ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2014.030.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 30

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
1. februar 2014


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

HENSTILLINGER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2014/C 030/01

Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål

1

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2014/C 030/02

Rådets konklusioner om effektiv ledelse på uddannelsesområdet

2

2014/C 030/03

Rådets konklusioner om styrkelse af den sociale inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse

5

 

Europa-Kommissionen

2014/C 030/04

Euroens vekselkurs

9

 

V   Øvrige meddelelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Den Europæiske Investeringsbank

2014/C 030/05

EIB's Økonomipris 2014: Innovation, markedsstruktur og konkurrenceevne

10

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2014/C 030/06

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7036 — Aller Media/Bonnier Tidskrifter/Egmont Holding/Mediafy) ( 1 )

11

 

Berigtigelser

2014/C 030/07

Berigtigelse til helligdage i 2014: EØS, EFTA-staterne og EØS-institutionerne (EUT C 27 af 30.1.2014)

12

2014/C 030/08

Berigtigelse til indkaldelse af forslag 2013 — EAC/S11/13 Erasmus+ programmet (EUT C 362 af 12.12.2013)

12

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

HENSTILLINGER

Den Europæiske Unions Domstol

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/1


ANBEFALINGER

til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål

2014/C 30/01

Den danske udgave af disse anbefalinger blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 338 af 6. november 2012.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/2


Rådets konklusioner om effektiv ledelse på uddannelsesområdet (1)

2014/C 30/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

1.

I Rådets konklusioner af 26. november 2009 om læreres og skolelederes faglige udvikling anerkendtes det, at en effektiv skoleledelse er en vigtig faktor, når det drejer sig om at forme undervisnings- og læringsmiljøet som helhed samt hæve aspirationsniveauet og yde elever, forældre og personale støtte og dermed fremme bedre resultater, og at det derfor er af central betydning at sikre, at skoleledere har eller er i stand til at udvikle de kapaciteter og kvaliteter, der er nødvendige for, at de kan påtage sig det stadig større antal opgaver, som de står over for.

2.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 13.-14. december 2012 opfordredes Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en hurtig opfølgning af Kommissionens initiativ om »Nytænkning på uddannelsesområdet«, og i Rådets efterfølgende konklusioner af 15. februar 2013 om Investering i uddannelse — et svar på Nytænkning på uddannelsesområdet opfordredes medlemsstaterne til at gennemgå og styrke lærerstandens faglige profil, herunder skoleledere, og til fuldt ud at udnytte potentialet i samarbejde og peerlæring inden for den åbne koordinationsmetode.

3.

I Europa 2020-strategien, og navnlig den årlige vækstundersøgelse 2013, opfordres medlemsstaterne til at bevare det fremtidige vækstpotentiale ved at prioritere og så vidt muligt styrke investeringerne i uddannelse samtidig med, at effektiviteten af disse udgifter sikres.

OG SOM HENVISER TIL:

det litauiske formandskabs konference om Ledelse på uddannelsesområdet, som blev afholdt den 9.-10. september 2013 i Vilnius, og som gav repræsentanter fra EU-medlemsstaterne, kandidatlandene og EFTA-landene sammen med Europa-Kommissionen en platform til at bidrage til den orienterende debat om dette vigtige emne

Comeniuskonferencen »Udvikling af din skole med EU-programstøtte, en konference for skoleledere«, som blev afholdt den 11.-12. oktober 2013 i Vilnius.

NOTERER SIG MED INTERESSE:

Kommissionens meddelelse om Åbning af uddannelsessektoren (2) hvori det henstilles til medlemsstaterne at fremme og udvikle innovativ undervisning og læring for alle ved at gøre passende brug af ny teknologi og åbne uddannelsesressourcer.

UNDERSTREGER FØLGENDE:

1.

Som hoveddrivkræfter for vækst, konkurrenceevne og social samhørighed i et vidensamfund kræver Europas uddannelsessystemer stærk og effektiv ledelse på alle niveauer. Dagens uddannelsesledere står over for en række udfordrende opgaver, idet de har ansvaret ikke blot for at forbedre kvaliteten af undervisningen og højne uddannelsesniveauet, men også for at forvalte menneskelige og finansielle ressourcer.

2.

Uddannelsesledelse kræver en række højt udviklede kompetencer understøttet af kerneværdier. Det kræver fagligt engagement, evne til at motivere og inspirere samt solide forvaltningsmæssige, pædagogiske og kommunikationsmæssige kvalifikationer. Gode uddannelsesledere udvikler en strategisk vision for deres institutioner, optræder som rollemodeller for både elever og lærere og har central betydning for at skabe et effektivt og attraktivt, indlæringsfremmende miljø. De er også vigtige aktører, når det drejer sig om at knytte effektive forbindelser mellem forskellige uddannelsesniveauer, familier, arbejdsmarkedet og lokalsamfundet, med det fælles mål at højne elevernes resultater.

3.

Udvælgelse, ansættelse, forberedelse og fastholdelse af det mest kompetente personale til lederstillinger i uddannelsesinstitutioner og tilvejebringelse af gunstige betingelser for deres faglige udvikling er derfor af afgørende betydning og kræver nøje overvejelse fra beslutningstagernes side.

4.

Uddannelsesledelse kan være effektiv, når

uddannelseslederne er i stand til primært at fokusere på at forbedre kvaliteten af undervisning og læring i deres institutioner, samtidig med at de sikrer ret og rimelighed

ledelse er baseret på klart definerede roller

den anlægger en samarbejdsorienteret og inklusiv tilgang

den er i stand til at erkende medarbejdernes styrker og kompetencer og tildeler dem ledelsesroller

den har mulighed for at tildele ressourcer og udforske innovative undervisningsmetoder,

den forbliver fuldt ansvarlig over for ikke alene de statslige, men også de lokale og regionale myndigheder og samfundet i bred forstand og har deres støtte, især når ændringer forsøges indført.

ER DERFOR ENIGT OM FØLGENDE:

1.

Innovative tilgange til ledelse kan bidrage til at tiltrække og fastholde kandidater af højeste kaliber og sætte læringsmiljøer i stand til at klare — og til fulde udnytte potentialet i — de hurtige og kontinuerlige nyskabelser, der sker på uddannelsesområdet.

2.

Det er også nødvendigt at professionalisere, styrke og støtte uddannelsesledernes rolle ved først at identificere de kompetencer, de har brug for, ved at udvikle mere strukturerede karriereveje og ved at vurdere de specifikke faglige udviklingsbehov hos dem, der beklæder lederstillinger, og tilbyde relevante uddannelsesmuligheder.

3.

Tilstrækkelig fleksibilitet, selvbestemmelse og ansvarlighed er nødvendig for at sætte uddannelseslederne i stand til at udvikle innovative tilgange til ledelse og skabe de betingelser, der skal til, for at andre medarbejdere tilskyndes til at påtage sig et ledelsesansvar.

4.

Personale i lederstillinger skal besidde eller tilegne sig og regelmæssigt ajourføre de kompetencer, der er nødvendige for sådanne stillinger, herunder dem, der sætter dem i stand til at gøre effektivt brug af nye teknologier og ledelsesteknikker med henblik på at fremme innovativ læring og effektiv forvaltning af deres institution.

BEKRÆFTER FØLGENDE:

Selv om ansvaret for tilrettelæggelsen og indholdet af de forskellige uddannelsessystemer fortsat udelukkende påhviler de enkelte medlemsstater, kan samarbejde og udveksling af bedste praksis inden for uddannelsesledelse på europæisk plan via den åbne koordinationsmetode understøttet af effektiv brug af EU-programmer, navnlig Erasmus+, yde et nyttigt bidrag ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes på nationalt, regionalt og lokalt plan.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

A.   i overensstemmelse med de nationale forhold og med behørig respekt for rimelighedsprincippet at støtte nye måder til at sikre effektiv og ansvarlig selvbestemmelse for uddannelsesinstitutioner og uddannelsesledere, navnlig ved:

1.

at fremme uddannelsesinstitutionernes og uddannelsesledernes selvbestemmelse med hensyn til pædagogiske spørgsmål og den interne tildeling af ressourcer, samtidig med at det sikres, at de har de nødvendige midler og den nødvendige støtte til effektivt at tilpasse sig til og reagere på specifikke og skiftende lokale forhold

2.

klart at definere roller og ansvar og sørge for, at de kompetencer, som uddannelsesledere skal have, støttes og styrkes gennem forskellige former for faglig udvikling, herunder netværkssamarbejde mellem sådanne ledere.

3.

fremme informeret beslutningstagning og øget ansvarlighed, f.eks. ved at benytte intelligente data, sørge for, at der findes kvalitetssikringsordninger, og at der udvikles specifikke foranstaltninger for uddannelsesinstitutioner i ugunstigt stillede områder.

4.

at indsamle dokumentation for effektive og vellykkede tilgange til uddannelsesledelse i forskellige nationale sammenhænge, navnlig for at søge en optimal balance mellem fleksibilitet, selvbestemmelse og ansvarlighed, og vurdere innovative metoders indvirkning på kvaliteten af undervisnings- og læringsresultater.

B.   at gøre uddannelsesledelse mere attraktiv, navnlig ved:

1.

at sikre større professionalisering som et middel til at tiltrække de bedst egnede kandidater

2.

at sætte uddannelseslederne i stand til at fokusere på at forbedre undervisningen og læringen i deres institutioner, herunder ved at søge en bedre balance mellem rent administrative opgaver og kerneopgaverne vedrørende undervisning og læring

3.

at udforske og udvikle attraktive former for introduktionskurser, tidlig karrierestøtte og løbende faglig udvikling for uddannelsesledere, herunder gennem tværfagligt samarbejde med andre interessenter såsom erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter

4.

at fremme teamwork og fleksible ledelsesmiljøer, f.eks. ved at give mulighed for at oprette ad hoc-hold på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at tackle specifikke udfordringer og danne netværk uden for skolerne med henblik på at udveksle erfaringer og samarbejde;

5.

at fremme specifikke foranstaltninger, gensidig læring og udveksling af bedste praksis for at fremme balancen mellem kønnene inden for uddannelsesledelse.

C.   hvor det er relevant, at fremme innovative tilgange til effektiv uddannelsesledelse, navnlig ved:

1.

at tage hensyn til uddannelsesinstitutionernes specifikke behov og anvende passende kvalitetssikringskriterier ved udvælgelsen af fremtidige ledere

2.

at anerkende og fremme ledelsespotentiale hos medarbejdere i institutionerne, navnlig gennem »fordelt ledelse«, ved at give dem mulighed for at arbejde sammen med kolleger i andre institutioner og ved at tilskynde dem til og give dem mulighed for at udvikle deres potentiale i denne henseende

3.

at tilskynde til oprettelse af innovative undervisnings- og læringsmiljøer, herunder ved at gøre passende brug af IKT og åbne uddannelsesressourcer både som pædagogiske hjælpemidler og som ledelsesværktøjer

4.

at oprette og vedligeholde netværk, der tager sigte på at iværksætte og udvikle effektive tilgange til ledelse på uddannelsesområdet, og at stimulere og fremme peerlæring blandt uddannelsesledere.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL:

1.

at udnytte den åbne koordinationsmetode fuldt ud, at fremme bedste praksis og støtte udviklingen af professionel ledelse inden for skoler, voksenuddannelse og erhvervsrettet uddannelse og regelmæssigt give feedback på politisk niveau efter behov

2.

at fremme samarbejde og partnerskaber med henblik på effektiv innovation inden for ledelse og på uddannelseslederes faglige udvikling — herunder gennem tværfagligt samarbejde mellem skoler, højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet — med støtte fra europæisk finansiering, herunder via Erasmus+-programmet og de europæiske strukturfonde, særlig Den Europæiske Socialfond

3.

at fremme udveksling af god praksis og udvikling af innovative tilgange til effektiv uddannelsesledelse, f.eks. gennem de strategiske partnerskabsaktioner i Erasmus+-programmet, herunder ved at tilskynde uddannelsesledere til at samarbejde med forskellige interessenter såsom virksomheder, civilsamfundsorganisationer og uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer, både internationalt og i lokalsamfundet.

4.

yderligere at udforske mulighederne i platforme som eTwinning med henblik på at støtte tværfaglige udvekslinger vedrørende innovativ ledelse ved at oprette virtuelle rum, hvorigennem uddannelsesledere kan samarbejde og formidle effektiv og innovativ praksis.

5.

at fremme yderligere forskning i effektiv uddannelsesledelse og sikre formidlingen af resultaterne heraf

6.

at styrke støtten til nationale og regionale netværk af interessenter, der beskæftiger sig med uddannelsesledelse, og medvirke til at sikre passende formidling og opfølgning af deres arbejde på europæisk plan, herunder gennem det europæiske netværk om skoleledelse og ved fuld udnyttelse af dokumentation indsamlet gennem internationalt samarbejde.


(1)  I denne tekst bruges udtrykket »ledelse« udelukkende i forbindelse med skoler, erhvervsrettet uddannelse og voksenundervisningsinstitutioner.

(2)  14116/13.


1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/5


Rådets konklusioner om styrkelse af den sociale inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse

2014/C 30/03

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

ERKENDER, AT

1.

unge kvinder og mænd er en vigtig ressource i Europa. De repræsenterer nutidens og fremtidens potentiale. Men de står over for mange udfordringer, som f.eks. arbejdsløshed og hermed forbundne sociale problemer (1). For at komme ud af den nuværende økonomiske krise og forebygge lignende problemer i fremtiden må alle medlemsstaterne øjeblikkeligt iværksætte tiltag, der sigter mod at fremme ungdomsbeskæftigelse og uddannelse, deltagelse og social inklusion af unge;

2.

unge, der ikke befinder sig i en beskæftigelses- eller uddannelsessituation (i det følgende benævnt unge, der befinder sig i en »NEET«-situation (neither in employment, education or training)) (2), kan står over for negative sociale forhold såsom isolation, manglende uafhængighed, risikofyldt adfærd og ustabilt psykisk og fysisk helbred, hvilket udsætter dem for større risici for arbejdsløshed og social udstødelse senere i livet. Social udstødelse af unge, navnlig unge, der befinder sig i en NEET-situation, kan få negative konsekvenser for økonomien og store omkostninger for Europa. I 2011 var det økonomiske tab som følge af unges manglende deltagelse på arbejdsmarkedet 153 mia. EUR. Dette er et forsigtigt skøn og svarer til 1,2 % af EU's BNP (3);

3.

unge, der befinder sig i en NEET-situation, er mere eller mindre sårbare og har forskellige karakteristika og behov. Der er derfor behov for en individuelt skræddersyet tilgang med henblik på at (re)integrere dem på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og det sociale liv på en effektiv og vellykket måde;

4.

denne tilgang blev anerkendt i Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti, der blev vedtaget den 22. april 2013 (4). I denne henstilling fastsættes det, at alle unge under 25 år bør modtage et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem (5).

5.

EU-oversigten over kompetencer og Cedefop's kompetenceprognoser kan støtte politiske initiativer, der har til formål at reducere ungdomsarbejdsløsheden, ved at gøre det lettere at indkredse kommende kompetencemangler og tendenser inden for kompetencer på og perspektiver for arbejdsmarkedet;

6.

risikofaktorer, der øger faren for at ende i en NEET-situation, ofte er en kombination af personlige, økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale forhold;

7.

ungdomsarbejde, frivillige aktiviteter, aktivt medborgerskab samt ikkeformel og uformel læring kan spille en vigtig og supplerende rolle og tilføre alle unge merværdi, navnlig de unge, der befinder sig i en NEET-situation, i overgangen til arbejdsmarkedet ved at bygge bro mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemerne, supplere det formelle uddannelsessystem, give selvtillid, opbygge social kapital og føre til selvudvikling samt øge de bløde og tekniske kompetencer, der giver større beskæftigelsesegnethed;

8.

der i de fælles konklusioner fra EU's ungdomskonference, der blev afholdt af det litauiske formandskab den 9.-12. september 2013, lægges vægt på behovet for at tilpasse uddannelse til unges behov og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse og forbedre betingelserne for unges integration på arbejdsmarkedet (6);

FINDER, AT

9.

der er behov for evaluering og vurdering af eksisterende forskning, systemer og programmer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan vedrørende unge, der befinder sig i en NEET-situation, for at identificere, hvilke barrierer disse unge, og navnlig de inaktive unge, støder på i forbindelse med adgangen til tjenester;

10.

ungdomspolitik og navnlig ungdomsarbejde kan bidrage til en vellykket gennemførelse af EU-initiativer til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og -inaktivitet såsom ungdomsbeskæftigelsespakken og navnlig ungdomsgarantien. For at opnå de bedst mulige resultater er der derfor behov for sammenhængende og gensidigt forstærkende nationale foranstaltninger og andre politiske instrumenter;

11.

der derfor bør sikres en holistisk tilgang og et tværsektorielt samarbejde for at øge den sociale inklusion af unge, der befinder sig i en NEET-situation. Social investering i borgernes kompetencer og kapaciteter livet igennem for at forbedre deres muligheder for at integrere sig på arbejdsmarkedet og i samfundet er af afgørende betydning (7). Alle politikinstrumenter, foranstaltninger og tiltag bør koordineres og gennemføres på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan og bør omfatte en bred vifte af interessenter inden for udformning og iværksættelse af foranstaltninger til social inklusion af unge;

12.

forebyggelse bør være en prioritet for at undgå, at et stigende antal unge ender i en NEET-situation, og for at bryde den sociale arv i form af social udstødelse. Der er behov for en proaktiv tilgang, der omfatter familie, småbørnspædagoger, skoler, navnlig gymnasial og erhvervsrettet uddannelse og ikkeformelle undervisningsudbydere, ikkestatslige organisationer (NGO'er), navnlig ungdomsorganisationer, ungdomsledere, forældre og andre interessenter, for at sikre tidlig indgriben og dermed forhindre, at unge ender i en NEET-situation;

13.

NGOpolitikforanstaltninger skal fokusere på forskelligartethed blandt unge, der befinder sig i en NEET-situation, for så vidt angår det tidspunkt, hvor der skal gribes ind, og de forskellige formål, målsætninger og aktiviteter. Der er behov for et større fokus på at tackle uddannelsesmæssige kønsforskelle, på beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik samt på unge med særlige behov;

14.

foranstaltninger rettet mod unge, der befinder sig i en NEET-situation, bør være personlige og fleksible samt sigte mod at opnå bæredygtige positive resultater på lang sigt på arbejdsmarkedet samt (re)integrering i uddannelsessystemet og det civile eller sociale liv. I forbindelse med arbejdet med unge, der befinder sig i en NEET-situation, bør der anvendes innovative metoder, peerlærings- og outreachaktiviteter;

15.

det er af afgørende betydning, at europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond samt europæiske initiativer og programmer, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Erasmus+, anvendes effektivt for at give projekter på området for social inklusion af unge fremdrift;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET AT

16.

etablere, gennemføre og eventuelt videreudvikle nationale, regionale og/eller lokale strategier eller programmer, f.eks. planer for gennemførelse af ungdomsgarantien, for at fremme social inklusion af unge, der befinder sig i en NEET-situation. Strategierne bør være evidensbaserede, bygge på tværsektorielt samarbejde og omfatte alle relevante interessenter. Udarbejdelsen af strategier bør omfatte drøftelser med målgruppen samt planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af effektive politikinstrumenter. Overvågning og evaluering af adgangen til politikforanstaltninger og -resultater bør inddrage kønsaspektet;

Inden for forebyggelse

17.

fremme adgangen til passende tjenester til en overkommelig pris, som er tilgængelige og af høj kvalitet, f.eks. førskoleundervisning og børnepasningsordninger, boliger, sundhedstjenester og sociale tjenester, for at forhindre unge i at ende i eller forblive i en NEET-situation;

18.

fremme og investere i ungdomsarbejde og lette adgangen for unge, der befinder sig i en NEET-situation, til tjenester i forbindelse ungdomsarbejde ved at styrke tværsektorielt samarbejde mellem relevante interessenter;

19.

søge at opnå en samlet tilgang for at mindske skolefrafald, hvilket omfatter forebyggelses- og indgrebsforanstaltninger (8);

20.

udvikle og gennemføre nye og individuelt skræddersyede tilgange såsom isoleret og/eller opsøgende ungdomsarbejde med henblik på bedre social inklusion af unge, der befinder sig i en NEET-situation. Gøre fuld brug af potentialet i ungdomsarbejde for at styrke de unges selvtillid og selvudvikling og bidrage til at mindske skolefrafald (9);

21.

fremme og støtte vejledning af høj kvalitet, herunder erhvervsvejledning, oplysninger om rettigheder på arbejdspladsen, beskæftigelses- og uddannelsesperspektiver, muligheder for fri bevægelighed og mere omfattende rådgivning og støtte til alle unge, navnlig unge, der er i fare for at ende i en NEET-situation, og deres familier;

22.

styrke den kapacitet, der ligger i ungdomsorganisationer, ungdomsarbejde og andre former for inklusion, som et middel til deltagelse og anvende deres potentiale til at fremme den sociale inklusion af unge, der befinder sig i en NEET-situation;

23.

opfordre til lokale initiativer og planer for social samhørighed for at udvikle specifikke tiltag med sigte på unge, der befinder sig i en NEET-situation, for at (re)integrere dem i de lokale samfund;

24.

anvende Den Europæiske Ungdomsportal som en informationsplatform til at oplyse unge om spørgsmål med tilknytning til social inklusion.

Inden for uddannelse og ikkeformel læring

25.

udvide adgangen til voksenundervisning og støtte tilegnelsen og/eller udviklingen af kompetencer, der svarer til arbejdsmarkedets behov;

26.

fremme og øge muligheden for at få erhvervsrådgivning og -vejledning, der er tilpasset socialt udstødte unges behov på alle tidspunkter af deres liv;

27.

i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold, og som medlemsstaterne anser det for passende, senest i 2018 at have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring, der sætter den enkelte i stand til at anvende denne læring i sin karriere og videreuddannelse (10);

28.

øge adgangen til og kvaliteten af undervisningen i den tidlige barndom. Der bør gives yderligere støtte til børn fra ugunstigt stillede miljøer (11);

29.

gennemføre Erasmus+-programmet som et støtteinstrument til tilegnelse af sociale og medborgerlige kompetencer og kvalifikationer og styrke unges mobilitet og beskæftigelsesegnethed;

Inden for overgangen fra uddannelse til beskæftigelse

30.

udvikle partnerskaber mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, erhvervsvejledningstjenester og andre specialiserede ungdomstjenester (NGO'er, ungdomsklubber og -organisationer), der bidrager til at lette overgangen fra arbejdsløshed, inaktivitet eller uddannelse til arbejde;

31.

fremme arbejdsbaseret læring af høj kvalitet såsom lærlingeuddannelser og praktikophold som en effektiv foranstaltning til at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, navnlig ved at fremme kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, og forbedre matchningen af kvalifikationer på linje med blandt andet Rådets erklæring om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser (12);

32.

gennemføre foranstaltninger til håndtering af ungdomsarbejdsløsheden, navnlig til forbedring af overgange, under hensyntagen til Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti, blandt andet ved opbygning af partnerskabsbaserede tilgange (herunder dem, der omfatter ungdomsstøttetjenester), tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger til integration på arbejdsmarkedet (herunder forbedring af kompetencer og arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger), brug af EU's fonde samt vurdering og løbende forbedring af ordningerne;

Inden for beskæftigelse

33.

øge fuld og aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet ved hjælp af foranstaltninger til aktiv inklusion, fremme kreativitet og innovation hos unge, der søger at blive selvstændige, samt iværksætterånd og en første erhvervserfaring;

34.

fjerne barriererne, herunder alder og andre former for diskriminering, for at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, afhjælpe forskellige former for usikre ansættelsesforhold og eventuelt analysere mulighederne for at mindske de indirekte lønomkostninger med henblik på at øge unges beskæftigelsesperspektiver (13);

35.

gøre det muligt for arbejdsformidlingerne, sammen med ungdomsorganisationer og andre partnere, der støtter unge, på et tidligt stadium at tilbyde personlig vejledning og individuelle handlingsplaner, herunder skræddersyede individuelle støtteordninger, der er baseret på princippet om gensidige forpligtelser;

36.

involvere interessenter på ungdomspolitikområdet og unge samt ungdoms- og andre civilsamfundsorganisationer, i udformningen og gennemførelsen af passende politikker, herunder ungdomsgarantien, og især lægge særlig vægt på det potentiale, som ungdomsarbejde har til at identificere unge med risiko for at ende i en NEET-situation og danne bro mellem dem og tjenesteydere; give interessenter på ungdomsområdet kompetence til at fremme og oplyse om de muligheder, der ligger i ungdomsgarantien og andre beskæftigelses- og uddannelsesinitiativer;

37.

bidrage fuldt ud til at udvikle Eures til et ægte fælleseuropæisk jobcenter og rekrutteringsnetværk med fokus på at håndtere arbejdsmarkedets behov i de enkelte medlemsstater, der omfatter ledige stillinger i både offentlige og private arbejdsformidlinger samt eventuelt lærepladser og praktikophold (14);

38.

støtte foreningen af arbejde, privatliv og familieliv for at forebygge og undgå hindringer for integration på arbejdsmarkedet;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL AT

39.

overveje en udveksling af bedste praksis ved hjælp af de passende redskaber, den har til rådighed, herunder en sammenfattende rapport om bedste praksis i medlemsstaterne med hensyn til initiativer, der sigter mod at (re)integrere unge, der befinder sig i en NEET-situation, i beskæftigelses- og uddannelsessystemet; tage hensyn til andre forskningsundersøgelser og -initiativer på dette område og formidle resultaterne heraf; udnytte bedste praksis fra projekter finansieret af EU-programmer og -fonde (f.eks. programmet Aktive unge, handlingsprogrammet for livslang læring, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond) samt eksisterende netværkssamarbejde inden for ungdomspolitik såsom det Europæiske Videncenter for Ungdomspolitik (EKC);

40.

tage hensyn til input fra ungdomssektoren til den regelmæssige og systematiske vurdering af de fremtidige behov på arbejdsmarkedet og de krævede færdigheder og kompetencer;

41.

fremme og sikre, at fremtidige EU-programmer for unge såsom Erasmus+ omfatter unge med færre muligheder, navnlig dem, der befinder sig i en NEET-situation;

42.

fremme dialogen mellem interessenter, der er optaget af ungdomsspørgsmål, herunder repræsentanter for ungdomsarbejde og erhvervslivet med fokus på unge, der befinder sig i en NEET-situation, individuel vejledning af disse unge og udvikling af deres sociale færdigheder;

43.

drøfte på et seminar på højt plan, der er baseret på tværsektorielt samarbejde mellem erhvervslivet, den akademiske verden, de offentlige myndigheder, de unge og andre interessenter, de udfordringer og mulige løsninger, som unge, der befinder sig i en NEET-situation, står over for;

44.

blive ved med at overvåge udviklingen i udformningen, gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordningerne gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semester, analysere virkningerne af de eksisterende politikker og jævnligt rapportere om denne udvikling;

45.

blive ved med at støtte medlemsstaternes og andre interessenters bestræbelser på at øge forsyningen af arbejdsbaserede læringsmuligheder af høj kvalitet, navnlig inden for rammerne af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, og fremme udvekslingen af bedste praksis og erfaringer vedrørende lærlingeuddannelsesordninger.


(1)  I 2012 var 7,5 mio. unge mellem 15 og 24 år og yderligere 6,5 mio. unge mellem 25 og 29 år ikke i beskæftigelse eller under uddannelse i Europa. Dette svarer til en betydelig stigning i andelen af unge, der klassificeres som NEET: I 2008 var tallet 11 % for unge mellem 15 og 24 år og 17 % for unge mellem 25 og 29 år. I 2012 var dette tal steget til henholdsvis 13 % og 20 % (Eurostat).

(2)  På sit møde den 19. maj 2010 blev Beskæftigelsesudvalget enigt om, at definitionen af »unge, der hverken er i beskæftigelse eller under nogen form for uddannelse«, omfatter arbejdsløse (i henhold til ILO's definition), der ikke er under nogen form for uddannelse, og ikkeerhvervsaktive personer (ILO's definition), der ikke er under nogen form for uddannelse.

Se http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6602&langId=en

(3)  NEETs. Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse: Karakteristika, omkostninger og politisk reaktion i Europa, side 2. Eurofound (2012).

Se http://www.eurofound.europa.eu/pubdocs/2012/54/en/1/EF1254EN.pdf

(4)  EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(5)  Som følge af Kommissionens meddelelse fra juni 2013 »En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden« og de dermed forbundne konklusioner fra Det Europæiske Råd bør medlemsstater med regioner, der har en ungdomsarbejdsløshedsprocent på over 25 %, senest i december 2013 fremlægge en plan for gennemførelsen af ungdomsgarantien, og de øvrige medlemsstater bør gøre det samme i 2014.

(6)  Fælles konklusioner fra EU's ungdomskonference (den 9.-12. september 2013 i Vilnius).

(7)  Rådets konklusioner af 20. juni 2013»Social investering i vækst og samhørighed«.

(8)  Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1).

(9)  Jf. Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1). Et af de overordnede Europa 2020-mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget, er at mindske andelen af elever, der forlader skolen for tidligt, til mindre end 10 % og at sikre, at mindst 40 % af de unge får en videregående uddannelse eller tilsvarende.

(10)  Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

(11)  Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden (EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8).

(12)  Rådets erklæring af 15. oktober 2013 om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser.

(13)  Se Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1), punkt 16.

(14)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26.11.2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 med hensyn til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og genetablering af Eures (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 21).


Europa-Kommissionen

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/9


Euroens vekselkurs (1)

31. januar 2014

2014/C 30/04

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3516

JPY

japanske yen

138,13

DKK

danske kroner

7,4619

GBP

pund sterling

0,82135

SEK

svenske kroner

8,8509

CHF

schweiziske franc

1,2220

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

8,5110

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

27,500

HUF

ungarske forint

313,26

LTL

litauiske litas

3,4528

PLN

polske zloty

4,2488

RON

rumænske leu

4,4943

TRY

tyrkiske lira

3,0742

AUD

australske dollar

1,5516

CAD

canadiske dollar

1,5131

HKD

hongkongske dollar

10,4969

NZD

newzealandske dollar

1,6682

SGD

singaporeanske dollar

1,7278

KRW

sydkoreanske won

1 464,23

ZAR

sydafrikanske rand

15,2836

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,1923

HRK

kroatiske kuna

7,6515

IDR

indonesiske rupiah

16 464,58

MYR

malaysiske ringgit

4,5245

PHP

filippinske pesos

61,360

RUB

russiske rubler

47,7482

THB

thailandske bath

44,599

BRL

brasilianske real

3,2829

MXN

mexicanske pesos

18,1614

INR

indiske rupee

84,6880


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Den Europæiske Investeringsbank

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/10


EIB's Økonomipris 2014: Innovation, markedsstruktur og konkurrenceevne

2014/C 30/05

Prisen gives for forskning, som er udført med det formål at vurdere samspillet mellem virksomhedsstørrelse og markedsstruktur og investeringsbeslutningers indvirkning på innovation og produktivitet i forskellige sektorer. Der vil blive lagt særlig vægt på forskning, der sammenligner europæiske erfaringer med andre store udviklede økonomier eller vækstøkonomier.

Flere oplysninger og skemaer til indstilling.


PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.7036 — Aller Media/Bonnier Tidskrifter/Egmont Holding/Mediafy)

(EØS-relevant tekst)

2014/C 30/06

1.

Den 28. januar 2014 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Aller Media AB (»Aller Media«, Sverige), der tilhører Aller-koncernen, Danmark, Bonnier Tidskrifter Aktiebolag (»Bonnier«, Sverige), der tilhører Bonnier-koncernen, Sverige, og Egmont Holding AB (»Egmont«, Sverige), der tilhører Egmont-koncernen, Danmark, gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Mediafy AB (»Mediafy«, Sverige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Aller Media: udgivelse af tidsskrifter, navnlig ugeblade i Danmark, Sverige, Norge og Finland

Egmont: udgivelse af uge- og månedsblade i Norge, Danmark, Finland og Sverige

Bonnier: udgivelse og distribution af tidsskrifter, herunder uge- og månedsblade samt specialmagasiner, i Sverige, Danmark, Norge, Nederlandene og Belgien

Mediafy: online marketing/distribution af abonnementer på magasiner i Sverige, Norge og Finland.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7036 — Aller Media/Bonnier Tidskrifter/Egmont Holding/Mediafy sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).


Berigtigelser

1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/12


Berigtigelse til helligdage i 2014: EØS, EFTA-staterne og EØS-institutionerne

( Den Europæiske Unions Tidende C 27 af 30. januar 2014 )

2014/C 30/07

Helligdage i 2014: EØS, EFTA-staterne og EØS-institutionerne (2014/C 27/05), der blev offentliggjort under underafsnittet »Europa-Kommissionen« den 30. januar 2014, skal læses som offentliggjort under underafsnittet »EFTA-Tilsynsmyndigheden«.


1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/12


Berigtigelse til indkaldelse af forslag 2013 — EAC/S11/13 Erasmus+ programmet

( Den Europæiske Unions Tidende C 362 af 12. december 2013 )

2014/C 30/08

Side 62, indkaldelsens titel læses således:

Side 64, punkt 4, »Tildelingskriterier«, læses således:

»Ansøgninger vedrørende de aktioner, der indgår i denne indkaldelse af forslag, vil blive vurderet ud fra samtlige eller dele af følgende kriterier (undtagen ansøgninger om finansiering af projekter til finansiering af mobilitet for studerende og personale ved højere uddannelser, hvor kvaliteten allerede blev vurderet ved akkrediteringen af den højere uddannelsesinstitution eller konsortiet):

Projektets relevans

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse

Kvaliteten af projektgruppen og samarbejdsaftalerne

Indvirkning og formidling.

Yderligere oplysninger om, hvordan tildelingskriterierne anvendes på de enkelte aktioner, findes i Erasmus+ programvejledningen.«