20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/1

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/2

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/2

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/3

1)

Er artikel 5 i direktiv 2005/36/EF (1) til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser i et tilfælde, hvor et skatterådgivningsfirma, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, i etableringsstaten, i hvilken der ikke findes regler om skatterådgivningsvirksomhed, udarbejder en momsangivelse for ydelsesmodtageren i en anden medlemsstat og fremsender den til skattemyndighederne, og der i den anden medlemsstat findes nationale bestemmelser om, at et skatterådgivningsfirma skal have en godkendelse for at være beføjet til at yde forretningsmæssig bistand i skattesager og skal ledes af skatterådgivere på ansvarlig vis?

2)

Kan et skatterådgivningsfirma under de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder påberåbe sig artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123/EF (2) uafhængigt af, i hvilken af de to medlemsstater det udfører tjenesteydelsen?

3)

Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den under de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder er til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, der følger af bestemmelser, der gælder i ydelsesmodtagerens medlemsstat, når skatterådgivningsfirmaet ikke er etableret i modtagerens medlemsstat?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/3

1)

Er gennemførelsesforordning (EU) nr. 260/2013 (1) af 18. marts 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1458/2007, på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, uanset om den er angivet med oprindelse i Den Socialistiske Republik Vietnam eller ej (EUT L 82 af 22.3.2013, s. 10-17, herefter »forordning nr. 260/2013«), ugyldig, fordi den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1458/2007, og hvis udvidelse skulle fastsættes, på tidspunktet for vedtagelsen af forordning nr. 260/2013 allerede var udløbet?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

2)

Er forordning nr. 260/2013 ugyldig, fordi der ikke kan fastslås en omgåelse som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. [1225/2009] af den foranstaltning, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1458/2007 (2)?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/4

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/4

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/5

1)

Skal artikel 49 TEUF (artikel 43 EF) fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som § 52, stk. 3, i den tyske lov om indkomstskat (herefter »EStG«), hvis årsagen til medregningen af et beløb svarende til tab, der er opstået for et udenlandsk fast driftssted, som tidligere er taget i betragtning med henblik på skattenedsættelse, er, at dette faste driftssted er solgt til et andet kapitalselskab, som hører til samme koncern som sælgeren, og ikke at opnå en fortjeneste?

2)

Skal artikel 49 TEUF (artikel 43 EF) fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som artikel 23, stk. 1a, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Østrig af 2000 — ifølge hvilken indkomst fra Østrig ikke indgår i beregningsgrundlaget for den tyske skat, hvis den kan beskattes i Østrig — såfremt tab, som er opstået i et tysk kapitalselskabs faste driftssted i Østrig, ikke længere kan tages i betragtning i Østrig, fordi det faste driftssted sælges til et østrigsk kapitalselskab, som hører til samme koncern som det tyske kapitalselskab?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/5

1)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 ugyldig, fordi der ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er blevet taget hensyn til andelen af emissioner med forbindelse til forbrænding af affaldsgasser — eller gasser fra stålproduktionsprocesser — eller emissioner med forbindelse til varme produceret ved kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i direktiv 2003/87/EF (2) og dermed en overskridelse af begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til direktivet, hvilket således er i strid med formålene med direktivet (fremme anvendelsen af mere energieffektive teknologier og bidrage til den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?

2)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de sagsøgende selskabers berettigede forventning om at opretholde godet bestående i den kvotemængde, som foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på grundlag af direktivets bestemmelser, og således bevirket en berøvelse af det nævnte godes økonomiske nytteværdi?

3)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en passende begrundelse?

4)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn, fordi der ved beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«, der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv 2003/87/EF?

5)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn henset til, at beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne, der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF?

6)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF omhandlede procedure?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/7

1)

Kan artikel 15 og 16 i direktiv 2008/115/EF (1) under hensyntagen til princippet om loyalt samarbejde, princippet om effektiv virkning med henblik på at forfølge formålene med direktiverne, proportionalitetsprincippet, hensigtsmæssighedsprincippet og princippet om straffens rimelighed fortolkes således, at tiltale kan rejses på baggrund af en national lovgivning, som var gældende forud for gennemførelsen (artikel 19, [stk. 1, litra f) og i), af lov om udlændinge og indvandring — det såkaldte »kapitel 105«]), mod en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, mod hvem der forgæves er blevet iværksat tvangsforanstaltninger med henblik på udsendelse, og som har været frihedsberøvet i mere end 18 måneder for ikke at være i besiddelse af et pas og ikke at have samarbejdet med myndighederne med henblik på udstedelse af pas gennem vedkommendes ambassade, idet vedkommende frygtede forfølgelse af myndighederne i Iran?

2)

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, kan den nævnte tiltale da rejses umiddelbart efter udløbet af den maksimale periode for frihedsberøvelsen på 18 måneder med henblik på udvisning med den virkning, at en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold ikke løslades, og at frihedsberøvelsen af den pågældende, hvis retten finder det nødvendigt som følge af risikoen for, at den pågældende vil forsvinde, forlænges under straffesagen?

3)

Hvorledes skal begrebet »manglende samarbejde« fra den pågældende tredjelandsstatsborgers side i artikel 15, [stk. 6, litra a),] i direktiv 2008/115 forstås, og kan dette begreb i særdeleshed være sammenfaldende med det, som fremgår af de nationale lovbestemmelser (artikel 19, [stk. 1, litra f) og i), i lov om udlændinge og indvandring — det såkaldte »kapitel 105«]), som strafsanktionerer enhver nægtelse af »fremvisning af ethvert dokument, hvorom lederen har anmodet«, samt enhver form for »aktiv eller passiv modstand eller hindring for enhver leder i udøvelsen af sine funktioner« som følge af manglende fremvisning af passet, når der samtidig ikke foreligger oplysninger vedrørende foranstaltninger iværksat af myndighederne over for myndighederne i hjemlandet, så udsendelsen af tredjelandsstatsborgeren kan gennemføres effektivt?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/7

1)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 ugyldig, fordi der ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er blevet taget hensyn til andelen af emissioner med forbindelse til forbrænding af affaldsgasser — eller gasser fra stålproduktionsprocesser — eller emissioner med forbindelse til varme produceret ved kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i direktiv 2003/87/EF (2) og dermed en overskridelse af begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til direktivet, hvilket således er i strid med formålene med direktivet (fremme anvendelsen af mere energieffektive teknologier og bidrage til den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?

2)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de sagsøgende selskabers berettigede forventning om at opretholde godet bestående i den kvotemængde, som foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på grundlag af direktivets bestemmelser, og således bevirket en berøvelse af det nævnte godes økonomiske nytteværdi?

3)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en passende begrundelse?

4)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn, fordi der ved beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«, der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv 2003/87/EF?

5)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn henset til, at beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne, der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF?

6)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF omhandlede procedure?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/9

1)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 ugyldig, fordi der ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er blevet taget hensyn til andelen af emissioner med forbindelse til forbrænding af affaldsgasser — eller gasser fra stålproduktionsprocesser — eller emissioner med forbindelse til varme produceret ved kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i direktiv 2003/87/EF (2) og dermed en overskridelse af begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til direktivet, hvilket således er i strid med formålene med direktivet (fremme anvendelsen af mere energieffektive teknologier og bidrage til den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?

2)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de sagsøgende selskabers berettigede forventning om at opretholde godet bestående i den kvotemængde, som foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på grundlag af direktivets bestemmelser, og således bevirket en berøvelse af det nævnte godes økonomiske nytteværdi?

3)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en passende begrundelse?

4)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn, fordi der ved beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«, der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv 2003/87/EF?

5)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn henset til, at beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne, der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF?

6)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF omhandlede procedure?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/10

1)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 ugyldig, fordi der ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er blevet taget hensyn til andelen af emissioner med forbindelse til forbrænding af affaldsgasser — eller gasser fra stålproduktionsprocesser — eller emissioner med forbindelse til varme produceret ved kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i direktiv 2003/87/EF (2) og dermed en overskridelse af begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til direktivet, hvilket således er i strid med formålene med direktivet (fremme anvendelsen af mere energieffektive teknologier og bidrage til den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?

2)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de sagsøgende selskabers berettigede forventning om at opretholde godet bestående i den kvotemængde, som foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på grundlag af direktivets bestemmelser, og således bevirket en berøvelse af det nævnte godes økonomiske nytteværdi?

3)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en passende begrundelse?

4)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn, fordi der ved beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«, der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv 2003/87/EF?

5)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn henset til, at beregningen af den maksimale gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant med henblik på fastlæggelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne, der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF?

6)

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF omhandlede procedure?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/11

1)

Skal den usædvanlige omstændighed, der henvises til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), direkte vedrøre den reserverede flyvning?

2)

Såfremt usædvanlige omstændigheder, der indtræffer ved tidligere flyvninger, ligeledes er relevante for en senere flyafgang, spørges: Skal de forholdsregler, som det transporterende luftfartsselskab skal træffe i medfør af forordningens artikel 5, stk. 3, kun vedrøre afværgelsen af den usædvanlige omstændighed, eller skal de også vedrøre imødegåelse af en længere forsinkelse?

3)

Skal indgreb fra tredjemænd, der handler på eget ansvar, og som er blevet overdraget opgaver, der henhører under et luftfartsselskabs drift, anses for usædvanlige omstændigheder som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3?

4)

Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Er det ved bedømmelsen afgørende, hvem (flyselskabet, lufthavnsoperatøren, osv.) der har bemyndiget tredjemanden?

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/12

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/13

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Éditions Odile Jacob SAS betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/13

1)

Kommissionens afgørelse af 12. juli 2011, hvorved der gives MasterCard, Inc., MasterCard International, Inc. og MasterCard Europe afslag på aktindsigt i visse dokumenter, der er udarbejdet af tredjemand i forbindelse med en undersøgelse af omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder, annulleres for så vidt som den giver afslag på aktindsigt i de dokumenter, som vedrører:

2)

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/14

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Micrus Endovascular LLC betaler sagens omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/15

1)

Kommissionens afgørelse K(2012) 1012 endelig 22. februar 2012 vedrørende statsstøtte SA.27585 og SA.31149 (2012/C) (ex 2012/NN, ex CP 31/2009 og CP 162/2010) — Tyskland, annulleres, for så vidt som denne afgørelse vedrører bestemmelserne af 2006 om lufthavnsafgifter for Lübeck lufthavn.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Hansestadt Lübecks omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/16

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Biscuits Poult SAS bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret og Banketbakkerij Merba BV afholdte omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/16

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

DTM Ricambi Srl betaler sagens omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/17

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2014) 3271 endelig af 14. maj 2014, der vedrører suspension af de mellemliggende betalinger til Estland fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i forbindelse med det operationelle støtteprogram for perioden 2007-2013, annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende: Kommissionen har anvendt artikel 25, stk. 2, og artikel 89 i forordning nr. 1198/2006 (1) urigtigt.

Kommissionens fortolkning af artikel 25, hvorefter støtte til investeringer alene er berettiget, når de omhandlede tekniske kendetegn ved et fiskerfartøj forbedres ud over en genetablering af fartøjets oprindelige tilstand ved hjælp af disse investeringer, er ikke i overensstemmelse med ordlyden af og formålet og målene med denne bestemmelse. Ordlyden af artikel 25, stk. 2, indrømmer en bred skønsbeføjelse med hensyn til afgørelsen om, hvilke investeringer der kan støttes inden for rammerne af EFF. Eftersom sagsøgeren har overholdt bestemmelserne i artikel 25, stk. 2, er anvendelsen af artikel 89 og suspension af de mellemliggende betalinger til støtte af den første prioriterede akse af det operationelle program ikke korrekt.

2.

Andet anbringende: Kommissionen har tilsidesat artikel 88 i forordning nr. 1198/2006.

Sagsøgeren har foreholdt Kommissionen, at den ikke har truffet en afgørelse om suspension af de mellemliggende betalinger inden for seks måneder fra meddelelsen om afbrydelsen af fristen for disse betalinger. Kommissionen har derved tilsidesat artikel 88 i forordning nr. 1198/2006 og dens egne retningslinjer for afbrydelse af betalingsfristen, suspension af betalingerne og finansielle korrektioner.

3.

Tredje anbringende: Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.

Kommissionen har med vedtagelsen af den anfægtede beslutning tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, da den for det første ikke har foretaget en behørig bedømmelse af alle de af sagsøgeren fremlagte oplysninger, og den har ikke taget behørigt hensyn til disse oplysninger, for det andet har den ikke kontrolleret, om alle de forudsætninger, der er lagt vægt ved på ved vedtagelsen af denne afgørelse, var korrekte, for det tredje henregnede den alle investeringer, der blev foretaget med henblik på at bringe udfasede fiskerfartøjer i en bedre tilstand, til de løbende vedligeholdelsesomkostninger, og for det fjerde antog den urigtigt, at disse investeringer ikke havde bidraget til at nå de mål, der er fastsat i artikel 25, stk. 2.

4.

Fjerde anbringende: Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

Til trods for det i Kommissionens skrivelser klare og præcise standpunkt, der derfor gav anledning til en berettiget forventning om, at udgifterne til en fornyelse/istandsættelse af en motor kunne falde ind under artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1198/2006, hvis dette ikke indebar en forøgelse af et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, bestemte Kommissionen efterfølgende, at sådanne udgifter ikke bidrog til en forbedring af fartøjets tekniske kendetegn, men derimod til genetablering eller bevarelse af dets oprindelige tilstand, og dermed var de ikke støtteberettigede. Sagsøgeren havde ikke haft kendskab til denne tilgang. Den kan ikke udledes af artikel 25 i forordning nr. 1198/2006 og heller ikke af Kommissionens skrivelse til besvarelse af et spørgsmål herom fra sagsøgeren.

5.

Femte anbringende: Kommissionen har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

Den omstændighed, at Kommissionen først har vedtaget den endelige afgørelse om suspension af en anmodet mellemliggende betaling mere end tre år efter afbrydelsen af fristen for den første anmodning om en mellemliggende betaling og dermed ikke har overholdt den seksmåneders frist, der er fastsat i artikel 88, stk. 1, i forordning nr. 1198/2006, er en klar tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Modtagerne af støtte fra EFF kunne ikke forudse en sådan adfærd fra Kommissionens side.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/18

—

Afgørelse truffet den 2. juni 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1587/2013-4) annulleres på grundlag af 65, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009.

—

Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten i sagen for Retten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009 (indholdet af den bulgarske lov er blevet undersøgt urigtigt ex officio)

—

Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (der er ikke blevet foretaget en omfattende og rigtig bedømmelse af de fremlagte beviser)

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 (de fremlagte beviser og retlige argumenter er ikke blevet efterprøvet under hensyntagen til betingelserne i denne bestemmelse).

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/19

—

Europa-Kommissionens afgørelse indeholdt i skrivelse fra Generaldirektoratet Budget, nr. BUDG/B/03MV D (2014) 1782918, af 2. juni 2014, hvori Kommissionen fastslår dels, at sagsøgeren er økonomisk ansvarlig for tabet af Unionens egne indtægter, idet en mængde sukker er blevet importeret uden for ordningen med toldkontingenter for import, og indtægter fra denne import ikke er blevet bestemt, dels tilpligter sagsøgeren at stille et beløb svarende til tabet af egne indtægter til rådighed for Unionens budget, i medfør af hvilket importlicensen er blevet brugt i sin helhed, svarende til 1 2 57  000,00 EUR, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Det første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn

2.

Det andet anbringende om Kommissionens tilsidesættelse af reglerne for beslutningsproceduren

3.

Det tredje anbringende om en utilstrækkelig begrundelse og et fejlagtigt retligt grundlag

4.

Det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar og høringsretten

5.

Det femte anbringende om Kommissionens mangelfulde kontrol

6.

Det sjette anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod ugrundet berigelse

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/20

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 470/2014 af 13. maj 2014 (1) om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den vedrører Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd.

—

Europa-Kommissionen og enhver intervenient, der måtte få tilladelse til at støtte Kommissionen under sagen, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen foretog en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske og retlige omstændigheder og tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), tredje afsnit, da den fandt, at sagsøgerens produktionsomkostninger og finansielle situation var omfattet af væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn og undlod at føre sammenhængende bevis, da den fra sagsøgerens eksportpris fradrog en salgsagentkommission svarende til den margen, sagsøgeren blev opkrævet af et forbundet selskab i Hong Kong, uden at Kommissionen førte fyldestgørende bevis for, at dette forbundne selskab faktisk fungerede som kommissionsbaseret agent, hvorved grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), blev tilsidesat.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen hverken beregnede sagsøgerens eksportpris på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for produktet, når det solgtes til EU, eller på grundlag af den pris, hvortil det eksporterede produkt første gang blev videresolgt til en uafhængig køber i EU, hvorved grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, blev tilsidesat.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen undlod at give meddelelse om de væsentlige omstændigheder og beviser, som ville gøre det muligt at forstå, hvorledes Kommissionen beregnede sagsøgeres dumping- og skadesmargen, hvorved grundforordningens artikel 20 og artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder blev tilsidesat.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/21

—

Sagsøgernes søgsmål fremmes til realitetsbehandling og tages til følge.

—

Det fastslås følgelig, at Den Europæiske Union skal erstatte den skade, som sagsøgerne har lidt i forbindelse med indstillingen af projektet »Yasmeen Rotana«, med et beløb på 4 3 0 00  000 EUR.

—

Det fastslås, at der skal udpeges en sagkyndig med henblik på at fastlægge det fulde omfang af det tab, som sagsøgerne har lidt.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/22

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Som følge heraf annulleres afgørelse 2014/309/FUSP af 28. maj 2014 og de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, for så vidt som de angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/22

—

Afgørelse truffet den 23. maj 2014 af Første Appelkammer og afgørelse truffet den 23. maj 2013 af undersøgeren omgøres i henhold til artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 på grund af tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009, hvorved (i) det med nr. 1 1 7 64  354 ansøgte figurmærke tillægges fornødent særpræg og den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 kan dermed ikke finde anvendelse; (ii) den nævnte varemærkeansøgning offentliggøres med henblik på registrering af varemærket, så snart de resterende behandlingsskridt er afsluttet.

—

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009.

20.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/23