21.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/1

(1)

For at sikre, at Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (2) dækker alle varebevægelser i relation til Unionens toldområde, er det hensigtsmæssigt at afklare definitionerne af »toldlovgivning« og »transportører«, hvad angår begreberne indførsel og udførsel af varer.

(2)

For yderligere at fremme de administrative og strafferetlige procedurer til behandling af uregelmæssigheder er det nødvendigt at sikre, at bevismidler, der opnås gennem gensidig bistand, kan anvendes i procedurer ved administrative og retlige myndigheder i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

(3)

For at øge klarheden, sammenhængen og gennemsigtigheden er det nødvendigt mere konkret at fastlægge, hvilke myndigheder der skal have adgang til de databaser, der oprettes på grundlag af forordning (EF) nr. 515/97. I den henseende bør der oprettes en fælles reference til de kompetente myndigheder. Direkte adgang for disse myndigheder er en vigtig forudsætning for en effektiv gennemførelse af den gensidige bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejdet mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

(4)

Oplysninger om containerbevægelser gør det muligt at identificere svig, hvad angår varer, der føres ind og ud af Unionens toldområde. Sådanne oplysninger kan bidrage til at forebygge, efterforske og retsforfølge operationer, som udgør eller ser ud til at udgøre overtrædelser af toldlovgivningen. For at indsamle og bruge et datasæt, der er så fuldstændigt som muligt, og samtidig undgå potentielle negative følger for små og mellemstore virksomheder i godstransportsektoren, er det nødvendigt, at transportører fremsender oplysninger til medlemsstaterne om containerbevægelser, i det omfang de indsamler sådanne oplysninger i elektronisk format ved hjælp af deres sporingssystemer eller får sådanne oplysninger lagret på egne vegne. Sådanne oplysninger bør sendes direkte til en central database, som Kommissionen opretter til dette formål.

(5)

For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau har Unionen pligt til at bekæmpe toldsvig og dermed bidrage til det indre markeds målsætning om sikre produkter med ægte oprindelsescertifikater.

(6)

Afsløring af svig beror i høj grad på identifikation og krydsanalyse af relevante operationelle datasæt. Det er derfor nødvendigt på EU-plan at oprette en database med oplysninger om indførsel, udførsel og transit af varer, herunder transit af varer i medlemsstaterne og direkte udførsel. Med henblik herpå bør Kommissionen systematisk kopiere oplysningerne fra de kilder, som forvaltes af Kommissionen, ind i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit, og medlemsstaterne bør have mulighed for at meddele Kommissionen oplysninger om transit af varer i en medlemsstat og direkte udførsel, afhængig af adgangen til oplysninger og medlemsstaternes informationsteknologiinfrastruktur.

(7)

Indførelsen af de elektroniske toldsystemer i 2011 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 70/2008/EF (3), hvorefter dokumentation vedrørende indførsel og udførsel ikke længere opbevares af toldmyndigheder, men af økonomiske operatører, har ført til forsinkelser i de efterforskninger, der udføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) på toldområdet, da OLAF har brug for disse myndigheder til at bistå det med at opnå dokumenterne. Endvidere medfører den treårige forældelsesfrist til at opkræve toldgæld et yderligere pres, der kan skade gennemførelsen af efterforskninger. For at fremme gennemførelsen af efterforskninger på toldområdet, ud over de andre muligheder, som Kommissionen råder over for at få adgang til oplysninger vedrørende angivelser, bør den procedure, i henhold til hvilken Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om dokumentation vedrørende indførsels- og udførselsangivelser, specificeres.

(8)

For at sikre at de oplysninger, der registreres i de databaser, der oprettes på grundlag af denne forordning og af forordning (EF) nr. 515/97, forbliver fortrolige og mere sikre, bør der indføres en bestemmelse, der begrænser adgangen til oplysningerne til specifikke brugere og fastsatte formål.

(9)

Forordning (EF) nr. 515/97 fastsætter bestemmelser om databehandling. Denne databehandling kan også omfatte behandling af personoplysninger og bør udføres i overensstemmelse med EU-retten. Navnlig bør behandling af personoplysninger udføres på en måde, der er forenelig med nævnte forordnings formål og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (4) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5), og navnlig med EU-kravene vedrørende datakvalitet, proportionalitet og formålsbegrænsning, retten til information om, indsigt i samt berigtigelse, sletning og blokering af personoplysninger, med organisatoriske og tekniske foranstaltninger og med internationale overførsler af personoplysninger. Der bør indføres en specifik bestemmelse, der begrænser adgangen til de oplysninger, der kun er registreret til specifikke brugere, for også at sikre, at de registrerede oplysninger forbliver fortrolige.

(10)

Kommissionen og medlemsstaterne bør beskytte fortrolige forretningsoplysninger, og de bør sikre fortrolig behandling af oplysninger, der udveksles ved hjælp af databasen med indberettede Container Status Messages og databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit.

(11)

For at sikre ajourførte oplysninger og garantere de registreredes ret til gennemsigtighed og information som anført i forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF bør det være muligt for Kommissionen på internettet at offentliggøre ajourføringer af lister over de kompetente myndigheder, som medlemsstaterne og de tjenestegrene i Kommissionen, der er bemyndiget til at få adgang til CIS, har udpeget.

(12)

Behandlingen af personoplysninger med henblik på forordning (EF) nr. 515/97 og enhver delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt vedtaget i medfør heraf bør ske under overholdelse af den grundlæggende ret til privatliv og familieliv, der er anerkendt ved artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, såvel som retten til privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er anerkendt ved henholdsvis artikel 7 og artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sådanne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter bør endvidere sikre, at enhver behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

(13)

For at gøre tilsynet med databeskyttelsen mere sammenhængende bør Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samarbejde tæt med Den Fælles Tilsynsmyndighed, som er oprettet ved Rådets afgørelse 2009/917/RIA (6), for at koordinere revisionerne af CIS.

(14)

Bestemmelserne om lagring af oplysninger i CIS medfører ofte uberettigede tab af oplysninger. Det skyldes, at medlemsstaterne ikke systematisk udfører årlige revisioner på grund af den administrative byrde, det medfører, og manglen på tilstrækkelige ressourcer. Det er derfor nødvendigt at forenkle proceduren for lagring af oplysninger i CIS ved at fjerne forpligtelsen til årligt at revidere oplysninger og ved at fastsætte en maksimal lagringsperiode på fem år, der i begrundede tilfælde kan forlænges med yderligere to år, svarende til perioden for de databaser, der oprettes på grundlag af forordning (EF) nr. 515/97. Denne periode er nødvendig på grund af de lange procedurer for behandling af uregelmæssigheder, og fordi disse oplysninger er nødvendige for at gennemføre fælles toldaktioner og efterforskninger.

(15)

For yderligere at fremme mulighederne for at analysere svig og for at lette gennemførelsen af efterforskninger bør oplysninger vedrørende igangværende efterforskningssager, der lagres i det elektroniske sagsregister på toldområdet, gøres anonyme, når der er gået et år siden den sidste observation, og bør derefter opbevares i en sådan form, at identifikation af den registrerede ikke længere er mulig.

(16)

Målet for denne forordning, nemlig at fremme afsløringen, efterforskningen og forebyggelsen af toldrelateret svig i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)

Transportører, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden i medfør af privatretlige kontrakter er forpligtede til at fremsende oplysninger om containerbevægelser, bør kunne indrømmes en tidsforskudt anvendelse af deres forpligtelse til at indberette Container Status Messages (CSM), for at genforhandle deres kontrakter og for at sikre, at fremtidige kontrakter er forenelige med forpligtelsen til at fremsende oplysninger til medlemsstaterne.

(18)

Forordning (EF) nr. 515/97 giver Kommissionen bemyndigelse til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden skal de beføjelser, der tildeles Kommissionen i henhold til nævnte forordning, tilpasses artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(19)

For at supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 515/97 og navnlig præcisere, hvilke oplysninger der skal registreres i CIS, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at fastlægge de operationer, som i relation til anvendelsen af landbrugslovgivningen kræver registrering af oplysninger i CIS. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og efter omstændighederne med repræsentanter for erhvervslivet. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(20)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 515/97 bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med hensyn til indberetningshyppigheden for CSM, CSM-oplysningernes format, fremsendelsesmåden for CSM og de specifikke elementer, der skal indgå i CIS for hver af de kategorier, hvori der bør registreres oplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter.

(21)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 11. marts 2014.

(22)

Forordning (EF) nr. 515/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 1, ændres således:

2)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Med forbehold af artikel 51 kan oplysninger, herunder dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, attester, alle instrumenter eller afgørelser fra administrative myndigheder, rapporter og alle efterretninger, indhentet af den bistandssøgte myndigheds personale og fremsendt til den bistandssøgende myndighed inden for rammerne af den bistand, der er fastsat i artikel 4-11, udgøre anvendelige bevismidler på samme måde som materiale indhentet i den medlemsstat, hvor proceduren finder sted:

3)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Med forbehold af artikel 51 kan oplysninger, herunder dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, attester, alle instrumenter eller afgørelser fra administrative myndigheder, rapporter og alle efterretninger indhentet af den meddelende myndigheds personale og fremsendt til den modtagende myndighed inden for rammerne af den bistand, der er omhandlet i artikel 13-15, udgøre anvendelige bevismidler på samme måde som materiale indhentet i den medlemsstat, hvor proceduren finder sted:

4)

I artikel 18a foretages følgende ændringer:

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18c

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om indberetningshyppigheden, CSM-oplysningernes format og fremsendelsesmåden for CSM.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43a, stk. 2, senest den 29. februar 2016.«

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 18d

1.   Kommissionen opretter og forvalter en database (»databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit«) med oplysninger om:

Databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit opretholdes som foreskrevet i bilag 37 og 38 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (13).

Kommissionen kopierer systematisk oplysningerne fra de kilder, som forvaltes af Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 952/2013, ind i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit. Medlemsstaterne kan meddele Kommissionen oplysninger om transit af varer i en medlemsstat og direkte udførsel, afhængig af adgangen til oplysninger og medlemsstaternes informationsteknologiinfrastruktur.

De tjenestegrene, som Kommissionen og de i denne forordnings artikel 29 nævnte nationale myndigheder har udpeget, kan anvende databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit til at analysere og sammenligne oplysninger i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit med CSM, der er indberettet i CSM-databasen, og kan udveksle oplysninger om resultaterne med henblik på denne forordning.

2.   Databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit er tilgængelig for de nationale myndigheder, der er nævnt i denne forordnings artikel 29. Kun udpegede analytikere i Kommissionen tildeles beføjelser til at behandle oplysninger i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit.

Medlemsstaterne har direkte adgang til:

De kompetente myndigheder, der har registreret oplysninger i toldinformationssystemet omhandlet i artikel 23, stk. 1, i denne forordning eller oplysninger fra en efterforskningssag i det elektroniske sagsregister på toldområdet omhandlet i artikel 41a, stk. 1, i denne forordning i overensstemmelse med denne forordnings artikel 41b, har adgang til alle oplysninger i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit med tilknytning til denne registrering eller denne efterforskningssag.

3.   Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger, hvad angår oplysninger i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit.

Kommissionen betragtes som en registeransvarlig, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001.

Databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit er genstand for forudgående kontrol af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Oplysninger i databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit må ikke lagres i mere end fem år, der i begrundede tilfælde kan forlænges med yderligere to år.

4.   Databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit indeholder ikke de særlige kategorier af oplysninger, der er nævnt i artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 45/2001.

Kommissionen træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab eller uautoriseret videregivelse, ændring og adgang eller enhver anden form for uautoriseret behandling.

5.   Kommissionen og medlemsstaterne beskytter fortrolige forretningsoplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne anvender de strengeste tekniske, organisatoriske og personalemæssige sikkerhedsregler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med deres udpegede eksperter i overensstemmelse med national ret og EU-ret.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at andre medlemsstaters anmodninger om fortrolig behandling af oplysninger, der er udvekslet ved hjælp af databasen vedrørende indførsel, udførsel og transit, overholdes.

Artikel 18e

Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at fremsende dokumentation vedrørende indførsels- og udførselsangivelser, for hvilke økonomiske operatører har genereret eller indsamlet dokumentation, med henblik på efterforskninger vedrørende gennemførelsen af toldlovgivningen.

Den i stk. 1 omhandlede anmodning rettes til de kompetente myndigheder. Når en medlemsstat har udpeget mere end én kompetent myndighed, skal medlemsstaten specificere den administrative tjenestegren, der er ansvarlig for at imødekomme Kommissionens anmodning.

En medlemsstat skal inden for en periode på fire uger fra datoen for modtagelsen af Kommissionens anmodning:

(13)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).«"

7)

Artikel 21, stk. 1, affattes således:

»1.   De påvisninger, der foretages, og de oplysninger, der opnås under fællesskabstjenesterejserne efter artikel 20 bl.a. i form af dokumenter, der stilles til rådighed af de kompetente myndigheder i de pågældende tredjelande, samt de oplysninger, der indhentes i forbindelse med en administrativ undersøgelse, herunder via Kommissionens tjenestegrene, behandles i overensstemmelse med artikel 45.«

8)

Artikel 23, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen tildeles beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 om fastlæggelse af de operationer, som i relation til anvendelsen af landbrugsbestemmelser kræver indføring af oplysninger i CIS.

Disse delegerede retsakter vedtages senest den 29. februar 2016.«

9)

Artikel 25, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om de elementer, der skal indgå i CIS, vedrørende hver af de kategorier, der er nævnt i artikel 24, i det omfang dette er nødvendigt for at nå målet med CIS. Den i artikel 24, litra e), omhandlede kategori må ikke indeholde personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43a, stk. 2, senest den 29. februar 2016.«

10)

Artikel 29, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Adgang til oplysninger i CIS er udelukkende forbeholdt de nationale myndigheder, der udpeges af hver medlemsstat, samt de tjenestegrene, som Kommissionen har udpeget. Disse nationale myndigheder omfatter toldmyndighederne, men kan tillige omfatte andre myndigheder, der ifølge den pågældende medlemsstats love, administrative bestemmelser og procedurer ligeledes har beføjelse til at arbejde for virkeliggørelsen af det i artikel 23, stk. 2, fastsatte formål.

Den formidlende partner i CIS har ret til at fastlægge, hvilke blandt de i dettes stykkes første afsnit nævnte nationale myndigheder der kan få adgang til de oplysninger, som den har registeret i CIS.

2.   Hver medlemsstat sender Kommissionen en liste over de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget til at have adgang til CIS, idet det for hver myndighed angives, hvilke oplysninger den må få adgang til og til hvilke formål.

Kommissionen kontrollerer sammen med de berørte medlemsstater, at listen over udpegede nationale myndigheder ikke indeholder uforholdsmæssigt mange udpegelser. Efter denne kontrol bekræfter eller ændrer de pågældende medlemsstater listen over udpegede nationale myndigheder. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom. Den meddeler også alle medlemsstaterne de dertil svarende præciseringer vedrørende de tjenestegrene i Kommissionen, der er bemyndiget til at få adgang til CIS.

Listen over nationale myndigheder og således udpegede tjenestegrene i Kommissionen offentliggøres til orientering af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, og efterfølgende ajourføringer af listen offentliggøres af Kommissionen på internettet.«

11)

I artikel 30 foretages følgende ændringer:

12)

I afsnit V, kapitel 4, affattes titlen således:

»Kapitel 4

Lagring af oplysninger«.

13)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Oplysninger, der er registreret i CIS, opbevares kun i det tidsrum, der er nødvendigt for at tjene det formål, til hvilket de er registreret, og må højst lagres i fem år, der i begrundede tilfælde kan forlænges med yderligere to år.«

14)

I artikel 37 tilføjes følgende stykke:

»5.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Fælles Tilsynsmyndighed oprettet i henhold til Rådets afgørelse 2009/917/RIA (14) samarbejder inden for rammerne af deres respektive beføjelser med henblik på at sikre et koordineret tilsyn og en koordineret revision af CIS.

(14)  Rådets afgørelse 2009/917/RIA af 30. november 2009 om brug af informationsteknologi på toldområdet (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 20).«"

15)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

16)

I artikel 41d foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (15). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 23, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

18)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 43a

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 43b

Kommissionen foretager senest den … (17) en vurdering af:

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

19)

I artikel 53 tilføjes følgende stykke:

»For transportører, som den … (18) er bundet af privatretlige kontrakter, der forhindrer dem i at opfylde den forpligtelse, der er opført i artikel 18a, stk. 4, finder nævnte forpligtelse anvendelse fra den … (19).«.

21.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/12

1.

Den 26. november 2013 forelagde Kommissionen Rådet ovennævnte forslag, der bygger på artikel 33 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og har til formål at forbedre systemet til bekæmpelse af svig på toldområdet.

2.

Revisionsretten afgav udtalelse den 18. marts 2014.

3.

Den 15. april 2014 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsholdning (1).

4.

Toldunionsgruppen gennemgik forslaget på flere møder under det græske og det italienske formandskab og nåede på sit møde den 9. september 2014 til bred enighed om formandskabets kompromistekst, jf. dok. 13179/14, idet AT og DE stemte imod, og ES undlod at stemme.

5.

Den 23. september 2014 gav De Faste Repræsentanters Komité formandskabet mandat til at indlede triloger med Europa-Parlamentet.

6.

Der blev afholdt tre triloger den 10. november, den 10. december og den 18. december 2014 (2). Det kompromis, der blev opnået på dette møde, blev godkendt af De Faste Repræsentanters Komité. Europa-Parlamentet meddelte derfor Rådet ved skrivelse af 23. marts 2015, at Europa-Parlamentet ville godkende Rådets holdning uden ændringer ved andenbehandlingen.

7.

På denne baggrund nåede Rådet på samlingen den 20. april 2015 til politisk enighed som gengivet i dok. 7565/15.

8.

Denne forordning fastsætter ændringer af forordning (EF) nr. 515/97. Disse ændringer tager sigte på at fjerne smuthuller i de eksisterende systemer til afsløring af toldrelateret svig og tackle forsinkelserne i OLAF's undersøgelser, strømline tilsynet med databeskyttelse og afklare muligheden for at begrænse datasynligheden og bestemmelserne om antageligheden af bevismidler indsamlet inden for rammerne af gensidig bistand.

9.

Rådet har indført en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag og ændret tekstens struktur betydeligt. Europa-Parlamentet vedtog parallelt 53 ændringer til Kommissionens forslag.

Rådets førstebehandlingsholdning ændrer derfor Kommissionens oprindelige forslag ved delvis at omarbejde det på grundlag af den enighed, der blev opnået med Europa-Parlamentet.

21.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/14

(1)

Som følge af den gradvise udvidelse af Rettens kompetence siden dens oprettelse har antallet af sager ved Retten været støt stigende år for år, hvilket med tiden har ført til en væsentlig stigning i antallet af verserende sager for denne retsinstans. Dette påvirker sagsbehandlingstiden.

(2)

Sagsbehandlingstiden synes på nuværende tidspunkt ikke at være acceptabel fra procesparternes synsvinkel, navnlig set i lyset af de krav, som er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(3)

Den situation, som Retten befinder sig i, er strukturelt betinget og skyldes bl.a. stigningen i antallet og forskelligartetheden af Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers retsakter samt omfanget og kompleksiteten af de sager, som indbringes for Retten, navnlig inden for områderne konkurrence og statsstøtte.

(4)

Der bør følgelig træffes de nødvendige foranstaltninger for at søge at løse denne situation, og anvendelse af den mulighed, der er fastsat i traktaterne, for at øge antallet af dommere i Retten, ville muliggøre en reduktion inden for en kort frist både af antallet af verserende sager og af den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid ved Retten.

(5)

Under hensyntagen til den sandsynlige udvikling i Rettens arbejdsbyrde bør antallet af dommere fastsættes til 56 efter gennemførelsen af en trefaset procedure, idet der på intet tidspunkt må være mere end to dommere ved Retten, som er udnævnt efter forslag fra samme medlemsstat.

(6)

Med henblik på hurtigt at mindske ophobningen af verserende sager bør yderligere 12 dommere tiltræde … (2).

(7)

I september 2016 bør beføjelserne til at træffe afgørelse i første instans i EU-personalesager og de syv dommerembeder ved Retten for EU-personalesager overføres til Retten på grundlag af en kommende lovgivningsmæssig anmodning fra Domstolen.

(8)

I september 2019 bør de resterende ni yderligere dommere tiltræde. For at sikre omkostningseffektivitet bør dette ikke medføre ansættelse af yderligere referendarer eller andet assisterende personale. Tiltag til intern omorganisering inden for institutionen bør sikre, at det eksisterende personale anvendes effektivt.

(9)

Det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol om den delvise nybesættelse af dommerembederne og generaladvokaternes embeder, der finder sted hvert tredje år, i overensstemmelse hermed.

(10)

Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår halvdelen af dommerne. Hvis antallet af dommere er et ulige antal, er det antal af dommere, der afgår, skiftevis det antal, der er lige over halvdelen af antallet af dommere, og det antal, der er lige under halvdelen.

Stk. 1 finder ligeledes anvendelse ved den delvise nybesættelse af generaladvokaternes embeder hvert tredje år.«

2)

Artikel 48 affattes således:

»Artikel 48

Retten består af:

a)

Embedsperioden for seks af de 12 yderligere dommere, der skal udnævnes pr. … (3), udløber den 31. august 2016. Disse seks dommere udvælges ved lodtrækning. Embedsperioden for de seks andre dommere udløber den 31. august 2019.

b)

Embedsperioden for tre af de syv yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2016, udløber den 31. august 2019. Disse tre dommere udvælges ved lodtrækning. Embedsperioden for de fire andre dommere udløber den 31. august 2022.

c)

Embedsperioden for fire af de ni yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2019, udløber den 31. august 2022. Disse fire dommere udvælges ved lodtrækning. Embedsperioden for de fem andre dommere udløber den 31. august 2025.

21.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/17

1.

Den 28. marts 2011 forelagde Domstolen et lovgivningsinitiativ (1) i overensstemmelse med artikel 281, andet afsnit, i TEUF for at ændre protokollen vedrørende statutten for Domstolen, der bl.a. omfattede en forhøjelse af antallet af dommere ved Retten med 12. Mens de andre foreslåede ændringer blev vedtaget den 11. august 2012, var det umuligt at nå til enighed i Rådet om forhøjelsen af antallet af dommere.

2.

Europa-Parlamentet vedtog på plenarmødet den 15. april 2014 sin førstebehandlingsholdning til Domstolens forslag, der støttede en forhøjelse af antallet af dommere ved Retten med 12.

3.

På denne baggrund og under hensyn til den store stigning i Rettens sagsbyrde siden det oprindelige forslag blev fremsat, foreslog Domstolen den 13. oktober 2014 (2), at de to lovgivere ændrer det for at fordoble antallet af dommere ved Retten i tre faser senest i 2019, herunder integreringen af EU-Personaleretten i Retten, hvilket fører til en nettoforhøjelse af antallet af dommere med 21 yderligere dommere.

4.

På det grundlag nåede Coreper den 11. december 2014 til principiel enighed om de vigtigste elementer i reformen som gengivet i 16576/14 af 8. december 2014.

5.

I løbet af første halvår 2015 har formandskabet prøvet at indlede uformelle drøftelser med Europa-Parlamentets Retsudvalg i form af en kvadrilog med deltagelse af Domstolen og Kommissionen med henblik på at opnå en »hurtig andenbehandlingsaftale« om reformen, hvorved Rådet ville vedtage sin førstebehandlingsholdning på grundlag af en forudforhandlet tekst, som Europa-Parlamentet så kunne godkende i henhold til artikel 294, stk. 7, litra a), i TEUF. Disse bestræbelser er imidlertid ikke blevet kronet med succes.

6.

Under disse omstændigheder besluttede Rådet at vedtage sin førstebehandlingsposition i henhold til artikel 294, stk. 5, i TEUF og meddele den til Europa-Parlamentet sammen med den nuværende begrundelse.

7.

Som følge af den gradvise udvidelse af Rettens kompetence har antallet af sager, der anlægges ved Retten, været stadig stigende de senere år, hvilket med tiden har ført til en stigning i antallet af verserende sager for Retten. Dette har indvirkning på sagernes varighed, hvilket ikke er acceptabelt fra sagsparternes synspunkt og uforeneligt med Unionens forpligtelse til at sikre, at en dom afsiges inden for en rimelig frist som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette giver anledning til bekymring navnlig på områderne konkurrence og statsstøtte.

8.

I betragtning af den store stigning i Rettens sagsbyrde siden 2011 foreslog Domstolen som nævnt i punkt 3 ovenfor den 13. oktober 2014, at de to lovgivere ændrer dens oprindelige forslag for at fordoble antallet af dommere i tre faser senest i 2019, herunder integreringen af EU-personaleretten i Retten for at nå følgende mål:

9.

Rådets førstebehandlingsholdning svarer i det væsentlige til Domstolens forslag af 13. oktober 2014 (jf. punkt 3 ovenfor), omend med reducerede omkostninger. Den forudser en forhøjelse af antallet af dommere ved Retten til 56 i tre faser:

10.

I fase 1 og 2 vil hver af de yderligere dommere have tre referendarer. Som fastsat i betragtning og aftalt med Domstolen skal tredje fase ikke medføre nogen yderligere administrative omkostninger (ingen rekruttering af yderligere referendarer og assistenter).

11.

Endvidere vil Domstolen som en del af det politiske kompromis forelægge årlige tal om sin retlige funktion, herunder om udviklingen i appelsager, og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger. Det er også bestemt, at der i anden og tredje fase af udvidelsen af Retten vil finde en vurdering af Rettens situation sted, der om nødvendigt kan føre til visse tilpasninger, idet disse ikke vil berøre antallet af dommere, men kan omfatte alle andre aspekter i forbindelse med Rettens funktion og administrative udgifter. Endelig forventes Retten at foretage en revision af sin interne organisation og sit procesreglement og på det grundlag vedtage nødvendige foranstaltninger og forelægge passende forslag til godkendelse i Rådet i tide inden den endelige fase af sin udvidelse i 2019.

12.

Rådet mener, at denne reform af Retten er nødvendig, eftersom efterslæbet af verserende sager og den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid i 2015 er meget højere end i 2011, hvor Domstolen forelagde sit oprindelige lovgivningsmæssige initiativ med 12 yderligere dommere. I 2010 var antallet af nye sager 636. I 2014 var der 912 nye sager, hvilket udgør en stigning på omkring 43 % på 4 år. Dette har ført til en situation, hvor parterne nogle gange venter i mere end fire år på at få en dom, navnlig økonomiske aktører i konkurrence- og statsstøttesager, hvor store summer er blokerede og derfor ikke kan sprøjtes ind i den europæiske økonomi. Desuden har sene domme allerede givet anledning til erstatningssøgsmål mod Unionen. Ud over skade på Den Europæiske Unions omdømme, fordi den ikke overholder sit eget charter om grundlæggende rettigheder, skaber manglen på en reform af Retten således betragtelige omkostninger for den europæiske økonomi og skatteyderne.

13.

På den baggrund er en forhøjelse af antallet af dommere på 21 begrundet. Sammenlignet med en stigning i sagsbyrden på 43 % betyder Rådets førstebehandlingsholdning en yderligere forhøjelse af antallet af dommere på blot 22 % (fra 40 til 49), hvis man udelukker de 7 stillinger, der overføres fra EU-Personaleretten, der vil være neutral hvad angår Rettens kapacitet, eftersom arbejdsbyrden for personalesager (mellem 150 og 200 sager pr. år) også vil påhvile Retten fra 2016. Ydermere vil ny lovgivning, der allerede er vedtaget, eller som drøftes i øjeblikket, sandsynligvis føre til en yderligere forhøjelse af antallet af sager for Retten.

14.

Nedsættelsen af antallet af domsmyndigheder til to i stedet for tre vil betyde en forenkling af retssystemet, øge sammenhængen i retspraksis og medføre stordriftsfordele. Reformen vil give mulighed for specialisering af afdelingerne inden for Retten med åbenbare positive følger for dens produktivitet. Den vil også give Retten mulighed for at forbedre dybden af drøftelserne ved hyppigere at træffe afgørelser i afdelinger bestående af fem dommere i stedet for tre og, om nødvendigt, at udpege Rettens medlemmer til at udøve hvervet som generaladvokat.

15.

Omkostningerne ved den reform, der vil følge af Rådets førstebehandlingsholdning (jf. punkt 10 og 11 ovenfor), vil beløbe sig til årlige yderligere omkostninger på 13,5 mio. EUR i nettotal i marchfart, der skal sammenlignes med det oprindelige forslag, der anslås til 11,2 mio. EUR for 12 yderligere dommere, der allerede er blevet accepteret af Europa-Parlamentet i dets førstebehandlingsholdning. Rådets førstebehandlingsholdning udgør således en stigning på de samlede omkostninger ved reformen på 20 % sammenlignet med forslaget fra 2011, samtidig med at antallet af nye sager ved Retten pr. år steg med 43 %. Også under hensyntagen til omkostningerne ved ingen reform forekommer disse omkostninger at være beskedne og begrundede.

16.

Den reform, der forudses med Rådets førstebehandlingsreform, vil, når den er vedtaget, give en holdbar og langsigtet løsning på de nuværende udfordringer, som domstolene står over for i Unionen, og give dem mulighed for at udfylde deres funktioner inden for de tidsfrister og kvalitetsstandarder, som europæiske borgere og virksomheder kan forvente i en Union baseret på retsstatsprincippet.