29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/1

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/2

—

Jul 2016: fra mandag den 19. december 2016 til og med søndag den 8. januar 2017

—

Påske 2017: fra mandag den 10. april 2017 til og med søndag den 23. april 2017

—

Sommer 2017: fra fredag den 21. juli 2017 til og med søndag den 3. september 2017.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/3

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/3

1.

Giver artikel 4 i direktiv 2000/60/EF (1) om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) eller vandrammedirektivet som sådant i en sag, som ikke er underlagt en miljøkonsekvensvurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), en miljøorganisation rettigheder, til beskyttelse af hvilke organisationen i henhold til artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som er indgået ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 på Det Europæiske Fællesskabs vegne (Århuskonventionen), har ret til adgang til administrative eller retslige procedurer?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2.

Skal disse rettigheder i henhold til Århuskonventionens bestemmelser kunne gøres gældende allerede under den administrative procedure, eller er det tilstrækkeligt, at der er mulighed for at indbringe den administrative myndigheds afgørelse for en domstol?

3.

Er det lovligt, at den nationale procesret (§ 42 AVG) henviser miljøorganisationen til — på samme måde som andre parter i sagen — ikke først at gøre sine indsigelser gældende i en klage ved forvaltningsdomstolen, men at gøre dem gældende rettidigt allerede under den administrative procedure, idet den i modsat fald mister sin partsstatus og heller ikke længere kan indgive klage til forvaltningsdomstolen?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/4

1.

Giver artikel 4 i direktiv 2000/60/EF (1) om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) eller vandrammedirektivet som sådant i en sag, som ikke er underlagt en miljøkonsekvensvurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), en miljøorganisation rettigheder, til beskyttelse af hvilke organisationen i henhold til artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som er indgået ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 på Det Europæiske Fællesskabs vegne (Århuskonventionen), har ret til adgang til administrative eller retslige procedurer?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2.

Skal disse rettigheder i henhold til Århuskonventionens bestemmelser kunne gøres gældende allerede under den administrative procedure, eller er det tilstrækkeligt, at der er mulighed for at indbringe den administrative myndigheds afgørelse for en domstol?

3.

Er det lovligt, at den nationale procesret (§ 42 AVG) henviser miljøorganisationen til — på samme måde som andre parter i sagen — ikke først at gøre sine indsigelser gældende i en klage ved forvaltningsdomstolen, men at gøre dem gældende rettidigt allerede under den administrative procedure, idet den i modsat fald mister sin partsstatus og heller ikke længere kan indgive klage til forvaltningsdomstolen?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/5

1)

Skal artikel 202, stk. 3, første led, i Rådets forordning (EF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter »toldkodeksen«) (1) fortolkes således, at en juridisk person i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, som den person, der foretager en indførsel, bliver debitor for toldskylden, hvis en [org. s. 2] af den juridiske persons medarbejdere, som ikke er dens retlige repræsentant, inden for rammerne af sine kompetencer har givet anledning til den ikke forskriftsmæssige indførsel?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal toldkodeksens artikel 202, stk. 3, andet led, da fortolkes således, at

3)

Såfremt det første eller det andet præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

Skal toldkodeksens artikel 212a da fortolkes således, at bedømmelsen af, om debitors adfærd giver anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed, i forbindelse med juridiske personer udelukkende skal foretages på grundlag af den juridiske persons henholdsvis dens organers adfærd, eller skal adfærden hos en fysisk person, som er ansat hos den juridiske person og inden for rammerne af sine opgaver behandler sagen, tilregnes den juridiske person?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/6

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/6

1)

Kan bestemmelserne i KN’s kapitel 30 fortolkes således, at det ikke er tilladt at tarifere en vare i dette kapitel, hvis varens væsentlige bestanddel er en aktiv ingrediens (probiotiske bakterier), der er indeholdt i kosttilskud, som tariferes i KN-kode 2106 90 98?

2)

Er det med henblik på tarifering i KN’s kapitel 30 tilstrækkeligt, at fabrikanten præsenterer, markedsfører og sælger varen med den aktive ingrediens, der har positive virkninger på helbredet generelt og ofte findes i kosttilskud, som lægemiddel?

3)

Skal begrebet »præcis terapeutisk og profylaktisk virkning« — der ifølge Domstolens faste praksis udgør et krav for tarifering i KN’s kapitel 30 — i lyset af det nuværende udviklingstrin for EU-lovgivningen om markedet for lægemidler fortolkes således, at det svarer til begrebet lægemidler, som det fremgår af EU-bestemmelserne om humanmedicinske lægemidler?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/7

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/7

1)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86 (1), som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs [mod] en italiensk havn?

2)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver og/eller funktioner og/eller aktiviteter, som ikke udtrykkeligt finansieres med den pågældende afgift?

3)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver foretaget af andre myndigheder end den, som afgiften tilgår?

4)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver, men hvor de enkelte omkostninger, som skal finansieres, ikke kan fastlægges, således at det hverken på forhånd eller efterfølgende er muligt at bedømme, hvilke tjenesteydelser der reelt dækkes, og på hvilke betingelser og i hvilket omfang denne afgift reelt finansierer disse tjenesteydelser?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/8

1)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86 (1), som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs [mod] en italiensk havn?

2)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver og/eller funktioner og/eller aktiviteter, som ikke udtrykkeligt finansieres med den pågældende afgift?

3)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver foretaget af andre myndigheder end den, som afgiften tilgår?

4)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver, men hvor de enkelte omkostninger, som skal finansieres, ikke kan fastlægges, således at det hverken på forhånd eller efterfølgende er muligt at bedømme, hvilke tjenesteydelser der reelt dækkes, og på hvilke betingelser og i hvilket omfang denne afgift reelt finansierer disse tjenesteydelser?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/9

1)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86 (1), som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs [mod] en italiensk havn?

2)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver og/eller funktioner og/eller aktiviteter, som ikke udtrykkeligt finansieres med den pågældende afgift?

3)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver foretaget af andre myndigheder end den, som afgiften tilgår?

4)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver, men hvor de enkelte omkostninger, som skal finansieres, ikke kan fastlægges, således at det hverken på forhånd eller efterfølgende er muligt at bedømme, hvilke tjenesteydelser der reelt dækkes, og på hvilke betingelser og i hvilket omfang denne afgift reelt finansierer disse tjenesteydelser?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/10

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/11

1)

2)

Skal udtrykket »fortrolige oplysninger« som omhandlet i artikel 54, stk. 1, andet punktum, i direktiv 2004/39/EF fortolkes således, at det eneste afgørende tidspunkt for bedømmelsen af, om en virksomhedsrelateret oplysning, som tilsynsmyndigheden har givet videre, er en fortrolig forretningshemmelighed eller en oplysning af anden fortrolig karakter, er det tidspunkt, hvor oplysningen blev givet til tilsynsmyndigheden?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

3)

Skal det i forbindelse med spørgsmålet, om en virksomhedsrelateret oplysning, uanset om der måtte være indtrådt ændringer i de økonomiske forhold, skal beskyttes som forretningshemmelighed og følgelig henhører under tavshedspligten i henhold til artikel 54, stk. 1, andet punktum, i direktiv 2004/39/EF, på generel vis antages, at der eksisterer en tidsmæssig grænse — på f.eks. fem år — hvorefter der består en afkræftelig formodning om, at en oplysning ikke længere har nogen økonomisk værdi? Gælder det samme for den tilsynsretlige tavshedspligt?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/12

1)

Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (1) af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) og artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF (2) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at de er tilstrækkelig præcise og klare og derfor finder anvendelse på retsstillingen for en tjenestemand, som er afskediget fra offentlig tjeneste, såfremt:

2)

Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54 samt artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 30, 47 og 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser tillader en national foranstaltning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 21 i lov om beskyttelse mod forskelsbehandling (Zakon za zashtita ot diskriminatsia), sammenholdt med artikel 106, stk. 1, nr. 2), i tjenestemandsloven (Zakon za darzhavnia sluzhitel), hvis de sidstnævnte bestemmelser i det tilfælde af afskedigelse, der er nævnt i første præjudicielle spørgsmål (på grund af ophør som følge af nedskæring af antallet af ensartede stillinger, som beklædes af såvel mænd som kvinder) af en tjenestemand fra offentlig tjeneste, udtrykkeligt hverken fastsætter en pligt til at foretage en udvælgelse eller kriterier som en del af afskedigelsesretten, som begge kun anerkendes i administrativ praksis og retspraksis, hvis den for afskedigelsen kompetente myndighed efter eget skøn har godkendt en procedure og fastsat kriterier, medens der i modsætning hertil i det identiske tilfælde af afskedigelse af en arbejdstager fra offentlig tjeneste, er fastsat bestemmelser om pligt til at foretage en udvælgelse og fastsætte kriterier for gennemførelse af udvælgelsen som en del af denne myndigheds afskedigelsesret?

3)

Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54 samt artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 30, 47 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at afskedigelse af en tjenestemand fra offentlig tjeneste er uberettiget og derfor uforenelig med de nævnte bestemmelser, blot fordi den administrative myndighed ikke har foretaget en udvælgelse og ikke har anvendt objektive kriterier henholdsvis ikke har fremlagt en begrundelse for sin beslutning om at afskedige den konkrete person, hvis denne person har beklædt en stilling, som er identisk med stillinger, som beklædes af andre personer, både mænd og kvinder, og afskedigelsen er sket på grundlag af en neutral bestemmelse?

4)

Skal artikel 18 og 25 i direktiv 2006/54, sammenholdt med artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at proportionalitetsprincippet er overholdt, og således, at disse bestemmelser tillader en national ordning, hvorefter der i tilfælde af uberettiget afskedigelse fastsættes en erstatning, som ligeledes finder anvendelse ved overtrædelser af det EU-retlige princip om ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, hvorefter den maksimale periode, der kan ydes erstatning for, fastsættes til seks måneder og hvorefter erstatningens størrelse fastsættes — på grundlag af grundlønnen for den beklædte stilling, dog kun såfremt og for så vidt som den pågældende person er arbejdsløs eller modtager et lavere vederlag, og såfremt den pågældendes krav på genansættelse i samme stilling består særskilt og ikke er en del af den pågældendes ret til erstatning efter den pågældende medlemsstats nationale ret?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/13

1)

Skal artikel 148, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at lastning og losning af et fartøj er ydelser i denne bestemmelses forstand, der er bestemt til at dække et direkte behov i forbindelse med søgående fartøjers ladning som omhandlet i dette direktivs artikel 148, litra a)?

2)

Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF henset til præmis 24 i Domstolens dom Elmeka, forenede sager C-181/04 — C-183/04, hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse ikke kan udvides til at omfatte levering af tjenesteydelser i et forudgående handelsled, fortolkes således, at dette også gælder for den i nærværende sag omtvistede tjenesteydelse, hvor den tjenesteydelse, der i første handelsled leveres af en af A Oys underentreprenører, omfatter en tjenesteydelse, som direkte fysisk vedrører ladningen, og som A Oy viderefakturerer til speditøren eller transportøren?

3)

Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF henset til præmis 24 i Domstolens ovennævnte dom, hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse kun gælder for tjenesteydelser, der leveres direkte til rederiet, fortolkes således, at denne afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse, såfremt tjenesteydelsen leveres til den, der har råderet over ladningen, f.eks. eksportøren eller importøren af varerne?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/14

1)

Skal artikel 29, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således, at den metode, der er fastsat heri, ligeledes finder anvendelse i tilfælde, hvor indførslen af varer og disses overgang til frit forbrug på Fællesskabets toldområde er en følge af den omstændighed, at de importafgiftspligtige varer under transitproceduren blev unddraget toldtilsyn, og at de ikke var solgt med det formål at blive indført på Fællesskabets toldområde, men med henblik på at blive udført fra dette område?

2)

Skal udtrykket »i nævnte rækkefølge« i artikel 30, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, sammenholdt med retten til god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og princippet om, at administrative afgørelser skal begrundes, fortolkes således, at toldmyndigheden for at kunne nå til den konklusion, at metoden i forordningens artikel 31 finder anvendelse, er forpligtet til i hver enkelt afgørelse at angive grunden til, at den har fundet, at metoderne til fastsættelse af toldværdien i forordningens artikel 29 og 30 ikke kan finde anvendelse under de konkret foreliggende omstændigheder?

3)

Skal det for at undlade at anvende metoden i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a), anses for at være tilstrækkeligt, at toldmyndigheden meddeler, at den ikke er i besiddelse af de nødvendige oplysninger, eller er toldmyndigheden forpligtet til at indhente oplysninger fra producenten?

4)

Skal toldmyndigheden begrunde, hvorfor de i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c) og d), fastsatte metoder ikke skal anvendes, hvis den fastsætter værdien af lignende varer i henhold til artikel 151, stk. 3, i forordning nr. 2454/93 (2)?

5)

Skal toldmyndighedens afgørelse indeholde en udtømmende redegørelse for, hvilke oplysninger der foreligger i Fællesskabet, som omhandlet i toldkodeksens artikel 31, eller kan den indgive denne begrundelse på et senere tidspunkt til en retsinstans med mere detaljerede beviser?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/15

1)

Skal importørens pligt til at handle i god tro, som er fastsat i artikel 220, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, defineres således, at

2)

Kan importørens pligt til at handle i god tro, som er fastsat i artikel 220, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, godtgøres på tilstrækkelig vis ved den generelle beskrivelse af situationen, som er indeholdt i OLAF’s meddelelse, og ved OLAF’s konklusioner, eller skal de nationale toldmyndigheder fremskaffe yderligere dokumentation for eksportørens adfærd?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/16

1)

Hvis en asylansøger ikke er frihedsberøvet på det tidspunkt, hvor den ansvarlige [medlemsstat] accepterer at overtage denne, men frihedsberøves på et senere tidspunkt — på grund af, at det først er da, at det vurderes, om der foreligger en væsentlig risiko for, at personen forsvinder — skal tidsfristen på seks uger i artikel 28, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 (1) i så fald beregnes fra den dag, hvor personen blev frihedsberøvet eller skal den beregnes fra et andet tidspunkt og i så fald hvilket?

2)

Udelukker forordningens artikel 28, i en situation, hvor asylansøgeren ikke er frihedsberøvet på det tidspunkt, hvor den ansvarlige [medlemsstat] accepterer at overtage den pågældende, at nationale regler finder anvendelse, som for Sveriges vedkommende indebærer, at en udlænding ikke kan frihedsberøves med henblik på gennemførelse i længere tid end to måneder, hvis der ikke er tungtvejende grunde til en længere periode, og hvis der er sådanne tungtvejende grunde kan udlændingen højst frihedsberøves i tre måneder, og hvis det er sandsynligt, at gennemførelsen kommer til at tage længere tid på grund af udlændingens manglende samarbejde eller det tager tid at fremskaffe de nødvendige dokumenter, i længere tid end tolv måneder?

3)

Hvis en gennemførelsesprocedure påbegyndes på ny, efter at en klage eller en indbringelse for en domstol ikke længere har opsættende virkning (jf. artikel 27, stk. 3) begynder da en ny tidsfrist på seks uger at løbe, eller skal der ske en modregning f.eks. af det antal dage, hvor personen allerede har været frihedsberøvet efter at den ansvarlige medlemsstat har accepteret overførslen eller tilbagetagelsen?

4)

Har det nogen betydning, om asylansøgeren, som har påklaget en afgørelse om overførsel, ikke selv har anmodet om, at gennemførelsen af afgørelsen om overførsel udsættes, indtil der foreligger et resultat af vedkommendes klage (jf. artikel 27, stk. 3, litra c), og artikel 27, stk. 4)?

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/17

—

Rettens dom i sag T-512/12 ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som appelsagen vedrører, idet annullationssøgmålet til prøvelse af den anfægtede retsakt, som er anlagt af Front Polisario (»sagsøgeren«), afvises.

—

Sagsøgeren tilpligtes at betale de af Rådet afholdte omkostninger i første instans og i forbindelse med denne appel.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/18

1)

I sag T-711/13 annulleres punkt 1 i den dispositive del af afgørelsen truffet den 8. oktober 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 946/2012-1 og R 995/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Harrys Pubar AB og Harry’s New York Bar SA.

2)

I sag T-716/13 frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Harry’s New York Bar bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for Retten, og de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret. Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for Retten.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/19

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den anden og den tredje påstand.

2)

De beløb, som Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH skal betale som faste godtgørelser, nedsættes med et beløb, der svarer til 10 % af forskuddene, der skal tilbagebetales i medfør af kontrakterne vedrørende projekterne HyWays, HyApproval og HarmonHy

3)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)

Ludwig-Bölkow-Systemtechnik og Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/19

1)

I sag T-84/14 annulleres punkt 1 i den dispositive del af afgørelsen truffet den 14. november 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 1038/2012-1 og R 1045/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Harrys Pubar AB og Harry’s New York Bar SA.

2)

I sag T-97/14 frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Harry’s New York Bar bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for Retten, og de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret. Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de omkostninger, der er afholdt af Harrys Pubar i forbindelse med sagens behandling for Retten.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/20

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Calberson GE betaler sagens omkostninger.

3)

Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/21

1)

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som den vedrører annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413, af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007, af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010, samt af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 350/2012 af 23. april 2012, (EU) nr. 709/2012 af 2. august 2012, (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012, (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012, (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013, (EU) nr. 1203/2013 af 26. november 2013 og (EU) nr. 397/2014 af 16. april 2014 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012.

2)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Mahmoud Jannatian og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/22

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Penny Markt GmbH betaler sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/23

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Infinite Cycle Works Ltd betaler sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/23

1)

Sagen afvises.

2)

Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing, (Luoyang), Inc., Csi Cells Co. Ltd og Csi Solar Power (China), Inc. slettes af sag T-141/14 som intervenienter.

3)

SolarWorld AG, Brandoni solare SpA og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

Europa-Kommissionen, Canadian Solar Manufacturing(Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing, (Luoyang) Inc., Csi Cells Co. Ltd, Csi Solar Power (China), Inc. (Suzhou); og China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products bærer deres egne omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/24

1)

Sagen afvises.

2)

Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing, (Luoyang), Inc., Csi Cells Co. Ltd og Csi Solar Power (China), Inc. slettes af sag T-142/14 som intervenienter.

3)

SolarWorld AG, Brandoni solare SpA og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

Europa-Kommissionen, Canadian Solar Manufacturing(Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing, (Luoyang) Inc., Csi Cells Co. Ltd, Csi Solar Power (China), Inc. (Suzhou); og China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products bærer deres egne omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/25

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at tage stilling til SES Astras interventionsbegæring.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Hispasat, SA’s omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/26

—

Den af EUIPO vedtagne afgørelse af 9. september 2015 annulleres og det pålægges EUIPO at registrere det af varemærkeansøgning nr. 13 154 315 omfattede figurmærke »CityTrain« med angivelse af farverne »grå, lyserød« for alle de i ansøgningen anførte varer og tjenesteydelser i klasse 12, 37 og 42 som EU-varemærke.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c) i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/26

—

Personalerettens dom af 8. oktober 2015 i de forenede sager F-106/13 og F-25/14 ophæves delvist.

—

Følgelig:

—

FRA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den kun undersøgte det processuelle anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt, som førte til annullation af de 2 afgørelser om irettesættelse og om at bringe kontrakten til ophør, og afviste at undersøge alle andre anbringender, som blev rejst under sagen i første instans. Appellanten har gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl og foretog en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, tilsidesatte artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og begrundelsespligten, tilsidesatte princippet om god retspleje og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og anlagde et åbenbart urigtigt skøn.

2.

Andet anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den afviste sagsøgerens påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, både for så vidt angår afgørelsen om irettesættelse og afgørelsen om at bringe kontrakten til ophør.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/28

—

Den anfægtede afgørelse erklæres ugyldig.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

afgørelse af 2. december 2015 (ref. Ares (2015) 5513293) om FP 7 tilskudsaftaler og skrivelse af 2. december 2015 (ref. Ares (2015) 5513293) om en FP 6 tilskudsaftale vedrørende sagsøgtes afgørelse om at iværksætte inddrivelsen efter revision (RAIA000024) om FP 7 afsluttede tilskudsaftaler og revision (RAIA000027) om FP 6 kontrakter,

—

afgørelse vedrørende debetnota nr. 3241514917 (ref. Ares (2015) 5513293) med krav om, at sagsøgeren indbetaler i alt 1 770 417,29 EUR senest den 15. januar 2016 til sagsøgtes bankkonto, og

—

afgørelse vedrørende skrivelse af 16. december 2015 (ref. Ares (2015) 5894346, ref. Ares (2015) 5898040, ref. Ares (2015) 5899627), af 21. december 2015 (BUDG/DGA/C4/DB — 025798.4) og af 14. januar 2016 (BUDG/DGA/C4/DB — 025798.1) om at modregne hver betaling i sagsøgerens angivelige gæld i henhold til debetnota nr. 3241514917 (ref. Ares (2015) 5513293).

1.

Med det første anbringende anføres det, at de anfægtede afgørelser er ulovlige, fordi alle de krævede omkostninger opfylder kriteriet for støtteberettigelse i artikel II.14.1 i tilskudsaftalen.

2.

Med det andet anbringende anføres det, at de anfægtede afgørelser ikke opfylder de gældende formelle og proceduremæssige krav og er behæftet med en mangel, idet princippet om god forvaltningsskik er blevet tilsidesat.

3.

Med det tredje anbringende anføres det, at de anfægtede afgørelser tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

4.

Med det fjerde anbringende anføres det, at pålæggelsen af en konventionalbod i de anfægtede afgørelser ligeledes er ulovlig, idet sagsøgeren ikke har modtaget uberettigede finansielle bidrag.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/29

—

Det fastslås, at søgsmålet er velbegrundet.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den forkastede ugyldighedsbegæringen vedrørende det registrerede varemærke »Formata« nr. 11 529 427.

—

Den anfægtede afgørelse ændres, idet varemærke »Formata« nr. 11 529 427 erklæres ugyldigt.

—

Den anfægtede afgørelse ændres for så vidt angår sagsomkostningerne.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/29

—

Den anfægtede gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen af 13. november 2015»om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)« meddelt under K(2015) 7716 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 303 af 20.11.2015, s. 35 ff., annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republik efter kontrollerne IR/2009/004/GR og IR/2009/0017/GR blev pålagt faste finansielle engangskorrektioner for forsinkelser i inddrivelsesproceduren, for ikke at have leveret oplysninger og generelt for mangler i proceduren for gældsforvaltning for et samlet beløb på 11 534 827,97 EUR i overensstemmelse med opgørelsen i bilaget til samme.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører et manglende retligt grundlag for at pålægge faste finansielle korrektioner.

2.

Med det andet annullationsanbringende vedrørende de påståede forsinkelser i inddrivelsesproceduren gøres gældende, at pålæggelsen af korrektioner i 2015 som følge af mangler ved kontrolsystemet, som også vedrører forhold før 2000, i forlængelse af konklusioner, der blev foretaget for første gang i 2011, under tilsidesættelse af de græske myndigheders ret til forsvar, og hvilke myndigheder Kommissionen pålagde en uforholdsmæssig byrde, er i strid med det almindelige retssikkerhedsprincip, med Kommissionens pligt til at handle rettidigt og under alle omstændigheder inden for en rimelig frist.

3.

Med det tredje annullationsanbringende vedrørende de påståede mangler i proceduren med inddrivelse ved modregning gøres gældende, at Kommissionens afgørelse fuldstændigt mangler en tilstrækkelig og endelig begrundelse og under alle omstændigheder blev vedtaget på grundlag af en åbenbar bedømmelsesfejl.

4.

Med det fjerde annullationsanbringende vedrørende den beregning, som Kommissionen fandt fejlagtig, af de renter i henhold til kriteriet 50/50 i artikel 31, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (1) og deres deraf følgende manglende overensstemmelse med bilag III gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af bestemmelserne i artikel 32, stk. 1 og 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/31

—

Artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015 (1), hvorved det bl.a. blev fastslået, at en del af landbrugsudgifterne vedrørende beregningen af værdien af den afsatte produktion, som Storbritannien havde erklæret, var blevet afholdt i strid med EU-retten og ikke kan finansieres af EGFL og ELFUL, hvilket førte til en samlet finansiel korrektion på 1 849 194,86 EUR, annulleres delvist.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl i sin fortolkning af kravet om, at en medlemsstat, når det beregner værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation med henblik på at fastsætte loftet for støtten, kan tage hensyn til produktionen fra producenter, der tilslutter sig organisationen. Kommissionen tilsidesatte med denne konklusion de klare bestemmelser i for det første artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning 1433/2003 (2) og for det andet artikel 52, stk. 1, og artikel 52, stk. 2, i Kommissionens forordning 1580/2007 (3).

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen ved sin fortolkning af værdien af nye medlemmers produktion tilsidesatte legalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, som finder anvendelse med særlig styrke, når en foranstaltning medfører finansielle konsekvenser og/eller pålæggelse af straf.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/32

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/32

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 80, stk. 2 i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af princippet om retten til retfærdig rettergang foretaget af appelkammeret ved EUIPO.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/33

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Det fastslås, at EU-varemærkeansøgning nr. 10581619 »BYRON« registreres for alle varer omfattet af klasse 18,25 og 33 (idet sidstnævnte er den omtvistede klasse i denne sag).

—

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4 i forordning nr. 207/2009 for så vidt angår krænkelsen passing off i henhold til common law.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/34

—

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 4. december 2015 (ECB/SSM/2015 — 9695000CG7B84NLR5984/40) om fastlæggelse af de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på Groupe Crédit Mutuel, annulleres.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/34

—

Afgørelse truffet den 18. december 2015 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret annulleres i det hele.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

—

Tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af artikel 75 i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

—

Urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/35

—

Såvel Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2216 af 30. november 2015 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran som Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2204 af 30. november 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres med øjeblikkelig virkning, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

—

Der anordnes en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 89 i Rettens procesreglement, hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Akterne i sagen Oil Pension Fund Investment Company mod Rådet (T-121/13, ECLI:EU:T:2015:645) inddrages i den foreliggende sag.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF

Sagsøgeren er af den opfattelse, at Rådet i henhold til artikel 266 TEUF ikke må vedtage retsakter, der har det samme indhold, som de retsakter af 21. december 2012, der blev annulleret ved Domstolens dom i sagen Oil Pension Fund Investment Company mod Rådet (T-121/13, ECLI:EU:T:2015:645).

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, af sagsøgerens ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og af begrundelsespligten

I denne sammenhæng har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke har fundet en forskriftsmæssig høring sted, og at selskabet ikke blev givet aktindsigt. Sagsøgeren stiller sig uforstående over for den i de anfægtede retsakter indeholdte begrundelse. Af disse grunde er sagsøgerens ret til forsvar og dennes krav på en effektiv domstolsbeskyttelse blevet tilsidesat. Der foreligger desuden en tilsidesættelse af princippet om retten til kontradiktion. Endvidere har sagsøgeren anført, at Rådet foretog en fejlagtig bedømmelse af omstændighederne i relation til sagsøgeren. Sagsøgeren er af den opfattelse, at selskabet blev afskåret fra retten til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med retsstatsprincippet, idet selskabet på grund af manglende kendskab til de relevante påstande og Rådets angivelige bevismateriale ikke har kunnet udtale sig konkret og heller ikke har kunnet fremlægge noget bevis for det modsatte til belysning af tvisten.

3.

Tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn, en manglende eller fejlbehæftet bedømmelse og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

Efter sagsøgerens opfattelse har Rådet ved at vedtage de anfægtede retsakter foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Rådet har på en utilstrækkelig og/eller forkert måde vurderet de omstændigheder, der ligger til grund for de anfægtede retsakter. I denne sammenhæng gøres det bl.a. gældende, at begrundelsen i de anfægtede retsakter for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren er fejlagtig. De anfægtede retsakter udgør desuden en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

4.

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af de rettigheder, der sikres i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Sagsøgeren har hermed gjort gældende, at selskabets rettigheder, der er sikret i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter: chartret om grundlæggende rettigheder), er blevet tilsidesat ved de anfægtede retsakter. I den forbindelse har selskabet gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af friheden til at oprette og drive egen virksomhed i Den Europæiske Union (artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder) og af retten til at anvende og navnlig at træffe dispositioner med lovligt erhvervet ejendom i Den Europæiske Union (artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder). Endelig har sagsøgeren anført, at der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet (artikel 20 i chartret om grundlæggende rettigheder) og af princippet om forbud mod forskelsbehandling (artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder).

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/36

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele og ansøgningen om det omtvistede varemærke hjemvises til EUIPO til videre behandling.

—

EUIPO og eventuelle parter i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger forbundet med sagens behandling for Retten og for appelkammeret samt behandlingen af indsigelsessag nr. B 764 029 ved indsigelsesafdelingen.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/37

—

Appellen tages til følge og den appellerede dom ophæves delvist, idet punkt 2 og 3 i den dispositive del samt præmis 58-63 i selve dommen annulleres.

—

Følgelig annulleres de retningslinjer, der var fastsat for 2012, eller det fastslås, at de ikke længere finder anvendelse; EIB tilpligtes at erstatte det af Carlo De Nicola lidte tab, som forlangt i stævningen, eller subsidiært hjemvises sagen til en anden afdeling i Personaleretten, sammensat af et nyt dommerkollegium, med henblik på at denne træffer en ny afgørelse vedrørende de annullerede præmisser.

—

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/37

—

Appellen tages til følge og den appellerede dom ophæves delvist, idet punkt 2 og 3 i den dispositive del samt præmis 59-64 i selve dommen annulleres.

—

Følgelig annulleres de retningslinjer, der var fastsat for 2011, eller det fastslås, at de ikke længere finder anvendelse; EIB tilpligtes at erstatte det af Carlo De Nicola lidte tab, som krævet i stævningen, eller subsidiært hjemvises sagen til en anden afdeling i Personaleretten, sammensat af et nyt dommerkollegium, med henblik på at denne træffer en ny afgørelse vedrørende de annullerede præmisser.

—

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/38

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO og EU-varemærkeansøgeren tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale omkostningerne afholdt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen på ethvert stadium af indsigelses- og klageproceduren, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for Retten.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 65, stk. 6, i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/39

—

Det fastslås, at søgsmålet er velbegrundet.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse ændres, idet EUIPO tilpligtes at tilkende retten til varemærke nr. 13 072 061 »Tasty Puff«.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/39

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært berammes mundtlig forhandling.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/40

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/41

—

Appellen tages til følge og den appellerede dom ophæves delvist, idet punkt 2 i den dispositive del samt præmis 13-17, 57-60 og 62-68 i selve dommen annulleres.

—

Følgelig fastslås, at EIB begik chikane over for Carlo De Nicola, og EIB tilpligtes at erstatte det af Carlo De Nicola lidte tab, eller subsidiært hjemvises sagen til en anden afdeling i Personaleretten, sammensat af et nyt dommerkollegium, med henblik på at denne træffer ny afgørelse vedrørene de annullerede præmisser. Dette forudsætter en gennemførelse af den anmodede lægeundersøgelse.

—

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrørende den kontraktmæssige karakter af forholdet mellem appellanten og EIB

2.

Andet anbringende vedrørende en påstand om, at det fastslås, at der foreligger chikane

3.

Tredje anbringende vedrørende påstanden om, at EIB tilpligtes at betale erstatning for det tab, der fulgte af chikanen

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/42

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/43

1)

Det Europæiske Lægemiddelagentur frifindes

2)

DE bærer sine egne omkostninger og betaler de af EMA afholdte omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/43

—

Annullation af ændringsmeddelelse nr. 3 fra chefen for enheden PMO.4 i Europa-Kommissionen, som indeholder en angivelse af den nye størrelse af den efterladtepension, der er tildelt sagsøgeren, og af de børnepensioner, der er tildelt dennes tre børn, meddelt sagsøgeren den 6. februar 2015, som suppleret ved begrundelsen for ansættelsesmyndighedens afgørelse om afslag på klagen af 3. august 2015.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/44

—

Annullation af EIB’s afgørelse vedrørende bedømmelsen af sagsøgeren i bedømmelsesåret 2014, herunder af afgørelsen om lønforhøjelse, udbetaling af en bonus og forfremmelse i forbindelse med denne bedømmelse, samt af den efterfølgende bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2014, både for så vidt angår den del, der vedrører sagsøgerens præstationer i 2014, som den del, der vedrører de mål, som er fastsat for ham i 2015.

—

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 150 000 EUR, med tillæg af renter, i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

—

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/44

—

Det fastslås, at den af EEAS’s administrerende generaldirektør trufne afgørelse af 23. februar 2015 ikke finder anvendelse på sagsøgerne.

—

Følgelig annulleres sagsøgernes lønsedler for marts 2015 og de efterfølgende lønsedler, for så vidt som der heri anvendes en godtgørelse for levevilkår på 20 %.

—

EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/45

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. marts 2015 om ikke at opføre sagsøgeren på listen over de tjenestemænd, der er udvalgt til at deltage i uddannelsesprogrammet i certificeringskampagnen 2014.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/45