22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 23. januar 2014

om ændring af henstilling ECB/2011/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker

(ECB/2014/2)

(2014/C 51/01)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1 og artikel 34.1, tredje led,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal ifølge artikel 5.1, første punktum, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) med støtte fra de nationale centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker, eller direkte fra de økonomiske enheder. ECB skal ifølge artikel 5.1, andet punktum, samarbejde om disse spørgsmål med EU-institutioner eller -organer samt med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller tredjelande og med internationale organisationer. I henhold til artikel 5.2 skal de nationale centralbanker i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(2)

Såfremt rapporteringsenhederne i henhold til nationale regler og anerkendt praksis, skal indberette den nødvendige information til andre kompetente myndigheder end de nationale centralbanker, skal disse myndigheder og deres respektive nationale centralbanker samarbejde med hinanden for at sikre, at ECB's statistiske krav opfyldes. Et sådant samarbejde bør omfatte fastlæggelsen af en permanent struktur for overførsel af data, medmindre dette allerede er opnået i kraft af national lovgivning. På nuværende tidspunkt omhandler dette krav samarbejdet mellem Central Statistics Office i Irland og Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland og mellem National Statistics Office i Malta og Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta. I Finland vil Statistics Finland fra den 1. januar 2014 desuden overtage opgaven med at indsamle og udarbejde den nødvendige information inden for eksterne statistikker fra Suomen Pankki. Suomen Pankki og Statistics Finland bør samarbejde med henblik på at opfylde ovennævnte statistiske krav.

(3)

Som følge af at henstilling ECB/2011/24 skal rettes til Statistics Finland og det faktum, at ECB på sit websted opretter, vedligeholder og offentliggør en liste over kompetente myndigheder i medlemsstater, hvorom de relevante nationale centralbanker har underrettet ECB, at de deltager i indsamlingen og/eller udarbejdelsen af eksterne statistikker, og som henstilling ECB/2011/24 fremover skal rettes til, bør henstilling ECB/2011/24 ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:

AFDELING I

Ændring

Afdeling IV i henstilling ECB/2011/24 erstattes af følgende dagen efter denne henstillings offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende:

»AFDELING IV

Endelige bestemmelser

Denne henstilling erstatter henstilling ECB/2004/16 fra den 1. juni 2014.

Henvisninger til henstilling ECB/2004/16 skal forstås som henvisninger til denne henstilling.

Denne henstilling er rettet til Central Statistics Office i Irland, National Statistics Office i Malta, Statistics Finland i Finland, og til sådanne andre kompetente myndigheder, der fra tid til anden får til opgave at indsamle og/eller udarbejde eksterne statistikker i medlemsstater, og som optages på en liste over kompetente myndigheder, der oprettes, vedligeholdes og offentliggøres af ECB på dennes websted.

Adressaterne anmodes om at efterkomme denne henstilling fra den 1. juni 2014 eller fra datoen for deres optagelse på listen over kompetente myndigheder, som omhandlet i stk. 3, hvor denne dato ligger efter den 1. juni 2014.«

AFDELING II

Adressater

Denne henstilling er rettet til Central Statistics Office i Irland, National Statistics Office i Malta og Statistics Finland i Finland.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. januar 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/3

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 19. november 2013

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende betalingskonti med basale funktioner

(CON/2013/77)

(2014/C 51/02)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 24. september 2013 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til et direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende betalingskonti med basale funktioner (1) (herefter »direktivforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da direktivforslaget indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver med henblik på at fremme betalingssystemernes smidige funktion og bidrage til en smidig gennemførelse af politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som anført i traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Direktivforslagets formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at indføre et fælles regelsæt inden for Unionen til beskyttelse af forbrugernes rettigheder i forbindelse med adgang til og anvendelse af betalingskonti. Dette regelsæt omfatter regler om: a) gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer, der pålægges forbrugerne i forbindelse med deres betalingskonti i Unionen (2), b) betalingstjenesteudbydernes flytning af betalingskonti for forbrugerne (3), c) retten for forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen, til at oprette og anvende en betalingskonto med basale funktioner i Unionen uanset nationalitet eller bopælsmedlemsstat (4) og d) tilknyttede spørgsmål såsom udpegning af de kompetente myndigheder og fastlæggelse af deres opgaver samt sanktioner mod betalingstjenesteudbydere, der overtræder reglerne (5).

2. Generelle bemærkninger

ECB kan fuldt ud tilslutte sig direktivforslaget. ECB har ved tidligere lejligheder støttet indførelsen af specifikke krav til gennemsigtighed for finansielle transaktioner kombineret med en effektiv overvågning af overholdelsen af disse krav for at gøre det lettere at sammenligne forskellige produkter og tjenesteydelser og dermed forbedre konkurrencen mellem de finansielle aktører (6). ECB har også bakket op om fastsættelsen af standarder som en metode til at lette gennemførelsen af grænseoverskridende betalinger (7). Endelig bør direktivforslaget lette forbrugernes adgang til at oprette og anvende betalingskonti og bidrage til at skabe et fælles betalingsområde inden for Unionen, hvilket ECB konsekvent har støttet op om (8).

3. Specifikke bemærkninger

3.1. Definerede udtryk

De udtryk, der er defineret i direktivforslaget (9), bør tilpasses de tilsvarende udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF (herefter »betalingstjenestedirektivet«) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (10) (herefter »SEPA-forordningen«), medmindre der er objektive grunde til ikke at anvende de udtryk, der er defineret heri. Det gælder især for definitionen af udtrykkene »varigt medium« og »direkte debitering«. Det vil forbedre konsistensen og fremme forståelsen af EU's retsakter, hvis der anvendes standardiseret terminologi, som er baseret på den eksisterende EU-lovgivning om betalingstjenester. Af hensyn til klarhed og konsistens vil det også være hensigtsmæssigt udelukkende at definere »flytning« som de tjenester, der ydes i henhold til direktivforslagets artikel 10 (11).

3.2. Liste over omfattede tjenester og myndighedernes beføjelser til at indhente oplysninger

Listen over de basale betalingstjenester, der er omfattet af direktivforslaget, bør afspejle de betalingstjenester, der tegner sig for mindst 80 % af de mest repræsentative betalingstjenester, for hvilke der opkræves gebyr på nationalt plan. Indførelsen af mere vidtgående krav, hvorved et vist antal tjenester opføres på en sådan liste, kan dog vise sig at være uforholdsmæssig. Det bør desuden præciseres, at de kompetente myndigheder har ret til at indhente oplysninger fra betalingstjenesteudbydere om rentabiliteten af de enkelte tjenester, der ydes i forbindelse med betalingskonti, når de skal opstille listen over de mest repræsentative betalingstjenester (12). Det kan være nødvendigt at fastsætte specifikke rapporteringsforpligtelser til dette formål, som dog samtidig bør sikre betalingstjenesteudbydernes ret til at beskytte deres forretningshemmeligheder over for deres konkurrenter (13).

3.3. Retten til at åbne en betalingskonto med basale funktioner — begrænsning med hensyn til kontoens valuta

Med direktivforslaget indføres en ret for forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen, til at oprette og anvende en betalingskonto med basale funktioner i en hvilken som helst medlemsstat (14). Ordlyden af direktivforslagets artikel 15 kan imidlertid opfattes således, at betalingstjenesteudbydere efter anmodning skal åbne en betalingskonto med basale funktioner, denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta. Da det kan være økonomisk urentabelt at indføre et så omfattende krav, vil det være tilstrækkeligt at begrænse denne ret til at åbne og anvende en betalingskonto til de betalingskonti, der er denomineret i valutaen i den medlemsstat, hvor betalingstjenesteudbyderen er etableret (15).

3.4. Grænseoverskridende samarbejde

Endelig bør den foreslåede forpligtelse for de kompetente myndigheder i en medlemsstat til at samarbejde for at sikre den reelle efterlevelse af direktivforslaget (16) udvides, således at kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater forpligtes til at samarbejde på tværs af grænserne. Dette skal sikre, at nationale gennemførelsesforanstaltninger og -metoder ikke divergerer fra direktivet i et sådant omfang, at det skader direktivforslagets mål om at skabe et indre marked for betalingskontoydelser inden for Unionen gennem tilnærmelsen af love og foranstaltninger (17).

Hvor ECB foreslår ændringer af direktivforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 19. november 2013.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) KOM(2013) 266 endelig.

(2) Jf. direktivforslagets kapitel II.

(3) Jf. direktivforslagets kapitel III.

(4) Jf. direktivforslagets kapitel IV.

(5) Jf. direktivforslagets kapitel V og VI.

(6) Jf. afsnit 2.4 i udtalelse CON/2007/29, afsnit 1.1 i udtalelse CON/2012/103 og afsnit 3 i de generelle bemærkninger i udtalelse CON/2012/10. Alle ECB's udtalelser offentliggøres på ECB's websted på adressen http://www.ecb.europa.eu

(7) Jf. afsnit 11 i udtalelse CON/2001/34.

(8) Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).

(9) Jf. direktivforslagets artikel 2.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).

(11) Jf. ændringsforslag 1-3. Jf. også afsnit 3.3 i udtalelse CON/2013/32.

(12) Jf. direktivforslagets artikel 3, stk. 2, nr. 4) og 5).

(13) Jf. ændringsforslag 4.

(14) Jf. direktivforslagets artikel 15.

(15) Jf. ændringsforslag 5.

(16) Jf. direktivforslagets artikel 20, stk. 2.

(17) Jf. ændringsforslag 6.

BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen	Ændringer foreslået af ECB (1)
Ændringsforslag 1
Artikel 2, litra l)
»l) »varigt medium«: en indretning, som sætter forbrugeren eller betalingstjenesteudbyderen i stand til at lagre oplysninger, sendt til ham personligt, på en måde, der muliggør senere konsultation i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger«	»l) »varigt medium«: en indretning, som sætter forbrugeren eller betalingstjenesteudbyderen i stand til at lagre oplysninger, sendt til ham personligt, på en måde, der muliggør senere konsultation i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger«
Begrundelse Denne definition bør tilpasses definitionen i betalingstjenestedirektivets artikel 4, nr. 25), som ikke henviser til betalingstjenesteudbyderen. Ifølge den definition henviser »varigt medium« kun til instrumenter, som brugeren af betalingstjenester, hvilket i dette tilfælde vil sige forbrugeren, råder over.
Ændringsforslag 2
Artikel 2, litra m)
»m) »flytning«: efter anmodning fra en forbruger overførsel fra en betalingstjenesteudbyder til en anden af oplysningerne om alle eller nogle af de stående ordrer om kreditoverførsler, tilbagevendende direkte debiteringer og tilbagevendende indgående kreditoverførsler, der udføres på en betalingskonto, med eller uden overførsel af den positive saldo fra en betalingskonto til en anden eller lukning af den tidligere konto«	»m) »flytning«: den tjeneste, som udbydes i henhold til artikel 10 i dette direktiv efter anmodning fra en forbruger overførsel fra en betalingstjenesteudbyder til en anden af oplysningerne om alle eller nogle af de stående ordrer om kreditoverførsler, tilbagevendende direkte debiteringer og tilbagevendende indgående kreditoverførsler, der udføres på en betalingskonto, med eller uden overførsel af den positive saldo fra en betalingskonto til en anden eller lukning af den tidligere konto«
Begrundelse Den foreslåede definition af »flytning« antyder, at det er selve betalingskontoen, der flyttes, hvilket ikke er korrekt. Hvis denne definition er nødvendig, bør den kun indeholde en henvisning til artikel 10 og ikke en sammenfattet beskrivelse.
Ændringsforslag 3
Artikel 2, litra n)
»n) »direkte debitering«: en betalingstjeneste, hvorved en betalers betalingskonto debiteres, når betalingsmodtageren med samtykke fra betaleren har initieret en betalingstransaktion«	»n) »direkte debitering«: en indenlandsk eller grænseoverskridende betalingstjeneste, hvorved med henblik på at en betalers betalingskonto debiteres, når betalingsmodtageren med samtykke fra betaleren har initieret en debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren med på grundlag af betalerens samtykke«
Begrundelse Dette udtryk bør tilpasses definitionen af »direkte debitering« i betalingstjenestedirektivet og SEPA-forordningen, hvori der henvises til denne type betalingsordning, som omfatter enten en indenlandsk eller en grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto.
Ændringsforslag 4
Artikel 3
»Artikel 3 Liste over de mest repræsentative betalingstjenester, for hvilke der opkræves gebyr på nationalt plan, og standardiseret terminologi 1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 20 omhandlede kompetente myndigheder opretter en foreløbig liste over mindst 20 betalingstjenester, der tegner sig for mindst 80 % af de mest repræsentative betalingstjenester, for hvilke der opkræves gebyr på nationalt plan. Listen skal indeholde udtryk og definitioner for hver af de identificerede tjenesteydelser. […] 3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foreløbige lister, der er omhandlet i stk. 1, senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden. 4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 24 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse af en standardiseret EU-terminologi for betalingstjenester, som er fælles for i det mindste et flertal af medlemsstaterne, på grundlag af de foreløbige lister, der er forelagt i medfør af stk. 3. Den standardiserede EU-terminologi skal omfatte fælles udtryk og definitioner for de fælles tjenester. 5. Efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 4, indarbejder medlemsstaterne hver især straks den i henhold til stk. 4 vedtagne standardiserede EU-terminologi i den foreløbige liste, jf. stk. 1, og offentliggør denne liste.«	»Artikel 3 Liste over de mest repræsentative betalingstjenester, for hvilke der opkræves gebyr på nationalt plan, og standardiseret terminologi 1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 20 omhandlede kompetente myndigheder opretter en foreløbig liste over mindst 20 betalingstjenester, der tegner sig for mindst 80 % af de mest repræsentative betalingstjenester, for hvilke der opkræves gebyr på nationalt plan. Listen skal indeholde udtryk og definitioner for hver af de identificerede tjenesteydelser. […] 3. De kompetente myndigheder har ret til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge indikatorerne i stk. 2, nr. 1) til 5), fra betalingstjenesteudbyderne. De skal i den forbindelse sikre beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger. 3.4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foreløbige lister, der er omhandlet i stk. 1, senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden. 45. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 24 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse af en standardiseret EU-terminologi for betalingstjenester, som er fælles for i det mindste et flertal af medlemsstaterne, på grundlag af de foreløbige lister, der er forelagt i medfør af stk. 3 4. Den standardiserede EU-terminologi skal omfatte fælles udtryk og definitioner for de fælles tjenester. 56. Efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 4 5, indarbejder medlemsstaterne hver især straks den i henhold til stk. 4 5 vedtagne standardiserede EU-terminologi i den foreløbige liste, jf. stk. 1, og offentliggør denne liste.«
Begrundelse Det bør præciseres, hvordan de kompetente myndigheder kan indhente de data, der kræves for at opstille listen over de mest repræsentative betalingstjenester, navnlig i forhold til de indikatorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, nr. 4) og 5). Da visse kategorier af sådanne data typisk består af fortrolige forretningsoplysninger, skal passende beskyttelsesforanstaltninger for betalingstjenesteudbydere sikres.
Ændringsforslag 5
Artikel 15, stk. 1
»1. Medlemsstaterne sikrer, at mindst én betalingstjenesteudbyder på deres område tilbyder forbrugerne en betalingskonto med basale funktioner. Medlemsstaterne sikrer, at betalingskonti med basale funktioner ikke kun tilbydes af betalingstjenesteudbydere, der udelukkende stiller kontoen til rådighed som en internetbankydelse.«	»1. Medlemsstaterne sikrer, at mindst én betalingstjenesteudbyder etableret i deres område tilbyder forbrugerne en betalingskonto med basale funktioner i den pågældende medlemsstats valuta. Medlemsstaterne sikrer, at betalingskonti med basale funktioner ikke kun tilbydes af betalingstjenesteudbydere, der udelukkende stiller kontoen til rådighed som en internetbankydelse.«
Begrundelse Det kan være økonomisk urentabelt for betalingstjenesteudbydere, hvis der stilles krav om, at de efter anmodning skal åbne en betalingskonto i en hvilken som helst medlemsstats valuta. Det er tilstrækkeligt, at denne ret omfatter retten til at åbne og anvende en betalingskonto med basale funktioner i valutaen i den medlemsstat, hvor betalingstjenesteudbyderen er etableret.
Ændringsforslag 6
Artikel 20, stk. 2
»2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal have alle de beføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver. Er mere end én kompetent myndighed beføjet til at sikre og overvåge den reelle efterlevelse af dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder indgår i et tæt samarbejde, så de kan udføre deres respektive opgaver effektivt.«	»2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal have alle de beføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver. Er mere end én kompetent myndighed beføjet til at sikre og overvåge den reelle efterlevelse af dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder indgår i et tæt samarbejde, så de kan udføre deres respektive opgaver effektivt. De kompetente myndigheder skal samarbejde med hinanden, jf. artikel 24 i direktiv 2007/64/EF.«
Begrundelse Der bør på linje med direktivforslagets målsætning om at styrke det indre marked også stilles krav om, at de kompetente nationale myndigheder skal samarbejde på tværs af Unionens grænser, hvilket allerede er tilfældet i henhold til betalingstjenestedirektivet, for at begrænse divergerende nationale implementeringer af direktivforslaget.

(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at ny tekst indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/10

Euroens vekselkurs (1)

21. februar 2014

(2014/C 51/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3707
JPY	japanske yen	140,50
DKK	danske kroner	7,4625
GBP	pund sterling	0,82183
SEK	svenske kroner	8,9953
CHF	schweiziske franc	1,2195
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,3670
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,368
HUF	ungarske forint	311,89
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,1661
RON	rumænske leu	4,5222
TRY	tyrkiske lira	3,0097
AUD	australske dollar	1,5283
CAD	canadiske dollar	1,5304
HKD	hongkongske dollar	10,6313
NZD	newzealandske dollar	1,6558
SGD	singaporeanske dollar	1,7376
KRW	sydkoreanske won	1 469,53
ZAR	sydafrikanske rand	15,1355
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,3495
HRK	kroatiske kuna	7,6685
IDR	indonesiske rupiah	16 097,50
MYR	malaysiske ringgit	4,5158
PHP	filippinske pesos	61,092
RUB	russiske rubler	49,0415
THB	thailandske bath	44,603
BRL	brasilianske real	3,2577
MXN	mexicanske pesos	18,2348
INR	indiske rupee	85,1580

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/12

Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger

(Udtalelsen i sin helhed findes på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes hjemmeside http://www.edps.europa.eu)

(2014/C 51/06)

I. Høring af den tilsynsførende

Den 19. juli 2013 vedtog Kommissionen forslaget til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (1) (herefter: »forslaget«), der indeholder teksten til den foreslåede aftale mellem Canada og Den Europæiske Union (herefter: »aftalen«). Forslaget blev sendt til den tilsynsførende den 23. juli 2013.

Den tilsynsførende havde ligeledes mulighed for at afgive udtalelse inden vedtagelsen af forslaget. Den tilsynsførende glæder sig over denne forudgående høring. Da høringen imidlertid fandt sted efter afslutningen af forhandlingerne, var det ikke muligt at tage højde for den tilsynsførendes bidrag. Den foreliggende udtalelse er baseret på de bemærkninger, der blev fremlagt på daværende tidspunkt.

II. Generelle bemærkninger

Som fastslået ved tidligere lejligheder (2) betvivler den tilsynsførende nødvendigheden og rimeligheden af PNR-ordningerne og af masseoverførsler af PNR-oplysninger til tredjelande. I henhold til EU's charter og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder skal begge disse betingelser være opfyldt for at tillade enhver begrænsning i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger (3). I henhold til retspraksis skal ikke blot de grunde, den offentlige myndighed anfører som begrundelse, være relevante og tilstrækkelige (4); det skal også påvises, at der ikke er andre, mindre indgribende foranstaltninger til rådighed (5). Indtil nu har den tilsynsførende ikke set nogen overbevisende elementer, som påviser nødvendigheden og rimeligheden af den massive og rutinemæssige behandling af oplysninger om ikke-mistænkelige passagerer med henblik på retshåndhævelse.

Ikke desto mindre glæder den tilsynsførende sig over de databeskyttelsesforanstaltninger, som aftalen indeholder, selv om han beklager, at datalagringsperioden er blevet forlænget i forhold til den tidligere PNR-aftale med Canada.

Den tilsynsførende glæder sig ligeledes over Kommissionens indsats med hensyn til tilsyn og klageadgang under hensyntagen til de begrænsninger, som er naturligt forbundet med aftalen. Han er imidlertid bekymret over begrænsningerne af mulighederne for domstolsprøvelse og over det forhold, at administrativ klageadgang i nogle tilfælde kan tilbydes af en intern myndighed, der ikke er uafhængig. Han sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om det er passende, at det er i kraft af en aftale om gennemførelse, de registrerede skal tildeles hensigtsmæssige og effektive rettigheder.

Aftalen regulerer »den kompetente canadiske myndigheds« anvendelse af PNR-oplysninger, som er blevet overført fra luftfartsselskaber med hjemsted i EU og fra andre luftfartsselskaber, der transporterer passagerer med fly fra EU (6). Den tilsynsførende anbefaler, at der anmodes om bekræftelse af, at ingen anden canadisk myndighed kan få direkte adgang til eller anmode om PNR-oplysninger hos disse luftfartsselskaber og således omgå aftalen.

IV. Konklusion

47.

Som tidligere fastslået betvivler den tilsynsførende nødvendigheden og rimeligheden af PNR-ordningerne og af masseoverførsler af PNR-oplysninger til tredjelande. Han betvivler ligeledes valget af retsgrundlag og anbefaler, at forslagene baseres på artikel 16 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF.

48.

Den tilsynsførende er desuden bekymret over de begrænsede muligheder for uafhængig administrativ klageadgang og fuld domstolsprøvelse for EU-borgere, der ikke opholder sig i Canada, og sætter spørgsmålstegn ved, om det er passende at tildele disse rettigheder via en aftale om gennemførelse. Han anbefaler ligeledes, at der anmodes om bekræftelse af, at ingen anden canadisk myndighed kan få direkte adgang til eller anmode om PNR-oplysninger hos de luftfartsselskaber, der er omfattet af aftalen.

49.

For så vidt angår aftalens specifikke bestemmelser, glæder den tilsynsførende sig over de databeskyttelsesforanstaltninger, som er indeholdt i aftalen. Aftalen burde imidlertid:

—	slet ikke omfatte behandlingen af følsomme oplysninger

—	indeholde bestemmelser om sletning og anonymisering af oplysningerne straks efter analysen og senest 30 dage efter modtagelsen og under alle omstændigheder afkorte og begrunde den foreslåede datalagringsperiode, der er blevet forlænget i forhold til den tidligere PNR-aftale med Canada

—	begrænse de kategorier af PNR-oplysninger, der skal behandles

—	udtrykkeligt informere om, at en uafhængig myndighed vil føre overordnet tilsyn.

50.

Den tilsynsførende anbefaler desuden, at nedenstående specificeres i enten selve aftalen eller i de ledsagende dokumenter:

—	en yderligere indsnævring og præcisering af de begreber, der definerer formålet med aftalen

—	en præcisering af, hvilke former for »lovlig« forskelsbehandling der vil være mulige

—	en bestemmelse, hvori det fastslås, at der er pligt til at anmelde brud på datasikkerheden til Kommissionen og til databeskyttelsesmyndighederne

—	færdiggørelse af gennemsigtighedsbestemmelserne

—	udvidelse af forbuddet mod udelukkende at træffe beslutninger på grundlag af automatisk behandling til ligeledes at omfatte alle beslutninger, der berører passagerer i henhold til aftalen

—

en nærmere angivelse af de myndigheder i Canada, hvortil PNR-oplysninger også kan overføres, med en tilføjelse af kravet om forhåndstilladelse fra en retslig myndighed eller om tilstedeværelse af en umiddelbar trussel, idet der skal fastlægges bestemmelser om pligt til at medtage tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger i aftaler eller ordninger med andre modtagerlande eller -myndigheder, samt anmeldelse heraf til Kommissionen og EU's databeskyttelsesmyndigheder

—	en fortegnelse over de relevante myndigheder og indførelse af afskrækkende sanktioner, der kan iværksættes i tilfælde af misligholdelse af aftalen

—	en angivelse af, hvilke mekanismer der er tilgængelige for personer med bopæl uden for Canada med hensyn til at anmode om domstolsprøvelse i henhold til canadisk lovgivning

—	en præcisering af, om retten til domstolsprøvelse også kan udøves, selv om den relevante afgørelse eller foranstaltning ikke er blevet meddelt den berørte person, herunder især i tilfælde af overtrædelse af andre bestemmelser i aftalen end dem, der vedrører adgang og berigtigelse/underretning

—	en nærmere angivelse af, hvad der menes med »andre retsmidler, der kan omfatte erstatning« (artikel 14, stk. 2)

—	en angivelse af, hvor ofte der foretages evalueringer af aftalens gennemførelse, disse evalueringers indhold (der skal omfatte evalueringer af nødvendigheden og rimeligheden af aftalen) samt en ufravigelig inddragelse af EU's databeskyttelsesmyndigheder i EU's evalueringsgruppe.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2013.

Peter HUSTINX

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(1) COM(2013) 529 final.

(2) Jf. udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om anvendelse og overførsel af passagerlisteoplysninger til United States Department of Homeland Security, EUT C 35 af 9.2.2012, s.16; Udtalelse af 15. juli 2011 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Australien om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste(PNR)-oplysninger til de australske told- og grænsekontrolmyndigheder, EUT C 322 af 23.12.2011, s.1; Udtalelse fra den tilsynsførende af 25. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet; Udtalelse af 19. oktober 2010 om den globale tilgang til overførsel af passageroplysninger (PNR) til tredjelande; Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 20. december 2007 om udkastet til forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, EUT C 110 af 1.5.2008, s. 1; Udtalelse af 15. juni 2005 om forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om behandling af forhåndsinformation om passagerer (API — Advance Passenger Information) og passagerlisteoplysninger (PNR — Passenger Name Record), EUT C 218 af 6.9.2005, s. 6 (alle er tilgængelige på http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/edps/cache/bypass/Consultation/OpinionsC). Der henvises ligeledes til udtalelserne fra Artikel 29-Gruppen om PNR, som er tilgængelige på http://ec.europa.eu/justice/policies/privacy/workinggroup/wpdocs/index_en.htm#data_transfers

(3) Se artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 83 af 30.3.2010, s. 389) og artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5), Europarådet, 4.11.1950.

(4) Se Marper mod Det Forenede Kongerige, dom af 4.12.2008 afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(5) Se Domstolens dom af 9.11.2010 i sag C-92/09, Volker og Markus Schecke GbR mod Land Hessen, og C-93/09, Eifert mod Land Hessen og Bundesansalt für Landwirtschaft und Ernährung.

(6) Se begrundelsen til forslaget samt aftalens artikel 3, stk. 1.

22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/17

INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/10/14

Under Erasmus+Programmet

Nøgleaktion 3: Støtte til politisk reform — potentielle initiativer

Europæiske politiske eksperimenter inden for undervisning og ungdom: tværnationalt samarbejde om gennemførelse af innovative politikker under ledelse af offentlige myndigheder på højt plan

(2014/C 51/08)

1. Beskrivelse, mål og hovedtemaer

Det overordnede formål med denne indkaldelse er at opfordre til en vurdering af innovative politiske foranstaltningers systemiske indvirkning gennem feltforsøg med henblik på at øge effektiviteten af undervisningssystemer og ungdomspolitikker. Denne indkaldelse sigter mod at inddrage offentlige myndigheder på højt plan i de støtteberettigede lande i indsamling og evaluering af relevant dokumentation til støtte for og overvågning af politiske reformer ved hjælp af sunde og bredt anerkendte vurderingsmetoder baseret på omfattende feltforsøg.

De specifikke mål med indkaldelsen er at:

—	fremme det tværnationale samarbejde og den gensidige læring mellem kompetente myndigheder på højeste plan for at afprøve og forbedre systemer, strukturer og processer til gennemførelse af politikker med en potentielt betydelig indvirkning

—	støtte indsamling og analyse af omfattende dokumentation, der giver de offentlige myndigheder mulighed for at vurdere og overvåge gennemførelsen af innovative politikker

—	identificere vigtige kriterier og betingelser for effektiv gennemførelse og overvågning af politikker

—	støtte overførsel og skalerbarhed.

Hovedtemaerne i denne indkaldelse er:

—	Vurdering af tværgående færdigheder inden for grunduddannelse og ungdomsuddannelse

—	Praktisk iværksættererfaring i skolen

—	Samarbejde om innovative metoder til hurtig og smidig akademisk anerkendelse på tværs af grænserne inden for de videregående uddannelser

—	Nedbringelse af antallet af lavtuddannede voksne

—	Tilskyndelse til udvikling og internationalisering af unges frivillige arbejde.

2. Støtteberettigede lande

Forslag fra juridiske enheder etableret i et af følgende programlande er støtteberettigede:

—	Den Europæiske Unions 28 medlemsstater

—	EFTA-/EØS-landene: Island, Liechtenstein, Norge (1)

—	EU-kandidatlande: Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (2)

—	Det Schweiziske Forbund (3).

3. Støtteberettigede ansøgere

»Ansøgere« omfatter alle organisationer og institutioner, som deltager i en indkaldelse, uanset deres rolle i projektet.

Støtteberettigede ansøgere i denne indkaldelse er:

Offentlige myndigheder (ministerier eller tilsvarende) med ansvar for undervisning eller ungdom på højeste plan i den relevante nationale eller regionale sammenhæng (højeste plan omfatter NUTS-koderne 1 eller 2; i de lande, hvor NUTS-koderne 1 eller 2 ikke findes, anvendes højest mulige NUTS-kode (4)). Offentlige myndigheder på højeste plan med ansvar for andre sektorer end undervisning og ungdom (herunder beskæftigelse, finansiering, sociale anliggender, sundhed mv.) anses for at være støtteberettigede, så længe de kan dokumentere, at de har specifik kompetence inden for det område, hvor eksperimentet skal udføres. Offentlige myndigheder kan delegere repræsentationen til andre offentlige eller private organisationer samt juridisk etablerede netværk eller sammenslutninger af offentlige myndigheder, forudsat at delegeringen sker skriftligt og udtrykkeligt henviser til det indsendte forslag.

b)	Offentlige eller private organisationer eller institutioner, som er aktive inden for undervisning eller ungdom.

c)	Offentlige eller private organisationer eller institutioner, som udøver aktiviteter i forbindelse undervisning og/eller ungdom i andre samfundsøkonomiske sektorer (f.eks. anerkendelsescentre, handelskamre, handelsorganisationer, kulturelle organisationer, evalueringsenheder, forskningsenheder mv.).

4. Mindstekrav til sammensætning af partnerskaber

Mindstekravet til partnerskaber i denne indkaldelse er fire enheder, som repræsenterer tre støtteberettigede lande og mere specifikt:

Mindst én offentlig myndighed (ministerium eller tilsvarende) eller delegeret organ — som beskrevet i punkt 3, litra a) — fra tre forskellige støtteberettigede lande eller et juridisk etableret netværk eller en juridisk etableret sammenslutning af offentlige myndigheder, som repræsenterer mindst tre forskellige støtteberettigede lande. Netværket eller sammenslutningen skal have mandat fra mindst tre relevante offentlige myndigheder — som beskrevet i punkt 3, litra a) — til at handle på deres vegne med hensyn til det specifikke forslag.

Forslag skal omfatte mindst én offentlig myndighed som angivet i punkt 3, litra a), fra en medlemsstat.

Offentlige myndigheder, som deltager eller er repræsenteret i forslaget, er ansvarlige for projektets strategiske ledelse og for at lede eksperimentet i deres egen jurisdiktion.

b)	Mindst én offentlig eller privat enhed med ekspertise inden for evaluering af politisk indvirkning. Denne enhed skal være ansvarlig for de metodologiske aspekter og evalueringsprotokoller. Forslaget kan omfatte mere end én evalueringsenhed, så længe arbejdet er koordineret og konsekvent.

5. Koordinering

Et forslag kan kun koordineres og indsendes — på vegne af alle ansøgere — af én af følgende:

a)	En offentlig myndighed som beskrevet i punkt 3, litra a)

b)	Et juridisk etableret netværk eller en juridisk etableret sammenslutning af offentlige myndigheder, jf. punkt 3, litra a)

En offentlig eller privat enhed delegeret af offentlige myndigheder, jf. punkt 3, litra a), til at svare på indkaldelsen. Delegerede enheder skal have en udtrykkelig skriftlig godkendelse fra en offentlig myndighed som beskrevet i punkt 3, litra a), til at indsende og koordinere forslaget på deres vegne.

Forslag skal indsendes af den koordinerende myndigheds juridiske repræsentant på vegne af alle ansøgere. Fysiske personer kan ikke ansøge om støtte.

6. Støtteberettigede aktiviteter

Aktiviteterne skal påbegyndes mellem den 1. december 2014 og den 1. marts 2015.

Projektets varighed skal være mellem 24 og 36 måneder.

De aktiviteter, som finansieres under denne indkaldelse, omfatter mindst:

—

Udvikling af feltforsøg om gennemførelse af innovative foranstaltninger. Der skal tages behørigt hensyn til udarbejdelsen af et solidt dokumentationsgrundlag og inddragelse af pålidelige overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsprocedurer baseret på anerkendte metodologiske tilgange udviklet af en kompetent og erfaren evaluator af politiske indvirkninger i samråd med de relevante projektpartnere.

Dette bør omfatte (listen er ikke udtømmende): identificering og udvælgelse af den eller de foranstaltninger, som skal afprøves, prøverne og de forventede handlinger, afgrænsning af foranstaltningens forventede målbare indvirkning og vurdering af dens relevans med hensyn til de forventede resultater, herunder gennem grundig søgning efter eksempler på tilsvarende politikinterventioner, som er gennemført nationalt eller i udlandet, samt afgrænsning af en solid metodologi og indikatorer til måling af den afprøvede foranstaltnings indvirkning på nationalt og europæisk plan.

—

Parallel gennemførelse af feltforsøgene i de forskellige lande, som deltager i projektet under ledelse af de respektive myndigheder (ministerier eller tilsvarende). Et tilstrækkeligt repræsentativt antal deltagende enheder/virksomheder bør inddrages for at nå en rimelig og repræsentativ kritisk masse og sikre et betydelig dokumentationsgrundlag.

—	Analyse og evaluering: effektivitet, produktivitet og indvirkning af den afprøvede foranstaltning, men også af eksperimentets metodologi, betingelserne for skalerbarhed og den tværnationale overførsel af erfaringer og god praksis (peerlæring).

—	Information om, formidling af og udnyttelse af projektets koncept og dets resultater på regionalt, nationalt og europæisk plan under hele projektforløbet og på lang sigt samt fremme af overførslen mellem forskellige sektorer, systemer og politikker.

Det anbefales at udarbejde en udnyttelsesplan for eksperimentets resultater gennem den åbne koordinationsmetode for undervisning og ungdom i forbindelse med målene for Europa 2020-strategien.

7. Tildelingskriterier

Tildelingskriterierne (se afsnit 8 i retningslinjerne for ansøgning) for finansiering af et forslag:

1)	Relevans (20 %)

2)	Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (30 %)

3)	Kvaliteten af partnerskabet (20 %)

4)	Indvirkning, formidling, udnyttelse (30 %).

Denne indkaldelse er opdelt i to indsendelses-/evalueringsfaser: 1) foreløbige forslag og 2) fuldt udbyggede forslag. Formålet med denne tilgang er at forenkle processen ved i den første fase kun at anmode om grundlæggende oplysninger om forslaget. Kun de foreløbige forslag, som opfylder kriterierne for støtteberettigelse og når minimumgrænsen på 60 % af antallet af point for tildelingskriteriet »Relevans«, vil få adgang til den anden fase, hvor ansøgerne anmodes om at indsende en fuldstændig ansøgningspakke.

Støtteberettigede foreløbige forslag vurderes på grundlag af tildelingskriteriet »Relevans«. Fuldt udbyggede forslag vurderes på grundlag af udelukkelse, udvælgelse og de tre resterende tildelingskriterier: »Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse«, »Kvaliteten af partnerskabet« og »Indvirkning, formidling, udnyttelse«.

Det endelige antal point for et forslag er det samlede antal point, som opnås for det foreløbige forslag samt det fuldt udbyggede forslag (med anvendelse af den angivne vægtning).

8. Budget

Det samlede budget til medfinansiering af projekterne i denne indkaldelse udgør 10 000 000 EUR og fordeles som følger blandt de to aktivitetsområder:

—	Undervisning: 8 000 000 EUR

—	Ungdom: 2 000 000 EUR.

Det finansielle bidrag fra EU kan ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Den højeste støtte pr. projekt udgør 2 000 000 EUR.

Agenturet forbeholder sig ret til ikke at fordele alle de midler, der er til rådighed.

9. Indsendelse og tidsfrister

Ansøgere skal, inden de indsender en ansøgning, registrere deres organisation i det fælles registreringssystem (Unique Registration Facility — URF) og modtage en deltagerkode (Participant Identification Code — PIC). Deltagerkoden skal angives i ansøgningen.

Det fælles registreringssystem er det værktøj, som alle juridiske og finansielle oplysninger om organisationer administreres ved hjælp af. Det findes på deltagerportalen for undervisning, audiovisuelle ydelser, kultur, medborgerskab og frivilligt arbejde (Education, Audiovisual, Culture, Citizenship and Volunteering Participant Portal). Oplysninger om registrering findes på portalen på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/education/participants/portal

Ansøgninger om støtte skal indgives på et af EU's officielle sprog ved udfyldelse af den officielle ansøgningspakke. Sørg for at benytte det rigtige ansøgningsskema til henholdsvis den foreløbige ansøgning og den fuldt udbyggede ansøgning.

Ansøgningspakken findes online på følgende adresse:

https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/prospective-initiatives-eacea-102014_en

Kun behørigt udfyldte og korrekte ansøgningsskemaer, som er dateret og underskrevet af koordinatorens tegningsberettigede, vil blive accepteret.

Tidsfrister:

—	Foreløbige forslag: 20. maj 2014 — efter poststempel

—	Fuldt udbyggede forslag: 2. oktober 2014 — efter poststempel

Ansøgningsskemaer indsendes som en pakke pr. post. Hver pakke indeholder kun én samlet papirudgave underskrevet af den koordinerende organisations tegningsberettigede. Derudover sendes en fuldstændig scannet udgave af den udfyldte ansøgning pr. e-mail til nedenstående adresse, umiddelbart efter at papirudgaven er sendt pr. post. Begge udgaver skal indeholde alle relevante og tilgængelige bilag og støttedokumenter.

Ansøgningspakken sendes med kurér (med posttjenestens registrerede kvittering for levering som dokumentation) til følgende adresse:

Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

Unit A.1 — Erasmus+: Schools, Prospective initiatives, Programme coordination

Call for Proposals EACEA/10/14

BOU2 02/109

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

og pr. e-mail til: EACEA-Policy-Support@ec.europa.eu

Ansøgninger, der ikke indeholder alle de krævede dokumenter, og som ikke indsendes inden tidsfristen, vil ikke komme i betragtning.

Yderligere oplysninger findes i retningslinjerne for ansøgere.

10. Yderligere oplysninger

Detaljerede retningslinjer for ansøgere og den fuldstændige ansøgningspakke findes på følgende websted:

https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/prospective-initiatives-eacea-102014_en

(1) Islands, Liechtensteins og Norges deltagelse forudsætter, at Det Blandede EØS-Udvalg træffer en afgørelse. Hvis Erasmus+-forordningen ikke er indarbejdet i EØS-aftalen på det tidspunkt, hvor beslutningen om at yde støtte foreligger, ydes der ikke støtte til deltagere fra disse lande, og de kommer ikke i betragtning med hensyn til minimumsstørrelsen af konsortier/partnerskaber.

(2) Tyrkiets og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i denne indkaldelse af forslag forudsætter, at der undertegnes et aftalememorandum mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder i disse to lande. Hvis der på det tidspunkt, hvor beslutningen om at yde støtte foreligger, endnu ikke er undertegnet et aftalememorandum, ydes der ikke støtte til deltagere fra det pågældende land, og de kommer ikke i betragtning med hensyn til minimumsstørrelsen af konsortier/partnerskaber.

(3) Det Schweiziske Forbunds deltagelse forudsætter, at der indgås en bilateral aftale med dette land. Hvis der på det tidspunkt, hvor beslutningen om at yde støtte foreligger, endnu ikke er undertegnet en bilateral aftale, ydes der ikke støtte til deltagere fra Det Schweiziske Forbund, og de kommer ikke i betragtning med hensyn til minimumsstørrelsen af konsortier/partnerskaber.

(4) http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/nuts_nomenclature/correspondence_tables/national_structures_eu

22.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/22

MEDDELELSE — OFFENTLIG HØRING

Geografiske betegnelser fra Den Sydafrikanske Republik

(2014/C 51/09)

Under de igangværende forhandlinger med Den Sydafrikanske Republik om en aftale i form af en protokol om beskyttelse af geografiske betegnelser (i det følgende benævnt »protokollen«) har de sydafrikanske myndigheder fremlagt vedlagte lister over geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og for vin til beskyttelse i henhold til protokollen. Europa-Kommissionen vurderer i øjeblikket, om disse geografiske betegnelser skal beskyttes i henhold til protokollen som geografiske betegnelser jf. artikel 22, stk. 1, i TRIPS-aftalen.

Kommissionen opfordrer alle medlemsstater, tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, til at rejse indsigelse mod en sådan beskyttelse ved at fremsende en behørigt begrundet erklæring.

Indsigelserne skal være Kommissionen i hænde senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Indsigelserne sendes til følgende e-mailadresse:

AGRI-A3-GI@ec.europa.eu

Indsigelserne behandles kun, hvis de modtages inden for ovennævnte tidsfrist, og hvis de godtgør, at beskyttelse af den foreslåede betegnelse vil:

a)	kollidere med navnet på en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse

være helt eller delvist enslydende med en betegnelse, der allerede er beskyttet i Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (3), eller indgår i de aftaler, som Unionen har indgået med følgende lande:

—	Australien (4)

—

Chile (5)

—	Schweiz (6)

—	Mexico (7)

—

Korea (8)

—	Mellemamerika (9)

—	Colombia og Peru (10)

—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (11)

—	Kroatien (12)

—	Canada (13)

—

USA (14)

—	Albanien (15)

—	Montenegro (16)

—	Bosnien-Hercegovina (17)

—	Serbien (18)

—	Moldova (19)

—	Georgien (20)

c)	kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets sande identitet som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse

d)	skade en helt eller delvist enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været markedsført mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse

e)	eller hvis de viser forhold, hvoraf det kan sluttes, at den betegnelse, der ønskes registreret, er en generel betegnelse.

Ovennævnte kriterier vil blive vurderet i forhold til Unionens område, som i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder kun refererer til det eller de områder, hvor de pågældende rettigheder er beskyttet. Den eventuelle beskyttelse af disse betegnelser i Den Europæiske Union afhænger af, om disse forhandlinger får en vellykket afslutning og munder ud i en efterfølgende retsakt.

Liste over geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og vin (21)

Produkttype	Beskyttet navn i Sydafrika
urtete	Honeybush/Heunningbos/Honeybush Tea/Heuningbos Tee
urtete	Rooibos/Red Bush/Rooibos Tea/Rooitee/Rooibosch
vin	Banghoek
vin	Bot River
vin	Breedekloof
vin	Cape Agulhas
vin	Cape South Coast
vin	Central Orange River
vin	Ceres Plateau
vin	Citrusdal Mountain
vin	Citrusdal Valley
vin	Eastern Cape
vin	Elandskloof
vin	Franschhoek Valley
vin	Greyton
vin	Hemel-en-Aarde Ridge
vin	Hemel-en-Aarde Valley
vin	Hex River Valley
vin	Hout Bay
vin	Klein River
vin	Kwazulu-Natal
vin	Lamberts Bay
vin	Langeberg-Garcia
vin	Limpopo
vin	Malgas
vin	Napier
vin	Northern Cape
vin	Outeniqua
vin	Philadelphia
vin	Plettenberg Bay
vin	Polkadraai Hills
vin	St Francis Bay
vin	Stanford Foothills
vin	Stilbaai East
vin	Sunday's Glen
vin	Sutherland-Karoo
vin	Theewater
vin	Tradouw Highlands
vin	Upper Hemel-en-Aarde Valley
vin	Upper Langkloof
vin	Voor Paardeberg
vin	Western Cape

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

(4) Rådets afgørelse 2009/49/EF af 28. november 2008 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 1).

(5) Rådets afgørelse 2002/979/EF af 18. november 2002 om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (EFT L 352 af 30.12.2002, s. 1).

(6) Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/309/EF, Euratom for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1), særlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter — bilag 7.

(7) Rådets afgørelse 97/361/EF af 27. maj 1997 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater om gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser inden for spiritussektoren (EFT L 152 af 11.6.1997, s. 15).

(8) Rådets afgørelse 2011/265/EU af 16. september 2010 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1).

(9) Aftale om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden sid, (EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3).

(10) Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3).

(11) Rådets afgørelse 2001/916/EF af 3. december 2001 om indgåelse af en tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 6).

(12) Rådets afgørelse 2001/918/EF af 3. december 2001 om indgåelse af en tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 42).

(13) Rådets afgørelse 2004/91/EF af 30. juli 2003 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus (EUT L 35 af 6.2.2004, s. 1).

(14) Rådets afgørelse 2006/232/EF af 20. december 2005 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin (EUT L 87 af 24.3.2006, s. 1).

(15) Rådets afgørelse 2006/580/EF af 12. juni 2006 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Albanien på den anden side — protokol 3 om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine og om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for vin, spiritus og aromatiserede drikkevarer (EUT L 239 af 1.9.2006, s. 1).

(16) Rådets afgørelse 2007/855/EF af 15. oktober 2007 om indgåelse af interimsaftalen om samhandel og handelsrelaterede anliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (EUT L 345, 28.12.2007, p. 1).

(17) Rådets afgørelse 2008/474/EF af 16. juni 2008 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side om handel og handelsanliggender (EUT L 169 af 30.6.2008, s. 10 — protokol 6).

(18) Rådets afgørelse 2010/36/EF af 29. april 2008 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Serbien på den anden side (EUT L 28 af 30.1.2010, s. 1).

(19) Rådets afgørelse 2013/7/EU af 3. december 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 10 af 15.1.2013, s. 3).

(20) Rådets afgørelse 2012/164/EU af 14. februar 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 30.3.2012, s. 1).

(21) Liste, som de sydafrikanske myndigheder har indgivet inden for rammerne af de igangværende forhandlinger, og som er beskyttet i Den Sydafrikanske Republik.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2014.051.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 51

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 22. februar 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	HENSTILLINGER
	Den Europæiske Centralbank
2014/C 051/01	Den Europæiske Centralbanks henstilling af 23. januar 2014 om ændring af henstilling ECB/2011/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker (ECB/2014/2)	1

	III Forberedende retsakter
	Den Europæiske Centralbank
2014/C 051/02	Den europæiske Centralbanks udtalelse af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende betalingskonti med basale funktioner (CON/2013/77)	3

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 051/08	Indkaldelse af forslag — EACEA/10/14 — Under Erasmus+Programmet — Nøgleaktion 3: Støtte til politisk reform — potentielle initiativer — Europæiske politiske eksperimenter inden for undervisning og ungdom: tværnationalt samarbejde om gennemførelse af innovative politikker under ledelse af offentlige myndigheder på højt plan	17
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2014/C 051/09	Meddelelse — Offentlig høring — Geografiske betegnelser fra Den Sydafrikanske Republik	22

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2014/C 051/03	Rådets afgørelse af 17. februar 2014 om udnævnelse af medlemmer og efterfølgere for medlemmer af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	9
	Europa-Kommissionen
2014/C 051/04	Euroens vekselkurs	10
2014/C 051/05	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	11
	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
2014/C 051/06	Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger	12
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
	Europa-Kommissionen
2014/C 051/07	Meddelelse fra Den Tjekkiske Republiks miljøministerium i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering efter og efterforskning og produktion af kulbrinter	15

ARBEJDSTAGERREPRÆSENTANTER:
BULGARIEN	Yuliya SIMEONOVA