje betragtning til) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner da fortolkes således, at medlemsstaterne kan fritage lejekontrakter, der er indgået før den 16. marts 2013, fra direktivets anvendelsesområde, når forsinkelsen af de enkelte lejebetalinger indtræder efter denne dato?

(1)  EUT L 48, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 21. juni 2016 — straffesag mod C

(Sag C-346/16)

(2016/C 335/46)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Tiltalt i straffesagen

C

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (1) (Schengengrænsekodeks, herefter »SGK«) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til i en zone i en afstand af 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 (Schengenkonventionen) med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, eller på at forebygge bestemte lovovertrædelser, som er rettet mod sikkerheden ved grænsen eller mod udførelse af grænsebevogtning, eller som begås i forbindelse med grænseovergang, at ransage en genstand uafhængigt af adfærden hos den person, der medfører genstanden, og uafhængigt [org. s. 2] af eventuelt særlige omstændigheder, uden at der i henhold til SGK’s artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om SGK eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning eller praksis, som tillader en kriminalret i en medlemsstat at lade et for tiltalte belastende bevismiddel indgå i bevisbedømmelsen, selv om dette bevismiddel er tilvejebragt ved hjælp af et statsligt indgreb, der er i strid med EU-retten?

(1)  EUT L 105, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 24. juni 2016 — T.KUP SAS mod Belgische Staat

(Sag C-349/16)

(2016/C 335/47)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.KUP SAS

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forordning nr. 1294/2009 (1) ugyldig i forhold til en importør som i denne sag på grund af tilsidesættelse af grundforordningens (2) artikel 17, stk. 1, da Kommissionen ved sin nye undersøgelse har foretaget en stikprøve, oven i købet kun hos 8 importører, selv om et overskueligt antal på 21 importører burde have været undersøgt?

2)

Er forordning nr. 1294/2009 ugyldig i forhold til en importør som i denne sag på grund af tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 2, tredje afsnit, da Kommissionen ved sin nye undersøgelse ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til det foreliggende bevismateriale, idet den i stikprøven medtog 5 store importører overfor kun 3 små importøre, og derudover hovedsagligt kun tog hensyn til oplysningerne fra de store importører?

3)

Er forordning nr. 1294/2009 ugyldig i forhold til en importør som i denne sag på grund af tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2 og 3, og/eller grundforordningens artikel 11, stk. 2, 5 og 9, da Kommissionen ved sin nye undersøgelse ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, at der stadig finder dumpingimport sted, og at der herved opstår skade?

4)

Er forordning nr. 1294/2009 ugyldig i forhold til en importør som i denne sag på grund af tilsidesættelse af grundforordningens artikel 21, da Kommissionen ved sin nye undersøgelse kræver, at der skal foreligge særlige holdpunkter for, at en importør bebyrdes uforholdsmæssigt ved en forlængelse?

(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.12.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 352, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/36

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 28. juni 2016 — Christian Picart mod Ministre des finances et des comptes publics

(Sag C-355/16)

(2016/C 335/48)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christian Picart

Sagsøgt: Ministre des finances et des comptes publics

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal retten til etablering som selvstændig, således som denne er defineret i artikel 1 og 4 i aftalen af 21. juni 1999 og i artikel 12 i bilag I til denne aftale, anses for at svare til den etableringsfrihed, som personer, der udøver selvstændig beskæftigelse, er tillagt ved artikel 43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

2)

Finder den retspraksis, der følger af dommen i sagen C-470/04 af 7. september 2006, som blev afsagt efter aftalens ikrafttrædelse, i dette tilfælde og henset til aftalens artikel 16 anvendelse i en situation, hvor en statsborger i en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz, og som alene har beholdt de kapitalandele, som han ejer i selskaber stiftet i henhold til lovgivningen i denne medlemsstat, hvilket giver den pågældende en sådan indflydelse på beslutningerne i disse selskaber, at vedkommende kan træffe afgørelse om deres drift, når den pågældende ikke har tilkendegivet at ville udøve en anden selvstændig virksomhed end den, som vedkommende udøvede i den medlemsstat, hvor han var statsborger, og som bestod i forvaltning af disse kapitalandele?

3)

Såfremt retten til fri etablering som selvstændig ikke skal anses for at svare til etableringsfriheden, skal den da fortolkes på samme måde, som Den Europæiske Unions Domstol fortolkede etableringsfriheden i dommen i sagen C-470/04 af 7. september 2006?

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/36

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 27. juni 2016 — straffesag mod Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol

(Sag C-356/16)

(2016/C 335/49)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Tiltalte i straffesagen

Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol

Præjudicielt spørgsmål

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, der forbyder enhver fysisk eller juridisk person at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb, således som det er bestemt i artikel 20/1 i lov af 23. maj 2013 om de kvalifikationer, der kræves for at udføre ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb og kirurgiske kosmetiske indgreb, og om reklame og oplysning vedrørende disse indgreb (B.S., 2.7.2013) som indsat ved lov af 10. [april] 2014 vedrørende forskellige sundhedsbestemmelser (B.S., 30.4.2014)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT 2005, L 149, s. 22).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 28. juni 2016 — UAB »Gelvora« mod Valstybiné vartotojų teisių apsaugos tarnyba

(Sag C-357/16)

(2016/C 335/50)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Gelvora«

Sagsøgt: Valstybiné vartotojų teisių apsaugos tarnyba

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er retsforholdet mellem et selskab, der har erhvervet rettigheder til en gæld i henhold til en aftale om overdragelse af krav, og en fysisk person, hvis gældsbyrde er opstået i henhold til en forbrugerkreditaftale, omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, når selskabet foretager gældsinddrivelseshandlinger?

2.

Såfremt svaret på spørgsmål 1 er bekræftende, omfatter udtrykket »produkt« i direktivets artikel 2, litra c), da handlinger foretaget i forbindelse med udøvelsen af rettigheder til gæld, der er erhvervet i henhold til aftalen om overdragelse af krav, i sammenhæng med gældsinddrivelse hos en fysisk person, hvis gældsbyrde er opstået i henhold til en forbrugerkreditaftale indgået med den oprindelige kreditor?

3.

Er retsforholdet mellem et selskab, der har erhvervet rettigheder til en gæld i henhold til en aftale om overdragelse af krav, og en fysisk person, hvis gældsbyrde er opstået i henhold til en forbrugerkreditaftale, og hvilken gældsbyrde allerede er blevet fastslået ved en endelig retsafgørelse og overgivet til fogeden med henblik på fuldbyrdelse, omfattet af direktivets anvendelsesområde, når selskabet foretager parallelle gældsinddrivelseshandlinger?

4.

Såfremt svaret på spørgsmål 3 er bekræftende, omfatter udtrykket »produkt« i direktivets artikel 2, litra c), da handlinger foretaget i forbindelse med udøvelsen af rettigheder til gæld, der er erhvervet i henhold til aftalen om overdragelse af krav, i sammenhæng med gældsinddrivelse hos en fysisk person, hvis gældsbyrde er opstået i henhold til en forbrugerkreditaftale indgået med den oprindelige kreditor og er blevet fastslået ved en endelig retsafgørelse og overgivet til fogeden med henblik på fuldbyrdelse?

(1)  EUT 2005, L 149, s. 22.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/38

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg) den 24. juni 2016 — UBS (Luxembourg) SA, Alain Hondequin, Holzem, m.fl.

(Sag C-358/16)

(2016/C 335/51)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: UBS (Luxembourg) SA, Alain Hondequin, Holzem, m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Dækker den undtagelse, der gælder for »tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen«, som findes såvel sidst i artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (1) som først i dette direktivs artikel 54, stk. 3, navnlig på baggrund af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), som fastslår princippet om god forvaltning, en situation, som i henhold til national lovgivning er omfattet af en administrativ sanktion, men som med henblik på den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (»EMRK«) anses for at henhøre under straffelovgivningen, såsom den i hovedsagen omhandlede sanktion, som er pålagt af den nationale regulerende myndighed — den nationale tilsynsmyndighed — og som består i at pålægge et medlem af det nationale advokatsamfund at ophøre med at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller noget andet hverv, som er underlagt et krav om godkendelse, i en enhed, som er underlagt den pågældende myndigheds tilsyn, og pålægge den pågældende at træde tilbage fra alle sådanne hverv snarest muligt?

2)

For så vidt som den førnævnte administrative sanktion, der betragtes som sådan i national ret, henhører under en administrativ procedure, i hvilket omfang er den forpligtelse til at opretholde tavshedspligten, som en national tilsynsmyndighed kan påberåbe sig i henhold til artikel 54 i direktiv 2004/39/EF, da betinget af kravene vedrørende retfærdig rettergang, herunder adgang til effektive retsmidler, således som de følger af chartrets artikel 47, set i forhold til de parallelle krav, som følger af EMRK’s artikel 6 og 13 om retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler, samt de garantier, som er fastslået i chartrets artikel 48, navnlig med henblik på aktindsigt for den person, som er blevet pålagt den administrative sanktion, i alle sagens akter hos den myndighed, der har pålagt den administrative sanktion, og som samtidig er den nationale tilsynsmyndighed, med henblik på at forsvare de interesser og borgerlige rettigheder, som tilkommer den person, som er blevet pålagt sanktionen?

(1)  EUT L 145,s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/38

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 24. juni 2016 — Ömer Altun m.fl. og Absa NV m.fl. mod Openbaar Ministerie

(Sag C-359/16)

(2016/C 335/52)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ömer Altun, Abubekir Altun, Sedrettin Maksutogullari, Yunus Altun, Absa NV, M. Sedat BVBA, Alnur BVBA

Sagsøgt: Openbaar Ministerie

Præjudicielt spørgsmål

Kan en E 101-attest, der er udstedt i henhold til artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 (1) f 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet, således som den var gældende, indtil den blev ophævet ved artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 (2) om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, annulleres eller lades ude af betragtning af en anden ret end en ret i den udstationerende medlemsstat, såfremt de faktiske omstændigheder, som den skal tage stilling til, tillader den konstatering, at attesten er erhvervet eller gøres gældende på svigagtig vis?

(1)  (EFT 1972, L 72, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.9.2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2009, L 284, s. 1).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/39

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 4. juli 2016 — Association française des entreprises privées (AFEP) m.fl. mod Ministre des finances et des comptes publics

(Sag C-365/16)

(2016/C 335/53)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association française des entreprises privées (AFEP), Axa, Compagnie générale des établissements Michelin, Danone, ENGIE, tidligere GDF Suez, Eutelsat Communications, LVMH Moët Hennessy-Louis Vuitton SA, Orange SA, Sanofi SA, Suez Environnement Company, Technip, Total SA, Vivendi, Eurazeo, Safran, Scor SE, Unibail-Rodamco SE, Zodiac Aerospace

Sagsøgt: Ministère des Finances et des Comptes publics

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 4 i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 (1) og særligt bestemmelsens stk. 1, litra a), til hinder for en beskatning som den, der er fastsat i artikel 235b ZCA i lov om skatter og afgifter, som opkræves i forbindelse med udlodning af overskud af et selskabsskattepligtigt selskab i Frankrig, og hvis beskatningsgrundlag udgøres af de udloddede beløb?

2)

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende, skal en beskatning som den, der er fastsat i artikel 235b ZCA i lov om skatter og afgifter, da betragtes som »kildeskat«, som overskud udloddet af en filial er fritaget for i henhold til direktivets artikel 5?

(1)  Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.11.2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L 345, s. 8).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/40

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 5. juli 2016 — Openbaar Ministerie mod Dawid Piotrowski

(Sag C-367/16)

(2016/C 335/54)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Dawid Piotrowski

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, nr. 3), i rammeafgørelsen (1) om den europæiske arrestordre fortolkes således, at der kun kan ske overgivelse af personer, der efter den fuldbyrdende medlemsstats ret må anses for myndige, eller kan den fuldbyrdende medlemsstat i henhold til denne artikel også overgive mindreårige, som efter den nationale lovgivning fra en bestemt alder (eventuelt under en række betingelser) kan gøres strafferetligt ansvarlig?

2)

Såfremt det antages, at det efter rammeafgørelsens artikel 3, nr. 3), ikke er forbudt at overgive mindreårige, skal denne artikel da fortolkes således, at

a)

den omstændighed, at der i national ret er en (teoretisk) mulighed for at kunne straffe mindreårige fra en bestemt alder, er tilstrækkelig som kriterium for overgivelse (med andre ord ved en foretage en abstrakt bedømmelse på grundlag af kriteriet om den alder, fra hvilken en person kan gøres strafferetligt ansvarlig, uden hensyntagen til eventuelle supplerende betingelser)?

b)

hverken princippet om gensidig anerkendelse i rammeafgørelsens artikel 1, stk. 2, eller ordlyden af rammeafgørelsens artikel 3, nr. 3), er til hinder for, at den fuldbyrdende medlemsstat foretager en konkret bedømmelse fra tilfælde til tilfælde, hvorunder det kan kræves, at den person, der er genstand for arrestordren i henseende til strafferetligt ansvar skal opfylde de samme betingelser, som gælder for den fuldbyrdende medlemsstats egne statsborgere på grundlag af alder på gerningstidspunktet, på grundlag af arten af den lovovertrædelse, der gøres gældende, og muligvis sågar på grundlag af tidligere domstolsinterventioner i den udstedende medlemsstat, som har medført en ungdomssanktion, selv om sådanne betingelser ikke findes i den udstedende medlemsstat?

3)

Såfremt den fuldbyrdende medlemsstat kan anlægge en konkret bedømmelse, skal der for at undgå straffrihed da ikke sondres mellem overgivelse med henblik på strafforfølgning og overgivelse med henblik på straffuldbyrdelse?

(1)  Rådets rammeafgørelse 2002/584/EØF af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/41

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo, Sala Primera de lo Civil (Spanien) den 11. juli 2016 — Salvador Benjumea Bravo de Laguna mod Esteban Torras Ferrazzuolo

(Sag C-381/16)

(2016/C 335/55)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo, Sala Primera de lo Civil

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Salvador Benjumea Bravo de Laguna

Sagsøgt: Esteban Torras Ferrazzuolo

Præjudicielt spørgsmål

Er overdragelse af et EF-varemærke af andre grunde end dem, der er anført i artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1), navnlig de grunde, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i Ley de Marcas (den spanske lov om varemærker), lov nr. 17/2001 af 7. december 2001 (BOE nr. 294 af 8. december 2001), forenelig med EU-retten og konkret med den nævnte forordning?

(1)  EUT L 78, s. 1.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/41

Appel iværksat den 11. juli 2016 af Sharif University of Technology til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. april 2016 i sag T-52/15, Sharif University of Technology mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-385/16 P)

(2016/C 335/56)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sharif University of Technology (ved barrister M. Happold)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. april 2016 i sag T-52/15, Sharif University of Technology mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves.

—

Der gives appellanten medhold i de påstande, der nedlagdes for Retten.

—

Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver Rettens dom, at de omhandlede retsakter (bilagene til Rådets afgørelse 2014/776/FUSP (1) og til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 (2) og bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (3) og bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (4) (som ændret ved henholdsvis artikel 1 i afgørelse 2014/776/FUSP og artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014)) annulleres, for så vidt som de udpeger appellanten som en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012, at appellanten tildeles erstatning for den skade, som dets omdømme har lidt som følge af Rådets retsakter, og at Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i sagen ved Retten og i appelsagen.

Appellanten har fremsat følgende to anbringender til støtte for sin påstand om, at Rettens dom var behæftet med retlige fejl, og at Domstolen bør ophæve den og selv pådømme sagen:

Første anbringende om, at Retten fejlagtigt undlod at fastslå, at Rådet ikke har overholdt en væsentlig formforskrift og/eller har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at vedtage afgørelsen om at optage SUT på listen, fordi Rådet undlod at foretage den beslutningsproces, som det var forpligtet til at foretage.

Andet anbringende om, at Retten har foretaget en forkert fortolkning af det retlige kriterium om »støtte« til Irans regering i artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (som ændret) og artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 (som ændret), som Rådet henviste til som hjemmel for, at appellanten blev udpeget til at være omfattet af restriktive foranstaltninger, hvilket har resulteret i, at Retten fejlagtigt har konkluderet, at det af Rådet fremlagte bevis støttede appellantens opførelse på listen.

(1)  Rådets afgørelse 2014/776/FUSP af 7.11.2014 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 19).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 af 7.11.2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 3).

(3)  Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/42

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 15. juli 2016 — T-2, družba za ustvarjanje, razvoj in trženje elektronskih komunikacij in opreme, d.o.o (under insolvensbehandling) mod Republikken Slovenien

(Sag C-396/16)

(2016/C 335/57)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T-2, družba za ustvarjanje, razvoj in trženje elektronskih komunikacij in opreme, d.o.o (under insolvensbehandling)

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal en nedsættelse af forpligtelser på grundlag af en tvangsakkord som den i hovedsagen omhandlede, der er blevet godkendt ved en retsafgørelse og har fået retskraft, anses for en ændring af de elementer, som er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradraget af indgående moms som omhandlet i momsdirektivets (1) artikel 185, stk. 1, eller skal den anses for en anden situation, hvor fradraget var større eller mindre end det, som den afgiftspligtige person var berettiget til at foretage som omhandlet i momsdirektivets artikel 184?

2)

Skal en nedsættelse af forpligtelser på grundlag af en tvangsakkord som den i hovedsagen omhandlede, der er blevet godkendt ved en retsafgørelse og har fået retskraft, anses for (delvis) ubetalte transaktioner som omhandlet i momsdirektivets artikel 185, stk. 2, første afsnit?

3)

Henset til EU-lovgivers krav om klarhed og sikkerhed vedrørende retssituationen og til bestemmelsen i momsdirektivets artikel 186, skal en medlemsstat da med henblik på at stille krav om regulering af fradrag i tilfælde af helt eller delvis ubetalte transaktioner, således som direktivets artikel 185, stk. 2, andet afsnit, giver mulighed for, specifikt i den nationale bestemmelse anføre tilfældet ubetalte transaktioner, eller heri anføre tvangsakkorder, der er blevet godkendt ved en retsafgørelse og har fået retskraft (såfremt disse er omfattet af begrebet om manglende betaling)?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

Retten

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/44

Rettens kendelse af 12. juli 2016 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-347/14) (1)

((Annullationssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - sagsøgerens navn omfattet - tilpasning af påstandene - sagsøgeren afgået ved døden - formaliteten - bevis for grundlaget for opførelsen på listen - åbenbart, at sagen skal tages til følge))

(2016/C 335/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych (Kiev, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved E. Finnegan og J.-P. Hix, dernæst ved J.-P. Hix og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af dels Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 26), som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014, der gennemfører afgørelse 2014/119 (EUT 2014, L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 1), som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 381/2014 af 14. april 2014, der gennemfører forordning nr. 208/2014 (EUT 2014, L 111, s. 33), dels Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29. januar 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 24, s. 16), og Rådets forordning (EU) 2015/138 af 29. januar 2015 om ændring af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 24, s. 1), samt Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 62, s. 25) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015, der gennemfører forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 62, s. 1), for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres i deres oprindelige version, for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych.

2)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Olga Stanislavivna Yanukovych, arving efter Viktor Viktorovych Yanukovych, afholdte omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen.

4)

Olga Stanislavivna Yanukovych, arving efter Viktor Viktorovych Yanukovych, bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i processkriftet om tilpasning af påstandene.

5)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 253 af 4.8.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/45

Rettens kendelse af 10. juni 2016 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-380/14) (1)

((Annullationssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - sagsøgerens navn omfattet - søgsmålsfrist - formaliteten - bevis for grundlaget for opførelsen på listen - sager, der åbenbart skal tages til følge))

(2016/C 335/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Artem Viktorovych Pshonka (Moskva, Rusland) (ved advokaterne C. Constantina og J.M. Reymond)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 26) og af Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 1), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører Artem Viktorovych Pshonka.

2)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Artem Viktorovych Pshonka afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 261 af 11.8.2014.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/46

Rettens kendelse af 19. juli 2016 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-770/14) (1)

((EFRU - forordning (EF) nr. 1083/2006 - det grænseoverskridende samarbejdsprogram »Italien-Malta 2007-2013« - manglende overholdelse af frister - automatisk frigørelse - proportionalitet - princippet om samarbejde - partnerskabsprincippet - force majeure - begrundelsespligt - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2016/C 335/60)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri og P. Gentili, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B.-R. Killmann og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens nota Ares (2014) 2975571) af 11. september 2014, hvorved Kommissionen underrettede Den Italienske Republik om den automatiske frigørelse den 31. december 2013 af en del af midlerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) forpligtelser i henhold til det grænseoverskridende samarbejdsprogram »Italien-Malta 2007-2013«, dels om at Retten erklærer udgifterne til projekterne ImaGenX, Simit og PIM Energethica for støtteberettigede.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 26 af 26.1.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/46

Rettens kendelse af 14. juli 2016 — Alcimos Consulting mod ECB

(Sag T-368/15) (1)

((Annullationssøgsmål - søgsmål om erstatning - afgørelser vedtaget af ECB’s Styrelsesråd - nødlikviditetsstøtte til de græske banker - loft - ikke umiddelbart berørt - afvisning - tilsidesættelse af formforskrifter))

(2016/C 335/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alcimos Consulting SMPC (Athen, Grækenland) (ved advokat F. Rodolaki)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved K. Laurinavičius og M. Szablewska, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Dels en påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af afgørelser truffet af Styrelsesrådet for ECB af 28. juni 2015, hvorved det blev besluttet at fastholde loftet for nødlikviditetsstøtten til de græske banker på det niveau, der blev vedtaget den 26. juni 2015 og den 6. juli 2015, hvor samme fastholdelse samt en justering af haircuts i forbindelse med sikkerhedsstillelse, der i så henseende accepteres af den græske nationalbank, blev besluttet, dels en påstand i henhold til artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af de nævnte afgørelser

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Alcimos Consulting SMPC afholder sagens omkostninger.

(1)  EUT C 302 af 14.9.2015.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/47

Rettens kendelse af 19. juli 2016 — Panzeri mod Parlamentet og Kommissionen

(Sag T-677/15) (1)

((Annullationssøgsmål - regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - godtgørelse til parlamentarisk assistance - opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb - den anfægtede retsakt erstattet, mens sagen verserer - ufornødent at træffe afgørelse - forberedende retsakt - afvisning))

(2016/C 335/62)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Pier AntonioPanzeri (Calusco d’Adda, Italien) (ved advokat C. Cerami)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og G. Corstens, som befuldmægtigede) og Europa- Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af dels skrivelsen fra direktøren for Direktorat B, direktoratet for »Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder« i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans af 21. september 2015 vedrørende inddrivelse hos sagsøgeren af et beløb på 83 764,34 EUR og meddelelse om den dertil hørende debetnota af 18. september 2015, dels skrivelsen fra Europa-Parlamentets generalsekretær af 27. juli 2012, hvorved sagsøgeren modtog meddelelse om resultatet af en undersøgelse vedrørende dennes anvendelse af de parlamentariske godtgørelser.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse for så vidt angår skrivelsen fra direktøren for Direktorat B, direktoratet for »Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder« i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans af 21. september 2015 og debetnota nr. 2015-1320 af 18. september 2015.

2)

I øvrigt afvises sagen.

3)

Pier Antonio Panzeri bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4)

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/48

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. juli 2016 — MSD Animal Health Innovation og Intervet international mod EMA

(Sag T-729/15 R)

((Særlige rettergangsformer - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter i EMA’s besiddelse indeholdende oplysninger, der er indgivet af en virksomhed i forbindelse med dennes ansøgning om tilladelse til at markedsføre et lægemiddel - afgørelse om at give tredjemand aktindsigt i dokumenterne - begæring om udsættelse af gennemførelsen - uopsættelighed - fumus boni juris - interesseafvejning))

(2016/C 335/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: MSD Animal Health Innovation GmbH (Schwabenheim, Tyskland) og Intervet international BV (Boxmeer, Nederlandene) (ved advokat P. Bogaert, solicitors B. Kelly og H. Billson, J. Stratford, QC, og barrister C. Thomas)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (ved T. Jabłoński, N. Rampal Olmedo, A. Spina, A. Rusanov og S. Marino, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og artikel 279 TEUF, der i det væsentlige vedrører udsættelse af gennemførelsen af EMA’s afgørelse EMA/785809/2015 af 25. november 2015, hvorved en tredjemand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) gives aktindsigt i visse dokumenter, der indeholder oplysninger indgivet i forbindelse med en ansøgning om markedsføringstilladelse for veterinærlægemidlet Bravecto.

Konklusion

1)

Gennemførelsen af afgørelse EMA/785809/2015 fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) af 25. november 2015, hvorved en tredjemand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter gives aktindsigt i rapporten om toksikologiske forsøg C 45151/test for dermal toksicitet på 28 dage (semi-okklusiv applikation i 6 timer) på Wistar-rotter, C 45162/test for oral toksicitet (tvangsfodring) på 28 dage på Wistar-rotter og C 88913/test for dermal toksicitet på 28 dage (semi-okklusiv applikation i 6 timer) på Wistar-rotter, udsættes.

2)

Det pålægges EMA ikke at udbrede de rapporter, der er nævnt i punkt 1.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/48

Sag anlagt den 21. juli 2016 — Asna mod EUIPO — Wings Software (ASNA WINGS)

(Sag T-382/16)

(2016/C 335/64)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Asna, Inc. (San Antonio, Texas, De Forenede Stater) ved advokaterne J. Devaureix og J.C. Erdozain López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Wings Software BVBA (Heist-Op-den-Berg, Belgien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Asna, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ASNA WINGS« — registreringsansøgning nr. 11 388 352

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 436/2015-5)

Påstande

—

Stævningen med alle dokumenter og tilsvarende kopier antages til realitetsbehandling.

—

De fremlagte beviser antages.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og tillægges ingen retsvirkning.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Fejl for så vidt angår modpartens fremlæggelse af bevis for brug

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/49

Sag anlagt den 22. juli 2016 — AIA mod EUIPO — Casa Montorsi (MONTORSI F. & F.)

(Sag T-389/16)

(2016/C 335/65)

Stævningen er affattet på Italiensk

Parter

Sagsøger: Agricola italiana alimentare SpA (AIA) (San Martino Buon Albergo, Italien) (ved advokat S. Rizzo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Casa Montorsi Srl (Vignola, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Agricola italiana alimentare SpA

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »MONTORSI F. & F.« — EU-varemærkeregistrering nr. 5 681 663

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1239/2014-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 3, i forordning nr. 207/2009.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/50

Sag anlagt den 26. juli 2016 — Starbucks mod EUIPO — Nersesyan (COFFEE ROCKS)

(Sag T-398/16)

(2016/C 335/66)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Starbucks Corp. (Seattle, Washington, De Forenede Stater) (ved solicitor I. Fowler og advokat J. Schmitt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Hasmik Nersesyan (Borgloon, Belgien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Hasmik Nersesyan

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »COFFEE ROCKS« — registreringsansøgning nr. 11 881 943

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 559/2015-4)

Påstande

—

Kontorets anfægtede afgørelse af 24. maj 2016 i sag R 559/2015-4 annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger eller — i det tilfælde at den anden part intervenerer — betales omkostningerne mellem den sagsøgte og intervenienten in solidum.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/51

Sag anlagt den 22. juli 2016 — Berliner Stadtwerke mod EUIPO (berlinGas)

(Sag T-402/16)

(2016/C 335/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Berliner Stadtwerke GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokat O. Spieker)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »berlinGas« — registreringsansøgning nr. 14 067 714

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. maj 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 291/2016-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/51

Sag anlagt den 28. juli 2016 — Stada Arzneimittel mod EUIPO — Vivatech (Immunostad)

(Sag T-403/16)

(2016/C 335/68)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Stada Arzneimittel AG (Bad Vilbel, Tyskland) (ved advokaterne R. Kaase og J. Plate)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vivatech (Paris, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Stada Arzneimittel AG

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Immunostad« — EU-varemærkeregistrering nr. 9 552 225

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. april 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 863/2015-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling ved appelkammeret.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009.

Retten for EU-Personalesager

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/53

Sag anlagt den 14. juni 2016 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-29/16)

(2016/C 335/69)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat C. Cortese)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den afgørelse om pensionsindeholdelse, der blev vedtaget af Kommissionen i henhold til vedtægtens artikel 85, på 22 368,13 EUR, som skal indeholdes i sagsøgerens efterladtepension samt i børnepensionen til sagsøgerens tre børn.

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO.4) den 17. august 2015 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i efterladtepension og børnepension, hvad angår ZZ’s og dennes to mindreårige døtres rettigheder, og, om fornødent, af den udtrykkelige afgørelse om afslag på klagen.

—

Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO.4) den 17. august 2015 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i efterladtepension og børnepension, hvad angår ZZ’s rettigheder, og, om fornødent, af den stiltiende afgørelse om afslag på klagen.

—

Kommissionen tilpligtes at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgerne har lidt som følge af tilsidesættelsen af deres ret til god forvaltningsskik samt af administrationens omsorgspligt over for dem, idet erstatningen opgøres til henholdsvis:

—

forskellen mellem ZZ’s aflønning som midlertidigt ansat i EFSA i lønklasse AD9, og den aflønning, som han ville oppebære som tjenestemand i Kommissionen i lønklasse AD 12, i en periode på et år.

—

størrelsen af den tilbagesøgning, der kræves af sagsøgerne i den anfægtede afgørelse, med tillæg af forskellen mellem størrelsen af de pensioner, der fastsættes i ændringsudtalelse nr. 2, og den størrelse, der fastsættes i ændringsudtalelse nr. 3, fra ikrafttrædelsen af udtalelse nr. 3 og indtil det tidspunkt, hvor familien er i stand til at flytte tilbage til det tidligere bopælssted, idet denne frist efter ret og billighed kan fastsættes til et år at regne fra denne sags afslutning.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/54

Sag anlagt den 12. juli 2016 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-36/16)

(2016/C 335/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne N. de Montigny og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST7 i forbindelse med forfremmelsesåret 2015.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 13. november 2015 om offentliggørelse af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2015, for så vidt som sagsøgeren ikke er opført herpå.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/54

Sag anlagt den 29. juli 2016 — ZZ mod EIB

(Sag F-37/16)

(2016/C 335/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat B. Maréchal)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den afgørelse, der blev truffet i forbindelse med Dignity at work- undersøgelsesproceduren vedrørende beskyldninger om seksuel chikane, om afvisning af sagsøgerens klage og om afslag på at yde erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab og de lægeudgifter, som sagsøgeren har afholdt.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 16. oktober 2015, der blev truffet i forbindelse med den Dignity at work-undersøgelsesprocedure, som sagsøgeren iværksatte den 20. maj 2015 mod hendes overordnede, som undersøgt af undersøgelsesudvalget, og annullation af undersøgelsesudvalgets rapport af 14. september 2015 vedrørende den Dignity at work-ansøgning, som sagsøgeren havde indgivet, hvori hendes klage blev afvist og hvori blev medtaget utilstrækkelige henstillinger, herunder en sanering af rapporten.

—

Erstatning for lægeudgifter som følge af den skade, sagsøgeren har lidt, opgjort til i) 977 EUR indtil d.d. (inklusiv moms) og ii) et foreløbigt beløb på 5 850 EUR for fremtidige lægeudgifter.

—

Erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, opgjort til 20 000 EUR.

—

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.