MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.10.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/4

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 25. juli 2014

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU

(CON/2014/58)

2014/C 352/04

Indledning og retsgrundlag

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 7. februar 2013 et forslag til et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (1) (herefter »direktivforslaget«).

Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at afgive en initiativudtalelse om direktivforslaget, da lovgiver ikke formelt har sendt forslaget i høring hos ECB. ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da direktivforslaget indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgave, som er at fremme betalingssystemernes smidige funktion, som anført i traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led. Det fremgår endvidere af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), at ECB og de nationale centralbanker kan tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger, med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Direktivforslagets formål

1.1.

Direktivforslaget skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed ved at forbedre sikkerheden i internettet, netværket og informationssystemerne, der er grundstenen i vores samfund og økonomien. Dette forslag er det vigtigste skridt i den europæiske strategi for cybersikkerhed (2).

1.2.

Netværk og informationssystemer spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af grænseoverskridende bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer. Denne givne transnationale dimension betyder, at en forstyrrelse af disse systemer i én medlemsstat kan berøre andre medlemsstater og EU som helhed. Sandsynligheden for at hændelser hyppigt vil opstå og den manglende evne til at sikre en effektiv beskyttelse underminerer endvidere offentlighedens tillid til net- og informationssikkerheden. Net- og informationssikkerhedens robusthed og stabilitet er derfor afgørende for at opnå et velfungerende indre marked.

1.3.	Direktivforslaget bygger på tidligere initiativer inden for dette område (3). På baggrund heraf erkendes det med direktivforslaget, at der er et behov for at harmonisere reglerne for net- og informationssikkerhed og for at skabe effektive samarbejdsmekanismer blandt medlemsstaterne.

1.4.

Med direktivforslaget fastsættes fælles EU-regler for net- og informationssikkerhed hvad angår medlemsstaternes kapaciteter, mekanismer for samarbejde på EU-plan og krav til offentlige myndigheder og også private enheder i særlige kritiske sektorer. Dette bør sikre tilstrækkeligt beredskab på nationalt plan og fremme et klima af gensidig tillid, som er en forudsætning for effektivt samarbejde på EU-plan. Oprettelsen af samarbejdsmekanismer på EU-plan via netværket vil give en sammenhængende og koordineret måde at forebygge og reagere på grænseoverskridende hændelser og risici inden for net- og informationssikkerhed.

1.5.

De vigtigste bestemmelser omhandler følgende:

et krav om at alle medlemsstaterne råder over et minimum af national kapacitet ved at oprette kompetente myndigheder for net- og informationssikkerhed, etablere IT-beredskabsenheder (Computer Emergency Response Teams, CERT) og vedtage nationale strategier og samarbejdsplaner for net- og informationssikkerhed

b)	et krav om udveksling af informationer mellem medlemsstaterne inden for et netværk samt oprettelse af en paneuropæisk samarbejdsplan for net-og informationssikkerhed og koordineret tidlig varsling om hændelser vedrørende cybersikkerhed

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (4) som forlæg at sikre, at der udvikles en risikostyringskultur, og at der udveksles informationer mellem den private og offentlige sektor. Virksomheder i de særlig kritiske sektorer og offentlige myndigheder vil blive forpligtet til at foretage en vurdering af de risici, de står overfor, og til at vedtage passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre net- og informationssikkerheden. De vil også skulle underrette de kompetente myndigheder om enhver hændelse, som i alvorlig grad truer deres net- og informationssystemer, og som har væsentlig indvirkning på kritiske tjenesters kontinuitet og levering af varer.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

ECB støtter direktivforslagets mål om at sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU og at opnå en konsistent tilgang inden for dette område på tværs af erhvervssektorer og medlemsstater. Det er vigtigt at sikre, at det indre marked er et sikkert sted at handle, og at alle medlemsstater har et vist mindsteniveau af beredskab i tilfælde af en cybersikkerhedshændelse.

2.2.

ECB er imidlertid af den opfattelse, at direktivforslaget ikke bør berøre den eksisterende ordning for Eurosystemets overvågning af betalings- og afviklingssystemer (5), som omfatter passende ordninger inden for bl.a. net- og informationssikkerhed. Det bemærkes, at ECB har en særlig interesse i øget sikkerhed i betalings- og afviklingssystemerne (6), således at betalingssystemernes smidige funktion fremmes og tilliden til euroen og økonomiens funktion i EU bevares.

2.3.

Vurderingen af sikkerhedsordninger og anmeldelser af hændelser vedrørende betalings- og afviklingssystemer og betalingstjenesteudbydere er en af de centrale kompetencer for tilsynsmyndigheder og centralbanker. Ansvaret for at udarbejde overvågningskrav inden for de ovenfor nævnte områder bør derfor forblive hos disse myndigheder, og betalings- og afviklingssystemer og betalingstjenesteudbydere bør ikke være underlagt eventuelle modstridende krav fra andre nationale myndigheder. Risikostyring, herunder sikkerhedskrav i forhold til betalings- og afviklingssystemer og andre markedsinfrastrukturer i euroområdet, fastsættes endvidere af Eurosystemet, som består af ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen. Via denne overvågningsfunktion har Eurosystemet som mål at sikre betalings- og afviklingssystemernes smidige funktion ved bl.a. at anvende passende overvågningsstandarder og mindstekrav. Direktivforslaget bør tage højde for de overvågningsrammer, som allerede eksisterer, og sikre reguleringsmæssig konsistens i EU.

3. Specifikke bemærkninger

3.1.

Direktivforslagets betragtning 5 og artikel 1 indeholder de relevante forpligtelser, samarbejdsmekanismer og sikkerhedskrav, der skal gælde for alle offentlige myndigheder og markedsaktører. Den gældende ordlyd i betragtning 5 og artikel 1 tager ikke højde for Eurosystemets mandat, som nedfældet i traktaten, til at overvåge betalings- og afviklingssystemer. Direktivforslaget bør derfor ændres for korrekt at gengive Eurosystemets ansvar inden for dette område.

3.2.

Ordningerne og procedurerne for centralbankernes og andre kompetente myndigheders overvågning af betalings- og værdipapirafviklingssystemer fremgår af en række EU-direktiver og ‐forordninger, herunder navnlig:

a)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (herefter »direktivet om endelig afregning«) (7), som berettiger medlemsstaternes kompetente myndigheder til at føre tilsyn med de betalings- og afviklingssystemer, der henhører under deres kompetence (8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (9) (herefter »forordningen om europæisk markedsinfrastruktur«, »EMIR«), der anerkender de roller, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og ESCB har i forbindelse med fastsættelsen af reguleringsmæssige standarder og tilsynet med de centrale modparter, og

forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF (10) (herefter »CSD-forordningen«), som kræver, at de kompetente myndigheder bør tildeles tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, og navnlig forordningsforslagets artikel 45, der indfører tilsynskrav for CSD'erne, herunder vigtige bestemmelser om begrænsningen af operationelle risici.

3.3.

Det skal endvidere bemærkes, at ECB's Styrelsesråd den 3. juni 2013 vedtog Principper for infrastrukturerne på de finansielle markeder, som blev indført i april 2012 af Den Internationale Betalingsbanks Komité for betalings- og afviklingssystemer (CPSS) og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheders (IOSCO) Tekniske Komité (11), til udførelsen af Eurosystemets overvågning vedrørende alle typer af infrastrukturer på det finansielle marked. Herefter fulgte en offentlig høring vedrørende et udkast til en forordning om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (12). Forordningen om systemisk vigtige betalingssystemer gennemfører CPSS-IOSCO-principperne på en retligt bindende måde og dækker både betalingssystemer for store betalinger og detailbetalingssystemer af systemisk betydning, uanset om disse drives af nationale centralbanker i Eurosystemet eller af private enheder.

3.4.

De eksisterende overvågningsordninger (13) for betalingssystemer og betalingstjenesteudbydere indeholder allerede procedurer for tidlig varsling (14) og samordnet indsats (15) inden for og uden for Eurosystemet til håndtering af mulige cybersikkerhedstrusler svarerende til de procedurer og den indsats, der er fastsat i direktivforslagets artikel 10 og 11.

3.5.

ESCB har fastsat standarder vedrørende rapporterings- og risikostyringsforpligtelserne for betalingssystemer. ECB vurderer endvidere regelmæssigt værdipapirafviklingssystemer for at kunne fastslå deres egnethed i forbindelse med Eurosystemets lånetransaktioner. ECB finder derfor, at det er nødvendigt, at de krav i direktivforslaget, der har en indvirkning på de kritiske markedsinfrastrukturer (16) og deres aktører, ikke berører standarderne i forordningen for systemisk vigtige betalingssystemer, Eurosystemets overvågningspolitiske rammer eller andre EU-forordninger, herunder EMIR og den fremtidige CSD-forordning. Kravene bør endvidere ikke påvirke EBA's, ESMA's eller andre tilsynsmyndigheders opgaver (17).

3.6.

Uanset det ovennævnte er ECB af den opfattelse, at der er meget, der taler for, at Eurosystemet udveksler relevante oplysninger med det udvalg for net- og informationssikkerhed, der skal etableres i henhold til direktivforslagets artikel 19. Med henblik på en eventuel nødvendig effektiv udveksling af oplysninger bør ECB, EBA og ESMA inviteres til at sende repræsentanter til udvalgets møder vedrørende de punkter på dagsordenen, som kunne være relevante for udøvelsen af deres respektive mandater.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 25. juli 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) KOM(2013) 48 endelig.

(2) Jf. den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »EU-strategi for cybersikkerhed: et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace«, JOIN(2013) 1 final.

(3) Disse omfatter følgende meddelelser: »Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi« KOM(2001) 298 endelig, »En strategi for et sikkert informationssamfund: Dialog, partnerskab og myndiggørelse« KOM(2006) 251 endelig, »Beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur — Beskyttelse mod storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed« KOM(2009) 149 endelig, »En digital dagsorden for Europa« KOM(2010) 245 endelig, og »Beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur »Resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed«« KOM(2011) 163 endelig.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

(5) Nogle medlemmer af ESCB udøver deres overvågningsaktiviteter på grundlag af nationale love og regler, som supplerer og i visse tilfælde gentager Eurosystemets kompetence.

(6) Begrebet »afvikling«, som anvendt i denne udtalelse, omfatter clearingfunktionen.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

(8) Jf. artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktivet om endelig afregning.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(10) KOM(2012) 73 endelig.

(11) Findes på Den Internationale Betalingsbanks websted https://www.bis.org/publ/cpss94.pdf

(12) Findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(13) Jf. ECB's pressemeddelelse vedrørende »Memorandum of Understanding (MoU) on high-level principles of co-operation between the banking supervisors and central banks of the European Union in crisis management situations« (2003), som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(14) Jf. »Recommendation 3: incident monitoring and reporting« i »Recommendations for the security of internet payments — final version after public consultation« fra The European Forum on the Security of Retail Payments (SecuRe Pay) fra januar 2013, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(15) Eurosystemets centralbanker har, baseret på principperne for internationalt samarbejde om overvågning, som gentaget i CPSS's overvågningsrapport fra 2005, med succes deltaget i en række samarbejdsordninger som anført, eksempelvis i forbindelse med overvågningsordningerne for SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications) og Continuous Linked Settlement (CLS).

(16) F.eks. kravene om at markedsaktører skal overholde tekniske og organisatoriske foranstaltninger i direktivforslagets artikel 14, stk. 3 og 4, og beføjelsen til at udstede bindende instrukser til markedsaktører i artikel 15, stk. 3.

(17) Jf. afsnit 2.12 i udtalelse CON/2014/9 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT C 224 af 15.7.2014, s. 1). Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 5

»(5)

For at dække alle relevante hændelser og risici bør dette direktiv gælde for alle net og informationssystemer. De forpligtelser, der pålægges offentlige myndigheder og markedsaktører bør dog ikke gælde for virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, jf. direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (2), og som er undergivet specifikke sikkerheds- og integritetskrav, der er fastlagt i det pågældende direktivs artikel 13a, og de bør heller ikke gælde for tillidstjenesteudbydere. Uanset at dette direktiv gælder for offentlige myndigheder og markedsaktører, berører direktivet ikke de opgaver og forpligtelser, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i henhold til traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, ej heller tilsvarende funktioner, der udføres af medlemmerne af ESCB i henhold til deres nationale regler, navnlig vedrørende politikker, der angår tilsynet med kreditinstitutter og overvågningen af betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Medlemsstaterne skal henholde sig til de tilsyns- og overvågningsfunktioner for sådanne aktører, der udøves af centralbankerne og tilsynsmyndighederne inden for deres kompetenceområder.«

Betragtning 5 bør ændres for at gengive ECB's og de nationale centralbankers ansvarsområder i forbindelse med overvågningen og reguleringen af betalings- og afviklingssystemer. I henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, er det en af ESCB's centrale opgaver at fremme betalingssystemerne smidige funktion. I henhold til ESCB-statuttens artikel 22 kan ECB vedtage forordninger med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer. Det bør også tages i betragtning, at ESCB i henhold til traktatens artikel 127, stk. 5, skal bidrage til en smidig gennemførelse af politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet. I henhold til Eurosystemets Rammer for overvågningspolitik af juli 2011 (2) er overvågningen af betalings- og afviklingssystemer en centralbankfunktion, hvorved målene om sikkerhed og effektivitet fremmes ved at overvåge eksisterende og planlagte systemer, vurdere disse i forhold til målene, og om nødvendigt foretage ændringer.

Med andre ord er en tilsikring af, at systemerne er sikre og effektive, en vigtig forudsætning for Eurosystemets evne til at bidrage til finansiel stabilitet, gennemføre pengepolitikken og bevare offentlighedens tillid til euroen.

I overensstemmelse med ECB's bemærkninger vedrørende den foreslåede revision af betalingstjenestedirektivet (PSD2) bør det endvidere bemærkes, at de nationale tilsynsmyndigheder og centralbanker er de kompetente myndigheder i forbindelse med udstedelse af retningslinjer om styring og varsling af hændelser for betalingstjenesteudbydere samt udstedelse af retningslinjer om udveksling af hændelsesvarslinger mellem de relevante myndigheder. Betragtningen bør også tage højde for de opgaver, som er overdraget til ECB ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

Hvis ESCB-medlemmer uden for euroområdet udfører funktioner, der svarer til opgaver i traktaten og ESCB-statutten, i henhold til deres nationale bestemmelser, bør disse funktioner heller ikke berøres.

Ændringsforslag 2

Artikel 1, stk. 4 og 5 (ny)

»4.	Dette direktiv berører ikke EU's lovgivning om cyberkriminalitet og Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den (9).

Dette direktiv berører heller ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) og heller ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og heller ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11).

Udvekslingen af information inden for samarbejdsnetværket, jf. kapitel III, og anmeldelsen af NIS-hændelser, jf. artikel 14, kan kræve behandling af personoplysninger. En sådan behandling, som er nødvendig for at nå målene i den offentlige interesse, der forfølges ved dette direktiv, godkendes af medlemsstaten i henhold til artikel 7 i direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF som gennemført i den nationale lovgivning.«

»4.	Dette direktiv berører ikke EU's lovgivning om cyberkriminalitet og Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den (9). [Ændring ikke relevant for dansk]

Dette direktiv berører ikke den overvågning og de opgaver, der er blevet overdraget til ECB og ESCB i forbindelse med politikker, der vedrører tilsynet med kreditinstitutter og betalings- og afviklingssystemer, for hvilke særlige risikostyrings- og sikkerhedskrav er blevet fastsat i ESCB's retlige rammer og i andre relevante EU-direktiver og -forordninger. Ligeledes berører dette direktiv ikke tilsvarende funktioner, der udføres af medlemmerne af ESCB i henhold til deres nationale regler.

5 6.

6 7.

Som anført ovenfor har ESCB en betydelig interesse i at sikre, at betalings- og afviklingssystemer fungerer korrekt. Dette udspringer af, hvor vigtige betalings-, clearing- og afviklingssystemer er for den smidige udførelse af pengepolitiske operationer, og af den rolle de har i generelt at sikre det finansielle systems stabilitet. ECB henstiller derfor, at direktivforslaget tager højde for ESCB's rolle i forbindelse med betalings- og afviklingssystemer og de overvågningsrammer, der allerede eksisterer. ESCB har meget effektive redskaber til fastsættelse af niveauet for disse systemers sikkerhed og effektivitet. Betragtningen bør også tage højde for de opgaver, som er overdraget til ECB ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

Direktivforslaget bør heller ikke berøre tilsvarende funktioner, der udføres af medlemmer af ESCB uden for euroområdet i henhold til deres nationale regler.

Ændringsforslag 3

Artikel 6, stk. 1

»1.	Hver medlemsstat udpeger en national kompetent myndighed for sikkerheden af net og informationssystemer (i det følgende benævnt »kompetent myndighed«).«

»1.	Hver medlemsstat udpeger en national kompetent myndighed for sikkerheden af net og informationssystemer (i det følgende benævnt »kompetent myndighed«). Der skal etableres et effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de europæiske og nationale lovgivere.«

Begrundelse

ECB anbefaler, at artikel 6, stk. 1, ændres for at sikre et godt samarbejdsniveau på EU-plan.

Ændringsforslag 4

Artikel 8, stk. 3

»3.

Inden for samarbejdsnetværket skal de kompetente myndigheder:

a)	rundsende tidlige varslinger om risici og hændelser, jf. artikel 10

b)	sikre en samordnet reaktion, jf. artikel 11

c)	med jævne mellemrum offentliggøre ikke-fortrolige oplysninger om igangværende tidlige varslinger og samordnede reaktioner på en fælles hjemmeside

d)	på anmodning af en medlemsstat eller Kommissionen i fællesskab drøfte og evaluere en eller flere af de i artikel 5 omhandlede nationale NIS-strategier og nationale NIS-samarbejdsplaner inden for dette direktivs anvendelsesområde

e)	på anmodning af en medlemsstat eller af Kommissionen i fællesskab drøfte og evaluere effektiviteten af IT-beredskabsenhederne, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af NIS-øvelser på EU-plan

f)	samarbejde og udveksle oplysninger om alle relevante emner med Europol's europæiske center for bekæmpelse af cyberkriminalitet og med andre relevante europæiske organer, herunder navnlig på områderne databeskyttelse, energi, transport, bankvæsen, børser og sundhed

g)	udveksle oplysninger og bedste praksis med hinanden og Kommissionen og bistå hinanden med at opbygge NIS-kapacitet

h)	gennemføre regelmæssige peer reviews af kapacitet og beredskab

i)	gennemføre NIS-øvelser på EU-plan og deltage i internationale NIS-øvelser i det nødvendige omfang.«

»3.

Inden for samarbejdsnetværket skal de kompetente myndigheder:

a)	rundsende tidlige varslinger om risici og hændelser, jf. artikel 10

b)	sikre en samordnet reaktion, jf. artikel 11

c)	med jævne mellemrum offentliggøre ikke-fortrolige oplysninger om igangværende tidlige varslinger og samordnede reaktioner på en fælles hjemmeside

d)	på anmodning af en medlemsstat eller Kommissionen i fællesskab drøfte og evaluere en eller flere af de i artikel 5 omhandlede nationale NIS-strategier og nationale NIS-samarbejdsplaner inden for dette direktivs anvendelsesområde

e)	på anmodning af en medlemsstat eller af Kommissionen i fællesskab drøfte og evaluere effektiviteten af IT-beredskabsenhederne, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af NIS-øvelser på EU-plan

f)	samarbejde og udveksle oplysninger om alle relevante emner med Europol's europæiske center for bekæmpelse af cyberkriminalitet og med andre relevante europæiske organer, herunder navnlig på områderne databeskyttelse, energi, transport, bankvæsen, børser og sundhed

g)	udveksle oplysninger og bedste praksis med hinanden og Kommissionen og bistå hinanden med at opbygge NIS-kapacitet

h)	gennemføre regelmæssige peer reviews af kapacitet og beredskab

i)	gennemføre NIS-øvelser på EU-plan og deltage i internationale NIS-øvelser i det nødvendige omfang.

sikre udvekslingen af informationer mellem europæiske og nationale lovgivere (f.eks. vedrørende den finansielle sektor: Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som skal samarbejde tæt, når sikkerhedshændelser, der potentielt kan hindre betalings- og afviklingssystemernes smidige funktion, identificeres,).«

Der er meget, der taler for udveksling af oplysninger med Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed eller de kompetente myndigheder i henhold til direktivforslaget og med EBA eller ESMA som de kompetente myndigheder for samordning af reaktioner på hændelser vedrørende betalingstjenesteudbydere.

ECB foreslår derfor denne ændring med henblik på at fremme udveksling af informationer og bedre samordning på EU-plan.

Ændringsforslag 5

Artikel 19, stk. 1

»1.	Kommissionen bistås af et udvalg (»Udvalget for Net- og Informationssikkerhed«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.«

»1.	Kommissionen bistås af et udvalg (»Udvalget for Net- og Informationssikkerhed«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

ECB, EBA og ESMA inviteres til at sende en repræsentant til møderne i Udvalget for Net- og Informationssikkerhed vedrørende punkter på dagsordenen, der kan påvirke udførelsen af ECB's, EBA's eller ESMA's respektive mandater.«

ECB har en særlig interesse i øget sikkerhed i betalings- og afviklingssystemer, tjenester og instrumenter, da disse udgør en vigtig del i forbindelse med bevarelse af tilliden til den fælles valuta og til økonomiens funktion i EU. I denne henseende henstiller ECB at blive inviteret med til møderne i NIS-udvalget. ECB skal under alle omstændigheder formelt høres i henhold til traktaten om alle foranstaltninger vedrørende betalingssystemer og andre emner, der hører ind under ECB's kompetenceområder.

EBA og ESMA bør også inddrages i spørgsmål, der vedrører betalingstjenesteudbydere.

(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at ny tekst indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.

(2) Findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.10.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/17

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2014/C 352/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»FASOLA PIĘKNY JAŚ Z DOLINY DUNAJCA«/»FASOLA Z DOLINY DUNAJCA«

EF-Nr.: PL-PDO-0105-01189 — 19.12.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringerne

—

☐ Produktets betegnelse

—

☒ Beskrivelse

—

☐ Geografisk område

—

☐ Bevis for oprindelse

—

☒ Produktionsmetode

—

☐ Tilknytning til det geografiske område

—

☐ Mærkning

—

☐ Krav i nationale bestemmelser

—

☐ Andet [angives nærmere]

2. Type ændring(er)

—

☒ Ændring af enhedsdokument eller resuméark

—

☐ Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort

—

☐ Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)

—

☐ Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3. Ændring(er)

Værdien af massen af ét tusind frø ændres. Den under punkt 3.2 (Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1) anførte masse af ét tusind frø, der varierer fra 1 100 til 1 500 g, er en åbenlys skrivefejl. Store frø er et af de helt særlige kendetegn ved »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«, og den faktiske masse af ét tusind frø varierer fra 2 000 til 2 800 g. På denne baggrund er følgende sætning blevet føjet til punkt 3.2: »Bønnen er blandt de største af arten Phaseolus multiflorus eller Phaseolus coccineus«. Denne sætning udgør endnu et argument for at ændre massen af ét tusind frø af »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«.

Anvendelse af almindelige solsikkeplanter (Helianthus annuus) som stokke føjes til punkt 7 i specifikationen. Almindelig solsikke er blevet anvendt som støtteplante til dyrkning af »Piękny Jaś«-klatrebønner, lige siden man begyndte at dyrke klatrebønner i Dunajec-dalen. Denne metode bliver stadig mere populær blandt landmænd, fordi den gavner miljøet og gør landskabet smukkere. Disse oplysninger er blevet indarbejdet med henblik på at opnå BOB-status.

Endvidere er der i punkt 7 i specifikationen for »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« indført opdaterede agronomiske data om standarder for såning af frø og rækkebredde ved bønnedyrkning. Disse ændringer er blevet nødvendige pga. af intensiv udskiftning af landbrugsmaskiner i Małopolska inden for de seneste år. Moderne traktorer har en større akselafstand og bredere dæk end ældre modeller, og derved opstår der behov for ændring af de agrotekniske standarder.

De foreslåede ændringer har overhovedet ingen indvirkning på de særlige kendetegn ved »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«, der er angivet i punkt 5.2 i enhedsdokumentet, eller på dens høje kvalitet og karakteristiske smag, men de vil gøre det muligt at yde BOB-beskyttelse til producenter, som anvender de nuværende agrotekniske standarder.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (3)

»FASOLA PIĘKNY JAŚ Z DOLINY DUNAJCA«/»FASOLA Z DOLINY DUNAJCA«

EF-Nr.: PL-PDO-0105-01189 – 19.12.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»Fasola z Doliny Dunajca«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Polen

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.6: — Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Kun tørrede frø af den bønne, der er beregnet til menneskeføde, må sælges under betegnelsen »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«. Bønnen er blandt de største af arten Phaseolus multiflorus eller Phaseolus coccineus.

Fysiske kendetegn:

—	Massen af ét tusind frø varierer fra 2 000 til 2 800 g, afhængigt af dyrkningsarealets jordbundsforhold og vejrforholdene i vækstperioden.

—

Frøene er sunde, modne, glatte, velformede og fyldige, regelmæssigt nyreformede, med flade sider og fri for urenheder eller skader forårsaget af insekter. De er kendetegnet ved et regelmæssigt hvidt, glansfuldt skind. De har en karakteristisk lugt af veltørrede bønner, fri for lugten af mug eller andre lugte. Bønnernes vandindhold overstiger ikke 18 %. De har en fin, mild, let sødlig smag, som er karakteristisk for denne bønne.

Minimumskrav til bønnerne før pakning:

—	knækkede bønner: højst 0,1 %

—	rynkede bønner: højst 0,1 %

—	hvide bønner af anden sort: højst 2 %

—	farvede bønner: højst 1 %

—	bønner med en ikkeregelmæssig farve: højst 1 %

—	stykker af stængler, bælg, blade, træ, emballage og ikkegiftige ukrudtsfrø: højst 0,3 %

—	mineralske urenheder: højst 0,2 %.

Andelen af bønner, der ikke opfylder ovennævnte krav, må højst være 1,05 % i alt.

Kemiske egenskaber:

—	samlet proteinmængde: 20-24 %

—	råfedt: 1,0-2,5 %

—	træstof: 3,3-4,8 %

—	aske: 3,8-4,4 %.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper i produktionen af »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« skal med henblik på sikring af den højest mulige kvalitet for produktet foregå i det i punkt 4 afgrænsede geografiske område. Dette skyldes blandt andet den omstændighed, at der i dette område er særlige, naturlige betingelser, som er gunstige for bønnedyrkning. Desuden er hele produktionen baseret på metoder, som er traditionelle for regionen, og størstedelen af arbejdet udføres manuelt. Derfor spiller de lokale producenters færdigheder en vigtig rolle.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

—

3.7. Specifikke mærkningsregler

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Dyrkningsområderne for »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« omfatter 11 kommuner i Dunajec-floddalen: Gródek nad Dunajcem (powiat Nowosądecki), Zakliczyn, Wojnicz, Wierzchosławice, Radłów, Wietrzychowice, Tarnów, Pleśna, Żabno (powiat Tarnowski), Czchów (powiat Brzeski) og Gręboszów (powiat Dąbrowski) i voivod Małopolskie.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Dunajec-dalen blev dannet af floden Dunajec. Den er karakteriseret ved et varieret landskab. Områdets højde over havet falder gradvist fra kommunen Gródek nad Dunajcem til Wietrzychowice, der er den lavest beliggende kommune i Dunajec-dalen. Landskabets hovedakse er en udstrakt, terrasseformet dal, der løber fra sydvest til nordøst. Det snoede Dunajec-flodleje, der er mellem 50 og 150 m bredt, er delvist reguleret og inddiget. Langs flodlejet er der klippeformationer, oven for hvilke der findes en tydeligt markeret flodslette, der udgør det meste af floddalen. Gennem floddalen passerer arktiske luftmasser mod syd, og varme luftmasser bevæger sig fra syd mod nord. Dalen nås også af en fønvind. Om foråret og om efteråret begrænser morgentågen pludselige temperaturskift mellem nat og dag. Dunajec-dalens karakteristiske form bevirker også en tilstrømning af varme luftmasser om foråret og om sommeren.

Arealerne beplantet med »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« er relativt lavtliggende, hvilket beskytter markerne mod vinden. Deres beliggenhed i flodaflejringerne er meget gunstig for denne bønnesort, såvel med hensyn til aflejret mineralindhold og pH-værdi som med hensyn til mængden og fordelingen af nedbør i vækstperioden. Jordbunden i dyrkningsområderne i Dunajec-dalen har et meget højt magnesiumindhold (12,2-15,0 mg pr. 100 g jord).

Tarnów-området, som er beliggende midt i Dunajec-dalen, er et af de varmeste områder i Polen. De datoer, hvor den gennemsnitlige døgntemperatur overstiger bestemte temperaturtærskler (> 0, > 5, > 10 og > 15 °C), er i sammenligning med andre regioner i Polen særligt gunstige i Dunajec-dalen, hvor de forekommer i op til en snes dage tidligere på året. Desuden har gennemsnitstemperaturen i Tarnów i mange år været 0,8 °C højere end i Kraków, som ligger 90 km derfra.

5.1.1. Menneskelige faktorer

De færdigheder, der er uundværlige i forbindelse med korrekt dyrkning og høst af bønner med de rigtige kvaliteter, er i adskillige generationer blevet optimeret af de producenter, der dyrker »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«. Følgende er især vigtigt: produktion af frø ved det enkelte brug, valg af passende såtidspunkt for dermed at undgå tab som følge af frostskader, forberedelse af jorden før såning, anbringelse af det korrekte antal frø (3 til 5) i hvert enkelt jordhul, udvælgelse af de rigtige stokke og metoden til at føre bønnerne op ad disse samt valg af det bedste tidspunkt til beskæring af planterne, således at frøene kan nå at tørre før den første frost. Kun en professionel håndtering af hele dyrkningsprocessen kan sikre en god, balanceret bønnehøst med høj frøkvalitet. Dyrkningen af bønnerne er hovedsagelig baseret på manuelt arbejde og kræver stor omhu, omsorg og rettidig udførsel af hver enkelt opgave afhængigt af vejrliget det pågældende år.

5.2. Produktets egenart

»Fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« har følgende særlige kendetegn:

— indholdet af magnesium (Mg): gennemsnitligt 80 mg/kg højere end for bønner med oprindelse uden for det i punkt 4 afgrænsede geografiske område

— fugtindholdet: højst 18 %

— den søde smag: bekræftet ved organoleptisk vurdering i laboratorium

— strukturen og konsistensen: fin, »smelte-i-munden«-konsistens, meget let melet

— skindets tykkelse: bedømt som tyndt ved organoleptisk vurdering i laboratorium

— skindets blødhed: bedømt som blødt ved organoleptisk vurdering i laboratorium

— kogetiden: 10 minutter mindre end for bønner med oprindelse uden for det i punkt 4 afgrænsede geografiske område.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« er et produkt, der er opstået udelukkende på grund af en særlig kombination af en række naturlige faktorer (klima og jordbund) med de lokale producenters knowhow. Det er denne specifikke kombination, der alene sikrer produktets unikke kvalitet.

Jordens høje indhold af magnesium (Mg) i det område, hvor »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« dyrkes, øger bønnernes indhold af dette grundstof og bidrager, hvor bønnerne høstes til rette tid, til produktets karakteristiske søde smag.

Den frugtbare alluviale jordbund og klimaet i Dunajec-dalen passer godt til dyrkningen af disse bønner og skaber meget gunstige betingelser for plantens vækst og udvikling. Temperaturintervallerne i vækstperioden og mængden og fordelingen af nedbør er særdeles vækstbefordrende for »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« og fremmer et godt udbytte. Den uadskillelige forbindelse mellem ovennævnte geografiske karakteristika og den knowhow, der er involveret i valget af det rette såtidspunkt, forberedelsen af jorden til såningen, anbringelsen af det korrekte antal frø i hvert jordhul og valget af det bedste tidspunkt for beskæring af planterne sikrer en rig høst af store bønner. Ved at vælge det rette tidspunkt for afskæring af planterne og efterlade dem i tilpas lang tid i det fri, samtidig med at vejrforholdene er gunstige, produceres der bønner med lavere fugtindhold og tyndere skind, end tilfældet er med Phaseolus multiflorus, der har oprindelse uden for Dunajec-dalen. Manual sortering af bønnerne sikrer opretholdelsen af strenge kvalitetsnormer for »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca«.

Den naturlige tørring af bønnerne uden forcering eller fremskyndelse af processen resulterer i en regelmæssig reducering af afstanden mellem cellevæggene uden at forårsage nedbrydning af disse. Denne behandling af »fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca«/»fasola z Doliny Dunajca« sikrer en kortere kogetid, en fin struktur og konsistens og et meget blødt skind i sammenligning med Phaseolus multiflorus-bønner, der har oprindelse uden for det i punkt 4 afgrænsede geografiske område.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (4))

http://www.minrol.gov.pl/pol/Jakosc-zywnosci/Produkty-regionalne-i-tradycyjne/Zlozone-wnioski-o-rejestracje-Produkty-regionalne-i-tradycyjne/OGLOSZENIE-MINISTRA-ROLNICTWA-I-ROZWOJU-WSI-z-dnia-25-pazdziernika-2013-roku2

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4) Se fodnote 3.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 352

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 7. oktober 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 352/01	Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen	1

2014/C 352/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7373 — Ortner/Strauss/UBM) ( 1 )	3

2014/C 352/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7316 — Det Norske Oljeselskap/Marathon Oil Norge) ( 1 )	3

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 352/05	Euroens vekselkurs	12

2014/C 352/06	Meddelelse om de gældende oprindelsesregler og midlertidig suspension vedrørende midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side	13

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Europa-Kommissionen
2014/C 352/07	Meddelelse til de økonomiske aktører — Ny runde af ansøgninger om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri- og landbrugsprodukter	14

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2014/C 352/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7423 — VINCI/Imtech ICT) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	15

2014/C 352/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7333 — Alitalia/Etihad) ( 1 )	16

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2014/C 352/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	17

Kap. 3, 5 og 16	O/10
07.12	O/1
Kap. 29	O/8
28.33	O/30
29.34	O/9
30.02	O/7

	III Forberedende retsakter
	Den Europæiske Centralbank
2014/C 352/04	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 25. juli 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (CON/2014/58)	4

1902.30/1	O/12
2005.80/1	O/13
2008.99/3	O/14
2106.90/29	O/15
3824.90/20	O/16
3913.90/1	O/17
4303.90/1	O/18
5402.20/1	O/19
6204.62/1	O/20
6206.30/1	O/21
6214.90/2	O/22
8473.30/3	O/23
8517.70/1	O/24
8517.70/2	O/25
8537.10/2	O/26
8543.70/6-7	O/27
9018.39/1	O/11
9403.20/2	O/28
9705.00/1-3	O/29

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2565
JPY	japanske yen	137,25
DKK	danske kroner	7,4439
GBP	pund sterling	0,78575
SEK	svenske kroner	9,0773
CHF	schweiziske franc	1,2120
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,1575
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,481
HUF	ungarske forint	308,27
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,1844
RON	rumænske leu	4,4090
TRY	tyrkiske lira	2,8588
AUD	australske dollar	1,4381
CAD	canadiske dollar	1,4078
HKD	hongkongske dollar	9,7465
NZD	newzealandske dollar	1,6104
SGD	singaporeanske dollar	1,6054
KRW	sydkoreanske won	1 341,07
ZAR	sydafrikanske rand	14,1403
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7149
HRK	kroatiske kuna	7,6415
IDR	indonesiske rupiah	15 316,16
MYR	malaysiske ringgit	4,0996
PHP	filippinske pesos	56,276
RUB	russiske rubler	50,0375
THB	thailandske bath	40,986
BRL	brasilianske real	3,0014
MXN	mexicanske pesos	16,8044
INR	indiske rupee	77,2500