20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/1

---

Henstilling om en rådsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information

(ECB/2014/13)

(fremlagt af Den Europæiske Centralbank)

(2014/C 188/01)

BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 23. november 1998 vedtog Rådet for Den Europæiske Union Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (1). I overensstemmelse med artikel 107, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab rettede ECB tidligere henstilling ECB/1998/10 (2) til Rådet. Derefter rettede ECB ligeledes henstilling ECB/2008/9 (3) til Rådet forud for vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 951/2009 (4). Det er derfor hensigtsmæssigt at følge den samme procedure, som nu fremgår af artikel 129, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og indføre de foreslåede ændringer i forordning (EF) nr. 2533/98.

II.   KOMMENTARER TIL DE ENKELTE ARTIKLER

Anvendelse af statistisk information til udførelsen af tilsynsmæssige funktioner

For at mindske rapporteringsbyrden mest muligt, og så informationerne kun behøver at blive indsamlet én gang, har nationale centralbanker i henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2533/98 på nuværende tidspunkt beføjelse til at anvende fortrolig statistisk information ved udførelsen af deres funktioner på tilsynsområdet. Det bør præciseres, at ECB, som ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (5) har fået overdraget specifikke opgaver inden for tilsyn med kreditinstitutter, ligesom de nationale centralbanker, der har fået overdraget specifikke funktioner på tilsynsområdet, kan anvende fortrolig statistisk information med henblik på udførelsen af disse funktioner.

Samtidig bør det præciseres, at der kan overføres fortrolig statistisk information mellem ESCB's medlemmer og andre myndigheder i medlemsstaterne og Unionen med ansvar for a) tilsynet med finansielle institutioner, markeder og infrastrukturer og b) det finansielle systems stabilitet til den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for at støtte de respektive opgaver. Myndighederne kan bl.a. omfatte de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn og makroprudentiel overvågning, de europæiske tilsynsmyndigheder (6), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici samt myndigheder, der har beføjelser til at afvikle kreditinstitutter.

Henstilling om en

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).

(2)  Henstilling ECB/1998/10 om Rådets forordning (EF) om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT C 246 af 6.8.1998, s. 12).

(3)  Henstilling ECB/2008/9 om en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EUT C 251 af 3.10.2008, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 951/2009 af 9. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EUT L 269 af 14.10.2009, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(6)  De europæiske tilsynsmyndigheder er Den Europæiske Bankmyndighed, Den Europæiske Myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).

(8)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(9)  De europæiske tilsynsmyndigheder er Den Europæiske Bankmyndighed, Den Europæiske Myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/4

---

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked

(2014/C 188/02)

1.   INDLEDNING

1.

Denne meddelelse giver vejledning om vurderingen efter statsstøttereglerne af offentlig finansiering af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (i det følgende benævnt »vigtige projekter«).

2.

Vigtige projekter kan for EU's industri og økonomi udgøre et meget stort bidrag til den økonomiske vækst, beskæftigelsen og konkurrenceevnen i lyset af deres positive afsmittende virkning på det indre marked og samfundet i EU.

3.

Vigtige projekter gør det muligt at samle viden, ekspertise, finansielle ressourcer og økonomiske aktører fra hele EU, således at man kan afhjælpe store markedssvigt, systemiske svigt og samfundsmæssige udfordringer, som ellers ikke kunne afhjælpes. De er beregnet på at samle den offentlige og private sektor, således at der kan iværksættes store projekter, som giver EU og dens borgere betydelige fordele.

4.

Vigtige projekter kan være relevante for alle politikker og aktioner, som opfylder fælleseuropæiske mål, især hvad angår Europa 2020-målene (1), EU's flagskibsinitiativer og områder, der er centrale for økonomisk vækst, såsom central støtteteknologi (2).

5.

Initiativet om modernisering af EU's statsstøttepolitik (3) opfordrer til, at statsstøtte rettes mod mål af fælleseuropæisk interesse i overensstemmelse med prioriteterne i Europa 2020-dagsordenen, således at der kan gøres noget ved markedssvigt eller andre større systemiske svigt, som står i vejen for vækst og beskæftigelse og realiseringen af et integreret, dynamisk og konkurrencedygtigt indre marked. Hvis vigtige projekter skal gennemføres, forudsætter det ofte, at offentlige myndigheder deltager i væsentlig grad, da markedet ellers ikke ville finansiere sådanne projekter. I tilfælde af at offentlig finansiering af sådanne vigtige projekter udgør statsstøtte, fastlægger denne meddelelse de regler, der skal anvendes, således at det sikres, at de lige vilkår på det indre marked bevares.

6.

Regler om offentlig finansiering af vigtige projekter findes allerede i rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (4) og i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (5), som giver vejledning i anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). Moderniseringen af statsstøttereglerne er en god anledning til at ajourføre og samle den eksisterende vejledning i ét dokument, således at den bringes i overensstemmelse med Europa 2020-målene og målene med moderniseringen af statsstøttereglerne og udvides til andre områder, hvor den kunne finde anvendelse. Denne meddelelse erstatter derfor alle eksisterende bestemmelser om vigtige projekter. På den måde giver denne meddelelse medlemsstaterne specifik og tværgående vejledning, der har til formål at fremme udviklingen af vigtige samarbejdsprojekter, som fremmer fælleseuropæiske interesser.

7.

Ifølge traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), kan »støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse« betragtes som forenelig med det indre marked. Denne meddelelse indeholder retningslinjer for, hvilke kriterier Kommissionen vil anvende ved vurderingen af statsstøtte til fremme af de vigtige projekters gennemførelse. Den fastlægger for det første anvendelsesområdet og indeholder desuden en liste over de kriterier, Kommissionen vil anvende til at vurdere arten og vigtigheden af sådanne projekter med henblik på anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b). Den redegør dernæst for, hvordan Kommissionen vil vurdere, om offentlig finansiering af vigtige projekter er forenelig med det indre marked i henhold til statsstøttereglerne.

8.

Denne meddelelse udelukker ikke den mulighed, at støtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter også kan anses for at være forenelig med det indre marked på grundlag af andre traktatbestemmelser, især traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Statsstøttereglerne er ved at blive moderniseret for at give medlemsstaterne større mulighed for at yde støtte til vigtige projekter, som afhjælper markedssvigt og samhørighedsproblemer i forskellige områder for at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse. Disse bestemmelser tager dog ikke nødvendigvis fuldt ud højde for de vigtige projekters relevans, specificiteter og karakteristika, som kan kræve særlige bestemmelser om støtteberettigelse, forenelighed og procedurer, der behandles i nærværende dokument.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE

9.

Denne meddelelse finder anvendelse på vigtige projekter i alle økonomiske sektorer.

10.

Denne meddelelse finder ikke anvendelse på: a) foranstaltninger, der involverer støtte til kriseramte virksomheder, som omhandlet i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering (6) eller andre efterfølgende retningslinjer, som ændret eller erstattet b) foranstaltninger, som involverer støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked c) støtteforanstaltninger, som på grund af de betingelser, der er knyttet til dem, eller den måde, de finansieres på, i sig selv uundgåeligt medfører en krænkelse af EU-ret (7), især: — støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren har sit hovedkontor eller hovedsageligt er etableret i den relevante medlemsstat — støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren gør brug af nationalt producerede varer eller nationale tjenesteydelser — støtteforanstaltninger, der begrænser modtagernes mulighed for at udnytte FUI-resultater i andre medlemsstater.

3.   KRITERIER FOR STØTTEBERETTIGELSE

11.

Følgende kriterier ligger til grund for fastlæggelsen af, om et projekt er omfattet af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b):

3.1   Projektdefinition

12.

Den påtænkte støtte vedrører ét projekt, der er veldefineret for så vidt angår mål og vilkår for gennemførelsen, herunder deltagere og finansiering (8).

13.

Kommissionen kan også betragte et »integreret projekt«, dvs. en gruppe individuelle projekter, der indgår i en fælles struktur, en fælles køreplan eller et fælles program, der har samme mål og bygger på en kohærent systemisk tilgang, som støtteberettiget. De enkelte dele af det integrerede projekt kan relatere til forskellige niveauer i forsyningskæden, men skal være komplementære og være en forudsætning for, at det vigtige fælleseuropæiske mål kan opfyldes. (9)

3.2   Fælleseuropæisk interesse

3.2.1   Generelle kumulative kriterier

14.

Projektet skal på en konkret, klar og identificerbar måde bidrage til et eller flere EU-mål og skal have en væsentlig indflydelse på EU's konkurrencedygtighed, på bæredygtig vækst, på sociale udfordringer eller på værdiskabelsen i hele EU.

15.

Projektet skal repræsentere et væsentligt bidrag til EU's mål, f.eks. ved at være af afgørende betydning for Europa 2020-strategien, det europæiske forskningsrum, den europæiske strategi for centrale støtteteknologier (10), Europas energistrategi (11), rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (12), den europæiske strategi for energiforsyningssikkerhed (13), Europas elektronikstrategi, det transeuropæiske transport- og energinet, Unionens flagskibsinitiativer, såsom Innovation i EU (14), den digitale dagsorden for Europa (15), et ressourceeffektivt Europa (16) eller den integrerede industripolitik for en globaliseret verden (17).

16.

Projektet skal normalt involvere mere end én medlemsstat (18), og dets fordele må ikke være begrænset til de medlemsstater, der finansierer det, men skal komme en væsentlig del af EU til gode. Fordelene ved projektet skal være klart fastlagt på en konkret og identificerbar måde (19).

17.

Fordelene ved projektet må ikke være begrænset til de pågældende virksomheder eller den pågældende sektor, men skal være af bredere relevans og anvendelse for EU's økonomi eller samfund ved hjælp af positive afsmittende virkninger, som er klart defineret på en konkret og identificerbar måde (f.eks. ved at have systemiske virkninger på flere niveauer af værdikæden eller på markeder i forgående eller efterfølgende omsætningsled eller have alternative anvendelsesmuligheder i andre sektorer eller føre til modalskift).

18.

Projektet skal indebære samfinansiering fra støttemodtageren.

19.

Projektet skal respektere princippet om udfasning af miljøskadelige subsidier, jf. køreplanen til et ressourceeffektivt Europa (20) og adskillige rådskonklusioner (21).

3.2.2   Generelle positive indikatorer

20.

Ud over de kumulative kriterier i punkt 3.2.1. vil Kommissionen være mere positivt indstillet, hvis: a) projektet er udformet således, at det er muligt for alle interesserede medlemsstater at deltage under hensyntagen til projektets type, målene med det og finansieringsbehovet b) udformningen af projektet involverer Kommissionen eller et andet juridisk organ, som Kommissionens har delegeret sine beføjelser til, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank c) udvælgelsen af projektet involverer Kommissionen eller et andet juridisk organ, som Kommissionen har delegeret sine beføjelser til, forudsat at dette organ til dette formål fungerer som gennemførelsesstruktur d) projektets forvaltningsstruktur involverer Kommissionen — eller et andet juridisk organ, som Kommissionens har delegeret sine beføjelser til — og flere medlemsstater e) projekter involverer væsentlige samarbejdsrelationer hvad angår antal partnere, organisationer fra forskellige involverede sektorer eller virksomheder af forskellig størrelse f) projektet indebærer samfinansiering fra en EU-fond (22).

3.2.3   Særlige kriterier

21.

F&U&I-projekter skal være af væsentlig innovativ natur eller give en væsentlig værditilvækst med hensyn til F&U&I set i lyset af den pågældende sektor.

22.

Projekter, der indebærer industriel anvendelse, skal gøre det muligt at udvikle et nyt produkt eller en ny tjeneste med højt forsknings- eller innovationsindhold og/eller at indføre en fundamentalt innovativ produktionsproces. Regelmæssige ajourføringer uden en innovativ dimension af eksisterende faciliteter og udvikling af nye versioner af eksisterende produkter kan ikke regnes for vigtige projekter.

23.

Miljø-, energi- eller transportprojekter skal enten være af stor betydning for EU's miljøstrategi, energistrategi, herunder energiforsyningssikkerhed, eller transportstrategi eller bidrage væsentligt til det indre marked, herunder, men ikke begrænset til disse specifikke sektorer.

3.3   Projektets betydning

24.

Et projekt skal for at kunne betegnes som et vigtigt projekt have stor kvantitativ eller kvalitativ betydning. Det skal enten være særligt stort i størrelse eller anvendelse og/eller indebære en meget betydelig teknologisk eller finansiel risiko.

4.   FORENELIGHEDSKRITERIER

25.

Når Kommissionen vurderer, om støtte til fremme af gennemførelsen af et vigtigt projekt er foreneligt med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), tager den nedenstående kriterier i betragtning (23).

26.

Kommissionen foretager en afvejningstest for at vurdere, om de forventede positive virkninger opvejer de eventuelle negative virkninger, som beskrevet nedenfor.

27.

I lyset af projektets karakter kan Kommissionen gå ud fra, at der må formodes at foreligge markedssvigt eller andre systemiske svigt samt et bidrag til en fælleseuropæisk interesse, hvis projektet opfylder de angivne kriterier for støtteberettigelse i punkt 3.

4.1   Støttens nødvendighed og forholdsmæssighed

28.

Støtten må ikke gå til dækning af omkostninger ved et projekt, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller til kompensation for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet. Uden støtten bør gennemførelsen af projektet være umulig, eller projektet bør kun kunne gennemføres i mindre størrelse eller omfang eller på en anden måde, som ville begrænse de forventede fordele betydeligt (24). En given støtte betragtes kun som proportionel, hvis samme resultat ikke ville kunne opnås med mindre støtte.

29.

Medlemsstaten skal give Kommissionen alle relevante oplysninger om det projekt, der ønskes støtte til, samt en nøje beskrivelse af et kontrafaktisk scenario, hvor ingen medlemsstat yder støtte. Det kontrafaktiske scenario kan bestå i, at der ikke findes et alternativt projekt, eller i et klart defineret og tilstrækkeligt forudsigeligt alternativt projekt, som støttemodtageren har med i sine interne overvejelser, og det kan vedrøre et alternativt projekt, som helt eller delvist gennemføres uden for EU.

30.

Hvis der ikke findes et alternativt projekt, vil Kommissionen undersøge, om støttebeløbet overstiger det niveau, der er nødvendigt, for at det støttemodtagende projekt er tilstrækkeligt rentabelt, f.eks. ved at gøre det muligt at opnå et internt afkast svarende det sektor- eller virksomhedsspecifikke benchmark eller kritiske afkast. Det afkast, støttemodtageren normalt kræver i forbindelse med andre investeringsprojekter af lignende art, støttemodtagerens generelle kapitalomkostninger eller det afkast, der ses generelt i den pågældende sektor, kan også benyttes til dette formål. Der skal tages hensyn til alle relevante forventede omkostninger og fordele i hele projektets levetid.

31.

Det maksimale støtteniveau fastsættes på grundlag af det konstaterede finansieringsbehov i forhold til de støtteberettigede omkostninger. Hvis det ifølge analysen af finansieringsbehovet er berettiget, kan støtteintensiteten nå op på 100 % af de støtteberettigede udgifter. Ved finansieringsbehov forstås forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid tilbagediskonteret til deres aktuelle værdi på grundlag af en hensigtsmæssig diskonteringsfaktor, der afspejler hvilket afkast der er nødvendigt for, at støttemodtageren kan gennemføre projektet, navnlig i lyset af de involverede risici. De støtteberettigede omkostninger er beskrevet i bilaget (25).

32.

Hvis det fremgår af f.eks. interne virksomhedspapirer, at støttemodtageren står over for et klart valg mellem at gennemføre enten et projekt, hvortil der ydes støtte, eller et alternativt projekt, hvortil der ikke ydes støtte, sammenligner Kommissionen den forventede nettonutidsværdi af investeringen i det støttede projekt og det kontrafaktiske projekt, idet der tages hensyn til sandsynligheden for, at de forskellige forretningsscenarier opstår.

33.

Kommissionen vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning: a)    beskrivelse af den tilsigtede ændring : den adfærdsændring, som statsstøtten forventes at medføre, dvs. at medlemsstaten skal præcisere nøje, om et nyt projekt bliver påbegyndt, eller om projektets størrelse, omfang eller tempo forbedres. Adfærdsændringen skal identificeres ved at sammenligne, hvad der er det forventede resultat og det forventede omfang af aktiviteten med og uden støtten. Forskellen mellem de to scenarier illustrerer støtteforanstaltningens virkning og dens tilskyndelsesvirkning b)    rentabilitet : hvis et projekt ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt rentabelt for en privat virksomhed, men det ville skabe store fordele for samfundet, er det sandsynligt, at støtten har en tilskyndelsesvirkning.

34.

For at tackle faktiske eller mulige direkte eller indirekte fordrejninger af den internationale samhandel kan Kommissionen tage hensyn til det forhold, at konkurrenter uden for EU — direkte eller indirekte — har modtaget (inden for de seneste tre år) eller vil modtage støtte med en tilsvarende intensitet for lignende projekter. Hvis det er sandsynligt, at fordrejninger af den internationale samhandel vil forekomme efter mere end tre år som følge af den pågældende sektors særlige karakteristika, kan referenceperioden dog forlænges tilsvarende. Hvis det overhovedet er muligt, forelægger den pågældende medlemsstat Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til, at den kan vurdere situationen, især behovet for at tage hensyn til tredjelandskonkurrentens konkurrencefordel. Hvis Kommissionen ikke har dokumentation vedrørende den tildelte eller påtænkte støtte, kan den også begrunde sin afgørelse i indiciebeviser.

35.

Kommissionen kan ved indsamling af bevismateriale gøre brug af sine undersøgelsesbeføjelser (26).

36.

Valget af støtteinstrument skal foretages under hensyntagen til det markedssvigt eller andre større systemiske svigt, der søges afhjulpet. Hvis det underliggende problem f.eks. er manglende adgang til finansiering, bør medlemsstaterne normalt søge at yde likviditetsstøtte, så som lån eller garantier (27). Hvis det også er nødvendigt at støtte virksomheden med en vis grad af risikodeling, vil et tilbagebetalingspligtigt forskud normalt være det foretrukne støtteinstrument. Tilbagebetalingspligtige støtteinstrumenter vil generelt blive anset som en positiv indikator.

37.

Der skal tages højde for målene for energisikkerhed og energieffektivitet i analysen.

38.

Kommissionen vil se mere positivt på projekter, hvortil støttemodtagerne eller uafhængige private investorer selv bidrager væsentligt. Bidrag i form af materielle og immaterielle aktiver samt grunde beregnes til markedspris.

39.

Udvælgelsen af støttemodtagere gennem et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ikkediskriminerende udbud vil blive betragtet som en positiv indikator.

4.2   Forebyggelse af urimelige konkurrencefordrejninger og afvejningstest

40.

Medlemsstaten bør fremlægge dokumentation for, at den foreslåede støtteforanstaltning udgør det rette politiske instrument til at tjene formålet med projektet. En støtteforanstaltning vil ikke blive anset for hensigtsmæssig, hvis det samme resultat kan opnås med mindre fordrejende politiske instrumenter eller støtteforanstaltninger.

41.

For at støtten kan anses for at være forenelig med det indre marked, skal de negative konsekvenser af støtteforanstaltningen i form af fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne være begrænset og opvejes af støttens positive virkninger i kraft af bidraget til målet af fælleseuropæisk interesse.

42.

Når Kommissionen vurderer støtteforanstaltningens negative virkninger, koncentrerer den analysen på støttens forventede indvirkning på konkurrencen mellem virksomheder på de pågældende produktmarkeder, inklusive markeder i forudgående og efterfølgende led, og risikoen for overkapacitet.

43.

Kommissionen vurderer risikoen for markedsafskærmning og markedsdominans, især i tilfælde af mangel på eller begrænset udbredelse af forskningsresultater. Projekter, som indebærer anlæg af infrastruktur (28), skal sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen og ikkediskriminerende prissætning (29).

44.

Kommissionen vurderer de mulige negative virkninger for handelen, herunder den risiko for et støttekapløb mellem medlemsstater, der kan opstå, især med hensyn til valg af placering.

4.3   Gennemsigtighed

45.

Medlemsstaterne skal sikre, at følgende oplysninger offentliggøres på et samlet websted om statsstøtte på nationalt eller regionalt niveau: a) den fulde ordlyd af støtteforanstaltningen og dens gennemførelsesbestemmelser eller et link dertil b) navnet på de støtteydende myndigheder c) navnet den enkelte støttemodtager, hvilken form for støtte og hvilket beløb der ydes til den enkelte støttemodtager, datoen for støttetildeling, hvilken slags virksomhed (SMV/stor virksomhed) der er tale om, navnet på den region, den støttemodtagende virksomhed ligger i (på NUTS II-niveau), og den vigtigste økonomiske sektor, hvori den støttemodtagende virksomhed har sine aktiviteter (på NACE-gruppeniveau) (30).

46.

Individuel støtte på under 500 000 EUR kan fritages fra dette krav. Disse oplysninger skal offentliggøres, efter at afgørelsen om at yde støtte er truffet, og de skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner (31). Medlemsstaterne vil ikke være forpligtet til at forelægge ovennævnte oplysninger før den 1. juli 2016.

5.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

5.1   Anmeldelsesforpligtelse

47.

Ifølge traktatens artikel 108, stk. 3, skal medlemsstaterne på forhånd underrette Kommissionen om enhver plan om at yde støtte eller ændre statsstøtte, herunder støtte til vigtige projekter.

48.

Medlemsstater, som deltager i det samme vigtige projekter, opfordres til så vidt muligt at indgive en fælles anmeldelse til Kommissionen.

5.2   Efterfølgende evaluering og rapportering

49.

Gennemførelsen af projektet skal være genstand for regelmæssig rapportering. Kommissionen kan eventuelt anmode om, at der foretages en efterfølgende evaluering.

5.3   Ikrafttrædelse, gyldighed og revision

50.

Denne meddelelse anvendes fra den 1. juli 2014 til den 31. december 2020.

51.

Kommissionen vil anvende principperne i denne meddelelse på alle anmeldte støtteprojekter, som den skal træffe afgørelsen om, efter at meddelelsen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, også selv om projekterne blev anmeldt før dette tidspunkt.

52.

I tilfælde af uanmeldt støtte anvender Kommissionen denne meddelelse, hvis støtten er ydet efter dens ikrafttrædelse, mens den i alle andre tilfælde anvender de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, jf. meddelelsen om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig støtte (32).

53.

Kommissionen kan beslutte at ændre denne meddelelse på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser eller af anden gyldig grund.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En europæisk strategi for centrale støtteteknologier — En bro til vækst og job«, COM(2012) 341 final af 26.6.2012.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Modernisering af EU's statsstøttepolitik«, COM(2012) 209 final af 8.5.2012.

(4)  Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og innovation (EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1).

(5)  EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1).

(6)  Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2). Som anført i punkt 20 i disse rammebestemmelser gælder det, at da det er selve virksomhedens overlevelse, der er i fare, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed.

(7)  Se f.eks. sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857, præmis 78, og sag C-333/07, Régie Networks mod Rhone Alpes Bourgogne, Sml. 2008 I, s. 10807, præmis 94-116.

(8)  To eller flere FoU-projekter skal betragtes som ét projekt, hvis de ikke kan adskilles klart fra hinanden, og især hvis der ikke er nogen sandsynlighed for, at de uafhængigt af hinanden vil få teknologisk succes. Støtte til et projekt, som blot fører til en ændring af projektets placering i EU uden at ændre dets art, størrelse eller omfang, vil ikke blive betragtet som foreneligt med det indre marked.

(9)  I det følgende omtales et individuelt projekt og et integreret projekt som »projekt«.

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »En europæisk strategi for centrale støtteteknologier — En bro til vækst og job«, COM(2012) 341 final af 26.6.2012.

(11)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Energi 2020 — en strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi« — KOM(2010) 639 endelig.

(12)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« — COM(2014) 15 final.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet »Europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed«, COM(2014) 330 final.

(14)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Flagskibsinitiativ — Innovation i EU«, KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010.

(15)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »En digital dagsorden for Europa«, KOM(2010) 245 endelig af 26.8.2010.

(16)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Europe 2020 — Flagskibsinitiativ — Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien«, KOM(2011) 21 af 26.1.2011.

(17)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »En integreret industripolitik for en globaliseret verden — Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed«, KOM(2010) 614 endelig/2 af 28.10.2010.

(18)  Med undtagelse af indbyrdes forbundne forskningsinfrastrukturer og TEN-T-projekter, der er af grundlæggende tværnational betydning, fordi de er en del af et fysisk forbundet tværnationalt netværk eller er væsentlige for at øge trafikstyringen på tværs af grænser eller interoperabiliteten.

(19)  Det forhold, at projektet udføres af virksomheder i forskellige lande, eller at forskningsinfrastrukturen efterfølgende benyttes af virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, er ikke tilstrækkeligt til, at et projekt kan betragtes som et vigtigt projekt. Domstolen har stadfæstet Kommissionens politik om at gå ud fra, at et projekt kan betragtes som værende af fælleseuropæisk interesse, jf. artikel 107, stk. 3, litra b), når det udgør en del af et transnationalt europæisk program, hvortil en række medlemsstaters regeringer yder støtte i fællesskab, eller når det skyldes en række medlemsstaters fælles indsats for at bekæmpe en fælles trussel. Forenede sager 62/87 og 72/87, Exécutif régional wallon og SA Glaverbel mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 1573, præmis 22.

(20)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa«, KOM(2011) 571 endelig af 20.9.2011.

(21)  F.eks. i Det Europæiske Råds konklusioner fra den 23. maj 2013, hvori det bekræftes, at der er behov for at udfase subsidier, der skader miljøet eller økonomien, herunder til fossile brændstoffer, for at fremme investeringer i ny og intelligent energiinfrastruktur.

(22)  EU-finansiering, der forvaltes centralt af de institutioner, forvaltningsorganer, fællesforetagender eller andre organer i EU, som ikke er direkte eller indirekte under medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte.

(23)  Ifølge Domstolen har Kommissionen en skønsbeføjelse med hensyn til at vurdere, om vigtige projekter er forenelige med det indre marked. Forenede sager 62/87 og 72/87, Exécutif régional wallon og SA Glaverbel mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 1573, præmis 21.

(24)  Støtteanmodningen skal indgives inden projektets påbegyndelse, som enten er påbegyndelsen af anlægsarbejdet som følge af investeringen, eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet.

(25)  I tilfælde af et integreret projekt skal de støtteberettigede omkostninger beskrives nærmere for hvert enkelt projekt.

(26)  Se artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 734/2013 af 22. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 204 af 31.7.2013, s. 15).

(27)  Støtte i form af garantier skal være tidsbegrænset, og ved støtte i form af lån skal der fastsættes tilbagebetalingsperioder.

(28)  Det skal af hensyn til klarheden præciseres, at pilotlinjer ikke betragtes som infrastruktur.

(29)  Hvis projektet involverer en energiinfrastruktur, er det underlagt pris- og adgangsreglerne og kravene om adskillelse i overensstemmelse med lovgivningen om det indre marked.

(30)  Med undtagelse af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger i behørigt berettigede tilfælde og med forbehold af Kommissionens godkendelse (Meddelelse fra Kommissionen C(2003) 4582 om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (EUT C 297 af 9.12.2003, s. 6)).

(31)  Oplysningerne skal offentliggøres senest seks måneder fra datoen for støttetildelingen. I tilfælde af ulovlig støtte skal medlemsstaterne sikre offentliggørelse af disse oplysninger efterfølgende og senest seks måneder fra datoen for Kommissionens afgørelse. Oplysningerne skal foreligge i et format, som gør det muligt at søge og hente data og offentliggøre dem på internettet, f.eks. i csv- eller xml-format.

(32)  Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (EFT C 119 af 22.5.2002, s. 22).

---

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/13

---

Euroens vekselkurs (1)

19. juni 2014

(2014/C 188/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3620
JPY	japanske yen	138,82
DKK	danske kroner	7,4564
GBP	pund sterling	0,79985
SEK	svenske kroner	9,0885
CHF	schweiziske franc	1,2170
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,3140
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,435
HUF	ungarske forint	305,31
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,1326
RON	rumænske leu	4,3940
TRY	tyrkiske lira	2,9025
AUD	australske dollar	1,4478
CAD	canadiske dollar	1,4749
HKD	hongkongske dollar	10,5566
NZD	newzealandske dollar	1,5622
SGD	singaporeanske dollar	1,7003
KRW	sydkoreanske won	1 387,13
ZAR	sydafrikanske rand	14,5054
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,4881
HRK	kroatiske kuna	7,5755
IDR	indonesiske rupiah	16 254,03
MYR	malaysiske ringgit	4,3813
PHP	filippinske pesos	59,588
RUB	russiske rubler	46,6940
THB	thailandske bath	44,330
BRL	brasilianske real	3,0426
MXN	mexicanske pesos	17,6774
INR	indiske rupee	81,7677

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/14

---

Meddelelse fra Det Forenede Kongeriges regering i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 188/04)

Det Forenede Kongeriges meddelelse om den 14. onshore (områder til lands) Olie- og gastilladelsesrunde

DEPARTMENT OF ENERGY and CLIMATE CHANGE

Petroleum Act 1998

Onshore (områder til lands) tilladelsesrunde

1.

Ministeren for energi og klimaforandringer opfordrer interesserede til at ansøge om olieefterforsknings- og olieudvindingstilladelser for nærmere afgrænsede arealer inden for Storbritanniens fastland. Det er 14. tilladelsesrunde for områder til lands.

2.

Der findes detaljerede oplysninger om udbuddet herunder kort over det udbudte areal og vejledning om licenser og tilknyttede betingelser samt ansøgningsvejledning på webstedet: https://www.gov.uk/oil-and-gas-licensing-rounds

3.

Alle ansøgninger vurderes i henhold til de betingelser, der er fastsat i Hydrocarbons Licensing Directive Regulations 1995 (S.I. 1995 No. 1434), og på baggrund af det vedvarende behov, der er for hurtig, grundig, effektiv og sikker efterforskning af olie- og gasressourcer på Storbritanniens fastland under behørig hensyntagen til miljøet.

4.

Ansøgninger vurderes efter følgende kriterier: a) ansøgerens økonomiske formåen og dennes evne til at udføre de aktiviteter, der gives tilladelse til i den første periode, herunder arbejdsprogrammet for vurdering af det fulde potentiale i det område inden for det eller de afsnit, som ansøgningen er indgivet for b) ansøgerens tekniske formåen med hensyn til udførelsen af de aktiviteter, der gives tilladelse til i den første periode, herunder identificering af mulighederne for at udvinde kulbrinter inden for det eller de afsnit, som ansøgningen gælder for. Den tekniske formåen vil delvis blive vurderet på kvaliteten af analysen af det eller de afsnit, som ansøgningen er indgivet for c) måden, hvorpå ansøgeren agter at udføre de aktiviteter, der gives tilladelse til, herunder kvaliteten af det arbejdsprogram, der er udarbejdet med henblik på evaluering af det fulde potentiale i det område, som ansøgningen gælder for d) hvis ansøgeren har eller har haft en tilladelse, som er givet i henhold til Petroleum Act 1998, kan manglende effektivitet eller ansvarsbevidsthed fra ansøgerens side blive taget i betragtning.

5.

Ansøgeren skal indgive en erklæring (»Environmental Awareness Statement«) om, at vedkommende besidder kendskab til såvel Det Forenede Kongeriges miljølovgivning onshore som til miljøets sårbarhed generelt i det område, som ansøgningen er indgivet for.

6.

Ministeren vil ikke tildele en licens, medmindre han samtidig er rede til at godkende ansøgerens valg af operatør.

Vejledning

7.

Der findes yderligere uddybende vejledning vedrørende dette udbud på webstedet: https://www.gov.uk/oil-and-gas-licensing-rounds

Licenser

8.

I de tilfælde, hvor ministeren tilbyder en licens i henhold til dette udbud, fremsættes tilbuddet inden for tolv til atten måneder efter datoen for offentliggørelse af denne meddelelse.

9.

Ministeren påtager sig intet ansvar for eventuelle udgifter, som ansøgeren har haft i forbindelse med at behandle eller udarbejde ansøgningen.

Strategisk miljøvurdering

10.

Ministeren har udført en strategisk miljøvurdering af denne rundes samlede udbudte område i henhold til direktiv 2001/42/EF vedrørende vurderingen af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Vurderingen og andre relevante dokumenter findes på webstedet: https://www.gov.uk/oil-and-gas-licensing-rounds Gov.uk-webstedet: https://www.gov.uk/oil-and-gas-licensing-rounds

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/16

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

(2014/C 188/05)

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning	22.5.2014
Varighed	22.5.2014-31.12.2014
Medlemsstat	Danmark
Bestand eller bestandsgruppe	SAN/234_2
Art	Tobis (Ammodytes spp.)
Område	EU-farvande i tobisforvaltningsområde 2
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	06/TQ43

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/17

---

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7242 — Cargill/Copersucar/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 188/06)

1.

Den 13. juni 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1), anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Cargill Incorporated (»Cargill«, USA) og Copersucar S.A. (»Copersucar«, Brasilien) har til hensigt at erhverve fælles kontrol over et nystiftet joint venture-selskab (»JV«, Spanien), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: —   Cargill: et privatejet selskab der beskæftiger sig med international fremstilling og markedsføring af fødevarer og landbrugsprodukter samt risikostyringsprodukter og ‐tjenesteydelser —   Copersucar: et privatejet selskab hvis kapital ejes af 24 produktionsgrupper, som beskæftiger sig med fremstilling af sukker og ethanol i Brasilien —   JV: vil kombinere Cargill's og Copersucar's globale sukkerhandel, selskabet vil beskæftige sig med handel med finansielle derivater forbundet med sukker og fysisk handel med sukker.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7242 — Cargill/Copersucar/JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for fusioner 1049 Bruxelles/Brussels BELGIEN

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/18

---

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2014/C 188/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (2)

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»MANTEQUILLA DE SORIA«

EF-nr.: ES-BOB-0105-01110 – 19.4.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—

    ☐ Produktets betegnelse

—

    ☒ Beskrivelse

—

    ☐ Geografisk område

—

    ☒ Bevis for oprindelse

—

    ☒ Produktionsmetode

—

    ☐ Tilknytning

—

    ☒ Mærkning

—

    ☒ Krav i nationale bestemmelser

—

    ☒ Andet [skal specificeres]

2.   Type ændring

—

    ☒ Ændring af enhedsdokument eller resuméark

—

    ☐ Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort.

—

    ☐ Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006).

—

    ☐ Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006).

3.   Ændringer

Bevis for oprindelse

Dette afsnit er blevet omarbejdet for at give en mere præcis beskrivelse af kontrolprocedurerne for sikring af det pågældende smørs kvalitet og oprindelse, og unødvendige oplysninger er blevet slettet.

Kravene vedrørende den indledende vurdering af de erhvervsdrivende er blevet trukket tilbage for at tilpasse den til kravene i servicedirektivet.

Kravene vedrørende kontrolorganets tilladelse og kontrol er blevet slettet for ikke at begrænse bevægelsesfriheden.

Fremstillingsmetode

Punkt 1 i denne afdeling omfatter nu et krav om dyrenes foder, som skal overholdes af de bedrifter, der producerer den mælk, som smørret med den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) fremstilles af.

Der er blevet bemærket en fejl i beskrivelsen af proceduren for udskilning af fløde, som skal rettes. Man har benyttet lejligheden til at foretage en gennemgribende revision af dette afsnit.

Detaljerede oplysninger om de interne kontroloperationer, som mejeriet udfører, når mælken leveres, er således blevet slettet, da det ikke er nødvendigt at medtage dem i specifikationen.

Forskellige henvisninger til køling ved hjælp af plader er blevet slettet, da det anses for irrelevant, hvilken kølemetode der anvendes, og måden afhænger således af, hvilke teknologiske fremskridt der sker på dette område.

Visse unødvendigt strenge temperaturintervaller er blevet ændret, f.eks. i forbindelse med konservering af mælk, skylning af fedtet med vand osv., da de var meget små (2-4 °C), eftersom eksperterne har bekræftet, at intervallet på 1 til 6 °C er tilstrækkeligt til at sikre produktets egenskaber i hele produktionsprocessen, ikke berører det endelige produkt og stemmer mere overens med de parametre, der gælder for den anvendte teknologi og det anvendte maskineri. Det vil derfor være tilstrækkeligt at fastsætte en maksimumstemperatur på 6 °C.

Som nævnt ovenfor er det punkt, der beskriver processen for udskilning af fløde, blevet omarbejdet, da det indeholder fejl. I stedet for:

læses:

Termiseringstemperaturen (mellem 57 og 68 °C) er den temperatur, som mælken opnår ved slutningen, efter at fløden er blevet udskilt, og derfor er denne parameter faktisk ikke relevant hverken for fremstillingen af fløde eller for den efterfølgende smørfremstillingsproces. Den temperatur, ved hvilken fløden normalt udskilles, er mellem 40 og 55 °C, som er det interval, der anbefales af producenterne af udstyr, da det letter udskillelsen og forhindrer fedtkuglerne i at blive knust mekanisk, hvorved lipaseaktiviteten reduceres og nedbrydningsprocessen forsinkes. Alt dette er godkendt i følgende publikationer: »Technology of dairy products« af Ralph Early (Blackie Academia & Professional), kapitel 7 — »Cream pasteurization technology« — i IDF Bulletin nr. 271 »Pasteurization of Cream« af T. Bøgh-Sørensen, »Tratamiento específico para diferentes tipos de nata« af Carlos Gandolfo (www.agroterra.es) og kapitel 8 i »Dairy Processing Handbook« (Tetra Pak Processing Systems AB, 2003).

På tilsvarende måde åbnes der mulighed for at bestemme flødens syreindhold ved andre lige så relevante metoder, f.eks. måling i pH-enheder.

Med hensyn til pasteurisering af fløde er pasteuriseringsparametrene blevet slettet, da de er uløseligt forbundet med definitionen af denne type varmebehandling, der er et af de kritiske kontrolpunkter for industrien.

Med hensyn til flødens modning er kravet om, at modningsprocessen skal afbrydes, når flødens syreindhold når op på mellem 18 og 28 °Dornic, blevet slettet, da den faktor, der bestemmer, hvornår modningen skal bremses, ikke er surheden, men den tid, der er gået, siden processen begyndte (12-15 timer), og dermed det tidsrum, hvor mælkesyrebakterierne har været aktive.

Kravet om, at fløden skal afkøles i fire timer, er også blevet slettet, da den omtrentlige tid, der er nødvendig for at afkøle den, afhænger af størrelsen af partiet, hvorfor der ikke er nogen fast varighed. I det tidsrum, hvor fløden forbliver i tanken, vil temperaturen løbende blive kontrolleret, sådan at den forbliver stabil. Det tidsrum, hvor fløden forbliver i tanken, er ikke forbundet med nogen risiko for nedbrydning.

Kravet om, at vandindholdet i smørret skal kontrolles i æltningsstadiet ved hjælp af infrarøde skalaer, er blevet slettet, således at der kan benyttes andre kontrolteknikker.

Mærkning

Kravene vedrørende kontrolorganets tilladelse og kontrol er blevet slettet for ikke at begrænse bevægelsesfriheden.

Billedet af produktets logo er kommet med, selv om der ikke længere er noget krav om, at det skal figurere på etiketten.

Krav i nationale bestemmelser

Den nuværende lovgivning om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser er blevet ajourført.

Kontrolinstans

Kontrolorganet er nu Instituto Tecnológico Agrario de Castilla y León, der er den kompetente myndighed.

Den sammenslutning, der har anmodet om de foreslåede ændringer, er kontrolorganet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mantequilla de Soria«, der repræsenterer både mælkeproducenterne og smørproducenterne i Soria-provinsen og anses for at have en berettiget interesse i ændringen af specifikationen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (3)

»MANTEQUILLA DE SORIA«

EF-nr.: ES-BOB-0105-01110 – 19.4.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse

»Mantequilla de Soria«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.5 — Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Smør fremstillet af fedt fra mælk fra køer af racerne frisisk malkekvæg, Pardo-Alpina eller krydsninger af disse, som stammer fra malkekvægsbedrifter beliggende i visse kommuner i Soria-provinsen.

Den beskyttede betegnelse »Mantequilla de Soria« omfatter tre traditionelle smørtyper: naturligt (»natural«), saltet (»salada«) og sødet (»dulce«) smør.

Disse smørtyper har følgende fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber:

1.

Naturligt smør: Fysisk-kemiske egenskaber: —   Fedtindhold: min. 82 % m/m —   Fedtfrit tørstof: max. 2 % m/m —   Vandindhold: max. 16 % m/m Organoleptiske egenskaber: Fra elfenbensfarvet til strågul i farven. Svag til middelstærk lugt af diacetyl. Meget let, syrlig smag. Smelter forholdsvis hurtigt i munden. Middel viskositet. Aroma af frisk fløde. Middellang eftersmag.

2.

Saltet smør: Fysisk-kemiske egenskaber: —   Fedtindhold: min. 80 % m/m —   Fedtfrit tørstof: max. 4 % m/m —   Vandindhold: max. 16 % m/m —   Natriumchlorid: max. 2,5 % m/m Organoleptiske egenskaber: elfenbensfarvet. Let, grynet skæreflade. Lugt af let modnet fløde. Kraftig, salt smag. Smelter forholdsvis hurtigt i munden. Middel viskositet. Aroma af fløde. Kort eftersmag.

3.

Sødet smør: Fysisk-kemiske egenskaber: —   Fedtindhold: min. 39 % m/m —   Fedtfrit tørstof: max. 35 % m/m —   Vandindhold: max. 25 % m/m —   Sakkarose: fra 20 til 35 % m/m —   Tilsætningsstoffer: b-caroten og/eller ekstrakt af conchenille, der anvendes til at farve pynten. Organoleptiske egenskaber: benfarvet bortset fra pynten, som er orangegul eller rosenfarvet. Skærefladen er »skummende«, men kompakt og med små huller, hvis størrelse varierer fra størrelsen på et sukkerkorn til størrelsen på et riskorn. Lugt af diacetyl med særligt præg af karameliseret sukker. Smagen er sød og kraftig og let syret. Smelter forholdsvis hurtigt til hurtigt i munden. Middel viskositet. Aroma af let vegetabilsk fløde. Middellang til lang eftersmag.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Den mælk, som anvendes til fremstillingen af smørret, kommer fra kvægbesætninger i det afgrænsede geografiske område, der ligger i Soria-provinsen. Det er den ældste og højest beliggende del af provinsen med en tradition for mælkeproduktion og græsningsarealer, hvor der hersker et barsk og tørt klima, med en karakteristisk flora, der giver mælken særlige kvaliteter, som overføres til smørret.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Fodersystemet, der er betinget af klimatiske faktorer og adgangen til naturressourcer, er baseret på græsning på de relevante tidspunkter af året, mens resten af dyrenes ernæring, der så vidt muligt stammer fra det afgrænsede område, består af ensilage, hø, malet korn og/eller foder.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Både mælkeproduktionen og fremstillingen af smørret skal ske i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Ordlyden eller etiketter på emballage, der indeholder smør med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skal omfatte betegnelsen »Denominación de Origen Protegida« og »Mantequilla de Soria«.

De beskyttede smørtyper, som er beregnet til konsum, forsynes med overensstemmelsesmærkning for oprindelsesbetegnelse. Der er tale om en ubrydelig kontroletiket, der ikke kan genanvendes, og som anbringes på emballagen inden afsendelsen.

Kontroletiketten skal være forsynet med oprindelsesbetegnelsens logo samt en alfanumerisk kode, der skal sikre, at produktet kan spores. Koden skal på naturligt smør vedhæftes et guldfarvet bånd, på sødet smør et rosa bånd og på saltet smør et blåt bånd.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det område, i hvilket mælken skal være produceret og »Mantequilla de Soria« skal være fremstillet, omfatter 169 kommuner i Soria-provinsen:

Abejar, Adradas, Ágreda, Alconaba, Alcubilla de Avellaneda, Aldealafuente, Aldealices, Aldealpozo, Aldealseñor, Aldehuela de Periáñez, Las Aldehuelas, Alentisque, Aliud, Almajano, Almaluez, Almarza, Almazán, Almazul, Almenar de Soria, Arancón, Arcos de Jalón, Arévalo de la Sierra, Ausejo de la Sierra, Barca, Bayubas de Abajo, Bayubas de Arriba, Beratón, Berlanga de Duero, Blacos, Bliecos, Borjabad, Borobia, Buberos, Buitrago, Burgo de Osma-Ciudad de Osma, Cabrejas del Campo, Cabrejas del Pinar, Calatañazor, Caltojar, Candilichera, Cañamaque, Carabantes, Carrascosa de Abajo, Carrascosa de la Sierra, Casarejos, Castilfrío de la Sierra, Castillejo de Robledo, Castilruiz, Centenera de Andaluz, Cerbón, Cidones, Cigudosa, Cihuela, Ciria, Cirujales del Río, Coscurita, Covaleda, Cubilla, Cubo de la Solana, Cueva de Ágreda, Dévanos, Deza, Duruelo de la Sierra, Escobosa de Almazán, Espeja de San Marcelino, Espejón, Estepa de San Juan, Frechilla de Almazán, Fresno de Caracena, Fuentearmegil, Fuentecambrón, Fuentecantos, Fuentelmonge, Fuentelsaz de Soria, Fuentepinilla, Fuentes de Magaña, Fuentestrún, Garray, Golmayo, Gómara, Gormaz, Herrera de Soria, Hinojosa del Campo, Langa de Duero, La Losilla, Magaña, Maján, Matalebreras, Matamala de Almazán, Medinaceli, Miño de San Esteban, Molinos de Duero, Momblona, Monteagudo de las Vicarías, Montenegro de Cameros, Morón de Almazán, Muriel de la Fuente, Muriel Viejo, Nafría de Ucero, Narros, Navaleno, Nepas, Nolay, Noviercas, Ólvega, Oncala, Pinilla del Campo, Portillo de Soria, La Póveda de Soria, Pozalmuro, Quintana Redonda, Quintanas de Gormaz, La Quiñoneria, Los Rábanos, Rebollar, Recuerda, Renieblas, Reznos, Rioseco de Soria, Rollamienta, El Royo, Salduero, San Esteban de Gormaz, San Felices, San Leonardo de Yagüe, San Pedro Manrique, Santa Cruz de Yanguas, Santa María de Huerta, Santa María de las Hoyas, Serón de Nájima, Soliedra, Soria, Sotillo del Rincón, Suellacabras, Tajahuerce, Tajueco, Talveila, Tardelcuende, Taroda, Tejado, Torlengua, Torreblacos, Torrubia de Soria, Trévago, Ucero, Vadillo, Valdeavellano de Tera, Valdegeña, Valdelagua del Cerro, Valdemaluque, Valdenebro, Valdeprado, Valderrodilla, Valtajeros, Velamazán, Velilla de La Sierra, Velilla de los Ajos, Viana de Duero, Villaciervos, Villanueva de Gormaz, Villar del Ala, Villar del Campo, Villar del Río, Los Villares de Soria, Villaseca de Arciel, Vinuesa, Vizmanos, Vozmediano og Yanguas.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

De særlige karakteristiske egenskaber ved »Mantequilla de Soria« beror på, at den mælk, der anvendes til dens fremstilling, stammer fra køer, som fodres med produkter fra et område med særlige klimatiske og højdemæssige forhold.

Soria-provinsen ligger i gennemsnit 1 026 meter over havet. Det er en af de provinser på den iberiske højslette, der har den største gennemsnitshøjde og det mest ujævne terræn. Dette bidrager til det meget barske klima.

I Soria-provinsen findes områder med meget store højder (over 1 500 meter), hvor størstedelen af græsningsarealet kan afgræsses om sommeren, mellemområder med en højde på mellem 1 000 og 1 500 meter, der i vidt omfang er dækket af skov, selv om der også er græsningsarealer, som kan afgræsses fra forår til efterår, overgangsområder med en højde på mellem 900 og 1 000 meter, der, fordi de ikke egner sig til agerjord, anvendes til græsning næsten hele året rundt, og endelig områder med en højde på under 900 meter, der primært anvendes til dyrkning af afgrøder. De afgrøder, der oftest dyrkes på ikkekunstvandede arealer, er korn og foderafgrøder, mens majs dyrkes på kunstvandede arealer i de lavest liggende dale i den sydlige del af provinsen. Det afgrænsede geografiske område omfatter ikke de varmere områder i den sydlige del af provinsen, der er lavere beliggende og ikke har tradition for produktion af mælk og smør.

Frit græssende kvæg er et typisk træk ved landskabet i Soria-provinsen.

Beskaffenheden af græsningsarealet, hvor der hersker et barsk og tørt klima, med en karakteristisk flora, giver mælken særlige egenskaber, som overføres til smørret.

Den gamle metode med at fremstille naturligt smør ved hjælp af den traditionelle smørkærne (manzadero) er sammenfaldende med den diskontinuerlige smørmaskine, der anvendes i dag, ved det ved begge metoder bindes fedtkuglerne sammen i fløden. Med en manzadero blev fedtkuglerne kærnet manuelt, ligesom et stempel i en cylinder, indtil de smeltede sammen. Med den diskontinuerlige smørmaskine, der anvendes i dag, opnås samme effekt ved det tryk, der skabes ved dens bevægelser.

5.2.   Produktets egenart

En særlig faktor ved fremstillingen af dette smør er, at mælkesyrebakterierne ikke tilsættes i begyndelsen af modningsfasen, men efter 3 til 4 timer, for at opnå en bedre fremtræden og et karakteristisk præg.

Siruppen til den sødede variant fremstilles efter traditionelle opskrifter, og produktet præsenteres på traditionel vis.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Der er talrige historiske referencer, som bekræfter »Mantequilla de Sorias« historie: udtalelser, nyhedsartikler, oplysninger osv. fra 1845 til i dag, som viser, at produktet har en uomtvistelig rig historie og tradition, og at navnet er velkendt og anerkendt.

Da området er meget tyndt befolket, og der derfor kun er begrænsede muligheder for at tiltrække mediernes opmærksomhed, kan produktets omdømme kun bygge på mælkens og fremstillingsprocessens særlige egenskaber, hvilket resulterer i smør, der er højt værdsat af forbrugerne.

Områdets orografi bidrager til de ekstreme klimatiske forhold, der er bestemmende for karakteren og sammensætningen af græsningsarealet og de afgrøder, som indgår i kvægets foder. Dette foder giver mælken dens fedtsyresammensætning og de specifikke egenskaber, som overføres til smørret.

Derudover indebærer lokale traditioner såsom brugen af den traditionelle smørkærne (manzadero) og den diskontinuerlige smørmaskine, at produktet fremstilles på en bestemt måde, hvilket også indvirker på dets egenskaber.

Endelig er traditionen med, at konditorier (pastelerías) fremstiller sødet smør af naturligt smør et særligt træk ved området.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006) (4))

http://www.itacyl.es/opencms_wf/opencms/informacion_al_ciudadano/calidad_alimentaria/4_condiciones_DOP/index.html

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006. s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3)  Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)  Se fodnote 3.

---

20.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 188/24

---

Offentliggørelse i henhold til artikel 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af enhedsdokumentet for en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der registreres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92

(2014/C 188/08)

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (1)

»PROSCIUTTO DI SAN DANIELE«

EF-nr.: IT-PDO-0117-01149 – 19.08.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse

»Prosciutto di San Daniele«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.2: Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget osv.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Prosciutto di San Daniele« er en skinke med en karakteristisk guitarlignende form, og den omfatter også den distale del (skanken). En hel »Prosciutto di San Daniele« vejer normalt, inklusive benet, 8-10 kg og i hvert fald ikke under 7,5 kg. Kødet er fast, mørt og elastisk, mens fedtet er fint hvidt og står i det rette forhold til den magre del, der er rød og rosa med nogen fedtmarmorering. Skinken har en delikat mild smag og en mere udtalt eftersmag. Den har en aromatisk karakteristisk duft, der varierer alt efter modningstiden.

»Prosciutto di San Daniele« er kendetegnet ved følgende kemiske parametre.

—	Vandindholdet må ikke være under 57 % og ikke over 63 %.

—	Forholdet mellem det procentvise indhold af natriumchlorid og af vand må ikke være under 7,8 eller over 11,2.

—	Forholdet mellem det procentvise indhold af vand og af protein i alt må ikke være under 1,9 eller over 2,5.

—	Proteolyseindekset (procentdel af nitrogenfraktioner, der er opløselige i trichloreddikesyre (TCA) i forhold til det samlede nitrogenindhold) må ikke være over 31.

Ovenstående kemiske parametre betegner den procentvise sammensætning af en fraktion af biceps femoris-musklen målt inden påføring af logoet.

»Prosciutto di San Daniele« kan også frigives til konsum som værende udbenet, opskåret i portioner med forskellig størrelse og vægt eller skiveskåret. Logoet findes på alle produktformer.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Levende dyr

Fremstillingen af »Prosciutto di San Daniele« er underlagt nedenstående regler:

De anvendte svin skal være renracer eller krydsracer af de traditionelle stamracer Large White og Landrace, forædlet således som det fremgår af den italienske stambog.

—	Det er ligeledes tilladt at anvende svin af racen Duroc forædlet således som det fremgår af den italienske stambog.

—	Ligeledes er det tilladt at anvende svin fra andre bastard- eller hybridracer, forudsat at de kommer fra selektions- eller krydsningsprogrammer, hvis målsætninger er forenelige med den italienske stambog, for så vidt angår fremstilling af tunge svin.

—	I overensstemmelse med traditionen må der ikke anvendes svin med antitetiske træk, især bærere af det gen, der medfører følsomhed over for stress (PSS).

—	Der må heller ikke anvendes dyr, som er renracer af Landrace Belga, Hampshire, Pietrain, Duroc og Spotted Poland.

—	Anvendelse af orner og søer er ikke tilladt.

—	De anvendte genetiske typer skal sikre, at der opnås tunge dyr og et godt kødudbytte, og den gennemsnitlige vægt pr. individ (levende vægt) skal under alle omstændigheder være 160 kg ± 10 %.

Ferske skinker

De svineskinker, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto di San Daniele« af tunge dyrekroppe, som falder inden for klasse »U«, »R« eller »O« ifølge EU's klassificering af svinekroppe, må ikke veje under 11 kg.

Fedtlaget, herunder sværen, på ydersiden af den afpudsede ferske skinke målt vertikalt mod lårbenet, når skinken og dens ydre overflade er i horisontal position, skal være mindst 15 mm tykt, alt efter stykkets størrelse.

Der må ikke anvendes skinker fra svin med muskellidelser i udbrud (PSE eller DFD) eller åbenlyse tegn på tidligere betændelsestilstande eller traumer.

Der må ikke anvendes skinker fra svin, som er slagtet mindre end 24 timer eller mere end 120 timer forinden, eller som har været frosset.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Der findes detaljerede regler for anvendelse og sammensætning af foderrationen. Foderet gives fortrinsvis i flydende form (vælling eller grød) og tilsættes traditionelt valle.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle faser ved fremstilling af »Prosciutto di San Daniele«, lige fra afpudsning af de friske skinker til modningens afslutning, skal ske i kommunen San Daniele del Friuli i provinsen Udine (Italien).

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Emballeringen af det skiveskårne produkt foretages udelukkende i det geografiske område, hvor fremstillingen af »Prosciutto di San Daniele« finder sted.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

»Prosciutto di San Daniele« er omfattet af specifikke regler vedrørende produktidentifikation, både når produktet fremstilles (råvaren), og når slutproduktet forarbejdes og markedsføres.

Der gælder følgende identifikationskrav under fremstillingen af »Prosciutto di San Daniele«:

—	Avleren skal anbringe et eller flere stempler på varen.

—	Slagteren skal anbringe et slagterstempel på de ferske skinker.

—	Producenten skal anbringe et segl på de ferske skinker.

—	Der skal anbringes et brændemærke på sværen under overværelse af kontrolorganet og under dettes ansvar.

Mærkningen af hele »Prosciutto di San Daniele«-skinker, der sælges ikke-udbenet, skal omfatte følgende detaljer:

—	»Prosciutto di San Daniele«, efterfulgt af »denominazione di origine protetta« (beskyttet oprindelsesbetegnelse)

—	producentens hjemsted.

Mærkningen af udbenet »Prosciutto di San Daniele«, der sælges i ét stykke, skåret op i portioner eller i skiver, skal omfatte følgende detaljer:

—	»Prosciutto di San Daniele«, efterfulgt af »denominazione di origine protetta«

—	emballeringsstedet

—	fremstillingsdatoen, dvs. den dato, hvor forarbejdning af skinken begyndte, i alle tilfælde, hvor seglet ikke længere er synligt.

Emballagen til skiveskåret »Prosciutto di San Daniele« skal omfatte en grafisk gengivelse af logoet og pakkevirksomhedens identifikationsnummer.

Det er det samme logo som det, der anbringes på sværen på den modnede skinke, og det ser således ud:

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Fremstillingen af »Prosciutto di San Daniele« skal ske i kommunen San Daniele del Friuli i provinsen Udine (Italien).

Det geografiske område for opdræt og slagtning af svin, der er bestemt til fremstilling af »Prosciutto di San Daniele«, omfatter følgende regioner: Friuli-Venezia Giulia, Veneto, Lombardiet, Piemonte, Emilia Romagna, Umbrien, Toscana, Marche, Abruzzo og Lazio.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Området til fremstilling af »Prosciutto di San Daniele« ligger geografisk i kommunen San Daniele del Friuli i det centrale Friuli langs med floden Tagliamento, hvor de første lavlandsområder af De Karniske Alper rejser sig bagved.

Jordbunden i området er af moræneoprindelse og indeholder typisk en høj andel af fint grus. Den er særdeles hygroskopisk og sikrer således permanent bortledning af vand.

Jordens drænende virkning kombineres med, at de varme vinde, der kommer ind fra Adriaterhavet, gradvis afkøles, efterhånden som de strømmer op langs floden Tagliamento og frontalt støder sammen med køligere vinde, der kommer ned fra Alperne i en lige linje gennem Canale del Ferro del Tarvisano oven for Tagliamento. Dette skaber et permanent mikroklima, der uafbrudt frembringer en svag luftcirkulation i området, hvilket sammen med den veldrænede jord sikrer et miljø med lav luftfugtighed, hvilket er ideelt til modning af skinke. På grund af dette mikroklima var det ikke tilfældigt, at fremstillingen af »Prosciutto di San Daniele« udelukkende blev koncentreret i den kommune, som skinken fik navn efter, samtidig med at forarbejdningen af skinker, der historisk set kom fra typiske svineproducerende områder, udviklede sig til en specialkompetence. En af de centrale arbejdsopgaver, der udføres af specialiserede arbejdere, er afpudsning af skinkerne. Denne procedure består i at fjerne det overskydende fedt og muskler fra den ferske skinke, hvilket giver den en særlig form, således at den kan presses til den karakteristiske guitarfacon. Desuden fremmer presningen af skinkerne efter afpudsning og saltning den osmotiske proces, hvilket optimerer kødets modning.

5.2.   Produktets egenart

En typisk egenskab ved »Prosciutto di San Daniele« er, at skanken, dvs. den distale del af skinken, i modsætning til de fleste skinker på markedet ikke fjernes. Skanken bliver på skinken under hele fremstillingsprocessen, hvilket gør hele »Prosciutto di San Daniele«-skinker let genkendelige for forbrugerne. Desuden skyldes »Prosciutto di San Daniele«-skinkens karakteristiske guitarfacon, delikate smag og velduftende aroma den særlige måde, hvorpå den forarbejdes, nemlig afpudsning og presning af skinkerne, ingen tilsætning af andre ingredienser end havsalt i begyndelsen af fremstillingsprocessen og kødets lange modning.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

»Prosciutto di San Daniele« kommer fra det geografiske område San Daniele del Friuli, og egenskaberne skyldes i det væsentlige det geografiske produktionsområde, deriblandt dets miljømæssige og menneskelige kendetegn.

Det særlige mikroklima, der skyldes terrænets og jordbundens egenskaber i det geografiske produktionsområde, skaber nogle betingelser med generelt lav luftfugtighed og svag luftcirkulation, hvilket er ideelt til modning af skinker og afgørende for »Prosciutto di San Daniele«‐skinkens smag og aroma.

Erfaringerne hos modningsvirksomhederne, der anvender modningslokaler med mange vinduer, hvor de anbringer skinkerne på tværs af den indgående luftstrøm for at sikre, at »Prosciutto di San Daniele« modner langsomt og udvikler sin karakteristiske aroma, har en afgørende betydning.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (2))

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på følgende websted: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3339

eller:

ved at gå direkte til hjemmesiden for Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Skovbrug, Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali, (www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og herefter på »Disciplinari di Produzione prodotti DOP, IGP e STG«.

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)  Se fodnote 1.

---