29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Belgiens nationale reformprogram for 2013 og afgav en udtalelse om Belgiens ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2016. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Belgiens budgetudkast for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybtgående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybtgående undersøgelse for Belgien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Belgien fortsat oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Navnlig bør der til stadighed holdes øje med udviklingen i belgiske varers konkurrenceevne på eksterne markeder, da en vedvarende forringelse af konkurrenceevnen kan true den makroøkonomiske stabilitet.

(8)

Den 30. april 2014 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. På grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to programmer er der foretaget en samtidig vurdering af dem.

(9)

Målsætningen for den budgetstrategi, der er beskrevet i stabilitetsprogrammet for 2014, er at nå et strukturelt balanceret budget i 2016 og at nå den mellemfristede budgetmålsætning året efter. I stabilitetsprogrammet bekræftes den tidligere mellemfristede målsætning på 0,75 % af BNP, som afspejler stabilitets- og vækstpagtens mål, men den er udsat til 2017, hvilket er ét år senere end det mål, der var fastsat i sidste års stabilitetsprogram. De planlagte årlige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning er i overensstemmelse med den i stabilitets- og vækstpagten krævede tilpasning. Ifølge stabilitetsprogrammet opfyldes benchmarket for udgifter stort set i programmets løbetid. Gældskvoten ligger over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP; den var 101,5 % af BNP i 2013 og forventes gradvis at falde til ca. 93 % af BNP i 2017 ifølge stabilitetsprogrammet. Samlet set er stabilitetsprogrammets målsætning i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, som er udarbejdet af en uafhængig organisation (Federaal Planbureau), er realistiske. Vækstprognoserne er tæt på fremskrivningerne i Kommissionens tjenestegrenes 2014-forårsprognose. De foranstaltninger, som skal støtte det finanspolitiske forløb, er endnu ikke fastlagt. Kommissionens prognose viser ingen strukturel forbedring i 2014 og, på grundlag af den sædvanlige antagelse om en uændret politik, en strukturel forværring i 2015. Det bringer opfyldelsen af målene i fare og kunne føre til en betydelig afvigelse fra tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning i 2014-2015. Desuden vil Belgien ifølge Kommissionens prognose hverken overholde gældskriteriet i 2014 eller i 2015. Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet og på Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Belgien holdbart har bragt sin offentlige gæld ned under 3 % af BNP i 2013, men at der er risiko for en betydelig afvigelse fra kravene i den forebyggende del fra 2014 og fremefter.

(10)

Belgien har gjort væsentlige fremskridt med indførelsen af mere strukturel samordning. En samarbejdsaftale om finanspolitisk samordning, som blev indgået i slutningen af 2013, indfører en regel om strukturel budgetbalance (fastlagt i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning) på centralt plan som krævet i finanspagten. Aftalen formaliserer også den gældende samordningspraksis ved i) at tildele det rådgivende udvalg vedrørende mellemstatslige anliggender en officiel rolle, og ved ii) at gøre det højtstående finanspolitiske råds rådgivende rolle mere eksplicit. Derudover omfatter aftalen også en styrkelse af overvågningsrollen for det højtstående råd ved at indføre en eksplicit korrektionsmekanisme i tilfælde af en betydelig afvigelse fra de aftalte mål. Der kan blive behov for yderligere arrangementer for at gøre mål ud over 2014 bindende.

(11)

Selv om Belgien på det seneste har klaret at begrænse stigningen i den offentlige gældskvote, er den offentlige gældsbyrde på 101,5 % af BNP høj, og der er betydelige gældsposter og kommende forpligtelser på grund af pensionsudgifter. Hvis der skal være dækning herfor samtidig med bevarelsen af en høj levestandard, skal udviklingen af de kommende budgetudgifter styres stramt, aktivitets- og beskæftigelseskvoter skal øges og den internationale konkurrenceevne må forbedres. På alle disse områder står Belgien over for store udfordringer. Selv om Belgien har taget skridt i den rigtige retning, som vil give resultater i de kommende år, er der behov for mere ambitiøse tiltag, navnlig fordi samhandelspartnerne også gennemfører reformer.

(12)

Det samlede beskatningsniveau i Belgien er blandt de højeste i Unionen, og skattebyrden er i vid udstrækning koncentreret på arbejde, hvilket giver en af de største skattekiler i Unionen. En række af skattesystemets særlige ordninger er direkte miljøskadelige, f.eks. beskatningen af firmabiler. Der er truffet visse målrettede foranstaltninger for at mindske lønomkostningerne for bestemte grupper og for at mindske gabet mellem brutto- og nettolønninger i bunden af lønskalaen. Der er dog ikke sket nogen væsentlig omrokering af skattebyrden over på områder, som påvirker væksten mindre. Der er igangsat overvejelser om en gennemgribende skattereform for at gøre det lettere at nå holdbare offentlige finanser, støtte konkurrenceevne og beskæftigelsesvækst og beskytte miljøet. En sådan gennemgribende skattereform vil skulle omfatte, at beskatningen flyttes væk fra arbejde, at skattesystemet forenkles, at momseffektiviteten øges, at skattegrundlaget udvides, at skatteudgifterne mindskes, at lovgivningshuller lukkes og at miljøskadelige tilskud udfases.

(13)

Belgien står over for en meget stor forventet byrde på grund af befolkningens aldring, hvor de aldersrelaterede udgifter forventes at stige med mere end 8 % af BNP mellem 2010 og 2060, navnlig på grund af pensioner og langtidspleje. Den nyligt igangsatte reform af den sociale sikring for ældre borgere forventes at få en positiv virkning på deres beskæftigelse. På grund af opgavens størrelsesorden er der dog brug for yderligere tiltag for at sikre den finansielle holdbarhed. Tiltagene skal tage hensyn til behovet for at bibeholde tilstrækkeligheden af socialsikringsordninger for ældre borgere. Der er behov for foranstaltninger, som sammenkæder pensionsalderen med udviklingen i levetidsforventningen, som mindsker gabet mellem den lovbestemte og den effektive pensionsalder, og som øger omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter til langtidspleje.

(14)

Belgien kæmper med en kronisk underudnyttelse af arbejdskraften. Aktivitets- og beskæftigelsesfrekvensen ligger under EU-gennemsnittet og stagnerer, medens langtidsarbejdsløsheden i forhold til den samlede arbejdsløshed fortsat er høj. I de fleste tilfælde skaber den store skattekile på arbejde i samspil med understøttelsessystemet betydelige arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder for de fleste arbejdstagerkategorier. Der er iværksat tiltag for at mindske arbejdsløshedsfælden for personer i lavtlønsgruppen, men fælden er blevet større for de fleste andre kategorier og inaktivitetsfælderne er fortsat allestedsnærværende. Så længe lønomkostningerne forbliver høje, vil rekrutteringsstrategien være at mindske risiciene og straffe outsidere såsom unge, ufaglærte og personer med indvandrerbaggrund, som sammen med de ældre arbejdstagere har en arbejdsmarkedsdeltagelse, som ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet. En stærk intern beskyttelse, hvor et jobskifte indebærer mistede rettigheder (f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, tidlig pensionering, anciennitetsfordele), modvirker mobilitet mellem job og sektorer. Denne inerti gør aktive arbejdsmarkedspolitikker ret ineffektive i Belgien og fører til en situation, hvor stor arbejdsløshed i nogle områder og sektorer findes side om side med stramme arbejdsmarkeder og væksthæmmende mangel på faglært arbejdskraft i andre. Ungdomsarbejdsløsheden er steget væsentligt i det seneste år, og der er store forskelle på tværs af regioner og grupper. Hvis problemer med manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer skal løses, skal det gå hånd i hånd med bekæmpelse af, at unge forlader skolen for tidligt eller uden kvalifikationer. Den sjette statsreform giver mulighed for en bedre effektivitet og målretning af beskæftigelsespolitikker, forudsat at samarbejdet mellem det føderale og de regionale niveauer optimeres.

(15)

Belgien oplever fortsat en vigende konkurrenceevne, herunder også for så vidt angår ikke-omkostningsaspekter. Det er navnlig fremstillingsindustriens evne til at konkurrere internationalt, der er blevet dårligere, hvilket afspejles i producenternes svindende fortjeneste og tabet af arbejdspladser. Belgien har traditionelt anvendt lønindeksering til at bevare købekraften. For stor vækst i den samlede løntilvækst er dog blev korrigeret for sent og på en utilstrækkelig måde. Ligeledes giver en central lønnorm ikke altid mulighed for at tage tilstrækkelig højde for produktivitetsudviklingen i sektorer eller lokale arbejdsmarkedsforhold. Følgelig er lønningerne steget mere og hurtigere end produktiviteten, hvilket har medført tab af arbejdspladser og konkurrenceevne. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med den nationale praksis er der behov for, at Belgien reformerer sit løndannelsessystem, så der bliver bedre mulighed for sektorielle lønforskelle og for en bedre tilpasning af lønningerne til udviklingen i produktiviteten. Priserne i detailhandelssektoren ligger stadig over nabolandenes gennemsnit, medens begrænsninger på professionelle ydelser står i vejen for udviklingen af innovative virksomhedsmodeller og gør investorerne tilbageholdne. Distributionstaksterne for elektricitet er fortsat blandt de højeste i Europa, og deres påtænkte regionalisering giver yderligere usikkerhed for slutbrugerne om den fremtidige udvikling af distributionsomkostningerne, idet de aktuelt indefrosne takster ikke dækker distributørernes stigende omkostninger. Hvis Belgien skal bevare sit høje lønniveau og samtidig skabe nye jobs, må der fokuseres på produktion og salg af mere avancerede og forædlede produkter på verdensmarkedet end det er tilfældet nu. Belgien mangler hurtigtvoksende firmaer inden for innovative sektorer. Innovationsstøtten er veludviklet og dækker hele innovationscyklussen, men den er blevet indviklet, og den er opsplittet. Væksten i aktiviteter med stor merværdi hindres ofte af manglen på tilstrækkelig faglært arbejdskraft.

(16)

Belgien forventes ikke at opfylde sit mål for 2020 om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 15 % i de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, i hvert fald ikke uden at anvende fleksibilitetsmekanismer. Der er iværksat nogle initiativer, men de lader til at mangle en samlet styring og den kombinerede virkning af foranstaltninger til nedbringelse af emissioner, navnlig fra transportsektoren og bygninger, er fortsat uklar. Nedsættelsen af momssatsen på elektricitet kan eventuelt underminere denne indsats yderligere. Forhandlinger om en samarbejds- og byrdedelingsaftale mellem det føderale niveau og regionerne har ikke ført til en klar indsatsfordeling. Trafikal overbelastning er en stor byrde for den belgiske økonomi sammenholdt med de fleste andre lande. Problemets alvor kræver en gennemgribende politisk reaktion, som tager hensyn til mulighederne for tidsdifferentierede trafikafgifter, en gennemgang af den favorable skatteordning for privat benyttelse af firmabiler og benzinkort samt en mere effektiv offentlig transport.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(19)

På baggrund af Kommissionen dybtgående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2, 4 og 5 nedenfor.

(20)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Belgien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1.

Styrke budgetforanstaltningerne for 2014 - efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud - i lyset af det opstående gab på 0,5 % af BNP baseret på Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose 2014, som viser, at der er en risiko for en betydelig afvigelse i forhold til den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagtens krav. Styrke budgetstrategien væsentligt i 2015 for at sikre den krævede tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede målsætning, hvilket også ville sikre overholdelse af gældskriteriet. Derefter, og indtil den mellemfristede målsætning er nået, gennemføre den planlagte årlige strukturelle justering i retning af den mellemfristede målsætning i overensstemmelse med kravet om en årlig strukturel tilpasning på mindst 0,5 % af BNP og mere under gode økonomiske forhold, eller hvis det behøves for at sikre, at gældskriteriet overholdes med sigte på at lede den høje offentlige gældskvote i en holdbar nedadgående retning. Sikre et balanceret bidrag fra alle forvaltningsniveauer til overholdelsen af de fiskale regler, herunder også reglen om strukturel budgetbalance, ved hjælp af et bindende instrument med en eksplicit udgiftsfordeling på målene inden for en mellemfristet planlægningsramme.

2.

Skabe bedre ligevægt og retfærdighed i det samlede skattesystem og forberede en gennemgribende skattereform, som giver mulighed for at flytte beskatning væk fra arbejde og over på mere vækstpositive grundlag, forenkle skattesystemet, lukke smuthuller, øge momseffektiviteten, udbygge beskatningsgrundlagene, mindske skatteudgifterne og udfase miljøskadelige subsidier.

3.

Begrænse den fremtidige vækst i de aldersrelaterede offentlige udgifter, navnlig pensioner og langtidspleje, ved at intensivere indsatsen for at lukke gabet mellem den lovbestemte og den effektive pensionsalder, fremskynde begrænsningen af mulighederne for tidlig tilbagetrækning, fremme en aktiv alderdom, tilpasse pensionsalderen til ændringerne i den forventede levetid samt øge omkostningseffektiviteten i de offentlige udgifter til langtidspleje.

4.

Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig ved at fjerne økonomiske incitamenter til ikke at arbejde, øge adgangen til arbejdsmarkedet for dårligt stillede grupper som unge og personer med indvandrerbaggrund, forbedre jobmobiliteten og afhjælpe manglende færdigheder og manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder samt tidligt skolefrafald. Styrke partnerskaber mellem offentlige myndigheder, offentlige arbejdsformidlinger og uddannelsesinstitutioner i hele landet for at give unge mennesker tidlig og skræddersyet hjælp.

5.

Genskabe konkurrenceevne ved at fortsætte reformen af løndannelsessystemet, herunder bl.a. lønindeksering, i samråd med arbejdsmarkedets sociale parter og i overensstemmelse med national praksis for at sikre, at lønudviklingen afspejler udviklingen i produktiviteten på sektor og/eller virksomhedsniveau samt de økonomiske forhold, og at sikre effektive automatiske korrektioner ved behov. Styrke konkurrencen i detailhandelssektoren, fjerne overdrevne begrænsninger på tjenesteområdet, herunder professionelle tjenester, og mindske risikoen ved yderligere stigninger i energidistributionsomkostningerne. Fremme innovation ved hjælp af strømlinede incitamentsmekanismer og mindskede administrative hindringer. Gennemføre samordnede uddannelsespolitikker, som afhjælper den omfattende manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder samt de regionale forskelle for så vidt angår tidligt skolefrafald.

6.

Sikre at 2020-målene for nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra ikke-ETS-aktiviteter opfyldes, navnlig for bygninger og transport. Sikre, at bidraget fra transport tilpasses med sigte på at nedbringe den trafikale overbelastning. Enes om en klar fordeling af indsats og byrder mellem føderale og regionale organer.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/7

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Bulgariens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Bulgariens opdaterede konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 også rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Bulgarien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Bulgarien fortsat oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiske foranstaltninger. Navnlig den langvarige tilpasning af arbejdsmarkedet kræver politiske tiltag, mens der gøres gode fremskridt med hensyn til korrektionen af landets stilling over for udlandet og nedgearingen inden for erhvervssektoren.

(8)

Den 17. april 2014 afleverede Bulgarien sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Målet for budgetstrategien i konvergensprogrammet for 2014 er at nå den mellemfristede målsætning om en et strukturelt underskud på -1 % af BNP i 2016. Den mellemfristede målsætning er mere stram, end stabilitets- og vækstpagten forlanger. Bulgarien har nydt godt af muligheden for en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning med 0,6 % af BNP i 2013 og 0,1 % af BNP i 2014, som tillades for samfinansierede projekter. I konvergensprogrammet planlægges en forringelse af den (genberegnede) strukturelle saldo med 0,3 % af BNP i 2014 til -1,3 % af BNP og en forbedring på 0,3 % af BNP i 2015 til -1,0 % af BNP, hvilket skal sikre en tilbagevenden til den mellemfristede målsætning. De offentlige udgifters vækstrate kommer ikke til at overskride det relevante mellemfristede benchmark for udgifter i 2014-15. Budgetplanerne er derfor i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Gældskvoten ligger et godt stykke under 60 % af BNP og forventes ifølge konvergensprogrammet kun at øges i begrænset omfang til 20,6 % af BNP i slutningen af programperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet, er optimistisk for perioden 2014-15, hvor den årlige vækst forventes at nå 2,1 % i 2014 og 2,6 % i 2015 i stedet for de henholdsvis 1,7 % i 2014 og 2,0 % i 2015, som forventes i Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014. Ifølge Kommissionens forårsprognose er Bulgariens afvigelse fra landets mellemfristede målsætning i 2014 større, end hvad der tillades på grundlag af den midlertidige afvigelse, som tillades for samfinansierede projekter, og den påkrævede tilbagevenden til den mellemfristede målsætning vil ikke kunne opnås i 2015. Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens prognose er Rådet af den opfattelse, at der er en risiko for afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2014-15.

(10)

Overholdelsen af skattereglerne og kvaliteten af skatteforvaltningen er fortsat en central udfordring i Bulgarien. De tilgængelige estimater peger i retning af, at der er en betydelig sort økonomi, hvilket bekræftes af data om sort arbejde i Bulgarien. De administrative omkostninger til inddrivelse af skatter og de omkostninger, der er forbundet med at betale skat, er relativt høje. På trods af at der er truffet adskillige foranstaltninger for at håndtere disse udfordringer, mangler Bulgarien stadig en fuldt udbygget strategi for håndhævelse af skattelovgivningen, der bør inddrage alle skattemyndigheders arbejde og omfatte en forudgående analyse af de betydeligste risici i forbindelse med skatteinddrivelsen og en evaluering af de allerede iværksatte foranstaltninger, herunder forenklingsforanstaltninger og forbedrede kontroller.

(11)

2013 markerede et tilbageskridt med hensyn til den reform af pensionssystemet, som Bulgarien havde forpligtet sig til. Der forekom ikke som planlagt et fald i ordningerne for tidlig tilbagetrækning. Den planlagte årlige stigning i den lovbestemte pensionsalder blev udsat. Der blev ikke gjort fremskridt med hensyn til harmonisering af tilbagetrækningsalderen for mænd og kvinder, og der blev ikke tage skridt til at stramme adgangskriterier og kontrol for at begrænse misbruget i forbindelse med tildelingen af invalidepensioner. Bulgarien har en af de hurtigst aldrende befolkninger i Unionen, og det har en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet, på økonomiens vækstpotentiale og finansieringen af landets pensionssystem. Bulgarien er derfor nødt til at fortsætte reformen af sit pensionssystem. Bulgarien står også over for vigtige udfordringer med hensyn til rationalisering og forvaltning af sygehusvæsenet, herunder en mangel på gennemsigtighed i dets finansiering og utilstrækkeligt udviklede tjenester inden for ambulant behandling. Derudover udelukkes visse dele af befolkningen reelt fra sundhedsydelser på grund af det høje niveau for formel og uformel patientbetaling. Statusindikatorerne for sundhed er svage sammenlignet med andre medlemsstater, hvilket indikerer, at der kan blive behov for strukturelt højere offentlige udgifter til sundhed i fremtiden.

(12)

Arbejdsmarkedet har underpræsteret de seneste år og derved begrænset økonomiens tilpasningskapacitet og undermineret dens vækstpotentiale. Arbejdsløsheden stabiliserede sig i 2013, men antallet af unge ledige og langtidsledige er fortsat med at stige. Bulgarien har en af de højeste andele af unge, som hverken er i arbejde eller under uddannelse, hvilket indebærer en alvorlig underudnyttelse og underudvikling af menneskelige ressourcer. Der er kun gjort meget begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke arbejdsformidlingens kapacitet. Der er også et behov for at udvide de aktive arbejdsmarkedspolitikkers dækningsområde og for at øge deres effektivitet. Bulgarien mangler effektive tiltag rettet mod unge der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen, herunder romaer, i overensstemmelse med målsætningerne i en ungdomsgaranti. En stor andel af de arbejdsløse er ikke omfattet af de almindelige sikkerhedsnet (arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand), men er i stedet afhængige af familiens solidaritet eller uformelt arbejde. Risikoen for fattigdom eller social udstødelse i Bulgarien er en af de højeste i Unionen. Minimumsgrænserne for socialsikringsbidrag kan forhindre lavt kvalificerede i fuldt ud at deltage i den formelle økonomi. Der er blevet foretaget analyser for at vurdere den potentielle virkning, og disse bør tages til efterretning og følges op af passende politiske foranstaltninger. Der er ingen klare retningslinjer for gennemsigtig fastsættelse af mindstelønnen i Bulgarien. De lovfæstede mindstelønninger er blevet hævet siden 2011, hvilket kan påvirke beskæftigelsen negativt og derfor bør overvåges.

(13)

Bulgarien har stadig ikke vedtaget loven om skoleuddannelse, der har til formål at skabe en ramme for at gennemføre de nødvendige omfattende reformer af skolesystemet, herunder modernisering af læseplanerne og forbedring af lærernes uddannelse. Der er behov for at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne i Bulgarien og forbedre deres integration i de generelle uddannelsesstrukturer med henblik på at muliggøre fleksible forløb, reducere skolefrafaldet og forbedre adgangen til livslang læring. Det er fortsat en udfordring for de højere uddannelser bedre at opfylde arbejdsmarkedets behov. Kvalitetscertificeringens lave standard bidrager til de dårlige resultater. Der diskuteres en ny strategi for højere uddannelser, som omfatter krav om en omstrukturering af universiteternes ledelse gennem direkte involvering af interessenter som f.eks. virksomheder og studerende, konsolidering af universiteterne og en resultatbaseret tilgang med henblik på bedre at tilpasse uddannelsesproduktet til arbejdsmarkedets behov. Adgangen til uddannelse for vanskeligt stillede børn er fortsat en udfordring, især for romabørn. Den toårige lovpligtige førskoleundervisning er en meget vigtig foranstaltning, som trækker i den rigtige retning og bør gennemføres fuldt ud sammen med foranstaltninger til at forhindre skolefrafald. Der er behov for at optrappe eksisterende initiativer til at forbedre lærernes uddannelse og mindske den segregering, der i praksis finder sted i skolerne. De regler, der knytter udbetaling af børnebidrag til aktiv skolegang, er trådt i kraft, men foranstaltningerne har sandsynligvis endnu ikke frembragt de ønskede virkninger.

(14)

Den bredere indsats for at modernisere den offentlige forvaltning har haft en begrænset effekt på grund af en fragmenteret strategi og utilstrækkelig vilje til dybdegående reformer. Bulgarien har behov for en koordineret strategi for reformer af den offentlige forvaltning, så landet kan øge professionalismen og uafhængigheden i den offentlige forvaltning og dens reguleringsorganer, herunder et meritbaseret system for udnævnelser og karriereudvikling for offentlige embedsmænd og effektive strukturer til håndtering af risikoen for korruption. Der er behov for en fortsat indsats for at forbedre det generelle erhvervsklima. Blandt udfordringerne er procedurerne for at opnå tilladelser og registrere virksomheder. Det tager i gennemsnit over tre år at afgøre insolvenssager, og inddrivelsesprocenten er lav. Der blev vedtaget nye regler om forsinkede betalinger i 2013, som bør gennemføres. Udviklingen af e-forvaltning er gået i stå, og koordineringen for at sikre interoperabilitet mellem systemer og skabelsen af et enkelt kontaktpunkt er utilstrækkelig, hvilket er med til at svække bestræbelserne på at øge gennemsigtigheden og begrænse de administrative byrder. Inden for området offentlige indkøb mangler der en enkel og kodificeret lovgivningsramme, og dette har skabt et kompliceret landskab af love og regler, som skaber usikkerhed for operatørerne. Retsvæsenets uafhængighed giver fortsat anledning til bekymring, og dette påvirker erhvervsklimaet i Bulgarien. Bulgarien har taget nogle skridt til at bekæmpe korruption, men generelt er fremskridtene begrænsede og fortsat skrøbelige, hvorfor der er behov for mere konsekvente kontroller og afskrækkende sanktioner i forbindelse med interessekonflikter. Der er også behov for at sikre bedre koordinering mellem institutioner til bekæmpelse af korruption og beskytte dem mod politisk påvirkning.

(15)

Konkurrencen inden for elektricitets- og gassektoren er fortsat begrænset. Der er især behov for forbedringer med hensyn til manglen på el- og gasbørser og fraværet af et gennemsigtigt engrosmarked. Det frie marked for el er domineret af én leverandør, og dets begrænsede størrelse gør, at omkostningseffektiviteten ikke kan sikres gennem konkurrence. Den nationale tilsynsmyndigheds uafhængighed og effektivitet er fortsat begrænset. Afhængigheden af import fra et begrænset antal leverandører og manglen på udvikling af infrastruktur skaber en risiko for forsyningschok. En omfattende pakke af foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten er blevet foreslået til EU-finansiering i den nye programmeringsperiode 2014-2020.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Bulgariens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring ved, at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(18)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling (3), (4) og (5) nedenfor —

1.

Forstærke de budgetmæssige foranstaltninger for 2014 i lyset af det voksende gab i den præventive del af stabilitets- og vækstpagtens krav. Styrke budgetstrategien i 2015 med henblik på at sikre, at den mellemfristede målsætning nås og derefter følges. Sikre, at det nye finansråd har kapaciteten til at opfylde sit mandat. Gennemføre en omfattende skattestrategi for at styrke skatteinddrivelsen, bekæmpe den sorte økonomi og reducere omkostningerne forbundet med at overholde reglerne.

2.

Vedtage en langsigtet strategi for pensionssystemet, der fortsætter den planlagte årlige stigning i den lovbestemte pensionsalder og fastlægger en mekanisme, som knytter den lovbestemte pensionsalder til den forventede levealder på langt sigt og samtidig udfaser mulighederne for tidlig tilbagetrækning og udligner den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder. Stramme adgangskriterierne og procedurerne for tildeling af invalidepensioner, f.eks. ved at tage mere hensyn til den arbejdskapacitet, som ansøgerne stadig er i besiddelse af. Sikre omkostningseffektive sundhedsydelser, bl.a. ved at forbedre prissætningen af sundhedstjenester samtidig med, at sygehusfinansieringen knyttes til resultater, og ved at fremskynde optimeringen af sygehusnettet og udvikle den ambulante behandling.

3.

Øge arbejdsformidlingens effektivitet ved at udvikle et overvågningssystem og målrette indsatsen bedre mod sårbare grupper, f.eks. lavt kvalificerede og ældre arbejdstagere, langtidsledige og romaer. Udvide dækningsområdet for og øge effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at finde passende arbejde til jobsøgende og søge at hjælpe unge, der ikke er registret hos arbejdsformidlingen og hverken er i arbejde eller under uddannelse. Forbedre den effektive dækning af arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand og deres tilknytning til aktiveringstiltag. Videreføre den omfattende undersøgelse af minimumsgrænserne for socialsikringsbidrag med henblik på at sikre, at systemet ikke fører til, at de lavt kvalificerede udkonkurreres på arbejdsmarkedet. Fastlægge gennemsigtige retningslinjer for justering af de lovfæstede mindstelønninger sammen med arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til påvirkningen af beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sociale ydelser og overførsler yderligere for børn og ældre med henblik på at bekæmpe fattigdommen.

4.

Vedtage loven om skoleuddannelse og reformere erhvervsuddannelserne og de højere uddannelser med henblik på at højne niveauet og øge relevansen af de erhvervede færdigheder på alle niveauer og samtidig skabe partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, således at uddannelserne bedre kan tilpasses arbejdsmarkedets behov. Styrke erhvervsuddannelsesinstitutionernes kvalitet og skabe bedre adgang til livslang læring. Styrke indsatsen for at forbedre adgangen til god og inkluderende førskole- og skoleuddannelse for vanskeligt stillede børn, især romaer, og fuldt ud gennemføre de regler, der knytter udbetaling af børnebidrag til aktiv skolegang.

5.

Fortsætte med at forbedre Bulgariens erhvervsklima, især for små og mellemstore virksomheder, ved at reducere bureaukratiet, fremme elektronisk forvaltning, strømline insolvensprocedurer og gennemføre lovgivningen om forsinket betaling. Forbedre det offentlige indkøbssystem ved at øge den administrative kapacitet, styrke den ex-ante-kontrol, som gennemføres af agenturet for offentlige indkøb, og tage konkrete skridt til at indføre et elektronisk indkøbssystem. Øge kvaliteten og uafhængigheden i retsvæsenet og intensivere kampen mod korruption.

6.

Udvide reformen af energisektoren med henblik på at øge konkurrencen, markedseffektiviteten og -gennemsigtigheden og energieffektiviteten, især ved at fjerne markedshindringer, mindske vægten af det regulerede segment, styrke indsatsen med henblik på at skabe et gennemsigtigt engrosmarked for el og gas, udfase kvoter og styrke energitilsynsmyndighedens uafhængighed og administrative kapacitet. Fremskynde samkøringslinjeprojekter med nabomedlemsstater og -kandidatlande, især for gas, og øge kapaciteten til at håndtere afbrydelser.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/12

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse4, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 16. april 2014 forelagde Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2014 og den 28. april 2014 sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, har til formål at holde det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i programperioden. Den i konvergensprogrammet fastsatte mellemfristede målsætning på ‐ 1 % af BNP afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Selv om budgetstrategien er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i 2014, forventes det, at den nødvendige strukturelle tilpasning ikke vil blive foretaget i 2015, eftersom den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at blive forringet med 0,6 procentpoint. Desuden forventes det, at de offentlige udgifter vil vokse med en hastighed, som er ude af trit med udgiftsmålet. Den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at afvige fra den påkrævede tilpasning i både 2016 og 2017, hvor den genberegnede strukturelle budgetsaldo forventes at blive henholdsvis ‐ 1,6 % og ‐ 1,9 % af BNP. Generelt set er der fra 2015 risiko for afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten, som ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, midlertidigt at falde med 1,1 procentpoint til 45 % af BNP i 2014 for så at stige til 46 % af BNP i 2015. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for konvergensprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Ifølge konvergensprogrammet regnes der med en økonomisk vækst i Tjekkiet på 1,7 % i 2014 og 2 % i 2015 sammenlignet med de 2 % og 2,4 % i Kommissionens tjenestegrenes prognose for foråret 2014. De primære risici for de budgetmæssige udsigter skyldes stor usikkerhed om den fremtidige udvikling inden for offentlige investeringer og potentielle engangsudgifter forbundet med den planlagte lejekontrakt for jagerfly, som har en forventet underskudsforøgende virkning på 0,5 % af BNP i 2015.

Ifølge Kommissionens prognose er der i 2015 risiko for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Forskellen fra konvergensprogrammets scenarie skyldes forskellige antagelser om politik og diskretionære foranstaltninger i 2015. Rådet er på baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, af den opfattelse, at underskuddet i 2013 på holdbar vis er bragt under 3 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling, og at der, selvom den mellemfristede målsætning forventes at blive nået i 2014, i 2015 og fremefter er risiko for en væsentlig afvigelse fra denne målsætning.

(9)

Den Tjekkiske Republik er kommet ud på den anden side af en to år lang recession og står nu over for den udfordring det er at skabe vedvarende og høj vækst i et samfund med en hurtigt aldrende befolkning. De offentlige investeringer har været stærkt nedadgående i de seneste år, og investeringer i infrastruktur har været særligt hårdt ramt. Før krisen byggede den tjekkiske økonomis vækstmodel på en stor tilstrømning af udenlandsk kapital og en markant eksportorientering. Eftersom der lader til at være begrænsede muligheder for at indhente det tabte gennem akkumulering af produktionsfaktorerne (herunder udenlandsk kapital), vil en omlægning af økonomien til hjemlige drivkræfter for vækst øge produktiviteten. Vigtige elementer i denne proces omfatter støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse og innovation og en styrkelse af institutionerne.

(10)

Regeringen har for nylig godkendt traktaten om stabilitet, samordning og styring, om end parlamentet endnu ikke har ratificeret den. I 2011 blev der iværksat en omfattende reform af de finanspolitiske rammer, men det er stadig usikkert, om den bliver vedtaget og gennemført. Vedtagelsen af den relevante lovgivning, som skal sikre overholdelsen af Rådets direktiv 2011/85/EU (5) er ligeledes forsinket.

(11)

På beskatningsområdet er de største udfordringer for Den Tjekkiske Republik at gøre skatteopkrævningen mere effektiv og skabe en mere vækstvenlig skattestruktur. Den Tjekkiske Republik har truffet visse foranstaltninger for at forbedre overholdelsen af skattereglerne, navnlig inden for indirekte beskatning, men de samlede omkostninger på området er stadig for høje. Beskatningsgrundlagene (indkomstskatter, sygesikringsbidrag og sociale sikringsbidrag) er endnu ikke blevet harmoniseret, og etableringen af en fælles inddrivelsesinstans i 2015 er aflyst. Regeringen har imidlertid meddelt, at den agter at se på spørgsmålet om harmonisering af beskatningsgrundlaget. Der er ikke fulgt op på henstillingerne for 2013 vedrørende beskatningsstruktur. Skatten på arbejde er fortsat høj, specielt for de lavtlønnede, herunder deltidsbeskæftigede, hvilket især skyldes de forhøjede socialsikringsbidrag. Der er et vist potentiale ved et skifte væk fra beskatning af arbejde til andre områder såsom miljøskatter og periodiske boligskatter, som begge er relativt lave. Der er fortsat væsentlige forskelle mellem lønmodtagere og selvstændige hvad angår skatter og sociale bidrag, hvilket mindsker skattegrundlaget og skaber incitamenter for proformaselvstændige, hvilket igen har urimelige følger for dem, som har en normal ansættelseskontrakt.

(12)

Den Tjekkiske Republik er udsat for en mellemstor risiko vedrørende bæredygtighed, hvilket i høj grad skyldes de planlagte stigninger i omkostninger til pension og sundhedsvæsen. Ifølge gældende lovgivning er det planen, at den fastsatte pensionsalder skal øges på lang sigt, hvilket dog er for langsomt på mellemlang sigt. Regeringen planlægger ligeledes at indføre en revisionsmekanisme, som bringer pensionsalderen i overensstemmelse med ændringer i den forventede levealder, men dette er kun en delvis løsning på problemet med holdbarhedsgabet. Derudover vil den midlertidige lavere indeksering af pensioner slutte i 2015, hvilket er et år tidligere end planlagt, og metoden til indeksering af pensioner (priser plus en tredjedel af væksten i reallønningerne) er ikke blevet revideret. Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere. Der er ikke sket fremskridt med hensyn til at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt. Hvad angår stationær behandling er der overskydende kapacitet, hvilket viser, at der er plads til at forbedre omkostningseffektiviteten og forvaltningen.

(13)

De første skridt er taget til forbedring af kapaciteten og kvaliteten i den offentlige arbejdsformidling. Det er skridt i den rigtige retning, om end virkningerne stadig mangler at blive evalueret. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er stadig underfinansieret og tager ikke effektivt hånd om kvinder med små børn, unge mennesker og ældre arbejdstagere. Til trods for den relativt høje beskæftigelse generelt set er disse grupper fortsat underrepræsenterede på arbejdsmarkedet Den begrænsede adgang til børnepasningsfaciliteter og ‐tjenester til overkommelige priser og forholdsvis ringe brug af deltidsarbejde hæmmer kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Lønforskellen mellem mænd og kvinder var i 2012 stadig en af de største i Unionen.

(14)

Det tjekkiske uddannelsessystems kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet giver anledning til bekymring. Der er truffet visse foranstaltninger for at forbedre evalueringsrammen for den obligatoriske undervisning, men opfølgning på skoler og blandt elever med dårlige resultater er til stadighed en udfordring. Læregerningens tiltrækningskraft er også et emne, som regeringen har til hensigt at se på. Det er fortsat en udfordring for romabørnenes integration, at deres deltagelse i det almindelige uddannelsessystem, herunder førskoleundervisningen, er så lav. Reformen af de videregående uddannelser er blevet forsinket, og der er ikke sket fremskridt med hensyn til at forbedre akkrediteringen og finansieringen på de videregående uddannelser. Hvad angår finansiering af forskningsinstitutioner er der kun foretaget mindre ændringer. Det er stadig afgørende at give offentlige forskere de rigtige incitamenter til at bestræbe sig på at opnå topkvalitet, tackle sociale udfordringer og samarbejde med det private erhvervsliv.

(15)

Processen med deregulering af et højt antal lovregulerede erhverv er påbegyndt, men pga. det langsomme tempo høstes der ingen fordele ved den øgede konkurrence i servicesektoren. Den Tjekkiske Republik har truffet indledende foranstaltninger for at øge energieffektiviteten, navnlig gennem offentlige finansieringsinitiativer, som skal støtte bygningssektoren. Potentialet ved energibesparelser er fortsat betragteligt, og mere ambitiøse foranstaltninger vil også bidrage til at reducere energiafhængigheden.

(16)

Kvaliteten og effektiviteten i den offentlige administration er til stadighed en udfordring, som har negative økonomiske konsekvenser. Den længe ventede lov om offentligt ansatte er endnu ikke blevet vedtaget, men dens vedtagelse er en central prioritet for regeringen. Der er sket begrænsede fremskridt hvad angår kampen mod korruption, og vigtige retsakter fra antikorruptionsstrategien for 2013-2014 er ikke blevet vedtaget. Der er endnu ikke udarbejdet en klar og vidtrækkende vision for, hvordan dette problem, som har stor betydning for den økonomiske og sociale udvikling, skal håndteres. Gennemførelsen af offentlige udbud på lokalt og regionalt niveau er ramt af unødige forsinkelser. De nye regler for offentlige indkøb er et tilbageskridt, fordi visse gennemsigtighedsforanstaltninger fjernes. Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre anvendelsen af EU-midler. Den høje fejlrate, som revisionsmyndigheden ved slutningen af 2013 har konstateret i forbindelse med adskillige programmer, viser, at der er behov for en større indsats på området.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor —

1.

Bevare en sund finanspolitisk stilling i 2014 efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Styrke budgetstrategien betydeligt i 2015 med henblik på at sikre, at den mellemfristede målsætning nås, og den herefter forbliver på den mellemfristede målsætnings niveau. Prioritere vækstfremmende udgifter, som støtter genopretningen og forbedrer vækstudsigterne. Vedtage og gennemføre foranstaltninger, som styrker de finanspolitiske rammer og navnlig etablere en uafhængig finanspolitisk institution, som kan føre tilsyn med finanspolitikken, indføre finanspolitiske regler for lokale og regionale regeringer og forbedre koordinationen mellem alle regeringslag.

2.

Forbedre overholdelsen af skattereglerne med særlig fokus på moms og nedbringe omkostningerne ved opkrævning og betaling af skat ved at forenkle skattesystemet og harmonisere beskatningsgrundlagene og den personlige indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag. Sænke den høje beskatning på arbejde, især for de lavtlønnede. Omlægge beskatningen til områder, der hæmmer væksten mindre, f.eks. til periodiske boligskatter og miljøskatter. Mindske forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige.

3.

Sikre den offentlige pensionsordnings holdbarhed på lang sigt, især ved hurtigere at forhøje den fastsatte pensionsalder og i højere grad knytte den til ændringer i den forventede levetid. Fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og tage metoden til pensionsindeksering op til revision. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedssektorens omkostningseffektivitet og forvaltning, navnlig hvad angår hospitalspleje.

4.

Forbedre den offentlige arbejdsformidlings effektivitet, særlig ved at indføre et præstationsmålingssystem. Øge arbejdsløse unges deltagelse i individualiserede tjenester. Øge adgangen til børnepasningsfaciliteter og ‐tjenester til overkommelige priser betydeligt med fokus på børn op til tre år.

5.

Sikre, at akkreditering, forvaltning og finansiering på de videregående uddannelser bidrager til en forbedring af uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Fremme udviklingen og indføre en ny metode til evaluering af forskning og tildeling af midler med henblik på at øge andelen af resultatbaseret finansiering til forskningsinstitutionerne. Gøre lærergerningen mere attraktiv inden for den obligatoriske undervisning, indføre en omfattende evalueringsramme og støtte skoler og elever med dårlige resultater. Øge inklusionen på uddannelserne ved især at fremme deltagelsen blandt de socialt dårligt stillede børn og romabørn, særligt i førskoleundervisningen.

6.

Fremskynde reformen af de lovregulerede erhverv med fokus på at fjerne uforholdsmæssige og uberettigede krav. Intensivere indsatsen for at forbedre effektiviteten i økonomien.

7.

Vedtage og gennemføre en lov om offentligt ansatte i 2014, som skal sikre en stabil, effektiv og professionel statslig forvaltning. Fremskynde og mærkbart styrke kampen mod korruption ved at gennemføre de resterende lovgivningsmæssige foranstaltninger i antikorruptionsstrategien for 2013-2014 og udarbejde planer for den efterfølgende periode. Yderligere forbedre forvaltningen af EU's midler ved at forenkle gennemførelsesstrukturerne, forbedre kapaciteten og håndtere interessekonflikter. Øge gennemsigtigheden ved offentlige indkøb og forbedre gennemførelsen af offentlige udbud ved passende vejledning og kontrol.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/17

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for 2013-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen endvidere på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Danmark, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Danmarks makroøkonomiske udfordringer i relation til den private gæld og den eksterne konkurrenceevne ikke længere kunne identificeres som ubalancer efter proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Navnlig lader der til at være kontrol over tilpasningen på boligmarkedet og den private gælds følger for realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor. Der skal dog holdes øje med disse udviklinger og drivkræfterne bag den eksterne konkurrenceevne.

(8)

Den 15. april 2014 afleverede Danmark sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Formålet med den budgetstrategi, der er beskrevet i konvergensprogrammet for 2014, er at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og holde den strukturelle budgetsaldo på linje med eller over den mellemfristede budgetmålsætning. Den mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 % af BNP afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Danmarks offentlige underskud er i 2013 bragt ned på et holdbart niveau under 3 % af BNP. Konvergensprogrammet tilstræber et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2014 og 2,9 % af BNP i 2015, hvilket svarer til en (genberegnet) strukturel saldo på linje med eller over den mellemfristede budgetmålsætning. Samlet set er den budgetstrategi, der beskrives i konvergensprogrammet, i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Gældsniveauet, som i 2013 udgjorde 44,5 % af BNP, forventes at stige midlertidigt i 2015 for derefter at falde. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for konvergensprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Ifølge scenariet forventes en BNP-vækst på 1,6 % i 2014 og 1,9 % i 2015, hvilket stort set svarer til Kommissionens tjenestegrens forårsprognose fra 2014, der opererer med en vækst på 1,5 % og 1,9 %. På baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet for 2014 og Kommissionens prognose finder Rådet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97, at Danmarks offentlige finanser er sunde, og at målene i konvergensprogrammet kan forventes at blive opfyldt.

(10)

Danmark har gjort visse fremskridt i forhold til at forbedre forholdene for de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og i forhold til at øge omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet. Reformerne af førtidspensions- og fleksjobordningerne er begyndt at vise resultater, kontanthjælpsreformen er trådt i kraft, der er vedtaget en sygedagpengereform, og i april fremlagde regeringen et reformforslag vedrørende de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Der er stadig udfordringer med at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser og forbedre denne type uddannelses kvalitet og image, give erhvervsuddannelserne et løft og tackle det høje uddannelsesfrafald. Eftersom gennemførelsen af reformerne befinder sig på et tidligt stadie, mangler de stadig at vise den fulde effekt. For så vidt angår erhvervsuddannelserne blev der i februar 2014 indgået en reformaftale, som forventes at træde i kraft i midten af 2015, og som sigter mod at øge uddannelsernes kvalitet gennem en lang række initiativer.

(11)

At puste liv i produktiviteten er fortsat en udfordring for den danske økonomi. Kommissionens vurdering stemmer stort set overens med Produktivitetskommissionens konklusioner. I april 2014 offentliggjorde Produktivitetskommissionen 25 hovedanbefalinger og fremlagde mere end 100 konkrete forslag inden for områder som konkurrence, offentlige udbud, uddannelse, internationalisering, innovation, beskatning og infrastruktur. Skridt henimod at tackle udfordringen med den lave produktivitetsvækst bør tages ved at gennemføre Produktivitetskommissionens anbefalinger.

(12)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede styring ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(13)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor —

1.

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid.

2.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser.

3.

Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/20

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Tysklands nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Tysklands opdaterede stabilitetsprogram for 2012‐2017. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Tysklands udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tyskland blev udpeget som en af de medlemsstater, som der skulle foretages en dybdegående undersøgelse af.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af den dybdegående analyse af Tyskland i medfør af artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Tyskland oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politiktiltag. Det er navnlig på de løbende poster, at der kan konstateres et vedvarende meget stort overskud, hvilket afspejler de positive konsekvenser af en stærk konkurrenceevne, og der er et stort opsparingsbeløb, der bliver investeret i udlandet. Det er også et tegn på, at den indenlandske vækst fortsat er afdæmpet, og at de økonomiske ressourcer nok ikke er blevet effektivt allokeret. Selv om overskuddene på de løbende poster ikke giver samme risici som store underskud, er det vigtigt at holde nøje øje med størrelsen af Tysklands vedvarende overskud på de løbende poster. Det er især nødvendigt at gøre noget og mindske risikoen for, at den indenlandske økonomi og euroområdet skal lide skade, i betragtning af størrelsen af den tyske økonomi.

(8)

Den 14. april 2014 forelagde Tyskland sit nationale reformprogram for 2014 og den 8. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at kunne tage de to programmers indbyrdes forbindelse i betragtning er de blevet vurderet samlet.

(9)

Formålet med budgetstrategien, der fremgår af stabilitetsprogrammet for 2014, er at sikre, at de mellemsigtede mål stadig bliver nået. I stabilitetsprogrammet bekræftes det mellemsigtede mål på -0,5 % af BNP, hvilket afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den (genberegnede) strukturelle saldo fortsætte med at være positiv i 2014 og fremefter, og det er planen, at bruttogælden skal ned på 76 % af BNP i 2014 og derefter fortsætte med at gå i tilstrækkeligt nedadgående retning derefter. Derfor er budgetstrategien i stabilitetsprogrammet på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det makroøkonomiske scenarie, der understøtter budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, som ikke er blevet formelt vedtaget af et uafhængigt organ, er troværdigt, da det i store træk er på linje med Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014. Ud fra en vurdering af stabilitetsprogrammet og fra Kommissionens prognose, sådan som det er fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97, er Rådet af den opfattelse, at de offentlige finanser i Tyskland generelt fortsat er sunde, eftersom det mellemsigtede mål er, at prognosen fortsætter med at blive opretholdt og gældsreglen respekteret.

(10)

Tyskland har kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gøre de offentlige udgifter til sundhedspleje og langtidspleje mere omkostningseffektive, men der er dog annonceret nye initiativer. Hensigten med dem er at gøre sundhedspleje mere omkostningseffektiv, men disse planer er nok ikke tilstrækkelige til at holde de forventede fremtidige omkostninger under kontrol. Den senest vedtagne pensionsreform skal forbedre betingelserne for tidlig tilbagetrækning (»Rente mit 63«) og pensionsniveauerne for visse grupper, hvor sidstnævnte også omfatter et pensionstillæg for dem, der har opfostret børn født før 1992 (»Mütterrente«). Reformen indebærer en ekstra belastning for det offentlige pensionssystems holdbarhed, og det er planen, at det skal finansieres med en højere pensionsbidragssats, med negative konsekvenser for de disponible indkomster for den aktive del af arbejdsstyrken. Reformen vil også kunne få en negativ indvirkning på indførelsen af supplerende pensioner under anden og tredje søjle. Tyskland har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at øge udgifter til uddannelse og visse fremskridt hvad angår højere forskningsudgifter. Det er nødvendigt med en yderligere indsats på alle niveauer i det offentlige, hvis målet på 10 % af BNP for de samlede offentlige og private udgifter til uddannelse og forskning skal kunne nås i 2015, og der bør sigtes mod endnu mere ambitiøse opfølgningsmål for at følge med de mest innovative økonomier. Der er sket en stigning i infrastrukturinvesteringen i Tyskland i de seneste år, og der er planer om yderligere at styrke investeringen, men det forekommer nødvendigt med yderligere bestræbelser.

(11)

Tyskland har overordnet set gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gøre skattesystemet mere effektivt og vækstorienteret og at mindske den høje skattebyrde for arbejdskraften. Der er ikke planer om større foranstaltninger for at skifte til mere vækstorienterede indkomstkilder. Anvendelsen af den reducerede merværdiafgiftssats (momssats), som for øjeblikket er på 7 %, vil kunne indsnævres, og det almindelige momsgrundlag vil kunne udvides. De ret lave indtægter fra de almindelige ejendomsskatter tyder på, at der her vil kunne ske en stigning, og fordelingen af skattebyrden vil kunne blive mere retfærdig, hvis skattegrundlaget for den kommunale ejendomsskat (Grundsteuer) bliver omvurderet. Betingelserne for at kunne investere i Tyskland vil kunne forbedres ved at ændre den lokale selskabsskat (Gewerbesteuer), ved at mindske den administrative byrde, der er knyttet til skatteopkrævningen, og ved at mindske den nuværende skævhed inden for selskabsskat til fordel for gældsfinansiering.

(12)

Den finanspolitiske ramme er blevet suppleret med en national regel om budgetbalance og nedsættelsen af et uafhængigt rådgivende udvalg. Det ser stadig ud til, at det er nødvendigt med specifikke regler for gennemførelse af den forfatningsmæssige regel om budgetbalance (»gældsbremse«) i flere Länder, således at der kan sikres en effektiv anvendelse af gældsbremsen i den årlige budgetcyklus. Den planlagte revision af finanspolitiske forbindelser mellem føderationen, Länder og kommuner bør anvendes til at styrke finanspolitisk ansvar og ansvarlighed.

(13)

Lønningerne er steget i de seneste år efter en lang periode med løntilbageholdenhed, men i 2013 var reallønsvæksten mere beskeden end i 2012. Tyskland vil indføre en generel mindsteløn på 8,50 EUR/time i 2015, og den vil slå fuld ud igennem i 2017. Indførelsen af den planlagte generelle mindsteløn, som skal sikre arbejdstagerne en passende minimumsindkomst, kræver en tæt overvågning af indvirkningen heraf, især på beskæftigelsen. Der er kun gjort lidt for at mindske den høje skattekile, især for lavtlønnede. Den vedtagne pensionsreform og aktuelle reformplaner inden for pensioner og langtidspleje, som indebærer en stigning i bidragssatserne for social forsikring, vil igen kunne få skattekilen til at stige. Tyskland har gjort visse fremskridt med at forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede personer, men sammenhængen mellem uddannelsesresultater og socioøkonomisk baggrund er stadigvæk stærk og varer ved gennem hele arbejdslivet. Selv om der er gjort visse fremskridt i retning af passende aktiverings- og integrationsforanstaltninger, giver langtidsarbejdsløshed fortsat anledning til bekymring, og der er brug for ekstra foranstaltninger. Der er kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger, der kan lette overgangen fra minijobs til ansættelsesformer, der er underlagt fuldt obligatoriske sociale sikringsbidrag. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at mindske skattemæssige elementer, som gør det mindre attraktivt for sekundære forsørgere at arbejde. Tyskland har gjort visse fremskridt med hensyn til at skabe flere fuldtidspladser til førskoleundervisning og til børnepasning samt med hensyn til fuldtidsskoler. Samtidig giver børnepasningsfaciliteter og heldagsskoler stadig anledning til bekymring hvad angår kvaliteten, og der er regionale forskelle.

(14)

Formålet med regeringens forslag til en revision af loven om vedvarende energi er at mindske stigningerne i de samlede energiomkostninger, at fordele omkostningerne mere ligeligt blandt forbrugerne, at kontrollere udbredelsen af vedvarende energiformer og at fremme markedsintegration. Gennemførelsen af reformen må overvejes nøje med hensyn til dens indvirkning på støttesystemets omkostningseffektivitet. Det er nødvendigt med en yderligere indsats hvad angår netværksudvidelse og koordinering med nabolande.

(15)

Politisk set har der været gjort en begrænset indsats for yderligere at stimulere konkurrencen i servicesektorerne, selv om der er vedtaget isolerede reformer i specifikke erhverv og regioner, for eksempel bevillinger og kommunikation i bygge- og anlægssektoren. Produktivitetsvæksten er nok strukturelt lavere i servicesektorerne end i industrien, men den er særligt lav i visse servicesektorer, navnlig liberale erhverv. Der er stadig barrierer, som hindrer markedsadgang og udøvelse af liberale erhverv. Der er blandt andet tale om restriktioner vedrørende den juridiske form og kapitalandele og om krav til erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er mange forskellige reguleringsordninger for liberale erhverv i de forskellige Länder, og det vil sikkert være muligt at finde de mindst byrdefulde reguleringsformer, som så vil kunne udbredes i hele landet. Værdien af kontrakter, der offentliggøres af de tyske myndigheder i medfør af EU-lovgivningen om offentlige indkøb, er en af de laveste i Unionen. En generel overgang til et gennemsigtigt e-indkøbsmarked vil kunne øge konkurrencen. I detailsektoren er der i visse Länder regler for byplanlægning, som gør, at det fortsat er vanskeligt for nye virksomheder at komme ind på markedet. Der har været kun begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre konkurrencen inden for jernbanemarkederne.

(16)

Tyskland har gjort begrænsede fremskridt med at konsolidere banksektoren, navnlig hvad angår forbedringen af styringsrammen. Kommissions statsstøtteafgørelser har i vid udstrækning bidraget til omstruktureringen af Landesbanken i de seneste år, og sektoren er fortsat fragmenteret. Det er nødvendigt med yderligere bestræbelser for at kunne håndtere strukturelle og styringsmæssige hindringer, som er en hæmsko for en markedsdrevet konsolidering, hvilket også vil kunne øge den finansielle sektors overordnede effektivitet. Med en revision af den retlige ramme for den anden banksøjle vil konsolideringen i den offentlige banksektor kunne støttes yderligere.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tysklands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, eftersom der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(19)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet set på det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(20)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også udført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Tyskland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling, der sikrer, at det mellemsigtede budgetmål bliver fastholdt i hele den periode, som er dækket af stabilitetsprogrammet, og at den offentlige gældskvote holder sig på en bæredygtig, nedadgående kurs. Navnlig udnytte de tilgængelige muligheder for at øge og effektivisere offentlig investering i infrastruktur, uddannelse og forskning. Effektivisere skattesystemet, navnlig ved at udvide afgiftsgrundlaget, især på forbrug, ved at omvurdere det kommunale ejendomsskattegrundlag, ved at forbedre skatteforvaltningen og ved at revidere den lokale erhvervsskat, også med henblik på at fremme privat investering. Gøre en ekstra indsats for at øge omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter til sundhedspleje og langtidspleje. Sikre det offentlige pensionssystems holdbarhed ved i) at ændre finansieringen af nye ikkeforsikringsbaserede/udefra kommende ydelser (»Mütterrente«) til midler fra skatteindtægter, også for at undgå en yderligere stigning i de sociale sikringsbidrag, ii) at gøre det mere attraktivt med senere tilbagetrækning og iii) at øge dækningen i pensionsordninger under anden og tredje søjle. Færdiggøre gennemførelsen af gældsbremsen i alle Länder og sikre rettidige og relevante overvågningsprocedurer og korrektionsmekanismer. Forbedre udformningen af finanspolitiske forbindelser mellem føderationen, Länder og kommuner, også med henblik på at sikre passende offentlig investering på alle niveauer.

2.

Forbedre betingelser, som kan støtte indenlandsk efterspørgsel yderligere, blandt andet ved at reducere de høje skatter og socialsikringsbidrag, især for lavtlønnede. Ved indførelsen af mindstelønnen overvåge dens indvirkning på beskæftigelsen. Forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed ved yderligere at øge uddannelsesresultaterne for dårligt stillede grupper og ved at implementere mere ambitiøse aktiverings- og integrationsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, især for langtidsledige. Træffe foranstaltninger til at gøre det skattemæssigt mere attraktivt at arbejde, navnlig for sekundære forsørgere, og lette overgangen fra minijobs til ansættelsesformer, der er underlagt fuldt obligatoriske sociale sikringsbidrag. Afhjælpe regionale mangler på fuldtidsbørnepasningsfaciliteter og heldagsskoler og samtidig forbedre deres generelle uddannelseskvalitet.

3.

Holde de samlede omkostninger ved at omlægge energisystemet på et minimum. Navnlig overvåge, hvordan reformen af loven om vedvarende energi indvirker på omkostningseffektiviteten af støttesystemet for vedvarende energi. Øge bestræbelserne på at fremskynde udviklingen af de nationale og grænseoverskridende el- og gasnet. Optrappe tæt energipolitisk samordning med nabolandene.

4.

Træffe mere ambitiøse foranstaltninger til yderligere at stimulere konkurrencen i servicesektoren, herunder visse liberale erhverv, også ved at revidere eksisterende reguleringsmæssige tilgange og finde den bedste praksis for alle Länder. Finde årsagerne til, at værdien af de offentlige kontrakter, der er omfattet af indkøbsprocedurer ifølge EU-lovgivningen, er så lav. Øge bestræbelserne på at fjerne uberettigede regler inden for byplanlægning, der gør det vanskeligt for nye virksomheder at få adgang til detailsektoren. Træffe tiltag til at fjerne resterende konkurrencehindringer på jernbanemarkederne. Fortsætte konsolideringsindsatsen i Landesbanken-sektoren, bl.a. ved at forbedre styringsrammen.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/25

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Estlands nationale reformprogram for 2013 og afgav udtalelse om Estlands opdaterede stabilitetsprogram for 2012‐2017. Den 15. november 2013 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Estlands udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Ligeledes den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev identificeret som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for at sikre finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale låneforhold i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 8. maj 2014 afleverede Estland sit nationale reformprogram for 2014 og den 29. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet samtidig.

(8)

Formålet med den budgetstrategi, der er beskrevet i stabilitetsprogrammet for 2014, er at opfylde den mellemfristede målsætning, der opretholdes gennem hele programmet, og opbygge tilstrækkelige finanspolitiske stødpuder til at kunne klare tider med økonomisk tilbagegang. I stabilitetsprogrammet bekræftes den forrige mellemfristede målsætning om et strukturelt overskud, der er større end kravet i stabilitets- og vækstpagten. Det forventes, at Estlands genberegnede strukturelle budgetsaldo vil blive forværret med 0,1 procentpoint af BNP i 2014 og dermed afvige fra den nødvendige tilpasning, inden den i 2015 forbedres med 0,4 procentpoint af BNP og i 2016‐2017 mere eller mindre vil være i balance. I stabilitetsprogrammet påpeges desuden en risiko for, at landet ikke vil kunne overholde benchmarket for udgifter i 2014, og en risiko for en markant afvigelse i 2015. Generelt udgør den planlagte tilpasning med henblik på opfyldelsen af den mellemfristede målsætning en risiko med hensyn til overholdelsen af stabilitets- og vækstpagtens krav.

(9)

Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de finanspolitiske fremskrivninger i programmet, som ikke er blevet godkendt af en uafhængig instans, er realistisk og generelt i tråd med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014. Ifølge den prognose forventes en forværring af det strukturelle underskud på 0,1 % af BNP i 2014, hvilket vil medføre en afvigelse på 0,3 % af BNP sammenlignet med den nødvendige tilpasning og en markant afvigelse set over en periode på to år. I 2015 forventer Kommissionen på ny en forværring af den strukturelle saldo, denne gang på 0,2 % af BNP, hvilket indikerer, at der vil ske en markant afvigelse fra den nødvendige tilpasning med henblik på opfyldelsen af den mellemfristede målsætning. Der forventes også en markant afvigelse fra benchmarket for udgifter i perioden 2014‐2015. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet for 2014 og Kommissionens prognose og i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 finder Rådet, at der er risiko for en markant afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2014 og 2015. Reglen om strukturel balance med henblik på overholdelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring trådte i kraft ved Estlands nye lov om statsbudgettet den 23. marts 2014, men reglen er endnu ikke blevet suppleret af en stramning af de flerårige udgiftsmåls bindende karakter.

(10)

Med hensyn til arbejdsmarkedet er der gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden. Der skal lægges særlig vægt på foranstaltninger, som giver lavtlønnede incitamenter til at arbejde. Der skal gøres en yderligere indsats for at løse de stigende problemer med mangel på arbejdskraft, især de problemer, der skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder, sygdom eller handicap. Det er derfor yderst vigtigt, at arbejdskapacitetsreformen bliver vedtaget og gennemført i tide, og at der samtidig sikres adgang til støttetjenester. De familiepolitiske udgifter kan gøres mere omkostningseffektive, bl.a. ved at sikre adgang til børnepasningsordninger. Dette forventes at kunne få kvinderne hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og mindske den forsat høje lønforskel mellem mænd og kvinder. Det er nødvendigt at optrappe indsatsen for at fremme iværksætteriet og beskæftigelsen i regioner uden for Tallinn og Tartu for at forhindre de økonomiske udviklingsforskelle i at blive større og for at mindske arbejdsløsheden, især blandt lavtuddannede.

(11)

På uddannelsesområdet er de reformer, der skal sikre en tilpasning af uddannelserne efter behovene på arbejdsmarkedet, for nylig blevet vedtaget. Det bliver nødvendigt at gøre en større indsats for at lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Der skal gøres en systematisk indsats, der navnlig inddrager arbejdsmarkedets parter, for at øge optaget på erhvervsuddannelserne og de praktiske uddannelser, og især skal antallet af praktikpladser øges. Gennemførelsen af strategien for livslang læring vil kræve en særlig stor indsats, hvis den stærkt tiltrængte opkvalificering og omskoling skal realiseres og kvalifikationsniveauet højnes, især når det drejer sig om personer, der står svagt i forhold til arbejdsmarkedet. Der er udarbejdet en intelligent specialiseringsstrategi, der omfatter strategien for iværksætteri og vækst og strategien for forskning, udvikling og innovation, og som har fokus på fælles prioriteter, men samtidig sikrer en yderligere specialisering af de tematiske områder. Indsatsen for at internationalisere og prioritere forsknings-, udviklings- og innovationssystemet bør fortsætte i betragtning af økonomiens lille størrelse.

(12)

Estlands ressourceintensitet er stadig meget høj. Der er gjort fremskridt med hensyn til at forbedre offentlige bygningers energieffektivitet, men det er nødvendigt at fastholde og øge indsatsen, især i bolig- og erhvervssektorerne. Der er gjort markante fremskridt med hensyn til affaldshåndtering og deponering, men det er nødvendigt at sikre genanvendelsens økonomiske bæredygtighed. Foranstaltningerne i transportudviklingsplanen skal gennemføres, så Estland navnlig bliver i stand til at begrænse CO2-emissionerne i de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. Godstransportens energieffektivitet kan forbedres gennem anvendelse af mere bæredygtige transportformer. Brugen af offentlig transport kan øges yderligere ved at styrke de regionale transportnets komplementaritet og ved at sikre en bedre koordinering af bus- og togforbindelserne. Privatbilismen stiger, og bilparken er i gennemsnit næsten dobbelt så gammel som EU-gennemsnittet, og nye personbiler er blandt de mest forurenende i Unionen. Der er behov for en markant styrkelse af miljøincitamenterne, bl.a. afgiftsincitamenterne. Der er iværksat lovende tiltag vedrørende grænseoverskridende energiforbindelser, men det vil kræve både tid og investeringer at få knyttet Estlands energimarked fuldt ud til EU.

(13)

Øgede regionale forskelle kombineret med en negativ demografisk udvikling, ineffektivitet og manglende samarbejde mellem lokale myndigheder hæmmer Estlands udviklingspotentiale. Dette afspejler delvis den fortsatte uoverensstemmelse mellem den finanspolitiske kapacitet og de decentraliserede ansvarsopgaver i små kommuner samt begrænsede stordriftsfordele. En mere effektiv og lettere adgang til lokale offentlige tjenester af høj kvalitet, der er baseret på serviceområder og minimumsservicestandarder, især inden for transport, langtidspleje, førskoleundervisning og sociale tjenester, er en forudsætning for effektive aktiverings- og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring ved, at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 5 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Estlands stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (6) afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor.

(16)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På grundlag af denne analyse har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Estland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Styrke budgetforanstaltningerne for 2014 i lyset af den begyndende afvigelse på 0,3 % af BNP i forhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014, eftersom der er risiko for en markant afvigelse fra kravene i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del. I 2015 væsentligt styrke budgetstrategien for at sikre, at den mellemfristede målsætning nås og efterfølgende fastholdes. Supplere budgetreglen med flere bindende flerårige udgiftsregler inden for den mellemfristede budgetramme og fortsat styrke effektiviteten af de offentlige udgifter.

2.

Forbedre incitamenterne til at arbejde ved hjælp af foranstaltninger, der er målrettet lavtlønnede. Sikre, at aktiveringsindsatsen målrettes ved at sørge for, at arbejdskapacitetsreformen vedtages og gennemføres i tide. Øge familiepolitikkens virkning og omkostningseffektivitet og samtidig forbedre udbuddet af og adgangen til børnepasning. Anvende koordinerede foranstaltninger til fremme af økonomisk udvikling og iværksætteri i regioner med høj arbejdsløshed.

3.

Forbedre færdigheds- og kvalifikationsniveauet med henblik på at sikre, at uddannelsessystemet er arbejdsmarkedsrelevant, ved at udvide foranstaltningerne vedrørende livslang læring og systematisk øge optaget på erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser. Yderligere styrke prioriteringen og specialiseringen i forsknings- og innovationssystemerne og styrke samarbejdet mellem erhvervslivet, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutter med henblik på at forbedre den internationale konkurrenceevne.

4.

Optrappe indsatsen for at forbedre energieffektiviteten, især i boliger og erhvervsejendomme. Markant styrke miljøincitamenterne, så transportsektoren kan bidrage til at sikre en mindre ressourceintensiv mobilitet. Videreudvikle de grænseoverskridende forbindelser til nabomedlemsstater for at diversificere energikilderne og fremme konkurrencen gennem en bedre integrering af de baltiske energimarkeder.

5.

Skabe en bedre balance mellem de lokale myndigheders indtægter og de decentraliserede ansvarsområder. Forbedre de lokale myndigheders effektivitet og sikre offentlige tjenester af høj kvalitet på lokalt plan, navnlig sociale tjenester, der supplerer aktiveringsforanstaltningerne.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/29

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Irland var omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram indtil december 2013. I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (4) var landet dermed fritaget fra overvågningen og vurderingen af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i hele det pågældende programs løbetid. På baggrund af den vellykkede afslutning på det irske makroøkonomiske tilpasningsprogram bør Irland nu inddrages fuldt ud i det europæiske semester.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november vedtog Kommissionen desuden på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Irlands vedkommende i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, idet der blev taget hensyn til den vellykkede afslutning på det irske makroøkonomiske tilpasningsprogram og det deraf følgende faktum, at Irland nu bør inddrages fuldt ud i det europæiske semester. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Irlands nyligt afsluttede makroøkonomiske tilpasningsprogram var afgørende for at håndtere de økonomiske risici og mindske ubalancer. De tilbageværende makroøkonomiske ubalancer kræver imidlertid specifik overvågning og beslutsom politisk handling. Nærmere bestemt findes der stadig risici i lyset af udviklingen i den finansielle sektor, den private og offentlige sektors gældsætning og i samme forbindelse den høje brutto- og nettogæld over for udlandet tillige med situationen på arbejdsmarkedet.

(8)

Den 17. april 2014 afleverede Irland sit nationale reformprogram for 2014, og den 29. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer, er de blevet vurderet sammen.

(9)

Hovedmålet med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 og nå den mellemfristede målsætning senest i 2018. Stabilitetsprogrammet indeholder et mål om et underskud, der er lavere end 3 % af BNP senest i 2015, i overensstemmelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. I stabilitetsprogrammet bekræftes den mellemfristede målsætning om en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Efter 2015 fastsættes ifølge stabilitetsprogrammet et fald i det samlede budgetunderskud på ca. 1 procentpoint af BNP pr. år i perioden 2016–2018. Det tilsigtes at nedbringe gælden fra ca. 124 % af BNP i 2013 til 107 % af BNP i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, blev godkendt som værende »inden for rammerne af passende fremskrivninger« af et uafhængigt organ (Irish Fiscal Advisory Council). Det er stort set i overensstemmelse med Kommissionens prognoser for 2014 og 2015, dog med visse forskelle i efterspørgselskomponenternes bidrag. Myndighedernes prognose for stabilitetsprogrammets sidste år er dog optimistisk. Endvidere underbygges opfyldelsen af budgetmålene ikke af tilstrækkeligt detaljerede foranstaltninger for 2015. Derfor bliver underskuddet i 2015 ifølge Kommissionens prognose større end det mål, som Rådet henstiller til. Ud fra vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at stabilitetsprogrammets mål er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, men at de må underbygges med specifikke foranstaltninger fra og med 2015. Der er gjort en betydelig indsats for at forbedre væsentlige aspekter af Irlands finanspolitiske rammer samt dataleverancers kvalitet og aktualitet. De nuværende regler for mellemfristede udgiftslofter gør det muligt for regeringen at foretage diskretionære ændringer, der ikke er begrænset til foruddefinerede uforudsete udgifter.

(10)

Skattereformer har bidraget til den finanspolitiske tilpasning, men der er yderligere råderum til at forbedre skattesystemets effektivitet og gøre det mere vækstorienteret. Ejendomsbeskatningen er omlagt fra en transaktionsafgift til en periodisk skat på grundlag af ejendomsværdier, men skattegrundlaget er stadig forholdsvist smalt, idet visse ejendomme fortsat ikke beskattes. Skatten på arbejde er fragmenteret og kompleks, og skatteberegningsgrundlag for forbrugs- og miljøskatter indsnævres af nedsatte satser og fritagelser til trods for, at sådanne skatter er mere vækstfremmende. Momssatser på nul og nedsatte momssatser fører til, at momseffektiviteten er lavere end EU-gennemsnittet. Nedsatte momssatser anvendes i vid udstrækning til at opfylde mål om omfordeling, selvom de ikke udgør et produktivt og målrettet politisk redskab til at beskytte sårbare grupper. Der er råderum til at forbedre effektiviteten af miljøskatteinstrumenter og fjerne miljøskadelige støtteordninger.

(11)

Skønt Irland har en relativt ung befolkning, var de offentlige sundhedsudgifter blandt de højeste i Unionen i 2012 med 8,7 % af BNI, hvilket ligger mærkbart over EU-gennemsnittet på 7,3 %. De aktuelle vanskeligheder med at styre sundhedsbudgettet og det forventede demografiske pres som følge af en aldrende befolkning indebærer, at det nuværende serviceniveau alene kan opretholdes, hvis der opnås produktivitetsgevinster på mellemlang til lang sigt. Stigningen i sundhedsudgifter frem til 2060 på grund af det demografiske pres forventes at udgøre 1,2 procentpoint af BNP. Sundhedssektoren står over for komplekse udfordringer. Finansforvaltningen og regnskabssystemer og -processer er opsplittet på leverandører af sundhedstjenester. Dette skaber forsinkelser og hindringer for informationsindsamling og -behandling. Det hindrer ligeledes overvågningen af sundhedsudgifter og indsatsen for at øge lønsomheden og opnå en passende ressourcefordeling. Det høje udgiftsniveau for lægemidler udgør en anden udfordring, idet udgifterne til lægemidler til patienter i ambulant behandling er forholdsvis høje.

(12)

Irland står over for udfordringer med hensyn til ledigheden, især langtids- og ungdomsledighed, og der findes fortsat en stor befolkningsgruppe i den erhvervsaktive alder med et lavt kvalifikationsniveau. Dette fører til ulighed og et misforhold mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Langtidsledigheden er faldet gradvist efter det nylige opsving på arbejdsmarkedet, men den er fortsat høj betragtet som andel af den samlede ledighed, idet den udgør over 61 % af den samlede ledighed ved udgangen af 2013. Ledigheden blandt unge toppede på mere end 30 % i midten af 2012. Dertil kommer, at andelen af unge, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller i lære, steg med 8 procentpoint mellem 2007 og 2012 til 18,7 %, før den faldt til 16,1 %, men den ligger stadig blandt de højeste i Unionen. Unge, der har behov for hjælp, må hjælpes inden for en firemånedersperiode i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder har vist sig, efter at der er genskabt balance i økonomien, hvilket gør omskoling og opkvalificering til en udfordring for uddannelsessystemet. Desuden er deltagelsen i livslang læring lavere end EU-gennemsnittet (7,3 % sammenholdt med 10,7 % i 2013).

(13)

Irland har en af de højeste andele i Unionen af personer, som lever i husstande med lav arbejdsintensitet, og dette skaber alvorlige sociale udfordringer. Andelen var højere end EU-gennemsnittet allerede før krisen og steg voldsomt fra 14,3 % i 2007 til 24,2 % i 2011. Lav arbejdsintensitet er særligt alvorlig blandt husstande med enlige forsørgere og børn. Dette har bidraget til en voksende risiko for fattigdom eller social udstødelse blandt børn i Irland, og det forstærker problemet med den ulige arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder, der udgjorde 67,2 % i 2013 sammenholdt med 83,4 % for mænd. Dette er mundet ud i, at opmærksomheden rettes mod at skabe adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder — en betydelig hindring for, at forældre kan finde beskæftigelse og undgå fattigdomsrisici. Arbejdsmarkedet påvirkes også af lommer af arbejdsløshedsfælder. Arbejdsløshedsunderstøttelsens flade struktur under »Jobseeker's Benefit« (ydelse til jobsøgende) og »Jobseeker's Allowance« (godtgørelse til jobsøgende), den ubegrænsede varighed af »Jobseeker's Allowance« og tabet af supplerende udbetalinger (bl.a. huslejetilskud og sygesikring) for ledige, der kommer i beskæftigelse, indebærer, at de supplerende dagpenge udgør en relativt høj andel blandt langtidsledige med lavt indkomstpotentiale og andre kategorier af arbejdstagere afhængigt af familieforhold.

(14)

Långivning til SMV'er er fortsat svag, hvilket afspejler en kombination af svag efterspørgsel efter kredit og udbudsrelaterede begrænsninger, idet SMV fortsat påvirkes af en uforholdsmæssig høj andel af fremmedkapital og en svag indenlandsk efterspørgsel, samtidig med at bankerne må arbejde videre på at opnå varige løsninger for deres portefølje af misligholdte lån til SMV. Af den nyeste »Red C«-undersøgelse fremgår det, at blandt de 35 % SMV'er, der anmodede om et banklån mellem oktober 2013 og marts 2014, fik 19 % afslag på deres låneansøgning. Credit Review Office blev etableret ved udgangen af 2009 for at mægle i tvister mellem långivere og potentielle SMV-låntagere, der er blevet nægtet kredit. Indtil videre har Credit Review Office tilsyneladende haft en gavnlig, men noget begrænset indflydelse, til dels fordi antallet af anker har været forholdsvis begrænset. SMV benytter sig i høj grad af bankfinansiering til deres investeringer, og andre former for finansiering end bankfinansiering er forholdsvis underudviklede, skønt nogle alternativer og herunder lånefonde for tiden undersøges nærmere. Men efterhånden, som der kommer skub i opsvinget, og den indenlandske efterspørgsel retter sig, vil udbudsrelaterede begrænsninger sandsynligvis vokse, medmindre kreditstrømmene genoprettes på passende vis, og dette har afgørende betydning for vækstudsigterne. Særlige ordninger og fonde er indført for at give SMV bedre adgang til finansiering, eksempelvis Credit Guarantee Scheme, Microenterprise Loan Fund Scheme og tre SMV-fonde, men indtil videre har efterspørgslen været lav.

(15)

Trods reformer af banksektoren, som er iværksat under det nyligt afsluttede finansielle bistandsprogram, er der fortsat betydelige udfordringer. Disse udfordringer blev nærmere analyseret i Kommissionens dybdegående undersøgelse af 2014 for Irlands vedkommende. I juni 2013 udgjorde misligholdte lån næsten 27 % af det samlede udlån i de tre største indenlandske banker. Den private sektors gældsætning er stadig blandt de højeste i Unionen trods en nylig gældsnedbringelse, og dette udgør fortsat en risiko for den finansielle stabilitet og en byrde for økonomien. Husholdningernes og SMV's gældsnedbringelse er endnu ikke afsluttet, og oprydningen i balancerne i banksektoren og hos SMV har kritisk betydning for at genetablere kreditstrømmene. Bankernes långivning falder fortsat, og banksektoren kæmper stadig med sin rentabilitet, hvilket delvis skyldes det store antal »tracker mortgages« (lavt forrentede overtagne aktiver) på bankernes balancer.

(16)

Der er store udgifter forbundet med håndhævelsen af kontrakter. Advokathonorarer udgør med 18,8 procentpoint hovedparten af disse omkostninger, og de store udgifter til juridisk bistand påvirker alle virksomheders omkostningsstruktur og herunder også SMV. Derudover er omkostningerne til juridisk bistand i modsætning til andre liberale erhverv ikke blevet tilpasset i nedadgående retning, efter at krisen satte ind, hvilket til dels skyldes utilstrækkelig konkurrence. Myndighederne har påtaget sig at reformere sektoren for juridiske tjenester som led i det makroøkonomiske tilpasningsprogram. De offentliggjorde et lovforslag om regulering af de juridiske tjenester i 2011, men det er endnu ikke gennemført. Retsvæsenets ressourcer til at foretage aktiv sagsforvaltning forud for en retssag er yderst begrænsede, hvilket kan bidrage til forsinkelser i domstolsbehandlingen og øge omkostningerne. Endvidere er Irlands evne til at indsamle data om retsvæsenets effektivitet behæftet med betydelige mangler.

(17)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Irlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Irland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1‐7 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(19)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 3, 5 og 6 nedenfor.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politisk i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Irland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Budgettet for 2014 bør gennemføres fuldt ud, og en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud bør sikres senest i 2015 ved at underbygge budgetstrategien med yderligere strukturelle foranstaltninger. Samtidig bør man gennemføre den strukturtilpasningsindsats, der er specificeret i Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, bør der arbejdes videre med en strukturtilpasning i retning af den mellemfristede målsætning med en årlig forbedring på mindst 0,5 % af BNP, eller mere hvis den økonomiske situation er gunstig, eller hvis dette er nødvendigt for at sikre, at reglen for gæld overholdes med henblik på at bringe den høje offentlige gældskvote ind på en stabil nedadgående kurs. Den finanspolitiske tilpasningsstrategis troværdighed bør øges, den flerårige budgetplanlægning bør gennemføres på en effektiv måde, og der bør fastlægges vidtgående budgetforanstaltninger, som underbygger de mellemfristede finanspolitiske mål. Loftet over de offentlige udgifters bindende karakter bør sikres, herunder ved at indskrænke det lovbestemte anvendelsesområde for diskretionære ændringer. Til støtte for den finanspolitiske konsolidering bør det overvejes at øge indtægterne ved at udvide skattegrundlaget. Skattesystemet bør i højere grad tilgodese vækst og miljø.

2.

Reformen af sundhedssektoren, der blev iværksat under den strategiske ramme »Future Health«, bør videreføres. Der bør gøres en yderligere indsats for at nedbringe udgifterne til lægemidler, bl.a. ved hyppigere prisjusteringer af patenterede lægemidler, styrkelse af generiske lægemidlers markedsandel og forbedret ordineringspraksis. Det nationale sundhedsvæsens økonomiske forvaltningssystemer bør reformeres for at strømline alle leverandørers systemer og understøtte en bedre forvaltning af fordringer. Individuelle sundhedsindikatorer bør tages i brug inden udgangen af første kvartal af 2015.

3.

Der bør arbejdes på yderligere at forbedre aktive arbejdsmarkedspolitikker med særligt fokus på langtidsledige, lavt kvalificerede arbejdstagere og unge i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Den igangværende reform af FET-systemet (further education and training), beskæftigelsesstøtteordninger og lærlingeprogrammer bør føres videre. Der bør tilbydes mere oplæring på arbejdspladser; FET-kurser og lærlingeordninger bør forbedres, og deres relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov bør sikres. Niveauet og kvaliteten af den støtte, som tilbydes af Intreos arbejdsformidlingskontorer, bør højnes. Der bør indføres et helstøbt FET-henvisningssystem mellem Intreo-kontorer og »Education and Training Boards«.

4.

Der bør tages hånd om husstande med lav arbejdsintensitet og fattigdomsrisikoen for børn med gradvist aftagende ydelser og supplerende betalinger for ledige, der kommer i beskæftigelse. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse bør lettes ved at forbedre adgangen til økonomisk overkommelige fuldtidsbørnepasningsordninger, særligt for familier med lav indkomst.

5.

Fremme politikker for SMV-sektoren og herunder initiativer, hvormed der tages fat om spørgsmål om adgang til bankfinansiering, andre former for finansiering og gældssanering, og samtidig undgå risici for de offentlige finanser og den finansielle stabilitet. Initiativer, hvormed SMV'ers adgang til bankfinansiering og andre former for finansiering forbedres, bør fremmes. Der bør indføres et system til overvågning af banksektorens långivning til SMV. Sideløbende hermed bør der arbejdes på at sikre en bedre udnyttelse af kreditfaciliteter uden for banksektoren og herunder de tre SMV-fonde, der samfinansieres af National Pensions Reserve Fund, Microfinance Ireland og den midlertidige lånegarantiordning. SMV'ers udnyttelse af disse og andre ordninger uden for banksektoren bør fremmes. Credit Review Office bør gøres mere synlig, og dets kapacitet til at mægle i tvister mellem banker og potentielle SMV-låntagere, der er blevet nægtet kredit, bør forbedres.

6.

Bankernes præstationer med hensyn til at opfylde målene om sanering af realkreditlånsrestancer bør overvåges. For tredje og fjerde kvartal af 2014 bør der bebudes ambitiøse mål om, at de største realkreditinstitutter foreslår og indgår saneringsløsninger for realkreditlån, der er i restance i mere end 90 dage, for at nedbringe antallet af realkreditrestancer mærkbart frem til udgangen af 2014. De indgåede saneringsordningers holdbarhed bør fortsat vurderes med audits og målrettede revisioner på stedet. Der bør opstilles retningslinjer for løsningernes holdbarhed. Af hensyn til gennemsigtigheden bør der regelmæssigt offentliggøres data om restancer i bankers låneporteføljer til SMV. Der bør opstilles en strategi, hvormed der tages fat på eksponeringen over for erhvervsejendomme i krise. Et centralt kreditregister bør opstilles.

7.

Omkostningerne ved retssager og juridisk bistand bør nedbringes, og konkurrencen bør styrkes, bl.a. ved at vedtage lovforslaget om regulering af de juridiske tjenester senest ved udgangen af 2014 og herunder den bestemmelse, der åbner mulighed for at etablere tværfaglige praksisser, og ved at søge at ophæve advokaternes tilbageholdsret. Virkningerne heraf bør overvåges, bl.a. omkostningerne ved juridiske tjenester. Der bør tages administrative skridt til at sikre, at »Legal Services Regulatory Authority« indleder sit virke hurtigst muligt og opfylder sine pligter i henhold til gældende lov, herunder offentliggørelse af regulering af eller retningslinjer for tværfaglige praksisser og klagebehandling. Dataindsamlingssystemer bør forbedres for at styrke overvågningen og evalueringen af retssagers effektivitet med henblik på at indkredse områder, hvor der er behov for reform.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/35

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaterne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Spaniens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Spaniens opdaterede stabilitetsprogram for 2012‐2016. Den 15. november 2013 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Spaniens udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Spanien i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på baggrund af sin analyse, at Spanien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og beslutsomme politiske foranstaltninger. På flere områder er justeringen af ubalancer, der blev identificeret sidste år som værende uforholdsmæssigt store, gået tydeligt frem, og den fornyede vækst har reduceret risiciene. Omfanget og den indbyrdes sammenhæng mellem ubalancerne, navnlig den høje indenlandske og eksterne gæld samt høj arbejdsløshed, betyder imidlertid, at situationen stadig er skrøbelig.

(8)

Den 30. april 2014 forelagde Spanien sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Målsætningen med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016 og nå den mellemsigtede målsætning i 2017. Stabilitetsprogrammet bekræfter den mellemsigtede målsætning om en strukturel budgetbalance, hvilket er mere ambitiøst end krævet i stabilitets- og vækstpagten. Stabilitetsprogrammet tager sigte på at reducere underskuddet til under 3 % af BNP i 2016, hvilket er i overensstemmelse med den frist, der blev fastsat i Rådets henstilling af 21. juni 2013 (6), og det har som mål et underskud for 2014, der ligger under det anbefalede (5,5 % af BNP imod 5,8 % af BNP). Den årlige forbedring af den (nyberegnede) strukturelle saldo, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ligger imidlertid under den anbefalede indsats fra 2014. For 2017 forudses der med planen tilstrækkeligt fremskridt hen imod det mellemsigtede mål, selv om dette måske ikke er nok til at nå det inden for det samme år som erklæret i stabilitetsprogrammet. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det, at den offentlige gældskvote når sit højdepunkt i 2015 (101,7 % af BNP), hvorefter den begynder at falde. Samlet set er den budgetstrategi, der er skitseret i programmet, kun delvist på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, som ikke er udarbejdet eller godkendt af et uafhængigt organ, er i brede træk realistisk for 2014 og behæftet med større risici i 2015, hvis der sammenlignes med 2014-forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene. For 2016‐2017 synes stabilitetsprogrammets BNP-vækstrater at være noget optimistiske, når de sammenholdes med de nuværende skøn over den mulige vækstrate i økonomien og de resterende behov for økonomiske justeringer efter krisen.

Der er derfor også visse risici forbundet med tilpasningskursen for gæld og underskud. De konkrete foranstaltninger til støtte for virkeliggørelse af målene for de samlede underskud for 2015 og derefter er desuden endnu ikke specificeret tilstrækkeligt, navnlig med hensyn til ændringerne af skattelovgivningen inden for rammerne af den planlagte skattereform. Andre risici vedrører eventualforpligtelser og gevinster fra planlagte besparelser på lokalt og regionalt niveau. Ud fra Kommissionens prognose er der en manko på 1,1 procentpoint i den finanspolitiske indsats for 2013-2014 for så vidt angår den (korrigerede) ændring på den strukturelle saldo (selv om dette tal ligger højere på grund af de seneste ændringer i den anvendte metode til beregning af den potentielle produktion) og på 0,4 procentpoint sammenlignet med værdien af foranstaltninger, der var anset for nødvendige i henstillingen i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Rådet er på baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97, af den opfattelse, at foranstaltningerne til understøttelse af budgetstrategien, skal præciseres yderligere, og at det er nødvendigt med en ekstra indsats for fuldt ud at efterkomme Rådets henstilling i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

(10)

Hvad angår de strukturelle aspekter ved finanspolitikken, er der gjort fremskridt med indberetning af budgetmæssig gennemførelse og med anvendelse af korrigerende foranstaltninger over for administrative organer, der ikke overholdt reglerne. Det er imidlertid stadig muligt at iværksætte supplerende håndhævelsesmekanismer, som er fastsat i Spaniens forfatningslov om budgetstabilitet, over for regioner, der ikke efterlever reglerne. Der er truffet nye foranstaltninger til at anvende en gennemsnitsfrist for betalinger til erhvervsleverandører på 30 dage på alle niveauer i den offentlige forvaltning. Der blev ved lov oprettet en uafhængig finanspolitisk institution i november 2013 og udpeget en formand for denne i februar 2014. Institutionen var imidlertid ikke operationel tids nok til at evaluere stabilitetsprogrammet for 2014. I det nationale reformprogram for 2014 anerkender man også behovet for at blive ved med at forbedre omkostningseffektiviteten i forbindelse med sundhedspleje og farmaceutiske udgifter, f.eks. ved at centralisere indkøb af farmaceutiske produkter, revidere udbuddet af serviceydelser, udvikle elektroniske kliniske journaler eller forbedre forvaltningen af hospitaler m.m. Da det er planen, at den finanspolitiske konsolidering hovedsagelig skal ske via besparelser på udgifter, ville en systematisk revision af udgifter på alle niveauer i den offentlige forvaltning bidrage til at identificere områder, hvor der kan opnås besparelser på en vækstvenlig måde, samtidigt med at man imødekommer behovene hos de mest udsatte.

(11)

Spanien traf i 2013 nye foranstaltninger til at reducere selskabsbeskatningens gældsfremmende virkninger. Spanien gjorde i løbet af 2013 også visse fremskridt med at forbedre efterlevelsen af skattelovgivningen ved at øge indsatsen over for skattesvig og sort arbejde, men der tilbagestår store udfordringer. I 2013 og 2014 gennemførte Spanien også reduktioner af socialsikringsbidragene ved ansættelse af unge og ved nyansættelser. Efter et ekspertudvalgs fremlæggelse af en omfattende rapport om skattereform, som var bestilt af regeringen, planlægger myndighederne at fremlægge konkrete lovgivningsforslag i andet kvartal af 2014. Ifølge det nationale reformprogram for 2014 vil forslagene tage sigte på at modernisere skattesystemet, reducere skattemæssige hindringer for ansættelse, fremme skatteopkrævning, fremme økonomisk udvikling, sikre markedsenhed og finanspolitisk neutralitet og fremme den spanske økonomis konkurrenceevne, samtidigt med at der bidrages til finanspolitisk konsolidering. Udformningen og gennemførelsen af denne reform vil være vigtig for de kommende økonomiske udsigter og offentlige finanser.

(12)

Den finansielle stabilitet er øget gennem rekapitalisering og omstrukturering af banksektoren og vidtgående gennemførelse af ESM-programmet fra juli 2012 til rekapitalisering af finansielle institutioner, der blev afsluttet den 22. januar 2014. Den finansielle sektor i Spanien står imidlertid stadig over for betydelige udfordringer, der skal overvåges og forvaltes omhyggeligt. Forbedringer af finansieringsvilkårene for bankerne smitter desuden kun gradvist af på finansieringsbetingelserne for SMV'erne. Fremadrettet er det vigtigt at sikre, at kreditten når videre til levedygtige sektorer i økonomien, efterhånden som nedgearingen i den private sektor fortsætter. Myndighederne har truffet mange foranstaltninger til at forbedre virksomhedernes adgang til bankfinansiering og anden finansiering og lette omstrukturering af virksomhedernes gæld, men der er behov for yderligere politikinitiativer.

(13)

Arbejdsmarkedet viser visse tegn på stabilisering, og der forventes en svag genopretning i 2014 med stigende beskæftigelse og nedgang i arbejdsløsheden. Med et årligt gennemsnit på 26,1 % i 2013 er arbejdsløsheden imidlertid stadig meget høj. Særligt bekymrende er den høje ungdomsarbejdsløshed på 54,3 % og langtidsledighedens hidtil højeste andel af den samlede arbejdsløshed på 49,7 %, som blev nået i 2013. Langtidsledigheden er særligt stor hos de ældre arbejdstagere og arbejdstagere med få kvalifikationer. De foreliggende evalueringer af arbejdsmarkedsreformen fra 2012 konkluderer, at reformen sammen med arbejdsmarkedsparternes forpligtelse til løntilbageholdenhed i 2012-2014 har bidraget til at give virksomhederne større intern fleksibilitet og begrænse tabet af arbejdspladser, prioritere kollektive overenskomster på virksomhedsplan og øge virksomhedernes muligheder for at fravælge en kollektiv overenskomst. Reformen har også reduceret kompensationsomkostningerne ved uberettiget afskedigelse og bidraget til at begrænse antallet af retssager om uberettiget afskedigelse samt indført en ny kontrakt til fremme af stabil ansættelse i SMV'er. Der blev indført yderligere foranstaltninger i 2013 og starten af 2014 for at lette stabil deltidsbeskæftigelse og midlertidigt reducere socialsikringsbidrag i forbindelse med nye tidsubestemte kontrakter. Segmentering er imidlertid fortsat en vigtig udfordring for det spanske arbejdsmarked, antallet af kontrakttyper er højt, og gabet mellem fratrædelsesomkostninger for tidsbestemte og tidsubestemte kontrakter er fortsat blandt de højeste i Unionen - selv efter reformen.

(14)

Der er gjort fremskridt med reformen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder godkendelse af den årlige beskæftigelsesplan (PAPE). Indsatsen for at modernisere og styrke den offentlige arbejdsformidling synes imidlertid kun at skride langsomt frem, hvilket truer med at hindre en vellykket gennemførelse af nye rammer. Den fulde ibrugtagning af en ny jobportal har været ramt af forsinkelser. Der er gjort fremskridt med at fremme samarbejdet med private arbejdsformidlingskontorer, men der er behov for en yderligere indsats.

(15)

Uddannelsernes manglende arbejdsmarkedsrelevans og den store andel af arbejdsløse uden formelle kvalifikationer (35,2 %) bidrager til den høje ungdomsarbejdsløshed og til langtidsledigheden. Antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ligger fortsat højere end EU-gennemsnittet. Antallet af skoleelever og studerende, der dropper ud af uddannelsessystemet, er ganske vist på vej ned, men det forbliver også stadig meget højt (23,5 %). Antallet af personer, der afslutter videregående uddannelse, forbliver stabilt, men erhvervsuddannelse og lærlingeordninger har stadig ikke tilstrækkelig søgning, og kvalifikationerne hos unge, der afslutter erhvervsuddannelse på gymnasieniveau, ligger under EU-gennemsnittet. Spanien arbejder også på foranstaltninger, der skal tilskynde til at ansætte unge. Den nationale strategi for 2013-2016 for unges beskæftigelse og iværksætteri, der blev fremlagt i marts 2013, er nu ved at blive gennemført, selv om visse foranstaltninger stadig mangler at komme på plads. Spanien er med afsæt i denne strategi gået i gang med at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i overensstemmelse med målsætningen for en ungdomsgaranti. Der er registreret visse fremskridt med foranstaltninger, der skal forhindre, at de unge forlader skolen for tidligt og fremme tosporet erhvervsuddannelse, men det er afgørende, at der sker korrekt gennemførelse, og at finansieringsmidlerne anvendes effektivt. Hvad angår tosporet erhvervsuddannelse, er der behov for fortsat koordinering blandt alle berørte parter, herunder beslutningstagere og undervisningsudbydere på alle offentlige niveauer og hos arbejdsgiverne, for at strømline systemet, fremme bedre tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og garantere, at der er kompatibilitet mellem tosporede erhvervsuddannelser og uddannelsesmoduler i de forskellige regioner.

(16)

Hovedsageligt som resultat af arbejdsmarkedssituationen, men også på grund af den sociale beskyttelses begrænsede effektivitet, når det kommer an på at reducere fattigdommen, ligger Spanien under EU-gennemsnittet ifølge de vigtigste indikatorer til måling af fattigdom og social udstødelse - og børn og unge voksne er særligt udsatte. Som følge af krisen har man i Spanien også konstateret et af de største fald i husholdningernes disponible indkomst og nogle af de største indkomstforskelle i Unionen. De største udfordringer er at forenkle procedurerne for ansøgninger om social bistand og forbedre regeringsførelse og tværinstitutionel koordinering på nationalt, regionalt og lokalt plan. Den nationale handlingsplan for social inklusion for 2013-2016 udgør passende politikrammer for tilpasning af aktive arbejdsmarkedspolitikker til dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, til at tage hånd om børnefattigdom og gøre sociale ydelser for familier mere effektive. Den sociale bistand og de sociale ydelser har desuden en begrænset omfordelingseffekt hos de forskellige risikogrupper, hvilket er udtryk for dårlig målretning. Hertil kommer, at begrænset koordinering mellem arbejdsformidling og sociale tjenester (herunder på regionalt og lokalt niveau) og den administrative byrde, der er forbundet med at få adgang til ordninger for minimumsindkomst, står i vejen for en glidende overgang fra social bistand til arbejdsmarkedet.

(17)

Spanien har gjort fremskridt med strukturreformer til fremme af vækst og konkurrenceevne, som i brede træk er i overensstemmelse med planerne i det nationale reformprogram for 2013. Loven om garanti for markedets enhed blev vedtaget i december 2013, og dens vanskelige gennemførelse er i gang. Loven om iværksætteri, der blev vedtaget i efteråret 2013, har også medført forbedringer af rammerne for virksomhedskonkurser, mere fleksible virksomhedsformer og bedre støtteordninger for globalisering af virksomheder. Anvendelsen af eksprestilladelser er blevet udvidet, hvilket har forenklet åbningen af små detailforretninger, og der er også truffet andre foranstaltninger for at lette udstedelsen af virksomhedstilladelser. Der er imidlertid endnu ikke vedtaget afledt ret, der kan gøre det muligt at oprette virksomheder via kvikskranker inden for de kortere frister, der blev fastsat i loven om iværksætteri fra september 2013. Der bør desuden gennemføres en fortsat revision af lovgivningsbarriererne for virksomheders vækst, herunder af beskatningen, på grund af Spaniens forskelligheder i forhold til andre medlemsstater i euroområdet med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den længe ventede reform af de liberale erhverv har været ramt af flere forsinkelser og bør fremskyndes. Der er ikke truffet foranstaltninger til at fjerne restriktionerne for etablering af store detailforretninger.

(18)

Det spanske forsknings- og innovationssystem er nødt til at forbedre kvaliteten af de videnskabelige resultater, fremme samarbejdet mellem den offentlige og private sektor og lette omsætningen af forskning og innovation til kommercielle produkter. Regeringen vedtog i 2013 en national strategi for videnskab, teknologi og innovation, som stadig mangler at blive understøttet af offentlig finansiering. Oprettelsen af et nyt statsligt agentur for forskning, som har til opgave at varetage effektiv forvaltning af offentlig FoU-investering, er endnu ikke afsluttet.

(19)

Der er taget vigtige skridt til at adressere underskuddet på elforsyningsområdet, navnlig ved at reducere systemets omkostninger, selv om reformens nøjagtige effekt – f.eks. med hensyn til vedvarende energi - endnu ikke er helt klar. Regeringen er i færd med at undersøge, hvordan den kan minimere negative følgevirkninger af insolvente betalingsmotorveje for de offentlige finanser. Myndighederne har oprettet en database, der indeholder økonomiske, miljømæssige, trafikrelaterede og andre indikatorer til brug for analyser forud for investering i infrastruktur, men har endnu ikke oprettet et uafhængigt organ til evaluering af fremtidige større infrastrukturprojekter. Tekniske og lovgivningsmæssige hindringer står stadig i vejen for effektiv konkurrence inden for jernbanepassager- og fragtservice, hvilket er til skade for en effektiv anvendelse af infrastrukturkapaciteten.

(20)

Reformen af den offentlige forvaltning skrider frem. En reform af den lokale offentlige forvaltning blev vedtaget i december 2013, og gennemførelsen af reformen, der er fastlagt af et ekspertudvalg vedrørende den offentlige forvaltning, er i gang og vil fortsætte i 2014‐2015. Gennemførelsen af reformen af retsvæsenet befinder sig i forskellige afslutnings- eller gennemførelsesfaser og bør afsluttes helt. Nylig indsats over for korruption omfatter loven om gennemsigtighed, offentlig aktindsigt og god regeringsførelse, der blev vedtaget i december 2013, samt to udkast til lov om finansiering af politiske partier og højtstående embedsmænds ansvarlighed. Den nationale plan for 2012-2014 til bekæmpelse af sort arbejde og svindel med socialsikringsmidler (Plan Nacional de Lucha contra el Empleo Irregular y el Fraude a la Seguridad Social) er ved at blive gennemført. Spanien har også udvidet sit netværk af internationale aftaler til udveksling af oplysninger af relevans for skatteansættelse og har lanceret et projekt med private virksomheder, der har til formål at undersøge mulige forbedringer af forvaltningen af sociale ydelser.

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Spaniens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor.

(22)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(23)

I lyset af Kommissionens dybdegående revision og vurdering har Rådet undersøgt det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1, 2, 3, 4, 6, 7 og 8 nedenfor.

(24)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Spanien bør som et land, der har euroen som valuta, også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Styrke budgetstrategien fra 2014, navnlig med detaljeret angivelse af de grundlæggende foranstaltninger, der er truffet for året 2015 og fremefter, for at sikre bæredygtig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016 ved gennemførelse af den strukturelle tilpasning, der er beskrevet i Rådets henstilling i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. Varig korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer med henblik på at øge tilpasningskapaciteten og sætte fart i vækst og beskæftigelse. Efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte en strukturel tilpasning med henblik på at nå det mellemsigtede mål på mindst 0,5 % pr. år og mere under gunstige økonomiske vilkår, eller hvis der er behov for at opfylde gældsreglen for at sikre, at den høje generelle gældskvote fortsat er faldende. Sikre, at den nye uafhængige finanspolitiske myndighed bliver fuldt operationel hurtigst muligt og sikre fuld gennemførelse af de forebyggende, korrigerende og håndhævende foranstaltninger i forfatningsloven om budgetstabilitet på alle niveauer i den offentlige forvaltning, herunder afvikling af forretningsgælden i den offentlige sektor. Senest i februar 2015 gennemføre en systematisk revision af udgifterne på alle niveauer i den offentlige forvaltning for at øge effektiviteten og kvaliteten i forbindelse med den fremtidige anvendelse af offentlige midler. Fortsætte med at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedsvæsenet, navnlig gennem yderligere rationalisering af udgifter til farmaceutiske produkter, herunder i hospitaler, og styrke koordineringen på tværs af forskellige plejetyper samtidigt med, at adgangen for sårbare grupper sikres. Senest ved udgangen af 2014 vedtage en gennemgribende skattereform med henblik på at forenkle skattesystemet og gøre det mere vækst- og beskæftigelsesskabende, beskytte miljøet og sikre stabile skatteindtægter.

Til dette formål overgå til mindre forvridende skatter, f.eks. på forbrug, miljø (eksempelvis på motorolie) og periodiske ejendomsskatter, afskaffe ineffektive personskatter og selskabsskatter, overveje at sænke arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, navnlig i forbindelse med lavtlønsjob, fortsætte med at sætte ind over for selskabsskattens gældsfremmende virkninger, træffe foranstaltninger til at forhindre, at beskatningen er til hinder for et velfungerende spansk indre marked. Øge indsatsen over for skatteunddragelse.

2.

Afslutte reformen af sparekassesektoren for så vidt angår vedtagelse af afledt ret og afslutte omstruktureringen af statsejede sparekasser for at fremskynde deres fuldstændige genopretning og lette deres tilbagevenden til privat ejerskab. Fremme bankernes indsats for at opretholde høje kapitalprocenter og overvåge kapitalforvaltningsselskabet Sarebs aktiviteter for at sikre rettidig afhændelse af aktiver, samtidig med at omkostningerne for skatteydernes minimeres mest muligt. Afslutte de igangværende foranstaltninger, der skal forbedre SMV'ernes adgang til finansiering, navnlig ved at afslutte de igangværende foranstaltninger til forbedring af den ikkebankmæssige formidling. Fjerne tilbageværende flaskehalse i forbindelse med virksomhedskonkurser, navnlig ved at forbedre kvalifikationerne hos kuratorerne i konkursboer og kapaciteten hos retsvæsenet til at behandle konkurs og udvikle faste rammer for personlig insolvens under passende iagttagelse af afbalancerede kreditor- og låntagerrettigheder og hensynet til den finansielle stabilitet.

3.

Iværksætte nye foranstaltninger til reduktion af arbejdsmarkedssegmentationen for at fremme bæredygtige kvalitetsjob, f.eks. ved at reducere antallet af kontrakttyper og sikre balanceret adgang til fratrædelsesrettigheder. Fortsætte jævnlig overvågning af arbejdsmarkedsreformer. Fremme reallønsudvikling, der er i overensstemmelse med jobskabelsesformålet. Styrke jobsøgningskravet i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse. Øge virkningen og målretningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder ansættelsesstøtte, navnlig for dem, der har størst problemer med at finde arbejde. Styrke koordineringen mellem arbejdsmarkedet og uddannelsespolitikken. Fremskynde moderniseringen af den offentlige arbejdsformidling for at sikre effektiv personaliseret rådgivning, passende uddannelse og jobmatching - med særlig fokus på de langtidsledige. Sikre effektiv gennemførelse af samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor inden for arbejdsformidling senest ved udgangen af 2014 og kontrollere kvaliteten af de tjenester, der leveres. Sikre, at jobportalen fungerer efter hensigten og kombinere den med yderligere foranstaltninger til støtte for arbejdskraftens mobilitet.

4.

Gennemføre strategien for unge iværksættere og beskæftigelse for unge for 2013-2016. Sikre gode tilbud om beskæftigelse, lærlingeuddannelse og praktikpladser for unge og nå bedre ud til ikkeregistrerede arbejdsløse unge i overensstemmelse med målsætningen for ungdomsgarantien. Effektivt gennemføre de nye uddannelsesordninger for at forbedre kvaliteten i den primære og den sekundære uddannelse. Forbedre rådgivning og støtte til grupper af unge, der er i fare for at droppe ud af skolen. Øge erhvervsuddannelsernes og de videregående uddannelsers arbejdsmarkedsrelevans, navnlig ved at øge samarbejdet mede arbejdsgivere og støtte efteruddannelse af lærere og undervisere.

5.

Gennemføre den nationale handlingsplan for social inklusion for 2013-2016 og vurdere dens effektivitet under hensyntagen til alle dens mål. Styrke den administrative kapacitet og koordination mellem jobformidlingstjenester og sociale tjenester for at sikre integrerede strategier til støtte for udsatte grupper og fremme strømlinede procedurerne blandt de offentlige forvaltninger, der er ansvarlige for minimumsindkomstordningerne, for at lette overgangen mellem minimumsindkomstordninger og arbejdsmarkedet. Forbedre målretningen af familiestøtteordninger og sikre gode ydelser til fordel for lavindkomstfamilier med børn for at sikre, at de sociale overførsler er præget af progressivitet og effektivitet.

6.

Sikre en ambitiøs og hurtig gennemførelse af lov nr. 20/2013 om markedets enhed på alle niveauer i forvaltningen. Vedtage en ambitiøs reform for de liberale erhverv og sammenslutninger for liberale erhverv senest ved udgangen af 2014, en reform der definerer, hvilke erhverv der kræver registrering i en faglig organisation, definerer gennemsigtigheden og ansvarligheden for faglige organisationer og åbner op for aktiviteter, der uretmæssigt er forbeholdt bestemte faggrupper, og sikrer markedets enhed i forbindelse med adgangen til og udøvelsen af liberale erhverv i Spanien. Yderligere reducere tid, omkostninger og antallet af procedurer i forbindelse med etablering af virksomheder. Adressere uberettigede restriktioner i forbindelse med etablering af store detailforretninger, navnlig ved revision af eksisterende regionale planlægningsbestemmelser. Identificere finansieringskilder til den nye nationale strategi for videnskab, teknologi og innovation og gøre det nye offentlige agentur operationelt.

7.

Efter 2013-reformen sikre afvikling af underskuddet i elsektoren fra 2014, herunder ved at træffe yderligere strukturelle foranstaltninger, hvis der er behov for det. Tage hånd om problemet med insolvente betalingsmotorveje med henblik på at minimere omkostningerne for staten. Oprette et uafhængigt organ, der skal bidrage til at evaluere fremtidige større infrastrukturarbejder senest ved udgangen af 2014. Træffe foranstaltninger til at sikre effektiv konkurrence inden for jernbanefragt- og jernbanepersonbefordringstjenester.

8.

På alle niveauer i den offentlige forvaltning, efterleve henstillinger fra udvalget vedrørende reform af den offentlige forvaltning. Styrke kontrolmekanismer og øge gennemsigtigheden af administrative afgørelser, navnlig på regionalt og lokalt plan. Afslutte og føre nøje tilsyn med de igangværende foranstaltninger til bekæmpelse af paralleløkonomi og sort arbejde. Tilpasse igangværende reformer vedrørende retsvæsenets struktur og opdeling og sikre gennemførelse af vedtagne reformer.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/42

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Frankrigs nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2017. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5), sin udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen endvidere på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, tage fat om arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Frankrigs vedkommende som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Frankrig fortsat har makroøkonomiske ubalancer, som kræver specifik overvågning og beslutsomme politiske tiltag. Navnlig forværringen af handelsbalancen og konkurrenceevnen samt konsekvenserne af den høje offentlige gældsætning fortjener vedvarende politisk opmærksomhed.

(8)

Den 5. marts 2014 henstillede Kommissionen, at Frankrig yderligere bestræber sig på at sikre en fuldstændig efterlevelse af Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(9)

Den 7. maj 2014 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Målsætningen for den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 og nå den mellemfristede målsætning i 2017. Stabilitetsprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede målsætning om en strukturel budgetbalance, hvilket er mere stringent, end hvad der kræves i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet skal underskuddet være bragt ned på 3 % af BNP i 2015, hvilket ligger over det mål, der er sat i Rådets henstilling fra 21. juni 2013. Derefter er det planlagte (nyberegnede) årlige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning lavere end mindstekravet på 0,5 % af BNP. Overordnet set er den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, kun delvis på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet vil statsgælden toppe med 95,6 % af BNP i 2014 og 2015 og derefter falde til 91,9 % i 2017. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, er realistisk for 2014 og lettere optimistisk for 2015, idet BNP forventes at vokse med henholdsvis 1,0 % og 1,7 % i år og næste år, i forhold til 1,0 % og 1,5 % ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014. I april 2014 afgav det høje råd for offentlige finanser (»Haut Conseil des Finances Publiques«) en udtalelse om det makroøkonomiske scenarie for stabilitetsprogrammet. I stabilitetsprogrammet er der skitseret en række ekstra foranstaltninger for 2014, blandt andet annulleringen af ministerielle bevillinger, som skal vedtages som led i et tillægsbudget, og de første konsekvenser af den spareplan på 50 mia. EUR, som er annonceret af regeringen.

På grundlag heraf og også i betragtning af, at den finanspolitiske indsats i 2013 var højere end forventet på tidspunktet for Kommissionens henstilling, kan stabilitetsprogrammet anses for i store træk at imødekomme Kommissionens henstilling. De finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger er ikke tilstrækkeligt detaljeret til på overbevisende måde at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015, hvilket understøttes af Kommissionens prognose om et underskud på 3,4 % af BNP næste år og en underliggende strukturel tilpasning, som ligger en del under det niveau, som Rådet har henstillet. Desuden er risiciene i tilknytning til regeringens mål nedadrettede. Det er især det, at en del af de ekstra foranstaltninger for 2014, som er annonceret i stabilitetsprogrammet, mangler at blive vedtaget, og de planlagte besparelser for 2015 er meget ambitiøse. Ifølge Kommissionens prognose mangler den finanspolitiske indsats for 2013-2014 0,2 procentpoint af BNP hvad angår en (korrigeret) ændring af den strukturelle saldo og mindst 0,1 procentpoint hvad angår mængden af foranstaltninger, som blev anset for nødvendige på tidspunktet for Rådets henstilling. Rådet er på baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose i medfør af forordning (EF) nr. 1466/97 af den opfattelse, at foranstaltningerne til understøttelse af budgetstrategien, skal præciseres yderligere, at det er nødvendigt med yderligere bestræbelser for at efterkomme Rådets henstilling og sikre en passende vej hen imod den mellemfristede målsætning. Der bør navnlig præciseres ekstra bestræbelser i den kommende ændringsbudgetlov for 2014.

(11)

I betragtning af den store og stadig voksende statsgæld og den omstændighed, at fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget til 2015, er det så meget desto vigtigere, at budgettet for 2014 gennemføres nøje, og at der fortsat gøres en målrettet og mærkbar indsats med konsolidering i 2015. De offentlige udgifter bør navnlig vokse i et meget langsommere tempo end i de forudgående år, som det er planlagt af regeringen. Der er derfor et behov for yderligere at præcisere en strategi til at få reduceret udgifterne med ved at intensivere den igangværende udgiftsrevision og ved i givet fald at omdefinere rækkevidden af regeringens tiltag. Der kan ikke opnås betydelige kortsigtede besparelser, uden at stigningen i udgifterne til social sikring mindskes signifikant, idet de udgør næsten halvdelen af udgifterne i den sociale sektor.

Det indebærer, at sundheds- og pensionsudgifter bliver holdt i ave, for eksempel ved at der sættes mere ambitiøse årlige mål for sundhedsudgifter, og at pensioner, såvel som andre sociale ydelser, fastfryses midlertidigt, sådan som det for øjeblikket er regeringens hensigt. Desuden bør den planlagte nye lov om decentralisering strømline de forskellige administrative lag i Frankrig, for at administrative overlapninger kan fjernes, og der kan opnås flere synergier, effektivitetsgevinster og besparelser ved at sammensmelte eller nedlægge administrative lag. I den forbindelse vil de strukturreformer, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, ikke blot først få virkning på mellemlang sigt, selv om den planlagte tidsplan har været lagt frem siden stabilitetsprogrammet, men de er også udsat for store risici i forbindelse med implementering. Kontrollen af udgifterne på lokalt plan bør også skærpes, blandt andet ved at lægge låg over den årlige stigning i de lokale skatteindtægter, under hensyntagen til eksisterende lofter for et antal lokale skatters vedkommende, og samtidig nøje gennemføre den planlagte reduktion af tilskuddene fra centralregeringen. Det er nødvendigt med besparelser på kort sigt, men den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser giver også anledning til problemer.

De offentlige sundhedsudgifter har været under kontrol inden for de senere år, men der skal gøres en yderligere indsats for at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt. Der er navnlig behov for at begrænse omkostningerne yderligere, eftersom der forventes en markant stigning i udgifterne til sundhedssystemet på mellemlang og lang sigt. De områder, hvor der bør opnås en større effektivitet, er blandt andet inden for lægemidler og administration samt inden for hospitalsvæsenet. Og endelig blev der vedtaget en pensionsreform i december 2013, som skulle sikre systemets holdbarhed på lang sigt. Men pensionsreformen er ikke nok til at fjerne underskuddet i systemet, navnlig underskuddet fra ordninger for statsansatte og ansatte, der arbejder i en række statskontrollerede virksomheder, og alt i alt vil de nye pensionsforanstaltninger ifølge fremskrivninger fra de franske myndigheder kun give en halvering af systemets samlede underskud til omkring 0,5 % af BNP i 2020. Desuden er der store risici på grund af tilpasningens omfang, eftersom det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse fremskrivninger, kan vise sig at være alt for optimistisk. Det nyligt oprettede pensionsovervågningsudvalg (»Comité de Suivi des Retraites«) skal sikre, at underskuddet i systemet gradvis bliver fjernet.

(12)

Frankrig er en af de medlemsstater, der har de højeste arbejdskraftomkostninger. Det er navnlig den høje skattebyrde for arbejdskraften, der mindsker rentabiliteten for virksomhederne og tynger beskæftigelsen. For at støtte konkurrenceevnen hvad angår omkostninger har regeringen taget en række initiativer til at mindske den skattebyrde, der er lagt på arbejdskraften. Der blev i december 2012 vedtaget en skattenedsættelse af hensyn til konkurrenceevne og beskæftigelse (CICE) svarende til et fald i arbejdsomkostningerne for lønninger, der ligger 2,5 gange under mindstelønnen. Der blev annonceret en yderligere nedskæring på 10 mia. EUR for arbejdskraftomkostninger som led i en »ansvars- og solidaritetspagt« i januar 2014. De to foranstaltninger vil beløbe sig til 30 mia. EUR eller 1,5 % af BNP, hvilket er rimeligt i forhold til den samlede stigning i den i 2010-2013 registrerede selskabsbeskatning og vil kunne bygge bro over halvdelen af kløften mellem Frankrig og gennemsnittet i euroområdet hvad angår arbejdstagernes socialsikringsbidrag. Desuden vil eksportvirksomheder, som normalt betaler høje lønninger, få mindre gavn af CICE end ikkeeksportvirksomheder, hvorved foranstaltningen vil få mindre indvirkning på konkurrenceevnen. Ansvars- og solidaritetspagten omfatter også en reduktion af arbejdskraftomkostningerne for lave lønninger og for lønninger mellem 1,6 og 3,5 gange mindstelønnen. Sidstnævnte foranstaltning, der forventes at træde i kraft i 2016 vil få en mere direkte indvirkning på eksportvirksomheder. Lønfastsættelsen i Frankrig har en tendens til at give forvridninger i lønstrukturen og begrænse virksomhedernes mulighed for at tilpasse lønningerne i økonomiske nedgangstider. Det høje råd for finansiering og social beskyttelse (»Haut Conseil du financement de la protection sociale«) har vurderet indvirkningen af forskellige scenarier med socialsikringsundtagelser på beskæftigelsen, men indvirkningen på lønudvikling og konkurrenceevne er der ikke blevet lagt stor vægt på.

Men selv om der blev givet omfattende undtagelser, er arbejdskraftomkostningerne for arbejdstagere, der får udbetalt mindsteløn, fortsat høje. Disse undtagelser har bidraget til at dæmme op for arbejdskraftomkostningerne i 2013, hvilket er en positiv udvikling, men mindstelønsniveauet i Frankrig er fortsat højt sammenlignet med andre medlemsstaters. Mindstelønnen bør derfor fortsat udvikle sig på en sådan måde, at den understøtter konkurrence og jobskabelse. Frankrig har kun få undtagelser fra den lovbestemte mindsteløn, og der kan gøres yderligere for at få reduceret arbejdskraftomkostningerne for sårbare grupper.

(13)

Frankrigs globale ranking i en række internationale undersøgelser af erhvervsmiljøet er gået tilbage. Der er gjort en indsats som led i et »forenklingsforsøg«, der blev lanceret i juli 2013 for at forbedre forholdet mellem virksomheder og forvaltningen, men det er nødvendigt med en yderligere forbedring af erhvervsmiljøet. Derudover er der stadig en række foranstaltninger i forenklingsplanen, som mangler at blive fastlagt og implementeret. Der bør navnlig tages særligt hensyn til bestemmelser i arbejdsloven eller til regnskabsregler vedrørende specifikke tærskler, som hæmmer væksten i franske virksomheder. De kan gøre, at det bliver vanskeligt for SMV'er at nå en størrelse, som er nødvendig for at kunne eksportere og innovere. Resultaterne af de politiske initiativer til at sætte skub i private selskabers udgifter til F&U og innovation, navnlig skattefradraget for forskning og konkurrencepolerne, har hidtil været blandede. Den industrielle sektors faldende betydning inden for den private sektor i Frankrig viser sig som en stagnering i private selskabers udgifter til F&U, til trods for at der gøres betydelige forsøg på virksomhedsplan. Som følge heraf bliver en stor del af F&U-udgifterne finansieret af offentlige midler enten direkte gennem offentlig forskning eller indirekte gennem tilskud. De nuværende værktøjers effektivitet bør forbedres yderligere for at udløse højere F&U-udgifter i private virksomheder og innovation i den private sektor. Det er navnlig gennem ressourcer til konkurrencepolerne, at der vil kunne opnås større virkninger og større udbredelse af innovation. Desuden vil effektiviteten af denne politik kunne styrkes ved at gøre disse poler til egentlige netværk af virksomheder med positive afsmitningseffekter. Og endelig forventes omkostningerne til skattefradrag for forskning at nå op på 5,8 mia. EUR i 2014 (tæt på 0,3 % af BNP). Til trods for omkostningerne til denne foranstaltning er der ingen tilgængelig evaluering af effekten heraf på F&U, der tager hensyn til de seneste reformer.

(14)

Selv om der er blevet fjernet barrierer for retlige former, kapitalkrav eller takster for visse erhverv (f.eks. dyrlæger, revisorer) og der i kraft af den seneste forbrugerlov er blevet vedtaget nye foranstaltninger med henblik på at øge konkurrencen, så er der for nogle erhvervs vedkommende stadig betydelige barrierer for adgang eller drift i dag (f.eks. taxaer, sundhedssektoren, advokater og retlige erhverv mere generelt). Princippet med numerus clausus for adgang til mange erhverv (læger, apotekere osv.) virker stadig som en hindring for adgangen til erhverv, og det vil kunne revideres, uden at det bringer kvalitet og sikkerhed i fare. Til dato er der ikke foretaget nogen grundig vurdering af behovet for, og det forholdsmæssige i, restriktioner, der påvirker lovregulerede erhverv. I detailsektoren er kravene om tilladelse til at åbne forretninger meget byrdefulde, især på grund af reglerne om byplanlægning, og der er stadig forbud mod salg med tab, hvilket er til skade for konkurrencen og for forbrugerne. Til dato er der ikke blevet vedtaget konkrete foranstaltninger i Frankrig for at få fjernet adgangsbarriererne i detailsektoren. Hvad angår el- og gasdistribution er de lovregulerede priser ved at blive udfaset for erhvervskunder. Men priserne er fortsat lovregulerede for husholdningerne, for elektricitet er de fastsat til under omkostningsniveauerne, og adgangen for alternative udbydere er begrænset. For energisammenkoblingers vedkommende bør igangværende projekter, især med Spanien, færdiggøres for at styrke el- og gassammenkoblingerne med nabolandene. I jernbanesektoren er barriererne for markedsadgang stadig til hinder for, at markedet kan fungere effektivt. Frankrig har ikke åbnet sit hjemmemarked for jernbanepassagerer for konkurrence, undtagen for internationale forbindelser, hvor der er få nye på markedet. Der er lanceret en reform af jernbanesystemet med henblik på at gøre det finansielt mere bæredygtigt. Der blev forelagt et lovforslag i oktober 2013, og det er ved at blive behandlet i parlamentet. Blandt de foreslåede foranstaltninger er der indførelse af en fuldgyldig infrastrukturforvalter som en vertikal integreret struktur med den etablerede operatør. Denne nye struktur kan gøre det vanskeligt for alternative operatører at få adgang til netværket.

(15)

Frankrig har en høj og stigende samlet skattebyrde. I 2013 var skattetrykket på 45,9 %, et af de højeste i Unionen, og det var steget med 3,3 procentpoint, siden den finanspolitiske konsolidering startede i 2010. Derfor har et særligt udvalg (»Assises de la fiscalité«), givet input til en reform af skattesystemet. Der har hidtil kun været beskedne fremskridt med at sænke de lovbestemte person- og selskabsskattesatser og med at øge effektiviteten i momssystemet. I stedet for er der en midlertidig ekstraskat for store virksomheder, som er blevet forlænget til 2015, og det vil betyde, at den samlede selskabsbeskatning når op på 38,1 % (den lovbestemte sats er allerede en af de højeste i Unionen med 33,3 %). Regeringen har annonceret en gradvis afskaffelse af virksomhedernes sociale solidaritetsbidrag (C3S) og en gradvis nedsættelse af den lovbestemte sats til 28 % senest i 2020. Hvad angår sidstnævnte, er der ingen detaljeret information om den nøjagtige planlægning herfor. Der er også gjort beskedne fremskridt i det seneste år med at nedbringe og strømline indkomstskatteudgifterne. Til trods for, at der er gjort nogle fremskridt på miljøbeskatningsområdet (f.eks. med den gradvise indførelse af en CO2-afgift eller »contribution climat énergie«), er miljøbeskatningens andel af BNP fortsat lav. Punktafgifterne i Frankrig indeksreguleres således ikke efter inflationen, og der er stadig nogle betydelige miljøskadelige subsidier tilbage såsom præferencesatsen for punktafgifter på dieselolie. Og endelig er der ikke blevet truffet ekstra foranstaltninger i 2013 til at afhjælpe skævheder i selskabsbeskatningen og forhindre en yderligere stigning i privat gældsætning.

(16)

Selv om der er blevet truffet en række politikforanstaltninger i Frankrig, blev situationen på arbejdsmarkedet stadig værre i 2013, og der er betydelige udfordringer at tage fat om. Arbejdsløsheden fortsatte med at stige og nåede op på 10,3 % i 2013 (i forhold til 7,5 % i 2008). Arbejdsmarkedet i Frankrig er fortsat segmenteret, og der er kun få tilfælde af midlertidige kontrakter, der afløses af fastansættelse (sandsynligheden for som midlertidig ansat at blive fastansat var på kun 10,6 % i 2010, i forhold til 25,9 % i gennemsnit for Unionen). Den tværprofessionelle aftale om sikring af beskæftigelsen mundede ud i en lov, der blev vedtaget i juli 2013. Selv om denne reform er et positivt skridt, er dens indvirkning på nuværende tidspunkt ujævn. Der er således meget få virksomheder, som har gjort brug af ordningerne for virksomhedsaftaler, der blev indført med loven for at gøre arbejdsbetingelserne mere fleksible i tilfælde af midlertidige økonomiske vanskeligheder. Antallet af afskedigelser, der er blevet bragt for domstolen, er dog faldet betydeligt. I 2014 var der forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, men den nye aftale forventes ikke kunne nedbringe underskuddet i systemet. Det kumulerede underskud i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, som var tæt på 1 % af BNP i 2013, kræver ekstra strukturelle foranstaltninger for at kunne sikre dets holdbarhed. Nogle elementer som f.eks. betingelserne for støtteberettigelse og gradvis nedsættelse af ydelserne over tid eller kompensationssatser for arbejdstagere med de højeste lønninger blev kun marginalt ændret ved den sidste aftale mellem arbejdsmarkedets parter i marts 2014, og de bør tilpasses yderligere for at sikre, at incitamenterne til at arbejde er passende. Takket være flere pensionsreformer har der i de seneste tre år kunnet konstateres en konstant stigning i beskæftigelsesfrekvensen for arbejdstagere i alderen 55-64 år.

Men beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere i Frankrig (45,6 % i 2013) ligger langt under gennemsnittet i Unionen (4,5 procentpoint under), og kun 55 % af de ældre arbejdstagere i Frankrig går direkte på pension efter beskæftigelsen (2008-2011). Resultatet er, at arbejdsløsheden for denne gruppe er steget stærkt i de seneste fem år. Det er derfor nødvendigt at styrke de foranstaltninger, der skal forbedre deres beskæftigelsesegnethed, og samtidig gøre det mere attraktivt for dem at blive i arbejde eller vende tilbage til arbejdet.

(17)

Undersøgelsen fra 2013 under programmet for international elevevaluering viste, at uligheden på uddannelsesområdet i Frankrig er blandt de højeste i OECD-landene. En sjettedel af de unge i Frankrig forlader uddannelsessystemet uden at have afsluttet uddannelsen. Dette er særligt urovækkende, fordi ledighedsprocenten blandt unge var 25,5 % ved udgangen af 2013, og risikoen for arbejdsløshed var næsten dobbelt så stor for unge med det laveste kvalifikationsniveau. Praktikpladsordningerne bør især nå de mindst kvalificerede unge. Der er gjort visse fremskridt for at få løst dette problem, idet der er igangsat en reform at den obligatoriske uddannelse i juli 2013 og vedtaget en lov om erhvervsuddannelse og livslang læring i marts 2014. Men det er for tidligt at kunne vurdere, om disse foranstaltninger i praksis vil mindske ulighederne i uddannelsessystemet, og den nye plan fra januar 2014, som er rettet mod skoler til og med lavere sekundærtrin i ugunstigt stillede områder, mangler stadig at blive implementeret. Og endelig er overgangen fra skole til arbejde blevet lettet, men antallet af praktikpladser faldt i 2012, og ordningerne er i stigende grad kommet unge under højere uddannelse til gode.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(21)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Frankrig også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Styrke budgetstrategien, blandt andet ved yderligere at specificere de underliggende foranstaltninger, for 2014 og derefter for at sikre korrektionen af det uforholdsmæssige store underskud på holdbar vis i 2015 og gennemføre den strukturelle tilpasningsindsats, der er præciseret i Rådets henstilling inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med en strukturel tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning på mindst 0,5 % hvert år og mere i gode tider eller, hvis det er nødvendigt, at sikre, at gældsreglen efterleves, således at den høje statsgældskvote kan bringes ind på en vedvarende nedadgående kurs. Optrappe bestræbelserne på at opnå effektivitetsgevinster i alle underafdelinger af statsstyret, blandt andet ved i givet fald at omdefinere rækkevidden af regeringens tiltag. Navnlig tage skridt til signifikant at mindske stigningen i udgifterne til social sikring fra 2015 som planlagt, ved at der sættes mere ambitiøse årlige mål for sundhedsudgifter, at der dæmmes op for pensionsomkostningerne, og at familieydelser og boligydelser bliver strømlinet. Sætte en klar tidsplan for den igangværende decentralisering og inden december 2014 tage de første skridt til at få fjernet administrative overlapninger, at gøre det lettere at foretage sammenlægning inden for det lokale styre og at klarlægge, hvor ansvaret ligger i hvert lag af det lokale styre. Styrke incitamenterne til at strømline udgifterne på lokalt plan ved at indføre et loft over den årlige stigning i det lokale styres skatteindtægter og samtidig reducere tilskuddene fra det centrale styre som planlagt. Ud over behovet for kortfristede besparelser tage skridt til at tackle stigningen i de offentlige sundhedsudgifter på mellemlang og lang sigt, blandt andet udgifterne til lægemidler, og træffe de ekstra foranstaltninger, når og hvor det måtte være nødvendigt for at få bragt pensionssystemet i balance inden 2020 på en holdbar måde, der omfatter alle ordninger, med særlig fokus på eksisterende særordninger og supplerende ordninger.

2.

Sikre, at reduktionen i arbejdskraftomkostningerne, som er et resultat af »crédit d’impôt compétitivité emploi«, bliver opretholdt. At gøre en indsats for yderligere at få sænket arbejdsgivernes socialsikringsbidrag i overensstemmelse med tilsagnene under ansvars- og solidaritetspagten, idet det sikres, at der ikke er andre foranstaltninger, som neutraliserer virkningen heraf, og at det nuværende planlagte mål, bliver fastholdt. Yderligere evaluere den økonomiske indvirkning af undtagelser vedrørende socialsikringsbidrag, idet der lægges vægt på beskæftigelse, lønudvikling og konkurrenceevne og om nødvendigt træffes passende foranstaltninger. Yderligere reducere arbejdskraftomkostningerne på en budgetmæssig neutral måde, i den lavere ende af lønskalaen, især gennem målrettede reduktioner i arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, under hensyntagen til de forskellige ordninger med løntilskud.

3.

Forenkle de administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler for virksomhederne og træffe konkrete foranstaltninger til at få implementeret regeringens igangværende »forenklingsplan« senest i december 2014. Fjerne regler, som kan være en hæmsko for virksomhedernes vækst, navnlig ved at revidere størrelsesrelaterede kriterier i regler for at undgå tærskeleffekter. Tage skridt til at forenkle og forbedre innovationspolitikken, navnlig gennem evalueringer, der tager hensyn til de seneste reformer, og om nødvendigt en tilpasning af »crédit d’impôt recherche«. Sikre, at ressourcerne hovedsageligt går til de mest effektive konkurrencepoler, og yderligere fremme den økonomiske indvirkning af innovation, der udvikles i polerne.

4.

Fjerne uberettigede restriktioner for adgang til og udøvelse af lovregulerede erhverv og mindske adgangsomkostningerne samt fremme konkurrencen inden for tjenesteydelser. Gøre en yderligere indsats for at mindske den som følge af regulering opståede byrde, som påvirker detailsektoren, navnlig ved at gøre det mere enkelt at få tilladelse til at åbne forretninger og fjerne forbuddet mod salg med tab. Sikre, at der indføres lovregulerede gas-og eltakster for husholdninger på et passende niveau, som ikke udgør en konkurrencehindring, men samtidig opretholde overkommelige prisforhold for sårbare grupper. Styrke el- og gassammenkoblingskapaciteten med Spanien, og navnlig øge gassammenkoblingskapaciteten for fuldt ud at integrere det iberiske gasmarked med det europæiske marked. Inden for jernbanesektoren sikre, at den nye fælles infrastrukturforvalter er uafhængig af den etablerede operatør, og tage skridt til at åbne indenlandsk passagerbefordring for konkurrence i overensstemmelse med bestemmelserne i og den tidsplan, der fastlægges i de kommende direktiver.

5.

Mindske skattebyrden på arbejdskraft og optrappe bestræbelserne på at forenkle skattesystemet og gøre det mere effektivt. I den forbindelse og startende med budgettet for 2015 træffe foranstaltninger til at få fjernet uhensigtsmæssige indkomstskatteudgifter for personer og virksomheder på grundlag af de seneste vurderinger og »Assises de la fiscalité«-initiativet, og samtidig reducere lovbestemte satser. Træffe foranstaltninger til at fjerne gældsskævheden i forbindelse med selskabsbeskatning; udvide afgiftsgrundlaget, især på forbrug; udfase miljøskadelige subsidier.

6.

Gøre en yderligere indsats for at bekæmpe stivhed på arbejdsmarkedet, navnlig træffe foranstaltninger til ændre betingelserne for »accords de maintien de l’emploi« for at få virksomheder, der står over for vanskeligheder, til at indføre dem. Træffe ekstra foranstaltninger til at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet sammen med arbejdsmarkedets parter, således at der er garanti for dets holdbarhed, samtidig med at det sikres, at det bliver attraktivt at vende tilbage til arbejdet. Sikre, at ældre arbejdstagere får passende rådgivning og videreuddannelse, og tage de relevante specifikke ordninger for arbejdsløshedsunderstøttelse op til revision under hensyntagen til deres situation på arbejdsmarkedet.

7.

Fortsætte med moderniseringen af erhvervsuddannelse og videreuddannelse, gennemføre reformen af den obligatoriske uddannelse og træffe yderligere tiltag for at mindske uligheder på uddannelsesområdet, navnlig ved at styrke foranstaltninger, der vedrører skolefrafald. Sikre, at de aktive arbejdsmarkedspolitikker på effektiv måde støtter de mest sårbare grupper. Forbedre overgangen fra skole til arbejde, især ved at optrappe foranstaltninger, der vedrører praktikpladser, med særlig vægt på de lavt uddannede.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/50

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der er behov en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Kroatien deltog i det europæiske semester 2013 på et uformelt og frivilligt grundlag ved at fremlægge et økonomisk program. Der var ingen landespecifikke henstillinger. Den 21. juni 2013 vedtog Rådet konklusioner, der hilste Kroatiens økonomiske program velkommen, idet det blev understreget, at Kroatien forventes at leve op til kravene i stabilitets- og vækstpagten, og at Kroatien skal iværksætte en troværdig konsolidering, samtidig med at de vækstfremmende udgifter opretholdes, og det sikres, at der er mulighed for at medfinansiere tilstrømningen af EU-midler.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Kroatien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normal långivning til økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Kroatien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Kroatien har uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og afgørende politiske tiltag. Det er navnlig nødvendigt med politiske tiltag i lyset af landets sårbare situation som følge af den betragtelige gæld over for udlandet, den faldende eksport, de højt gearede virksomheder og den hastigt voksende offentlige gæld, hvilket alt sammen forekommer i en periode med lav vækst og dårlig tilpasningsevne.

(8)

Den 24. april 2014 fremlagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, sigter mod at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2016 og samtidig igen slå ind på et spor med bæredygtig økonomisk vækst. Dette skønnes opnået ved en løbende nedbringelse af underskuddet fra 4,9 % af BNP i 2013 til under 3 % af BNP i 2016, der er fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Ifølge konvergensprogrammet vil den offentlige gæld nå op 72 % af BNP i 2014, hvorefter den vil falde en smule det følgende år og derefter stabilisere sig. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i konvergensprogrammet, er optimistisk for hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammets scenario vil BNP stagnere i 2014, mens der forventes en moderat stigning på 1,2 % i 2015 mod et fald på 0,6 % henholdsvis en vækst på 0,7 % i Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014. Konvergensprogrammets budgetfremskrivningstal afviger fra standarderne i Det Europæiske National- og Regionalregnskabssystem (ENS), hvilket fører til uoverensstemmelser med tidligere data og med det makroøkonomiske scenarie og hindrer en passende sammenligning med Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014. Desuden giver konvergensprogrammet ikke tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om konsolideringsforanstaltningerne for 2015 og 2016, særlig hvad angår udgiftssiden. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014 forventes den samlede saldo at nå 3,8 % og 3,1 % af BNP i henholdsvis 2014 og 2015. Efter de nødvendige tilpasninger for at gøre disse fremskrivninger sammenlignelige med de mål, der er fastsat inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (dvs. eksklusive virkningen af overførslen af pensionsmidler fra anden søjle) er Kommissionens fremskrivning for underskuddet 4,6 % af BNP i 2014 og 3,8 % i 2015.

Idet konvergensprogrammet udgør den første rapport om de foranstaltninger, myndighederne har truffet efter åbning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 28. januar 2014, vurderede Kommissionen de foranstaltninger, som Kroatien havde truffet, i en meddelelse offentliggjort den 2. juni 2014. Ifølge fremskrivningen vil målet for de offentlige finanser blive nået i 2014, mens underskuddet forventes at ligge noget over målet i 2015. Forbedringen af den strukturelle offentlige saldo når både i 2014 og 2015 lige knap op på, hvad der kræves. Endelig skønnes det, at den indsats, der måles ved mængden af diskretionære foranstaltninger, vil blive leveret i både 2014 og 2015, mens ændringen af den tilpassede struktursaldo ligger under den anbefalede indsats. For at mindske den negative indvirkning på vækst samt fremme konsolideringens holdbarhed er der behov for at ofre mere opmærksomhed på foranstaltningernes kvalitet og på en overgang til udgiftsbaserede foranstaltninger. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose, jf. forordning (EF) nr. 1466/97, er det Rådets opfattelse, at mens Kroatien, som anbefalet, pr. 30. april 2014 traf effektive foranstaltninger for at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, er der behov for en yderligere indsats for at være i overensstemmelse med henstillingerne under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i senest 2016 og sikre, at korrektionen er troværdig.

(10)

Budgetkonsolideringsforanstaltninger bør geares til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser med henblik på at opnå effektivitet, særlig hvad angår udgifterne til løn, socialsikring og subsidier, samt skabe tilstrækkeligt finanspolitisk spillerum til at prioritere vækstfremmende udgifter og investeringer, herunder investeringer i EU-finansierede projekter. Kroatien har i de seneste år gennemført væsentlige reformer af sin finanspolitiske ramme. Der er imidlertid stadig svagheder i forbindelse med budgetplanlægning, effektiv kontrol med udgifter og sammenhængende anvendelse af budgetmæssige begrænsninger, hvilket har en negativ indvirkning på den finanspolitiske beslutningstagning. Selvom de finanspolitiske regler er blevet ændret for nylig, bør de forbedres yderligere. Især undermineres den finanspolitiske rammes effektivitet af fraværet af forebyggelsesmekanismer, af manglende overholdelse af gældsbestemmelsen og af en tvetydig formulering af budgetbestemmelsen om struktursaldoen. Mens oprettelsen af en finanspolitisk kommission hilses velkommen, skønnes der at være behov for yderligere foranstaltninger til at styrke kommissionens stilling i budgetplanlægningen og ‐overvågningen, især dens uafhængighed af alle budgetmyndigheder.

(11)

Kroatien står over for en udfordring, nemlig at fortsætte den finanspolitiske konsolidering uden at skade konkurrenceevnen og udsigten til økonomisk genopretning. På denne baggrund begrænses indtægterne til de offentlige finanser af en snæver definition af det skattegrundlag, som giver et stabilt skatteprovenu og som har ringe fordrejende virkning på væksten. I den forbindelse bebudes der i det nationale reformprogram en plan om at indføre løbende ejendomsskat i 2016, men dens virkemåde, herunder skattegrundlaget, skal endnu præciseres. Kroatien er også fast besluttet på at træffe foranstaltninger til at øge overholdelsen af skattereglerne ved at reducere den grå økonomi. Der er taget skridt på dette område. Den gradvise indførelse af kasseapparater med momsangivelse har øget skatteindtægterne gennem et forbedret overblik over transaktionerne. Omlægningen af skatteforvaltningen forventes at gøre skatteopkrævningen mere effektiv, mens den gør det lettere for skatteyderne at overholde reglerne. I lyset af behovet for finanspolitisk konsolidering og under hensyntagen til data, der peger på at, at der findes store beløb i ikkeopkrævede skatter, synes der imidlertid at være mulighed for at gøre skatteopkrævningen endnu mere effektiv, og der er behov for en fortsat indsats for at øge overholdelsen af skattereglerne ved at levere flere e-tjenester til skatteyderne.

(12)

Kroatien har truffet foranstaltninger med henblik at øge pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed: siden november 2010 er den lovbestemte pensionsalder, alderen for tidlig pensionering samt karenstiden for kvinder gradvist blevet øget og skal være fuldt ud harmoniseret i 2030. Med de ændringer i loven om pensionsforsikring, der blev vedtaget i december 2013, hæves den lovbestemte pensionsalder fra 65 til 67 år, og alderen for tidlig pensionering hæves fra 60 til 62 år. Dog træder denne ændring først i kraft fra 2031, hvilket ikke er tilstrækkelig ambitiøst, når den demografiske udvikling tages i betragtning. På trods af reformer, der er gennemført i de seneste år, findes der stadig forskellige muligheder for tidlig pensionering. I betragtning af omfanget af undtagelser giver prisen for at gå på tidlig pension samt bonussen for at gå på sen pension meget lidt incitament til at arbejde frem til den lovbestemte pensionsalder, hvilket har en negativ indvirkning på udbuddet af arbejdskraft og på pensionssystemets bæredygtighed. Loven om et enkelt kriminalteknisk organ blev vedtaget i 2013 for at bidrage til at begrænse strømmen af invalidepensionister og reducere svindel ved at forene vurderingerne af handicap. Sammen med øgede inspektioner tager loven hånd om et klart behov, men indvirkningen på udgifterne vil afhænge af, hvordan foranstaltningerne gennemføres, og i hvor vid udstrækning beslutningerne håndhæves. Pensioner under særlige ordninger over en vis tærskel blev skåret ned med 10 %, omend midlertidigt, mens deres indeksering blev bundet til BNP. Til trods for nylige forsøg på at dæmpe udgifterne og øge gennemsigtigheden, er tempoet for og omfanget af konvergensen for pensioner under særlige ordninger i retning af generelle regler for lavt, og de samlede fremskridt er stadig begrænsede.

(13)

Sundhedssektoren opnår rimelig gode sundhedsmæssige resultater, og med nogle regionale afvigelser er tjenesterne tilgængelige, men systemet yder et væsentligt pres på de offentlige finanser. Myndighederne identificerede manglende effektivitet i hospitalsvæsenet, som kan afhjælpes. I den masterplan, der blev fremlagt i marts 2014, for omlægningen af hospitalspleje findes der foranstaltninger til forbedring af omkostningseffektiviteten, såsom rationalisering af hospitalsvæsenet, reduktion af den gennemsnitlige varighed af hospitalsophold, bedre fordeling af hospitalssenge, herunder til langtidspleje, og yderligere ændringer i finansieringen af hospitaler. Der skal sikres stærke overvågnings- og gennemførelseskapaciteter både på hospitalerne og på regeringsplan for at omsætte planen til praksis. Langtidspleje er karakteriseret ved spredte tjenester, der er fordelt mellem sundhedssystemet og det sociale velfærdssystem, lave dækningssatser og formel pleje, høje leveringsomkostninger og lange ventelister.

(14)

Beskæftigelsesgraden og erhvervsfrekvensen er blandt de laveste i Unionen og er særlig lave for unge og ældre mennesker. Udover konjunkturforløb er disse arbejdsmarkedsresultater delvist forbundet med institutionelle og politiske parametre. Kroatien har iværksat arbejdsmarkedsreformer for at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Den første fase af reformen blev afsluttet i 2013 og fokuserede på reglerne for tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Regeringen vedtog et andet lovforslag i januar 2014, i henhold til hvilket omkostningerne ved afskedigelse reduceres ved at forkorte og forenkle procedurerne og indføre mere fleksible arbejdstider. Der vil desuden blive indført mere fleksible ansættelsesformer, som f.eks. deltidskontrakter. Disse ændringer vil stort set bringe Kroatien på niveau med andre medlemsstater, for så vidt angår indekset for jobbeskyttelse. Selvom disse reformer forventes at have en positiv virkning på den samlede beskæftigelse, medfører de også en risiko for arbejdsmarkedssegmentering, herunder ved flere tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Samtidig er der ikke planer om ændringer hos de institutioner, der fastsætter lønningerne til trods for Kroatiens særlige kombination af relativt høje gennemsnitslønninger og meget lave beskæftigelsesrate. Trods stadigt stigende arbejdsløshed ligger udgifterne til og dækningen af aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som har til formål, at arbejdstagere får bedre adgang til og opholder sig længere på arbejdsmarkedet, stadig under gennemsnittet, særlig for så vidt angår unge mennesker, langtidsledige og ældre. Den administrative kapacitet hos arbejdsformidlingen i Kroatien er under alvorligt pres, også på regionalt plan. Der findes ikke noget overordnet system til at overvåge og evaluere udviklingen på arbejdsmarkedet og af arbejdsmarkedets behov, herunder prognoser om, hvilke kvalifikationer, der bliver behov for, og der er heller ingen regelmæssig evaluering af aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er en høj andel af sort arbejde.

(15)

Situationen på arbejdsmarkedet er særlig bekymrende for unge mennesker, idet ungdomsarbejdsløsheden er steget drastisk og nåede næsten 50 % i 2013, mens andelen af unge mennesker, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, fortsætter med at stige. Væsentlige udfordringer omfatter også opsøgende aktiviteter målrettet mod arbejdsløse unge og mobilisering af den private sektor til at tilbyde flere lærepladser i overensstemmelse med målsætningerne i en ungdomsgaranti. Kroatien står også over for alvorlige udfordringer inden for uddannelse, hvad angår relevansen for arbejdsmarkedet og uddannelsernes kvalitet på tværs af alle uddannelsessektorer. Der mangler arbejdsbaseret læring og karriererådgivning i løbet af uddannelserne på gymnasieniveau og højere uddannelse, og arbejdsgivernes engagement i erhvervsuddannelser, uddannelser på gymnasieniveau og højere uddannelse er lavt. Beskæftigelsesraterne blandt nyuddannede er markant lavere end i resten af Unionen. Det forældede system for erhvervsuddannelser gennemgår i øjeblikket en reformering, inden for rammerne af hvilken der testes nye læseplaner. Gennemførelsen af den kroatiske referenceramme for kvalifikationer og strategien for uddannelse, videnskab og teknologi afventes, men skulle forbedre uddannelsesresultaterne og afstemme dem efter arbejdsmarkedets behov.

(16)

Høj arbejdsløshed og lav deltagelse på arbejdsmarkedet har ført til en forværring af den sociale situation i Kroatien. Andelen af personer, som er i risiko for fattigdom og social udstødelse, er steget de senere år og ligger væsentligt over EU-gennemsnittet. Indretningen af socialsikringssystemet gør det muligt for modtagerne at samle overlappende pengeoverførsler. Når modtagerne kommer i arbejde, mister de fordelen ved nogle af disse overførselsindkomster, og dette fratager dem incitamentet til at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er spillerum til at gøre det sociale beskyttelsessystem mere effektivt og gennemsigtigt: i øjeblikket er indkomststøtteordningerne og ydelserne spredt ud på mange institutioner og forvaltningsniveauer med usammenhængende anvendelse af kriterier og overlapninger til følge. Med loven om social sikring af 2013 blev der indført strengere trangsundersøgelse, og loven slog fire ud af mere end 70 ydelser på nationalt plan, hvoraf nogle var målrettet til bestemte grupper, sammen i den generelle minimumsindkomst. En national one-stop-shop, gennem hvilken alle kontantydelser på nationalt plan vil blive forvaltet, vil trinvis blive gennemført frem til 2016. Dog bliver systematisk overvågning og evaluering vanskelig, idet indkomststøtteordninger og programmer på lokalt og regionalt plan samt de indtægtsuafhængige kontantydelser, der er målrettet til bestemte befolkningsgrupper, ikke er integreret. Til trods for adskillige lovgivningsreformer siden 2011 har socialsikringssystemerne ikke formået på effektiv vis at nå ud til de mennesker, som har størst behov.

(17)

Den nuværende retlige ramme for forretningsvirksomhed i Kroatien pålægger virksomhederne en stor byrde, herunder manglende retssikkerhed, ugennemsigtig beslutningstagning især på lokalt plan og talrige skattelignende afgifter. Desuden gør en høj grad af ansvarsspredning i den offentlige forvaltning på regionalt og lokalt plan og en kompleks opsplitning af kompetencer mellem ministerier og agenturer på centralt plan det kompliceret for virksomhederne at træffe beslutninger, ligesom de administrative procedurer forlænges. På regeringsplan er der iværksat en struktureret tilgang til at identificere hindringer for erhvervslivet. Der anvendes dog ingen konsekvent metode til at måle den administrative byrde, og dette begrænser effektiviteten af de foranstaltninger, der allerede er truffet. Den eksisterende one-stop-shop for virksomheder dækker kun et begrænset antal funktioner. Der er behov for at rationalisere og forbedre kontrollen med offentlige tilskud og garantier. Et centralt register over virksomheder eller fysiske personer, der modtager støtte, ville udgøre et første skridt på dette område. Kroatien har påbegyndt reformer af den offentlige administration for at styrke sin administrative kapacitet og forbedre kundeorienteringen i den offentlige service over for borgere og virksomheder. Kvaliteten af den offentlige styring er dog stadig lav, med ringe koordinering på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer og begrænset eller overformalistisk brug af evidensbaseret politisk beslutningstagning og vurdering. Vedtagelsen af strategien for reform af den offentlige forvaltning er et skridt i den rigtige retning. Strategien bør gennemføres på grundig vis på alle forvaltningsniveauer. Erfaringerne med gennemførelsen af førtiltrædelsesmidlerne peger på mangler inden for den strategiske planlægning og institutionelle kapacitet og svagheder i udarbejdelse af og opfølgning på projekter.

(18)

Statsejede eller statskontrollerede virksomheder påvirkes negativt af svag styring, mens gennemførelsen af den nye strategi for forvaltning af offentlige aktiver og virksomheder er løbet ind i forsinkelser. Der er i øjeblikket ingen konkurrencebaseret udvælgelsesprøve for bestyrelsesmedlemmer og ledelse, og udnævnelser offentliggøres ikke. Mens der træffes foranstaltninger til at forbedre antikorruptionsrammen, er der behov for en yderligere indsats til at forebygge korruption på alle forvaltningsniveauer. De væsentlige elementer, der i øjeblikket mangler i antikorruptionsrammen, omfatter effektive mekanismer til kontrol af interessekonflikter og opgivelse af aktiver tilhørende offentlige embedsmænd, såvel som specifikke beskyttelsesforanstaltninger for statsejede og statskontrollerede virksomheder. Kommissionen for afhjælpning af interessekonflikter er, når det drejer sig om kontrolbeføjelser, afhængig af andre myndigheders kompetencer og proaktive optræden. Til trods for de fremskridt, der er gjort for at øge gennemsigtigheden i offentlige udbudsprocedurer, anvendes risikovurderingsredskaberne ikke systematisk, og sårbare sektorer viser sig ikke at være tilstrækkeligt prioriterede. Kontrollen med den effektive gennemførelse af reglerne om offentlige udbud skal styrkes, også med henblik på tildelingen af EU-midler i de kommende år.

(19)

Den udbredte anvendelse af proceduren forud for konkurs i 2013 var i nogen grad en succes, hvad angår håndteringen af de problemer med afbetalingen af gæld, som virksomheder står over for i forbindelse med komplekse og omkostnings- og tidskrævende konkursprocedurer. Der er dog stadig plads til at styrke dette instrument betragteligt ved at håndtere forskellige mangler, såsom den manglende præcisering af statens rolle i processen, styrkelse af handelsretterne rolle i valideringen af krav og sunde omstruktureringsplaner samt udvidelse af procedurens anvendelsesområde med henblik på at muliggøre effektiv omstrukturering, før debitoren bliver insolvent, og ved at håndtere manglende gennemførelsen af loven. Til trods for et antal reformer, som har til formål at øge retssystemets effektivitet, er retssager vedrørende tvister i civile, handelsretlige og administrative sager urimeligt lange, især i første instans. Antallet af uafsluttede sager steg i 2013 og er meget høj, særlig hvad angår civile retssager og handelssager. For at løse disse problemer er der behov for en fortsat indsats for at skabe og gennemføre de rette incitamenter til at afslutte retssager rettidigt og fremme udenretslig bilæggelse af tvister, særlig i tilfælde af mindre krav, idet disse problemer hæmmer den erhvervsmæssige virksomhed og gør Kroatien mindre attraktiv for direkte udenlandske investeringer.

(20)

Den konservative tilgang til makroprudentiel regulering, som den kroatiske nationalbank anvender, særlig i forbindelse med kapitalniveauerne, har bevirket, at bankerne har opbygget en grad af modstandsdygtighed, som har vist sig at være nyttig under de udfordringer, landet står over for som følge af den svage økonomi. Da økonomien imidlertid er på vej ind i sjette år med recession og en stigende andel af misligholdte lån, er der risici for kvaliteten af bankernes aktiver. Det hilses velkommen, at visse porteføljer i de fire største kroatiske banker, som er udenlandsk ejet, vil blive omfattet af en vurdering af aktivers kvalitet i euroområdet og den nye fælles tilsynsmekanismes stresstest. Ikke desto mindre omfatter undersøgelsen ikke nogle fra en kroatisk synsvinkel meget vigtige porteføljer, idet porteføljerne udvælges på grundlag af deres relevans på bankkoncernniveau. Desuden dækker undersøgelsen ikke mellemstore og små banker, som kan have lavere kapitalniveauer og aktiver af en mindre robust kvalitet, og som kan være vigtige for den finansielle stabilitet. Det ville give en bedre samlet forståelse af bankernes lånklassificering og tilstrækkeligheden af hensættelser til tab fra långivning, hvis den fælles tilsynsmekanismes undersøgelse blev suppleret med en yderligere diagnostisk tilsynsundersøgelse, der er udarbejdet specifikt til det kroatisk finansielle system (og som dækker vigtige porteføljer hos kroatiske datterselskaber, som ikke er omfattet af den fælles mekanismes undersøgelse, såvel som væsentlige mellemstore og små banker).

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Kroatiens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Kroatien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1 til 8 nedenfor.

(22)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (4) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(23)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 8 nedenfor —

1.

Gennemføre de budgetforanstaltninger, der er vedtaget for 2014, fuldt ud. Styrke budgetstrategien, idet bebudede foranstaltninger for 2015 og 2015 skal præciseres yderligere, og overveje yderligere vækstfremmende foranstaltninger med henblik på at sikre en bæredygtig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i senest 2016. Samtidig sikre, at indsatsen med strukturtilpasning, som angivet i Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud gennemføres. Justere fremskrivningerne i programmerne efter ENS' standarder og kravene i stabilitets- og vækstpagten. Træffe foranstaltninger til at styrke kontrollen med udgifterne. Udføre en grundig gennemgang af udgifterne senest i marts 2015. Styrke budgetplanlægningsprocessen, særlig ved at øge pålideligheden af de makroøkonomiske prognoser og budgetprognoserne samt styrke den bindende karakter af de årlige og mellemsigtede udgiftslofter og forbedre skattereglernes udformning. Senest i oktober 2014 forankre den nyligt etablerede finanspolitiske kommissionen i loven, styrke dens uafhængighed af alle budgetmyndigheder, gøre dens mandat bredere, særlig med henblik på overvågningen af alle skatteregler og forudgående og efterfølgende vurdering af prognoser, samt sikre, at kommissionen har tilstrækkelige ressourcer. Fremlægge en konkret strategi for en reform af den løbende ejendomsbeskatning, der bygger på de planer, der er fastsat i det nationale reformprogram. Indlede en proces med rapportering om og gennemgang af skatteudgifter. Øge overholdelsen af skattereglerne, især ved at øge effektiviteten i skatteforvaltningen. Fremlægge en handlingsplan herfor inden udgangen af 2014.

2.

Begrænse adgangen til tidlig pensionering. Senest i marts 2015 vedtage lovgivning til at fremskynde den planlagte harmonisering af den lovbestemte pensionsalder for kvinder og mænd og fremskynde hævelsen af den lovbestemte pensionsalder til 67 år. Sikre gennemførelse af strengere vurderinger og kontroller af invalidepensioner og fremskynde integrationen af pensioner under særlige ordninger i den generelle pensionsordning. Øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, herunder på sygehusene.

3.

Senest i marts 2015 gennemføre anden fase af arbejdsretsreformen efter samråd med arbejdsmarkedets parter, særlig hvad angår betingelser for afskedigelse og arbejdstid, med henblik på at forebygge yderligere arbejdsmarkedssegmentering, bl.a. for unge mennesker. Gennemgå lønfastsættelsessystemet med henblik på at tilpasse produktivitetsudviklingen og lønforholdene bedre. Fremlægge konklusioner vedrørende denne gennemgang senest ved udgangen af 2014. Styrke effektiviteten og rækkeviden af aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge den offentlige arbejdsformidlings administrative kapacitet, herunder på regionalt plan, og ved i højere grad at dække unge mennesker, langtidsledige og ældre. Prioritere opsøgende aktiviteter målrettet mod arbejdsløse unge og mobilisere den private sektor til at tilbyde flere lærepladser i overensstemmelse med målsætningerne i en ungdomsgaranti. Udarbejde planer for bekæmpelse af sort arbejde senest ved udgangen af 2014. Gennemføre foranstaltninger til at forbedre uddannelsesresultaterne og uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet ved at modernisere kvalifikationsordningerne, iværksætte kvalitetssikringsmekanismer og forbedre overgangen fra skole til arbejde, særlig gennem erhvervsuddannelser og arbejdsbaseret læring.

4.

Gennemgå skatte‐ og socialsystemerne senest ved udgangen af 2014 og fremlægge en handlingsplan til at forbedre genaktiveringen af inaktive og arbejdsløse personer. Styrke effektiviteten og gennemsigtigheden i det sociale beskyttelsessystem ved yderligere at konsolidere ydelserne, skabe fælles berettigelseskriterier og forbinde data fra alle relevante forvaltningsniveauer og -enheder i one-stop-shoppen. Øge effektiviteten og tilstrækkeligheden af sociale bistandsydelser gennem bedre målretning.

5.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre erhvervslivets vilkår. Særlig, senest i marts 2015, opstille et mål for at reducere de administrative krav, herunder skattelignende afgifter, betragteligt. Løse problemet med den høje grad af opsplitning og overlappende ansvarsområder ved at strømline de administrative processer og tydeliggøre rammen for beslutningstagning og ansvarsfordeling på forskellige forvaltningsniveauer og på regeringsplan mellem ministerier og agenturer. Øge den administrative kapacitet og forbedre den strategiske planlægning i enheder, der har til opgave at forvalte de europæiske struktur- og investeringsfonde, og forsyne enhederne med tilstrækkelige og stabile personaleressourcer.

6.

Fremlægge en detaljeret plan for forvaltning af offentlig ejendom for 2015 senest i oktober 2014. Sikre, at virksomheder, der kontrolleres af staten, ledes på en gennemskuelig og ansvarlig måde, styrke kompetencekravene for medlemmerne af ledelse og bestyrelser, som udpeges af staten, og indføre et offentligt register for udnævnelser. Styrke forebyggelse af korruption i den offentlige administration og statsejede og statskontrollerede virksomheder, herunder ved at udvide beføjelserne for kommissionen for afhjælpning af interessekonflikter. Øge gennemsigtigheden i offentlige udbud, både centralt og lokalt, samt kapaciteten til at overvåge gennemførelsen og afsløre uregelmæssigheder.

7.

Styrke handelsretternes rolle i overvågningen af gennemsigtigheden og lovligheden i forbindelse med anvendelsen af proceduren for virksomheder forud for konkurs inden udgangen af 2014. Foretage en gennemgang af den obligatoriske test for insolvens/illikviditet ved indledningen af proceduren forud for konkurs samt strømline processen i forbindelse med insolvens og likvidation med henblik på at forkorte processen. Forbedre kvaliteten og effektiviteten i retssystemet, særlig ved at give incitamenter til at afslutte retssager vedrørende tvister i civile, handelsretlige og administrative sager rettidigt og til at bilægge tvister udenretsligt, særlig i tilfælde af mindre krav.

8.

Udbygge Den Europæiske Centralbanks gennemgang af aktivernes kvalitet og stresstests for 2014, foretage en omfattende porteføljeundersøgelse, der er udarbejdet specifikt til den kroatiske finanssektor, har fokus på vigtige porteføljer, der ikke er dækket af Den Europæiske Centralbanks undersøgelse, og som omfatter mellemstore og mindre banker.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/57

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Italiens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012‐2017. Den 15. november 2013 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Italiens udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse (6), som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Italiens vedkommende i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Italien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver specifik overvågning og beslutsom politisk handling. Den beslutsomme politiske handling og opmærksomhed er navnlig berettiget på grund af den offentlige gælds vedvarende høje niveau sammenholdt med en svag ekstern konkurrenceevne, der har rod i en svag produktionsvækst, hvilket forstærkes af en langvarig ringe vækst.

(8)

Den 22. april 2013 afleverede Italien sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer, er de blevet vurderet sammen.

(9)

Formålet med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, er at opfylde den mellemfristede målsætning om et strukturelt set balanceret budget senest i 2016, samtidig med at reglen for gæld overholdes i overgangsperioden 2013-2015. I programmet bekræftes den mellemfristede målsætning om en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer, hvilket afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den (genberegnede) strukturtilpasning, der er planlagt i programmet, udgør 0,2 procentpoint af BNP i 2014 og 0,4 procentpoint i 2015. Ifølge programmet berettiges denne begrænsede tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning af den alvorlige økonomiske situation og den indsats, som er nødvendig for at gennemføre et ambitiøst strukturreformprogram. Der er bl.a. planlagt flere strukturreformer, hvilket vil påvirke det økonomiske vækstpotentiale gunstigt og med tiden nedbringe den offentlige gældskvote i de kommende år. Den strukturtilpasning, der er planlagt i programmet, gør det muligt for Italien at overholde benchmarket for tilpasning af gældskvoten i overgangsperioden 2013-2015, til en vis grad takket være en ambitiøs privatiseringsplan, som skal gennemføres i perioden 2014-2017 (der beløber sig til i alt 0,7 procentpoint af BNP for hvert år). Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, som ikke er godkendt af et uafhængigt organ, er en anelse optimistisk – navnlig i programperiodens sidste år.

For 2014 er der planlagt en afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, og gentages denne i det følgende år, kunne det anses for væsentligt — også ud fra benchmarket for udgifter. Endvidere er opfyldelsen af budgetmålene ikke til fulde sikret af tilstrækkeligt detaljerede foranstaltninger, og dette gælder navnlig fra 2015. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014 påpeges en manglende overholdelse af benchmarket for tilpasning af gældskvoten i 2014, idet den planlagte strukturtilpasning (blot 0,1 procentpoint af BNP) ikke når op på den påkrævede strukturtilpasning på 0,7 procentpoint af BNP. Ud fra vurderingen af programmet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 finder Rådet, at der er behov for en yderligere indsats, også i 2014, af hensyn til opfyldelsen af kravene i stabilitets- og vækstpagten.

(10)

De nylige tiltag til at lette beskatningen af produktionsfaktorerne har haft begrænsede virkninger. Der findes således råderum for yderligere at overflytte skattebyrden til forbrug, fast ejendom og miljø under streng overholdelse af budgetmålene. Hvad angår forbruget, har en revision af de nedsatte momssatser og direkte skatteudgifter afgørende betydning for at forbedre skattesystemets opbygning, idet der tages behørigt hensyn til behovet for at afbøde eventuelle fordelingspolitiske konsekvenser. Hvad angår fast ejendom, vil en revision af matrikulære værdier i tråd med aktuelle markedspriser åbne mulighed for en mere retfærdig periodisk ejendomsbeskatning. De nyligt vedtagne gennemførelsesbestemmelser til skattereformen udgør en mulighed for at føre disse nødvendige reformer ud i livet. I betragtning af udfordringens omfang må indsatsen angående skattestrukturens udformning suppleres med yderligere foranstaltninger for at forbedre skatteforvaltningen og efterlevelsen af skattereglerne og afgørende foranstaltninger for at bekæmpe skatteunddragelse, den sorte økonomi og sort arbejde, der fortsat tynger de offentlige finanser og skattebyrden for skatteydere, som overholder reglerne. Gennemførelsesbestemmelserne til skattereformen indeholder i den henseende flere foranstaltninger, som skal styrke skatteforvaltningen — et omfattende skattegabsansættelses- og overvågningssystem, tiltag for at forbedre forholdet til skatteydere, foranstaltninger til at forbedre inddrivelsen af skattegæld lokalt og styrkelse af skattekontrollen. Beslutningen om at indføre forhåndsudfyldte selvangivelser fra 2015 er et yderligere nyttigt tiltag for at øge efterlevelsen af skattereglerne.

(11)

En omhyggelig og hurtig gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger udgør fortsat en central udfordring for Italien, såvel hvad angår det at afhjælpe de eksisterende huller i gennemførelsen som at forebygge, at yderligere forsinkelser akkumuleres. En forbedret koordinering og en mere effektiv allokering af kompetencer på de forskellige forvaltningsniveauer er en af de centrale løftestænger, hvormed Italien kan forbedre resultaterne med hensyn til gennemførelsen og overordnet sikre mere smidig politisk handling. Dette kunne med tiden gavne forvaltningen af EU-midler, hvor der hidtil kun er iværksat delvise og ufuldstændige tiltag — navnlig i de sydlige regioner. Forvaltningen af EU-midler lider også fortsat under en mangelfuld administrativ kapacitet og manglende gennemskuelighed, evaluering og kvalitetskontrol. Kvaliteten kunne også øges ved at effektivisere det offentlige, gøre det mere kundeorienteret og indføre tilsvarende ændringer i forvaltningen af de menneskelige ressourcer. Korruption tynger fortsat Italiens produktionssystem og tilliden til de politiske og institutionelle myndigheder i betydelig grad. Forældelsesfristerne må tages op til revision. En effektiv bekæmpelse af korruption forudsætter ligeledes, at der gives tilstrækkelige kompetencer til det nationale center for korruptionsbekæmpelse med henblik på evaluering og gennemsigtighed hos offentlige forvaltninger. Det civile retssystem præges fortsat af ineffektivitet, og virkningerne af de vedtagne foranstaltninger må overvåges nøje.

(12)

På grundlag af den målrettede revision af aktivers kvalitet, der sidste år blev udført i den italienske nationalbanks regi, er det stadig vigtigt at forbedre forvaltningen af værdiforringede aktiver og fremme afviklingen heraf for at på ny at sætte banker i stand til at øge långivningen til realøkonomien. De væsentligste tiltag med hensyn til adgang til finansiering er hidtil gået ud på at lette virksomheders adgang til kredit, men udviklingen af andre finansieringsinstrumenter end banklån er stadig begrænset, især for små og mellemstore virksomheder. Der ses med tilfredshed på de initiativer, som er truffet med hensyn til ledelsen af bankers virksomhed — særlig de nye principper, som for nylig er udstedt af den italienske nationalbank. Initiativernes virkninger vil dog afhænge af, at bankerne gennemfører dem på korrekt vis, og at de håndhæves. Der er navnlig fortsat behov for nøje at overvåge nogle af de største andelsbanker (»banche popolari«).

(13)

Beskæftigelsessituationen forværredes yderligere i 2013, idet ledigheden steg til 12,2 %, og ungdomsarbejdsløsheden nåede 40 % i Italien. Det at sikre en korrekt gennemførelse og omhyggelig overvågning af de vedtagne arbejdsmarkeds- og lønfastsættelsesreformer har central betydning for at garantere, at de forventede fordele virkeliggøres i form af en forbedret udtrædelsesfleksibilitet og en bedre reguleret indtrædelsesfleksibilitet, et mere helhedsorienteret arbejdsløshedsunderstøttelsessystem og bedre overensstemmelse mellem lønninger og produktivitet. Planer om at effektivisere arbejdsformidlingen gennem en styrkelse af den offentlige arbejdsformidling er forsinket og må fremskyndes. Foranstaltninger, der tilsigter at skabe øget beskæftigelse på kort sigt, må suppleres af foranstaltninger, der begrænser opsplitningen. Overordnet set præges Italiens arbejdsmarked fortsat af opsplitning og en lav erhvervsfrekvens, hvilket især påvirker kvinder og unge. De begrænsede hidtidige tiltag må derfor udbygges, bl.a. i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Italien oplever et fald i den disponible husstandsindkomst sammenholdt med stigende fattigdom og social udstødelse, hvilket navnlig påvirker børnefamilier. Italiens sociale udgifter er fortsat i høj grad målrettet de ældre og fokuserer kun i begrænset omfang på aktivering, hvilket begrænser mulighederne for at imødegå risikoen for social udstødelse og fattigdom. Den nyligt indførte pilotsocialsikringsordning sigter mod at tilvejebringe et socialt sikkerhedsnet. Den påtænkte landsdækkende udbredelse heraf vil forudsætte, at de sociale udgifter og tjenester effektiviseres i hele landet.

(14)

Der må gøres en indsats for at opgradere uddannelsessystemets præstationer og investeres i menneskelig kapital på alle undervisningsniveauer, dvs. grundskolen samt mellemlang og videregående uddannelse. Lærergerningen karakteriseres af et enstrenget karriereforløb og frembyder kun begrænsede faglige udviklingsmuligheder. Hvis lærernes karrierer diversificeres, og deres karriereforløb i højere grad forbindes med merit og præstationer, kunne dette – koblet med evaluering af skoler generelt — føre til en forbedring af de uddannelsesmæssige resultater. For at sikre en smidig overgang mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet har det tilsyneladende afgørende betydning, at praktisk uddannelse i form af mere oplæring på arbejdspladsen og erhvervsuddannelse styrkes og udbredes yderligere i slutningen af mellemlange og videregående uddannelser. Efter lovdekretet af 2013 om dette spørgsmål er det væsentligt at etablere et nationalt register over kvalifikationer for at sikre landsdækkende anerkendelse af færdigheder. Videreudvikles de første tiltag i den retning, og fremskyndes tildelingen af offentlige midler til universiteter og forskningsinstitutter på grundlag af disses forsknings- og undervisningsrelaterede præstationer, kunne dette både bidrage til at opgradere universiteternes kvalitet og potentielt styrke forsknings- og innovationskapaciteten, der stadig halter bagefter.

(15)

Der er truffet visse foranstaltninger for at skabe et mere erhvervs- og borgervenligt miljø, men virkningerne heraf hæmmes af forsinkelser af den endelige godkendelse og huller i gennemførelsen. En række flaskehalse hæmmer stadig konkurrencen (beskyttede erhverv, koncessioner/godkendelsesordninger m.v.) inden for liberale serviceydelser, forsikring, brændselsdistribution, detailhandel og posttjenester. Der må også tages hånd om en række svagheder, som påvirker det offentlige indkøbssystem. Det er også vigtigt at øge konkurrencen inden for lokale offentlige tjenesteydelser. Det er særligt vigtigt at gennemføre den nuværende lovgivning om, at eksisterende kontrakter, der ikke overholder EU-lovgivningen om »in house«-kriterier, skal korrigeres senest den 31. december 2014.

(16)

Flaskehalse i infrastrukturen hæmmer energimarkedets funktion. På transportområdet må der ofres særlig opmærksomhed og sættes ind over for manglen på intermodal infrastruktur og for italienske havnes vedkommende knapheden på synergivirkninger og forbindelser til baglandet. Italien har områder uden for byerne, som er underforsynede med hensyn til bredbåndsdækning.

(17)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Italiens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-8.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1.

(19)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 8 nedenfor.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politisk i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Italien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger —

1.

Der bør strammes op på budgetforanstaltningerne for 2014 i lyset af den opståede afvigelse i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, dvs. reglen for gældsnedbringelse, ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014, og der bør sikres fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning. I 2015 bør der strammes mærkbart op på budgetstrategien for at sikre overensstemmelse med kravet om gældsnedbringelse og for at nå den mellemfristede målsætning. Derefter bør det sikres, at den offentlige gæld bringes ind på en tilstrækkeligt nedadgående kurs, den ambitiøse privatiseringsplan bør føres ud i livet, der bør gennemføres en vækstfremmende finanspolitisk tilpasning, der bygger på de bebudede betydelige besparelser hidrørende fra en varig forbedring af de offentlige udgifters produktivitet og kvalitet, samtidig med at vækstfremmende udgifter såsom FoU, innovation, uddannelse og afgørende infrastrukturprojekter bevares. Finansrådets uafhængighed bør garanteres, og det bør gøres fuldt operativt snarest muligt og ikke senere end september 2014 i rette tid til at vurdere udkastet til budgetplan for 2015.

2.

De skattemæssige byrder bør omplaceres yderligere fra produktionsfaktorer til forbrug, fast ejendom og miljø under overholdelse af budgetmålene. Til dette formål evalueres effektiviteten af den nylige reduktion af skattekilen, og finansieringen heraf må sikres for 2015. Anvendelsesområdet for direkte skatteudgifter skal undersøges, og skattegrundlaget bør udvides, navnlig med hensyn til forbruget. Der bør sikres en mere effektiv miljøbeskatning, bl.a. på punktafgiftsområdet, og de miljøskadelige støtteordninger bør fjernes. Gennemførelsesbestemmelserne til skattereformen bør føres ud i livet senest i marts 2015, bl.a. bør de dekreter, som fører til reformen af det matrikulære system, vedtages for at sikre, at reformen af ejendomsbeskatningen bliver effektiv. Overholdelsen af skattereglerne bør forbedres yderligere ved at øge skattesystemets forudsigelighed, forenkle procedurer, styrke inddrivelsen af skyldig skat og modernisere skatteforvaltningen. Kampen mod skatteunddragelse bør videreføres, og der bør træffes yderligere foranstaltninger over for den sorte økonomi og sort arbejde.

3.

Som led i en bredere indsats for at forbedre den offentlige forvaltnings produktivitet må kompetencerne afklares på alle forvaltningsniveauer. En bedre forvaltning af EU-midlerne bør sikres gennem en beslutsom indsats for at styrke den forvaltningsmæssige kapacitet, gennemsigtighed, evaluering og kvalitetskontrol både på nationalt og regionalt niveau, særlig i de sydlige regioner. Korruptionsbekæmpelsens effektivitet bør styrkes yderligere bl.a. ved at revidere forældelsesfristerne senest ved udgangen af 2014, og den nationale korruptionsbekæmpelsesmyndigheds beføjelser bør styrkes. Virkningerne af de vedtagne reformer bør overvåges rettidigt for at øge det civile retssystems produktivitet med henblik på at sikre dets effektivitet og om fornødent vedtage supplerende foranstaltninger.

4.

Banksektorens modstandsdygtighed bør styrkes, og dens kapacitet til at forvalte og afvikle værdiforringede aktiver bør sikres, således at långivningen til realøkonomien kan genoptages. Virksomheders adgang til anden finansiering end banklån bør fremmes, navnlig for små og mellemstore virksomheder. En produktiv virksomhedsledelsespraksis bør fortsat fremmes og overvåges i hele banksektoren med særlig vægt på store andelsbanker (»banche popolari«) og fondes rolle med henblik på at forbedre effektiviteten af deres finansielle formidling.

5.

Senest ved udgangen af 2014 bør der foretages en evaluering af arbejdsmarkeds- og lønfastsættelsesreformernes virkninger for jobskabelse, afskedigelsesprocedurer, det tvedelte arbejdsmarked og omkostningskonkurrenceevnen, og behovet for yderligere tiltag bør vurderes. Der bør arbejdes på at indføre en mere omfattende social beskyttelse af de ledige, men samtidig begrænse anvendelsen af løntilskudsordninger med henblik på at lette omfordeling af arbejdskraften. Sammenhængen mellem aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker bør styrkes — i første omgang med en udførlig køreplan for foranstaltninger senest til december 2014, og den offentlige arbejdsformidlings samordning og præstationer bør styrkes på landsplan. Der bør vedtages effektive foranstaltninger for at øge kvinders beskæftigelse ved at mindske de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere senest i marts 2015 og sørge for passende daginstitutionspladser. Der bør tilvejebringes egnede tjenester i hele landet til unge, som ikke er registreret, og sikres et større engagement fra den private sektor med hensyn til at tilbyde praktikpladser og lærlingeuddannelser senest ved udgangen af 2014 i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Eksponering for fattigdom og social udstødelse bør imødegås, den nye pilotsocialsikringsordning bør opskaleres under overholdelse af budgetmålene, der garanterer et passende fokus, streng konditionalitet og territorial ensartethed, og sammenhængen med aktiveringsforanstaltninger bør styrkes. Familieydelsesordninger og tjenester af god kvalitet, der begunstiger lavindkomsthusholdninger med børn, bør effektiviseres.

6.

Det nationale system til evaluering af skoler bør gennemføres for med tiden at forbedre skolers præstationer og nedbringe skolefrafaldet. Anvendelsen af oplæring på arbejdspladser bør øges i slutningen af mellemlange erhvervsuddannelser, og erhvervsorienterede videregående uddannelser bør styrkes. Der bør etableres et register over kvalifikationer for at sikre en bred anerkendelse af færdigheder. Det bør sikres, at den offentlige finansiering i højere grad tilgodeser kvaliteten inden for videregående uddannelse og forskning.

7.

Den udestående lovgivning og andre tilsvarende foranstaltninger, som tilsigter at forenkle lovrammerne for virksomheder og borgere og lukke huller i gennemførelsen af den eksisterende lovgivning, bør godkendes. Markedsåbning bør fremmes, og de resterende hindringer og restriktioner for konkurrencen inden for liberale og lokale offentlige serviceydelser, forsikring, brændselsdistribution, detailhandel og posttjenester bør ophæves. De offentlige indkøbssystemers produktivitet bør forbedres, navnlig ved at strømline procedurer og herunder sikre en bedre anvendelse af e-indkøb, rationalisering af de centrale indkøbsorganer og sikring af, at reglerne anvendes korrekt i faserne før og efter tildeling. Inden for lokale offentlige serviceydelser bør der sikres en streng gennemførelse af lovgivningen om, at kontrakter, der ikke overholder kravene til »in house«-tildelinger, skal korrigeres senest den 31. december 2014.

8.

Det bør sikres, at transportmyndigheden hurtigt og senest i september 2014 gøres fuldt operativ. Listen over strategisk infrastruktur i energisektoren bør godkendes, og havneforvaltningen og forbindelser til baglandet bør forbedres.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/63

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Letlands nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Letlands opdaterede konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) også rapporten om varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 29. april 2014 afleverede Letland sit nationale reformprogram for 2014 og den 30. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Formålet med den budgetstrategi, der skitseres i stabilitetsprogrammet for 2014, er gradvist at reducere det samlede underskud og at bevare en strukturel saldo, som er i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning, under hensyntagen til den tilladte afvigelse fra den mellemfristede målsætning på grund af effekten af den systemiske pensionsreform. I stabilitetsprogrammet er den mellemfristede målsætning ændret fra - 0,5 % til - 1,0 %; den nye mellemfristede målsætning afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte sti for den offentlige saldo i stabilitetsprogrammet indebærer en gradvis forringelse af den (genberegnede) strukturelle saldo, selv om denne fortsat vil være inden for den margen, der tillades i som følge af gennemførelsen af den systemiske pensionsreform. Tages der hensyn til den tilladte afvigelse fra den mellemfristede målsætning, er det planlagte strukturelle underskud i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten indtil 2016. Den planlagte stigning i det genberegnede strukturelle underskud i 2017 medfører imidlertid en afvigelse fra den nødvendige tilpasningssti hen imod den mellemfristede målsætning. Generelt er den budgetstrategi, der skitseres i stabilitetsprogrammet, hovedsageligt i overensstemmelse med kravene i vækst- og stabilitetspagten. Den offentlige gæld forventes at holde sig pænt under 60 % af BNP i hele programperioden med et fald til 31 % af BNP i 2017. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for stabilitetsprogrammets budgetfremskrivninger, som ikke er blevet godkendt af en uafhængig institution, er realistisk. Den økonomiske vækst forventes at ligge på ca. 4 % om året i programperioden, og de forventede prisstigninger er moderate.

(9)

I stabilitetsprogrammets budgetscenarie forventes der et skarpt fald i den andel af BNP, som udgøres af statens indtægter og udgifter, hvilket afspejler adskillige indtægtsreducerende foranstaltninger og målrettede udgiftsbegrænsninger. Stigende udgiftskrav på flere politikområder udgør en risiko for de forventede udgiftsreduktioner i stabilitetsprogrammet. Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014 viser, at der, på trods af at finanspolitikken for 2014 er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav, er en risiko for en afvigelse i 2015. Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og er Rådet af den opfattelse, at det strukturelle underskuds afvigelse fra den mellemfristede målsætning afspejler effekten af den systemiske pensionsreform i 2014, mens der fra 2015 er en risiko for afvigelse fra den påkrævede tilpasningssti.

(10)

Letland har taget skridt til at mindske skattebyrden for lavtlønnede og familier med forsørgerpligt og styrke ejendoms- og miljøbeskatningen, men disse skatters niveau og udformning påvirker ikke i tilstrækkelig grad adfærden blandt de økonomisk aktører, og visse miljøskadelige former for støtte finder fortsat anvendelse. Selvom myndighederne har gjort fremskridt med hensyn til at forbedre overholdelsen af skattereglerne og reducere andelen af økonomisk aktivitet, der ikke opgives til skattevæsenet, hvilket især skyldes forbedret risikovurdering og skærpelse af sanktionerne over for svig, er der fortsat udfordringer i kampen mod skattesvig og skatteunddragelse. Dette gælder især indtægterne fra forbrugsafgifter, der, på trods af at de udgør en betydelig del af den samlede beskatning, kan øges betydeligt, hvis overholdelsen af reglerne forbedres.

(11)

Selv om der oprindeligt var en ambitiøs reformplan for de højere uddannelser, har Letland ikke gjort fremskridt med hensyn til at etablere et internationalt godkendt akkrediteringssystem, planerne for at indføre en ny finansieringsmodel er vejledende fastlagt for 2016, konsolideringen af institutter for højere uddannelse er blevet svækket, og begrænsningerne med hensyn til brug af fremmedsprog er fortsat uændrede. Dette på trods af at der er betydelig plads til reformer af det højere uddannelsessystem, som er for stort i forhold til det faldende befolkningstal, udbyder for mange forskellige studieprogrammer og ikke er særlig attraktivt for udenlandske studerende og undervisere. Resultatet af den første uafhængige vurdering af forskningsinstitutioner viser, at 21 % af de fuldtidsbeskæftigede videnskabsfolk arbejder for de 10 % af de evaluerede centre, der kan betragtes som internationale forskningscentre på højt niveau. Derudover havde Letland en forsknings- og udviklingsintensitet på kun 0,66 % af BNP i 2012, og landet er ikke på vej til at opfylde sit Europa 2020-mål om at anvende 1,5 % af BNP til forskning og udvikling.

(12)

Letland har gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe arbejdsløsheden, som er faldet betragteligt. Ungdomsarbejdsløsheden er imidlertid stadig relativt høj, og der er behov for opsøgende foranstaltninger over for de arbejdsløse unge, som ikke er registreret hos arbejdsformidlingen. Selv om Letland har iværksat foranstaltninger vedrørende kvalifikationsmismatch og kvaliteten af erhvervsuddannelser, kræver dette aspekt fortsat opmærksomhed, især med hensyn til at forbedre kvaliteten af praktikpladser og udviklingen af en omfattende karrierevejledning. De aktive arbejdsmarkedspolitikker er fortsat af begrænset omfang og er i for høj grad afhængige af offentlige arbejder.

(13)

Fattigdommen i den arbejdsdygtige lettiske befolkning er fortsat høj. Letland har taget visse skridt til at reformere den sociale bistand og har gennemført en omfattende evaluering af socialsikringssystemet, som giver et solidt grundlag for en evidensbaseret reform. Landet har hævet de forskellige børnerelaterede ydelser betydeligt og de skattefrie tærskler for personlig indkomst ved forsørgerpligt. Den sociale beskyttelses effektivitet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse er imidlertid fortsat begrænset, og det er stadig en udfordring at skabe et effektivt socialt sikkerhedsnet. Generelt risikerer en stor andel af befolkningen fattigdom og social udstødelse, og det gælder i endnu højere grad for børn. Familier med børn, arbejdsløse, handicappede og landbefolkningen risikerer i særligt høj grad fattigdom og social udstødelse. Letlands udgifter til social beskyttelse målt som andel af BNP er den laveste i Unionen. Adgangen til sundhedsydelser begrænses af omkostningerne, herunder høj egenbetaling og almindelig udbredt sort betaling, hvilket betyder, at en stor del af befolkningen ikke får opfyldt deres behov for disse ydelser. Der er plads til at forbedre systemets effektivitet, sikre omkostningseffektiv finansiering og fremme sygdomsforebyggende aktiviteter.

(14)

Letland har gjort visse fremskridt med hensyn til at åbne sit elektricitetsmarked for konkurrence, og denne åbning udvides til husholdningssektoren i begyndelsen af 2015. Letland tilsluttede sig det regionale skandinavisk-baltiske Nord Pool Spot-marked for elektricitet i juni 2013. Der er yderligere behov for at styrke sammenkoblingen med EU's energimarked, eftersom Letland for øjeblikket er afhængig af import, og den grænseoverskridende forbindelse til Estland oftest er overbelastet. Udviklingen af infrastrukturen er derfor afgørende, og Letland står over for betydelige udfordringer med hensyn til at lukke huller i deri. Der er gjort visse fremskridt i naturgassektoren, idet parlamentet har godkendt ændringer af energilovgivningen, som betyder en gradvis åbning af gasmarkedet fra april 2014; en fuldstændig markedsåbning er imidlertid blevet udsat til 2017. Letland har iværksat en afbalanceret blanding af foranstaltninger med henblik på energibesparelser i økonomiens væsentligste sektorer, og i de kommende år vil mere end 70 % af energibesparelserne komme fra bygningssektoren. Der er imidlertid fortsat behov for at forbedre effektiviteten inden for transport, bygninger og varmesystemer.

(15)

Letland har gjort en betydelig indsats for at forbedre kapaciteten i retssystemet med henblik på at mindske efterslæbet og længden af sager. Det juridiske efterslæb udgør imidlertid fortsat en trussel for erhvervslivet, og der er behov for at gennemføre reformer, som forbedrer retssystemets effektivitet og kvalitet, bl.a. med hensyn til insolvens, mægling og voldgift. Letland har foreslået ambitiøse reformer af den offentlige forvaltning; men gennemførelsen af dem er langsom og gælder ikke lokalforvaltningerne, og reformen af de statsejede virksomheder er blevet meget forsinket. Der er behov for ændringer af konkurrencelovgivningen for at sikre konkurrencerådet større institutionel og finansiel uafhængighed, så det kan gribe effektivt ind, når offentlige og private organer begrænser den frie konkurrence.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Letlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Letland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(18)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Letland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Bevare en sund finanspolitisk stilling i 2014 og styrke budgetstrategien fra og med 2015 og derigennem sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede målsætning fortsat begrænses til effekten af den systemiske pensionsreform. Fortsætte bestræbelser på yderligere at reducere skattebyrden for lavtlønnede inden for rammerne af et skifte til mere vækstvenlige ejendoms- og miljøskatter og ved at forbedre overholdelsen af skattereglerne og skatteinddrivelsen.

2.

Øge indsatsen for at gennemføre reformen af de højere uddannelser, især ved at oprette et uafhængigt akkrediteringsorgan og en finansieringsmodel, der belønner kvalitet. Sørge for karrierevejledning på alle uddannelsesniveauer, forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne, herunder ved at styrke praktikordningerne, og forbedre unges beskæftigelsesegnethed, bl.a. gennem opsøgende foranstaltninger over for unge, der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen og hverken er i arbejde eller under uddannelse. Tage skridt til at skabe et mere integreret og omfattende forskningssystem, herunder ved at koncentrere finansieringen om internationalt konkurrencedygtige forskningsinstitutioner.

3.

Reformere den sociale bistand og dens finansiering yderligere med henblik på at sikre bedre dækning, tilstrækkelige ydelser, styrket aktivering og målrettede sociale tjenester. Udvide dækningen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Forbedre omkostningseffektiviteten, kvaliteten og tilgængeligheden i sundhedssystemet.

4.

Fremskynde udviklingen af gas- og elektricitetssammenkoblinger til nabomedlemsstater for at opnå en spredning af energikilderne og fremme konkurrencen via forbedret integration af de baltiske energimarkeder. Fortsætte bestræbelserne på at øge energieffektiviteten yderligere inden for transport, bygninger og varmesystemer.

5.

Gennemføre reformer af retssystemet, herunder de igangværende reformer af rammerne for insolvens, voldgift og mægling, for at sikre mere erhvervs- og forbrugervenlige retlige rammer. Styrke indsatsen for at reformere den offentlige forvaltning, bl.a. ved at gennemføre reformer af styringen af statsejede virksomheder og øge konkurrencerådets institutionelle og finansielle uafhængighed.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/67

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Litauens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Litauens ajourførte konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen (4), hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 1. april 2014 forelagde Litauen sit nationale reformprogram for 2014 og den 22. april 2014 sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Målet for den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, er at nå den mellemfristede målsætning i 2015 og at opnå et strukturelt overskud på 0,9 % af BNP ved konvergensprogrammets slutning i 2017. Konvergensprogrammet bekræfter den foregående mellemfristede målsætning om et underskud på 1 % af BNP, som afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Baseret på den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo er det årlige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning på mindst 0,5 % af BNP i 2014 og 2015. Samtidig er der risiko for en afvigelse fra udgiftsbenchmarket i 2015. Samlet svarer tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning stort set til kravene i stabilitets- og vækstpagten. Konvergensprogrammet viser, at gælden falder væsentligt i løbet af programperioden til omkring 35 % i 2017. Overordnet set er det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i konvergensprogrammet, realistisk. Dog er der endnu ikke fastlagt konsolideringsforanstaltninger for perioden 2015-2017. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014 forventes det, at den strukturelle tilpasning i 2014 og 2015 vil være på henholdsvis 0,2 % og 0,6 % af BNP og dermed for 2014 0,3 % af BNP under det krævede fremskridt på 0,5 % af BNP. Desuden er der risiko for, at udgiftsbenchmarket vil udvise en alvorlig afvigelse i 2014 og en yderligere, omend mere begrænset, afvigelse i 2015. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at der fra og med 2014 er risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede målsætning.

(9)

Skatter, der anses for at være mindre skadelige for væksten, f.eks. ejendomsskat og miljøafgifter, spiller stadig en forholdsvis lille rolle. Skatteindtægterne kommer i vid udstrækning fra indirekte skatter og skat på arbejde, mens miljøbeskatning fortsat tegner sig for en ringe andel. Øgede indtægter fra mere vækstvenlige skatter kunne bruges til at lette skattebyrden for lavtlønnede, særlig lavt kvalificerede. I starten af 2013 blev der foretaget en delvis revurdering af skattesystemet, og regeringen besluttede at justere kapitalbeskatningen, øge skattefradraget for lønindkomster, hvilket indebærer en mere progressiv indkomstbeskatning for lavtlønnede, og hæve punktafgifterne på tobak og alkohol. Alt i alt vil disse foranstaltninger imidlertid få en temmelig negativ virkning på indtægterne. Det er derfor afgørende, at der tages yderligere skridt til at forbedre de offentlige finansers holdbarhed og styrke indtægtssiden. Der er ikke truffet væsentlige foranstaltninger til opfølgning på den landespecifikke henstilling i 2013 om miljøbeskatning. Der er kun gjort begrænsede fremskridt med at styrke den finanspolitiske ramme, da udgiftslofterne stadig ikke er tilstrækkeligt bindende, og der endnu ikke er vedtaget nogen lovændringer. Litauen står fortsat over for udfordringer, når det gælder overholdelsen af skattereglerne, især mht. at bekæmpe momssvig, bl.a. gennem en forbedret risikostyring. Planen for overholdelse af skattereglerne for 2013-2014 er under gennemførelse, og de første skøn tyder på positive virkninger. I 2013 blev der truffet et sæt foranstaltninger for at styrke overholdelsen af reglerne for moms og punktafgifter. For 2014-2015 er der lanceret en ny målrettet strategi.

(10)

En ugunstig demografisk udvikling rejser tvivl om Litauens finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Pensionsudgifterne forventes at stige væsentligt og skønnes at nå op på næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet om 50 år. Den gradvise forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder, der begyndte i 2012, er ikke tilstrækkelig til at holde trit med faldet i arbejdsstyrken og stigningen i den forventede levetid. Desuden tyder den kraftigt stigende fattigdom og alvorlige materielle afsavn blandt ældre mennesker på, at pensionerne ikke er tilstrækkelige. Litauen har gjort vigtige, men isolerede skridt i den rigtige retning, og der er behov for mere vidtgående ændringer for at gennemføre en omfattende reform. Reformen af den anden pensionssøjle er fuldført, men hverken beskæftigelsesordninger eller frivillig pensionsakkumulering er udbredt anvendt. Ud over forhøjelsen af den lovbestemte pensionsalder er også det nødvendigt med foranstaltninger, der fremmer ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og ældrevenlige arbejdsmiljøer.

(11)

Mens arbejdsløsheden som helhed er faldet, er den strukturelle arbejdsløshed fortsat høj, hvilket tyder på manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, især når det gælder de lavt kvalificerede. Ungdomsledigheden og andelen af unge, der hverken er under uddannelse, i arbejde eller i lære, er faldende, omend stadig høj. De aktive arbejdsmarkedspolitikkers begrænsede rækkevidde er fortsat et problem, og foranstaltningerne skal iværksættes i rette tid og have større effekt. Manglen på kvalificeret arbejdskraft forventes at blive endnu mere udtalt i fremtiden. For at forbedre de unges beskæftigelsesegnethed er det vigtigt at gøre erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser mere relevante for arbejdsmarkedet og forbedre kvaliteten af praktikpladsordninger og uddannelse på arbejdspladsen i samarbejde med den private sektor, herunder små og mellemstore virksomheder. Deltagelsen i livslang læring er stadig utilstrækkelig. Der er behov for en omfattende gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, for at finde ud af, hvordan den administrative byrde for arbejdsgiverne kan lettes. Det er især afgørende at kortlægge og ophæve unødvendige restriktioner, der påvirker fleksible kontraktaftaler, afskedigelsesbestemmelser og arbejdstidsordninger.

(12)

Trods en nylig forbedring er fattigdom blandt personer i den erhvervsaktive alder fortsat mere udbredt end i Unionen som helhed. Mindstelønnen pr. måned og skattefradraget for lønindkomster er sat op, og dette har afhjulpet visse fattigdomsproblemer. Imidlertid er fattigdom og alvorlige materielle afsavn blandt ældre blevet et drastisk voksende problem i de senere år. I 2012-2013 resulterede pilotforsøget med en kontanthjælpsreform i et lavere antal bistandsmodtagere og lavere udgifter til kontanthjælp. I 2014 blev pilotforsøget udvidet til at omfatte til alle kommuner. Det er nødvendigt, at der tages skridt til at overvåge og evaluere reformens virkninger for de dårligst stillede. Aktiveringsforanstaltningerne for langtidsledige bistandsmodtagere er ikke tilstrækkeligt dækkende. Desuden er de stadig hovedsagelig rettet mod offentlige beskæftigelsesordninger, og de giver således indkomststøtte, men gør ikke modtagerne mere beskæftigelsesegnede. Reformens virkninger for lavtlønnede skal vurderes. Litauen har vedtaget en handlingsplan for øget social inklusion for perioden 2014-2020. Der er dog stadig behov for at fastlægge de vigtigste målgrupper, budgettet og konkrete foranstaltninger med nærmere angivelse af, hvordan målene nås, og hvordan de forskellige ministerier, lokale myndigheder og civilsamfundsaktører, der skal gennemføre handlingsplanen, skal samarbejde.

(13)

Regeringen har siden 2010 gennemført en ambitiøs reform af statsejede virksomheder. I december 2013 blev de endelige retsakter godkendt, som ændrer retningslinjerne om transparens og kræver, at alle statsejede virksomheder fra 2014 forelægger særskilte oplysninger om henholdsvis kommercielle og ikkekommercielle aktiviteter i deres årsberetninger. Der er planlagt en første rapport i august 2014 om den nærmere gennemførelse af denne adskillelse, som burde tillade en mere detaljeret vurdering af, om de ændrede regler er hensigtsmæssige. Antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i statsejede virksomheder er imidlertid fortsat lavt, delvis på grund af de retlige begrænsninger, som statslige og kommunale virksomheder er underlagt. Der er stillet forslag om lovændringer, der vil gøre det muligt at udpege uafhængige bestyrelsesmedlemmer i alle statsejede virksomheder. Når adskillelsen af kommercielle og ikkekommercielle aktiviteter og professionaliseringen af bestyrelserne er gennemført fuldt ud, skal det vurderes, om de nye regler fungerer efter hensigten.

(14)

Forbindelserne til elektricitets- og gasnettene i nabolandene er stadig ikke tilstrækkeligt udbyggede, og resultatet er begrænset konkurrence og høje priser. Konkurrencen på de indenlandske markeder er blevet skærpet gennem liberalisering af gas- og elektricitetsmarkederne, men indtil videre har kunderne ikke benyttet sig af deres ret til at skifte leverandør. Regeringen har sat sammenkobling af energinet højt på dagsordenen, men arbejdet er endnu ikke fuldført. Der er afgivet ordre på en vigtig gasrørledning, og LNG-terminalen i Klaipeda forventes driftsklar i december 2014. Der er gjort visse fremskridt med sammenkoblingen af det litauiske energinet med Unionens energimarked. Endvidere skal energieffektiviteten forbedres. Litauen har gjort visse fremskridt, når det gælder bygningers energieffektivitet, bl.a. med hensyn til investeringer under Jessica-holdingfonden. I 2013 blev der truffet lovforanstaltninger for at fremskynde udnyttelsen af holdingfondens midler. I starten af 2014 var nogle projekter afsluttet, og antallet af nye ansøgninger er steget betydeligt. Lovændringerne består bl.a. i, at varmetilskuddet nedsættes, hvis beboerne nægter at renovere, således at incitamentet til ikke at renovere bortfalder.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Litauens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1.

Styrke budgetforanstaltningerne i 2014 i betragtning af, at væksten i udgifterne overstiger udgiftsbenchmarket, og at der ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014 er ved at opstå en kløft på 0,3 % af BNP, for så vidt angår den strukturelle indsats, hvilket tyder på, at der er risiko for en væsentlig afvigelse i forhold til den præventive del af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Styrke budgetstrategien i 2015 for at sikre, at den nødvendige tilpasning på 0,5 % af BNP i retning af den mellemfristede målsætning nås. Derefter sikre, at den mellemfristede målsætning opfyldes. Supplere budgetstrategien med en yderligere styrket finanspolitisk ramme, særlig ved at sørge for bindende udgiftslofter, når den mellemfristede budgetramme fastlægges. Gennemgå skattesystemet yderligere og overveje at øge de skatter og afgifter, der hæmmer væksten mindst, f.eks. periodiske ejendomsskatter og miljøafgifter, samtidig med at overholdelsen af skattereglerne fortsat forbedres.

2.

Vedtage og gennemføre lovgivning om en omfattende reform af pensionssystemet. Navnlig kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med forventet levetid, begrænse adgangen til førtidspension, etablere klare regler for indeksering af pensioner og fremme anvendelsen af supplerende opsparingsordninger. Understøtte pensionsreformen med foranstaltninger, som øger ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed.

3.

Sikre, at aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger målrettes bedre mod langtidsledige og lavt-kvalificerede arbejdstagere. Forbedre arbejdsløshedsydelsernes dækning og tilstrækkelighed og kæde dem sammen med aktivering. Rette op på en vedvarende manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer ved at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante bl.a. på grundlag af kvalifikationsprognoseordninger og fremme livslang læring. Sætte særligt ind på at tilbyde praktikpladser af høj kvalitet, andre former for uddannelse på arbejdspladsen og styrke partnerskabet med den private sektor for at øge de unges beskæftigelsesegnethed. Undersøge, om arbejdsmarkedslovgivningen er hensigtsmæssig, navnlig for så vidt angår rammerne for ansættelseskontrakter og arbejdstidsordninger, i samråd med arbejdsmarkedets parter.

4.

Sikre, at der ydes tilstrækkelig bistand til de dårligst stillede og fortsætte med at styrke sammenkædningen af kontanthjælp med aktiveringsforanstaltninger.

5.

Fuldføre gennemførelsen af reformen af statsejede virksomheder som planlagt, særlig ved at fuldføre adskillelsen af kommercielle og ikkekommercielle aktiviteter, yderligere professionalisere bestyrelserne og nøje overvåge, at reformkravene overholdes.

6.

Intensivere foranstaltningerne til forbedring af bygningers energieffektivitet gennem en hurtig gennemførelse af holdingfonden. Fortsætte udviklingen af både elektricitets- og gasforbindelser til nabomedlemsstaterne for at diversificere energikilderne og styrke konkurrencen gennem en bedre integration af Østersølandenes energimarkeder.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/72

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Luxembourgs nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Luxembourgs ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2016. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Luxembourgs budgetudkast for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybtgående undersøgelse for Luxembourg, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse fører til en konklusion om, at Luxembourg ikke oplever makroøkonomiske ubalancer i betydningen i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Nærmere bestemt viser analysen af overskuddet på de løbende poster, at det ikke skyldes manglende indenlandsk efterspørgsel, men snarere er resultatet af landets særlige vækstmodel, der i høj grad er baseret på finansielle tjenesteydelser. Der er risici, hvad angår den indenlandske finansielle stabilitet, som følge af den store finansielle sektor, men de er relativt begrænsede, da sektoren er diversificeret og specialiseret på samme tid. Den private sektors høje gæld, særlig virksomheder uden for den finansielle sektor, afspejler hovedsagelig, at der er et stort antal multinationale selskaber i landet, som bruger deres afdelinger eller datterselskaber i Luxembourg til koncerninterne finansieringstransaktioner. De offentlige finansers nuværende gunstige stilling er i høj grad afhængig af bæredygtigheden af en vækstmodel, der er baseret på en stærk finansiel sektor, og udgør på langt sigt en stor risiko for bæredygtigheden.

(8)

Den 28. april 2014 forelagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2014 og den 25. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. På grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to programmer er der foretaget en samtidig vurdering af dem.

(9)

Formålet med den mellemfristede budgetstrategi, der er beskrevet i stabilitetsprogrammet for 2014, er at vende tilbage til den mellemfristede målsætning i 2016 efter en væsentlig afvigelse fra den i 2015. Stabilitetsprogrammet bekræfter den foregående mellemfristede målsætning om et overskud på 0,5 % af BNP, hvilket afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det (genberegnede) strukturelle offentlige overskud forventes at falde fra 1,4 % af BNP i 2013 til 1,1 % i 2014 og at blive til et underskud på 0,1 % af BNP i 2015. Derefter forventes gradvis stigende strukturelle overskud. Luxembourg forventes derfor at nå sin mellemfristede målsætning i 2014, men at afvige væsentligt fra den i 2015. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes væksten i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, at ligge over den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst i 2015. Samlet set er programmets målsætninger delvis i overensstemmelse med den præventive del af stabilitets- og vækstpagten, dog med en afvigelse i 2015. Gældskvoten, som var 23,1 % af BNP i 2013 og dermed et godt stykke under referenceværdien på 60 % af BNP, forventes at falde yderligere i programperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, som er udarbejdet af en uafhængig organisation (STATEC) er en smule optimistiske for 2014 og 2015. Regeringen forventer en BNP-vækstrate på 3,2 % i både 2014 og 2015, medens Kommissionens forårsprognose 2014 regner med henholdsvis 2,6 % og 2,7 %. Desuden er de foranstaltninger, som ligger til grund for det finanspolitiske forløb i perioden 2015-2018 endnu ikke fuldt beskrevet af myndighederne. Ifølge Kommissionens prognose, som ikke tager hensyn til de seneste annoncerede foranstaltninger, anslås det strukturelle overskud at falde til 0,6 % af BNP i 2014 og at blive til et underskud på 1,3 % af BNP i 2015. Vækstraten for de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, forventes at ligge over den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst i 2015, hvor der ventes en væsentlig afvigelse. På grundlag af vurderingen af programmet for 2014 og Kommissionens prognose i medfør af forordning (EF) nr. 1466/97 mener Rådet, at der er risiko for, at målene for stabilitetsprogrammet, som kun delvis er i overensstemmelse med den præventive del af stabilitets- og vækstpagten, ikke nås, navnlig fra 2015.

(10)

Regeringen forelagde i juli 2013 parlamentet et udkast til en lov om gennemførelsen i national ret af bestemmelserne i Rådets direktiv 2011/85/EU (5) og i traktaten om stabilitet, samordning og styring. Dette udkast til lovgivning var programsat til at træde i kraft den 1. januar 2014, men vedtagelsen blev forsinket, da regeringen trådte tilbage i juli. Ifølge lovudkastet indføres en ny lov om et flerårigt finanspolitisk program, der dækker samme periode, som den kommende ajourføring af stabilitetsprogrammet. Loven om det flerårige finanspolitiske program vil blive opdateret årligt sammen med det årlige budget. Den vil omfatte en nærmere beskrivelse af planerne for at nå den mellemfristede budgetmålsætning for den samlede offentlige sektor. Lovudkastet indfører flerårige lofter i loven om det flerårige finanspolitiske program, som kun omfatter den statslige sektor, men det er ikke angivet, hvad konsekvenserne er, hvis lofterne overskrides. Lovudkastet omfatter ikke en regel for de nationale udgifter, som kunne tjene som vejledning ved fastsættelsen af de flerårige udgiftsmål. Der er dog bestemmelser vedrørende tilpasningsstien i retning af de mellemfristede målsætninger, der skal overholdes. Et revideret lovudkast blev forelagt parlamentet i marts 2014, og deri fastlægges bl.a., at den uafhængige overvågning af de finanspolitiske regler overdrages til et nyoprettet organ, »Conseil National des Finances Publiques«.

(11)

Derudover rammes momsindtægterne af de nye regler om momsindtægter fra e-handel. Fra 2015 overgår momsindtægterne fra e-handel fra det land, som udbyderen befinder sig i, til det land, hvor kunden befinder sig. Regeringen har meddelt, at momssatserne vil blive forhøjet med to procentpoint, hvilket delvis burde opveje indtægtstabet. På baggrund af den udbredte anvendelse af nedsatte og stærkt nedsatte momssatser vil der også kunne skaffes yderligere indtægter gennem en mere udbredt brug af standardraten, hvilket ville kompensere yderligere for de omtalte tab.

(12)

De offentlige bruttopensionsudgifters andel af BNP i Luxembourg vil ifølge tallene i Kommissionens 2012-rapport om befolkningsaldringen stige fra 9,2 % af BNP til 18,6 % af BNP i 2060. Det skyldes hovedsageligt aldersrelaterede udgifter og navnlig pensioner. Pensionsreformen fra 2012 havde et begrænset omfang og har ikke i det væsentlige mindsket truslen mod de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Den kortfristede finansiering af pensionssystemet garanteres aktuelt af en lav ældrekvote og er afhængig af de bidrag, der betales af den forholdsvis unge styrke grænsearbejdere. Fremover forventes denne tendens at vende, og pensionsudgifterne og udgifterne til langtidspleje vil sandsynligvis stige væsentligt. For at sikre pensionssystemets holdbarhed vil det være nødvendigt at øge pensionsbidragssatsen betydeligt efter 2020 oven i den indbyggede begrænsning af tilpasningen af pensioner til levestandarden. Dette indebærer, at arbejde pålægges en væsentlig større byrde, som skal bæres af den kommende aktive arbejdsstyrke, og det vil medføre et tab af omkostningskonkurrenceevne. På baggrund af den aktuelt høje kompensationsgrad er der visse andre foranstaltninger, som kunne være truffet for at sikre en mere rimelig fordeling af byrderne over generationerne. Indførelse af et loft over pensionstilpasningerne på baggrund af reallønsstigningerne vil få pensionsreserverne til at stige. Derudover ville en forhøjelse af den faktiske pensionsalder, som i øjeblikket er 59 år, ved at bringe den i overensstemmelse med ændringer i den forventede levetid sikre pensionssystemets langsigtede holdbarhed. Desuden bør mulighederne for førtidspensionering begrænses. Finansielle incitamenter til at få arbejdstagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, som det er fastsat i pensionsreformen, kan måske bidrage til pensionssystemets holdbarhed, men beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere bør fremmes yderligere ved at styrke erhvervsfaglige uddannelser og livslang læring. Luxembourg er nødt til at begrænse det fremtidige behov for langtidspleje og de dermed forbundne omkostninger, hvis holdbarheden skal sikres. Ydelserne inden for langtidspleje kunne også gøres mere omkostningseffektive ved en styrket koordinering af sundheds- og socialydelser, forbedret levering af ydelser og bedre støtte til familieplejere.

(13)

Luxembourgs store overskud på de løbende poster skyldes de finansielle tjenesteydelser og maskerer et vedvarende og gradvist stigende underskud på varehandelsbalancen, som skyldes en langsom vækst i eksporten. Denne tendens afspejler ganske vist den tiltagende betydning af servicesektoren i økonomien, men den dækker også over et mere strukturelt tab af omkostningskonkurrenceevne. Den seneste vedvarende stigning i enhedslønomkostningerne har betydet, at Luxembourgs industrielle konkurrenceevne er undermineret. Gradueringen af den automatiske lønindeksering, som blev vedtaget af regeringen i 2012, udløber ved udgangen af 2014. Der er forskellige mulige fremgangsmåder, men det er vigtigt, at lønninger og produktivitet bindes tættere sammen gennem en reform af lønindekseringssystemet, så det bliver muligt at differentiere mellem sektorer. Den stærke afhængighed af den finansielle sektor udgør en strukturel risiko for økonomien. Luxembourg må derfor fokusere på udviklingen af højtspecialiserede virksomheder som et springbræt for innovationsbaseret vækst. Selv om en firedobling af den offentlige sektors FoU-intensitet siden 2000 afspejler viljen til at udbygge den offentlige forskningskapacitet, vil Luxembourg ikke nå sit FoU-intensitetsmål for 2020 på 2,3-2,6 % af BNP, hvilket skyldes det bratte fald i erhvervslivets FoU-intensitet (fra 1,53 % af BNP i 2000 til 1 % i 2012). Præstationerne for så vidt angår indikatorerne vedrørende samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder bør forbedres yderligere. Den reform vedrørende styrkelse af innovative klynger, der blev lanceret i 2013, bør fortsættes.

(14)

Selv om der er vedtaget en række foranstaltninger, ligger ungdomsarbejdsløsheden permanent på et højt niveau, dvs. 17,4 % af den aktive befolkning i 2013, dog er den faldet fra 18 % i 2012. Denne kvote er stærkt afhængig af uddannelsesniveauet og kvoten er lavere blandt arbejdstagere med en højere uddannelse. Luxembourgs uddannelsessystem står over for en række specifikke udfordringer, f.eks. flersprogetheden og det særlige sæt færdigheder, der efterspørges af et meget specialiseret arbejdsmarked med en stor finansiel sektor. Resultaterne af OECD's undersøgelse af uddannelsessøgendes færdigheder bekræftede, at der er brug for yderligere foranstaltninger for at modvirke unge menneskers forholdsvis svage præstationer i grundfagene, en udvikling som ses siden 2006. I denne forbindelse bør der gennemføres reformer af de primære og sekundære uddannelsestrin. Derudover bør kvaliteten og attraktiviteten af erhvervsfaglig og almen uddannelse forbedres yderligere for at kunne levere en kvalificeret arbejdsstyrke til arbejdsmarkedet, herunder navnlig arbejdstagere med indvandrerbaggrund. Udformningen af beskatnings- og socialsikringssystemet er en af de centrale årsager til meget høje arbejdsmarkedstærskler, som er blandt de højeste i Unionen, for alle lønniveauer og familiesammensætninger. Herudover er aktiveringspolitikkerne fortsat svage til trods for en nylig reformindsats, og det har ikke været obligatorisk at deltage i aktive arbejdsmarkedspolitikker på noget tidspunkt i en arbejdsløshedsperiode.

(15)

Luxembourg har forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner i ikke-ETS-sektorerne med 20 % frem til 2020, men forventes at overskride dette mål med 23 procentpoint. Desuden forventes 2013-emissionerne at være 1 % højere end det mål, der er fastsat for 2013 i beslutningen om indsatsfordeling. Ca. 70 % af de transportrelaterede emissioner vedrører brændstofeksport, bl.a. som følge af meget lave brændstofafgifter. Anerkendelsen af brændstofeksport som en central problemstilling i den anden nationale miljøhandlingsplan, der blev vedtaget i maj 2013, er et skridt i den rigtige retning. Der er dog behov for mere specifikke og langfristede foranstaltninger til at løse dette problem. Miljøafgifter udgjorde 2,4 % af BNP i 2012, medens det i 2004 var 3,1 %. Faldet skyldes bl.a. lavere indtægter fra energiafgifter som følge af den manglende indeksering af energiafgifter. Transportafgifter, eksklusive brændstof, udgjorde 0,2 % af BNP i 2012. Afgifterne på brændstof, der anvendes til transport, er høje, dvs. 2,2 % af BNP, til trods for en favorabel afgiftsordning for diesel, og dette skyldes først og fremmest grænseoverskridende køb af brændstof. Da miljøafgifter udgør en undergennemsnitlig andel af de samlede skatteindtægter, kan udformningen af miljøafgifterne forbedres, navnlig ved at øge beskatningen af energiprodukter til transport.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På grundlag af denne analyse har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Luxembourg således også sikre, at disse henstillinger gennemføres til fulde og rettidigt —

1.

Fastholde en sund finanspolitisk stilling i 2014 og styrke budgetstrategien væsentligt i 2015 for at sikre, at den mellemfristede målsætning nås, fastholde den mellemfristede målsætning herefter for at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder bl.a. ved at tage højde for de implicitte udgifter i forbindelse med befolkningens aldring. Styrke den finanspolitiske styring ved at vedtage en mellemfristet budgetramme, der omfatter den overordnede styring og flerårige udgiftslofter, og ved at iværksætte en uafhængig overvågning af de finanspolitiske regler. Udbygge beskatningsgrundlaget yderligere, herunder navnlig for forbrug.

2.

Med sigte på at sikre den finansielle holdbarhed begrænse de aldersrelaterede udgifter ved at gøre langtidspleje mere omkostningseffektiv, fremme pensionsreformen for at hæve den effektive pensionsalder, bl.a. ved at begrænse mulighederne for førtidspensionering, og ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i den forventede levetid. Forstærke indsatsen med henblik på at øge erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed gennem livslang læring.

3.

Fremskynde vedtagelsen af strukturelle foranstaltninger i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis med henblik på en reform af lønfastsættelsessystemet, herunder dyrtidsreguleringen, som skal forbedre lønningernes tilpasning til udviklingen i produktiviteten, især på sektorniveau. Fremme bestræbelserne på at diversificere den økonomiske struktur, bl.a. ved at fremme private investeringer i forskning og gennem yderligere udvikling af samarbejdet mellem offentlig forskning og private virksomheder.

4.

Fremme indsatsen for at begrænse ungdomsarbejdsløsheden for arbejdstagere med ringe kvalifikationer, herunder jobsøgende med indvandrerbaggrund, ved hjælp af en sammenhængende strategi, herunder ved yderligere at forbedre udformningen og overvågningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, for at overvinde den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer og for at mindske de økonomiske ulemper ved at tage arbejde. Med dette mål for øje fremskynde gennemførelsen af reformen af almen og erhvervsfaglig uddannelse, så der skabes en bedre overensstemmelse mellem unges menneskers kompetencer og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet.

5.

Udvikle en sammenhængende ramme og iværksætte konkrete foranstaltninger for at nå 2020-målet for nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra ikke-ETS-aktiviteter, navnlig gennem beskatning af energiprodukter til transport.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/77

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Ungarns nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Ungarns opdaterede konvergensprogram for 2013‐2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen endvidere på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybtgående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybtgående undersøgelse for Ungarn i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Ungarn stadig har makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og en beslutsom politisk indsats. Især bør den igangværende justering af den stærkt negative internationale nettoposition og den store offentlige og private gæld i en situation med en skrøbelig finansiel sektor og faldende eksport fortsat følges meget nøje for at mindske de store risici for negative virkninger for økonomiens måde at fungere på.

(8)

Den 30. april 2014 forelagde Ungarn sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Målet for den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, er at nedbringe underskuddet fra 2,9 % af BNP i 2014 til 1,9 % af BNP ved afslutningen af programperioden. Dette skal nås med en konsolidering, hvor langt den største indsats ligger sidst i perioden, mens underskudsmålene er blevet opjusteret betydeligt i forhold til det tidligere konvergensprogram. Konvergensprogrammet bekræfter den mellemfristede målsætning om et underskud på 1,7 % af BNP, hvilket afspejler stabilitets- og vækstpagtens mål. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo forventes den mellemfristede målsætning imidlertid ikke at blive opfyldt ved programperiodens slutning. Den (genberegnede) strukturelle saldo forventes at blive forringet med 1,5 procentpoint i 2014, hvilket indebærer en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning; derefter forventes en stabilisering i 2015, således at der bliver et underskud på 0,5 % af BNP i forhold til den krævede forbedring i retning af den mellemfristede målsætning. Udgiftsbenchmarket viser en væsentlig afvigelse i både 2014 og 2015. Den (genberegnede) strukturelle saldo forventes at blive forringet yderligere i både 2016 og 2017. Samlet forventes der fra og med 2014 en betydelig afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede målsætning. Ifølge konvergensprogrammet forventes der et gradvist men vedvarende fald i den offentlige gæld fra 79 % af BNP i 2013 til omkring 75 % af BNP i 2017. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i konvergensprogrammet, er stort set realistisk for 2014‐2016, idet BNP forventes at vokse med 2,3 % og 2,5 % i henholdsvis 2014 og 2015, set i forhold til 2,3 % og 2,1 % ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2014. Hvad angår 2017, er konvergensprogrammet dog for optimistisk.

Risiciene for budgetmålene er stort set afbalancerede i 2014, men der er voksende risiko for, at underskuddet fra 2015 bliver større end tilsigtet. Der er navnlig risici forbundet med den omstændighed, at den planlagte nedbringelse af udgiftskvoten forventes opnået gennem en nominel fastfrysning over hele linjen eller ved at holde stigningerne nede under inflationsraten for de fleste diskretionære udgiftsposter. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2014 forventes det offentlige underskud i 2014 og 2015 at svare til konvergensprogrammets mål. Med et forventet strukturelt underskud på 2,2 % af BNP i 2014 og 2,3 % i 2015 bekræfter Kommissionens prognose, at der fra 2014 er risiko for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Desuden tyder Kommissionens prognose på, at gældsreduktionsmålet ikke vil blive opfyldt i 2014 og 2015. I 2014 er den forventede forringelse af den strukturelle saldo (underskud på 1,4 % af BNP) større, end hvad der er tilladt, for at gældskriteriet er opfyldt (underskud på 0,5 % af BNP). Baseret på sin vurdering af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at der er behov for en yderligere strukturel konsolidering i betragtning af risikoen for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning og for, at gældskriteriet ikke vil blive opfyldt fra 2014.

(10)

Den mellemfristede budgetramme er blevet styrket ved, at tidshorisonten for planlægningen er udvidet ud over det aktuelle budgetår. Dens effektivitet og bindende karakter er dog endnu ikke sikret. Der er indført nye numeriske finanspolitiske regler, men der er endnu ikke rettet op på grundlæggende svagheder, der navnlig skyldes en manglende systematisk efterfølgende overvågning, og at der hverken er fastsat maksimalt tilladelige afvigelsesniveauer eller solide korrektionsmekanismer. Finansrådets begrænsede liste over obligatoriske opgaver og dets analysekapacitet er stadig ikke i overensstemmelse med dets vetoret i budgetspørgsmål. Hvis den mellemfristede budgetramme styrkes yderligere, og finansrådets mandat udvides, vil det kunne bidrage til at gøre de overordnede finanspolitiske rammer mere troværdige, transparente og effektive.

(11)

Trods centralbankens subsidierede vækstfinansieringsordning for små og mellemstore virksomheder er der endnu ikke holdbart genetableret normale låneforhold i økonomien. Regelbyrden for den finansielle sektor er vokset yderligere og begrænser dermed mulighederne for kapitalakkumulation. Foranstaltninger som forøgelse af afgiften på finansielle transaktioner har medvirket til øget brug af kontanter i økonomien. Udlånsporteføljen til husholdninger er forringet yderligere, og den høje andel af misligholdte lån udgør i øjeblikket en af de største udfordringer for den finansielle sektor. Porteføljesanering hæmmes af manglende effektivitet i afviklingsprocedurerne. Der er ikke truffet nye foranstaltninger af betydning for at fjerne dårlige aktiver fra bankernes statusser. Kombinationen af en tung regelbyrde og en høj andel af misligholdte lån har medført pres på de tilrådighedværende kreditter. Regeringen har gentagne gange varslet nye lempelsesordninger til støtte for låntagere af lån i udenlandsk valuta; i de fleste tilfælde har disse foranstaltninger dog ikke været målrettet mod de nødlidende låntagere, men har haft en negativ virkning på husholdningernes betalingskultur på grund af forventninger om yderligere hjælp fra regeringen. Den finansielle regulering og det finansielle tilsyn er blevet styrket, ved at finanstilsynet er blevet integreret i centralbankstrukturen, og ved at centralbanken har fået ansvar for makroprudentielt tilsyn. Der er indledt forberedelser på at etablere en bankafviklingsordning.

(12)

Skattereglerne er ikke blevet ændret så hyppigt som i det foregående år, men på den anden side er det ikke gået væsentligt fremad med at gøre selskabsbeskatningen mere afbalanceret. Nogle af de eksisterende sektorspecifikke skatter er endda blevet sat op. Anvendelsen af forskellige skattesatser i de forskellige sektorer er en hindring for en effektiv ressourcefordeling og har således en negativ indflydelse på væksten. For at gøre beskatningen mere beskæftigelsesvenlig har Ungarn udvidet muligheden for fradrag i den personlige indkomstskat for familier, der kan være en hjælp for lønmodtagere. Skattekilen for lavtlønnede enlige er en af de højeste i Unionen. Selv om anvendelsesområdet er udvidet en smule, så det omfatter mødre med tre eller flere børn, er kriterierne for at komme i betragtning efter jobbeskyttelsesloven forblevet grundlæggende uændrede, så en stor andel af de lavtlønnede stadig ikke kan nyde godt af denne foranstaltning. Det er vigtigt at evaluere ordningens virkninger og omkostningseffektivitet og at tilpasse den, hvor det er nødvendigt, for at øge dens muligheder for at bringe folk i beskæftigelse. Der er gjort visse fremskridt med at flytte beskatningen væk fra arbejde og over til miljøafgifter, men der er behov for yderligere tiltag. Efter gentagne forsinkelser er der gradvist ved at blive etableret onlineforbindelse fra kasseapparater til skattemyndighederne. Ungarn lider dog stadig under en høj grad af manglende overholdelse af skattereglerne, og omfanget af sort arbejde og momssvig er uændret. Kontrolforanstaltningerne bør skærpes, og navnlig bør bekæmpelsen af momssvig gøres mere effektiv.

(13)

Ungdomsarbejdsløsheden faldt i 2013, mens andelen af unge, der hverken er under uddannelse, i arbejde eller i lære, steg. Ved at sørge for en effektiv koordinering mellem den offentlige arbejdsformidlings lokalkontorer, uddannelsesinstitutionerne og lokale interesseparter vil man kunne nå ud til flere unge. Der er taget fat på kapacitetsopbygningen i den offentlige arbejdsformidling, herunder tilrettelæggelsen af et kundeprofileringssystem, men de aktive arbejdsmarkedspolitikker til det åbne arbejdsmarked bør evalueres og deres effektivitet og virkningsfuldhed vurderes, og om nødvendigt må de justeres for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for visse dårligt stillede befolkningsgrupper. Aktiveringselementet i forskellige arbejdsmarkedstiltag og sociale foranstaltninger (offentlig beskæftigelsesordning, arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser) skal styrkes. Den offentlige beskæftigelsesordning sluger hovedparten af de budgetmidler, der er afsat til beskæftigelsesforanstaltninger, men i 2013 var 11,54 % af deltagerne i stand til at vende tilbage til det åbne arbejdsmarked efter afsluttet deltagelse i ordningen. Dette rejser spørgsmål om, om ordningen bør tilpasses, f.eks. ved at den kædes tættere sammen med aktivering, faglig uddannelse og støtte til jobsøgning, så den kan få en mere varig beskæftigelseseffekt. Der er taget skridt til at tilskynde kvinder til at deltage i arbejdsmarkedet, i form af øget fleksibilitet i ordningen for betalt forældreorlov og børnepasningsfaciliteter, men der skal mere til, da beskæftigelsen blandt kvinder fortsat ligger under 60 %. Støtteberettigelsesperioden for arbejdsløse er kortere end den tid, det i gennemsnit tager de jobsøgende at finde arbejde. Antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse i Ungarn, er støt stigende og udgør i dag tæt ved en tredjedel af hele befolkningen. Fattigdom berører fortsat i uforholdsmæssigt stort omfang ugunstigt stillede befolkningsgrupper, især børn og romaer. Selv om der er indført en national strategi for social inklusion, fremmer de politiske foranstaltninger på de fleste områder ikke systematisk målene for denne strategi. Der er behov for integrerede og strømlinede politiske foranstaltninger for at effektivt at nedbringe fattigdommen.

(14)

Erhvervsvilkårene i Ungarn er kendetegnet ved hyppige ændringer i lovrammerne og begrænset konkurrence i et stigende antal sektorer. Der er indført nye hindringer i servicesektoren, og de eksisterende er ikke ryddet af vejen (f.eks. for apoteker affaldsforvaltning, mobilbetaling, detailsalg af tobak og lærebøger). Investeringerne er faldet særlig kraftigt i disse sektorer, hvor der er pålagt sektorspecifikke tillægsskatter i de senere år. Mellem 2010 og 2013 faldt de nominelle investeringer med 44 % i energisektoren, 28 % i finanssektoren og 18 % i kommunikationssektoren, mens de for alle sektorer samlet steg med 3,4 %. Der er gjort visse fremskridt med at forbedre konkurrencen i forbindelse med offentlige indkøb, men der er behov for en yderligere indsats. For eksempel kunne udvidet brug af elektroniske offentlige indkøb give betydelige besparelser, øget transparens og øget konkurrence. Der er taget skridt til at gennemføre strategier for integritet og fremme en højere grad af åbenhed i den offentlige forvaltning, men det er nødvendigt med yderligere tiltag for at bekæmpe korruptionen effektivt.

(15)

Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er stigende, og vedtagelsen af en strategi til bekæmpelse af skolefrafald er blevet forsinket gentagne gange. Der skal gøres en yderligere indsats for at udstyre eleverne med grundlæggende færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, der er relevante for arbejdsmarkedet. Det er stadig et problem for dårligt stillede børn, især romaer, at få lige adgang til almen uddannelse af høj kvalitet. Der er vedtaget en ny lov om erhvervsuddannelse, der bl.a. indfører en ny »tostrenget model«, der skal lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet, som stadig volder problemer; virkningerne af denne lov skal overvåges nøje.

(16)

Ungarn er fortsat med at gennemføre nedsættelser af slutbrugerpriserne på elektricitet og gas i 2013 og 2014. Kombineret med den ekstra skattebyrde for energiselskaberne har disse prisnedsættelser haft en negativ indflydelse på selskabernes mulighed for at få dækket omkostninger, energiinvesteringer og vedligeholdelse af nettene. I øjeblikket er husholdningernes energiintensitet blandt de højeste i Unionen, og navnlig i boligsektoren kunne energieffektiviteten med fordel forbedres. Den nationale myndigheds manglende uafhængighed i fastsættelsen af nettakster og vilkår for netadgang giver stadig anledning til bekymring. Der er taget visse skridt til at strømline de offentlige transportvirksomheder, men den finansielle holdbarhed kunne forbedres yderligere ved at rydde op i driftsomkostningerne og omlægge takstsystemet.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Ungarns økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 7 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(19)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybtgående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2, 3 og 5 nedenfor —

1.

Styrke budgetforanstaltningerne i 2014 i betragtning af, at der ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2014 er ved at opstå en kløft i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, navnlig gældsreduktionskriteriet. Styrke budgetstrategien væsentligt i 2015 og fremover for at nå den mellemfristede målsætning og overholde gældsreduktionskravene, så den offentlige gældskvote holdes på en stabil nedadgående kurs. Sikre den mellemfristede budgetrammes bindende karakter gennem systematisk efterfølgende tilsyn med overholdelsen af numeriske finanspolitiske regler samt brug af korrektionsmekanismer. Skabe øget åbenhed omkring de offentlige finanser, bl.a. ved at udvide finansrådets mandat og kræve, at der udarbejdes regelmæssige makroøkonomiske prognoser og vurderinger af de budgetmæssige konsekvenser af større politiske forslag.

2.

Bidrage til at genetablere normale lånemuligheder i økonomien, bl.a. ved at forbedre udformningen af skatterne og lette skattebyrden for de finansielle institutioner. Justere afgiften på finansielle transaktioner for at undgå, at opsparinger dirigeres væk fra banksektoren, og øge incitamenterne til at benytte elektronisk betaling. Undersøge og fjerne hindringer for porteføljesanering, bl.a. ved at stramme reglerne for finansiering af omstrukturerede lån, fjerne hindringerne for tvangssikring af aktiver, der er stillet som sikkerhed, samt sørge for, at insolvenssager behandles hurtigere og mere effektivt. I denne forbindelse nøje konsultere interesseparterne om nye politiske initiativer og sikre, at disse er klart målrettede, og at de ikke medfører øget moralsk hasard blandt låntagere. Yderligere styrke den finansielle regulering og det finansielle tilsyn.

3.

Sikre en stabil, mere afbalanceret og strømlinet selskabsbeskatning, bl.a. ved gradvist at afvikle forvridende sektorspecifikke skatter. Reducere skattekilen for lavtlønnede, bl.a. ved at udnytte miljøafgifter mere effektivt. Optrappe indsatsen for at forbedre overholdelsen af skattereglerne — særlig for at bekæmpe momssvig — og nedbringe de samlede omkostninger herved.

4.

Fremme målrettede aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, bl.a. ved at fremskynde indførelsen af kundeprofileringssystemet i den offentlige arbejdsformidling. Etablere det planlagte mentornetværk for unge og koordinere det med uddannelsesinstitutionerne og interesseparter på lokalt plan for at nå ud til flest muligt. Gennemgå den offentlige beskæftigelsesordning og vurdere, hvor effektivt den hjælper folk til at finde arbejde, samt yderligere styrke ordningens aktiveringselementer. Overveje at forlænge støtteberettigelsesperioden for arbejdsløse, idet der tages hensyn til, hvor lang tid det gennemsnitligt tager at finde nyt arbejde, og kæde understøttelsen sammen med aktiveringsforanstaltninger. Forbedre de sociale ydelsers dækning og tilstrækkelighed, samtidig med at ydelserne kædes sammen med aktivering. Gennemføre strømlinede og integrerede politiske foranstaltninger for at mindske fattigdommen væsentligt, især blandt børn og romaer.

5.

Skabe mere stabile lovrammer og fremme markedskonkurrence, bl.a. ved at fjerne barriererne i servicesektoren. Tage mere ambitiøse skridt til at skabe øget konkurrence og åbenhed i forbindelse med offentlige indkøb, herunder bedre udnyttelse af elektroniske offentlige indkøb, og yderligere reducere korruption og den samlede administrative byrde.

6.

Gennemføre en national strategi for bekæmpelse af skolefrafald med særligt fokus på dem, der forlader erhvervsuddannelser og lærepladser i utide. Systematisk fremme en almindelig, inklusiv uddannelse for dårligt stillede befolkningsgrupper, især romaer. Støtte overgangen mellem forskellige faser i uddannelsen og til arbejdsmarkedet og nøje overvåge gennemførelsen af reformen af erhvervsuddannelserne. Gennemføre en reform af de videregående uddannelser, som kan øge mulighederne for at gennemføre sådanne uddannelser, især blandt dårligt stillede studerende.

7.

Undersøge, hvordan reguleringen af energipriserne påvirker incitamenterne til investering og konkurrencen på elektricitets- og gasmarkederne. Tage yderligere skridt til at sikre den nationale myndigheds uafhængighed i fastsættelsen af energinettakster og vilkår for netadgang. Træffe foranstaltninger for at øge energieffektiviteten, især i boligsektoren. Yderligere forbedre transportsystemets finansielle holdbarhed, bl.a. ved at reducere driftsomkostningerne og tage de statsejede transportvirksomheders takstsystemer op til revision.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/83

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, der er baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, og som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Maltas nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Maltas ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2016. Den 15. november 2013 afgav Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) udtalelse om Maltas forslag til budget for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Malta, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Malta ikke længere har makroøkonomiske ubalancer i henhold til proceduren for makroøkonomiske underskud. Selv om gældsniveauet stadig er højt, lader det til, at man har inddæmmet risiciene for bæredygtigheden af gælden i den private og den offentlige sektor, men der er behov for fortsat overvågning. Navnlig synes indikatorerne for finansiel stabilitet at være sunde. Set i lyset af risicienes strukturelle karakter i sektoren vil det imidlertid være vigtigt at fortsætte den nuværende forsigtige praksis for så vidt angår tilsyn og risikostyring. Boligmarkedet har stabiliseret sig, og risiciene som følge af overeksponering i ejendom er begrænsede. Den private gældsætning er på vej ned; der finder en velordnet nedgearing sted i virksomhederne, og presset på lånemarkederne er begrænset.

(8)

Den 16. april 2014 forelagde Malta sit nationale reformprogram for 2014, som blev ajourført den 8. maj 2014, og den 30. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til den indbyrdes sammenhæng mellem de to programmer er der foretaget en samtidig vurdering af dem.

(9)

Formålet med den budgetstrategi, der blev formuleret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud bæredygtigt senest i 2014 og gradvist at virkeliggøre det mellemsigtede mål, som er at opnå et balanceret budget i strukturel forstand, som er mere ambitiøst end, hvad der kræves i stabilitets- og vækstpagten. Det er imidlertid ikke planlagt, at det mellemsigtede mål skal nås inden for programmeringsperioden. I 2014 ligger den planlagte (nyberegnede) strukturelle tilpasning lidt under den anbefalede indsats. Efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud er der for 2015 planlagt en mindre afvigelse fra den justeringskurs, der skal sikre virkeliggørelse af det mellemsigtede mål. Derefter er de planlagte årlige fremskridt hen imod virkeliggørelse af det mellemsigtede mål i brede træk i tråd med kravet om mindst 0,5 % af BNP. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige gæld, som lå på 73 % af BNP i 2013, fra 2014 blive reduceret i overensstemmelse med gældsreduktionsmålet. Programmålene er samlet set i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det makroøkonomiske scenarie bag de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, som er godkendt af et uafhængigt organ (det nationale revisionskontor), er realistisk for 2014 og 2015, eftersom prognoserne for den økonomiske vækst ligger marginalt lavere end dem, der blev beskrevet i 2014-forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene.

Risiciene for budgetmålene er imidlertid blevet større, fordi den planlagte forøgelse af de strukturelle indtægter i programperioden ikke er fuldt understøttet af foranstaltninger, og overskridelse af udgiftslofter kunne kræve betalinger, der er større end de budgetterede. Ifølge Kommissionens prognose forventes Malta at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud bæredygtigt i 2014. Ifølge den samme prognose vil den finanspolitiske indsats for perioden 2013-14 resultere i en manko på 1,6 % af BNP på den (korrigerede) strukturelle saldo og på 1,25 % af BNP for så vidt angår værdien af de krævede foranstaltninger, der blev anset for nødvendige i henstillingen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. Der er ingen margin med hensyn til virkeliggørelse af gældsreduktionsmålet for 2014, men risiciene i forbindelse med gældsscenariet er blevet mindre.

(10)

I 2015 er der risiko for en mærkbar afvigelse fra de krævede resultater i forbindelse med virkeliggørelsen af det mellemsigtede mål. Rådet er på grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose, jf. forordning (EF) nr. 1466/97, af den opfattelse, at mens Maltas forventede samlede underskud og offentlige gæld er i overensstemmelse med henstillingen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, så er der behov for en yderligere indsats for at bringe den strukturelle tilpasning i overensstemmelse med anbefalingerne for 2014 og sikre en passende tilpasningskurs i forhold til det mellemsigtede mål fra 2015.

(11)

Det ikkebindende aspekt ved Maltas finanspolitiske rammer og den kortsigtede finanspolitiske planlægning er ikke fremmende for en sund finanspolitisk situation. Der er opstået forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning, der skulle være trådt i kraft ved udgangen af 2013 og gennemføre kravene i Rådets direktiv 2011/85/EU (6) og den finanspolitiske aftale. Ifølge stabilitetsprogrammet har regeringen imidlertid for nyligt godkendt en lov om finanspolitisk ansvar, som vil blive forelagt parlamentet til vedtagelse. Ifølge lovforslaget skal der indføres en strukturel budgetsaldoregel, en gældsregel, treårige rullende budgetrammer og gradvist etableres et finanspolitisk råd, som skal have til opgave at godkende regeringens officielle makroøkonomiske og finanspolitiske prognoser, samt forudgående og efterfølgende overvågning af overholdelsen af de finanspolitiske regler.

(12)

Maltas skatteadministrationer vil blive samlet til én myndighed, som kan strømline skatteopkrævningsprocesserne og forhindre skatteunddragelse. For at forbedre overholdelsen af skattereglerne og tilskynde til opkrævning af udeståender er det nødvendigt at revidere sanktionerne i momslovgivningen og renter på udestående skatter og afgifter. Der er iværksat forskellige andre foranstaltninger, der også forventes at konsolidere Maltas skattesystem. Disse foranstaltninger går i den rigtige retning, men deres virkning er endnu ikke synlig.

(13)

Selv om der stadig er problemer med bæredygtigheden af Maltas offentlige finanser på lang sigt, er der kun konstateret begrænsede fremskridt med reformen af landets pensionsordninger og bæredygtigheden inden for sundhedsvæsenet. Der er nedsat en pensionsstrategigruppe, der skal vurdere alle muligheder for at reformere pensionssystemet, men de maltesiske myndigheder har givet tilsagn om ikke at hæve den lovbestemte pensionsalder ud over de forhøjelser, der er omhandlet i pensionsreformen for 2006. Malta har til hensigt at afhjælpe disse mangler med arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig landets nyligt vedtagne aktive aldersstrategi, men det er usandsynligt, at det vil løse problemet. Sundhedsvæsenets bæredygtighed er et yderligere problem i betragtning af prognoser, der forudser stigende aldersrelaterede udgifter. Der er lige blevet fremlagt et udkast til en strategi for det nationale sundhedsvæsen, men det er uklart, hvordan den vil blive gennemført, og hvilke gevinster den vil give i form af omkostningseffektivitet og bæredygtighed. Der er behov for at styrke den offentlige primærpleje.

(14)

Der er stadig mange, der forlader skolen for tidligt i Malta, men der er ved at blive truffet foranstaltninger til at begrænse denne tendens, og der er igangsat etablering af et omfattende overvågningssystem. Der er mange, der ikke opnår de grundlæggende færdigheder, hvilket er ensbetydende med, at mange har dårlige læsefærdigheder og forlader skolen for tidligt. Korrekt gennemførelse af den nyligt vedtagne nationale strategi til fremme af læsefærdighederne forventes at bidrage til indsatsen over for dette problem. Dette skal suppleres af yderligere foranstaltninger, som forventes at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante. Der er tale om en reform af rammerne for lærlinge, fastlæggelse af en strategi for livslang læring, indførelse af arbejdsbaseret uddannelse inden for erhvervsuddannelse og et særligt program, der er finansieret via Den Europæiske Socialfond.

(15)

Malta er i øjeblikket ved at gennemføre en række vigtige foranstaltninger, der skal øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig ved at tilbyde muligheder for gratis børnepasning til familier, hvor forældrene er i arbejde eller i gang med at videreuddanne sig. Det er afgørende, at gennemførelsen er effektiv. Myndighederne bidrager også til at sikre pasning efter skoleundervisningen og tilbyder muligheder for at sende børn til skolen, inden den åbner for undervisning, således at forældrerollen bedre kan forenes med arbejdslivet. Der er også planlagt skatteincitamenter, der skal tilskynde forældrene til at sende børn til børnepasningsfaciliteter, der allerede er i gang under tidligere ordninger. Der gøres imidlertid kun lidt for at tilbyde og fremme anvendelse af fleksible arbejdsordninger, f.eks. hjemmearbejde og flekstid, hvilket ville få flere kvinder til at søge ud på arbejdsmarkedet.

(16)

For yderligere at forbedre sin internationale konkurrenceevne er Malta - ud over at undgå de potentielt negative konsekvenser af en manglende tilpasning mellem løn og produktivitet - stadig nødt til at adressere infrastrukturmangler inden for energi og transport, som hæmmer landets potentiale - navnlig under hensyntagen til høje energiomkostninger. Elforbindelsen til Italien, som skal afsluttes i år, vil øge forsyningssikkerheden og kan bidrage til diversificering af udbuddet og anvendelsen af eksternt produceret vedvarende energi. Delimara LNG-terminalen og den planlagte sammenkobling med det europæiske gasnet vil også udgøre et bidrag til Maltas energisammensætning og gøre landet mindre afhængigt af kun én energikilde og derved gøre det mere attraktivt for erhvervslivet. Nationale vedvarende energikilder er - med undtagelse af en vis succes for solenergi - et potentiale, der mangler at blive udnyttet.

(17)

En vis mangel på effektivitet i den offentlige forvaltning begrænser en yderligere forbedring af erhvervsklimaet i Malta. Mens det går i den rigtige retning med de offentlige indkøb, er indkøbsprocedurerne stadig for lange, og det medfører ineffektiv anvendelse af offentlige midler. Disse foranstaltninger ledsages ikke af mål, og det gør det vanskeligt at vurdere deres effektivitet. Manglen på alternativer til gældsfinansiering fører til høje finansieringsomkostninger for virksomhederne, hvilket hæmmer deres økonomiske aktiviteter. Dette gældsproblem for virksomhederne kan også føre til for stor lånefinansiering i selskaberne og til utilstrækkelig kapitalallokering. Der bør derfor være yderligere muligheder for ikkegældsskabende finansiering. Den mangel på effektivitet inden for retsvæsenet, som blev påpeget i 2013 i de landespecifikke henstillinger for Malta, gør sig stadig gældende. Det ventes, at en række af de mange reformforslag, der blev lagt frem af kommissionen for reform af retsvæsenet i november 2013, vil være gennemført ved udgangen af 2014, men der er stadig behov for en klar tidsplan og prioritering af foranstaltningerne. Det skal også vurderes, hvilken indflydelse de vil have på ophobningen af sager, navnlig hvad angår de ovenfor nævnte mangler.

(18)

Malta har styrket det lovmæssige tilsyn for at sikre stabilitet i den finansielle sektor. Der er tilføjet makroprudentielt tilsyn til den maltesiske centralbanks opgaver, og der lægges særlig vægt på spørgsmål vedrørende finansiel stabilitet, mens Det Blandede Udvalg for Finansiel Stabilitet nu er fastlagt i lovgivningen. Der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at forbedre hensættelserne til tab, hovedsagelig ved gennemførelse af en revision af bankregel nr. 9.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring gennem EU-input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i hele euroområdet. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Malta også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på en bæredygtig måde senest i 2014. Styrke budgetstrategien mærkbart i 2015 for at sikre den krævede strukturelle justering på 0,6 % af BNP med henblik på virkeliggørelse af det mellemsigtede mål. Gennemføre en strukturel justering på årligt mindst 0,5 % af BNP og mere under gunstige økonomiske vilkår, eller hvis det er nødvendigt for at sikre, at gældsreglen efterleves med henblik på at holde den offentlige gældskvote på en fortsat nedadgående kurs. Afslutte vedtagelsen af loven om finanspolitisk ansvar med henblik på etablering af bindende, regelbaserede flerårige finanspolitiske rammer og oprettelse af en uafhængig institution, der kan påtage sig at overvåge finanspolitiske regler og godkende makroøkonomiske prognoser, der understøtter den finanspolitiske planlægning. Fortsætte indsatsen for at forbedre overholdelsen af skattereglerne og bekæmpe skatteunddragelse ved at sikre fortsat iværksættelse af foranstaltninger og evaluere allerede iværksatte foranstaltninger, samtidig med at der gøres en supplerende indsats for navnlig at fremme anvendelse af elektroniske betalingsmidler.

2.

Sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, fortsætte den igangværende pensionsreform, f.eks. ved fremskyndelse af den allerede vedtagne forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder og ved fortsat at knytte den sammen med ændringer af den forventede levealder. Sikre, at en omfattende reform af sundhedsvæsenet giver omkostningseffektiv og bæredygtig anvendelse af de tilgængelige ressourcer, f.eks. ved styrkelse af primærplejen.

3.

Fortsætte politikindsatsen for at tage hånd om uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans ved at fremskynde gennemførelsen af den forsinkede reform af lærlingeordningen. Sikre, at endnu flere opnår de grundlæggende færdigheder, og reducere antallet af børn, der forlader skolen for tidligt, især ved at afslutte og gennemføre den nationale strategi til fremme af læsefærdighederne. Få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, især dem, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet, ved at fremme fleksible arbejdsordninger.

4.

Anvende flere forskellige energikilder i økonomien, herunder ved at øge den vedvarende energis andel.

5.

Fortsætte med at effektivisere procedurerne for offentlige indkøb og sikre, at de afvikles hurtigere; tilskynde til alternativ gældsfinansiering i virksomheder ved at lette adgangen til kapitalmarkeder og etablere venturekapitalfonde, og gøre retsvæsenet mere effektivt ved at sikre rettidig og effektiv gennemførelse af den planlagte reform af retsvæsenet.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/88

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Nederlandenes nationale reformprogram for 2013 og afgav udtalelse om Nederlandenes ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2017. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Tysklands udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Nederlandene9, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Nederlandene fortsat oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Der bør navnlig rettes opmærksomhed på den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med gælden og den igangværende nedgearing i den private sektor samt den resterende ineffektivitet på boligmarkedet. Skønt det store overskud på de løbende poster ikke udgør samme risiko som store underskud og delvis skyldes behovet for nedgearing, vil Kommissionen overvåge udviklingen i Nederlandenes løbende poster inden for rammerne af det europæiske semester.

(8)

Den 29. april 2014 forelagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2014 og den 30. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet samtidig.

(9)

Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, har til formål at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 og nå en budgetstilling tæt på den mellemfristede målsætning i 2015. Den mellemfristede målsætning er et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP, der afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Der blev gennemført yderligere betydelige finanspolitiske foranstaltninger, men den (omregnede) strukturelle saldo i 2014 forventes at være konstant i forhold til 2013, hvilket peger på en betydelig afvigelse fra den nødvendige mindstetilpasning på 0,5 % af BNP. I 2015 forventes den (omregnede) strukturelle saldo at blive forbedret med 0,3 procentpoint af BNP. Udgifterne forventes at stige i et tempo, der er foreneligt med benchmarket for udgifter både i 2014 og 2015. Efter en samlet vurdering af Nederlandenes budgetstrategi er tilpasningskursen i retning af den mellemfristede målsætning delvist i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige bruttogæld være stabiliseret i 2015 og derefter være faldende. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for stabilitetsprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk og udarbejdet af Nederlandenes centrale planlægningsbureau (CPB). Risiciene for budgetmålene er betydelige, men stort set afbalancerede. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014 forventes der en stabilisering af den strukturelle saldo i 2014 og en forbedring på 0,5 % af BNP i 2015. Ifølge Kommissionens prognose vil Nederlandene opfylde benchmarket for udgifter i 2014, men ikke i 2015. For at fremme Nederlandenes vækstpotentiale er det af allerstørste betydning, at den nødvendige konsolidering bevarer vækstfremmende udgifter, som f.eks. innovation og forskning, herunder grundforskning, uddannelse og erhvervsuddannelse. Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet og på Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Nederlandene på holdbar vis har bragt det offentlige underskud ned på under 3 % af BNP i 2013, men risikerer i betydelig grad at afvige fra den præventive del i 2014.

(10)

En nøgleudfordring er boligmarkedet, hvor der gennem flere årtier er opstået stivheder og forvridende incitamenter, der har indflydelse på boligfinansieringen og opsparingsmønstrene i de forskellige sektorer. Husholdningernes tendens til at optage lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange finanspolitiske incitamenter, navnlig fuld fradragsret for renteudgifter. Siden april 2012 er der gennemført en række foranstaltninger, som i nogen grad tager fat på disse incitamenter. Nogle af disse vedrører tilpasning af den skattemæssige behandling af boligfinansiering. Den gradvise begrænsning af rentefradragsretten og forøgelsen af incitamenter til at tilbagebetale er sikret, men indfasningen af denne foranstaltning sker for langsomt til på afgørende vis at påvirke tilbagebetalingen. Belåningsprocenten på 100 %, der vil være nået i 2018, er stadig høj. Lejeboligmarkedet bremses af lovgivningen og et meget stort segment af socialt boligbyggeri, der ligeledes skal tackle lange ventelister. Den nylige indførelse af en større huslejedifferentiering i det sociale boligbyggeri baseret på indkomst er et skridt i den rigtige retning, men virkningen er begrænset. Almennyttige boligselskaber kan stadig bygge boliger med en månedlig leje over loftet for socialt boligbyggeri. Henstillingerne i 2013 opfordrede til mere fokus på støtte til de husholdninger, der har størst behov, men der arbejdes stadig på denne opfordring. Selv om de foreslåede foranstaltninger således er skridt i den rigtige retning, er det generelle reformtempo langsomt, når det gælder om at tackle de underliggende problemer, og tempoet skal derfor sættes op, når økonomien tillader det, samtidig med at det fortsat bør sikres, at der er socialt boligbyggeri til rådighed for dårligt stillede borgere, som ikke kan opnå en bolig på markedsbetingelser, herunder i meget efterspurgte områder.

(11)

Pensionssystemets langsigtede holdbarhed er blevet forbedret ved gradvist at hæve den lovbestemte pensionsalder fra 65 år i 2012 til 67 år i 2023. Nederlandene har indledt omfattende reformer af den offentligt og privatfinansierede del af pensionssystemet og af langtidsplejesystemet. Dette suppleres af reformer, der opfordrer ældre arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet og øge arbejdskraftens mobilitet. Ansvaret for reformer af langtidsplejen overgik til kommunerne med en nedbringelse af de samlede udgifter og fokus på effektiviseringsgevinster. Dele af disse væsentlige reformer er endnu ikke vedtaget. Udestående udfordringer omfatter en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationer, og kvaliteten af og adgangen til langtidspleje skal overvåges. Gennemførelsen af reformplaner for langtidspleje kunne bidrage til at dæmpe de hurtigt voksende omkostninger i forbindelse med befolkningsaldringen og således støtte de offentlige finansers holdbarhed. I den henseende skal kvaliteten af og adgangen til langtidspleje bevares på et passende niveau.

(12)

De arbejdsmarkedsreformer, som regeringen har foreslået, tager sigte på at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og mobilitet. Loven om arbejdsmarkedsdeltagelse tager sigte på at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Reformerne er imidlertid endnu ikke omsat til lovgivning. Endvidere er det nødvendigt at mindske incitamenterne til ikke at tage arbejde og forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, herunder kvinder, personer med indvandrerbaggrund, handicappede og ældre. Nederlandene har annonceret reformer af arbejdsløshedssystemet og landets relativt strenge lovgivning om sikkerhed i ansættelsen, herunder et skatteincitament til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Selv om disse foranstaltninger peger i den rigtige retning, kan de imidlertid først vurderes fuldt ud, når de er gennemført. En hurtigere afskaffelse af de resterende faktorer, der afholder sekundære forsørgere fra at øge antallet af arbejdstimer yderligere, kunne afhjælpe kommende arbejdskraftmangel. Endelig kan en bedre brug af den eksisterende fleksibilitet i de institutionelle rammer til mere differentierede lønstigninger støtte husholdningernes samlede indkomst og dermed den indenlandske efterspørgsel uden at skade konkurrenceevnen.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor.

(15)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 4 nedenfor.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På grundlag af denne analyse har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Nederlandene også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud styrke budgetforanstaltningerne for 2014 i lyset af budgetunderskuddet på 0,5 % af BNP baseret på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014, der antydede en risiko for en betydelig afvigelse i forhold til den præventive del af kravene i stabilitets- og vækstpagten. I 2015 i betydelig grad styrke budgetstrategien for at nå den mellemfristede målsætning og fastholde den derefter og sikre, at gældsbestemmelserne overholdes for at holde den offentlige gældskvote på en holdbar nedadgående kurs. Bevare udgifter på områder, der er direkte relevante for vækst, f.eks. uddannelse, innovation og forskning.

2.

Når den økonomiske situation tillader det, styrke foranstaltninger til at reformere boligmarkedet ved at fremskynde begrænsningen af fradragsretten for renteudgifter, sikre en mere markedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad knytte huslejer til husstandsindkomst i det sociale boligbyggeri. Overvåge virkningerne af reformer i det sociale boligbyggeri med hensyn til adgang og tilgængelighed for lavindkomsthusstande. Fortsætte bestræbelserne på at få nyt fokus på politikker for socialt boligbyggeri, så de støtter de husholdninger, der har størst behov.

3.

Gennemføre reformer af pensionssystemets anden søjle, så der sikres en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne. Støtte den gradvist højere lovbestemte pensionsalder med foranstaltninger, der forbedrer ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed. Gennemføre den planlagte reform af langtidsplejen for at sikre holdbarhed, samtidig med at der sikres adgang til og kvalitet for tjenesterne, og overvåge reformens virkninger.

4.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, og mindske de skattemæssige negative incitamenter for arbejde. Gennemføre reformer af lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshedssystemet og yderligere tackle stivheder på arbejdsmarkedet. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis tillade mere differentierede lønstigninger ved fuldt ud at gøre brug af den eksisterende institutionelle ramme.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/92

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Østrigs nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2012-2017. Den 15. november 2013 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Østrigs udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 8. april 2014 afleverede Østrig sit nationale reformprogram for 2014 og den 29. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Formålet med den budgetstrategi, der er beskrevet i stabilitetsprogrammet for 2014, er at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på højst 0,45 % af BNP i 2016, hvilket afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det offentlige underskud er i 2013 bragt ned på et holdbart niveau under 3 % af BNP. Den (genberegnede) strukturelle saldo forventedes at være konstant i 2014 og at blive forbedret med 0,3 procentpoint af BNP i 2015, hvilket er betydeligt dårligere end den påkrævede forbedring over begge år. Udgifterne vil også stige langt over udgiftsmålet i 2014-2015. Den 12. maj 2014 annoncerede Østrig et sæt yderligere foranstaltninger på indtægts- og udgiftssiden. Under forudsætning af, at disse foranstaltninger gennemføres nøje og rettidigt, indeholder Østrigs budgetstrategi ikke længere en forventning om en markant afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2014. Den planlagte tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning indeholder dog stadig en risiko med hensyn til overholdelsen af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige bruttogæld stige markant fra tæt ved 74,5 % af BNP i 2013 til 79 % i 2014 som følge af oprettelsen af et afviklingsselskab i forbindelse med Hipo Alpe Adrias aktiver, hvorefter den fra 2015 og fremefter atter vil falde.

Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er realistisk og er udarbejdet af et uafhængigt organ, det østrigske institut for økonomisk forskning (WIFO). Ifølge forårsprognosen for 2014 fra Kommissionens tjenestegrene vil underskuddet ligge under 3 % af BNP i 2014 og 2015. Der forventes dog en forværring af den strukturelle saldo i 2014 og en forbedring på blot 0,1 % af BNP i 2015. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose samt vurderingen af de yderligere foranstaltninger, der blev annonceret den 12. maj, finder Rådet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97, at Østrig har foretaget en holdbar korrektion at sit uforholdsmæssigt store underskud, men dog stadig risikerer at afvige markant fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede målsætning i 2014 og 2015.

(9)

Østrig har i overensstemmelse med traktaten om stabilitet, samordning og styring styrket sin finanspolitiske ramme i 2012 gennem reformen af den østrigske interne stabilitetspagt. Siden november 2013 har det østrigske finansråd fået udvidet sine beføjelser i overensstemmelse med finanspagten. Der er dog stadig behov for en gennemgribende reform af relationerne mellem de forskellige forvaltningsniveauer med henblik på at strømline deres forskellige ansvarsområder, hvilket også anerkendes i koalitionsaftalen.

(10)

De mellem- og langfristede pensions- og sundhedsudgifter og i mindre grad udgifterne til langtidspleje udgør en risiko for stabiliteten af de offentlige finanser. I 2014 trådte nogle foranstaltninger til at begrænse adgangen til tidlige tilbagetrækningsordninger og til at øge incitamenterne til at forblive længere i arbejde i kraft. Den faktiske pensionsalder på 58,4 år i 2012 er dog stadig langt under gennemsnittet i EU. Det er også væsentligt under den lovbestemte pensionsalder (med 5,6 år for mænd og 2,6 år for kvinder i 2012). Det nationale reformprogram indeholder relativt ambitiøse kortsigtede mål om at hæve den faktiske pensionsalder med 1,6 år mellem 2012 og 2018, og opfyldelsen af målet skal overvåges nøje. De seneste reformer af pensionssystemet vil sandsynligvis til en vis grad mindske bæredygtighedsrisiciene, hvis de ledsages af forbedrede arbejdsmarkedsforhold, som giver ældre arbejdstagere mulighed for at blive længere i beskæftigelse. Der findes imidlertid ingen planer om at iværksætte foranstaltninger med mere strukturelle og langsigtede virkninger, f.eks. fremskynde harmoniseringen af den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder og tilpasse pensionsalderen til ændringer i den forventede levetid, hvilket ville også ville bidrage til længere arbejdsliv og pensionssystemets finansielle stabilitet.

(11)

Ressourceallokeringen i det østrigske sundhedssystem er mindre effektiv, idet den hæmmes af en forholdsvis kompleks forvaltningsstruktur og et stærkt fokus på en stor og dyr hospitalssektor. Der er truffet visse foranstaltninger til at gennemføre en sundhedsreform og øge omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter. Dette er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at rette op på sektorens strukturelle mangler, og der er stadig behov for at fastsætte mere ambitiøse mål for overgangen fra hospitalsindlæggelse til ambulant behandling og styrke den forebyggende sundhedspleje, hvor de offentlige udgifter ligger under gennemsnittet i EU. De bebudede foranstaltninger til at styrke de primære sundhedsydelser og udvikle integrerede programmer for kroniske lidelser hilses velkommen. Fonden for langtidspleje, som fungerer som en midlertidig løsning til finansiering af sundhedstjenester, blev udvidet til 2016 med yderligere 650 mio. EUR og forventes at blive udvidet yderligere til 2018 med 700 mio. EUR. Langtidsplejens finansielle stabilitet vil kræve stor opmærksomhed, også ud over denne tidshorisont.

(12)

Det østrigske skattesystem er fortsat kendetegnet ved en høj skatte- og socialsikringsbyrde på arbejde, især for de lavtlønnede. Skatten på arbejde udgjorde 24,7 % af BNP i 2012, hvilket er blandt de højeste procenter i Unionen. Skattekilen beløber sig til næsten 50 % af lønomkostningerne. De høje sociale bidrag og den høje skat på den første løntranche giver sandsynligvis ikke personer, der har udsigt til lave indtægter, og sekundære forsørgere incitament til at finde arbejde.

Den nyligt vedtagne skattepakke indeholder enkelte foranstaltninger til at reducere skattetrykket på arbejde, men udnytter ikke potentialet for at omlægge skatten til områder, der er mindre skadelige for væksten, f.eks. løbende beskatning af fast ejendom, hvor vurderingen af de afgiftspligtige værdier er forældet.

(13)

Det østrigske arbejdsmarked klarer sig fortsat godt med den laveste ledighedssats i Unionen (2013: 4,9 %). De fremtidige udfordringer som følge af en aldrende befolkning og en eventuelt faldende arbejdsstyrke skaber dog behov for, at der i højere grad er fokus på at udnytte arbejdsmarkedspotentialet blandt de ældre, kvinder og indvandrere. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre ligger fortsat under gennemsnittet i EU (44,9 % i forhold til 50,3 %), selv om denne frekvens er steget betydeligt siden 2000 med knap 15 procentpoint til 44,9 % i 2013. De nye foranstaltninger til at begrænse en tidlig tilbagetrækning får virkning i 2014, og der er yderligere foranstaltninger til at øge incitamentet til at træde senere ud af arbejdsmarkedet under forberedelse. Ikke desto mindre er det stadig vanskeligt for de ældre arbejdstagere at forblive i beskæftigelse eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Indvandrerne, som udgør en stigende andel af arbejdsstyrken, oplever stadig barrierer for fuld integration på arbejdsmarkedet og har langt højere ledighedsprocenter, hvilket delvis skyldes vanskeligheder med anerkendelse af deres kvalifikationer. Til trods for, at kvindernes beskæftigelsesfrekvens lå forholdsvis højt på 70,8 % i 2013, er den langt mindre positiv i fuldtidsækvivalenter (55,6 % i 2012). Østrig har en af de højeste andele af kvinder i deltidsarbejde og en høj koncentration af kvinder i lavtlønnet beskæftigelse. Derfor er forskellene mellem mænds og kvinders løn og pension blandt de største i Unionen. Der er truffet visse foranstaltninger til at forbedre børnepasningen og langtidsplejen, men tilbuddene er dog stadig begrænsede.

(14)

Østrig har forbedret uddannelsesresultaterne i alle de kategorier, der blev målt i OECD's PISA-undersøgelse fra 2012, men resultaterne for læsning ligger stadig under EU-gennemsnittet, og elevernes socioøkonomiske baggrund påvirker stadig i høj grad deres uddannelsesresultater. Det overordnede mål for reduktion af andelen af elever, der forlader skolen tidligt, er opfyldt, men andelen heraf for elever, der er født i udlandet, og som udgør en stigende andel af eleverne, var mere end tre gange højere end for elever, der er født i Østrig (18,5 % i forhold til 5,7 % i 2012). Der er ikke tilstrækkeligt fokus på at forebygge, at eleverne forlader skolen tidligt, og der bør udvikles en national strategi for førskoleundervisning af høj kvalitet. Der er iværksat eller netop vedtaget reformer af visse aspekter af skolesystemet, f.eks. gennemførelsen af programmet for den nye mellemskole. Programmets potentiale til at afhjælpe de negative følger for de socialt udsatte af, at eleverne på et tidligt stadie udpeges til forskellige skoletyper efter fire år i grundskolen, og til at forbedre uddannelsesresultaterne skal overvåges nøje. På de videregående uddannelser medfører det stigende antal elever et pres på uddannelsesstedernes finanser og organisation, mens andelen af elever, der færdiggør en uddannelse, ligger under EU-gennemsnittet. Det er fortsat vigtigt at forbedre uddannelsesresultaterne for at skabe en bedre overgang mellem uddannelse og arbejdsliv.

(15)

Der findes stadig betydelige reguleringsmæssige barrierer, som forhindrer virksomheder og individuelle erhvervsdrivende i at tilbyde deres tjenester i Østrig. Den lovgivningsmæssige regulering af specifikke erhverv begrænser selskabsformerne og indfører krav til aktiekapital, samtidig med at adgangen til individuelle erhverv er underlagt særlige erhvervsmæssige kvalifikationer, og det er fortsat vanskeligt at oprette tværfaglige servicevirksomheder. Kombinationen af disse krav skaber barrierer for markedsadgang og udøvelsen af liberale erhverv, hvilket virker konkurrencebegrænsende. Hvad angår kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer deltager Østrig i den gensidige evaluering i hele EU og har ajourført sin database over regulerede erhverv som et første skridt til at vurdere berettigelsen og forholdsmæssigheden af disse krav.

(16)

Bestemmelserne om offentliggørelse i EU's regler for offentlige indkøb har til formål at sikre konkurrence og ligebehandling gennem bedre oplysninger om aftalemulighederne, som er afgørende for markedsadgang. Øget konkurrence mellem tilbudsgivere medfører ofte langt mere gunstige bud for de indkøbende enheder, herunder betydeligt lavere priser. De østrigske myndigheders og enheders indkaldelse af tilbud under EU's regler for offentlige indkøb udgjorde dog 1,5 % af BNP og 6,6 % af de samlede offentlige udgifter til bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenester i 2012, hvilket er langt under EU's gennemsnit på henholdsvis 3,4 % og 17,7 %. Denne situation medfører betydelige omkostninger for de østrigske skatteydere og for erhvervslivet for så vidt angår tabte forretningsmuligheder.

(17)

På trods af den østrigske konkurrencemyndigheds øgede budget, er den stadig meget underbemandet sammenlignet med lignende myndigheder i andre medlemsstater af samme eller mindre størrelse. Det østrigske marked for gods- og passagertransport ad jernbane kunne have gavn af en større indsats for at fremme konkurrencen, jf. Rådets henstilling fra 2013.

(18)

I 2013 fortsatte kapitaliseringen af banksektoren, men der er behov for en yderligere indsats for at styrke kapitalbufferne i betragtning af bankernes risikoprofiler. Rådet henstillede i 2013 til, at Østrig skulle fremskynde omstruktureringen af de nationaliserede og delvist nationaliserede banker. Rammerne for afviklingen af Hypo Alpe Adria forventes at blive vedtaget i parlamentet til sommer. De rent organisatoriske forberedelser i forbindelse med oprettelsen af afviklingsselskabet er under vejs. Afviklingsselskabet forventes at være operationelt til efteråret. Österreichische Volksbanken AG og den usunde del af Kommunalkredit, KA Finanz, er fortsat ved at blive henholdsvis omstruktureret eller afviklet i overensstemmelse med EU's afgørelser om statsstøtte. Det er afgørende, at der træffes afgørende og gennemsigtige foranstaltninger til at gennemføre omstruktureringen af de nationaliserede banker for at beskytte den finansielle stabilitet og mindske de negative følger for de offentlige finanser.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring ved fra EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 5 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politisk i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Østrig også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud styrke budgetforanstaltningerne i 2014 i betragtning af det gab på 0,5 % af BNP, der vil opstå ifølge forårsprognosen for 2014 fra Kommissionens tjenestegrene, og under hensyntagen til de supplerende konsolideringsforanstaltninger, som Østrig har bebudet, og som peger i retning af en markant afvigelse i forhold til den præventive del af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Væsentligt styrke budgetstrategien i 2015 for at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes og derefter opretholdes, samt sikre, at gældskriteriet for at bevare den offentlige gældskvote på en fast nedadgående kurs overholdes. Yderligere strømline de finanspolitiske forbindelser mellem forvaltningsniveauer f.eks. ved at forenkle de organisatoriske rammer og afpasse ansvaret for udgifter og finansieringsforpligtelser.

2.

Forbedre pensionssystemets langsigtede holdbarhed, navnlig ved at fremskynde harmoniseringen af den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder, ved at hæve den faktiske pensionsalder og tilpasse pensionsalderen til ændringer i den forventede levetid. Overvåge gennemførelsen af de seneste reformer, der begrænser mulighederne for tidlig tilbagetrækning. Yderligere forbedre omkostningseffektiviteten og holdbarheden af sundhedssystemet og langtidsplejen.

3.

Mindske den høje skattekile for lavtlønnet indkomst ved at omlægge skatten til andre kilder, som i mindre grad hæmmer væksten, f.eks. løbende beskatning af fast ejendom, herunder en ajourføring af beskatningsgrundlaget. Styrke foranstaltningerne til at forbedre arbejdsmarkedsudsigterne for personer med indvandrerbaggrund, kvinder og ældre arbejdstagere. Det omfatter en forbedring af børnepasningen og langtidsplejen og bedre anerkendelse af indvandrernes kvalifikationer. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos dårligt stillede unge, herunder unge med indvandrerbaggrund, bl.a. ved at forbedre førskoleundervisningen og mindske de negative følger af tidlig niveaudeling. Yderligere forbedre den strategiske planlægning med hensyn til videregående uddannelser og fremme foranstaltninger til at mindske skolefrafaldet.

4.

Fjerne de mange barrierer for tjenesteudbydere, herunder krav til retlig form og ejerforhold, og med henblik på oprettelse af tværfaglige servicevirksomheder. Undersøge, om restriktionerne for adgang til og udøvelse af regulerede erhverv er forholdsmæssige og berettigede ud fra den almene interesse. Identificere årsagerne til den lave værdi af de offentlige kontrakter, der er åbne for offentlige indkøb efter EU-lovgivningen. Væsentligt øge konkurrencemyndighedens ressourcer.

5.

Fortsætte med nøje at overvåge og effektivt fortætte den velordnede omstrukturering af de nationaliserede og delvist nationaliserede banker.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/97

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes (2) beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Polens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Polens opdaterede konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen endvidere på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Polen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 24. april 2014 afleverede Polen sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, sigter mod at bringe underskuddet ned under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP inden udgangen af 2015 og mod at opfylde den mellemfristede målsætning senest i 2018. Den mellemfristede målsætning er mere stram (1 % af BNP i strukturelle termer), end vækst- og stabilitetspagten forlanger. Målet for det samlede underskud i konvergensprogrammet for 2014 er i overensstemmelse med en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Derudover er den (genberegnede) strukturelle justering i 2014 i overensstemmelse med Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, men den ligger under den påkrævede forbedring i 2015. I årene efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud ligger det planlagte (genberegnede) årlige fremskridt mod den mellemfristede målsætning under kravet i stabilitets- og vækstpagten. Programmets målsætninger er derfor delvis i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den offentlige gæld forventes at holde sig under 60 % af BNP i programperioden. De polske myndigheder forventer, at gælden vil falde drastisk fra 57,1 % af BNP i 2013 til 49,5 % i 2014, hovedsagelig som følge af den enkeltstående overførsel af pensionsmidler, og at den vil forblive på dette niveau i 2015. Det makroøkonomiske scenarie der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet er realistisk for 2014 og optimistisk for 2015, hvor der forventes en real BNP-vækst på 3,8 %, hvilket er højere end de 3,4 % i Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014. Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens prognose er Rådet af den opfattelse, at Polen holder sig under det loft for underskuddet, som Rådet har henstillet til for 2014, men at der er risiko for ikke at opnå den holdbare korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015, og at der efterfølgende vil blive afveget fra den nødvendige tilpasningssti i retning af den mellemfristede målsætning.

(9)

For at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi er det vigtigt, at den finanspolitiske konsolidering understøttes af omfattende strukturelle reformer. De langsigtede vækstudsigter påvirkes negativt af den lave andel af vækstfremmende udgifter (uddannelse, forskning og innovation). Udgifterne til sundhedsvæsenet forventes at vokse betydeligt på mellemlang og lang sigt på grund af den aldrende befolkning. Belastningen af de offentlige finanser kan mindskes og adgangen til sundhedsydelser forbedres ved at styrke den primære sundhedstjeneste og henvisningsordningerne og udnytte potentialet for effektivitetsgevinster inden for sygehusbehandlingen. Manglende overholdelse af skattereglerne er fortsat et problem, især med hensyn til skatteforvaltningens effektivitet og omfanget af de administrative byrder, der pålægges skatteyderne. Polen har samtidig for nylig offentliggjort en handlingsplan for overholdelse af skattereglerne og skatteforvaltningens effektivitet for årene 2014-2017. Polen har et system af nedsatte momssatser, hvilket har medført det største momsgab i Unionen. Det fører til tab af indtægter og øgede omkostninger i forbindelse med overholdelse af skattereglerne. Energibeskatningens niveau er relativt lavt. Der er tidligere blevet iværksat tiltag for at forbedre de finanspolitiske rammer i Polen. Det ville imidlertid være gavnligt, hvis der blev oprettet et fuldt udbygget og uafhængigt finansråd med ansvar for ex-ante-kontrol af overholdelsen af finanspolitiske regler, en vurdering af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser og en analyse af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed samt en ex-post-vurdering af overholdelsen af de finanspolitiske regler.

(10)

Ungdomsarbejdsløsheden er gradvis steget det seneste år, hvilket delvis skyldes den utilstrækkelige tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedets behov samt den voksende andel af unge, der ikke er under uddannelse eller i arbejde. På trods af en vedvarende indsats for at reformere erhvervsuddannelsessystemet er der behov for at øge adgangen til praktikpladser og uddannelse på arbejdspladsen af høj kvalitet, styrke samarbejdet mellem skoler og arbejdsgivere og nå ud til de unge, der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen, i overensstemmelse med ungdomsgarantimålsætningerne. Tilpasningen af færdigheder til arbejdsmarkedets krav er ligeledes meget vigtig i forbindelse med livslang læring, som det fortsat er få, der benytter sig af, og det gælder især ældre arbejdstagere, hvis kompetencer ofte er forældede. Arbejdsmarkedet er fortsat opdelt på grund af den omfattende brug af både tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og civilretlige kontrakter. Hyppigheden af tidsbegrænsede kontrakter er især høj blandt unge. Tidsbegrænsede kontrakter betragtes ofte som en måde, hvorpå arbejdsløse kan få adgang til arbejdsmarkedet med henblik på siden at overgå til fastansættelse, men dette synes ikke at være tilfældet for flertallet af arbejdstagerne i Polen, eftersom der kun i beskedent omfang finder en overgang sted fra tidsbegrænset til fast ansættelse er begrænset, hvilket påvirker produktiviteten og arbejdskraftens kvalitet negativt.

(11)

Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse er fortsat lav. Polen har truffet adskillige foranstaltninger med henblik på at øge antallet af kvinder i beskæftigelse, herunder at øge udbuddet af småbørnspasningsordninger (vuggestuer) og den offentlige finansiering af børnehaver for at opmuntre forældre til at placere deres børn i førskoleuddannelsestilbuddene. Ikke desto mindre er mulighederne for at gøre brug af vuggestuer stadig begrænset, især i landområder, og der er fortsat forskelle i adgangen til førskoleuddannelse. Arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt ældre arbejdstagere er fortsat lav i Polen. Mulighederne for tidlig tilbagetrækning er blevet reduceret markant, men der bør gøres en yderligere indsats for at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og arbejdslivets effektive varighed. En reform af de særlige pensionsordninger for minearbejdere og landbrugere udgør stadig en udfordring. Landbrugerordningen (KRUS) ansporer små landbrugere til at blive i sektoren, hvilket fører til skjult arbejdsløshed i landområderne og stimulerer den sorte økonomi. Minearbejdere har fortsat privilegier med hensyn til pensionsrettigheder og den beskæftigelsesperiode, der berettiger til pension. Begge pensionsordninger hæmmer arbejdskraftens mobilitet mellem sektorer og geografiske områder.

(12)

Polen er blandt de medlemsstater, der har de laveste udgifter til forskning og udvikling, og er blandt dem, der klarer sig dårligst, når man ser på bredere indikatorer for innovationsevne. Især de private investeringer i forskning og udvikling er lave. De lave investeringer i forskning og udvikling falder sammen med virksomhedernes begrænsede aktivitet inden for forskning og innovation og et erhvervsklima, der ikke er tilstrækkelig innovationsvenligt. Det polske system for innovationsstøtte har ikke været kendetegnet ved risikovillighed, idet der hovedsagelig er blevet uddelt bevillinger til teknologioptagelse og teknologioverførsel, uden at det har haft stor virkning i forhold til at skabe reel innovation. De eksisterende skatteincitamenter for forskning og udvikling fremmer ikke effektivt forskning og udvikling internt i den private sektor og anvendes kun af store virksomheder. Polske virksomheder har i vidt omfang begrænset sig til at optage teknologi. Denne strategi har sikret produktivitetsgevinster og økonomisk vækst, men der er nu behov for, at Polen overgår til en mere indenlandsk orienteret og innovationsbaseret model. Det er fortsat en udfordring at få øget polske virksomheders innovationskapacitet, forbedre samarbejdet mellem videnskab og erhvervsliv og udvikle målrettede instrumenter, der er tilpasset hele innovationscyklussen.

(13)

Der er stadig meget store potentielle gevinster ved at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer i Polens økonomi, og disse gevinster vil kunne fremme vækst, forbedre konkurrenceevnen og reducere landets energiafhængighed. Landet har en aldrende energiproduktionskapacitet, og det indenlandske elforsyningsnet er stadig overbelastet, men projekter, der skal skabe bedre sammenkoblingskapacitet med nabomedlemsstaterne er godt på vej. Hovedproblemet på markedet for naturgas er fortsat den manglende spredning og konkurrence.

(14)

Polens underudviklede transportinfrastruktur og faste bredbåndsinfrastruktur udgør fortsat en afgørende flaskehals for vækst. Der er især behov for betydelige investeringer i det nedslidte jernbanenet for at øge jernbanesektorens konkurrenceevne og opnå en bedre balance mellem vej- og jernbanetransport. Det er kun ca. en tredjedel af det anvendte jernbanenets ca. 20 000 km, der er i god teknisk stand. Der er fortsat problemer med at gennemføre jernbaneprojekter rettidigt. Anvendelsen af ressourcer kan effektiviseres ved at forbedre håndteringen af affald.

(15)

Håndhævelsen af kontrakter tager lang tid i Polen, og proceduren for at opnå byggetilladelser er lang og besværlig. Omkostningerne ved overholdelse af skattereglerne er høje, hvilket udgør et stort problem i erhvervsmiljøet. Polen har gjort betydelige fremskridt med at gennemføre en ambitiøs reform, der skal skabe bedre adgang til lovregulerede erhverv.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Polens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor —

1.

Styrke budgetstrategien med henblik på at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 ved at gennemføre den strukturelle tilpasning, der er beskrevet i Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Forfølge en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP som benchmark efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, og indtil den mellemfristede målsætning er opnået. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. I den forbindelse minimere nedskæringerne i vækstfremmende investeringer, bedre målrette socialpolitikker og udgifternes omkostningseffektivitet samt den overordnede effektivitet i sundhedssektoren, udvide skattegrundlaget, f.eks. ved at søge at finde en løsning på problemet med det omfattende system af nedsatte momssatser og forbedre overholdelsen af skattereglerne, især ved at øge skatteforvaltningens effektivitet. Oprette et uafhængigt finansråd.

2.

Styrke indsatsen for at reducere ungdomsarbejdsløsheden, særlig ved at øge uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet yderligere og øge tilgængeligheden af praktikpladser og uddannelse på arbejdspladsen samt ved at styrke indsatsen over for unge, der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen, og samarbejdet mellem skoler og arbejdsgivere i overensstemmelse med ungdomsgarantimålsætningerne. Øge voksnes deltagelse i livslang læring med henblik på at tilpasse kompetenceudbuddet til efterspørgslen. Bekæmpe arbejdsmarkedets opdeling via en større indsats for at sikre en lettere overgang fra tidsbegrænset til fast ansættelse og via begrænsning af den alt for omfattende anvendelse af civilretlige kontrakter.

3.

Fortsætte indsatsen for at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, især ved at tage yderligere skridt til at øge udbuddet af småbørnspasningsordninger og førskoleundervisning til rimelige priser og sikre stabil finansiering. Integrere landbrugerne i det almindelige pensionssystem ved at fremskynde oprettelsen af et system til vurdering og registrering af landbrugernes indkomster. Udfase den særlige pensionsordning for minearbejdere med henblik på at integrere dem i den almindelige ordning. Understøtte den generelle pensionsreform via en større indsats for at øge beskæftigelsesegnetheden blandt ældre arbejdstagere med henblik på at hæve tilbagetrækningsalderen.

4.

Øge effektiviteten af de skatteincitamenter, der skal fremme forskning og udvikling i den private sektor, som en del af indsatsen for at styrke sammenhængen mellem forskning, innovation og erhvervspolitik og gøre eksisterende instrumenter mere målrettede i forhold til de forskellige trin i innovationscyklussen.

5.

Forny og udvide energiproduktionskapaciteten og forbedre effektiviteten i hele energikæden. Fremskynde udviklingen og udvidelsen af elforsyningsnettet, herunder sammenkoblinger på tværs af grænserne til nabomedlemsstater og udvikle gassammenkøringslinjen med Litauen. Sikre effektiv gennemførelse af jernbaneinvesteringsprojekter uden yderligere forsinkelser og forbedre den administrative kapacitet i denne sektor. Fremskynde tiltag til at udbrede dækningen af fast bredbånd. Forbedre håndteringen af affald.

6.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre erhvervsmiljøet ved at forenkle kontrakthåndhævelsen og kravene til byggetilladelser. Styrke indsatsen for at reducere virksomhedernes omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med overholdelse af skattereglerne. Gennemføre den igangværende reform med henblik på lettelse af adgangen til lovregulerede erhverv.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/102

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Portugal var underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram indtil den 17. maj 2014 i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (3), som fastsatte, at den finansielle støtte ville blive stillet til rådighed i tre år. Den 23. april 2014 besluttede (4) Rådet at stille støtten til rådighed i yderligere seks uger for at kunne foretage en omfattende og grundig vurdering af programvilkårenes overholdelse og give mulighed for en velordnet betaling af den sidste lånetranche. I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (5) var Portugal således fritaget for overvågningen og vurderingen under det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i programmets løbetid. Da Portugal ikke længere er underlagt programmet, bør landet atter i fuld udstrækning integreres i det europæiske semester.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen (6).

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for at sikre finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale låneforhold i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

I henhold til forordning (EU) nr. 472/2013 var Portugal fritaget for at fremlægge sit nationale reformprogram og stabilitetsprogram, så længe det var omfattet af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Den 30. april 2014 fremlagde landet ikke desto mindre et ajourført finanspolitisk strategidokument (Documento de Estratégia Orçamental) og en skrivelse fra regeringen med en gennemgang af den seneste udvikling med hensyn til Europa 2020-målene. Den 17. maj 2014 fremlagde regeringen sit igangværende reformprogram samt nye initiativer, der skal skabe bæredygtig vækst, i dokumentet »The Road to Growth, a medium-term reform strategy for Portugal«.

(8)

Målet med den budgetstrategi, der er beskrevet i det finanspolitiske strategidokument for 2014, er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 på en holdbar måde og opfylde den mellemfristede målsætning senest i 2017. Ifølge strategien er det planen at reducere det offentlige underskud til 4 % af BNP i 2014 og reducere det yderligere til 2,5 % af BNP i 2015 i overensstemmelse med målene i den henstilling, der blev fremsat den 21. juni 2013 som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og genbekræftet i den tolvte gennemgang af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Den 30. maj 2014 har forfatningsdomstolen imidlertid ophævet konsolideringsforanstaltninger, der forventedes at påvirke budgetresultatet for 2014 med ca. 0,4 % af BNP, med mulige følgevirkninger også i 2015. For at nå de aftalte mål vil regeringen være nødt til at gennemføre andre foranstaltninger af en tilsvarende størrelsesorden. Forfatningsdomstolen mangler dog stadig at træffe to afgørelser, hvilket gør det svært at foretage en fuldstændig kvantificering af de foranstaltninger, der skal iværksættes. I betragtning af den begrænsede tid, der er til rådighed, kan regeringen blive nødt til at vælge foranstaltninger, som er mindre vækstfremmende, navnlig på indtægtssiden. Med hensyn til perioden efter 2015 bekræftes i strategien målet om at opfylde den mellemfristede målsætning senest i 2017 ved hjælp af en strukturel indsats på 0,5 % af BNP i 2016 og et strukturelt underskud på 0,5 % i 2017. Ifølge strategien vil den offentlige bruttogæld nå sit højeste (ca. 130,2 % af BNP) i 2014 og gradvist begynde af falde fra 2015. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for strategiens budgetmæssige fremskrivninger, er i tråd med Kommissionens forårsprognose og er blevet analyseret af rådet vedrørende de offentlige finanser. Efter forfatningsdomstolens dom vil den finanspolitiske strategi i 2014 skulle revideres for at opfylde underskudsmålet på 4 % af BNP. Der er dog fortsat visse risici for, at målet ikke nås, navnlig på grund af juridisk usikkerhed og usikkerhed om, hvordan de tiltag, der skal sikre en mere effektiv styring af visse statsejede virksomheders gældsbyrde, vil påvirke statistikkerne.

Budgettilpasningen i 2015 bygger på finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i størrelsesorden 0,8 % af BNP, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at opfylde målet om et offentligt underskud på 2,5 % af BNP. På grundlag af vurderingen af regeringens finanspolitiske strategi og Kommissionens prognose og i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 finder Rådet, at strategiens mål er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Det er nødvendigt at understøtte den finanspolitiske konsolidering med yderligere reformer af systemet for forvaltning af de offentlige finanser. Trods de fremskridt, der er gjort i kraft af det makroøkonomiske tilpasningsprogram, skal især den gennemgribende reform af budgetrammeloven fuldføres, og der er behov for en yderligere indsats for nøje at sikre udgiftskontrollen ved at håndhæve loven om kontrol af forpligtelser og for at forhindre en yderligere opbygning af restancer i den offentlige sektor. Den fortsatte omstrukturering af statsejede virksomheder, som skal sikre deres finansielle bæredygtighed, og en stram kontrol med pensions- og sundhedsudgifterne vil være afgørende. På indtægtssiden er det muligt at gøre afgiftssystemet mere vækstorienteret og sikre en bedre overholdelse af skattereglerne.

(10)

Portugal har problemer med arbejdsløsheden, der trods det seneste fald fortsat er meget høj, især blandt unge. Landet havde en arbejdsløshed på 16,4 % i 2013 og en ungdomsarbejdsløshed på 38,1 %, hvilket er væsentlig højere end EU-gennemsnittet, og også procentdelen af unge, der ikke er under uddannelse, i arbejde eller i praktik, er væsentlig højere. Portugals beskæftigelsesfrekvens, som traditionelt har været høj blandt 20-64-årige, er faldet markant siden den økonomiske krises start, fra 73,1 % i 2008 til 65,6 % i 2013. Med hensyn til ungdomsarbejdsløsheden og i overensstemmelse med målsætningen for en ungdomsgaranti er de største problemer stadig, at der ikke gøres nok for at nå ud til unge, der ikke er registreret, og at uddannelsessystemet i højere grad skal tilpasses efter behovene på arbejdsmarkedet. Portugal har i henhold til det makroøkonomiske tilpasningsprogram gennemført en bred vifte af arbejdsmarkedsreformer, som har til formål at lempe den alt for restriktive lovgivning om sikkerhed i ansættelsen, gøre lønfastsættelsesmekanismerne mere fleksible og sikre en mere velfungerende offentlig arbejdsformidling og mere velfungerende aktiveringspolitikker. Der er dog fortsat problemer med at dæmme op for segmenteringen af arbejdsmarkedet og forbedre justeringen af lønnen i forhold til de økonomiske forhold. Det ville være nyttigt at foretage en uafhængig evaluering af virkningen af de seneste reformer af systemet med sikkerhed i ansættelsen for navnlig at vurdere reformernes betydning for jobskabelsen, usikkerheden i ansættelsen, de samlede lønomkostninger samt antallet af afskedigelsessager, der er blevet indbragt for retten, og sagernes udfald. Trods indsatsen for at begrænse de negative sociale konsekvenser har den nødvendige økonomiske tilpasning efter krisen haft negative følger i form af fattigdom.

(11)

Portugal har gjort markante fremskridt med gennemførelsen af reformen af sit uddannelsessystem gennem adskillige tiltag til at bekæmpe skolefrafald, sikre, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse, og dække behovene på arbejdsmarkedet. Den fulde gennemførelse og effektive udnyttelse af midlerne er dog fortsat afgørende. Der skal navnlig gøres en større indsats for at mindske den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, bl.a. ved at højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne, herunder vekseluddannelserne, og gøre dem mere attraktive, fremme arbejdsgivernes inddragelse i udformningen af uddannelsesprogrammer og sikringen af passende jobtræningsmuligheder og praktikpladser. Det er også nødvendigt at sikre en effektiv indførelse af erhvervsvejledning og ‐rådgivning for studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i lyset af behovene på arbejdsmarkedet og de efterspurgte kompetencer og styrke samarbejdet med erhvervslivet.

(12)

Portugal har på grundlag af det makroøkonomiske tilpasningsprogram taget vigtige skridt til at forbedre banksektorens kapitalgrundlag og skærpe banktilsynet og reglerne for afvikling af banker. Der er dog fortsat alvorlige problemer, som skal overvåges nøje og løses, bl.a. de portugisiske bankers rentabilitet. Tallene for første kvartal 2014 viser, at nogle af de støttemodtagende banker har haft overskud. Aktivernes kvalitet er fortsat et stort problem, eftersom nedskrivningsniveauet stadig er højt og ligger på ca. 6 % for de samlede udlåns vedkommende og er særlig højt for misligholdte udlån (10,6 %), især i virksomhedssegmentet (over 16 %) ifølge de tal, der forelå ultimo 2013. Portugal har vedtaget en række foranstaltninger, der skal gøre det lettere at yde lån til rentable virksomheder, men finansieringsbetingelserne er svære at opfylde, især for små og mellemstore virksomheder, og udbuddet af andre finansieringsmuligheder for erhvervslivet end bankbaseret finansiering er begrænset. Antallet af nyudstedte lån til små og mellemstore virksomheder faldt med 4,8 % i 2013 sammenlignet med 2012. Den gennemsnitlige rente på nye lån til portugisiske virksomheder er faldet en anelse siden starten af 2013, men er fortsat væsentlig højere end gennemsnittet for euroområdet. I lyset af virksomhedernes høje gældsbyrde og behovet for en yderligere nedgearing i banksektoren er bankernes mulighed for at yde lån til rentable virksomheder på rimelig vilkår fortsat begrænsede.

(13)

Med henblik på at sikre en effektiv og bæredygtig energisektor og reducere energiomkostningerne for økonomien har Portugal indført to sæt foranstaltninger i henhold til det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Lejepriserne i energisektoren skal dog sænkes yderligere, og der skal gøres noget ved den høje og stigende tarifgæld. I den forbindelse offentliggjorde Portugal for nylig et tredje sæt foranstaltninger, bl.a. en forlængelse af den særlige afgiftsordning for energiselskaber for 2014 frem til 2015. Derudover skal den grænseoverskridende integration af energinettene forbedres og gennemførelsen af sammenkoblingsprojekter for el og gas fremskyndes og nøje følges op med henblik på at bryde Den Iberiske Halvøs isolation fra EU's energimarked. I transportsektoren er der i henhold til programmet især gjort fremskridt med hensyn til at forbedre de portugisiske havnes konkurrencestilling, fastlægge en samlet, langsigtet transportplan efter at have rettet op på svagheder og mangler og forbedre lovgivningen og reglerne på området. Der er dog behov for yderligere foranstaltninger for at sikre den faktiske gennemførelse af den samlede, langsigtede transportplan og handlingsplanen for reformen af havnene. Der er desuden taget skridt til at sikre transportmyndighedens uafhængighed og kapacitet og sektorens statsejede virksomheders finansielle bæredygtighed og styrke effektiviteten og konkurrencen inden for jernbanetransport.

(14)

Der er gennemført en skelsættende reform af udlejningsmarkedet i byområder, som skal gøre boligmarkedet mere dynamisk, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem udlejers og lejers rettigheder og forpligtelser, sikre større fleksibilitet med hensyn til valg af kontrakternes løbetid og give incitamenter til at udføre renoveringsarbejder. Det er endnu for tidligt at foretage en samlet vurdering af reformens virkning på grundlag af dataene om de vigtigste markedskræfter og om den sorte økonomi på det portugisiske lejemarked. Portugal har gjort markante fremskridt med hensyn til at forbedre erhvervsforholdene, navnlig ved at skabe bedre rammevilkår, fremme iværksætterkulturen og forbedre insolvensbehandlingen for kriseramte virksomheder. Der bør nu lægges vægt på gennemførelsen. Det går fremad med at forenkle de administrative procedurer og licensprocedurerne, men en række tiltag er endnu ikke gennemført i deres helhed. Der skal gøres en ekstra indsats for at fjerne konkurrencehæmmende faktorer i servicesektoren, især ved at indføre sektorbaserede ændringer og inden for liberale tjenesteydelser ved at vedtage lovgivning om de resterende erhvervsorganisationer. Med hensyn til regulering og konkurrence er der behov for opfølgende foranstaltninger for at sikre de nationale sektortilsynsmyndigheders og konkurrencemyndighedens uafhængighed og autonomi. Betalinger fra det offentlige er stadig meget forsinkede.

(15)

Der er inden for rammerne af det makroøkonomiske tilpasningsprogram gjort gode fremskridt med hensyn til at rationalisere og modernisere den offentlige forvaltning, hvad angår ansættelse, lønpolitik, arbejdsvilkår, organisatorisk effektivitet og servicens kvalitet. Nogle af de planlagte reformtiltag er dog endnu ikke blevet gennemført, og gennemsigtigheden skal forbedres. Selv om der er gjort markante fremskridt for at gøre retssystemet mere effektivt, er der behov for yderligere forbedringer, især hvad angår sagsbehandlingstiden, antallet af afsluttede sager, antallet af verserende sager samt overvågnings- og evalueringsprocessen.

(16)

Kommissionen konkluderede på grundlag af sin analyse, at den vellykkede gennemførelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram var afgørende for håndteringen af de økonomiske og finansielle risici og for reduceringen af ubalancer. Portugal har i henhold til programmet vedtaget en bred vifte af vanskelige strukturreformer, som nu begynder at bære frugt i form af øget konkurrenceevne og begyndende økonomisk vækst, men det er endnu for tidligt at vurdere reformernes indvirkning på økonomien. Det er derfor afgørende fortsat at overvåge alle gennemførte reformer for at vurdere, om de bidrager til at styrke konkurrenceevnen, resultaterne og beskæftigelsen.

(17)

Eftersom Portugal efter udløbet af det makroøkonomiske program, som juridisk set udløber den 28. juni 2014, på ny vil være fuldt ud integreret i det europæiske semester, har Kommissionen på grundlag heraf vurderet de dokumenter, som Portugal har forelagt. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Portugal, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger til Portugal under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået regeringens finanspolitiske strategi, og Rådets udtalelse (7) afspejles særlig i henstilling 1 nedenfor. Disse henstillinger blev udformet i kølvandet på gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram og bygger således på dette programs resultater for at sikre, at de fastholdes fremadrettet.

(19)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Portugal bør som et land, der har euroen som valuta, også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Gennemføre de nødvendige finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger for 2014 i sin helhed med henblik på at opfylde de finanspolitiske mål og forhindre opbygningen af nye restancer. For så vidt angår 2015 gennemføre en revideret budgetstrategi for at reducere underskuddet til 2,5 % af BNP i overensstemmelse med det fastsatte mål i den henstilling, der blev fremsat som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og samtidig sikre den nødvendige strukturelle tilpasning. Hurtigst muligt erstatte de konsolideringsforanstaltninger, som forfatningsdomstolen har afvist som forfatningsstridige, med foranstaltninger i samme størrelsesorden og kvalitet. Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør ske på en holdbar og vækstorienteret måde med begrænset brug af midlertidige foranstaltninger og/eller engangsforanstaltninger. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud følge den planlagte årlige strukturelle tilpasning med henblik på at opfylde den mellemfristede målsætning i tråd med kravet om en årlig strukturel tilpasning på minimum 0,5 % af BNP – og mere i opgangstider – og sikre, at gældsbestemmelserne overholdes for at bringe den høje, generelle gældskvote på en holdbar kurs. Prioritere den udgiftsbaserede finanspolitiske konsolidering og yderligere øge effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter. Fastholde den stramme udgiftskontrol i den centrale, regionale og lokale forvaltning. Fortsætte omstruktureringen af de statsejede virksomheder. Inden udgangen af 2014 udvikle nye omfattende foranstaltninger som led i den igangværende pensionsreform for at forbedre pensionssystemets mellemlange bæredygtighed. Kontrollere stigningen i sundhedsudgifterne og videreføre hospitalsreformen. Gennemgå skatte- og afgiftssystemet og gøre det mere vækstorienteret. Fortsat forbedre overholdelsen af skattereglerne og bekæmpe skatteunddragelse gennem en effektivisering af skatteforvaltningen. Styrke systemet for forvaltning af de offentlige finanser ved hjælp af en hurtig færdiggørelse og gennemførelse af den gennemgribende reform af budgetrammeloven inden udgangen af 2014. Sikre en streng overholdelse af loven om kontrol af forpligtelser. Sikre en effektiv gennemførelse af en fælles løn- og løntillægsskala i den offentlige sektor fra 2015 og frem.

2.

Sikre, at udviklingen i mindstelønnen fortsat er i tråd med målet om at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Indføre et lønfastsættelsessystem, der fremmer tilpasningen af lønninger efter produktiviteten på sektor- og/eller virksomhedsniveau. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i henhold til national praksis undersøge muligheden for midlertidig suspension, efter gensidig aftale, af kollektive overenskomster på virksomhedsniveau. Senest i september 2014 fremsætte forslag til midlertidig suspension, efter gensidig aftale, af kollektive overenskomster på virksomhedsniveau og forslag til ændring af de tilbageværende kollektive overenskomster.

3.

Senest i marts 2015 fremlægge en uafhængig evaluering af de seneste reformer af systemet med sikkerhed i ansættelsen samt en handlingsplan for eventuelle nye reformer, der kan løse problemet med det segmenterede arbejdsmarked. Videreføre den igangværende reform af den aktive arbejdsmarkedspolitik og den offentlige arbejdsformidling, som har til formål at øge beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen, især ved at forbedre jobrådgivningen/jobsøgningsbistanden samt aktiverings/sanktionssystemerne med henblik på at reducere langtidsledigheden og få integreret de personer, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed, især ved at foregribe, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt, og ved at nå ud til unge, der ikke er registreret, i overensstemmelse med målene for en ungdomsgaranti. Sørge for, at socialhjælpens, herunder minimumsindkomstordningens, dækning er passende og samtidig sikre en effektiv aktivering af personer på overførselsindkomst.

4.

Forbedre uddannelsessystemets kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans for at mindske skolefrafaldet og rette op på den lave gennemførelsesprocent på uddannelserne. Sikre et effektivt offentligt forbrug i uddannelsessektoren og mindske uoverensstemmelsen mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, bl.a. ved at højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive og foranstalte et samarbejde med erhvervslivet. Øge samarbejdet mellem offentlige forskningsaktiviteter og erhvervslivet og fremme videnoverførsel.

5.

Føre tilsyn med bankernes likviditetsstilling og potentielle kapitalunderskud, bl.a. ved hjælp af tematiske inspektioner på stedet samt stresstests. Vurdere bankernes genopretningsplaner og forbedre evalueringsprocessen, hvor det er nødvendigt. Gennemføre en samlet strategi for at nedbringe virksomhedernes gældsbyrde og styrke indsatsen for at øge udbuddet af finansieringsmuligheder, herunder til udvikling af nye forretningsidéer, ved at gøre gældsomlægningsværktøjerne (især PER og SIREVE) mere effektive for rentable virksomheder, indføre incitamenter for banker og debitorer til at deltage i omstruktureringsprocesser på et tidligt tidspunkt og forbedre adgangen til finansiering via kapitalmarkedet. Sørge for, at de fastlagte foranstaltninger bidrager til omfordelingen af midler til økonomiens produktive sektorer, herunder rentable små og mellemstore virksomheder, og samtidig undgå risici for de offentlige finanser og den finansielle stabilitet. Inden udgangen af september 2014 gennemføre et system for tidlig varsling, primært til tilsynsformål, for at identificere virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, med en høj sandsynlighed for misligholdelse, fordi de har en særlig stor gæld, dvs. et system, som indirekte kan fremme en tidlig omstrukturering af virksomhedernes gæld.

6.

Gennemføre det andet og tredje sæt foranstaltninger i energisektoren, som skal nedbringe økonomiens energiomkostninger og samtidig udligne eltarifgælden inden 2020 og nøje følge gennemførelsen. Forbedre den grænseoverskridende integration af energinettene og fremskynde gennemførelsen af sammenkoblingsprojekter for el og gas. Gennemføre den overordnede, langsigtede transportplan og det »kronogram«, der fastlægger reformerne i havnesektoren. Færdiggøre transportkoncessionerne for storbyområderne Lissabon og Porto. Sørge for, at genforhandlingerne af de nuværende havnekoncessioner og de nye godkendelsesordninger er resultatorienterede og i tråd med det indre markeds principper, især indkøbsreglerne. Sørge for, at den nationale tilsynsmyndighed på transportområdet er fuldstændig uafhængig og operationel inden udgangen af september 2014. Sikre statsejede virksomheders finansielle bæredygtighed i transportsektoren. Øge effektiviteten og konkurrencen i jernbanesektoren ved at gennemføre planen for CP Cargas konkurrenceevne efter overdragelsen af godsterminalerne og samtidig sikre den statsejede infrastrukturforvalters og jernbaneselskabernes forvaltningsmæssige uafhængighed.

7.

Yderligere forbedre evalueringen af boligmarkedet, bl.a. ved inden udgangen af 2014 at indføre en mere systematisk ramme for overvågning og rapportering og offentliggøre en samlet rapport om den sorte økonomi på dette marked. Fortsætte indsatsen for at foretage yderligere kortlægninger af de reguleringsmæssige byrder med henblik på senest i marts 2015 at have kortlagt alle sektorer. Inden udgangen af september 2014 vedtage og gennemføre de tilbageværende dekreter om licensudstedelse og sektorbaserede ændringer. Inden udgangen af september 2014 afskaffe de tilbageværende restriktioner i sektoren for liberale tjenesteydelser og vedtage de ændrede vedtægter for erhvervsorganisationer, som endnu ikke er blevet vedtaget under det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Rette op den offentlige sektors forsinkede betalinger. Sørge for, at de nationale tilsynsmyndigheder og konkurrencemyndigheden har tilstrækkelige ressourcer.

8.

Fortsat rationalisere og modernisere den centrale, regionale og lokale offentlige forvaltning. Gennemføre de reformer, der skal gøre retssystemet mere effektivt og øge gennemsigtigheden. Optrappe indsatsen for at evaluere gennemførelsen af de reformer, som blev indført under det makroøkonomiske tilpasningsprogram, samt planlagte og kommende reformer. Navnlig indføre obligatoriske, systematiske forudgående og efterfølgende evalueringer i lovgivningsprocessen. Indføre en funktionelt uafhængig central evalueringsenhed på regeringsniveau, som hver sjette måned skal vurdere og aflægge rapport om gennemførelsen af disse reformer, herunder overensstemmelsen med den forudgående konsekvensvurdering, og om nødvendigt træffe afhjælpende foranstaltninger.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/109

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Rumæniens nationale reformprogram for 2013 og afgav udtalelse om Rumæniens 2013-konvergensprogram for 2012-2016.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2014 for samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 6. maj 2014 forelagde Rumænien sit nationale reformprogram for 2014 og den 5. maj 2014 sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Den 22. oktober 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/513/EU (4) om mellemfristet finansiel bistand til Rumænien på op til 2 mia. EUR indtil september 2015. I betragtning af den aktuelle situation med ustabile kapitalstrømme, som navnlig berører nye vækstmarkeder, risiciene for det makroøkonomiske scenario og de resterende svagheder i banksektoren blev det anset for hensigtsmæssigt at yde forebyggende mellemfristet finansiel bistand til Rumænien under mekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet. Selv om Rumænien under de aktuelle markedsforhold ikke agter at anmode om udbetaling af midler, forventes den forebyggende bistand at kunne bidrage til at konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle stabilitet og gennem strukturreformer øge robustheden og vækstpotentialet i økonomien. Aftalememorandummet af 6. november 2013 og de efterfølgende supplementer om fastsættelse af de betingelser, der skal opfyldes inden for rammerne af EU's forebyggende bistand, supplerer og støtter de landespecifikke henstillinger i det europæiske semester. EU's forebyggende bistand forudsætter, at Rumænien gennemfører et omfattende økonomisk politisk program med særligt fokus på strukturelle reformforanstaltninger, herunder de landespecifikke henstillinger, der vedrører administrativ kapacitet, produktmarkedsreformer, erhvervsklimaet, arbejdsmarkedet, pensioner, statsejede virksomheder og sundhedssektoren. Denne dagsorden fritager ikke regeringen for fuldt ud at gennemføre alle de landespecifikke henstillinger. Den politiske prioritering, gennemførelse og koordinering, der er nødvendig for at gennemføre aftalememorandummet og de landespecifikke henstillinger, skal indgå på sammenhængende vis, når der træffes prioriterede beslutninger.

(9)

Formålet med den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet for 2014, er at opfylde den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP i 2015, der afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten, og efterfølgende holde dette niveau. Rumænien har i 2014 mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningskursen hen imod den mellemfristede målsætning for projekter, der finansieres i fællesskab. Der skal kompenseres for den midlertidige afvigelse i det følgende år. Konvergensprogrammet foreskriver en stabilisering af den (genberegnede) strukturelle saldo i 2014 og en forbedring på 0,8 % af BNP i 2015. Udgifterne forventes at stige i et tempo, der overholder benchmarket for udgifter i både 2014 og 2015. Gældskvoten forventes at nå 40 % i 2015 og falde i 2016-2017. Generelt er den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Det er generelt i overensstemmelse med forårsprognosen for 2014 fra Kommissionens tjenestegrene. Det potentielle BNP-skøn, der ligger til grund for konvergensprogrammet, er imidlertid en smule højere, væsentligst på grund af mere optimistiske udsigter for arbejdsmarkedet. Der er risici for budgetplanerne for 2014 vedrørende udgiftskontrol og en lavere end forventet skatteopkrævning. Endvidere er de foranstaltninger, der ligger til grund for den finanspolitiske kurs for 2015 og derefter, endnu ikke specificeret.

Ifølge Kommissionens prognoser vil Rumænien i 2014 på trods af en mindre forværring af den strukturelle saldo i 2014 opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten under hensyntagen til den midlertidige afvigelse for projekter, der finansieres i fællesskab. For 2015 er der en risiko for en betydelig afvigelse fra den krævede strukturelle tilpasning under hensyntagen til den kompensation for den tilladte midlertidige afvigelse for projekter, der finansieres i fællesskab. Endvidere forventes Rumænien at afvige fra benchmarket for udgifter i 2015. Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at konvergensprogrammet medfører risiko for en betydelig afvigelse fra kravene i den præventive del i 2015.

(10)

Skattesvig og skatteunddragelse på momsområdet, herunder grænseoverskridende ordninger, afgifter, sociale sikringsbidrag og indkomstskat, er fortsat en stor udfordring. Mærkbare fremskridt med bekæmpelse af sort arbejde er begrænsede, og håndhævelse af skattelovgivningen hindres af manglen på realistiske og bindende gennemførelsesforanstaltninger og et utilstrækkeligt fokus på forebyggelse. En reform af skatteforvaltningen for at gøre den mere effektiv er i gang; grænseoverskridende administrativt samarbejde, navnlig på momsområdet, er fortsat begrænset. Skattekilen for lav- og mellemindkomster er fortsat høj og ansporer til sort arbejde og manglende opgivelse af indkomster. Der er sket visse fremskridt inden for miljøbeskatning, idet beskatningssystemet for motorkøretøjer blev forbedret og afgifterne på brændstof blev sat op og underkastet automatisk indeksering. Rumænien står over for risici for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, navnlig på grund af aldersrelaterede udgifter. Der er problemer med hensyn til pensionssystemets holdbarhed og hensigtsmæssighed på grund af et lavt antal beskæftigede bidragsydere i forhold til antallet af pensionerede. Rumænien har taget skridt til at ensrette pensionsalderen for mænd og kvinder i 2035.

(11)

Ineffektiv ressourceanvendelse og dårlig forvaltning øger risikoen for sundhedssektorens finansielle holdbarhed. Udbredte uformelle betalinger inden for det offentlige sundhedsvæsen hindrer yderligere adgangen til systemet og svækker systemets effektivitet og kvalitet. Der er iværksat reformer, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv og øge den finansielle holdbarhed, men det er nødvendigt med en yderligere indsats. Nogle af foranstaltningerne er forsinkede og lider af utilstrækkelig finansiering og tjenesternes lave kapacitet. En nedbringelse af den overdrevne brug af hospitalsindlæggelser og en styrkelse af den primære sundhedspleje og henvisningssystemerne vil gøre systemet mere omkostningseffektivt. Der er iværksat yderligere reformer af sundhedssystemet for at forbedre befolkningens sundhed, bl.a. ved at sikre lige adgang til sundhedstjenester af høj kvalitet.

(12)

En høj andel af ikkeerhvervsaktive, utilstrækkelig udnyttelse af den potentielle arbejdskraft og behovet for at øge arbejdsstyrkens kvalitet og produktivitet er de væsentligste udfordringer for det rumænske arbejdsmarked. Kvaliteten af den offentlige jobsøgning og omskoling er stadig lav på trods af visse mindre foranstaltninger. Begrænsede ressourcer i den offentlige arbejdsformidling og en manglende måling af resultater hindrer en effektiv levering af personaliserede tjenester til jobsøgere, tjenester til arbejdsgivere og integration af aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker. Rumænien har et stort og stigende antal unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse (17,3 % i 2013). En national strategi for aktiv aldring for at støtte en stigning i ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er blevet forsinket og forventes nu klar ved udgangen af 2014.

(13)

Der findes ikke gennemsigtige retningslinjer for fastsættelse af mindstelønninger med inddragelse af arbejdsmarkedets parter med henblik på at støtte beskæftigelsen og konkurrenceevnen og sikre arbejdsindkomsten på holdbar vis.

(14)

Uddannelsesreformen fra 2011, der fastsætter en langsigtet dagsorden for et kvalitetsløft af uddannelse på alle niveauer, er endnu ikke fuldt operationel på grund af utilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer. Efter et skarpt fald i erhvervsuddannelserne i de sidste tyve år er der igangsat flere reformer og pilotprojekter i de seneste år, men udbuddet af erhvervsuddannelser, deres relevans for arbejdsmarkedet og erhvervslivets engagement i uddannelse på arbejdspladsen og praktikpladser er fortsat på et utilstrækkeligt niveau. Der er fortsat et betydeligt kvalifikationsmismatch for personer med en videregående uddannelse, og forbindelsen mellem erhvervslivet og den akademiske verden er ringe, hvilket fremgår af en høj arbejdsløshedsprocent og af det forhold, at mange universitetsuddannede enten er ansat i job, der ikke svarer til deres uddannelse, eller i job, der kræver færre kvalifikationer. Deltagelsen i livslang uddannelse er fortsat en af de laveste i Unionen. Skolefrafaldet er fortsat et af de højeste i Unionen og er nu større end før 2010, hvilket navnlig berører romaer. Kvinders beskæftigelse hindres af et lavt udbud af og begrænset adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder, navnlig for børn på 0-3 år.

(15)

Fattigdomsbekæmpelse er fortsat en stor udfordring. På trods af den forholdsvis stabile beskæftigelsessituation er husholdningernes bruttoindkomst faldet, og indkomstuligheden har været stigende. Familier med børn er især ramt. Der var kun begrænsede fremskridt med at fremskynde overgangen fra institutionel til alternativ pasning af børn, som mangler forældreomsorg. Der er fortsat et stort antal personer med handicap på store institutioner, og tjenester til handicappede er ikke tilstrækkeligt udviklede. De sociale ydelsers ringe udbredelse, dækning og hensigtsmæssighed er en udfordring for de sociale ydelsers effektivitet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Indførelsen af en mindsteløn, der kombinerer tre eksisterende sociale ydelser (den garanterede mindsteløn, familieydelser og varmetilskud), som er planlagt til 2015, er blevet forsinket. Gennemførelsen af den nationale strategi for integration af romaer startede i 2012, men bevillingen til gennemførelse af væsentlige handlingsplaner var utilstrækkelig, og resultaterne er beskedne. Revisionen af strategien og gennemførelsen af de reviderede handlingsplaner er forsinket.

(16)

Den offentlige forvaltnings ringe kapacitet med hensyn til at udvikle og gennemføre politikker er en af de største udfordringer for Rumænien, idet den skader landets generelle udvikling, erhvervsklimaet og kapaciteten til at foretage offentlige investeringer, og ikke giver mulighed for at yde offentlige tjenester af ordentlig kvalitet. De strukturelle årsager, der har ført til en lav administrativ kapacitet, blev analyseret i 2013. På den baggrund er der i øjeblikket ved at blive udarbejdet en strategi for 2014-2020 om en styrkelse af den offentlige forvaltning, og den forventes færdiggjort i midten af 2014.

(17)

På trods af betydelige fremskridt er udnyttelsen af EU-midler fortsat den laveste i Unionen. Fortsat svage forvaltnings- og kontrolsystemer og offentlige udbudsprocedurer kan have negative konsekvenser for udarbejdelsen og gennemførelsen af næste generation af programmer. Den strategiske planlægning og politiske prioritering på regeringsniveau og den politiske prioritering og flerårige budgetplanlægning i fagministerierne med store investeringsporteføljer er fortsat en udfordring. Lovgivningen om offentlige udbud lider af ustabilitet og manglende sammenhæng. Det institutionelle set-up med en række aktører og hyppigt overlappende ansvarsområder er ikke indrettet på at afhjælpe manglerne og yde de ordregivende myndigheder den nødvendige rådgivning. Korruption og interessekonflikter er fortsat et problem for de ordregivende myndigheder. Et system til forudgående kontrol af, om der er interessekonflikter i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbsaftaler, forventes at blive operationelt ved udgangen af 2014.

(18)

Den dårlige kvalitet af lovgivningen og manglende gennemsigtighed for de reguleringsmæssige rammer er en hindring for erhvervslivet og borgerne. Procedurerne for opnåelse af elektricitet, behandling af byggetilladelser og betaling af skatter er stadig komplekse. Uklare ejendomsrettigheder er en yderligere udfordring for Rumæniens erhvervsklima; under 50 % af ejendommene registreres i matrikelbogen og kun omkring 15 % af ejendomsregistreringerne kontrolleres og registreres digitalt. Rumænien har gjort visse fremskridt med at forbedre kvaliteten, uafhængigheden og effektiviteten af retsvæsenet og med bekæmpelse af korruption, men disse områder er fortsat et problem for erhvervslivet, der efterspørger effektive retsmidler. Modstanden over for integritetsforanstaltninger og korruptionsbekæmpende foranstaltninger på politisk og administrativt niveau er stadig stærk.

(19)

Prisregulering på elektricitetsmarkedet for industrikunder stoppede i 2013, og udfasningen af gas- og elprisreguleringen er i gang. Effektivitet og gennemsigtighed i forvaltningen af statsejede virksomheder i disse sektorer er en stor udfordring. Liberaliseringen af energipriserne forventes at være et incitament til at fremme energieffektiviteten, selv om det er nødvendigt med konkrete foranstaltninger og ressourceforpligtelser for yderligere at forbedre energieffektiviteten i boligerne, i fjernvarmenettet, i industrien og inden for bytransport. Integrationen af Rumæniens el- og gasmarkeder i EU-markederne er fortsat ufuldstændig, og der er stadig betydelige hindringer for etableringen af grænseoverskridende gassammenkoblinger, der kunne bidrage til en større spredning af forsyningskilder.

(20)

Den underudviklede grundlæggende transportinfrastruktur er fortsat en flaskehals for vækst. Høj vækst i bilparken og vejinfrastrukturens ringe kvalitet er en hindring for erhvervslivet og økonomien. Dårlig vedligeholdelse af jernbanenettet har påvirket sikkerhed og driftssikkerhed. Fragttransport på de indre vandveje er langt under potentialet, navnlig på Donau. Ineffektivitet og manglende gennemsigtighed i forvaltningen af statsejede virksomheder i transportsektoren hindrer udviklingen af netinfrastrukturer.

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Rumæniens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor.

(22)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 2 nedenfor —

1.

Gennemføre EU's/IMF's finansielle støtteprogram ved fuldt ud at takle de politiske forbehold, der indgår i aftalememorandummet fra 6. november 2013 og de efterfølgende supplementer, der supplerer og støtter gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger.

2.

Gennemføre budgetstrategien for 2014, styrke den budgetmæssige indsats for at nå den mellemfristede målsætning i 2015 i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til betalingsbalanceprogrammet og som fastsat i konvergensprogrammet for 2014, bl.a. ved at specificere de underliggende foranstaltninger, og derefter fastholde den mellemfristede målsætning. Forbedre skatteopkrævningen ved fortsat at gennemføre en samlet strategi for håndhævelse af skattelovgivningen og styrke bestræbelserne på at nedbringe momssvig. Bekæmpe sort arbejde. Mindske skattetrykket for lav- og mellemindkomster på en budgetneutral måde. Afslutte den pensionsreform, der blev påbegyndt i 2010, ved at indføre samme pensionsalder for mænd og kvinder.

3.

Fremskynde reformer af sundhedssektoren for at øge effektiviteten, kvaliteten og adgangen dertil, navnlig for dårligt stillede personer og afsidesliggende og isolerede samfundsgrupper. Styrke indsatsen for at mindske uformelle betalinger, herunder gennem egentlige forvaltnings- og kontrolsystemer.

4.

Styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og kapaciteten for det nationale arbejdsformidlingskontor. Være særlig opmærksom på aktivering af unge, der ikke er registreret. Styrke foranstaltningerne for at fremme ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejde klare retningslinjer for en gennemsigtig fastsættelse af mindstelønninger under hensyntagen til den økonomiske situation og arbejdsmarkedssituationen.

5.

Forbedre kvaliteten af og adgangen til erhvervsuddannelser, praktikpladser, videregående uddannelser og livslang læring og sikre tilpasning til arbejdsmarkedets behov. Sikre adgang til førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder.

6.

For at bekæmpe fattigdom forbedre sociale ydelsers produktivitet og effektivitet, navnlig ydelser til børn, og fortsætte reformen af social bistand, så den i højere grad knyttes til aktiveringsforanstaltninger. Fremskynde indsatsen for at gennemføre de planlagte foranstaltninger til fordel for integration af romaer på arbejdsmarkedet, øge skolefremmødet og nedbringe skolefrafaldet gennem en partnerskabstilgang og en robust overvågningsmekanisme.

7.

Fremskynde indsatsen for at styrke den offentlige forvaltnings kapacitet, bl.a. ved at forbedre effektiviteten, forvaltningen af de menneskelige ressourcer og værktøjerne til beslutningstagning, koordineringen i og mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og ved at forbedre gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden. Fremskynde bestræbelserne på at øge udnyttelsen af EU-midler, styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne og øge kapaciteten for strategisk planlægning, herunder den flerårige budgetplanlægning. Takle de vedvarende mangler i de offentlige indkøbsprocedurer. Fortsat forbedre retssystemets kvalitet og effektivitet, bekæmpe korruption på alle niveauer og sikre en effektiv gennemførelse af retsafgørelser.

8.

Fremme konkurrence og effektivitet på energi- og transportområdet. Fremskynde ledelsesreformen i statsejede virksomheder i energi- og transportsektoren og øge deres effektivitet. Forbedre og strømline politikker til sikring af energieffektivitet. Forbedre den grænseoverskridende integration af energinetværk og prioritere muligheden for gennemstrømning i begge retninger i gassammenkoblinger.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/115

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sloveniens nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Sloveniens ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2016. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) afgav Kommissionen den 15. november 2013 sin udtalelse om Sloveniens udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Slovenien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Slovenien fortsat oplever uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og fortsatte markante politiske tiltag. Selvom ubalancerne er blevet mindre i 2013 takket være den makroøkonomiske tilpasning og politiske tiltag i Slovenien, betyder omfanget af de nødvendige korrektioner, at der stadig er betydelige risici. Det er især de risici, der skyldes en økonomisk struktur, der er karakteriseret ved svag virksomhedsledelse, en høj grad af statslig intervention i økonomien, tab af omkostningskonkurrenceevne, en gældsbyrde i virksomhederne og en stigende offentlig gæld, som kræver en særlig høj grad af opmærksomhed. Selvom der er sket betydelige fremskridt med hensyn til genoprettelsen af bankernes balance, er der stadig brug for en målrettet indsats for at sikre fuld gennemførelse af en omfattende strategi for banksektoren, som bl.a. skal omfatte omstrukturering, privatisering og øget kontrol.

(8)

Den 5. marts 2014 rettede Kommissionen en uafhængig henstilling til Slovenien, hvori myndighederne anmodes om at gøre en yderligere indsats for at sikre, at Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud overholdes fuldt ud, og om at aflægge rapport om yderligere foranstaltninger i et særskilt afsnit i stabilitetsprogrammet for 2014.

(9)

Den 15. april 2014 afleverede Slovenien sit nationale reformprogram for 2014 og den 24. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Formålet med budgetstrategien i stabilitetsprogrammet for 2014 er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 og at nå den mellemfristede målsætning senest i 2017. Stabilitetsprogrammet bekræfter den foregående mellemfristede målsætning om budgetbalance, hvilket er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den (genberegnede) strukturelle saldo forventes imidlertid ikke at nå den mellemfristede målsætning senest i 2017. I stabilitetsprogrammet planlægges det at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP i 2015 i overensstemmelse med målsætningen i henstillingen om det uforholdsmæssigt store underskud. Efter 2015 forudses der i stabilitetsprogrammet et støt fald i underskuddet, indtil dette forvandles til et overskud på 0,3 % af BNP i 2018. I stabilitetsprogrammet forventes det, at den offentlige gæld vil nå sit højeste niveau med 81,1 % af BNP i 2015, hvorefter den vil falde til 76 % i 2016. Generelt er den budgetstrategi, der skitseres i stabilitetsprogrammet, i overensstemmelse med kravene i vækst- og stabilitetspagten. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for stabilitetsprogrammets budgetfremskrivninger, og som er udarbejdet af et uafhængigt organ (Institute for Marcroeconomic Analysis and Development), er karakteriseret ved forsigtighed. I stabilitetsprogrammet udpeges en række yderligere foranstaltninger, der bidrager til begrænse efterslæbet i forhold til den påkrævede finanspolitiske indsats. På denne baggrund anses stabilitetsprogrammet for delvist at have svaret på Kommissionens uafhængige henstilling. Der er imidlertid stadig risiko for et negativt resultat, eftersom de foranstaltninger, der danner grundlag for stabilitetsprogrammet, ikke er tilstrækkeligt detaljerede, og mange af dem er endnu ikke vedtaget.

Alle yderligere rekapitaliseringsbehov i bankerne, som følge af den revision af kvaliteten af aktiver og den stresstest, der blev foretaget i Slovenien i 2013, vil øge underskuddet og gældskvoterne, mens indtægterne fra den vellykkede privatisering af statsejede enheder eller banker, der ikke er blevet indarbejdet i programmets fremskrivninger, vil reducere gældsbyrden. I henhold til Kommissionens prognose ligger den finanspolitiske indsats i perioden 2013-2014 1,4 % af BNP for lavt med hensyn til den (korrigerede) ændring af den strukturelle saldo og 0,5 % af BNP for lavt med hensyn til det de foranstaltninger, der ansås for nødvendige, da henstillingen om det uforholdsmæssigt store underskud blev fremsat. For 2015 forventes der i stabilitetsprogrammet et underskud, der er i overensstemmelse med henstillingen om det uforholdsmæssigt store underskud, hvorimod der i Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014 forventes et underskud på 3,1 % af BNP.

(11)

Derudover forventes det på grundlag af Kommissionens prognose, at den finanspolitiske indsats ikke vil kunne leve op til det niveau, som Rådet henstiller til for 2015, både set i forhold til ændringerne i den (korrigerede) strukturelle saldo og mængden af diskretionære foranstaltninger, der skal gennemføres. Baseret på dets vurdering af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens prognose er Rådet af den opfattelse, at der er behov for en forstærket indsats i 2014 og derefter med henblik på at sikre, at henstillingen om det uforholdsmæssigt store underskud overholdes fuldt ud, herunder at der gøres den nødvendige strukturelle indsats.

(12)

Med hensyn til de finanspolitiske regler vedtog parlamentet i 2013 et konstitutionelt grundlag for at etablere en regel om balance/overskud i strukturelle termer for det offentlige budget. Den nødvendige gennemførelseslovgivning, dvs. loven om budgetreglen, som skulle have været på plads i november 2013, er imidlertid endnu ikke vedtaget. Især mangler der at blive fastlagt det nødvendige retlige grundlag med henblik på at fastlægge et fungerende finansråds rolle, ansvarsområde og uafhængighed. Den rettidige gennemførelse af en omfattende revision af alle budgetbrugernes udgifter inden for nøgleudgiftsområdet sundhed vil kunne indkredse foranstaltninger, der kan understøtte den finanspolitiske konsolidering, og muligheder for at øge produktivitet og omkostningseffektivitet.

(13)

I 2013 blev det henstillet til Slovenien, at det styrker pensionssystemets langsigtede holdbarhed og sikrer produktiviteten, omkostningseffektiviteten og kvaliteten i sektoren for langtidspleje. Slovenien har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger som svar på denne henstilling. En evaluering af pensionsreformen fra 2012 blev gennemført i april 2014, og de første resultater er positive. Selvom der er opnået visse finanspolitiske besparelser, er pensionsstørrelserne fortsat uændrede. Slovenien står over for store finanspolitiske risici på mellemlangt og langt sigt, hvilket hovedsageligt kan tilskrives aldersrelaterede udgifter som følge af de demografiske ændringer i landet. Derfor er der behov for mellemfristede reformer af pensions- og plejesystemerne, hvis de samlede udgifter skal kunne stabilisere sig på mellemlangt og langt sigt, og pensionernes tilstrækkelighed og adgangen til langtidspleje skal kunne sikres. Myndighederne planlægger at udarbejde en hvidbog til en kommende stor pensionsreform. En plan for en langsigtet plejereform blev vedtaget i slutningen af 2013, og den nødvendige lovgivning forventes i slutningen af 2014. Der er imidlertid risiko for, at den bliver forsinket, fordi den igangværende omstrukturering af sundhedsforsikringen halter bagefter.

(14)

Situationen på arbejdsmarkedet er forværret. Arbejdsløsheden nåede op på 10,3 % i 2013, og ungdomsarbejdsløsheden steg til 21,6 % samme år, mens andelen af unge, der hverken var i arbejde eller uddannelse, steg med 2,1 procentpoint fra 2011 til 2013. Evalueringen af den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget i 2013, peger på en faldende opdeling mellem fastansættelse og tidsbegrænsede kontrakter, hvilket dog også skyldes øget anvendelse af andre former for ikkepermanente kontrakter, mens effekten af incitamenter til ansættelse af ældre og unge fortsat er uklar. Fastlæggelsen af bedre regler for studenterarbejde skal også bidrage til at begrænse opdelingen af arbejdsmarkedet. En ny lov venter på at blive vedtaget, men der er bekymringer om, hvorvidt den i tilstrækkelig grad kan rette op på manglerne i de tidligere regler. Regeringen har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gennemføre sidste års henstilling om mindstelønnen, som fortsat indeksreguleres efter inflationen, selvom loven om mindsteløn tillader en indeksregulering efter andre økonomiske forhold. Der er blevet gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at udvikle effektive og skræddersyede arbejdsmarkedspolitiske tiltag og løse problemer med manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer.

(15)

Regeringen har gjort betydelige fremskridt med hensyn til henstillingen om stabilitet i banksektoren, idet der er foretaget en revision af kvaliteten af aktiver og en stresstest, der er blevet gennemført hurtige rekapitaliseringer, og misligholdte lån er blevet overført til bankaktivselskabet (Bank Asset Management Company). Arbejdet er imidlertid langt fra færdigt, og der er behov for en målrettet indsats for at gennemføre den omfattende strategi for banksektoren, som blev annonceret i december 2013, herunder omstrukturering, privatisering og øget overvågning. Mængden af misligholdte lån i banksystemet er fortsat højt. Det er derfor vigtigt for bankerne at opbygge intern kapacitet til afvikling af misligholdte lån, herunder at styrke den interne håndtering af aktiver og omstrukturere enheder, således at håndteringen af misligholdte lån fremskyndes med henblik på at maksimere realiseringsværdien og bevare levedygtige virksomheder. Enhver yderligere overførsel af misligholdte lån til bankaktivselskabet bør være omhyggeligt udformet med henblik på en hurtig og effektiv omstrukturering af virksomhedskreditter, især hvor der er tale om komplekse, indbyrdes forbundne koncernlån. Der afventes en omfattende ledelsesstrategi og forretningsplan, som kan underbygge indfrielsesmålene for bankaktivselskabet. På baggrund af erfaringerne fra revisionen af kvaliteten af aktiver og stresstesten er det nødvendigt med yderligere omfattende foranstaltninger til forbedring af ledelse og overvågning for alle banker, især for dem, der fortsat er statsejede, ved at styrke risikostyringen, udvide kreditbevillingsprocedurerne og forbedre datakvalitet og datatilgængelighed med henblik på at reducere mængden af misligholdte lån og inddæmme fremtidige risici.

(16)

Regeringen har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gennemføre henstillingerne om ledelsen i de statsejede virksomheder, som står for en sjettedel af den samlede værditilvækst i økonomien og indgår i komplekse forbindelser af indenlandske banker, forsikringsselskaber og ikkefinansielle virksomheder med en betydelig grad af krydsejerskab. Niveauet af statslig indflydelse skaber betydelige risici for de offentlige finanser, både direkte og indirekte, via forpligtelser som følge af garantistillelse. En sammenhængende strategi for forvaltningen af statsejede virksomheder vil sammen med en bedre virksomhedsledelse kunne skabe et mere gunstigt miljø for at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Selvom der i maj 2013 blev taget de første skridt ved at udarbejde en liste over 15 virksomheder, der skal privatiseres inden for en kortere periode, har resultaterne været blandede, og der er en betydelig risiko for, at fristerne ikke vil blive overholdt. Den nye lovgivning vedrørende Slovenian Sovereign Holding, der er et instrument til konsolidere forvaltningen af statsejerskab, er med en vis forsinkelse blevet indført i april 2014. Der afventes en omfattende strategi og en præcis klassificering af, hvad der er og ikke er kerneaktiver, herunder dem, der er øremærket til privatisering. Der er behov for at identificere og gennemføre foranstaltninger, der kan sikre omstruktureringsprocessen og opnåelse af dennes mål, herunder bl.a. at maksimere realiseringsværdien for kreditorer og opstille en liste over de mest hastende sager med henblik på at løse dem hurtigt.

(17)

Den lovgivningsmæssige ramme for insolvens blev ændret i 2013 med henblik på at fremme en rettidig afvikling af misligholdte lån, men den nye ramme har endnu ikke for alvor stået sin prøve. Et højt gældsniveau og finansiel nød har begrænset erhvervssektorens evne til at investere i fremtidige projekter. Det presserende behov for finansiel og operationel omstrukturering af erhvervssektoren har endnu ikke fundet sted i stor skala. Der er behov for en konsolideret oversigt over krediteksponeringen i banksystemet i alle dens former med henblik på at fremskynde afviklingen af misligholdte lån og muliggøre omstruktureringsforhandlinger, især i tilfælde af komplekse og indbyrdes forbundne koncernlån. En centraliseret taskforce bestående af erfarne repræsentanter for alle interessenter kunne tage initiativet og understøtte og fremskynde denne proces. I mellemtiden er det afgørende, at flere igangværende hastesager under bankaktivselskabet lukkes hurtigt og effektiv.

(18)

På trods af landets potentiale har Slovenien en af de laveste beholdninger af udenlandske direkte investeringer i Unionen (34,1 % af BNP i forhold til 47,1 % af BNP som gennemsnit i Unionen i 2012). Selvom privatisering og omstrukturering af virksomheder giver private investorer mange nye muligheder, er der tegn på, at det utilstrækkeligt udviklede erhvervsklima og den utilstrækkeligt udviklede erhvervskultur forhindrer Slovenien i at udnytte disse muligheder fuldt ud. I 2012 påbegyndtes en deregulering af lovregulerede erhverv, og indtil videre er antallet blevet reduceret fra 323 til 262. En yderligere deregulering af de lovregulerede erhverv ville bidrage til at øge antallet af indenlandske og udenlandske tjenesteudbydere og derved være med til at styrke konkurrenceevnen. Der er potentiale for at øge sammenhængen mellem de foranstaltninger, hvis formål det er at styrke erhvervsklimaet og iværksætterånden. I denne sammenhæng vil den kommende intelligente specialiseringsstrategi under de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020 gøre det muligt at fokusere på centrale foranstaltninger som f.eks. at skabe omsættelige innovative produkter.

(19)

Slovenien er i en tidlig fase af forberedelsen af omfattende forslag til reformer af den offentlige sektor (som senest skal vedtages i januar 2015). I denne sammenhæng er Slovenien nødt til at genetablere kvaliteten og troværdigheden i den offentlige forvaltning. Slovenien har gjort visse fremskridt med hensyn til at forbedre retssystemets kvalitet og har reduceret antallet af udestående sager. En reform af sagshåndteringen i handels- og civilretten har forbedret domstolssystemets funktion. Den positive tendens inden for civil- og handelsretlige sager er fortsat.

(20)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 8 nedenfor.

(21)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(22)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 8 nedenfor.

(23)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovenien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Styrke budgetstrategien med tilstrækkeligt specificerede strukturelle foranstaltninger for 2014 og videre frem med henblik på at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 ved at gennemføre den strukturelle tilpasning, der er beskrevet i Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. Søge en strukturel justering på mindst 0,5 % af BNP hvert år efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og forsøge at opnå mere under gode økonomiske betingelser eller forsøge at sikre, at gældsreglen overholdes med henblik på at bringe den høje offentlige gældskvote ind på en holdbar, nedadgående kurs. Øge troværdigheden i finanspolitikken ved endeligt at vedtage en regel for balance/overskud i strukturelle termer, gøre den mellemfristede budgetmæssige ramme bindende, mere omfattende og gennemsigtig, etablere det nødvendige lovgrundlag for et velfungerende finansråd, der fastlægger dets ansvarsområde i budgetproceduren, og indføre klare proceduremæssige bestemmelser for overvågningen af budgetresultaterne så hurtigt som muligt. Igangsætte en omfattende revision, som dækker udgifter på statsligt og lokalt niveau, direkte og indirekte budgetbrugere og kommunalt ejede udbydere af tjenester og udstyr på sundhedsområdet inden udgangen af 2014 med henblik på at opnå besparelser på budgettet i 2015 og videre frem.

2.

Vedtage foranstaltninger til sikring af pensionssystemets holdbarhed og pensionernes tilstrækkelighed efter 2020 på grundlag af den offentlige høring, herunder at justere nøgleparametre, f.eks. ved at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levealder og opfordre til private bidrag til pensionssystemets anden søjle. Begrænse aldersrelaterede udgifter på langt sigt ved at målrette ydelser mod dem, der har de største behov, og ændre fokus fra institutionel pleje til pleje i hjemmet.

3.

Lave en social aftale efter at have konsulteret arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den nationale praksis inden udgangen af 2014, således at lønudviklingen, herunder mindstelønnen, kommer til at bidrage til konkurrenceevnen, den hjemlige efterspørgsel og jobskabelsen. Redefinere mindstelønnens sammensætning og revidere det dertilhørende indekseringssystem. Træffe foranstaltninger med henblik på at begrænse opdelingen af arbejdsmarkedet, navnlig vedrørende effektiviteten af incitamenterne til at ansætte unge og ældre og brugen civilretlige kontrakter. Vedtage loven om studenterarbejde. Prioritere at hjælpe unge, der ikke er registreret hos arbejdsformidlingen, ved at sikre denne tilstrækkelig kapacitet. Øge beskæftigelsen blandt lavt kvalificerede og ældre arbejdstagere ved at tilpasse arbejdsmiljøet til et længere arbejdsliv og fokusere ressourcerne på skræddersyede arbejdsmarkedsforanstaltninger og samtidig øge deres effektivitet. Rette opmærksomheden mod den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer ved at gøre erhvervsuddannelsesprogrammer mere attraktive og ved at udvikle samarbejdet med relevante interessenter om at vurdere behov på arbejdsmarkedet.

4.

Gennemføre privatiseringen af NKBM i 2014 som planlagt, forberede privatisering af Abanka i 2015 og fortsætte den hurtige gennemførelse af omstruktureringsplaner for de banker, der modtager statsstøtte, og den nødvendige konsolidering af banksektoren. Færdiggøre den omfattende handlingsplan for bankerne i august 2014 på baggrund af revisionen af aktiver og stresstesten, herunder træffe specifikke foranstaltninger til at forbedre ledelse, overvågning, risikostyring, kreditbevillingsprocedure og datakvalitet og datatilgængelighed. Øge bankernes evne til at afvikle misligholdte lån ved at styrke den interne håndtering af aktiver og ved at omstrukturere enheder. Præcisere bankaktivselskabets mandat ved senest i september 2014 at offentliggøre en omfattende ledelsesstrategi og forretningsplan, der detaljeret beskriver dets rolle i omstruktureringen af dets aktiver, indfrielsesmål, budgetter, planer for håndtering af aktiver og forventede afkast, samtidig med at tilstrækkelige ressourcer sikres.

5.

Fortsætte med at gennemføre de i 2013 annoncerede privatiseringer inden for de fastsatte frister. Vedtage en strategi for Slovenian Sovereign Holding med en klar klassificering af aktiver i overensstemmelse med fristen og de definitioner, der er fastlagt i loven om Slovenian Sovereign Holding af 2014. Forpligte sig til en kortsigtet (et- til toårig) plan for afhændelse af en række nøje udvalgte aktiver med klare frister senest i november 2014. Gøre denne plan fuldt operationel som instrument til håndtering af de aktiver, der fortsat er i statseje, og afhændelse af de aktiver, der er øremærket til privatisering, i overensstemmelse med de fastlagte planer og inden for de ved lov fastlagte frister. Vedtage og gennemføre en kodeks for virksomhedsledelse for statsejede virksomheder senest i september 2014 med henblik på at sikre professionel, gennemsigtig og uafhængig ledelse.

6.

Færdiggøre en plan for omstrukturering af virksomheder i slutningen 2014 med klare prioriteter og en effektiv gennemførelsesprocedure. Oprette en central taskforce for omstrukturering af virksomheder, der overvåger og koordinerer omstruktureringsprocessen som helhed og stiller den nødvendige ekspertise, vejledning og rådgivning til rådighed, og som letter forhandlingsprocessen mellem alle de involverede interessenter. Opstille en liste over de mest hastende omstruktureringssager og samtidig maksimere realiseringsværdien for kreditorerne. Fremme anvendelse af de tilgængelige juridiske mekanismer og den bedste internationale praksis blandt alle interessenter i omstruktureringsprocessen. Evaluere de seneste ændringer i insolvenslovgivningen senest i september 2014 og være klar til at gennemføre eventuelle yderligere foranstaltninger. Reducere varigheden af retssager i første instans for tvister i civil- og handelsretlige sager yderligere, herunder sager under insolvenslovgivningen og antallet af udestående sager, især sager som omhandler retshåndhævelse og insolvens.

7.

Mindske hindringerne for at gøre forretning i Slovenien inden for områder, som er vigtige for den økonomiske udvikling, således at landet bliver mere attraktivt for direkte udenlandske investeringer, især gennem en hurtigere liberalisering af de lovregulerede erhverv og begrænsning af administrative byrder, herunder mere strømlinede godkendelsesprocedurer. Sikre konkurrenceagenturet tilstrækkelig autonomi og øge dets institutionelle uafhængighed. Samordne prioriteringerne og sikre sammenhæng mellem strategien for forskning og innovation fra 2011 og strategien for industripolitikken fra 2013 med de kommende strategier om intelligent specialisering og transport samt sikre at de hurtigt gennemføres, og at deres effektivitet vurderes.

8.

Træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe korruption, øge gennemsigtighed og ansvarlighed samt indføre ekstern evaluering af resultater og procedurer for kvalitetskontrol.

29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/122

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (3) om Slovakiets nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2012‐2016. Den 15. november fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Slovakiets udkast til en budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev identificeret som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale låneforhold i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 23. april 2014 afleverede Slovakiet sit nationale reformprogram for 2014 og sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Målet med den budgetstrategi, der er formuleret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at sikre bæredygtigheden af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og nå det mellemsigtede mål, som er et strukturelt underskud på ca. 0,5 % af BNP senest i 2017. Dette mål på mellemlang sigt er mere ambitiøst end det, stabilitets- og vækstpakken kræver. Slovakiets overordnede underskud på de offentlige finanser blev reduceret bæredygtigt til under 3 % af BNP i 2013. Den planlagte (nyberegnede) ændring af den strukturelle saldo for 2014 ville indebære, at Slovakiet afviger betydeligt fra den justeringskurs, der er fastlagt med henblik på at virkeliggøre det mellemsigtede mål. Den planlagte forbedring på 0,3 % af BNP skulle i 2015 kunne være på linje med reglerne i stabilitets- og vækstpakken. I de seneste år har stabilitetsprogrammet ikke sikret tilstrækkelig justering i forhold til det mellemsigtede mål. Udgifterne vil vokse i et tempo, der er i overensstemmelse med udgiftsmålet både i 2014 og 2015. Stabilitetsprogrammet tager sigte på, at hovedparten af konsolideringsindsatsen for at nå det mellemsigtede mål skal finde sted i 2016 og 2017. Ud fra en samlet vurdering frembyder den justering, der skal finde sted for at nå det mellemsigtede mål, risici med hensyn til opfyldelse af kravene i stabilitets- og vækstpakken. I stabilitetsprogrammet forventes det, at den offentlige gæld fortsat vil ligge under 60 % af BNP-referenceværdien i hele programmeringsperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetprojektionerne i stabilitetsprogrammet, som er godkendt af et uafhængigt organ (udvalget for makroøkonomiske prognoser), er realistisk.

De allerede kvantificerede foranstaltninger sikrer ikke, at myndighedernes finanspolitiske mål nås. Det er desuden ikke alle indtægtsforanstaltninger, der er tilstrækkeligt specificerede, og gennemførelsen af omkostningsbesparende reformer i statsadministrationen er behæftet med gennemførelsesrisici, mens det — som det tidligere har været tilfældet — kan blive svært at holde lønudviklingen i den offentlige sektor inden for de budgetterede rammer. På den anden side tager de tal, der er lagt frem i stabilitetsprogrammet, ikke hensyn til besparelser fra opbremsningen i den indenlandske gældsætning. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes 2014-forårsprognose, som omfatter effekten af udgiftsbesparelser på grund af gældsbremsen, vil afvigelsen fra tilpasningskursen blive mindre i 2014 end forventet i stabilitetsprogrammet, mens der er planlagt en tilstrækkelig strukturel tilpasning i 2015, og udgiftsmålet nås både i 2014 og 2015.

(9)

Både stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram har som målsætning at øge de vækstfremmende udgifter, men dette synes ikke at være fuldt understøttet af de tilhørende planer. Udgifterne til uddannelse fra det offentlige budget øges i 2014, men reduceres de efterfølgende år. Ud fra vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er det Rådets vurdering, at der er en risiko for, at man afviger fra tilpasningskursen for det mellemsigtede mål i 2014, mens der forventes en passende korrektion i 2015.

(10)