MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

21.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/3

Samlingen i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 9.-10. december 2013

2013/C 376/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

ERINDRER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter; ligeledes skal Unionens indsats være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden; den skal også fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om folkesundhed og om nødvendigt støtte deres indsats og fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet,

ERINDRER OM, at Rådet i sine konklusioner om moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer, der blev vedtaget den 6. juni 2011, tilskyndede medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede en refleksionsproces i regi af Folkesundhedsgruppen på Højt Plan for at identificere, hvordan man kan investere effektivt i sundhed med det formål at opnå moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer,

3.	ERINDRER OM tilsagnet om at nå Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder samordningen af nationale tiltag gennem den årlige cyklus for samordning af de økonomiske politikker, det europæiske semester,

ERINDRER OM, at de udfordringer, mål og principper, der er opstillet i Kommissionens hvidbog »Sammen om sundhed: en strategi for EU«, som blev vedtaget af Kommissionen den 23. oktober 2007 og bekræftet i Rådets konklusioner af 5.-6. december 2007, fortsat er gyldige og bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målene,

ERINDRER OM Rådets konklusioner om social investering i vækst og samhørighed af 20.-21. juni 2013 (1), Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport i forbindelse med det europæiske semester af 28. februar 2013 (2) samt godkendelsen af rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse om socialpolitiske reformer med henblik på vækst og samhørighed i forbindelse med evalueringen af det europæiske semester 2013 for så vidt angår beskæftigelsen og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne af 15. oktober 2013 (3),

NOTERER SIG de fremskridt, der er gjort i refleksionsprocessen med hensyn til at lade sundhed indgå i andre politikker inden for rammerne af gennemførelsen af Europa 2020-strategien, indkredsning af emner for et eventuelt tættere samarbejde mellem medlemsstaterne, udveksling af bedste praksis og fremskridt hen imod et mere koordineret samarbejde på EU-plan for at støtte medlemsstater, hvor dette er nødvendigt, med at sikre, at deres sundhedssystemer opfylder fremtidige udfordringer,

BIFALDER det igangværende arbejde med refleksionsprocessen vedrørende de fem fastsatte mål:

—	sundhed skal vægtes tungere i forbindelse med Europa 2020-strategien og processen omkring det europæiske halvår,

—	identificering af succesfaktorer med henblik på effektiv brug af strukturfondene til sundhedsinvesteringer,

—	omkostningseffektiv anvendelse af medicin,

—	integrerede plejemodeller og bedre sygehusledelse,

—	måling og overvågning af, hvor effektive sundhedsinvesteringerne er,

TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

i løbet af de første tre europæiske semestre har sundhedsspørgsmål spillet en stadig større rolle, og nuancen i og konteksten for henvisningerne til en reform af sundhedssystemerne har udviklet sig med henblik på dels at sikre lige adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet og finansiering på grundlag af solidaritetsprincippet, dels at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer, hvilket nu udtrykkeligt indgår som et politisk mål i Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013,

befolkningens sundhed kan, udover at være af værdi som sådan, have en positiv indflydelse på de økonomiske resultater som f.eks. arbejdskraftudbud og produktivitet, menneskelig kapital og de samlede offentlige udgifter, og spiller derfor en central rolle med henblik på at nå Europa 2020-målene og i det europæiske semester

medlemsstaterne bør derfor tackle sociale og helbredsmæssige risici i løbet af borgernes liv og tage særligt hensyn til fordelene ved tidlig sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger samt pleje og sikre adgang for alle til sundhedstjenester af høj kvalitet og modernisere sundhedssystemerne for at forbedre deres omkostningseffektivitet, tilgængelighed og holdbarhed

d)	omkostningseffektive og effektive sundhedsudgifter er produktive og vækstfremmende udgifter, og sundhedsinvesteringer bør anerkendes som et bidrag til den økonomiske vækst og sociale samhørighed

medlemsstaterne står over for fælles udfordringer som følge af en aldrende befolkning, byrden af kroniske sygdomme, udfordringer i forbindelse med overførbare sygdomme, ændrede behov hos befolkningen, sundhedsmæssige uligheder, øgede forventninger fra patienternes side og stigende udgifter til sundhedspleje samt stadig færre ressourcer til rådighed for medlemsstaternes sundhedssystemer på grund af den aktuelle økonomiske situation

f)	den styrkede samordning af de økonomiske politikker kan gøre det nødvendigt at styrke koordineringen af sundhedsområdet på EU-plan under hensyntagen til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

g)	sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er nøglefaktorer for sundhedssystemernes langsigtede bæredygtighed og forøgelsen af antallet af sunde leveår

h)	politikudformnings- og beslutningsprocesser bør så vidt muligt være evidensbaserede og støttet af hensigtsmæssige sundhedsinformationssystemer

sundhedsinvesteringer, der bl.a. finansieres via struktur- og investeringsfonde, kan spille en vigtig rolle for bæredygtige sundhedssystemer, men det fulde potentiale for en bedre udnyttelse af struktur- og investeringsfondene til medlemsstaternes sundhedsinvesteringer i perioden 2014-2020 er dog endnu ikke nået

j)	integrerede plejemodeller betragtes som vigtige, fornyende og lovende metoder til at forbedre sundhedssystemernes kvalitet og effektivitet og dermed deres bæredygtighed

k)	EU's rolle i forbindelse med vurderingen af sundhedssystemernes resultater i samarbejde og samordning med andre internationale organisationer, navnlig OECD og WHO, kan intensiveres yderligere og samtidig tilpasses de eksisterende systemer

l)	medlemsstaterne bør sikre, at deres befolkninger har adgang til økonomisk overkommelige, fornyende, effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr og samtidig sikre sundhedssystemernes finansielle bæredygtighed,

UDTRYKKER TILFREDSHED MED:

a)	resultaterne af refleksionsprocessen i regi af Folkesundhedsgruppen på Højt Plan for at identificere, hvordan man kan investere effektivt i sundhed med det formål at opnå moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer

b)	resultaterne af refleksionsprocessen om innovative tilgange til kroniske sygdomme inden for folkesundheden og sundhedssystemerne

tilgangen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om investering i sundhed, der blev vedtaget som en del af Europa-Kommissionens meddelelse om social investering i vækst og samhørighed (den sociale investeringspakke), som blev vedtaget den 18. februar 2013 (4), i hvilken det understreges, at sundhed er en værdi i sig selv og en forudsætning for økonomisk vækst og social samhørighed

d)	de fremskridt, der er gjort med EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring med hensyn til gennemførelsen af dets strategiplan samt styrkelsen af regionalt samarbejde, der er iværksat på grundlag af udvælgelsen af referencesteder

den videre udbygning og konsolidering, idet der undgås dobbeltarbejde, af et sundhedsovervågnings- og informationssystem på EU-plan, der er baseret på EU's sundhedsindikatorer (ECHI) og eksisterende sundhedsovervågnings — og rapporteringssystemer, der er udviklet som følge af samarbejde mellem medlemsstaterne og modtager støtte fra programmer for fællesskabsaktioner på sundhedsområdet.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

a)	når det er hensigtsmæssigt, at vurdere de mulige konsekvenser af reformer af sundhedssystemerne under nationale reformprogrammer, herunder direkte og indirekte virkninger for sundheden, fattigdommen blandt befolkningen, beskæftigelsesgraden, produktiviteten og konkurrenceevnen

at sikre passende koordinering mellem de relevante rådssammensætninger (f.eks. EPSCO, økofin osv.), der beskæftiger sig med de forskellige aspekter af sundhed inden for rammerne af Europa 2020-strategien og det europæiske semester med henblik på at forbedre kvaliteten af den politiske dialog og at øge merværdien af drøftelser på EU-plan om sundhedspolitikker, der står over for udfordringer, der rækker ud over blot finanspolitisk holdbarhed

at fortsætte dialogen, der sigter mod at forbedre den effektive brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) til sundhedsinvesteringer og at udveksle god praksis vedrørende planlægning, gennemførelse, overvågning og problemløsning i perioden 2014-2020 på basis af resultaterne af refleksionsprocessen angående dette spørgsmål og især værktøjskassen til effektiv brug af ESIF til sundhedsinvesteringer

på frivillig basis at fastlægge og udvikle nationale politikker og programmer for integrerede former for pleje og justere den uensartede levering af sundheds- og socialtjenester ved

—	at prioritere integreret pleje i deres sundhedspolitikker og -programmer på nationalt, regionalt og lokalt plan

—	at støtte udviklingen af processer og værktøjer med særlig vægt på anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og finansielle instrumenter

—	at tilskynde sammenslutninger af sundhedsprofessionelle til at spille en aktiv rolle inden for integreret pleje

—	at fremme undervisning af sundhedsarbejdere i integreret pleje

—	at oplyse og sikre patienter større indflydelse gennem inddragelse af patientorganisationer i udviklingen af politikker og programmer om integreret pleje på alle relevante niveauer

—	at udvikle og fremme forskning og innovationer inden for integreret pleje

e)	at gøre brug af vurderingen af sundhedssystemernes resultater til beslutningstagning, ansvarlighed og gennemskuelighed

f)	at overveje udviklingen af et register over god praksis, der kan give eksempler på vellykket modernisering af sundheds- og plejesystemer og medvirke til at fremme de bedste løsninger under hensyntagen til det arbejde, der udføres af EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring

at anmode Folkesundhedsgruppen på Højt Plan om at

—	styre aktiviteterne i afsnit IV og V, der falder ind under dens kompetencer, idet der anvendes eksisterende fora, når det er hensigtsmæssigt

—	udarbejde og vedtage metoder til at styrke dens kompetencer.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL:

a)	fortsat at gøre sig overvejelser om en passende vægtning af sundhed i forbindelse med Europa 2020-strategien for at sikre, at dette strategiske spørgsmål også inkluderes i fremtidige aktiviteter i forbindelse med det europæiske semester, med forbehold af den forestående evaluering af denne proces

at sikre den nødvendige koordinering på nationalt plan og EU-plan, for at sundhedssektoren vægtes på passende vis i processen i forbindelse med det europæiske semester og strømline igangværende vurderinger af sundhedspleje på EU-plan, navnlig gennem styrket koordinering og samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik samt ved at undersøge og etablere en arbejdsrelation mellem Folkesundhedsgruppen på Højt Plan og Udvalget for Social Beskyttelse

at fortsætte overvågningen med henblik på optagelse af sundhedsspørgsmålet i processen i forbindelse med det europæiske semester, ligeledes ved at udveksle oplysninger med medlemsstaterne om udviklingen på nationalt plan, og omsætte konceptet »adgang til pleje af god kvalitet« til operationelle vurderingskriterier, bl.a. med henblik på tematiske oversigter vedrørende sundhedssystemer

på frivillig basis fortsat at overveje aspekter, der kan have en indvirkning på udbud, tilgængelighed, priser, omkostninger, patientsikkerhed samt innovation i forbindelse med lægemidler og medicinsk udstyr og, når det er relevant, på systemer, der letter adgangen, samtidig med at medlemsstaternes kompetenceområder respekteres

at dele viden, erfaring og bedste praksis med hensyn til:

—	integrerede plejeprogrammer, -strukturer og -politikker, herunder indberetnings- og læringssystemer, med henblik på at behandle omkostningsspørgsmålet,

—	effektiviteten af integrerede plejeinterventioner og -løsninger i sundhedsmiljøet og evaluering af, hvorvidt de kan overføres

at forbedre koordineringen af vurdering en af sundhedssystemernes resultater på EU-plan ved:

—	at strømline debatten om den teoretiske ramme for vurdering af sundhedssystemernes resultater og udpege nyttige metoder og redskaber for at støtte beslutningstagerne i deres beslutningsproces

—	at definere kriterier for udvælgelse af prioriterede områder for vurdering af sundhedssystemernes resultater på EU-plan og forbedre udbuddet og kvaliteten af relevante data og oplysninger

at samarbejde med henblik på at etablere et bæredygtigt og integreret sundhedsinformationssystem på EU-plan, der bygger på det, der allerede er opnået ved hjælp af forskellige grupper og projekter, f.eks. projekter vedrørende EU's sundhedsindikatorer (ECHI) og overvågning af EU's sundhedsindikatorer (ECHIM), og navnlig at undersøge potentialet ved et redskab som f.eks. et samlet europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur inden for sundhedsinformation

at forbedre koordineringen på EU-plan og udvikle en konkret EU-indsats for at mindske byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, herunder ved at fastslå og formidle god praksis ved hjælp af den fælles indsats vedrørende kroniske sygdomme og fremme af sund aldring gennem hele livet, fremme moderne og effektiv tidlig forebyggelse og forvaltning af kroniske sygdomme samt investeringer i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, behandle multimorbiditet ved at tilpasse forskningsdagsordenen til de folkesundhedsmæssige behov, anvende indsigt fra adfærdsvidenskaber og andre discipliner, tilpasse dem til andre internationale processer og samarbejde med internationale organisationer

i)	at samarbejde med henblik på at evaluere EU-initiativer relateret til patientindflydelse og fremsætte idéer til politiktiltag, der sigter mod at skabe fordelagtige vilkår og udvikle retningslinger for patientindflydelse,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

a)	at støtte udveksling af bedste praksis og gensidig læring blandt medlemsstaterne vedrørende effektiv og større anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til sundhedsinvesteringer

b)	at støtte projekter vedrørende integreret pleje med særlig vægt på patientindflydelse og forvaltning og forebyggelse af kroniske sygdomme

c)	at støtte medlemsstaterne ved anvendelsen af vurderingen af sundhedssystemernes resultater

d)	at forelægge evalueringen af konceptet og tilgangen under EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring i første halvår af 2014 og rapportere to gange årligt om status i EU's innovationspartnerskab vedrørende aktiv og sund aldring, de hidtidige fremskridt og de næste skridt.

(1) 11487/13.

(2) 6936/13.

(3) 13958/1/REV1.

(4) 6380/13 ADD 7.

21.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/7

UDKAST TIL STRATEGIEN FOR EUROPÆISK E-JUSTICE 2014-2018

2013/C 376/06

I. INDLEDNING

Vedtagelsen af den flerårige europæiske e-justicehandlingsplan 2009-2013 var et yderligere skridt i udviklingen af e-justice. Dematerialiseringen af de retslige procedurer og anvendelsen af elektroniske midler i kommunikationen mellem alle, der deltager i de juridiske aktiviteter, er blevet et vigtigt element i et effektivt fungerende retsvæsen i medlemsstaterne. Medlemsstaterne og EU-institutionerne deler en vilje til at fortsætte opbygningen af det europæiske e-justice-system.

Formålet med europæisk e-justice er at anvende og udvikle informations- og kommunikationsteknologier til gavn for medlemsstaternes retssystemer, navnlig i grænseoverskridende situationer, så borgere, erhvervsliv og praktiserende jurister kan få større adgang til retslig prøvelse og retslige oplysninger, samt at fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes retslige myndigheder. Det skal styrke selve retssystemets effektivitet og samtidig respektere retssystemernes uafhængighed og forskelligartethed i medlemsstaterne samt de grundlæggende rettigheder.

Europæisk e-justice skal især fortsat udvikles som en direkte tjeneste til de europæiske borgere, som vil få gavn af dets merværdi, herunder via e-justiceportalen. Det bør sikres, at brugerne af det europæiske e-justicesystem, herunder borgerne, hurtigt og konkret kan drage fordel af europæisk e-justices redskaber.

De resultater, der allerede er opnået, og de begrænsninger, man er stødt på, samt de mål, der er planlagt på længere sigt, kræver et omfattende europæisk e-justicesystem for at fremme engagement og deltagelse på strategisk niveau. Den nye strategi for europæisk e-justice 2014-2018 har til formål et bygge på det arbejde, der allerede er udført.

II. BAGGRUND FOR UDVIKLINGEN AF E-JUSTICE PÅ EUROPÆISK NIVEAU

1. Baggrund

5.	RIA-Rådet besluttede i juni 2007 at indlede drøftelser med det formål på europæisk plan at udvikle anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige område, især ved oprettelsen af en europæisk portal for at lette adgangen til domstolene i grænseoverskridende situationer.

Foranlediget af Rådet fremlagde Kommissionen sin meddelelse »På vej mod en EU-strategi for e-justice« i juni 2008 (1) med henblik på at fremme udviklingen af e-justiceredskaber på EU-plan i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Målet var at skabe synergivirkninger mellem bestræbelserne på EU-plan og nationalt plan på e-justiceområdet og give stordriftsfordele på EU-plan.

Det Europæiske Råd hilste på mødet den 19-20. juni 2008 et initiativ velkommen, der tager sigte på »gradvis etablering af en ensartet e-justiceportal for EU inden udgangen af 2009«. Sigtet med denne portal skal være at stille ét enkelt, flersproget og brugervenligt adgangspunkt (»kvikskranke«) til rådighed for hele det europæiske e-justicesystem, dvs. for de europæiske og nationale informationswebsteder og/eller tjenester.

8.	Den første flerårige europæiske e-justicehandlingsplan (2009-2013), som blev udarbejdet i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet, blev vedtaget af RIA-Rådet i november 2008.

I forbindelse med vedtagelsen af den første handlingsplan godkendte Rådet oprettelsen af en ny arbejdsstruktur. Rådets Gruppe vedrørende E-lovgivning har siden da udført et betydeligt arbejde for at levere på det mandat, Rådet havde tildelt den. Målsætningerne i den første handlingsplan er generelt blevet nået, og det tilknyttede arbejde fortsætter.

10.

Europa-Parlamentet har udvist interesse for det arbejde, der er blevet udført i forbindelse med e-justice. Den 18. december 2008 vedtog det en beslutning om e-justice (2), hvori det bl.a. fastslog, at der bør udarbejdes passende mekanismer med henblik på at sikre, at al fremtidig lovgivning udformes således, at den kan anvendes i forbindelse med online-applikationer. Det vedtog også en beslutning om e-justice på sin plenarforsamling den 22. oktober 2013 (3), hvori det opfordrede til brug af elektroniske applikationer, elektroniske dokumenter og videokonferencer og øget sammenkobling af retslige og administrative registre for yderligere at reducere omkostningerne i forbindelse med retssager og lignende procedurer.

2. Hovedresultater

11.

E-justiceportalen, som huses og drives af Kommissionen i overenstemmelse med Rådets retningslinjer, blev iværksat den 16. juli 2010. Medlemsstaternes og Kommissionens udvikling af dette websted har siden da løbende gjort fremskridt i form af nye funktioner (f.eks. dynamiske elektroniske formularer) og regelmæssige tilføjelser af nyt indhold. Den europæiske e-justiceportal skal tjene som en »kvikskranke« for EU's borgere og jurister, hvor de kan indhente oplysninger på deres eget sprog om EU-procedurer og nationale procedurer og retssystemets funktionsmåde.

12.

Forskellige medlemsstater har allerede udviklet og deltaget i en række pilotprojekter i forbindelse med e-justice, f.eks. med henblik på en sammenkobling af medlemsstaternes insolvensregistre og gennemførelse af en betydelig teknisk udvikling. En infrastruktur for europæisk e-justice er under gradvis udvikling. Et vigtigt element udgøres af den tekniske og organisatoriske infrastruktur for sikker udveksling af retslige data mellem retsvæsen, statslige organisationer, jurister, borgere og erhvervsliv inden for rammerne af e-CODEX-projektet.

13.

Et stort antal medlemsstater har indført videokonferencesystemer til at fremskynde retsprocedurerne ved at gøre det lettere at afhøre vidner eller parterne. Arbejdet med at indarbejde Det Europæiske Strafferetlige Netværks websteder i på det civil- og handelsretlige område og det retlige atlas' websteder er i gang. Rådet har også vedtaget en afgørelse om indgåelse af et strafferetligt samarbejde med Det Europæiske Strafferetlige Netværk.

14.	Resultaterne af det nylige spørgeskema om e-justice (4) viser, at der siden vedtagelsen af den første flerårige europæiske e-justicehandlingsplan er sket en betydelig udvikling på området i medlemsstaterne. Strategien om europæisk e-justice 2014-2018 vil bygge på denne succes.

15.

Inden for e-lovgivning er der blevet udviklet vigtige byggesten for at gøre retslige kilder tilgængelige og semantisk interoperable. I 2009 vedtog Rådet konklusioner om den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI) for at gøre det lettere at finde og fremme entydige citater fra retsafgørelser truffet af europæiske eller nationale domstole. Flere medlemsstater har allerede gennemført ECLI. Kommissionen og flere medlemsstater er i færd med at forberede indførelsen af den europæiske ECLI-søgebrugerflade på e-justiceportalen i første kvartal af 2014. EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er også i færd med at forberede indførelsen af ECLI.

16.

I 2011 vedtog Rådet konklusioner om den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI), som indfører en frivillig standard til identifikation, mærkning og elektronisk angivelse af citater fra europæiske og nationale retsforskrifter. Standarden er blevet tilpasset med henblik på anvendelse i EUR-lex og er ved at blive indført af flere medlemsstater.

3. Sammenhæng med e-forvaltningsrammen

17.

Europæisk e-justice bør tilstræbe yderligere overensstemmelse med de generelle rammer for e-forvaltning, som der er redegjort specifikt for i Kommissionens meddelelse (KOM (2010) 744 endelig) om indførelse af den europæiske interoperabilitetsstrategi og den europæiske interoperabilitetsramme. Det fremgår klart af disse dokumenter, at udvidet interoperabilitet på retsligt, organisatorisk, semantisk og teknisk niveau, som fører til skabelsen af et bæredygtigt økosystem, er afgørende for at maksimere informations- og kommunikationsteknologiernes sociale og økonomiske potentiale. Det europæiske e-justicesystem skal udvikles i overensstemmelse med principperne om retsvæsenets uafhængighed og magtadskillelse.

III. GENERELLE PRINCIPPER

18.	Arbejdet i forbindelse med europæisk e-justice er baseret på følgende principper:

a) Frivillighed

19.	Frivillig deltagelse i europæiske e-justiceprojekter afgøres af den enkelte medlemsstat, bortset fra de tilfælde, hvor der er vedtaget en EU-retsforskrift, der indeholder et krav om gennemførelse af et specifikt projekt i forbindelse med det europæiske e-justicesystem.

b) Decentralisering

20.

Det europæiske e-justicebegreb er baseret på princippet om et decentraliseret system på europæisk plan, der sammenkobler de forskellige uafhængige og interoperable nationale systemer i medlemsstaterne. Ifølge dette overordnede princip om decentralisering påhviler det den enkelte medlemsstat at sikre den tekniske gennemførelse og forvaltning af de nationale e-justicesystemer, der er nødvendige for at fremme sammenkoblingen af medlemsstaternes systemer.

21.	Der er imidlertid behov for en vis grad af centralisering på EU-plan. Centralisering kan også forudses i visse specifikke situationer, f.eks. hvis dette er en mere omkostningseffektiv løsning, eller hvis der er vedtaget en retsforskrift.

c) Interoperabilitet

22.

Interoperabilitet, som muliggør sammenkobling af medlemsstaternes systemer og anvendelse af centraliserede løsninger, når dette er nødvendigt, er et afgørende element i decentrale systemer. Der bør sørges for kompatibilitet mellem de forskellige tekniske, organisatoriske, retslige og semantiske aspekter, der er udvalgt til retslige anvendelser, og samtidig sikres størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne.

d) Europæisk dimension

23.	Strategien for europæisk e-justice skal omfatte projekter med en europæisk dimension inden for civilret, strafferet og forvaltningsret.

24.

Projekter udviklet under europæisk e-justice, navnlig alle projekter, der skal indgå i portalen, skal potentielt kunne inddrage alle EU's medlemsstater, og alle medlemsstater bør tilskyndes til at deltage i alle projekter for at sikre deres langsigtede bæredygtighed og omkostningseffektivitet. Alle projekter skal potentielt kunne give borgerne, erhvervslivet og/eller retsvæsenet en direkte og praktisk fordel.

25.	Udviklingen af det europæiske e-justicesystem skal også tage højde for nationale projekter med en europæisk merværdi.

IV. MÅLENE MED EUROPÆISK E-JUSTICE

a) Adgang til oplysninger på det retlige område

26.	Målet er at forbedre adgangen til oplysninger på det retlige område i Den Europæiske Union. E-justiceportalen er et vigtigt led i opfyldelsen af dette mål.

b) Adgang til retlig prøvelse og udenretslige procedurer i grænseoverskridende situationer

27.	Europæisk e-justice bør have som mål at forbedre adgangen til retlig prøvelse og fremme brugen af udenretslige procedurer ved hjælp af elektronisk kommunikation i grænseoverskridende situationer.

28.	Det er derfor nødvendigt at fortsætte det arbejde, der allerede er indledt på nationalt plan i en række medlemsstater, og skabe betingelserne for interaktive, grænseoverskridende retslige tjenester på europæisk plan.

29.	Dematerialiseringen af retslige og udenretslige procedurer bør videreføres i overensstemmelse med princippet om medlemsstaternes frivillige tiltag.

c) Kommunikation mellem retslige myndigheder

30.	Forenkling af og tilskyndelse til elektronisk kommunikation mellem medlemsstaternes retslige myndigheder er af særlig stor betydning (f.eks. ved videokonferencer eller sikker elektronisk dataudveksling).

31.	Medlemsstaternes retslige myndigheder bør gives sikker adgang til de forskellige funktioner, der er forbeholdt dem. De bør have differentierede adgangsrettigheder, og der bør anvendes en ensartet eller interoperabel autentifikationsmetode.

V. GENNEMFØRELSE AF STRATEGIEN

1. Europæisk e-justiceportal

32.	Den europæiske e-justiceportal skal fortsat udvikles som en kvikskranke. Det udelukker ikke andre kommunikationsmidler (f.eks. via netværk-til-netværk-transmission).

33.	På e-justiceportalen skal borgerne, erhvervslivet og praktiserende jurister kunne finde oplysninger om lovgivningen i EU og dets medlemsstater. Portalen bør også være et middel til at give adgang til andre relevante oplysninger på det retlige område på nationalt, europæisk og internationalt plan.

2. Interoperabilitet

34.

Der bør sikres organisatorisk, retslig, teknisk og semantisk interoperabilitet. I dette øjemed bør der udvikles tekniske løsninger til europæisk e-justice med henblik på sikker udveksling af oplysninger mellem retsvæsen, nationale forvaltninger, jurister, borgere og erhvervsliv. Der bør tages højde for tilgængelige åbne tekniske standarder og allerede udviklede løsninger (f.eks. projekter som e-Codex), inden nye udvikles. Medlemsstaterne bør også spille en aktiv rolle i udviklingen af disse løsninger og beslutningerne herom.

3. Lovgivningsmæssige aspekter

35.

I lovgivningsprocessen bør der tages hensyn til behovet for at sikre en konsekvent brug af moderne informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med gennemførelsen af ny EU-lovgivning på det retlige område, herunder ændringer og omarbejdning af eksisterende lovgivning. Oplysninger, der skal overføres, skal kun beskrives efter deres indhold og ikke efter en eventuel visuel fremstilling. Midlerne til overførsel af data eller dokumenter skal beskrives på en funktionel, teknologineutral måde.

4. Det europæiske retssemantiske websted

36.	Udvekslingen af retslige oplysninger på tværs af grænserne og navnlig af oplysninger vedrørende EU-lovgivning eller national lovgivning, retspraksis og juridiske begreber hæmmes af manglen på effektive midler til at dele denne type af data.

37.

Forskellige projekter kan tage fat på dette spørgsmål og øge udvekslingen af retslige data og deres semantiske interoperabilitet i og uden for Europa. Arbejdet med at udvikle det europæiske retssemantiske websted, hvis formål er at forbedre adgangen til og bearbejdligheden af retslige oplysninger ved at gøre identifikationen af retslige data og deres semantik interoperable, bør fortsætte på frivilligt grundlag.

5. Sammenkobling af registre

38.	Sammenkoblingen af nationale registre, som indeholder oplysninger af relevans for retsområdet, bør fremmes. De fornødne tekniske og retslige forudsætninger bør sikres for at muliggøre sådanne sammenkoblinger.

39.	Foranstaltninger på dette område bør være fokuseret på sammenkoblingen af registre, som er af interesse for borgerne, erhvervslivet, de praktiserende jurister og retsvæsenet.

6. Netværk

40.

E-justicesystemet kan skabe forudsætningerne for at øge de forskellige eksisterende retlige netværks funktionsdygtighed i EU, f.eks. det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område og det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område. Med dette for øje bør mulighederne i det europæiske e-justicesystem og e-justiceportalen undersøges nærmere i samråd med de relevante myndigheder.

7. Samarbejde med praktiserende jurister og andre brugere af europæisk e-justice

41.

Gennemførelsen af den europæiske strategi for e-justice nødvendiggør inddragelse af retsvæsenet og andre relevante praktiserende jurister i medlemsstaterne. Disse praktiserende jurister bør derfor deltage i drøftelser og projekter vedrørende e-justice, så det sikres, at de løsninger, som udvikles, tilgodeser de faktiske behov hos hver målgruppe.

42.

Det er derfor afgørende, at repræsentanterne for retsvæsenet i medlemsstaterne har mulighed for at bidrage til arbejdet med europæisk e-justice, navnlig vedrørende de løsninger, der skal findes med hensyn til europæisk e-justice, således at der kan tages hensyn til deres synspunkter og brugernes behov.

43.	Desuden er det at foretrække, at andre praktiserende jurister, f.eks. advokater, notarer, stævningsmænd og andre, inddrages i fremtidige drøftelser om europæisk e-justice, så det sikres, at de løsninger, der udvikles, tilgodeser deres reelle behov.

44.	Det er i denne forbindelse, at en samarbejdsmekanisme med sådanne praktiserende jurister bør indføres for at sikre, at der tages hensyn til spørgsmål af gensidig interesse i forbindelse med strategien for europæisk e-justice.

45.	Det bør også lægges vægt på at indsamle synspunkter og tilbagemeldinger fra repræsentanterne for den brede offentlighed, herunder portalbrugere, samt erhvervslivets aktører.

8. Oversættelse

46.

Ønsket om at give borgerne i Europa let adgang til det europæiske e-justicesystem indebærer, at der må overvejes solide og omkostningseffektive langsigtede foranstaltninger for oversættelse. E-justiceportalen bør tilbyde pålidelige oversættelser af sit indhold på alle Den Europæiske Unions officielle sprog.

9. Regler og rettigheder inden for e-justice

47.

Den fremtidige udvikling i forbindelse med europæisk e-justice vil medføre nye udfordringer for beskyttelsen af personoplysninger. Det kan forudses, at omfanget af dataindsamlingen og datadelingen vil øge med gennemførelsen af den fremtidige strategi for europæisk e-justice. Beskyttelsen af personoplysninger spiller derfor en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det fremtidige arbejde med e-justice skal tage hensyn til reglerne for beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til behandlingen af personoplysninger og reglerne om personoplysningers fri bevægelighed.

48.

Der bør i fornødent omfang udformes regler om ejerskab til oplysningerne for at fastlægge ansvaret med hensyn til indholdet af de data, der offentliggøres i e-justiceportalen. I princippet er den enkelte indholdsleverandør udelukkende ansvarlig for sit arbejde og skal overholde de intellektuelle ejendomsrettigheder og alle øvrige gældende lovkrav.

49.	Der bør udarbejdes tilsvarende regler for brugen af elektroniske funktioner, der muliggør udveksling af oplysninger, herunder udveksling af personoplysninger, mellem medlemsstaternes retslige myndigheder og for elektronisk forelæggelse af dokumenter til brug for retssager.

50.

Navnlig i den henseende opfordres Kommissionen til at blive ved med at undersøge, om der er behov for at vedtage et forslag til retsakt på e-justiceområdet. Denne retsakt bør fastlægge den overordnede retlige ramme og midlerne til gennemførelse af en konkret strategi for e-justice på europæisk niveau.

10. Promovering

51.	Ved gennemførelsen af strategien for europæisk e-justice bør der lægges vægt på at promovere de tilgængelige funktioner blandt brugerne af de europæiske e-justicesystemer.

11. Finansiering

52.

Udviklingen af europæisk e-justice kræver betydelige finansielle midler. Det er derfor vigtigt at tilvejebringe passende finansiering på EU-plan, navnlig for:

at tilskynde til oprettelse af e-justicesystemer på nationalt plan og dermed lette indførelsen af europæisk e-justice, som vil blive gennemført i lyset af denne strategi, herunder foranstaltninger som dem, der omhandles i punkt 30, og sammenkoblingen af nationale registre, og det er også vigtigt at sikre, at resultaterne fra projekter som f.eks. e-CODEX og e-SENS er bæredygtige

b)	at gøre det muligt at gennemføre projekter på europæisk plan, herunder drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den europæiske e-justiceportal

c)	at sikre, at e-justiceportalen fortsat kan tilbydes på alle Unionens officielle sprog.

53.

EU-finansiering af arbejdet på e-justiceområdet (både på nationalt plan og på EU-plan), herunder de konkrete projekter, der skal defineres og gennemføres under den fremtidige handlingsplan, skal garanteres af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og navnlig finansieringsrammen for e-justiceprogrammet 2014-2020.

54.	E-justiceprojekter som defineret i denne strategi og den dertil knyttede handlingsplan kan også finansieres over andre eksisterende EU-programmer, forudsat at de opfylder de kriterier, der er fastsat i disse programmer (5).

12. Eksterne Forbindelser

55.	Unionen og dens medlemsstater bør, hvis det er muligt, udvikle et samarbejde med tredjelande om e-justice.

56.	Denne samarbejdsmulighed skal gennemføres, idet de institutionelle regler på EU-plan overholdes.

13. Den flerårige e-justicehandlingsplan 2014-2018

57.

En flerårig handlingsplan bør vedtages i første halvår af 2014 til gennemførelse af denne strategi og skal fungere som en praktisk vejledning for opfølgningen heraf. Handlingsplanen bør indeholde en liste over de planlagte projekter i den pågældende periode med en klar angivelse af interesserede deltagere, foranstaltninger til praktisk gennemførelse heraf samt en vejledende tidsplan, som muliggør en konkret opfølgning af handlingsplanen i Gruppen vedrørende E-lovgivning (e-justice) og eventuelt af relevante interessenter. Der vil i den nye handlingsplan blive taget hensyn til og eventuelt fulgt op på resultaterne fra den tidligere flerårige handlingsplan vedrørende e-justice og den dertil knyttede køreplan.

58.	Gruppen vil udarbejde handlingsplanen i samråd med Kommissionen og vil i mindst fald én gang pr. halvår overvåge dens gennemførelse, som bør tilpasses, hvis den igangværende udvikling nødvendiggør dette.

59.	Om nødvendigt kan uformelle grupper i medlemsstaterne, som deltager i specifikke projekter, mødes for at gøre fremskridt på disse arbejdsområder. Resultaterne fra disse møder bør forelægges Gruppen vedrørende E-lovgivning (e-justice).

(1) KOM(2008) 329 endelig.

(2) (2008/2125(INI)).

(3) (2013/2852 (RSP)).

(4) Jf. 15690/1/12 REV 1 EJUSTICE 73 JURINFO 46 JUSTCIV 331 COPEN 244 CONSOM 139 DRS 126 DROIPEN 159.

(5) Kommissionen anmodes om at forelægge en oversigt over alle de potentielle finansieringsmekanismer, der er til rådighed for projekter på EU-plan og nationalt, og som kan anvendes til at finansiere e-justice.

21.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/12

Euroens vekselkurs (1)

20. december 2013

2013/C 376/07

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3655
JPY	japanske yen	142,66
DKK	danske kroner	7,4607
GBP	pund sterling	0,83480
SEK	svenske kroner	8,9905
CHF	schweiziske franc	1,2263
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,4160
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,660
HUF	ungarske forint	298,83
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7022
PLN	polske zloty	4,1653
RON	rumænske leu	4,4780
TRY	tyrkiske lira	2,8583
AUD	australske dollar	1,5405
CAD	canadiske dollar	1,4600
HKD	hongkongske dollar	10,5890
NZD	newzealandske dollar	1,6725
SGD	singaporeanske dollar	1,7310
KRW	sydkoreanske won	1 450,05
ZAR	sydafrikanske rand	14,2900
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,2889
HRK	kroatiske kuna	7,6388
IDR	indonesiske rupiah	16 651,42
MYR	malaysiske ringgit	4,4898
PHP	filippinske pesos	60,830
RUB	russiske rubler	45,0800
THB	thailandske bath	44,515
BRL	brasilianske real	3,2489
MXN	mexicanske pesos	17,8300
INR	indiske rupee	84,7160

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

21.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/16

Tilladte transportordninger i medlemsstaterne i euroområdet

Artikel 13, stk. 5

Forordning (EU) nr. 1214/2011

2013/C 376/14

UDVALGET FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSPORT AF EUROKONTANTER

For så vidt angår transport af pengesedler skal medlemsstaterne i euroområdet give tilladelse til mindst en af de transportordninger, der er omhandlet i forordningens artikel 14, 15, 16, 17 og 18.

For så vidt angår transport af mønter skal medlemsstaterne i euroområdet give tilladelse til mindst en af de transportordninger, der er omhandlet i forordningens artikel 19 og 20.

Medlemsstaterne i euroområdet skal bekræfte, at de tilladte transportordninger svarer til de transportordninger, der er tilladt for indenlandske pengetransporter.

Land

Tilladte ordninger for transport af pengesedler

Tilladte ordninger for transport af mønter

Bekræftelse af, at ordningerne svarer til ordningerne for indenlandske pengetransporter

Artikel 14-18

Artikel 19-20

Artikel 16 og artikel 18

Belgien har besluttet, at forpligtelsen i forordningens artikel 13, stk. 4, skal finde anvendelse.

Forordningens artikel 20

Ordningerne i forordningens artikel 16, 18 og 20 svarer til de tilladte ordninger for transport af kontanter i Belgien.

Forpligtelsen i artikel 13, stk. 4, anvendes i henhold til den belgiske forordning vedrørende national transport.

Artikel 17

Artikel 19

a)	For så vidt angår transport af pengesedler skal der i overensstemmelse med EU-forordningen gives tilladelse til mindst en af ordningerne i artikel 14-18. Den tilladte ordning i overensstemmelse med den nationale lovgivning er den, der er omhandlet i EU-forordningens artikel 17.

b)	For så vidt angår mønter, er den tilladte ordning i overensstemmelse med den nationale lovgivning, ordningen i EU-forordningens artikel 20.

Artikel 17

Artikel 20

Mønter og papir til fremstilling af pengesedler skal transporteres:

enten i et pansret køretøj med en bemanding på mindst tre (inklusive føreren) i henhold til artikel 4

(Artikel 4:

I —

Pansrede køretøjer skal være udstyret, så medarbejderne og de kontanter, smykker eller ædelmetaller, der transporteres, er i sikkerhed.

Som minimum skal de være udstyret med:

et kommunikations- og alarmsystem tilsluttet pengetransportvirksomhedens alarmcentral. Med henblik på godkendelse af pansrede pengetransportkøretøjer fra andre medlemsstater eller parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde accepteres rapporter og attester, hvis de er udarbejdet af et godkendt eller certificeret organ i den pågældende stat og garanterer, at de pansrede køretøjer opfylder de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser, der sikrer et beskyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i denne anordning og den bekendtgørelse, som er omhandlet i det foregående afsnit

2)	et sporingssystem, der gør det muligt for en virksomhed på et hvilket som helst tidspunkt at tjekke, hvor køretøjet befinder sig

3)	mindst én skudsikker vest og én gasmaske per medarbejder og eventuelt per øvrige person, der med lovligt ærinde befinder sig i køretøjet.

II. —

Typen af køretøj, pansrede vægge og vinduer samt karakteristika ved andre komponenter, der øger pansrede køretøjers sikkerhed, kræver forudgående tilladelse fra indenrigsministeriet på grundlag af minimumsstandarder, særlig for modstandsevne, der fastsættes af ministeren i en bekendtgørelse, hvori det også fastlægges, hvad ansøgningen om godkendelse skal indeholde.

Enhver væsentlig ændring af produktionsforholdene for køretøjerne eller produktionsforholdene for eller installationen af de pansrede komponenter, vinduer eller andre komponenter, der er omhandlet i det foregående afsnit, kræver selvstændig godkendelse.

Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis materialerne i denne artikels nr. II ikke længere er tilstrækkelige til at sikre sikkerheden for medarbejderne eller de midler, der transporteres.)

eller, i henhold artikel 4, i et pansret køretøj, der er udstyret med anordninger, der sikrer, at de transporterede kontanter kan gøres ubrugelige, på de betingelser der er fastsat i artikel 8, stk. 1.

(I artikel 8, stk. 1, er det fastlagt, hvilke krav anordninger, der kan gøre værdigenstande ubrugelige, skal opfylde)

Hvis køretøjerne er udstyret med mindst en af de anordninger, der er omhandlet i det foregående afsnit, for hvert af de steder, hvor kontanterne skal afleveres eller afhentes, skal der mindst være to medarbejdere (inklusive føreren) til stede i køretøjets kabine. Bestemmelserne i punkt II i artikel 4 kan i så fald finde anvendelse på køretøjets kabine alene.

Hvis køretøjerne er udstyret med færre anordninger end antallet af steder, hvor kontanter skal afleveres eller afhentes, skal der mindst være tre medarbejdere (inklusive føreren) til stede i køretøjets kabine.

eller i et motorkøretøj uden særlige kendetegn med mindst to medarbejdere (inklusive føreren) i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 og 8, forudsat at kontanterne er placeret i anordninger, der kan gøre dem ubrugelige, og at der er mindst lige så mange anordninger som antallet af steder, hvor kontanterne skal afleveres eller afhentes, eller at anordningerne er udstyret med et sporingssystem, som kun kan åbnes på et sikkert sted eller i et sikkert område.

For at kunne betjene kontantautomater i visse risikoområder skal kontanterne dog transporteres i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1, og kontantautomaterne skal genopfyldes af en af medarbejderne.

(II	vedrører smykker og ædelmetaller)

III.

Mønter og investeringsguld, jf. artikel 298o A i skatte- og afgiftsloven, skal transporteres i pansrede køretøjer med en bemanding på mindst tre (inklusive føreren) i henhold til artikel 4.

Uanset det foregående afsnit skal den franske centralbanks møntforsendelser i 1- og 2-euromønter ved en værdi af 115 000 EUR og derover transporteres:

1)	i pansrede køretøjer, som ikke bærer pengetransportvirksomhedens navn, og som har en besætning på mindst to bevæbnede og uniformerede vagter (inklusive føreren), på de betingelser, der er fastsat i artikel 8, første, andet og tredje afsnit

eller, hvis den samlede transportvolumen ikke overstiger 500 000 EUR, og forudsat at de steder, hvor kontanterne på den franske centralbanks, pengetransportvirksomhedens, det franske politis eller gendarmeris ansvar skal afleveres eller afhentes, er sikre steder, i semi-pansrede køretøjer, som ikke bærer pengetransportvirksomhedens navn, og som er bemandet af mindst to bevæbnede og uniformerede vagter (inklusive føreren), på de betingelser, der er fastsat i artikel 8, første, andet og tredje afsnit.

(Artikel 8: alle motorkøretøjer uden særlige kendetegn, som anvendes til transport af kontanter, som placeres i de anordninger, der er omtalt i artikel 2, nr. I, stk. 3, eller som anvendes til transport af smykker eller ædelmetaller, skal som minimum være udstyret med:

1)	et kommunikations- og alarmsystem tilsluttet alarmcentralen for den pengetransportvirksomhed, der har ansvaret for transporten af kontanterne

2)	et sporingssystem, der gør det muligt for pengetransportvirksomheden til enhver tid at tjekke, hvor køretøjet befinder sig).

Bekræftelse:

Noter: Artikel 2 er forenelig med EU-forordningens artikel 14, 16 og 17.

National lovgivning, der skal ændres:

Med henblik på foreneligheden af artikel 2 med EU-forordningens artikel 19 og 20.

Artikel 15, 16, 17 og 18

(i forbindelse med bestemmelserne i bekendtgørelse 269/2010)

Artikel 19 og 20

(i forbindelse med bestemmelserne i bekendtgørelse 269/2010)

Artikel 16 og 17

(forudsat forslag til lov 6400 og det hertil hørende dekret vedtages som foreslået af regeringen)

Artikel 20

(forudsat forslag til lov 6400 og det hertil hørende dekret vedtages som foreslået af regeringen)

Artikel 17 og 18

Artikel 20

Artikel 17 og 18

Artikel 20

De i artiklerne omhandlede ordninger svarer delvist til de gældende nationale krav til transport af værdigenstande i Portugal. Betingelsen med hensyn til det transporterede beløb er dog 10 000 EUR og derover (bekendtgørelse nr. 247 af 27. marts 2008 (»Portaria«), ændret ved bekendtgørelse nr. 840/2009 af 3. august 2009, der er i kraft indtil offentliggørelsen af bekendtgørelsen i henhold til artikel 34, stk. 3, i lov nr. 34/2013 af 16. maj 2013).

National transport i ikke-pansrede køretøjer er tilladt for værdigenstande under 10 000 EUR.

Godkendt uniformering og erhvervskort er obligatorisk (artikel 29 i lov nr. 34/2013 af 16. maj 2013)

Alle de betingelser, der er fastsat i forordningens artikel 14-18, finder anvendelse i slovakisk ret i henhold til lov nr. 473/2005 sml. af 23. september 2005 om tjenester i den private sikkerhedssektor og om ændring af visse love (også kaldet loven om privat sikkerhed)

Alle de betingelser, der er fastsat i forordningens artikel 19-20, finder anvendelse i slovakisk ret i henhold til lov nr. 473/2005 sml. af 23. september 2005 om tjenester i den private sikkerhedssektor og om ændring af visse love (også kaldet loven om privat sikkerhed)

Delvis overholdelse og differentiering finder anvendelse på det store antal sikkerhedsmedarbejdere og de køretøjer, de anvender. Det afgørende krav er beløbet 1 660 000 EUR

Artikel 17 og 18 eller nationale regler i regler om transport og beskyttelse af kontanter og andre værdigenstande (slovensk statstidende nr. 96/05, 16/08, 81/08, 86/09 og 17/11), artikel 16-20.

Artikel 16 (transport af beskyttede leverancer af klasse 1, hvis modværdi ikke overstiger 30 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 1 skal udføres af to bevæbnede sikkerhedsvagter.

Transporten skal udføres i et specialbygget køretøj med følgende udstyr:

—	passagerkabine og varerum er fysisk adskilt af en fastmonteret og solid skillevæg, som gør det muligt at opbevare den beskyttede leverance i varerummet adskilt fra passagerkabinen

—	varerum uden glas

—	indbygget boks af stålplader i varerummet, således at leverancen kan placeres i varerummet gennem en sprække eller åbning i passagerkabinen

—	alarm, der udløses ved indtrængen

—	motorspærre, der forhindrer, at køretøjet fjernes

—	kommunikations- og overvågningssystem

Uanset foregående stykkes tredje led kan transport af en beskyttet leverance udføres, hvis leverancen er teknisk sikret ved at opbevares i en specialfremstillet mappe, taske eller kassette, som er mærket separat og fremstillet på en sådan måde, at tvangsåbning gøres vanskelig og udløser en alarm (lyd, lys, røg eller teknisk signal). Den skal transporteres i køretøjets varerum.

4)	Uanset stk. 1 kan transport af beskyttet leverance udføres med én bevæbnet sikkerhedsvagt, hvis den beskyttede leverance er sikret med et certificeret system til farvning eller ødelæggelse af kontanter.

5)	Sikkerhedsvagter skal være iført skudsikker jakke eller skudsikker skjorte.

Artikel 17 (transport af beskyttede leverancer af klasse 2, hvis modværdi pr. transportkøretøj ikke overstiger 200 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 2 skal udføres af to bevæbnede sikkerhedsvagter.

Transporten skal udføres i et specialbygget køretøj med følgende udstyr:

—	passagerkabine og varerum er fysisk adskilt af en fastmonteret og solid skillevæg

—	varerum uden glas

—	indbygget boks af skudsikkert stål i varerummet, som gør gennemboring og gennemskæring vanskelig. Den skal være monteret på køretøjets stel indefra, således at kontanterne kan placeres inde i den gennem en sprække eller åbning fra passagerkabinen

—	alarm, der udløses ved indtrængen

—	motorspærre, der forhindrer, at køretøjet fjernes

—	kommunikations- og overvågningssystem.

4)	Sikkerhedsvagter skal være iført skudsikker jakke eller skudsikker skjorte.

Artikel 17a (transport af beskyttede leverancer af klasse 3, hvis modværdi pr. transportkøretøj ikke overstiger 800 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 3 skal udføres af mindst to bevæbnede sikkerhedsvagter.

Transporten skal udføres i et skudsikkert køretøj med følgende udstyr:

—	adskillelse mellem medarbejdernes kabine og varerummet

—	medarbejdernes kabine er antiballistisk beskyttet (M2/C2) fra alle fire sider

—	varerummet er skudsikkert og har en ydre dør med en ekstra tværstangslås

—

alarm

—	der er installeret et system til fjernspærring af køretøjet eller motoren med mulighed for at aktivere systemet fra sikkerhedskontrolcentralen

—	kommunikationssystem uden døråbning (samtaleanlæg)

—	kommunikations- og overvågningssystem

3)	Sikkerhedsvagter skal være iført skudsikker jakke.

Artikel 18 (transport af beskyttede leverancer af klasse 4, hvis modværdi pr. transportkøretøj ikke overstiger 4 000 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 4 skal udføres af mindst tre bevæbnede sikkerhedsvagter.

Transporten skal udføres i et skudsikkert køretøj med følgende udstyr:

—	adskillelse mellem medarbejderkabinen og varerummet

—	medarbejderkabinen er antiballistisk beskyttet (FB 3) fra alle fire sider

—	varerum uden vinduer og med en ydre dør med en ekstra tværstangslås

—

alarm

—	der er installeret et system til fjernspærring af køretøjet eller motoren med mulighed for at aktivere systemet fra sikkerhedskontrolcentralen

—	kommunikationssystem uden døråbning (samtaleanlæg)

—	kommunikations- og overvågningssystem

3)	Sikkerhedsvagter skal være iført skudsikker jakke.

Artikel 19 (transport af beskyttede leverancer af klasse 5, hvis modværdi pr. transportkøretøj ikke overstiger 8 000 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 5 skal udføres af mindst tre bevæbnede sikkerhedsvagter.

Sikkerhedsvagterne skal mindst være iført følgende sikkerhedsudstyr:

—	skudsikker jakke

—	sikkerhedshjelm

Transporten skal udføres i et skudsikkert køretøj med følgende udstyr:

—	adskillelse mellem varerummet, førerkabinen sikkerhedsvagternes kabine

—	køretøjet skal være skudsikkert (mindst kategori FB 3) fra alle fire sider

—	varerum uden vinduer og med en ydre dør med en ekstra tværstangslås

—

alarm

—	kommunikationssystem uden døråbning (samtaleanlæg)

—	videoovervågningssystem bag på køretøjet drevet af en maskine placeret i førerkabinen.

—	kommunikationssystem

—

overvågningssystem, som muliggør uafbrudt onlineovervågning fra en sikkerhedskontrolcentral af leverancens bevægelser med intervaller, der ikke overstiger et minut, i det område, hvor tjenesten udføres, og som gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt at fastslå, præcist hvor leverancen befinder sig

—	system, som ikke kan deaktiveres fra køretøjet, til fjernspærring af køretøjet eller motoren.

4)	Leverancen skal eskorteres af en personbil med to bevæbnede sikkerhedsvagter. Ledsagekøretøjet skal have udstyr til direkte kommunikation med sikkerhedskontrolcentralen.

Artikel 20 (transport af beskyttede leverancer af klasse 6, hvis modværdi pr. transportkøretøj overstiger 8 000 000 EUR)

1)	Transport af beskyttede leverancer af klasse 6 skal udføres af mindst tre bevæbnede sikkerhedsvagter.

Sikkerhedsvagterne skal mindst være iført følgende sikkerhedsudstyr:

—	skudsikker jakke

—	sikkerhedshjelm

3)	Transporten skal udføres i et skudsikkert køretøj, som skal have det udstyr, som er fastsat i den foregående artikels stk. 3, og antiballistisk beskyttelse mod projektiler (FB 4).

4)	Transporten skal ledsages af et skudsikkert køretøj med antiballistisk beskyttelse mod projektiler (mindst FB 3) fra alle fire sider, med tre bevæbnede sikkerhedsvagter. Det ledsagende køretøj skal have udstyr til direkte kommunikation med sikkerhedskontrolcentralen.

En forordning til gennemførelse af forordning (EU) nr. 1214/2011 er under vedtagelse. Den indeholder en række bestemmelser:

—	der på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1214/2011, tillader udenlandske pengetransportvirksomheder at udføre transport i Slovenien ikke blot af eurokontanter, men også af andre kontanter over de 20 % jf. forordning (EU) nr. 1214/2011

—

der på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1214/2011, tillader udenlandske pengetransportvirksomheder at udføre transport i Slovenien ikke blot af eurokontanter og andre kontanter, men også andre værdigenstande, som ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 1214/2011. Ved værdigenstande forstås ædelmetaller, ædelstene, kunstværker, kulturarvsgenstande, værdifulde dokumenter og lignende. Ved en kulturarvsgenstand forstås en genstand, som i overensstemmelse med gældende bestemmelser om klassificering af kulturarvsgenstande klassificeres som kulturarvsgenstand, en »national værdigenstand« i ovensstemmelse med reglerne for beskyttelse og opbevaring af nationale klenodier og museumsgenstande. Hvis dette på grund af særlige omstændigheder ikke er muligt, kan de nationale regler fra artikel 22 i regler om transport og beskyttelse af kontanter og andre værdigenstande (slovensk statstidende nr. 96/05, 16/08, 81/08, 86/09 og 17/11) anvendes.

Artikel 20 eller nationale regler i regler om transport og beskyttelse af kontanter og andre værdigenstande (slovensk statstidende nr. 96/05, 16/08, 81/08, 86/09 og 17/11), artikel 16-20, som beskrevet for pengesedler.

Delvis overholdelse.

Nationale regler og særlige betingelser ud fra værdien af transporten

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.376.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 376

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 21. december 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 376/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.7101 — Brookfield Property/Starwood/Interhotel Portfolio) ( 1 )	1

2013/C 376/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.7118 — AXA/Norges Bank/SZ Tower) ( 1 )	1

2013/C 376/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6982 — Altor Fund III/TryghedsGruppen/Elixia/HFN Group) ( 1 )	2

2013/C 376/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.7087 — Vitol/Carlyle/Varo) ( 1 )	2

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2013/C 376/15	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7133 — Investindustrial/KKR/Resort Holdings) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	24

Dato og klokkeslæt for lukning	27.11.2013
Varighed	27.11.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Det Forenede Kongerige
Bestand eller bestandsgruppe	MAC/2A34.
Art	Makrel (Scomber scombrus)
Område	IIIa og IV og EU-farvande i IIa, IIIb, IIIc og underafsnit 22-32
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	75/TQ40

Dato og klokkeslæt for lukning	25.10.2013
Varighed	25.10.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Spanien
Bestand eller bestandsgruppe	RED/51214D.
Art	Rødfiskarter (Sebastes spp.)
Område	EU-farvande og internationale farvande i V og internationale farvande i XII og XIV
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	76/TQ40

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2013/C 376/05	Samlingen i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 9.-10. december 2013	3

2013/C 376/06	Udkast til strategien for europæisk e-justice 2014-2018	7

	Europa-Kommissionen
2013/C 376/07	Euroens vekselkurs	12

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2013/C 376/08	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	13

2013/C 376/09	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	13

2013/C 376/10	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	14

2013/C 376/11	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	14

2013/C 376/12	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	15

2013/C 376/13	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	15

2013/C 376/14	Tilladte transportordninger i medlemsstaterne i euroområdet — Artikel 13, stk. 5 — Forordning (EU) nr. 1214/2011	16

Dato og klokkeslæt for lukning	2.12.2013
Varighed	2.12.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Portugal
Bestand eller bestandsgruppe	GFB/89-
Art	Almindelig skælbrosme (Phycis blennoides)
Område	EU-farvande og internationale farvande i VIII og IX
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	FS79/DSS

Dato og klokkeslæt for lukning	3.12.2013
Varighed	3.12.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Det Forenede Kongerige
Bestand eller bestandsgruppe	HER/4AB.
Art	Sild (Clupea Harengus)
Område	EU-farvande og norske farvande i IV nord for 53° 30′ N
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	80/TQ40

Dato og klokkeslæt for lukning	4.12.2013
Varighed	4.12.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Spanien
Bestand eller bestandsgruppe	GHL/N3LMNO
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	NAFO 3LMNO
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	82/TQ40


	(1) EØS-relevant tekst