ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2014.024.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
57. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
2014/C 024/01 |
||
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/1 |
2014/C 24/01
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige i:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/2 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundessozialgericht (Tyskland) den 3. oktober 2013 — Walter Larcher mod Deutsche Rentenversicherung Bayern Süd
(Sag C-523/13)
2014/C 24/02
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundessozialgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Walter Larcher
Sagsøgt: Deutsche Rentenversicherung Bayern Süd
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er lighedsprincippet i henhold til artikel 39, stk. 2, EF (nu artikel 45, stk. 2, TEUF), og artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) til hinder for en national bestemmelse, hvorefter alderspensionen efter aldersbetinget deltidsbeskæftigelse er betinget af, at den aldersbetingede deltidsbeskæftigelse blev udøvet efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, men ikke efter en anden medlemsstats? |
2) |
I bekræftende fald: Hvilke krav stiller ligebehandlingsprincippet i artikel 39, stk. 2, EF (nu artikel 45, stk. 2, TEUF), og artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 til ligestillingen af den aldersbetingede deltidsbeskæftigelse, der blev udøvet efter den anden medlemsstats lovgivning, som betingelse for retten til den nationale alderspension:
|
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/2 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 2 de Marchena (Spanien) den 24. oktober 2013 — Caixabank SA mod Francisco Javier Brenes Jiménez og Andrea Jiménez Jiménez
(Sag C-548/13)
2014/C 24/03
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 2 de Marchena
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caixabank SA
Sagsøgt: Francisco Javier Brenes Jiménez og Andrea Jiménez Jiménez
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Når en national retsinstans tager stilling til, om der foreligger et urimeligt kontraktvilkår om morarenter på boliglån, skal den da, i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, herunder især direktivets artikel 6, stk. 1, og med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og brugere i overensstemmelse med ækvivalens- og effektivitetsprincippet, fastslå, at det pågældende kontraktvilkår er ugyldigt og ikke bindende, eller skal den tilpasse vilkåret om renter og pålægge rekvirenten eller långiveren at foretage en fornyet beregning af renterne? |
2) |
Udgør den anden overgangsbestemmelse i lov nr. 1 af 14. maj 2013 ikke blot en klar begrænsning af forbrugerbeskyttelsen, når retten herved underforstået pålægges en forpligtelse til at tilpasse et urimeligt vilkår om morarenter ved at foretage en genberegning af de fastsatte renter og opretholde gyldigheden af en urimelig bestemmelse i stedet for at erklære dette kontraktvilkår for ugyldigt og ikke bindende for forbrugeren? |
3) |
Er den anden overgangsbestemmelse i lov nr. 1 af 14. maj 2013 i strid med Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, herunder især direktivets artikel 6, stk. 1, idet den er til hinder for anvendelsen af ækvivalens- og effektivitetsprincippet på forbrugerbeskyttelsesområdet og ikke giver mulighed for at anvende den sanktion, hvorved urimelige kontraktvilkår om morarenter, som er fastsat i aftaler om boliglån, der er indgået inden ikrafttrædelsen af lov nr. 1 af 14. maj 2013, erklæres for ugyldige og uden bindende virkning? |
(1) EFT L 95, s. 29.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vergabekammer Arnsberg (Tyskland) den 22. oktober 2013 — Bundesdruckerei GmbH mod Stadt Dortmund
(Sag C-549/13)
2014/C 24/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Vergabekammer Arnsberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesdruckerei GmbH
Sagsøgt: Stadt Dortmund
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 56 TEUF og artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF (1) til hinder for en national retlig bestemmelse og/eller en ordregivende myndigheds betingelse for tildeling, ifølge hvilken en tilbudsgiver, der ønsker at opnå en offentlig eller den offentlige kontrakt, som er udbudt, skal (1.) forpligte sig til at betale det personale, der skal udføre opgaven, den lovbestemte overenskomstmæssige løn eller mindsteløn og (2.) pålægge en faktisk eller påtænkt underleverandør den samme forpligtelse og forelægge den ordregivende myndighed en hertil svarende forpligtelseserklæring fra underleverandøren, når (a) lovbestemmelsen kun fastsætter en sådan forpligtelse for tildeling af offentlige kontrakter, men ikke for tildeling af private kontrakter, og (b) underleverandøren er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, og underleverandørens arbejdstagere ved udførelsen af de i kontrakten omhandlede ydelser udelukkende skal arbejde i dennes hjemland?
(1) Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16.12.1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997 L 18, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo no 6 de Bilbao (Spanien) den 25. oktober 2013 — Grupo Hospitalario Quirón S.A. mod Departamento de Sanidad del Gobierno Vasco
(Sag C-552/12)
2014/C 24/05
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo no 6 de Bilbao
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grupo Hospitalario Quirón S.A.
Sagsøgt: Departamento de Sanidad del Gobierno Vasco
Medsagsøgt: Instituto de Religiosas Siervas de Jesús de la Caridad
Præjudicielt spørgsmål
Er det foreneligt med EU-retten, når det i kontrakter om udførelse af offentlige sundhedstjenesteydelser kræves, at den sundhedstjenesteydelse, som er genstand for sådanne kontrakter, UDELUKKENDE må udføres i en bestemt kommune, der muligvis ikke er den samme kommune, som patienterne er bosiddende i?
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 28. oktober 2013 — UAB »Litaksa« mod »BTA Insurance Company« SE
(Sag C-556/13)
2014/C 24/06
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UAB »Litaksa«
Sagsøgt:»BTA Insurance Company« SE
Præjudicielt spørgsmål
1) |
Skal artikel 2 i direktiv 90/232/EØF (1), som ændret ved artikel 4 i direktiv 2005/14/EF (2), fortolkes således, at parterne i en forsikringsaftale ikke har ret til at træffe bestemmelse om en geografisk begrænsning af forsikringsdækningen for den forsikrede (med henblik på at opkræve forskellige forsikringspræmier afhængig af, hvor køretøjet anvendes — enten i hele Den Europæiske Union eller kun i Republikken Litauen), dog uden at begrænse de skadelidtes dækning, dvs. at bestemme, at anvendelsen af et køretøj i en anden EU-medlemsstat end Republikken Litauen er en faktor, der øger forsikringsrisikoen, således at der skal betales en ekstra forsikringspræmie? |
2) |
Skal princippet om fri bevægelighed for personer og køretøjer i hele Den Europæiske Unions område og det generelle EU-retlige lighedsprincip (forbuddet mod forskelsbehandling) fortolkes således, at de tilsidesættes ved den nævnte bestemmelse, som forsikringsaftalens parter har truffet, og hvorved forsikringsrisikoen knyttes til køretøjets geografiske anvendelse? |
(1) Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14.5.1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 129, s. 33).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.5.2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EUT L 149, s. 14).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 30. oktober 2013 — Finanzamt Ulm mod Ingeborg Wagner-Raith som retssuccessor efter Maria Schweier
(Sag C-560/13)
2014/C 24/07
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøgt og appellant: Finanzamt Ulm
Sagsøger og indstævnt: Ingeborg Wagner-Raith som retssuccessor efter Maria Schweier
Procesdeltager: Bundesministerium der Finanzen
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er de frie kapitalbevægelser i henhold til EF-traktatens artikel 73 B (fra 1.5.1999 artikel 56 EF) (1) ikke til hinder for en national retsforskrift (konkret: § 18, stk. 3, i AuslInvestmG), hvorefter der for indenlandske indehavere af andele i udenlandske investeringsforeninger under visse forudsætninger, foruden de udloddede beløb, skal ansættes en fiktiv indkomst på op til 90 % af forskellen mellem årets første og sidste indløsningspris, dog mindst 10 % af den sidste indløsningspris (eller børs- eller markedsværdien), for så vidt angår andele i investeringsforeninger hjemmehørende i tredjelande, idet bestemmelsen, der i det væsentlige ikke er blevet ændret siden den 31. december 1993, vedrører levering af finansielle tjenesteydelser som omhandlet i undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 73 C, stk. 1 (fra 1.5.1999 artikel 57, stk. 1, EF) (2)? Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende: |
2) |
Udgør andele i en investeringsforening, der er etableret i et tredjeland, altid en direkte investering i henhold til EF-traktatens artikel 73 C, stk. 1 (fra 1.5.1999 artikel 57, stk. 1, EF), eller afhænger besvarelsen af, hvorvidt andelen i henhold til nationale bestemmelser i den stat, hvor investeringsforeningen er etableret, eller af andre grunde reelt giver investor mulighed for at deltage i driften af eller kontrollen med investeringsforeningen? |
(1) Artikel 63 TEUF.
(2) Artikel 64, stk. 1, TEUF.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 30. oktober 2013 — UPC DTH Sàrl mod Nemzeti Média- és Hírközlési Hatóság Elnöke
(Sag C-563/13)
2014/C 24/08
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UPC DTH Sàrl
Sagsøgt: Nemzeti Média- és Hírközlési Hatóság Elnöke
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 2, litra c), i rammedirektivet, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (1) af 7. marts 2002, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (2) af 25. november 2009, fortolkes således, at en tjeneste, hvorved leverandøren af den pågældende tjeneste mod betaling leverer en adgangsstyret programpakke, som både indeholder radio- og fjernsynsprogramtjenester, og som transmitteres via satellit, skal anses for en elektronisk kommunikationstjeneste? |
2) |
Skal traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne finder anvendelse på den i første spørgsmål beskrevne tjeneste, når der er tale om en tjeneste, der leveres fra Luxembourg til det ungarske område? |
3) |
Skal traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at, for så vidt angår den i første spørgsmål beskrevne tjeneste har destinationslandet, som tjenesten er rettet mod, ret til at begrænse udbuddet af denne type tjenester ved at indføre regler om, at [udbyderen af] tjenesten har pligt til at registrere sig i den pågældende medlemsstat og etablere sig som filial eller selvstændig juridisk enhed, samt ved at insistere på, at denne type tjenester kun må ydes efter forudgående etablering af en filial eller en selvstændig juridisk enhed? |
4) |
Skal traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at administrative sager vedrørende de i første spørgsmål beskrevne tjenester skal behandles af den administrative myndighed i den medlemsstat, som har jurisdiktion på grundlag af det sted, hvor tjenesten [leveres], uanset i hvilken medlemsstat den tjenesteydende virksomhed opererer eller er registreret? |
5) |
Skal artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 (rammedirektivet) fortolkes således, at den i første spørgsmål beskrevne tjeneste skal anses for en elektronisk kommunikationstjeneste, eller skal den pågældende tjeneste derimod anses for en adgangsstyringstjeneste, som leveres ved hjælp af det adgangsstyringssystem, der er defineret i rammedirektivets artikel 2, litra f)? |
6) |
Skal de relevante bestemmelser på baggrund af ovenstående fortolkes således, at den i første spørgsmål beskrevne tjenesteyder skal anses for udbyder af elektroniske kommunikationstjenester i henhold til fællesskabslovgivningen? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.3.2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.11.2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) (EUT L 337, s. 37).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/5 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 6. november 2013 — Karoline Gruber
(Sag C-570/13)
2014/C 24/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Karoline Gruber
Sagsøgt myndighed: Unabhängiger Verwaltungssenat für Kärnten
Procesdeltager: EMA Beratungs- und Handels GmbH
Procesdeltager: Bundesminister für Wirtschaft, Familie und Jugend
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EUT L 26 af 28. januar 2012, s. 1-12, (herefter »direktiv 2011/92«) (1), navnlig direktivets artikel 11, til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgørelse, ved hvilken det fastslås, at der ikke skal foretages en vurdering af et bestemt projekts indvirkninger på miljøet, også får bindende virkning for naboer, som i den forudgående kontrolprocedure ikke havde partsstatus, og kan gøres gældende over for disse i efterfølgende tilladelsesprocedurer, selv om disse har mulighed for at rejse deres indsigelser mod projektet i disse tilladelsesprocedurer (i hovedsagen nærmere betegnet, at projektets indvirkninger udgør en trussel mod deres liv, sundhed eller ejendom, eller at de udsættes for urimelige gener i form af lugt, støj, røg, støv, vibrationer eller på anden måde)? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: |
2) |
Kræver EU-retten, navnlig direktiv 2011/92 som følge af den direkte virkning af dets bestemmelser, at den i spørgsmål 1 beskrevne bindende virkning udelukkes? |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/6 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 7. november 2013 — Annegret Weitkämper-Krug mod NRW Bank, Anstalt des öffentlichen Rechts
(Sag C-571/13)
2014/C 24/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Annegret Weitkämper-Krug
Sagsøgt: NRW Bank, Anstalt des öffentlichen Rechts
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (EFT 2000 L 12, s. 1) fortolkes således, at den ret, som sagen senere indbringes for, og som i henhold til artikel 22 i forordningen har enekompetence, alligevel skal udsætte sagen, indtil det er afklaret endeligt, om den ret, som sagen er blevet indbragt for i første omgang, og som ikke har enekompetence i henhold til 22 i forordningen, har kompetence til at træffe afgørelse i sagen?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/6 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour dappel de Bruxelles (Belgien) den 8. november 2013 — Hewlett-Packard Belgium SPRL mod Reprobel SCRL
(Sag C-572/13)
2014/C 24/11
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour dappel de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hewlett-Packard Belgium SPRL
Sagsøgt: Reprobel SCRL
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal ordene »rimelig kompensation«, der er anvendt i artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF (1) fortolkes forskelligt alt efter, om den reproduktion, der foretages på papir eller et lignende medium ved hjælp af en fotografisk teknik eller en anden proces med tilsvarende virkning, foretages af en hvilken som helst bruger eller foretages af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle? Hvis spørgsmålet besvares bekræftende, hvilke kriterier skal denne forskellige fortolkning da bygge på? |
2) |
Skal artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 fortolkes således, at de tillader medlemsstaterne at fastsætte den rimelige kompensation, som tilkommer rettighedshaverne, i form af:
Såfremt svaret på dette spørgsmål er benægtende, hvilke kriterier, som er relevante og sammenhængende, skal medlemsstaterne da følge for, at kompensationen i overensstemmelse med EU-retten kan anses for rimelig, og at der indføres en rimelig balance mellem de berørte personer? |
3) |
Skal artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 fortolkes således, at de tillader medlemsstaterne at tildele halvdelen af den rimelige kompensation, som tilkommer rettighedshaverne, til redaktørerne for værker, som ophavsmændene har skabt, uden nogen som helst forpligtelse til, at redaktørerne skal lade ophavsmændene drage fordel, selv indirekte, af en del af den kompensation, som de er blevet frataget? |
4) |
Skal artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 fortolkes således, at de tillader medlemsstaterne at iværksætte en udifferentieret ordning for opkrævning af den rimelige kompensation til rettighedshavere i form af en fast takst og et beløb for hver foretaget kopi, som forudsætningsvis, men med sikkerhed delvist dækker kopiering af partiturer og ulovlige kopier? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/7 |
Sag anlagt den 14. november 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-576/13)
2014/C 24/12
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås i overensstemmelse med artikel 258, stk. 1, TEUF, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF, idet det generelt har forpligtet godshåndteringsvirksomheder, der udøver deres aktiviteter i spanske havne af almen interesse, til at deltage i et SAGEP (aktieselskab, der forvalter havne) og under alle omstændigheder ved ikke at lade dem søge deres eget personale på markedet, uanset om det er fastansat eller midlertidigt personale, med mindre den arbejdskraft, som bliver foreslået af SAGEP ikke er egnet eller er utilstrækkelig. |
— |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den af Europa-Kommissionen anlagte sag mod Kongeriget Spanien vedrører den ordning, der er indført ved den spanske lov om statslige havne og handelsflåden. Sagen vedrører godshåndteringsvirksomheder og nærmere bestemt forvaltning af arbejdskraft i forbindelse med levering af havneydelser med godshåndtering.
Kommissionen er af den opfattelse, at denne ordning, som generelt forpligter godshåndteringsvirksomheder, der udøver deres aktiviteter i spanske havne af almen interesse, til at deltage i et aktieselskab, der forvalter havne (SAGEP), og som under alle omstændigheder ikke lader dem søge deres eget personale på markedet, uanset om det er fastansat eller midlertidigt personale, med mindre den arbejdskraft, som bliver foreslået af SAGEP ikke er egnet eller er utilstrækkelig, er uforenelig med de forpligtelser, der påhviler Kongeriget Spanien i henhold til artikel 49 TEUF vedrørende etableringsfriheden.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/7 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Kiel (Tyskland) den 15. november 2013 — Hans-Jürgen Kickler m.fl. mod Den Hellenske Republik
(Sag C-578/13)
2014/C 24/13
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Kiel
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Hans-Jürgen Kickler, Walter Wöhlk og Zahnärztekammer Schleswig-Holstein Versorgungswerk
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 (1) af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager fortolkes således, at et søgsmål, hvorved en person, der har erhvervet sagsøgtes statsobligationer, over for sagsøgte har gjort et betalingskrav gældende i form af opfyldelses- og skadeserstatningskrav, skal anses for en »civil og kommerciel sag« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 1, stk. 1, første punktum, når denne person ikke har accepteret det tilbud om ombytte, som sagsøgte fremsatte ultimo februar 2012, og som blev muliggjort ved den græske lov nr. 4050/2012 (»Greek-Bondholder-Act«)? |
2) |
For så vidt angår et søgsmål, som grundlæggende støttes på en påstand om, at førnævnte Greek-Bondholder-Act er uden virkning eller ugyldig, er der da tale om en stats ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i spørgsmål 1 nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, andet punktum? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.11.2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324, s. 79).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 15. november 2013 — P. mod Commissie Sociale Zekerheid Breda og S. mod College van Burgemeester en Wethouders van de gemeente Amstelveen
(Sag C-579/13)
2014/C 24/14
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: P.
Sagsøgte: Commissie Sociale Zekerheid Breda
og
Sagsøger: S.
Sagsøgte: College van Burgemeester en Wethouders van de gemeente Amstelveen
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal formålet med og rækkevidden af direktiv 2003/109/EF (1) eller dets artikel 5, stk. 2, og/eller artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at det ikke kan forenes hermed, at der i henhold til national lovgivning pålægges tredjelandsstatsborgere, der har status som fastboende udlændinge, en integrationspligt, som er sanktioneret af en bødeordning? |
2) |
Har det for besvarelsen af det første spørgsmål nogen betydning, om integrationspligten pålægges, før der opnås status som fastboende udlænding? |
(1) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT 2004 L 16, s. 44).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/8 |
Appel iværksat den 15. november 2013 af Intra-Presse til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-448/11 — Golden Balls Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-581/13 P)
2014/C 24/15
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Intra-Presse (ved advocaat P. Péters, avocat T. de Haan, og avocate M. Laborde)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Golden Balls Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. september 2013 i sag T-448/11, ophæves. |
— |
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret, således at denne kan træffe afgørelse i den sag, der blev anlagt af Intra-Presse i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (1). |
— |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har nedlagt påstand om at den appellerede dom ophæves af følgende grunde:
For det første har Retten tilsidesat EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet den har defineret den relevante kundekreds, idet den har vurderet graden af begrebsmæssig lighed mellem varemærkerne ved at tilføje et krav om »intellektuel oversættelsesproces«, »begyndelse ved oversættelse«, eller »tidligere oversættelse«, og idet den har undladt at tage hensyn til den omstændighed, at det ældre varemærke er velkendt for tjenesteydelser i klasse 41. For det andet har Retten tilsidesat EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, idet den ikke har foretaget en helhedsvurdering og idet den har undladt at undersøge relevansen af appellantens ældre varemærkes velkendthed og eksistensen af en mulig forbindelse.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/9 |
Appel iværksat den 15. november 2013 af Intra-Presse til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-437/11 — Golden Balls Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-582/13 P)
2014/C 24/16
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Intra-Presse (ved advocaat P. Péters, avocat T. de Haan, og avocate M. Laborde)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Golden Balls Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. september 2013 i sag T-437/11, ophæves. |
— |
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret, således at denne kan træffe afgørelse i den sag, der blev anlagt af Intra-Presse i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (1). |
— |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har nedlagt påstand om at den appellerede dom ophæves af følgende grunde:
For det første har Retten tilsidesat EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet den har defineret den relevante kundekreds og idet den har vurderet graden af begrebsmæssig lighed mellem varemærkerne ved at tilføje et krav om »intellektuel oversættelsesproces«, »begyndelse ved oversættelse«, eller »tidligere oversættelse«. For det andet har Retten tilsidesat EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, idet den ikke har foretaget en helhedsvurdering og idet den har undladt at undersøge relevansen af appellantens ældre varemærkes velkendthed og eksistensen af en mulig forbindelse.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/9 |
Appel iværksat den 15. november 2013 af Deutsche Bahn AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 6. september 2013 i de forenede sager T-289/11, T-290/11 og T-521/11, Deutsche Bahn AG m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-583/13 P)
2014/C 24/17
Processprog: tysk
Parter
Appellanter: Deutsche Bahn AG, DB Mobility Logistics AG, DB Energie GmbH, DB Netz AG, DB Schenker Rail GmbH, DB Schenker Rail Deutschland AG og Deutsche Umschlaggesellschaft Schiene-Straße mbH (DUSS) (ved Rechtsanwälte W. Deselaers, E. Venot og J. Brückner)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien, Rådet for Den Europæiske Union og EFTA-Tilsynsmyndigheden
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
— |
Dom afsagt af Retten den 6. september 2013 i de forenede sager T-289/11, T-290/11 og T-521/11 ophæves. |
— |
Kommissionens beslutning K(2011) 1774 af 14. marts 2011, K(2011) 2365 af 30. marts 2011 og K(2011) 5230 af 14. juli 2011 om iværksættelse af kontrolundersøgelser i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 hos Deutsche Bahn AG samt alle dets datterselskaber (sagerne COMP/39.678 og COMP/39.731) annulleres. |
— |
Kommissionen betaler omkostningerne ved sagen i første instans og ved appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har fremført fire appelanbringender til støtte for appellen.
For det første har Retten fortolket den grundlæggende ret til boligens ukrænkelighed, henholdsvis den relevante retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol urigtigt og anvendt denne ret urigtigt. Henset til intensiteten af indgrebet i den grundlæggende ret og faren for uoprettelige skader er det særligt uforholdsmæssigt, når Kommissionen, der også fungerer som efterforskningsmyndighed og råder over vidtrækkende beføjelser, foretager kontrolundersøgelser uden en forudgående retskendelse.
For det andet har Retten fortolket den grundlæggende ret til effektiv domstolsbeskyttelse urigtigt og anvendt denne ret urigtigt. En efterfølgende domstolsprøvelse yder i tilfælde af Kommissionens kontrolundersøgelser ikke de berørte virksomheder en effektiv retsbeskyttelse.
For det tredje har Retten med urette anset dokumenterne vedrørende angivelige overtrædelser af konkurrencereglerne, som blev fundet i forbindelse med kontrolundersøgelsen uden for kontrolundersøgelsens genstand, som et tilfældighedsfund, selv om det var forbudt at anvende disse dokumenter. Kommissionens repræsentanter var før påbegyndelsen af denne kontrolundersøgelse blevet underrettet om en mistanke vedrørende et emne, der lå uden for kontrolundersøgelsens genstand. Herved skabte Kommissionen kunstigt tilfældighedsfundet og foretog en ulovlig potentiel udvidelse af Domstolens (1) undtagelse for tilfældighedsfund, der skal fortolkes strengt.
Endelig har Retten set bort fra bevisbyrdereglerne. Det er nærliggende eller kan i det mindste ikke udelukkes, at visse dokumenter kun kunne findes som angivelige »tilfældighedsfund« på grund af den forudgående ulovlige underretning af Kommissionens repræsentanter, dvs. en underretning om et emne, der lå uden for kontrolundersøgelsens genstand. Eftersom det er umuligt for appellanterne at bevise en sådan årsagssammenhæng, og de heller ikke kan lægges denne omstændighed til last, ville bevisbyrden omvendt skulle have været fordelt således, at det påhvilede Kommissionen at bevise, at dokumenterne faktisk var tilfældighedsfund.
(1) Domstolens dom af 17.10.1989, Dow Benelux mod Kommissionen, sag 85/87, Sml. s. 3137.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/10 |
Appel iværksat den 20. november 2013 af Telefónica S.A. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. september 2013 i sag T-430/11, Telefónica mod Kommissionen
(Sag C-588/13 P)
2014/C 24/18
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Telefónica S.A. (ved abogados J. Ruiz Calzado, M. Núñez Müller og J. Domínguez Pérez)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede kendelse ophæves. |
— |
Det fastslås, at annullationssøgsmålet i sag T-430/11 kan antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten, for at denne tager stilling til sagens realitet. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i forbindelse med behandling af sagens formalitet ved begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1) |
Retten har begået en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 263 TEUF, stk. 4, in fine. Retten har foretaget urigtig retsanvendelse ved at fastslå, at afgørelser om statsstøtteordninger som den anfægtede afgørelse kræver gennemførelsesforanstaltninger i medfør af traktatens nye bestemmelse. |
2) |
Retten har tilsidesat EU-retten ved fortolkningen af retspraksis om begrebet »den faktiske modtager« med henblik på at undersøge formalitetsspørgsmål i forbindelse med søgsmål iværksat til prøvelse af afgørelser, hvorved en statsstøtteordning erklæres ulovlig og uforenelig.
|
3) |
Retten har begået en retlig fejl ved at træffe en afgørelse, som tilsidesætter retten til effektiv domstolsbeskyttelse. Den appellerede kendelse anvender et rent teoretisk begreb herfor, som hindrer sagsøgeren adgang til — og uden at skulle tilsidesætte retsforskrifter — at anfægte den anfægtede afgørelse for domstolene ved hjælp af den præjudicielle procedure. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 20. november 2013 — Idexx Laboratoires Italia srl mod Agenzia delle Entrate
(Sag C-590/13)
2014/C 24/19
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte Suprema di Cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Idexx Laboratoires Italia srl
Sagsøgt: Agenzia delle Entrate
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Finder principperne i Domstolens dom af 8. maj 2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07 — ifølge hvilke artikel 18, stk. 1, litra d), og artikel 22 i sjette direktiv 77/388 (1), som ændret ved direktiv 91/680/EØF (2), om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter er til hinder for en praksis med hensyn til berigtigelse af angivelser og opkrævning af moms, som sanktionerer en tilsidesættelse af dels de forpligtelser, der følger af formaliteter, der er fastsat i national lovgivning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra d), dels de regnskabs- og angivelsesforpligtelser, der følger af nævnte artikel 22, stk. 2 og 4, ved at nægte adgang til fradragsret ved anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt — også anvendelse i tilfælde af en afgiftspligtig persons fuldstændige tilsidesættelse af de i de nævnte bestemmelser omhandlede forpligtelser, når der under alle omstændigheder ikke hersker nogen tvivl om den afgiftspligtige persons stilling og ret til fradrag? |
2) |
Henviser udtrykkene »obblighi sostanziali«, »substantive requirements« og »exigences de fond« i de forskellige sprogversioner af Domstolens dom af 8. maj 2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07 — for så vidt angår omvendt betalingspligt for moms — til pligten til at betale moms, overtagelsen af afgiftsgælden eller eksistensen af materielle betingelser, som begrunder, at den afgiftspligtige person pålægges den omhandlede afgift og som regulerer fradragsretten med henblik på at sikre det EU-retlige princip om momsens neutralitet, såsom eksempelvis sammenhæng, afgiftspligt og adgangen til fuldt fradrag? |
(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).
(2) Rådets direktiv 91/680/EØF af 16.12.1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF (EFT L 376, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/11 |
Sag anlagt den 20. november 2013 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-591/13)
2014/C 24/20
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og W. Roels, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), idet den har tilladt og bibeholdt bestemmelser, hvorefter der for så vidt angår betaling af skatten på de skjulte reserver, som er blevet realiseret i forbindelse med afhændelsen mod vederlag af visse anlægsgoder, frem til salget heraf gives henstand i form af en »overførsel« til nyerhvervede eller nyfremstillede anlægsgoder, når de sidstnævnte goder er omfattet af anlægsaktiverne i en skattepligtig persons indenlandske driftssted, hvorimod en sådan henstand ikke er mulig, såfremt de samme goder er omfattet af anlægsaktiverne i en skattepligtig persons driftssted, der befinder sig i en anden medlemsstat eller i en anden stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |
— |
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til de tyske bestemmelser bliver fortjenesten på afhændelse af visse driftsrelaterede anlægsgoder ikke straks beskattet, når den skattepligtige person på sin side inden for et bestemt tidsrum på ny erhverver eller fremstiller visse driftsrelaterede anlægsgoder. I det tilfælde bliver der for så vidt angår beskatningen af nævnte fortjeneste på afhændelse af de oprindelige goder givet henstand i form af en »overførsel« af de pågældende skjulte reserver, indtil de nyerhvervede eller nyfremstillede goder afhændes. Denne henstand indrømmes imidlertid kun, når de nyerhvervede eller nyfremstillede goder er omfattet af et indenlandsk driftssteds anlægsaktiver, men ikke når det pågældende driftssted befinder sig i en anden medlemsstat eller i en anden stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kommissionen er af den opfattelse, at disse bestemmelser er i strid med etableringsfriheden.
(1) Aftale af 2.5.1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT 1994 L 1, s. 3).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/11 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Suceava (Rumænien) den 22. november 2013 — Casa Județeană de Pensii Botoșani mod Polixeni Guletsou
(Sag C-598/13)
2014/C 24/21
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Suceava
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Casa Județeană de Pensii Botoșani
Sagsøgt: Polixeni Guletsou
Præjudicielt spørgsmål
Skal bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at de omfatter en bilateral aftale, der er indgået mellem to medlemsstater inden datoen for forordningens anvendelse, hvorefter disse medlemsstater har aftalt, at forpligtelsen for en stat til at udbetale sociale sikringsydelser til borgerne i den anden stat, som har haft status af politiske flygtninge på den førstnævnte stats område, og som er vendt hjem til den sidstnævnte stat, ophører mod at den førstnævnte stat betaler et fast beløb til dækning af pensionsudbetalinger i den periode for hvilken der er blevet indbetalt bidrag til social sikring i den førstnævnte medlemsstat?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 I, s. 366)
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 22. november 2013 — Vereniging Somalische Vereniging Amsterdam en Omgeving (Somvao) mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
(Sag C-599/13)
2014/C 24/22
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vereniging Somalische Vereniging Amsterdam en Omgeving (Somvao)
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Kan artikel 4 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (1) af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser eller artikel 53b, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2) af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (3) af 13. december 2006 udgøre en hjemmel for, at de nationale myndigheder til ugunst for støttemodtageren kan ændre et allerede tildelt støttebeløb ydet af Den Europæiske Flygtningefond og søge dette tilbage hos støttemodtageren? |
2) |
Kan artikel 25, stk. 2, i Rådets beslutning 2004/904/EF (4) af 2. december 2004 om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 udgøre en hjemmel for, at de nationale myndigheder til ugunst for støttemodtageren kan ændre et allerede tildelt støttebeløb ydet af Den Europæiske Flygtningefond og søge dette tilbage hos støttemodtageren, uden at det herved er nødvendigt med et hjemmelsgrundlag i national ret? |
(1) EFT L 312, s. 1.
(2) EFT L 248, s. 1.
(3) EUT L 390, s. 1.
(4) EUT L 381, s. 52.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/12 |
Appel iværksat den 22. november 2013 af Galp Energia España, SA, Petróleos de Portual (Petrogal), SA og Galp Energia, SGPS, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-462/07, Galp Energia España, SA, Petróleos de Portual (Petrogal), SA og Galp Energia, SGPS, SA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-603/13 P)
2014/C 24/23
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Galp Energia España, SA, Petróleos de Portual (Petrogal), SA og Galp Energia, SGPS, SA (ved advokat M. Slotboom)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom ophæves i overensstemmelse med de anbringender, der er fremsat i denne appel, og/eller beslutningens artikel 1, 2 og 3 annulleres, for så vidt som den vedrører appellanterne, og/eller beslutningens artikel 2 ophæves, i det omfang appellanterne er blevet pålagt en bøde, eller den bøde, der er blevet pålagt appellanterne ved beslutningens artikel 2, nedsættes. |
— |
Rettens dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om sagens realitet i lyset af Domstolens udtalelser. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:
|
Retten anvendte artikel 81, stk. 1, EF forkert, fordrejede bevismateriale, undlod at overholde procedurereglerne om bevisbedømmelse og tilsidesatte det generelle princip om uskyldsformodning som sikret ved artikel 48 i chartret om grundlæggende rettigheder ved at lægge til grund, at Kommissionen ikke kan anses for uretmæssigt at have fundet, at appellanterne deltog i priskoordinering »indtil 2002«. Endvidere undlod Retten at give en tilstrækkelig begrundelse for denne afgørelse. |
|
Retten anvendte artikel 81, stk. 1, EF forkert, fordrejede bevismateriale og undlod at overholde procedurereglerne om bevisbedømmelse, og tilsidesatte herunder princippet om »ne ultra petita« samt retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar (retten til at blive hørt) ved at lægge til grund, at appellanterne kan holdes ansvarlige i henseende til kontrolsystemet og erstatningsordningen, og at der derfor ikke er behov for at afpasse bødens grundbeløb. |
|
Retten tilsidesatte appellanternes grundlæggende ret til at få deres sag behandlet inden for en rimelig frist. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/13 |
Appel iværksat den 25. november 2013 af Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-386/10, Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-604/13 P)
2014/C 24/24
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte H. Janssen og T. Kapp)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-386/10 ophæves i sin helhed, og appelindstævntes afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 i sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og — inventar annulleres, for så vidt som den vedrører appellanten. |
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, appellanten er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelse, med et passende beløb. |
— |
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat følgende anbringender:
|
Retten har for det første tilsidesat artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1), princippet om klarhed, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet Retten har fortolket artikel 23, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 1/2003 som et loft og dermed ikke anset Kommissionens fastsættelse af bødens størrelse for ulovlig og forhindret sig selv i at foretage en korrekt nedsættelse af bødens størrelse. |
|
Retten har for det andet tilsidesat artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke har taget hensyn til, at retningslinjerne af 2006 er behæftet med en ulovlighed, idet de ikke tager hensyn til varigheden og grovheden ved overtrædelser begået af enkeltproduktvirksomheder. |
|
Retten har for det tredje undladt at tage hensyn til, at appelindstævnte burde have anvendt sin skønsbeføjelse i medfør af punkt 37 i retningslinjerne af 2006, således at appelindstævnte for enkeltproduktvirksomheder burde have fastsat bødens størrelse til under grænsen på 10 %. |
|
Retten har endvidere tilsidesat princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, idet den fandt, at appelindstævntes beregning af bøden ved hjælp af retningslinjerne af 2006 var lovlig. |
|
Retten har også begået retlige fejl ved beregningen af beløbet på den bøde, appellanten er blevet pålagt, hvad angår den geografiske opdeling, deltagelsen i kun én af de tre produktgrupper og appellantens sekundære rolle. |
|
Endelig har Retten tilsidesat princippet om rimelig sagsbehandlingstid. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/13 |
Appel iværksat den 25. november 2013 af Compañía Española de Petróleos (CEPSA), S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-497/07, CEPSA mod Kommissionen
(Sag C-608/13 P)
2014/C 24/25
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Compañía Española de Petróleos (CEPSA), S.A. (ved abogados O. Armengol i Gasull og J.M. Rodríguez Cárcamo)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Appellanten gives medhold i appellen, og Domstolen træffer selv endelig afgørelse i sagen uden at hjemvise sagen til Retten. |
— |
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den i punkt 1 i konklusionen frifinder Europa-Kommissionen i det af Cepsa anlagte annullationssøgsmål og i punkt 3 i konklusionen pålægger Cepsa at betale sagens omkostninger, idet punkt 2 i konklusionen, hvor Kommissionen påstande ikke tages til følge, opretholdes, og følgelig ændres beslutning K(2007) 4441 endelig af 3. oktober 2007 om en procedure efter artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.710 — Bitumen, (Spanien)), idet bøden nedsættes med et beløb, som Domstolen finder passende. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1) |
Retlig fejl (artikel 263, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1 (1) om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område). Appellanten er af den opfattelse, at en tilsidesættelse af sprogordningen i klagepunktsmeddelelsen i en konkurrencesag indebærer en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, der bør medføre en annullation af den beslutning, som endelig træffes i denne sag, også selv om nævnte tilsidesættelse ikke har haft betydning for virksomhedens ret til forsvar. Eftersom den appellerede dom ikke annullerede den anfægtede beslutning, således som appellanten havde nedlagt påstand om, tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område. |
2) |
Grov fordrejning af de faktiske omstændigheder , idet det af dommen fremgår, at appellanten frit havde accepteret, at klagepunktmeddelelsen blev meddelt selskabet på et fremmedsprog, og at fremsendelsen af klagepunktmeddelelsen på dette sprog ikke havde betydning for selskabets ret til forsvar. |
3) |
Retlig fejl (tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet) . Dommen har ikke taget hensyn til, at fremstilling og distribution af penetrationsbitumen udgjorde en meget lav procentdel af den samlede omsætning for appellanten som koncern. Anvendelsen af formodningen om moderselskab/datterselskab er ikke til hinder for anvendelsen af proportionalitetsprincippet således som traditionelt fortolket af Domstolen (Parker Pen-dommen (2)). |
4) |
Retlig fejl (artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 (3) af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (forordning nr. 1/2003), jf. artikel 261 TEUF. Retten har ikke truffet afgørelse om, hvorvidt Rettens forsinkelse med at afsige den appellerede dom udgjorde en tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid, hvilket indebar en tilsidesættelse af artikel 31 i forordning nr. 1/2003, jf. artikel 261 TEUF. |
5) |
Retlig fejl (artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4)). Retten forkastede Cepsas anbringende om, at der var sket en tilsidesættelse af selskabets ret til få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, hvilken ret fremgår af artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Denne sag har varet i over 11 år. Sagen for Kommissionen varede i fem år, og i sagen for Retten gik der fra afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del til åbningen af retsforhandlingernes mundtlige del mere end fire år. |
6) |
Retlig fejl (artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement). Retten pålagde sagsøgeren at betale samtlige omkostninger i forbindelse med annullationssøgsmålet, til trods for at Kommissionen ikke fik medhold i påstande fremsat under søgsmålet, således som det fremgår af konklusionen i Rettens dom. Den appellerede dom tilsidesatte herved ordningen for pålæggelse af sagsomkostninger i artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement. |
(1) EFT 1952-1958 I, s. 59.
(2) Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14.7.1994 i sag T-77/92, Parker Pen mod Kommissionen, Sml. II, s. 549, præmis 94 og 95.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/14 |
Appel iværksat den 27. november 2013 af Masco Corp., Hansgrohe AG, Hansgrohe Deutschland Vertriebs GmbH, Hansgrohe Handelsgesellschaft mbH, Hansgrohe SA/NV, Hansgrohe BV, Hansgrohe SARL, Hansgrohe Srl, Hüppe GmbH, Hüppe GmbH, Hüppe Belgium SA (NV) og Hüppe BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-378/10, Masco Corp. m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-614/13 P)
2014/C 24/26
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Masco Corp., Hansgrohe AG, Hansgrohe Deutschland Vertriebs GmbH, Hansgrohe Handelsgesellschaft mbH, Hansgrohe SA/NV, Hansgrohe BV, Hansgrohe SARL, Hansgrohe Srl, Hüppe GmbH, Hüppe GmbH, Hüppe Belgium SA (NV) og Hüppe BV (ved Rechtsanwalt D. Schroeder, Rechtsanwältin S. Heinz og solicitor J. Temple Lang)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom i sag T-378/10 ophæves, for så vidt som den ikke giver appellanterne medhold i deres påstand om annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse af 23. juni 2010 i sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og -inventar, for så vidt som det heri fastslås, at appellanterne har deltaget i en vedvarende aftale eller samordnet praksis »inden for sektoren for badeværelsesudstyr og -inventar«. |
— |
Kommissionens afgørelse af 23. juni 2010 i sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og -inventar annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at appellanterne har deltaget i en vedvarende aftale eller samordnet praksis »inden for sektoren for badeværelsesudstyr og -inventar«. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkostninger vedrørende retlig bistand samt andre med denne sag forbundne omkostninger |
— |
Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellen omfatter to anbringender.
Ifølge det første anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den foretog en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og idet den foretog en urigtig retsanvendelse i forbindelse med konstateringen af, at appellanterne havde deltaget i en samlet og kompleks overtrædelse vedrørende keramiske artikler.
Ifølge det andet anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den undlod at give en tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/15 |
Appel iværksat den 27. november 2013 af Productos Asfálticos (PROAS), S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-495/07, PROAS mod Kommissionen
(Sag C-616/13 P)
2014/C 24/27
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Productos Asfálticos (PROAS), S.A. (ved abogada C. Fernández Vicién)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Sagen fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold. |
— |
Rettens dom af 16. september 2013 annulleres. |
— |
Appellanten gives medhold i sin påstand for Retten i Første Instans og Kommissionens afgørelse af 3. oktober 2007 i sag COMP/38.710 — Bitume (Spanien) annulleres. Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgeren. |
— |
Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling. |
— |
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale samtlige sagens omkostninger, herunder omkostningerne i sagen for Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1) |
Retten har tilsidesat princippet om en effektiv retsbeskyttelse, idet den i forbindelse med udøvelsen af sin fulde prøvelsesret har undladt at behandle de anbringender, som Productos Asfálticos, S.A. har gjort gældende vedrørende fastsættelsen af bødens størrelse. Denne tilsidesættelse konkretiseres således:
|
2) |
Retten har tilsidesat retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet samt Proas’ ret til forsvar , idet den har fortolket retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 17, forkert (1):
|
3) |
Retten har tilsidesat principperne om god forvaltningsskik og om overholdelse af en rimelig frist. |
4) |
Retten har tilsidesat de principper, der finder anvendelse på udgifter. |
(1) Forordning (EØF) nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (EFT 13 af 21.2.1962, s. 204).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/16 |
Appel iværksat den 27. november 2013 af Repsol Lubricantes y Especialidades m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-496/07, Repsol Lubricantes y Especialidades m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-617/13 P)
2014/C 24/28
Processprog: spansk
Parter
Appellanter: Repsol Lubricantes y Especialidades, S.A., Repsol Petróleo, S.A. og Repsol, S.A. (ved abogados L. Ortiz Blanco, J.L. Buendía Sierra, M. Muñoz de Juan, Á. Givaja Sanz og A. Lamadrid de Pablo)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
1) |
Den appellerede dom ophæves for så vidt angår følgende:
|
2) |
Den omtvistede afgørelse annulleres i overensstemmelse hermed. |
3) |
Bødens størrelse nedsættes til et passende beløb under udøvelse af Rettens fulde prøvelsesret. |
4) |
Det fastslås, at varigheden af retsforhandlingerne for Retten, i strid med retten til en effektiv domstolsprøvelse og en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist, har været urimelig lang og uberettiget (chartrets artikel 47 og EMRK’s artikel 6). |
5) |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1) |
Repsol har for det første gjort gældende, at der foreligger en retlig fejl med hensyn til den metode, der blev anvendt i dommen med henblik på at vurdere beviserne til støtte for datterselskabet Repsol Lubricantes y Especialidades, S.A.’s fulde og faktiske uafhængighed, eller subsidiært en begrundelsesmangel. |
2) |
Repsol er for det andet af den opfattelse, at Retten begik en fejl ved fortolkningen af samarbejdsmeddelelsen fra 2002. |
3) |
Repsol har for det tredje gjort gældende, at der med dommen foreligger en tilsidesættelse af artikel 261 TEUF og proportionalitetsprincippet, idet Retten har tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en fuld prøvelse vedrørende sanktionerne på konkurrenceområdet. |
4) |
Repsol har endelig gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1) og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, idet sagen ikke blev pådømt inden for en rimelig frist. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/16 |
Appel iværksat den 27. november 2013 af Castel Frères SAS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-320/10 — Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-622/13 P)
2014/C 24/29
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Castel Frères SAS (ved Rechtsanwälte A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 13. september 2013 i sag T-320/10 annulleres. |
— |
Frifindelse for så vidt angår Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castells påstand om annullation af afgørelsen truffet den 4. maj 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked i sag R 962/2009-2. |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked og Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Retten og ved Domstolen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at afvise appellantens påstand om, at stævningen for Retten skulle have været afvist som ugrundet på grund af den »abus de droit«, som Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell har begået. Appellanten har gjort gældende, at der foreligger en urigtig gengivelse af beviserne. Retten har desuden foretaget en urigtig fortolkning af betydningen af misbrug af rettigheder i de sager, der behandles ved EU-institutionerne. Endvidere støttes søgsmålet på, at der foreligger en manglende begrundelse af afgørelsen, idet Retten undlod at give en begrundelse for afvisningens af appellantens søgsmål.
Appellanten har desuden gjort gældende, at Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningens (1) artikel 7, stk. 1, litra c), idet den anvendte urigtige retlige kriterier, da den fastslog, at appellantens varemærke ikke kunne registreres.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Retten
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/18 |
Rettens dom af 5. december 2013 — Grebenshikova mod KHIM — Volvo Trademark (SOLVO)
(Sag T-394/10) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket SOLVO - det ældre EF-ordmærke VOLVO - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - manglende lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2014/C 24/30
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Elena Grebenshikova (St. Petersborg, Rusland) (ved advokat M. Björkenfeldt)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Volvo Trademark Holding AB (Göteborg, Sverige) (først ved advokaterne T. Dolde, V. von Bomhard og A. Renck, derefter ved V. von Bomhard og A. Renck samt solicitor I. Fowler)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Volvo Trademark Holding AB og Elena Grebenshikova.
Konklusion
1) |
Afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) annulleres. |
2) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger og betaler totredjedele af de af Elena Grebenshikova afholdte omkostninger. |
3) |
Volvo Trademark Holding AB bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de af Elena Grebenshikova afholdte omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/18 |
Rettens dom af 4. december 2013 — EFT mod Schuerings
(Sag T-107/11 P) (1)
(Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - kontrakt på ubestemt tid - afgørelse om opsigelse - Personalerettens kompentence - artikel 2 og 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - omsorgspligt - begrebet tjenestens interesse - forbud mod at træffe afgørelse ultra petita - retten til forsvar)
2014/C 24/31
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) (ved advokat L. Levi)
Den anden part i appelsagen: Gisela Schuerings (ved advokat N. Lhoëst)
Intervenienter til støtte for appellanten: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (først ved V. Salvatore, derefter ved T. Jabłoński, som befuldmægtigede, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (ved O. Cornu, som befuldmægtiget), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (ved P. Goudou, som befuldmægtiget), Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (ved E. Maurage, som befuldmægtiget), Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) (ved J. Rikkert og M. Garnier, som befuldmægtigede), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (ved M. Sprenger, som befuldmægtiget), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, som befuldmægtiget) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved D. Detken, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 9. december 2010 i sag F-87/08, Schuerings mod ETF (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) |
Dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 9. december 2010 i sag F-87/08, Schuerings mod ETF, ophæves, for så vidt som dommen annullerede afgørelsen truffet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) den 23. oktober 2007 om opsigelse af Gisela Schuerings tidsubegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat og følgelig forkastede hendes påstand om erstatning for det lidte økonomiske tab som værende fremsat for tidligt. |
2) |
I øvrigt forkastes appellen. |
3) |
Sagen hjemvises til Personaleretten. |
4) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/19 |
Rettens dom af 4. december 2013 — ETF mod Michel
(Sag T-108/11 P) (1)
(Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - kontrakt på ubestemt tid - afgørelse om opsigelse - Personalerettens kompetence - artikel 2 og 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - omsorgspligt - begrebet tjenestens interesse - forbud mod at træffe afgørelse ultra petita - ret til forsvar)
2014/C 24/32
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) (ved advokat L. Levi)
Den anden part i appelsagen: Gustave Michel, der er indtrådt i rettighederne efter Monique Vandeuren (ved advokat N. Lhoëst)
Intervenienter til støtte for appellanten: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede), Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) (ved J. Rikkert og M. Garnier, som befuldmægtigede), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, som befuldmægtiget), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (først ved V. Salvatore, derefter ved T. Jabłoński, som befuldmægtigede), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (ved O. Cornu, som befuldmægtiget), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (ved P. Goudou, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved D. Detken, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 9. december 2010 i sag F-88/08, Vandeuren mod EFT (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) |
Dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 9. december 2010 i sag F-88/08, Vandeuren mod EFT, ophæves, for så vidt som dommen annullerede afgørelsen truffet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) den 23. oktober 2007 om opsigelse af Monique Vandeurens tidsubegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat og følgelig forkastede hendes påstand om erstatning for det lidte økonomiske tab som værende fremsat for tidligt |
2) |
I øvrigt forkastes appellen. |
3) |
Sagen hjemvises til Personaleretten. |
4) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/19 |
Rettens dom af 3. december 2013 — JAS mod Kommissionen
(Sag T-573/11) (1)
(Toldunion - import af jeans - svig - efteropkrævning af importafgifter - artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1430/79 - toldkodeksets artikel 239 - anmodning om fritagelse for importafgift - spørgsmålet, om der foreligger en særlig situation - billighedsklausul - Kommissionens afgørelse)
2014/C 24/33
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: JAS Jet Air Service France (JAS) (Mesnil-Amelot, Frankrig) (ved advokaterne T. Gallois og E. Dereviankine)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B.-R. Killmann, L. Keppenne og C. Soulay, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 5. august 2011, hvori det over for de franske myndigheder anføres, at fritagelse for importafgifter ikke er berettiget i et særligt tilfælde (sag REM 01/2008)
Konklusion
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
2) |
JAS Jet Air Service France (JAS) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/20 |
Rettens dom af 5. december 2013 — Olive Line International mod KHIM — Carapelli Firenze (Maestro de Oliva)
(Sag T-4/12) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret - figurmærke Maestro de Oliva - ældre nationale ordmærke MAESTRO - reel brug af det ældre varemærke - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2014/C 24/34
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Olive Line International, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat M. Aznar Alonso)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Carapelli Firenze SpA (Tavarnelle Val di Pesa, Italien)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. september 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1612/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Carapelli Firenze, SpA og Olive Line International, SL
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Olive Line International, SL betaler sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/20 |
Rettens dom af 6. december 2013 — Premiere Polish mod KHIM — Donau Kanol (ECOFORCE)
(Sag T-361/12) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ECOFORCE - det ældre EF-figurmærke ECO FORTE - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2014/C 24/35
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Premiere Polish Co., Ltd (Cheltenham, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors C. Jones og M. Carter)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Donau Kanol GmbH & Co. KG (Ried im Traunkreis, Østrig)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juni 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 851/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Donau Kanol GmbH & Co. KG og Premiere Polish Co. Ltd
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Premiere Polish Co., Ltd betaler sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/20 |
Rettens dom af 6. december 2013 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (VALORES DE FUTURO)
(Sag T-428/12) (1)
(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket VALORES DE FUTURO - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2014/C 24/36
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (Bilbao, Spanien) (ved advokaterne J. de Oliveira Vaz Miranda Sousa og N. González-Alberto Rodríguez)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. juli 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2299/2011-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket VALORES DE FUTURO som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA betaler sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/21 |
Kendelse afsagt af Rettens præsident den 27. november 2013 — Oikonomopoulos mod Kommissionen
(Sag T-483/13 R)
(Særlige rettergangsformer - undersøgelse foretaget af OLAF - erstatningssøgsmål - økonomisk og ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt - begæring om foreløbige forholdsregler - afvisning - ingen uopsættelighed)
2014/C 24/37
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Athanassios Oikonomopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og I. Zarzoura)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og A. Sauka, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Begæring om foreløbige forholdsregler indgivet i forbindelse med et erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt i forbindelse med sine erhvervsaktiviteter og på sit omdømme efter visse påståede ulovlige handlinger foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i forbindelse med en undersøgelse foretaget af OLAF’s ansatte
Konklusion
1) |
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. |
2) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/21 |
Sag anlagt den 27. september 2013 — Izsák og Dabis mod-Kommissionen
(Sag T-529/13)
2014/C 24/38
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøgere: Izsák Balázs-Árpád (Marosvásárhely, Rumænien) og Dabis Attila (Budapest, Ungarn) (ved advokat Judit Tordáné Petneházy)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 4975 endelig af 25. juli 2013, hvorved der blev givet afslag på registrering af et forslag til borgerinitiativ med overskriften »Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer« |
— |
Kommissionen forpligtes til at registrere de ovennævnte forslag til borgerinitiativ og træffe alle de nødvendige retlige foranstaltninger. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført følgende anbringender:
1) |
Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 211/2011 (1) I forbindelse med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at deres forslag opfylder alle de betingelser, som kræves for at blive registreret. Sagsøgerne er i øvrigt af den opfattelse, at Kommissionens synspunkt om, at forslaget til borgerinitiativ ligger åbenlyst uden for rammerne af Kommissionens beføjelser til at forelægge et forslag til EU-retsakt i henhold til traktaterne, er ugrundet. Ifølge sagsøgerne henhører forslaget til initiativ under kompetenceområdet i artikel 4, stk. 2, litra c), TEUF (Økonomisk, social og territorial samhørighed). |
2) |
Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 174, stk. 3, TEUF I forbindelse med dette anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at listen over ulemper, på grundlag af hvilke en region skal have særlig opmærksomhed, som opregnet i artikel 174, stk. 3, TEUF, i modsætning til hvad Kommissionen har gjort gældende, ikke er udtømmende, men blot angiver eksempler. |
3) |
Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 174 TEUF og af forordning (EF) nr. 1059/2003 (2) Sagsøgerne har endvidere anført, at EU’s samhørighedspolitik finder anvendelse på de regioner, som har de nationale, lingvistiske og kulturelle kendetegn, der under alle omstændigheder henhører under kategorien »berørte regioner«, som anført i artikel 174 TEUF, idet kultur i henhold til den afledte EU-ret er et vigtigt element i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Dette understøttes ifølge sagsøgerne af artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 1059/2003 og tiende betragtning til samme forordning. |
4) |
Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 211/2011 og af artikel 167 TEUF Sagsøgerne har anført, at initiativets ophavsmænd, i modsætning til hvad Kommissionen har gjort gældende, ikke var forpligtet til at angive den retlige hjemmel for forslaget, men de har i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 211/2011 anført de bestemmelser i traktaten, som de har fundet relevante i forhold til den foreslåede foranstaltning. I øvrigt bidrager Unionen i henhold til artikel 167 TEUF til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed. |
5) |
Femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 19, stk. 1, TEUF Sagsøgerne er af den opfattelse, at det er med urette, at Kommissionen har anført i den anfægtede afgørelse, at skønt EU-institutionerne er forpligtede til at respektere den rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og afholde sig fra enhver forskelsbehandling af minoriteterne, udgør ingen af disse bestemmelser imidlertid en retlig hjemmel for nogen foranstaltninger fra disse institutioners side. Ifølge sagsøgerne er dette synspunkt navnlig i strid med artikel 19, stk. 1, TEUF. |
6) |
Sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 174, stk. 2, TEUF Ifølge sagsøgerne har Kommissionen misforstået initiativforslaget, idet den har anført, at forbedringen af minoriteternes situation ikke kan betragtes som medvirkende til en formindskelse af forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, som anført i artikel 174, stk. 2, TEUF. Sagsøgerne har gjort gældende, at initiativets ophavsmænd ikke har foreslået at forbedre situationen for de nationale minoriteter, men at sørge for, at EU’s samhørighedspolitik ikke kan anvendes til at eliminere eller svække regionernes nationale, lingvistiske og kulturelle kendetegn, og at Unionens økonomiske metoder og mål ikke bliver politiske instrumenter, der — om end indirekte — går imod disse minoriteter. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16.2.2011 om borgerinitiativer (EUT L 65, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26.5.2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (EUT L 154, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/22 |
Sag anlagt den 16. oktober 2013 — Ungarn mod Kommissionen
(Sag T-554/13)
2014/C 24/39
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2013) 5029 endelig af 6. august 2013 om den delvise refusion af den nationale finansielle støtte til producentorganisationer for de driftsprogrammer, som blev iværksat i Ungarn i 2010, annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at Kommissionen har overskredet sin kompetence i strid med de relevante bestemmelser i EU-retten ved beregningen af størrelsen af den delvise refusion til Ungarn af den nationale finansielle støtte, der i 2010 blev ydet til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.
Sagsøgeren har gjort gældende, at EU-retten ikke fastsætter nogen mulighed for, at Kommissionen i beslutningen om EF’s delvise refusion af den nationale finansielle støtte, der blev ydet i overensstemmelse med artikel 103e i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (1) til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, kun imødekom refusionen af de beløb, som Ungarn har angivet i ansøgningen om ydelse af national støtte, hvori de er fastsat som anslåede eller forventede.
Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionens godkendelse af den nationale støtte i overensstemmelse med artikel 103e i forordning nr. 1234/2007 henviser til ydelsen af støtten og ikke til Kommissionens fastsættelse af et loft over den støtte, der kan ydes. Sagsøgeren har anført, at et sådant loft er entydigt fastsat i forordning nr. 1234/2007, som bestemmer, at den nationale støtte ikke må oversige 80 % af medlemmernes eller producentorganisationernes finansielle bidrag til driftsfondene. Reglerne om EF’s delvise refusion af national støtte giver heller ikke Kommissionen mulighed for ved godkendelsen af den nævnte delvise refusion som loft at fastsætte det beløb, som medlemsstaten i ansøgningen om godkendelse har meddelt Kommissionen enten som det samlede støttebeløb eller som det forudsete støttebeløb for visse producentorganisationer. Dette gælder så meget desto mere, når den ungarske regering i den nævnte meddelelse angav de omhandlede beløb som blot planlagte eller anslåede.
Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen har ret til at kontrollere, at den faktisk modtagne støtte ikke har overskredet det førnævnte loft på 80 %, og at den ansøgte refusion ikke overstiger 60 % af den ydede støtte, men ikke til som loft for refusionen at fastsætte de i godkendelsesansøgningen vedrørende den omhandlede ansøgning angivne beløb, især når ansøgningen fremhæver, at oplysningerne er fastlagt på forhånd eller anslåede. Såfremt størrelsen af den nationale støtte, der ydes til enhver producentorganisation, af bestemte årsager ændrer sig i løbet af året, skal EF’s delvise refusion ydes for den faktisk modtagne støtte, for så vidt som betingelserne i EU-retten i denne henseende er opfyldt.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/23 |
Sag anlagt den 24. oktober 2013 — FSA mod KHIM — Motokit Veículos e Acessórios (FSA K-FORCE)
(Sag T-558/13)
2014/C 24/40
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: FSA Srl (Busnago, Italien) (ved advokaterne M. Locatelli og M. Cartella)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Motokit Veículos e Acessórios, SA (Vagos, Portugal)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 436/2012-2) annullers. |
— |
Det fastslås, at ordmærket FSA K-FORCE skal registreres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket FSA KFORCE — EF-varemærkeregistrering nr. 9 191 909
Indehaver af EF-varemærket: FSA Srl
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Motokit Veículos e Acessórios, SA
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på grundene i varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b)
Annullationsafdelingens afgørelse: Varemærkeregistreringen erklæres ugyldig
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), og varemærkeforordningens artikel 75.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/23 |
Sag anlagt den 25. oktober 2013 — Giovanni Cosmetics mod KHIM — Vasconcelos & Gonçalves (GIOVANNI GALLI)
(Sag T-559/13)
2014/C 24/41
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Giovanni Cosmetics, Inc. (Rancho Dominguez, De Forenede Stater) (ved advokaterne J. van den Berg og M. Meddens-Bakker)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Vasconcelos & Gonçalves, SA (Lissabon, Portugal)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 13. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1189/2012-2) annulleres. |
— |
Det fastslås, at varemærkeansøgning nr. 9 232 471 skal afvises. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Vasconcelos & Gonçalves, SA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »GIOVANNI GALLI«, for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14 og 18 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 232 471
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Giovanni Cosmetics, Inc.
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2 404 283 af ordmærket »GIOVANNI« for varer i klasse 3
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/24 |
Sag anlagt den 29. oktober 2013 — Sharp mod KHIM (BIG PAD)
(Sag T-567/13)
2014/C 24/42
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Sharp KK (Osaka, Japan) (ved advokaterne G. Macias Bonilla, G. Marín Raigal, P. López Ronda og E. Armero)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i sag R 2131/2012-2 annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »BIG PAD«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 887 231
Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af i varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/24 |
Sag anlagt den 28. oktober 2013 — Bimbo mod KHIM — Cafe do Brasil (KIMBO)
(Sag T-568/13)
2014/C 24/43
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Bimbo, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Cafe do Brasil SpA (Melito di Napoli, Italien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 28. august 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 636/2012-4 og R 608/2012-4) annulleres. |
— |
Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Cafe do Brasil SpA
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »KIMBO« for varer og tjenesteydelser i klasse 11, 21, 30, 32 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 3 420 973
Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Bimbo, SA
De påberåbte varemærker eller tegn: Spanske varemærker nr. 291 655, nr. 451 559 og nr. 2 244 563
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen delvist
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/25 |
Sag anlagt den 28. oktober 2013 — Bimbo mod KHIM — Cafe do Brasil (Caffè KIMBO Espresso Napoletano)
(Sag T-569/13)
2014/C 24/44
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Bimbo, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Cafe do Brasil SpA (Melito di Napoli, Italien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 29. august 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1561/2012-4) annulleres. |
— |
Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Cafe do Brasil SpA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i farverne rød, guld, hvid og sort, der indeholder ordbestanddelene »Caffè KIMBO Espresso Napoletano«, for varer og tjenesteydelser i klasse 30, 32 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 4 037 933
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bimbo, SA
Det påberåbte varemærke eller tegn: Spansk varemærke nr. 291 655 for ordmærket »BIMBO« for varer i klasse 30 og det ældre, vitterligt kendte spanske varemærke »BIMBO« for varer i klasse 30
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/25 |
Sag anlagt den 30. oktober 2013 — Verus mod KHIM — Joie International (MIRUS)
(Sag T-576/13)
2014/C 24/45
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Verus Eood (Sofia, Bulgarien) (ved advokat C. Röhl)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Joie International Co. Ltd (Hong Kong, Kina)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 23. august 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 715/2012-5) ændres, således at indsigelsen fuldt ud tages til følge, og der gives afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 9 599 416. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Joie International Co. Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »MIRUS« for varer i klasse 12 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 599 416
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Verus Eood
Det påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke »MIRUS« for varer i klasse 12, 25 og 28
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse ophævet og indsigelsen forkastet
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/26 |
Sag anlagt den 30. oktober 2013 — Zehnder mod KHIM — UAB »Amalva« (komfovent)
(Sag T-577/13)
2014/C 24/46
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Zehnder Verkaufs- und Verwaltungs-AG (Gränichen, Schweitz) (ved advokat J. Krenzel)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: UAB »Amalva« (Vilnius, Litauen)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 29. august 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 255/2012-4) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket i sort og hvid, der indeholder ordbestanddelen »komfovent«, for varer i klasse 11 — EF-varemærkeregistrering nr. 4 635 272
Indehaver af EF-varemærket: UAB »Amalva«
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Zehnder Verkaufs- und Verwaltungs-AG
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: De i varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), fastsatte begrundelser.
Annullationsafdelingens afgørelse: Erklærede det omtvistede EF-varemærke ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af den anfægtede afgørelse og afslag på ugyldighedsbegæringen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 75.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/26 |
Sag anlagt den 4. november 2013 — Royal County of Berkshire Polo Club mod KHIM — Lifestyle Equities (Royal County of Berkshire POLO CLUB)
(Sag T-581/13)
2014/C 24/47
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Royal County of Berkshire Polo Club Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Maitland-Walker)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Lifestyle Equities CV (Amsterdam, Nederlandene)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 25. juli 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1374/2012-2) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagen ved appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Royal County of Berkshire Polo Club Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »Royal County of Berkshire POLO CLUB«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 16, 18, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 642 621
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Lifestyle Equities CV
Det påberåbte i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 8 456 469, 5 482 484, 532 895 og 364 257
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af den omstridte afgørelse
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/27 |
Sag anlagt den 8. november 2013 — H.P. Gauff Ingenieure mod KHIM — Gauff (Gauff JBG Ingenieure)
(Sag T-585/13)
2014/C 24/48
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: H.P. Gauff Ingenieure GmbH & Co. KG — JBG (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat G. Schneider-Rothhaar)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Gauff GmbH & Co. Engineering KG (Nürnberg, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 596/2013-1) annulleres. |
— |
Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret med henstilling om, at begæringen om restitutio in integrum efterkommes. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: H.P. Gauff Ingenieure GmbH & Co. KG — JBG
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Gauff JBG Ingenieure« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 11, 19, 36, 37, 39, 40, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 992 967
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Gauff GmbH & Co. Engineering KG
Det påberåbte varemærke eller tegn: Tysk ordmærke og EF-ordmærke »Gauff« og tysk figurmærke og EF-figurmærke »GAUFF« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 39, 40, 41, 42 og 44
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Begæringen om restitutio in integrum afslået og klagen afvist fra realitetsbehandling
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 81 i forordning nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/27 |
Sag anlagt den 8. november 2013 — H.P. Gauff Ingenieure mod KHIM — Gauff (Gauff THE ENGINEERS WITH THE BROADER VIEW)
(Sag T-586/13)
2014/C 24/49
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: H.P. Gauff Ingenieure GmbH & Co. KG — JBG (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat G. Schneider-Rothhaar)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Gauff GmbH & Co. Engineering KG (Nürnberg, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 118/2013-1) annulleres. |
— |
Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret med anbefaling om, at begæringen om restitutio in integrum efterkommes. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt under sagen for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: H.P. Gauff Ingenieure GmbH & Co. KG — JBG
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Gauff THE ENGINEERS WITH THE BROADER VIEW« for varer og tjenesteydelser i klasse 11, 19, 36, 37, 39, 40, 41 og 42 ‒ EF-varemærkeansøgning nr. 10 028 082
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Gauff GmbH & Co. Engineering KG
Det påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke og EF-ordmærket »Gauff« samt det tyske figurmærke og EF-figurmærket »GAUFF« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 39, 40, 41, 42 og 44
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på anmodningen om restitutio in integrum og afvisning af klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 81 i forordning nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/28 |
Sag anlagt den 4. november 2013 — Schwerdt mod KHIM — Iberamigo (cat&clean)
(Sag T-587/13)
2014/C 24/50
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Miriam Schwerdt (Porta-Westfalica, Tyskland) (ved advokat K. Kruse)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Iberamigo, SA (Rubi, Spanien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 3. september 2013 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1799/2012-4) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Miriam Schwerdt
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke i forskellige farver, der gengiver en kat og indeholder ordbestanddelen »cat & clean«, for varer i klasse 31 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 612 301
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Iberamigo, SA
Det påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »CLEAN CAT« for varer i klasse 31
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 samt artikel 29 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/28 |
Sag anlagt den 7. november 2013 — Deutsche Rockwool Mineralwoll mod KHIM — A. Weber (JETROC)
(Sag T-588/13)
2014/C 24/51
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG (Gladbeck, Tyskland) (ved advokat J. Krenzel)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: A. Weber SA (Rouhling, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 28. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 257/2013-2 annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »JETROC« for varer i klasse 1, 17 og 19 — international registrering nr. 940 180, hvor Den Europæiske Union er designeret
Indehaver af EF-varemærket: A. Weber SA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Risiko for forveksling i henhold til varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b)
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/29 |
Sag anlagt den 11. november 2013 — Ratioparts-Ersatzteile mod KHIM — Norwood Industries (NORTHWOOD professional forest equipment)
(Sag T-592/13)
2014/C 24/52
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs GmbH (Euskirchen, Tyskland) (ved advokat M. Koch)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Norwood Industries (Kilworthy, Canada)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 28. august af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 356/2013-2) ændres, idet indsigelse nr. B1771461 afvises i det hele. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »NORTHWOOD professional forest equipment« for varer og tjenesteydelser i klasse 8, 9, 20, 25 og 35 EF-varemærkeansøgning nr. 9 412 776
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Norwood Industries
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »NORWOOD« for varer i klasse 7
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/29 |
Sag anlagt den 14. november 2013 — Sanctuary Brands mod KHIM — Richter International (TAILORBYRD)
(Sag T-594/13)
2014/C 24/53
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Sanctuary Brands LLC (New Canaan, De Forenede Stater) (ved barrister B. Brandreth)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Richter International Ltd (Scarborough, Canada)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 7. august 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1625/2012-1) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Richter International Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TAILORBYRD« for varer i klasse 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 325 507
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sanctuary Brands LLC
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ikke-registreret figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »TAILORBYRD«, ikke-registreret ordmærke og firmanavn »TAILORBYRD« samt selskabsnavnet »Tailorbyrd, LLC«, der anvendes erhvervsmæssigt i Det Forenede Kongerige for »tøj, skjorter«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen afvist
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 4.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/30 |
Sag anlagt den 18. november 2013 — Calida mod KHIM — Quanzhou Green Garments (dadida)
(Sag T-597/13)
2014/C 24/54
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Calida Holding AG (Sursee, Schweiz) (ved advokaterne R. Kaase og H. Dirksmeier)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Quanzhou Green Garments Co. Ltd (Quanzhou, Kina)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 16. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1190/2012-4 annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: International registrering med virkning i hele EU nr. 979 903 af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »dadida«, for varer i klasse 25
Indehaver af EF-varemærket: Quanzhou Green Garments Co. Ltd
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Calida Holding AG
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Relative ugyldighedsgrunde i henhold til varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b)
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/30 |
Sag anlagt den 15. november 2013 — Sanctuary Brands mod KHIM — Richter International (TAILORBYRD)
(Sag T-598/13)
2014/C 24/55
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Sanctuary Brands LLC (New Canaan, De Forenede Stater) (ved barrister B. Brandreth)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Richter International Ltd (Scarborough, Canada)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 7. august 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1115/2012-1) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Richter International Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »TAILORBYRD«, for varer i klasse 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 325 549
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sanctuary Brands LLC
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det ikke-registrerede figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »TAILORBYRD«, det ikke-registrerede ordmærke og firmanavn »TAILORBYRD« og selskabsnavnet »Tailorbyrd, LLC«, der anvendes erhvervsmæssigt i Det Forenede Kongerige for »beklædningsgenstande og skjorter«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 4.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/31 |
Sag anlagt den 12. november 2013 — Wilo mod KHIM (Pioneering for You)
(Sag T-601/13)
2014/C 24/56
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Wilo SE (Dortmund, Tyskland) (ved advokat B. Schneiders)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 11. september 2013 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 555/2013-4) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Pioneering for You« for varer og tjenesteydelser i klasseb7, 9, 11, 37 og 42 ‒ EF-varemærkeansøgning nr. 11 065 588
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/31 |
Sag anlagt den 14. november 2013 — Léon Van Parys NV mod Kommissionen
(Sag T-603/13)
2014/C 24/57
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Firma Léon Van Parys NV (Antwerpen, Belgien) (ved advokaterne P. Vlaeminck, B. Van Vooren og R. Verbeke)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens skrivelse, hvorved den anmoder den belgiske told- og afgiftsforvaltning protokol om supplerende oplysninger i henhold til artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93, samt Europa-Kommissionens skrivelse af 16. september 2013, hvorved den oplyser Firma Léon Van Parys om denne anmodning, og om at fristen for sagens behandling udsættes i medfør af artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93, annulleres. |
— |
Det fastslås, at sagsøgeren har fået fuldt udbytte af artikel 909 i forordning (EØF) nr. 2454/93 efter Rettens dom T-324/10 af 19. marts 2013 i sagen REM/REC 07/07. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1) |
Sagsøgeren har med sit første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 907 og 909 i forordning (EØF) nr. 2454/93 (1) samt artikel 266, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har anført, at den frist på ni måneder til at træffe afgørelse, der er fastsat i de førstnævnte artikler, var udløbet, og at Kommissionen derfor ikke længere havde kompetence til at træffe afgørelse om ansøgningen om fritagelse. Kommissionen har således ikke længere kompetence til at foretage handlinger, der går ud over den blotte berigtigelse af dens afgørelse, der blev delvist ophævet ved dom af 19. marts 2013, sag T-324/10, Firma Léon Van Parys mod Kommissionen. |
2) |
Det andet anbringende angår en tilsidesættelse af artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig artikel 41 vedrørende retten til god forvaltning. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ulovligt har gjort brug af sin mulighed for at anmode om oplysninger og således at forlænge denne frist på ni måneder for at undgå eller i hvert fald at udsætte den fremtidige anvendelse af artikel 909 i forordning (EØF) nr. 2454/93. Den omstændighed, at Kommissionen har tiltaget sig retten til i 2013 at indlede en fuldstændig behandling af en ansøgning om fritagelse, der blev indgivet i slutningen af 2007 og for import foretaget i 1999, udgør desuden en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. |
(1) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/32 |
Sag anlagt den 20. november 2013 — Levi Strauss mod KHIM — L&O Hunting Group (101)
(Sag T-604/13)
2014/C 24/58
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Levi Strauss & Co. (San Francisco, De Forenede Stater) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Schmitt)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: L&O Hunting Group GmbH (Isny im Allgäu, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 6. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1538/2012-2) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: L&O Hunting Group GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »101« for varer i klasse 13, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 446 634
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Levi Strauss & Co.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 26 708 af ordmærket »501« for varer i klasse 16, 18 og 25
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/32 |
Sag anlagt den 21. november 2013 — Alma — The Soul of Italian Wine mod KHIM — Miguel Torres (SOTTO IL SOLE ITALIANO SOTTO il SOLE)
(Sag T-605/13)
2014/C 24/59
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Alma — The Soul of Italian Wine LLLP (Bal Harbor, De Forenede Stater) (ved advokat F. Terrano)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedès, Spanien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 10. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 18/2013-2) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Alma — The Soul of Italian Wine LLLP
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »SOTTO IL SOLE ITALIANO SOTTO il SOLE« — EF-varemærkeansøgning nr. 9 784 539
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Miguel Torres, SA
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistreringer nr. 462 523 og 6 373 971 samt spanske varemærkeregistreringer nr. 152 231, 715 524 og 2 796 505
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i det hele
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen og afslag på varemærkeansøgningen i det hele
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/33 |
Sag anlagt den 22. november 2013 — easyGroup IP Licensing mod KHIM — TUI (easyAir-tours)
(Sag T-608/13)
2014/C 24/60
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: easyGroup IP Licensing Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Day)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: TUI AG (Hannover, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1029/2012-1) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: easyGroup IP Licensing Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »easyAir-tours«, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 36, 39 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 220 849
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: TUI AG
Det påberåbte varemærke eller tegn: Internationale registreringer, hvor Den Europæiske Union er designeret, EF-varemærkeregistrering og national varemærkeregistrering af figurmærket, der bl.a. indeholder ordbestanddelen »airtours«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis afslag på EF-varemærkeansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/33 |
Sag anlagt den 22. november 2013 — BlackRock mod KHIM (SO WHAT DO I DO WITH MY MONEY)
(Sag T-609/13)
2014/C 24/61
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: BlackRock, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz samt solicitors K. Gilbert og M. Blair)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 11. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 572/2013-4) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SO WHAT DO I DO WITH MY MONEY« for tjenesteydelser i klasse 35 og 36 — EF-varemærkeansøgning nr. 11 144 748
Undersøgerens afgørelse: Afviste EF-varemærkeansøgningen i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b).
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/33 |
Sag anlagt den 21. november 2013 — Ecolab USA mod KHIM (GREASECUTTER)
(Sag T-610/13)
2014/C 24/62
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ecolab USA (St. Paul, De Forenede Stater) (ved advokaterne G. Hasselblatt og V. Töbelmann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 5. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1704/2012-2) annulleres, for så vidt som EU-designeringen af international registrering nr. 1103198 GREASECUTTER afvises. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »GREASECUTTER« for varer i klasse 3 og 5 — international registrering nr. W 1103198
Undersøgerens afgørelse: Afslag på beskyttelse af den internationale registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/34 |
Sag anlagt den 21. november 2013 — Australian Gold mod KHIM — Effect Management & Holding (HOT)
(Sag T-611/13)
2014/C 24/63
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Australian Gold LLC (Indianapolis, De Forenede Stater) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Effect Management & Holding GmbH (Vöcklabruck, Østrig)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 10. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1881/2012-4 annulleres. |
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Effect Management & Holding GmbH — for så vidt som dette selskab intervenerer i sagen — tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »HOT« for varer i klasse 3,5, 16 og 25 — international registrering, hvor den Europæiske Union er designeret, nr. 797 277
Indehaver af EF-varemærket: Effect Management & Holding GmbH
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Australian Gold LLC
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: De påberåbte grunde er dem, der er fastsat i varemærkeforordningens artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b) og c)
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra a)-c), samt artikel 8, stk. 3.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/34 |
Sag anlagt den 20. november 2013 — AIC mod KHIM — ACV Manufacturing (Varmevekslere)
(Sag T-615/13)
2014/C 24/64
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: AIC S.A. (Gdynia, Polen) (ved advokat J. Radłowski)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ACV Manufacturing (Seneffe, Belgien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 10. september 2013 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 291/2012-3 annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Designet for et produkt beskrevet som »varmevekslere« — EF-designansøgning nr. 9 352 642
Indehaver af EF-designet: AIC S.A.
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: ACV Manufacturing
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det blev gjort gældende, at designet ikke opfylder kravene i henhold til EF-designforordningens artikel 4, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 5 og 6 og særlig artikel 8, stk. 1 og 2
Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Den anfægtede afgørelse erklæres ugyldig
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-designforordningens artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 4, stk. 2.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/35 |
Sag anlagt den 20. november 2013 — AIC mod KHIM — ACV Manufacturing (Indsatser til varmevekslere)
(Sag T-616/13)
2014/C 24/65
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: AIC S.A. (Gdynia, Polen) (ved advokat J. Radłowski)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ACV Manufacturing (Seneffe, Belgien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 10. september 2013 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 293/2012-3) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Design for et produkt, der er beskrevet som »indsatser til varmevekslere« — EF-designregistrering nr. 1 137 152-0001
Indehaver af EF-designet: AIC S.A.
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: ACV Manufacturing
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det blev gjort gældende, at designet ikke opfyldte betingelserne i EF-designforordningens artikel 4, stk. 1, og 2, sammenholdt med artikel 5 og 6 og særligt artikel 8, stk. 1, og 2
Ugyldighedsafdelingens afgørelse: EF-designet erklæret ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-designforordningens artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 4, stk. 2.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/35 |
Sag anlagt den 20. november 2013 — AIC mod KHIM — ACV Manufacturing (Indsatser til varmevekslere)
(Sag T-617/13)
2014/C 24/66
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: AIC S.A. (Gdynia, Polen) (ved advokat J. Radłowski)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ACV Manufacturing (Seneffe, Belgien)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 10. september 2013 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 688/2012-3) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Design for et produkt, der er beskrevet som »indsatser til varmevekslere« — EF-designregistrering nr. 1 137 152-0002
Indehaver af EF-designet: AIC S.A.
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: ACV Manufacturing
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det blev gjort gældende, at designet ikke opfyldte betingelserne i EF-designforordningens artikel 4, stk. 1, og 2, sammenholdt med artikel 5 og 6 og særligt artikel 8, stk. 1, og 2
Ugyldighedsafdelingens afgørelse: EF-designet erklæret ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-designforordningens artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 4, stk. 2.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/36 |
Appel iværksat den 26. november 2013 af Carla Faita til prøvelse af Personalerettens dom af 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU
(Sag T-619/13 P)
2014/C 24/67
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Carla Faita (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, M. Abreu Caldas og J.-N. Louis)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Appellantens påstande
— |
Dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU, annulleres. |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale et beløb på 15 000 EUR til appellanten som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som fulgte af ansættelsesmyndighedens tilsidesættelse af dennes omsorgspligt |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
1) |
Det første anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til formålet med den administrative procedure og princippet om god forvaltningsskik, idet Personaleretten ikke tog den omstændighed i betragtning, at afvisningen af klagen indeholdt en begrundelse, der ordret var identisk med den, der var anført i afvisningen af den ansøgning, mod hvilken klagen var indgivet, på trods af at klagen indeholdt andre argumenter end dem, der var fremført i ansøgningen (jf. den appellerede doms præmis 44 og 65-67). |
2) |
Det andet anbringende vedrører for det første en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet appellanten under sagen for Personaleretten, da denne fastslog, at ansættelsesmyndigheden baserede sig på en femte implicit begrundelse i sin afgørelse om afvisning af appellantens ansøgning, ikke har haft lejlighed til at udtale sig herom, og for det andet en retlig fejl, idet Personaleretten foretog en undersøgelse af betingelserne i artikel 12a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ved legalitetskontrollen af gennemførelsen af den nævnte vedtægts artikel 24 (jf. den appellerede doms præmis 94 ff.) |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/36 |
Sag anlagt den 22. november 2013 — Marchi Industriale mod ECHA
(Sag T-620/13)
2014/C 24/68
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Marchi Industriale SpA (Firenze, Italien) (ved advokaterne M. Baldassarri og F. Donati)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse SME (2013) 3747 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) annulleres og erklæres derfor ugyldig, og følgelig ophæves enhver virkning af denne afgørelse, herunder annullation af de fakturaer, der er udstedt med henblik på opkrævning af forhøjede afgifter og de gebyrer, der angiveligt skyldes.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det foreliggende søgsmål er anlagt til prøvelse af afgørelse truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved agenturet fastslog, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for at være en lille eller mellemstor virksomhed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 396, s. 1), og hvorved sagsøgeren fratages de heri omhandlede fordele og tilpligtes at betale skyldige gebyrer og afgifter.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1) |
Det første anbringende vedrører en fuldstændig mangel på begrundelse for så vidt som sagsøgte — til trods for de detaljerede og veldokumenterede bemærkninger, som sagsøgeren har fremsat til støtte for anfægtelsen af de beregningskriterier, der er anvendt ved fastlæggelsen af virksomhedens størrelse — på ingen måde har taget hensyn til de fremsatte argumenter. |
2) |
Det andet anbringende vedrører en fejlagtig fortolkning af oplysningerne vedrørende selskabet Essemar SpA, der ejes af Marchi Industriale.
|
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/37 |
Sag anlagt den 27. november 2013 — Unión de Almacenistas de Hierros de España mod Kommissionen
(Sag T-623/13)
2014/C 24/69
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Unión de Almacenistas de Hierros de España (Madrid, Spanien) (ved advokaterne A. Creus Carreras og A. Valiente Martín)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens afgørelse af 18. september 2013 annulleres. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
— |
Det begæres endvidere, at Retten som foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse anmoder Kommissionen at forelægge Retten de dokumenter, der er nægtet aktindsigt i, for at Retten kan undersøge dem og efterprøve, om det i nærværende stævning anførte er korrekt. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I nærværende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den udtrykkelige forkastelse af begæringen om aktindsigt i visse dokumenter. Den implicitte forkastelse af nævnte begæring er genstand for sag T-419/13, Unión de Almacenistas de Hierros de España mod Kommissionen.
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter svarer til dem, der allerede rejst i nævnte sag.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/37 |
Sag anlagt den 4. december 2013 — Serco Belgium m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-644/13)
2014/C 24/70
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Serco Belgium (Bruxelles, Belgien), SA Bull NV (Auderghem, Belgien) og Unisys Belgium (Bruxelles) (ved advokaterne V. Ost and M. Vanderstraeten)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 30. oktober 2013, der blev meddelt sagsøgerne ved skrivelse dateret den 31. oktober 2013, hvorved OPTIMUS-konsortiets bud, som blev afgivet i forbindelse med udbudsproceduren DIGIT/R2/PO/2012/026 — ITIC-SM (forvaltning af it-tjenester i forbindelse med Europa-Kommissionens integrerede og konsoliderede it-desktopmiljø) (EUT 2012/S 69-112095), blev forkastet, og kontrakten blev tildelt GISIS-konsortiet. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført et enkelt anbringende.
Sagsøgernes bud blev afvist på grund af de ekstremt lave antal point, som Kommissionen tildelte sagsøgeren vedrørende undertildelingskriteriet om personale. Kommissionen lagde i hovedtræk til grund, at det af sagsøgerne foreslåede antal ansatte var for lavt og derfor utilstrækkeligt til at sikre den ønskede kvalitet af tjenesteydelsen.
Sagsøgerne har med deres anbringende gjort gældende, at deres bud blev afvist på grundlag af retsstridige tildelingskriterier. Underkriterierne vedrørende personale har ikke til formål at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, eftersom:
— |
Som Kommissionen udtrykkeligt har indrømmet, giver de af tilbudsgiverne afgivne svar på disse kriterier ikke anledning til (kontraktmæssige) krav. Sagsøgerne har anført, at det er i strid med EU-retten at vurdere tilbudsgivere på grundlag af erklæringer, der ikke er bindende. |
— |
Disse underkriterier er ikke relateret til tilbuddets kvalitet (det serviceniveau, der vil blive leveret), men snarere til tilbudsgiverens reelle evne til at forpligte sig til et tilstrækkeligt antal ansatte med henblik på at opfylde de ydelseskrav, som følger af serviceniveauaftalen (Service Level Agreement — SLA). Disse underkriterier er derfor udvælgelseskriterier. |
— |
Siden der ikke var nævnt noget optimalt antal ansatte, og der ikke var anført en præcis tilkendegivelse af, hvorledes Kommissionen ville vurdere det angivne antal ansatte, og siden kernen i Kommissionens integrations- og konsolideringsprojekt, som præciseret i udbudsbetingelserne, er at opnå den kontraktmæssigt fastsatte høje kvalitetsstandard på den mest effektive måde, førte disse underkriterier til et uforudsigeligt resultat. |
— |
Under alle omstændigheder burde Kommissionen — såfremt den nærede tvivl om, hvorvidt sagsøgerne ville være i stand til at yde i overensstemmelse med de tilbudte vilkår (på grund af det, der blev opfattet som et utilstrækkeligt antal ansatte) — have søgt en afklaring, før den afviste et tilbud, der var 47 mio. EUR billigere end det antagne bud. |
Retten for EU-Personalesager
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/39 |
Personalerettens dom (Første Afdeling) af 3. december 2013 — CT mod Forvaltningsorganet for »Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur«
(Sag F-36/13) (1)
(Personalesag - midlertidigt ansat - kontrakt på ubestemt tid - opsigelse - krænkelse at embedets værdighed - tilsidesættelse af tillidsforholdet)
2014/C 24/71
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: CT (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Pappas)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for »Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur« (ved H. Monet, som befuldmægtiget og advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelsen om at opsige sagsøgerens ansættelseskontrakt på grundlag af artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (AØAF)
Konklusion
1) |
Forvaltningsorganet for »Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur« frifindes. |
2) |
CT bærer sine egne omkostninger og betaler de af Forvaltningsorganet for »Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur« afholdte omkostninger. |
(1) EUT C 207 af 20.7.2013, s. 58.
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/39 |
Sag anlagt den 17. september 2013 — ZZ mod REA
(Sag F-88/13)
2014/C 24/72
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Frabetti)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning vedrørende ligestilling af sagsøgerens mor med et barn, over for hvem der er forsørgerpligt, i henhold til artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen truffet af PMO.1, meddelt den 28. november 2012, hvorved sagsøgerens ansøgning af 20. juli 2012 vedrørende ligestilling af sagsøgerens mor med et barn, over for hvem der er forsørgerpligt, i henhold til artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten, for perioden fra den 1. november 2012 til den 31. oktober 2013, blev afslået. |
— |
Sagsøgeren tildeles en godtgørelse på 1 000 EUR, idet der tages forbehold for en ændring og/eller forhøjelse af beløbet, i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som blev forvoldt sagsøgeren ved den forulempende og sårende karakter af afgørelserne om afslag på ansøgningen og den administrative klage. |
— |
REA tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/39 |
Sag anlagt den 18. september 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-89/13)
2014/C 24/73
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Mansullo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om at indeholde tre beløb på 504,67 EUR i sagsøgerens invaliditetsydelse i perioden fra januar til marts 2013.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af de afgørelser, som er indeholdt i sagsøgerens pensionsoversigter for januar til marts 2013, om at foretage indeholdelse af 504,67 EUR i den invaliditetsydelse, som sagsøgeren var berettiget til i de pågældende måneder. |
— |
Om fornødent annullation af afgørelserne, uanset deres form, om afslag på klagen af 13. april 2013 over førnævnte afgørelser. |
— |
Annullation af enhver afgørelse, som er indeholdt i skrivelsen af 22. april 2013, og hvorpå udtrykket »Ref. Ares(2013)790217 — 23/04/2013« er anført på den første side øverst til højre. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren følgende beløb: 1) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10 % p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. februar 2013, og indtil effektiv betaling sker; 2) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10 % p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. marts 2013, og indtil effektiv betaling sker; 3) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10 % p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. april 2013, og indtil effektiv betaling sker. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/40 |
Sag anlagt den 18. september 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-90/13)
2014/C 24/74
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Mansullo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om erstatning for den skade, han har lidt som følge af en angivelig tilsidesættelse af hans ret til fortrolighed, forårsaget af sagsøgtes fremsendelse af en skrivelse vedrørende sagsøgerens situation til en advokat, som ikke repræsenterede ham.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afslaget, uanset dettes form, på ansøgningen af 26. oktober 2012, som sagsøgeren indgav til Kommissionen, der behørigt modtog denne. |
— |
Annullation af afslaget, uanset dettes form, på ansøgningen af 4. juli 2012, som sagsøgeren indgav til Kommissionen, der behørigt modtog denne. |
— |
Annullation af afslaget, uanset dettes form, på klagen af 26. september 2012 over afgørelsen om afslag på ansøgningen af 9. marts 2012, som sagsøgeren indgav til Kommissionen, der behørigt modtog denne. |
— |
Annullation af skrivelsen af 12. november 2012 med referencen »HR.D.2/MB/ac/Ares (2012) 1332162« øverst til højre på skrivelsens eneste side. |
— |
Annullation af skrivelsen af 27. september 2012 med referencen »Ref Ares (2012) 1131229 — 27.09.2012« øverst til højre på den første af de to sider, som skrivelsen består af. |
— |
Annullation af afslaget, uanset dettes form, på ansøgningen af 10. marts 2013. |
— |
Annullation af afslaget, uanset dettes form, på ansøgningen af 2. januar 2013. |
— |
Om fornødent annullation af skrivelsen af 29. april 2013 med referencen »Ref. Ares (2013) 977767 — 29.04.2013« øverst til højre på den første af de tre sider, som skrivelsen består af. |
— |
Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR med tillæg af renter af dette beløb på 10 % p.a. med årlig opskrivning, at regne fra den 28. februar 2013, og indtil effektiv betaling sker. |
— |
Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale sagsøgeren et beløb på 25 000 EUR med tillæg af renter af dette beløb på 10 % p.a. med årlig opskrivning, at regne fra den 5. november 2012, og indtil effektiv betaling sker. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/40 |
Sag anlagt den 9. oktober 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-102/13)
2014/C 24/75
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser og om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, der anvender de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig og følgelig ikke finder anvendelse. |
— |
Afgørelsen om at godskrive de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførslen af disse til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/41 |
Sag anlagt den 25. oktober 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-107/13)
2014/C 24/76
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne É. Boigelot og R. Murru)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af Kommissionens afgørelse om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i henhold til artikel 9, stk. 2, i bilag IX til vedtægten samt en påstand om erstatning af det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt, og en påstand om tilbagebetaling af de allerede fradragne beløb.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen af 14. marts 2013 om at pålægge sagsøgeren en sanktion, hvorefter hans månedlige nettopension nedsættes med en tredjedel i en periode på to år. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det af sagsøgte lidte tab, som fastsættes til et samlet beløb på 10 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse af beløbet under sagen. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/41 |
Sag anlagt den 28. oktober 2013 — ZZ mod Rådet
(Sag F-108/13)
2014/C 24/77
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af sagsøgerens lønsedler for januar, februar og marts 2013, som blev udfærdiget i medfør af Rådets afgørelse af 20. december 2012, hvorved sidstnævnte afviste at vedtage Kommissionens forslag til forordning om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af sagsøgerens lønsedler, som er udfærdiget siden den 15. januar 2013. |
— |
Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren de løntilgodehavender, han har haft ret til siden den 1. juli 2012, med tillæg af morarenter, der, fra forfaldsdatoen for de skyldige løntilgodehavender, beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 2 procentpoint. |
— |
Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk erstatning på 1 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, der er lidt som følge af de gentagne tjenstlige fejl begået af Rådet og ansættelsesmyndigheden. |
— |
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/41 |
Sag anlagt den 11. november 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-110/13)
2014/C 24/78
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Tymen og A. Blot)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at udelukke sagsøgeren fra listen over de ansøgere, der må deltage i uddannelsesprogrammet »certifikation« i 2013.
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse af 19. april 2013 (IA Nr. 13-2013) om at udelukke sagsøgeren fra listen over de ansøgere, der må deltage i uddannelsesprogrammet »certifikation« i 2013. |
— |
Om fornødent annullation af Kommissionens afgørelse af 30. juli 2013 om afslag på sagsøgerens klage. |
— |
Sagsøgeren tildeles en erstatning på 10 000 EUR. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |