ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
58. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
2015/C 414/01 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
RETSLIGE PROCEDURER |
|
|
Domstolen |
|
2015/C 414/02 |
||
2015/C 414/03 |
||
2015/C 414/04 |
||
2015/C 414/05 |
||
2015/C 414/06 |
||
2015/C 414/07 |
||
2015/C 414/08 |
||
2015/C 414/09 |
||
2015/C 414/10 |
||
2015/C 414/11 |
||
2015/C 414/12 |
||
2015/C 414/13 |
||
2015/C 414/14 |
||
2015/C 414/15 |
||
2015/C 414/16 |
||
2015/C 414/17 |
||
2015/C 414/18 |
||
2015/C 414/19 |
||
2015/C 414/20 |
||
2015/C 414/21 |
||
2015/C 414/22 |
||
2015/C 414/23 |
||
2015/C 414/24 |
||
2015/C 414/25 |
||
2015/C 414/26 |
||
2015/C 414/27 |
||
2015/C 414/28 |
||
2015/C 414/29 |
||
2015/C 414/30 |
Sag C-552/15: Sag anlagt den 23. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland |
|
|
Retten |
|
2015/C 414/31 |
||
2015/C 414/32 |
||
2015/C 414/33 |
||
2015/C 414/34 |
||
2015/C 414/35 |
||
2015/C 414/36 |
||
2015/C 414/37 |
||
2015/C 414/38 |
||
2015/C 414/39 |
||
2015/C 414/40 |
||
2015/C 414/41 |
||
2015/C 414/42 |
||
2015/C 414/43 |
||
2015/C 414/44 |
||
2015/C 414/45 |
Sag T-590/15: Sag anlagt den 12. oktober 2015 — Onix Asigurări mod EIOPA |
|
2015/C 414/46 |
||
2015/C 414/47 |
||
2015/C 414/48 |
||
2015/C 414/49 |
Sag T-604/15: Sag anlagt den 27. oktober 2015 — Ertico — Its Europe mod Kommissionen |
|
|
Retten for EU-Personalesager |
|
2015/C 414/50 |
||
2015/C 414/51 |
||
2015/C 414/52 |
Sag F-124/15: Sag anlagt den 22. september 2015 — ZZ mod Rådet |
|
2015/C 414/53 |
Sag F-126/15: Sag anlagt den 25. september 2015 — ZZ m.fl. mod Domstolen |
|
2015/C 414/54 |
Sag F-127/15: Sag anlagt den 29. september 2015 — ZZ mod Kommissionen |
|
2015/C 414/55 |
Sag F-128/15: Sag anlagt den 30. september 2015 — ZZ og ZZ mod Kommissionen |
|
2015/C 414/56 |
Sag F-129/15: Sag anlagt den 30. september 2015 — ZZ mod Kommissionen |
|
2015/C 414/57 |
Sag F-131/15: Sag anlagt den 9. oktober 2015 — ZZ mod Kommissionen |
|
2015/C 414/58 |
Sag F-133/15: Sag anlagt den 12. oktober 2015 — ZZ mod Kommissionen |
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/1 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2015/C 414/01)
Seneste offentliggørelse
Liste overtidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/2 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015 — Grupo Hospitalario Quirón SA mod Departamento de Sanidad del Gobierno Vasco og Instituto de Religiosas Siervas de Jesús de la Caridad (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 6 de Bilbao — Spanien)
(Sag C-552/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige tjenesteydelseskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 23, stk. 2 - udførelse af offentlige sundhedstjenesteydelser - levering af sundhedstjenesteydelser, der henhører under offentlige hospitaler, på privathospitaler - krav om, at ydelserne skal udføres i en bestemt kommune))
(2015/C 414/02)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo no 6 de Bilbao
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grupo Hospitalario Quirón SA
Sagsøgte: Departamento de Sanidad del Gobierno Vasco og Instituto de Religiosas Siervas de Jesús de la Caridad
Konklusion
Artikel 23, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter er til hinder for et krav som det i hovedsagen omhandlede, der er formuleret som en teknisk specifikation i offentlige udbudsbekendtgørelser, som vedrører levering af sundhedstjenesteydelser, om, at de sundhedstjenesteydelser, der er genstand for udbuddet, skal udføres af privathospitaler, der udelukkende må være beliggende i en bestemt kommune, som kan være forskellig fra den kommune, som de patienter, der er omfattet af disse ydelser, er bosiddende i, eftersom dette krav udgør en automatisk udelukkelse af de tilbudsgivere, der ikke kan levere disse tjenesteydelser i en sådan institution, som er beliggende i denne kommune, men som opfylder alle øvrige betingelser i disse udbud.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/3 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. oktober 2015 — BGW Beratungs-Gesellschaft Wirtschaft mbH, tidligere BGW Marketing- & Management-Service GmbH mod Bodo Scholz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)
(Sag C-20/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - yderligere registreringshindringer og ugyldighedsgrunde - ordmærke - samme bogstavrækkefølge som i et ældre varemærke - tilføjelse af en beskrivende ordkombination - risiko for forveksling))
(2015/C 414/03)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundespatentgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BGW Beratungs-Gesellschaft Wirtschaft mbH, tidligere BGW Marketing- & Management-Service GmbH
Sagsøgt: Bodo Scholz
Konklusion
Artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der i forbindelse med varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art kan bestå en risiko for forveksling i den relevante kundekreds’ bevidsthed mellem på den ene side et ældre varemærke, der består af en bogstavrækkefølge, som har fornødent særpræg, og som dominerer dette varemærke, der har et gennemsnitligt særpræg, og på den anden side et yngre varemærke, der gengiver denne bogstavrækkefølge, hvortil der er tilføjet en beskrivende ordkombination, der er sammensat af ord, hvis begyndelsesbogstaver svarer til bogstaverne i den nævnte bogstavrækkefølge, således at bogstavrækkefølgen af kundekredsen opfattes som akronymet for den nævnte ordkombination.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/3 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015 — »Sveda« UAB mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)
(Sag C-126/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag - fradrag for moms erlagt ved erhvervelsen eller fremstillingen af investeringsgoder - fritidssti, som direkte er beregnet til offentlighedens gratis anvendelse - anvendelse af oplevelsessti som middel til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner))
(2015/C 414/04)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»Sveda« UAB
Sagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos
Procesdeltager: Klaipėdos apskrities valstybinė mokesčių inspekcija
Konklusion
Artikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/4 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. oktober 2015 — »EasyPay« AD og »Finance Engineering« AD mod Ministerski savet na Republika Bulgaria og Natsionalen osiguritelen institut (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)
(Sag C-185/14) (1)
((Præjudiciel afgørelse - tjenesteydelsen postanvisning - direktiv 97/67/EF - anvendelsesområde - national lovgivning, der tildeler en eneret til at udføre tjenesteydelsen postanvisning - statsstøtte - økonomisk virksomhed - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse))
(2015/C 414/05)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven administrativen sad
Parter i hovedsagen
Sagsøgere:»EasyPay« AD og »Finance Engineering« AD
Sagsøgte: Ministerski savet na Republika Bulgaria og Natsionalen osiguritelen institut
Konklusion
1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008, skal fortolkes således, at en tjenesteydelse i form af en postanvisning, hvormed pengebeløb overføres fra afsenderen, som i dette tilfælde er staten, til modtagerne gennem en operatør, der har en befordringspligt, ikke falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. |
2) |
Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at såfremt den postanvisningsvirksomhed, der muliggør pensionsudbetaling, udgør økonomisk virksomhed, falder en medlemsstats tildeling af en eneret til at foretage pensionsudbetalinger via postanvisninger til en virksomhed såsom den i hovedsagen omhandlede alligevel ikke ind under denne bestemmelse, for så vidt som denne tjenesteydelse udgør en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, for hvilken kompensationen udgør en modydelse for de ydelser, som denne virksomhed præsterer til udførelse af sin forpligtelse til offentlig tjeneste. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. oktober 2015 — AC-Treuhand AG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-194/14 P) (1)
((Appel - konkurrence - karteller - det europæiske marked for tinstabilisatorer og varmestabilisatorer af typen ESBO/estere - artikel 81, stk. 1, EF - anvendelsesområde - rådgivende virksomhed, der ikke driver virksomhed på det omhandlede marked - begreberne »aftaler mellem virksomheder« og »samordnet praksis« - beregning af bøden - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - fuld prøvelsesret))
(2015/C 414/06)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: AC-Treuhand AG (ved Rechtsanwälte C. Steinle, I. Bodenstein og C. von Köckritz)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Leupold, F. Ronkes Agerbeek og R. Sauer, som befuldmægtigede)
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
AC-Treuhand AG betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/5 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. oktober 2015 — Thomas Cook Belgium NV mod Thurner Hotel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)
(Sag C-245/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 1896/2006 - europæisk betalingspåkravsprocedure - for sen indsigelse - artikel 20, stk. 2 - anmodning om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav - indsigelse vedrørende den udstedende rets manglende kompetence - europæisk betalingspåkrav udstedt med urette i forhold til betingelserne i forordningen - ikke »klart« udstedt med urette - ikke »ekstraordinære« omstændigheder))
(2015/C 414/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Handelsgericht Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Thomas Cook Belgium NV
Sagsøgt: Thurner Hotel GmbH
Konklusion
Artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 936/2012 af 4. oktober 2010, skal fortolkes således, at den under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er til hinder for, at en skyldner, over for hvilken der i overensstemmelse med denne forordning er blevet forkyndt et europæisk betalingspåkrav, kan anmode om prøvelse af dette påkrav ved at gøre gældende, at den udstedende ret med urette har erklæret sig kompetent på grundlag af angiveligt urigtige oplysninger, der er fremlagt af fordringshaveren i anmodningsformularen.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/6 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015 — Skatteverket mod David Hedqvist (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen — Sverige)
(Sag C-264/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 135, stk. 1, litra d)-f) - ydelser mod vederlag - transaktioner med veksling af den virtuelle valuta »bitcoin« til traditionelle valutaer - fritagelse))
(2015/C 414/08)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta förvaltningsdomstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Skatteverket
Sagsøgt: David Hedqvist
Konklusion
1) |
Artikel 2, stk. 1, litra c), Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at transaktioner som de i hovedsagen omhandlede, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta »bitcoin« og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til den margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør levering af tjenesteydelser mod vederlag i denne bestemmelses forstand. |
2) |
Artikel 135, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at levering af tjenesteydelser som den i hovedsagen omhandlede, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta »bitcoin« og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til den margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør merværdiafgiftsfritagne transaktioner i denne bestemmelses forstand. Artikel 135, stk. 1, litra d) og f), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en sådan levering af tjenesteydelser ikke er omfattet af disse bestemmelsers anvendelsesområde. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/7 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015 — PPUH Stehcemp sp. j Florian Stefanek, Janina Stefanek og Jarosław Stefanek mod Dyrektor Izby Skarbowej w Łodzi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)
(Sag C-277/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - beskatning - merværdiafgift - sjette direktiv - ret til fradrag - afslag - salg foretaget af en enhed, som anses for ikke-eksisterende))
(2015/C 414/09)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: PPUH Stehcemp sp. j Florian Stefanek, Janina Stefanek og Jarosław Stefanek
Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Łodzi
Konklusion
1) |
Bestemmelserne i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til at fradrage den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for varer, der er blevet leveret til den pågældende, med den begrundelse, at fakturaen er blevet udstedt af en erhvervsdrivende, som i lyset af kriterierne i denne lovgivning skal anses for en ikke-eksisterende erhvervsdrivende, og at det er umuligt at fastslå identiteten på den faktiske leverandør af varerne, medmindre det på grundlag af objektive forhold og uden at det hermed kræves af den afgiftspligtige person, at denne foretager kontroller, som ikke påhviler den pågældende, godtgøres, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den nævnte levering var led i merværdiafgiftssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/7 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. oktober 2015 — New Media Online GmbH mod Bundeskommunikationssenat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-347/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/13/EU - begrebet »program« og »audiovisuel medietjeneste« - fastsættelse af hovedformålet med en audiovisuel medietjeneste - muligheden for at sammenligne tjenesten med tv-spredning - medtagelsen af korte videoer i en sektion på et dagblads websted))
(2015/C 414/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: New Media Online GmbH
Sagsøgt: Bundeskommunikationssenat
Konklusion
1) |
Begrebet »program« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) skal fortolkes således, at det omfatter tilrådighedsstillelse på et subdomæne til et dagblads websted af videoer af kort varighed, som svarer til korte sekvenser, som er uddrag fra lokale nyheds-, sports- eller underholdningsbulletiner. |
2) |
Artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2010/13 skal fortolkes således, at vurderingen af hovedformålet med en tjeneste med tilrådighedsstillelse af videoer i forbindelse med en elektronisk udgave af et dagblad skal være forbundet med en undersøgelse af, hvorvidt denne tjeneste som sådan har et selvstændigt indhold og en selvstændig funktion i forhold til udbyderen af det pågældende websteds journalistiske aktiviteter og ikke blot er et uadskilleligt supplement til denne aktivitet, bl.a. på grund af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og det tekstmæssige udbud. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage denne vurdering. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/8 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. oktober 2015 — Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Sachsen mod Tomislaw Trapkowski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-378/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 67 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 60, stk. 1 - tildeling af familieydelser i tilfælde af skilsmisse - begrebet »involveret person« - en medlemsstats lovgivning, der fastsætter tildeling af familieydelser til den forælder, der har barnet boende i sin hustand - denne forælders bosættelse i en anden medlemsstat - denne forælders afståelse fra at ansøge om tildeling af familieydelser - den anden forælders eventuelle ret til at ansøge om tildeling af disse familieydelser))
(2015/C 414/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Sachsen
Sagsøgt: Tomislaw Trapkowski
Konklusion
1) |
Artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at den fiktion, der er fastsat i denne bestemmelse, kan føre til, at retten til familieydelser kan indrømmes en person, som ikke har bopæl på den medlemsstats område, der har kompetencen til at udbetale disse ydelser, når alle de øvrige betingelser for tildeling af de nævnte ydelser, som er fastsat i den nationale lovgivning, er opfyldt, hvilket det påhviler den forelæggende ret at afgøre. |
2) |
Artikel 60, stk. 1, tredje punktum, i forordning nr. 987/2009 skal fortolkes således, at den ikke medfører, at forælderen til det barn, for hvem der ydes familieydelser, og som har bopæl i den medlemsstat, der har pligt til at udbetale disse ydelser, skal indrømmes ret til de nævnte ydelser som følge af den omstændighed, at den anden forælder, som har bopæl i en anden medlemsstat, ikke har indgivet ansøgning om familieydelser. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/9 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. oktober 2015 — Impresa Edilux Srl, som bemyndiget repræsentant for virksomhedssammenslutningen og Società Italiana Costruzioni e Forniture Srl (SICEF) mod Assessorato Beni Culturali e Identità Siciliana — Servizio Soprintendenza Provincia di Trapani, Assessorato ai Beni Culturali e dell’Identità Siciliana, UREGA — Sezione provinciale di Trapani og Assessorato delle Infrastrutture e della Mobilità della Regione Siciliana (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione siciliana — Italien)
(Sag C-425/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige indkøb - direktiv 2004/18/EF - udelukkelsesgrunde for deltagelse i en udbudsprocedure - kontrakt under tærskelværdien i dette direktiv - EUF-traktatens grundlæggende regler - erklæring om accept af en hensigtserklæring vedrørende bekæmpelse af kriminel virksomhed - udelukkelse som følge af manglende fremlæggelse af en sådan erklæring - lovlig - proportionalitet))
(2015/C 414/12)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione siciliana
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Impresa Edilux Srl, som bemyndiget repræsentant for virksomhedssammenslutningen og Società Italiana Costruzioni e Forniture Srl (SICEF)
Sagsøgte: Assessorato Beni Culturali e Identità Siciliana — Servizio Soprintendenza Provincia di Trapani, Assessorato ai Beni Culturali e dell’Identità Siciliana, UREGA — Sezione provinciale di Trapani og Assessorato delle Infrastrutture e della Mobilità della Regione Siciliana
Konklusion
De grundlæggende regler og generelle principper i EUF-traktaten, navnlig ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling samt det gennemsigtighedskrav, der udspringer heraf, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en ordregivende myndighed kan udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra en udbudsprocedure vedrørende en offentlig kontrakt med den begrundelse, at denne ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse med afgivelsen af sit bud ikke har fremlagt en skriftlig accept af de forpligtelser og erklæringer, der fremgår af en hensigtserklæring såsom den i hovedsagen omhandlede, der har til formål at bekæmpe den organiserede kriminalitets infiltration på området for tildeling af offentlige kontrakter. I det omfang hensigtserklæringen indeholder erklæringer, hvorefter ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke må stå i et kontrol- eller associeringsforhold til andre konkurrenter, ikke må have indgået eller vil indgå aftale med de øvrige deltagere i udbudsproceduren og ikke vil overdrage nogen former for opgaver til de øvrige virksomheder, der deltager i udbudsproceduren, kan det forhold, at sådanne erklæringer ikke afgives, imidlertid ikke medføre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren automatisk udelukkes fra denne procedure.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/10 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. oktober 2015 — Aannemingsbedrijf Aertssen NV og Aertssen Terrassements SA mod VSB Machineverhuur BV, Van Someren Bestrating BV og Jos van Someren (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Gelderland — Nederlandene)
(Sag C-523/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 1 - anvendelsesområde - anmeldelse med civilretlig partsstilling - artikel 27 - litispendens - krav fremsat for en ret i en anden medlemsstat - igangværende retlig undersøgelse - artikel 30 - tidspunkt, hvorpå en sag anses for anlagt ved en ret))
(2015/C 414/13)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Gelderland
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Aannemingsbedrijf Aertssen NV og Aertssen Terrassements SA
Sagsøgte: VSB Machineverhuur BV, Van Someren Bestrating BV og Jos van Someren
Konklusion
1) |
Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en anmeldelse med civilretlig partsstilling, der er indgivet til en forundersøgelsesret, er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, således at den navnlig har til formål at opnå, at sagsøgeren tilkendes økonomisk erstatning for det tab, han påstår at have lidt. |
2) |
Artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at der er fremsat et krav i denne bestemmelses forstand, såfremt der er indgivet en anmeldelse med civilretlig partsstilling ved en forundersøgelsesret, selv om den retlige undersøgelse af den omhandlede sag endnu ikke er afsluttet. |
3) |
Artikel 30 i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at når en person indgiver en anmeldelse med civilretlig partstilling ved en forundersøgelsesret ved indlevering af et processkrift, som i henhold til gældende national ret ikke skal forkyndes inden denne indlevering, er det tidspunkt, hvor en sag skal anses for at være blevet anlagt ved denne forundersøgelsesret, det tidspunkt, på hvilket denne anmeldelse er blevet indleveret. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/11 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. oktober 2015 — Vasilka Ivanova Gogova mod Ilia Dimitrov Iliev (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) — Bulgarien)
(Sag C-215/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - anvendelsesområde - artikel 1, stk. 1, litra b) - tilkendelse, udøvelse, delegation og hel eller delvis frakendelse af forældreansvar - artikel 2 - begrebet »forældreansvar« - tvist mellem forældre vedrørende deres barns rejse og om udstedelse af et pas til barnet - aftale om værneting - artikel 12 - betingelser - accept af kompetencen for de retter, ved hvilke der er anlagt sag - sagsøgtes udeblivelse - kompetencen ikke bestridt af den rettergangsfuldmægtig, der ex officio er udpeget for sagsøgte af de retter, ved hvilke der er anlagt sag))
(2015/C 414/14)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vasilka Ivanova Gogova
Sagsøgt: Ilia Dimitrov Iliev
Konklusion
1) |
Et søgsmål, hvorved den ene af forældrene har nedlagt påstand om, at en ret skal afhjælpe det manglende samtykke fra den anden af forældrene vedrørende deres barns rejse til en anden medlemsstat end den, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og om udstedelse af et pas i barnets navn, er omfattet af det materielle anvendelsesområde for Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, selv om den afgørelse, der træffes under denne sag, skal tages i betragtning af myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, i forbindelse med den administrative procedure for udstedelse af dette pas. |
2) |
Artikel 12, stk. 3, litra b), i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at kompetencen for en ret, ved hvilken der er anlagt sag vedrørende forældreansvar, ikke kan anses for at være »udtrykkeligt eller på anden utvetydig måde […] accepteret af alle parter i sagen« som omhandlet i denne bestemmelse alene som følge af, at den rettergangsfuldmægtig, som repræsenterer sagsøgte, og som, henset til, at det ikke har været muligt at forkynde det indledende processkrift for sagsøgte, ex officio er blevet udpeget af denne ret, ikke har bestridt denne rets kompetence. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu 6 (Den Tjekkiske Republik) den 26. juni 2015 — Marcela Pešková, Jiří Peška mod Travel Service a.s.
(Sag C-315/15)
(2015/C 414/15)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Obvodní soud pro Prahu 6
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Marcela Pešková, Jiří Peška
Sagsøgt: Travel Service a.s.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Udgør en kollision mellem et fly og en fugl en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Domstolens dom Wallentin-Hermann, C-549/07 [EU:C:2008:771] (herefter »Wallentin-Hermann-dommen«, eller udgør den en usædvanlig omstændighed som omhandlet i 14. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (1) af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (2) (herefter »forordningen«), eller er den ikke omfattet af nogen af de nævnte begreber? |
2) |
Såfremt en kollision mellem et fly og en fugl udgør en usædvanlig omstændighed som omhandlet i forordningens 14. betragtning, kan præventive kontrolforanstaltninger navnlig i området omkring lufthavnene (f.eks. bortjagning af fugle ved hjælp af støj, samarbejde med ornitologer, eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys osv.), anses for at udgøre rimelige foranstaltninger som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen? |
3) |
Såfremt en kollision mellem et fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen, kan den da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i 14. betragtning til forordningen, og kan de samlede tekniske og administrative forholdsregler, som luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til forordningen? |
4) |
Såfremt de samlede tekniske og administrative forholdsregler, der træffes efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til forordningen, kan det da kræves, at luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en kollision mellem et fly og et fugl er nødvendigt at træffe sådanne tekniske og administrative forholdsregler, og at selskabet som en rimelig foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved udarbejdelsen af flyveplanerne? |
5) |
Hvorledes skal luftfartsselskabets pligt til at yde kompensation i henhold til forordningens artikel 7 vurderes for det tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de administrative og tekniske forholdsregler, der er blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl, som opstod uafhængigt af den nævnte kollision mellem flyet og en fugl? |
(1) EUT L 46, 17.2.2004, s. 1.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/13 |
Appel iværksat den 13. juli 2015 af Louis Vuitton Malletier til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-359/12 — Louis Vuitton Malletier mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
(Sag C-363/15 P)
(2015/C 414/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Louis Vuitton Malletier (ved avvocati P. Roncaglia, G. Lazzeretti, F. Rossi og N. Parrotta)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-359/12, som blev forkyndt for appellanten den 29. april 2015, ophæves. |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
— |
Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Med denne appel har Louis Vuitton Malletier (herefter benævnt »Louis Vuitton« eller »appellanten«) nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-359/12 (herefter »den appellerede dom«), hvori Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i den sag, som Louis Vuitton havde anlagt til prøvelse af afgørelse truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 4. maj 2012 i sag R 1855/2011-1, hvormed EF-varemærkeregistrering nr. 370445 (figurmærke) var blevet erklæret ugyldig i sin helhed på grund af mangel på særpræg. |
2. |
Appellen har til formål at påvise, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at artikel 7, stk. 1, litra b, i EF-varemærkeforordningen (1) finder anvendelse på det omtvistede varemærke, og ved at fastslå, at EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 3, og artikel 52, stk. 2, ikke finder anvendelse i den omhandlede sag. |
3. |
For det første har Retten tilsidesat reglerne om bevisbyrde i ugyldighedssager, idet den har opretholdt appelkammerets afgørelse, hvormed det omtvistede varemærke var blevet erklæret ugyldigt på grund af manglende iboende særpræg. |
4. |
Appellanten har navnlig gjort gældende, at Retten for at efterleve principperne om, at der er en formodning for at registrerede EF-varemærker er gyldige, og om bevisbyrdefordelingen i ugyldighedssager, skulle have ændret den anfægtede afgørelse på det grundlag, at Nanu-Nana ikke havde løftet sin bevisbyrde, eftersom Nanu-Nana ikke havde været i stand til at bevise, hvad der havde været normen og sædvanen i den relevante branche på datoen for ansøgningen om det anfægtede varemærke, og at det anfægtede varemærke derfor ikke afveg væsentlig fra disse. |
5. |
For det andet har Retten ved at kræve, at der skal føres bevis for, at der er opnået fornødent særpræg for hver medlemsstat i Den Europæiske Union, åbenlyst tilsidesat Domstolens dom i Lindt-sagen, hvoraf det fremgår, at »selv om det […] er rigtigt, at den omstændighed, at et varemærke har fået fornødent særpræg ved brug, skal bevises for den del af Unionen, hvor dette varemærke ikke fra begyndelsen havde et sådant særpræg, ville det gå for vidt at kræve, at beviset for, at dette er opnået, skal føres for hver enkelt medlemsstat« (jf. dom af 24.5.2012, Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli mod KHIM, C-98/11 P, EU:C:2012:307, præmis 62). |
6. |
Appellanten har navnlig påpeget, at hvis Retten havde anvendt Domstolens dom i Lindt-sagen korrekt, ville den være nået til den konklusion, at det anfægtede varemærke havde opnået det fornødne særpræg ved brug, og den ville følgelig have ændret appelkammerets afgørelse på dette punkt. |
7. |
På baggrund af det ovenstående har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom og tilpligter både Harmoniseringskontoret og Nanu-Nana at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/14 |
Appel iværksat den 13. juli 2015 af Louis Vuitton Malletier til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12 — Louis Vuitton Malletier mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
(Sag C-364/15 P)
(2015/C 414/17)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Louis Vuitton Malletier (ved avvocati P. Roncaglia, G. Lazzeretti, F. Rossi og N. Parrotta)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12, som blev forkyndt for appellanten den 29. april 2015, ophæves. |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
— |
Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Med denne appel har Louis Vuitton Malletier (herefter benævnt »Louis Vuitton« eller »appellanten«) nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12 (herefter »den appellerede dom«), hvori Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i den sag, som Louis Vuitton havde anlagt til prøvelse af afgørelse truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 16. maj 2012 i sag R 1854/2011-1, hvormed EF-varemærkeregistrering nr. 658751 (figurmærke) var blevet erklæret ugyldig i sin helhed på grund af mangel på særpræg. |
2. |
Appellen har til formål at påvise, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at artikel 7, stk. [1], litra b, i EF-varemærkeforordningen (1) finder anvendelse på det omtvistede varemærke. |
3. |
Retten har tilsidesat reglerne om bevisbyrde i ugyldighedssager, idet den har opretholdt appelkammerets afgørelse, hvormed det omtvistede varemærke var blevet erklæret ugyldigt på grund af manglende iboende særpræg. |
4. |
Appellanten har navnlig gjort gældende, at Retten for at efterleve principperne om, at der er en formodning for at registrerede varemærker er gyldige, og om bevisbyrdefordelingen i ugyldighedssager, skulle have ændret den anfægtede afgørelse på det grundlag, at Nanu-Nana ikke havde løftet sin bevisbyrde, eftersom Nanu-Nana ikke havde været i stand til at bevise, hvad der havde været normen og sædvanen i den relevante branche på datoen for ansøgningen om det anfægtede varemærke, og at det anfægtede varemærke derfor ikke afveg væsentlig fra disse. |
5. |
På baggrund af det ovenstående har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom og tilpligter både Harmoniseringskontoret og Nanu-Nana at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/15 |
Appel iværksat den 12. august 2015 af Pensa Pharma, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. juni 2015 i sag T-544/12 — Pensa Pharma, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Ferring BV og Farmaceutisk Laboratorium Ferring A/S
(Sag C-442/15 P)
(2015/C 414/18)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Pensa Pharma, SA (ved Rechtsanwälte R. Kunze og G. Würtenberger)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Ferring BV og Farmaceutisk Laboratorium Ferring A/S
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 3. juni 2015 i de forenede sager T-544/12 og T-546/12 ophæves. |
— |
Der gives medhold i annullationssøgsmålet anlagt af Pensa Pharma SA til prøvelse af appelkammerets afgørelser i sagerne R-1883/2011-5 og R-1884/2011-[5]. |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og de andre parter tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Appellanten gør gældende, at Retten begik en grundlæggende retlig fejl, da den forkastede appellantens anbringende om, at de argumenter, der blev fremført under retsmødet for Retten, skulle antages til realitetsbehandling, eftersom de ikke var nye, men blot uddybede de retlige argumenter, der tidligere var afgivet for appelkammeret og for Retten. |
2. |
Retten tog endvidere ikke hensyn til den omstændighed, at appelkammeret havde undladt at begrunde, hvorfor det stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse om at efterkomme indstævntes ugyldighedsbegæring i de forenede sager, der oprindeligt bestod af fire særskilte ansøgninger, og om at pålægge appellanten at bære de omkostninger, der var forbundet med alle fire sager, der var indbragt for Harmoniseringskontoret, på trods af den omstændighed, at begge forenede afgørelser kun var støttet på rettigheder, der var påberåbt af og/eller tilkom en af de to ansøgere. |
3. |
Den appellerede dom fra Retten er desuden også baseret på en urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og beviser samt på en fejlopfattelse og et misbrug af Rettens kompetence, for så vidt som den ikke anvendte de foreliggende faktiske oplysninger og lovgivningen under det andet anbringende, dvs. tilsidesættelsen af artikel 8 i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009 (1) (herefter benævnt EF-varemærkeforordningen), korrekt. Såfremt Retten havde overholdt de grundlæggende retsprincipper, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til at fremsætte bemærkninger til støtte for en afgørelse, ville den have givet medhold i det søgsmål, der var anlagt for den. Dette gælder så meget desto mere som Retten fastholdt appelkammerets afgørelser med fuldt kendskab til den omstændighed, at grundlaget for afgørelserne, nemlig eksistensen af et nationalt benelux- og fransk varemærke, på tidspunktet for den afgørelse, der var indbragt for Retten, hverken var blevet godtgjort af indstævnte eller var givet. Retten tilsidesatte således EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, idet den anvendte fejlagtige retlige kriterier, da den fastslog, at appellantens varemærkeregistreringer skulle ophæves som følge af ældre benelux- og franske varemærkeregistreringer. |
4. |
De fejl, der er begået, er både af proceduremæssig og af materielretlig karakter. Appellanten vil således først illustrere, at Retten begik en fejl, da den ikke antog de under retsmødet fremsatte argumenter til realitetsbehandling, og dernæst angive årsagerne til, at Retten skulle var nået til den konklusion, at det andet anbringende, der blev gjort gældende for den, var begrundet som følge af en tilsidesættelse af anerkendte principper om en retfærdig retlig procedure og i lyset af de faktiske omstændigheder. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 11. september 2015 — Aeroporto Valerio Catullo di Verona Villafranca SpA mod Società per l’aeroporto civile di Bergamo-Orio al Serio SpA (SACBO SpA)
(Sag C-485/15)
(2015/C 414/19)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Aeroporto Valerio Catullo di Verona Villafranca SpA
Sagsøgt: Società per l’aeroporto civile di Bergamo-Orio al Serio SpA (SACBO SpA)
Præjudicielt spørgsmål
Er principperne i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig princippet om forbud mod forskelsbehandling samt ligebehandlings-, gennemsigtigheds-, offentligheds- og konkurrenceprincippet, til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel 10 i lov nr. 537/93, sammenholdt med artikel 6, 7, 8 og 17 i ministerielt dekret nr. 521/97, artikel 17 i lovdekret nr. 67/97, artikel 3, stk. 2, i lovdekret nr. 96/2005, artikel 11 i lovdekret nr. 216/2011 og artikel 6 i lovdekret nr. 78/2010, for så vidt tildelingen af en koncession på samlet lufthavnsdrift for en periode på 40 år i medfør af disse nationale bestemmelser kan unddrages fra en offentlig udbudsprocedure?
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Den Tjekkiske Republik) den 21. september 2015 — Tommy Hilfiger Licensing LLC o.a. mod DELTA CENTER a.s.
(Sag C-494/15)
(2015/C 414/20)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší soud České republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tommy Hilfiger Licensing LLC, Urban Trends Trading B.V., RADO Uhren AG, Facton Kft., Lacoste S.A. og Burberry Limited
Sagsøgt: DELTA CENTER a.s.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er en person, der lejer et område på et marked, og som stiller boder og stadepladser, hvorpå der kan opstilles boder, til rådighed for individuelle markedshandlende til deres brug, en mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (1) af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder? |
2) |
Er det muligt at pålægge en person, der lejer et område på et marked, og som stiller boder og stadepladser, hvorpå der kan opstilles boder, til rådighed for individuelle markedshandlende til deres brug, foranstaltninger som fastsat i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på de samme betingelser som de af Domstolen i dom af 12. juli, sag C-324/09, L’Oréal m.fl. mod eBay m.fl., formulerede med hensyn til pålæggelse af foranstaltninger i forhold til virksomheder, der driver online-markedspladser? |
(1) EUT L 157, 30.4.2004, s. 45.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus miesto apylinkės teismas (Litauen) den 22. september 2015 — W og V mod X
(Sag C-499/15)
(2015/C 414/21)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Vilniaus miesto apylinkės teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: W og V
Sagsøgt: X
Præjudicielt spørgsmål
Hvilken medlemsstat — Republikken Litauen eller Kongeriget Nederlandene — har på baggrund af artikel 8-14 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (1) af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 kompetence i sagen vedrørende ændringer i opholdssted, børnebidrag for barnet og den samværsordning, der skal gælde, med hensyn til det mindreårige barn, V., der har sit sædvanlige opholdssted i Kongeriget Nederlandene?
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/18 |
Appel iværksat den 22. september 2015 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-24/13 — Cactus S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-501/15 P)
(2015/C 414/22)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Den anden part i appelsagen: Cactus S.A.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Appellanten gives medhold fuldt ud. |
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
Cactus S.A. tilpligtes at betale de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
I henhold til »IP Translator«-dommen kan angivelsen af en klasseoverskrift omfatte alle de varer eller tjenesteydelser, som er opført i den alfabetiske liste i denne klasse. Angivelsen kan imidlertid ikke anses for et krav på samtlige varer og tjenesteydelser i en bestemt klasse. Retten foretog en forkert anvendelse af »IP Translator«-dommen og tilsidesatte EF-varemærkeforordningens artikel 28 (1) og regel 2 i forordning nr. 2868/95, idet den fastslog, at klasseoverskriften i klasse 35 kan anses for at dække alle de i klasse 35 omhandlede tjenesteydelser. Eftersom hverken detailtjenester som sådan eller »detailhandel med naturlige planter og blomster, frø; friske frugter og grøntsager« er omfattet af den alfabetiske liste i klasse 35, er de ældre varemærker ikke beskyttet for så vidt angår disse tjenesteydelser. Kravet om, at de varer eller typer af varer, der er omfattet af detailtjenesterne, skal præciseres, hvilket gælder for alle varemærker, herunder dem, der er søgt registreret inden afsigelsen af »Praktiker«-dommen, er ligeledes til hinder for Rettens konklusion, hvorefter den abstrakte angivelse af klasseoverskriften i klasse 35 omfatter detailtjenester på alle vareområderne.
Konstateringen af, at brug alene af en stiliseret kaktus ikke forandrer det ældre figurmærkes særpræg i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel i EF-varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a), er behæftet med fire retlige fejl. Idet Retten baserede sin konklusion alene på den semantiske overensstemmelse mellem logoet og ordbestanddelen, undlod den at undersøge, i hvilket omfang ordbestanddelen »Cactus« havde særpræg og var vigtig i det ældre sammensatte varemærke. Retten tog ikke hensyn til de visuelle og (muligvis) fonetiske forskelle mellem logoet og det sammensatte varemærke, og den baserede fejlagtigt sin konstatering på det forudgående kendskab, som kundekredsen i Luxembourg har til det ældre sammensatte varemærke og undlod at tage hensyn til opfattelsen hos kundekredsen i Europa som helhed.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Secretario Judicial del Juzgado de Violencia sobre la Mujer de Terrassa (Spanien) den 23. september 2015 — Ramón Margarit Panicello mod Pilar Hernández Martínez
(Sag C-503/15)
(2015/C 414/23)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Secretario Judicial del Juzgado de Violencia sobre la Mujer de Terrassa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ramón Margarit Panicello
Sagsøgt: Pilar Hernández Martínez
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er artikel 34 og 35 samt artikel 207, stk. 2-4, i lov nr. 1/2000, der fastsætter den administrative procedure for søgsmål vedrørende inddrivelse af skyldige salærer, i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1), for så vidt som de udelukker muligheden for en domstolsprøvelse? Såfremt svaret er bekræftende: Kan Secretario Judicial i forbindelse med procedurerne i artikel 34 og 35 i lov nr. 1/2000 anses for at være en »ret« som omhandlet i artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde? |
2) |
Er artikel 34 og 35 i lov nr. 1/2000 i strid med artikel 6, stk. 1, og 7, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF (2) og med artikel 6, stk. 1, litra d), artikel 11 og 12 i direktiv 2005/29/EF (3), for så vidt som de forbyder enhver undersøgelse ex officio af om de aftaler, der er indgået mellem advokater og fysiske personer, der handler uden for deres profession, indeholder urimelige kontraktvilkår eller er udtryk for en urimelig handelspraksis? |
3) |
Er artikel 34 og 35 i lov nr. 1/2000 i strid med artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 2, og punkt 1, litra q), i bilaget til i direktiv 93/13/EØF, for så vidt som de forhindrer bevisførelse under den administrative procedure »jura de cuentas« (søgsmål vedrørende inddrivelse af skyldige salærer) ved afgørelsen af spørgsmålet? |
(2) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van Koophandel Gent (Belgien) den 24. september 2015 — Agro Foreign Trade & Agency Ltd mod Petersime NV
(Sag C-507/15)
(2015/C 414/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van Koophandel Gent
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agro Foreign Trade & Agency Ltd
Sagsøgt: Petersime NV
Præjudicielt spørgsmål
Er den belgiske handelsagenturlov, der gennemfører handelsagenturdirektivet (1) i belgisk national ret, i overensstemmelse med dette direktiv og/eller bestemmelserne i associeringsaftalen, hvis mål udtrykkeligt er, at Tyrkiet skal tiltræde Den Europæiske Union, og/eller med aftalerne mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union om ophævelse af restriktioner for den fri udveksling af tjenesteydelser imellem dem, idet den belgiske handelsagenturlov bestemmer, at den kun finder anvendelse på handelsagenter med hovedsæde i Belgien, men ikke finder anvendelse, når en i Belgien etableret agenturgiver og en i Tyrkiet etableret agent har foretaget et udtrykkeligt lovvalg til fordel for belgisk lov?
(1) Rådets direktiv 86/653/EØF af 18.12.1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 25. september 2015 i forvaltningsretssagen med henblik på legalitetsprøvelse mellem Vilniaus apygardos administracinis teismas og Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija
(Sag C-513/15)
(2015/C 414/25)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Interesserede parter: Agrodetalė UAB og Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF (1) af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF anvendelse på markedsføringen i Den Europæiske Union og registreringen af brugte køretøjer, der er produceret uden for Den Europæiske Union, eller kan medlemsstater regulere registreringen af disse køretøjer i en medlemsstat ved særlige nationale regler, der indfører krav til denne registrering (eksempelvis forpligtelsen til at overholde kravene i direktiv 2003/37/EF)? |
2) |
Skal artikel 23, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, sammenholdt med direktivets artikel 2, litra q), fortolkes således, at bestemmelserne finder anvendelse på maskinel i klasse Tl, T2 og T3, der er produceret efter den 1. juli 2009? |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour du travail de Bruxelles (Belgien) den 28. september 2015 — Ville de Nivelles mod Rudy Matzak
(Sag C-518/15)
(2015/C 414/26)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ville de Nivelles
Sagsøgt: Rudy Matzak
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 17, stk. 3, litra c), nr. iii), i direktiv 2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1) fortolkes således, at den giver medlemsstaterne ret til at udelukke visse kategorier af brandmænd ansat af det offentlige brandvæsen fra alle bestemmelserne til gennemførelse af dette direktiv i national ret, herunder de bestemmelser, hvorved arbejdstid og hviletid defineres? |
2) |
For så vidt som direktiv 2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden ikke indeholder minimumsstandarder, skal det da fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver opretholder eller vedtager en bredere definition af arbejdstid? |
3) |
Henset til artikel 153, stk. 5, TEUF og målene med direktiv 2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal dette direktivs artikel 2, for så vidt som det definerer de vigtigste begreber, der anvendes i direktivet, bl.a. arbejdstid og hviletid, da fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på begrebet arbejdstid, der gør det muligt at fastsætte lønnen i forbindelse med tilkaldevagt? |
4) |
Udgør direktiv 2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden en hindring for, at tilkaldevagt betragtes som arbejdstid, når de krav, der stilles til arbejdstageren i denne vagtperiode (f.eks. forpligtelsen til at reagere på arbejdsgiverens opkald inden for en frist på 8 minutter), selv om den udføres i arbejdstagerens hjem, i betydeligt omfang begrænser dennes mulighed for at udføre andre aktiviteter? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bergamo (Italien) den 1. oktober 2015 — straffesag mod Menci Luca
(Sag C-524/15)
(2015/C 414/27)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Bergamo
Tiltalt i straffesagen
Menci Luca
Præjudicielt spørgsmål
Er bestemmelsen i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægsprotokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Menneskerettighedsdomstolens respektive praksis, til hinder for at anlægge en straffesag, som vedrører en handling (manglende indbetaling af moms), for hvilken den tiltalte allerede er blevet pålagt en endelig administrativ sanktion?
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Álava (Spanien) den 5. oktober 2015 — Laboral Kutxa mod Esmeralda Martínez Quesada
(Sag C-525/15)
(2015/C 414/28)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Álava
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Laboral Kutxa
Sagsøgt: Esmeralda Martínez Quesada
Præjudicielt spørgsmål
Er en begrænsning af konsekvenserne af ugyldigheden af et urimeligt vilkår, hvorved de genoprettende virkninger begrænses for så vidt angår beløb, der er betalt uretmæssigt, forenelig med princippet om, at urimelige kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, der fremgår af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når denne begrænsning af konsekvenserne finder anvendelse fra en nærmere bestemt dato i stedet for fra det tidspunkt, hvor det urimelige og ugyldige vilkår begyndte at blive anvendt?
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/23 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 8. oktober 2015 — Melitta France SAS m.fl. mod Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie
(Sag C-530/15)
(2015/C 414/29)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Melitta France SAS, Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG, Délipapier, Gopack SAS, Industrie Cartarie Tronchetti SpA, Industrie Cartarie Tronchetti Ibérica, SL, Kimberly-Clark SAS, Lucart France, Paul Hartmann AG, SCA Hygiène Products, SCA Tissue France og Group’Hygiène syndicat professionnel
Sagsøgt: Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie
Præjudicielt spørgsmål
Den Europæiske Unions Domstol opfordres til at tage stilling til, hvorvidt det forhold, at »kartonrør« (ruller, rør og tromler), som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne, er nævnt blandt eksemplerne på emballage i Kommissionens direktiv 2013/2/EU (1) af 7. februar 2013, udgør en tilsidesættelse af begrebet emballage, således som dette er defineret i artikel 3 i direktiv 94/62/EF (2) af 20. december 1994, og indebærer en overskridelse af grænserne for den bemyndigelse, der tilkommer Kommissionen i henhold til dens gennemførelsesbeføjelser.
(1) Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7.2.2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 37, s. 10).
(2) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.12.1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365, s. 10).
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/23 |
Sag anlagt den 23. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland
(Sag C-552/15)
(2015/C 414/30)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Wasmeier og J. Tomkin, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Irland
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at opkræve den fulde registreringsafgift, når en person bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse, når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde, og ved at opstille betingelser for en tilbagebetaling af denne afgift, som går ud over, hvad der er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt. |
— |
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den omhandlede nationale lovgivning
Irlands Finance Act 1992 (som ændret) bestemmer, at registrering af motorkøretøjer, der importeres til staten, pålægges en afgift. Ifølge denne lov er køretøjsimportører forpligtet til ved registreringen at svare den fulde afgift, der finder anvendelse for varig registrering. Dette krav finder anvendelse på alle importerede biler, uanset hvad de skal anvendes til, og uanset den faktiske varighed af deres anvendelse i staten, og omfatter biler, der er lejet eller leaset i udlandet for på forhånd fastsatte begrænsede perioder. Selv om de irske myndigheder har indført en mulighed for efterfølgende at opnå tilbagebetaling af overskydende betalt afgift, kan en sådan tilbagebetaling kun finde sted efter kontrol og eksport af det omhandlede køretøj. Der findes ingen bestemmelse om betaling af renter for den indeholdte overskydende afgift, og der opkræves et administrationsgebyr på 500 EUR for tilbagebetalingsproceduren.
Væsentligste argumenter
Det er Kommissionens opfattelse, at Irlands ordning for registreringsafgift af motorkøretøjer medfører et uforholdsmæssigt cash flow og en økonomisk byrde for de personer bosat i Irland, som ønsker at importere lejede eller leasede biler for på forhånd fastsatte tidsbegrænsede perioder. Ifølge Kommissionen gør de omhandlede nationale regler det væsentligt sværere og dyrere at leje eller lease biler fra andre medlemsstater, end det er at leje eller lease biler af selskaber, der er hjemmehørende i Irland. Kommissionen har gjort gældende, at Irlands registreringsafgift af køretøjer kan forhindre levering og modtagelse af udlejnings- og leasingydelser, og at afgiften er uforholdsmæssig og dermed i strid med artikel 56 TEUF.
Retten
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/25 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Oil Turbo Compressor mod Rådet
(Sag T-552/13) (1)
((Annullationssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - søgsmålsfrist - forsinkelse - afvisning - påstand om erstatning - afvisning))
(2015/C 414/31)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock) (Teheran, Iran) (ved advokat K. Kleinschmidt)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels en påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse forordninger vedrører sagsøgeren, dels en påstand om erstatning
Konklusion
1) |
Sagen afvises. |
2) |
Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/25 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Calida mod KHIM — Quanzhou Green Garments (dadida)
(Sag T-597/13) (1)
((EF-varemærker - international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret - figurmærke dadida - ældre EF-ordmærke CALIDA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 414/32)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Calida Holding AG (Sursee, Schweiz) (ved advokaterne R. Kaase og H. Dirksmeier)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Quanzhou Green Garments Co. Ltd (Quanzhou, Kina)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1190/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Calida Holding AG og Quanzhou Green Garments Co. Ltd
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Calida Holding AG betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/26 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Trekstor mod KHIM — MSI Technology (MovieStation)
(Sag T-636/13) (1)
((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket MovieStation - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 52 i forordning nr. 207/2009))
(2015/C 414/33)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: TrekStor Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokaterne O. Spieker og M. Alber)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider og A. Schifko, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: MSI Technology GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat T. Lieb)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1914/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem TrekStor Ltd og MSI Technology GmbH.
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
TrekStor Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger. |
3) |
MSI Technology GmbH bærer sine egne omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/27 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — TrekStor mod KHIM (SmartTV Station)
(Sag T-649/13) (1)
((EF-varemærker - ugyldighedssag - ansøgning om EF-ordmærket SmartTV Station - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009))
(2015/C 414/34)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: TrekStor Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokaterne O. Spieker og M. Alber)
Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved M. Fischer, som befuldmægtiget, derefter ved G. Schneider og A. Schifko, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 128/2013-4) vedrørende en ansøgning om registrering af SmartTV Station som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
TrekStor Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/27 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Vimeo mod KHIM — PT Comunicações (VIMEO)
(Sag T-96/14) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket VIMEO - det ældre EF-figurmærke meo - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen sameksistens mellem varemærkerne - risiko for forveksling))
(2015/C 414/35)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Vimeo LLC (New York, New York, Forenede Stater) (ved solicitors A. Poulter og M. Macdonald)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock og N. Bambara, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: PT Comunicações, SA (Lissabon, Portugal)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. november 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1092/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem PT Comunicações, SA og Vimeo LLC
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Vimeo LLC betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/28 |
Rettens dom af 22. oktober 2015 — Rådet mod Simpson
(Sag T-130/14 P) (1)
((Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse i lønklasse - indplacering i lønklasse - afgørelse om ikke at tildele den berørte lønklasse AD 9 efter bestået almindelig udvælgelsesprøve i lønklasse AD 9 - urigtig gengivelse af beviserne))
(2015/C 414/36)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede, derefter ved M. Bauer og E. Rebasti, som befuldmægtigede)
Den anden part i proceduren: Erik Simpson (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 12. december 2013 i sag F-142/11, Simpson mod Rådet, Sml. Pers., EU:F:2013:201, med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) |
Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. december 2013, Simpson mod Rådet (F-142/11, Sml. Pers., EU:F:2013:201), ophæves, for så vidt som Personaleretten annullerede den afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union forkastede Erik Simpsons ansøgning om at opnå en forfremmelse til lønklasse AD 9 med den begrundelse, at han havde bestået udvælgelsesprøve EPSO/AD/113/07, og for så vidt som Personaleretten pålagde Rådet at betale sagens omkostninger (punkt 1 og 3 i denne doms domskonklusion). |
2) |
Sagen hjemvises til Personaleretten. |
3) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/29 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — I Castellani mod KHIM — Chomarat (gengivelse af en cirkel)
(Sag T-137/14) (1)
((EF-varemærker - fortabelsessag - figurmærke, der gengiver en cirkel - reel brug af varemærket - omfanget af brugen - artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer særpræget - ret til forsvar - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))
(2015/C 414/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: I Castellani Srl (Meldola, Italien) (ved advokaterne M. Caramelli, F. Boscariol de Roberto, I. Gatto og D. Martucci)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Rajh og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Compagnie Chomarat (Paris, Frankrig)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. december 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1001/2012-2) vedrørende en fortabelsessag mellem Compagnie Chomarat og I Castellani Srl
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
I Castellani Srl betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/29 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Hansen mod KHIM (WIN365)
(Sag T-264/14) (1)
((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket WIN365 - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 414/38)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Robert Hansen (München, Tyskland) (ved advokat M. Pütz-Poulalion)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 908/2013-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet WIN365 som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Robert Hansen betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/30 |
Rettens dom af 22. oktober 2015 — Volkswagen mod KHIM (CHOICE)
(Sag T-431/14) (1)
((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket CHOICE - varemærke bestående af et reklameslogan - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 414/39)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokat U. Sander)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. april 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2019/2013-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet CHOICE som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Volkswagen AG betaler sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/31 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Bonney mod KHIM — Bruno (ATHEIST)
(Sag T-714/14) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ATHEIST - det ældre nationale ordmærke athé - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 414/40)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: David Bonney (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor D. Farnsworth)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved L. Rampini, som befuldmægtiget, derefter ved D. Walicka, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Vanessa Bruno (Paris, Frankrig)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. august 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 803/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Vanessa Bruno og David Bonney
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
David Bonney bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/31 |
Rettens dom af 23. oktober 2015 — Geilenkothen Fabrik für Schutzkleidung mod KHIM (Cottonfeel)
(Sag T-822/14) (1)
((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Cottonfeel - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 414/41)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Geilenkothen Fabrik für Schutzkleidung GmbH (Gerolstein-Müllenborn, Tyskland) (ved advokat M. Straub)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. oktober 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2579/2013-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Cottonfeel som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Geilenkothen Fabrik für Schutzkleidung GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/32 |
Appel iværksat den 28. september 2015 af LM til prøvelse af Personalerettens kendelse af 14. juli 2015 i sag F-109/14, LM mod Kommissionen
(Sag T-560/15 P)
(2015/C 414/42)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: LM (Ispra, Italien) (ved advokat L. Ribolzi)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
— |
Den appellerede kendelse ophæves. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 14. juli 2015 (sag F-109/14), hvorved den frifandt Europa-Kommissionen i et søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om, at Kommissionen pålægges at betale sagsøgeren 35 % af den alderspension, som hendes tidligere ægtefælle modtog ved hans død, i efterladtepension.
Appellanten har til støtte for sin appel gjort gældende, at Personaleretten ikke vurderede ansøgningen om forhøjelse af pensionen i henhold til artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og Lissabontraktaten, der anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/33 |
Sag anlagt den 30. september 2015 — Azur Space Solar Power mod KHIM (gengivelse af en solcelle)
(Sag T-578/15)
(2015/C 414/43)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Azur Space Solar Power GmbH (Heilbronn, Tyskland) (ved advokat J. Nicodemus)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af et EF-figurmærke (gengivelse af en solcelle) — registreringsansøgning nr. 1 201 973
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. juli 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1 2 01 973)
Påstande
— |
Harmoniseringskontorets afslag annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/33 |
Sag anlagt den 5. oktober 2015 — Monster Energy mod KHIM (gengivelse af et fredssymbol)
(Sag T-583/15)
(2015/C 414/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Det omtvistede varemærke: Et EF-figurmærke (gengivelse af et fredssymbol) — registreringsansøgning nr. 11 363 611
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. juli 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2788/2014-2)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Sagsøgerens sag hjemvises til Andet Appelkammer med henblik på materiel afgørelse vedrørende begæringen om restitutio in integrum i realtion til den afgørelse, der blev truffet af Første Appelkammer den 11. december 2013 i sag R 1285/2013-1. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger. |
Anbringender
— |
Tilsidesættelse af artikel 58, artikel 65, stk. 5, artikel 75, artikel 81, stk. 1, og artikel 81, stk. 4, i forordning nr. 207/2009. |
— |
Tilsidesættelse af regel 65 i forordning nr. 2868/95. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/34 |
Sag anlagt den 12. oktober 2015 — Onix Asigurări mod EIOPA
(Sag T-590/15)
(2015/C 414/45)
Processprog: rumænsk
Parter
Sagsøger: Onix Asigurări SA (Bukarest, Rumænien) (ved advokat M. Vladu)
Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at sagsøgte har undladt at handle med henblik på at vedtage en afgørelse vedrørende Istituto per la vigilanza sulle assicurazionis (forsikringstilsynsmyndigheden) urigtige anvendelse af artikel 40, stk. 6, i Rådets direktiv 92/49/EØF. |
— |
Subsidiært annulleres klageudvalgets afgørelse af 3. august 2015 af klagesag BOA 2015 001 og formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014, bekræftet ved indstilling EIOPA-14-653 af 24. november 2014. |
— |
Det fastslås, at sagsøgte er ansvarlig for det tab, som sagsøgeren har lidt henholdsvis som følge af sagsøgtes manglende vedtagelse af en afgørelse, i overensstemmelse med det under første led anførte og som følge af vedtagelsen af afgørelserne omtalt under andet led. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010:
|
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af en grundlæggende processuel betingelse vedrørende klageudvalgets afgørelse af 3. august 2015 af klagesagen, BOA 2015 001, og vedrørende ormandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014.
|
3. |
Tredje anbringende om, at der foreligger et økonomisk tab og en skade på sagsøgerens omdømme (lavere omsætning og overskud, negativ påvirkning af omdømmet), som sagsøgte har forårsaget direkte og forsætligt ved henholdsvis den manglende vedtagelse af en afgørelse og vedtagelse af afgørelser, der er behæftet med de ovennævnte ugyldigheder. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/35 |
Sag anlagt den 12. oktober 2015 — Novartis mod KHIM — SK Chemicals (gengivelse af et plaster)
(Sag T-592/15)
(2015/C 414/46)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat M. Douglas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: SK Chemicals GmbH (Eschborn, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Indehaver af det omtvistede varemærke: Novartis AG
Det omtvistede varemærke: EF-figurmærket (gengivelse af et plaster) — registreringsansøgning nr. 11 293 362
Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. august 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2342/2014-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
Anbringender
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009. |
— |
Appelkammeret ved Harmoniseringskontorets tilsidesættelse af princippet om retten til en retfærdig rettergang. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/36 |
Sag anlagt den 14. oktober 2015 — The Art Company B & S mod KHIM — G-Star Raw (THE ART OF RAW)
(Sag T-593/15)
(2015/C 414/47)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Art Company B & S, SA (Quel, Spanien) (ved advokaterne J. Villamor Muguerza og L. Sánchez Calderón)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: G-Star Raw CV (Amsterdam, Nederlandene)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger af det omtvistede varemærke: G-Star Raw CV
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »THE ART OF RAW« — registreringsansøgning nr. 11 093 036
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. juli 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1980/2014-1)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret og EF-varemærkeansøgeren (i fald denne intervenerer) tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/37 |
Sag anlagt den 19. oktober 2015 — Batmore Capital mod KHIM — Univers Poche (POCKETBOOK)
(Sag T-596/15)
(2015/C 414/48)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Batmore Capital Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer) (ved advokat D. Masson)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Univers Poche (Paris, Frankrig)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger om det omtvistede varemærke: Batmore Capital Ltd
Det omtvistede varemærke: En international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret af et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »POCKETBOOK« — registreringsansøgning nr. 1 034 872
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juli 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1952/2014-1)
Påstande
— |
Det fastslås, at den foreliggende sag kan antages til realitetsbehandling. |
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed. |
— |
Den internationale varemærkeregistrering nr. 1 034 872 registreres for så vidt som den vedrører Fællesskabet. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for sagsøgeren under den foreliggende sag. |
Anbringender
— |
Fejlagtig vurdering af ligheden mellem varerne og tjenesteydelserne. |
— |
Fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling mellem de omtvistede tegn. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/38 |
Sag anlagt den 27. oktober 2015 — Ertico — Its Europe mod Kommissionen
(Sag T-604/15)
(2015/C 414/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: European Road Transport Telematics Implementation Coordination Organisation — Intelligent Transport Systems & Services Europe (Ertico — Its Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Wellinger og K. T’Syen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelsen truffet den 18. august 2015 af Europa-Kommissionens valideringspanel, hvorved det blev fastslået, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EFT L 124, s. 36), annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.
1. |
Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 22, stk. 1, tredje led, i forordning nr. 58/2003 (1), idet valideringspanelet vedtog den anfægtede afgørelse mere end to måneder efter sagens indgivelse for valideringspanelet. |
2. |
Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter (i) artikel 22, stk. 1, i forordning nr. 58/2003, (ii) sagsøgerens ret til forsvar og (iii) princippet om god forvaltningsskik, idet valideringspanelet undlod at høre sagsøgerens argumenter, inden det traf den anfægtede afgørelse. |
3. |
Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter principperne om (i) retssikkerhed, (ii) god forvaltningsskik, (iii) beskyttelse af sagsøgerens berettigede forventning og (iv) retskraft, idet valideringspanelet, selv om det medgav, at de argumenter, som sagsøgeren gjorde gældende den 7. februar 2014, er korrekte, ikke desto mindre satte en helt ny begrundelse i stedet for den oprindelige, uden at der var nogen nye og væsentlige omstændigheder. |
4. |
Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter Kommissionens henstilling 2003/361/EF (»SMV-henstillingen«), idet dens konklusion om, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en virksomhed, er baseret på kriterier, som ikke er anført i SME-henstillingen, men i stedet i afsnit 1.1.3.1, pkt. 6, litra c), i Kommissionens afgørelse 2012/838/EU (2). |
5. |
Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelses konklusion om, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en SMV, tilsidesætter og ser bort fra den klare og utvetydige formulering i SMV-henstillingen og er baseret på en vilkårlig og helt usaglig fortolkning af SMV-henstillingen. |
6. |
Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt konkluderer, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en SMV som omhandlet i SMV-henstillingen: sagsøgeren er en »virksomhed«, og sagsøgeren er »uafhængig« som omhandlet i bilaget til SMV-henstillingen. |
7. |
Syvende anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter princippet om det mest gunstige system i henhold til Kommissionens afgørelse 2012/838/EU og den tilsvarende bestemmelse i Horisont 2020-programmet. |
8. |
Ottende anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en selvmodsigende og mangelfuld begrundelse, idet valideringspanelet undlod at begrunde sin afgørelse behørigt. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19.12.2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003 L 11, s. 1).
(2) Kommissionens afgørelse af 18.12.2012 om regler, der skal sikre, at der føres konsekvent kontrol med deltagernes eksistens, juridiske status samt tekniske og økonomiske formåen i forbindelse med tilskud til indirekte aktioner fra Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (EUT 2012 L 359, s. 45).
Retten for EU-Personalesager
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/40 |
Sag anlagt den 6. juli 2015 — ZZ m.fl. mod EIB
(Sag F-99/15)
(2015/C 414/50)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af lønsedlerne for april 2015 og af lønsedlerne med tillæg for april 2015, som ifølge sagsøgerne gennemfører afgørelser, som ikke overholder deres rettigheder for så vidt angår en lønstigning, og påstand om erstatning for det angiveligt lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.
Sagsøgernes påstande
— |
Annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende EIB’s bestyrelses afgørelse af 16. december 2014 om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,7 % og af EIB’s direktions afgørelse af 4. februar 2015, som indebærer et løntab, idet disse afgørelser er indeholdt i lønsedlerne for april 2015, og annullation, i samme omfang, af alle de afgørelser, som er indeholdt i de efterfølgende lønsedler. |
— |
Annullation af lønsedlerne vedrørende belønning for præstationer i 2015. |
— |
Sagsøgte tilpligtes følgelig
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/41 |
Sag anlagt den 6. juli 2015 — ZZ mod EIB
(Sag F-100/15)
(2015/C 414/51)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Isola og G. Isola)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation dels af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2013, dels af EIB’s efterfølgende og konnekse afgørelser, såsom afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse D, samt påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af appeludvalgets afgørelse af 8. december 2014, med fornyet forelæggelse af sagen for dette efter fastsættelse af de kriterier, som det skal følge ved vedtagelsen af den nye afgørelse. |
— |
Annullation af de retningslinjer fra afdelingen for menneskelige ressourcer, der er fastsat i skrivelsen »Retningslinjer for bedømmelsen af de ansatte i bedømmelsesåret 2013«, for så vidt som det heri fastsættes, at den endelige bedømmelse skal udtrykkes ved en verbal sammenfatning, uden at der er fastsat tilsvarende erklæringer. |
Subsidiært:
— |
Annullation af hele bedømmelsesrapporten for 2013 (hvad angår bedømmelsesdelen, for så vidt som sagsøgeren ikke heri tildeles karakteren »fremragende præstation« eller »meget god præstation« og ikke indstilles til en forfremmelse til ansættelsesgruppe D, og endelig for så vidt som der ikke fastsættes en udvikling af hans karriere og ikke sker en fastsættelse af hans mål for 2014). |
— |
Annullation af alle konnekse, efterfølgende og forudgående retsakter, heriblandt de forfremmelser, der blev offentliggjort ved skrivelsen »Performance Evaluation exercise 2013 — List of promotions and awards«, som blev udsendt den 31. marts 2014. |
— |
Det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for chikane. |
— |
Det fastslås, at Den Europæiske Union er ansvarlig for at tilskynde til chikane og tilsidesættelse af reglerne om en »retfærdig rettergang«. |
— |
De sagsøgte tilpligtes solidarisk at betale en passende erstatning for den fysiske skade og for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som udførligt er angivet ovenfor i punkt 112-120. |
— |
De sagsøgte tilpligtes solidarisk at betale mora- og udligningsrenter og kompensation for pengeforringelsen af de fastsatte beløb. |
— |
De to sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger, med ethvert forbehold. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/42 |
Sag anlagt den 22. september 2015 — ZZ mod Rådet
(Sag F-124/15)
(2015/C 414/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning om førtidig pensionering, for så vidt som den er truffet efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt, og således tilbagetrak den tidligere favorable afgørelse, samt påstand om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen af 12. november 2014 og, følgelig: |
— |
Erstatning af det af sagsøgeren lidte tab, der, idet der tages forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen, er opgjort til 85 353,96 EUR (femogfirstusinde trehundredetreoghalvtreds euros og seksoghalvfems cents), med tillæg af renter fra indgivelsen af klagen den 12. februar 2015, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint. |
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/42 |
Sag anlagt den 25. september 2015 — ZZ m.fl. mod Domstolen
(Sag F-126/15)
(2015/C 414/53)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Erstatning til sagsøgerne for det økonomiske tab, de har lidt som følge af, at de har mistet de pensionsrettigheder, som de har optjent i det nationale system, efter overførslen af disse til Den Europæiske Unions pensionsordning.
Sagsøgernes påstande
— |
Domstolen tilpligtes at betale de beløb, der er anført i stævningen, til en fond eller forsikring, i sagsøgernes navn. |
— |
Subsidiært tilpligtes Domstolen at betale 61 121,08 EUR til ZZ, 1 29 440,98 EUR til [en anden sagsøger], 76 324,29 EUR til [en anden sagsøger] og 99 565,13 EUR til [en anden sagsøger], idet disse beløb skal tillægges renters rente på 3,1 % p.a. at regne fra datoen for overførslen af deres pensionsrettigheder til RPIUE. |
— |
Mere subsidiært fastslås, at Domstolen har begået en fejl i forbindelse med overførslen af sagsøgernes pensionsrettigheder. |
— |
Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/43 |
Sag anlagt den 29. september 2015 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-127/15)
(2015/C 414/54)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne C.W. Godfrey, C. Antoine og M. Gomes Lopes)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af Kommissionens afgørelse om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i form af en indeholdelse i hans pension på 185 EUR i tolv måneder, med virkning fra den dato, hvor han pensioneres, som følge af udøvelsen af en ikke tilladt ekstern virksomhed
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2014, med alle de heraf følgende retsvirkninger. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/43 |
Sag anlagt den 30. september 2015 — ZZ og ZZ mod Kommissionen
(Sag F-128/15)
(2015/C 414/55)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation enten af forslaget til beregning eller af den endelige beregning af antallet af pensionsgivende tjenesteår, der anerkendes i Unionens pensionsordning og som svarer til sagsøgernes pensionsrettigheder, optjent i de nationale kasser, som de vil overføre til Unionens pensionsordning i medfør af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.
Sagsøgernes påstande
— |
Annullation af afgørelserne af 30. april 2015, af 1. juli 2015 og af 6. juli 2015 om fastsættelse af godskrivningen i fællesskabernes pensionsordning af de pensionsrettigheder, som sagsøgerne har optjent inden deres indtræden i Kommissionens tjeneste. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/44 |
Sag anlagt den 30. september 2015 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-129/15)
(2015/C 414/56)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat H. Jeannin)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om ikke, ved beregningen af sagsøgerens alderspension, at tage hensyn til antallet af pensionsgivende tjenesteår på 26 dage, der er anerkendt efter overførslen af pensionsrettigheder optjent i det nationale system til Den Europæiske Unions pensionsordning, samt en påstand om, at sagsøgeren tilkendes en symbolsk erstatning på 1 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage samt af den stiltiende afgørelse, ved afgørelsen af 6. februar 2015 om anerkendelse og fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder, om ikke, ved beregningen af størrelsen af den nævnte pension, at tage hensyn til den varighed på 26 dage, der er erhvervet ved overførslen af pensionsrettigheder fra de franske pensionsordninger CNAVTS-ARRCO og MSA. |
— |
Sagsøgeren tilkendes en symbolsk erstatning på 1 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale 3 500 EUR i sagsomkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/45 |
Sag anlagt den 9. oktober 2015 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-131/15)
(2015/C 414/57)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martina)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at omklassificere sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forbindelse med omklassificeringen i 2013.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at omklassificere sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forbindelse med omklassificeringen i 2013. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
14.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 414/45 |
Sag anlagt den 12. oktober 2015 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-133/15)
(2015/C 414/58)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af Kommissionens afgørelse om at pålægge sagsøgeren en sanktion i form af permanent degradering på to lønklasser efter en undersøgelse vedrørende en situation med interessekonflikt samt erstatning af det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen af 10. december 2014 om at pålægge sagsøgeren den disciplinære sanktion permanent degradering fra lønklasse AD11 til lønklasse AD9 i samme ansættelsesgruppe. |
— |
Sagsøgeren tilkendes et beløb på 1 00 000 EUR i erstatning for den lange procedure. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |