ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2013.349.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 349E |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
56. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER |
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
Tirsdag den 3. juli 2012 |
|
2013/C 349E/01 |
||
2013/C 349E/02 |
||
2013/C 349E/03 |
||
2013/C 349E/04 |
||
2013/C 349E/05 |
||
|
Onsdag den 4. juli 2012 |
|
2013/C 349E/06 |
||
2013/C 349E/07 |
||
2013/C 349E/08 |
||
2013/C 349E/09 |
||
2013/C 349E/10 |
||
|
Torsdag den 5. juli 2012 |
|
2013/C 349E/11 |
||
2013/C 349E/12 |
||
2013/C 349E/13 |
||
2013/C 349E/14 |
||
2013/C 349E/15 |
||
2013/C 349E/16 |
||
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
Tirsdag den 3. juli 2012 |
|
2013/C 349E/17 |
||
|
III Forberedende retsakter |
|
|
EUROPA-PARLAMENTET |
|
|
Tirsdag den 3. juli 2012 |
|
2013/C 349E/18 |
||
2013/C 349E/19 |
||
2013/C 349E/20 |
||
2013/C 349E/21 |
||
P7_TC1-COD(2011)0196Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 ( 1 ) |
||
2013/C 349E/22 |
||
|
Onsdag den 4. juli 2012 |
|
2013/C 349E/23 |
||
2013/C 349E/24 |
||
2013/C 349E/25 |
||
2013/C 349E/26 |
||
2013/C 349E/27 |
||
2013/C 349E/28 |
||
2013/C 349E/29 |
||
2013/C 349E/30 |
||
2013/C 349E/31 |
||
2013/C 349E/32 |
||
2013/C 349E/33 |
||
|
Torsdag den 5. juli 2012 |
|
2013/C 349E/34 |
||
2013/C 349E/35 |
||
2013/C 349E/36 |
||
2013/C 349E/37 |
||
Tegnforklaring
(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Politiske ændringer: den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv, udeladelser markeres med symbolet ▐. Tekniske rettelser og justeringer foretaget af tjenestegrenene: den nye eller ændrede tekst markeres med kursiv, udeladelser markeres med symbolet ║. |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
Europa-Parlamentet SESSIONEN 2012-2013 Mødeperioden fra den 3 til 5 juli 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 316 E af 19.10.2012. VEDTAGNE TEKSTER
Tirsdag den 3. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/1 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet
P7_TA(2012)0269
Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet (2011/2179(INI))
2013/C 349 E/01
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til det operationelle program for Middelhavet 2007-2013, som Kommissionen vedtog i december 2007; |
— |
der henviser til ENPI-programmet "Mediterranean Sea Basin Programme" 2007-2013 vedrørende grænseoverskridende samarbejde, som Kommissionen vedtog den 14. august 2008; |
— |
der henviser til Latinerbuens strategiplan 2010-2015 "Une Méditerranée structurée et innovante" ("Et struktureret og innoverende Middelhavsområde"); |
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik (1); |
— |
der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om den europæiske strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed (2); |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 med titlen "Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid" (COM(2010)0642); |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (COM(2010)0715) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEC(2009)0712); |
— |
der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet (3); |
— |
der henviser til ARLEM's rapport af 29. januar 2011 om den territoriale dimension af Middelhavsunionen - anbefalinger for fremtiden; |
— |
der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik - den sydlige dimension (4); |
— |
der henviser til Kommissionens rapport af 22. juni 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af EU-strategien for Østersøområdet (COM(2011)0381); |
— |
der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde - fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde (5); |
— |
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011, hvori det godkendte EU's strategi for Donauområdet og opfordrede medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at arbejde videre med eventuelle fremtidige makroregionale strategier, navnlig hvad angår områderne omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav; |
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (COM(2011)0611); |
— |
der henviser til initiativudtalelsen "Territorialt samarbejde i Middelhavsområdet gennem den adriatisk-ioniske makroregion", som Regionsudvalgets plenarsamling vedtog enstemmigt den 11. oktober 2011; |
— |
der henviser til sluterklæringen fra formandskabet for det interninstitutionelle forum i Catania af 10. december 2011 om gamle og nye aktører i et Middelhavsområde i forandring: folkeslagenes, regionernes, de lokale myndigheders, regeringernes og de overnationale institutioners rolle i en integreret strategi for en fælles udvikling; |
— |
der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik (6); |
— |
der henviser til sin erklæring af 19. januar 2012 om etablering af Ø-pagten som et officielt europæisk initiativ (7) i medfør af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet (COM(2012)0128); |
— |
der henviser til erklæringen fra det 14. møde i ministerrådet for det adriatisk-ioniske initiativ i Beograd af 30. april 2012; |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (COM(2011)0782); |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48; |
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0219/2012); |
A. |
der henviser til, at den makroregionale strategi for Østersøområdet vedtoges i 2009, og at Kommissionen i sin rapport af 22. juni 2011 (COM(2011)0381) understregede "værdien af denne nye måde at samarbejde på"; |
B. |
der henviser til, at Rådet den 13. april 2011 (8) opfordrede Kommissionen til at "at spille en ledende rolle ved den strategiske koordinering af den makroregionale strategi for Donauområdet"; |
C. |
der henviser til, at den makroregionale strategi sigter på at bane nye veje for samhørighedspolitikken i Europa med henblik på at fremme en territoriebaseret udvikling; |
D. |
der henviser til, at budgetposten "teknisk bistand til Østersøområdet", som blev indsat på Europa-Parlamentets initiativ i forbindelse med vedtagelsen af EU's budget for 2011, har vist, hvor vigtig en rolle sådanne bevillinger spiller for en vellykket udvikling af en makroregional strategi; |
E. |
der henviser til, at Kommissionen foreslår, at de grænseoverskridende aspekter af den territoriale samarbejdspolitik bør styrkes for at understøtte yderligere makroregionale politikker (COM(2010)0642); |
F. |
der henviser til, at en række makroregionale projekter er vidt fremskredet, og at Kommissionen som led i sin koordinering bør bistå med at opbygningen af en bæredygtig forvaltning og fastlæggelsen af fælles kriterier og målelige indikatorer, således at relevansen af disse projekter kan evalueres |
G. |
der henviser til, at Middelhavsområdet har spillet en vigtig geopolitisk rolle i den europæiske historie; |
H. |
der henviser til, at det såkaldte "arabiske forår" har sat fokus på det strategiske potentiale, som ligger i de geografiske, politiske og økonomiske forbindelser mellem Middelhavets to kyster; |
I. |
der henviser til det vellykkede samarbejde inden for rammerne af Barcelona-processen og Middelhavsunionen og til initiativerne inden for det multilaterale og bilaterale samarbejde i henhold til forskellige EU-instrumenter og -programmer, som f.eks. MED eller ENPI inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; |
J. |
der henviser til den igangværende udvikling af Middelhavsunionen og til, at dens potentiale som katalysator for regionen vil forøges; |
K. |
der henviser til, at en makroregional tilgang ville gøre det muligt at udforme et samlet projekt for dette område, der er så vigtigt for EU's fremtid, så EU kan komme ud af den nuværende krise og opfylde forventningerne hos alle sine naboer, navnlig i det sydlige Middelhavsområde; |
L. |
der henviser til, at Middelhavsområdet kulturelt og miljømæssigt udgør et sammenhængende system med talrige fælles særtræk og prioriteringer i kraft af "middelhavsklimaet": samme landbrugsafgrøder, righoldige vedvarende energiressourcer, især solenergi, en blomstrende turistsektor, samme risiko for naturkatastrofer (brande, oversvømmelser, jordskælv, vandknaphed) og samme risici som følge af menneskelig adfærd, især havforurening; |
M. |
der henviser til, at Middelhavsområdet har en udstrækning fra øst til vest på ikke mindre end knap 4 000 km med talrige øområder og områder, der deler lande- og søgrænser med Nordafrika, og til, at der bør etableres et omfattende net af søruter, som gør det muligt at udvikle samhandelen og samtidig mindske CO2-emissionerne fra den; |
N. |
der henviser til, at EU-institutionerne på trods af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde endnu ikke har vedtaget en endelig strategi, som tager højde for øernes særlige behov, og til, at den bedste måde til sikring af uhindret adgang til øregionerne i Middelhavsområdet og en bedre integration i EU's indre ville være at afsætte de nødvendige ressourcer og vedtage en integreret politik for øerne, der tager hensyn til de strukturbetingede ulemper som øbefolkningerne oplever på transport- og energiområdet; |
O. |
K. der henviser til de fremskridt, der er gjort i behandlingen af forslaget om en makroregional strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, som bygger på mange års samarbejde og solidaritet i et sammenhængende område omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, og som støttes af de otte stater, som deltager i det adriatisk-ioniske initiativ, hvilket flere gange er blevet udtrykt af de otte udenrigsministre, som skøttede initiativet i Ancona (2010), Bruxelles (2011) og Beograd (2012); |
P. |
der henviser til de mange møder, der som led i udarbejdelsen af denne betænkning har fundet sted med, en lang række berørte regioner, Middelhavsunionen og forskellige organer, som deltager i EU's territoriale samarbejdspolitik; |
De makroregionale strategier generelt
1. |
godkender den makroregionale tilgang i territorial samarbejdspolitik mellem områder tilhørende et sammenhængende territorialt system: havområde, bjergområde eller flodbækken; mener, at de makroregionale strategier indledte et nyt kapitel i det europæiske territoriale samarbejde gennem anvendelsen af en bottom-up-tilgang og udvidelsen af samarbejdet til flere og flere områder gennem en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer; anbefaler, at der lægges mere vægt på makroregionale strategier i lyset af deres påviselige europæiske merværdi inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, som yderligere skal styrkes efter 2013; |
2. |
mener, at en sådan territorial samarbejdsstrategi er nyttig, navnlig i tilfælde, hvor disse områder i historiens løb har været gennemskåret af grænser, og yderligere kan fremme integrationen af de nye medlemsstater og deres regioner; |
3. |
mener, at de territoriale samarbejdsprojekter og EGTS, ville få større effekt i kraft af det overblik, som en makroregional strategi bibringer, og at samspillet med de store fællesskabsstrategier, såsom de transeuropæiske transportnet eller den integrerede havpolitik, således ville blive styrket; mener, at inddragelsen af de andre værktøjer under EU-politikkerne, såsom dem, der er foreslået af EIB, ligeledes ville blive fremmet herved; mener endvidere, at disse foranstaltninger vil kunne forbedre koordineringen af de europæiske politikker på tværnationalt og interregionalt niveau; |
4. |
anbefaler, at de makroregionale strategier baseres på en styring på flere niveauer, så det sikres, at de lokale og regionale myndigheder inddrages sammen med det størst mulige antal partnere og interessenter som f.eks. repræsentanter for civilsamfundet, de højere læreanstalter og forskningscentre, i såvel udarbejdelsen som gennemførelsen af de makroregionale strategier med henblik på at øge ejerskabet på lokalt og regionalt plan; |
5. |
understreger, at makroregioner skaber en gunstig ramme for inddragelsen af både lokalpolitikere og ikke-statslige aktører, da de udvikler effektive samordningssystemer, som fremmer bottom-up strategier og sikrer civilsamfundet en reel medvirken i den politiske beslutningstagning og skaber synergi mellem de eksisterende politikker, hvilket optimerer ressourceanvendelsen og bringer de involverede aktører sammen; |
6. |
mener, at den makroregionale strategi ville kunne gøre EU's naboskabs- og/eller førtiltrædelsespolitik mere effektiv; |
De igangværende makroregionale strategier
7. |
glæder sig over, at den makroregionale strategi for Østersøområdet har været til stor fordel for EU; strategien indeholder en handlingsplan med klart definerede prioriteter og er godkendt af Rådet, støttes af Kommissionen og nyder opbakning fra alle berørte nationale, regionale eller lokale partnere; |
8. |
opfordrer til, at strategien gøres til genstand for en fuld evaluering på basis af objektive kriterier og målelige indikatorer for hvert af de prioriterede indsatsområder; |
9. |
mener, at det for at sikre en vellykket gennemførelse af strategien er nødvendigt at bibeholde forvaltningsstrukturen på lang sigt og inddrage de lokale og regionale myndigheder og derfor at videreføre strategien i den kommende programperiode 2014-2020; |
10. |
anmoder Kommissionen og Rådet om til fulde at støtte initiativet vedrørende Donau-bækkenet, der ligeledes bør underkastes en evaluering og et regelmæssigt tilsyn; |
De kommende makroregionale strategier
11. |
foreslår, at Kommissionen koordinerer en proces med høring og offentlig debat i forbindelse med fremtidige makroregionale strategier; mener, at det gælder om at identificere områder, der er kendetegnet ved et manglende samarbejde eller behovet for at styrke det eksisterende samarbejde mellem europæiske områder i forskellige medlemsstater, men tilhørende ét og samme territoriale system, som prioriterede områder; mener, at denne samordning bør udmønte sig i udarbejdelsen af et "kort over planlagte europæiske makroregioner", der så vidt muligt er afstemt mellem de berørte stater og regioner, og som ikke er bindende og kan ændres løbende under hensyntagen til lokale dynamikker; |
12. |
mener, at den makroregionale strategi forudsætter en bedre koordinering af bevillingerne, en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og samordning af de forskellige instrumenter; mener, at den makroregionale strategi, selv om den hverken forudsætter nye økonomiske midler, et nyt institutionelt instrument eller et nyt regelsæt, berettiger til støtte til tilsyn med den i form af bevillinger til teknisk bistand, bevillinger til foreløbige vurderinger og dataindsamling samt til opstart, og at den makroregionale strategi bør fremme strukturprojekter under hensyntagen til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020bistand; |
13. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage højde for EU's makroregionale strategier, når de træffer beslutninger om budgetrammer for f.eks. samhørigheds- og strukturfondene, forskning og udvikling og især regionalt samarbejde; |
14. |
kræver, at der indføres pligt til at afstemme partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer med prioriteringerne i de makroregionale strategier for at sikre den bedst mulige koordinering af mål og midler; |
Fremtidige perspektiver i Middelhavsområdet
15. |
støtter indførelsen af en makroregional strategi for Middelhavsområdet, der skal fungere som en handlingsplan for behandlingen af de fælles og problematiske udfordringer, som landene og regionerne i Middelhavsområdet oplever, og strukturere dette centrale aspekt af udviklingen og integrationen i Europa, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at foretage noget på dette område; |
16. |
mener, at en makroregional strategi, der inddrager EU, de nationale, regionale og lokale myndigheder, de regionale organisationer, de finansielle institutioner og ngo'erne i den europæiske del af Middelhavsområdet samt Middelhavsunionen, og som er åben for deltagelse af naboskabslandene og/eller lande i førtiltrædelsesfasen, i høj grad vil kunne højne det politiske og operationelle niveau for det territoriale samarbejde i dette område; understreger betydningen af at trække på de etablerede regionale organisationers erfaringer, eksisterende ressourcer og resultater; |
17. |
understreger, at en Middelhavsmakroregion kunne sikre, at EU's forskellige programmer for Middelhavsområdet supplerer hinanden, og at de eksisterende bevillinger anvendes så effektivt som muligt, og skabe en reel merværdi i forbindelse med Middelhavsunionens konkrete projekter og inddrage relevante tredjelande og -regioner allerede i forbindelse med fastlæggelsen af strategien under anvendelse af naboskabspolitikken, idet der skal sikres streng overholdelse af retsstatsprincipperne og respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende rettigheder og demokratiet, og princippet om "mere for mere" bør finde anvendelse om nødvendigt; |
18. |
understreger den betydning, som Middelhavsområdet som et decentraliseret samarbejdsområde, der rækker ud over de geografiske grænser, har for styrkelsen af den transregionale beslutningstagning og fremme af udveksling af god praksis, navnlig hvad angår demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, økologi, økonomisk udvikling, økologisk turisme samt kulturelle, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige, ungdomsrelaterede og sportslige partnerskaber; understreger den særlige betydning, som uddannelse har som katalysator for overgangen til demokratiske forhold; |
19. |
mener, at en makroregion i Middelhavsområdet skal udvikle sig i overensstemmelse med de internationale normer for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, navnlig verdenserklæringen om menneskerettighederne og Unesco's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; |
20. |
opfordrer Rådet til at følge sine konklusioner fra den 24. juni 2011 op og tage hensyn til den interesse, som de berørte parter på nationalt, regionalt og lokalt plan har udvist med hensyn til den makroregionale strategi, de historiske forbindelser og traditioner samt de gennemførte initiativer ved at vedtage strategien i løbet af de kommende måneder, så der kan tages et første konkret skridt hen imod indførelsen af en makroregional strategi i Middelhavsområdet; |
21. |
understreger, at strategien for makroregionen omkring Adriaterhavet og Det Ioniske Hav udgør en væsentlig faktor med henblik på at forsone områderne på det vestlige Balkan og således kan bidrage til disse landes bestræbelser på at blive integreret i EU; |
22. |
håber, at der også i det vestlige og i det østlige Middelhavsområde vil blive gennemført makroregionale strategier, der omfatter en vigtig maritim aktionslinje og tager hensyn til de talrige ø-områder i Middelhavet og deres udviklingsbehov; mener, at disse fremtidige strategier bør lægge særlig vægt på miljøbeskyttelse, biodiversitet og bæredygtig turisme; |
23. |
opfordrer Kommissionen til reelt at gennemføre artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennem en strategisk plan med henblik på at overvinde ø-samfundenes strukturbetingede handicap og sikre grundlaget for økonomisk vækst og en reel social og territorial samhørighed; understreger, at opmærksomheden navnlig på være henledt på at sikre uhindret adgang til og territorial sammenhæng mellem disse områder og det europæiske kontinent gennem tilstrækkelige bevillinger; opfordrer endvidere Kommissionen til at vedtage foranstaltninger som f.eks. en hævning af tærsklen for de minimis-støtte til øer, især til landbrugs-, transport- og fiskerisektoren , der medvirker til at gøre øområderne lige så konkurrencedygtige som fastlandet, med henblik på at mindske forskellen mellem de forskellige europæiske regioners udviklingsniveauer og sikre, at områderne effektivt integreres i det indre marked; |
24. |
håber, at Kommissionen vil indtage en positiv holdning over for ø-dimensionen i den makroregionale strategi for Middelhavsområdet, navnlig når den overvejer statsstøtte, som udgør legitim kompensation for de handicap, som øsamfundene oplever, og når den tilpasser samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken til øernes særlige behov for at fremme deres integration med det europæiske fastland; |
25. |
understreger, at den kulturelle og kreative sektor er en af grundpillerne i udviklingen af og jobskabelsen i ø-regionerne; |
26. |
opfordrer Kommissionen til at udpege de instrumenter, der er nødvendige til at evaluere og indlede nye makroregionale initiativer i den vestlige og østlige Middelhavsregion, f.eks. pilotprojekter; |
27. |
understreger, at de vigtigste indsatsområder i en Middelhavsmakroregion bør være målrettet mod de relevante subregionale samarbejdsniveauer for bestemte projekter og omfatte energinetværk, videnskabeligt samarbejde og innovation, kultur-, undervisnings- og uddannelsesnetværk, turisme, handel, miljøbeskyttelse, bæredygtig søtransport, sikkerhed til søs, og beskyttelse af havmiljøet mod forurening, overfiskning og ulovligt fiskeri gennem et integreret netværk af indberetnings- og inspektionsordninger for aktiviteter til havs, styrkelse af god regeringsførelse, effektiv offentlig forvaltning og jobskabelse; |
28. |
mener, at koordineringen af disse tre makroregionale strategier - det vestlige Middelhavsområde, Adriaterhavet og Det Joniske Hav og det østlige Middelhavsområde - vil gøre det muligt at føre en samlet politik for hele Middelhavsområdet i et samspil med de prioriteringer, der er fastlagt af de regionale og internationale organisationer, herunder navnlig dem, der er fastlagt af Middelhavsunionen, og at gennemføre bedste praksis, hvilket kan bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål om intelligent og bæredygtig økonomisk vækst; |
29. |
anser det vigtigt, navnlig efter begivenhederne under det arabiske forår, at den nye makroregion bør bidrage til fastlæggelsen sammen med tredjelandene af en ny strategi for en korrekt forvaltning af migrationsstrømmene med behørig hensyntagen til de gensidige fordele ved øget mobilitet, som bygger på fattigdomsbekæmpelse, fremme beskæftigelsen og retfærdig handel, hvilket vil bidrage til at fremme stabiliteten i makroregionen; |
30. |
mener i betragtning af, at EU's Middelhavsområde deler sø- og landegrænser med Nordafrika, at en makroregional strategi ville fremme den sydlige dimension af EU's naboskabspolitik og give den en konkret territorial dimension, der ville sikre en bedre styring af migrationsstrømmene og få en positiv indvirkning på de berørte landes økonomi; |
31. |
mener, at en makroregional strategi i Middelhavsområdet skal koordinere de eksisterende EU-bevillinger, særlig til naboskabspolitikken, samhørighedspolitikken og det territoriale samarbejde, med henblik på at iværksætte projekter, som kan imødegå de fælles udfordringer, såsom bevarelse og fremme af kulturarven i Europa og Middelhavsområdet; minder om betydningen af en samordnet og afbalanceret sydlig naboskabspolitik og om, at kulturelle projekter til imødegåelse af disse udfordringer, er berettiget til EFRU-støtte; |
32. |
understreger betydningen af de kreative og kulturelle sektorer og mener, at denne økonomiske sektor vil spille en stadig større rolle for den økonomiske vækst og beskæftigelsen i regionen; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på gennemførelse af kulturelle og universitære udvekslingsprogrammer og på at styrke de kulturelle forbindelser og en stabil turisme; |
33. |
mener, at kulturturisme kan have særlig indvirkning på Middelhavsregionen, både set fra et økonomisk perspektiv og med hensyn til videnudveksling og interkulturel forståelse; |
34. |
understreger, at en makroregion i Middelhavsområdet vil fremme den interkulturelle dialog og berige EU's fælles kulturarv, mobilisere civilsamfundet og dermed fremme ngo'ernes og Middelhavsborgernes deltagelse i EU's kultur- og uddannelsesprogrammer; |
35. |
minder om den grundlæggende rolle, som uddannelse spiller for demokratiet og den sociale og økonomiske udvikling, go om betydningen af erhvervsuddannelsen for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden; |
36. |
understreger, at det inden for rammerne af makroregionen i Middelhavsområdet og under hensyntagen til de unges motivation, særlig i de sydlige lande, er vigtigt at styrke samarbejdet på ungdomsområdet ved at fremme de europæiske programmer og skabe synergier med arbejdet i Middelhavskontoret for Unge; |
37. |
understreger, at det er vigtigt navnlig at fokusere på de unge, da det er dem, der er grundlaget for den næste generation, og dem, der vil få størst indflydelse på, hvordan deres lande udvikler sig i fremtiden; |
38. |
anbefaler, at der med henblik på at fremme bedre udvekslingsprogrammer, dynamisk forskning og innovation samt livslang læring oprettes netværk mellem de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i den fremtidige makroregion i Middelhavsområdet, og at uddannelsesinfrastrukturen udvikles i regionen samtidig med, at hindringer for den frie bevægelighed for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, lærere, erhvervslærere, forskere og administrativt personale fjernes; understreger nødvendigheden af at styrke kvaliteten af undervisningen og forskningen i disse netværk ved at yde tilstrækkelig finansiering og støtte til Tempus- og Erasmus Mundus- programmerne, navnlig i betragtning af det ringe antal af unge, der deltager i Erasmus Mundus-programmet i Middelhavsområdet; |
39. |
mener, at kunstneres og kunstværkers mobilitet i Europa og Middelhavsområdet møder en række hindringer, som varierer fra land til land og fra region til region, og som ikke blot består i problemer med at opnå visum, men også skyldes kunstneres manglende status og deres vilkår som skabende kunstnere, særlig i de sydlige lande; mener, at en makroregion i Middelhavsområdet kunne bidrage til at fremme gensidig anerkendelse af kunstneres status, skabe et forum for overvejelser om mulighederne for bedre mobilitet og om optimal udnyttelse af uddannelsesprogrammer, netværksopbygning og fri bevægelighed for kulturelle aktører, kunstnere og kunstværker; |
40. |
opfordrer til, at der i den kommende programmeringsperiode iværksættes et "Erasmusprogram for Euro-Middelhavsområdet" med henblik på at fremme den tværnationale mobilitet blandt studerende på begge sider af Middelhavet og et "Leonardo da Vinci-program for Euro-Middelhavsområdet" for unge, som inden for rammerne af en makroregional strategi ønsker at tage en erhvervsuddannelse i udlandet; |
41. |
understreger behovet for, at der træffes foranstaltninger for at modvirke den stigende "hjerneflugt" fra regionen; |
42. |
opfordrer til udnyttelse af den historiske, kulturelle og sproglige mangfoldighed i Middelhavsområdet, som er en innovationsfaktor for kulturelle og kreative industrier og turistsektoren; opfordrer til, at samarbejde mellem museer og kulturelle institutioner fremmes og støttes; |
43. |
minder om, at landene omkring Middelhavet er specielt interesseret i produktionen af europæiske spillefilm og audiovisuelle værker, og at dette fortsat har en væsentlig indvirkning på dialogen mellem kulturer inden for området som en del af den demokratiske udvikling af disse samfund på nuværende tidspunkt; |
44. |
mener, at der bør tilstræbes et bedre samarbejde og en større samhandel med tredjelande for at forbedre de europæiske produktioners stilling på verdensmarkedet, og navnlig i Middelhavsområdet, og for at fremme kulturel udveksling og iværksætte nye initiativer til støtte for Euro-Middelhavsdialogen og den demokratiske proces i hele regionen, særlig i betragtning af de forpligtelser, der blev indgået under Euro-Middelhavskonferencen om film. |
45. |
anmoder de berørte medlemsstater om at understøtte den samarbejdsvilje, der er blevet lagt for dagen under udarbejdelsen af denne betænkning, og opfordrer det kommende cypriotiske EU-formandskab til at fremme et sådant projekt, så Kommissionen og Rådet kan vedtage en handlingsplan for den makroregionale strategi for Middelhavsområdet snarest muligt; understreger endvidere vigtigheden af mellemstatsligt og interregionalt samarbejde om udviklingen af den makroregionale strategi; |
*
* *
46. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 1.
(2) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55.
(3) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0154.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0016.
(8) 8743/1/2011 REV 1.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/9 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Gennemførelse af EU's vandlovgivning
P7_TA(2012)0273
Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om gennemførelse af EU's vandlovgivning før en nødvendig overordnet tilgang til de europæiske udfordringer angående vand (2011/2297(INI))
2013/C 349 E/02
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1) (vandrammedirektivet); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (2) (grundvandsdirektivet); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (3) (direktivet om miljøkvalitetskrav); |
— |
der henviser til Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (4); |
— |
der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (5) (nitratdirektivet); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (6) (oversvømmelsesdirektivet); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (8) (REACH-forordningen); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (9); |
— |
der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (11); |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (12); |
— |
der henviser til Kommissionens kommende strategi for beskyttelse af EU's vandressourcer "Blueprint to safeguard Europe's water resources"; |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244); |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571); |
— |
der henviser til det kommende europæiske innovationspartnerskab om vand; |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (COM(2007)0414); |
— |
der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 (13) om det sjette verdensvandforum i Marseille den 12.-17. marts 2012 og den kompromis- og løsningsplatform, der blev vedtaget her; |
— |
der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (14); |
— |
der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag (15), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48; |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget for Andragender (A7-0192/2012); |
A. |
der henviser til, at vandrammedirektivet opstillede en ramme for beskyttelse og genopretning af rent vand i EU og for bæredygtig anvendelse heraf på lang sigt, og har til formål at opnå en god økologisk og kemisk tilstand inden 2015, men at revisionen af de vandområdeplaner, medlemsstaterne har udarbejdet som foreskrevet af direktivet, indikerer, at et betydeligt antal EU-vandområder ikke vil opnå "god tilstand" inden 2015 som følge af såvel allerede eksisterende som nye udfordringer; |
B. |
der henviser til, at ferskvandsbiodiversiteten befinder sig i en kritisk tilstand, idet 37 % af de europæiske ferskvandsfiskearter og 40 % af de europæiske ferskvandsbløddyr betragtes som truet ifølge kriterierne i Den Internationale Naturbevaringssammenslutnings (IUCN) rødliste; |
C. |
understreger, at vand er særlig sårbart over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke; |
D. |
der henviser til, at vand er et ukrænkeligt offentligt gode, som er en forudsætning for liv, og at en samvittighedsfuld vandforvaltning spiller en afgørende rolle for bevaring af verdens naturkapital og økosystemfunktioner samt for alle aspekter af ressourceanvendelse og økonomisk produktion, ligesom den europæiske industris fremtid afhænger af at finde effektive svar på de nuværende udfordringer på vandområdet og af at gennemføre en ansvarlig og effektiv forvaltning af eksisterende vandressourcer, som har direkte konsekvenser for menneskers sundhed, energiproduktionen, landbruget og fødevaresikkerheden; |
E. |
der henviser til, at Europa for øjeblikket indvinder ca.13 % af sin samlede tilgængelige mængde ferskvand, som allerede nu viser tegn på vandstress, og at vandindvindingen mange steder i Europa ikke holdes på et bæredygtigt niveau, hvilket udgør en trussel mod vilde dyr, forsyningssikkerheden til samfundet og forskellige økonomiske anvendelser, samt at vandforbrugsindekset i visse sydeuropæiske regioner er steget med over 40 % og udviser et højt niveau af vandstress; |
F. |
der henviser til, at det halvtørre klima i store områder i Sydeuropa ligeledes er karakteriseret af en yderst ujævn fordeling af vandressourcerne i løbet af året og fra år til år, og at denne meget ujævne fordeling viser tendens til at øges i takt med klimaændringerne; |
G. |
der henviser til, at Europa 2020-strategien foreskriver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, men at vandanvendelsen i dag ofte ikke er bæredygtig som følge af ineffektive fremgangsmåder, der medfører vandspild, og det faktum at vandinfrastruktursystemerne ofte er forældede, såvel i de mest udviklede som de mindre udviklede regioner, samt at der mangler oplysninger om den faktiske effektivitet og det faktiske spild; |
H. |
der henviser til, at overgangen til en grøn økonomi kun kan ske ved at tage hensyn til de vandrelaterede udfordringer; |
I. |
der henviser til, at utilstrækkeligt renset spildevand fortsat forurener havene omkring EU's kyster, hvorfor det er absolut nødvendigt at fremskynde udviklingen af en infrastruktur for spildevandsrensning i medlemsstaterne; |
Gennemførelse af EU's vandlovgivning: succeser og mangler
1. |
erkender, at vandrammedirektivet udgør et solidt og ambitiøst lovgivningsmæssigt udgangspunkt for den langsigtede vandforvaltning i EU; glæder sig over de senere års forbedring i kvaliteten af europæisk vand og spildevandsrensning; påpeger imidlertid, at gennemførelsestempoet har været langsomt og uregelmæssig i de forskellige medlemsstater og regioner, og at gennemførelsen af vandrammedirektivet skal fremmes betydeligt, hvis man vil opnå "god tilstand" for alt europæisk vand inden 2015; |
2. |
erkender, at vand er en fælles ressource for menneskeheden og et offentligt gode, og at adgang til vand bør være en grundlæggende og universel rettighed; understreger, at bæredygtig anvendelse af vand er en miljø- og sundhedsmæssig nødvendighed, som spiller en grundlæggende rolle i klimareguleringscyklussen; gentager, at der er behov for at tilpasse de interne markedsregler til vandsektorens særlige karakteristika, og opfordrer medlemsstaterne til under overholdelse af nærhedsprincippet at forvalte vand og vandforsyning i overensstemmelse med artikel 9 i vandrammedirektivet; |
3. |
understreger, at der trods fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand stadig er mangler med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne vedrørende kloaknet og/eller behandling; |
4. |
understreger, at der - selv om der primært bør fokuseres på at gennemføre den eksisterende lovgivning inden for vandsektoren - er specifikke huller, der skal lukkes, både gennem tilpasning af eksisterende lovgivning til vandprioriteterne og gennem udarbejdelse af ny lovgivning til håndtering af specifikke sektorers og aktiviteters indvirkninger, samt at der bør tages hensyn til, hvilken betydning samarbejde mellem forskellige operatører og andre berørte parter har for en bæredygtig vandforvaltning; |
5. |
bekræfter sin holdning om, at Kommissionen skal fremsætte et lovforslag svarende til oversvømmelsesdirektivet med det formål at fremme en tilpasning af EU's politik vedrørende vandknaphed og tørke samt tilpasning til klimaændringerne; |
6. |
klassificerer Kommissionens kommende strategi for beskyttelse af EU's vandressourcer som EU's politiske svar på nuværende og fremtidige vandudfordringer, som har til formål at sikre tilstrækkelig adgang til vand af god kvalitet til bæredygtig og rimelig vandanvendelse inden 2050 uden at undergrave de nationale jurisdiktioners ret til deres vand; |
7. |
minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til vandrammedirektivet til at opnå en god vandtilstand inden 2015; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at bringe medlemsstaternes overtrædelse af EU-vandlovgivningen til ophør; opfordrer på samme tid til, at der ydes yderligere bistand, f.eks. gennem udarbejdelse af udførlige retningslinjer og effektive instrumenter, som stilles til rådighed for at fremme kapacitetsopbygning, navnlig for regionale myndigheder og vandagenturer, at der sikres lige vilkår og at medlemsstaterne bistås med at opnå bedre overensstemmelse i de kommende faser af gennemførelsen af EU's vandpolitik med henblik på at indfri de vandpolitiske løfter; påpeger, at det i mange tilfælde er andragender, der har afdækket problemer i forbindelse med gennemførelse og korrekt anvendelse af EU's vandlovgivningen, og opfordrer Kommissionen til at være mere målrettet i sine undersøgelser, navnlig i forbindelse med behandlingen af andragender; |
Vandeffektivitet og ressourcestyring
8. |
betoner vigtigheden af vandeffektivitet; opfordrer til en mere effektiv vandanvendelse, navnlig i sektorer som f.eks. energi- og landbrugssektoren, som er de største vandforbrugere; |
9. |
lægger vægt på sammenhængen mellem energiproduktion, energieffektivitet og vandsikkerhed; påpeger, at der er behov for yderligere strategier og koncepter på europæisk plan, som f.eks. vand som energilager, for at sikre, at den stigende energiefterspørgsel ikke sætter vandsikkerheden over styr og at mulighederne for at reducere energi gennem vandeffektivitet udnyttes; understreger, at vandanvendelsen bør tages i med betragtning i forbindelse med vurderingen af bæredygtigheden af traditionelle energikilder såvel som energikilder med lavt CO2-udslip, herunder især bioenergi og vandkraft, og henleder opmærksomheden på den risiko, der er ved ikke-konventionel naturgasudvinding; |
10. |
understreger, at effektiviteten og bæredygtigheden af vandanvendelsen inden for landbruget kan forbedres ved at indføre innovative teknologier og fremgangsmåder og ved at forbedre formidlingen af oplysninger til og bevidstgørelsen af landmænd og slutbrugere; understreger i den forbindelse, at samarbejde mellem landbrugets aktører og andre interessenter er en godt middel til at opnå positive resultater inden for vandbeskyttelse; fremhæver desuden, at der med henblik på udfordringerne som følge af klimaændringerne og af hensyn til fødevaresikkerheden skal skaffes tilstrækkelige vandressourcer til landbruget, f.eks. ved at udvikle opmagasineringen af vand; bemærker, at hovedparten af alt vand anvendes inden for landbrugssektoren og understreger betydningen af bevaring og bæredygtig anvendelse af vand i den nuværende reform af den fælles landbrugspolitik; |
11. |
mener, at det voksende behov for vand kræver hasteinvesteringer i kunstvanding og opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til løsninger til imødegåelse af mangelen på vand, som f.eks. kunstig genopfyldning af grundvandslagene, vandgenindvinding og udvikling af alternative kunstvandingsteknikker; understreger samtidig betydningen af viden- og teknologioverførsel i tilknytning til disse teknikker samt af bevarelse af vand, opsamling af vand, grundvandsforvaltning og behandling af spildevand; |
12. |
understreger, at gendannelsen af grundvand under land- og skovbrugsarealer er meget høj, og at land- og skovbruget allerede nu bærer et særligt ansvar for, at der også fremover findes rent grundvand af høj kvalitet; anerkender landbrugernes indsats for at forbedre kvaliteten af grundvandet frem til nu; |
13. |
understreger, at en miljøvenlig og økonomisk forsvarlig politik for vandsanitet og håndtering af spildevand bør tackle forureningen ved kilden, inden alle de forurenende stoffer føres videre til bekostelig behandling ved rørets afslutning, navnlig i forhold til vand, der strømmer igennem forurenet jord; opfordrer til anvendelse af spildevand og biprodukter efter behandling ved rørets afslutning som en ny ressource på basis af strenge kvalitetskrav; bemærker, at spildevand kan anvendes som en energikilde via genvinding af varmen eller energien fra de organiske materialer, det transporterer, og at denne mulighed bør udnyttes; |
14. |
opfordrer til, at EU's vandlovgivning opdateres - hvor det er relevant - til at tage højde for teknologiske fremskridt i forbindelse med genanvendelse og genbrug af vand med henblik på at muliggøre omkostnings- og energieffektiv genanvendelse af renset spildevand til kunstvanding og til erhvervslivet samt til genanvendelse af gråvand i husholdninger; opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på korrekt overvågning af den kemiske og biologiske kvalitet af det rensede vand; opfordrer Kommissionen til at overveje metoder til at skabe incitamenter til en mere udbredt anvendelse af behandlet spildevand, "gråvand" og regnvand for at bidrage til at mindske belastningen af vandressourcerne; |
15. |
påpeger, at en nedbringelse af vandforbruget bør være en prioritet; understreger betydningen af miljøvenligt design og vandspareanordninger og opfordrer til indførelse af obligatorisk vandmåling i alle sektorer og for alle brugere i samtlige EU-medlemsstater; opfordrer derudover Kommissionen til at regulere vandeffektiviteten af anordninger til anvendelse i landbruget; |
16. |
minder om, at omkring 20 % af vandet i EU går til spilde på grund af ineffektivitet, hvorfor en mere effektiv anvendelse af vandressourcerne er en central faktor for en bæredygtig vandforvaltning og navnlig for at imødegå problemerne med vandknaphed og tørke; understreger det presserende behov for at gennemføre en undersøgelse af det europæiske vandnets tilstand for at vurdere kvalitet, nedslidning og sammenkobling, idet op mod 70 % af vandet i de europæiske byer går tabt på grund af utætheder i vandnettet, og for at fremme investeringer i infrastruktur; |
Vand og økosystemer
17. |
bemærker, at vand er i centrum for de fleste økosystemfunktioner, og understreger betydningen af korrekt vandforvaltning for at nå biodiversitetsmålene; understreger behovet for foranstaltninger til genplantning af skove og genopretning af vådområder i forbindelse med forvaltningen af vandressourcer; opfordrer til, at vandrammedirektivets målsætninger afstemmes bedre med Natura 2000; understreger, at videngrundlaget bør omfatte begrebet "miljøstrømme" og tage højde for de økosystemfunktioner, der forsynes med vand; understreger, at der må tages højde for, at ændringer i vandets kredsløb afhænger af habitat, og at dette har indflydelse på procentdelen af vand, der genbruges; vandets kredsløb er ikke det samme overalt, og der er forskelle mellem kredsløbet i de tropiske egne, Middelhavet og omkring de midterste og højeste breddegrader; |
18. |
understreger, at vandressourcer og relaterede økosystemer er særlig sårbare over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke; opfordrer til, at der vedtages politikker for tilpasning til og afhjælpning af klimaændringerne med henblik på at tage behørigt hensyn til indvirkningerne på vandressourcerne; fremhæver vigtigheden af risikoforebyggelse og strategier til afhjælpning og imødegåelse af klimaændringer for at forhindre vandrelaterede ekstreme fænomener; |
19. |
understreger de virkninger, som klimaændringerne kan have på vores vandøkosystemer, og som nødvendiggør omhyggelige foranstaltninger for naturbeskyttelse og biodiversitet samt kræver indførelse af omhyggelige bestemmelser for forvaltning af transformerede vandmasser, navnlig forvaltningen af opstemmede søer og transformerede vandsystemer, idet medlemsstaternes kompetence på dette område må respekteres; |
20. |
konstaterer, at nogle lande ikke lider under vandknaphed, men har problemer med at håndtere overfloden af vand som følge af hyppig eller kraftig regn, oversvømmelser, erosion af flodbredder og forurening, der påvirker flodlejer og kystområder, samt disse fænomeners indvirkning på den lokale befolkning, hvilket mange indkomne andragender vidner om; opfordrer på baggrund af den betydelige stigning i risikoen for oversvømmelser, der er observeret i de senere år i medlemsstaterne, Kommissionen til at gennemføre en passende analyse af mulighederne for at forebygge følgerne af disse oversvømmelser; |
21. |
understreger behovet for, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte genoptagelsen af miljøvenlige landbrugsaktiviteter i bjergregioner for at bekæmpe hydrogeologisk ustabilitet og fremme regulering af vandløbene ved at genindføre gode praksisser som etablering af grøfter, afløbskanaler og dæmninger, som gør det muligt at begrænse de negative virkninger af kraftig nedbør nedenstrøms og i tilfælde af tørke skabe vandreservoirer, som også kan anvendes til bekæmpelse af skovbrande; |
22. |
anerkender den afgørende rolle, som vandførende lag spiller i vandets kredsløb og i en række vigtige spørgsmål, herunder vandforurening, ordninger til begrænsning af oversvømmelser, saltindtrængen og landsænkning som følge af langvarig udtømning af grundvandet; opfordrer Kommissionen til at lægge tilstrækkelig vægt på betydningen af bæredygtig forvaltning af vandførende lag; |
23. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at efterforskning og udvinding af skifergas er omfattet af miljøkonsekvensdirektivet af hensyn til den betydelige risiko, som sådanne aktiviteter medfører for både overflade- og grundvand; opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at udstede retningslinjer for indsamling af grundlæggende data om vandovervågning, som skal indhentes inden enhver hydrofraktur - både i efterforsknings- og udnyttelsesmæssig sammenhæng - og kriterier til vurdering af hydrofrakturs indvirkning på grundvandsreservoirer i forskellige geografiske formationer, herunder eventuel lækage; |
24. |
minder om, at beskyttelse af jord er et centralt element i opretholdelsen af vandkvaliteten; bemærker, at årsager til og følger af jordbundsforringelser først og fremmest er lokalt og regionalt betingede, og at nærhedsprincippet derfor bør gælde; opfordrer alle medlemsstater til at opfylde deres forpligtelse til at sikre jordbundskvaliteten og holde jordbunden sund og opfordrer også kraftigt de medlemsstater, hvor der ikke findes bestemmelser om jordbundsbeskyttelse, til at leve op til deres ansvar; |
25. |
påpeger, at integreret forvaltning af vandressourcerne og fysisk planlægning på vandområdeniveau bør tage højde for vandafhængige økonomiske aktiviteter og alle brugernes vandbehov samt behovet for en holistisk tilgang til vandknaphed og bør sikre bæredygtigheden af menneskets aktiviteter med vand; |
26. |
mener, at spildevand fra byer udgør en af de mest betydningsfulde kilder til forurening af vandmiljøet, floder og kystområder, og at en vellykket gennemførelse af direktivet om rensning af byspildevand vil have en væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i alle medlemsstater og dermed på en vellykket gennemførelse af vandrammedirektivet; |
27. |
henleder opmærksomheden på den alvorlige indvirkning, en sådan forurening kan have på menneskers sundhed, som det fremgår af de andragender, der er modtaget fra Irland (Galway), Frankrig (Bretagne) og andre medlemsstater; henleder opmærksomheden på sin beslutning af 2. februar 2012 om spørgsmål fra andragere vedrørende anvendelse af direktivet om affaldshåndtering og andre direktiver med relation hertil i medlemsstaterne, som satte fokus på de faretruende niveauer for vandforurening, der er en følge af dårligt forvaltede eller ulovlige deponeringsanlæg og stenbrud, som har medført infiltrering og forurening af grundvandet og grundvandsspejlet (nappes phréatiques); |
28. |
gør opmærksom på en række negative faktorer, som andragere har klaget over, herunder deponeringsanlæg, de kompetente myndigheders manglende kontrol med vandkvaliteten, irregulær eller ulovlig landbrugs- og industripraksis, bymæssig og energirelateret udvikling, landbrug og industri, som indvirker på miljøet og menneskers sundhed, og som er årsagen til dårlig vandkvalitet; opfordrer derfor til fastlæggelse af mere målrettede incitamenter til at forvalte vandforsyningen effektivt og - navnlig for fattige grupper og landbefolkninger - at sikre alle adgang til vand og forsyning med vand til en overkommelig pris i områder, der trues af vandknaphed, navnlig områder, som befinder sig langt fra store byområder, der er udstyret med vandrelateret infrastruktur; |
29. |
mener, at næringsstofberigelse er en af flere faktorer, der er skyld i forurening af overfladevandområder, idet den påvirker biodiversiteten og reducerer værdifulde økosystemfunktioner; erkender, at undersøgte kvælstofforhold måske tegner sig for over halvdelen af de forventede mislykkede forsøg på at opnå en "god tilstand" i overfladevandområder inden 2015; |
30. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere kampen mod den stigende udledning af forurenende stoffer, såsom rester af antibiotika, medicin og hormoner fra p-piller i vandet, eftersom disse rester har en negativ indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet; |
Viden og innovation
31. |
anerkender, at EU's rammepolitik har gjort det muligt at indsamle mindre fragmenterede data om vand samt at sikre bedre overvågning; bemærker imidlertid manglen på pålidelige data om vandmængden, f.eks. vedrørende indvinding og lækage; påpeger muligheden for bedre dataforvaltning på grundlag af en forbedring af de statistiske oplysninger og anvendelse af dataindsamlingsstationer, vandinformationssystemet for Europa (WISE) samt GMES-overvågning af vandressourcernes tilstand og presset på disse som følge af økonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur at udarbejde et nyt sæt pålidelige indikatorer for vandregnskaber; understreger, at videnbasen bør integrere konceptet "miljøstrømme" og tage højde for de økosystemfunktioner, der forsynes med vand, og de forbindelser mellem klima, territorium og grundvandsressourcer, der skabes af vandets kredsløb; |
32. |
understreger behovet for at fokusere på de specifikke mål og aktiviteter i Horisont 2020-programmet om bedre bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og vandmiljøerne i EU og EU's nabolande; mener, at EU's forskningspolitik bør være tilpasset de stigende udfordringer i forbindelse med vandforvaltning for landbruget, bygninger, industri, husholdninger og målene for vandeffektivitet; gør i denne forbindelse opmærksom på BONUS-programmet for Østersøen som et eksempel for andre regioner; |
33. |
mener, at det er vigtigt at fremme forskning og innovation i tilknytning til vand, og at udviklingen af europæiske klynger på dette område skal fremmes; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre relevante interessenter til at støtte det europæiske innovationspartnerskab om vand som et effektivt instrument til at koncentrere indsatsen omkring verdens førende forskning og innovation og til at nedbryde de barrierer, der forhindrer hurtig overførsel af viden, bedste tilgængelige teknikker og teknologiske gennembrud til markedet samt fremme udviklingen af et indre marked for vandteknologi; fremhæver økoinnovations betydning for opretholdelsen af vandressourcer, biodiversitet og afbalancerede økosystemer; peger på potentialet for skabelsen af "grønne job", en innovations- og videnbaseret vandpolitik samt bedre vandforvaltning og vandeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere, hvor store konsekvenser dens foranstaltninger til fremme af mere forskning og udvikling på vandområdet har for beskæftigelsen; |
Integrering af vandaspektet
34. |
understreger behovet for bedre sammenhæng og bedre integrering af vandrelaterede målsætninger og en ressourceeffektiv dagsorden, som indeholder afgørende vandeffektivitetsmålsætninger, i lovgivningen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer til, at der tages hensyn til en fuldstændig evaluering af virkningerne på vandressourcerne i forbindelse med opstilling af de overordnede politikker for økonomisk styring, såsom Europa 2020, og de fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, med henblik på at opnå en tematisk koncentration af de tilgængelige midler omkring vandrelaterede spørgsmål og integrere vandspørgsmålet i alle politikområder for at forbedre vandkvaliteten i alle europæiske regioner; |
35. |
bemærker, at der i EU's nye finansielle strategi for samhørighedsfondene i langt større omfang end tidligere bør tages hensyn til investeringer i hydrotekniske infrastrukturer; |
36. |
bemærker, at de standarder, der gælder for landbrugere, allerede er høje og nøje kontrollerede; opfordrer til, at den fælles landbrugspolitik gøres mere miljøbetinget på grundlag af de eksisterende forpligtelser; |
Vand og økonomi
37. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld anvendelse af principperne om, at forureneren og brugeren betaler, ved hjælp af gennemsigtige og effektive afgiftsordninger, der er gennemført i alle vandforbrugende sektorer, og som har til formål at opnå fuld dækning af omkostningerne ved vandforsyning, herunder miljø- og ressourceomkostninger som fastsat i vandrammedirektivet; understreger imidlertid, at der skal tages sociale hensyn i forbindelse med fastsættelsen af afgifter på vand til privat brug, og at der skal være adgang til rent vand til overkommelige priser til opfyldelse af menneskelige behov; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere og revidere støtteordninger, der er skadelige for vand, og udvikle og indføre yderligere økonomiske instrumenter for at nedbringe omfanget af miljøskadelige aktiviteter og intensivere mere bæredygtig anvendelse af vandressourcer; understreger, at vandafgifterne skal afspejle den miljøpåvirkning, der er forbundet med spildevandsrensning; gør opmærksom på, at den økonomiske krise og begrænsningen af de offentlige udgifter gør det vanskeligt for lokale og regionale myndigheder at finansiere behandlingsanlæg for gråvand, på trods den eksisterende politiske vilje, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en passende finansiering af spildevandsrensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for at internalisere de eksterne omkostninger, som opstår på grund af vandforbrug, vandforurening og spildevandsrensning; |
38. |
mener, at sekundære boliger nyder godt af den samme tilgængelighed af vandressourcer som primære boliger, og at deres bidrag til finansieringen af nettet derfor som minimum skal være den samme. |
39. |
anbefaler medlemsstaterne at udnytte de muligheder, der findes i strukturfondene, Samhørighedsfonden og Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne og investere i forbedring og modernisering af de eksisterende infrastrukturer og teknologier med henblik på at opnå en højere effektivitet i anvendelsen af vandressourcerne; |
40. |
vurderer, at forvaltningen af efterspørgsel er af afgørende betydning for at tackle vandknaphed, og opfordrer til, at udarbejdelse af forvaltningsplaner for vandefterspørgsel sammen med foranstaltninger på forsyningssiden betragtes som vigtige kriterier for udbetaling af støtte fra EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden til vandsektoren eller vandintensive aktiviteter, samt at medlemsstaterne kræver, at der foretages vurderinger af vandbæredygtighed som forudsætning for at godkende vandintensive økonomiske aktiviteter, f.eks. masseturisme eller særlige former for landbrug; |
41. |
opfordrer Kommissionen til gennem støtte til F&U og via strukturfondene at tilskynde virksomhederne til at anvende materialer, der kræver mindre vand, i de områder, hvor ressourcerne er mest sparsomme; |
42. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde administrative foranstaltninger og finde finansielle ressourcer til at lette landbefolkningens adgang til spildevandsnettene; |
43. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage konkrete planer for at udfase alle miljøskadelige støtteordninger inden 2020 og fremlægge statusrapporter gennem de nationale reformprogrammer; |
Vand og samfund
44. |
opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at fremme den tværsektorielle dialog og dialogen mellem de forskellige økonomiske aktører og borgerne om vandspørgsmål og mellem myndighederne og Udvalget for Andragender, når sidstnævnte behandler europæiske borgeres bekymringer vedrørende vandspørgsmål og fremme fuldstændig og gennemsigtig deltagelse af lokalsamfund og interessenter på alle niveauer i udarbejdelsen af vandpolitikken; fremhæver betydningen af effektiv forvaltning på flere niveauer på vandområdet, som tager højde for nødvendigheden af en integreret vandforvaltning i de naturlige afvandingsområder og fremmer udveksling af bedste praksis; |
45. |
insisterer på, at en vandforvaltningspolitik for at være effektiv skal gennemføres så tæt som muligt på ressourcen; opfordrer Kommissionen til at tage højde for områder med naturbetingede ulemper, såsom bjergområder, øer og regionerne i den yderste periferi; |
46. |
opfordrer til en skærpelse af den offentlige bevidsthed og mere oplysning om vandspørgsmål med henblik på at skabe en bedre forståelse af sammenhængen mellem vand, økosystemer, sanitet, hygiejne, sundhed, fødevaresikkerhed og katastrofeforebyggelse blandt forbrugere, sundhedsaktører og politiske og andre beslutningstagere; understreger, at regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets organisationer spiller en fremtrædende rolle i oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter; understreger, at disse bevidstgørelsesprogrammer skal henvende sig til borgere i alle aldre, således at dette offentlige og livsnødvendige gode kan blive anvendt bedre og mere effektivt. |
47. |
understreger, at der ikke findes administrative grænser for vand og dets økosystemer, og at alle foranstaltninger til at beskytte og udvikle disse derfor skal gennemføres konsekvent og koordineret, så vidt muligt af kompetente myndigheder med beføjelser for hele afvandingsområdet; |
48. |
gentager, at vandrammedirektivet stiller krav om en koordinering mellem medlemsstater, som deler et fælles vandløbsområde, hvor brugen af vand kan have grænseoverskridende virkninger, og opfordrer i denne forbindelse berørte medlemsstater til at gå ind i en regelmæssig kommunikation og et regelmæssigt samarbejde på tværs af grænserne for at understøtte gennemførelsen af vandrammedirektivet med hensyn til prioriterede stoffer, prioriterede farlige stoffer og næringsstofforurening; |
49. |
bemærker, at badevandskvaliteten har indflydelse på turismen; opfordrer til, at systemet med blå flag udbredes til alle badeområder i Europa, herunder floder, søer og damme; |
50. |
understreger, at begrebet bæredygtig turisme omfatter bevarelsen af vand; opfordrer til, at sørge for uddannelse inden for vandbesparelse og en bæredygtig anvendelse af vand blandt fagfolk i turismesektoren, navnlig i kystområder og i kurområder; |
51. |
understreger betydningen af at indføre gode vandsystemer i bygninger og på offentlige områder for at mindske behovet for vand på flaske; |
52. |
påpeger, at der siden 1988 blandt andragenderne vedrørende miljøklager til Udvalget for Andragender har været 601, der drejede sig om vandkvaliteten og -kvantiteten i medlemsstaterne (Spanien 166, Det Forenede Kongerige 129, Tyskland 97, Italien 60, Frankrig 55, Grækenland 34, Nederlandene 16, Portugal 16, Irland 12, Polen 4, Rumænien 4, Finland 3, Bulgarien 2, Ungarn 2 og Slovenien 1), som af og til har flere medunderskrivere (se andragende 0784/2007 med 2036 medunderskrivere); erkender, at disse andragender er et bevis på, at vand er et meget alvorligt problem for EU-borgerne; |
53. |
konstaterer, at 68 % af europæerne ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra marts 2012 mener, at vandkvantitets- og kvalitetsproblemerne er alvorlige, 80 % mener, at kemisk forurening er en trussel mod vandmiljøet, og at 62 % ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om de problemer, der truer grundvandet, søerne, floderne og de kystnære farvande i deres lande, mens 67 % mener, at den mest effektive måde at gribe vandproblemerne an på ville være en øget bevidstgørelse om de vandrelaterede problemer, og 73 % af de europæiske borgere mener, at EU bør foreslå yderligere foranstaltninger for at imødegå vandproblemerne i Europa; |
Vand og verden
54. |
glæder sig over den tidlige opfyldelse af FN's 2015-mål for bæredygtig adgang til rent drikkevand; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante myndigheder på alle niveauer til aktivt at bidrage til snart at nå 2015-målene om basal sanitet og tage hensyn til det relevante udbytte af Rio+20-konferencen samt sikre adgangen til drikkevand og sanitet som en grundlæggende menneskeret, der er en forudsætning for af få fuldt udbytte af livet, i henhold til den beslutning, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2010; |
55. |
glæder sig over EU's aktive deltagelse i det sjette verdensvandforum, som blev afholdt i Marseille den 12.-17. marts 2012; opfordrer EU til fortsat at arbejde for at forbedre adgangen til vand i hele verden, navnlig med henblik på det syvende verdensvandforum, som afholdes i Sydkorea i 2015; |
56. |
påpeger, at EU har en særdeles omfattende vandekspertise, der skal udnyttes i praksis for at nå 2015-målene for basal sanitet og andre vandrelaterede mål for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på bedste praksis i tredjelande i forbindelse med anvendelse af opsamlet regnvand og gentagen anvendelse af spildevand for at bekæmpe vandknaphed, navnlig i tilfælde af tørke; opfordrer til at styrke samarbejdet på disse områder med tredjelande, som har avancerede teknologier til anvendelse af vandressourcer; |
57. |
mener, at de internationale ambitioner skal fremmes for at opnå bæredygtig vandanvendelse gennem integreret forvaltning af vandressourcer og større ressourceeffektivitet; |
58. |
opfordrer de lokale myndigheder og andre relevante enheder til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves på vandforsyning og sanitetsydelser, til decentraliserede samarbejdsforanstaltninger; henleder også opmærksomheden på det at en række medlemsstater vedtagne princip om "1 % solidaritet" på vandområdet som et eksempel, der skal fremmes og gennemføres; |
59. |
opfordrer Kommissionen til på vegne af EU og medlemsstaterne at tiltræde FN's konvention af 1997 om internationale vandveje og ligeledes arbejde for, at ændringerne til Helsinki-konventionen af 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer træder i kraft, hvorved rækkevidden af dette værktøj kan udvides ud over landene i FN/ECE, og til at presse på for en bredere ratificering af Helsinkiprotokollen af 1992 om vand og sundhed for at fremme en koordineret og fair vandforvaltning i nationale og internationale afvandingsområder; |
*
* *
60. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(2) EFT L 372 af 27.12.2006, s. 19.
(3) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84.
(4) EUT L 135 af 30.5.1991, s. 40.
(5) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.
(6) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.
(7) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(8) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(9) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(10) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(11) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(12) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0091.
(14) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 33.
(15) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 115.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/19 |
Tirsdag den 3. juli 2012
eCall: en ny 112-tjeneste for borgerne
P7_TA(2012)0274
Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om eCall: en ny 112-tjeneste for borgerne (2012/2056(INI))
2013/C 349 E/03
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens henstilling af 8. september 2011 om støtte til en EU-dækkende eCall-tjeneste i elektroniske kommunikationsnetværk til fremføring af alarmopkald fra køretøjer baseret på 112 ("eCall") (1), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (2), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (3), |
— |
der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Konsekvensanalyse", som ledsager Kommissionens henstilling om støtte til en EU-dækkende eCall-tjeneste i elektroniske kommunikationsnetværk til fremføring af alarmopkald fra køretøjer baseret på 112 ("eCall") (SEC(2011)1020), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: Politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020 (COM(2010)0389), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "En bæredygtig fremtid for transporten: På vej mod et integreret og brugervenligt transportsystem med teknologien som drivkraft (COM(2009)0279), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "eCall: Tid til udbygning" (COM(2009)0434), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod sikrere, renere og effektiv mobilitet i Europa: Første rapport om initiativet "den intelligente bil" (COM(2007)0541), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet "intelligente biler" - "Øget kendskab til ikt’s betydning for mere intelligente, sikrere og renere køretøjer" (COM(2006)0059), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "eCall tilbage på rette spor - en handlingsplan" (Tredje meddelelse om e-sikkerhed) (COM(2006)0723), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "eCall til gavn for borgerne - en handlingsplan" (anden meddelelse om e-sikkerhed) (COM(2005)0431), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "Informations- og kommunikationsteknologier til sikre og intelligente køretøjer" (COM(2003)0542), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden - halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: En fælles opgave" (COM(2003)0311), |
— |
der henviser til arbejdsdokumentet om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med eCall-initiativet (artikel 29-arbejdsgruppen - 1609/06/EN, WP 125), |
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (4), |
— |
der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om europæisk trafiksikkerhed 2011-2020 (5), |
— |
der henviser til sin erklæring af 17. november 2011 om behovet for alment tilgængelige alarm 112-tjenester (6), |
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten (7), |
— |
der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om forsyningspligt og 112-alarmnummeret (8), |
— |
der henviser til sin beslutning af 23. april 2009 om en handlingsplan for intelligente transportsystemer (9), |
— |
der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 (10) om første rapport om initiativet den intelligente bil, |
— |
der henviser til sin beslutning af 18. januar 2007 om det tredje handlingsprogram for trafiksikkerheden - midtvejsstatus (11), |
— |
der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om færdselssikkerhed: "eCall" til gavn for borgerne (12), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. september 2005 "Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden - Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave" (13), |
— |
der henviser til verdensrapporten om forebyggelse af trafikulykker, som blev udgivet af Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen i 2004, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 51, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A7-0205/2012), |
A. |
der henviser til, at Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen forudsiger, at antallet af ofre i trafikulykker ventes at stige i alle områder af verden (fra niendepladsen til tredjepladsen på listen over dødsårsager inden 2020), og at den højere dødelighed for aldersgruppen 5-14 år ligeledes vil være et hårdt slag for både forældre og samfund, |
B. |
der henviser til, at data for EU for 2004 viser, at over 40 000 mennesker hvert år dør i ulykker, og 15 000 mennesker bliver permanent handicappede, |
C. |
der henviser til, at formålet med eCall-systemet i køretøjer er at sikre automatisk indberetning til beredskabstjenesterne af alvorlige ulykker for at nedbringe antallet af dødsofre i trafikulykker og alvorlige skader, idet kvalificeret assistance med optimalt udstyr således kan nå hurtigere frem (princippet om "den gyldne time"), |
D. |
der henviser til, at eCall-nødopkaldssystemet genereres automatisk gennem aktivering af køretøjsmonterede sensorer, som, når de aktiveres, opretter en direkte tale- og dataforbindelse til de relevante alarmcentraler, |
E. |
der henviser til, at ifølge officielle statistiske oplysninger om eCall skønnes det, at man efter den fulde systemintegration i biler i EU-landene vil kunne redde mere end 2 500 menneskeliv årligt, mens omfanget af alvorlige skader samtidig vil kunne reduceres med 10-15 %, |
F. |
der henviser til, at eCall er en fordel for de trafikanter, som rejser i deres eget land eller i udlandet, og som muligvis ikke kender vejene og deres præcise placering i tilfælde af en ulykke, |
G. |
der henviser til, at nødopkald skal foretages uden sprogproblemer i medfør af de digitale data i beskedformatet i det fælles minimumdatasæt (MSD), som har til formål at afhjælpe misforståelser og stress, og hjælper med at fjerne sprogbarrierer mellem føreren af køretøjet og alarmcentraloperatøren, hvilket er vigtigt i Europas flersprogede miljø |
H. |
der henviser til, at indførelse af en EU-dækkende eCall-tjeneste i alle køretøjer og alle lande har været en stor prioritet for EU i forbindelse med trafiksikkerhed siden 2002 og indgår i trafiksikkerhedshandlingsprogrammet 2011-2020 med henblik på at øge trafiksikkerheden og bidrage til opfyldelse af målsætningen om at nedbringe antallet af dødsulykker og skader efter trafikulykker, |
I. |
der henviser til, at de prioriterede foranstaltninger i direktiv 2010/40/EU omfatter "harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system", ligesom det forpligter Kommissionen til inden udgangen af 2012 at vedtage fælles specifikationer for opgradering af alarmcentralerne, |
J. |
der henviser til, at medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for den type organisation, der som alarmcentral modtager eCall-opkald, uanset om det er en offentlig organisation eller en privat organisation, der handler efter offentlig uddelegering, |
K. |
der henviser til, at aftalememorandummet om iværksættelse af en interoperabel eCall-tjeneste i Europa hidtil er blevet undertegnet af 22 medlemsstater, fem associerede stater og over 100 organisationer; der henviser til, at to andre stater har givet udtryk for støtte til obligatorisk indførelse af eCall, |
L. |
der henviser til, at Parlamentet ved flere lejligheder har givet udtryk for dets støtte til udbygning af eCall, herunder støtte til lovpligtig anvendelse, hvilket vil skabe en følelse af større sikkerhed hos borgerne, når de rejser, |
M. |
der henviser til, at frivillig tilgang til anvendelse af eCall i EU har været Kommissionens politik siden 2003, men at der ikke er opnået nævneværdige resultater indtil nu, |
N. |
der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "eCall: Tid til udbygning" fastslog, at den vil planlægge lovgivningsmæssige tiltag, hvis der ikke er sket betydelige fremskridt inden slutningen af 2009, både med hensyn til at få monteret eCall-enheder i køretøjer og den nødvendige investering i alarmcentralinfrastrukturer, |
O. |
der henviser til, at resultatet af den offentlige høring om gennemførelse af eCall, som Kommissionen foretog i 2010, viste, at over 80 % af respondenterne mener, at eCall-systemet er nyttigt og ønsker at have det monteret i deres køretøjer. |
P. |
der henviser til, at motorcyklister er den brugergruppe, som kan have sværest ved at underrette nødtjenesterne, hvis de er involveret i en trafikulykke, |
Q. |
der henviser til, at landbrugs- og industrikøretøjer, navnlig landbrugstraktorer, ofte arbejder i fjerntliggende og isolerede områder og derfor ofte ikke kan underrette nødtjenesterne i tilfælde af en ulykke, |
R. |
der henviser til, at der allerede findes private køretøjsmonterede nødopkaldstjenester, og at deres udbredelse i Europa er stigende, men at ingen af dem tilbyder dækning overalt i EU, og at markedsgennemtrængningen er under 0,4 % af det samlede antal køretøjer, og henviser derudover til, at nogle af de tjenester, der er indført, er afbrudt på grund af markedssvigt, således at brugeren ikke vil have mulighed for at få monteret en nødopkaldstjeneste i køretøjets levetid. |
S. |
der henviser til, at teknologien er klar, og at industrielle aktører og offentlige myndigheder har fastsat, tilpasset og afprøvet EU-standarder inden for rammerne af pilotprojekter, |
T. |
der henviser til, at Kommissionen i 2011 offentliggjorde, at den i første kvartal af 2012 ville fremlægge en ny forordning, hvori eCall skulle indgå som et yderligere krav inden for de lovgivningsmæssige rammer for typegodkendelse af motorkøretøjer, |
1. |
bifalder Kommissionens henstilling af 8. september 2011 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og mobilnetoperatørerne til at iværksætte de krævede foranstaltninger og opgraderinger inden udgangen af 2014; beklager imidlertid, at kun 18 medlemsstater har reageret i tide; opfordrer de resterende medlemsstater til at gøre det hurtigst muligt, |
2. |
beklager de hidtidige forsinkelser og manglende resultater i forbindelse med frivillig indførelse af eCall, samt at tre medlemsstater ikke har underskrevet aftalememorandummet om eCall eller tilkendegivet deres støtte til anvendelsen af eCall, opfordrer derfor de medlemsstater, som endnu ikke har underskrevet aftalememorandummet om udvikling af en EU-dækkende, interoperabel eCall-tjeneste, til at gøre det, og opfordrer alle berørte parter til at handle samtidigt med henblik på at etablere denne tjeneste, |
3. |
understreger, at der er væsentlige mangler i forbindelse med det europæiske nødopkaldsnummer 112, som eCall skal baseres på; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at afhjælpe disse mangler og Kommissionen til at øge kontrollen i forbindelse hermed, |
4. |
mener, at eCall skal være et offentligt nødopkaldssystem, der er monteret i køretøjet og baseret på 112 og fælles paneuropæiske standarder, for at sikre teknologineutralitet og for at opnå en pålidelig, prismæssigt overkommelig og brugervenlig tjeneste af høj kvalitet, der kan fungere optimalt og med interoperabilitet i hele Europa i alle køretøjer, uanset mærker, lande og uanset hvor køretøjet befinder sig, og dermed maksimere fordelene af eCall for alle trafikanter, herunder handicappede med særlige behov, |
5. |
understreger de store fordele ved eCall, ikke blot med henblik på bedre håndtering af ulykker, at reducere omfanget af trafikpropper i forbindelse med ulykker og at forhindre sekundære ulykker, men også især med henblik på, at redningstjenesterne hurtigere kan nå frem og på at nedbringe antallet af dødsofre og alvorlige skader efter trafikulykker og dermed skabe større tillid hos EU-borgere, der rejser i andre medlemsstater, |
6. |
mener, at hvis indførelsen af eCall skal være op til markedskræfterne, vil eCall kun gavne de mennesker, som har råd til dyre biler, hvorimod en lovpligtig indførelse af systemet i alle køretøjer ville medføre lavere omkostninger og generel anvendelse i hele EU, |
7. |
minder om, at Kommissionens konsekvensanalyse viser, at vedtagelse af reguleringsforanstaltninger med henblik på lovpligtig indførelse af eCall i øjeblikket er den eneste mulighed for at opnå alle de positive effekter, |
8. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF for at sikre lovpligtig indførelse af et offentligt 112-baseret eCall-system inden udgangen af 2015 i alle nye typegodkendte køretøjer og i alle medlemsstater, |
9. |
mener, at eCall bør være gratis, lovpligtig og standardmonteret i alle nye køretøjer, der er omfattet af dette forslag, |
10. |
mener, at det offentlige eCall-system skal være enkelt, prismæssig overkommeligt, funktionsdygtigt og tilgængeligt for alle overalt i EU, uanset køretøjet og hvor det befinder sig, |
11. |
afviser idéen om, at gennemførelse af montering af eCall i køretøjer kan indfases over en længere periode, |
12. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå enhver anden nødvendig reguleringsforanstaltning for at undgå yderligere forsinkelser, der kan medføre dødsfald, som ellers kunne have været forhindret, |
13. |
mener, at selv om metoden med cost-benefit-analyse (CBA) kan spille en vigtig rolle med henblik på at tilvejebringe data, som komplicerede beslutninger om investeringer og teknologiudnyttelse baseres på, kan denne metode også være af tvivlsom værdi, når en vigtig del af analysen indebærer vurdering af værdien af menneskeliv, |
14. |
opfordrer Kommissionen til i sin konsekvensanalyse af indførelsen af eCall i EU ikke kun at tage højde for investerings- og driftsomkostninger, men også de sociale fordele som følge af indførelsen af eCall, |
15. |
opfordrer Kommissionen til at opstille klare regler om, hvilket ansvar der påhviler de interesserede parter, som er involveret i eCall-systemet |
16. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for, at der kan opstå falske alarmer i eCall-systemer, deres indflydelse på daglige nødtjenester, behovet for at skelne både mellem alvorlige og mindre alvorlige ulykker og mellem nødsignaler og andre oplysninger, som sendes til nødtjenesterne, for at sikre, at de fungerer effektivt; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at foreslå konkrete løsninger på disse problemer, |
17. |
glæder sig over etableringen af platformen til indførelse af det europæiske eCall-system og opfordrer de relevante parter og medlemsstaternes repræsentanter til at være med til at sikre en harmoniseret indførelse af eCall, |
18. |
opfordrer Kommissionen til at overveje, om eCall-systemet i den nærmeste fremtid bør udvides til også at omfatte andre køretøjer som f.eks. lastvogne, busser og tohjulede motorkøretøjer, samt til at vurdere, om det også bør udvides til at omfatte landbrugstraktorer og industrikøretøjer, |
19. |
mener, at anvendelse af eftermonterede eCall-enheder bør tillades i eksisterende køretøjer, |
Alarmcentraler : aspekter af alarmberedskab
20. |
bemærker, at det er af afgørende betydning, at alle alarmcentraler i alle medlemsstater er udstyret i overensstemmelse med høje standarder, hvis der skal opnås ensartet beskyttelse af alle borgere i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at stille lovgivningsforslag om, at medlemsstaterne skal opdatere deres alarmberedskabsinfrastrukturer og uddanne telefonoperatørerne på hensigtsmæssig måde, således at de inden udgangen af 2015 kan håndtere opkald fra eCall på den måde, der passer bedst til deres nationale infrastrukturer og gør dem tilgængelige for alle, |
21. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage fælles specifikationer for alarmcentraler inden for rammerne af ITS-direktivet inden udgangen af 2012 og udarbejde et direktivforslag om gennemførelsen af eCall, |
22. |
glæder sig over mobilnetoperatørernes vilje til at håndtere eCall-opkald på samme måde som alle andre 112-opkald og foreslår, at de sammen med medlemsstaterne hvert år bør sende en rapport til Kommissionen om fremskridt og vanskeligheder, navnlig i forbindelse med eCall-fanen, |
23. |
glæder sig over, at etableringen af en taleforbindelse mellem personerne i køretøjet og alarmcentralens operatører, som modtager nødopkald, giver mulighed for gensidig kommunikation og dermed både reducerer risikoen for utilstrækkelige svar og unødig udsendelse af nødtjenester, f.eks. i tilfælde af mindre ulykker, |
24. |
understreger, at der et stigende behov for en fælles dataoverførselsprotokol til at overføre oplysninger til alarmcentralerne og til nødopkaldstjenesterne for at undgå risikoen for forvirring eller mistolkning af de overførte data; understreger, at der bør fastsættes regler om formidling af oplysninger fra mobilnetoperatørerne til nødopkaldstjenesterne på en gennemsigtig og upartisk måde, |
25. |
minder om, at elektroniske oplysninger i alarmcentralen også kan medføre yderligere fordele såsom avancerede retningslinjer for medlemmer af redningstjenesten, så de informeres korrekt om nye farekilder, som de kan blive udsat for som følge af udviklingen af elbiler og andre nye fremdriftssystemer, |
26. |
vurderer, at forbindelser mellem alarmcentraler og vejadministratorer skal fremmes med henblik på at forbedre ulykkeshåndteringen i tråd med henstillingerne i platformen til indførelse af det europæiske eCall-system, |
27. |
støtter det intensive arbejde, som foregår i HeERO-projektet (Harmonised eCall European Pilot) om grænseoverskridende pilotcertificering af eCall; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide samarbejdet mellem nationale alarmcentraler og beredskabstjenester på grænseoverskridende punkter i Europa og tilskynde til udvikling af fælles uddannelse og udveksling af bedste praksis for at forbedre effektiviteten inden for hele forsyningskæden af nødtjenester, |
28. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at eCall-systemet og forbindelserne til alarmcentralen også er kompatible med systemer, der også kan arbejde sammen med infrastruktur og med indbyggede intelligente systemer (såsom intelligente sikkerhedsbarrierer, der advarer mod muligheden for ulykker, indbyggede intelligente hastighedssystemer osv.), |
Private nødopkaldstjenester
29. |
vurderer, at det er muligt for en offentlig eCall-tjeneste på EU-plan at sameksistere med private nødopkaldstjenester på den betingelse, at alle ydelsesstandarder overholdes, både af de offentlige og de private tjenester, og at alle køretøjer - uanset om en køber af et køretøj vælger en privat løsning - er udstyret med den offentlige eCall-tjeneste for at sikre tjenestens kontinuitet i alle medlemsstaterne i hele køretøjets levetid, |
30. |
understreger, at eCall-systemet skal være brugervenligt, og at man bør give forbrugerne en realistisk oversigt over systemet samt omfattende og pålidelige oplysninger om, hvordan den private køretøjsmonterede nødopkaldstjeneste, de tilbydes, fungerer, eller hvilke tjenesteydelser der er tilknyttet den, og hvilket serviceniveau der kan forventes i forbindelse med køb af en sådan applikation samt de dermed forbundne omkostninger, |
31. |
anmoder om, at den offentlige 112 eCall-tjeneste automatisk er tilgængelig, hvis en forbruger, der abonnerer på en privat nødopkaldstjeneste, vælger ikke at gøre brug af denne tjeneste eller rejser i et land, som ikke tilbyder denne tjeneste, |
32. |
mener, at private udbydere af eCall-tjenester til enhver tid også skal have mulighed for at flytte til EU's eCall-tjeneste, medens de stadig leverer andre call-tjenester, |
33. |
opfordrer EU-virksomheder til at deltage i udviklingen af de nødvendige eCall-systemapplikationer, -tjenester og -infrastrukturer for at stimulere innovation i hele EU, |
Databeskyttelse
34. |
understreger, at eCall-systemet ikke under nogen omstændigheder må give mulighed for at spore et køretøjs rute, hvilket betyder, at det skal være et passivt system, indtil det udløses af et nødopkald i overensstemmelse med henstillingerne fra artikel 29-arbejdsgruppen om databeskyttelse; minder om, at hovedformålet med eCall er at forbedre håndteringen af ulykker, og at de data, der leveres af eCall-tjenesten, under ingen omstændigheder må kunne anvendes til at overvåge og udforske en persons færden eller registrere, hvor vedkommende befinder sig, medmindre den pågældende har været involveret i en ulykke, |
35. |
understreger, at der skal være fastsat hensigtsmæssige regler, som tager hensyn til gennemsigtighed, for behandlingen af personoplysninger i relation til eCall, ikke blot fra mobilnetoperatørernes side, men også fra alle øvrige aktørers side, herunder bilproducenter, alarmcentraler og nødtjenester, for at sikre, at principperne om beskyttelse af privatlivets fred og især persondatabeskyttelse overholdes i henhold til EU-lovgivningen (direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF) og national lovgivning; understreger, at enhver kommende lovgivning bør præcisere det ansvar, der i henhold til direktiv 95/46/EF påhviler de forskellige aktører i eCall, samt de forskellige metoder til at udlevere oplysninger til registrerede og gøre det lettere for dem at udøve deres rettigheder, |
36. |
understreger, at private eCall-tjenester skal respektere principperne om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, navnlig med hensyn til informeret samtykke og muligheden for fravalg i overensstemmelse med henstillingerne i artikel 29-arbejdsgruppen; understreger, at forbrugernes informerede samtykke skal baseres på fuldstændig information om den indsamlede mængde data og det formål, de er indsamlet til, og at forbrugerne til enhver tid bør kunne trække deres samtykke tilbage, |
37. |
understreger, at ejeren eller lejeren af køretøjet som oplyst forbruger bør bestemme, hvem der får adgang til de oplysninger om private eCall-opkald, der er registreret i forbindelse med køretøjet, |
Andre relaterede områder
38. |
understreger, at eCall-systemet bygger på tekniske dele (satellitpositionering, databearbejdning og kommunikation), der også er grundlag for adskillige køretøjsmonterede applikationer, |
39. |
mener, at det køretøjsmonterede eCall-system, skal være gratis tilgængeligt uden forskelsbehandling for alle interesserede parter såsom leverandører af eftermarkedsprodukter og -tjenester, leverandører af udstyr, værksteder og uafhængige tjenesteudbydere, autohjælpstjenester og lignende tjenester; anmoder Kommissionen om at sikre, at eCall-systemet er baseret på en interoperabel platform med åben adgang til eventuelle fremtidige køretøjsmonterede applikationer eller tjenester med henblik på at fremme innovationen i EU’s informationsteknologiske industri og øge dens konkurrenceevne på de globale markeder; understreger, at alle sådanne applikationer og tjenester skal være valgfri, |
40. |
mener, at et åbent valg for forbrugerne og åben adgang for tjenesteudbydere bør være en del af kriterierne for udformning af den køretøjsmonterede platform for originaludstyr (OEM), og at køretøjsmonterede tilknyttede grænseflader bør standardiseres for at give mulighed for fair konkurrence og tilskynde til innovation på det europæiske telematikmarked, |
41. |
understreger, at enhver yderligere tjeneste, der skal anvendes i et køretøj - navnlig under kørsel - skal overholde klare standarder for sikkerhed, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, og at overholdelse af disse standarder skal måles og kontrolleres, |
42. |
minder om, at den såkaldte EGNOS-tjeneste (European Geostationary Navigation Overlay Service) og Galileo i høj grad kan bidrage til trafikstyring og udrykningsoperationer, og at dette kræver en oplysningskampagne, der skal fremme større brug af de muligheder, som dette system tilbyder med hensyn til eCall-systemet, |
43. |
mener, at medlemsstaterne bør have lov til at etablere eCall-filtreringssystemer for alarmcentraler, som gør det muligt hurtigt at identificere nødopkald og undgå, at alarmcentre bliver overbelastet, samtidig med at beredskabstjenesternes effektivitet forøges; mener, at sådanne bestræbelser bør støttes af Kommissionen, |
44. |
opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udvikle og gennemføre nationale pilotprogrammer for det automatiske nødopkaldssystem i biler (eCall) med henblik på at påvise eventuelle problemer ved systemet og for at bane vejen for den obligatoriske gennemførelse af systemet i alle medlemsstater inden 2015, |
45. |
anmoder om, at der indsættes en standardgrænseflade for eCall, en såkaldt eCall-knap, som er let at genkende, også for handicappede, i alle køretøjer med henblik på at undgå misforståelser og eventuel misbrug af systemet; opfordrer Kommissionen og europæiske standardiseringsorganisationer til at foreslå en harmoniseret standard for en sådan manuel udløsningsmekanisme, |
46. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere den eventuelle indvirkning af eCall på det offentlige sundhedssystems udgifter; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at aftale en harmoniseret definition af alvorlige skader, |
47. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at levere omfattende praktiske oplysninger via udvikling af en målrettet og vidtgående kommunikationsstrategi og gennemføre koordinerede informationskampagner om eCall-systemet og dets fordele, anvendelse og funktion, også i sikkerhedsmæssig henseende, for EU-borgerne med henblik på at øge både offentlighedens forståelse af og krav om sådanne nødopkaldstjenester og for at reducere risikoen for misbrug eller misforståelse af disse tjenester til et minimum, |
48. |
henstiller, at Kommissionen sørger for, at eCall-tjenester er interoperable med andre lignende køretøjsmonterede nødtjenester, der fremmes i naboregionerne, som f.eks. ERA-GLONASS-tjenesten |
*
* *
49. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 303 af 22.11.2011, s. 46.
(2) EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.
(3) EUT L 108 af 24.4.2002, s. 51.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0408.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0519.
(7) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 13.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0306.
(9) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 50.
(10) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 45.
(11) EUT C 244 E af 18.10.2007, s. 220.
(12) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 268.
(13) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 609.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/27 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Tiltrækningen ved at investere i Europa
P7_TA(2012)0275
Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om tiltrækningen ved at investere i Europa (2011/2288(INI))
2013/C 349 E/04
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 3, 4, 49, 50, 119, 219 og 282, |
— |
der henviser til forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121), |
— |
der henviser til OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder og retningslinjer for multinationale virksomheder (opdatering af 25. maj 2011), |
— |
der henviser til Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked, |
— |
der henviser til UNCTAD's rapport fra 2011 med titlen "World Investments", |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik (COM(2010)0343), |
— |
der henviser til Kommissionens arbejdsprogram 2012 (COM(2011)0777), |
— |
der henviser til konklusionerne fra det 3133. møde i Rådet om forummet for det indre marked, |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (1), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (2), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4), |
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (5), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1311/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (6), |
— |
der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetrammer (7), |
— |
der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde (COM(2011)0860), |
— |
der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (COM(2011)0453), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "Årlig vækstundersøgelse 2012" (COM(2011)0815), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er (COM(2011)0870), |
— |
der henviser til Kommissionens rapport 2011 til Det Europæiske Råd om handels- og investeringshindringer (COM(2011)0114), |
— |
der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (8), |
— |
der henviser til forslaget til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (COM(2011)0594), |
— |
der henviser til Kommissionens grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer (COM(2011)0818), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et budget for Europa (COM(2011)0500, del I og II), |
— |
der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om virkningerne af midlertidige statsstøtteregler, der blev vedtaget i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise (SEC(2011)1126), |
— |
der henviser til rapporten fra Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender med titlen "Labour Market Developments in Europe, 2011", |
— |
der henviser til rapporterne fra OECD, WTO og UNCTAD om G20-foranstaltninger vedrørende handel og investering (fra midten af oktober 2010 til april 2011), |
— |
der henviser til Den Europæiske Centralbanks tilsyn med bankernes udlån for januar 2012, |
— |
der henviser til Den Europæiske Centralbanks makroøkonomiske prognoser for euroområdet (december 2011), |
— |
der henviser til Den Europæiske Centralbanks beretning om den finansielle integration i Europa (maj 2011), |
— |
der henviser til OECD's politikramme for investering (PFI), |
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834), |
— |
der henviser til sin holdning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) (9), |
— |
der henviser til Kommissionens rapport "Business Dynamics: Start-ups, Business Transfers and Bankruptcy" (januar 2011), |
— |
der henviser til Verdensbankens rapport "Doing Business 2012: Doing Business in a More Transparent World", |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Erasmus for alle: EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt" (COM(2011)0787), |
— |
der henviser til Kommissionens rapport "Interim evaluation of the Erasmus for Young Entrepreneurs Pilot project / Preparatory action (2011)", |
— |
der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0190/2012), |
A. |
der henviser til, at den økonomiske, finansielle og finanspolitiske krise i EU har øget de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne væsentligt og medført en ulige fordeling i EU som helhed af udefra kommende investeringer og investeringer i udlandet; |
B. |
der henviser til, at det er nødvendigt at indføre en sammenhængende stabilitetsramme inden for penge-, finans- og handelspolitikken med henblik på at lette strømmen af direkte investeringer i alle medlemsstater og EU-regioner og dermed bidrage til at rette op på EU's makroøkonomiske ubalancer; |
C. |
der henviser til, at det på det uformelle møde mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd den 23. maj 2012 klart blev understreget, hvor nødvendigt det er at mobilisere EU-politikkerne for at støtte vækst, optrappe bestræbelserne på at finansiere økonomien gennem investeringer og styrke jobskabelsen; |
D. |
der henviser til, at væksten i EU ifølge Kommissionens seneste foreløbige prognose er svag, og at de forventede vækstrater vil være meget forskellige inden for EU, undermineret af fortsat usikkerhed og manglende forbruger- og markedstillid; |
E. |
der henviser til, at EU bør udnytte sine styrker yderligere, f.eks. den høje standard inden for forbrug, uddannelse og livskvalitet, forsknings- og innovationskapaciteten og produktiviteten samt et venligt og motiverende erhvervsmiljø, for at håndtere den finanspolitiske krise samt fremme vækst og beskæftigelse; |
F. |
der henviser til, at finansieringen af medlemsstaternes offentlige gæld optager ressourcer til investering, vækst og beskæftigelse, samtidig med at kapitalflugten fra visse medlemsstater til visse andre medlemsstater samt til visse tredjelande kan bidrage til at forværre betalingsbalancesituationen i EU; |
G. |
der henviser til, at banklån, som er den vigtigste finansieringskilde i euroområdet, og som står for mere end egenkapital- og obligationsfinansieringen tilsammen, mens banklån i USA og andre steder i verden udgør en mindre procentdel af den samlede finansiering, er blevet stærkt påvirket af den seneste udvikling; |
H. |
der henviser til, at det vækstpotentiale, der kommer fra sektorer som grøn teknologi, sundhed og pleje, uddannelse og den sociale økonomi, kan sætte gang i og drive investeringer ved at øge den gensidige efterspørgsel, hvilket fremmer investeringerne; |
I. |
der henviser til, at det er nødvendigt at overvåge og revidere indvirkningen og gennemførelsen af EU's finansforordning for at sikre, at den ikke skaber unødvendige administrative byrder og hindrer direkte udenlandske investeringer i EU; |
J. |
der henviser til, at den seneste rapport fra UNCTAD viser, at EU stadig i høj grad formår at tiltrække direkte udenlandske investeringer; |
K. |
der henviser til, at interne investeringer i EU kan udvide markedet for direkte udenlandske investeringer betydeligt gennem forbedringer i bæredygtig infrastruktur for erhvervslivet, uddannelse, forskning og udvikling; |
L. |
der henviser til, at investering består af to søjler, nemlig offentlige investeringer og private investeringer, og at den private søjle er sammensat af indenlandske og udenlandske investeringer; |
M. |
der henviser til, at det kræver betydelige investeringer i vedvarende energi og energi- og ressourceeffektivitet at bryde den uforholdsmæssigt store afhængighed af import af olie, gas og andre ikke-vedvarende ressourcer; |
N. |
der henviser til, at den europæiske statsgæld og roll-over risikoen samt manglerne i forbindelse med og hindringerne for handelen og gennemførelsen af det indre marked, herunder ikke-toldmæssige hindringer og datarestriktioner, kan begrænse EU's evne til at tiltrække både europæiske og internationale investorer; |
O. |
der henviser til, at målt i konkurrenceevne og iværksætterånd består den vigtigste udfordring for EU's virksomheder fortsat i at tiltrække finansiering til SMV'er, en svag iværksætterkultur (kun 45 % af Europas borgere ønsker at blive selvstændige sammenlignet med 55 % i f.eks. USA), et erhvervsmiljø, der ikke er gunstigt for opstart og vækst, karakteriseret ved vedholdende lovgivningsmæssig fragmentering og for meget bureaukrati, begrænsede muligheder for SMV'er for at tilpasse sig en energi- og ressourceeffektiv økonomi og for at trænge ind på markeder uden for hjemlandet, både inden for og uden for det indre marked; |
P. |
der henviser til, at EU-landene på verdensplan ifølge Verdensbankens seneste "Doing Business"-indeks kun repræsenterer 40 % (og medlemmerne af euroområdet kun 26 %) af de førende 35 lande hvad angår iværksætterånd; |
Q. |
der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport om varslingsmekanismen (COM(2012)0068) viser de nationale budgetstramninger og den høje arbejdsløshed, hvor nødvendigt det er, særlig med hensyn til betalingsbalancens løbende poster, eksportmarkedsandele og privat og offentlig gæld, at indføre effektive strukturreformer til forbedring af erhvervsklimaet og mindske bureaukratiet samt optimere merværdien af strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, navnlig i de lande, der nyder godt af den europæiske naboskabspolitik; |
R. |
der henviser til, at målrettede sociale investeringer er afgørende for at sikre et højt beskæftigelsesniveau på lang sigt, stabilisere økonomien, styrke den menneskelige kapital og øge EU's konkurrenceevne; |
S. |
der henviser til, at udviklingen i direkte udenlandske investeringer er en af de nøgleindikatorer, Kommissionen bruger i resultattavlen for tilsynet med makroøkonomiske ubalancer; |
T. |
der henviser til, at undersøgelser gennemført af UNEP og ILO viser, at investeringer i menneskelig kapital er afgørende for at tiltrække investeringer i de grønne sektorer og udnytte deres store vækstpotentiale; |
U. |
der henviser til, at strømmen af direkte udenlandske investeringer i EU, navnlig hvis den styres, så den mindsker uligheden mellem medlemslandene, har positive virkninger på realøkonomien og betalingsbalancen, konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den sociale samhørighed, men at den også medvirker til at fremme den teknologiske udvikling, innovation, kvalifikationer og arbejdskraftens mobilitet; |
V. |
der henviser til, at fastlæggelsen af årlige nationale delmål, som dækker områder, der underbygger et attraktivt og konkurrencedygtigt klima for internationale investorer i overensstemmelse med OECD's parametre, vil bidrage til at understrege nationale svagheder og styrker samt muligheder for målrettede interventioner; |
W. |
der henviser til, at målet for euroområdet og ECB's mål om at bevare en inflation på lige under 2 % i euroområdet bidrager til at etablere en stabilitet, som kan tiltrække investeringer; |
X. |
der henviser til, at udviklingen af de europæiske obligationsmarkeder i vid udstrækning afhænger af en udvidelse af investeringsgrundlaget; |
Y. |
der henviser til, at Kommissionen i sit forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ikke udvidede harmoniseringen til at omfatte selskabsskattesatserne, som fortsat skal høre under medlemsstaternes kompetence, og til, at der er behov for yderligere skridt for at gøre skattesystemet i EU mere gennemsigtigt og mindre kompliceret for udenlandske investorer, samtidig med at man harmoniserer skattesatserne i hele Europa; |
Z. |
der henviser til, at handelsprotektionisme vinder frem over hele verden, hvorfor EU som markedsførende inden for udefrakommende investeringer fortsat bør forhandle frihandelsaftaler til fremme af åben og retfærdig handel samt internationale sociale og miljømæssige beskyttelsesstandarder samtidig med at beskytte sine handelsmæssige konkurrencefordele; |
AA. |
der henviser til, at det i EU stadig kan være meget vanskeligt at levere grænseoverskridende tjenesteydelser, hvilket hindrer det frie markeds funktion; |
AB. |
der henviser til, at den fælles handelspolitik, herunder direkte udenlandske investeringer, i henhold til traktaterne hører under EU's enekompetence, og at Europa-Parlamentet og Rådet på dette område er ligestillede partnere, eftersom den almindelige lovgivningsprocedure er gældende; |
1. |
understreger, at EU stadig er verdens største modtager af direkte udenlandske investeringer og som sådan derfor bør fortsætte med at imødekomme investor- og modtagerlandenes forventninger, samtidig med at EU's bredere økonomiske, sociale og miljømæssige politiske mål fortsat opfyldes til beskyttelse af EU's førende rolle på europæisk og nationalt plan; |
2. |
mener, at samhørighedspolitik er nøglen til at tackle makroøkonomiske og regionale ubalancer på EU-plan, og at den bør være en central politik for det indre marked for at styrke konkurrenceevnen, produktiviteten, væksten og jobskabelsen, hvilket til gengæld giver mulighed for at øge tiltrækningen ved at investere i EU; fremhæver, at tiltrækningen for eventuelle investorer kan øges betydeligt ved under samhørighedspolitikken at investere i infrastruktur og kvalificering af arbejdsstyrken; |
3. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre det internationale samarbejde på det lovgivningsmæssige område, også i multilaterale fora, og arbejde for konvergens mellem lovkrav på grundlag af internationale standarder, og om muligt indgå i en lovgivningsmæssig dialog for at behandle eksisterende eller mulige fremtidige handelshindringer med henblik på at begrænse tvister og tilknyttede handelsomkostninger; |
4. |
mener, at der finanspolitisk bør finde en konsolidering og stabilisering sted, og at det indre marked bør færdiggøres, hvorved det bliver muligt at evaluere den merværdi, dette tilfører; er af den opfattelse, at et stærkt samarbejde mellem økonomiske organer samt komplementariteten mellem EU's økonomier kan hjælpe med til at mindske de regionale uligheder i direkte udenlandske investeringer med det formål at styrke EU's industrigrundlag og fremme bæredygtig langsigtet økonomisk udvikling, hvilket er en afgørende forudsætning for en vellykket og effektiv finanspolitisk konsolidering; |
5. |
understreger det afgørende i at fastholde strategiske europæiske investorers interesse i at udøve deres virksomhed inden for EU i erkendelse af, at negative følelser og usikkerhed som følge af gældskrisen og de manglende hurtige reaktioner i forbindelse med den bredere globale finansielle og økonomiske krise kan få investorerne til at reducere deres engagement i området; understreger, at en manglende koordinering af de langsigtede indenlandske investeringer vil være yderst skadelig for sådanne investorers fremtidige lyst til at investere i EU; anerkender, at en styringsmodel med flere niveauer, hvor lokalsamfundet er involveret i de relevante faser, er afgørende for at sikre, at investeringerne målrettes mod de specifikke behov i den enkelte region og medlemsstat; |
6. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om tiltrækningen ved at investere i EU set i forhold til dets vigtigste partnere og konkurrenter, i hvilken de vigtigste fordele og svagheder ved EU som investeringsklima identificeres, og at fremlægge en integreret strategi, herunder specifikke politikker og henstillinger samt eventuelle lovgivningsmæssige forslag til forbedring af EU's investeringsklima; |
7. |
mener, at EU fuldt ud bør udnytte sin stilling som verdens største fælles indre marked (herunder den høje levestandard, arbejdskraftens store produktivitet, retssikkerheden og forsknings- og innovationskapaciteten), udenlandske investor og handelspartner til at tackle finanskrisen, og understreger behovet for mere effektive redskaber og metoder, nye finansieringsmekanismer og investeringsordninger, som f.eks. EU-projektobligationer, der kunne udnytte EU's konkurrencefordele og komplementariteten mellem medlemsstaterne med henblik på at nå målene for Europa 2020-strategi og rette op på den økonomiske afmatning og langsomme vækst; |
8. |
opfordrer indtrængende EU til at indføre investering som et centralt element i alle flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien med henblik på at opfylde det store behov for vækst og beskæftigelse og udnytte deres store bidrag til at tackle den finanspolitiske krise; opfordrer navnlig Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ambitiøs, miljøeffektiv og bæredygtig industristrategi for EU med henblik på at genskabe produktionskapaciteten i EU og skabe job af høj kvalitet i EU; |
9. |
understreger navnlig, hvor store muligheder der er for at tiltrække direkte udenlandske investeringer ved at fremme uddannelse, forskning og udvikling samt jobskabelse inden for områder som reduktion af drivhusgasemissioner, udvikling af vedvarende energikilder og øget energieffektivitet med henblik på at opfylde 2020-målene og på verdensplan gøre EU førende inden for grøn teknologi; |
10. |
minder om, at manglende forøgelse af den bæredygtige finansiering eller indskrænkning af de offentlige investeringer, foranlediget af den finanspolitiske krise, på vigtige områder som sundhed, uddannelse, forskning og infrastrukturer vil kunne skade konkurrenceevnen og tiltrækningen for investorer, navnlig hvis dette bliver et langsigtet mønster, hvorfor der er behov for en bæredygtig stigning i de offentlige investeringer; |
11. |
støtter det nyligt fremsatte program "Erasmus for alle", som kan betyde en væsentlig forøgelse af de midler, der afsættes til mobilitet og udvikling af viden, erhvervsuddannelse og kvalifikationer med henblik på at forbedre unges personlige udvikling og beskæftigelsesmuligheder og dermed bidrage til at forbedre det menneskelige potentiale og gøre noget ved problemet med den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa; støtter "Erasmus for virksomheder" og navnlig udvekslingsprogrammet "Erasmus for unge iværksættere", som fremmer virksomhedsopstart, grænseoverskridende overførsel af viden, samarbejde mellem små virksomheder, innovation og jobskabelse; |
12. |
foreslår at forbedre og udvide statistikdatabasen for direkte investeringer i overensstemmelse med OECD- og FN-modellerne samt at indføre investeringsdelmål og -indikatorer på nationalt plan (bymiljø, social infrastruktur) for at vise fremskridtene hen imod et tiltrækkende investeringsklima og samtidig vurdere investeringspolitikkerne og deres positive virkninger på realøkonomien og beskæftigelsen i de forskellige lande og regioner; |
13. |
mener, at enhver strategi, der sigter mod at tiltrække udenlandske og lokale investeringer, bør hænge sammen med gennemførelsen af det indre marked, grænseoverskridende investeringer og strømme, åbne markeder, bedre markedsadgang og retfærdig konkurrence for de liberale erhverv i betragtning af de mange og forskelligartede nye muligheder; er i denne forbindelse af den opfattelse, at EU bør fremme de transeuropæiske net og mobiliteten for arbejdstagere, studerende og forskere samt styrke samarbejdet og komplementariteten mellem EU's økonomier; |
14. |
understreger det presserende behov for at mindske skattemæssige barrierer for grænseoverskridende arbejdstagere og arbejdsgivere for at lette borgernes mobilitet og fremme grænseoverskridende investeringer; |
15. |
opfordrer EU til på globalt niveau og inden for rammerne af WTO og G20 at forhandle fastsættelse af fælles regler, som sikrer retfærdig konkurrence og lige konkurrencevilkår i lyset af de internationale makroøkonomiske ubalancer i forbindelse med finansiel regulering og beskatning for at beskytte EU's konkurrenceevne og sikre overholdelse af EU's sociale og miljømæssige mål; opfordrer EU til målrettet at forhandle og indgå omfattende frihandelsaftaler med vigtige partnere som en nøgle til at åbne nye markeder for varer og tjenesteydelser, øge investeringsmulighederne, lette åben og retfærdig handel og fremme et mere forudsigeligt politisk miljø; anser det for vigtigt at fremme forhandlingerne om en skat på finansielle transaktioner på globalt plan; |
16. |
mener, at oprettelsen inden for Kommissionen af et europæisk ad hoc-observatorium for direkte udenlandske investeringer kunne bidrage til at styrke koordineringen af medlemsstaternes politik på dette område og samtidig give en bedre overvågning af de anvendte politikker og deres makroøkonomiske virkninger med det formål at fremme EU som et investeringsmål; |
17. |
anmoder Kommissionen om at fremskynde samordningen af medlemsstaternes økonomiske, skattemæssige og sociale politikker med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer, samtidig med at der tages højde for de økonomiske og sociale forskelle, der er konstateret mellem medlemmerne af euroområdet og mellem EU-medlemsstaterne; |
18. |
mener, at EU og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger, navnlig for at øge brugen af strukturfondene og Samhørighedsfonden som katalysator for at tiltrække yderligere finansiering fra EIB, EBRD, andre internationale finansielle institutioner og den private sektor, og samtidig tilskynde til initiativer baseret på offentlig-private partnerskaber (OPP), som f.eks. EU-projektobligationer; påpeger, at SMV'er især kan drage fordel af investeringer, som styrker kapaciteten, infrastrukturen og den menneskelige kapital; anerkender potentialet i at udvide anvendelsesområdet for innovative finansieringsinstrumenter, så de mere effektivt kan anvendes som adgang til finansiering, hvilket udgør et supplement til traditionelle finansieringsmetoder; fremhæver, at finansielle instrumenters revolverende karakter og en fleksibel model for integrationen af sådanne instrumenter på regionalt niveau kunne mangedoble effekten af EU's budget, fremme offentlig-private partnerskaber, åbne for alternative finansieringskilder og give en vigtig ny finansieringsstrøm for strategiske investeringer til støtte for langsigtede, bæredygtige investeringer i en tid med finanspolitiske begrænsninger; |
19. |
glæder sig over ECB's langsigtede refinansieringstransaktioner; opfordrer ECB til at handle beslutsomt for at imødegå den nuværende gældskrise i euroområdet ved at bevare prisstabiliteten og samtidig mindske de negative afsmittende virkninger på realøkonomien og på de investeringer, som kan være en følge af banksektorens likviditetsproblemer; mener, at banksektoren må tage de nødvendige skridt til at imødegå sine strukturelle svagheder med hensyn til langsigtede likviditetsrisici for at genskabe investorernes tillid og derved undgå, at ECB bliver nødt til at gribe så massivt ind i fremtiden, er af den opfattelse, at bankens operationelle rammer må udformes på en sådan måde, at en del af midlerne stilles til rådighed for udviklingsformål og til støtte for små og mellemstore virksomheder; |
20. |
mener, at det ved den kommende revision af kapitalkravsdirektivet skal sikres, at en forøgelse af kapitalreserverne med det formål at sikre banksektorens langsigtede stabilitet ikke hindrer bankerne i at tilføre økonomien likviditet, som er af afgørende betydning for investeringerne; |
21. |
understreger behovet for at udvide de europæiske kapitalmarkeder for at sikre adgang til finansiering fra andre kilder end banker; |
22. |
bemærker Kommissionens nye forslag om at styrke reguleringen af markedet for kreditvurderingsbureauer, særlig ændringen af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, med hensyn til den alt for store vægt, der lægges på kreditvurderinger, og understreger behovet for yderligere foranstaltninger for at sikre et sundt erhvervsklima og retfærdig konkurrence; |
23. |
opfordrer Kommissionen til at evaluere de mange resterende hindringer, som lægger sig i vejen for levering og modtagelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i de enkelte medlemsstater; |
24. |
henviser til betydningen af Kommissionens forslag til modernisering af det europæiske marked for offentlige indkøb; understreger, at et dynamisk fælles europæisk indkøbsmarked kan skabe vigtige forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og bidrage væsentligt til at stimulere en konkurrencedygtig europæisk industri samt til at tiltrække investeringer og fremme økonomisk vækst; |
25. |
er bekymret over tendensen til, at institutionelle investorer i euroområdet skifter fra euroområdeaktier til aktier udstedt andre steder i verden i betragtning af i) deres stigende rolle i den finansielle sektor i euroområdet og ii) faldet i investeringsfondes samlede beholdninger af aktier udstedt af indbyggere i euroområdet fra 26 % i 2009 til 23 % i 2010; |
26. |
understreger den rolle, som statsejede investeringsfonde fra tredjelande spiller; understreger betydningen af at styrke principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed for at fremme synergier mellem EU og statsejede investeringsfonde; |
27. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde institutionelle investorer til at deltage i europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde og til at afskaffe restriktionerne på tilførsel af venturekapitalfinansiering i små og mellemstore virksomheder; |
28. |
mener, at grænseoverskridende iværksættervirksomhed giver væsentlige fordele både for EU's regioner ved at bidrage til deres økonomiske udvikling og for de enkelte virksomheder ved at give dem mulighed for at få adgang til nye og større markeder og forsyningskilder samt kapital, arbejdskraft og teknologi; |
29. |
er bekymret over den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og de negative beskæftigelsesudsigter; noterer med bekymring EU's begrænsede evne til at tiltrække menneskelig kapital af høj kvalitet, samtidig med at der er en stor strøm af menneskelig kapital fra EU til tredjeverdenslande; er opmærksom på EU's enorme potentiale med hensyn til menneskelig kapital af høj kvalitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke indsatsen for at afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden gennem programmer og konkrete aktioner på EU-plan og nationalt plan; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds opfordring til medlemsstaterne om at indføre nationale ordninger i stil med ungdomsgarantien og opfordrer medlemsstaterne til at bakke op om denne opfordring med hurtige og konkrete aktioner på nationalt niveau for at sikre, at unge enten er i job, uddannelse eller praktik; finder, at EU bør intensivere sine bestræbelser for at nå beskæftigelsesmålene i EU's 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved bl.a. at fokusere på at sænke skatten på arbejde med det formål at tiltrække flere investeringer i økonomiens arbejdskraftintensive sektorer; |
30. |
påpeger den udfordring, som EU som helhed og de enkelte medlemsstater står over for med hensyn til en aldrende befolkning; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle samlede strategier til at imødegå den demografiske udfordring, som opvejer potentielle negative virkninger; |
31. |
støtter målene i Innovation i EU; opfordrer medlemsstaterne til at målrette investering i uddannelse, forskning og innovation, da det kan have mellem- og langsigtede positive virkninger på vækst og udvikling; går ind for intelligent specialisering som et vigtigt politisk princip og koncept for innovationspolitik og stærkere forbindelser mellem forskning og iværksætterkultur på områder som grøn teknologi; |
32. |
understreger, at bekæmpelse af skatteunddragelse bør være en topprioritet for EU navnlig i den nuværende krisesituation, hvor skatteunddragelse udgør et betydeligt tab for de nationale budgetter, og ekstra indtægter kunne anvendes til øgede offentlige investeringer; peger på behovet for at sikre et velfungerende samarbejde og koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne ved bekæmpelsen af dobbeltbeskatning, skattesvig, skatteunddragelse og -dumping og til at bekæmpe anvendelsen af skattely til ulovlige formål; opfordrer mere generelt til større finanspolitisk samordning både på indtægts- og udgiftssiden, herunder et velfungerende samarbejde og koordination mellem medlemsstaternes skattesystemer, samt en mindskelse af de tunge administrative byrder og høje omkostninger til efterlevelse af skattereglerne, som europæiske virksomheder står overfor, og som afskrækker fra at investere i EU; glæder sig over Parlamentets ovennævnte holdning om et fælles selskabsskattegrundlag og ser frem til Rådets vedtagelse af direktivet; |
33. |
påpeger, at vanskelig adgang til finansiering stadig er et af de største problemer for SMV'er; er især bekymret over, at sunde virksomheder ikke kan få den finansiering, de regner med; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at iværksætte aktioner og regulerende foranstaltninger for at gøre det lettere for SMV'er at opnå finansiering som foreslået i EU-handlingsplanen om forbedring af SMV'ernes adgang til finansiering; understreger, at vækst på lokalt niveau ofte bæres af SMV'er og sociale virksomheder, og at finansiering fra samhørighedspolitikken, som leveres gennem en stærk styringsmodel med flere niveauer, kan sikre, at SMV'er og sociale virksomheder udnytter deres potentiale og fortsat yder et værdifuldt bidrag til EU's konkurrenceevne; |
34. |
understreger behovet for en omfattende revision af EU's finansforordnings økonomiske indvirkninger for at sikre, at gennemførelsen er forholdsmæssig og ikke hindrer investeringer; |
35. |
glæder sig over programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME), som Kommissionen har foreslået for perioden 2014-2020 som et middel til at fremme iværksætterkulturen og fremme opstart af små og mellemstore virksomheder primært i nye sektorer som sociale medietjenester, grøn økonomi og turisme; |
36. |
opfordrer til en ny, effektiv konkurslovgivning, herunder tidlige advarselsredskaber, for at fremme idéen om at give folk en chance til med henblik på at fremme iværksætterånd og genstart af virksomheder, idet der i de nationale lovgivninger ikke tages tilstrækkelig højde for en sådan ny chance; understreger betydningen af øget netværkssamarbejde mellem iværksættere og genstartere med henblik på at fremme idéen om en ny chance samt behovet for at se på vanskelighederne ved at finansiere genstarten; |
37. |
opfordrer EU til at udnytte fuldt ud de investeringsmuligheder i og uden for EU, som følger af den europæiske naboskabspolitik og de forskellige makroregionale strategier; |
38. |
opfordrer Kommissionen til i resultattavlen at medtage alle relevante indikatorer for måling af makroøkonomiske ubalancer og disses indvirkning på EU's regioner; |
39. |
minder om betydningen af under hensyntagen til EU's ressourcer og kapacitet at videreudvikle partnerskaber, som er målrettet mod miljøsektoren, idet denne i stigende grad tiltrækker investorernes interesse; |
40. |
glæder sig over, at antallet af virksomheder, der i 2011 ønskede at investere i EU, steg med 5 %; beklager imidlertid, at det gennemsnitlige antal nye arbejdspladser, der oprettes for hvert investeringsprojekt, har været stagnerende; |
41. |
anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre den europæiske handlingsplan for e-forvaltning, i kraft af hvilken de kan tilbyde e-forvaltningstjenester - også til virksomheder - mere effektivt og til en lavere pris, både lokalt og på tværs af grænserne; |
42. |
understreger, at for at tiltrække flere investeringer skal EU og EU's medlemsstater kunne:
|
43. |
glæder sig over Kommissionens forslag til et program, der fokuserer på virksomhedernes og SMV'ernes konkurrenceevne; glæder sig over den seneste tids stigning i venture- og nichekapital i mange medlemsstater, men gentager, at EU bør yderligere forenkle reglerne samt SMV'ers og andre økonomiske aktørers adgang til finansiering ved at tilskynde til effektive systemer for venture- og nichekapital i EU og ved at styrke private og offentlige kapitalinvesteringers rolle i finansieringen af langsigtet virksomhedsvækst; opfordrer Kommissionen til at arbejde mere aktivt sammen med internationale finansinstitutioner om at skabe innovative finansieringsmekanismer for SMV; |
44. |
understreger vigtigheden af at fremme standarder, der kan bistå udviklingen af innovation i nye produkter og tjenester, fuldførelsen af det indre marked og tiltrækning af investeringer til EU, samt af harmonisering mellem europæiske standarder og internationale standarder; |
45. |
gentager sit forslag om, at Kommissionen i samarbejde med EIB, i lyset af kvaliteten af EIB's menneskelige ressourcer og dens erfaringer med finansiering af store infrastrukturer, foretager strategiske overvejelser om finansieringen af investeringer uden at udelukke nogen hypotese: støtte, frigørelse af medlemsstaternes andele af EIB's kapital, EU's andele af EIB's kapital, lån, innovative instrumenter, finansieringsteknikker, der er tilpasset langsigtede, ikke umiddelbart rentable projekter, udvikling af garantiordninger, oprettelse af en investeringssektion inden for EU-budgettet, finansieringskonsortier med deltagelse af europæiske, nationale og lokale myndigheder samt offentlig-private partnerskaber; |
46. |
glæder sig over de emblematiske Europa 2020-initiativer "En integreret industripolitik for en globaliseret verden", "En Union for innovation" og "Et ressourceeffektivt Europa" og bemærker, at Europa 2020-strategien vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i Europa, skabe jobs i EU og opretholde EU's konkurrenceevne på internationalt plan. |
47. |
fremhæver, at EU's samhørighedspolitik i den nuværende periode med lav vækst og høj arbejdsløshed yder et vigtigt bidrag til den europæiske økonomi samt til europæisk forskning og innovation og udgør den største udgiftspost på EU-budgettet for investeringer i realøkonomi, samtidig med at den styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at mindske regionale forskelle og gennemføre en EU-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med en vigtig løftestangseffekt for offentlige og private investeringer på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan; |
48. |
understreger, at en diskriminerende holdning til store virksomheder kan hindre innovation og forringe konkurrenceevnen for andre EU-virksomheder, navnlig SMV'er, ved at holde dem uden for vitale globale innovationspartnerskaber og ved at reducere deres adgang til avanceret teknologi; |
49. |
tilslutter sig det økonomiske rationale for en lokal/regional stedbaseret udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i det grundlæggende logiske ræsonnement om, at interessen for Unionens mindre udviklede regioner vil stige, såfremt de kan tilbyde konkurrencedygtige komparative fordele (tilstrækkelig infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft etc.) samt faste incitamentsordninger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at støtte medlemsstaternes og regionernes egne politikker for investeringsfremme, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer - ikke mindst på tværs af landegrænser - og med særlig vægt på infrastrukturprojekter; konstaterer med beklagelse, at EU's mindre udviklede regioner i EU i stigende grad mister tiltrækningskraft i forhold til tredjelande; opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at bevare de nuværende investeringer og tiltrække nye; |
50. |
understreger, at EU henter stor styrke i sine byer, og at omfattende urbane infrastrukturprojekter og innovative erhvervsparker udgør et meget stærkt investeringsincitament; opfordrer medlemsstaterne til at foretage storstilede investeringer i infrastruktur, ny teknologi og F&U, herunder multimodale transportsystemer, for på denne måde at styrke de europæiske byers leveforhold og konkurrenceevne med udgangspunkt i deres traditionelle stærke sider og samtidig sikre, at disse investeringer ikke er til skade for en reel territorial samhørighed og en afbalanceret udvikling af landdistrikterne; |
51. |
understreger, at det ikke blot er nødvendigt at formidle og implementere, men også selv at investere i forskning og uddannelse på lokalt plan; dette betyder, at de disponible menneskelige ressourcer - forskere og akademiske organisationer på lokalt plan - skal udnyttes optimalt med henblik på at tiltrække såvel indenlandske som direkte udenlandske investeringer; det er i samme forbindelse vigtigt også at fremme den menneskelige mobilitet, nemlig blandt undervisere, forskere og studerende; |
52. |
finder, at mindre udviklede regioner fortsat bør modtage væsentlig EU-støtte med henblik på at kunne tilbyde investorer andre konkurrencedygtige komparative fordele end lave arbejdskraftomkostninger; |
53. |
understreger nødvendigheden af at styrke infrastrukturen for at øge den regionale samhørighed og regionernes konkurrenceevne; fremhæver i den forbindelse betydningen af de transeuropæiske transportnet og anvendelsen af supplerende finansieringsinstrumenter såsom projektobligationer og offentlig-private partnerskaber; |
54. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter. |
(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(6) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 5.
(7) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0565
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0135.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/38 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Handelsmæssige aspekter ved det østlige partnerskab
P7_TA(2012)0276
Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om handelsmæssige aspekter ved det østlige partnerskab (2011/2306(INI))
2013/C 349 E/05
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til de igangværende forhandlinger om associeringsaftalerne EU-Ukraine, EU-Moldova, EU-Georgien, EU-Armenien og EU-Aserbajdsjan, som kommer til at indeholde omfattende handelsmæssige aspekter; |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2007 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Ukraine, som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde; |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalerne EU-Armenien og EU-Georgien, som begge omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde; |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2009 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Moldova og til de yderligere detaljerede forhandlingsdirektiver om det vidtgående og brede frihandelsområde, som Rådet vedtog den 20. juni 2011; |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for associeringsaftalen EU-Aserbajdsjan; |
— |
der henviser til den handels- og samarbejdsaftale, som EF indgik med Sovjetunionen i 1989, og som efterfølgende blev godkendt af Hviderusland; |
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. maj 2011 om en ny tilgang til nabolande i forandring (COM(2011)0303); |
— |
der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig til Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen heraf; |
— |
der henviser til sine henstillinger vedrørende forhandlinger om associeringsaftaler med Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan; |
— |
der henviser til de handlingsplaner, der blev vedtaget i fællesskab med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Moldova, og associeringsagendaen med Ukraine; |
— |
der henviser til de fælles erklæringer fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab og topmødet i Warszawa den 29.-30. september 2011 om det østlige partnerskab; |
— |
der henviser til oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling Euronest ved akten om oprettelse heraf af 3. maj 2011; |
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 8 og EUF-traktatens artikel 207; |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48; |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0183/2012); |
A. |
der henviser til, at indgåelsen og gennemførelsen af associeringsaftaler, der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, er et prioriteret mål og en prioriteret ambition for den reviderede europæiske naboskabspolitik for de østlige partnerskabslande; |
B. |
der henviser til, at fire ud af de seks lande i det østlige partnerskab allerede er medlem af WTO, mens de aserbajdsjanske og hviderussiske regeringer kun har observatørstatus; |
C. |
der henviser til, at EU efter de revolutionære bevægelser, der fandt sted i EU's sydlige naboskabsområde i 2011, og som nu er kendt som det arabiske forår, har fokuseret på sine sydlige naboer; der henviser til, at de lande, der er med i det østlige partnerskab, og EU's handelsforbindelser med disse fortjener EU's opmærksomhed; |
D. |
der henviser til, at Kinas økonomiske tilstedeværelse i de østlige partnerskabslande fortsat er stigende; |
E. |
der henviser til, at forhandlingerne med Ukraine om et vidtgående og bredt frihandelsområde blev afsluttet i oktober 2011; der henviser til, at frihandelsområdet først træder i kraft, når associeringsaftalen EU-Ukraine er blevet indgået, og at forhandlingerne herom for øjeblikket er blokeret som følge af EU's utilfredshed med Ukraines interne politiske udvikling, og den måde hvorpå dets retssystem fungerer; |
F. |
der henviser til, at indledningen af forhandlinger om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Georgien og Moldova blev godkendt af Rådet i december 2011, og at de første forhandlingsrunder efter planen vil finde sted i foråret 2012; |
G. |
der henviser til, at Armenien i 2011 gjorde betydelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de vigtige anbefalinger, og at forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Armenien blev lanceret i februar 2012 og indledt den 6. marts 2012; |
H. |
der henviser til, at Aserbajdsjans medlemskab af WTO har været undervejs siden 1997, men at fremskridtene har været begrænsede, hvilket er en af de største hindringer for, at forhandlingerne med EU om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes; |
I. |
der henviser til, at Hvideruslands deltagelse i det østlige partnerskabs forskellige platforme hidtil har været begrænset; der henviser til, at dette bringer opfyldelsen af det egentlige mål med det østlige partnerskab, nemlig styrket demokrati, fremskridt, stabilitet og fremgang i EU's østlige naboskabsområde, i fare; noterer sig den økonomiske dynamik i det nye økonomiske område, der omfatter Rusland, Kasakhstan og Hviderusland, og opfordrer dets medlemmer til at gennemføre deres handelsmæssige aktiviteter i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler og standarder, navnlig de, der fastlagt af WTO; |
J. |
der henviser til, at alle EU's østlige partnerskabslande, dvs. landene i det tidligere Sovjetunionen, har den samme historiske og institutionelle baggrund og i de seneste to årtier har stået over for næsten identiske udfordringer i deres politiske og samfundsøkonomiske overgang; |
Generelle betragtninger
1. |
understreger, at udsigten til at skabe vidtgående og brede frihandelsområder med EU er et af de vigtige incitamenter for partnerlandene til at fortsætte deres reformbestræbelser; mener, at oprettelsen af vidtgående og brede frihandelsområder er et af de mest ambitiøse instrumenter i EU's bilaterale handelspolitik med henblik på at opnå et stabilt, gennemsigtigt og forudsigeligt økonomisk miljø med respekt for demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, som ikke blot giver øget økonomisk integration i kraft af en gradvis fjernelse af handelsbarriererne, men også lovgivningsmæssig konvergens inden for områder, der har betydning for handelen med varer og tjenesteydelser, navnlig ved at styrke investeringsbeskyttelsen, ved at ensrette told- og grænseprocedurerne, ved færre tekniske og øvrige ikketoldmæssige handelshindringer, ved at styrke sundheds- og plantesundhedsbestemmelserne og forbedre dyrevelfærden, ved at forbedre de juridiske rammer for konkurrence og offentlige indkøb og sikre bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at indgåelsen af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder er afgørende for at bekæmpe protektionistiske tendenser på globalt plan; |
2. |
erkender, at aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder giver EU et afgørende handelsinstrument til at opbygge langsigtede økonomiske forbindelser til tredjelande; anerkender indvirkningen fra vidtgående og brede frihandelsområder på hele funktionen af EU's handelspartneres lande, som rækker langt videre end blot handelsrelaterede spørgsmål, da de også har indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og andre fælles standarder; |
3. |
understreger, at beslutningsprocessen for at vurdere potentielle EU-samarbejdspartneres villighed til at indgå i handelsforhandlinger bør være fri for forudfattede politiske meninger og i højere grad bør afhænge af handelspartnerens faktiske kapacitet til effektivt at gennemføre betingelserne for et vidtgående og bredt frihandelsområde; |
4. |
anerkender, at aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder kan være et centralt element i en bred politisk aftale (associeringsaftaler); understreger dog, at man i tilfælde, hvor det ikke er muligt eller tilrådeligt at indgå en associeringsaftale med et konkret tredjeland, skal overveje andre strategier med henblik på effektivt at forfølge EU's økonomiske og handelsmæssige målsætninger i forhold til det pågældende land; |
5. |
fremhæver betydningen af det omfattende institutionsopbygningsprogram, instrumentet for teknisk bistand og informationsudvikling (TAIEX) og partnerskabsprogrammerne med henblik på at hjælpe de østlige partnerskabslande med at opfylde de vigtige henstillinger og forbedre deres gennemførelseskapacitet; |
6. |
erkender, at større handelsmæssig integration, med de gennemgribende ændringer i de økonomiske strukturer, som dette kræver, nødvendiggør en betydelig indsats på kort og mellemlangt sigt af vore østlige partnere, men er imidlertid overbevist om, at fordelene ved en sådan integration på langt sigt vil kompensere for denne indsats; understreger, at det lokale civilsamfunds og internationale ngo'ers støtte til og inddragelse i at fremme fordelene på langt sigt er afgørende for, at deres reformprocesser bliver vellykkede; |
7. |
støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og de østlige partnerskabslande på en række områder, navnlig industri, SMV'er, forskning og innovation, IKT og turisme; |
8. |
mener, at differentiering ledsaget af gennemførelsen af princippet om "flere midler for flere reformer", som fremgår af ovenstående fælles meddelelse om en ny tilgang til nabolande i forandring, er et skridt i den rigtige retning i handelsforbindelserne med de østlige partnerskabslande, hvor man anerkender indsatsen fra dem, der gør størst fremskridt, og som motiverer andre til at intensivere deres indsats; mener, at handel bør være en katalysator for forandring, og understreger vigtigheden af betingelsesklausuler og efterfølgende håndhævelse deraf; |
9. |
er overbevist om, at den økonomiske integration af de østlige partnerskabslande i EU ikke kan gennemføres effektivt uden politiske og sociale reformer, civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen og indbyrdes økonomisk integration mellem de østlige partnerskabslande; fremhæver, at den økonomiske integration blandt disse lande bør være åben, for på den måde at udnytte fordelene ved dette; beklager i denne forbindelse, at regionale fastlåste konflikter i mange år har skadet effektiviteten og udviklingen af den grænseoverskridende handel og fortsat medfører enorme økonomiske tab for nogle af de østlige partnerskabslande og resulterer i, at de isoleres økonomisk; |
10. |
finder det vigtigt, at EU giver alle partnerlande i aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder den fleksibilitet, som de er berettiget til i henhold til WTO-reglerne; |
11. |
fremhæver vigtigheden af at forebygge konflikter gennem økonomisk og social samhørighed; |
12. |
opfordrer Kommissionen til især at tilbyde fleksibilitet på områder, der fremmer opbygningen af fremvoksende industrier i partnerlandene i aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområder; |
13. |
glæder sig over Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme 2014-2020, i hvilket det foreslås at øge midlerne til den europæiske naboskabspolitik med 40 %; fremhæver sin holdning om, at de østlige partnerskabslande ikke alene kan afholde udgifterne til tilnærmelse af lovgivningen og de nødvendige institutionelle og strukturelle reformer, og at den finansielle støtte fra EU, som skal supplere deres egne reformbestræbelser, også er afgørende for, at det ønskede resultat nås; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at godkende de midler, som Kommissionen foreslår afsat; |
14. |
understreger den rolle, som de nationale parlamenter i EU's østlige partnerskabslande spiller med hensyn til deres handelslovgivnings tilnærmelse til EU-retten, hvilket er en forudsætning for indgåelse og korrekt gennemførelse af de fremtidige aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder; opfordrer i denne forbindelse EU og dets medlemsstater til at yde mere teknisk bistand og opfordrer navnlig EU's nye medlemsstater til at dele den ekspertise og bedste praksis med dem, som de har tilegnet sig i deres egen proces med tilpasning af den nationale lovgivning til den handelsrelaterede gældende EU-ret; |
15. |
glæder sig over Ukraines og Moldovas tiltrædelse af traktaten om oprettelse af energifællesskabet i betragtning af, at dette kan få afgørende betydning for opfyldelsen af EU's energisikkerhedsmål og bidrage til sikkerheden i disse lande; |
16. |
hilser alle bestræbelser på styrkelse af det østlige partnerskab velkommen, især Kommissionens flagskibsinitiativer om SMV'er, herunder faciliteten for små og mellemstore virksomheder under det østlige partnerskab, og om regionale energimarkeder og energieffektivitet; |
17. |
opfordrer Kommissionen til at videreudvikle EU's strategi for Sortehavsregionen, da den i kraft af sin geostrategiske betydning udgør et vigtigt element i EU's eksterne energistrategi og frembyder store fordele med hensyn til energiforsyningssikkerhed og diversificering af energikilderne; |
18. |
anerkender vigtigheden af Den Parlamentariske Forsamling Euronest, især udvalget om økonomisk integration, tilnærmelse af lovgivning og konvergens i forhold til EU-politikker og udvalget om energiforsyningssikkerhed, i forhandlinger om handelsanliggender mellem Europa-Parlamentets medlemmer og medlemmerne af de østlige partnerskabslandes nationale parlamenter; håber, at betingelserne for, at medlemmerne af det hviderussiske parlament kan tilslutte sig Den Parlamentariske Forsamling Euronest, vil blive opfyldt inden for en overskuelig fremtid; |
19. |
understreger, at en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke er at opfatte som støtte til de østlige partnerskabslande, men som en handelsaftale, der giver begge parter gensidige fordele og forpligtelser; beklager, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik fortsat ikke beskriver, hvordan udarbejdelsen af en sådan handelspolitik kan udgøre en styrkelse af EU's økonomiske interesser ved at give væsentlige fordele for EU's forbrugere, virksomheder og arbejdstagere; understreger, at et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke blot vil bibringe de østlige partnerskabslande økonomiske fordele, men også vil kunne fremskynde institutionelle reformer, modernisering og udvikling; |
20. |
noterer sig, at der den 18. oktober 2011 blev oprettet et frihandelsområde for størstedelen af medlemmerne af Fællesskabet af Uafhængige Stater, som omfatter EU's østlige partnerskabslande bortset fra Georgien og indtil videre Aserbajdsjan; mener, at indgåelse af frihandelsaftaler med andre lande ikke bør skade de aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder, som de østlige partnerskabslande indgår med EU, og understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at EU tilbyder de østlige partnerskabslande et attraktivt og levedygtigt alternativ; |
21. |
insisterer på, at EU's strategi over for Rusland bør tage behørigt hensyn til den russiske indflydelse på de østlige partnerskabslande; bemærker, at Rusland har oprettet en toldunion med Kasakhstan og med et af de østlige partnerskabslande, Hviderusland; beklager, at Rusland kan have undermineret handelsforhandlingerne mellem EU og flere østlige partnerskabslande, navnlig Ukraine, ved at tilbyde dem en alternativ vej, som er baseret på kortsigtede løsninger, såsom lavere gaspriser; formoder, at disse alternativer på langt sigt vil vise sig at virke mod hensigten for de østlige partnerskabslande; |
22. |
fastholder, at aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområders succes i vid udstrækning vil afhænge af institutionsopbygning og korrekt gennemførelse af forpligtelser, som kun kan sikres i et åbent og gennemsigtigt erhvervsmiljø uden korruption, hvilket er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder; |
23. |
bemærker, at fremgang og stabilitet i EU's østlige naboskabsområde er af største betydning for EU, og at stabile og forudsigelige forbindelser mellem EU og dets østlige partnerskabslande derudover uden tvivl vil øge samhandelen i begge retninger; |
24. |
bemærker samtidig, at EU er den største eksportpartner for de fleste af de østlige partnerskabslande; |
25. |
påpeger, at Georgien og Moldova, selv om de har gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de vigtigste henstillinger, der er en forudsætning for, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes, stadig mangler at påvise, at deres engagement i reformprocessen er langsigtet, og at de vil fortsætte reformprocessen i hele forhandlingsperioden; understreger, at begge lande fortsat skal gøre store fremskridt med hensyn til lovgivningsreformen, navnlig for så vidt angår tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrencelovgivningen; |
26. |
er bekymret over den institutionelle kapacitet i de berørte østlige partnerskabslande med hensyn til den faktiske gennemførelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde; understreger, at indgåelsen af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke i sig selv garanterer et positivt resultat, medmindre den gennemføres effektivt og ledsages af effektive konkurrencefremmende og korruptionsbekæmpende foranstaltninger; |
27. |
bemærker, at internationalt anerkendte arbejdsstandarder skal overholdes i forbindelse med indgåelse af aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder; bemærker, at overholdelse af grundlæggende arbejdsmarkedsrettigheder som godkendt af Den Internationale Arbejdsorganisation er et vigtigt element i forhold til overholdelse af menneskerettigheder; |
28. |
opfordrer til en ambitiøs tilgang til integrationen af økonomierne i EU og de østlige partnerskabslande gennem aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder ved at inkludere andre aspekter vedrørende fri og fair handel; anbefaler, at alle aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder indeholder et bindende kapitel om bæredygtig udvikling med bestemmelser om miljøbeskyttelse og internationale arbejdsmarkedsrettigheder; |
Armenien
29. |
bifalder den armenske regerings optrapning af bestræbelserne på at opfylde de vigtige henstillinger i 2011, som betød, at forhandlingerne om vidtgående og brede frihandelsområder kunne indledes i februar 2012; |
30. |
glæder sig over, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde mellem Armenien og EU blev lanceret i februar 2012 og indledt den 6 marts 2012; opfordrer Armenien til at udnytte potentialet ved aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder til at styrke sin økonomi, eksportmuligheder og adgang til EU-markedet, at fremskynde de nødvendige reformer og generelt opgradere Armeniens standarder til europæisk niveau; understreger, at en tættere økonomisk integration med EU skal bidrage til en styrkelse af politisk stabilitet og sikkerhed i regionen; håber på en hurtig afslutning af forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Armenien; |
31. |
glæder sig over lanceringen af forhandlingerne om vidtgående og brede frihandelsområder, som vil skabe muligheder for at styrke de økonomiske forbindelser mellem de to sider; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at gennemføre reformer for at skabe et stabilt og gennemsigtigt økonomisk miljø, der vil tiltrække udenlandske investorer, øge væksten og skabe arbejdspladser; |
32. |
er af den overbevisning, at indgåelse af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde vil stimulere Armeniens økonomi ved bl.a. at øge konkurrencen; |
33. |
beklager, at konflikten i Nagorno-Karabakh fortsat betyder, at Armeniens grænser til Aserbajdsjan og Tyrkiet er lukkede, hvilket holder landet økonomisk isoleret som følge af manglende adgangsveje; understreger, at grænsernes genåbning bl.a. er en vigtig forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer; |
34. |
er bekymret over tegnene på aktuelle tætte forbindelser mellem politiske beslutningstagere og erhvervslivet og over de forhindringer, virksomhederne står over for, herunder det ugennemsigtige skattesystem og den lave investeringsbeskyttelse; anerkender behovet for en stærk institutionel ramme for offentlige indkøb og konkurrencepolitik med henblik på at inkludere en effektiv håndhævelsesmekanisme; |
35. |
glæder sig over Armeniens beslutning om i december 2011 på ny at tilslutte sig WTO's plurilaterale aftaler om offentlige indkøb; er overbevist om, at dette trin vil gavne Armeniens image som en troværdig handelspartner; |
36. |
understreger, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde bør indebære et klart engagement fra armensk side til at reformere landets regler i retning af europæiske standarder, ledsaget af effektive antikorruptionsforanstaltninger; |
37. |
anbefaler endvidere, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde omfatter foranstaltninger med henblik på at styrke gennemførelsen af konkurrencelovgivningen og dermed give udenlandske investorer og virksomheder mulighed for at deltage i navnlig de armenske bygge- og energisektorer; |
38. |
opfordrer indtrængende Armenien til at fremskynde overholdelsen af EU's sundheds- og plantesundhedskrav, hvilket vil muliggøre en udvidelse af Armeniens eksport til at omfatte landbrugsprodukter; |
39. |
mener, at Armeniens dalende afhængighed af russisk handels- og statsstøtte, der skyldes, at Armenien har åbnet sine grænser og styrket sit internationale samarbejde, fremmer landets økonomiske vækst; mener, at indgåelsen af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU ville være særdeles fordelagtig i denne henseende; |
Aserbajdsjan
40. |
anerkender Aserbajdsjans indsats og resultater med hensyn til den nationale lovgivnings tilnærmelse til EU-retten; glæder sig i denne forbindelse over den nylige vedtagelse af en ny toldlov og byggelov; |
41. |
understreger, at Aserbajdsjans tiltrædelse af WTO er en afgørende forudsætning for, at forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan indledes, og dermed for, at handelsforbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan kan bringes op på et højere plan; bemærker, at den aserbajdsjanske økonomis opbygning ikke giver landets regering nogen særlig motivation for at søge om WTO-medlemskab og for at indgå en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU; understreger dog, at fordelene ved et vidtgående og bredt frihandelsområde ikke kun er økonomiske, men også kunne føre den lokale økonomi videre end den alt for store afhængighed af energieksport; opfordrer derfor indtrængende den aserbajdsjanske regering til at intensivere bestræbelserne på at opnå WTO-medlemskab; opfordrer i denne forbindelse EU til at give Aserbajdsjan den nødvendige bistand; |
42. |
roser den bemærkelsesværdige økonomiske vækst i Aserbajdsjan i de senere år; påpeger imidlertid, at oliesektoren udgør 50 % af Aserbajdsjans BNP, 95 % af landets eksport og 60 % af dets budgetindtægter, hvilket gør den aserbajdsjanske økonomi sårbar over for ustabile oliepriser og alle forandringer i den globale efterspørgsel; opfordrer i denne forbindelse den aserbajdsjanske regering til at overveje at vedtage effektive og sammenhængende foranstaltninger for at diversificere landets økonomi; |
43. |
minder om Aserbajdsjans potentiale for udvikling af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion, og anbefaler, at den aserbajdsjanske regering opfatter dette område som et potentielt stort skridt i retning af diversificering af landets økonomi og eksport til EU, som er underkastet overholdelsen af EU's sundheds- og plantesundhedskrav, og til andre lande; |
44. |
opfordrer den aserbajdsjanske regering til virkelig at engagere sig i at bekæmpe korruption og sociale forskelle, som kan føre til social uro, at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering og dermed gøre landets økonomi mere konkurrencedygtig og tiltrækkende for udenlandske investeringer; |
45. |
støtter på det kraftigste idéen om at opgradere det handelsmæssige aspekt i den fremtidige associeringsaftale EU-Aserbajdsjan til et vidtgående og bredt frihandelsområde, når samtlige betingelser er opfyldt; |
Hviderusland
46. |
beklager, at Hviderusland på trods af sit indiskutable potentiale glider længere og længere væk fra EU med hensyn til landets generelle politiske og økonomiske standarder samt dets økonomiske model; |
47. |
understreger vigtigheden af Hvideruslands strategiske position som transitland for energi, navnlig for naturgasforsyninger til EU; opfordrer derfor Hviderusland til at straks at ratificere og på behørig vis implementere energicharteret; |
48. |
minder om, at EU er Hvideruslands næststørste handelspartner efter Rusland; |
49. |
understreger behovet for mere EU-bistand med henblik på at forbedre de administrative strukturer, navnlig behovet for at bekæmpe korruption; |
50. |
påpeger, at det er vanskeligt at vurdere den reelle økonomiske situation i Hviderusland som følge af de officielle statistikker, der i henhold til uafhængige observatører skjuler sandheden, idet 20 % af de hviderussiske indbyggere angiveligt lever under det fastsatte eksistensminimum; |
51. |
bemærker, at 80 % af virksomhederne er offentligt ejede, og at udviklingen af den private sektor hæmmes af diskriminerende og arbitrære foranstaltninger, lovændringer og høje skatter, som tvinger den private sektor til delvist at operere inden for den uofficielle økonomi; |
52. |
minder om, at Den Internationale Valutafond og Verdensbanken som følge af det negative politiske og økonomiske klima i Hviderusland fastfrøs deres bevillinger til landet i 1996, og at EU gjorde det samme i 1997; påpeger, at alt dette afskrækkede og fortsat afskrækker udenlandske investorer, og at de direkte udenlandske investeringer i dag kun udgør 1 % af landets BNP; |
53. |
er af den overbevisning, at EU bør bidrage til at styrke det hviderussiske civilsamfund ved at tildele EU-midler dertil; |
54. |
er overbevist om, at der skal gennemføres gennemgribende institutionelle og strukturelle reformer med henblik på at indlede opbygningen af en velfungerende, gennemsigtig og åben markedsøkonomi; |
55. |
påpeger, at landets tiltrædelse af WTO er en forudsætning for, at der kan indledes forhandlinger om en hvilken som helst form for frihandelsaftale med EU; opfordrer i denne forbindelse Hviderusland til virkelig at engagere sig i WTO-tiltrædelsesprocessen; påpeger, at Hviderusland, idet det er medlem af toldunionen med Rusland og Kasakhstan, kan trække på Ruslands erfaringer med WTO-tiltrædelsesprocessen; |
56. |
er overbevist om, at EU bør gøre alt for at få Hviderusland til at indgå i en egentlig politisk og økonomisk dialog og bør fremsætte incitamenter til reformer, der er uundværlige og ekstremt vigtige for de hviderussiske borgere; noterer sig, i denne forbindelse EU's målrettede restriktive foranstaltninger på det økonomiske område over for Hviderusland; mener, at EU bør fortsætte sine målrettede individuelle restriktive foranstaltninger, samtidig med at det støtter civilsamfund og iværksættere, ikke blot med det formål at forbedre de økonomiske forhold, men ligeledes at styrke retsstaten, gennemsigtigheden og bekæmpelsen af korruption; |
Georgien
57. |
påpeger, at Georgien ifølge Verdensbankens vurdering er en af de økonomier i verden, der er i hurtigst forandring, og at landet ifølge Verdensbanken rangerer som verdens 16. bedste sted at drive forretning; |
58. |
anerkender Georgiens genopbygningsarbejde efter krigen i 2008 og landets åbning af nye markeder; |
59. |
anerkender, at den georgiske regering forsøger at forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, men påpeger, at Georgien fortsat er det land, der har den højeste formodede forekomst af piratkopieret software; opfordrer i denne forbindelse den georgiske regering til at udarbejde love til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, dog under behørig hensyntagen til menneskerettigheder og proportionalitet; |
60. |
tager hensyn til, at det økonomiske vækst- og investeringsniveau i Georgien har været bemærkelsesværdigt, og understreger, at det vidtgående og brede frihandelsområde ville være en yderligere faktor for at støtte en bredt baseret vækst og tiltrække fremmede investeringer; |
61. |
opfordrer Georgien til at forbedre sin lovgivning, øge effektiviteten af sine institutioner og sikre høje kvalitetskontrolstandarder for sine produkter med henblik på at opfylde Europa-Kommissionens krav; |
62. |
glæder sig over Georgiens nye indkøbssystem, som muliggør onlineauktioner for alle former for kontrakter uanset størrelse og art; påpeger, at Georgien bør tjene som eksempel for EU-medlemsstaterne i området; |
63. |
opfordrer Georgien til at sørge for, at kun produkter fra regioner, der formelt anerkender deres tilknytning til den georgiske stat, er berettiget til handelspræferencer, når forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde er afsluttet; |
Moldova
64. |
erkender med tilfredshed, at Moldova, på trods af landets skrøbelige økonomi, i de senere år har gennemgået en bemærkelsesværdig reformproces og har forbedret sine økonomiske resultater markant; fremhæver i denne forbindelse den afgørende betydning af den finansielle bistand fra Den Internationale Valutafond og den makrofinansielle bistand fra EU; |
65. |
er af den opfattelse, at den fremtidige aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde skal gælde for hele Moldovas territorium, som formelt anerkender sin tilknytning til den moldoviske stat; |
66. |
bemærker, at Moldovas eksportvarer for øjeblikket stammer fra landbruget og dermed møder hård konkurrence og strenge krav på EU-markedet; er af den opfattelse, at et vidtgående og bredt frihandelsområde ville hjælpe med at diversificere Moldovas eksport og gøre landet mere konkurrencedygtigt og ville sætte Moldova i stand til at tiltrække udenlandske investeringer med henblik på at afvikle sin afhængighed af pengeoverførsler og klare overgangen til en markedsøkonomi med konkurrencedygtig eksport; |
67. |
understreger betydningen af at fortsætte Moldovas tilpasning af landets infrastruktur og systemer for teknisk regulering, standardisering, overensstemmelsesvurdering, afprøvning, markedsovervågning og metrologi til EU's standarder; |
68. |
påpeger, at der fortsat skal gøres store fremskridt med hensyn til beskyttelse af tjenester og investeringer; |
69. |
opfordrer de europæiske myndigheder til at engagere sig yderligere i at finde en fredelig løsning på problemerne med Moldovas territoriale reintegration; |
Ukraine
70. |
glæder sig over, at den første frihandelsaftale nogensinde mellem EU og et østligt partnerskabsland er blevet indgået i form af en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde mellem EU og Ukraine; mener, at denne banebrydende aftale og de erfaringer, der er blevet gjort under forhandlingerne, utvivlsomt vil kunne fungere som et hensigtsmæssigt eksempel i kommende forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsområder; |
71. |
påpeger, at Ukraine er EU's største østlige partnerskabsland, og at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde åbner et nyt marked for EU med 46 mio. forbrugere; mener, at det vidtgående og brede frihandelsområdes største fordel for EU er et mere stabilt og forudsigeligt handels- og investeringssystem i Ukraine; |
72. |
glæder sig over de ukrainske myndigheders indsats for at afhjælpe de sociale og geografiske uligheder, navnlig mellem hovedstaden og regionerne; |
73. |
beklager den forsinkede undertegnelse af associeringsaftalen, som er en forudsætning for, at aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde kan træde i kraft; håber, at hindringerne for denne undertegnelse snart vil blive fjernet; |
74. |
bemærker, at Kommissionen udelukkede muligheden af en midlertidig anvendelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde før indgåelsen af associeringsaftalen og Europa-Parlamentets godkendelse af denne; bemærker, at anvendelsen af både associeringsaftalen og aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde vil medføre strukturelle og politiske reformer og ønsker derfor en hurtig implementering af begge; |
75. |
erkender, at Ukraine med hensyn til integrationen i de europæiske strukturer har gjort en række fremskridt og er begyndt at tilpasse sit lovgivningssystem til EU's og de internationale standarder og ligeledes har gjort fremskridt ved at indføre OECD's standarder og normer; bemærker ikke desto mindre, at erhvervsklimaet i Ukraine fortsat rangerer som nr. 152 i Verdensbankens rapport Doing Business, og at problemerne vedrørende grænseoverskridende handel forværres; |
76. |
lægger vægt på, at en vellykket gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde i høj grad vil afhænge af den politiske vilje og administrative kapacitet til at gennemføre alle dens bestemmelser rettidigt og nøjagtigt; mener, at dette er en stor udfordring for Ukraine, som har opnået blandede resultater med reformen af sin økonomi og stat, og som fortsat kæmper for at opfylde alle sine forpligtelser under WTO-tiltrædelsesprocessen samt sine forpligtelser over for Verdensbanken og Den Internationale Valutafond; |
77. |
gentager, at de gennemgribende økonomiske, politiske og institutionelle reformer, herunder bred og permanent deltagelse af civilsamfundets organisationer og netværk skal fremskyndes og gennemføres på en mere altomfavnende og konsekvent måde for at sikre korrekt gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde og de fordele, aftalen giver; opfordrer i særdeleshed til fortsatte økonomiske reformer inden for landbrug, energi og transport; |
78. |
er bekymret over de negative tegn, som Ukraines erhvervs- og investeringsklima udviser som følge af diverse institutionelle og systemiske fejl og mangler, såsom barrierer for markedsadgang, administrative tilladelser, det overdrevne antal administrative inspektioner, ugennemsigtige skatte- og toldsystemer og dårlig administration, det ustabile og ugennemsigtige retssystem og dets dårlige funktion, svag og korrupt offentlig forvaltning og svagt og korrupt retsvæsen, mangelfuld fuldbyrdelse af kontrakter og utilstrækkelig beskyttelse af ejendomsrettigheder, underudvikling og monopolisering af infrastrukturen; opfordrer den ukrainske regering til at fremskynde reformprocessen med henblik på at fjerne ovenstående hindringer for et frit og fair erhvervsliv og fri og fair handel; |
79. |
opfordrer den ukrainske regering til at håndtere erhvervslivets bekymringer mere effektivt, navnlig med hensyn til adgang til kredit og jordejendom, realkredit, præferentielle kreditter til udvikling af små landbrugsbedrifter, et enklere og mere gennemsigtigt skatteopkrævningssystem, momsrefusioner til eksportører, toldbehandling og godkendelsesprocedurer med henblik på import, fremme af SMV-sektoren, forbedring af retshåndhævelsen på området for beskyttelse af materielle aktiver og intellektuel ejendomsret; alle disse faktorer har en umiddelbar og direkte indvirkning på omfanget og kvaliteten af handelsrelationerne med EU og de direkte udenlandske investeringer i Ukraine; |
80. |
opfordrer Ukraine til at tilpasse sin nationale lovgivning med henblik på at lette fri og uafbrudt transit af gas til EU-medlemsstaterne; noterer sig, at denne proces bør omfatte en omstrukturering af gassektoren og etablering af en fair regulering af energiinfrastrukturen med henblik på at ligestille udenlandske leverandører, udenlandske kunder og lokal efterspørgsel efter energi; opfordrer til øget samarbejde mellem EU og Ukraine på energiområdet, til integration af den ukrainske energisektor på det europæiske energiområde og til iværksættelse af fælles moderniserings- og udviklingsprojekter på energiinfrastrukturområdet; opfordrer regeringen til at gennemføre den tredje energipakke; |
81. |
håber, at Ukraine vil finde tilstrækkelig politisk vilje og mod til at skabe politiske og lovgivningsmæssige betingelser for fuldstændig og rettidig gennemførelse af aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde, som ville være yderst fordelagtigt for landets befolkning; |
82. |
opfordrer EU's myndigheder til i højere grad at støtte forbedringen af Ukraines administrative strukturer og anvendelsen af EU-standarder på forvaltningsområdet; |
*
* *
83. |
opfordrer Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at tage behørigt hensyn til ovenstående betragtninger og henstillinger under forhandlingerne om og gennemførelsen af handelsaspekterne i associeringsaftalerne med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine samt under udviklingen af EU's handelsforbindelser med Hviderusland; |
84. |
opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet fuldt underrettet om fremskridt i forhandlingerne og om fremskridt i gennemførelsen af de enkelte aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder, når disse er trådt i kraft; |
85. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt i de lande, der er med i det østlige partnerskab. |
Onsdag den 4. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/48 |
Onsdag den 4. juli 2012
Budgettet for 2013 - mandat for trepartsmødet
P7_TA(2012)0289
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2012 om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2013 (2012/2016(BUD))
2013/C 349 E/06
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, vedtaget af Kommissionen den 25. april 2012 (COM(2012)0300), |
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), |
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2012 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2013 (2), |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2012 om budgetretningslinjerne for 2013, |
— |
der henviser til konklusionerne fra det interinstitutionelle møde om betalinger den 30. maj 2012, |
— |
der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 7, |
— |
der henviser til skrivelse fra Fiskeriudvalget, |
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0215/2012), |
Budgetforslag for 2013 - overordnet vurdering
1. |
minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 14. marts 2012 satte fremme af vækst og beskæftigelse i centrum for sine prioriteringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med det argument, at midlerne skal koncentreres omkring politikker og programmer, som har vist sig at bidrage til at nå disse mål, især til fordel for SMV'er og unge; glæder sig over, at Kommissionens budgetforslag for 2013 bevæger sig i samme retning med hensyn til de prioriteringer, der skal styrkes; |
2. |
erkender de fortsatte økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan såvel som behovet for finanspolitisk konsolidering; understreger imidlertid sin overbevisning om, at EU-budgettet udgør et fælles og effektivt instrument for investeringer og solidaritet, som er nødvendigt specielt på nuværende tidspunkt for at fremme økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i de 27 medlemsstater; understreger, at EU-budgettet på trods af sin begrænsede størrelse, som ikke overstiger 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU, har haft en reel økonomisk betydning og således hidtil med succes har suppleret medlemsstaternes genoprettelsespolitikker; |
3. |
agter derfor kraftigt at forsvare et passende niveau af midler til næste års budget som fastsat i budgetforslaget og modsætte ethvert forsøg på at skære ned på midlerne, især til politikkerne for opnåelse af vækst og beskæftigelse; mener, at EU-budgettet, som ikke kan være i underskud, ikke bør være offer for mislykkede økonomiske politikker på nationalt plan; bemærker, at flere medlemsstater i 2012 øger størrelsen af deres nationale budgetter; |
4. |
er overbevist om, især i en periode med krise, at det finanspolitiske ansvar er af allerstørste betydning; mener derfor, at midlerne skal koncentreres om de områder, hvor EU-budgettet kan levere en merværdi, mens de kunne skæres ned i sektorer, der oplever ubegrundede forsinkelser og lav absorption, med henblik på at opnå besparelser på budgetposter, hvor der er opstået problemer i forbindelse med gennemførelsen; mener, at der kan opnås reelle besparelser ved at identificere overlapninger og ineffektivitet på tværs af budgetposterne; agter på dette grundlag sammen med sine fagudvalg at finde frem til både positive og negative prioriteringer for 2013; anmoder med henblik herpå Kommissionen om at give begge budgetmyndighedens parter hurtig, regelmæssig og fuldstændig information om gennemførelsen af de forskellige programmer og initiativer, og - på baggrund af præstationsmålsindikatorer - afveje dem mod EU's politiske forpligtelser; |
5. |
mener, at EU, ikke mindst set i lyset af de besparingspolitikker, der gennemføres i medlemsstaterne, bør udvise ansvarlighed og straks træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at etablere et enkelt hjemsted for Parlamentet; |
6. |
bemærker, at forslaget til EU-budgettet for 2013, som Kommissionen har foreslået, indeholder 150 931,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (FB) (dvs. en stigning på 2 % i forhold til budgettet for 2012) og 137 924,4 mio. EUR i betalingsbevillinger (BB) (dvs. en stigning på 6,8 % i forhold til budgettet for 2012); bemærker, at disse samlede beløb udgør henholdsvis 1,13 % og 1,03 % af EU's forventede BNI for 2013; bemærker, at lofterne i henhold til den flerårige finansielle ramme (FFR) er på 152 502 mio. EUR for FB og 143 911 mio. EUR for BB i løbende priser; bemærker den aktuelle uoverensstemmelse mellem niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillingerne, der vil resultere i en yderligere stigning af uindfriede forpligtelser (RAL); |
7. |
har forståelse for, at Kommissionen ved slutningen af programmeringsperioden lægger vægt på betalingerne, da den også har til hensigt at give en løsning på det stadigt stigende niveau af uindfriede forpligtelser; er navnlig, samtidig med at det deler denne opfattelse, bekymret over den foreslåede indefrysning af forpligtelsesbevillinger på niveauet for den forventede inflation for næste år; understreger betydningen af forpligtelser til fastsættelse af politiske prioriteringer og dermed sikre, at de nødvendige investeringer i sidste ende vil blive foretaget for at øge vækst og beskæftigelse; vil omhyggeligt analysere, om et sådant niveau af forpligtelser tillader en korrekt gennemførelse af EU's nøglepolitikker; er af den opfattelse, at det, selv hvis Kommissionen og medlemsstaterne kan gennemføre indefrysning af forpligtelsesbevillinger som en delvis løsning på problemet med uindfriede forpligtelser, ikke kan betragtes som en acceptabel strategi for at holde niveauet af uindfriede forpligtelser under kontrol; |
8. |
anser den foreslåede forhøjelse på 6,8 % i BB i forhold til 2012 som et første svar på Parlamentets krav om en ansvarlig og realistisk budgettering; konstaterer, at forhøjelserne i betalingerne er koncentreret inden for områderne konkurrenceevne og samhørighed som følge af, at der forventes større krav i forbindelse med igangværende projekter på disse områder; tilslutter sig fuldt ud denne forhøjelse, som ikke kun skyldes tidligere forpligtelser, der skal opfyldes, men også den faktiske gennemførelse af programmer, der forventes at nå op på en normal hastighed i det sidste år af den nuværende FFR; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om medlemsstaternes estimerede anmodninger om betalingsforhøjelser er præcise og realistiske; |
9. |
er dog stadig skeptisk med hensyn til, om det foreslåede niveau for betalingsbevillinger i 2013 er tilstrækkeligt til at dække de faktiske behov for det næste år, især i udgiftsområde 1b og 2; vil omhyggeligt overvåge betalingssituationen i løbet af 2012 og rette særlig opmærksomhed mod alle foreslåede overførsler og omfordelinger; advarer også mod, at det utilstrækkelige niveau for betalinger for 2012 kombineret med det niveau, som Kommissionen har foreslået for 2013, måske ikke vil være tilstrækkeligt til at dække de krav, som stilles til Kommissionen, og således vil kunne resultere i milliarder af frigørelser i forbindelse med samhørighedspolitikken alene; understreger, at det nuværende forslag vil bringe det samlede niveau for betalinger for perioden 2007-2013 op på 859,4 mia. EUR, dvs. ca. 66 mia. EUR lavere end de vedtagne FFR-lofter; anmoder Kommissionen om, i lyset af den seneste anmodning om en overførsel (DEC 9/2012), i forbindelse med ændringsbudgettet for 2012 at fremlægge præcise oplysninger om resultaterne af den igangværende gennemførelse af de europæiske økonomiske genopretningsplanprogrammer; |
10. |
erindrer om, at allerede i 2011 kunne en betydelig del af de legitime krav, især inden for samhørighedspolitikken, ikke udbetales af Kommissionen; bemærker, at disse krav også skal dækkes af budgettet for 2012, som allerede lider under mangel på midler som følge af den begrænsede stigning i betalingsbevillinger på grund af Rådets holdning gennem hele sidste års budgetprocedure; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget så tidligt som muligt med henblik på at rette op på denne situation og undgå at flytte 2012-betalinger til det følgende år, eftersom dette ville skabe et uholdbart niveau for betalinger i 2013; opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at arbejde konstruktivt sammen i fællesskab med Parlamentet for at undgå at gentage denne situation i fremtidige budgetcyklusser ved at forbedre prognosenøjagtigheden og blive enige om realistiske budgetoverslag; |
11. |
beklager Rådets formandskabs modvilje mod at deltage i det interinstitutionelle politiske møde om betalinger, som Parlamentet havde foreslået som en opfølgning på sidste års budgetforlig; anser denne opførsel som et uansvarligt forsøg på at ignorere problemet med manglende betalinger og spørgsmålet om uindfriede forpligtelser; mener, at et sådant møde er den ideelle platform for budgetmyndighedens begge parter til at nå frem til en fælles forståelse - forud for deres respektive holdninger til budgetforslaget - vedrørende de tilgængelige data om gennemførelsen og absorptionskapaciteten og til korrekt at anslå betalingsbehovene for 2012 og 2013; erindrer om, at betalingsbevillingerne, som Kommissionen har fremsat i sit budgetforslag, er baseret på de overslag, som medlemsstaterne selv har udarbejdet; er derfor overbevist om, at enhver tvivl, som visse af Rådets delegationer har givet udtryk for, om Kommissionens tal og beregninger skal formidles, undersøges og afklares hurtigst muligt, for at den ikke bliver til en hindring for at nå til enighed i dette års forlig; |
12. |
understreger, at enhver nedskæring af niveauet for betalingsbevillinger, der ligger under det af Kommissionen foreslåede beløb, ifølge de seneste data, som Kommissionen har fremlagt på det interinstitutionelle møde om betalinger, som fandt sted den 30. maj 2012, også vil resultere i en yderligere forhøjelse af de uindfriede forpligtelser (UF), som ved udgangen af 2011 allerede nåede et hidtil uset niveau på 207 mia. EUR; gentager derfor sin opfordring til Rådet om at handle ansvarligt og afstå fra at foretage kunstige nedskæringer ved på forhånd at træffe afgørelse om det samlede niveau for betalinger uden at tage hensyn til vurderingen af faktiske behov for opfyldelse af EU's mål og forpligtelser; anmoder i tilfælde af, at dette sker, Rådet om klart og offentligt at identificere og begrunde hvilke af EU's programmer eller projekter, der bør udskydes eller helt opgives; |
13. |
bemærker, at der ifølge Kommissionens skøn afsættes samlet 43,7 % af budgetforslaget for 2013 (dvs. 64,5 mia. EUR) til målsætningerne i Europa 2020-strategien, svarende til en stigning på 0,2 % i forhold til det vedtagne budget for 2012; glæder sig over, at de budgetposter og programmer, som bidrager til disse målsætninger, for første gang klart kan identificeres i budgetforslaget; |
14. |
noterer sig den samlede margen på 2,4 mia. EUR i FB i budgetforslaget for 2013 og er fast besluttet på at gøre fuld brug af den - samt af de øvrige fleksibilitetsmekanismer i den interinstitutionelle aftale - når det viser sig at være nødvendigt for at finansiere mål og prioriteringer, der følger af fælles politiske forpligtelser og beslutninger, nemlig dem om Europa 2020-strategien; |
15. |
noterer sig, at, bortset fra administrative udgifter, er der ikke opført bevillinger i budgetforslaget til Kroatiens tiltrædelse i juli 2013; forventer, at revisionen af FFR fastsat i punkt 29 i IIA af 17. maj 2006 vil blive vedtaget hurtigt, og opfordrer Kommissionen til at forelægge sit forslag gennem et ændringsbudget for de tilsvarende supplerende bevillinger, så snart tiltrædelsesakten er blevet ratificeret af alle medlemsstater; minder om, at alle nye finansieringskrav skal finansieres med nye penge frem for gennem omfordelinger til anden halvdel af 2013; |
16. |
minder om, at det årlige budget for 2013 vil være det sidste budget i den nuværende flerårige finansielle ramme, men gentager, at FFR-lofterne for 2013 som aftalt i den interinstitutionelle aftale, IIA af 17. maj 2006 stadig vil være reference for lofterne i den finansielle ramme for mindst 2014, hvis der ikke nås til enighed, i henhold til bestemmelserne i punkt 30 i IIA af 17. maj 2006; |
Udgiftsområde 1a
17. |
noterer sig Kommissionens forslag om øgede forpligtelser under dette udgiftsområde med 4,1 % (til 16 032 mio. EUR) i forhold til 2012-budgettet; konstaterer, at forslaget til FB, som ligger under de finansielle programmeringsmuligheder (dvs. TEN-T, EIT, Progress), giver en øget margen på 90,9 mio. EUR i forhold til de 47,7 mio. EUR, der er forudset i den finansielle programmering; glæder sig over, at de største stigninger i FB er koncentreret i udgiftsområde 1a, hvor de fleste af de politikker og programmer, der fremmer vækst, konkurrenceevne og arbejdspladser, findes, og at de afspejler de prioriteringer, som Parlamentet har fremhævet for 2013; |
18. |
glæder sig navnlig over forhøjelserne for RP7-EF (+ 6,1 %), programmerne CIP (+ 7,3 %) og TEN-T (+ 6,4 %), der er blandt de vigtigste bidragydere til Europa 2020-strategiens målsætninger; beklager dog, at der med de beløb, som Kommissionen har foreslået, i de to flagskibsprogrammer RP7 og TEN-T faktisk vil blive afsat færre forpligtelsesbevillinger end forudset i deres retsgrundlag (RP: – 258,8 mio. EUR og TEN-T: EUR: – 122,5 mio. EUR) i det sidste år i den nuværende FFR; beklager også, at Kommissionens forslag ikke giver mulighed for en fuldstændig gennemførelse af programmet "Intelligent Energi - Europa"; |
19. |
mener, at den betydelige forhøjelse i betalinger med 17,8 % (til 13 552 mio. EUR) i forhold til budgettet for 2012 gør det nødvendigt med en realistisk vurdering af behovet for betalinger i dette udgiftsområde, navnlig for at dække næste års behov for forskningsprojekter, der skyldes EU's kontraktlige forpligtelser; mener, at det niveau for betalinger, som foreslås af Kommissionen, er det minimumsbehov, som kræves for udgiftsområde 1a; |
20. |
noterer sig den begrundelse, som er vedtaget af Kommissionen, når den foreslår nedskæringer i forhold til den finansielle programmering, hvilket efter dens opfattelse har ført til, at der kan identificeres mulige besparelser inden for underudnyttelsen af budgetposter blandt andet for RP7, TEN-T, Marco Polo, Progress, det statistiske program samt Told- og Fiscalis-programmet; er fast besluttet på nøje at analysere resultaterne under hvert af disse programmer med henblik på at kontrollere hensigtsmæssigheden af de foreslåede nedskæringer og forhindre negative virkninger for de pågældende programmer; |
21. |
minder om den fælles erklæring af 1. december 2011 om finansiering af ekstra omkostninger i forbindelse med ITER-programmet for 2012-2013, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen også blev enige om at stille 360 mio. EUR i FB til rådighed i forbindelse med 2013-budgetproceduren "ved at gøre fuld brug af bestemmelserne i finansforordningen og IIA af 17. maj 2006 bortset fra eventuelle yderligere ITER-relaterede revisioner af FFR"; er bekymret over, at Kommissionen foreslår at finansiere dette yderligere beløb kun ved omfordeling fra budgetposter i FP7 programmet i modsætning til Parlamentets mangeårige holdning til dette; tager fuldt hensyn til Kommissionens påstand om, at dette beløb stammer fra resultatmæssige besparelser på FP7, og at disse nedskæringer på administrative budgetposter ikke vil skade programmets drift; agter at undersøge denne påstand yderligere såvel som andre muligheder under IIA af 17. maj 2006 og finansforordningen med henblik på dette; |
22. |
understreger behovet for et passende personaleniveau for Energi fra Fusion (F4E), Det Europæiske Fællesforetagende for ITER, for at sikre en omhyggelig forvaltning og sund gennemførelse af EU’s bidrag til ITER-projektet; er bekymret over det nuværende personaleniveau, som Kommissionen har foreslået; |
23. |
anerkender den grundlæggende rolle, som spilles af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som drivkraft for økonomien i EU og som skabere af 85 % af arbejdspladserne i de seneste ti år; erindrer om de traditionelle vanskeligheder, som SMV'er har med at få adgang til kapitalmarkederne for forsknings- og innovationsprojekter, som nu forværres af den nuværende finansielle krise; er fast overbevist om, at EU-budgettet skal bidrage til at overvinde dette markedssvigt ved at lette adgangen til lån og egenkapitalfinansiering til innovative SMV'er og glæder sig over Kommissionens nylige forslag om at oprette et særligt vindue for SMV'er under den eksisterende RSFF; støtter også den foreslåede forhøjelse af de finansielle instrumenter under CIP-EIP-programmet (med 14,7 mio. EUR) i overensstemmelse med deres hidtidige positive resultater og den øgede efterspørgsel fra SMV'er; |
24. |
beklager dybt, at bevillingerne til Progress-programmet i en tid med økonomisk krise og især med høj ungdomsarbejdsløshed er blevet nedskåret med 5,3 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering og dermed praktisk talt er blevet bragt tilbage til 2012-niveauet på trods af de hidtidige gode resultater med dette program, herunder indsatsen på ligestillingsområdet og på området for bekæmpelse af forskelsbehandling; gentager sin overbevisning om, at EU’s sociale programmer spiller en vigtig rolle for opnåelsen af Europa 2020-strategiens sociale mål og beskæftigelsesmål; beklager, at Kommissionen ikke en gang i det sidste år af den nuværende FFR har gjort brug af muligheden for at genopføre 60 mio. EUR til dette program, der var omfordelt til mikrofinansieringsfaciliteten Progress, hvilket Kommissionen gav tilsagn om i 2010; |
25. |
glæder sig over Kommissionens beslutning om for tredje år i træk at afsætte midler under BB (50 mio. EUR) til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; understreger, at dette ikke blot skaber større synlighed for fonden, men at der dermed også undgås overførsler fra andre budgetposter, der har andre formål og dækker andre behov; understreger endvidere behovet for yderligere forenkling af de praktiske retningslinjer for proceduren for anvendelsen af denne fond, især i forbindelse med de igangværende forhandlinger om den nye gennemførelsesforordning for Globaliseringsfonden; |
26. |
beklager, at bidraget til flagskibsinitiativet Unge på Vej er blevet nedskåret en smule i forhold til sidste år; understreger i denne forbindelse merværdien af programmet for livslang læring, Erasmus og Erasmus Mundus-programmerne, som mod en beskeden økonomisk indsats giver et stort afkast i form af effektiv gennemførelse og positivt billede af EU over for dets borgere; erindrer om, at unge i mange medlemsstater er ramt i særlig grad af den økonomiske og finansielle krise, og at det i denne sammenhæng er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering og målretning af uddannelses- og mobilitetsordninger og programmer for livslang læring i forbindelse med modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet, forbedring af unges færdigheder, mobilitet og tilpasningsevne og dermed overordnet bidrager til et innovativt, videnbaseret, intelligent og inklusivt Europa; går med henblik herpå stærkt ind for at fremme lige muligheder for at give alle unge mulighed for at deltage i EU's forskellige ungdomsprogrammer og -politikker uanset deres uddannelsesmæssige baggrund; modsætter sig derfor til den foreslåede nedskæring på 10,2 mio. EUR i forhold til budgettet for 2012 for programmet for livslang læring og agter i overensstemmelse med sin holdning i de sidste budgetprocedurer og dette programs fremragende resultatniveauer at øge forpligtelsesbevillingerne til den tilsvarende budgetpost; |
27. |
understreger, at TEN-T-programmet, via investering i europæiske infrastrukturer med høj merværdi, spiller en central rolle for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien; mener, at dette program er væsentligt for som helhed at styrke EU's konkurrenceevne ved at skabe den manglende infrastruktur og fjerne flaskehalse på det indre marked; understreger, at infrastrukturprojekter også bidrager direkte til vækst ved at stimulere beskæftigelse i opbygningsfasen; understreger TEN-T-programmets rolle for at opfylde målene for tilpasning til klimaforandringer ved at sikre den fremtidige bæredygtighed af EU's transportnet; glæder sig over Kommissionens foreslåede forhøjelse af bevillingerne med ca. 85 mio. EUR i forhold til budgettet for 2012, men opfordrer til yderligere præciseringer af den foreslåede nedskæring på 118 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering; minder om, at TEN-T-hovedprogrammet blev fuldstændigt gennemført i 2011, og påpeger, at en endelig dom over, hvordan forpligtelser er blevet gennemført og udbetalt for projekter i den finansielle ramme for 2007-2013, kun kan foretages i 2017; |
28. |
mener, at programmet, der skal støtte den fortsatte udvikling af en integreret havpolitik, har brug for tilstrækkelig finansiering for 2013; understreger sin skuffelse over manglen på en budgetpost for turisme og beklager den konstante reduktion af budgettildelingen til vejsikkerhed; |
29. |
understreger, at der er et presserende behov for innovative løsninger med henblik på i højere grad at skaffe private eller offentlige midler og udvide antallet af finansielle instrumenter til infrastrukturprojekter; støtter fuldt ud projektobligationsinitiativets pilotfase som en måde til at øge investeringskapaciteten på området for EU’s transport, energi og informations- og kommunikationsnetværk; glæder sig over, at budgetforslaget indeholder bevillinger til pilotfasen, selvom disse bevillinger faktisk bliver genanvendt inden for de relevante budgetposter (CIP - TEN-T - TEN-E) som aftalt af den lovgivende myndighed; |
30. |
beklager dybt Kommissionens forslåede nedskæringer for så vidt angår de europæiske tilsynsmyndigheder i forhold til det, der oprindeligt var planlagt i den finansielle programmering, og som står i modsætning til Parlamentets gentagne appel om at give dem tilstrækkelig finansiering; mener, at det nuværende bevillingsniveau ikke er tilstrækkeligt til, at de disse agenturer effektivt kan udføre deres opgaver og navnlig rekrutteringen af højt kvalificerede eksperter; mener, at ESA'erne yderligere opgaver bør suppleres af en omkostningsvurdering; agter derfor med vedholdenhed at øge bevillingerne til mindst 2012-niveauet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) samt til yderligere at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) som følge af de nye opgaver, som den har fået pålagt; |
Udgiftsområde 1b
31. |
bemærker, at budgetforslaget for 2013 indeholder en forhøjelse af FB på 3,3 % (til 54 498 mio. EUR) sammenlignet med budgettet for 2012, hvoraf 42 144 mio. EUR er til strukturfondene (EFRU og ESF) og 12 354 mio. EUR til Samhørighedsfonden; fremhæver, at nedskæringen i niveauet af forpligtelserne i BF til teknisk bistand i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt i den finansielle programmering, har ført til en stigning i margenen til 25 mio. EUR i forhold til den første prognose på 0,4 mio. EUR; |
32. |
beklager de foreslåede nedskæringer af den tekniske bistand til makroregionale strategier; gentager behovet for løbende teknisk og administrativ støtte til gennemførelsen af strategierne samt for startkapital til nye projekter, hvilket indikeres af den høje gennemførelsesprocent i 2011; |
33. |
understreger, at samhørighedspolitik igennem lang tid har bevist sin merværdi som et nødvendigt investeringsværktøj til på effektiv vis at skabe vækst og beskæftigelse ved nøje at tage højde for regionernes investeringsbehov og derved ikke alene bidrage til en reduktion af ulighederne mellem dem, men også til den økonomiske genopretning og til udviklingen af Unionen som helhed; mener desuden, at strukturfondene er et afgørende instrument – i betragtning af såvel deres økonomiske størrelse som de opstillede mål – til at fremskynde EU's økonomiske genopretning og realisere målsætningerne for bæredygtig vækst og beskæftigelse, der er fastsat i Europa 2020-strategien; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til reprogrammering, hvor det er muligt, af 82 mia. EUR i ikke-anvendte strukturmidler i nogle medlemsstater til fordel for SMV'er og ungdomsbeskæftigelse i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer for 2013; bemærker, at en EU-finansiering på 7,3 mia. EUR ifølge Kommissionen i denne sammenhæng er blevet målrettet til fremskyndet omdeling eller omfordeling; anmoder om at blive holdt behørigt underrettet om gennemførelsen af dette initiativ på nationalt plan, dets forventede indvirkning på vækst og beskæftigelse og dets mulige indvirkning på 2013-budgettet; |
34. |
er alvorligt bekymret over betalingssituationen vedrørende samhørighedsprojekter under dette udgiftsområde, og bemærker, at to tredjedele af det samlede niveau af UF ved udgangen af 2011 (dvs. 135,8 mia. EUR) afspejler ubetalte projekter under samhørighedspolitikken; minder om, at Kommissionen ved udgangen af 2011 ikke kunne betale godtgørelser for ca. 11 mia. EUR i legitime betalingsanmodninger, som projekternes støttemodtagere havde indsendt som følge af, at der ikke var afsat tilstrækkelige betalingsbevillinger i budgettet, noterer sig, at denne situation har ført til et betydeligt efterslæb i betalingerne, hvilket skal tackles ved at stille tilstrækkelige betalingsbevillinger til rådighed i 2012; påpeger kraftigt, at det ikke vil acceptere, at denne situation gentager sig i 2013; |
35. |
minder i denne forbindelse om, at 2013 er det sidste år i den nuværende FFR, hvor gennemførelsen af samfinansierede projekter er i fuld gang og forventes at accelerere yderligere, samt at hovedparten af betalingsanmodningerne forventes at nå Kommissionen i anden halvdel af året; opfordrer Rådet og Kommissionen til omgående sammen med Parlamentet at analysere og vurdere de pågældende tal og krav for at undgå, at gennemførelsen for 2013 sættes over styr; påpeger, at manglende betalingsbevillinger kan bringe programmer, der p.t. er velfungerende, i fare; fremhæver desuden, at 2013 vil være et år, hvor betalingsanmodninger fra 12 medlemsstater som følge af udløbet af N+3-reglen skal forelægges for to årlige forpligtelsestrancher (2010 og 2011 i henhold til henholdsvis N+3- og N+2-reglen); anser derfor den foreslåede forhøjelse af betalingsbevillingerne med 11,7 % (til 48 975 mio. EUR) i forhold til sidste år for et minimum, idet den, som det påpeges af Kommissionen, udelukkende vedrører 2013, og forventer, at betalingsbehov fra tidligere år vil blive dækket; |
36. |
anser denne forhøjelse i betalingerne for blot at være et første skridt til at dække de faktiske behov for igangværende projekter og gentager sin bekymring med hensyn til en eventuel mangel på midler inden for samhørighedspolitikken; opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at evaluere de reelle behov med hensyn til betalinger for 2013 under udgiftsområde 1b, og til ikke at foretage nedskæringer, der er urealistiske, eller træffe beslutninger, der er i strid med de prognoser, som medlemsstaterne selv har udarbejdet, og som er anvendt som grundlag for Kommissionens budgetforslag; vil derfor modsætte sig en eventuel nedskæring i niveauet for betalingerne i forhold til forslaget, der indgår i BF 2013; |
37. |
opfordrer desuden Kommissionen og Rådet, hvis betalingsbevillingerne viser sig at være utilstrækkelige til at dække reelle behov i løbet af dette år, til rettidigt at forelægge og vedtage et ændringsbudget, og dermed opfylde det gensidige tilsagn, der blev givet i den interinstitutionelle erklæring fra december 2011; |
Udgiftsområde 2
38. |
bemærker, at budgetforslaget for 2013 indeholder forslag om at forhøje FB med 0,6 % (til 60 307 mio. EUR) og BB med 1,6 % (til 57 964 mio. EUR) i forhold til 2012-budgettet; understreger, at disse niveauer fortsat ligger under den forhøjelse, som Kommissionen har foreslået for budgettet som helhed; konstaterer, at disse stigninger delvis skyldes den løbende indfasning af direkte betalinger til nye medlemsstater og yderligere behov for projekter til udvikling af landdistrikter; understreger, at de foreslåede midler til markedsinterventioner for 2013 er 419 mio. EUR lavere end i 2012-budgettet; |
39. |
bemærker, at den planlagte margen på 809 mio. EUR til underloftet for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte under udgiftsområde 2 udgør en betydelig forhøjelse sammenlignet med 2012, hvilket ifølge Kommissionen hovedsagelig er resultatet af en engangsvirkning efter sukkeromstruktureringsfondens afvikling; udtrykker tilfredshed med, at denne margen betyder, at mekanismen for finansiel disciplin ikke vil blive anvendt i 2013; understreger, at det er nødvendigt med en tilstrækkelig margen under dette udgiftsområde for at afhjælpe eventuelle kriser inden for landbrugssektoren, såsom f.eks. de senere års EHEC-krise; |
40. |
understreger, at 2013 er det sidste år i den nuværende programperiode, og at der følgelig bør sikres et passende niveau for betalingsbevillinger under udgiftsområde 2 med henblik på at dække særlige behov i forbindelse med de igangværende projekter til fordel for udvikling af landdistrikter og Life +; |
41. |
påpeger, at udgiftsområde 2 medvirker til at virkeliggøre EU 2020-strategiens mål om bæredygtig vækst og beskæftigelse, navnlig gennem sine programmer for landdistriktsudvikling; understreger behovet for at støtte SMV’er i landområderne som den vigtigste kilde til beskæftigelse med særlig fokus på de unge; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede forhøjelse af FB med 1,3 % (til 14 808 mio. EUR) til udvikling af landdistrikter; |
42. |
bemærker, at bevillingerne til udgiftsområde 2 er lavere end de anslåede behov, fordi de formålsbestemte indtægter til EGFL skønnes at være højere i 2013 (1 332,8 mio. EUR) end i 2012 (1 010 mio. EUR); konstaterer, at denne forskel skyldes restsaldoen i den midlertidige sukkeromstruktureringsfond (647,8 mio. EUR), mens formålsbestemte indtægter fra beslutninger om regnskabsafslutning forventes at blive lavere end i 2012 (400 mio. EUR i 2013-budgetforslaget mod 600 mio. EUR i 2012-budgettet); minder om, at en justering af de nuværende overslag på grundlag af de faktiske behov vil ske i efteråret gennem en ændringsskrivelse vedrørende landbruget; |
43. |
minder om, at prisudsvingene i denne sektor er et stort problem og støtter foranstaltninger til bekæmpelse af spekulation i landbrugsråvarer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til nøje at overvåge udviklingen på landbrugsmarkederne; minder i den forbindelse Kommissionen om Parlamentets opfordring - som til dato ikke er blevet fulgt op - til at oprette et observatorium for priser og avancer for at opnå bedre prissammenlignelighed og større gennemsigtighed i fastsættelsen af fødevarepriser; |
44. |
bemærker, at den foreslåede stigning i direkte støtte hovedsagelig skyldes den igangværende indfasning af direkte betalinger i EU-12, der medfører et yderligere budgetbehov på 860 mio. EUR i 2013, samtidig med at udgifterne til markedsinterventioner forventes at falde som følge af højere formålsbestemte indtægter og den fordelagtige markedssituation for de fleste sektorer; |
45. |
bemærker, at de beløb, der er afsat til visse budgetposter, herunder skolemælksprogrammet, er blevet skåret betydeligt ned, og anmoder Kommissionen om at give Parlamentet en begrundelse for dette; |
46. |
understreger, at europæiske politikker og EU-budgettet er nøgleelementer i opnåelsen af Europa 2020-målene; mener i denne forbindelse, at klimaindsats og miljømål har en tværgående karakter og skal omsættes i konkrete foranstaltninger, der skal gennemføres under de forskellige EU-programmer og politikker for at kunne yde et væsentligt bidrag til bæredygtig vækst og effektivt håndtere de største udfordringer, såsom ressourcemangel og klimaændringer; |
47. |
bemærker den foreslåede mindre forhøjelse af FB - med 3,3 % til 366,6 mio. EUR - til Life +, men beklager, at bevillingen er 10,55 mio. EUR under den finansielle programmering fra januar 2012; vil i denne forbindelse undersøge alle bestemmelser som fastsat i stk. 37 i IIA af 17. maj 2006; |
48. |
glæder sig over de beløb, der er foreslået af Kommissionen til programmet for gratis uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede; opfordrer Rådet til at overholde den fælles beslutning, der blev taget i slutningen af 2011, om at fastholde finansieringen af programmet i 2012 og 2013; |
49. |
beklager den fortsatte støtte til tobaksproduktionen i EU, der er i modstrid med målsætningerne for Unionens politik på sundhedsområdet; |
50. |
finder det vigtigt at opretholde den finansielle støtte til den fælles fiskeripolitik (FFP) i lyset af den kommende reform heraf; understreger især behovet for at støtte små og mellemstore virksomheder inden for fiskerisektoren og fremme de unges jobmuligheder inden for denne sektor, samtidig med at den bæredygtige karakter af fiskeripolitikken sikres, ligesom behovet for at fremme foranstaltninger, der sikrer sektorens sociale, økonomiske og miljømæssige levedygtighed; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede forhøjelse af Den Europæiske Fiskerifond med henholdsvis 2,2 % (til 687,2 mio. EUR) i FB og 7,3 % (til 523,5 mio. EUR) i BB sammenlignet med 2012-budgettet; beklager imidlertid den foreslåede nedskæring inden for styring af FFP, bevaring, forvaltning og udnyttelse af fiskeressourcer samt overvågning og håndhævelse af FFP; |
Udgiftsområde 3a
51. |
bemærker, at den samlede stigning i midlerne, der foreslås i budgetforslaget for 2013 - 1 392,2 og 928,3 mio. EUR i henholdsvis forpligtelser og betalinger - i forhold til 2012-budgettet til aktioner under dette udgiftsområde er på 1,8 % (24,42 mio. EUR) i FB og 11,1 % i BB; mener, at dette er i overensstemmelse med EU's voksende ambitioner på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; |
52. |
understreger behovet for at styrke bevillingerne til internetsikkerhed i it-sektoren, på grund af de enorme skader, øget kriminel aktivitet på dette område forårsager for medlemsstaternes økonomier; fastholder, at det kræver tilstrækkelig finansiering at sætte gang i bekæmpelsen af internetkriminalitet på EU-plan gennem det kommende europæiske center for bekæmpelse af internetkriminalitet, og beklager derfor de nedskæringer, Kommissionen foreslår for Europols vedkommende, da de opgaver, som Kommissionen har pålagt centret, ikke kan udføres med Europols nuværende menneskelige og finansielle ressourcer; bemærker, at der i strid med den finansielle programmering foreslås en reduktion på 64,4 mio. EUR i bevillingerne til programmet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i forhold til 2012-budgettet, selv om programmet blev udtænkt til også at skulle omfatte it-kriminalitet og ulovlig brug af internettet; |
53. |
opfordrer til fortsat støtte til Frontex, såvel som til de forskellige nyligt oprettede agenturer under dette udgiftsområde (især Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer); noterer sig en nedskæring på 8,9 % (-7,3 mio. EUR) i bidraget til Den Europæiske Politienhed (Europol) i forhold til 2012-budgettet og forventer, at Kommissionen fremlægger yderligere oplysninger om denne foreslåede nedskæring; |
54. |
bemærker, at reduktionen på 30 mio. EUR til VIS-programmet og afslutningen af Eurodac (-0,5 mio. EUR) vil blive kompenseret ved overdragelse af disse opgaver og de tilsvarende budgetbevillinger til det nye Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer; |
55. |
noterer sig den betydelige forhøjelse af forpligtelser og det forholdsvist lave niveau af betalinger til SIS II; påpeger, at SIS II ifølge den overordnede tidsplan skal være færdigudviklet og overflytningen afsluttet i 2013, hvorefter it-agenturet overtager forvaltningen af systemet; gør derfor indsigelse mod den betydelige budgetstigning, der ligger langt over den oprindelige budgetplanlægning, på et så sent tidspunkt, og lige før SIS II skal tages i drift; anbefaler, at en betydelig andel af budgettet til SIS II fastholdes i reserven, indtil der foreligger dokumentation for operationelle fremskridt og overholdelse af den finansielle planlægning; |
56. |
glæder sig over den forhøjelse med 9,8 mio. EUR i forhold til 2012-budgettet, som Kommissionen har foreslået for Den Europæiske Flygtningefond, og som er i overensstemmelse med linjen fra tidligere år og den igangværende gennemførelse af et fælles europæisk asylsystem; noterer sig stigningen på 19 % i budgettildeling til Fonden for de Ydre Grænser til 415,5 mio. EUR, hvilket kun udgør halvdelen af beløbet i den finansielle programmering; minder om, at det har fremsat en kraftig opfordring til en hensigtsmæssig og afbalanceret håndtering af disse udfordringer med henblik på at styre den lovlige indvandring og bremse den ulovlige indvandring; |
57. |
understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af kønsrelateret vold skal finansieres i tilstrækkeligt omfang; fremhæver den vigtige rolle, som programmet til forebyggelse og bekæmpelse af enhver form for vold (Daphne) har spillet for udryddelsen af vold mod kvinder og piger inden for EU, og understreger betydningen af at øge midlerne til finansiering af programmet i 2013; |
Udgiftsområde 3b
58. |
minder om, at udgiftsområde 3b, selv om det er det mindste udgiftsområde under FFR, for så vidt angår bevillinger, dækker spørgsmål af afgørende betydning for EU's borgere såsom ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, civilbeskyttelsesinstrumentet og kommunikationspolitik; beklager derfor, at de samlede bevillinger under dette udgiftsområde igen i 2013 nedskæres med 1,2 % i FB (26,08 mio. EUR) og med 0,4 % i BB i forhold til 2012-budgettet, eksklusive Solidaritetsfonden; |
59. |
glæder sig på baggrund af den solide gennemførelse i de foregående år over forhøjelse af bevillingerne for 2013 til programmet Aktive unge (til 140,45 mio. EUR), hvilket udgør en stigning på 0,8 mio. EUR i forhold til 2012-budgettet og 16,5 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering; |
60. |
påskønner stigningen i forpligtelser i forhold til 2012-budgettet til Kulturprogrammet (+ 1,4 %), Media 2007 (+ 1,1 %) og Unionens indsats på sundhedsområdet (+ 3,1 %), men beklager nedskæringerne i bevillingerne i forhold til 2012-budgettet for programmet Europa for borgerne - navnlig i borgernes Europaår - samt for Unionens indsats på området for forbrugerpolitik og Media Mundus; |
61. |
beklager det formindskede omfang af forpligtelser til kommunikationsaktiviteter i forhold til 2012-budgettet på et tidspunkt, hvor kløften mellem EU og borgerne fremstår klarere end nogensinde før, hvilket fremgår af den stadigt faldende deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet; er overbevist om behovet for en styrket kommunikationsindsats og rimelige bevillinger til at sikre EU-institutionernes synlighed og demonstrere deres bidrag til at overvinde den økonomiske og finansielle krise; |
62. |
understreger, at der igen i år er en meget begrænset disponibel margen (25,6 mio. EUR) i dette udgiftsområde, hvilket ikke giver meget råderum i tilfælde at, at der bliver behov for nye tiltag eller afgørelser om finansieringsprioriteter af direkte relevans for borgerne; |
Udgiftsområde 4
63. |
bemærker, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne i budgetforslaget for 2013 er steget med 0,7 % og 5,1 % i forhold til 2012-budgettet til henholdsvis 9 467,2 mio. EUR og 7 311,6 mio. EUR; påpeger, at disse forøgelser fortsat ligger under det, Kommissionen foreslog for budgettet som helhed; |
64. |
erindrer om behovet for en nærmere koordineret og sammenhængende indsats i forbindelse med finansieringen af EU's og medlemsstaterne indsats udadtil med henblik på at undgå overlapninger af knappe ressourcer; understreger behovet for at fremme samarbejdet om og synkroniseringen af aktioner med andre internationale, lokale og regionale donorer for at optimere midlernes anvendelse og skabe synergi; mener at det i tider med økonomisk modgang også er vigtigt at øge fleksibiliteten i forbindelse med instrumenternes programmering og gennemførelse og supplere de knappe ressourcer med instrumenter, der har en løftestangseffekt, som kan muliggøre brug og genbrug af investerede og fremskaffede midler; |
65. |
bemærker den betydelige stigning på 272,3 mio. EUR i den foreslåede margen for udgiftsområde 4 i forhold til den finansielle programmering for 2013 (fra 119,6 mio. EUR til 391,9 mio. EUR), hvilket afspejler nettoeffekten af stigningen i forpligtelser til ENPI (forstærket med 51,7 mio. EUR), ICI og ICI + (overstiger den finansielle programmering med 0,3 mio. EUR) og den aftagende vækst i forpligtelserne til garantifonden (– 104,5 mio. EUR), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (– 99,3 mio. EUR), makrofinansiel bistand (– 37,4 mio. EUR), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (– 28,6 mio. EUR) og stabilitetsinstrumentet (– 41,4 mio. EUR), opfordrer Kommissionen til at give en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt med en så betydelig nedtrapning af nogle programmer i forhold til den finansielle programmering; understreger, at princippet om nedtrapning af programmer, hvor bevillingerne ikke udnyttes fuldt ud, vil være velkomment, hvis det giver rationaliseringsgevinster, men at bevillingerne ikke bør nedskæres over en bred kam; advarer om, at brugen af en kunstigt høj margen som forhandlingsredskab i budgetproceduren ikke kan betragtes som en forsvarlig budgetpraksis; |
66. |
beklager navnlig den igangværende nedskæring af bevillinger inden for udviklingssamarbejde; spekulerer på, hvordan dette er foreneligt med EU's internationale forpligtelser til at allokere 0,7 % af BNP til årtusindudviklingsmålene i 2015; beklager den omstændighed, at det samlede antal forpligtelser under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), som foreslået i budgetforslaget for 2013 udgør en stigning på mindre end den anslåede inflationsrate, og at det foreslåede samlede betalingsniveau for instrumentet er lavere end for 2012; opfordrer Kommissionen til at sikre en mere sammenhængende, realistisk og bedre planlagt tilgang til finansieringen af DCI; |
67. |
noterer sig forslaget om at forøge tildelingerne under det europæiske naboskabsinstrument til dækning af behovene i lande, der står over for større politiske og økonomiske forandringer; udtrykker tilfredshed med fokuseringen på det østlige partnerskab og bekræfter sin støtte til de lande, der udgør den sydlige del heraf, idet de står over for udfordringer af historiske proportioner i kølvandet på det arabiske forår; mener, at Kommissionens rapportering om anvendelsen af "mere for mere-princippet" er utilstrækkelig, og opfordrer den til at udvikle klare kriterier for, hvordan det skal gennemføres; |
68. |
mener, at det stadig er nødvendigt at yde en tilstrækkelig finansiel bistand fra EU til Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at sikre en hensigtsmæssig og omfattende reaktion på den politiske og humanitære situation i Mellemøsten og fredsprocessen; fremhæver den særlig svære situation, som UNRWA's står over for i øjeblikket, navnlig efter hændelserne i Syrien; bemærker, at nettoeffekten af stigningen i forpligtelserne til ENPI hovedsageligt skyldes, at støtten til det besatte palæstinensiske område opretholdes på niveau med budgetforslaget for 2012; |
69. |
understreger, at EU's årlige bidrag til den Palæstinensiske Myndighed, UNRWA og fredsprocessen i Mellemøsten takket være Parlamentets stærke engagement i løbet af de seneste år har udgjort 300 mio. EUR; minder om, at budgetmyndigheden i løbet af budgetforliget enedes om en tildeling på 200 mio. EUR for 2012, betinget af en yderligere forhøjelse på 100 mio. EUR for regnskabsåret 2011 fra de uudnyttede bevillinger; opfordrer til en finansieringsforpligtelse, der afspejler de reelle behov fra regnskabsårets start, så man sikrer, at EU effektivt kan støtte bæredygtig fredsopbygning; kræver, at der indføres en streng finansiel kontrol, og at Parlamentet modtager en detaljeret oversigt over og vurdering af udgifterne; |
70. |
erkender, at IPA-tildelingerne med Kroatiens tiltrædelse af EU bliver reduceret med 67,6 mio. EUR; er imidlertid bekymret over, at Kommissionen foreslår en større reduktion i støtten til institutionel kapacitetsopbygning i kandidatlandene end forventet med en nedskæring af IPA-bevillingerne til Kroatien (– 29,14 mio. EUR i alt i forhold til 2012), mens den tilsvarende post for potentielle kandidatlande forstærkes (+ 10,5 mio. EUR i forhold til 2012); minder om, at institutionel kapacitet er af allerstørste betydning for en fornuftig anvendelse af EU-midlerne og er lige vigtig for kandidatlande og potentielle kandidatlande; glæder sig over den foreslåede stigning i FB til IPA til udvikling af landdistrikterne på 10,2 % i forhold til 2012-budgettet; |
71. |
gentager, at forpligtelsesbevillinger især i tider med økonomiske stramninger bør planlægges omhyggeligt for hver enkelt FUSP-budgetpost for at sikre, at EU-midlerne kanaliseres direkte til de foranstaltninger, hvor der er størst behov for dem, under størst mulig hensyntagen til den fleksibilitet og uforudsigelighed, der er forbundet med FUSP-operationer; glæder sig i denne forbindelse over kravene om større synergier, bl.a. gennem samling, deling og integration af kapaciteter samt gennem forbedret udarbejdelse, planlægning og udførelse af missioner og operationer; glæder sig over indsatsen for at skabe en gennemsigtig og fuldstændig oversigt over alle FUSP-missioner; vil omhyggeligt analysere forhøjelsen på 9,2 % i FB til FUSP i 2013; |
72. |
erkender behovet for at reagere på de tværregionale udfordringer, der udgøres af organiseret kriminalitet, menneskehandel, behovet for beskyttelse af kritiske infrastrukturer og trusler mod folkesundheden samt bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer dog Kommissionen til at dokumentere, hvorfor det er nødvendigt med en stigning på 50 % til disse foranstaltninger i 2013; |
Udgiftsområde 5
73. |
bemærker, at de samlede administrative udgifter til alle institutioner anslås til 8 544,4 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 3,2 % i forhold til 2012 og efterlader en margen på 636,6 mio. EUR, herunder til yderligere udgifter i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse; |
74. |
anerkender, at de fleste institutioner, herunder Europa-Parlamentet, har gjort en indsats for at begrænse deres administrative budgetter til en stigning under den forventede inflationsrate med undtagelse af udgifterne til udvidelsen med Kroatien; understreger i den forbindelse behovet for langsigtet rationalisering af de administrative ressourcer og insisterer på behovet for at styrke det interinstitutionelle samarbejde på områder som menneskelige ressourcer, oversættelse, tolkning, bygninger og informationsteknologi; |
75. |
understreger, at stigningen på 3,2 % i forhold til 2012 primært skyldes lovbestemte eller kontraktlige forpligtelser såsom pensioner eller tilpasninger af vederlag; bemærker imidlertid, at Kommissionen har overholdt og endda er gået videre end sit tilsagn om at holde den nominelle stigning i sine administrative bevillinger i udgiftsområde 5 under inflationsprognosen på 1,9 % i forhold til 2012, som fremgår af skrivelse af 23. januar 2012 fra kommissæren for finansiel programmering og budget; |
76. |
forstår, at dette er blevet opnået gennem en reduktion i antallet af stillinger i Kommissionens stillingsfortegnelser med mere end 1 % allerede i 2013, navnlig inden for administrativ støtte, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, samt gennem yderligere nedskæringer i andre poster til administrative udgifter; kræver en nærmere redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt at foretage en sådan reduktion af medarbejderstaben og dermed fastholde de administrative udgifter i faste priser, når Kommissionen formåede at fastholde sine administrative udgifter i nominelle termer i 2012 uden at ty til nedskæringer i antallet af ansatte; |
77. |
glæder sig over denne indsats i retning af en budgetmæssig konsolidering af de administrative udgifter i en tid med økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan; anerkender behovet for, at alle EU-institutioner tager del i indsatsen i forbindelse med denne konsolidering; er imidlertid bekymret over de negative konsekvenser, sådanne foranstaltninger kan have for den hurtige, fortløbende og effektive gennemførelse af EU's aktioner og programmer ved hjælp af moderne administration, der navnlig er baseret på behovet for at belønne resultater og kvaliteten af den ydede service, under hensyntagen til den geografiske balance, navnlig på et tidspunkt, hvor EU's kompetencer fortsat udvides og nye medlemsstater tilslutter sig Unionen; glæder sig over de oplysninger, der gives om områder, hvor der er ansat yderligere personale, såsom europæiske økonomiske styring, det indre marked og sikkerhed og retfærdighed, men anmoder om tilsvarende oplysninger for de politikområder og stillingstyper, hvor der er sket personalenedskæringer i forhold til 2012; |
78. |
gentager på denne baggrund, at enhver personalenedskæring bør være baseret på en forudgående konsekvensanalyse og blandt andet tage fuldt hensyn til EU's juridiske forpligtelser, EU's prioriteter og institutionernes nye beføjelser og udvidede opgaver, som følger af traktaterne; understreger, at en sådan analyse også nøje bør kortlægge indvirkningerne på de forskellige generaldirektorater og tjenester under hensyntagen til bl.a. deres størrelse og arbejdsbyrde samt på de forskellige berørte stillingstyper i Kommissionens årlige screening af de menneskelige ressourcer (politisk beslutningsproces, programforvaltning, administrativ bistand, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, sprogtjenester osv.); |
79. |
understreger, at mange af EU's indsatsområder bør sikres tilstrækkeligt personale af hensyn til programmernes gennemførelse, nye prioriteter og andre udviklinger; vil derfor nøje kontrollere den generelle udvikling i personaleniveauet i de forskellige generaldirektorater og tjenester bl.a. i lyset af de prioriteter, der redegøres for i denne betænkning; anmoder Kommissionen om at forelægge mere detaljerede oplysninger i denne henseende og desuden fortsætte med en lignende detaljeret vurdering af virkningerne af den foreslåede generelle personalenedskæring, der også tager hensyn til eventuelle yderligere reduktioner af Kommissionens personale på længere sigt, og rapportere tilbage til Parlamentet; understreger, at dette må være en forudsætning for, at budgetmyndigheden på baggrund af resultatet vil overveje at acceptere en personalereduktion på 1 % for 2013; |
80. |
er af den holdning, at der fortsat er uafklarede spørgsmål vedrørende det høje antal højtlønnede ledelsesstillinger på øverste niveau blandt personalet i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; anmoder derfor EU-Udenrigstjenesten om yderligere information, navnlig vedrørende den betydelige stigning (+ 9,2 %) i stillinger i lønklasse AD 14, der er foreslået i budgetforslaget; anmoder ligeledes om yderligere information vedrørende den store stigning i forslåede bevillinger til sikkerhed og overvågning af bygninger (+ 57,2 %); |
81. |
er overbevist om, at forebyggelse og mægling er nogle af de mest omkostningseffektive måder at håndtere konflikter på, da de dermed forhindres i at eskalere til vold; bifalder derfor forslaget om at indføre en budgetpost på et beløb af 500 000 EUR til konfliktforebyggelses- og mæglingstjenesten i EU-Udenrigstjenestens budget efter den vellykkede gennemførelse ved årets slutning af en forberedende erstatning foreslået af Europa-Parlamentet; |
82. |
er af den opfattelse, at Europaskolerne bør have tilstrækkelige midler, således at de kan tage hensyn til de specifikke forhold og behov, der gøre sig gældende for børn af ansatte ved EU-institutionerne; bemærker, at den samlede foreslåede tildeling på 180,7 mio. EUR svarer til en stigning på 6,8 % i forhold til 2012 og overstiger beløbene i den finansielle programmering; har ikke desto mindre til hensigt nøje at gennemgå alle Europaskolernes budgetposter og under budgetbehandlingen foretage alle de ændringer, det måtte finde passende i denne forbindelse; |
Pilotprojekter - forberedende foranstaltninger
83. |
understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som centrale redskaber til formulering af politiske prioriteringer og til at bane vej for nye langsigtede initiativer på både regionalt plan og EU-plan, der kan udvikle sig til EU-aktiviteter og -programmer, der forbedrer livet for EU-borgerne; har til hensigt at fortsætte med at udpege en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på baggrund af Kommissionens vurdering og anbefalinger samt en grundig afvejning af, hvorvidt resultaterne er bæredygtige og holdbare; |
84. |
ønsker i henhold til bilag II, del D, i IIA af 17. maj 2006 at forelægge Kommissionen en første foreløbig liste over potentielle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på 2013-budgettet; forventer, at Kommissionen gennemfører en velbegrundet analyse af Parlamentets vejledende forslag; understreger, at denne første foreløbige liste ikke erstatter den formelle indgivelse og vedtagelse af ændringer vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under Parlamentets behandling af budgettet; |
85. |
minder om, at der i forbindelse med 2012-budgettet blev vedtaget i alt 70 pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der beløber sig til 105,45 mio. EUR i FB inden for alle udgiftsområder; påpeger, at hvis budgetmyndigheden vedtager pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2013 på et tilsvarende niveau og med en lignende fordeling mellem udgiftsområderne, vil 54 % af margenen under udgiftsområde 1a, 27 % af margenen under udgiftsområde 3a og 37 % under udgiftsområde 3b allerede være opbrugt; |
86. |
noterer sig Kommissionens forslag til fire forberedende foranstaltninger og to pilotprojekter til et samlet beløb på EUR 15,5 mio. EUR i FB; har til hensigt nøje at analysere disse forslags målsætninger og indhold og kontrollere de anførte beløb; |
Agenturer
87. |
noterer sig, at der i alt er afsat 748 mio. EUR (dvs. 0,5 % af det samlede EU-budget) til decentrale EU-agenturer i budgetforslaget for 2013, hvilket giver en stigning i det samlede EU-bidrag (herunder formålsbestemte indtægter) i forhold til 2012-budgettet på 24 mio. EUR eller + 3,2 %; er opmærksom på, at denne stigning hovedsagelig skyldes de otte agenturer, der er under indfasning, og behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til dem, samt de syv agenturer, hvis arbejdsområder er blevet udvidet, og som ikke må hindres i at varetage deres opgaver; bemærker, at EU's bidrag til agenturer er stærkt faldende nominelt set, dog med en stigning i bemandingen på 1,2 %; bemærker, at agenturerne nu har i alt 5 115 normerede stillinger, dvs. en stigning på 257 stillinger, primært i agenturer med nye opgaver eller i opstartsfasen; |
88. |
bemærker, at Kommissionen for første gang har reduceret budgetanmodningerne for næsten alle agenturer, som var på linje med den finansielle programmering generelt, herunder for de agenturer, hvis opgaver hører under Parlamentets prioriteringer, med et samlet beløb på ca. 44 mio. EUR; minder om, at der er behov for en omhyggelig analyse af metodologien og rationalet bag og de mulige konsekvenser af sådanne nedskæringer med hensyn til flere resolutioner, hvoraf den seneste er dechargen for 2010, hvori det understreges, at arbejdsgruppens nuværende gennemgang af agenturerne skal føre til en strukturmæssige forbedringer, for så vidt angår deres indvirkning og omkostningseffektivitet, herunder ved at identificere områder med dobbeltarbejde og overlapning blandt de eksisterende agenturer; fremhæver endnu en gang, at bevillingerne til EU's agenturer langtfra blot dækker administrative udgifter, men snarere bidrager til at gennemførelsen af Europa 2020-målene og EU's generelle mål og samtidig har til formål at medvirke til at opnå besparelser på nationalt plan, som besluttet af lovgivningsmyndigheden; |
*
* *
89. |
anser følgende punkter for at være af særlig interesse med henblik på trepartsmødet den 9. juli 2012:
|
90. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet. |
(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0077.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/62 |
Onsdag den 4. juli 2012
Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012–2015)
P7_TA(2012)0290
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012–2015 (2012/2043(INI))
2013/C 349 E/07
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 (COM(2012)0006), |
— |
der henviser til artikel 7 og 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (1), |
— |
der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union 2007-2013 (2), |
— |
der henviser til sin holdning af 6. maj 2009 om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (3), |
— |
der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (4), |
— |
der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens (5), |
— |
der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's landbrug og den internationale handel (6), |
— |
der henviser til sin erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union (7), |
— |
der henviser til sin erklæring af 13. oktober 2011 om styring af hundebestanden i Den Europæiske Union (8), |
— |
der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 29. november 2010 om hundes og kattes velfærd, |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 om en handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (COM(2011)0748), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2011 om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (COM(2011)0700), |
— |
der henviser til videnskabelig udtalelse af 2. december 2010 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om dyrevelfærd under transport (9), |
— |
der henviser til videnskabelig udtalelse af 13. december 2011 fra EFSA om vejledning til risikovurdering af dyrevelfærd (10), |
— |
der henviser til definitionen af dyrevelfærd (11) fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), |
— |
der henviser til de 12 yderligere principper og kriterier for god praksis for dyrevelfærd udviklet af Welfare Quality-projektet (12), |
— |
der henviser til Rådets afgørelse 78/923/EØF af 19. juni 1978 om indgåelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt (13), |
— |
der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr (14), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (15), |
— |
der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (16). |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (17), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2009 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling (COM(2009)0400), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (COM(2009)0584), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget for Andragender (A7-0216/2012), |
A. |
der henviser til, at det er nødvendigt at have et højt dyrevelfærdsniveau, som er en del af den bæredygtige udvikling, for at beskytte dyresundheden og sikre produktivitet i EU, selv om det indebærer ekstra driftsomkostninger, der ikke kan fordeles forholdsmæssigt på alle led i fødekæden; |
B. |
der henviser til, at den forringede sundhedstilstand i de voksende bestande af vilde dyr i de fleste medlemsstater kan forstærke overførslen af smitsomme sygdomme til husdyr, men også bringe folkesundheden i fare; |
C. |
der henviser til, at EU's og de nationale regler om dyrevelfærd på grund af deres kompleksitet og forskellige fortolkninger skaber retlig usikkerhed og kan give producenter i visse medlemsstater en alvorlig konkurrencemæssig ulempe; der med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen henviser til, at manglende opfyldelse af krav, ikke-harmoniserede standarder og manglende lovgivningsmæssige milepæle virker konkurrenceforvridende og resulterer i ulige vilkår; |
D. |
der henviser til, at nationale regler om dyrevelfærd ikke må være i modstrid med principperne for EU's indre marked; |
E. |
der henviser til, at strategien for dyrevelfærd skal være baseret på solide forskningsresultater og bedste videnskabelige viden under hensyntagen til behovet for forenkling, omkostningseffektivitet, anvendelsesområde og sammenhæng med bl.a. miljø- og folkesundhedspolitikker; |
F. |
der henviser til, at moderne forbrugere med rimelighed forventer, at husdyr er berettiget til de samme fornødenheder som mennesker: gode fødevarer, gode levevilkår og passende lægebehandling; |
G. |
der henviser til, at dyrevelfærdsstandarder er af afgørende betydning for husdyropdræt i Europa, hvilket har en stigende konsekvenser for landbrugsbedrifternes konkurrenceevne; |
1. |
bifalder den brede dyrevelfærdsstrategi for EU i 2012-2015; |
2. |
minder om, at artikel 13 i traktaten er almengyldig og som sådan derfor ligeså vigtig som miljø- eller forbrugerbeskyttelse og på det juridiske område har forrang for alle politikker for det indre marked; |
3. |
understreger, at dyrevelfærd er et komplekst og mangefacetteret problem, der påvirker internationale og nationale politikker og indeholder vigtige etiske, videnskabelige, økonomiske, kulturelle og politiske aspekter; |
4. |
glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at prioritere behandlingen af spøgsmålet om overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen; |
5. |
glæder sig over, at strategidokumentet tegner en politik, hvor forbrugernes valgfrihed stimulerer forbrugermarkedet for dyrevelfærdsprodukter og udnytter fællesmarkedets styrke til gavn for dyrevelfærd i landbruget; |
6. |
beklager dybt, at nogle af aktionerne fra handlingsplanen for 2006-2010 ikke kunne gennemføres, og opfordrer Kommissionen til at tilpasse måldatoerne for de nye aktioner til de lovbestemte frister; |
7. |
beklager dybt, at strategien ikke har fået den økonomiske opbakning, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 5. maj 2010; opfordrer Kommissionen til at øge den økonomiske opbakning ved at genprioritere og ved at sikre en mere sammenhængende og bedre integration af dyrevelfærd på andre politiske områder i EU, f.eks. forbrugerpolitik, forskningsprogrammer og den fælles landbrugspolitik, alt efter hvad der er relevant; |
8. |
glæder sig over Kommissionens reformforslag og dens engagement i dyrevelfærd; understreger betydningen af at bakke op om landmænd, der respekterer standarder og god praksis for husdyrhold og investerer i bedre landbrugsanlæg; understreger betydningen af en tilstrækkelig finansiering til den fremtidige fælles landbrugspolitik, eftersom der er behov for et budget, der er foreneligt med det ønskede ambitionsniveau; |
9. |
understreger, at landmænd i dag står over for forskellige udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, og skal opfylde utallige krav, hvoraf god dyrevelfærd blot er et; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre behørig politisk sammenhæng i overensstemmelse med artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
10. |
opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af mulighederne for støtte gennem EU's fonde til udvikling af landdistrikterne og GD Forsknings syvende rammeprogram (2007-2013) til at fremme anvendt forskning og til at investere i innovative og moderne dyrevelfærdsløsninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge investeringerne i forskning og udvikling af nye dyrevelfærdsteknikker og -teknologier; |
11. |
beklager, at strategien ikke udnytter mulighederne i politikkerne om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, grønne offentlige indkøb og virksomhedernes sociale ansvar til at tilskynde til dyrevelfærdsstandarder af højt niveau; |
12. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at være mere ambitiøs, hvad angår at inkludere og prioritere gensidighed med hensyn til dyrevelfærdsstandarder som et ikke-handelsmæssigt hensyn i sin handelspolitik og i forhandlinger om internationale, multilaterale og bilaterale handelsaftaler samt at fremme dyrevelfærd i tredjelande gennem anmodning om opfyldelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for importerede dyr og produkter, ledsaget af streng kontrol; |
13. |
opfordrer Kommissionen til at evaluere og rapportere om dyrevelfærdsstandarder, der gælder i tredjelande, før der indledes forhandlinger om handelsaftaler; anmoder Kommissionen om også snarest muligt at gøre dette i forbindelse med lande, hvor handelsforhandlinger i øjeblikket er i gang; |
14. |
opfordrer Kommissionen til fremover at afholde sig fra at fremsende frihandelsaftaler til Europa-Parlamentet, der ikke sikrer, at tilsvarende dyrevelfærdsbestemmelser gælder for importprodukter som for europæiske produkter; |
15. |
bifalder også Kommissionens hensigt om at undersøge, hvordan dyrevelfærd kan integreres bedre inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; |
16. |
opfordrer Kommissionen til at kræve af WTO, at ikkekommercielle interesser snarest indarbejdes i verdenshandelsstrategien for at undgå konkurrenceforvridninger mellem EU-lande, som skal overholde verdens strengeste standarder for dyrevelfærd, og tredjelande; |
17. |
mener, at det bør være obligatorisk at oplyse over for forbrugerne, om et importprodukt eller et produkt, der indeholder et importprodukt, er fremstillet af dyr, som er opdrættet under forhold, der adskiller sig fra de forhold, der kræves i europæiske dyrevelfærdsbestemmelser; |
18. |
beklager, at strategien ikke afspejler dyresundhedens betydning for dyrevelfærden og forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om "One Health" i forbindelse med denne strategi og sikre en effektiv koordinering med dyresundhedsstrategien, idet bl.a. god husdyrbrugspraksis medvirker til at forhindre spredning af sygdomme og undgå antimikrobiel resistens; |
19. |
minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens understregede behovet for at få et fuldstændigt billede af hvornår, hvor, hvordan og på hvilke dyr antibiotika faktisk anvendes i dag, og mener, at sådanne data hurtigst muligt bør indsamles, analyseres og offentliggøres af Kommissionen; |
20. |
bemærker, at nødvaccination, og til tider forebyggende vaccination, er tilladt i EU, men at bestemmelser fortsat begrænser internationalt salg af produkter fra vaccinerede dyr; bemærker, at disse begrænsninger ikke tilstrækkeligt tager højde for den vaccinationsteknologi og de diagnosemuligheder, der er i fremmarch; anmoder Europa-Kommissionen om, hvor det er muligt, at ophæve handelsbegrænsende foranstaltninger, som unødvendigt begrænser brugen af vaccination; |
21. |
opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkeligt opmærksom på de sundhedsrisici, som vilde dyr udgør; mener, at en række nye smitsomme sygdomme er zoonotiske (og overføres mellem vilde dyr, husdyr og mennesker); anerkender, at handel med vilde dyr samt ændret arealanvendelse og forvaltning kan føre til nye eller ændrede forbindelser mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, hvilket kan øge spredningen af sygdomme; understreger behovet for sammenhæng mellem dyresundhed, dyrevelfærd og handelspolitikker; |
22. |
anmoder om, at Kommissionen inden 2015 udarbejder en rapport om vilde dyrs sundhedstilstand og risikoen for gensidig smitte af husdyr og mennesker; |
23. |
opfordrer Kommissionen til aktivt og kontinuerligt at forbedre dyrevelfærdsbestemmelser inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (18) om beskyttelse af vilde dyr og planter (med senere ændringer) |
24. |
påpeger, at EU's hunde- og kattebestand vurderes til at være på ca. 100 mio. dyr, og at der ikke eksisterer nogen EU-lovgivning om kæledyrs velfærd; |
25. |
anmoder om at få udarbejdet en rapport om omstrejfende dyr med konkrete, etiske og bæredygtige løsninger for medlemsstaterne og at få en vurdering af et koordineret system til registrering og elektronisk identifikation af kæledyr tilføjet på listen over aktioner; |
26. |
understreger, at tvungen identifikation af katte og hunde, sammenholdt med et effektivt og pålideligt registreringssystem, skaber sporbarhed og er afgørende for en vellykket styring af dyresundhed og dyrevelfærd, hvilket bidrager til at fremme ansvarligt ejerskab og bevare folkesundheden; |
27. |
anmoder EU og medlemsstaterne om at ratificere den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og at gennemføre bestemmelserne heri i national lovgivning; |
28. |
opfordrer medlemsstaterne til at vedtage omfattende strategier til styring af hundebestanden, der omfatter foranstaltninger som f.eks. kontrol med hunde og lovgivning til bekæmpelse af grusomhed mod dyr, støtte til de veterinære foranstaltninger – herunder rabiesvaccination og sterilisation – der er nødvendige for at kontrollere antallet af uønskede hunde, og fremme af ansvarligt ejerskab af selskabsdyr, som der anmodes om i sin erklæring af 13. oktober 2011; |
29. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin undersøgelse i 2014 vedrørende hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, at anbefale konkrete løsninger for at forhindre, at hunde og katte bliver avlet og handlet på en måde, som sandsynligvis vil forårsage velfærdsproblemer; |
Håndhævelse først og fremmest
30. |
deler Kommissionen synspunkt om, at der i dag fortsat er mangler med hensyn til opfyldelse af dyrevelfærdsregler til trods for de fremskridt, der er opnået på flere områder; minder Kommissionen om, at selvom den nugældende lovgivning om dyrevelfærd allerede i stor udstrækning er tilstrækkelig, har lovgivningen ikke været anvendt i den ønskede udstrækning i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at lovgivning om dyrevelfærd overholdes i alle medlemsstater; |
31. |
beklager, at Rådets direktiv 1999/22/EF om hold af vilde dyr i zoologiske haver syv år efter sin fulde gennemførelse stadig ikke er blevet fuldt ud gennemført i alle medlemsstater; gentager, at forholdene og velfærden for dyr, der holdes i zoologiske haver, specifikt er fastlagt i dette direktiv og bør håndhæves; |
32. |
bifalder Kommissionens "Foretrukne adfærdskodeks for zoologiske haver" og anmoder om, at Kommissionen i denne kodeks medtager vejledning om bedste praksis vedrørende den bedste måde at holde vilde dyrearter i fangenskab på; |
33. |
mener, at et område, hvor der er behov for bedre håndhævelse, er dyretransport, som, selvom den svarer til blot et meget begrænset tidsrum af et dyrs liv, skal forbedres i lyset af de videnskabelige data, der er indsamlet af EFSA som krævet i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (19); |
34. |
understreger, at hele den eksisterende dyrevelfærdslovgivning bør gennemføres og overholdes i alle EU-medlemsstater; mener imidlertid, at manglende overholdelse ikke bør hindre ny lovgivning på områder, hvor lovgivningen har brug for ajourføring i lyset af ny forskning eller i tilfælde, hvor der er huller; |
35. |
minder om, at der er ubalance i fødekæden, som stiller den primære producent ufordelagtigt, og at denne situation virker begrænsende for investeringer i dyrevelfærd på bedriftsplan; |
36. |
understreger de udgifter, der er afholdt af producenter, og muligheden for tab af konkurrenceevne som følge af vedtagelse af nye og ændrede dyrevelfærdsstandarder; bemærker, at det ofte er tilfældet, at disse udgifter ikke afspejles i den pris, som landmændene modtager; |
37. |
glæder sig over forslaget om at oplyse forbrugerne bedre om de eksisterende EU-regler for dyrebeskyttelse; opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage landmændene i forskningsprojekter og kampagner; understreger nødvendigheden af at gøre forbrugerne bevidste om meromkostningerne ved en bedre dyrebeskyttelse og fordele disse omkostninger mere ligeligt over fødevarekæden; |
38. |
opfordrer Kommissionen til, hvor der er tydelige videnskabelige beviser for dyrevelfærds- og dyretransportproblemer, at vedtage eller indføre nye politikinstrumenter til løsning af disse problemer, under hensyntagen til en bedre fordeling af dyrebeskyttelsesomkostningerne i hele fødevarekæden; mener, at disse instrumenter kunne omfatte artsspecifik lovgivning, resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer og kriterier forbundet med et risikovurderingssystem ligesom på fødevaresikkerhedsområdet; |
39. |
understreger nødvendigheden af at implementere berettigede lovgivningsmæssige milepæle i partnerskab med alle interessenter i en overgangsperiode i forbindelse med en fremtidig dyrevelfærdslovgivning; |
40. |
opfordrer til skabelse af et nyt system af omfattende tidlig indgriben for at sikre overholdelse; understreger, at der tidligt bør findes frem til medlemsstater, som kæmper for at overholde tidsfristen, gennem en ny procedure, som kræver tæt samarbejde med Kommissionen; foreslår, at der oprettes fora for bedste praksis for at gøre det muligt for Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interessenter at udveksle oplysninger om den bedste måde, hvorpå disse tidsfrister kan overholdes, at medlemsstaterne udarbejder en gennemførelsesplan med milepæle og mål, der fører frem til tidsfristen i faser, og at en undersøgelse iværksættes for at identificere de muligheder, som de europæiske myndigheder har for at sikre fuld overholdelse af lovgivningen om dyrevelfærd; |
41. |
understreger, at Kommissionen og navnlig Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret skal have tildelt flere midler, i overensstemmelse med EU's budgetanbefalinger og budgetbeføjelser, for at føre tilstrækkelig tilsyn med de dyrevelfærdsinspektioner, der udføres af medlemsstaterne, hvoraf en del bør være uanmeldte kontroller, og tackle eventuelle overtrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal dyrevelfærdsinspektører med relevante kvalifikationer, med harmoniserede præstationsforanstaltninger på plads for at sikre ensartede kontroller i alle medlemsstaterne, samt at overveje at give producentorganisationerne større kompetence og flere beføjelser; |
42. |
opfordrer EU's medlemsstater til at sikre, at brud på EU's dyrevelfærdsregler straffes effektivt og forholdsmæssigt, og at hver enkelt sanktion ledsages af omfattende information og vejledning fra de kompetente myndigheder, samt passende korrigerende foranstaltninger; |
43. |
minder om Europa-Parlamentets modstand mod brug af privatansatte inspektionsassistenter (PIA) på slagterier for sektoren for rødt kød; mener, at hygiejneinspektionen i denne sektor skal udføres af uafhængige kødkontrollører; |
44. |
bemærker den endelige frist, marts 2013, efter hvilken salg af ny kosmetik, der er afprøvet på dyr, ikke vil være tilladt; støtter denne tidsfrist og opfordrer Kommissionen til ikke at forlænge den; |
45. |
minder om Kommissionens forpligtelse til, når der er rimelig grund til bekymring, at gennemføre kontrol af de nationale inspektioner vedrørende overholdelse af direktiv 2010/63/EU om dyreforsøg, |
46. |
opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at opmuntre til forskning i forsøgsmetoder, hvor der er behov for færre forsøgsdyr, og at fremme anvendelse af sådanne metoder, hvor det er muligt; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at anerkende og gøre brug af det udvidede et-generationsforsøg under REACH; |
47. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Horisont 2020-forskningsprogrammet indeholder relevante muligheder for forskning inden for bevarelse af biodiversitet, handel med vilde dyr, udvikling og godkendelse af ikke-animalske alternativer og konsekvensen af fremspirende teknologier; |
48. |
opfordrer Kommissionen til at integrere dyrevelfærd som et mål i det kommende syvende miljøhandlingsprogram, så der navnlig sikres inkludering af strategier og aktioner, der sigter mod at begrænse antallet af dyr til forskning; |
49. |
henleder opmærksomheden på den bekymring blandt de europæiske borgere, som er kommet til udtryk i deres andragender til Parlamentet, om misbruget af dispensationer fra slagtning uden bedøvelse i EU; finder det især bekymrende, at der er omfattende misbrug af den nuværende dispensation i forhold til slagtning med brug af bedøvelsesgevær i nogle af medlemsstaterne til skade for dyrevelfærd, landmænd og forbrugere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin vurdering af mærkning af kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse og til at fremlægge sin rapport før 2013, efter sit tilsagn om at foretage denne vurdering i 2011; understreger, at spørgsmålet om, at forbrugere ikke bliver informeret om, hvorvidt det kød, de køber, er fra dyr, der er slagtet uden bedøvelse, er et spørgsmål af stor offentlig interesse som følge af både gennemsigtighed og dyrs lidelser; understreger imidlertid, at mærkning ikke er et alternativ til tilstrækkelig håndhævelse, da mærkning kun kan tjene som vejledning for forbrugerne, hvis oplysningerne er verificerede og korrekte; |
50. |
understreger behovet for at etablere mere effektive beskyttelsesforanstaltninger for dyr, der eksporteres fra EU til tredjelande med henblik på slagtning; |
51. |
vurderer, at EU's lovgivning om dyrevelfærd skal ledsages af praktisk anvendelige og harmoniserede retningslinjer med henblik på at sikre ensartet anvendelse og gennemførelse af lovgivningen, som dækker f.eks. spørgsmål såsom egnethed til transport og tilvejebringelse af vand før og under transport, under hvile og på bestemmelsesstedet; |
52. |
konstaterer, at eventuelle mangler i gennemførelsen hyppigt begrundes med, at lovgivningens krav ikke kan gennemføres i praksis; |
53. |
understreger, at europæiske borgere regelmæssigt indgiver andragender til Parlamentet om medlemsstaternes manglende håndhævelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004; |
54. |
minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelse som fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 til at fremlægge sammenlignelige oplysninger om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene; |
55. |
opfordrer alle større europæiske detailhandlere til gennem vedtagelse af en fælles offentlig erklæring at forpligte sig til kun at sælge produkter, som respekterer eller går længere end EU's dyrevelfærdslovgivning; |
Kommunikation og uddannelse
56. |
fremhæver betydningen af, at oplysninger og uddannelse tilpasses og stilles til rådighed på regionalt og lokalt plan, ved f.eks. regionale workshopper og anvendelse af moderne teknologi, og at oplysninger om ny lovgivning og videnskabelige fremskridt når ud til alle personer, der håndterer dyr; minder om den rolle, som et EU-koordineret netværk af dyrevelfærdscentre skal spille i denne sammenhæng; |
57. |
mener, at det europæiske netværk af referencecentre skal yde relevant, professionel og konsekvent støtte af høj kvalitet til medlemsstaterne og andre interessenter vedrørende bedste praksis i relation til dyrevelfærd; |
58. |
opfordrer Kommissionen til at fremme eksisterende dyrevelfærdsretningslinjer og andre frivillige initiativer gennem udvikling af en webbaseret portal, hvorigennem sådanne dokumenter, når de er valideret, kunne indsamles og offentliggøres; |
59. |
opfordrer medlemsstaterne til bedre udnyttelse af bestemmelserne for grænseoverskridende udveksling af viden om dyrevelfærd, opdrætssystemer og sygdomskontrol inden for rammerne af de EU-finansierede programmer for udvikling af landdistrikter og regional udvikling, |
60. |
mener, at dyrevelfærdskrav bør gøres obligatoriske i de fremtidige programmer for udvikling af landdistrikterne; mener endvidere, at den europæiske merværdi af høj dyrevelfærd bør afspejles i samfinansieringssatserne; |
Lovgivningsmæssig ramme
61. |
bifalder inddragelsen af en lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd i strategien som foreslået af Parlamentet og opfordrer Kommissionen til at fremlægge sit forslag sammen med revisionen af direktiv Rådets 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (20), planlagt til 2013; mener, at en lovgivningsmæssig EU-ramme skal være tydeligt formuleret efter forudgående høring af alle interessenter, skal fokusere på både input og udbytte samt resultere i bedre dyrevelfærd; |
62. |
påpeger, at en sådan rammelov bør være et redskab til forenkling og strømlining af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; bemærker, at hovedformålet med rammeloven bør være at opnå bedre og mere fuldstændige niveauer for overholdelse af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; |
63. |
påpeger, at producenterne er overbebyrdet med administrative forpligtelser, og at denne EU-rammelovgivning ikke må gøre byrden endnu tungere i betragtning af bestræbelserne på administrativ forenkling; |
64. |
minder om, at Parlamentet mener, at en sådan lovgivningsmæssig ramme skal være baseret på valideret forskning og erfaring og dække alle husdyrhold og forladte dyr, herunder omstrejfende husdyr; minder om, at Parlamentet for de arter af dyr, der er opdrættet til fødevareproduktion, har anmodet om yderligere udvikling af et Animal Welfare Quality-projektet med henblik på forenkling og praktisk anvendelse; |
65. |
mener, at en lovgivningsmæssig ramme, der lægger sig tæt op af OIE's definitioner og henstillinger, vil styrke konkurrenceevnen for EU's opdrættere, dyreejere og kvægproducenter på det internationale marked, da det endvidere vil medvirke til at sikre retfærdig konkurrence på det indre marked; |
66. |
mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd bør etablere et fælles grundniveau for dyrevelfærd i hele Den Europæiske Union som en væsentlig forudsætning for, at der kan være fri og retfærdig konkurrence i det indre marked, både for indenlandske varer og for varer importeret fra tredjelande; mener dog, at medlemsstaterne og regionerne bør være i stand til at tillade individuelle producenter eller grupper af producenter at etablere frivillige systemer med mere dybtgående virkninger, samtidig med at konkurrenceforvridninger undgås og EU's konkurrenceevne på internationale markeder beskyttes; |
67. |
minder om, at Parlamentet vurderer, at en sådan lovgivningsmæssig ramme ikke skal forhindre producenterne i at indføre frivillige ordninger, der er mere vidtrækkende end EU-reglerne, og mener, at disse ordninger også skal være baseret på forskning og kunne fremmes ved hjælp af certificerede og sammenhængende mærker; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sin meddelelse COM(2009)0584 ved at foretage en undersøgelse, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, vedrørende mærkningsordninger i hele EU for kød og mejeriprodukter for at oplyse forbrugerne om den anvendte landbrugsmetode og deres indvirkning på dyrs velfærd for at opnå den maksimale effektive og konsekvente gennemsigtighed og kommunikation til forbrugerne; |
68. |
mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd skal omfatte:
|
*
* *
69. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 170.
(2) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 89.
(3) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 326.
(4) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 25.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0238.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0083.
(7) Vedtagne tekster P7_TA(2012)0096.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0444.
(9) EFSA Journal 2011; 9(1)1966.
(10) EFSA Journal 2012; 10(1)2513.
(11) OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr, artikel 7.1.1. (2011). http://www.oie.int/index.php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_1.7.1.htm.
(12) www.welfarequality.net/everyone/43395/7/0/22.
(13) EFT L 323 af 17.11.1978, s. 12.
(14) ETS 125 – Beskyttelse af kæledyr, 13.XI.1987.
(15) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(16) EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24.
(17) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.
(18) EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.
(19) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
(20) EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/71 |
Onsdag den 4. juli 2012
Etablering af en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og omstrejfende dyr
P7_TA(2012)0291
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2012 om skabelse af en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr (2012/2670(RSP))
2013/C 349 E/08
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til det store antal andragender fra EU-borgere, der anmoder om skabelse af en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr (1613/2010, 1274/2011, 1321/2011, 1377/2011, 1412/2011 m.fl.). |
— |
der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 202, stk. 2, |
A. |
der henviser til, at det i artikel 13 i TEUF fastslås, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener; |
B. |
der henviser til, at der ikke findes EU-retsforskrifter om beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr, selv om antallet af kæledyr i EU anslås til at andrage over et hundrede millioner; |
C. |
der henviser til, at Europarådets konvention om beskyttelse af kæledyr endnu ikke er undertegnet af alle medlemsstater; |
D. |
der henviser til, at kæledyr og strejfende dyr i mange medlemsstater mishandles og udsættes for grusomheder og til, at andragerne navnlig henviser til medlemsstater i Syd- og Østeuropa; |
1. |
anmoder EU og medlemsstaterne om at ratificere den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og at gennemføre bestemmelserne heri i national lovgivning; |
2. |
opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr, der omfatter:
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/72 |
Onsdag den 4. juli 2012
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012
P7_TA(2012)0292
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2012 om mødet i Det Europæiske Råd i juni 2012 (2011/2923(RSP))
2013/C 349 E/09
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 23. maj 2012, |
— |
der henviser til Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, |
1. |
glæder sig over de konkrete foranstaltninger, som Det Europæiske Råd har truffet, for at afhjælpe krisen i euroområdet og dets anerkendelse af behovet for en reaktion, der tackler både den finanspolitiske konsolidering og vækst; mener, at topmødet afspejler Det Europæiske Råds holdning til de udfordringer, som Europa står over for, med henblik på en mere afbalanceret, økonomisk effektiv og socialt rimelig krisedagsorden; |
2. |
understreger betydningen af euroområdets aftale om væsentlige og betydelige foranstaltninger for at bryde den onde cirkel mellem banker og statsgæld samt for at indsnævre rentespredningen i euroområdets forrentning af statsgælden; glæder sig i denne forbindelse over, at eksisterende EFSF- og ESM-instrumenter kan benyttes på en fleksibel og effektiv måde for de medlemsstater, der overholder deres landespecifikke henstillinger og deres andre forpligtelser, herunder det europæiske semester og stabilitets- og vækstpagten; |
3. |
mener, at denne aftale er et væsentligt skridt i retning af en fuldt udbygget bankunion for hele EU, men peger på det kritiske faktum, at denne mulighed ikke kan iværksættes med det samme, da den er betinget af en aftale om en fælles tilsynsmekanisme; |
4. |
glæder sig over vækst- og beskæftigelsespagten, navnlig aftalen om at mobilisere 120 mia. EUR til stimulering af investeringer, vækst og beskæftigelse, og opfordrer til en differentieret vækstvenlig budgetkonsolidering, der tager behørigt højde for betydningen af investeringer; mener, at dette er et vigtigt skridt hen mod den nødvendige genoplivning af bæredygtige, vækstorienterede offentlige og private investeringer i Europa, der navnlig er rettet mod at nå Europa 2020-målene, og navnlig mod ressourceeffektivitet og bæredygtighed samt mod fuldendelsen af det indre marked; |
5. |
glæder sig endvidere over tilsagnet om at gøre EU-budgettet til et vækstredskab; bemærker i denne forbindelse, at der ikke skete nogen håndgribelige fremskridt ved Det Europæiske Råd i juni i retning af at nå til enighed om den næste flerårige finansielle ramme (FFR), dvs. for 2014-2020; opfordrer det cypriotiske formandskab til at øge sine bestræbelser på dette område med fuld inddragelse af Parlamentet i FFR-forhandlingerne, herunder fuld respekt for dets ret til fælles beslutningstagning; insisterer imidlertid på, at reformen vedrørende egne indtægter er en vigtig del af dette, og uden en sådan vil det ikke være muligt at nå frem til en aftale om FFR; gentager sin overbevisning om, at det er nødvendigt at indgå en aftale både om indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR, som bør svare til Unionens virkelige behov og ambitioner for den næste periode, inden udgangen af dette år; |
6. |
glæder sig over stats- og regeringschefernes erklæring om at forstærke styringen af det indre marked; støtter kraftigt Kommissionen i dennes vurdering af det indre markeds tilstand og opfordrer til, at der gøres en indsats for så vidt angår den fulde gennemførelse af det indre marked; |
7. |
glæder sig over de udkast til forslag, der er indeholdt i rapporten "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union", som den blev forelagt af formand Van Rompuy, formand Juncker, formand Barroso og formand Draghi, og mener, det er et godt udgangspunkt for en sund og egentlig Økonomisk og Monetær Union (ØMU); mener navnlig, at forslagene vedrørende oprettelsen af en integreret finansiel ramme og et europæisk banktilsyn også udgør vigtige skridt i retning af en mere stabil langsigtet fremtid for de europæiske banker; ser frem til, at forslaget også kommer til at omfatte et større socialt ansvar for EU og en styrkelse af gennemsigtigheden og ansvarligheden i de nye europæiske bestemmelser på dette område; |
8. |
mener, at der er behov for hurtig handling inden for hver af de fire byggeblokke, der angives i denne rapport:
|
9. |
glæder sig over beslutningen om at opfordre til, at der arbejdes videre med udviklingen af en køreplan for en egentlig Økonomisk og Monetær Union; insisterer på, at Europa-Parlamentet skal inddrages fuldt ud som en ligeværdig partner i denne opgave, ud over dets rolle som medlovgiver; opfordrer desuden til, at reformprocessen for EU-institutionerne og beslutningsprocedurerne ikke blot at inddrager EU-institutionerne og de nationale parlamenter, men også arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører i en bred offentlig debat om en dybere politisk, økonomisk, social og finanspolitisk integration i Den Europæiske Union; understreger, at det vil være af central betydning, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bliver involveret under fuld hensyntagen til fællesskabsmetoden; mener, at protokol nr. 1 til TEUF om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union opstiller en passende ramme for interparlamentarisk samarbejde; |
10. |
mener imidlertid, at der stadig er meget lovgivningsarbejde tilbage, hvis der skal øves en global, strukturel og omfattende indsats over for krisen; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en pakke af lovgivningsforslag senest i september 2012 i overensstemmelse med fællesskabsmetoden og på grundlag af disse fire byggeblokke; |
11. |
opfordrer Rådet til at godkende et koordineret program med målrettede investeringer på nationalt niveau for at stimulere den europæiske økonomi; |
12. |
forpligter sig, når det har modtaget ovennævnte lovgivningspakke inden for den nævnte frist, og efter det har behandlet den, til at sikre effektiv og hurtig beslutningstagning; |
13. |
bemærker imidlertid, at det vil drage sine egne konklusioner, hvis det ikke modtager ovennævnte lovgivningspakke, inden for den nævnte frist; |
14. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/74 |
Onsdag den 4. juli 2012
Adgang til basale bankydelser
P7_TA(2012)0293
Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2012 med henstillinger til Kommissionen om adgang til basale bankydelser 2012/2055(INI)
2013/C 349 E/10
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 "Kommissionens arbejdsprogram for 2011" (COM(2010)0623), navnlig henvisningen til den planlagte lovgivning om adgang til basale bankydelser, |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" "Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse: "EUROPA 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet) (1), og navnlig oprettelsen af et fælles eurobetalingsområde, |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (2), |
— |
der henviser til Kommissionens konsultationer om finansiel inklusion: sikring af adgang til en basiskonto fra 2009 og om adgang til en basal betalingskonto fra 2010, |
— |
der henviser til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (3) og til den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens henstilling (SEC(2011)0906), |
— |
der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Single Market through the lens of people: A snapshot of citizens’ and businesses’ views and concerns" (SEC(2011)1003), navnlig bekymring nr. syv om de vanskeligheder, som borgerne møder, når de vil oprette en bankkonto i andre medlemsstater end deres bopælsstat, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48, |
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0197/2012), |
A. |
der henviser til, at et velfungerende indre marked og udvikling af en moderne og socialt inkluderende økonomi er betinget af et universelt udbud af billige og let tilgængelige basale bankydelser og af en socialt ansvarlig banksektor; |
B. |
der henviser til, at adgang til basale bankydelser er en af forudsætningerne for, at borgerne kan udnytte fordelene ved det indre marked, navnlig ved den fri bevægelighed, pengeoverførsler og køb af varer og tjenesteydelser på ikke-diskriminerende omkostningsbetingelser; der henviser til, at basale bankydelser er en forudsætning for, at borgerne kan nyde godt af fordelene ved e-handel; der henviser til, at de årlige alternativomkostninger for ikke at have adgang til en betalingskonto vurderes til mellem 185 EUR og 365 EUR pr. forbruger; der henviser til, at adgang til basale bankydelser i stadig større grad er en forudsætning for social inklusion gennem adgang til beskæftigelse, sygesikring og bolig; |
C. |
der henviser til, at Kommissionen skønner, at 7 % af den voksne befolkning i Unionen, dvs. omkring 30 millioner mennesker, i øjeblikket ikke har en bankkonto, og at skønsmæssigt 6,4 millioner af dem er blevet frataget eller ikke tør bede om en bankkonto; der henviser til, at økonomisk udstødelse varierer medlemsstaterne imellem; der henviser til, at nogle medlemsstater har en meget lav dækningsgrad af bankkonti med den laveste procent på omkring 50 % af den voksne befolkning i Rumænien og Bulgarien. |
D. |
der henviser til, at alle forbrugere har ret til at vælge ikke at have en betalingskonto eller en basiskonto; der henviser til, at alle forbrugere derfor ikke skal have pligt til at have en betalingskonto eller en basiskonto; der i denne forbindelse henviser til betydningen af undervisning i økonomiske anliggender og fremhævelse af fordelene ved økonomisk integration; |
E. |
der henviser til, at banker kan nægte en person muligheden for at åbne en bankkonto, hvis personen det drejer sig om, ikke bor i medlemsstaten; der henviser til, at ikkefastboendes problemer med at åbne bankkonti obstruerer virkningen af det frie marked; |
F. |
der henviser til, at den generelle økonomiske udvikling og sociale samhørighed bidrager til en stor udbredelse af bankkonti; der henviser til, at 33 % af variationerne i den procentdel af befolkningen, der anvender en anfordringskonto, i de forskellige medlemsstater kan forklares ud fra det økonomiske udviklingsniveau, og 67 % skyldes dermed andre faktorer som f.eks. lovgivning eller selvregulerende instrumenter; |
G. |
der henviser til udbydere af betalingstjenester, der handler i overensstemmelse med markedslogik, har tendens til at fokusere på kommercielt attraktive forbrugere, og efterlader i visse tilfælde kommercielle mindre attraktive forbrugere uden det samme valg af produkter; der henviser til, at branchekodekser, som er blevet indført i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien, Irland, Slovenien og Luxembourg, blandt andet har været resultatet af et offentligt pres for og krav om lovgivningsinitiativer; der henviser til, at selvregulerende instrumenter har haft positive eller blandede resultater og har, indtil videre, ikke sikret adgang til grundlæggende betalingstjenester i alle medlemsstater; |
H. |
der henviser til, at lovgivningsmæssige tiltag, for at sikre grundlæggende banktjenester, har haft tilfredsstillende resultater; der henviser til, at for eksempel tæt på 100 % af husstande i Danmark og Finland er dækket af betalingstjenester, og antallet af borgere uden en bankkonto er faldet drastisk i Belgien og Frankrig, som et resultat af gennemførelsen af lovgivningsmæssige initiativer; |
I. |
der henviser til, at ikke alle medlemsstater har foretaget det fornødne i henhold til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto (4), og alt for mange medlemsstater har endnu ikke nogle lovbestemte eller frivillige krav til udbydere om at tilbyde en grundlæggende betalingstjeneste; |
J. |
der henviser til, at en basal betalingskonto - for at være effektiv - skal være let og overskuelig at oprette, og at den skal omfatte en specificeret række kerneydelser, ligesom det er nødvendigt, at der er iværksat effektive tilsyns- og tvistbilæggelsesforanstaltninger, samt at forbrugere uden nogen fast adresse får adgang til disse konti; der henviser til, at lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør anvendes på en forholdsmæssig måde og aldrig bør anvendes som et grundløst påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere; der henviser til, at Kommissionen bør undersøge om det er nødvendigt for forbrugere at have forbindelse til medlemsstaten for at være berettiget til en basiskonto; |
K. |
der henviser til, at udbydere af betalingstjenester bør give adgang til en gratis basiskonto eller til en rimelig pris; |
L. |
der henviser til at udbydere af betalingstjenester bør lægge særligt vægt på økonomisk sårbare forbrugere, når de tilbyder overtræk og yderligere kreditprodukter med henblik på at undgå overdreven gældsættelse; der henviser til, at medlemsstaterne bør forhindre eventuelle gebyrer for basale betalingstjenester i at blive en barriere, som forhindrer forbrugere, der er økonomisk udelukket, i at få adgang til basale betalingstjenester; |
M. |
der henviser til, dels som et resultat af den sociale og økonomiske krise, at overdreven gældssætning er blevet den største nye sociale risiko i Unionen, og beskyttelse mod udlæg, som bør forvaltes og udvikles udelukkende på nationalt plan, er et vigtigt aspekt i denne forbindelse. |
N. |
der henviser til, at konkurrenceforvridning skal undgås, at der skal tages hensyn til forbrugernes behov i regioner med et utilstrækkeligt banksystem, og at initiativets anvendelsesområde følgelig bør favne så bredt som muligt; der henviser til nye udviklinger på markedet for betalingstjenester, såsom forudbetalte løsninger eller mobilbanking, bør tages i betragtning ved yderligere udvikling og vurdering af initiativer på dette område; |
O. |
der henviser til, at for ethvert initiativ for adgang til grundlæggende betalingstjenester er tilgængeligheden af forståeligt information til forbrugerne et centralt element; der henviser til, at Kommissionen derfor bør opfordre medlemsstaterne til at udvikle målrettede kommunikationskampagner, der tager fat på de særlige behov og bekymringer vedrørende sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto; der henviser til, at for at forbrugere, der har en basiskonto, bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde, bør udbyderne sikre, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet; der henviser til, at udbydere også bør sikre, at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde; |
P. |
der henviser til, at studerende, arbejdere og serviceudbydere skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænser og let drage fordel af mobiliteten inden for Unionen; |
Q. |
der henviser til, at åbning af en bankkonto i en medlemsstat ikke bør kræve, at forbrugeren lukker en eksisterende konto i en anden medlemsstat; |
R. |
der henviser til, at de gældende krav fra udbyderen af betalingstjenester om at åbne en basiskonto er restriktive og kan forhindre grænseoverskridende mobilitet inden for Unionen. |
1. |
anmoder Kommissionen om at fastlægge en detaljeret vurdering af situationen i alle medlemsstater senest i september 2012; anmoder, på baggrund af artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde, Kommissionen om senest i januar 2013 at fremsætte et forslag til et direktiv, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i Unionen, medmindre den detaljerede vurdering viser, at der ikke er behov for et sådant forslag, efter de detaljerede henstillinger i bilaget hertil; |
2. |
bekræfter, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; |
3. |
finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger for Unionens budget; |
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
(2) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
(3) EUT L 190 af 21.7.2011, s. 87.
(4) EUT L 190 af 21.7.2011, s. 87.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG TIL BESLUTNINGEN:
DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:
Henstilling 1 (vedrørende anvendelsesområde)
1. |
En "basiskonto" bør defineres som en betalingskonto, der tilbydes i henhold til bestemmelserne i det foreliggende forslag til retsakt. Betalingskonti af en grundlæggende art, som ikke fuldt ud opfylder disse bestemmelser, bør ikke anses for at være dækket af denne betegnelse. |
2. |
Direktivet bør sikre, at medlemsstaterne sikrer adgang til grundlæggende betalingstjenester ved i princippet at pålægge alle udbydere af betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv 2007/64/EF, der tilbyder betalingskonti til forbrugere som en integreret del af deres normale forretning, at tilbyde basiskonti. |
3. |
Ethvert lovgivningsinitiativ bør respektere subsidiaritetsprincippet og bør tage hensyn til gældende juridiske eller frivillige ordninger i medlemsstater, hvor retten til adgang til og anvendelse af en basiskonto allerede er sikret på en velfungerende måde. |
4. |
Med henblik på at undgå at pålægge udbydere af betalingstjenester, som ikke tilbyder betalingskonti til forbrugere, unødige byrder, bør følgende fritages fra kravet om at udbyde en basiskonto:
|
5. |
Medlemsstater bør have tilladelse til at fritage andre udbydere af betalingstjenester fra forpligtelsen til at tilbyde en basiskonto. Alle undtagelser bør baseres på objektive og meget restriktive kriterier, og bør kun omfatte udbydere af betalingstjenester, såsom dem, der er baseret på en ikke-kommerciel model, eller dem, der ikke opererer i generelle detailbetalingstjenester. Eventuelle undtagelser bør ikke undergrave retten til adgang for forbrugerne og bør være så få som muligt for at minimere de negative virkninger på konkurrencen. |
Henstilling 2 (vedrørende adgang og legitimationskrav)
6. |
Den lovgivning, der skal vedtages bør sikre, at alle forbrugere, det vil sige, enhver person, der handler med andet mål for øje end sin handels-, forretnings-, håndværks- eller erhvervsvirksomhed og har lovlig bopæl i Unionen, har ret til at åbne og bruge en basiskonto hos en udbyder af betalingstjenester, der opererer i en medlemsstat, forudsat at forbrugeren ikke allerede har en betalingskonto i den medlemsstat. Medlemsstater bør sikre, at der findes brugbare mekanismer til rådighed for forbrugerne til at lukke en almindelig betalingskonto med henblik på at konvertere elle flytte en basiskonto. Bevis for identitet bør kræves, når der åbnes en basiskonto. |
7. |
Den lovgivning, der skal vedtages, bør sikre, at det ikke er urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at påvise, at de allerede har en betalingskonto. Dette kan opnås bl.a. ved at kræve en erklæring fra forbrugeren på tro og love. |
8. |
Kriterier som indkomstniveau eller indkomstens regelmæssighed, beskæftigelse, kredithistorie, gældsætningsniveau samt den personlige situation med hensyn til konkurs og forventet omsætning på kontoen bør ikke have indflydelse på oprettelsen af en basiskonto. Adgangen til en basiskonto bør under ingen omstændigheder være betinget af køb af andre produkter eller tjenester som f.eks. en forsikring eller en yderligere bankkonto. |
9. |
Forslaget bør sikre, at en grundlæggende basiskonto kun kan afvises eller annulleres i objektivt begrundede tilfælde i henhold til relevant EU- eller national lovgivning, der ikke vedrører kriterierne i punkt 8 som i tilfælde af:
|
10. |
Medlemsstaterne bør om nødvendigt indføre ikke-diskriminerende og fleksible foranstaltninger for at hjælpe forbrugerne med at opfylde kravene om påpasselighed, under overholdelse af lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Sådanne foranstaltninger bør navnlig tage hensyn til de forbrugeres behov, som ikke har en fast adresse. |
11. |
For at lette dette, bør medlemsstaterne have tilladelse til at klassificere basiskonti, som lav-risikoprodukter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Kommissionens direktiv 2006/70/EF om gennemførelse af direktiv 2005/60/EF. Dermed kan udbydere forpligtes til at anvende forenklede påpasselighedskrav over for kunderne. Kommissionen bør tilstræbe yderligere at præcisere fortolkninger af regler til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og regler til bekæmpelse af finansiering af terror for at sikre, at de anvendes på en afbalanceret og proportional måde i forbindelse med basale banktjenester. Ingen bør nægtes adgang til eller blive diskvalificeret fra en basiskonto på disse præmisser, medmindre der er velbegrundede og objektive grunde til at gøre det. Sådanne regler bør aldrig anvendes som et ubegrundet påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere. |
12. |
Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte udbydere af betalingstjenester til at handle på en gennemsigtig måde, når de træffer beslutning om at nægte at oprette eller om at lukke en betalingskonto, idet de samtidig overholder lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt om forebyggelse og efterforskning af forbrydelser. Udbydere af betalingstjenester bør - for at give forbrugerne mulighed for at stille spørgsmålstegn ved udbydernes beslutning - skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til afslaget på oprettelse eller beslutningen om lukning af en basal betalingskonto. Udbyderne bør tillige forpligtes til at underrette forbrugerne om muligheder for alternative klage- og tvistbilæggelsesmekanismer. |
13. |
Den lovgivning, der skal vedtages, bør kræve, at udbyderne handler hurtigt, når de undersøger, om forbrugerne har ret til adgang til en basiskonto, og udbyderne skal skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til alle forsinkelser på mere end to uger. Årsager, som ligger inden for udbyderens ansvarsområde - f.eks. stor arbejdsbyrde - bør ikke kunne retfærdiggøre forsinkelsen. Udbyderne kan kræve, at forbrugerne er fysisk til stede i den nærmest beliggende filial ved oprettelse af en konto. Alternative løsninger bør findes, hvor det er umuligt eller urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at være fysisk til stede. |
Henstilling 3 (vedrørende anvendelsesmuligheder og omkostninger)
14. |
Lovgivningen bør sætte basiskontobrugeren i stand til at foretage alle væsentlige betalingstransaktioner som f.eks. modtagelse af indkomst eller ydelser, betaling af regninger eller afgifter og køb af varer og tjenesteydelser via fysiske eller fjerne kanaler ved anvendelse af konventionelle nationale systemer. |
15. |
Medlemsstaterne bør i givet fald give bankerne mulighed for at tilbyde små mellemfinansieringslån til at dække midlertidige negative balancer. Udbydere bør også have mulighed for at tilbyde kreditprodukter, som separate tjenester, til en kunde med basiskonto, hvor det er relevant. Adgang til eller anvendelse af en basiskonto bør på ingen måde være begrænset eller gøres betinget af køb af sådanne tjenester eller produkter. De gebyrer, der opkræves af sådanne overtræk og for separate kredit-produkter bør være gennemsigtige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik. |
16. |
Adgang til en basal betalingskonto bør enten være gratis eller være rimeligt prissat. Hvis der opkræves gebyrer, bør disse være gennemsigtige. Hver medlemsstat bør fastsætte en øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og anvende en basiskonto. Kommissionen bør vurdere muligheden for fastsættelse af en EU-dækkende øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og bruge en basal betalingskonto. Kommissionen bør også undersøge måder at tilpasse EU-grænsen til nationale forhold såsom generelle forbrugerprisniveauer, indkomstniveauer og gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med regelmæssige betalingskonti. Udbydere af betalingstjenester skal forpligtes til at sikre, at den basale betalingskonto altid - uanset hvordan sammenligningen foretages - er den billigste konto til gennemførelse af grundlæggende betalingstransaktioner blandt de produkter, de tilbyder. |
17. |
Alle renter på overtræk bør være rimelige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik. Strafrenter bør ikke medregnes ved beregningen af de samlede årlige gebyer. |
18. |
Udbydere bør kun forpligtes til at tilbyde de anvendelsesmuligheder, som er en del af deres almindelige tilbud. Når dette er tilfældet, bør en basal betalingskonto omfatte følgende tjenester: |
A. Basale kontoadministrationstjenester
a) |
åbning og lukning af betalingskontoen |
b) |
tjenester der muliggør, at kontantbeløb placeres og transaktioner modtages på en betalingskonto |
c) |
tjenester, der gør det muligt at hæve kontanter fra en betalingskonto |
d) |
mulighed for adgang til kontoudtog. |
B. Standardbetalingstjenester
a) |
pengeoverførelser af den medlemsstats valuta, hvor kontoen er blevet åbnet via gennemførelser af kreditoverførelser, herunder mellem forskellige banker |
b) |
pengeoverførelser af den medlemsstats valuta, hvor kontoen er blevet åbnet gennem betalingstransaktioner via et betalingskort, der ikke tillader gennemførelser af betalingstransaktioner som ville overstige saldoen på betalingskontoen |
c) |
gennemførelse af stående betalingsordrer i den medlemsstats valuta, hvor kontoen er blevet åbnet, herunder mellem forskellige banker |
d) |
gennemførelse af direkte debitering i den medlemsstats valuta, hvor kontoen er blevet åbnet, herunder mellem forskellige banker i medlemsstater, hvor denne anvendelse er nødvendig for gennemførelsen af væsentlige betalingstransaktioner. |
Der bør ikke være nogen begrænsning i antallet af effektuerede operationer i henhold til afsnit A eller afsnit B. Forbrugeren bør med henblik på gennemførelsen af tjenesterne under A og B have ret til adgang uden forskelsbehandling til de forskellige metoder, som udbyderen tilbyder, som f.eks. manuelle transaktioner, transaktioner i filialer, transaktioner via en pengeautomat, herunder andre udbyderes pengeautomater, når dette er teknisk muligt, og bankydelser via internettet eller telefonen.
C. Yderligere tjenesteydelser
Medlemsstater kan kræve, at basiskontoen skal omfatte yderligere anvendelsesmuligheder. Udbydere af betalingstjenester bør have lov til på eget initiativ at udvide rækken af anvendelsesmuligheder med f.eks. en facilitet til opsparing eller til internationale pengeoverførsler til konti uden for Unionen.
Henstilling 4 (vedrørende anvendelsesområde)
19. |
Medlemsstaterne bør give forbrugerne nødvendige og forståelige oplysninger om tilgængeligheden af basale betalingskonti, rettet mod de særlige behov og bekymringer, der gør sig gældende for sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto. Kommissionen og medlemsstater bør bidrage til en høj grad af bevidsthed blandt forbrugere og interessenter. Udbydere bør bruge forskellige tilgængelige kanaler såsom deres hjemmesider, og i givet fald deres filialer, hvor oplysninger bør være synlige for forbrugerne. |
20. |
Medlemsstaterne bør opfordre pengeinstitutterne til at sørge for bistand til deres mest sårbare kunder for at ansvarliggøre dem og hjælpe dem med at forvalte deres budget. |
21. |
Med henblik på at forbrugere af en basal betalingskonto bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde bør den lovgivning, der skal vedtages, sikre, at udbyderne sørger for, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet, og at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde; |
22. |
Oplysningskravene i henhold til den lovgivning, der skal vedtages, bør ikke berøre de krav om levering af oplysninger til forbrugerne, der er fastsat i direktiv 2007/64/EF. |
Henstilling 5 (vedrørende tilsyn, tvistbilæggelse og kompensation)
23. |
Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte medlemsstaterne til at udpege de myndigheder, der har kompetence til at sikre og føre tilsyn med, at lovkravene efterkommes på effektiv vis. De udpegede kompetente myndigheder bør være uafhængige af udbyderne af betalingstjenester. |
24. |
Medlemsstaterne bør være forpligtet til at angive principper for sanktioner, der pålægges udbydere for manglende overholdelse af den basale betalingskontos rammer, herunder for overtrædelser af statistiske krav, som beskrevet i punkt 25. |
25. |
Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at udbyderne løbende giver de kompetente nationale myndigheder pålidelige oplysninger om basale betalingskonti, der er oprettet og lukket, samt om ansøgninger om basale betalingskonti, der afvises og årsagerne hertil. Udbyderne bør også stille detaljerede oplysninger til rådighed for de kompetente nationale myndigheder om omkostninger i forbindelse med basale betalingskonti. |
26. |
Medlemsstaterne bør hvert år samlet angive oplysningerne som beskrevet i punkt 25 til Kommissionens og til den europæiske tilsynsmyndighed (den europæiske bankmyndighed). Disse data bør offentliggøres i sammenfattet og forståelig form. |
27. |
Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvistbilæggelse mellem udbydere af betalingstjenester og forbrugere vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til de principper, der fastsættes i den lovgivning, der skal vedtages, og hvor det er relevant anvendes de eksisterende organer. Alternative tvistbilæggelsesorganer skal være uafhængige og lettilgængelige, og deres tjenesteydelser skal være gratis. For at sikre at disse organer er upartiske, er det nødvendigt at sikre en lige repræsentation af udbydere, forbrugere og andre brugere. Medlemsstaterne bør sikre, at alle udbydere af basiskonti tilslutter sig et eller flere af de organer, som gennemfører sådanne klage- og ankeprocedurer. |
28. |
Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at de alternative tvistbilæggelsesorganer samarbejder aktivt i bilæggelsen af tværnationale tvister. Såfremt tvister involverer parter i flere medlemsstater, bør klagenetværket for finansielle tjenesteydelser (Fin-Net) anvendes til at finde frem til en løsning på forbrugerklager. |
Henstilling 6 (vedrørende gennemførelse og revision)
29. |
Medlemsstaterne bør gennemføre den lovgivning, der skal vedtages, senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
30. |
Kommissionen bør - i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte parter - senest tre år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert femte år offentliggøre en rapport om anvendelsen heraf. I denne rapport skal følgende vurderes:
Hvor det er relevant, bør rapporten ledsages af et forslag til ændringer af lovgivningen og af henstillinger til bedre gennemførelse i medlemsstaterne. Rapporten bør fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. |
31. |
Kommissionen bør supplere direktivforslaget om basale betalingskonti med yderligere initiativer med henblik på yderligere integration og harmonisering af banktjenester og forebyggelse af økonomisk udstødelse. En sådan pakke bør, navnlig:
|
Torsdag den 5. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/82 |
Torsdag den 5. juli 2012
EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem
P7_TA(2012)0298
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem (2012/2694(RSP))
2013/C 349 E/11
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina (1), beslutning af 16. februar 2012 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) og beslutning af 9. september 2010 om situationen vedrørende Jordanfloden og særligt flodens nedre løb (3), |
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten, |
— |
der henviser til den tale, som blev holdt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Parlamentets plenarmøde den 12. juni 2012, om den seneste udvikling i Mellemøsten og Syrien, |
— |
der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæringen af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæringen af 25. april 2012 om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæringen af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser, |
— |
der henviser til EU-missionschefernes rapporter om Østjerusalem fra januar 2012 og om område C og opbygning af en palæstinensisk stat fra juli 2011 samt til EU-missionschefernes rapport om bosættervold fra april 2011 og deres ledsagenotat om bosættervold fra februar 2012, |
— |
der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid, |
— |
der henviser til De Forenede Nationers pagt, |
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 181 (1947) og 194 (1948) samt til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003) og 1850 (2008), |
— |
der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, |
— |
der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæringen af 11. april 2012 og erklæringen af 23. september 2011, |
— |
der henviser til den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed (PA), |
— |
der henviser til Den Internationale Domstols responsum af 9. juli 2004 med titlen "De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område", |
— |
der henviser til den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårsplan for opbygning af en stat fra august 2009 "Palæstina, afslutning af besættelsen, etablering af staten", |
— |
der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995, |
— |
der henviser til Oslo-aftalen ("Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements") af 13. september 1993, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4, |
A. |
der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed, og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt, heller ikke hvad angår Jerusalem som hovedstad for to stater; der henviser til, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes ret til selvbestemmelse og til at få deres egen stat og ej heller ved Israels ret til at eksistere inden for sikre grænser; |
B. |
der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 understregede, at "de forandringer, der i øjeblikket finder sted overalt i den arabiske verden, gør det endnu vigtigere at opnå fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten" og at "Et vigtigt element for varig fred, stabilitet og velstand i regionen er at lytte til de ønsker, befolkningen i regionen har, herunder palæstinensernes ønske om en stat og israelernes ønske om sikkerhed."; |
C. |
der henviser til, at de direkte fredsforhandlinger mellem parterne er gået i stå, og at alle den senere tids bestræbelser på at genoptage forhandlingerne er slået fejl; der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte med aktiviteter, der kan opbygge den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfulde forhandlinger, afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og undgå provokationer; |
D. |
der henviser til, at Israel og Den Palæstinensiske Myndighed den 12. maj 2012 afgav følgende fælles erklæring: "Israel og Den Palæstinensiske Myndighed forpligter sig til at opnå fred, og parterne håber, at brevvekslingen mellem præsident Abbas og premierminister Netanyahu vil fremme dette mål"; |
E. |
der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention, er fuldt gældende på Vestbredden, herunder i Østjerusalem og i Gazastriben; der henviser til, at Israel bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der tilgodeser den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undlade at overføre sin egen befolkning til det besatte område og befolkningen i det besatte område til sit eget område; |
F. |
der henviser til, at EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat, om Østjerusalem og om bosættervold på ny bekræftede, at der er en stærkt bekymrende og potentielt irreversibel udvikling i gang i de pågældende områder; der henviser til, at det israelske udenrigsministerium afviser påstandene i EU-dokumenterne og har kritiseret de dokumenter, hvori det anføres, at de ikke bidrager til at fremme fredsprocessen; |
G. |
der henviser til, at Vestbredden efter Osloaftalerne fra 1995 er blevet administrativt opdelt i tre zoner eller områder; der henviser til, at område C udgør den største del af Vestbredden; der henviser til, at den sociale og økonomiske udvikling i område C er af afgørende betydning for levedygtigheden af en fremtidig palæstinensisk stat; |
H. |
der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse på Vestbredden, særligt når det gælder område C, og i Østjerusalem er blevet undergravet af den israelske regerings politikker, navnlig gennem opførelsen og udvidelsen af bosættelser; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedspleje m.m.; |
I. |
der henviser til, at Israel i sin grundlov: "Jerusalem, Israels hovedstad" fra 1980, erklærede Jerusalem for at være Israels fuldstændige og forenede hovedstad, hvilket er i strid med FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 (1980); der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpeger, at der gennem forhandling skal findes en løsning på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater; der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem i praksis gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadig mere usandsynlig og uigennemførlig; der henviser til, at Jerusalem i stigende grad afskæres fra Vestbredden, mens det historiske område ("Historic Basin") i stigende grad afskæres fra resten af Østjerusalem, |
J. |
der henviser til, at der, skønt antallet af palæstinensere, som bor i Østjerusalem, udgør 37 % af Jerusalems samlede befolkning og tegner sig for 36 % af kommunens skatteindtægter, kun anvendes 10 % af det kommunale budget i Østjerusalem, og at leveringen af tjenesteydelser er yderst mangelfulde; der henviser til, at de fleste palæstinensiske institutioner, herunder "Orient House", er blevet lukket af de israelske myndigheder i Østjerusalem, hvilket skaber et institutionelt og ledelsesmæssigt tomrum i den lokale palæstinensiske befolkning, hvilket fortsat er en stor kilde til bekymring; |
K. |
der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem, har fast opholdstilladelse, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange, der er fast bosiddende i Østjerusalem, i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem; |
L. |
der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, er af allerstørste betydning for en levedygtig tostatsløsning; der henviser til, at den igangværende udvidelse af bosættelserne, bosættervolden, planlægningsrestriktionerne og den deraf følgende akutte boligmangel, nedrivningen af huse, udsættelserne og tvangsfordrivelserne, konfiskeringen af jord, den vanskelige adgang til vand og andre naturressourcer, mangelen på basale sociale ydelser og bistand osv. har en betydelig negativ indvirkning på palæstinensernes levevilkår; der henviser til, at den økonomiske situation i disse områder, som forværres af restriktionerne på adgang, bevægelighed og planlægning, stadig er en kilde til stor bekymring; der henviser til, at 53,5 % af de unge kvinder og 32,3 % af de unge mænd i alderen 15 til 24 år på Vestbredden ifølge den årlige ILO-rapport er arbejdsløse; |
M. |
der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, især i område C, og i Østjerusalem lider under alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden af tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig, |
N. |
der henviser til, at den adskillelsesmur, som blev bygget af Israel, ikke følger "den grønne linje", afskærer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstol i sit responsum med titlen "De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område" erklærede, at bygningen af den mur, som er opført af Israel (…), og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten; |
O. |
der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin støtte til præsident Mahmoud Abbas' og premierminister Salam Fayyads bestræbelser på at opbygge en stat og anerkendt og bifaldet det positive udfald af premierminister Fayyads toårsplan for opbygning af en stat; der henviser til, at område C og Østjerusalem fortsat bør prioriteres i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner, i særdeleshed som en reaktion på den følelse af tilsidesættelse, der hersker blandt de palæstinensere, som bor i disse områder; |
P. |
der henviser til, at over 4 500 palæstinensiske fanger, heriblandt 24 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, omkring 240 børn og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere, i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler og tilbageholdelsescentre; |
Q. |
der henviser til, at arabiske beduiner er en indfødt befolkningsgruppe, som fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og som søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduinsamfund, som trues af israelske politikker, der underminerer deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkningsgruppe i såvel det besatte palæstinensiske område som i Negev; |
R. |
der henviser til, at israelske styrker siden januar 2011 ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om tvangsfordrivelser (Displacement Working Group -DWG), som blev offentliggjort den 14. maj 2012, og "The Monthly Humanitarian Monitor" fra OCHA har ødelagt over 60 forskellige installationer, herunder solpaneler, vandtanke og landbrugsbygninger, som var finansieret af Den Europæiske Union og en række af dens medlemsstater; der henviser til, at mere end 100 lignende projekter er truet af ødelæggelse; |
S. |
der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne ved mange lejligheder, herunder i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, har gentaget deres grundlæggende tilsagn om sikkerhed for Israel, på det kraftigste har fordømt den vold, der forsætligt er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og har opfordret til, at indsmuglingen af våben til Gaza forhindres effektivt; |
T. |
der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen EU-Israel anføres, at forbindelserne mellem parterne skal være baseret på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som styrer deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale; |
U. |
der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben har varet ved siden 2007 trods talrige opfordringer fra det internationale samfund til øjeblikkelig, varig og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012; |
1. |
gentager sin stærke støtte til tostatsløsningen baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed; |
2. |
glæder sig over Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten – som indeholder konklusioner vedrørende Vestbredden og Østjerusalem – og gentager, at EU ikke vil anerkende nogen ændringer af grænserne fra før 1967 andre end dem, som parterne bliver enige om, heller ikke hvad angår Jerusalem, og glæder sig over Mellemøstkvartettens erklæring af 11. april 2012; |
3. |
understreger, at en afslutning på konflikten er af afgørende betydning for EU samt for parterne selv og for hele regionen, og at den kan opnås gennem en omfattende fredsaftale, der er baseret på de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, Madridprincipperne, herunder land for fred, køreplanen, de aftaler, parterne hidtil har indgået, og det arabiske fredsinitiativ; insisterer på, at en herved opnået løsning ikke må komme til at gå ud over nogen af parternes værdighed; bemærker, at EU, som Den Palæstinensiske Myndigheds største donor og en af Israels vigtigste handelspartnere, har instrumenter til rådighed til mere aktivt at tilskynde begge parter til at arbejde hen imod en løsning; opfordrer begge parter til at arbejde sammen med EU, som bør fortsætte alle bestræbelser på at løse konflikten; minder om, at den humanitære folkeret finder anvendelse i de besatte palæstinensiske områder, herunder den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile personer i krigstid; |
4. |
understreger, at de direkte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en tostatsløsning straks bør genoptages under overholdelse af de tidsfrister, som kvartetten har anmodet om, så den nuværende uacceptable tilstand kan ophøre; glæder sig over brevvekslingen mellem parterne, der blev indledt den 17. april 2012, og den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; |
5. |
udtrykker sin dybeste bekymring over udviklingen i område C på Vestbredden og i Østjerusalem som beskrevet i EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat ("Area C and Palestinian State Building") fra juli 2011 og om Østjerusalem fra januar 2012; |
6. |
understreger vigtigheden af at beskytte den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C og i Østjerusalem, hvilket er afgørende for at holde liv i muligheden for tostatsløsningen; |
7. |
gentager, at alle bosættelser fortsat er ulovlige i henhold til folkeretten, og opfordrer Israels regering til at stoppe alt nybyggeri og udvidelse af bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem og afvikle alle bosættelser, der er opført siden marts 2001; |
8. |
fordømmer kraftigt alle ekstremistiske handlinger, voldshandlinger og chikane, der udføres af bosættere mod palæstinensiske civile, og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene til disse handlinger og drage dem til ansvar; |
9. |
opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og bilaterale aftaler mellem EU og Israel med henblik på at sikre, at EU’s kontrolmekanisme – "de tekniske ordninger" – ikke giver mulighed for, at varer fra israelske bosættelser importeres på det europæiske marked på de præferencevilkår, der findes i associeringsaftalen mellem EU og Israel; |
10. |
opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at overholde deres forpligtelser i medfør af den humanitære folkeret, navnlig ved
|
11. |
opfordrer til, at der sættes en stopper for administrative tilbageholdelser af palæstinensere uden formel anklage eller retssager mod dem fra de israelske myndigheders side, at alle palæstinensiske tilbageholdte får adgang til en retfærdig rettergang, og til, at palæstinensiske politiske fanger løslades – med særligt henblik på medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, herunder Marwan Barghouti, og administrativt tilbageholdte; opfordrer endvidere til omgående løsladelse af Nabil Al-Raee, den kunstneriske direktør for Frihedsteatret (The Freedom Theatre) i Jenin-flygtningelejren, der blev arresteret den 6. juni 2012 og har været tilbageholdt siden; glæder sig over den aftale, der blev indgået den 14. maj 2012, og som gjorde det muligt at bringe palæstinensiske fangers sultestrejke til ophør, og opfordrer til, at aftalen straks gennemføres fuldt ud; |
12. |
opfordrer til beskyttelse af beduinsamfundene på Vestbredden og i Negev og til, at deres rettigheder respekteres fuldt ud af de israelske myndigheder, og fordømmer enhver krænkelse heraf (f.eks. nedrivning af huse, tvangsfordrivelser og begrænsning af offentlig service); opfordrer endvidere i denne forbindelse til, at den israelske regering trækker Prawerplanen tilbage; |
13. |
tilskynder den palæstinensiske regering og de palæstinensiske myndigheder til i stigende grad at lægge vægt på område C og Østjerusalem i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner og –projekter med henblik på at forbedre situationen og levevilkårene for den palæstinensiske befolkning i disse områder; |
14. |
understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at skabe en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; støtter i denne forbindelse fortsat præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og med at tilskynde til intern palæstinensisk forsoning og opbygningen af en palæstinensisk stat, og mener, at præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces; |
15. |
understreger igen sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for staten Israel; fordømmer enhver voldshandling, som med overlæg er rettet mod civile, begået af uanset hvilken af parterne, og er forfærdet over raketangrebene fra Gazastriben; |
16. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte og levere bistand til de palæstinensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at støtte og styrke den palæstinensiske befolkning; opfordrer til bedre koordination mellem EU og medlemsstaterne på dette område; understreger, at Israel skal bringe praksis med at tilbageholde de told- og skatteindtægter, der tilhører Den Palæstinensiske Myndighed, til ophør; |
17. |
opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ude i marken at kontrollere alle påstandene om israelske styrkers ødelæggelse af og skader på EU-finansierede infrastrukturer og projekter i de besatte områder og forelægge Parlamentet resultatet heraf; |
18. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at arbejde for en løsning på disse spørgsmål på alle niveauer af EU's bilaterale forbindelser med Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; understreger, at Israels løfte om at respektere sine forpligtelser over for den palæstinensiske befolkning i henhold til de internationale menneskerettighedsbestemmelser og humanitær ret fuldt ud vil blive taget i betragtning i tilknytning til EU's bilaterale forbindelser med landet; |
19. |
opfordrer atter indtrængende EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv politisk rolle, bl.a. inden for kvartetten, i bestræbelserne på at nå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger endnu en gang kvartettens centrale rolle og støtter fortsat den højtstående repræsentant i hendes indsats for at skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen; |
20. |
gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben, både for personer, humanitær bistand og varehandel, og til iværksættelse af tiltag, som gør genopbygning af og økonomisk genopretning i området muligt; opfordrer desuden – i behørig anerkendelse af Israels legitime sikkerhedsbehov – til etablering af en effektiv kontrolmekanisme, der kan forhindre indsmuglingen af våben til Gaza; noterer sig Rådets afgørelse om at forlænge mandatet for EU's Rafah-grænsebistandsmission indtil den 30. juni 2013 og forventer, at missionen vil gennemføre sine opgaver fuldt ud og spille en afgørende og effektiv rolle med hensyn til den daglige forvaltning af de grænseoverskridende forbindelser og opbygningen af tillid mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; opfordrer Hamas til at anerkende staten Israel og give sin tilslutning til tostatsløsningen; opfordrer endvidere Hamas til at sætte en stopper for den vold, der begås både internt og eksternt mod staten Israel; |
21. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, formanden for FN’s Generalforsamling, regeringerne og parlamenterne i de lande, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd. |
(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0429.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0060.
(3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 81.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/88 |
Torsdag den 5. juli 2012
Vold mod lesbiske og mod LGBT-rettigheder i Afrika
P7_TA(2012)0299
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske kvinder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika (2012/2701(RSP))
2013/C 349 E/12
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, |
— |
der henviser til konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og Beijinghandlingsprogrammet og understreger, at alle kvinder har ret til at have kontrol med og frit og ansvarligt at tage beslutninger i spørgsmål, der vedrører deres seksualitet, uden tvang, stigmatisering og vold, |
— |
der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet og rapporten fra De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksisser og voldshandlinger mod enkeltpersoner som følge af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, |
— |
der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds paneldiskussion om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet afholdt den 7. marts 2012, |
— |
der henviser til FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillays, erklæring til paneldiskussionen om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet ved den 19. samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 7. marts 2012, |
— |
der henviser til Amnesty Internationals årsrapport fra 2012 om menneskerettighedssituationen i verden, hvori det hævdes at intolerancen mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) er steget i Afrika, |
— |
der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonouaftalen), og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig i artikel 8 stk. 4, og artikel 9, |
— |
der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til i deres forbindelser med tredjelande at fremme og forsvare de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer, |
— |
der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet (2010-2015), |
— |
der henviser til erklæringer fra næstformanden i Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Parlamentets formand på den internationale dag mod homofobi i 2010, 2011 og 2012, |
— |
der henviser til Rådets værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-værktøjssættet), |
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840) og Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637), |
— |
der henviser til sin beslutning af 17. december 2009 om Uganda: lovforslag om kriminalisering af homoseksualitet (1), af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer (2), af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato (3) og af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer (4), |
— |
der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning (5), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4, |
A. |
der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder; der henviser til, at alle stater er forpligtede til at forebygge vold og tilskyndelse til had på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk og overholde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd; |
B. |
der henviser til, at kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, nyder samme menneskerettigheder som alle kvinder og mænd, og disse rettigheder skal forsvares uanset personens seksuelle orientering, kønsidentitet og kønsudtryk; |
C. |
der henviser til, at visse afrikanske lande har været banebrydende i forbindelse med forsvaret af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og at Sydafrikas postapartheid forfatning var den første i verden, som forbød forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, samt at Sydafrika var initiativtager til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet; |
D. |
der henviser til, at der findes politiske bevægelser og ledere, som kan gå forrest i kampen for ændringer og styrkelse af menneskerettighederne, kvinders rettigheder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika; |
E. |
der henviser til, at der i Afrika foregår stigende stigmatisering af og vold mod kvinder, der er eller opfattes som lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, begået af statslige myndigheder og politiet, af kvindernes familier og medlemmer af lokalsamfundet, hvilket er en fælles bekymring, som det fremgår af den lange række af erklæringer fra FN’s generalsekretær Ban Ki Moon og FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillay, samt af FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet; |
F. |
der henviser til, at ved FN’s Menneskerettighedsråds årlige debat om kvindelige menneskerettighedsforkæmpere den 25. og 26. juni 2012 påpegede FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, Margret Sekaggya, at krænkelser mod kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har en kønsspecifik form, som går fra verbale overfald baseret på køn til seksuelt misbrug og voldtægt, til at disse kvinder anses for at udfordre accepterede sociale normer, kultur og traditioner eller for at udfordre religiøse forskrifter og følgelig bliver stigmatiseret, og til at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har behov for særlig opmærksomhed, fordi de lidelser, de udsættes for i deres arbejde, nogle gang er værre end deres mandlige pendanter; |
G. |
der henviser til, at kvinder, der overskrider sociale og kulturelle normer, kan blive stemplet som lesbiske og risikerer at blive mål for mænds voldelige adfærd og/eller nedværdigende behandling, hvilket medfører, at alle kvinders muligheder for at udtrykke deres seksualitet og frihed til at vælge undertrykkes, også for heteroseksuelle kvinder; der henviser til, at seksuelle rettigheder er forbundet med alle kvinders ret til kropslig selvbestemmelse og valgfrihed; |
H. |
der henviser til, at kvindelig homoseksualitet i Afrika er lovlig i 27 lande og ulovlig i 27 lande, og at mandlig homoseksualitet er lovlig i 16 lande og ulovlig i 38, samt at homoseksualitet kan straffes med døden i Mauretanien, Sudan, dele af Somalia og Nigeria, og at et lovforslag fremsat på eget initiativ i det ugandiske parlament indeholder bestemmelser om dødsstraf for homoseksualitet; |
I. |
der henviser til, at kriminaliseringen af forhold mellem personer af samme køn og seksualitet bidrager til at skabe et klima, som tilskynder til vold mod kvinder, som er eller opfattes som lesbiske; |
J. |
der henviser til, at der overalt i verden rapporteres om drab, tortur, fængsling, vold, stigmatisering og hadefuld tale mod LGBTI-personer, og at lovgivningen nogle gange tillader det; der henviser til, at der har været gentagne voldshandlinger og angreb på lesbiske i flere afrikanske lande; |
K. |
der henviser til, at kampen for lighed og retfærdighed og for lesbiskes synlighed og rettigheder er tæt forbundet med den overordnede kamp for menneskerettigheder; der henviser til, at lesbiske som mange andre kvinder er ofre for vold, både fordi de er kvinder og på grund af deres seksuelle orientering; |
L. |
der henviser til, at ti kvinder i Cameroun blev anholdt og tre sigtet for at praktisere homoseksualitet for første gang i februar 2012; der henviser til, at politiet stadig foretager anholdelser og tæver personer, hvilket senest er blevet registreret den 24. juni 2012; der henviser til, at advokat, Alice Nkom, gentagne gange har modtaget døds- og voldstrusler for at forsvare personer, der er anklaget for homoseksualitet; der henviser til, at et LGBTI-møde i Yaoundé blev afbrudt med vold af en bande den 19. maj 2012; |
M. |
der henviser til, at senatet i Liberia for tiden forhandler om et forslag om yderligere at forlænge forbuddet mod forhold mellem personer af samme køn, som er indeholdt i den nuværende lovgivning; der henviser til, at medierne og den offentlige mening i stigende grad forsøger at intimidere LGBTI-personer; der henviser til, at to lesbiske kvinder for nylig blev overfaldet af bevæbnede mænd i Liberia; |
N. |
der henviser til, at kvindelig homoseksualitet blev forbudt i Malawi i januar 2011; der henviser til, at præsident Joyce Banda har udtalt, at hun vil anmode parlamentet om at ophæve love, som kriminaliserer homoseksualitet; |
O. |
der henviser til, at Nigeria forsøger at kriminalisere registrering, drift og opretholdelse af visse organisationer og disses møder og optog, og forbyder aktiviteter, der falder fuldstændig inden for privatlivets rammer; |
P. |
der henviser til, at de såkaldt opdragende voldtægter af lesbiske og kvindelige transpersoner i Sydafrika fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til igangværende diskussioner om forfatningsmæssig beskyttelse af personer, der bliver ofre på grundlag af deres seksuelle orientering, øger volden mod LGBTI-personer; der henviser til, at bøsseaktivisten Thapelo Makutle for nylig blev tortureret og dræbt, den 22-årige lesbiske Phumeza Nkolonzi skudt i hovedet på grund af sin seksuelle orientering og Neil Daniels stukket ned, mishandlet og brændt levende, fordi han var bøsse; |
Q. |
der henviser til, at der i Swaziland ydes en positiv indsats for at forebygge og helbrede hiv/aids i udsatte befolkningsgrupper, herunder kvinder samt mænd, som har sex med mænd, til trods for landets kriminalisering af homoseksualitet; |
R. |
der henviser til, at politistyrker og ministeren for etik og integritet i Uganda i februar og juni 2012 uden dommerkendelser og under tilsidesættelse af borgernes forsamlingsfrihed opløste menneskerettighedsaktivisters private møder; der henviser til, at ministeren har planer om at forbyde 38 organisationer, der anses for at arbejde for LGBTI-personers menneskerettigheder; der henviser til, at den lov imod homoseksualitet, der første gang blev foreslået i 2009, stadig er under drøftelse og kan omfatte uacceptable bestemmelser, herunder dødsstraf; der henviser til, at retssager og undersøgelser i Uganda og i USA har afsløret den rolle, som blandt andre Scott Lively og "the Abiding Truth Ministries", en fundamentalistisk, USA-baseret evangelisk gruppe, har spillet med hensyn til at sprede had og intolerance på grundlag af seksuel orientering og med hensyn til at få indført loven; |
Forskelsbehandling af og vold mod lesbiske kvinder i Afrika
1. |
fordømmer kraftigt alle former for vold mod og forskelsbehandling af lesbiske i afrikanske lande, hvor dette finder sted, herunder ekstreme former for vold, såsom såkaldt opdragende voldtægter og andre former for seksuel vold; |
2. |
giver udtryk for sin stærke støtte til kampagner og initiativer med sigte på afskaffelse af alle love, der diskriminerer kvinder og LGBTI-personer; opfordrer de afrikanske lande, der stadig har diskriminerende love til omgående at afskaffe dem, inklusive love, der forbyder homoseksualitet, og love, der diskriminerer kvinder, hvad angår civilstand, ejendomsret og arveret; |
3. |
bekræfter, at kampen for lesbiskes grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i Afrika er nært forbundet med beskyttelsen af seksuel og reproduktiv sundhed for alle kvinder; opfordrer derfor Den Europæiske Union til i sit arbejde med partnerlande i Afrika at give et fast tilsagn i form af ressourcer og politik til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed; |
4. |
opfordrer de relevante myndigheder i Afrika til effektivt at beskytte alle kvinder imod drab, såkaldt opdragende voldtægt og andre former for seksuel vold og bringe gerningsmændene for retten; |
5. |
bemærker, at stigmatiseringen af og volden mod lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle kvinder ofte er nært forbundet med forskelsbehandling; |
6. |
udtrykker sin solidaritet med og støtte til alle aktører, der kæmper for en stærkere kvinderettighedsdagsorden; |
7. |
opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at støtte kvindeorganisationer og LGBTI-organisationer i Afrika i deres kamp for lighed og kropslig selvbestemmelse samt retten til seksuel frihed for alle kvinder og LGBTI-personer; fremhæver samtidig nødvendigheden af at sætte særligt fokus på lesbiske i LGBTI-bevægelsen og i kvindebevægelsen såvel som i andre sociale bevægelser for at tage stærkt afstand fra den dobbelte eller sommetider flerdobbelte forskelsbehandling, som lesbiske udsættes for i afrikanske lande; |
8. |
opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sætte fart i gennemførelsen af de mål, der er fastsat i EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet, og være særligt opmærksom på kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, både i deres forbindelser med tredjelande og når de yder støtte til ikke-statslige organisationer og menneskerettighedsforkæmpere; |
LGBTI-rettigheder i Afrika
9. |
opfordrer alle de 76 lande i verden, hvor homoseksualitet er ulovlig, heraf 38 lande i Afrika, til at afkriminalisere homoseksualitet; |
10. |
tager afstand fra tilskyndelser til had og vold på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk; opfordrer førnævnte lande til effektivt at værne om LGBTI-personers ret til liv og værdighed og fordømme alle former for vold, forskelsbehandling, stigmatisering og ydmygelse rettet mod dem; |
11. |
opfordrer politiske og religiøse ledere til at fordømme forfølgelse og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og indtage en fast holdning imod homofobi og derved tilslutte sig ærkebiskop Desmond Tutus opråb imod uretfærdighed og fordomme og for solidaritet og retfærdighed; |
12. |
opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politiske dialog med afrikanske lande at minde dem om deres pligt til at efterleve de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af retligt bindende internationale menneskerettighedsinstrumenter og -konventioner, og navnlig respektere og fremme retten til beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet; |
13. |
glæder sig over, at nogle afrikanske lande, herunder Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Gabon, Guinea-Bissau, Malawi, Mauritius, Rwanda, São Tomé og Principe, Sydafrika og Swaziland, har givet udtryk for deres modstand mod kriminalisering af homoseksualitet, har sikret adgang til sundhedspleje for LGBTI-personer eller har lovet at afkriminalisere homoseksualitet; |
14. |
opfordrer gruppen af AVS-stater til at indlede en åben, konstruktiv og gensidigt respektfuld dialog; |
15. |
opfordrer de afrikanske lande til at garantere sikkerheden for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer EU til at hjælpe de lokale civilsamfund i Afrika med kapacitetsopbygningsprogrammer; |
16. |
opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af LGBT-værktøjssættet med henblik på at tilskynde tredjelande til at afkriminalisere homoseksualitet, bidrage til at mindske vold og forskelsbehandling og beskytte LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere; |
17. |
opfordrer Kommissionen, og især Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til at træffe konkrete foranstaltninger ved at mobilisere alle relevante instrumenter, til at udøve pres med henblik på at beskytte mennesker imod forskelsbehandling og forfølgelse på grundlag af deres seksuelle orientering og til at tage disse spørgsmål op i tilknytning til EU’s forbindelser og dialoger med tredjelande; |
*
* *
18. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, generalsekretæren for gruppen af AVS-stater, alle AVS-staternes ambassadører i Den Europæiske Union, det sydafrikanske parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner. |
(1) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 25.
(2) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 134.
(3) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 62.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0427.
(5) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 32.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/93 |
Torsdag den 5. juli 2012
Ytringsfrihed i Hviderusland, navnlig sagen Andrzej Poczobut
P7_TA(2012)0300
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om Hviderusland, særligt sagen om Andrzej Poczobut (2012/2702(RSP))
2013/C 349 E/13
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Hviderusland, navnlig beslutningerne af 29. marts 2012 (1), 16. februar 2012 (2), 15. september 2011 (3), 12. maj 2011 (4), 10. marts 2011 (5), 20. januar 2011 (6), 10. marts 2010 (7) og 17. december 2009 (8), |
— |
der henviser til Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæring om situationen i Hviderusland af 28. juni 2012, |
— |
der henviser til pressemeddelelsen af 22. juni 2012 fra OSCE's repræsentant for mediefrihed, Dunja Mijatovic, om arrestationen af den polsk-hviderussiske journalist Andrzej Poczobut, |
— |
der henviser til Europarådets parlamentariske forsamlings skriftlig erklæring nr. 523 af 26. juni 2012, der opfordrer til løsladelse af den polsk-hviderussiske journalist Andrzej Poczobut, der sidder i hviderussisk fængsel, |
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 1.-2. marts 2012, hvori det udtrykker dyb bekymring over den yderligere forværring af situationen i Hviderusland, |
— |
der henviser til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/126/FUSP af 28. februar 2012 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus (9), |
— |
der henviser til Rådets konklusioner om iværksættelsen af en europæisk dialog om modernisering med det hviderussiske samfund (den 3157. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 23. marts 2012), |
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 354/2012 af 23. april 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om visse restriktive foranstaltninger over for Belarus (10), |
— |
der henviser til erklæringen af 28. februar 2012 fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om hendes og den polske regerings beslutning om at hjemkalde henholdsvis EU’s delegationschef i Minsk og den polske ambassadør i Hviderusland, |
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2012/36/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus (11), |
— |
der henviser til resolution 1857 (2012) af 25. januar 2012 fra Europarådets Parlamentariske forsamling om situationen i Hviderusland, hvori der udtrykkes fordømmelse af den vedvarende forfølgelse af medlemmer af oppositionen og chikanen af civilsamfundsaktivister, uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere i Hviderusland, |
— |
der henviser til rapporten fra FN's højkommissær om menneskerettigheder af 10. april 2012 og FN's Menneskerettighedsråds resolution 17/24 af 17. juni 2011 om menneskerettighedssituationen i Hviderusland, |
— |
der henviser til erklæringen fra topmødet om østpartnerskabet, vedtaget i Prag den 7.-9. maj 2009, og erklæringen om situationen i Hviderusland vedtaget på østpartnerskabets topmøde i Warszawa den 30. september 2011, |
— |
der henviser til den fælleserklæring, som udenrigsministrene fra Visegradgruppen samt Estland, Letland og Litauen fremsatte i Prag den 5. marts 2012, |
— |
der henviser til erklæringen fremsat af den hviderussiske nationale platform i civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab i Minsk den 2. marts 2012, |
— |
der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, vedtaget på den 3101. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juni 2011, |
— |
der henviser til erklæringen fremsat af talsmanden for EU’s højtstående repræsentant Catherine Ashton af 10. april 2011 om forfølgelsen af uafhængige medier i Hviderusland, |
— |
der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; |
— |
der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra december 1988, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4, |
A. |
der henviser til, at Andrzej Poczobut, der er korrespondent for det polske dagblad Gazeta Wyborcza og en fremtrædende aktivist for det polsk-hviderussisk mindretal og formand for rådet for Unionen af polakker i Hviderusland, blev arresteret den 21. juni 2012 i byen Grodno i Hviderusland; |
B. |
der henviser til, at Poczobuts lejlighed i Grodno blev gennemsøgt af anklagemyndigheden og hans materialer konfiskeret; der henviser til, at medlemmer af ordensmagten efterfølgende foretog en gennemsøgning Unionen af polakkers kontor i Grodno, som Poczobut er officiel lejer af, og konfiskerede computerudstyr; |
C. |
der henviser til, at Poczobut i medfør af artikel 367 i Republikken Hvideruslands straffelov blev anklaget for såkaldt ærekrænkelse af præsident Aleksandr Lukashenko i sine 12 artikler offentliggjort på webstederne "Charter97" og "Belarusian partisan", der bl.a. omhandlede sidste års retssag om undergrundsbanebombningen, |
D. |
der henviser til, at Poczobut allerede tidligere har tilbragt tre måneder i fængsel og er idømt tre års betinget fængsel efter samme anklage om angiveligt at have fornærmet præsidenten i en artikel offentliggjort i Gazeta Wyborcza og på en hviderussisk internetside; der henviser til, at han således risikerer frihedsberøvelse i op til syv år og ni måneder, inklusive den betingede dom; |
E. |
der henviser til, at Poczobut den 30. juni 2012 blev givet betinget løsladelse med underskrivelse af en erklæring om ikke at forlade sit bopælssted; |
F. |
henviser til, at Leninski-domstolen i Grodna den 5. juli 2011 afsagde en kendelse, hvori den frifandt Poczobut fra anklage i medfør af del 1, artikel 368, i straffeloven om præsidentfornærmelse, men fandt ham skyldig i overtrædelse af del 1, artikel 367, i samme lov om injurier mod præsidenten; |
G. |
der henviser til, at den seneste anholdelse af Poczobut den 21. juni 2012 skete samtidig med en fredelig demonstration, som var arrangeret af Unionen af polakker under hans ledelse til protest mod Lukashenkos regimes tvangsrussificering af en polsk skole i Grodno, hvor ca. 20 personer blev tilbageholdt; |
H. |
der henviser til, at den hviderussiske medielov, der trådte i kraft i 2008, i sit væsen er restriktiv, eftersom journalistisk arbejde kontrolleres gennem forskellige foranstaltninger, såsom tv- og radiocensur, overvågning af uafhængige journalisters aktiviteter og kontrol over udgivelsesvirksomheder; |
I. |
der henviser til, at i henhold til artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder har enhver ret til meningsfrihed uden indblanding og ret til ytringsfrihed og til, at artikel 34 i den hviderussiske forordning garanterer ytringsfrihed; der henviser til, at uafhængige og internationale presseobservatører og journalister vedholdende har undsagt statens restriktioner på ytrings- og mediefriheden; |
J. |
der henviser til, at Poczobut efter sin arrestation i april 2011 er blevet anerkendt som en samvittighedsfange af Amnesty International; |
K. |
der henviser til, at Poczobuts sag indgår i et bredere mønster af vedvarende og langvarig chikane af civilsamfundet, det polske mindretal og menneskerettighedsforkæmpere i kølvandet på præsidentvalget i december 2010, der har medført en drastisk forringelse af menneskerettighederne og de borgerlige og politiske frihedsrettigheder i Hviderusland; |
L. |
der henviser til, at der vedvarende fremkommer forlydender om systematisk chikane af repræsentanter for civilsamfundet i Hviderusland; der henviser til, at der for nylig har været yderligere tilfælde af arrestationer, herunder af de demokratiske oppositionsaktivister Aleksandr Artsybashaw Paval Vinahradaw og Siarhei Kavalenka, såvel som tilbageholdelse af journalisterne Aleksandr Barazenka, Siarhei Balai, Alina Radachynskaya og Ina Studzinskay og af aktivister fra organisationen "Tell the Truth": Hanna Kurlovich, Mikhail Pashkevich, Aliaksandr Ulitsionak og Siarhei Vazniak; |
M. |
der henviser til, at Ales Bialiatski, formand for Viasna og næstformand for Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) der sidder indespærret i en fangelejr i byen Bobruiks, for nylig blev underkastet nye, ulovlige restriktive foranstaltninger og pression af fængselsledelsen i den klare hensigt at tvinge ham til at indrømme sin påståede skyld; |
N. |
der henviser til, at den tidligere chef for organisationen "Retshjælp til befolkningen", der ydede retshjælp indtil den blev nedlagt i 2003, Aleh Volchek den 24. maj 2012 blev arresteret af civilklædte politifolk, der beskyldte ham for at have "bandet i offentlighed"; der henviser til, at han samme dag blev idømt ni dages administrativ frihedsberøvelse i medfør af artikel 17, stk. 1, i loven om forvaltningsmæssige overtrædelser ("ukvemsord mod politiet"); der henviser til, at Volchek allerede i januar 2012 blev idømt fire dages administrativ frihedsberøvelse for efter sigende at have bandet på offentlig gade; der henviser til, at hans navn er blevet opført på listen over personer med udrejseforbud fra Hviderusland; |
O. |
der henviser til, at siden begyndelsen af marts 2012 er 15 oppositionspolitikere, uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere blevet nægtet ret til at forlade landet under forskellige påskud, og at de hviderussiske myndigheder angiveligt overvejede at opstille en liste med navnene på 108 menneskerettigheds- og oppositionsaktivister, der skulle forbydes at forlade landet; |
P. |
der henviser til, at det hviderussiske parlament den 14. juni 2012 vedtog en række ændringer af loven om statssikkerhedsorganerne, som giver vide beføjelser til det hviderussiske KGB, herunder fri anvendelse af tvangsmidler; der henviser til, at KGB i henhold til den nye lovgivning har ret til frit at trænge ind på privat grund og til uden restriktioner at arrestere hviderussiske borgere såvel som diplomater og repræsentanter for internationale institutioner; |
Q. |
der henviser til, at mindst 95 journalister i løbet af 2011 blev tilbageholdt i forbindelse med aktionerne "tavse protester", at 22 journalister blev retsforfulgt og 13 idømt administrativ frihedsberøvelse ved domme af forskellig varighed; der henviser til, at myndighederne ved udgangen af 2011 yderligere strammede internetrestriktionerne, bl.a. via yderligere foranstaltninger til internetregulering; |
R. |
der henviser til bekymringen for, at de hviderussiske myndigheders forsøg på at rejse straffesager mod aktivister er blevet til et påskud for at pålægge dem juridiske forbud mod at forlade landet og træde i forbindelse med FN og andre mekanismer; |
1. |
fordømmer på det kraftigste arrestationen og anklagerne for nylig mod Andrzej Poczobut, en journalist der arbejder for det polske dagblad Gazeta Wyborcza; |
2. |
glæder sig over løsladelsen af Poczobut og kræver, at efterforskningen og alle anklager mod ham opgives; |
3. |
udtrykker dyb bekymring over den forværrede situation for menneskerettighedsforkæmperne i Hviderusland og fordømmer alle trusler mod journalister og personer, der udøver deres ytringsfrihed; |
4. |
opfordrer det fjerde møde for østpartnerskabets udenrigsministre, der finder sted den 23.-24. juli 2012 i Bruxelles, til at undersøge og drøfte den forværrede menneskerettighedssituation i Hviderusland og sagen om Poczobut; |
5. |
opfordrer til, at den juridiske forfølgelse af journalister, medlemmer af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere indstilles; opfordrer de hviderussiske myndigheder til at ophøre med deres repressive fremgangsmåder; |
6. |
mener i denne forbindelse og under indtryk af den uhørt voldsomme fremfærd mod civilsamfundet i Hviderusland efter præsidentvalget i december 2010 og i kølvandet herpå (hvorunder mindst 21 journalister blev tæsket, 27 journalister blev anholdt og 13 dømt til mellem 10 og 15 dages fængsel), at sagen mod Poczobut er politisk motiveret og har til formål at forhindre hans legitime arbejde som journalist og leder for et nationalt mindretal; |
7. |
udtrykker sin dybe bekymring over den betingede dom over Poczobut på tre års fængsel for lignende påståede "lovovertrædelser"; er bekymret over, at betingelsen af dommen tilbagekaldes, således at han til enhver tid kan blive fængslet igen efter Lukasjenko-regimets forgodtbefindende, hvis myndighederne finder, at han igen har "overtrådt loven" under udførelsen af sit journalistiske arbejde; mener, at dette udgør reelt en form for intimidering og et forsøg på at tvinge Poczobut til at udøve selvcensur; |
8. |
beklager dybt, at de hviderussiske myndigheder gør journalisters virke umuligt ved at indføre undertrykkende love, der har til formål at bringe civilsamfundets aktiviteter til tavshed, og ved at bruge truslen om strafferetlige sanktioner for at skræmme menneskerettighedsforkæmpere og mindretalsaktivister; |
9. |
mener, at den hviderussiske lovgivning såvel som de internationale mekanismer forsætligt er blevet misbrugt og udnyttet til andre end deres egentlige formål af de hviderussiske myndigheder; |
10. |
opfordrer de hviderussiske myndigheder til at sikre, at de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i alle forhold respekteres i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og med internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Hviderusland har ratificeret; understreger, at mediefrihed og ytringsfrihed er blandt de grundlæggende hjørnesten i et demokrati, som de hviderussiske myndigheder har forpligtet sig til at respektere; |
11. |
opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at reformere lovgivningen, navnlig hvad angår forenings- og ytringsfrihed, og til at bringe den i overensstemmelse med internationale standarder, at gå bort fra at anvende censur og selvcensur og til at afstå fra yderligere misbrug af loven, herunder at fængsle politiske modstandere og bringe journalister til tavshed, chikanere uafhængige forsvarsadvokater og gøre brug af internet-kontrolforanstaltninger; |
12. |
opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at ophæve ændringsforslagene til en række retsakter, vedtaget af parlamentet i oktober 2011, som yderligere begrænser forenings-, forsamlings-, menings- og ytringsfriheden; |
13. |
opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at indstille de kortvarige, vilkårlige tilbageholdelser og vilkårlige rejseforbud, der synes gennemført med henblik på at skræmme menneskerettighedsforkæmpere, medier, den politiske opposition og civilsamfundsaktivister og forhindre dem i at gøre deres arbejde; |
14. |
anser isolationsfængslingen af Mikola Statkevitj for et tilfælde af undertrykkelse og for et forsøg på at tvinge ham til at underskrive en anmodning om benådning; opfordrer derfor Europa-Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gå ind i hans sag; |
15. |
opfordrer de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille alle former for pression over for journalister og mediefolk og til at frafalde alle anklager mod journalister, der er blevet retsforfulgt for deres faglige aktiviteter, samt træffe foranstaltninger til at rehabilitere dem; opfordrer dem endvidere til at sikre ytringsfriheden og skabe et juridisk miljø og en praksis, der kan bidrage til en effektiv mediefrihed og afskaffe praksis med censur og selvcensur samt sikre, at internetkontrolforanstaltningerne er minimale, og at bestemmelserne ikke fører til censur af elektroniske medier og ytringsfrihed; |
16. |
understreger, at EU's potentielle samarbejde med Hviderusland vil være underlagt streng konditionalitet og vil være betinget af, at Hviderusland forpligter sig til at overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet som fastsat i den fælles erklæring fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab, der også er undertegnet af den hviderussiske regering; |
17. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere engagementet med de hviderussiske civilsamfundsorganisationer og fremme en større mellemfolkelig kontakt; |
18. |
opfordrer de EU-medlemsstater, der i øjeblikket er medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, til at gøre, hvad de kan i dette organ for at indføre et mindst toårigt, landespecifikt mandat, såsom en særlig ordfører, for menneskerettighedssituationen i Hviderusland; understreger, at en sådan mekanisme også ville spille en vigtig rolle i selvstændigt at dokumentere overgreb og overvåge gennemførelsen af de henstillinger, der er fremsat af de forskellige FN-mekanismer, især dem der er formuleret i højkommissærens seneste rapport; |
19. |
gentager, at det er nødvendigt at styrke forbindelserne og den politiske dialog mellem EU og dens østlige nabolande inden for rammerne af østpartnerskabet, herunder dets parlamentariske dimension – Den Parlamentariske Forsamling Euronest – med det fælles mål til at sikre demokratisk forandring i Hviderusland; |
20. |
opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til af hensyn til parlamentsvalget i 2012 at fortsætte processen for reform af valgloven og valgprocedure ved at tage hensyn til hele det sæt henstillinger, der er fremsat af OSCE/ODIHR og Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret, samtidig med at der handles i overensstemmelse med alle internationale demokratiske normer og standarder; |
21. |
opfordrer EU-medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af de eksisterende restriktive foranstaltninger over for Hviderusland og overveje at udvide de eksisterende sanktioner ved at udvide sin liste over hviderussere, der er omfattet af visumforbud og indefrysning af aktiver; |
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OSCE's og Europarådets Parlamentariske Forsamlinger og regeringen og parlamentet i Hviderusland. |
(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0112.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0063.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0392.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0244.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0099.
(6) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 57.
(7) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 37.
(8) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 16.
(9) EUT L 55 af 29.2.2012, s. 19.
(10) EUT L 113 af 25.4.2012, s. 1.
(11) EUT L 19 af 24.1.2012, s. 31.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/98 |
Torsdag den 5. juli 2012
Skandale om tvangsabort i Kina
P7_TA(2012)0301
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om skandalen om tvangsabort i Kina (2012/2712(RSP))
2013/C 349 E/14
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til de beretninger, der er afgivet under FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og den valgfrie protokol dertil, samt konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, |
— |
der henviser til FN-konventionen om børns rettigheder, |
— |
der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der blev afholdt i Cairo i 1994, |
— |
der henviser til Kinas etbarnspolitik og til den kinesiske abortlovgivning, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4, |
A. |
der henviser til, at en gravid kvinde i syvende måned, Feng Jianmei, den 2. juni 2012 blev bortført og undergik en tvungen abort i Zhenping amt, i Shanxi provinsen, hvilket forårsagede en bølge af forargelse og fordømmelse i Kina og rundt om i hele verden; |
B. |
der henviser til, at abort efter 6. måned i henhold til kinesisk lov er ulovligt; der henviser til, at Ankangs kommunale myndigheder har gennemført en undersøgelse, som konkluderede, at embedsmænd i Zhenping amt havde anvendt "grove metoder" og havde "overtalt" Feng Jianmei til at afbryde svangerskabet; der henviser til, at hendes rettigheder i denne forbindelse ifølge rapporten var blevet krænket; der henviser til, at Ankangs kommunale myndigheder har meddelt, at de involverede embedsmænd inden for lokalplanlægning vil blive straffet og fyret; |
C. |
der henviser til, at lokale embedsmænd ifølge undersøgelsen havde afkrævet Feng Jianmeis familie en "garanti" på 40 000 RMB, som ifølge hendes mand var en bøde for at få barn nummer to; der henviser til, at de lokale myndigheder intet juridisk grundlag havde for at opkræve en sådan "garanti"; der henviser til, at Feng Jianmei blev tvunget til at underskrive en samtykkeerklæring om at afbryde graviditeten, fordi hun ikke ville betale bøden, og at hun blev tilbageholdt på hospitalet af vagter; |
D. |
der henviser til, at ulovlige kønsbestemte aborter er en udbredt praksis på grund af Kinas etbarnspolitik, hvilket skaber en ubalance mellem antallet af mænd og kvinder; |
E. |
der henviser til, at EU har ydet og stadig yder bistand til organisationer, der er involveret i familieplanlægningspolitikker i Kina; |
1. |
understreger på det kraftigste, at familieplanlægningsprogrammer - ifølge handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling - skal have som formål at gøre det muligt for par og enkeltpersoner til at foretage frie, ansvarlige og informerede valg vedrørende det at føde børn og at stille en komplet vifte af sikre, effektive og acceptable metoder til familieplanlægning til rådighed, samt at enhver form for tvang er udelukket; |
2. |
gentager alle kvinders grundlæggende ret til adgang til offentlige sundhedsydelser, især til primær, gynækologisk og obstetrisk sundhedspleje som fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen; |
3. |
udtrykker sin dybe medfølelse med familien til ofrene, fordømmer på det kraftigste den chikane, som de bliver udsat for, og kræver, at de bliver sat under offentlig beskyttelse; |
4. |
fordømmer på det kraftigste beslutningen om at tvinge Feng Jianmei til at få en abort og fordømmer generelt en praksis med tvungne aborter og sterilisationer, især i forbindelse med etbarnspolitikken; |
5. |
glæder sig over Ankangs kommunale myndigheders beslutning om at tilbyde Feng Jianmeis familie godtgørelse og straffe de lokale embedsmænd, der var involveret i sagen, hårdt; |
6. |
noterer sig, at Feng Jianmeis sag blev almindeligt kendt takket være internettet og understreger betydningen af ytringsfrihed, herunder online; udtrykker tilfredshed med fremkomsten af en offentlig sfære for debat, til dels takket være microblogging; |
7. |
finder den igangværende debat blandt intellektuelle og akademikere om, hvorvidt Kina bør eller ikke bør fortsætte sin etbarnspolitik, vigtig; |
8. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at dens finansiering af projekter ikke strider mod anmærkningerne i sektion III, afsnit 21, i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012; |
9. |
opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sætte tvungen abort på dagsordenen for deres næste bilaterale dialog om menneskerettigheder med Kina; |
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Unions delegation til De Forenede Nationer og Folkerepublikken Kinas regering og parlament. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/99 |
Torsdag den 5. juli 2012
Undervisning i udvikling og aktivt globalt medborgerskab
P7_TA(2012)0302
Europa-Parlamentets erklæring af 5. juli 2012 om undervisning i udvikling og aktivt globalt medborgerskab
2013/C 349 E/15
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til den europæiske konsensus om udvikling, hvori det understreges, at "EU [skal] være særlig opmærksom på undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse", |
— |
der henviser til konklusionerne fra den strukturerede dialog om civilsamfundets og de lokale myndigheders rolle i udviklingsarbejdet, som opfordrer EU's medlemsstater og Europa-Kommissionen til at styrke deres strategier for undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse af EU-borgerne, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, |
A. |
der henviser til, at undervisning i udvikling og bevidstgørelse af EU-borgerne udgør centrale elementer i den europæiske udviklingspolitik, som fastslået i den europæiske konsensus om undervisning i udvikling ("The European Consensus on Development: The contribution of development education and awareness raising");, |
B. |
der henviser til, at Den Europæiske Union ikke har en særlig strategi på dette område, selv om Unionen er blandt de vigtigste grundlæggere af begrebet undervisning i udvikling i Europa, |
C. |
der henviser til, at det er særlig vigtigt i en tid præget af besparelser, kriser og en stigning i antallet af nationalistiske og populistiske bevægelser at støtte aktivt globalt medborgerskab, |
1. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle en langsigtet og tværsektoriel europæisk strategi for undervisning i udvikling, bevidstgørelse og aktivt globalt medborgerskab, |
2. |
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller styrke deres nationale strategier for undervisning i udvikling, |
3. |
pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter. |
(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 5.7.2012 (P7_PV(2012)07-05(ANN1)).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/100 |
Torsdag den 5. juli 2012
Indførelse af en europæisk dag for hjemmetlavet is
P7_TA(2012)0303
Europa-Parlamentets erklæring af 5. juli 2012 om indførelse af en europæisk dag for hjemmelavet is
2013/C 349 E/16
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123; |
A. |
der henviser til, at EU-lovgivningen i stadig større grad drejer sig om at sikre fødevarernes kvalitet, og at hjemmelavet is af alle friske mejeriprodukter er et ekstraordinært produkt med hensyn til fødevarekvalitet og -sikkerhed, der kan øge landbrugsfødevarers profil i alle medlemsstater, |
B. |
der henviser til, at forbrugerne i stadig stigende grad vælger sunde, mere nærende fødevarer, der smager af mere, og som er fremstillet ved hjælp af traditionelle metoder, der ikke påvirker miljøet, |
C. |
der henviser til, at sektoren beskæftiger godt 300 000, hovedsageligt unge, arbejdstagere i omkring 50 000 isbarer i hele Europa, og at is er ved at blive en mindre sæsonbetinget spise, hvilket giver en omsætning på flere hundrede millioner euro fordelt over hele året, |
1. |
opfordrer medlemsstaterne til at støtte fremstilling af det kvalitetsprodukt, som hjemmelavet is er, eftersom dette er et område, hvor EU's økonomi kan konkurrere, og eftersom dette er en mulighed, der skal udnyttes, i betragtning af den nuværende krise i bl.a. mejerisektoren; |
2. |
indfører den europæiske dag for hjemmelavet is, som skal være den 24. marts, for at bidrage til at fremme dette produkt og udvikle denne sektors gastronomiske traditioner; |
3. |
pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 5.7.2012 (P7_PV(2012)07-05(ANN2)).
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 3. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/101 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Elektronisk underskrift af ændringsforslag (fortolkning af forretningsordenens artikel 156, stk. 1, andet afsnit)
P7_TA(2012)0277
Europa-Parlamentets afgørelse af 3. juli 2012 om pilotprojekt til elektronisk underskrift af ændringsforslag (fortolkning af forretningsordenens artikel 156, stk. 1, andet afsnit)
2013/C 349 E/17
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til skrivelse af 19. juni 2012 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 211, |
1. |
vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 156, stk. 1, andet afsnit: "Ændringsforslagene kan underskrives elektronisk inden for rammerne af et pilotprojekt, som omfatter et begrænset antal parlamentsudvalg, på betingelse af, at de udvalg, der deltager i projektet, har givet deres samtykke og, at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre underskrifternes autenticitet." |
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
III Forberedende retsakter
EUROPA-PARLAMENTET
Tirsdag den 3. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/102 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ***I
P7_TA(2012)0267
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver (COM(2012)0217 - C7–0125/2012 - 2012/0110(COD))
2013/C 349 E/18
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0217), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, og 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0125/2012), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 46. stk. 1, |
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0198/2012), |
A. |
på grund af sagens hastende karakter er det berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
Tirsdag den 3. juli 2012
P7_TC1-COD(2012)0110
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/…/EU om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoen for dets gennemførelse, datoen for dets anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2012/23/EU).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/103 |
Tirsdag den 3. juli 2012
De oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab *
P7_TA(2012)0268
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. juli 2012 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (COM(2012)0061 - C7-0054/2012 - 2012/0024(CNS))
2013/C 349 E/19
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0061), |
— |
der henviser til artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0054/2012), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0169/2012), |
1. |
godkender Kommissionens forslag; |
2. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
3. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; |
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/104 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Fælles europæisk jernbaneområde ***II
P7_TA(2012)0270
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. juli 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning) (18581/2/2011 - C7-0268/2010 - 2010/0253(COD))
2013/C 349 E/20
(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (18581/2/2011 - C7-0268/2010), |
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Luxemburgs deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
— |
der henviser til udtalelse af 16. marts 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
— |
der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. januar 2011 (2), |
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0475), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 66, |
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0196/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling; |
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 132 af 3.5.2011, s. 99.
(2) EUT C 104 af 2.4.2011, s. 53.
(3) Vedtagne tekster af 16.11.2011, P7_TA(2011)0503.
Tirsdag den 3. juli 2012
P7_TC2-COD(2010)0253
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/…/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2012/34/EU).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/105 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Kontrolapparatet inden for vejtransport ***I
P7_TA(2012)0271
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (COM(2011)0451 - C7-0205/2011 - 2011/0196(COD))
2013/C 349 E/21
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0451), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0205/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. december 2011 (1), |
— |
der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 5. oktober 2011 (2), |
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0195/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 43 af 15.2.2012, s. 79.
(2) EUT C 37 af 10.2.2012, s. 6.
Tirsdag den 3. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0196
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (4) indeholder forskrifter for konstruktion, installering, brug og afprøvning af kontrolapparater fartskrivere . Der er ved flere lejligheder foretaget betydelige ændringer heraf, og i klarhedens interesse bør de væsentligste bestemmelser derfor forenkles og omstruktureres. [Ændring 8, denne ændring "fartskriver" gælder hele teksten] |
(2) |
Erfaringerne viser, at visse tekniske aspekter og kontrolprocedurer bør forbedres af hensyn til en effektiv anvendelse af forordning (EØF) nr. 3821/85. |
(3) |
Visse køretøjer er undtaget fra bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (5). Af hensyn til sammenhængen bør det også være muligt at fritage sådanne køretøjer fra anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 3821/85. |
(4) |
Af hensyn til sammenhængen mellem de forskellige undtagelser i artikel 13 i forordning (EF) nr. 561/2006 og med henblik på at mindske transportvirksomheders administrative byrder , reducere bureaukratiet og sikre en praksisorienteret videreudvikling af fartskrivere bør de i nævnte forordning maksimalt tilladte køreafstande i artikel 13, litra d), f) og p), revideres, samtidig med at de deri omhandlede mål iagttages. [Ændring 2] |
(5) |
Registreringen af positionsdata letter krydsrevisionen af køre- og hviletider med henblik på at afsløre uregelmæssigheder og svig. Anvendelsen af et kontrolapparat en fartskriver forbundet med et globalt satellitnavigationssystem (GNSS) er et egnet og omkostningseffektivt middel til automatisk at registrere disse data til støtte for kontrolmedarbejderes kontroller og bør derfor indføres. |
(6) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed (6) forpligtes medlemsstaterne til at udføre et mindsteantal vejkontroller. Fjernkommunikation mellem kontrolapparater fartskrivere og kontrolmyndigheder med henblik på vejkontrol letter gennemførelsen af målrettede vejkontroller og åbner mulighed for at mindske den administrative byrde, som påføres ved stikprøvekontroller af transportvirksomheder, og bør derfor indføres. |
(7) |
Intelligente transportsystemer (ITS) kan bidrage til at imødegå de udfordringer, som den europæiske transportpolitik står over for, f.eks. stigende vejtransportvolumen og trafikal overbelastning eller voksende energiforbrug. Der bør derfor tilvejebringes standardiserede grænseflader i kontrolapparater fartskrivere , så der sikres interoperabilitet i forhold til ITS-applikationer. |
(8) |
Kontrolapparatets og -systemets Fartskriverens og fartskriversystemets sikkerhed er afgørende for at garantere, at der frembringes troværdige data. Fabrikanterne bør derfor konstruere, afprøve og løbende kontrollere fartskrivere i deres samlede levetidscyklus for at afsløre, forebygge og afbøde sikkerhedsmangler. |
(9) |
Praktisk afprøvning af endnu ikke typegodkendte kontrolapparater fartskrivere åbner mulighed for at afprøve udstyr i det virkelige liv, inden det indføres i stor skala, og derigennem gøres det muligt at foretage forbedringer hurtigere. Praktisk afprøvning bør derfor tillades på den betingelse, at deltagelsen i sådan afprøvning og overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 overvåges og kontrolleres på passende vis. |
(10) |
Installatører og værksteder spiller en vigtig rolle med hensyn til kontrolapparatets fartskriveres sikkerhed. Der bør derfor fastsættes nogle mindstekrav angående autorisation og audit af disse, og det bør sikres, at interessekonflikter mellem værksteder og transportvirksomheder forebygges. |
(11) |
Der bør oprettes nationale elektroniske registre og træffes foranstaltninger for at sammenkoble disse registre indbyrdes med henblik på at sikre en mere effektiv granskning og kontrol af førerkort og lette kontrolmedarbejdernes opgaver. |
(12) |
Da der er mindre sandsynlighed for, at kørekort benyttes til svig og misbrug, end det er tilfældet med førerkort, vil kontrolapparatsystemet fartskriversystemet blive mere pålideligt og effektivt, hvis førerkort fremover inkorporeres i kørekort. Denne fremgangsmåde vil også mindske den administrative byrde for førere, som ikke længere vil skulle ansøge om, modtage og medbringe to forskellige dokumenter. Det bør derfor overvejes at foretage en sådan ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (7). |
(13) |
For at mindske den administrative byrde for førere og transportvirksomheder bør det tydeliggøres, at der ikke er behov for skriftligt bevis for daglige eller ugentlige hvileperioder. Til kontrolformål bør perioder, for hvilke der ikke er registreret aktivitet for føreren, anses for hvileperioder. |
(14) |
Kontrolmedarbejdere må imødese konstante udfordringer som følge af ændringer af kontrolapparater fartskrivere og nye manipulationsteknikker. Der bør vedtages en fælles metode med henblik på grunduddannelse og efteruddannelse af kontrolmedarbejdere for at sikre en mere effektiv kontrol og forbedre harmoniseringen af kontroltiltag i hele Unionen. |
(15) |
Kontrolapparatets Fartskriveres dataregistrering og udviklingen af teknologier til registrering af positionsdata, fjernkommunikation og grænsefladen med ITS vil medføre behandling af personoplysninger. Unionens retsforskrifter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (9), bør overholdes. |
(16) |
For at sikre loyale konkurrencevilkår på det indre marked for vejtransport og sende et klart signal til førere og transportvirksomheder bør definitionen af meget alvorlige overtrædelser af denne forordning harmoniseres og gøres bindende og medlemsstaternes højeste sanktionskategori pålægges for meget alvorlige overtrædelser (jf. Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed (10)), dog med forbehold af subsidiaritetsprincippet. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne for overtrædelser altid er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Der bør navnlig tages konkrete skridt med henblik på at afskaffe praksis med uforholdsmæssigt store bøder for mindre overtrædelser. [Ændring 3] |
(16a) |
Forskellige regler for beregning af den daglige køretid medfører en uensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og skaber retsusikkerhed for førere og transportvirksomheder i den internationale trafik. For at sikre en klar, effektiv, forholdsmæssig og ensartet gennemførelse af de sociale bestemmelser på vejtransportområdet er det afgørende, at medlemsstaternes håndhævelsesorganer anvender reglerne på en ensartet måde. [Ændring 4] |
(17) |
I kraft af tilpasningerne af den europæiske overenskomst om det arbejde, der udføres af det medfølgende personale i international transport ad landevej (AETR), som blev undertegnet i Geneve den 1. juli 1970 - med de tilhørende seks ændringer - og som er deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær, er anvendelsen af det kontrolapparat, der er nævnt i bilag I B, digitale fartskrivere gjort obligatorisk for køretøjer, som er indregistreret i tilgrænsende tredjelande. Da disse lande direkte berøres af ændringer af kontrolapparatet fartskrivere , som indføres ved denne forordning, bør de kunne deltage i dialogen om tekniske spørgsmål og om indførelsen af et fælles elektronisk system til udveksling af oplysningerne på førerkortene . Derfor bør der nedsættes et fartskriverforum. [Ændring 5, denne ændring "digital fartskriver" gælder hele teksten] |
(18) |
For at afspejle den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår tilpasninger af bilag I, I B og II til den tekniske udvikling og supplering af bilag I B med de tekniske specifikationer, der kræves til en automatisk registrering af positionsdata, til at indføre fjernkommunikation og til at sikre en grænseflade med ITS. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(19) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning i henseende til praktisk afprøvning, elektronisk informationsudveksling på førerkort mellem medlemsstater og oplæring af kontrolmedarbejdere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (11). |
(20) |
Rådgivningsproceduren bør benyttes ved vedtagelsen af procedurerne for udførelse af praktisk afprøvning og de formularer, der anvendes til overvågningen af denne afprøvning, samt metoden, som benyttes ved kontrolmedarbejderes grund- og efteruddannelse. |
(21) |
Undersøgelsesproceduren bør anvendes til at vedtage specifikationerne til den elektroniske informationsudveksling på førerkort mellem medlemsstater. |
(21a) |
Transport af personer og gods sker under meget forskellige forudsætninger og betingelser. Derfor bør der så hurtigt som muligt, dog senest inden udgangen af 2013, forelægges en revision af fartskriverpligten og bestemmelserne for køre- og hviletider for førere af busser. [Ændring 6] |
(21b) |
Standarder og specifikationer bør udarbejdes som åbne standarder, som gør det muligt - efter Kommissionens undersøgelse - at integrere andre funktioner såsom "sorte bokse" og eCall (automatisk nødopkald til 112) i ét og samme apparat. [Ændring 7] |
(22) |
Forordning (EØF) nr. 3821/85 bør ændres i overensstemmelse hermed - |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EØF) nr. 3821/85 foretages følgende ændringer:
-1) |
Titlen affattes således: "Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om fartskrivere inden for vejtransport" [Ændring 8] |
1) |
Artikel 1 til 21 erstattes af følgende artikler: "KAPITEL I Principper og , anvendelsesområde og krav [Ændring 9] Artikel 1 Genstand og principper [Ændring 10] 1. Ved denne forordning fastsættes forpligtelser i forbindelse med og krav til konstruktion, installering, brug og , afprøvning og kontrol af kontrolapparater fartskrivere , som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (12), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (13) og Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (14). [Ændring 11] 1a. I denne forordning fastsættes betingelser og krav for, hvornår de oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af en fartskriver, jf. definitionen i artikel 2, må anvendes til andre formål end kontrol med overholdelsen af den lovgivning, der er omhandlet i nærværende artikels stykke 1. [Ændring 12] 2. Kontrolapparatet Fartskriveren skal opfylde denne forordnings krav for så vidt angår konstruktion, installering, brug og afprøvning. Artikel 2 Definitioner 1. Definitionerne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 561/2006 finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af denne forordning. 2. Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne forordning ved: a) "kontrolapparat fartskriver ": alt udstyr, der er bestemt til installering i motorkøretøjer for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse oplysninger om sådanne køretøjers kørsel , hastighed og vægt i forbindelse med de forskellige tidsrum, der er omfattet af førerens daglige arbejdstid og om nærmere bestemte perioder af førernes arbejdstid de data, der omhandles i denne forordnings artikel 30 [Ændring 13+147+148] b) "køretøjsenhed": kontrolapparatet fartskriver bortset fra bevægelsesføleren og de kabler, hvormed bevægelsesføleren tilsluttes. Køretøjsenheden kan enten være en enkelt enhed eller flere enheder, som er fordelt i køretøjet, forudsat at den opfylder sikkerhedsforskrifterne i denne forordning . Køretøjsenheden består af en processor, et datalager, et tidstro ur, to chipkortinterface-enheder (fører og medchauffør), en printer, en skærm, et visuelt advarselssignal, et kalibrerings- og udlæsningsstik samt faciliteter til indlæsning foretaget af bruger [Ændring 14] c) "bevægelsesføler": en del af kontrolapparatet fartskriveren , som afgiver et signal, som repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt afstand ca) "vægtføler" : en del af den digitale fartskriver, der leverer oplysninger om køretøjets vægt og dermed registrerer data om på- og aflæsning af køretøjet [Ændring 149]d) "fartskriverkort": et chipkort til anvendelse i kontrolapparatet fartskriveren , som giver kontrolapparatet fartskriveren mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle og dennes adgangsret til data samt for at overføre og lagre data [Ændring 15] e) "diagramark": et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i kontrolapparatet, jf. bilag I den analoge fartskriver , og på hvilket apparatets dens skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres [Ændring 16, denne ændring "analog fartskriver" gælder hele teksten] f) "førerkort": et fartskriverkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til en bestemt fører, og som identificerer føreren og giver mulighed for at lagre aktivitetsdata for føreren fa) "analog fartskriver" : en fartskriver, der anvender et diagramark i overensstemmelse med denne forordning [Ændring 17]fb) "digital fartskriver" : en fartskriver, der anvender et fartskriverkort i overensstemmelse med denne forordning [Ændring 18]g) "kontrolkort": et fartskriverkort, som en medlemsstats myndigheder udsteder til en national kompetent kontrolmyndighed, som identificerer kontrolorganet og eventuelt kontrolmedarbejderen, og som giver adgang til de data, der er lagret i datalageret eller, i førerkortene og i værkstedskortene , med henblik på læsning, udskrift og/eller dataoverførsel [Ændring 19] h) "virksomhedskort": et fartskriverkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til ejeren eller indehaveren af køretøjer monteret med kontrolapparat en fartskriver , og som identificerer ejeren eller indehaveren og giver mulighed for at vise, overføre og udskrive data, der er lagret i kontrolapparatet en fartskriver , som denne ejer eller indehaver har låst i) "værkstedskort": et fartskriverkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til udpeget personale hos en fabrikant af kontrolapparater fartskrivere , en installatør, en køretøjsfabrikant eller i et værksted, som er autoriseret af samme medlemsstat, som identificerer kortindehaveren og giver mulighed for prøvning af, kalibrering af og/eller dataoverførsel fra kontrolapparater fartskrivere [Ændring 20] j) "daglig arbejdsperiode": tidsperiode, som omfatter køretid, alle øvrige arbejdstider begynder på det tidspunkt, hvor føreren efter en ugentlig eller rådighedsperioder, afbrydelser i arbejdet og daglig hvileperiode aktiverer fartskriveren, eller, såfremt den daglige hviletid opdeles , der ikke overstiger ved afslutningen af en hviletid på mindst ni timer. Den daglige arbejdsperiode slutter ved begyndelsen af en daglig hvileperiode, eller, såfremt den daglige hvileperiode opdeles, ved begyndelsen af en hvileperiode på mindst ni sammenhængende timer [Ændring 21] ja) "aktivering" : den fase, hvori fartskriveren bliver helt driftsklart og implementerer alle funktioner, herunder sikkerhedsfunktioner. Til aktivering af en fartskriver kræves værkstedskort [Ændring 22]jb) "ægthedsbekræftelse" : en funktion, som er bestemt til at fastslå og efterprøve en påberåbt identitet [Ændring 23]jc) "ægthed" : den egenskab ved oplysninger, at de kommer fra en part, hvis identitet kan efterprøves [Ændring 24]jd) "kalibrering" : opdatering eller bekræftelse af de køretøjsparametre, som skal ligge i datalageret. Køretøjsparametre omfatter køretøjsidentifikation og køretøjskarakteristika. Til kalibrering af en fartskriver kræves værkstedskort [Ændring 25]je) "dataoverførsel" : kopiering sammen med den digitale signatur af en del af eller et komplet sæt datafiler, som er gemt i køretøjets datalager eller i fartskriverkortets datalager, når disse data er nødvendige for at fastslå, at forskrifterne i forordning (EF) nr. 561/2006 er overholdt [Ændring 26]jf) "hændelse" : operation, som detekteres af fartskriveren og kan skyldes forsøg på misbrug [Ændring 27]jg) "fejl" : unormal operation, som detekteres af fartskriveren og kan skyldes funktionsfejl ved fartskriveren eller svigt af denne [Ændring 28]jh) "installering" : montering af fartskriveren i et køretøj [Ændring 29]ji) "ugyldigt kort" : et kort, som enten findes defekt, som ikke har bestået den indledende ægthedskontrol, hvis gyldighedsperiode endnu ikke er begyndt, eller hvis udløbsdato er overskredet [Ændring 30]jj) "periodisk eftersyn" : et sæt operationer, som udføres for at kontrollere, at fartskriveren fungerer korrekt, og at dens indstillinger svarer til køretøjets parametre [Ændring 31]jk) "printer" : den komponent i fartskriveren, som leverer udskrifter af lagrede data [Ændring 32]jl) "reparation" : enhver reparation af en bevægelsesføler eller af en køretøjsenhed, som kræver afbrydelse af dens strømforsyning, afbrydelse fra andre af fartskriverens dele eller oplukning af den [Ændring 33]jm) "typegodkendelse" : den proces, hvormed en medlemsstat attesterer, at den fartskriver (eller komponent), den software eller det fartskriverkort, der undersøges, opfylder forskrifterne i denne forordning [Ændring 34]jn) "køretøjsidentifikation" : de numre, som identificerer køretøjet: køretøjets registreringsnummer (VRN) med angivelse af den medlemsstat, hvor det er indregistreret, og køretøjets identifikationsnummer (VIN) [Ændring 35]jo) "interoperabilitet" : systemers og de bagvedliggende forretningsprocedurers evne til at udveksle data og dele information og viden [Ændring 36]jp) "grænseflade" : en facilitet, der forbinder systemer og udgør det medium, hvorigennem de kan forbindes og fungere sammen. [Ændring 37]Artikel 3 Anvendelsesområde 1. Fartskrivere installeres og anvendes i køretøjer, som er indregistreret i en medlemsstat, og som anvendes til vejtransport af personer eller gods, der henhører under anvendelsesområdet i forordning (EF) nr. 561/2006. 2. Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og stk. 3, i forordning (EF) nr. 561/2006. 3. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der anvendes til de transportopgaver, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006. Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der anvendes til de transportopgaver, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006; de underretter straks Kommissionen herom. 3a. Alle køretøjer, som ikke er undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde i overensstemmelse med stk. 2 og 3, skal inden 2020 have monteret en intelligent fartskriver i henhold til denne forordning. [Ændring 38] 4. Medlemsstater kan for indenlandsk transport stille krav om, at der installeres og benyttes kontrolapparater fartskrivere i overensstemmelse med denne forordning i ethvert køretøj, i hvilket installering og benyttelse af fartskrivere ikke er foreskrevet i stykke 1. Artikel 3a Væsentlige krav 1. Fartskrivere, fartskriverkort og diagramark skal opfylde strenge tekniske, funktionelle og andre krav for at sikre, at de opfylder de i stk. 2 anførte væsentlige krav og målene i denne forordning. 2. For at gøre det muligt effektivt at kontrollere, at fartskriveren er i overensstemmelse med de gældende sociale bestemmelser, skal den opfylde følgende væsentlige krav. Den skal således:
3. Fartskrivere udformes og anvendes, på en sådan måde at privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger sikres. 4. Fartskrivere placeres på en sådan måde i køretøjet, at føreren kan betjene og aflæse dem fra sin normale siddeposition, har adgang til og kan betjene de nødvendige funktioner sikkert fra siddende stilling under kørslen og ikke fjerner førerens opmærksomhed fra vejen. 5. Dataoverførsel gennemføres med mindst mulig forsinkelse for transportvirksomheder og førere. 6. Overførsler må ikke føre til, at der ændres eller slettes data. Det er muligvis ikke nødvendigt at overføre den detaljerede hastighedsfil for at fastslå, om forordning (EF) nr. 561/2006 er overholdt, men den kan ikke desto mindre overføres og anvendes til andre formål, f.eks. undersøgelse af en ulykke. [Ændring 39] Artikel 3b Fartskriverens funktioner Fartskriveren skal garantere følgende funktioner:
Artikel 3c Data til registrering 1. Den digitale fartskriver skal registrere følgende oplysninger:
2. Den analoge fartskriver skal mindst registrere de i stk. 1, litra a), b) og e), nævnte oplysninger. 3. Følgende skal til enhver tid have adgang til data lagret på fartskriveren:
Der gives kun adgang til data, som indeholder personoplysninger, efter behørig bemyndigelse i henhold til databeskyttelseslovgivningen. [Ændring 41] Artikel 3d Visning på skærm 1. Fartskriveren skal kunne vise:
2. Fartskriveren kan på skærmen vise supplerende oplysninger, forudsat at de tydeligt kan skelnes fra de ovenfor krævede oplysninger. 3. Når ingen andre oplysninger behøver vises på skærmen, skal denne automatisk vise følgende:
Data vedrørende de to chauffører skal på skærmen vises på en klar, enkel og utvetydig måde. Kan oplysningerne vedrørende fører og medchauffør ikke vises samtidig, skal fartskriveren automatisk vise oplysningerne vedrørende føreren og give brugeren mulighed for at se oplysningerne vedrørende medchaufføren. 4. Fartskriveren skal vise oplysninger om advarselssignaler i overensstemmelse med artikel 3d. Advarslen kan desuden gives som tekst på det sprog, som føreren foretrækker. [Ændring 42] Artikel 3e Advarselssignaler 1. Fartskriveren skal advare føreren, når den konstaterer en hændelse og/eller fejl. Fartskriveren skal advare føreren, når den højeste tilladte sammenhængende køretid overskrides, samt 15 minutter inden dette sker. 2. Advarselssignaler skal være synlige. Synlige advarselssignaler skal være let genkendelige for brugeren, vises i førerens synsfelt og være letlæselige både om dagen og om natten. Akustiske advarselssignaler kan anvendes som supplement til synlige advarselssignaler. 3. Advarselssignaler skal have en varighed på mindst 30 sekunder, medmindre brugeren kvitterer ved at trykke på en vilkårlig knap på fartskriveren. 4. Fartskriverens skærm skal vise årsagen til advarselssignalet og vedblive hermed, indtil brugeren kvitterer med en særlig kode eller kommando på fartskriveren. Der kan afgives supplerende advarselssignaler, forudsat de ikke af føreren kan forveksles med de tidligere definerede. [Ændring 43] Artikel 3f Databeskyttelse og privatlivets fred 1. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udføres i henhold til direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og under tilsyn af den i artikel 28 i direktiv 95/46/EF omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i den pågældende medlemsstat. 2. Der må kun behandles data, som er strengt nødvendige for behandlingens formål. 3. De specifikationer, som der henvises til i denne forordning, skal sikre fortroligheden af de personoplysninger, der registreres, behandles og lagres af fartskriveren, sikre dataintegritet og forhindre svig og ulovlig manipulation af disse data. Der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at personoplysninger navnlig beskyttes i forbindelse med:
4. Køretøjernes ejere og/eller transportvirksomheder skal opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. 5. Med henblik på at fremme god databeskyttelsespraksis skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og databeskyttelsesmyndighedernes Artikel 29-gruppe deltage i det fartskriverforum, der er omhandlet i denne forordnings artikel 41. 6. Enhver grænseoverskridende udveksling af data med tredjelandes myndigheder i forbindelse med anvendelsen af denne forordning kræver, at der findes passende databeskyttelsesforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved overførsel af data til tredjelande i overensstemmelse med artikel 25 og 26 i direktiv 95/46/EF. [Ændring 44] Artikel 3g Specifikationer 1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på at vedtage de nødvendige udførlige specifikationer til at ændre og supplere bilagene til denne forordning, således at det sikres, at fartskrivere, fartskriverkort og software, der anvendes af kontrolmedarbejdere til analyse og fortolkning af data, som er lagret i fartskriverne, opfylder principperne og kravene i denne forordning, navnlig i kapitel I og kapitel II. 2. Kommissionen vedtager de udførlige specifikationer, der nævnes i stk. 1, senest … (15). 3. Hvor det er relevant, og afhængigt af det område, der er dækket af specifikationen, kan specifikationen indeholde en eller flere af følgende typer bestemmelser:
4. Specifikationerne baseres i givet fald på standarder og garanterer interoperabilitet og kompatibilitet mellem de forskellige udgaver og generationer af køretøjsenheder, fartskriverkort og udstyr til kontrolmyndigheder. 5. For så vidt angår funktionerne i den intelligente fartskriver, der omhandles i kapitel II, skal specifikationerne omfatte de nødvendige krav til sikring af nøjagtigheden og pålideligheden af de data, der leveres ved brug af eksterne enheder, der forbindes med fartmåleren. 6. Alle data, der kan overføres eller indsamles til eller fra fartskriveren, enten trådløst eller elektronisk, og uanset om de kræves i henhold til lovgivningen eller ej, har form af offentligt tilgængelige protokoller. 7. Kommissionen foretager en konsekvensvurdering, herunder en cost-benefit-analyse, inden de specifikationer, der omhandles i kapitel II, vedtages. [Ændring 45] KAPITEL II Intelligente kontrolapparater fartskrivere Artikel 4 Registrering af positionsdata 1. Positionsdata Med henblik på at lette kontrollen af overholdelsen af den relevante lovgivning skal registreres, så den daglige arbejdsperiodes og hver transportoperations afgangs- og ankomststed kan bestemmes registreres automatisk . Til dette formål skal køretøjer, som tages i brug for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden] 24 måneder efter de i denne artikel og i artikel 3g nævnte specifikationers ikrafttræden , have kontrolaffapater monteret en fartskriver , der er tilsluttet et GNSS. [Ændring 46] 1a. I forbindelse med tilslutningen af fartskriveren til et GNSS, jf. stk. 1, skal der udelukkende benyttes satellitpositioneringstjenester, der anvender gratis positioneringstjenester. I fartskriveren må der ikke registreres andre positionsdata end dem, der angiver den daglige arbejdsperiodes afgangs- og ankomststed, jf. stk. 1, så vidt muligt udtrykt i geografiske koordinater. [Ændring 47] 2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende supplering af bilag I B med udarbejdelse af de udførlige tekniske specifikationer, der kræves for at bearbejde de positionsdata, som kontrolapparatet den fartskriver, der er omhandlet i denne artikel, modtager fra GNSS’et. Specifikationerne skal navnlig opfylde følgende betingelser:
I specifikationerne fastlægges, hvilken type hændelser der kan udløse en automatisk positionsregistrering, og situationer, hvor det fortsat skal være muligt med manuel registrering. Specifikationerne angiver de relevante betingelser og krav til GNSS-modtageren, som enten skal befinde sig uden for eller være indbygget i fartskriveren. Hvis den befinder sig uden for fartskriveren, skal det fremgå, hvordan GNSS-data sammenkædes med andre køredata. [Ændring 48] 2a. Al anden brug af de positionsdata, som registreres af fartskriveren, er frivillig for transportvirksomhederne og skal opfylde Unionens databeskyttelseslovgivning. [Ændring 49] Artikel 5 Fjernkommunikation med kontrolformål for øje Tidlig fjernsporing af mulig manipulation eller misbrug [Ændring 50] 1. For at gøre det lettere for de kompetente kontrolmyndigheder at foretage målrettede vejkontroller skal kontrolapparater fartskrivere , der monteres i køretøjer, som tages i brug registreres for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden] 24 måneder efter de specifikationer , der er omhandlet i denne artikel og i artikel 3g, er trådt i kraft, kunne kommunikere med data til disse myndigheder, medens køretøjet er i bevægelse. [Ændring 51] 1a. Medlemsstaterne forsyner deres kontrolmyndigheder med det udstyr til tidlig fjernsporing, som er nødvendigt for at muliggøre den datakommunikation, der er omhandlet i denne artikel. [Ændring 52] 2. Kommunikationen med kontrolapparatet Den i stk. 1 nævnte datakommunikation med fartskriveren etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Den skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontrolapparatet fartskriveren garanteres. Adgangen til de kommunikerede data begrænses til retshåndhævende myndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af denne forordning og af forordning (EF) nr. 561/2006, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere, at fartskriveren fungerer korrekt. [Ændring 53] 3. Data, som udveksles i forbindelse med denne kommunikation, begrænses til de data, der er nødvendige af hensyn til den målrettede vejkontrol. Sådanne data skal vedrøre følgende hændelser eller data, som fartskriveren har registreret:
Data om førerens identitet, dennes aktiviteter samt hastigheden og nationalitet må ikke kommunikeres. [Ændring 54] 4. De udvekslede data må udelukkende benyttes til kontrol af overholdelsen af nærværende forordning og forordning (EF) nr. 561/2006. De må ikke videregives til andre enheder end kontrolmyndigheder eller retsinstanser i forbindelse med en igangværende retslig procedure . [Ændring 55] 5. Dataene må kun lagres af kontrolmyndighederne, så længe vejkontrollen varer, og de skal slettes senest to timer efter, at vejkontrollen er afsluttet de er blevet kommunikeret, medmindre dataene viser eventuel manipulation eller misbrug af fartskriveren . Hvis manipulationen eller misbruget ikke bekræftes i løbet af den efterfølgende vejkontrol, slettes de fremsendte data omgående. Kontrolmyndighederne kan anvende data vedrørende køretøjsidentifikation og tekniske parametre, som ikke indeholder personoplysninger, til statistiske formål . [Ændring 56] 6. Ejeren eller indehaveren af Den transportvirksomhed, som anvender køretøjet , skal være ansvarlig for at oplyse føreren om, at fjernkommunikation er mulig. [Ændring 57] 7. En fjernkommunikation med kontrol for øje af den art, der beskrives i denne artikel, må under ingen omstændigheder føre til automatiske bøder eller sanktioner over for føreren eller virksomheden. Den kompetente kontrolmyndighed kan på baggrund af de udvekslede data beslutte at kontrollere køretøjet og kontrolapparatet fartskriveren . Resultatet af fjernkommunikationen er imidlertid ikke til hinder for, at kontrolmyndighederne kan gennemføre tilfældige vejkontroller i henhold til det risikoklassificeringssystem, der omhandles i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed (16). [Ændring 58] 8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende supplering af bilag I B med udarbejdelse af de udførlige tekniske specifikationer, der kræves for at muliggøre fjernkommunikation mellem kontrolapparatet fartskriveren og de kompetente kontrolmyndigheder, jf. nærværende artikel. Kommissionen kan også forlænge den i stk. 1 fastsatte frist, såfremt den ved udløbet af denne frist kan påvise, at udstyr, der opfylder de krævede specifikationer, endnu ikke er tilgængeligt. [Ændring 59+122] Artikel 6 Intelligente transportsystemer (ITS) 1. Den i bilag I B omhandlede kontrolapparat digitale fartskriver skal være interoperabel med ITS-applikationer, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (17). 1a. Kun de data, der registreres af fartskriveren, som er strengt nødvendige til behandling i ITS, må være tilgængelige. Data, der registreres af fartskriveren, kan overføres til ITS-applikationer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
2. Med henblik på stykke 1 skal køretøjer, som tages i brug for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden] 24 måneder efter ikrafttrædelsen af de i denne artikel nævnte tekniske specifikationer have kontrolapparater monteret en fartskriver , der er udstyret med en harmoniseret grænseflade, hvormed de registrerede eller frembragte data kan benyttes til ITS-applikationer. [Ændring 61] 3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende supplering af bilag I B med udarbejdelse af specifikationer for den harmoniserede grænseflade, adgangsrettigheder og fortegnelsen over de data, der kan opnås adgang til. Kommissionen kan også forlænge den i stykke 1 fastsatte frist, såfremt den ved udløbet af denne frist kan påvise, at et apparat, der opfylder de krævede specifikationer, endnu ikke er tilgængeligt. Der gives prioritet til udviklingen af en harmoniseret ITS-applikation, der gør det muligt for føreren at fortolke de data, der lagres i fartskriveren, med henblik på at hjælpe dem til at opfylde de sociale bestemmelser. [Ændring 62+123] KAPITEL III Typegodkendelse Artikel 7 Ansøgninger 1. Fabrikanter eller deres agenter skal forelægge en ansøgning om EU-typegodkendelse af køretøjsenheder, vægtfølere, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller , fartskriverkort eller software, som anvendes af de kompetente kontrolmyndigheder til fortolkning af data, hos de typegodkendelsesmyndigheder, som hver medlemsstat udpeger til dette formål , og hvis certificeringsbetingelser er anerkendt af forvaltningskomitéen for Gruppen af Højtstående Embedsmænd vedrørende Informationssystemers Sikkerhed (SOG-IS) inden for rammerne af den europæiske aftale om gensidig anerkendelse . Kommissionen hører forvaltningsudvalget for den europæiske SOG-IS-aftale, inden der træffes beslutning om at anerkende certificeringsorganer fra tredjelande. [Ændring 63+150] 2. Medlemsstaterne skal senest tre måneder efter … (18) meddele Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de myndigheder, som udpeges efter stk. 1. Kommissionen skal offentliggøre fortegnelsen over udpegede typegodkendelsesmyndigheder på sit websted. [Ændring 64] 2a. Typegodkendelse af fartskrivere og fartskriverkort skal omfatte sikkerhedsrelevante prøver, funktionsprøver og interoperabilitetsprøver. Positive resultater for hver af disse prøver angives på en dertil hørende attest. [Ændring 65] 3. En ansøgning om typegodkendelse skal ledsages af de relevante specifikationer og certifikater, der er omhandlet i afsnit VIII i bilag I B. Kommissionen skal udnævne uafhængige evalueringseksperter, som vil udstede sikkerhedscertifikatet sikkerheds-, funktions- og interoperabilitetscertifikater. Den skal også indeholde oplysninger om, hvordan fartskriverens dele skal plomberes . [Ændring 66] 3a. Det sikkerhedscertifikat, som angiver opfyldelse af sikkerhedsmålene, udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Sikkerhedscertifikatet udstedes af et certificeringsorgan, der er godkendt af Kommissionen. Der udstedes først et funktionscertifikat til fabrikanten, når alle de funktionsprøver, der er angivet i nærværende forordning, og som bekræfter, at den testede genstand opfylder de relevante krav med hensyn til funktion, målenøjagtighed og miljøegenskaber, er blevet gennemført med positivt resultat. Funktionscertifikatet udstedes af typegodkendelsesmyndigheden. Der udstedes et interoperabilitetscertifikat af ét enkelt laboratorium under Kommissionens myndighed og ansvar. Der gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning interoperabilitetsprøver, som bekræfter, at fartskriverne eller fartskriverkortet er fuldt kompatible med de nødvendige fartskrivere eller fartskriverkortmodeller. Laboratoriet gennemfører ingen interoperabilitetsprøver for fartskrivere eller fartskriverkort, der ikke har fået et sikkerhedscertifikat, undtagen under de særlige omstændigheder, der beskrives i denne forordning. [Ændring 67] 3b. Enhver ændring af fartskriverens software eller hardware eller af arten af de til dens fremstilling anvendte materialer skal, inden fartskriveren tages i brug, anmeldes til den myndighed, som har typegodkendt den. Denne myndighed skal over for fabrikanten bekræfte udvidelsen af typegodkendelsen eller kan kræve opdatering eller bekræftelse af de relevante funktions-, sikkerheds- og/eller interoperabilitetscertifikater. [Ændring 68] 4. En ansøgning for enhver type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller fartskriverkort må kun fremsættes over for én medlemsstat. Artikel 8 Meddelelse af typegodkendelse Hver medlemsstat meddeler EU-typegodkendelse for alle typer af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller , fartskriverkort eller software til kontrolmyndighedernes fortolkning af data , som lagres af fartskriveren, hvis disse svarer til forskrifterne i bilag I eller I B kravene i de specifikationer , der er omhandlet i denne forordning, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type. [Ændring 69] Ved ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende EU-typegodkendelse af den medlemsstat, som har meddelt den oprindelige EU-typegodkendelse. Artikel 9 Typegodkendelsesmærke Medlemsstaterne tildeler ansøgeren et EU-typegodkendelsesmærke svarende til modellen i bilag II for hver type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller fartskriverkort, de godkender i henhold til artikel 8. Artikel 10 Godkendelse eller afslag De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgningen om typegodkendelse er indgivet, skal for hver type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller , fartskriverkort eller software til kontrolmyndighedernes fortolkning af data , som lagres af fartskriveren, de godkender, inden en måned sende en kopi af godkendelsesattesten ledsaget af kopier af de relevante specifikationer , herunder oplysninger om plomberingerne, til de andre medlemsstaters myndigheder. [Ændring 70] Godkender de kompetente myndigheder ikke ansøgningen om typegodkendelse, skal de underrette de øvrige medlemsstaters myndigheder om, at godkendelsen er afslået, og de skal meddele begrundelsen for deres afgørelse. Artikel 11 Udstyrs overensstemmelse med typegodkendelsen 1. Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en EU-typegodkendelse i henhold til artikel 8, at køretøjsenheder, bevægelsesfølere, diagramark eller fartskriverkort med det tildelte EU-typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte tilbagekaldelse af EU-typegodkendelsen. 2. En medlemsstat, der har meddelt en EU-typegodkendelse, skal tilbagekalde denne, såfremt de køretøjsenheder, bevægelsesfølere, diagramark eller fartskriverkort, for hvilke der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør dem uegnet til deres formål. 3. Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en EU-typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne stat de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5. 4. En medlemsstat, der konstaterer et af de i stykke 2 nævnte forhold, kan midlertidigt forbyde, at de pågældende køretøjsenheder, bevægelsesfølere, diagramark eller fartskriverkort forhandles eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for køretøjsenheder, bevægelsesfølere, diagramark eller fartskriverkort, for hvilke der ikke kræves nogen EU-førstegangskontrol, når fabrikanten efter en påmindelse herom ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i denne forordning. Under alle omstændigheder giver medlemsstaternes kompetente myndigheder inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om tilbagekaldelse af en EU-typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger. 5. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en EU-typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede medlemsstater sig på at bilægge uoverensstemmelsen, og Kommissionen holdes underrettet. Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks. økonomiske og tekniske, inden for en frist på seks måneder efter udløbet af denne firemånedersperiode en afgørelse, der notificeres for de berørte medlemsstaters vedkommende og samtidig meddeles de øvrige medlemsstater. Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af afgørelsen. Artikel 12 Godkendelse af diagramark 1. En ansøger om EU-typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller som omhandlet i bilag I analoge fartskrivere dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer. 2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater som omhandlet i bilag I analoge fartskrivere denne model af diagramark kan anvendes. Artikel 13 Begrundelse af afgørelser om afslag Enhver afgørelse i henhold til denne forordning, hvorved en typegodkendelse for en type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, diagramark eller fartskriverkort afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Afgørelsen skal meddeles den berørte part med angivelse af de retsmidler, der består efter medlemsstaternes lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler. Artikel 14 Anerkendelse af typegodkendte kontrolapparater fartskrivere Medlemsstaterne kan ikke afslå indregistrering eller forbyde ibrugtagning eller anvendelse af køretøjer, der har kontrolapparatet fartskrivere monteret, med den begrundelse, at køretøjet har dette udstyr installeret, hvis udstyret er forsynet med det i artikel 9 nævnte EU-typegodkendelsesmærke og med den i artikel 17, stk. 4, nævnte installationsplade. Artikel 15 Sikkerhed 1. Fabrikanter skal konstruere, afprøve og løbende efterkontrollere køretøjsenheder, bevægelsesfølere , vægtfølere og fartskriverkort, som de producerer, for at afsløre svagheder i alle faser af produktets levetidscyklus og forebygge eller afbøde et muligt misbrug. Afprøvningshyppigheden fastlægges af den medlemsstat, der har udstedt godkendelsesattesten, inden for en frist på højst to år. [Ændring 71+151] 2. Til dette formål skal fabrikanterne forelægge hensigtsmæssig dokumentation for den uafhængige evalueringsekspert det certificeringsorgan , der er nævnt i artikel 7, stk. 3 artikel 7, stk. 3a, med henblik på en analyse af svagheder. [Ændring 72] 3. De uafhængige evalueringseksperter Med henblik på stk. 1 skal det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3a, forsøge at trænge ind i køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort for at bekræfte, at kendte svagheder ikke kan misbruges af individer, som er i besiddelse af offentligt tilgængelig viden. [Ændring 73] 3a. Hvis der under afprøvninger som omhandlet i stk. 1 og 3 spores svagheder i en køretøjsenhed, en bevægelsesføler eller et eller flere fartskriverkort, bringes disse elementer ikke på markedet. I sådanne tilfælde skal den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, trække denne tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2. [Ændring 74] 3b. Hvis en fabrikant eller det i artikel 7, stk. 3a, omtalte certificeringsorgan påviser en meget alvorlig svaghed i en køretøjsenhed, en bevægelsesføler eller et eller flere fartskriverkort, og disse elementer allerede er blevet bragt på markedet, underretter fabrikanten eller det i artikel 7, stk. 3a, omtalte certificeringsorgan omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. [Ændring 75] 3c. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i stk. 3b nævnte problem afhjælpes, navnlig af fabrikanten, og underretter omgående Kommissionen om de påviste svagheder og om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet. [Ændring 76] Artikel 16 Praktisk afprøvning 1. Medlemsstaterne kan tillade praktisk afprøvning af kontrolapparater fartskrivere , som endnu ikke er typegodkendt. Medlemsstaterne skal gensidigt anerkende tilladelser til praktisk afprøvning, som tildeles af en medlemsstat. 2. Førere og transportvirksomheder, der deltager i en praktisk afprøvning, skal opfylde kravene i forordning (EF) nr. 561/2006. Førerne skal følge proceduren i artikel 31, stk. 2, med henblik på at dokumentere overholdelsen. 3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte procedurer for udførelsen af praktisk afprøvning og de formularer, der skal benyttes for at overvåge denne praktiske afprøvning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 40, stk. 2. KAPITEL IV Installering og kontrol Artikel 17 Installering og reparation 1. Installering og reparationer af kontrolapparatet fartskrivere må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 19. 2. Autoriserede installatører eller værksteder skal i henhold til de specifikationer, der indgår i den i artikel 10 nævnte typegodkendelsesattest, plombere kontrolapparatet fartskriveren efter at have verificeret, at det den fungerer korrekt, bl.a. navnlig at ingen manipulerende anordninger kan forvanske eller ændre de registrerede data. [Ændring 77] 3. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke og indlæser desuden for de kontrolapparater, der er omhandlet i bilag I B digitale fartskrivere , de elektroniske sikkerhedsdata, som gør det muligt at kontrollere deres rigtighed. Hver medlemsstats kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker og elektroniske sikkerhedsdata samt udstedte værksteds- og installatørautorisationskort. 4. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med bilag I og I B, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet fartskriveren er sket i overensstemmelse med denne forordnings forskrifter. 5. Enhver plombering må kun fjernes af de i stk. 1 omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller af kontrolmedarbejdere, eller under de vilkår, der er beskrevet i bilag I, afsnit V, punkt 4, eller bilag I B, afsnit V, punkt 3, til denne forordning. [Ændring 78] Artikel 17a Plombering 1. Følgende dele af fartskriveren skal være plomberet:
2. Enhver plombering må kun fjernes af de i artikel 17, stk. 1, omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller af godkendte kontrolmedarbejdere, eller under de vilkår, der er beskrevet i denne forordning. 3. Hver gang en sådan plombe brydes, udfærdiges en skriftlig begrundelse herfor, som stilles til rådighed for den kompetente myndighed. [Ændring 79] Artikel 18 Kontrol af kontrolapparatet fartskrivere Kontrolapparatet Fartskriveren underkastes regelmæssig kontrol på autoriserede værksteder. Rutinekontrol gennemføres mindst hvert andet år. Denne kontrol skal omfatte følgende minimumskontroller:
Værksteder skal udarbejde en kontrolrapport i de tilfælde, hvor uregelmæssigheder i kontrolapparatets fartskriverens funktion måtte afhjælpes, uanset om dette følger af en periodisk kontrol eller foretages på anmodning af den nationale kompetente myndighed. Værksteder fører en fortegnelse over alle udarbejdede kontrolrapporter. Værkstederne skal opbevare kontrolrapporter i mindst to år efter det tidspunkt, hvor rapporten blev udfærdiget. Når den kompetente myndighed anmoder derom, skal værksteder stille rapporter over udførte kontroller og kalibreringer i denne periode til rådighed. Artikel 19 Autorisation af installatører og værksteder 1. Medlemsstaterne autoriserer, kontrollerer regelmæssigt og certificerer de installatører og værksteder, der må udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation af kontrolapparatet fartskrivere . 2. Medlemsstaterne skal sikre, at installatører og værksteder er kompetente og pålidelige. De fastsætter og offentliggør til dette formål et sæt klare nationale procedurer og sikrer, at følgende mindstekrav opfyldes:
3. Der foretages revision hos installatører og værksteder på følgende måde:
4. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder skal træffe egnede foranstaltninger for at forebygge interessekonflikter mellem installatører eller værksteder og vejtransportvirksomheder. Hvis en transportvirksomhed også arbejder som autoriseret installatør eller værksted, må virksomheden ikke installere og kalibrere kontrolapparater i egne køretøjer Navnlig i tilfælde af alvorlig risiko for interessekonflikter træffes der yderligere specifikke foranstaltninger for at sikre, at installatøren og værkstedet overholder denne forordning . [Ændring 82] 5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler Kommissionen fortegnelsen over autoriserede installatører og værksteder samt de kort, der er udstedt til disse, og en kopi af de relevante mærker og nødvendige oplysninger vedrørende de anvendte elektroniske sikkerhedsdata. Kommissionen skal offentliggøre fortegnelsen over udpegede autoriserede installatører og værksteder på sit websted. 6. Medlemsstaterne kan midlertidigt eller definitivt tilbagekalde autorisationen fra installatører og værksteder, som ikke opfylder deres forpligtelser i medfør af denne forordning. 6a. Medlemsstaterne skal overvåge og retsforfølge det voksende antal tilbud om svigagtig installation og installation af manipuleringsanordninger til fartskrivere på internettet. Medlemsstaterne skal oplyse Kommissionen om deres indsats på dette område. Kommissionen stiller derefter disse oplysninger til rådighed for andre kontrolmyndigheder i Unionen med henblik på at gøre dem alle bekendt med nyeste praksis inden for svigagtig installation og manipuleringsanordninger. [Ændring 152] Artikel 20 Værkstedskort 1. Værkstedskort kan have administrativ gyldighed i højst et år. Når værkstedskortet fornyes, sikrer den kompetente myndighed, at kriterierne i artikel 19, stk. 2, opfyldes af installatøren eller værkstedet. [Ændring 83] 2. Hvis et værkstedskort skal fornys, eller det beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, udsteder myndigheden et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom. Den kortudstedende myndighed fører en fortegnelse over bortkomne, stjålne og defekte kort. 3. Hvis en medlemsstat tilbagekalder autorisationen fra installatører og værksteder, jf. artikel 19, tilbagekalder den også de værkstedskort, der er udstedt til disse. 4. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge forfalskning af de værkstedskort, der udstedes til autoriserede installatører og værksteder. KAPITEL V Førerkort Artikel 21 Udstedelse af førerkort 1. Førerkort skal udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl. Det skal udstedes senest en måned 15 dage efter, at den kompetente myndighed har modtaget anmodningen. [Ændring 84] 2. I denne artikel forstås ved "sædvanlig bopæl" det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller - hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold - på grund af et privat tilhørsforhold med snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor; en person, som har erhvervsmæssigt og privat tilhørsforhold til forskellige steder, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne sidste betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udføre en arbejdsopgave af bestemt varighed. 3. Førerne forelægger bevis for deres sædvanlige bopæl ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument. Såfremt de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om sædvanlig bopæl, eller hvis de ønsker visse specifikke kontrolforanstaltninger, kan de kræve yderligere oplysninger eller beviser. 3a. Med forbehold af deres sædvanlige opholdssted og med henblik på at sikre fair konkurrence inden for international vejtransport, reguleres de individuelle ansættelseskontrakter af lovgivningen i det land i hvilket eller fra hvilket føreren, på baggrund af alle faktorer, der karakteriserer dennes aktiviteter, på regelmæssig basis udfører størstedelen af sin forpligtelse over for sin arbejdsgiver i udøvelsen af sin kontrakt. [Ændring 132] 4. De kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat skal træffe egnede foranstaltninger for at sikre sig, at ansøgeren ikke i forvejen besidder et gyldigt førerkort, og de skal forsyne førerkortet med førerens personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I B. 5. Af hensyn til administrationen må førerkortet højst være gyldigt i fem år. 6. Et gyldigt førerkort må ikke tilbagekaldes eller inddrages, medmindre en medlemsstats kompetente myndighed konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt kortet, tilbagekalder eller inddrager det, sender den pågældende medlemsstat hurtigst muligt kortet tilbage til myndighederne i den udstedende medlemsstat og meddeler grunden til denne tilbagesendelse inddragelse eller tilbagekaldelse . [Ændring 85] 7. Førerkort udstedes kun til ansøgere, der er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006. 8. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge forfalskning af førerkort. Artikel 22 Anvendelse af førerkort 1. Førerkortet er personligt. 2. En fører må ikke besidde mere end ét gyldigt førerkort og må kun bruge sit eget personlige førerkort. En fører må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet. Artikel 23 Fornyelse af førerkort 1. Når førerne ønsker at forny deres førerkort, skal de indsende anmodning herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, senest 15 arbejdsdage inden kortet udløber. 2. Hvis myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, skal forny et førerkort, som er udstedt af en anden medlemsstats myndigheder, underretter førstnævnte myndigheder de myndigheder, der udstedte det gamle kort, om grunden til fornyelsen. 3. Hvis der indgives anmodning om fornyelse af et kort, der er ved at udløbe, udsteder den kompetente myndighed et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen herom er blevet indsendt inden for den i stk. 1 fastsatte frist. Artikel 24 Stjålne, bortkomne og beskadigede førerkort 1. Den udstedende myndighed fører register over udstedte, stjålne, bortkomne og beskadigede førerkort i en periode svarende til mindst deres gyldighed. 2. Hvis et førerkort beskadiges eller bliver uanvendeligt, sender føreren kortet tilbage til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har sin sædvanlige bopæl. Tyveri af førerkort skal behørigt anmeldes til de kompetente myndigheder i den stat, hvor tyveriet fandt sted. 3. Bortkomst af et førerkort skal anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat samt til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, medmindre det er den samme myndighed. 4. Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal førerne inden for en frist på syv kalenderdage anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, om et nyt kort. Disse myndigheder skal udstede et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom. 5. Under de i stk. 4 nævnte omstændigheder kan føreren køre uden førerkort i højst 15 kalenderdage, eller længere hvis det er nødvendigt for at føre køretøjet tilbage til dets hjemsted, såfremt han kan godtgøre, at det er umuligt for ham at forevise eller anvende sit kort i denne periode. Artikel 25 Gensidig anerkendelse og ombytning af førerkort 1. Medlemsstaterne anerkender gensidigt de førerkort, de udsteder. 2. Når indehaveren af et gyldigt førerkort, der er udstedt af en medlemsstat, flytter sin sædvanlige bopæl til en anden medlemsstat, kan den pågældende anmode om at få sit kort ombyttet med et tilsvarende førerkort. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, undersøger, om det forelagte kort fortsat er gyldigt. 3. De medlemsstater, der foretager ombytning, sender det gamle kort tilbage til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, og meddeler grunden til denne tilbagesendelse. 4. Når en medlemsstat erstatter eller ombytter et førerkort, registreres denne erstatning eller ombytning samt alle efterfølgende erstatninger eller ombytninger i denne medlemsstat. Artikel 26 Elektronisk udveksling af oplysninger om førerkort 1. For at sikre, at en ansøger ikke allerede besidder et gyldigt førerkort som omhandlet i artikel 21, stk. 4, fører medlemsstaterne nationale elektroniske registre med følgende oplysninger om førerkort i en periode, som mindst svarer til deres administrative gyldighedsperiode:
2. Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de elektroniske registre er sammenkoblede og tilgængelige i hele Unionen ved hjælp af meddelelsessystemet TACHOnet eller et kompatibelt system . [Ændring 87] 3. I forbindelse med udstedelse, fornyelse eller erstatning af et førerkort verificerer medlemsstaterne med elektronisk udveksling af data, at føreren ikke allerede besidder et andet gyldigt førerkort. Dataudvekslingen skal begrænses til de data, som er nødvendige til denne verifikation. 4. Kontrolmedarbejdere kan skal kunne få adgang til det elektroniske register for at kontrollere et førerkorts status. [Ændring 88] 5. Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles procedurer og specifikationer, som er nødvendige for udvekslingen, jf. stk. 2, herunder dataudvekslingsformatet, de tekniske procedurer for elektronisk søgning i de nationale elektroniske registre, adgangsprocedurer og sikkerhedsmekanismer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 40, stk. 3. Artikel 27 Integrering af førerkort i kørekort Førerkort skal udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel indtil den 18. januar 2018. Med virkning fra den 19. januar 2018 skal førerkort inkorporeres i kørekort og udstedes, fornys, ombyttes og erstattes efter bestemmelserne i direktiv 2006/126/EF. Kommissionen skal senest 24 måneder efter … (19) foretage en konsekvensvurdering af mulighederne for og fordelene ved en sammenlægning af alle de kort, der anvendes af erhvervschauffører, navnlig at førerkortet med kørekortet, med henblik på at reducere det nuværende omfang af svig med kortene. Kommissionen skal navnlig undersøge alle tilgængelige tekniske løsninger, problemer med kortenes kompatibilitet og spørgsmål i forbindelse med databeskyttelse. Kommissionen fremsender resultaterne af sine undersøgelser til Europa-Parlamentet senest 30 måneder efter … (19). [Ændring 89] KAPITEL VI Brugsforskrifter Artikel 28 Korrekt brug af kontrolapparat fartskriver 1. Transportvirksomheden, køretøjets ejer og førerne skal sørge for, at kontrolapparatet fartskriveren fungerer rigtigt og anvendes korrekt, og det samme gælder for førerkortet, hvis føreren skal føre et køretøj med et kontrolapparat som omhandlet i bilag I B en digital fartskriver . Når der anvendes en analog fartskriver, skal transportvirksomheden og føreren sørge for, at den fungerer rigtigt, og at diagramarket anvendes korrekt . [Ændring 90] 1a. Den digitale fartskriver må ikke indstilles på en sådan måde at den automatisk skifter til en bestemt visning, når køretøjets motor og/eller tænding er slået fra. Føreren skal manuelt kunne vælge en kategori, efter at disse er slået fra, afhængigt af hans aktivitet eller hvile. [Ændring 91] 2. Det er forbudt at forfalske, skjule, fjerne eller ødelægge optegnelserne på diagramarket, de data, der er oplagret i kontrolapparatets fartskriverens eller førerkortets datalager, samt udskrifter fra kontrolapparatet, der er omhandlet i bilag I B en digital fartskriver . Det er også forbudt at manipulere med kontrolapparatet fartskrivere , diagramarket eller førerkortet, således at de registrerede og/eller udskrevne data forfalskes, fjernes eller ødelægges. Der må ikke i køretøjet findes indretninger, som kan anvendes til dette formål. 3. Køretøjer må ikke have mere end et sæt af kontrolapparater en fartskriver monteret, undtagen når der er tale om praktisk afprøvning som nævnt i artikel 16. 4. Medlemsstaterne skal forbyde fremstilling, distribution, annoncering og/eller salg af genstande, der er konstrueret og/eller beregnet til at manipulere fartskriveren . 4a. Medlemsstaterne skal overvåge og retsforfølge det voksende antal tilbud om svigagtig installation og installation af manipuleringsanordninger til fartskrivere på internettet. [Ændring 153] Artikel 29 Virksomhedens ansvar
Artikel 30 Anvendelse af førerkort og diagramark 1. Førerne skal anvende diagramarkene eller førerkortene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket eller førerkortet udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark eller førerkort må anvendes ud over det tidsrum, det gælder for. 2. Førerne skal på passende måde beskytte diagramark og førerkort og må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede ark eller kort. 3. Når en fører har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene den på selve køretøjet monterede kontrolapparat fartskriver , skal de i stk. 5, litra b), nr. ii) og iii), nævnte tidsrum:
I forbindelse med kontrollen betragtes perioder, for hvilke der ikke er registreret aktiviteter, som hviletid eller pause. Førere har Medlemsstaterne må ikke pligt til at registrere daglige og ugentlige hviletider pålægge førerne krav om at forelægge formularer, der bekræfter deres aktiviteter , når de har forladt køretøjet. [Ændring 95] 4. Når der er mere end en fører i et køretøj, der har et kontrolapparat som omhandlet i bilag I B en digital fartskriver monteret, sørger hver fører for, at dennes førerkort anbringes det rigtige sted i kontrolapparatet fartskriveren . Når et køretøj, der har et kontrolapparat som omhandlet i bilag I B en analog fartskriver monteret, føres af flere personer, foretager førerne de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, således at de i afsnit II, litra a), b) og c), i bilag I omhandlede oplysninger optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet. 5. Førerne skal:
6. Hver fører skal anføre følgende oplysninger på diagramarket:
7. Føreren skal i kontrolapparat som omhandlet i bilag I B den digitale fartskriver indlæse nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode blev påbegyndt og afsluttet. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen herom. [Ændring 96] Førerne pålægges ikke at indlæse disse oplysninger, hvis kontrolapparatet fartskriveren automatisk registrerer positionsdata i overensstemmelse med artikel 4. Artikel 31 Beskadigede førerkort eller diagramark 1. Beskadiges et diagramark eller et førerkort, som indeholder optegnelser, opbevarer førerne det beskadigede diagramark eller førerkort sammen med det reserveark, som erstatter det beskadigede ark. 2. Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal førerne:
Artikel 32 Registreringer, som føreren skal medbringe 1. Føreren af et køretøj, som har et kontrolapparat som omhandlet i bilag I en analog fartskriver monteret, skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise:
2. Føreren af et køretøj, som har et kontrolapparat som omhandlet i bilag I B en digital fartskriver monteret, skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise:
3. 3. En dertil bemyndiget godkendt person kan kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 ved at analysere diagramarkene og de viste eller , udskrevne eller overførte data, som er registreret af kontrolapparatet fartskriveren eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at analysere ethvert andet dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse, jf. nærværende forordnings artikel 24, stk. 2 og artikel 33, stk. 2. [Ændring 97] 3a. Kommissionen gennemfører en undersøgelse af ordningerne for håndhævelse i alle medlemsstater senest 18 måneder efter, at de første certifikater til kontrollanter er blevet udstedt, for at fastslå, hvor mange certificerede kontrollanter der findes i de enkelte medlemsstater. Derefter foretager medlemsstaterne årlige indberetninger til Kommissionen med nærmere oplysninger om kontrollanternes uddannelse samt antallet af aktive kontrollanter, der har fået tildelt det europæiske håndhævelsescertifikat. [Ændring 98] Artikel 33 Procedure i tilfælde af funktionsfejl i kontrolapparatet fartskriveren 1. Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer kontrolapparatet fartskriveren mangelfuldt, skal transportvirksomheden, så snart omstændighederne tillader det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted. Kan tilbagekomst til virksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken forstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs. De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 37 , omfatter bl.a. bestemme, at de kompetente myndigheder kan myndigheders beføjelser til at forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til denne artikels første og andet afsnit. [Ændring 99] Kommissionen kontrollerer i forbindelse hermed, om nationale og udenlandske køretøjer behandles ens, for at forhindre forskelsbehandling. [Ændring 100] 2. Udviser kontrolapparatet fartskriveren en driftsforstyrrelse eller mangelfuld funktion, skal førerne nedfælde data, der gør det muligt at udpege føreren (navn, førerkort- eller kørekortnummer) og sin underskrift samt oplysninger om de forskellige tidsperioder, såfremt kontrolapparatet fartskriveren ikke længere registrerer eller udskriver disse korrekt:
KAPITEL VII Databeskyttelse, Håndhævelse og sanktioner [Ændring 101] Artikel 34 Beskyttelse af personoplysninger 1. Medlemsstaterne skal sørge for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udføres i henhold til direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og under tilsyn af den i artikel 28 i direktiv 95/46/EF omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i medlemsstaten. 2. Medlemsstaterne skal bl.a. sørge for at beskytte personoplysninger i forbindelse med:
3. Kontrolapparatet som omhandlet i bilag I B skal udformes således, at privatlivets fred sikres. Der må kun behandles data, som er strengt nødvendige for behandlingens formål. 4. Køretøjernes ejere og/eller transportvirksomheder skal i givet fald opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. [Ændring 102] Artikel 34a Kontrolmedarbejdere 1. Med henblik på effektivt at kunne kontrollere, at nærværende forordning overholdes, skal alle godkendte kontrolmedarbejdere disponere over tilstrækkeligt standardudstyr og hensigtsmæssige lovmæssige beføjelser, således at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Der er navnlig tale om følgende:
2. Hvis godkendte kontrolmedarbejdere efter at have foretaget en kontrol finder tilstrækkeligt belæg for en rimelig mistanke om svig, har de beføjelser til at dirigere køretøjet hen til et autoriseret værksted med henblik på at foretage yderligere prøver, navnlig for at kontrollere:
3. Godkendte kontrolmedarbejdere har beføjelse til at instruere autoriserede værksteder om at foretage den i stk. 2 nævnte afprøvning og specifikke prøver, der har til formål at kontrollere, om der findes manipulerende anordninger. Hvis der påvises manipulerende anordninger, kan apparatet, herunder selve anordningen, køretøjsenheden eller dens komponenter samt førerkortet fjernes fra køretøjet og anvendes som bevismateriale i overensstemmelse med nationale procesreglementer vedrørende håndteringen af sådant bevismateriale. 4. Godkendte kontrolmedarbejdere skal gøre bruge af muligheden for at kontrollere fartskrivere og førerkort, som befinder sig på stedet, under en kontrol hos virksomheden. 5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på at udarbejde de tekniske og funktionsmæssige specifikationer i forbindelse med det udstyr, der er omhandlet i nærværende artikels stykke 1. [Ændring 103] Artikel 35 Oplæring af kontrolmedarbejdere 1. Medlemsstaterne skal sørge for, at kontrolmedarbejdere får en passende oplæring i at analysere de registrerede data og kontrollere kontrolapparatet fartskrivere . 2. Medlemsstaterne skal oplyse Kommissionen om kravene til deres kontrolmedarbejderes oplæring senest … (20). 2a. Kommissionen skal vedtage afgørelser med henblik på at indføre et fælles system for efteruddannelse af kontrolmedarbejdere senest … (21). [Ændring 104] 3. Kommissionen skal vedtage afgørelser om de metoder en metode , der benyttes til grunduddannelse og efteruddannelse af kontrolmedarbejdere, herunder om teknikker med henblik på at målrette kontrol og afsløre manipulerende indretninger og svig. Denne metode skal tage udgangspunkt i retningslinjer, der giver en samlet fortolkning af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, for at sikre en ensartet analyse af de data, der registreres af fartskrivere i alle medlemsstater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 40, stk. 2 efter undersøgelsesproceduren i artikel 40, stk. 3 . [Ændring 105] 3a. Kontrolmedarbejderne skal senest … (22) bestå en eksamen for at modtage et europæisk håndhævelsescertifikat. Denne harmoniserede godkendelse skal godtgøre, at de har de nødvendige færdigheder til effektivt at udføre deres kontrolopgaver som defineret i denne forordning, især i forbindelse med artikel 34a. [Ændring 106] 3b. Kommissionen træffer afgørelse om kravene til og indholdet af denne eksamen, jf. denne artikels stk. 3a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 40, stk. 3. [Ændring 107] 3c. Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om antallet af kontrolmedarbejdere, der i hver medlemsstat deltager i efteruddannelsen og opnår et europæisk håndhævelsescertifikat. [Ændring 108] Artikel 35a Meget alvorlige overtrædelser Følgende overtrædelser af forpligtelserne i denne forordning betragtes på grund af deres særligt alvorlige karakter og mulige konsekvenser for trafiksikkerheden som meget alvorlige overtrædelser i medlemsstaternes lovgivning:
Artikel 36 Gensidig bistand Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed. Inden for rammerne af denne gensidige bistand skal medlemsstaternes kompetente myndigheder bl.a. regelmæssigt tilsende hinanden alle tilgængelige oplysninger om overtrædelser af denne forordning i henseende til installatører og værksteder , forskellige former for manipulation samt eventuelle sanktioner, som pålægges for disse overtrædelser. [Ændring 110] Artikel 36a Telefonhotline Kommissionen opretter et websted og en telefonhotline, hvortil førere eller andre berørte interessenter kan ringe gratis og anonymt, hvis de ønsker at anmelde svig, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. [Ændring 111] Artikel 37 Sanktioner 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. Dette kan omfatte ophævelse af autorisation og tilbagekaldelse af værkstedskortet for værksteder, som har overtrådt denne forordnings bestemmelser. 2. Der må for samme overtrædelse af denne forordning ikke pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én retsforfølgning. 3. Medlemsstaternes sanktioner for meget alvorlige overtrædelser, jf. direktiv 2009/5/EF artikel 35a i denne forordning , skal tilhøre medlemsstatens højeste sanktionskategori for overtrædelser af lovgivningen for vejtransport. [Ændring 112] 4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse foranstaltninger og sanktionsbestemmelser inden den … (23). De skal oplyse Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer af disse foranstaltninger. KAPITEL VIII Afsluttende bestemmelser Artikel 38 Tilpasning til den tekniske udvikling Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på tilpasning af bilag I, I B og II til den tekniske udvikling. Kommissionen vedtager de udførlige specifikationer, der er nævnt i stk. 4, 5 og 6 inden … (24). Den kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på at forlænge denne frist, såfremt den på dette tidspunkt kan påvise, at egnet udstyr, som opfylder de krævede specifikationer, endnu ikke er tilgængeligt. [Ændring 125] Artikel 39 Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf.artikel 4, 5, 6 og 38 sker artikel 3g, 4, 5, 6, og 34a, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra [denne forordnings ikrafttrædelsesdato] … (25). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 113] 3. Den i artikel 4, 5, 6 og 38 artikel 3g, 4, 5, 6 og 34a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 114] 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 5, 6 og 38 artikel 3g, 4, 5, 6 og 34a , træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 115] Artikel 40 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen. Artikel 41 Fartskriverforum 1. Der oprettes et fartskriverforum for at fremme dialogen om tekniske spørgsmål vedrørende kontrolapparatet fartskrivere blandt medlemsstaternes eksperter og eksperter fra tredjelande, som anvender kontrolapparatet fartskrivere i medfør af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR). 2. Medlemsstaterne skal udnævne en ekspert til fartskriverforummet. 3. Fartskriverforummet skal være åbent for deltagelse af eksperter fra interesserede tredjelande, der er kontraherende parter i AETR-overenskomsten. 4. Interessenter, repræsentanter for køretøjsfabrikanter, fartskriverfabrikanter og arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at deltage i fartskriverforummet. 5. Fartskriverforummet vedtager selv sin forretningsorden. 6. Fartskriverforummet mødes mindst en gang om året. Artikel 42 Meddelelse af nationale foranstaltninger Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning, senest 30 dage efter vedtagelsen deraf og første gang senest … (26). |
2) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
3) |
I bilag I B foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
I forordning (EF) nr. 561/2006 foretages følgende ændringer:
-1) |
Artikel 2, stk. 1, litra a) affattes således:
|
-1a) |
I artikel 3 indsættes følgende litra:
|
-1b) |
I artikel 7 tilføjes følgende stykke: "Uanset stk. 1 og 2 skal en fører, der er involveret i personbefordring holde en pause på mindst 45 minutter efter en køretid på fire en halv time. Pausen kan erstattes af flere pauser på hver mindst 15 minutter." [Ændring 127] |
-1c) |
Artikel 8, stk. 6a, affattes således: "6a. Uanset stk. 6 kan en fører, der er involveret i personbefordring, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel (27), udsætte den ugentlige hvileperiode med op til 12 på hinanden følgende 24-timers perioder efter en forudgående regulær ugentlig hvileperiode under følgende forudsætninger:
|
1) |
Artikel 13, stk. 1, affattes således: "1. For så vidt som det er foreneligt med de i artikel 1 fastsatte mål, kan enhver medlemsstat på sit eget område eller på en anden medlemsstats område, såfremt denne anden medlemsstat er indforstået hermed, tillade, at transport, der udføres ved hjælp af følgende køretøjer, undtages fra bestemmelserne i artikel 5-9 og gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser:
|
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes med virkning fra den … (28).
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 43 af 15.2.2012, s. 79.
(2) EUT C 37 af 10.2.2012, s. 6.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 3.7.2012.
(4) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.
(5) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
(6) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.
(7) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.
(8) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(9) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(10) EUT L 29 af 31.1.2009, s. 45.
(11) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(12) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
(13) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.
(14) EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27.
+ |
Datoen: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
(16) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.
(17) EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1."
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen: seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
++ |
Datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen for denne forordnings anvendelse. |
+ |
Datoen: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
+ |
Datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
(27) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88."
(28) Datoen: et år efter denne forordnings ikrafttræden.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/148 |
Tirsdag den 3. juli 2012
Toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ***I
P7_TA(2012)0272
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2011)0285 - C7-0139/2011 - 2011/0137(COD))
2013/C 349 E/22
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0285), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0139/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Retsudvalget (A7-0046/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
Tirsdag den 3. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0137
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (1),
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet for Den Europæiske Union anmodede i sin resolution af 25. september 2008 om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering (3) om, at Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (4), bliver revideret. |
(2) |
Markedsføringen af varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad rettighedsindehavere, lovlydige fabrikanter og handlende. Det vildleder også forbrugerne og kan i nogle tilfælde være til risiko for deres sundhed og sikkerhed. Sådanne varer Det bør derfor i videst muligt omfang holdes ude af forhindres, at sådanne varer kommer ind i Unionens toldområde og på markedet, og der bør træffes foranstaltninger til at imødegå denne ulovlige virksomhed uden at hæmme den lovlige handel. Af denne grund er det vigtigt, at forbrugerne er velinformerede om de risici, som er forbundet med køb af sådanne varer. [Ændring 1] |
(3) |
Ved revisionen af forordning (EF) nr. 1383/2003 viste det sig, at det var nødvendigt med visse forbedringer af den lovgivningsmæssige ramme for at styrke håndhævelsen toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre en passende retlig klarhed og samtidig tage hensyn til udviklingen på det økonomiske, handelsmæssige og retlige område. [Ændring 2] |
(4) |
Toldmyndighederne bør kunne kontrollere varer, som er eller skulle have været underkastet toldtilsyn i Unionens toldområde, herunder varer, der henføres under en suspensionsprocedure, med henblik på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder. Ved at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder ved grænsen, uanset om varerne er eller skulle have været under "toldtilsyn" som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (5), gøres der god brug af ressourcerne. Hvis varer tilbageholdes af toldvæsenet ved grænsen, kræves der én retlig procedure, hvorimod der vil være krav om flere særskilte procedurer for samme grad af håndhævelse af varer, som bliver fundet på markedet, og som er blevet delt op og leveret til detailhandlere. Der bør gøres en undtagelse for varer, der er overgået til fri omsætning under ordningen om anvendelse til særlige formål, da sådanne varer forbliver under toldtilsyn, selv om de er overgået til fri omsætning. Det vil også være hensigtsmæssigt ikke at anvende nærværende forordning på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, så længe disse varer er til deres eget personlige brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel. [Ændring 3] |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1383/2003 dækker ikke visse intellektuelle ejendomsrettigheder og udelukker visse krænkelser. For at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder bør toldkontrollen derfor udvides til at omfatte andre typer af krænkelser, for eksempel krænkelser som følge af parallelhandel, samt andre krænkelser af rettigheder, som allerede håndhæves af toldmyndighederne, men som ikke er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003. Af samme årsag Derfor er det hensigtsmæssigt, at der i anvendelsesområdet for denne forordning - ud over de rettigheder, der allerede er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003 - indgår handelsnavne, i det omfang de er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder ifølge national ret, halvlederprodukters topografier, brugsmodeller og anordninger til omgåelse af teknologiske foranstaltninger samt alle eksklusive intellektuelle ejendomsrettigheder, som er fastsat ved EU-lovgivning. [Ændring 4] |
(5a) |
Medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige midler til, at toldmyndighederne kan udøve deres udvidede ansvar og sikre passende undervisning af toldbetjentene. Kommissionen og medlemsstaterne bør vedtage retningslinjer for at sikre en korrekt og ensartet gennemførelse af toldkontrol af de forskellige typer krænkelser, der er omfattet af denne forordning. [Ændring 5] |
(5b) |
Når denne forordning er fuldstændig gennemført, bør den bidrage til et indre marked, der sikrer en mere effektiv beskyttelse for rettighedsindehaverne, fremmer kreativitet og innovation og giver forbrugerne pålidelige kvalitetsprodukter, hvilket atter bør styrke de grænseoverskridende transaktioner mellem forbrugere, virksomheder og handlende. [Ændring 6] |
(5c) |
Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for uden unødig forsinkelse at sikre en harmoniseret anvendelse af den nye lovgivningsmæssige ramme hos toldmyndighederne overalt i Unionen, således at der sikres en effektiv håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, som beskytter rettighedsindehaverne uden at hæmme handelen. Gennemførelsen af den moderniserede toldkodeks og navnlig af en interoperabel e-toldordning vil i fremtiden kunne lette denne håndhævelse. [Ændring 7] |
(5d) |
Medlemsstaterne har stadig mere begrænsede ressourcer til rådighed på toldområdet. Derfor bør en ny forordning ikke medføre yderligere finansielle byrder for nationale myndigheder. Fremme af nye risikostyringsteknologier og -strategier med henblik på at maksimere de ressourcer, som de nationale myndigheder har til rådighed, bør støttes. [Ændring 8] |
(6) |
Denne forordning indeholder procedureregler for toldmyndighederne. Derfor indføres fastsættes der ikke i denne forordning nye kriterier for konstatering af eksistensen af en overtrædelse af den gældende lovgivning om intellektuel ejendomsret. [Ændring 9] |
(7) |
Denne forordning bør ikke berøre bestemmelserne om retternes kompetence, især bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (6). |
(8) |
Enhver person, som, uanset om vedkommende er indehaver af en intellektuel ejendomsrettighed eller ikke, er i stand til at indlede retlige procedurer i sit eget navn i forbindelse med en mulig krænkelse af denne rettighed, bør have ret til at indgive en anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side. |
(9) |
For at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder bliver håndhævet i hele Unionen, er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at en person, der har ret til at indgive en anmodning om indgriben, og som ønsker håndhævelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der dækker hele Unionens område, kan bede toldmyndighederne i en medlemsstat om at træffe en afgørelse, der kræver indgriben af toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat og i enhver anden medlemsstat, hvor der søges om håndhævelse af den intellektuelle ejendomsrettighed. |
(10) |
For at sikre en hurtig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør det fastsættes, at toldmyndigheder, når de på grundlag af tilstrækkeligt bevis tilstrækkelige indicier har mistanke om, at varer, som er under deres tilsyn, krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan suspendere frigivelsen eller tilbageholde varerne enten på eget initiativ eller efter anmodning, således at de personer, der har ret til at indgive en anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side, kan indlede en procedure for at få fastslået, om der er sket en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed. [Ændring 10] |
(10a) |
Er transitvarer under mistanke for at være efterligninger eller kopier af en vare, der er beskyttet i Unionen af en intellektuel ejendomsrettighed, bør det påhvile klarereren eller ihændehaveren af varerne at bevise, hvad varernes endelige bestemmelsessted er. Varernes endelige bestemmelsessted bør formodes at være EU-markedet, medmindre klarereren, ihændehaveren eller ejeren af varerne kan fremlægge klare og overbevisende beviser for det modsatte. Kommissionen bør vedtage retningslinjer, som fastlægger, hvilke kriterier toldmyndighederne skal anvende for at vurdere risikoen for, at varerne omledes til EU-markedet, og som tager hensyn til EU-Domstolens relevante praksis. [Ændring 11] |
(11) |
Hvis varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke er varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, kan det være vanskeligt for toldmyndighederne alene ud fra en visuel undersøgelse at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at der bør indledes en procedure, medmindre de berørte parter, dvs. ihændehaveren af varerne og rettighedsindehaveren, bliver enige om at afstå varerne til tilintetgørelse. Det bør være de kompetente myndigheder, der tager sig af sådanne procedurer, som skal fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, og træffe passende afgørelser vedrørende krænkelserne af berørte intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 12] |
(12) |
Ifølge forordning (EF) nr. 1383/2003 kan medlemsstaterne fastlægge en procedure, som tillader tilintetgørelse af visse varer, uden at der skal indledes en procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed. Som det også anerkendes i Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel (7), har denne procedure vist sig at være meget effektiv i de medlemsstater, hvor den har været anvendt. Proceduren bør derfor være obligatorisk for de synlige alle krænkelser, som det er let at identificere for toldmyndighederne blot ved en visuel undersøgelse, og den bør anvendes efter anmodning fra rettighedsindehaveren, når rettighedsindehaveren har bekræftet, at der er tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, og givet sit samtykke til tilintetgørelse, og når klarereren eller ihændehaveren af varerne ikke gør indsigelse mod tilintetgørelsen. [Ændring 13] |
(13) |
For at reducere den administrative byrde og omkostningerne mest muligt bør der med forbehold af den endelige forbrugers ret til inden for en passende frist på behørig vis at blive underrettet om retsgrundlaget for toldmyndighedernes indgriben, indføres en specifik procedure for småforsendelser af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, hvorved varerne kan tilintetgøres uden rettighedsindehaverens samtykke For at få fastlagt tærskler for, hvornår forsendelser skal betragtes som småforsendelser, bør denne forordning give Kommissionen beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder også af eksperter , når rettighedsindehaveren i sin anmodning har anmodet om anvendelse af den specifikke procedure . [Ændring 14] |
(14) |
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 15] |
(15) |
Af hensyn til større retlig klarhed og for at beskytte lovlydige handlendes interesser mod mulig misbrug af grænsehåndhævelsesbestemmelser er det hensigtsmæssigt at ændre tidsfristerne for, hvor længe varer kan tilbageholdes, når der er mistanke om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, de omstændigheder, under hvilke toldmyndighederne skal videregive oplysninger om forsendelser til rettighedsindehavere, og betingelserne for anvendelse af proceduren for tilintetgørelse af varer under toldtilsyn ved mistanke om anden krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder end for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og. Hvis toldmyndighederne griber ind efter at have imødekommet en anmodning, er det også hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse, som giver ihændehaveren af varerne ret til at udtale sig, inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, som vil kunne være til ugunst for vedkommende suspenderer frigivelsen af eller tilbageholder de varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder uden at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, idet det kan være vanskeligt for toldmyndighederne alene ud fra en visuel undersøgelse at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket . [Ændring 16] |
(16) |
I betragtning af den midlertidige og præventive karakter, som de af toldmyndighederne vedtagne foranstaltninger har på dette område, og de modstridende interesser hos de parter, der berøres af foranstaltningerne, bør nogle af aspekterne i procedurerne tilpasses for at sikre en smidig anvendelse af forordningen og samtidig respekt for de berørte parters rettigheder. Med hensyn til de forskellige meddelelser, som er omhandlet i denne forordning, bør toldmyndighederne således underrette den person, som det er mest hensigtsmæssigt, herom på grundlag af dokumenterne vedrørende toldbehandlingen eller af den situation, som varerne befinder sig i. De tidsfrister, der er fastlagt i denne forordning for de krævede meddelelser, bør beregnes fra det tidspunkt, hvor disse bliver sendt af toldmyndighederne, for at harmonisere alle frister for meddelelser, som bliver sendt til de berørte parter modtages . Den frist, der gælder for retten til at blive hørt inden der træffes en ugunstig afgørelse suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af andre varer end varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer , bør være tre arbejdsdage eftersom efter modtagelsen , hvis indehavere af afgørelser om imødekommelse af anmodninger om indgriben frivilligt har anmodet toldmyndighederne om at gribe ind, og at klarereren eller ihændehaveren af varerne må være klar over den særlige situation, som deres varer befinder sig i, når de er placeret under toldtilsyn. I tilfælde af den specifikke procedure for småforsendelser, hvor forbrugere sandsynligvis er direkte berørte og ikke kan forventes at være lige så opmærksomme som erhvervsdrivende, der normalt beskæftiger sig med toldformaliteter, bør disse have ret til at blive hørt i forbindelse med alle varetyper, og fristen for udøvelse af denne frist ret bør være betydeligt længere. I betragtning af den potentielle arbejdsbyrde, som denne forordning giver toldmyndighederne med hensyn til håndhævelse af regler, bør toldmyndighederne give behandlingen af større forsendelser fortrinsret. [Ændring 17] |
(17) |
Ifølge "WTO-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed", der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001, kan og bør aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (TRIPS-aftalen) fortolkes og gennemføres på en måde, som støtter WTO-medlemmernes ret til at beskytte folkesundheden og især til at fremme adgangen til lægemidler for alle. Navnlig når der er tale om Det er derfor særlig vigtigt, at toldmyndighederne sikrer, at alle de foranstaltninger, de træffer, er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser og politik med hensyn til udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at de ikke tilbageholder eller suspenderer frigivelsen af generiske lægemidler, hvor passagen gennem Den Europæiske Union Unionens område, med eller uden omladning, oplagring, deling af ladningen eller skift af transportmiddel, kun er en del af en fuld rejse, som begynder og afsluttes uden for Unionens område, bør toldmyndighederne, når de vurderer, om der er risiko for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, se på, om der er en stor sandsynlighed for, at disse varer vil blive omledt til markedet medmindre der er klare og overbevisende beviser for, at de pågældende lægemidler er tiltænkt salg i Unionen. [Ændring 109+126+153] |
(17a) |
Lægemidler, som er forsynet med et falsk varemærke eller handelsbetegnelse, giver et misvisende billede af deres oprindelse og kvalitetsniveau og bør således behandles som forfalskede lægemidler efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde (8). Der bør træffes passende foranstaltninger til at forhindre, at sådanne varer når ud til patienter og forbrugere, uden at hindre lovlige generiske lægemidler i at passere gennem Unionens toldområde i transit. Senest den … (9) bør Kommissionen forelægge en rapport, som analyserer virkningen af de nuværende toldforanstaltninger til bekæmpelse af forfalskede lægemidler og de mulige negative konsekvenser for adgangen til generiske lægemidler i denne forbindelse. [Ændring 110+127+154] |
(17b) |
Med henblik på at styrke indgriben overfor krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder bør Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder spille en vigtig rolle ved at forsyne toldmyndighederne med nyttige oplysninger, således at disse kan handle hurtigt og effektivt. [Ændring 20] |
(17c) |
Imødegåelse ved Unionens eksterne grænser af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder bør kombineres med en målrettet indsats ved kilden. Dette forudsætter samarbejde med tredjelande og på internationalt plan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne bør opbygge respekt og fremme høje standarder for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette samarbejde bør bestå af støtte til medtagelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i handelsaftaler, teknisk samarbejde, fremme af drøftelser i forskellige internationale fora, kommunikation og udveksling af oplysninger samt yderligere skridt inden for operationelt samarbejde med de berørte tredjelande og erhverv. [Ændring 21] |
(17d) |
Med henblik på at komme international handel med varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, til livs skal WTO-medlemmerne i henhold til TRIPS-aftalens artikel 69 fremme udvekslingen mellem toldmyndighederne af oplysninger om varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder. En sådan udveksling af oplysninger bør gøre det muligt at opspore netværk, der driver handel med ulovlige varer, for på et tidligere tidspunkt i forsyningskæden at stoppe fremstilling og distribution af varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelserne for udvekslingen af oplysninger mellem toldmyndighederne i Den Europæiske Union og de relevante myndigheder i tredjelande, og herunder om databeskyttelse. [Ændring 22] |
(17e) |
I overensstemmelse med Unionens mål om at styrke det internationale samarbejde i kampen mod varemærkeforfalskning, piratkopiering og ulovlig parallelhandel med varer, som krænker registrerede rettighedsindehaveres intellektuelle ejendomsret, bør det Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder spille en central rolle ved at forsyne alle toldmyndigheder i medlemsstaterne med relevante og rettidige oplysninger, der kan sætte dem i stand til at gennemføre hensigtsmæssig kontrol af godkendte importører og distributører af varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed på det indre marked, samt af eksportører heraf til udenlandske markeder. Denne rolle kan styrkes yderligere ved oprettelse af en database over autentiske EU-produkter og -tjenester, der er beskyttet af registrerede varemærker, design og patenter, som også kunne stilles til rådighed for udenlandske toldmyndigheder, der samarbejder med Unionen om bedre beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 23] |
(18) |
Af effektivitetshensyn bør bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (10) finde anvendelse. |
(19) |
Toldmyndighedernes ansvar bør være fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, men toldmyndighedernes imødekommelse af en anmodning om indgriben bør ikke give indehaveren af afgørelsen ret til erstatning, i tilfælde af at sådanne varer ikke bliver afsløret af et toldsted og bliver frigivet, eller der ikke bliver grebet ind for at tilbageholde dem. |
(20) |
Eftersom toldmyndighederne griber ind efter forudgående anmodning, bør indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side godtgøre alle de omkostninger, som opstår for toldmyndighederne, når de griber ind for at håndhæve vedkommendes intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør dog ikke forhindre Indehaveren af afgørelsen i bør imidlertid have ret til at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer, som måtte være ansvarlige i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat , f . eks. visse mellemmænd såsom transportfirmaer. Hvis der opstår omkostninger og skader for andre personer end toldmyndighederne som følge af indgriben fra toldmyndighederne, når varerne tilbageholdes på grundlag af en klage fra en tredjepart vedrørende intellektuel ejendom, bør dette reguleres ved den specifikke lovgivning i hvert enkelt tilfælde. [Ændring 24] |
(20a) |
Med denne forordning indføres mulighed for, at toldmyndighederne kan tillade, at varer afstået til tilintetgørelse under toldtilsyn flyttes mellem forskellige steder inden for Unionens toldområde. Toldmyndighederne bør tilskyndes til at anvende denne mulighed for at fremme en økonomisk forsvarlig og miljøvenlig tilintetgørelse af varerne samt med henblik på uddannelsesmæssige formål og udstillinger, idet der bør garanteres passende sikkerhedsforanstaltninger. [Ændring 25] |
(21) |
Toldvæsenets håndhævelse af loven om intellektuel ejendom vil indebære udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben. Denne behandling af data dækker også personoplysninger og bør foregå i overensstemmelse med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (12). |
(21a) |
Følgende elementer i forbindelse med databasen bør defineres i EU-lovgivning: den enhed, der kontrollerer og forvalter databasen, og den enhed, der er ansvarlig for sikkerheden i forbindelse med behandlingen af de data, der findes i databasen. Indførelse af eventuel interoperabilitet eller udveksling bør først og fremmest opfylde princippet om formålsbegrænsning, nemlig at data skal anvendes til det formål, som databasen er blevet oprettet til, og at der ikke bør tillades nogen anden udveksling eller sammenkobling til andet end dette formål. [Ændring 26] |
(22) |
For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende blanketterne til anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side og til anmodning om forlængelse af den periode, hvori toldmyndighederne skal gribe ind, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, især til at fastlægge standardblanketter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13). |
(23) |
Selvom genstanden for de bestemmelser i denne forordning, som skal gennemføres, falder ind under anvendelsesområdet for den fælles handelspolitik på grund af gennemførelsesretsakternes art og indvirkning, bør rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelsen af dem. |
(24) |
Forordning (EF) nr. 1383/2003 bør ophæves - |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes indgriben, når varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er eller burde have været genstand for toldtilsyn inden for Unionens toldområde.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, som er overgået til fri omsætning under ordningen om anvendelse til særlige formål, jf. artikel 82 i forordning (EØF) nr. 2913/92.
3. Denne forordning berører på ingen måde medlemsstaternes og Unionens lovgivning om intellektuel ejendom.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karakter, som medbringes i rejsendes personlige bagage.
4a. Denne forordning finder anvendelse på varer, som er i transit gennem Unionens toldområde og mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed. [Ændring 27]
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "intellektuelle ejendomsrettigheder":
a) |
et varemærke |
b) |
et design |
c) |
en ophavsret eller enhver beslægtet rettighed i henhold til lovgivningen i en medlemsstat |
d) |
en geografisk betegnelse |
e) |
et patent i henhold til lovgivningen i en medlemsstat |
f) |
et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (14) |
g) |
et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (15) |
h) |
en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (16) |
i) |
en sortsbeskyttelse i henhold til lovgivningen i en medlemsstat |
j) |
et halvlederprodukts topografi i henhold til lovgivningen i en medlemsstat |
k) |
en brugsmodel , i det omfang den er beskyttet som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i henhold til lovgivningen i en medlemsstat [Ændring 28] |
l) |
et handelsnavn, i det omfang det er beskyttet som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i henhold til lovgivningen i en medlemsstat |
m) |
enhver anden rettighed, der er fastsat som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i EU-lovgivningen |
2) "varemærke":
a) |
et EF-varemærke i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (17) |
b) |
et varemærke, som er registreret i en medlemsstat eller, for så vidt angår Belgien, Nederlandene eller Luxembourg, hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret |
c) |
et varemærke, som er registreret efter internationale ordninger, der har virkning i en medlemsstat |
d) |
et varemærke, som er registreret efter internationale ordninger, der har virkning i Unionen |
3) "design":
a) |
et EF-design i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (18) |
b) |
et design, som er registreret i en medlemsstat |
c) |
et design, som registreret efter internationale ordninger, der har virkning i en medlemsstat |
d) |
et design, som er registreret efter internationale ordninger, der har virkning i Unionen |
4) "geografisk betegnelse":
a) |
en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse for landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (19) |
b) |
en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse for vin i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (20) |
c) |
en geografisk betegnelse for aromatiseret vin i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatise-rede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (21) |
d) |
en geografisk betegnelse for spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89] (22) |
e) |
en geografisk betegnelse for andre produkter end vin, spiritus, landbrugsprodukter eller fødevarer, i det omfang den er fastlagt som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i en medlemsstats lovgivning eller EU-lovgivning |
f) |
en geografisk betegnelse i henhold til aftaler mellem Unionen og tredjelande og anført som sådan i disse aftaler |
5) "varemærkeforfalskede varer":
a) |
varer, som er genstand for en handling, der krænker et varemærke, og som uden tilladelse er forsynet med et varemærke, der er identisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra et gyldigt registreret varemærke for varer af samme type samt varemærkesymboler, selv om de præsenteres særskilt, og emballager forsynet med varemærkeforfalskede varers varemærke [Ændring 29] |
b) |
varer, som er genstand for en handling, der krænker en geografisk betegnelse, og som er forsynet med eller beskrives ved et navn eller udtryk, der er beskyttet med hensyn til den pågældende geografiske betegnelse |
6) "piratkopierede varer": varer, som er genstand for en handling, der krænker en ophavsret eller en hermed beslægtet rettighed eller et design, og som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af en ophavsret eller en hermed beslægtet rettighed eller et design, uanset om det er registreret, eller fra en person, der er bemyndiget af den pågældende indehaver i fremstillingslandet
7) "varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed": varer, for hvilke der er tilstrækkeligt bevis rimelig grund for toldmyndighederne til at konkludere, at der i den medlemsstat, hvor disse varer er fundet, umiddelbart er tale om: [Ændring 30]
8) "anmodning": en anmodning til toldmyndighederne om at gribe ind, når varer mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed
9) "national anmodning": en anmodning til toldmyndighederne i en medlemsstat om at gribe ind i den pågældende medlemsstat
10) "EU-anmodning": en anmodning, der er indgivet i en medlemsstat, og hvor toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat og i en eller flere andre medlemsstater anmodes om at gribe ind i deres respektive medlemsstater
11) "ansøger": den person, som indgiver en anmodning i sit eget navn
12) "ihændehaveren af varerne": den person, som ejer varerne, eller som har en tilsvarende ret til at disponere over dem, eller som har fysisk kontrol over dem
13) "klarerer": klarereren som omhandlet i artikel 4, nr. 18), i forordning (EØF) nr. 2913/92 den person , der foretager toldangivelse i sit eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages [Ændring 33]
14) "tilintetgørelse": den fysiske tilintetgørelse, genbrug eller bortskaffelse af varer uden for erhvervsmæssige kanaler på en sådan måde, at det undgås, at indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen lider skade
15) "toldtilsyn": tilsyn foretaget enhver handling, der normalt udføres af toldmyndighederne som omhandlet i artikel 4, nr. 13), i forordning (EØF) nr. 2913/92 for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og i givet fald af andre bestemmelser, der gælder for varer underlagt sådanne handlinger [Ændring 34]
16) "Unionens toldområde": Fællesskabets toldområde som omhandlet i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2913/92
17) "frigivelse af varer": den handling, hvorved toldmyndighederne gør varer tilgængelige til de formål, der er angivet for den toldprocedure, som de er henført under
17a) "småforsendelse" : en enkelt pakke af erhvervsmæssig karakter, der:
17b) "letfordærvelig vare" :
en vare, som kan falde væsentligt i værdi over tid, eller som på grund af sin beskaffenhed er i fare for at blive ødelagt. [Ændring 36]Artikel 3
Lovvalg
Med forbehold af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (23) finder loven i den medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anvendelse med henblik på at fastslå, om brugen af disse varer giver anledning til mistanke om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed eller har krænket en intellektuel ejendomsrettighed.
KAPITEL II
ANMODNING OM TOLDMYNDIGHEDERNES INDGRIBEN
Afdeling 1
INDGIVELSE AF ANMODNINGER OM INDGRIBEN
Artikel 4
Personer, der har ret til at indgive en anmodning
1. De personer, der har ret til at indgive en national anmodning eller en EU-anmodning, er følgende:
a) |
indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder |
b) |
kollektive forvaltningsorganer for intellektuelle ejendomsrettigheder, der efter reglerne er anerkendt som berettigede til at repræsentere legitimt repræsenterer indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder [Ændring 37] |
c) |
faglige interesseorganisationer, der efter reglerne er anerkendt som berettigede til at repræsentere legitimt repræsenterer indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder [Ændring 38] |
d) |
sammenslutninger i betydningen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006, producentorganisationer i betydningen i artikel 118e i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller tilsvarende grupper af producenter, der er anført i EU-lovgivningen om geografiske betegnelser, og som repræsenterer producenter af en geografisk betegnelse, eller repræsentanter for sådanne grupper; operatører, der har ret til at benytte en geografisk betegnelse, samt tilsynsorganer med ansvar for en sådan geografisk betegnelse. |
2. Ud over de i stk. 1 nævnte personer har følgende ret til at indgive en national anmodning:
a) |
alle andre personer, der har tilladelse til at benytte intellektuelle ejendomsrettigheder |
b) |
grupper af producenter, der er anført i medlemsstaternes lovgivning om geografiske betegnelser, og som repræsenterer producenter af en geografisk betegnelse, eller repræsentanter for sådanne grupper; operatører, der har ret til at benytte en geografisk betegnelse, samt tilsynsorganer med ansvar for en sådan geografisk betegnelse. |
3. Ud over de i stk. 1 anførte personer har indehaveren af en eksklusivlicens, som dækker Unionens toldområde, ret til at indgive en EU-anmodning.
4. Alle personer, der har ret til at indgive en anmodning efter stk. 1, 2 og 3, skal kunne indlede en procedure i forbindelse med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i den medlemsstat, hvor varerne bliver fundet.
Artikel 5
Intellektuelle ejendomsrettigheder, som er dækket af EU-anmodninger
Der kan indgives en EU-anmodning for så vidt angår enhver intellektuel ejendomsrettighed, der gælder i hele Unionen.
Artikel 6
Indgivelse af anmodninger
1. De i artikel 4 omhandlede personer kan anmode om indgriben fra toldmyndighedernes side, når brugen af varer mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ved at indgive en anmodning til den kompetente toldafdeling. Til anmodningen benyttes den blanket, der er omhandlet i stk. 3.
1a. De i artikel 4 omhandlede personer kan kun indgive én anmodning for hver enkelt intellektuelle ejendomsrettighed, der er beskyttet i en medlemsstat eller i Unionen. [Ændring 39]
2. Medlemsstaterne udpeger den toldafdeling, som har kompetence til at modtage og behandle anmodninger. Medlemsstaten underretter Kommissionen herom, og Kommissionen offentliggør listen over kompetente toldafdelinger, som er udpeget af medlemsstaterne.
3. Kommissionen fastlægger en anmodningsblanket ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2. Kommissionen skal under udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. [Ændring 40]
I blanketten skal ansøgeren navnlig angive følgende oplysninger:
a) |
oplysninger om ansøgeren |
b) |
ansøgerens status i henhold til artikel 4 |
c) |
dokumentation, der viser toldafdelingen, at ansøgeren er en person, der har ret til at indgive anmodningen |
d) |
beføjelser for fysiske eller juridiske personer, der repræsenterer ansøgeren, efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet |
e) |
den eller de intellektuelle ejendomsrettigheder, som skal håndhæves |
f) |
i tilfælde af en EU-anmodning, den eller de medlemsstater, hvor der anmodes om toldvæsenets indgriben |
g) |
specifikke, tekniske data om de autentiske varer, herunder mærkning som f.eks. stregkoder, og, hvor det er hensigtsmæssigt, billeder [Ændring 41] |
h) |
oplysninger, som skal vedhæftes blanketten, og som er nødvendige, for at toldmyndighederne uden besvær kan identificere de pågældende varer |
i) |
alle oplysninger, der måtte være relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af risikoen for krænkelse af den eller de berørte intellektuelle ejendomsrettigheder , f.eks. oplysninger om de autoriserede distributører [Ændring 42] |
j) |
navn og adresse på den eller de repræsentanter for ansøgeren, der er ansvarlige for juridiske og tekniske anliggender |
k) |
tilsagn fra ansøgeren om at underrette den kompetente toldafdeling om alle de situationer, der er nævnt i artikel 14 |
l) |
tilsagn fra ansøgeren om at fremsende og opdatere alle oplysninger, der måtte være relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af risikoen for krænkelse af den eller de berørte intellektuelle ejendomsrettigheder |
m) |
tilsagn fra ansøgeren om at påtage sig ansvaret på de i artikel 26 fastlagte betingelser |
n) |
tilsagn fra ansøgeren om at påtage sig de i artikel 27 omhandlede omkostninger på de i nævnte artikel fastlagte betingelser. |
o) |
tilsagn fra ansøgeren om at være indforstået med, at de af ham eller hende indleverede data vil blive behandlet af Kommissionen. [Ændring 43] |
Anmodningen skal indeholde de oplysninger, der skal gives til den registrerede i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 og de nationale regler, der gennemfører direktiv 95/46/EF. [Ændring 44]
4. Hvis der er edb-systemer til rådighed til modtagelse og behandling af anmodninger, skal anmodningerne indsendes ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. Medlemsstaterne gør sådanne systemer tilgængelige senest den 1. januar 2014. [Ændring 45]
5. Hvis der indgives en anmodning efter toldmyndighedernes meddelelse om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne i henhold til artikel 17, stk. 4, skal denne anmodning opfylde følgende ekstra krav:
a) |
den indgives til den kompetente toldafdeling senest fire arbejdsdage efter meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne |
b) |
det skal være en national anmodning |
c) |
den skal indeholde de i stk. 3 krævede oplysninger. Ansøgeren kan dog undlade at anføre de i stk. 3, litra g)-i), anførte oplysninger. |
Afdeling 2
AFGØRELSER VEDRØRENDE ANMODNINGER OM INDGRIBEN
Artikel 7
Behandling af anmodninger
1. Hvis den kompetente toldafdeling ved modtagelsen af en anmodning ikke mener, at anmodningen indeholder alle de i artikel 6, stk. 3, omhandlede oplysninger, beder den kompetente toldafdeling ansøgeren om at indsende de manglende oplysninger senest ti arbejdsdage efter afsendelsen af meddelelsen.
I så fald suspenderes den i artikel 8, stk. 1, nævnte tidsfrist, indtil de relevante oplysninger er modtaget.
2. Hvis ansøgeren ikke leverer de manglende oplysninger inden for den i stk. 1 nævnte frist, giver kan den kompetente toldafdeling afslag på give afslag på anmodningen. I så tilfælde begrunder den kompetente toldafdeling afslaget og fremsender oplysninger om klageproceduren. [Ændring 46]
3. Der kræves ikke noget gebyr af ansøgeren til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen giver anledning til.
Artikel 8
Underretning om afgørelser vedrørende imødekommelse eller afslag på anmodninger om indgriben
Den kompetente toldafdeling underretter ansøgeren om sin afgørelse om at imødekomme eller give afslag på anmodningen senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.
Hvis ansøgeren tidligere er blevet underrettet om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne af toldmyndighederne, underretter den kompetente toldafdeling dog ansøgeren om sin afgørelse om at imødekomme eller give afslag på anmodningen senest én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen.
Artikel 9
Afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben
1. Afgørelser om imødekommelse af en national anmodning, afgørelser om tilbagekaldelse af sådanne afgørelser eller ændring heraf og afgørelser om forlængelse af den periode, hvori toldmyndighederne skal gribe ind, får virkning i den medlemsstat, hvor den nationale anmodning er indgivet, fra datoen for deres vedtagelse.
2. Afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning, afgørelser om tilbagekaldelse af sådanne afgørelser eller ændring heraf og afgørelser om forlængelse af den periode, hvori toldmyndighederne skal gribe ind, får virkning som følger:
a) |
i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, fra datoen for vedtagelsen |
b) |
i alle andre medlemsstater, hvor der anmodes om indgriben fra toldmyndighedernes side, fra den dato, hvor toldmyndighederne bliver underrettet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, og forudsat at indehaveren af afgørelsen har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 3. |
Artikel 10
Tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind
1. Imødekommes anmodningen, fastsætter den kompetente toldafdeling, inden for hvilket tidsrum toldmyndighederne skal gribe ind.
Dette tidsrum begynder fra datoen for vedtagelse af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og må ikke overstige ét år.
2. Hvis en anmodning, som er indgivet efter toldmyndighedernes meddelelse om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, ikke indeholder de i artikel 6, stk. 3, litra g)-i), omhandlede oplysninger, imødekommes anmodningen kun for suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af disse varer.
3. Hvis en intellektuel ejendomsrettighed ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af andre grunde ophører med at være den person, der har ret til at indgive en anmodning, bliver der ikke foretaget indgriben fra toldmyndighedernes side. Afgørelsen om imødekommelse af anmodningen tilbagekaldes eller ændres tilsvarende af de toldmyndigheder, som har truffet afgørelsen.
Artikel 11
Forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind
1. Ved udløbet af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, kan toldafdelingen, som traf den oprindelige afgørelse, efter ansøgning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen forlænge dette tidsrum, forudsat at denne person har indfriet al gæld til toldmyndighederne i henhold til denne forordning.
2. Hvis ansøgningen om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, er på under 30 arbejdsdage inden udløbet af den pågældende afgørelse, kan den kompetente toldafdeling give afslag på forlængelsen.
3. I ansøgningen om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, angives, om der er sket ændringer af de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 6, stk. 3.
4. Den kompetente toldafdeling underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om sin afgørelse om forlængelse senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af denne ansøgning.
5. Det forlængede tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, løber fra datoen for vedtagelse af afgørelsen om godkendelse af forlængelsen og må ikke overstige ét år.
Hvis en intellektuel ejendomsrettighed ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af andre grunde ophører med at være den person, der har ret til at indgive en anmodning, bliver der ikke foretaget indgriben fra toldmyndighedernes side. Afgørelsen om imødekommelse af forlængelsen bliver tilbagekaldt eller ændret tilsvarende af de toldmyndigheder, som traf afgørelsen.
6. Der kræves ikke noget gebyr af indehaveren af afgørelsen til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af ansøgningen om forlængelse giver anledning til.
7. Kommissionen fastlægger en blanket til ansøgning om forlængelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.
Artikel 12
Ændring af afgørelsen med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder
Den kompetente toldafdeling, som vedtog afgørelsen om at imødekomme anmodningen, kan efter anmodning fra indehaveren af denne afgørelse ændre listen over intellektuelle ejendomsrettigheder i denne afgørelse.
I tilfælde af en afgørelse om imødekommelse af en EU-anmodning er enhver ændring, som består i at tilføje intellektuelle ejendomsrettigheder, begrænset til at omfatte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af artikel 5.
Artikel 13
Den kompetente toldafdelings underretningsforpligtelser
1. Den kompetente toldafdeling, som en national anmodning er blevet indgivet til, fremsender følgende afgørelser til de berørte toldsteder i medlemsstaten straks efter vedtagelsen heraf:
a) |
dens afgørelser om imødekommelse af en national anmodning |
b) |
dens afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om imødekommelse af en national anmodning |
c) |
dens afgørelser om ændring af afgørelser om imødekommelse af en national anmodning |
d) |
dens afgørelser om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind. |
2. Den kompetente toldafdeling, som en EU-anmodning er blevet indgivet til, fremsender følgende afgørelser til den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater, som er angivet i EU-anmodningen:
a) |
afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning |
b) |
afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning |
c) |
afgørelser om ændring af afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning |
d) |
afgørelser om forlængelse eller afslag på at forlænge det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind |
e) |
afgørelser, der suspenderer toldmyndighedernes indgriben ifølge artikel 15, stk. 2. |
Den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater, der er angivet i EU-anmodningen, fremsender derefter straks disse afgørelser til deres toldsteder.
3. Når Kommissionens centrale database, som er omhandlet i artikel 31, stk. 3, er oprettet, skal al udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben, ledsagedokumenter og meddelelser mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne foregå via denne database.
Artikel 14
Underretningsforpligtelser for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen
Indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen underretter inden for fem arbejdsdage den kompetente toldafdeling, som vedtog afgørelsen, om følgende: [Ændring 47]
a) |
en intellektuel ejendomsrettighed, som er omfattet af vedkommendes anmodning, ophører med at have virkning |
b) |
indehaveren af afgørelsen ophører af andre grunde med at være den person, der havde ret til at indgive anmodningen |
c) |
ændringer af de i artikel 6, stk. 3, krævede oplysninger. |
Artikel 15
Manglende opfyldelse af forpligtelser for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen
1. Hvis indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen benytter de oplysninger, som toldmyndighederne har givet, til andre formål end dem, der er angivet i artikel 19, kan den kompetente toldafdeling:
a) |
suspendere afgørelsen om imødekommelse af anmodningen i den medlemsstat, hvor oplysningerne blev givet eller anvendt, indtil udløbet af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind |
b) |
afvise at forlænge det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind. |
2. Den kompetente toldafdeling kan beslutte at suspendere toldmyndighedernes indgriben indtil udløbet af det tidsrum, inden for hvilket disse toldmyndigheder skal gribe ind, hvis indehaveren af afgørelsen:
a) |
ikke opfylder sine underretningsforpligtelser i henhold til artikel 14 |
b) |
ikke efterlever kravene i henhold til artikel 18, stk. 2, om tilbagelevering af prøver [Ændring 48] |
c) |
ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 1 og 3, med hensyn til omkostninger og oversættelse |
d) |
ikke indleder en procedure som fastsat i artikel 20, stk. 1, artikel 23, stk. 4 artikel 20, stk. 4 , eller artikel 24, stk. 9. [Ændring 49] |
I tilfælde af en EU-anmodning får afgørelsen om at suspendere indgriben fra toldmyndighedernes side kun virkning i den medlemsstat, hvor en sådan afgørelse er truffet.
KAPITEL III
BESTEMMELSER OM INDGRIBEN FRA TOLDMYNDIGHEDERNES SIDE
Afdeling 1
SUSPENSION AF FRIGIVELSE ELLER TILBAGEHOLDELSE AF VARER, DER MISTÆNKES FOR AT KRÆNKE EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRETTIGHED
Artikel 16
Suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varer efter imødekommelse af en anmodning
1. Hvis toldmyndighederne i en medlemsstat i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer identificerer varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, der er omfattet af en afgørelse om imødekommelse af en anmodning om indgriben, træffer de en afgørelse om a suspenderer de frigivelsen af eller tilbageholder de varerne. [Ændring 50]
2. Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension af frigivelse suspenderer frigivelsen af eller tilbageholdelse af tilbageholder varerne, kan de bede indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om at give dem alle oplysninger, der måtte være relevante. Toldmyndighederne kan også give skal efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen også give denne oplysninger om det faktiske eller anslåede antal varer, deres art og billeder fotografier af dem, hvor det er relevant. [Ændring 51]
3. Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension af frigivelse Hvis varer, der mistænkes for at overtræde intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke er varemærkeforfalskede eller tilbageholdelse af varerne piratkopierede varer , underretter de toldmyndighederne klarereren om deres hensigt eller, i tilfælde af at varer skal tilbageholdes, ihændehaveren af varerne , inden de suspenderer frigivelsen af eller tilbageholder varerne . Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter senest tre arbejdsdage efter afsendelsen modtagelsen af denne meddelelse. [Ændring 52]
3a. Hvis varer, der mistænkes for at være efterligninger eller kopier af en vare, der er beskyttet i Unionen af en intellektuel ejendomsrettighed, henføres under en suspensionsprocedure, anmoder toldmyndighederne klarereren eller ihændehaveren af varerne om at fremlægge tilstrækkeligt bevis for, at det endelige bestemmelsessted for varen ligger uden for Unionens område inden for tre dage efter modtagelsen af denne anmodning. Hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelige beviser for det modsatte, formoder toldmyndighederne, at det endelige bestemmelsessted er inden for Unionens område.
Senest den … (24) vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter retningslinjer for toldmyndighedernes vurdering af risikoen for, at de i første afsnit omhandlede varer vil blive omledt til EU-markedet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2. [Ændring 53]
4. Toldmyndighederne underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne om deres afgørelse om at suspendere suspension af frigivelsen af eller tilbageholdelse af varerne eller at tilbageholde dem senest inden for én arbejdsdag efter vedtagelsen af deres afgørelse. Toldmyndighederne kan også anmode indehaveren af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes, om at underrette klarereren eller ihændehaveren af varerne herom, hvis indehaveren af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes, garanterer at ville overholde de tidsfrister og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 54]
Underretningen af klarereren eller ihændehaveren af varerne skal indeholde oplysninger om de retlige konsekvenser i af artikel 20 for så vidt angår andre varer end varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, og i artikel 23 for så vidt angår varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. [Ændring 55]
5. Toldmyndighederne underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne om den faktiske eller anslåede mængde, den faktiske eller anslåede art af de varer, herunder, hvor det er relevant, billeder med fotografier af dem, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt. [Ændring 56]
6. Hvis der er flere personer, som anses for at være ihændehaver af varerne, er toldmyndighederne ikke forpligtet til at underrette mere end én person.
Artikel 17
Suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varer uden imødekommelse af en anmodning
1. Hvis toldmyndighederne i forbindelse med indgriben i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer identificerer varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, kan de suspendere frigivelsen af disse varer eller tilbageholde dem, inden de er blevet underrettet om en afgørelse om imødekommelse af en anmodning vedrørende disse varer.
2. Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension suspenderer frigivelsen af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne eller tilbageholder dem , kan de uden at videregive andre oplysninger end oplysninger om det faktiske eller anslåede antal varer, deres art og, hvor det er relevant, billeder fotografier af dem, bede enhver person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende en påstået krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, om at give dem alle oplysninger, der måtte være relevante. [Ændring 57]
3. Inden toldmyndighederne vedtager en afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, underretter de klarereren om deres hensigt eller, i tilfælde af at varer skal tilbageholdes, ihændehaveren af varerne. Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter senest tre arbejdsdage efter afsendelsen af denne meddelelse. [Ændring 58]
3a. Hvis varer, der mistænkes for at være efterligninger eller kopier af en vare, der er beskyttet i Unionen af en intellektuel ejendomsrettighed, henføres under en suspensionsprocedure, anmoder toldmyndighederne klarereren eller ihændehaveren af varerne om at fremlægge tilstrækkeligt bevis for, at det endelige bestemmelsessted for varen ligger uden for Unionens område, inden for tre dage efter afsendelsen af denne anmodning. Hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelige beviser for det modsatte, formoder toldmyndighederne, at det endelige bestemmelsessted er inden for Unionens område.
Senest den … (25) vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter retningslinjer for toldmyndighedernes vurdering af risikoen for, at de i første afsnit omhandlede varer vil blive omledt til EU-markedet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2. [Ændring 59]
4. Toldmyndighederne underretter enhver person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende den påståede krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne senest én arbejdsdag efter suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne.
4a. Kan der ikke udpeges en person, der er berettiget til at indgive en anmodning, samarbejder toldmyndighederne med de kompetente myndigheder med henblik på at identificere en person, der har ret til at indgive en anmodning. [Ændring 60]
5. Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med tilbageholdelsen af dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter i følgende tilfælde:
a) |
hvis de ikke inden for én arbejdsdag efter suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne har identificeret en person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende den påståede krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder |
b) |
hvis de ikke har modtaget eller har givet afslag på en anmodning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5. |
Toldmyndighederne underretter klarereren eller ihændehaveren af varerne om suspensionen af afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne frigivelse af varerne eller at tilbageholde dem senest tilbageholdelse af varerne inden for én arbejdsdag efter vedtagelsen af deres afgørelse. [Ændring 61]
6. Denne artikel finder ikke anvendelse på letfordærvelige varer. [Ændring 62]
Artikel 18
Besigtigelse og stikprøver af varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt
1. Toldmyndighederne giver indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne lejlighed til at besigtige de varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.
2. Toldmyndighederne kan udtage prøver , der er repræsentative for hele varepartiet, og kan efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen give eller sende vedkommende sådanne prøver alene i analyseøjemed og med det ene formål at lette den videre behandling i forbindelse med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Enhver analyse af disse prøver foregår udelukkende under ansvar af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen. [Ændring 63]
Hvis omstændighederne tillader det, tilbagesendes prøverne, når den tekniske analyse er afsluttet, og før varerne er frigivet eller tilbageholdelsen af dem er ophørt.
3. Toldmyndighederne underretter på anmodning indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og, hvis det er relevant, retshåndhævende myndigheder og organer, om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, om toldproceduren og om oprindelsen af, herkomst for og bestemmelsesstedet for de varer, der er under mistanke for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed. [Ændring 64]
4. Betingelserne for oplagring af varerne under suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen, herunder bestemmelser om omkostningerne, fastsættes af den enkelte medlemsstat.
Artikel 19
Tilladt brug af visse oplysninger af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen
Hvis indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har fået de i artikel 18, stk. 3, nævnte oplysninger, kan indehaveren kun bruge disse oplysninger til følgende formål:
a) |
at indlede en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket , eller under en sådan procedure [Ændring 65] |
aa) |
at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at identificere krænkeren af den intellektuelle ejendomsrettighed [Ændring 66] |
ab) |
at indlede en strafferetlig forfølgning eller under en sådan forfølgning [Ændring 67] |
b) |
at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer, hvis varerne bliver tilintetgjort i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, eller artikel 23, stk. 3 [Ændring 68] |
ba) |
med henblik på at indlede eller i forbindelse med en strafferetlig efterforskning eller strafferetlig forfølgning, herunder oplysninger vedrørende en intellektuel ejendomsrettighed [Ændring 69] |
bb) |
at føre forhandlinger om et udenretligt forlig. [Ændring 70] |
Artikel 19a
Udveksling af oplysninger og data mellem toldmyndigheder
Med forbehold af de fornødne databeskyttelsesmekanismer kan Kommissionen beslutte, at oplysninger og data indsamlet i henhold til artikel 18, stk. 3, skal udveksles mellem toldmyndigheder i Unionen og relevante myndigheder i tredjelande, og fastlægge betingelserne for en sådan udveksling. [Ændring 71]
Afdeling 2
TILINTETGØRELSE AF VARER, INDLEDNING AF PROCEDURE OG FORVENTET FRIGIVELSE AF VARER [Ændring 72]
Artikel 20
Tilintetgørelse af varer og indledning af procedure [Ændring 73]
1. Varer, hvis der er mistanke om, at andre varer end dem, der er omhandlet i artikel 23 og 24, krænker en intellektuel ejendomsrettighed, skal indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen senest ti arbejdsdage efter afsendelsen af afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem indlede en procedure for frigivelse er blevet suspenderet , eller som er blevet tilbageholdt i overensstemmelse med artikel 16, kan tilintetgøres under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket efter loven i den medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har på grundlag af de oplysninger, der er blevet givet den pågældende i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at meddelelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne er modtaget, bekræftet skriftligt over for toldmyndighederne, at en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, og angivet, hvilken intellektuel ejendomsrettighed der er tale om |
b) |
indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at meddelelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne er modtaget, skriftligt overfor toldmyndighederne bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse af varerne |
c) |
klarereren eller ihændehaveren af varerne har inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at meddelelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne er modtaget, skriftligt overfor toldmyndighederne bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse af varerne. |
Når der er tale om letfordærvelige varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er den i stk. 1 fastsatte frist til at indlede en procedure på tre arbejdsdage efter afsendelsen af afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem. [Ændring 74]
2. Toldmyndighederne tillader frigivelse Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke er blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen inden for den i stk. 1 nævnte frist vedrørende følgende: de frister, der er fastsat i stk. 1, litra c), ikke har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse eller ikke har meddelt sin modstand mod tilintetgørelsen til de toldmyndigheder, som vedtog afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, skal toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelse af varerne.
a) |
der er indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket |
b) |
der foreligger en skriftlig aftale mellem indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om at afstå varerne til tilintetgørelse. [Ændring 75] |
3. Hvis der er en aftale om at afstå varerne til tilintetgørelse som nævnt i stk. 2, litra b), udføresTilintetgørelsen sker under toldkontrol for regning af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og under dennes ansvar, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne bliver tilintetgjort. Der kan udtages prøver inden tilintetgørelsen. [Ændring 76]
4. Toldmyndighederne kan i særlige tilfælde forlænge den i stk. 1, første afsnit, omhandlede frist med op til ti arbejdsdage efter anmodning fra Hvis der ikke foreligger samtykke til tilintetgørelse, eller klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelse, indleder indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen senest tyve arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at meddelelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne er modtaget, en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket .
Når der er tale om letfordærvelige varer, kan den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede frist ikke forlænges. [Ændring 77]
4a. Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke er blevet underrettet af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om følgende:
a) |
at denne har givet sit samtykke til tilintetgørelse inden for de i stk. 1, litra b), fastsatte frister |
b) |
at der er indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, inden for den i stk. 4 fastsatte frist. [Ændring 78] |
Artikel 21
Forventet frigivelse af varer
1. Når toldmyndighederne er blevet underrettet om, at der er indledt en procedure for at fastslå, om en rettighed til et design, et patent eller en brugsmodel eller en sortsbeskyttelse er blevet krænket, og den i artikel 20 omhandlede frist er udløbet, kan klarereren eller ihændehaveren af varerne ansøge toldmyndighederne om at frigive varerne eller ophøre med at tilbageholde dem.
Toldmyndighederne frigiver først varerne eller ophører med at tilbageholde dem, når alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) |
klarereren eller ihændehaveren af varerne har stillet sikkerhed |
b) |
den myndighed, der har kompetence til at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, har ikke tilladt retsbevarende foranstaltninger |
c) |
alle toldformaliteter er opfyldt. |
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede sikkerhed skal stilles af klarereren eller ihændehaveren af varerne seneste ti arbejdsdage efter den dato, hvor toldmyndighederne modtager den i stk. 1 omhandlede ansøgning.
3. Toldmyndighederne sætter sikkerheden til et tilstrækkeligt højt beløb til at beskytte interesserne for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.
4. Sikkerhedsstillelsen er ikke til hinder for, at indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen indbringer sagen for andre instanser.
Artikel 22
Forbudt toldgodkendt behandling og anvendelse af varer afstået til tilintetgørelse
1. Varer, der er afstået til tilintetgørelse efter artikel 20, 23 eller 24 artikel 20 eller 24 , må ikke: [Ændring 79]
a) |
overgå til fri omsætning |
b) |
bringes ud af Unionens toldområde |
c) |
udføres |
d) |
genudføres |
e) |
henføres under en suspensionsprocedure |
f) |
anbringes i frizone eller på frilager. |
1a. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan toldmyndighederne bemyndige de offentlige eller private organisationer, der arbejder på at bekæmpe forfalskning, og som individuelt har fået bemyndigelse hertil, til at anvende de i stk. 1, litra a)-f) omhandlede foranstaltninger. Forud for tilintetgørelsen kan de bemyndigede organisationer oplagre de afståede varer på de i tilladelsen anførte vilkår med henblik på analyse og oprettelse af en database med oplysninger med sigte på bekæmpelse af forfalskning. De bemyndigede organisationer offentliggøres på Kommissionens websted. [Ændring 80]
2. Toldmyndighederne kan tillade, at de i stk. 1 omhandlede varer flyttes under toldtilsyn mellem forskellige steder inden for Unionens toldområde med henblik på tilintetgørelse under toldkontrol eller anvendelsen af disse til uddannelsesmæssige formål og med henblik på udstillinger, hvis de ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger . [Ændring 81]
Afdeling 3
VAREMÆRKEFORFALSKEDE OG PIRATKOPIEREDE VARER [Ændring 82]
Artikel 23
Tilintetgørelse og indledning af procedure
1. Varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede, kan tilintetgøres under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket ifølge loven i den medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) |
indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, informeret toldmyndighederne skriftligt om sit samtykke til, at varerne tilintetgøres |
b) |
klarereren eller ihændehaveren af varerne har informeret toldmyndighederne skriftligt inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, om sit samtykke til, at varerne tilintetgøres. |
2. Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne ikke har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse inden for de frister, der er fastsat i stk. 1, litra b), eller ikke har meddelt sin modstand mod tilintetgørelsen til de toldmyndigheder, som vedtog afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, kan toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelse af dem.
Toldmyndighederne informerer indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom.
Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelsen af varerne, informerer toldmyndighederne indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom.
3. Tilintetgørelsen foregår under toldkontrol for regning af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og under dennes ansvar, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne bliver tilintetgjort. Der kan udtages prøver inden tilintetgørelsen.
4. Foreligger der ikke noget samtykke til tilintetgørelse, indleder indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.
Toldmyndighederne kan i særlige tilfælde forlænge de i stk. 1, første afsnit, fastsatte frister med op til ti arbejdsdage efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.
Når der er tale om letfordærvelige varer, kan disse frister ikke forlænges.
5. Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke er blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen vedrørende følgende:
a) |
denne har givet sit samtykke til tilintetgørelse inden for de i stk. 1, litra a), omhandlede frister |
b) |
der er indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, inden for den i stk. 4 omhandlede frist. [Ændring 83] |
Artikel 24
Specifik procedure for tilintetgørelse af varer i småforsendelser
1. Denne artikel finder anvendelse på varer, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
varerne mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede krænke en intellektuel ejendomsrettighed [Ændring 84] |
b) |
varerne er ikke letfordærvelige varer |
c) |
varerne er dækket af en afgørelse om imødekommelse af en anmodning |
ca) |
indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har i anmodningen anmodet om anvendelse af den specifikke procedure [Ændring 85] |
d) |
varerne transporteres i småforsendelser. |
2. Artikel 16, stk. 3, 4 og 5 Artikel 16, stk. 4 og 5 , og artikel 18, stk. 2, finder ikke anvendelse. [Ændring 86]
3. Når der senest én arbejdsdag efter vedtagelsen heraf bliver givet meddelelse om afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, underretter toldmyndighederne klarereren eller ihændehaveren af varerne om følgende:
a) |
toldmyndighedernes intention om at tilintetgøre varerne |
b) |
rettigheder, som klarereren eller ihændehaveren af varerne har i henhold til stk. 4 og 5. |
4. Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter inden for tyve arbejdsdage fem arbejdsdage , efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt modtaget . [Ændring 87]
5. De pågældende varer kan tilintetgøres, hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne inden for tyve arbejdsdage, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, over for toldmyndighederne skriftligt har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse af varerne. Tilintetgørelsen foregår under toldkontrol for regning af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen. [Ændring 88]
6. Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne hverken har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse inden for den i stk. 5 omhandlede frist eller har meddelt sin modstand mod tilintetgørelsen til de toldmyndigheder, som vedtog afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, kan toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelsen af dem.
7. Tilintetgørelsen foregår under toldkontrol og for toldmyndighedernes regning. [Ændring 89]
7a. Toldmyndighederne skal give indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen adgang til oplysninger om det faktiske eller anslåede antal tilintetgjorte varer og deres art, hvor det er relevant. [Ændring 90]
8. Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelsen senest ti arbejdsdage, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er modtaget , ikke har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse eller meddelt sin modstand mod tilintetgørelse af varerne, underretter toldmyndighederne indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom om fraværet af samtykke eller modstand og om antallet af varer og deres art, herunder om nødvendigt med billeder eller prøver af disse varer. [Ændring 91]
9. Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke senest ti arbejdsdage, efter at de i stk. 8 nævnte informationer er blevet afsendt, er blevet underrettet af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om indledningen af en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.
10. Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 30 vedrørende de tærskler, der gælder for småforsendelser i forbindelse med denne artikel. [Ændring 92]
KAPITEL IV
ANSVAR, OMKOSTNINGER OG SANKTIONER
Artikel 25
Toldmyndighedernes ansvar
Med forbehold af gældende lovgivning i medlemsstaterne giver afgørelsen om imødekommelse af en anmodning ikke indehaveren af denne afgørelse ret til erstatning, i tilfælde af at varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er blevet afsløret af et toldsted og er blevet frigivet, eller at der ikke er grebet ind for at tilbageholde dem.
Artikel 26
Ansvar for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen
Hvis en procedure, der er behørigt indledt efter denne forordning, bliver indstillet på grund af en handling eller undladelse fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, er indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen ansvarlig over for de personer, der bliver berørt af en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne blev fundet.
Artikel 27
Omkostninger
1. På toldmyndighedernes forlangende betaler indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen alle omkostninger, som afholdes af toldforvaltningen til at holde varerne under toldtilsyn i medfør af artikel 16 og 17 og med at tilintetgøre varerne i medfør af artikel 20 og 23 artikel 20 og 24 . Indehaveren af en afgørelse underrettes, efter anmodning, af toldmyndighederne om, hvor og hvordan de tilbageholdte varer oplagres, og om de dermed forbundne omkostninger samt gives mulighed for at kommentere oplagringen . [Ændring 93]
2. Denne artikel berører ikke retten for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen til at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne blev fundet.
2a. Hvis rettighedskrænkeren ikke kan identificeres, kravet ikke kan gøres gældende over for vedkommende, eller denne er ude af stand til at yde erstatning, kan indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen søge erstatning fra den person, som ejer varerne, eller som har en tilsvarende ret til at disponere over dem. [Ændring 94]
2b. Stykke 2a finder ikke anvendelse på de procedurer, der er fastlagt i artikel 24. [Ændring 95]
3. Indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af en EU-anmodning sørger for og betaler for oversættelse, som måtte kræves af de toldmyndigheder, der skal gribe ind over for varer, som mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed.
Artikel 28
Administrative sanktioner
Uden at det berører national ret anvender medlemsstaterne fastsætter bestemmelser reglerne om administrative sanktioner for i forbindelse med overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. [Ændring 96]
Medlemsstaterne giver senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
KAPITEL V
UDVALG, DELEGATION OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER [Ændring 97]
Artikel 29
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 247a og 248a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 30
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. De delegerede beføjelser i artikel 24, stk. 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. De delegerede beføjelser i artikel 24, stk. 10, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 98]
Artikel 31
Udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodning om indgriben mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. De kompetente toldafdelinger underretter meddeler de nødvendige oplysninger til Kommissionen om følgende:
a) |
afgørelser om imødekommelse af anmodninger, herunder anmodninger om indgriben, herunder og eventuelle fotografier, billeder eller brochurer |
b) |
afgørelser om imødekommelse af anmodninger |
c) |
afgørelser om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, eller afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen eller om ændring heraf |
d) |
suspension af en afgørelse om imødekommelse af anmodningen. [Ændring 99] |
2. Når frigivelsen af varerne suspenderes, eller varerne tilbageholdes, sender toldmyndighederne Kommissionen alle relevante oplysninger, herunder nærmere detaljer om varerne, intellektuel ejendomsrettighed, procedurer og transport, jf. dog bestemmelserne i artikel 24, litra g), i forordning (EF) nr. 515/97.
3. Alle de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger lagres i en central database i Kommissionen. Når Kommissionens centrale database er oprettet, fremsendes de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger via denne database. [Ændring 100]
4. Kommissionen giver snarest muligt og ikke senere end den 1. januar 2015 toldmyndighederne i medlemsstaterne elektronisk adgang til de i stk. 1 og 2 omhandlede relevante oplysninger.
4a. Med henblik på at sikre behandling af de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal den i stk. 3 omhandlede centrale database oprettes i elektronisk form. Den centrale database skal indeholde de oplysninger, der omhandles i artikel 6, stk. 3, afsnit 2, artikel 13 og nærværende artikels stk. 1 og 2, herunder personoplysninger.
4b. Medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen skal have adgang til oplysningerne i den centrale database.
4c. Toldmyndighederne indfører de oplysninger, der er indgivet i forbindelse med anmodninger til den kompetente toldafdeling, i databasen. De toldmyndigheder, som har indført oplysningerne i den centrale database ændrer, supplerer, retter eller sletter om nødvendigt sådanne oplysninger. Enhver toldmyndighed, som har indført oplysninger i den centrale database, er ansvarlig for rigtigheden, tilstrækkeligheden og relevansen af de pågældende oplysninger.
4d. Kommissionen opretter og vedligeholder passende tekniske og organisatoriske ordninger med henblik på en pålidelig og sikker drift af databasen. Toldmyndighederne i hver enkelt medlemsstat opretter og vedligeholder passende tekniske og organisatoriske ordninger for at sikre fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med toldmyndighedernes behandlingsprocedurer og med hensyn til de af den centrale databases terminaler, der er placeret på den pågældende medlemsstats område.
4e. Behandlingen af personoplysninger i den centrale database sker i overensstemmelse med artikel 32. [Ændring 101]
Artikel 32
Databeskyttelsesbestemmelser
1. Behandlingen af personoplysninger i Kommissionens centrale database sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. De gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages, bør under alle omstændigheder indeholde en detaljeret beskrivelse af databasens funktionelle og tekniske karakteristika. [Ændring 102]
2. Behandlingen af personoplysninger hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne sker i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og under tilsyn af den i nævnte direktivs artikel 28 omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i medlemsstaten.
2a. Personoplysninger indsamles og anvendes kun, for så vidt det er nødvendigt af hensyn til denne forordning. De indsamlede personoplysninger skal være korrekte og ajourførte.
2b. Enhver toldmyndighed, som har indført personoplysningerne i den centrale database, skal være registeransvarlig for behandlingen af de pågældende oplysninger.
2c. Den registrerede har ret til adgang til de personoplysninger vedrørende den pågældende, der behandles i den centrale database, og om nødvendigt til at berigtige, slette eller blokere personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) 45/2001 eller de nationale regler, der gennemfører direktiv 95/46/EF.
2d. Alle anmodninger om udøvelse af retten til adgang, berigtigelse, sletning eller blokering fremsendes til og behandles af den kompetente toldafdeling. Har den registrerede indgivet en anmodning om udøvelse af retten til adgang, berigtigelse, sletning eller blokering til et af toldmyndighedernes andre kontorer eller til et af Kommissionens kontorer, videresender det pågældende kontor, som har modtaget anmodningen, denne til den kompetente toldafdeling.
2e. Personoplysninger opbevares ikke længere end seks måneder efter tilbagekaldelsen af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen eller udløbet af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind.
2f. Når indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har indledt en procedure i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, eller artikel 24, stk. 9, og har underrettet den kompetente toldafdeling herom, skal personoplysningerne opbevares i seks måneder, efter at det ved denne procedure er blevet endelig fastslået, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket. [Ændring 103]
Artikel 33
Tidsrum, datoer og tidsfrister
Reglerne for tidsrum, datoer og tidsfrister i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (26) finder anvendelse.
Artikel 34
Gensidig administrativ bistand
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97 finder anvendelse.
Artikel 35
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1383/2003 ophæves med virkning fra den … (27).
Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 36
Overgangsbestemmelser
Anmodninger om indgriben, som er imødekommet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, forbliver gyldige i det tidsrum, der er angivet i afgørelsen om imødekommelse af anmodningen, og inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, og bliver ikke forlænget.
Artikel 37
Ikrafttræden og anvendelse rapportering [Ændring 104]
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 24, stk. 1 til 9, anvendes dog fra den XX.XX.20XX. [Ændring 106]
Senest den … (28) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning samt en analyse af denne forordnings konsekvenser for adgangen til generiske lægemidler såvel i Unionen som globalt. Om nødvendigt ledsages rapporten af passende forslag og/eller henstillinger. [Ændring 121+151+163]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 363 af 13.12.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 3.7.2012.
(3) EUT C 253 af 4.10.2008, s. 1.
(4) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.
(5) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
(6) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(7) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 47.
(8) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 74.
(9) EUT: 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(10) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.
(11) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(12) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(14) EUT L 152 af 16.6.2009, s. 1.
(15) EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.
(16) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.
(17) EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.
(18) EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.
(19) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(20) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(21) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.
(22) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.
(23) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40.
(24) EUT: 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(25) EUT: 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(26) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.
(27) EUT: datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(28) EUT: 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Onsdag den 4. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/180 |
Onsdag den 4. juli 2012
Fælles regler for ordningerne for direkte støtte til landbrugere ***I
P7_TA(2012)0278
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (COM(2010)0539 - C7-0294/2010 - 2010/0267(COD))
2013/C 349 E/23
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0539), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0294/2010), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, der inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer samt af det polske parlament (Diet) og det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011 (1), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0158/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 107 af 6.4.2011, s. 30.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0267
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (3) tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. |
(2) |
Som følge af at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). |
(3) |
Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter For at sikre, at den i denne forordning fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 73/2009. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der gælder for delegationen. [Ændring 1] |
(4) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 73/2009 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om… tillægges gennemførelsesbeføjelser . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4). [Ændring 2] |
(4a) |
Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende tildelingen af visse former for særlig støtte, beslutte, hvilke medlemsstater, der opfylder visse betingelser vedrørende ammekopræmien, og give nye medlemsstater tilladelse til på visse betingelser at supplere de direkte betalinger. På baggrund af disse retsakters særlige karakter bør Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage dem uden at blive bistået af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. [Ændring 3] |
(5) |
Nogle af de bestemmelser om ordninger for direkte støtte, som Kommissionen hidtil har vedtaget på grundlag af de beføjelser, den har fået tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, anses for så vigtige, at de bør indarbejdes i nævnte forordning. Det drejer sig om nogle af gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1120/2009 (5), (EU) nr. 1121/2009 (6) og (EU) nr. 1122/2009 (7). |
(6) |
I lyset af erfaringen med anvendelsen af forordning (EF) nr. 73/2009 bør nogle af nævnte forordnings bestemmelser forenkles, navnlig bestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelseskrav. |
(7) |
Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør der fastsættes definitioner af "agerjord", "permanente afgrøder", "permanente græsarealer" og "græsarealer". |
(8) |
Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der indføres foranstaltninger for at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer og undgå en massiv omlægning til agerjord. For at sikre, at medlemsstaterne fastsætter det forhold mellem permanente græsarealer og landbrugsareal, der skal forblive det samme, ensartet, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de data, der kræves for at fastsætte dette forhold. |
(9) |
For at den bedriftsrådgivningsordning, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 73/2009, kan blive effektivt gennemført, så ordningen bliver fuldt operationel, kan Kommissionen vedtage bestemmelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter. |
(10) |
For at det kan kontrolleres, at krydsoverensstemmelseskravene overholdes, skal landbrugerne anmelde alle landbrugsarealer på deres bedrift. Dette gælder også, når landbrugerne ikke ansøger om arealrelaterede direkte betalinger og kun råder over små arealer. Af forenklingshensyn bør medlemsstaterne i disse tilfælde have mulighed for ikke at kræve disse arealer anmeldt, hvis den pågældende bedrifts samlede areal ikke overstiger en hektar, og der henvises til arealerne i støtteansøgningen. |
(11) |
Det er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af krydsoverensstemmelseskravene, at det kontrolleres, om landbrugerne overholder deres forpligtelser. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser for den kontrol, som medlemsstaterne skal føre, for at kontrollen kan blive ensartet og af tilstrækkelig høj kvalitet, især hvad angår udvælgelsen af bedrifter, gennemførelsen af kontrollen og indberetningen. Beslutter en medlemsstat at udnytte muligheden for at betragte en misligholdelse som mindre betydelig eller at undlade at foretage en nedsættelse eller udelukkelse, hvis det pågældende beløb er på under 100 EUR, bør den kompetente kontrolmyndighed det følgende år kontrollere, om landbrugeren har afhjulpet de forhold, der ligger til grund for den konstaterede misligholdelse. For at mindske den administrative byrde bør det dog overvejes at forenkle den opfølgende kontrol. |
(12) |
Medlemsstaterne skal iværksætte et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 73/2009. For at sikre, at systemets forskellige bestanddele teknisk set kommer til at fungere ensartet og tilstrækkeligt effektivt, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende grundtræk, definitioner og kvalitetskrav i forbindelse med systemet og dets forskellige bestanddele. |
(13) |
For at sikre, at forvaltningen af støtteansøgningerne kan blive sammenhængende og effektiv, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende støtteansøgninger og ansøgninger om betalingsrettigheder. Disse retsakter bør indeholde bestemmelser om, at der skal være tilstrækkelig tid, og udleveres de nødvendige oplysninger til, at støttebetingelserne kan kontrolleres. I behørigt begrundede tilfælde bør landbrugerne have mulighed for en vis fleksibilitet. Endvidere bør reglerne for støtteberettigelse, som f.eks. den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, ikke hindre landbrugerne i at overdrage hele deres bedrift i løbet af denne periode, efter at ansøgningen er indsendt. Betingelserne for overdragelse i sådanne tilfælde bør derfor fastlægges. |
(14) |
Der bør føres kontrol med støttebetingelserne for at beskytte EU's midler. For at gøre det muligt at kontrollere, om landbrugerne har opfyldt de forpligtelser, der er knyttet til betalingen, og for at sikre en korrekt fordeling af midlerne mellem de støtteberettigede landbrugere bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende den kontrol, som medlemsstaterne skal føre. Disse retsakter bør, når det er hensigtsmæssigt, også indeholde bestemmelser om de tilfælde, hvor andre tjenester, organer eller organisationer end den ansvarlige myndighed er involveret i forvaltningen af betalingerne. |
(15) |
I artikel 28 i forordning (EF) nr. 73/2009 fastsættes det, hvilke minimumskrav landbrugerne skal overholde for at modtage direkte betalinger, men artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra b), bør ikke anvendes på landbrugere, der stadig modtager direkte betalinger i henhold til visse koblede ordninger uden at råde over nogen hektar. Disse landbrugere er i samme situation som landbrugere med særlige rettigheder, og derfor bør de, for at sikre, at de afkoblede ordninger fungerer effektivt, behandles på samme måde ved anvendelsen af artikel 28, stk. 1, i nævnte forordning. Når en medlemsstat har valgt en tærskel i hektar, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), bør landbrugere, der modtager særlig støtte som omhandlet i afsnit III, kapitel 5, og som har færre hektar end den tærskel, medlemsstaten har valgt, også omfattes af den tærskel i euro, som medlemsstaten har valgt, jf. artikel 28, stk. 1, litra a). |
(16) |
Der bør fastsættes regler for den minimumsstørrelse, en bedrift skal have, for at der kan anmodes om fastsættelse af betalingsrettigheder for den. |
(17) |
For at sikre, at ordningen for direkte betalinger kan fortsætte med at fungere under ekstraordinære omstændigheder, bør Kommissionen kunne vedtage nødvendige og berettigede foranstaltninger for at klare disse tilfælde. |
(18) |
For at sikre en effektiv forvaltning af enkeltbetalingsordningen, der er omhandlet i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009, bør anvendelsen af landbrugsarealer til andre formål end landbrugsvirksomhed defineres. |
(19) |
For at tage hensyn til medlemsstaternes interne organisation bør de kunne forvalte den nationale reserve på regionalt plan. Der bør fastsættes regler for denne forvaltning. |
(20) |
Der bør fastsættes særlige regler for medlemsstaternes tilbageførsel af uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve. |
(21) |
Reglerne vedrørende begrænsning af overdragelsen af betalingsrettigheder bør tilpasses for at tage hensyn til særlige overdragelsessituationer. |
(22) |
For at sikre, at betingelserne for særlige rettigheder fortsat overholdes, bør der fastsættes regler for beregningen af storkreaturer. |
(23) |
For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende den indledende tildeling af betalingsrettigheder i forbindelse med gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater, jf. artikel 55 i forordning (EF) nr. 73/2009. |
(24) |
For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende beregningen af storkreaturer i forbindelse med særlige rettigheder, jf. artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009. |
(25) |
For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de særlige støtteforanstaltninger for særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, og afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier, jf. artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009. I forbindelse med gensidige fonde for dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser bør der især fastsættes bestemmelser om minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån, der er berettiget til finansielle bidrag, og om, at medlemsstaterne har pligt til at sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af artikel 71 i forordning (EF) nr. 73/2009. |
(26) |
For at sikre en effektiv forvaltning af de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EF) nr. 73/2009, bør der fastsættes regler for, hvordan disse ordninger præcist skal fungere. |
(27) |
Der bør fastsættes regler for begrænsningerne af overdragelsen af præmierettigheder for får og geder. |
(28) |
Der bør fastsættes regler for det minimumsantal dyr, der skal anmeldes for at opnå særlig præmie og for at opnå ammekopræmie. |
(29) |
Der bør fastsættes regler for begrænsningerne af overdragelsen af ammekopræmierettigheder. |
(30) |
For at sikre en sund forvaltning af de valg, medlemsstaterne har truffet med hensyn til de koblede betalinger, bør Kommissionen fastsætte lofter over enkeltbetalingsordningen, de koblede foranstaltninger i forbindelse med særlig støtte, den særskilte sukkerbetaling, den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling, den særskilte bærfrugtbetaling og de midler, medlemsstaterne har anmeldt i henhold til artikel 69, stk. 6, litra a). |
(31) |
Ifølge artikel 132 i forordning (EF) nr. 73/2009 har de nye medlemsstater mulighed for at supplere den direkte støtte til landbrugerne, forudsat at Kommissionen giver sin tilladelse. Supplerende nationale direkte betalinger, som Kommissionen ikke har givet tilladelse til, bør betragtes som ulovlig støtte. |
(32) |
Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne udveksler oplysninger, for at midlerne kan blive forvaltet korrekt. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede bestemmelser om informationsudvekslingen. Disse bør navnlig omfatte bestemmelser om, at medlemsstaterne skal give meddelelse om beslutninger og sende statistikker og rapporter. |
(33) |
Forordning (EF) nr. 73/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 73/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 indsættes følgende litra: "i) "agerjord": arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller som holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6, uanset om arealerne er væksthusarealer eller under fast eller mobilt overdække j) "permanente afgrøder": afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid k) "permanente græsarealer": arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som har været holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år, bortset fra arealer, der er omfattet af udtagningsordninger i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (8), arealer, der er udtaget i henhold til artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (9), og arealer, der er udtaget i henhold til artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005; og i den forbindelse forstås der ved "græs eller andet grøntfoder" alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej). Medlemsstaterne kan inkludere markafgrøder som defineret af Kommissionen l) "græsarealer": agerjord til græsproduktion (tilsået eller naturligt forekommende); græsarealer omfatter permanente græsarealer. |
2) |
Følgende artikel indsættes: "Artikel 2a Ændring af bilag I For at tage hensyn til den nye ny lovgivning, der kan blive nødvendig, ændrer Kommissionen bilag I ved hjælp af en delegeret retsakt delegerede retsakter for at inkludere passende henvisninger til ny lovgivning .". [Ændring 4] |
2a) |
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, litra a), udgår. [Ændring 5] |
3) |
I artikel 6 tilføjes følgende stykker: "3. For at sikre, at der træffes foranstaltninger til, at landbrugerne bevarer jorden som permanente græsarealer, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser om, hvilke individuelle forpligtelser landbrugerne der skal overholde overholdes , hvis det viser sig, at den andel af jorden, der er udlagt som permanente græsarealer, falder. [Ændring 6] 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter metoder til fastlæggelse af det forhold mellem permanente græsarealer og landbrugsareal, der skal bevares uændret.". |
4) |
Artikel 8, stk. 2, affattes således: "2. Kommissionen reviderer ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter lofterne i bilag IV for at tage hensyn til: [Ændring 7]
|
5) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 10, stk. 3, affattes således: "3. De beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1 og 2, tildeler Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter den nye medlemsstat, hvor de pågældende beløb er fremkommet. De skal anvendes i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005.". |
6a) |
Artikel 11, stk. 2, affattes således: "2. Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.". [Ændring 9] |
7) |
I afsnit II, kapitel 2, indsættes følgende artikel: "Artikel 11a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre en harmoniseret gennemførelse af gradueringen og den finansielle disciplin kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage nærmere bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af gradueringen og den finansielle disciplin, jf. artikel 9, 10 og 11. 2. Med henblik på den i artikel 9, stk. 2, omhandlede tildeling fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter kriterier for tildelingen af beløb, der bliver til rådighed som følge af graduering.". |
8) |
I artikel 12 tilføjes følgende stykke: "5. For at sørge for, at bedriftsrådgivningsordningen kommer til at fungere efter hensigten, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage bestemmelser, som går ud på at gøre ordningen fuldt operationel. Disse bestemmelser kan bl.a. vedrøre bedriftsrådgivningsordningens anvendelsesområde og adgangskriterier for landbrugerne. [Ændring 10] 6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage tekniske bestemmelser om ensartet gennemførelse af bedriftsrådgivningsordningen.". [Ændring 11] |
9) |
I artikel 19, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: "Hver medlemsstat fastlægger den minimumsstørrelse, en landbrugsparcel skal have, for at den kan danne grundlag for en ansøgning. Denne minimumsstørrelse må dog højst være på 0,3 hektar. Uanset første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne beslutte, at en landbruger, der ikke ansøger om arealrelateret direkte betaling, ikke behøver at anmelde alle sine landbrugsparceller, hvis disse parcellers samlede areal ikke er på over en hektar. Landbrugeren skal i sin ansøgning dog angive, at han råder over landbrugsparceller, og skal på myndighedernes begæring oplyse, hvor de påliggende parceller ligger.". |
10) |
Artikel 21, stk. 1, affattes således: "1. Konstateres det, at en landbruger ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til støtte som omhandlet i denne forordning, anvendes der nedsættelser eller udelukkelser i forbindelse med den betaling eller en del af den betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støttebetingelserne er opfyldt, idet dette dog ikke berører de nedsættelser og udelukkelser, der er omhandlet i artikel 23.". |
11) |
I artikel 22 tilføjes følgende stykke: "3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om kontrollen af, om forpligtelserne i kapitel 1 er overholdt.". |
12) |
Artikel 23, stk. 2, affattes således: "2. Uanset stk. 1 og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 27a, stk. 5, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en nedsættelse eller udelukkelse, når beløbet er på 100 EUR og derunder pr. landbruger og pr. kalenderår. Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første afsnit, træffer den ansvarlige myndighed det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og pligten til at træffe afhjælpende foranstaltninger.". [Ændring 12] |
13) |
I artikel 24 foretages følgende ændringer:
|
14) |
I afsnit II, kapitel 4, tilføjes følgende artikler: "Artikel 27a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre, at midlerne fordeles korrekt mellem de støtteberettigede landbrugere, og sikre, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er omhandlet i dette kapitel, gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
2. For at sørge for en korrekt fordeling af midlerne mellem de støtteberettigede landbrugere i forbindelse med de støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 19, og for at gøre det muligt at kontrollere, om landbrugerne har opfyldt de dertil knyttede forpligtelser, fastsætter Kommissionen følgende:
3. For at sikre, at kontrollen af støttebetingelserne i artikel 20 føres på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser, særlig for det tilfælde, at landbrugeren forhindrer en kontrol på stedet. 4. For sikre, at beregningen og anvendelsen af nedsættelser og udelukkelser foretages i overensstemmelse med princippet i artikel 21 og på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
5. For at sikre, at krydsoverensstemmelsesordningen anvendes på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler for beregning og anvendelse af nedsættelser i overensstemmelse med principperne i artikel 23 og 24, herunder regler om ikke at anvende nedsættelser i bestemte tilfælde. Artikel 27b Gennemførelsesbestemmelser Med henblik på ensartet gennemførelse af dette kapitel fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter følgende:
|
15) |
Artikel 28, stk. 1, tredje afsnit, affattes således: "Anvendes første afsnit, litra b), gælder den betingelse, der er fastsat i første afsnit, litra a), i dette stykke for landbrugere, der har særlige rettigheder, jf. artikel 44, stk. 1, landbrugere, der modtager fåre- og gedepræmier, jf. afsnit IV, kapitel 1, afdeling 10, landbrugere, der modtager betalinger for oksekød, jf. afsnit IV, kapitel 1, afdeling 11, og landbrugere, der modtager særlig støtte, jf. afsnit III, kapitel 5, og som har færre hektar end den tærskel, som medlemsstaten har valgt." |
16) |
Artikel 29, stk. 4, affattes således: "4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser om udbetaling af disse forskud." |
17) |
Følgende artikel indsættes: "Artikel 31a Gennemførelsesbestemmelser Delegation af beføjelser til Kommissionen Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter vedtage foranstaltninger, der er nødvendige og behørigt begrundede, for i en nødsituation at løse praktiske og specifikke problemer; foranstaltningerne kan omfatte undtagelser fra visse dele af denne forordning, dog kun i det absolut nødvendige omfang og tidsrum. Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 141ba på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel. ". [Ændring 15] |
18) |
I artikel 33 tilføjes følgende stykker: "4. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte et minimumslandbrugsareal pr. bedrift, som der kan ansøges om fastsættelse af betalingsrettigheder for. Minimumsstørrelsen må dog ikke overstige den størrelse, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra b), sammenholdt med artikel 28, stk. 1, andet afsnit. Til fastsættelsen af særlige rettigheder, jf. artikel 60 og 65, fastsættes der dog ikke nogen minimumsstørrelse. 5. For at tage hensyn til den nye ny lovgivning, der kan blive nødvendig, ændrer Kommissionen bilag IX ved hjælp af delegerede retsakter . [Ændring 16] 6. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om støtteansøgning det år, rettighederne tildeles, hvor rettighederne endnu ikke er endeligt fastsat, og hvor tildelingen er påvirket af særlige omstændigheder, og et loft over enkeltbetalingsordningen som omhandlet i dette afsnit.". |
19) |
Artikel 34, stk. 2, andet afsnit, affattes således: "Hvis en bedrifts landbrugsareal også anvendes til andre formål end landbrugsaktiviteter, jf. første afsnit, litra a), anses dette areal for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme. Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af dette afsnit på deres område.". |
20) |
Artikel 36, stk. 2, udgår. |
21) |
Artikel 38, stk. 2, affattes således: "Medlemsstaterne kan i tilfælde af udsat indlemmelse beslutte at tillade, at der dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år den 15. august. Denne dato kan dog på anmodning af en medlemsstat ændres ved hjælp af gennemførelsesretsakter for regioner, hvor kornet af klimatiske grunde normalt høstes tidligere.". |
22) |
Artikel 39, stk. 2, udgår. |
23) |
Artikel 40, stk. 1, andet afsnit, affattes således: "Tildeles vindyrkere betalingsrettigheder, tilpasser Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter de nationale lofter, der er fastsat i bilag VIII til denne forordning, under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i henhold til artikel 103o og artikel 188a, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om det regionale gennemsnit af værdien af de rettigheder, der er omhandlet i punkt B i bilag IX til nærværende forordning.". [Ændring 17] |
24) |
I artikel 41 foretages følgende ændringer:
|
25) |
I artikel 42 tilføjes følgende stykker: "Landbrugere kan frivilligt tilbageføre betalingsrettigheder til den nationale reserve. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende de praktiske betingelser, der skal finde anvendelse for tilbageførsel af uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve.". [Ændring 18] |
26) |
I artikel 43 foretages følgende ændringer:
|
27) |
I artikel 44 tilføjes følgende stykke: "4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om beregning af storkreaturer med henblik på anvendelsen af særlige rettigheder og aktivering af særlige rettigheder.". |
28) |
I afsnit III, kapitel 1, tilføjes følgende artikel: "Artikel 45a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre beskyttelse af modtagernes rettigheder fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
2. For at sikre, at betalingsrettighederne forvaltes korrekt, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder. 3. For at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af enkeltbetalingsordningen, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for følgende:
4. For at lette den udsatte indlemmelse af frugt og grøntsager i enkeltbetalingsordningen vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om muligheden for at tillade, at der dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektar i medlemsstater, der har anvendt en af mulighederne i artikel 51, stk. 1, tredje afsnit. 5. For at opstille en liste over hampesorter, der er berettiget til direkte betalinger, og for at beskytte folkesundheden vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler, der fastsætter, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og om en procedure for fastlæggelse af hampesorter, jf. artikel 39.". |
29) |
Artikel 51, stk. 2, første afsnit, affattes således: "Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et loft over hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54.". |
30) |
I afsnit III, kapitel 2, tilføjes følgende artikel: "Artikel 54a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende sektorer, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for fastsættelse og beregning af betalingsrettigheder og de muligheder, der er omhandlet i dette kapitel.". |
31) |
Artikel 57, stk. 2, affattes således: "2. De ny medlemsstater anvender den nationale reserve til efter objektive kriterier og på en måde, hvorved der sikres ligebehandling af landbrugerne, og hvorved markeds- og konkurrenceforvridning undgås, at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der befinder sig i en særlig situation.". |
32) |
I artikel 59 tilføjes følgende stykke: "4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår betingelserne for udpegning af de støtteberettigede landbrugere, den foreløbige fastsættelse af antallet af hektar og den indledende kontrol af ansøgningsbetingelserne.". |
33) |
I artikel 60 tilføjes følgende stykke: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om beregning af landbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer, jf. artikel 44, stk. 2, litra a), og kontrol af minimumslandbrugsaktiviteten i de nye medlemsstater, jf. artikel 44, stk. 2, litra b).". |
34) |
I artikel 62, stk. 3, tilføjes følgende afsnit: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for beregning af den procentdel af betalingsrettighederne, som landbrugerne har udnyttet.". |
35) |
I afsnit III, kapitel 3, tilføjes følgende artikel: "Artikel 62a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at medlemsstaterne kan forvalte rettighederne effektivt, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for den indledende tildeling af betalingsrettigheder i forbindelse med gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning. 2. Under hensyntagen til udviklingen inden for landbruget vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for en repræsentativ periode med henblik på anvendelsen af artikel 57, stk. 3, og artikel 59, stk. 3. 3. For at sikre en effektiv forvaltning af betalingsrettighederne vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder og forhøjelse af værdien af rettigheder, der er modtaget fra den nationale reserve i henhold til dette kapitel og de muligheder, der er fastsat deri. 4. For at beskytte modtagernes rettigheder vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
|
36) |
Artikel 67, stk. 1, affattes således: "1. Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2009 beslutte at indlemme den støtte til frø, der er omhandlet i afsnit IV, afdeling 5, og de ordninger, der er omhandlet i bilag XI, punkt 1, bortset fra den særlige kvalitetspræmie for hård hvede, i enkeltbetalingsordningen i 2010 eller 2011. I så fald tilpasser Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nationale lofter, jf. artikel 40, ved at tilføje beløbene fra bilag XII i den pågældende støtteordning.". |
37) |
I afsnit III, kapitel 4, tilføjes følgende artikel: "Artikel 67a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at de koblede betalinger, der er anført i bilag XI, kan blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen, og for at muliggøre overførslen fra støtteprogrammerne for vin, der er omhanldet i bilag IX, til enkeltbetalingsordningen kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler for adgang til betalinger, fastsættelse af beløbet og antallet eller forhøjelsen af værdien af de rettigheder, der skal tildeles.". |
38) |
I artikel 68 foretages følgende ændringer:
|
39) |
I artikel 69 foretages følgende ændringer:
|
39a) |
I artikel 70, stk. 2, tilføjes følgende afsnit: "Medlemsstaterne vedtager regler for beregningen af producentens gennemsnitlige årlige produktion.". [Ændring 21] |
40) |
I artikel 71 foretages følgende ændringer:
|
41) |
I artikel 76 tilføjes følgende stykke: "3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter.". |
42) |
I afsnit IV, kapitel 1, afdeling 1, tilføjes følgende artikel: "Artikel 76a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne og effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling.". |
43) |
I artikel 77 tilføjes følgende stykker: "For at gøre det muligt at anvende de afgrødespecifikke støtteordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om betingelser for at yde støtte til producenter af stivelseskartofler, herunder regler for støtteberettigelse, minimumspris og betaling. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for udbetalingen af støtten.". |
44) |
I artikel 80 tilføjes følgende stykke: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for beregning af sødlupiners indhold af bitterstof.". |
45) |
Artikel 81, stk. 2 og 3, affattes således: "2. Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om præmie for proteinafgrøder, overstiger det maksimale garantiareal, nedsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om præmie for proteinafgrøder, proportionalt det pågældende år. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger vedrørende nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter. 3. Beslutter en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 67 at indlemme den præmie for proteinafgrøder, der er omhandlet i denne afdeling, i enkeltbetalingsordningen, nedsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det maksimale garantiareal, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, i forhold til det beløb for proteinafgrøder, der er fastsat for denne medlemsstat i bilag XII. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne og effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
|
46) |
I artikel 84 tilføjes følgende stykke: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter.". |
47) |
I artikel 85 tilføjes følgende stykker: "4. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne og effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling. 5. For at sikre effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for, hvornår landbrugsparceller, der er tilplantet med nøddetræer, er støtteberettigede, regler om definition af minimumsarealstørrelse og minimumstrætæthed og regler for berettigelse til national støtte til nødder, jf. artikel 86 og 120.". |
48) |
I artikel 87 foretages følgende ændringer:
|
49) |
I artikel 89 foretages følgende ændringer:
|
50) |
Artikel 90, stk. 5, affattes således: "5. For at gøre det muligt at anvende de afgrødespecifikke støtteordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om betingelserne for at yde støtte til bomuld, betingelserne for støtteberettigelse og dyrkningspraksis. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte bestemmelser om beregning af nedsættelsen i stk. 4.". |
51) |
I artikel 91 foretages følgende ændringer:
|
52) |
I artikel 97 tilføjes følgende stykker: "5. For at beskytte landbrugernes rettigheder kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastlægge særlige definitioner med henblik på anvendelsen af denne afdeling. 6. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne til overgangsbetalinger for frugt og grøntsager kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
7. For at sikre effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling. 8. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for medlemsstaternes godkendelse og kontrol af første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere og medlemsstaternes offentliggørelse af listen over godkendte første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere, den vejledende støtte, som medlemsstaterne skal fastsætte, og grundlaget for beløbet.". |
53) |
I artikel 98 tilføjes følgende stykker: "7. For at beskytte landbrugernes rettigheder kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastlægge særlige definitioner med henblik på anvendelsen af denne afdeling. 8. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne til overgangsbetalinger for bærfrugt kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
9. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for medlemsstaternes godkendelse og kontrol af første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere og medlemsstaternes offentliggørelse af listen over godkendte første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere, den vejledende støtte, som medlemsstaterne skal fastsætte, og grundlaget for beløbet.". |
54) |
Artikel 101, stk. 2, andet afsnit, erstattes af følgende: "Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over sådanne områder. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om kontrol af og meddelelse om områder, der opfylder de kriterier, der er nævnt i første afsnit.". |
55) |
I artikel 103 foretages følgende ændringer:
|
56) |
I artikel 104 tilføjes følgende stykke: "5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for beregning af individuelle lofter og afrunding af rettigheder.". |
57) |
I artikel 105 foretages følgende ændringer:
|
58) |
I artikel 110 foretages følgende ændringer:
|
59) |
I artikel 111 foretages følgende ændringer:
|
60) |
I artikel 112 foretages følgende ændringer:
|
61) |
I artikel 113 foretages følgende ændringer:
|
62) |
I artikel 115 tilføjes følgende stykker: "3. For at beskytte modtagernes rettigheder vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for, at landbrugere, hvis kviebesætning er beregnet til fornyelse af kobesætninger, kan få adgang til den særlige ordning for kvier. 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om:
4a. Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser vedrørende afrunding af antallet af dyr, hvor beregningen af maksimumsantallet af kvier på grundlag af den procentdel, der er fastsat i artikel 111, stk. 2, andet afsnit, ikke resulterer i et helt tal.". [Ændring 27] |
63) |
I artikel 116 foretages følgende ændringer:
|
64) |
I artikel 117 foretages følgende ændringer:
|
65) |
I artikel 119, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om, hvor længe udelukkelsen skal vare.". |
66) |
I artikel 124 tilføjes følgende stykker: "9. For at gøre det muligt at anvende den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i dette afsnit, fastlægger Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter de landbrugsarealer, der er omfattet af den generelle arealbetalingsordning, jf. stk. 1, og det støtteberettigede minimumsareal pr. bedrift, som der kan ansøges om betalinger for, og som er større end 0,3 ha, jf. stk. 2, tredje afsnit. 10. For at opstille en liste over hampesorter, der er berettiget til direkte betalinger, og for at beskytte folkesundheden vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og at der skal indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter, jf. artikel 39.". |
67) |
I artikel 126 tilføjes følgende stykke: "4. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel." |
68) |
I artikel 127 tilføjes følgende stykke: "3. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel." |
69) |
I artikel 128 foretages følgende ændringer:
|
70) |
I artikel 129 tilføjes følgende stykke: "4. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel.". |
71) |
Artikel 131, stk. 4, første afsnit, affattes således: "Kommissionen fastsætter de beløb, der er nævnt i stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter.". |
72) |
I artikel 132 foretages følgende ændringer:
|
73) |
I artikel 139 tilføjes følgende stykke: "Supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel 132, som Kommissionen ikke har givet tilladelse til, betragtes dog som ulovlig statsstøtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (11). |
74) |
I artikel 140 tilføjes følgende stykke: "Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sende Kommissionen oplysninger, dokumenter, statistikker og rapporter, og bestemmelser om frister og metoder for denne fremsendelse.". |
75) |
Artikel 141 og 142 udgår. |
76) |
I afsnit VII, kapitel 1, tilføjes følgende artikler: "Artikel 141a Kommissionens beføjelser Når Kommissionen tillægges beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 141b, når det drejer sig om delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 141c, når det drejer sig om gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 141b Delegerede retsakter Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet på de i denne forordning, for en ubegrænset periode artikel fastlagte betingelser . Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 2. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2a, artikel 6, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 3, artikel 11a, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 5, artikel 27a, stk. 1-5, artikel 31a, artikel 33, stk. 5, artikel 40, stk. 1, artikel 45a, stk. 1-5, artikel 54a, artikel 62a, stk. 1, artikel 62a, stk. 3 og 4, artikel 67a, artikel 68, stk. 7, artikel 76a, artikel 77, artikel 81, stk. 3, artikel 85, stk. 4 og 5, artikel 87, stk. 4-8, artikel 89, stk. 3, artikel 90. stk. 5, artikel 91, stk. 3, artikel 97, stk. 5-7, artikel 98, stk. 7 og 8, artikel 103, stk. 3, artikel 105, stk. 6, artikel 110, stk. 4, artikel 111, stk. 7 og 8, artikel 113, stk. 6), artikel 115, stk. 3), og artikel 115, stk. 5, artikel 116, stk. 5-7, artikel 124, stk. 9 og 10, samt artikel 132, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (12). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 28] Artikel 141ba Hasteprocedure 1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren. 2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 141b, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. [Ændring 29] Artikel 141c Gennemførelsesretsakter - komité Udvalgsprocedure [Indsættes efter vedtagelsen af forordningen om generelle regler og principper for kontrol, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet.]
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den …
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 107 af 6.4.2011, s. 30.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(5) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1.
(6) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 27.
(7) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65.
(8) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.
(9) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.".
(10) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.".
(11) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.".
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/215 |
Onsdag den 4. juli 2012
Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ***I
P7_TA(2012)0279
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (COM(2010)0537 - C7-0295/2010 - 2010/0266(COD))
2013/C 349 E/24
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0537), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0295/2010), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, der inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer samt det polske parlament (Diet) og det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011 (1), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0161/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 107 af 6.4.2011, s. 30.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0266
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (3) tillægges Kommissionen beføjelser med henblik på at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. |
(2) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden er der behov for at tilpasse de beføjelser, som Kommissionen fik tillagt ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(3) |
Kommissionen bør have beføjelse For at sikre, at den i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsatte ordning kan fungere korrekt, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 for at udbygge eller ændre i TEUF for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer nævnte forordning. Elementerne, som denne beføjelse skal gælde for, og betingelserne for uddelegeringen bør defineres Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig , rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet . [Ændring 1] |
(4) |
For at garantere en ensartet anvendelse sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1698/2005 i alle medlemsstater bør Kommissionen tildeles tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. bør, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX af … Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4). [Ændring 2] |
(5) |
Nogle af de bestemmelser vedrørende udvikling af landdistrikter, som Kommissionen indtil videre har vedtaget i medfør af de beføjelser, der er tillagt den ved forordning (EF) nr. 1698/2005, anses for at være så væsentlige, at de bør indarbejdes i denne forordning. |
(6) |
For at sikre, at medlemsstaternes ajourføring af de nationale strategiplaner præsenteres på en ensartet måde, bør Kommissionen kunne fastsætte ensartede regler ved hjælp af gennemførelsesretsakter. |
(7) |
Medlemsstaterne og Kommissionen er forpligtede til at rapportere om tilsynet med den nationale strategi og fællesskabsstrategien. Med henblik på at mindske den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør antallet af strategiske sammenfattende rapporter, som hver medlemsstat indsender, reduceres til to, og deres indhold bør forenkles. |
(8) |
For at sikre, at programmerne for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger efter artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005, kan vurderes på en ensartet og sammenlignelig måde, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede regler for, hvordan landdistriktudviklingsprogrammer præsenteres. |
(9) |
Af hensyn til retssikkerheden bør Kommissionen godkende landdistriktudviklingsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. |
(10) |
Af hensyn til gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med vedtagelsen af landdistriktudviklingsprogrammer bør Kommissionen kunne fastsætte de relevante procedurer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. |
(11) |
Kommissionen bør også ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage afgørelser vedrørende anmodninger om at revidere landdistriktudviklingsprogrammer, efter at en medlemsstat har forelagt sådan anmodning. |
(12) |
Af hensyn til gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med revision af landdistriktudviklingsprogrammer bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de relevante procedurer. |
(13) |
Rådgivningstjenester bør anvendes til at bistå landbrugerne med at vurdere deres landbrugsbedrifters resultater og udpege nødvendige forbedringer med hensyn til de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (5) og fællesskabsstandarderne for sikkerhed på arbejdspladsen. Da støtten til anvendelse af rådgivningstjenester allerede har stået til rådighed i adskillige år, bør en mere målrettet anvendelse fremmes for bedre at afspejle modtagerens individuelle behov. |
(14) |
Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa og gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet (6) bør de nugældende finansieringsmuligheder til støtte for oprettelse og administration af producentsammenslutninger udvides til at omfatte alle medlemsstater. For at undgå tilfælde, hvor der samtidig kan ydes støtte fra forskellige kilder, bør støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren dog udelukkes. |
(15) |
Flerårige forpligtelser vedrørende visse foranstaltninger bør normalt indgås for en periode på som hovedregel mellem fem og syv år. I det omfang dette er nødvendigt og begrundet, bør Kommissionen kunne godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode for bestemte typer forpligtelser, for at tage hensyn til særlige omstændigheder på visse områder. |
(16) |
Medlemsstaterne er pålagt at bekræfte afgrænsningen af deres bjergområder og områder, der er præget af specifikke ulemper, og at afgrænse områder, der er præget af betydelige naturbetingede ulemper. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere de særlige bestemmelser, der ligger til grund for bekræftelsen eller afgrænsningen, så det sikres, at alle medlemsstater iværksætter dette efter ensartede kriterier. |
(17) |
Ifølge artikel 10 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (7) pålægges medlemsstaterne med henblik på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet at bestræbe sig på at fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, som ved deres lineære og kontinuerlige struktur eller deres rolle som trædesten er væsentlige for vilde arters migration, spredning og genetiske udveksling. Sådanne områder bør kunne komme i betragtning til Natura 2000-betalinger. For at sikre, at betalingerne fortsat hovedsagelig anvendes til udpegede Natura 2000-områder, er det dog hensigtsmæssigt at begrænse deres andel i forhold til de udpegede Natura 2000-områder. |
(18) |
Beslutter en medlemsstat at gøre brug af muligheden for at betragte en misligholdelse som mindre betydelig eller ikke at foretage en nedsættelse eller udelukkelse, hvis det pågældende beløb er på mindre end 100 EUR, bør den kompetente kontrolmyndighed i det efterfølgende år verificere, at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser. For at lette den administrative byrde bør det dog overvejes at forenkle det opfølgende kontrolsystem. |
(19) |
Hver medlemsstat er pålagt at oprette et nationalt landdistriktsnetværk. For at sikre, at de forskellige nationale landdistriktsnetværk er oprettet på en sammenhængende og ensartet måde, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere bestemmelser for oprettelsen og driften af disse netværk. |
(20) |
For at sikre en objektiv og gennemsigtig fordeling af de forpligtelsesbevillinger, der står til rådighed for medlemsstaterne, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde en årlig fordeling pr. medlemsstat. På baggrund af disse retsakters særlige karakter bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage dem uden bistand fra det udvalg, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 182/2011. |
(21) |
En støtteforanstaltning skal for at kunne anses som forenelig med det indre marked indeholde et vist incitament eller kræve en vis modydelse fra støttemodtageren. Støtte, der er ydet med tilbagevirkende kraft, kan ikke anses for at indeholde det nødvendige incitament. For så vidt angår foranstaltninger, der hører under anvendelsesområdet for TEUF artikel 42, bør det derfor fastsættes, at der ikke må ydes støtte til aktiviteter, som allerede er iværksat, inden en støtteansøgning blev forelagt. |
(22) |
Medlemsstaterne bør være forpligtede til at foretage kontrol i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen fastlægger ved hjælp af delegerede retsakter, bl.a. om kontrollers type og omfang, idet disse tilpasses arten af de forskellige landdistriktsudviklingsforanstaltninger. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at fastsætte ensartede betingelser for medlemsstaternes myndigheders gennemførelse af kontrol for at sikre sammenhæng i udførelsen af kontrol. |
(23) |
Der bør udarbejdes et fælles overvågnings- og evalueringsnetværk i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Af hensyn til gennemsigtigheden bør Kommissionen vedtage dette ved hjælp af gennemførelsesretsakter. |
(24) |
Medlemsstaterne bør være forpligtede til hvert år at sende Kommissionen en årlig statusrapport om deres landdistriktsudviklingsprogrammers gennemførelse. Nærmere bestemmelser vedrørende de årlige statusrapporter for specifikke programmer inden for de nationale landdistriktsnetværk bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter for at sikre et ensartet og sammenligneligt indhold. |
(25) |
Der bør oprettes et informationssystem med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede betingelser for dette systems drift. |
(26) |
Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed - |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1698/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 12 tilføjes følgende stykke: "3. De nationale strategiplaner kan ajourføres i programmeringsperioden. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge regler vedrørende disse ajourføringer." |
3) |
Artikel 13, stk. 1 og 2, affattes således: "1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen to sammenfattende rapporter om, hvor langt den er nået med gennemførelsen af sin nationale strategiplan og opfyldelsen af sine mål, og hvordan dette har bidraget til gennemførelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer. Den første rapport forelægges i 2010 og den anden i 2015, senest den 1. oktober. 2. Rapporten skal navnlig redegøre for:
|
4) |
Artikel 14, stk. 1, første afsnit, affattes således: "Kommissionen forelægger to rapporter, der sammenfatter den vigtigste udvikling og de vigtigste tendenser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de nationale strategiplaner og Fællesskabets strategiske retningslinjer. Den første rapport forelægges i 2011 og den anden i 2016." |
5) |
I artikel 18 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 19, stk. 2, affattes således: "2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser vedrørende anmodninger om at revidere landdistriktudviklingsprogrammer, efter at en medlemsstat har forelagt sådanne anmodninger. For at sætte Kommissionen i stand til at anvende effektive og forholdsmæssigt afpassede procedurer kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte regler for, hvilke ændringer der ikke kræver Kommissionens godkendelse eller kræver godkendelse uden bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 91c. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende proceduren for indsendelse, vurdering og godkendelse af ændringer ved hjælp af gennemførelsesretsakter." |
7) |
Artikel 20, litra d), nr. ii), affattes således:
|
8) |
Følgende artikel indsættes før underafdeling 1: "Artikel 20a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 20." |
9) |
Artikel 24, stk. 1, andet afsnit, affattes således: "Rådgivningstjenesten til landbrugere (inklusive levering af teknisk rådgivning) skal i alle tilfælde omfatte et eller flere end et af de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i artikel 5 og 6 samt i bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009, og, hvis dette er relevant, en eller flere standarder for sikkerhed på arbejdspladsen baseret på EU-lovgivningen." [Ændring 3] |
10) |
Artikel 32, stk. 1, litra b), affattes således:
|
11) |
I artikel 33 tilføjes følgende stykke: "Støtten ydes til producentsammenslutninger bestående af aktører, der aktivt deltager i ordninger for fødevarekvalitet som omhandlet i artikel 32. Erhvervs- og/eller brancheorganisationer, der er repræsentative for en eller flere sektorer, kan ikke få støtte som "producentsammenslutning"." |
12) |
Artikel 35, stk. 3, affattes således: "3. Støtten ydes til producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af medlemsstatens kompetente myndighed senest den 31. december 2013. Dog ydes der ingen støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren." |
13) |
Følgende artikel indsættes før underafdeling 1: "Artikel 36a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 36." |
14) |
Artikel 38, stk. 2, affattes således: "2. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I til denne forordning. For at undgå overlapning mellem støtte, der ydes efter artikel 20, litra c), nr. i), og støtte, der ydes efter artikel 36, litra a), nr. iii), fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler vedrørende ulemperne i forbindelse med de særlige krav, som er indført ved direktiv 2000/60/EF, og fastsætter betingelserne for det årlige støttebeløb for betalinger i forbindelse med dette direktiv." |
15) |
Artikel 39, stk. 3, andet afsnit, affattes således: "Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og begrundet, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser." |
16) |
Artikel 40, stk. 2, andet afsnit, affattes således: "Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og kan begrundes, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser.". |
17) |
I artikel 41 tilføjes følgende stykke: "For at kunne opnå støtte må de pågældende investeringer ikke føre til nogen væsentlig forhøjelse af landbrugs- eller skovbrugsbedriftens værdi eller lønsomhed.". |
18) |
I artikel 43, stk. 1, indsættes følgende afsnit: "I stk. 1, litra c), forstås ved Den i nærværende artikel omhandlede støtte vedrører kun "landbrugere" personer eller sammenslutninger af landbrugere , som bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på landbrugsvirksomhed, og hvis indkomst for en betydelig dels vedkommende stammer herfra efter kriterier, der fastlægges nærmere af medlemsstaterne." [Ændring 4] |
19) |
Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, affattes således: "Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og begrundet, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser." |
20) |
I artikel 49 tilføjes følgende stykke: "For at kunne opnå støtte må de pågældende investeringer ikke føre til nogen væsentlig forhøjelse af landbrugs- eller skovbrugsbedriftens værdi eller lønsomhed.". |
21) |
I artikel 50 foretages følgende ændringer:
|
22) |
I artikel 51 foretages følgende ændringer:
|
23) |
Følgende artikel indsættes før underafdeling 1: "Artikel 52a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 52." |
24) |
I artikel 53 tilføjes følgende stykke: "I denne artikel forstås ved "medlem af landbrugshusholdningen" en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret, dog ikke arbejdstagere i landbruget. Hvis et medlem af landbrugshusholdningen er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen." |
25) |
Følgende artikel indsættes: "Artikel 63a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 63." |
26) |
I artikel 66 foretages følgende ændringer:
|
27) |
Artikel 69, stk. 4, affattes således: "4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 91c, en årlig fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 omhandlede beløb efter fradrag af det i stk. 2 omhandlede beløb under hensyntagen til:
|
27a) |
I artikel 69 indsættes følgende stykke: "5d. Uanset artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan beregningen af den automatiske annullering af finansielle midler for medlemsstater, der har valgt regionale programmer, foretages på medlemsstatsniveau." [Ændring 6] |
28) |
Artikel 70, stk. 1, affattes således: "1. I beslutningen om godkendelse af et landdistriktsudviklingsprogram fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til hver akse. For at give medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet for så vidt angår mindre forskydninger i ELFUL-finansieringen mellem de forskellige akser fastsætter Kommissionen en fleksibilitetstærskel ved hjælp af delegerede retsakter. Hvor det er nødvendigt, angiver afgørelsen klart bevillingerne til de regioner, der er omfattet af konvergensmålet." |
29) |
I artikel 71 foretages følgende ændringer:
|
30) |
Artikel 74, stk. 4, affattes således: "4. Medlemsstaterne påtager sig at foretage kontrol efter regler, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter, vedrørende kontrolprincipper, sanktioner, udelukkelser og tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb, tilpasset arten af de forskellige foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, så det sikres, at de anvendes effektivt, og at alle modtagere behandles ens. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for medlemsstaternes myndigheders gennemførelse af kontrollen." |
31) |
I artikel 78 tilføjes følgende stykke: "I litra f) forstås ved forslag til "større ændringer": ændringer, der kræver Kommissionens godkendelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter med undtagelse af ændringer, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, og ændringer i den finansielle fordeling pr. foranstaltning inden for samme akse, ændringer i form af indførelse af nye foranstaltninger og aktionstyper samt tilbagetrækning af eksisterende foranstaltninger og aktionstyper." |
32) |
Artikel 80 affattes således: "Artikel 80 Fælles overvågnings- og evalueringsramme Den fælles overvågnings- og evalueringsramme opstilles i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Denne ramme skal omfatte et begrænset antal fælles indikatorer for alle programmer." |
33) |
Artikel 82, stk. 4, affattes således: "4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for den årlige statusrapport for specifikke programmer jf. artikel 66, stk. 3." |
34) |
I artikel 86 tilføjes følgende stykke: "9. For at sikre, at evalueringer udføres inden for den tidsplan, der er fastlagt i denne artikel, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte en passende sanktion for manglende overholdelse af disse tidsplaner." |
35) |
Følgende artikel indsættes i afsnit IX: "Artikel 89a Udveksling af oplysninger og dokumenter Kommissionen opretter et informationssystem i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for dette systems drift." |
36) |
Artikel 90 og 91 udgår. |
37) |
Følgende artikler indsættes: "Artikel 91a Kommissionens beføjelser Når Kommissionen får tillagt beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 91b, for så vidt angår delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 91c, for så vidt angår gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 91b Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelser Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periode på de i denne artikel fastlagte betingelser . Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 2. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2 og 6, artikel 19, stk. 2, andet afsnit, artikel 20a, artikel 32, stk. 1, litra b), artikel 36a, artikel 38, stk. 2, artikel 51, stk. 4, artikel 52a, artikel 63a, artikel 66, stk. 2, artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 5, artikel 74, stk. 4, første punktum, artikel 86, stk. 9 og artikel 92, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (9). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode . En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. 3. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 3. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med [to] måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før udløbet af fristen, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, angiver begrundelsen for sin indsigelse. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 9] Artikel 91c Udvalgsprocedure [Udfyldes efter vedtagelsen af forordningen om fastlæggelse af regler og generelle principper vedrørende kontrolmekanismer, som er omhandlet i EUF-traktatens artikel 291, stk. 2, der pt. foreligger til Europa-Parlamentets og Rådets behandling.] 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (10). 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Am. 10] |
38) |
Artikel 92, stk. 1, affattes således: "1. Skulle særlige foranstaltninger være nødvendige for at lette overgangen fra det nuværende system til det system, der indføres ved denne forordning, vedtager Kommissionen disse foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter.". |
39) |
Fodnotehenvisning (***) i bilag I affattes således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 107 af 6.4.2011, s. 30.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(5) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.
(6) COM(2009) 591 af 28.10.2009.
(7) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(8) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7."
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/231 |
Onsdag den 4. juli 2012
Fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter ***I
P7_TA(2012)0280
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (COM(2010)0799 - C7-0008/2011 - 2010/0385(COD))
2013/C 349 E/25
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0799), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0008/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, det polske parlament (Diet) og det polske Senat samt det svenske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
— |
der henviser til udtalelse af 15. marts 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0322/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 132 af 3.5.2011, s. 89.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0385
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (3) er blevet ændret adskillige gange. Det er nødvendigt at foretage yderligere ændringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, så de beføjelser, som Europa-Parlamentet og Rådet har fået tildelt, og især de beføjelser, som Kommissionen har fået tildelt, rettes ind efter artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). På grund af ændringernes omfang bør forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves og erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning. Af hensyn til teknisk forenkling bør Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 af 2. maj 1972 om fastlæggelse af de almindelige regler om ydelse af støtte med hensyn til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 (4) indarbejdes i nærværende forordning. Forordning (EØF) nr. 922/72 bør derfor også ophæves. |
2. |
I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når traktatens artikel 43, stk. 3, finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette grundlag. [Ændring 1] |
(3) |
Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i fusionsmarkedsordningen. Fastsættelsen af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger er i visse tilfælde uløseligt forbundet med disse basiselementer. |
(4) |
Kommissionen bør have beføjelse For at sikre, at denne forordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der skal gælde for delegationen. Det er nanvlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Der bør lægges passende vægt på regionale og lokale myndigheder, øområder, tyndt befolkede områder og bjergområder samt randområder for dermed at hindre en forværring af de begrænsninger, disse områder allerede oplever under den nuværende krise. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 2] |
(5) |
Hasteprocedurer bør kun anvendes i exceptionelle tilfælde, hvor dette måtte vise sig at være nødvendigt for at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Ved valg af en hasteprocedure bør valget begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af en sådan hasteprocedure. |
(6) |
I henhold til traktatens artikel 291 bør medlemsstaterne være ansvarlige for at gennemføre den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "den fælles markedsordning") oprettet ved denne forordning. For at sikre, at den fælles markedsordning gennemføres ensartet i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesretsakter, jf. traktatens artikel 291, stk. 2. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser efter den pågældende bestemmelse, især for så vidt angår ensartede betingelser for anvendelse af markedsinterventionsforanstaltninger, ensartede betingelser for gennemførelse af støtteordninger og anvendelse af regler for afsætning og produktion samt regler for handel med tredjelande. Kommissionen bør endvidere fastsætte minimumskrav til medlemsstaternes kontrol. |
(7) |
For at ordningerne oprettet i henhold til fusionsmarkedsordningen kan fungere effektivt, bør Kommissionen desuden tildeles de fornødne beføjelser til at træffe markedsforvaltningsforanstaltninger og udføre daglige forvaltningsopgaver. For at fusionsmarkedsordningen kan fungere gnidningsløst, bør Kommissionen tildeles beføjelser til at regulere visse mere tekniske spørgsmål og vedtage regler for meddelelser, information og rapportering samt procedurer og tekniske kriterier for produkter og aktører, der kan komme i betragtning til markedsstøtte. For at den fælles markedsordning kan fungere tilfredsstillende bør Kommissionen desuden også fastsætte især datoer, tidsfrister, udløsende begivenheder for valutakurser, repræsentative perioder og rentesatser, og med hensyn til støtteordninger bør Kommissionen tildeles retsgrundlagsbeføjelser til at fastsætte regler for forvaltning, overvågning og evaluering af programmer, offentliggørelse af resultaterne som følge af den ydede støtte og regler for gennemførelse af socialordningsplaner. Kommissionen bør bemyndiges til at fastsætte procedurer for betaling af støtte og støtteforskud. |
(8) |
For at nå målene i fusionsmarkedsordningen og følge dens principper bør Kommissionen endvidere gives beføjelse til at vedtage visse regler, herunder regler for forvaltning af ordninger til begrænsning af produktionen af mælk, sukker og vin samt regler for inspektion og kontrol, ligesom den også bør gives beføjelse til at fastsætte størrelsen af sikkerhedsstillelser, regler og procedurer for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og regler for kontrakter i forbindelse med markedsstøtteforanstaltninger. |
(9) |
Endvidere bør Kommissionen også gives beføjelse til i vinsektoren at sikre, at ansøgninger om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser opfylder betingelserne i denne forordning, så reglerne anvendes ensartet i hele EU. Med hensyn til præsentation og mærkning af produkter i vinsektoren bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler for procedurer, meddelelser og tekniske kriterier. |
(10) |
For at sikre, at de mål, der er fastsat i rammebestemmelserne i denne forordning, nås, bør Kommissionen have permanente kontrolbeføjelser i forbindelse med visse af de aktiviteter, som producentorganisationer, producentsammenslutninger, brancheorganisationer og aktørorganisationer udøver. For at bevare strukturen som fastlagt i fusionsmarkedsordningen og dens vigtige parametre bør Kommissionen også gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler i forbindelse med ekstraordinære markedsforanstaltninger og ekstraordinære forvaltningsforanstaltninger til løsning af hastende og uforudsete problemer i én eller flere medlemsstater. |
(11) |
Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage sådanne gennemførelsesretsakter efter bestemmelserne i For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om [forordningstitel] 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5). [Ændring 3] |
(12) |
Med hensyn til visse foranstaltninger i henhold til denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i, at der blot anvendes almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter uden bistand fra komitéen uden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011 . [Ændring 4] |
(13) |
Kommissionen bør endvidere gives beføjelse til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. |
(14) |
Selv om den nuværende fusionsmarkedsordningsforordning erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning, bør de politikbeslutninger, der gennem årene er truffet i den fælles landbrugspolitik, ikke drages i tvivl. Formålet med denne forordning bør derfor først og fremmest være at tilpasse de beføjelser, som gives Kommissionen, til traktaten. Den bør derfor ikke ophæve eller ændre eksisterende bestemmelser, der stadig har deres berettigelse, medmindre de er blevet forældet, ligesom den heller ikke bør indføre nye regler eller foranstaltninger. De eneste undtagelser fra denne strategi vedrører uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen og støtte, der ydes inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol. Bestemmelserne om handelsnormer afspejler forslag fremsat som led i en gennemgribende revision af kvalitetspolitikken. |
(15) |
Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørrer foder, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, frugt og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, der primært er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter. |
(16) |
For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede prisstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller, alt efter tilfældet, støtte til privat oplagring af produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød. I betragtning af formålet med de senere ændringer af forordning (EF) nr. 1234/2007, især ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007 (6), og begrundelsen deri er der således behov for at bibeholde prisstøtteforanstaltningerne, hvis de indgår i de tidligere udviklede instrumenter, uden at der foretages væsentlige ændringer i forhold til den tidligere retstilstand. |
(17) |
For at opnå større klarhed og åbenhed bør de bestemmelser, der vedrører sådanne foranstaltninger, struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencepriser og interventionspriser. |
(18) |
De fælles markedsordninger for korn, oksekød og mælk og mejeriprodukter indeholdt bestemmelser om, at Rådet kunne ændre priserne efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Da prisordningerne er følsomme, bør det gøres klart, at muligheden i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, for at ændre priserne gælder alle sektorer omfattet af denne forordning. |
(19) |
Der bør fastsættes referencepriser for standardkvaliteter for hvidt sukker og råsukker. Sådanne standardkvaliteter bør være gennemsnitskvaliteter, der er repræsentative for sukker produceret i EU, og bør fastlægges ud fra kriterier, der anvendes i sukkerhandelen. Det bør også være muligt at ændre standardkvaliteterne, så der navnlig kan tages hensyn til erhvervslivets krav og udviklingen inden for teknisk analyse. |
(20) |
For at sikre pålidelige oplysninger om markedspriserne for sukker i Unionen bør der ved denne forordning indføres et system for indberetning af priser, og markedspriserne for hvidt sukker bør fastsættes på grundlag af de indberettede priser. |
(21) |
Som følge af de ændringer, der blev indført ved forordning (EF) nr. 72/2009, gives der adgang til intervention for korn, ris, smør og skummetmælkspulver i visse perioder af året. For oksekødssektoren bør markedspriserne i en bestemt periode være afgørende for, hvornår offentlig intervention skal indledes og ophøre. |
(22) |
Den pris, der blev opkøbt til ved offentlig intervention, blev tidligere nedsat i de fælles markedsordninger for korn, ris og oksekød og blev fastsat sammen med indførelsen af direkte støtteordninger i disse sektorer. Støtten i henhold til disse ordninger og interventionspriserne er derfor knyttet tæt sammen. Priserne for mælk og mejeriprodukter blev fastsat for at fremme forbruget af sådanne produkter og gøre sådanne produkter mere konkurrencedygtige. De pågældende politikbeslutninger er fortsat gyldige. |
(23) |
Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås, og så alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens. |
(24) |
Formålet med den fælles landbrugspolitik er ifølge traktatens artikel 39, stk. 1, bl.a. at stabilisere markederne og sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser. I årenes løb har fødevareuddelingsordningen i høj grad bidraget til at nå begge disse mål. Den bør fortsat garantere den fælles landbrugspolitiks mål og bidrage til, at samhørighedspolitikkens mål nås. De mange reformer af den fælles landbrugspolitik har resulteret i en gradvis nedbringelse af interventionslagrene og indskrænkning af rækken af produkter, der kan omfattes af intervention. Opkøb på markedet bør derfor gøres til en permanent forsyningskilde for ordningen. |
(25) |
For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning og for fuldt ud at kunne drage fordel af EU-ordningens samhørighedspolitiske dimension bør der fastsættes et loft over EU-støtten, ligesom det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal medfinansiere programmet for uddeling af fødevarer. Erfaringen har endvidere vist, at der er behov for et mere langsigtet perspektiv for ordningen. Kommissionen bør derfor fastsætte treårsplaner for gennemførelse af ordningen, og medlemsstaterne bør udarbejde nationale programmer for uddeling af fødevarer, hvori der opstilles mål og prioriteringer for ordningen og redegøres for de ernæringsmæssige aspekter. Medlemsstaterne bør desuden foretage administrativ og fysisk kontrol og indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af uregelmæssigheder, så det sikres, at treårsplanen gennemføres efter de gældende regler. |
(26) |
For at ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede kan fungere på en gennemsigtig, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen fastsætte procedurer for vedtagelse og revision af treårsplaner og vedtage sådanne planer og eventuelle revisioner. Kommissionen bør også fastsætte bestemmelser om yderligere elementer, der skal indgå i treårsplanerne, regler for levering af produkter samt procedurer og frister for tilbagetrækning af interventionsprodukter, herunder overførsler mellem medlemsstaterne, og formatregler for de nationale programmer for uddeling af fødevarer og de årlige gennemførelsesrapporter. Af hensyn til en ensartet gennemførelse af treårsplanerne i medlemsstaterne bør Kommissionen fastsætte procedurer for refusion af omkostninger afholdt af velgørende organisationer, som medlemsstaterne beslutter at betragte som støtteberettigede, herunder tidsfrister og finansielle lofter, licitationsbetingelser, fødevarebetingelser og betingelser for levering af fødevarer. Der bør endvidere fastsættes regler for fastlæggelse af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til kontrol, procedurer og betalingsfrister, nedsættelser for manglende overholdelse samt regnskabsbestemmelser og de opgaver, som nationale interventionsorganer skal udføre bl.a. i tilfælde af overførsler mellem medlemsstaterne. |
(27) |
For at bidrage til at skabe balance på markedet for mælk og mejeriprodukter og for at stabilisere markedspriserne fastsættes det ved denne forordning, at der kan ydes støtte til privat oplagring af visse smørprodukter. Kommissionen bør desuden gives beføjelse til at beslutte, om der skal ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker, visse typer olivenolie, visse oksekødsprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød. |
(28) |
EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe inden for oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren er vigtige for prisfastsættelsen og for anvendelsen af interventionsordningerne i disse sektorer. Formålet med dem er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt. |
(29) |
Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet for visse produkter i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke- eller dyresundhedsrisici. |
(30) |
De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til eller ligge i umiddelbar forlængelse af de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på de berørte markeder. |
(31) |
Kommissionen bør også have mulighed for at træffe særlige interventionsforanstaltninger, hvis det viser sig påkrævet for at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser i kornsektoren og for at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren i bestemte EU-områder eller for at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturkatastrofer. |
(32) |
Der bør fastsættes en minimumspris for kvotesukkerroer af en standardkvalitet, der bør fastlægges, for at sikre Unionens sukkerroe- og sukkerrørsavlere en rimelig levestandard. |
(33) |
Der kræves særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler. |
(34) |
Naturbestemte, økonomiske og tekniske forskelle gør det vanskeligt at fastsætte ensartede betingelser for opkøb af sukkerroer i EU. Der findes allerede brancheaftaler mellem foreninger af sukkerroeavlere og sukkervirksomheder. Rammebestemmelserne bør derfor kun omfatte de minimumsgarantier, som både sukkerroeavlerne og sukkerindustrien behøver for at sikre et smidigt sukkermarked, med mulighed for at fravige visse regler som led i en brancheaftale. |
(35) |
Produktionsafgiften i sukkersektoren, som er med til at finansiere udgifterne, bør indarbejdes i denne forordning. |
(36) |
For at opretholde den strukturelle markedsligevægt i sukkersektoren på et prisniveau tæt på referenceprisen bør det kunne besluttes at trække sukker tilbage fra markedet, indtil der igen er skabt markedsligevægt. |
(37) |
Med hensyn til levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør der åbnes mulighed for at træffe visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard. |
(38) |
I sukkersektoren har den kvantitative begrænsning af produktionen været et vigtigt markedspolitisk instrument. Årsagerne til, at Fællesskabet i sin tid vedtog produktionskvoteordninger for sukkersektorer, består fortsat. |
(39) |
I sukkerkvoteordningen i henhold til denne forordning bør navnlig retsstillingen med hensyn til kvoter opretholdes, da kvoteordningen ifølge EU-domstolens retspraksis er en markedsregulerende mekanisme, der skal sikre, at mål af almen interesse nås. |
(40) |
Denne forordning bør åbne mulighed for justering af sukkerkvoterne for at afspejle medlemsstaternes beslutninger om omfordeling af nationale kvoter. |
(41) |
Da der er behov for en vis national fleksibilitet med hensyn til at foretage strukturelle tilpasninger af forarbejdningsindustrien og sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen i den periode, kvoterne anvendes, bør medlemsstaterne kunne tillades at ændre virksomheders kvoter inden for visse grænser, når blot omstruktureringsfondens funktion som instrument ikke begrænses. |
(42) |
For at undgå, at overskudssukker skaber forstyrrelser på sukkermarkedet, bør Kommissionen bemyndiges til efter visse kriterier at bestemme, at overskudssukker, overskudsisoglukose og overskudsinulinsirup skal overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår. Hvis betingelserne ikke opfyldes for visse mængder, pålægges overskuddet desuden en afgift for at undgå, at disse mængder hober sig op og truer markedssituationen. |
(43) |
Mælkekvoteordningen bør opretholdes, indtil den udløber i 2015, herunder også anvendelsen af en afgift på mælkemængder, der er indsamlet eller solgt til direkte forbrug, over en vis garantitærskel. |
(44) |
Der bør fortsat skelnes mellem leverancer og direkte salg af mælk, og ordningen bør anvendes på grundlag af det individuelle repræsentative fedtindhold og et nationalt referencefedtindhold. Landbrugerne bør på visse betingelser bemyndiges til midlertidigt at afstå deres individuelle kvote. Derudover bør princippet om, at den kvote, der svarer til en given bedrift, sammen med jorden overgår til køber, lejer eller arving, hvis en bedrift sælges, udlejes eller overdrages ved arv, fortsat gælde, men for at omstruktureringen af mælkeproduktionen kan fortsætte og miljøet forbedres, bør der fastsættes undtagelser fra princippet om, at kvoter er knyttet til bedriften. Alt efter de forskellige former for kvoteoverførsler og ud fra objektive kriterier bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan lade en del af de overførte mængder overgå til den nationale reserve. |
(45) |
Overskudsafgiften for mælk og andre mejeriprodukter bør være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning og skal betales af medlemsstaten, så snart den nationale kvote overskrides. Medlemsstaten bør derefter fordele betalingsbyrden på de producenter, der har medvirket til overskridelsen. Sådanne producenter bør være forpligtet til at indbetale deres andel af afgiften til medlemsstaten, fordi de har overskredet deres disponible mængde. Medlemsstaterne bør til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) indbetale en afgift, der svarer til overskridelsen af deres nationale kvote, nedsat med en fast sats på 1 % for at tage hensyn til konkurser eller til, at visse producenter er ude af stand til at betale deres bidrag til afgiften. |
(46) |
Mælkekvoteordningen, hvis hovedformål er at mindske ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på det pågældende marked og de deraf følgende strukturelle overskud, så der opnås en bedre markedsligevægt, har vist sig at modarbejde markedsorienteringen, fordi den gør det vanskeligt for landbrugerne at reagere på prissignalerne og forhindrer en effektivisering inden for sektoren ved at bremse omstruktureringen. Det er blevet fastsat, at mælkekvoterne skal afvikles ved årlige forhøjelser på 1 % pr. mejeriår i perioden 2009/10–2013/14. I forbindelse med omstruktureringen af sektoren bør medlemsstaterne indtil den 31. marts 2014 have tilladelse til at yde supplerende statsstøtte inden for visse grænser. De kvoteforhøjelser, der blev indarbejdet i forordning (EF) nr. 1234/2007, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 (7), og den årlige forhøjelse på 1 % sammen med de andre ændringer, der mindsker sandsynligheden for, at der skal opkræves overskudsafgift, betyder, at det efter de nuværende produktionsmønstre kun er Italien, der risikerer at skulle betale overskudsafgift, hvis der anvendes nationale forhøjelser på 1 % i perioden 2009/10–2013/14. Under hensyn til de nuværende produktionsmønstre i alle medlemsstater bør kvoteforhøjelsen derfor fremrykkes for Italiens vedkommende for at undgå denne risiko. |
(47) |
Ved forordning (EF) nr. 1234/2007 er der fastsat en række forskellige støtteordninger. Ved ordningen for tørret foder og for hør og hamp blev der indført forarbejdningsstøtte som et middel til at regulere det indre marked for de pågældende sektorer. Som følge af ændringerne vedtaget ved forordning (EF) nr. 72/2009 og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (8) vil der fortsat blive ydet støtte til tørret foder indtil den 1. april 2012, og til lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre indtil produktionsåret 2011/12. Ordningen med kartoffelstivelseskvoter, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007 som ændret ved forordning (EF) nr. 72/2009, og den fastsatte minimumspris anvendes kun indtil udløbet af produktionsåret 2011/12. |
(48) |
For at bidrage til at skabe ligevægt på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter er der behov for foranstaltninger, der øger muligheden for at afsætte mejeriprodukter. Det bør i denne forordning fastsættes, at der kan ydes støtte til afsætning af visse mejeriprodukter til bestemte anvendelsesformål. For at fremme de unges forbrug af mælk bør det i denne forordning desuden fastsættes, at Unionen bør afholde en del af udgifterne til støtte til uddeling af mælk til skoleelever. |
(49) |
Der bør åbnes mulighed for at yde produktionsrestitution i de tilfælde, hvor der i forbindelse med fremstilling af visse industriprodukter, kemiske produkter og lægemidler opstår behov for at træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe visse sukkerprodukter. |
(50) |
Arealbetalingen for humle blev afkoblet pr. 1. januar 2010, jf. forordning (EF) nr. 73/2009. For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter. |
(51) |
Det er nødvendigt med EU-finansiering af en størrelse svarende til den procentdel af den direkte støtte, som medlemsstaterne kan tilbageholde i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at opstille arbejdsprogrammer for forbedring af kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer. |
(52) |
I denne forordning skelnes der mellem på den ene side frugt og grøntsager, der omfatter frugt og grøntsager til afsætning og frugt og grøntsager til forarbejdning, og på den anden side forarbejdede frugter og grøntsager. Reglerne for producentorganisationer, driftsprogrammer og EU-støtte gælder kun for frugt og grøntsager, der udelukkende er bestemt til forarbejdning. |
(53) |
Producentorganisationer er basisaktørerne i frugt- og grøntsagsordningen. Da efterspørgslen i stigende grad koncentreres, er det fortsat en økonomisk nødvendighed, at udbuddet koncentreres gennem sådanne organisationer for at styrke producenternes markedsposition. Sammenslutningen i producentorganisationer bør ske på frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnås på grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationer kan yde deres medlemmer. Da producentorganisationer udelukkende handler i medlemmernes interesse, bør de anses for at handle i medlemmernes navn og på deres vegne i økonomiske anliggender. |
(54) |
Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger. For at gøre producentorganisationer mere attraktive bør sådanne foranstaltninger integreres i driftsprogrammerne. |
(55) |
Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje. |
(56) |
Ønsker producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren i medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004 eller senere, i visse af Unionens fjernområder eller i de mindre øer i Det Ægæiske Hav at opnå status som producentorganisation i henhold til denne forordning, bør der for sådanne være en overgangsperiode, i hvilken der kan ydes finansiel støtte fra medlemsstaterne og EU, mod at producentsammenslutningerne indgår visse forpligtelser. |
(57) |
For at give producentorganisationerne større ansvar især for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer opretter, er en passende løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer, der opretter driftsfonde. |
(58) |
I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen kunne refundere sådan støtte. |
(59) |
For at forenkle ordningen og reducere udgifterne til den bør procedurerne og reglerne for udgifternes berettigelse til refusion gennem driftsfonde om muligt harmoniseres med procedurerne og reglerne for landdistriktsudviklingsprogrammer ved at kræve, at medlemsstaterne udarbejder en national strategi for driftsprogrammer. |
(60) |
Det er ønskeligt at sætte ind over for børns lave forbrug af frugt og grøntsager ved at sikre en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes. Der bør derfor være mulighed for at yde EU-støtte til medfinansiering af ordninger for uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i uddannelsesinstitutioner og til medfinansiering af visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering. For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi, herunder bl.a. en liste over støtteberettigede produkter udvalgt ud fra objektive kriterier som fx årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. |
(61) |
For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af skolefrugtordningen bør der vedtages et fast loft over EU-støtte og EU-medfinansieringssatser. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til skolefrugtordningen med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes ordninger kan blive effektive, bør medlemsstaterne iværksætte ledsageforanstaltninger, som det bør være tilladt at yde statsstøtte til. |
(62) |
Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der kan styrke konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør finansieres og fastlægges af EU, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer. |
(63) |
Én vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine i tredjelande. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater som sådanne. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil. |
(64) |
Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer. |
(65) |
Medlemsstaterne vil måske af forskellige årsager foretrække at yde afkoblet støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen. Medlemsstaterne bør derfor have denne mulighed, og på grund af enkeltbetalingsordningens særlige vilkår bør en sådan overførsel være endelig og medføre en tilsvarende reduktion af de budgetmidler, der er til rådighed for de nationale vinstøtteprogrammer i de følgende år. |
(66) |
Vinsektoren bør også støttes gennem de strukturforanstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (9). For at øge de finansielle midler under forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der sørges for en gradvis overførsel af midler til det budget, der er afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store. |
(67) |
For at markedet for vine kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen. |
(68) |
Overskudsproduktionen af vin i Unionen er blevet forværret, fordi det midlertidige forbud mod nyplantning er blevet overtrådt. Der findes i Unionen et stort antal ulovlige beplantninger, der er en kilde til illoyal konkurrence, og som forværrer vinsektorens problemer, og dette må der findes en løsning på. |
(69) |
Det midlertidige forbud mod nyplantning har haft en vis indflydelse på balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet, men har samtidig været en hindring for konkurrencedygtige producenter, der ønsker at imødekomme en øget efterspørgsel på en fleksibel måde. Da der endnu ikke er opnået markedsligevægt, og da det tager tid for ledsageforanstaltningerne som fx rydningsordningen at slå igennem, bør forbuddet mod nyplantning opretholdes indtil den 31. december 2015, hvor det bør ophæves endeligt, så konkurrencedygtige producenter kan indrette sig frit efter markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for på deres område at forlænge forbuddet indtil den 31. december 2018, hvis de finder det nødvendigt. |
(70) |
For at forbedre forvaltningen af vinproduktionskapaciteten og fremme en effektiv udnyttelse af plantningsrettigheder og dermed yderligere afbøde virkningen af de midlertidige plantningsrestriktioner bør der opretholdes en vis fleksibilitet i form af fx ordningen med nationale eller regionale reserver. |
(71) |
Der er risiko for, at enhedsmarkedet ikke vil fungere efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser for statsstøtte i princippet gælde for de produkter i vinsektoren, der er omfattet af den fælles markedsordning for vin. Bestemmelserne for rydningspræmien og visse foranstaltninger under støtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der ydes statsstøtte til samme formål. |
(72) |
For at vinsektoren kan komme ind under enkeltbetalingsordningen, bør alle aktivt dyrkede vinområder kunne opnå støtte under enkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. |
(73) |
Biavl er en landbrugssektor, hvor produktionsbetingelser og udbytter er meget forskellige, og hvor de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og i afsætningsleddet. Eftersom varroasyge i de sidste år har bredt sig i en række medlemsstater og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det endvidere fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer, der omfatter faglig bistand, bekæmpelse af varroasyge, rationalisering af stadeflytning, forvaltning af genoprettelsen af bibestandene i Unionens biavl og samarbejde om programmer for forskning inden for biavl og biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af EU. |
(74) |
Der bør ydes EU-støtte til silkeormslarver pr. anvendt kasse med silkeormeæg. |
(75) |
Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer. |
(76) |
Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter (10) og de efterfølgende drøftelser vurderes det, at handelsnormer pr. sektor eller produkt bør opretholdes for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre sådanne produkters kvalitet. |
(77) |
For at sikre, at alle produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og uden at tilsidesætte de bestemmelser, der er vedtaget i fødevaresektoren, især den generelle fødevarelovgivning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (11) og principperne og kravene deri, bør en generel basishandelsnorm som beskrevet i ovennævnte meddelelse være den rette løsning for produkter, der ikke er omfattet af handelsnormer pr. sektor eller produkt. Når sådanne produkter er i overensstemmelse med en gældende international standard, bør de anses for at være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm. |
(78) |
For visse sektorer og/eller produkter er definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser et vigtigt element til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og/eller produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun skal anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som opfylder de relevante krav. |
(79) |
I forordning (EF) nr. 1234/2007 opretholdes den sektorspecifikke strategi, som blev indført ved de tidligere fælles markedsordninger med hensyn til handelsnormer. Der bør indføres horisontale bestemmelser. |
(80) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 har Kommissionen hidtil været bemyndiget til at vedtage bestemmelser om handelsnormer for visse sektorer. Da de er meget tekniske, og det løbende er nødvendigt at gøre dem mere effektive og tilpasse dem til udviklingen i handelspraksis, bør denne strategi anvendes for alle handelsnormer, samtidig med at der opstilles kriterier, som Kommissionen skal tage hensyn til, når den fastsætter de relevante bestemmelser. |
(81) |
Der bør anvendes handelsnormer, så markedet kan forsynes med produkter af standardiseret og tilfredsstillende kvalitet. Handelsnormerne bør navnlig vedrøre definitioner, klasseinddeling, præsentation og mærkning, emballering, produktionsmetode, konservering, transport, oplysninger om producenter, indhold af visse stoffer, relevante administrative dokumenter, oplagring, certificering og frister. |
(82) |
Under hensyntagen til forbrugernes interesse i at modtage passende og gennemsigtig produktinformation bør det navnlig være muligt i hvert enkelt tilfælde på det relevante geografiske plan at fastsætte relevante produktionsstedsangivelser, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter. |
(83) |
Ved fastsættelsen af handelsnormer pr. sektor eller produkt bør Kommissionen tage hensyn til forbrugernes forventninger, de særlige forhold i de enkelte sektorer og henstillinger fra internationale organer. |
(84) |
Endvidere bør det, hvis det skulle vise sig nødvendigt, være muligt at vedtage særlige foranstaltninger, især vedrørende analysemetoder, for at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne tilbydes. |
(85) |
For at sikre, at handelsnormerne overholdes, bør der indføres kontrol og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af de relevante forpligtelser. Ansvaret for sådan kontrol bør påhvile medlemsstaterne. |
(86) |
Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle produkter, der afsættes i EU. |
(87) |
For æg importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, ifølge hvilke særlige bestemmelser i visse tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen. |
(88) |
Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer. |
(89) |
Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218. |
(90) |
Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat skal være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra. |
(91) |
Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde de internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, generelt basere sig på de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler. |
(92) |
For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke-tilladte ønologiske fremgangsmåder på endnu ikke fastsatte betingelser. |
(93) |
Begrebet kvalitetsvine er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og brændevin, jf. Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (12). |
(94) |
For at sikre, at vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor. |
(95) |
For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan. For at sikre, at de pågældende navne opfylder betingelserne i denne forordning, bør ansøgninger behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder under overholdelse af fælles minimumsbestemmelser, der bl.a. omfatter en national indsigelsesprocedure. Kommissionen bør derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre sig, at der ingen åbenlyse fejl er, og at der er taget hensyn til EU-retten og de interesser, som aktører uden for ansøgningsmedlemsstaten har. |
(96) |
Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet. |
(97) |
Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse. |
(98) |
Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der giver uberettigede fordele af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I. |
(99) |
Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen og giver forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i EU. |
(100) |
Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmuligheder for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning. |
(101) |
Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, bør der ydes støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder. Formålet med reglerne for anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost er at afhjælpe de skadelige virkninger, som den pågældende støtteordning kan have, idet ost er et produkt, der er særligt sårbart ved substitution med kasein og kaseinater, og på den måde at bidrage til at stabilisere markedet. |
(102) |
I denne forordning fokuseres der på forskellige former for organisationer med henblik på at nå politikmål, navnlig med henblik på ved en samlet indsats at stabilisere markederne for de pågældende produkter og forbedre og garantere deres kvalitet. De relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 er baseret på organisationer, som er anerkendt af medlemsstaterne eller under visse omstændigheder af Kommissionen. Disse bestemmelser bør bibeholdes. |
(103) |
For i sektoren for frugt og grøntsager at styrke producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf yderligere og for at sikre, at markedet har den ønskede stabilitet, bør medlemsstaterne under visse omstændigheder i sådanne producentorganisationers eller sammenslutningers område kunne pålægge alle producenter, der ikke er medlem, at følge de regler, som organisationen eller sammenslutningen i det pågældende område har fastsat for sine medlemmer, især reglerne for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse. |
(104) |
Navnlig for frugt- og grøntsagssektoren bør det være muligt specifikt at anerkende organisationer, der godtgør, at de er tilstrækkeligt repræsentative, og som gennemfører foranstaltninger, der bidrager til at nå målene i traktatens artikel 39. Bestemmelserne for udvidet anvendelse af de regler, producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf har fastsat, og for deling af de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, bør også gælde for brancheorganisationer, da målene er nogenlunde de samme. Der bør anvendes en lignende tilgang i forbindelse med brancheorganisationer i tobakssektoren. |
(105) |
For at sikre en rationel produktionsudvikling og sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, så der opnås en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kan forhandle om aftalevilkår med et mejeri, herunder pris, samlet for produktionen fra en del af eller alle deres medlemmer. For at opretholde faktisk konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. Sådanne producentorganisationer bør derfor også kunne anerkendes i henhold til den fælles markedsordning. |
(106) |
Der er på EU-plan indført regler for brancheorganisationer i visse sektorer. Sådanne organisationer kan spille en nyttig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt. Sådanne regler bør også anvendes i sektoren for mælk og mejeriprodukter sammen med bestemmelser, der tydeliggør sådanne organisationers stilling i henhold til konkurrenceretten, samtidig med at reglerne ikke må fordreje konkurrencen på det indre marked eller bevirke, at den fælles markedsordning ikke kan fungere efter hensigten. |
(107) |
Inden for visse sektorer ud over dem, hvor de nuværende regler regulerer anerkendelse af producent- eller brancheorganisationer, kan medlemsstaterne have et ønske om at kunne anerkende sådanne organisationstyper på grundlag af national lovgivning, for så vidt denne er forenelig med EU-lovgivningen. |
(108) |
Et indre marked kræver en ordning for Unionens samhandel med tredjelande. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden. |
(109) |
Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for importlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen af de pågældende produkter. |
(110) |
Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif. For nogle produkter inden for korn- og rissektoren gør indførelsen af yderligere ordninger det dog nødvendigt at åbne mulighed for undtagelser. |
(111) |
For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt. |
(112) |
Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter. |
(113) |
Formålet med importafgifterne på blandinger af korn, ris og brudris er at sikre, at afgiftsordningen fungerer korrekt ved import af sådanne blandinger. |
(114) |
Ved denne forordning fastsættes det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering pr. produktionsår. For at sikre forsyninger til raffineringsindustrien i Unionen bør der i de første tre måneder af hvert produktionsår og inden for det fastsatte traditionelle forsyningsbehov kun udstedes importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier. |
(115) |
For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer den fælles markedsordning for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier for indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system for godkendelse af importørerne. |
(116) |
Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. |
(117) |
Der bør åbnes mulighed for at forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling. Det bør derfor være muligt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling i sådanne situationer. |
(118) |
Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre Unionens deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport. |
(119) |
Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne, sikres, at værdigrænserne overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination. |
(120) |
Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra den pågældende regel for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde. |
(121) |
Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne for beskyttelse af dyr under transport, overholdes. |
(122) |
Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i EU. |
(123) |
Eksporten af blomsterløg til tredjelande er af stor økonomisk betydning for EU. Denne eksport kan fastholdes og udvikles ved at stabilisere priserne for sådanne produkter. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes mindstepriser for eksporten af sådanne produkter. |
(124) |
I henhold til traktatens artikel 42 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3, i traktaten. Det blev i vid udstrækning anført, at statsstøttebestemmelserne fandt anvendelse. Anvendelsen af traktatens bestemmelser på virksomheder blev yderligere præciseret i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (13). I tråd med målet om at udarbejde et sammenhængende sæt regler for markedspolitikken bør de pågældende bestemmelser fastsættes ved nærværende forordning. |
(125) |
Konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 101, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, anvendelsen af sådanne regler ikke hæmmer de nationale markedsordninger for landbrugsprodukter og ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås. |
(126) |
Det er berettiget at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugssammenslutninger i det omfang, sådanne landbrugssammenslutninger især har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 39 ikke kan nås. |
(127) |
Kommissionen bør dels for at undgå at skade udviklingen af en fælles landbrugspolitik, dels for at skabe retssikkerhed for de pågældende virksomheder samt sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling, med forbehold af prøvelse ved Domstolen, have enekompetence til at fastslå, om de former for aftaler, vedtagelser og praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, er forenelige med den fælles landbrugspolitiks mål. |
(128) |
Der er risiko for, at det indre marked, som er baseret på fælles priser, ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for de produkter, der er omfattet af denne forordning. Der bør under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger. |
(129) |
Finland og Sverige har siden deres tiltrædelse kunnet yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning. Finland kan desuden yde støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn, der udelukkende er produceret i Finland, som følge af landets særlige klimaforhold, hvis Kommissionen giver sin tilladelse. |
(130) |
For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i tilfælde af krise bør medlemsstaterne, også efter at overgangsforanstaltningen i form af krisedestillationsstøtte i henhold til støtteprogrammerne er udløbet i 2012, kunne yde støtte til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for dets nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådan støtte, som bør godkendes i henhold til denne forordning, inden den ydes. |
(131) |
I medlemsstater med en markant nedsat sukkerkvote står sukkerroeavlerne over for særdeles alvorlige tilpasningsproblemer. I de tilfælde er EU-overgangsstøtten til sukkerroeavlere, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, ikke tilstrækkelig til fuldt ud at opveje sukkerroeavlernes vanskeligheder. Derfor bør medlemsstater, der har nedsat deres kvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (14), have tilladelse til at yde statsstøtte til sukkerroeavlerne i EU-overgangsstøttens anvendelsesperiode. For at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte, der overstiger deres sukkerroeavleres behov, bør fastlæggelsen af den samlede statsstøtte fortsat godkendes af Kommissionen, undtagen for Italiens vedkommende, hvor det maksimale behov for de mest produktive sukkerroeavlere, der skal tilpasse sig markedsbetingelserne efter reformen, anslås til 11 EUR pr. ton producerede sukkerroer. På grund af de særlige problemer, der forventes at opstå i Italien bør ordninger, der giver sukkerroeavlerne mulighed for direkte eller indirekte at modtage statsstøtte, opretholdes. |
(132) |
I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der sammen med sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på produktionen. Derfor bør den pågældende medlemsstat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere en passende statsstøtte. |
(133) |
De særlige regler for den støtte, som Tyskland yder inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol, skulle egentlig udløbe den 31. december 2010. Monopolets afsætning af faldet siden 2003, og brænderierne og de små og mellemstore landbrugsbedrifter, der leverer råvarerne til brænderierne, har truffet foranstaltninger som forberedelse til at deltage i det frie marked. Der er behov for mere tid for at få denne tilpasning til at forløbe glat, og derfor bør udfasningen af monopolet og støtten til de pågældende støttemodtagere forlænges indtil den 31. december 2013. Visse mindre brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, råvareindehavere og kooperative frugtbrænderier, der ved at anvende lokale materialer bidrager til at bevare de traditionelle landskaber og den biologiske mangfoldighed, bør fortsat kunne tildeles monopolstøtte indtil den 31. december 2017, hvor monopolet afskaffes. Med henblik herpå bør Tyskland fra 2013 fremlægge en årlig udfasningsplan. |
(134) |
Ønsker en medlemsstat på sit område at støtte foranstaltninger til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter i EU, bør der åbnes mulighed for at finansiere sådanne foranstaltninger ved hjælp af en særlig afgift, der opkræves af mælkeproducenterne på nationalt plan. |
(135) |
I afventning af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne efter deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at det ikke er i strid med EU-retten og navnlig ikke resulterer i, at det indre marked og den fælles markedsordning ikke fungerer efter hensigten. På grund af de forskellige situationer i de forskellige EU-områder i denne sammenhæng bør det af hensyn til nærhedsprincippet fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, bør der på EU-plan fastlægges en række basisbetingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør sådanne kooperativer af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at sikre, at der anvendes et sådant system, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder, bør systemet også anvendes i dette tilfælde. |
(136) |
Det er nødvendigt at have tilstrækkelige oplysninger om markedssituationen og markedsudsigterne for humle i EU. Derfor bør alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen registreres. |
(137) |
Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen. Producenter af druer til vinfremstilling, af most og af vin bør indsende høstanmeldelser, så de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe de relevante politikvalg og administrative valg, er til rådighed. Medlemsstaterne bør kunne kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat. Most- og vinproducenterne samt de handlende, bortset fra detailhandlere, bør være forpligtet til at anmelde størrelsen af deres lagre af most og vin. |
(138) |
For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der for alle de produkter, der er omfattet af denne forordning, og som omsættes i EU, udstedes et ledsagedokument. |
(139) |
Hvis der opstår eller forventes at opstå forstyrrelser som følge af markante ændringer i priserne på det indre marked eller i noteringerne eller priserne på verdensmarkedet, bør der under visse omstændigheder kunne træffes foranstaltninger for visse produkter. |
(140) |
Ansvaret for, at denne forordning overholdes, bør påhvile medlemsstaternes myndigheder, og der bør træffes foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at overvåge og sikre sådan overholdelse i vinsektoren. |
(141) |
Der bør fastsættes en række specifikke foranstaltninger for landbrugsethanol, så der kan indsamles økonomiske data og foretages analyse af statistiske oplysninger med henblik på at overvåge markedet. For så vidt landbrugsethanolmarkedet er forbundet med det almindelige ethanolmarked, bør der også tilvejebringes oplysninger om markedet for ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. |
(142) |
Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, bør finansieres af Unionen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (15). |
(143) |
For at øge de finansielle midler til vinsektoren i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der gradvis overføres midler til budgettet afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store. |
(144) |
Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige praktiske problemer. |
(145) |
Da de fælles markeder for landbrugsprodukter er under konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om relevante udviklingstendenser og vedtage, hvordan de relevante udviklingstendenser og oplysninger skal meddeles. |
(146) |
For at undgå misbrug af de fordele, der er omhandlet i denne forordning, bør sådanne fordele alt efter tilfældet enten ikke indrømmes eller trækkes tilbage, hvis det fastslås, at betingelserne for at opnå fordelene er skabt på en kunstig måde og i strid med denne forordnings mål. |
(147) |
For at sikre, at forpligtelserne i denne forordning overholdes, bør der føres kontrol og anvendes administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, ligesom der bør fastsættes regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed, der skal garantere, at fusionsmarkedsordningen i den fælles landbrugspolitik forvaltes fornuftigt. Sådanne bestemmelser bør omfatte inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser som følge af denne forordnings anvendelse. |
(148) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne for en række sektorer i 2012. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber. |
(149) |
Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår anvendelse af afsætningsregler bør Kommissionen fastsætte, fra hvornår visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke længere skal gælde for den pågældende sektor. |
(150) |
For at overgangen fra bestemmelserne for sektoren for frugt og grøntsager i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør Kommissionen gives beføjelse til at træffe overgangsforanstaltninger. |
(151) |
Denne forordning anvendes fra dens ikrafttræden. Bestemmelsen vedrørende oprettelse af en generel handelsnorm gælder dog først fra [ét år efter forordningens ikrafttræden]. |
(152) |
Med hensyn til aftaleforhold og producent- og brancheorganisationer i sektoren for mælk og mejeriprodukter er foranstaltningerne fastsat ved denne forordning berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes længe nok (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Netop fordi de er vidtrækkende, bør de kun være midlertidige og tages op til revision, så det kan vurderes, hvordan de har virket, og om de fortsat bør anvendes. Dette bør behandles i Kommissionens rapporter om markedsudviklingen for mælk, der bl.a. bør indeholde eventuelle tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og som skal indsendes senest den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der en fælles markedsordning for produkter fra følgende sektorer, jf. bilag I:
a) |
korn, del I i bilag I |
b) |
ris, del II i bilag I |
c) |
sukker, del III i bilag I |
d) |
tørret foder, del IV i bilag I |
e) |
frø, del V i bilag I |
f) |
humle, del VI i bilag I |
g) |
olivenolie og spiseoliven, del VII i bilag I |
h) |
hør og hamp, del VIII i bilag I |
i) |
frugt og grøntsager, del IX i bilag I |
j) |
forarbejdede frugter og grøntsager, del X i bilag I |
k) |
bananer, del XI i bilag I |
l) |
vin, del XII i bilag I |
m) |
levende planter og blomsterdyrkningsprodukter, del XIII i bilag I (i det følgende benævnt "sektoren for levende planter") |
n) |
råtobak, del XIV i bilag I |
o) |
oksekød, del XV i bilag I |
p) |
mælk og mejeriprodukter, del XVI i bilag I |
q) |
svinekød, del XVII i bilag I |
r) |
fåre- og gedekød, del XVIII i bilag I |
s) |
æg, del XIX i bilag I |
t) |
fjerkrækød, del XX i bilag I |
u) |
andre produkter, del XXI i bilag I. |
2. Ved denne forordning fastsættes der særlige foranstaltninger for følgende sektorer, der er anført og eventuelt yderligere defineret i bilag II:
a) |
landbrugsethanol, del I i bilag II (i det følgende benævnt "landbrugsethanolsektoren") |
b) |
biavlsprodukter, del II i bilag II (i det følgende benævnt "biavlssektoren") |
c) |
silkeorme, del III i bilag II. |
3. For kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701, gælder del IV, kapitel II.
Artikel 2
Definitioner
1. Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag III.
2. I denne forordning forstås ved:
a) |
"landbruger": en landbruger som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 |
b) |
"betalingsorgan": organ eller organer udpeget af en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005 |
c) |
"interventionspris": den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention. |
Artikel 3
Produktionsår
Der fastsættes følgende produktionsår:
a) |
1. januar til 31. december samme år for banansektoren |
b) |
1. april til 31. marts året efter for:
|
c) |
1. juli til 30. juni året efter for:
|
d) |
1. august til 31. juli året efter for vinsektoren |
e) |
1. september til 31. august året efter for rissektoren |
f) |
1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren. |
For at tage hensyn til de specifikke forhold i frugt og grøntsagssektoren og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager fastsætter vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 321 om nødvendigt delegerede retsakter, der fastsætter produktionsåret for sådanne produkter ved delegerede retsakter. [Ændring 5]
Artikel 4
Delegerede beføjelser
For at tage hensyn til de særlige forhold i de enkelte sektorer og for at kunne håndtere ændringer i markedssituationen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ajourføre definitionerne i bilag III, del I.
Artikel 5
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter , der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a : [Ændring 6]
a) |
fastsætte omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi |
b) |
træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med omregningssatsernes anvendelse. |
DEL II
DET INDRE MARKED
AFSNIT I
MARKEDSINTERVENTION
KAPITEL I
Offentlig intervention og privat oplagring
Afdeling I
Indledende bestemmelser for offentlig intervention og privat oplagring
Artikel 6
Anvendelsesområde
1. I dette kapitel fastsættes der regler for opkøb ved offentlig intervention og støtte til privat oplagring, der kan forekomme inden for følgende sektorer:
a) |
korn |
b) |
ris |
c) |
sukker |
d) |
olivenolie- og spiseoliven |
e) |
oksekød |
f) |
mælk og mejeriprodukter |
g) |
svinekød |
h) |
fåre- og gedekød. |
2. I dette kapitel forstås ved:
a) "korn": korn, der er høstet i EU
b) "mælk": komælk, der er produceret i EU
c) "fløde": fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af mælk.
Artikel 7
EU-oprindelse
Kun produkter med oprindelse i Unionen er berettiget til opkøb ved offentlig intervention eller til støtte til privat oplagring, jf. dog artikel 6, stk. 2.
Artikel 8
Referencepriser
1. For produkter omfattet af de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, fastsættes følgende referencepriser:
a) |
for kornsektoren 101,31 EUR/t |
b) |
for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt A |
c) |
for sukkersektoren:
|
d) |
for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af klasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a) |
e) |
for mejerisektoren:
|
f) |
for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe, jf. artikel 34, stk. 1, litra b):
|
2. Referencepriserne for korn og ris i stk. 1, litra a) og b), gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset. Disse referencepriser gælder for alle EU-interventionscentre omhandlet i artikel 30.
3. Referencepriserne i stk. 1, litra c), nr. i) og ii), gælder for en uemballeret vare, ab fabrik, af standardkvalitet som defineret i bilag IV, punkt B
4. Referencepriserne fastsat i denne artikels stk. 1 kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, på baggrund af produktions- og markedsudviklingen.
Artikel 9
Prisindberetning på sukkermarkedet
Kommissionen opretter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 321, stk. 1a, et informationssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser for sukkermarkedet.
Systemet baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre erhvervsdrivende, der er involveret i sukkerhandelen. Sådanne oplysninger behandles fortroligt.
Kommissionen sikrer, at de offentliggjorte oplysninger ikke kan bruges til at identificere individuelle virksomheders eller erhvervsdrivendes priser.
Afdeling II
Offentlig intervention
Underafdeling I
Almindelige bestemmelser
Artikel 10
Produkter, der er berettiget til offentlig intervention
Der kan anvendes offentlig intervention for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling samt de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 31 og 32, er opfyldt:
a) |
hvede, hård hvede, byg, majs og sorghum |
b) |
uafskallet ris |
c) |
fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50 |
d) |
smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent |
e) |
spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af mælk på en autoriseret virksomhed i EU, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof. |
Underafdeling II
Indledning af opkøb
Artikel 11
Perioder, hvor der kan foretages offentlig intervention
Der er adgang til offentlig intervention:
a) |
for korn fra 1. november til 31. maj |
b) |
for uafskallet ris fra 1. april til 31. juli |
c) |
for oksekød i hele produktionsåret |
d) |
for smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 31. august. |
Artikel 12
Indledning af offentlig intervention
1. I de perioder, der er nævnt i artikel 11:
a) |
er der adgang til offentlig intervention for hvede |
b) |
er der adgang til offentlig intervention for hård hvede, byg, majs, sorghum, uafskallet ris, sukker, smør og skummetmælkspulver inden for de maksimumsmængder, der er fastsat i artikel 13, stk. 1 |
c) |
indleder Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og uden bistand fra den komité, der er nævnt i vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , offentlig intervention for oksekød og kalvekød, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe, jf. artikel 34, stk. 1, falder til under 1 560 EUR/t i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en repræsentativ periode , idet der lægges særlig vægt på principperne om regional samhørighed for dermed at tage hensyn til konsekvenserne for de regionale markeder, hvis økonomier i vid udstrækning er afhængige af disse produkter. [Ændring 7] |
2. Kommissionen lukker ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , den offentlige intervention for oksekød og kalvekød, jf. stk. 1, litra c), hvis betingelserne i nævnte litra ikke længere er opfyldt i en repræsentativ periode.
Artikel 13
Maksimale interventionsmængder
1. Der kan ved offentlig intervention højst opkøbes følgende mængder:
a) |
0 t hård hvede, byg, majs, sorghum og uafskallet ris for de perioder, der er nævnt i henholdsvis artikel 11, litra a) og artikel 11, litra b) |
b) |
30 000 t smør pr. periode nævnt i artikel 11, litra d) |
c) |
109 000 t skummetmælkspuler pr. periode nævnt i artikel 11, litra d). |
2. For de produkter, der er nævnt i stk. 1, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at fortsætte med offentlig intervention ud over de mængder, der er fastsat i nævnte stykke, hvis markedssituationen og især udviklingen i markedspriserne gør det nødvendigt.
Underafdeling III
Interventionspriser
Artikel 14
Interventionspriser
1. Interventionsprisen:
a) |
for hvede er lig med referenceprisen for en tilbudt maksimumsmængde på 3 mio. tons pr. interventionsperiode som fastlagt i artikel 11, litra a) |
b) |
for smør er lig med 90 % af referenceprisen for mængder, som tilbydes inden for den grænse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b) |
c) |
for skummetmælkspulver er lig med 90 % af referencen for mængder, som tilbydes inden for den grænse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra c). |
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, interventionspriser og interventionsmængder for følgende produkter ved licitation:
a) |
hvede, for mængder, der overstiger den tilbudte maksimumsmængde på 3 mio. tons pr. interventionsperiode som fastlagt i artikel 11, litra a) |
b) |
hård hvede, byg, majs, sorghum og uafskallet ris i medfør af artikel 13, stk. 2 |
c) |
oksekød |
d) |
smør, for mængder, der tilbydes ud over grænsen i artikel 13, stk. 1, litra b), i medfør af artikel 13, stk. 2 |
e) |
skummetmælkspulver, for mængder, der tilbydes ud over grænsen i artikel 13, stk. 1, litra c), i medfør af artikel 13, stk. 2. |
Under særlige omstændigheder kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, begrænse licitationerne til bestemte medlemsstater eller bestemte områder i en medlemsstat, eller fastsætte interventionspriser og interventionsmængder for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de noterede gennemsnitlige markedspriser.
3. Den maksimumsopkøbspris, der fastsættes i henhold til licitationsprocedurerne i stk. 2, må:
a) |
for korn og uafskallet ris ikke være højere end de respektive referencepriser |
b) |
for oksekød og kalvekød ikke være højere end den gennemsnitlige markedspris, der er noteret i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat, forhøjet med et beløb, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, skal fastsætte på grundlag af objektive kriterier |
c) |
for smør ikke være højere end 90 % af referenceprisen |
d) |
for skummetmælkspulver ikke være højere end referenceprisen. |
4. Interventionspriserne omhandlet i stk. 1, 2 og 3 gælder for:
a) |
korn, idet der kan forekomme prisstigninger eller -nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager |
b) |
for uafskallet ris, med de relevante forhøjelser eller nedsættelser, hvis kvaliteten af de produkter, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt A. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, også fastsætte forhøjelser og nedsættelser af interventionsprisen med henblik på sortsstyring. |
Underafdeling IV
Afsætning fra intervention
Artikel 15
Generelle principper
Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde, at enhver forstyrrelse af markedet undgås, og at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, samt i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218.
Artikel 16
Afsætning af sukker
Interventionsorganerne må kun sælge sukker, der er opkøbt ved offentlig intervention, til en pris, der ligger over den referencepris, som er fastsat for det produktionsår, hvor salget finder sted.
For at udnytte særlige muligheder for at afsætte interventionslagre, uden at markedet forstyrres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, beslutte, at betalingsorganer:
a) |
kan sælge sukker til en pris, der er lig med eller lavere end den referencepris, der er nævnt ovenfor, hvis sukkeret er bestemt til:
|
b) |
skal stille uforarbejdet sukker, som de ligger inde med, til rådighed for velgørende organisationer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat eller af Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke har anerkendt den pågældende organisation, til en pris, der er lavere end den gældende referencepris, eller helt gratis til konsum på Unionens indre marked, hvis det uddeles som led i individuelle nødhjælpsforanstaltninger. |
Underafdeling V
Gratis uddeling til de socialt dårligst stillede personer i EU
Artikel 17
Ordning for gratis uddeling til de socialt dårligst stillede personer i EU
1. Der oprettes en ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen gennem organisationer, som medlemsstaterne udpeger. Med henblik herpå skal der stilles produkter til rådighed for fødevareuddelingsordningen, eller, hvis der ikke findes egnede interventionslagre til uddeling af fødevarer under ordningen, skal der indkøbes fødevarer på markedet.
Ved anvendelsen af ordningen omhandlet i første afsnit forstås ved "socialt dårligst stillede personer" fysiske personer, enkeltpersoner eller familier eller grupper af sådanne personer, hvis ringe sociale og finansielle situation er konstateret eller erkendt på grundlag af støttekriterier, som de nationale kompetente myndigheder vedtager, eller anslået ud fra kriterier, som de udpegede organisationer anvender, og som er godkendt af sådanne kompetente myndigheder.
2. Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen omhandlet i stk. 1, skal til Kommissionen indsende fødevareuddelingsprogrammer med oplysning om følgende:
a) |
programmernes væsentligste karakteristika og mål |
b) |
de udpegede organisationer |
c) |
anmodningerne om de mængder fødevarer, der ønskes tilladelse til at uddele i en treårsperiode, og andre relevante oplysninger. |
Medlemsstaterne skal vælge fødevarerne ud fra objektive kriterier, bl.a. næringsværdi og egnethed til uddeling. I den forbindelse kan medlemsstaterne give forrang til produkter med EU-oprindelse.
3. Kommissionen fastsætter treårsplaner på grundlag af de anmodninger, som medlemsstaterne giver meddelelse om i henhold til stk. 2, første afsnit, og andre relevante oplysninger.
I hver treårsplan fastsættes Unionens årlige finansielle tildelinger pr. medlemsstat og medlemsstaternes årlige minimumsbidrag. Tildelingerne for programmets andet og tredje år er vejledende.
Medlemsstater, der deltager i ordningen skal hvert år bekræfte de anmodninger, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra c). Når anmodningerne er bekræftet, træffer Kommissionen hvert følgende år afgørelse om de endelige tildelinger inden for de disponible budgetbevillinger.
Hvis produkter, der er omfattet af treårsplanen, ikke er tilgængelige på interventionslagrene i de medlemsstater, hvor der er behov for disse produkter, fastsættes det i treårsplanen, at de skal overføres fra medlemsstater, hvor interventionslagrene ligger inde med sådanne produkter.
Treårsplaner kan revideres kan revideres på baggrund af ændrede forhold, der påvirker deres gennemførelse.
4. De organisationer, der er udpeget af medlemsstaterne, jf. stk. 1, må ikke være erhvervsvirksomheder.
Fødevarerne udleveres gratis til de pågældende organisationer.
Fødevarerne uddeles til de socialt dårligst stillede personer:
a) |
gratis eller |
b) |
til en pris, der under ingen omstændigheder må overstige de omkostninger, som de udpegede organisationer berettiget har haft til at gennemføre foranstaltningen, bortset fra de omkostninger, der er omfattet af stk. 7, andet afsnit, litra a) og b). |
5. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal:
a) |
sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af ordningen |
b) |
holde Kommissionen rettidigt underrettet om ændringer, der har konsekvenser for gennemførelsen af programmerne for uddeling af fødevarer. |
6. EU medfinansierer de udgifter, der er støtteberettigede under ordningen. Medfinansieringen må hverken:
a) |
overstige 500 mio. EUR pr. regnskabsår, eller |
b) |
overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter eller 90 % af de støtteberettigede udgifter i de lande, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, jf. bilag I til Kommissionens beslutning 2006/596/EF (16). |
7. Følgende udgifter er støtteberettigede i henhold til ordningen:
a) |
udgifterne til fødevarer, der frigives fra interventionslagrene |
b) |
udgifterne til fødevarer, der indkøbes på markedet |
c) |
i givet fald udgifterne til transport mellem medlemsstaterne af produkter fra interventionslagrene. |
Inden for de disponible finansielle midler til gennemførelse af treårsplanen i hver medlemsstat kan de nationale kompetente myndigheder betragte følgende udgifter som støtteberettigede:
a) |
udgifter til transport af fødevarer til de udpegede organisationers lagre |
b) |
følgende udgifter, der afholdes af de udpegede organisationer i det omfang, de er direkte forbundet med planens gennemførelse:
|
8. Medlemsstaterne foretager administrative og fysiske kontroller for at sikre, at planen gennemføres efter de gældende regler, og fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes, hvis der konstateres uregelmæssigheder.
9. De emballager, der anvendes til fødevarer, som uddeles i henhold til planerne, og uddelingsstederne skal være tydeligt mærket med angivelsen "EU-bistand" og Unionens logo.
10. EU-programmet berører ikke eventuelle nationale ordninger, der omfatter uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer, jf. EU-lovgivningen.
Artikel 18
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at det budget, der afsættes til ordningen omhandlet i artikel 17, anvendes effektivt, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 , hvilken metode der skal anvendes ved beregning af den samlede tildeling af midler til medlemsstaterne, herunder uddelingen af interventionsprodukter og de finansielle midler til indkøb af fødevarer på markedet. Den fastsætter også regnskabsværdien af varer, der frigives fra interventionslagrene, og hvilken metode der skal anvendes ved omfordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne som følge af revision af en treårsplan.
2. For at sikre en effektiv anvendelse af de finansielle midler, der afsættes til programmet omhandlet i artikel 17, og for at sikre aktørers rettigheder og forpligtelser vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 bestemmelser, ifølge hvilke anvendelsen af licitationsprocedurer er påkrævet i forbindelse med gennemførelsen af programmerne for uddeling af fødevarer, bestemmelser om den sikkerhed, som deltagere i udbuddet skal stille, og bestemmelser om de sanktioner, nedsættelser og udelukkelser, som medlemsstaterne skal anvende bl.a. i forbindelse med manglende overholdelse af tidsfrister for udtrækning af varer fra interventionslagrene og i tilfælde af alvorlige mangler og uregelmæssigheder i forbindelse med treårsplanens gennemførelse.
Artikel 19
Gennemførelsesbeføjelser
Kommission vedtager ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, bestemmelser om ensartet gennemførelse af treårsplanen og de nationale programmer om uddeling af fødevarer, jf. artikel 17. Sådanne retsakter skal omfatte:
a) |
detaljerede regler og procedurer for vedtagelse af og revision af treårsplanerne, herunder de relevante tidsfrister |
b) |
vedtagelse og revision af treårsplanerne samt endelig tildeling af midler, jf. artikel 17, stk. 3, tredje afsnit |
c) |
bestemmelser for yderligere elementer, der skal indgå i treårsplaner, regler for levering af fødevarer samt procedurer og tidsfrister i forbindelse med udtrækning af interventionsprodukter og overførsel mellem medlemsstaterne |
d) |
bestemmelser for, hvilket format de nationale fødevareuddelingsprogrammer og de årlige gennemførelsesrapporter skal have |
e) |
detaljerede regler for tilbagebetaling af udgifterne omhandlet i artikel 17, stk. 7, andet afsnit, herunder finansielle lofter og frister |
f) |
ensartede betingelser i forbindelse med licitationer, herunder krav til fødevarer og levering af fødevarer |
g) |
bestemmelser for administrative og fysiske kontroller, som medlemsstaterne skal udføre |
h) |
ensartede bestemmelser for betalingsprocedurer og -frister og nedsættelser i tilfælde af manglende overholdelse, regnskabsbestemmelser og procedurer for overførsel mellem medlemsstaterne, herunder beskrivelse af de opgaver, som de nationale interventionsorganer skal udføre |
i) |
ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 17, stk. 9.] |
Afdeling III
Privat oplagring
Underafdeling I
Obligatorisk støtte
Artikel 20
Støtteberettigede produkter
Der ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 31 og 32, er opfyldt:
i) |
usaltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent |
ii) |
saltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 80 vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2 vægtprocent, et vandindhold på højst 16 vægtprocent og et saltindhold på højst 2 vægtprocent. |
Artikel 21
Betingelser og støtteniveau for smør
Foranstaltninger til fastsættelse af støtten til smør træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3. Kommissionen fastsætter støtten til privat oplagring af smør ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til oplagringsomkostningerne og den sandsynlige udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør.
Opstår der på tidspunktet for udlagring en skadelig ændring på markedet, der ikke kunne forudses på indlagringstidspunktet, kan Kommissionen øge støttebeløbet ved gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. [Ændring 8]
Underafdeling II
Fakultativ støtte
Artikel 22
Støtteberettigede produkter
1. Der kan ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 31 og 32, er opfyldt:
a) |
hvidt sukker |
b) |
olivenolie |
c) |
fersk eller kølet kød af voksent kvæg i form af hele og halve kroppe, "quartiers compensés", forfjerdinger eller bagfjerdinger, der er klassificeret efter EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a) |
d) |
svinekød |
e) |
fåre- og gedekød. |
For at tage hensyn til de specifikke forhold for kød af voksent kvæg kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ændre listen over de produkter, der er omhandlet i første afsnit, litra c), hvis markedssituationen kræver det.
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, den støtte til privat oplagring, der er fastsat i stk. 1, på forhånd eller ved licitation.
Artikel 23
Betingelser for støtte til hvidt sukker
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til markedssituationen beslutte at yde støtte til oplagring af hvidt sukker til virksomheder, der har en sukkerkvote, hvis den noterede EU-gennemsnitspris for hvidt sukker er lavere end referenceprisen i en repræsentativ periode og forventes at forblive på det niveau.
2. Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til stk. 1, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 45 og 56.
Artikel 24
Betingelser for støtte til olivenolie
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at bemyndige medlemsstaterne til med enheder, som de har godkendt, og som frembyder tilstrækkelige garantier, at indgå kontrakter om oplagring af olivenolie, som de markedsfører, i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser i visse områder af EU, bl.a. når den gennemsnitlige pris, der er noteret på markedet i en repræsentativ periode, er under:
a) |
1 779 EUR/t for ekstra jomfruolie eller |
b) |
1 710 EUR/t for jomfruolie eller |
c) |
1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på 2 (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver enhed, syretallet er højere). |
Artikel 25
Betingelser for støtte til oksekødsprodukter
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at yde oplagringsstøtte, når den gennemsnitlige EU-markedspris, der er noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a), er og forventes at forblive under 103 % af referenceprisen.
Artikel 26
Betingelser for støtte til svinekød
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at yde støtte til oplagring af svinekroppe, når den gennemsnitlige EU-markedspris bestemt efter priserne noteret i hver medlemsstat på Unionens repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, der afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, er og forventes at forblive under 103 % af referenceprisen.
Artikel 27
Betingelser for støtte til fåre- og gedekød
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at yde støtte til oplagring af fåre- og gedekød, når der foreligger en særlig vanskelig markedssituation for fåre- og gedekød i ét eller flere af følgende noteringsområder:
a) |
Storbritannien |
b) |
Nordirland |
c) |
alle andre medlemsstater, undtagen Det Forenede Kongerige, hver for sig. |
Afdeling IV
Fælles bestemmelser for offentlig intervention og privat oplagring
Underafdeling I
Almindelige bestemmelser
Artikel 28
Oplagringsbestemmelser
1. Betalingsorganer må kun oplagre produkter, de har opkøbt, uden for den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, hvis Kommissionen har givet dem forhåndstilladelse hertil ved gennemførelsesretsakter, jf. artikel 32.
Ved anvendelsen af denne artikel betragtes Belgien og Luxembourg som én medlemsstat.
2. Der gives tilladelse, hvis oplagring er nødvendig, og under hensyntagen til følgende faktorer:
a) |
muligheder og behov for oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og i de øvrige medlemsstater |
b) |
yderligere omkostninger, der er forbundet med oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og yderligere transportomkostninger. |
3. Der gives kun tilladelse til oplagring i et tredjeland, hvis oplagring i en anden medlemsstat skaber store vanskeligheder på grundlag af kriterierne i stk. 2.
4. De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, litra a), fremskaffes efter høring af alle medlemsstaterne.
5. Told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik, gælder ikke for produkter:
a) |
der transporteres, efter at der er givet tilladelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3, eller |
b) |
der overføres fra ét betalingsorgan til et andet. |
6. Et betalingsorgan, der handler i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, er fortsat ansvarligt for de produkter, der er oplagret uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende.
7. Bringes produkter, som et betalingsorgan har ladet oplagre uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, ikke tilbage til denne medlemsstat, afhændes de til priser og på betingelser, der er fastsat eller skal fastsættes for oplagringsstedet.
Artikel 29
Licitationsbestemmelser
Ved licitationerne skal alle have lige adgang.
Ved udvælgelsen af bud, foretrækkes de bud, der er mest favorable for EU. Under alle omstændigheder gives der ikke nødvendigvis tilslag.
Artikel 30
Interventionscentre for korn og ris
1. For at tage hensyn til de meget forskellige lagerfaciliteter i Unionens korn- og rissektor og sikre aktører passende adgang til offentlig intervention fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 , hvilke krav interventionscentre og oplagringssteder skal opfylde i forbindelse med produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, herunder fastsættelse af minimumslagerkapacitet for oplagringssteder og tekniske krav med hensyn til opbevaring af produkter, der er overtaget i god stand, og sådanne produkters afsætning ved oplagringsperiodens udløb.
2. Kommissionen udpeger interventionscentre i korn- og rissektoren ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til følgende faktorer:
a) |
om centrene er beliggende i overskudsområder for de pågældende produkter |
b) |
om de råder over tilstrækkelige lokaler og tekniske anlæg |
c) |
om de ligger godt i forhold til transportmuligheder. |
Der kan udpeget interventionscentre for hver kornart.
Artikel 31
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte de krav og betingelser, som produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, jf. artikel 10, og oplagres i henhold til ordningen for støtte til privat oplagring, skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser er at sikre, at de produkter, der opkøbes og oplagres, er støtteberettigede og har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsgrupper, kvalitetskvalitetsklasser, kategorier, mængder, emballering, herunder mærkning, maksimumsalder, holdbarhed og det produktstadium, som interventionsprisen gælder for.
2. For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte forhøjelser eller nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager, jf. artikel 14, stk. 4, både i forbindelse med opkøb og salg.
3. For at tage hensyn til de særlige forhold i oksekødssektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser for betalingsorganernes forpligtelse til at lade alt det opkøbte oksekød udbene efter overtagelsen og inden oplagringen.
4. For at tage hensyn til de forskellige forhold i Unionen med hensyn til oplagring af produkter opkøbt ved intervention og for at sikre aktører passende adgang til offentlig intervention fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for de produkter, bortset fra korn og ris, der opkøbes i henhold til interventionsordningen, herunder fastsættelse af minimumslagerkapacitet for oplagringssteder og tekniske krav med hensyn til opbevaring af produkter, der er overtaget i god stand, og sådanne produkters afsætning ved oplagringsperiodens udløb |
b) |
bestemmelser for afsætning af små mængder, der fortsat er oplagret i medlemsstaterne, og som skal afsættes under medlemsstaternes eget ansvar efter samme procedure, som Unionen anvender, samt bestemmelser, der muliggør direkte salg af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet. |
5. For at sikre, at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet:
a) |
fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, bestemmelser for nedsættelse af støtte |
b) |
kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte betingelser for ydelse af forskud og de krav, der skal opfyldes. |
6. For at sikre, at aktørerne opfylder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i, at de pågældende aktører i tilfælde af svig og uregelmæssigheder udelukkes fra at deltage i offentlig intervention eller i ordningen for støtte til privat oplagring.
7. For at sikre de rettigheder og forpligtelser, som aktører, der deltager i foranstaltninger vedrørende offentlig intervention eller privat oplagring, har, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte de fornødne bestemmelser for:
a) |
anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens |
b) |
aktørers etablering og momsregistrering |
c) |
stillelse af en sikkerhed som garanti for, at aktørerne opfylder deres forpligtelser |
d) |
hel eller delvis fortabelse af sikkerhedsstillelsen, hvis forpligtelserne ikke opfyldes. |
8. For at tage hensyn til produkters tekniske udvikling kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte standardkvaliteter for sukker, jf. bilag IV, del B.
Artikel 32
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, de bestemmelser, der er nødvendige for at opnå ensartet anvendelse i Unionen af dette kapitel. Sådanne regler kan bl.a. vedrøre følgende:
a) |
test og metoder til konstatering af, om produkter er støtteberettigede |
b) |
for oksekød definition af den repræsentative periode, hvor markedspriserne skal noteres med henblik på anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 12, stk. 2 |
c) |
procedurer og betingelser for levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, for de transportomkostninger, som den bydende skal afholde, og for betalingsorganernes overtagelse og betaling af produkterne |
d) |
diverse processer i forbindelse med udbening |
e) |
tilladelse til oplagring uden for den medlemsstaten, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret, jf. artikel 28 |
f) |
betingelser for salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, bl.a. for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og i givet fald de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination |
g) |
fastsættelse af støtten til produkterne omhandlet i artikel 20 |
h) |
for olivenolie definition af den repræsentative periode, hvor markedspriserne skal noteres med henblik på anvendelsen af henholdsvis artikel 23 og artikel 24 |
i) |
vedtagelse af listen over repræsentative markeder for svinekød, jf. artikel 26 |
j) |
indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgeren samt kontraktens indhold |
k) |
indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring |
l) |
den private oplagrings varighed og betingelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne |
m) |
betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes |
n) |
regler for de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris eller ved ydelse af støtte til privat oplagring til en fast pris |
o) |
anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, bl.a. hvad angår:
|
p) |
bestemmelser for medlemsstaternes indberetning af priser for visse produkter |
q) |
bestemmelser for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage |
r) |
oplysninger, som medlemsstaterne skal give Kommissionen. |
Artikel 33
Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323, med henblik på:
a) |
overholdelse af de maksimumsmængder og kvantitative begrænsninger, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a) |
b) |
overgang til licitation, jf. artikel 14, stk. 2, for hvede. |
Underafdeling II
Særlige bestemmelser for klassificering af slagtekroppe
Artikel 34
EU-handelsklasseskemaer og kontrol
1. EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe anvendes efter reglerne i bilag V inden for følgende sektorer:
a) |
oksekød for så vidt angår slagtekroppe af voksent kvæg |
b) |
svinekød for så vidt angår svinekroppe bortset fra kroppe af svin, der har været anvendt til avl. |
I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende EU-handelsklasseskemaet for så vidt angår slagtekroppe af får efter reglerne i bilag V, punkt C.
2. Kontrol på stedet i forbindelse med klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg og af får foretages på Unionens vegne af en EU-kontrolkomité sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Denne komité aflægger rapport til Kommissionen og medlemsstaterne om den udøvede kontrol.
EU afholder udgifterne til denne kontrol.
Artikel 35
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til sektorernes tekniske udvikling og behov kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, tilpasse og ajourføre definitionerne i bilag V og bestemmelserne for klassifikation, identifikation og præsentation af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får.
2. For at standardisere de forskellige produkters præsentation, så markedet bliver mere gennemsigtigt og prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltninger i form af offentlig intervention og privat oplagring i oksekøds-, svinekøds- og fårekødssektoren forbedres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321,:
a) |
fastsætte bestemmelser for klassificering (herunder automatiseret klassificering), identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe |
b) |
vedtage undtagelser og yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, bl.a. med hensyn til kropsbygningsklasse og fedningsgrad i oksekødssektoren, og yderligere bestemmelser for vægt, kødfarve og fedningsgrad i fårekødssektoren |
c) |
fastsætte regler for beregning af EU-gennemsnitspriser og for aktørernes forpligtelser til at give oplysninger bl.a. om markedspris og repræsentativ pris for slagtekroppe af kvæg, svin og får |
d) |
med henblik på intervention og privat oplagring at fastsætte yderligere regler bl.a. for:
|
e) |
fastsætte kriterier for slagtekroppe af lette lam |
f) |
regelmæssigt revidere vejningskoefficienterne. |
3. For at tage hensyn til specifikke forhold i Unionen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
give medlemsstaterne tilladelse til at opdele hver kropsbygningsklasse og fedningsgradsklasse for voksent kvæg, jf. bilag V, punkt A.III, i højst tre underklasser |
b) |
foreskrive en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag V, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser |
c) |
give medlemsstaterne tilladelse til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød |
d) |
fastsætte yderligere bestemmelser og betingelser såsom:
|
e) |
fastsætte, at medlemsstaterne skal anvende administrative sanktioner for at forebygge overtrædelser såsom forfalskning og svigagtig anvendelse af stempler og mærker eller klassifikation foretaget af uautoriseret personale. |
4. For at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får er nøjagtig og pålidelig, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 , at klassificeringen skal foretages af tilstrækkeligt kvalificerede klassificører.
5. For at sikre, at handelsklasseskemaet er pålideligt, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser for, hvilken kontrol der skal foretages, og hvilke konsekvenser det skal have i tilfælde af mangelfuld anvendelse.
6. For at sikre, at EU-kontrolkomitéen opfylder målsætningerne, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge komitéens ansvar og sammensætning.
Artikel 36
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, nærmere bestemmelser for:
a) |
gennemførelse af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg, svin og får, bl.a. med hensyn til:
|
b) |
medlemsstaternes indberetning af nøjagtige oplysninger til Kommissionen, bl.a. om priser for slagtekroppe af kvæg, svin og får |
c) |
indberetning af oplysninger om slagterier og andre enheder, der noterer priser, og om regioner, for hvilke der noteres priser i oksekødssektoren |
d) |
EU-kontrolkomitéens kontrol på stedet på Unionens vegne i forbindelse med prisindberetning for slagtekroppe af voksent kvæg og får. |
KAPITEL II
Særlige interventionsforanstaltninger
Afdeling I
Ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger
Artikel 37
Dyresygdomme
1. For at tage hensyn til de begrænsninger i den frie vareomsætning mellem medlemsstaterne og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage ekstraordinære støtteforanstaltninger for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger.
De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, gælder for følgende sektorer:
a) |
oksekød |
b) |
mælk og mejeriprodukter |
c) |
svinekød |
d) |
fåre- og gedekød |
e) |
æg |
f) |
fjerkrækød. |
2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater.
De må kun træffes, hvis den eller de berørte medlemsstater hurtigt har truffet sundheds- og veterinærforanstaltninger for at udrydde sygdommen, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked.
Artikel 38
Manglende forbrugertillid
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage ekstraordinære markeds- og støtteforanstaltninger for fjerkrækød- og ægsektoren for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes manglende forbrugertillid som følge af risici for folke- eller dyresundheden.
Sådanne foranstaltninger træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater.
Artikel 39
Finansiering
1. EU medfinansierer 50 % af medlemsstaternes udgifter til ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i artikel 37 og 38.
For oksekøds-, mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren medfinansierer Unionen dog 60 % af udgifterne til bekæmpelse af mund- og klovesyge.
2. Bidrager producenterne til dækning af medlemsstaternes udgifter, sørger medlemsstaterne for, at dette ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkårene mellem producenterne i de forskellige medlemsstater.
Afdeling II
Foranstaltninger for korn- og rissektoren
Artikel 40
Særlige markedsforanstaltninger for kornsektoren
1. For at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser kan Kommissionen, hvis markedssituationen kræver det, ved delegerede retsakter og om nødvendigt efter hasteproceduren i artikel 322 vedtage særlige interventionsforanstaltninger for kornsektoren. Sådanne interventionsforanstaltninger kan bl.a. træffes, hvis markedspriserne i ét eller flere områder i Unionen falder i forhold til interventionsprisen, eller der er stor risiko for, at det sker. [Ændring 9]
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser, tekniske kriterier og den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal foretage.
Artikel 41
Særlige markedsforanstaltninger for rissektoren
1. For at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser i rissektoren kan Kommissionen, hvis markedssituationen kræver det, ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, og om nødvendigt efter hasteproceduren i overensstemmelse med artikel 322, vedtage særlige foranstaltninger med henblik på:
a) |
at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren, jf. kapitel I, afdeling II, i denne del, i bestemte områder af EU |
b) |
at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturkatastrofer. |
2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser, tekniske kriterier og den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal foretage.
Afdeling III
Foranstaltninger for sukkersektoren
Artikel 42
Minimumspris for sukkerroer
1. Minimumsprisen for kvotesukkerroer fastsættes til 26,29 EUR/t fra produktionsåret 2009/10.
2. Den minimumspris, der er nævnt i stk. 1, gælder for sukkerroer af standardkvalitet som defineret i bilag IV, del B.
3. Sukkervirksomheder, der opkøber kvotesukkerroer, som egner sig til fremstilling af sukker og er beregnet til fremstilling af kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen, justeret med forhøjelser eller nedsættelser for at tage hensyn til afvigelser fra standardkvaliteten.
For at justere prisen, hvis den faktiske sukkerroekvalitet afviger fra standardkvaliteten, anvendes de forhøjelser og nedsættelser, der er omhandlet i første afsnit, efter de regler, som Kommissionen har fastsat ved delegerede retsakter, jf. artikel 46, litra a).
4. For de mængder sukkerroer, der svarer til de mængder industrisukker eller overskudssukker, som der opkræves en overskudsafgift for, jf. artikel 57, justerer sukkervirksomheden opkøbsprisen, så den mindst er lig med minimumsprisen for kvotesukkerroer.
Artikel 43
Brancheaftaler
1. Brancheaftaler og leveringskontrakter skal være i overensstemmelse med stk. 3 og købsbetingelserne, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter, jf. artikel 46, litra b), især med hensyn til betingelserne for opkøb af, levering af, overtagelse af og betaling for sukkerroer.
2. Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør fastlægges ved brancheaftaler mellem EU-avlere af disse råvarer og EU-sukkervirksomheder.
3. I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:
a) |
kvotesukker eller |
b) |
sukker uden for kvote. |
4. Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:
a) |
den mængde sukkerroer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), og som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, og det sukkerindhold, kontrakten er baseret på |
b) |
det hertil svarende anslåede udbytte. |
Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger.
5. Sukkervirksomheder, der ikke inden såningen har indgået leveringskontrakter til minimumsprisen for kvotesukkerroer for en mængde sukkerroer, der er lig med deres sukkerkvote, eventuelt justeret med den koefficient for forebyggende tilbagetrækning, som fastsættes i henhold til artikel 45, stk. 2, første afsnit, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker.
6. Brancheaftaler kan afvige fra stk. 3, 4 og 5, hvis den pågældende medlemsstat samtykker heri.
7. Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger, der er forenelige med denne forordning, til varetagelse af de berørte parters interesser.
Artikel 44
Produktionsafgift
1. Der opkræves en produktionsafgift for sukker-, isoglukose- og inulinsirupproducerende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglukosekvote og inulinsirupkvote, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Produktionsafgiften fastsættes til 12,00 EUR/t kvotesukker og kvoteinulinsirup. For isoglukose fastsættes produktionsafgiften til 50 % af afgiften for sukker.
3. Medlemsstaten opkræver hos virksomhederne på sit område den samlede produktionsafgift, jf. stk. 1, for kvoten i det pågældende produktionsår.
Virksomhederne betaler produktionsafgiften senest ved udgangen af februar i det pågældende produktionsår.
4. Sukker- og inulinsirupvirksomheder i Unionen kan kræve, at sukkerroe- eller sukkerrørsavlere eller cikorieleverandører afholder op til 50 % af produktionsafgiften.
Artikel 45
Tilbagetrækning af sukker
1. For at bevare den strukturelle ligevægt på markedet på et prisniveau, der ligger tæt på referenceprisen, kan Kommissionen under hensyntagen til de forpligtelser for EU, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at trække de mængder kvotesukker og kvoteisoglukose, der overskrider en tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2 i denne artikel, tilbage fra markedet i et givet produktionsår.
2. Den tilbagetrækningstærskel, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, beregnes for hver virksomhed, der har en kvote, ved, at dens kvote multipliceres med en koefficient, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætter senest den 16. marts i det foregående produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling.
På grundlag af en opdateret markedsudvikling kan Kommissionen senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte enten at tilpasse eller, såfremt der ikke er blevet fastsat nogen koefficient i henhold til første afsnit, at fastsætte en sådan koefficient.
3. Hver virksomhed med en kvote oplagrer for egen regning den producerede mængde kvotesukker, der overskrider den tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2, indtil begyndelsen af det næste produktionsår. De sukker- eller isoglukosemængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.
Uanset første afsnit kan Kommissionen under hensyntagen til den forventede udvikling på sukkermarkedet ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at alle eller en del af de mængder sukker eller isoglukose, der er trukket tilbage, for det igangværende og/eller følgende produktionsår skal anses for:
a) |
overskudssukker eller overskudsisoglukose, der kan blive til industrisukker eller industriisoglukose, eller |
b) |
midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af de forpligtelser for EU, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218. |
4. Er sukkerforsyningen i Unionen utilstrækkelig, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at en vis mængde tilbagetrukket sukker kan sælges på EU-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden.
5. Såfremt tilbagetrukket sukker behandles som den første sukkerproduktion i det følgende produktionsår, betales minimumsprisen for dette produktionsår til sukkerroeavlerne.
Såfremt tilbagetrukket sukker bliver til industrisukker eller eksporteres i henhold til stk. 3, litra a) og b), i denne artikel, finder kravene i artikel 42 om minimumsprisen ikke anvendelse.
Såfremt tilbagetrukket sukker sælges på EU-markedet inden udgangen af tilbagetrækningsperioden, jf. stk. 4, betales minimumsprisen for det igangværende produktionsår til sukkerroeavlerne.
Artikel 46
Delegerede beføjelser
For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
prisjusteringer, jf. artikel 42, stk. 3 |
b) |
leveringskontrakter og købsbetingelser, jf. artikel 43, stk. 1 |
c) |
kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkeroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen, jf. artikel 43, stk. 4. |
Afdeling IV
Tilpasning af udbud
Artikel 47
Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til efterspørgslen
For at fremme initiativer i erhvervslivet, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, træffe følgende foranstaltninger for levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød:
a) |
foranstaltninger til forbedring af kvaliteten |
b) |
foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning |
c) |
foranstaltninger, der skal gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen |
d) |
foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler. |
Artikel 48
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage regler for procedurer og tekniske betingelser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltningerne omhandlet i artikel 47.
KAPITEL III
Produktionsregulering
Afdeling I
Almindelige bestemmelser
Artikel 49
Kvoteordninger og produktionskapacitet
1. Der gælder en kvoteordning for følgende produkter:
a) |
mælk og andre mejeriprodukter, jf. artikel 58, stk. 1, litra a) og b) |
b) |
sukker, isoglukose og inulinsirup. |
2. Hvis en producent i forbindelse med kvoteordningerne, jf. denne artikels stk. 1, overskrider den relevante kvote og, for så vidt angår sukker, isoglukose og inulinsirup, ikke anvender overskudsmængderne som fastsat i artikel 54, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift efter betingelserne i afdeling II og III.
3. For vinsektoren finder regler vedrørende produktionskapacitet i henseende til ulovlige beplantninger, midlertidige plantningsrettigheder og en rydningsordning anvendelse efter bestemmelserne i afdeling V.
Afdeling II
Sukker
Underafdeling I
Kvotetildeling og -forvaltning
Artikel 50
Kvotetildeling
1. De nationale og regionale produktionskvoter for sukker, isoglukose og inulinsirup er fastsat i bilag VI.
2. Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglukose- eller inulinsirupproducerende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt i henhold til artikel 51.
For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med den kvote, der i henhold til forordning (EF) nr. 318/2006 blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2007/08.
3. Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for at varetage sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.
Artikel 51
Godkendte virksomheder
1. Medlemsstaterne godkender efter anmodning en virksomhed, der producerer sukker, isoglukose eller inulinsirup, eller en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt, som står på listen omhandlet i artikel 55, stk. 2, forudsat at virksomheden:
a) |
fremlægger bevis for sin professionelle produktionskapacitet |
b) |
indvilliger i at meddele enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning |
c) |
ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage. |
2. De godkendte virksomheder giver den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes, eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:
a) |
de sukkerroe- eller sukkerrørsmængder, der er indgået en leveringskontrakt for, og de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør og sukker pr. ha |
b) |
data om forventede og faktiske leverancer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og sukkerlagre |
c) |
de solgte mængder hvidt sukker samt priser og betingelser i forbindelse hermed. |
Artikel 52
Justering af de nationale kvoter
Kommissionen kan ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, justere de kvoter, der er fastsat i bilag VI, som følge af beslutninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 53.
Artikel 53
National kvoteomfordeling og kvotenedsættelse
1. En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglukosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område, med op til 10 % for produktionsåret 2008/09 og frem. I den forbindelse anvender medlemsstaterne objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
2. Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag VII under hensyntagen til de berørte parters interesser, især sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.
3. Den enkelte medlemsstat tildeler de mængder, som fremkommer ved anvendelsen af stk. 1 og 2, til én eller flere virksomheder på sit område, uanset om de har en kvote eller ej.
Underafdeling II
Kvoteoverskridelse
Artikel 54
Anvendelsesområde
Sukker, isoglukose og inulinsirup, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i artikel 50, kan:
a) |
forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 55 |
b) |
overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår i henhold til artikel 56 |
c) |
indgå i den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (17) eller |
d) |
eksporteres inden for det kvantitative loft, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218. |
For andre mængder opkræves den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 57.
Artikel 55
Industrisukker
1. Industrisukker, industriisoglukose og industriinulinsirup forbeholdes produktionen af et af de produkter, der er nævnt i stk. 2, når det/den:
a) |
er omfattet af en leveringskontrakt, der før produktionsårets udgang er indgået mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt i henhold til artikel 51 |
b) |
er blevet leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår. |
2. For at tage hensyn til den tekniske udvikling kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, opstille en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglukose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.
Listen omfatter bl.a.:
a) |
bioethanol, alkohol, rom, levende gær samt sirup til smørepålæg og sirup, der skal forarbejdes til "Rinse appelstroop" |
b) |
visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglukose eller inulinsirup |
c) |
visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglukose eller inulinsirup. |
Artikel 56
Overførsel af overskudssukker
1. Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglukosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. En sådan beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3.
2. De virksomheder, der træffer en beslutning som omhandlet i stk. 1:
a) |
underretter den pågældende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten:
|
b) |
forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår. |
3. Var en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår mindre end det overslag, der blev udarbejdet, da beslutningen i henhold til stk. 1 blev taget, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår.
4. De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.
5. Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til denne artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 23 og 45.
Artikel 57
Overskudsafgift
1. Der opkræves overskudsafgift for:
a) |
overskudssukker, overskudsisoglukose og overskudsinulinsirup, der produceres i et givet produktionsår, undtagen for de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres i henhold til artikel 56, og de mængder, der er nævnt i artikel 54, litra c) og d) |
b) |
industrisukker, industriisoglukose og industriinulinsirup, som det ikke inden en dato, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , er godtgjort for, at det/den er forarbejdet til et af de produkter, der er nævnt i artikel 55, stk. 2 |
c) |
sukker og isoglukose, der er trukket tilbage fra markedet i henhold til artikel 45, og som forpligtelserne i artikel 45, stk. 3, ikke er opfyldt for. |
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, en overskudsafgift, der er så høj, at de mængder, der er omhandlet i stk. 1, ikke ophobes.
3. Medlemsstaten opkræver overskudsafgiften, jf. stk. 1, hos virksomhederne på sit område for de produktionsmængder i stk. 1, som er fastslået for virksomhederne for det pågældende produktionsår.
Afdeling III
Mælk
Underafdeling I
Almindelige bestemmelser
Artikel 58
Definitioner
1. Ved anvendelsen af denne afdeling forstås ved:
a) "mælk": det produkt, der fremkommer ved malkning af én eller flere køer
b) "andre mejeriprodukter": mejeriprodukter bortset fra mælk, især skummetmælk, fløde, smør, yoghurt og ost, som, hvis det er relevant, omregnes de til "mælkeækvivalenter" ved koefficienter, som Kommissionen skal fastsætte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a,
c) "producent": en landbruger, hvis bedrift ligger på en medlemsstats geografiske område, og som producerer og afsætter mælk, eller som forbereder sig på at gøre det i meget nær fremtid
d) "bedrift": en bedrift som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009
e) "opkøber": en virksomhed eller sammenslutning, der opkøber mælk fra producenterne
for at indsamle, emballere, oplagre, køle eller forarbejde den, herunder på kontrakt
for at sælge den videre til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter
f) "leverance": enhver leverance af mælk, ekskl. andre mejeriprodukter, fra en producent til en opkøber, uanset om transporten besørges af producenten, af opkøberen, af den virksomhed, der behandler eller forarbejder disse produkter, eller af tredjemand
g) "direkte salg": en producents salg eller overdragelse af mælk direkte til forbrugerne og en producents salg eller overdragelse af andre mejeriprodukter
h) "afsætning": leverancer af mælk eller direkte salg af mælk og andre mejeriprodukter
i) "individuel kvote": en producents kvote pr. 1. april i hver tolvmånedersperiode
j) "national kvote": den kvote, der er nævnt i artikel 59, og som er fastsat for hver medlemsstat
k) "disponibel kvote": den kvote, som producenterne kan råde over den 31. marts i den tolvmånedersperiode, som overskudsafgiften beregnes for, under hensyntagen til alle overdragelser, alt salg og alle konverteringer og midlertidige omfordelinger som omhandlet i denne forordning, der har fundet sted i den pågældende tolvmånedersperiode.
2. Med hensyn til definitionerne i stk. 1, litra e), betragtes enhver sammenslutning af opkøbere fra samme geografiske område, der på sine medlemmers vegne udfører de nødvendige administrative og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med betalingen af overskudsafgiften, som opkøber. Med henblik herpå betragtes Grækenland som ét geografisk område, hvor et offentligt organ kan sidestilles med en sammenslutning af opkøbere.
3. For bl.a. at sikre, at ingen mængder mælk eller andre mejeriprodukter, som afsættes, udelukkes fra kvoteordningerne, kan Kommissionen, samtidig med at den overholder definitionen af "leverance" i stk. 1, litra f), ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra i), tilpasse definitionen af "direkte salg".
4. For at sikre, at alle specifikke situationer er omfattet af mælkekvoteordningen, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra h), specifikke definitioner for ordningens funktionsmåde.
Underafdeling II
Kvotetildeling og -forvaltning
Artikel 59
Nationale kvoter
1. De nationale kvoter for produktion af mælk og andre mejeriprodukter i syv på hinanden følgende tolvmånedersperioder fra den 1. april 2008 (i det følgende benævnt "tolvmånedersperioder") er fastsat i bilag VIII.
2. De kvoter, der er nævnt i stk. 1, fordeles mellem producenterne i henhold til artikel 60, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg. Enhver overskridelse af de nationale kvoter beregnes nationalt i de enkelte medlemsstater i henhold til denne afdeling, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg.
3. De nationale kvoter, der er anført i bilag VIII, fastsættes uden at foregribe en eventuel revision på baggrund af den generelle markedssituation og særlige forhold i visse medlemsstater.
4. For Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet omfatter de nationale kvoter al mælk og alle mælkeækvivalenter, der leveres til en opkøber eller sælges direkte, uanset om produktion eller afsætning sker i medfør af en overgangsordning i disse lande.
5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige regler for ensartet gennemførelse af denne artikel i medlemsstaterne. Sådanne regler kan vedrøre procedurer, meddelelser og tekniske kriterier.
Artikel 60
Individuelle kvoter
1. Producenternes individuelle kvote eller kvoter pr. 1. april 2008 skal være lig med deres individuelle kvoter pr. 31. marts 2008, uden at dette i øvrigt berører overdragelser, salg og kvotekonverteringer, der træder i kraft den 1. april 2008.
2. Producenterne kan have én eller to individuelle kvoter, en for leverancer og en anden for direkte salg. En producents mængder kan kun konverteres fra den ene kvote til den anden af medlemsstatens kompetente myndighed efter behørigt begrundet anmodning fra producenten.
3. Har en producent to kvoter, beregnes vedkommendes bidrag til en eventuel overskudsafgift særskilt for hver kvote.
4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, forhøje den del af den finske nationale kvote, der tildeles til leverancer, jf. artikel 59, til højst 200 000 t for at kompensere de finske SLOM-producenter. Denne reserve, der skal tildeles efter EU-bestemmelserne, kan udelukkende tildeles producenter, hvis ret til at genoptage produktionen er blevet påvirket af tiltrædelsen.
5. De individuelle kvoter ændres eventuelt for hver af de pågældende tolvmånedersperioder, således at summen af de individuelle kvoter for leverancer og for direkte salg for hver medlemsstat ikke overskrider den tilsvarende del af den nationale kvote, der er tilpasset i henhold til artikel 62 for at tage hensyn til eventuelle nedsættelser i forbindelse med overførsler til den nationale reserve, jf. artikel 64.
Artikel 61
Tildeling af kvoter fra den nationale reserve
Medlemsstaterne fastsætter de regler, der er nødvendige, for at producenterne på grundlag af objektive kriterier, som skal meddeles Kommissionen, kan få tildelt alle eller en del af kvoterne fra den nationale reserve, jf. artikel 64.
Artikel 62
Kvoteforvaltning
1. Kommissionen tilpasser ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra a), for hver medlemsstat og for hver periode, inden den udløber, fordelingen af de nationale kvoter mellem "leverancer" og "direkte salg" på baggrund af de konverteringer, som producenternes ønsker foretaget mellem de individuelle kvoter for henholdsvis leverancer og direkte salg.
2. Medlemsstaterne sender hvert år inden de datoer og efter de regler, som Kommissionen skal fastsætte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, i henhold til artikel 316, stk. 3, Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for:
a) |
at foretage den tilpasning, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1 |
b) |
at beregne den overskudsafgift, de skal betale. |
3. Regler i forbindelse med denne artikel vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 2, litra b), og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra g).
Artikel 63
Fedtindhold
1. For hver producent fastsættes der et referencefedtindhold, der skal gælde for den individuelle kvote for leverancer, der er tildelt denne producent.
2. For de kvoter, som producenterne har fået tildelt pr. 31. marts 2008 i henhold til artikel 60, stk. 1, er referencefedtindholdet omhandlet i stk. 1 lig med referencefedtindholdet for disse kvoter på den dato.
3. Referencefedtindholdet ændres ved den konvertering, der er omhandlet i artikel 60, stk. 2, og ved erhvervelse, overførsel eller midlertidig overførsel af kvoter ifølge regler, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra b).
4. For nye producenter, der får tildelt en individuel kvote for leverancer udelukkende fra den nationale reserve, fastsættes fedtindholdet efter regler, der skal fastlægges af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra b).
5. Det individuelle referencefedtindhold, der er nævnt i stk. 1, tilpasses eventuelt, når denne forordning træder i kraft, og derefter ved begyndelsen af hver tolvmånedersperiode i det omfang, det er nødvendigt, således at det vejede gennemsnit af det individuelle repræsentative fedtindhold for hver medlemsstat ikke overstiger det referencefedtindhold, som er anført i bilag IX, med mere end 0,1 g/kg.
Artikel 64
National reserve
1. Hver medlemsstat opretter en national reserve inden for de nationale kvoter, der er fastsat i bilag VIII, især for at foretage de tildelinger, som er omhandlet i artikel 61. Den nationale reserve suppleres efter behov ved inddragelse af de mængder, der er nævnt i artikel 65, ved tilbageholdelse af en del af overførslerne, jf. artikel 69, eller ved lineær nedskæring af samtlige individuelle kvoter. Disse kvoter fordeles fortsat efter det oprindelige anvendelsesformål, dvs. leverancer eller direkte salg.
2. Eventuelle supplerende kvoter, der tildeles en medlemsstat, tilgår automatisk den nationale reserve og fordeles efter det forventede behov mellem leverancer og direkte salg.
3. Der fastsættes ikke noget referencefedtindhold for kvoter, der er overført til den nationale reserve.
Artikel 65
Virksomhedsophør
1. Når en fysisk eller juridisk person, som råder over individuelle kvoter, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 58, stk. 1, litra c), i en tolvmånedersperiode, overgår de tilsvarende mængder senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår til den nationale reserve, medmindre den pågældende person igen bliver producent, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), inden denne dato.
Hvis den pågældende person igen bliver producent senest ved udløbet af den anden tolvmånedersperiode efter inddragelsen af disse mængder, får den pågældende person hele eller en del af den individuelle kvote, der er blevet inddraget, tilbage senest den 1. april efter ansøgningsdatoen.
2. Hvis en producent i mindst én tolvmånedersperiode ikke afsætter en mængde svarende til mindst 85 % af sin individuelle kvote, kan medlemsstaten beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser hele eller en del af den uudnyttede kvote skal overgå til den nationale reserve.
Medlemsstaten fastsætter, på hvilke betingelser den pågældende producent igen får tildelt en kvote, hvis han genoptager afsætningen.
3. Stk. 1 og 2 anvendes ikke i tilfælde af force majeure eller i behørigt begrundede tilfælde, som har midlertidig indflydelse på de pågældende producenters produktionskapacitet og er anerkendt som sådanne af myndighederne.
Artikel 66
Midlertidig overførsel
1. Senest ved udløbet af hver tolvmånedersperiode tillader medlemsstaterne for den pågældende periode midlertidig overførsel af en del af de individuelle kvoter, som de dertil berettigede producenter ikke agter at udnytte.
Medlemsstaterne kan regulere overførslerne efter producentkategori eller mælkeproduktionens struktur og begrænse dem til opkøberniveau eller inden for regioner give tilladelse til overførsel af hele kvoten i de tilfælde, der er nævnt i artikel 65, stk. 3, og fastsætte, i hvilket omfang producenten igen kan foretage overførsel.
2. Hver medlemsstat kan beslutte ikke at anvende stk. 1 ud fra mindst ét af følgende kriterier:
a) |
nødvendigheden af at lette strukturudvikling og strukturtilpasninger |
b) |
bydende nødvendige administrative hensyn. |
Artikel 67
Overførsel af kvoter sammen med jord
1. Individuelle kvoter overføres sammen med bedriften til den producent, som overtager bedriften ved salg, bortforpagtning, overdragelse ved arv, forskudsarv eller enhver anden overtagelse, der indebærer lignende retsvirkninger for producenten, efter regler, som medlemsstaterne fastsætter under hensyn til de arealer, der anvendes til mælkeproduktion, eller til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem parterne. Den del af kvoten, som eventuelt ikke overføres sammen med bedriften, overgår til den nationale reserve.
2. Hvis kvoterne er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med stk. 1 ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, at kvoten ikke skal overføres sammen med bedriften.
3. Hvis der overføres jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, eller overførslen sker til ikke-landbrugsmæssige formål, beslutter medlemsstaterne, at der skal iværksættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte parternes legitime interesser, særlig foranstaltninger, der giver de tidligere producenter mulighed for at fortsætte med mælkeproduktion, hvis de ønsker at gøre det.
4. Såfremt der ikke er indgået en aftale mellem parterne, i tilfælde hvor en forpagtningskontrakt udløber uden at kunne fornyes på tilsvarende betingelser, eller i situationer, der har tilsvarende retsvirkninger, overføres de pågældende individuelle kvoter helt eller delvis til de producenter, der overtager dem, efter bestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat, under hensyntagen til parternes legitime interesser.
Artikel 68
Særlige overførselsforanstaltninger
1. For at gennemføre en vellykket omstrukturering af mælkeproduktionen eller for at forbedre miljøet kan medlemsstaterne efter nærmere bestemmelser, som de fastsætter under hensyntagen til parternes legitime interesser:
a) |
yde producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres mælkeproduktion eller en del af den, en godtgørelse, der udbetales i én eller flere årlige rater, og overføre de således frigivne individuelle kvoter til den nationale reserve |
b) |
på grundlag af objektive kriterier fastsætte, på hvilke betingelser producenter ved begyndelsen af en tolvmånedersperiode mod betaling kan opnå, at den ansvarlige myndighed eller det organ, der er udpeget af denne myndighed, omfordeler individuelle kvoter, som ved udgangen af den forudgående tolvmånedersperiode er endeligt frigivet af andre producenter mod en godtgørelse i én eller flere årlige rater svarende til ovennævnte betaling |
c) |
centralisere og overvåge overførsler af kvoter uden jord |
d) |
ved overførsel af jord med henblik på miljøforbedring bestemme, at den pågældende individuelle kvote tildeles en producent, der opgiver jorden, men ønsker at fortsætte med mælkeproduktion |
e) |
på grundlag af objektive kriterier fastsætte, i hvilke regioner og indsamlingsområder endelige overførsler af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord er tilladt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur |
f) |
efter anmodning fra en producent til den ansvarlige myndighed eller til det organ, der er udpeget af denne myndighed, tillade endelig overførsel af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord eller omvendt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur på bedriftsniveau eller at muliggøre ekstensivering af produktionen. |
2. Stk. 1 kan gennemføres nationalt, regionalt eller i specificerede indsamlingsområder.
Artikel 69
Tilbageholdelse af kvoter
1. Medlemsstaterne kan i forbindelse med overførsler som omhandlet i artikel 67 og 68 på grundlag af objektive kriterier tilbageholde en del af de individuelle kvoter, som overføres til den nationale reserve.
2. Hvis kvoter er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med artikel 67 og 68 med eller uden den tilsvarende jord ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser kvoterne helt eller delvis skal overføres til den nationale reserve.
Artikel 70
Støtte til erhvervelse af kvoter
En offentlig myndighed må i forbindelse med salg, overførsel eller tildeling af kvoter i henhold til denne afdeling ikke yde nogen form for finansiel støtte, der er direkte knyttet til erhvervelsen af kvoter.
Underafdeling III
Kvoteoverskridelse
Artikel 71
Overskudsafgift
1. Der skal betales en overskudsafgift for mælk og andre mejeriprodukter, der afsættes ud over den nationale kvote som fastsat i henhold til underafdeling II.
Afgiften fastsættes til 27,83 EUR/100 kg mælk.
For de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, fastsættes overskudsafgiften for leveret mælk, der overstiger 106 % af den nationale kvote for leverancer for den tolvmånedersperiode, der begynder den 1. april 2008, til 150 % af den afgift, der er omhandlet i andet afsnit.
2. Uanset stk. 1, første afsnit, skal der for de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, for leveret mælk betales overskudsafgift for mælk, der afsættes ud over den nationale kvote som fastsat i henhold til underafdeling II, fratrukket de individuelle kvoter, der i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, litra a), pr. 30. november 2009 er frigivet og overført til den nationale reserve, og som forbliver deri indtil den 31. marts i den pågældende tolvmånedersperiode.
3. Medlemsstaterne skal betale Unionen den overskudsafgift, der følger af en overskridelse af den nationale kvote beregnet på nationalt plan og fastsat særskilt for leverancer og direkte salg, og skal indbetale 99 % af den afgift, der skal betales, til EGFL mellem den 16. oktober og den 30. november efter den pågældende tolvmånedersperiode.
4. Medlemsstaterne anvender forskellen mellem det overskudsafgiftsbeløb, der følger af anvendelsen af stk. 2, og det overskudsafgiftsbeløb, der følger af anvendelsen af stk. 1, første afsnit, til at finansiere foranstaltninger til omstrukturering af mejerisektoren.
5. Hvis den overskudsafgift, der er nævnt i stk. 1, ikke er betalt inden den fastsatte dato, fratrækker Kommissionen, ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra d), og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene oprettet ved artikel 41, stk. 1, i ved forordning (EF) nr. 1290/2005, et beløb svarende til den ubetalte afgift fra de månedlige betalinger, jf. artikel 14 og artikel 15, stk. 2, i nævnte forordning (EF) nr. 1290/2005. Inden Kommissionen træffer sin beslutning, underretter den den pågældende medlemsstat, som skal give sit svar inden for en uge. Artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 finder ikke anvendelse. [Ændring 10]
Artikel 72
Producenternes bidrag til den overskudsafgift, der skal betales
Overskudsafgiften fordeles i henhold til artikel 73 og 76 på de producenter, der har medvirket til overskridelserne af de nationale kvoter, jf. artikel 59, stk. 2.
Producenterne har pligt til at betale medlemsstaten deres bidrag til den overskudsafgift, der skal betales, og som beregnes i henhold til artikel 62, 63 og 73, alene fordi de har overskredet deres disponible kvoter, jf. dog artikel 73, stk. 2, og artikel 76, stk. 1.
For de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, gælder for leveret mælk, at overskudsafgiften fordeles i overensstemmelse med artikel 73 og 76 udelukkende på de producenter, der har medvirket til overskridelserne af de nationale kvoter, der er beregnet i henhold til artikel 71, stk. 2.
Artikel 73
Overskudsafgift på leverancer
1. Med henblik på den endelige beregning af overskudsafgiften forhøjet eller nedsættes de mængder, der er leveret af hver enkelt producent, når det faktiske fedtindhold adskiller sig fra referencefedtindholdet.
På nationalt plan beregnes overskudsafgiften på grundlag af summen af leverancer justeret i overensstemmelse med første afsnit.
2. Medlemsstaterne træffer beslutning om de enkelte producenters bidrag til betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til leverancer, enten i forhold til hver enkelt producents individuelle kvoter eller på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaterne:
a) |
enten på nationalt plan på grundlag af den mængde, som de enkelte producenters kvote er overskredet med, eller |
b) |
først på opkøberniveau og derefter på nationalt plan. |
Hvis artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, finder anvendelse, sikrer medlemsstaterne ved beregningen af den enkelte producents bidrag til den afgift, der skal betales som følge af anvendelsen af den højere sats, der er omhandlet i dette afsnit, at de producenter, der skal bidrage proportionelt til dette beløb, er producenter, der er ansvarlige i henhold til objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten.
Artikel 74
Opkøbernes rolle
1. Opkøberen har ansvaret for at opkræve den andel af overskudsafgiften, som de berørte producenter skal betale, og indbetaler inden en dato og efter en procedure, som Kommissionen skal fastsætte ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra d), f) og g), til medlemsstatens ansvarlige organ sådanne bidrag, der fratrækkes den mælkepris, som betales til de producenter, der er ansvarlige for overskridelsen, eller, hvis dette ikke er muligt, opkræves på enhver anden passende måde.
2. Hvis en opkøber helt eller delvis træder i stedet for én eller flere opkøbere, tages der hensyn til producenternes individuelle kvoter for den resterende del af den løbende tolvmånedersperiode efter fradrag af allerede leverede mængder og under hensyn til deres fedtindhold. Dette afsnit gælder også, hvis en producent overgår fra en opkøber til en anden.
3. Hvis de mængder, en producent har leveret, i en referenceperiode overstiger hans disponible kvote, kan medlemsstaten bestemme, at opkøberen efter regler, der fastlægges af medlemsstaten, som forskud på producentens bidrag til afgiften skal tilbageholde en del af mælkeprisen for hver af denne producents leverancer, der overstiger hans kvote. Medlemsstaten kan fastsætte særlige bestemmelser, der giver opkøberne mulighed for at fratrække dette forskud, når producenterne leverer til flere opkøbere.
Artikel 75
Godkendelse
Status som opkøber skal godkendes af medlemsstaten efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra f).
Artikel 76
Overskudsafgift på direkte salg
1. Ved direkte salg træffer medlemsstaterne beslutning om de enkelte producenters bidrag til betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til direkte salg, på regionalt eller nationalt plan.
2. Medlemsstaterne fastsætter grundlaget for beregningen af producentens bidrag til den overskudsafgift, der skal betales, ud fra den samlede mængde mælk, der er solgt, overført eller anvendt til fremstilling af mejeriprodukter, der er solgt eller overført, efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen.
3. Der foretages ingen justering på grundlag af fedtindhold ved den endelige beregning af overskudsafgiften.
Artikel 77
Overskydende eller ikkebetalte beløb
1. Når det i forbindelse med leverancer eller direkte salg konstateres, at der skal betales overskudsafgift, og det bidrag, der er opkrævet hos producenterne, er højere end afgiften, kan medlemsstaten:
a) |
helt eller delvis anvende det overskydende beløb til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), og/eller |
b) |
helt eller delvis omfordele det til producenter,
|
2. Hvis det konstateres, at der ikke skal betales overskudsafgift, tilbagebetales de forskud, opkøberne eller medlemsstaten eventuelt har opkrævet, senest ved udløbet af den efterfølgende tolvmånedersperiode.
3. Hvis en opkøber ikke har opfyldt sin forpligtelse til at opkræve producentens bidrag til overskudsafgiften, jf. artikel 74, kan medlemsstaten opkræve det skyldige beløb direkte hos producenten, uden at dette foregriber eventuelle sanktioner, den kan pålægge en opkøber, der ikke har opfyldt sin forpligtelse.
4. Overholder producenten eller opkøberen ikke betalingsfristen, skal der til medlemsstaten betales morarenter, som fastsættes af Kommissionen.
Afdeling IV
Procedureregler for sukker- og mælkekvoter
Underafdeling I
procedureregler for sukkerkvoter
Artikel 78
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at virksomheder som omhandlet i artikel 51 opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 vedtage regler for udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder, ændring af de datoer, der er fastsat i artikel 56, samt kriterier for administrative sanktioner. [Ændring 11]
2. For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, vedtage yderligere definitioner bl.a. i forbindelse med sukker-, isoglukose- og inulinsirupproduktion, virksomheders produktion og betingelser for salg til Unionens fjernområder.
3. For at sikre, at sukkerroeavlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for overførsel af sukker.
Artikel 79
Gennemførelsesbeføjelser
Med hensyn til virksomheder som omhandlet i artikel 51 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte regler for:
a) |
ansøgninger om godkendelse af virksomheder, registre, som godkendte virksomheder skal føre, og oplysninger, som godkendte virksomheder skal give |
b) |
ordningen for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage af godkendte virksomheder |
c) |
medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen og godkendte virksomheder |
d) |
levering af råvarer til virksomheder, herunder leveringskontrakter og følgesedler |
e) |
ligestilling for sukker omhandlet i artikel 54, litra a) |
f) |
den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder |
g) |
eksport som omhandlet i artikel 54, litra d) |
h) |
samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv kontrol |
i) |
ændring af de datoerne i artikel 56 [Ændring 12] |
j) |
bestemmelse af overskudsmængde, meddelelser og betaling af overskudsafgift, jf. artikel 57. |
Underafdeling II
procedureregler for mælkekvoter
Artikel 80
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at mælkekvoteordningens mål, som bl.a. er effektiv udnyttelse af individuelle kvoter og korrekt beregning samt opkrævning og anvendelse af afgift, nås, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, regler for:
a) |
midlertidige og definitive kvotekonverteringer |
b) |
metoder til beregning af afgiften |
c) |
omfordeling af ikkeudnyttede kvoter |
d) |
tærsklen for justering af fedtindhold |
e) |
producenters forpligtelse til at levere til godkendte opkøbere |
f) |
godkendelse af opkøbere |
g) |
objektive kriterier for fordeling af den overskudsafgiften |
h) |
specifikke definitioner i forbindelse med ordningens funktionsmåde |
i) |
justering af definitionen af "direkte salg" under hensyntagen til definitionen af "leverance" i artikel 58, stk. 1, litra f). |
2. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
sanktioner, der skal anvendes, hvis producenter eller opkøbere ikke opfylder deres forpligtelser bl.a. med hensyn til tidsfrister for betaling af afgift, leverancer til ikke godkendte opkøbere, indberetning af leverancer og direkte salg, indgivelse af ukorrekte erklæringer og manglende ajourføring af registre |
b) |
sanktioner, som medlemsstater skal idømmes, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, jf. artikel 62, stk. 2. |
Artikel 81
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige regler for:
a) |
definitive kvotekonverteringer og opdeling af nationale kvoter i leverancer og direkte salg |
b) |
fastsættelse af en koefficient for individuelle kvoters fedtindhold, justering af fedtindhold og registrering af overskridelse af nationale kvoters fedtindhold |
c) |
fastsættelse af mælkeækvivalentværdier |
d) |
tidsfrist og udløsende begivenhed for valutakursen for så vidt angår betaling af afgiften og for fordeling af overskudsafgiften og nedsættelse af forskud ved manglende overholdelse af tidsfristerne |
e) |
gældende rentesatser ved for sen betaling, korrekt opkrævning af afgiften og anvendelse af den del af afgiften, der ikke går til EGFL, og som udgør 1 % |
f) |
underretning af producenter om nye definitioner, meddelelse af individuelle kvoter og meddelelse om afgift |
g) |
meddelelse af oplysninger om anvendelse af afgiftsordningen for mælk og mejeriprodukter |
h) |
udarbejdelse af opgørelser over leverancer og erklæringer om direkte salg |
i) |
opkøberes og producenters forpligtelser til at udarbejde erklæringer, føre registre og levere oplysninger |
j) |
kontrol af leverancer og direkte salg. |
Afsnit V
Produktionskapacitet i vinsektoren
Underafdeling I
Ulovlige beplantninger
Artikel 82
Ulovlige beplantninger fra efter 31. august 1998
1. Producenter, der efter den 31. august 1998 har plantet vinstokke på arealer uden den fornødne plantningsrettighed, rydder disse for egen regning.
2. Indtil rydning i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de arealer, der er omhandlet i nævnte stykke, kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.
3. Uden at dette berører eventuelle tidligere sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt, pålægger medlemsstaterne producenter, der ikke har overholdt denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.
4. Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de i nærværende artikel fastsatte forpligtelser.
Artikel 83
Obligatorisk legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998
1. Producenter, der før den 1. september 1998 har plantet vinstokke på arealer uden den fornødne plantningsrettighed, skal i givet fald legalisere disse mod betaling af et gebyr senest den 31. december 2009.
Første afsnit finder ikke anvendelse på arealer, som er legaliseret på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 (18), jf. dog eventuelle procedurer i forbindelse med regnskabsafslutning.
2. Gebyret omhandlet i stk. 1 fastsættes af medlemsstaterne. Det skal være på mindst det dobbelte af den gennemsnitlige værdi af den tilsvarende plantningsrettighed i det pågældende område.
3. Indtil legaliseringen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de arealer, der er omhandlet i nævnte stykke, kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.
4. Ulovlige arealer som nævnt i stk. 1, der ikke er legaliseret i henhold til nævnte stykke senest den 31. december 2009, ryddes for egen regning af de berørte producenter.
Medlemsstaterne pålægger producenter, der ikke overholder denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.
I afventning af rydning som omhandlet i første afsnit finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.
5. Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i stk. 3 og 4.
Artikel 84
Kontrol med omsætningsforbud eller destillationspligt
1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne kræve dokumentation for, at de pågældende produkter ikke er bragt i omsætning, eller, såfremt de pågældende produkter er blevet destilleret, forelæggelse af destillationskontrakter.
2. Medlemsstaterne kontrollerer, at omsætningsforbuddet eller destillationspligten omhandlet i stk. 1 er overholdt. De pålægger sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke arealer der er omfattet af destillation, og hvor store mængder alkohol det drejer sig om.
Artikel 85
Ledsageforanstaltninger
De arealer, der er omhandlet i artikel 83, stk. 1, første afsnit, og som ikke er legaliseret, samt de arealer, der er omhandlet i artikel 82, stk. 1, kan hverken komme i betragtning til nationale støtteforanstaltninger eller til EU-støtteforanstaltninger.
Artikel 86
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at producenter opfylder deres forpligtelser i henhold til denne underafdeling, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage bestemmelser for omsætningsforbud for de produkter, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, og sanktioner, som medlemsstaterne kan idømme i tilfælde af manglende opfyldelse af de nævnte forpligtelser.
2. For at sikre effektiv sporing og fjernelse af ulovlige beplantninger kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler, der begrænser EU-bidraget til støtteforanstaltninger, hvis medlemsstat ikke overholder forpligtelsen til at give underretning om ulovlige beplantninger.
Artikel 87
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige bestemmelser for:
a) |
meddelelser fra medlemsstaterne |
b) |
indsamling af yderligere oplysninger om medlemsstaternes meddelelser i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 (19) |
c) |
kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, og meddelelse af oplysninger om sådan kontrol til Kommissionen. |
Underafdeling II
Overgangsordning for plantningsrettigheder
Artikel 88
Varighed
Denne underafdeling finder anvendelse indtil den 31. december 2015.
Artikel 89
Midlertidigt forbud mod plantning af vinstokke
1. Det er forbudt at plante vinstokke af druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, jf. dog artikel 166, stk. 4.
2. Det er ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, på andre druesorter end dem, der er omhandlet i den pågældende artikel.
3. Uanset stk. 1 og 2 er plantning og dobbeltpodning som omhandlet i nævnte stykker tilladt, hvis der foreligger:
a) |
en nyplantningsrettighed i henhold til artikel 90 |
b) |
en genplantningsrettighed i henhold til artikel 91 |
c) |
en plantningsrettighed, som er tildelt fra en reserve i henhold til artikel 92 og 93. |
4. De plantningsrettigheder, der er omhandlet i stk. 3, tildeles i hektar.
5. Medlemsstaterne kan beslutte at opretholde det forbud, der er omhandlet i stk. 1, på deres område eller på dele af deres område indtil senest den 31. december 2018. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne for den overgangsordning for plantningsrettigheder, der er omhandlet i denne underafdeling, herunder i denne artikel, således anvendelse i den pågældende medlemsstat.
Artikel 90
Nyplantningsrettigheder
1. Medlemsstaterne kan tildele producenterne nyplantningsrettigheder for arealer:
a) |
der er bestemt til nyplantning i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, som af hensyn til almenvellet er vedtaget i medfør af gældende national lovgivning |
b) |
der er bestemt til forsøg |
c) |
der er bestemt til podningsgartneri, eller |
d) |
hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug. |
2. Nyplantningsrettigheder skal:
a) |
anvendes af den producent, der har fået dem tildelt |
b) |
anvendes inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt |
c) |
anvendes til de formål, som tildelingen gælder. |
Artikel 91
Genplantningsrettigheder
1. Medlemsstaterne tildeler genplantningsrettigheder til producenter, der har ryddet et vindyrkningsareal.
Ryddede arealer, for hvilke der er er ydet rydningspræmie, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007, del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder.
2. Medlemsstaterne kan tildele genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal. I sådanne tilfælde ryddes det pågældende areal senest ved udgangen af det tredje år efter, at de nye vinstokke, som genplantningsrettighederne gælder, er blevet plantet.
3. Genplantningsrettigheder tildeles for et areal, der svarer til det ryddede areal i renkultur.
4. Genplantningsrettigheder udøves på den bedrift, som har fået dem tildelt. Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at sådanne genplantningsrettigheder kun må udøves på det areal, der er blevet ryddet.
5. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat i følgende tilfælde:
a) |
hvis en del af den berørte bedrift overgår til denne anden bedrift |
b) |
hvis arealerne på denne anden bedrift er bestemt til:
|
Medlemsstaterne sørger for, at anvendelsen af undtagelserne i første afsnit ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område, især i forbindelse med overførsler fra ikkekunstvandede arealer til kunstvandede arealer.
6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på rettigheder, der kan sidestilles med genplantningsrettigheder, og som er erhvervet i henhold til tidligere EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser.
7. Genplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes inden for de i forordningen fastsatte frister.
Artikel 92
Nationale og regionale reserver af plantningsrettigheder
1. For at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten opretter medlemsstaterne en national reserve eller regionale reserver af plantningsrettigheder.
2. Medlemsstater, der har oprettet nationale eller regionale reserver af plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan bevare disse reserver, så længe de anvender overgangsordningen for plantningsrettigheder i overensstemmelse med dette underafsnit.
3. Følgende plantningsrettigheder tilføres den nationale eller de regionale reserver, hvis de ikke er anvendt inden for den fastsatte frist:
a) |
nye plantningsrettigheder |
b) |
genplantningsrettigheder |
c) |
plantningsrettigheder, der er tildelt fra reserven. |
4. Producenterne kan overføre genplantningsrettigheder til de nationale eller regionale reserver. Betingelserne for en sådan overførsel, om nødvendigt mod en økonomisk godtgørelse fra medlemsstaten, bestemmes af medlemsstaten under hensyntagen til parternes legitime interesser.
5. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en ordning med reserver, hvis de kan godtgøre, at der findes en anden effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele deres område. Den alternative ordning kan om nødvendigt afvige fra de relevante bestemmelser i denne underafdeling.
Første afsnit finder også anvendelse på medlemsstater, der ophører med at anvende nationale eller regionale reserver i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999.
Artikel 93
Tildeling af plantningsrettigheder fra reserven
1. Medlemsstaterne kan tildele rettigheder fra en reserve:
a) |
uden modydelse til producenter, der er under 40 år, som har de nødvendige faglige kvalifikationer, som for første gang etablerer sig, og som er bedriftens driftsleder |
b) |
mod betaling til nationale eller eventuelt regionale kasser til producenter, som har til hensigt at udnytte rettighederne til at beplante arealer, hvis produktion der er et sikkert marked for. |
Medlemsstaterne opstiller kriterier for fastsættelse af den i litra b) nævnte betaling, hvis størrelse kan variere afhængigt af det endelige produkt fra de pågældende vindyrkningsarealer og af den resterende varighed af det midlertidige forbud mod nyplantning, jf. artikel 89, stk. 1 og 2.
2. Når der udnyttes plantningsrettigheder fra en reserve, sikrer medlemsstaterne:
a) |
at stedet og de anvendte sorter og dyrkningsmetoder garanterer, at den efterfølgende produktion er tilpasset efterspørgslen på markedet |
b) |
at de pågældende udbytter er typiske for gennemsnittet i området, især når plantningsrettigheder fra en reserve for ikkekunstvandede arealer udnyttes på kunstvandede arealer. |
3. Plantningsrettigheder fra en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt, fortabes og føres tilbage til reserven.
4. Plantningsrettigheder i en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det femte produktionsår efter, at de er tilført reserven, går tabt.
5. Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat fastsætte regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat også tillade overførsler mellem sådanne reserver.
Der kan anvendes en reduktionskoefficient på overførsler.
Artikel 94
De minimis
Denne underafdeling finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor Fællesskabets ordning for plantningsrettigheder fandt anvendelse den 31. december 2007.
Artikel 95
Strengere nationale regler
Medlemsstaterne kan vedtage strengere nationale regler for tildeling af nyplantningsrettigheder eller genplantningsrettigheder. De kan foreskrive, at ansøgninger herom og de relevante oplysninger, der skal gives i disse, skal suppleres med yderligere angivelser, der måtte være nødvendige for at overvåge udviklingen i produktionskapaciteten.
Artikel 96
Delegerede beføjelser
1. For at undgå, at produktionskapaciteten øges, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
opstille en liste over situationer, hvor rydning ikke giver genplantningsrettigheder |
b) |
vedtage regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem reserver |
c) |
forbyde afsætning af vedtage bestemmelser vedrørende vin eller vinprodukter, der udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug. [Ændring 13] |
2. For at producenter, der foretager rydning, behandles ens, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler, der sikrer, at der rent faktisk foretages rydning i de tilfælde, hvor der tildeles genplantningsrettigheder.
3. For at beskytte Unionens midler og EU-vines identitet, herkomst og kvalitet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
fastsætte, at der skal oprettes en analysedatabank for isotopdata, der kan gøre det lettere at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager, samt vedtage regler for medlemsstaternes egne databanker |
b) |
vedtage regler for kontrolorganer og den bistand, de skal yde hinanden |
c) |
vedtage regler for fælles brug af medlemsstaternes resultater |
d) |
vedtage regler for anvendelse af sanktioner i tilfælde af usædvanlige omstændigheder. |
Artikel 97
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling, bl.a. regler for:
a) |
tildeling af nyplantningsrettigheder, herunder registrerings- og meddelelsesforpligtelser |
b) |
overførsel af genplantningsrettigheder, herunder reduktionskoefficienter |
c) |
registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen, herunder eventuelt valg af reserveordning |
d) |
tildeling af plantningsrettigheder fra reserven |
e) |
kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, og meddelelse af oplysninger om sådan kontrol til Kommissionen |
f) |
meddelelse fra medlemsstaterne om, at de agter at anvende artikel 89, stk. 5, på deres område. |
Underafdeling III
Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine
Artikel 98
Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine
1. For at det fælles marked for vine, inkl. de druer, den most og de vine, som vinene hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af de brancheorganisationer, der er omhandlet i artikel 210, stk. 3, og artikel 227.
De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:
a) |
vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af det pågældende produkt |
b) |
tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser |
c) |
fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed |
d) |
give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vine, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler. |
2. De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne i deres helhed ved offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.
3. Den indberetningsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 227, stk. 3, gælder også med hensyn til afgørelser og foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til denne artikel.
KAPITEL IV
Støtteordninger
Afdeling I
Produktionsrestitution for sukker
Artikel 99
Produktionsrestitution
1. Der kan ydes produktionsrestitution for de produkter fra sukkersektoren, der er anført i bilag I, del III, litra b) - e), hvis der ikke foreligger overskudssukker, importeret sukker, overskudsisoglukose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de produkter, som er nævnt i artikel 55, stk. 2, litra b) og c).
2. Foranstaltninger til fastsættelse afProduktionsrestitutionen omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3 Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den særlig tager hensyn til:
a) |
de omkostninger som følge af anvendelsen af importeret sukker, som industrien vil skulle bære i tilfælde af leverancer fra verdensmarkedet, samt |
b) |
prisen for overskudssukker på markedet i Unionen eller, hvis der ikke findes overskudssukker på markedet i Unionen, den referencepris for sukker, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra c). [Ændring 14] |
Artikel 100
Betingelser for ydelse af produktionsrestitutioner
For at tage hensyn til de specifikke forhold på markedet for sukker uden for kvoten i EU, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelser for ydelse af produktionsrestitutioner som omhandlet i denne afdeling.
Afdeling II
Støtte til mælk og mejeriprodukter
Underafdeling I
Støtte til særlige anvendelsesformål
Artikel 101
Støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder
1. Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at der skal ydes støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som skal anvendes til foder, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 103.
Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og skummetmælkspulver ved anvendelsen af denne artikel.
2. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3. Kommissionen fastsætter den i stk. 1 omhandlede støtte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til referenceprisen for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og udviklingen af markedssituationen hvad angår skummetmælk og skummetmælkspulver . Der tages hensyn til nødvendigheden af støtteforanstaltninger for landbrugsprodukter fra fjernområderne og til de ændringer, denne forordning medfører. [Ændring 15]
Artikel 102
Støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater
1. Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at der skal ydes støtte til EU-produceret skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 103 skal fastsætte for denne mælk og kasein og kaseinater, som er fremstillet heraf.
2. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3. Kommissionen fastsætter den i stk. 1 omhandlede støtte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til referenceprisen for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og udviklingen af markedssituationen hvad angår skummetmælk og skummetmælkspulver .
Kommissionen kan ændre den i stk. 1 omhandlede støtte afhængig af, hvorvidt skummetmælken forarbejdes til kasein eller kaseinater, og af disse produkters kvalitet. [Ændring 16]
Artikel 103
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at formålene med støtte som omhandlet i artikel 101 og 102 opfyldes kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke produkter der kan omfattes af sådan støtte, og fastlægge betingelser og standarder for produkternes anvendelse og for godkendelse og inddragelse af godkendelse af virksomheder, der anvender produkterne med henblik på ansøgning om støtte.
2. For at sikre, at skummetmælk og skummetmælkspulver, som der ydes støtte til i henhold til artikel 101 og 102, anvendes efter hensigten, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke registre virksomhederne skal føre.
3. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
kræve, at der stilles en sikkerhed, når der udbetales støtteforskud, og når aktører deltager i licitationer over køb af skummetmælkspulver fra offentlig intervention |
b) |
idømme sanktioner, når aktører ikke overholder reglerne for ordningen, eller hvis der ansøges om eller ydes større støtte end berettiget. |
Artikel 104
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med artikel 101 og 102 og fastsætter bl.a.:
a) |
justeringer af støttesatsen baseret på den anvendte skummetmælks kvalitet |
b) |
emballagekrav, oplysninger, der skal fremgå af emballagerne, og krav vedrørende bulkvarer |
c) |
krav vedrørende levering af foder |
d) |
kontrol og inspektion, som medlemsstaterne skal foretage, og analytiske test, som skal anvendes |
e) |
procedurer for støtteansøgninger og -udbetaling |
f) |
procedurer for frigivelse af skummetmælkspulver fra offentlig intervention med henblik på anvendelse til foder. |
Underafdeling II
Betingelser for fremstilling af ost
Artikel 105
Anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost
1. Hvis der ydes støtte i henhold til artikel 102, kan anvendelsen af kasein og kaseinater til fremstilling af ost gøres betinget af en forudgående tilladelse, som kun udstedes, hvis denne anvendelse er en nødvendig forudsætning for fremstillingen af sådanne produkter.
2. Med henblik på denne underafdeling forstås ved:
a) |
"ost": produkter, der henhører under KN-kode 0406, og som er fremstillet på Unionens område |
b) |
"kasein og kaseinater": produkter, der henhører under KN-kode 3501 10 90 og 3501 90 90, og som anvendes i uforarbejdet stand eller i form af blanding. |
Artikel 106
Delegerede beføjelser
For at sikre, at formålene med den støtte, der er omhandlet i artikel 102, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler, hvorved:
a) |
anvendelse af kasein og kaseinater som omhandlet i artikel 105 gøres betinget af en forudgående tilladelse |
b) |
anvendelse af kasein og kaseinater begrænses til den maksimale procentsats for iblanding af kasein og kaseinater i ost efter objektive kriterier, der opstilles under hensyntagen til det teknologisk nødvendige |
c) |
hvorved der indføres sanktioner for anvendelse af kasein og kaseinater uden tilladelse. |
Artikel 107
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelse af kasein og kaseinater som omhandlet i artikel 105, idet den bl.a. kan fastsætte:
a) |
hvilke betingelser regler , der gælder for medlemsstaternes udstedelse af tilladelser til anvendelse af kasein og kaseinater, regler i forbindelse med varigheden og indholdet af tilladelserne samt de produkter, der kan omfattes [Ændring 17] |
b) |
hvilke forpligtelser med hensyn til momsangivelse og regnskabsførelse, som virksomheder, der er godkendt i henhold til litra a), skal opfylde [Ændring 17] |
c) |
hvilken kontrol og inspektion, medlemsstaterne skal foretage, og hvilke registre der skal føres. |
Underafdeling III
Støtte til levering af mejeriprodukter til skoleelever
Artikel 108
Levering af mejeriprodukter til skoleelever
1. Der ydes EU-støtte til uddeling til skoleelever af visse forarbejdede mejeriprodukter henhørende under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90.
2. Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten som fastsat i stk. 1 yde national støtte til uddeling af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, til skoleelever. Medlemsstaterne kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i mejerisektoren, eller ved et andet bidrag fra mejerisektoren.
3. Kommissionen vedtager foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten til al mælk træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3 ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til behovet for i tilstrækkelig grad at tilskynde til uddeling af mælkeprodukter til uddannelsesinstitutioner .
Støtten til støtteberettigede mælkeprodukter undtagen mælk fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til mælkebestanddelen i de pågældende produkter . [Ændring 18]
4. EU-støtten som fastsat i stk. 1 ydes for en mængde på højst 0,25 l mælkeækvivalent pr. elev pr. dag.
Artikel 109
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter og innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, de produkter, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1.
2. For at sikre, at støttemodtagerne og –ansøgerne er berettiget til den støtte, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 fastsætte betingelserne for ydelse af støtte.
For at sikre, at ansøgerne opfylder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, bl.a.: i overensstemmelse med artikel 321 bestemmelser om
a) |
suspension af retten til at deltage i støtteordningen |
b) |
stillelse af en sikkerhed som garanti for gennemførelsen i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud. |
c) |
anvendelse af sanktioner for at forebygge svigagtig adfærd. [Ændring 19] |
3. For at sikre, at støtten afspejles i den pris, som produkterne stilles til rådighed til under ordningen, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for prisovervågning under støtteordningen.
4. For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter kræve, at uddannelsesinstitutioner informerer om, at Unionen yder støtte til ordningen.
Artikel 110
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger vedrørende bl.a.:
a) |
maksimal støtteberettiget mængde |
b) |
forvaltning af prisovervågning, jf. artikel 109, stk. 3 |
c) |
godkendelse af ansøgere, støtteansøgninger og betalinger |
d) |
kontrol |
e) |
metoder til offentliggørelse af ordningen |
f) |
meddelelse af oplysninger til Kommissionen. |
Afdeling IV
Støtte i humlesektoren
Artikel 111
Støtte til producentorganisationer
1. EU finansierer betaling til producentorganisationer i humlesektoren, der er anerkendt i henhold til artikel 209, med henblik på at finansiere de mål, der er omhandlet i den artikel.
2. Unionens årlige finansiering af betalingen til producentorganisationer som omhandlet i stk. 1 udgør 2 277 000 EUR for Tyskland.
Artikel 112
Delegerede beføjelser
For at sikre, at formålene med den støtte, der er omhandlet i artikel 209, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
støtteansøgninger, herunder regler for frister og ledsagedokumenter |
b) |
støtteberettigelse, herunder regler for støtteberettigede humlearealer og beregning af det beløb, der skal betales til hver producentorganisation |
c) |
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af uretmæssig betaling. |
Artikel 113
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende:
a) |
betaling af støtten |
b) |
kontrol og inspektion. |
Afsnit V
Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren
Artikel 114
Støtte til erhvervsorganisationer
1. EU finansierer treårige arbejdsprogrammer, der skal udfærdiges af erhvervsorganisationer som fastlagt i artikel 212 på ét eller flere af følgende områder:
a) |
markedsopfølgning og administrativ forvaltning i olivenolie- og spiseolivensektoren |
b) |
miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning |
c) |
kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven |
d) |
foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn |
e) |
spredning af oplysninger om de aktiviteter, erhvervsorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenoliens kvalitet. |
2. Unionens årlige finansiering af arbejdsprogrammer udgør:
a) |
11 098 000 EUR til Grækenland |
b) |
576 000 EUR til Frankrig |
c) |
35 991 000 EUR til Italien. |
3. EU-finansieringen af arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 svarer højst til den del af støtten, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Denne finansiering vedrører de støtteberettigede omkostninger og udgør højst:
a) |
100 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b) |
b) |
100 % for investeringer i anlægsaktiver og 75 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra c) |
c) |
75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af godkendte erhvervsorganisationer fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra d) og e), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder. |
Medlemsstaterne sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EU-finansieringen.
4. Uden at foregribe eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan fastsætte i henhold til artikel 318, kontrollerer medlemsstaten, om betingelserne for EU-finansiering er overholdt. Med henblik herpå foretager de en revision af arbejdsprogrammerne og gennemfører en kontrolplan i form af en stikprøve, der fastlægges på grundlag af en risikoanalyse, og som pr. år mindst omfatter 30 % af producentorganisationerne og alle andre erhvervsorganisationer, der modtager EU-finansiering i henhold til denne artikel.
Artikel 115
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at formålene med støtten som omhandlet i artikel 114, som er at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
godkendelse af erhvervsorganisationer og suspension eller tilbagetrækning af sådan godkendelse |
b) |
EU-finansieringsberettigede foranstaltninger |
c) |
EU-finansiering af specifikke foranstaltninger |
d) |
aktiviteter og udgifter, der ikke er EU-finansieringsberettigede |
e) |
udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer. |
2. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, kræve:
a) |
at der stilles en sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud |
b) |
at der anvendes sanktioner i tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder. |
Artikel 116
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende:
a) |
overvågningen af programudgifter |
b) |
gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer |
c) |
udbetaling af støtte, herunder støtteforskud |
d) |
støttemodtagernes rapportering i forbindelse med arbejdsprogrammer |
e) |
kontrol og inspektion |
f) |
medlemsstaternes rapportering til Kommissionen. |
Afdeling VI
Støtte til frugt og grøntsager
Underafdeling I
Producentsammenslutninger
Artikel 117
Støtte til producentsammenslutninger
1. I overgangsperioden, jf. artikel 217, kan medlemsstaterne yde frugt- og grøntsagsproducentsammenslutninger, der er blevet oprettet for at blive anerkendt som producentorganisation:
a) |
støtte til at fremme deres oprettelse og forenkle deres administration |
b) |
støtte, som ydes direkte eller gennem kreditinstitutter, til delvis dækning af de investeringer, der er nødvendige for anerkendelsen, og som er opført som sådanne i den anerkendelsesplan, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, tredje afsnit. |
2. Støtten omhandlet i stk. 1 refunderes af Unionen efter regler for finansiering af sådan støtte, herunder tærskler og lofter og omfanget af Unionens medfinansiering, som skal vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 118.
3. Støtten i stk. 1, litra a), fastslås for hver producentsammenslutning på grundlag af den afsatte produktion og beløber sig i det første, andet, tredje, fjerde og femte år til:
a) |
henholdsvis 10 %, 10 %, 8 %, 6 % og 4 % af værdien af den afsatte produktion i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere |
b) |
henholdsvis 5 %, 5 %, 4 %, 3 % og 2 % af værdien af den afsatte produktion Unionens fjernområder, jf. traktatens artikel 349, eller på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (20). |
Disse procentsatser kan nedsættes i forhold til værdien af den afsatte produktion, som overstiger en tærskel. Der kan fastsættes et loft over den støtte, der i et givet år betales til en producentsammenslutning.
Artikel 118
Delegerede beføjelser
For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af støtten til producentsammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, regler for:
a) |
finansiering af producentsammenslutningers anerkendelsesplaner |
b) |
støttetærskler og -lofter og omfanget af Unionens medfinansiering af støtten |
c) |
grundlaget for beregning af støtten, herunder værdien af producentsammenslutningers afsatte produktion |
d) |
producentsammenslutningers støtteberettigelse |
e) |
producentsammenslutningers vigtigste aktiviteter |
f) |
indhold, indsendelse og godkendelse af anerkendelsesplaner |
g) |
betingelser for producentsammenslutningers anmodning om ændringer af anerkendelsesplaner |
h) |
investeringsstøtte |
i) |
sammenlægning af producentsammenslutninger og opretholdelse af støtte. |
Artikel 119
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår:
a) |
støtteansøgninger, herunder støttebetalinger |
b) |
gennemførelse af anerkendelsesplaner |
c) |
virkninger af betaling af støtte efter anerkendelse. [Ændring 20] |
Underafdeling II
Driftsfonde og driftsprogrammer
Artikel 120
Driftsfonde
1. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:
a) |
finansielle bidrag fra medlemmerne eller producentorganisationen selv |
b) |
EU-tilskud, der kan ydes til producentorganisationer efter de nærmere bestemmelser og betingelser i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 126 og 127. |
2. Driftsfondene anvendes kun til finansiering af driftsprogrammer, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 125.
Artikel 121
Driftsprogrammer
1. Driftsprogrammerne i frugt- og grøntsagssektoren skal have to eller flere af de mål, der er nævnt i artikel 209, litra c), eller to eller flere af følgende mål:
a) |
produktionsplanlægning |
b) |
forbedring af produktkvalitet |
c) |
forøgelse af produkters handelsværdi |
d) |
iværksættelse af salgsfremmende foranstaltninger for både friske og forarbejdede produkter |
e) |
fremme af miljøforanstaltninger og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug |
f) |
kriseforebyggelse og -styring. |
2. Kriseforebyggelse og -styring går ud på at undgå og at håndtere kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i denne sammenhæng:
a) |
tilbagekøb fra markedet |
b) |
grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager |
c) |
salgsfremstød og kommunikation |
d) |
uddannelsesforanstaltninger |
e) |
høstforsikring |
f) |
støtte til dækning af de administrationsomkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde. |
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, jf. tredje afsnit, må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet.
For at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan producentorganisationer optage lån på kommercielle vilkår. I så fald kan tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på disse lån indgå i driftsprogrammet og således være berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til artikel 122. Enhver specifik foranstaltning som led i kriseforebyggelse og krisestyring finansieres enten via sådanne lån eller direkte, men ikke på begge måder.
3. Medlemsstaterne sikrer:
a) |
at driftsprogrammerne omfatter to eller flere miljøforanstaltninger, eller |
b) |
at mindst 10 % af udgifterne under driftsprogrammerne omfatter miljøforanstaltninger. |
Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 39, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005.
Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljøvenligt landbrug i henhold til denne bestemmelse, regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. første afsnit, litra a).
Støtten til de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, dækker de ekstraomkostninger og det indkomsttab, der følger af denne foranstaltning.
4. Stk. 3 finder først anvendelse i Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2011.
5. Investeringer, der øger miljøbelastningen, er kun tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.
Artikel 122
Finansiel bistand fra EU
1. Den finansielle støtte fra Unionen er lig med de finansielle bidrag, jf. artikel 120, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, idet den dog begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.
2. Den finansielle støtte fra Unionen kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion.
Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.
3. Efter anmodning fra en producentorganisation fastsættes den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, såfremt det opfylder mindst én af følgende betingelser:
a) |
det forelægges af flere EU-producentorganisationer, der udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater, for tværnationale foranstaltninger |
b) |
det forelægges af én eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der skal gennemføres af en branche |
c) |
det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (21) |
d) |
det forelægges af en producentorganisation i en af de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, for foranstaltninger, der afsluttes senest ved udgangen af 2013 |
e) |
det er det første, der forelægges af en anerkendt producentorganisation, som er lagt sammen med en anden anerkendt producentorganisation |
f) |
det er det første, der forelægges af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer |
g) |
det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen |
h) |
det forelægges af en producentorganisation i et af Unionens fjernområder |
i) |
det omfatter kun specifik støtte til foranstaltninger, der fremmer børns forbrug af frugt og grøntsager i uddannelsesinstitutioner. |
4. Den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, er 100 % ved tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:
a) |
ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der har medlemsstaternes godkendelse til at tage sig af personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold |
b) |
ved gratis uddeling til fængsler, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner og feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber. |
Artikel 123
National finansiel støtte
1. I de områder af medlemsstaterne, hvor frugt- og grøntsagsproducenterne i sektoren for frugt og grøntsager kun er organiseret i ringe grad, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, og efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaterne give medlemsstaterne tilladelse til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 120, stk. 1, litra a). Denne støtte lægges til driftsfonden.
2. I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionens værdi afsættes gennem producentorganisationer, og hvor frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den nationale finansielle støtte, der er nævnt i stk. 1, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat refunderes af EU. Kommissionen træffer afgørelse om refusionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a .
Artikel 124
Nationale regler og national strategi for driftsprogrammer
1. Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3. Ifølge disse regler skal sådanne foranstaltninger opfylde de relevante krav i forordning (EF) nr. 1698/2005, herunder kravene i forordningens artikel 5 om komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse.
Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , kan kræve det ændret inden for tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke gør det muligt at nå de mål, der er opstillet i traktatens artikel 191 og i Unionens sjette miljøhandlingsprogram. Investeringer på individuelle bedrifter, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål.
2. Medlemsstaterne udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. En sådan strategi skal omfatte følgende:
a) |
en analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale |
b) |
en begrundelse for de valgte prioriteter |
c) |
driftsprogrammers og instrumenters mål, resultatindikatorer |
d) |
vurdering af driftsprogrammer |
e) |
producentorganisationernes indberetningsforpligtelser. |
Den nationale strategi skal også omfatte de nationale regler, jf. stk. 1.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på medlemsstater, som ikke har nogen anerkendte producentorganisationer.
Artikel 125
Godkendelse af driftsprogrammer
1. Udkast til driftsprogrammer forelægges for de kompetente nationale myndigheder, som godkender eller afviser dem eller anmoder om at få dem ændret i henhold til bestemmelserne i denne underafdeling.
2. Producentorganisationerne sender medlemsstaten et overslag over driftsfonden for hvert år og fremlægger passende dokumentation herfor baseret på skøn over driftsprogrammet, udgifterne for det igangværende år og eventuelt udgifter for tidligere år samt, i givet fald, på de anslåede produktionsmængder for det følgende år.
3. Medlemsstaten sender producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer overslag over den finansielle støtte fra Unionen inden for de fastsatte lofter, jf. artikel 122.
4. Udbetalingerne af den finansielle støtte fra Unionen foretages på grundlag af de udgifter, der er afholdt til de foranstaltninger, som er omfattet af driftsprogrammet. Til disse foranstaltninger kan der ydes forskud, forudsat der stilles garanti eller sikkerhed.
5. Producentorganisationen meddeler medlemsstaten de endelige udgifter for det foregående år med behørig dokumentation, for at den kan modtage resten af den finansielle støtte fra EU.
6. Driftsprogrammer, og deres finansiering enten over producenterne og producentorganisationerne eller over EU-midler, har en løbetid på mindst tre år og højst fem år.
Artikel 126
Delegerede beføjelser
For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentsammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
driftsfonde og driftsprogrammer, herunder vedrørende regler for:
|
b) |
nationale regler og national strategi for driftsprogrammer, herunder vedrørende regler for:
|
c) |
finansiel bistand fra EU, herunder vedrørende regler for:
|
d) |
kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder regler for vedrørende :
|
e) |
national finansiel bistand, herunder regler for vedrørende :
|
Artikel 127
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår:
a) |
forvaltning af driftsfonde og meddelelser om overslag over driftsfonde |
b) |
indsendelse af driftsprogrammer, herunder frister og krævede ledsagedokumenter |
c) |
operationelle programmers format |
d) |
forvaltning af overvågning og evaluering af nationale strategier og driftsprogrammer i henhold til artikel 126, litra a), nr. vi) |
e) |
meddelelser fra medlemsstaterne til producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisation om størrelsen af den godkendte støtte |
f) |
støtteansøgninger og –betalinger, herunder forskuds- og delbetalinger |
g) |
lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
h) |
overholdelse af handelsnormer i tilfælde af tilbagekøb |
i) |
transport- sorterings- og emballeringsomkostninger i tilfælde af gratis uddeling |
j) |
salgsfremme-, kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring |
k) |
forvaltning af høstforsikringsforanstaltninger |
l) |
bestemmelser for statsstøtte til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
m) |
tilladelse til at yde national finansiel bistand |
n) |
ansøgning om og udbetaling af national finansiel bistand |
o) |
refusion af national finansiel bistand |
Underafdeling III
Skolefrugtordning
Artikel 128
Støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn
1. På betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 129 og 130, ydes der EU-støtte til:
a) |
uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i uddannelsesinstitutioner, der drives eller er anerkendt af medlemsstaterne , herunder børnehaver og børnehaveklasser, andre førskoleinstitutioner og skoler på primær- og sekundærtrinnet [Ændring 21] |
b) |
visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, reklame, kontrol og evaluering. |
2. Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for dens gennemførelse, som især skal omfatte budgettet for deres ordning, herunder EU-bidrag og nationale bidrag, varighed, målgruppe, støtteberettigede produkter og inddragelse af relevante aktører. De træffer også de nødvendige ledsageforanstaltninger for at gøre ordningen effektiv.
3. I forbindelse med fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen må dog ikke omfatte produkter, der er udelukket ved en foranstaltning vedtaget af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 129. De udvælger deres produkter efter objektive kriterier, der kan omfatte årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. I den forbindelse kan medlemsstaterne give fortrinsret til produkter med EU-oprindelse.
4. EU-støtten omhandlet i stk. 1 må hverken:
a) |
overstige 90 mio. EUR pr. skoleår eller |
b) |
overstige 50 % af uddelingsomkostningerne og dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1 eller 75 % af sådanne omkostninger i de regioner, der er omfattet af konvergensmålet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (22), og i Unionens fjernområder omhandlet i traktatens artikel 349, eller |
c) |
dække andre omkostninger end uddelingsomkostninger og dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1. |
5. EU-støtten omhandlet i stk. 1 tildeles hver medlemsstat efter objektive kriterier baseret på deres andel af børn i aldersgruppen 6-10 år. Medlemsstater, der deltager i ordningen, modtager dog mindst 175 000 EUR i EU-støtte. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal hvert år ansøge om EU-støtte på grundlag af deres strategi. På baggrund af medlemsstaternes anmodninger træffer Kommissionen afgørelse om de endelige tildelinger inden for de disponible bevillinger på budgettet.
6. EU-støtten omhandlet i stk. 1 må ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori der indgår frugt. Hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, der vil være berettiget til EU-støtte i medfør af denne artikel, og denne medlemsstat har til hensigt at udvide den eller gøre den mere effektiv, bl.a. hvad angår ordningens målgruppe eller varighed eller støtteberettigede produkter, kan der dog ydes EU-støtte, forudsat at de maksimale satser i stk. 4, litra b), overholdes for så vidt angår forholdet mellem EU-støtten og det samlede nationale bidrag. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin strategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.
7. Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte til uddeling af produkter og til de dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1. Sådanne omkostninger kan også dækkes af bidrag fra den private sektor. Medlemsstaterne kan også yde national støtte til finansiering af de ledsageforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2.
8. Unionens skolefrugtordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen.
9. EU kan i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1290/2005 også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skolefrugtordningen, herunder foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed.
Artikel 129
Delegerede beføjelser
1. For at børn skal få sundere kostvaner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
produkter, der er udelukket fra ordningen |
b) |
ordningens målgruppe |
c) |
de nationale eller regionale strategier, som medlemsstaterne skal opstille for at kunne omfattes af støtten, herunder ledsageforanstaltninger |
d) |
godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere. |
2. For at sikre, at Unionens midler anvendes effektivt og målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
den vejledende fordeling af støtte mellem medlemsstaterne, metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne ansøgninger og enhver nedsættelse, der skal anvendes som følgen af manglende overholdelse af ordningens regler |
b) |
de støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft for sådanne udgifter |
c) |
overvågning og evaluering. |
3. For at sikre, at aktørerne opfylder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, herunder suspension af retten til at deltage i ordningen og tilbagetrækning af godkendelse.
4. For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, kræve, at støttemodtagere skal informere om, at Unionen yder støtte til ordningen.
Artikel 130
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår bl.a.:
a) |
endelig støttetildeling pr. medlemsstat |
b) |
støtteansøgninger og -betalinger |
c) |
kontrol |
d) |
offentliggørelsesmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med ordningen |
e) |
meddelelse af oplysninger til Kommissionen. |
Afdeling VII
Støtteprogrammer for vinsektoren
Underafdeling I
Indledende bestemmelser
Artikel 131
Anvendelsesområde
I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af sådanne midler i forbindelse med nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt "støtteprogrammer") til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.
Artikel 132
Overensstemmelse og sammenhæng
1. Støtteprogrammer skal være forenelige med EU-retten og konsistente med Unionens aktiviteter, politikker og prioriteter.
2. Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammerne og sikrer, at de er indbyrdes konsistente og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.
Medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte og gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger og sanktioner, hvis støtteprogrammerne ikke overholdes.
3. Der ydes ikke støtte til:
a) |
forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for forskningsprojekter |
b) |
foranstaltninger, der er indeholdt i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikter, jf. forordning (EF) nr. 1698/2005. |
Underafdeling II
Forelæggelse og indhold af støtteprogrammer
Artikel 133
Forelæggelse af støtteprogrammer
1. Alle producentmedlemsstater omhandlet i bilag X forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med denne afdeling.
Støtteprogrammer, der er indført ved artikel 5, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (23), anvendes fortsat i medfør af nærværende forordning.
Støtteforanstaltningerne i støtteprogrammerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest relevant. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, skal det til høring hos de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.
Hver medlemsstat forelægger ét udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.
2. Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.
Hvis Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , fastslår, at det forelagte støtteprogram ikke opfylder betingelserne i denne afdeling, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne, i hvilket tilfælde dette afsnit finder anvendelse.
3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de støtteprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt.
4. Artikel 134 finder ikke anvendelse, når en medlemsstats eneste foranstaltning som led i et støtteprogram er overførslen til enkeltbetalingsordning omhandlet i artikel 137. I så tilfælde finder artikel 308, stk. 5, kun anvendelse for det år, hvor overførslen finder sted, og artikel 308, stk. 6, finder ikke anvendelse.
Artikel 134
Støtteprogrammernes indhold
Støtteprogrammerne skal indeholde følgende:
a) |
en detaljeret beskrivelse af de foreslåede foranstaltninger og de kvantificerede mål herfor |
b) |
resultaterne af de afholdte høringer |
c) |
en vurdering af de forventede tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger |
d) |
en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse |
e) |
en generel finansieringsoversigt, der viser de ressourcer, der skal sættes ind, og den påtænkte vejledende fordeling heraf på foranstaltningerne i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i bilag X |
f) |
de kriterier og kvantitative indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering, samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at støtteprogrammerne gennemføres korrekt og effektivt |
g) |
angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammet. |
Artikel 135
Støtteberettigede foranstaltninger
1. Støtteprogrammerne skal indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:
a) |
støtte efter enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 137 |
b) |
salgsfremstød i overensstemmelse med artikel 138 |
c) |
omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i overensstemmelse med artikel 139 |
d) |
grøn høst i overensstemmelse med artikel 140 |
e) |
gensidige fonde i overensstemmelse med artikel 141 |
f) |
høstforsikring i overensstemmelse med artikel 142 |
g) |
investeringer i overensstemmelse med artikel 143 |
h) |
destillation af biprodukter i overensstemmelse med artikel 144 |
i) |
destillation af konsumalkohol i overensstemmelse med artikel 103w i forordning (EF) nr. 1234/2007 |
j) |
krisedestillation i overensstemmelse med artikel 103x i forordning (EF) nr. 1234/2007 |
k) |
brug af koncentreret druemost i overensstemmelse med artikel 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007. |
2. Støtteprogrammer må ikke indeholde andre foranstaltninger end foranstaltningerne i artikel 137-144 i nærværende forordning og artikel 103w, 103x og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007.
Artikel 136
Generelle regler for støtteprogrammer
1. Fordelingen af de disponible EU-midler og budgetgrænserne er fastsat i bilag X.
2. EU yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram, jf. artikel 133, stk. 1.
3. Medlemsstaterne bidrager ikke til dækning af omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Unionen under støtteprogrammerne.
4. Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne efter de relevante EU-regler yde statsstøtte til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138, 142 og 143.
Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante EU-regler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, hvori indgår både EU-midler og nationale midler.
Underafdeling III
Specifikke støtteforanstaltninger
Artikel 137
Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere
1. Medlemsstaterne kan yde støtte til vinavlere ved at bevilge dem betalingsrettigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, afsnit III, kapitel 1, i overensstemmelse med punkt O i bilag VII til samme forordning.
2. Medlemsstater, der agter at gøre brug af den i stk. 1 nævnte mulighed, skal tage højde for en sådan støtte i deres støtteprogrammer, herunder for så vidt angår efterfølgende overførsler af midler til enkeltbetalingsordningen ved ændringer af sådanne programmer i overensstemmelse med artikel 133, stk. 3.
3. Når støtten omhandlet i stk. 1 er gennemført, skal den:
a) |
forblive en del af enkeltbetalingsordningen og ikke længere være til rådighed eller stilles til rådighed i henhold til artikel 133, stk. 3, for de foranstaltninger, der er anført i artikel 138-144 i nærværende forordning og artikel 103w, 103x og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007, i de efterfølgende år, hvor støtteprogrammerne anvendes |
b) |
medføre en tilsvarende reduktion af de midler, der i støtteprogrammerne er til rådighed for foranstaltningerne i artikel 138-144 i nærværende forordning og artikel 103w, 103x og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007. |
Artikel 138
Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder
1. Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for EU-vine i tredjelande for at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande.
2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort.
3. Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 nævnte foranstaltninger må kun omfatte:
a) |
public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved EU-produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed |
b) |
deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning |
c) |
oplysningskampagner, navnlig om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion |
d) |
undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne |
e) |
evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger. |
4. EU-tilskuddet til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.
Artikel 139
Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer
1. Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.
2. Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til denne artikel, hvis medlemsstaterne forelægger en opgørelse over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 304, stk. 3.
3. Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:
a) |
sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning |
b) |
flytning af vindyrkningsarealer |
c) |
forbedring af driftsmetoder. |
Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer, dvs. genplantning af samme vinstoksort på samme parcel i henhold til samme vindyrkningssystem .
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav, bl.a. vedrørende de genbeplantede vinmarkers alder. [Ændring 22]
4. Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun ydes som:
a) |
godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen |
b) |
tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne. |
5. Godtgørelse til producenterne for indkomsttab, jf. stk. 4, litra a), kan dække op til 100 % af det pågældende tab og ydes i form af:
a) |
uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling V, underafdeling II, om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, en tilladelse til dyrkning af både gamle og nye vinstokke i en bestemt periode, som højst må være på tre år, indtil udløbet af overgangsordningen for plantningsrettigheder |
b) |
en økonomisk godtgørelse. |
6. EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.
Artikel 140
Grøn høst
1. I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.
Det forhold, at der efter den normale produktionscyklus (ikke høst) er efterladt salgbare druer på planterne, betragtes ikke som grøn høst. [Ændring 23]
2. Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Unionens vinmarked og dermed forebygge markedskriser.
3. Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat.
Der udbetales højst 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.
4. De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager en godtgørelse, som overstiger det loft, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit.
Artikel 141
Gensidige fonde
1. Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.
2. Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger.
Artikel 142
Høstforsikring
1. Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.
Udtrykket "vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer" har samme betydning som ”ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe” i artikel 2, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter (24). [Ændring 24]
2. Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra EU, som dog højst må svare til:
a) |
80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer |
b) |
50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:
|
3. Der kan kun ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.
4. Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.
Artikel 143
Investeringer
1. Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører ét eller flere af følgende punkter:
a) |
produktion eller afsætning af de produkter, der er omhandlet i bilag XII, del II |
b) |
udvikling af nye produkter, processer og teknologier i forbindelse med de produkter, der er omhandlet i bilag XII, del II. |
2. Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (25). For så vidt angår Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006, og de franske oversøiske departementer gælder der for maksimumssatsen ingen begrænsninger med hensyn til størrelse. For virksomheder, der ikke er omfattet af afsnit I, artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med under 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet.
Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (26).
3. De støtteberettigede udgifter omfatter ikke de poster, der er nævnt i artikel 71, stk. 3, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1698/2005.
4. Der anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:
a) |
50 % i områder, der er klassificeret som konvergensregioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1083/2006 |
b) |
40 % i områder, der ikke er konvergensregioner |
c) |
75 % i Unionens fjernområder, jf. forordning (EF) nr. 247/2006 |
d) |
65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EF) nr. 1405/2006. |
5. Artikel 72 i forordning (EF) nr. 1698/2005 finder tilsvarende anvendelse på den støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.
Artikel 144
Destillation af biprodukter
1. Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i bilag XIII, del II, afdeling D.
Støtten fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin.
2. De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 147.
3. Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.
Artikel 145
Krydsoverensstemmelse
Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter en betaling under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for ét år efter en betaling under støtteprogrammerne for grøn høst ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6 og artikel 22-24 i forordning (EF) nr. 73/2009, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist, afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i disse bestemmelser.
Underafdeling IV
Procedurebestemmelser
Artikel 146
Delegerede beføjelser
For at sikre, at formålene med den støtteprogrammerne opfyldes, og at EU-midlerne anvendes målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler:
a) |
for ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammers modtages eller ændres, til den dato, hvor de anvendes |
b) |
for støttekriterier for støtteforanstaltninger, støtteberettigede udgiftstyper og foranstaltninger, ikkestøtteberettigede foranstaltninger og maksimumsstøtte pr. foranstaltning |
c) |
for ændring af støtteprogrammer, efter at de er iværksat |
d) |
for krav og tærskler i forbindelse med forskudsbetalinger, herunder krav om stillelse af sikkerhed i tilfælde af forskudsbetaling |
e) |
der indeholder generelle bestemmelser og definitioner med henblik på anvendelse af denne afdeling |
f) |
for forebyggelse af misbrug af støtteforanstaltninger, herunder restriktioner til forhindring af, at produkter dobbeltfinansieres |
g) |
for producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og undtagelser fra denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser i forbindelse med frivillig certificering af destillerier |
h) |
for fastsættelse af diverse krav, herunder specifik kontrol, som medlemsstaterne skal foretage i forbindelse med støtteforanstaltningernes gennemførelse, og restriktioner og kontrol, der skal sikre, at der er overensstemmelse med strukturforanstaltningernes anvendelsesområde |
i) |
for suspension af Kommissionens betalinger, hvis en medlemsstat ikke overholder meddelelseskravene, eller hvis meddelelsen anses for urigtig |
j) |
for betalinger til støttemodtagere, herunder betalinger via forsikringsmæglere i forbindelse med støtte i henhold til artikel 142, inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nationale sanktioner og kunstigt skabte situationer med henblik på betaling. |
Artikel 147
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende:
a) |
krav vedrørende meddelelse af støtteprogrammer, herunder indhold, format, tidsplan, frister og underretningsmekanisme og den finansielle planlægning i forbindelse hermed, samt krav vedrørende revision af programmer |
b) |
meddelelser om statsstøtte |
c) |
ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer |
d) |
evaluering af de støttede foranstaltninger |
e) |
beregning og betaling af støtte for grøn høst og destillation af biprodukter |
f) |
krav til medlemsstaternes finansielle forvaltning og kontrol af strukturforanstaltninger |
g) |
regler for foranstaltningers sammenhæng |
h) |
regler for konstatering af manglende overholdelse og for nedsættelse, annullering eller tilbagebetaling af beløb med henblik på anvendelse af artikel 145. |
Afdeling VIII
Særlige bestemmelser for biavlssektoren
Artikel 148
Anvendelsesområde
1. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter kan medlemsstaterne vedtage et nationalt program for en periode på tre år, i det følgende benævnt "biavlsprogrammet".
2. Medlemsstaterne kan betale specifik national støtte til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådan støtte, samtidig med at de sender det biavlsprogram, der er omhandlet i artikel 152.
Artikel 149
Biavlsprogram
Følgende foranstaltninger kan indgå i biavlsprogrammer:
a) |
faglig bistand til biavlere og sammenslutninger af biavlere |
b) |
bekæmpelse af varroasyge |
c) |
rationalisering af flytninger af bistader |
d) |
foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer honnings fysisk-kemiske kendetegn |
e) |
foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU |
f) |
samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter. |
Foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, er udelukket fra biavlsprogrammet.
Artikel 150
Undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren
For at opnå ret til den medfinansiering, der er nævnt i artikel 151, stk. 1, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder.
Artikel 151
Finansiering
1. EU medfinansierer biavlsprogrammerne med 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt.
2. Medlemsstaterne afholder senest den 15. oktober hvert år udgifterne til de foranstaltninger, der gennemføres inden for biavlsprogrammerne.
Artikel 152
Høring
Biavlsprogrammet udarbejdes i tæt samarbejde med de repræsentative erhvervsorganisationer og kooperativer inden for biavl. Det forelægges Kommissionen til godkendelse.
Artikel 153
Delegerede beføjelser
For at sikre en målrettet anvendelse af EU-midlerne til biavl kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte:
a) |
regler for forpligtelserne vedrørende indholdet af de nationale programmers og undersøgelserne omhandlet i artikel 150 |
b) |
betingelserne for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat baseret bl.a. på det samlede antal bistader i EU. |
Artikel 154
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a :
a) |
fastsætte regler for medlemsstaternes meddelelse af deres nationale programmere og justeringer af sådanne programmer, herunder overvågningsplaner |
b) |
fastsætte regler, der skal sikre, at der til de foranstaltninger, der finansieres under biavlsprogrammerne, ikke samtidig ydes støtte under andre EU-ordninger, og regler for omfordeling af uudnyttede midler |
c) |
godkende de biavlsprodukter, som medlemsstaterne indsender, herunder tildelingen af Unionens finansielle bidrag |
d) |
ajourføre statistikkerne over antallet af bistader baseret på oplysninger fra medlemsstaterne. |
Afdeling IX
Støtte i silkeormesektoren
Artikel 155
Støtte til silkeormeavl
1. Der ydes EU-støtte til silkeorme henhørende under KN-kode 0106 90 00 og til silkeormeæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85, som avles i EU.
2. Støtten ydes til silkeormeavlerne for hver anvendt kasse med silkeormeæg på betingelse af, at kasserne indeholder en minimumsmængde æg, som skal fastsættes, og at avlen af silkeormene fuldføres korrekt.
3. Medlemsstaterne bemyndiges til kun at yde støtte til avlere, der har fået stillet deres æsker med silkeormeæg til disposition af et godkendt organ, og som, efter at avlen af larver er lykkedes, afleverer de producerede kokoner til et godkendt organ.
4. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten pr. kasse med silkeormeæg træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3 Kommissionen fastsætter støtten til silkeormsavlere ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til organisationen af silkeormsavlen i visse områder i Unionen og behovet for at fremme tilpasningen af udbuddet til markedssituationen . [Ændring 25]
Artikel 156
Delegerede beføjelser
For at sikre, at Unionens midler anvendes effektivt, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage:
a) |
regler for minimumsmængden af æg og yderligere betingelser, der skal sikre, at avlen af silkeormene fuldføres korrekt, jf. artikel 155, stk. 2 |
b) |
betingelser, som de godkendte organer omhandlet i artikel 155, stk. 3, skal opfylde. |
Artikel 157
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende:
a) |
støtteansøgninger og ledsagedokumenter |
b) |
støttenedsættelse ved for sen indgivelse af ansøgninger |
c) |
medlemsstaternes kontrol af de godkendte organer omhandlet i artikel 155, stk. 3 |
d) |
meddelelser fra medlemsstaterne. |
AFSNIT II
REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER
KAPITEL I
Afsætningsregler
Afdeling I
Handelsnormer
Underafdeling I
Indledende bestemmelser
Artikel 158
Anvendelsesområde
I denne afdeling fastsættes der regler for den generelle handelsnorm og om sektor- og/eller produktspecifikke handelsnormer for produkter, der er opført i bilag I samt for landbrugsethanol, jf. bilag II, del I, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for produkter, der er opført i bilag I, og for landbrugsethanol, jf. bilag II, del I, eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre- og folkesundheden.
Underafdeling II
Generel handelsnorm
Artikel 159
Overholdelse af den generelle handelsnorm
1. I denne forordning forstås ved overholdelse af "den generelle handelsnorm", at produktet er af sund og sædvanlig handelskvalitet.
2. Når der ikke er fastsat handelsnormer som omhandlet i underafdeling III og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF (27) og i Rådets direktiv 2001/110/EF (28), 2001/111/EF (29), 2001/112/EF (30), 2001/113/EF (31), 2001/114/EF (32) må produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, og som er klar til salg som fødevarer i detailhandelen, jf. artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 178/2002, kun markedsføres, hvis de opfylder den generelle handelsnorm.
3. Et produkt anses for at opfylde den generelle handelsnorm, når det produkt, der ønskes markedsført, opfylder en gældende, relevant standard, som er vedtaget af en af de internationale organisationer, der opført i bilag XI.
Artikel 160
Delegerede beføjelser
For at forholde sig til ændringer i markedssituationen kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, under hensyntagen til de særlige forhold i hver sektor vedtage, ændre og indrømme undtagelser dels fra krav vedrørende den generelle handelsnorm, jf. artikel 159, stk. 1, dels fra regler for opfyldelse, jf. stk. 3 i samme artikel.
Underafdeling III
Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer
Artikel 161
Generelt princip
De produkter, som der er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i Unionen i overensstemmelse med disse handelsnormer.
Artikel 162
Fastsættelse og indhold
1. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at bedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter og fremme deres kvalitet kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, jf. artikel 158, i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold og til udviklingen i forbrugernes efterspørgsel samt for at tage hensyn til udviklingen i de relevante internationale standarder og for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.
2. Handelsnormerne omhandlet i stk. 1 kan alt efter omstændighederne vedrøre krav med hensyn til:
a) |
definition, betegnelse og/eller varebetegnelser, bortset fra dem, der er fastsat i denne forordning og på lister over slagtekroppe og dele heraf, som er omfattet af bilag XII |
b) |
klassifikationskriterier som fx klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori |
c) |
plantesort eller dyrerace eller handelstype |
d) |
præsentation, varebetegnelse, mærkning i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballering, regler for pakkerier, mærkning, indpakning, høstår og anvendelse af bestemte udtryk |
e) |
kriterier som fx udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber |
f) |
bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation |
g) |
landbrugs- og produktionsmetodetype, herunder ønologiske fremgangsmåder og dertil knyttede administrative forskrifter samt forarbejdningsproces |
h) |
forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning |
i) |
konserveringsmetode og -temperatur |
j) |
produktionssted og/eller oprindelse |
k) |
indsamlingshyppighed, levering, opbevaring og behandling |
l) |
identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet |
m) |
vandindhold i procent |
n) |
restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder |
o) |
bestemt anvendelsesformål |
p) |
handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres |
q) |
oplagring, transport |
r) |
certificeringsprocedure |
s) |
betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer som omhandlet i stk. 1 og/eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 163, samt bortskaffelse af biprodukter |
t) |
frister |
u) |
meddelelser fra medlemsstaterne, meddelelse fra forskellige virksomheder til medlemsstaternes kompetente myndigheder og regler for fremskaffelse af statistiske oplysninger om markederne for diverse produkter. |
3. De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, der fastsættes som omhandlet i stk. 1, indskrænker ikke gyldigheden af bestemmelserne om fakultative kvalitetsudtryk i Europa-Parlamentets og Rådets forordning [forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter] og fastsættes under hensyntagen til:
a) |
de pågældende produkters særlige kendetegn |
b) |
nødvendigheden af at sikre, at produkterne kan afsættes på markedet uden problemer |
c) |
forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemskuelige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde |
d) |
i givet fald de metoder, der benyttes til at bestemme deres fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber |
e) |
de standarder, der anbefales af internationale organer. |
Artikel 163
Definition, betegnelse og/eller varebetegnelse for visse sektorer og/eller produkter
1. De definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser, der er fastsat i bilag XII, finder anvendelse på følgende sektorer eller produkter:
a) |
olivenolie- og spiseoliven |
b) |
vin |
c) |
oksekød |
d) |
mælk og mejeriprodukter til konsum |
e) |
fjerkrækød |
f) |
smørbare fedtstoffer til konsum. |
2. En definition, betegnelse eller varebetegnelse, der er anført i bilag XII, må i Unionen kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i bilag XII.
3. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage enhver nødvendig ændring af eller dispensation eller undtagelse fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag XII, med henblik på at foretage en tilpasning til udviklingen i forbrugernes ønsker, at tage hensyn til den tekniske udvikling og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.
Artikel 164
Tolerancer
For at tage hensyn til de særlige forhold i hver sektor kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage en tolerance for hver norm, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at opfylde normen.
Artikel 165
Ønologiske fremgangsmåder
1. I tilfælde, hvor Den Internationale Vinorganisation (OIV) har anbefalet og offentliggjort metoder til bestemmelse af produktsammensætning og regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder, bør sådanne metoder og regler finde anvendelse.
I tilfælde, hvor OIV ikke har anbefalet og offentliggjort metoder og regler, vedtager Kommissionen tilsvarende metoder og regler som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g).
Indtil sådanne regler er vedtaget, anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.
2. Kun ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag XIII og omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g), og i artikel 168, stk. 2 og 3, må bruges under fremstilling og konservering af vinavlsprodukter i EU.
Første afsnit finder ikke anvendelse på:
a) |
druesaft og koncentreret druesaft |
b) |
druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft. |
De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet.
Vinavlsprodukter skal i Unionen fremstilles i overensstemmelse med de relevante restriktioner fastsat i bilag XIII.
Vinavlsprodukter, der er anført i bilag XII, del II, og som har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i EU, eller i givet fald for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller som er i strid med restriktionerne i bilag XIII, må ikke markedsføres i EU.
3. Kommissionens giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g), idet den:
a) |
tager udgangspunkt i de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af OIV, og i resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder |
b) |
tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed |
c) |
tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede forventninger og opfattelser, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko |
d) |
giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning |
e) |
sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse |
f) |
overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner fastsat i bilag XIII. |
Artikel 166
Druesorter
1. De produkter, der er opført i bilag XII, del II, skal i Unionen fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter stk. 2.
2. Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.
Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:
a) |
den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitis-slægten |
b) |
sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont. |
Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.
3. Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2, første afsnit.
I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.
4. Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:
a) |
druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater |
b) |
druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, litra a) og b), for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater. |
5. Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes.
Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.
6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, at producenterne overholder stk. 2-5.
Artikel 167
Specifik anvendelsesformål for vin
Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 166, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag XII, del II, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.
Artikel 168
Nationale regler for visse produkter og/eller sektorer
1. Uanset artikel 162, stk. 1, må medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet.
Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på ikkediskriminerende betingelser kan anvendes angivelser, der efter de pågældende regler viser, at kriterierne er opfyldt.
2. Medlemsstaterne kan indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til EU-retten, og indføre strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.
Medlemsstaterne meddeler sådanne indskrænkninger, udelukkelser og begrænsninger til Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.
3. Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder på vilkår, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 , der vedtages i medfør af stk. 4.
4. For at sikre korrekt og gennemskuelig anvendelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelserne for anvendelsen af stk. 1, 2, og 3, samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i stk. 3.
Underafdeling IV
Handelsnormer i forbindelse med import og eksport
Artikel 169
Almindelige bestemmelser
For at tage hensyn til særlige forhold i handelen mellem Unionen og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelser for, hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og hvornår der kan træffes foranstaltninger til dispensation fra artikel 161, samt fastsætte forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU.
Artikel 170
Særlige importbestemmelser for vin
1. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i medfør af traktatens artikel 218, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin, jf. afdeling II, underafdeling II, i dette kapitel, og definitioner og varebetegnelser, jf. denne forordnings artikel 163, anvendelse på produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, der importeres til EU.
2. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, fremstilles de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV eller godkendt af Unionen i medfør af denne forordning og foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af denne forordning.
3. Ved import af produkterne omhandlet i stk. 1 skal der fremlægges:
a) |
en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som skal udstedes af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland |
b) |
en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum. |
Underafdeling V
Fælles bestemmelser
Artikel 171
National kontrol
Medlemsstaterne skal foretage kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at undersøge, om produkterne opfylder reglerne i denne afdeling, samt i givet fald anvende administrative sanktioner.
Artikel 172
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling, herunder bl.a.:
a) |
fastsætte regler for gennemførelse af den generelle handelsnorm |
b) |
fastsætte regler for gennemførelse af de definitioner og varebetegnelser, der er omhandlet i bilag XII |
c) |
opstille den liste over produkter, der er omhandlet i bilag XII, del III, punkt 5, andet afsnit, og i bilag XII, del VI, sjette afsnit, litra a), på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i bilag XII, del III, punkt 5, andet afsnit, og bilag XII, del VI, sjette afsnit, litra a), og som medlemsstaterne sender til Kommissionen |
d) |
fastsætte regler for gennemførelse af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, inklusive detailforskrifter om prøvetagning og analysemetoder til bestemmelse af produktsammensætning |
e) |
fastsætte regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder |
f) |
fastsætte regler for udførelse af kontrol med, om de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer opfyldes |
g) |
fastsætte regler for bestemmelse af toleranceniveauet |
h) |
vedtage bestemmelser vedrørende de myndigheder, der har ansvaret for at foretage overensstemmelseskontrol, og om, hvad sådan kontrol skal bestå af, og hvor hyppigt og i hvilket afsætningsled den skal foretages |
i) |
vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af den dispensation, der er omhandlet i artikel 169. |
Afdeling II
Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren
Underafdeling I
Indledende bestemmelser
Artikel 173
Anvendelsesområde
1. De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag XII, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.
2. Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:
a) |
beskyttelse af de legitime interesser hos:
|
b) |
sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter |
c) |
fremme af produktionen af kvalitetsprodukter, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger. |
Underafdeling II
Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
Artikel 174
Definitioner
1. Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:
a) "oprindelsesbetegnelse": et navn på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 173, stk. 1, som opfylder følgende krav:
b) "geografisk betegnelse": en betegnelse for et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 173, stk. 1, som opfylder følgende krav:
Med henblik på litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), forstås ved "produktion" alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocessen undtagen eventuelle processer efter produktionen.
Ved anvendelsen af litra b), nr. ii), skal de op til 15 % af druerne, der må have deres oprindelse uden for det afgrænsede geografiske område, have oprindelse i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det afgrænsede område ligger.
Uanset litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen i artikel 175, stk. 2, kan et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse forarbejdes til vin enten:
a) |
i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område; eller |
b) |
i et område beliggende i samme administrative enhed eller i en tilstødende administrativ enhed, som fastsat i nationale regler eller |
c) |
hvis der er tale om en grænseoverskridende oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, eller hvis der er indgået en aftale om kontrolforanstaltninger mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande – i et område, der ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område. |
Uanset artikel litra b), nr. iii) og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen i artikel 175, stk. 2, kan produkter med en beskyttet geografisk betegnelse fortsat forarbejdes til vin i et område, der ligger uden for det pågældende afgrænsede område, indtil den 31. december 2012.
Uanset litra a), nr. iii), og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen i artikel 175, stk. 2, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986. [Ændring 26]
2. Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:
a) |
betegner en vin |
b) |
henviser til et geografisk navn |
c) |
opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv) |
d) |
underkastes den procedure for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling. |
3. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Unionen efter reglerne i denne underafdeling.
Artikel 175
Indholdet af ansøgninger om beskyttelse
1. Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:
a) |
den betegnelse, der skal beskyttes |
b) |
ansøgerens navn og adresse |
c) |
produktspecifikationen omhandlet i stk. 2 |
d) |
et enhedsdokument, der opsummerer produktspecifikationen omhandlet i stk. 2. |
2. Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
Den skal mindst bestå af:
a) |
den betegnelse, der skal beskyttes |
b) |
en beskrivelse af vinen/vinene:
|
c) |
i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen/vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling af vinen/vinene |
d) |
en afgrænsning af det geografiske område |
e) |
de maksimale udbytter pr. hektar |
f) |
angivelse af den eller de druesorter, vinen/vinene er fremstillet af |
g) |
nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 174, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, artikel 174, stk. 1, litra b), nr. i) |
h) |
gældende krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen eller i national lovgivning, eller, når medlemsstaterne har foreskrevet det, af en organisation, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive og ikkediskriminerende samt forenelige med EU-retten generelt |
i) |
navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, og angivelse af deres specifikke opgaver. |
Artikel 176
Ansøgning om beskyttelse vedrørende et geografisk område i et tredjeland
1. Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i artikel 175, også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.
2. Ansøgeren sender ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.
3. Ansøgningen om beskyttelse indgives på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.
Artikel 177
Ansøgere
1. Enhver producentorganisation eller i undtagelsestilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.
2. Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.
3. Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.
Artikel 178
Forudgående national procedure
1. Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 174, for vine med oprindelse i Unionen underkastes en forudgående national procedure i henhold til nærværende artikel.
2. Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.
3. Medlemsstaten undersøger, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.
Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.
4. Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de relevante krav eller er uforenelig med EU-retten generelt, afviser den ansøgningen.
5. Hvis medlemsstaten finder, at de relevante krav er opfyldt, skal den:
a) |
offentliggøre enhedsdokumentet og produktspecifikationen, som minimum på internettet |
b) |
tilsende Kommissionen en ansøgning om beskyttelse, der indeholder følgende oplysninger:
|
De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b), indsendes på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.
6. Medlemsstaterne sætter de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme artikel 118f i forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende artikel fra den 1. august 2009.
7. Hvis en medlemsstat ikke har nogen national lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, kan den, dog kun midlertidigt, indrømme betegnelsen beskyttelse i henhold til denne underafdeling på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen. En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering eller afvisning i henhold til denne underafdeling.
Artikel 179
Kommissionens gennemgang
1. Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
2. Kommissionen undersøger, om de ansøgninger om beskyttelse, der er omhandlet i artikel 178, stk. 5, opfylder betingelserne i denne underafdeling.
3. Finder Kommissionen, at betingelserne i dette kapitel er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , at offentliggøre enhedsdokumentet, jf. artikel 175, stk. 1, litra d), og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 178, stk. 5, i Den Europæiske Unions Tidende.
4. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne i denne underafdeling ikke er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, at afvise ansøgningen.
Artikel 180
Indsigelsesprocedure
Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 179, stk. 3, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.
Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for fristen på to måneder i stk. 1.
Artikel 181
Afgørelse om beskyttelse
Efter afslutning af indsigelsesproceduren omhandlet i artikel 180 træffer Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den råder over, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, efter proceduren i artikel 180, stk. 4, afgørelse om enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med EU-retten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.
Artikel 182
Enslydende betegnelser
1. En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser for vinsektoren, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.
En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor de pågældende produkter har oprindelse.
Anvendelsen af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.
2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning.
Medlemsstaterne foretager ikke beskyttelsesregistrering af ikkeidentiske geografiske betegnelser i henhold til deres relevante lovgivning om geografiske betegnelser, hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i Unionen i kraft af EU-retten om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.
3. Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af produkter, der er omfattet af denne forordning, medmindre andet besluttes af Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 , for at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis.
4. Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 174, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (33) og omvendt.
Artikel 183
Grunde til afslag på beskyttelse
1. Navne, der er blevet artsbetegnelser, beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser.
I denne underafdeling forstås ved et "navn, der er blevet en artsbetegnelse", navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.
For at fastslå, om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:
a) |
de faktiske forhold i EU, især i forbrugsområderne |
b) |
den relevante EU-lovgivning eller nationale lovgivning. |
2. Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.
Artikel 184
Forhold til varemærker
1. Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 185, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag XII, del II, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelse til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.
2. Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 185, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Unionens område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (34) eller Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (35), jf. dog artikel 183, stk. 2.
I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.
Artikel 185
Beskyttelse
1. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.
2. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og de vine, der anvender de pågældende navne i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:
a) |
enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en beskyttet betegnelse:
|
b) |
enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende |
c) |
enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage og i reklamer for eller dokumenter vedrørende det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse |
d) |
enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse. |
3. Beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen som omhandlet i artikel 183, stk. 1.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør.
Artikel 186
Register
Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt.
Artikel 187
Udpegelse af kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlig(e) for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne underafdeling, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (36).
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle aktører, der opfylder bestemmelserne i denne underafdeling, er berettiget til at blive omfattet af en kontrolordning.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør deres navne og adresser og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.
Artikel 188
Kontrol af overholdelsen af produktspecifikationer
1. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i EU, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:
a) |
den eller de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 187, stk. 1, eller |
b) |
et eller flere organer med ansvar for kontrollen, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 882/2004, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5 i nævnte forordning. |
Udgifterne til denne kontrol afholdes af de berørte aktører.
2. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i et tredjeland, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:
a) |
én eller flere offentlige myndigheder udpeget af tredjelandet eller |
b) |
ét eller flere certificeringsorganer. |
3. De i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), omhandlede certificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og være akkrediteret i overensstemmelse hermed.
4. Når den eller de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede myndigheder kontrollerer overholdelsen af produktspecifikationen, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.
Artikel 189
Ændringer af produktspecifikationer
1. En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 177, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område, der er nævnt i artikel 175, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.
2. Medfører den foreslåede ændring én eller flere ændringer af enhedsdokumentet, jf. artikel 175, stk. 1, litra d), finder artikel 178-181 tilsvarende anvendelse på ændringsansøgningen. Er de foreslåede ændringer kun af mindre omfang, beslutter Kommissionen dog ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , om ændringen skal godkendes, uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 179, stk. 2, og artikel 180, og den offentliggør i tilfælde af godkendelse de elementer, der er omhandlet i artikel 179, stk. 3.
3. Medfører den foreslåede ændring ikke ændringer af enhedsdokumentet, gælder følgende regler:
a) |
er det geografiske område beliggende i en medlemsstat, udtaler medlemsstaten sig om ændringen, og i tilfælde af positiv udtalelse offentliggør den den ændrede produktspecifikation og underretter Kommissionen om de godkendte ændringer og begrundelsen herfor |
b) |
er det geografiske område beliggende i et tredjeland, beslutter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , om den foreslåede ændring skal godkendes. |
Artikel 190
Annullering
1. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.
Artikel 178-181 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 191
Eksisterende beskyttede vinbetegnelser
1. Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51 og 54 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 (37), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 186.
2. For de eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, tilsender medlemsstaterne Kommissionen:
a) |
de tekniske dossierer, jf. artikel 175, stk. 1 |
b) |
de nationale afgørelser om godkendelse. |
3. For de i stk. 1 omhandlede vinbetegnelser, for hvilke de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke er indsendt senest den 31. december 2011, bortfalder beskyttelsen i henhold til denne forordning. Kommissionen træffer den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne betegnelser fra det register, der er omhandlet i artikel 186, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 .
4. Artikel 190 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i denne artikels stk. 1.
Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at annullere beskyttelsen af de eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 174.
Artikel 192
Gebyrer
Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.
Artikel 193
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte:
a) |
principper for afgrænsning af det geografiske område og |
b) |
definitioner, restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område. |
2. For at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav, jf. artikel 175, stk. 2, litra h).
3. For at beskytte producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
fastlægge, i hvilke tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse |
b) |
vedtage restriktioner for, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse |
c) |
vedtage særlige foranstaltninger for de nationale procedurer, der gælder for grænseoverskridende ansøgninger |
d) |
fastlægge datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives |
e) |
fastlægge datoen for, fra hvornår beskyttelsen skal gælde |
f) |
fastlægge, på hvilke betingelser en ændring skal anses for at være af mindre omfang, jf. artikel 189, stk. 2 |
g) |
fastlægge datoen for, hvornår en ændring træder i kraft. |
4. For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte restriktioner for den beskyttede betegnelse.
5. For at hindre ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse.
6. For at den kontrol, der er omhandlet i denne underafdeling kan blive effektiv, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de erhvervsdrivendes tilkendegivelse over for myndighederne.
7. For at de erhvervsdrivende og myndighederne ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af, at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage overgangsbestemmelser for:
a) |
vinbetegnelser, som medlemsstaterne har anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser senest den 1. august 2009 |
b) |
den forudgående nationale procedure |
c) |
vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og |
d) |
ændringer af produktspecifikationerne. |
Artikel 194
Gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår:
a) |
de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og færdigvaren |
b) |
bekendtgørelse af afgørelser om beskyttelse eller afvisning |
c) |
oprettelse og ajourføring af det register, der er nævnt i artikel 186 |
d) |
omdannelse af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" til "beskyttet geografisk betegnelse" |
e) |
indgivelse af grænseoverskridende ansøgninger |
f) |
den kontrol, medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser. |
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i det omfang de kan antages, og for så vidt angår proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger, i det omfang de kan antages, og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:
a) |
forlæg til dokumenter og indberetningsformat |
b) |
frister |
c) |
nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til understøtning af ansøgningen eller anmodningen. |
Artikel 195
Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
Kan en ansøgning eller en anmodning ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , afgørelse om at afvise den.
Underafdeling III
Traditionelle benævnelser
Artikel 196
Definition
Ved "traditionel benævnelse" forstås en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne for de produkter, der er nævnt i artikel 173, stk. 1, for at angive:
a) |
at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til EU-retten eller national ret, eller |
b) |
produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, stedtype eller en bestemt begivenhed knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse. |
Artikel 197
Beskyttelse
1. En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 196.
Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser til ophør.
2. Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU.
Artikel 198
Delegerede beføjelser
1. For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage bestemmelser om, hvilke sprog benævnelsen, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.
2. For at beskytte producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge følgende:
a) |
hvilken type ansøgere der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse |
b) |
betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse, er gyldig |
c) |
grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse |
d) |
beskyttelsens omfang, herunder forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter |
e) |
grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres |
f) |
datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives. |
3. For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem Unionen og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og fastsætte undtagelser fra artikel 196
4. For at hindre ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse.
Artikel 199
Gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse, i det omfang de kan antages, og for så vidt angår proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, i det omfang de kan antages, navnlig vedrørende:
a) |
forlæg til dokumenter og indberetningsformat |
b) |
frister |
c) |
nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til understøtning af ansøgningen eller anmodningen. |
2. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse.
3. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, bestemmelser om beskyttelse af traditionelle benævnelser, som der er godkendt en beskyttelsesansøgning for, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 196, litra a) eller og b), og ved at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser.
Artikel 200
Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
Kan en ansøgning eller en anmodning ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , afgørelse om at afvise den.
Afdeling III
Mærkning og præsentation i vinsektoren
Artikel 201
Definition
I denne afdeling forstås ved:
a) |
"mærkning" angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt |
b) |
"præsentation" enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type. |
Artikel 202
Horisontale bestemmelsers anvendelse
1. Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 2008/95/EF, Rådets direktiv 89/396/EØF (38), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (39) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF (40) anvendelse på mærkningen og præsentationen af de produkter, der falder ind under deres anvendelsesområde. Mærkningen af de produkter, der er nævnt i bilag XII, del II, punkt 1 til 11 og punkt 13, 15 og 16, må ikke suppleres med andre angivelser end dem, der er fastsat i denne forordning, medmindre de opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF.
2. Forekommer en eller flere af de ingredienser, der er anført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, i et af de produkter, der henvises til i bilag XII, del II, i denne forordning, skal de angives i mærkningen efter ordet "indeholder".
For sulfitter kan anvendes følgende benævnelser: "sulfitter" eller "svovldioxid".
3. Ud over den obligatoriske mærkning, der er nævnt i stk. 2, kan der anvendes et piktogram, som defineres ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321. [Ændring 27]
Artikel 203
Obligatoriske angivelser
1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag XII, og som afsættes i Unionen eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:
a) |
kategorien af vinavlsprodukter i overensstemmelse med del II i bilag XII |
b) |
for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:
|
c) |
virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen |
d) |
herkomst |
e) |
aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren |
f) |
importøren, når det drejer sig om importerede vine, og |
g) |
for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet. |
2. Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og for mousserende kvalitetsvin, hvor der på etiketten står "Sekt" . [Ændring 28]
3. Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse" udelades i følgende tilfælde:
a) |
hvis en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 196, litra a), er anført på etiketten |
b) |
under særlige omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, for at sikre, at gældende mærkningspraksis overholdes. |
Artikel 204
Fakultative angivelser
1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er nævnt i artikel 203, stk. 1, kan bl.a. omfatte følgende fakultative angivelser:
a) |
årgang |
b) |
navnet på en eller flere druesorter |
c) |
for andre vine end dem, der er nævnt i artikel 303, stk. 1, litra g), sukkerindholdet |
d) |
for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser som nævnt i artikel 196, litra b) |
e) |
EU-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse |
f) |
visse produktionsmetoder |
g) |
for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse. |
2. I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 182, stk. 3:
a) |
Medlemsstaterne skal indføre love eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte |
b) |
Medlemsstaterne kan ud fra ikke-diskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:
|
c) |
Blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater må ikke medføre mærkning af druesorten eller druesorterne til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-. godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres. |
Artikel 205
Sprog
1. Obligatoriske og fakultative angivelser som nævnt i artikel 203 og 204 anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.
2. Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 196, litra a), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for.
I tilfælde af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser eller særlige nationale betegnelser, der bruger et ikke-latinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog.
Artikel 206
Håndhævelse
Medlemsstaternes myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre, at et produkt som nævnt i artikel 203, stk. 1, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, ikke bringes i omsætning, eller at det trækkes tilbage fra markedet.
Artikel 207
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at de horisontale bestemmelser om mærkning og præsentation overholdes, og for at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge definitioner, regler og restriktioner for:
a) |
anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation |
b) |
obligatoriske angivelser, særlig:
|
c) |
fakultative angivelser, særlig:
|
d) |
præsentation, særlig:
|
2. For at sikre, at de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, der er omhandlet i denne afdeling, bliver effektive, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, træffe de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse.
3. For at sikre de erhvervsdrivendes legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis deres oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene i artikel 178, stk. 5.
4. For at de erhvervsdrivende ikke skal lide skade, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket før den 1. august 2009.
5. For at forhindre, at produkter, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, afsættes i Unionen eller eksporteres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse.
6. For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem Unionen og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte undtagelser fra denne afdeling.
Artikel 208
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende procedurer, meddelelser og tekniske kriterier.
KAPITEL II
Producentorganisationer, producentsammenslutninger, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer
Afdeling I
Generelle principper
Artikel 209
Producentorganisationer
Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer,
a) |
der består af producenter fra en af følgende sektorer:
|
b) |
der er oprettet på initiativ af producenterne |
c) |
der forfølger et bestemt mål, der navnlig kan og for frugt- og grøntsagssektoren skal have et eller flere af følgende formål:
|
Medlemsstaterne kan også anerkende producentorganisationer, der er oprettet af producenter inden for de sektorer, som er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i stk. 1, litra a), på de betingelser, som er fastsat i stk. 1, litra b) og c).
Medlemsstaterne kan på de samme betingelser, som er fastsat i stk. 1, litra b) og c), anerkende vinsektorens producentorganisationer, der anvender vedtægter, som navnlig pålægger medlemmerne:
a) |
at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse |
b) |
at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål, og som bl.a. kan vedrøre dyrkningsområder og markedsudvikling |
c) |
at betale bøder for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser. |
Følgende specifikke mål, jf. stk. 1, litra c), kan søges opfyldt for vinsektorens vedkommende:
a) |
at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder |
b) |
at fremme initiativer vedrørende forvaltning af biprodukter fra vinfremstillingen og især affaldshåndtering med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber samt at bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed |
c) |
at forske i bæredygtige produktionsmetoder og bæredygtig markedsudvikling |
d) |
at bidrage til gennemførelsen af støtteprogrammer, jf. afsnit I, kapitel IV, afdeling VII, i denne del. |
Artikel 210
Brancheorganisationer
1. Medlemsstaterne anerkender brancheorganisationer,
a) |
der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion af og/eller handel med og/eller forarbejdning af produkter fra følgende sektorer:
|
b) |
der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af |
c) |
der forfølger et bestemt mål, der navnlig kan vedrøre:
|
2. Brancheorganisationer som nævnt i stk. 1, der udøver deres aktiviteter i flere medlemsstater, anerkendes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 .
3. I tilslutning til stk. 1 anerkender medlemsstaterne, hvad angår frugt- og grøntsagssektoren, og eventuelt hvad angår vinsektoren, også brancheorganisationer, der:
a) |
består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion af, handel med eller forarbejdning af produkter i de i indledningen omhandlede sektorer |
b) |
er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de repræsentanter, der er nævnt i litra a) |
c) |
udfører en, og for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren, to eller flere af følgende aktiviteter i et eller flere af Unionens områder under hensyntagen til forbrugernes interesser og, uden at dette berører andre sektorer, i vinsektoren under hensyntagen til folkesundheden og forbrugernes interesser:
|
4. Medlemsstaterne kan også anerkende brancheorganisationer,
a) |
der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, som er knyttet til produktionen af og/eller handelen med og/eller forarbejdningen af mælk og mejeriprodukter |
b) |
der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de repræsentanter, der er nævnt i litra a) |
c) |
der i et eller flere af Unionens områder udøver en eller flere af nedenstående aktiviteter, under hensyntagen til forbrugernes interesser:
|
Artikel 211
Fælles bestemmelser for producent- og brancheorganisationer
1. Artikel 209 og artikel 210, stk. 1, gælder i alle de sektorer, der er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i artikel 209, stk. 1, litra a), og artikel 210, stk. 1, uden at dette berører anerkendelsen af producent- eller brancheorganisationer, der er besluttet af medlemsstaterne i henhold til national ret og i overensstemmelse med EU-retten.
2. Producentorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 707/76 (41), (EF) nr. 865/2004 (42) og (EF) nr. 1952/2005 (43) betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 209 i nærværende forordning.
Brancheorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2077/92 (44) og (EF) nr. 865/2004, betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 210 i nærværende forordning.
Artikel 212
Erhvervsorganisationer
I denne forordning forstås ved "erhvervsorganisationer" anerkendte producentorganisationer, anerkendte brancheorganisationer eller anerkendte organisationer for andre erhvervsdrivende i olivenolie- og spiseolivensektoren eller sammenslutninger heraf.
Afdeling II
Regler for producent- og brancheorganisationer og producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren
Underafdeling I
Vedtægter for og anerkendelse af producentorganisationer
Artikel 213
Producentorganisationers vedtægter
1. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:
a) |
at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse |
b) |
kun at være medlem af én producentorganisation for så vidt angår en given bedrifts produktion af et hvilket som helst af de produkter, som er nævnt i artikel 209, stk. 1, litra a), nr. iii) |
c) |
at afsætte hele deres produktion af det pågældende produkt gennem producentorganisationen |
d) |
at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål, og som bl.a. kan vedrøre areal, høst, udbytte og direkte salg |
e) |
at betale de vedtægtsbestemte finansielle bidrag til iværksættelse og finansiering af driftsfonden, jf. artikel 120. |
2. Uanset stk. 1, litra c), kan tilsluttede producenter, såfremt producentorganisationen tillader det, og på vilkår, som producentorganisationen fastsætter:
a) |
sælge en fastsat procentdel af deres produktion og/eller produkter fra deres bedrift og/eller uden for deres bedrift direkte til forbrugerne til deres personlige brug, idet medlemsstaterne fastsætter procentdelen til mindst 10 % |
b) |
selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation, afsætte produkter, som udgør en beskeden mængde i forhold til den produktionsmængde, der kan afsættes gennem deres egen producentorganisation |
c) |
selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation, afsætte produkter, som på grund af deres kendetegn ikke normalt hører med til deres egen producentorganisations forretningsmæssige aktiviteter. |
3. Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:
a) |
procedurer for fastlæggelse, vedtagelse og ændring af reglerne i stk. 1 |
b) |
at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen |
c) |
at medlemmerne kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger |
d) |
sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler |
e) |
optagelse af nye medlemmer, herunder en minimumsperiode for medlemskab |
f) |
de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere. |
4. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer anses for at handle i deres medlemmers navn og på deres vegne i økonomiske anliggender.
Artikel 214
Anerkendelse
1. Medlemsstaterne anerkender alle juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, der anmoder om anerkendelse, som frugt- og grøntsagsproducentorganisationer, forudsat at:
a) |
de har til formål at anvende dyrkningsformer, produktionsmetoder og affaldshåndteringer, der er miljøvenlige, navnlig for at beskytte kvaliteten af vandet, jorden og landskabet og bevare og fremme den biologiske mangfoldighed, og overholder kravene i artikel 209 og 213, og fremlægger relevant bevis herfor |
b) |
de har et mindsteantal medlemmer og dækker en mindstemængde eller -værdi af salgbar produktion, som medlemsstaterne skal fastsætte, og fremlægger relevant dokumentation herfor |
c) |
de frembyder tilstrækkelig garanti med hensyn til gennemførelsen, varigheden og effektiviteten af deres indsats og koncentrationen af udbuddet, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte, hvilke af deres produkter eller grupper af produkter, jf. artikel 209, stk. 1, litra a), nr. iii), der bør omfattes af producentorganisationen |
d) |
de reelt gør det muligt for deres medlemmer at opnå fornøden teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrkningsmetoder |
e) |
de om nødvendigt reelt stiller tekniske faciliteter til rådighed til indsamling, oplagring, emballering og afsætning af produkterne |
f) |
de sikrer en passende handels- og regnskabsmæssig forvaltning af de opgaver, de påtager sig |
g) |
de ikke indtager en dominerende stilling på et bestemt marked, medmindre det er nødvendigt for at nå målene i traktatens artikel 39. |
2. Medlemsstaterne:
a) |
træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest tre måneder efter, at der er indgivet ansøgning med den relevante dokumentation |
b) |
kontrollerer regelmæssigt, om producentorganisationerne overholder dette kapitel, og anvender i tilfælde af misligholdelse eller uregelmæssigheder i forbindelse med denne forordning sanktioner over for disse organisationer og træffer om nødvendigt beslutning om at tilbagekalde anerkendelsen |
c) |
giver en gang om året Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse. |
Underafdeling II
Sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger
Artikel 215
Sammenslutninger af frugt- og grøntsagsproducentorganisationer
En sammenslutning af frugt- og grøntsagsproducentorganisationer oprettes på initiativ af anerkendte producentorganisationer og kan udføre alle de aktiviteter, der henhører under en producentorganisation som omhandlet i denne forordning. Med henblik herpå kan medlemsstaterne efter anmodning anerkende en sammenslutning af producentorganisationer, hvis:
a) |
medlemsstaterne finder, at sammenslutningen reelt kan udføre disse aktiviteter, og |
b) |
sammenslutningen ikke indtager en dominerende stilling på et bestemt marked, medmindre det er nødvendigt for at nå målene i traktatens artikel 39. |
Artikel 213, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 216
Udlicitering
Medlemsstaterne kan tillade en anerkendt frugt- og grøntsagsproducentorganisation eller en anerkendt sammenslutning af frugt- og grøntsagsproducentorganisationer at udlicitere alle dens aktiviteter, herunder til datterselskaber, forudsat at den over for medlemsstaten på fyldestgørende vis dokumenterer, at dette er en hensigtsmæssig måde at nå den pågældende producentorganisations eller sammenslutnings mål på.
Artikel 217
Frugt- og grøntsagsproducentsammenslutninger
1. I de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, og i Unionens fjernområder, jf. traktatens artikel 349, stk. 2, og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006, kan der på initiativ af landbrugere, der dyrker en eller flere former for frugt og grøntsager og/eller sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, oprettes producentsammenslutninger som en juridisk person eller som en klart defineret del af en juridisk person med henblik på at få dem anerkendt som producentorganisation.
Producentsammenslutningerne kan indrømmes en overgangsperiode til at opfylde betingelserne for anerkendelse som producentorganisation i artikel 209.
Med henblik herpå forelægger disse producentsammenslutninger medlemsstaten en anerkendelsesplan med en tidsplan, hvis godkendelse bevirker, at den overgangsperiode, som er nævnt i andet afsnit, begynder, idet godkendelsen gælder som en foreløbig anerkendelse. Overgangsperioden kan ikke være længere end fem år.
2. Inden anerkendelsesplanen godkendes, underretter medlemsstaterne Kommissionen om deres hensigt og de finansielle følger heraf.
Underafdeling III
Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område
Artikel 218
Udvidet anvendelse af regler
1. Såfremt en frugt- og grøntsagsproducentorganisation, der udøver sin virksomhed i et bestemt økonomisk område, anses for at være repræsentativ for produktionen og producenterne af et givet produkt i dette område, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra producentorganisationen forpligte de producenter, der er etableret i området, og som ikke er medlem af producentorganisationen, til at følge:
a) |
de regler, der er omhandlet i artikel 213, stk. 1, litra a) |
b) |
de regler, der nødvendige for at gennemføre foranstaltningerne i artikel 121, stk. 2, litra c). |
Første afsnit finder anvendelse, forudsat at reglerne:
a) |
har været anvendt i mindst et produktionsår |
b) |
er anført på den udtømmende liste i bilag XIV |
c) |
er gjort bindende for højst tre produktionsår. |
Den betingelse, der er nævnt i andet afsnit, litra a), finder dog ikke anvendelse, hvis de pågældende regler er dem, der er nævnt i bilag XIV, nr. 1, 3 og 5. I så fald finder den udvidede anvendelse af regler kun anvendelse i ét produktionsår.
2. I denne underafdeling forstås ved "økonomisk område" et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår.
Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over økonomiske områder.
Senest en måned efter meddelelsen godkender Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , listen eller træffer efter samråd med den pågældende medlemsstat afgørelse om de ændringer, medlemsstaten skal foretage heri. Kommissionen gør den godkendte liste offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende.
3. En producentorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, hvis den omfatter mindst 50 % af producenterne i det økonomiske område, hvor den udøver sin virksomhed, og mindst 60 % af produktionsmængden i dette område. Ved beregningen af disse procenter tages der ikke hensyn til producenter eller produktion af økologiske produkter, som indtil den 31. december 2008 er omfattet af forordning (EØF) nr. 2092/91 (45) og fra den 1. januar 2009 af forordning (EF) nr. 834/2007 (46), jf. dog stk. 5.
4. Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område:
a) |
må ikke skade andre producenter, hverken i den pågældende medlemsstat eller i EU |
b) |
gælder ikke, medmindre det specielt er tilsigtet, for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet inden produktionsårets begyndelse, undtagen hvad angår reglerne for indberetning af produktionsdata, jf. artikel 213, stk. 1, litra a) |
c) |
må ikke være uforenelige med de gældende EU-regler og nationale regler. |
5. Reglerne må ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som indtil den 31. december 2008 er omfattet af forordning (EØF) nr. 2092/91 og fra den 1. januar 2009 af forordning (EF) nr. 834/2007, medmindre foranstaltningen er blevet godkendt af mindst 50 % af disse producenter i det økonomiske område, hvor producentorganisationen udøver sin virksomhed, og organisationen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området.
Artikel 219
Meddelelse
Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, jf. artikel 218, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende.
Artikel 220
Ophævelse af den udvidede anvendelse af reglerne
Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , afgørelse om, at medlemsstaten skal ophæve den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget i henhold til artikel 218, stk. 1:
a) |
hvis den konstaterer, at en sådan udvidelse medfører, at konkurrencen udelukkes inden for en væsentlig del af det indre marked, eller at den frie samhandel skades, eller at målene i traktatens artikel 39 bringes i fare |
b) |
hvis den konstaterer, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på de regler, som er udvidet til at omfatte andre producenter. Kommissionens afgørelse vedrørende disse regler anvendes først fra tidspunktet for konstateringen |
c) |
hvis den efter kontrol konstaterer, at denne underafdeling ikke overholdes. |
Artikel 221
Finansielle bidrag for producenter, der ikke er medlemmer
Anvendes artikel 218, stk. 1, kan den pågældende medlemsstat på grundlag af dokumentation beslutte, at de producenter, der ikke er medlem, skal betale producentorganisationen den del af de finansielle bidrag, som de producenter, der er medlem, betaler, og som anvendes til at dække:
a) |
de administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen af de regler, der er nævnt i artikel 218, stk. 1 |
b) |
de udgifter til forskning, markedsundersøgelser og salgsfremmende foranstaltninger, som organisationen eller sammenslutningen gennemfører, og som alle producenterne i området drager fordel af. |
Artikel 222
Udvidet anvendelse af reglerne over for sammenslutninger af producentorganisationer
I denne underafdeling opfattes enhver henvisning til producentorganisationer også som en henvisning til anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer.
Underafdeling IV
Brancheorganisationer for frugt og grøntsager
Artikel 223
Anerkendelse og tilbagekaldelse af anerkendelse
1. Hvis strukturerne i en medlemsstat berettiger dertil, kan den anerkende alle juridiske personer, der anmoder herom, og som er etableret i medlemsstaten, som brancheorganisationer for frugt og grøntsager, såfremt:
a) |
de udøver deres aktiviteter i et eller flere områder af den pågældende medlemsstat |
b) |
de repræsenterer en betydelig andel af produktionen af, handelen med og/eller forarbejdningen af frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager i det eller de pågældende områder, og, i tilfælde af at de dækker flere områder, såfremt de fremlægger bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, de repræsenterer, i hvert af de pågældende områder |
c) |
de varetager to eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 210, stk. 3, litra c) |
d) |
de ikke selv forestår hverken produktion, forarbejdning eller afsætning af frugt og grøntsager eller forarbejdede frugter og grøntsager |
e) |
de ikke er part i en af de aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, der er omhandlet i artikel 285, stk. 4. |
2. Inden medlemsstaterne udsteder anerkendelse, meddeler de Kommissionen, hvilke brancheorganisationer der har ansøgt om anerkendelse, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger om, hvor repræsentative de pågældende organisationer er, og hvilke aktiviteter de udøver, samt alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for en vurdering.
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , gøre indsigelse mod anerkendelsen inden for en frist på to måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den får meddelelsen.
3. Medlemsstaterne:
a) |
træffer beslutning om anerkendelse senest tre måneder efter indgivelsen af ansøgningen med samtlige støttedokumenter |
b) |
kontrollerer regelmæssigt, om brancheorganisationerne overholder betingelserne for anerkendelse, anvender sanktioner over for disse organisationer i tilfælde af misligholdelse eller uregelmæssigheder i forbindelse med denne forordning og træffer om nødvendigt beslutning om at tilbagekalde anerkendelsen |
c) |
tilbagekalder anerkendelsen:
|
d) |
giver inden to måneder Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse. |
4. Anerkendelse indebærer tilladelse til at gennemføre aktiviteter som omhandlet i artikel 210, stk. 3, litra c), i henhold til denne forordnings bestemmelser.
5. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, regler for, hvordan og hvor hyppigt medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om brancheorganisationernes aktiviteter.
6. Kommissionen kan på grundlag af kontrol ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , anmode en medlemsstat om at tilbagekalde udstedte anerkendelser.
7. Kommissionen gør en liste over de anerkendte brancheorganisationer offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende, med angivelse af det økonomiske område eller området for deres virksomhed samt deres aktiviteter, jf. artikel 224. Tilbagekaldelser af anerkendelser bekendtgøres også.
Artikel 224
Udvidet anvendelse af regler
1. Hvis en brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra brancheorganisationen i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen, bindende for andre erhvervsdrivende, der er etableret i det eller de pågældende områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger, som ikke er medlemmer af organisationen.
2. En brancheorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, når den tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter i det eller de pågældende områder i en medlemsstat. Gælder en ansøgning om at udvide reglernes anvendelsesområde for flere områder, skal brancheorganisationen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, den repræsenterer, i hvert af de pågældende områder.
3. De regler, hvis anvendelsesområde der kan ansøges om udvidelse af:
a) |
skal have et af følgende mål:
|
b) |
skal have været gældende i mindst ét produktionsår |
c) |
må højst være bindende i tre produktionsår |
d) |
må ikke skade andre erhvervsdrivende, hverken i den pågældende medlemsstat eller i EU. |
Den betingelse, der er nævnt i første afsnit, litra b), finder dog ikke anvendelse, hvis de pågældende regler er dem, der er nævnt i bilag XIV, nr. 1, 3 og 5. I så fald finder den udvidede anvendelse af regler kun anvendelse i ét produktionsår.
4. De regler, der er nævnt i stk. 3, første afsnit, litra a), nr. ii), iv) og v), må ikke afvige fra reglerne i bilag XIV. De regler, der er nævnt i stk. 3, første afsnit, litra a), nr. ii), gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det eller de områder, som er nævnt i stk. 1.
Artikel 225
Meddelelse om og ophævelse af udvidet anvendelse af regler
1. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle erhvervsdrivende i et eller flere områder i henhold til artikel 224, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende.
2. Før reglerne gøres offentligt tilgængelige, informerer Kommissionen den komité, der er omhandlet i artikel 323, stk. 1, om enhver meddelelse om udvidelse af brancheaftalerne.
3. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , afgørelse om, at medlemsstaten skal ophæve den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget, i de tilfælde, som er nævnt i artikel 220.
Artikel 226
Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer
Udvides reglerne til at omfatte et eller flere produkter, og er en eller flere af de i artikel 224, stk. 3, litra a), nævnte aktiviteter, der varetages af en anerkendt brancheorganisation, af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med et eller flere af de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlemmer af brancheorganisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal udrede de finansielle bidrag, medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.
Afdeling III
Regler for producent- og brancheorganisationer i vinsektoren
Artikel 227
Anerkendelse
1. Medlemsstater kan anerkende producent- eller brancheorganisationer, der har indgivet en ansøgning om anerkendelse, og hvis ansøgning indeholder belæg for, at organisationen:
a) |
hvad angår producentorganisationer:
|
b) |
hvad angår brancheorganisationer:
|
2. Producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til denne artikel.
Organisationer, som opfylder kriterierne i artikel 210, stk. 3, og nærværende artikels stk. 1, litra b), og som medlemsstaterne har anerkendt, betragtes som brancheorganisationer i henhold til disse bestemmelser.
3. Artikel 214, stk. 2, og artikel 223, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på henholdsvis producent- og brancheorganisationer i vinsektoren. Dog skal
a) |
de perioder, der er omhandlet i henholdsvis artikel 214, stk. 2, litra a), og artikel 223, stk. 3, litra a), være på fire måneder |
b) |
de ansøgninger om anerkendelse, der er omhandlet i artikel 214, stk. 2, litra a), og artikel 223, stk. 3, litra a), indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedsæde |
c) |
den årlige meddelelse, der er omhandlet i henholdsvis artikel 214, stk. 2, litra c), og artikel 223, stk. 3, litra d), foretages den 1. marts hvert år. |
Afdeling IV
Regler for brancheorganisationer i tobakssektoren
Artikel 228
Ikke-medlemmers betaling af bidrag
1. Hvis en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, varetages af en anerkendt brancheorganisation i tobakssektoren, og er af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med det eller de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, eller Kommissionen, hvis den har udstedt anerkendelsen, uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 323, stk. 1 ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, stk. 1a , beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, der ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen skal udrede hele eller en del af det bidrag, medlemmerne betaler, for så vidt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af de pågældende aktiviteters varetagelse, dog med undtagelse af enhver form for administrationsomkostninger. [Ændring 29]
2. De aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal vedrøre et af følgende emner:
a) |
forsøg på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden |
b) |
undersøgelser til forbedring af kvaliteten af tobak i blade og i baller |
c) |
søgning efter dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og sikrer, at jorderne og miljøet beskyttes. |
3. De berørte medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke beslutninger de agter at træffe i medfør af stk. 1. Disse beslutninger må først anvendes, når der er gået tre måneder fra datoen for meddelelsen til Kommissionen. Kommissionen kan inden for dette tidsrum på tre måneder ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , kræve, at hele beslutningsudkastet eller en del af det forkastes, hvis den anførte generelle økonomiske interesse ikke synes at være velbegrundet.
4. Er de aktiviteter, der iværksættes af en brancheorganisation, som Kommissionen har anerkendt i medfør af dette kapitel, af generel økonomisk interesse, meddeler Kommissionen de berørte medlemsstater sit udkast til afgørelse, og disse har to måneder til at sende deres bemærkninger.
Afdeling V
Producentorganisationer for mælk og mejeriprodukter
Artikel 229
Kontraktforhandlinger i mejerisektoren
1. Kontrakter om levering af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller til en virksomhed, der indsamler rå mælk, jf. artikel 311, stk. 1, andet afsnit, kan forhandles af en producentorganisation for mælk og mejeriprodukter, som er anerkendt i henhold til artikel 209, på vegne af de tilsluttede landbrugere for hele eller en del af deres fælles produktion.
2. Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:
a) |
uanset om ejerskabet til den rå mælk overgår fra landbrugerne til producentorganisationen |
b) |
uanset om den forhandlede pris er den samme for alle de tilsluttede landbrugeres eller kun nogle af de tilsluttede landbrugeres fælles produktion |
c) |
forudsat den samlede mængde rå mælk, der er omfattet af en bestemt producentorganisations forhandlinger, ikke overstiger:
|
d) |
forudsat de pågældende landbrugere ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne, og |
e) |
forudsat producentorganisationen underretter myndighederne i den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor den har sit virke. |
3. I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af sådanne producentorganisationer. For at sikre, at disse sammenslutninger kan overvåges på behørig vis, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for betingelserne for anerkendelse af sådanne sammenslutninger.
4. Ved anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de metoder, som den finder hensigtsmæssige, hvor stor produktionen af rå mælk er i Unionen og i medlemsstaterne, under anvendelse af de senest tilgængelige oplysninger.
5. Uanset stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklen på 33 % ikke overskrides, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen ikke må føre forhandlinger, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrencen begrænses, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder rå mælk på dens område.
Den afgørelse, der henvises til i første afsnit, træffes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , i forbindelse med forhandlinger om produktionen i mere end én medlemsstat. I andre tilfælde træffes den af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, hvis produktion er omfattet af forhandlingerne.
De afgørelser, der er omhandlet i første og andet afsnit, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.
6. I denne artikel forstås ved
a) |
"national konkurrencemyndighed": den myndighed, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (47) |
b) |
"SMV": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.] |
Afdeling VI
Procedureregler
Artikel 230
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan for at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar frugt- og grøntsagsproducentorganisationer og –sammenslutninger og erhvervsorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og brancheorganisationer har, for at disse organisationer og sammenslutninger kommer til at fungere så effektivt som muligt, ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge regler for følgende:
a) |
de særlige mål, som sammenslutningerne og organisationerne skal søge at nå, deres vedtægter, anerkendelse, struktur, juridiske person, medlemskreds, størrelse, ansvarsforhold og aktiviteter, konsekvenserne af, at de anerkendes, eller at anerkendelsen trækkes tilbage, undtagelser fra minimumsstørrelsen og sammenlægninger |
b) |
udvidelse af nogle af brancheorganisationernes regler til at omfatte andre end medlemmer |
c) |
tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, herunder administrativ bistand, som de relevante myndigheder skal yde i tilfælde af tværnationalt samarbejde |
d) |
producentsorganisationers eller sammenslutninger af producentorganisationers udlicitering af aktiviteter og tilvejebringelse af tekniske faciliteter |
e) |
den mindstemængde eller -værdi, som en producentorganisations salgbare produktion skal repræsentere |
f) |
undtagelser fra bestemmelserne i artikel 209, 210 og 212 |
g) |
sanktioner, hvis kriterierne for anerkendelse ikke overholdes. |
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med dette kapitel, særlig vedrørende:
a) |
meddelelser, som medlemsstaterne skal fremsende |
b) |
ansøgninger om anerkendelse som producentorganisation |
c) |
producentsammenslutningers gennemførelse af anerkendelsesplaner |
d) |
udvidelse af anerkendelsen |
e) |
kontrol og undersøgelser. |
DEL III
SAMHANDELEN MED TREDJELANDE
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 231
Generelle principper
Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser, der er vedtaget i medfør af denne forordning, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:
a) |
opkrævning af afgifter med samme virkning som told |
b) |
anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning. |
Artikel 232
Den kombinerede nomenklatur
De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (48) (i det følgende benævnt "den kombinerede nomenklatur") og de særlige regler for nomenklaturens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af nærværende forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af nærværende forordning, herunder eventuelt definitionerne i bilag III og bilag XII, del II, indarbejdes i den fælles toldtarif.
KAPITEL II
Import
Afdeling I
Importlicenser
Artikel 233
Importlicenser
Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves importlicenser, kan der ved import til Unionen af et eller flere produkter fra følgende sektorer kræves fremlagt importlicens, idet der tages hensyn til, om der er behov for importlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen af de pågældende produkter:
a) |
korn |
b) |
ris |
c) |
sukker |
d) |
frø |
e) |
olivenolie og spiseoliven, for så vidt angår produkter henhørende under KN-kode 1509, 1510 00, 0709 90 39, 0711 20 90, 2306 90 19, 1522 00 31 og 1522 00 39 |
f) |
hør og hamp for så vidt angår hamp |
g) |
frugt og grøntsager |
h) |
forarbejdede frugter og grøntsager |
i) |
bananer |
j) |
vin |
k) |
levende planter |
l) |
oksekød |
m) |
mælk og mejeriprodukter |
n) |
svinekød |
o) |
fåre- og gedekød |
p) |
æg |
q) |
fjerkrækød |
r) |
landbrugsethanol. |
Artikel 234
Udstedelse af licenser
Medlemsstaterne udsteder importlicenser til enhver ansøger, uanset hvor i Unionen denne er etableret, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af traktatens artikel 43, stk. 2, og uden at dette tilsidesætter foranstaltninger, som er truffet med henblik på anvendelsen af dette kapitel.
Artikel 235
Gyldighed
Importlicenserne er gyldige i hele EU.
Artikel 236
Sikkerhedsstillelse
1. Medmindre Kommissionen fastsætter andet ved delegerede retsakter i medfør af artikel 238, er licensudstedelsen betinget af, at der stilles sikkerhed for, at forpligtelsen til at gennemføre importen inden for licensens gyldighedsperiode, opfyldes.
2. Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerhedsstillelsen helt eller delvis, hvis importen ikke gennemføres eller kun gennemføres delvis inden for licensens gyldighedsperiode.
Artikel 237
Særlig sikkerhedsstillelse i vinsektoren
1. For druesaft og druemost henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 30, for hvilke anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif afhænger af produktets importpris, efterprøves det, om denne pris er korrekt, enten på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , beregner på grundlag af prisnoteringerne for de pågældende produkter i oprindelseslandene.
Er den oplyste indgangspris for det pågældende parti højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , og som ikke må overstige den faste importværdi med mere end 10 %, skal der stilles sikkerhed svarende til importtolden beregnet på grundlag af den faste importværdi.
Oplyses indgangsprisen for det pågældende parti ikke, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der skal fastlægges af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a .
2. Vedtages der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, undtagelser, jf. bilag XIII, del II, afdeling B, nr. 5, eller afdeling C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Sikkerhedsstillelsen frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor produktet er overgået til fri omsætning, behørigt bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, er anvendt i andre produkter uden for vinsektoren eller, hvis den er anvendt til vinfremstilling, er blevet behørigt mærket.
Artikel 238
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til udviklingen i handelen og på markederne og de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge importen af de pågældende produkter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte følgende:
a) |
en liste over de produkter, der er nævnt i artikel 233, som der skal fremlægges importlicens for |
b) |
de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt importlicens, især baseret på de pågældende produkters toldstatus, handelsordninger, der skal overholdes, forretninger, der skal gennemføres, ansøgerens retlige status og de involverede mængder. |
2. For at fastlægge de vigtigste elementer i importlicensordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
fastsætte, hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, herunder muligheden for en tolerance med hensyn til at overholde importforpligtelsen, og angivelsen af oprindelse og herkomst, hvis dette er obligatorisk |
b) |
fastsætte, at udstedelsen af licens eller overgangen til fri omsætning er betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber |
c) |
fastsætte regler for overdragelse af licensen eller om nødvendigt restriktioner herfor |
d) |
fastsætte de nødvendige regler, for at licensordningen bliver pålidelig og effektiv, og for de situationer, hvor der er behov for en særlig administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller klare tilfælde af svig og uregelmæssigheder |
e) |
fastlægge de tilfælde og situationer, hvor det ikke er påkrævet at stille sikkerhed. |
Artikel 239
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling, herunder regler for:
a) |
indgivelsen af ansøgninger og udstedelsen af licenser og deres anvendelse |
b) |
licensens gyldighedsperiode og sikkerhedsstillelsens størrelse |
c) |
hvilke beviser der skal fremlægges, for at kravene til anvendelsen af licenserne er opfyldt |
d) |
udstedelsen af erstatningslicenser og duplikater |
e) |
medlemsstaternes licensbehandling og den informationsudveksling, der er nødvendig for at forvalte ordningen. |
Afdeling II
Importtold og importafgifter
Artikel 240
Importtold
Medmindre andet er fastsat i henhold til denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er nævnt i artikel 1.
Artikel 241
Beregning af importtolden for korn
1. Uanset artikel 240 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90, undtagen hybridmajs til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told må dog ikke overstige den bundne toldsats, som er fastsat på grundlag af den kombinerede nomenklatur.
2. Den importtold, der er nævnt i stk. 1, beregner Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , på grundlag af repræsentative cif-importpriser, der regelmæssigt fastsættes for de produkter, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 242
Beregning af importtolden for afskallet ris
1. Uanset artikel 240 fastsættes importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til nr. 1 i bilag XV.
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til nævnte bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told.
2. Ved beregningen af den import, der er omhandlet i nr. 1 i bilag XV, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 i den tilsvarende referenceperiode, med undtagelse af de importlicenser for Basmati-ris, der er omhandlet i artikel 243.
3. Den årlige referencemængde fastsættes til 449 678 t. Den delvise referencemængde svarer for hvert produktionsår til halvdelen af den årlige referencemængde.
Artikel 243
Beregning af importtolden for afskallet Basmati-ris
Uanset artikel 240 kan der for sorter af afskallet Basmati-ris henhørende under KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98 og anført i bilag XVI anvendes en nulimporttold på de betingelser, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 249 og 250.
Artikel 244
Beregning af importtolden for sleben ris
1. Uanset artikel 240 fastsættes importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til nr. 2 i bilag XV.
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til nævnte bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told.
2. Ved beregningen af den import, der er omhandlet i nr. 2 i bilag XV, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 i den tilsvarende referenceperiode.
Artikel 245
Beregning af importtolden for brudris
Uanset artikel 240 er importtolden for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00 på 65 EUR/t.
Artikel 246
Indgangsprisordning for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager
1. Afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af indgangsprisen for det importerede parti, kontrolleres det, at prisen er korrekt, ved hjælp af en fast importværdi, som Kommissionen beregner ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , for hvert enkelt oprindelsesland og hvert enkelt produkt på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne på de pågældende produkter på medlemsstaternes repræsentative importmarkeder eller på andre markeder, hvis det er relevant.
Kommissionen kan dog ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte særlige bestemmelser for kontrol af indgangsprisen for produkter, som importeres hovedsagelig til forarbejdning.
2. Hvis den oplyste indgangspris for det pågældende parti er højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , og som højst må være 10 % over den faste importværdi, skal der stilles en sikkerhed, der svarer til importtolden, og som fastsættes på grundlag af den faste importværdi.
3. Hvis indgangsprisen for det pågældende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, som Kommissionen skal fastlægge ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 249 og 250.
Artikel 247
Tillægsimporttold
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastlægge, hvilke produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 240 til 246 for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EU-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage:
a) |
hvis importen sker til priser, der ligger under det niveau, som Unionen har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), eller |
b) |
hvis importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden"). |
Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der om muligt defineres som importen som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.
2. Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.
3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.
Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet.
4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , fastsætte de repræsentative priser og udløsningsmængderne med henblik på at anvende tillægsimporttold inden for rammerne af de regler, som vedtages i henhold til artikel 250, litra d).
Artikel 248
Suspension af importtolden for sukker
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, helt eller delvis suspendere importtolden for visse mængder af følgende produkter for at garantere den forsyning, der er nødvendig for at kunne fremstille de produkter, der er nævnt i artikel 55, stk. 2:
a) |
sukker henhørende under KN-kode 1701 |
b) |
isoglukose henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30. |
Artikel 249
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte krav om, at der skal stilles sikkerhed for import af bestemte typer korn af høj kvalitet og Basmati-ris.
2. For at Basmati-risordningen kommer til at fungere korrekt, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte yderligere krav, som de erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens i henhold til artikel 243.
3. For at tage hensyn til de særlige forhold i kornsektoren fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, de minimumskvalitetskrav, der skal opfyldes, for at importtolden kan nedsættes.
Artikel 250
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a :
a) |
for så vidt angår artikel 241:
|
b) |
fastsætte de regler, der er nødvendige for at undersøge, om de toldsatser, der er nævnt i artikel 243, anvendes korrekt, med henblik på at kontrollere de importerede produkters egenskaber og kvalitet, og de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af særlige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af ordningen |
c) |
for så vidt angår anvendelsen af artikel 246 fastsætte regler for beregning af den faste importværdi, indberetning af priser, identifikation af repræsentative markeder og indgangsprisen |
d) |
for så vidt angår artikel 247 fastsætte yderligere regler, der er nødvendige for anvendelsen nævnte artikels stk. 1 |
e) |
fastsætte bestemmelser om kontrol af importerede produkters egenskaber og kvalitet. |
Afdeling III
Importkontingentforvaltning
Artikel 251
Toldkontingenter
1. De toldkontingenter for import af de i artikel 1 anførte produkter, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218, eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, åbnes og forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 253, 254 og 255.
2. Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination heraf eller en anden passende metode:
a) |
en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (efter "først til mølle"-princippet) |
b) |
en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling") |
c) |
en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle/nye mønstre"). |
3. Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til EU-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.
Artikel 252
Særlige regler
1. For så vidt angår importkontingentet på 54 703 t frosset oksekød henhørende under KN-kode 0202 20 30, 0202 30 og 0206 29 91 og bestemt til forarbejdning kan Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, bestemme, at dette kontingent helt eller delvis vedrører tilsvarende mængder kvalitetskød, og anvende en omregningssats på 4,375.
2. For så vidt angår Spaniens importkontingent på 2 000 000 t majs og 300 000 t sorghum og Portugals importkontingent på 500 000 t majs, fastsættes der i de bestemmelser, der er nævnt i artikel 253, endvidere regler for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters betalingsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters marked.
Artikel 253
Delegerede beføjelser
1. For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af de erhvervsdrivende inden for rammerne af importkontingentet træffer Kommissionen følgende foranstaltninger ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
fastsætter, hvilke betingelser og krav en erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af importkontingentet; der vil kunne kræves et minimum af erfaring med handel med tredjelande og dermed ligestillede områder eller med forarbejdningsvirksomhed udtrykt som en minimumsmængde og minimumsperiode i en given markedssektor; betingelserne vil kunne omfatte særlige regler for at tage hensyn til behov og praksis inden for en bestemt sektor, især for så vidt angår forarbejdningsindustriens sædvaner og behov |
b) |
fastsætter bestemmelser om overdragelse af rettigheder mellem erhvervsdrivende og eventuelt restriktioner for overdragelse i forbindelse med forvaltningen af importkontingentet. |
2. For at sørge for, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, og at Unionens aftaler og forpligtelser gennemføres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
gøre adgangen til importkontingentet betinget af, at der stilles en sikkerhed |
b) |
fastsætte de regler, der er nødvendige, for at licensordningen bliver pålidelig og effektiv, særlig for de tilfælde, hvor der er behov for særlig administrativ bistand medlemsstaterne imellem; dertil hører og bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at meddele data og informationer |
c) |
fastsætte regler for at forhindre svig og uregelmæssigheder, bl.a. krav om betaling af særlige bøder og udelukkelse af de pågældende erhvervsdrivende fra at få andel i toldkontingentet i forhold til de opdagede tilfælde af svig og uregelmæssigheder. |
Artikel 254
Gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte følgende:
a) |
de årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes |
b) |
regler for anvendelse af de særlige bestemmelser, der er fastsat i aftalen eller retsakten om vedtagelse af importordningen, eventuelt især for:
|
c) |
licensernes eller tilladelsernes gyldighedsperiode |
d) |
sikkerhedsstillelsens størrelse |
e) |
regler for offentliggørelse af information og meddelelser. |
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte , der vedtages efter undersøgelsesprocedure i artikel 323, stk. 1a :
a) |
at der skal anvendes licenser, og om nødvendigt særlige regler for, hvilke betingelser der gælder navnlig procedurer for indgivelse af ansøgninger om importlicens og tildeling af tilladelser inden for rammerne af toldkontingentet [Ændring 30] |
b) |
regler for overvågning af importordningen. |
Artikel 255
Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
1. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323 , forvaltningsbestemmelser, der skal forhindre, at de mængder, der er til rådighed inden for rammerne af importkontingentet, overskrides, især ved at der fastsættes en tildelingskoefficient for hver ansøgning, når grænsen for de disponible mængder er nået, ved at ansøgninger, der er til behandling, afvises, og eventuelt ved at adgangen til at indgive ansøgninger suspenderes.
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323 , fastsætte bestemmelser om omfordeling af de uudnyttede mængder.
Afdeling IV
Særlige bestemmelser for visse produkter
Underafdeling I
Særlige bestemmelser for import af korn og ris
Artikel 256
Import af blandinger af forskellige kornarter
Importtolden for blandinger af kornarter henhørende under del I, litra a) og b), i bilag I fastsættes således:
a) |
Består blandingen af to af disse kornarter, anvendes den importtold, der gælder:
|
b) |
Består blandingen af mere end to af disse kornarter, og udgør flere af disse kornarter hver for sig mere end 10 % af blandingens vægt, anvendes den højeste af de importtoldsatser, der gælder for disse kornarter, også selv om importtolden er den samme for flere af disse kornarter. Såfremt kun én kornart udgør mere end 10 % af blandingens vægt, anvendes den importtold, der gælder for denne kornart. |
c) |
I alle tilfælde, der ikke er omfattet af litra a) eller b), anvendes den højeste af de importtoldsatser, der gælder for de kornarter, som den pågældende blanding består af, også selv om importtolden er den samme for flere af disse kornarter. |
Artikel 257
Import af blandinger af korn og ris
For blandinger, der består dels af en eller flere af de kornarter, som henhører under del I, litra a) og b), i bilag I, dels af et eller flere af de produkter, der henhører under del II, litra a) og b), i bilag I, anvendes den importtold, der gælder for bestanddelen med den højeste importtold.
Artikel 258
Import af blandinger af ris
For blandinger, der på den ene side består enten af ris af forskellige grupper eller på forskellige forarbejdningstrin eller af ris af en eller flere forskellige grupper eller på et eller flere forarbejdningstrin og på den anden side af brudris, anvendes den importtold, der gælder:
a) |
for den vægtmæssigt overvejende bestanddel, såfremt denne udgør 90 % og derover af blandingens vægt |
b) |
for bestanddelen med den højeste importtold, såfremt ingen af bestanddelene udgør 90 % og derover af blandingens vægt. |
Artikel 259
Anvendelse af tariferingen
Kan den metode til fastsættelse af tolden, der er omhandlet i artikel 256, 257 og 258, ikke anvendes, er den told, der skal anvendes på de blandinger, som er nævnt i de pågældende artikler, den, der følger af disse blandingers tarifering.
Underafdeling II
Importordninger for sukker
Artikel 260
Raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov
1. Det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering i Unionen fastsættes til 2 489 735 tons pr. produktionsår udtrykt i hvidt sukker.
2. Den eneste sukkerroeforarbejdningsvirksomhed, der var i funktion i 2005 i Portugal, betragtes som heltidsraffinaderi.
3. Der udstedes kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, hvis de berørte mængder ikke overstiger de mængder, der kan importeres inden for rammerne af det traditionelle forsyningsbehov, jf. stk. 1. Licenserne må kun overdrages mellem heltidsraffinaderier, og deres gyldighed udløber ved udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.
Dette stykke gælder for de første tre måneder af hvert produktionsår.
Artikel 261
Delegerede beføjelser
For at sikre, at importeret sukker til raffinering raffineres i overensstemmelse med denne underafdeling, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte:
a) |
definitioner for importordningernes virkemåde, jf. artikel 260 |
b) |
de betingelser og krav, en erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens, herunder at der skal stilles sikkerhed |
c) |
regler for administrative sanktioner. |
Artikel 262
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte de nødvendige regler for, hvilke beviser og dokumenter der skal fremlægges i forbindelse med de importkrav og forpligtelser, som gælder for erhvervsdrivende, særlig heltidsraffinaderier.
Underafdeling III
Særlige importbestemmelser for hamp
Artikel 263
Import af hamp
1. Følgende produkter må kun importeres til EU, når følgende betingelser er opfyldt:
a) |
rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00, som opfylder betingelserne i artikel 39 i forordning (EF) nr. 73/2009 |
b) |
frø til udsæd af hampesorter henhørende under KN-kode 1207 99 15, som er ledsaget af et bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger det indhold, der er fastsat i henhold til artikel 39 i forordning (EF) nr. 73/2009 |
c) |
hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at de ikke anvendes til udsæd. |
2. Når de produkter, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b), importeres til EU, kontrolleres de for at fastslå, om betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er overholdt, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter kan fastsætte i henhold til artikel 318.
3. Nærværende artikel anvendes, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med traktaten og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug.
Underafdeling IV
Særlige importbestemmelser for humle
Artikel 264
Import af humle
1. Humleprodukter må kun importeres fra tredjelande, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Unionen eller fremstillet af sådanne produkter.
2. Produkter, der ledsages af en attest udstedt af oprindelseslandets myndigheder og anerkendt som ligestillet med det certifikat, der er nævnt i artikel 117 i forordning (EF) nr. 1234/2007, anses for at udvise de kendetegn, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel.
For humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet med certifikatet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.
3. For at mindske den administrative byrde kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser forpligtelserne i forbindelse med en ligestillingsattest og mærkning af emballagen ikke finder anvendelse.
4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, bestemmelser til denne artikel, herunder bestemmelser om anerkendelse af ligestillingsattester og om kontrol af humleimporten.
Afdeling V
Beskyttelse og aktiv forædling
Artikel 265
Beskyttelsesforanstaltninger
1. Kommissionen træffer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (49) og (EF) nr. 625/2009 (50) beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, jf. denne artikels stk. 3.
2. Medmindre andet er fastsat i henhold til andre retsakter udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet eller andre retsakter udstedt af Rådet, træffer Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, der sker i henhold til internationale aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218.
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2.
De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.
4. EU-sikkerhedsforanstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 3, ophæves eller ændres af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a . I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2.
Artikel 266
Suspension af proceduren for forarbejdning under toldkontrol og proceduren for aktiv forædling
1. Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning under toldkontrol eller proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for forarbejdning under toldkontrol eller proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2.
De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.
2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1.
KAPITEL III
Eksport
Afdeling I
Eksportlicenser
Artikel 267
Eksportlicenser
1. Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves eksportlicenser, kan der ved eksport fra Unionen af et eller flere produkter fra følgende sektorer kræves fremlagt eksportlicens, idet der tages hensyn til, om der er behov for eksportlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere eksporten af de pågældende produkter:
a) |
korn |
b) |
ris |
c) |
sukker |
d) |
olivenolie og spiseoliven, for så vidt angår olivenolie som nævnt i del VII, litra a), i bilag I |
e) |
frugt og grøntsager |
f) |
forarbejdede frugter og grøntsager |
g) |
vin |
h) |
oksekød |
i) |
mælk og mejeriprodukter |
j) |
svinekød |
k) |
fåre- og gedekød |
l) |
æg |
m) |
fjerkrækød |
n) |
landbrugsethanol. |
2. Artikel 234, 235 og 236 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 268
Delegerede beføjelser
1. For at tage hensyn til udviklingen i handelen og på markederne og de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge eksporten af de pågældende produkter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte følgende:
a) |
en liste over de produkter, der er nævnt i artikel 267, stk. 1, som der skal fremlægges eksportlicens for |
b) |
de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt eksportlicens, især baseret på de pågældende produkters toldstatus, forretninger, der skal gennemføres, ansøgerens retlige status og de involverede mængder. |
2. For at fastlægge de vigtigste elementer i eksportlicensordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
fastsætte, hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, herunder muligheden for en tolerance med hensyn til at overholde eksportforpligtelsen, og angivelsen af destination, hvis dette er obligatorisk |
b) |
fastsætte regler for overdragelse af licensen eller om nødvendigt restriktioner herfor |
c) |
fastsætte de nødvendige regler, for at licensordningen bliver pålidelig og effektiv, og for de situationer, hvor der er behov for en særlig administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller klare tilfælde af svig |
d) |
fastlægge de tilfælde og situationer, hvor det ikke er påkrævet at stille sikkerhed. |
Artikel 269
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige regler i forbindelse med denne afdeling, herunder regler for:
a) |
indgivelsen af ansøgninger og udstedelsen af licenser og deres anvendelse |
b) |
licensernes gyldighedsperiode og sikkerhedsstillelsens størrelse |
c) |
hvilke beviser der skal fremlægges, for at kravene til anvendelsen af licenserne er opfyldt |
d) |
udstedelsen af erstatningslicenser og duplikater |
e) |
medlemsstaternes licensbehandling og den informationsudveksling, der er nødvendig for at forvalte ordningen. |
Artikel 270
Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , begrænse de mængder, som der kan udstedes licenser for, afvise mængder, der ansøges om og suspendere muligheden for at indgive ansøgninger for at regulere markedet, hvis der ansøges om store mængder.
Afdeling II
Eksportrestitutioner
Artikel 271
Eksportrestitutionernes anvendelsesområde
1. I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Unionen udlignes ved eksportrestitutioner for:
a) |
produkter fra følgende sektorer, der skal eksporteres i uforarbejdet stand
|
b) |
produkter nævnt i litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), som eksporteres i form af produkter anført i bilag XVII og XVIII. |
For så vidt angår mælk og mejeriprodukter, der eksporteres i form af produkter anført i del IV i bilag XVII, må der kun ydes eksportrestitutioner for produkter, der er anført i del XVI, litra a) til e), og litra g), i bilag I.
2. Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer som anført i bilag XVII og XVIII, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de eksporteres i uforarbejdet stand.
3. For at tage hensyn til de særlige fremstillingsprocesser for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn, herunder deres lange lagringstid, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser om produkternes og de erhvervsdrivendes berettigelse til eksportrestitutioner, særlig vedrørende definitionen af produkterne og deres egenskaber, og fastsætte koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyntagen til de pågældende produkters lagringstid.
4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel, herunder de tekniske og proceduremæssige bestemmelser om national kontrol af de produkter, som er nævnt i stk. 3.
5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , fastsætte koefficienter til tilpasning af eksportrestitutionen for de produkter, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 272
Tildeling af eksportrestitutioner
De mængder, der kan eksporteres med eksportrestitutioner, tildeles efter den metode, der:
a) |
bedst passer til produktets art og situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til EU-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette må føre til forskelsbehandling af de pågældende erhvervsdrivende, især mellem store og små erhvervsdrivende |
b) |
administrativt set er mindst tung for de erhvervsdrivende under hensyntagen til forvaltningskravene |
c) |
er af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende. |
Artikel 273
Fastsættelse af eksportrestitutioner
1. Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EU. De kan differentieres efter destination, især når verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, gør dette nødvendigt.
2. Foranstaltninger til fastsættelse af restitutioner træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3. Kommissionen fastsætter restitutioner ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. De kan fastsættes
a) |
med regelmæssige mellemrum |
b) |
ved licitation for korn, ris, sukker, mælk og mejeriprodukter. |
Bortset fra licitationer fastsætter Kommissionen listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, og eksportrestitutionsbeløbet mindst hver tredje måned. Restitutionerne kan dog fastholdes på samme niveau i mere end tre måneder og om fornødent ændres af Kommissionen inden for tidsintervallet uden anvendelse af artikel 323, efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.
3. Når restitution for et givet produkt fastsættes, tages der hensyn til et eller flere af følgende aspekter:
a) |
den nuværende situation og den forventede fremtidige udvikling med hensyn til:
|
b) |
målsætningerne for den fælles markedsordning, som er at skabe ligevægt og en naturlig udvikling i priserne og handelen på dette marked |
c) |
behovet for at undgå forstyrrelser, som vil kunne medføre langvarig uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet i Unionen |
d) |
den påtænkte eksports økonomiske aspekter |
e) |
begrænsninger som følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218 |
f) |
behovet for at skabe ligevægt mellem anvendelsen af EU-basisprodukter i fremstillingen af forarbejdede produkter, der skal eksporteres til tredjelande, og anvendelsen af tredjelandsprodukter, som er indført under forædlingsordninger |
g) |
de mest fordelagtige afsætnings- og transportomkostninger fra markedet i Unionen til havne i Unionen eller til andre eksportsteder sammen med forsendelsesomkostninger til bestemmelseslandene |
h) |
efterspørgslen på markedet i Unionen |
i) |
for så vidt angår sektorerne for svinekød, æg og fjerkrækød, forskellen mellem priserne i Unionen og priserne på verdensmarkedet for den mængde foderkorn, der i Unionen er nødvendig for at fremstille produkterne i de pågældende sektorer. [Ændring 31] |
Artikel 273a
Særlige foranstaltninger for eksportrestitutioner for korn og ris
1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte et korrektionsbeløb, der gælder for eksportrestitutioner, der er fastsat for korn- og rissektoren. Kommissionen kan om nødvendigt ændre korrektionsbeløbene ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323.
Første afsnit kan anvendes på produkter inden for korn- og rissektoren, der eksporteres i form af produkter anført i bilag XVII.
2. For de første tre måneder af produktionsåret er restitutionen for eksport af malt, der enten var oplagret ved udgangen af det foregående produktionsår eller fremstilles af byg, som var oplagret på nævnte tidspunkt, lig med den restitution, der ville have været gældende for den pågældende eksportlicens for eksport i løbet af den sidste måned af det foregående produktionsår.
3. Kommissionen kan justere den restitution, der er fastsat i henhold til artikel 274, stk. 2, for de produkter, som er opført i bilag I, del I, litra a) og b), efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på linje med enhver ændring af interventionsprisen.
Stk. 1 kan helt eller delvis anvendes på de produkter, der er nævnt i del I, litra c) og d), i bilag I, og på de produkter, der er nævnt i del I i bilag I, og som eksporteres i form af produkter, som er anført i del I i bilag XVII. I så fald korrigerer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, den i første afsnit omhandlede justering ved at anvende en koefficient, der repræsenterer forholdet mellem mængden af basisprodukt og mængden af basisprodukt i det eksporterede forarbejdede produkt eller anvendt i de eksporterede produkter. [Ændring 32]
Artikel 274
Ydelse af eksportrestitutioner
1. For produkter i artikel 271, stk. 1, litra a), der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun restitutioner efter ansøgning om og mod fremlæggelse af eksportlicens.
2. For produkter i stk. 1 anvendes den restitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, eller som er fastlagt ved den pågældende licitation, og i tilfælde af differentieret restitution den restitution, som gælder samme dag:
a) |
for den destination, der er angivet i licensen, eller |
b) |
når det er relevant, for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i licensen, i hvilket tilfælde beløbet ikke må overstige det beløb, der gælder for den destination, der er angivet i licensen. |
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , træffe passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke. Disse foranstaltninger kan især vedrøre ansøgningsproceduren og de meddelelser, eksportørerne skal give.
3. For at tage hensyn til de særlige handels- og transportforhold, der gør sig gældende for rugeæg og daggamle kyllinger, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, beslutte, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.
4. For at eksportørerne af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf har lige adgang til eksportrestitutioner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, beslutte at anvende stk. 1 og 2 på de varer, der er nævnt i denne forordnings artikel 271, stk. 1, litra b).
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med dette stykke.
5. For at mindske den administrative byrde for humanitære hjælpeorganisationer kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, give dispensation fra stk. 1 og 2, når det drejer sig om produkter, som der ydes eksportrestitutioner for i forbindelse med fødevarehjælp.
6. Restitutionen ydes, når det godtgøres:
a) |
at produkterne er eksporteret fra EU |
b) |
at produkterne i tilfælde af differentieret restitution har nået den destination, der er angivet i licensen, eller en anden destination, som der var fastsat en restitution for, jf. dog stk. 2, litra b). |
7. Kommissionen kan ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte yderligere betingelser for at yde eksportrestitutioner for at forhindre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster, især den betingelse:
a) |
at der kun udbetales restitutioner for produkter af EU-oprindelse |
b) |
at restitutionerne for importerede produkter er begrænset til den told, der blev opkrævet ved import, hvis denne er lavere end den gældende restitution. |
Artikel 275
Eksportrestitutioner for levende kvæg
1. Ydelsen af eksportrestitutioner for levende kvæg er betinget af, at dyrevelfærdsbestemmelserne i EU-retsforskrifterne, navnlig om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.
2. For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give myndighederne mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, hvis dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, fastsætter Kommissionen følgende ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
bestemmelser om, at dyrevelfærdsbestemmelserne skal overholdes uden for Unionens toldområde, og at der skal føres kontrol og aflægges rapport herom, herunder under anvendelse af uafhængig tredjemand |
b) |
sanktioner med hensyn til udbetaling eller opkrævning af eksportrestitutionen, hvis dyrevelfærdsbestemmelserne ikke overholdes. |
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel.
Artikel 276
Eksportbegrænsninger
På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de referenceperioder, som gælder for de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af WTO-aftalen om landbrug, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af, at en referenceperiode udløber.
Artikel 277
Delegerede beføjelser
1. For at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, når de deltager i licitationer, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 , hvad der er det primære krav, for at sikkerhed, der er stillet for licenser for at opnå eksportrestitution, der fastsættes ved licitation, kan frigives.
2. For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende og myndighederne kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte en tærskel, under hvilken der ikke kræves fremlagt eksportlicens, og for hvilke destinationer det er berettiget at fritage for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens.
3. For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe de erhvervsdrivende med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling af den kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte foranstaltninger vedrørende:
a) |
en anden dato for restitutionen |
b) |
konsekvenserne for udbetalingen af eksportrestitutionen, når produktkoden eller destinationen i licensen ikke stemmer overens med det faktiske produkt eller den faktiske bestemmelse |
c) |
forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed |
d) |
kontrol og beviser, når der er tvivl om produkternes reelle destination, herunder mulighed for reimport til Unionens toldområde |
e) |
destinationer, der sidestilles med eksport fra EU, og inkludering af destinationer inden for Unionens toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner. |
4. For at sikre, at produkter, som der udbetales eksportrestitutioner for, eksporteres fra Unionens toldområde, og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, og for at mindske de erhvervsdrivendes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge bevis for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte foranstaltninger vedrørende:
a) |
den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt Unionens toldområde, inklusive den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres |
b) |
den forarbejdning, som produkter, som der udbetales eksportrestitutioner for, kan undergå i løbet af den periode |
c) |
beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået |
d) |
restitutionstærsklerne og betingelserne for, at eksportørerne kan blive fritaget for at fremlægge dette bevis |
e) |
betingelserne for, at uafhængig tredjemand kan godkende beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået. |
5. For at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte særlige krav og betingelser for de erhvervsdrivende og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution.
6. For at give forarbejdningsindustrien mulighed for at tilpasse sig udviklingen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ændre bilag XVII under hensyntagen til kriterierne i artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 (51).
7. For at sikre, at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage gennemførelsesbestemmelser til artikel 274, stk. 5, 6 og 7, for de produkter, der er nævnt i artikel 271, stk. 1, litra b), under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1216/2009.
Artikel 278
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling, herunder regler for:
a) |
omfordeling af eksportmængder, der ikke er tildelt eller udnyttet |
b) |
kontrol, herunder fysisk kontrol og dokumentkontrol, af, om transaktioner, der giver ret til udbetaling af restitutioner og alle andre beløb i forbindelse med eksport, rent faktisk har fundet sted, og om de har fundet sted på behørig måde |
c) |
produkter, der er nævnt i artikel 271, stk. 1, litra b). |
Afdeling III
Eksportkontingentforvaltning i mejerisektoren
Artikel 279
Forvaltning af toldkontingenter, der åbnes af tredjelande
1. Hvis der i en aftale, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218, er fastsat fuld eller delvis forvaltning af et toldkontingent, som er åbnet af et tredjeland for mælk og mejeriprodukter, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte særlige foranstaltninger for at sørge for, at det kontingent, der ansøges om, udnyttes i overensstemmelse med målene i den pågældende internationale aftale.
2. De toldkontingenter, der er nævnt i stk. 1, forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, og at der sikres fuld udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:
a) |
en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (efter "først til mølle"-princippet) |
b) |
en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling") |
c) |
en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle/nye mønstre"). |
3. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, de nødvendige bestemmelser for forvaltning af kontingenter, der er åbnet i henhold til denne afdeling.
4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323 , forvaltningsbestemmelser, der går ud på:
a) |
at garantere, at de mængder, der er til rådighed inden for kontingenter, som er åbnet i henhold til denne afdeling, ikke overskrides |
b) |
at omfordele uudnyttede mængder. |
Afdeling IV
Særlig behandling ved import til tredjelande
Artikel 280
Attester for produkter, der er omfattet af en særlig ordning ved import til tredjelande
1. Ved eksport af landbrugsprodukter, der i henhold til aftaler, som Unionen har indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, udsteder medlemsstaternes myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med stk. 1.
Afdeling V
Særlige bestemmelser for levende planter
Artikel 281
Mindstepriser for eksport
1. For at tage hensyn til udviklingen på markedet for hvert af produkterne fra sektoren for levende planter henhørende under KN-kode 0601 10 kan der Kommissionen hvert år i god tid før markedsføringsperiodens begyndelse fastsættes fastsætte en eller flere mindstepriser for eksporten til tredjelande. Foranstaltninger til fastsættelse af mindstepriserne træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.
Disse produkter kan eksporteres, hvis det sker til en pris, der mindst er lige så høj som den mindstepris, der er fastsat for det pågældende produkt.
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige administrative foranstaltninger i forbindelse med stk. 1, første afsnit, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den særlig tager hensyn til priserne på internationale markeder, og under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218. [Ændring 33]
Afdeling VI
Passiv forædling
Artikel 282
Suspension af proceduren for passiv forædling
1. Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for passiv forædling, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for passiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2.
De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.
2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for passiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1.
DEL IV
KONKURRENCEREGLER
KAPITEL I
Regler for virksomhederne
Artikel 283
Anvendelse af traktatens artikel 101 til 106
Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 101 til 106 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 284, 285, 286 [og 287] i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1, og artikel 102, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der omfattet af denne forordning.
Artikel 284
Undtagelser
1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 283 i denne forordning, og som udgør en integrerende del af en national markedsordning eller er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 39.
Traktatens artikel 101, stk. 1, gælder især ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af landbrugssammenslutninger, der henhører under en enkelt medlemsstat, i det omfang de — uden at medføre forpligtelse til at holde en bestemt pris — angår produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre Kommissionen fastslår, at konkurrence således er udelukket, eller at målene i traktatens artikel 39 er bragt i fare.
2. Efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaterne og hørt de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og enhver anden fysisk eller juridisk person, som Kommissionen skønner det nødvendigt at høre, har Kommissionen med forbehold af EU-Domstolens kontrol som den eneste kompetence til at afgøre, for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Med henblik herpå træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323 , en afgørelse, der offentliggøres.
Kommissionen fastslår dette på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats myndighed eller en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har interesse heri.
3. Ved offentliggørelsen af den afgørelse, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, anføres de interesserede parter og afgørelsens væsentligste indhold. Der skal tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.
Artikel 285
Aftaler og samordnet praksis i frugt- og grøntsagssektoren
1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 210, stk. 3, litra c), i denne forordning.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af:
a) |
at aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen |
b) |
at Kommissionen ikke inden for en frist på to måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , har erklæret aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis for uforenelige med EU-reglerne. |
3. Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b).
4. Følgende aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne:
a) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre en eller anden form for opdeling af markederne i EU |
b) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende |
c) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre en konkurrenceforvridning, som ikke er absolut nødvendig for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheorganisationens aktivitet |
d) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der omfatter fastsættelse af priser, uden at dette dog indskrænker brancheorganisationernes aktiviteter i henhold til specifikke EU-regler |
e) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter. |
5. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på to måneder, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis.
Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
6. For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse.
Artikel 286
Aftaler og samordnet praksis i tobakssektoren
1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer i tobakssektoren med henblik på gennemførelse af de mål, der er nævnt i artikel 210, stk. 1, litra c), i denne forordning, forudsat:
a) |
at aftalerne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen |
b) |
at Kommissionen ikke inden for en frist på tre måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , har erklæret aftalerne eller den samordnede praksis for uforenelige med EU-reglerne. |
Aftalerne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af denne frist på tre måneder.
2. Aftaler og samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-konkurrencereglerne, hvis de:
a) |
kan medføre en eller anden form for opdeling af markederne i EU |
b) |
kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende |
c) |
kan medføre konkurrenceforvridninger, som ikke er absolut nødvendige for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheorganisationens foranstaltninger |
d) |
omfatter fastsættelse af priser eller kvoter, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af foranstaltninger, som brancheorganisationer vedtager i henhold til specifikke ordninger fastsat ved EU-regler |
e) |
kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter. |
3. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på tre måneder, der er nævnt i stk. 1, litra b), at betingelserne for at anvende dette kapitel ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale eller samordnede praksis.
Afgørelsen anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 287
Aftaler og samordnet praksis i mejerisektoren
1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 210, stk. 4, litra c), i denne forordning.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af:
a) |
at aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen |
b) |
at Kommissionen ikke inden for en frist på tre måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , har erklæret aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis for uforenelige med EU-reglerne. |
3. Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b).
4. Følgende aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne:
a) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre en eller anden form for opdeling af markederne i EU |
b) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende |
c) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre en konkurrenceforvridning, som ikke er absolut nødvendig for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheorganisationens aktivitet |
d) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der omfatter fastsættelse af priser |
e) |
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter. |
5. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis.
Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
6. For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse.
Artikel 288
Aftaler og samordnet praksis, der er bindende for ikke-medlemmer i tobakssektoren
1. Brancheorganisationerne i tobakssektoren kan anmode om, at deres aftaler eller samordnede praksis for en dels vedkommende gøres bindende for individuelle erhvervsdrivende og sammenslutninger i den pågældende økonomiske sektor, der ikke er medlem af de fagorganisationer, som er samlet i brancheorganisationerne, for en begrænset periode og for det område, hvor de pågældende udøver deres aktiviteter.
En udvidet anvendelse af reglerne er betinget af, at brancheorganisationerne repræsenterer mindst to tredjedele af den pågældende produktion og/eller handel. Hvis den foreslåede udvidede anvendelse af reglerne vedrører et tværregionalt anvendelsesområde, skal brancheorganisationerne godtgøre en minimumsrepræsentativitet for hver omfattet erhvervsgren i hver af de omfattede regioner.
2. De regler, for hvilke der anmodes om udvidet anvendelse, skal have været i anvendelse i mindst et år og vedrøre et eller flere af følgende emner:
a) |
kendskab til produktionen og markedet |
b) |
fastlæggelse af minimumskvaliteter |
c) |
anvendelse af dyrkningsmetoder, der er forenelige med beskyttelsen af miljøet |
d) |
fastlæggelse af minimumsstandarder for emballering og præsentation |
e) |
brug af certificerede frø og kontrol af produkternes kvalitet. |
3. En udvidet anvendelse af reglerne skal godkendes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 .
Artikel 289
Gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med aftaler og samordnet praksis
Kommissionen kan for at garantere ensartet anvendelse af artikel 285, 286, [287] og 288 ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte alle nødvendige foranstaltninger, herunder regler vedrørende meddelelser og offentliggørelse.
KAPITEL II
Statsstøtteregler
Artikel 290
Anvendelse af traktatens artikel 107, 108 og 109
Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1.
Traktatens artikel 107, 108 og 109 gælder dog ikke for betalinger, der foretages af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, og som er fastsat i del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og i artikel 37-41, artikel 108, artikel 111, artikel 114, artikel 117, artikel 120, artikel 123, artikel 128, artikel 148, artikel 291, stk. 2, og artikel 292-297, og del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VII, i nærværende forordning. I forbindelse med artikel 136, stk. 4, er det dog kun traktatens artikel 108, der ikke finder anvendelse.
Artikel 291
Særlige bestemmelser for mælk og mejeriprodukter
1. Støtte, hvis størrelse fastsættes i forhold til prisen for eller mængden af produkter, jf. del XVI i bilag I til denne forordning, er forbudt, jf. dog traktatens artikel 107, stk. 2.
Nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning mellem priserne for produkter, jf. del XVI i bilag I til denne forordning, er ligeledes forbudt.
2. Medlemsstaterne kan indtil den 31. marts 2014 yde statsstøtte på et samlet beløb pr. år svarende til 55 % af loftet fastsat i artikel 69, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 73/2009 til landbrugere i mejerisektoren ud over EU-støtte, der ydes i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i nævnte forordning. Dog må den samlede EU-støtte ydet i henhold til artikel 69, stk. 4, i den pågældende forordning og statsstøtten i intet tilfælde overstige loftet omhandlet i artikel 69, stk. 4 og 5.
Artikel 292
Særlige bestemmelser for Finland og Sverige
Finland og Sverige kan, hvis Kommissionen giver sin tilladelse ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter (KN-kode ex 0208 og ex 0210), for så vidt dette ikke fører til nogen forøgelse af de traditionelle produktionsmængder.
Artikel 293
Særlige bestemmelser for sukkersektoren
Medlemsstater, der nedsætter deres sukkerkvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, kan yde midlertidig statsstøtte i den periode, hvor der ydes overgangsstøtte til sukkerroeavlerne i henhold til artikel 93 i forordning (EF) nr. 73/2009. På grundlag af ansøgninger fra de enkelte medlemsstater fastsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , den samlede statsstøtte, der kan ydes til denne foranstaltning.
For Italien må den midlertidige støtte, jf. stk. 1, til sukkerroeavlerne og til transport af sukkerroer højst udgøre i alt 11 EUR pr. produktionsår pr. ton sukkerroer.
Finland kan yde en støtte til sukkerroeavlere på op til 350 EUR/ha pr. produktionsår.
De berørte medlemsstater underretter senest 30 dage efter hvert produktionsårs udløb Kommissionen om, hvilket beløb de faktisk har ydet i statsstøtte i det pågældende produktionsår.
Artikel 294
Særlige bestemmelser for Tysklands alkoholmonopol
[Undtagelsen i denne forordnings artikel 290, stk. 2, gælder for støtte, som Tyskland yder inden for de eksisterende nationale rammer af Tysklands alkoholmonopol ("monopolet") til produkter, der efter yderligere behandling markedsføres af monopolet som landbrugsethanol som anført i bilag I til traktaten. Undtagelsen gælder indtil den 31. december 2017, jf. dog anvendelsen af artikel 108, stk. 1, og artikel 108, stk. 3, første punktum, i traktaten, idet det er en forudsætning, at følgende bestemmelser overholdes:
a) |
den samlede ethanolproduktion under monopolet, som der ydes støtte til, skal gradvis nedbringes fra 600 000 hl i 2011 til 420 000 hl i 2012 og 240 000 hl i 2013 og må maksimalt være på 60 000 hl årligt fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2017, hvor monopolet ophæves |
b) |
den produktion fra plomberede landbrugsbrænderier, som der ydes støtte til, skal gradvis nedbringes fra 540 000 hl i 2011 til 360 000 hl i 2012 og til 180 000 hl i 2013. Senest den 31. december 2013 skal alle plomberede landbrugsbrænderier have trukket sig ud af monopolet. Hvert plomberet landbrugsbrænderi skal ved deres udtræden af monopolet kunne modtage en kompensation på 257,50 EUR pr. hl nominelle brændingsrettigheder, jf. gældende tysk lovgivning. Denne kompensation kan senest ydes den 31. december 2013. Den kan dog udbetales i flere rater indtil senest den 31. december 2017 |
c) |
små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, råvareindehavere og kooperative frugtbrænderier kan modtage støtte under monopolet indtil den 31. december 2017, forudsat at den støtteberettigede produktion ikke overstiger 60 000 hl om året |
d) |
den samlede støtte fra den 1. januar 2011 indtil den 31. december 2013 må ikke overstige 269,9 mio. EUR, og den samlede støtte fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2017 må ikke overstige 268 mio. EUR |
e) |
Tyskland fremlægger inden den 30. juni hvert år en rapport om monopolets virkemåde og om den støtte, der er ydet under monopolet i det foregående år, for Kommissionen. Kommissionen sender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet. Sammen med årsrapporterne for årene 2012-2016 skal der desuden indsendes en årlig afviklingsplan for det følgende år for de små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, for råvareindehaverne og for de kooperative frugtbrænderier.] |
Artikel 295
Særlige bestemmelser for kartofler
Medlemsstaterne kan fortsat yde statsstøtte efter eksisterende ordninger for produktion af og handel med kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701, indtil den 31. december 2011.
Artikel 296 [Udgår pr. 31/12/2010]
Særlige bestemmelser for frugt og grøntsager
For så vidt angår frugt og grøntsager kan medlemsstaterne indtil den 31. december 2010 yde statsstøtte på følgende betingelser:
a) |
statsstøtten betales kun til frugt- og grøntsagsproducenter, som ikke er medlemmer af en anerkendt producentorganisation, og som indgår en kontrakt med en anerkendt producentorganisation, hvori de accepterer, at de skal anvende den pågældende producentorganisations kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
b) |
støtten til producenterne må ikke overstige 75 % af den EU-støtte, som medlemmerne af den pågældende producentorganisation modtager |
c) |
den pågældende medlemsstat forelægger senest den 31. december 2010 Kommissionen en rapport om statsstøttens nyttevirkning og effektivitet, herunder en analyse af, hvor meget den har medvirket til organiseringen af sektoren. Kommissionen gennemgår rapporten og beslutter, om den vil fremsætte forslag. [Ændring 34] |
Artikel 297
National støtte til krisedestillation af vin
1. Fra den 1. august 2012 kan medlemsstaterne yde national støtte til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde.
2. Den støtte, der er nævnt i stk. 1, skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen.
3. Den samlede støtte i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, og som er fastlagt i bilag X for det pågældende år.
4. De medlemsstater, der ønsker at anvende den støtte, der er nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , afgøre, om foranstaltningen godkendes, og støtten må tildeles.
5. Den alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.
6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel.
DEL V
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER
KAPITEL I
Særlige bestemmelser for en række sektorer
Afdeling I
Markedsforstyrrelser
Artikel 298
Prisforstyrrelser på det indre marked
For at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget efter hasteproceduren i overensstemmelse med artikel 322 , og uden at artikel 300 tilsidesættes, træffe de fornødne foranstaltninger i følgende situationer, og når det skønnes, at disse situationer vil vare ved og medfører eller truer med at medføre markedsforstyrrelser:
a) |
for produkter fra sukker-, humle-, oksekøds-, mejeri- og fåre- og gedekødssektoren, hvis priserne på EU-markedet stiger eller falder væsentligt for et af disse produkter |
b) |
for produkter fra svinekøds-, æg- og fjerkrækødsektoren samt for olivenolie, hvis priserne på EU-markedet stiger væsentligt for et af disse produkter. |
Artikel 299
Forstyrrelser forårsaget af noteringer og priser på verdensmarkedet
For at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser kan Kommissionen, hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for ét eller flere af produkterne fra korn-, ris-, sukker- og mejerisektoren når op på et sådant niveau, at forsyningen af Unionens marked afbrydes eller er i fare for at blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, ved delegerede retsakter vedtaget efter hasteproceduren i overensstemmelse med artikel 322 , og uden at artikel 300 tilsidesættes, træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor. Den kan især suspendere importtolden helt eller delvis for visse mængder.
Artikel 300
Betingelser for vedtagelse af delegerede retsakter i tilfælde af forstyrrelser
Foranstaltningerne omhandlet i artikel 298 og 299 kan træffes:
a) |
hvis alle andre foranstaltninger i denne forordning er utilstrækkelige |
b) |
under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, stk. 2. |
Artikel 301
Gennemførelsesbeføjelser
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige regler i forbindelse med artikel 298 og 299. Sådanne regler kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser og tekniske kriterier samt administrativ og fysisk kontrol, som medlemsstaterne skal foretage.
Afdeling II
Rapportering
Artikel 302
Rapportering for visse sektorer
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport:
1) |
hvert tredje år og første gang senest den 31. december 2010 [2013] om gennemførelsen af foranstaltningerne for biavlssektoren i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VIII |
2) |
senest den 31. december 2013 om gennemførelsen af bestemmelserne i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VI, og del II, afsnit II, kapitel II, for så vidt angår producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren |
3) |
senest den 31. august 2012 om anvendelsen af skolefrugtordningen i henhold til artikel 128, om nødvendigt ledsaget af relevante forslag. I rapporten behandles især spørgsmålene om, hvorvidt ordningen har bidraget til indførelse af velfungerede skolefrugtordninger i medlemsstaterne, og hvilken betydning ordningen har haft med hensyn til at forbedre børns kostvaner |
4) |
senest [den 31. december 2010 og] den 31. december 2012 om udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelserne for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen, om fornødent ledsaget af relevante forslag. Desuden skal der udarbejdes en rapport om konsekvenserne for producenter af oste med beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006 |
5) |
senest den 31. december 2011 om gennemførelsen af de salgsfremmende foranstaltninger i vinsektoren, der er omhandlet i artikel 138 |
6) |
senest den 31. december 2012 om vinsektoren, hvori der navnlig tages hensyn til erfaringerne med gennemførelsen af reformen |
7) |
senest den 31. december 2014 om gennemførelsen af den ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i EU, jf. artikel 17, ledsaget af eventuelle relevante forslag |
8) |
senest den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 om markedsudviklingen for mælk og mejeriprodukter, og navnlig om gennemførelsen af artikel 209, stk. 1, nr. iv), artikel 210, stk. 4, og artikel 229, 287, 310 og 311, der bl.a. vedrører tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, ledsaget af eventuelle relevante forslag. |
KAPITEL II
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER
Afdeling I
Humle
Artikel 303
Registrering af kontrakter i humlesektoren
1. Enhver kontrakt om levering af humle produceret i EU, der indgås mellem en producent eller en producentorganisation på den ene side og en køber på den anden side, registreres af de organer, som hver producentmedlemsstat har udpeget hertil.
2. Kontrakter, der vedrører levering af bestemte mængder til aftalte priser i et tidsrum på ét eller flere produktionsår, og som indgås inden den 1. august i det første produktionsår, benævnes "forudindgåede kontrakter". De registreres separat.
3. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til de formål, som er nødvendige for at gennemføre denne forordning.
4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte regler for registreringen af kontrakter om levering af humle.
Afdeling II
Vin
Artikel 304
Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse
1. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten.
2. Medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, er mindre end 500 ha, er ikke underlagt forpligtelsen i stk. 1.
3. Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor foranstaltningen "omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer" indgår i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 139, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.
4. Efter den 1. januar 2016 kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 beslutte, at stk. 1, 2 og 3 ikke længere finder anvendelse. [Ændring 35]
5. For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for vindyrkningsarealfortegnelsens omfang og indhold samt undtagelser.
6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage bestemmelser for kontrol af oplysninger.
Artikel 305
Obligatoriske anmeldelser i vinsektoren
1. Producenterne af druer til fremstilling af vin samt producenterne af most og vin anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder, hvor store mængder der er produceret af den seneste høst.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat.
3. Most- og vinproducenterne samt de handlende bortset fra detailhandlere anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder størrelsen af deres lagre af most og vin, uanset om de stammer fra indeværende eller tidligere års høst. Most og vin, der er importeret fra tredjelande, anføres separat.
4. For at sikre, at de producenter og handlende, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
a) |
obligatoriske anmeldelsers indhold samt undtagelser |
b) |
indholdet af de anmeldelser, der er omhandlet i litra a), og betingelser for indsendelse af sådanne anmeldelser samt fritagelser for forpligtelsen til at indsende anmeldelser |
c) |
sanktioner ved for sen indsendelse af anmeldelser til medlemsstaterne. |
5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a :
a) |
fastsætte betingelser for forlæggene til obligatoriske anmeldelser |
b) |
vedtage regler for omregningskoefficienter for andre produkter end vin |
c) |
fastsætte frister for indsendelse af obligatoriske anmeldelser |
d) |
fastsætte regler for medlemsstaternes inspektion og for deres rapportering til Kommissionen. |
Artikel 306
Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren
1. Vinavlsprodukter bringes kun i omsætning i EU, når de ledsages af et dokument, der er godkendt af myndighederne.
2. Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere og forarbejdningsvirksomheder samt vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.
3. For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
vedtage regler for ledsagedokumenter, for, hvornår de skal anvendes, og for fritagelse for forpligtelsen til at anvende sådanne dokumenter |
b) |
fastsætte betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser |
c) |
fastsætte regler for sanktioner ved manglende overensstemmelse med ledsagedokumenterne |
d) |
vedtage en forpligtelse til at føre register |
e) |
fastsætte, hvem der skal føre register, og fritagelser for forpligtelsen til at føre register |
f) |
bestemme, hvad registret skal indeholde |
g) |
fastsætte regler for anvendelsen af ledsagedokumenter og registre. |
4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a :
a) |
vedtage regler for, hvilken struktur registret skal have, hvilke produkter det skal indeholde, og hvornår registre skal føres, samt regler for lukning af registre |
b) |
vedtage en foranstaltning, hvorved medlemsstaterne pålægges at fastsætte maksimale procentsatser for tilladt svind |
c) |
vedtage generelle bestemmelser og overgangsbestemmelser for føring af registre |
d) |
fastsætte regler for, hvor længe ledsagedokumenter og registre skal opbevares |
e) |
fastsætte regler for meddelelser fra medlemsstaterne til Kommissionen |
f) |
fastsætte regler for åbenlyse fejl, force majeure og usædvanlige omstændigheder. |
Artikel 307
Udpegning af ansvarlige nationale myndigheder i vinsektoren
1. Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser for udpegning af ansvarlige nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at EU-bestemmelserne for vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger bl.a. de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de myndigheder og laboratorier, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og ajourfører dem regelmæssigt.
Artikel 308
Meddelelse og evaluering i vinsektoren
1. Hvad angår ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998, jf. artikel 82, giver medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen meddelelse om de arealer, hvor der uden den fornødne plantningsrettighed er plantet vinstokke efter den 31. august 1998, samt om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med stk. 1 i den pågældende artikel.
2. Hvad angår legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998, jf. artikel 83, giver medlemsstaterne senest den 1. marts for hvert af de relevante år Kommissionen meddelelse om:
a) |
de arealer, hvor der uden den fornødne plantningsrettighed er plantet vinstokke før den 1. september 1998 |
b) |
de arealer, der er legaliseret i overensstemmelse med stk. 1 i den pågældende artikel, gebyrerne som fastsat i nævnte stykke, og den gennemsnitlige værdi af de regionale plantningsrettigheder, jf. stk. 2 i den pågældende artikel. |
Medlemsstaterne giver, første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen meddelelse om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med artikel 83, stk. 4, første afsnit.
Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i nærværende stykke.
3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts hvert år, og første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående regnskabsår af de foranstaltninger i deres støtteprogrammer, der er omhandlet i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VII.
I disse rapporter opregnes og gøres der rede for de foranstaltninger, til hvilke der er ydet EU-støtte som led i støtteprogrammerne, og der gives navnlig oplysninger om gennemførelsen af de salgsfremmende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138.
4. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts 2011 og igen senest den 1. marts 2014 Kommissionen en evaluering af omkostninger og gevinster ved støtteprogrammerne og angiver, hvordan støtteprogrammerne kan gøres mere effektive.
5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage regler for meddelelser og evaluering for at sikre, at denne artikel anvendes ensartet.
Afdeling III
Mælk og mejeriprodukter
Artikel 309
Afgift til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter
En medlemsstat kan pålægge mælkeproducenterne en forbrugsfremmeafgift, der betales for de afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter for at finansiere foranstaltninger til fremme af forbruget i EU, udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter og forbedring af kvaliteten, idet traktatens artikel 107, 108 og 109 dog finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 290, stk. 1, i denne forordning.
Artikel 310
Obligatoriske anmeldelser i mejerisektoren
1. Virksomheder, der forarbejder rå mælk, skal til den kompetente nationale myndighed anmelde, hvor stor en mængde rå mælk, de har fået leveret hver måned.
2. For at sikre anvendeligheden og betimeligheden af sådanne anmeldelser med henblik på markedsforvaltning kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for omfanget, indholdet og formatet af samt tidsfrister for sådanne anmeldelser.
Artikel 311
Kontraktforhold i mejerisektoren
1. Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal en sådan kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2.
I det tilfælde, der er beskrevet i første afsnit, bestemmer den pågældende medlemsstat også, om hvert leveringstrin skal være omfattet af en sådan kontrakt mellem parterne, hvis den rå mælk leveres af én eller flere virksomheder, der indsamler mælk. I denne forbindelse forstås ved "virksomhed, der indsamler mælk", en virksomhed, der transporterer rå mælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til den rå mælk i hvert tilfælde overdrages.
2. Kontrakten skal:
a) |
indgås før levering |
b) |
foreligge skriftligt |
c) |
bl.a. indeholde følgende oplysninger:
|
3. Uanset stk. 1 er en kontrakt ikke nødvendig, hvis den rå mælk leveres af en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, når virksomheden, der forarbejder rå mælk, er et kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).
4. Alle oplysninger i de kontrakter om levering af rå mælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler rå mælk, eller virksomheder, der forarbejder rå mælk, har indgået, herunder de oplysninger, der omhandles i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.
5. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger.]
Afdeling IV
Ethanol
Artikel 312
Meddelelser i ethanolsektoren
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger om produkter fra ethanolsektoren:
a) |
produktionen af landbrugsethanol, angivet i hl ren alkohol og opdelt på de produkter til alkoholfremstilling, der er anvendt |
b) |
afsætningen af landbrugsethanol angivet i hl ren alkohol og opdelt på de forskellige anvendelsesformål |
c) |
de disponible lagre af landbrugsethanol i medlemsstaten ved udgangen af det foregående år |
d) |
den forventede produktion det indeværende år. |
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, reglerne for meddelelse af disse oplysninger, bl.a. hvor ofte de skal meddeles, og for definition af anvendelsesformål.
2. På grundlag af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, og andre disponible oplysninger udarbejder Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , en EU-opgørelse over markedet for landbrugsethanol for det foregående år og et skøn over markedet for det indeværende år.
EU-opgørelsen indeholder ligeledes oplysninger om ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , hvad disse oplysninger præcis skal omfatte, og hvilke vilkår der gælder for indsamlingen af dem.
I dette stykke forstås ved "ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse" produkter henhørende under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, der ikke er fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, som er nævnt i traktatens bilag I.
3. Kommissionen meddeler medlemsstaterne de opgørelser, der er nævnt i stk. 2.
DEL VI
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 313
Finansielle bestemmelser
Forordning (EF) nr. 1290/2005 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som medlemsstaterne har haft for at opfylde forpligtelserne i henhold til nærværende forordning.
Artikel 314
Overførsel af disponible beløb i vinsektoren til udvikling af landdistrikter
1. De beløb, der er fastsat i stk. 2, og som er baseret på de historiske udgifter under forordning (EF) nr. 1493/1999 til interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1290/2005, skal være til rådighed som supplerende EU-midler til foranstaltninger i vinproducerende områder som led i den programmering af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres over forordning (EF) nr. 1698/2005.
2. Følgende beløb skal være til rådighed i de nævnte kalenderår:
— |
2009: 40 660 000 EUR |
— |
2010: 82 110 000 EUR |
— |
fra 2011: 122 610 000 EUR. [Ændring 36] |
3. Beløbene fastsat i stk. 2, fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag XIX.
4. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige regler i forbindelse med denne artikel.
Artikel 315
Foranstaltninger til løsning af specifikke praktiske problemer
1. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 de foranstaltninger, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situationer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.
2. Hvis det er nødvendigt for at løse et specifikt problem, handler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 323, stk. 2 behørigt begrundede særligt hastende tilfælde nødvendiggør dette, gælder hasteproceduren i artikel 322 for delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel . [Ændring 37]
Artikel 316
Informationsudveksling
1. Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning eller for at overvåge og analysere markedet og opfylde de internationale forpligtelser i forbindelse med produkterne omhandlet i artikel 1. De pågældende oplysninger kan i givet fald sendes til eller stilles til rådighed for tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres.
2. For at gøre de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, hurtige, effektive, nøjagtige og omkostningseffektive fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 :
a) |
art og type af oplysninger, der skal meddeles |
b) |
meddelelsesmåder |
c) |
regler for adgangsret til de disponible oplysninger eller informationssystemer |
d) |
vilkår for og metoder til offentliggørelse af oplysninger. |
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage:
a) |
regler for levering af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af denne artikel |
b) |
ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og regler for meddelelsesindhold, -format, -tidsplan, -hyppighed og -frister. |
c) |
ordninger for fremsendelse af oplysninger og dokumenter til eller tilrådighedsstillelse af oplysninger og dokumenter for medlemsstaterne, de kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden. |
Artikel 317
Omgåelsesklausul
Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, indrømmes der ingen fordele i henhold til denne forordning til fysiske eller juridiske personer, om hvem det kan fastslås, at betingelserne for at opnå sådanne fordele blev skabt på en kunstig måde og i strid med målene i denne forordning.
Artikel 318
Kontrol, administrative foranstaltninger og administrative sanktioner og rapportering heraf
1. For at skabe ligevægt mellem den afskrækkende virkning af afgifter, sanktioner og bøder for manglende opfyldelse af enhver forpligtelse, der følger af anvendelsen af denne forordning, og en smidig anvendelse af ordningen vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, regler og betingelser for:
a) |
udelukkelse fra og suspension af betalinger eller nedsættelse af støtte, betalinger eller restitutioner, bl.a. hvis tidsfrister ikke er blevet overholdt, hvis produkt, størrelse eller mængde ikke svarer til ansøgningen, hvis en ordning ikke er blevet evalueret, hvis der ikke er blevet meddelt oplysninger, eller hvis de meddelte oplysninger ikke er korrekte eller ikke er meddelt rettidigt |
b) |
nedsættelse af betalingerne til medlemsstaterne vedrørende disses landbrugsudgifter, hvis tidsfristerne for inddrivelse af bidrag til betaling af overskudsafgiften ikke er blevet overholdt, eller suspension af de månedlige betalinger, hvis de oplysninger, medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen, ikke indsendes, ikke indsendes rettidigt eller er urigtige |
c) |
de faste beløb, som en tilbudsgiver eller bydende skal betale, når interventionsprodukter ikke opfylder kvalitetskravene |
d) |
delvis eller fuldstændig inddrivelse af udbetalte beløb, hvis en godkendelse eller en anerkendelsesplan suspenderes eller trækkes tilbage, eller hvis der har fundet uretmæssig udbetaling sted |
e) |
ekstrabeløb, tillægsafgifter eller rentesatser, der anvendes i tilfælde af svig, uregelmæssigheder, manglende bevis for, at en forpligtelse er blevet opfyldt, eller for sent indsendte anmeldelser |
f) |
rydning af ulovligt anvendte vindyrkningsarealer |
g) |
nedsættelsessatser ved frigivelse af sikkerhedsstillelser i forbindelse med restitutioner, licenser, tilbud, bud eller særlige tilfælde, når en forpligtelse omfattet af den pågældende sikkerhedsstillelse kun er blevet opfyldt delvis eller slet ikke er blevet opfyldt |
h) |
om medlemsstaterne selv skal beholde de beløb, der er inddrevet gennem sanktioner og bøder, eller overføre dem til Unionens budget |
i) |
udelukkelse af en aktør eller ansøger fra offentlig intervention og privat oplagring, licensansøgningsordningen eller toldkontingentordningerne i tilfælde af svig eller indsendelse af urigtige oplysninger |
j) |
tilbagetrækning eller suspension af godkendelse eller anerkendelse, især hvis en aktør, producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, producentsammenslutning eller brancheorganisation ikke længere overholder eller opfylder betingelserne, herunder manglende indsendelse af meddelelser |
k) |
anvendelse af passende nationale sanktioner på aktører, der producerer større mængder, end de har kvote til. |
De afgifter og administrative sanktioner og bøder, der er nævnt i første afsnit, differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og langvarig misligholdelsen er, og hvor hyppigt den har fundet sted.
2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a :
a) |
regler for den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal foretage for at undersøge, om de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, er overholdt |
b) |
procedurer og tekniske kriterier i forbindelse med de administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, i tilfælde af misligholdelse af enhver forpligtelse, der følger af anvendelsen af denne forordning |
c) |
procedurer og kriterier i forbindelse med inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb for så vidt angår gennemførelse af de regler og betingelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d) |
d) |
regler for og metoder til indberetning af, hvilken kontrol der er foretaget, og resultaterne heraf |
e) |
hvis de særlige behov for korrekt forvaltning af ordningen gør det nødvendigt, regler for yderligere krav med hensyn til toldprocedurer, bl.a. som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (52). |
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, også fastlægge bestemmelser for opmåling af arealer i vinsektoren for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning anvendes ensartet. Sådanne bestemmelser kan bl.a. omhandle kontrol og bestemmelser for specifikke finansielle procedurer til forbedring af kontrol.
Artikel 319
Forenelighed med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem
Med henblik på anvendelsen af denne forordning i vinsektoren sikrer medlemsstaterne, at de forvaltnings- og kontrolprocedurer, der er omhandlet i artikel 318, og som vedrører arealer, er forenelige med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS) for så vidt angår følgende elementer:
a) |
den elektroniske database |
b) |
systemet til identificering af landbrugsparceller, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 73/2009 |
c) |
den administrative kontrol. |
Procedurerne skal kunne fungere sammen med eller tillade udveksling af data med IACS uden problemer eller konflikter.
DEL VII
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser
Artikel 320
Kommissionens beføjelser
Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i denne forordning, handler Kommissionen, når den har fået beføjelser:
— |
i overensstemmelse med proceduren i artikel 321 i forbindelse med delegerede retsakter |
— |
i overensstemmelse med proceduren i artikel 321 og 322 i forbindelse med delegerede retsakter vedtaget efter hasteproceduren |
— |
i overensstemmelse med proceduren i artikel 323 i forbindelse med gennemførelsesretsakter. |
Artikel 321
Delegerede retsakter
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periode på de i denne artikel anførte betingelser .
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.
2. Delegerede beføjelser, jf. stk. 1, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (53). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegerede beføjelser, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.
Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer de delegerede beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkelig eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.
Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.
Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet . En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de delegerede beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør . Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom .
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 38]
Artikel 322
Hasteprocedure
1. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i henhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, gives der en begrundelse for, at hasteproceduren er anvendt.
2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 321, stk. 5 gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, efter proceduren i artikel 321, stk. 3. I så fald ophører skal Kommissionen ophæve retsakten med at gælde straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre . Den institution, der gør indsigelse mod en sådan delegeret retsakt, giver sin begrundelse herfor. [Ændring 39]
Artikel 323
Gennemførelsesretsakter – komité
1. [Når der vedtages gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning Kommissionen bistås Kommissionen af et udvalg, der benævnes Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, og proceduren i artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] anvendes (to be completed following the adoption of the regulation on control mechanisms, as referred to in Article 291(2) of the TFEU, currently the subject of discussion by the European Parliament and the Council).]. Denne komite er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. I de hastetilfælde, der er omhandlet i artikel 265, 266 og 282 og artikel 315, stk. 2, i denne forordning anvendes proceduren i artikel [6] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5. [Ændring 40]
Artikel 324
Tilrettelæggelse af komitéens arbejde
Ved tilrettelæggelsen af møderne i den komité, der er nævnt i artikel 323, stk. 1, tages der navnlig hensyn til komitéens ansvarsområder, den særlige karakter af det emne, der skal behandles, samt behovet for at inddrage passende ekspertise.
KAPITEL II
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 325
Ophævelse
1. Forordning (EØF) nr. 922/72 ophæves.
2. Forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves.
Artikel 113a, 113b, 114, 115 og 116 og artikel 117, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag XIa.II, andet afsnit, bilag XIa.IV-IX, bilag XII.IV.2, bilag XIII.VI, andet afsnit, bilag XIV.A, XIV.B.I.2, XIV.B.I.3, XIV.B.III og XIV.C, og bilag XV.II, XV.III, XV.IV og XV.VI finder dog fortsat anvendelse indtil den dato, der skal fastsættes i medfør af artikel 326 i nærværende forordning.
Endvidere:
— |
finder artikel 85o-85x i forordning (EF) nr. 1234/2007 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag Xd og Xe fortsat anvendelse indtil udgangen af vinproduktionsåret 2010/11 |
— |
finder artikel 84a, artikel 86-95a, artikel 188a, stk. 3, og artikel 188a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag Xa og XI fortsat anvendelse indtil udgangen af produktionsåret 2011/12 for de pågældende produkter |
— |
finder artikel 103w, 103x og 103y, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag XVa fortsat anvendelse indtil den 31. juli 2012. |
3. Henvisninger til forordning (EF) nr. 1234/2007 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XX.
Artikel 326
Anvendelsesdato for afsætningsregler
Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår anvendelse af afsætningsregler fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter, fra hvilken dato de bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007, der er henvist til i artikel 325, stk. 2, andet afsnit, i nærværende forordning, eller dele af dem ikke længere skal gælde for den pågældende sektor. Denne dato skal falde sammen med anvendelsesdatoen for de tilsvarende afsætningsregler, der skal fastsættes i medfør af de delegerede retsakter som omhandlet i denne del II, afsnit II, kapitel I, afdeling I, i denne forordning.
Artikel 327
Overgangsregler for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager
1. Denne forordning berører ikke de producentsammenslutninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der allerede er anerkendt inden denne forordnings ikrafttræden, ligesom den ikke har nogen indvirkning på endnu ikke godkendte anerkendelsesplaner og driftsprogrammer.
2. For at sikre, at alle ordninger i forordning (EF) nr. 1234/2007 opretholdes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte overgangsbestemmelser.
Artikel 328
Overgangsbestemmelser for vinsektoren
For at de erhvervsdrivende ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af denne forordnings ikrafttræden, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 1493/1999 og forordning (EF) nr. 479/2008 til ordningerne i nærværende forordning.
Artikel 329
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på [syvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
[Artikel 159 anvendes dog fra […/ét år efter dens ikrafttræden].]
2. For sukkersektoren anvendes del II, afsnit I, indtil udgangen af sukkerproduktionsåret 2014/15.
Mælkeproduktionsreguleringsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, anvendes i henhold til artikel 59 indtil den 31. marts 2015.
For mejerisektoren anvendes artikel 209, stk. 1, nr. iv), artikel 210, stk. 4, og artikel 229, 287, 310 og 311 indtil den 30. juni 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 132 af 3.5.2011, s. 89.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(4) EFT L 106 af 5.5.1972, s. 1.
(5) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(6) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 1.
(7) EUT L 76 af 19.3.2008, s. 6.
(8) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.
(9) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(10) COM(2009)0234.
(11) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(12) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(13) EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.
(14) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.
(15) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.
(16) EUT L 243 af 6.9.2006, s. 47.
(17) COM(2010)0498.
(18) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
(19) EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1.
(20) EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.
(21) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(22) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(23) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.
(24) EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.
(25) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(26) EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.
(27) EFT L 197 af 3.8.2000, s. 19.
(28) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.
(29) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53.
(30) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58.
(31) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 67.
(32) EFT L 15 af 17.1.2002, s. 19.
(33) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.
(34) EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25.
(35) EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.
(36) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(37) EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1.
(38) EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.
(39) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(40) EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17.
(41) Rådets Forordning (EØF) nr. 707/76 af 25. marts 1976 om anerkendelse af sammenslutninger af silkeormsproducenter (EFT L 84 af 31.3.1976, s. 1).
(42) Rådets Forordning (EF) Nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97).
(43) Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for humle (EUT L 314 af 30.11.2005, s. 1).
(44) Rådets forordning (EØF) nr. 2077/92 af 30. juni 1992 om brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren (EFT L 215 af 30.7.1992, s. 80).
(45) Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1).
(46) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
(47) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
(48) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(49) EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.
(50) EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1.
(51) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10.
(52) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.
(53) Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG I
LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1
Del I: Korn
For korn omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|||
a) |
0709 90 60 |
Sukkermajs, frisk eller kølet |
||
0712 90 19 |
Sukkermajs, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret, men ikke yderligere tilberedt, undtagen hybridmajs til udsæd |
|||
1001 90 91 |
Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd |
|||
1001 90 99 |
Spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd |
|||
1002 00 00 |
Rug |
|||
1003 00 |
Byg |
|||
1004 00 |
Havre |
|||
1005 10 90 |
Majs til udsæd, undtagen hybridmajs |
|||
1005 90 00 |
Majs, undtagen til udsæd |
|||
1007 00 90 |
Sorghum, undtagen hybridsorghum, til udsæd |
|||
1008 |
Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter |
|||
b) |
1001 10 |
Hård hvede |
||
c) |
1101 00 00 |
Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug |
||
1102 10 00 |
Rugmel |
|||
1103 11 |
Gryn og groft mel af hvede |
|||
1107 |
Malt, også brændt |
|||
d) |
0714 |
Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer |
||
ex 1102 |
Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug: |
|||
1102 20 |
Majsmel |
|||
1102 90 |
Andre varer: |
|||
1102 90 10 |
Bygmel |
|||
1102 90 30 |
Havremel |
|||
1102 90 90 |
I andre tilfælde |
|||
ex 1103 |
Gryn og groft mel samt pellets af korn, undtagen gryn og groft mel af hvede (pos. 1103 11) og gryn og groft mel af ris (pos. 1103 19 50) og pellets af ris (pos. 1103 20 50) |
|||
ex 1104 |
Korn, bearbejdet på anden måde (fx afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006 og flager af ris henhørende under pos. 1104 19 91; kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet |
|||
1106 20 |
Mel og pulver af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0714 |
|||
ex 1108 |
Stivelse; inulin: |
|||
Stivelse: |
||||
1108 11 00 |
Hvedestivelse |
|||
1108 12 00 |
Majsstivelse |
|||
1108 13 00 |
Kartoffelstivelse |
|||
1108 14 00 |
Maniokstivelse |
|||
ex 1108 19 |
Anden stivelse: |
|||
1108 19 90 |
I andre tilfælde |
|||
1109 00 00 |
Hvedegluten, også tørret |
|||
1702 |
Andet sukker, herunder kemisk ren laktose, maltose, glukose og fruktose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel: |
|||
ex 1702 30 |
Glukose eller glukosesirup, uden indhold af fruktose eller med et fruktoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent |
|||
|
Andre varer: |
|||
ex 1702 30 50 |
I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret, med et glukoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent |
|||
ex 1702 30 90 |
I andre tilfælde, med et glukoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent |
|||
ex 1702 40 |
Glukose og glukosesirup, med et fruktoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker: |
|||
1702 40 90 |
I andre tilfælde |
|||
ex 1702 90 |
Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et fruktoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent: |
|||
1702 90 50 |
Maltodekstrin og maltodekstrinsirup |
|||
Karamel: |
||||
I andre tilfælde: |
||||
1702 90 75 |
I form af pulver, også agglomereret |
|||
1702 90 79 |
I andre tilfælde |
|||
2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
|||
ex 2106 90 |
Andre varer |
|||
Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer: |
||||
I andre tilfælde |
||||
2106 90 55 |
Af glukose eller maltodekstrin |
|||
ex 2302 |
Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn |
|||
ex 2303 |
Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets: |
|||
2303 10 |
Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter |
|||
2303 30 00 |
Mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling |
|||
ex 2306 |
Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305: |
|||
I andre tilfælde |
||||
2306 90 05 |
af majskim |
|||
ex 2308 |
Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet: |
|||
2308 00 40 |
Agern og hestekastanjer; presserester fra andre frugter end vindruer |
|||
2309 |
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder: |
|||
ex 2309 10 |
Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg: |
|||
2309 10 11 2309 10 13 2309 10 31 2309 10 33 2309 10 51 2309 10 53 |
Med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger, maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter |
|||
ex 2309 90 |
Andre varer: |
|||
2309 90 20 |
Varer omhandlet i supplerende bestemmelse 5 til kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur |
|||
Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes): |
||||
2309 90 31 2309 90 33 2309 90 41 2309 90 43 2309 90 51 2309 90 53 |
Med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger, maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter: |
|||
|
Del II: Ris
For ris omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
1006 10 21 til 1006 10 98 |
Uafskallet ris, undtagen til udsæd |
1006 20 |
Afskallet ris (hinderis) |
|
1006 30 |
Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret |
|
b) |
1006 40 00 |
Brudris |
c) |
1102 90 50 |
Rismel |
1103 19 50 |
Gryn og groft mel af ris |
|
1103 20 50 |
Pellets af ris |
|
1104 19 91 |
Flager af ris |
|
ex 1104 19 99 |
Valset ris |
|
1108 19 10 |
Risstivelse |
Del III: Sukker
For sukker omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
1212 91 |
Sukkeroer |
1212 99 20 |
Sukkerrør |
|
b) |
1701 |
Rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form |
c) |
1702 20 |
Ahornsukker og ahornsirup |
1702 60 95 og 1702 90 95 |
Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen laktose, glukose, maltodekstrin og isoglukose |
|
1702 90 71 |
Karamel, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover |
|
2106 90 59 |
Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglukose-, laktose-, glukose- og maltodekstrinsirup |
|
d) |
1702 30 10 1702 40 10 1702 60 10 1702 90 30 |
Isoglukose |
e) |
1702 60 80 1702 90 80 |
Inulinsirup |
f) |
1703 |
Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker |
g) |
2106 90 30 |
Isoglukosesirup og andre isoglukoseopløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer |
h) |
2303 20 |
Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling |
Del IV: Tørret foder
For tørret foder omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
ex 1214 10 00 |
Mel og pellets af lucerne, kunsttørret ved varme |
Mel og pellets af lucerne, tørret på anden måde og formalet |
||
ex 1214 90 90 |
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø |
|
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde, formalet |
||
b) |
ex 2309 90 99 |
Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs |
Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstilling af ovennævnte koncentrater |
Del V: Frø
For frø omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
0712 90 11 |
Sukkermajshybrider: |
til udsæd |
|
0713 10 10 |
Ærter (Pisum sativum): |
til udsæd |
|
ex 0713 20 00 |
Kikærter: |
til udsæd |
|
ex 0713 31 00 |
Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek: |
til udsæd |
|
ex 0713 32 00 |
Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis): |
til udsæd |
|
0713 33 10 |
Havebønner (Phaseolus vulgaris): |
til udsæd |
|
ex 0713 39 00 |
Andre bønner: |
til udsæd |
|
ex 0713 40 00 |
Linser: |
til udsæd |
|
ex 0713 50 00 |
Valskbønner (Vicia faba var. major), og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor): |
til udsæd |
|
ex 0713 90 00 |
Andre tørrede bælgfrugter: |
til udsæd |
|
1001 90 10 |
Spelt: |
til udsæd |
|
ex 1005 10 |
Hybridmajs, til udsæd |
1006 10 10 |
Uafskallet ris: |
til udsæd |
|
1007 00 10 |
Hybridsorghum: |
til udsæd |
|
1201 00 10 |
Sojabønner, også knuste: |
til udsæd |
|
1202 10 10 |
Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal: |
til udsæd |
|
1204 00 10 |
Hørfrø, også knuste: |
til udsæd |
|
1205 10 10 og ex 1205 90 00 |
Rybsfrø og rapsfrø, også knuste: |
til udsæd |
|
1206 00 10 |
Solsikkefrø, også knuste: |
til udsæd |
|
ex 1207 |
Andre olieholdige frø og frugter, også knuste: |
til udsæd |
|
1209 |
Frø, frugter og sporer, af den art der anvendes: |
til udsæd |
Del VI: Humle
1. |
For humle omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
|
2. |
Denne forordnings regler for afsætning og samhandel med tredjelande gælder også for følgende produkter:
|
Del VII: olivenolie- og spiseoliven
For olivenolie og spiseoliven omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
1509 |
Olivenolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1510 00 |
Andre olier og fraktioner deraf, fremstillet udelukkende af oliven, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, herunder blandinger af disse olier og fraktioner med olier og fraktioner henhørende under pos. 1509 |
|
b) |
0709 90 31 |
Oliven, friske eller kølede, ikke til fremstilling af olie |
0709 90 39 |
Andre oliven, friske eller kølede |
|
0710 80 10 |
Oliven, også kogt i vand eller dampkogt, frosset: |
|
0711 20 |
Oliven, foreløbigt konserveret f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring |
|
ex 0712 90 90 |
Oliven, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte |
|
2001 90 65 |
Oliven, tilberedte eller konserverede med eddike eller eddikesyre |
|
ex 2004 90 30 |
Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne |
|
2005 70 |
Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne |
|
c) |
1522 00 31 1522 00 39 |
Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, med indhold af olie, der har karakter af olivenolie |
2306 90 11 2306 90 19 |
Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie |
Del VIII: Hør og hamp til fiberproduktion
For hør og hamp til fiberproduktion omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
5301 |
Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale |
5302 |
Hamp (Cannabis sativa L.), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale |
Del IX: Frugt og grøntsager
For frugt og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
0702 00 00 |
Tomater, friske eller kølede |
0703 |
Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede |
0704 |
Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica-arter), friske eller kølede |
0705 |
Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium–arter), friske eller kølede |
0706 |
Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede |
0707 00 |
Agurker og asier, friske eller kølede |
0708 |
Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede |
ex 0709 |
Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos. 0709 60 91, 0709 60 95, 0709 60 99, 0709 90 31, 0709 90 39 og 0709 90 60 |
ex 0802 |
Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder, henhørende under KN-kode 0802 90 20 |
0803 00 11 |
Pisang, friske |
ex 0803 00 90 |
Pisang, tørrede |
0804 20 10 |
Figner, friske |
0804 30 00 |
Ananas |
0804 40 00 |
Avocadoer |
0804 50 00 |
Guavabær, mango og mangostaner |
0805 |
Citrusfrugter, friske eller tørrede |
0806 10 10 |
Druer, friske, til spisebrug |
0807 |
Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske |
0808 |
Æbler, pærer og kvæder, friske |
0809 |
Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske |
0810 |
Andre frugter, friske |
0813 50 31 0813 50 39 |
Blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802 |
0910 20 |
Safran |
ex 0910 99 |
Timian, frisk eller kølet |
ex 1211 90 85 |
Basilikum, melisse, mynte, origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk og kølet |
1212 99 30 |
Johannesbrød |
Del X: Forarbejdede frugter og grøntsager
For forarbejdede frugter og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
||||||||||||||
a) |
ex 0710 |
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00, oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59 |
|||||||||||||
ex 0711 |
Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven henhørende under pos. 0711 20, frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0711 90 10 og sukkermajs henhørende under pos. 0711 90 30 |
||||||||||||||
ex 0712 |
Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunsttørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex 0712 90 05, sukkermajs henhørende under pos. ex 0712 90 11 og 0712 90 19 og oliven henhørende under pos. ex 0712 90 90 |
||||||||||||||
0804 20 90 |
Tørrede figner |
||||||||||||||
0806 20 |
Tørrede druer |
||||||||||||||
ex 0811 |
Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95 |
||||||||||||||
ex 0812 |
Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (fx med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen bananer, foreløbigt konserverede, henhørende under pos. ex 0812 90 98 |
||||||||||||||
ex 0813 |
Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806; blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802, henhørende under pos. 0813 50 31 og 0813 50 39 |
||||||||||||||
0814 00 00 |
Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger |
||||||||||||||
0904 20 10 |
Sød peber, tørret, ikke knust eller formalet |
||||||||||||||
b) |
ex 0811 |
Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, tilsat sukker eller andre sødemidler |
|||||||||||||
ex 1302 20 |
Pektinstoffer, pektinater og pektater |
||||||||||||||
ex 2001 |
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:
|
||||||||||||||
2002 |
Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre |
||||||||||||||
2003 |
Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre |
||||||||||||||
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10, oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91 |
||||||||||||||
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70, sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10 |
||||||||||||||
ex 2006 00 |
Frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker henhørende under pos. ex 2006 00 38 og ex 2006 00 99 |
||||||||||||||
ex 2007 |
Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen:
|
||||||||||||||
ex 2008 |
Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen:
|
||||||||||||||
ex 2009 |
Frugt- og grøntsagssafter (dog ikke druesaft og druemost af henhørende under pos. 2009 61 og 2009 69 og banansaft henhørende under pos. 2009 80), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler |
Del XI: Bananer
For bananer omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
0803 00 19 |
Bananer, dog ikke pisang, friske |
ex 0803 00 90 |
Bananer, dog ikke pisang, tørrede |
ex 0812 90 98 |
Bananer, foreløbigt konserverede |
ex 0813 50 99 |
Blandinger med indhold af tørrede bananer |
1106 30 10 |
Mel og pulver af bananer |
ex 2006 00 99 |
Bananer tilberedt med sukker |
ex 2007 10 99 |
Homogeniserede tilberedninger af bananer |
ex 2007 99 39 ex 2007 99 50 ex 2007 99 97 |
Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer |
ex 2008 92 59 ex 2008 92 78 ex 2008 92 93 ex 2008 92 98 |
Blandinger med indhold af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol |
ex 2008 99 49 ex 2008 99 67 ex 2008 99 99 |
Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde |
ex 2009 80 35 ex 2009 80 38 ex 2009 80 79 ex 2009 80 86 ex 2009 80 89 ex 2009 80 99 |
Banansaft |
Del XII: Vin
For vin omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
2009 61 2009 69 |
Druesaft (herunder druemost) |
2204 30 92 2204 30 94 2204 30 96 2204 30 98 |
Druemost, undtagen druemost i gæring eller druemost, hvis gæring er standset på anden måde end ved tilsætning af alkohol |
|
b) |
ex 2204 |
Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; anden druemost end druemost henhørende under pos. 2009, undtagen anden druemost henhørende under pos. 2204 30 92, 2204 30 94, 2204 30 96 og 2204 30 98 |
c) |
0806 10 90 |
Friske druer, undtagen spisedruer |
2209 00 11 2209 00 19 |
Vineddike |
|
d) |
2206 00 10 |
"Piquettevin" |
2307 00 11 2307 00 19 |
Vinbærme |
|
2308 00 11 2308 00 19 |
Presserester fra vindruer |
Del XIII: Levende planter og blomsterdyrkningens produkter
For levende planter og blomsterdyrkningens produkter omfatter denne forordning alle produkter henhørende under kapitel 6 i den kombinerede nomenklatur.
Del XIV: Råtobak
For råtobak omfatter denne forordning tobak, rå eller ufabrikeret, samt tobaksaffald, henhørende under KN-kode 2401.
Del XV: Oksekød
For oksekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
0102 90 05 til 0102 90 79 |
Tamkvæg, levende, undtagen racerene avlsdyr |
0201 |
Kød af hornkvæg, fersk eller kølet |
|
0202 |
Kød af hornkvæg, frosset |
|
0206 10 95 |
Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet |
|
0206 29 91 |
Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
0210 20 |
Kød af hornkvæg, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
0210 99 51 |
Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
0210 99 90 |
Spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter |
|
1602 50 10 |
Andre varer af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, tilberedte eller konserverede, ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte; blandinger af sådant kød eller sådanne slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter |
|
1602 90 61 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt; blandinger af sådant kød eller sådanne slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter |
|
b) |
0102 10 |
Racerene avlsdyr, levende |
0206 10 98 |
Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter |
|
0206 21 00 0206 22 00 0206 29 99 |
Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter |
|
0210 99 59 |
Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede, undtagen nyretap og mellemgulv |
|
ex 1502 00 90 |
Talg af hornkvæg, bortset fra varer henhørende under pos. 1503 |
|
1602 50 31 og 1602 50 95 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter |
|
1602 90 69 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter. |
Del XVI: Mælk og mejeriprodukter
For mælk og mejeriprodukter omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
0401 |
Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler |
b) |
0402 |
Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler |
c) |
0403 10 11 til 0403 10 39 0403 90 11 til 0403 90 69 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler, hverken aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
d) |
0404 |
Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet |
e) |
ex 0405 |
Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter med fedtindhold på over 75 vægtprocent, men under 80 vægtprocent |
f) |
0406 |
Ost og ostemasse |
g) |
1702 19 00 |
Laktose og laktosesirup uden indhold af tilsatte aromastoffer eller farvestoffer og af en renhedsgrad i tør tilstand på under 99 vægtprocent |
h) |
2106 90 51 |
Laktosesirup, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer |
i) |
ex 2309 |
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder: |
Tilberedninger og foderstoffer med indhold af produkter, som er omfattet af denne forordning, enten direkte eller i medfør af forordning (EF) nr. 1667/2006, undtagen tilberedninger og foderstoffer henhørende under del I i dette bilag |
Del XVII: Svinekød
For svinekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
ex 0103 |
Tamsvin, levende, bortset fra racerene avlsdyr |
b) |
ex 0203 |
Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset |
ex 0206 |
Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, fersk, kølet eller frosset, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter |
|
ex 0209 00 |
Svinespæk uden kødindhold, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
ex 0210 |
Kød og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
1501 00 11 1501 00 19 |
Fedt af svin (herunder spæk) |
|
c) |
1601 00 |
Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf |
1602 10 00 |
Homogeniserede tilberedninger af kød, slagtebiprodukter eller blod |
|
1602 20 90 |
Varer af lever fra dyr af enhver art, undtagen gås eller and, tilberedte eller konserverede |
|
1602 41 10 1602 42 10 1602 49 11 til 1602 49 50 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin |
|
1602 90 10 |
Varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art |
|
1602 90 51 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin |
|
1902 20 30 |
Pastaprodukter med fyld, også kogte eller på anden måde tilberedte, med indhold af pølser og lign., kød eller slagtebiprodukter (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent |
Del XVIII: Fåre- og gedekød
For fåre- og gedekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
0104 10 30 |
Lam (et år og derunder) |
0104 10 80 |
Andre levende får end racerene avlsdyr og lam |
|
0104 20 90 |
Andre levende geder end racerene avlsdyr |
|
0204 |
Kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset |
|
0210 99 21 |
Kød af får og geder, ikke-udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
0210 99 29 |
Kød af får og geder, udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
b) |
0104 10 10 |
Får, levende, racerene avlsdyr |
0104 20 10 |
Geder, levende, racerene avlsdyr |
|
0206 80 99 |
Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter |
|
0206 90 99 |
Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter |
|
0210 99 60 |
Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede |
|
ex 1502 00 90 |
Talg af får eller geder, bortset fra varer henhørende under 1503 |
|
c) |
1602 90 72 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt |
1602 90 74 |
Blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter |
|
d) |
1602 90 76 1602 90 78 |
Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, undtagen ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte varer af kød eller slagtebiprodukter eller blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter |
Del XIX: Æg
For æg omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
0407 00 11 0407 00 19 0407 00 30 |
Æg af fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte |
b) |
0408 11 80 0408 19 81 0408 19 89 0408 91 80 0408 99 80 |
Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen fugleæg og æggeblommer uegnet til menneskeføde |
Del XX: Fjerkrækød
For fjerkrækød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
|
a) |
0105 |
Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende |
b) |
ex 0207 |
Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105, undtagen lever under c) |
c) |
0207 13 91 |
Fjerkrælever, fersk, kølet eller frosset |
0207 14 91 |
|
|
0207 26 91 |
|
|
0207 27 91 |
|
|
0207 34 |
|
|
0207 35 91 |
|
|
0207 36 81 |
|
|
0207 36 85 |
|
|
0207 36 89 |
|
|
0210 99 71 |
Fjerkrælever, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
|
0210 99 79 |
|
|
d) |
0209 00 90 |
Fedt af fjerkræ, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
e) |
1501 00 90 |
Fedt af fjerkræ |
f) |
1602 20 10 |
Gåse- eller andelever, tilberedt eller konserveret på anden måde |
1602 31 |
Kød eller slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 0105, tilberedt eller konserveret på anden måde |
|
1602 32 |
|
|
1602 39 |
|
Del XXI: Andre produkter
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0101 |
Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende: |
0101 10 |
Racerene avlsdyr: |
0101 10 10 |
Heste (1) |
0101 10 90 |
Andre varer |
0101 90 |
Andre varer: |
Heste: |
|
0101 90 19 |
Undtagen til slagtning |
0101 90 30 |
Æsler |
0101 90 90 |
Muldyr og mulæsler |
ex 0102 |
Hornkvæg, levende: |
ex 0102 90 |
Undtagen racerene avlsdyr: |
0102 90 90 |
Undtagen tamdyr |
ex 0103 |
Svin, levende: |
0103 10 00 |
Racerene avlsdyr (2) |
Andre varer: |
|
ex 0103 91 |
Af vægt under 50 kg: |
0103 91 90 |
Undtagen tamdyr |
ex 0103 92 |
Af vægt 50 kg og derover: |
0103 92 90 |
Undtagen tamdyr |
0106 |
Andre dyr, levende |
ex 0203 |
Svinekød, fersk, kølet eller frosset: |
Fersk eller kølet: |
|
ex 0203 11 |
Hele og halve kroppe: |
0203 11 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0203 12 |
Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet: |
0203 12 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0203 19 |
Andre varer: |
0203 19 90 |
Undtagen af tamsvin |
Frosset: |
|
ex 0203 21 |
Hele og halve kroppe: |
0203 21 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0203 22 |
Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet: |
0203 22 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0203 29 |
Andre varer: |
0203 29 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0205 00 |
Kød af æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset: |
ex 0206 |
Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset: |
ex 0206 10 |
Af hornkvæg, fersk eller kølet |
0206 10 10 |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
Af hornkvæg, frosset: |
|
ex 0206 22 00 |
Lever: |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
|
ex 0206 29 |
I andre tilfælde: |
0206 29 10 |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
ex 0206 30 00 |
Af svin, fersk eller kølet |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
|
I andre tilfælde: |
|
Undtagen af tamsvin |
|
Af svin, frosset: |
|
ex 0206 41 00 |
Lever: |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
|
I andre tilfælde: |
|
Undtagen af tamsvin |
|
ex 0206 49 00 |
Andre varer: |
|
Af tamsvin: |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
|
I andre tilfælde |
|
ex 0206 80 |
Andre varer, ferske eller kølede: |
0206 80 10 |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
I andre tilfælde: |
|
0206 80 91 |
Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler |
ex 0206 90 |
Andre varer, frosset: |
0206 90 10 |
Til fremstilling af farmaceutiske produkter (3) |
I andre tilfælde: |
|
0206 90 91 |
Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler |
0208 |
Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset |
ex 0210 |
Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter: |
Svinekød: |
|
ex 0210 11 |
Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet: |
0210 11 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0210 12 |
Brystflæsk og stykker deraf: |
0210 12 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 0210 19 |
I andre tilfælde: |
0210 19 90 |
Undtagen af tamsvin |
Andre varer, herunder spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter: |
|
0210 91 00 |
Af primater |
0210 92 00 |
Af hvaler, delfiner og marsvin (pattedyr af ordenen Cetacea); manater og dygonger (pattedyr af ordenen Sirenia) |
0210 93 00 |
Af krybdyr (herunder slanger og skildpadder) |
ex 0210 99 |
Andre varer: |
Kød: |
|
0210 99 31 |
Af rensdyr |
0210 99 39 |
Andre varer |
Spiselige slagtebiprodukter: |
|
Undtagen af tamsvin, hornkvæg, får og geder |
|
0210 99 80 |
Undtagen lever af fjerkræ |
ex 0407 00 |
Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte: |
0407 00 90 |
Undtagen af fjerkræ |
ex 0408 |
Fugleæg, uden skal, samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler: |
Æggeblommer: |
|
ex 0408 11 |
Tørrede: |
0408 11 20 |
Uegnet til menneskeføde (4) |
ex 0408 19 |
I andre tilfælde: |
0408 19 20 |
Uegnet til menneskeføde (4) |
I andre tilfælde: |
|
ex 0408 91 |
Tørrede: |
0408 91 20 |
Uegnet til menneskeføde (4) |
ex 0408 99 |
I andre tilfælde: |
0408 99 20 |
Uegnet til menneskeføde (4) |
0410 00 00 |
Spiselige produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet |
0504 00 00 |
Tarme, blærer og maver, hele eller stykker deraf, af andre dyr end fisk, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget |
ex 0511 |
Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde: |
0511 10 00 |
Tyresæd |
Andre varer: |
|
ex 0511 99 |
I andre tilfælde: |
0511 99 85 |
Andre varer |
ex 0709 |
Andre grøntsager, friske eller kølede: |
ex 0709 60 |
Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta |
Andre varer: |
|
0709 60 91 |
Af slægten Capsicum, bestemt til fremstilling af capsicin eller alkoholholdige oleoresiner af Capsicum (3) |
0709 60 95 |
Til industriel fremstilling af flygtige vegetabilske olier eller resinoider (3) |
0709 60 99 |
Andre varer |
ex 0710 |
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne: |
ex 0710 80 |
Andre grøntsager: |
Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta: |
|
0710 80 59 |
Undtagen sød peber |
ex 0711 |
Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring: |
ex 0711 90 |
Andre grøntsager; blandinger af grøntsager: |
Grøntsager: |
|
0711 90 10 |
Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta, undtagen sød peber |
ex 0713 |
Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede: |
ex 0713 10 |
Ærter (Pisum sativum): |
0713 10 90 |
Undtagen til udsæd |
ex 0713 20 00 |
Kikærter: |
Undtagen til udsæd |
|
Bønner (Vigna-arter, Phaselolus-arter): |
|
ex 0713 31 00 |
Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek: |
Undtagen til udsæd |
|
ex 0713 32 00 |
Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis): |
Undtagen til udsæd |
|
ex 0713 33 |
Havebønner (Phaseolus vulgaris): |
0713 33 90 |
Undtagen til udsæd |
ex 0713 39 00 |
Andre varer: |
Undtagen til udsæd |
|
ex 0713 40 00 |
Linser: |
Undtagen til udsæd |
|
ex 0713 50 00 |
Valskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor): |
Undtagen til udsæd |
|
ex 0713 90 00 |
Andre varer: |
Undtagen til udsæd |
|
0801 |
Kokosnødder, paranødder og cashewnødder, friske eller tørrede, også afskallede |
ex 0802 |
Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede: |
ex 0802 90 |
Andre varer: |
ex 0802 90 20 |
Arecanødder (betelnødder) og kolanødder |
ex 0804 |
Dadler, figner, ananas, avocadoer, guavabær, mango og mangostaner, friske eller tørrede: |
0804 10 00 |
Dadler |
0902 |
Te, også aromatiseret |
ex 0904 |
Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede, undtagen sød peber henhørende under pos. 0904 20 10 |
0905 00 00 |
Vanilje |
0906 |
Kanel og kanelblomster |
0907 00 00 |
Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke |
0908 |
Muskatnød, muskatblomme og kardemomme: |
0909 |
Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær |
ex 0910 |
Ingefær, gurkemeje, laurbærblade, karry og andre krydderier, bortset fra timian og safran |
ex 1106 |
Mel og pulver af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713, af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0704 eller af varer henhørende under kapitel 8: |
1106 10 00 |
Af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713 |
ex 1106 30 |
Af varer henhørende under kapitel 8: |
1106 30 90 |
Undtagen af bananer |
ex 1108 |
Stivelse; inulin: |
1108 20 00 |
Inulin |
1201 00 90 |
Sojabønner, også knuste, undtagen til udsæd |
1202 10 90 |
Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal, undtagen til udsæd |
1202 20 00 |
Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, afskallede, også knuste |
1203 00 00 |
Kopra |
1204 00 90 |
Hørfrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1205 10 90 og ex 1205 90 00 |
Rybsfrø og rapsfrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1206 00 91 |
Solsikkefrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1206 00 99 |
|
1207 20 90 |
Bomuldsfrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1207 40 90 |
Sesamfrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1207 50 90 |
Sennepsfrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1207 91 90 |
Valmuefrø, også knuste, undtagen til udsæd |
1207 99 91 |
Hampefrø, også knuste, undtagen til udsæd |
ex 1207 99 97 |
Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, undtagen til udsæd |
1208 |
Mel af olieholdige frø og frugter, undtagen sennepsmel |
1211 |
Planter og plantedele (herunder frø og frugter), af den art der hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede undtagen varer henhørende under KN-kode ex 1211 90 85 i del IX i dette bilag |
ex 1212 |
Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikke-brændte cikorierødder af arten Cichorium intybus sativum), af den art, der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet: |
ex 1212 20 00 |
Tang og andre alger, der hovedsageligt anvendes til fremstilling af farmaceutiske produkter eller til menneskeføde |
Andre varer: |
|
ex 1212 99 |
Undtagen sukkerrør: |
1212 99 41 og 1212 99 49 |
Frø af johannesbrød |
ex 1212 99 70 |
Andre varer end cikorierod |
1213 00 00 |
Halm og avner af korn, ubearbejdet, også hakket, formalet, presset eller som pellets |
ex 1214 |
Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lignende foderprodukter, også som pellets |
ex 1214 10 00 |
Mel og pellets af lucerne, undtagen lucerne kunsttørret ved varme eller lucerne tørret på anden måde og formalet |
ex 1214 90 |
Andre varer: |
1214 90 10 |
Runkelroer, kålroer og andre foderrodfrugter |
ex 1214 90 90 |
Andre varer end: |
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikker og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø |
|
Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde og formalet |
|
ex 1502 00 |
Talg af hornkvæg, får og geder, bortset fra varer henhørende under pos. 1503: |
ex 1502 00 10 |
Til industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler, undtagen ben- og destruktionsfedt (3) |
1503 00 |
Lardstearin, lardoil, oleostearin (pressetalg), oleomargarin og talgolie, ikke emulgeret eller blandet eller på anden måde tilberedt |
1504 |
Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1507 |
Sojabønneolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1508 |
Jordnøddeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1511 |
Palmeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1512 |
Solsikkeolie, saflorolie og bomuldsfrøolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1513 |
Kokosolie (kopraolie), palmekerneolie og babassuolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
1514 |
Rybsolie, rapsolie og sennepsolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
ex 1515 |
Andre vegetabilske fedtstoffer og olier (herunder jojobaolie) samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
ex 1516 |
Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, helt eller delvis hydrerede, inter-esterificerede, re-esterificerede eller elaidiniserede, også raffinerede, men ikke på anden måde bearbejdede (undtagen hærdet ricinusolie, også kaldet "opalvoks", henhørende under pos. 1516 20 10) |
ex 1517 |
Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516, men ikke henhørende under pos. 1517 10 10, 1517 90 10 og 1517 90 93 |
1518 00 31 1518 00 39 |
Blandinger af vegetabilsk olie, til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler (3) |
1522 00 91 |
Oliefod og sæbefod (soap-stock); restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie |
1522 00 99 |
Andre varer end restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie |
ex 1602 |
Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedte eller konserverede: |
Af svin: |
|
ex 1602 41 |
Skinke og stykker deraf: |
1602 41 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 1602 42 |
Bov og stykker deraf |
1602 42 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 1602 49 |
Andre varer, herunder blandinger |
1602 49 90 |
Undtagen af tamsvin |
ex 1602 90 |
Andre varer, herunder varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art: |
Undtagen tilberedninger af blod fra dyr af enhver art: |
|
1602 90 31 |
Af vildt eller kanin |
Andre varer: |
|
Undtagen med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin: |
|
Undtagen med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg: |
|
1602 90 99 |
Undtagen af får eller geder |
1603 00 |
Ekstrakter og saft af kød, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr |
1801 00 00 |
Kakaobønner, hele eller brækkede, også brændte |
1802 00 00 |
Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald |
ex 2001 |
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre: |
ex 2001 90 |
Andre varer: |
2001 90 20 |
Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber |
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos.2006: |
ex 2005 99 |
Andre grøntsager og blandinger af grøntsager: |
2005 99 10 |
Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber |
ex 2206 |
Andre gærede drikkevarer (fx æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet: |
2206 00 31 til 2206 00 89 |
Undtagen piquettevin |
ex 2301 |
Mel, pulver og pellets af kød, slagtebiprodukter, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr, uegnet til menneskeføde; fedtegrever: |
2301 10 00 |
Mel, pulver og pellets af kød eller slagtebiprodukter; fedtegrever |
ex 2302 |
Klid og andre restprodukter, også i form af piller (pellets), fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter: |
2302 50 00 |
Af bælgfrugter |
2304 00 00 |
Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets |
2305 00 00 |
Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af pellets |
ex 2306 |
Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer og olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305, bortset fra KN-kode 2306 90 05 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af majskim) og 2306 90 11 og 2306 90 19 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af olivenolie) |
ex 2307 00 |
Vinbærme; rå vinsten: |
2307 00 90 |
Rå vinsten |
ex 2308 00 |
Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet: |
2308 00 90 |
Andre varer end presserester fra vindruer, agern, hestekastanjer og presserester fra andre frugter end vindruer |
ex 2309 |
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder: |
ex 2309 10 |
Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg: |
2309 10 90 |
Undtagen med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 - 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter |
ex 2309 90 |
Andre varer: |
2309 90 10 |
"Solubles" af fisk eller havpattedyr |
Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes): |
|
ex 2309 90 91 til 2309 90 99 |
Undtagen med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 – 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter, bortset fra: |
Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs |
|
Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstillingen af de i første led nævnte koncentrater |
(1) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens beslutning 93/623/EØF (EFT L 298 af 3.12.1993, s. 45)).
(2) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 88/661/EØF (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36), Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens beslutning 96/510/EF (EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53)).
(3) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. artikel 291—300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1) og senere ændringer).
(4) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i afsnit II, punkt F, i de indledende bestemmelser i den kombinerede nomenklatur.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG II
LISTE OVER PRODUKTER, SOM DER ER FASTSAT SÆRLIGE ORANSTALTNINGER FOR, JF. ARTIKEL 1, STK. 2
Del I: Landbrugsethanol
1. |
For ethanol omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
|
2. |
Del III, kapitel II, afdeling I, om importlicenser og del III, kapitel III, afdeling I, gælder også for produkter på basis af landbrugsethanol henhørende under KN-kode 2208, som frembydes i beholdere med indhold på over 2 liter og har alle kendetegn for ethanol som omhandlet i nr. 1. |
Del II: Biavlsprodukter
For biavlsprodukter omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
KN-kode |
Beskrivelse |
0409 |
Naturlig honning |
ex 0410 00 00 |
"Gelée royale" og propolis, spiselig |
ex 0511 99 85 |
"Gelée royale" og propolis, ikke-spiselig |
ex 1212 99 70 |
Pollen |
ex 1521 90 |
Bivoks |
Del III: Silkeorme
For silkeorme omfatter denne forordning silkeorme henhørende under KN-kode ex 0106 90 00 og silkeormsæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG III
DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1
Del I: Definitioner vedrørende rissektoren
I. |
I denne forordning defineres "uafskallet ris", "afskallet ris", "delvis sleben ris", "sleben ris", "rundkornet ris", "middelkornet ris", "langkornet ris" af kategori A eller B og "brudris" således:
|
II. |
Korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, defineres således: A. "Hele korn": korn, hvoraf højst en del af tanden er fjernet, uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn. B. "Studsede korn": korn, hvoraf hele tanden er fjernet. C. "Brudte korn" eller "brudris": korn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet. Brudris omfatter:
D. "Grønne korn": korn, som ikke er modnet helt. E. "Korn med naturlige misdannelser": ved naturlige misdannelser forstås alle arvelige eller ikke-arvelige deformeringer i forhold til sortens typiske morfologiske karakteristika. F. "Kridtagtige korn": korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende. G. "Korn med røde riller": korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig styrke og nuance. H. "Plettede korn": korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre regelmæssig form. Plettede korn indbefatter også korn, som har svage sorte og flade riller. Rillerne og pletterne må ikke have en gul eller mørk aura. I. "Skjoldede korn": korn, på hvilke der på en begrænset del af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den normale farve. Pletterne kan være af forskellig farve (sortbrune, rødlige, brune osv.). Dybe sorte riller skal også betragtes som pletter. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve (sort, rosa og rødbrun), og dækker de mindst halvdelen af kornene, skal disse betragtes som gule korn. J. "Gule korn": korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul. K. "Ravfarvede korn": korn, der har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring. Ved denne farveændring antager kornene en lys, ravgul farve. |
Del II: Definitioner vedrørende sukkersektoren
1. "Hvidt sukker": sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på mindst 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation
2. "Råsukker": sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på under 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation
3. "Isoglukose": et produkt fremstillet på basis af glukose eller polymerer heraf, med et fruktoseindhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent
4. "Inulinsirup": et produkt, der opnås umiddelbart efter hydrolyse af inulin eller oligofruktose, med et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fruktose i fri form eller i form af sakkarose, og som udtrykkes i sukker/isoglukoseækvivalenter. For at undgå restriktioner på markedet for produkter med lav sødeevne, som produceres af virksomheder, der forarbejder inulinfibre uden inulinsirupkvote, kan denne definition ændres af Kommissionen.
5. "Kvotesukker", "kvoteisoglukose" og "kvoteinulinsirup": enhver mængde sukker, isoglukose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds kvote
6. "Industrisukker": enhver mængde sukker, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over den i nr. 5 omhandlede sukkermængde, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2
7. "Industriisoglukose" og "industriinulinsirup": enhver mængde isoglukose eller inulinsirup, der fremstilles i løbet af et bestemt produktionsår, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2
8. "Overskudssukker", "overskudsisoglukose" og "overskudsinulinsirup": enhver mængde sukker, isoglukose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over de sukkermængder, der er omhandlet i nr. 5, 6 og 7
9. "Kvotesukkerroer": alle sukkerroer, der forarbejdes til kvotesukker
10. "Leveringskontrakt": en kontrakt mellem en sælger og en virksomhed om levering af sukkerroer til fremstilling af sukker
11. "Brancheaftale": et af følgende:
12. "Heltidsraffinaderi": en produktionsenhed:
hvis virksomhed udelukkende består i raffinering af importeret rårørsukker, eller
som i produktionsåret 2004/05 raffinerede en mængde på mindst 15 000 t importeret rårørsukker.
Del III: Definitioner vedrørende humlesektoren
1. "Humle": de tørrede blomsterstande, også kaldet humleknopper, af den (hunlige) humleplante (humulus lupulus); disse grøngule, ægformede blomsterstande har en stilk; deres største dimension varierer i almindelighed mellem 2 og 5 cm
2. "Humlepulver": det ved formaling af humle udvundne produkt, der indeholder alle de naturlige bestanddele af humle
3. "Lupulinberiget humlepulver": det produkt, der udvindes ved formaling af humle efter mekanisk udskillelse af en del af bladene, stænglerne, dækbladene og humlespindlerne
4. "Humleekstrakt": de ved opløsningsmidlers indvirkning på humle eller humlepulver udvundne koncentrerede produkter
5. "Blandingsprodukter af humle": blanding af to eller flere af de produkter, der er omhandlet i nr. 1–4.
Del IV: Definitioner vedrørende vinsektoren
Vinrelateret
1. "Rydning": fuldstændig fjernelse af alle vinstokke på et vindyrkningsareal.
2. "Plantning": endelig anbringelse af podede eller upodede vinplanter eller dele af vinplanter med henblik på drueproduktion eller anlæggelse af et podningsgartneri.
3. "Dobbeltpodning": podning af en vinstok, der tidligere er podet.
Produktrelateret
4. "Friske druer": den til vinfremstilling anvendte modne eller let tørrede vinstokfrugt, der efter de sædvanlige vinmetoder kan knuses eller presses, og som spontant kan gære alkoholisk.
5. "Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol": det produkt:
i) |
enten vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol. |
ii) |
eller et ikke-rektificeret produkt frembragt ved destillation af vin og med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 80 % vol. |
6. "Druesaft": det flydende produkt, der er ugæret, men som kan gære, og som
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druesaft på højst 1 % vol.
7. "Koncentreret druesaft": ikke-karamelliseret druesaft fremstillet ved delvis inddampning af druesaft under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges, ved 20 °C viser mindst 50,9 %.
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druesaft på højst 1 % vol.
8. "Vinbærme": den rest:
9. "Presserester fra vindruer": den gærede eller ikke-gærede rest fra presning af friske druer.
10. "Piquettevin": det produkt, som fremstilles:
11. "Vin tilsat alkohol bestemt til destillation": det produkt:
12. "Cuvé":
a) |
druemost |
b) |
vin eller |
c) |
en blanding af druemost og/eller vin med forskellige kendetegn |
bestemt til fremstilling af en specifik type mousserende vin.
Alkoholindhold
13. "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.
14. "Potentielt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.
15. "Totalt alkoholindhold udtrykt i volumen": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i volumen.
16. "Naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i et givet produkt forud for nogen som helst tilsætning.
17. "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som findes i 100 kg af produktet.
18. "Potentielt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 kg af produktet.
19. "Totalt alkoholindhold udtrykt i masse": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i masse.
Del V: Definitioner vedrørende oksekødssektoren
1. "Kvæg": levende tamkvæg henhørende under KN-kode ex 0102 10 og 0102 90 05 - 0102 90 79
2. "Voksent kvæg": kvæg med en levende vægt på over 300 kg.
Del VI: Definitioner vedrørende mejerisektoren
Med henblik på anvendelsen af toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand udelukker udtrykket "fremstillet direkte af mælk eller fløde" ikke smør, der uden brug af oplagrede ingredienser fremstilles af mælk eller fløde ved én selvstændig, uafbrudt proces, der kan indebære, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt.
Del VII: Definitioner vedrørende ægsektoren
1. "Æg med skal": æg fra fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte, undtagen rugeæg som anført i nr. 2
2. "Rugeæg": rugeæg fra fjerkræ
3. "Hele produkter": fugleæg, uden skal, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde
4. "Delprodukter": æggeblommer fra fugleæg, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde.
Del VIII: Definitioner vedrørende fjerkræsektoren
1. "Levende fjerkræ": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på over 185 g
2. "Kyllinger": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på højst 185 g
3. "Slagtet fjerkræ": døde høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, hele, også med slagtebiprodukter
4. "Afledte produkter":
a) |
produkter anført i bilag I, del XX, litra a) |
b) |
produkter anført i bilag I, del XX, litra b), undtagen slagtet fjerkræ og spiselige slagtebiprodukter, betegnet "fjerkræstykker" |
c) |
spiselige slagtebiprodukter anført i bilag I, del XX, litra b) |
d) |
produkter anført i bilag I, del XX, litra c) |
e) |
produkter anført i bilag I, del XX, litra d) og e) |
f) |
produkter omhandlet i bilag I, del XX, litra f), undtagen produkter henhørende under KN-kode 1602 20 11 og 1602 20 19. |
Del IX: Definitioner vedrørende biavlssektoren
1. |
Ved "honning" forstås det naturlige søde stof, der frembringes af Apis mellifera-bier på grundlag af plantenektar eller udsvedning fra planters levende dele eller ekskrementer fra plantesugende insekter på planters levende dele, som bierne opsuger, omdanner ved at blande dem med deres egne særlige stoffer, oplagrer, tørrer, deponerer og lader modne i honningtavler. De vigtigste honningtyper er følgende:
Ved "bagerihonning" forstås honning, der:
|
2. |
"Biavlsprodukter": honning, bivoks, "gelée royale", propolis eller pollen. |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG IV
STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER, JF. ARTIKEL 8, STK. 1 OG 3
A. Standardkvalitet for uafskallet ris
Uafskallet ris af standardkvalitet:
a) |
skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, fri for lugt |
b) |
må højst have et vandindhold på 13 % |
c) |
skal give et udbytte af sleben ris på 63 vægtprocent, hele korn (med en tolerance på 3 % studsede korn), deraf en vægtprocentdel af slebne riskorn, som ikke er af fejlfri kvalitet:
|
B. Standardkvalitet for sukker:
I. Standardkvalitet for sukkerroer
Sukkerroer af standardkvalitet har følgende egenskaber:
a) |
sund, sædvanlig handelskvalitet |
b) |
et sukkerindhold på 16 % ved overtagelsen. |
II. Standardkvalitet for hvidt sukker
1. |
Hvidt sukker af standardkvalitet er karakteriseret ved følgende:
|
2. |
Ét point svarer til:
|
3. |
Metoderne til bestemmelse af de elementer, der er omhandlet i nr. 1, er de samme som dem, der anvendes til bestemmelse heraf i forbindelse med interventionsforanstaltningerne. |
III. Standardkvalitet for råsukker
1. |
Råsukker af standardkvalitet er sukker med et udbytte i hvidt sukker på 92 %. |
2. |
Udbyttet af roeråsukker beregnes ved fra tallet for dette sukkers polarisationsgrad at fratrække:
|
3. |
Udbyttet af rørråsukker beregnes ved fra dette sukkers polarisationsgrad multipliceret med to at fratrække 100. |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG V
EU-HANDELSKLASSESKEMAER FOR SLAGTEKROPPE, JF. ARTIKEL 34
A. EU-handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg
I. Definitioner
Der anvendes følgende definitioner:
1. "Slagtekroppe": hele kroppe af slagtekvæg efter afblødning, udtagelse af organer og afhudning
2. "Halve slagtekroppe": varer fremkommet ved symmetrisk midtflækning gennem samtlige hals-, bryst-, lænde- og bækkenhvirvler af slagtekroppe som nævnt i punkt 1.
II. Kategorier
Slagtekroppene inddeles i følgende kategorier:
A: |
Slagtekroppe af unge ikke-kastrerede handyr på under to år |
B: |
Slagtekroppe af andre ikke-kastrerede handyr |
C: |
Slagtekroppe af kastrerede handyr |
D: |
Slagtekroppe af hundyr, der allerede har kælvet |
E: |
Slagtekroppe af andre hundyr. |
III. Klassificering
Klassificeringen af slagtekroppe foretages ved successivt at bedømme:
1. |
Kropsbygning defineret som følger: Slagtekroppenes profiler, specielt de værdifulde dele (lår, ryg og bov)
|
2. |
Fedningsgrad defineret som følger: Tykkelsen af slagtekroppens ydre talgdække og talgdækket i brysthulen
|
IV. Præsentation
Slagtekroppe og halve slagtekroppe præsenteres:
1. |
uden hoved og uden underben; hovedet skal være afskåret fra kroppen i nakkeleddet, og underbenene skal være afskåret mellem carpus og metacarpus eller mellem tarsus og metatarsus |
2. |
uden de organer, der sidder placeret i bryst- og bughule, med eller uden nyrer, nyretalg og bækkentalg |
3. |
uden kønsorganer med dermed forbundne muskler og uden yver eller yverfedt. |
V. Klassificering og identificering
Slagterier, der er autoriseret i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (1), træffer foranstaltninger til at sikre, at alle hele eller halve slagtekroppe af voksent kvæg, der er slagtet på sådanne slagterier og sundhedsmærket, jf. artikel 5, stk. 2, i og afsnit I, kapitel III, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (2), klassificeres og identificeres i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.
Inden identificering ved mærkning kan medlemsstaterne give tilladelse til, at de hele eller halve slagtekroppe afpudses for fedt, såfremt fedningsgraden berettiger hertil.
B. EU-handelsklasseskema for svinekroppe
I. Definition
"Slagtekroppe": hele eller midtflækkede kroppe af slagtede svin efter afblødning og udtagelse af indvolde.
II. Klassificering
Slagtekroppe inddeles i klasser på grundlag af deres indhold af magert kød og klassificeres i overensstemmelse hermed:
Klasser |
Magert kød i procent af slagtet vægt |
S |
60 eller derover (3) |
E |
55 eller derover |
U |
50 eller derover, men under 55 |
R |
50 eller derover, men under 55 |
O |
40 eller derover, men under 45 |
P |
under 40 |
III. Præsentation
Slagtekroppe præsenteres uden tunge, børster, klove, kønsorganer, flomme, nyrer og mellemgulv.
IV. Indhold af magert kød
1. |
Indholdet af magert kød bestemmes ved hjælp af klassificeringsmetoder, der er godkendt af Kommissionen. Kun statistisk afprøvede metoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere anatomiske dele af svinekroppen, kan godkendes. Godkendelsen af klassificeringsmetoderne er betinget af overholdelsen af en maksimumstolerance for statistiske fejl ved bestemmelsen. |
2. |
Den handelsmæssige værdi af slagtekroppene må dog ikke bestemmes alene ud fra deres anslåede indhold af magert kød. |
V. Identificering af slagtekroppe
Medmindre Kommissionen har fastsat andet, skal klassificerede slagtekroppe identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.
C. EU-handelsklasseskema for fårekroppe
I. Definition
"Slagtekroppe" og "halve slagtekroppe" defineres som angivet i punkt A.I.
II. Kategorier
Slagtekroppene inddeles i følgende kategorier:
A: |
slagtekroppe af får på under tolv måneder |
B: |
slagtekroppe af andre får. |
III. Klassificering
1. |
Slagtekroppene klassificeres ved anvendelse af bestemmelserne i punkt A.III. med de fornødne ændringer. Ordet "lår" i punkt A.III.1 og i 3. og 4. række i skemaet under punkt A.III.2. erstattes dog med ordet "bagfjerding". |
2. |
Uanset punkt 1. kan Kommissionen for lam på under 13 kg slagtet vægt uden anvendelse af artikel 323 ved gennemførelsesretsakt give medlemsstaterne tilladelse til at anvende følgende klassificeringskriterier:
|
IV. Præsentation
Slagtekroppe og halve slagtekroppe præsenteres uden hoved (afskåret i nakkeleddet), underben (afskåret mellem carpus og metacarpus eller mellem tarsus og metatarsus), hale (afskåret mellem sjette og syvende halehvirvel), yver, kønsorganer, lever og plucks. Nyrer og nyretalg indgår i slagtekroppene.
V. Identificering af slagtekroppe
Klassificerede slagtekroppe og halve slagtekroppe skal identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(3) [Medlemsstaterne kan for svin, der er slagtet på deres område, indføre en separat klasse for magert kød på 60 % eller derover med betegnelsen S.]
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG VI
NATIONALE OG REGIONALE KVOTER FOR PRODUKTION AF SUKKER, ISOGLUKOSE OG INULINSIRUP, JF. ARTIKEL 50
fra og med produktionsåret 2010/11
(tons) |
|||
Medlemsstat eller region (1) |
Sukker (2) |
Isoglukose (3) |
Inulinsirup (4) |
Belgien |
676 235,0 |
114 580,2 |
0 |
Bulgarien |
0 |
89 198,0 |
|
Tjekkiet |
372 459,3 |
|
|
Danmark |
372 383,0 |
|
|
Tyskland |
2 898 255,7 |
56 638,2 |
|
Irland |
0 |
|
|
Grækenland |
158 702,0 |
0 |
|
Spanien |
498 480,2 |
53 810,2 |
|
Frankrig (hovedlandet) |
3 004 811,15 |
|
0 |
De franske oversøiske departementer |
432 220,05 |
|
|
Italien |
508 379,0 |
32 492,5 |
|
Letland |
0 |
|
|
Litauen |
90 252,0 |
|
|
Ungarn |
105 420,0 |
220 265,8 |
|
Nederlandene |
804 888,0 |
0 |
0 |
Østrig |
351 027,4 |
|
|
Polen |
1 405 608,1 |
42 861,4 |
|
Portugal (hovedlandet) |
0 |
12 500,0 |
|
Den selvstyrende region Azorerne |
9 953,0 |
|
|
Rumænien |
104 688,8 |
0 |
|
Slovenien |
0 |
|
|
Slovakiet |
112 319,5 |
68 094,5 |
|
Finland |
80 999,0 |
0 |
|
Sverige |
293 186,0 |
|
|
Det Forenede Kongerige |
1 056 474,0 |
0 |
|
I ALT |
13 336 741,2 |
690 440,8 |
0 |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG VII
NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OVERFØRSEL AF SUKKER- OG ISOGLUKOSEKVOTER, JF. ARTIKEL 53
I
I dette bilag forstås ved:
a) "sammenlægning af virksomheder": sammenslutning af to eller flere virksomheder til én virksomhed
b) "afhændelse af en virksomhed": overdragelse eller overtagelse af formuegoderne i en virksomhed, som har fået tildelt kvoter, til fordel for én eller flere virksomheder
c) "afhændelse af en fabrik": overdragelse af ejendomsretten til et teknisk anlæg, der omfatter alle de installationer, der er nødvendige for at fremstille det pågældende produkt, til én eller flere virksomheder, som helt eller delvis overtager den overdragende virksomheds produktion
d) "leje af en fabrik": lejemål — vedrørende en teknisk enhed, der omfatter hele det anlæg, der er nødvendigt for at kunne fremstille sukker, med henblik på drift heraf — der er indgået for mindst tre på hinanden følgende produktionsår, og som parterne forpligter sig til ikke at opsige inden udløbet af det tredje produktionsår, med en virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, som den pågældende fabrik er beliggende i, hvis den virksomhed, der lejer nævnte fabrik, efter lejemålets start kan betragtes som en virksomhed, der for hele dens produktions vedkommende udelukkende producerer sukker.
II
1. |
Ved sammenlægning eller overdragelse af sukkerproducerende virksomheder og ved overdragelse af sukkerfabrikker justeres kvoten således, jf. dog nr. 2:
|
2. |
Hvis en del af de sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, som direkte berøres af de transaktioner, der er omhandlet i nr. 1, udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en sukkerproducerende virksomhed, der ikke er part i sådanne transaktioner, kan medlemsstaten foretage tildelingen på basis af den produktion, der overtages af den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til. |
3. |
Ved lukning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i nr. 1, af:
kan medlemsstaten tildele den del af kvoterne, der indgår i en sådan lukning, til én eller flere sukkerproduktionsvirksomheder. I det tilfælde, der er omhandlet i litra b) i første afsnit, kan medlemsstaten, hvis nogle af de berørte producenter udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en given sukkerproduktionsvirksomhed, tildele den del af kvoterne, der svarer til de pågældende mængder sukkerroer eller sukkerrør, til den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere til. |
4. |
Hvis undtagelsesbestemmelsen i forordningens artikel 43, stk. 6, anvendes, kan den pågældende medlemsstat kræve, at de sukkerroeavlere og sukkervirksomheder, der berøres af nævnte undtagelse, i deres brancheaftaler indsætter særlige klausuler, der giver medlemsstaten mulighed for at anvende nr. 2 og 3 i denne afdeling. |
5. |
I tilfælde af leje af en fabrik, der tilhører en sukkerproducerende virksomhed, kan medlemsstaten nedsætte kvoten for den virksomhed, der udlejer fabrikken, og tildele den virksomhed, der lejer fabrikken med henblik på sukkerproduktion, den kvotedel, som svarer til nedsættelsen. Hvis lejemålet ophæves inden for den periode på tre produktionsår, der er omhandlet i punkt I, litra d), annullerer medlemsstaten kvotejusteringen i henhold til første afsnit med tilbagevirkende kraft fra den dato, som lejemålet gjaldt fra. Ophæves lejemålet på grund af force majeure, er medlemsstaten dog ikke forpligtet til at annullere justeringen. |
6. |
Hvis en sukkerproducerende virksomhed ikke længere kan opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen over for de pågældende sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, og den pågældende medlemsstats myndigheder har fastslået dette, kan medlemsstaten for ét eller flere produktionsår overføre den del af de kvoter, det drejer sig om, til én eller flere sukkerproducerende virksomheder i forhold til den overtagne produktion. |
7. |
Hvis en medlemsstat giver en sukkerproducerende virksomhed pris- og afsætningsgarantier med henblik på fremstilling af ethylalkohol af sukkerroer, kan den efter aftale med virksomheden og de berørte sukkerroeavlere overføre alle eller en del af sukkerkvoterne til én eller flere andre virksomheder for ét eller flere produktionsår. |
III
I tilfælde af sammenlægning eller overdragelse af isoglukoseproducerende virksomheder eller overdragelse af en isoglukoseproducerende fabrik kan medlemsstaten tildele de pågældende produktionskvoter for isoglukose til én eller flere andre virksomheder, uanset om de har en kvote.
IV
Foranstaltninger, der træffes i henhold til afdeling II og III, må kun gennemføres, hvis:
a) |
der tages hensyn til alle berørte parters interesser |
b) |
den pågældende medlemsstat mener, at foranstaltningerne sandsynligvis vil forbedre strukturen i sukkerroe- og sukkerrørssektoren og den sukkerproducerende sektor |
c) |
de vedrører virksomheder, der er etableret i samme område, som der er fastsat kvoter for i bilag VI. |
V
Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. oktober og den 30. april det følgende år, gælder de foranstaltninger, der er omhandlet i afdeling II og III, fra det igangværende produktionsår.
Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. maj og den 30. september samme år, gælder de foranstaltninger, der er omhandlet i afdeling II og III, fra det følgende produktionsår.
VI
Hvis afdeling II og III anvendes, giver medlemsstaterne senest 15 dage efter udløbet af de perioder, der er omhandlet i afdeling V, Kommissionen meddelelse om de justerede kvoter.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG VIII
NATIONALE KVOTER FOR PRODUKTION AF MÆLK OG ANDRE MEJERIPRODUKTER, JF. ARTKEL 59
(Mængder (t) pr. tolvmånedersperiode pr. medlemsstat):
Medlemsstat |
2008/09 |
2009/10 |
2010/11 |
2011/12 |
2012/13 |
2013/14 |
2014/15 |
Belgien |
3 427 288,740 |
3 461 561,627 |
3 496 177,244 |
3 531 139,016 |
3 566 450,406 |
3 602 114,910 |
3 602 114,910 |
Bulgarien |
998 580,000 |
1 008 565,800 |
1 018 651,458 |
1 028 837,973 |
1 039 126,352 |
1 049 517,616 |
1 049 517,616 |
Tjekkiet |
2 792 689,620 |
2 820 616,516 |
2 848 822,681 |
2 877 310,908 |
2 906 084,017 |
2 935 144,857 |
2 935 144,857 |
Danmark |
4 612 619,520 |
4 658 745,715 |
4 705 333,172 |
4 752 386,504 |
4 799 910,369 |
4 847 909,473 |
4 847 909,473 |
Tyskland |
28 847 420,391 |
29 135 894,595 |
29 427 253,541 |
29 721 526,076 |
30 018 741,337 |
30 318 928,750 |
30 318 928,750 |
Estland |
659 295,360 |
665 888,314 |
672 547,197 |
679 272,669 |
686 065,395 |
692 926,049 |
692 926,049 |
Irland |
5 503 679,280 |
5 558 716,073 |
5 614 303,234 |
5 670 446,266 |
5 727 150,729 |
5 784 422,236 |
5 784 422,236 |
Grækenland |
836 923,260 |
845 292,493 |
853 745,418 |
862 282,872 |
870 905,700 |
879 614,757 |
879 614,757 |
Spanien |
6 239 289,000 |
6 301 681,890 |
6 364 698,709 |
6 428 345,696 |
6 492 629,153 |
6 557 555,445 |
6 557 555,445 |
Frankrig |
25 091 321,700 |
25 342 234,917 |
25 595 657,266 |
25 851 613,839 |
26 110 129,977 |
26 371 231,277 |
26 371 231,277 |
Italien |
10 740 661,200 |
11 288 542,866 |
11 288 542,866 |
11 288 542,866 |
11 288 542,866 |
11 288 542,866 |
11 288 542,866 |
Cypern |
148 104,000 |
149 585,040 |
151 080,890 |
152 591,699 |
154 117,616 |
155 658,792 |
155 658,792 |
Letland |
743 220,960 |
750 653,170 |
758 159,701 |
765 741,298 |
773 398,711 |
781 132,698 |
781 132,698 |
Litauen |
1 738 935,780 |
1 756 325,138 |
1 773 888,389 |
1 791 627,273 |
1 809 543,546 |
1 827 638,981 |
1 827 638,981 |
Luxembourg |
278 545,680 |
281 331,137 |
284 144,448 |
286 985,893 |
289 855,752 |
292 754,310 |
292 754,310 |
Ungarn |
2 029 861,200 |
2 050 159,812 |
2 070 661,410 |
2 091 368,024 |
2 112 281,704 |
2 133 404,521 |
2 133 404,521 |
Malta |
49 671,960 |
50 168,680 |
50 670,366 |
51 177,070 |
51 688,841 |
52 205,729 |
52 205,729 |
Nederlandene |
11 465 630,280 |
11 580 286,583 |
11 696 089,449 |
11 813 050,343 |
11 931 180,847 |
12 050 492,655 |
12 050 492,655 |
Østrig |
2 847 478,469 |
2 875 953,254 |
2 904 712,786 |
2 933 759,914 |
2 963 097,513 |
2 992 728,488 |
2 992 728,488 |
Polen |
9 567 745,860 |
9 663 423,319 |
9 760 057,552 |
9 857 658,127 |
9 956 234,709 |
10 055 797,056 |
10 055 797,056 |
Portugal |
1 987 521,000 |
2 007 396,210 |
2 027 470,172 |
2 047 744,874 |
2 068 222,323 |
2 088 904,546 |
2 088 904,546 |
Rumænien |
3 118 140,000 |
3 149 321,400 |
3 180 814,614 |
3 212 622,760 |
3 244 748,988 |
3 277 196,478 |
3 277 196,478 |
Slovenien |
588 170,760 |
594 052,468 |
599 992,992 |
605 992,922 |
612 052,851 |
618 173,380 |
618 173,380 |
Slovakiet |
1 061 603,760 |
1 072 219,798 |
1 082 941,996 |
1 093 771,416 |
1 104 709,130 |
1 115 756,221 |
1 115 756,221 |
Finland |
2 491 930,710 |
2 516 850,017 |
2 542 018,517 |
2 567 438,702 |
2 593 113,089 |
2 619 044,220 |
2 619 044,220 |
Sverige |
3 419 595,900 |
3 453 791,859 |
3 488 329,778 |
3 523 213,075 |
3 558 445,206 |
3 594 029,658 |
3 594 029,658 |
Det Forenede Kongerige |
15 125 168,940 |
15 276 420,629 |
15 429 184,836 |
15 583 476,684 |
15 739 311,451 |
15 896 704,566 |
15 896 704,566 |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG IX
REFERENCEFEDTINDHOLD, JF. ARTIKEL 63
Medlemsstat |
g/kg |
Belgien |
36,91 |
Bulgarien |
39,10 |
Tjekkiet |
42,10 |
Danmark |
43,68 |
Tyskland |
40,11 |
Estland |
43,10 |
Grækenland |
36,10 |
Spanien |
36,37 |
Frankrig |
39,48 |
Irland |
35,81 |
Italien |
36,88 |
Cypern |
34,60 |
Letland |
40,70 |
Litauen |
39,90 |
Luxembourg |
39,17 |
Ungarn |
38,50 |
Nederlandene |
42,36 |
Østrig |
40,30 |
Polen |
39,00 |
Portugal |
37,30 |
Rumænien |
38,50 |
Slovenien |
41,30 |
Slovakiet |
37,10 |
Finland |
43,40 |
Sverige |
43,40 |
Det Forenede Kongerige |
39,70 |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG X
BUDGET FOR STØTTEPROGRAMMER, JF. ARTIKEL 136, STK. 1
1000 EUR |
||||||
Regnskabsår |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
fra og med 2014 |
BG |
15 608 |
21 234 |
22 022 |
27 077 |
26 742 |
26 762 |
CZ |
2 979 |
4 076 |
4 217 |
5 217 |
5 151 |
5 155 |
DE |
22 891 |
30 963 |
32 190 |
39 341 |
38 867 |
38 895 |
EL |
14 286 |
19 167 |
19 840 |
24 237 |
23 945 |
23 963 |
ES |
213 820 |
284 219 |
279 038 |
358 000 |
352 774 |
353 081 |
FR |
171 909 |
226 814 |
224 055 |
284 299 |
280 311 |
280 545 |
IT (1) |
238 223 |
298 263 |
294 135 |
341 174 |
336 736 |
336 997 |
CY |
2 749 |
3 704 |
3 801 |
4 689 |
4 643 |
4 646 |
LT |
30 |
37 |
45 |
45 |
45 |
45 |
LU |
344 |
467 |
485 |
595 |
587 |
588 |
HU |
16 816 |
23 014 |
23 809 |
29 455 |
29 081 |
29 103 |
MT |
232 |
318 |
329 |
407 |
401 |
402 |
AT |
8 038 |
10 888 |
11 313 |
13 846 |
13 678 |
13 688 |
PT |
37 802 |
51 627 |
53 457 |
65 989 |
65 160 |
65 208 |
RO |
42 100 |
42 100 |
42 100 |
42 100 |
42 100 |
42 100 |
SI |
3 522 |
3 770 |
3 937 |
5 119 |
5 041 |
5 045 |
SK |
2 938 |
4 022 |
4 160 |
5 147 |
5 082 |
5 085 |
UK |
0 |
61 |
67 |
124 |
120 |
120 |
(1) De nationale lofter i bilag VIII til forordning (EF) 73/2009 for Italien svarende til 2008, 2009 og 2010 reduceres med 20 mio. EUR, og disse beløb er medtaget i budgettets beløb for Italien for 2009, 2010 og 2011, som fastsat i denne tabel.
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XI
INTERNATIONALE ORGANISATIONER, JF. ARTIKEL 159, STK. 3
— |
Codex Alimentarius |
— |
De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XII
DEFINITIONER, BETEGNELSER OG VAREBETEGNELER FOR PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 163
I dette bilag er varebetegnelsen det navn, som en fødevare sælges under, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF.
Del I. Kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt
I. Definition
I denne del af dette bilag forstås ved "kød": slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, som er bestemt til konsum, fra kvæg på højst tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret.
Ved slagtningen opdeler de erhvervsdrivende under myndighedernes tilsyn alle kreaturer på højst tolv måneder i følgende to kategorier:
A) |
: |
Kategori V |
: |
kreaturer på højst otte måneder Identifikationsbogstav for denne kategori: V |
B) |
: |
Kategori Z |
: |
kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder Identifikationsbogstav for denne kategori: Z. |
II. Varebetegnelser
1. |
Kød fra kvæg på højst tolv måneder afsættes kun i medlemsstaterne under følgende varebetegnelse(r) fastsat for hver enkelt medlemsstat:
|
2. |
De varebetegnelser, der er omhandlet i nr. 1, kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter. |
3. |
De varebetegnelser for kategori V, der er angivet i tabellen i nr. 1, punkt A), og ethvert nyt navn, der er afledt af disse varebetegnelser, må kun anvendes, hvis kravene i dette bilag er opfyldt. Navnlig udtrykkene "veau", "telecí", "Kalb", "μοσχάρι", "ternera", "kalv", "veal", "vitello", "vitella", "kalf", "vitela" og "teletina" må ikke anvendes i en varebetegnelse for kød fra kvæg på over tolv måneder eller i mærkningen heraf. |
4. |
Betingelserne i nr. 1 gælder ikke for kød fra kvæg, for hvilket der inden den 29. juni 2007 er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006. |
Del II. Vinavlsprodukter
1) Vin
Vin er det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, knuste eller ikke knuste, eller af druemost.
Vin skal:
a) |
uanset om de processer, der er nævnt i bilag XIII, del I, afsnit B, har været benyttet eller ej, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., hvis vinen udelukkende fremstilles af druer høstet i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til dette bilag, og på mindst 9 % vol. i andre vindyrkningszoner |
b) |
som en undtagelse fra det ellers gældende minimale virkelige alkoholindhold, når det har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 4,5 % vol., uanset om de processer, der er nævnt i bilag XIII, del I, afsnit B, har været benyttet eller ej |
c) |
have et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Dog kan:
|
d) |
have et totalt syreindhold udtrykt i vinsyre på mindst 3,5 g/l eller 46,6 milliækvivalenter/l, idet Kommissionen dog kan vedtage undtagelser herfra ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1. |
"Retsina" er vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks. Anvendelsen af aleppofyrharpiks er kun tilladt til fremstilling af retsinavin og på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning.
Uanset litra b) anses "Tokaji eszencia" og "Tokajská esencia" som vin.
Uanset artikel 163, stk. 2, kan medlemsstaterne dog tillade brugen af betegnelsen "vin", hvis:
a) |
den er ledsaget af navnet på en frugt i form af et sammensat navn til at markedsføre produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer, eller |
b) |
den er en del af et sammensat navn. |
Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i dette bilag, skal undgås.
2) Ung ikke-færdiggæret vin
Ung ikke-færdiggæret vin er det produkt, hvis alkoholiske gæring endnu ikke er færdig, og hvis bærme endnu ikke er udskilt.
3) Hedvin
Hedvin er det produkt:
a) |
som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol. |
b) |
som har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol., med undtagelse af visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1 |
c) |
som er fremstillet af:
|
d) |
som har et oprindeligt naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol., med undtagelse af visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1 |
e) |
som er tilsat følgende:
|
f) |
som, for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, uanset litra e), er tilsat:
|
4) Mousserende vin
Mousserende vin er det produkt:
a) |
som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:
|
b) |
som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen |
c) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og |
d) |
for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være på mindst 8,5 % vol. |
5) Mousserende kvalitetsvin
Mousserende kvalitetsvin er det produkt:
a) |
som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:
|
b) |
som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen |
c) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3,5 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og |
d) |
for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være på mindst 9 % vol. |
6) Aromatisk mousserende kvalitetsvin
Aromatisk mousserende kvalitetsvin er mousserende kvalitetsvin:
a) |
som er fremstillet med anvendelse af en cuvé udelukkende af druemost eller delvis gæret druemost, som kommer fra bestemte vindruesorter, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1. De traditionelt fremstillede aromatiske mousserende kvalitetsvine, hvortil der som cuvé anvendes vin, skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1 |
b) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning |
c) |
hvis virkelige alkoholindhold ikke må være mindre end 6 % vol., og |
d) |
hvis samlede alkoholindhold ikke må være mindre end 10 % vol. |
7) Mousserende vin tilsat kulsyre
Mousserende vin tilsat kulsyre er det produkt:
a) |
som er fremstillet af vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse |
b) |
som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid, der helt eller delvis er tilsat, og |
c) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning. |
8) Perlevin
Perlevin er det produkt:
a) |
som er fremstillet af vin, forudsat at denne vin har et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol. |
b) |
som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol. |
c) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes ikke-tilsat kuldioxid i opløsning, og |
d) |
som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l. |
9) Perlevin tilsat kulsyre
Perlevin tilsat kulsyre er det produkt:
a) |
som er fremstillet af vin |
b) |
som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol. og et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol. |
c) |
som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes helt eller delvis tilsat kuldioxid i opløsning, og |
d) |
som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l. |
10) Druemost
Druemost er det flydende produkt, der fremstilles af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druemost på højst 1 % vol.
11) Delvis gæret druemost
Delvis gæret druemost er det ved gæring af druemost fremkomne produkt, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1 % vol., men under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen.
12) Delvis gæret druemost af let tørrede druer
Delvis gæret druemost af let tørrede druer er det ved delvis gæring af druemost af let tørrede druer fremkomne produkt, hvis totale sukkerindhold inden gæring er mindst 272 g/l, og hvis naturlige og virkelige alkoholindhold skal være på mindst 8 % vol. Visse vine, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, og som opfylder disse krav, betragtes dog ikke som delvis gæret druemost af let tørrede druer.
13) Koncentreret druemost
Koncentreret druemost er ikke-karamelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 165, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 172, litra d), ved 20 °C ikke viser under 50,9 %.
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol.
14) Rektificeret koncentreret druemost
Rektificeret koncentreret druemost er det flydende ikke-karamelliserede produkt:
a) |
som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 165, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 172, litra d), ved 20 °C ikke viser under 61,7 % |
b) |
som har undergået godkendte behandlinger for afsyring og fjernelse af andre bestanddele end sukker |
c) |
som har følgende kendetegn:
|
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i rektificeret koncentreret druemost på højst 1 % vol.
15) Vin af delvis tørrede druer
Vin af delvis tørrede druer er det produkt:
a) |
som uden tilsætning er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis inddampning |
b) |
som har et totalt alkoholindhold på mindst 16 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 9 % vol., og |
c) |
som har et naturligt alkoholindhold på mindst 16 % vol. (eller 272 g sukker/l). |
16) Vin af overmodne druer
Vin af overmodne druer er det produkt:
a) |
som er fremstillet uden tilsætning |
b) |
som har et naturligt alkoholindhold på over 15 % vol., og |
c) |
som har et totalt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol. |
Medlemsstaterne kan fastsætte en lagringsperiode for dette produkt.
17) Vineddike
Vineddike er eddike:
a) |
som udelukkende fremstilles ved eddikesyregæring i vin, og |
b) |
som har et totalt syreindhold på mindst 60 g/l udtrykt i eddikesyre. |
Del III. Mælk og mejeriprodukter
1. |
Betegnelsen "mælk" må udelukkende anvendes for et produkt, der stammer fra normal yversekretion og er opnået ved en eller flere malkninger, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele. Betegnelsen "mælk" kan dog anvendes:
|
2. |
I denne del forstås ved "mejeriprodukter" produkter, der udelukkende hidrører fra mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, som er nødvendige for fremstillingen, under forudsætning af at disse stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvis at erstatte en mælkebestanddel. Følgende er udelukkende forbeholdt mejeriprodukter:
|
3. |
Betegnelsen "mælk" og de betegnelser, der anvendes for mejeriprodukter, kan ligeledes benyttes i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af sammensatte produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller kan tænkes at erstatte en mælkebestanddel, og hvoraf mælk eller et mejeriprodukt udgør et væsentligt element, det være sig mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet. |
4. |
Oprindelsen af mælk og mejeriprodukter, der skal defineres af Kommissionen, skal anføres, hvis mælken/mejeriprodukterne ikke stammer fra køer. |
5. |
De betegnelser, der er nævnt i nr. 1, 2 og 3, i denne del, må kun anvendes for de produkter, der er omhandlet i det pågældende nummer. Denne bestemmelse gælder dog ikke for betegnelsen af produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet. |
6. |
For så vidt angår andre produkter end dem, der er beskrevet i nr. 1, 2 og 3 i denne del, må der ikke anvendes etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for reklame, som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2006/114/EF (1) eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt. For så vidt angår et produkt, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, må betegnelsen "mælk" eller de betegnelser, der er omhandlet i nr. 2, andet afsnit, i denne del, kun anvendes til at beskrive basisråvarerne og til at angive ingredienserne i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF. |
Del IV. Mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401
I. Definitioner
I denne del forstås ved:
a) |
"mælk": det produkt, der fremkommer ved malkning af én eller flere køer |
b) |
"konsummælk" de produkter, der er omhandlet i punkt III, og som skal leveres i uforarbejdet stand til forbrugerne |
c) |
"fedtindhold": mælkens mælkefedtindhold i masseprocent |
d) |
"proteinindhold": mælkens proteinindhold i masseprocent (fremkommer ved at gange mælkens samlede kvælstofindhold udtrykt i masseprocent med 6,38). |
II. Levering eller salg til den endelige forbruger
1) |
Kun mælk, der opfylder kravene til konsummælk, må leveres eller sælges uden forarbejdning til den endelige forbruger, enten direkte eller via restauranter, hospitaler, kantiner eller andre tilsvarende storkøkkener. |
2) |
Varebetegnelserne for disse produkter er som anført i punkt III i denne del. Disse betegnelser er forbeholdt de produkter, der er omhandlet i nævnte punkt, idet de dog kan anvendes i sammensatte betegnelser. |
3) |
De enkelte medlemsstater fastsætter foranstaltninger til informering af forbrugerne om produkternes art eller sammensætning i alle de tilfælde, hvor udeladelse af denne information vil kunne vildlede forbrugerne. |
III. Konsummælk
1. |
Følgende produkter betragtes som konsummælk:
Varmebehandlet mælk, der ikke opfylder kravene til fedtindholdet i første afsnit, litra b), c) og d), betragtes som konsummælk, forudsat at fedtindholdet er klart og tydeligt angivet på emballagen med en decimal: "…% fedt". Denne mælk må ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk. |
2. |
Kun følgende ændringer er tilladt, jf. dog nr. 1, litra b), nr. ii):
De ændringer af mælkens sammensætning, der er omhandlet i litra b) og c), er kun tilladt, hvis de angives på produktets emballage på en sådan måde, at de er klart synlige, let læselige og ikke kan slettes. Denne angivelse fritager dog ikke for forpligtelsen til en næringsdeklaration som omhandlet i Rådets direktiv 90/496/EØF (2). Ved tilsætning af proteiner skal mælkens proteinindhold være på mindst 3,8 % (m/m). En medlemsstat kan dog begrænse eller forbyde ændringer af mælkens sammensætning som omhandlet i litra b) og c). |
3. |
Konsummælk skal:
|
Del V. Produkter fra fjerkræsektoren
I Denne del af dette bilag gælder for afsætning i Unionen som led i udøvelsen af erhverv eller virksomhed af visse typer og præsentationer af fjerkrækød og tilberedninger og produkter af fjerkrækød eller af slagtebiprodukter af fjerkræ af følgende arter:
— |
høns (Gallus domesticus) |
— |
ænder |
— |
gæs |
— |
kalkuner |
— |
perlehøns. |
Disse bestemmelser gælder også for fjerkrækød i saltlage henhørende under KN-kode 0210 99 39.
II Definitioner
1) "Fjerkrækød": fjerkrækød egnet til konsum, der ikke har undergået anden behandling end kuldebehandling.
2) "Fersk fjerkrækød": fjerkrækød, der på intet tidspunkt er stivnet under kølingsprocessen forud for opbevaring ved en temperatur, som ikke må være lavere end – 2 °C eller højere end + 4 °C; medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig til opskæring og håndtering af fersk fjerkrækød hos detailhandlere eller i lokaler ved salgssteder, hvor opskæring og håndtering udelukkende finder sted med henblik på direkte salg til forbrugeren.
3) "Frosset fjerkrækød": fjerkrækød, der nedfryses hurtigst muligt inden for rammerne af de normale fremgangsmåder ved slagtning og konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end – 12 °C.
4) "Dybfrosset fjerkrækød": fjerkrækød, der konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end – 18 °C, jf. de tolerancer, der er nævnt i Rådets direktiv 89/108/EØF (3).
5) "Tilberedning baseret på fjerkrækød": fjerkrækød, herunder fjerkrækød, der er reduceret til småstykker, der er tilsat fødevarer, smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en forarbejdning, der ikke er tilstrækkelig til at ændre strukturen i kødets indre fibre.
6) "Tilberedning baseret på fersk fjerkrækød": en tilberedning baseret på fjerkrækød, hvortil der er benyttet fersk fjerkrækød.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig, og kun for så vidt det er nødvendigt for at lette opskæringen og håndteringen på fabrikken under fremstilling af tilberedninger baseret på fersk fjerkrækød.
7) "Fjerkrækødprodukt": kødprodukt som defineret i punkt 7.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og hvortil der er benyttet fjerkrækød.
Del VI. Smørbare fedtstoffer
De produkter, der er omhandlet i artikel 163, må i uforarbejdet stand ikke leveres eller overdrages til den endelige forbruger, hverken direkte eller indirekte gennem restauranter, hospitaler, kantiner eller lignende, medmindre produkterne opfylder kravene i bilaget.
Varebetegnelserne for disse produkter er anført i denne del.
Følgende varebetegnelser er forbeholdt de produkter, der er defineret heri, og som har følgende KN-koder og et fedtindhold på mindst 10 vægtprocent, men under 90 vægtprocent:
a) |
mælkefedt henhørende under KN-kode 0405 og ex 2106 |
b) |
fedtstoffer henhørende under KN-kode ex 1517 |
c) |
blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse henhørende under KN-kode ex 1517 og ex 2106. |
Indholdet af fedt uden tilsat salt skal være mindst to tredjedele af tørstoffet.
Disse varebetegnelser gælder dog kun for produkter, der har en fast konsistens ved en temperatur på 20 °C, og som er smørbare.
Definitionerne gælder ikke for:
a) |
betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes til at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet |
b) |
koncentrerede produkter (smør, margarine og blandingsprodukter) med et fedtindhold på mindst 90 vægtprocent. |
Fedtstofgruppe |
Varebetegnelse |
Varekategori |
||||||||||||||
Definitioner |
Supplerende beskrivelse af kategorien med angivelse af fedtindholdet i vægtprocent |
|||||||||||||||
A. Mælkefedt Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der udelukkende hidrører fra mælk og/eller visse mælkeprodukter, og hvor fedtstoffet er det afgørende værdielement. Andre stoffer, der er nødvendige for fremstillingen, kan dog tilsættes, hvis disse stoffer ikke anvendes med henblik på fuldstændig eller delvis at erstatte en af mælkens bestanddele. |
|
Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %, et vandindhold på højst 16 % og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på:
|
||||||||||||||
B. Fedtstoffer Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, og hvis indhold af mælkefedt ikke overstiger 3 % af det samlede fedtstofindhold. |
|
Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på:
|
||||||||||||||
C. Blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, med et indhold af mælkefedt på mellem 10 % og 80 % af det samlede fedtstofindhold. |
|
Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på:
|
||||||||||||||
|
Del VII. Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester
Det er obligatorisk at anvende de betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester, der er fastsat i denne del, ved afsætning af disse produkter i Unionen og i samhandelen med tredjelande, så længe de er forenelige med internationale obligatoriske regler.
Kun den olie, der er nævnt i nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6 i denne del, må afsættes i detailleddet.
1) JOMFRUOLIE
Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer på en sådan måde, at der ikke sker forandringer i olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering og filtrering, men ikke olie, som er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel eller et hjælpestof med kemisk eller biokemisk virkning eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art.
Jomfruolie klassificeres og betegnes udelukkende således:
a) Ekstra jomfruolie
Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,8 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
b) Jomfruolie
Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 2 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
c) Bomolie
Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på over 2 g pr. 100 g og/eller de øvrige kendetegn for denne kategori.
2) RAFFINERET OLIVENOLIE
Olivenolie, der er udvundet ved raffinering af jomfruolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
3) OLIVENOLIE — SAMMENSAT AF RAFFINERET OLIVENOLIE OG JOMFRUOLIE
Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olivenolie og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
4) RÅ OLIE AF OLIVENPRESSERESTER
Olie, der er udvundet af olivenpresserester ved behandling med opløsningsmidler eller ved fysiske processer, eller olie, der med undtagelse af bestemte kendetegn, svarer til bomolie, bortset fra olie udvundet ved reesterificering og blandinger med olier af anden art, og som har de øvrige kendetegn for denne kategori.
5) RAFFINERET OLIE AF OLIVENPRESSERESTER
Olie, der er udvundet ved raffinering af rå olie af olivenpresserester, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
6) OLIE AF OLIVENPRESSERESTER
Olie, der er udvundet ved sammenstikning af raffineret olie af olivenpresserester og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.
(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(2) EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40.
(3) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 34.
(4) corresponding to ‘smør 60’ in Danish.
(5) corresponding to ‘smør 40’ in Danish.
(6) corresponding to ‘margarine 60’ in Danish.
(7) corresponding to ‘margarine 60’ in Danish.
(8) corresponding to ‘blandingsprodukt 60’ in Danish.
(9) corresponding to ‘blandingsprodukt 40’ in Danish.
Bemærk: |
Mælkefedtbestanddelen i produkterne i denne del må alene ændres ved fysiske processer. |
Onsdag den 4. juli 2012
Tillæg til bilag XII (jf. del II)
Vindyrkningszoner
Der findes følgende vindyrkningszoner:
1) |
Vindyrkningszone A omfatter:
|
2) |
Vindyrkningszone B omfatter:
|
3) |
Vindyrkningszone C I omfatter:
|
4) |
Vindyrkningszone C II omfatter:
|
5) |
Vindyrkningszone C III a) omfatter:
|
6) |
Vindyrkningszone C III b) omfatter:
Afgrænsningen af de områder, der hører ind under de administrative enheder, som er nævnt i dette bilag, fremgår af de nationale bestemmelser, der var gældende den 15. december 1981, og, for så vidt angår Spanien, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1986, samt, for så vidt angår Portugal, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1998. |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XIII
Del I
Tilsætning, syring og afsyring i visse vindyrkningszoner
A. Tilsætningsgrænser
1. |
Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i EU, jf. tillægget til bilag XII, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druesorter, der kan klassificeres i henhold til artikel 166. |
2. |
Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:
|
3. |
I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne anmode om, at grænsen/grænserne i nr. 2 forhøjes med 0,5 %. Som svar på en sådan anmodning vedtager Kommissionen hurtigst muligt gennemførelsesretsakten i henhold til de beføjelser, der er omhandlet i artikel 172. Kommissionen bestræber sig på at træffe afgørelse inden for fire uger efter indgivelsen af anmodningen. |
B. Tilsætning
1. |
Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:
|
2. |
Der må kun anvendes én af de i nr. 1 omhandlede behandlinger, hvis vin eller druemost tilsættes koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, og der betales støtte i henhold til artikel 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007. |
3. |
Tilsætning af sakkarose som omhandlet i nr. 1, litra a), og b), må udelukkende foretages ved tørsukring og kun i følgende områder:
med undtagelse af vinarealerne i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal, Cypern og i de franske departementer henhørende under appeldomstolen i:
De nationale myndigheder kan dog give tilladelse til tilsætning ved tørsukring som en undtagelse i ovennævnte franske departementer. Frankrig underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater, hvis der gives sådanne tilladelser. |
4. |
Tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost må ikke medføre, at det oprindelige volumen, når det drejer sig om friske knuste druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin, forøges med mere end 11 % i vindyrkningszone A, med mere end 8 % i vindyrkningszone B og med mere end 6,5 % i vindyrkningszone C, jf. tillægget til bilag XII. |
5. |
Koncentrering af druemost eller vin, der undergår de i nr. 1 omhandlede behandlinger:
|
6. |
De i nr. 1 og 5 omhandlede behandlinger må ikke forøge det totale alkoholindhold i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin eller vin:
|
7. |
Uanset nr. 6 kan medlemsstaterne:
|
C. Syring og afsyring
1. |
For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin kan der:
|
2. |
De i nr. 1 omhandlede produkter undtagen vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,50 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l. |
3. |
Vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 2,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 33,3 milliækvivalenter/l. |
4. |
Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l. |
5. |
Druemost til koncentrering må delvis afsyres. |
6. |
Uanset nr. 1 kan medlemsstaterne i år med usædvanlige vejrforhold give tilladelse til, at de i nr. 1 omhandlede produkter syres i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til bilag XII, på de i nr. 2 og 3 i dette afsnit omhandlede betingelser. |
7. |
Der må ikke ske både syring af og tilsætning til ét og samme produkt, medmindre Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, indrømmer undtagelser, og der må heller ikke ske både syring og afsyring af ét og samme produkt. |
D. Behandlinger
1. |
De i afsnit B og C omhandlede behandlinger, bortset fra syring og afsyring af vin, er kun tilladt, hvis de på betingelser, Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, gennemføres under forarbejdningen af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin til vin eller til en anden drikkevare til direkte konsum, jf. artikel 1, stk. 1, litra l), bortset fra mousserende vin eller mousserende vin tilsat kulsyre, i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet. |
2. |
Koncentrering af vin skal finde sted i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet. |
3. |
Syring og afsyring af vin må kun foretages på vinfremstillingsvirksomheden og i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet. |
4. |
Hver af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte behandlinger skal anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost eller sakkarose, som fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, herunder producenter, aftapningsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere, der skal defineres af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med på samme tid og på samme sted som friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller vin på fad. I stedet for anmeldelse af disse mængder kan der foretages bogføring af indgangen og forbrug. |
5. |
Hver af de i afsnit B og C omhandlede behandlinger skal indføres i det ledsagedokument, jf. artikel 306, på grundlag af hvilket de behandlede produkter er bragt i omsætning. |
6. |
Medmindre der vedtages undtagelser på grund af usædvanlige vejrforhold, må disse behandlinger ikke anvendes:
de må kun anvendes for produkter fra vinhøsten umiddelbart forud for disse datoer. |
7. |
Uanset nr. 6 kan koncentrering ved frysning samt syring og afsyring af vin foretages hele året. |
Del II
Restriktioner
A. Generelt
1. |
Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af vand, medmindre dette er nødvendigt af en særlig teknisk grund. |
2. |
Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af alkohol, undtagen ved fremstilling af frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, hedvin, mousserende vin, vin tilsat alkohol bestemt til destillation og perlevin. |
3. |
Vin tilsat alkohol bestemt til destillation må kun anvendes til destillation. |
B. |
Friske druer, druemost og druesaft |
1. |
Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, må kun anvendes til fremstilling af produkter, der ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. Dette er dog ikke til hinder for anvendelsen af mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for fremstilling på deres område af produkter, som ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. |
2. |
Druesaft og koncentreret druesaft må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin. Igangsætning af alkoholgæring af disse produkter er forbudt på Unionens område. |
3. |
Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Det Forenede Kongerige, Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen "vin" forekommer. |
4. |
Delvis gæret druemost af let tørrede druer må kun bringes i omsætning med henblik på fremstilling af hedvin og kun i de vindyrkningsområder, hvor dette var almindelig praksis den 1. januar 1985, og af vin fremstillet af overmodne druer. |
5. |
Medmindre der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, træffes anden afgørelse i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, må friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft, koncentreret druesaft og vin eller blandinger af disse produkter med oprindelse i tredjelande ikke anvendes til fremstilling af produkter omhandlet i dette bilag eller som tilsætning til sådanne produkter på Unionens område. |
C. Blanding af vine
Medmindre der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, træffes anden afgørelse i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, er forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en EU-vin og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande forbudt i EU.
D. Biprodukter
1. |
Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer. Medlemsstaterne fastsætter alkoholindholdet i disse biprodukter til mindst 5 % af alkoholindholdet i den producerede vin. |
2. |
Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin. Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset aszú er tilladt på betingelser, som skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, hvor denne praksis anvendes traditionelt til fremstilling af "Tokaji fordítás" og "Tokaji máslás" i Ungarn og "Tokajský forditáš" og "Tokajský mášláš" i Slovakiet. |
3. |
Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet. |
4. |
Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug. |
5. |
Fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, skal afsætte dem på vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, idet medlemsstaterne dog har mulighed for at beslutte, at biprodukterne skal bortskaffes ved destillation. |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XIV
UDTØMMENDE LISTE OVER REGLER, DER KAN UDVIDES TIL AT OMFATTE PRODUCENTER, DER IKKE ER MEDLEMMER, JF. ARTIKEL 218 OG 224
1. Regler for produktionsdata
a) |
erklæring om dyrkningshensigter pr. produkt og eventuelt pr. sort |
b) |
erklæring om iværksat dyrkning |
c) |
erklæring om de samlede dyrkede arealer med opdeling af arealerne efter produkt og om muligt efter sort |
d) |
erklæring om de forventede høstmængder og de sandsynlige høstdatoer pr. produkt og om muligt pr. sort |
e) |
regelmæssig erklæring om høstmængder og lagre pr. sort |
f) |
oplysning om lagerkapacitet |
2. Produktionsregler
a) |
overholdelse af krav om valg af udsæd efter produktets planlagte anvendelse: friskvaremarkedet eller industriforarbejdning |
b) |
overholdelse af forskrifterne om udtynding af plantager |
3. Afsætningsregler
a) |
overholdelse af datoer, der er fastsat for høstens begyndelse, og overholdelse af afsætningens tidsmæssige fordeling |
b) |
overholdelse af minimumskriterier for kvalitet og størrelse |
c) |
overholdelse af regler om klargøring, præsentation, emballering og mærkning i første afsætningsled |
d) |
angivelse af produktets oprindelse |
4. Regler for miljøbeskyttelse
a) |
regler om gødskning |
b) |
regler om brug af plantebeskyttelsesmidler og andre metoder til beskyttelse af afgrøderne |
c) |
regler om maksimumsforekomst af reststoffer af plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer i forbindelse med frugt og grøntsager |
d) |
regler om bortskaffelse af biprodukter og udtjent materiel |
e) |
regler for tilbagekøb fra markedet. |
5. Bestemmelser om salgsfremme og kommunikation i forbindelse med kriseforebyggelse og -styring, jf. artikel 121, stk. 2, litra c).
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XV
IMPORTTOLD FOR RIS, JF. ARTIKEL 242 OG 244
1. Importtold for afskallet ris (hinderis)
a) |
30 EUR pr. ton i følgende tilfælde:
|
b) |
42,5 EUR pr. ton i følgende tilfælde:
|
c) |
65 EUR pr. ton i følgende tilfælde:
|
2. Importtold for sleben ris
a) |
175 EUR pr. ton i følgende tilfælde:
|
b) |
145 EUR pr. ton i følgende tilfælde:
|
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XVI
BASMATI-RIS, JF. ARTIKEL 243
Basmati 217
Basmati 370
Basmati 386
Kernel (Basmati)
Pusa Basmati
Ranbir Basmati
Super Basmati
Taraori Basmati (HBC-19)
Type-3 (Dehradun)
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XVII
LISTE OVER PRODUKTER FRA KORN-, RIS-, SUKKER-, MÆLKE- OG ÆGSEKTOREN MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 16, STK. 2, LITRA a), NR. ii), OG MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II
Del I: Korn
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0403 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao: |
0403 10 |
Yoghurt: |
0403 10 51 til 0403 10 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
0403 90 |
Andre varer: |
0403 90 71 til 0403 90 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
ex 0710 |
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne: |
0710 40 00 |
Sukkermajs |
ex 0711 |
Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring: |
0711 90 30 |
Sukkermajs |
ex 1704 |
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade), undtagen lakridssaft henhørende under pos. 1704 90 10 |
1806 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao |
ex 1901 |
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet: |
1901 10 00 |
Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg |
1901 20 00 |
Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905 |
1901 90 |
Andre varer: |
1901 90 11 til 1901 90 19 |
Maltekstrakt |
Andre varer: |
|
1901 90 99 |
I andre tilfælde |
ex 1902 |
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt: |
Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt: |
|
1902 11 00 |
Med indhold af æg |
1902 19 |
I andre tilfælde |
ex 1902 20 |
Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt: |
Andre varer: |
|
1902 20 91 |
Kogte |
1902 20 99 |
I andre tilfælde |
1902 30 |
Andre pastaprodukter |
1902 40 |
Couscous |
1903 00 00 |
Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel og lign. |
1904 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet: |
1905 |
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse |
ex 2001 |
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre: |
Andre varer: |
|
2001 90 30 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
2001 90 40 |
Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover |
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006: |
2004 10 |
Kartofler: |
Andre varer: |
|
2004 10 91 |
I form af mel eller flager |
2004 90 |
Andre grøntsager og blandinger af grøntsager: |
2004 90 10 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos.2006: |
2005 20 |
Kartofler: |
2005 20 10 |
I form af mel eller flager |
2005 80 00 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
ex 2008 |
Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet: |
Andre varer, herunder blandinger undtagen blandinger henhørende under pos. 2008 19: |
|
2008 99 |
Andre varer: |
Ikke tilsat alkohol: |
|
Ikke tilsat sukker: |
|
2008 99 85 |
Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
2008 99 91 |
Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover |
ex 2101 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf: |
2101 12 |
Varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe: |
2101 12 98 |
Andre varer |
2101 20 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté: |
2101 20 98 |
Andre varer |
2101 30 |
Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf: |
Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger: |
|
2101 30 19 |
Andre varer |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændt cikorie og af andre brændte kaffeerstatninger: |
|
2101 30 99 |
Andre varer |
ex 2102 |
Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002); tilberedte bagepulvere: |
2102 10 |
Levende gær |
2102 10 31 og 2102 10 39 |
Bagegær |
2105 00 |
Konsumis, også med indhold af kakao |
ex 2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
2106 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
2106 90 92 |
Uden indhold af mælkefedt, sakkarose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af sakkarose på under 5 vægtprocent, af isoglukose på under 5 vægtprocent, af glukose på under 5 vægtprocent eller af stivelse på under 5 vægtprocent |
2106 90 98 |
I andre tilfælde |
2202 |
Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009: |
2205 |
Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer |
ex 2208 |
Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer: |
2208 30 |
Whisky: |
2208 30 30 til 2208 30 88 |
Anden whisky end bourbon-whisky |
2208 50 |
Gin og genever |
2208 60 |
Vodka |
2208 70 |
Likør |
2208 90 |
Andre varer: |
Anden spiritus og andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af: |
|
2 liter eller derunder: |
|
2208 90 41 |
Ouzo |
Andre varer: |
|
Spiritus (undtagen likør): |
|
Andre varer: |
|
2208 90 52 |
"Korn" |
2208 90 56 |
Andre varer |
2208 90 69 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
Over 2 liter: |
|
Spiritus (undtagen likør): |
|
2208 90 77 |
I andre tilfælde |
2208 90 78 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
2905 43 00 |
Mannitol |
2905 44 |
D-glucitol (sorbitol) |
ex 3302 |
Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer: |
3302 10 |
Af den art der anvendes i næringsmiddel- eller drikkevareindustrien: |
Af den art, der anvendes i drikkevareindustrien: |
|
Tilberedninger indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik |
|
Andre varer: |
|
3302 10 29 |
I andre tilfælde |
3505 |
Dekstrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret eller esterificeret stivelse); lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse |
ex 3809 |
Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (fx tilberedte appretur- og bejdsemidler), af den art der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærtstående industrier, ikke andetsteds tariferet: |
3809 10 |
På basis af stivelse eller stivelsesprodukter |
3824 60 |
Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44 |
Del II: Ris
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0403 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt eller kakao: |
0403 10 |
Yoghurt: |
0403 10 51 til 0403 10 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
0403 90 |
Andre varer: |
0403 90 71 til 0403 90 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
ex 1704 |
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade): |
1704 90 51 til 1704 90 99 |
Andre varer |
ex 1806 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, undtagen varer henhørende under pos. 1806 10, 1806 20 70, 1806 90 60, 1806 90 70 og 1806 90 90 |
ex 1901 |
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet: |
1901 10 00 |
Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg |
1901 20 00 |
Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905 |
1901 90 |
Andre varer: |
1901 90 11 til 1901 90 19 |
Maltekstrakt |
Andre varer: |
|
1901 90 99 |
I andre tilfælde |
ex 1902 |
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt: |
1902 20 |
Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt: |
Andre varer |
|
1902 20 91 |
Kogte |
1902 20 99 |
I andre tilfælde |
1902 30 |
Andre pastaprodukter |
1902 40 |
Couscous: |
1902 40 90 |
Andre varer |
1904 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet |
ex 1905 |
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater, samt lignende varer af mel eller stivelse: |
1905 90 20 |
Kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse |
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006: |
2004 10 |
Kartofler: |
Andre varer: |
|
2004 10 91 |
I form af mel eller flager |
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos.2006: |
2005 20 |
Kartofler: |
2005 20 10 |
I form af mel eller flager |
ex 2101 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf: |
2101 12 |
Varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe: |
2101 12 98 |
Andre varer |
2101 20 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté: |
2101 20 98 |
Andre varer |
2105 00 |
Konsumis, også med indhold af kakao |
ex 2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
2106 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
2106 90 92 |
Uden indhold af mælkefedt, sakkarose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af sakkarose på under 5 vægtprocent, af isoglukose på under 5 vægtprocent, af glukose på under 5 vægtprocent eller af stivelse på under 5 vægtprocent |
2106 90 98 |
Andre varer |
ex 3505 |
Dekstrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret eller esterificeret stivelse); lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse, undtagen stivelse henhørende under pos. 3505 10 50 |
ex 3809 |
Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (fx tilberedte appretur- og bejdsemidler), af den art der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærtstående industrier, ikke andetsteds tariferet: |
3809 10 |
På basis af stivelse eller stivelsesprodukter |
Del III: Sukker
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0403 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao: |
0403 10 |
Yoghurt: |
0403 10 51 til 0403 10 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
0403 90 |
Andre varer: |
0403 90 71 til 0403 90 99 |
Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
ex 0710 |
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne: |
0710 40 00 |
Sukkermajs |
ex 0711 |
Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring: |
0711 90 |
Andre grøntsager; blandinger af grøntsager: |
Grøntsager: |
|
0711 90 30 |
Sukkermajs |
1702 50 00 |
Kemisk ren fruktose |
ex 1704 |
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade), undtagen lakridssaft henhørende under pos. 1704 90 10 |
1806 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao |
ex 1901 |
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet: |
1901 10 00 |
Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg |
1901 20 00 |
Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905 |
1901 90 |
Andre varer: |
I andre tilfælde: |
|
1901 90 99 |
I andre tilfælde |
ex 1902 |
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt: |
1902 20 |
Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt: |
Andre varer: |
|
1902 20 91 |
Kogte |
1902 20 99 |
I andre tilfælde |
1902 30 |
Andre pastaprodukter |
1902 40 |
Couscous: |
1902 40 90 |
Andre varer |
1904 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet |
ex 1905 |
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater, samt lignende varer af mel eller stivelse: |
1905 10 00 |
Knækbrød |
1905 20 |
Honningkager og lignende |
1905 31 |
Søde kiks, biskuitter og småkager |
1905 32 |
Vafler |
1905 40 |
Tvebakker og kryddere, ristet brød og lignende ristede varer |
1905 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
1905 90 45 |
Kiks, biskuitter og småkager |
1905 90 55 |
Ekstruderede eller ekspanderede varer, krydrede eller saltede |
Andre varer: |
|
1905 90 60 |
Med tilsætning af sødemidler |
1905 90 90 |
I andre tilfælde |
ex 2001 |
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre: |
2001 90 |
Andre varer: |
2001 90 30 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
2001 90 40 |
Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover |
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006: |
2004 10 |
Kartofler |
Andre varer |
|
2004 10 91 |
I form af mel eller flager |
2004 90 |
Andre grøntsager og blandinger af grøntsager: |
2004 90 10 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006: |
2005 20 |
Kartofler: |
2005 20 10 |
I form af mel eller flager |
2005 80 00 |
Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) |
ex 2101 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf: |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe: |
|
2101 12 |
Varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe: |
2101 12 98 |
Andre varer: |
2101 20 |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté: |
Tilberedte varer: |
|
2101 20 98 |
I andre tilfælde |
2101 30 |
Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf: |
Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger: |
|
2101 30 19 |
I andre tilfælde |
Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændt cikorie og af andre brændte kaffeerstatninger: |
|
2101 30 99 |
I andre tilfælde |
2105 00 |
Konsumis, også med indhold af kakao |
ex 2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
ex 2106 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
2106 90 92 |
Uden indhold af mælkefedt, sakkarose, isoglukose, glucose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af sakkarose på under 5 vægtprocent, af isoglukose på under 5 vægtprocent, af glukose på under 5 vægtprocent eller af stivelse på under 5 vægtprocent |
2106 90 98 |
I andre tilfælde |
ex 2202 |
Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009, undtagen øl fremstillet af malt, med et alkoholindhold på højst 0,5 % vol. |
2205 |
Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer |
ex 2208 |
Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer: |
2208 20 |
Spiritus fremstillet ved destillation af druevin eller druekvas |
ex 2208 50 |
Genever |
2208 70 |
Likør |
ex 2208 90 |
Andre varer: |
Anden spiritus og andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af: |
|
2 liter eller derunder: |
|
2208 90 41 |
Ouzo |
Andre varer: |
|
Spiritus (undtagen likør): |
|
Fremstillet af frugt |
|
2208 90 45 |
Calvados |
2208 90 48 |
Andre varer |
I andre tilfælde: |
|
2208 90 52 |
"Korn" |
2208 90 56 |
Andre varer |
2208 90 69 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
Over 2 liter: |
|
Spiritus (undtagen likør): |
|
2208 90 71 |
Fremstillet af frugt |
2208 90 77 |
I andre tilfælde |
2208 90 78 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
2905 43 00 |
Mannitol |
2905 44 |
D-glucitol (sorbitol) |
ex 3302 |
Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer: |
3302 10 |
Af den art, der anvendes i næringsmiddel- eller drikkevareindustrien |
Af den art, der anvendes i drikkevareindustrien: |
|
Tilberedninger indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik: |
|
I andre tilfælde (med et virkeligt alkoholindhold på højst 0,5 % vol.) |
|
3302 10 29 |
I andre tilfælde |
ex kapitel 38 |
Diverse kemiske produkter: |
3824 60 |
Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44 |
Del IV: Mælk
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0405 |
Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter: |
0405 20 |
Smørbare mælkefedtprodukter: |
0405 20 10 |
Med fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men under 60 vægtprocent |
0405 20 30 |
Med fedtindhold på 60 vægtprocent og derover, men ikke over 75 vægtprocent |
ex 1517 |
Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516 |
1517 10 |
Margarine, undtagen flydende margarine: |
1517 10 10 |
Med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent |
1517 90 |
Andre varer: |
1517 90 10 |
Med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent |
ex 1704 |
Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade): |
ex 1704 90 |
Andre varer, undtagen lakridssaft, der indeholder over 10 vægtprocent sakkarose, uden tilsætning af andre stoffer |
ex 1806 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, undtagen kakaopulver sødet udelukkende ved tilsætning af sakkarose henhørende under KN-kode 1806 10 |
ex 1901 |
Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet: |
1901 10 00 |
Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg |
1901 20 00 |
Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905 |
1901 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
1901 90 99 |
I andre tilfælde |
ex 1902 |
Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt: |
Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt: |
|
1902 19 |
Andre varer |
1902 20 |
Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt: |
I andre tilfælde: |
|
1902 20 91 |
Kogte |
1902 20 99 |
I andre tilfælde |
1902 30 |
Andre pastaprodukter |
1902 40 |
Couscous: |
1902 40 90 |
Andre varer |
1904 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet |
ex 1905 |
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater, samt lignende varer af mel eller stivelse: |
1905 10 00 |
Knækbrød |
1905 20 |
Honningkager og lignende |
Søde kiks, biskuitter og småkager; vafler: |
|
1905 31 |
Søde kiks, biskuitter og småkager |
1905 32 |
Vafler |
1905 40 |
Tvebakker og kryddere, ristet brød og lignende ristede varer |
1905 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
1905 90 45 |
Kiks, biskuitter og småkager |
1905 90 55 |
Ekstruderede eller ekspanderede varer, krydrede eller saltede |
Andre varer: |
|
1905 90 60 |
Med tilsætning af sødemidler |
1905 90 90 |
I andre tilfælde |
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006: |
2004 10 |
Kartofler: |
Andre varer: |
|
2004 10 91 |
I form af mel eller flager |
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos.2006: |
2005 20 |
Kartofler: |
2005 20 10 |
I form af mel eller flager |
2105 00 |
Konsumis, også med indhold af kakao |
ex 2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
2106 90 |
Andre varer: |
Andre varer: |
|
2106 90 92 |
Uden indhold af mælkefedt, sakkarose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af sakkarose på under 5 vægtprocent, af isoglukose på under 5 vægtprocent, af glukose på under 5 vægtprocent eller af stivelse på under 5 vægtprocent |
2106 90 98 |
I andre tilfælde |
ex 2202 |
Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009: |
2202 90 |
Andre varer: |
I andre tilfælde, med indhold af fedt af varer henhørende under pos. 0401 til 0404: |
|
2202 90 91 |
Under 0,2 vægtprocent |
2202 90 95 |
0,2 vægtprocent eller derover, men under 2 vægtprocent |
2202 90 99 |
2 vægtprocent eller derover |
ex 2208 |
Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer: |
2208 70 |
Likør |
2208 90 |
Andre varer: |
Anden spiritus og andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af: |
|
2 liter eller derunder: |
|
Andre varer: |
|
2208 90 69 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
Over 2 liter: |
|
2208 90 78 |
Andre spiritusholdige drikkevarer |
ex 3302 |
Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer: |
3302 10 |
Af den art der anvendes i næringsmiddel- eller drikkevareindustrien: |
Af den art, der anvendes i drikkevareindustrien: |
|
Tilberedninger indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik: |
|
Andre varer: |
|
3302 10 29 |
I andre tilfælde |
3501 |
Kasein, kaseinater og andre kaseinderivater; kaseinlim |
ex 3502 |
Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater: |
3502 20 |
Mælkealbumin (laktalbumin), herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner: |
Andre varer: |
|
3502 20 91 |
Tørret (som blade, flager, krystaller, pulvere osv.) |
3502 20 99 |
I andre tilfælde |
Del V: Æg
KN-kode |
Beskrivelse |
ex 0403 10 51 til ex 0403 10 99 og ex 0403 90 71 til ex 0403 90 99 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao |
1806 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao |
ex 1901 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet: |
1902 11 00 |
Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt, med indhold af æg |
ex 1904 |
Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet, med indhold af kakao |
ex 1905 |
Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater, samt lignende varer af mel eller stivelse: |
1905 20 |
Honningkager og lignende |
1905 31 |
Søde kiks, biskuitter og småkager |
1905 32 |
Vafler |
1905 40 |
Tvebakker og kryddere, ristet brød og lignende ristede varer |
ex 1905 90 |
Andre varer, undtagen varer henhørende under pos. 1905 90 10 til 1905 90 30 |
ex 2105 00 |
Konsumis, med indhold af kakao |
2208 |
Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer: |
ex 2208 70 |
Likør |
3502 |
Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater: |
3502 11 90 |
Andet ægalbumin, tørret |
3502 19 90 |
Andet ægalbumin |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XVIII
LISTE OVER VISSE PRODUKTER, DER INDEHOLDER SUKKER, MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II
De produkter, der er anført i bilag I, del X, litra b).
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XIX
1000 EUR |
|||
Regnskabsår |
2009 |
2010 |
Fra og med 2011 |
BG |
— |
— |
— |
CZ |
— |
— |
— |
DE |
— |
— |
— |
EL |
— |
— |
— |
ES |
15 491 |
30 950 |
46 441 |
FR |
11 849 |
23 663 |
35 512 |
IT |
13 160 |
26 287 |
39 447 |
CY |
— |
— |
— |
LT |
— |
— |
— |
LU |
— |
— |
— |
HU |
— |
— |
— |
MT |
— |
— |
— |
AT |
— |
— |
— |
PT |
— |
— |
— |
RO |
— |
— |
— |
SI |
— |
1 050 |
1 050 |
SK |
— |
— |
— |
UK |
160 |
160 |
160 |
Onsdag den 4. juli 2012
BILAG XX
SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 325, STK. 3
Forordning (EF) nr. 1234/2007 |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 4 |
— |
Artikel 5 |
Artikel 4 og 5 |
Artikel 6 |
Artikel 6 |
Artikel 7 |
Artikel 7 |
Artikel 8 |
Artikel 8 |
Artikel 9 |
Artikel 9 |
Artikel 10 |
Artikel 10 |
Artikel 11 |
Artikel 11 |
Artikel 12 |
Artikel 12 |
Artikel 13 |
Artikel 13 |
Artikel 14 |
— |
Artikel 15 |
— |
Artikel 16 |
— |
Artikel 17 |
— |
Artikel 18, stk. 1-4 |
Artikel 14 |
Artikel 18, stk. 5 |
— |
Artikel 19 |
— |
Artikel 20 |
— |
Artikel 21 |
— |
Artikel 22 |
— |
Artikel 23 |
— |
Artikel 24 |
— |
Artikel 25 |
Artikel 15 |
Artikel 26 |
Artikel 16 |
Artikel 27 |
Artikel 17 |
Artikel 28 |
Artikel 20 |
Artikel 29 |
Artikel 21 |
Artikel 30 |
— |
Artikel 31 |
Artikel 22 |
Artikel 32 |
Artikel 23 |
Artikel 33 |
Artikel 24 |
Artikel 34 |
Artikel 25 |
Artikel 35 |
— |
Artikel 36 |
— |
Artikel 37 |
Artikel 26 |
Artikel 38 |
Artikel 27 |
Artikel 39 |
Artikel 28 |
Artikel 40 |
Artikel 29 |
Artikel 41 |
Artikel 30 |
Artikel 42 |
Artikel 34 |
Artikel 43, litra a)-f), litra i), j) og l) |
Artikel 31, 32 og 33 |
Artikel 43, litra k) |
Artikel 30, stk. 1 |
Artikel 43, litra g) og h) |
Artikel 80 |
Artikel 43, litra m) |
Artikel 35 og 36 |
Artikel 44 |
Artikel 37 |
Artikel 45 |
Artikel 38 |
Artikel 46 |
Artikel 39 |
Artikel 47 |
Artikel 40 |
Artikel 48 |
Artikel 41 |
Artikel 49 |
Artikel 42 |
Artikel 50 |
Artikel 43 |
Artikel 51 |
Artikel 44 |
Artikel 52 |
Artikel 45 |
Artikel 52a |
— |
Artikel 53 |
Artikel 46 |
Artikel 54 |
Artikel 47 og 48 |
Artikel 55 |
Artikel 49 |
Artikel 56 |
Artikel 50 |
Artikel 57 |
Artikel 51 |
Artikel 58 |
— |
Artikel 59, stk. 1), første punktum |
Artikel 52 |
Artikel 59, stk. 1, andet punktum, og stk. 2 |
— |
Artikel 60, stk. 1-3 |
Artikel 53 |
Artikel 60, stk. 4 |
— |
Artikel 61 |
Artikel 54 |
Artikel 62 |
Artikel 55 |
Artikel 63 |
Artikel 56 |
Artikel 64 |
Artikel 57 |
Artikel 65 |
Artikel 58 |
Artikel 66, stk. 1 |
Artikel 59, stk. 1 |
Artikel 66, stk. 2 |
Artikel 59, stk. 2 |
Artikel 66, stk. 3 |
Artikel 59, stk. 3 |
Artikel 66, stk. 4 |
— |
Artikel 66, stk. 5 |
Artikel 59, stk. 4 |
|
Artikel 59, stk. 5 |
Artikel 67 |
Artikel 60 |
Artikel 68 |
Artikel 61 |
Artikel 69 |
Artikel 62, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 62, stk. 3 |
Artikel 70, stk. 1-4, og stk. 5, første afsnit |
Artikel 63 |
Artikel 70, stk. 5, sidste afsnit. |
— |
Artikel 71 |
Artikel 64 |
Artikel 72 |
Artikel 65 |
Artikel 73 |
Artikel 66 |
Artikel 74 |
Artikel 67 |
Artikel 75 |
Artikel 68 |
Artikel 76 |
Artikel 69 |
Artikel 77 |
Artikel 70 |
Artikel 78 |
Artikel 71 |
Artikel 79 |
Artikel 72 |
Artikel 80 |
Artikel 73, stk. 1 |
Artikel 81 |
Artikel 74 |
Artikel 82, stk. 1 |
Artikel 75 |
Artikel 82, stk. 2 |
Artikel 81, litra i) |
Artikel 83, stk. 1-3 |
Artikel 76 |
Artikel 83, stk. 4 |
Artikel 81, litra d) |
Artikel 84 |
Artikel 77 |
Artikel 84a |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 85, litra a), b) og c) |
Artikel 78 og 79 |
Artikel 85, litra d) |
— |
|
Artikel 80 |
|
Artikel 81 |
Artikel 85a |
Artikel 82 |
Artikel 85b |
Artikel 83 |
Artikel 85c |
Artikel 84 |
Artikel 85d |
Artikel 85 |
Artikel 85e |
Artikel 86 og 87 |
Artikel 85f |
Artikel 88 |
Artikel 85g |
Artikel 89 |
Artikel 85h |
Artikel 90 |
Artikel 85i |
Artikel 91 |
Artikel 85j |
Artikel 92 |
Artikel 85k |
Artikel 93 |
Artikel 85l |
Artikel 94 |
Artikel 85m |
Artikel 95 |
Artikel 85n |
Artikel 96 og 97 |
Artikel 85o til 85x |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 86 til 90 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 91 til 95 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 95a |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 96 |
— |
Artikel 97 |
Artikel 99 |
Artikel 98 |
Artikel 100 |
Artikel 99 |
Artikel 101, 103 og 104 |
Artikel 100 |
Artikel 102, 103 og 104 |
Artikel 101 |
— |
Artikel 102 |
Artikel 108, 109 og 110 |
Artikel 102a |
Artikel 111, 112 og 113 |
Artikel 103 |
Artikel 114, 115 og 116 |
Artikel 103a |
Artikel 117, 118 og 119 |
Artikel 103b |
Artikel 120 |
Artikel 103c |
Artikel 121 |
Artikel 103d |
Artikel 122 |
Artikel 103e |
Artikel 123 |
Artikel 103f |
Artikel 124 |
Artikel 103g |
Artikel 125 |
Artikel 103ga |
Artikel 128 |
Artikel 103, litra a) til i) |
Artikel 126 og 127 |
Artikel 103h, litra f) |
Artikel 129 og 130 |
Artikel 103i |
Artikel 131 |
Artikel 103j |
Artikel 132 |
Artikel 103k |
Artikel 133 |
Artikel 103l |
Artikel 134 |
Artikel 103m |
Artikel 135 |
Artikel 103n |
Artikel 136 |
Artikel 103o |
Artikel 137 |
Artikel 103p |
Artikel 138 |
Artikel 103q |
Artikel 139 |
Artikel 103r |
Artikel 140 |
Artikel 103s |
Artikel 141 |
Artikel 103t |
Artikel 142 |
Artikel 103u |
Artikel 143 |
Artikel 103v |
Artikel 144 |
Artikel 103w-103y |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 103z |
Artikel 145 |
Artikel 103za |
Artikel 146 og 147 |
Artikel 104 |
— |
Artikel 105 |
Artikel 148 |
Artikel 106 |
Artikel 149 |
Artikel 107 |
Artikel 150 |
Artikel 108 |
Artikel 151 |
Artikel 109 |
Artikel 152 |
Artikel 110 |
Artikel 153 og 154 |
Artikel 111 |
Artikel 155, stk. 1, 2, og 4 |
[Rådets forordning (EØF) nr. 922/72] |
Artikel 155, stk. 3 |
Artikel 112 |
Artikel 156 og 157 |
Artikel 113, stk. 1 |
Artikel 162, stk. 1 og 2, og artikel 172, litra d) |
Artikel 113, stk. 2, litra a) |
Artikel 162, stk. 3 |
Artikel 113, stk. 2, litra b) |
Artikel 162, stk. 2 |
Artikel 113, stk. 3, første afsnit |
Artikel 161 |
Artikel 113, stk. 3, andet afsnit |
Artikel 171 |
Artikel 113a |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 113b, stk. 1 |
Artikel 163, stk. 1, sammenholdt med bilag XII, del I |
Artikel 113b, stk. 2 |
Bilag XII, del I.II.4 |
Artikel 113c |
Artikel 98 |
Artikel 113, stk. 1, første afsnit |
Artikel 163, stk. 2 |
Artikel 113d, stk. 1, andet afsnit |
Bilag XII, del II.1, femte afsnit |
Artikel 113d, stk. 2 |
Artikel 163, stk. 3 |
Artikel 113d, stk. 3 |
Artikel 167 |
Artikel 114 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 115 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 116 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 117, stk. 1-4 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 117, stk. 5 |
Artikel 162, stk. 1 |
Artikel 118 |
Artikel 163, stk. 2, sammenholdt med bilag XII, del VII, første og andet afsnit |
Artikel 118a |
Artikel 173 |
Artikel 118b |
Artikel 174 |
Artikel 118c |
Artikel 175 |
Artikel 118d |
Artikel 176 |
Artikel 118e |
Artikel 177 |
Artikel 118f |
Artikel 178 |
Artikel 118g |
Artikel 179 |
Artikel 118h |
Artikel 180 |
Artikel 118i |
Artikel 181 |
Artikel 118j |
Artikel 182 |
Artikel 118k |
Artikel 183 |
Artikel 118l |
Artikel 184 |
Artikel 118m |
Artikel 185 |
Artikel 118n |
Artikel 186 |
Artikel 118o |
Artikel 187 |
Artikel 118p |
Artikel 188 |
Artikel 118q |
Artikel 189 |
Artikel 118r |
Artikel 190 |
Artikel 118s |
Artikel 191 |
Artikel 118t |
Artikel 192 |
Artikel 118u |
Artikel 196 |
Artikel 118v |
Artikel 197 |
Artikel 118w |
Artikel 201 |
Artikel 118x |
Artikel 202 |
Artikel 118y |
Artikel 203 |
Artikel 118z |
Artikel 204 |
Artikel 118za |
Artikel 205 |
Artikel 118zb |
Artikel 206 |
Artikel 119 |
Artikel 105, stk. 1 |
Artikel 120 |
Artikel 162, stk. 2, litra e) og g), og artikel 172, litra d) |
Artikel 120a |
Artikel 166 |
Artikel 120b |
— |
Artikel 120c |
Artikel 165, stk. 2 |
Artikel 120d |
Artikel 168, stk. 2 |
Artikel 120e, stk. 1 |
Artikel 162, stk. 2, litra g) og n), og artikel 172, litra d) |
Artikel 120e, stk. 2 |
Artikel 168, stk. 3 |
Artikel 120f |
Artikel 165, stk. 3 |
Artikel 120g |
Artikel 165, stk. 1, artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra a), nr. i) |
Artikel 162, stk. 1, og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra a), nr. ii) |
Artikel 162, stk. 2, litra d), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra a), nr. iii) |
Artikel 161 og 169 |
Artikel 121, litra a), nr. iv) |
Artikel 163, stk. 2, og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra b), nr. i) |
Artikel 172, litra b) og c) |
Artikel 121, litra b), nr. ii) |
Artikel 163, stk. 3, og artikel 172, litra b) og c) |
Artikel 121, litra c), nr. i) |
Artikel 172, litra b) og c) |
Artikel 121, litra c), nr. ii) |
Artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra c), nr. iii) |
Artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra c), nr. iv) |
Artikel 162, stk. 2, litra u), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. i) |
Artikel 162, stk. 2, litra a), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. ii) |
Artikel 162, stk. 2, litra k), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. iii) |
Artikel 162, stk. 2, litra e), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. iv) |
Artikel 162, stk. 2, litra b), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. v) |
Artikel 162, stk. 2, litra d), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra d), nr. vi) |
Artikel 179 og artikel 172, litra i) |
Artikel 121, litra d), nr. vii) |
Artikel 162, stk. 2, litra g) og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. i) |
Artikel 162, stk. 2, litra a), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. ii) |
Artikel 162, stk. 2, litra a), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. iii) |
Artikel 162, stk. 2, litra b), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. iv) |
Artikel 162, stk. 2, litra d) og p), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. v) |
Artikel 162, stk. 2, litra d), g) og i), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. vi) |
Artikel 162, stk. 1, og stk. 2, litra s), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra e), nr. vii) |
Artikel 162, stk. 2, litra m) og n), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. i) |
Artikel 162, stk. 2, litra a), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. ii) |
Artikel 162, stk. 2, litra a), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. iii) |
Artikel 162, stk. 2, litra d), artikel 169 og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. iv) |
Artikel 162, stk. 2, litra p), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. v) |
Artikel 162, stk. 2, litra o), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. vi) |
Artikel 162, stk. 2, litra u), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra f), nr. vii) |
Artikel 162, stk. 2, litra p), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra g) |
Artikel 162, stk. 2, litra e), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra h) |
Artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra i) |
Artikel 106 og 107 |
Artikel 121, litra j), nr. i) |
Artikel 162, stk. 2, litra d), og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra j), nr. ii) |
Artikel 169 og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, litra k) |
Artikel 193, 194 og 195 |
Artikel 121, litra l) |
Artikel 198, 199 og 200 |
Artikel 121, litra m) |
Artikel 207 og 208 |
Artikel 121, stk. 2 |
Artikel 162, stk. 3, og artikel 172, litra b) og c) |
Artikel 121, stk. 3 |
Artikel 162, stk. 2, litra g) og artikel 172, litra d) |
Artikel 121, stk. 4, litra a) |
— |
Artikel 121, stk. 4, litra b) |
Artikel 162, stk. 2, litra g) og n) |
Artikel 121, stk. 4, litra c) |
Artikel 162, stk. 2, litra g) og n) |
Artikel 121, stk. 4, litra d) |
Artikel 162, stk. 2, litra h) |
Artikel 121, stk. 4, litra e) |
Artikel 162, stk. 2, litra f) |
Artikel 121, stk. 4, litra f) |
Artikel 162, stk. 2, litra g) |
Artikel 121, stk. 4, litra g) |
Artikel 162, stk. 2, litra s) |
Artikel 122 |
Artikel 209 |
|
Artikel 209, litra a), nr. iv) |
Artikel 123 |
Artikel 210, stk. 1, 2 og 3 |
|
Artikel 210, stk. 4 |
Artikel 124 |
Artikel 211 |
Artikel 125 |
Artikel 212 |
Artikel 125a |
Artikel 213 |
Artikel 125b |
Artikel 214 |
Artikel 125c |
Artikel 215 |
Artikel 125d |
Artikel 216 |
Artikel 125e |
Artikel 217 |
Artikel 125f |
Artikel 218 |
Artikel 125g |
Artikel 219 |
Artikel 125h |
Artikel 220 |
Artikel 125i |
Artikel 221 |
Artikel 125j |
Artikel 222 |
Artikel 125k |
Artikel 223 |
Artikel 125l |
Artikel 224 |
Artikel 125m |
Artikel 225 |
Artikel 125n |
Artikel 226 |
Artikel 125o |
Artikel 227 |
Artikel 126 |
Artikel 228 |
|
Artikel 229 |
Artikel 127 |
Artikel 230 |
Artikel 128 |
Artikel 231 |
Artikel 129 |
Artikel 232 |
Artikel 130 |
Artikel 233 |
Artikel 131 |
Artikel 234 |
Artikel 132 |
Artikel 235 |
Artikel 133 |
Artikel 236 |
Artikel 133a |
Artikel 237 |
Artikel 134 |
Artikel 238 og 239 |
Artikel 135 |
Artikel 240 |
Artikel 136 |
Artikel 241 |
Artikel 137 |
Artikel 242 |
Artikel 138 |
Artikel 243 |
Artikel 139 |
Artikel 244 |
Artikel 140 |
Artikel 245 |
Artikel 140a |
Artikel 246 |
Artikel 141 |
Artikel 247 |
Artikel 142 |
Artikel 248 |
Artikel 143 |
Artikel 249 og 250 |
Artikel 144 |
Artikel 251 |
Artikel 145 |
Artikel 254, stk. 1, litra a) |
Artikel 146 |
Artikel 252 |
Artikel 147 |
— |
Artikel 148 |
Artikel 253, 254 og 255 |
Artikel 149 |
Artikel 256 |
Artikel 150 |
Artikel 257 |
Artikel 151 |
Artikel 258 |
Artikel 152 |
Artikel 259 |
Artikel 153, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 260 |
Artikel 153, stk. 4 |
— |
Artikel 154 |
— |
Artikel 155 |
— |
Artikel 156 |
Artikel 261 og 262 |
Artikel 157 |
Artikel 263 |
Artikel 158 |
Artikel 264 |
Artikel 158a |
Artikel 170 og 172 |
Artikel 159 |
Artikel 265 |
Artikel 160 |
Artikel 266 |
Artikel 161 |
Artikel 267, 268, 269 og 270 |
Artikel 162 |
Artikel 271 |
Artikel 163 |
Artikel 272 |
Artikel 164, stk. 1 og 2 |
Artikel 273 |
Artikel 164, stk. 3 og 4 |
[Artikel 43, stk. 3-for.] |
Artikel 165 |
[Artikel 43, stk. 3-for.] |
Artikel 166 |
[Artikel 43, stk. 3-for.] |
Artikel 167 |
Artikel 274 |
Artikel 168 |
Artikel 275 |
Artikel 169 |
Artikel 276 |
Artikel 170 |
Artikel 277 og 278 |
Artikel 171 |
Artikel 279 |
Artikel 172 |
Artikel 280 |
Artikel 173 |
Artikel 281 |
Artikel 174 |
Artikel 282 |
Artikel 175 |
Artikel 283 |
Artikel 176 |
Artikel 284 |
Artikel 176a |
Artikel 285 |
Artikel 177 |
Artikel 286 |
|
Artikel 287 |
Artikel 178 |
Artikel 288 |
Artikel 179 |
Artikel 289 |
Artikel 180 |
Artikel 290 |
Artikel 181 |
Artikel 291, stk. 1 |
Artikel 182, stk. 1 |
Artikel 292 |
Artikel 182, stk. 2 |
— |
Artikel 182, stk. 3 |
Artikel 293 |
Artikel 182, stk. 4 |
Artikel 294 |
Artikel 182, stk. 5 |
Artikel 295 |
Artikel 182, stk. 6 |
Artikel 296 |
Artikel 182, stk. 7 |
Artikel 291, stk. 2 |
Artikel 182a |
Artikel 297 |
Artikel 183 |
Artikel 309 |
|
Artikel 310 |
|
Artikel 311 |
Artikel 184 |
Artikel 302, stk. 1-7 |
|
Artikel 302, stk. 8 |
Artikel 185 |
Artikel 303 |
Artikel 185a |
Artikel 304 |
Artikel 185b |
Artikel 305 |
Artikel 185c |
Artikel 306 |
Artikel 185d |
Artikel 307 |
Artikel 186 |
Artikel 298 |
Artikel 187 |
Artikel 299 |
Artikel 188 |
Artikel 300 og 301 |
Artikel 188a, stk. 1, 2, 5), 6) og 7 |
Artikel 302 |
Artikel 188a, stk. 3 og 4 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Artikel 189 |
Artikel 312 |
Artikel 190 |
Artikel 313 |
Artikel 190a |
Artikel 314 |
Artikel 191 |
Artikel 315 |
Artikel 192 |
Artikel 316 |
Artikel 193 |
Artikel 317 |
Artikel 194 |
Artikel 318 |
Artikel 194a |
Artikel 319 |
|
Artikel 320 |
|
Artikel 321 |
|
Artikel 322 |
Artikel 195 |
Artikel 323 |
Artikel 196 |
Artikel 324 |
Artikel 197 |
— |
Artikel 198 |
— |
Artikel 199 |
— |
Artikel 200 |
— |
Artikel 201 |
Artikel 325 |
|
Artikel 326 |
Artikel 202 |
— |
Artikel 203 |
— |
Artikel 203a |
Artikel 327 |
Artikel 203b |
Artikel 328 |
Artikel 204 |
Artikel 329 |
Bilag I |
Bilag I |
Bilag II |
Bilag II |
Bilag III |
Bilag III |
Bilag IV |
Bilag IV |
Bilag V |
Bilag V |
Bilag VI |
Bilag VI |
Bilag VII |
— |
Bilag VIIa |
— |
Bilag VIIb |
— |
Bilag VIIc |
— |
Bilag VIII |
Bilag VII |
Bilag IX |
Bilag VIII |
Bilag X |
Bilag IX |
Bilag Xa |
— |
Bilag Xb |
Bilag X |
Bilag Xc |
Bilag XIX |
Bilag Xd |
— |
Bilag Xe |
— |
Bilag XI |
— |
|
Bilag XI |
Bilag XIa.I |
Bilag XII, del I.I, første afsnit |
Bilag XIa.II, første afsnit |
Bilag XII, del I.I, andet afsnit |
Bilag XIa.II, andet afsnit |
— |
Bilag XIa.III.1 |
Bilag XII, første afsnit |
Bilag XIa.III.2 |
Bilag XII, del II.1 |
Bilag XIa.III.3 |
Bilag XII, del II.2 |
Bilag XIa.III.4 |
Bilag XII, del II.3 |
Bilag XIa.IV til IX |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XIb |
Bilag XII, del II |
Tillæg til bilag XIb |
Tillæg til bilag XII, del II |
Bilag XII.I |
— |
Bilag XII.II.1 |
Bilag XII, del III.1 |
Bilag XIII.II.2 |
Bilag XII, del III.2 |
Bilag XIII.II.3 |
Bilag XII, del III.3 |
Bilag XII.II.4 |
Bilag XII, del III.4 |
Bilag XII.III.1 |
Bilag XII, del III.5 |
Bilag XII.III.2 |
Bilag XII, del III.6 |
Bilag XII.IV.1 |
Artikel 172, litra b) og c) |
Bilag XII.IV.2 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XIII.I |
Bilag XII, del IV.I |
Bilag XIII.II |
Bilag XII, del IV.II |
Bilag XIII.III |
Bilag XII, del IV.III |
Bilag XIII.IV |
Artikel 161 og artikel 163, stk. 2 |
Bilag XIII.V |
— |
Bilag XIII.VI, første afsnit |
— |
Bilag XIII.VI, andet afsnit |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XIV.A |
Artikel 162, stk. 1 og stk. 2, litra b) og d), artikel 169 og artikel 172, litra d) |
Bilag XIV.B.I.1 |
Bilag XII, del V.I |
Bilag XIV.B.I.2 og 3 |
Artikel 162, stk. 1, og artikel 172, litra d) |
Bilag XIV.B.II |
Bilag XII, del V.II |
Bilag XIV.B.III og C |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XV.I.1 |
Bilag XII, del VI, første afsnit |
Bilag XV.I.2, første og andet afsnit |
Bilag XII, del VI, andet og tredje afsnit |
Bilag XV.I.2, tredje afsnit |
Bilag XII, del VI, sjette afsnit |
Bilag XV.II.III og VI |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XV.IV.1 |
Artikel 168, stk. 1 |
Bilag XV.IV.2 og 3 |
[Artikel 325, stk. 2] |
Bilag XV.V |
Artikel 161 og artikel 163, stk. 2 |
Bilag XV.VI |
[Artikel 325, stk. 2] |
Tillæg til bilag XV |
Bilag XII, del VI, syvende afsnit |
Bilag XVa |
Bilag XIII, del I |
Bilag XVb |
Bilag XIII, del II |
Bilag XVI |
Bilag XII, del VII |
Bilag XVIa |
Bilag XIV |
Bilag XVII |
Bilag XV |
Bilag XVIII |
Bilag XVI |
Bilag XIX |
— |
Bilag XX |
Bilag XVII |
Bilag XXI |
Bilag XVIII |
Bilag XXII |
— |
|
Bilag XX |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/519 |
Onsdag den 4. juli 2012
Finansiering af den fælles landbrugspolitik ***I
P7_TA(2012)0281
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008 (COM(2010)0745 - C7-0429/2010 - 2010/0365(COD))
2013/C 349 E/26
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0745), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0429/2010), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
— |
der henviser til de øvrige bidrag forelagt af det italienske Senat, det portugisiske parlament og det rumænske Deputeretkammer om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4.maj 2011 (1), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0209/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 124.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0365
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (3) tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordning. |
(2) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør de beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005, tilpasses artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(3) |
Kommissionen bør have beføjelse For at sikre, at den i forordning (EF) nr. 1290/2005 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1290/2005. Det bør fastlægges, hvilke elementer denne beføjelse kan udøves for, og hvilke betingelser der gælder for delegationen delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering og ændring af visse af forordningens ikke-væsentlige bestemmelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] |
(4) |
For at sikre, at ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1290/2005 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xxx/xxx om (4) tillægges gennemførelsesbeføjelser . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5). [Ændring 2] |
(5) |
Nogle af de bestemmelser om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen tidligere har vedtaget inden for rammerne af beføjelser tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005, bør inkluderes i nævnte forordning. Disse bestemmelser omhandler regler for anvendelse af midler og beløb, der udgør Unionens egne indtægter, og som er bogført i de regnskaber, som føres i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (6). |
(6) |
På baggrund af erfaringen med at anvende reglerne om udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget ("EGFL") og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ("ELFUL"), bør en del af bestemmelserne om finansiering af de foranstaltninger, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 165/94 af 24. januar 1994 om Fællesskabets medfinansiering af kontrol ved telemåling (7) og i Rådets forordning (EF) nr. 78/2008 af 21. januar 2008 om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af telemåling inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (8), integreres i forordning (EF) nr. 1290/2005. Derfor bør forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008 ophæves. Artiklen om den rapport, som Kommissionen skal forelægge, bør dog fortsat gælde. |
(7) |
Formålet med Kommissionens foranstaltninger for at anvende telemåling og Kommissionens erhvervelse og bearbejdning af satellitbilleder er at skaffe midler til at forvalte og overvåge landbrugsmarkederne. For at dette mål kan nås, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der omhandler betingelserne og procedurerne for erhvervelse og videregivelse af telemålingsresultaterne til medlemsstaterne. |
(8) |
For at sikre, at medlemsstaternes koordineringsorganer fungerer ensartet, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 1290/2005, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om, hvordan disse organer skal drives, særlig hvordan der skal sendes oplysninger til Kommissionen. |
(9) |
For at give Kommissionen mulighed for at godkende finansieringsplanen for hvert enkelt landdistriktsprogram og foretage eventuelle tilpasninger af den bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om betingelserne for finansieringsplanens indhold og tilpasningen af den. |
(10) |
Kommissionen bør direkte og så effektivt som muligt kunne anvende de oplysninger, som medlemsstaterne sender den, til forvaltning af EGFL's og ELFUL's regnskaber og de dertil knyttede betalinger og til gennemførelse af regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende udgiftsanmeldelsen, årsregnskaberne, revisionserklæringen, anmeldelsen af offentlig oplagring, informationssystemerne til udveksling af oplysninger og dokumenter og reglerne for opbevaring af dem. |
(11) |
Betalingsorganernes pligt til at føre regnskab vedrører detaljerede data, som kræves til forvaltning og kontrol af midlerne. For at medlemsstaterne og betalingsorganerne kan overholde denne forpligtelse og samtidig følge harmoniserede regler, bør Kommissionen have beføjelse til vedtage gennemførelsesretsakter om bogføring af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (9), samt andre udgifter, der finansieres af EGFL og ELFUL, jf. forordning (EF) nr. 883/2006. |
(12) |
For at sikre god forvaltning af pengestrømmene, navnlig fordi medlemsstaterne selv tilvejebringer de finansielle midler til dækning af de nødvendige udgifter, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de finansielle midler, der stilles til rådighed for medlemsstaterne, idet der tages hensyn til, at EGFL og ELFUL forvaltes på hver deres måde. |
(13) |
I forbindelse med denne ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, der har til formål at bringe forordningen i overensstemmelse med procedurerne i Lissabontraktaten, bør nogle bestemmelser i nogle sprogudgaver ajourføres og tilpasses traktatens terminologi. |
(14) |
Forordning (EF) nr. 1290/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1290/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 5 indsættes følgende litra:
|
3) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 9 indsættes følgende stykke: "4. Kommissionen kan for at sikre, at kontrolbestemmelserne i denne artikel anvendes korrekt og effektivt, ved delegeret retsakt fastsætte særlige forpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde." |
6) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Artikel 17, stk. 3, affattes således: "3. Nedsættelserne og suspenderingerne anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet og inden for rammerne af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede afgørelse om de månedlige betalinger, uden at dette berører de i artikel 30 og 31 omhandlede afgørelser." |
9) |
Artikel 17a, stk. 1, 2 og 3, affattes således: "1. I overensstemmelse med stk. 2 og 3 kan Kommissionen, uden at dette berører anvendelsen af artikel 17, træffe afgørelse om at nedsætte eller suspendere de i artikel 14 omhandlede månedlige betalinger for en periode, der fastlægges i afgørelsen, og som ikke må være på over tolv måneder, men som kan forlænges med yderligere perioder på ikke over tolv måneder, hvis betingelserne i stk. 2 fortsat er opfyldt. 2. Månedlige betalinger kan nedsættes eller suspenderes, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
3. Inden Kommissionen træffer afgørelsen i stk. 1, underretter den den pågældende medlemsstat om sine hensigter og anmoder medlemsstaten om at reagere inden for en frist, som den fastsætter under hensyn til, hvor alvorlig sagen er, og som generelt ikke kan være under 30 dage. Den procentsats, som de månedlige betalinger kan nedsættes med eller suspenderes for, svarer til den procentsats, som Kommissionen har vedtaget i sin seneste afgørelse, jf. stk. 2, litra b). Den anvendes på de relevante udgifter, der er afholdt af betalingsorganerne, hvor de i stk. 2, litra a), nævnte mangler findes." |
10) |
Artikel 18, stk. 4, affattes således: "4. Hvis Rådet ikke senest den 30. juni i et givet år har fastlagt de tilpasninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (10), ikke er fastlagt senest den 30. juni i et givet år , fastlægger Kommissionen disse tilpasninger ved gennemførelsesretsakt og underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren rådgivningsproceduren i nærværende forordnings artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) og underretter straks Rådet herom. [Ændring 3] |
11) |
I artikel 19 foretages følgende ændringer:
|
12) |
I artikel 21 foretages følgende ændringer:
|
13) |
I afsnit II indsættes følgende artikel: "Artikel 21a Foranstaltninger i forbindelse med telemåling 1. Formålet med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til artikel 3, stk. 2, litra ea), er at sørge for agroøkonomisk overvågning af landbrugsjorderne og afgrødernes tilstand, for at der kan opstilles prognoser, særlig over udbyttet og landbrugsproduktionen, og for at lette adgangen til disse prognoser og sørge for den teknologiske opfølgning af det agrometeorologiske system. Disse foranstaltninger går især ud på at indsamle eller købe de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik, herunder sattelitdata og meteorologiske data, at oprette en infrastruktur for rumlige data og et websted, at gennemføre specifikke undersøgelser i forbindelse med klimatiske forhold og at opdatere agrometeorologiske og økonometriske modeller. 2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesprocedure) fastsætte regler for den finansiering, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ea), og i artikel 5, litra aa), betingelser for gennemførelse af telemålingsforanstaltninger med henblik på at nå de opstillede mål, betingelser for erhvervelse, bearbejdning og anvendelse af satellitbilleder og meteorologiske data og de gældende frister." |
14) |
I afsnit III, kapitel 1, indsættes følgende artikel: "Artikel 23a Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i nærværende forordnings artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesprocedure) betingelserne for, hvad den finansieringsplan, der er omhandlet i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (11), skal indeholde, og hvordan den skal præsenteres og tilpasses. |
15) |
Artikel 26, stk. 5, affattes således: "5. Kommissionen foretager den mellemliggende betaling inden for en frist, der ikke må overstige 45 dage at regne fra registreringen af en udgiftsanmeldelse, der opfylder de i stk. 3 omhandlede betingelser, uden at dette berører de i artikel 30 og 31 omhandlede afgørelser." |
16) |
Artikel 27, stk. 4, affattes således: "4. Suspensionen af betalingerne eller nedsættelser af de mellemliggende betalinger, der er omhandlet i artikel 26, sker under overholdelse af proportionalitetsprincippet og foretages, uden at dette berører de i artikel 30 og 31 omhandlede afgørelser." |
16a) |
I artikel 29 følgende stk.: "1a. For så vidt angår medlemsstater, der har valgt at tilrettelægge deres landdistriktsprogrammer på regionalt plan, kan beregningen af det beløb, der automatisk skal frigøres, foretages på nationalt plan." [Ændring 6] |
17) |
Artikel 30 affattes således: "Artikel 30 Regnskabsafslutning 1. Inden den 30. april året efter det pågældende regnskabsår vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) en afgørelse om afslutning af regnskaberne for de godkendte betalingsorganer på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), nr. iii). 2. I afgørelsen om regnskabsafslutning, jf. stk. 1, tages der hensyn til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. Afgørelsen foregriber ikke vedtagelsen af senere afgørelser i henhold til artikel 31." |
18) |
I artikel 31 foretages følgende ændringer:
|
19) |
I afsnit IV, kapitel 1, indsættes følgende artikel: "Artikel 31a Delegerede beføjelser For at regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning kan forløbe korrekt, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik på at vedtage og gennemføre de afgørelser, som er omhandlet i artikel 30 og 31, og regler for den forligsprocedure, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3, andet afsnit, herunder bestemmelser om oprettelse af et forligsorgan, dets opgaver, sammensætning og arbejdsvilkår." |
20) |
I artikel 32 foretages følgende ændringer:
|
21) |
I artikel 33 foretages følgende ændringer:
|
22) |
I artikel 34 foretages følgende ændringer:
|
23) |
I afsnit IV, kapitel 2, indsættes følgende artikel: "Artikel 35a Delegerede beføjelser 1. For at inddrivelsesbestemmelserne i artikel 32 og 33 kan blive anvendt korrekt, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a, hvilke særlige forpligtelser medlemsstaterne skal overholde. 2. For at tage hensyn til de indtægter, som betalingsorganerne oppebærer på vegne af Unionens budget i forbindelse med betalinger på grundlag af udgiftsanmeldelser, som medlemsstaterne har fremsendt, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for modregning af udgifter og indtægter, der er afholdt eller oppebåret inden for rammerne af EGFL og ELFUL." |
24) |
I afsnit IV, kapitel 3, indsættes følgende artikel: "Artikel 37a Delegerede beføjelser For at de opgaver, Kommissionen har fået tildelt, jf. artikel 36 og 37, kan blive gennemført effektivt, kan Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a fastsætte regler for de samarbejdsforpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde." |
25) |
Følgende artikler indsættes: "Artikel 40a Delegerede beføjelser 1. For at sikre god forvaltning af de bevillinger, der er opført på Unionens budget til EGFL og ELFUL, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 42a ved delegeret retsakt fastsætte:
2. For at garantere EGFL's finansiering af udgifterne til intervention i form af offentlig oplagring kan Kommissionen efter proceduren i artikel 42a ved delegeret retsakt fastsætte:
3. For at kontrollere, om der er sammenhæng mellem de data, medlemsstaterne har sendt om udgifter eller andre oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, og for at sikre, at meddelelsespligten, jf. artikel 8, overholdes, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a betingelser for nedsættelser og suspenderinger af betalinger til medlemsstaterne, både for så vidt angår EGFL-udgifter og ELFUL-udgifter. 4. Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, eller hvis de samlede forudgående forpligtelser overstiger den tærskel, der er fastsat i artikel 150, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, fastsætter Kommissionen for at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for betaling af udgifterne. 5. For at undgå, at medlemsstater, der ikke hører til eurozonen, anvender forskellige vekselkurser ved bogføringen i en anden valuta end euro af indtægter, som er oppebåret, eller støtte, som er udbetalt, og ved betalingsorganernes udarbejdelse af udgiftsanmeldelser, kan Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a fastsætte regler om, hvilken vekselkurs der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af udgiftsanmeldelser og registrering af offentlige oplagringsforanstaltninger i betalingsorganets regnskaber. 6. For at sikre gennemsigtighed om udnyttelsen af EGFL og ELFUL, og sikre, at medlemsstaterne offentliggør oplysningerne herom ensartet, jf. artikel 44a, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler om:
Artikel 40b Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesproceduren) fastsætte regler for:
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) fastsætte betingelser og nærmere regler for de bevillinger, der er overført i overensstemmelse med artikel 149, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 med henblik på at finansiere de udgifter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i nærværende forordning." |
26) |
Artikel 41 og 42 udgår. |
27) |
Følgende artikel 42a, 42b, 42c og 42d indsættes: "Artikel 42a Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter , der er omhandlet tillægges Kommissionen på de i denne forordning, for en ubegrænset periode artikel fastlagte betingelser . 2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter , jf. artikel 6, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 16, stk. 2, artikel 31, stk. 1, første afsnit, artikel 35a, stk. 1-2, artikel 37a samt artikel 40a, stk. 1-6, tillægges Kommissionen i henhold til artikel 42b og 42c for en periode på fem år fra den … (12). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3a. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3b. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 3c. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 7] Artikel 42b Tilbagekaldelse af delegation 1. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 42a, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at underrette den anden institution og Kommissionen herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og samtidig oplyse, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt give en eventuel begrundelse herfor. 3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 8] Artikel 42c Indsigelser mod delegerede retsakter 1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra meddelelsen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod en delegeret retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i den. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. 3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver grundene til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 9] Artikel 42d Gennemførelsesretsakter - komité Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsfondene. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13). 2. Vedtages der gennemførelsesretsakter i henhold Når der henvises til dette stykke, gælder anvendes artikel [5] i forordning (EU) nr.[xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet). (undersøgelsesprocedure) 182/2011. 3. Vedtages der gennemførelsesretsakter i henhold Når der henvises til dette stykke, gælder anvendes artikel [4] i forordning (EU) nr.[xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet). (undersøgelsesprocedure) 182/2011. [Ændring 10] |
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008 ophæves.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 78/2008 anvendes dog indtil den 31. december 2013.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 124.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.
(4) EUT L […] af […], s.[…].
(5) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13 .
(6) EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.
(7) EFT L 24 af 29.1.1994, s. 6.
(8) EUT L 25 af 30.1.2008, s. 1.
(9) EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35.
(10) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16."
(11) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1."
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/533 |
Onsdag den 4. juli 2012
Økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ***I
P7_TA(2012)0282
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (COM(2010)0759 - C7-0001/2011 - 2010/0364(COD))
2013/C 349 E/27
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0759), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0001/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4.maj 2011 (1) |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0215/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 122.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0364
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (3) tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. |
(2) |
Som følge af, at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). |
(3) |
Kommissionen For at sikre, at den i forordning (EF) nr. 834/2007 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør have beføjelse beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre for så vidt angår udbygning og ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning (EF) nr. 834/2007. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der gælder for delegationen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] |
(4) |
For at sikre at ensartede betingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 834/2007 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter tillægges gennemførelsesbeføjelser, navnlig vedrørende tildelingen af kodenumre under kontrolordningen, oprindelsesangivelsen for produkterne og ensartede bestemmelser om udvekslingen af oplysninger, der skal fremsendes af medlemsstater, tredjelande, kontrolmyndigheder og -organer eller stilles til rådighed af Kommissionen, eller offentliggørelsen af disse oplysninger samt med hensyn til godkendelsen af tredjelande og kontrolmyndigheder og -organer med henblik på ækvivalens og overholdelse. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX af …] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4). I forbindelse med det forberedende arbejde med gennemførelsesretsakter bør Kommissionen fortsætte med at gøre brug af rådgivende grupper, således at interesserede parter og ngo'er kan udtrykke sig regelmæssigt og på et struktureret grundlag. [Ændring 2] |
(4a) |
Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når særligt hastende omstændigheder kræver det i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med tilbagetrækningen af godkendelsen af kontrolmyndighederne og -organerne i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 834/2007 eller i forbindelse med tilbagekaldelse af godkendelsen af de tredjelande, hvis produktionssystem ikke længere overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i nævnte forordning, og hvis kontrolforanstaltninger ikke længere er lige så effektive som dem, der er fastsat i nævnte forordning. [Ændring 3] |
(4b) |
Tilpasningen til Lissabontraktaten bør søge at nå målet om at forenkle al EU-lovgivning, som er vedtaget for sektoren, med henblik på at fritage økologiske landmænd for byrden fra unødvendigt bureaukrati. [Ændring 4] |
(5) |
Af hensyn til klarheden bør ordlyden af henvisningerne til europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65 harmoniseres med andre relevante EU-retsakter. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 834/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 834/2007 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 8 affattes således: "Artikel 8 Generelle krav De erhvervsdrivende skal overholde produktionsreglerne i dette afsnit samt de særlige produktionsregler og de foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen heraf, og som vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38a og 38b." |
2) |
Artikel 9, stk. 4, affattes således: "4. Kommissionen træffer ved bemyndiges, med henblik på det i stk. 1 omhandlede forbud, til at vedtage delegerede retsakter i henhold til overensstemmelse med artikel 38a, stk. 1, afgørelse om foranstaltninger til gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af gmo'er og om indførelse af en model for sælgers erklæringer, der bekræfter, at de leverede produkter ikke er fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er." [Ændring 5] |
3) |
Artikel 11, stk. 2, affattes således: "I overensstemmelse med de særlige vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, kan en bedrift imidlertid opdeles i tydeligt adskilte enheder eller akvakulturproduktionssteder, der ikke alle forvaltes efter økologiske produktionsregler. Med hensyn til dyr skal der være tale om forskellige arter. Med hensyn til akvakultur kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem produktionsstederne. Med hensyn til planter skal der være tale om forskellige sorter, der let kan skelnes fra hinanden." |
4) |
Artikel 12, stk. 3, udgår. |
5) |
Artikel 13, stk. 3, udgår. |
6) |
Artikel 14, stk. 2, udgår. |
7) |
Artikel 15, stk. 2, udgår. |
8) |
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
|
9) |
Artikel 17, stk. 2, udgår. |
10) |
Artikel 18, stk. 5, udgår. |
11) |
Artikel 19, stk. 3, andet afsnit, udgår. |
12) |
Artikel 20, stk. 3, udgår. |
13) |
Artikel 21, stk. 2, affattes således: "2. Kommissionen træffer ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii), afgørelse om tilladelse af de produkter og stoffer og deres tilføjelse på den begrænsede liste, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, og om nødvendigt om fjernelse af produkter fra denne liste og fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2), litra a), de begrænsninger, der anvendes med hensyn til brugen heraf. Når en medlemsstat mener, at et produkt eller stof bør tilføjes på eller fjernes fra den liste, der er omhandlet i stk. 1, eller at de anvendelsesspecifikationer, der er omhandlet i dette stykke, bør ændres, sørger medlemsstaten for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og medlemsstaterne. Anmodninger om ændring eller fjernelse samt afgørelser herom skal offentliggøres. Produkter og stoffer, der inden vedtagelsen af denne forordning har været anvendt til formål, som er omfattet af artikel 19, stk. 2, litra b) og c), kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan under alle omstændigheder trække sådanne produkter tilbage ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii), i overensstemmelse med de betingelser, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra a)." |
14) |
I artikel 22 foretages følgende ændringer:
|
15) |
Artikel 23, stk. 6, affattes således: "6. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra e), tilpasse listen over betegnelser i bilaget." |
16) |
I artikel 24 foretages følgende ændringer:
|
17) |
I artikel 25 foretages følgende ændringer:
|
18) |
Artikel 26, indledningen, affattes således: "Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra b), særlige bestemmelser om mærkning og sammensætning for:" |
19) |
I artikel 27 foretages følgende ændringer:
|
20) |
Artikel 28, stk. 6, udgår. |
21) |
Artikel 29, stk. 3, udgår. |
22) |
Artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, udgår. |
23) |
I artikel 32, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
24) |
I artikel 33 foretages følgende ændringer:
|
25) |
Som artikel 36a indsættes: "Artikel 36a Offentliggørelse og meddelelse Kommissionen udarbejder, offentliggør, tilvejebringer eller formidler efter de regler, der vedtages ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra b), de oplysninger, der fastsættes nærmere ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra a), samt listerne over tredjelande og kontrolmyndigheder og -organer, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 32 og 33." |
26) |
Artikel 37 og 38 udgår. |
27) |
Følgende artikler indsættes: "Artikel 38a Delegerede beføjelser 1. For bedre at tage hensyn til forbrugernes forventninger hvad angår kvaliteten af økologiske produkter og sikre, at de pågældende myndigheder, organer og erhvervsdrivende anvender reglerne hensigtsmæssigt, og at det indre marked og samhandelen fungerer på tilfredsstillende vis, fastsætter tillægges Kommissionen ved beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38d vedrørende vedtagelse af særlige bestemmelser, foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, herunder de særlige definitioner vedrørende dens anvendelsesområde, under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, med hensyn til følgende: [Ændring 9]
2. For at tage hensyn til den tekniske udvikling og de særlige forhold, der gør sig gældende i sektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter samt under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, med hensyn til følgende:
3. For at sikre gennemsigtighed gennem en hurtig, effektiv, præcis og omkostningseffektiv udveksling af oplysninger fastlægger Kommissionen ved delegerede retsakter:
Artikel 38b Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 38g, stk. 2, de nødvendige bestemmelser med henblik på en ensartet anvendelse af denne forordning i Unionen, navnlig med hensyn til følgende: [Ændring 10]
1a. I behørigt begrundede hastende tilfælde i forbindelse med kontrolmyndighedernes og kontrolorganernes tilbagetrækning af godkendelsen i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning eller i forbindelse med tilbagekaldelse af godkendelsen fra de tredjelande, hvis produktionssystem ikke længere overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, eller hvis kontrolforanstaltninger ikke længere er lige så effektive som dem, der er fastsat i afsnit V, vedtager Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 38g, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks. [Ændring 11] Artikel 38c Kommissionens beføjelser Når Kommissionen tillægges beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 38d, når det drejer sig om delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 38g, når det drejer sig om gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 38d Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. De beføjelser Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på de i denne artikel fastlagte betingelser . 2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 4, artikel 11, artikel 16, stk. 1, artikel 16, stk. 3, litra a) og c), artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 7, litra b), artikel 32, stk. 2, samt artikel 33, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (5) . Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 38e og 38f anførte betingelser Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3a. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 3b. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 12] Artikel 38e Tilbagekaldelse af delegationen 1. Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i artikel 38a og 38d, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. Den institution, der indleder en intern procedure for at afgøre, om den skal tilbagekalde delegationen af beføjelser, bestræber sig på at underrette den anden institution og Kommissionen herom i rimelig tid, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kan blive tilbagekaldt samt de eventuelle årsager dertil. 3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nærmere angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning omgående eller på et senere tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 13] Artikel 38f Indsigelser mod delegerede retsakter 1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra det tidspunkt, hvor de underrettes herom. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets foranledning. 2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det deri fastsatte tidspunkt. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. 3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver årsagerne til, at den gør indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 14] Artikel 38g Gennemførelsesretsakter - udvalg for økologisk produktion 1. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, bistås den af Udvalget for Økologisk Produktion, og proceduren i artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet) finder anvendelse . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (6). 2. I de hastende tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 2 og 3, i denne forordning, finder proceduren i artikel [6] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] anvendelse Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 . 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5. [Ændring 15] |
28) |
I artikel 41 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 1a
Kommissionen evaluerer virkningerne af denne forordnings ændringer af forordning (EF) nr. 834/2007, navnlig hvad angår gennemsigtighed og dens indvirkning på civilsamfundet senest tre år efter … (7).
Vigtige interessenter og repræsentanter for civilsamfundet skal inddrages i denne evalueringsproces. [Ændring 16]
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 122.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
+ |
Datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
(6) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. "
(7) Datoen: tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/545 |
Onsdag den 4. juli 2012
Ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget ***I
P7_TA(2012)0283
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (COM(2010)0761 - C7-0002/2011 - 2010/0366(COD))
2013/C 349 E/28
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0761), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0002/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. maj 2011 (1), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0204/2011), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 126.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2010)0366
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 (3) tildeler Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af bestemmelserne i nævnte forordning. |
(2) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse skal de beføjelser, der er tildelt Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 485/2008, tilpasses til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "traktaten"). |
(3) |
Kommissionen For at sikre, at den i forordning (EF) nr. 485/2008 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør have beføjelse beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at kunne udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 485/2008. De bestemmelser, som beføjelsen vil kunne gælde for, bør fastlægges nærmere, og det samme bør de betingelser, som delegationen gives på i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelse af en liste over foranstaltninger, som ud fra deres karakter er uegnede til efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer, og for hvilke denne forordning ikke skal gælde . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] |
(4) |
For at sikre en ensartet anvendelse ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 485/2008 i alle medlemsstater bør Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse medtraktatens artikel 291. Kommissionen bør navnlig tildeles beføjelse til at vedtage ensartede bestemmelser om udveksling af oplysninger. Kommissionen bør vedtage sådanne gennemførelsesretsakter med bistand fra [den komité for landbrugsfondene, der er oprettet ved artikel 41d, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om … [udfyldes efter vedtagelsen af den forordning om kontrolordninger, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, som for tiden er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet] 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5) . [Ændring 2] |
(5) |
Forordning (EF) nr. 485/2008 bør derfor ændres - |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 485/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 2, andet punktum, affattes således: „ 2. Denne forordning gælder ikke for foranstaltninger, der er omfattet af det integrerede system for forvaltning og kontrol, der henhører under Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (6). For at udelukke, at denne forordning gælder for foranstaltninger, som ud fra deres karakter er uegnet til efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter på betingelserne i artikel 13a, 13b og 13c i denne forordning opstille en liste over andre foranstaltninger, som denne forordning ikke gælder for. [Ændring 3] |
2) |
Artikel 7 ændres som følger:
|
3) |
Artikel 13 udgår. |
4) |
Følgende artikler indsættes: "Artikel 13a 1. De i denne forordning omhandlede beføjelser Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tildeles tillægges Kommissionen på ubestemt tid de i denne artikel fastlagte betingelser . 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … (7). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 1, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom. 5. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til artikel 1, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 4] Artikel 13b Europa-Parlamentet eller Rådet kan tilbagekalde den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 13a. Den institution, der indleder en intern procedure for at træffe beslutning om, hvorvidt delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at underrette den anden institution og Kommissionen i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, idet den henviser til de delegerede beføjelser, som vil kunne tilbagekaldes, og giver en begrundelse for en mulig tilbagekaldelse. Afgørelsen om tilbagekaldelse indstiller den i afgørelsen fastsatte delegation af beføjelser. Den får virkning straks eller senere på et i beslutningen fastsat tidspunkt. Den påvirker ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 5] Artikel 13c Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse med den delegerede retsakt inden for en periode på to måneder efter datoen for offentliggørelse. På Europa-Parlamentets og Rådets initiativ forlænges perioden med én måned. Den delegerede retsakt offentliggøres, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, inden nævnte periode udløber, i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den i retsakten fastsatte dato. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft, inden nævnte periode udløber, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke vil gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, skal begrunde sin indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 6] Artikel 13d Kommissionen vedtager, i givet fald ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter den procedure, der er omhandlet i artikel 42d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005, bestemmelser, der tilsigter at opnå en ensartet anvendelse af nærværende forordning i EU og navnlig de særlige bestemmelser i forbindelse med hensyn til følgende:
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13e, stk. 2. [Ændring 7] Artikel 13e 1. Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsfondene, der er nedsat ved artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (8). Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 8] |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådet vegne
Formand
(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 126.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012.
(3) EUT L 143 af 3.6.2008, s. 1.
(4) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.
(5) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(6) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16. ”
+ |
EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/550 |
Onsdag den 4. juli 2012
Aftale EU-Rusland om bevarelsen af de tilsagn om handel med tjenesteydelser ***
P7_TA(2012)0284
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om bevarelsen af de tilsagn om handel med tjenesteydelser, der er indeholdt i den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland (16815/2011 – C7-0522/2011 – 2011/0328(NLE))
2013/C 349 E/29
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16815/2011), |
— |
der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om bevarelsen af de tilsagn om handel med tjenesteydelser, der er indeholdt i den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland (16816/2011), |
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0522/2011), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, |
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0176/2012), |
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/550 |
Onsdag den 4. juli 2012
Aftale EU-Rusland om handel med dele og komponenter til motorkøretøjer ***
P7_TA(2012)0285
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om handel med dele og komponenter til motorkøretøjer mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation (16806/2011 – C7-0517/2011 – 2011/0324(NLE))
2013/C 349 E/30
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16806/2011), |
— |
der henviser til udkastet aftale mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om handel med dele og komponenter til motorkøretøjer mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation (16807/2011), |
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0517/2011), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, |
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0175/2012), |
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderation regeringer og parlamenter. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/551 |
Onsdag den 4. juli 2012
Aftale EU-Rusland om Den Russiske Føderations indførelse eller forøgelse af eksportafgifter på råvarer ***
P7_TA(2012)0286
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om Den Russiske Føderations indførelse eller forøgelse af eksportafgifter på råvarer (16827/2011 – C7-0520/2011 – 2011/0332(NLE))
2013/C 349 E/31
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16827/2011), |
— |
der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation vedrørende Den Russiske Føderations indførelse eller forøgelse af eksportafgifter på råvarer (16828/2011), |
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0520/2011), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, |
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0178/2012), |
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/552 |
Onsdag den 4. juli 2012
Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning mellem EU og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Marokko, Mexico, New Zealand, Schweiz, Singapore og USA ***
P7_TA(2012)0287
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater (12195/2011 - C7-0027/2012 - 2011/0167(NLE))
2013/C 349 E/32
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til forslag til Rådets afgørelse (12195/2011), |
— |
der henviser til udkastet til handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater (12196/2011), |
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nummer v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0027/2012), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, |
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0204/2012), |
1. |
nægter at godkende indgåelsen af aftalen; |
2. |
pålægger sin formand at meddele Rådet, at aftalen ikke kan indgås; |
3. |
pålægger sin formand om at meddele dets holdning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater. |
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/553 |
Onsdag den 4. juli 2012
Direkte betalinger til landbrugere for 2013 ***I
P7_TA(2012)0288
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013 (COM(2011)0630 - C7–0337/2011 - 2011/0286(COD))
2013/C 349 E/33
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0630), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0337/2011), |
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 (1), |
— |
der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012 (2), |
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37, |
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0163/2012), |
1. |
vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
Onsdag den 4. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0286
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 671/2012).
Torsdag den 5. juli 2012
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/555 |
Torsdag den 5. juli 2012
Protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol ***I
P7_TA(2012)0294
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil (02074/2011 - C7-0090/2011 - 2011/0901A(COD))
2013/C 349 E/34
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (02074/2011), |
— |
der henviser til artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7-0090/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2011)0596), |
— |
der henviser til skrivelse fra Domstolen af 8. maj 2012, |
— |
der henviser til skrivelse fra Kommissionen af 30. maj 2012, |
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0185/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
tager til efterretning, at det henset til den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Domstolen den 7. oktober 2012 og behovet for hurtigt at finde en løsning, der sikrer Personalerettens funktion, er nødvendigt, at de foreslåede ændringer i statutten, som vedrører Domstolens og Rettens organisation og Personaleretten, vedtages straks i overensstemmelse med skrivelse fra præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol af 8. maj 2012; |
3. |
forbeholder sig ret til at udsætte behandlingen af Domstolens anmodning vedrørende Rettens medlemmer til et senere tidspunkt; |
4. |
vedtager at afholde en forhandling i nær fremtid om fordelene ved at indføre mulighed for at afgive dissens ved Domstolen; |
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
Torsdag den 5. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0901A
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. …/2012 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 741/2012).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/556 |
Torsdag den 5. juli 2012
Stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager ***I
P7_TA(2012)0295
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager (01923/2011 - C7-0091/2011 - 2011/0902(COD))
2013/C 349 E/35
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (01923/2011), |
— |
der henviser til artikel 257 og artikel 281 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7-0091/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Kommissionen (KOM(2011)0596), |
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0184/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
Torsdag den 5. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0902
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. …/2012 om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 979/2012).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/557 |
Torsdag den 5. juli 2012
Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet ***I
P7_TA(2012)0296
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (COM(2011)0659 – C7-0372/2011 – 2011/0301(COD))
2013/C 349 E/36
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0659), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 og 173, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0372/2011), |
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. februar 2012 (1), |
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A7-0150/2012), |
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EFT C 143 af 22.5.2012, s. 134.
Torsdag den 5. juli 2012
P7_TC1-COD(2011)0301
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 670/2012).
29.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 349/558 |
Torsdag den 5. juli 2012
Forslag til ændringsbudget nr. 3/2012: overskud fra gennemførelsen af budgettet for 2011
P7_TA(2012)0297
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2012 for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen (11113/2012 – C7-0147/2012 – 2012/2071(BUD))
2013/C 349 E/37
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 310 og 314 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, |
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 15, 37 og 38, |
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, endeligt vedtaget den 1. december 2011 (2), |
— |
der henviser til Rådets holdning til anmodningen om overførsel DEC 9/2012, der blev vedtaget den 7. juni 2012, |
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3), |
— |
der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2012 for regnskabsåret 2012, forelagt af Kommissionen den 16. april 2012 (COM(2012)0181), |
— |
der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2012, som fastlagt af Rådet den 11. juni 2012 (11113/2012 – C7-0147/2012), |
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 22. december 2010 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (COM(2010)0815), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 75b, |
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0206/2012), |
A. |
der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2012 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2011 på i alt 1 496 968 014 EUR på 2012-budgettet, |
B. |
der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et underforbrug af udgifter på 0,73 mia. EUR, et positivt resultat af indkomsterne på mere end 0,67 mia. EUR og en positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 0,1 mia. EUR, |
C. |
der henviser til, at størstedelen af indkomstsiden (0,45 mia. EUR ud af 0,67 mia. EUR) skyldes morarenter og bøder, |
D. |
der henviser til, at underforbruget af udgifter, der vedrører budgetbevillingerne for 2011 på 0,56 mia. EUR og fremførslerne fra 2010 på 0,17 mia. EUR, ikke skyldes absorptionsproblemer eller dårlig forvaltning, men er et resultat af de gældende bestemmelser vedrørende justeringen af betalingsfordelingen i overensstemmelse med behovene, navnlig i løbet af de sidste uger i regnskabsåret, |
E. |
der henviser til, at alle tilgængelige indikatorer i år tværtimod peger på manglende bevillinger inden for mange af EU's indsatsområder, navnlig fordi budgetmyndigheden i 2011 for andet år i træk reducerede betalingsbevillingsniveauet for 2012 i Unionens budget med mere end 3 mia. EUR, herunder for forsknings- og samhørighedspolitikken, i forhold til Kommissionens oprindelige beregninger, |
F. |
der henviser til, at Rådet i sin holdning til anmodningen om overførsel DEC 9/2012 drastisk reducerede betalingsbevillingerne til forskningsområdet, hvor der meldes om presserende behov for betalinger til at dække tidligere forpligtelser, men endelig genovervejer sin beslutning på baggrund af anmodningen om overførsel DEC 19/2012, |
G. |
der henviser til, at det i artikel 15 i finansforordningen er fastsat, at en eventuel difference i forhold til overslagene skal opføres på Unionens budget gennem et ændringsbudget, der udelukkende vedrører denne difference, |
1. |
tager forslaget til ændringsbudget nr. 3/2012, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2011 på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, til efterretning; understreger, at sidstnævnte tillader et vist råderum med hensyn til anvendelsen af overskuddet; |
2. |
bemærker, at hovedelementerne i dette overskud er et underforbrug af udgifter på 0,73 mia. EUR, et positivt resultat af indkomsterne på mere end 0,67 mia. EUR og en positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 0,1 mia. EUR; |
3. |
understreger, at underforbruget af udgifter (0,73 mia. EUR) ikke skyldes absorptionsproblemer eller dårlig forvaltning, men er et resultat af de gældende bestemmelser vedrørende justeringen af betalingsfordelingen i overensstemmelse med behovene; mener derfor, at det bør behandles anderledes end den del af overskuddet, der stammer fra indtægtsvariationer; understreger desuden, at en stor del af denne underudnyttelse skyldes Rådets beslutning om ikke at vedtage tilpasningen af vederlag og pensioner i vedtægten; |
4. |
beklager, at Rådet trods bestemmelserne i artikel 310, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om forsvarlig økonomisk forvaltning og den fælles erklæring om betalingsbevillinger, som alle tre institutioner vedtog inden for rammerne af budgetproceduren for 2012, oprindeligt besluttede at nedsætte beløbet på 486 mio. EUR i anmodningen om overførsel DEC 9/2012 med to tredjedele fra energiprojekter med underforbrug til støtte for økonomisk genopretning med henblik på at styrke tre budgetposter under RP7 – Samarbejde; |
5. |
understreger, at dette på kunstig vis ville have øget underudnyttelsen af betalingerne i 2012 og derfor øget overskuddet i 2012, når alle tilgængelige indikatorer i år allerede peger på manglende bevillinger på forskningsområdet og mange andre af EU's indsatsområder; glæder sig derfor over Rådets genovervejning af sin holdning gennem vedtagelsen af anmodningen om overførsel DEC 19/2012; |
6. |
godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2012 uden ændringer; |
7. |
pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2012 er endeligt vedtaget, og foranledige, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
8. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter. |
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.