OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/6

Høringskonsulentens endelige rapport (1)

Lundbeck (AT.39226)

(2015/C 80/06)

I. BAGGRUND

Sagen drejer sig om aftaler indgået i 2002 mellem originalmedicinproducenten Lundbeck og fire producenter af generiske lægemidler om produktion og salg af det antidepressive lægemiddel citalopram.

Kommissionen indledte sin undersøgelse i sagen på baggrund af oplysninger, som den i oktober 2003 modtog fra de danske konkurrencemyndigheder. Undersøgelsen blev afbrudt af den konkurrenceundersøgelse, der blev iværksat inden for medicinalsektoren, og som varede fra januar 2008 til juli 2009 (2).

Kommissionen procedure indledte mod Lundbeck i januar 2010 og i juli 2012 mod fire grupper generiske producenter, som havde deltaget i overtrædelsen, med udsendelsen af en klagepunktsmeddelelse.

II. SKRIFTLIG PROCEDURE

1. Klagepunktsmeddelelsen

Kommissionen udsendte den 24. juli 2012 en klagepunktsmeddelelse rettet til Lundbeck, Alpharma, A.L. Industrier, Arrow, Resolution Chemicals, GUK, Merck og Ranbaxy (3). Den gav heri udtryk for den foreløbige vurdering, at de aftaler, der var indgået mellem originalproducenten og de generiske producenter, udgjorde såkaldte »pay-for-delay-aftaler« og havde et konkurrencebegrænsende formål i strid med artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen.

2. Aktindsigt

Alle parter fik aktindsigt gennem udlevering af en DVD i august 2012.

I september 2012 fremsatte Alpharma og siden andre af parterne en udførlig anmodning om indsigt i alle redigerede dele af de såkaldte Matrix-dokumenter i Kommissionens sagsakter. Konkurrencegeneraldirektoratet var derefter nødt til at anmode Lundbeck, som disse dokumenter stammede fra, om at frigive dem. Denne frigivelsesproces varede flere måneder.

3. Fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen

Konkurrencegeneraldirektoratet havde oprindeligt sat fristen for parternes svar på klagepunktsmeddelelse til 10 uger, og denne frist blev forlænget en gang med ca. 3 uger. Da Alpharma anmodede om yderligere forlængelse med den begrundelse, at man ønskede at se Matrix-dokumenterne, før man besvarede klagepunktsmeddelelsen, indrømmede Konkurrencegeneraldirektoratet en yderligere, begrænset forlængelse, som var definitiv. Det underrettede parterne om, at de ville få lejlighed til at foretage tilføjelser til deres svar, hvis Matrix-dokumenterne først blev tilgængelige efter fristens udløb. Alpharma, Arrow, GUK og Merck insisterede derefter på at få fristen forlænget, indtil de havde set de manglende dokumenter.

Efter at denne anmodning var blevet afvist af Generaldirektoratet for Konkurrence, henviste de fire parter spørgsmålet om en forlængelse af fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen til mig. De gjorde gældende, at det ville være en tilsidesættelse af deres kontradiktoriske rettigheder, hvis de var nødt til at svare, inden de havde fået fuld indsigt i sagsakterne, da Matrix-dokumenterne indeholdt oplysninger af kritisk betydning for deres forsvar.

Suspension af fristen

Det er korrekt, at en part i princippet ikke forventes at besvare en klagepunktsmeddelelse, før vedkommende har fået fuld indsigt i sagens akter, og før alle anmodninger om yderligere aktindsigt er blevet afgjort. For at få afklaret, hvilken betydning Matrix-dokumenterne havde for parternes forsvar, og om den løsning med at besvare klagepunktsmeddelelsen i flere omgange, som Generaldirektoratet for Konkurrence ville påtvinge parterne, i lyset af Matrix-dokumenternes betydning for parternes forsvar undtagelsesvis kunne accepteres for at fremskynde sagsforløbet, besluttede jeg at suspendere den frist, som Generaldirektoratet for Konkurrence havde fastsat (4).

10.

Anmodningen om yderligere aktindsigt drejede sig om 29 dokumenter (ID-dokumenter) på tilsammen ca. 4 000 redigerede sider. Disse dokumenter havde indgået i Lagap-sagen i Storbritannien og parallelle retssager i andre europæiske lande. De omhandlede produktionsprocesser og var blevet indsamlet under patentkrænkelsesinspektioner i en virksomhed ved navn Matrix. De var blevet redigeret som følge af en forligskendelse afsagt af en britisk domstol og kendelser om forbud mod videregivelse af fortrolige oplysninger afsagt af andre nationale patentretter.

11.

På mit initiativ opstillede Generaldirektoratet for Konkurrence sammen med Lundbeck og Matrix en tidsplan for, hvornår de andre parter kunne få adgang til de ønskede Matrix-dokumenter. Alle de britiske dokumenter blev derefter tilgængelige kort før udgangen af 2012, og dokumenterne fra de parallelle sager ville blive det i tiden frem til 31. januar 2013.

Forlængelse af fristen

12.

Den 18. december 2012 besluttede jeg at give parterne en yderligere forlængelse af fristen for deres svar på klagepunktsmeddelelsen. De skulle således først svare, når de havde haft lejlighed til at se alle Matrix-dokumenterne fra den britiske sag, men inden de havde fået adgang til dokumenterne fra de andre parallelle sager, dvs. i tiden mellem 9. og 14. januar 2013.

13.

Min beslutning blev truffet under hensyn til såvel parternes ret til at blive hørt og den offentlige interesse i et effektivt sagsforløb. Jeg fandt, at Matrix-dokumenterne fra den britiske sag muligvis kunne være til nytte for parternes forsvar, men ikke havde den »kritiske« betydning, som nogle af dem hævdede. Derimod indeholdt Matrix-dokumenterne fra de parallelle sager ingen særlige nye oplysninger i forhold til dem, der allerede fandtes i dokumenterne fra den britiske sag. Jeg konkluderede derfor, at parternes kontradiktoriske rettigheder ville være sikret, hvis de fik lejlighed til at få indsigt i papirerne fra den britiske sag, før de besvarede klagepunktsmeddelelsen. Jeg tog desuden hensyn til, at Generaldirektoratet for Konkurrence havde givet parterne mulighed for at foretage tilføjelser til deres svar, hvis de skulle ønske det efter at have fået fuld indsigt i Matrix-dokumenterne. Alle fire parter fremsendte deres svar inden for fristen, og ingen af dem gjorde brug af muligheden for at foretaget tilføjelser i lyset af de Matrix-dokumenter, der først blev tilgængelige efter fristens udløb.

14.

Eftersom jeg ikke modtog nogen nye henvendelser fra nogen af parterne i forbindelse med Matrix-dokumenterne, anser jeg dette spørgsmål for fuldt afgjort.

4. Kritik af sagsbehandlingen fremført i parternes svar på klagepunktsmeddelelsen

15.

Alpharma, Arrow, GUK, Lundbeck og Merck rejste i deres svar på klagepunktsmeddelelsen visse kritikpunkter, men kun over for Generaldirektoratet for Konkurrence. I relation til deres kontradiktoriske rettigheder gjorde Alpharma, GUK og Merck gældende, at deres rettigheder var blevet krænket på grund af den meget langvarige sagsbehandling i Kommissionen (5). De fremførte, at sagsbehandlingen under alle omstændigheder havde varet for længe, og at Kommissionen burde drage de fornødne konsekvenser heraf. I det følgende redegøres for min stillingtagen til de to dele af denne påstand.

16.

I henhold til artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder skal Den Europæiske Unions institutioner behandle alle sager inden for en rimelig frist. Om en sagsbehandlings varighed er rimelig, må vurderes i lyset af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Man må især se på konteksten, de forskellige trin i Kommissionens procedurer, parternes adfærd under sagsbehandlingen og dennes kompleksitet (6).

17.

Ud fra de foreliggende oplysninger forekommer hverken sagens kontekst, de forskellige proceduretrin som beskrevet i klagepunktsmeddelelsen og da slet ikke parternes adfærd at kunne retfærdiggøre den betydelige sagsbehandlingstid på 8 år og 9 måneder, regnet fra den dato, hvor Kommissionen indledte sin undersøgelse, og indtil fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen.

18.

Hvis det antages, at det blev fastslået, at sagsbehandlingen var urimeligt langvarig, vil Kommissionen kun være afskåret fra at pålægge bøder, hvis parterne kan godtgøre, at Kommissionens manglende evne til at behandle sagen inden for et rimeligt tidsrum rent konkret kunne skade eller påvirke deres ret til et forsvar (7). Bevisbyrden ligger hos parterne, som skal godtgøre, at det var tilfældet.

19.

Efter gennemgang af den fremlagte dokumentation konkluderede jeg, at parterne ikke har fremlagt fornødent bevis for, at den ekstraordinært langvarige sagsbehandling førte til en tilsidesættelse af deres ret til et forsvar. Specielt i forbindelse med Alpharmas detaljerede påstand bemærkes, at det som udgangspunkt er den pågældende parts ansvar at sikre, at det hverken er fordi tiden går, eller på grund salget af den virksomhed, som er involveret i overtrædelsen, at virksomheden ikke har været i stand til at fremlægge alle de diskulperende beviser, der måtte findes. Ifølge retspraksis indebærer den diligenspligt, der påhviler enhver virksomhed, at den skal drage omsorg for at føre og opbevare optegnelser, der kan tjene som dokumentation for dens aktiviteter i tilfælde af senere retsforfølgning eller indledning af administrative procedurer mod den. Denne pligt gælder også, selv om den pågældende virksomhed blev afhændet, længe før undersøgelsen blev indledt (8). En tilsvarende forpligtelse gælder i forbindelse med adgang til tidligere medarbejdere. Desuden har Alpharma ikke med den præcision, der kræves ifølge retspraksis (9), anført arten og indholdet af den diskulperende dokumentation, der angiveligt er gået tabt på grund af den tid, der er gået.

20.

Jeg har draget den konklusion, at parternes kontradiktoriske rettigheder ikke er blevet tilsidesat, men det betyder ikke, at undersøgelsesprocedurens lange varighed slet ikke havde nogen konsekvenser. I lyset af den grundlæggende ret til god forvaltning og i overensstemmelse med retspraksis (10) finder jeg, at den administrative procedure var urimeligt langvarig. Det bør der tages hensyn til ved fastlæggelsen af bøden.

5. Adgang til andre parters svar

21.

Generaldirektoratet for Konkurrence gav alle parterne adgang til kopier af de ikkefortrolige versioner af de andre parters svar på klagepunktsmeddelelsen. Parterne fik lejlighed til at fremsætte skriftlige bemærkninger før den mundtlige høring. Alpharma, Lundbeck og Ranbaxy fremsatte supplerende bemærkninger før høringen, mens A.L. Industrier gjorde det efter høringen.

III. DEN MUNDTLIGE PROCEDURE

22.

Alle sagens parter, undtagen Resolution Chemicals, gjorde brug af deres ret til at blive hørt på en mundtlig høring, der fandt sted den 14.-15. marts 2013.

IV. PROCEDUREN EFTER DEN MUNDTLIGE HØRING

1. Sagsfremstillingsmeddelelsen

23.

Den 12. april 2013 fremsendte Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til Alpharma, Arrow, GUK, Lundbeck og Ranbaxy. Desuden fik GUK's tidligere moderselskab, Merck, og Alpharmas tidligere moderselskab, A.L. Industrier, tilsendt en sagsfremstillingsmeddelelse den 6. maj 2013. Alle parterne fik 10 kalenderdage til at reagere på den.

2. Forlængelse af svarfristen

24.

Efter modtagelsen af sagsfremstillingsmeddelelsen anmodede Alpharma, Arrow, GUK og Lundbeck først Generaldirektoratet for Konkurrence, som afviste anmodningen, og derefter mig om en forlængelse af fristen for besvarelse af sagsfremstillingen.

25.

GUK anmodede om, at jeg stillede virksomhedens svarfrist i bero, indtil jeg havde truffet afgørelse angående påstanden om, at Kommissionen burde have fremsendt en supplerende klagepunktsmeddelelse i forbindelse med noget af det bevismateriale, den lagde til grund i sagsfremstillingen, og en ny sagsfremstilling, der belyste, hvad den agtede at bruge dette bevismateriale til (se afsnit IV.4. nedenfor).

26.

Selv om det falder under mit kompetenceområde at tage stilling til GUK's og også andre parters påstande, har jeg ikke noget grundlag for at træffe en afgørelse om nogen af påstandene. Det indebærer også, at jeg ikke kan suspendere fristen.

27.

Alle fire parter opnåede forskellige fristforlængelser afhængigt af deres individuelle omstændigheder. Alle parter fremsendte deres svar inden for de for dem gældende frister.

3. Adgang til andre parters svar

28.

Generaldirektoratet for Konkurrence gav alle parterne adgang til kopier af en ikkefortrolig version af de andre parters svar på sagsfremstillingen og lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger hertil. Kun Lundbeck fremsatte bemærkninger.

4. Proceduremæssige klager angående sagsfremstillingsmeddelelsen

29.

Arrow, GUK og Lundbeck klagede over to forhold i forbindelse med sagsfremstillingsmeddelelsen. Konkurrencegeneraldirektoratet afviste disse klager, hvorefter parterne henvendte sig til mig og anmodede mig om at tage stilling til dem.

Nødvendigt med en supplerende klagepunktsmeddelelse?

30.

For det første hævder de tre parter, at i 10 punkter ud af sagsfremstillingsmeddelelsens i alt 62 punkter var der med det nye bevismateriale, Kommissionen støttede sig på, og den brug, som den anførte at ville gøre af det, tale om andet og mere end blot en uddybning af klagepunkter indeholdt i klagepunktsmeddelelsen. De gjorde gældende, at Kommissionen i disse punkter tværtimod i væsentlig grad omformulerede klagepunkterne, indførte yderligere klagepunkter eller ændrede ved selve overtrædelsens karakter. Parterne rejste derfor spørgsmålet om, hvorvidt et sådant bevismateriale kunne fremføres i en sagsfremstilling, og om det ikke var nødvendigt at fremsende en supplerende klagepunktsmeddelelse, hvis Kommissionen havde til hensigt at lægge det til grund.

31.

En supplerende klagepunktsmeddelelse skal udstedes, når Kommissionen rejser yderligere klagepunkter eller ændrer selve klagepunkternes indhold (11), mens det er tilstrækkeligt at fremsende en sagsfremstillingsmeddelelse, når der er tale om nyt bevismateriale, som anses for at kunne underbygge de klagepunkter, der allerede var indeholdt i klagepunktsmeddelelsen (12). En sagsfremstillingsmeddelelse respekterer i så fald fuldt ud parternes ret til et forsvar, især når den fremsendes for at tilbagevise påstande fremført af parterne under den administrative procedure (13).

32.

Efter gennemgang af de 10 punkter i sagsfremstillingsmeddelelsen, som parterne hævder, nødvendiggjorde en supplerende klagepunktsmeddelelse, kan jeg ikke se, at nogen af disse punkter indeholder yderligere klagepunkter eller ændrer karakteren af allerede rejste klagepunkter. Disse punkter er ligesom de andre punkter i sagsfremstillingsmeddelelsen i vid udstrækning indføjet som svar på parternes bemærkninger til klagepunktsmeddelelsen. Det er tænkeligt, at nogle af parternes påstande kan bero på en uklar angivelse af, hvad det nye bevismateriale ville blive brugt til (se nærmere herom nedenfor). Under alle omstændigheder gør introduktion af nyt belastende bevismateriale, heller ikke selv om det til dels er af en anden art end det hidtil fremlagte, det ikke nødvendigt at fremsende en supplerende klagepunktsmeddelelse. Jeg har derfor konkluderet, at parternes ret til et forsvar ikke er blevet tilsidesat ved indføjelsen af de 10 anfægtede punkter i en sagsfremstillingsmeddelelse.

Uklar sagsfremstillingsmeddelelse?

33.

For det andet hævdede de tre parter i relation til tilsammen 23 punkter ud af de i alt 62 punkter i sagsfremstillingsmeddelelsen, at sagsfremstillingsmeddelelsen er uklar, tvetydig eller for kortfattet med hensyn til den brug, Kommissionen havde til hensigt at gøre af dele af det nye bevismateriale. Der er delvis overlapning mellem de her anfægtede punkter og de 10 punkter, som parterne fandt, nødvendiggjorde fremsendelse af en klagepunktsmeddelelse.

34.

Parterne gjorde i særdeleshed gældende, at forbindelsen mellem bevismaterialet og klagepunkterne i klagepunktsmeddelelsen er uklar. De hævdede, at denne angivelige mangel på klarhed gjorde det vanskeligt for dem at forsvare sig.

35.

For at sætte modtagerne i stand til effektivt at fremsætte deres bemærkninger til nyt bevismateriale skal en sagsfremstillingsmeddelelse henvise til det punkt i klagepunktsmeddelelsen, bevismaterialet angår, og forklare materialets relevans for de allerede meddelte klagepunkter (14).

36.

Selv om jeg er enig i, at Kommissionen i et par tilfælde kunne have forklaret bedre, hvilken brug den havde til hensigt at gøre af det nye bevismateriale, finder jeg ikke, at parternes ret til et forsvar er blevet krænket.

37.

For det første henvises der i sagsfremstillingsmeddelelsen for hvert nyt bevismateriale med undtagelse af et enkelt tilfælde til et punkt eller afsnit i klagepunktsmeddelelsen, og det anføres, hvad Kommissionen har til hensigt at bruge det til.

38.

For det andet er det i det ene tilfælde, hvor der i sagsfremstillingsmeddelelsen ikke henvises til et punkt i klagepunktsmeddelelsen, samt i de tilfælde, hvor det hævdes at være uklart, hvad Kommissionen vil bruge det nye bevismateriale til, forholdsvis let at udlede af både sagsfremstillingsmeddelelsen og klagepunktsmeddelelsen, hvilken relevans det nye bevismateriale har for et bestemt klagepunkt (15).

39.

Denne konklusion underbygges af parternes svar på sagsfremstillingsmeddelelsen. De viser, at parterne for hvert af de 23 punkter havde forstået eller i hvert fald uden vanskelighed udledt, hvilken betydning det nye materiale havde for klagepunkterne mod dem. I den forbindelse bemærker jeg, at i de tilfælde, hvor en af parterne ikke fremsætter bemærkninger til et angiveligt uklart punkt, er der mindst en anden part, der kommenterer det, og at denne part har forstået forbindelsen mellem det nye bevismateriale og det klagepunkt, der henvises til.

40.

I det ene tilfælde, hvor en part fremsætter en bemærkning med henvisning til et andet klagepunkt end det, som en anden reagerer på, beror det med stor sandsynlighed på andre årsager end manglende klarhed i sagsfremstillingsmeddelelsen.

41.

Jeg har derfor konkluderet, at de kritiserede punkter i sagsfremstillingsmeddelelsen ikke har påvirket parternes effektive adgang til at udøve deres kontradiktoriske rettigheder, og at de påståede mangler ikke har påvirket sagens udfald.

5. Andre proceduremæssige klager i forbindelse med sagsfremstillingsmeddelelsen

Lundbeck

42.

Den 22. maj 2013, omkring en måned efter at have besvaret sagsfremstillingsmeddelelsen, henvendte Lundbeck sig til mig med en yderligere påstand om, at sagsfremstillingsmeddelelsen havde undermineret Lundbecks ret til forsvar og fair sagsbehandling. Med denne påstand gentog Lundbeck størsteparten af de argumenter, der er beskrevet ovenfor, men fremførte også to nye kritikpunkter (16).

43.

For det første hævdede Lundbeck, at Kommissionen havde tilsidesat sin forpligtelse til en uhildet og objektiv sagsbehandling. Kommissionen hævdedes at have set bort fra materiale, der underbygger Lundbecks og de generiske producenters synspunkter, og ukritisk godtaget materiale, der tilnærmelsesvist kan bruges til støtte for Kommissionens synspunkter. Det blev påstået, at sagsfremstillingsmeddelelsen igen klart viste, at Kommissionen ikke havde foretaget en korrekt, uhildet og objektiv vurdering af sagsakterne, ikke havde taget hensyn til alt relevant bevismateriale og ikke havde set bort fra omtvistet eller på anden vis mangelfuldt bevismateriale.

44.

Efter en grundig gennemgang af disse argumenter og uden umiddelbart at afvise de materielle forhold, Lundbeck fremfører, finder jeg denne parts påstand ubegrundet. Retten til god forvaltning omfatter pligten til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i den konkrete sag (17). At Kommissionen ikke følger de argumenter, en part fremfører, kan dog ikke opfattes som et tegn på manglende upartiskhed. Heller ikke en vedvarende anderledes fortolkning af relevant bevismateriale kan som sådan betragtes som udtryk for manglende upartiskhed. Desuden blev der i sagsfremstillingsmeddelelsen blot tilføjet nye faktiske omstændigheder. Den indeholder ingen stillingtagen til de argumenter eller vurdering af det bevismateriale, parterne har fremlagt som svar på klagepunktsmeddelelsen. Det sker først i den udførligt begrundede endelige afgørelse. Det forekommer derfor ikke rimeligt at vurdere objektiviteten og upartiskheden i Kommissionens sagsbehandling på dette grundlag. Men selv under hensyntagen til klagepunktsmeddelelsen og Kommissionens udtalelser under den mundtlige høring finder jeg Lundbecks påstand grundløs.

45.

For det andet hævdede Lundbeck, at artikel 6, stk. 3, litra d), i Den Europæiske Menneskeretskonvention var blevet krænket, fordi sagsfremstillingsmeddelelsen støtter sig på oplysninger fra især en bestemt tredjepart, som ikke var part i sagen, uden at Lundbeck havde fået mulighed for at krydsforhøre denne tredjepart og efterprøve dennes udsagn.

46.

Også denne påstand finder jeg grundløs. Under sagsbehandlingen har Kommissionen ikke pligt til at give parterne mulighed for at krydsforhøre tredjeparter om deres udtalelser til Kommissionen. Parternes kontradiktoriske rettigheder er overholdt, hvis de udsagn, Kommissionen støtter sig på, er optaget i sagsakterne, er tilgængelige for dem og efter den endelige afgørelse i sagen kan anfægtes ved Den Europæiske Unions Domstol (18). Og det var tilfældet her. Lundbeck fik indsigt i de pågældende udsagn før den mundtlige høring og var i stand til at fremsætte sine bemærkninger dertil.

47.

Det bemærkes desuden, at Lundbeck rejste dette spørgsmål på et meget sent stadium i sagsbehandlingen. Hvis Lundbeck fandt det relevant for sit forsvar, at denne tredjepart blev hørt under sagsbehandlingen, kunne Lundbeck have foreslået Kommissionen at indbyde denne tredjepart til den mundtlige høring eller arrangere et trepartsmøde som omhandlet i meddelelsen om bedste praksis (19). Ifølge de oplysninger, jeg er i besiddelse af, foreslog Lundbeck ikke noget sådant.

48.

På grundlag heraf har jeg konkluderet, at Lundbecks kontradiktoriske rettigheder ikke er blevet tilsidesat.

Alpharma

49.

Den 3. juni 2013, fem uger efter at have besvaret sagsfremstillingsmeddelelsen, modtog jeg et brev fra Alpharma, der især drejede sig om tre punkter (20).

50.

For det første hævdede Alpharma, at Kommissionen i sin endelige afgørelse formentlig ville ændre sin vurdering angående Alpharma væsentligt på mindst tre punkter, nemlig med hensyn til potentiel konkurrence, overført værdi og den retlige og økonomiske kontekst. Alpharma havde anmodet Kommissionen om at få indsigt i denne reviderede vurdering, før den vedtager sin endelige afgørelse.

51.

Jeg har nøje gennemgået afgørelsesudkastet i lyset af Alpharmas påstand og i relation til de tre eksempler, Alpharma gav. Jeg kunne ikke se, at afgørelsesudkastet indeholder nogen ændring af klagepunkterne eller noget nyt bevismateriale, som Alpharma ikke har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til, enten efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen eller den senere sagsfremstillingsmeddelelse. Generaldirektoratet for Konkurrences afvisning af Alpharmas anmodning udgør derfor ikke en tilsidesættelse af Alpharmas ret til at blive hørt.

52.

For det andet påstår Alpharma, at den foreløbige vurdering i klagepunktsmeddelelsen ikke længere er korrekt på fem punkter, der angår Alpharma: den retlige og økonomiske kontekst, forbindelsen mellem betaling og restriktioner for markedsføring, værdioverførslens størrelse, potentiel konkurrence og forligsaftalen rækkevidde. Klagepunktsmeddelelsen hævdes på disse fem punkter at være baseret på antagelser angående faktiske omstændigheder, som siden har vist sig at være forkerte. Ifølge Alpharma blev der ikke rettet op på disse fejl i sagsfremstillingsmeddelelsen, som tværtimod indeholder nye faktiske omstændigheder, der står i modstrid med dem, der blev anført i klagepunktsmeddelelsen. Alpharma mener, at Kommissionen fremfører en forvirrende samling indbyrdes modstridende omstændigheder og påstande, og hævder, at Kommissionen ikke har anført, hvilke omstændigheder den finder korrekte, hvilket gør det vanskeligt at se, hvilket bevismateriale Kommissionen agter at støtte sig på, og hvad der er dens klagepunkter mod Alpharma. Alpharma gør gældende, at det under disse omstændigheder er umuligt for virksomheden at forsvare sig ordentligt. Alpharma anmodede mig om at anmode Kommissionen om at fremsende en supplerende klagepunktsmeddelelse eller klart angive, hvilke klagepunkter den retter mod Alpharma og på hvilket grundlag, før den vedtager den endelige afgørelse.

53.

Jeg har også grundigt undersøgt dette procedurespørgsmål uden at tage nærmere stilling til de materielle spørgsmål, Alpharma fremførte. Jeg finder imidlertid Alpharmas anmodning grundløs.

54.

Alpharma har allerede modtaget et svar på spørgsmålet om, hvilke faktiske omstændigheder Kommissionen anser for at være korrekte. Efter at have rejst samme spørgsmål over for Konkurrencegeneraldirektoratet modtog Alpharma det svar, at Kommissionen anser de nye faktiske omstændigheder, der er anført i sagsfremstillingsmeddelelsen, for at være korrekte. I den forbindelse bemærkes desuden, at langt størsteparten af de nye omstændigheder, der blev indføjet i sagsfremstillingsmeddelelsen angående Alpharma, stammede fra Alpharma selv, som fremkom med dem efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen, selv om Konkurrencegeneraldirektoratet allerede havde anmodet om disse oplysninger i marts 2011.

55.

Desuden er det i den sagsfremstillingsmeddelelse, Alpharma fik tilsendt, for hver ny omstændighed angivet, hvilken del af klagepunktsmeddelelsen den refererer til, og hvilken relevans den har for klagepunkterne. I modsætning til, hvad Alpharma ser ud til at mene, har Kommissionen ikke pligt til i en sagsfremstillingsmeddelelse eller en supplerende klagepunktsmeddelelse at angive, hvilke af de omstændigheder, der var anført i den oprindelige klagepunktsmeddelelse, den i lyset af senere fundne beviser ikke længere anser for korrekte. Kommissionen har heller ikke pligt til at anføre en retlig vurdering af de nye omstændigheder. Som allerede nævnt ovenfor, har Kommissionen alene pligt til at udstede en supplerende klagepunktsmeddelelse, når den ønsker at ændre allerede fremførte klagepunkter. Jeg finder derfor ikke, at Alpharmas ret til et forsvar er blevet tilsidesat.

56.

Endelig har høringskonsulenten ikke den kompetence, som Alpharma tilsyneladende mener, jeg har, til formelt at anmode Kommissionen om over for en part at afklare bestemte klagepunkter eller redegøre for sin fortolkning af visse af de omstændigheder, disse klagepunkter støttes på.

57.

For det tredje hævdede Alpharma, ganske vist kun på et enkelt punkt, at sagsfremstillingsmeddelelsen ikke giver nogen ordentlig forklaring på, hvad Kommissionen agter at bruge de nye faktiske omstændigheder til. Jeg kan ikke se, at Alpharmas ret til et forsvar er blevet krænket, og henviser i den forbindelse til, hvad jeg anførte ovenfor i afsnit IV.4 angående tilsvarende påstande fra andre af sagens parter. Under alle omstændigheder viser Alpharmas svar på sagsfremstillingsmeddelelsen klart, at Alpharma var i stand til at forstå sagsfremstillingsmeddelelsen.

58.

Alpharma pegede endelig på, at sagsbehandlingen havde været alt for langvarig. Også her henviser jeg til, hvad jeg i afsnit II.4 ovenfor har anført angående tilsvarende påstande.

V. AFGØRELSESUDKASTET

59.

Efter min opfattelse omhandler udkastet til afgørelse alene klagepunkter, hvortil parterne har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger.

60.

Som helhed finder jeg, at alle sagens parter har haft adgang til effektivt at udøve deres procedurerettigheder i denne sag.

Bruxelles, den 17. juni 2013.

Michael ALBERS

(1) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (»afgørelse 2011/695«).

(2) http://ec.europa.eu/competition/sectors/pharmaceuticals/inquiry/

(3) H. Lundbeck A/S og Lundbeck Limited, Xellia Pharmaceuticals ApS og Alpharma LLC (nu Zoetis Products LLC) (»Alpharma«), A.L. Industrier AS, Arrow Generics Limited og Arrow Group ApS (»Arrow«), Resolution Chemicals Limited, Generics [UK] Limited, Merck KGaA, samt Ranbaxy (UK) Limited og Ranbaxy Laboratories Limited (»Ranbaxy«).

(4) Situationen i denne sag svarede efter min opfattelse til den, der beskrives i betragtning 15 i afgørelse 2011/695/EU, og retfærdiggjorde en tilsvarende suspension af svarfristen.

(5) Alpharma tog dette spørgsmål op i et brev til mig af 3. juni 2013.

(6) Sag T-228/97, Irish Sugar mod Komissionen, Sml. 1999 II, s. 2969, præmis 278.

(7) Sag T-99/04, AC-Treuhand AG mod Kommissionen, Sml. 2008 II, s. 1501, præmis 58.

(8) Sag T-587/08, Fresh del Monte Produce Inc. mod Kommissionen, Sml. 2013 II, endnu ikke offentliggjort, præmis 683 og 684.

(9) Sag C-105/04 P, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied mod Kommissionen (FEG), Sml. 2006 I, s. 8725, præmis 56-60.

(10) Sag T-240/07, Heineken Nederland BV and Heineken NV mod Kommissionen, Sml. 2011 II, s. 3355, præmis 290 og 291.

(11) Se sag T-111/08, MasterCard Inc. m.fl. mod Kommissionen, Sml. 2012, endnu ikke offentliggjort, præmis 268.

(12) Se sag T-23/99, LR AF 1998 A/S, tidligere Løgstør Rør A/S, mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 1705, præmis 190 og 193; se tillige forenede sager T-236/01, T-239/01, T-244/01-T-246/01, T-251/01 og T-252/01, Tokai Carbon m. fl. mod Kommissionen, Sml. 2004 II, s. 1181, præmis 45; samt sag T-340/03, France Télécom SA mod Kommissionen, Sml. 2007 II, s. 107, præmis 30.

(13) MasterCard Inc. m. fl. mod Kommissionen, op.cit., præmis 273.

(14) Sag LR AF 1998 A/S, op cit., præmis 191; se tillige sag T-353/06, Vermeer Infrastructuur BV mod Kommissionen, Sml. 2012 II, endnu ikke offentliggjort, præmis 182.

(15) Denne situation, hvor forbindelsen mellem sagsfremstillingsmeddelelsen og klagepunktsmeddelelsen ikke er indlysende, svarer efter min opfattelse til den situation, som Retten skulle tage stilling til i sag T-11/89, Shell mod Kommissionen, Sml. 1992 II, s. 757, præmis 56 og 62; se tillige forenede sager T-191/98 og T-212/98 til T-214/98, Atlantic Container Line AB m. fl. Mod Kommissionen, Sml. 2003 II, s. 3275, præmis 162; og sag T-13/89, ICI mod Kommissionen, Sml. 1992 II, s. 1021, præmis 35. De kriterier, der blev lagt til grund i den sidstnævnte situation, bør også gælde her.

(16) Lundbeck indgav en detaljeret klage til mig på et meget sent stadium i proceduren, og jeg kan derfor kun behandle den summarisk.

(17) Sag T-31/99, ABB Asea Brown Boveri mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 1881, præmis 99.

(18) Sag T-439/07, Coats Holdings Ltd. mod Kommissionen, Sml. 2012 II, endnu ikke offentliggjort, præmis 174 og 175.

(19) Se Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TFEU (EUT C 308 af 20.10.2011, s. 6), punkt 68 og 69.

(20) Eftersom Alpharma rejste et stort antal spørgsmål over for mig og indgav en omfattende og meget detaljeret klage på et meget sent stadium i sagsbehandlingen, kan jeg kun gennemgå dem summarisk.

7.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/13

Resumé af Kommissionens afgørelse

af 19. juni 2013

om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53

(Sag AT.39226 — Lundbeck)

(meddelt under nummer C(2013) 3803)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2015/C 80/07)

Den 19. juni 2013 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 53 i EØS-aftalen. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres

1. INDLEDNING

(1)

Denne afgørelse drejede sig om seks aftaler, som var i kraft i årene 2002 og 2003 mellem den danske originalmedicinproducent Lundbeck og fire producenter af generisk medicin. Der var tale om følgende generiske producenter:

— Merck KGaA (Generics [UK]): to aftaler med Lundbeck, hvoraf den ene vedrørte det britiske marked (fra 24. januar 2002 til 1. november 2003) og den anden EØS undtagen Det Forenede Kongerige (fra 22. oktober 2002 til 22. oktober 2003)

— Arrow: to aftaler med Lundbeck, den ene om det britiske marked (fra 24. januar 2002 til 20. oktober 2003) og den anden om Danmark (fra 3. juni 2002 til 1. april 2003)

— Alpharma: en aftale med Lundbeck om EØS (fra 22. februar 2002 til 30. juni 2003) samt

— Ranbaxy: en aftale med Lundbeck om EØS (fra 16. juni 2002 til 31. december 2003)

I sin afgørelse fandt Kommissionen, at aftalerne mellem Lundbeck og hver af de fire generiske producenter udgjorde fire overtrædelser af konkurrencereglerne.

(2)

Disse overtrædelser drejede sig om antidepressivet citalopram, såvel det aktive lægemiddelstof som medicinproduktet.

(3)

På tidspunktet for aftalernes indgåelse var Lundbecks patent- og databeskyttelse angående citalopram og de to originale produktionsprocesser udløbet. Lundbeck havde stadigvæk et antal procespatenter, som gav Lundbeck eneret på nogle, men ikke alle, nye måder at fremstille citalopram på, i det omfang hvor disse patenter blev fundet gyldige og blev krænket. Men enhver virksomhed, der benyttede enten den originale produktionsmetode eller en produktionsmetode, der ikke var omfattet af gyldige Lundbeck-procespatenter, kunne i princippet frit gå ind på markederne i EØS med generisk citalopram, forudsat at produktet og produktionsmetoden opfyldte de lovgivningskrav, der var gældende i EØS på det tidspunkt.

(4)

Aftalerne blev indgået på baggrund af en i hvert fald potentiel patenttvist (2) mellem Lundbeck og de generiske producenter om de generiske producenters (planlagte) markedsføring af det aktive citalopramlægemiddelstof eller citalopramproduktet inden for det geografiske område, som aftalen dækkede. Forud for indgåelsen af disse aftaler havde Lundbeck normalt anklaget de generiske producenter for at have krænket et eller flere af virksomhedens procespatenter, og de pågældende generiske producenter havde normalt hævdet ikke at have krænket det eller de pågældende Luncbeck-patenter eller påstået, at disse patenter var ugyldige. Hver af aftalerne blev indgået, før nogen domstol havde truffet afgørelse eller afsagt kendelse om foreløbige forholdsregler angående disse spørgsmål, og med undtagelse af en af dem (Lundbecks aftale med Alpharma om EØS) blev de alle indgået før ethvert sagsanlæg.

(5)

Patentforlig er i princippet en almindeligt anerkendt og legitim måde at bilægge private tvister på. De kan også spare domstole og administrative myndigheder, såsom patentkontorer, både tid og arbejde og kan derfor være i offentlighedens interesse.

(6)

Set ud fra EU's konkurrenceret er det imidlertid et væsentligt element, at aftalerne var kendetegnet ved en værdioverførsel fra Lundbeck til en potentiel eller faktisk generisk konkurrent, som var knyttet sammen med sidstnævntes accept af ikke at markedsføre generisk citalopram inden for det pågældende geografiske område i aftalens løbetid. Værdioverførslen fra Lundbeck var bl.a. baseret på den omsætning eller det overskud, den generiske virksomhed ventede at få, hvis den var kommet ind på markedet. Disse aftaler medførte ikke en bilæggelse af en patenttvist, men udskød snarere de spørgsmål, som den potentielle indtrængning af generiske produkter på markedet ville rejse. Det blev også fastslået, at aftalerne ikke indeholdt noget tilsagn fra Lundbecks side om at afstå fra at anlægge sag om patentkrænkelse, hvis den generiske virksomhed gik ind på markedet med generisk citalopram efter aftalens udløb. Endelig sikrede aftalerne Lundbeck nogle resultater, som Lundbeck ikke kunne have opnået ved at gøre sine procespatenter gældende ved nationale domstole. De her omhandlede aftaler afskar de generiske producenter fra at sælge generisk citalopram, uanset om denne citalopram var fremstillet under krænkelse af Lundbecks procespatenter eller ej.

2. SAGSFORLØB

(7)

Kommissionen blev først bekendt med disse aftaler i oktober 2003, via oplysninger fra den danske konkurrencestyrelse. I tiden fra december 2003 til oktober 2005 indsamlede Kommissionen flere oplysninger. I oktober 2005 gennemførte Kommissionen kontrolundersøgelser efter artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2003 hos bl.a. H. Lundbeck A/S. I 2006 blev der udsendt anmodninger om oplysninger til en række parter. De indkomne svar blev gennemgået i 2007.

(8)

I januar 2008 besluttede Kommissionen at iværksætte en bred sektorundersøgelse i medicinalindustrien i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003. Den endelige rapport om sektorundersøgelsen blev udsendt den 8. juli 2009.

(9)

I december 2009 gennemførte Kommissionen yderligere kontrolundersøgelser. Den 7. januar 2010 indledte Kommissionen formel procedure mod Lundbeck. I 2010 og første halvdel af 2011 udsendte Kommissionen under sit arbejde med nærværende afgørelse et stort antal anmodninger om oplysninger til Lundbeck, de generiske producenter, som aftalerne var indgået med, og deres moderselskaber samt tredjeparter. Den 24. juli 2012 indledte Kommissionen procedure over for de generiske producenter, der havde indgået aftalerne med Lundbeck, og fremsendte en klagepunktsmeddelelse til Lundbeck og disse generiske producenter.

(10)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav den 5. og den 17. juni 2013 positiv udtalelse om afgørelsesudkastet. Høringskonsulenten afgav sin endelige rapport den 17. juni 2013.

3. RESUME AF KOMMISSIONENS RETLIGE VURDERING

(11)

Med udgangspunkt i EU-Domstolens retspraksis fastslog Kommissionen i sin afgørelse, at patentforligsaftaler, ligesom alle andre aftaler, er underlagt EU's konkurrenceregler.

(12)

Selv om de begrænsninger, der er indeholdt i en patentforligsaftale, holder sig inden for rammerne af patentets rækkevidde, kan aftalen under visse omstændigheder være i strid med konkurrrencereglerne.

(13)

Ved vurderingen af, om hver af de aftaler, denne afgørelse er rettet mod, i kraft af sin karakter var egnet til at begrænse konkurrencen, analyserede Kommissionen de konkrete omstændigheder ved hver aftale for at afklare, om

—	den generiske producent og originalproducenten var i det mindste potentielle konkurrenter

—	den generiske producent i aftalen forpligtede sig til i aftalens løbetid at begrænse sine selvstændige bestræbelser på at markedsføre generiske produkter på et eller flere markeder i EØS og

—	om der til aftalen var knyttet en værdioverførsel fra originalproducenten, som i betydelig grad mindskede de generiske producenters incitament til på egen hånd at markedsføre generiske produkter på et eller flere markeder i EØS.

I sin vurdering tog Kommissionen hensyn til den økonomiske og juridiske baggrund for aftalernes indgåelse, aftalernes faktiske indhold og formål samt hver af parternes subjektive intentioner, således som de kom til udtryk i sagsmaterialet.

(14)

Der blev i denne sag også taget hensyn til andre væsentlige faktorer, herunder at værdioverførslen fra Lundbeck bl.a. var baseret på den omsætning eller det overskud, den generiske producent forventede at have fået, hvis den var kommet ind på markedet, at Lundbeck ikke kunne havde opnået disse begrænsninger i markedsføringsbestræbelserne ved at håndhæve sine procespatenter, idet de forpligtelser, de generiske producenter indgik i aftalen, var mere vidtgående end de rettigheder, procespatentindehavere kan gøre gældende, og at aftalerne ikke indeholdt noget tilsagn fra Lundbecks side om at afstå fra at anlægge sag om patentkrænkelse, hvis den generiske virksomhed gik ind på markedet med generisk citalopram efter aftalens udløb.

(15)

Kommissionen undersøgte også parternes påstande om, at aftalerne kunne retfærdiggøres af en af de i traktatens artikel 101, stk. 3, nævnte grunde, men fandt, at betingelserne i artikel 101, stk. 3, ikke var opfyldt. De effektivitetsgevinster, parterne gjorde gældende, drejede sig f.eks. om sparede omkostninger ved retssager og forbedret distribution af Lundbecks egne produkter via distributionsaftaler med to af de generiske virksomheder. Parterne kunne imidlertid ikke fremlægge tilstrækkelig dokumentation for de påståede effektivitetsgevinster, og de har i særdeleshed ikke godtgjort, at de begrænsninger, aftalerne pålagde de generiske producenter, var nødvendige for opnåelsen af disse gevinster. Parterne har heller ikke godtgjort, at disse eventuelle effektivitetsgevinster opvejede de negative virkninger for forbrugerne, som de i aftalen indeholdte begrænsninger medførte.

(16)

På grundlag af den ovenfor beskrevne analyse fandt Kommissionen, at de seks aftaler, som denne afgørelse drejer sig om, havde et konkurrencebegrænsende formål og udgjorde fire separate overtrædelser af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53.

4. ADRESSATER

(17)

Kommissionens afgørelse var rettet til følgende virksomheder:

—	Lundbeck Limited

—	H. Lundbeck A/S

—	Generics [UK] Limited

—	Merck KGaA

—	Arrow Generics Limited

—	Arrow Group ApS

—	Resolution Chemicals Limited

—	Xellia Pharmaceuticals ApS

—	Zoetis Products LLC

—	A.L. Industrier AS

—	Ranbaxy (UK) Limited

—	Ranbaxy Laboratories Limited.

5. BØDER

(18)

For disse fire overtrædelser pålagde Kommissionen Lundbeck bøder på i alt 93 766 000 EUR. Bøderne blev beregnet efter de generelle retningslinjer i Kommissionens bøderetningslinjer (3). I lyset af, at Lundbecks fire overtrædelser drejede sig om det samme produkt — citalopram — og stort set omfattede de samme geografiske områder og tidsrum, og for at undgå et potentielt uforholdsmæssigt bødepålæg gennem pålæg af flere parallelle bøder, besluttede Kommissionen inden for rammerne af sin skønsbeføjelse at anvende en korrektionsfaktor, som under de givne omstændigheder i denne sag sikrede en tilstrækkelig afskrækkende virkning.

(19)

De fire generiske producenter (eller deres retssuccessorer) fik af Kommissionen pålagt bøder på tilsammen 52 239 000 EUR. Da disse virksomheder havde indvilliget i ikke at sælge generisk citalopram inden for det geografiske område, som hver enkelt aftale omfattede, og derfor ikke havde noget eller kun et meget begrænset salg i det pågældende geografiske område, gjorde Kommissionen brug af reglerne i punkt 37 i bøderetningslinjerne. Kommissionen tog ved beregning af grundbeløbene for hver af de generiske producenters bøder bl.a. hensyn til størrelsen af den værdioverførsel, der indgik i aftalerne.

(20)

Ved udmålingen af bøderne blev der desuden taget hensyn til den langvarige sagsbehandling i Kommissionen. Alle parter fik nedsat deres bøde under hensyn hertil.

(21)

For de fire overtrædelser blev der pålagt følgende bøder:

—	For overtrædelsen mellem Lundbeck og Merck: H. Lundbeck A/S: 19 893 000 EUR heraf in solidum med Lundbeck Limited: 5 306 000 EUR Merck KGaA: 21 411 000 EUR heraf in solidum med Generics [UK] Limited: 7 766 843 EUR.

—	For overtrædelsen mellem Lundbeck og Arrow: H. Lundbeck A/S: 12 951 000 EUR Arrow Group ApS: 9 975 000 EUR heraf in solidum med Arrow Generics Limited: 9 360 000 EUR heraf in solidum med Resolution Chemicals Limited: 823 735 EUR.

—	For overtrædelsen mellem Lundbeck og Alpharma: H. Lundbeck A/S: 31 968 000 EUR Zoetis Products LLC og Xellia Pharmaceuticals ApS, in solidum: 10 530 000 EUR heraf in solidum med A.L.d Industrier AS: 43 216 EUR.

—	For overtrædelsen mellem Lundbeck og Ranbaxy: H. Lundbeck A/S: 28 954 000 EUR Ranbaxy Laboratories Limited og Ranbaxy (UK) Limited, in solidum: 10 323 000 EUR.

(22)

De implicerede virksomheder fik af Kommissionen påbud om fremover at afstå fra enhver handling eller adfærd med samme eller tilsvarende formål eller virkning.

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(2) Ved »patenttvist« forstås i denne afgørelse en tvist mellem to eller flere parter angående et patent, og det omfatter også anlæg af en patentsag som et af de mulige skridt i en sådan tvist.

(3) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2).

7.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/17

TILBAGETRÆKNING AF FORSLAG FRA KOMMISSIONEN

(2015/C 80/08)

Liste over tilbagetrukne forslag

Dokument	Interinstitutionel procedure	Titel
Landbrug og udvikling af landdistrikterne
COM(2010) 537	2010/0266/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
COM(2010) 539	2010/0267/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
COM(2010) 745	2010/0365/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008
COM(2010) 738	2010/0354/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer
COM(2010) 759	2010/0364/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
COM(2010) 761	2010/0366/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
COM(2010) 799	2010/0385/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)
COM(2011) 193	2011/0075/NLE	Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte, restitutioner og priser i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter
COM(2011) 663	2011/0290/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande
COM(2013) 159	2013/0087/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kalenderåret 2013
COM(2013) 521	2013/0247/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
COM(2014) 175	2014/0097/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kalenderåret 2014
Budget og menneskelige ressourcer
COM(2004) 509	2004/0172/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet
COM(2010) 71	2010/0047/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
COM(2010) 72	2010/0048/APP	Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2007-2013
COM(2012) 754	2012/0350/NLE	Forslag til Rådets forordning om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner
COM(2011) 518	2011/0225/NLE	Forslag til Rådets forordning om en fællesskabsordning for registrering af transportører af radioaktive materialer
Økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told
COM(1998) 30	1998/0025/CNS	Forslag til Rådets direktiv om den skattemæssige behandling af private motorkøretøjer, som overføres permanent til en anden medlemsstat i forbindelse med flytning, eller som benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori de er registreret
COM(2002) 456	2002/0246/CNS	Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker
COM(2002) 457	2002/0246/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 77/271/Euratom om gennemførelse af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansiering af atomkraftværker
COM(2005) 261	2005/0130/CNS	Forslag til Rådets direktiv om afgifter på personbiler
COM(2006) 486	2006/0165/CNS	Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
COM(2010) 32	2010/0018/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, EU skal indtage i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Tyrkiet om handel med produkter, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, i forbindelse med ændringen af bilag II til protokol nr. 1 i denne aftale efter ikrafttrædelsen af 2007-udgaven af det harmoniserede system
COM(2010) 34	2010/0019/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, EU skal indtage i Associeringsrådet i forbindelse med ændringen af bilag II til protokol nr. 3 til afgørelse nr. 1/98 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 25. februar 1998 om handelsordningen for landbrugsprodukter, vedrørende listen over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus efter ikrafttrædelsen af 2007-udgaven af det harmoniserede system
COM(2010) 778	2010/0378/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i stabiliserings- og associeringsrådet, der blev nedsat ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side, til ændring i nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde
COM(2011) 169	2011/0092/CNS	Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet
COM(2014) 239	2014/0131/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til den 103. samling af Den Internationale Arbejdskonference om en henstilling til supplering af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 29 af 1930 om tvangsarbejde
Miljø, maritime anliggender og fiskeri
COM(2009) 189	2009/0057/COD	Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand
COM(2009) 399	2009/0112/COD	Forslag til Rådets forordning om en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand
COM(2010) 572	2010/0290/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater.
COM(2012) 155	2012/0077/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande
COM(2012) 471	2012/0232/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger i Skagerrak og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008
COM(2012) 591	2012/0285/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger
COM(2013) 300	2013/0153/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af den holdning, som skal indtages i Helcom og IMO vedrørende udpegelsen af Østersøen som et nitrogenoxidemissionskontrolområde (NECA)
COM(2014) 397	2014/0201/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger
COM(2008) 308	2008/0095/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument
COM(2012) 92	2012/0041/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsrådet EU-Tyrkiet
COM(2012) 133	2012/0063/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til ændring af protokol 4 (Oprindelsesregler) til EØS-aftalen
COM(2012) 329	2012/0159/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)
Udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
COM(2005) 281	2005/0121/CNS	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union
COM(2013) 289	2013/0155/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side
COM(2013) 653		Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om godkendelse af Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side
Sundhed og fødevaresikkerhed
COM(2007) 90	2007/0037/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. (3), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne
COM(2013) 262	2013/0137/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (lovgivning om planteformeringsmateriale)
Det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er
COM(2010) 371	2010/0199/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger Der er ikke udsigt til, at der kan opnås enighed om forslaget.
COM(2012) 84	2012/0035/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for humanmedicinske lægemidler og disse lægemidlers inddragelse under de offentlige sygesikringsordninger
COM(2012) 241	2012/0124/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om at bemyndige medlemsstaterne til på FN-konferencen vedrørende traktaten om våbenhandel (New York, 2.-27. juli 2012) at forhandle om de spørgsmål, der falder ind under EU's enekompetence
COM(2014) 85	2014/0043/NLE	Forslag til Rådets henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper
Internationalt samarbejde og udvikling
COM(2008) 244	2008/0270/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om ændring af forslaget til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af den internationale kaffeoverenskomst 2007
Interinstitutionelle relationer:
COM(2013) 451	2013/0218/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
COM(2013) 452	2013/0220/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
COM(2013) 751	2013/0365/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder
COM(2010) 82	2010/0050/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til tolkning og oversættelse i straffesager
COM(2012) 35	2012/0022/APP	Forslag til Rådets forordning om statut for den europæiske almennyttige fond
Migration, indre anliggender og medborgerskab
COM(2009) 102	2009/0033/CNS	Forslag til Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne
Forskning, videnskab og innovation
COM(2011) 931	2011/0460/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om et supplerende forskningsprogram for ITER-projektet (2014-2018)
Handel
COM(2011) 380	2011/0167/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater
Transport
COM(2000) 802	2000/0326/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande og dertil knyttede foranstaltninger
COM(2005) 353	2005/0141/APP	Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Serbien og Montenegro om visse aspekter af lufttrafik
COM(2008) 700		Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af ændringsprotokol til konventionen af 18. august 1948 om sejlads på Donau (Beogradkonventionen)
COM(2009) 217	2009/0063/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter
COM(2009) 229	2009/0066/APP	Forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater som den første af parterne, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater som den anden af parterne, Island som den tredje af parterne og Kongeriget Norge som den fjerde af parterne og om indgåelse af en tillægsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater som den første af parterne, Island som den anden af parterne og Kongeriget Norge som den tredje af parterne om anvendelsen af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater som den første af parterne, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater som den anden af parterne, Island som den tredje af parterne og Kongeriget Norge som den fjerde af parterne
COM(2010) 653	2010/0320/NLE	Forslag til Rådets afgørelse om Republikken Kroatiens opfyldelse af betingelserne for fuldførelsen af den første overgangsperiode under den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde
COM(2011) 824	2011/0397/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om groundhandling-ydelser i EU's lufthavne og om ophævelse af Rådets direktiv 96/67/EF
Kodificering
COM(2008) 761	2008/0225/COD	Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
COM(2009) 446	2009/0123/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (kodificeret udgave)
COM(2009) 535	2009/0151/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. …/… af […] om affaldsstatistik (Kodificeret udgave)
COM(2009) 634	2009/0176/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (Kodificeret udgave)
COM(2010) 179	2010/0095/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (Kodificering)
COM(2010) 184	2010/0098/CNS	Forslag til Rådets forordning (EURATOM) om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (omarbejdning)
COM(2010) 507	2010/0260/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (Kodifikation)
COM(2010) 691	2010/0338/NLE	Forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (Kodificering)
COM(2012) 8	2012/0007/COD	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (Omarbejdning)

7.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/27

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2015/C 80/12)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM REGISTRERING AF GTS

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006

om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»TRADITIONAL BRAMLEY APPLE PIE FILLING«

EF-nr.: UK-TSG-007-0057s — 5.11.2008

1. Navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

Navn:

UK Apples & Pears Ltd

Adresse:

Forest Lodge

Bulls Hill

Walford

Ross-on-Wye

Herefordshire HR9 5RH

DET FORENEDE KONGERIGE

Tlf.

+44 1732529781

Fax

+44 1732529781

E-mail:

info@englishapplesandpears.co.uk

UK Apples & Pears Ltd er en producentejet sammenslutning, der blev oprettet i 1987. Den repræsenterer nu 73 % af Det Forenede Kongeriges kommercielle æble- og pæreavlere og har deltaget aktivt i EU-finansierede programmer for at fremme et øget forbrug af friske og forarbejdede æbler på friskvaremarkedet og inden for fremstillingsindustrien og catering- og restaurationsbranchen.

2. Medlemsstat eller tredjeland

Det Forenede Kongerige

3. Produktspecifikation

3.1. Navn(e), der søges registreret (artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (3) )

»Traditional Bramley Apple Pie Filling«

3.2. Navnets art

☐	Navnet er specifikt i sig selv
☒	Navnet udtrykker landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet

Navnet udtrykker produktets traditionelle sammensætning, da det udelukkende består af Bramley-æbler med vand og sukker, evt. med lidt citronsaft og en smule majsstivelse.

Madæblet Bramley, som kun bruges til madlavning, har en unik blanding af lavt tørstofindhold, højt æblesyreindhold og lavt sukkerindhold, som sammen med det velkendte fravær af tilsætningsstoffer giver fyldet i den traditionelle Bramley-æbletærte, »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, sin karakteristiske meget syrlige smag.

3.3. Søges navnet forbeholdt det produkt, som ansøgningen vedrører, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006

☒	Navnet søges forbeholdt det pågældende produkt
☐	Navnet søges ikke forbeholdt det pågældende produkt

3.4. Produkttype

Gruppe 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.5. Beskrivelse af det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1 henviser til (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1216/2007)

»Traditional Bramley Apple Pie Filling« er en ensartet blanding af Bramley-æblestykker, sukker og vand. De æbler, der anvendes til at fremstille »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, skal have en størrelse på mellem 65 mm og 115 mm. Det skal være hele æbler, som er modne, og som ikke har nogen væsentlige pletter på skrællen, revner eller stødmærker. Bramley-æblerne skal skæres i stykker, der har den fornødne størrelse på minimum 15 mm. Formen på æblestykkerne kan variere. Denne ingrediensblanding skal indeholde veldefinerede frugtstykker med en god, fast konsistens. Æblestykkerne varierer i farve og kan have forskellige grønne nuancer, hvilket er typisk for sorten Bramley's Seedling.

Det er valgfrit at tilsætte Bramley-æblepuré og majsmel. Hvis der tilsættes æblepuré, skal den indeholde mindst 97 % Bramley-æbler, mens de sidste 3 % udgøres af væde, der er tilsat under tilberedningen. Puréen fremstilles af skrællen, kernehuset og kødet fra Bramley-æblet, der opvarmes og dampes. Derefter sies puréen, så eventuelt fiberholdigt materiale fjernes, og den bliver til en tyk, jævn grøn/lysebrun væske, som er typisk for Bramley-æblet.

Der kan også tilsættes citronsaft.

Slutproduktet har den karakteristiske meget syrlige Bramley-smag. »Traditional Bramley Apple Pie Filling« distribueres til grossister, leverandører til restaurationsbranchen, bagerier, fødevareproducenter og detailhandlere i forskellige former for beholdere.

Ingredienserne i »Traditional Bramley Apple Pie Filling« er:

Bramley-æblestykker — minimumstørrelse 15 mm

Sukker

Vand

Bramley-æblepuré — valgfrit

Majsmel — valgfrit

Citronsaft — valgfrit

Mængden af de anvendte ingredienser er forskellige for hver producent. Følgende tekniske karakteristika skal dog være overholdt:

Bramley-æblestykker — mindst 40 %

Sukker — højst 20 %

Vandindhold — den maksimale vandaktivitet skal være 0,97 aw.

pH-værdi — under 4

Tørstof — minimum 2o Bx

Viskositet — et maksimumflow på 8 ved brug af et Ford-bæger.

3.6. Beskrivelse af produktionsmetoden for det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1 henviser til (artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1216/2007)

Bramley-æbler udgør råvaren i »Traditional Bramley Apple Pie Filling«. Æblerne dyrkes i henhold til følgende protokol:

Der føres et fuldstændigt register over frugtens dyrkning, plukning og opbevaring for hvert parti, der leveres til fremstillingsvirksomheden. Efter en indledende kontrol for at sikre at partiet er egnet til »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, gennemgår æblerne en proces, hvor de flyder i vand, efterfulgt af maskinel sortering og manuel inspektion på båndet inden fremstillingsprocessen.

Størrelsen på de æbler, der anvendes til fremstilling af »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, varierer mellem mindst 65 mm og højst 115 mm. På grund af Bramley-æblets unikke form er det nødvendigt at anvende passende specialistprocedurer til størrelsesinddeling og håndtering for at sikre en nøjagtig tilberedning af råvarerne.

Æblerne skal være fri for sygdomme og væsentlige pletter på skrællen, de skal være rene, hele og modne, og de skal være fri for revner og stødmærker > 0,5 mm i dybden, priksyge, råd og ødelæggende skurv. På grund af frugtens bløde karakter skal flydebånd og mekaniske bånd tilpasses, således at frugten udsættes for mindst mulig stødpåvirkning under fremstillings- og forarbejdningsprocessen.

Bramley Seedling-æblets smag er meget syrlig og markant. Farven er typisk for Bramley Seedling-æblet og går fra meget mørkegrøn til en lysere grøn nuance, som dækker hele æbleskrællen. Æblet skal have en god, fast og sprød konsistens og skal generelt høre ind under kategorierne knasende, saftig og fast.

Maskinel skrælning og udtagning af kernehus: Bramley-æblets form er uregelmæssig, og det er nødvendigt med særligt udstyr til størrelsesinddeling, skrælning, udtagning af kernehus og håndtering for at opfylde den krævende specifikation for kommerciel fremstilling af »Traditional Bramley Apple Pie Filling«. Æblerne skal gås efter i hånden.

Tilberedning: Bramley-æbler, som er skåret i tern, har nogle unikke iltningskarakteristika og kræver anvendelse af de særlige teknikker, der er nævnt nedenfor:

Bramley-æblerne skæres ud i den påkrævede størrelse. Stykkerne er som regel uens i størrelsen og varierer mellem »tern« på 15 mm og »både« på 70 mm, hvor tværsnittet har en størrelse på mindst 15 mm. Stykkernes uensartethed er et af de særlige kendetegn ved »Traditional Bramley Apple Pie Filling« og er et resultat af æblernes egen størrelse og form, udskæringsmetoden og kundens eller forbrugerens præferencer.

Bramley-æblestykkerne kan herefter nedsænkes i et antioxidantmiddel, for at forhindre at æblekødet bliver brunt. Brugen af citronsaft, citronsyre eller askorbinsyre som antioxidantmiddel er valgfri og udgør en specifik fase i forarbejdningen. Det er hverken en ingrediens eller et tilsætningsstof og har derfor ingen indvirkning på slutproduktets sammensætning.

Dernæst overføres æblerne direkte til det område, hvor fyldingen af æbletærterne foregår eller til kølerummet, hvorefter de forarbejdes til »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, enten varme eller i en kold blanding.

En blanding af vand og sukker tilsættes æblestykkerne, indtil det hele er ligeligt fordelt. På dette tidspunkt kan der, hvis det ønskes, tilsættes majsmel og/eller Bramley-æblepuré og/eller citronsaft. Æblepuréen skal være fremstillet af 100 % Bramley-æbler og må ikke indeholde nogen konserveringsmidler.

3.7. Landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet (artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1216/2007)

»Traditional Bramley Apple Pie Filling« er en ensartet blanding af friske Bramley-æblestykker, sukker og vand, hvor der kan være tilsat Bramley-æblepuré, majsmel og citronsaft.

Bramley-æblets unikke smagskarakteristika og det velkendte fravær af tilsætningsstoffer giver »Traditional Bramley Apple Pie Filling« sin særlige, meget syrlige smag. Æblernes smag er kendetegnet ved balancen mellem sukker og æblesyre. De fleste andre æblesorter har et lavere syreniveau og et højere sukkerindhold. Det giver dem den søde smag, der gør dem velegnet som spiseæble — men denne smag går tabt, når æblet tilberedes. Bramley-æbler har dog et højere indhold af æblesyre og et lavere sukkerniveau, hvilket giver en mere udtalt og syrligere smag, som bevares, når de tilberedes.

Bramley-æblernes faste konsistens er en vigtig kvalitet, som er med til at give det kogte æble en fugtig tekstur (som om æblet smelter i munden). Spiseæbler kan få en sej, utilfredsstillende konsistens, fordi de indeholder op til 20 % mere tørstof end Bramley-æbler.

Forbrugerorganisationen Good Housekeeping Institute i Det Forenede Kongerige har foretaget undersøgelser, som bekræfter, at Bramley-æbler er bedre end spiseæblesorter, når de tilberedes efter klassiske opskrifter. Bramley blev testet mod æblesorterne Granny Smith, Braeburn og Golden Delicious. Der blev brugt opskrifter fra Good Housekeepings opskriftsbog, herunder traditionel æbletærte, og alle æbler blev behandlet på samme måde. De blev testet for smag, konsistens og overordnet kvalitet efter tilberedning. Undersøgelsen viste, at Bramley klarer sig bedre i traditionelle britiske æbletærter end alle spiseæblesorter.

Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige point (ud af 9), der blev opnået i en test foretaget af Good Housekeeping Institutes taste4-forbrugerpanel, som bestod af 12 voksne mænd og kvinder i alle aldersgrupper, herunder medlemmer af madlavningsteamet:

	Golden Delicious	Braeburn	Bramley	Granny Smith
Udseende	5,2	5,8	6,9	6,2
Smag	6,0	5,2	7,0	5,0
Konsistens	5,5	4,9	6,5	5,5
Overordnet kvalitet	5,2	5,4	6,7	5,0

En liste over de unikke karakteristika ved »Traditional Bramley Apple Pie Filling«:

—	Er udelukkende fremstillet af de »traditionelle« ingredienser, nemlig Bramley-æbler, vand og sukker med Bramley-æblepuré — består af 100 % Bramley-æbler og evt. majsmel og citronsaft. Ingen tilsætningsstoffer er anvendt.

—	Unik smag som følge af Bramley-æblets høje æblesyreindhold i forhold til sukkerindholdet.

—	Æblernes størrelse varierer mellem 65 mm og 115 mm.

3.8. Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle karakter (artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1216/2007)

Bramley's Seedling blev opdaget af Mary Anne Brailsford i ca. 1809 (en sort, der var vokset frem i naturen som følge af et unikt tempereret øklima). Den blev plantet i en have i Southwell, Nottinghamshire.

Frugterne på det forædlede Bramley-æbletræ blev fremvist første gang for det kongelige britiske haveselskabs frugtkomité den 6. december 1876. De fik mange rosende ord med på vejen.

I Victoria-tiden stræbte man efter at udvikle rene madæblesorter til den ultimative æbletærteopskrift. På den nationale æblekongres i 1883 blev Bramley kåret som den sort, der var mest velegnet til æbletærter. Det er således blevet en folkelig tradition.

I oktober 1887 fik Bramley-æblet et førsteklassescertifikat af komitéen for den kongelige jubilæumsudstilling af æbler, der blev afholdt i Manchester.

Bramley's seedling er et unikt madæble, der udelukkende anvendes til madlavning (det spises normalt ikke råt, da de fleste synes, at det er for syrligt). Det har både en karakteristisk smag og en særlig konsistens, og det er disse kvaliteter, som har ført til traditionen med æbletærte og holdt denne tradition i live.

Briterne brød sig ikke om den amerikanske skik og brug med at stikke en gaffel i et æble, og de brød sig heller ikke om den franske version med dekorative æbleskiver ovenpå. Begge versioner kræver, at æblet bevarer sin form, når det bliver tilberedt, og disse æbler er derfor mindre syreholdige end et rigtigt madæble. Det er uvist, om det var præferencerne eller æblerne, der kom først, men Bramley's Seedling, som var det madæble, der havde det højeste syreniveau, bestod de engelske tests med bravur. Det høje syreindhold og den heraf følgende karakteristiske meget syrlige, frugtagtige smag sikrede også dets fortsatte anvendelse.

Den tidlige tradition med at hælde citronsaft (eller en anden syreholdig saft) over de udskårne Bramley-æblestykker for at forhindre at de bliver brune, holdes stadig i hævd, og det er den samme opskrift på »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, der anvendes kommercielt i dag.

Nogle af Det Forenede Kongeriges førende kokke har udtalt direkte til UK Apples & Pears, at opskriften på »Traditional Bramley Apple Pie Filling« stadig er den samme, som dengang den blev populær efter den nationale æblekongres i 1883:

»Jeg har arbejdet i fødevarebranchen i 50 år, og kan efter min bedste overbevisning bekræfte, at fyldet i den traditionelle engelske æbletærte kun består af Bramley-æbler og sukker, evt. med lidt citronsaft og en smule majsstivelse.« — Prue Leith, OBE

»Bramley-æblet kunne fejre sit 200-årsjubilæum i 2009 og er blevet brugt til æbletærtefyld, lige siden man begyndte at dyrke det kommercielt i midten af det 19. århundrede. I al den tid er opskriften på Bramley-æbletærtefyld forblevet uændret, eftersom det stadig kun består af Bramley-æbler, sukker, stivelse som f.eks. majsmel, et konserveringsmiddel som f.eks. citronsaft og vand.« — Phil Vickery

»Så vidt jeg kan vurdere, har opskriften på traditionelt Bramley-æbletærtefyld ikke ændret sig: Bramley-æbler, sukker, majsmel, et konserveringsmiddel som f.eks. citronsaft og vand. Bramley anses med rette for at være det bedste æble til madlavning. Æblet er hjemmehørende i Storbritannien, og dets unikke kvaliteter såsom et højere syreindhold og et lavere sukkerindhold giver en stærk æblesmag, selv når æblet koges, og en fortræffelig konsistens efter tilberedningen.« — Antony Worrall Thompson, MOBG

Nogle typer æbletærtefyld, herunder andre typer Bramley-æbletærtefyld, kan indeholde en blanding af æblesorter. De opfylder ikke vores definition af »Traditional Bramley Apple Pie Filling«, som udelukkende er lavet af Bramley-æbler. På samme måde er brugen af kunstige konserveringsmidler ikke i overensstemmelse med vores definition af »Traditional Bramley Apple Pie Filling«.

3.9. Minimumskrav og procedurer for verifikation af specificiteten (artikel 4 i forordning (EF) nr. 1216/2007)

Disse er nævnt nedenfor og henviser navnlig til den kommercielle fremstilling af »Traditional Bramley Apple Pie Filling«:

Beskrivelse af råvaren

Bramley's Seedling-æble. Ingen andre æblesorter er tilladt.

Frugtkvalitet

Ved levering til forarbejdningsvirksomheden skal frugten være fri for sygdomme, ren, hel og moden. Æblerne skal være fri for væsentlige pletter på skrællen og fri for revner og stødmærker > 0,5 mm i dybden.

Farven skal være grøn og typisk for Bramley-sorten. Den skal gå fra meget mørkegrøn til en lysere grøn nuance, som dækker hele æbleskrællen. Farven må ikke være gulgrøn eller gul.

Fejl

Specifikke fejl, som skal minimeres, er: væsentlige stødmærker (> 0,5 mm i dybden), midteræbler, råd i kernehuset, priksyge, meget deforme æbler, nedbrydning på grund af lav temperatur, store skader på skrællen, indskrumpet kernehus og rådne æbler. Der må ikke være kommaskjoldlus på hovedparten af skrællen.

Frugtstørrelse

Frugtstørrelsen må variere mellem 65 mm og 115 mm.

Konsistens

Konsistensen skal være god, fast og sprød.

Forarbejdning

På grund af frugtens bløde karakter skal forarbejdningsbetingelserne være således, at den mekaniske påvirkning under fremstillingen og forarbejdningen minimeres.

Bramley-æblets form er uregelmæssig, og det er nødvendigt med særligt udstyr til størrelsesinddeling, skrælning, udtagning af kernehus og håndtering for at opfylde specifikationen.

Når æblerne er skrællet, og kernehuset er udtaget, skal de kontrolleres og gås efter i hånden.

Æblerne kan dyppes i et antioxidantmiddel, hvorefter de rystes, så overskydende væske løber af.

Æblerne skal opbevares køligt ved < 5 °C inden brug.

Fremstillingsvirksomhed

Ud over ovenstående ingredienser må »Traditional Bramley Apple Filling« kun indeholde vand og sukker, og det er valgfrit at tilsætte Bramley-æblepuré og majsmel. Det er tilladt at ændre opskriften, men ikke ingredienserne.

Blande- og pumpeprocessen skal være af en sådan art, at der fremstilles en ensartet blanding med en god frugtdefinition.

Hvert parti af tærtefyldet skal testes for pH, totalindhold af opløselige faste stoffer, viskositet, farve og smag, for at kontrollere at specifikationsparametrene er opfyldt. Niveauerne kan være forskellige fra producent til producent alt efter slutkundens specifikation. Produkterne skal mærkes for at sikre fuld sporbarhed og skal opbevares i kølerum eller køligt distributionsrum.

4. Myndigheder eller organer, der verificerer overholdelsen af kravene i produktspecifikationen

4.1. Navn og adresse

Navn:

The National Britannia Group

Adresse:

Caerphilly Business Park

Caerphilly CF83 3GG

DET FORENEDE KONGERIGE

Tlf.

+44 2920852852

Fax

+44 2920867738

E-mailadresse:

client_support@natbrit.com

Navn:

LawLabs Limited

Adresse:

Law Labs House

121 Shady Lane

Great Barr

Birmingham B44 9ET

DET FORENEDE KONGERIGE

Tlf.

+44 1212514000

Fax

+44 1212514040

E-mailadresse:

market.lawlabs@bodycote.com

Disse tilsynsorganer er begge certificeret efter EN 45011. Auditering i henhold til kravene i BRC Global Standards — Food (aktuel udgave 4, januar 2005)

http://www.brc.org.uk/standards/default.asp

☒ Offentlig

☐ Privat

4.2. Myndighedens eller organets særlige opgaver

Tilsynsorganet er ansvarligt for kontrollen med hele specifikationens overholdelse.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 80

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 7. marts 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2015/C 080/01	Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien	1
2015/C 080/02	Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien	2
	Europa-Kommissionen
2015/C 080/03	Euroens vekselkurs	3
2015/C 080/04	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på mødet den 5. juni 2013 om et afgørelsesudkast i sag C.39226 (1) Lundbeck — Referent: Den Tjekkiske Republik	4
2015/C 080/05	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på mødet den 17. juni 2013 om et afgørelsesudkast i sag C.39226 (2) Lundbeck — Referent: Den Tjekkiske Republik	5
2015/C 080/06	Høringskonsulentens endelige rapport — Lundbeck (AT.39226)	6
2015/C 080/07	Resumé af Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 (Sag AT.39226 — Lundbeck) (meddelt under nummer C(2013) 3803)	13
2015/C 080/08	Tilbagetrækning af forslag fra Kommissionen	17

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2015/C 080/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7545 — Blackstone/Koala/Acenden/AMS) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	24
2015/C 080/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7529 — Mohawk/International Flooring Systems) ( 1 )	25
2015/C 080/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7553 — PAI/Lion Adventure) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	26
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2015/C 080/12	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	27

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0963
JPY	japanske yen	131,48
DKK	danske kroner	7,4514
GBP	pund sterling	0,72200
SEK	svenske kroner	9,1893
CHF	schweiziske franc	1,0700
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,5420
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,297
HUF	ungarske forint	303,78
PLN	polske zloty	4,1178
RON	rumænske leu	4,4410
TRY	tyrkiske lira	2,8275
AUD	australske dollar	1,3990
CAD	canadiske dollar	1,3666
HKD	hongkongske dollar	8,5055
NZD	newzealandske dollar	1,4627
SGD	singaporeanske dollar	1,5004
KRW	sydkoreanske won	1 203,83
ZAR	sydafrikanske rand	12,9134
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,8651
HRK	kroatiske kuna	7,6205
IDR	indonesiske rupiah	14 182,39
MYR	malaysiske ringgit	3,9923
PHP	filippinske pesos	48,282
RUB	russiske rubler	65,2170
THB	thailandske bath	35,531
BRL	brasilianske real	3,2949
MXN	mexicanske pesos	16,6451
INR	indiske rupee	68,4064


	(1) EØS-relevant tekst