14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/1

1.

Rådets »resolution« om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (1) anerkendte alle unge som en ressource for samfundet og fremhævede betydningen af at sikre de unges ret til at deltage i udviklingen af politikker, der berører dem, ved hjælp af en løbende struktureret dialog med de unge og ungdomsorganisationerne

2.

i resolutionen af 27. november 2012 (2) vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oversigten over den strukturerede dialog med unge om unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa hedder det, at den overordnede tematiske prioritet for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for den tredje 18-måneders arbejdscyklus (perioden 1. januar 2013-30. juni 2014) er social inklusion

3.

den strukturerede dialog er en deltagerbaseret proces, og resultatet af den tredje 18-måneders arbejdscyklus bygger på resultaterne af de nationale høringer under det irske, litauiske og græske formandskab samt EU's ungdomskonferencer i Dublin i marts 2013, i Vilnius i september 2013 og i Thessaloniki i marts 2014

4.

de fælles konklusioner fra ungdomskonferencen i Dublin fokuserede på prioriteterne beskæftigelse, deltagelse, velfærd, støtteværktøjer (sociale tjenester og ungdomstjenester), ungdomsorganisationer og kvalitet i ungdomsarbejdet, og de blev forelagt ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål på samlingen i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport i maj 2013 (3)

5.

de fælles konklusioner fra ungdomskonferencen i Vilnius fokuserede på prioriteterne uddannelse, vejledning, overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, arbejdsmarkedsvilkår, uafhængighed, ungdomsorganisationernes rolle og tværsektorielt samarbejde, og de blev forelagt ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål på samlingen i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport i november 2013 (4)

6.

de fælles anbefalinger fra ungdomskonferencen i Thessaloniki fokuserede på prioriteterne kvalitetsuddannelse, kvalitetsovergang, kvalitetsarbejdspladser, dialog og læring mellem generationer, aktiv inklusion, unges iværksætterkultur samt social iværksætterånd (5)

7.

der er under programmet Erasmus+ forbedrede finansieringsmuligheder til rådighed til at støtte den strukturerede dialog, herunder direkte årlige tilskud til de nationale arbejdsgrupper

8.

den fælles EU-ungdomsrapport af 27. november 2012 (6) indeholdt en evaluering af den strukturerede dialog og anførte, at processen kan videreudvikles ved at evaluere forløbet og resultatet af den strukturerede dialog yderligere, ved at gøre medlemskabet af nationale arbejdsgrupper mere omfattende for unge fra alle forskellige baggrunde og ved at tilskynde beslutningstagerne til fuldt ud at tage hensyn til anbefalinger fra unge

9.

en evaluering af den strukturerede dialog bør være en del af den kommende anden EU-ungdomsrapport og omfatte en oversigt over overvejelserne af resultaterne af den strukturerede dialog på nationalt niveau og EU-niveau

10.

den strukturerede dialog og høringer i relation hertil bør sætte fokus på den overordnede tematiske prioritet, der drøftes af unge og beslutningstagere i fællesskab som fastsat af Rådet med henblik på at sikre en sammenhængende og løbende proces under hele forløbet af hver af dens cyklusser;

11.

der bør etableres en forenklet og klar arkitektur for den strukturerede dialogcyklus for at sikre kontinuitet i det overordnede tema og muliggøre bedre tidsplanlægning under høringer med unge.

I første fase af hver cyklus bør der udvikles en fælles forståelse og en bottom-up tilgang blandt alle interessenter til den overordnede tematiske prioritet, der er fastlagt af Rådet, og den bør udgøre en vejledende ramme for den dialog, der føres i de efterfølgende faser.

I anden fase bør der foretages konsultationer, der kan føre til mulige løsninger, som bør forelægges Rådet og indgå som anbefalinger vedrørende den overordnede tematiske prioritet.

I tredje fase bør der især fokuseres på udformningen af de konkrete foranstaltninger, som vil blive forelagt Rådet til yderligere overvejelse

12.

for at øge den strukturerede dialogs opsøgende arbejde bør de nationale arbejdsgrupper med bistand fra ungdomsforskere og ungdomsarbejdere og om nødvendigt i samråd med lokale og regionale myndigheder bestræbe sig på at sikre aktiv inddragelse af unge, herunder dem, som ikke tidligere har deltaget i den strukturerede dialog. Ungdomsinformationsnetværk og netværk for ungdomsarbejde kan opfordres til at støtte de nationale arbejdsgrupper i deres indsats for at nå flere unge, hvor det er hensigtsmæssigt

13.

med henblik på at forbedre kvaliteten af resultatet af EU's formandskabers ungdomskonferencer bør arbejdsmetoderne og beslutningsprocessen vedrørende ungdomskonferencerne vurderes og revideres. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne kunne under behørig hensyntagen til de nationale kompetencer overveje en feedback-mekanisme for unge om gennemførligheden af anbefalingerne fra den strukturerede dialog. Anbefalingerne kunne tages i betragtning, hvor det er relevant, med henblik på at underbygge politikudviklingen og sikre bedre resultater for unge.

14.

der bør iværksættes en kreativ og deltagerbaseret proces for at give den strukturerede dialog en fælles og forbedret europæisk synlighed, hvilket vil muliggøre national og europæisk »branding« af processen. Kommissionen bør fortsætte med at udvikle den del af den europæiske portal, der vedrører den strukturerede dialog

15.

den overordnede tematiske prioritet for den strukturerede dialog med unge og ungdomsorganisationer i næste arbejdscyklus (perioden 1. juli 2014-31. december 2015) er styrkelse af unges indflydelse, jf. bilag II

16.

de udvalgte prioriterede områder kan suppleres af det enkelte formandskab i lyset af en eventuel ny udvikling

17.

de prioriterede områder, der gælder for den næste formandskabstrio (1. januar 2016-30. juni 2017), bør defineres inden indledningen af dens periode.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/5

1.

ANERKENDER, at krisen siden vedtagelsen af resolutionen om de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 har frembudt nye udfordringer for ungdomspolitikken, og at der på EU-plan er behov for et forstærket samarbejde på ungdomsområdet med henblik på at tackle disse udfordringer på passende vis

2.

ERINDRER OM, at der i den fælles EU-ungdomsrapport fra 2012 blev opfordret til tættere forbindelser og større sammenhæng mellem de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 og Europa 2020-strategien

3.

ERINDRER OM Rådets konklusioner af 16. maj 2013 om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien (1), hvori Rådet inden for de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 besluttede at udvikle en arbejdsplan på mellemlang sigt, som kan være retningsgivende for arbejdet inden for ungdomspolitik og ungdomsrelateret politik som reaktion på de aktuelle ungdomstemaer og tendenser og ungdomsrelaterede temaer og tendenser, og som kan belyse relevante områder med mulighed for koordinering og samarbejde mellem uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker med henblik på at sikre et ungdomspolitisk input til det europæiske semester

4.

ER derfor ENIGE OM at fastlægge en 18-måneders EU-arbejdsplan for ungdom for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsats for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015 som en pilotfase og som bidrag til gennemførelsen af de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

5.

FINDER, at arbejdsplanen bør bygge på følgende vejledende principper:

6.

ER ENIGE OM, at medlemsstaterne og Kommissionen i lyset af den nuværende krise i deres samarbejde på EU-plan bør give følgende emner høj prioritet i den periode, som den nuværende arbejdsplan dækker indtil udgangen af 2015:

er enige om, at arbejdsplanen kan revideres af Rådet i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan

7.

ER ENIGE OM en liste over specifikke tiltag i overensstemmelse med disse prioriterede emner og en tidsplan for deres gennemførelse, jf. bilag I

8.

ANERKENDER følgende:

9.

ER ENIGE OM følgende:

10.

OPFORDRER I LYSET AF OVENSTÅENDE

medlemsstaterne og Kommissionen til at nedsætte eller opretholde ekspertgrupper om følgende emner for den nuværende arbejdsplans varighed:

11.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

12.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

13.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

14.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/12

1.

ERINDRER OM den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Union, navnlig ved artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det hedder, at sport er et område, hvor EU's tiltag bør understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag

2.

MINDER OM resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014 (1)

3.

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014 (2)

4.

ANERKENDER, at sporten kan bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

5.

ERINDRER OM Rådets resolution af 18. november 2010, hvor Rådet besluttede regelmæssigt — almindeligvis i tilknytning til en samling i Rådet — at indkalde til et uformelt møde mellem ledende repræsentanter for EU's offentlige myndigheder og sportsbevægelsen med henblik på udveksling af synspunkter om sportsrelaterede spørgsmål i EU (3)

6.

ER ENIGE OM at videreudvikle en ramme for europæisk samarbejde på sportsområdet ved at fastlægge den anden treårige EU-arbejdsplan for sport for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsats;

7.

ER ENIGE OM, at aktiviteter på EU-plan inden for sport bør fokusere på de prioriterede emner, centrale spørgsmål, output samt arbejdsmetoder og -strukturer, der er anført i denne arbejdsplan, jf. bilag I

8.

NOTERER SIG Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet fra 2013 og anerkender de store forskelle blandt medlemsstaterne, herunder resultaterne vedrørende frivilligt arbejde og stillesiddende adfærd;

9.

FINDER, at en treårig EU-arbejdsplan for sport bør bygge på følgende vejledende principper:

10.

UNDERSTREGER, at EU-arbejdsplanen bør være en fleksibel ramme, som kan tilpasses til udviklingen på sportsområdet, når det er relevant

11.

ER ENIGE OM, at medlemsstaterne og Kommissionen bør give følgende emner og centrale spørgsmål høj prioritet i den periode, som den nuværende arbejdsplan dækker. De kan suppleres af hvert formandskab i lyset af en eventuel ny udvikling:

12.

ER ENIGE OM, at arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan;

13.

ANERKENDER følgende:

Der er et behov for at fortsætte det efter Lissabontraktatens ikrafttræden etablerede samarbejde om sport i EU-sammenhæng, baseret på de vejledende principper, der er anført i afsnit II i denne arbejdsplan.

EU er desuden nødt til at arbejde tæt sammen med sportsbevægelsen og de relevante kompetente organisationer på nationalt, europæisk og internationalt plan, f.eks. Europarådet og Det Internationale Antidopingagentur, især gennem den strukturerede dialog;

14.

ER ENIGE OM følgende:

Der bør fastsættes forskellige arbejdsstrukturer og -metoder som opfølgning af resultaterne fra EU's første arbejdsplan og for at udvikle nye output i overensstemmelse med de prioriterede emner og centrale spørgsmål, jf. afsnit II ovenfor.

Derfor nedsættes der fem ekspertgrupper bestående af eksperter, som udpeges af medlemsstaterne, inden for følgende spørgsmål: aftalt spil, god forvaltningspraksis, den økonomiske dimension, sundhedsfremmende fysisk aktivitet og udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport. Principperne om medlemskab af og arbejdsmåden for disse grupper er anført i bilag II.

Ud over ekspertgrupperne kan andre strukturer og arbejdsmetoder omfatte f.eks. formandskabskonferencer, møder mellem sportsministre og -direktører, kommissionsundersøgelser og -konferencer samt tilsagnstavler (»pledge boards«) (4).

I første halvdel af 2017 vil gennemførelsen af denne arbejdsplan blive evalueret af Rådet på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger senest i november 2016;

15.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

16.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

17.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

18.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, KOMMISSIONEN OG FORMANDSKABERNE TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/18

1.

Den økonomiske krise, der begyndte i anden halvdel af sidste årti, har skabt en særdeles sårbar situation for den nuværende generation af unge. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat historisk høj, 23,2 % i EU-28 og 23,8 % i euroområdet (december 2013).

2.

Som resultat af denne høje ungdomsarbejdsløshed udsættes unge for øget fattigdom og social eksklusion, og flere og flere føler sig tvunget til at forlade deres hjemland og somme tider Europa helt for at finde bedre muligheder. Dette skaber i nogle medlemsstater en hjerneflugttendens, som det kan være vanskeligt at vende.

3.

Den Europæiske Union støtter iværksætterkultur via Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer »Nye kvalifikationer og nye job«, »En digital dagsorden for Europa«, »Innovation i EU« og »Unge på vej« ved at fremme iværksætterindstilling og tilknyttet viden, kvalifikationer og kompetencer, der kan fremme konkurrenceevnen og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

4.

Iværksætterkultur er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse: Den skaber nye virksomheder og job, åbner nye markeder, forbedrer produktiviteten og skaber velstand. Iværksætterindstilling øger unges beskæftigelsesegnethed. Iværksætterkultur og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i EU's økonomi og udgør den vigtigste kilde til nye arbejdspladser (1).

5.

Kulturer, der værdsætter og belønner iværksætteradfærd, såsom velovervejet risikotagning og selvstændig tænkning, fremmer en tilbøjelighed til at udvikle nye løsninger på sociale udfordringer. I denne forbindelse bør offentlighedens syn på iværksættere være mere positiv, iværksætteruddannelse bør udbygges, og underrepræsenterede grupper skal have særlig opmærksomhed og hjælpes til at oprette, drive eller udvikle en forretning eller virksomhed.

6.

Iværksætterkultur handler ikke kun om at tjene penge. Forskellige aktører, både i den offentlige og den private sektor samt i civilsamfundet og socialøkonomiske (2) organisationer, tackler vores vigtigste samfundsmæssige udfordringer ved at kombinere en social dimension og en iværksætterdimension. Denne tendens kaldes »socialt iværksætteri«, og de nye typer organisationer, der er opstået, kaldes »sociale virksomheder«.

7.

Kultur og kreativitet er i »de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet" udpeget som et indsatsområde for ungdomspolitik. Kultursektoren og den kreative sektor (3) kan give store muligheder for at omdanne unges kreativitet og menneskelige kapital til intelligent vækst og beskæftigelse. I den digitale tidsalder er kulturdeltagelse et effektivt redskab til at fremme social inklusion og socialt engagement, særlig blandt unge.

8.

Ekspertgruppen om »fremme af unges kreativitet og innovationskapacitet ved at identificere kompetencer og kvalifikationer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring« har i sin endelige rapport overvejet, hvordan unges beskæftigelsesegnethed kan styrkes,

9.

Iværksætterkultur kan være et vigtigt element i unges selvstændighed, personlige udvikling og trivsel. Iværksætterkultur kan ses som en af løsningerne i kampen mod ungdomsarbejdsløshed.

10.

Europa bør investere i iværksætteruddannelse, i at skabe et miljø, hvor iværksætterne kan trives og gro, idet man også opsøger specifikke grupper, og i at gøre iværksætterne synlige som rollemodeller.

11.

»Socialt iværksætteri«-modellen, der først og fremmest tager sigte på at bidrage til samfundets almenvel, kan især appellere til unge og give dem mulighed for at give innovative svar på de aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Socialt iværksætteri-idéen, der er tæt på borgerne og lokalsamfundene, sikrer social samhørighed ved at inddrage unge, herunder unge fra sårbare grupper.

12.

Sociale virksomheder (4) bidrager til intelligent vækst ved at reagere på nye behov med social innovation; de skaber bæredygtig vækst ved at tage hensyn til deres miljøvirkning og ved deres langsigtede vision; de er indbegrebet af inklusiv vækst som følge af den vægt, som de lægger på mennesker og social samhørighed;

13.

Ungdomspolitik kan spille en rolle i samarbejde på tværs af sektorer, der kan bidrage til at overvinde barrierer. Iværksætterkultur kræver som så mange andre områder en langsigtet strategi og en stærk tro på unges evner. For at opnå dette er det nødvendigt at opmuntre de unge og bibringe dem iværksætterånd tidligt i livet – initiativ, selvtillid, velovervejet risikotagning, kreativitet, organisation og vedholdenhed – så de kan udvikle deres fulde potentiale og få en god start på arbejdsmarkedet. Med henblik på at fremme unges iværksætterkultur med særligt fokus på socialt iværksætteri opstilles følgende prioriteter:

14.

at anerkende den vigtige rolle, som iværksætterkultur og virksomheder spiller for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, og at udvikle og styrke politikkerne til forbedring af unges kendskab til de forskellige aspekter af iværksætterkultur

15.

at anerkende betydningen af iværksætteruddannelse fra en tidlig alder og fremhæve ikkeformel og uformel lærings rolle for at sikre en helhedstilgang til unges personlige udvikling og lette en vellykket integration på arbejdsmarkedet af unge

16.

at fremme ungdomsarbejde og frivilligt arbejde som nøgleinstrumenter til udvikling af tværgående og bløde kvalifikationer, som er nødvendige for at drive erhvervsvirksomhed og iværksættervirksomhed, og i denne forbindelse videreudvikle og fremhæve anerkendelse eller validering af ikkeformel og uformel læring, også under hensyntagen til de læringsresultater, der er relevante for iværksætterkultur

17.

at overveje at anerkende ungdomsorganisationer som en af de vigtigste udbydere af ikkeformel og uformel læring, som fører til iværksætterindstilling og -kvalifikationer. I denne forbindelse kan medlemsstaterne overveje at styrke støtten til ungdomsorganisationers levering af vejledning, mentorordninger og kvalitetsuddannelse

18.

at fremme og støtte nyetablerede virksomheder og sociale virksomheder med at overvinde de betydelige hindringer for adgang til finansiering, støttetjenester og mentorordningsmuligheder (herunder effektiv anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvis det er i overensstemmelse med partnerskabsaftalerne)

19.

når det er relevant, at tilbyde støtte ved at mindske de eventuelle hindringer alt efter størrelsen af de sociale virkninger og miljøvirkningerne;

20.

at øge socialt iværksætteris synlighed og udvikle redskaber til at opnå en bedre forståelse af sektoren og i denne forbindelse øge kendskabet til og fremme de forskellige former for virksomheder, sociale virksomheder (herunder kooperativer), kulturelle og kreative virksomheder osv.

21.

at lette praktikophold og udvekslinger med henblik på at dele erfaringer og andre læringsaktiviteter, der styrker iværksætterholdninger og -kvalifikationer (f.eks. ved at inddrage unge i direkte iværksætteraktiviteter, uddannelse på arbejdsstedet, netværk og fremme af specialiserede kvalifikationer), og at støtte indsatsen for definere læringsresultatet af sådanne aktiviteter samt at fremme udviklingen af redskaber, der kan give unge mulighed for at vurdere og præsentere deres iværksætterkvalifikationer og -kompetencer

22.

at opfordre små virksomheder og unge iværksættere til at innovere og udnytte alle mulighederne på EU's indre marked ved at opfordre dem til rejse til udlandet og deltage i grænseoverskridende videnoverførsel og samarbejde. For at nå disse mål bør netværk af unge sociale iværksættere og potentielle partnere fremmes

23.

at tilskynde til udveksling af muligheder og samarbejde mellem unge iværksættere fra forskellige medlemsstater, at styrke den gensidige solidaritet mellem generationerne gennem udveksling af viden mellem mere erfarne iværksættere og unge vordende iværksættere samt at fremme iværksættermentorprogrammer på nationalt og europæisk plan

24.

at øge samarbejdet på tværs af sektorer og sikre adgang til oplysninger og støttetjenester for at skabe gunstige betingelser for unge iværksættere og reducere de administrative byrder for unge iværksættere

25.

at fremme tilgængeligheden blandt alle de relevante interessenter og tilskynde til udnyttelse af de europæiske programmer (såsom Erasmus+, Erasmus for unge iværksættere inden for rammerne af Cosmeprogrammet, Den Europæiske Socialfond og andre finansielle programmer for sociale virksomheder og mikrofinansiering under programmet for beskæftigelse og social innovation) for at styrke unges iværksætterkvalifikationer og, når det er relevant, fremme specialiseret støtte til unge iværksættere og opbygge kapacitet hos dem, der arbejder med unge, så de kan udnytte deres potentiale fuldt ud;

26.

at udbrede kendskabet til unges iværksættervirksomhed, herunder på Den Europæiske Ungdomsportal, og at præsentere god praksis vedrørende unges iværksættervirksomhed (muligvis i tilknytning til den europæiske SMV-uge)

27.

at iværksætte forskning eller en undersøgelse og øge kendskabet til unges iværksættervirksomhed med fokus på unge iværksættere, socialt iværksætteri og grønne job og ungdomsarbejdes rolle i denne forbindelse

28.

at styrke unge iværksætteres aktive samarbejde med relevante forretnings- og arbejdsmarkedspartnere og andre interessenter, blandt andet gennem programmerne Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/22

1.

Undervisning af høj kvalitet anerkendes generelt for at være en af nøglefaktorerne, når det handler om at opnå gode læringsresultater, ved at udvikle den viden og de færdigheder, holdninger og værdier, som er nødvendige for, at lærende kan realisere deres fulde potentiale, både som enkeltpersoner og som aktive medlemmer af samfundet og arbejdsstyrken.

2.

I en verden under hurtig forandring udvikler lærernes rolle — og de forventninger, der er til dem — sig ligeledes, eftersom de står over for udfordringer i form af nye kvalifikationskrav, hurtig teknologisk udvikling og øget social og kulturel mangfoldighed samt et behov for at sørge for en mere individualiseret undervisning og imødekomme særlige indlæringsbehov.

3.

Underviserne på læreruddannelserne spiller en afgørende rolle med hensyn til at bevare og forbedre kvaliteten af lærerstanden. En høj kvalitet i lærernes grunduddannelsen, støtte tidligt i karrieren (»jobindføring«) og løbende faglig udvikling er en væsentlig faktor for at sikre, at lærergerningen kan tiltrække egnede kandidater, og at lærere har og bevarer de relevante kompetencer, der er nødvendige for at arbejde effektivt i dagens klasselokaler.

4.

Forbedring af læreruddannelsesprogrammer og -ansættelsesprocedurer kræver forudgående fastlæggelse af, hvilke faglige kompetencer lærere bør have i forskellige faser af deres karriere. Faglige kompetencerammer kan bruges til at hæve kvalitetsstandarderne ved at definere den viden og de færdigheder og holdninger, som lærere, herunder i sektoren for erhvervsrettet uddannelse (VET) og voksenuddannelse, bør være i besiddelse af eller tilegne sig. Tilsvarende kan undervisere på læreruddannelserne, der forbereder lærere på lærergerningen, drage fordel af rammer af denne art;

1.

Det er ikke ualmindeligt, at nye lærere forlader lærergerningen for tidligt, et fænomen, der kan føre til et stort tab for de berørte enkeltpersoner og systemerne som helhed. Grunduddannelsesprogrammer for lærere, der på tilstrækkelig vis forbereder lærere helt fra begyndelsen, sammen med foranstaltninger til jobindføring, mentorordninger og større hensyntagen til læreres personlige og faglige velbefindende, kan være med til at afhjælpe dette.

2.

Læreruddannelse bør ses som en integreret del af en bredere politisk målsætning om at øge lærergerningens tiltrækningskraft og kvalitet. Dette kræver passende udvælgelses-, ansættelses- og fastholdelsespolitikker, en effektiv grunduddannelse for lærere, støtte tidligt i karrieren, faglig læring og udvikling gennem hele karrieren, pædagogisk feedback og incitamenter for lærere.

3.

Læreruddannelsesprogrammer bør, uanset om de sigter mod fremtidige lærere, før de begynder deres karriere, eller på praktiserende lærere inden for rammerne af løbende faglig udvikling, være tilstrækkeligt fleksible til at kunne reagere på ændringer inden for undervisning og læring. De bør trække på lærernes egne erfaringer og tilstræbe at skabe tværfaglige og samarbejdsmæssige tilgange, således at uddannelsesinstitutioner og lærere betragter det som en del af deres opgave at virke i samarbejde med de relevante interessenter, såsom kollegaer, forældre og arbejdsgivere.

4.

Den hurtige vækst inden for digitale læringsværktøjer og åbne uddannelsesressourcer skaber også behov for, at lærerne erhverver tilstrækkelig indsigt i disse til at kunne udvikle relevante digitale kompetencer og anvende dem effektivt og hensigtsmæssigt i undervisningen. Disse nye værktøjer kan også bidrage til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet for alle;

1.

Lærernes grunduddannelse bør give fremtidige lærere alle de nøglekompetencer, der kræves for at kunne tilbyde undervisning af høj kvalitet, og fremme motivationen til at erhverve og ajourføre deres kompetencer gennem hele karriereforløbet. Den bør, under fuld hensyntagen til nationale forhold, ikke kun omfatte fagviden og pædagogiske kompetencer forstærket af integrerede perioder med praktisk undervisningserfaring, men også tilskynde til både selvrefleksion og samarbejde med andre, tilpasning til multikulturelle klasser og accept af lederroller.

2.

Særlige spørgsmål, som læreruddannelsesprogrammer i højere grad bør tage hensyn til, omfatter effektive metoder til at hjælpe lærende med at erhverve tværfaglige kompetencer såsom digitale færdigheder, læringskompetence, iværksættermæssige færdigheder og kreativ og kritisk tænkning, samt med at styrke sprogkundskaber. Desuden bør der lægges vægt på effektive metoder til at støtte forskellige grupper af lærende, også personer med særlige behov og/eller med en socialt belastet baggrund.

3.

Lærernes grunduddannelse kan drage fordel af kvalitetssikringsordninger og regelmæssige evalueringer, hvor hovedvægten lægges på at opnå de ønskede læringsresultater, på kvaliteten og på en passende varighed af den praktiske erfaring samt på at sikre relevansen af det, der undervises i.

4.

Højere uddannelsesinstitutioner, der tilbyder lærergrunduddannelse, kan styrkes som centre for uddannelse af både lærere og undervisere på læreruddannelserne og med hensyn til forskning i udvikling af lærerkompetencer og effektive undervisnings- og læringsmetoder.

5.

Dialog og partnerskaber mellem udbydere af læreruddannelser og uddannelsesinstitutioner samt med repræsentanter for arbejdsmarkedet og samfundet, kan give nyttig indsigt og ideer ved at udforme og levere læreruddannelsesprogrammer. Sådanne partnerskaber kan også bidrage til at fremme en mere samordnet tilgang til kvalifikationer, kompetencestandarder og de tilsvarende undervisningstilbud, især på områderne for erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse.

6.

Både lærernes grunduddannelse og lærernes faglige videreudvikling bør baseres på solid pædagogisk forskning, og der bør anvendes læringsmetoder for voksne baseret på praksisfællesskaber, e-læring og peerlæring. Det bør sikres, at lærere har mulighed for regelmæssigt at ajourføre deres fagviden og modtage støtte og undervisning i effektive og innovative former for undervisning, herunder dem, der er baseret på nye teknologier;

1.

at søge at sikre, at lærergrunduddannelsesprogrammerne skaber mulighed for, at fremtidige lærere kan erhverve alle de relevante kompetencer, der er nødvendige for at sikre en vellykket start på deres karriere

2.

at fremme udviklingen af sammenhængende faglige kompetencerammer for lærere (2), der fastlægger hvilke kompetencer og kvaliteter de har brug for i de forskellige faser af deres karriere eller i forskellige undervisningssituationer. Sådanne rammer bør være tilstrækkeligt fleksible til at kunne reagere på ændrede behov og bør drøftes i samarbejde med de relevante interessenter

3.

på samme måde at fremme oprettelsen af faglige kompetencerammer for undervisere på læreruddannelserne, der fastlægger hvilke kompetencer de har brug for, samtidig med at samarbejde og udveksling af peerpraksis styrkes, og områder såsom skolebaserede mentorordninger for nye lærere udvikles

4.

yderligere at undersøge muligheden for øget samarbejde, partnerskaber og netværk med en bred vifte af interessenter i forbindelse med udformningen af læreruddannelsesprogrammerne

5.

at fremme effektiv digital undervisning og læring ved at sikre, at underviserne på læreruddannelserne og lærerne selv tilegner sig et tilstrækkeligt niveau af digitale færdigheder, og at de lærer, hvordan man hjælper lærende til at anvende digitale ressourcer på en fornuftig og sikker måde, og hvordan man forvalter individuelle læringsprocesser bedre ved hjælp af tidssvarende uddannelsesprogrammer og forbedret adgang til og brug af åbne uddannelsesressourcer af god kvalitet

6.

at benytte finansieringsmulighederne i EU-instrumenterne såsom Erasmus+, og, hvis det er relevant, Den Europæiske Socialfond, til:

1.

at udnytte ET 2020-strukturerne inden for den åbne koordinationsmetode bedst muligt for at styrke evidensbaseret politikudformning og udvikle og formidle vellykket politikpraksis vedrørende:

2.

at udnytte resultaterne af relevante studier og undersøgelser, såsom Talis (3) med henblik på at drøfte de politiske følger af lærernes og skoleledernes synspunkter og meninger om læreruddannelsen

3.

gennem forskning at finde eksempler på de mest effektive metoder og den mest effektive praksis for lærere til at hjælpe lærende med at forvalte deres læring effektivt i dagens multidimensionelle læringsmiljøer;

1.

at opbygge fællesskaber af lærere, navnlig fremtidige og nyansatte lærere, ved at gøre brug af de eksisterende europæiske platforme for lærere, f.eks. e-twinning, med henblik på videreudvikling af peersamarbejdet om undervisningspraksis i EU

2.

at støtte samarbejdet med partnere, netværk og organisationer, der kan bidrage med erfaring og knowhow om udformning af effektive læreruddannelsesprogrammer, navnlig grunduddannelsesprogrammer.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/26

—

artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

—

konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, som opfordrede til en indsats til »forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog« samt fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber (1)

—

Rådets konklusioner af 19. maj 2006, som opstillede principperne for den europæiske indikator for sprogkundskaber (2)

—

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), som fremhævede betydningen af at styrke de sproglige kvalifikationer (3)

—

Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om sprogkundskaber med henblik på at øge mobiliteten, som understregede betydningen af en god beherskelse af fremmedsprog som en nøglekompetence, der er afgørende for at kunne begå sig i den moderne verden og på arbejdsmarkedet (4)

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet »Erasmus+«, der omfatter målet om at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen (5),

—

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om flersprogethed, som opfordrede medlemsstaterne til at arbejde sammen for at fremme europæisk samarbejde om flersprogethed og tage passende skridt til at forbedre effektiv sprogundervisning (6)

—

Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, som opfordrede medlemsstaterne til at fremme flersprogethed til støtte for konkurrenceevne, mobilitet og beskæftigelsesegnethed samt som et middel til at styrke interkulturel dialog (7),

1.

Sproglig mangfoldighed er en grundlæggende del af europæisk kultur og interkulturel dialog, og muligheden for at kommunikere på et andet sprog end ens modersmål er anerkendt som en af de nøglekompetencer, som borgerne bør tilstræbe at tilegne sig (8).

2.

Det sproglige landskab i EU er komplekst og mangfoldigt, idet nationale faktorer påvirker sprogindlæringen og sprogundervisningen, og der er betydelige forskelle i lovgivning og praksis med hensyn til disse.

3.

Sprogkundskaber bidrager til de europæiske borgeres og navnlig unges mobilitet, beskæftigelsesegnethed og personlige udvikling i overensstemmelse med målene for Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst.

4.

Mange europæiske unges sprogkundskaber kan forbedres, og trods visse fremskridt i de seneste årtier er der fortsat store forskelle landene imellem med hensyn til adgang til sprogindlæring.

5.

Eftersom klassiske sprog som oldgræsk og latin danner grundlaget for mange moderne sprog, kan det fremme sprogindlæringen og bidrage til vores fælles arvs bæredygtighed at lære disse sprog.

1.

EU og medlemsstaterne bør vurdere fremskridtene med udviklingen af sprogkundskaber, idet hvert land bidrager til disse fremskridt alt efter de nationale forhold og omstændigheder.

2.

Vurderingen af sprogkundskaberne kan bidrage til at fremme flersprogethed og effektiv sprogundervisning og sprogindlæring i skolen.

3.

Denne vurdering kan gennemføres på det grundlag, der anføres i bilaget, og bør omfatte alle fire sprogkundskaber: læse-, skrive- lytte- og talefærdigheder.

4.

Denne vurdering

1.

at vedtage og forbedre foranstaltninger til fremme af flersprogethed og forbedring af sprogindlæringens og sprogundervisningens kvalitet og effektivitet, herunder ved at undervise i mindst to sprog ud over det/de vigtigste undervisningssprog fra en tidlig alder og ved at undersøge potentialet for innovative tilgange til udviklingen af sprogkundskaber

2.

at bestræbe sig på at udvikle passende metoder til vurdering af sprogfærdighederne, jf. bilaget

3.

at udvikle foranstaltninger, der støtter børn og voksne med indvandrerbaggrund i at lære værtslandets sprog

4.

at udnytte mulighederne i programmet Erasmus+ og de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at opfylde disse mål

5.

gøre større brug af de europæiske gennemsigtighedsværktøjer og -initiativer, som er udformet for at støtte og fremme sprogindlæringen, som f.eks. den fælles europæiske referenceramme for sprog, Europass, den europæiske sprogmappe og Den Europæiske Sprogpris.

1.

at udveksle erfaringer og god praksis via den åbne koordinationsmetode for at forbedre sprogindlæringens og sprogundervisningens effektivitet og kvalitet

2.

anerkende den rolle, som ikkeformel og uformel læring kan spille med hensyn til sprogindlæring, ved at undersøge, hvorledes sprogkundskaber, der er opnået på denne måde, kan anerkendes og valideres i overensstemmelse med Rådet henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (10)

3.

at undersøge, hvordan man kan gøre sprogindlæringen mere attraktiv og sikre større engagement omkring denne, herunder gennem brug af IKT og åbne uddannelsesressourcer, med henblik på at nedbringe frafaldet fra sprogstudierne, inden de lærende har opnået de fornødne færdigheder.

1.

at undersøge mulighederne for at vurdere sprogkundskaber i medlemsstaterne, herunder ved brug af tilgængelige nationale data, med støtte fra en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne og i samarbejde med Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks

2.

sammen med medlemsstaterne og Eurostat inden for rammerne af det europæiske statistiske system og med henblik på at forbedre sammenligneligheden at undersøge, hvordan eksisterende EU-data om antallet af elever på uddannelser på sekundærtrinnet, som lærer et tredjesprog (11), kan suppleres i overensstemmelse med ambitionerne i Barcelonamålet og ET 2020-rammen

3.

at fortsætte og forbedre samarbejdet med andre organisationer, der er aktive på dette område, f.eks. Europarådet og dets europæiske center for moderne sprog.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/30

1.

EU's uddannelsessystemer, der er centrale bidragydere med henblik på bedre job, kraftigere vækst og større konkurrenceevne, står over for betydelige udfordringer, som løbende forbedring af kvaliteten kan være med til at tackle. Disse udfordringer omfatter: bredere adgang, mindskning af frafaldet og forbedring af fastholdelsesprocenten, støtte til innovativ læring og sikring af, at de lærende erhverver den viden og de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for et inklusivt samfund, aktivt medborgerskab, livslang læring og beskæftigelsesegnethed, uanset deres sociale og økonomiske baggrund.

2.

Kvalitetssikringsmekanismer kan spille en vigtig rolle i at hjælpe uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere med at løse disse udfordringer ved at sikre, at uddannelsessystemernes og de enkelte institutioners kvalitet er tilstrækkelig høj. Kvalitetssikring — som led i en række foranstaltninger truffet af myndigheder og institutioner — øger gennemsigtigheden og understøtter tilliden til relevansen og kvaliteten af viden, færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, som igen er baseret på tillid til institutionernes og uddannelsesudbydernes kvalitet.

3.

Europæiske kvalitetssikringsinstrumenter sammenholdt med den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser og de nationale referencerammer for kvalifikationer, der har relation til disse, har alle bidraget til at udvikle en kvalitetskultur i uddannelsesinstitutionerne, hvilket på sin side også har lettet læring og arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser og systemer.

4.

I lyset af de erfaringer, der er høstet inden for videregående uddannelse og erhvervsrettet uddannelse, kan fleksible kvalitetssikringsordninger støtte kvalitetsforbedring inden for formel og ikkeformel læring i alle uddannelsessektorer og tage hensyn til voksende fænomener som f.eks. åbne uddannelsesressourcer og grænseoverskridende uddannelse, herunder ved franchise (2);

1.

Der er et betydeligt potentiale for mere effektive tilgange til kvalitetssikring i alle uddannelsessektorer, hvor man fra tjeklistebaserede metoder går i retning af at udvikle en ægte rodfæstet kultur af kvalitetsforbedring på uddannelsesområdet, der kan højne standarderne og forbedre læringsresultaterne.

2.

Kvalitetssikring — inden for rammerne af løbende kvalitetsforbedring — bør støtte reformer af uddannelsessystemerne i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes reformdagsordener.

3.

Inden for videregående uddannelse er kvalitetssikring — navnlig intern kvalitetssikring — blevet et stadigt mere effektivt redskab til at hjælpe højere uddannelsesinstitutioner med at nå deres mål. Udformningen af ekstern kvalitetssikring varierer mellem medlemsstaterne alt efter nationale behov og omstændigheder, og bl.a. programakkreditering og evaluering på institutionsniveau bidrager til at øge tilliden og forbedre standarderne. Tendensen inden for ekstern kvalitetssikring til evaluering på institutionsniveau er stigende, hvilket hjælper højere uddannelsesinstitutioner med at tilpasse deres udbud på en mere fleksibel måde, der både tilgodeser deres egne og de lærendes samt arbejdsmarkedets og samfundets behov.

4.

Inden for samme område har grænseoverskridende samarbejde om kvalitetssikring en afgørende rolle at spille med hensyn til at opbygge tillid og højne kvalitetsstandarderne, støtte læringsmobilitet, forbedre klimaet for fælles programmer og bidrage til velfungerende videregående uddannelser på tværs af grænserne og ved franchise. Åbning af muligheder for, at kvalitetssikringsagenturer kan tilbyde grænseoverskridende kvalitetssikring gennem det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), idet nationale krav opfyldes, skulle hjælpe med til at stimulere en europæisk dimension inden for kvalitetssikring og lette grænseoverskridende evaluering og føre til enklere procedurer for fælles programmer.

5.

Hvad angår erhvervsuddannelse har de vejledningsværktøjer og det undervisningsmateriale, der er udarbejdet i EQAVET (3)-netværket, støttet fremskridt i retning af en kvalitetskultur i medlemsstaterne, og de fleste medlemsstater har enten allerede gennemført eller er i øjeblikket ved at udvikle en national kvalitetssikringstilgang i overensstemmelse med EQAVET. Der bør udfoldes yderligere bestræbelser på navnlig at sikre, at kvalitetssikringsordninger tager større hensyn til læringsresultater og tilgodeser ikkeformel læring og arbejdsbaseret læring i enten formelle eller ikkeformelle rammer alt efter de nationale forhold.

6.

Erfaringerne med EQAVET kan tjene som grundlag for udvikling af en samlet tilgang til kvalitetssikring inden for voksenuddannelse.

7.

En mere gennemsigtig kvalitetssikring i de forskellige sektorer og i ordningerne for validering af ikkeformel og uformel læring — herunder alle former for onlinelæring — vil også medvirke til at opbygge tillid og støtte gennemtrængelighed på tværs af sektorer og lande;

1.

at udvikle og fremme en kvalitetsforbedringskultur overalt på uddannelsesområdet med henblik på at forbedre kvaliteten af de lærendes viden, færdigheder og kompetencer samt læringsprocessens kvalitet, idet der gøres passende brug af europæiske kvalitetssikringsinstrumenter

2.

at styrke kvalitetssikringsordningernes kapacitet til at håndtere nuværende og fremtidige udviklinger på uddannelsesområdet, f.eks. alle former for onlinelæring, og sikre, at kvalitetssikringsorganernes mandat er tilstrækkeligt fleksibelt i denne henseende

3.

at sikre større gennemsigtighed med hensyn til resultaterne af kvalitetsvurderinger

4.

at benytte finansieringsmulighederne i programmet Erasmus+ til at udvikle innovative tværnationale projekter, der sætter kvalitetssikring bedre i stand til at understøtte bæredygtige reformer i hele EU på uddannelsesområdet, og i givet fald anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at fremme udvikling af kvalitetssikrede uddannelsessystemer

5.

at tilskynde til fremme af kvalitetsundervisning på uddannelsesområdet gennem kvalitetssikring

6.

at støtte den revision, der i øjeblikket foregår inden for Bolognaprocessens rammer af standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse, så de bliver klarere og mere anvendelige og nyttige, herunder deres anvendelsesområde, idet der lægges vægt på at højne kvalitetsstandarderne.

7.

i givet fald at tilskynde til grænseoverskridende samarbejde mellem kvalitetssikringsorganer i alle sektorer og for alle uddannelsesformer

8.

at sikre uddannelseskvaliteten på højere uddannelsesinstitutioner, der har campusser og franchisekurser i udlandet, med støtte fra nationale kvalitetssikringsagenturer gennem forstærket samarbejde mellem kvalitetssikringsagenturer i de udsendende lande og modtagerlandene eller ved at tillade EQAR-registrerede agenturer at evaluere institutioner, der tilbyder uddannelse på tværs af grænserne og ved franchise, med henblik på at løse kvalitetsspørgsmål og tilskynde til grænseoverskridende samarbejde og gensidig læring

9.

at fortsætte gennemførelsen af EQAVET-rammen med henblik på at udvikle en kvalitetssikringskultur i og mellem medlemsstaterne, også blandt erhvervsuddannelsesinstitutioner, navnlig ved på nationalt niveau inden udgangen af 2015 — i overensstemmelse med Bruggekommunikéet — at arbejde på at oprette en fælles kvalitetssikringsramme for erhvervsuddannelsesudbydere, som omfatter erhvervsuddannelsesbaseret læring og arbejdsbaseret læring alt efter de nationale forhold

10.

at sikre, at kvalitetssikringssystemer, -foranstaltninger og -instrumenter regelmæssigt evalueres, med henblik på at forbedre videreudviklingen og effektiviteten heraf;

1.

fortsat at fremme gennemsigtighed i og komplementaritet mellem sektortilgange til kvalitetssikring ved at bygge på europæiske kvalitetssikringsprincipper i et livslangt læringsperspektiv med henblik på at sikre kvaliteten af de lærendes resultater og øge gennemtrængeligheden i uddannelsessektorerne. Videreudvikling kan omfatte:

2.

at anvende potentialet i kvalitetssikring til at styrke gennemførelsen af nationale referencerammer for kvalifikationer i tilknytning til EQF

3.

at trække på det igangværende arbejde i Bolognaprocessen inden for videregående uddannelse med henblik på at udnytte potentialet i kvalitetssikring til at skabe større gensidig tillid og gennemsigtighed som grundlag for at bevæge sig i retning af en mere problemfri anerkendelse af alle relevante kvalifikationer

4.

at bestræbe sig på at øge den tværnationale gennemsigtighed i kvalitetssikringsordninger i andre sektorer og på andre uddannelsesniveauer under hensyntagen til erfaringerne inden for videregående uddannelse

5.

at undersøge kvalitetssikringsordninger med henblik på at tage bedre hensyn til kvaliteten af ikkeformel læring og arbejdsbaseret læring alt efter de nationale forhold ved bl.a. at bygge på EQAVET-rammen, hvis det er relevant

6.

at se nærmere på relevante kvalitetssikringsspørgsmål i relation til alle former for onlinelæring, f.eks. vurdering og certificering af nye lærings- og undervisningsformer

7.

at arbejde hen imod tættere koordinering og forbedring af EQAVET og de europæiske kvalitetssikringsværktøjer inden for videregående uddannelser, navnlig ved at anvende en tilgang, der er baseret på læringsresultater, og som understøttes af gennemsigtighedsinstrumenter såsom EQF, Europass og europæiske meritsystemer — især i lyset af Kommissionens nylige evalueringsrapport om EQF og dens statusrapporter om kvalitetssikring inden for erhvervsrettet og videregående uddannelse (6)

8.

at undersøge inden for den åbne koordinationsmetode, hvilke muligheder medlemsstaterne har for at styrke deres egne kvalitetssikringsbestemmelser og -initiativer inden for førskoleundervisning, skoleuddannelse og voksenuddannelse, i lyset af de erfaringer, der er gjort i andre sektorer

9.

at fortsætte med at fremme kvalitetssikringssamarbejde på internationalt niveau i alle sektorer gennem samarbejde med internationale organisationer, politikdialog med vigtige internationale partnere og partnerskaber med institutioner verden over;

1.

at fortsætte med at forbedre forbindelserne og synergien mellem EU-gennemsigtighedsværktøjer, der understøtter kvalitetssikring, anerkendelse og mobilitet, og i den forbindelse tilstræbe yderligere komplementaritet og konvergens mellem sådanne værktøjer, herunder ved at gøre status over konsultationerne om et europæisk område for færdigheder og kvalifikationer

2.

at fortsætte med at styrke gensidig læring gennem europæisk kvalitetssikringssamarbejde i alle sektorer, bl.a. ved hjælp af midler fra programmet Erasmus+

3.

at undersøge, hvordan medlemsstaternes udvikling af kvalitetssikringsordninger kan støttes, for at tilgodese forskellige lærings- og undervisningsformer eller på en sådan måde, at sådanne ordninger også kan anvendes på forskellige uddannelsessektorer og -niveauer.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/36

1.

at traktaten bestemmer, at Unionen skal sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles

2.

at kulturarven består af nedarvede ressourcer i alle former og aspekter, både håndgribelige, uhåndgribelige og digitale (digitale fra starten eller digitaliseret senere), herunder monumenter, lokaliteter, landskaber, kvalifikationer, praksis, viden og udtryk for menneskelig kreativitet samt samlinger, der bevares og forvaltes af offentlige og private organer som museer, biblioteker og arkiver. Den hidrører fra samspillet mellem mennesker og steder gennem tiden og er i stadig forandring. Disse ressourcer er af stor værdi for samfundet ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt, og en bæredygtig forvaltning heraf er derfor et strategisk valg for det 21. århundrede

3.

at kulturarven er et stort aktiv for Europa og en vigtig del i det europæiske projekt

4.

at kulturarven som en ikkevedvarende ressource, der er unik og ikke kan erstattes eller udskiftes, i dag står over for store udfordringer i form af kulturelle, miljømæssige, sociale, økonomiske og teknologiske forandringer, der har indvirkning på alle aspekter af det moderne liv

5.

at kulturarven spiller en vigtig rolle i skabelsen og styrkelsen af social kapital, fordi den kan

6.

at kulturarven har en vigtig økonomisk indvirkning, også som en integrerende del af de kulturelle og kreative sektorer, fordi den bl.a.

7.

at kulturarven spiller en særlig rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, fordi den har en social og økonomisk indvirkning og bidrager til miljømæssig bæredygtighed

8.

at kulturarven går på tværs af flere offentlige politikområder foruden kulturpolitikken såsom dem, der har tilknytning til regionaludvikling, social samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljø, turisme, uddannelse, den digitale dagsorden, forskning og innovation. Disse politikker har en direkte eller indirekte indvirkning på kulturarven, og kulturarven indeholder samtidig et stærkt potentiale for opfyldelsen af politikmålene. Dette potentiale bør derfor anerkendes og udvikles fuldt ud

9.

at anerkende kulturarvens iboende værdi og udnytte kulturens og kulturarvens potentiale som en fælles strategisk ressource for udvikling af et samfund, der bygger på demokratiske, etiske, æstetiske og økologiske værdier, navnlig i krisetider

10.

at styrke dialogen med kulturarvens interessenter for at identificere og gennemføre koordinerede politikker og foranstaltninger med henblik på en bæredygtig forvaltning og udvikling af kulturarven og fremme samarbejdet med internationale og mellemstatslige organisationer, navnlig med Europarådet

11.

at mobilisere disponible ressourcer til støtte, styrkelse og fremme af kulturarven via en integreret og helhedsorienteret tilgang, idet der tages hensyn til dens kulturelle, økonomiske, sociale, miljømæssige og videnskabelige komponenter

12.

at bidrage til mainstreaming af kulturarven i nationale politikområder og EU-politikker

13.

at identificere og bygge videre på de synergier, der er skabt mellem EU-politikker og nationale offentlige politikområder foruden kulturpolitikken såsom regional udvikling, samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljø, energi og klima, turisme, uddannelse, forskning og innovation for at skabe en merværdi

14.

om muligt at forbedre adgangen til finansiering, gøre fuld brug af de programmer, der er til rådighed i den offentlige og den private sektor, og opfordre til investeringer i kulturarven som led i integrerede strategier for bæredygtig lokal og regional udvikling inden for nationale programmer og EU-programmer, der er til rådighed, samt inden for EU-strukturfondene i overensstemmelse med partnerskabsaftalerne

15.

at fortsætte med at støtte EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (1)

16.

at fortsætte med at fremme uddannelse inden for kulturarv, bevidstgøre offentligheden om kulturarvens potentiale for bæredygtig udvikling og opfordre til offentlig deltagelse, særlig fra børn og unge, i samarbejde med civilsamfundet

17.

at forbedre indsamling og analyse af kvalitativt materiale og kvantitative data, bl.a. statistikker, om kulturarven

18.

at fremme finansiering, udvikling og formidling af digitalt kulturelt indhold samt tilgængeligheden af innovative kulturarvsrelaterede tjenester, der har kulturel og uddannelsesmæssig værdi for borgerne, og fremme offentlig adgang til disse digitale kulturarvskilder og -tjenester, bl.a. via Europeana

19.

at fremme langsigtede politikmodeller for kulturarv, der er evidensbaserede og samfunds- og borgerdrevne

20.

at styrke kulturarvens rolle i en bæredygtig udvikling med fokus på by- og landdistriktplanlægning og sanerings- og rehabiliteringsprojekter

21.

at fremme netværkssamarbejde og partnerskaber mellem kulturarv og andre politiske områder, mellem offentlige og private aktører på alle relevante områder og på forskellige forvaltningsniveauer

22.

at overveje at medtage kulturarv i Rådets næste arbejdsplan for kultur, der skal gennemføres fra og med 2015

23.

at styrke det grænseoverskridende, tværregionale og tværnationale samarbejde om kulturarv med relevante interessenter

24.

at fremme traditionel viden og kunnen, der er nødvendig for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og udvikling af kulturarven, og som bør gives videre til kommende generationer for at forbedre den menneskelige kapital og sikre den fortsatte beskyttelse af og adgang til Europas kulturværdier

25.

at samarbejde yderligere om en udviklingsdagsorden for kulturarv og øge støtten til forskningsinitiativer vedrørende kulturarv inden for EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, såsom det fælles programlægningsinitiativ om kulturarv og global forandring

26.

at fortsætte analysen af den økonomiske og sociale indvirkning af kulturarven i EU og bidrage til udviklingen af en strategisk tilgang til kulturarv

27.

i revisionen af Europa 2020-strategien at tage hensyn til kulturarvens bidrag til at nå strategiens mål

28.

at tage hensyn til kulturarvens specifikke karakter, når den anvender statsstøttereglerne

29.

at fremme udveksling og anvendelse af god praksis, som hidrører fra projekter, der finansieres som led i EU-programmer til fremme af bæredygtig anvendelse og forvaltning af kulturarven

30.

på EU-plan yderligere at støtte netværkssamarbejde og samling af ressourcer mellem kulturarvseksperter og aktører i den offentlige og den private sektor og civilsamfundsorganisationer.

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/39

1.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, der er fastsat i traktaterne. Det er en af Den Europæiske Unions målsætninger og opgaver, og integrering af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i alle aktiviteter udgør en specifik opgave for Unionen (1)

2.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er fastsat i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

3.

at Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (2), som identificerede fem prioriterede indsatsområder: økonomisk uafhængighed på lige fod, lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, ligestilling i beslutningstagningen, værdighed, ærlighed og standsning af kønsbaseret vold samt ligestilling mellem kønnene i forbindelse med foranstaltninger i forhold til tredjelande, har påtaget sig at tilskynde til integrering af ligestillingsspørgsmål i alle EU-politikker. I sin meddelelse om udviklingen af EU-dimensionen i sport (3) foreslog Kommissionen foranstaltninger, især med fokus på adgang til sport for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal, adgang til beslutningstagende stillinger og bekæmpelse af kønsstereotyper

4.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er afgørende for at nå EU's mål om økonomisk og social samhørighed og et højt beskæftigelsesniveau og for at sikre bæredygtig vækst og konkurrenceevne og tackle den demografiske udfordring

5.

at EPSCO-Rådet har vedtaget konklusioner om forskellige relevante aspekter af ligestilling mellem kvinder og mænd (4), især Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) og om støtte til gennemførelsen af Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015

6.

at der på EU-konferencen om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport den 3.-4. december 2013 i Vilnius blev drøftet mulige strategiske tiltag til at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport senest i 2016-2020, og at Kommissionen, medlemsstaterne og sportsbevægelsen blev opfordret til at udarbejde en plan for strategiske tiltag på dette område

7.

at Brightonerklæringen, der var resultatet af den første verdenskonference om kvinder og sport, som fandt sted i 1994 i Brighton, Det Forenede Kongerige, og UNESCO MINEPS-erklæringerne fra Athen (2004) og Berlin (2013) opfordrede til specifikke tiltag til at fremme lige muligheder inden for sport

8.

at konferencen om vold mod kvinder i EU: Misbrug i hjemmet, på arbejdet, i det offentlige rum og online, som blev afholdt den 5. marts 2014 i Bruxelles, forelagde resultaterne af en undersøgelse (5) foretaget af FRA (EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder) om vold mod kvinder. Undersøgelsen viste, at 33 % af kvinderne har oplevet fysisk og/eller seksuel vold, og 32 % af alle ofre for sexchikane bekræfter, at gerningsmanden var en chef, kollega eller kunde. De fleste kvinder, der er ofre, har hverken anmeldt deres oplevelser til politiet eller til en støtteorganisation for ofre (6)

9.

at det græske formandskabs seminar om »kønsbestemt vold i sport: Beskyttelse af mindreårige«, som blev afholdt den 20. marts 2014 i Athen opfordrede til at behandle og regelmæssigt overvåge ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport på alle niveauer og områder, herunder kønsbestemt vold inden for sport, og vurdere arten og omfanget af kønsbestemt vold inden for sport, med særlig fokus på eliteidræt, forholdet mellem træner og atlet, forholdet mellem atleten og dennes omgangskreds samt forholdet mellem atleter indbyrdes. Det opfordrede desuden til, at der udvikles tilstrækkelige værktøjer (f.eks. støtteordninger, rådgivning og telefonhotlines) for de atleter, der har været udsat for seksuel chikane eller vold inden for sport.

10.

at ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport allerede har betydelig bevågenhed i visse medlemsstater. Der er også blevet udført arbejde på lokalt, regionalt og europæisk plan og i den internationale sportsbevægelse, men der er ikke opnået et tilfredsstillende niveau af ligestilling mellem kvinder og mænd, og der mangler stadig gennemførelse af konkrete foranstaltninger i mange medlemsstater og i den internationale sportsbevægelse

11.

at eftersom sport er en sektor, der omfatter mindreårige, er det et miljø, hvor der kan opstå risiko for vold og seksuel chikane, bl.a. på grund af den tillid, der udvikles mellem personer, der er involveret i sport

12.

at kvinder er underrepræsenterede på mange sportsområder. Ifølge Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet (2013) deltager piger og kvinder stadig i mindre grad end drenge og mænd

13.

at antallet af kvinder i ledende stillinger inden for idrættens ledelsesorganer og træning stadig er lavt

14.

at kønsbestemt vold inden for sport, især seksuel chikane og misbrug af mindreårige, er et væsentligt problem, men at det kræver yderligere forskning, så det bedre kan forstås

15.

at kønsroller bibringes og fremavles fra en meget tidlig alder og kan påvirke kvinders og mænds ønsker, interesser og ambitioner både privat og i samfundslivet

16.

at medierne, herunder reklamebranchen, bidrager til at videreføre kulturelt overførte stereotyper og billeder af kvinder og mænd, og kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af kønsstereotyper

17.

at Rådet i sine konklusioner om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion (7) opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme aktioner med relation til integrering af ligestilling mellem kønnene i sportsrelaterede aktiviteter, særlig spørgsmålet om lige adgang til beslutningstagende stillinger, og til at behandle sport i forbindelse med kønsroller som beskrevet i EU-strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd. Desuden bør kønsbestemt vold mod kvinder bekæmpes for at sikre, at kvinder og mænd i fuldt omfang kan nyde deres menneskerettigheder, og for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.

18.

Sport kan være et effektivt redskab med henblik på lige muligheder og social inklusion. Virkelig ligestilling mellem kvinder og mænd kan ikke opnås gennem lovgivning alene. Der er også behov for specifikke foranstaltninger og integration af ligestillingsaspektet for at sikre, at sportssektorens betydelige potentiale i denne forbindelse vil blive udnyttet, eksempelvis i betragtning af sportens betydning for dannelsen af børns og unges identitet.

19.

Sport kan øge kvinders og mænds færdigheder, viden og kompetencer og dermed styrke deres mobilitet og beskæftigelsesegnethed. Sport kan drage fordel af en mere kønsinkluderende arbejdsstyrke og vil udvikle sig i overensstemmelse hermed, hvilket vil tiltrække flere kvinder og mænd til sport og føre til nye og innovative tilgange til træning, uddannelse, ledelse og hvervet som dommer.

20.

at overveje udvikling og opretholdelse af nationale handlingsplaner, generelle rammeaftaler eller strategier om ligestilling inden for sport i nært samarbejde med idrætsbevægelsen

21.

at fremhæve værdien af mangfoldighed og kønsbalance inden for sportens ledelse og at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder af sport

22.

at overveje udvikling og anvendelse af undervisningsmaterialer til uddannelse af beslutningstagere og trænere inden for sport samt til forældre og derved bidrage til udryddelse af kønsstereotyper og fremme af ligestilling mellem kønnene på alle niveauer af uddannelse og idrætstræning

23.

at overveje udvikling af politikker og programmer til udryddelse af kønsstereotyper og fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i undervisningsplaner og -praksis fra en tidlig alder, herunder forskning, studier, statistikker og analyser af den virkning, som kønsstereotyper har på bestræbelserne for at opnå virkelig ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

24.

at fremme forebyggelse af kønsbestemt vold inden for sport fra en tidlig alder og beskyttelse af ofre og potentielle ofre for seksuel chikane inden for sport. At udveksle bedste praksis om, hvordan sportsorganisationer kan forebygge og håndtere seksuelt misbrug og chikane inden for sport

25.

at overveje den lejlighed, som store sportsbegivenheder giver, til at organisere forebyggelse og oplysningskampagner om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse.

26.

at overveje udvikling af passende og forholdsmæssige foranstaltninger sammen med sportsorganisationerne i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning og gældende lovgivning om databeskyttelse for at verificere egnetheden af personer, der arbejder inden for sport (især med mindreårige). Sådanne foranstaltninger kan være registreringssystemer, interviews eller referencer (bl.a. vandelsattester)

27.

at styrke og integrere kønsperspektivet i sportspolitik og at fremme udryddelse af kønsstereotyper gennem politikker om sport og andre relaterede politikker og EU-programmer på alle niveauer i overensstemmelse med princippet om sportens integritet

28.

at medtage spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport i forbindelse med relevante fremtidige tiltag for sport på nationalt og EU-plan

29.

at fremme adgang for alle relevante interessenter og at tilskynde til deltagelse i EU-programmer såsom Erasmus+ og andre EU-finansieringsinstrumenter, hvor det er relevant, til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport, idet der navnlig fokuseres på trænere og træneruddannelse og en rimelig fremstilling af sport i medierne

30.

at overveje at medtage mål for ligestilling mellem kvinder og mænd som betingelse for tildeling af offentlige midler til sportsorganisationer, hvor det er relevant

31.

at tilskynde til medtagelse af en praktisk kønsbestemt tilgang til offentlige organers vurdering af foreslåede projekter og programmer inden for sport

32.

at overveje at udarbejde retningslinjer, som kan støtte gennemførelsen af nøgletiltag på EU-plan

33.

at overveje sammen med internationale sportsorganisationer at udarbejde en liste over tilsagn vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport.

34.

at overveje udvikling og opretholdelse af handlingsplaner eller strategier om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

35.

at fremhæve værdien af mangfoldighed og kønsbalance inden for sportens ledelse og blandt trænere samt at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder af sport

36.

at overveje og integrere ligestilling i sport og fremme fjernelsen af kønsstereotyper gennem reklamekampagner og udvikling og anvendelse af undervisningsmaterialer til uddannelse af beslutningstagere og trænere inden for sport for alle aldersgrupper

37.

at medtage specifikke foranstaltninger og procedurer vedrørende kønsbestemt vold i etiske kodekser og overveje etablering af målrettede foranstaltninger såsom hotlines og specifikke støttetjenester for de berørte

38.

at tilskynde til fremme af ikkekønsdiskriminerende mediedækning af sport

39.

at tilskynde til forbedring af kønsbalancen i bestyrelser og udvalg inden for sport samt inden for ledelse og træning og forsøge at fjerne ikkelovgivningsmæssige hindringer, der forhindrer kvinder i at påtage sig sådanne funktioner.

40.

at integrere kønsperspektivet i alle aspekter af sportspolitik og at fremme udryddelse af kønsstereotyper inden for sport på alle niveauer

41.

at fremme det aktive samarbejde mellem de relevante arbejdsmarkedsparter inden for rammerne af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og med sportsbevægelsen inden for rammerne af den strukturerede dialog med henblik på at mindske uligheden mellem kønnene på forskellige områder, blandt andre arbejdsmarkedet

42.

at støtte tværnationale initiativer (f.eks. oplysningskampagner, udveksling af god praksis, studier, netværk, projekter), der fokuserer på gennemførelse af nationale og internationale strategiske tiltag vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport inden for rammerne af EU-finansieringsprogrammer, herunder Erasmus+, med vægt på beslutningstagning i idrættens ledelsesorganer, træning og bekæmpelse af kønsbestemt vold og negative stereotyper inden for sport

43.

at gennemføre forskning i ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport på alle niveauer og områder, med særlig fokus på træning, uddannelse, ledelse og hvervet som dommer i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Desuden iværksætte en særlig undersøgelse for at vurdere arten og omfanget af kønsbestemt vold inden for sport

44.

at støtte udvikling og fremme anvendelse af tilpassede redskaber til integration af ligestillingsaspektet, såsom kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser, og at overveje at iværksætte disse instrumenter inden for rammerne af Erasmus+ og andre EU-finansieringsinstrumenter, hvor det er relevant.