4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7138. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/2

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7052. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/2

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7157. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/3

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7168. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/4

—

artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

Europa 2020-strategien og

—

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (2)

—

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (3)

—

Rådets konklusioner af 26. november 2012 om uddannelse i Europa 2020 (4) — uddannelse som bidrag til økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse

—

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5)

—

Rådets konklusioner af 15. februar 2013 om investering i uddannelse (6) — et svar på Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013

—

Rådets henstilling af 22. april 2013 (7) om oprettelsen af en ungdomsgaranti

—

Erklæring fra Rådet om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser vedtaget den 15. oktober 2013 (8)

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (9)

—

Årlig vækstundersøgelse 2014 (10) og

—

Kommissionens meddelelse om Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer (11)

1.

Uddannelse spiller en strategisk rolle i forbindelse med at støtte den økonomiske genopretning i Europa. Selv om der er gjort gode fremskridt hen imod opfyldelse af det overordnede uddannelsesmål under Europa 2020-strategien (12), mangler der fortsat at blive gjort meget for at vende krisens konsekvenser og tackle de underliggende strukturelle problemer.

2.

Nye data viser, at disse strukturelle problemer delvis er forbundet med manglen på relevante færdigheder og derfor udgør en udfordring for vores uddannelsessystemer.

3.

Hver femte i EU's befolkning i den erhvervsaktive alder har dårlige læse- og regnefærdigheder, hvilket stærkt begrænser deres beskæftigelsesegnethed, og trods visse fremskridt har mange børn i skolealderen stadig dårlige resultater i matematik. (13)

4.

Selv om prognoserne viser, at næsten alle job i fremtiden kræver mindst grundlæggende digitale færdigheder, har mange børn i skolealderen fortsat ikke adgang til digital teknologi og det fornødne indhold til at erhverve disse færdigheder. Mange voksne mangler fuldstændig digitale færdigheder.

1.

Der er et påtrængende behov for at imødegå hovedudfordringerne i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed og utilstrækkelige kompetenceniveauer. Ud over et væsentligt bidrag til fremme af social sammenhængskraft og aktivt medborgerskab bidrager uddannelse i stort omfang til at skabe intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, til at forbedre konkurrenceevne og beskæftigelsesegnethed samt øge produktivitet og innovation.

2.

Den indsats, der allerede er ydet for at imødegå disse udfordringer, anerkendes, men EU og medlemsstaterne bør samtidig udfolde yderligere bestræbelser for at forbedre uddannelse og fortsætte med at investere i effektiv uddannelse af høj kvalitet.

3.

Den kommende revision af Europa 2020-strategien og den kommende statusopgørelse i ET 2020-rammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet bør gøre det muligt at styrke den strategiske rolle, som uddannelse spiller i det europæiske semester.

1.

fremme af langtidsinvestering i modernisering af uddannelse og udvikling af færdigheder i videst muligt omfang på både nationalt og europæisk niveau, idet der lægges større vægt på uddannelsesinvesteringernes effektivitet og kvalitet

2.

sikring af bedre og mere relevante kvalifikationer hos mennesker i alle aldersgrupper, navnlig gennem styrket livslang læring og fremme af lige muligheder for at få adgang til uddannelse, herunder for dårligt stillede lærende

3.

lettelse af overgangen fra uddannelse til arbejde, navnlig ved at fremme arbejdsbaserede læringsordninger og i givet fald øge udbuddet af gode praktik- eller lærlingeophold

4.

i samarbejde med de relevante interessenter fortsat modernisering og forbedring af uddannelsesmetoder på grundlag af den seneste forskning og fuld udnyttelse af de muligheder, som digital læring tilbyder, herunder — i henhold til nationale forhold — ved at:

1.

at fortsætte bestræbelserne på at forbedre erhvervelsen af nøglekompetencer og nedbringe andelen af elever med ringe færdigheder i skolen

2.

at fremme erhvervelsen af grundlæggende færdigheder samt vedtagelsen af om- og opkvalificeringsforanstaltninger gennem styrket livslang læring med fokus på personer med de ringeste færdigheder

3.

at vedtage effektive og inklusive uddannelsespolitikker, der tager behørigt hensyn til de dårligst stillede

4.

at tilskynde til evidensbaseret debat blandt en lang række interessenter om tilvejebringelse og beskyttelse af bæredygtige og effektive midler til finansiering af uddannelse

5.

at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger som svar på nøglebudskaberne vedrørende uddannelse i Rådets erklæring om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser og i Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti

6.

at undersøge, hvordan gennemsigtigheds- og anerkendelsesinstrumenter i formel uddannelse også kan anvendes i forbindelse med nye former for læring, herunder validering af kvalifikationer, der er opnået gennem webbaseret læring af høj kvalitet

7.

at støtte uddannelsesinstitutioner i at udnytte potentialet i nye teknologier og e-indhold som et supplement til traditionelle tilgange til uddannelse og med henblik på at tilgodese behovene hos forskellige lærende, herunder dårligt stillede

8.

at støtte lærere og skoleledere i at opnå digitale færdigheder på et højt niveau og tilegne sig innovative undervisningspraksisser gennem fleksibel uddannelse, incitamentsordninger og opdaterede læseplaner for læreruddannelse

9.

at udnytte den nye generation af finansielle instrumenter, navnlig Erasmus+-programmet og EU's struktur- og investeringsfonde, fuldt ud for at håndtere førnævnte udfordringer på uddannelsesområdet

10.

at søge at lette investeringer i uddannelse som vækstfremmende sektorer under hensyntagen til uddannelsesaspekterne af Europa 2020's landespecifikke henstillinger.

1.

at styrke uddannelsesområdets bidrag til EU-dagsordenen for vækst og beskæftigelse ved at opnå en mere effektiv anvendelse af investeringerne med henblik på at hæve kompetenceniveauet, forbedre læringsresultater og imødegå mangel på kvalifikationer

2.

at tilskynde til partnerskaber på nationalt og europæisk plan blandt udviklere af uddannelsesindhold med henblik på at øge udbuddet af åbne uddannelsesressourcer og andet digitalt uddannelsesmateriale af høj kvalitet på forskellige sprog, idet der tages behørigt hensyn til ophavsrets- og licensspørgsmål

3.

at videreudvikle eTwinning-platformen og anvende den nye »Open Education Europa«-portal som et referencepunkt for eksisterende åbne uddannelsesressourcer, som produceres i EU

4.

at følge op på Rådets orienterende debat i november 2013 ved at afholde et topmøde om udfordringerne i forbindelse med ny teknologi og åbne uddannelsesressourcer, navnlig i forbindelse med kvalitetssikring og vurdering og certificering af kvalifikationer, der er tilegnet gennem nye former for læring

5.

at øge merværdien og optimere effektiviteten af strategirammen for ET 2020 og dens underliggende styrings- og arbejdsmetoder, navnlig ved:

1.

at samle dokumentation og udarbejde en analyse af de økonomiske og sociale virkninger og fordele af uddannelse som grundlag for en fremtidig debat i Rådet

2.

at fremme en åben offentlig debat i forbindelse med den offentlige høring om »et europæisk område med færdigheder og kvalifikationer« om virkningen af nye teknologier og e-indhold i de nuværende praksisser og EU-instrumenter og -politikker, herunder spørgsmål som kvalitetssikring og certificering.

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/7

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/8

4.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/9