ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2014.071.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 71

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
8. marts 2014


Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2014/C 71/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 61 af 1.3.2014

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2014/C 71/02

Sag C-567/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 5. november 2013 — Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai mod Raiffeisen Bank Zrt.

2

2014/C 71/03

Sag C-573/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 12. november 2013 — Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG mod Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV

2

2014/C 71/04

Sag C-586/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 20. november 2013 — Martin Meat Kft. mod Simonfay Géza og Ulrich Salburg

3

2014/C 71/05

Sag C-589/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 19. november 2013 — F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt

3

2014/C 71/06

Sag C-594/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 21. november 2013 — go fair Zeitarbeit OHG mod Finanzamt Hamburg-Altona

3

2014/C 71/07

Sag C-609/13 P: Appel iværksat den 25. november 2013 af Duravit AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-364/10, Duravit AG m.fl. mod Europa-Kommissionen

4

2014/C 71/08

Sag C-612/13 P: Appel iværksat den 26. november 2013 af ClientEarth til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-111/11, ClientEarth mod Kommissionen

5

2014/C 71/09

Sag C-615/13 P: Appel iværksat den 27. november 2013 af ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-214/11, ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

6

2014/C 71/10

Sag C-629/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gliwicach (Polen) den 2. december 2013 — Adarco Invest Sp. z o.o. med hjemsted i Petrosani (Rumænien), og med filial i Polen i Tarnowskie Góry

6

2014/C 71/11

Sag C-633/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 3. december 2013 — Polska Izba Informatyki i Telekomunikacji z siedzibą w Warszawie mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

7

2014/C 71/12

Sag C-645/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Barcelona (Spanien) den 5. december 2013 — Cajas Rurales Unidas, Sociedad Cooperativa de Crédito mod Evaristo Méndez Sena m.fl.

7

2014/C 71/13

Sag C-657/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 12. december 2013 — Verder LabTec GmbH & Co. KG mod Finanzamt Hilden

8

2014/C 71/14

Sag C-659/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 13. december 2013 — C & J Clark International Ltd mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

8

2014/C 71/15

Sag C-664/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 13. december 2013 — VAS Ceļu satiksmes drošības direkcija og Latvijas Republikas Satiksmes ministrija mod Kaspars Nīmanis

9

2014/C 71/16

Sag C-671/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 17. december 2013 — VĮ Indėlių ir investicijų draudimas og Virgilijus Vidutis Nemaniūnas mod Vitoldas Guliavičius og AB bankas Snoras under konkurs

9

2014/C 71/17

Sag C-673/13 P: Appel iværksat den 17. december 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 8. oktober 2013 i sag T-545/11, Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Europa-Kommissionen

10

2014/C 71/18

Sag C-681/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 23. december 2013 — Diageo Brands BV mod Simiramida-04 EOOD

11

2014/C 71/19

Sag C-686/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta förvaltningsdomstolen (Sverige) den 27. december 2013 — X AB mod Skatteverket

11

2014/C 71/20

Sag C-2/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 3. januar 2014 — straffesag mod Thi Bich Ngoc Nguyen og Nadine Schönherr

12

2014/C 71/21

Sag C-4/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 6. januar 2014 — Christophe Bohez mod Ingrid Wiertz

12

2014/C 71/22

Sag C-44/14: Sag anlagt den 27. januar 2014 — Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

13

 

Retten

2014/C 71/23

Sag T-384/09: Rettens dom af 23. januar 2014 — SKW Stahl-Metallurgie Holding og SKW Stahl-Metallurgie mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — ret til forsvar — fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd — begrundelsespligt — bøder — ligebehandling — formildende omstændigheder — samarbejde under den administrative procedure — proportionalitet — solidarisk hæftelse for betaling af bøden — retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

14

2014/C 71/24

Sag T-391/09: Rettens dom af 23. januar 2014 — Evonik Degussa og AlzChem mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd — bøder — samarbejde under den administrative procedure — skærpende omstændigheder — recidiv — formildende omstændigheder — proportionalitet — overtrædelsens varighed — solidarisk hæftelse for betaling af bøden — retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

14

2014/C 71/25

Sag T-395/09: Rettens dom af 23. januar 2014 — Gigaset mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd — begrundelsespligt — bøder — overtrædelsens varighed — ligebehandling — formildende omstændigheder — samarbejde under den administrative procedure — solidarisk hæftelse for betaling af bøden — retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

15

2014/C 71/26

Sag T-528/09: Rettens dom af 29. januar 2014 — Hubei Xinyegang Steel mod Rådet (Dumping — import af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina — konstatering af en trussel om skade — artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

15

2014/C 71/27

Sag T-216/11: Rettens dom af 28. januar 2014 — Progust mod KHIM — Sopralex & Vosmarques (IMPERIA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket IMPERIA — det ældre EF-figurmærke IMPERIAL — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — ældre varemærkes særpræg — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

16

2014/C 71/28

Sag T-495/11: Rettens dom af 30. januar 2014 — Streng mod KHIM — Gismondi (PARAMETRICA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket PARAMETRICA — det ældre nationale varemærke parameta — relativ registreringshindring — manglende fremlæggelse af beviser på indsigelsessagens behandlingssprog — regel 19, stk. 2 og 3, og regel 98, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95)

17

2014/C 71/29

Sag T-600/11: Rettens dom af 28. januar 2014 — Schuhhaus Dielmann mod KHIM — Carrera (Carrera panamericana) (EF-varemærker — indsigelsessag — den internationale registrering Carrera panamericana, der designerer Det Europæiske Fællesskab — det ældre EF-figurmærke CARRERA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

17

2014/C 71/30

Sag T-158/12: Rettens dom af 29. januar 2014 — European Dynamics Belgium m.fl. mod EMA (Offentlige tjenesteydelsesaftaler — udbudsprocedure — levering af eksterne tjenesteydelser på softwareområdet — afgørelse om at indplacere en tilbudsgivers bud som nr. to med hensyn til en kontrakt med flere kontrahenter — tildelingskriterier — tilføjelse af et tildelingskriterium, som ikke var fastsat i udbudsdokumenterne — vurdering af et udvælgelseskriterium under tildelingsproceduren — gennemsigtighed)

18

2014/C 71/31

Sag T-221/12: Rettens dom af 23. januar 2014 — Sunrider mod KHIM — Nannerl (SUN FRESH) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket SUN FRESH — ældre EF-varemærke, Benelux-ordmærke og nationale ord- og figurmærker SUNNY FRESH, SUNRIDER SUNNY FRESH og SUNNYFRESH — relativ registreringshindring — bevis for reel brug af de ældre varemærker — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

18

2014/C 71/32

Sag T-513/12: Rettens dom af 23. januar 2014 — NCL mod KHIM (NORWEGIAN GETAWAY) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket NORWEGIAN GETAWAY — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

19

2014/C 71/33

Sag T-514/12: Rettens dom af 23. januar 2014 — NCL mod KHIM (NORWEGIAN BREAKAWAY) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket NORWEGIAN BREAKAWAY — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

19

2014/C 71/34

Sag T-551/12: Rettens dom af 23. januar 2014 — Coppenrath-Verlag mod KHIM — Sembella (Rebella) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Rebella — det ældre EF-ordmærke SEMBELLA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — reel brug af det ældre varemærke — artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 — artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 207/2009)

19

2014/C 71/35

Sag T-47/13: Rettens dom af 29. januar 2014 — Goldsteig Käsereien Bayerwald mod KHIM — Vieweg (goldstück) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket goldstück — det ældre EF-ordmærke GOLDSTEIG — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

20

2014/C 71/36

Sag T-68/13: Rettens dom af 23. januar 2014 — Novartis mod KHIM (CARE TO CARE) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket CARE TO CARE — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

20

2014/C 71/37

Sag T-174/13 P: Rettens dom af 23. januar 2014 — Kommissionen mod BO (Appel — personalesag — kontraktansatte — social sikring — godtgørelse af transportudgifter — transportudgifter af sproglige grunde — artikel 19, stk. 2, i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber — afsnit II, kapitel 12, punkt 2.5, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter)

20

2014/C 71/38

Sag T-134/12: Rettens kendelse af 13. januar 2014 — Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT mod Kommissionen (Annullations- og erstatningssøgsmål — aftaler om Unionens finansielle støtte til projekter inden for området for forskning og udvikling — formalitetsindsigelse — ingen ændring af påstandene — afvisning)

21

2014/C 71/39

Forenede sager T-116/13 P og T-117/13 P: Rettens kendelse af 13. januar 2014 — Lebedef mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — bedømmelse — karriereudviklingsrapport — bedømmelsesår 2008 og 2009 — tjenestefrihed på halv tid med henblik på faglig repræsentation — bedømmelsesrapport, som dækker det udførte arbejde i den tjenestegren, tjenestemanden er tilknyttet — faglig udpegning — frifindelse i førsteinstansen — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

21

2014/C 71/40

Sag T-303/13: Rettens kendelse af 14. januar 2014 — Miettinen mod Rådet (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste — afslag på aktindsigt — offentliggørelse efter anlæggelsen af søgsmålet — bortfald af tvistens genstand — manglende søgsmålsinteresse — ufornødent at træffe afgørelse)

22

2014/C 71/41

Sag T-650/13: Sag anlagt den 4. december 2013 — Lomnici mod Parlamentet

22

2014/C 71/42

Sag T-677/13: Sag anlagt den 19. december 2013 — Axa Versicherung mod Kommissionen

22

2014/C 71/43

Sag T-717/13: Sag anlagt den 27. december 2013 — Chair Entertainment Group mod KHIM — Libelle (SHADOW COMPLEX)

23

2014/C 71/44

Sag T-718/13: Sag anlagt den 27. december 2013 — The Directv Group mod KHIM — Bolloré (DIRECTV)

24

2014/C 71/45

Sag T-720/13: Sag anlagt den 30. december 2013 — GAT Microencapsulation mod KHIM — BASF (KARIS)

24

2014/C 71/46

Sag T-8/14: Sag anlagt den 7. januar 2014 — Mogyi mod KHIM (Just crunch it…)

25

2014/C 71/47

Sag T-9/14: Sag anlagt den 7. januar 2014 — Mogyi mod KHIM (Just crunch it…)

25

2014/C 71/48

Sag T-13/14: Sag anlagt den 7. januar 2014 — Ungarn mod Kommissionen

25

2014/C 71/49

Sag T-14/14: Sag anlagt den 6. januar 2014 — Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

26

2014/C 71/50

Sag T-45/14: Sag anlagt den 20. januar 2014 — HTTS og Bateni mod Rådet

27

2014/C 71/51

Sag T-54/14: Sag anlagt den 23. januar 2014 — Goldfish m.fl. mod Kommissionen

28

2014/C 71/52

Sag T-136/13: Rettens kendelse af 14. januar 2014 — Hanwha SolarOne m.fl. mod Parlamentet m.fl.

28

2014/C 71/53

Sag T-555/13: Rettens kendelse af 10. januar 2014 — MHCS mod KHIM — Compañía Vinícola del Norte de España (ICE IMPERIAL)

28

 

Retten for EU-Personalesager

2014/C 71/54

Sag F-60/09 RENV: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Birkhoff mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — hjemvisning til Retten efter ophævelse — løn — familietillæg — børnetilskud — barn, der lider af en alvorlig sygdom eller af en vedvarende svagelighed, som gør det ude af stand til at sørge for sit eget underhold — anmodning om forlængelse af udbetalingen af tilskuddet)

29

2014/C 71/55

Sag F-15/10: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2013 — Andres m.fl. mod ECB (Personalesag — ansatte i ECB — ændring af pensionsordningen — frysning af pensionsordningen — iværksættelse af pensionsordningen — høring af tilsynsudvalget — høring af Personaleudvalget — høring af Det Generelle Råd — høring af Styrelsesrådet — treårlig evaluering af pensionsordningen — tilsidesættelse af ansættelsesvilkårene — åbenbart urigtigt skøn — proportionalitetsprincippet — erhvervede rettigheder — retssikkerhedsprincippet og princippet om forudsigelighed — oplysningspligt)

29

2014/C 71/56

Sag F-92/11: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Faita mod EØSU (Personalesag — psykisk chikane — anmodning om bistand — en afgørelses begrundelse)

30

2014/C 71/57

Sag F-124/11: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2013 — Possanzini mod Frontex (Personalesag — ansatte i Frontex — midlertidigt ansat — karriereudviklingsrapport, der indeholder medbedømmerens negative bedømmelse, som ikke er blevet meddelt den berørte — tidsbegrænset kontrakt ikke forlænget — afgørelse støttet på medbedømmerens udtalelse — ret til forsvar — tilsidesættelse — tvist, der angår pengebeløb — fuld prøvelsesret)

30

2014/C 71/58

Forenede sager F-20/12 og F-43/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Wurster mod EIGE (Personalesag — ansatte i EIGE — midlertidigt ansat — evalueringsprocedure vedrørende lederevner hos de ansatte ved EIGE, der for nylig er blevet ansat i en stilling som mellemleder — omplacering til en ikke-lederstilling — ret til at blive hørt — lovens anvendelsesområde — prøvelse af egen drift — Rettens ændring af begrundelsen af egen drift)

31

2014/C 71/59

Forenede sager F-23/12 og F-30/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Glantenay m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — almindelig udvælgelsesprøve — meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 — udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser — udelukkelse af ansøgere uden konkret undersøgelse af deres eksamensbeviser og deres erhvervserfaring)

31

2014/C 71/60

Sag F-38/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2013 — BP mod FRA (Personalesag — ansatte ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder — kontraktansat — ikke-forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt med henblik på en tidsubegrænset kontrakt — omplacering til en anden afdeling indtil kontraktens udløb — annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål)

32

2014/C 71/61

Sag F-46/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Höpcke mod Kommissionen (Personalesag — almindelig udvælgelsesprøve — meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 — ikke opført på reservelisten — instruktion i at udarbejde en tekst af minimumslængde — manglende overholdelse)

32

2014/C 71/62

Sag F-52/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 7. november 2013 — Cortivo mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — pensioner — justeringskoefficient — bopælsmedlemsstaten — begreb — hovedbopæl — bopæl, der deles mellem to medlemsstater — dokumentation — berettiget forventning)

32

2014/C 71/63

Forenede sager F-72/12 og F-10/13: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 21. november 2013 — Roulet mod Kommissionen (Personalesag — løn — vedtægtens artikel 66 — tidligere midlertidigt ansat i lønklasse AD 12 — ansættelse som tjenestemand i lønklasse AD 6 — udbetaling af løn svarende til en tjenestemands i lønklasse AD 12 — åbenbar fejl — tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb i henhold til vedtægtens artikel 85)

33

2014/C 71/64

Sag F-84/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — CN mod Rådet (Personalesag — vedtægtens artikel 78 — invaliditetsudvalg — lægeerklæring — lægelige oplysninger af psykiatrisk eller psykisk art — lægelig tavshedspligt — adgang — annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål)

33

2014/C 71/65

Sag F-113/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2013 — Balionyte-Merle mod Kommissionen (Personalesag — almindelig udvælgelsesprøve — meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 — ikke opførelse på reservelisten — bedømmelse af ansøgernes generelle kompetencer — evaluering på grundlag af ansøgernes præstationer i forbindelse med prøverne i assesmentcentret — sammenhæng mellem de points og de kommentarer, der fremgår af kompetencepasset)

34

2014/C 71/66

Sag F-122/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 21. november 2013 — Arguelles Arias mod Rådet (Personalesag — kontraktansat — tidsubegrænset kontrakt — opsigelse — stilling, der kræver en sikkerhedsgodkendelse — godkendelse nægtet af den nationale sikkerhedsmyndighed — afgørelse ændret af appelorganet — den nationale sikkerhedsmyndigheds og appelorganets konklusioner ikke bindende for myndigheden med beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter)

34

2014/C 71/67

Sag F-60/09: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Birkhoff mod Kommissionen (Personalesag — procedure — fastsættelse om omkostninger — ufornødent at træffe afgørelse)

34

2014/C 71/68

Sag F-49/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 2. december 2013 — Pachtitis mod Kommissionen (Personalesag — den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06 — aktindsigt — begæring om at opnå indsigt i svarene i adgangsprøverne — annullation af resultaterne af prøverne — manglende søgsmålsinteresse — ufornødent at træffe afgørelse)

35

2014/C 71/69

Sag F-127/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — procesreglementets artikel 34, stk. 1 og 6 — stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen forlænget med afstandsfristen på ti dage — stævning indgivet pr. post inden for de efterfølgende ti dage — ingen lighed mellem den ene og den anden — sagen for sent anlagt)

35

2014/C 71/70

Sag F-133/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 12. december 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — Unionens erstatningsansvar uden for kontraktforhold — erstatning for skade som følge af, at institutionen har sendt sagsøgerens advokat en skrivelse vedrørende de omkostninger, der er pålagt sagsøgeren — åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet — procesreglementets artikel 94)

35

2014/C 71/71

Sag F-145/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — procesreglementets artikel 34, stk. 1 og 6 — stævning indgivet ved telefax inden for søgsmålsfristen forlænget med afstandsfristen på ti dage — stævning indgivet pr. post inden for de efterfølgende ti dage — ingen lighed mellem den ene og den anden — sagen for sent anlagt)

36

2014/C 71/72

Sag F-47/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 12. december 2013 — JJ (*1) mod Rådet (Personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesåret 2012 — afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren — interinstitutionel overførsel i året forud for det forfremmelsesår, hvor en eventuel afgørelse om forfremmelse ville have fået virkning — den institution, der har kompetence til at afgøre om den overførte tjenestemand skal forfremmes)

36

2014/C 71/73

Sag F-134/12: Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. januar 2014 — Loescher mod Rådet

36

2014/C 71/74

Sag F-136/12: Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. januar 2014 — Carpenito mod Rådet

37

2014/C 71/75

Sag F-49/13: Kendelse afsagt af Personaleretten den 23. oktober 2013 — Moragrega Arroyo mod Rådet

37


 


DA

 

På grund af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed kan enkelte af denne udgaves informationer ikke længere offentliggøres. Derfor er der offentliggjort en ny autentisk udgave.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/1


(2014/C 71/01)

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 61 af 1.3.2014

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 52 af 22.2.2014

EUT C 45 af 15.2.2014

EUT C 39 af 8.2.2014

EUT C 31 af 1.2.2014

EUT C 24 af 25.1.2014

EUT C 15 af 18.1.2014

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 5. november 2013 — Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai mod Raiffeisen Bank Zrt.

(Sag C-567/13)

(2014/C 71/02)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai

Sagsøgt: Raiffeisen Bank Zrt.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal en retslig procedure anses for at være til skade for forbrugeren, når denne som sagsøger i et søgsmål for en lokal ret har nedlagt påstand om fastslåelse en kontrakts ugyldighed (de almindelige forretningsbetingelser), men ikke også kan nedlægge påstand om, at et vilkår i den kontrakt, der er genstand for tvisten, skal erklæres for urimeligt, uden at dette bevirker, at en anden ret er kompetent, i dette tilfælde provinsretten (törvényszék)? I et af den anden kontraherende part anlagt søgsmål kan forbrugeren således godt gøre et urimeligt kontraktvilkår gældende (1) ved den lokale ret, og en henvisning til provinsretten vil bebyrde forbrugeren i form af højere retsafgifter.

2)

Ville der blive rettet op på denne situation, hvis forbrugeren i den retssag, som denne har anlagt ved den lokale ret med påstand om fastslåelse af en kontrakts ugyldighed, ligeledes havde mulighed for at påberåbe sig visse urimelige vilkår heri, uden at dette indebar, at den lokale ret blev frataget sin kompetence?


(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 12. november 2013 — Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG mod Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV

(Sag C-573/13)

(2014/C 71/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG

Sagsøgt: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF (1) fortolkes således, at den endelige pris, der skal betales, i et elektronisk reservationssystem skal angives ved den første angivelse af priserne for lufttransportydelser?

2)

Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF fortolkes således, at den endelige pris, der skal betales, i et elektronisk reservationssystem kun skal angives for den lufttransportydelse, som kunden konkret har valgt, eller for enhver anført lufttransportydelse?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293, s. 3).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 20. november 2013 — Martin Meat Kft. mod Simonfay Géza og Ulrich Salburg

(Sag C-586/13)

(2014/C 71/04)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Pesti Központi Kerületi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Martin Meat Kft.

Sagsøgte: Simonfay Géza og Ulrich Salburg

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er der tale om »tilrådighedsstillelse af arbejdskraft« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-retten, navnlig i definitionen i henhold til dom af 10. februar 2011, Vicoplus m.fl. (forenede sager C-307/09 — C-309/09 (1), Sml. I, s. 453), når en tjenesteyder påtager sig at forarbejde halve okseslagtekroppe og pakke dem i salgsklar emballage ved hjælp af sine egne arbejdstagere i opdragsgivers slagteri i et lokale, som tjenesteyderen har lejet af opdragsgiver, når tjenesteyderen modtager vederlag pr. kilo forarbejdet kød, hvorved det aftalte vederlag reduceres, såfremt kødet forarbejdes mangelfuldt, henset til den omstændighed, at tjenesteyderen udelukkende udfører tjenesteydelser for den samme opdragsgiver i værtsmedlemsstaten, og at opdragsgiveren udfører kvalitetskontrollen af kødforarbejdningen?

2)

Finder det grundlæggende princip, som blev fastslået i dommen i sagen Vicoplus m.fl., hvorefter tilrådighedsstillelse af arbejdskraft må undergives restriktioner i den periode, hvor overgangsbestemmelserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed i tiltrædelsestraktaterne for de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, er gældende, også anvendelse på udstationering af arbejdstagere til Østrig inden for rammerne af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft, der foretages af en virksomhed, som har hjemsted i en medlemsstat, der er tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj 2004, når denne udstationering foretages i en sektor, der ikke er beskyttet ved tiltrædelsestraktaterne?


(1)  Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10.2.2011.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 19. november 2013 — F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt

(Sag C-589/13)

(2014/C 71/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt

Sagsøgt: Unabhängiger Finanzsenat Außenstelle Wien

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) fortolkes således, at den er til hinder for en ordning vedrørende beskatning af en østrigsk privat fonds kapitalafkast og indtægter fra salget af andele, som kun pålægger denne private fond en skattebyrde i form af en »mellemskat« (Zwischensteuer) for at sikre en indenlandsk engangsbeskatning, i tilfælde af, at modtageren af støtte fra denne private fond på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst opnår fritagelse for den kapitalindkomstskat, der egentlig skulle betales af støtten?


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 21. november 2013 — »go fair« Zeitarbeit OHG mod Finanzamt Hamburg-Altona

(Sag C-594/13)

(2014/C 71/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»go fair« Zeitarbeit OHG

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Altona

Præjudicielle spørgsmål

1)

Vedrørende fortolkningen af artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1):

a)

Kan en medlemsstat udøve den skønsbeføjelse, som tillægges den i forbindelse med anerkendelsen som foretagende af almennyttig karakter, på en sådan måde, at den ganske vist anerkender personer, der leverer deres ydelser til social- og plejeforsikringsinstitutioner, men ikke også statsprøvede plejemedarbejdere, der leverer deres ydelser direkte til plejekrævende?

b)

Såfremt statsprøvede plejemedarbejdere skal anerkendes som almennyttigt foretagende: Følger anerkendelsen af et vikarbureau, der stiller statsprøvede plejemedarbejdere til rådighed for anerkendte plejeinstitutioner (modtagende institutioner), af anerkendelsen af det personale, der stilles til rådighed?

2)

Vedrørende fortolkningen af artikel 134, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem:

Er tilrådighedsstillelsen af statsprøvede plejemedarbejdere med henblik på levering af den modtagende institutions (brugervirksomheds) plejeydelser uomgængelig nødvendig som en transaktion med nær tilknytning til social bistand og social sikring, hvis den modtagende institution ikke kan arbejde uden personale?


(1)  EUT L 347, s. 1.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/4


Appel iværksat den 25. november 2013 af Duravit AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-364/10, Duravit AG m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-609/13 P)

(2014/C 71/07)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Duravit AG, Duravit SA og Duravit BeLux SPRL/BVBA (ved Rechtanwalt Dr. U. Soltész, LL.M., og Rechtsanwalt C. von Köckritz)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

1)

Dommen, der blev afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-364/10, ophæves, for så vidt som Kommissionen deri blev frifundet.

2)

Artikel 1, stk. 1, artikel 2 og artikel 3 i Europa-Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 i sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og -inventar, annulleres i deres helhed i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, i det omfang de berører appellanterne.

3)

Subsidiært (til den anden påstand) ophæves eller nedsættes den bøde, der er pålagt appellanterne i den ovennævnte afgørelse, betydeligt.

4)

Mere subsidiært (til den anden og den tredje påstand) hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten i overensstemmelse med den retlige vurdering i Domstolens dom.

5)

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne gør i alt seks anbringender gældende.

 

For det første har Retten tilsidesat artikel 31 i forordning nr. 1/2003, uskyldsformodningen og retten til en retfærdig rettergang (artikel 47 og 48, stk. 1, sammenholdt med artikel 52, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og EMRK’s artikel 6, stk. 1 og 2), fordi den nægtede at efterprøve den anfægtede afgørelse i dens helhed, hvilket appellanterne udtrykkeligt havde anmodet om, fordi den gik ud fra en formodning om rigtighed til fordel for Kommissionens faktiske og retlige konstateringer og fordi den ikke på tilstrækkelig måde udøvede sit eget skøn ved fastsættelsen af bøden.

 

For det andet har Retten i strid med artikel 263 TEUF tilsidesat appellanternes ret til adgang til effektive retsmidler (chartrets artikel 47, stk.1) og princippet om processuel ligestilling af parterne, idet den har udøvet sin legalitetskontrol på utilstrækkelig måde og overskredet grænserne herfor til skade for appellanterne.

 

For det tredje har Retten i flere henseender åbenbart og på en måde, der havde betydning for sagens udfald, forvansket sagens akter, og som følge heraf begået retlige fejl og tilsidesat de anerkendte principper for bevisførelsen.

 

For det fjerde har Retten begået processuelle fejl og tilsidesat procesreglementets artikel 48, stk. 2, appellanternes ret til forsvar og til en retfærdig rettergang samt princippet om processuel ligestilling af parterne, idet den har anvendt uanvendelige og for sent fremlagte bevismidler samt for sent fremførte anbringender fra Kommissionens side til skade for appellanterne, og retligt fejlagtigt har afvist samtlige begæringer om bevisførelse fra appellanternes side med utilstrækkelig begrundelse.

 

For det femte har Retten anvendt artikel 101 TEUF forkert og den har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den har fastslået, at Kommissionen med rette har lagt appellanterne en samlet overtrædelse på tværs af produkter til last med hensyn til armaturer, brusekabiner og sanitærkeramik.

 

For det sjette har Retten anvendt artikel 101 TEUF forkert, idet den har anvendt et forkert kriterium for bedømmelsen af en informationsudveksling efter artikel 101, stk.1, TEUF, idet den har antaget, at appellanterne havde en pligt til at holde sig på afstand af ikke-konkurrenters diskussioner, og idet den fandt, at angivelige »forsøgte aftaler« ved særlige lejligheder i forbund på tværs af produkter udgjorde en fuldendt tilsidesættelse af artikel 101 TEUF.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/5


Appel iværksat den 26. november 2013 af ClientEarth til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-111/11, ClientEarth mod Kommissionen

(Sag C-612/13 P)

(2014/C 71/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: ClientEarth (ved avocat P. Kirch)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 13. september 2013 i sag T-111/11 ophæves.

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat tre anbringender:

1)

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten angiveligt begik, idet den anlagde en urigtig fortolkning af begreberne »undersøgelse« og »være til skade for beskyttelsen af […] formålet med […] undersøgelser«, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 (1).

Retten begik en fejl, da den kategorisk fastslog, at »de omtvistede undersøgelser er omfattet af Kommissionens undersøgelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001«.

Som første led i dette anbringende misfortolkede Retten begrebet »undersøgelse«.

Andet led: Selv om det antages, at der blev foretaget en undersøgelse, begik Retten en retlig fejl ved sin urigtige fortolkning af begrebet »være til skade for«. Retten knyttede begrebet »udbredelse« til begrebet »være til skade for« uden konkret at påvise, hvordan udbredelse nærmere bestemt havde kunnet være til skade for »formålet« med undersøgelser.

2)

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten angiveligt begik, idet den tilsidesatte artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i Aarhuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, indgået i Århus, Danmark, den 25. juni 1998 og godkendt ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 (2).

Anbringendet omfatter fire argumenter. For det første anlagde Retten en for begrænsende fortolkning i sin anvendelse af Århuskonventionens artikel 4, stk. 4, litra c). For det andet foretog Retten en urigtig anvendelse af den pågældende foranstaltning set i lyset af Århuskonventionen. For det tredje fortolkede Retten ikke Århuskonventionen i overensstemmelse med international sædvaneret. For det fjerde handlede Retten urigtigt, da den afslog umiddelbar anvendelse af Århuskonventionens artikel 4, stk. 4, litra c). Endelig begik Retten en fejl, da den fandt, at der kunne gøres en undtagelse fra anvendelsen af Århuskonventionen på grundlag af Den Europæiske Unions »særlige karakteristika«.

3)

Det tredje anbringende vedrører Rettens tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 (3) og artikel 4, stk. 2, in fine, og stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

Retten begik en retlig fejl, da den blot begrundede sit afslag på at anerkende, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, med analysen af de argumenter, sagsøgeren havde fremført. Denne tilgang er i strid med bestemmelserne i forordning nr. 1049/2001 og med den relevante retspraksis. De argumenter, som sagsøgeren havde fremført i denne henseende kan nemlig ikke i sig selv være årsagen til, at det benægtes, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse, fordi retsforskrifterne ikke lægger bevisbyrden vedrørende de mere tungtvejende omstændigheder på sagsøgeren. Vægtningen af de berørte interesser i udbredelsen skal foretages af den pågældende institution.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2)  Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr., 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6


Appel iværksat den 27. november 2013 af ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-214/11, ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

(Sag C-615/13 P)

(2014/C 71/09)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (ved avocat P. Kirch)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 13. september 2013 i sag T-214/11 ophæves.

EFSA tilpligtes at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Det første anbringende vedrører en urigtig anvendelse af det juridiske begreb »personoplysninger« som defineret i artikel 2 i forordning nr. 45/2001 (1).

Retten tog fejl, da den fandt, at kombinationen af navne og holdninger udgør personoplysninger. Begrebet »personoplysninger« omfatter ikke holdninger, der er tilkendegivet i forbindelse med deltagelse i et offentligt udvalg, i hvilket eksperter, hvis navne og andre personlige oplysninger er offentligt tilgængelige, er blevet opfordret til at deltage på grund af deres anerkendte ekspertise.

2)

Det andet anbringende vedrører en urigtig anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 (2) og artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 med hensyn til rækkevidden af, proceduren for og indholdet af disse bestemmelser, især fordi Retten ikke tog hensyn til og afvejede alle de interesser, der er beskyttet ved disse bestemmelser.

Retten vurderede ikke alle aspekter ved de bestemmelser, der blev lagt til grund, nemlig artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 og artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001. Retten vurderede ikke og tog ikke hensyn til de forskellige interesser, der er beskyttet ved begge bestemmelser.

3)

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 5 TEU, idet appellanterne blev pålagt en uforholdsmæssig bevisbyrde, da det blev krævet af dem at de skulle godtgøre nødvendigheden af videregivelsen af oplysningerne og omfanget af de beskyttede legitime interesser.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 8, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145, s. 43.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gliwicach (Polen) den 2. december 2013 — Adarco Invest Sp. z o.o. med hjemsted i Petrosani (Rumænien), og med filial i Polen i Tarnowskie Góry

(Sag C-629/13)

(2014/C 71/10)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Adarco Invest Sp. z o.o. med hjemsted i Petrosani (Rumænien), og med filial i Polen i Tarnowskie Góry

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 1 i Rådets ellevte direktiv om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler (1), til hinder for en bestemmelse, hvorefter man i en medlemsstat afviser sletning af en filial af et selskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, fra handelsregistret, hvis denne filial ikke er opløst i henhold til den procedure, som gælder for opløsning af et indenlandsk selskab med begrænset ansvar, mens det ikke er nødvendigt at gennemføre denne procedure for at få slettet en filial af et indenlandsk selskab fra registret? For indenlandske selskaber gælder det, at filialerne kun indføres i registret under det indenlandske selskab, og at dette selskab er forpligtet til at indsende et konsolideret årsregnskab, som omfatter moderselskabet og dets filialer, hvorimod filialer af udenlandske selskaber registreres i handelsregistret og kun indsender årsregnskabet for filialen til registret.


(1)  Direktiv 89/666/EØF af 21.12.1989 EFT L 395, s. 36.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 3. december 2013 — Polska Izba Informatyki i Telekomunikacji z siedzibą w Warszawie mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

(Sag C-633/13)

(2014/C 71/11)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Polska Izba Informatyki i Telekomunikacji z siedzibą w Warszawie

Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (1) fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder inden for rammerne af forpligtelser vedrørende priskontrol kan pålægge netudbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse til ikke at tage overpriser for telefonitermineringstjenester i disse udbyderes telefonnet?


(1)  EFT L 108, s. 7.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Barcelona (Spanien) den 5. december 2013 — Cajas Rurales Unidas, Sociedad Cooperativa de Crédito mod Evaristo Méndez Sena m.fl.

(Sag C-645/13)

(2014/C 71/12)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cajas Rurales Unidas, Sociedad Cooperativa de Crédito

Sagsøgte: Evaristo Méndez Sena, Edelmira Pérez Vicente, Daniel Méndez Senas og Victoriana Pérez Bicéntez

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal det fortolkes således, at der ikke tilbydes egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og en erhvervsdrivende, til ophør, og at retten til at indbringe en sag for de kompetente retsmyndigheder, for at disse kan afgøre, om kontraktvilkår, der er udarbejdet med henblik på generel anvendelse, er af urimelig karakter, og anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne kontraktvilkår til ophør, ikke respekteres, når det i henhold til en medlemsstats lovgivning ikke er muligt at appellere til anden instans i tilfælde, hvor der inden for rammerne af en procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom ikke gives medhold i en begæring om ikke at anvende et kontraktvilkår på grund af dets urimelige karakter?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om den nationale ret af egen drift kan give forbrugeren ret til ved en højere instans at få prøvet den afgørelse fra retten i første instans, hvorved begæringen om ikke at anvende et kontraktvilkår på grund af dets påståede urimelige karakter, blev forkastet, med henblik på at sikre en egnet og effektiv beskyttelse af forbrugeren mod urimelige kontraktvilkår?


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 12. december 2013 — Verder LabTec GmbH & Co. KG mod Finanzamt Hilden

(Sag C-657/13)

(2014/C 71/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verder LabTec GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Finanzamt Hilden

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med etableringsfriheden i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at en national bestemmelse foreskriver, at der ved overførsel af et aktiv fra et indenlandsk til et udenlandsk driftssted inden for samme virksomhed er tale om en udtagning til ikke-erhvervsmæssige formål, således at der opstår en udtagningsavance, idet der konstateres en urealiseret kapitalgevinst, og en anden national bestemmelse giver mulighed for, at udtagningsavancen fordeles ligeligt over fem eller ti regnskabsår?


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 13. december 2013 — C & J Clark International Ltd mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

(Sag C-659/13)

(2014/C 71/14)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C & J Clark International Ltd

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (1) ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra b), og artikel 9, stk. 5, i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (2)], eftersom Kommissionen ikke undersøgte anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling indgivet af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som ikke indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 17?

2)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf en afgørelse senest tre måneder efter at den havde indledt undersøgelsen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling indgivet af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som ikke indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 17?

3)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf en afgørelse senest tre måneder efter at den havde indledt undersøgelsen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling indgivet af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrundforordningen artikel 17?

4)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 3, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 4, og artikel 17 i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96], eftersom antallet af samarbejdende fællesskabsproducenter fra den pågældende erhvervsgren var utilstrækkeligt til, at Kommissionen kunne foretage en gyldig skadesvurdering og som følge deraf en gyldig vurdering af årsagssammenhængen?

5)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 3, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96] og artikel 253 EF, eftersom bevismaterialet viste, at skaden for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet blev vurderet på grundlag af materielt ukorrekte data, og eftersom forordningen ikke giver nogen begrundelse for, at der blev set bort fra dette bevismateriale?

6)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med artikel 3, stk. 7, i antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning (EF) nr. 384/96], eftersom der ikke på korrekt vis blev sondret mellem virkningerne af andre kendte skadevoldende faktorer og virkningerne af den dumpingimport, som angiveligt havde fundet sted?

7)

I hvilket omfang kan medlemsstaternes domstole anvende Domstolens fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 i forbindelse med sag C-249/10 P, Brosmann, og sag C-247/10 P, Zhejiang Aokang, med henblik på at fastslå, at told ikke var skyldig efter lovgivningen, jf. EF-toldkodeksens artikel 236 [Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (3)], for virksomheder, der som appellanterne i Brosmann-dommen og Zhejiang Aokang-dommen ikke indgik i stikprøven, men som indgav anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som ikke blev undersøgt?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.10.2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT L 275, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 13. december 2013 — VAS »Ceļu satiksmes drošības direkcija« og Latvijas Republikas Satiksmes ministrija mod Kaspars Nīmanis

(Sag C-664/13)

(2014/C 71/15)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā apgabaltiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VAS »Ceļu satiksmes drošības direkcija« og Latvijas Republikas Satiksmes ministrija

Sagsøgt: Kaspars Nīmanis

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF (1) af 20. december 2006 om kørekort, sammenholdt med første punktum i 2. betragtning til direktivet, fortolkes således, at de er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter det eneste bevismiddel, hvorved en person kan godtgøre at have sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat (Letland), er den af vedkommende foretagne bopælsanmeldelse? »Bopælsanmeldelse« skal forstås som en persons pligt til i henhold til national ret at lade sig registrere i et statsligt folkeregister, således at det er muligt at komme i kontakt med personen på den anmeldte adresse i forbindelse med vedkommendes retsforhold til staten og de lokale myndigheder.


(1)  EUT L 403, s. 18.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 17. december 2013 — VĮ »Indėlių ir investicijų draudimas« og Virgilijus Vidutis Nemaniūnas mod Vitoldas Guliavičius og AB bankas »Snoras« under konkurs

(Sag C-671/13)

(2014/C 71/16)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: VĮ »Indėlių ir investicijų draudimas« og Virgilijus Vidutis Nemaniūnas

Andre procesdeltagere: Vitoldas Guliavičius og AB bankas »Snoras« under konkurs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19 (1), sammenholdt med punkt 12 i bilag I hertil, fortolkes således, at såfremt en medlemsstat fastsætter bestemmelse om, at de indskydere, der er indehavere af værdipapirer (indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut, ikke er omfattet af en garantiordnings dækning, omfatter denne udelukkelse kun de indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de egenskaber, der kendetegner et finansielt instrument i henhold til direktiv 2004/39 (2) (når der samtidig henses til eksistensen af andre EU-retsakter, eksempelvis Den Europæiske Centralbanks forordning 25/2009), herunder omsætningsmuligheden på sekundære markeder?

2)

Såfremt den berørte medlemsstat vælger at gennemføre direktiv 94/19 og direktiv 97/9 (3) i den nationale ret således, at garantiordningen for indskydere og investorer fastsættes i den samme retsakt (den samme lov), kan artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19 og punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19 sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i direktiv 97/9 og under hensyn til artikel 2, stk. 3, i direktiv 97/9 da indebære, at indehavere af indskudsbeviser og obligationer ikke er dækket af nogen af (garanti)ordningerne som omhandlet i de nævnte direktiver?

3)

Da de nationale bestemmelser indebærer, at indehavere af indskudsbeviser og obligationer, der er udstedt af et kreditinstitut, ikke er dækket af de garantiordninger, der er nævnt i direktiv 94/19 og direktiv 97/9, spørges:

a)

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 (som ændret ved direktiv 2009/14), og artikel 10, stk. 1, i direktiv 94/19 sammenholdt med samme direktivs artikel 1, stk. 1, der definerer begrebet indskud, anses for tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at skabe subjektive rettigheder, der kan påberåbes af privatpersoner ved de nationale retsinstanser med henblik på at opnå dækning af de krav, som de har rettet mod det garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet, og som har til opgave at forestå betaling i henhold til en garantiordning?

b)

Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9 anses for tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at skabe subjektive rettigheder, der kan påberåbes af privatpersoner ved de nationale retsinstanser med henblik på at opnå dækning af de krav, som de har rettet mod det garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet, og som har til opgave at forestå betaling i henhold til en garantiordning?

c)

Såfremt de foregående spørgsmål (»3a« og »3b«) besvares bekræftende, spørges, hvilken af de to garantiordninger den nationale ret skal vælge ved løsningen af en tvist mellem en privatperson og et kreditinstitut, i hvilken forbindelse der er rettet henvendelse til det garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet, og som har til opgave at forvalte en garantiordning for indskydere og investorer?

4)

Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/9 (sammenholdt med bilag I til det nævnte bilag) fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en investorgarantiordning ikke omfatter de investorer, der er indehavere af værdipapirer udstedt af et kreditinstitut, på grund af det finansielle instruments form (værdipapirer) og under forudsætning af, at kreditinstituttet ikke har overført eller anvendt investorernes midler eller værdipapirer uden disses samtykke? Er den omstændighed, at det kreditinstitut, der har udstedt værdipapirerne — udstederen — samtidig optræder som depotselskab for disse finansielle instrumenter (mellemled), og at de investerede midler ikke kan adskilles fra de andre midler, som kreditinstituttet råder over, relevant for fortolkningen af de nævnte bestemmelser i direktiv 97/9 i forhold til beskyttelsen af investorerne?


(1)  Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30.5.1994 om indskudsgarantiordninger (EFT L 135, s. 5).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3.3.1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84, s. 22).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/10


Appel iværksat den 17. december 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 8. oktober 2013 i sag T-545/11, Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-673/13 P)

(2014/C 71/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Smulders, P. Oliver og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves.

Domstolen træffer selv endelig afgørelse vedrørende det første og det tredje anbringende, eller sagen hjemvises til Retten til afgørelse af disse anbringender, jf. artikel 61 i statutten for Domstolen.

De indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen indeholder et enkelt anbringende, nemlig at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af begrebet oplysninger, der »vedrører emissioner til miljøet« i artikel 6, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (1) (»Århusforordningen«), som er i strid med Kommissionens opfattelse, hvorefter dette begreb skal fortolkes på en sammenhængende og harmonisk måde og i lyset af de øvrige omhandlede bestemmelser. Anbringendet består af tre led:

i)

Retten har begået en fejl, idet den har set bort fra behovet for at sikre en »indre« overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (2), sammenholdt med Århusforordningens artikel 6, stk.1, som forstået i lyset af artikel 4, stk. 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«).

ii)

Retten har ikke taget behørigt hensyn til bestemmelserne om fortrolighed i sektorspecifik lovgivning om plantebeskyttelsesmidler, nemlig Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (4).

iii)

Retten har begået en fejl, idet den har set bort fra behovet for — så vidt muligt — at fortolke artikel 6, stk.1, i Århusforordningen i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS«).


(1)  EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.

(2)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(3)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(4)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 23. december 2013 — Diageo Brands BV mod Simiramida-04 EOOD

(Sag C-681/13)

(2014/C 71/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Diageo Brands BV

Sagsøgt: Simiramida-04 EOOD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 34, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 (1) fortolkes således, at denne grund til afslag også omfatter det tilfælde, hvor afgørelsen fra retten i oprindelsesmedlemsstaten er i åbenbar modstrid med EU-retten, og denne ret er bekendt hermed?

2)

a)

Skal artikel 34, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at den omstændighed, at den part, der påberåber sig denne grund til afslag, har undladt at anvende alle retsmidler, der er til rådighed i den medlemsstat, hvor afgørelsen er truffet, er til hinder for, at denne part med føje kan påberåbe sig denne grund til afslag?

b)

Såfremt spørgsmål 2a besvares bekræftende; forholder det sig anderledes såfremt anvendelsen af retsmidler i den stat, hvor afgørelsen er truffet, ville have været formålsløs, idet det må lægges til grund, at dette ikke ville have ført til et andet resultat?

3)

Skal artikel 14 i direktiv 2004/48/EF (2) fortolkes således, at denne bestemmelse også omfatter parternes omkostninger i forbindelse med en erstatningssag i en medlemsstat, såfremt erstatningskravet og forsvaret herimod bygger på modpartens påståede ansvar som følge af gennemførelsen af en arrest og afgivelsen af oplysninger med henblik på håndhævelse af sin varemærkeret i en anden medlemsstat, og der i denne forbindelse i førstnævnte medlemsstat opstår et spørgsmål om anerkendelse af en retsafgørelse truffet i sidstnævnte stat?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta förvaltningsdomstolen (Sverige) den 27. december 2013 — X AB mod Skatteverket

(Sag C-686/13)

(2014/C 71/19)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta förvaltningsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X AB

Sagsøgt: Skatteverket

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 49 TEUF og 63 TEUF til hinder for en national lovgivning, hvorefter hjemstedsstaten ikke tillader fradrag af valutakurstab, som er integreret i et kapitaltab på erhvervsmæssige andele i et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, idet hjemstedsstaten anvender et system, hvor kapitalgevinster og kapitaltab på sådanne andele ikke tages i betragtning ved beregning af beskatningsgrundlaget?


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 3. januar 2014 — straffesag mod Thi Bich Ngoc Nguyen og Nadine Schönherr

(Sag C-2/14)

(2014/C 71/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Tiltalte i straffesagen

Thi Bich Ngoc Nguyen

Nadine Schönherr

Øvrige procesdeltagere: Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

Præjudicielt spørgsmål

Er lægemidler som defineret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1), der indeholder »registrerede stoffer«, altid undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 273/2004 (2) og forordning (EF) nr. 111/2005 (3) i medfør af artikel 2, litra a), i disse forordninger, eller er det kun tilfældet, når lægemidlerne er sammensat på en sådan måde, at de ikke let kan benyttes eller udskilles ved hjælp af let anvendelige eller økonomisk fordelagtige midler som omhandlet i de nævnte forordninger?


(1)  EFT L 311, s. 67.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11.2.2004 om narkotikaprækursorer, EUT L 47, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22.12.2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande, EUT 2005 L 22, s. 1.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 6. januar 2014 — Christophe Bohez mod Ingrid Wiertz

(Sag C-4/14)

(2014/C 71/21)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christophe Bohez

Sagsøgt: Ingrid Wiertz

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Bruxelles I-forordningens (1) artikel 1, stk. 2, fortolkes således, at retssager angående fuldbyrdelse af en tvangsbøde (astreinte), der er blevet fastsat under en retstvist vedrørende forældremyndighed og samværsret til sikring af hovedforpligtelsen, ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde?

2)

Såfremt de oven for anførte retssager er omfattet af anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, skal forordningens artikel 49 da fortolkes således, at en tvangsbøde, som er fastsat pr. dag, og som i domsstaten som sådan kan fuldbyrdes for så vidt angår det fastsatte beløb, men hvis endelige størrelse imidlertid kan ændres efter begæring eller anbringende herom fra bødeskyldneren, først bliver eksigibel i en medlemsstat, når dens størrelse særskilt fastsættes endeligt i domsstaten?

3)

Såfremt de oven for anførte retssager ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, skal Bruxelles IIa-forordningens (2) artikel 47, stk. 1, da fortolkes således, at gennemførelses- og sikringsforanstaltninger, der angår forældremyndighed og samværsret, er omfattet af fuldbyrdelsesprocedurer i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i bestemmelsen, hvilket skal afgøres efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, eller kan de anses for en del af den afgørelse om forældremyndighed og samværsret, der i henhold til Bruxelles IIa-forordningen kan fyldbyrdes i den anden medlemsstat?

4)

Kræves det, når en tvangsbøde begæres fuldbyrdet i en anden medlemsstat, at størrelsen af den tvangsbøde, der begæres fuldbyrdet, særskilt er blevet fastsat endeligt i den medlemsstat, hvor afgørelsen blev truffet, også for det tilfælde at Bruxelles I-forordningen ikke finder anvendelse for så vidt angår fuldbyrdelsen?

5)

Såfremt en tvangsbøde, der er blevet fastsat med henblik på gennemførelse af samværsret (astreinte), kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, uden at størrelsen af den tvangsbøde, der skal fuldbyrdes, særskilt er blevet endeligt fastsat i domsstaten:

a)

Forudsætter fuldbyrdelsen af tvangsbøden desuagtet, at det efterprøves, om begrundelsen for at hindre samværsretten skyldes uomgængelige hensyn til barnets rettigheder, og

b)

hvilken ret er herefter kompetent til at efterprøve disse omstændigheder, særligt,

i)

er den kompetence, der tilkommer retten i fuldbyrdelsesstaten, altid begrænset til en efterprøvelse af, om den påståede hindring for samværsretten skyldes grunde, der udtrykkeligt fremgår af afgørelsen i hovedsagen, eller

ii)

følger det af de rettigheder, som tilkommer barnet i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at retten i fuldbyrdelsesstaten har en videre kompetence eller forpligtelse til at efterprøve, om hindringen for samværsretten skyldes ufravigelige hensyn til beskyttelsen af barnets rettigheder?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/13


Sag anlagt den 27. januar 2014 — Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-44/14)

(2014/C 71/22)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 (1) af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), annulleres

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Tilsidesættelse af artikel 4 i Schengen-protokollen sammenholdt med samme protokols artikel 5. Artikel 19 i Eurosur-forordningen indfører en ad hoc procedure for Det Forenede Kongerige og Irlands deltagelse i Eurosur gennem samarbejdsaftaler. Bestemmelsen fastsætter således en fremgangsmåde for disse medlemsstaters deltagelse inden for margen af artikel 4 i Schengen-protokollen, som materielt sidestiller Det Forenede Kongerige og Irland med et tredjeland uden for den Europæiske Union.


(1)  EUT L 295, s. 11.


Retten

8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/14


Rettens dom af 23. januar 2014 — SKW Stahl-Metallurgie Holding og SKW Stahl-Metallurgie mod Kommissionen

(Sag T-384/09) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - ret til forsvar - fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd - begrundelsespligt - bøder - ligebehandling - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure - proportionalitet - solidarisk hæftelse for betaling af bøden - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

(2014/C 71/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: SKW Stahl-Metallurgie Holding AG (Unterneukirchen, Tyskland) og SKW Stahl-Metallurgie GmbH (Unterneukirchen) (først ved advokaterne A. Birnstiel, S. Janka og S. Dierckens, derefter ved A. Birnstiel og S. Janka)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. von Lingen og A. Antoniadis, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Böhlke)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Gigaset AG (tidligere Arques Industries AG) (München, Tyskland) (ved advokaterne C. Grave, A. Scheidtmann og B. Meyring)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien) for så vidt som den vedrører sagsøgerne, samt subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt i nævnte beslutning.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

SKW Stahl-Metallurgie Holding AG og SKW Stahl-Metallurgie GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Gigaset AG bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 297 af 5.12.2009.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/14


Rettens dom af 23. januar 2014 — Evonik Degussa og AlzChem mod Kommissionen

(Sag T-391/09) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd - bøder - samarbejde under den administrative procedure - skærpende omstændigheder - recidiv - formildende omstændigheder - proportionalitet - overtrædelsens varighed - solidarisk hæftelse for betaling af bøden - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

(2014/C 71/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Evonik Degussa GmbH (Essen, Tyskland) og AlzChem AG, tidligere AlzChem Trostberg GmbH, tidligere AlzChem Hart GmbH (Trostberg, Tyskland) (ved advokaterne C. Steinle, O. Andresen og I. Bodenstein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. von Lingen og A. Antoniadis, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Böhlke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien) for så vidt som den vedrører sagsøgeren, samt subsidiært ændring af den nævnte beslutning, dels således at den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt annulleres eller nedsættes, dels således at SKW Stahl-Technik GmbH og Co. Kg holdes ansvarlig for hele bøden solidarisk med sagsøgerne.

Konklusion

1)

Artikel 2, litra g) og h), i Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81[EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien), annulleres for så vidt som den vedrører Evonik Degussa GmbH og AlzChem AG, idet det imidlertid præciseres, at denne annullation ikke påvirker den frigørende virkning af enhver betaling, der foretages af den ene eller den anden af disse to virksomheder for den bøde, som de er pålagt solidarisk for den overtrædelse, der er fastslået i nævnte beslutnings artikel 1, litra f), med hensyn til SKW-Stahl-Technik GMBH og Co. KG, og den bøde, som sidstnævnte er pålagt i samme beslutnings artikel 2, litra g).

2)

Der pålægges følgende bøder for den overtrædelse, der blev fastslået med hensyn til Evonik Degussa og AlzChem i artikel 1, litra f), i beslutning K(2009) 5791 endelig:

Evonik Degussa og AlzChem solidarisk: 2,49 mio. EUR, idet det præciseres, at Evonik Degussa og AlzChem anses for at have betalt denne bøde i forbindelse med det beløb, som SKW Stahl-Technik har indbetalt for den bøde, som denne virksomhed er pålagt i samme beslutnings artikel 2, litra f) og g).

Evonik Degussa, der er eneste ansvarlige for betaling af denne bøde, 1,24 mio. EUR.

3)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen

4)

Evonik Degussa og AlzChem bærer to tredjedele af deres egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og en tredjedel af Evonik Degussas og AlzChems omkostninger.


(1)  EUT C 297 af 5.12.2009.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/15


Rettens dom af 23. januar 2014 — Gigaset mod Kommissionen

(Sag T-395/09) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd - begrundelsespligt - bøder - overtrædelsens varighed - ligebehandling - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure - solidarisk hæftelse for betaling af bøden - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

(2014/C 71/25)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gigaset AG, tidligere Arques Industries AG (München, Tyskland) (ved advokaterne C. Grave, B. Meyring og A. Scheidtmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. von Lingen og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Böhlke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien) for så vidt som den vedrører sagsøgeren, samt subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i nævnte beslutning.

Konklusion

1)

Den bøde, som Gigaset AG er blevet pålagt i medfør af artikel 2, litra f), i Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81[EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien), fastsættes til 12,3 millions EUR.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Gigaset bærer 90 % af sine egne omkostninger og betaler 90 % af Kommissionens omkostninger, med undtagelse af omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler. Kommissionen bærer 10 % af sine egne omkostninger og betaler 10 % af Gigasets omkostninger, med undtagelse af omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler.


(1)  EUT C 297 af 5.12.2009.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/15


Rettens dom af 29. januar 2014 — Hubei Xinyegang Steel mod Rådet

(Sag T-528/09) (1)

(Dumping - import af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina - konstatering af en trussel om skade - artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

(2014/C 71/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd (Huang Shi, Kina) (ved barrister F. Carlin, advokat Q. Azau, solicitor A. MacGregor og advokat N. Niejahr)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af solicitor B. O’Connor)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved H. van Vliet og M. França, derefter ved M. França og J.-F. Brakeland, som befuldmægtigede, bistået af advokat R. Bierwagen), ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s., (Ostrava-Kunčice, Den Tjekkiske Republik), ArcelorMittal Tubular Products Roman SA (Roman, Rumænien), Benteler Stahl/Rohr GmbH (Paderborn, Tyskland), Ovako Tube & Ring AB (Hofors, Sverige), Rohrwerk Maxhütte GmbH (Sulzbach-Rosenberg, Tyskland), Dalmine SpA (Dalmine, Italien), Silcotub SA (Zalău, Rumænien), TMK-Artrom SA (Slatina, Rumænien), Tubos Reunidos SA (Amurrio, Spanien), Vallourec Mannesmann Oil & Gas France (Aulnoye-Aymeries, Frankrig), V & M France (Boulogne-Billancourt, Frankrig), V & M Deutschland GmbH (Düsseldorf, Tyskland), Voestalpine Tubulars GmbH (Linz, Østrig) og Železiarne Podbrezová a.s. (Podbrezová, Slovakiet) (ved advokaterne G. Berrisch og G. Wolf samt barrister N. Chesaites)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 262, s. 19)

Konklusion

1)

Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den pålægger antidumpingtold på eksport af de varer, som Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd fremstiller, og opkræver den midlertidige told, som var pålagt denne eksport.

2)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Hubei Xinyegang Steel Co.’s omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

4)

ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s., ArcelorMittal Tubular Products Roman SA, Benteler Stahl/Rohr GmbH, Ovako Tube & Ring AB, Rohrwerk Maxhütte GmbH, Dalmine SpA, Silcotub SA, TMK-Artrom SA, Tubos Reunidos SA, Vallourec Mannesmann Oil & Gas France, V & M France, V & M Deutschland GmbH, Voestalpine Tubulars GmbH og Železiarne Podbrezová a.s. bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 51 af 27.2.2010.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/16


Rettens dom af 28. januar 2014 — Progust mod KHIM — Sopralex & Vosmarques (IMPERIA)

(Sag T-216/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket IMPERIA - det ældre EF-figurmærke IMPERIAL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - ældre varemærkes særpræg - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/27)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Progust, SL (Girone, Spanien (først ved advokaterne E. López Camba, J.L. Rivas Zurdo, E. Seijo Veiguela og I. Munilla Muñoz, derefter ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo, E. Seijo Veiguela og I. Munilla Muñoz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sopralex & Vosmarques SA (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne P. Maeyaert og V. Fossoul)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. januar 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1036/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Sopralex & Vosmarques SA og Progust, SL.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Progust, SL betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 194 af 2.7.2011.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/17


Rettens dom af 30. januar 2014 — Streng mod KHIM — Gismondi (PARAMETRICA)

(Sag T-495/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket PARAMETRICA - det ældre nationale varemærke parameta - relativ registreringshindring - manglende fremlæggelse af beviser på indsigelsessagens behandlingssprog - regel 19, stk. 2 og 3, og regel 98, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95)

(2014/C 71/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Michael Streng (Erding, Tyskland) (ved advokat A. Pappert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Fulvio Gismondi (Rom Italien) (ved advokaterne A. Masetti Zannini de Concina, G. Petrocchi, M. Bucarelli og F. Bellan)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. juli 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1348/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Michael Streng og Fulvio Gismondi

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Michael Streng betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 347 af 26.11.2011.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/17


Rettens dom af 28. januar 2014 — Schuhhaus Dielmann mod KHIM — Carrera (Carrera panamericana)

(Sag T-600/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - den internationale registrering Carrera panamericana, der designerer Det Europæiske Fællesskab - det ældre EF-figurmærke CARRERA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

(2014/C 71/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Schuhhaus Dielmann GmbH & Co. KG (Darmstadt, Tyskland) (ved advokat W. Göpfert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Carrera SpA (Caldiero, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1989/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Carrera SpA og Schuhhaus Dielmann GmbH & Co. KG.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Schuhhaus Dielmann GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18


Rettens dom af 29. januar 2014 — European Dynamics Belgium m.fl. mod EMA

(Sag T-158/12) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbudsprocedure - levering af eksterne tjenesteydelser på softwareområdet - afgørelse om at indplacere en tilbudsgivers bud som nr. to med hensyn til en kontrakt med flere kontrahenter - tildelingskriterier - tilføjelse af et tildelingskriterium, som ikke var fastsat i udbudsdokumenterne - vurdering af et udvælgelseskriterium under tildelingsproceduren - gennemsigtighed)

(2014/C 71/30)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: European Dynamics Belgium SA (Bruxelles, Belgien), European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg), Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) og European Dynamics UK Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved T. Jabłoński og C. Maignen, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne H.-G. Kamann og E. Arsenidou, derefter af advokaterne H.-G. Kamann og A. Dritsa)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse EMA/67882/2012 af 31. januar 2012, truffet inden for rammerne af udbudsproceduren EMA/2011/17/ICT, vedrørende levering af eksterne tjenesteydelser på softwareområdet, dels påstand om erstatning

Konklusion

1)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frifindes.

2)

European Dynamics Belgium SA, European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai og European Dynamics UK Ltd betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18


Rettens dom af 23. januar 2014 — Sunrider mod KHIM — Nannerl (SUN FRESH)

(Sag T-221/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket SUN FRESH - ældre EF-varemærke, Benelux-ordmærke og nationale ord- og figurmærker SUNNY FRESH, SUNRIDER SUNNY FRESH og SUNNYFRESH - relativ registreringshindring - bevis for reel brug af de ældre varemærker - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Sunrider Corporation (Torrance, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne N. Dontas og K. Markakis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Nannerl GmbH & Co. KG (Anthering bei Salzburg, Østrig) (ved advokat A. Thünken)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. marts 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2401/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem The Sunrider Corporation og Nannerl GmbH & Co. KG.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

The Sunrider Corporation betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 21.7.2012.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19


Rettens dom af 23. januar 2014 — NCL mod KHIM (NORWEGIAN GETAWAY)

(Sag T-513/12) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket NORWEGIAN GETAWAY - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/32)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NCL Corporation Ltd (Miami, Florida, De Forenede Stater) (ved advokat N. Grüger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. september 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1014/2012-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket NORWEGIAN GETAWAY som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

NCL Corporation Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19


Rettens dom af 23. januar 2014 — NCL mod KHIM (NORWEGIAN BREAKAWAY)

(Sag T-514/12) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket NORWEGIAN BREAKAWAY - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/33)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NCL Corporation Ltd (Miami, Florida, De Forenede Stater) (ved advokat N. Grüger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. september 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1017/2012-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket NORWEGIAN BREAKAWAY som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

NCL Corporation Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19


Rettens dom af 23. januar 2014 — Coppenrath-Verlag mod KHIM — Sembella (Rebella)

(Sag T-551/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Rebella - det ældre EF-ordmærke SEMBELLA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 207/2009)

(2014/C 71/34)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Coppenrath-Verlag GmbH & Co. KG (Münster, Tyskland) (ved advokat D. Pohl)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Poch, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Sembella GmbH (Timelkam, Østrig)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1681/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Sembella GmbH et Coppenrath Verlag GmbH & Co. KG.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Coppenrath-Verlag GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20


Rettens dom af 29. januar 2014 — Goldsteig Käsereien Bayerwald mod KHIM — Vieweg (goldstück)

(Sag T-47/13) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket goldstück - det ældre EF-ordmærke GOLDSTEIG - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/35)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Goldsteig Käsereien Bayerwald GmbH (Cham, Tyskland) (ved advokat S. Biagosch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Poch, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Christin Vieweg (Sonneberg, Tyskland) (ved advokat J. Pröll)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. november 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2589/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Goldsteig Käsereien Bayerwald GmbH og Christin Vieweg

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Goldsteig Käsereien Bayerwald GmbH betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 86 af 23.3.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20


Rettens dom af 23. januar 2014 — Novartis mod KHIM (CARE TO CARE)

(Sag T-68/13) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket CARE TO CARE - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

(2014/C 71/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Bâle, Schweiz) (ved advokat M. Douglas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Rajh og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. november 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 953/2012-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket CARE TO CARE som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Novartis AG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 108 af 13.4.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20


Rettens dom af 23. januar 2014 — Kommissionen mod BO

(Sag T-174/13 P) (1)

(Appel - personalesag - kontraktansatte - social sikring - godtgørelse af transportudgifter - transportudgifter af sproglige grunde - artikel 19, stk. 2, i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber - afsnit II, kapitel 12, punkt 2.5, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter)

(2014/C 71/37)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: BO (Amman, Jordan) (ved advokaterne L. Levi, M. Vandenbussche og C. Bernard-Glanz)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 15. januar 2013 BO mod Kommissionen (sag F-27/11, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af dommen

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som BO har afholdt i forbindelse med denne sag.


(1)  EUT C 164 af 8.6.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/21


Rettens kendelse af 13. januar 2014 — Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT mod Kommissionen

(Sag T-134/12) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - aftaler om Unionens finansielle støtte til projekter inden for området for forskning og udvikling - formalitetsindsigelse - ingen ændring af påstandene - afvisning)

(2014/C 71/38)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT, SA (Alicante, Spanien) (ved advokat M. Jiménez Perona)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og B. Conte, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne J. Rivas Andrés og X. García García)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af den afgørelse, som fremgår af Kommissionens skrivelse af 13. januar 2012 om inddrivelse af de beløb, der fremgår af debetnotaerne fra den revision, som sagsøgeren har været genstand for, dels påstand om erstatning uden for kontrakt, hvorved Kommissionen tilpligtes at betale 732 768 EUR i erstatning

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT, SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.


(1)  EUT C 157 af 2.6.2012.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/21


Rettens kendelse af 13. januar 2014 — Lebedef mod Kommissionen

(Forenede sager T-116/13 P og T-117/13 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - karriereudviklingsrapport - bedømmelsesår 2008 og 2009 - tjenestefrihed på halv tid med henblik på faglig repræsentation - bedømmelsesrapport, som dækker det udførte arbejde i den tjenestegren, tjenestemanden er tilknyttet - faglig udpegning - frifindelse i førsteinstansen - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

(2014/C 71/39)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Giorgio Lebedef (Senningerberg, Luxembourg) (ved advokat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

To appeller af kendelser afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 12. december 2012, Lebedef mod Kommissionen (sag F-70/11 og F-109/11, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om annullation af disse kendelser

Konklusion

1)

Appellerne forkastes.

2)

Giorgio Lebedef bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag.


(1)  EUT C 147 af 25.5.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22


Rettens kendelse af 14. januar 2014 — Miettinen mod Rådet

(Sag T-303/13) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste - afslag på aktindsigt - offentliggørelse efter anlæggelsen af søgsmålet - bortfald af tvistens genstand - manglende søgsmålsinteresse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2014/C 71/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Samuli Miettinen (Espoo, Finland) (ved advokaterne O. Brouwer og E. Raedts, samt solicitor A. Villette)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Pellinghelli og É. Sitbon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse af 25. marts 2013 om ikke at give sagsøgeren fuld aktindsigt i en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste med referencen 15309/12

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, som Kongeriget Sverige og Republikken Finland har fremsat.


(1)  EUT C 215 af 27.7.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22


Sag anlagt den 4. december 2013 — Lomnici mod Parlamentet

(Sag T-650/13)

(2014/C 71/41)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Zoltán Lomnici (Budapest, Ungarn) (ved advokat Z. Lomnici jr.)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 17. oktober 2013 vedrørende andragende nr. 1298/2012 annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten og af enhver unionsborgers ret til adgang til en retfærdig rettergang. I denne henseende har sagsøgeren bl.a. anført, at hans andragende blev arkiveret uden grund, at han ikke blev indkaldt til at deltage i mødet, og at han ikke fik nogen meddelelse om afgørelsen.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22


Sag anlagt den 19. december 2013 — Axa Versicherung mod Kommissionen

(Sag T-677/13)

(2014/C 71/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Axa Versicherung AG (Köln, Tyskland) (ved advokaterne C. Bahr, S. Dethof og A. Malec)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse om afslag annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse om afslag delvist.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren bestrider Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2013 om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæringer om aktindsigt i Kommissionens akter i sag COMP/39.125 — Car Glass.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1)

Første anbringende: Tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af de ønskede dokumenter i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 1049/2001 (1)

Sagsøgeren gør herved gældende, at Kommissionen ikke har opfyldt sin forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af de ønskede dokumenter i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 1049/2001. Den har i stedet ulovligt kategoriseret de pågældende dokumenter efter formelle kriterier.

2)

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, første og tredje led, og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1049/2001 som følge af afslaget på begæringen om aktindsigt i visse dokumenter i sagen

Med dette anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen uretmæssigt har anlagt en for vid fortolkning af anvendelsesområdet for undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001. Ifølge sagsøgeren påvirkes de forretningsmæssige interesser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 ikke, og desuden kan Kommissionen ikke påberåbe sig beskyttelsen af formålet med undersøgelser i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001.

Beslutningsprocessen bringes desuden ikke i fare (artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1049/2001).

Endvidere har Kommissionen med urette afvist, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.

3)

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 som følge af en fuldstændig nægtelse af aktindsigt i visse særlige dokumenter

Sagsøgeren gør herved gældende, at Kommissionen ikke, end ikke delvist, har givet aktindsigt i de pågældende dokumenter, og den har dermed tilsidesat artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001. Sagsøgeren anfører, at Kommissionen i strid med forordning nr. 1049/2001 ikke har efterprøvet, om dokumenterne delvist kunne stilles til rådighed.

4)

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, første og tredje led, artikel 4, stk. 3, andet afsnit, og artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 som følge af afslaget på aktindsigt i den fuldstændige udgave af indholdsfortegnelsen over Kommissionens sagsakter

Inden for rammerne af det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har anlagt en alt for vid fortolkning af undtagelsesgrundene i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 hvad angår sagsøgerens begæring om aktindsigt i den ikke overstregede udgave af indholdsfortegnelsen. Ifølge sagsøgeren påvirkes de forretningsmæssige interesser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 og formålet med undersøgelserne som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 ikke.

Endvidere påvirkes privatlivets fred som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 heller ikke.

5)

Femte anbringende: Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Sagsøgeren gør i denne sammenhæng gældende, at Kommissionen i afslaget på begæringen om aktindsigt alene har anvendt generelle udsagn og har undladt at undersøge de enkelte dokumenter eller korrekt fastsatte kategorier af dokumenter, således som foreskrevet.


(1)  . Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/23


Sag anlagt den 27. december 2013 — Chair Entertainment Group mod KHIM — Libelle (SHADOW COMPLEX)

(Sag T-717/13)

(2014/C 71/43)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Chair Entertainment Group LLC (Utah, Amerikas Forenede Stater) (ved advokat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Libelle AG (Stuttgart, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. oktober 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 776/2011-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Chair Entertainment Group LLC

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SHADOW COMPLEX« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 235 434

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Libelle AG

Det påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »DSBhadow« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 1 457 994, ordmærket »BusinessShadow« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 3 749 439, det tyske ordmærke »BusinessShadow« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42 og det tyske ordmærke »FSShadow« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24


Sag anlagt den 27. december 2013 — The Directv Group mod KHIM — Bolloré (DIRECTV)

(Sag T-718/13)

(2014/C 71/44)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Directv Group, Inc. (El Segundo, Amerikas Forenede Stater) (ved advokat F. Valentin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bolloré SA (Érgue Gaberic, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. oktober 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1812/2012-2) annulleres og det anfægtede varemærkes gyldighed anerkendes.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Ordmærket »DIRECTV« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 41 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 1 163 138

Indehaver af EF-varemærket: The Directv Group, Inc.

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Bolloré SA

Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede EF-varemærke erklæret delvist fortabt

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af den anfægtede afgørelse og det omhandlede EF-varemærke erklæret fortabt i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15 i EF-varemærkeforordningen.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24


Sag anlagt den 30. december 2013 — GAT Microencapsulation mod KHIM — BASF (KARIS)

(Sag T-720/13)

(2014/C 71/45)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: GAT Microencapsulation AG (Ebenfurth, Østrig) (ved advokaterne S. Soler Lerma og M.C. March Cabrelles)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: BASF SE (Ludwigshafen am Rhein, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den af sagsøgeren indgivne klage blev forkast.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: GAT Microencapsulation AG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »KARIS« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 5 og 35

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: BASF SE

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærket »CARYX« for varer i klasse 1 og 5; det internationale varemærke »CARYX« for varer i klasse 1 og 5; det ungarske og italienske varemærke samt Benelux-varemærket »AKRIS« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen delvist forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/25


Sag anlagt den 7. januar 2014 — Mogyi mod KHIM (Just crunch it…)

(Sag T-8/14)

(2014/C 71/46)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Mogyi Kft. (Csávoly, Ungarn) (ved advokat Zs. Klauber)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at varemærkeansøgningen skal offentliggøres, idet »brød, wienerbrød, sukker« (klasse 30) og »landbrugsprodukter, korn« (klasse 31) undtages.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Just crunch it…« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30, 31 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 713 485

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af den påklagede beslutning ved afgørelse i sag R 1921/2012-1

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/25


Sag anlagt den 7. januar 2014 — Mogyi mod KHIM (Just crunch it…)

(Sag T-9/14)

(2014/C 71/47)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Mogyi Kft. (Csávoly, Ungarn) (ved advokat Zs. Klauber)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at varemærkeansøgningen skal offentliggøres, idet »brød, wienerbrød, sukker« (klasse 30) og »landbrugsprodukter, korn« (klasse 31) undtages.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »Just crunch it...« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30, 31 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 716 711

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af den påklagede beslutning ved afgørelse i sag R 1922/2012-1

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/25


Sag anlagt den 7. januar 2014 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-13/14)

(2014/C 71/48)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2013) 7136 endelig af 31. oktober 2013 om delvis refusion af den nationale finansielle støtte til producentorganisationer til driftsprogrammer, der bliver iværksat i Ungarn i 2011, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser i strid med de relevante EU-retlige bestemmelser ved beregningen af størrelsen af den delvise refusion til Ungarn af den nationale støtte, der blev ydet i 2011 til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.

Det er sagsøgerens opfattelse, at EU-retten ikke fastsætter nogen mulighed for, at Kommissionen i sin beslutning om delvis fællesskabsrefusion af den nationale støtte, der blev ydet til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren i overensstemmelse med artikel 103e i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (1) kun indrømmer refusion af de beløb, som Ungarn angav i sin ansøgning om ydelse af den nationale støtte, hvori de er fastsat som »anslåede« eller »forventede«.

Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionens godkendelse af den nationale støtte i overensstemmelse med artikel 103e i forordning nr. 1234/2007 henviser til ydelsen af støtten og ikke Kommissionens fastsættelse af et loft over den støtte, der kan ydes. Sagsøgeren har anført, at dette loft er entydigt fastsat i forordning nr. 1234/2007, som bestemmer, at den nationale støtte ikke må overstige 80 % af medlemmernes eller producentorganisationernes bidrag til driftsfondene. Reglerne om EF’s delvise refusion giver heller ikke Kommissionen mulighed for ved godkendelsen af nævnte delvise refusion som loft at fastsætte det beløb, som medlemsstaten har meddelt Kommissionen i sin godkendelsesansøgning enten som det samlede støttebeløb, eller som det forventede støttebeløb for visse producentorganisationer. Dette gælder så meget desto mere, når den ungarske regering i nævnte meddelelse angav de omhandlede beløb som blot planlagte eller anslåede.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har ret til at kontrollere, at den faktisk ydede støtte ikke har overskredet føromtalte loft på 80 %, og at den ansøgte refusion ikke overstiger 60 % af den ydede støtte, men ikke til som loft for refusionen at fastsætte de i godkendelsesansøgningen vedrørende den omhandlede ansøgning angivne beløb, især når ansøgningen fremhæver, at oplysningerne er fastlagt på forhånd eller anslåede. Såfremt størrelsen af den nationale støtte, der ydes til enhver producentorganisation, af bestemte årsager ændrer sig i løbet af året, skal EF’s delvise refusion ydes for den faktisk modtagne støtte, for så vidt som betingelserne i EU-retten i denne henseende er opfyldt.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/26


Sag anlagt den 6. januar 2014 — Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

(Sag T-14/14)

(2014/C 71/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Islamic Republic of Iran Shipping Lines (Teheran, Iran), Hafize Darya Shipping Lines (HDSL) (Teheran), Khazar Shipping Lines (Anzali Free Zone, Iran), IRISL Europe GmbH (Hamborg, Tyskland), IRISL Marine Services and Engineering Co. (Qeshm Island, Iran), Irano — Misr Shipping Co. (Teheran), Safiran Payam Darya Shipping Lines (SAPID) (Teheran), Shipping Computer Services Co. (Teheran), Soroush Sarzamin Asatir Ship Management (Teheran), South Way Shipping Agency Co. Ltd (Teheran) og Valfajr 8th Shipping Line Co. (Teheran) (ved F. Randolph, QC, barrister M. Lester og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

1)

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at der ikke er hjemmel for de anfægtede foranstaltninger, der, kort efter at den første sagsøger (IRISL) havde fået medhold i et annullationssøgsmål, opstillede det kriterium for opførelse på listen, at der forelå en forbindelse med denne sagsøger.

2)

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes berettigede forventninger, princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet, principperne om non bis in idem og res judicata samt princippet om forbud mod forskelsbehandling.

3)

Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar ved ikke at informere IRISL eller de andre sagsøgere om, at det havde til hensigt at gennemføre de anfægtede foranstaltninger og ved ikke at have givet sagsøgerne mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

4)

Med det fjerde anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at de anfægtede foranstaltninger krænker sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder sagsøgernes ret til respekt for deres omdømme og ejendom.

5)

Med det femte anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet har misbrugt sine beføjelser ved at gennemføre de anfægtede foranstaltninger; det er ikke korrekt anvendelse af Rådets beføjelser at rette disse mod IRISL og hermed forbundne selskaber og dermed omgå en af Domstolen afsagt dom.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/27


Sag anlagt den 20. januar 2014 — HTTS og Bateni mod Rådet

(Sag T-45/14)

(2014/C 71/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH (Hamburg, Tyskland) og Naser Bateni (Hamburg) (ved advokaterne M. Schlingmann og F. Lautenschlager)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Den første sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører den første sagsøger, annulleres.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører den første sagsøger, annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder den første sagsøgers omkostninger.

Den anden sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører den anden sagsøger, annulleres.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører den anden sagsøger, annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder den anden sagsøgers omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1)

Første anbringende om, at afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret, og forordning (EU) nr. 267/2012 (1) er retsstridige og ikke finder anvendelse i henhold til artikel 277 TEUF.

I denne sammenhæng har sagsøgerne bl.a. gjort gældende, at Rådet har ændret retsgrundlaget for opførelse af sagsøgernes navne på sanktionslisterne for at kunne pålægge dem sanktioner. Rådet har med ændringen af retsgrundlaget åbenbart misbrugt sin skønsbeføjelse.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og begrundelseskravene.

Sagsøgerne har i det væsentlige gjort gældende, at Rådet ikke har angivet en tilstrækkelig begrundelse for sagsøgernes opførelse på sanktionslisterne. Der mangler enhver begrundelse for de væsentlige kriterier, som Rådet har støttet sin afgørelse på.

3)

Tredje anbringende om det manglende grundlag for sagsøgernes opførelse på sanktionslisterne.

Sagsøgerne har med dette anbringende anført, at Rådets begrundelse for sagsøgernes genopførelse på sanktionslisterne er indholdsmæssigt forkert.

4)

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten, retten til at oprette og drive egen virksomhed, retten til respekt for familielivet og proportionalitetsprincippet.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at deres genopførelse på sanktionslisterne er en tilsidesættelse af deres ejendomsret og retten til at oprette og drive egen virksomhed samt af den anden sagsøgers ret til respekt for familielivet. De mener, at opførelsen på sanktionslisterne er et uforholdsmæssigt indgreb, der er åbenbart uegnet til at opfylde de formål, der forfølges med de anfægtede retsakter, og under alle omstændigheder går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål.


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28


Sag anlagt den 23. januar 2014 — Goldfish m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-54/14)

(2014/C 71/51)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Goldfish BV (Zoutkamp, Nederlandene), Heiploeg BV (Zoutkamp), Heiploeg Beheer BV (Zoutkamp), og Heiploeg Holding BV (Zoutkamp) (ved advokaterne P. Glazener og B. Winters)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den mod sagsøgerne rettede afgørelse annulleres helt eller delvist.

Den bøde, der er pålagt sagsøgerne, annulleres eller nedsættes.

Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde hensigtsmæssige.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har anfægtet Kommissionens afgørelse af 27. november 2013 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (AT.39633 — rejer).

Sagsøgerne har påberåbt sig tre anbringender til støtte for søgsmålet.

1)

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 2 i forordning nr. 1/2003 (1), idet Kommissionen har anvendt hemmelige lydoptagelser som bevis for en overtrædelse af artikel 101 TEUF.

2)

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 2 i forordning nr. 1/2003, idet Kommissionen har anvendt notater om hemmelige lydoptagelser som bevis for en overtrædelse af artikel 101 TEUF.

3)

Tredje anbringende om en retsstridig afvisning af at anvende punkt 35 i retningslinjerne for bøder (2), idet Kommissionen har nægtet at tage i betragtning, at sagsøgerne ikke er i stand til at betale bøden.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2)  Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28


Rettens kendelse af 14. januar 2014 — Hanwha SolarOne m.fl. mod Parlamentet m.fl.

(Sag T-136/13) (1)

(2014/C 71/52)

Processprog: engelsk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 123 af 27.4.2013.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28


Rettens kendelse af 10. januar 2014 — MHCS mod KHIM — Compañía Vinícola del Norte de España (ICE IMPERIAL)

(Sag T-555/13) (1)

(2014/C 71/53)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 377 af 21.12.2013.


Retten for EU-Personalesager

8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Birkhoff mod Kommissionen

(Sag F-60/09 RENV)

(Personalesag - tjenestemænd - hjemvisning til Retten efter ophævelse - løn - familietillæg - børnetilskud - barn, der lider af en alvorlig sygdom eller af en vedvarende svagelighed, som gør det ude af stand til at sørge for sit eget underhold - anmodning om forlængelse af udbetalingen af tilskuddet)

(2014/C 71/54)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland) (ved advokat C. Inzillo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Hjemvisning efter ophævelse — personalesag — annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af udbetalingen af børnetilskud til sagsøgerens barn i henhold til artikel 2, stk. 5, i bilag VII til vedtægten.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Gerhard Birkhoff afholdte omkostninger i sag F-60/09 og i sag T-10/11 P.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger i sag F-60/09 RENV.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2013 — Andres m.fl. mod ECB

(Sag F-15/10) (1)

(Personalesag - ansatte i ECB - ændring af pensionsordningen - frysning af pensionsordningen - iværksættelse af pensionsordningen - høring af tilsynsudvalget - høring af Personaleudvalget - høring af Det Generelle Råd - høring af Styrelsesrådet - treårlig evaluering af pensionsordningen - tilsidesættelse af ansættelsesvilkårene - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitetsprincippet - erhvervede rettigheder - retssikkerhedsprincippet og princippet om forudsigelighed - oplysningspligt)

(2014/C 71/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Carlos Andres m.fl. (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Kroppenstedt og F. Malfrère, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af sagsøgernes lønsedler fra juni 2009, samt af alle tidligere og fremtidige lønsedler, for så vidt som disse lønsedler udgør iværksættelsen af den nye pensionsordning, der blev vedtaget den 4. maj 2009. For det andet påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne har lidt

Konklusion

1)

Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)

Carlos Andres og de 168 øvrige sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 134 af 22.5.2010, s. 54.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Faita mod EØSU

(Sag F-92/11) (1)

(Personalesag - psykisk chikane - anmodning om bistand - en afgørelses begrundelse)

(2014/C 71/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carla Faita (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (ved M. Arsène og L. Camarena Januzec, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne M. Troncoso Ferrer og F.-M. Hislaire)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs afgørelse om at afslå sagsøgerens ansøgning om anerkendelse af de fejl, der blev begået over for hendes som følge af undladt bistand og tilsidesættelse af administrationens omsorgspligt, og om at der træffes foranstaltninger til at gøre offentligheden bekendt med hendes fortjenester og kompetencer samt en påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg frifindes.

2)

Carla Faita bærer sine egne omkostninger og bærer tre fjerdedele af de af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afholdte omkostninger.

3)

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bærer en fjerdedel omkostningerne.


(1)  EUT C 347 af 26.11.2011, s. 46.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2013 — Possanzini mod Frontex

(Sag F-124/11) (1)

(Personalesag - ansatte i Frontex - midlertidigt ansat - karriereudviklingsrapport, der indeholder medbedømmerens negative bedømmelse, som ikke er blevet meddelt den berørte - tidsbegrænset kontrakt ikke forlænget - afgørelse støttet på medbedømmerens udtalelse - ret til forsvar - tilsidesættelse - tvist, der angår pengebeløb - fuld prøvelsesret)

(2014/C 71/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Daniele Possanzini (Pisa, Italien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) (ved S. Vuorensola og H. Caniard, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at tilbagekalde afgørelsen om at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat

Konklusion

1)

Afgørelsen af 28. marts 2011 om ikke at forlænge Daniele Possanzinis kontrakt som midlertidigt ansat, der blev vedtaget af den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, annulleres.

2)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser betaler Daniele Possanzinis et beløb op 5 000 EUR i erstatning.

3)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser bærer sine egne omkostninger og betaler Daniele Possanzinis omkostninger.


(1)  EUT C 25 af 28.1.2012, s. 72.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Wurster mod EIGE

(Forenede sager F-20/12 og F-43/12) (1)

(Personalesag - ansatte i EIGE - midlertidigt ansat - evalueringsprocedure vedrørende lederevner hos de ansatte ved EIGE, der for nylig er blevet ansat i en stilling som mellemleder - omplacering til en ikke-lederstilling - ret til at blive hørt - lovens anvendelsesområde - prøvelse af egen drift - Rettens ændring af begrundelsen af egen drift)

(2014/C 71/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Barbara Wurster (Vilnius, Litauen) (først ved advokaterne T. Bontinck og S. Woog, derefter ved advokaterne T. Bontinck og S. Greco)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) (ved advokat M. Velardo)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af sagsøgtes afgørelse om at omplacere sagsøgeren fra en stilling som operationel chef til en stilling som gruppeleder uden ledelsesbeføjelser. For det andet påstand om annullation af direktøren for EIGE’s afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning om at få udbetalt ledelsestillæg for perioden fra den 1. juni til den 30. september 2011

Konklusion

1)

Afgørelsen, der blev truffet af direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder den 8. september 2011 om at omplacere Barbara Wurster til stillingen som gruppeleder i ressource- og dokumentationscenteret, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

3)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bærer sine egne omkostninger og betaler Barbara Wursters omkostninger.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012, s. 35, EUT C 200 af 7.7.2012, s. 21.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Glantenay m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager F-23/12 og F-30/12) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 - udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser - udelukkelse af ansøgere uden konkret undersøgelse af deres eksamensbeviser og deres erhvervserfaring)

(2014/C 71/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jérôme Glantenay m.fl. (Bruxelles, Belgien) (ved advokat C. Mourato)

Sagsøger: Marco Cecchetto (Rovigo, Italien) (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 trufne afgørelse om ikke at give sagsøgerne adgang til udvælgelsesprøvens næste fase.

Konklusion

1)

Afgørelserne, der blev truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10, om at udelukke ansøgningerne fra Davide Bonagurio, Marco Cecchetto Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska fra udvælgelsesprøven, uden at disse ansøgninger blev undersøgt i forbindelse med den anden fase af udvælgelsen på grundlag af kvalifikationsbeviser, som fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen i sagerne F-23/12 og F-30/12.

3)

Kommissionen betaler 9/10 af sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Davide Bonagurio, Marco Cecchetto Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska.

4)

Irina Cruceru bærer sine egne omkostninger og betaler 1/10 af de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012, s. 35; EUT C 138 af 12.5.2012, s. 36.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/32


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2013 — BP mod FRA

(Sag F-38/12) (1)

(Personalesag - ansatte ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder - kontraktansat - ikke-forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt med henblik på en tidsubegrænset kontrakt - omplacering til en anden afdeling indtil kontraktens udløb - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål)

(2014/C 71/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BP (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) (ved M. Kjærum, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder trufne afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som kontraktansat og af afgørelse om at omplacere sidstnævnte til en anden af agenturets afdelinger, samt påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som angiveligt er lidt

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder frifindes.

2)

BP bærer alle sine egne omkostninger og betaler alle de omkostninger, der er afholdt af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012, s. 37.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/32


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — Höpcke mod Kommissionen

(Sag F-46/12) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 - ikke opført på reservelisten - instruktion i at udarbejde en tekst af minimumslængde - manglende overholdelse)

(2014/C 71/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dagmar Höpcke (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over beståede ansøgere i forbindelse med denne udvælgelsesprøve

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Dagmar Höpcke bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012, s. 25.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/32


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 7. november 2013 — Cortivo mod Parlamentet

(Sag F-52/12) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - pensioner - justeringskoefficient - bopælsmedlemsstaten - begreb - hovedbopæl - bopæl, der deles mellem to medlemsstater - dokumentation - berettiget forventning)

(2014/C 71/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Luisa Cortivo (Sagone, Frankrig) (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens hovedbopæl i Luxembourg, dels af afgørelsen om meddelelse af ændring af sagsøgerens pensionsrettigheder og om ophævelse af justeringskoefficienten for Frankrig fra den 1. januar 2010

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

Maria Luisa Cortivo bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger.


(1)  EUT C 200 af 7.7.2012, s. 22.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/33


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 21. november 2013 — Roulet mod Kommissionen

(Forenede sager F-72/12 og F-10/13) (1)

(Personalesag - løn - vedtægtens artikel 66 - tidligere midlertidigt ansat i lønklasse AD 12 - ansættelse som tjenestemand i lønklasse AD 6 - udbetaling af løn svarende til en tjenestemands i lønklasse AD 12 - åbenbar fejl - tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb i henhold til vedtægtens artikel 85)

(2014/C 71/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Josiane Roulet (Ottignies, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af afgørelsen om afslag på ansøgningen om erstatning indgivet af sagsøgeren i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, på grund af de fejl, der blev begået ved fastsættelsen af hendes rettigheder i forbindelse med tiltrædelsen af stillingen, og på grund af forsinkelsen i rettelsen af disse fejl. Dels påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning i henhold til vedtægtens artikel 85 af en del af sagsøgerens løn, der tidligere var midlertidigt ansat i lønklasse A4 (AD12) og dernæst tjenestemand i lønklasse AD6

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes i de forenede sager F-72/12 og F-10/13.

2)

Josiane Roulet bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.


(1)  EUT C 258 af 25.8.2012, s. 29, EUT C 108 af 13.4.2013, s. 39.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/33


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 — CN mod Rådet

(Sag F-84/12) (1)

(Personalesag - vedtægtens artikel 78 - invaliditetsudvalg - lægeerklæring - lægelige oplysninger af psykiatrisk eller psykisk art - lægelig tavshedspligt - adgang - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål)

(2014/C 71/64)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CN (Brumath, Frankrig) (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Herrmann og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at nægte sagsøgeren direkte indsigt i den endelige rapport om invaliditetsudvalgets konklusioner og indsigt i den diagnose, som udvalgets tredje læge havde stillet

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

CN bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.


(1)  EUT C 295 af 29.9.2012, s. 35.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/34


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2013 — Balionyte-Merle mod Kommissionen

(Sag F-113/12) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 - ikke opførelse på reservelisten - bedømmelse af ansøgernes generelle kompetencer - evaluering på grundlag af ansøgernes præstationer i forbindelse med prøverne i assesmentcentret - sammenhæng mellem de points og de kommentarer, der fremgår af kompetencepasset)

(2014/C 71/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vilija Balionyte-Merle (Auderghem, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 og påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Vilija Balionyte-Merle bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013, s. 710.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/34


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 21. november 2013 — Arguelles Arias mod Rådet

(Sag F-122/12) (1)

(Personalesag - kontraktansat - tidsubegrænset kontrakt - opsigelse - stilling, der kræver en sikkerhedsgodkendelse - godkendelse nægtet af den nationale sikkerhedsmyndighed - afgørelse ændret af appelorganet - den nationale sikkerhedsmyndigheds og appelorganets konklusioner ikke bindende for myndigheden med beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter)

(2014/C 71/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bruno Arguelles Arias (Awans, Belgien) (ved advokat J. Lecuyer)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse om afskedigelse af sagsøgeren og påstand om erstatning for den af sagsøgeren lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Bruno Arguelles Arias bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013, s. 72.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/34


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Birkhoff mod Kommissionen

(Sag F-60/09)

(Personalesag - procedure - fastsættelse om omkostninger - ufornødent at træffe afgørelse)

(2014/C 71/67)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gerhard Birkhoff (Isny, Tyskland) (ved advokat C. Inzillo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i anmodningen om fastsættelse af sagsomkostningerne i sag F-60/09 DEP, Birkhoff mod Kommissionen.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger, der er afholdt i forbindelse med denne sag om fastsættelse af sagsomkostningerne.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 2. december 2013 — Pachtitis mod Kommissionen

(Sag F-49/12)

(Personalesag - den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06 - aktindsigt - begæring om at opnå indsigt i svarene i adgangsprøverne - annullation af resultaterne af prøverne - manglende søgsmålsinteresse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2014/C 71/68)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Dimitrios Pachtitis (Athen, Grækenland) (først ved advokaterne P. Giatagantzidis og K. Kyriazi, derefter ved advokaterne P. Giatagantzidis og A. Féréti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og I. Chatzigiannis, derefter ved J. Currall og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna og K. Boskovits, som befuldmægtigede),

Kongeriget Sverige (ved A. Falk og S. Johannesson, som befuldmægtigede) og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (ved H. Hijmans, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Dimitrios Pachtitis og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

3)

Den Hellenske Republik, Kongeriget Sverige og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som intervenienter, bærer hver deres egne omkostninger.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-127/12)

(Personalesag - procesreglementets artikel 34, stk. 1 og 6 - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen forlænget med afstandsfristen på ti dage - stævning indgivet pr. post inden for de efterfølgende ti dage - ingen lighed mellem den ene og den anden - sagen for sent anlagt)

(2014/C 71/69)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den sene afsendelse af dokumentet benævnt »Bill of lading« vedrørende transport af hans personlige ejendele fra Luanda (Angola), hvor han arbejdede, til Italien

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 12. december 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-133/12)

(Personalesag - tjenestemænd - Unionens erstatningsansvar uden for kontraktforhold - erstatning for skade som følge af, at institutionen har sendt sagsøgerens advokat en skrivelse vedrørende de omkostninger, der er pålagt sagsøgeren - åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet - procesreglementets artikel 94)

(2014/C 71/70)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens anmodning om erstatning som følge af, at sagsøgte har sendt en skrivelse vedrørende sagsøgeren til dennes advokat, og en erstatningspåstand

Konklusion

1)

Sagen afvises, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionens afholdte omkostninger.

3)

Luigi Marcuccio betaler Personaleretten et beløb på 2 000 EUR.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/36


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. oktober 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-145/12)

(Personalesag - procesreglementets artikel 34, stk. 1 og 6 - stævning indgivet ved telefax inden for søgsmålsfristen forlænget med afstandsfristen på ti dage - stævning indgivet pr. post inden for de efterfølgende ti dage - ingen lighed mellem den ene og den anden - sagen for sent anlagt)

(2014/C 71/71)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens anmodning om regulering af hans invalidepension

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/36


Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 12. december 2013 —  JJ (*1) mod Rådet

(Sag F-47/13) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2012 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - interinstitutionel overførsel i året forud for det forfremmelsesår, hvor en eventuel afgørelse om forfremmelse ville have fået virkning - den institution, der har kompetence til at afgøre om den overførte tjenestemand skal forfremmes)

(2014/C 71/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: JJ (*1) (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD, der blev foreslået forfremmet i 2012

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

 JJ (*1) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.


(*1)  Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

(1)  EUT C 207 af 20.7.2013, s. 63.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/36


Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. januar 2014 — Loescher mod Rådet

(Sag F-134/12) (1)

(2014/C 71/73)

Processprog: fransk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013, s. 74.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/37


Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. januar 2014 — Carpenito mod Rådet

(Sag F-136/12) (1)

(2014/C 71/74)

Processprog: fransk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013, s. 75.


8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/37


Kendelse afsagt af Personaleretten den 23. oktober 2013 — Moragrega Arroyo mod Rådet

(Sag F-49/13) (1)

(2014/C 71/75)

Processprog: fransk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 215 af 27.7.2013, s. 20.