ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 443

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
11. december 2014


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2014/C 443/01

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter (Offentliggørelse af referencerne for de normative dokumenter udarbejdet af OIML og en liste over dele af disse dokumenter, som svarer til de væsentlige krav (i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1))  ( 1 )

1

2014/C 443/02

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter (Tilbagetrækning af offentliggørelse af referencerne for de normative dokumenter udarbejdet af OIML og en liste over dele af disse dokumenter, som svarer til de væsentlige krav)  ( 1 )

6

2014/C 443/03

Tilbagetrækning af en fusionsanmeldelse (Sag M.7468 — Oji Holdings/Itochu Corporation/Sales and Production JVs) ( 1 )

6

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2014/C 443/04

Rådets konklusioner — Uddannelse af retsvæsenets aktører: et vigtigt redskab til at konsolidere gældende EU-ret

7

 

Europa-Kommissionen

2014/C 443/05

Euroens vekselkurs

10

 

V   Øvrige meddelelser

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2014/C 443/06

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

11

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/1


Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter (1)

(Offentliggørelse af referencerne for de normative dokumenter udarbejdet af OIML og en liste over dele af disse dokumenter, som svarer til de væsentlige krav (i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1))

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 443/01)

MI-007 Taxametre

i henhold til:

OIML R 21 2007

Bemærkninger:

Feltet »Bemærkninger« vedrører overensstemmelsen mellem OIML R 21 og direktiv 2004/22/EF med hensyn til de relevante krav.

Angivelsen »dækket« tilkendegiver, at:

kravet i OIML R 21 er identisk med kravet i direktiv 2004/22/EF, eller at

kravet i OIML R 21 er strengere end kravet i direktiv 2004/22/EF, eller at

alle kravene i OIML R 21 opfylder kravene i direktiv 2004/22/EF (også når direktiv 2004/22/EF tillader andre alternativer)

Hvis kravene ikke er fuldt dækkede, forklares det kort, hvilke krav der er dækkede.

Angivelsen »ikke dækket« betyder, at kravet i direktiv 2004/22/EF enten ikke er foreneligt med det relevante krav i OIML R 21 eller ikke indgår i OIML R 21.

Angivelsen »ikke relevant« betyder, at kravet i bilag I til direktiv 2004/22/EF ikke er relevant for taxametre.

Væsentlige krav i direktivet

OIML R 21 2007

Bemærkninger

BILAG 1

1.1

2.4.5.4; 2.5.5

Dækket

1.2

A.5.4.5

Dækket

1.3

3.5.2

Dækket

1.3.1

3.5.1; 5.1.2

Dækket

1.3.2 a)

 

 

M1:

 

Ikke relevant

M2:

 

Ikke relevant

M3:

A.5.4.4

Dækket

1.3.2 b)

 

Dækket

1.3.3 a)

 

 

E1

 

Ikke relevant

E2

 

Ikke relevant

E3

første punktum

A.5.4.3; A.5.4.5; A.5.4.6; A.5.4.7

Dækket, såfremt feltstyrken 24 V/m anvendes

andet punktum, første led

A.5.4.3.2.

Dækket

andet punktum, andet led

 

Dækket, såfremt belastningstransient, test B i henhold til ISO 16750-2:2010(E) anvendes

1.3.3 b)

Bilag A

Dækket

1.3.4

Bilag A

Dækket

1.4

 

 

1.4.1

A.5.1

Dækket

1.4.2

5.1.2

Dækket

2

7.5

Dækket

3

5.2.6

Dækket

4

 

Ikke relevant

5

4.1

Dækket

6

3.3

Dækket

7

 

 

7.1

4.2.1

Dækket

7.2

4.1; 4.9.1

Dækket

7.3

 

Ikke relevant

7.4

 

Ikke relevant

7.5

4.1

Dækket

7.6

4.2.3; 4.11

Dækket, når prøvemetoden er omfattet af brugervejledningen

8

 

 

8.1

5.2.3.2

Dækket

8.2

4.2.5

Dækket

8.3

4.11.2.

Dækket

8.4

4.10

Dækket

8.5

 

Ikke relevant

9

 

 

9.1

4.12; 4.12.1

Dækket

9.2

 

Ikke relevant

9.3

 

Ikke dækket

9.4

 

Ikke relevant

9.5

 

Ikke relevant

9.6

 

Ikke relevant

9.7

3.4; 4.9.1

Dækket

9.8

4.12.2

Dækket

10

 

 

10.1

4.9.1

Dækket

10.2

4.9.1

Dækket

10.3

4.9.2

Dækket

10.4

4.9.1

Dækket

10.5

 

Ikke relevant

11

 

 

11.1

 

Ikke relevant

11.2

 

Ikke relevant

12

4.2.3

Dækket

BILAG MI-007

Definitioner

 

 

Taxameter

2.1.1

Dækket

Betaling

2.3.1.1

Dækket

Crossoverhastighed

2.3.1.2

Dækket

Normal beregningsmåde S (enkelt tarifanvendelse)

2.3.1.3.1

Dækket

Normal beregningsmåde D (dobbelt tarifanvendelse)

2.3.1.3.2

Dækket

Funktionsposition

2.3.3; 2.3.3.1; 2.3.3.2; 2.3.3.3

Dækket

1

3.1

Dækket

2

2.3.3.2; 2.3.3.3; 3.1

Dækket

3

4.3

Dækket

4

5.2.3; 4.2.2

Dækket

5

4.2.3; 4.2.5

Dækket

6.1

A.5.4.4

Dækket

6.2

3.5.1; 3.5.2

Dækket

7

3.2.1.1

Dækket

8

 

 

8.1

Jf. svar vedr. bilag 1, § 1.3.3

Dækket

8.2

5.1.3

Dækket

9

5.2.5

Dækket

10

3.1

Dækket

11

4.5.3.b)

Dækket

12

4.5.4

Dækket

13

4.9.1

Dækket

14.1

4.2.4

Dækket

14.2

4.2.5

Dækket, når 4.2.5.i i OIML R 21:2007 er bindende

14.3

Jf. svar vedr. bilag 1, § 8.3

Dækket

15.1

4.7

Dækket

15.2

4.7

Dækket

15.3

4.9.1

Dækket

16

4.8

Dækket

17

4.1; 4.14.1

Dækket

18

5.2.4; 3.2.1.1

Dækket

19

4.14.1; 4.2.1

Dækket

20

4.2.1

Dækket

21

3.3

Dækket

22

3.7

Dækket

23

3.4

Dækket


(1)  EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.


11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/6


Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter (1)

(Tilbagetrækning af offentliggørelse af referencerne for de normative dokumenter udarbejdet af OIML og en liste over dele af disse dokumenter, som svarer til de væsentlige krav)

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 443/02)

Offentliggørelsen af referencen vedrørende taxametre (MI-007) i henhold til OIML R21 fra 2007 (2) trækkes tilbage 180 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. EF-typeafprøvningsattester, der er udstedt på grundlag af det normative dokument inden tilbagetrækningen heraf, forbliver gyldige indtil udløbet af deres gyldighedsperiode uden nogen begrænsning af markedsføringen eller ibrugtagningen af instrumenter af denne type.


(1)  EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT C 268 af 10.11.2009, s. 1.


11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/6


Tilbagetrækning af en fusionsanmeldelse

(Sag M.7468 — Oji Holdings/Itochu Corporation/Sales and Production JVs)

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 443/03)

(Rådets forordning (EF) nr. 139/2004)

Den 27. november 2014 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion mellem Oji Green Resources Co., Ltd og Itochu Enex Co., Ltd. Den 5. december 2014 meddelte den (de) anmeldende part(er) Kommissionen, at den/de trak sin/deres anmeldelse tilbage.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/7


Rådets konklusioner

Uddannelse af retsvæsenets aktører: et vigtigt redskab til at konsolidere gældende EU-ret

(2014/C 443/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 29. juni 2006 om uddannelsen af retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union (KOM(2006) 356 endelig)

Rådets resolution om uddannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske Union (2008/C 299/01)

artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Unionens støtte til uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet inden for civilretlige spørgsmål og i straffesager

Europarådets rådgivende dommerkomités Magna Carta fra 2010 for dommere, som understreger, at grund- og efteruddannelse er en ret og pligt for dommere, og at uddannelse er et vigtigt element for at garantere dommeres uafhængighed samt retsvæsenets kvalitet og effektivitet (CCJE (2010) 3 Final)

meddelelsen fra Kommissionen om »Opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU« (KOM(2011) 551 endelig)

Rådets konklusioner af 27. oktober 2011 om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU (2011/C 361/03)

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2012 om uddannelse af retsvæsenets aktører (2012/2575(RSP))

meddelelsen fra Kommissionen om »EU's dagsorden for retlige anliggender 2020 — Øget tillid, mobilitet og vækst i Unionen« (COM(2014) 144 final)

Det Europæiske Råds strategiske retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed af 27. juni 2014, som fastslår, at »der kræves yderligere tiltag for at (…) styrke uddannelsen af fagfolk« (EUCO 79/14);

UNDERSTREGER,

at dommere og anklagere samt andre retlige aktører spiller en afgørende rolle for at garantere overholdelse af EU-retten

at retlige anliggender, herunder retligt samarbejde, med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet en fuldt udviklet EU-politik. Det europæiske område med retfærdighed skal nu konsolideres. Uddannelse er et nøgleredskab med henblik på at sikre, at de i EU-lovgivningen sikrede rettigheder bliver en realitet, at retsvæsenets effektivitet i medlemsstaterne øges, samt at retsvæsenets aktører har tillid til hinandens retssystemer. Dette igen bør medvirke til at sikre, at retssager og anerkendelse af domme fungerer problemfrit på tværs af grænserne;

UDTRYKKER TILFREDSHED MED

1.

det faktum, at over 210 000 retlige aktører, såvel dommere, anklagere, domstolspersonale, advokater, notarer som fogeder, deltog i uddannelsesforløb om EU-ret mellem 2011 og 2013, som det fremgår af Kommissionens årsrapporter om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU

2.

udbredelsen af god uddannelsespraksis for dommere, anklagere, advokater og domstolspersonale og henstillingerne om at forbedre uddannelsen for disse erhverv, jf. resultatet af det pilotprojekt om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU, der blev foreslået af Europa-Parlamentet i 2012 og gennemført af Kommissionen i 2013 og 2014

3.

vedtagelsen af programmet for retlige anliggender (1) for perioden 2014 til 2020, som skal støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles lov- og retskultur, og som afsætter 35 % af sit samlede budget, dvs. 132 mio. EUR, til dette formål

4.

den øgede deltagelse af dommere og anklagere i udvekslinger og andre grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter, som EJTN gennemførte, fremmede og koordinerede i de foregående år;

ANERKENDER,

1.

at der trods en forbedret situation skal gøres mere for at nå det ambitiøse mål om, at halvdelen (ca. 700 000) af alle retlige aktører bør deltage i uddannelse i EU-ret mellem 2011 og 2020

2.

at de retlige aktørers uddannelsesbehov endnu ikke er blevet opfyldt til fulde, og at situationen varierer på tværs af de juridiske erhverv og medlemsstaterne

3.

at god praksis skal formidles bredt, ajourføres, genanvendes og deles på tværs af de juridiske erhverv

4.

at de retlige aktører fortsat støder på hindringer, når de vil deltage i uddannelsesaktiviteter, f.eks. på grund af tidsmangel eller manglende økonomi, mangel på uddannelseskurser, som omfatter EU-ret, eller mangel på juridiske sprogkundskaber, som er en forudsætning for at deltage i grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter

5.

at EJTN på EU-niveau har de rette forudsætninger for via sine medlemmer at koordinere nationale uddannelsesaktiviteter og udvikle et grænseoverskridende uddannelsestilbud for dommere og anklagere; det har modtaget stadig større medfinansieringsstøtte fra Den Europæiske Union i løbet af de foregående år;

OPFORDRER DE NATIONALE UDBYDERE AF UDDANNELSE FOR RETLIGE AKTØRER OG UDDANNELSESUDBYDERNE INDEN FOR DE JURIDISKE ERHVERV TIL

1.

systematisk at integrere uddannelse i EU-ret og navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i grund- og efteruddannelsesaktiviteter på nationalt niveau, hvor det er nødvendigt med henblik på korrekt varetagelse af retlige eller faglige funktioner

2.

at følge op på den gode praksis og de henstillinger, der blev resultatet af pilotprojektet om uddannelse af retsvæsenets aktører, hvor dette er relevant

3.

at fremme anerkendelse af, at grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter om EU-ret i en anden medlemsstat eller af en uddannelsesudbyder i EU opfylder eventuelle nationale uddannelsesforpligtelser

4.

om nødvendigt at forbedre indsamlingen af pålidelige data om uddannelse og dele disse data med Kommissionen, så den kan gøre årsrapporterne om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU endnu mere nøjagtige

5.

at støtte koordineringen af den uddannelse, de liberale juridiske erhvervs nationale organisationer udbyder, gennem deres respektive enheder på EU-niveau;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

1.

at omsætte den vægt, som konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2014 lægger på uddannelse af retsvæsenets aktører, til konkrete foranstaltninger ved at:

afsætte de fornødne budgetmidler til udvikling af et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud og

give retsvæsenets aktører mulighed for at deltage i de udbudte uddannelsesaktiviteter

2.

at overveje at øge, men som minimum at opretholde deres finansielle støtte til EJTN under hensyntagen til EJTN's juridiske rammer og medlemsstaternes direkte medfinansiering af visse EJTN-uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med relevante uddannelsesbehov med henblik på at matche EU's bidrag og give netværket mulighed for at videreudvikle sine aktiviteter, f.eks. udvekslinger og grænseoverskridende uddannelse

3.

at støtte indsamlingen af pålidelige data på dette område;

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

1.

at udnytte den forhåndenværende ekspertise i medlemsstaterne og blandt interessenterne og bygge på det fortrinlige arbejde i EJTN og resultaterne fra pilotprojektet om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU, når den overvejer at udarbejde en henstilling om uddannelsesstandarder for alle juridiske erhverv

2.

at fortsætte rapporteringen om de retlige aktørers deltagelse i uddannelse i EU-ret og i andre medlemsstaters lovgivning

3.

at afholde regelmæssige møder på EU-niveau med interessenter, som er involveret i uddannelse af retlige aktører, for at gøre status over fremskridtene og medvirke til at forberede eventuelle yderligere forbedringer af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU

4.

at afholde et specifikt møde på EU-niveau med interessenterne for at kortlægge eksisterende uddannelsesaktiviteter, identificere mulige mangler og foreslå forbedringer, idet der navnlig sættes fokus på uddannelse af retlige aktører og embedsmænd, som anvender Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

5.

at tilskynde uddannelsesudbydere, det være sig offentlige eller eventuelt private, til at tilrettelægge flere uddannelsesforløb i EU-ret og i juridiske sprogkundskaber på fremmedsprog for de juridiske erhverv under hensyntagen til målet om, at en sådan uddannelse skal være af høj kvalitet og omkostningseffektiv

6.

at forholde sig til det særlige spørgsmål om uddannelse af domstolspersonale, herunder forbedre uddannelsen i EU-ret for domstolspersonale, hvis opgaver omfatter elementer af EU-ret, samt lette det grænseoverskridende samarbejde mellem udbydere af uddannelse for domstolspersonale, hvor det er relevant

7.

under hensyntagen til EU's budgetkrav og -procedurer gradvist at øge den finansielle støtte til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, der er det afgørende instrument for at forbedre uddannelsen af dommere og anklagere i EU

8.

at øge den finansielle støtte til grænseoverskridende uddannelsesprojekter i henhold til Det finansielle program for retlige anliggender for 2014-2020 og samtidig lempe den administrative byrde for støttemodtagerne

9.

at fortsætte med at udvikle uddannelsessektionen på den europæiske e-justiceportal, herunder e-læring, som et effektivt redskab til videreudvikling af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 73).


Europa-Kommissionen

11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/10


Euroens vekselkurs (1)

10. december 2014

(2014/C 443/05)

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2392

JPY

japanske yen

147,33

DKK

danske kroner

7,4397

GBP

pund sterling

0,78975

SEK

svenske kroner

9,3276

CHF

schweiziske franc

1,2024

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

8,8765

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

27,618

HUF

ungarske forint

307,21

LTL

litauiske litas

3,45280

PLN

polske zloty

4,1619

RON

rumænske leu

4,4430

TRY

tyrkiske lira

2,8000

AUD

australske dollar

1,4846

CAD

canadiske dollar

1,4186

HKD

hongkongske dollar

9,6059

NZD

newzealandske dollar

1,6034

SGD

singaporeanske dollar

1,6263

KRW

sydkoreanske won

1 369,94

ZAR

sydafrikanske rand

14,2430

CNY

kinesiske renminbi yuan

7,6526

HRK

kroatiske kuna

7,6680

IDR

indonesiske rupiah

15 298,55

MYR

malaysiske ringgit

4,3088

PHP

filippinske pesos

55,250

RUB

russiske rubler

67,2763

THB

thailandske bath

40,658

BRL

brasilianske real

3,2105

MXN

mexicanske pesos

17,8541

INR

indiske rupee

76,9233


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Øvrige meddelelser

ANDET

Europa-Kommissionen

11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/11


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2014/C 443/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (2)

»HOLLANDSE GEITENKAAS«

EF-nr.: NL-PGI-0005-01176 – 6.11.2013

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse

»Hollandse geitenkaas«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Nederlandene

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3: Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Hollandse geitenkaas« er en traditionel geografisk betegnelse for en fast ost, der er fremstillet i Nederlandene og modnet naturligt eller i folie, og som tilberedes på samme måde som Gouda og fremstilles af gedemælk fra gedehusdyrbrug, der er etableret i Nederlandene. »Hollandse geitenkaas« er spiseklar efter naturlig modning, hvor der dannes en skorpe, eller efter modning i folie uden skorpedannelse. Den naturlige modning med skorpedannelse kan kun finde sted i Nederlandene. Modningsperioden er fire uger med et minimum af 25 dage.

Egenskaber:

Farve

:

Under modningen går farven fra hvid for ung og mellemlagret »Hollandse geitenkaas« til elfenbensfarvet for lagret »Hollandse geitenkaas«.

Konsistens

:

»Hollandse geitenkaas« har en blød til smidig masse efter fire uger; jo mere vandindholdet mindskes, jo fastere bliver massen.

Sammensætning

:

Den mælk, der leveres til ostemejerierne, har et fedtindhold på 2,8-6,2 % og et proteinindhold på 2,6-4,4 %.

Der kan tilsættes enhver type aromastoffer, krydderier eller grøntsager såsom nælder, bukkehorn, timian og tomat til osten, forudsat at den karakteristiske smag kan fornemmes i osten.

Fedtindhold

:

Mindst 50,0 % og højst 60,0 % i tørstof.

Fugtighed

:

Højst 44 % 14 dage efter datoen for løbetilsætning.

Saltindhold

:

Højst 4,1 % i tørstof.

Smag

:

Blød, mild og ren. Smagen og duften bliver kraftigere, efterhånden som osten modnes.

Tværsnit

:

Når osten skæres igennem, kan der være huller, som ikke nødvendigvis er ensartet fordelt.

Skorpe

:

Ved en naturlig modning er osteskorpen godt lukket, glat, tør, ren og uden skimmel. »Hollandse geitenkaas« i folie har ikke en hård skorpe, men den presses dog også og lægges i saltlage. »Hollandse geitenkaas«, der modnes i folie, skal være godt lukket, glat, tør, ren og fri for skimmel.

Modningstemperatur

:

10-14 °C ved naturlig modning og 4-7 °C ved modning i folie.

Alder for konsum

:

Fra mindst 28 dage efter fremstillingen til mere end et år.

Andre egenskaber:

Osten har form som en fladtrykt cylinder eller som en kanterost, et brød eller en blok og vejer 1,5-20 kg. Ved fladtrykt cylinder forstås en rund form, hvis side har en blød overgang til en flad over- og underside, og som har en højde på en fjerdedel eller halvdelen af diameteren. Ved form som en kanterost forstås en fladtrykt cylinderform med én blød overgang og én skarp overgang. Ved form som et brød forstås en rektangulær ost.

Tilsætningen af løbe til gedemælken sker ved hjælp af en animalsk osteløbe eller en mikrobiel osteløbe ved en temperatur på mindst 28 °C og højst 32 °C. Under løbetilsætningen tilsættes en bakteriekultur med mesofile mælkesyrebakterier, der er egnet til »Hollandse geitenkaas«, dvs. varianter af Lactococcus, normalt kombineret med varianter af Leuconostoc og eventuelt kombineret med termofile Lactobacillus og/eller Lactococcus.

I et kontrolleret saltlagebad holdes temperaturen, saltindholdet og pH-værdien så konstant som muligt. »Hollandse geitenkaas« nedsænkes i et saltlagebad med et saltindhold på mindst 17° Baumé og højst 20° Baumé. pH-værdien skal være mindre end 4,8, og temperaturen ligger mellem 10 °C og 16 °C.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Til tilberedning af »Hollandse geitenkaas« anvendes der pasteuriseret sødmælk fra geder, fløde eller valle fra gedemælk og helt eller delvis skummet gedemælk fra nederlandske malkegedebedrifter.

Det er ikke tilladt at bruge mælk fra andre dyr.

Den faste »Hollandse geitenkaas« fremstilles med mælk fra den nederlandske hvide ged eller arter fra krydsning af den nederlandske hvide ged med andre malkegederacer.

Den konstante kvalitet og den milde smag, som den nederlandske gedemælk har, skyldes en kontrolleret opdrætsmetode, opdrætternes knowhow og iværksættelsen af et kvalitetssikringsprogram (i hele kæden).

Gedemælkproducenten kan ved hjælp af dette program garantere en konstant høj kvalitet. Kvalitetssikringsprogrammet omfatter kriterier, som især vedrører virksomhedshygiejne, veterinærlægemidler, dyrenes sundhed og velfærd, drikkevand, malkning og nedkøling af mælken.

Kvalitetssikringsprogrammet, som er rettet mod malkegedebedrifter, opfylder som minimum EU's hygiejneregler og overvåges af Centraal Orgaan voor Kwaliteitsaangelegenheden in de Zuivel (COKZ — det centrale organ for kontrol af kvaliteten hos mælkeproducenter).

Ved enhver levering af gedemælk skal der tages prøver. Disse analyseres med hensyn til følgende parametre: fedt- og proteinindholdet samt diverse kvalitetsparametre. Betalingen til opdrætteren er baseret på disse grundoplysninger om mælkens kvalitet. COKZ fører tilsyn med hele processen fra prøveudtagningen og analysen af prøverne til den passende behandling af resultaterne af denne.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Foderet til den nederlandske ged består af græs- eller majsensilage af nederlandsk oprindelse, portionsfoder og halm. Det er tilladt at give supplementer såsom hørfrø, roepulp og mask fra bryggerier. Foder fra eksterne leverandører skal overholde forskrifterne i programmet til sikring af kvaliteten i malkegedebedrifter samt EU-bestemmelserne om foder. Foder, der kan tænkes at påvirke mælkens og ostens kvalitet (lugten, den milde smag osv.), som f.eks. løg, gives ikke til malkegeder.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Gedemælk, der er bestemt til »Hollandse geitenkaas«, kommer fra malkegedebedrifter, der er etableret i Nederlandene. Fremstillingen og den naturlige modning af »Hollandse geitenkaas« finder sted i Nederlandene.

De specifikke etaper af produktionen er følgende:

Mælken produceres af gederne og indsamles af opdrætteren på bedriften, og der opbevares højst mælk fra otte malkninger i gårdens tank ved en temperatur på højst 6 °C.

Chauffører, som er specialiseret i indsamling af mælk, og hvis kompetencer på området er stadfæstet med et eksamensbevis, tager derefter prøver, indsamler mælken og bringer den til ostemejerierne.

Mælken modtages af ostemejerierne og oplagres i tanke.

Mælken pasteuriseres med henblik på fremstilling af osten ved en minimumstemperatur på 71,8 °C i mindst 15 sekunder. Der tilsættes osteløbe og mælkesyrebakterier til ostemejeriets pasteuriserede mælk.

Efter osteløbetilsætning og bearbejdning udtrækkes vallen, og osten placeres og presses i beholdere.

Osten nedsænkes i en saltlage. Lagesaltningens varighed afhænger af ostens diameter og form. Ostens maksimale saltindhold må højst være 4,1 % i tørstof.

Ostens naturlige modning varer mindst 25 dage under kontrollerede klimabetingelser. Osten vendes regelmæssigt og beskyttes mod skimmel ved hjælp af et levnedsmiddelovertræk. Modningstemperaturen er 10-14 °C. Den naturlige modning med skorpedannelse finder sted i Nederlandene, hvilket sikrer, at den skorpe, der dannes, er godt tør. Tiden og temperaturen er vigtig for, at osten gennem modningsprocesserne kan opnå den ønskede organoleptiske kvalitet. Den knowhow, der er udviklet i Nederlandene inden for modning af faste oste, er afgørende for kvaliteten og udviklingen af »Hollandse Geitenkaas«-ostens smag. Modningen af osten i folie finder sted i mindst 25 dage i et kølerum ved en temperatur på 4-7 °C. Modningen af ost indpakket i folie kan også finde sted uden for Nederlandene. Kun kontrollen med temperaturen er vigtig i forbindelse med modning i folie, idet knowhow anvendes i mindre omfang.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Ikke relevant.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

På hver »Hollandse geitenkaas«, der er modnet naturligt, påsættes et kaseinmærke med betegnelsen »Hollandse geitenkaas«. Der sættes ikke et kaseinmærke på den »Hollandse geitenkaas«, der er modnet i folie.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område, som ansøgningen om registrering vedrører, er den europæiske del af Kongeriget Nederlandene. Denne del er ligeledes kendt under det traditionelle navn Holland.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Résumé

Nederlandene har jordbundsforhold, som altid har gjort det til et land, der er særlig egnet til landbrug og opdræt, og navnlig opdræt af malkegeder.

Anvendelsen af malkegederacer, foderet og opdrætsmetoderne, den rige tradition for osteproduktion og den erhvervede knowhow i det berørte område er faktorer, der er gunstige for forarbejdningen af gedemælk til »Hollandse geitenkaas« i den europæiske del af Kongeriget Nederlandene.

Geografi

Kombinationen af temperaturerne, jordens karakter og nedbørsniveauet gør traditionelt Nederlandene til et land, der er velegnet til landbrug og opdræt, og særlig til opdræt af malkegeder.

Nederlandene har et kystklima. Vinden og havet spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Tilstedeværelsen af store vandmasser (Nordsøen og Ijsselmeer) skaber mindre temperaturforskelle end i lande med en anden geografisk beliggenhed. Vandet bevirker, at temperaturforskellene begrænses. Den årlige gennemsnitstemperatur i Nederlandene varierer mellem 8,9 og 10,4 °C, og gennemsnitsnedbøren ligger mellem 700 og 950 mm om året (www.knmi.nl).

Den nederlandske jord er primært lerholdig, sandet og tørveagtig og er egnet til dyrkning og produktion af foder til opdræt. Grundvandsniveauet er en vigtig indikator. De fugtige områder er især egnede til f.eks. dyrkning af græs beregnet til opdræt.

Malkeged

»Hollandse geitenkaas« fremstilles med mælk fra den nederlandske hvide ged eller arter fra krydsning af denne med andre malkegederacer. For at muliggøre malkegedeopdræt i Nederlandene var det vigtigt, at der mellem 1880 og 1920 fra Schweiz blev importeret geder af racen Saanen, som er en typisk malkerace. Disse geder er blevet krydset med andre gederacer, der er til stede i Nederlandene. Landsbyerne har deres egne opdrættersammenslutninger, som samles i provinssammenslutninger, der overvåges af Nederlandse Organisatie voor de Geitenfokkerij (NOG — den nederlandske organisation for gedeopdrættere), som har taget initiativ til at oprette stambogen for den nederlandske hvide ged. Målet med opdrættet blev allerede beskrevet meget tidligt på nationalt plan. Det var en stor ged uden horn, som er robust, har et godt fødeindtag og producerer meget mælk.

De ovennævnte omstændigheder har gjort den nederlandske malkeged til et af de husdyr, der producerer mest mælk i verden. De nederlandske malkegeders gennemsnitlige produktion stiger endog år efter år takket være en god arvemasse og en fremragende forvaltning.

Produkt og knowhow

Den nederlandske ostetradition stammer fra middelalderen. Landet har derfor en lang tradition for osteproduktion og en stor knowhow. Nederlandene har erhvervet denne knowhow siden det 18. århundrede som følge af fremstillingen af Goudaosten. Den viden og ekspertise, der er opnået ved fremstillingen af Gouda, har haft stor indflydelse på fremstillingen af »Hollandse geitenkaas«. De kompetencer, der er erhvervet ved fremstillingen af den faste Goudaost, er en efter en blevet overført til fremstillingen af gedeost, hvilket i høj grad har bidraget til udviklingen af produktets ensartede kvalitet og smag.

Den ostekonkurrence, som instituttet Nederlands Nationaal Kaaskeurconcours (NNKC) har afholdt de sidste 50 år, viser navnlig den vægt, der lægges på knowhow samt kvaliteten og smagen af de faste oste, der produceres i Nederlandene. Specialister fra ostesektoren sammenligner og måler deres respektive kompetencer i kunsten at skelne mellem og smage på ostene og deres smage, bl.a. »Hollandse geitenkaas«-ostens særlige smag.

Organisation og logistik

Afstandene i Nederlandene er korte, og organisationerne har tætte forbindelser, og der er meget hyppige kontakter og udveksling af viden mellem landmændene og producentorganisationerne og/eller de organisationer, der overvåger produktionen. Opdrætternes og osteproducenternes knowhow har gennem århundreder nået et højt og ensartet niveau, især på grund af de forsknings-, undervisnings og informationsaktiviteter, som de nederlandske myndigheder har fremmet. Den nuværende koncentration af viden og videnskabelig forskning på universitetet i Wageningen er selv i dag et eksempel på den høje grad af organisation og den praktiske anvendelse af de teoretiske resultater inden for navnlig ostefremstilling og undervisning.

5.2.   Produktets egenart

Produkt og knowhow

»Hollandse geitenkaas« er kendetegnet ved sin bløde, milde og rene smag. »Hollandse geitenkaas« kendes efter fire uger, når det drejer sig om osten med naturlig modning, og en lidt mere fremskreden alder, når det drejer sig om osten, der modnes i folie, på sin milde og syrlige smag. Osten er ikke klæg, og den giver ikke eller stort set ikke en bitter smag i munden. Jo mere osten med naturlig modning modner og udtørres, jo fastere bliver den, og jo kraftigere bliver dens smag.

»Hollandse geitenkaas« er en fast ost, der modnes naturligt eller i folie og tilberedes på samme måde som Gouda, og som fremstilles af pasteuriseret gedemælk. Tilberedningen af Gouda er kendetegnet ved anvendelsen af mesofile mælkesyrebakterier, eventuelt suppleret med termofile mælkesyrebakterier, tilsætning af løbe til mælken, formning ved presning og lagesaltning i kontrolleret miljø. Den naturlige modning finder sted under forhold, som ligeledes stammer fra den traditionelle tilberedning af Gouda, hvilket betydet, at osten udsættes for luftens påvirkning og regelmæssigt vendes og kontrolleres. Der dannes en tør skorpe ved modningen. Den »Hollandse geitenkaas«, der modnes i folie, emballeres efter den karakteristiske presning og lagesaltning og modner et køligt sted. Der dannes derfor ikke en hård skorpe, og den unge gedeosts milde smag bevares i længere tid.

»Hollandse geitenkaas« tilberedes udelukkende af gedemælk. Det er ikke tilladt at bruge andre typer mælk.

Den detaljerede opskrift på »Hollandse geitenkaas« blev beskrevet i 1946 af E. J. Dommerhold, som var dyrlæge og tidligere national rådgiver i dyreopdræt. Han understregede, at det var vigtigt at have tilstrækkelige mængder gedemælk af hygiejnisk kvalitet til rådighed. Tilsætningen af urter beskrives også i det pågældende afsnit af bogen. Dengang blev »Hollandse geitenkaas« fremstillet i begrænset omfang i landbrugsbedrifter.

Organisation og logistik

På grund af de store udgifter i forbindelse med mælkekvoter besluttede malkekvægopdrættere i begyndelsen af 1980'erne at omlægge driften til opdræt af malkegeder og øgede således den mængde gedemælk, der var til rådighed for osteproduktionen. Produktionsniveauet ændrede sig derfor og gik fra håndværksniveauet i landbrugsbedrifter til industriniveauet i ostemejerier, der var specialiserede i fremstillingen af »Hollandse geitenkaas«.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

De egenskaber, der berettiger beskyttelsen af betegnelsen »Hollandse geitenkaas« som geografisk betegnelse, er forbundet med geografien, produkt og knowhow, organisationen og logistikken og det særlige omdømme.

Geografi

I kraft af jordens karakter, det tempererede kystklima og producenternes erfaring er Nederlandene i stand til at fremstille et foder, som er særlig egnet til geder, og således opnå en gedemælk, der er velegnet til fremstillingen af »Hollandse geitenkaas«. Det er en vigtig betingelse for at sikre mælkens milde og rene smag, som danner grundlag for »Hollandse geitenkaas«-ostens milde smag.

Malkeged

Nederlandene har siden begyndelsen af det 20. århundrede valgt at opdrætte en gederace med en stor mælkeproduktion. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ged, som stiger støt, og gedemælkens stabile kvalitet og smag skyldes den gode pasning, det gode foder, den gode sundhedstilstand og malkegedernes genetiske konstitution. Tilstedeværelsen af malkegeder med stor mælkeproduktion og traditionen med at tilberede Goudaosten er nødvendige forudsætninger for fremstillingen af »Hollandse geitenkaas«.

Produkt og knowhow

Dokumenter fra 1946 indeholder instruktioner om gedeopdræt og fremstilling af »Hollandse geitenkaas«. Disse instruktioner danner stadig i dag grundlag for gedeopdræt og tilberedning af »Hollandse geitenkaas«.

Den viden, der er erhvervet i årenes løb ved opdræt af malkegeder samt tilberedning og modning af »Hollandse geitenkaas«, har gjort det muligt at samle en unik erfaring. Derfor er det vigtigt, at »Hollandse geitenkaas« fremstilles med mælk af nederlandsk oprindelse i nederlandske mælkeproducerende bedrifter, hvor medarbejderne har en passende uddannelse i de teknologier, der anvendes til fremstillingen af denne type ost.

Organisation og logistik

De korte afstande og den høje grad af organisation er grundlaget for den gode forvaltning af sektoren, hvor gedeopdrætterne har pligt til at deltage i et program til sikring af gedemælkens kvalitet, hvilket er vigtigt for at garantere, at kvaliteten af gedemælken og dermed den fremstillede ost forbliver høj.

Omdømme

Forbrugerne kunne i 1980'erne genopdage »Hollandse geitenkaas« som specialitet, fordi der var mere gedemælk til rådighed, og fordi produktionen af »Hollandse geitenkaas« blev øget. Omsætningen af dette produkt er steget konstant siden dengang, uden at det har været nødvendigt at iværksætte omfattende reklame- og markedsføringskampagner, og dette bekræfter dets gode omdømme.

»Hollandse geitenkaas« indtager nu en fremtrædende plads i produktionen af nederlandsk ost. Mængden af gedeost produceret i Nederlandene er steget fra 3 700 ton i 2000 til 19 780 ton i 2012 (Productschap Zuivel).

»Hollandse geitenkaas« er et efterspurgt produkt af høj kvalitet. Det har som sådan opnået en national og international anerkendelse.

Hvad angår »Hollandse geitenkaas«-ostens omdømme, kontrolleres gedeostens smag hvert år på nationalt plan af en lang række ostekontrollører. Denne vurdering er baseret på en produktprofil, der er etableret på nationalt plan (Nederlands Nationaal Kaaskeurconcours).

Det internationale omdømme, som »Hollandse geitenkaas« har, fremgår af de talrige priser, den har fået på messer, som er afholdt over hele verden. Producenterne af »Hollandse geitenkaas« har allerede i mange år med godt resultat deltaget i ostekonkurrencer, bl.a. i Madison i USA, i Tyskland (DLG) og i Nantwich i England.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.eu-streekproducten.nl/sites/default/files/BGA_PD_Hol_Geitenkaas_def.pdf


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3)  Se fodnote 2.