ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.CE2013.258.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 258E

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
7. september 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Europa-Parlamentet
SESSIONEN 2012-2013
Mødeperioden fra den 18. til 20. april 2012
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 183 E af 23.6.2012.
VEDTAGNE TEKSTER

 

Onsdag den 18. april 2012

2013/C 258E/01

Samhørighedspolitikkens rolle i regionerne i EU's yderste periferi i forbindelse med Europa 2020-strategien
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020 (2011/2195(INI))

1

2013/C 258E/02

Menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi (2011/2185(INI))

8

2013/C 258E/03

Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne mellem EU og Aserbajdsjan om indgåelse af en associeringsaftale (2011/2316(INI))

36

2013/C 258E/04

Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Armenien
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne mellem EU og Armenien om indgåelse af en associeringsaftale (2011/2315(INI))

44

2013/C 258E/05

Fisk som et fælles gode
Europa-Parlamentets erklæring af 18. april 2012 om fisk som et fælles gode

51

2013/C 258E/06

Børn, der lider af Downs syndrom
Europa-Parlamentets erklæring af 18. april 2012 om børn, der lider af Downs syndrom

51

 

Torsdag den 19. april 2012

2013/C 258E/07

Efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2012 om efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse (2012/2599/(RSP))

53

 

Fredag den 20. april 2012

2013/C 258E/08

Modernisering af Europas videregående uddannelser
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om moderniseringen af Europas videregående uddannelser (2011/2294(INI))

55

2013/C 258E/09

Et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - e-forvaltning som spydspids
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - e-forvaltning som spydspids (2011/2178(INI))

64

2013/C 258E/10

Situationen i Mali
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Mali (2012/2603(RSP))

75

2013/C 258E/11

Situationen i Burma/Myanmar
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP))

79

2013/C 258E/12

Retssikkerhed for europæiske investeringer uden for Den Europæiske Union
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om retssikkerheden i forbindelse med europæiske investeringer uden for Den Europæiske Union (2012/2619(RSP))

84

2013/C 258E/13

Følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne (2011/2192(INI))

87

2013/C 258E/14

Kvinder og klimaændringer
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om kvinder og klimaændringer (2011/2197(INI))

91

2013/C 258E/15

Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (2011/2307(INI))

99

2013/C 258E/16

Evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram - Et bedre miljø for et bedre liv (2011/2194(INI))

115

 

III   Forberedende retsakter

 

EUROPA-PARLAMENTET

 

Onsdag den 18. april 2012

2013/C 258E/17

Koordinering af de sociale sikringsordninger ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (COM(2010)0794 – C7-0005/2011 – 2010/0380(COD))

125

P7_TC1-COD(2010)0380Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

126

2013/C 258E/18

Den Europæiske Unions tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2012 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien (07434/2012 – C7-0085/2012 – 2012/0028(NLE))

126

2013/C 258E/19

Udkast til protokol vedrørende den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten (godkendelse) ***
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2012 om Det Europæiske Råds forslag om ikke at indkalde et konvent med henblik på tilføjelse af en protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (00092/2011 – C7-0388/2011 – 2011/0816(NLE))

127

2013/C 258E/20

Udkast til protokol vedrørende den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten (høring) *
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om udkast til protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten (artikel 48, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union) (00092/2011 – C7-0387/2011 – 2011/0815(NLE))

128

 

Torsdag den 19. april 2012

2013/C 258E/21

Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Den Centralafrikanske Republik om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til EU ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Centralafrikanske Republik om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT) (14034/2011 – C7-0046/2012 – 2011/0127(NLE))

130

2013/C 258E/22

Frivillig partnerskabsaftale EU og Liberia om retshåndhævelse på skovbrugsområdet, god forvaltningspraksis og handel med træprodukter til Den Europæiske Union ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (11104/2011 – C7-0241/2011 – 2011/0160(NLE))

130

2013/C 258E/23

Risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet (COM(2011)0655 - C7-0350/2011 - 2011/0283(COD))

131

P7_TC1-COD(2011)0283Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. april 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet

132

2013/C 258E/24

En aftale mellem USA og EU om anvendelse og overførsel af passagerlisteoplysninger til USA's Department of Homeland Security ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om anvendelse og overførsel af passagerlisteoplysninger til United States Department of Homeland Security (17433/2011 – C7-0511/2011 – 2011/0382(NLE))

132

2013/C 258E/25

Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 – C7-0092/2011 – 2011/0058(CNS))

134

2013/C 258E/26

Beskatning af energiprodukter og elektricitet *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (COM(2011)0169 - C7-0105/2011 - 2011/0092(CNS))

144

 

Fredag den 20. april 2012

2013/C 258E/27

Forslag til ændringsbudget 1/2012: finansiering af ITER
Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2012 for regnskabsåret 2012, Sektion III - Kommissionen (08136/2012 - C7-0088/2012 - 2012/2011(BUD))

161

Tegnforklaring

*

høringsprocedure

**I

samarbejdsprocedure (førstebehandling)

**II

samarbejdsprocedure (andenbehandling)

***

samstemmende udtalelse

***I

fælles beslutningsprocedure (førstebehandling)

***II

fælles beslutningsprocedure (andenbehandling)

***III

fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling)

(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag)

Politiske ændringer: den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv, udeladelser markeres med symbolet ▐.

Tekniske rettelser og justeringer foretaget af tjenestegrenene: den nye eller ændrede tekst markeres med kursiv, udeladelser markeres med symbolet ║.

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Europa-Parlamentet SESSIONEN 2012-2013 Mødeperioden fra den 18. til 20. april 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 183 E af 23.6.2012. VEDTAGNE TEKSTER

Onsdag den 18. april 2012

7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/1


Onsdag den 18. april 2012
Samhørighedspolitikkens rolle i regionerne i EU's yderste periferi i forbindelse med Europa 2020-strategien

P7_TA(2012)0125

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020 (2011/2195(INI))

2013/C 258 E/01

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 355 sammenholdt med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der anerkender en særlig status for regionerne i den yderste periferi, og artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF om støtteordninger for staterne i de pågældende regioner;

der henviser til artikel 174 ff. i TEUF, der fastsætter målsætningen for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf;

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004 med titlen "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2004)0343),

der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi (1);

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. september 2007 om "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter" (COM(2007)0507), og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 12. september 2007, der er bilagt denne meddelelse, "Evolution og evaluering af strategien for regionerne i den yderste periferi" (SEC(2007)1112);

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en strategi for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter (2);

der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa" (COM(2008)0642);

der henviser til det fælles memorandum fra regionerne i den yderste periferi af 14. oktober 2009 om "Regionerne i den yderste periferi i perioden frem til 2020";

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (COM(2010)2020);

der henviser til det fælles memorandum fra Spanien, Frankrig, Portugal og regionerne i den yderste periferi af 7. maj 2010 om "En fornyet strategi for regionerne i EU's yderste periferi";

der henviser til konklusionerne fra Rådets (almindelige anliggender) 3022. samling den 14. juni 2010 (3);

der henviser til Kommissionens første beretning af 24. september 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af POSEI-reformen i 2006 (COM(2010)0501);

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2010 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (COM(2010)0498);

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500 – del 1 og 2);

der henviser til Rådets forslag til forordning af 29. juni 2011 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398);

der henviser til rapporten "De ultraperifere regioner i det indre marked: EU's indflydelse i verden", af 12. oktober 2011, af EU-kommissær Michel Barnier, fremlagt af Pedro Solbes Mira;

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet af 18. oktober 2010 "Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 355, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den franske regerings initiativ til ændring af Saint-Barthélemys status i forhold til Unionen" (COM(2010)0559) og Rådets afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union (4);

der henviser til sluterklæringen fra den syttende konference for formændene for regionerne i EU's yderste periferi den 3.-4. november 2011;

der henviser til bidraget fra regionerne i den yderste periferi af 15. januar 2010 med henblik på offentlig høring i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram "Fremtidens EU 2020-strategi" (COM(2009)0647);

der henviser til det fælles bidrag fra regionerne i den yderste periferi af 28. januar 2011 om den femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

der henviser til bidraget fra regionerne i EU’s yderste periferi af 28. februar 2011 med titlen: "På vej mod en akt for det indre marked" (COM(2010)0608 af 27. oktober 2010);

der henviser til den fælles platform af 6. juli 2010 sendt til formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Durão Barroso, af konferencen af Europa-Parlamentets medlemmer fra regionerne i den yderste periferi;

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0084/2012);

A.

der henviser til, at der i traktatens artikel 349 foreskrives et særligt retsgrundlag baseret på primær ret, hvor en specifik juridisk status og fælles politiske foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi er konsolideret;

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, hvilket indebærer, at de politiske initiativer organiseres hen imod en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet disses elementer integreres med henblik på at fremme en økonomi med høj beskæftigelse og social og territorial samhørighed, og idet der tages passende hensyn til de særlige forhold i den yderste periferi; der henviser til, at udgangsbetingelserne i regionerne i den yderste periferi for at nå disse mål er vanskeligere end i andre regioner, og at regionerne i den yderste periferi ønsker at samarbejde om opfyldelsen af de fem målsætninger om beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration, klima og energi inden 2020, og at behovet for at orientere målene i Europa 2020 i retning af fuld udnyttelse af regionernes potentiale og ekspertise ikke tillader, at de strukturelle hindringer, som disse regioner møder, hæmmer de traditionelle sektorers grundlæggende rolle og udvikling;

C.

der henviser til samhørighedspolitikken fortsat bør være et af de væsentligste EU-instrumenter til at mindske forskellen i de europæiske regioner i almindelighed og i regionerne i den yderste periferi i særdeleshed, med henblik på deres integration i det indre marked og bekræftelse af deres betydning i det respektive geografiske område, fremme af udviklingen og af disse regioners konvergens med EU på det europæiske kontinent og for opfyldelsen af EU 2020-målene, idet de europæiske fonde er vigtige redskaber, men idet EU-politikken alene ikke kan løse alle de vanskeligheder, som regionerne i den yderste periferi står overfor;

D.

der henviser til, at den store udfordring for økonomierne i regionerne i den yderste periferi er at ændre deres begrænsninger til muligheder og potentialer for vækst gennem instrumenter, der reducerer ulighederne med hensyn til den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser, og at udfordringer som globaliseringen, klimaændringerne, energiforsyningen og udviklingen af vedvarende energiformer, bæredygtig forvaltning af ressourcerne i naturen, havet og inden for landbruget, bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, bekæmpelsen af fattigdom den sociale inklusion, og det demografiske pres, kræver koordinering af alle EU's politikker og instrumenter;

E.

der henviser til, at forværringen af den økonomiske situation grundet den økonomiske, sociale og finansielle krise navnlig har ramt regionerne i den yderste periferi, hvilket tydeliggør disse økonomiers strukturelle svagheder og deres afhængighed af omverdenen;

F.

der henviser til, at de europæiske investeringer i regionerne i den yderste periferi ikke bare er en politik, der går ud på at indhente forsinkelser og kompensere for ulemper, men at de også er til fordel og gavn for hele EU;

Differentieret og fælles behandling af regionerne i den yderste periferi

1.

fastholder, at regionerne i den yderste periferi netop i kraft af traktaten har ret til en differentieret og fælles behandling, som giver dem mulighed for at få størst mulig støtte uafhængigt af deres udviklingsniveauer, således at deres særegenheder respekteres og beskyttes behørigt;

2.

understreger nødvendigheden af – i overensstemmelse med konklusionerne i den femte rapport om økonomisk, social og territorial udvikling – at gøre samhørighedspolitikkens instrumenter så smidige, at der er grobund for investeringer, der kan sikre vækst- og udviklingsniveauer, som er i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien, selv i tilfælde af særlige geografiske og demografiske vilkår;

3.

er enig i, at regionerne i den yderste periferi bør følge de overordnede mål i Europa 2020-strategien, men understreger imidlertid behovet for at tilpasse disse mål til regionernes faktiske situation for så vidt angår mangfoldighed, struktur og muligheder, og understreger, at artikel 349 i TEUF, som fastlægger vedtagelse af specifikke foranstaltninger for at afbøde virkningerne af de særlige karakteristika forbundet med beliggenheden i den yderste periferi, bør anvendes mere og tildeles den retslige, institutionelle og politiske vægt, der er nødvendig for at garantere regionerne i den yderste periferi en retfærdig integration og muliggøre deres økonomiske og sociale udvikling på det indre marked og i Unionen som helhed samt deres deltagelse i alle Unionens vigtige programmer på lige fod med alle andre regioner;

4.

mener, at de tre første tematiske målsætninger i de nye forslag til forordning gældende fra 2014 bør gøres mere fleksible for regionerne i den yderste periferi for dels at undgå, at deres muligheder for mangfoldighed og udvikling begrænses betydeligt, og for dels at udnytte deres sammenlignelige og konkurrencemæssige fordele;

5.

støtter brugen af andre kriterier til at fastslå regionerne i den yderste periferis støtteberettigelse i forbindelse med tildeling fra strukturfondene, eftersom kriteriet "BNP pr. indbygger" ikke afspejler deres specifikke forhold, hvilket er i modstrid med ånden i at have "status som region i den yderste periferi" og med selve traktaten; anmoder i denne forbindelse om, at der indføres et særligt kriterium, hvor regionerne i den yderste periferi medtages blandt de mindst udviklede regioner uafhængigt af deres BNP, da denne tilgang passer bedre til deres særlige situation; understreger i øvrigt, at satserne for medfinansiering til regionerne i den yderste periferi bør være på 85 % til alle støtteinstrumenter rettet mod disse regioner; anmoder om en forlængelse af fristen for anvendelsen af støttemidlerne til regionerne i den yderste periferi, for at sikre bedre anvendelse af disse;

6.

beklager i forbindelse med EFRU's ekstrabevilling forslaget om drastisk at reducere beløbene til regionerne i den yderste periferi og til regioner med ringe befolkningstæthed for finansieringsperioden fra 2014 til -2020 og er bekymret over, at denne bevilling, der oprindelig var beregnet til at opveje virkningerne af de strukturelle ulemper for regionerne i den yderste periferi, udvandes ved, at op til 50 % afsættes til andre mål; går ind for, at denne bevilling forhøjes til en medfinansiering på 85 % i lighed med EFRU-mainstream; anmoder i denne forbindelse om, at den finansielle indsats, som skal tilføjes Europa 2020, medfører adgang til EU-støtte, der reelt skal svare til mindst den aktuelle finansielle ramme, således at Europa 2020 kan gennemføres konsekvent og effektivt;

7.

beklager, at der er foretaget nedskæringer på andre områder inden for samhørighedspolitikken og navnlig, at Kommissionen mere konkret foreslår en generel nedskæring på 5,1 % i faste 2011-priser i finansieringen af foranstaltninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed for den næste programmeringsperiode, herunder en reduktion på 20,2 % i midlerne til konvergensregioner (undtagen overgangsregioner), en reduktion på 5,6 % i midlerne til konkurrencedygtige regioner og på 3,3 % i bevillingerne til Samhørighedsfonden;

8.

glæder sig over Kommissionens plan om at medtage en budgetpost for regioner i den yderste periferi med meget ringe befolkningstæthed i FFR 2014-2020, da det derved vil blive muligt at skabe en klarere forbindelse mellem de midler, der tildeles disse regioner, og de tilstræbte målsætninger;

9.

henleder opmærksomheden på, at situationen i regionerne i den yderste periferi atter ikke nævnes i forslaget til forordning om den næste ESF, ikke blot i betragtning af de særlige strukturelle karakteristika omhandlet i artikel 349 i TEUF, men også af deres særlige økonomiske stilling, som betyder, at de er blandt de regioner, som har den højeste ledighedsprocent i EU;

10.

understreger behovet for at tilpasse EU's skatte- og toldpolitikker med henblik på at fremme konkurrenceevnen blandt økonomierne i regionerne i den yderste periferi, og fremhæver, at hensigtsmæssige skatte-, afgifts- og toldordninger har afgørende betydning for diversificeringen af den økonomiske aktivitet og for skabelsen af bæredygtige arbejdspladser i regionerne i den yderste periferi;

11.

understreger nødvendigheden af, at borgerne i regionerne i den yderste periferi opnår fordele ved det indre marked på lige fod med andre EU-borgere, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten af Solbes; anmoder om, at muligheden for at udarbejde en specifik ramme for statsstøtte til regionerne i den yderste periferi undersøges, og mener, at man bør bevare investeringsstøtten til store, mellemstore og små virksomheder på det nuværende intensitetsniveau tillige med muligheden for at yde ikke-degressiv, tidsubegrænset driftsstøtte inden for en smidig retlig ramme, eftersom denne form for støtte ikke hæmmer konkurrencen og hjælper regionerne i den yderste periferi til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, navnlig inden for innovation og forskning samt på miljøområdet; understreger i denne forbindelse den offentlige sektors betydning for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, navnlig inden for luft- og søtransportsektoren samt inden for energi, post og kommunikation;

12.

fremhæver, hvor vigtigt det er at støtte de små og mellemstore virksomheder via tildeling af EU-midler for derved at udvikle erhvervslivet i regionerne i den yderste periferi og for at fremme arbejdstagernes rettigheder og dermed fremme de regionsspecifikke produkter og den lokale økonomi;

13.

mener, at Unionens foranstaltninger bør sigte mod at spille en central rolle og stimulere iværksætterånden, således at der med udgangspunkt i regionerne i den yderste periferi udvikles ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning samt krisestyring; finder, at de foranstaltninger, som træffes for og på grundlag af generelle forhold på det europæiske kontinent, ikke altid virker effektivt i regionerne i den yderste periferi, men at der er opnået virkelig gode resultater med forsøgsordningerne i henhold til traktatens artikel 349, og at disse derfor kan udvides til at omfatte resten af Unionen; opfordrer Kommissionen til at støtte forsøgene i disse regioner mest muligt med sigte på at skabe innovativ, solidarisk og bæredygtig vækst;

En særlig og specifik ramme for EU-politikker for regionerne i den yderste periferi

14.

opfordrer til, at POSEI's støtteforanstaltninger til landbruget styrkes for at håndtere konkurrencen blandt de producenter, der drager fordel af de laveste produktionsomkostninger; støtter bevarelsen af særordningerne for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med den fælles landbrugspolitik;

15.

støtter nødvendigheden af at gennemføre en forudgående vurdering af indvirkningen af EU-foranstaltninger på økonomien i regionerne i den yderste periferi;

16.

understreger behovet for at fastholde foranstaltninger til en bæredygtig forvaltning og beskyttelse i forbindelse med fiskeriressourcer, begrænse adgangen til de havområder, der er bio-geografisk sårbare, til kun at gælde de respektive lokale flåder, der anvender miljøvenlige fiskerimetoder, fremme af akvakultur, genindførelse af muligheden for tildeling af støtte til modernisering af flåden med henblik på sikkerhed, hygiejne og anvendelse af god praksis, og anmoder om en forøgelse af kompensationen for ekstraomkostninger via POSEI; fastholder, at det er nødvendigt at følge en strategi, som er bedre tilpasset til realiteterne i de enkelte regioner, og som er baseret på de udviklingsmodeller for branchen, som de lokale aktører har udarbejdet;

17.

beklager, at der i forslaget til reform af den fælles fiskeripolitik ikke tages tilstrækkeligt hensyn til situationen og forholdene i regionerne i den yderste periferi; fremhæver den maritime dimension, som regionerne i den yderste periferi har, samt betydningen af fiskeriaktiviteterne i den fysiske planlægning og for lokalbefolkningens beskæftigelse i kraft af områdernes eksklusive økonomiske zoner, hvis potentiale bør udmønte sig i konkrete og konsekvente foranstaltninger for en reel fiskeriøkonomi, og som der bør tages behørigt hensyn til i EU's integrerede havpolitik; erindrer om den stigende økonomiske interesse i den umådelige biogenetiske og mineralske rigdom, der findes på havbunden i regionerne i den yderste periferi, og mener, at dette bør integreres i den ”nye strategi for regionerne i den yderste periferi” med henblik på at udvikle en videnbaseret økonomi, der er baseret på havet; mener i denne forbindelse, at regionerne i den yderste periferi bør stå i centrum for Unionens havpolitik og fremhæver den rolle, de kan spille, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse af havene og kystområderne samt i forbindelse med den internationale forvaltning af havene, og at de atlantiske regioner i den yderste periferi bør indgå i den atlanterhavsstrategi, som er under udarbejdelse;

18.

minder om turistsektorens betydning og opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelse af den europæiske handlingsplan og til at garantere en større koordinering af de nuværende budgetposter med specifikt fokus på regionerne i den yderste periferi;

19.

fremhæver, at regionerne i den yderste periferi påtænker at gennemføre en strategi for investering og innovation samt for vækst inden for erhvervslivet, bl.a. ved at fremme iværksætterånden blandt unge og SMV'ernes udvikling for at forebygge ungdomsarbejdsløshed; støtter dannelsen af teknologiske infrastrukturer og innovationscentre på europæisk plan, projektudvikling og partnerskab med videnskabelige og teknologiske organer og udveksling af idéer og bedste praksis via EU's støttenetværk til innovation og intelligent specialisering, såsom S3-platformen, samt langsigtede investeringer i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af samhørighedsfinansieringen for at sikre en aktiv deltagelse i flagskibsprojekterne i Europa 2020-strategien; anmoder om, at den indsats, der hidtil er gjort til fordel for regionerne i den yderste periferi, fortsættes for dels at bringe de lokale forskningstiltag på højde med regionernes potentiale, dels at fremme og støtte udviklingen af attraktive, konkurrencedygtige universiteter, der råder over reelle midler og er af en standard på højde med universiteterne i det øvrige EU;

20.

understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem midlerne fra samhørighedspolitikken og rammeprogrammet for forskning og udvikling for at styrke udviklingen i regionerne i den yderste periferi og komme underudnyttelsen af forskningsbevillinger til livs;

21.

understreger, at et fælles europæisk transportområde bør bidrage til at sikre en inklusiv vækst i regionerne i den yderste periferi og mindske den vanskelige tilgængelighed til disse samt bidrage til at bekæmpe klimaændringerne; opfordrer til udarbejdelse af en konkret ramme for transportstøtte til regionerne i den yderste periferi, navnlig for at fremme den offentlige transport og udvikle søtransporten mellem øerne; støtter i øvrigt skabelsen af logistikplatforme og går ind for gennemførelse af projekter som motorveje til søs og fremhæver mulighederne i Marco Polo-programmet for regionerne i den yderste periferi; anmoder Kommissionen om fleksibilitet og forlængelse efter 2013, samt om, at mekanismen "netforbindelser i Europa" konkret henviser til regionerne i den yderste periferi; anbefaler, at regionerne i den yderste periferi integreres i netværket af transeuropæiske transportnet og i det nye instrument til fremme af netforbindelserne i Europa;

22.

minder om, at regionerne i den yderste periferi er afhænge af importerede fossile brændstoffer, hvilket medfører store omkostninger; noterer sig desuden, at investeringerne under regionalpolitikken i regionerne i den yderste periferi til bekæmpelse af klimaændringer er forholdsvis beskedne; foreslår, at sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet fremmes gennem initiativer såsom Ø-pagten, som sigter mod at udarbejde lokale handlingsplaner for vedvarende energi og rentable projekter med henblik på at reducere CO2-emmissionerne med mindst 20 % inden 2020, ved at der indledes et særligt program for forskningsprojekter inden for vedvarende energi og diversificering af energigrundlaget, navnlig hvad angår geotermisk energi, bølgeenergi og hydrogen, og at man indleder et konkret program på energiområdet for at mindske omkostningerne i forbindelse med regionernes perifere beliggenhed, infrastruktur og tjenesteydelser for at fremme de ambitiøse politikker, regionerne i den yderste periferi har iværksat for udvikling af vedvarende energi;

23.

bemærker med bekymring virkningerne af klimaforandringerne i regionerne i EU's yderste periferi, navnlig den stigende vandstand; opfordrer Unionen til at tage disse spørgsmål op i sin strategi til forebyggelse og bekæmpelse af klimaforandringer; anbefaler, at energiressourcerne bliver anvendt hensigtsmæssigt, og at den vedvarende energis potentiale videreudvikles;

24.

opfordrer Kommissionen til at oprette et konkret program på energi- og transportområdet, samt på det informations- og kommunikationsteknologiske område, på grundlag af POSEI og i videst muligt samspil med andre aspekter af EU's indsats på lignende områder;

25.

mener, at det er nødvendigt at støtte medlemsstaterne for at sikre befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de kommunikations- og informationskilder, de nye teknologier giver mulighed for, som f.eks. bredbåndsteknologi, trådløse teknologier, herunder satellitteknologi, og navnlig adgangen til bredbåndsinfrastrukturer for dermed at fremme økonomisk vækst og bedre administration via digitaliserede tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle indbyggere i EU's yderste periferi har adgang til bredbåndsinternet senest i 2013;

26.

anerkender i lyset af det forhold, at den digitale økonomi uden tvivl er en drivkraft for den økonomiske udvikling i EU, konsekvenserne af det voksende problem med digital eksklusion, som kan blive en alvorlig hindring for udviklingen;

27.

mener, at innovativ finansiering af samhørighedspolitikken til dels kan afhjælpe helt små virksomheders og SMV'ers kroniske mangel på investering i regionerne i den yderste periferi, og understreger nødvendigheden af at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering i regionerne i den yderste periferi bl.a. gennem etablering af en dialog med EIB-gruppen og støtte til såvel oprettelse af nærinvesteringsfonde i hver enkelt region i den yderste periferi som udvikling af regionale markeder for risikovillig kapital i overensstemmelse med forslaget i ovenanførte rapport af Pedro Solbes Mira om regionerne i den yderste periferi i Europa på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at foreslå Parlamentet og Rådet en lovgivningsmæssig retsakt herom;

28.

ønsker, at der oprettes forsøgsordninger i disse regioner på en række begrænsede områder inden for offentlige udbud, således at tildelingsprocedurerne vægtes under hensyntagen til de konkurrerende aktørers territorielle forhold;

Bedre forvaltning og integration af regionerne i den yderste periferi i Unionen og i deres geografiske områder

29.

efterlyser større deltagelse fra de regionale myndigheders side i regionerne i den yderste periferi i planlægningen og gennemførelsen af Unionens programmer i henhold til principperne om fleksibilitet, tilpasningsevne og graduering, inden for rammerne af nærhedsprincippet og en forvaltning på flere niveauer og i partnerskab med den private sektor og civilsamfundet for at sikre, at der tages hensyn til deres særlige behov på alle niveauer i beslutningsprocessen, og for at gøre disse regioner mere synlige i Unionens institutioner;

30.

mener, at en af hovedsvaghederne i regionerne i den yderste periferi er ressourceforvaltningen; mener, at det er nødvendigt at give disse regioner et tilstrækkeligt grundlag til at sikre investeringer, navnlig i infrastruktur, og ikke blot i transport, men også i vand, energi og affaldsforvaltning;

31.

påpeger, at Pedro Solbes Mera i den ovenanførte rapport om EU-regionerne i den yderste periferi i det indre marked fremhævede, at økonomierne i disse regioner på næsten alle områder belastes af ekstraomkostninger; gør også Kommissionen opmærksom på de tilfælde af monopoler, misbrug af dominerende stilling og ulovlige aftaler, som fører til en urimelig forøgelse af leveomkostningerne; anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret undersøgelse af prisdannelsen i regionerne i den yderste periferi for at fastlægge, hvordan det fælles marked kan gøres mere effektivt i disse områder;

32.

understreger den rolle, regionerne i den yderste periferi spiller som EU's grænser til den øvrige verden og går ind for en tilgang, bl.a. med videreførelse af de af Kommissionen bebudede drøftelser med regionerne i den yderste periferi, hvor naboskabet med tredjelande, herunder lande med privilegerede kulturelle og historiske relationer, anerkendes; henviser til den vanskelige integration i de respektive geografiske områder og til nødvendigheden af at finde specifikke, innovative løsninger, som fremmer reel regional integration gennem fælles programmer og projekter mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelandene i naboområdet, og bidrager til at etablere en god forbindelse i de respektive geografiske områder; understreger betydningen af de eksterne aspekter af visse EU-politikker for regionerne i den yderste periferi, og påpeger nødvendigheden af at foretage analyser af internationale handels- og fiskeriaftalers konsekvenser for disse regioner og deres lokale produktion, idet der træffes kompensationsforanstaltninger til at afbøde de opståede ulemper;

33.

beklager, at GD Handel fra første færd i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler har udvist manglende interesse for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og henstiller kraftigt til Kommissionen at fortsætte bestræbelserne på at skabe kompromiser, der tager hensyn til interesserne for de pågældende regioner i den yderste periferi inden for rammerne af de endelige aftaler, der vil blive indgået med AVS-staterne;

34.

påpeger endnu en gang behovet for et bedre samspil mellem samhørighedspolitikkens midler og Den Europæiske Udviklingsfond for at styrke projekter af fælles interesse og den regionale integration af regionerne i den yderste periferi; henviser i denne forbindelse til, at Parlamentet gentagne gange har udtalt sig til fordel for opførelse af EUF på budgettet;

35.

understreger betydningen af territorialt samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi, og mener, at disse territoriale samarbejdsprogrammer bør fortsættes i disse regioner; går i denne forbindelse ind for en lempelse af bestemmelserne med henblik på en mere hensigtsmæssig anvendelse af de tildelte midler og virkeliggørelse af samarbejdsprojekterne samt en forhøjelse af EFRU's medfinansieringssats til 85 % og opfordrer til en større satsning på det transnationale samarbejde og fjernelse af kriteriet om 150 km søgrænse for det grænseoverskridende samarbejde, når der er tale om regioner i den yderste periferi; fremhæver desuden, at det privilegerede geografiske område, som regionerne i den yderste periferi er en del af, og deres vigtige geostrategiske rolle udgør en meget stor merværdi for EU i forbindelserne til de afrikanske og centralamerikanske lande og USA;

36.

mener, at udviklingen af grænseoverskridende e-forvaltnings-tjenester vil bidrage til integrationen af regionerne i den yderste periferi på Unionens indre marked;

37.

minder om, at de danske, franske og nederlandske oversøiske lande og territorier omhandlet i artikel 355 i TEUF kan søge om at blive en region i den yderste periferi ved at vælge den status, der er mest hensigtsmæssig, samt påpeger over for de nuværende regioner i den yderste periferi den afgørende rolle, de kan spille i forbindelse med at fremme og styrke deres status;

38.

henviser til, at Mayotte i meget nær fremtid får status som region i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at intensivere de ledsageforanstaltninger, som er afgørende for en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne; henviser i denne forbindelse til de disponible budgetmidler til forberedende foranstaltninger for Mayotte og til nødvendigheden af i den flerårige finansielle ramme at indføre specifikke ordninger for denne region og for alle andre potentielt berørte områder, der befinder sig i overgangsprocessen hen imod at blive en region i den yderste periferi, med henblik på at støtte disse områder i overgangsfasen;

*

* *

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.


(1)  EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 512.

(2)  EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 12.

(3)  Rådsdokument 11021/2010.

(4)  EUT L 325 af 9.12.2010, s. 4.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/8


Onsdag den 18. april 2012
Menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi

P7_TA(2012)0126

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi (2011/2185(INI))

2013/C 258 E/02

Europa-Parlamentet,

der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2010 (11501/2/2011) offentliggjort af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil den 26. september 2011,

der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang (COM(2011)0886),

der henviser til Rådets konklusioner om intolerance, forskelsbehandling og vold på grundlag af religion eller tro fra Udenrigsrådets 3069. samling i Bruxelles den 21. februar 2011,

der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler (1),

der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd (2),

der henviser til sin beslutning af 19. maj 2010 om konferencen i Kampala, Uganda (3), vedrørende revision af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og til beslutningerne og erklæringerne vedtaget på revisionskonferencen, som fandt sted i Kampala, Uganda, fra den 31. maj til den 11. juni 2011, samt til EU's forpligtelser på dette område,

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder (4),

der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol (5) og om den reviderede handlingsplan,

der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, til FN-generalsekretærens særlige repræsentants aktiviteter i forbindelse med menneskerettighedsforkæmpernes situation, til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere (6),

der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (7),

der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt Europa-Parlamentets mange tidligere beslutninger, der har omhandlet disse emner,

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (8),

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om socialpolitikkens eksterne dimension, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar (9),

der henviser sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (10),

der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 og senere revideret i februar 2005 og juni 2010,

der henviser til alle sine beslutninger om hastende sager om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 66/167 om bekæmpelse af intolerance, negativ stereotypering og stigmatisering af samt forskelsbehandling af, tilskyndelse til vold eller vold mod personer på grundlag af religion eller tro,

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner vedrørende den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget på dets 3101. samling den 20. juni 2011,

der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2011 om Tibet, navnlig nonners og munkes selvafbrænding (11),

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om beføjelse til delegation af lovgivning (12),

der henviser til erklæringen fra Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af delegerede retsakter i den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020, der var vedhæftet som bilag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om det fælles udkast, der var godkendt af Forligsudvalget, samt til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (13),

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om den europæiske demokratifond vedtaget på dets 3130. samling den 1. december 2011 og til erklæringen om oprettelse af en europæisk demokratifond vedtaget af Coreper den 15. december 2011,

der henviser til artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (14),

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om verdensdagen mod dødsstraf (15),

der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (16),

der henviser til konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 7. april 2011,

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 65/208 af 21. december 2010 om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser,

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 46/121, 47/134 og 49/179 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, 47/196 om indførelse af en international dag for udryddelse af fattigdom og 50/107 om afholdelse af det internationale år for udryddelse af fattigdom og proklamering af det første FN-årti mod fattigdom,

der henviser til følgende dokumenter fra FN's Økonomiske og Sociale Råd: E/CN.4/Sub.2/1996/13, E/CN4/1987/NGO/2, E/CN4/1987/SR.29 og E/CN.4/1990/15 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, E/CN.4/1996/25 om retten til udvikling og E/CN.4/SUB.2/RES/1996/25 om gennemførelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

der henviser til rapporten (A/66/265) fra FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, der omhandler de love, regler og praksisser, som ringerestiller, isolerer og stækker dem, der lever i fattigdom,

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 17/13 af 17. juni 2011 om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder samt alle andre relevante resolutioner fra FN's Menneskerettighedsråd,

der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2011 om forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring (COM(2011)0637),

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889 og 1960 om kvinder, fred og sikkerhed,

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 65/276 af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 7. december 2011 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil (COM(2011)0842),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 7. december 2011 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (COM(2011)0844),

der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik (17),

der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde (COM(2011)0200),

der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 25. maj 2011 om en ny tilgang til nabolande i forandring (COM(2011)0303),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681 og til undersøgelsen af den lovgivningsmæssige ramme for menneskerettigheder og det miljø, der er gældende for europæiske virksomheder, som opererer uden for Den Europæiske Union, udarbejdet af Edinburgh Universitet i oktober 2010,

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (18),

der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. februar 2012 om en konsekvent politik over for regimer, over for hvilke EU anvender restriktive foranstaltninger, når deres ledere udøver deres personlige og kommercielle interesser inden for EU's grænser (19),

der henviser til rapporten (A/HRC/17/27) af 16. maj 2011 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, som omhandler betydningen af internationale menneskerettighedsnormer og -standarder på området for menings- og ytringsfrihed samt internettet som kommunikationsmedium,

der henviser til årsberetningen af 13. januar 2012 fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant for vold imod børn, der støtter menneskerettighedsfondens indsats for at beskytte børn imod vold, og som opfordrer til en universel ratifikation af de valgfrie protokoller, konventionen om barnets rettigheder samt til gennemførelse af et forbud i national lovgivning mod alle former for vold mod børn,

der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (20),

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og samtlige relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,

der henviser til De Forenede Nationers pagt,

der henviser til alle De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil (21),

der henviser til FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder,

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de igangværende forhandlinger om EU's tiltrædelse af denne konvention,

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0086/2012),

A.

der henviser til, at de grundlæggende traktater forpligter Unionen til at lade sin optræden udadtil bygge på principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for menneskets værdighed og mindretals rettigheder, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B.

der henviser til, at retfærdighed og retsstatsprincippet udgør fundamentet for varig fred, idet de står som garanter for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at ICC's Romstatut bidrager afgørende til, at menneskerettighederne holdes i hævd, til folkeretten og til bekæmpelse af straffrihed;

C.

der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet, retfærdighed og ansvarliggørelse udgør de bedste værn om menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, tolerance og lighed;

D.

der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed udgør EU's kerneværdier, og at dette kompromisløst bør afspejles i Unionens optræden udadtil;

E.

der henviser til, at der er en sammenhæng mellem menneskerettigheder og udvikling; der henviser til, at overholdelsen af menneskerettighederne er afgørende for at nå og fastholde 2015-målene;

F.

der henviser til, at samvittigheds-, religions-, menings- og ytringsfrihed uden risiko for indblanding fra statens side er grundlæggende og universelle rettigheder;

G.

der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere er vigtige aktører hvad angår beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og konsolidering af demokratiet;

H.

der henviser til, at ngo'er er afgørende for demokratiske samfunds udvikling og succes og for at fremme den gensidige forståelse og tolerance;

I.

der henviser til, at statslige og samfundsmæssige restriktioner fortsat truer religions- og trosfriheden mange steder i verden, hvilket resulterer i forskelsbehandling, intolerance og vold mod enkeltpersoner og religionssamfund, herunder mod repræsentanter for religiøse mindretal;

J.

der henviser til, at der skal tages ved lære af EU's tidligere fejl ved at ændre Unionens optræden udadtil, idet det sikres, at menneskerettigheder og demokrati placeres centralt i alle politikker og ved at fremme omvæltninger i lande med autoritære regimer og de facto-støtte til disse regimer, navnlig hvor stabilitets- og sikkerhedshensyn har umuliggjort en principfast politik til fremme af demokrati og menneskerettigheder; der henviser til, at disse fejl har påvist behovet for at omdefinere EU's instrumenter på området og oprette nye instrumenter, såsom den europæiske demokratifond – et suverænt, proaktivt, forsigtigt struktureret og dermed omkostnings-, beslutnings- og responseffektivt redskab i armslængde fra EU, der kan udnytte indgående kendskab til og indsigt i den lokale situation i de berørte lande gennem direkte kontakt med lokale partnere og partnerskaber mellem europæiske og lokale partnere og samtidig udnytte – enten direkte eller gennem videretildeling – ressourcer fra EU, medlemsstaterne og andre kilder til at støtte civilsamfunds kapacitet til demokratisk opposition og politiske aktører, der stræber efter demokratisk forandring i ikke-demokratiske lande og lande, der befinder sig i en overgangsfase, på en måde, der er sikker for begge parter og, om nødvendigt, kan benægtes;

K.

der henviser til, at frie og retfærdige valg kun udgør det første skridt hen imod demokrati, som er en langsigtet proces baseret på respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsførelse;

L.

der henviser til, at håndhævelsen af menneskerettighedsklausulen og -konditionaliteten fortsat er utilfredsstillende i forbindelse med de partnerskabsaftaler mellem EU og tredjelande, der omfatter EU-udviklingsbistand;

M.

der henviser til, at 2010 markerede tiåret for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed; der henviser til, at der bør gøres en yderligere indsats for at gennemføre resolutionen i EU og på verdensplan;

N.

der henviser til, at de forskellige EU-medlemsstater har enestående erfaringer fra tidligere med at bekæmpe autoritære regimer, og at denne erfaring i højere grad bør anvendes i Unionens forbindelser med partnerlande med henblik på at styrke demokrati og menneskerettigheder;

O.

der henviser til, at EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2010 giver en generel oversigt over EU's menneskerettighedspolitik;

P.

der henviser til, at denne beslutning har til formål at undersøge, vurdere og, hvor det er hensigtsmæssigt, fremkomme med konstruktiv kritik af Kommissionens, Rådets, Unionens højtstående repræsentants og EU-Udenrigstjenestens aktiviteter på menneskerettighedsområdet og Parlamentets overordnede aktiviteter med henblik på nøje at undersøge EU's indsats og komme med input til revisionen af Unionens menneskerettighedspolitik;

Generelle punkter

1.

understreger, at for at Den Europæiske Union (EU) kan være en troværdig aktør udadtil, er den nødt til at handle konsekvent i overensstemmelse med traktatmæssige forpligtelser og EU-rettens forpligtelser og undgå forskellige målestokke i sin menneskerettighedspolitik og de andre eksterne politikker, mellem interne og eksterne politikker samt i afviklingen af dens forbindelser med tredjelande og kombinere denne tilgang med udfordringen ved at udvikle landestrategidokumenter om menneskerettigheder og gennemføre handlingsplaner, som også skal omfatte demokratisering, der skal afspejle de enkelte landes særlige karakteristika, når det handler om påvirkning, og udnytte EU's relevante instrumenter fuldt ud;

2.

understreger, at der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de individuelle og grundlæggende frihedsrettigheder ikke tilsidesættes eller indskrænkes i perioder med økonomisk krise;

3.

understreger endvidere, at Unionens politikker også bør være konsekvente og eksemplariske inden for EU, og at de skal være sammenhængende og i overensstemmelse med grundlæggende værdier og principper for at maksimere EU's troværdighed på globalt plan og menneskerettighedspolitikkernes effektivitet; insisterer på nødvendigheden af en utvetydig tilkendegivelse af, at henstillingerne i Fava-betænkningen fra 2007 om transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger vil blive implementeret, og hilser i den forbindelse initiativet til opfølgning af Europa-Parlamentets betænkning velkomment; finder det beklageligt, at en række medlemsstater på trods af Parlamentets eksplicitte henstillinger i ovennævnte betænkning ikke fuldt ud og åbent har erkendt deres medskyld i de verdensomspændende krænkelser af menneskerettighederne, som fandt sted i forbindelse med de amerikanske programmer for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, og i de hermed forbundne krænkelser på nationalt plan; mener, at denne situation udgør en alvorlig hindring for EU's indsats for at fremme menneskerettighederne i verden og for dets påberåbelse af moralsk autoritet; opfordrer EU's institutioner til fortsat at lægge pres på medlemsstaterne for at få gennemført tilbundsgående og åbne undersøgelser; understreger betydningen af at fortsætte arbejdet for indførelse af kontrol med hemmelige tilbageholdelser som led i terrorbekæmpelse;

4.

minder om, at de økonomiske og sociale rettigheder har været en integreret del af menneskerettighederne siden vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder i 1948; mener derfor, at EU er nødt til at bidrage til at gennemføre disse rettigheder i de mindst udviklede lande og i de udviklingslande, med hvilke EU indgår internationale aftaler, herunder handelsaftaler;

5.

mener, at omarbejdningen af direktiverne om asyl bør sætte en stopper for de vedvarende problemer med krænkelser af menneskerettighederne samt beskyldningerne om, at EU's medlemsstater anvender dobbeltmoral; fastholder, at medlemsstaterne bør fremlægge sammenligningstabeller til de relevante bestemmelser i direktiverne for at sikre passende kontrol med gennemførelsen deraf; understreger, at den vanskelige opgave med at udarbejde en fælles politik giver mulighed for at udbrede bedste praksis; understreger Det Europæiske Asylstøttekontors rolle i den henseende; fastholder, at EU-medlemsstaterne har en rolle at spille i genbosættelsen af flygtninge, og gentager sit krav om oprettelse af et reelt fælles EU-program for genbosættelse af flygtninge;

6.

opfordrer USA til at overholde sit tilsagn om at lukke interneringscentret i Guantánamo Bay; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at genbosætte ikkeeuropæiske tilbageholdte, som løslades fra Guantánamo og ikke kan tilbagesendes til deres hjemland på grund af dødstrusler eller trusler om tortur eller anden grusom og umenneskelig behandling;

7.

opfordrer indtrængende EU, medlemsstaterne og Kommissionen til omgående at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre søredningsaktioner for at bjærge migranter, som forsøger at få adgang til EU, og til at sikre samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og de kompetente myndigheder for at forhindre, at hundredvis af kvinder, børn og mænd omkommer på havet;

8.

støtter forhandlingerne om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettigheds-konvention;

9.

glæder sig over udarbejdelsen af landestrategidokumenter om menneskerettigheder og understreger, at disse også bør dække demokratisering; opfordrer til hurtig gennemførelse af disse gennem handlingsplaner med henblik på at supplere disse strategier, på grundlag af brede høringsprocesser med inddragelse af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer samt analyser af situationen og behovene i hvert enkelt land under fuld udnyttelse af relevante EU-instrumenter; insisterer på, at det er nødvendigt at anvende disse landestrategidokumenter som referencedokumenter og integrere dem i alle politikker og relevante eksterne finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til, at landestrategidokumenterne gøres tilgængelige for Parlamentet; understreger behovet for sammenhæng og for at undgå dobbeltmoral;

10.

understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med beskyttelse og fremme af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer EU-delegationerne til at færdiggøre udnævnelsen af kontaktpersoner for civilsamfund og menneskerettigheds-forkæmpere; understreger, at EU's kontakter med civilsamfundet bør baseres på et ægte partnerskab, herunder en systematisk, rettidig og regelmæssig dialog på lige fod, som skal sikre aktiv deltagelse af civilsamfundsaktører med henblik på god regeringsførelse; understreger, at de oplysninger, der indsamles i denne forbindelse, skal anvendes fornuftigt, men også skal beskyttes af EU's politikker, navnlig ved hjælp af demokrati- og menneskerettighedsklausuler; understreger nødvendigheden af at forbedre informationsudvekslingen mellem de forskellige aktører, der kæmper for menneskerettighederne verden over, så de får mulighed for at få et bedre kendskab til de aktiviteter og aktioner, der gennemføres, navnlig i forbindelse med særlige sager, samt til de problemer, de hver især støder på; understreger i denne forbindelse, at der bør etableres en overvågningsmekanisme i civilsamfundsregi, som kan sikre, at civilsamfundet systematisk inddrages i gennemførelsen af aftaler og programmer; bifalder samtidig initiativer som det østlige partnerskabs civilsamfundsforum og opfordrer EU-institutionerne til at gøre brug af flere af de henstillinger og erklæringer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med Parlamentets civilsamfundsfora i Bruxelles i 2009, i Berlin i 2010 og i Poznań i 2011;

11.

beklager, at nogle af EU's partnerlande har indledt politiserede og iscenesatte retssager mod enkeltpersoner, hvorved de krænker menneskerettighederne og de grundlæggende retsstatsprincipper; er dybt bekymret over, at der på trods af internationale opfordringer ikke er truffet foranstaltninger i førnævnte tredjelande med henblik på at sikre rettighederne og overholdelsen heraf for personer, der er dømt i politisk motiverede sager;

12.

understreger, at fremme af borgernes direkte deltagelse i det offentlige liv gennem direkte deltagelse i politiske partier på nationalt og europæisk niveau er en grundlæggende ytringsfrihed og en demokratisk ret;

13.

opfordrer indtrængende EU til at træffe yderligere foranstaltninger for mere effektivt at integrere menneskerettigheds- og demokratispørgsmål i alle dele af udviklingssamarbejdet og sikre, at EU's udviklingsprogrammer bidrager til partnerlandenes overholdelse af deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne; opfordrer også til, at menneskerettigheder og demokrati integreres i programmerne for sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD), da de har afgørende betydning for overgangen fra humanitære nødsituationer til udvikling;

14.

glæder sig over, at der bliver lagt særlig vægt på menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i meddelelsen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637), og understreger, at demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse samt fred og sikkerhed er forudsætninger for – og fungerer synergisk og gensidigt forstærkende på – udvikling, fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af 2015-målene; bekræfter på ny betydningen af, at udviklingspolitikken er menneskerettighedsorienteret, og opfordrer EU til at fastsætte specifikke, målbare, opnåelige og tidsbestemte mål for menneskerettigheder og demokrati i sine udviklingsprogrammer; opfordrer EU til at rette sin udviklingsbistand mod en styrkelse af institutionsopbygningen og udviklingen af civilsamfundet i modtagerlandene, da disse elementer er afgørende for god regeringsførelse og for at sikre ansvarliggørelse og ejerskab i forbindelse med udviklingsprocessen; opfordrer til en styrkelse af menneskerettigheds- og konditionalitetsklausulerne i EU-støttede programmer; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at finde nye metoder til at sikre en bedre forbindelse mellem menneskerettighedsdialogerne med partnerlande og udviklingssamarbejdet;

15.

understreger, at EU bør sikre, at foranstaltningerne inden for udviklingspolitik, fredsskabelse, konfliktforebyggelse og international sikkerhed er gensidigt forstærkende; fremhæver i den forbindelse nødvendigheden af at udarbejde passende strategier for lande, der befinder sig i sårbare situationer;

16.

fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem ekstrem fattigdom og fraværet af menneskerettigheder og understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en række principper for anvendelsen af standarder og kriterier vedrørende menneskerettigheder i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom;

17.

gentager, at 70 % af verdens fattige lever i landdistrikter og er direkte afhængige af naturressourcerne af hensyn til deres overlevelse og trivsel, og at de fattige i byområderne ligeledes er afhængige af disse ressourcer; opfordrer EU til at forsvare befolkningernes adgang til deres landes naturlige og livsvigtige ressourcer, deres adgang til jord og til fødevaresikkerhed som en grundlæggende ret; beklager dybt, at et betydeligt antal mennesker ikke har adgang til basale goder som f.eks. vand; understreger, at rettighederne i FN's pagt om social ansvarlighed, herunder retten til passende ernæring, sociale minimumsstandarder, retten til uddannelse, retten til sundhedsydelser, lige og gunstige arbejdsforhold og retten til deltagelse i det kulturelle liv, bør behandles på lige fod;

EU's årsberetning 2010

18.

understreger betydningen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i analysen og vurderingen af EU's politik om menneskerettigheder; bemærker med beklagelse, at Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og/eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) for første gang siden indførelsen af de årlige beretninger om menneskerettighederne i verden slet ikke forelagde beretningen på plenarmødet i år, og tilskynder på det kraftigste Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til rettidigt at forelægge de kommende beretninger for Parlamentet;

19.

beklager, at årsberetningen i overvejende grad er beskrivende, og beklager det overdrevne fokus, der blev lagt på engangsaktioner; gentager sin anmodning om en mere systematisk tilgang, herunder anvendelsen af indekser og benchmarks for de enkelte lande; understreger, at resultater i forhold til disse mål bør analyseres i årsberetningen for at muliggøre en underbygget vurdering af EU's resultater;

20.

ser med tilfredshed på det omfattende afsnit om vold mod kvinder og barnets rettigheder i dette års årsberetning; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på svøber som f.eks. tvungne og kønsselektive aborter, tvungen sterilisation og kønslemlæstelse af piger/kvinder; anerkender, at der lægges vægt på at støtte global afskaffelse af dødsstraf og på reformer af retsvæsenet; støtter Unionens højtstående repræsentants/næstformanden i Kommissionens praktiske fokus på EU's indsats i internationale fora;

21.

bemærker, at årsberetningen ikke indeholder et særligt afsnit om udvikling; understreger, at et tematisk afsnit i årsberetningen bør vies til menneskerettigheder og udvikling, især efter Lissabontraktatens ikrafttræden og som følge af den aktuelle integrerede strategi for menneskerettigheder;

22.

opfordrer indtrængende Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige årsberetninger aktivt, systematisk og åbent at høre Parlamentet samt i god tid og på grundig vis at høre de ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer for at få deres input og at øge brugen af sociale netværk og medier for at høre så mange organisationer som muligt; opfordrer endvidere Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til systematisk at høre Parlamentet og rapportere om, hvordan der er taget hensyn til Parlamentets beslutninger; anmoder Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen om at orientere mere regelmæssigt om status for udarbejdelsen af fremtidige årsberetninger, når Parlamentet anmoder om det;

Mainstreaming

23.

noterer sig redegørelsen af 13. december 2011 fra Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til Parlamentet om opfølgningen på Parlamentets mangeårige krav om oprettelsen af en post som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder; henstiller – i fald en sådan post oprettes – at den særlige repræsentant har tværsektorielle kompetencer, der gør det muligt at gennemføre en sammenhængende politik, som sigter mod at integrere menneskerettighederne i alle EU's politikker; advarer dog mod ethvert forsøg på at isolere menneskerettighedspolitikken fra de overordnede eksterne politiske strategier ved at oprette en sådan post som særlig repræsentant;

24.

mener, at det er af afgørende betydning, at internationale aftaler, navnlig om handel, energi, tilbagetagelse, sikkerhed og teknisk samarbejde, ikke er i strid med EU's grundlæggende principper, således som de er defineret i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; foreslår, at der såvel forud for indledningen af forhandlinger om sådanne aftaler som i forhandlingsfasen gennemføres menneskerettighedskonsekvens-analyser med benchmarks, som følges op af regelmæssige statusrapporter, der omfatter vurderinger foretaget af EU-institutionerne og de tjenester, der har ansvaret for gennemførelsen, og en vurdering, der foretages af lokale og internationale organisationer i civilsamfundet, der er del af en institutionaliseret overvågningsmekanisme i civilsamfundsregi; insisterer i denne henseende på, at artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Union, i henhold til hvilken Kommissionen skal informere Parlamentet og Rådet om alle faser af forhandlingerne om internationale aftaler med tredjelande, finder fuld anvendelse; mener, at det i denne forbindelse er yderst vigtigt at stille højtkvalificeret og uafhængig ekspertise om de enkelte landes menneskerettigheds- og demokratisituation til rådighed for EU-institutionerne;

25.

henstiller, at man for at række videre end de almindelige idéer om mainstreaming af menneskerettigheder udarbejder et sæt praktiske foranstaltninger, som skal være bindende for alle EU-tjenestemænd, der arbejder uden for EU, og for alt personale i medlemsstaterne, der deltager i de operative aktioner under EU's agenturer, herunder Frontex, samt for eksperter, der arbejder på vegne af EU og er finansieret af EU, som bør overholde internationale normer og standarder; understreger, at undervisning i menneskerettigheder skal gøres obligatorisk i hele EU-Udenrigstjenesten og i de relevante dele af Kommissionen; anbefaler, at opgaver vedrørende mainstreaming medtages i tjenestemændenes jobbeskrivelser som en del af den årlige medarbejderevaluering;

26.

anbefaler endvidere, at EU, hver gang der sker en grov krænkelse af menneskerettighederne i et partnerland, med hvilket der er indgået en international aftale, f.eks. en partnerskabs- og samarbejdsaftale, tager mere dristige skridt og gennemfører de passende sanktioner, der er fastsat i aftalens menneskerettighedsbestemmelser, herunder eventuelt en midlertidig suspension af aftalen;

27.

understreger vigtigheden af at udarbejde passende opfølgningsprogrammer i forbindelse med beretningerne fra EU's valgobservationsmissioner i nært samarbejde med Europa-Parlamentet, så det sikres, at disse opfølgningsprogrammer også hænger sammen med eventuelle udviklingsprogrammer;

28.

understreger, at mainstreaming af international retfærdighed nødvendigvis må indbefatte, at der systematisk tages højde for bekæmpelse af straffrihed og for komplementaritetsprincippet i en bredere sammenhæng med handel, udvikling og bistand inden for retsstatsområdet; understreger, at rehabilitering og reintegration af ofre i samfundet som helhed og i de berørte lokalsamfund skal spille den centrale rolle med særligt fokus på udsatte grupper, herunder kvinder, børn, unge og personer med handicap; fremhæver betydningen af at etablere forfatningsmæssige strukturer, herunder et effektivt retssystem, tredeling af magten og en anerkendt og uafhængig dømmende magt, for at fremme menneskerettighederne i et hvilket som helst land; anbefaler, at ICC's Romstatut føjes til den pakke af internationale traktater om god regeringsførelse og om retsstatsprincippet, som skal ratificeres af tredjelande, der optages i den generelle toldpræferenceordning (GSP+); anbefaler, at der konsekvent medtages ICC-bestemmelser i klausulerne om menneskerettigheder og demokrati i EU-aftaler med tredjelande, idet det skal tages i betragtning, at sådanne klausuler skal anses for at være væsentlige elementer i aftalerne – med fokus på de strategiske partnerskaber og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik;

EU's indsats i forbindelse med FN's arbejde

29.

glæder sig over FN's Generalforsamlings vedtagelse af resolution 65/276 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde som en beskeden start på en større bestræbelse på at opgradere EU's rolle i organisationen; understreger, at det at tale med én stemme ikke bør ske på bekostning af menneskerettighedsspørgsmål, men mener tværtimod, at EU nu med alle midler skal insistere på at udøve sine rettigheder og gøre brug af sin styrkede status med henblik på at forfølge en ambitiøs strategi for fremme af menneskerettigheder og demokrati;

30.

gentager sin opfordring til Rådet om at bemyndige Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at udarbejde forslag til retningslinjer for regelmæssige samtaler mellem medlemsstaternes ambassadører og EU's ambassadører, især mellem dem, der arbejder på multilateralt plan i f.eks. Genève og New York, så EU effektivt kan forfølge sin FN-dagsorden og arbejde for fremme og forsvar af menneskerettighederne;

31.

glæder sig over den konstruktive rolle, som EU har spillet i forbindelse med reformen af Menneskerettighedsrådet, navnlig dets fulde støtte til kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheders uafhængighed og dets beskyttelse af den rolle, som særlige procedurer, landemandater og menneskerettighedernes udelelighed spiller; henstiller, at EU og medlemsstaterne tilkendegiver deres klare modstand mod den såkaldte "clean slates"-praksis fra regionale gruppers sider til valg til Menneskerettighedsrådet; glæder sig over den første fuldstændige universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og henstiller, at EU-medlemsstaterne foregår med et godt eksempel og bygger videre på første runde efter nationale høringer; støtter opfølgningen på den universelle regelmæssige gennemgang i forbindelse med EU's menneskerettighedsdialog med tredjelande og landestrategi-dokumenterne;

32.

understreger, at der for at opnå konsensus om flere af dets forslag i Menneskerettighedsrådet hurtigst muligt skal ske en forbedring af EU's kapacitet med hensyn til outreach-aktiviteter, bl.a. ved at sikre støtte fra Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at udføre lobbyarbejde over for hovedstæder i tredjelande til støtte for EU’s standpunkter; udtrykker tilfredshed med den mere strategiske, mellemlangsigtede måde at forberede samlingerne i Menneskerettighedsrådet på, som Menneskerettighedsgruppen under Rådet har valgt;

EU's politik vedrørende Den Internationale Straffedomstol (ICC) og bekæmpelse af straffrihed

33.

glæder sig over opdateringen af EU's politik vedrørende ICC af 12. juli 2011; noterer sig, at ICC's Romstatut fastsætter en mekanisme, der kan anvendes som sidste udvej, således at personer, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab, krigsforbrydelser og aggression kan retsforfølges i henhold til komplementaritets-princippet, der er fastsat i Romstatutten; anerkender Kommissionens indsats for at skabe en "EU-værktøjskasse for komplementaritet", der sigter mod at støtte udviklingen af national kapacitet og skabe politisk vilje til efterforskning og retsforfølgelse af påståede internationale forbrydelser, og understreger betydningen af grundige høringer af EU-medlemsstaterne, Parlamentet og civilsamfundets organisationer for at færdiggøre værktøjskassen; glæder sig over den indsats, som civilsamfundet i EU-medlemsstaterne gør for at støtte komplementaritetsbestræbelserne i lande, hvor der er blevet begået grove menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, der er omfattet af folkeretten, og opfordrer til, at denne indsats fortsættes; opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage et sæt internationale retningslinjer, hvori der er fastlagt en adfærdskodeks for kontakt med personer, der er efterlyst af ICC; opfordrer alle medlemsstaterne (navnlig Republikken Cypern, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien, Luxembourg og Portugal) til at vedtage national lovgivning om samarbejde med ICC og indgå rammeaftaler med ICC for at lette samarbejdet, især for at sikre fuldbyrdelse af arrestordrer og andre anmodninger fra domstolen;

34.

glæder sig over vedtagelsen på revisionskonferencen i Kampala af ændringer i Romstatutten vedrørende aggression og visse krigsforbrydelser og opfordrer alle medlemsstater til straks at ratificere disse materielle ændringer og til at gennemføre dem som en del af deres nationale straffesystemer; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at anvende deres internationale autoritet til at sikre og styrke Romstatuttens universalitet med henblik på en internationalt anerkendt definition af de handlinger, der skal betragtes som folkeretsstridig aggression; glæder sig over EU's løfter, navnlig hvad angår bekæmpelsen af straffrihed som en kerneværdi, som vi skal dele med vores partnere, når vi indgår aftaler, og opfordrer til, at de gennemføres konsekvent;

35.

henstiller, at EU systematisk medtager ICC-bestemmelser i aftaler med tredjelande og fremmer respekt for, samarbejde med og bistand til ICC inden for rammerne af Cotonouaftalen og dialoger mellem EU og regionale organisationer som f.eks. Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga, ASEAN, Organisationen af Amerikanske Stater og OSCE samt tredjelande;

36.

glæder sig over EU's og medlemsstaternes økonomiske og logistiske støtte til ICC og anbefaler, at den fastholdes; udtrykker sin dybe bekymring over resultatet af de budgetmæssige drøftelser i december 2011 i forbindelse med parternes samling, idet domstolen er truet af underfinansiering, hvilket vil underminere domstolens kapacitet til at skabe retfærdighed og reagere på nye situationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig støtte til domstolen, bl.a. ved at påtage sig en proaktiv rolle i forbindelse med udlevering af sigtede;

EU-politikker til støtte for demokratisering

37.

insisterer på, at målene for udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og sikkerhed er indbyrdes sammenhængende; gentager sin overbevisning om, at alle EU's eksterne aktiviteter er nødt til at kombinere en politisk dimension, som støtter pluralisme, demokrati og respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, med en udviklingsdimension, som fokuserer på socioøkonomiske fremskridt, herunder udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og det basale behov for fødevarer med udgangspunkt i bæredygtig udvikling; tilføjer i denne forbindelse, at EU's bistandsprogrammer bør omfatte konkrete og væsentlige reformer for at sikre respekten for menneskerettighederne, gennemsigtighed, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af korruption i modtagerlandene; bemærker endvidere, at der bør indføres strengere konditionaliteter og suspension af bistanden for modtagerlande, der åbenlyst tilsidesætter de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og som undlader at vedtage lovgivning, der opfylder de internationale forpligtelser;

38.

mener, at en resultatbaseret tilgang med "flere midler for flere reformer" bør styre EU's forbindelser med alle tredjelande, at EU kun bør tildele partnerlande avanceret status, hvis klare krav med hensyn til menneskerettigheder og demokrati er opfyldt, og at EU ikke bør tøve med at indefryse denne status, hvis disse krav ikke længere er opfyldt; mener, at dette bør overvejes seriøst i forbindelse med de videre forhandlinger med Rusland om en ny, avanceret partnerskabsaftale;

39.

opfordrer til systematisk støtte til nyvalgte parlamenter, hvor valget har været frit og retfærdigt, navnlig i lande, der befinder sig i en overgangsfase, eller hvortil der har været udsendt en EU-valgobservationsmission; mener, at en sådan støtte bør finansieres af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og geografiske instrumenter;

40.

glæder sig over planerne om at oprette en europæisk demokratifond (EED) som omhandlet i den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og Kommissionen, konklusionerne fra Rådets 3101. og 3130. samling, der førte til erklæringen om oprettelse af en europæisk demokratifond, som blev vedtaget af Coreper den 15. december 2011, samt over indsatsen fra arbejdsgruppen om den europæiske demokratifond, der er nedsat under EU's Udenrigstjeneste i samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne; fremhæver fondens mulige funktion under Parlamentets kontrol som et fleksibelt og ekspertorienteret redskab til støtte for aktører, der søger demokratiske forandringer i ikke-demokratiske lande og lande, der befinder sig i overgangsfasen; opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at et sådant redskab blandt dets øvrige aktioner supplerer de allerede eksisterende aktiviteter under andre instrumenter, navnlig EIDHR, uden at skabe unødvendige bureaukratiske strukturer; understreger, at EU's bidrag til demokratifondens budget skal udgøre et reelt supplement og skal ydes i fuld overensstemmelse med de finansielle bestemmelser og respektere budgetmyndighedens ret til overvågning og kontrol;

Støtte i forbindelse med valg

41.

understreger betydningen af en politisk støtteproces, som ikke blot koncentreres omkring perioden umiddelbart før og efter et valg, men som er kontinuerlig; udtrykker tilfredshed med, at Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen er opmærksom på "grundlæggende demokrati", som forbinder demokratiske processer med menneskerettigheder, ytrings- og foreningsfrihed, religions- og trosfrihed, retsstatsprincippet og god regeringsførelse; understreger, at retten til religionsfrihed i denne forbindelse også bør gives en passende fremtrædende rolle; påpeger, at denne ret faktisk er almindeligt anerkendt som en af de mest grundlæggende af alle menneskerettighederne;

42.

understreger på ny betydningen af at udvælge prioriterede lande til valgobservationsmissioner på grundlag af den reelle virkning, som en mission kan få med hensyn til at fremme en reel, langsigtet demokratisering;

43.

opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en politisk strategi i forbindelse med hver enkelt af EU's valgobservationsmissioner, som følges op af en vurdering af de demokratiske fremskridt to år efter missionen, der skal forelægges under Parlamentets årlige drøftelse af menneskerettigheder med Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen; glæder sig over tilsagnet fra Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen om i forbindelse med valgobservationer at fokusere på kvinders, nationale mindretals og handicappedes deltagelse, både som kandidater og som vælgere (22);

44.

understreger betydningen af, at der ved afslutningen af hver valgobservationsmission udarbejdes realistiske og gennemførlige henstillinger, om muligt i samarbejde med andre internationale aktører, og at fordelingen af og tilsynet med disse henstillinger foretages af EU-delegationerne; mener, at Parlamentets stående delegationer og fælles parlamentariske forsamlinger bør spille en større rolle i opfølgningen af disse henstillinger og analysere fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; støtter derfor fremme af en stabil og regelmæssig dialog med parlamenterne i disse tredjelande; understreger, at det er nødvendigt at forbedre arbejdsmetoderne for Parlamentets valgobservationsdelegationer og sørge for, at de deltagende parlamentsmedlemmers og medarbejderes færdigheder forbedres;

Menneskerettighedsdialoger og samråd med tredjelande

45.

fremhæver, at deltagelsen i en struktureret menneskerettighedsdialog ofte anvendes som påskud for at undgå sådanne drøftelser på højere politisk niveau, herunder i forbindelse med topmøder; opfordrer samtlige EU-institutioner, EU-medlemsstaterne og deres ambassader til at gøre en større indsats for at integrere disse dialoger i alle EU's eksterne aktioner; understreger behovet for gennemsigtighed og en reel forudgående høring af civilsamfundsorganisationerne samt rapportering efter dialogerne for at informere om resultaterne;

46.

udtrykker derfor sin skuffelse over, at der ikke er gjort fremskridt i en række menneskerettighedsdialoger (som nu overstiger 40), og bemærker synspunkterne fra visse kanter om, at EU's høringer om menneskerettigheder er blevet ineffektive og omdannet til en proces frem for en metode til måling af konkrete resultater;

47.

beklager, at de efterfølgende vurderinger af dialoger/høringer ikke har ført til udvikling af klare resultatindikatorer eller benchmarks; opfordrer indtrængende til, at der fastsættes mål forud for hver dialog eller hver høring, og at disse vurderes umiddelbart efter dialogen eller høringen på en gennemsigtig måde og med inddragelse af flest mulige interessenter; understreger, at konklusionerne af disse vurderinger skal indgå i topmøder og andre kontakter mellem EU og dets partnerlande og skal præge EU og medlemsstaternes tiltag i andre bi- og multilaterale situationer; mener, at disse indikatorer skal overvejes nøje for at sikre effektiviteten af demokrati- og menneskerettighedsklausuler i alle EU-aftaler, uanset deres karakter;

48.

understreger vigtigheden og uopsætteligheden af at forbedre disse dialogers form og substans i samråd med civilsamfundet; gentager, at dialogerne kun vil være konstruktive og få reel effekt på stedet, hvis de følges op af konkrete skridt, der tager hensyn til EU's mål og EU's retningslinjer for menneskerettighedsdialoger med tredjelande, og hvis der iværksættes korrigerende foranstaltninger;

49.

erindrer om, at EU bør bruge disse dialoger som et instrument til at rejse individuelle sager om menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, f.eks. sager om politiske fanger og tilbageholdte, eksempelvis i Vietnam og Kina, der er blevet fængslet for fredelig udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, f.eks. ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfrihed; opfordrer endvidere EU til regelmæssigt at benytte denne mulighed til at følge op på reaktionerne på de individuelle sager, det har rejst, og til at overvåge disse sager og foretage en tæt koordinering heraf med de involverede menneskerettighedsorganisationer samt med andre lande, der fører menneskerettighedsdialoger med det pågældende land;

50.

er skuffet over at konstatere, at der kun er gennemført et begrænset antal vurderinger, og at disse er gennemført uregelmæssigt på trods af, at retningslinjerne fastsætter, at dialogerne helst skal vurderes hvert andet år; beklager dybt, at Europa-Parlamentet ikke er blevet systematisk inddraget i vurderingerne af eksempelvis Rusland og Kina; opfordrer til, at Europa-Parlamentet gives formaliseret adgang til disse vurderinger og til at sikre, at vurderingerne gennemføres så åbent og gennemsigtigt som muligt; minder om, at retningslinjerne fastsætter, at civilsamfundet skal inddrages i vurderingerne, og mener, at overholdelsen af denne forpligtelse indebærer, at der oprettes en konkret mekanisme til dette formål;

51.

udtrykker særlig bekymring over situationen i Mali efter statskuppet den 22. marts 2012 og over, at landet står over for ”den værste humanitære krise i de seneste 20 år” på grund af den usikre fødevaresituation, som omtrent 3 millioner mennesker er berørt af, og de fordrivelser som konflikten i nord har medført; anmoder om, at der frigøres supplerende humanitær hjælp fra EU til at imødegå denne situation; anser det endvidere for nødvendigt, at EU og dens medlemsstater fremmer en fredelig løsning på krisen forankret i beskyttelsen af befolkningerne og uden fremmed indblanding i landets politiske forhold;

52.

gentager, at kvinders rettigheder bør være en vigtig del af EU's menneskerettighedsdialoger og af den politiske dialog, EU fører med tredjelande, som der er indgået samarbejds- eller associeringsaftaler med, på linje med disse aftalers menneskerettighedsklausuler, og at kvinders deltagelse i fredelige omvæltninger – både ved forhandlingsbordet og i aktive roller – bør udvides; opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe alle passende foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af disse klausuler;

53.

beklager, at Mikhail Khodorkovskij til trods for alle Europa-Parlamentets og andre internationale institutioners opfordringer blev dømt ved den anden politisk og administrativt begrundede retssag mod ham i Rusland, som ikke overholdt principperne om et retfærdigt og uafhængigt retssystem, hvilket er en grov krænkelse af menneskerettighederne;

Klausulerne om menneskerettigheder og demokrati

54.

opfordrer til, at alle aftalemæssige forbindelser med tredjelande, såvel industrialiserede lande som udviklingslande, herunder sektoraftaler, aftaler om handel og teknisk eller finansiel bistand, uden undtagelse indbefatter klart formulerede, bindende klausuler om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen til at sikre en strengere håndhævelse af disse klausuler; gentager, at det er nødvendigt at udarbejde ét katalog med fælles menneskerettigheds- og demokratibenchmarks, der anerkendes af alle EU-institutionerne; foreslår, at gennemførelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention og andre centrale internationale menneskerettighedskonventioner kan udgøre et væsentligt element i sådanne menneskerettigheds- og demokratibenchmarks for EU;

55.

anmoder Kommissionen om ikke at tøve med at anvende suspensionsmekanismen for løbende aftaler, såfremt de generelle menneskerettighedsklausuler gentagne gange bliver overtrådt;

56.

fremhæver, at anvendelsen af klausulen i sin nuværende form i de frihandelsaftaler, som snart skal forelægges Parlamentet, giver Parlamentet mulighed for at undersøge potentialet for menneskerettighedsbenchmarks forud for ratifikationen med henblik på at opnå konkrete og kontrollerbare resultater på menneskerettighedsområdet; opfordrer på ny Kommissionen til at affatte en ny "modelklausul", som henviser til parternes internationale forpligtelser og omfatter en procedure for høringer med angivelse af, hvilke politiske og retlige mekanismer der skal anvendes, hvis der fremsættes en anmodning om suspension af samarbejdet på grund af gentagne eller systematiske krænkelser af menneskerettighederne i strid med international ret; er af den opfattelse, at en mekanisme til håndhævelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen som krævet af Parlamentet er den eneste måde at sikre en reel gennemførelse af sådanne klausuler og bør betragtes som en forebyggelses- og advarselsmekanisme, der etablerer en dialog mellem EU og partnerlandet, og som skal følges op af en overvågningsmekanisme; anbefaler, at der udvikles et klart og gradueret system af sanktioner, uden at dette berører muligheden for en endelig suspension; insisterer kraftigt på, at Parlamentet gøres til fælles beslutningstager sammen med Kommissionen og Rådet i denne henseende;

57.

fremhæver behovet for at sikre effektiv overvågning af gennemførelsen af indgåede forpligtelser vedrørende respekt for og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper; opfordrer til konsekvensanalyser af menneskerettigheder og demokrati ud over de eksisterende analyser af bæredygtig udvikling; opfordrer til, at der tages hensyn til analysernes vurderinger og konklusioner i forbindelse med forhandlingen af endelige aftaler;

58.

foreslår brugen af objektive indikatorer og kriterier i konsekvensanalyserne for menneskerettigheder og evalueringen heraf;

Handel og menneskerettigheder

59.

forventer at se et omfattende menneskerettighedskapitel i tillæg til det sociale og det miljømæssige kapitel i alle kommende frihandelsaftaler og i forbindelse med alle igangværende forhandlinger, og beklager, at nogle partnerlande er imod dette princip, f.eks. Indien og Canada; opfordrer til en styrkelse af aftalernes kapitel om bæredygtig udvikling gennem medtagelse af en klageprocedure, som er tilgængelig for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og etablering af et uafhængigt organ, der kan løse relevante tvister, samt muligheden for at benytte en tvistbilæggelsesmekanisme, der kan give bøder eller suspendere handelsfordele i tilfælde af alvorlige overtrædelser af miljø- og arbejdsmarkedsstandarder, svarende til mekanismerne for markedsadgangsbestemmelserne; understreger, at overvågnings- og håndhævelsesmekanismerne for GSP+-ordningen bør styrkes yderligere; kræver, at målene for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) får bindende karakter for europæiske virksomheder, der opererer i institutionelt svage lande;

Den europæiske naboskabspolitik (ENP)

60.

mener, at "det arabiske forår" har påvist, at EU's hidtidige politikker ikke har evnet effektivt at støtte befolkningernes stærke ønske om demokrati, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, retfærdighed og ansvarlige og repræsentative regeringer i lande, hvor dette ønske afvises; udtrykker derfor tilfredshed med de fælles meddelelser fra Kommissionens og Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen om "En ny tilgang til nabolande i forandring", der blandt andet giver udtryk for, at det er nødvendigt at oprette en europæisk demokratifond, og "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde", og den tilgang, der er anlagt med fælles forpligtelser og gensidigt ansvar for så vidt angår de universelle værdier menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, stærkere incitamentsbaseret konditionalitet, sondring mellem politikker, fremme af multilateralt og subregionalt samarbejde og princippet om yderligere inddragelse af civilsamfundet; understreger, at "det arabiske forår" ville blive et paradoks, hvis det udviklede sig i en retning, der fornægter grundlæggende menneskerettigheder for kvinder, menneskerettighedsforkæmpere, religiøse mindretal og andre samfundsgrupper i de lande, der har oplevet "det arabiske forår";

61.

mener, at de nationale ngo'er og organiserede borgere siden "det arabiske forårs" begyndelse har spillet en vigtig rolle for at mobilisere folk og fremme deres deltagelse i det offentlige liv med henblik på at informere borgerne om deres rettigheder og gøre dem i stand til at forstå demokratiet og tage det til sig; understreger, at de politiske prioriteringer for kommende reformer nødvendigvis må tilvejebringes gennem participatoriske høringer med nationale ngo’er og borgerrettighedsforkæmpere;

62.

understreger behovet for ligeledes at støtte demokratiske bevægelser i de østlige nabolande og glæder sig over den nye tilgang til den europæiske naboskabspolitik, der har til formål at tilvejebringe mere støtte til partnere, der er involveret i opbygningen af rodfæstede og bæredygtige demokratier, og støtte til inkluderende økonomisk udvikling og styrkelse af den europæiske naboskabspolitiks to regionale dimensioner;

63.

støtter en resultatorienteret "flere-midler-for-flere-reformer"-tilgang i tråd med den europæiske partnerskabspolitiks nye vision; fastholder, at differentiering bør baseres på klart definerede kriterier og benchmarks, som regelmæssigt underkastes et tilsyn, og foreslår, at de benchmarks, der er fastlagt i meddelelserne, bør betragtes som målsætninger, der skal suppleres med mere specifikke, målelige, realistiske, relevante og tidsbestemte benchmarks; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tilvejebringe en klar og tilstrækkelig metodologi til vurdering af ENP-landenes resultater hvad angår respekt for og fremme af demokrati og menneskerettigheder, at udarbejde regelmæssige rapporter, som bør danne grundlag for tildeling af midler under "flere-midler-for-flere-reformer"-tilgangen, og at indarbejde disse vurderinger i de årlige statusrapporter; understreger, at de midler, det ikke er muligt at tildele eller overføre på grund af en negativ vurdering, bør omfordeles til andre projekter i ENP-landene, både de sydlige og de østlige;

64.

fremhæver, at det er af afgørende betydning, at civilsamfundet aktivt deltager i og bidrager til forvaltningsprocesser og samfundsmæssige forandringer, og anerkender nødvendigheden af at inddrage repræsentanter for kvinde- og mindretalsgrupper i sådanne processer; går stærkt ind for større inddragelse af civilsamfundet i disse processer, både i form af et stadigt større opsøgende arbejde og i form af et større fokus på indarbejdelse af civilsamfundets synspunkter i politikudformningen; glæder sig i denne forbindelse over alle EU-programmer, der har til formål at uddanne unge erhvervsfolk og forenkle udvekslingsprogrammer for studerende fra tredjelande, da de bidrager effektivt til civilsamfundets udvikling; understreger behovet for uafhængig strukturel og økonomisk bistand til civilsamfundet; mener, som det er tilfældet med UPR-processen under UNHCR, at lokale og internationale civilsamfundsaktører bør involveres i Kommissionens ENP-statusrapporter og hver især bidrage med deres egne vurderinger, så de kan indgå i disse rapporter; glæder sig over de skridt, der er taget hen imod oprettelsen af civilsamfundsfaciliteten og den europæiske demokratifond og opfordrer til, at der afsættes betydelige midler hertil i den kommende flerårlige finansielle ramme; insisterer på, at civilsamfundet i fremtiden skal være involveret for at yde et direkte bidrag gennem en institutionaliseret "overvågningsmekanisme i civilsamfundsregi";

65.

er dybt bekymret over, at fire europæiske naboskabspartnerlande ikke har undertegnet den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur, at 11 lande ikke har ratificeret den, og at yderligere 14 lande ikke har udpeget de påkrævede nationale forebyggende foranstaltninger; anmoder om hasteindgriben på EU-plan for at afhjælpe denne mangel;

66.

mener, at fremme af og støtte til holdningen om ikke at anvende vold afspejler en international værdi, som udgør en hensigtsmæssig måde at forsvare og fremme menneskerettigheder indefra, navnlig i lyset af at en ikkevoldelig metodologi kan tilbyde effektive resultater med hensyn til forebyggelse af konflikter og fremme af demokrati, retsstat og civilsamfund rundt om i verden; foreslår, at ikkevold tildeles en relevant rolle og politisk vægt i EU's interne og eksterne politikker, idet der gives støtte til initiativer, som kan bevare og udvikle ikkevoldelig og fredelig aktivisme rundt om i verden med udbredelse af praktisk bistand til støtte for ikkevoldelige aktivister og menneskerettighedsforkæmpere;

67.

gentager sin opfordring til den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og EU-medlemsstaterne om at arbejde hen imod en stærk fælles EU-holdning til opfølgningen på undersøgelsesmissionen om Gaza-konflikten ved offentligt at kræve gennemførelse af dens anbefalinger og placering af ansvaret for alle krænkelser af folkeretten, uanset hvem den formodede gerningsmand er, på grundlag af uafhængige, upartiske, gennemsigtige og effektive efterforskninger; mener, at der ikke kan gennemføres nogen effektiv fredsproces i Mellemøsten uden ansvarliggørelse og retfærdighed;

Eksterne finansielle instrumenter, navnlig EIDHR

68.

bemærker, at der har været fremsat stærke politiske erklæringer til fordel for menneskerettigheder, men at der er observeret en udvanding længere nede i programmeringscyklussen, hvorved løfter vedrørende menneskerettigheder forsvinder fra specifikke instrumenter og sektortildelinger til lande; gør opmærksom på, at menneskerettigheder og demokrati desværre undertiden er blevet "ghettoiseret" til EIDHR på bekostning af mainstreaming i alle instrumenterne;

69.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en dagsorden for forandring og dens betoning af, at målsætningerne om udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og sikkerhed hænger uløseligt sammen; glæder sig over det øgede fokus på partnerlandenes forpligtelser ved fastlæggelsen af, hvilken kombination af instrumenter og metoder der bør anvendes i hvert enkelt land; understreger samtidig behovet for at gøre op med den nuværende dobbeltmoral og undgå den i fremtiden; glæder sig over, at denne politik er blevet omsat til Kommissionens meddelelse om EU's budgetstøtte til tredjelande i fremtiden, hvori det anføres, at der kun ydes generel budgetstøtte, når partnerlandene forpligter sig til at opfylde internationale standarder for menneskerettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at omsætte denne politiske ramme til konkrete, operationelle, tidsbestemte og målelige aktiviteter, der er integreret i alle de forskellige samarbejdsområder og ledsaget af den nødvendige styrkelse af de institutionelle rammer og den administrative kapacitet;

70.

opfordrer kraftigt til, at der i forbindelse med fremtidige udviklingsinstrumenter rettes særlig opmærksomhed mod tematiske programmer, idet disse især bør behandle menneskerettighedsspørgsmål, for at de kan styrke den gensidige forbindelse mellem udvikling og menneskerettigheder;

71.

bemærker, at der for at maksimere sammenhæng og effektivitet er behov for en strategisk tilgang til, hvordan forskellige geografiske og tematiske instrumenter kombineres til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder på grundlag af en grundig analyse af den lokale sammenhæng for at gøre op med den nuværende dobbeltmoral og undgå den i fremtiden; udtrykker i denne henseende tilfredshed med det tilsagn, der er givet i den fælles meddelelse af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil: en mere effektiv tilgang, om at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder i programmerings- og gennemførelsescyklusserne i EU's bistand, og opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at udarbejde en mere detaljeret metodologi til gennemførelse af denne forpligtelse;

72.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om instrumenterne vedrørende foranstaltninger udadtil efter 2014, navnlig fokuseringen på behovet for at indføre forenklede og fleksible beslutningsprocedurer, som giver mulighed for en hurtigere vedtagelse og gennemførelse af de årlige handlingsprogrammer og dermed ydelse af bistand; værdsætter de grundige høringer, der gennemføres i civilsamfundet, og har tiltro til, at de endelige dokumenter vil afspejle alle aktørers interesser;

73.

udtrykker tilfredshed med den mere præcise definition af EIDHR’s målsætninger og det opdaterede anvendelsesområde, som afspejler det større fokus på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, på tanke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed og på demokratistøtte; påskønner den nye mulighed for at yde direkte tilskud til finansiering af aktiviteter under de vanskeligste forhold eller i de vanskeligste situationer, eller for at øge støtten til menneskeretsforkæmpere og ikke-registrerede organisationer;

74.

understreger, at Parlamentets prærogativer skal respekteres i programmeringen af EIDHR og i forbindelse med de øvrige instrumenter, med særlig vægt på området for menneskerettigheder og demokrati; fastholder følgelig på det bestemteste, at strategidokumenterne for disse instrumenter ikke kan betragtes som gennemførelsesretsakter og skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 290 i TEUF om delegerede retsakter;

Dødsstraf

75.

glæder sig over det positive resultat af FN's Generalforsamlings resolution 65/206 af 21. december 2010 om et moratorium for anvendelse af dødsstraf, som markerer en styrkelse af den globale støtte til afskaffelse og til den voksende bevågenhed blandt aktivister, dommere, politikere og folk i almindelighed; glæder sig ligeledes over EU's vigtige rolle i forbindelse med opnåelsen af denne sejr; ser frem til et stærkt partnerskab med medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om Generalforsamlingens resolution for 2012;

76.

gentager, at EU er imod dødsstraf under alle omstændigheder, og opfordrer EU til fortsat at anvende samarbejde og diplomati til fordel for afskaffelse af dødsstraf i alle mulige fora i verden i overensstemmelse med EU’s retningslinjer om dødsstraf, samt til at sikre, at retten til en retfærdig rettergang bliver respekteret fuldt ud for alle personer, der skal henrettes, uden brug af tortur eller anden form for mishandling for at fremtvinge tilståelser; kræver, at de lande, hvor dødsstraffen trods indsatsen fra EU's og andres side stadig er i brug, udviser respekt for de dødsdømtes grundlæggende menneskerettigheder, herunder fuld adgang til oplysninger om deres situation, i det mindste for familie og nære slægtninge, samt respekt for deres lig og for retten til en anstændig begravelse; fordømmer den nylige henrettelse af Dmitrij Kanavalov og Vladislav Kovaljov i Hviderusland og understreger, at de ovennævnte grundlæggende rettigheder ikke blev overholdt, og at henrettelserne blev gennemført i hemmelighed, uden at familierne blev informeret eller fik mulighed for at få ligene udleveret, så de kunne give dem en anstændig begravelse; minder om, at EU er den største donor, når det gælder støtten til civilsamfundsorganisationer, der bekæmper dødsstraf; anmoder Kommissionen om at fastholde kampen mod denne grusomme og umenneskelige straf som en af de tematiske prioriteringer under EIDHR;

77.

understreger vigtigheden af, at EU bliver ved med at overvåge de vilkår, hvorunder henrettelserne udføres i de lande, der fortsat fastholder dødsstraf, og af at støtte lovgivnings- og forfatningsreformer med det mål at opnå en fuldstændig og total afskaffelse heraf;

78.

opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udstikke retningslinjer for en omfattende politik vedrørende EU- borgere, der risikerer henrettelse i tredjelande, herunder effektive mekanismer med hensyn til identifikation, ydelse af retlig bistand samt retlig indgriben på EU-plan;

79.

glæder sig over Kommissionens beslutning af 20. december 2011 om at ændre forordning (EF) nr. 1236/2005 og dermed skærpe eksportkontrollen med visse lægemidler, der kan anvendes til henrettelser, og udstyr, der kan anvendes til tortur; opfordrer Kommissionen til at tackle de resterende smuthuller i forordningen ved at indføre en "catch all"-bestemmelse vedrørende den endelige anvendelse, som forbyder eksport af ethvert lægemiddel, der kan anvendes til tortur eller henrettelser;

Våbenkontrol

80.

bemærker, at der i 60 % af alle de af Amnesty International dokumenterede enkeltstående tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og overgreb, der er begået såvel i forbindelse med som uden for væbnede konflikter, har været anvendt håndvåben og lette våben; erkender den særligt alvorlige indvirkning, som håndvåben og lette våben har på sikringen af barnets rettigheder og på beskyttelsen af børn mod vold; roser det globale lederskab, som EU har demonstreret gennem vedtagelsen af en juridisk bindende fælles holdning om våbeneksport i 2008, men bemærker, at gennemførelsen heraf på EU-plan kræver yderligere overvågning; opfordrer indtrængende EU til at udvise lederskab i bestræbelserne på at opnå en international våbenhandelstraktat ved dette års FN-konference og sikre, at traktaten bliver solid og juridisk bindende;

81.

udtrykker dyb bekymring over anvendelsen af børn som soldater; opfordrer til, at EU øjeblikkeligt tager skridt til at afvæbne, rehabilitere og reintegrere børnene som et centralt element i EU's politikker, der har til formål at styrke menneskerettighederne, beskytte børnene og erstatte vold med politiske konfliktløsningsmekanismer;

Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

82.

opfordrer alle de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at ratificere den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur med henblik på at styrke sammenhængen mellem interne og eksterne politikker;

83.

opfordrer alle medlemsstaterne, Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gribe aktivt ind i spørgsmålet om fængsledes menneskerettigheder og gøre noget ved overfyldte fængsler i og uden for EU;

84.

understreger vigtigheden af at anerkende kønsspecifikke former for tortur og nedværdigende behandling (f.eks. kønslemlæstelse af piger/kvinder (FGM) og voldtægt) og fastholder, at det er nødvendigt, at EU's koordinerede indsats til bekæmpelse af tortur i tilstrækkelig grad tager højde for kønsaspektet;

85.

opfordrer på ny Kommissionen til at indføje en klausul om "til torturformål" i Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, således at medlemsstaterne på grundlag af forudgående oplysninger kan godkende og dermed også nægte eksport af produkter, hvor der er en betydelig risiko for, at de vil blive anvendt til dette formål af den påtænkte slutbruger;

86.

minder om den tragiske sag om Sergej Magnitski, der kæmpede mod korruption på højt plan og blev tortureret til døde af embedsmænd; beklager, at sagen stadig ikke er opklaret, og at de ansvarlige for Sergej Magnitskis død ikke er blevet straffet; opfordrer indtrængende de russiske retsmyndigheder til at genoptage efterforskningen og udpege og straffe de skyldige;

Menneskerettighedsforkæmpere

87.

glæder sig over EU's politiske engagement med hensyn til at støtte menneskerettighedsforkæmpere som er en veletableret del af EU's udenrigspolitik på menneskerettigheds- og udenrigsområdet og de mange positive eksempler på demarcher, overvågning af retssager, fængselsbesøg og andre konkrete tiltag fra EU-missioners og -delegationers side, såsom regelmæssige, institutionaliserede møder med menneskerettighedsforkæmpere, men er fortsat bekymret over visse tredjelandes manglende gennemførelse af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheds-forkæmpere; mener, at Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen bør komme med henstillinger om øgede foranstaltninger til de missioner, hvor gennemførelsen har været bemærkelsesværdigt svag;

88.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tilskynde EU's missioner og delegationer til at vise deres støtte til og solidaritet med det arbejde, som menneskerettighedsforkæmpere og deres organisationer udfører, ved regelmæssigt at mødes med dem og proaktivt samarbejde med dem og indarbejde deres bidrag i udviklingen af de specifikke landestrategier for menneskerettigheder og demokrati samt til regelmæssigt at føre dialog med Europa-Parlamentet;

89.

gentager sin opfordring til, at EU systematisk skal tage menneskerettighedsforkæmperes individuelle sager op i den løbende menneskerettighedsdialog med de tredjelande, hvor menneskerettighedsforkæmpere fortsat er udsat for chikane og angreb;

90.

understreger betydningen af systematisk opfølgning på kontakten med det uafhængige civilsamfund samt mere direkte og nemmere adgang for menneskerettighedsforkæmpere til EU’s delegationer i tredjelande; udtrykker tilfredshed med udnævnelsen af forbindelsesofficerer i delegationerne og/eller ved medlemsstaternes ambassader til menneskerettighedsforkæmpere, og understreger, at disse bør være erfarne og tilstrækkeligt uddannede tjenestemænd, hvis funktioner annonceres grundigt både internt og eksternt; glæder sig især over, at Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen har givet udtryk for, at hun altid vil mødes med menneskerettigheds-forkæmpere under sine besøg i tredjelande, og opfordrer til, at denne praksis følges af alle kommissærer med ansvarsområder relateret til de eksterne forbindelser, samt til, at rapporterne om disse kontakter gøres tilgængelige for Parlamentet;

91.

henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om situationen i Vestsahara; tager afstand fra den fortsatte undertrykkelse af den vestsahariske befolkning i de besatte områder og forlanger respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, herunder forsamlings-, ytrings- og demonstrationsfriheden; kræver løsladelse af de 80 vestsahariske politiske fanger, især de 23 der siden november 2010 er blevet tilbageholdt uden dom i Salé-fængslet efter nedlæggelsen af lejren i Gdeim Izik; fremsætter atter sit krav om, at der etableres en international mekanisme til overvågning af menneskerettighedssituationen i Vestsahara og om en retfærdig og holdbar løsning på konflikten baseret på det vestsahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med FN’s resolutioner;

92.

gentager sin opfordring til øget interinstitutionelt samarbejde om menneskerettigheds-forkæmpere; mener, at EU's beredskabsevne og sammenhængen mellem de forskellige institutioners foranstaltninger rettet mod menneskerettighedsforkæmpere i alvorlige kriser ville blive styrket af et fælles varslingssystem baseret på kontaktpersoner, og tilskynder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at undersøge denne mulighed nærmere sammen med Europa-Parlamentet;

93.

glæder sig over Europa-Parlamentets tilsagn om at styrke den rolle, som Sakharovprisen spiller, og styrke Sakharov-netværket og understreger den vigtige rolle, som dette netværk spiller bl.a. med hensyn til at anspore til interinstitutionelt samarbejde til støtte for menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; opfordrer alle EU-institutionerne til at udvise større engagement og samarbejde, og bifalder i denne sammenhæng henvisningen til Sakharovprisen i årsberetningen om menneskerettigheder; gentager dog sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at fastholde kontakten med kandidater til og modtagere af Sakharovprisen for at sikre en fortsat dialog og overvågning af menneskerettighedssituationen i de respektive lande og tilbyde beskyttelse til dem, der aktivt bliver forfulgt, og til at aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet;

94.

påtager sig at medtage kvinders rettigheder mere systematisk i sine egne menneskerettighedsdrøftelser og -beslutninger og at benytte Sakharov-netværket, og særlig de kvindelige prismodtagere, som fortalere for kvinders rettigheder i verden;

Kvinder og menneskerettigheder

95.

fremhæver kvinders særlige rolle, erfaringer og bidrag i forbindelse med fred og sikkerhed; fordømmer brugen af seksuel vold i lande som Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og opfordrer til nultolerance over for gerningsmænd, navnlig blandt militær- og politistyrker i missioner og operationer, som EU har givet mandat til; fremhæver, at det er vigtigt at sikre ofrene adgang til tværfaglige, holistiske rehabiliteringstjenester, som omfatter enhver nødvendig kombination af medicinsk og psykologisk hjælp samt juridiske, sociale, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige tjenester og midlertidig økonomisk støtte;

96.

glæder sig over, at EU er frontløber i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og dertil hørende resolutioner; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at intensivere bestræbelserne på at eliminere kløften mellem politik og praksis og opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner, til hurtigst muligt at gøre det;

97.

glæder sig over oprettelsen af FN-Enheden for Ligestilling mellem Kønnene og Empowerment af Kvinder (UN Women) og opfordrer EU til at arbejde tæt sammen med enheden på internationalt, regionalt og nationalt plan for at styrke kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at kvinder i konfliktsituationer har rimelig adgang til offentlige sundhedssystemer og tilstrækkelig gynækologisk-obstetrisk sundhedspleje, som fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO); understreger især behovet for at fremme sundhedsundervisning og hensigtsmæssige programmer for seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket der lægges stor vægt på i EU's udviklings- og menneskerettighedspolitik over for tredjelande;

98.

glæder sig over Kommissionens kvindecharter, som fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder både på EU-plan og på internationalt plan, og EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet (2010-2015) og opfordrer til, at man styrker indsatsen for at nå 2015-målene om ligestilling og forbedring af mødres sundhed;

99.

er bekymret over, at de militære styrkers øverste råd (SCAF) i Egypten har undladt at gennemføre en undersøgelse af rapporter om seksuelle overgreb på kvindelige demonstranter, herunder de såkaldte "jomfrukontroller", og dødstrusler mod kvindelige demonstranter;

100.

glæder sig over, at Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen fremhæver empowerment af kvinder, og opfordrer hende til – som et led i bevillingen af tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til dens opgaver – at institutionalisere EU's interinstitutionelle, uformelle taskforce om kvinder, fred og sikkerhed ved at give den en formand på fuld tid, der også kan fungere som kontaktperson for ligestillingsspørgsmål i EU-Udenrigstjenesten;

101.

opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at fremme lige muligheder i EU-Udenrigstjenesten, både geografisk og kønsmæssigt, som fastsat i personalevedtægten; opfordrer indtrængende Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå højtstående kvindelige ansøgere til lederfunktioner i EU-Udenrigstjenesten og FSFP-missioner; udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort i forbindelse med FSFP-missioner, med udpegning af ligestillingsrådgivere i næsten alle missioner og med at tilvejebringe efteruddannelse under missioner; opfordrer Rådet til at medtage en henvisning til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 i Rådets afgørelser om formulering af missionsmandater; henstiller, at medlemsstaterne giver alle i militærstaben og udstationeret civilt personale standardundervisning i kønsligestilling forud for missionerne;

102.

glæder sig over vedtagelsen af Europarådets skelsættende konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som fastlægger en omfattende ramme for forebyggelse af vold, beskyttelse af ofre og fjernelse af straffrihed, og opfordrer alle medlemsstaterne og EU til hurtigt at undertegne og ratificere denne konvention;

103.

fordømmer på det kraftigste kønslemlæstelse af piger/kvinder (FGM) som en anakronistisk praksis og en barbarisk krænkelse af kvinder og pigers kropslige integritet, der skal bekæmpes med lovgivning, som forbyder denne praksis; afviser på det kraftigste enhver henvisning til kulturel, traditionsbunden eller religiøs praksis som en formildende omstændighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at være særligt opmærksom på sådanne traditionsbundne skadelige praksisser i sin strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle et særligt sæt at redskaber vedrørende dette spørgsmål som en del af dens gennemførelsesstrategi for EU's retningslinjer for børns rettigheder og vold mod kvinder; lykønsker de afrikanske statsoverhoveder med vedtagelsen på topmødet i Den Afrikanske Union i juli 2011 af en beslutning, som støtter FN's Generalforsamlings resolution om et verdensomspændende forbud mod kønslemlæstelse af piger/kvinder; fordømmer ligeledes grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling såsom tvungen og kønsselektiv abort og tvungen sterilisering og kræver særlige foranstaltninger for at modvirke dette;

104.

fordømmer på det kraftigste tvangsægteskaber, der er en krænkelse af menneskerettighederne som fastsat i artikel 16 i Menneskerettighedserklæringen; opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålene om "tvangsægteskaber" og "kønsselektiv abort" i EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for disse fænomener og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage disse spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder; anmoder for så vidt angår spørgsmålet om tvangsægteskaber medlemsstaterne om at vedtage og håndhæve lovgivning, som forbyder disse, og udvikle en fælles definition, fastlægge nationale handlingsplaner og udveksle god praksis;

105.

minder om, at FN's Menneskerettighedsråds resolution om forebyggelse af undgåelig mødredødelighed og -sygelighed samt menneskerettigheder og 2015-målene på ny bekræfter, at adgang til oplysning, uddannelse og sundhedspleje er grundlæggende menneskerettigheder; understreger, at EU derfor bør spille en vigtig rolle for at sikre, at kvinder ikke dør under graviditeten; kræver, at Cairohandlingsprogrammet gennemføres i dets menneskerettigheds- og udviklingspolitiske aspekter med henblik på at fremme ligestilling og kvinders og børns rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

Menneskerettigheder, religionsfrihed og forfølgelse af kristne i verden

106.

fordømmer på det kraftigste enhver form for forfølgelse på grundlag af religion eller tro; er fortsat engageret i virkeliggørelsen af religionsfrihed i alle dele af verden som en del af EU’s intensiverede indsats i forbindelse med de bilaterale og multilaterale aktiviteter; gentager sin bekymring med hensyn til, om der i en række tredjelande hersker fuldstændig og reel respekt for alle religiøse mindretals ret til religionsfrihed; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om hurtigt at udvikle et sæt værktøjer til fremme af retten til religions- og trosfrihed i EU's eksterne politik, herunder mekanismer til at udpege krænkelser og de handlinger, som EU bør foretage i disse tilfælde, og inddrage Parlamentet, civilsamfundsorganisationer og akademikere i udarbejdelsen heraf; glæder sig over EU's tiltag i forskellige FN-fora imod intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro og EU's urokkelige og principfaste standpunkt imod resolutionerne om bekæmpelse af religionskrænkelse; fastholder, at forsamlingsfrihed udgør en vital del af retten til religions- eller trosfrihed, og understreger, at registrering af religiøse grupper ikke bør være en forudsætning for at kunne udøve sin tro; opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at give Parlamentet nøjagtige og pålidelige oplysninger om krænkelser af religions- og trosfriheden i EU og til at rådgive om, hvordan disse kan håndteres;

107.

understreger især betydningen af at indlede en konstruktiv dialog med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) om dette spørgsmål; opfordrer Rådet og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på at gennemføre retten til religions- eller trosfrihed i kandidatlande og ENP-lande, navnlig i lyset af "det arabiske forår"; giver udtryk for dyb bekymring over det stigende antal tilfælde af religiøs intolerance og forskelsbehandling i forskellige lande; fordømmer på det skarpeste alle voldshandlinger mod kristne, jødiske, muslimske og andre trossamfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro, hvad enten de er rettet mod religiøse, frafaldne eller ikke-troende; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed (23); anerkender det voksende behov i en række lande for en konflikttransformations- og forsoningsindsats, herunder en interreligiøs dialog på forskellige niveauer, og opfordrer indtrængende EU og Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at tage spørgsmålet om diskriminerende og opildnende indhold, f.eks. i medierne, og spørgsmålet om forhindringer for frit at bekende sig til en given religion eller tro op i dialogen med tredjelande inden for rammerne af EU-initiativer vedrørende menneskerettigheder; mener, at man i lande hvor religiøse mindretal oplever, at deres rettigheder bliver krænket, ikke kan løse disse problemer ved at beskytte og isolere dem fra det omgivende samfund og dermed skabe "parallelsamfund"; opfordrer i lyset af nylige begivenheder i lande som Nigeria, Egypten og Indonesien indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater til at indføre konkrete foranstaltninger for at forhindre, at der opstår en voldsspiral;

108.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en permanent kapacitet i Generaldirektoratet for Globale og Multilaterale Anliggender til at integrere spørgsmålet om religions- og trosfrihed i alle de geografiske direktorater og enheder, samt at sammenkoble spørgsmålet med den generelle fremme af menneskerettigheder i samme generaldirektorat og fremme spørgsmålet i internationale og multilaterale organisationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere en gang om året om fremskridt i forbindelse med religions- og trosfrihed i verden;

109.

anmoder EU-Udenrigstjenesten og andre EU-institutioner om at bekæmpe uacceptable praksisser såsom tvungen konvertering og kriminalisering/straf af tilfælde af såkaldt "trosfrafald" ved at lægge pres på tredjelande som Pakistan, Iran og Saudi-Arabien, der stadig udøver sådanne praksisser, for at få sat en stopper for disse; opfordrer også til urokkelig modstand mod anvendelse af blasfemilovgivningen til at forfølge medlemmer af religiøse mindretal;

110.

opfordrer de kompetente institutioner til at samarbejde tæt med den amerikanske kommission om international religionsfrihed i bilaterale og multilaterale fora, f.eks. FN's Menneskerettighedsråd;

Forskelsbehandling

111.

fordømmer alle former for krænkelse af menneskerettighederne begået mod mennesker, der forskelsbehandles på grundlag af arbejde og oprindelse, og den begrænsede adgang til domstolene for ofrene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at godkende udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling på grundlag af arbejde og oprindelse;

112.

glæder sig over EU's tiltrædelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og vedtagelsen af EU's strategi på handicapområdet 2010-2020, navnlig handlingsområde 8; fordømmer enhver form for forskelsbehandling på grundlag af handicap og opfordrer alle stater til at ratificere og gennemføre UNCRPD; påpeger, at EU også er nødt til at overvåge gennemførelsen af UNCRPD på sit eget område; beklager EU's passivitet vedrørende menneskerettigheder for personer med handicap i forbindelse med EU-Afrika-strategien;

113.

påskønner den indsats, som Rådet, EU-Udenrigstjenesten, den højtstående repræsentant/næstformanden, Kommissionen og medlemsstaterne gør til fordel for menneskerettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede i de bilaterale forbindelser med tredjelande, i multilaterale fora og gennem EIDHR; bifalder FN's Generalforsamlings genindførelse af seksuel orientering som begrundelse for at yde beskyttelse mod udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og hilser EU's indsats i denne forbindelse velkommen; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne om den 11. udgave af Den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD-11) at foreslå, at kønsidentitet fjernes fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og placeres i en anden, ikke-sygeliggørende kategori; fremhæver, at princippet om forbud mod forskelsbehandling, herunder på grund af køn og seksuel orientering, ikke må undergraves i AVS-EU-partnerskabet; gentager sin anmodning til Kommissionen om at udarbejde en omfattende køreplan for indsatsen mod homofobi, transfobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, herunder også menneskerettighedskrænkelser begået på dette grundlag rundt om i verden; opfordrer EU's medlemsstater til at give asyl til personer, som er flygtet fra forfølgelse i lande, hvor lesbiske, bøsser biseksuelle og transkønnede kriminaliseres, baseret på ansøgernes velbegrundede frygt for forfølgelse og selvopfattelse som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede;

114.

bifalder det "værktøjssæt", der blev vedtaget af Rådets Menneskerettighedsgruppe i 2010 med henblik på at gøre det lettere for EU's institutioner, medlemsstaterne, EU-delegationerne og andre organer at reageret hurtigt, når menneskerettighederne for LGBT-personer krænkes; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de strukturelle årsager til sådanne krænkelser og anmoder Rådet om at arbejde hen imod bindende retningslinjer på området;

115.

understreger, at traditionelle nationale mindretalsgrupper har særlige behov, som er forskellige fra andre mindretalsgruppers, og at det er nødvendigt at sikre ligebehandling af disse mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser; påpeger endvidere, at det er nødvendigt at sikre ligebehandling af personer, der tilhører et nationalt mindretal, og dem, der tilhører flertallet, inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

116.

opfordrer EU til at tilskynde regeringerne i udviklingslandene til at give tilsagn om jordreformer for at sikre retten til jord for oprindelige folk, nomadebefolkninger og små og mellemstore landbrugere, navnlig kvinder, og for at forhindre virksomheders opkøb af landbrugsjord; opfordrer EU til at forsvare navnlig indfødte og oprindelige folks ret til adgang til naturressourcer i forhandlingerne om handelsaftaler; opfordrer alle medlemsstater til at følge Danmarks, Nederlandenes og Spaniens eksempel og ratificere ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk for at vise deres vilje til at yde dem reel beskyttelse; støtter aktuelle og løbende fremstød for at få ikkeunderskrivende stater til at ratificere og gennemføre ILO-konvention nr. 169, blandt andet som et middel til at vise EU's engagement i multilateralisme og FN;

117.

anbefaler, at der tages initiativ til EU-lovgivning for at sikre, at der er fokus på EU's menneskerettighedspolitik og samarbejdsinstrumenter med henblik på at afskaffe kastediskrimination og på aktiviteter i kasteopdelte lande, herunder Nepal, Indien, Bangladesh, Pakistan, Sri Lanka og Yemen;

118.

mener, at nye og eksisterende budgetposter for støtte til civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, især fra oprindelige befolkningsgrupper, bør have deres budget forhøjet; mener, at de desuden bør påvise, at de både er i stand til at reagere fleksibelt og hurtigt på krisebegivenheder og aktuelle situationer overalt og til at optimere deres nytteværdi for pengene og deres virkning; glæder sig over, at EU i FN har støttet kapacitetsopbyggende aktiviteter for oprindelige folk; understreger vigtigheden af at styrke de oprindelige folks repræsentanters effektivitet ved FN-møder ved at støtte passende logistik, dokumentation og information; opfordrer EU til at fortsætte denne støtte;

Børns rettigheder

119.

erindrer om FN's konvention om barnets rettigheder og behovet for at sikre bedst mulig beskyttelse af konventionens rettigheder og forhindre, at disse rettigheder undergraves; glæder sig over, at FN’s Generalforsamling den 19. december 2011 vedtog den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om en kommunikationsprocedure, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremskynde bestræbelserne på at opnå universel ratifikation af konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller og fremme en effektiv gennemførelse heraf; opfordrer endvidere til målrettede bestræbelser på at gøre fremskridt i gennemførelsen af EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og EU's strategi for bekæmpelse af alle former for vold mod børn; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at medtage et afsnit om børns rettigheder i EU's årsberetninger om menneskerettighederne;

120.

henleder opmærksomheden på det alvorlige problem, der findes i adskillige lande i Afrika syd for Sahara, hvor børn bliver beskyldt for hekseri, hvilket har alvorlige konsekvenser, der spænder fra social udstødelse til mord, samt på rituelle barnemord som ofringer; bemærker, at det påhviler staten at beskytte børn mod alle former for vold og misbrug, og opfordrer derfor indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at være særligt opmærksom på at beskytte disse børn mod alle former for vold og på disse børns skæbne i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne med regeringerne i de pågældende lande og i programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter;

Ytringsfrihed og (sociale) medier

121.

understreger, at ytringsfrihed og mediernes uafhængighed og pluralisme er elementer, som er væsentlige for et bæredygtigt demokrati, idet de maksimerer civilsamfundets inddragelse og sikre borgerne større indflydelse; opfordrer derfor til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister, mindskelse af den digitale kløft og til at lette internetadgang;

122.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at lade tiltrædelsesforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og enhver kontakt vedrørende menneskerettigheder omfatte en opfordring til at sætte en stopper for hadefulde udtalelser i medierne;

123.

bemærker, at internettet sammen med de sociale medier, både offline og online, er blevet nogle af de vigtigste midler, hvorigennem enkeltpersoner udøver deres ret til menings- og ytringsfrihed, og at de har spillet en vigtig rolle i fremme af menneskerettigheder, demokratisk deltagelse, ansvarlighed, gennemsigtighed samt økonomisk udvikling og nye former for offentlig adgang; understreger samtidig, idet det bemærkes, at ikke alle dele af samfundet, navnlig ældre mennesker og landbefolkninger, har adgang til internettet, at menneskets værdighed ikke må krænkes, og fordømmer enhver form for forskelsbehandling, der forekommer på de sociale medier; støtter konkrete EU-forordninger og aftaler med tredjelande, for hvilke det gælder, at de begrænser adgangen til kommunikation og information med censur, internetspærringer eller ved at lade informationsfriheden være underlagt kommercielle interesser; glæder sig over det potentiale, som internettet og sociale netværk viste under udviklingen af "det arabiske forår"; opfordrer til øget overvågning af brugen af internettet og nye teknologier i autokratiske regimer, som søger at begrænse dem; opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

124.

bemærker det potentiale, internettet har vist sig at have, til at fremme og støtte revolutionerne i forbindelse med "det arabiske forår"; bemærker imidlertid, at ikt'er også kan misbruges til at krænke menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og opfordrer derfor til øget overvågning af brugen af internettet og nye teknologier i autokratiske regimer, som søger at begrænse dem; glæder sig over Kommissionens initiativ "No Disconnection Strategy"; anmoder Kommissionen om senest i løbet af 2013 at forelægge intelligente, lovgivningsmæssige forslag, som omfatter øget gennemsigtighed og ansvarlighed for EU-baserede virksomheder, med henblik på at forbedre overvågningen af eksporten af produkter og tjenesteydelser, der har til formål at blokere hjemmesider, udføre masseovervågning, overvåge al internettrafik og (mobil) kommunikation, bryde ind i private samtaler og nedskrive dem, filtrere søgeresultater og intimidere internetbrugere, herunder menneskerettighedsforkæmpere; mener, at telekommunikations- og internetudbydere er nødt til at lære af tidligere fejltagelser, såsom Vodafones beslutning om at give efter for de egyptiske myndigheders krav om at afbryde virksomhedens tjenester og formidle regeringsvenlig propaganda i Mubarakregimets sidste uger og overvåge regeringsmodstandere og befolkningen i almindelighed samt andre medlemsstaters virksomheder, der har solgt telekommunikations- og informationsteknologier til andre tredjelande, herunder Libyen og Tunesien; mener, at telekommunikations- og internetudbydere og softwareudviklere er nødt til at lære af tidligere fejltagelser, og bør indgå i en åben dialog med politikere, ngo'er og aktivister med henblik på at fastsætte fælles mindstestandarder for konsekvensvurderinger vedrørende menneskerettighederne og øget gennemsigtighed;

125.

glæder sig over, at EU's restriktive foranstaltninger over for regeringsmyndighederne i Syrien omfatter et forbud mod eksport af teknologi og tjenesteydelser; bemærker, at dette forbud bør danne præcedens for fremtidige restriktive foranstaltninger over for andre repressive regimer, navnlig Iran; bemærker dog, at EU's politikker bør være præcise for at være effektive og ikke til skade for menneskerettighedsforkæmperne;

126.

bemærker, at nye teknologier også giver vidner og menneskerettighedsforkæmpere mulighed for at indsamle oplysninger og dele dokumentation for krænkelser af menneskerettighederne, som senere kan bruges til at sikre retfærdighed for ofrene; glæder sig over initiativer med flere interessenter samt adfærdskodekser såsom det globale netværksinitiativ; bemærker dog, at demokratisk kontrol samt forsvar for og fremme af grundlæggende rettigheder er centrale regeringsopgaver; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og udbredelsen af digitale sikkerhedsteknologier, hvorved menneskerettighedsforkæmpere gennem sikker indsamling, kryptering og lagringsmekanismer for sådanne følsomme oplysninger og brug af "cloud"-teknologi kan sikre, at sådant materiale ikke kan blive opdaget og slettet;

Erhvervsliv og menneskerettigheder

127.

minder om, at EU har sat sig det mål at fremme virksomhedernes sociale ansvar (VSA) i sine eksterne politikker, og glæder sig over kravet om bedre afstemning af de europæiske og globale tilgange til VSA;

128.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at påse, at de virksomheder, der er underlagt national eller europæisk ret, ikke unddrager sig pligten til at overholde menneskerettighederne og de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder, som gælder, når de etablerer sig eller opererer i et tredjeland;

129.

minder desuden om, at støtte til menneskerettigheder og demokrati er tæt knyttet til fremme af gennemsigtighed og god regeringsførelse; mener i denne forbindelse, at skattely og offshore-jurisdiktioner spiller en skadelig rolle for bekæmpelsen af korruption og for politisk ansvarliggørelse i udviklingslandene; kræver, at EU fremmer ratifikation og gennemførelse af FN's konvention mod korruption i EU og i hele verden i forbindelse med EU's støtte til programmer for god regeringsførelse i tredjelande;

130.

roser EU for dets støtte til udarbejdelsen af FN's retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder og den enstemmige vedtagelse heraf i Menneskerettighedsrådet; glæder sig over det stiftende møde i arbejdsgruppen om erhverv og menneskerettigheder, der blev afholdt i perioden 16.-20. januar 2012, og opfordrer EU til yderligere at støtte og bidrage til dette organs mandat; understreger, at de nationale menneskerettighedsinstitutioner og samarbejdet mellem disse organer i EU og naboskabslandene spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme gennemførelsen af FN's retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder, som det bl.a. fastslås i FN's Menneskerettighedsråds resolution 17/4; glæder sig over initiativer med sigte på at overføre god praksis, koordinere og anspore til samarbejde mellem EU og naboskabslandenes nationale menneskerettighedsinstitutioner, såsom programmet for samarbejde mellem ombudsmænd fra de østlige partnerskabslande 2009-2013, der blev oprettet af de polske og franske ombudsmænd i fællesskab med henblik på at øge kapaciteten i ombudsmandskontorer, regeringsorganer og ngo'er i de østlige partnerskabslande til at beskytte individuelle rettigheder og opbygge demokratiske stater, som bygger på retsstatsprincippet; understreger, at sådanne tiltag skal koordineres inden for EU, og at EU-institutionerne skal trække på de erfaringer, der opnås i denne forbindelse;

131.

glæder sig over, at EU i 2012 har forpligtet sig til i samarbejde med virksomheder og interessenter og med udgangspunkt i FN's vejledende principper at udarbejde en vejledning om menneskerettigheder til erhvervssektorer og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sin forpligtelse til inden udgangen af 2012 at offentliggøre en rapport om EU's prioriteter i forbindelse med gennemførelsen af principperne og til efterfølgende at udsende regelmæssige statusrapporter; insisterer på, at alle europæiske virksomheder lever op til deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, jf. FN's vejledende principper; opfordrer EU's medlemsstater til inden udgangen af 2012 at udfærdige nationale planer for gennemførelse af principperne;

132.

mener, at store virksomheders offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger, herunder indvirkninger på menneskerettighederne, har afgørende betydning for gennemsigtigheden og for disse virksomheders effektivitet; glæder sig over, at International Integrated Reporting Council (IIRC) vil udvikle en globalt anerkendt ramme for integreret rapportering;

133.

glæder sig over "Edinburgh"-undersøgelsen bestilt af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik om de forvaltningsmæssige huller i EU med hensyn til erhvervslivet og menneskerettigheder og opfordrer Kommissionen til at forelægge lovforslag til afhjælpning heraf; opfordrer navnlig EU til at sikre, at personer i tredjelande, som misbruges forretningsmæssigt af EU-virksomheder, har adgang til at klage og søge retfærdighed i EU's medlemsstater som i den nylige Trafigura-sag;

134.

noterer sig, at grænseoverskridende selskaber i stigende grad benytter sig af private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er), hvilket sommetider har givet anledning til menneskerettighedskrænkelser begået af medarbejdere i disse selskaber; mener, at det er nødvendigt at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan, herunder omfattende rammebestemmelser om etablering og registrering af, udstedelse af tilladelse til og overvågning af private militærselskaber; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til en henstilling, der kan bane vejen for et direktiv med sigte på at harmonisere nationale foranstaltninger til regulering af PMSC-tjenester, herunder serviceudbydere og køb af tjenesteydelser, og udarbejdelsen af en adfærdskodeks, som kan bane vejen for en afgørelse om regulering af eksport af PMSC-tjenesteydelser til tredjelande; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at give Parlamentet detaljerede oplysninger om ansættelse af PMSC'er i FSFP- og FUSP-missioner med angivelse af de faglige krav og virksomhedsstandarder, der kræves af kontrahenter, hvilke gældende forordninger og lovmæssige forpligtelser og ansvar, de underlægges, samt overvågningsmekanismerne;

135.

støtter den omsiggribende udnævnelse af kvinder til virksomhedsbestyrelserne på nationalt, europæisk og internationalt plan;

Styrkelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet

136.

gentager sin anmodning til Rådet og Kommissionen om systematisk at tage Parlamentets beslutninger og andre meddelelser op og reagere reelt herpå; foreslår, at Parlamentet overvejer at indføre en systematisk mekanisme for at sikre en mere effektiv og konkret opfølgning på sine beslutninger;

137.

erkender, at det er nødvendigt at integrere menneskerettighedshensyn i alt arbejde i de af Parlamentets udvalg og parlamentariske delegationer, som beskæftiger sig med eksterne forbindelser, bl.a. ved at tage hensyn til henstillingerne i betænkningerne fra Europa-Parlamentets ad hoc-arbejdsgrupper; henstiller, at Europa-Parlamentets medlemmer systematisk mødes med menneskerettighedsforkæmpere under deres officielle missioner til tredjelande, herunder med fængslede aktivister, hvor det er muligt, for at give sidstnævnte større synlighed; glæder sig over beslutningen om at forhøje de midler, der er til rådighed for Underudvalget om Menneskerettigheder i lyset af de ændringer, der følger af Lissabontraktaten;

138.

glæder sig over sit præsidiums afgørelse af 12. december 2011 om oprettelse af et direktorat for styrkelse af demokrati under generaldirektoratet for eksterne politikker med henblik på at strømline og sikre sammenhæng i Parlamentets arbejde for fremme af demokrati;

Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitiske strategi

Generelt

139.

udtrykker stor tilfredshed med revisionen af EU's politik vedrørende menneskerettigheder og demokratisering, som er skitseret i den fælles meddelelse af 12. december 2011, og ser den som et positivt overbliksbillede over EU's potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i processen og anvende resultaterne i såvel deres nationale indsats som på europæisk plan;

140.

støtter den omstændighed, at meddelelsen er forankret i menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, og at den fokuserer EU-indsatsen omkring at fremme overholdelsen af tredjelandes eksisterende forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning og humanitære folkeret og søger at styrke det internationale retssystem;

141.

erkender i kølvandet på "det arabiske forår" nødvendigheden af skræddersyede "bottom up"-løsninger og behovet for at sætte respekten for menneskerettighederne i centrum for EU's udenrigspolitik; understreger derfor, at EU må støtte og inddrage regeringer, parlamenter og civilsamfund i processen med at respektere og overvåge menneskerettighederne; mener, at EU må lære af sine tidligere fejltagelser, repræsenteret ved den omstændighed, at der helt op til udbruddet af borgerkrigen i Libyen blev forhandlet om en rammeaftale og en tilbagetagelsesaftale med Libyen, hvilket Europa-Parlamentet ikke var tilstrækkeligt orienteret om, selv om der mere end 10 år før fandtes dokumentation for drab på 1 200 fanger og en lang stribe tilfælde af tortur, tvungne forsvindinger og henrettelser uden rettergang; gentager samtidig, at EU's partnerskab i demokratiseringsprocessen og økonomisk velstand i syd skal køre sideløbende med engagementet i det østlige naboskabsområde; understreger, at de midler, der ikke kunne tildeles eller overføres til de europæiske naboskabslande på grund af en negativ evaluering, bør omfordeles til andre projekter i europæiske naboskabs-partnerlande, både mod syd og mod øst;

Proces

142.

opfordrer nu til, at der indledes en hurtig, gennemsigtig og inklusiv proces for at sikre en ambitiøs, endelig, fælles EU-strategi med klare aktiviteter, tidsplaner og ansvarsområder indeholdende input fra samtlige interessenter med henblik på at virkeliggøre hensigten om menneskerettighederne som "den røde tråd"; forpligter sig til sammen med Rådet at bidrage positivt til denne interinstitutionelle proces, dels i form af denne beslutning og dels efterfølgende gennem en parlamentsbeslutning; mener, at denne proces bør afsluttes ved, at institutionerne mødes for at vedtage en fælles strategi, som klart afgrænser den enkelte institutions rolle og ansvar, og som løbende evaluerer gennemførelsen, herunder i forhold til retningslinjerne;

143.

mener, at visse af de i meddelelsen omtalte aktiviteter bør fremrykkes parallelt med fremskridtene i retning af en overordnet strategi, nemlig udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder med en stærk offentlig profil og international erfaring i fremme af internationale menneskerettigheder, oprettelsen af en permanent COHOM i Bruxelles, som rutinemæssigt bør godkende konklusioner om menneskerettighedssituationen i specifikke lande efter gennemførelsen af menneskerettighedsdialoger, og fastlæggelsen af en tidsplan for færdiggørelsen af udpegningen af EU-delegationernes kontaktpersoner for menneskerettigheder og udpegningen af forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere i alle tredjelande;

Indhold

144.

glæder sig over, at der er lagt vægt på landestrategierne for menneskerettigheder i meddelelsen; mener, at der bør udarbejdes en fælles skabelon for at sikre en vis ensartethed, og at der i hvert tilfælde skal foretages en høring; understreger, at strategiernes potentiale kun kan udnyttes fuldt ud, hvis de anerkendes over hele spektret af bilaterale forbindelser med de enkelte lande, og såfremt de løbende kan tilpasses udviklingen i menneskerettighedssituationen;

145.

støtter Unionens højtstående repræsentants/næstformanden i Kommissionens personlige forslag om tre emner for specifikke kollektive tiltag fra institutionerne i løbet af de næste tre år; søger klare kriterier for den nuværende og fremtidige proces, hvorigennem disse temaer vælges; ønsker en præcisering af, hvordan disse kampagner vil medføre fremskridt inden for specifikke områder uden at skade EU's vidtrækkende forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

146.

understreger den betydning, der i revisionen tillægges civilsamfundet som en reel partner i gennemførelsen af EU's menneskerettighedsstrategi og ikke blot i leveringen af projekter; anerkender menneskerettighedsforkæmpernes særlige betydning i denne proces; opfordrer EU til at anerkende de mange lokale aktørers fulde potentiale med hensyn til at fremme menneskerettighederne i et givet land og til at give bred opbakning til deres arbejde;

147.

er mere konkret bekymret over den forværrede situation i Tyrkiet og den voksende undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, regeringsmodstandere inklusive parlamentsmedlemmer, fagforeningsfolk, journalister og kunstnere, og navnlig af den kurdiske befolkningsgruppe;

148.

støtter EU's princip om "grundlæggende demokrati", som er udviklet af Unionens højtstående repræsentant; beklager, at princippet ikke omfatter kriterier for ligebehandling og ligestilling mellem kønnene; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at indføje foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og benchmarks med henblik på at sikre, at spørgsmålet om kvinders og mindretals rettigheder, lige borgerskab og lige politiske deltagelse prioriteres højt;

149.

påpeger, at manglerne i de eksisterende menneskerettighedsdialoger samt overvågningen og gennemførelsen af menneskerettighedsklausulerne fortsat udgør store udfordringer; bekræfter, at disse klausuler også skal medtages i alle handels- og sektoraftaler;

150.

deler den opfattelse, at "digitalt diplomati" er et nyt og dynamisk værktøj; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fastsætte klare retningslinjer for, hvordan dens delegationer bedst udnytter sociale medier, og til at udarbejde og løbende opdatere en oversigt over sociale medier til EU-aktører;

151.

bemærker, at lige under halvdelen af verdens 100 største økonomiske aktører i dag er private virksomheder; lykønsker Kommissionen med dens ambitiøse og fremadrettede meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar fra 2011 og dens utvetydige støtte til udarbejdelsen af FN-retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder, som begge skal være centrale elementer i den nye strategi;

152.

anerkender, at det i meddelelsen accepteres, at alle foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme skal overholde den internationale menneskerettighedslovgivning, folkeretten og flygtningelovgivningen; understreger, at dette princip skal indgå i drøftelserne om alle nye foranstaltninger til terrorbekæmpelse inden for EU og med partnere i tredjelande; mener, at EU konsekvent skal bringe alle foranstaltninger til terrorbekæmpelse, der ikke overholder reglerne, på bane over for sine strategiske partnere og søge at få stillet dem, der overtræder reglerne såvel inden for som uden for EU, til ansvar; bekræfter på ny, at det af EU's antiterrorpolitik skal fremgå, at tortur er absolut forbudt i forbindelse med terrorbekæmpelse som anerkendt i Rådets konklusioner af 29. april 2008;

153.

bifalder anerkendelsen af, at det er nødvendigt at tage hånd om menneskerettighedskrænkelser i medlemsstaterne og sikre, at EU overholder sine internationale forpligtelser med henblik på at cementere EU's troværdighed; opfordrer til, at Gruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP) får fuldt mandat til at undersøge, hvor der sker krænkelser, og til at søge efter måder at afhjælpe dem på;

154.

mener, at bekæmpelse af straffrihed skal være et prioriteret EU-indsatsområde; anser opdateringen af EU's instrumenter vedrørende Den Internationale Straffedomstol i 2011 for at være et betydeligt fremskridt, som skal afspejles i en fremadrettet EU-menneskerettighedsstrategi;

155.

betragter det som en del af etableringen af en ægte menneskerettigheds- og demokratibaseret kultur, navnlig gennem uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettigheder, at der også bør ses nærmere på den rolle, som de landeansvarlige og Rådets arbejdsgrupper spiller, og hvad denne strategi betyder for deres daglige arbejde;

156.

opfordrer til, at Europa-Parlamentet spiller en betydeligt større rolle med hensyn til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i gennemførelsen af EU's menneskerettighedsstrategi; gentager, at Rådets årsberetning ikke i sig selv udgør en ansvarlighedsmekanisme; gentager de henstillinger om mainstreaming, som Parlamentet har fremsat i sine tidligere årsberetninger samt i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités dokument af 1. juni 2006 om indarbejdelse af menneskerettighederne i FUSP og i andre EU-politikker, og som endnu ikke er gennemført fuldt ud;

*

* *

157.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN, Europarådet samt regeringerne i de lande og territorier, der er omhandlet i beslutningen.


(1)  EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.

(2)  EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 6.

(3)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 78.

(4)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0507.

(5)  EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.

(6)  EFT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.

(7)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0127.

(8)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(9)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0260.

(10)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0334.

(11)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0474.

(12)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 6.

(13)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0533.

(14)  EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 107.

(15)  EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 5.

(16)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489.

(17)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.

(18)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(19)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0018.

(20)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0228.

(21)  FN's konvention imod tortur, FN's konvention om barnets rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, FN's konvention om handicappedes rettigheder, FN's internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding.

(22)  Fælles meddelelse af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU' optræden udadtil: en mere effektiv tilgang.

(23)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/36


Onsdag den 18. april 2012
Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan

P7_TA(2012)0127

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne mellem EU og Aserbajdsjan om indgåelse af en associeringsaftale (2011/2316(INI))

2013/C 258 E/03

Europa-Parlamentet,

der henviser til de igangværende forhandlinger mellem EU og Aserbajdsjan om indgåelse af en associeringsaftale,

der henviser til Rådets konklusioner om Aserbajdsjan af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne,

der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Aserbajdsjan og Den Europæiske Union, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

der henviser til handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik, som blev vedtaget den 14. november 2006,

der henviser til erklæringen, som blev undertegnet af præsidenterne for henholdsvis Armenien, Aserbajdsjan og Den Russiske Føderation den 2. november 2008 i Moskva,

der henviser til den fælles erklæring, som blev undertegnet af præsidenterne for henholdsvis Armenien, Aserbajdsjan og Den Russiske Føderation den 23. januar 2012 i Sochi,

der henviser til den fælles erklæring fra det østlige partnerskabs topmøde i Prag den 7. maj 2009,

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 25. oktober 2010 om det østlige partnerskab,

der henviser til fælleserklæringen om den sydlige gaskorridor, som blev undertegnet af Aserbajdsjans præsident og formanden for Kommissionen den 13. januar 2011,

der henviser til den fælles erklæring fra det østlige partnerskabs topmøde, der blev holdt i Warszawa den 29.-30. september 2011,

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

der henviser til erklæringerne fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan af hhv. 20. maj, 27. maj og 12. oktober 2011,

der henviser til sine beslutninger om Aserbajdsjan, navnlig beslutningen af 12. maj 2011 (1),

der henviser til den endelige rapport fra OSCE/ODIHR om parlamentsvalget den 7. november 2010,

der henviser til den udtalelse om overensstemmelsen mellem Republikken Aserbajdsjans lovgivning om ngo'er og menneskerettighedsstandarderne, som Europarådets Venedigkommission vedtog den 14.-15. oktober 2011,

der henviser til den udtalelse om Republikken Aserbajdsjans lovforslag vedrørende ændring af loven om politiske partier, som Europarådets Venedigkommission vedtog den 16.-17. december 2011,

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus (2),

der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2011 om en EU-strategi for Sortehavet (3) og af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet (4),

der henviser til fælleserklæringen om en ny reaktion på et naboskab i forandring af 25. maj 2011,

der henviser til sine beslutninger om revision af den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget den 7. april 2011 (5) (den østlige dimension) og den 14. december 2011 (6),

der henviser til Kommissionens statusrapport for Aserbajdsjan, der blev vedtaget den 25. maj 2011,

der henviser til Rådets afgørelse 2011/518/FUSP af 25. august 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (7),

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2010 om resultaterne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) i Sydkaukasus,

der henviser til et nyt nationalt handlingsprogram til forbedring af effektiviteten af menneskerettighedernes og frihedsrettighedernes beskyttelse i Republikken Aserbajdsjan, som landets præsident godkendte den 27. december 2011,

der henviser til det benådningsdekret, der blev undertegnet af den aserbajdsjanske præsident den 26. december 2011,

der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 4, og artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0071/2012),

A.

der henviser til, at Aserbajdsjan spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU's østlige partnerskab, og til, at Aserbajdsjan har oplevet en bemærkelsesværdig økonomisk vækst inden for de seneste år;

B.

der henviser til, at det østlige partnerskab styrker de multilaterale forbindelser mellem de involverede lande, bidrager til udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål såsom forandring, reform og modernisering og giver Den Europæiske Union yderligere instrumenter til at støtte disse processer;

C.

der henviser til, at det østlige partnerskab udgør den politiske ramme for styrkelse af de bilaterale forbindelser gennem nye associeringsaftaler, idet man tager hensyn til EU's og partnerlandets særlige situation, gensidige fordele og ambitioner samt EU's strategiske interesser i regionens stabilitet og demokratiske udvikling;

D.

der henviser til, at det parlamentariske samarbejde inden for rammerne af det europæiske østlige partnerskab og bilateralt er et centralt element i udviklingen af et udvidet politisk samarbejde mellem EU og Aserbajdsjan;

E.

der henviser til, at Aserbajdsjan er blevet en vigtig energileverandør til EU og et vigtigt transitland for energiressourcer fra især Centralasien, og til, at EU er et vigtigt energimarked for Aserbajdsjan; der henviser til, at der er sket positive fremskridt inden for energisamarbejdet, herunder Aserbajdsjans støtte til den sydlige gaskorridor;

F.

der henviser til, at Aserbajdsjan spiller en positiv rolle inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og er med til at løse EU's energisikkerhedsproblemer;

G.

der henviser til, at associeringsaftalerne udgør den rette ramme for en uddybelse af forbindelserne gennem styrkelse af den politiske associering, økonomiske integration og lovgivningsmæssige tilnærmelse med EU samt udvikling af de kulturelle forbindelser og således har en vigtig indvirkning på demokratiseringsprocessen;

H.

der i denne forbindelse henviser til, at det østlige partnerskabs multilaterale dimension supplerer og er uadskillelig fra dets bilaterale dimension og bør udvikles sideløbende med de igangværende forhandlinger om associeringsaftalerne med henblik på at bane vejen for fuldstændig gennemførelse heraf og lægge fundamentet for et egentligt regionalt samarbejde som fastsat i de principper, der ligger til grund for den europæiske naboskabspolitik;

I.

der henviser til, at associeringsaftalen bør give konkrete fordele for Aserbajdsjans og EU's befolkninger;

J.

der henviser til, at EU har gjort menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet til centrale aspekter i den europæiske naboskabspolitik;

K.

der henviser til, at det er afgørende, at Aserbajdsjan aktivt forpligter sig til fælles værdier og principper, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, med henblik på at bringe processen videre og gøre forhandlingerne om og den efterfølgende gennemførelse af associeringsaftalen meningsfuld, men henviser til, at der for øjeblikket er betænkeligheder for så vidt angår overholdelsen af retsstatsprincippet og ytringsfriheden for politiske modstandere af den nuværende regering;

L.

der henviser til, at Aserbajdsjan har gjort hastige fremskridt inden for ikt-området, navnlig for så vidt angår e-forvaltning, hvilket øger gennemsigtigheden af den offentlige administration og bidrager til at bekæmpe korruption, forbedrer adgangen til offentlige tjenester og oplysninger og giver demokratiseringsprocessen i Aserbajdsjan ny drivkraft;

M.

der henviser til, at Den Parlamentariske Forsamling Euronest vil afholde sit andet plenarmøde i Baku i april 2012, hvilket giver et meningsfuldt forum for behandling af spørgsmål om demokrati, politik, energi, sikkerhed og sociale anliggender;

N.

der henviser til, at EU i sine forbindelser med Armenien og Aserbajdsjan respekterer principperne om suverænitet og territorial integritet og i sin tilgang til løsning af regionale konflikter tager udgangspunkt i de grundlæggende principper i Helsingforsslutakten; der henviser til, at den uløste konflikt om Nagorno-Karabakh undergraver stabiliteten og udviklingen i Sydkaukasus og forhindrer, at den europæiske naboskabspolitik kan udvikles fuldt ud, der henviser til, at EU i fælleserklæringen om en ny reaktion på et naboskab i forandring gav udtryk for sin ambition om at engagere sig mere proaktivt i konfliktløsningen i Sydkaukasus og øge sin støtte til tillidsskabelse samt om at engagere sig yderligere i grupperinger, hvor EU endnu ikke er repræsenteret, f.eks. OSCE's Minsk-gruppe;

O.

der henviser til, at EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus spiller en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til fredelig konfliktløsning i området;

P.

der henviser til, at Aserbajdsjan engagerer sig kraftigt i det multilaterale parlamentariske samarbejde i Den Parlamentariske Forsamling Euronest og er det første land i det østlige partnerskab, der skal være vært for forsamlingens plenarmøde i Baku den 2.-4. april 2012;

Q.

der henviser til, at Aserbajdsjans indvælgelse i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2012-2013 giver gode muligheder for yderligere høring og afstemning af landets politikker med erklæringerne under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) med sigte på at skabe yderligere international fred og stabilitet;

1.

henstiller til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, at

a)

sikre, at associeringsaftalen udgør en omfattende og fremadskuende ramme for den fremtidige udvikling af forbindelserne med Aserbajdsjan, som styrker den politiske associering, den økonomiske konvergens og den lovgivningsmæssige tilnærmelse og afspejler det forhold, som både EU og Aserbajdsjan har besluttet at udvikle

b)

sikre, at forhandlingerne om associeringsaftalerne EU-Aserbajdsjan og EU-Armenien i henhold til de krav, der stilles i Parlamentets betænkning om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus af 20. maj 2010, og de af OSCE's Minsk-gruppe udarbejdede grundlæggende principper, der er fastlagt i Aquila-fælleserklæringen af 10. juli 2009, er knyttet til et troværdigt tilsagn om, at der gøres væsentlige fremskridt med hensyn til at få løst konflikten i Nagorno-Karabakh, herunder f.eks. tillidsskabende foranstaltninger, såsom en generel afmilitarisering, tilbagetrækning af snigskytter fra frontlinjen, tilbagetrækning af armenske styrker fra de besatte områder omkring Nagorno-Karabakh og tilbagegivelse heraf til aserbajdsjansk kontrol, en mekanisme til aktiv forebyggelse af hændelser og undersøgelse af brud på våbenhvilen ved frontlinjen, at alle internt fordrevne personer og flygtninge får lov til at vende tilbage til deres hjem og ejendomme, samt at der udstedes internationale sikkerhedsgarantier, som omfatter en egentlig multinational fredsbevarende operation med henblik på at skabe egnede aftalte forhold for en fremtidig, retligt bindende meningstilkendegivelse angående Nagorno-Karabakhs endelige status

c)

indarbejde klausuler og benchmarks i associeringsaftalen vedrørende beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, navnlig hvad angår mediefrihed og retten til ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, som afspejler de principper og rettigheder, der er indskrevet i Aserbajdsjans forfatning, og de højeste internationale og europæiske standarder, idet man udnytter Europarådets og OSCE’s rammer, som Aserbajdsjan har forpligtet sig til at overholde, fuldt ud; opfordrer Aserbajdsjans regering til at opfylde disse forpligtelser og sikre, at der i forhandlingerne tages fuldt hensyn til behovet for at sikre internt fordrevnes og flygtninges rettigheder og levebrød

d)

betragte EU's tilstedeværelse i OSCE's Minskgruppe som en måde at øge EU's engagement med henblik på at løse konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan

e)

i associeringsaftalen understrege betydningen af at sikre borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til forsamlings- og foreningsfrihed og den private ejendomsret, udviklingen af civilsamfundet, retsstatsprincippet, den fortsatte kamp mod korruption, politisk pluralisme samt mediernes og retsvæsenets uafhængighed

f)

i associeringsaftalen understrege betydningen af, at Republikken Aserbajdsjan efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme fuldt ud

g)

i associeringsaftalen fremhæve den afgørende betydning af at sikre ytringsfriheden for politiske modstandere og understrege, at en uddybelse af forbindelserne med EU er afhængig af, at de aserbajdsjanske myndigheder overholder retsstatsprincippet og sikrer en retfærdig rettergang for alle fanger samt betingelsesløs løsladelse af alle dem, der sidder fængslet af politiske årsager

h)

bistå Aserbajdsjans parlament både teknisk og økonomisk med at udvikle dets forfatningsbestemte funktioner, organer og tjenester, herunder en forbedret dialog med civilsamfundet

i)

støtte bistandsprogrammer, der har til formål at forbedre levevilkårene for flygtninge og fordrevne i Aserbajdsjan

j)

indarbejde bestemmelser i aftalen om beskyttelse af menneskerettigheds-forkæmpere i henhold til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheds-forkæmpere

k)

opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre, at den igangværende opførelse af nye bygninger i Baku, der anses for delvis at hænge sammen med det forestående Europæiske Melodi Grand Prix, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning, og at genhusningen af indbyggerne gennemføres med gennemsigtige juridiske procedurer; udtrykker bekymring over regeringens tiltagende kritik af menneskerettighedsforkæmpere, som benytter denne kulturbegivenhed til at forbedre situationen for demokrati og menneskerettigheder i landet

l)

kræve, at der udstedes et visum til PACE's særlige rapportør om politiske fanger, så han kan besøge landet som led i udøvelsen af sit mandat

m)

udtrykke bekymring over det stigende antal anholdelser af menneskerettigheds-aktivister og unge aktivister, problemerne i forbindelse med registrering af ngo'er og politiske partier samt truslerne mod og begrænsningen af ytrings- og forsamlingsfriheden og friheden på internettet og opstille benchmarks på disse områder, der kan føre til suspension af aftalen, hvis de ikke opfyldes

n)

indtrængende opfordre de aserbajdsjanske myndigheder til at vedtage en lov om ikkeforskelsbehandling, der forbyder enhver form for forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet

o)

bringe målene for associeringsaftalen i overensstemmelse med fælleserklæringen om en ny reaktion på et naboskab i forandring, hvorved man giver civilsamfundets organisationer mulighed for at foretage intern overvågning og sikring af, at regeringen gøres mere ansvarlig for sine reformer og forpligtelser

p)

sikre, at associeringsaftalen er i overensstemmelse med principperne i den internationale lovgivning – navnlig principperne i FN-pagten, Helsingforsslutakten og inden for OSCE’s rammer, nemlig ikke-anvendelse af magt, territorial integritet og retten til selvbestemmelse – og at aftalen efter indgåelsen gælder for hele Aserbajdsjans område

q)

styrke EU's konfliktløsnings- og mæglingskapacitet og indtage en mere aktiv og effektiv rolle med hensyn til at øge tilliden mellem konfliktens parter, herunder hjælpe dem gennem EU-finansierede tillidsskabende projekter med sigte på at øge den folkelige støtte til gensidige indrømmelser og en fredelig løsning; understrege, at det er nødvendigt, at EU's repræsentanter får betingelsesløs adgang til Nagorno-Karabakh og de omkringliggende besatte områder; insistere på, at EU bør spille en større rolle i forbindelse med løsning af konflikten i Nagorno-Karabakh ved at støtte gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, som vil bringe det armenske og det aserbajdsjanske samfund tættere sammen og udbrede idéerne om fred, forsoning og tillid blandt alle involverede parter

r)

glæde sig over det arbejde, formændene for OSCE's Minsk-gruppe og parterne har gjort for at opnå fremskridt i retning af en aftale om de grundlæggende principper, og opfordre til fortsat støtte til dette arbejde; understrege, at både Aserbajdsjan og Armenien bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at alle beslutninger, der træffes i Minsk-gruppens regi, om etablering og konsolidering af en fredelig løsning på konflikten i Nagorno-Karabakh gennemføres rettidigt og fuldt ud; overveje EU's mere direkte og aktive deltagelse i Minsk-gruppen

s)

opfordre lederne i Armenien og Aserbajdsjan til at handle ansvarligt, nedtone deres erklæringer og undgå opildnende udtalelser med henblik på at bane vejen for en reel dialog på alle niveauer i samfundet, således at befolkningen vil acceptere og fuldt ud forstå fordelene ved en samlet løsning, hvilket igen kan bane vejen for effektive tillidsskabende foranstaltninger

t)

udtrykke bekymring over den militære oprustning i regionen og især over de høje aserbajdsjanske militærudgifter og i denne forbindelse opfordre medlemsstaterne til at indstille leveringen af våben og ammunition til såvel Aserbajdsjan som Armenien i overensstemmelse med OSCE's krav fra februar 1992, så længe de to parter ikke er nået frem til og har undertegnet en samlet løsning

u)

understrege, at det er nødvendigt inden for rammerne af det østlige partnerskab fortsat at gøre alt for at opnå en politisk og økonomisk tilnærmelse mellem Armenien og Aserbajdsjan og for at gøre regional konfliktløsning til en integreret del heraf

v)

understrege, at hundredtusindvis af flygtninge og internt fordrevne, der flygtede fra deres hjem under eller i forbindelse med krigen i Nagorno-Karabakh, fortsat er fordrevet og frataget deres rettigheder, herunder retten til at vende tilbage, ejendomsretten og retten til personlig sikkerhed – rettigheder som bør respekteres betingelsesløst og må sikres omgående; opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte og øge EU's bistand og finansielle støtte til Aserbajdsjans håndtering af de fordrevnes situation

w)

fremhæve, at det er nødvendigt at benytte associeringsaftalen som en platform til at fremme regionale synergier og regionalt samarbejde; lægge vægt på de gensidigt forstærkende forbindelser mellem demokratisk, pluralistisk udvikling og konfliktløsning, og sikre, at associeringsaftalen indeholder bestemmelser til fremme af visumlempelser for alle indbyggere i landene i Sydkaukasus

x)

klarlægge, hvordan den betydelige grad af komplementaritet mellem de forskellige EU-initiativer i området, dvs. det østlige partnerskab og Sortehavssynergien, skal udnyttes

y)

opfordre Tyrkiet til at spille en konstruktiv rolle i løsningen af konflikten i Nagorno-Karabakh og vedkende sig sit ansvar i denne region

z)

sikre, at handelskomponenten i associeringsaftalen kan opgraderes til et vidtgående og bredt frihandelsområde, så snart Aserbajdsjan opfylder alle de nødvendige betingelser, herunder medlemskab af WTO, og opfylder sine forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne, og med dette mål for øje yde den nødvendige tekniske bistand for at forberede Aserbajdsjan på forhandlingerne og tilskynde til vedtagelsen af de krævede reformer

aa)

indtrængende opfordre Aserbajdsjan til at undertegne og ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol

ab)

opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at undertegne og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer og om deres destruktion samt konventionen om klyngeammunition

ac)

sikre hurtige forhandlinger om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler for at fremme kontakter mellem befolkningerne og prioritere mobilitet for unge og akademikere; bidrage til at bekæmpe ulovlig indvandring og sikre, at asylbestemmelserne er i fuld overensstemmelse med de internationale forpligtelser og tilsagn og EU-standarder, navnlig på menneskerettighedsområdet

ad)

understrege betydningen af at opbygge og udvikle en stærk ungdomssektor og i denne forbindelse glæde sig over de forskellige statslige programmer, der tilbyder stipendier til studier i udlandet

ae)

indtrængende opfordre Aserbajdsjan til ikke at forhindre udstedelse af visa til tredjelandsstatsborgere af armensk oprindelse, som ønsker at rejse ind i Aserbajdsjan, og til at ophæve forbuddet mod internationale telefonopkald til Armenien

af)

tilskynde til et bredt sektorsamarbejde mellem EU og Aserbajdsjan, og navnlig forklare fordelene ved og fremme konvergens i lovgivningen og i denne forbindelse yde den nødvendige tekniske bistand

ag)

indtrængende opfordre de aserbajdsjanske myndigheder til at fremskynde gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner

ah)

øge gennemsigtigheden i forvaltningen af offentlige finanser og forbedre lovgivningen om offentlige indkøb med henblik på at yde et betydeligt bidrag til god forvaltningspraksis og en gennemsigtig beslutningsproces; i denne forbindelse glæde sig over Aserbajdsjans deltagelse i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien, som har til formål at øge åbenheden omkring olie- og gasindtægter, og overvåge den aserbajdsjanske regerings overholdelse af dens forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om de offentlige finanser i henhold til lovgivningen om ret til adgang til oplysninger

ai)

træffe de nødvendige foranstaltninger for at indarbejde bestemmelserne i associeringsaftalen i Fællesskabets programmer og agenturer som et redskab til fremme af den europæiske integration på alle niveauer

aj)

glæde sig over de reformer, de aserbajdsjanske myndigheder har gennemført inden for retsvæsenet med henblik på at sikre øget uafhængighed blandt dommerne, forbedre udvælgelses- og udnævnelsesprocedurerne, afskaffe korruptionen i retsvæsenet og dets modtagelighed for påvirkninger fra den udøvende magts side; anerkende, at de relevante love, herunder loven om advokatstanden, er blevet vedtaget; tilskynde de ansvarlige myndigheder til at fortsætte implementeringen af lovgivningen om bekæmpelse af korruption og til at fokusere på korruptionssager på højt plan samt til i væsentlig grad at forbedre gennemsigtigheden af de offentlige udgifter og finansieringen af politiske partier; understrege behovet for at øge retsvæsenets uafhængighed, effektivitet og ressourcer; gentage betydningen af, at domstolene kan arbejde uden politisk indblanding; understrege behovet for at skaffe overbevisende dokumentation for rekruttering og udnævnelse af dommere og offentlige anklagere med udgangspunkt i ensartede, gennemsigtige, objektive og nationalt gældende kriterier, og for at opbygge et register over håndhævelse i forbindelse med retsforfølgelse og domme, som de opnåede fremskridt kan måles imod; opfordre til harmonisering af retspraksis med henblik på at sikre et forudsigeligt retssystem og offentlighedens tillid

ak)

oprette ”venskabsprogrammer” med regioner og lokalsamfund i EU med nationale mindretal, som har en høj grad af autonomi

al)

understrege behovet for en bæredygtig økonomi, herunder ved at fremme diversificeringen, fremme større åbenhed og gennemsigtighed inden for energisektoren og sørge for, at udviklingen foregår i overensstemmelse med internationale miljøstandarder; støtte udviklingen af et marked for bæredygtig energi; understrege behovet for en tilsvarende miljølovgivning

am)

fremhæve betydningen af energisamarbejdet mellem EU og Aserbajdsjan for diversificeringen af energiforsyningen og energiforsyningsruterne til Europa; i denne forbindelse minde om fælleserklæringen om gasforsyning, som Kommissionens formand José Manuel Barroso og den aserbajdsjanske præsident Ilham Alijev undertegnede i Baku den 13. januar 2011, som et vigtigt skridt i gennemførelsen af den sydlige gaskorridor og diversificeringen af Europas energiforsyninger og rose Aserbajdsjans indsats for at fremme pionerprojekter som Baku-Tbilisi-Ceyhan- og Baku-Tbilisi-Erzurum-rørledningerne og dermed færdiggørelsen af AGRI-projektet

an)

understrege betydningen af Aserbajdsjans unikke geografiske beliggenhed for at sikre en direkte og uhindret transitforbindelse mellem EU og landene i Centralasien; glæde sig over indsatsen for at udvikle det transkaspiske transitsamarbejde med Kasakhstan og undersøge måder, hvorpå der kunne etableres et sådant samarbejde med Turkmenistan; glæde sig over Rådets mandat, som blev undertegnet den 12. september 2011, til at indgå en juridisk bindende aftale mellem EU, Aserbajdsjan og Turkmenistan vedrørende den transkaspiske rørledning

ao)

sikre, at EU fortsat fokuserer på udviklingen af energisamarbejdet med Aserbajdsjan, og at EU yder bæredygtig støtte; yde teknisk bistand til det statslige aserbajdsjanske agentur for alternative og vedvarende energikilder med henblik på at hjælpe Aserbajdsjan med at diversificere sine energiressourcer, fremme energieffektiviteten og bringe landet i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger

ap)

finde måder, hvorpå dialogen og det regionale samarbejde kan fremmes ved at støtte organisationer som f.eks. det regionale miljøcenter gennem fælles grænseoverskridende projekter, der involverer ngo'er, lokalsamfund og interessenter i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

aq)

indarbejde en stærk parlamentarisk dimension i associeringsaftalen, der foreskriver fuld inddragelse af det nationale parlament (Milli Mejlis) og Europa-Parlamentet og forbedrer Den Parlamentariske Forsamling Euronests arbejde

ar)

involvere Europa-Parlamentet fuldt ud i gennemførelsen og overvågningen af associeringsaftalen; opstille klare benchmarks for gennemførelsen af associeringsaftalen og fastsætte overvågningsmekanismer, herunder en bestemmelse om forelæggelse af regelmæssige rapporter for Europa-Parlamentet

as)

levere mere målrettet teknisk bistand til Aserbajdsjan for at sikre, at landet kan opfylde de forpligtelser, der følger af forhandlingerne om associeringsaftalen og den fuldstændige gennemførelse heraf, ved fortsat at tilbyde omfattende institutionsopbygningsprogrammer

at)

tilskynde EU-forhandlerne til at fortsætte samarbejdet med Europa-Parlamentet og løbende give feedback, ledsaget af dokumentation om de opnåede fremskridt, i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF, hvori det hedder, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud i alle faser i proceduren

au)

tilskynde yderligere til et dybtgående samarbejde med og inden for det østlige partnerskab samt regelmæssigt at underrette Europa-Parlamentet om fremskridtene;

2.

pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil samt til Aserbajdsjan.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0243.

(2)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 136.

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0025.

(4)  EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 64.

(5)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0153.

(6)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.

(7)  EUT L 221 af 27.8.2011, s. 5.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/44


Onsdag den 18. april 2012
Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Armenien

P7_TA(2012)0128

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne mellem EU og Armenien om indgåelse af en associeringsaftale (2011/2315(INI))

2013/C 258 E/04

Europa-Parlamentet,

der henviser til de igangværende forhandlinger mellem EU og Armenien om indgåelse af en associeringsaftale,

der henviser til Rådets konklusioner om Armenien af 10. maj 2010 med vedtagelse af forhandlingsdirektiverne,

der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Armenien og Den Europæiske Union, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

der henviser til den fælles erklæring om et mobilitetspartnerskab mellem EU og Armenien af 27. oktober 2011,

der henviser til handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik (ENP), som blev vedtaget den 14. november 2006, og den fælles meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring" af 25. maj 2011,

der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab,

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 25. oktober 2010 om det østlige partnerskab,

der henviser til den fælles erklæring fra topmødet om det østlige partnerskab, der blev afholdt i Warszawa den 29.-30. september 2011,

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Sydkaukasus af 27. februar 2012,

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Armenien (1),

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus (2),

der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2011 om en EU-strategi for Sortehavet (3) og af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet (4),

der henviser til sine beslutninger af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension (5) og af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik (6),

der henviser til Rådets afgørelse 2011/518/FUSP af 25. august 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (7),

der henviser til Kommissionens rapport om fremskridt i Armenien, der blev vedtaget den 25. maj 2011,

der henviser til den tredje dialogrunde om menneskerettigheder EU/Armenien den 6. december 2011,

der henviser til den generelle amnesti, der blev vedtaget af det armenske parlament den 26. maj 2011 på forslag fra præsident Sargsyan,

der henviser til erklæringen, som blev undertegnet af præsidenterne for Armenien, Aserbajdsjan og Den Russiske Føderation den 2. november 2008 i Moskva,

der henviser til den fælles erklæring, som blev undertegnet af præsidenten for henholdsvis Armenien, Aserbajdsjan og Den Russiske Føderation den 23. januar 2012 i Sochi,

der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 4, og artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0079/2012),

A.

der henviser til, at det østlige partnerskab udgør den politiske ramme for styrkelse af de bilaterale forbindelser gennem nye associeringsaftaler, idet der tages hensyn til partnerlandets særlige situation og ambitioner og EU's strategiske interesse i stabilitet og demokratisk udvikling i regionen;

B.

der henviser til, at associeringsaftaler udgør den rette ramme for at uddybe forbindelserne gennem styrkelse af den politiske associering, socioøkonomisk integration og juridisk tilnærmelse med EU samt udvikle de kulturelle forbindelser;

C.

der i denne forbindelse henviser til, at det østlige partnerskabs multilaterale dimension supplerer og er uadskillelig fra den bilaterale dimension og bør udvikles sideløbende med de igangværende forhandlinger om associeringsaftaler med henblik på at bane vejen for fuldstændig gennemførelse heraf og støbe fundamentet til et egentligt regionalt samarbejde, således som det er fastsat i de principper, der ligger til grund for den europæiske naboskabspolitik;

D.

der henviser til, at det er vigtigt, at Armenien aktivt forpligter sig til fælles værdier og principper, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, med henblik på at bringe processen videre og gøre forhandlingerne om og den efterfølgende gennemførelse af associeringsaftalen til en succes;

E.

der henviser til, at de armenske myndigheder gentagne gange har erklæret sig villige til at tilslutte sig disse værdier og har påberåbt sig Armeniens europæiske ambitioner; der henviser til, at retorikken ikke altid har svaret til virkeligheden, hvad angår den hastighed, hvormed reformerne har fundet sted; der henviser til, at Armeniens aktive deltagelse i det multilaterale parlamentariske samarbejde inden rammerne af netværket Euronest, som dækker det østlige partnerskabs fire tematiske områder, er et godt eksempel på forpligtelsen til at følge europæiske værdier og principper, hvis betydning er anerkendt af og nyder bred opbakning fra det armenske samfund;

F.

der henviser til, at den uløste konflikt om Nagorno-Karabakh undergraver stabiliteten og udviklingen i Armenien og i Sydkaukasus; der henviser til, at EU i den fælles meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring" gav udtryk for sin ambition om at engagere sig mere proaktivt i konfliktløsningen i Sydkaukasus og øge sit engagement både ved at støtte de eksisterende forhandlingsfora og foreslå nye initiativer; der henviser til, at EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus spiller en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til en fredelig konfliktløsning i regionen;

G.

der henviser til, at besættelsen af områder, som tilhører et tredjeland, er en overtrædelse af folkeretten og i strid med de grundlæggende principper for den europæiske naboskabspolitik, som bringer hele det østlige partnerskabsprojekt i fare;

H.

der henviser til dybt foruroligende rapporter om illegale aktiviteter, som udøves af armenske tropper i de besatte aserbajdsjanske områder, navnlig regulære militære manøvrer, udskiftning af militærudstyr og mandskab og udvidelsen af forsvarsstrukturer;

I.

der henviser til, at det er af afgørende betydning for udviklingen af forbindelserne mellem EU og Armenien, at det kommende parlamentsvalg, som afholdes den 6. maj 2012, afvikles på en ordentlig måde i overensstemmelse med internationale og europæiske standarder, og endvidere henviser til, at valget skal afvikles i henhold til Armeniens nye valglov;

J.

der henviser til, at forhandlingerne om indgåelse af en associeringsaftale mellem EU og Armenien er skredet hurtigt frem og har sat fart i de interne reformer;

1.

henstiller til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, at de bør:

a)

sikre, at associeringsaftalen bliver en omfattende og fremadrettet ramme for en fremtidig udvikling af forbindelserne med Armenien – en ramme som fremmer politisk associering, økonomisk konvergens og juridisk tilnærmelse

b)

sikre, at forhandlingerne om associeringsaftalerne EU-Aserbajdsjan og EU-Armenien i overensstemmelse med de krav, der stilles i Parlamentets betænkning om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus af 20. maj 2010, og alle de af OSCE's Minskgruppe udarbejdede grundlæggende principper, der er forankret i Aquila-fælleserklæringen af 10. juli 2009, kædes sammen med pålidelige forpligtelser til at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til at få løst konflikten i Nagorno-Karabakh, herunder f.eks. tillidsskabende foranstaltninger, såsom demilitarisering, tilbagetrækning af snigskytter fra frontlinjen, tilbagetrækning af armenske styrker fra alle de besatte områder i Aserbajdsjan omkring Nagorno-Karabakh og gradvis overgivelse af disse til aserbajdsjansk kontrol, en mekanisme for aktiv forebyggelse af hændelser og undersøgelse af enhver tilsidesættelse af våbenhvilen langs frontlinjen, retten til, at alle internt fordrevne personer og flygtninge får lov til at vende tilbage til deres hjem og ejendom samt opstilling af internationale sikkerhedsgarantier, som omfatter en egentlig multinational fredsbevarende operation, med henblik på at skabe de rette aftalte betingelser for den fremtidige juridisk bindende ret til frit at give sin mening til kende for så vidt angår Nagorno-Karabakhs endelige status

c)

understrege, at det er yderst vigtigt, at der afholdes demokratiske, gennemsigtige, frie, retfærdige og konkurrenceprægede valg, som ikke blot bør komme til udtryk i, at valget i maj 2012 afvikles korrekt på valgdagen, men også skaber pluralitet, fri politisk debat, ytringsfrihed og lige adgang for alle politiske kræfter til mainstreammedier samt forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed i hele processen før og efter valget; understrege, at EU-delegationen i Armenien bør udstyres med alle de nødvendige ressourcer til at øge EU's bidrag til kvaliteten af valghandlingen; anbefale en vedtagelse af Armeniens nye valglov, som er i overensstemmelse med internationale forpligtelser og henstillinger

d)

understrege, at det er afgørende betydning at gennemføre en gennemsigtig, uafhængig og upartisk undersøgelse af begivenhederne den 1. marts 2008, herunder en uafhængig undersøgelse af politiets indgriben under opløsningen af demonstrationen

e)

anerkende Armeniens europæiske forhåbninger og betragte dem som en værdifuld løftestang og en nødvendig katalysator for at gennemføre reformer og opnå offentlig støtte til disse reformer, som sigter mod at styrke Armeniens forpligtelser for så vidt angår fælles værdier, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og god regeringsførelse

f)

indarbejde klausuler og benchmarks i associeringsaftalen vedrørende beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, som afspejler de højeste internationale og europæiske standarder, idet man udnytter rammerne inden for Europarådet og OSCE og den igangværende menneskerettighedsdialog mellem EU og Armenien fuldt ud

g)

i associeringsaftalen understrege betydningen af at sikre borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forsamlings- og foreningsfrihed, udvikling af det civile samfund, retsstatsprincippet, den fortsatte kamp mod korruption, markedets konkurrenceevne samt mediernes uafhængighed

h)

indtrængende opfordre de armenske myndigheder til at vedtage en lovgivning om ikke-forskelsbehandling, der forbyder enhver form for forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet

i)

opfordre de armenske myndigheder til at fortsætte de lovgivningsmæssige reformer i landet med fornyet styrke

j)

opfordre de armenske myndigheder til fortsat at udvikle menneskerettighedskontoret, navnlig ved at forsyne det med yderligere økonomiske og menneskelige ressourcer og ved at støtte de nye regionale kontorer; sikre, at støtte til institutioner som menneskerettighedskontoret afbalanceres forholdsmæssigt med støtte til civilsamfundets organisationer;

k)

navnlig understrege betydningen af retsvæsenets uafhængighed, gennemsigtige udbudsprocedurer, adskillelse af politik og erhvervsliv og behovet for at ophæve oligarkiske strukturer i økonomien, pålidelige retsprocedurer, som sikrer retfærdig rettergang og domstolsadgang for alle borgere, et sikkert miljø for undersøgende journalistik, adgang til oplysninger og uafhængige og sociale medier samt forebyggelse af alle former for tortur og mishandling i tilbageholdelsescentre; opfordre den armenske regering til at gøre alt for at fortsætte med at overholde EU's bedste praksis og henstillinger på disse områder

l)

understrege, hvor stor betydning EU tillægger forebyggelse og bekæmpelse af korruption i de østlige partnerskabslande, navnlig i lyset af Rådets konklusioner om samarbejde på området for retlige og indre anliggender inden for det østlige partnerskab på dets 3.135. møde den 13.-14. december 2011

m)

understrege forholdet mellem reformen af de retshåndhævende myndigheder i partnerlandene og foranstaltninger til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, korruption, hvidvaskning af penge og finansiering af terror

n)

understrege behovet for at bekæmpe straffrihed for retshåndhævende organer og politiet, bl.a. ved at sikre, at torturtilfælde og tilsidesættelser af rettigheder for mennesker, som tilbageholdes i fængsler og lukkede institutioner, efterforskes fuldt ud

o)

sikre, at civilsamfundet og ngo'er i Armenien høres regelmæssigt og systematisk gennem hele forhandlingsprocessen om associeringsaftalen, og sikre, at deres anbefalinger bemærkes og tages i betragtning, hvor det er passende

p)

sikre, at associeringsaftalen er i overensstemmelse med de folkeretlige principper, især de principper, som er defineret i FN's charter, i slutakten fra Helsinki og inden for rammerne af OSCE, dvs. afkald på magtanvendelse, territorial integritet og ret til selvbestemmelse

q)

minde alle parter om, at der ikke er noget alternativ til en fredelig løsning på konflikten i Nagorno-Karabakh; understrege, at enhver trussel om at bruge magt undergraver det internationale samfunds fælles indsats

r)

opfordre Armenien og Aserbajdsjan til at iværksætte tillidsskabende foranstaltninger langs frontlinjen, herunder tilbagetrækning af snigskytter fra frontlinjen (i henhold til OSCE's henstillinger), tilbagetrækning og ophør med at anvende enhver form for artilleri samt en væsentlig forhøjelse af antallet af OSCE-observatører som en midlertidig foranstaltning, indtil der kan indsættes en multinational fredsbevarende styrke i FN-regi som led i gennemførelsen af en fredsaftale; opfordre Armenien til at ophøre med at sende almindelige værnepligtige i tjeneste i Nagorno-Karabakh

s)

styrke EU's konfliktløsnings- og mæglingskapacitet, bl.a. ved at intensivere sin støtte til Minskgruppens bestræbelser og tilbyde en mere aktiv og stærkere rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af tillidsskabende projekter og øge tilliden mellem konfliktens parter, herunder ved at hjælpe med at fremme en mere intensiv forhandlingsproces og EU-finansierede projekter, som tilsigter at øge den folkelige støtte til gensidige indrømmelser og en fredelig løsning samt støtte humanitære programmer i de konfliktramte områder, navnlig minerydningsaktioner

t)

spille en mere fremtrædende rolle i forbindelse med at finde frem til en løsning på konflikten i Nagorno-Karabakh ved at støtte gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, hvilket vil bringe det armenske og det aserbajdsjanske samfund tættere sammen og sprede idéerne om fred, forsoning og tillid blandt alle parter; understrege, at både Armenien og Aserbajdsjan bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at alle beslutninger om etablering og konsolidering af en fredelig løsning på konflikten i Nagorno-Karabakh, der træffes i Minskgruppens regi, gennemføres fuldt ud og på betimelig vis; understrege behovet for betingelsesløs adgang for EU's repræsentanter til Nagorno-Karabakh og de omkringliggende besatte områder

u)

anse EU's tilstedeværelse i OSCE's Minskgruppe som et øget engagement fra EU's side med henblik på at løse konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan

v)

styrke EU's konfliktløsningskapacitet i Sydkaukasus, bl.a. ved at styrke Minskgruppens bestræbelser og bane vejen for gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, som præsidenten for henholdsvis Aserbajdsjan og Armenien er blevet enige om; understrege, at der snarest muligt må findes en fredelig løsning på konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af folkerettens principper og de beslutninger og dokumenter, der er godkendt inden for denne ramme;

w)

opfordre alle aktører uden for konflikten til at udvise velvilje og bidrage positivt til en øjeblikkelig og fredelig løsning

x)

opfordre lederne i Armenien og Aserbajdsjan til at handle ansvarligt, nedtone deres udtalelser og undlade brugen af opflammende erklæringer med henblik på at bane vejen for en ægte dialog på alle samfundsniveauer og danne grundlag for effektive tillidsskabende foranstaltninger

y)

udtrykke bekymring over den militære oprustning i området og især over de høje armenske militærudgifter, som tapper ressourcer fra mere presserende områder, såsom fattigdomsbekæmpelse, social sikring og økonomisk udvikling, og i denne forbindelse opfordre medlemsstaterne til at indstille leveringen af våben og ammunition til såvel Aserbajdsjan som Armenien i overensstemmelse med OSCE's krav fra februar 1992, så længe de to parter ikke er nået frem til og har undertegnet en samlet løsning

z)

i denne forbindelse bemærke, at det er nødvendigt at undersøge bekymrende rapporter om en bosættelsespolitik, som gennemføres af de armenske myndigheder for at øge den armenske befolkning i de besatte områder i Nagorno-Karabakh

aa)

understrege betydningen af at ratificere de protokoller, som Armenien og Tyrkiet undertegnede i Zurich i 2009, og intensivere bestræbelserne for at lette normaliseringen af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet med efterfølgende åbning af grænsen mellem de to lande; hilse beslutningen om at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale velkommen og i denne forbindelse understrege, at det er uacceptabelt fortsat at have lukkede grænser mellem lande, som stræber efter medlemskab af eller associering med EU, og opfordre til, at denne situation bringes til ophør

ab)

opfordre Armenien til at bestræbe sig på at tilpasse sin politik i forhold til Iran til EU's tilgang til dette land

ac)

understrege behovet for at bruge associeringsaftalen som platform til at fremme regionale synergier og regionalt samarbejde; understrege, at demokratisk pluralistisk udvikling og konfliktløsning gensidigt nærer hinanden; navnlig understrege, at det er vigtigt at skabe synergier inden for transport og energi; opfordre alle parter til at engagere sig fuldt ud i det multilaterale samarbejde i det østlige partnerskab uden at knytte det sammen med konflikten

ad)

finde måder at fremme dialogen og det regionale samarbejde på ved at støtte organisationer som f.eks. det regionale miljøcenter (REC) gennem fælles grænseoverskridende projekter, der involverer ngo'er, lokalsamfund og interessenter i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

ae)

kraftigt opfordre Armenien til omgående at ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol som et vigtigt skridt til at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med internationale retsaftaler, som EU's lande har tilsluttet sig

af)

opfordre de armenske myndigheder til at undertegne og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer og om deres destruktion samt konventionen om klyngeammunition

ag)

understrege betydningen af mobilitet for udviklingen af europæisk integration; behandle mobiliteten for unge og for akademikere som en prioritet under forhandlingerne om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler; opfordre Armenien til at forbedre sin nationale lovgivning for videregående uddannelser med særlig vægt på at synkronisere procedurerne for akademiske grader og bestemmelserne for praktikforløb for studerende i lyset af Bolognaprocessen; sikre, at asylbestemmelserne er i fuld overensstemmelse med de internationale forpligtelser og aftaler samt EU's standarder

ah)

sikre en gennemsigtig forvaltning af offentlige finanser og forbedring af lovgivningen for offentlige indkøb med henblik på at sikre god forvaltningspraksis og en gennemsigtig beslutningsproces

ai)

tilskynde til et bredt sektorsamarbejde mellem EU og Armenien og navnlig forklare fordele og fremme konvergens i lovgivningen på dette område og til dette formål yde den nødvendige finansielle og tekniske bistand

aj)

glæde sig over, at EU's bedste praksis og EU's henstillinger er blevet indarbejdet i Armenien under udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner inden for retsvæsen, frihed og sikkerhed; navnlig bemærke de håndgribelige resultater inden for migrationssektoren, som er opnået med underskrivelsen af den fælles erklæring om et mobilitetspartnerskab

ak)

træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at indarbejde bestemmelserne i associeringsaftalen i Fællesskabets programmer og agenturer som et grundlæggende redskab til fremme af den europæiske integration på alle niveauer

al)

understrege behovet for en bæredygtig økonomi, herunder ved at fremme vedvarende energikilder og energieffektivitet i overensstemmelse med EU's målsætninger om klimaændringer; sørge for, at udviklingen i energisektoren foregår i overensstemmelse med EU's miljøstandarder og FN's konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (ESPOO-konventionen)

am)

gentage opfordringen til at lukke Medzamoratomkraftværket inden 2016, da det ikke kan opgraderes, så det opfylder gældende internationale standarder

an)

fortsætte med at stille den nødvendige tekniske bistand til rådighed for at give mulighed for straks at indlede forhandlinger om alle aspekter i associeringsaftalen og sikre, at de nyligt indledte forhandlinger om det vidtgående og brede frihandelsområde fortsættes i et stabilt tempo

ao)

indarbejde en stærk parlamentarisk dimension i associeringsaftalen, som fastlægger fuld inddragelse af Armeniens nationalforsamling og Europa-Parlamentet i gennemførelsen og overvågningen af aftalen; bistå Armeniens parlament både teknisk og økonomisk med henblik på at udvikle dets forfatningsbestemte funktioner, organer og tjenester, herunder etableringen af en fuldt udviklet stående komité og en øget dialog med civilsamfundet; sørge for, at Europa-Parlamentet regelmæssigt orienteres om situationen i forhandlingsprocessen

ap)

indføje klare benchmarks for dens gennemførelse i associeringsaftalen og sørge for overvågningsmekanismer, herunder indsendelsen af regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet

aq)

yde mere målrettet finansiel og teknisk bistand til Armenien for at sikre, at landet kan opfylde de forpligtelser, der følger af forhandlingerne om associeringsaftalen og den fuldstændige gennemførelse af denne, idet der fortsat tilbydes omfattende programmer til opbygning af institutioner, herunder på områder som offentlig forvaltning og reform af retsvæsenet

ar)

opfordre de armenske myndigheder til fuldt ud at benytte sig af ekspertisen i EU's Rådgivende Højniveaugruppe i forhandlings- og gennemførelsesfasen og holde EU's rådgivere fuldt informeret også om aktiviteterne i det østlige partnerskabs IBM flagskibsinitiativ; overveje at give en sådan bistand til alle østlige partnerlande

as)

anerkende Armeniens ambitiøse reformdagsorden i henhold til det østlige partnerskab og give passende bistand i overensstemmelse med princippet om "flere midler for flere reformer" i overensstemmelse med reformtempoet og målt i forhold til indikatorer for demokrati og menneskerettigheder

at)

i overensstemmelse med den fælles meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring" øge EU's bistand til civilsamfundets organisationer i Armenien, så de har mulighed for at foretage intern overvågning af reformer og forpligtelser og sikre, at regeringen i højere grad gøres ansvarlig for herfor

au)

tilskynde EU-forhandlerne til at fortsætte det gode samarbejde med Europa-Parlamentet og fortløbende give feedback, ledsaget af dokumentation, om fremskridt i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren

2.

pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt til Armenien.


(1)  EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 67.

(2)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 136.

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0025.

(4)  EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 64.

(5)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0153.

(6)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.

(7)  EUT L 221 af 27.8.2011, s. 5.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/51


Onsdag den 18. april 2012
Fisk som et fælles gode

P7_TA(2012)0129

Europa-Parlamentets erklæring af 18. april 2012 om fisk som et fælles gode

2013/C 258 E/05

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 117 i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) af 1982, som foreskriver, at "Alle stater har pligt til selv eller i samarbejde med andre stater (…) at træffe sådanne foranstaltninger (…) nødvendige til bevarelse af det åbne havs levende ressourcer".

der henviser til aftalen fra 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav og FAO's 1995-adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at det gennemsnitlige globale forbrug af fisk er kommet op på 17 kg person årligt, og at fisk udgør mere end 15 % af proteinindtaget for mere end 3 milliarder mennesker;

B.

der henviser til, at fiskeriets globale bæredygtighed er en forudsætning for bevarelse af fiskebestandene og for kommende generationers adgang til denne uvurderlige marine ressource, og at koncentrationen af ejerskabet af fiskeriet på private hænder medfører alvorlige negative konsekvenser;

C.

der henviser til, at der er behov for en global indsats for at beskytte denne ressource og sikre, at den behandles som et fælles gode, samtidig med at der sikres en ligelig fordeling af de relaterede kollektive fordele;

1.

opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivningsindsatsen i EU og medlemsstaterne om betydningen af fisk som et globalt fælles gode, at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at beskytte marine ressourcer, at sikre adgang til og bæredygtig anvendelse af disse ressourcer via en koordinering på internationalt plan og at gennemføre en informationskampagne for EU's borgere;

2.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 18.4.2012 (P7_PV(2012)04-18(ANN1)).


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/51


Onsdag den 18. april 2012
Børn, der lider af Downs syndrom

P7_TA(2012)0130

Europa-Parlamentets erklæring af 18. april 2012 om børn, der lider af Downs syndrom

2013/C 258 E/06

Europa-Parlamentet,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at det anslås, at forekomsten af børn født med Downs syndrom er 1 ud af 600-1 000,

B.

der henviser til, at Downs syndrom er den mest almindelige genetiske årsag til indlæringsvanskeligheder,

C.

der henviser til, at medfødte misdannelser er en af de vigtigste årsager til børnedødelighed og handicap på lang sigt, og at børn, der er ramt af Downs syndrom, kan have mange medfødte misdannelser, hvoraf den mest almindelige er hjertesygdom,

D.

der henviser til, at det i artikel 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder hedder, at "Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet",

E.

der henviser til, at Den Europæiske Union har ratificeret FN-konventionen om handicappedes rettigheder, hvori der er aftalt universelle minimumsstandarder for beskyttelse og sikring af en række civile, politiske, sociale og økonomiske rettigheder,

1.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til:

at bidrage til social inklusion af børn med Downs syndrom gennem en oplysningskampagne på nationalt og europæisk plan

at fremme den tværeuropæiske forskning i behandling af denne form for sygdom

at udvikle en europæisk strategi til beskyttelse af rettighederne for børn med Downs syndrom i Den Europæiske Union;

2.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Kommissionen, Rådet og de berørte nationale myndigheder.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 18.4.2012 (P7_PV(2012)04-18(ANN2)).


Torsdag den 19. april 2012

7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/53


Torsdag den 19. april 2012
Efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse

P7_TA(2012)0137

Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2012 om efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse (2012/2599/(RSP))

2013/C 258 E/07

Europa-Parlamentet,

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner den 1.-2. marts 2012,

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0635/2011 til Kommissionen af 4. oktober 2011 om spørgsmålet, om de skatteaftaler, Tyskland og Det Forenede Kongerige har indgået med Schweiz, er forenelige med EU’s rentebeskatningsdirektiv,

der henviser til OECD's undersøgelse fra marts 2012 med titlen "Hybrid mismatch arrangements: Tax policy and compliance issues",

der henviser til betænkningen om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, som Udvalget om Økonomi- og Valutaudvalget vedtog den 21. marts 2012 (A7-0080/2012),

der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om den årlige skattebetænkning (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at skatteunddragelse og -undgåelse koster EU-medlemsstaternes regeringer et betydeligt beløb i ikke-opkrævede indtægter;

B.

der henviser til, at tabet af indtægter øger medlemsstaternes underskud og gældsniveauer og reducerer de disponible midler til fremme af offentlige investeringer, vækst og beskæftigelse;

C.

der henviser til, at omfanget af skatteunddragelse og -undgåelse undergraver borgernes tillid og tiltro til skatteopkrævningens rimelighed og legitimitet;

D.

der henviser til, at der er brug for betydelige forbedringer i den offentligt tilgængelige information om skatteunddragelse og -undgåelse i hver medlemsstat;

E.

der henviser til, at medlemsstaterne generelt bør undgå at indlede bilaterale forhandlinger med tredjelande og bør, hvis de ikke desto mindre anser det for nødvendigt at indgå sådanne bilaterale aftaler, straks underrette Kommissionen for at undgå overtrædelser af EU-lovgivningen;

F.

der henviser til, at lande under bistandsprogrammer har efter styrkelse af skatteopkrævningen og fjernelse af fordele i overensstemmelse med trojkaens forslag oplevet, at mange af deres større virksomheder har forladt landet for at drage fordel af skattefordele, som tilbydes af andre lande;

G.

der henviser til, at der er brug for klare EU-regler for at forhindre disse former for skattekonkurrence, som undergraver de pågældende landes genopretningsstrategier;

1.

glæder sig over konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 1. og 2. marts 2012, hvori medlemsstaterne blev opfordret til, hvor det er relevant, at tage deres skattesystemer op til revision med henblik på at effektivisere dem ved at fjerne uberettigede undtagelser, gøre beskatningsgrundlaget bredere, flytte beskatningen væk fra arbejde, skabe en mere effektiv skatteopkrævning og tackle skatteunddragelse, til hurtigt at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande, og aflægge rapport herom inden udgangen af juni 2012;

2.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at behandle de spørgsmål, der er nævnt i revisionen af EU's rentebeskatningsdirektiv og hurtigt nå frem til en aftale med Schweiz og de pågældende medlemsstater;

3.

fremhæver behovet for at generalisere den automatiske informationsudveksling og udvide anvendelsesområdet for rentebeskatningsdirektivet for effektivt at bringe bankhemmeligheden til ophør;

4.

gentager behovet for stadig at fokusere på den vigtige rolle, som det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, kan spille for bekæmpelsen af skattesvig;

5.

mener, at styrkelsen af reguleringen og gennemsigtigheden af selskabsregistre og trustregistre er en forudsætning for at håndtere skatteundgåelse;

6.

glæder sig over Kommissionens forslag til landebaseret rapportering i regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiverne; minder om, at kravene om landebaseret rapportering for grænseoverskridende selskaber er afgørende for at afsløre selskabers skatteundgåelse;

7.

kræver en revision af moder-/datterselskabsdirektivet og direktivet om renter og royalties for at bekæmpe skatteundgåelse via hybride finansielle instrumenter i EU;

8.

opfordrer Kommissionen til at udpege de områder, hvor der kan foretages forbedringer af både EU-lovgivningen og det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at nedbringe skattesvig;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre et problemfrit samarbejde og koordinering mellem deres skattesystemer for at undgå utilsigtet ikke-beskatning samt skatteundgåelse og -svig;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til de nationale tjenestegrene, som har beføjelse til at bekæmpe skattesvig;

11.

opfordrer medlemsstaterne i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 65 og i tæt samarbejde med Kommissionen og i kontakt med ECB til at træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre overtrædelser af den nationale lovgivning og nationale bestemmelser, navnlig på beskatningsområdet; bemærker, at dette er af særlig betydning for medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet;

12.

understreger betydningen af at gennemføre nye og innovative strategier for at bekæmpe momssvig i hele EU;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at revidere gældende bilaterale aftaler mellem medlemsstater og bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, i det omfang de bidrager til skatteundgåelse og vanskeliggør den effektive kildebeskatning i visse medlemsstater;

14.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om muligheden for EU-koordinering i forbindelse med at ændre bilaterale aftaler mellem medlemsstater med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med Det Europæiske Råds målsætninger og dermed yderligere vanskeliggøre skatteundgåelse;

15.

minder om sin anmodning om øget gennemsigtighed og øget kontrol for at hindre anvendelsen af skattely, som er fremmede ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, som især er kendetegnet ved, at der ikke pålægges nogen skat eller kun en nominel skat, at der ikke foregår effektiv udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder, og at der mangler gennemsigtighed i lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser, eller som er identificeret som sådanne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller Den Finansielle Aktionsgruppe;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0030.


Fredag den 20. april 2012

7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/55


Fredag den 20. april 2012
Modernisering af Europas videregående uddannelser

P7_TA(2012)0139

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om moderniseringen af Europas videregående uddannelser (2011/2294(INI))

2013/C 258 E/08

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser (COM(2011)0567) og det medfølgende arbejdsdokument om den seneste udvikling inden for Europas videregående uddannelsessystemer (SEC(2011)1063),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 "Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU" (COM(2010)0546),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010 "Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union" (COM(2010)0477),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (COM(2006)0208),

der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2011 om moderniseringen af videregående uddannelser (1),

der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 "Unge på vej - flere unge i læringsmobilitet" (2),

der henviser til Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (3),

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (4),

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse (5),

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (6),

der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2010, navnlig den del, der har titlen "En ny europæisk strategi for job og vækst" (7),

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (8),

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 "Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa" (9),

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering (10),

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (11),

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer (12),

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter (13),

der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet (14),

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen (15)

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0057/2012),

A.

der henviser til, at den økonomiske krise - og dens konsekvenser i form af økonomiske opstramninger og budgetbegrænsninger - demografiske forandringer, den hurtige teknologiske udvikling og den deraf følgende efterspørgsel efter nye kvalifikationer medfører store udfordringer for og kræver vidtrækkende reformer af Europas videregående uddannelsessystemer, som ikke må forringe undervisningens kvalitet,

B.

der henviser til, at fremtiden i et vidensamfund er baseret på uddannelse, forskning og innovation,

C.

der henviser til, at den enkelte må støttes i at genoverveje sin karriere og er nødt til at udvide og opdatere sine kvalifikationer og viden endnu hurtigere med henblik på at imødekomme udfordringerne på arbejdsmarkedet, i betragtning af at der er forskel mellem erhvervsrettede studieretninger, hvor en europæisk harmonisering er både gennemførlig og ønskelig, og humanistiske studieretninger, hvor uddannelses- og forskningsforløbet bør være præget af en vedvarende og væsentlig frihed dels i forhold til EU-medlemsstaternes indbyrdes historiske og kulturelle forskelle, og dels i forhold til mangfoldigheden i universiteternes undervisning og universiteternes specifikke mission,

D.

der henviser til, at Europa 2020-strategien fastsætter, at 40 % af aldersgruppen 30-34-årige i Europa i 2020 bør fuldføre en videregående uddannelse eller tilsvarende studier, da det skønnes, at 35 % af alle job i EU vil kræve sådanne kvalifikationer; bemærker imidlertid, at i 2020 havde kun 26 % af arbejdsstyrken i EU nået dette kvalifikationsniveau,

E.

der henviser til, at over 21 % af de unge i EU er arbejdsløse,

F.

der henviser til, at 16,5 % af de unge i EU i 2010 hverken var under uddannelse eller på arbejdsmarkedet,

G.

der henviser til, at arbejdsløsheden blandt personer med en videregående uddannelse i EU i 2010 var 5,4 % sammenlignet med over 15 % blandt dem, der kun havde en grundskoleuddannelse; der henviser til, at størstedelen af de unge, der har en videregående uddannelse, imidlertid skal vente længere og længere, før de finder fast beskæftigelse,

H.

henviser til, at over 60 % af alle universitetsstuderende er kvinder, men at hovedparten af ledende stillinger på universiteterne (f.eks. ph.d.-stillinger og professorater) fortsat er besat af mænd,

I.

henviser endvidere til, at kun 13 % af de højere uddannelsesinstitutioner ledes af kvinder, og at kun 9 % af universiteterne har en kvindelig personalechef, og at kvinderne derfor har betydelig mindre indflydelse med hensyn til beslutningstagende stillinger inden for forskning,

J.

der henviser til, at 75 af de 200 bedste universiteter i verden findes i EU's medlemsstater,

K.

der henviser til, at kun 200 af Europas 4 000 videregående uddannelsesinstitutioner er blandt de 500 bedste i verden,

L.

der henviser til, at universiteterne er en vigtig europæisk, næsten tusind år gammel landvinding, hvis betydning for samfundets fremgang ikke må indskrænkes til deres bidrag til samfundsøkonomien, og hvis udvikling ikke kun må afhænge af deres tilpasning til de økonomiske behov i den nuværende økonomiske organisationsform,

M.

der henviser til behovet for at sikre lige adgang for alle unge til uddannelse og læring,

N.

der henviser til, at universiteterne fremmer borgernes selvstændighed og kreativitet og i vid udstrækning er med til at udnytte deres viden, og at medlemsstaterne derfor skal gøre alt for, at de videregående uddannelser bliver tilgængelige for så mange som muligt, uden nogen form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling begrundet i sociale, økonomiske, kulturelle, racemæssige eller politiske forhold,

O.

der henviser til, at uddannelse, især videregående uddannelse og det akademiske miljø, har ansvar for at forme de holdninger og værdier, der ligger til grund for civilsamfundet,

P.

der henviser til, at de videregående uddannelser ifølge EU's medlemsstaters love anses for et grundlæggende værktøj for at etablere EU-borgernes fremtid,

Q.

der henviser til, at uddannelse er medlemsstaternes offentlige ansvar, og at det er vigtigt at støtte de videregående uddannelsesinstitutioner økonomisk, først og fremmest med tilstrækkelige offentlige midler,

R.

der henviser til, at oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse er en væsentlig udfordring, der kan bidrage til den europæiske integration under hensyntagen til uddannelsernes mangfoldighed i de forskellige EU-medlemsstater og de opgaver, de videregående uddannelser skal varetage i samfundet,

S.

og der henviser til, at EU skal spille en vigtig rolle for styrkelsen af dette område ved at støtte medlemsstaternes indsats og samarbejde på området,

Ændring af de videregående uddannelsesinstitutioners rolle

1.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at indarbejde livslang læring i deres læseplaner ved hjælp af økonomisk bistand og forskellige uddannelser og til at tilpasse sig studerende, der omfatter voksne, ældre, utraditionelle studerende og fuldtidsstuderende, der må arbejde, samtidig med at de studerer, samt handicappede, og opfordrer derfor de videregående uddannelsesinstitutioner til at indføre programmer, der har til formål at fjerne de eksisterende hindringer og barrierer;

2.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tage hensyn til behovene hos fagfolk, der er under livslang uddannelse og således har brug for at få ajourført og udvidet deres kvalifikationer med jævne mellemrum, herunder ved at afholde og forbedre efteruddannelseskurser, som skal være tilgængelige for alle befolkningsgrupper, tæt samarbejde med arbejdsgivere og ved at udvikle uddannelser, der er tilpasset arbejdsmarkedet, og som kan fremme arbejdsløses tilbagevenden til uddannelsessystemet;

3.

opfordrer universiteterne til at bevare selvstændigheden i undervisningen og forskningen, selv når der tages højde for specifikke studieretninger, for at imødekomme behovene hos fagfolk, der ønsker at opdatere deres kvalifikationer;

4.

understreger endnu en gang, at videregående uddannelse har potentiale til at fremme social inklusion, social fremgang og social mobilitet i opadgående retning; opfordrer, med respekt for nærhedsprincippet, medlemsstaterne, de regionale og lokale regeringer samt de højere læreanstalter til - bl.a. gennem udvikling af passende finansielle støtteordninger - at styrke deres bestræbelser på at udvide lige adgang til studier for alle, fra tidlig barndom til videregående uddannelse, uanset køn, etnicitet, sprog, religion, handicap eller sociale baggrund, og at bekæmpe alle former for diskrimination, anerkende multikulturalisme og flersprogethed, herunder tegnsprog, som grundlæggende værdier i det EU, der skal opbygges;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på og at støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, der betjener traditionelle nationale, etniske eller sproglige mindretal med særligt fokus på truede kulturer og sprog;

6.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tilskynde de studerende til at dyrke idræt;

7.

understreger den komplementære rolle, som de statslige, private og religiøse former for videregående uddannelse spiller i hele Europa;

8.

understreger betydningen af at fremme de demokratiske værdier, samtidig med at der lægges vægt på behovet for et solidt kendskab til europæisk integration og at sikre, at de tidligere totalitære regimer i Europa forstås som en del af dens fælles historie;

9.

understreger også behovet for at fortsætte den traditionelle akademiske undervisning samt at forhindre, at uddannelsessystemet fuldstændigt underkastes arbejdsmarkedet i forbindelse med nødvendigheden af at udforme etiske og moralske værdier blandt de studerende og samtidig tage vare på videnskabelige fremskridt;

10.

opfordrer medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at etablere en generel ramme - der dækker regler, ansvar, politiske og pædagogiske mål samt kvaliteten af og prioriteringen inden for uddannelse og forskning - til at fremme bedste praksis og imødegå de udfordringer, som kommunikationssamfundet har bragt;

11.

understreger, at det akademiske personale og de studerende og deres organisationer og sammenslutninger skal inddrages i moderniseringen af de videregående uddannelsesinstitutioner; understreger, at både ekspertise inden for forskning, i bred forstand, og ekspertise inden for undervisning og videnskabelige resultater skal belønnes, dog uden at det går ud over fakulteter (f.eks. humaniora), som ikke er underkastet vurderings- og præstationskriterier, der udelukkende kan føres tilbage til de kvalifikationer, som kræves af markedsøkonomien;

Information om videregående uddannelsesinstitutioner

12.

understreger, at kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser er en central forudsætning for, at Europas intellektuelle kapital kan udnyttes fuldt ud;

13.

foreslår, at der indføres klare og ensartede kriterier, således at det er muligt at rangordne videregående uddannelsesinstitutioner, hvormed potentielle studerende kan træffe et informeret universitetsvalg, og hvormed der sikres adgang til omfattende oplysninger om universiteterne;

14.

tilslutter sig Kommissionens initiativ til i samarbejde med alle involverede institutioner, studerende og andre interessenter, at lancere et flerdimensionalt værktøj til differentieret klassifikation og rangordning af videregående uddannelsesinstitutioner baseret på karakteristika såsom en lang tradition for at levere videregående uddannelser i Europa, undervisningskvalitet, støtte til de studerende (dvs. stipendier, studievejledning, boliger), fysisk adgang og adgang til information og kommunikation, regionalt engagement og videnoverførsel; modsætter sig, på den anden side, etablering af en klassificering af videregående uddannelsesinstitutioner på grundlag af uensartede præstationsindikatorer, der ikke tager højde for mangfoldigheden af studiegrene og uddannelser og den sproglige mangfoldighed i universiteternes publikationer;

15.

understreger samtidig, at denne foranstaltning ikke må resultere i en blot og bar sammenstilling af gængse rangordninger, samt at der i resultatet i passende omfang bør tages hensyn til de specifikke omstændigheder ved de respektive institutioner;

16.

foreslår, at det overvejes at oprette en fælles mekanisme til overvågning og evaluering af overensstemmelsen med akademiske standarder i både offentlige og private videregående uddannelsesinstitutioner;

Finansiering af videregående uddannelsessystemer

17.

understreger, at videregående uddannelse er et offentligt gode, der er kulturbærende, skaber mangfoldighed, demokratiske værdier og personlig udvikling samt forbereder de studerende på at blive aktive borgere, som vil støtte den europæiske samhørighed;

18.

insisterer endnu en gang på, at medlemsstaterne skal nå målet om at investere 2 % af BNP i uddannelse;

19.

påpeger, at hovedsagelig offentlig, men også privat, finansiering er af afgørende betydning for moderniseringen af de videregående uddannelsessystemer; understreger, at investering i videregående uddannelse i Europa er afgørende for, at vi kan overvinde den aktuelle økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at udbygge stipendiat- og støtteprogrammer for disse institutioner og til at udvikle innovative finansieringsmekanismer, der kan bidrage til, at de videregående uddannelsesinstitutioner fungerer mere effektivt, og supplere den offentlige finansiering uden at øge presset på den private økonomi samt gøre videregående uddannelse tilgængelig for alle; beklager de omfattende budgetbegrænsninger på uddannelsesområdet, som flere medlemsstater har indført, og den konstante stigning i studiegebyrerne, som har medført en betydelig forhøjelse af antallet af studerende i prekære situationer;

20.

opfordrer til at inddrage udgifter til videregående uddannelser forbundet med investeringer i udvikling af universitetsinfrastruktur samt investeringer i forskningspersonale i EU-budgettet for 2014-2020 under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond;

Overgangen fra videregående uddannelse til arbejdsmarkedet

21.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tilpasse sig de nye udfordringer ved at skabe nye studieretninger, der afspejler behovene på arbejdsmarkedet under hensyntagen til udviklingen af videnskab og teknologi ved at sikre en passende balance mellem teoretisk viden og praktiske færdigheder;

22.

opfordrer til fremme af bedste praksis, der hjælper de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke undervisningen og forskningen på alle fagområder gennem inddragelse af de studerende og formidle yderligere nøglekvalifikationer til erhvervslivet for at fremme unges overgang fra videregående uddannelser til arbejdsmarkedet;

23.

opfordrer til, at de videregående uddannelser åbnes både med henblik på fortsat erhvervsuddannelse og oprettelse af passende kurser for erhvervsaktive uden adgangsgivende eksamen for derved at udnytte et supplerende potentiale med henblik på at opnå en øget kvote af akademikere;

24.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge sit forslag om en kvalitetsramme for praktikophold og understreger de fremragende resultater i forbindelse med "Erasmus-praktikophold", der giver de studerende mulighed for at indhøste erhvervserfaring i udlandet, og insisterer på, at denne foranstaltning videreføres i det nye program og styrkes med passende finansiering;

25.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner samt institutioner med ansvar for videnskabssektoren på regionalt, nationalt og europæisk plan til at overvåge udviklingen i arbejdsmarkedets behov, således at de mere præcist afspejler de fremtidige behov, for så vidt angår uddannelsestilbud;

26.

understreger behovet for at spore kandidaternes beskæftigelsesresultater for at måle, hvor godt den videregående uddannelse opfylder arbejdsmarkedets behov; glæder sig derfor over, at Kommissionen går ind for at forbedre tilgængeligheden af sådanne data først og fremmest for at give de studerende oplysninger, der er nødvendige for at træffe et informeret studievalg, og samtidig for at give universiteterne og forskningsinstitutterne de nødvendige oplysninger til at identificere og derefter udvikle livslange indlæringsforløb, der dækker både almen viden og specifikke faglige kvalifikationer, i løbende dialog dels med de aktører, der er involveret i opbygning af viden, og dels med samfundet som helhed og staten;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og offentliggøre statistiske data om sammenhængen mellem de forskellige kandidatgrader og beskæftigelsesmulighederne;

28.

opfordrer til udvikling af en international database svarende til AlmaLaurea, der hjælper kandidater til at finde frem til passende job-, uddannelses-, studie- og forskningsmuligheder ved at fjerne hindringer af økonomisk art gennem stipendier og studielån for at sikre en reel lighed mellem studerende, hvorved mobilitet og sammenhæng mellem kvalifikationer og job fremmes; understreger vigtigheden af ordentlig kommunikation for at sikre, at disse oplysninger er let tilgængelige for både studerende, nyuddannede, ledige, arbejdsløse og arbejdsgivere;

29.

anser ungdomsgarantiordningerne for at være et værdifuldt redskab til at lette overgangen fra videregående uddannelse til ansættelser og opfordrer medlemsstaterne til at indføre disse ordninger i deres nationale overgangsstrategier;

30.

minder om den vigtige rolle, som strukturfondene kan spille i denne henseende; glæder sig over tilsagnet i meddelelsen om initiativet "Muligheder for Unge" (COM(2011)0933) om at udnytte alle disponible ressourcer og opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner og de lokale myndigheder til at benytte denne lejlighed til at øge støtten og vejledningen til de studerende, der er på vej ud på arbejdsmarkedet;

Ligelig deltagelse af begge køn i videregående uddannelse

31.

konstaterer, at der den dag i dag stadig findes kønsbetingede uligheder i de europæiske uddannelsessystemer, til trods for at næsten alle medlemslandene har iværksat politikker til bekæmpelse heraf, og at disse uligheder påvirker både de akademiske resultater og uddannelses- og karrierevalg, og at de har negative følger både for den økonomiske vækst og velfærdsstaten;

32.

påpeger, at mange af de kvinder, som tager en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelser, stadig vælger en karriere, der afspejler de traditionelle kønsroller; gør derfor opmærksom på behovet for en bedre uddannelses- og erhvervsvejledning med henblik på at bekæmpe de stadig eksisterende stereotyper;

33.

påpeger, at kvinder, som følge af at behovet for deres højere uddannelseskvalifikationer ikke er stort nok på arbejdsmarkedet, oftere er overkvalificerede og underbetalte i deres job og ofte ender i arbejdsløshed eller i tilfældige ansættelsesforhold, hvilket i starten af deres karriere er en ekstra ulempe for dem på arbejdsmarkedet og giver næring til tendensen til lønsforskel;

34.

minder om, at der i alle medlemsstater bliver iværksat for få initiativer, som tager sigte på at informere om ligestilling mellem kønnene og på at fremme ligestillingen i uddannelsessektoren; foreslår et specifikt uddannelsesforløb for undervisere vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder;

35.

påpeger, at en lige fordeling mellem kvinder og mænd af ansvaret for pasning af hjemmet og familien er en grundlæggende forudsætning for fremskridt og opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner til at anerkende, at kvindelige studerende kan have specifikke ekstra ansvarsopgaver uden for studiet, f.eks. pasning af små børn eller ældre pårørende; understreger behovet for, at universiteterne tilbyder forældre - især kvinder - et tilstrækkeligt antal rimelige og tilgængelige pasningsmuligheder af høj kvalitet, herunder aktivitetscentre, for at lette deres lige deltagelse i studier og forskning; opfordrer også til, at der indføres en bredere vifte af studieforløb, f.eks. deltids- og fjernstudier, og minder i den forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne om at øge den finansielle støtte til livslang læring for at give kvinder mulighed for at fortsætte deres studier, genindtræde i arbejdsstyrken og bringe balance mellem deres arbejdsliv og familieliv;

Engagerede videregående uddannelsesinstitutioner

36.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå tættere forbindelser med regionerne og oprette dynamiske samarbejdsforanstaltninger med regionale regeringer, lokalråd, offentlige organer, ikke statslige organisationer og små og mellemstore virksomheder for at styrke den regionale udvikling; påpeger, at dette også bør styrke samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsgiverne;

37.

opfordrer medlemsstaterne og deres centrale og regionale myndigheder til at inddrage de videregående uddannelsesinstitutioner i et grænseoverskridende samarbejde og støtte dem heri;

38.

opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke samspillet mellem videntrekantens sider (uddannelse, forskning og innovation), som er vigtige kriterier for jobskabelse;

39.

påpeger, at udviklingen af læseplaner og forskningsprogrammer ved de videregående uddannelser bør forblive universiteternes opgave, idet der tages hensyn til arbejdsmarkedets behov for så vidt angår beskæftigelsesegnetheden;

40.

glæder sig over Kommissionens støtte til "videnalliancer" og "alliancer for sektorbaserede kvalifikationer", hvor videregående uddannelsesinstitutioner udveksler informationer med virksomheder, når de udvikler læseplaner og tager mangel på kvalifikationer op; opfordrer virksomheder og iværksættere, herunder små og mellemstore virksomheder, til aktivt at udvikle partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner, ved at sørge for praktikordninger for studerende og undervisere og drage nytte af undervisernes generelle overførselsegnede kvalifikationer; understreger imidlertid, at universiteterne producerer kulturelt indhold, der ikke kun afspejler faglige kvalifikationer, men også almen viden - forstået som intellektuel oplevelse af den virkelighed og de fælles værdier, som folk lever under;

41.

opfordrer til løfter om mere fleksible og innovative læringsveje og formidlingsmetoder, altid med de studerendes behov i centrum;

42.

bemærker behovet for videregående uddannelsesinstitutioners grænseoverskridende samarbejde med virksomheder om praktikprogrammer og udformning af studerendes fremtidige karriere ved at identificere konkrete udviklingsretninger, forventninger og udfordringer, som de studerende vil møde på arbejdsmarkedet;

43.

understreger nytten af at udvikle mekanismer og forvaltningsstrategier, der fremmer overførslen af innovative idéer og forskningsresultater til samfundet og virksomhederne og giver samfundet og virksomhederne mulighed for komme med input til de videregående uddannelsesinstitutioner vedrørende de aktuelle og forventede behov for kvalifikationer og innovationer under hensyntagen til bedste praksis fra hele verden; påpeger, at en sådan forbindelse risikerer kun at være til økonomisk gavn for forskningsinstitutter og universiteter, der producerer innovation og teknologi, på bekostning af undervisning, der udelukkende er tilknyttet humanistisk uddannelse;

44.

bekræfter endnu en gang værdien af demokratisk forvaltning som en grundlæggende måde at sikre den akademiske frihed og fremme en aktiv deltagelse fra alle aktører i en videregående uddannelsesinstitutions liv på;

45.

understreger, at der i samarbejdet skal sikres gennemsigtighed, ligelig fordeling af rettigheder og forpligtelser mellem de respektive samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner samt et afbalanceret repræsentationsprincip, således at uddannelsesinstitutionernes videnskabsautonome og videnskabsstyrede selvorganisering og udvikling kan sikres som et offentligt gode;

46.

understreger samtidig, at princippet om demokrati og selvstyre blandt uddannelsesinstitutionerne og deres repræsentanter skal respekteres og overholdes i alle samarbejdssituationer;

47.

opfordrer derfor til, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal lægge deres samarbejdsaftaler med tredjepart åbent frem;

48.

understreger vigtigheden af videregående uddannelsesinstitutioners samarbejde med ngo'er og europæiske volontører med henblik på at fremme aktivt medborgerskab og at engagere de studerende til at deltage aktivt i ngo-arbejde;

49.

understreger idrættens betydning i uddannelsesprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og tilskynde til idrætsaktiviteter blandt de studerende og til at øge støtten til idrætsprogrammer på græsrodsniveau;

50.

påpeger, at omfanget og intensiteten af samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og deres partnere i virksomhederne og samfundet er meget forskelligt medlemsstaterne, institutionerne og de akademiske felter imellem;

51.

understreger, at der er behov for fortsat investering i samspillet mellem uddannelse, kultur, forskning og innovation; understreger betydningen af yderligere støtte til og udvikling af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi med dets viden- og innovationssamfund;

52.

understreger kulturens betydning for de videregående uddannelser og opfordrer til, at man inddrager særlige kriterier for humaniora både i innovation og i forskning;

53.

understreger behovet for at engagere videregående uddannelsesinstitutioner og yde støtte til studenterinitiativer samt at bistå med koordineringen af sådanne aktiviteter blandt videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lokale myndigheder fra forskellige medlemsstater;

Gensidig anerkendelse af kvalifikationer

54.

anerkender den mangfoldighed, der udgøres af de mange forskellige videregående uddannelsesinstitutioner i Europa; opfordrer medlemsstaterne og disse institutioner til at udvikle klare, integrerede veje, der gør det muligt for studerende at komme fra andre former for uddannelse og til videregående uddannelse og skifte mellem forskellige spor og forskellige typer institutioner;

55.

understreger imidlertid nødvendigheden af at bevare mangfoldigheden af studiegrene, uddannelser, pædagogiske metoder og universitetssystemer i EU; mener, at det derfor er nødvendigt at udvikle nationale kvalifikationsrammer og samtidig at fremme den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer i samtlige medlemsstater;

56.

opfordrer indtrængende alle EU-lande til at indføre de nationale kvalifikationsrammer, der er knyttet til referencerammen for kvalifikationer inden for det europæiske område for videregående uddannelse, samt at udvikle og understøtte den gensidige anerkendelse økonomisk;

57.

påpeger, at studerendes mobilitet, og især studier på andre universiteter inden for rammerne af Erasmusprogrammet, bidrager til udveksling af god praksis og således til moderniseringen af de videregående uddannelser; bemærker derfor, at de studerendes hjemuniversiteter skal anerkende de kvalifikationer, som de studerende har erhvervet i forbindelse med deres studier på andre universiteter;

58.

støtter Kommissionens forslag om at forbedre anerkendelsen af studier gennemført i udlandet ved at styrke det europæiske meritoverførselssystem (ECTS); anmoder EU og medlemsstaterne om en yderligere indsats i retning af en mere effektiv anerkendelse og en bedre harmonisering, også hvad angår eksamensbeviser;

Forøgelse af mobiliteten i og uden for det europæiske område for videregående uddannelse

59.

gentager, at videregående uddannelse er et fælles europæisk offentligt gode, og at medlemsstaterne, de regionale myndigheder, de lokale myndigheder og EU har et fælles ansvar for at udvikle og styrke det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske forskningsrum og Bolognaprocessen;

60.

understreger, at en udvidet koordinering mellem medlemsstaterne inden for videregående uddannelse - også via en stærk økonomisk og politisk støtte til aftaler om fælles centrale læseplaner og veldefinerede læringsresultater - er en nødvendig forudsætning for, at man kan nå målene for beskæftigelsesegnethed og vækst i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det indbyrdes samarbejde mellem deres relevante ministerier for at opdatere de eksisterende læseplaner, så de opfylder arbejdsmarkedets behov;

61.

påpeger behovet for samarbejde mellem det europæiske rum for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum som middel til at understøtte universiteternes forskningsprogrammer både inden for naturvidenskab og humaniora;

62.

opfordrer til, at det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrums tiltrækningskraft over for studerende og forskere fra hele verden fremmes, og at samarbejdet med tredjelande omkring uddannelsesspørgsmål og problemerne omkring de studerendes og undervisernes mobilitet intensiveres, navnlig med de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, eller som direkte grænser op til EU, med det formål at omdanne det europæiske område for videregående uddannelse til et center for undervisning og viden, der er både makroregionalt og globalt, især i forbindelse med udvekslingsprogrammer og erhvervspraktik;

63.

anmoder Kommissionen om at foreslå indførelse af Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmer mellem Euro-Middelhavslandene med det formål at fremme tværnational mobilitet for studerende fra begge sider af Middelhavet;

64.

opfordrer til, at der oprettes mobilitets-, udvekslings-, forsknings- og praktikprogrammer for studerende fra de lande, der er tilknyttet det østlige partnerskab;

65.

minder om vigtigheden af mobilitet for både studerende og undervisere og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre fremskridt med hensyn til EU's visumkodeks;

66.

erindrer om målet om, at 20 % af Europas kandidater skal være mobile inden 2020, og understreger betydningen af sprogfærdigheder som en forudsætning for øget mobilitet inden for det europæiske område for videregående uddannelse;

67.

støtter en styrkelse af sprogundervisningen og undervisningen i tegnsprog - og af undervisning i og udvikling af lokale og regionale sprog - inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse som forudsætning for udviklingen af et egentligt europæisk medborgerskab baseret på multikulturalisme og sproglig mangfoldighed;

68.

understreger behovet for, at det videregående uddannelsessystem i hver enkelt medlemsstat leverer højere kvalitet i undervisningen, så øgede mobilitetsmuligheder for de studerende ikke er sammenfaldende med en forværring af den såkaldte "hjerneflugt", som nu er et egentligt socialt problem i nogle medlemsstater;

69.

påpeger, at de vedvarende forskelle mellem vestlige og central- og østeuropæiske videregående uddannelsessystemer skal tages op via reelle integrationsforanstaltninger med henblik på at fremme og støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en strategi og udarbejde en faglig og økonomisk handlingsplan for at mindske disse betydelige regionale uligheder;

70.

opfordrer medlemsstaterne, EU og de europæiske videregående uddannelsessystemer til at overveje muligheden for under studieforløbet at fremme en obligatorisk uddannelsesperiode, som skal tilbringes på et universitet i en anden medlemsstat end den pågældende studerendes hjemland;

71.

gentager princippet om, at låneordninger ikke kan erstatte de stipendiesystemer, der er indført for at understøtte adgangen til uddannelse for alle studerende uanset deres sociale baggrund;

72.

anmoder Kommissionen om en yderligere præcisering af forslaget om at oprette et finansielt instrument, der skal hjælpe studerende med at sikre finansiering til en kandidatuddannelse uden for deres hjemland uanset deres sociale baggrund og økonomiske muligheder; kræver en retfærdig og gennemsigtig adgang til ordningen i alle medlemsstaterne;

73.

bifalder Kommissionens forslag om at øge EU-budgettet til uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og ungdomsprogrammer i den kommende flerårige finansielle ramme, og dermed supplere de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, eftersom investering i uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning er nøglen til at nå EU 2020-målene og få en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa.

*

* *

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/educ/126375.pdf.

(2)  EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(3)  EUT C 70 af 4.3.2011, s. 1.

(4)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2.

(5)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.

(6)  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(7)  http://ec.europa.eu/eu2020/pdf/council_conclusion_17_june_en.pdf.

(8)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0466.

(9)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0230.

(10)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 21.

(11)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.

(12)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0092.

(13)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 95.

(14)  EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 18.

(15)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0072.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/64


Fredag den 20. april 2012
Et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - e-forvaltning som spydspids

P7_TA(2012)0140

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - e-forvaltning som spydspids (2011/2178(INI))

2013/C 258 E/09

Europa-Parlamentet,

der henviser til Fællesskabets regelværk inden for området det indre marked og informationssamfundet,

der henviser til Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

der henviser til Kommissionens meddelelse "En digital dagsorden for Europa" (COM(2010)0245),

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu (1),

der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af det indre marked for e-handel (2),

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 31. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa,

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2010 om Europa 2020-strategien, herunder den digitale dagsorden (punkt 7),

der henviser til "Guide for the procurement of standards-based ICT - Elements of Good Practice", offentliggjort af Kommissionen den 23. december 2011,

der henviser til Kommissionens meddelelse "Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i Europa" (COM(2010)0712),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA) (3),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Den europæiske handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015 - Intelligent, bæredygtig og innovativ offentlig forvaltning ved hjælp af ikt" (COM(2010)0743),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Interoperabilitet som forudsætning for europæiske offentlige tjenester - En europæisk interoperabilitetsstrategi (EIS) for europæiske offentlige tjenester (bilag 1) og En europæisk interoperabilitetsramme (EIF) for europæiske offentlige tjenester (bilag 2)" (COM(2010)0744),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for e-forvaltning under i2010-initiativet - Hurtigere indførelse af e-forvaltning i EU til fordel for alle" (COM(2006)0173),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2011 om beskyttelse af kritisk informationsstruktur - "Resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed" (COM(2011)0163),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2009 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur - "Beskyttelse mod storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed" (COM(2009)0149),

der henviser til Kommissionens pakke om åbne data offentliggjort i december 2011 bestående af: Kommissionens meddelelse "Åbne data - En drivkraft hen imod innovation, vækst og åben forvaltningspraksis", Kommissionens forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (COM(2011)0877) og Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter,

der henviser til undersøgelsen af de økonomiske virkninger af den offentlige sektors informationer gennemført af Kommissionen i 2011 (Vickery study),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov (COM(2011)0635),

der henviser til Kommissionens meddelelse "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Grønbog - på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (COM(2011)0941),

der henviser til den årlige statusrapport 2011 om den digitale dagsorden for Europa, offentliggjort den 22. december 2011,

der henviser til Kommissionens meddelelse "Rapport om EU's digitale konkurrenceevne - Hovedresultater af i2010-strategien for 2005-2009" (COM(2009)0390),

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om Europas Bredbånd: Investering i digitalt drevet vækst (4),

der henviser til "Study on the Social Impact of ICT - SMART 2007/0068", offentliggjort den 30. april 2010,

der henviser til rapporten "Economic Impact of ICT - SMART 2007/0020", offentliggjort i januar 2010,

der henviser til rapporten "i2010 eGovernment Action Plan - Progress Study (SMART 2008/0042)", udarbejdet for Kommissionen og offentliggjort i november 2009,

der henviser til det svenske formandskabs konklusioner af 10. november 2009 fra konferencen i Visby om "creating impact for an eUnion 2015",

der henviser til det svenske formandskabs rapport "A Green Knowledge Society - An ICT policy agenda to 2015 for Europe’s future knowledge society", offentliggjort i september 2009,

der henviser til Kommissionens rapport "Cloud Computing: Public Consultation Report", offentliggjort den 5. december 2011,

der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan om anvendelse af e-signaturer og e-identifikation for at gøre det lettere at levere offentlige tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked" (COM(2008)0798),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (5),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A7-0083/2012),

A.

der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologien (ikt) har en markant direkte og indirekte indvirkning på EU-borgernes politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv samt deres dagligdag; der henviser til, at et konkurrencedygtigt digitalt indre marked, der fjernede alle barrierer for grænseoverskridende e-tjenester, og som var blottet for konkurrenceforvridning, ville gavne EU-borgerne i betydelig grad;

B.

der henviser til, at begrebet e-forvaltning spænder over alle de teknologier og anvendelser, der er knyttet til information, vejledning og administrative procedurer på onlinebasis;

C.

der henviser til, at ikt-sektoren med en markedsværdi på 660 mia. euro årligt tegner sig direkte for 5 % af EU's BNP, men bidrager langt mere til den samlede produktivitetsvækst (20 % direkte fra ikt-sektoren og 30 % fra ikt-investeringer);

D.

der henviser til, at der ikke findes ensartede regler vedrørende elektronisk fakturering, og at fordelene herved i stort omfang forbliver uudnyttede;

E.

der henviser til, at ikt kan yde et væsentligt bidrag til EU 2020-strategien, navnlig med hensyn til beskæftigelse, bæredygtig økonomisk vækst og produktivitetsstigning, myndiggørelse af borgerne, F&U, energi, innovation og miljø samt håndtering af de store samfundsmæssige udfordringer;

F.

der henviser til, at SMV'erne spiller en særlig vigtig rolle på det digitale marked;

G.

der henviser til, at "cloud computing" er et økonomisk og økologisk værktøj, der kan forbedre offentlige og private virksomheders it-funktioner, nedbringe driftsomkostningerne og begrænse lageromkostningerne, og dermed indebærer mange fordele, hvorimod der er sikkerhedsmæssige mangler ved forbindelsen mellem brugeren og serveren, ligesom brugeren mister en del af kontrollen;

H.

der henviser til, at resultattavlen for den digitale dagsorden 2011 viser fremskridt, men at 26 % af EU-borgerne aldrig har benyttet internettet, og at kun 48 % af de dårligt stillede befolkningsgrupper benytter det;

I.

der henviser til, at den digitale kløft både med hensyn til internetadgang og e-kundskaber/digitale færdigheder har direkte konsekvenser for indførelsen af e-forvaltning og virker hindrende for borgernes deltagelse i det offentlige liv og demokratiet;

J.

der henviser til, at et konkurrencedygtigt digitalt indre marked bør sikre en vellykket udvikling af ultrahurtigt bredbånd og telekommunikationsnet på tværs af alle EU's regioner og udjævne ulighederne mellem de forskellige grader af infrastrukturudvikling i og mellem EU's medlemsstater for at sikre demografisk bæredygtighed i de tyndtbefolkede regioner;

1.

er opmærksom på, at ikt-sektoren yder et væsentligt bidrag til EU's industripolitik, innovation, vækst og konkurrenceevne samt til handelsbalancen;

2.

understreger, at brugerne spiller en afgørende rolle i den digitale strategi, og at der er et presserende behov i EU for at styrke brugernes kendskab, rolle og inddragelse og brugerperspektivet og tilliden i forbindelse med sikkerhed og fortrolighed i informationssamfundet og udvikle ikt-relateret menneskelig kapital;

3.

bekræfter, at e-forvaltning myndiggør EU-borgerne og bidrager til at reformere og modernisere den offentlige forvaltning ved at gøre den mere gennemsigtig og ansvarlig og reducere udgifterne til offentlige ydelser;

4.

understreger, at hindringerne for indførelsen af e-forvaltning ikke nødvendigvis kun er teknologiske, men også organisatoriske, politiske, juridiske og kulturelle, og at vellykkede løsninger og praksisser almindeligvis i høj grad afhænger af lokale forhold;

5.

understreger, at etablering af et europæisk e-forvaltningsområde kan blive en vigtig del af Horisont 2020-programmet ved at fremme den økonomiske og samfundsmæssige vækst, stimulere innovation og udvikling af menneskelig kapital og hjælpe med til at imødegå de samfundsmæssige og politiske udfordringer, som EU står over for;

6.

understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til og bekæmpe den digitale kløft;

7.

bemærker, at "cloud computing" giver adgang til et fælles knudepunkt for it-ressourcer, der hurtigt kan videresendes med en minimal administrativ indsats og interaktion med tjenesteudbyderen, og at "skyens" effektivitet ligger i dens fleksibilitet, dens produktivitetsmæssige gevinster og dens miljøvenlighed, men at den først og fremmest skal være teknisk pålidelig og robust;

Handlingsplan for e-forvaltning

8.

glæder sig over vedtagelsen af den europæiske handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015, den europæiske interoperabilitetsstrategi (EIS) og den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) for europæiske offentlige tjenester (EPS); opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at tilpasse deres nationale strategier til disse overordnede politikker;

9.

støtter det overordnede mål for øget udnyttelse af e-forvaltningstjenesterne i 2015, dvs. 50 % af borgerne (en stigning fra 41 %) og 80 % af virksomhederne (en stigning fra 75 %), men opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte disse mål som minimumstærskler;

10.

efterlyser udvikling af særlige programmer og e-forvaltningsplatforme med henblik på at beskytte og fremme den lokale, regionale, etniske og sproglige mangfoldighed;

11.

beklager, at kun 50 % af brugerne af e-forvaltning ifølge resultattavlen for den digitale dagsorden 2011 udfyldte blanketter online;

12.

noterer sig sammenhængen mellem BNP og tilgængeligheden af e-forvaltningstjenester og opfordrer til passende finansiering til udvikling af e-forvaltning både på nationalt plan og EU-plan;

13.

understreger, at internettet i stigende grad anvendes på mobile enheder af såvel borgere som virksomheder, og opfordrer til, at det sikres, at e-forvaltningstjenesterne er tilgængelige og tilpasset flere forskellige leveringskanaler, herunder callcentre og mobilt internet (m-forvaltning);

14.

påpeger, at en vellykket e-forvaltning kræver en omfattende integration og optimering af forvaltningsprocesserne, der tager hensyn til retten til kommunalt selvstyre på og mellem alle forvaltningsniveauer;

15.

understreger, at e-forvaltning i særlig grad gavner EU-borgerne og europæiske iværksættere, navnlig SMV'er, som ofte møder uoverstigelige barrierer, når de opererer på tværs af grænserne i EU, da e-forvaltning medfører færre administrative omkostninger og byrder, forbedret produktivitet, effektivitet, konkurrenceevne, gennemsigtighed, åbenhed, politisk effektivitet, tilgængelighed og modernisering af procedurer, og da den skulle fremme synergieffekter og lette den fælles udnyttelse af ressourcer og kapacitet mellem virksomheder og skabe et mere samarbejdsorienteret fagligt miljø for SMV'er;

16.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at offentliggøre offentligt finansierede data i maskinlæsbar form (og i realtid) under åbne licenser med henblik på at give mulighed for innovativ genanvendelse af den offentlige sektors informationer til akademiske formål, herunder til studerende, og til den brede offentlighed, samt til forskning og udvikling af erhvervslivet, hvorved gennemsigtigheden også vil blive forbedret;

17.

påpeger, at der endnu ikke findes nogen entydig definition af begrebet ”åbne administrative data”, og at det for at få afklaret den præcise betydning heraf er nødvendigt at nå frem til en fælles forståelse ved hjælp af offentlig debat;

18.

opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at læreanstalter og kulturelle institutioner fortsat holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF;

19.

bemærker, at de største barrierer for grænseoverskridende adgang til de offentlige forvaltningers e-tjenester er knyttet til brugen af e-identifikation og e-signaturer, og at der er manglende interoperabilitet på EU-plan;

20.

mener, at der for at sikre effektive EU-dækkende grænseoverskridende e-forvaltningstjenester, som sikrer en tovejsinteraktion og/eller elektronisk interaktion mellem forvaltninger og borgere og/eller virksomheder, er behov for et klart og sammenhængende lovgivningsmæssigt grundlag for gensidig anerkendelse af e-autentificering, e-identifikation og e-signaturer;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til løbende at informere borgerne om de eksisterende EU-portaler, såsom Solvit og Dit Europa, eftersom den nuværende mangel på oplysninger forsinker videreudvikling af erhvervsklimaet og forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, især i grænseområder;

22.

opfordrer Kommissionen til at følge med i alle de eksisterende problemløsningsværktøjer og informationsportaler, som den selv og medlemsstaterne tilbyder på internettet, og sammenkoble eller konsolidere dem, hvor det er muligt; anbefaler, at nye online-portaler kun udvikles, når integration i de eksisterende løsninger ikke er mulig;

23.

glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen for e-signaturer og e-identifikation samt af STORK-pilotprojektet, for så vidt angår de grænseoverskridende offentlige tjenesters interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om e-signaturer og efterlyser en beslutning om at sikre gensidig anerkendelse af e-identifikation og e-autentificering;

24.

understreger, at personlige oplysninger overalt, hvor der anvendes databehandlingsprocedurer i uddannelses- og kulturinstitutioner, skal være dækket af en individuel adgangsret, der forhindrer, at nogen uberettiget får adgang til dem;

25.

mener, at e-signaturers interoperabilitet fra et e-forvaltningsperspektiv er forbundet med juridiske aspekter (brug af elektronisk signatur i den offentlige sektor - artikel 3, stk. 7, i direktivet om e-signaturer, signatur for forhold - certificering, overvågning - akkrediteringsdilemma, nationalt perspektiv, sikkerhedsniveau og signaturkvalifikationer) og tekniske aspekter (identifikatorer i certifikater, signaturtype, signaturformat og signaturgodkendelse); er af den opfattelse, at den væsentligste anbefaling i forhold til udvikling af applikationer til en fuld interoperabilitetstjeneste for europæisk e-signatur, med henblik på godkendelse af signaturer, er at etablere en sammenslutning af godkendelsesmyndigheder, som kan handle mellem individuelle staters nationale godkendelsesmyndigheder (6);

26.

bemærker, at Kommissionen har givet CEN, CENELEC og ETSI bemyndigelse til at ajourføre og rationalisere den europæiske standardiseringsramme for e-signaturer; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en årlig statusrapport på basis af de rapporter, som de europæiske standardiseringsorganer fremsender to gange årligt;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle åbent undervisningssoftware på europæiske læreanstalter, til at udveksle bedste praksis og udvikle online-platforme for samarbejde om undervisningsmateriale og -ressourcer, der er gratis for studerende, og til at tage behørigt hensyn til reglerne om databeskyttelse og ophavsret;

28.

understreger, at e-forvaltningsapplikationerne bør revideres og om nødvendigt ændres, så de også er tilgængelige for udenlandske statsborgere; understreger, at der er behov for interoperabilitet på det lokale, regionale og nationale plan samt på EU-plan;

29.

mener, at interoperabiliteten i e-forvaltningsapplikationerne kræver interoperabilitet i de nationale Private Key Infrastructures (PKI) via en europæisk valideringstjeneste (europæisk bro);

30.

glæder sig over den offentlige høring, der er indledt om udkast til retningslinjer mellem ikt-standardisering og offentlige indkøb, og efterlyser et forslag om dette emne;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale e-forvaltningsstrategier på linje med målene i handlingsplanen for e-forvaltning og den digitale dagsorden som et middel til at udvikle det europæiske digitale indre marked og det europæiske e-forvaltningsområde;

32.

bemærker, at der i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for e-forvaltning, infrastrukturen og tjenesteydelserne på alle niveauer skal garanteres for de sikkerhedstekniske krav og den bedst mulige beskyttelse af privatlivets fred og personfølsomme oplysninger for at forhindre enhver form for ulovlig overvågning;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af ikt-værktøjer til at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og inddragelsen af borgerne, øge effektiviteten og konkurrenceevnen, lette den administrative byrde, nedbringe tidsforbruget og omkostningerne, forbedre de administrative processer, nedbringe CO2-emissionerne, spare offentlige ressourcer og bidrage til et mere direkte demokrati og samtidig opbygge tillid;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at forpligte offentlige instanser til at stille data til rådighed ved at opretholde arkiver og kataloger af offentlige data og sikre, at reglerne for offentliggørelse og genbrug er etableret, under hensyntagen til ophavsret og loven om beskyttelse af databaser;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre kvikskrankeordninger og mellemled for at give brugerne et sammenhængende, integreret og lettilgængeligt system af kvikskranker for såvel nationale som grænseoverskridende e-forvaltningstjenester;

36.

understreger, at e-forvaltning kan forbedre kvaliteten af vores demokrati og bidrage væsentligt til større aktiv inddragelse af både borgerne - især de yngre generationer - og erhvervslivet i det offentlige og politiske liv og de demokratiske processer; bemærker, at der bør tilskyndes til pilothøringer eller folkeafstemninger, især på lokalt plan;

37.

glæder sig over iværksættelsen af OCS (Online Collection Software), som er udviklet på Kommissionens initiativ inden for rammerne af ISA-programmet, og som tager sigte på fra den 1. april 2012 at give medunderskrivere mulighed for at støtte et borgerinitiativ online og skal kunne anvendes af initiativtagerne til et andragende til at indsamle, gemme og indgive underskrifter; håber derfor, at der snarest muligt gennemføres e-forvaltningsstrategier;

38.

understreger, at grænseoverskridende interoperable e-forvaltningstjenester bør drage fordel af innovativ arkitektur og innovative teknologier (en offentlig servicesky og en serviceorienteret arkitektur), og opfordrer til, at Ipv6-relevante e-forvaltningsinfrastrukturer og onlinetjenester af offentlig interesse opgraderes;

39.

anerkender det store potentiale, der ligger i "cloud computing" for både erhvervslivet og private borgere; understreger imidlertid, at den øgede brug af "cloud computing" kræver tilsyn med flytningen af it-ressourcer og streng kontrol med adgangen til servere og data, bl.a. for at forhindre uautoriseret kommerciel udnyttelse fra tredjeparts side, og at disse spørgsmål derfor bør behandles i forbindelse med ændringen af reglerne for databeskyttelse som foreslået af Kommissionen (COM(2012)0011, COM(2012)0010);

40.

understreger, at et sikkert grænseoverskridende e-forvaltningssystem er en integrerende del af beskyttelsen af den europæiske kritiske infrastruktur; anmoder om, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og minimere sårbarheden over for cyberangreb; anerkender den vigtige rolle, som ENISA spiller i forbindelse med støtte til EU og medlemsstaterne i deres indsats for at yde sikre og stærke e-forvaltningstjenester; kræver, at der indføres en reel demokratisk kontrol med dataudnyttelsen og anvendelsesmetoderne;

41.

glæder sig over bidrag fra IDA-, IDABCD- og ISA-programmerne og storstilede CIP-pilotprojekter samt ePractice-forummets indsats med hensyn til at udforme og gennemføre grænseoverskridende interoperable løsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre langsigtet bæredygtighed for disse foranstaltninger;

42.

glæder sig over og støtter forslaget om "Connecting Europe-faciliteten" (CEF), under hvilken der afsættes knap 9,2 mia. euro til investeringer i hurtige og meget hurtige bredbåndsnet og fælleseuropæiske digitale tjenester; påpeger, at der under CEF vil blive ydet tilskud til opbygning af den nødvendige infrastruktur til udrulning af e-ID, e-identifikation, e-forvaltning, offentlige e-indkøb, e-sundhed, e-justice og toldrelaterede tjenester, og at CEF vil tjene til at sikre interoperabilitet og dække omkostningerne ved at administrere infrastrukturen på EU-plan under tilkobling af medlemsstaternes infrastrukturer;

43.

mener, at Europa 2020-initiativet med projektobligationer vil mobilisere privat finansiering til målrettede investeringer i fremtidens vigtige EU-infrastrukturer, såsom veje, jernbaner, energinet og rørledninger samt bredbåndsnet;

44.

gentager vigtigheden af fremtidige højhastighedstjenester, som vil bidrage til at sikre EU's energieffektivitet, sikkerhedsmål og anden kommunikationskapacitet (f.eks. effektive og intelligente transportsystemer og kommunikationssystemer mellem personer og maskiner);

45.

glæder sig over vedtagelsen af pakken om åbne data og opfordrer medlemsstaterne til at støtte videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer på innovative måder (ikkepersonoplysninger); anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder i højere grad inddrages, hvad angår adgangen til den offentlige sektors informationer, for at forbedre informationsformidlingen over for offentlighed, erhvervsliv og institutioner og fremme skabelsen af nye job, samtidig med at udviklingen styrkes på lokalt og regionalt plan;

46.

understreger betydningen af de målemetoder (såvel kvalitative som kvantitative), der fokuserer på e-forvaltningens og demokratiets produktivitet og effektivitet under anvendelse af SMART-mål (7), der bør anvendes aktivt af alle regeringer;

47.

beklager, at medlemsstaterne endnu ikke har vedtaget listen over alle vigtige grænseoverskridende offentlige tjenester, der skal gøres tilgængelige online inden 2015; opfordrer Kommissionen til at optrappe sin indsats for at nå dette mål;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og indføre særlige ikt-værktøjer til at fremme e-deltagelse - såsom fælles ordninger for elektroniske underskriftindsamlinger - med det formål at give EU-borgere og repræsentative sammenslutninger praktiske værktøjer til at benytte sig af retten til borgerinitiativ som fastlagt i artikel 11 i TEU;

49.

minder om det grundlæggende tilsagn om at halvere den digitale kløft vedrørende kundskaber og kompetence inden 2015 og glæder sig i denne forbindelse over forslagene om at styrke digital kunnen, digitale færdigheder og e-inddragelse, navnlig forslaget om at gøre digital kunnen og beslægtede komponenter til en prioritet i forbindelse med forordningen om Den Europæiske Socialfond (2014-2020); gentager behovet for en tilgang, hvor man ikke lader nogen borgere sakke bagud ("no citizen left behind - inclusion by design"), og understreger behovet for at udforme e-forvaltningstjenesterne med fokus på brugerne og borgerne;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte digitale uddannelsesprogrammer med henblik på at opnå fuld udnyttelse af e-forvaltningstjenesterne, styrke de digitale kundskaber og overvinde de elektroniske barrierer, der hæmmer SMV'er og dårligt stillede befolkningsgrupper som f.eks. ældre, handicappede, mindretal, indvandrere, arbejdsløse og personer, der bor i EU's yderområder; mener, at e-læring i den forbindelse bør integreres i den nationale uddannelsespolitik samt i formuleringen af programmer, evalueringen af uddannelsesresultater og den faglige videreuddannelse af lærere og undervisere;

51.

beklager, at det lovgivningsforslag, der tager sigte på at sikre, at den offentlige sektors websteder er fuldt tilgængelige senest i 2015, er forsinket; glæder sig over køreplanen for e-inddragelse og anmoder om, at WAI-initiativet (Web Accessibility Initiative) implementeres, inklusive retningslinjerne for webindholdstilgængelighed (WCAG) for e-forvaltningsportaler, og at terminaler, som er skræddersyet til handicappede, gøres tilgængelige til en overkommelig pris;

52.

anbefaler for at sikre kvaliteten i forbindelse med, at denne tjeneste tilbydes, at den tilpasses til de bedste internationale standarder, normer og retningslinjer som f.eks. ISO 27001 med hensyn til informationssikkerhed eller ISO 20000 med hensyn til it-servicemanagementprocesser;

Offentlige e-indkøb

53.

gør opmærksom på, at e-forvaltning muliggør offentlige e-indkøb i EU og sikrer de offentlige myndigheder de største valgmuligheder, hvilket afføder en effektiv anvendelse af penge, gennemsigtighed, ansvarlighed, offentlighedens tillid, styrkelse af det indre marked og konkurrence;

54.

understreger, at de offentlige udgifter i EU-27 udgør 16 % af BNP, og opfordrer indtrængende til, at der anvendes e-forvaltning i forbindelse med alle offentlige indkøb senest i 2015; opfordrer også til, at der anvendes e-forvaltning i forbindelse med koncessioner;

55.

beklager, at kun 13 % af EU-virksomhederne i 2010 anvendte internettet til at indsende et forslag til de offentlige myndigheder gennem et offentligt elektronisk udbudssystem; opfordrer medlemsstaterne til at fremme SMV'ernes deltagelse i e-forvaltning;

56.

understreger, at e-forvaltning består af to faser: pre-awarding (8) og post-awarding (før og efter kontrakttildelingen) (9), opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at implementere og integrere begge faser på deres e-forvaltningsportaler senest i 2015;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af de nationale forvaltningers ikt-projekter for på den ene side at sikre, at opfyldelsen af forvaltningens strategiske innovationsmålsætninger, og for på den anden side at sikre, at de almindelige kvalitetsstandarder forbedres, og tidsforbruget og omkostningerne i forbindelse med udbud reduceres;

58.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde de centrale og lokale myndigheder til at anvende modellen med prækommercielle indkøb (pre-commercial procurement, PCP), så det bliver muligt for de ordregivende offentlige myndigheder at dele risici og fordele ved design, fremstilling af prototyper og afprøvning af nye produkter og tjenesteydelser med leverandørerne, at samle ressourcer fra flere ordregivende myndigheder og at skabe optimale betingelser for bred markedsføring og udbredelse af resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteter samt at holde sådanne projekter inden for det driftsbudget, der er bevilget til dem;

59.

understreger de storstilede PEPPOL- og e-CERTIS e-forvaltningspilotprojekters vellykkede aktiviteter;

60.

understreger, at de nationale e-forvaltningssystemer bør blive mere avancerede for at fremme grænseoverskridende tjenester og til fulde implementere tjenesteydelsesdirektivet;

61.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge hvidbogen om sammenkobling af e-forvaltningskapaciteten i EU - "En strategi for e-forvaltning";

62.

opfordrer Kommissionen til at etablere en mekanisme til overvågning af gennemførelsen af de fremskridt, hindringer og korrigerende foranstaltninger, der opstår i forbindelse med indførelse af offentligt e-indkøb i medlemsstaterne;

63.

er af den opfattelse, at Kommissionen bør gå forrest som eksempel og indføre et e-indkøbssystem i alle sine organer;

E-fakturering

64.

glæder sig over e-faktureringsinitiativet, der tager sigte på at gøre e-fakturering til den fremherskende faktureringsmetode i EU senest i 2020, og Kommissionens beslutning om at oprette EU-multiinteressentforummet om e-fakturering (EMSFEI);

65.

understreger de store fordele ved e-fakturering som middel til mere effektiv og billigere forvaltning af alle forhold mellem kunde og leverandør både i den offentlige og den private sektor, som eksempelvis består af kortere betalingsperioder, færre fejl, forbedret momsinddrivelse, færre trykke- og forsendelsesomkostninger og "business process integration"; slår desuden fast, at dette instrument giver mulighed for større gennemsigtighed i de informations- og handelsstrømme, der medfører udarbejdelse af en faktura;

66.

er opmærksom på markedsfragmenteringen som følge af nationale regler om e-fakturering; beklager, at kun 22 % af SMV'erne modtager eller sender e-fakturaer;

67.

glæder sig over de nye momsregler (10) for e-fakturering, der sikrer ligebehandling af papir- og e-fakturaer;

68.

understreger vigtigheden af kvikskranker for momsbehandling med henblik på at lette grænseoverskridende e-handel for SMV'er og fremme e-fakturering;

69.

understreger vigtigheden af retssikkerhed, et gennemsigtigt teknisk miljø og åbne og interoperable e-faktureringsløsninger baseret på fælles lovgivningskrav, virksomhedsprocesser og tekniske standarder med henblik på at lette en generel indførelse;

70.

opfordrer erhvervslivet og de europæiske standardiseringsorganisationer til at fortsætte bestræbelserne på at fremme konvergens hen imod en fælles datamodel for e-fakturering;

71.

værdsætter de initiativer, som Danmark, Finland, Italien, Spanien og Sverige har taget for at gøre e-fakturering obligatorisk for offentlige myndigheder, og opfordrer til, at e-fakturering gøres obligatorisk i forbindelse med alle offentlige indkøb senest i 2016;

72.

bemærker, at problemer med grænseoverskridende interoperabilitet for e-signaturer hæmmer indførelsen af grænseoverskridende e-faktureringsløsninger;

73.

opfordrer Kommissionen til at anvende EMSFEI til at behandle lovgivningsmæssige aspekter og koordinere nationale initiativer; opfordrer Kommissionen til at fremsende årlige indberetninger og henstiller, at medlemmerne af Europa-Parlamentet deltager i EMSFEI's møder;

74.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale fora om e-fakturering med en afbalanceret repræsentation af interessenter;

75.

mener, at forbrugere med begrænset eller slet ingen internetadgang på ingen måde bør lades i stikken, og at forbrugerne altid bør have ret til at modtage papirfakturaer;

Generelle bemærkninger

76.

anerkender merværdien af de 132 projekter under de strategiske prioriteter i støtteprogrammet for ikt-politik under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og understreger vigtigheden af F&U og innovation med hensyn til at udvikle og forbedre grænseoverskridende tjenester; anmoder om støtte til "let og hurtig" adgang til EU's F&U-midler til ikt og om øgede bevillinger til grænseoverskridende e-forvaltningstjenester og e-forvaltningsinfrastrukturer for perioden 2014-2020;

77.

anerkender ISA-programmets bidrag og overordnede rolle i forbindelse med at definere, fremme og støtte gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger og -rammer for de offentlige myndigheder i Europa, i forbindelse med at skabe synergieffekter og fremme genanvendelse af infrastruktur, digitale tjenester og softwareløsninger samt i forbindelse med at omsætte de offentlige myndigheders krav til interoperabiliteten til specifikationer og standarder for digitale tjenester, og opfordrer til, at der afsættes flere midler til interoperabilitetsløsninger mellem EU's offentlige myndigheder (ISA-programmet) for perioden 2014-2020;

78.

understreger, at den europæiske handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015 udgør en unik mulighed for at modernisere og omkostningseffektivisere de offentlige myndigheder i EU og medlemsstaterne, således at de bliver i stand til at udnytte det fulde potentiale ved yderligere europæisk integration og fremme vækst, innovation, mobilitet for borgerne og erhvervsmuligheder for virksomheder, navnlig for SMV'er, samt offentlighedens deltagelse i formuleringen af politik; understreger vigtigheden af offentlig-private partnerskaber og den rolle, som den private sektor spiller i forhold til at skabe innovative løsninger, applikationer og tjenester vedrørende udvikling af en interoperabel e-forvaltningsinfrastruktur i EU og at udnytte de tilgængelige ressourcer;

79.

opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig vurdering af den digitale dagsordens mål, navnlig dem, der vedrører handlingsplanen for e-forvaltning, og til at fremsende en årlig indberetning til Europa-Parlamentet;

80.

glæder sig over, at det svenske, spanske, polske og danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har prioriteret emner vedrørende e-forvaltning og det digitale marked, og understreger det positive bidrag fra e-forvaltningskonferencerne i Malmø, Poznań og Madrid; mener, at 2012-2013 er en afgørende periode for e-forvaltningstjenesternes grænseoverskridende interoperabilitet, og ser derfor med interesse frem til forløbet og konklusionerne ved e-forvaltningskonferencen i København i marts 2012;

*

* *

81.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.

(2)  EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 1.

(3)  EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20.

(4)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0322.

(5)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(6)  IDABC's foreløbige undersøgelse om gensidig anerkendelse af e-signaturer til e-forvaltningsapplikationer (Preliminary Study on Mutual Recognition of eSignatures for eGovernment applications), 2007.

(7)  SMART: Specific, Measurable, Achievable, Relevant, Timed (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte).

(8)  e- bestilling, e-fakturering, e-betaling, anvendelse af e-signaturer.

(9)  e-bekendtgørelse, e-udbud, e-indgivelse, accept af e-signaturer.

(10)  Direktiv 2010/45/EU.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/75


Fredag den 20. april 2012
Situationen i Mali

P7_TA(2012)0141

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Mali (2012/2603(RSP))

2013/C 258 E/10

Europa-Parlamentet,

der henviser til strategien for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen, der blev vedtaget i marts 2011,

der henviser til FN’s Sikkerhedsråds erklæringer om Mali af 22. marts (1), 26. marts (2), 4. april (3) og 9. april (4) 2012,

der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. marts, 26. marts og 7. april 2012 om situationen i Mali,

der henviser til rammeaftalen, der blev indgået den 6. april 2012 mellem militærjuntaen og Ecowas,

der henviser til Rådets konklusioner af 22.-23. marts 2012 om Sahelregionen,

der henviser til Algieraftalen af 2006 om udvikling og fred i det nordlige Mali,

der henviser til erklæring af 12. april 2012 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay (5),

der henviser til erklæringen fra Kommissionens Generaldirektoratet for Humanitær Bistand om forebyggelse af en humanitær krise i Mali,

der henviser til opfordringen fra forskellige FN-agenturer - UNICEF, UNHCR og WHO - den 10. april 2012 til yderligere støtte til de millioner af mennesker, der er ramt af fødevareusikkerhed i Sahelregionen,

der henviser til UNICEF's anmodning om 26 mio. USD til Mali for at give mulighed for at opfylde de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige behov hos børn indtil udgangen af året,

der henviser til anmodningen fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge den 23. februar 2012 om 35 600 000 USD til at tackle den voksende humanitære krise i Mali,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Vestafrika,

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at Malis præsident, Amadou Toumani Touré, natten mellem den 21. og 22. marts 2012 blev væltet i et kup, der satte en stopper for en lang demokratisk proces, der var begyndt mere end to årtier tidligere;

B.

der henviser til, at internationalt pres og mæglingsbestræbelser, især fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), i dagene efter kuppet førte til indgåelsen af en rammeaftale den 6. april 2012 mellem CNRDE (Nationalkomiteen for genindførelse af demokratiet) og Ecowas, hvormed der blev banet vej for indsættelsen af Dioncounda Traore som midlertidig præsident med ansvar for at afholde nationale valg inden for 40 dage;

C.

der henviser til, at formanden for nationalforsamlingen er blevet udnævnt til fungerende præsident i overensstemmelse med forfatningen fra 1992;

D.

der henviser til den bølge af anholdelser, der fandt sted den 16. og 17. april 2012, uden at nogen retslig procedure blev fulgt, af politiske ledere, heriblandt to præsidentvalgskandidater, og af højtstående militære officerer, som bliver holdt fanget i en militærlejr af de ansvarlige for kuppet;

E.

der henviser til, at landet endvidere er ramt af en genopblussen af kampene i nord mellem regeringsstyrker og oprørere, hvilket har drevet mere end 200 000 mennesker på flugt siden januar; der henviser til, at mere end 100 000 mennesker anslås at være internt fordrevet, og at ca. 136 000 flygtninge er flygtet til nabolandene (Algeriet, Mauretanien, Niger og Burkina Faso), hvor alvorlig tørke allerede har forårsaget stor fødevareknaphed inden for de seneste år;

F.

der henviser til, at tuareg-oprørerne, der hovedsagelig tilhører Nationalbevægelsen til Befrielse af Azawad (MNLA), indtog det nordlige Mali efter militærkuppet, kastede regeringsstyrkerne ud af Malis tre nordligste regioner (Kidal, Gao og Timbuktu) og ensidigt erklærede uafhængighed for den nye stat ”Azawad” den 6. april 2012;

G.

der henviser til, at en islamisk gruppe kaldet Ansar Dine, som har tætte forbindelser med gruppen al-Qaeda i det islamiske Maghreb (AQIM), erklærer at have kontrol over Timbuktu og agter at indføre sharialov i Mali;

H.

der henviser til, at den store strøm af våben fra Libyen, handel med stoffer, høj arbejdsløshed og fattigdom alle bidrager til at destabilisere hele regionen;

I.

der henviser til, at der findes erklærede forbindelser mellem terrorgrupper i Sahel- og Sahararegionen og folk, der smugler narkotika, våben, cigaretter og mennesker, især ved gidseltagning for løsepenge;

J.

der henviser til, at der findes forskellige andre ekstremistiske bevægelser i det nordlige Mali, såsom AQIM (al-Qaeda i det islamiske Maghreb), Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (MUJAO) og Boko Haram, baseret i Nigeria;

K.

der henviser til, at der var flere tuaregopstande i Mali, i 1963, 1990 og 2006, i et forsøg på at sikre en forbedring af deres levevilkår, og at visse uopfyldte løfter til tuaregerne, især på tidspunktet for "Nationalpagten" i 1992, har bidraget til at fremkalde frustrationer;

L.

der henviser til, at Malis enorme størrelse og lave befolkningstæthed og dets lange, dårligt definerede grænser nødvendiggør en god regional koordinering af oplysninger og foranstaltninger;

M.

der henviser til, at EU har en vital interesse i sikkerheden, stabiliteten og udviklingen i hele Sahelregionen, navnlig på et tidspunkt med fødevareknaphed, der berører millioner af mennesker i området; der henviser til, at den seneste vold yderligere vil forværre fødevarenøden både i det nordlige Mali og i dets nabolande, hvor flygtninge i stort tal ankommer til områder med akut fødevareusikkerhed; der henviser til, at der er fastlagt en EU-strategi for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen; der henviser til, at Sahel står over for sin værste humanitære krise i de seneste 20 år;

N.

der henviser til, at terrorisme i Sahel til dels skal bekæmpes ved hjælp af en aktiv politik til fremme af udvikling, social retfærdighed, retsstaten og integration; der henviser til, at det er nødvendigt at give lokale befolkningsgrupper økonomiske perspektiver, som udgør et alternativ til den kriminelle økonomi;

O.

der henviser til, at FN’s særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, Radhika Coomaraswamy, den 16. april 2012 udtrykte dyb bekymring over forlydender om, at der rekrutteres børnesoldater;

P.

der henviser til, at der er forlydender om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod befolkningen i Mali, især i de oprørskontrollerede nordlige områder;

Q.

der henviser til, at mange maliere ikke kan komme ud af de nordlige regioner og har begrænset adgang til fødevarer og andre basale fornødenheder, samtidig med at nødhjælpsarbejdet i vid udstrækning er suspenderet som følge af de usikre forhold, og fordi nødhjælpsorganisationernes udstyr, køretøjer og lagre i mange tilfælde er blevet stjålet;

R.

der henviser til, at livsbetingelserne for de fordrevne befolkninger er kendetegnet ved ekstrem fattigdom, hvilket indebærer manglende opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov og en forøgelse af de sociale spændinger; der henviser til, at over 50 % af de fordrevne er kvinder, der er frataget enhver beskyttelse og udgør en særlig sårbar befolkningsgruppe;

S.

der henviser til, at de fleste humanitære organisationer har forladt den nordlige region på grund af plyndringen af deres faciliteter og lagre;

T.

der henviser til, at EU har frigivet finansiel bistand på yderligere 9 mio. EUR til de 1,4 millioner maliere, der anses for at have behov for fødevarehjælp;

U.

der henviser til, at mellem 175 000 og 220 000 børn vil lide af alvorlig underernæring i år, og at adgang til det nordlige Mali og de områder, hvor flygtningene bor på den anden side af grænsen, bliver stadig mere problematisk;

1.

fordømmer militærkuppet i Mali og suspensionen af de statslige institutioner;

2.

glæder sig over undertegnelsen af en rammeaftale, der fastsætter en række skridt til genopretning af forfatningsordenen; opfordrer indtrængende alle parter i Mali til øjeblikkeligt at gennemføre denne aftale;

3.

roser de tiltag, der er gjort af Ecowas, Den Afrikanske Union og FN såvel som nabolandene for at bistå Mali med at vende tilbage til det konstitutionelle system og for at tage konkrete skridt til at beskytte landets suverænitet, enhed og territoriale integritet; noterer sig resultatet af den konference, der blev afholdt i Ouagadougou den 14.-15. april 2012 under forsæde af præsident Blaise Compaoré, Ecowas’ udpegede mægler, og håber, at tidsplanen og de detaljerede aftaler for overgangen snarest vil blive yderligere afklaret;

4.

fastholder, at det er nødvendigt at opretholde og respektere Malis suverænitet, enhed og territoriale integritet; opfordrer de maliske myndigheder og tuareg-frihedsbevægelsen til at nå frem til en fredelig og varig løsning gennem konstruktiv dialog;

5.

opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed med det formål at genoprette de valgte repræsentanters myndighed og til at samarbejde om at sikre tidlig afholdelse af valg under international overvågning samt en hurtig tilbagevenden til demokrati;

6.

er af den holdning, at der ikke er nogen militær løsning på konflikten i nord, og at en løsning skal findes gennem forhandlinger;

7.

opfordrer EU og dens medlemsstater til aktivt at støtte de næste skridt i overgangsprocessen, herunder udsending af et valgobservatørkorps til overvågning af valget; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at fremskynde gennemførelsen af de forskellige komponenter i EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen;

8.

opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de mennesker, der er vilkårligt tilbageholdt af det militære personel, der bærer ansvaret for kuppet;

9.

kræver øjeblikkelig løsladelse af alle de bortførte og indstilling af alle voldshandlinger og gentager sin opfordring til alle parterne i Mali om at finde frem til en fredelig løsning gennem hensigtsmæssig, politisk dialog;

10.

udtrykker dyb bekymring over den øgede terrortrussel i det nordlige Mali, der skyldes tilstedeværelsen blandt oprørerne af medlemmer af gruppen al-Qaeda i det islamiske Maghreb og ekstremistiske elementer; fordømmer i denne sammenhæng alle voldelige overgreb og plyndringer, herunder mod humanitære hjælpearbejdere, og bortførelsen i Gao af algerisk diplomatisk personale;

11.

fordømmer de voldshandlinger, som er begået af bevæbnede grupper;

12.

fordømmer navnlig de grusomheder, der er begået mod civilbefolkningen, og som er blevet rettet mod kvinder i højere grad end andre ofre, og fordømmer især brugen af bortførelse og voldtægt som våben i krig; kræver en undersøgelse af de grusomheder, der er begået i Mali i de seneste måneder;

13.

opfordrer EU og dens medlemsstater til at være særlig opmærksom på kvinders og pigers situation i Sahelregionen og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dem beskyttelse mod enhver form for vold og krænkelser af deres menneskerettigheder;

14.

opfordrer de maliske myndigheder til at slå hårdt ned på enhver form for mafialignende ulovlig handel;

15.

fordømmer hærgen og plyndring af kulturarven;

16.

opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte regional koordinering af deres indsats;

17.

opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte bestræbelserne på at øge kapaciteten i staterne i regionen og til at mobilisere alle tilgængelige ressourcer til at beskytte befolkningen og fremme sikkerhed og udvikling i regionen i samarbejde med stater i regionen og de mellemstatslige organisationer Ecowas og UEMOA;

18.

opfordrer til overvejelse af muligheden af en europæisk FSFP-mission med et mandat fra FN's Sikkerhedsråd til at yde logistisk støtte til Malis hær, hvis regeringen i Mali anmoder om det, og for en eventuel Ecowas-styrke eller en fælles Ecowas/Afrikanske Union/FN-styrke til at sikre de områder i Mali, der ikke er besat af ulovlige væbnede grupper;

19.

håber, at FSFP-missionen vil bistå landene i området med at kontrollere deres grænser mere effektivt og især at bekæmpe våben-, narkotika- og menneskehandel;

20.

fordømmer også bortførelsen den 24.-25. november 2011 af to franskmænd, en svensker, en nederlænder og en sydafrikaner med britisk pas og drabet på en tysker, der satte sig til modværge mod bortførerne; noterer sig, at i alt 12 europæere hermed holdes som gidsler i Sahelregionen, idet al-Qaeda i det islamiske Maghreb stadig tilbageholder to spaniere og en italiener, der blev bortført i det vestlige Algeriet i oktober 2011, og fire franskmænd, der blev bortført i Niger i september 2010; endvidere blev en schweizisk kristen missionær den 15. april 2012 bortført i Timbuktu;

21.

gentager sin dybe bekymring over den hastigt forværrende humanitære situation og fødevarekrise og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge og fremskynde fremførslen af nødhjælp til de nødlidende befolkninger; bemærker, at Kommissionen yder yderligere 9 mio. EUR til at imødekomme de senest opståede humanitære behov i det nordlige Mali; gør opmærksom på, at der er brug for en hasteindsats for at give plads til nødhjælpsarbejdet og gøre det muligt at fragte fødevarer og lægemidler frem til det nordlige Mali; frygter, at der i mangel på sådanne hasteforanstaltninger vil kunne udvikle sig en større humanitær krise, der endvidere vil have negativ indvirkning på nabolandene;

22.

opfordrer til, at der skabes en humanitær korridor med det formål at hjælpe de titusinder af mennesker, der er blevet fordrevet af kampene i Mali, hvoraf mange har søgt tilflugt i nabolande som Niger, Mauretanien og Burkina Faso; opfordrer endvidere til en omfattende og hurtig indgriben over for hele den humanitære situation i Sahel;

23.

påpeger, at den nuværende krise i Mali stammer fra landets økonomiske og sociale problemer, og at der er et presserende behov for, at befolkningens behov med hensyn til adgang til beskæftigelse, sundhed, boliger og offentlige tjenester opfyldes, og at alle skal behandles lige i denne forbindelse, hvorved de grundlæggende menneskerettigheder, herunder mindretalsrettighederne, garanteres;

24.

opfordrer Den Europæiske Union til at intensivere sin indsats for at hjælpe folk i regionen ved at bidrage med at give dem bedre adgang til vand og offentlig uddannelse og sundhedstjenester samt en bedre infrastruktur for at forbedre adgangen til regionen;

25.

opfordrer til en detaljeret vurdering af Den Europæiske Unions støtte til regionen;

26.

er overbevist om, at en varig løsning i regionen bør sigte mod at styrke statsinstitutionerne, borgernes aktive deltagelse i beslutningsprocessen og etablering af et grundlag for en bæredygtig og retfærdig økonomisk udvikling;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ecowas' og Den Afrikanske Unions institutioner, Malis midlertidige præsident og FN's Sikkerhedsråd.


(1)  SC/10590.

(2)  SC/10592.

(3)  SC/10600.

(4)  SC/10603.

(5)  http://www.unhcr.org/refworld/docid/4e9bd7382.html


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/79


Fredag den 20. april 2012
Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA(2012)0142

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP))

2013/C 258 E/11

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 18-21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

der henviser til artikel 25 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

der henviser til EU-formandskabets erklæring af 23. februar 2009 med opfordring til en altomfattende dialog mellem myndighederne og de demokratiske bevægelser i Burma/Myanmar,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, særlig beslutningerne af 25. november 2010 (1) og af 20. maj 2010 (2),

der henviser til EU's restriktive foranstaltninger som fastsat i Rådets afgørelse 2010/232/FUSP af 26. april 2010, senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1083/2011 af 27. oktober 2011,

der henviser til Rådets konklusioner af 12. april 2011 om ophævelse af suspensionen af møder på højt niveau og suspension af forbuddet mod udstedelse af visum til civile regeringsmedlemmer (Rådets afgørelse 2011/239/FUSP),

der henviser til Unionens højtstående repræsentants erklæring af 28. april 2011,

der henviser til rapporten af 12. marts 2012 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,

der henviser til erklæringen af 2. april 2012 fra FN's generalsekretær om valget i Burma/Myanmar,

der henviser til beslutningen fra ASEAN-topmødet (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien) i november 2011 om at overdrage formandskabet for ASEAN til Burma/Myanmar i 2014,

der henviser til erklæringen af 30. januar 2012 fra formanden for Det Europæiske Råd om reformvejen i Burma/Myanmar,

der henviser til erklæringerne af 28. april 2011 og 14. oktober 2011 fra den højtstående repræsentant om visse tredjelandes tilslutning til ovennævnte rådsafgørelser (2011/239/FUSP og 2011/504/FUSP) om restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar,

der henviser til EU's Udenrigsråds konklusioner af 23. januar 2012 om Burma/Myanmar,

der henviser til EU-kommissær for udvikling, Andris Piebalgs, besøg i Burma/Myanmar den 12.-14. februar 2012,

der henviser til resultaterne af det første interparlamentariske møde mellem EU og Burma/Myanmar den 26. februar - 2. marts 2012,

der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant og i særdeleshed den af 13. november 2010 om frigivelsen af Aung San Suu Kyi, af 13. januar 2011 og 12. oktober 2011 om løsladelse af politiske fanger samt af 2. april 2012 om gennemførelsen af suppleringsvalg,

der henviser til erklæringen fra ASEAN-topmødet af 3. april 2012 om resultatet af suppleringsvalget den 1. april 2012 og med en opfordring til ophævelse af sanktioner,

der henviser til rækken af møder mellem Burmas/Myanmars præsident U Thein Sein og Daw Aung San Suu Kyi siden august 2011,

der henviser til præsident Thein Seins tale om Unionens tilstand i forbindelse med etårsdagen for hans regering den 1. marts 2012, hvori han erkendte, at der til trods for de bestræbelser, der var blevet gjort, stadig var meget mere at gøre,

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Burma den 1. april 2012 afholdt suppleringsvalg til over 40 pladser i parlamentets underhus (Pyithu Hluttaw), hvor Aung San Suu Kyis parti NLD (National League for Democracy) var i stand til at deltage fuldt ud, og at dette suppleringsvalg, som af det internationale samfund bredt blev anset for at være frit og retfærdigt, er en indikation af, at Burma/Myanmar er på vej mod en demokratisk forandring;

B.

der henviser til, at præsident Thein Seins regering i løbet af sit første år har gjort flere fremskridt i retning af demokrati og fred, end der var blevet gjort i løbet af de sidste årtier;

C.

der henviser til, at oppositionen på nuværende tidspunkt kun har 6,6 % af pladserne i parlamentet (42 ud af 659), mens de fleste af pladserne kontrolleres af det regerende parti ”Union Solidarity and Development Party” (USDP), herunder 25 % af pladserne, som er reserveret til militærofficerer,

D.

der henviser til, at det næste parlamentsvalg, der skal afholdes i 2015, og hvor der vil være valg til 75 % af pladserne, vil være den ægte test af de burmesiske myndigheders vilje til at demokratisere landet;

E.

der henviser til, at gennemførelsen af suppleringsvalget den 1. april 2012 og indbydelsen til og tilstedeværelsen af udenlandske observatører - herunder en repræsentant fra Europa-Parlamentet - er et bevis på regeringen i Burmas/Myanmars vilje til at fortsætte sin reformproces, som bør være bæredygtig og irreversibel;

F.

der henviser til, at de igangværende ændringer skaber vigtige muligheder for at udvikle et stærkt forbedret forhold mellem Den Europæiske Union og Burma/Myanmar;

G.

der henviser til, at der er grund til forsigtighed, idet der i henhold til rapporten om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar fra FN's særlige rapportør, Tomás Ojea Quintana, fortsat er grund til alvorlig bekymring med hensyn til menneskerettighedssituationen, ligesom der stadig sidder hundredvis af politiske fanger i fængslerne, og mange af dem, der ikke længere er tilbageholdt, kun er blevet frigivet betinget;

H.

der henviser til, at regeringen er ved at rette op på arven efter årtier med borgerkrig og væbnede uroligheder, hvilket har resulteret i en række våbenhvileaftaler med hovedparten af de væbnede etniske grupper, dog ikke for Kachins vedkommende, mens den humanitære bistand til titusinder af fordrevne civile er blokeret, og de diskriminerende politikker mod Rohingya-mindretallet fortsætter med uformindsket styrke;

I.

der henviser til, at regeringen har ladet forstå, at den vil følge en tre-trins-proces for fredsopbygningen: for det første en våbenhvile, for det andet socioøkonomiske, kulturelle og politiske processer og endelig en altomfattende aftale - der indebærer ændringer til forfatningen - om etniske spørgsmål, herunder demobilisering og integration af tidligere kombattanter, ressourcedeling og større autonomi;

J.

der henviser til, at der er en kløft mellem de politiske beslutninger på højeste niveau og den begrænsede institutionelle og tekniske kapacitet på stedet samt at ændringerne er længe om at få direkte indflydelse på livet for hovedparten af de burmesiske borgere, som fortsat står over for dyb fattigdom, høje gældsbyrder, mangel på beskæftigelse og fraværet af sociale tjenesteydelser;

K.

der henviser til, at mange økonomiske sektorer i Burma/Myanmar, såsom minedrift, tømmer-, olie- og gasindustri samt dæmningsbyggeri, tidligere har været direkte forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljømæssig ødelæggelse, samtidig med at de udgjorde militærets største kilde til statslige indtægter;

L.

der henviser til, at regeringen har taget adskillige initiativer til at udvide de borgerlige rettigheder i landet med større informations- og ytringsfrihed, ophævelse af forbuddet mod mange internetsider og publikationer, forsamlingsfrihed, nedsættelse af en national menneskerettighedskommission og den planlagte nedlæggelse af censurorganet inden udgangen af 2012;

M.

der henviser til, at Catherine Ashton, EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, aflægger besøg i Burma/Myanmar kort efter rådsmødet den 23. april 2012;

N.

der henviser til, at et uafhængigt og upartisk retsvæsen er afgørende, hvis der skal herske respekt for retsstatsprincippet og retfærdigheden i Burma/Myanmar; opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til også at indlede juridiske reformer for at sikre et reelt uafhængigt og upartisk retsvæsen;

O.

der henviser til, at regeringen endelig noterer sig folks bekymringer vedrørende projekter, som kan være miljømæssigt og socialt forstyrrende;

P.

der henviser til, at EU's restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar skal revideres på det næste møde i Det Almindelige Råd den 23. april 2012;

1.

glæder sig over den gennemsigtige og troværdige gennemførelse af suppleringsvalget den 1. april 2012, der af internationale observatører blev anset for at være frit, men noterer sig samtidig de indberettede uregelmæssigheder i optaktsperioden til valget; har tillid til, at de nyvalgte parlamentarikere vil påbegynde deres hverv så hurtigt som muligt; støtter myndighederne i deres bestræbelser på at garantere, at reformprocessen er bæredygtig og irreversibel;

2.

udtrykker sin store respekt for den årtier lange kamp, som er blevet ført af oppositionsleder og Sakharovprismodtager Aung San Suu Kyi, lykønsker hende med hendes partis sejr ved suppleringsvalget i april og fremhæver hendes mod og ihærdighed som et eksempel på uselvisk mod og kamp for frihed og demokrati under et tyranni;

3.

anerkender de skridt, som præsident Thein Sein og andre reformatorer i det burmesiske styre har taget for at gennemføre demokratiske reformer i det forløbne år, og opfordrer dem til at uden tøven at fortsætte denne proces, således at ændringen bliver irreversibel;

4.

udtrykker stor tilfredshed med den indsats, som regeringen, parlamentet og lederen af de væbnede styrker har gjort for at bringe årtier gamle interne væbnede konflikter til ophør, og opfordrer indtrængende til en hastig afslutning af fredsforhandlingerne med kachinerne;

5.

opfordrer indtrængende den burmesiske regering til at ændre 2008-forfatningen inden valget i 2015 med henblik på at sløjfe militærets rolle i den civile politik, navnlig dets pladser i begge parlamentets kamre;

6.

glæder sig over den gensidige tilnærmelse mellem præsident U Thein Sein og Daw Aung San Suu Kyi og dialogen mellem regeringen og oppositionen;

7.

glæder sig over de internationale bestræbelser på højt plan for at fremme en demokratisk forandring i Burma/Myanmar, bemærker den britiske premierminister David Camerons besøg efter suppleringsvalget i april og glæder sig over de positive drøftelser, han afholdt med Burmas præsident Thein Sein og med Aung San Suu Kyi;

8.

glæder sig over løsladelsen af et betydeligt antal politiske fanger og den stærkt forbedrede medie- og internetfrihed, men udtrykker bekymring over den fortsatte censur og de fortsatte restriktionen; glæder sig over den nye lovgivning om forsamlingsfrihed og det rapporterede fremskridt med hensyn til ændringer i lovgivning og praksis med henblik på at afskaffe brugen af tvangsarbejde;

9.

opfordrer Burmas/Myanmars regering til at frigive alle resterende politiske fanger straks og betingelsesløst og give ICRC og internationale menneskerettighedsorganer adgang til Myanmars fængsler; opfordrer også den nationale menneskerettighedskommission til at intensivere sit arbejde for at fremme og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder;

10.

opfordrer til at ændre loven om statsborgerskab fra 1982 for at sikre behørig anerkendelse af det etniske Rohingya-mindretals ret til statsborgerskab;

11.

opfordrer Burmas/Myanmars myndigheder til at sikre frie og uafhængige medier og sikre, at den nye medielov giver mulighed for ubegrænset adgang til kommunikations- og informationsteknologi;

12.

opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til at indlede juridiske reformer for at sikre et reelt uafhængigt og upartisk retsvæsen og iværksætte en proces for retfærdighed og ansvarlighed for så vidt angår tidligere krænkelser af menneskerettighederne;

13.

glæder sig over resultatet af den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd, hvor det besluttedes at forlænge mandatet for den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar med endnu et år;

14.

opfordrer præsident Thein Sein til at undersøge beskyldninger om seksuel vold fra den burmesiske hærs side og retsforfølge de soldater, der har deltaget i sådanne handlinger; opfordrer indtrængende regeringen i Burma/Myanmar til straks at indstille rekrutteringen af og brugen af børnesoldater, intensivere foranstaltningerne til at sikre beskyttelsen af børn mod væbnede konflikter og fortsætte sit samarbejde med FN's generalsekretærs særlige repræsentant for børn og væbnede konflikter;

15.

opfordrer præsident Thein Sein til at høre de lokalsamfund, der berøres af de planlagte dæmningsprojekter, og til at gennemføre uafhængige miljøkonsekvensvurderinger;

16.

glæder sig over EU’s positive tilkendegivelse om at støtte indledningen af den politiske overgang i landet, herunder tilsagnet om økonomisk støtte på 150 mio. EUR til humanitær bistand, der navnlig tilsigter at udvikle sundheds- og uddannelsesfaciliteter og yde støtte til fordrevne personer;

17.

glæder sig over de burmesiske myndigheders foranstaltninger i forhold til den burmesiske valutas vekselkurs;

18.

opfordrer Rådet til at suspendere de nuværende restriktive foranstaltninger, med undtagelse af våbenembargoen, for en indledende periode på et år og nøje overvåge situationen i landet,

19.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at opstille klare tidsplaner og benchmarks vedrørende evalueringen af den igangværende politiske og økonomiske reformproces i Burma/Myanmar;

20.

anerkender, at ansvarlig og bæredygtig handel og investeringer - herunder med og fra Den Europæiske Union - vil støtte Burmas/Myanmars bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og sikre, at foranstaltningerne er til fordel for bredere dele af befolkningen, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at tillade, at Burma/Myanmar får privilegeret markedsadgang i EU;

21.

glæder sig over EU's tilsagn om at øge støtten til konfliktramte befolkninger og opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til at give hjælpeorganisationer og FN adgang til etniske stater eller lade lokalsamfundsbaserede og grænseoverskridende støtte nå frem til disse sårbare befolkningsgrupper;

22.

glæder sig over det forestående officielle besøg af Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og hendes beslutning om at etablere en diplomatisk tilstedeværelse i landet samt til at indvie EU-kontoret ved denne lejlighed;

23.

gentager sin opfordring til Sakharovprismodtageren Daw Aung San Suu Kyi til at besøge Europa-Parlamentet for officielt at få overrakt den Sakharovpris, som hun blev tildelt i 1991 for alt, hvad hun har gjort for at fremme demokrati og frihed i Burma/Myanmar;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær, ASEAN’s generalsekretær samt parlamentet og regeringen i Burma/Myanmar.


(1)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 120.

(2)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 154.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/84


Fredag den 20. april 2012
Retssikkerhed for europæiske investeringer uden for Den Europæiske Union

P7_TA(2012)0143

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om retssikkerheden i forbindelse med europæiske investeringer uden for Den Europæiske Union (2012/2619(RSP))

2013/C 258 E/12

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om en samlet EU-politik for internationale investeringer (1),

der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika (2),

der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (3),

der henviser til Kommissionens forslag til forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (forordning om videreførelse af gældende aftaler) COM(2010)0344,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2010 med titlen "Etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik" (COM(2010)0343),

der henviser til Eurolats beslutning af 19. maj 2011 om perspektiverne for handelsforbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika (4),

der henviser til WTO's fælleserklæring af 30. marts 2012 om Argentinas importbegrænsende politik og praksis (5),

der henviser til erklæringerne fra G20-topmøderne i Washington (15. november 2008), London (2. april 2009), Pittsburgh (25. september 2009), Toronto (26. juni 2010), Seoul (12. november 2010) og Cannes (4. november 2011), som omfatter tilsagn om at bekæmpe protektionisme,

der henviser til aftalerne om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer, der er underskrevet mellem Argentina og Spanien og en række andre EU-medlemsstater,

der henviser til forhandlingerne om en interregional associeringsaftale mellem EU og Mercosur, og især om frihandelsaftalen (FTA),

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's strategi for forbindelserne med Latinamerika (6),

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.

der henviser til, at det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes, at europæiske investeringer i tredjelande er et grundlæggende element i Den Europæiske Unions fælles handelspolitik og derfor udgør en integrerende del af politikken for Unions optræden udadtil, og der henviser til, at EU's enekompetenceområde i henhold til Lissabontraktaten også omfatter direkte udenlandske investeringer (FCI), som det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e) og artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.

der henviser til, at EU er begyndt at udøve denne kompetence i forbindelse med de igangværende forhandlinger om investeringsaftaler med Indien, Singapore og Canada og forslag om forhandlingsmandater til aftaler med Marokko, Tunesien, Jordan og Egypten;

C.

der henviser til, at investering vil være et centralt emne på den næste topmøde mellem EU og Latinamerika, der afholdes i Santiago de Chile i januar 2013;

D.

der henviser til, at EU-investeringer i Argentina er beskyttet af medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler, i tilfælde hvor disse findes, og at 18 medlemsstater for øjeblikket har gældende aftaler med Argentina;

E.

der henviser til, at Republikken Argentinas regering har tilkendegivet sin beslutning om at fremsætte et forslag til lov for Kongressen med henblik på få godkendt ekspropriationen på 51 % af aktierne i kulbrintevirksomheden YPF, som for størstedelens vedkommende ejes af et europæisk selskab, og at størstedelen af disse aktier specifikt er blevet gjort til genstand for den foreslåede ekspropriation;

F.

der henviser til, at ovennævnte erklæring blev efterfulgt af den umiddelbare overtagelse af virksomhedens hovedkvarter af den argentinske forbundsregerings myndigheder, som tvang virksomhedens legitime ledelse og udvalgt personale til at forlade bygningen;

G.

der henviser til, at virksomheden i løbet af de seneste måneder har været udsat for en offentlig chikanekampagne, som sammen med en række afgørelser, truffet af de administrative myndigheder, har resulteret i virksomhedens faldende aktiekurs med konsekvenser for dens aktionærer og tilknyttede virksomheder;

H.

der henviser til, at den spanske regering og YPF-Repsol forud for erklæringen havde forsøgt at finde en forhandlingsløsning, men denne blev ikke efterkommet af den argentinske regering;

I.

der henviser til, at andre europæiske virksomheder kan blive udsat for tilsvarende indgreb eller politisk indblanding i det frie marked fra de argentinske myndigheders side;

J.

der henviser til at Republikken Argentina, som fuldgyldigt medlem af Mercosur, for øjeblikket forhandler om en associeringsaftale med EU;

K.

der henviser til, at Kommissionen på trods af disse forhandlinger i sine rapporter om hindringer for handel og investering har bemærket, at Argentina har vedtaget en række protektionistiske foranstaltninger, som har skadet forretningsklimaet for EU-investorer i Argentina;

L.

der henviser til, at Europa-Kommissionen ved flere anledninger har givet udtryk for sin bekymring over for WTO med hensyn til karakteren og anvendelsen af de restriktive foranstaltninger, som den argentinske regering har indført for import, og som har ramt et stigende antal lande, der er parter i Verdenshandelsorganisationen;

M.

der henviser til, at Republikken Argentina traditionelt har nydt godt af den generelle toldpræferenceordning (GSP), som EU ensidigt har indrømmet;

N.

der henviser til, at Argentina i kraft af sit medlemskab af G20 på hvert G20-topmøde har forpligtet sig til at bekæmpe protektionisme og holde markederne åbne for handel og investering;

1.

beklager dybt den argentinske regerings afgørelse, der forkaster en forhandlingsløsning, om at fortsætte med ekspropriationen af aktiemajoriteten i en europæisk virksomhed; påpeger, at dette er en ensidig og vilkårlig beslutning, som medfører et angreb mod handelsfriheden og princippet om retssikkerhed og dermed ødelægger investeringsklimaet for EU-virksomheder i Argentina;

2.

noterer sig, at denne afgørelse kun berører et foretagende i sektoren og kun en del af dennes aktier, hvilket kan anses som diskriminerende;

3.

giver udtryk for sin alvorlige bekymring over den aktuelle situation, som repræsenterer manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til internationale aftaler; advarer om de negative følger, som sådanne foranstaltninger kan bevirke, f.eks. internationale investeringsafviklinger og negative virkninger for Argentina i det internationale samfund;

4.

minder om, at målet med de igangværende forhandlinger om associeringsaftalen mellem EU og Mercosur er at indføre en ramme for økonomisk integration og politisk dialog mellem de to blokke med henblik på opnå størst mulige fremskridt og mest mulig velstand i begge regioner, og mener, at begge sider skal udvise åbenhed og gensidig tillid, hvis forhandlingerne skal lykkes; påpeger ligeledes, at beslutninger, som den de argentinske myndigheder har truffet, kan belaste den gensidige forståelse og det venskab, der er nødvendigt for at nå frem til en sådan aftale;

5.

beklager, at Argentina ikke har respekteret dette princip og har indført flere handels- og investeringsbegrænsende foranstaltninger, såsom ikke toldmæssige hindringer, som har lagt hindringer i vejen for EU-virksomheder og den globale handel med Argentina;

6.

opfordrer Kommissionen til at reagere på disse restriktioner ved at anvende alle de tilgængelige tvistbilæggelsesinstrumenter i Verdenshandelsorganisationen og G20 til at samarbejde med andre lande, som er ramt af tilsvarende hindringer for handel og investering;

7.

opfordrer formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for FUSP til at bestræbe sig på over for de argentinske myndigheder at forsvare Unionens interesser og sikre den retssikkerhed, som garanterer Europas tilstedeværelse og investeringer i dette sydamerikanske land;

8.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at undersøge og vedtage de nødvendige foranstaltninger for at beskytte europæiske interesser med henblik på at undgå, at tilsvarende situationer opstår igen, herunder en eventuel delvis suspension af de unilaterale toldpræferencer under GSP-ordningen;

9.

minder om det dybe venskab mellem EU og Republikken Argentina, som EU deler fælles værdier og principper med, og opfordrer indtrængende de argentinske myndigheder til at vende tilbage til dialog og forhandling, som repræsenterer den mest hensigtsmæssige måde at løse uenigheder mellem handelspartnere og lande, der traditionelt er venner, på;

10.

glæder sig over erklæringen fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, hvori hun fordømmer den argentinske regerings handling og aflyser mødet i det blandede samarbejdsudvalg EU-Argentina; opfordrer indtrængende kommissær De Gucht og den højtstående repræsentant Catherine Ashton til at anvende alle de til rådighed stående diplomatiske midler for at finde en løsning på denne situation med deres argentinske modparter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med deres kollegaer i internationale fora, såsom G20 og WTO, således at de kan nå til konsensus om at modsætte sig den argentinske regerings handlinger;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Republikken Argentina og medlemmerne af Rådet for Mercosur.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0141

(2)  EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 79.

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0565.

(4)  http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2011/resolutions/trade_en.pdf

(5)  http://eeas.europa.eu/delegations/wto/documents/press_corner/2012_03_30_joint_statement_argentina.pdf

(6)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 54.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/87


Fredag den 20. april 2012
Følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne

P7_TA(2012)0144

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om følgerne for bistandsydelsen af dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne (2011/2192(INI))

2013/C 258 E/13

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at hovedmålet for Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, og at Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

der henviser til FN's årtusinderklæring fra 2000 og særligt til det ottende 2015-mål,

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Evaluation of Devolution Process: Final Report" (SEC(2004)0561),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637),

der henviser til Rådets konklusioner af 30. juni 2005 om dekoncentrering (1),

der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2011 om særberetning nr. 1/2011: Har dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra hovedsædet til delegationerne ført til bedre bistandslevering (2),

der henviser til Rådets konklusioner om EU's fælles holdning vedrørende det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet (HLF-4, Busan den 29. november - 1. december 2011),

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 1/2011 "Har dekoncentreringen af Kommissionens forvaltning af bistand til tredjelande fra hovedsædet til delegationerne ført til bedre bistandslevering?"

der henviser til punkt 122 og 123 i den europæiske konsensus om udvikling, der behandler fremskridtene med forvaltningsreformer for EU's bistand til tredjelande,

der henviser til EU's adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling inden for udviklingspolitik,

der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivisering fra 2005, Accrahandlingsplanen fra 2008 og Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011,

der henviser til OECD's Komité for Udviklingsbistands (OECD-DAC) faglige evaluering af Det Europæiske Fællesskab fra 2007,

der henviser til rapporten fra OECD/DAC fra 2008 "Effective Aid Management: Twelve lessons from DAC Peer Reviews",

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetkontroludvalget (A7-0056/2012),

A.

der henviser til, at en decentraliseret bistandslevering bringer beslutningstagningen tættere på de faktiske forhold omkring leveringen og en ud fra et operationelt synspunkt mere effektiv donorkoordinering og -harmonisering, under behørig hensyntagen til nødvendigheden af lokalt ejerskab;

B.

der henviser til, at det endelige mål for dekoncentreringen og den videregående reform af den eksterne bistand, der forvaltes af Kommissionen, er at gøre procedurerne for finansiel forvaltning hurtigere og mere solide og forbedre bistandens kvalitet i partnerlandene;

C.

der henviser til, at den overordnede konklusion på Revisionsrettens beretning er, at dekoncentreringen har bidraget til bedre bistandslevering, og at bistandsleveringen er blevet hurtigere og de finansielle procedurer mere solide, men at der stadig er betydelig mulighed for forbedring;

D.

der henviser til, at det vil blive nødvendigt at øge både EU's kapacitet til at levere bistand og modtagerlandenes kapacitet til at optage bistanden betydeligt, idet fristen for 2015-målene udløber om tre år;

E.

der henviser til, at 74 % af EU's bistand til tredjelande over EU's budget og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) forvaltes direkte gennem 136 EU-delegationer;

F.

der henviser til, at dagsordenen for forandring erkendte behovet for at styrke koordineringen mellem EU, medlemsstater og partnerlande, samt for at koordinere og harmonisere udviklingsaktiviteter og øge deres effektivitet;

G.

der henviser, at til den nylige omstrukturering inden for Kommissionen og oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten efter Lissabontraktatens ikrafttræden endnu ikke har skabt den forventede forbedring af EU-udviklingsbistandens overordnede effektivitet og sammenhæng;

H.

der henviser til, at delegationerne i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten har måttet påtage sig yderligere kompetencer inden for diplomati, oplysning/kommunikation samt på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens de stadig skal leve med de allerede eksisterende udfordringer for så vidt angår koordinering, sammenhæng og ressourcemangel;

I.

der henviser til at de enkelte delegationer stadig forvalter bistand til en bred vifte af områder, hvilket lægger yderligere pres på ressourcerne på delegationsniveau;

J.

der henviser til, at besværlige bestemmelser og procedurer kan skade anvendelsen af landesystemer og fælles programmering, og til, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende flerårige rammeprogrammer i forbindelse med det internationale udviklingssamarbejde;

K.

der henviser til, at generel budgetstøtte og sektorbudgetstøtte er den form for bistand, der er bedst egnet til at nedbringe partnerlandenes transaktionsomkostninger, idet den sætter mere fokus på bistandens kvalitet, partnerskabernes karakter og partnerlandenes behov;

L.

der henviser til, at dekoncentreringsprocessen bør kombineres med en mekanisme på medlemsstatsniveau, som skal sikre relevante oplysninger om, hvor agenturerne påtænker at bruge deres budget, hvilket vil gøre bistanden mere målrettet og gøre det muligt at identificere manglende ressourcer og finansieringsmuligheder i de enkelte lande;

M.

der henviser til, at reformen af EU's eksterne bistand bør bruges til at demonstrere, hvordan bistanden forbedrer fattiges menneskers liv, som svar på EU-borgernes stigende støtte til den officielle udviklingsbistand som middel til at udrydde fattigdom og opfylde 2015-målene og som metode til at tilbagevise skepsissen over for bistandens effektivitet;

N.

der henviser til, at OECD/DAC's peer review på stedet regelmæssigt viser, at det lokale personale kan føle, at de ikke udnyttes godt nok eller ikke integreres fuldstændigt i den lokale donorgruppe;

1.

støtter de overordnede konklusioner i Revisionsrettens rapport og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre bistandsleveringens effektivitet;

2.

glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets meget omfattende og analytiske beretning og over den udmærkede timing for vurderingen af resultaterne af decentraliseringsprocessen;

3.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens centrale tjenestegrene har tilstrækkelig kapacitet og menneskelige ressourcer til at yde passende støtte til delegationerne gennem Direktoratet for Operationernes Kvalitet;

4.

bemærker, at det ifølge Revisionsrettens særberetning er nødvendigt, at Kommissionen gør sig yderligere bestræbelser for at forbedre den måde, hvorpå den evaluerer kvaliteten og resultatet af sine interventioner; mener, at dette vil føre til større ansvarlighed over for EU's finansielle interventioner og gøre EU's aktioner mere synlige;

5.

tilskynder Kommissionen til at supplere kriterierne og styrke procedurerne til vurdering af de finansierede projekters kvalitet med henblik på at højne bistandskvaliteten og yderligere at nedbringe antallet af projekter, der ikke fungerer; bemærker, at Parlamentet tillægger bistandsudgifternes effekt den allerstørste betydning;

6.

er bekymret over, at delegationspersonalets sammensætning i perioden fra 2005 til 2008 har ændret sig i retning af mere politiske og handelsorienterede funktioner og opfordrer Kommissionen til at skabe en rimelig balance i delegationspersonalet mellem bistandsforvaltning og andre funktioner;

7.

finder den hurtige udskiftning blandt personalet i delegationerne uacceptabel (40 % af Kommissionens ansatte er kontraktansatte), da dette svækker den institutionelle hukommelse og påvirker aktionernes produktivitet negativt;

8.

bemærker, at 6 % af forpligtelserne fra de afsatte bevillinger for 2006 ikke blev brugt og derfor gik tabt i 2009 i henhold til D+3-reglen; opfordrer til, at denne procentdel nedbringes, og ønsker at blive informeret om procentdelene og beløbene for 2010 og 2011;

9.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til specielt at se på de områder, der er nævnt i Revisionsrettens særberetning, i særdeleshed arbejdsbyrden og bemandingen i delegationerne og balancen i delegationernes bemanding i forhold til fordelingen på bistandsforvaltning og andre funktioner;

10.

opfordrer Kommissionen til at overveje at fremme lokale høringer, hvor dette er muligt, når den skal træffe afgørelser om bistandsprojekter og overvåge deres fremskridt;

11.

mener, at Kommissionens tjenestegrene inden for EU-delegationerne bør deltage i udformningen og stå i spidsen for gennemførelsen af udviklingsbistandspolitikken med henblik på at gøre EU's udviklingspolitik mere sammenhængende og effektiv; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udpege de ansvarlige for sammenhængen i udviklingspolitikken i hver delegation, som skal overvåge EU-politikkens indvirkning på partnerskabsniveau;

12.

påpeger, at der bør tages hensyn til anvendelse af lokal sagkundskab, og at det nuværende personale i EU-delegationerne i højere grad bør inddrages i de lokale samfund for dels at udjævne videnkløften og dels at sikre en større forståelse for de samfund, de opererer i;

13.

opfordrer Kommissionen til at foreslå og mere systematisk sikre, at de lokalt ansatte har en juridisk og finansiel uddannelse, med henblik på at optimere forvaltningen af EU-bistanden og sikre god forvaltningspraksis på mellemlang sigt hos de lokale myndigheder;

14.

mener, at der stadig er uklarhed omkring EU-Udenrigstjenestens mandat og kompetencer for så vidt angår udviklingssamarbejde, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse dette problem; noterer sig i denne forbindelse med bekymring, at adskillelsen mellem EU-Udenrigstjenestens politiske og administrative opgaver og Kommissionens opgaver i forbindelse med bistandsforvaltning kan blive en kilde til uoverensstemmelser ved gennemførelsen af principperne i Pariserklæringen;

15.

understreger i overensstemmelse med afgørelsen om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, at samtlige medarbejdere i en delegation arbejder under delegationslederens myndighed, da dette er den eneste måde, hvorpå der i overensstemmelse med Lissabontraktaten kan sikres sammenhængen i EU’s eksterne aktion i et givent land;

16.

opfordrer Kommissionen og Rådet til i overensstemmelse med EU's adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling og dagsordenen for forandring fortsat at gå ind for en nedbringelse af antallet af indsatsområder;

17.

mener, at de relevante EU-budgetinstrumenter og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i højere grad bør fokusere på fattigdomsbekæmpelse og være mere fleksible med hensyn til udformning og virkemåde, samt at der bør tilskyndes til mere ansvarlighed og gennemsigtighed og bedre valuta for pengene i form af opnåelse af tydelige resultater;

18.

forventer, at Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at overvinde svaghederne i overvågnings- og kontrolsystemerne, især på delegationsniveau, som krævet af Retten; anmoder Kommissionen om senest at orientere Parlamentets kompetente udvalg inden udgangen af 2012 om de foranstaltninger, den har truffet;

19.

Noterer sig Rettens kritik (3) af arbejdsfordelingen mellem Kommissionens hovedkvarter og dens delegationer i forbindelse med forvaltningen af den eksterne bistand; opfordrer til en undersøgelse af disse processer og til en forenkling med henblik på at reducere det interne bureaukrati og til, at Parlamentet får forelagt en beretning om, hvad der er foretaget;

20.

opfordrer Kommissionen til at kræve, at delegationerne systematisk foretager tekniske og finansielle overvågningsbesøg på projekterne, og at de i højere grad fokuserer det interne rapporteringssystem på de resultater, der opnås gennem bistandsaktiviteterne;

21.

opfordrer Kommissionen til med delegationernes aktive deltagelse at analysere og kortlægge mulighederne for at styrke bistandsprogrammerne i partnerlandene gennem inddragelse af EIB og europæiske nationale og internationale institutioner, der finansierer bistand.

22.

opfordrer Kommissionen til at vise, hvorledes en yderligere dekoncentrering af ansvar for finansielle og menneskelige ressourcer fra Kommissionens centrale tjenestegrene til delegationerne vil sikre merværdi i form af en bedre dialog, bedre koordinering og bedre programmering af EU-bistanden;

23.

understreger, at hverken Kommissionen eller medlemsstaterne bør bruge den aktuelle økonomiske og finansielle krise som begrundelse for en tilgang, der går ud på at "få mere ud af mindre", der indebærer bevarelse eller nedskæring af personalet i de bilaterale bistandsagenturer;

24.

understreger betydningen af at have veluddannet personale til at varetage udviklingssamarbejde både i Kommissionen, i EU's delegationer og i de bilaterale bistandsagenturer;

25.

mener, at delegationslederne af hensyn til en smidig gennemførelse af EU's budget bør være i stand til at uddelegere forvaltningen af en delegations administrationsudgifter til deres stedfortrædere, og at finansforordningen om nødvendigt bør revideres, så dette bliver muligt;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at forbedre forbindelsen mellem EU-delegationerne og de bilaterale agenturer og partnerlandenes regeringer og andre udviklingsgrupper, såsom tænketanke, universiteter, fonde, ngo'er og subnationale myndigheder, idet tættere bånd vil maksimere de komparative fordele ved dekoncentreringsprocessen og de forskellige aktører i national sammenhæng, samtidig med at unødig overlapning undgås;

27.

opfordrer til, at der i forbindelse med dekoncentreringen af forvaltningen af bistanden til tredjelande fra de centrale tjenestegrene til delegationerne skabes sikkerhed for, at Europa-Parlamentet beholder sine kontrol- og opsynsbeføjelser;

28.

støtter Revisionsrettens bemærkning om, at EU-Udenrigstjenestens rolle med hensyn til konsulær beskyttelse bør undersøges yderligere.

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.


(1)  Dok. 10749/2005.

(2)  Dok. 12255/2011.

(3)  Se Revisionsrettens særberetning nr. 1/2011, figur 1.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/91


Fredag den 20. april 2012
Kvinder og klimaændringer

P7_TA(2012)0145

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om kvinder og klimaændringer (2011/2197(INI))

2013/C 258 E/14

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5, +10 og +15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010,

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der henviser UNFCCC's beslutning 36/CP.7 om forøgelse af kvinders deltagelse i repræsentationen i organer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen af 9. november 2001,

der henviser til FN's årtusindeerklæring af 18. september 2000,

der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde (1),

der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP17) (2),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelse af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet) (3),

der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om "2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer" (4),

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (5),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0049/2012),

A.

der henviser til, at klimaændringer ikke er kønsneutrale, men har forskellige konsekvenser for de to køn;

B.

der henviser til, at forbrugs- og livsstilsmønstre har en væsentlig indvirkning på klimaændringerne;

C.

der henviser til, at kvinder udgør omkring 50 % af verdens befolkning, og at de stadig tager relativt mere ansvar for dagligdagens forbrugsvalg, børnepasning og husholdning; der henviser til, at forbrugsmønstrene varierer mellem kvinder og mænd, idet kvinder forbruger mere bæredygtigt end mænd og udviser en større vilje til at handle for at bevare miljøet ved at træffe bæredygtige forbrugsvalg;

D.

der henviser til, at kvindernes påvirkning af miljøet som følge af kønsrollerne ikke er den samme som mænds, og at deres adgang til ressourcer og måder at håndtere tingene og tilpasse sig på er betydeligt påvirket af forskelsbehandling med hensyn til indkomst, adgang til ressourcer, politisk magt, uddannelse og husholdningsansvar;

E.

der henviser til, at klimaændringerne vil forstærke ulighederne, og at der er risiko for, at klimapolitik også vil have en negativ indvirkning på balancen mellem kønnene og på kvinders rettigheder, hvis de ikke tager hensyn til kønsdiskrimination lige fra starten;

F.

der henviser til, at der ikke kan være nogen klimamæssig retfærdighed uden en reel ligestilling mellem kønnene, og at fjernelsen af ulighederne og kampen mod klimaændringerne ikke bør anses som en modsætning;

G.

der henviser til, at demokrati, respekt for menneskerettighederne og lige muligheder for kvinder og mænd bidrager til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse;

H.

der henviser til, at andre kilder til diskrimination og sårbarhed ud over kønsaspektet (såsom fattigdom, geografi, traditionel og institutionel diskrimination, race, osv.) alle sammen er med til at hindre adgangen til ressourcer og midler til at håndtere dramatiske forandringer, såsom klimaændringer;

I.

der henviser til, at næsten 70 % af alle beskæftigede kvinder i nogle regioner arbejder i landbruget (6) og producerer op til 90 % af visse afgrøder (7), selv om de næsten er fraværende i budgetdrøftelserne og klimaændringsaktiviteter;

J.

der henviser til, at 70 % af verdens fattige, der lever for mindre end en dollar om dagen, er kvinder, men at kvinder ejer mindre end 1 % af verdens formue; der henviser til, at kvinder i udviklingslandene geninvesterer betydeligt mere af deres indtægt i deres familie end mænd;

K.

der henviser til, at familieplanlægning betydeligt kan forbedre mødres sundhed og kontrol over familiens størrelse og i sidste ende øge kvinders uafhængighed og reducere arbejdsbyrden for kvinder, der stadig betragtes som primært værende ansvarlig for børnepasning, hvilket øger kvinders og deres familiers modstandskraft over for følgerne af klimaændringerne, som beskrevet i 20-års-planen, der vedtoges på den internationale konference om befolkning og udvikling;

L.

der henviser til, at miljøproblemer, som forårsages og forværres af klimaændringer, for øjeblikket er skyld i øget tvungen migration, og at der derfor er en stigende sammenhæng mellem asylansøgere og områder med miljøforringelser; der henviser til, at det er nødvendigt med en bedre beskyttelse og genbosættelse af "klimaflygtninge" og en særlig opmærksomhed på kvinder, som er de mest sårbare;

M.

der henviser til, at mellem 75 og 80 % af verdens 27 mio. flygtninge er kvinder og børn (8); der henviser til, at folkevandringer forårsaget af klimaændringer kommer til at påvirke mænd og kvinder forskelligt og kvinderne ofte mere alvorligt; der henviser til, at der er behov for særlige bestemmelser om sundhed, sikkerhed og uafhængighed for at reducere kvinders sårbarhed ved tvungen eller frivillig migration;

N.

der henviser til, at andelen af kvinder i den politiske beslutningsproces, og navnlig i forhandlinger om klimaændringer, stadig er utilfredsstillende, og at der kun er gjort få eller slet ingen fremskridt; der henviser til, at kvinder kun udgør 12-15 % af lederne af delegationerne og omkring 30 % af de delegerede;

O.

der henviser til, at to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder (9), og at adgang til information og uddannelse gennem egnede kommunikationskanaler derfor er afgørende for at sikre deres uafhængighed og inddragelse, navnlig i nødsituationer, såsom naturkatastrofer;

P.

der henviser til, at naturkatastrofer på mellemlang og lang sigt har alvorlige følger for uddannelse, sundhed, strukturel fattigdom og fordrivelse af befolkningen, og at børn udgør en særlig sårbar gruppe over for følgerne af naturkatastrofer; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem katastrofer og fald i skolegang, og at katastroferne i alvorlig grad forværrer uligheden mellem kønnene i skolerne;

Q.

der henviser til, at tørke og mangel på vand som følge af klimaændringer tvinger kvinder til at arbejde mere for at sikre vand, føde og energi, og at det ofte hænder, at unge forlader skolen for at hjælpe deres mødre med disse opgaver;

R.

der henviser til, at kvinder også er stærke drivkræfter bag forandring og er globalt mere aktive i civilsamfundets aktiviteter, og at deres fulde deltagelse i alle aspekter i bekæmpelsen af klimaændringer vil sikre mere retfærdige og omfattende og effektive politikker til at bekæmpe klimaændringer, både når det gælder tilpasnings- og modvirkningsaspekter;

S.

der henviser til, at kvinder på grund af deres ansvar i forhold til forvaltningen af de begrænsede naturressourcer har tilegnet sig et vigtigt kendskab til nødvendigheden af en større miljømæssig bæredygtighed, hvilket giver dem et potentiale, som ikke bør negligeres i forbindelse med at fremme strategierne til reduktion af og tilpasning til klimaændringerne;

T.

der henviser til, at mekanismer eller finansiel støtte til katastrofeforebyggelse, klimamæssige tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger fortsat vil være utilstrækkelige, medmindre de fuldt ud integrerer kvinders fulde deltagelse i udformningen, beslutningstagningen og gennemførelsen heraf; der endvidere henviser til, at eksempler på god praksis fra Tunesien, Nicaragua, El Salvador og Honduras har vist, at kvinders viden og deltagelse redder liv igennem katastrofehåndtering, øger biodiversiteten, forbedrer vandforsyningen, forøger fødevaresikkerheden, forebygger ørkendannelse, beskytter skovene og understøtter folkesundheden;

Generelle bestemmelser

1.

erkender, at klimaændringer ud over deres andre katastrofale følger også forværrer kønsdiskriminationen og understreger, at afværgelse af farlige klimaændringer må være EU's højeste prioritet både i indenrigs- og udenrigspolitikken;

2.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at integrere kønsaspektet på alle stadier af klimapolitikken, fra udformning til finansiering, implementering og evaluering for at sikre, at klimaindsatsen ikke øger ulighederne mellem kønnene, men resulterer i sidegevinster for kvindernes situation;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til - på alle niveauer i beslutningstagningen - at inddrage mål for ligestilling og retfærdighed mellem kønnene i politikker, handlingsplaner og andre foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling, katastroferisici og klimaændringer ved at foretage systematiske kønsspecifikke analyser, indføre kønsorienterede indikatorer og benchmarks og udvikle praktiske værktøjer; understreger, at der på alle stadier af forhandlingsprocessen, fra forskning og analyse til design og implementering og etablering af modvirknings- og tilpasningsstrategier, skal tages hensyn til principperne om ligestilling mellem kønnene;

4.

minder om, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i sin fjerde evalueringsrapport fra 2007 bekræftede, at følgerne af klimaændringer varierer alt efter køn, alder og klasse, højst sandsynligt med de fattige som de mest udsatte; mener, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er nøglen til menneskelig udvikling og er et grundlæggende mål i kampen mod fattigdom; kræver, at der anvendes en kønsbaseret tilgang over hele linjen ved udarbejdelsen af udviklings-, menneskerettigheds- og klimaforandringspolitikker; kræver tiltag til sikre, at De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fungerer i overensstemmelse med menneskerettighedsrammerne og de nationale og internationale aftaler om ligestilling og retfærdighed, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

5.

understreger, at klimaændringer og deres negative konsekvenser også bør betragtes som et udviklingsspørgsmål med kønsmæssige følger for alle sektorer (sociale, kulturelle, økonomiske og politiske) fra lokalt til globalt plan, og at der er behov for en fælles indsats fra alle berørte parters side for at sikre, at foranstaltninger til begrænsning af klimaændringer og katastroferisici tager hensyn til kønsaspektet, er tilpasset oprindelige folks behov og respekterer menneskerettighederne;

6.

glæder sig over den voksende bevidsthed om kønsaspektet af klimaændringer i klimaforhandlinger på højt niveau og i indlæg fra aktører på højt niveau; understreger imidlertid behovet for at se konkrete skridt til at inddrage flere kvinder inden for EU's klimadiplomati, på alle beslutningsniveauer, og især i forhandlinger om klimaændringer, ved hjælp af foranstaltninger, såsom indførelse af 40 % +-kvoter i delegationerne;

7.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om sin beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17), og opfordrer dem til at anvende deres vilje til at stræbe efter kvindelig repræsentation på mindst 40 % i alle relevante organer for klimafinansiering; understreger behovet for også at anvende dette princip på organer for teknologiindførelse og klimatilpasning;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle landespecifikke og kønsopdelte data ved planlægning, gennemførelse og evaluering af klimaændringspolitikker, -programmer og -projekter for effektivt at vurdere og tage fat på de forskellige følger af klimaændringer for hvert køn og udarbejde retningslinjer for tilpasning til klimaændringerne med beskrivelse af politikker, der kan beskytte og styrke kvinder med henblik på at håndtere virkningerne af klimaændringerne;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsorienterede statistikker på alle miljørelaterede politikområder med henblik på at forbedre registreringen af kvinders og mænds overordnede situation i forhold til klimaændringerne;

10.

minder om, at en inddragelse af spørgsmål om EU's udenrigspolitik i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene og eliminering af forskelsbehandling fortsat bør bidrage til, at kvinder spiller en central rolle i beslutningstagningen, ved udformningen af politikker og i forbindelse med forvaltning, bevarelse og overvågning af naturressourcer og miljøet og med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaændringerne;

11.

kræver, at der indføres en indikator for "klimavenlighed" (som alternativ til BNP) for at følge, hvordan vækst, forbrug og livsstilsmønstre indvirker på klimaændringerne;

12.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang klimarelaterede politikker tager hensyn til kvinders behov, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge et kønsbaseret perspektiv ved fastlæggelsen af en kønsorienteret, bæredygtig udviklingspolitik;

Tilpasning

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre letanvendelige værktøjer til kønsspecifikke konsekvensanalyser af projekter gennem hele deres livscyklus, såsom værktøjer, der anvendes til udviklingsprojekter;

14.

kræver omfattende lokale løsninger og projekter, herunder indbygget bevidsthed om eksisterende sårbarheder og evne til at håndtere situationen, såsom oprindelige folks - især kvinders - traditionelle erfaringer og viden;

15.

påpeger, at kvinder globalt set er meget aktive inden for civilsamfundsaktiviteter, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme og støtte kvindeorganisationer og civilsamfundets aktører;

16.

opfordrer Kommissionen til at foreslå programmer, hvor indførelse af moderne teknologi og knowhow kan bidrage til, at samfund og regioner i udviklingslandene tilpasser sig klimaændringerne;

17.

påpeger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med indvinding og forvaltning af vand i udviklingslande, eftersom det ofte er kvinderne, der henter, bruger og distribuerer vand, ikke blot i hjemmet, men også i landbruget; opfordrer Kommissionen til at yde udviklingsbistand til lettilgængelige programmer for boringer af brønde, som er baseret på vedvarende energikilder og enkle vandbehandlingssystemer, der er lette at vedligeholde;

18.

opfordrer til integration af kønsbevidst kapacitetsopbygning og uddannelse i tilpasningsløsninger, der skal være forenelige med kvinders særlige behov og tage hensyn til kvindernes særlige forhindringer, men også deres evner og erfaringer;

19.

fremhæver vigtigheden af at stole på kvinders viden og fremme lokale løsninger, der har meget konkret indflydelse på folks daglige liv, såsom projektet "Girls in Risk Reduction Leadership" i Sydafrika, eller diverse projekter til at hjælpe kvindegrupper eller indrette drikkevandsfaciliteter og toiletter i indiske slumkvarterer;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i strategier til forebyggelse og håndtering af risici i forbindelse med naturkatastrofer og fremme kvinders indflydelse og opmærksomhed gennem kapacitetsopbygning før, under og efter klimarelaterede katastrofer samt deres aktive inddragelse i foregribelse af katastrofer, varslingssystemer og risikoforebyggelse som led i opbygningen af deres modstandsdygtighed;

21.

konstaterer, at det i mange samfund i verden er sådan, at kvinders ansvar inden for familiens rammer gør dem mere sårbare over for miljøændringer, hvilket forstærkes af indvirkningen af klimaændringer; påpeger, at kvinder påvirkes i deres mange forskellige roller, hvori de producerer og tilvejebringer fødevarer, og fungerer som omsorgsgivere og økonomiske aktører;

22.

kræver øget åbenhed og rummelighed i de eksisterende mekanismer og planlægningsprocesser, såsom nationale handlingsplaner for tilpasning (NAPA) og fremtidige nationale tilpasningsplaner, og opfordrer til, at disse principper fremmes i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsatser;

23.

understreger, at der er stærke beviser for, at de helbredsmæssige konsekvenser af klimafølsomme forhold, f.eks. underernæring og forekomsten af smitsomme sygdomme, såsom malaria, varierer alt efter køn; noterer sig med bekymring den høje dødelighed blandt kvinder i katastrofesituationer; mener, at mere kønsspecifik forskning i klimaændringers indvirkning på kvinders sundhed vil bidrage til at opnå en mere målrettet indsats; opfordrer alle regeringer til at gøre en større indsats for at sikre bedre forebyggelse, behandling og adgang til lægemidler - navnlig for kvinder, idet de er en sårbar gruppe, især i deres egenskab af behandlere - og til at forpligte sig til en række tiltag, der har til formål at løse sundhedsrisici forbundet med klimaændringer samt skabe en ramme for kønsbaserede sundhedsrisikovurderinger og tilpasnings-/modvirkningsforanstaltninger i forhold til klimaændringer;

24.

understreger, at 70 % af verdens fattigste er kvinder, som udfører to tredjedele af alt arbejde, men ejer mindre end 1 % af alle goder; bemærker, at kvinder nægtes lige adgang til og kontrol over ressourcer, teknologi, tjenester, jordrettigheder, kredit- og forsikringsordninger samt beslutningsbeføjelser og dermed er uforholdsmæssigt sårbare over for og berørt af klimaændringer og har færre muligheder for at tilpasse sig; understreger, at 85 % af de mennesker, der dør som følge af klimabetingede naturkatastrofer, er kvinder, at 75 % af alle miljøflygtninge er kvinder, og at kvinder også oftere er usynlige ofre for ressourcekrige og vold som følge af klimaændringer;

25.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle et princip om "klimaretfærdighed"; understreger, at den største uretfærdighed, der vil ske, hvis vi undlader at imødegå klimaændringerne på effektiv vis, vil være de ødelæggende virkninger, som dette vil få på fattige lande og befolkninger, navnlig kvinder;

Modvirkning

26.

opfordrer Kommissionen og de kommende formandskaber for Rådet for Den Europæiske Union til at iværksætte en undersøgelse med særligt fokus på kønsaspektet i politikker for modvirkning af klimaændringer;

27.

understreger, at der er behov for målrettede politikker for at undgå kønsopdeling og diskrimination i den grønne økonomi, hvor nye job inden for teknologi og videnskab allerede næsten udelukkende er mandsdominerede; understreger i den henseende iværksætterkulturens vigtighed, når det gælder om at åbne den grønne økonomi for både kvinder og mænd;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at tage en teknisk og videnskabelig uddannelse og gøre karriere inden for miljø- og energiteknik, da behovet for ekspertise inden for dette område vil garantere kvinder sikre arbejdspladser med stabile fremtidsudsigter og øget opmærksomhed omkring kvinders behov, når det drejer sig om at udforme klimaændringspolitikker;

29.

opfordrer Kommissionen til at støtte en reform af de eksisterende mekanismer og fonde for at gøre dem mere gennemsigtige, inkluderende, og for at de i højere grad afspejler lokalsamfundenes og især kvindernes bidrag til emissionsreduktioner, og til at fremme disse principper i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsats med henblik på at udvikle bedre måder at styrke kvinder økonomisk på;

30.

anerkender, at befolkningstilvæksten har en indvirkning på klimaet, og understreger behovet for passende forholdsregler, hvis præventionsbehovet hos kvinder og mænd i alle samfund forbliver uopfyldt;

31.

henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt og særdeles vigtigt at undgå farlige klimaændringer og begrænse stigningen i gennemsnitlige temperaturer til 2 °C, eller om muligt til 1,5 °C, i forhold til det førindustrielle niveau for at undgå dramatiske negative følger for kvinder og andre sårbare befolkningsgrupper;

32.

opfordrer Kommissionen til at oprette en værktøjskasse til fremme af en inklusiv beslutningsproces, som det var tilfældet i transport- og energisektorerne i Malmø (Sverige) og Vollsmose (Danmark) (10);

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle indikatorer til at vurdere de kønsspecifikke konsekvenser af projekter og programmer og fremme kønsbudgettering i klimarelaterede politikker, hvad enten disse politikker gennemføres på internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle værktøjer og vejledning i kønsspecifik analyse af modvirkningspolitikker og -programmer og relaterede forskningsprogrammer og -aktiviteter;

35.

understreger, at kvinder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af modvirkningsforanstaltninger i hverdagen, f.eks. ved at benytte vandbesparende fremgangsmåder, genbrugsforanstaltninger og miljøvenlige og økologiske produkter, idet de stadig anses for at være de primære forvaltere af disse ressourcer i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte oplysningskampagner på græsrodsniveau med fokus på hverdagens forbrugsvalg i forbindelse med husholdnings- og børnepasningsaktiviteter;

36.

anerkender derfor, at kvinder takket være deres pædagogiske evner kan yde et væsentligt bidrag til succesrig innovation, både når det gælder om at drive en virksomhed og en husholdning;

37.

understreger i denne forbindelse betydningen af at styrke kvinders aktive deltagelse i innovation for bæredygtig udvikling som et middel til at håndtere de alvorlige udfordringer fra klimaændringerne;

38.

understreger, at klimaændringerne uvægerligt vil medføre migrationer fra de regioner, der påvirkes af ulykker som tørke eller oversvømmelse, og at EU skal tænke på det behov for at beskytte kvinder i lejre for internt fordrevne personer og flygtninge;

39.

bemærker, at de konsekvenser, som miljømæssige forandringer har for migration og fordrivelse, vil blive mere udtalte i fremtiden, og at 80 % af verdens flygtninge ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er kvinder og børn; gentager, at det er vigtigt at fastlægge kønsorienterede strategier til imødegåelse af miljømæssige og humanitære kriser forårsaget af klimaændringer; mener derfor, at der er et akut behov for forskning i, hvordan miljømigration kan håndteres på kønsorienteret vis, og at dette omfatter erkendelse af og reaktion på kønsroller og kønsopdelt ansvar for naturressourcer og også kan omfatte sikring af, at knappe ressourcer er tilgængelige for lokalsamfund, der har behov for dem, og at flygtninge forsynes med vand;

Finansiering

40.

opfordrer EU-delegationerne til at overholde princippet i sin ovennævnte beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17) og sikre, at kønsbalancen er garanteret i alle organer, der træffer beslutninger om klimafinansiering, herunder Den Grønne Klimafonds bestyrelse og eventuelle underudvalg for individuelle finansieringsmekanismer;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer og strategier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne, hvor der anvendes kønsspecifikke analyser med det formål at forbedre kvinders og pigers velfærd og tages hensyn til uligheder mellem kønnene i forbindelse med adgang til kredit, information, teknologi, jord, naturressourcer, bæredygtig energi og oplysninger om og tjenester inden for reproduktiv sundhed; kræver, at disse programmer og strategier indeholder innovative finansieringsløsninger som f.eks. mikrokreditordninger, navnlig i nødsituationer som f.eks. i forbindelse med klimaflygtninge;

42.

understreger behovet for, at finansieringsmekanismer afspejler kvinders prioriteringer og behov og for aktivt at inddrage organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene ved udviklingen af finansieringskriterier og tildelingen af ressourcer til klimaændringsinitiativer, navnlig på lokalt plan og i Den Grønne Klimafonds aktiviteter;

43.

opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene integreres som et tværgående tema i alle klimafonde og -instrumenter; understreger, at denne integration kræver ekspertise inden for kønsproblematikken og bør udvides til disse finansieringsmekanismers formål, styring og operationelle retningslinjer, og at operationelle metoder og overvågnings- og evalueringsmekanismer bør sikre, at kvinder og lokalsamfund tildeles tilstrækkelige midler;

44.

opfordrer Kommissionen og EU-delegationerne til at støtte forøget, ny og supplerende finansiering specielt til tilpasningshandlinger, der direkte gavner kvinder, som ofte er uforholdsmæssigt sårbare over for konsekvenserne af klimaændringerne, og opfordrer til udelukkende at tildele disse tilpasningsmidler i form af tilskud;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af vedvarende energikilder i udviklingslandene gennem overførsel af teknologi og viden, som medfører en afbalanceret deltagelse af kvinder med henblik på samtidig at bidrage til både ligestilling og modvirkning af klimaændringer;

46.

påpeger med bekymring den negative indvirkning, som klimaændringer kan have på opfyldelse af FN's 2015-mål, navnlig dem om kvinders forhold og beskyttelse;

*

* *

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0515.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0504.

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0430.

(4)  EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 44.

(5)  EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 57.

(6)  FAO, The State of Food and Agriculture 2010-11: Women in Agriculture - Closing the gender gap for development, http://www.fao.org/docrep/013/i2050e/i2050e.pdf.

(7)  World Economic Forum, Women’s Empowerment: World Economic Forum, "Women’s Empowerment: Measuring the Global Gender Gap", 2005, https://members.weforum.org/pdf/Global_Competitiveness_Reports/Reports/gender_gap.pdf

(8)  FN, Ecosoc, Women at a glance, http://www.un.org/ecosocdev/geninfo/women/women96.htm

(9)  UNICEF, Progress for children, 2005, http://www.unicef.org/progressforchildren/2005n2/PFC05n2en.pdf

(10)  Integrering af ligestilingsperspektivet i politikker vedrørende den offentlige transport i Malmø: http://www.nikk.no/A+gender+equal+and+sustainable+public+transport+system.b7C_wljSYQ.ips; og projektet til uddannelser af etniske kvinder til miljøambassadører i Vollsmose: http://www.nikk.no/Women+are+everyday+climate+experts.b7C_wljQ1e.ips.


7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/99


Fredag den 20. april 2012
Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020

P7_TA(2012)0146

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (2011/2307(INI))

2013/C 258 E/15

Europa-Parlamentet,

der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244),

der henviser til visionen for 2050 og hovedmålet for 2020 vedtaget af EU's stats- og regeringschefer i marts 2010,

der henviser til konklusionerne fra Rådets (miljø) møde den 21. juni og 19. december 2011 om EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020,

der især henviser til resultatet af det tiende møde i partskonferencen (COP10) under FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), særlig strategiplanen for biodiversitet for perioden 2011-2020, Aichibiodiversitetsmålene, Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, samt strategien, som sigter mod at fremskaffe ressourcer til gavn for den globale biodiversitet,

der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

der henviser til Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" (COM(2010)0672) og til Kommissionens forslag til en reform af EU's fælles landbrugspolitik efter 2013,

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500) og tilhørende dokumentation,

der henviser til den strategiske finansielle ramme 2014-2020,

der henviser til den sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter i henhold til habitatdirektivets artikel 17 (COM(2009)0358),

der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU-lovgivning med henblik på bevarelse af biodiversitet (1),

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (2) og til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (3),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Finansiering af Natura 2000; Investering i Natura 2000: fordele for naturen og befolkningen" (SEC(2011)1573),

der henviser til undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB) (4),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A7-0101/2012),

A.

der henviser til, at EU ikke har nået sit 2010-mål for biodiversitet,

B.

der henviser til, at FN har erklæret 2010-2020 for årtiet for biodiversitet,

C.

der henviser til, at biodiversitet er afgørende for menneskehedens eksistens og samfundets velfærd, såvel direkte som indirekte via de økosystemtjenester, det leverer - herunder kan nævnes, at EU's Natura 2000-netværk af beskyttede områder alene skønnes at have en værdi på mellem 200 og 300 mia. EUR, idet det samlede antal af fuldtidsækvivalente job, som opretholdes direkte gennem udgifter fra besøgende i og omkring disse områder, når op på mellem 4,5 og 8 millioner,

D.

der henviser til, at det nuværende tab af biodiversitet årligt reducerer det globale BNP med 3 %,

E.

der henviser til, at omkring 65 % af naturtyperne og 52 % af arterne omhandlet i habitatdirektivet har en ugunstig bevaringsstatus,

F.

der henviser til, at 88 % af fiskebestandene er blevet fisket i et omfang, der overskrider det maksimalt bæredygtige udbytte,

G.

der henviser til, at EU's grænser allerede er blevet invaderet af over 11 000 fremmede arter, hvoraf mindst 15 % er invasive og skadelige for biodiversiteten,

H.

der henviser til, at landbrugerne spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål; der henviser til, at der i 1992 blev taget et indledende initiativ til at integrere beskyttelsen af biodiversitet i den fælles landbrugspolitik, og til, at reformen i 2003 efterfølgende indførte foranstaltninger såsom krydsoverensstemmelse, enkeltbetalingsordning (afkobling) og udvikling af landdistrikter, der har været medvirkende til at fremme biodiversiteten,

I.

der henviser til, at betaling for økosystemtjenester udgør et lovende og innovativt finansielt redskab til bevarelse af biodiversitet,

J.

der henviser til, at naturtyper og arter er truet af klimaforandringer; der henviser til, at naturbevarelse og biodiversitet er afgørende for afbødning af og tilpasning til klimaforandringer,

Generelle bemærkninger

1.

beklager, at EU ikke har nået sit 2010-mål for biodiversitet;

2.

glæder sig over og støtter EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, herunder alle strategiens mål og aktioner; mener imidlertid, at visse aktioner eventuelt skal styrkes og specificeres nøjere, og at der bør træffes flere konkrete foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien;

3.

understreger det presserende behov for handling samt behovet for at give biodiversitet højere politisk prioritet med henblik på at opfylde hovedmålet for 2020 vedrørende biodiversitet samt de globale forpligtelser på dette område; understreger, at man med passende finansielle ressourcer og politisk vilje råder over redskaberne til at begrænse tabet af biodiversitet; understreger, at bevarelse af biodiversitet er en fælles udfordring, som indebærer forpligtelser og deltagelse af en række aktører;

4.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om biodiversiteten frem til 2020 og bemærker, at klimaforandringer, biodiversitetstab, trusler fra invasive arter og overforbrug af naturressourcer er transnationale og transregionale udfordringer, som indvirker på alle EU-borgere, hvad enten de bor i et byområde eller i et landdistrikt, og at der er et presserende behov for handling på alle forvaltningsniveauer på lokalt, regionalt og nationalt plan for at afbøde disse virkninger;

5.

opfordrer derfor medlemsstaterne til at integrere strategien i deres planer, programmer og/eller nationale strategier;

6.

mener, at de sikkerhedsforanstaltninger for biodiversitet, der findes i den nuværende EU-lovgivning, ikke må svækkes;

7.

understreger, at den nye strategi ikke også må mislykkes; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Parlamentet halvårlige statusrapporter, hvori Rådet og Kommissionen redegør for status;

8.

understreger, at den virkelige prøve for EU's vilje til at nå målet for biodiversitet og den egentlige nøgle til dette spørgsmål ikke er den nye strategi, men snarere de kommende reformer af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og den flerårige finansielle ramme; påpeger endvidere, at den utilstrækkelige integrering af beskyttelsen af biodiversiteten i andre EU-politikker var årsagen til, at den første strategi slog fejl;

9.

mener, at vanskelighederne med at nå det fastsatte mål for 2010 nødvendiggør en grundig undersøgelse af de metoder, der hidtil er blevet anvendt; understreger, at der skal foretages strategiske undersøgelser omfattende alle faktorer, der kan have indvirkning på de beskyttede områder, og at disse undersøgelser bør integreres i byplanlægningen og ledsages af didaktiske oplysningskampagner, som kan fremhæve betydningen af lokale naturressourcer og deres bevarelse;

10.

understreger, at biodiversitetstab ikke kun berører arter og naturtyper, men også den genetiske biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi til bevarelse af genetisk biodiversitet;

11.

bemærker, at vores naturarv udgør en vigtig økologisk ressource, som er af grundlæggende betydning for menneskers velbefindende; mener, at alle EU's medlemsstater bør samarbejde og koordinere deres bestræbelser for at sikre en bedre udnyttelse af naturressourcerne og for at undgå nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester i både land- og bydistrikter;

Mål - Inddragelse af biodiversitet i alle EU's politikker

12.

understreger betydningen af at inddrage biodiversitetsbeskyttelse og -bevarelse i udarbejdelsen, gennemførelsen og finansieringen af alle andre EU-politikker - herunder på områderne landbrug, skovbrug, fiskeri, regionaludvikling og samhørighed, energi, industri, transport, turisme, udviklingssamarbejde, forskning og innovation - med henblik på at gøre EU’s sektor- og budgetpolitikker mere sammenhængende og sikre opfyldelsen af bindende tilsagn om beskyttelse af biodiversitet;

13.

understreger, at EU's biodiversitetsstrategi bør integreres fuldt ud i strategierne til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer;

14.

minder om, at forsigtighedsprincippet udgør et retsgrundlag, der skal anvendes i alle lovgivninger og beslutninger om biodiversitet;

15.

understreger behovet for at beskytte, værdsætte, kortlægge og retablere biodiversitet og økosystemtjenester for at opfylde målet om køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en del af de specifikke foranstaltninger at overveje at fremlægge en tidsplan for kortlægning og evaluering af økosystemtjenester i EU, hvilket vil gøre det muligt at iværksætte målrettede og effektive foranstaltninger for at stoppe nedbrydningen af biodiversiteten og økosystemtjenesterne;

16.

understreger, at tabet af biodiversitet har skadelige økonomiske omkostninger for samfundet, der hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været integreret i de økonomiske og andre politikker; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at værdsætte økosystemtjenesterne og integrere disse værdier i regnskabssystemerne som et grundlag for mere bæredygtige politikker; mener, at enhver økonomisk model, der ikke tager højde for en egentlig bevarelse af biodiversiteten, ikke er levedygtig; understreger ligeledes, at indsatser for at retablere økosystemer og biodiversitet har et betydeligt potentiale til at skabe nye færdigheder, arbejdspladser og forretningsmuligheder;

17.

understreger behovet for at foretage en omfattende vurdering af de forskellige økonomiske sektorers negative indvirkning på biodiversiteten;

18.

understreger, at strategien for biodiversitet er en del af flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivitet Europa, og minder om, at regionalpolitikken spiller en vigtig rolle i sikringen af en bæredygtig vækst gennem tiltag, der bidrager til at håndtere klima-, energi og miljøspørgsmål;

19.

fastholder, at en række nye smitsomme sygdomme er zoonotiske (overføres via vilde dyr, husdyr og mennesker); anerkender, at handel med vilde dyr samt ændret arealanvendelse og -forvaltning kan føre til nye eller ændrede forbindelser mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, hvilket kan øge spredningen af sygdomme og føre til biodiversitetstab; understreger der er et afgørende behov for at integrere biodiversitetsstrategier under området for dyresundhed, -velfærd og handelspolitikker;

20.

mener dog, at det i tilfælde af manglende data kan være nødvendigt med en indgående analyse af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser;

Naturbevarelse og retablering

21.

understreger behovet for at standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet af EU's lovgivning om naturbeskyttelse, og realisere en mærkbar og målbar forbedring i deres status på EU-plan; understreger, at dette som minimum skal resultere i en forbedring af et af parametrene vedrørende bevarelsesstatus i henhold til habitatdirektivets artikel 1, uden at dette må medføre en forringelse af de øvrige parametre;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at vedtage integrerede strategier, der gør det muligt at identificere de enkelte geografiske områders naturværdier og deres kulturarvs karakteristika samt de betingelser, der er nødvendige for at bevare dem;

23.

understreger, at biodiversitetsmålene skal gennemføres ved hjælp af konkrete aktioner for at være effektive; beklager, at det i EU, til trods for indsatsen for bekæmpelse af tab af biodiversitet, kun er 17 % af de levesteder og arter og 11 % af de vigtige økosystemer, der er beskyttet under EU-lovgivningen, der er i en god tilstand; opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at undersøge, hvorfor den nuværende indsats endnu ikke har båret frugt, og overveje, hvorvidt der er andre og potentielt mere effektive redskaber til rådighed;

24.

understreger, at målsætningen om at nå visionen for 2050 afhænger af, at mindst 40 % af alle naturtyper og arter har en gunstig bevaringsstatus senest i 2020; minder om, at 100 % (eller næsten 100 %) af alle naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus senest i 2050;

25.

udtrykker sin bekymring over den stigende forringelse af værdifulde levesteder, herunder vådområder, som bør sikres høj prioritet og være omfattet af hasteforanstaltninger i overensstemmelse med EU's særlige beskyttelsesstatus;

26.

anerkender, at anlæg af infrastruktur og urbanisering, industrialisering og fysiske indgreb i landskabet generelt er blandt de væsentligste drivkræfter bag fragmenteringen af økosystemer og levesteder; opfordrer de lokale, regionale og nationale forvaltninger til i deres planlægningsbestemmelser og gennemførelsestiltag og inden for rammerne af deres beføjelser at tage hensyn til disse faktorer, der udgør en trussel mod økosystemer og levesteder i deres planlægnings- og udviklingsprojekter både på overordnet niveau og på detaljeplan; anerkender det pres og de behov, der findes på lokalt og regionalt plan, for at tilvejebringe en bæredygtig økonomisk udvikling og anbefaler, at lokale og regionale myndigheder er opmærksomme på at ramme balancen mellem udvikling og behovet for at beskytte biodiversitet og naturlige levesteder; støtter yderligere reformer og anvendelse af regionale og lokale udviklingspolitikker til at skabe forbedringer af biodiversiteten og bremse yderligere tab af levesteder, særlig i tider med økonomisk og finansiel krise;

27.

støtter en styrket brug af miljøkonsekvensanalyser, bæredygtighedsanalyser, strategiske miljøvurderinger og andre instrumenter med henblik på at tage højde for biodiversitetstab og virkningerne af klimaforandringerne i den regionale og lokale beslutningstagningsproces; påpeger, at alle regioner vil drage fordel af projekter, som fremmer reduktion af klimaforandringer og beskyttelse mod biodiversitetstab, herunder de mindre udviklede regioner;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udvælgelsen af Natura 2000-områder afsluttes senest i 2012 i overensstemmelse med Aichimål 11; beklager forsinkelsen i udvælgelsen af marine lokaliteter; er bekymret over genindførelsen af jagt i Donaudeltaet og over de mulige negative indvirkninger på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører artikel 7 i fugledirektivet (2009/147/EF (5)), navnlig hvad angår jagt;

29.

understreger det presserende behov for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af oceaner og havmiljøet såvel på EU-plan som ved at forbedre den internationale forvaltning af oceaner og områder uden for national kompetence;

30.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde den juridiske tidsfrist for at udarbejde forvaltningsplaner eller lignende instrumenter, der omfatter alle Natura 2000-områder, som fastsat i artikel 4 og 6 i habitatdirektivet (92/43/EØF (6));

31.

tror på, at bedre tværnationalt samarbejde, kan have betydelige fordele i forhold til at opfylde Natura 2000-målene; understreger behovet for et tættere samarbejde mellem de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder for at beskytte biodiversiteten og naturressourcerne; fremhæver i denne sammenhæng mulighederne i det grænseoverskridende interregionale og transnationale samarbejde for at håndtere tabet af biodiversitet og mener, at en bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis vil bidrage væsentligt til at nå dette mål; påpeger, at inddragelse af biodiversitetsrelaterede prioriteter i de regionale makrostrategier er et vigtigt skridt i regning af at genoprette og bevare biodiversiteten;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en reel bevarelse af Natura 2000-nettet gennem tilstrækkelig finansiering af disse områder; opfordrer især medlemsstaterne til i fællesskab med de forskellige aktører at udvikle bindende nationale instrumenter, som definerer bevaringsprioriteter og angiver den relevante planlagte finansieringskilde (hvad enten det er fra EU-midler eller midler fra medlemsstaternes nationale budgetter);

33.

mener, at håndhævelsen af EU-lovgivningen, særlig vedrørende miljøet, bør forbedres;

34.

opfordrer Kommissionen til i lyset af den betydelige forskel på medlemsstaternes gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen at give yderligere præciseringer eller retningslinjer, hvor det er nødvendigt, på grundlag af bedste praksis; anmoder også Kommissionen om at give retningslinjer eller udveksle bedste praksis, når det gælder forvaltningen af Natura 2000-områder;

35.

opfordrer Kommissionen til at øge sin kapacitet på området for behandling af klager og overtrædelser i forbindelse med korrekt gennemførelse af fugle- og habitatdirektivet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledninger til medlemsstaterne, således at sidstnævnte kan overvåge gennemførelsen på stedet af disse direktiver; opfordrer endvidere Kommissionen til at medtage foranstaltninger, som kan forbedre gennemførelsen og den fælles håndhævelse af fugle- og habitatdirektivet, i de nuværende bestræbelser på at forbedre gennemførelsen og overvågningen af miljølovgivningen; anser det i lyset af sin beslutning af 20. november 2008 om gennemgangen af henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (7) for væsentligt at styrke EU's informationsnetværk om miljølovgivning (IMPEL) og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at redegøre for mulige måder at gøre dette på, herunder hvorvidt det er muligt at indføre en EU-inspektionsmekanisme på miljøområdet, og til at fremlægge et forslag til et direktiv om miljøinspektioner;

36.

støtter Kommissionens initiativ om uddannelsesprogrammer for dommere og anklagere; understreger imidlertid, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at sådanne uddannelsesprogrammer også er tilgængelige for personer, der beskæftiger sig med Natura 2000-områder, herunder regionale og lokale retsmyndigheder samt øvrige administrative organer med ansvar for gennemførelsen af fugle- og habitatdirektivet;

37.

mener, at der er behov for digitale og tilgængelige oplysninger om de væsentligste naturressourcer, beskyttede områder, arealanvendelser, vandmasser og risikoområder for dermed at lette de regionale og lokale myndigheders overholdelse af miljølovgivningen, navnlig på området biodiversitet;

38.

bemærker det begrænsede kendskab i EU til betydningen af bevarelse af biodiversitet samt de alvorlige miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med biodiversitetstab; understreger behovet for en mere omfattende kommunikationsstrategi i henhold til Aichimål 1;

39.

glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes intention om at indføre en større oplysningskampagne om Natura 2000 i 2013 med det formål at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og med henblik på at fremme sameksistensen af miljøbeskyttelse, bæredygtig økonomisk vækst og social udvikling som lige, utvetydige principper; anmoder derfor om formidling af vellykkede projekter og information til offentligheden om, at det er muligt at sikre en miljørigtig økonomisk udvikling inden for vigtige områder af natur- og kulturarven, som f.eks. områder tilhørende Natura 2000-nettet;

40.

understreger nødvendigheden af bevidstgørelses- og oplysningsvirksomhed vedrørende biodiversitet for alle aldre og sociale grupper, idet børn og unge, som er dybt berørt af dette spørgsmål, først og fremmest bør bevidstgøres og oplyses i skolen; er af den opfattelse, at uddannelse og faglig uddannelse, især inden for landbrug, skovbrug og relaterede sektorer, bør lægge mere vægt på den rolle, som biodiversiteten spiller;

41.

anerkender, at ngo'er har en vigtig rolle at spille for beskyttelsen af biodiversiteten, idet de yder bidrag til beslutningsprocessen og gør en indsats "i marken" samt en indsats for at højne offentlighedens bevidsthed;

42.

anbefaler, at samfundsreguleringen udvides til også at omfatte mobilisering af borgerne samt nonprofitorganisationer og økonomiske aktører med hovedvægten i sidstnævnte tilfælde på at integrere biodiversiteten i virksomhedsstrategierne; anerkender værdien af frivillige og lokale kræfter og deres viden samt det arbejde, som de har udført i forbindelse med beskyttelse af biodiversiteten, og anmoder regionale og lokale forvaltninger om at involvere disse grupper i forbindelse med planlægning og høring af projekter ved at etablere partnerskaber mellem myndigheder, den private sektor og ikke-statslige organisationer;

43.

anerkender betydningen af at bevare en tæt forbindelse til de lokale aktører og direkte forvaltere i det pågældende land og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre en større indsats i den henseende og samtidig drage nytte af aktørernes erfaringer og særlige viden i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning med henblik på at sikre en god status for de levesteder, der rummer den biodiversitet, vi ønsker at bevare i EU;

44.

fastholder, at en af grundene til, at det ikke er lykkedes at vende den vedvarende tendens til tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet på globalt plan, er vores ufuldstændige forståelse af biodiversitetens kompleksitet og interaktionerne mellem dens bestanddele og med det levende miljø, herunder værdien af biodiversitet for nuværende og fremtidige generationer af mennesker; gentager, at biodiversitetsvidenskaben er den nødvendige rygrad for enhver gennemførelse af politikker;

45.

understreger derfor behovet for at investere mere i biodiversitetsforskning, herunder inden for en eller flere af de relevante "samfundsmæssige udfordringer" indeholdt i Horisont 2020 for at undgå en fragmentering af forskningspolitikken; mener at en sådan forøgelse af midlerne til biodiversitetsforskning kan opnås med de til rådighed værende midler på grund af den lave udnyttelsesgrad; mener, at forskningen på den ene side kan give os en bedre forståelse af biodiversiteten og dennes betydning for alle aspekter af menneskets aktiviteter og på den anden side ved hjælp af innovative koncepter kan bidrage til nye og forbedrede politikker samt til forvaltnings- og udviklingsstrategier;

46.

påpeger behovet for tværfaglige og grænseoverskridende forskningstiltag vedrørende biodiversitet, der er tæt forbundet med områder som økologi, genetik, epidemiologi, klimavidenskab, økonomi, social antropologi og teoretisk modellering; understreger behovet for videnskabsbaserede politikker i forbindelse med bæredygtig forvaltning af økosystemer og naturressourcer, særlig inden for de økonomisk og samfundsmæssigt vigtige sektorer landbrug, fiskeri og skovbrug;

47.

anser det for væsentligt, at de tilgængelige videnskabelige data om biodiversitet, eksempler på bedste praksis for at standse tabet af biodiversitet og retablere biodiversiteten samt information om potentialet for naturbaseret innovation og udvikling bliver mere kendt og udveksles blandt politiske beslutningstagere og de vigtigste interessenter, samt at den relevante informations- og kommunikationsteknologi spiller en nøglerolle i forbindelse med nye muligheder og værktøjer; glæder sig derfor over, at Kommissionen har etableret EU’s erhvervs- og biodiversitetsplatform, og opfordrer den til at videreudvikle platformen og fremme større samarbejde mellem forvaltningen og erhvervslivet i EU, herunder SMV'erne;

48.

opfordrer til, at informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) bliver tilgængeligt på alle de officielle EU-sprog for at bidrage til udveksling af data og oplysninger;

Bibeholde og retablere økosystemer og økosystemtjenester

49.

bemærker målsætningen fra CBD om at retablere 15 % af de skadede økosystemer frem til 2020; anser imidlertid dette som et minimum og ønsker, at EU fastsætter betydeligt højere retableringsmål, der afspejler dets egne mere ambitiøse hovedmål og dets vision for 2050 under hensyntagen til landespecifikke naturbetingelser; anmoder Kommissionen om klart at definere, hvad der menes med "skadede økosystemer" samt indgå forpligtelser, i forhold til hvilke fremskridtene kan måles;

50.

opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2012 at vedtage en specifik strategi for grøn infrastruktur, hvis hovedmål omfatter biodiversitetsbeskyttelse; understreger, at denne strategi bør omfatte målsætninger vedrørende såvel byområder som landdistrikter, bl.a. med henblik på bedre at overholde bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 10;

51.

beklager, at udviklingen af Kommissionens strategi for grøn infrastruktur er planlagt til først at finde sted i 2012, mens der allerede er blevet identificeret energi- og transportkorridorer i forslaget til den europæiske infrastrukturpakke; opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med strategien for grøn infrastruktur og sikre, at det foreslåede mål nr. 2 opfyldes; er enigt i, at synergierne mellem energi, transport og ikt-projekter bør maksimeres for at begrænse den negative indvirkning på biodiversiteten, og at det kun er aktioner, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og som er i tråd med relevante EU-politikker, der bør modtage EU-midler;

52.

understreger, at skabelsen af naturligt miljø ikke bør begrænses til udpegede områder, men også bør tilskyndes på flere lokaliteter - f.eks. i byer, langs landeveje og jernbaner samt på industriområder - med det formål at skabe en ægte grøn infrastruktur;

53.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv rammelovgivning baseret på et initiativ, der sikrer, at der ikke sker nettotab, og som tager hensyn til medlemsstaternes hidtidige erfaring på området og samtidig anvender de standarder, som anvendes i EU's program for erhverv og biodiversitet; bemærker i den forbindelse betydningen af at anvende denne tilgang på alle EU's levesteder og arter, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen;

54.

opfordrer Kommissionen til særligt at lægge vægt på arter og levesteder, hvis "funktioner" er af uvurderlig økonomisk værdi, eftersom bestræbelserne på at bevare biodiversitet fremover vil blive målrettet de områder, der på kort sigt kan skabe eller forventes at skabe økonomiske resultater;

55.

anerkender, at biodiversitet og økosystemtjenester indebærer betydelige ikke-værdsatte fordele for industrien og andre økonomiske aktører; opfordrer de organisationer, der repræsenterer den private sektor, til at fremsætte forslag til, hvordan man bedst beskytter og retablerer biodiversiteten i et meningsfuldt omfang;

56.

anerkender behovet for at fremme grøn infrastruktur og økoinnovation samt indførelse af innovative teknologier med henblik på at skabe en grønnere økonomi; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejledning om god praksis på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder til at tage hensyn til anbefalingerne i undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB), der er tænkt som et nyttigt vejledningsværktøj for lokale og regionale beslutningstagere, administratorer og forvaltere; understreger behovet for at udvide og intensivere undervisningen af modtagere af støtte fra strukturfondene og samhørighedsfonden og lokale, regionale og nationale regeringer i at anvende den komplekse EU-lovgivning og den nationale lovgivning, der har til formål at beskytte naturen og skabe øget opmærksomhed omkring betydningen af tabet af biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at indføre mekanismer for teknisk bistand for på regionalt og lokalt plan at fremme kendskabet til gennemførelsesrelaterede problemer;

Landbrug

57.

minder om, at over halvdelen af EU's territorium forvaltes af landbrugere, at landbrugsjord leverer vigtige økosystemtjenester og har en væsentlig socioøkonomisk værdi, og at og at finansieringen af den fælles landbrugspolitik tegner sig for en betydelig del af EU's budget; understreger, at målet for den fælles landbrugspolitik ikke udelukkende er fødevareforsyning og udvikling af landdristrikter, men at den er et afgørende værktøj for biodiversitet, bevarelse, afbødning af klimaændringer og vedligeholdelse af økosystemer; bemærker, at den fælles landbrugspolitik indebærer foranstaltninger, der sigter mod miljøbeskyttelse, som f.eks. afkobling, krydsoverensstemmelse og landbrugsmiljøforanstaltninger; finder dog beklageligt, at disse foranstaltninger hidtil ikke har været i stand til at standse det generelle tab af biodiversitet i EU, og at landbrugsjordens biodiversitet fortsat daler; opfordrer derfor til en omlægning af den fælles landbrugspolitik i retning af kompensation til landbrugere for levering af offentlige goder, eftersom markedet i øjeblikket undlader at kalkulere med den økonomiske værdi af de vigtige offentlige goder, som landbruget kan levere;

58.

understreger, at forbindelsen mellem vandforvaltning og biodiversitet er afgørende for opretholdelsen af liv og bæredygtig udvikling;

59.

understreger nødvendigheden af