20.2.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/1

RÅDETS HENSTILLING

af 15. februar 2016

om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

(2016/C 67/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 sammenholdt med artikel 148, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Arbejdsløsheden i Unionen steg til et historisk højt niveau efter den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009. Den er i øjeblikket nedadgående, hvorimod langtidsledigheden stadig er meget høj. Langtidsledigheden påvirker hver medlemsstat i forskellig udstrækning, navnlig fordi krisen har haft en uensartet indvirkning, og fordi de makroøkonomiske forhold, den økonomiske struktur og arbejdsmarkedernes virkemåde er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.

(2)

Efter flere års afdæmpet vækst og ringe jobskabelse berørte langtidsledigheden, der af Eurostat er defineret som det antal personer, der mangler beskæftigelse og aktivt har søgt beskæftigelse i mindst ét år, i 2014 over 12 millioner arbejdstagere, hvilket svarer til 5 % af den erhvervsaktive befolkning i Unionen, hvoraf 62 % havde været uden arbejde i mindst to år i træk.

(3)

Langtidsledigheden påvirker de ramte personer, sænker vækstpotentialet i Unionens økonomier, øger risikoen for social udstødelse, fattigdom og ulighed og medfører yderligere omkostninger for socialforvaltningerne og de offentlige finanser. Langtidsledighed fører til tab af indkomst, forringede færdigheder, højere forekomst af helbredsmæssige problemer og stigning i antallet af fattige husstande.

(4)

Blandt dem, der er mest udsatte for langtidsledighed, er personer med lavt niveau af færdigheder eller kvalifikationer, tredjelandsstatsborgere, handicappede personer og ufordelagtigt stillede mindretal såsom romaer. En persons tidligere beskæftigelse spiller ligeledes en væsentlig rolle, idet sektor- og konjunkturforhold i nogle lande er en afgørende del af forklaringen på, hvorfor langtidsledigheden varer ved.

(5)

Hvert år mister næsten en femtedel af de langtidsledige i Unionen modet og bliver inaktive som følge af mislykkede bestræbelser på at finde arbejde. Da barriererne for integration på arbejdsmarkedet er forskelligartede og ofte hober sig op, kræver integration på arbejdsmarkedet en skræddersyet, individualiseret tilgang og samordnede tjenesteydelser.

(6)	De langtidsledige udgør halvdelen af det samlede antal af arbejdsløse i Unionen, men tegner sig for under en femtedel af de deltagende i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. En tilsvarende lav andel af de langtidsledige (i gennemsnit 24 %) er dækket af arbejdsløshedsunderstøttelse.

(7)

Investeringer i menneskelig kapital bør forbedres og gøres mere effektive med sigte på at udstyre flere personer med gode og hensigtsmæssige kvalifikationer og kompetencer og udbedre mangel på kvalifikationer og derved lægge grunden for en smidig overgang fra læring til arbejde og for fortsat beskæftigelsesegnethed. Ved at forbedre uddannelsessystemernes resultater og hensigtsmæssighed medvirker man til at nedsætte antallet af nye arbejdsløse. For at opnå dette bør der gøres en indsats for at modernisere uddannelsessystemerne i overensstemmelse med det europæiske semester, Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (1) og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2).

(8)

Med henblik på at udarbejde en samordnet beskæftigelsesstrategi fastslås det i 2015-retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), at langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed skal mindskes væsentligt gennem omfattende og gensidigt forstærkende strategier, der indbefatter individualiseret aktiv støtte til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

(9)

Medlemsstaterne har ganske vist fortsat kompetence til at vælge de arbejdsmarkedsforanstaltninger, der passer bedst til deres individuelle situation, men de opfordres i retningslinjerne til at fremme beskæftigelsesegnetheden ved at investere i menneskelig kapital gennem effektive og velfungerende uddannelsessystemer, der hæver færdighedsniveauet hos arbejdsstyrken. Endvidere stipulerer retningslinjerne, at medlemsstaterne skal opfordre til arbejdsbaserede læringssystemer, såsom vekseluddannelse, og til at opgradere faglig uddannelse. Mere generelt indeholder retningslinjerne en opfordring til medlemsstaterne om at tage højde for flexicurityprincipperne og styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger ved at øge deres effektivitet, målrettethed, rækkevidde, dækning og samspil med indkomststøtte og socialsikringsydelser.

(10)	De tiltag, der foreslås i denne henstilling, bør være fuldt kompatible med de landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester, og disses gennemførelse bør foregå i fuld overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten.

(11)

Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (4), fastsætter en samlet, integreret strategi for aktiv integration af dem, som er udstødt fra arbejdsmarkedet, hvori tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenester af høj kvalitet kombineres. Den sigter mod at lette integrationen af dem, som er i stand til at arbejde, i en bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse og give dem midler, som er tilstrækkelige til at leve et værdigt liv.

(12)

Den Europæiske Socialfond er Unionens primære finansieringsinstrument til bekæmpelse af langtidsledigheden. I perioden 2014-2020 har medlemsstaterne tildelt betydelige midler til at støtte integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Andre fonde, såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, kan også supplere de foranstaltninger, som finansieres af Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse med tildelingerne for de relevante investeringsprioriteter for 2014-2020, nemlig ved at støtte jobskabelse, modernisering af offentlige arbejdsformidlinger og erhvervsuddannelser, kvalifikationsgivende uddannelse og livslang læring. Inden for disse rammer bør det ved de fremtidige relevante drøftelser overvejes, hvordan langtidslediges integration på arbejdsmarkedet kan styrkes yderligere.

(13)	I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5) opfordres der til at give den enkelte mulighed for at vise, hvilke færdigheder vedkommende har erhvervet sig uden for formel uddannelse.

(14)	I Det Europæiske Råds konklusioner af 14.-15. marts 2013 blev det understreget, at bekæmpelse af arbejdsløsheden er den vigtigste sociale udfordring, og at det er af afgørende betydning at mindske langtidsledigheden og sikre den fulde deltagelse af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

(15)	Langtidsledighed er blevet udpeget af Europa-Parlamentet som en væsentlig hindring for vækst.

(16)

Der bør udvikles en øget indsats for arbejdsmarkedsintegration for de personer, der er hårdest ramt af langtidsledighed, under hensyntagen til national praksis. Dette bør kombineres med en større grad af tilmelding hos arbejdsformidlingerne og andre kompetente organer med henblik på at afhjælpe støtteforanstaltningernes utilstrækkelige dækning. Lande, der har et højt antal tilmeldte langtidsledige, kan i deres bestræbelser give forrang til dem, der allerede er tilmeldt.

(17)

En forebyggende tilgang vil være hensigtsmæssig for så vidt angår produktivitet og effektivitet. Forebyggelses- og aktiveringsforanstaltninger, der hovedsageligt fokuserer på begyndelsen af arbejdsløshedsforløbet, bør styrkes og i nødvendigt omfang suppleres. Der bør iværksættes særlige tiltag for tilmeldte langtidsledige allersenest efter 18 måneders arbejdsløshed, eftersom det er i denne del af forløbet, at støttemekanismerne og -tjenesteydelserne for netop denne gruppe ændrer sig i en lang række medlemsstater.

(18)

Individualiserede tilgange til støtte for langtidsledige bør sætte fokus på de barrierer, der fører til vedvarende arbejdsløshed, idet de opdaterer og supplerer den indledende vurdering, der er blevet foretaget ved tilmeldingen. Herved vil langtidsledige blive ledt hen til støttetjenester, der i tilstrækkeligt omfang er tilpasset den enkeltes behov, såsom gældsrådgivning, rehabilitering, sociale støttetjenester, omsorgsordninger, integration af indvandrere, bolig- og transportstøtte, og som sigter mod at tackle arbejdsbarriererne og give disse langtidsledige redskaber til at nå tydelige målsætninger, der fører til beskæftigelse.

(19)

Det er afgørende, at arbejdsgiverne inddrages i integrationen af langtidsledige, og dette bør støttes gennem særlige tjenesteydelser fra arbejdsformidlingerne ledsaget af nøje målrettede finansielle incitamenter samt medvirken af arbejdsmarkedets parter. Et større engagement hos arbejdsgiverne suppleret med foranstaltninger, der skal styrke jobskabelsen i økonomien, kan yderligere øge integrationsforanstaltningernes effektivitet.

(20)

I den seneste tids politiske initiativer, såsom Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (6), opfordres der til samarbejde i partnerskab som en ny metode for at gennemføre social- og beskæftigelsespolitik. Samordnede tjenesteydelser er afgørende, især i medlemsstater, hvor ansvaret for at støtte de langtidsledige er fordelt mellem offentlige arbejdsformidlinger, socialforvaltninger og lokale myndigheder.

(21)

En aftale om jobintegration er formuleret med henblik på at afspejle en langtidsledigs individuelle situation og bør indeholde en beskrivelse af individualiserede foranstaltninger, der er til rådighed på nationalt plan (som f.eks. foranstaltninger vedrørende arbejdsmarkedet, uddannelse og sociale støttetjenester), og som er udformet til at give en langtidsledig støtte i og mulighed for at overvinde de særlige hindringer, der findes for, at vedkommende kan komme i arbejde. Aftalerne bør fastlægge målsætninger, tidsplaner, den langtidslediges forpligtelser og tjenesteudbyderens eller tjenesteudbydernes tilbud og bør angive de tilgængelige integrationsforanstaltninger.

(22)

De tiltag, der foreslås i denne henstilling, bør tage højde for forskellene mellem medlemsstaterne og deres forskellige udgangspunkter for så vidt angår de makroøkonomiske forhold, langtidsledighedens omfang og udsving, deres institutionelle opbygning, regionale forskelle og de forskellige arbejdsmarkedsaktørers kapacitet. Tiltagene bør supplere og forstærke den politiktilgang, der for øjeblikket gennemføres i mange medlemsstater, navnlig ved at indføre fleksible komponenter såsom den individualiserede tilgang og samordnede tjenesteydelser og ved at inddrage arbejdsgiverne.

(23)	Denne henstilling, overholder, styrker og fremmer på behørig vis de grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der er stadfæstet ved artikel 29 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

At der ydes støtte til tilmeldingen af arbejdssøgende og integrationsforanstaltninger, der i højere grad er orienterede mod arbejdsmarkedet, bl.a. gennem tættere forbindelser til arbejdsgiverne.

At de tilmeldte langtidsledige får en individuel vurdering.

At der gives en langtidsledig et specifikt tilbud om en aftale om jobintegration allersenest efter 18 måneders arbejdsløshed. I denne henstilling forstås ved en »aftale om jobintegration« en skriftlig aftale mellem en tilmeldt langtidsledig og ét centralt kontaktpunkt, der har til formål at lette den langtidslediges overgang til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Dette forudsætter følgende:

Tilmelding

At arbejdssøgende opfordres til at tilmelde sig en arbejdsformidling, især gennem øget udbud af oplysninger om, hvilken støtte der er tilgængelig.

Individuel vurdering og tilgang

Arbejdsformidlinger i samarbejde med andre partnere, der støtter arbejdsmarkedsintegration, yder individualiseret vejledning til berørte personer.

At det sikres, at tilmeldte langtidsledige får tilbudt en dybtgående individuel vurdering og vejledning allersenest efter 18 måneders arbejdsløshed. Vurderingen bør dække deres udsigter til beskæftigelsesegnethed, barrierer for beskæftigelse samt tidligere jobsøgningsbestræbelser.

At tilmeldte langtidsledige oplyses om jobtilbud og den støtte, der er til rådighed i forskellige sektorer af økonomien og i relevant omfang i forskellige regioner og andre medlemsstater, navnlig gennem Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures).

Aftaler om jobintegration

Tilmeldte langtidsledige, der ikke er dækket af ungdomsgarantien, får tilbudt en aftale om jobintegration allersenest, når de har nået 18 måneders arbejdsløshed. Denne aftale bør som et minimum bestå af et tilbud om individuelle tjenesteydelser med sigte på at finde et job og en angivelse af ét centralt kontaktpunkt.

At tilmeldte langtidslediges særlige behov målrettes ved hjælp af en aftale om jobintegration, der kombinerer relevante tjenesteydelser og foranstaltninger fra forskellige organisationer.

Aftalen om jobintegration bør indeholde en beskrivelse af konkrete målsætninger, tidsplaner og de forpligtelser, som den tilmeldte langtidsledige skal efterleve, f.eks. aktive skridt til jobsøgning, accept af tilbud om passende arbejde og deltagelse i uddannelse, omskoling eller beskæftigelsesforanstaltninger.

Aftalen om jobintegration bør indeholde en beskrivelse af tjenesteudbyderens eller tjenesteudbydernes tilbud til den langtidsledige. Alt afhængigt af tilgængeligheden i medlemsstaterne og med udgangspunkt i omstændighederne for den enkelte tilmeldte langtidsledige kan aftalen om jobintegration omfatte: hjælp til jobsøgning og hjælp til personer, der er i arbejde; validering af ikkeformel og uformel læring; rehabilitering, rådgivning og vejledning; uddannelse; erhvervsrettet uddannelse; arbejdserfaring; social støtte; dagtilbud; sundhedsydelser og langtidspleje; gældsrådgivning; og bolig- og transportstøtte.

c)	Aftalen om jobintegration bør overvåges regelmæssigt i lyset af forandringer i situationen for den enkelte tilmeldte langtidsledige og bør om nødvendigt tilpasses med henblik på at forbedre den langtidslediges overgang til beskæftigelse.

At de nødvendige rammer opstilles med henblik på at sikre kontinuitet og udpege ét centralt kontaktpunkt, der er ansvarlig for at understøtte tilmeldte langtidsledige gennem et samordnet tilbud med tjenesteydelser, der involverer mulig beskæftigelse og sociale støttetjenester. Dette kontaktpunkt kan bygge på en ramme for interinstitutionel samordning og/eller udpeges inden for eksisterende strukturer.

At der fremmes en smidig og sikker videregivelse af relevante oplysninger vedrørende tilmeldte langtidslediges tidligere støtteforløb og individuelle vurderinger mellem relevante udbydere af tjenesteydelser i overensstemmelse med databeskyttelseslovene, hvorved der opnås kontinuitet i tjenesteydelserne.

At der sikres en bedre formidling af alle relevante oplysninger om ledige stillinger og uddannelsestilbud til de involverede tjenesteudbydere, og at det sikres, at disse oplysninger når ud til langtidsledige.

Tættere forbindelser til arbejdsgiverne

At der opfordres til og udvikles partnerskaber mellem arbejdsgivere, arbejdsmarkedsparter, arbejdsformidlinger, statslige myndigheder, socialforvaltninger og uddannelsesudbydere med henblik på at levere tjenesteydelser, der i højere grad imødekommer virksomheders og tilmeldte langtidslediges behov.

At der udvikles tjenesteydelser for arbejdsgivere, såsom forhåndsudvælgelse til ledige stillinger, støtte ved ansættelser, mentorordninger, uddannelse på arbejdspladsen samt støtte efter ansættelse med henblik på at fremme reintegration i arbejdslivet af tilmeldte langtidsledige.

At der ved alle finansielle incitamenter fokuseres på ordninger, der støtter integration på arbejdsmarkedet, såsom ansættelsestilskud og reduktion af socialforsikringsbidrag, med henblik på at øge jobmulighederne for tilmeldte langtidsledige.

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN:

Vurdering og overvågning

At der i Beskæftigelsesudvalget i tæt samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse for så vidt angår socialsikringsydelserne og indkomststøtten føres tilsyn med gennemførelsen af denne henstilling gennem den multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semester og gennem den indikatorbaserede fælles evalueringsramme. Tilsynet bør give mulighed for at følge op på, i hvilken udstrækning tilmeldte langtidsledige er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, hvorvidt deres integration på arbejdsmarkedet er bæredygtig samt brugen af aftaler om jobintegration. Det Europæiske Netværk af Offentlige Arbejdsformidlinger bør bidrage til dette tilsyn.

10)

At der opfordres til, at offentlige arbejdsformidlingers resultater vurderes i forhold til arbejdsmarkedsintegrationen af tilmeldte langtidsledige, og at der udveksles erfaringer og god praksis i henhold til den »benchlearning«-proces, som er iværksat af Det Europæiske Netværk af Offentlige Arbejdsformidlinger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (7).

11)

At der samarbejdes om at drage størst mulig nytte af De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i overensstemmelse med de relevante investeringsprioriteter for programmerne for 2014-2020.

HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:

12)

At de frivillige initiativer og sammenslutninger mellem virksomheder, der er engageret i den bæredygtige integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet, støttes og samordnes.

13)

At sociale innovationsprojekter støttes med henblik på at integrere langtidsledige på arbejdsmarkedet, navnlig gennem afsnittet om fremskridt i EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI).

14)

At de tiltag, der er iværksat som svar på denne henstilling, evalueres i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter, og at resultaterne af denne evaluering indberettes til Rådet senest den 15. februar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2016.

På Rådets vegne

M.H.P. VAN DAM

Formand

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(2) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).

(4) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.

(5) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(6) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(7) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 32.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

20.2.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/8

Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem de kontraherende parter i denne konvention

(2016/C 67/04)

Med henblik på anvendelse af diagonal oprindelseskumulation mellem de kontraherende parter (1) i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (i det følgende benævnt »konventionen«), meddeler de berørte parter via Europa-Kommissionen hinanden om oprindelsesreglerne, som anvendes med de andre parter.

På grundlag af disse meddelelser fastsættes i vedlagte skemaer datoen, fra hvilken den diagonale kumulation gælder.

Datoerne, som optræder i skema 1, henviser til:

—	Anvendelsesdatoen for diagonal kumulation på grundlag af artikel 3 i tillæg I til konventionen, hvor den pågældende frihandelsaftale henviser til konventionen. I så fald står der »(C)« før datoen.

—	Anvendelsesdatoen for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation vedlagt den pågældende frihandelsaftale, i andre tilfælde.

Der skal erindres om, at der kun kan anvendes diagonal kumulation, hvis den part, hvor den endelige fremstilling finder sted, og den part, hvor den endelige modtager findes, har indgået frihandelsaftaler indeholdende tilsvarende oprindelsesregler med de andre parter, der deltager i erhvervelsen af oprindelsesstatus, dvs. med alle de parter, hvor de benyttede materialer har oprindelse. Materialer, der har oprindelse hos en part, som ikke har indgået en aftale med den part, hvor den endelige fremstilling finder sted, og den part, hvor den endelige modtager findes, behandles som materialer uden oprindelsesstatus. I de forklarende bemærkninger til pan-Euro-Middelhavsprotokollerne om oprindelsesregler findes der en række specifikke eksempler herpå (3).

Datoerne, som optræder i skema 2, henviser til anvendelsesdatoen for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation, der er knyttet til frihandelsaftalerne mellem EU, Tyrkiet og deltagerne i EU's stabiliserings- og associeringsproces. Når der henvises til konventionen i en frihandelsaftale mellem parter i dette skema, er »(C)« tilføjet før datoen i skema 1.

Der skal ligeledes erindres om, at materialer, der har oprindelse i Tyrkiet, og som er omfattet af toldunionen mellem EU og Tyrkiet, kan betragtes som materialer med oprindelsesstatus med henblik på diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union og de deltagerlande i stabiliserings- og associeringsprocessen, med hvilke der er indgået en oprindelsesprotokol.

Koderne for de kontraherende parter i skemaerne er som følger:

—

Den Europæiske Union

—

EFTA-landene:

—	Island	IS
—	Schweiz (herunder Liechtenstein) (4)	CH (+LI)
—	Norge	NO

—

Færøerne

—

Deltagerne i Barcelonaprocessen:

—	Algeriet	DZ
—	Egypten	EG
—	Israel	IL
—	Jordan	JO
—	Libanon	LB
—	Marokko	MA
—	Vestbredden og Gazastriben	PS
—	Syrien	SY
—	Tunesien	TN

—

Tyrkiet

—

Deltagerne i EU's stabiliserings- og associeringsproces:

—	Albanien	AL
—	Bosnien-Hercegovina	BA
—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien	MK (5)
—	Montenegro	ME
—	Serbien	RS
—	Kosovo (6)	KO

—

Republikken Moldova

Denne meddelelse erstatter meddelelse 2015/C 214/05 (EUT C 214 af 30.6.2015, s. 5).

Skema 1

Anvendelsesdato for oprindelsesregler for diagonal kumulation i pan-Euro-Middelshavsområdet

		EFTA-stater				Deltagere i Barcelonaprocessen										Deltagere i EU's stabiliserings- og associeringsproces
	EU	CH(+LI)	IS	NO	FO	DZ	EG	IL	JO	LB	MA	PS	SY	TN	TR	AL	BA	KO	ME	MK	RS	MD
EU		1.1.2006 (C) 1.2.2016	1.1.2006 (C) 1.5.2015	1.1.2006 (C) 1.5.2015	1.12.2005 (C) 12.5.2015	1.11.2007	1.3.2006 (C) 1.2.2016	1.1.2006	1.7.2006		1.12.2005	1.7.2009		1.8.2006	(7)	(C) 1.5.2015			(C) 1.2.2015	(C) 1.5.2015	(C) 1.2.2015
CH (+LI)	1.1.2006 (C) 1.2.2016		1.8.2005 (C) 1.7.2013	1.8.2005 (C) 1.7.2013	1.1.2006		1.8.2007	1.7.2005	17.7.2007	1.1.2007	1.3.2005			1.6.2005	1.9.2007	(C) 1.5.2015	(C) 1.1.2015		(C) 1.9.2012	1.2.2016	(C) 1.5.2015
IS	1.1.2006 (C) 1.5.2015	1.8.2005 (C) 1.7.2013		1.8.2005 (C) 1.7.2013	1.11.2005		1.8.2007	1.7.2005	17.7.2007	1.1.2007	1.3.2005			1.3.2006	1.9.2007	(C) 1.5.2015	(C) 1.1.2015		(C) 1.10.2012	1.5.2015	(C) 1.5.2015
NO	1.1.2006 (C) 1.5.2015	1.8.2005 (C) 1.7.2013	1.8.2005 (C) 1.7.2013		1.12.2005		1.8.2007	1.7.2005	17.7.2007	1.1.2007	1.3.2005			1.8.2005	1.9.2007	(C) 1.5.2015	(C) 1.1.2015		(C) 1.11.2012	1.5.2015	(C) 1.5.2015
FO	1.12.2005 (C) 12.5.2015	1.1.2006	1.11.2005	1.12.2005
DZ	1.11.2007
EG	1.3.2006 (C) 1.2.2016	1.8.2007	1.8.2007	1.8.2007					6.7.2006		6.7.2006			6.7.2006	1.3.2007
IL	1.1.2006	1.7.2005	1.7.2005	1.7.2005					9.2.2006						1.3.2006
JO	1.7.2006	17.7.2007	17.7.2007	17.7.2007			6.7.2006	9.2.2006			6.7.2006			6.7.2006	1.3.2011
LB		1.1.2007	1.1.2007	1.1.2007
MA	1.12.2005	1.3.2005	1.3.2005	1.3.2005			6.7.2006		6.7.2006					6.7.2006	1.1.2006
PS	1.7.2009
SY															1.1.2007
TN	1.8.2006	1.6.2005	1.3.2006	1.8.2005			6.7.2006		6.7.2006		6.7.2006				1.7.2005
TR	(7)	1.9.2007	1.9.2007	1.9.2007			1.3.2007	1.3.2006	1.3.2011		1.1.2006		1.1.2007	1.7.2005
AL	(C) 1.5.2015	(C) 1.5.2015	(C) 1.5.2015	(C) 1.5.2015													(C) 1.2.2015	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014
BA		(C) 1.1.2015	(C) 1.1.2015	(C) 1.1.2015												(C) 1.2.2015		(C) 1.4.2014	(C) 1.2.2015	(C) 1.2.2015	(C) 1.2.2015	(C) 1.4.2014
KO																(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014		(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014
ME	(C) 1.2.2015	(C) 1.9.2012	(C) 1.10.2012	(C) 1.11.2012												(C) 1.4.2014	(C) 1.2.2015	(C) 1.4.2014		(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014
MK	(C) 1.5.2015	1.2.2016	1.5.2015	1.5.2015												(C) 1.4.2014	(C) 1.2.2015	(C 1.4.2014	(C) 1.4.2014		(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014
RS	(C) 1.2.2015	(C) 1.5.2015	(C) 1.5.2015	(C) 1.5.2015												(C) 1.4.2014	(C) 1.2.2015	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014		(C) 1.4.2014
MD																(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014	(C) 1.4.2014

Skema 2

Anvendelsesdato for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet

	EU	AL	BA	MK	ME	RS	TR
EU		1.1.2007	1.7.2008	1.1.2007	1.1.2008	8.12.2009	(8)
AL	1.1.2007		22.11.2007	26.7.2007	26.7.2007	24.10.2007	1.8.2011
BA	1.7.2008	22.11.2007		22.11.2007	22.11.2007	22.11.2007	14.12.2011
MK	1.1.2007	26.7.2007	22.11.2007		26.7.2007	24.10.2007	1.7.2009
ME	1.1.2008	26.7.2007	22.11.2007	26.7.2007		24.10.2007	1.3.2010
RS	8.12.2009	24.10.2007	22.11.2007	24.10.2007	24.10.2007		1.9.2010
TR	(8)	1.8.2011	14.12.2011	1.7.2009	1.3.2010	1.9.2010

(1) De kontraherende parter er Den Europæiske Union, Albanien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina, Egypten, Færøerne, Island, Israel, Jordan, Kosovo (i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244(1999)), Libanon, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Marokko, Norge, Serbien, Schweiz (herunder Liechtenstein), Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Vestbredden og Gazastriben.

(2) EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(3) EUT C 83 af 17.4.2007, s. 1.

(4) Schweiz og Fyrstendømmet Liechtenstein danner toldunion.

(5) ISO-kode 3166. Foreløbig kode, som på ingen måde foregriber den endelige nomenklatur for dette land, og som vil blive fastsat efter afslutningen af de igangværende forhandlinger under FN's ledelse.

(6) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(7) Anvendelsesdatoen er den 27. juli 2006 for varer dækket af toldunionen mellem EU og Tyrkiet.

Anvendelsesdatoen er den 1. januar 2007 for landbrugsprodukter.

Anvendelsesdatoen er den 1. marts 2009 for kul- og stålprodukter.

(8) Anvendelsesdatoen er den 27. juli 2006 for varer, der er omfattet af toldunionen mellem EU og Tyrkiet.

20.2.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/13

Resumé af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen »Meeting the challenges of big data: A call for transparency, user control, data protection by design and accountability« (udfordringerne ved massedata — behov for gennemsigtighed, brugerkontrol, indbygget databeskyttelse og ansvarlighed)

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes websted www.edps.europa.eu)

(2016/C 67/05)

»The right to be let alone is indeed the beginning of all freedom« (retten til privatlivets fred er grundlaget for enhver frihedsret) (1).

Hvis massedata forvaltes ansvarligt, kan de give betydelige fordele og effektivitetsgevinster for både samfundet og den enkelte — bl.a. inden for sundhed, videnskabelig forskning og miljø. Der udtrykkes imidlertid alvorlig bekymring med hensyn til konsekvenserne af behandling af meget store mængder af data for enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Udfordringerne og risiciene i forbindelse med massedata skaber således behov for mere effektiv databeskyttelse.

Teknologier må ikke sætte grænser for vores værdier og rettigheder, men på den anden side må fremme af innovation og beskyttelse af grundlæggende rettigheder heller ikke opfattes som uforenelige størrelser. Nye forretningsmodeller, hvor nye muligheder udnyttes for at indsamle, overføre, kombinere og genbruge store mængder af personlige oplysninger til uforudsete formål, har sat principperne om databeskyttelse under fornyet pres, og dette nødvendiggør grundige overvejelser om, hvordan de anvendes.

EU-lovgivningen om databeskyttelse er blevet videreudviklet for at beskytte vores grundlæggende rettigheder og værdier, herunder retten til privatlivets fred. Spørgsmålet er ikke, om vi skal anvende lovgivningen om databeskyttelse på massedata, men snarere hvordan vi kan anvende den på nyskabende vis i nye miljøer. De gældende principper for databeskyttelse, bl.a. med hensyn til gennemsigtighed, proportionalitet og formålsbegrænsning, danner det grundlag, som vi behøver for at sikre mere dynamisk beskyttelse af vores grundlæggende rettigheder i en verden præget af massedata. De skal dog suppleres med »nye« principper, som i årenes løb er blevet opstillet for bl.a. ansvarlighed og indbygget beskyttelse af privatlivets fred og privatvenlige standardindstillinger. EU's databeskyttelsesreformpakke forventes at styrke og modernisere bestemmelserne (2).

EU har til hensigt at optimere væksten og konkurrenceevnen ved at udnytte massedata. Men det digitale indre marked må ikke ukritisk importere databaserede teknologier og forretningsmodeller, som er blevet en del af den økonomiske udvikling i andre dele af verden. I stedet skal vi udvise lederskab gennem udvikling af en ansvarlig persondatabehandling. Internettet har udviklet sig således, at overvågning — sporing af menneskers adfærd — efterhånden betragtes som en uundværlig del af indtægtsmodellen hos nogle af de mest succesrige selskaber. Denne udvikling gør, at vi må foretage en kritisk vurdering og søge efter andre løsningsmodeller.

Under alle omstændigheder og uanset de valgte forretningsmodeller skal organisationer, som behandler store mængder af personlige oplysninger, overholde den gældende databeskyttelseslovgivning. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mener, at ansvarlig og bæredygtig udvikling på området for massedata skal baseres på fire grundlæggende elementer:

—	Organisationerne skal være meget mere gennemsigtige med hensyn til, hvordan de behandler persondata.

—	Brugerne skal i højere grad have kontrol over, hvordan deres data bruges.

—	Organisationerne skal indarbejde brugervenlig databeskyttelse i deres produkter og tjenester.

—	Organisationerne skal i højere grad stilles til ansvar for deres handlinger.

For så vidt angår gennemsigtighed skal enkeltpersoner tydeligt informeres om de behandlede data, herunder data, som oplyses eller udledes om dem. Blandt andet skal de informeres bedre om, hvordan deres oplysninger bruges, og til hvilke formål, herunder logikken bag de algoritmer, der anvendes til at fastslå formodninger og forudsigelser om dem.

Brugerkontrol medvirker til at sikre, at enkeltpersoner bedre kan registrere og gøre indsigelser mod urimelig forskelsbehandling og fejl. Dette vil bidrage til at forebygge sekundær brug af data til andre formål end de forventelige. Takket være nye former for brugerkontrol får den enkelte om nødvendigt flere og mere velfunderede valgmuligheder, ligesom vi også får bedre muligheder for selv at gøre brug af vores persondata.

Retten til indsigt og dataportabilitet samt effektive opt-out-mekanismer kan blive en forudsætning for at give brugerne mere kontrol over deres data, og disse elementer kan også bidrage til udvikling af nye forretningsmodeller og mere effektiv og gennemsigtig brug af persondata.

Ved at indarbejde databeskyttelsen i systemerne og processerne og tilpasse den, så der sikres reel gennemsigtighed og brugerkontrol, kan de registeransvarlige desuden nyde godt af fordelene ved massedata og samtidig sikre, at den enkeltes værdighed og friheder respekteres.

Databeskyttelse er imidlertid kun en del af løsningen. EU har behov for at gøre brug af de nye tilgængelige værktøjer på en mere sammenhængende måde, bl.a. på området for forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af monopoler, forskning og udvikling, for at sikre garantier og valgmuligheder på markedet, hvor tjenester med fokus på beskyttelse af privatlivets fred kan trives.

For at tage hånd om udfordringerne ved massedata er vi nødt til at give plads til innovation samtidig med, at vi beskytter de grundlæggende rettigheder. Det er nu op til selskaber og andre organisationer, der investerer mange ressourcer i nyskabende metoder til brug af persondata, at anlægge den samme nyskabende tankegang ved gennemførelse af databeskyttelseslovgivningen.

På baggrund af tidligere bidrag fra den akademiske verden og flere forskellige lovgivere og andre interessenter ønsker Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse at fremme nye, åbne og velfunderede drøftelser i og uden for EU. Dette skal bl.a. sikres ved i højere grad at inddrage civilsamfundet, designere, selskaber, akademikere, offentlige myndigheder og lovgivere i spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan udnytte branchens kreative potentiale til at gennemføre lovgivningen og sikre privatlivets fred og andre grundlæggende rettigheder.

6. Næste skridt: at omsætte principperne til praksis

For at tage hånd om udfordringerne ved massedata er vi nødt til at give plads til innovation, samtidig med at vi beskytter de grundlæggende rettigheder. Det forudsætter, at de fastsatte principper i europæisk databeskyttelseslovgivning opretholdes, men anvendes på nye måder.

6.1. Fremtidsorienteret regulering

Forhandlingerne om forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er gået ind i den afgørende fase. Vi har opfordret EU-lovgiverne til at vedtage en databeskyttelsesreformpakke, som styrker og moderniserer lovgivningsrammerne, så de forbliver effektive i massedataenes tidsalder, idet de styrker den enkeltes tillid og tiltro, når man er online, og til det digitale indre marked (3).

I udtalelse nr. 3/2015, som blev ledsaget af anbefalinger til den fulde ordlyd i den foreslåede forordning, gjorde vi det klart, at de nuværende principper for databeskyttelse, bl.a. med hensyn til nødvendighed, proportionalitet, dataminimering, formålsbegrænsning og gennemsigtighed, forsat skal være centrale principper. De udgør det grundlag, som vi behøver for at beskytte vores grundlæggende rettigheder i en verden præget af massedata (4).

Samtidig skal disse principper styrkes og anvendes mere effektivt og på mere moderne, fleksible, kreative og nyskabende måder. De skal desuden suppleres med nye principper med hensyn til bl.a. ansvarlighed samt indbygget beskyttelse af privatlivets fred og privatvenlige standardindstillinger.

Øget gennemsigtighed, reel ret til indsigt og dataportabilitet samt effektive opt-out-mekanismer kan blive en forudsætning for at give brugerne mere kontrol over deres data, og dette kan også bidrage til at fremme mere effektive markeder for persondata til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Endelig vil det være afgørende, at vi udvider EU's databeskyttelseslovgivnings dækningsområde, så det omfatter organisationer, der målretter mod enkeltpersoner i EU, og giver databeskyttelsesmyndighederne de nødvendige beføjelser til at anvende rimelige retsmidler, herunder bøder, som foreskrevet i forslaget til forordningen, hvis vi vil håndhæve vores lovgivning effektivt i det globale miljø. I denne henseende spiller reformprocessen en central rolle.

For at sikre, at reglerne håndhæves effektivt, skal de uafhængige databeskyttelsesmyndigheder både tildeles de fornødne retlige beføjelser, retskraftige instrumenter og de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en kapacitet, som matcher væksten blandt databaserede virksomheder.

6.2. Sådan vil Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fremme denne debat

Selv om effektiv regulering er afgørende, skal der mere til. De selskaber og andre organisationer, der investerer mange ressourcer i at frembringe nyskabende metoder til brug af persondata, skal anlægge den samme nyskabende tankegang ved gennemførelse af principperne for databeskyttelse. Til gengæld skal databeskyttelsesmyndighederne håndhæve og belønne effektiv overensstemmelse og undgå at pålægge aktørerne unødvendigt bureaukrati og papirarbejde.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sigter som anført i sin strategi for 2015-2019 mod at fremme disse bestræbelser.

Vi agter at nedsætte en ekstern rådgivningsgruppe på det etiske område bestående af anerkendte og uafhængige eksperter med erfaringer inden for flere discipliner, som kan udforske sammenhængene mellem menneskerettigheder, teknologi, markeder og forretningsmodeller i det 21. århundrede, foretage dybtgående analyser af konsekvenserne af massedata, vurdere de deraf følgende ændringer af vores samfund og bidrage til at udpege de problemstillinger, som skal gøres til genstand for en politisk proces (5).

Vi vil desuden udvikle en model for hæderlige informationspolitikker for EU-organer, der tilbyder onlinetjenester, som kan formidle bedste praksis til alle registeransvarlige.

Endelig vi vil tilskynde til drøftelser med henblik på bl.a. at udpege, fremme og promovere bedste praksis for at øge gennemsigtigheden og brugerkontrollen og udforske mulighederne for persondatalagre og dataportabilitet. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har til hensigt at tilrettelægge en workshop om beskyttelse af massedata for politiske beslutningstagere og personer, som håndterer store mængder af personlige oplysninger hos EU's institutioner og eksterne eksperter. Desuden vil myndigheden udpege områder, hvor der er behov for yderligere konkret vejledning, og fremme arbejdet i Internet Privacy Engineering Network (IPEN) som et tværfagligt knudepunkt for viden til brug for teknikere og eksperter på området for beskyttelse af privatlivets fred.

Bruxelles, den 19. november 2015.

Giovanni BUTTARELLI

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(1) Public Utilities Commission mod Pollak, 343 U.S. 451, 467 (1952) (Justice William O. Douglas, dissens).

(2) Den 25. januar 2012 vedtog Kommissionen en pakke af reformer af EU's databeskyttelsesregler. Pakken omfatter i) en meddelelse (COM(2012) 9 final), ii) et forslag til en generel forordning om databeskyttelse (»forordningsforslag«) (COM(2012) 11 final) og iii) et forslag til et direktiv om databeskyttelse på det strafferetlige område (COM(2012) 10 final).

(3) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses udtalelse nr. 3/2015.

(4) Vi må modstå fristelsen til at udvande det nuværende beskyttelsesniveau i et forsøg på at imødekomme et behov for en slappere tilgang til lovgivning om massedata. Databeskyttelsen skal fortsat gælde for hele databehandlingen — ikke blot brugen af dataene, men også indsamlingen af dem. Desuden er der ingen grund til at indføre generelle undtagelser for behandling af pseudonyme data eller offentligt tilgængelige data. Definitionen af persondata skal bibeholdes, men burde yderligere præciseres i selve forordningens tekst. Navnlig skal den omfatte alle data, som vedrører enkeltpersoner, der identificeres eller udpeges, eller som kan identificeres eller udpeges af den registeransvarlige eller nogen anden part.

(5) Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelses udtalelse nr. 4/2015.

20.2.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/17

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2016/C 67/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»KRUPNIOKI ŚLĄSKIE«

EU-nr.: PL-PGI-0005-01315 — 23.2.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1. Betegnelse

»Krupnioki śląskie«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Polen

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget osv.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Krupnioki śląskie« er letfordærvelige, tilberedte, krydrede pølser af svineindmad i naturtarm. Pølserne har en diameter på 30-40 mm og en længde på 15-25 cm. Hver pølse vejer 200-300 g.

Fysiske og kemiske egenskaber

»Krupnioki śląskie« er et produkt i naturtarm. Pølserne er kendetegnet ved en ren og let fugtig overflade. Tarmen slutter tæt om fyldet, som er hakket til en finhed på højst 5 mm. Råvarerne skal være jævnt fordelt set over et tværsnit, konsistensen skal være fast, skiver med en tykkelse på 10 mm må ikke kunne falde fra hinanden, og klumper af ublandede ingredienser er ikke tilladt.

Fedtindholdet må ikke overstige 35 %, og saltindholdet må ikke overstige 2,5 %. Nitrat- og nitritindholdet (udtrykt i NaNO2 mg/kg) må ikke overstige 50 mg/kg.

Organoleptiske egenskaber

Overfladens farve: grå til brun eller mørkebrun.

Tværsnittets farve: passende for det anvendte tilberedte svinekød, gryn, flæsk og svær, brunt med en anelse violet eller bronze — typisk for de anvendte ingredienser.

Konsistens og tekstur: fast konsistens, smuldrende tekstur, små stykker magert kød og gryn blandet til en samlet masse.

Smag og lugt: af kød og indmad, byg- eller boghvedegryn, tilberedt flæsk og svær, let saltet, tydelig krydderismag. En smag eller lugt af ingredienser, der ikke er friske, eller som er mugne, er ikke tilladt, og der må heller ikke forekomme en sur, bitter eller fremmed smag eller lugt.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Råvarerne til »krupnioki śląskie« bør være ukonserverede og usaltede. En producent kan vælge saltede råvarer, men skal da tage hensyn hertil ved bestemmelsen af den mængde salt, der skal tilsættes fyldet.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Følgende specifikke etaper af produktionen skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

skylning og/eller udblødning

varmebehandling

hakning

blanding og krydring

fyldning af tarme og binding af knude på dem

skoldning

nedkøling.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor krupnioki śląskie-pølser fremstilles, omfatter provinserne Śląskie og Opolskie og kommunen Dziadowa Kłoda (distriktet Oleśnicki, provinsen Dolnośląskie).

5. Tilknytning til det geografiske område

Krupnioki śląskie-pølser er særegne i kraft af produktets specifikke egenskaber og ry.

Da etnografer begyndte at forske i Schlesiens madhistorie, afslørede de Krupnioki śląskie-pølsers faste plads på menuen i dette område. De omtales første gang i slutningen af det 18. århundrede i omegnen af Gliwice. I kilder fra det 19. århundrede er der utallige referencer. Krupnioki śląskie-pølser var bl.a. på bryllupsmenuen og blev en fast ret på schlesiske middagsborde i 1830'erne. Det hang utvivlsomt sammen med den hastige vækst i det 19. århundrede i antallet af husdyr, herunder svin, i Schlesien. Det var på den tid, at det blev almindeligt at udnytte hovedkød fra slagtede husdyr som råvare i fremstillingen af »krupnioki«. Krupnioki śląskie-pølsernes stigende popularitet i det 19. århundrede skyldtes også udviklingen i minedriften i Schlesien. Minearbejderne havde nemlig brug for en nærende og næringsrig kost efter det hårde arbejde i minerne.

Fremstillingen af krupnioki śląskie-pølser er uløseligt knyttet til svineslagtning, som var et særligt og vigtigt ritual i Schlesien. I det 19. århundrede kom mange schlesiere til at bo i byer uden de muligheder, som landbefolkningen havde i kraft af deres marker eller haver. Byboer havde adgang til en lille jordlod og et skur, hvor de kunne holde en gris, kaniner og duer. Alle familiemedlemmer var med til slagtningen af grisen med slagteren som ceremonimester på slagtedagen. Efter slagtningen blev blodet brugt til blodpølse, sylte og krupnioki śląskie-pølser, som traditionelt fremstilledes i store mængder til fordeling blandt familie og naboer, som havde bidraget med madrester og grøntsagsskræller for at hjælpe familien med at opfede grisen. Det var skik, at landmændene delte ud af produkterne, herunder krupnioki śląskie-pølserne, fra slagtningen af grisen til familiemedlemmer, der ikke var til stede ved slagtningen. Fremstillingen af disse pølser gjorde det muligt efter slagtningen at udnytte indmaden fra grisen optimalt. Dette var også vigtigt rent økonomisk for minearbejderfamilier, som særlig i det 19. århundrede ikke havde ret mange penge. Nu om dage, hvor det er teknisk muligt at transportere råvarer til fremstilling af krupnioki śląskie-pølser på sikker vis frem til det i punkt 4 angivne område, er det tilladt at bruge råvarer fra egne uden for området.

Krupnioki śląskie-pølser har primært deres særegne træk fra produktionsprocessen i det angivne geografiske område med baggrund i producenternes færdigheder med hensyn til såvel udvælgelsen af råvarerne som udførelsen af produktionsprocessen ifølge optimale tekniske parametre. De færdigheder, som producenterne af krupnioki śląskie-pølser har, er udviklet gennem erfaring og viden, der er givet videre fra generation til generation, og de afspejles i de særlige kvaliteter, man finder i det i punkt 3.2 omhandlede slutprodukt.

Krupnioki śląskie-pølser adskiller sig fra andre produkter i samme kategori ved deres høje kalorieindhold og deres særegne smag og lugt og smuldrende tekstur. Dette kan ikke alene tilskrives forskelle i sammensætningen af råvarer sammenlignet med andre indmadsprodukter af samme type, men også de færdigheder og den erfaring, som producenterne udnytter til at opnå et produkt med dettes karakteristiske organoleptiske egenskaber. Førnævnte særlige træk ved krupnioki śląskie-pølser skyldes primært den harmoniske blanding af alle de valgte råvarer og krydderier, især gryn, lever, løg og peber, som giver slutproduktet en særlig smag og lugt.

En grundlæggende forskel på sammensætningen af krupnioki śląskie-pølser og lignende produkter består i, at de kun indeholder 15 % gryn, mens andre produkter indeholder 20-25 %. Mindst 85 % af råvarerne i krupnioki śląskie-pølser er af animalsk oprindelse, hvilket er den højeste andel blandt traditionelle produkter i kategorien (hvor 75-80 % af råvarerne er af animalsk oprindelse). Dette bekræftes i de interne forskrifter nr. 21 vedtaget i 1964 af centralkontoret for den polske kødindustri.

Krupnioki śląskie-pølser har opretholdt deres gode ry gennem årtier, ikke blot i Schlesien, men i hele Polen og også andre lande. Dette fremgår af, at produktet meget ofte knyttes sammen med Schlesien, f.eks. siger man, at »nogle mennesker forbinder Schlesien med kul og landbrug, mens andre tænker på krupnioki og roulade«, hvilket bekræfter betydningen af krupnioki śląskie-pølser. Mange producenter af krupnioki śląskie-pølser deltager også i utallige kulinariske begivenheder såsom messer og festivaler (herunder Polagra i Poznań, konkurrencen Nasze Kulinarne Dziedzictwo — Smaki Regionów, Meat Meeting i Sosnowiec, Święto krupnioka śląskiego i Nikiszowiec (Katowice), Świętomięs Polski og andre jævnligt afholdte regionale, nationale og udenlandske messer). Selv om krupnioki śląskie-pølser har slået deres ry fast, befæster nye fødevarefestivaler i Schlesien omkring Oppeln og Øvre Schlesien pølsernes stilling som en fødevare, der er tæt forbundet med regionen.

Krupnioki śląskie-pølsernes ry kan yderligere dokumenteres ved, at navnet er gået ind i schlesisk dialekt via talemåder og ordsprog. Krupnioki śląskie-pølsernes ry bekræftes endvidere af utallige avisartikler og turistbrochurer med beskrivelser af det regionale køkken i de omhandlede områder. Som eksempler kan nævnes guidebogen til provinserne Śląskie og Opolskie, som udgives i serien Polska niezwykła, og hvori krupnioki śląskie-pølser kort omtales og beskrives, og den seneste udgave af Michelin-guiden til Polens restauranter, som nævner krupnioki śląskie-pølser blandt 15 polske regionale produkter.

I et værk med titlen O śląskich obyczajach, śląskich potrawach i niektórych śląskich słowach [schlesiske skikke, schlesisk mad og visse schlesiske ord] skriver forfatteren følgende: »Den flotteste karriere har dog visse schlesiske retter og deres navne haft, idet de er gået ind i standardpolsk i en række former. Den mest populære i hele Polen må være krupnioki (af krupy (gryn)), som også ofte kaldes krupnioki śląskie, dvs. schlesisk krupnioki. Navnet har bredt sig takket være adjektivet. Der ligger noget meget schlesisk i ordet …«

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

http://www.minrol.gov.pl/Jakosc-zywnosci/Produkty-regionalne-i-tradycyjne/Zlozone-wnioski-o-rejestracje-Produkty-regionalne-i-tradycyjne

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 67

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 20. februar 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	HENSTILLINGER
	Rådet
2016/C 067/01	Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 067/02	Euroens vekselkurs	6
2016/C 067/03	Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for de 28 medlemsstater pr. 1. marts 2016(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 ( EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1 ))	7
2016/C 067/04	Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem de kontraherende parter i denne konvention	8
	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
2016/C 067/05	Resumé af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen Meeting the challenges of big data: A call for transparency, user control, data protection by design and accountability (udfordringerne ved massedata — behov for gennemsigtighed, brugerkontrol, indbygget databeskyttelse og ansvarlighed)	13
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2016/C 067/06	Saneringsforanstaltninger — Afgørelse om iværksættelse af en saneringsforanstaltning angående INTERNATIONAL LIFE General Insurance SA	16

	Berigtigelser
2016/C 067/08	Berigtigelse til meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan ( EUT C 357 af 29.10.2015 )	20

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1096
JPY	japanske yen	125,40
DKK	danske kroner	7,4625
GBP	pund sterling	0,77715
SEK	svenske kroner	9,3838
CHF	schweiziske franc	1,1017
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,5358
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,023
HUF	ungarske forint	309,11
PLN	polske zloty	4,3777
RON	rumænske leu	4,4670
TRY	tyrkiske lira	3,2903
AUD	australske dollar	1,5605
CAD	canadiske dollar	1,5274
HKD	hongkongske dollar	8,6268
NZD	newzealandske dollar	1,6761
SGD	singaporeanske dollar	1,5617
KRW	sydkoreanske won	1 368,69
ZAR	sydafrikanske rand	17,1380
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,2378
HRK	kroatiske kuna	7,6180
IDR	indonesiske rupiah	14 988,04
MYR	malaysiske ringgit	4,6836
PHP	filippinske pesos	52,843
RUB	russiske rubler	85,1924
THB	thailandske bath	39,668
BRL	brasilianske real	4,4854
MXN	mexicanske pesos	20,2927
INR	indiske rupee	75,9715

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2016/C 067/07	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	17

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.3.2016	…	0,06	0,06	1,63	0,06	0,46	0,06	0,30	0,06	0,06	0,06	0,06	0,06	1,92	1,37	0,06	0,06	0,06	0,06	0,06	0,06	0,06	1,83	0,06	1,65	– 0,22	0,06	0,06	1,04
1.2.2016	29.2.2016	0,09	0,09	1,63	0,09	0,46	0,09	0,36	0,09	0,09	0,09	0,09	0,09	1,92	1,37	0,09	0,09	0,09	0,09	0,09	0,09	0,09	1,83	0,09	1,65	– 0,22	0,09	0,09	1,04
1.1.2016	31.1.2016	0,12	0,12	1,63	0,12	0,46	0,12	0,36	0,12	0,12	0,12	0,12	0,12	1,92	1,37	0,12	0,12	0,12	0,12	0,12	0,12	0,12	1,83	0,12	1,65	– 0,22	0,12	0,12	1,04