ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 294

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

58. årgang
7. september 2015


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2015/C 294/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2015/C 294/02

Sag C-497/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. juli 2015 — Davide Gullotta og Farmacia di Gullotta Davide & C. Sas mod Ministero della Salute og Azienda Sanitaria Provinciale di Catania (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 49 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF — etableringsfrihed — princippet om forbud mod forskelsbehandling — misbrug af dominerende stilling — artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — afvisning)

2

2015/C 294/03

Sag C-422/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2015 — Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein mod Dr. med. vet. Uta Wree (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — fælles landbrugspolitik — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 73/2009 — artikel 34, stk. 2, litra a) — begrebet støtteberettiget areal — begrebet landbrugsareal — areal, der udgør det bevoksede afdækningslag på et nedlagt affaldsdeponeringsanlæg — anvendelse til landbrugsformål — lovlig)

3

2015/C 294/04

Sag C-461/13: Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. juli 2015 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland e.V. mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — Den Europæiske Unions vandpolitik — direktiv 2000/60/EF — artikel 4, stk. 1 — miljømål vedrørende overfladevandområder — forringelse af et overfladevandområdes tilstand — projekt vedrørende udbygningen af en vandvej — medlemsstaternes forpligtelse til ikke at tillade projekter, der kan have en negativ indvirkning på overfladevandområders tilstand — kriterier for vurderingen af, om der foreligger en forringelse af et vandområdes tilstand)

3

2015/C 294/05

Sag C-607/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2015 — Ministero dell’Economia e delle Finanze, Agenzia delle Dogane og Europa-Kommissionen mod Francesco Cimmino m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — fælles markedsordning — bananer — forordning (EF) nr. 2362/98 — artikel 7, 11 og 21 — toldkontingenter — bananer med oprindelse fra AVS-lande — nytilkommen erhvervsdrivende — importlicenser — de rettigheder, der følger af visse importlicenser, kan ikke overdrages — misbrug — forordning (EF) nr. 2988/95 — artikel 4, stk. 3)

4

2015/C 294/06

Sag C-684/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2015 — Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — fælles landbrugspolitik — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 1782/2003 — artikel 44, stk. 2 — forordning (EF) nr. 73/2009 — artikel 34, stk. 2, litra a) — begrebet støtteberettiget hektar — arealer, der strækker sig langs med landingsbaner samt rulle- og stopveje — anvendelse til landbrugsmæssige formål — lovlig — tilbagesøgning af uretmæssigt tildelt landbrugsstøtte)

5

2015/C 294/07

Sag C-63/14: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik (Traktatbrud — statsstøtte — støtte, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked — tilbagesøgningsforpligtelse — absolut umulighed — kompensation for en tjeneste, der supplerer basistjenesten)

6

2015/C 294/08

Sag C-87/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland (Traktatbrud — direktiv 2003/88/EF — tilrettelæggelse af arbejdstiden — tilrettelæggelse af arbejdstiden for læger under uddannelse)

7

2015/C 294/09

Sag C-144/14: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca prin Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Maramureș — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 273 og 287 — pligt til af egen drift at momsregistrere en afgiftspligtig person — spørgsmålet om, hvorvidt dyrlægeydelser er afgiftspligtige — retssikkerhedsprincip — princip om beskyttelse af den berettigede forventning)

7

2015/C 294/10

Sag C-153/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015 — Minister van Buitenlandse Zaken mod K og A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2003/86/EF — artikel 7, stk. 2 — familiesammenføring — integrationsforanstaltninger — national lovgivning, der pålægger familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, som opholder sig lovligt i den omhandlede medlemsstat, forpligtelsen til at bestå en integrationsprøve for at kunne indrejse på nævnte medlemsstats område — udgifterne til en sådan prøve — forenelighed)

8

2015/C 294/11

Sag C-177/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2015 — María José Regojo Dans mod Consejo de Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — § 3 og § 4 — princippet om forbud mod forskelsbehandling — reservepersonale — afslag på at tildele et treårigt anciennitetstillæg — objektive forhold)

9

2015/C 294/12

Sag C-183/14: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 167, 168, 179 og 213 — den nationale afgiftsmyndigheds ændring af kvalificeringen af en transaktion inden for en momspligtig økonomisk virksomhed — retssikkerhedsprincippet — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — national lovgivning, som underlægger udøvelsen af fradragsretten et krav om momsregistrering af den pågældende erhvervsdrivende og erlæggelse af et a conto-beløb af afgiften)

10

2015/C 294/13

Sag C-209/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. juli 2015 — NLB Leasing d.o.o. mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — levering af varer eller ydelser — leasingkontrakt — tilbagelevering af en fast ejendom, der er omfattet af en leasingkontrakt, til leasinggiveren — begrebet annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling — leasinggiverens ret til nedsættelse af afgiftsgrundlaget — dobbelt afgiftsopkrævning — særskilte ydelser — princip om afgiftens neutralitet)

10

2015/C 294/14

Sag C-229/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2015 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Verden — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 98/59/EF — artikel 1, stk. 1, litra a) — kollektive afskedigelser — begrebet arbejdstager — medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité — person, som er i praktik og under omskoling, og som modtager offentlig støtte til uddannelsen uden at modtage vederlag fra arbejdsgiveren)

11

2015/C 294/15

Sag C-231/14 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2015 — InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — artikel 101 TEUF — EØS-aftalens artikel 53 — verdensmarkedet for skærme med flydende krystaller (LCD-skærme) — fastsættelse af priser — bøder — retningslinjer for beregningen af bøder (2006) — punkt 13 — fastlæggelse af afsætningens værdi i forbindelse med overtrædelsen — internt salg af det omhandlede produkt uden for EØS — hensyntagen til salg af færdige produkter, hvori det omhandlede produkt er integreret, til tredjeparter inden for EØS)

12

2015/C 294/16

Sag C-249/14 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. juli 2015 — Pêra-Grave — Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda mod Kontoret for Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Fundação Eugénio de Almeida (Appel — EF-varemærke — EF-figurmærke QTA S. JOSÉ DE PERAMANCA — ansøgning om registrering — indehaver af de i indsigelsessagen ældre nationale figurmærker VINHO PÊRAMANCA TINTO, VINHO PÊRAMANCA BRANCO og PÊRAMANCA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling)

13

2015/C 294/17

Sag C-331/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015 — Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift — sjette direktiv 77/388/EØF — artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 — afgiftspligt — ejendomstransaktioner — salg af grunde overført til den private formue hos en fysisk person, der udøver erhverv som selvstændig erhvervsdrivende — afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab)

13

2015/C 294/18

Sag C-334/14: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. juli 2015 — État belge mod Nathalie De Fruytier (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — sjette momsdirektiv — fritagelse for visse former for virksomhed af almen interesse — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c) — hospitalsbehandling og pleje — transaktioner i nær tilknytning — virksomhed bestående i transport af organer og prøver fra mennesker med henblik på medicinske analyser eller pleje eller terapeutisk behandling — selvstændig virksomhed — hospitaler og centre for lægebehandling og diagnostik — lignende institution)

14

2015/C 294/19

Sag C-348/14: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. juli 2015 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Câmpulung — Rumænien) — Maria Bucura mod SC Bancpost SA (Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af forbrugerne — direktiv 87/102/EØF — artikel 1, stk. 2, litra a) — forbrugerkredit — begrebet forbruger — direktiv 93/13/EØF — artikel 2, litra b), artikel 3-5 og artikel 6, stk. 1 — urimelige kontraktvilkår — den nationale rets undersøgelse ex officio — vilkår, der er udarbejdet på en klar og forståelig måde — oplysninger, der skal gives af kreditor)

15

2015/C 294/20

Sag C-360/14 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen (Appel — tilnærmelse af lovgivninger — direktiv 2009/48/EF — sikkerhedskrav til legetøj — grænseværdier for bly, barium, arsen, antimon, kviksølv og nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj — Kommissionens afgørelse om ikke fuldt ud at godkende de nationale bestemmelser meddelt af de tyske myndigheder, der opretholder grænseværdier for disse stoffer — bevis for et højere beskyttelsesniveau for menneskers sundhed i de nationale bestemmelser)

16

2015/C 294/21

Sag C-575/14 P: Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 30. juni 2015 — Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen (Appel — voldgiftsbestemmelse — kontrakt om økonomisk støtte ydet af Den Europæiske Union til et projekt inden for rammerne af programmet eContent — Europa-Kommissionens opsigelse af kontrakten — betaling af de beløb, der ikke er blevet udbetalt, og erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt har lidt — urigtig gengivelse af sagsakterne — åbenbart, at appellen skal afvises for en del og er ugrundet for resten — påstand om at Den Europæiske Unions Rets afgørelse om sagsomkostningerne skal ændres — åbenbart afvisningsgrundlag)

16

2015/C 294/22

Sag C-223/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 18. maj 2015 — combit Software GmbH mod Commit Business Solutions Ltd

17

2015/C 294/23

Sag C-229/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 19. maj 2015 — Minister Finansów mod Jan Mateusiak

17

2015/C 294/24

Sag C-231/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 21. maj 2015 — Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej og Petrotel sp. z o.o. w Płocku mod Polkomtel sp. z o.o.

18

2015/C 294/25

Sag C-252/15 P: Appel iværksat den 28. maj 2015 af Naazneen Investments Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 18. marts 2015 i sag T-250/13 — Naazneen Investments Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

19

2015/C 294/26

Sag C-255/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 29. maj 2015 — Steef Mennens mod Emirates Direktion für Deutschland

21

2015/C 294/27

Sag C-262/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 1. juni 2015 — GD European Land Systems — Steyr GmbH mod Zollamt Eisenstadt Flughafen Wien

22

2015/C 294/28

Sag C-263/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 3. juni 2015 — Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

23

2015/C 294/29

Sag C-264/15 P: Appel iværksat den 2. juni 2015 af Makro autoservicio mayorista SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. marts 2015 i sag T-269/12, Makro autoservicio mayorista mod Kommissionen

23

2015/C 294/30

Sag C-265/15 P: Appel iværksat den 2. juni 2015 af Vestel Iberia, SL til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. marts 2015 i sag T-249/12, Vestel Iberia mod Kommissionen

24

2015/C 294/31

Sag C-266/15 P: Appel iværksat den 3. juni 2015 af Central Bank of Iran til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-563/12, Central Bank of Iran mod Rådet for Den Europæiske Union

25

2015/C 294/32

Sag C-269/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 8. juni 2015 — Rijksdienst voor Pensioenen mod Willem Hoogstad, procesdeltager: Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering

26

2015/C 294/33

Sag C-276/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 9. juni 2015 — Hecht-Pharma GmbH mod Hohenzollern Apotheke, indehaver Winfried Ertelt

27

2015/C 294/34

Sag C-277/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 9. juni 2015 — Servoprax GmbH mod Roche Diagnostics Deutschland GmbH

28

2015/C 294/35

Sag C-279/15 P: Appel iværksat den 10. juni 2015 af Alexandre Borde og Carbonium til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-314/14, Borde og Carbonium mod Kommissionen

28

2015/C 294/36

Sag C-281/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 11. juni 2015 — Soha Sahyouni mod Raja Mamisch

29

2015/C 294/37

Sag C-282/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Braunschweig (Tyskland) den 11. juni 2015 — Queisser Pharma GmbH & Co. KG mod Forbundsrepublikken Tyskland

30

2015/C 294/38

Sag C-283/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 11. juni 2015 — X mod Staatssecretaris van Financiën

31

2015/C 294/39

Sag C-288/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 15. juni 2015 — Medical Imaging Systems GmbH (MIS) mod Hauptzollamt München

32

2015/C 294/40

Sag C-289/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 15. juni 2015 — Jozef Grundza

32

2015/C 294/41

Sag C-292/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vergabekammer Südbayern (Tyskland) den 16. juni 2015 — Hörmann Reisen GmbH mod Stadt Augsburg og Landkreis Augsburg

33

2015/C 294/42

Sag C-297/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sø- og Handelsretten (Danmark) den 18. juni 2015, Ferring Lægemidler A/S som mandatar for Ferring B.V. mod Orifarm A/S

34

2015/C 294/43

Sag C-300/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif (Luxembourg) den 19. juni 2015 — Charles Kohll og Sylvie Kohll-Schlesser mod Directeur de l'administration des contributions directes

34

2015/C 294/44

Sag C-301/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 19. juni 2015 — Marc Soulier og Sara Doke mod ministre de la Culture et de la Communication, Premier ministre

35

2015/C 294/45

Sag C-302/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo Tarragona (Spanien) den 19. juni 2015 — Correos y Telégrafos S.A. mod Ayuntamiento de Vila Seca

35

2015/C 294/46

Sag C-305/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 24. juni 2015, Delta Air Lines Inc. mod Daniel Dam Hansen, Mille Doktor, Carsten Jensen, Mogens Jensen, Dorthe Fabricius, Jens Ejner Rasmussen, Christian Bøje Pedersen, Andreas Fabricius, Mads Wedel Rasmussen, Nicklas Wedel Rasmussen, Thomas Lindstrøm Jensen, Marianne Thestrup Jensen, Erik Lindstrøm Jensen, Jakob Lindstrøm Jensen, Liva Doktor, Peter Lindstrøm Jensen

36

2015/C 294/47

Sag C-310/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. juni 2015 — Vincent Deroo-Blanquart mod Sony Europe Limited, venant aux droits de Sony France SA

37

2015/C 294/48

Sag C-311/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 25. juni 2015 — TrustBuddy AB s mod Lauri Pihlajaniemi

38

2015/C 294/49

Sag C-313/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Paris b (Frankrig) den 25. juni 2015 — Eco-Emballages SA mod Sphère France SAS, Schweitzer SAS, Carrefour Import SAS, Tissue France SCA, SCA Hygiène Products SAS, WEPA Troyes SAS, Industrie Cartarie Tronchetti SpA, Industrie Cartarie Tronchetti Ibérica, SL, Kimberly-Clark SAS, Gopack SAS, Delipapier, CMC France SARL, Paul Hartmann SA, Wepa Lille SAS, Industrie Cartarie Tronchetti France SAS, Melitta France SAS, Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG, Scamark SAS ogSystème U Centrale Nationale SAS

38

2015/C 294/50

Sag C-314/15: Sag anlagt den 26. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

39

2015/C 294/51

Sag C-321/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Luxembourg) den 29. juni 2015 — ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod État du Grand-duché de Luxembourg

39

2015/C 294/52

Sag C-327/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 2. juli 2015, TDC A/S mod Teleklagenævnet, Erhvervs- og Vækstministeriet

40

2015/C 294/53

Sag C-335/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 3. juli 2015 — Maria Cristina Elisabetta Ornano mod Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero

41

2015/C 294/54

Sag C-337/15 P: Appel iværksat den 6. juli 2015 af Den Europæiske Ombudsmand til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-217/11, Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

42

2015/C 294/55

Sag C-338/15 P: Appel iværksat den 7. juli 2015 af Claire Staelen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-217/11, Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

43

2015/C 294/56

Sag C-351/15 P: Appel iværksat den 10. juli 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-470/11, Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen

44

2015/C 294/57

Sag C-358/15 P: Appel iværksat den 13. juli 2015 af Bank of Industry and Mine til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-10/13, Bank of Industry and Mine mod Rådet

45

2015/C 294/58

Sag C-359/15 P: Appel iværksat den 13. juli 2015 af The National Iranian Gas Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-9/13, The National Iranian Gas Company mod Rådet

47

2015/C 294/59

Sag C-373/15 P: Appel iværksat den 15. juli 2015 af Den Franske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod Kommissionen

48

 

Retten

2015/C 294/60

Sag T-172/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Stahlwerk Bous mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse — annullationssøgsmål — begæring om tilpasning af påstandene — nye oplysninger foreligger ikke — afvisning)

50

2015/C 294/61

Sag T-173/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — WeserWind mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

51

2015/C 294/62

Sag T-174/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Dieckerhoff Guss mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

51

2015/C 294/63

Sag T-175/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Walter Hundhausen mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

52

2015/C 294/64

Sag T-176/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Georgsmarienhütte mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse — annullationssøgsmål — begæringen om tilpasning af påstandene — nye oplysninger foreligger ikke — afvisning)

53

2015/C 294/65

Sag T-177/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Harz Guss Zorge mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse — annullationssøgsmål — begæring om tilpasning af påstandene — nye oplysninger foreligger ikke — afvisning)

54

2015/C 294/66

Sag T-178/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Friedrich Wilhelms-Hütte Eisenguss mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

55

2015/C 294/67

Sag T-179/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schmiedewerke Gröditz mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

56

2015/C 294/68

Sag T-183/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schmiedag mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse — annullationssøgsmål — begæring om tilpasning af påstandene — nye oplysninger foreligger ikke — afvisning)

57

2015/C 294/69

Sag T-230/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Deutsche Edelstahlwerke mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

57

2015/C 294/70

Sag T-235/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — ArcelorMittal Hamburg m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

58

2015/C 294/71

Sag T-236/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Kronotex og Kronoply mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

59

2015/C 294/72

Sag T-237/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Steinbeis Papier mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

60

2015/C 294/73

Sag T-265/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schumacher Packaging mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

60

2015/C 294/74

Sag T-270/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Grupa Azoty ATT Polymers mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

61

2015/C 294/75

Sag T-272/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — P-D Glasseiden m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

62

2015/C 294/76

Sag T-275/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Drahtwerk St. Ingbert m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

63

2015/C 294/77

Sag T-276/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Flachglas Torgau m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

63

2015/C 294/78

Sag T-280/15: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Ineos Manufacturing Deutschland m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

64

2015/C 294/79

Sag T-281/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Fels-Werke mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

65

2015/C 294/80

Sag T-282/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Bayer MaterialScience mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

66

2015/C 294/81

Sag T-283/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Advansa m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse r)

66

2015/C 294/82

Sag T-318/14: Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Vinnolit mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere — afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF — vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

67

2015/C 294/83

Sag T-161/15: Sag anlagt den 1. april 2015 — Brinkmann (Steel Trading) m.fl. mod Kommissionen og ECB

68

2015/C 294/84

Sag T-255/15: Sag anlagt den 19. maj 2015 — Almaz-Antey mod Rådet

69

2015/C 294/85

Sag T-262/15: Sag anlagt den 22. maj 2015 — Kiselev mod Rådet

70

2015/C 294/86

Sag T-275/15: Sag anlagt den 29. maj 2015 — Hmicho mod Rådet

71

2015/C 294/87

Sag T-278/15 P: Appel iværksat den 1. juni 2015 af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) til prøvelse af Personalerettens dom af 18. marts 2015 i sag F-51/14

72

2015/C 294/88

Sag T-292/15: Sag anlagt den 3. juni 2015 — Vakakis mod Kommissionen

73

2015/C 294/89

Sag T-310/15: Sag anlagt den 5. juni 2015 — European Union Copper Task Force mod Kommissionen

74

2015/C 294/90

Sag T-316/15: Sag anlagt den 11. juni 2015 — Den Polske Republik mod Kommissionen

75

2015/C 294/91

Sag T-332/15: Sag anlagt den 16. juni 2015 — Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

76

2015/C 294/92

Sag T-336/15: Sag anlagt den 25. juni 2015 — Windrush Aka mod KHIM — Dammers (The Specials)

77

2015/C 294/93

Sag T-337/15: Sag anlagt den 29. juni 2015 — Bach Flower Remedies mod KHIM — Durapharma (RESCUE)

78

2015/C 294/94

Sag T-349/15: Sag anlagt den 30. juni 2015 — CG mod KHIM — Perry Ellis International Group (P PRO PLAYER)

79

2015/C 294/95

Sag T-355/15: Sag anlagt den 30. juni 2015 — Alpex Pharma mod KHIM — Astex Pharmaceuticals (ASTEX)

79

2015/C 294/96

Sag T-358/15: Sag anlagt den 3. juli 2015 — Arrom Conseil mod KHIM — Puig France (Roméo has a Gun by Romano Ricci)

80

2015/C 294/97

Sag T-359/15: Sag anlagt den 3. juli 2015 — Arrom Conseil mod KHIM — Nina Ricci (Roméo has a Gun by Romano Ricci)

81

2015/C 294/98

Sag T-361/15: Sag anlagt den 3. juli 2015 — Choice mod KHIM (Choice chocolate & ice cream)

81

2015/C 294/99

Sag T-362/15: Sag anlagt den 1. juli 2015 — Lacamanda Group mod KHIM — Woolley (HENLEY)

82

 

Retten for EU-Personalesager

2015/C 294/00

Sag F-92/15: Sag anlagt den 26. juni 2015 — ZZ mod Kommissionen

83

2015/C 294/01

Sag F-94/15: Sag anlagt den 30. juni 2015 — ZZ mod EEAS

83

2015/C 294/02

Sag F-95/15: Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

84

2015/C 294/03

Sag F-96/15: Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

84

2015/C 294/04

Sag F-97/15: Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

85

2015/C 294/05

Sag F-98/15: Sag anlagt den 3. juli 2015 — ZZ mod Parlamentet

86


DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/1


Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2015/C 294/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 279 af 24.8.2015

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 270 af 17.8.2015

EUT C 262 af 10.8.2015

EUT C 254 af 3.8.2015

EUT C 245 af 27.7.2015

EUT C 236 af 20.7.2015

EUT C 228 af 13.7.2015

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/2


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. juli 2015 — Davide Gullotta og Farmacia di Gullotta Davide & C. Sas mod Ministero della Salute og Azienda Sanitaria Provinciale di Catania (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — Italien)

(Sag C-497/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF - etableringsfrihed - princippet om forbud mod forskelsbehandling - misbrug af dominerende stilling - artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - afvisning))

(2015/C 294/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Davide Gullotta og Farmacia di Gullotta Davide & C. Sas

Sagsøgte: Ministero della Salute og Azienda Sanitaria Provinciale di Catania

Konklusion

De spørgsmål, der er forelagt som led i den anmodning om præjudiciel afgørelse, som er indgivet af Tribunale amministrativo regionale per la Sicilia (Italien) ved afgørelse af 9. oktober 2012 og opretholdt af denne ret, kan ikke antages til realitetsbehandling.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/3


Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2015 — Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein mod Dr. med. vet. Uta Wree (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-422/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles landbrugspolitik - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 73/2009 - artikel 34, stk. 2, litra a) - begrebet »støtteberettiget areal« - begrebet »landbrugsareal« - areal, der udgør det bevoksede afdækningslag på et nedlagt affaldsdeponeringsanlæg - anvendelse til landbrugsformål - lovlig))

(2015/C 294/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein

Sagsøgt: Dr. med. vet. Uta Wree

Konklusion

Artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at et areal, der udgør afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg i efterbehandlingsfasen, udgør et »landbrugsareal« som omhandlet i denne bestemmelse, når det faktisk anvendes som permanent græsareal.


(1)  EUT C 304 af 19.10.2013.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/3


Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. juli 2015 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland e.V. mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-461/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - Den Europæiske Unions vandpolitik - direktiv 2000/60/EF - artikel 4, stk. 1 - miljømål vedrørende overfladevandområder - forringelse af et overfladevandområdes tilstand - projekt vedrørende udbygningen af en vandvej - medlemsstaternes forpligtelse til ikke at tillade projekter, der kan have en negativ indvirkning på overfladevandområders tilstand - kriterier for vurderingen af, om der foreligger en forringelse af et vandområdes tilstand))

(2015/C 294/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland e.V.

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Procesdeltager: Freie Hansestadt Bremen

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger skal fortolkes således, at medlemsstaterne — medmindre der indrømmes en fravigelse — er forpligtede til at nægte at godkende et enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.

2)

Begrebet »forringelse af tilstanden« i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at der foreligger en forringelse, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i dette direktivs bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i).


(1)  EUT C 352 af 30.11.2013.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/4


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2015 — Ministero dell’Economia e delle Finanze, Agenzia delle Dogane og Europa-Kommissionen mod Francesco Cimmino m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-607/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles markedsordning - bananer - forordning (EF) nr. 2362/98 - artikel 7, 11 og 21 - toldkontingenter - bananer med oprindelse fra AVS-lande - nytilkommen erhvervsdrivende - importlicenser - de rettigheder, der følger af visse importlicenser, kan ikke overdrages - misbrug - forordning (EF) nr. 2988/95 - artikel 4, stk. 3))

(2015/C 294/05)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ministero dell’Economia e delle Finanze, Agenzia delle Dogane og Europa-Kommissionen

Sagsøgt: Francesco Cimmino, Costantino Elmi, Diletto Nicchi, Vincenzo Nicchi, Ivo Lazzeri, Euclide Lorenzon, Patrizia Mansutti, Maurizio Misturelli, Maurizio Momesso, Mirjam Princic, Marco Raffaelli, Gianni Vecchi, Marco Malavasi, Massimo Malavasi, Umberto Malavasi, Patrizia Mansutti, Carlo Mosca, Luca Nicoli, Raffaella Orsero, Raffaello Orsero, Erminia Palombini og Matteo Surian

Konklusion

1)

Artikel 7, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2362/98 af 28. oktober 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1632/2000 af 25. juli 2000, sammenholdt med forordningens artikel 11, skal fortolkes således, at betingelsen om, at en økonomisk beslutningstager skal udøve handelsvirksomhed som importør »for egen regning og selvstændigt«, ikke alene skal være opfyldt ved registreringen af denne beslutningstager som »nytilkommen« erhvervsdrivende i denne bestemmelses forstand, men ligeledes skal være opfyldt, for at den nytilkomne beslutningstager kan bevare denne egenskab med henblik på indførsel af bananer i forbindelse med de toldkontingenter, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger.

2)

Artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 2362/98, som ændret, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for transaktioner som de i hovedsagen omhandlede, hvorved en nytilkommen erhvervsdrivende gennem en anden erhvervsdrivende, der er registreret som nytilkommen, køber en vare fra en traditionel erhvervsdrivende inden indførslen heraf til Unionen og derefter gennem samme mellemled videresælger varen til denne traditionelle erhvervsdrivende efter at have indført den til Unionen, når disse transaktioner udgør misbrug, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre.

3)

Artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at konstateringen af, at der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede foreligger misbrug, medfører, at den erhvervsdrivende, der kunstigt har placeret sig i en situation, som gør det muligt for den pågældende på uberettiget vis at opnå præferencetolden med hensyn til indførsel af bananer, er forpligtet til at betale afgifterne for de omhandlede varer, uanset hvilke administrative eller civil- eller strafferetlige sanktioner der i givet fald måtte følge af national ret.


(1)  EUT C 61 af 1.3.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/5


Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2015 — Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)

(Sag C-684/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles landbrugspolitik - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 1782/2003 - artikel 44, stk. 2 - forordning (EF) nr. 73/2009 - artikel 34, stk. 2, litra a) - begrebet »støtteberettiget hektar« - arealer, der strækker sig langs med landingsbaner samt rulle- og stopveje - anvendelse til landbrugsmæssige formål - lovlig - tilbagesøgning af uretmæssigt tildelt landbrugsstøtte))

(2015/C 294/06)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Johannes Demmer

Sagsøgt: Fødevareministeriets Klagecenter

Konklusion

1)

Artikel 44, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 og artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at et landbrugsareal, der udgøres af sikkerhedszoner omkring landingsbaner samt rulle- og stopveje i en lufthavn, hvilke zoner er underlagt særlige regler og begrænsninger, udgør et areal, der er berettiget til den pågældende støtte, på betingelse af dels, at den landbruger, der anvender dette areal, har en tilstrækkelig autonomi i benyttelsen af arealet med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet, dels, at vedkommende er i stand til at udøve denne aktivitet på det nævnte areal på trods af de begrænsninger, der følger af udøvelsen af en ikke-landbrugsaktivitet på det samme areal.

2)

Artikel 137 i forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at en landbruger, der inden den 1. januar 2010 blev underrettet om, at tildelingen af betalingsrettigheder til vedkommende var uretmæssig, ikke med føje kan påberåbe sig denne artikel med henblik på at opnå en lovliggørelse af disse rettigheder.

Artikel 73, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2184/2005 af 23. december 2005, skal fortolkes således, at en landbruger skal anses for med rimelighed at kunne opdage, at arealer, i forhold til hvilke vedkommende ikke har noget råderum i benyttelsen med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet, og/eller på hvilke vedkommende ikke er i stand til at udøve denne aktivitet på grund af de begrænsninger, der følger af udøvelsen af en ikke-landbrugsaktivitet på de samme arealer, ikke giver ret til den pågældende støtte. Med henblik på at vurdere, hvorvidt denne landbruger med rimelighed kunne opdage den begåede fejl, skal der tages udgangspunkt i tidspunktet for udbetalingen af støtten. Vurderingen i henhold til artikel 73, stk. 4, i forordning nr. 796/2004 skal foretages separat for hvert af de pågældende år.

Artikel 73, stk. 5, i forordning nr. 796/2004, som ændret ved forordning nr. 2184/2005, skal fortolkes således, at en landbruger under omstændigheder som dem, der foreligger i tvisten i hovedsagen, skal anses for at være i god tro, hvis vedkommende var oprigtigt overbevist om, at de pågældende arealer var støtteberettigede. Vurderingen i henhold til artikel 73, stk. 5, i forordning nr. 796/2004 af denne landbrugers gode tro skal foretages separat for hvert af de pågældende år, og denne gode tro skal vare ved indtil udgangen af det fjerde år, der følger efter datoen for udbetalingen af støtten.


(1)  EUT C 85 af 22.3.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/6


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-63/14) (1)

((Traktatbrud - statsstøtte - støtte, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked - tilbagesøgningsforpligtelse - absolut umulighed - kompensation for en tjeneste, der supplerer basistjenesten))

(2015/C 294/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, D. Colas, N. Rouam og J. Bousin, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF og artikel 3-5 i Kommissionens afgørelse 2013/435/EU af 2. maj 2013 om statsstøtte SA.22843 (2012/C) (ex 2012/NN) iværksat af Frankrig til Société Nationale Corse Méditerranée og Compagnie Méridionale de Navigation, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den statsstøtte, der med afgørelsens artikel 2, stk. 1, er blevet erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, fra Société nationale maritime Corse-Méditerranée (SNCM) SA, idet den ikke inden for den fastsatte frist har annulleret alle udbetalinger af den i denne artikel 2, stk. 1, omhandlede støtte, og idet den ikke inden for den fastsatte frist har underrettet Europa-Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme afgørelsen.

2)

Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 135 af 5.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/7


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-87/14) (1)

((Traktatbrud - direktiv 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - tilrettelæggelse af arbejdstiden for læger under uddannelse))

(2015/C 294/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek og J. Enegren, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved E. Creedon, E. Mc Phillips, A Joyce og B. Counihan, som befuldmægtigede, bistået af barrister D. Fennelly)

Konklusion

1)

Irland frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 102 af 7.4.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/7


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca prin Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Maramureș — Rumænien)

(Sag C-144/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 273 og 287 - pligt til af egen drift at momsregistrere en afgiftspligtig person - spørgsmålet om, hvorvidt dyrlægeydelser er afgiftspligtige - retssikkerhedsprincip - princip om beskyttelse af den berettigede forventning))

(2015/C 294/09)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Maramureș

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei

Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca prin Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș

Konklusion

1)

Artikel 273, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, pålægger ikke medlemsstaterne af egen drift at registrere en afgiftspligtig person med henblik på merværdiafgiftsopkrævning alene på grundlag af andre skatte- og afgiftsangivelser end angivelser vedrørende denne afgift, selv om det ved disse havde været muligt at fastslå, at den afgiftspligtige person havde overskredet tærsklen for fritagelse af denne afgift.

2)

Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er ikke til hinder for, at en national skatte- og afgiftsmyndighed beslutter, at dyrlægeydelser er merværdiafgiftspligtige under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne beslutning er støttet på klare regler, og for så vidt som denne myndigheds praksis ikke har været af en sådan art, at den ville kunne skabe en rimelig forventning hos den forudseende og påpasselige erhvervsdrivende om, at denne afgift ikke finder anvendelse på sådanne ydelser, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 212 af 7.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/8


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015 — Minister van Buitenlandse Zaken mod K og A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-153/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/86/EF - artikel 7, stk. 2 - familiesammenføring - integrationsforanstaltninger - national lovgivning, der pålægger familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, som opholder sig lovligt i den omhandlede medlemsstat, forpligtelsen til at bestå en integrationsprøve for at kunne indrejse på nævnte medlemsstats område - udgifterne til en sådan prøve - forenelighed))

(2015/C 294/10)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister van Buitenlandse Zaken

Sagsøgte: K og A

Konklusion

Artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgere har bestået en integrationsprøve som den i hovedsagen omhandlede, der omfatter en bedømmelse af et grundlæggende kendskab til såvel den omhandlede medlemsstats sprog som dens samfund, og som indebærer betaling af forskellige udgifter, før de nævnte statsborgere gives tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring, såfremt betingelserne for anvendelsen af en sådan forpligtelse ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til familiesammenføring. Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede gør disse betingelser, for så vidt som de ikke gør det muligt at tage hensyn til særlige omstændigheder, der reelt forhindrer de pågældende personer i at bestå denne prøve, og for så vidt som de fastsætter størrelsen af udgifterne til en sådan prøve på et for højt niveau, det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til familiesammenføring.


(1)  EUT C 194 af 24.6.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2015 — María José Regojo Dans mod Consejo de Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-177/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 3 og § 4 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - »reservepersonale« - afslag på at tildele et treårigt anciennitetstillæg - objektive forhold))

(2015/C 294/11)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: María José Regojo Dans

Sagsøgt: Consejo de Estado

Konklusion

1)

Begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« som omhandlet i § 3, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at det finder anvendelse på en arbejdstager som sagsøgeren i hovedsagen.

2)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der uden nogen objektiv begrundelse udelukker hjælpepersonale fra retten til at modtage et treårigt anciennitetstillæg, som bl.a. tildeles fastansatte tjenestemænd, når disse to kategorier af arbejdstagere med hensyn til tildelingen af dette tillæg befinder sig i sammenlignelige situationer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 253 af 4.8.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)

(Sag C-183/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167, 168, 179 og 213 - den nationale afgiftsmyndigheds ændring af kvalificeringen af en transaktion inden for en momspligtig økonomisk virksomhed - retssikkerhedsprincippet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - national lovgivning, som underlægger udøvelsen af fradragsretten et krav om momsregistrering af den pågældende erhvervsdrivende og erlæggelse af et a conto-beløb af afgiften))

(2015/C 294/12)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean

Sagsøgt: Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

Konklusion

1)

Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke til hinder for, at en national afgiftsmyndighed efter en afgiftskontrol beslutter at pålægge merværdiafgift på transaktioner og opkræve betaling af forhøjelser, på betingelse af, at denne afgørelse er baseret på klare og præcise regler, og at myndighedens praksis ikke har kunnet skabe berettigede forventninger hos en forudseende og påpasselig erhvervsdrivende om, at denne afgift ikke ville blive pålagt på sådanne transaktioner, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge. Forhøjelser, som pålægges i et sådant tilfælde, skal overholde proportionalitetsprincippet.

2)

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem er under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken retten til fradrag for indgående merværdiafgift, som skyldes eller er betalt på varer og tjenesteydelser, der er anvendt inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner, nægtes en afgiftspligtig person, som i stedet skal erlægge den afgift, som han burde have opkrævet, alene med den begrundelse, at han ikke var merværdiafgiftsregistreret på det tidspunkt, hvor han foretog de pågældende transaktioner, og dette gælder, så længe han ikke retmæssigt er blevet merværdiafgiftsregistreret, og så længe et a conto beløb på afgiften ikke er blevet erlagt.


(1)  EUT C 253 af 4.8.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. juli 2015 — NLB Leasing d.o.o. mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče — Slovenien)

(Sag C-209/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - levering af varer eller ydelser - leasingkontrakt - tilbagelevering af en fast ejendom, der er omfattet af en leasingkontrakt, til leasinggiveren - begrebet »annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling« - leasinggiverens ret til nedsættelse af afgiftsgrundlaget - dobbelt afgiftsopkrævning - særskilte ydelser - princip om afgiftens neutralitet))

(2015/C 294/13)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NLB Leasing d.o.o.

Sagsøgt: Republika Slovenija

Konklusion

1)

Artikel 2, stk. 1, artikel 14 og artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en leasingkontrakt vedrørende en fast ejendom enten bestemmer, at ejendomsretten skal overføres til leasingtageren ved kontraktens udløb, eller at de væsentlige rettigheder til denne ejendom skal stilles til rådighed for leasingtageren, idet denne herved bl.a. får overført hovedparten af de afkast og risici, der er forbundet med den juridiske ejendomsret til ejendommen, og idet den forrentede sum af leasingafdragene i praksis svarer til markedsværdien af godet, skal den transaktion, som følger af en sådan kontrakt, sidestilles med erhvervelse af et investeringsgode.

2)

Artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke gør det muligt for en afgiftspligtig person at nedsætte sit afgiftsgrundlag, når den pågældende faktisk har modtaget samtlige betalinger som modydelse for den af personen leverede ydelse, eller når den anden kontraherende part, uden at kontrakten er blevet ophævet eller annulleret, ikke længere skylder vedkommende den aftalte pris.

3)

Princippet om afgiftens neutralitet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at dels en leasingydelse vedrørende faste ejendomme, dels en overdragelse af disse faste ejendomme til et tredje selskab (i forhold til leasingkontrakten) beskattes særskilt i merværdiafgiftsmæssig henseende, for så vidt som disse transaktioner ikke kan anses for at udgøre en enkelt ydelse, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 202 af 30.6.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2015 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Verden — Tyskland)

(Sag C-229/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 98/59/EF - artikel 1, stk. 1, litra a) - kollektive afskedigelser - begrebet »arbejdstager« - medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité - person, som er i praktik og under omskoling, og som modtager offentlig støtte til uddannelsen uden at modtage vederlag fra arbejdsgiveren))

(2015/C 294/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgericht Verden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ender Balkaya

Sagsøgt: Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, som ved beregningen af antallet af arbejdstagere i henhold til denne bestemmelse ikke medregner et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité, som det i hovedsagen omhandlede medlem, der udfører sin virksomhed efter anvisninger fra og under tilsyn af et andet organ i dette selskab, for denne virksomhed modtager et vederlag og ikke selv ejer anparter i selskabet.

2)

Artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 98/59 skal fortolkes således, at en person som den i hovedsagen omhandlede, der udøver praktisk arbejde i en virksomhed i form af et praktikophold, uden at modtage et vederlag fra arbejdsgiveren, men fra den offentlige myndighed, der har ansvaret for arbejdsfremmende foranstaltninger, for dette arbejde, der er anerkendt af denne myndighed, modtager en økonomisk støtte, med henblik på at erhverve eller udbygge kundskaber eller som led i en erhvervsuddannelse, skal anses for arbejdstager i denne bestemmelses forstand.


(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/12


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2015 — InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-231/14 P) (1)

((Appel - konkurrence - karteller - artikel 101 TEUF - EØS-aftalens artikel 53 - verdensmarkedet for skærme med flydende krystaller (LCD-skærme) - fastsættelse af priser - bøder - retningslinjer for beregningen af bøder (2006) - punkt 13 - fastlæggelse af afsætningens værdi i forbindelse med overtrædelsen - internt salg af det omhandlede produkt uden for EØS - hensyntagen til salg af færdige produkter, hvori det omhandlede produkt er integreret, til tredjeparter inden for EØS))

(2015/C 294/15)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. (ved avocat J.-F. Bellis og solicitor R Burton)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Biolan, F. Ronkes Agerbeek og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

InnoLux Corp. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 212 af 7.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/13


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. juli 2015 — Pêra-Grave — Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda mod Kontoret for Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Fundação Eugénio de Almeida

(Sag C-249/14 P) (1)

((Appel - EF-varemærke - EF-figurmærke QTA S. JOSÉ DE PERAMANCA - ansøgning om registrering - indehaver af de i indsigelsessagen ældre nationale figurmærker VINHO PÊRAMANCA TINTO, VINHO PÊRAMANCA BRANCO og PÊRAMANCA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling))

(2015/C 294/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Pêra-Grave — Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda (ved advogado J. de Oliveira Vaz Miranda de Sousa)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget) og Fundação Eugénio de Almeida (ved B. Braga da Cruz og J.M. Pimenta, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Pêra-Grave — Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 361 af 13.10.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/13


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015 — Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče — Slovenien)

(Sag C-331/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 - afgiftspligt - ejendomstransaktioner - salg af grunde overført til den private formue hos en fysisk person, der udøver erhverv som selvstændig erhvervsdrivende - afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab))

(2015/C 294/17)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma

Sagsøgt: Republika Slovenija

Konklusion

Artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at salget af de grunde, der var henført til en afgiftspligtig persons private formue, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende — hvor den afgiftspligtige person købte nogle grunde, hvoraf visse blev henført til hans private formue og andre til hans virksomhed, og hvorpå han som afgiftspligtig person opførte et indkøbscenter, som han derefter solgte sammen med de grunde, hvorpå indkøbscentret blev opført — skal pålægges merværdiafgift, eftersom nævnte afgiftspligtige person ved denne transaktion optrådte i denne egenskab.


(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/14


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. juli 2015 — État belge mod Nathalie De Fruytier (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)

(Sag C-334/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - sjette momsdirektiv - fritagelse for visse former for virksomhed af almen interesse - artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c) - hospitalsbehandling og pleje - transaktioner i nær tilknytning - virksomhed bestående i transport af organer og prøver fra mennesker med henblik på medicinske analyser eller pleje eller terapeutisk behandling - selvstændig virksomhed - hospitaler og centre for lægebehandling og diagnostik - lignende institution))

(2015/C 294/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge

Sagsøgt: Nathalie De Fruytier

Konklusion

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de ikke finder anvendelse på virksomhed bestående i transport af organer og prøver fra mennesker med henblik på medicinske analyser eller pleje eller terapeutisk behandling, som for klinikker og laboratorier udøves af en selvstændig tredjemand, hvis ydelser indgår i refusionen fra socialsikringssystemet. Navnlig kan en sådan virksomhed ikke være omfattet af en merværdiafgiftsfritagelse som værende transaktioner i nær tilknytning til ydelser af lægelig karakter som de ydelser, der er omhandlet i nævnte artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), idet denne selvstændige tredjemand ikke kan betragtes som »offentligretlige organer« og ej heller svarer til »hospitaler«, »centre for lægebehandling eller »centre for diagnostik« eller enhver anden »lignende behørigt anerkendt institution«, der fungerer under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer.


(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/15


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. juli 2015 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Câmpulung — Rumænien) — Maria Bucura mod SC Bancpost SA

(Sag C-348/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af forbrugerne - direktiv 87/102/EØF - artikel 1, stk. 2, litra a) - forbrugerkredit - begrebet »forbruger« - direktiv 93/13/EØF - artikel 2, litra b), artikel 3-5 og artikel 6, stk. 1 - urimelige kontraktvilkår - den nationale rets undersøgelse ex officio - vilkår, der er »udarbejdet på en klar og forståelig måde« - oplysninger, der skal gives af kreditor))

(2015/C 294/19)

Processprog: rumænsk

Forelæggende ret

Judecătoria Câmpulung

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maria Bucura

Sagsøgt: SC Bancpost SA

Intervenient: Vasile Ciobanu

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998, og artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at begrebet »forbruger« som omhandlet i disse bestemmelser omfatter en fysisk person, der er meddebitor inden for rammerne af en kontrakt, der er indgået med en erhvervsdrivende, når denne person optræder med et formål, der må anses for at ligge uden for den pågældendes erhvervsmæssige virkefelt.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det påhviler den nationale ret at undersøge ex officio, om vilkår i en kontrakt, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er urimelige som omhandlet i denne bestemmelse, når denne ret råder over de til dette formål nødvendige faktiske og retlige oplysninger.

3)

Artikel 3-5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den nationale ret i forbindelse med sin vurdering af, om vilkår i en forbrugerkreditaftale er urimelige som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1 og 3, skal tage hensyn til samtlige omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af denne aftale. Det påhviler i den anledning den nationale ret at efterprøve, om forbrugeren i den omhandlede sag er blevet meddelt samtlige de enkeltheder, der kan have indflydelse på omfanget af vedkommendes forpligtelse, og som navnlig gør det muligt for denne at vurdere de samlede omkostninger ved sit lån. Ved denne vurdering spiller det en afgørende rolle, dels hvorvidt vilkårene er udarbejdet på en klar og forståelig måde, således at de gør det muligt for en gennemsnitsforbruger, dvs. en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger, at vurdere sådanne omkostninger, dels den omstændighed, som er forbundet med en manglende angivelse i forbrugerkreditaftalen af de oplysninger, som anses for at være væsentlige i forhold til arten af de af denne aftale omfattede varer eller tjenesteydelser, og navnlig de oplysninger, der er anført i artikel 4 i direktiv 87/102 med senere ændringer.


(1)  EUT C 361 af 13.10.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/16


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen

(Sag C-360/14 P) (1)

((Appel - tilnærmelse af lovgivninger - direktiv 2009/48/EF - sikkerhedskrav til legetøj - grænseværdier for bly, barium, arsen, antimon, kviksølv og nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj - Kommissionens afgørelse om ikke fuldt ud at godkende de nationale bestemmelser meddelt af de tyske myndigheder, der opretholder grænseværdier for disse stoffer - bevis for et højere beskyttelsesniveau for menneskers sundhed i de nationale bestemmelser))

(2015/C 294/20)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og A. Lippstreu, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt U. Karpenstein)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Mihaylova, M. Patakia og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 315 af 15.9.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/16


Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 30. juni 2015 — Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-575/14 P) (1)

((Appel - voldgiftsbestemmelse - kontrakt om økonomisk støtte ydet af Den Europæiske Union til et projekt inden for rammerne af programmet eContent - Europa-Kommissionens opsigelse af kontrakten - betaling af de beløb, der ikke er blevet udbetalt, og erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt har lidt - urigtig gengivelse af sagsakterne - åbenbart, at appellen skal afvises for en del og er ugrundet for resten - påstand om at Den Europæiske Unions Rets afgørelse om sagsomkostningerne skal ændres - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2015/C 294/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved dikigoroi M. Sfyri og I. Ampazis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Cappelletti og S. Delaude, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 65 af 23.2.2015.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 18. maj 2015 — combit Software GmbH mod Commit Business Solutions Ltd

(Sag C-223/15)

(2015/C 294/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: combit Software GmbH

Sagsøgt: Commit Business Solutions Ltd

Præjudicielle spørgsmål  (1)

Hvilke følger har det for bedømmelsen af risikoen for forveksling for et EF-ordmærke, hvis den fonetiske lighed mellem EF-varemærket og en betegnelse, som påstås at krænke varemærket, neutraliseres af en betydningsforskel fra synsvinklen for gennemsnitsforbrugeren i en del af medlemsstaterne, men ikke fra synsvinklen for gennemsnitsforbrugeren i andre medlemsstater:

a)

Skal risikoen for forveksling bedømmes ud fra synsvinklen for den ene eller den anden del eller ud fra synsvinklen for en fiktiv gennemsnitsforbruger i alle medlemsstater?

b)

Skal EF-varemærket anses for at være krænket for hele EU-området, hvis der kun er risiko for forveksling i en del af dette, eller skal der i så fald skelnes mellem de enkelte medlemsstater?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 78, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 19. maj 2015 — Minister Finansów mod Jan Mateusiak

(Sag C-229/15)

(2015/C 294/23)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Jan Mateusiak

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 18, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), fortolkes således, at den afgiftspligtige persons materielle anlægsaktiver — hvis den afgiftspligtige person har fradraget momsen ved erhvervelsen — efter udløbet af den i direktivets artikel 187 fastsatte reguleringsperiode ved hans ophør med virksomheden ikke skal pålægges afgift og ikke skal medtages i likvidationsopgørelsen, hvis den lovbestemte reguleringsperiode for erhvervelsen, som fastsættes ud fra den forventede levetid i den afgiftspligtige persons virksomhed, er udløbet, eller således, at de materielle anlægsaktiver ved den afgiftspligtige persons ophør med den økonomiske virksomhed skal pålægges afgift uanset reguleringsperioden?


(1)  EUT L 347, s. 1.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 21. maj 2015 — Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej og Petrotel sp. z o.o. w Płocku mod Polkomtel sp. z o.o.

(Sag C-231/15)

(2015/C 294/24)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej og Petrotel sp. z o.o. w Płocku

Sagsøgt: Polkomtel sp. z o.o.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 1, første og tredje punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1) fortolkes således, at hvis en netudbyder anfægter en afgørelse fra den nationale tilsynsmyndighed om afregningssatser for opkaldsterminering i den pågældende udbyders net (MTR-afgørelse), og i tilslutning hertil anfægter en efterfølgende afgørelse fra den nationale tilsynsmyndighed om ændring af en kontrakt mellem MTR-afgørelsens adressat og en anden virksomhed, hvorved der foretages en tilpasning af satserne for afregning af opkaldsterminering i det net, som MTR-afgørelsens adressat udbyder, til de i MTR-afgørelsen fastlagte satser (gennemførelsesafgørelsen), kan den nationale domstol, der har fastslået, at MTR-afgørelsen blev annulleret, henset til artikel 4, stk. 1, fjerde punktum, i direktiv 2002/21/EF og de interesser, der gør sig gældende hos den virksomhed, der drager fordel af gennemførelsesafgørelsen, og som følger af princippet on beskyttelse af de berettigede forventninger og retssikkerhed, ikke annullere gennemførelsesafgørelsen; eller skal artikel 4, stk. 1, første og tredje punktum, i direktiv 2002/21/EF, sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den nationale domstol kan annullere gennemførelsesafgørelsen fra den nationale tilsynsmyndighed og følgelig lade de pligter, der fremgår af gennemførelsesafgørelsen, bortfalde for perioden indtil retsafgørelsen, såfremt den nationale domstol antager, at dette er nødvendigt for at sikre en effektiv retsbeskyttelse af den virksomhed, der har anfægtet den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse, som havde til formål at gennemføre pligterne i henhold til den MTR-afgørelse, der senere blev annulleret?


(1)  EFT 108, s. 33.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/19


Appel iværksat den 28. maj 2015 af Naazneen Investments Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 18. marts 2015 i sag T-250/13 — Naazneen Investments Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-252/15 P)

(2015/C 294/25)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Naazneen Investments Ltd (ved Rechtsanwältinnen P. Goldenbaum og I. Rohr)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Energy Brands, Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 18. marts 2015 i sag T-250/13 ophæves.

Appelkammerets afgørelse i sag R-1101/2011-2 annulleres, subsidiært hjemvises sagen om nødvendigt til Retten.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de omkostninger, som appellanten har afholdt i forbindelse med sagen for Domstolen, Retten og appelkammeret.

Energy Brands, Inc. tilpligtes at bære sine egne omkostninger, såfremt denne intervenerer i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten fejlfortolkede rækkevidden af artikel 75 og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 (1), ikke foretog en korrekt og fuldstændig helhedsvurdering af alle de fremlagte beviser og alle sagens relevante omstændigheder — eller fejlagtigt benægtede, at appelkammerets havde undladt dette — og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til eller begik en fejl ved anvendelsen af de principper, der er fastslået i retspraksis. Desuden er de faktiske omstændigheder urigtigt gengivet i flere af Rettens bemærkninger.

I.   Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appelkammerets afgørelse var tilstrækkeligt begrundet. Navnlig tog Retten ikke hensyn til, at appelkammeret helt så bort fra s. 6-22 i den skriftlige begrundelse for klagen, og at det undlod at tage hensyn til alle de fremlagte beviser og undlod at fremsætte egne argumenter for dets afgørelse. I forbindelse med spørgsmålet, om der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, begik Retten en processuel fejl, fordi den baserede sine konklusioner på det nye aspekt af appellantens licenshavers påståede forpligtelser til at kontrollere og føre tilsyn med produktionen af varerne.

II.   Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009

1.   Reel brug

Retten

fastslog med urette, at appelkammeret havde taget hensyn til de beedigede skriftlige erklæringer, der var fremlagt, selv om det slet ikke havde behandlet bevisværdien af disse beedigede skriftlige erklæringer

baserede sine konklusioner på urigtige omstændigheder, da den tiltrådte, at en ordre på 12 paller flasker med henblik på »prøvesalg« havde en meget begrænset økonomisk betydning

fejlagtigt fastsatte og anvendte en regel om, at et marked af en betydelig størrelse — såsom markedet for drikkevarer som varer til masseforbrug — automatisk medfører, at der stilles højere krav til omfanget af brugen

ikke overholdt princippet om, at der ikke foreligger et krav om kontinuerlig brug

begik en retlig fejl, da den fastslog, at grundene til, at varemærket ikke var blevet brugt i større udstrækning og gennem hele den relevante periode, alene skulle undersøges i forbindelse med vurderingen af grundende til den manglende brug af dette varemærke

ikke tog hensyn til forskellen imellem tilfælde med »manglende brug« og tilfælde med »brug i begrænset omfang«

fejlagtigt fastsatte et princip om, at appelkammeret, når det vurderer, om der er sket reel brug af et varemærke, alene skal tage hensyn til beviser for, at der foreligger en sådan brug og ikke til beviser, der forklarer en manglende brug af dette varemærke

fejlagtigt fastsatte en regel om, at alene store kampagner i forbindelse med reklamer og andre salgsfremmende foranstaltninger kunne være relevante

fejlagtigt afviste betydningen af udskrifter fra varemærkeindehaverens websted og undlod at tage hensyn til appellantens forklaringer og fremlagte beviser i denne henseende

udviste en forkert forståelse af udtrykket »token« [kendetegn].

I forbindelse med prøvelsen af betydningen af et beskedent handelsmæssigt omfang i (gen)lanceringsfaser har Retten

begået en regnefejl

undladt at tage hensyn til varernes mangelfuldhed og den fortabelsessag, der er indledt af en tredjepart, som en rimelig grund, og

begået en retlig fejl med hensyn til kravene til begrundelsen for brug i begrænset omfang. I forbindelse med reel brug, skal begrundelsen for, at et varemærke ikke har været brugt i større omfang, ikke opfylde kravet om, at der skal være rimelige grunde til, at brug ikke har fundet sted, men det må være tilstrækkeligt, at begrundelsen sandsynliggør, hvorfor der ikke er sket brug i større omfang.

2.   Rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted

2.1   Problemer med hensyn til fremstillingen af »SMART WATER« drikkevarer

Retten

baserede sin afgørelse på en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet der rent faktisk ikke forelå nogen tilsidesættelse af forpligtelser til at kontrollere og føre tilsyn med produktionen af varer

udviste en forkert forståelse af kriteriet »uafhængigt af varemærkeindehaverens vilje« og »hindring« i henhold til TRIPS-aftalens artikel 19, stk. 1, navnlig ved ikke at spørge, om det ville have været urimeligt at producere og markedsføre nye varer, men om det havde været umuligt

undlod at se, at appellanten havde fremført detaljerede forklaringer på, hvorfor det ikke havde været muligt nemt og hurtigt at fortsætte med produktionen og leveringen, hvilket hverken appelkammeret eller Retten selv har taget hensyn til.

2.2   Fortabelsessag indledt af en tredjepart

Retten

indså ikke, at en fortabelsessag klart er uafhængig af varemærkeindehaverens vilje

anvendte urigtige kriterier, da den baserede sin afgørelse på erklæringen om, at en fortabelsessag ikke hindrer varemærkeindehaveren i at gøre brug af varemærket

fastsatte et forkert kriterium om »direkte følger«: Retten medgav, at der, såfremt en sådan fortabelsessag fører til fortabelse af varemærket, kan indledes en erstatningssag. Imidlertid benægtede Retten, at dette kan udgøre en rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, fordi dette ikke er en »direkte følge« af fortabelsessagen. Rettens bemærkninger i denne henseende er i modstrid med formålet med kravet om reel brug. Den kortfattede bemærkning om, at det var op til varemærkeindehaveren at vurdere og beregne risiciene og enten bruge varemærket til trods for usikkerheden forbundet med et erstatningsansvar eller undlade at bruge varemærket, ville indebære en åbenbar forskelsbehandling af små og mellemstore virksomheder. Dette ville også gøre det let for tredjeparter, der er interesserede i det registrerede varemærke, at misbruge fortabelsessager som retsmiddel.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 29. maj 2015 — Steef Mennens mod Emirates Direktion für Deutschland

(Sag C-255/15)

(2015/C 294/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Steef Mennens

Sagsøgt: Emirates Direktion für Deutschland

Præjudicielle spørgsmål

I.

Skal artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, litra f, i forordning (EF) nr. 216/2004 (1) fortolkes således, at udtrykket »billet« er det dokument, der (også) giver den rejsende ret til transport med det fly, som vedkommende blev nedgraderet til, uanset om der i dette dokument også er anført yderligere flyvninger, såsom tilslutnings- eller returfly?

II.

a.

Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende:

Skal artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, litra f), i forordning (EF) 261/2004, desuden fortolkes således, at »billetprisen for flyvningerne« er det beløb, som den rejsende har betalt for alle de flyvninger, der er angivet på flybilletten, også selv om nedgraderingen kun skete for en af flyvningernes vedkommende?

b.

Såfremt spørgsmål I besvares benægtende:

Skal fastsættelsen af de beløb, der er grundlag for kompensationen i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) 261/2004, ske enten ud fra den af flyselskabet offentliggjorte pris for transport på den bookede klasse på den delstrækning, der er berørt af nedgraderingen eller ved at danne kvotienten af længden af den delstrækning, der er berørt af nedgraderingen, og den samlede flystrækning, og multiplicere denne med den samlede flypris?

III.

Skal artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 261/2004 desuden fortolkes således, at »billetprisen for flyvningerne« kun er den rene flypris, uden medregning af skatter og afgifter?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 1. juni 2015 — GD European Land Systems — Steyr GmbH mod Zollamt Eisenstadt Flughafen Wien

(Sag C-262/15)

(2015/C 294/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GD European Land Systems — Steyr GmbH

Sagsøgt: Zollamt Eisenstadt Flughafen Wien

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter undtagelsen i bestemmelse 1, litra c), til kapitel 93 i den kombinerede nomenklatur (bilag I, del II, til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), EFT L 256 af 7.9.1987, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 (2) af 4.10.2013, EUT L 290 af 31.10.2013) med ordlyden »Tanks og andre pansrede kampvogne (pos. 8710)« også »dele til sådanne køretøjer«?

2)

Skal bestemmelse 3 til afsnit XVII i den kombinerede nomenklatur fortolkes således, at en »våbenstation (pansertårn)«, som kan anvendes på tanks eller »mobile søtransportsystemer« eller i stationære anlæg, skal klassificeres som del af en tank i position 8710, fordi denne våbenstation af producenten af tanks importeres til fremstilling af eller montering af tanks og faktisk anvendes til dette formål?


(1)  EFT L 256, s. 1.

(2)  EUT L 290, s. 1.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 3. juni 2015 — Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

(Sag C-263/15)

(2015/C 294/28)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Optræder sagsøgerne under de i sagen foreliggende omstændigheder som afgiftspligtige personer, når der henses til, at fortolkningen af momsdirektivets artikel 9, stk. 1 (1), ikke udelukker virksomhed udøvet af handelsselskaber fra begrebet »økonomisk virksomhed«, end ikke når disse selskaber alene på supplerende vis kan udøve erhvervsmæssig økonomisk virksomhed?

2)

Er den omstændighed, at en væsentlig del af sagsøgernes investeringsprojekt finansieres gennem statsstøtte, og at de i forbindelse med driften får indtægter ved at opkræve en afgift af beskeden størrelse, relevant ved vurderingen af, om sagsøgerne er afgiftspligtige personer?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, kan denne »afgift« dermed anses for at udgøre en modydelse for levering, og kan det antages, at der består en direkte forbindelse mellem levering af ydelsen og betaling af modydelsen?

4)

Er sagsøgernes drift af investeringsprojektet levering af ydelser som omhandlet i momsdirektivets artikel 24, eller kan den ikke anses for levering af ydelser, fordi den udgør opfyldelse af en retlig forpligtelse?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/23


Appel iværksat den 2. juni 2015 af Makro autoservicio mayorista SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. marts 2015 i sag T-269/12, Makro autoservicio mayorista mod Kommissionen

(Sag C-264/15 P)

(2015/C 294/29)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Makro autoservicio mayorista SA (ved lawyers P. De Baere og P. Muñiz)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten i sag T-269/12 ophæves i sin helhed.

Appellen antages til realitetsbehandling.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om anbringenderne vedrørende realiteten.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med denne sag og sagen for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat af Makro Autoservicio Mayorista S.A. til prøvelse af dom af 12. marts 2015 i sag T-269/12, Makro Autoservicio Mayorista S.A. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 22 endelig med den begrundelse, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.

Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet de spanske myndigheder ikke har nogen skønsbeføjelse med hensyn til resultatet, når de gennemfører kommissionsafgørelsen, og appellanten derfor er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.

Appellanten har nærmere bestemt gjort følgende appelanbringender gældende:

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de nationale myndigheder har en skønsmargen ved gennemførelsen af den anfægtede afgørelse i forhold til appellanten.

Selv hvis de nationale myndigheder har en skønsmargen, hvilket ikke er tilfældet, begik Retten en retlig fejl, eftersom den blotte tilstedeværelse af en skønsbeføjelse er utilstrækkelig til at udelukke, at appellanten er umiddelbart berørt.

Retten begik en fejl ved den retlige kvalifikation af bevismaterialet, eller foretog en urigtig gengivelse af beviserne.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/24


Appel iværksat den 2. juni 2015 af Vestel Iberia, SL til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. marts 2015 i sag T-249/12, Vestel Iberia mod Kommissionen

(Sag C-265/15 P)

(2015/C 294/30)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Vestel Iberia, SL (ved lawyers P. De Baere og P. Muñiz)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten i sag T-249/12 ophæves i sin helhed.

Appellen antages til realitetsbehandling.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om anbringenderne vedrørende realiteten.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med denne sag og sagen for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat af Vestel Iberia S.L. til prøvelse af dom af 12. marts 2015 i sag T-249/12, Vestel Iberia S.L. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 22 endelig med den begrundelse, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.

Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet de spanske myndigheder ikke har nogen skønsbeføjelse med hensyn til resultatet, når de gennemfører kommissionsafgørelsen, og appellanten derfor er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.

Appellanten har nærmere bestemt gjort følgende appelanbringender gældende:

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de nationale myndigheder har en skønsmargen ved gennemførelsen af den anfægtede afgørelse i forhold til appellanten.

Selv hvis de nationale myndigheder har en skønsmargen, hvilket ikke er tilfældet, begik Retten en retlig fejl, eftersom den blotte tilstedeværelse af en skønsbeføjelse er utilstrækkelig til at udelukke, at appellanten er umiddelbart berørt.

Retten begik en fejl ved den retlige kvalifikation af bevismaterialet, eller foretog en urigtig gengivelse af beviserne.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/25


Appel iværksat den 3. juni 2015 af Central Bank of Iran til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-563/12, Central Bank of Iran mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-266/15 P)

(2015/C 294/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Central Bank of Iran (ved barristers M. Lester og Z. Al-Rikabi)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 25. marts 2015 i sag T-563/12 ophæves.

De anfægtede foranstaltninger annulleres, for så vidt som de finder anvendelse over for appellanten, og

Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i såvel første instans som i denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Central Bank of Iran har iværksat appel til prøvelse af Rettens dom i sag T-563/12 afsagt den 25. marts 2015, hvorved Retten afviste appellantens påstand om annullation af dennes opførelse på listen i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 (2). Appellanten har fremført fire anbringender til støtte for sin appel.

A. Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet foretog en korrekt vurdering af, om nogle af de i de anfægtede foranstaltninger anførte opførelseskriterier var opfyldt.

Retten begik en fejl ved at sammenblande de ydelser, som appellanten leverer i henhold til Irans monetære og finansielle lov, med »finansiel støtte« til den iranske regering som omhandlet i det pågældende opførelseskriterium. De ydelser, som appellanten leverer som centralbank, såsom regnskabsføring og clearingtransaktioner, er ikke »finansiel støtte« af en sådan kvalitativ og kvantitativ betydning, at det gør det muligt for den iranske regering at fortsætte et atomprogram. Korrekt og forholdsmæssigt fortolket udgør disse ydelser således på ingen måde finansiel støtte.

B. Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet havde overholdt sin begrundelsesforpligt i artikel 296 TEUF

Den omstændighed, at Irans monetære og finansielle lov, som fastlægger appellantens funktioner og beføjelser som Irans centralbank, findes, gør det (i modsætning til det i Rettens dom anførte)ikke åbenbart, hvad Rådet i sin begrundelse mener med »finansiel støtte«. Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet ikke var forpligtet til at give konkrete og specifikke grunde til hvorledes og på hvilke måder det anså appellanten for at have ydet en sådan støtte til den iranske regering.

C. Retten begik en fejl ved at fastslå, at appellantens ret til forsvar var blevet overholdt

Retten fastlog også med urette, at Rådet have overholdt appellantens ret til forsvar. Rådet har ikke fremlagt noget bevis forud for dets afgørelse om igen at opføre appellanten på listen. Retten begik en fejl ved at tillade Rådet at supplere dets begrundelse under påberåbelse af bestemmelserne i Irans monetære og finansielle lov, som (i modsætning til det i Rettens dom anførte) ikke åbenbart var omhandlet i begrundelsen. Appellanten blev frataget viden om sagen imod sig og var ikke i stand til at tilrettelægge sit forsvar på en hensigtsmæssig måde.

D. Retten begik en fejl, da den forkastede appellantens anbringende om, at Rådet ubegrundet og uforholdsmæssigt havde tilsidesat appellantens grundlæggende rettigheder, herunder appellantens ret til beskyttelse af ejendom og omdømme.

Retten burde have fundet, at opførelsen af appellanten på listen er uforholdsmæssig, idet det har skabt alvorlige vanskeligheder for appellanten og det iranske folk, idet det ikke har nogen indvirkning på den iranske regerings indtægtskilder, og idet det ikke bidrager til formålet om tvinge den iranske regering til at ophøre med udviklingen af dens nukleare spredningsprogram.


(1)  Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.10.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15.10.2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 8. juni 2015 — Rijksdienst voor Pensioenen mod Willem Hoogstad, procesdeltager: Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering

(Sag C-269/15)

(2015/C 294/32)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rijksdienst voor Pensioenen

Sagsøgt: Willem Hoogstad

Procesdeltager: Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, fortolkes således, at den er til hinder for, at der opkræves et bidrag — såsom det bidrag, der indeholdes i henhold til artikel 191, stk. 1, nr. 7, i wet betreffende de verplichte verzekering voor geneeskundige verzorging (lov om obligatorisk syge- og invalideforsikring), som koordineret ved lov af 14. juli 1994, og det solidaritetsbidrag, der indeholdes i henhold til artikel 68 i wet van 30 maart 1994 houdende sociale bepalingen (lov af 30.3.1994 om sociale bestemmelser) — af ydelser fra belgiske supplerende pensionsordninger, som ikke udgør lovgivning som omhandlet i denne forordnings artikel 1, litra j), første afsnit, såfremt disse ydelser tilkommer en modtager, der ikke bor i Belgien, og som i henhold til forordningens artikel 13, stk. 2, litra f), er omfattet af den sociale sikringsordning i den medlemsstat, på hvis område denne person er bosat?


(1)  EFT L 149, s. 2.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 9. juni 2015 — Hecht-Pharma GmbH mod Hohenzollern Apotheke, indehaver Winfried Ertelt

(Sag C-276/15)

(2015/C 294/33)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hecht-Pharma GmbH

Sagsøgt: Hohenzollern Apotheke, indehaver Winfried Ertelt

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 3, nr. 1) og 2), i direktiv 2001/83/EF (1) til hinder for en national bestemmelse som § 21, stk. 2, nr. 1), i [Gesetz über den Verkehr mit Arzneimitteln (lov om handel med lægemidler, herefter »AMG«)], hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til ethundrede pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift?

For det tilfælde, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, spørges:

2)

Gælder dette resultat også, såfremt en national bestemmelse som AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1), fortolkes således, at der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til ethundrede pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift, hvis lægemidlet enten efter lægerecept, der ikke nødvendigvis skal være udstedt inden fremstillingen, udleveres til en bestemt patient, eller tilberedes på apoteket ifølge forskrifterne i en farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til patienterne?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 9. juni 2015 — Servoprax GmbH mod Roche Diagnostics Deutschland GmbH

(Sag C-277/15)

(2015/C 294/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Servoprax GmbH

Sagsøgt: Roche Diagnostics Deutschland GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal en tredjemand gennemføre proceduren i henhold til artikel 9 i direktiv 98/79/EF (1) med hensyn til en ny eller supplerende overensstemmelsesvurdering af in vitro-diagnostisk udstyr til selvtestning af blodsukker, såfremt fabrikanten i en medlemsstat A (konkret Det Forenede Kongerige) har gennemført en overensstemmelsesvurdering ifølge direktivets artikel 9, udstyret er forsynet med en CE-mærkning ifølge direktivets artikel 16 og opfylder de væsentlige krav i henhold til direktivets artikel 3 og bilag I, inden produktet markedsføres i medlemsstat B (konkret i Forbundsrepublikken Tyskland) i emballager, hvorpå der er anbragt oplysninger på det officielle sprog i medlemsstat B i stedet for på det officielle sprog i medlemsstat A (konkret tysk i stedet for engelsk), og hvor den vedlagte brugsanvisning er på det officielle sprog i medlemsstat B i stedet for det officielle sprog i medlemsstat A?

2)

Gør det i denne forbindelse en forskel, om de af tredjemand vedlagte brugsanvisninger ordret er identiske med de oplysninger, som fabrikanten af produktet anvender ved markedsføring i medlemsstat B?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27.10.1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331, s. 1) som ændret ved Kommissionens direktiv 2011/100/EU af 20.12.2011 (EUT L 341, s. 50).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/28


Appel iværksat den 10. juni 2015 af Alexandre Borde og Carbonium til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-314/14, Borde og Carbonium mod Kommissionen

(Sag C-279/15 P)

(2015/C 294/35)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Alexandre Borde og Carbonium SAS (ved Rechtsanwalt A.B.H. Herzberg)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse af 25. marts 2015, hvorved den

a.

afviste søgsmålene

b.

pålagde sagsøgerne at bære deres egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger

ophæves

Appellanternes søgsmål antages til realitetsbehandling, og

a.

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, eller subsidiært

b.

sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse

Subsidiært: sagen hjemvises til Retten med henblik på en behandling af formalitetsspørgsmålet og realiteten og en efterfølgende afgørelse på dette grundlag.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i henhold til artikel 184, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at afvisningen af deres annullationssøgsmål var retsstridig, idet (i) Retten gav en fejlagtig og fordrejet gengivelse af de faktiske omstændigheder, hvorved appellanternes ret til at blive hørt blev tilsidesat; (ii) Retten fejlagtigt begrænsede anfægtelige retsakter til retsakter i henhold til artikel 288 TEUF; (iii) Retten begik en fejl ved at finde, at de omtvistede foranstaltninger ikke er afgørelser i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF; (iv) Retten ved at anvende artikel 263, stk. 4, TEUF fejlagtigt anså det for afgørende, om den anfægtede retsakt kan »adskilles fra den kontraktlige ramme« og ikke tog hensyn til andre relevante forhold; (v) Retten ved at anvende artikel 236, stk. 4, TEUF fejlagtigt anvendte kriterier, der er fastsat for bipolære tilfælde på et tripolært tilfælde; (vi) Retten ikke tog hensyn til appellanternes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention og chartret om grundlæggende rettigheder.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/29


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 11. juni 2015 — Soha Sahyouni mod Raja Mamisch

(Sag C-281/15)

(2015/C 294/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Soha Sahyouni

Sagsøgt: Raja Mamisch

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder artikel 1 i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 (1) af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (EUT L 343, s. 10) også anvendelse på en såkaldt privat skilsmisse — her: for en gejstlig domstol i Syrien på grundlag af sharialovgivningen?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

a)

Skal artikel 10 i forordning (EU) nr. 1259/2010 også anvendes i forbindelse med en undersøgelse af, om en skilsmisse kan anerkendes på nationalt plan?

b)

Såfremt spørgsmål 2, litra a) besvares bekræftende:

1)

Skal der abstrakt tages udgangspunkt i en sammenligning, hvorefter loven i domstolslandet ganske vist også indrømmer en af ægtefællerne adgang til skilsmisse, men der hertil på grund af dennes køn er knyttet andre processuelle og materielle betingelser end til den anden ægtefælles adgang,

eller

2)

afhænger bestemmelsens gyldighed af, hvorvidt anvendelsen af en udenlandsk lovgivning, der ud fra en abstrakt betragtning bevirker en forskelsbehandling, også i det enkelte tilfælde — konkret — har en sådan virkning?

c)

Såfremt spørgsmål 2, litra b), nr. 2), besvares bekræftende:

Er den forskelsbehandlede ægtefælles samtykke til skilsmissen — også i form af indvilgelse i at modtage kompensation — i sig selv en grund til ikke at anvende bestemmelsen?


(1)  EUT L 343, s. 10.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Braunschweig (Tyskland) den 11. juni 2015 — Queisser Pharma GmbH & Co. KG mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-282/15)

(2015/C 294/37)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Braunschweig

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Queisser Pharma GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der forbyder fremstilling, behandling eller markedsføring af et kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin), medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter den nationale myndigheds skøn?

2)

Følger det af opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at nationale forbud mod enkelte fødevarer eller fødevareingredienser kun må udstedes på de deri nævnte betingelser, og er dette til hinder for en national lovgivning som beskrevet under 1)?

3)

Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (2) fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som beskrevet under 1)?


(1)  EFT L 31, s. 1.

(2)  EUT L 404, s. 26.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/31


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 11. juni 2015 — X mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-283/15)

(2015/C 294/38)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal TEUF’s bestemmelser om fri bevægelighed fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter en unionsborger, der bor i Spanien, og hvis arbejdsindkomst for cirka 60 procents vedkommende beskattes af Nederlandene og for cirka 40 procents vedkommende af Schweiz, ikke kan fradrage sin negative indtægt af sin ejerbolig til personligt brug i Spanien i den arbejdsindkomst, som beskattes af Nederlandene, heller ikke såfremt han i bopælsstaten Spanien har så lav en indkomst, at hans nævnte negative indkomst ikke kan føre til en skattenedsættelse i bopælsstaten i det pågældende år? [Org. s. 7]

2)

(A)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal enhver medlemsstat, hvor unionsborgeren erhverver en del af sin indkomst, da tage hensyn til det fulde beløb af den førnævnte negative indkomst? Eller gælder denne forpligtelse kun for en af de pågældende medlemsstater, og hvis ja, da hvilken? Eller skal enhver af beskæftigelsesstaterne (som ikke er bopælsstaten) tillade fradrag for en del af den negative indkomst? Hvorledes skal i sidstnævnte tilfælde den del beregnes, som kan fradrages?

(B)

Er det i denne forbindelse afgørende, i hvilken medlemsstat arbejdet faktisk er udført, eller er det afgørende, hvilken medlemsstat der er beføjet til at beskatte den herved erhvervede indkomst?

3)

Ville besvarelsen af de i punkt 2 nævnte spørgsmål lyde anderledes, såfremt en af de stater, hvor unionsborgeren har erhvervet sin indkomst, er Schweiz, som ikke er medlem af Den Europæiske Union og heller ikke en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde?

4)

I hvilket omfang har det i denne sammenhæng betydning, om lovgivningen i den skattepligtiges bopælsland (i dette tilfælde Spanien) indeholder mulighed for fradrag for renter af et lån i den skattepligtiges egen bolig og mulighed for modregning af et i det pågældende år heraf følgende skattemæssige tab i eventuelle indtægter fra dette land i senere år?


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 15. juni 2015 — Medical Imaging Systems GmbH (MIS) mod Hauptzollamt München

(Sag C-288/15)

(2015/C 294/39)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Medical Imaging Systems GmbH (MIS)

Sagsøgt: Hauptzollamt München

Præjudicielt spørgsmål

Er det udelukkende udseendet eller anvendelsesformålet, der er udslagsgivende for tarifering i underposition 6211 33 10 00 0 »arbejds- og beskyttelsesbeklædning« i den kombinerede nomenklatur (1), eller skal der under anvendelse af den almindelige tariferingsbestemmelse 3, litra b), tages hensyn til, hvilke af varens bestanddele der er karaktergivende?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9.10.2012 (EUT L 304, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 15. juni 2015 — Jozef Grundza

(Sag C-289/15)

(2015/C 294/40)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd v Prešove

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jozef Grundza

Præjudicielt spørgsmål

Skal rammeafgørelsens (1) artikel 7, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra d), fortolkes således, at kravet om dobbelt strafbarhed kun anses for opfyldt, når de handlinger, som ligger til grund for den afgørelse, der anmodes om anerkendelse af, konkret, dvs. efter en konkret vurdering af handlingen, udgør en lovovertrædelse (uanset dens gerningsindhold eller betegnelses) også efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, eller er det for at opfylde dette krav tilstrækkeligt, at handlingen generelt (abstrakt) også udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning?


(1)  Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.11.2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT L 327, s. 27).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/33


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vergabekammer Südbayern (Tyskland) den 16. juni 2015 — Hörmann Reisen GmbH mod Stadt Augsburg og Landkreis Augsburg

(Sag C-292/15)

(2015/C 294/41)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Vergabekammer Südbayern

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hörmann Reisen GmbH

Sagsøgte: Stadt Augsburg og Landkreis Augsburg

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det i forbindelse med en udbudsprocedure i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1370/2007 (1), sammenholdt med direktiv 2004/18/EF (2) og direktiv 2014/24/EU (3), i princippet kun bestemmelserne i disse direktiver, der finder anvendelse, således at de bestemmelser i forordning (EF) nr. 1370/2007, der fraviger bestemmelserne i de pågældende direktiver, ikke skal anvendes?

2)

Skal lovligheden af underentrepriser i forbindelse med en udbudsprocedure i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1370/2007, sammenholdt med direktiv 2004/18/EF og direktiv 2014/24/EU, udelukkende afgøres efter de regler, som Domstolen har udviklet på grundlag af direktiv 2004/18/EF og efter artikel 63, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU, eller kan en ordregivende myndighed i forbindelse med en sådan udbudsprocedure i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1370/2007 fravige disse og for tilbudsgiver fastsætte en procentuel kvote for egen drift (målt efter køreplanskilometer)?

3)

Såfremt artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 1370/2007 finder anvendelse på udbudsprocedurer i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1370/2007, sammenholdt med direktiv 2004/18/EF og direktiv 2014/24/EU, er den ordregivende myndighed under hensyntagen til 19. betragtning til forordning nr. 1370/2007 så frit stillet ved fastsættelsen af kvoten for egen drift, således at den ordregivende myndigheds krav om en kvote for egen drift på 70 % målt efter køreplanskilometer kan være berettiget?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.10.2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94, s. 65).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/34


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sø- og Handelsretten (Danmark) den 18. juni 2015, Ferring Lægemidler A/S som mandatar for Ferring B.V. mod Orifarm A/S

(Sag C-297/15)

(2015/C 294/42)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Sø- og Handelsretten

Parter

Sagsøger: Ferring Lægemidler A/S som mandatar for Ferring B.V.

Sagsøgte: Orifarm A/S

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (1) af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og den tilknyttede retspraksis fortolkes således, at en varemærkeindehaver lovligt kan modsætte sig fortsat markedsføring af et lægemiddel foretaget af en parallelimportør, når importøren har ompakket lægemidlet i en ny, ydre emballage og genanbragt varemærket i en situation, hvor varemærkeindehaveren har markedsført lægemidlet samme volumen- og pakningsstørrelser i alle de EØS-lande, hvor lægemidlet udbydes til salg?

2)

Skal det første spørgsmål besvares anderledes, hvis varemærkeindehaveren i såvel eksportlandet som i importlandet har markedsført lægemidlet i to forskellige pakningsstørrelser, nemlig 10 stk.-pakninger og 1 stk.-pakninger, og importøren har indkøbt 10 stk.-pakninger i eksportlandet og ompakket dem til 1 stk.-pakninger, hvorpå varemærket er genanbragt, inden markedsføringen i importlandet?


(1)  EUT L 299, s. 25


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/34


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif (Luxembourg) den 19. juni 2015 — Charles Kohll og Sylvie Kohll-Schlesser mod Directeur de l'administration des contributions directes

(Sag C-300/15)

(2015/C 294/43)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Charles Kohll og Sylvie Kohll-Schlesser

Sagsøgt: Directeur de l'administration des contributions directes

Præjudicielt spørgsmål

Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, som navnlig er fastsat i artikel 45 TEUF, til hinder for bestemmelserne i artikel 139b, stk. 1, i loi modifiée du 4 décembre 1967 concernant l’impôt sur le revenu, for så vidt som disse forbeholder indrømmelsen af det heri omhandlede skattefradrag til de personer, der er i besiddelse af et kildeskattekort?


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/35


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 19. juni 2015 — Marc Soulier og Sara Doke mod ministre de la Culture et de la Communication, Premier ministre

(Sag C-301/15)

(2015/C 294/44)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Marc Soulier og Sara Doke

Sagsøgt: ministre de la Culture et de la Communication, Premier ministre

Præjudicielt spørgsmål

Er de ovenfor anførte bestemmelser i direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001 til hinder for en ordning som den, der redegjort for i nærværende afgørelses præmis 1, der overlader udøvelsen af retten til at tillade digital reproduktion og tilgængeliggørelse af »udgåede bøger« til godkendte rettighedsforvaltningsselskaber, samtidig med at den tillader ophavsmændene til disse bøger eller deres retssuccessorer at modsætte sig udøvelsen af denne ret eller at bringe den til ophør på de betingelser, som er fastsat heri?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EUT L 167, s. 10)


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/35


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo Tarragona (Spanien) den 19. juni 2015 — Correos y Telégrafos S.A. mod Ayuntamiento de Vila Seca

(Sag C-302/15)

(2015/C 294/45)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Contencioso-Administrativo Tarragona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Correos y Telégrafos S.A.

Sagsøgt: Ayuntamiento de Vila Seca

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF (1) af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF (2) med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet i strid med en national lovgivning, der som middel til finansiering af postbefordringspligten indrømmer en fritagelse for afgifter, der er forbundet med denne pligt?


(1)  EUT L 52, s. 3.

(2)  EFT L 15, s. 14.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/36


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 24. juni 2015, Delta Air Lines Inc. mod Daniel Dam Hansen, Mille Doktor, Carsten Jensen, Mogens Jensen, Dorthe Fabricius, Jens Ejner Rasmussen, Christian Bøje Pedersen, Andreas Fabricius, Mads Wedel Rasmussen, Nicklas Wedel Rasmussen, Thomas Lindstrøm Jensen, Marianne Thestrup Jensen, Erik Lindstrøm Jensen, Jakob Lindstrøm Jensen, Liva Doktor, Peter Lindstrøm Jensen

(Sag C-305/15)

(2015/C 294/46)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: Delta Air Lines Inc.

Sagsøgte: Daniel Dam Hansen, Mille Doktor, Carsten Jensen, Mogens Jensen, Dorthe Fabricius, Jens Ejner Rasmussen, Christian Bøje Pedersen, Andreas Fabricius, Mads Wedel Rasmussen, Nicklas Wedel Rasmussen, Thomas Lindstrøm Jensen, Marianne Thestrup Jensen, Erik Lindstrøm Jensen, Jakob Lindstrøm Jensen, Liva Doktor, Peter Lindstrøm Jensen

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (1) af 11. februar 2004 fortolkes således, at lufthavnspassagerer kan have ret til kompensation efter forordningen flere gange inden for samme reservation, når den flyvning, som det transporterende selskab har ombooket passageren til, aflyses eller forsinkes i mere end 3 timer, således at kompensationen efter forordningens artikel 7 ikke er fast, men afhænger af antallet af aflysninger eller af aflysningernes og dermed forsinkelsens omfang?

2)

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende, hvorledes forenes dette med princippet, der er fastslået ved EU-Domstolens dom af 19. november 2009 (de forenede sager C-402/07 og C-432/07) om, at artikel 5 i forordningen skal fortolkes således, at passagerer på forsinkede flyafgange kan sidestilles med passagerer på aflyste flyafgange i forhold til reglerne om kompensation, når det om kompensationsretten er konstateret ved EU-Domstolens dom af 23. oktober 2012 (de forenede sager C-581/10 og C-629/10), at varigheden af forsinkelsen ud over 3 timer ikke tages i betragtning ved beregningen af den faste kompensation?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1)


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/37


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. juni 2015 — Vincent Deroo-Blanquart mod Sony Europe Limited, venant aux droits de Sony France SA

(Sag C-310/15)

(2015/C 294/47)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vincent Deroo-Blanquart

Sagsøgt: Sony Europe Limited, venant aux droits de Sony France SA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (1) fortolkes således, at tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret software, udgør en vildledende urimelig handelspraksis, når producenten af computeren gennem sin forhandler har givet oplysninger om hvert enkelt af de præinstallerede programmer, men ikke angivet prisen for hvert enkelt program?

2)

Skal artikel 5 i direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret software, udgør en urimelig handelspraksis, når producenten ikke giver forbrugeren andet valg end at acceptere softwaren eller lade salget blive ophævet?

3)

Skal artikel 5 i direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret software, udgør en urimelig handelspraksis, når forbrugeren ikke kan erhverve en computer, som ikke er udstyret med software, hos den samme producent?


(1)  EUT L 149, s. 22.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/38


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 25. juni 2015 — TrustBuddy AB s mod Lauri Pihlajaniemi

(Sag C-311/15)

(2015/C 294/48)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TrustBuddy AB

Sagsøgt: Lauri Pihlajaniemi

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1) om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF fortolkes således, at et selskab, der på internettet udbyder såkaldte peer-to-peer-kreditter til forbrugere og over for forbrugerne udøver den ret til at bestemme kreditvilkår, ydelse og inddrivelse af kreditten, der normalt tilkommer kreditgiveren, også skal anses for at være kreditgiver, selv om kreditmidlerne stammer fra privatpersoner, der forbliver anonyme, og holdes adskilt fra selskabets egne aktiver?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EFT L 133, s. 66).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/38


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Paris b (Frankrig) den 25. juni 2015 — Eco-Emballages SA mod Sphère France SAS, Schweitzer SAS, Carrefour Import SAS, Tissue France SCA, SCA Hygiène Products SAS, WEPA Troyes SAS, Industrie Cartarie Tronchetti SpA, Industrie Cartarie Tronchetti Ibérica, SL, Kimberly-Clark SAS, Gopack SAS, Delipapier, CMC France SARL, Paul Hartmann SA, Wepa Lille SAS, Industrie Cartarie Tronchetti France SAS, Melitta France SAS, Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG, Scamark SAS ogSystème U Centrale Nationale SAS

(Sag C-313/15)

(2015/C 294/49)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eco-Emballages SA

Sagsøgte: Sphère France SAS, Schweitzer SAS, Carrefour Import SAS, Tissue France SCA, SCA Hygiène Products SAS, WEPA Troyes SAS, Industrie Cartarie Tronchetti SpA, Industrie Cartarie Tronchetti Ibérica, SL, Kimberly-Clark SAS, Gopack SAS, Delipapier, CMC France SARL, Paul Hartmann SA, Wepa Lille SAS, Industrie Cartarie Tronchetti France SAS, Melitta France SAS, Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG, Scamark SAS og Système U Centrale Nationale SAS

Præjudicielt spørgsmål

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3 i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv 2004/12/EF (1), kartonrør (ruller, rør og tromler), som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. 2.2004 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald — Erklæring fra Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet (EUT L 47, s. 26).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/39


Sag anlagt den 26. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-314/15)

(2015/C 294/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), idet den ikke har sikret sekundær eller tilsvarende rensning af byspildevandet i 15 byområder med mellem 10  000 og 1 50  000 PE for så vidt angår samtlige udledninger uden for de følsomme områder, eller med mellem 2000 og 10  000 PE for så vidt angår samtlige udledninger, til ferskvand og flodudmundinger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har Kommissionen anført, at Frankrig, hvad angår 15 byområder, ikke har gennemført Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand korrekt.

I henhold til artikel 4, stk. 1 og 3, i direktiv 91/271/EØF, skal byområder med mellem 10  000 og 15  000 PE for så vidt angår samtlige udledninger uden for de følsomme områder, eller med mellem 2000 og 10  000 PE for så vidt angår samtlige udledninger til ferskvand og flodudmundinger, være forsynet med kloaknet, og spildevand skal underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning, senest 31. december 2005.


(1)  EFT L 135, s. 40


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/39


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Luxembourg) den 29. juni 2015 — ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod État du Grand-duché de Luxembourg

(Sag C-321/15)

(2015/C 294/51)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle r

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA

Sagsøgt: État du Grand-duché de Luxembourg

Præjudicielt

Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23. december 2004 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver den kompetente minister mulighed for at kræve returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel 12, stk. 2 og 4, men ikke er blevet anvendt, forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1) og nærmere bestemt med opbygningen af ordningen for handel med kvoter, der er fastsat heri, idet dette spørgsmål vedrører den faktiske tilstedeværelse — og i bekræftende fald — kvalificeringen af returnering af de kvoter, der er tildelt, men ikke er blevet anvendt, såvel som af spørgsmålet om den eventuelle kvalificering af samme kvoter som formuegoder?


(1)  EFT L 275, s. 32.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/40


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 2. juli 2015, TDC A/S mod Teleklagenævnet, Erhvervs- og Vækstministeriet

(Sag C-327/15)

(2015/C 294/52)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: TDC A/S

Sagsøgte: Teleklagenævnet, Erhvervs- og Vækstministeriet

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er direktiv 2002/22/EF (1) af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herefter »forsyningspligtdirektivet«), herunder artikel 32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfang virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet af virksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger underskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerende obligatoriske tjeneste?

2.

Er forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har krav på dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde for virksomhederne?

3.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan medlemsstaten da bestemme, at der ikke foreligger en urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved varetagelsen af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester som virksomheden også ville have leveret uden pålægget om forsyningspligt?

4.

Er forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbundet med levering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og omkostninger virksomheden også ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt?

5.

Hvis de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4, anvendes på en supplerende obligatorisk tjeneste, der pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i Danmark og i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder svarene på spørgsmål 1-4 da også for den del af pålægget, der angår Grønland, når pålægget meddeles af danske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland?

6.

Hvilken betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF, samt Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har faet overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2) for besvarelsen af spørgsmål 1-5?

7.

Hvilken betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i blandt andet forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål 1-5?

8.

Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som nævnt i spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer da direkte virkning?

9.

Hvilke nærmere omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en national ansøgningsfrist som den i punkt 3.17 beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i overensstemmelse med loyalitets-, ækvivalens- og effektivitetsprincipperne i EU-retten?


(1)  EFT L 108, s 51

(2)  EU-Tidende 2012 L 7/3


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/41


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 3. juli 2015 — Maria Cristina Elisabetta Ornano mod Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero

(Sag C-335/15)

(2015/C 294/53)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maria Cristina Elisabetta Ornano

Sagsøgt: Ministero della Giustizia, Direzione Generale dei Magistrati del Ministero

Præjudicielt spørgsmål

1)

Er artikel 11, stk. 1, nr. 1), artikel 11, stk. 1, nr. 2), litra b), og artikel 11, stk. 1, nr. 3), i og sidste og næstsidste betragtning til Rådets direktiv 92/85/EØF (1) af 19. oktober 1992 artikel 157 TEUF (tidl. artikel 141 EF), stk. 1, 2 og 4, artikel 158 TEUF (tidl. artikel 142 EF), hvori fastsættes, at »[m]edlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed«, artikel 2, stk. 2, litra c), og artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54 (2), sammenholdt med hinanden, samt artikel 15 i og 23. og 24. betragtning til Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, og endelig artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder […] til hinder for en national lovgivning, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i legge 19 febbraio 1981, n. 27, som affattet inden den ændring, der blev indført ved artikel 1, stk. 325, i legge 30 dicembre 2004, n. 311, ikke tillader udbetaling af den heri fastsatte godtgørelse for perioder med obligatorisk barselsorlov før den 1. januar 2005?


(1)  Rådets direktiv 92/85/EØF af 19.10.1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348, s. 1)

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204, s. 23).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/42


Appel iværksat den 6. juli 2015 af Den Europæiske Ombudsmand til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-217/11, Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag C-337/15 P)

(2015/C 294/54)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Europæiske Ombudsmand (ved G. Grill, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Claire Staelen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Principalt:

Ophævelse af Rettens dom i sag T-217/11 (1) for så vidt som det heri konkluderes, (a) at Ombudsmanden har begået flere ulovligheder, som udgør tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser af EU-retten, (b) at det er godtgjort, at der foreligger en ikke-økonomisk skade, og (c) at der er årsagsforbindelse mellem de af Retten fastslåede ulovligheder og denne økonomiske skade og (2) for så vidt som Ombudsmanden pålægges at betale en erstatning på 7  000 EUR.

Frifindelse, for så vidt som Rettens dom ophæves.

Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten, for så vidt som Rettens dom ophæves.

Der træffes afgørelse om sagens omkostninger på en måde, som er rimelig og retfærdig.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for apppellen har Ombudsmanden fremsat anbringender om flere retlige fejl.

For det første er Ombudsmanden af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at den blotte tilsidesættelse af princippet om at udvise omhu er tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse. Ombudsmanden finder, at Rettens opfattelse ikke er i overensstemmelse med retspraksis på området for erstatningsansvar uden for kontrakt, som kræver, at det godtgøres, at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og som understreger, at det afgørende kriterium, som gør det muligt at anse, at denne betingelse er opfyldt, er kriteriet om den pågældende institutions åbenbare og alvorlige tilsidesættelse af de grænser, som gælder for dens skøn. Retten undlod at tage hensyn til den specifikke karakter af Ombudsmandens arbejde og navnlig til den omstændighed, at sidstnævnte råder over et meget vidt skøn ved gennemførelsen af undersøgelser.

For det andet har Ombudsmanden ligeledes bestridt Rettens fortolkning vedrørende den omstændighed, at Ombudsmanden, når han gennemfører en undersøgelse og når en institution giver ham en forklaring, som forekommer overbevisende, ikke herved er fritaget for sit ansvar for at sikre sig, at de faktiske omstændigheder, hvorpå denne forklaring er baseret, er godtgjort, navnlig når nævnte forklaring er det eneste grundlag for Ombudsmandens konstatering af, at der ikke foreligger et tilfælde af tilfælde af fejl og forsømmelser. Ombudsmanden er nemlig af den opfattelse, at institutionerne er forpligtet til at give ham korrekte oplysninger og at det derfor er berettiget, at han baserer sine konklusioner på de oplysninger, som fremsendes til ham, så længe der ikke foreligger omstændigheder, som vil kunne rejse tvivl om de fremsendte oplysningers pålidelighed.

For det tredje gælder, at selv om Ombudsmanden deler Rettens konstatering af, at visse af Ombudsmandens svar er afgivet inden for en urimelig frist, har Ombudsmanden bestridt, at denne tilsidesættelse af EU-retten, som må tilregnes ham, kan kvalificeres som tilstrækkeligt kvalificeret. Følgelig kan Unionen ikke ifalde ansvar uden for kontrakt.

For det fjerde er Ombudsmanden af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl ved ikke at give nogen forklaring på, at den kvalificerede krænkelsen af Claire Staelens tillid til ombudsmandsinstitutionen som en ikke-økonomisk skade.

For det femte har Ombudsmanden bestridt, at der foreligger årsagsforbindelse mellem de ulovligheder, som tilregnes ham, og Claire Staelens mistede tillid til ombudsmandsinstitutionen.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/43


Appel iværksat den 7. juli 2015 af Claire Staelen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-217/11, Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag C-338/15 P)

(2015/C 294/55)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Claire Staelen (ved avocate V. Olona)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Ombudsmand

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom afsagt den 29. april 2015 i sag T-217/11 (Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand).

Følgelig gives appellanten medhold i hendes påstand om erstatning af det ikke-økonomiske tab, der er lidt som følge af modstridende handlinger, idet appellanten har opgjort dette tab til 50  000 EUR.

Appellanten gives medhold i hendes påstande i første instans, med undtagelse af hendes påstand om erstatning af de økonomiske tab.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat seks anbringender vedrørende retlige fejl og forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder.

For det første er appellanten af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl samt gengav de faktiske omstændigheder forkert for så vidt angår det forhold, at appellanten afviste Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ. Retten gengav ligeledes genstanden for klagen forkert.

For det andet har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved at fortolke artikel 228 TEUF og afgørelse 94/262 (1) forkert, således at de blev frataget deres effektive virkning.

For det tredje har appellanten anført, at Retten foretog en forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder hvad angår varigheden af forskelsbehandlingen i forbindelse med opførelsen på listen over egnede ansøgere.

For det fjerde har appellanten foreholdt Retten, at denne foretog en forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder og begik en retlig fejl ved at antage, at Ombudsmanden ikke havde tilsidesat sin pligt til gennemsigtighed og til at udvise omhu.

For det femte har appellanten foreholdt Retten, at denne udelukkede at anvende afgørelsen truffet af Europa-Parlamentets formand den 23. februar 2003, samt adfærdskodeksen for god forvaltningsskik.

For det sjette er appellanten af den opfattelse, at Retten med urette fastslog, at Ombudsmanden ikke skulle undersøge tilintetgørelsen af sagsakterne vedrørende udvælgelsesprøven.


(1)  Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9.3.1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/44


Appel iværksat den 10. juli 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-470/11, Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen

(Sag C-351/15 P)

(2015/C 294/56)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og F. Dintilhac, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Total SA og Elf Aquitaine SA

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten den 29. april 2015 i sag T-470/11 ophæves.

Det fastslås, at den ved Retten anlagte sag ikke kan antages til realitetsbehandling.

De appelindstævnede parter pålægges at betale alle sagsomkostningerne ved denne sag og sagen i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført de tre følgende anbringender til støtte for appellen.

Ifølge det første og andet anbringende forkastede Retten i den appellerede dom med urette Kommissionens påstand om sagens afvisning. Kommissionen har med det første anbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fandt, at Kommissionens regnskabsførers skrivelser af 24. juni og 8. juli 2011 havde retligt bindende virkninger. Regnskabsførerens skrivelser var således simple anmodninger om betaling i forbindelse med gennemførelsen af Methacrylater-beslutningen og forberedte en eventuel tvangsfuldbyrdelse deraf efter Rettens dom i sag T-217/06 (1), som nedsatte størrelsen af den bøde, Arkema var blevet pålagt, mens de appelindstævntes bøder blev fastholdt i dom af samme dato i sag T-206/06 (2) (senere stadfæstet ved Domstolens kendelse i sag 421/11 P) (3). Regnskabsførerens skrivelser er heller ikke en tvangsfuldbyrdelse og fastsætter således ikke Kommissionens »endelige stillingtagen«. Derudover har regnskabsførerens skrivelser ikke retligt bindende virkninger, som adskiller sig fra de retlige virkninger af Methacrylater-beslutningen, og disse retsvirkninger kan ikke længere anfægtes, efter at de appelindstævnte har udtømt prøvelsesmulighederne. Det andet appelanbringende vedrører den omstændighed, at den appellerede dom ikke overholder principperne om litis pendens og retskraft, som følger af Domstolens kendelse i sagen C-421/11 P.

Det tredje anbringende, som fremføres subsidiært for det tilfælde, at Domstolen skulle forkaste det første og andet anbringende, vedrører endelig selvmodsigende begrundelser. Retten har i præmis 113 med urette fastslået, at Kommissionens havde fået opfyldt alle sine krav mod såvel Arkema som de appelindstævnte, der er solidarisk medansvarlige, selv om Retten i præmis 9 korrekt havde bemærket, at Arkema havde beklaget, at selskabet ikke kunne acceptere, at Kommissionen tilbageholdt noget beløb overhovedet, hvis dets søgsmål ved EU’s retsinstanser blev kronet med held. Disse selvmodsigende begrundelser påvirkede Rettens bedømmelse af sagens substans og udgør en tilstrækkelig begrundelse for ophævelse af den appellerede dom.


(1)  ECLI:EU:T:2011:251

(2)  ECLI:EU:T:2011:250

(3)  ECLI:EU:C:2012:60


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/45


Appel iværksat den 13. juli 2015 af Bank of Industry and Mine til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-10/13, Bank of Industry and Mine mod Rådet

(Sag C-358/15 P)

(2015/C 294/57)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bank of Industry and Mine (ved advokaterne E. Rosenfeld og S. Perrotet)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Rets Første Afdeling i sagen T-10/13, som blev meddelt appellanten den 5. maj 2015, hvorved Retten frifandt Rådet for annullationssøgsmålet anlagt af selskabet Bank of Industry and Mine i nævnte sag, og pålagde selskabet samtlige sagsomkostninger, annulleres.

Appellantens påstande i sagen i første instans tages til følge.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat syv anbringender.

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved i præmis 99 i sin dom at fastslå, at afgørelse 2012/635 (1) blev vedtaget af Rådet på grundlag af artikel 29 TEU, og ved i præmis 101 at drage den konklusion, at denne afgørelse ikke var underlagt de i artikel 215, stk. 2, TEUF opstillede krav. Retten begik ligeledes en retlig fejl ved i præmis 105 i sin dom at fastslå, at Rådet havde ret til at fastsætte gennemførelsesbeføjelserne i henhold til bestemmelserne i artikel 291, stk. 2, TEUF. Desuden har Rådet begået en anden retlig fejl ved at finde, at de betingelser, der er fastsat for at anvende artikel 291, stk. 2, TEUF var opfyldt. Artikel 215 TEUF er således den eneste fremgangsmåde, der kan anvendes på området for restriktive foranstaltninger. Artikel 291, stk. 2, TEUF kan derfor ikke finde anvendelse, eftersom denne bestemmelse kun finder anvendelse på foranstaltninger, som nødvendiggør gennemførelsesforanstaltninger. Foranstaltninger til indefrysning af pengemidler er imidlertid, i sagens natur, gennemførelsesforanstaltninger. De kan derfor ikke materielt henhøre under artikel 291, stk. 2, TEUF’s anvendelsesområde. De betingelser, der er opstillet for at anvende artikel 291, stk. 2, TEUF er desuden ikke opfyldt, idet Rådet i de anfægtede afgørelser ikke behørigt har begrundet anvendelsen af denne fremgangmåde.

For det andet har appellanten ligeledes anfægtet, at Retten har lagt til grund, at artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2010/413 (2), som ændret ved afgørelse 2012/35 (3) og afgørelse 2012/635, samt artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning nr. 267/2012 (4), ikke tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, princippet om retlig forudsigelighed, proportionalitetsprincippet samt ejendomsretten. Kriteriet om kvantitativ eller kvalitativ betydning som omhandlet i præmis 79 i Rettens dom, findes ikke i de anfægtede retsakter. Retten har derfor skabt dette fra grunden af, med det formål at godkende de anfægtede retsakter. Endvidere er dette kriterium i sig selv vagt, upræcist og uforholdsmæssigt. Det er således på grund af en retlig fejl, at Retten fandt, at den omstændighed, at appellanten har overført et bidrag til den iranske stat udgør støtte som omhandlet i de anfægtede afgørelser.

For det tredje har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved i dommens præmis 135 og 136 at fastslå, at de anfægtede retsakter var tilstrækkeligt begrundede, selv om Retten selv i nævnte doms præmis 134 har anerkendt, at de anfægtede retsakter ikke tog hensyn til omfanget og fremgangsmåden af den støtte, som appellanten holdes ansvarlig for. Desuden har appellanten ikke ved en gennemlæsning af de anfægtede retsakter været i stand til at forstå begrundelserne for, at appellanten blev sanktioneret, hvilket er udtryk for en utilstrækkelig begrundelse.

For det fjerde har Retten begået en retlig fejl ved i præmis 163 i sin dom at fastslå, at fraværet af en fornyet gennemgang af appellantens situation inden for den krævede frist ikke kunne medføre, at fastholdelsen af denne på listen over sanktionerede enheder var ulovlig, selv om denne forpligtelse er en strengt objektiv forpligtelse.

For det femte har Retten begået en retlig fejl ved at fastslå, at de anfægtede afgørelser ikke krænker appellantens grundlæggende rettigheder og ikke er uforholdsmæssige, selv om de anfægtede afgørelser var vage og upræcise. På samme måde er kriteriet om kvantitativ eller kvalitativ betydning, som Retten har anvendt, reelt vilkårligt.

For det sjette har Retten begået en retlig fejl ved i præmis 179 og 183 i sin dom at fastslå, at appellanten har ydet støtte til den iranske regering med den begrundelse, at appellanten havde overført et obligatorisk bidrag, selv om der alene er tale om et pålagt bidrag, og selv om appellanten stilles i samme situation, som en almindelig skatteyder.

Endelig har Retten undladt at fastslå, at Rådet har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling, og har sanktioneret appellanten fordi denne har overført et bidrag til den iranske stat, og ikke alle skattepligtige virksomheder, der er pålagt dette bidrag.


(1)  Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.10.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58).

(2)  Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(3)  Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/47


Appel iværksat den 13. juli 2015 af The National Iranian Gas Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 29. april 2015 i sag T-9/13, The National Iranian Gas Company mod Rådet

(Sag C-359/15 P)

(2015/C 294/58)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: The National Iranian Gas Company (ved advokaterne E. Rosenfeld og S. Perrotet)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Rets Første Afdeling i sagen T-9/13, som blev meddelt appellanten den 5. maj 2015, hvorved Retten frifandt Rådet for annullationssøgsmålet anlagt af selskabet The National Iranian Gas Company i nævnte sag, og pålagde selskabet samtlige sagsomkostninger, annulleres.

Appellantens påstande i sagen i første instans tages til følge.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat otte anbringender.

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved i præmis 82 i sin dom at fastslå, at afgørelse 2012/635 (1) blev vedtaget af Rådet på grundlag af artikel 29 TEU, og ved i præmis 84 at drage den konklusion, at denne afgørelse ikke var underlagt de i artikel 215, stk. 2, TEUF opstillede krav. Retten begik ligeledes en retlig fejl ved i præmis 90 i sin dom at fastslå, at Rådet havde ret til at fastsætte gennemførelsesbeføjelserne i henhold til bestemmelserne i artikel 291, stk. 2, TEUF. Desuden har Rådet begået en anden retlig fejl ved at finde, at de betingelser, der er fastsat for at anvende artikel 291, stk. 2, TEUF var opfyldt. Artikel 215 TEUF er således den eneste fremgangsmåde, der kan anvendes på området for restriktive foranstaltninger. Artikel 291, stk. 2, TEUF kan derfor ikke finde anvendelse, eftersom denne bestemmelse kun finder anvendelse på foranstaltninger, som nødvendiggør gennemførelsesforanstaltninger. Foranstaltninger til indefrysning af pengemidler er imidlertid, i sagens natur, gennemførelsesforanstaltninger. De kan derfor ikke materielt henhøre under artikel 291, stk. 2, TEUF’s anvendelsesområde. De betingelser, der er opstillet for at anvende artikel 291, stk. 2, TEUF er desuden ikke opfyldt, idet Rådet i de anfægtede afgørelser ikke behørigt har begrundet anvendelsen af denne fremgangmåde.

For det andet har appellanten ligeledes anfægtet, at Retten har lagt til grund, at artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2010/413 (2), som ændret ved afgørelse 2012/35 (3) og afgørelse 2012/635, samt artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning nr. 267/2012 (4), ikke tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, princippet om retlig forudsigelighed, proportionalitetsprincippet samt ejendomsretten. Kriteriet om kvantitativ eller kvalitativ betydning som omhandlet i præmis 61 i Rettens dom, findes ikke i de anfægtede retsakter. Retten har derfor skabt dette fra grunden af, med det formål at godkende de anfægtede retsakter. Endvidere er dette kriterium i sig selv vagt, upræcist og uforholdsmæssigt. Det er således på grund af en retlig fejl, at Retten fandt, at den omstændighed, at appellanten har overført et bidrag til den iranske stat udgør støtte som omhandlet i de anfægtede afgørelser.

For det tredje har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved i dommens præmis 116 og 117 at fastslå, at de anfægtede retsakter var tilstrækkeligt begrundede, selv om Retten selv i nævnte doms præmis 134 har anerkendt, at de anfægtede retsakter ikke tog hensyn til omfanget og fremgangsmåden af den støtte, som appellanten holdes ansvarlig for. Desuden har appellanten ikke ved en gennemlæsning af de anfægtede retsakter været i stand til at forstå begrundelserne for, at selskabet blev sanktioneret, hvilket er udtryk for en utilstrækkelig begrundelse.

For det fjerde har Retten begået en retlig fejl ved i præmis 141 i sin dom at fastslå, at fraværet af en fornyet gennemgang af appellantens situation inden for den krævede frist ikke kunne medføre, at fastholdelsen af denne på listen over sanktionerede enheder var ulovlig, selv om denne forpligtelse er en strengt objektiv forpligtelse.

For det femte har Retten begået en retlig fejl ved at fastslå, at de anfægtede afgørelser ikke krænker appellantens grundlæggende rettigheder og ikke er uforholdsmæssige, selv om de anfægtede afgørelser var vage og upræcise. På samme måde er kriteriet om kvantitativ eller kvalitativ betydning, som Retten har anvendt, reelt vilkårligt.

For det sjette har Retten begået en retlig fejl ved i præmis 163 og 164 i sin dom at fastslå, at appellanten har ydet støtte til den iranske regering med den begrundelse, at selskabet havde overført et obligatorisk bidrag, selv om der alene er tale om et pålagt bidrag, og selv om appellanten stilles i samme situation, som en almindelig skatteyder.

For det syvende har Retten undladt at fastslå, at Rådet har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling, og har sanktioneret appellanten fordi denne har overført et bidrag til den iranske stat, og ikke alle skattepligtige virksomheder, der er pålagt dette bidrag.

Endelig har Retten begået en retlig fejl ved i dommens præmis 159 at foretage en ændring af begrundelsen.


(1)  Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.10.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58).

(2)  Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(3)  Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/48


Appel iværksat den 15. juli 2015 af Den Franske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod Kommissionen

(Sag C-373/15 P)

(2015/C 294/59)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, G. de Bergues, D. Colas og C. Candat, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den Europæiske Unions Rets dom af 30. april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod Kommissionen ophæves delvist.

Domstolen træffer selv endelig afgørelse i tvisten, og Kommissionens gennemførelsesafgørelse nr. 2013/123/EU om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Den Franske Republik i forbindelse med akse 2 i landbrugsudviklingsprogrammet for Frankrig for regnskabsårene 2008 og 2009, eller sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes

Anbringender og væsentligste argumenter

Den franske regering har anført tre anbringender til støtte for appellen af den appellerede dom.

Den franske regering har med sit første anbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den ikke ex officio rejste et anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, selv om Kommissionen ikke havde truffet den omtvistede afgørelse inden for en rimelig frist.

Den franske regering har med sit andet, subsidiært anførte anbringende gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den fandt, at Kommissionen ikke havde tilsidesat artikel 10 og 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (2) (herefter »forordning 1975/2006«), da den pålagde de franske myndigheder at foretage en optælling af dyr ved den kontrol på stedet, der blev foretaget vedrørende støtteforanstaltningerne KNU (»kompensation for naturlige ulemper«).

Den franske regering har med sit tredje, mere subsidiært anførte anbringende, gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fandt, at de inspektioner på stedet, som blev gennemført i forbindelse med ledelsen af identifikation af kvæg og fårepræmier, ikke udgjorde en kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 12 ff. i forordning 1975/2006.

Som følge deraf bør den appellerede dom ophæves for så vidt som den forkaster den franske regerings første annullationsanbringende vedrørende den omtvistede kommissionsafgørelse.


(1)  EUT L 67, s. 20.

(2)  EUT L 368, s. 74.


Retten

7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/50


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Stahlwerk Bous mod Kommissionen

(Sag T-172/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse - annullationssøgsmål - begæring om tilpasning af påstandene - nye oplysninger foreligger ikke - afvisning))

(2015/C 294/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Stahlwerk Bous GmbH (Bous, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Begæringen om, at påstandene i det foreliggende søgsmål tilpasses, så de vedrører Kommissionens afgørelse C(2014) 8786 final af 25. november 2014 vedrørende statsstøtte SA. 33995 (2013/C) (ex 2013/NN) iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere, afvises.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

4)

Stahlwerk Bous GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/51


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — WeserWind mod Kommissionen

(Sag T-173/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/61)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: WeserWind GmbH Offshore Construction Georgsmarienhütte (Bremerhaven, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og A. Steinarsdóttir derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

3)

WeserWind GmbH Offshore Construction Georgsmarienhütte bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/51


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Dieckerhoff Guss mod Kommissionen

(Sag T-174/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/62)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dieckerhoff Guss GmbH (Gevelsberg, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og J. Kaasin, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

3)

Dieckerhoff Guss GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/52


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Walter Hundhausen mod Kommissionen

(Sag T-175/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Walter Hundhausen GmbH (Schwerte, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og G. Mathisen, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

3)

Walter Hundhausen GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/53


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Georgsmarienhütte mod Kommissionen

(Sag T-176/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse - annullationssøgsmål - begæringen om tilpasning af påstandene - nye oplysninger foreligger ikke - afvisning))

(2015/C 294/64)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Georgsmarienhütte GmbH (Georgsmarienhütte, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og C. Howdle, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Begæringen om, at påstandene i det foreliggende søgsmål tilpasses, så de vedrører Kommissionens afgørelse C(2014) 8786 final af 25. november 2014 vedrørende statsstøtte SA. 33995 (2013/C) (ex 2013/NN) iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere, afvises.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

4)

Georgsmarienhütte GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/54


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Harz Guss Zorge mod Kommissionen

(Sag T-177/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse - annullationssøgsmål - begæring om tilpasning af påstandene - nye oplysninger foreligger ikke - afvisning))

(2015/C 294/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Harz Guss Zorge GmbH (Zorge, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og A. Steinarsdóttir, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Begæringen om, at påstandene i det foreliggende søgsmål tilpasses, så de vedrører Kommissionens afgørelse C(2014) 8786 final af 25. november 2014 vedrørende statsstøtte SA. 33995 (2013/C) (ex 2013/NN) iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere, afvises.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

4)

Harz Guss Zorge GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/55


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Friedrich Wilhelms-Hütte Eisenguss mod Kommissionen

(Sag T-178/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Friedrich Wilhelms-Hütte Eisenguss GmbH (Mülheim-an-der Ruhr, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og J. Kaasin, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

3)

Friedrich Wilhelms-Hütte Eisenguss GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/56


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schmiedewerke Gröditz mod Kommissionen

(Sag T-179/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schmiedewerke Gröditz GmbH (Gröditz, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, og advokat C. Renner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og G. Mathisen, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

3)

Schmiedewerke Gröditz GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/57


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schmiedag mod Kommissionen

(Sag T-183/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse - annullationssøgsmål - begæring om tilpasning af påstandene - nye oplysninger foreligger ikke - afvisning))

(2015/C 294/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schmiedag GmbH (Hagen, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (først ved X. Lewis, M. Schneider og C. Howdle, derefter ved X. Lewis, M. Schneider, M. Moustakali og C. Perrin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Begæringen om, at påstandene i det foreliggende søgsmål tilpasses, så de vedrører Kommissionens afgørelse C(2014) 8786 final af 25. november 2014 vedrørende statsstøtte SA. 33995 (2013/C) (ex 2013/NN) iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere, afvises.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Flachglas Torgau GmbH og Saint-Gobain Isover G+H AG, Kronotex GmbH & Co. KG og Kronoply GmbH, Bayer MaterialScience AG, Sabic Polyolefine GmbH, Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH, og af Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, CBW Chemie GmbH, CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte (Deutschland) GmbH, Dralon GmbH, Hahl Filaments GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG og Wacker Chemie AG har fremsat.

4)

Schmiedag GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/57


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Deutsche Edelstahlwerke mod Kommissionen

(Sag T-230/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/69)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Edelstahlwerke GmbH (Witten, Tyskland) (ved advokaterne S. Altenschmidt og H. Janssen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Deutsche Edelstahlwerke GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/58


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — ArcelorMittal Hamburg m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-235/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/70)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: ArcelorMittal Hamburg GmbH (Hamburg, Tyskland), ArcelorMittal Bremen GmbH, der er indtrådt i rettighederne efter Bregal Bremer Galvanisierungs GmbH (Bremen, Tyskland), ArcelorMittal Hochfeld GmbH (Duisburg, Tyskland) og ArcelorMittal Ruhrort GmbH (Duisburg) (ved advokaterne H. Janssen og G.-R. Engel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

ArcelorMittal Hamburg GmbH, ArcelorMittal Bremen GmbH, ArcelorMittal Hochfeld GmbH og ArcelorMittal Ruhrort GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/59


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Kronotex og Kronoply mod Kommissionen

(Sag T-236/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/71)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Kronotex GmbH & Co. KG (Heiligengrabe, Tyskland) og Kronoply GmbH (Heiligengrabe, Tyskland) (ved advokaterne H. Janssen og G.-R. Engel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN)

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Kronotex GmbH & Co. og Kronoply GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/60


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Steinbeis Papier mod Kommissionen

(Sag T-237/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/72)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Steinbeis Papier GmbH (Glückstadt, Tyskland) (ved advokaterne H. Janssen og G.-R. Engel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Steinbeis Papier GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/60


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Schumacher Packaging mod Kommissionen

(Sag T-265/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/73)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schumacher Packaging GmbH (Schwarzenberg, Tyskland) (ved advokaterne H. Janssen og G.-R. Engel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Schumacher Packaging GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/61


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Grupa Azoty ATT Polymers mod Kommissionen

(Sag T-270/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/74)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Grupa Azoty ATT Polymers GmbH (Guben, Tyskland) (ved advokaterne H. Janssen og S. Kobes)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Grupa Azoty ATT Polymers GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/62


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — P-D Glasseiden m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-272/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/75)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: P-D Glasseiden GmbH Oschatz (Oschatz, Tyskland), P-D Interglas Technologies GmbH (Erbach, Tyskland), P-D Industriegesellschaft mbH (Wilsdruff, Tyskland) og Glashütte Freital GmbH (Freital, Tyskland) (ved advokaterne H. Janssen og G.R. Engel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

P-D Glasseiden GmbH Oschatz, P-D Interglas Technologies GmbH, P-D Industriegesellschaft mbH og Glashütte Freital GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/63


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Drahtwerk St. Ingbert m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-275/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/76)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Drahtwerk St. Ingbert GmbH (Sankt Ingbert, Tyskland), DWK Drahtwerk Köln GmbH (Köln, Tyskland), Kalksteingrube Auersmacher GmbH (Völklingen, Tyskland), Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH (Dillingen, Tyskland), Stahlguss Saar GmbH (Sankt Ingbert) og Zentralkokerei Saar GmbH (Dillingen) (ved advokaterne S. Altenschmidt og H. Janssen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke og C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Drahtwerk St. Ingbert GmbH, DWK Drahtwerk Köln GmbH, Kalksteingrube Auersmacher GmbH, Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH, Stahlguss Saar GmbH og Zentralkokerei Saar GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/63


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Flachglas Torgau m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-276/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/77)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Flachglas Torgau GmbH (Torgau, Tyskland), Saint-Gobain Isover G+H AG (Ludwigshafen am Rhein, Tyskland) og Saint-Gobain Oberland AG (ved advokaterne S. Altenschmidt og H. Janssen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Luke et C. Maurer)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Flachglas Torgau GmbH, Saint-Gobain Isover G+H AG og Saint-Gobain Oberland AG bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/64


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Ineos Manufacturing Deutschland m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-280/15) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/78)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Ineos Manufacturing Deutschland GmbH (Cologne, Tyskland), Ineos Phenol GmbH (Gladbeck, Tyskland) og Ineos Vinyls Deutschland GmbH (Wilhelmshaven, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, L. Petersen, F.A. Wesche, N. Wimmer og T. Woltering)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, bistået af advokaterne C. von Donat og G. Quardt)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Ineos Manufacturing Deutschland GmbH, Ineos Phenol GmbH og Ineos Vinyls Deutschland GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/65


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Fels-Werke mod Kommissionen

(Sag T-281/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/79)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Fels-Werke GmbH (Goslar, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, N. Wimmer, F.A. Wesche, L. Petersen og T. Woltering)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne C. von Donat og G. Quardt)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Fels-Werke GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/66


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Bayer MaterialScience mod Kommissionen

(Sag T-282/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/80)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Bayer MaterialScience AG (Leverkusen, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, L. Petersen, F.-A. Wesche, N. Wimmer og T. Woltering)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne C. von Donat og G. Quardt)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Bayer MaterialScience AG bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/66


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Advansa m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-283/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse r))

(2015/C 294/81)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Advansa GmbH (Hamm, Tyskland), Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH (Ibbenbüren, Tyskland), Aurubis AG (Hamburg, Tyskland), Cabb GmbH (Gersthofen, Tyskland), CBW Chemie GmbH Bitterfeld-Wolfen (Bitterfeld-Wolfen, Tyskland), CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG (Brunsbüttel, Tyskland), Clariant Produkte (Deutschland) GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland), Dow Olefinverbund GmbH (Schkopau, Tyskland), Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH (Stade, Tyskland), Dralon GmbH (Dormagen, Tyskland), Ems-Chemie (Neumünster) GmbH & Co. KG (Neumünster, Tyskland), Hahl Filaments GmbH (Munderkingen, Tyskland), ISP Marl GmbH (Marl, Tyskland), Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen (Sulzbach, Tyskland), Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter (Sulzbach), Nabaltec AG (Schwandorf, Tyskland), Siltronic AG (München, Tyskland), Trevira GmbH (Bobingen, Tyskland), Wacker Chemie AG (München) og Westfalen Industriegase GmbH (Münster, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, L. Petersen, F.A. Wesche, N. Wimmer og T. Woltering)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne C. von Donat og G. Quardt)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Advansa GmbH, Akzo Nobel Industrial Chemicals GmbH, Aurubis AG, Cabb GmbH, CBW Chemie GmbH Bitterfeld-Wolfen CFB Chemische Fabrik Brunsbüttel GmbH & Co. KG, Clariant Produkte GmbH, Dow Olefinverbund GmbH, Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH, Dralon GmbH, Ems-Chemie (Neumünster) GmbH & Co. KG, Hahl Filaments GmbH, ISP Marl GmbH, Messer Produktionsgesellschaft mbH Siegen, Messer Produktionsgesellschaft mbH Salzgitter, Nabaltec AG, Siltronic AG, Trevira GmbH, Wacker Chemie AG og Westfalen Industriegase GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/67


Rettens kendelse af 9. juni 2015 — Vinnolit mod Kommissionen

(Sag T-318/14) (1)

((Statsstøtte - foranstaltninger vedtaget af Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og elektrointensive forbrugere - afgørelse om at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF - vedtagelse af den endelige afgørelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 294/82)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vinnolit GmbH & Co. KG (Ismaning, Tyskland) (ved advokat M. Geipel))

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat H. Wollmann)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 4424 final af 18. december 2013 om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende foranstaltninger iværksat af Forbundsrepublikken Tyskland til fordel for el fra vedvarende energikilder og energiintensive forbrugere (statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN))

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den begæring om intervention, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har fremsat.

3)

Vinnolit GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/68


Sag anlagt den 1. april 2015 — Brinkmann (Steel Trading) m.fl. mod Kommissionen og ECB

(Sag T-161/15)

(2015/C 294/83)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Brinkmann (Steel Trading) Ltd (London, Det Forenede Kongerige), Dalmar investments Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer), Darlows Consultants Ltd (Nassau, Bahamas), Forestborne Ltd (Tortola), International Corporate Management Company SA (Luxembourg, Luxembourg), Kraxis Investments Ltd (Nicosia, Cypern), Magnamox Management Ltd (Nicosia), Megamatic Technologies Ltd (Nicosia), Windward Yachting Ltd (Sliema, Malta), Chupit Ltd (Nicosia), Coburg Investments (Overseas) Ltd (Nicosia), First Trade International Ltd (Tortola), Fitinvest Ltd (Limassol, Cypern), Halman Consultants (Overseas) Ltd (Tortola), Limtan Investments Ltd (Lanarca, Cypern), Minnesota Trading Ltd (Nicosia), Protoconsult Ltd (Nicosia), Transcoal Trading Ltd (Nicosia), and Veft Management Ltd (Nicosia) (ved barrister R. Nowinski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

Den Europæiske Union pålægges at erstatte det tab, som sagsøgerne har lidt, som følge af vedtagelsen og anvendelsen af aftalememorandummet om specifikke økonomisk-politiske betingelser med de beløb, som fremgår af stævningen, eller det beløb, som Domstolen finder, sagsøgerne har krav på.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 21, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet Kommissionen og ECB handlede ulovligt, da de forskelsbehandlede Cypern og derved direkte forskelsbehandlede indskydere i cypriotiske banker.

2.

Andet anbringende vedrører det forhold, at Kommissionen og ECB handlede ulovligt, idet de tilsidesatte indskydernes ret til beskyttelse af ejendomsretten, som er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, idet Kommissionen og ECB handlede ulovligt, da de tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved udarbejdelsen af aftalememorandummet om specifikke økonomisk-politiske betingelser, som er forhandlet af Kommissionen og ECB under Den Europæiske Stabilitetsmekanismes myndighed.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/69


Sag anlagt den 19. maj 2015 — Almaz-Antey mod Rådet

(Sag T-255/15)

(2015/C 294/84)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: OAO Concern PVO Almaz-Antey (Moskva, Rusland) (ved advokaterne C. Stumpf og A. Haak)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 af 13. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 70, s. 47) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/427 af 13. marts 2015 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 70, s. 1) annulleres, for så vidt som disse foranstaltninger finder anvendelse på sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give en passende eller tilstrækkelig begrundelse for at lade sagsøgeren være omfattet af listerne over de personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået et åbenbart fejlskøn ved at anse, at nogen af kriterierne for opførelse på listerne i de anfægtede foranstaltninger var opfyldt i sagsøgerens tilfælde.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådets afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hele Rådets ræsonnement ikke opfylder kravene for restriktive foranstaltninger.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/70


Sag anlagt den 22. maj 2015 — Kiselev mod Rådet

(Sag T-262/15)

(2015/C 294/85)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dmitry Konstantinovich Kiselev (Korolev, Rusland) (ved barristers T. Otty og B. Kennelly og solicitor J. Linneker)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (CFSP) 2015/432 af 13. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/427 af 13. marts 2015 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres i det omfang den finder anvendelse over for sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet det er antaget, at sagsøgeren opfyldte kriteriet for opførelse på listen i artikel 1, stk. 1, i afgørelsen (som ændret) og artikel 2, stk. 1, i forordningen (som ændret).

Sagsøgeren har anført, at for at sikre overholdelsen af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention skal kriterierne for opførelse på listen i afgørelsen og forordningen fortolkes i overensstemmelse med ytringsfriheden. Ifølge sagsøgeren må kriteriet om, at en person »aktivt støtter« den russiske regerings politik i forhold til Ukraine kræve, at denne person i højere grad har indflydelse på den pågældende politik end blot at udtale sig i journalistisk sammenhæng. Sagsøgeren er ifølge sit eget udsagn journalist og er alene direktør i en medievirksomhed, og har således ikke den nødvendige indflydelse eller en konkret indvirkning på, og ansvar for, situationen i Ukraine. Faktisk har sagsøgeren aldrig udtrykt støtte til »deployeringen af russiske styrker i Ukraine«, som Rådet har hævdet.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en krænkelse af ytringsfriheden.

Ifølge sagsøgeren straffer de restriktive foranstaltninger sagsøgeren for de politiske synspunkter, som han har givet udtryk for som journalist og reporter. De begrænser også hans mulighed for at udøve sin ret til ytringsfrihed, såvel som driften af nyhedsbureauet Rossiya Segodnya, som han bestyrer. Ifølge sagsøgeren kan den blotte omstændighed, at Rådet har indvendinger imod indholdet af nogle af sagsøgerens reportager, ikke begrunde foranstaltninger. Hertil kommer, at der ikke er noget bevis for, at han har opfordret til vold eller foretaget sig noget, der kan begrunde en begrænsning af hans ytringsfrihedsrettigheder.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og ret til effektiv domstolsbeskyttelse.

Sagsøgeren har anført, at han aldrig fik fremlagt »seriøse og troværdige beviser« eller »konkrete beviser og oplysninger« til støtte for en sag, der kunne begrunde restriktive foranstaltninger over for ham. Sagsøgeren modtog ifølge sit eget udsagn først Rådets »beviser« (og da kun delvist) efter at han på ny var blevet opført på listen.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Rådet undlod at give sagsøgeren en tilstrækkelig begrundelse for opførelsen af ham på listen.

Ifølge sagsøgeren er den angivne begrundelse særdeles vag og undlader at angive den specifikke og konkrete grund for at pålægge sagsøgeren restriktive foranstaltninger.

5.

Med det femte anbringende gøres det subsidiært gældende, at Rådet har henholdt sig til en ulovlig foranstaltning (i det omfang kriteriet om opførelse på listen giver mulighed for at tilsidesætte sagsøgerens ret til ytringsfrihed).

Sagsøgeren har anført, at såfremt kriteriet — i modsætning til det første anbringende — skal fortolkes således, at det tillader opførelse på listen af fysiske personer, der beskæftiger sig med medievirksomhed, alene på grund af, at de har givet udtryk for deres politiske holdning, som Rådet anser for at være anstødelig, ville opførelseskriteriet savne et korrekt retsgrundlag og/eller være uforholdsmæssigt i forhold til målene med afgørelsen og forordningen.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland.

Sagsøgeren har anført, at der ikke er gjort forsøg på at begrunde tilsidesættelsen af artikel 52 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, bestående i begrænsningen af den fri bevægelighed af (bl.a.) sagsøgerens midler, og der er ikke gjort forsøg på at inddrage Samarbejdsrådet i henhold til artikel 90.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/71


Sag anlagt den 29. maj 2015 — Hmicho mod Rådet

(Sag T-275/15)

(2015/C 294/86)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Samir Hmicho (Poole, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor V. Davies og T. Eicke, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013 L 147, s. 14), og/eller Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015 L 64, s. 41), og/eller Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/784 af 19. maj 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015 L 124, s. 13), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2012 L 16, s. 1), og/eller Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015 L 64, s. 10), og/eller Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/780 af 19. maj 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015 L 124, s. 1), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådets afgørelse indeholdt i dets skrivelse af 20. maj 2015, reference SGS15/06024, der bekræfter, at sagsøgeren er opført på listen og som »ændrer oplysningerne om [sagsøgeren], som anført i Rådets gennemførelsesafgørelse og forordning«, annulleres.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale erstatning til sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at de restriktive foranstaltninger over for ham savner et retsgrundlag og/eller, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet der ikke er nogen logisk forbindelse mellem ham og de individer, som de af Unionen vedtagne restriktive foranstaltninger er rettet mod, nemlig dem, der drager fordel af eller støtter det syriske regime.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Rådets afgørelser 2013/255/FUSP, 2015/383 og 2015/784, Rådets forordninger nr. 36/2012, nr. 2015/375 og nr. 2015/780, og/eller afgørelsen af 20. maj 2015 udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i henhold til EU’s charter om grundlæggende rettigheder og/eller den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder sagsøgerens ret til menneskelig værdighed, ret til god forvaltning, herunder retten til et forsvar, begrundelsespligten og uskyldsformodningen, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, retten til respekt for sit privatliv og familieliv, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, samt sagsøgerens ejendomsret.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/72


Appel iværksat den 1. juni 2015 af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) til prøvelse af Personalerettens dom af 18. marts 2015 i sag F-51/14

(Sag T-278/15 P)

(2015/C 294/87)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og M. Silva, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: KL (Bruxelles, Belgien)

Appellantens påstande

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 i sag F-51/14 ophæves.

Appellanten gives medhold i de i første instans nedlagte påstande.

Manuel Jaime Ribeiro Sinde Monteiro tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender, hvoraf nogle vedrører bedømmelsessystemet og andre forfremmelsessystemet.

Om bedømmelsessystemet

1.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 43, reglerne om fordeling af bevisbyrden, forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita og appellantens ret til forsvar.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af grænserne for domstolskontrollen. Appellanten har gjort gældende, at Personaleretten i den appellerede dom flere gange overskrider grænserne for dens kontrol og synes at ville pålægge appellanten at vedtage et bestemt bedømmelsessystem.

3.

Tredje anbringende vedrører en retlig fejl hvad angår et ikke talbaseret bedømmelsessystems manglende objektivitet og en tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 43.

Om forfremmelsessystemet

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita og af appellantens ret til forsvar.

5.

Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af reglerne om fordeling af bevisbyrden.

6.

Sjette anbringende vedrører en retlig fejl hvad angår appellantens tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 45.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/73


Sag anlagt den 3. juni 2015 — Vakakis mod Kommissionen

(Sag T-292/15)

(2015/C 294/88)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vakakis International — Symvouloi gia Agrotiki Anaptixi AE (Athen, Grækenland) (ved solicitor B. O’Connor samt advokaterne S. Gubel og E. Bertolotto)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen holdes ansvarlig i henhold til artikel 340 TEUF og tilpligtes at yde erstatning for alle tab, der er påført sagsøgeren på grund af Kommissionens ulovlige adfærd under den omhandlede offentlige udbudsprocedure, herunder

udgifter og andre omkostninger forbundet med deltagelse i den samlede udbudsprocedure,

udgifter forbundet med konstateringen af, at udbudsproceduren var lovlig,

tabt fortjeneste, og

tab af muligheder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som kodificeret ved Rådets forordning nr. 1605/2002 (»finansforordningen.«), og den praktiske vejledning vedrørende procedurer for kontrakter inden for rammerne af de eksterne aktioner i Den Europæiske Union (»PRAG«) ved ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn med udbudsproceduren og ved ikke straks at foretage en undersøgelse af og tilvejebringe udtømmende oplysninger vedrørende den af Vakakis indgivne klage.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at sagsøgeren er blevet påført skade som følge af Kommissionens tjenstlige fejl og afgørelsen om at tildele Agriconsulting kontrakten.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgeren har lidt tab som følge af Kommissionens tjenstlige fejl og tilsidesættelsen af de generelle EU-retlige principper om ligebehandling, god forvaltningsskik og beskyttelse af den berettigede forventning samt tilsidesættelse af finansforordningens artikel 94 og afdeling 2.3.6. i PRAG.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/74


Sag anlagt den 5. juni 2015 — European Union Copper Task Force mod Kommissionen

(Sag T-310/15)

(2015/C 294/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Union Copper Task Force (Essex, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne C. Fernández Vicién og I. Moreno-Tapia Rivas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution, annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på kobberforbindelser.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution, er blevet vedtaget på et ulovligt grundlag, idet forordning nr. 1107/2009, navnlig dennes artikel 24 og bilag II, punkt 4, er i strid med EU-retten.

Sagsøgeren har gjort gældende, at videnskabelig dokumentation viser, at kriterierne vedrørende persistens, bioakkumulation og toksicitet (»PBT«), navnlig persistens, ikke er hensigtsmæssige i forhold til kobber.

Derudover er anvendelsen af PBT-kriterier i forhold til uorganiske stoffer ifølge sagsøgeren ikke i overensstemmelse med andre retsakter, der er blevet gennemført på området for regulerede kemiske stoffer.

Endelige har sagsøgeren gjort gældende, at anvendelsen af PBT-kriterier i forhold til kobberforbindelser — for så vidt angår kandidater til substitution — går ud over det, der er nødvendigt for at opnå de med forordning nr. 1107/2009 forfulgte formål, og at forordning nr. 1107/2009 fejlfortolker forsigtighedsprincippet.

2.

Andet anbringende: Kommissionen har, subsidiært, ved at lade kobberforbindelser være omfattet af anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning nr. 2015/408 tilsidesat proportionalitetsprincippet.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/75


Sag anlagt den 11. juni 2015 — Den Polske Republik mod Kommissionen

(Sag T-316/15)

(2015/C 294/90)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Den Polske Republik (ved B. Majczyna, befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 31. marts 2015 (meddelt under nr. C(2015) 2230) vedrørende afslag på økonomiske støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til det store projekt »Oprettelse af innovative tjenesteydelser i det fælles IBM-tjenesteydelsescentrum i Wrocław« som del af det operationelle program »Innovativ økonomi«, som er en del af strukturstøtten med formålet »Konvergens i Polen«, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1080/2006 (1) er blevet fortolket fejlagtigt, idet det blev antaget, at investeringerne til oprettelse af fælles tjenesteydelsescentre, navnlig ansættelse af IT-specialister til udvikling af innovative tjenesteydelser, ikke er »erhvervsinvesteringer, der medvirker til at skabe og bevare langsigtede beskæftigelsesmuligheder« som omhandlet i denne bestemmelse, og at de derfor ikke kan medfinansieres med midler fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond.

2.

Andet anbringende om, at reglerne om betingelser for bevilling af medfinansiering med midler fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond er blevet fortolket fejlagtigt, idet det blev antaget, at kun investeringer med et afgørende innovationspotentiale kunne medfinansieres, og om at projektet er blevet vurderet fejlagtigt, idet det blev antaget, at projektet grundet manglende innovationsstyrke ikke var i overensstemmelse med prioritetsaksen i det IV. operationelle program »Innovativ økonomi«.

3.

Tredje anbringende om, at projektet er blevet vurderet fejlagtigt, idet det blev konkluderet, at det ikke var begrundet at tildele offentlig støtte, og om en fejlagtig fortolkning af betingelserne for tildeling af medfinansiering fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond, idet det blev antaget, at udbetaling af udbytte under de i projektet forudsatte betingelser var i strid med betingelserne for bevilling af medfinansiering.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde og af artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1083/2006, som fandt sted ved at fristen for undersøgelsen af projektet blev væsentligt overskredet, ved en meningsudveksling, der fandt sted under denne undersøgelse angående muligheden for at finansiere investeringer i tjenesteydelsessektoren, og ved Kommissionens manglende hensyntagen til de polske myndigheders forklaringer vedrørende projektets innovationskraft.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5.7.2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (EUT L 210, s. 1).


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/76


Sag anlagt den 16. juni 2015 — Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

(Sag T-332/15)

(2015/C 294/91)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ocean Capital Administration GmbH (Hamborg, Tyskland), First Ocean Administration GmbH (Hamborg), First Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Second Ocean Administration GmbH (Hamborg), Second Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Third Ocean Administration GmbH (Hamborg), Third Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Fourth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Fourth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Fifth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Fifth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Sixth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Sixth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Seventh Ocean Administration GmbH (Hamborg), Seventh Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Eighth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Eighth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Ninth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Ninth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Tenth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Tenth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Eleventh Ocean Administration GmbH (Hamborg), Eleventh Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Twelfth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Twelfth Ocean GmbH & Co. KG (Hamborg), Thirteenth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Fourteenth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Fifteenth Ocean Administration GmbH (Hamborg), Sixteenth Ocean Administration GmbH (Hamborg), IRISL Maritime Training Institute (Teheran, Iran), Kheibar Co. (Teheran) og Kish Shipping Line Manning Co. (Kish Island, Iran) (ved P. Moser, QC, barrister E. Metcalfe og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at såvel Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP som Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran ikke finder anvendelse, idet de er ulovlige.

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets] afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L 92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Det første anbringende er en ulovlighedsindsigelse som omhandlet i artikel 277 TEUF, hvorved sagsøgerne har nedlagt påstand om, at det fastslås, at hverken Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP eller Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran kan finde anvendelse.

Sagsøgerne har gjort gældende, at det kriterium, der er vedtaget ved den nævnte afgørelse og den nævne forordning, for det første savner et passende retsgrundlag, for det andet savner et tilstrækkeligt faktisk grundlag, idet Retten i sin dom i sag T-489/10, Islamic Republic of Iran Shipping Lines (»IRISL«) m.fl. mod Rådet, EU:T:2013:453, fastslog, at IRISL ikke havde overtrådt de af Sikkerhedsrådet vedtagne restriktive foranstaltninger, for det tredje tilsidesætter sagsøgernes ret til adgang til effektive retsmidler og principperne om ne bis in idem og res judicata, for det fjerde indebærer en ubegrundet og uforholdsmæssig forskelsbehandling af de enheder, der påstås ejet eller kontrolleret af IRISL, for det femte tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, for det sjette ubegrundet og uforholdsmæssigt tilsidesætter andre af sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder deres ejendomsret, deres ret til at drive virksomhed og deres ret til respekt for deres omdømme, og for det syvende udgør magtmisbrug fra Rådets side, for så vidt som Rådet, under omgåelse af en bindende dom fra Retten, blot har anvendt de samme restriktive foranstaltninger på ny over for sagsøgerne.

2.

Det andet anbringende er et annullationsanbringende som omhandlet i artikel 263 TEUF, hvorved sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Rådets afgørelse (FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets] afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L 92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den nævnte afgørelse og den nævne gennemførelsesforordning for det første savner et passende retsgrundlag, for det andet indeholder åbenbart urigtige skøn, for det tredje savner et tilstrækkeligt faktisk grundlag, for det fjerde tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar og deres ret til at få en begrundelse, for det femte tilsidesætter sagsøgernes ret til adgang til effektive retsmidler, princippet om ne bis in idem og det generelle princip om berettigede forventninger og for det sjette ubegrundet og uforholdsmæssigt tilsidesætter sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder navnlig deres ejendomsret og deres ret til at drive virksomhed.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/77


Sag anlagt den 25. juni 2015 — Windrush Aka mod KHIM — Dammers (The Specials)

(Sag T-336/15)

(2015/C 294/92)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Windrush Aka LLP (London, Det Forende Kongerige) (ved barrister S. Malynicz og solicitor S. Britton)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jerry Dammers (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Jerry Dammers

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »The Specials« — varemærkeregistrering nr. 3 725 082

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. marts 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1412/2014-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/78


Sag anlagt den 29. juni 2015 — Bach Flower Remedies mod KHIM — Durapharma (RESCUE)

(Sag T-337/15)

(2015/C 294/93)

Stævningen affattet på engeslk

Parter

Sagsøger: Bach Flower Remedies Ltd (Wimbledon, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor I. Fowler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Durapharma ApS (Stenstrup, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Bach Flower Remedies Ltd

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »RESCUE« — EF-varemærkeregistrering nr. 6 473 755

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. marts 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2551/2013-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/79


Sag anlagt den 30. juni 2015 — CG mod KHIM — Perry Ellis International Group (P PRO PLAYER)

(Sag T-349/15)

(2015/C 294/94)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CG verwaltungsgesellschaft mbH (Gevelsberg, Tyskland) (ved advokat T. Körber)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Perry Ellis International Group Holdings Limited (Nassau, Bahamas)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Perry Ellis International Group Holdings Limited

Det omtvistede varemærke: Figurmærke i sort og hvidt indeholdende ordbestanddelen »P PRO PLAYER« — registreringsansøgning nr. 10 889 764

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2439/2014-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/79


Sag anlagt den 30. juni 2015 — Alpex Pharma mod KHIM — Astex Pharmaceuticals (ASTEX)

(Sag T-355/15)

(2015/C 294/95)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Alpex Pharma SA (Mezzovico-Vira, Schweiz) (ved advokaterne C. Bacchini og M. Mazzitelli)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Astex Pharmaceuticals, Inc. (Pleasanton, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Astex Pharmaceuticals, Inc.

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »ASTEX« — registreringsansøgning nr. 1 0 8 05  281

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 593/2014-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/80


Sag anlagt den 3. juli 2015 — Arrom Conseil mod KHIM — Puig France (Roméo has a Gun by Romano Ricci)

(Sag T-358/15)

(2015/C 294/96)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Arrom Conseil (Paris, Frankrig) (ved advokaterne C. Herissay Ducamp og J. Blanchard)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Puig France SAS (Paris, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Puig France SAS

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »Roméo has a Gun by Romano Ricci« — EF-varemærke registreringsansøgning nr. 11 193 604

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. marts 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1020/2014-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/81


Sag anlagt den 3. juli 2015 — Arrom Conseil mod KHIM — Nina Ricci (Roméo has a Gun by Romano Ricci)

(Sag T-359/15)

(2015/C 294/97)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Arrom Conseil (Paris, Frankrig) (ved advokaterne C. Herissay Ducamp og J. Blanchard)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nina Ricci SARL (Paris, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Nina Ricci SARL

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »Roméo has a gun by Romano Ricci« — EF-varemærkeansøgning nr. 11 193 604

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. april 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1021/2014-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/81


Sag anlagt den 3. juli 2015 — Choice mod KHIM (Choice chocolate & ice cream)

(Sag T-361/15)

(2015/C 294/98)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger Choice sp. z o.o. (Legnica, Polen) (ved advokat T. Mielke)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Choice chocolate & ice cream« — ansøgning nr. 1 2 6 44  423

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. april 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2221/2014-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og c), i forordning nr. 207/2009.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/82


Sag anlagt den 1. juli 2015 — Lacamanda Group mod KHIM — Woolley (HENLEY)

(Sag T-362/15)

(2015/C 294/99)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Lacamanda Group Ltd (Manchester, Det Forenede Kongerige) (ved barrister C. Scott)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nigel Woolley (Braceborough, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Nigel Woolley

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »HENLEY« — EF-varemærkeregistrering nr. 4 7 43  563

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. april 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2255/2012-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.


Retten for EU-Personalesager

7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/83


Sag anlagt den 26. juni 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-92/15)

(2015/C 294/100)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation dels af afgørelsen, hvori der sker en ny vurdering af graden af sagsøgerens vedvarende delvise invaliditet, dels af afgørelsen om delvist afslag på sagsøgerens klage, og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke- økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 6. oktober 2014, for så vidt som sidstnævnte kun fastsætter graden af sagsøgerens vedvarende delvise invaliditet til 68,5 %.

Annullation af afgørelsen af 18. marts 2015 om delvist afslag på sagsøgerens klage af 13. januar 2015.

Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens økonomiske tab.

Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske tab, der er opgjort til 1 10  000 EUR.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/83


Sag anlagt den 30. juni 2015 — ZZ mod EEAS

(Sag F-94/15)

(2015/C 294/101)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage over resultatet af valget til personaleudvalget i EEAS

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. april 2015 om godkendelse af valget til personaleudvalget i EEAS, hvis resultat blev offentliggjort den 17. marts 2015.

EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/84


Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-95/15)

(2015/C 294/102)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den endelige afgørelse om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning i henhold til de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 6. november 2014, som bekræfter overførslen af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/84


Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-96/15)

(2015/C 294/103)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af forslaget om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, og påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR, for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 15.7.2011 til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 3. oktober 2014 om godskrivning af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten, i forbindelse med overførelsen af disse til EU-institutionernes pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 15.7.2011, annulleres.

Subsidiært tilpligtes Europa-Kommissionen at betale en erstatning, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR, for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/85


Sag anlagt den 1. juli 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-97/15)

(2015/C 294/104)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den endelige afgørelse om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning i henhold til de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 14. oktober 2014, som bekræfter overførslen af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


7.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/86


Sag anlagt den 3. juli 2015 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-98/15)

(2015/C 294/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen af 18. juli 2014, der bekræftede sagsøgeren i stillingen som kontorchef, for så vidt som det i denne afgørelse ikke fastsættes, at der skal ske anerkendelse med tilbagevirkende kraft af sagsøgerens status som kontorchef og at den forhøjelse af grundlønnen, der er tilknyttet stillingen (ledertillæg), skal tildeles med tilbagevirkende kraft, og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

Annullation af artikel 2 i afgørelsen af 18. juli 2014, for så vidt som det heri fastsættes, at den forhøjelse af grundlønnen, der er tilknyttet sagsøgerens udnævnelse til kontorchef, først sker efter en periode på ni måneder.

Annullation af afgørelsen af 20. marts 2015, modtaget den 24. marts 2015, om afslag på sagsøgerens klage af 29. august 2014.

Sagsøgeren tilkendes erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.