ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.217.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 217

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
30. juli 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

HENSTILLINGER

 

Rådet

2013/C 217/01

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Østrigs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2012-2017

1

2013/C 217/02

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Belgiens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Belgiens stabilitetsprogram for 2012-2016

5

2013/C 217/03

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Bulgariens nationale reformprogram 2013 og om Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2012-2016

10

2013/C 217/04

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2012-2016

14

2013/C 217/05

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2013-2016

18

2013/C 217/06

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Estlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2012-2017

21

2013/C 217/07

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Finlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2012-2017

24

2013/C 217/08

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Frankrigs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2012-2017

27

2013/C 217/09

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Tysklands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram for 2012-2017

33

2013/C 217/10

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Ungarns nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2012-2016

37

2013/C 217/11

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Italiens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2017

42

2013/C 217/12

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Letlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Letlands konvergensprogram for 2012-2016

47

2013/C 217/13

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Litauens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Litauens konvergensprogram for 2012-2016

51

2013/C 217/14

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Luxembourgs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2012-2016

55

2013/C 217/15

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Maltas nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2012-2016

59

2013/C 217/16

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Polens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Polens konvergensprogram for 2012-2016

63

2013/C 217/17

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Rumæniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2012-2016

67

2013/C 217/18

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Slovakiets nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2016

71

2013/C 217/19

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Sloveniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2012-2016

75

2013/C 217/20

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Spaniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram for 2012-2016

81

2013/C 217/21

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Sveriges nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2012-2016

86

2013/C 217/22

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Nederlandenes nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2012-2017

89

2013/C 217/23

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2012/13 til 2017/18

93

2013/C 217/24

Rådets henstilling af 9. juli 2013 om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i de medlemsstater, der har euroen som valuta

97

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2013/C 217/25

Forklarende note — Ledsagedokument til Rådets henstillinger til medlemsstaterne i henhold til det europæiske semester 2013

100

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

HENSTILLINGER

Rådet

30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/1


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Østrigs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik,

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Østrigs nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2011-2016.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2013 om samordning af de økonomiske politikker. Ligeledes den 28. november 2012 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig ikke blev identificeret som en af de medlemsstater, hvor der skulle udføres en dybtgående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 16. april 2013 afleverede Østrig sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Østrig har gjort en betydelig konsolideringsindsats for at bringe budgettet på en kurs, hvor det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres. Med hensyn til stabilitetsprogrammet forekommer det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, optimistisk. Hovedformålet med den skitserede budgetstrategi i stabilitetsprogrammet er gradvist at reducere det offentlige underskud for at opnå et budget i balance i nominelle termer senest i 2016 og opfylde den mellemfristede målsætning senest i 2017. I stabilitetsprogrammet stadfæstes den tidligere mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,45 % af BNP. Den mellemfristede målsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. I henhold til de aktuelle fremskrivninger er Østrig er på rette vej med hensyn til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013, da det offentlige underskud udgør 2,5 % af BNP i 2012 og forventes at falde yderligere til 2,2 % af BNP i 2013 og til 1,8 % af BNP i 2014 ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose. Dog kunne yderligere potentielle udgifter til afvikling af en stor bank få en betydelig underskudsforøgende virkning. Efter en solid forbedring, som går videre end den krævede tilpasningskurs ifølge proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i 2012, forventes underskuddet på den strukturelle saldo at stige op til 1,8 % i 2013. En mindre forøgelse af det strukturelle underskud i 2013 fremgår også af Kommissionens tjenestegrenes prognose. Ifølge oplysningerne i stabilitetsprogrammet planlægges der ifølge den genberegnede strukturelle saldo en strukturel tilpasning fra og med 2014 på mere end 0,5 % i 2014 og 2015, hvilket kan gøre det muligt for Østrig at opfylde den mellemfristede målsætning to år forud for det scenario, der præsenteres i stabilitetsprogrammet, dvs. i 2015 i stedet for 2017.

Hvad angår stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter ifølge oplysningerne i stabilitetsprogrammet forventes vækstraten i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger, i perioden 2014 og 2016 at bidrage til en årlig strukturel tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP. Det fremskrevne betydelige fald i udgifts/BNP-forholdet ifølge stabilitetsprogramscenariet er meget ambitiøst, idet de skønnede udgifter forventes at nå et af de laveste niveauer i mere end 15 år målt på BNP. Østrig kan forventes at være i en overgangsperiode fra 2014 til 2016 med hensyn til opfyldelse af gældskriteriet, og de planlagte foranstaltninger vil sikre tilstrækkelige fremskridt mod overholdelse.

Styrkelsen af de budgetmæssige rammer har stort set ikke påvirket de finanspolitiske forbindelser mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og overlappende ansvarsområder og manglende overensstemmelse mellem finansiering og udgifter udgør fortsat en udfordring. Det komplekse system med løbende aftaler mellem de nationale myndigheder, udbydere af social sikring og delstatsniveauet udgør en risiko for gennemførelsen af foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse udgifterne på sundhedsområdet. På uddannelsesområdet udgør forhandlingerne om et 6-punktsforslag, bl.a. om afskaffelsen af skolemyndighederne på distriktsplan, et positivt skridt hen imod at strømline ansvaret mellem forskellige forvaltningsniveauer, men der er behov for yderligere forenkling for at mindske opsplitningen i mere betydelig grad.

(10)

Østrigs arbejdskraftpotentiale forventes at falde fra 2020, og økonomien bliver mere videnintensiv. Der er råderum til at optimere udnyttelsen af den erhvervsaktive del af befolkningen, og dette gælder navnlig kvinder, indvandrere og ældre arbejdstagere.

(11)

Ældre arbejdstagere har stadig en lavere beskæftigelsesfrekvens end EU-gennemsnittet (43,1 % i forhold til 48,8 %), til trods for, at den forbedres markant og nærmer sig EU-gennemsnittet, og næsten 30 % af arbejdstagerne tilbringer mellem halvandet og tre år som arbejdsløs eller sygemeldt lige inden pensionen. Den stadig forholdsvis udbredte anvendelse af førtidspensionering og invalidepensionsordninger tillige med en relativt lav lovbestemt pensionsalder for kvinder (60), der kun forhøjes meget gradvist fremover, påvirker udbuddet af arbejdskraft blandt de ældre arbejdstagere i negativ retning. En række foranstaltninger blev vedtaget i 2012 for at øge den faktiske pensionsalder, hovedsageligt ved at mindske anvendelsen af førtidspensioner og invalidepensioner.

(12)

Selv om kvindernes beskæftigelsesfrekvens er forholdsvis høj i Østrig (70,3 % sammenlignet med 62,4 % på EU-plan i 2012), er der stadig råderum for at øge den ved at reducere den kønsbestemte opsplitning på arbejdsmarkedet. Andelen af kvinder i deltidsarbejde er blandt de højeste i Unionen, og udbuddet af børnepasning og langtidspleje er begrænset. Kvinders beskæftigelsesfrekvens målt i fuldtidsækvivalenter tyder på, at Østrig har særlige problemer med fuldt ud at udnytte kvinders arbejdskraft. Dertil kommer, at kvinder næsten dobbelt så ofte befinder sig i marginaliseret beskæftigelse og er stærkt koncentreret i lavtlønnet beskæftigelse. Disse mønstre resulterer i en lønforskel mellem mænd og kvinder på 24 %, som er den tredjehøjeste i Unionen. En reduktion af skattebyrden for lavtlønnede kunne forhøje incitamentet til at øge beskæftigelsesfrekvensen. Det østrigske skattesystems struktur giver råderum for at omlægge beskatningen til andre kilder, der ikke påvirker væksten i så høj grad. I Østrig tegner skatteindtægter på fast ejendom sig reelt for 0,5 % af BNP, hvilket er væsentligt under EU-gennemsnittet på 2,1 % af BNP. Blandt andet udgør indtægterne fra periodiske ejendomsskatter, som anses for at være den mindst skadelige for væksten, de tredje laveste i Unionen svarende til 0,2 % af BNP i 2011 (EU-gennemsnit: 1,3 %).

(13)

Da 19 % af den erhvervsaktive befolkning i 2011 er født i udlandet, har Østrig en af de største andele af erhvervsaktive indvandrere blandt de lande, der er med i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Indvandrere støder ofte på vanskeligheder på arbejdsmarkedet og har en betydeligt højere ledighed (9,7 % mod 3,6 %) og en lavere beskæftigelsesfrekvens (ikke-EU 27 statsborgere 62,8 % mod østrigerne 76,4 %). Hertil kommer, at mennesker med indvandrerbaggrund er ansat og betalt under deres faktiske kvalifikationsniveau tre gange oftere end østrigerne (2008: 27,5 % mod 9,7 %). Derudover opnår de et lavere uddannelsesniveau, og deres fattigdomsrisiko er dobbelt så høj (26,6 % mod 12,6 %).

(14)

Ifølge fremskrivningerne udgør de mellem- og langfristede pensions- og sundhedsudgifter en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser. Fremskrivningerne af udgifterne til langtidspleje peger ligeledes i retning af en risiko for holdbarheden omend i mindre udstrækning. De seneste reformer af pensionssystemet vil sandsynligvis til en vis grad mindske bæredygtighedsrisici, hvis de ledsages af forbedringer af vilkårene på arbejdsmarkedet, som giver ældre arbejdstagere mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Der mangler imidlertid stadig en fremskyndet harmonisering af pensionsalderen for mænd og kvinder samt en forhøjelse af den faktiske pensionsalder ved at bringe pensionsalderen eller pensionsydelser på linje med ændringer i den forventede levealder. Spørgsmålet om sundheds- og langtidsplejesystemets finanspolitiske holdbarhed må behandles – ikke mindst i betragtning af det stigende behov og efterspørgslen efter langtidspleje. De nylig trufne politiske foranstaltninger for sundhedssektoren vil sandsynligvis gå i den rigtige retning, selv om deres effektivitet må overvåges nøje i de kommende år. Der er råderum for at forbedre forebyggelse, rehabilitering og en uafhængig levevis med henblik på at begrænse de fremtidige udgifter til langtidspleje.

(15)

Ifølge sammenlignende internationale undersøgelser og test ligger uddannelsesresultaterne i Østrig for 10- til 15-åriges vedkommende under gennemsnittet, selv om Østrigs udgifter til uddannelse i 2009 var på 6,01 % af BNP, et godt stykke over EU-gennemsnittet på 5,41 %. Mere end 25 % af unge på 15 år har ringe læsefærdigheder, og resultaterne i matematik er kun lidt bedre. Den uddannelsesmæssige niveauforskel mellem unge mennesker med indvandrerbaggrund og deres indfødte jævnaldrende er blandt de højeste i Unionen. Forøgelsen af antallet af studerende på de videregående uddannelser lægger pres på de finansielle og organisatoriske systemer, men andelen af studerende, som afslutter deres studier med succes, er lav. Opgavefordelingen med hensyn til forvaltning og finansiering af uddannelsessystemet er også opsplittet.

(16)

Østrig er en af de medlemsstater, der kunne få størst fordel (målt på BNP) af at begrænse hindringer for levering af serviceydelser på tværs af grænserne. Der er dog stadig betydelige hindringer for markedsadgang til og en reel konkurrence i servicesektoren. Disse hindringer er særlig udtalt inden for liberale erhverv og jernbanetransport. De liberale erhverv spiller en vigtig rolle i forbindelse med markederne for virksomhedstjenesteydelser, der tegner sig for 10 % af BNP og 11 % af den samlede beskæftigelse. Der findes stadig restriktioner for adgangen til og udøve erhverv i servicesektoren f.eks. med hensyn til juridisk form og besiddelsen af et selskabs kapital. Der er god grund til at vurdere berettigelsen af disse restriktioner, og om samme målsætninger af almen interesse ikke kan opfyldes med mindre strenge lovgivningsmæssige ordninger. En nylig ændring af konkurrencelovgivningen vil styrke den østrigske konkurrencemyndigheds beføjelser, men dens finansielle og personalemæssige ressourcer lever stadig ikke op til niveauet i økonomier af en tilsvarende eller endog mindre størrelse.

(17)

Østrig har gjort fremskridt inden for det finansielle tilsynssamarbejde mellem hjem- og værtsstater på tværs af landegrænser. Desuden er der skabt yderligere fremskridt med hensyn til omstruktureringen af nationaliserede eller delvist nationaliserede banker, der har modtaget omstruktureringsstøtte. På grund af risici, der er forbundet med en yderligere forringelse af aktivernes kvalitet i disse banker, findes der imidlertid stadig nogle uløste sårbare områder, der må overvåges nøje.

(18)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Østrig bør også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Østrig træffer foranstaltninger i perioden 2013-2014 med henblik på følgende:

1.

Gennemføre budgettet for 2013 som planlagt med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på en holdbar måde og opnå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasning, der er angivet i Rådets henstillinger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats i et passende tempo med henblik på at opfylde de mellemfristede målsætninger senest i 2015. Strømline de finanspolitiske forbindelser mellem forvaltningsniveauer f.eks. ved at forenkle de organisatoriske rammer og afpasse ansvaret for udgifter og finansieringsforpligtelser.

2.

Fremskynde harmoniseringen af pensionsalderen for mænd og kvinder, øge den faktiske pensionsalder ved at bringe pensionsalderen eller pensionsydelser på linje med ændringer i den forventede levealder, gennemføre og overvåge de seneste reformer med henblik på at begrænse adgangen til førtidspension og yderligere forbedre ældre arbejdstageres beskæftigelsesevne for at øge den reelle pensionsalder og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.

3.

Træffe nye foranstaltninger til at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens navnlig ved yderligere at forbedre børnepasnings- og langtidsplejeordninger og imødegå den betydelige forskel mellem mænds og kvinders løn og pension. Fuldt ud udnytte beskæftigelsespotentialet hos mennesker med indvandrerbaggrund ved fortsat at forbedre anerkendelsen af deres kvalifikationer og uddannelsesmæssige resultater. Reducere den effektive skatte- og socialsikringsbyrde på arbejde for lavtlønnede på en budgetneutral måde ved at satse mere på andre kilder til beskatning, som i mindre grad påvirker væksten negativt, f.eks. periodiske ejendomsskatter.

4.

På effektiv vis gennemføre de nyeste reformer af sundhedssystemet for at sikre, at de forventede effektivitetsgevinster virkeliggøres. Udvikle en økonomisk bæredygtig model for udbuddet af langtidspleje og fokusere stærkere på forebyggelse, rehabilitering og en uafhængig levevis.

5.

Forbedre de uddannelsesmæssige resultater, navnlig hos dårligt stillede unge, bl.a. ved at forbedre undervisningen i den tidlige barndom og mindske de negative virkninger af tidlig niveaudeling. Yderligere forbedre den strategiske planlægning med hensyn til videregående uddannelser og fremme foranstaltninger til at mindske skolefrafald.

6.

Yderligere styrke den føderale konkurrencemyndigheds beføjelser og ressourcer og overvåge gennemførelsen af reformen af konkurrencelovgivningen. Fjerne uberettigede restriktioner for serviceudbydere. Dette omfatter en gennemgang af, om de gældende restriktioner for adgang til og udøvelse af de regulerede erhverv er berettiget ud fra den almene interesse, og tilskyndelse til at øge konkurrencen navnlig i jernbanesektoren.

7.

Med henblik på at fastholde den finansielle stabilitet fortsat nøje overvåge de nationaliserede og delvist nationaliserede banker og fremskynde deres omstrukturering.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 1.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/5


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Belgiens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Belgiens stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Belgiens nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Belgiensstabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Belgien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Belgien oplever makroøkonomiske ubalancer, som fortjener overvågning og kræver politiske foranstaltninger. Opmærksomheden bør især rettes mod den makroøkonomiske udvikling af varers eksterne konkurrenceevne og gældsætningen, særlig den store offentlige gælds følger for realøkonomien.

(9)

Den 29. april 2013 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet samtidig.

(10)

Baseret på vurderingen af -stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er plausibelt. Sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, hvor væksten i BNP forventes at forblive uændret i 2013 og stige til 1,2 % i 2014, er den en anelse mere optimistisk (henholdsvis 0,2 % og 1,5 % ). Belgien har siden 2010, og navnlig i 2012, gennemført konsolideringsforanstaltninger og har ligeledes i 2012 indført strukturreformer i pensionssystemet og arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og på produktmarkederne. Den finanspolitiske indsats har dog ikke været tilstrækkelig for i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 at gøre en ende på det uforholdsmæssigt store underskud. I lyset af kapitaltilførslen til bankgruppen Dexia, som påvirkede underskuddet i negativ retning med 0,8 % af BNP, og den økonomiske udvikling i anden halvdel af 2012, der var værre end forventet, er fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 overskredet. På grund af dette forventes underskuddet nu at blive bragt under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP fra 2013. Målsætningen for budgetstrategien beskrevet i stabilitetsprogrammet er at opnå et strukturelt balanceret budget inden 2015 og nå den mellemfristede budgetmålsætning 2016. I stabilitetsprogrammet er den mellemfristede budgetmålsætning ændret fra et overskud på 0,5 % til 0,75 % af BNP. Den nye budgetmålsætning stemmer overens med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Stabilitetsprogrammet er foreneligt med den nye tidsfrist for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for 2013, men ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 er sikkerhedsmargenen, som sikrer mod, at traktatens referenceværdi på 3 % af BNP overskrides, snæver med et forventet underskud på 2,9 % af BNP i 2013.

Det forventede årlige fremskridt mod at nå den mellemfristede budgetmålsætning inden 2016 er på over 0,5 % af BNP (i strukturelle termer). Der er ikke fastlagt nogen konsolideringsforanstaltninger for perioden efter 2013. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes væksten i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, for perioden 2014-2016 at bidrage til en årlig strukturtilpasning mod den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP. I henhold til stabilitetsprogrammet når gældskvoten sit højeste på 100 % af BNP i 2013 og falder derefter gradvist til 93 % af BNP i 2016. Fra 2014 og 2016 forventes Belgien at gennemgå en tilpasningsperiode i forhold til at nå gældsreduktionsmålet. Ifølge prognosen nås gældsreduktionsmålet i slutningen af tilpasningsperioden. Baseret på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, i henhold til hvilken det ventes, at gældskvoten når 101,4 % af BNP i 2013 og stiger yderligere til 102,1 % af BNP i 2014 under antagelse af en uændret politik, bliver tilpasningen mod gældsreduktionsmålet ikke opfyldt i 2014, hvilket tyder på, at der ikke er gjort nok for nå den mellemfristede budgetmålsætning. Stabilitetsprogrammet gør ikke rede for, hvordan de forskellige forvaltningsniveauer skal dele den planlagte tilpasning mellem sig, hvilket også blev påpeget i sidste års landespecifikke henstilling. Ud over den regelbaserede, flerårige ramme for de offentlige budgetter er det nødvendigt at udforme og nå til enighed om eksplicitte samordningsaftaler for at sikre og håndhæve de tilsagn, der automatisk indgås af Belgiens regioner, fællesskaber og lokale myndigheder, for at nå budgetmålsætningerne.

(11)

Belgien står allerede i perioden 2010-2020 over for en betydelig forventet stigning i de aldersrelaterede udgifter (+2 procentpoint af BNP), navnlig hvad angår pension og langtidspleje. Den påbegyndte reform af den aldersrelaterede sociale sikring forventes at have en positiv virkning på beskæftigelsen af ældre mennesker. Prognoser viser dog, at Belgien ikke kommer til at nå sit 2020-mål på området. I betragtning af udfordringens omfang er det nødvendigt at sætte flere kræfter ind for at udjævne forskellen mellem den effektive pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder. Foranstaltninger, som knytter den lovbestemte pensionsalder til udviklingen i den forventede levetid, ville gøre det muligt at sikre pensionssystemets holdbarhed på lang sigt. Det er nødvendigt at afveje behovet for finansiel holdbarhed mod behovet for opretholdelse af det aldersrelaterede sociale sikringssystem. Inden for langtidspleje bør man undersøge muligheden for at omkostningseffektivisere de offentlige udgifter til langtidspleje, træffe omkostningsbesparende sundhedsforanstaltninger, såsom forebyggelse og rehabilitering, og i lyset af de relativt høje udgifter til institutionel pleje gøre det lettere at føre en uafhængig tilværelse.

(12)

Belgiens konkurrenceevne er på lang sigt og som følge af forskellige faktorer, herunder lønfastsættelsessystemet, svigt på outputmarkedet og ikke-omkostningsmæssige faktorer, der har at gøre med økonomiens innovationsevne, blevet ringere. 1996-lønnormen, som skulle fastholde konkurrenceevnen over for de vigtigste handelspartnere, har ikke fungeret på alle områder. De øjeblikkelige foranstaltninger, der er truffet indtil nu for at bringe lønudviklingen mere på linje med produktionsniveauet, er alle skridt i den rigtige retning, men de er ikke tilstrækkelige til at sikre, at lønudviklingen på lang sigt følger produktivitetsudviklingen. Det er stadig nødvendigt at forbedre lønforhandlingsrammen strukturelt: disse forbedringer omfatter automatiske korrektioner i tilfælde, hvor lønnormen ikke respekteres, eller hvor stigningen i sundhedsindekset overstiger lønstigningerne i de vigtigste handelspartnerlande. Lønforhandlingssystemet bør sikre, at lønudviklingen følger den subregionale og lokale produktivitetsdynamik. Belgien er specialiseret i mellemprodukter, hvor den internationale konkurrence er hård og gør det svært at indregne udsving i prisen på råvarer i prisen på det endelige produkt. Mens det stærke belgiske forsknings- og innovationssystem har opvejet meget i forhold til omkostningskonkurrenceevnen, er erhvervslivets stadig kun involveret i forskning og udvikling på et meget koncentreret område, og i bred forstand sakker det således stadig bagud. Rammebetingelserne for at fremskynde overgangen til en mere vidensintensiv økonomi bør styrkes ved at fokusere på iværksætteri samt lette virksomhedsdynamikken og skabelsen af menneskelig kapital.

(13)

Priserne på elektricitet og mange andre varer og tjenesteydelser er højere i Belgien end i andre medlemsstater, hvilket skyldes ringe konkurrence og strukturelle hindringer. Priserne i detailsektoren ligger stadig over euroområdets gennemsnit, mens begrænsninger på professionelle ydelser står i vejen for udviklingen af innovative virksomhedsmodeller og får samtidig investorerne til at holde sig tilbage. Belgien har kun gjort begrænset fremskridt med at forbedre konkurrencen inden for netværksindustrierne, og etableringen af stærke og uafhængige reguleringsmyndigheder er endnu ikke færdig. Belgien har den næstdårligste mobilbredbåndsdækning i Unionen, hvilket i høj grad skyldes regulerings- og koordineringsproblemer med det tilgængelige spektrum. Selvom et stigende antal kunder skifter operatør, hvilket har været med til at begrænse den traditionelle energiudbyders markedsdominans, forbliver konkurrencen på detailplan for elektricitet og gas og på engrosplan for elektricitet en udfordring, i og med at de høje distributionsomkostninger i uforholdsmæssig grad fordyrer nettoprisen for industrikunder sammenlignet med nabolandene. Belgiens beslutning om at kontrollere slutbrugerpriserne på elektricitet og gas vanskeliggør muligvis kapacitetsinvesteringer og ny tilgang til markedet. Licensbetingelserne i postsektoren giver stadig anledning til bekymringer. Indenrigsjernbanetransport er ikke åben for konkurrence og lovgivningen inden for havnearbejde er ikke blevet moderniseret. Da alle de ovennævnte sektorer er vigtige for landets konkurrenceevne, er der akut behov for disse foranstaltninger.

(14)

Det belgiske skattesystem er i uforholdsmæssig grad afhængig af direkte skatter og har smuthuller, der gør det mindre retfærdigt. Selvom Belgien til en vis grad har gjort en indsats for at mindske det samlede skattetryk på arbejde, er den indirekte skat stadig en af de højeste i Unionen for de fleste slags arbejdstagere. Belgien er fortsat et af de lande, der har den laveste miljøbeskatning i forhold til de samlede skatteindtægter. Der er plads til at forenkle og effektivisere skattesystemet, bl.a. ved at nedbringe og strømline skatteudgifterne og fjerne ubegrundede eller ineffektive nedsatte momssatser.

(15)

Arbejdsmarkedsdeltagelsen i Belgien er under gennemsnittet og desuden stagnerende, samtidig med at der fortsat er betydelige uligheder i beskæftigelsen og arbejdsløsheden regionerne og befolkningsgrupperne imellem. De befolkningsgrupper, der deltager mindst på arbejdsmarkedet, omfatter grupper med indvandrerbaggrund, ældre og lavt kvalificerede unge i alle regioner. Disse grupper oplever også i højere grad fattigdom og social eksklusion. Reformen af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet er et skridt i den rigtige retning, men garanterer ikke i sig selv en mere effektiv tilpasning af udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft, medmindre den kobles sammen med effektiv bistand til jobsøgning og de rette uddannelsesmuligheder. Samspillet mellem de målrettede nedskæringer på føderalt plan og de ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud, som regionerne har gennemført, gør situationen meget kompleks. Selvom de foranstaltninger, der er rettet mod lavt kvalificerede unge, formentlig også kommer indvandrere til gode, opfordres Belgien til at udarbejde en bredere strategi, der er særligt rettet mod denne målgruppe. Derudover ser det ud til at være svært at finde en løsning op problemet med manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer uden i betydelig grad at øge arbejdsmobiliteten regionerne imellem. Der er behov for en mere tilbundsgående vurdering af, hvordan udbuddet af uddannelser gøres mere gennemsigtigt og effektivt, og hvordan synergien mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner styrkes.

(16)

Fremskrivningerne for drivhusgasemissioner indtil 2020 tyder på, at Belgien ikke når målet om at nedbringe emissionerne med 15 %. Det er stadig ikke klart, hvordan de forskellige myndigheders isolerede initiativer skal sikre, at målet nås, eller hvordan byrden skal deles regionerne imellem. Virkningen af de kombinerede foranstaltninger til at nedbringe emissionerne, især fra transport- og bygningssektoren, er fortsat uklar. Trafikal overbelastning er en stor byrde for den belgiske økonomi og vurderes til at udgøre op mod 2 % af BNP og dermed en af de største i Europa, men gennemførelsen i de tre regioner af et nyt trafikafgiftsystem er blevet forsinket indtil 2016.

(17)

De samordningsproblemer, der findes i en regionaliseret struktur, gør en effektiv organisering af den offentlige forvaltning endnu vigtigere på grund af de mange netværker, niveauer og aktører, der kan føre til, at strukturer overlapper hinanden, hvilket medfører en svagere forvaltning og højere administrative omkostninger. Disse problemer gør sig gældende, hvad angår skatteopkrævning og byrdefordeling i forbindelse med budgetkonsolideringen, herunder uddannelse og social sikring, som generelt set kræver en højere grad af samarbejde og samordning.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-5 nedenfor.

(21)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også udført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Belgien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

HENSTILLER, at Belgien i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Vedtage yderligere foranstaltninger til at nå den strukturelle tilpasning, der er anført i Rådets afgørelse om, at det uforholdsmæssigt store underskud skal korrigeres inden 2013 og gøre konsolideringen mere holdbar og troværdig. En holdbar korrektion af budgetubalancen kræver, at der på troværdig vis gennemføres en række ambitiøse strukturreformer, der kan øge landets tilpasningsevne og vækstpotentiale. Når det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret, efterstræbe en strukturel tilpasning i et passende tempo med henblik på at nå den mellemfristede målsætning inden 2016, og sikre at den høje gældskvote er støt nedadgående. Med henblik på ovenstående senest den 15. oktober 2013 fremlægge vækstfremmende strukturforanstaltninger for 2014 til sikring af en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og tilstrækkeligt fremskridt mod den mellemsigtede budgetmålsætning. Sikre at tilpasningen spredes over eller endda lægges tidligt i perioden. Vedtage eksplicitte samordningsaftaler for at sikre, at budgetmålene bliver bindende på føderalt og subføderalt niveau på mellemlang sigt, herunder øjeblikkeligt vedtagelse af en bestemmelse om den overordnede styring af den offentlige budgetsaldo/overskud i overensstemmelse med kravene i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, og for at gøre det mere gennemskueligt, hvordan byrderne fordeles, og de forskellige forvaltningsniveauer står til regnskab.

2.

Øge bestræbelserne på at udjævne forskellen mellem den effektive pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder, bl.a. ved at fortsætte de igangværende reformer med henblik på at mindske mulighederne for tidlig tilbagetrækning. Understøtte reformen af det aldersrelaterede sociale sikringssystem med foranstaltninger til ordninger for beskæftigelse med tilskud og arbejdsmarkedsreformer, der fremmer aktiv aldring. Øge den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalder eller pensionsydelser til ændringer i den forventede levetid. Fortsætte med at gøre de offentlige udgifter til institutionel langtidspleje mere omkostningseffektive.

3.

Genoprette konkurrenceevnen, fortsætte den igangværende indsats med at reformere lønfastsættelsessystemet, herunder dyrtidsreguleringen; navnlig ved i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis at træffe strukturelle foranstaltninger til at sikre, at lønfastsættelsen følger produktivitetsudviklingen, afspejler de subregionale og lokale produktivitetsforskelle og arbejdsmarkedsforhold og korrigeres automatisk, hvis lønudviklingen underminerer omkostningskonkurrenceevnen.

4.

Fremlægge konkrete og tidsafgrænsede strukturelle foranstaltninger til at forbedre konkurrencen i servicesektoren ved at fjerne hindringerne i detailhandelen og de overdrevne begrænsninger på professionelle tjenesteydelser og forbedre mobilbredbåndsdækningen. Fortsat forbedre energisektoren ved at nedbringe distributionsomkostningerne, overvåge detailpriserne og styrke reguleringsmyndighedernes uafhængighed inden for energi-, telekommunikations- og transportsektoren (jernbane- og lufthavnstransportsektoren). Fjerne de sidste lovgivningsmæssige hindringer inden for postvæsenet.

5.

Fremsætte konkrete og tidsafgrænsede forslag til at omlægge skatbyrden fra arbejdsskat til mindre vækstforvridende skatter, især ved at udforske potentialet for miljøskatter f.eks. på diesel, brændsel til opvarmning og beskatning af privat brug af firmabiler. Forenkle skattesystemet ved at sænke indkomstskatten, øge momseffektiviteten og forbedre overholdelsen af skattereglerne ved at lukke eksisterende smuthuller.

6.

Yderligere mindske incitamenterne til ikke at tage arbejde ved at sikre, at kravene til jobsøgning effektivt håndhæves, og at alle arbejdsløse tilbydes personlig jobsøgningsbistand. Træffe foranstaltninger til at øge arbejdsmobiliteten regionerne imellem. Forenkle og styrke sammenhængen mellem incitamentet til at tage arbejde, aktiveringspolitikken, arbejdsformidling, uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelsespolitikken for både unge og ældre. Udvikle omfattende strategier for social inklusion og arbejdsmarkedet for så vidt angår indbyggere med indvandrerbaggrund.

7.

Træffe konkrete foranstaltninger og nå til enighed om en klar arbejdsfordeling mellem de føderale og regionale myndigheder for at sikre, at målene for reduktion af drivhusgasemissionerne fra aktiviteter uden for emissionshandelssystemet, især transport og bygninger, nås.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 5.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/10


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Bulgariens nationale reformprogram 2013 og om Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Bulgariens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Bulgarien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Bulgarien oplever makroøkonomiske ubalancer, som fortjener overvågning og politiske foranstaltninger. Særligt gældsnedbringelsen i erhvervslivet samt den fortsatte tilpasning af balancerne over for udlandet, konkurrenceevnen og arbejdsmarkedet fortjener fortsat opmærksomhed.

(9)

Den 19. april 2013 forelagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2013 og sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Bulgarien overordnet set har haft sunde offentlige finanser. Den mellemfristede budgetmålsætning blev nået i 2012. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk for perioden 2013-2014, hvor den årlige vækst forventes at nå 1,0 % i 2013 og 1,8 % i 2014. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudser en vækst i BNP på 0,9 % i 2013 og 1,7 % i 2014. Målsætningen med konvergensprogrammets budgetstrategi er at holde den strukturelle budgetsaldo tæt på den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden. Konvergensprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 % af BNP, hvilket er mere ambitiøst end det, der kræves i stabilitets- og vækstpagten. På grundlag af den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo, som vurderes at ville blive svækket en smule fra et underskud på 0,4 % af BNP i 2012 til mellem 0,7 % og 0,8 % af BNP i perioden 2013-2016, kommer Bulgarien til at ligge marginalt under sin mellemfristede budgetmålsætning i konvergensprogramperioden. I 2013-2015 vil vækstraten i de offentlige udgifter, hvorunder de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden er indregnet, overholde benchmarket for udgifter i stabilitets- og vækstpagten, men den vil overskride det i 2016. Gældskvoten ligger under 60 % af BNP og forventes ifølge konvergensprogrammet at toppe ved 20,4 % af BNP i 2014 for derefter at falde resten af programperioden. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudser på lignende måde en gældskvote på 20,3 % af BNP i 2014.

(11)

Bulgarien har styrket de finanspolitiske rammer væsentligt de seneste år, hvilket har bidraget til at opretholde den finanspolitiske disciplin og øge den finanspolitiske troværdighed. Den nye lov om offentlige finanser, som træder i kraft i 2014, viderefører de eksisterende numeriske finanspolitiske regler, introducerer nye af slagsen og udvider sit anvendelsesområde til at dække alle offentlige delsektorer, strammer kravene på kommunalt niveau yderligere og reformerer den treårige mellemfristede budgetramme. Det er vigtigt, at myndighederne opretholder reformtempoet og forbereder gennemførelsen af den nye lov om offentlige finanser, især ved at oprette den planlagte uafhængige skattemyndighed og give den et klart mandat, funktionel autonomi og tilstrækkelige ressourcer. Der er betydelig plads til forbedring med hensyn til overholdelse af skattereglerne, og fremskridt inden for dette område vil gøre det muligt for Bulgarien at afholde større vækstfremmende udgifter. Bulgarien har taget mærkbare skridt til at reducere omkostningerne ved at overholde reglerne og til at forbedre inddrivelsen af skatter, men skattesystemet er fortsat kendetegnet ved skatteunddragelse i betydeligt omfang og lav administrativ effektivitet. De administrative omkostninger til skatteinddrivelse er høje, og det samme gælder de omkostninger, der for virksomhederne er forbundet med at betale skat. På trods af de foranstaltninger, der er truffet for at øge overholdelsen af skattereglerne, er den sorte økonomi fortsat stor, og det vil kræve en langsigtet indsats at begrænse den.

(12)

Det er fortsat en central udfordring at reducere den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis pensionssystemets holdbarhed og udbuddet af arbejdskraft skal øges. Beskæftigelsesgraden blandt ældre arbejdstagere, især ældre kvinder, er under EU-gennemsnittet og medfører, at en stor del af modtagernes pensioner er utilstrækkelige. Selvom der allerede er iværksat vigtige reformer inden for dette område, er de resterende særordninger for visse professioner blandt de faktorer, der bidrager til at nedbringe den faktiske pensionsalder. For at fortsætte de fremskridt, der er opnået ved at hæve pensionsalderen, bør Bulgarien også forberede og fastsætte en dato for indførelsen af den samme lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder, der har bidraget hele deres arbejdsliv. En revision af kriterierne for og kontrollen af tildelingen af invalidepensioner (såsom indførelsen af uarbejdsdygtighed som et kriterium) vil kunne bidrage effektivt til at begrænse misbruget.

(13)

Bulgarien lider under en faldende beskæftigelse, der ligger under gennemsnittet, og store forskelle i arbejdsløsheden mellem regioner og befolkningsgrupper. Krisens påvirkning har været særligt stor blandt lavt kvalificerede arbejdstagere, og den har medført en betydelig stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Antallet af langtidsledige er højere end EU-gennemsnittet. En reformeret arbejdsformidling vil potentielt kunne spille en vigtig rolle ved at afstemme udbud og efterspørgsel på det bulgarske arbejdsmarked gennem en mere effektiv rådgivning, målrettede beskæftigelsesforanstaltninger og bedre identificering af fremtidige kompetencekrav. En tidlig evaluering af det igangværende ungdomsbeskæftigelsesinitiativ kunne bidrage til at sikre, at de tiltag, som har den største jobskabende effekt, tilføres ressourcer. Det er fortsat en udfordring at sikre, at systemet med minimumsgrænser for socialsikringsbidrag bidrager til at reducere den sorte økonomi, uden at lavt kvalificerede arbejdere bliver udkonkurreret. Bulgarske borgere har den største risiko for fattigdom eller social udstødelse i Unionen. Gennemførelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af fattigdom og fremme af social integration bør prioriteres højt. Der er behov for at forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sociale ydelser og øge effektiviteten af og adgangen til sociale tjenesteydelser, især for børn og ældre. Handlingsplanen for den nationale strategi for integration af romaer bør indikere specifikke foranstaltninger, passende midler og etableringen af en overvågningsmekanisme til at måle tiltagenes virkning.

(14)

Bulgarien står over for den udfordring at skulle forbedre den generelle kvalitet og effektivitet i sit uddannelsessystem. Den endelige vedtagelse af loven om skole- og førskoleuddannelse inden udgangen af 2013 vil kunne etablere en ramme, der kan levere fremskridt med hensyn til de nødvendige reformer, herunder modernisering af læseplaner og gennemførelse af forbedringer af lærernes uddannelse og deres incitamenter til at nå resultater. Inden for de højere uddannelser har reformerne skabt meget begrænsede fremskridt. Et betydeligt misforhold mellem resultaterne af de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov forværrer den strukturelle arbejdsløshed og hæmmer udviklingen af innovative højværdisektorer. De videregående uddannelsers dårlige resultater er forbundet med manglende incitamenter på institutionelt niveau, men også de enkelte forskeres og underviseres standard. Det har længe været en af Bulgariens store udfordringer at forbedre sundhedsvæsenets kvalitet og dækning. Øget gennemsigtighed i finansieringen af sundhedsvæsenet vil kunne bidrage til vækst og konkurrence inden for sektoren. Den ambulante behandlings andel af sundhedsudgifterne er lav, hvilket begrænser adgangen til omkostningseffektive sundhedsydelser. Visse dele af befolkningen udelukkes reelt fra sundhedsydelser på grund af den store andel af egenbetaling. Bulgarien står over for væsentlige udfordringer med hensyn til rationalisering og ledelse af sygehusvæsenet.

(15)

Bulgarske virksomheders konkurrenceevne og evnen til at tiltrække udenlandske investeringer kunne drage stor nytte af forbedringer af Bulgariens erhvervsmiljø, herunder mere effektive offentlige tjenester. Der er et betragteligt potentiale i en hurtig og systematisk indførelse af elektronisk forvaltning, og det kan bl.a. reducere virksomhedernes omkostninger til overholdelse af reglerne og deres administrative byrder. Derudover vil fuld gennemførelse og håndhævelse af selskabslovgivningen, herunder procedurerne for forsinket betaling og insolvenser, kunne forbedre rammebetingelserne betragteligt, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Utilstrækkelig adgang til finansiering udgør fortsat en hindring for SMV'ers udvikling. Der er fortsat plads til betydelige forbedringer i brugen af EU-støttede bistandsprogrammer. Et velfungerende og uafhængigt retssystem er en forudsætning for en bæredygtig økonomisk udvikling. Bulgarien har i de seneste år gjort fremskridt med hensyn til at reformere det juridiske system, især ved at modernisere de retlige og institutionelle rammer. Der er dog stadig et betragteligt potentiale for at udnytte disse rammer fuldt ud, således at resultaternes bæredygtighed sikres, og ejerskabet til reformerne øges på alle niveauer. En øget indsats i bekæmpelsen af korruption vil ligeledes bidrage positivt til at forbedre erhvervsmiljøet.

(16)

Effektiv anvendelse af EU-midler er fortsat afgørende i forbindelse med nødvendige offentlige investeringer. Reformen af lovgivningen på udbudsområdet fra 2011 var et vigtigt skridt i retning af at forbedre overvågning, forebyggelse og straf i forbindelse med uregelmæssigheder. Nye regler er trådt i kraft, der bl.a. omfatter EU-finansierede projekter, men det vil øge effektiviteten af den forudgående kontrol yderligere, hvis agenturet for offentlige indkøb får mere omfattende beføjelser.

(17)

Myndighedernes kapacitet og uafhængighed inden for vigtige økonomiske sektorer udgør vigtige rammebetingelser for konkurrenceevnen. Der er foretaget opgraderinger af Bulgariens transportinfrastruktur i de seneste år, mens der fortsat er et betydeligt potentiale for at gøre tjenesteydelser og vedligeholdelse tilstrækkeligt effektive. Bulgarien mangler endnu fuldt ud at gennemføre sine forpligtelser med hensyn til det indre marked for energi. Der er fortsat betydelige udfordringer på både engros- og detailsalgsniveau. Vedvarende hindringer for markedsadgang, aftaler om garanterede fortjenester og priskontrol udgør sammen med manglen på et engrosmarked for elektricitet og naturgas særligt problematiske områder. Eftersom Bulgarien er meget afhængig af en enkelt energiforsyningsrute, er der en høj risiko for betydelige forsyningschok. Gennemførelsen af samkøringslinjeprojekter for elektricitet og gas bør fremskyndes for at øge spredningen af energikilderne og forsyningssikkerheden. Lav energieffektivitet udgør fortsat en betydelig økonomisk byrde for virksomhederne og de private forbrugere. Der er især et stort potentiale for forbedring af både offentlige og private bygningers energieffektivitet.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Bulgariens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Bulgariens konvergensprogram, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 3, 4 og 5 nedenfor,

HENSTILLER, at Bulgarien i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

Opretholde en sund finanspolitisk position ved at sikre opfyldelse af den mellemfristede målsætning og føre en vækstvenlig finanspolitik som fastlagt i konvergensprogrammet. Gennemføre en omfattende skattestrategi, der styrker alle dele af skattelovgivningen og inddrivelsesprocedurerne, med henblik på at øge skatteprovenuet, især ved at forbedre skatteinddrivelsen, bekæmpe den sorte økonomi og reducere omkostningerne ved overholdelse af reglerne. Oprette en uafhængig institution, som skal overvåge finanspolitikken og bidrage med analyser og rådgivning.

2.

Udfase mulighederne for tidlig tilbagetrækning, indføre samme lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder og gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som gør det muligt for ældre arbejdstagere at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Stramme kriterierne for og kontrollen af tildeling af invalidepensioner for effektivt at begrænse misbrug

3.

Fremskynde det nationale ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, f.eks. ved hjælp af en ungdomsgaranti (6). Styrke arbejdsformidlingens kapacitet yderligere med henblik på at give de jobsøgende en effektiv rådgivning og udvikle kapaciteten til at identificere og afstemme krav til kompetencer. Styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik, især med hensyn til nationale beskæftigelsesordninger. Foretage en undersøgelse af minimumsgrænserne for socialsikringsbidrag med henblik på at sikre, at systemet ikke bevirker, at de lavt kvalificerede udkonkurreres på arbejdsmarkedet. Sikre, at den nationale strategi for bekæmpelse af fattigdom og fremme af social integration og den nationale strategi for integration af romaer leverer konkrete resultater. Forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sociale ydelser og tjenesteydelser, især for børn og ældre

4.

Vedtage loven om skoleuddannelse og fortsætte reformerne af de højere uddannelser, især ved bedre at tilpasse resultaterne til arbejdsmarkedets behov og styrke samarbejdet mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Forbedre adgangen til inklusiv uddannelse for vanskeligt stillede børn, især romaer. Sikre effektiv adgang til sundhedsydelser og forbedre prissætningen af sundhedstjenester ved at knytte sygehusfinansieringen til resultater og udvikle den ambulante behandling

5.

Forbedre Bulgariens erhvervsmiljø yderligere ved at reducere bureaukratiet, indføre en strategi for elektronisk forvaltning og gennemføre lovgivningen om forsinket betaling. Øge kvaliteten og uafhængigheden af det juridiske system og bekæmpe korruption mere effektivt. Forbedre SMV’ers og nystartede virksomheders adgang til finansiering

6.

Fremskynde absorptionen af EU-midler. Sikre hensigtsmæssig gennemførelse af lovgivningen på udbudsområdet ved at udvide agenturet for offentlige udbuds forudgående kontrol med henblik på at forhindre uregelmæssigheder

7.

Styrke uafhængigheden af de nationale tilsynsmyndigheder og den administrative kapacitet, især i energisektoren og transportsektoren og inden for forvaltningen af affald og vandressourcer. Fjerne hindringer for markedsadgang, kvoter, territoriale begrænsninger og regulerede priser og gennemføre struktureringen af markedet ved at etablere et gennemsigtigt marked for elektricitet og naturgas. Fremskynde samkøringslinjeprojekter for elektricitet og gas og øge kapaciteten til at håndtere afbrydelser. Øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 9.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Fastlagt ved Rådets henstilling af 22. april 2013 (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1).


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/14


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) (»2012-henstillingen«) om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) den 2. rapport om varslingsmekanismen, hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 17. april 2013 forelagde Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2013 og den 26. april 2013 sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik har nedbragt det samlede underskud med 1,4 % (5) af BNP fra 2009 til 2012 takket være en betydelig konsolideringsindsats og i betragtning af de nuværende forventninger er på vej til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i konvergensprogrammet, er realistisk. Ifølge konvergensprogrammet forventes den reale BNP-vækst at nå henholdsvis 0 % og 1,2 % i henholdsvis 2013 og 2014 sammenlignet med -0,4 % og 1,6 % i henholdsvis 2013 og 2014 ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, har til formål at holde det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Det offentlige underskud på 2,8 % af BNP i 2013 er i tråd med fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, fastsat i Rådets henstilling af 2. december 2009. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudses det, at det offentlige underskud vil ligge på 2,9 % og 3 % af BNP i henholdsvis 2013 og 2014. Der er risiko for, at budgetresultatet i 2013 bliver ringere end forventet som følge af yderligere korrektioner i refusioner af EU-midler. Til gengæld vil engangsindtægterne i forbindelse med den planlagte auktion af nye frekvensbånd for telekommunikation kunne medføre, at budgetresultatet i 2013 bliver bedre end forventet.

Konvergensprogrammet bekræfter den foregående mellemfristede målsætning om et underskud på 1 % af BNP, som i tilstrækkelig grad afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo forventes at vokse med 0,3 %, 0,2 % og 0,5 % af BNP i henholdsvis 2014, 2015 og 2016; derfor er der i konvergensprogrammet ikke forudset nogen tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning, som ikke er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Vækstraten for de offentlige udgifter er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter i 2014, men afviger med 0,3 % og 0,5 % af BNP i henholdsvis 2015 og 2016, under antagelse af at forbedringer på 0,5 % af BNP i retning af den mellemfristede målsætning vurderes som passende af Kommission. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten fortsat at stige i programperioden, men dog i et langsommere tempo, for at nå 51,9 % af BNP i 2016.

(10)

De gentagne nedskæringer i de offentlige investeringsudgifter hæmmer en hurtig og varig genopretning i Den Tjekkiske Republik. Hvis de vækstfremmende udgifter med en stor multiplikationseffekt bevares, herunder også projekter, der samfinansieres med EU-midler, vil det ikke alene kunne bidrage til at understøtte genopretningen, men også til at tackle de langsigtede udfordringer. Der vil kunne opnås betydelige vækstvirkninger af at prioritere udgifter til foranstaltninger, der sigter mod at øge beskæftigelse, forskning og innovation, uddannelse, børnepasningsmuligheder og infrastrukturprojekter. Samtidig er det afgørende at sikre, at disse udgifter er lovlige, korrekte og effektive.

(11)

Der blev i 2012 gjort begrænsede fremskridt med skattereformen. Ejendomsoverdragelsesafgiften blev forhøjet, men der blev ikke taget skridt til at hæve de periodiske ejendomsskatters meget lavt niveau. Planerne om at indføre en CO2-afgift og afskaffe fritagelserne for punktafgifter på naturgas til opvarmning er blevet opgivet. Den implicitte skatteprocent for energi ligger under EU-gennemsnittet, og kørselsafgifterne er fortsat meget lave. Der er også fortsat strukturelle udfordringer med beskatning af arbejdskraft, navnlig i forbindelse med lavtlønnede og deltidsbeskæftigede. Der er kun taget meget små skridt til at nedbringe forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Den Tjekkiske Republik kan også gøre mere for at forbedre effektiviteten i skatteforvaltningen. Hvad angår personlig indkomstskat og selskabsskat, planlægger regeringen at etablere en fælles inddrivelsesinstans i 2015, som effektivt kan rationalisere skatteforvaltningen og bidrage til at mindske kompleksiteten i det nuværende system. Imidlertid har reformen den ulempe, at beskatningsgrundlaget for personlig indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag ikke vil blive harmoniseret, således at en stor del af de potentielle fordele ved reformen ikke udnyttes.

(12)

Den Tjekkiske Republik har et holdbarhedsgab på 5,0 % af BNP, hvilket er over EU-gennemsnittet. Dette gab skyldes hovedsagelig de forventede langsigtede omkostninger i forbindelse med aldring, som øges af de forventede stigninger i pensionsudgifterne og udgifterne til sundheds- og langtidspleje. Den lovbestemte pensionsalder stiger langsomt, især for mænd. En stigning i den faktiske pensionsalder ved bedre at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelser til ændringer i den forventede levealder i forhold til nuværende lovgivning ville i høj grad styrke systemets bæredygtighed. Ved at komplementere disse ændringer med en revision af indekseringsformlen baseret på priser ville det kunne give besparelser, hvis det gennemføres på lang sigt.

(13)

Modsat det, der var anført i 2012-henstillingen, indførte regeringen i 2013 en førtidspensioneringsordning, som gør det muligt at få pension op til fem år før den lovbestemte pensionsalder. Førtidspensionerne vil blive betalt over den (tredje) pensionsopsparingssøjle. Den søjle modtager imidlertid betydelig offentlig støtte gennem direkte samfinansiering og skattefradrag for bidrag. Uanset om de kriterier, der skal opfyldes for at få adgang til ordningen, kun opfyldes effektivt af et begrænset antal personer, således som regeringen forventer det, gør foranstaltningen det muligt for modtagerne at anvende de tidligere optjente offentlige tilskud til et formål, der går imod politikkerne for at fremme et længere arbejdsliv.

(14)

Den forventede stigning i udgifterne til sundheds- og langtidspleje bidrager også betydeligt til de omkostninger, der er forbundet med befolkningens aldring, og et stort holdbarhedsgab. Den Tjekkiske Republik har i de seneste år gennemført reformer, der tager sigte på at forbedre effektiviteten i sundhedssystemet via omkostningsbegrænsning og mere markedsorienterede løsninger. Men der er stadig problemer. Sammenlignet med andre medlemsstater forekommer sundhedssystemet i Den Tjekkiske Republik at være meget koncentreret om hospitalsbehandling, hvilket giver anledning til manglende effektivitet. Det er muligt at forbedre udbuddet af pleje på den mest klinisk hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde, f.eks. ved at overgå til indlæggelse på operationsdagen og reducere unødvendigt lange ophold på hospitalernes akutafdelinger.

(15)

De seneste fremskrivninger fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) viser, at en fuld konvergens mellem kvindernes og mændenes beskæftigelsesfrekvens vil kunne standse den forventede nedgang i arbejdsstyrken og øge BNP pr. indbygger med op til 16,5 % i 2030. Regeringen forelagde den 22. maj 2013 et lovforslag om at indføre »børnegrupper, som ledes af professionelle børnepassere, ledsaget af skattelempelser for tjenesteyderne og de deltagende familier. Dette er et skridt i den rigtige retning, men er kun en delvis løsning på problemet. På grund af fortsat mangel på børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år, er der behov for yderligere at øge den budgetmæssige støtte til offentlige pasningsmuligheder for børn i førskolealderen. De dårligt stillede personers beskæftigelsesegnethed og arbejdsmarkedsdeltagelse er også fortsat et problem: effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling kan forbedres.

(16)

I 2012-henstillingen er det for så vidt angår offentlig forvaltning udtrykkeligt anført, at der er behov for at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet og intensivere bekæmpelsen af korruption. Der er imidlertid kun gjort begrænsede fremskridt med at vedtage de vigtigste retsakter under den tjekkiske strategi for korruptionsbekæmpelse for 2011-2012. En ny strategi for korruptionsbekæmpelse for 2013-2014, som regeringen vedtog i januar 2013, skal følges op af omgående vedtagelse af ikke-færdigbehandlede prioriterede retsakter, f.eks. loven om offentlige ansatte. Den nye lov vil på passende vis skulle adskille politisk udnævnte personer i forhold til ikke-politisk personale, sikre statsligt ansatte uafhængighed og etablere et velfungerende karrieresystem for at mindske stor personaleudskiftning. Den Tjekkiske Republik har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af loven om offentlige udbud, der trådte i kraft i april 2012. Visse lokale myndigheder har dog rapporteret om vanskeligheder med at gennemføre loven om offentlige udbud. Hvad angår anvendelsen af EU-midler, var de fleste af de foranstaltninger, der indgår i handlingsplanen for at styrke forvaltnings- og kontrolsystemet, blevet gennemført ved udgangen af 2012. De tjekkiske myndigheder vil dog skulle sikre, at handlingsplanen løbende overvåges.

(17)

Hvad angår den obligatoriske undervisning, når de tjekkiske elever stort set op på de gennemsnitlige resultater i internationale sammenligninger. Inden for matematik og naturvidenskab er uddannelsesniveauet dog hurtigt blevet forringet i tidens løb. De tjekkiske myndigheder har reageret med en række foranstaltninger, som omfatter udvikling af mindstekriterier for uddannelsesstandarder, der skal danne grundlag for landsdækkende prøver af elever. Der bør dog udvikles et mere integreret system, som sikrer, at elever, lærere og skoler, som opnår for ringe resultater i prøverne, modtager systematisk støtte, således at reformens ambitionsniveau hæves yderligere. Hovedudfordringen for det tjekkiske videregående uddannelsessystem er at sikre, at det voksende antal studerende opnår de kvalifikationer, der kræves for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Man er ved at drøfte en reform af loven om højere uddannelser for at indføre differentierede finansieringsordninger og forbedre akkrediteringen. Der er tale om relevante og ambitiøse forslag, men deres faktiske virkninger vil afhænge af reformens endelige udformning. Myndighederne planlægger også at vedtage reviderede evalueringsstandarder for finansiering af forskningsinstitutioner. Hvis andelen af kvalitetsindikatorer øges, og samarbejdet med erhvervslivet i den forbindelse styrkes, vil det bidrage til, at det tjekkiske forsknings- og innovationssystem kan opnå større videnskabelig topkvalitet.

(18)

Den Tjekkiske Republik er en af de medlemsstater, der har det største antal lovregulerede erhverv. I 2012 blev der gennemført en offentlig høring om revisionen af reguleringen af erhverv, og resultaterne heraf vil blive forelagt i 2013. Dette er et vigtigt skridt i retning af at mindske eller fjerne hindringer for de erhverv, hvor man har fundet, at det ikke er nødvendigt at regulere, eller at reguleringen er for udstrakt (bl.a. varigheden af obligatoriske praktikophold), og hvor en lettere adgang vil kunne fremme yderligere beskæftigelse og vækst. Trods de seneste års forbedringer har Den Tjekkiske Republik fortsat en af de højeste energiintensiteter i Unionen og lav effektivitet i bygninger.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Den Tjekkiske Republik i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre budgettet som planlagt for 2013, således at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres i 2013 på holdbar vis, og gennemføre den strukturtilpasningsindsats, der er specificeret i Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2014 og derefter styrke og nøje gennemføre budgetstrategien, ledsaget af tilstrækkeligt specificerede foranstaltninger, med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats med henblik på at gøre tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning. Prioritere vækstfremmende udgifter, herunder rettidigt indgå forpligtelser vedrørende resterende projekter, der samfinansieres med EU-midler under de nuværende finansielle rammer.

2.

Mindske den høje skattebyrde på arbejde ved at flytte beskatningen over til områder, der hæmmer væksten mindre, f.eks. til periodiske boligskatter og kørselsafgifter. Mindske forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Forbedre overholdelsen af skattereglerne og mindske de dermed forbundne omkostninger ved at etablere den fælles inddrivelsesinstans og harmonisere beskatningsgrundlaget for personlig indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag.

3.

Sætte den faktiske pensionsalder op ved at tilpasse pensionsalder eller pensionsydelser til ændringer i forventet levetid og revidere indekseringsmekanismen. Lade forhøjelsen af pensionsalderen ledsage af foranstaltninger, der fremmer beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og mindsker mulighederne for tidlig tilbagetrækning. I særdeleshed fjerne offentlig støtte til førtidspensioneringsordningen. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedsudgifternes omkostningseffektivitet, navnlig i forbindelse med hospitalspleje.

4.

Gøre en yderligere indsats for at styrke effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling. Øge disponibiliteten af inklusive børnepasningsmuligheder betydeligt, med fokus på børn op til treårsalderen og deltagelse af roma-børn, især ved at vedtage og gennemføre loven om børnepasningsydelser og styrke kapaciteten af både offentlige og private børnepasningsydelser.

5.

Sikre gennemførelsen af strategien for korruptionsbekæmpelse for 2013-2014. Vedtage loven om offentligt ansatte, som sikrer en stabil, effektiv og professionel statslig forvaltning. Forbedre forvaltningen af EU-midler med henblik på programmeringsperioden 2014-2020. Styrke kapaciteten til at gennemføre offentlige udbud på lokalt og regionalt niveau.

6.

Etablere en omfattende evalueringsramme for den obligatoriske undervisning og træffe målrettede foranstaltninger for at støtte skoler, der har dårlige uddannelsesmæssige resultater. Vedtage foranstaltninger for at øge akkrediteringen og finansieringen af videregående uddannelser. Øge andelen af resultatbaseret finansiering til forskningsinstitutionerne.

7.

På grundlag af den igangværende gennemgang videreføre en reform af de regulerede erhverv ved at mindske eller fjerne adgangshindringer og forbehold, når disse er ubegrundede. Træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre energieffektiviteten i bygnings- og industrisektoren.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 17.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  Det offentlige underskud for 2012 omfatter den engangsunderskudsforøgende virkning af vedtagelsen af loven om finansiel godtgørelse til kirker (1,5 % af BNP).

(6)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/18


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2013-2016

2013/C 217/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Danmark, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Danmark oplever makroøkonomiske ubalancer, selv om de ikke er uforholdsmæssigt store.

(9)

Den 30. april 2013 afleverede Danmark sit nationale reformprogram for 2013 og sit konvergensprogram for perioden 2013-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Scenariet, ifølge hvilket der forventes en BNP-vækst på 0,7 % i 2013 og 1,6 % i 2014, svarer stort set til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, der opererer med en vækst på 0,7 % og 1,7 %. Konvergensprogrammet skitserer en budgetstrategi, der har til formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og indfri den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP senest i 2013, hvilket afspejler målene i pagten. Konvergensprogrammet tilstræber et offentligt underskud på 1,7 % af BNP i 2013 og 1,8 % af BNP i 2014, hvilket er i overensstemmelse med den frist, som Kommissionen har foreslået under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den gennemsnitlige finanspolitiske indsats i perioden 2011-2013, som tager udgangspunkt i beregninger af den strukturelle saldo, er i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I konvergensprogrammet skønnes de diskretionære foranstaltninger netto at føre til en konsolidering, der overordnet set er på linje med henstillingen afgivet i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der forventes nulvækst i de reale offentlige udgifter (inklusiv diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2013, mens de forventes at stige med 0,4 % i 2014, hvilket betyder, at stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter overholdes i begge år. De offentlige finanser er generelt sunde, og landet har allerede nået sin mellemfristede målsætning. Da landet også har en aldrende befolkning og ambitiøse velfærdsforanstaltninger, er det afgørende, at Danmark opretholder sunde og holdbare rammer for finanspolitikken og holder underskuddet under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

(11)

I 2012 vedtog Danmark reformer af førtidspensionsordningen og fleksjobordningen, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Disse reformer udgør væsentlige foranstaltninger til at øge arbejdskraftudbuddet i Danmark. Der ligger dog stadig en udfordring i at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Regeringen har en ambitiøs reformdagsorden, men det er vigtigt at sikre, at den berømte danske flexicuritymodel fortsat fremmer en let overgang mellem arbejdsløshed og beskæftigelse og samtidig begrænser marginalisering og social eksklusion. I den forbindelse spiller uddannelse, erhvervsuddannelse og opkvalificering af kompetencer en vigtig rolle.

(12)

I Danmark er uddannelse med rette en klar prioritet. Det kræver dog en fortsat indsats at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af uddannelsessystemet, herunder ved at gennemføre de reformer, der allerede er iværksat. Den fremlagte reform af folkeskolen peger i den rigtige retning og kan forventes at have en positiv indvirkning på omkostningseffektiviteten af skolesystemet og kvaliteten af undervisningen, herunder elevernes uddannelsesniveau. For så vidt angår erhvervsuddannelserne, har den danske regering i 2012 taget skridt til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelse for unge og sikre det nødvendige antal praktikpladser i den private sektor. Der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra regeringen, kommunerne, regionerne og arbejdsmarkedets parter, som skal finde en permanent løsning til at sikre det nødvendige antal praktikpladser og hæve kvaliteten af erhvervsuddannelsessystemet. Hvis Danmark kan finde varige og ambitiøse løsninger, både på mangelen på praktikpladser og den høje frafaldsprocent på ungdoms- og erhvervsuddannelserne, vil landet være bedre rustet til den kommende kompetenceefterspørgsel på arbejdsmarkedet, samtidig med at det vil øge produktiviteten.

(13)

Danmark kunne generere mere økonomisk vækst ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer inden for lokale tjenesteydelser og detailtjenester i betragtning af denne sektors vigtighed for den danske økonomi. I 2012 fremlagde den danske regering en ny konkurrencelov, som udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning. I forbindelse med ændringen af konkurrenceloven er der indført mere effektive mekanismer til håndhævelse af konkurrencereglerne, hvilket helt er i overensstemmelse med den tilsvarende del af henstillingen fra 2012. Der kan dog gøres mere for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet inden for det sektormæssige område og området for offentlige service, med henblik på at styrke konkurrencen og markedets funktion. Forskellige politiske initiativer på dette område befinder sig stadig på de indledende stadier, og det kræver en fortsat indsats at sikre en effektiv implementering.

(14)

I det forløbne år er der foretaget en gennemgribende analyse af husholdningernes gældsætning på nationalt plan og EU-plan for at vurdere truslen mod den finansielle og økonomiske stabilitet. I øjeblikket synes risiciene for den finansielle stabilitet at være begrænsede, men de kræver konstant overvågning. De danske myndigheder har truffet en række foranstaltninger for at gøre realkreditsystemet mere robust. Disse omfatter bl.a. en risikomærkningsordning for realkreditlån og begrænsninger på variabelt forrentede og/eller afdragsfrie lån. Realkreditinstitutterne har på eget initiativ truffet foranstaltninger til at mindske behovet for supplerende sikkerhed. Alle disse foranstaltninger går i den rigtige retning, men det kræver nøje overvågning at kunne vurdere, om de har den ønskede virkning. Kommissionen vil gennemgå de regelmæssige rapporter fra Danmark om virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet på dette område. Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbeskatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunkturdæmpende effekt.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 3 nedenfor,

HENSTILLER, at Danmark i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en tilstrækkelig finanspolitisk indsats for at forblive på den mellemfristede målsætning

2.

tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet

3.

fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence i servicesektoren, herunder i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 21.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/21


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Estlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/06

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, som bygger på øget samordning af de økonomiske politikker og fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Estlands nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Estlands opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 30. april 2013 forelagde Estland sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne i programmet, er realistisk i 2013-2014, hvor BNP-væksten forventes at blive 3,3 % i gennemsnit. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventer en vækst på 3,5 % i 2013-2014. Estlands samlede budgetunderskud blev 0,3 % af BNP i 2012. Stabilitetsprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede målsætning om et strukturelt overskud. Det er mere ambitiøst, end vækst- og stabilitetspagten forlanger. Da der var overskud på Estlands strukturelle saldo i 2012, nåede Estland sin mellemfristede målsætning et år før end forudset i stabilitetsprogrammet for 2012-2015. Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2012-2017, har til formål at sikre en holdbar finanspolitik, der fremmer en afbalanceret vækst ved at holde fast i den mellemfristede målsætning, samtidig med at der er tilstrækkelige finanspolitiske stødpuder og skattebyrden på arbejde sættes ned. Det samlede underskudsmål, der er på 0,5 % af BNP i 2013, skal i henhold til stabilitetsprogrammet nedsættes gennem prognoseperioden, således at der bliver balance i 2014 og derefter overskud. Efter en samlet vurdering af den genberegnede strukturelle budgetsaldo, herunder en analyse af stabilitets og vækstpagtens benchmark for udgifter, afviger Estland ikke væsentligt fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2013, men vender tilbage til et strukturelt overskud i 2014. Gældskvoten ligger et godt stykke under 60 % af BNP, og ifølge stabilitetsprogrammet forventes den at falde efter 2013 til ca. 9 % i 2015-2016. Estland påtænker at indføre en regel om strukturel budgetbalance i 2013 som krævet i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, undertegnet den 2. marts 2012 i Bruxelles. Så snart reglen om en strukturel budgetsaldo er på plads, bør reglen suppleres med en stramning af de bindende elementer i de flerårige udgiftsmål.

(10)

Hvad angår arbejdsmarkedet er beskæftigelsen fortsat stigende, men der er stadig flaskehalse for væksten, herunder vedvarende ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, kvalifikationsmismatch og stigende arbejdskraftmangel, herunder tab af arbejdskraft som følge af langvarige helbredsproblemer. Systemet af sociale ydelser bør gøre mere fleksibelt og målrettet, så det omfatter støttemuligheder og incitamenter for arbejdsløse og erhvervsinaktive, som har mulighed for at komme i beskæftigelse igen, og aktiveringsforanstaltningerne bør styrkes for at sikre, at de når ud til dem, der har størst behov. Det er muligt at gøre de familiepolitiske udgifter mere omkostningseffektive ved hjælp af budgetneutrale tiltag, f.eks. ved at flytte midler fra forældreydelser over til mere effektive foranstaltninger såsom børnepasningsordninger, der forventes at øge kvindernes beskæftigelse. Den økonomiske udvikling i regionerne må håndteres på en mere samordnet måde, hvis den skal give mere synlige resultater.

(11)

På uddannelsesområdet har Estland delvis gennemført i Rådets henstillinger fra 2012: Reformen af de videregående uddannelser blev vedtaget i 2012, og en ny samlet reform af de faglige uddannelser står over for at blive vedtaget i 2013. Der bliver brug for at særlig opmærksomhed for at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages, således at der bliver praktikpladser nok i de faglige uddannelser. Rationaliseringen af uddannelserne på sekundærtrinnet er et vigtigt tilsagn, som endnu ikke er indfriet. Løsningen på den fortsat temmelig høje ungdomsarbejdsløshed må søges i lyset af, at mange ikke har nogen faglig uddannelse. Der er stadig for ringe opmærksomhed på lavt kvalificerede arbejdstageres adgang til livslang læring, og tilbuddene til unge arbejdsløse opfylder ikke altid arbejdsmarkedets behov på en troværdig måde. Den manglende kobling mellem den offentlige sektors forskning og erhvervslivet er fortsat en udfordring for produktivitetsvæksten konkurrenceevnen. Dertil kommer, at internationalisering og prioritering i forsknings- og innovationssystemet stadig er en udfordring for en lille økonomi.

(12)

Estlands energiintensitet er stadig meget høj. Regeringen har sat initiativer i gang, men indsatsen må videreføres og udbygges med større vægt på boligrenovering. Nye biler i Estland er de mest energiintensive i Unionen, og forbrugsmønstrene ændrer sig ikke trods hævede brændstofafgifter. Uden yderligere foranstaltninger er det usandsynligt, at Estland når sit mål for reduktion af drivhusgasemissionerne, især hvis der ikke gøres noget på transport- og boligområdet. Estlands energimarked er stadig temmelig isoleret, da de grænseoverskridende forbindelser er utilstrækkelige.

(13)

De lokale forvaltningers levering af lovpligtige ydelser er i de fleste sektorer ineffektiv, især inden for langtidspleje, familiestøtte, uddannelse og transport; det samme gælder for lokale støtteforanstaltninger, der er nødvendige til at sikre en effektiv levering af sundhedsydelser. Det skyldes, at lokalforvaltningernes administrative kapacitet er lille, og at der ikke er overensstemmelse mellem deres indtægter og de ansvarsområder, der er lagt ud til dem. Der er endnu ikke udarbejdet nogen plan for, hvordan den lokale administration skal forbedres.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Estland bør, som et land hvis valuta er euroen, også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Estland i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

Føre vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling som fastsat, således at den mellemfristede budgetmålsætning efterleves i stabilitetsprogramperioden. Supplere den planlagte regel om strukturel budgetsaldo ved at indføre mere bindende flerårige udgiftsregler inden for den mellemfristede budgetramme og fortsat styrke effektiviteten af de offentlige udgifter.

2.

Forbedre incitamenterne til at tage arbejde ved at skabe større sammenhæng i de forskellige eksisterende socialsikringssystemer og ved at gøre tildelingen af ydelser mere fleksibel og målrettet. Forbedre leveringen af sociale ydelser, herunder børnepasning, samtidig med at familiepolitikken gøres mere omkostningseffektiv. Styrke aktiveringsforanstaltningerne for at gøre det lettere for langtidsarbejdsløse og modtagere af invaliditets- og arbejdsudygtighedsydelser at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tilrettelægge koordinerede foranstaltninger for fremme af økonomisk udvikling i regioner med stor arbejdsløshed.

3.

Fortsætte bestræbelserne på at gøre uddannelsessystemerne mere arbejdsmarkedsrelevante, herunder yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Sikre en væsentlig udvidelse af de lavt kvalificerede arbejdstageres deltagelse i livslang læring. Intensivere indsatsen for at fremme og internationalisere forsknings- og innovationssystemerne og øge samarbejdet mellem virksomheder, videregående uddannelser og forskningsinstitutioner.

4.

Øge energieffektiviteten, især i bygninger og på transportområdet, og styrke de miljømæssige incitamenter i forbindelse med køretøjer og affald. Fremskynde sammenkoblingen af energinet på tværs af grænserne for at sprede energiforsyningskilderne og fremme konkurrencen på energimarkedet.

5.

Tilvejebringe en bedre balance mellem lokalforvaltningernes indtægter og de decentraliserede ansvarsområder. Forbedre lokalforvaltningernes effektivitet og sikre en høj kvalitet i de lokale offentlige ydelser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22 april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 25.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  EUT C 97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/24


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Finlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/07

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1, som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i Euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Finlands nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Finland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Finland, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Finland oplever makroøkonomiske ubalancer, som fortjener overvågning og kræver politisk handling. Navnlig bør der holdes et godt øje med den betydelige forværring af de løbende poster og de svage eksportresultater som følge af den industrielle omstrukturering, samt faktorer i forbindelse med både den omkostningsrelaterede og den ikkeomkostningsrelaterede konkurrenceevne.

(9)

Den 18. april 2013 afleverede Finland sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Finlands offentlige finanser generelt er sunde, og at der er truffet foranstaltninger til at øge indtægterne og begrænse udgifterne med henblik på at bevæge sig i retning af den mellemfristede målsætning.

Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for stabilitetsprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistiske. Fremskrivningerne for væksten i 2013 svarer til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, hvorimod dem for 2014 ligger 0,6 procentpoint højere end i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Hensigten med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, er at opnå balance i de offentlige finanser og bringe den offentlige gældskvote på nedadgående kurs senest i 2015. Stabilitetsprogrammet omfatter en ændring af den mellemfristede målsætning fra 0,5 % af BNP til – 0,5 % af BNP. Den nye mellemfristede målsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den mellemfristede målsætning at blive indfriet i 2014 og at blive opretholdt indtil 2017. Med udgangspunkt i den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo på baggrund af oplysningerne i stabilitetsprogrammet, indfriede Finland i 2012 ikke sin tidligere mellemfristede målsætning, og vil ikke indfri den nye mellemfristede målsætning i 2013. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo at forbedres fra – 1 % af BNP i 2012 til – 0,9 % af BNP i 2013. Mellem 2014-2017 vil den ligge mellem – 0,6 % og – 0,7 % af BNP. I 2012 steg Finlands nettoudgifter med 0,4 %, hvilket er under udgiftsbenchmarket i stabilitets- og vækstpagten. Idet væksten i det reale BNP i 2012 var negativ anses den lave strukturelle tilpasning for at være tilstrækkelig. I 2013 vil Finlands (genberegnede) strukturelle budgetsaldo blive forbedret, og nettoudgifterne forventes kun at afvige med 0,1 % af BNP fra udgiftsbenchmarket. I lyset af det store outputgab i Finland anses det for at være passende. I 2014 forventes Finlands (genberegnede) strukturelle budgetsaldo at bedres yderligere, idet den når – 0,6 % af BNP og dermed er tilpas tæt på den mellemfristede målsætning. Desuden forventes Finland i henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 at nå den i 2014. Overordnet set betyder det, at Finland er i overensstemmelse med den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Den offentlige konsoliderede bruttogæld lå på 53 % af BNP i 2012 og forventes ifølge stabilitetsprogrammet at forblive under 60 % af BNP i løbet af programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes gældsniveauet at falde mellem 2016 og 2017. Den største finanspolitiske udfordring er fortsat bæredygtigheden på lang sigt. Som følge af den aldrende befolkning er der konstateret et holdbarhedsgab i forbindelse med pensioner, sundhed og langtidspleje, som kræver konstant overvågning.

(11)

Produktivitetsvæksten i de offentlige tjenester svarer ikke til produktivitetsvæksten i resten af økonomien, mens byrden i forbindelse med en aldrende befolkning er stigende. Principperne til en kommunalreform er vedtaget, men sammenlægningerne stadig frivillige, selv om staten vil sørge for at skabe finansielle incitamenter. Den igangværende reform af social- og sundhedstjenesterne forventes ikke at føre til væsentlige reduktioner i det aktuelle antal sundhedsdistrikter.

(12)

Der er gennemført foranstaltninger med sigte på at nedbringe ungdoms- og langtidsledigheden, f.eks. indførelsen af en ungdomsgaranti, det midlertidige kompetenceprogram for unge og pilotprogrammet for langtidsledige. Disse programmer blev i 2013 suppleret med yderligere finansielle midler til praktikpladser som led i ungdomsgarantien og hilses velkomment i lyset af den forventede stigning i arbejdsløsheden. Disse foranstaltninger mangler nu blot at blive gennemført med et klart fokus på at forbedre kvalifikationsniveauet og målgruppernes stilling på arbejdsmarkedet. Det er væsentligt at forøge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens for at sikre de offentlige finansers holdbarhed og opfylde den kommende efterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Finland er faldende. Der er vedtaget flere foranstaltninger til at begrænse adgangen til tidlig tilbagetrækning, bl.a. at hæve alderskravet for adgangen til deltidspension, at fjerne muligheden for nedsat pension og hæve aldersgrænsen for tilbagetrækning efter ledighed. Den forventede levetid er dog steget hurtigere, end det var forudset i pensionsreformen af 2005, og derfor kan den nuværende lovbestemte pensionsalder med tiden vise sig at være for lav og pensionen utilstrækkelig. I stabilitetsprogrammet har regeringen forpligtet sig til at hæve den effektive pensionsalder til 62,4 år i 2025, hvilket er lavt i betragtning af den forventede levealder og de demografiske udfordringer. Gennemførelsen af disse vedtagne foranstaltninger er fortsat en prioritet på kort sigt.

(13)

De reguleringsmæssige hindringer i Finlands servicesektor er stadig restriktive og markedskoncentrationen er høj i visse vigtige sektorer, f.eks. i detailsektoren. De planlagte ændringer af konkurrencelovgivningen hvad angår visse dagligvarekæders dominerende stilling, målsætningerne i programmet for sunde konkurrencevilkår hvad angår øget overvågning i sektoren, og fjernelsen af de unødvendige barrierer for konkurrencen i den eksisterende lovgivning, f.eks. fysisk planlægning og byggeri, bør bidrage til at løse de aktuelle problemer. Sammenlægningen af konkurrencemyndigheden og forbrugeragenturet og den planlagte forøgelse af deres budget og tildelingen af flere beføjelser til også at omfatte konkurrencemæssig neutralitet mellem offentlige og private enheder, bør generelt øge effektiviteten af og fordelene ved konkurrencepolitikken. Bøderne for overtrædelse af konkurrencelovgivningen i Finland har traditionelt været lave, og den undersøgelse, der er planlagt i 2013, bør skabe grundlag for yderligere reformer for at forbedre deres afskrækkende virkning.

(14)

Produktivitetsvæksten i Finland halter fortsat efter lønudviklingen, samtidig med at den internationale konkurrenceevne er svagere, hvilket ses af faldet i eksportmarkedsandele i den finske eksport. Samtidig med at investeringerne i forskning, udvikling og innovation fortsat er høje, er der fortsat en stor udfordring i forbindelse med omstillingen af forskning til innovation og nye hurtigtvoksende virksomheder, der kan trænge ind på de hurtigtvoksende eksportmarkeder og styrke den internationale konkurrenceevne. På kort sigt bør Finland gennemføre den nyligt vedtagne politik og foranstaltninger til at forbedre forsknings- og innovationssystemet, f.eks. den nye handlingsplan, og fremsætte forslag til yderligere reformer, hvor det er relevant, på baggrund af eksisterende vurderinger og den fremsynsrapport, der er under udarbejdelse. Priserne på energi og arbejde er udpeget som nogle af de inputpriser, der øger omkostningerne i den finske produktion. De senere års lønstigninger har været begrænsede på grund af den aktuelle trepartslønoverenskomst, som udløber i 2013. Det er derfor bekymrende, at der endnu ikke er indgået en ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Finlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 3–5 nedenfor.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en undersøgelse af den økonomiske politik i hele euroområdet. På baggrund af denne undersøgelse har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Finland også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

HENSTILLER, at Finland i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

fortsætte en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund finanspolitisk stilling som planlagt for at sikre overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i løbet af programperioden. Fortsat foretage årlige vurderinger af omfanget af det aldringsrelaterede holdbarhedsgab og tilpasse offentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de langsigtede mål og behov. Sikre omkostningseffektiviteten i og bæredygtigheden af langtidsplejen og rette større fokus på forebyggelse, rehabilitering og selvhjælp

2.

sikre effektiv gennemførelse af de igangværende administrative reformer af kommunestrukturen for at skabe produktivitetsgevinster og udgiftsbesparelser i forbindelse med offentlige tjenesteydelser, herunder social- og sundhedstjenester

3.

træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og mindske muligheder for tidlig tilbagetrækning, tilpasse pensionsalder eller pensionsydelser til ændringer i den forventede levetid. Gennemføre og nøje overvåge virkningerne af de igangværende foranstaltninger til at forbedre de unges og langtidslediges stilling på arbejdsmarkedet med særligt fokus på udviklingen af arbejdsrelevante kompetencer

4.

fortsætte indsatsen for at styrke konkurrencen på produkt- og tjenestemarkederne, navnlig i detailsektoren, ved at gennemføre det nye program for fremme af sund konkurrence

5.

stimulere Finlands evne til at levere innovative produkter og tjenester og højvækstvirksomheder i et miljø i hastig forandring og fortsætte den industrielle diversifikation, fortsætte med at forbedre den generelle effektivitet i økonomien. bidrage til tilpasningen af reallønnen til produktivitetsudviklingen i betragtning af den aktuelle situation med lav vækst, samtidig med at arbejdsmarkedets parters roller respekteres og i overensstemmelse med national praksis.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 28.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 idenne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/27


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Frankrigs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/08

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) (»henstillingen fra 2012«) om Frankrigs nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2012-2016.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2013 om samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Frankrigs vedkommende i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Frankrig har makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og beslutsomme politiske foranstaltninger. Navnlig i lyset af den franske økonomis størrelse er der bl.a. grund til at være opmærksom på udviklingen med hensyn til forværringen af handelsbalancen og konkurrenceevnen, der skyldes såvel omkostningsmæssige som andre faktorer – også på baggrund af en forværring af landets finansielle position over for udlandet og en stor offentlig gæld – for at mindske risikoen for negative påvirkninger af den franske økonomi og Den Økonomiske og Monetære Union.

(9)

Den 30. april 2013 afleverede Frankrig sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Frankrig trods en betydelig konsolideringsindsats, som nedbragte det samlede underskud fra 7,5 % af BNP i 2009 til 4,8 % i 2012, ikke kan forventes at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013, således som Rådet henstillede den 2. december 2009. Dette hænger især sammen med, at det makroøkonomiske klima er mindre gunstigt end forventet på det tidspunkt, hvor Rådets henstilling af 2. december 2009 blev vedtaget, hvilket til dels udlignes af ekstraordinære indtægter, selv om indsatsen til dels var koncentreret om slutningen af perioden. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, er realistisk for 2013, men alt for optimistisk for 2014. Myndighederne forventer bl.a., at BNP efter at have stagneret i 2012 (0 %) og 2013 (+0,1 %) vil vokse med 1,2 % i 2014, idet det samtidig antages, at der træffes finanspolitiske foranstaltninger for at nedbringe det offentlige underskud til 2,9 % af BNP i 2014. Til sammenligning vil BNP stige med 1,1 % i 2014 ifølge Kommissionens prognoser, som bygger på en antagelse om uændret politik, og som kun tager hensyn til foranstaltninger, der er vedtaget eller præciseret i tilstrækkelig grad, og dermed forventes et underskud på 4,2 % af BNP i 2014. Hovedmålet med budgetstrategien i stabilitetsprogrammet er at opfylde den mellemfristede målsætning om et balanceret budget strukturelt set, således som det var tilfældet i stabilitetsprogrammet for 2012-2016. Dette er mere ambitiøst end påkrævet ifølge stabilitets- og vækstpagten. Målåret for gennemførelsen af den mellemfristede målsætning er 2016 sammenholdt med 2015 i stabilitetsprogrammet for 2012-2016.

Det planlagte samlede underskud, jf. stabilitetsprogrammet, er i overensstemmelse med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014, dvs. ét år efter den reviderede frist, som Rådet fastsatte i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 2. december 2009. I lyset af den for optimistiske prognose i stabilitetsprogrammet for væksten i 2014 finder Rådet, at medmindre der træffes yderligere foranstaltninger for mærkbart at styrke indsatsen for det pågældende år, er myndighedernes påtænkte finanspolitiske indsats uforenelig med en reel korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014. De planlagte besparelser og supplerende indtægter er heller ikke præciseret. Under disse omstændigheder er det nødvendigt at specificere foranstaltninger for både 2014 og 2015 for på en overbevisende måde at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud vil blive korrigeret senest i 2015, jf. Rådets henstilling. I 2016 forventes den strukturelle saldo ifølge Kommissionens beregning at udgøre -0,4 % af BNP (-0,3 % i 2017), og MTO vil således ikke blive opfyldt inden udgangen af programperioden. Fremskridt i retning opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 forventes at udgøre 0,3 % af BNP, hvilket er under benchmarket på 0,5 % af BNP. Den offentlige gæld er steget betydeligt siden krisens begyndelse. Fra 64,2 % i 2007 nåede gældskvoten 90,2 % i 2012, og den forventes at stige yderligere til 96,2 % frem til 2014 ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Myndighederne forventer, at gældskvoten vil toppe med 94,3 % af BNP i 2014 og efterfølgende falde til 88,2 % i 2017. Frankrig vil være i en overgangsperiode fra 2016 med hensyn til opfyldelsen af gældskriteriet.

(11)

I betragtning af den store og stadig voksende gæld og den omstændighed, at fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud er udsat igen til 2015, er det så meget desto vigtigere, at budgettet for 2013 gennemføres nøje, og at en mærkbar konsolideringsindsats videreføres med beslutsomhed i de efterfølgende år. Det er navnlig afgørende, at Frankrigs offentlige udgifter stiger betydeligt langsommere end det potentielle BNP, idet det strukturelle underskud hidtil først og fremmest er forbedret med foranstaltninger på indtægtssiden. I den forbindelse bør der i den igangværende analyse af de offentlige udgifter (»modernisation de l’action publique«), der omfatter lokale myndigheder og socialsikringsmyndigheder foruden centralregeringen, forelægges retningslinjer for yderligere at forbedre effektiviteten af de offentlige udgifter. Der er ligeledes plads til at strømline de forskellige administrative lag og kompetencer yderligere for at opnå yderligere synergivirkninger, effektivitetsgevinster og besparelser. Den planlagte nye lov om decentralisering bør tage fat på dette spørgsmål. I betragtning af den forventede stigning i de offentlige sundhedsudgifter på mellemlang og lang sigt vil der fremover være behov for en nøjere granskning af udgifter til sundhedsvæsenet og dettes effektivitet, navnlig hvad angår udgifter til lægemidler. Det fremgår af de seneste fremskrivninger af pensioner, som er foretaget af et rådgivende pensionsråd (»Conseil d’orientation des retraites«), at der er et vedvarende underskud på pensionssystemet frem til 2018, hvilket er i modstrid med reformmålet fra 2010 om at opnå balance i systemet til den tid. Dertil kommer, at den delvise ophævelse af reformen fra 2010 strider mod henstillingen fra 2012. Pensionssystemet vil fortsat stå over for store underskud frem til 2020, og det haster med at indføre nye politiske tiltag for at afhjælpe denne situation, samtidig med at systemets holdbarhed bevares.

Sådanne foranstaltninger kunne omfatte en yderligere forhøjelse af minimumspensionsalderen, den normale pensionsalder og minimumsperioden for pensionsbidrag med henblik på fuld pension, en tilpasning af indekseringsregler og en fornyet gennemgang af de nuværende talrige undtagelser fra den generelle ordning for særlige arbejdstagerkategorier. Den franske regering har besluttet at inddrage arbejdsmarkedets parter fuldt ud i udarbejdelsen af reformen og at forøge ejerskabet for den. Grundet den negative påvirkning af lønomkostningerne bør det undgås at forhøje socialsikringsbidraget. I lyset af Frankrigs udfordringer mht. de offentlige finanser er det af afgørende betydning, at de finanspolitiske foranstaltninger suppleres med en øget indsats for at gennemføre strukturelle reformer med henblik på at støtte og styrke det langsigtede vækstpotentiale i den franske økonomi.

(12)

Som det fremgår af den dybdegående undersøgelse for 2013, udgør Frankrigs konkurrenceevne stadig en betydelig udfordring, hvilket dokumenteres af den stærke tilbagegang i eksportmarkedsandelene i de senere år. Regeringen fremlagde i november 2012 flere politiske foranstaltninger inden for rammerne af »pagten for konkurrenceevne«. Indførelsen af en lempelse af selskabsskatten (Crédit d’impôt pour la compétitivité et L’emploi — CICE) med en planlagt virkning på 20 mia. EUR over hele året er et væsentligt skridt, som bør bidrage til at nedbringe lønomkostningerne. Der er råderum for en yderligere indsats, da den nye skattelempelse blot halverer afstanden mellem den franske skattekile og OECD-gennemsnittet for medianlønnen. Dertil kommer, at de finanspolitiske foranstaltninger, som er vedtaget siden 2010, og som berører virksomheder, herunder nedsættelse af skatteudgifterne, har forhøjet selskabsbeskatning samlet set, selv når der korrigeres for CICE. Den stigning i mindstelønnen, der er besluttet i juli 2012, kan, omend den er begrænset, få negativ indvirkning på jobskabelse og konkurrenceevne, jf. henstillingen fra 2012. Mellem 2002 og 2012 steg mindstelønnen pr. time med 38 % (16 % i faste priser). Den høje mindsteløn, som tegner sig for 60% af medianlønnen, kompenseres for arbejdsgivernes vedkommende med en række lempelser mht. arbejdsgivernes socialsikringsbidrag. De dermed forbundne omkostninger for de offentlige finanser er steget kraftigt mellem 1992 og 2002 og stabiliseret siden hen til tæt ved 1 % af BNP,. Dertil kommer, at andre instrumenter såsom indkomststøtteordninger (»Prime pour l’emploi« og »Revenu de solidarité active«) er mere effektive instrumenter end mindstelønnen til at afhjælpe fattigdom blandt beskæftigede.

(13)

Hvad angår ikke-prisbaseret konkurrenceevne, så har regeringen ganske vist for nylig fornyet sin eksportstrategi, men støtte til udviklingen af eksportorienterede netværk og partnerskaber ville fremme små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) internationalisering. Mere generelt kan der træffes foranstaltninger for at sikre et erhvervsklima, der fremmer SMV’ers vækst. Trods en betydelig indsats, der er foretaget af virksomheder i forskning og udvikling (FoU)-intensive sektorer og en betydelig offentlig støtte (dvs. skattelempelsen i forbindelse med forskning), udgør høj- og mellemhøjteknologiske sektorer kun en beskeden og faldende andel af den franske økonomi. Derfor er der behov for yderligere at ophjælpe etableringen og væksten af SMV'er og virksomheder fra mellemsegmentet i disse sektorer ved at forbedre de rammebetingelser, som fremmer innovation og iværksætterånd. Den klyngepolitik, der er opstillet med henblik på at skabe forbindelse mellem offentlig forskning og private virksomheder, kunne også indrettes yderligere på erhvervsmæssig udnyttelse af forskning, udvikling og innovation, tilstræbelse af gunstige eksterne virkninger mellem private virksomheder, der befinder sig i nærheden af hinanden, og internationalisering af SMV'er. Dertil kommer, at ph.d.-studier og forskningserfaring bør gøres tilstrækkeligt attraktive, således at forbindelser mellem private virksomheder og forskningsinstitutter fremmes yderligere.

(14)

Der er kun konstateret begrænsede fremskridt i servicesektoren i løbet af 2012. Der blev bl.a. ikke iværksat horisontale reformer med henblik på at fjerne uberettigede restriktioner inden for regulerede sektorer og erhverv. Mange serviceleverandører i de liberale erhverv oplever stadig restriktioner med hensyn til deres retlige form og ejerforhold (f.eks. restriktioner for kapitalejerforhold for dyrlæger og advokater). Andre betydelige hindringer for adgang eller udøvelse (såsom kommerciel kommunikation, kvoter eller territoriale restriktioner) eksisterer forsat i en række sektorer (f.eks. taxavognmænd, visse erhverv inden for sundhedssektoren, notarer og andre juridiske erhverv). Detailhandelssektoren er stadig udsat for en række regler såsom besværlige og tidsrøvende tilladelsesprocedurer med henblik på at etablere detailforretninger. Desuden medfører det gældende forbud mod at sælge med tab en række forvridninger, og målet om at støtte producenter og små detailforretninger kunne opfyldes mere effektivt med mindre forvridende foranstaltninger. Disse uforholdsmæssigt store restriktioner for de regulerede sektorer og erhverv tynger konkurrencen og er tilbøjelige til at presse priserne op. Som det fremgår af den dybdegående undersøgelse, påvirker højere priser i formidlende tjenesteydelser, der tegner sig for næsten en fjerdedel af fremstillingssektorens produktionsomkostninger, i sidste ende de franske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet. I 2012 er der opnået begrænsede fremskridt hos netværksindustrier. Det franske elmarked er fortsat et af de mest koncentrerede i Unionen. De regulerede priser for el og gas forvrider konkurrencen og virker fortsat som en hindring for nytilkomnes adgang. De regulerede takster for erhvervskunder bør fjernes i overensstemmelse med den tidsplan, som er aftalt med de franske myndigheder. En styrkelse af samkøringskapaciteten med nabolandene og lanceringen af et udbud angående vandkraftkoncessioner ville også bidrage til at skærpe konkurrencen på elmarkedet.

Angående jernbanesektoren har markedet for jernbanegodstransport været i nedgang i adskillige år (f.eks. faldt volumen målt i ton/km med 17 % mellem 2006 og 2011), og passagertransporten med jernbane er ikke åbnet for konkurrence undtagen for international jernbanetransport. Med den kommende reform bør det sikres, at en eventuel ny »fælles infrastrukturforvalter« forbliver uafhængig af den etablerede operatør for at garantere nytilkomne lige adgang uden forskelsbehandling.

(15)

Det franske skattesystem er fortsat komplekst og savner effektivitet dels på grund af den brede vifte af undtagelser og særlige tillæg og dels på grund af hyppige ændringer i lovgivningen. Til trods for bestræbelser på at mindske og strømline skatteudgifterne er omfanget af mistede indtægter herfra fortsat høj. Hvis der blev valgt en bredt anlagt selskabs- og indkomstbeskatning med en lav sats, ville dette virke fremmende for vækst og social velfærd. Den mellemliggende momssats stiger fra 7 % til 10 % fra januar 2014. Dette er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for en yderligere indsats. Alt i alt er omkostningerne til skatte- og socialsikringsundtagelser på op til 10 % af BNP fortsat meget høje. Trods den påviste manglende effektivitet for så vidt angår visse nedsatte momssatser, f.eks. for restaurationsydelser, er der ikke truffet tilstrækkeligt differentierede politiske foranstaltninger. Indførelsen af CICE-skattefradraget, som delvist finansieres via ovennævnte stigning i den mellemliggende momssats, men også via den normale momssats, flytter skattebyrden fra arbejde. Der er dog behov for at udvide tiltagets anvendelsesområde og bl.a. at justere andelen af miljøafgifter. Sidste år vedtog Frankrig en række foranstaltninger for at mindske de skattemæssige incitamenter til gældsforpligtelser i selskabsskatterne. Rentefradraget begrænses for beløb på over 3 mio. EUR og 15 % af renterne af det beløb, der overstiger denne grænse, vil i 2013 ikke længere kunne trækkes fra i skat, hvilket vil blive øget til 25 % i 2014. Der er imidlertid plads til yderligere forbedringer.

(16)

Ledighedsprocenten er øget fra 9,7 % i 2010 til 10,2 % i 2012. Ifølge Kommissionens prognose vil ledighedsprocenten fortsat stige til 10,6 % i 2013 og 10,9 % i 2014 på grund af den vedvarende svage økonomiske vækst. På den baggrund giver opsplitningen af det franske arbejdsmarked fortsat anledning til betænkeligheder. Sandsynligheden for at blive overflyttet fra en midlertidig stilling til en fast stilling var blot 10,6 % i 2010 sammenholdt med 25,9 % gennemsnitligt i Unionen. Som følge deraf rammes lavtuddannede arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold oftest hårdest i forbindelse med justeringer på arbejdsmarkedet. I maj 2013 blev en lov vedtaget på grundlag af en brancheaftale (ANI) om sikring af arbejdspladser, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter i januar 2013. Den indeholder styrkede rettigheder til arbejdstagere, behandler en usikker retsstilling i forbindelse med afskedigelser og giver arbejdsgivere større fleksibilitet. Loven er et positivt skridt i retning af et mere fleksibelt arbejdsmarked. For så vidt angår visse specifikke spørgsmål er den faktiske gennemførelse af denne reform og dens konsekvenser kædet sammen med vedtagelsen af yderligere branche- og virksomhedsaftaler, der vil være nødvendige, før aftalen kan få fuld virkning.

(17)

En sjettedel af de unge i Frankrig forlader uddannelsessystemet uden at have afsluttet uddannelsen. Dette er særligt urovækkende, fordi ledighedsprocenten blandt unge var 25,4 % ved udgangen af 2012, og risikoen for arbejdsløshed var næsten dobbelt så stor for unge med det laveste kvalifikationsniveau. Praktikpladsordningerne bør gøre en særlig indsats for at nå de mindst kvalificerede unge. Tilpasningen af de nationale ordninger til ungdomsgarantien fastsat ved Rådets henstilling af 22. april 2013 (5) bør spille en strukturerende rolle i opfølgningen på disse udfordringer. Trods de reformer, som blev påbegyndt i 2009, ligger voksnes deltagelse i livslang læring i Frankrig (5,7 % i 2012: 2,5 % for voksne med et lavt kvalifikationsniveau) under EU-gennemsnittet. Den planlagte overdragelse af beføjelser til de regionale råd kunne give anledning til at afhjælpe det nuværende systems svagheder. På trods af en væsentlig tendens i retning af forhøjelse af beskæftigelsesfrekvensen er den for arbejdstagere i aldersgruppen 55-64 år stadig lav, ved medianen af medlemsstaterne (45,7 % i fjerde kvartal 2012), og hullet i forhold til EU-gennemsnittet er kun lukket halvt siden 2008 (fra 7,4 procentpoint i 2008 til 3,8 procentpoint i 2012). Ledigheden vokser blandt ældre i samme takt som den samlede ledighed. Selv om det er et skridt i den rigtige retning, står det ikke klart, i hvilket omfang »kontrakter mellem generationer« vil bidrage til at øge beskæftigelsen blandt ældre og lette ældre jobsøgendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Frankrigs offentlige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse steg med 5,3 % i 2012 og forventes at stige med yderligere 6,1 % i 2013 ifølge stabilitetsprogrammet. Det kumulerede underskud i arbejdsløshedskassen, som forventes at ligge tæt på 1 % af BNP i løbet af 2013, kræver en reform af systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse.

For at sikre et tilstrækkelig incitament til at arbejde bør nogle elementer tilpasses, f.eks. betingelserne for støtteberettigelse og gradvis nedsættelse af ydelserne i tidens løb eller kompensationsniveauet for arbejdstagere med den højeste løn. Den offentlige arbejdsformidlings (Pôle emploi) nye trepartskonvention indeholder bestemmelser om, at opfølgningen af jobsøgende differentieres. Sagsbehandlernes portefølje er imidlertid øget yderligere som følge af den stigende arbejdsløshed, og omlægningen af Pôle emploi-strategien hæmmes af den vanskelige økonomiske situation. Alt i alt er der behov for at træffe yderligere foranstaltninger i lyset af de negative økonomiske udsigter og den forventede yderligere stigning i ledigheden i Frankrig.

(18)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1, 2, 3, 4, 5 og 6 nedenfor.

(21)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Frankrig også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

HENSTILLER, at Frankrig i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på:

1.

Styrke og gennemføre budgetstrategien i 2013. Styrke tilpasningens troværdighed ved i efteråret 2013 at specificere og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for 2014 og derefter for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud på en holdbar måde senest i 2015 og føre den strukturelle tilpasning ud i livet, jf. Rådets henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Alle uventede indtægter bør anvendes til at nedbringe underskuddet. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. Opretholde en vækstfremmende finanspolitisk konsolideringskurs og yderligere øge effektiviteten i de offentlige udgifter bl.a. ved som planlagt at videreføre en fornyet gennemgang af udgiftskategorier på tværs af alle den offentlige forvaltnings delsektorer. Træffe foranstaltninger i forbindelse med en kommende decentraliseringslov for at opnå besparelser i kraft af bedre synergier mellem det centrale og lokale forvaltningsniveau. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats i et hensigtsmæssigt tempo med henblik på at opfylde de mellemfristede målsætninger senest i 2016. Træffe foranstaltninger inden udgangen af 2013 for at bringe pensionssystemet i balance på en holdbar måde senest i 2020, f.eks. ved at tilpasse indekseringsregler, ved at øge minimumsperioden med henblik på fuld pension, ved yderligere at hæve den faktiske pensionsalder, ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i den forventede levetid og ved at revidere de særlige pensionsordninger, samtidig med at man undgår at øge arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, og øge omkostningseffektiviteten af sundhedsudgifterne, herunder udgifterne til lægemidler.

2.

Sikre, at mindskelsen af lønomkostningerne som følge af »crédit d’impôt pour la compétitivité et l'emploi« fører til det planlagte beløb, og at ingen anden foranstaltning udligner virkningen heraf. Træffe yderligere foranstaltninger til at sænke lønomkostningerne, især ved yderligere initiativer til at mindske arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Sikre, at udviklingen i mindstelønnen ikke undergraver konkurrenceevnen og jobskabelsen, idet der tages hensyn til løntilskudsordninger og lempelser mht. socialsikringsbidrag.

3.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre erhvervsklimaet og udvikle virksomheders innovations- og eksportkapacitet, navnlig SMV’er og virksomheder i mellemsegmentet. Navnlig iværksætte det bebudede initiativ til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer og forbedre rammebetingelserne for innovation ved at tilskynde til teknologioverførsel og kommerciel udnyttelse af forskningsresultater, herunder gennem en nyorientering af konkurrencepolerne.

4.

Træffe foranstaltninger til at øge konkurrencen i servicesektoren. Fjerne uberettigede restriktioner for adgang til og udøvelse af liberale erhverv – især med hensyn til juridisk form, ejerforhold, kvoter og territoriale begrænsninger. Træffe supplerende foranstaltninger til at forenkle tilladelse til åbning af detailforretninger og ophæve forbuddet mod salg med tab. Fjerne regulering af gas- og elpriser for erhvervskunder og styrke kapaciteten på samkøringslinjerne med nabolande. Åbne indenlandsk passagertransport for konkurrence i jernbanesektoren.

5.

Fortsætte bestræbelserne på at forenkle skattesystemet og forbedre dets effektivitet, samtidig med at kontinuiteten i skattereglerne sikres i det lange løb. Træffe foranstaltninger til at fjerne gældsfordelen i forbindelse med selskabsbeskatning. Intensivere indsatsen for at nedbringe og strømline udgifter finansieret over den personlige indkomstskat og selskabsskatten og samtidig reducere de nominelle satser. Bringe nedsatte momssatser tættere på standardsatsen og fjerne ineffektive nedsatte satser. Træffe yderligere foranstaltninger at omlægge skattebyrden fra arbejde til miljøbeskatning eller forbrug.

6.

Fuldt ud, hurtigst muligt og efter samråd med arbejdsmarkedets parter gennemføre brancheaftalen fra januar 2013. Træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe opsplitningen af arbejdsmarkedet, særlig for at gøre noget ved vikaransattes situation. Hurtigt iværksætte en reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis for at sikre systemets bæredygtighed og samtidig sikre, at det giver et passende incitament til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens og tilskynde dem til at deltage på arbejdsmarkedet. Træffe specifikke foranstaltninger for at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdsløse – navnlig gennem målrettet rådgivning og uddannelse. Øge andelen af voksne, som deltager i livslang læring, især blandt de mindst kvalificerede og de arbejdsløse. Sikre, at den offentlige arbejdsformidling effektivt yder individualiseret støtte til de arbejdsløse, og at aktive arbejdsmarkedspolitikker på effektiv vis sigter mod de dårligst stillede. Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre overgangen fra skole til arbejde, f.eks. gennem en ungdomsgaranti (8) og fremme af praktikpladser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 31.

(5)  EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)  Se side 97 i denne EUT.

(8)  Fastsat ved Rådets henstilling af 22. april 2013 (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1).


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/33


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Tysklands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/09

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik,

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Tysklands nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram for 2012-2016.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tyskland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 12. april 2013 forelagde Tyskland sit nationale reformprogram for 2013, og den 17. april 2013 sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Tysklands offentlige finanser generelt har været sunde, og den mellemfristede budgetmålsætning er opnået. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk. Stabilitetsprogrammets makroøkonomiske fremskrivninger er overordnet set på linje med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, hvad angår hastigheden og mønstret for den økonomiske vækst i 2013 og 2014, og med Kommissionens estimat for Tysklands mellemfristede potentielle vækstrate. Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, har til formål at sikre en fortsat opnåelse af den mellemfristede budgetmålsætning. Stabilitetsprogrammet bekræfter den tidligere mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning er på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Tyskland opnåede et strukturelt budgetoverskud og nåede dermed den mellemfristede budgetmålsætning i 2012. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den (genberegnede) (5) strukturelle saldo forblive positiv i 2013 og 2014, hvilket overordnet set er på linje med Kommissionens prognose fra foråret 2013, og det vil dermed give de automatiske stabilisatorer frit spil. Tyskland overholdt ligeledes stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter i 2012. I henhold til oplysningerne i stabilitetsprogrammet vil vækstraten for de offentlige udgifter, når der tages højde for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, overstige benchmarket for udgifter i 2013 og overholde det i 2014. Ifølge stabilitetsprogrammet planlægges bruttogælden at falde til 80½ % af BNP i 2013 og derefter at fortsætte i nedadgående retning.

Efter at det uforholdsmæssigt store underskud blev korrigeret i 2011, befinder Tyskland sig i en overgangsperiode, hvad angår overholdelse af gældskriteriet, og landet gjorde tilstrækkelige fremskridt til at opfylde gældskriteriet i 2012. Hvis stabilitetsprogrammet gennemføres som planlagt, vil det også sikre tilstrækkelige fremskridt i retning af at overholde gældskriteriet i 2013, og gældskriteriet vil være opfyldt ved udgangen af overgangsperioden i 2014. Overordnet er underskuds- og gældsmålsætningerne realistiske.

(10)

Tyskland har kun gjort en beskeden indsats for at øge effektiviteten af de offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje. Den tidligere reformindsats i sundhedssektoren samt dette års reform af langtidsplejen virker utilstrækkelige med hensyn til at holde de forventede fremtidige udgiftsstigninger under kontrol. Tyskland er godt på vej med det nationale mål for udgifter til uddannelse og forskning, men bør planlægge endnu mere ambitiøse opfølgningsmål for at følge med de mest innovative økonomier.

(11)

Tyskland genererer ikke i tilstrækkelig grad vækstfremmende indtægtskilder. Den nuværende anvendelse af den nedsatte momssats (7 % på nuværende tidspunkt) på et ret stort antal varer og tjenesteydelser kunne indskrænkes, og momsforvaltningen revurderes for at øge effektiviteten, forbedre inddrivelsen og bekæmpe svig. Indtægter fra regelmæssige ejendomsskatter er særdeles lave i Tyskland (0,5 % af BNP i 2011 mod 1,3 % i EU-27). Dette giver mulighed for at hæve den kommunale ejendomsskat (Grundsteuer), navnlig ved at revurdere skattegrundlaget.

(12)

Der er gjort visse fremskridt med at gennemføre den forfatningsmæssige regel om et budget i balance (gældsbremse) siden sidste års henstilling. Der er imidlertid stadig behov for specifikke gennemførelsesregler i de fleste delstater for at sikre en effektiv anvendelse af gældsbremsen i den årlige budgetprocedure.

(13)

Den finansielle sektor har gennemgået en omfattende justering, og de regulerings- og tilsynsmæssige rammer er blevet styrket. Kommissionens statsstøtteafgørelser har fortsat bidraget til omstruktureringen af Landesbanken. Der er imidlertid fortsat forvaltningsmæssige hindringer for en markedsstyret konsolidering i banksektoren, hvilket påvirker den finansielle sektors overordnede effektivitet.

(14)

Tyskland har kun truffet begrænsede foranstaltninger til at fjerne de betydelige skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere, og adgangen til daginstitutioner og heldagsskoler bør yderligere forbedres. Tyskland har gjort visse fremskridt med at forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede personer, men alle delstater bør fortsætte ambitiøse bestræbelser på at indføre et skolesystem, der giver alle lige muligheder. Politiske initiativer til at mindske den store skattekile for lavtlønnede har hidtil været begrænsede. Foranstaltninger for at integrere langtidsledige på arbejdsmarkedet bør udvides. Tyskland bør gøre mere for at nedbringe de høje skatter og socialsikringsbidrag, der pålægges lave lønninger. Der skal gøres en yderligere indsats for at forbedre overgangen fra visse ansættelsesformer, som f.eks. mini-job, til mere holdbare ansættelsesformer for at undgå opsplitning af arbejdsmarkedet. Reallønningerne er ganske vist fortsat under niveauet i 2000, hvilket har bidraget til det strukturelle fald i arbejdsløsheden fra 8 % til 5,5 %, men de er siden begyndt at stige dynamisk, uden at dette har skadet konkurrenceevnen. Samtidig er lønforskellene steget.

(15)

Tyskland bestræber sig på at mindske de samlede økonomiske omkostninger ved at omlægge energisystemet. Det har i første omgang ført til visse resultater, men de samlede omkostninger er fortsat med at stige, og der er stadig store risici og potentiel ineffektivitet. Tyskland gør en tilstrækkelig indsats for at udvikle energinet. Koordineringen af landets energipolitik med nabolandenes politik er utilstrækkelig.

(16)

Situationen i servicesektorerne har ikke ændret sig mærkbart siden 2012, og der er stadig begrænsninger for at optage og udøve visse erhverv. Tyskland bør gøre mere for at åbne servicesektoren ved at fjerne uberettigede begrænsninger og hindringer for adgang, hvilket vil medføre lavere prisniveauer og mere tilgængelige tjenesteydelser for lavindkomstgrupper. I mange håndværkssektorer, herunder byggesektoren, er det fortsat et krav at besidde et mesterprøvebevis (Meisterbrief) eller en lignende kvalifikation for at drive virksomhed. Byggesektoren oplever også begrænsninger, hvad angår kommerciel kommunikation og godkendelsesprocedurer. Mange liberale tjenesteydelser er også omfattet af krav til retlig form og kapitalandele. Tyskland kunne overveje, om de samme mål af offentlig interesse ikke kunne nås med en lettere regulering. De forskellige regelsæt i delstaterne viser også, at der kan gøres en yderligere indsats for at identificere de mindst byrdefulde reguleringsmæssige tilgange og udbrede dem til hele landet for derved at nedbringe bureaukratiet for erhvervslivet. Den effektive konkurrence i jernbanesektoren er fortsat lav. Hvad angår offentlige indkøb, er værdien af de kontrakter, som de tyske myndigheder offentliggør i medfør af Unionens lovgivning om offentlige indkøb, markant lav. Lovgivningsprocessen vedrørende en revision af loven om bekæmpelse af konkurrencebegrænsninger er endnu ikke afsluttet. I detailsektoren begrænser for byplanlægningsreglerne i væsentlig grad adgangen til markedet.

(17)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tysklands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstillingen 1 nedenfor,

(19)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også udført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Tyskland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

HENSTILLER, at Tyskland i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Bevare en sund budgetstilling som planlagt for at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i programmets løbetid. Føre en vækstfremmende finanspolitik ved at gøre en yderligere indsats for at øge effektiviteten af de offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje gennem en bedre integration af sundhedssektoren og et stærkere fokus på forebyggelse og rehabilitering og en uafhængig tilværelse. Effektivisere skattesystemet, bl.a. ved at udvide momsgrundlaget og revurdere det kommunale ejendomsskattegrundlag Udnytte de disponible muligheder for at øge og effektivisere vækstfremmende udgifter til uddannelse og forskning på alle forvaltningsniveauer. Sikre en fuld og ensartet gennemførelse af gældsbremsen i alle delstater og sikre rettidige og relevante overvågningsprocedurer og korrektionsmekanismer.

2.

Sikre betingelser, der giver mulighed for lønstigninger, der kan støtte den indenlandske efterspørgsel. Med henblik herpå mindske de høje skatter og socialsikringsbidrag, navnlig for lavtlønnede, og forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede grupper. Bevare passende aktiverings- og integrationsforanstaltninger, navnlig for de langtidsledige. Lette overgangen fra utraditionel beskæftigelse, som f.eks. »mini-job«, til mere holdbare ansættelsesformer. Træffe foranstaltninger til at forbedre incitamenterne til at arbejde og arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, navnlig for sekundære forsørgere og lavtuddannede arbejdstagere, også med henblik på at forbedre deres indkomst. I den henseende fjerne de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere og yderligere forbedre adgangen til daginstitutioner og heldagsskoler.

3.

Forbedre koordineringen af energipolitikken med nabolandene og holde de samlede økonomiske omkostninger ved at omlægge energisystemet på et minimum, bl.a. ved yderligere at revurdere omkostningseffektiviteten for de energipolitiske instrumenter, der skal sikre opnåelse af målene for vedvarende energi, og ved at fortsætte bestræbelserne på at fremskynde udviklingen af de nationale og grænseoverskridende el- og gasnet.

4.

Træffe foranstaltninger til yderligere at stimulere konkurrencen i servicesektorerne, herunder inden for visse håndværk, især i byggesektoren, og inden for liberale tjenesteydelser for at skabe indenlandske vækstkilder. Træffe hastende foranstaltninger for markant at øge værdien af de offentlige kontrakter, der er omfattet af indkøbsprocedurer. Vedtage og gennemføre den annoncerede lovgivningsreform for at forbedre håndhævelsen af konkurrencereglerne vedrørende konkurrencebegrænsninger. Ophæve de byplanlægningsregler, der uberettiget begrænser adgangen til detailsektoren. Træffe yderligere foranstaltninger for at fjerne resterende konkurrencehindringer på jernbanemarkederne. Fortsætte konsolideringsindsatsen i banksektoren, bl.a. ved at forbedre forvaltningsrammen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 35.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25

(5)  Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved anvendelse af den i fællesskab aftalte metode.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/37


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Ungarns nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/10

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Ungarns nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Ungarn i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Ungarn har makroøkonomiske ubalancer, som bør overvåges og kræver en beslutsom politisk indsats. Især bør den igangværende justering af den stærkt negative internationale nettoinvesteringsposition, der i vidt omfang skyldes den private sektors nedgearing i en kontekst med betydelig offentlig gæld og et ugunstigt erhvervsklima, fortsat følges meget nøje for at mindske de betydelige risici for negative virkninger for økonomiens funktionsmåde.

(9)

Den 22. april 2013 forelagde Ungarn sit nationale reformprogram for 2013 og den 24. april 2013 sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er noget optimistisk. De ungarske myndigheders vækstprognoser for 2013 og 2014 på henholdsvis 0,7 % and 1,9 % er ca. ét og et halvt procentpoint højere end i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, tager sigte på at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden fristen ved udgangen af 2012, som fastsat af Rådet i overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud af 13. marts 2012 og fortsat overholde den mellemfristede målsætning. Ungarn har iværksat betydelige finanspolitiske bestræbelser i 2012 og har med et budgetunderskud på 1,9 % af BNP mere end nået underskudsmålet på 2,5 % af BNP som henstillet af Rådet, delvis takket være yderligere engangsindtægter på 0,2 % af BNP oven i dem, der allerede var bekræftet på tidspunktet for Rådets henstilling. De korrigerende foranstaltninger for 2012 og videre frem, herunder især dem, der blev bebudet i efteråret 2012, var imidlertid primært koncentreret på indtægtssiden, med hovedfokus på udvalgte sektorer, hvilket sætter spørgsmålstegn ved konsolideringsindsatsens holdbarhed. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 er der behov for en yderligere indsats i både 2013 og 2014 for at opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Efter offentliggørelsen af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 vedtog regeringen en ny pakke korrigerende foranstaltninger, der fokuserede på udgiftssiden, og på grundlag af Kommissionens opdaterede vurdering forventes underskuddet at forblive under tærsklen på 3 % af BNP med de nye foranstaltninger i både 2013 og 2014.

I konvergensprogrammet er den mellemfristede målsætning blevet ændret fra en strukturel saldo på – 1,5 % til – 1,7 % af BNP. Den nye mellemfristede målsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ungarn registrerede en strukturel saldo på – 0,7 % af BNP i 2012, dvs. et godt stykke over dets reviderede mellemfristede målsætning, og i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudses det, at den strukturelle saldo fortsat vil være tråd med den mellemfristede målsætning i prognoseperioden og ligge på – 1,1 % i 2013 og – 1,8 % i 2014. På grundlag af de foranstaltninger, der er vedtaget efter Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, vil den strukturelle saldo også i 2014 kunne ligge over den mellemfristede målsætning. Vækstraten for de offentlige udgifter i 2013 og 2014, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, vil stort set svare til den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst, men forventes at overstige denne betydeligt i 2015 og 2016. Stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter vil således ikke blive overholdt i disse to år. Ifølge regeringens planer vil den offentlige gældskvote fortsat falde i programperioden fra 79,2 % i 2012 til 77,2 % i 2014 og yderligere til 73,4 % i 2016, hvilket betyder, at den fortsat vil ligge over referenceværdien på 60 % af BNP. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes der derimod, idet der tages højde for risici i forbindelse med konsolideringsplanerne, kun en marginal nedgang til 78,9 % af BNP i 2014, som med de nye korrigerende foranstaltninger skulle være ca. 0,5 procentpoint lavere. Ungarn vil fra 2013 befinde sig i en overgangsperiode for så vidt angår overholdelse af gældskriteriet, og ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 gør landet tilstrækkelige fremskridt i retning af overholdelse af gældskriteriet i 2013 og 2014.

(11)

Den mellemfristede budgetmæssige ramme er stadig kun vejledende, så inden for tidshorisonten for den finanspolitiske planlægning fokuseres der kun på det aktuelle budgetår. Trods en række nylige forbedringer svarer finansrådets opgaver og analytiske ressourcer endnu ikke til dets nye vetoret og behovet for en systematisk efterfølgende vurdering af overholdelsen af numeriske finanspolitiske regler. Hvis de mellemfristede budgetmæssige rammer styrkes, og finansrådets mandat udvides, vil det kunne bidrage til at gøre de nye rammer for den finanspolitiske styring mere solide og troværdige.

(12)

Den ungarske finansielle sektor er ved at nedgeare meget hurtigt, til dels som følge af en række politiske foranstaltninger, som har haft kraftig negativ indvirkning på bankernes rentabilitet og medvirker til stramme kreditbetingelser. Forvaltningen af den forringede porteføljekvalitet udgør en af de største udfordringer for den finansielle sektor, kædet sammen med et voksende antal misligholdte lån. I de seneste år har regeringen vedtaget adskillige foranstaltninger til støtte for låntagere af lån i udenlandsk valuta, i flere tilfælde uden at høre interesseparterne i banksektoren. Disse foranstaltninger har dog ikke altid fokuseret på nødlidende låntagere. Vedtagelsen af en række foranstaltninger i løbet af kort tid kan måske øge moralsk hasard blandt låntagere på grund af fortsat forventning om yderligere offentlig støtte. Den globale finanskrise viste, i hvilket omfang det eksisterende banksystem kan tvinge nationale myndigheder til at handle for at beskytte den finansielle stabilitet. I det første finansielle bistandsprogram til Ungarn understregede man behovet for et moderne tilsyn, herunder effektive beføjelser i krisesituationer til den finansielle tilsynsmyndighed og etableringen af en afviklingsmekanisme. I de seneste tre år er det ungarske finanstilsyns beføjelser blevet styrket væsentligt, men lovgiveren ikke har givet det tilstrækkelige tilsynsbeføjelser.

(13)

Ungarn har ikke fulgt henstillingen fra 2012 om at etablere en ikke-forvridende og stabil ramme for beskatning af selskaber og har øget skattebyrden på udvalgte erhvervssektorer ved at indføre yderligere permanente sektorspecifikke tillægsskatter. De nye skatter på små virksomheder, der er indført som led i jobbeskyttelsesloven, ser rigtige ud, men det forhold, at der findes flere forskellige momssatser i erhvervssektorerne, hindrer en effektiv ressourceallokering og påvirker investeringer og udlån. Indførelsen af reducerede satser for socialsikringsbidrag under jobbeskyttelsesloven er et skridt i den rigtige retning for at mindske skattekilen. Men skattekilen for lavtlønnede er stadig stor, og det ville være hensigtsmæssigt at forbedre systemet, så det fokuserer bedre på denne gruppe. Ungarn planlægger også at tage fat om manglende overholdelse af skattereglerne ved hjælp af en række foranstaltninger som f.eks. obligatorisk forbindelse mellem alle kasseapparater og skattemyndighederne. Hvad angår energibeskatning, indeholder de iværksatte foranstaltninger ikke incitamenter til at mindske energiforbruget, og de har forvridende virkninger.

(14)

Til trods for nylige forbedringer hænger den lave beskæftigelsesfrekvens sammen med en meget lav erhvervsfrekvens. Ungdomsarbejdsløsheden er steget fra 11 % i 2001 til 28,1 % i 2012. De offentlige arbejdsprogrammer anvender størstedelen af budgetmidlerne til at give de langtidsledige arbejdsrelaterede indkomster i stedet for sociale ydelser, men der er endnu ingen dokumentation for, at dette på lang sigt gavner beskæftigelsesegnetheden. Ungarn har fremmet aktive arbejdsmarkedspolitikker, men visse dårligt stillede mennesker bør have større adgang til dem, og niveauet for voksnes deltagelse i livslang læring er stadig et af de laveste i Unionen. I de sidste fem år er kvindernes beskæftigelsesfrekvens forblevet på nogenlunde samme lave niveau. For at tilskynde kvinderne til at deltage på arbejdsmarkedet har regeringen udvidet børnepasningsmulighederne og fremmet fleksible arbejdsordninger. Den sociale situation forringes fortsat: 31 % af befolkningen er konfronteret med risiko for fattigdom eller social udstødelse, og en stor andel af befolkningen står over for alvorlige materielle afsavn. Fattigdom berører fortsat i uforholdsmæssigt omfang de ugunstigt stillede områder og samfund, navnlig romaerne.

(15)

Erhvervsklimaet i Ungarn er i de seneste tre år blevet konstant forværret på grund af en række foranstaltninger, herunder restriktioner for investorer, og ustabile reguleringsrammer. De seneste restriktioner, som de udenlandske investorer i uforholdsmæssig grad berøres af, fokuserer især på servicesektoren, herunder detailled. Programmet for modernisering af den offentlige administration omfattede 114 foranstaltninger til at mindske den administrative byrde for erhvervslivet for ca. 500 mia. HUF, men gennemførelsen er blevet noget forsinket. Der er fortsat lav konkurrence inden for offentlige indkøb, selv om der trådte en ny lov i kraft den 1. januar 2012. Programmet for bekæmpelse af korruption er et centralt element til Magyary-programmet. Da programmet for bekæmpelse fa korruption imidlertid tager sigte mod den offentlige forvaltning, tager det ikke fat om hverken spørgsmålet om utilstrækkelig retshåndhævelse på dette område eller strengere kontrol med partifinansiering, som er et centralt problem. Til trods for, at implementeringen af nogle centrale foranstaltninger skrider fremad, er mange af de bebudede foranstaltninger endnu ikke iværksat. Det er også fortsat et problem, at de foranstaltninger, der gennemføres, ikke overvåges tilstrækkeligt. Udviklingen i Ungarn i 2012 og 2013 har øget bekymringen med hensyn til retsvæsenets uafhængighed. I resultattavlen for innovation i EU rangerer Ungarn som en moderat innovator. Erhvervslivets investeringer i forskning og innovation (F&U) anspores hovedsagelig af udenlandsk ejede virksomheder.

(16)

Det er lykkedes for Ungarn at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt. Da der fortsat er store regionale forskelle, kan de nye elementer i det centraliserede offentlige uddannelsessystem, hvis de ikke gennemføres omhyggeligt, få negative følger og skabe større sociale uligheder og segregation. Selv om antallet af studerende i videregående uddannelse er vokset betydeligt i de seneste år, skal der fortsat gøres en indsats for at nå EU-gennemsnittet og det nationale Europa 2020-mål. Det bør sikres, at den igangværende reform af videregående uddannelser forbedrer adgangen for dårligt stillede elever.

(17)

Gennemførelsen af foranstaltningerne i Szell Kalman-planen, som tager sigte på at forbedre omkostningseffektiviteten og præstationerne inden for den offentlige transport, er omfattet af betydelige forsinkelser, og manglen på en sammenhængende transportstrategi hæmmer transportsystemets finansielle bæredygtighed. Ungarn har på passende vis øget elnetsammenkoblingerne med nabolandene som henstillet i 2012, men energimyndighedens manglende uafhængighed til at fastsætte energipriser og den høje andel af regulerede energipriser blandt forbrugere i husholdninger og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) giver stadig anledning til bekymring.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Ungarns økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

(20)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2, 3, 4, 5 og 7 nedenfor,

HENSTILLER, at Ungarn i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

gennemføre en troværdig og vækstfremmende finanspolitisk strategi ved at specificere de nødvendige foranstaltninger, der fokuserer på udgiftsbesparelser, og opretholde en sund budgetstilling i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i hele konvergensprogramperioden. På grundlag af ovennævnte tiltag bringe den offentlige gældskvote ind på en stabil nedadgående kurs, også for at mindske de makroøkonomiske ubalancer. Udvide de mellemfristede budgetmæssige rammer ved at gøre dem mere bindende og kæde dem nøje sammen med numeriske finanspolitiske regler. Udvide finansrådets mandat og øge gennemsigtigheden, bl.a. via systematisk efterfølgende tilsyn med overholdelsen af numeriske finanspolitiske regler og udarbejdelse af regelmæssige makroøkonomiske prognoser og vurderinger af de budgetmæssige konsekvenser af større politiske forslag.

2.

bidrage til at genetablere normale lånemuligheder i økonomien, primært ved at forbedre mulighederne for kapitalakkumulation i den finansielle sektor, bl.a. ved at mindske den ekstra byrde, den i øjeblikket er pålagt. Forbedre porteføjlekvaliteten ved at fjerne dårlige aktiver fra bankernes statusser, høre interesseparterne nøje om nye politiske initiativer og sikre, at nye politiske foranstaltninger ikke øger moralsk hasard blandt låntagere. Styrke den finansielle regulering og det finansielle tilsyn, især ved at give det ungarske finanstilsyn mere effektive beføjelser i krisesituationer og etablere en bankafviklingsordning.

3.

sikre en stabil, mere afbalanceret og forudsigelig selskabsbeskatning. Strømlinje selskabsbeskatningen og minimere forvridninger i ressourceallokeringen som følge af sektorspecifikke skatter, således at væksten og beskæftigelsen fremmes. Videreføre bestræbelserne for at gøre beskatningen af arbejde mere beskæftigelsesvenlig ved at lette skattebyrden på de lavtlønnede, bl.a. ved at forbedre adgangskriterierne i jobbeskyttelsesloven og flytte beskatningen til miljøafgifter. Fuldt ud gennemføre og optrappe de allerede bebudede foranstaltninger for at forbedre overholdelsen af skattereglerne og mindske de dermed forbundne omkostninger.

4.

tage fat om ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. ved hjælp af en ungdomsgaranti (6). Fremme aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og styrke kundeprofileringssystemet i den offentlige arbejdsformidling. Mindske de offentlige arbejdsprogrammers dominans inden for beskæftigelsesforanstaltninger og styrke aktiveringselementerne. Styrke uddannelsesprogrammer for at fremme deltagelsen i livslang læring. Fortsætte med at udbygge børnepasningsmulighederne for at anspore kvindernes deltagelse. Sikre, at målet for den nationale strategi for social inklusion integreres på alle politikområder for at mindske fattigdommen, især blandt børn og romaer.

5.

skabe et gunstigt erhvervsklima, navnlig for at genoprette attraktive forhold for udenlandske direkte investorer, ved at etablere mere stabile reguleringsrammer og fremme markedskonkurrence. Sikre en fuld gennemførelse af de foranstaltninger, der er forudset for at mindske den administrative byrde, forbedre konkurrencen i forbindelse med offentlige indkøb og træffe yderligere passende foranstaltninger til at bekæmpe korruption. Yderligere styrke retsvæsenets uafhængighed. Afskaffe de nye hindringer i servicesektoren, også i detailleddene. Etablere målrettede incitamenter til støtte for innoverende virksomheder.

6.

gennemføre en national strategi for skolefrafald og sikre, at uddannelsessystemet giver alle unge arbejdsmarkedsrelevante færdigheder, kompetencer og kvalifikationer. Forbedre adgangen til almindelig, inklusiv uddannelse for dårligt stillede personer, især for romaerne. Støtte overgangen mellem forskellige uddannelsestrin og til arbejdsmarkedet. Gennemføre en reform for de videregående uddannelser, som kan øge mulighederne for at gennemføre videregående uddannelser, især blandt dårligt stillede studerende.

7.

gradvis afskaffe regulerede energipriser, samtidig med at det sikres, at økonomisk sårbare forbrugere beskyttes effektivt. Tage yderligere skridt til at sikre den nationale energimyndigheds uafhængighed. Sikre, at statsejede virksomheder i transportsektoren er finansielt bæredygtige ved at mindske deres driftsomkostninger og øge deres indtægter.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 40.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Oprettet ved Rådets henstilling af 22. april 2013 (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1).


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/42


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Italiens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Italiens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2013 om samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Italiens vedkommende i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Italien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver beslutsomme politiske foranstaltninger. Blandt andet påpeges den aftagende konkurrenceevne over for udlandet og den høje offentlige gæld på baggrund af den langvarige afdæmpede vækst fortsat som Italiens væsentligste makroøkonomiske ubalancer.

(9)

Den 11. april 2013 afleverede Italien sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. Efter forelæggelsen erklærede den nye regering, der blev udnævnt den 28. april 2013, at den har til hensigt at styrke sin strukturreformdagsorden, samtidig med at den stadfæstede budgetmålene i stabilitetsprogrammet. Den 17. maj 2013 blev der vedtaget et lovdekret med nye bestemmelser om ejendomsskatten, og løntilskudsordningen for underbeskæftigede arbejdstagere blev forlænget. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer indbyrdes og med de nye foranstaltninger, som regeringen har truffet, er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er optimistisk for 2014 i sammenligning med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Dette scenario forekommer realistisk fra og med 2015. Dette er dog under den antagelse, at de vedtagne strukturreformer gennemføres til fulde, hvilket fortsat udgør en udfordring. Budgetstrategien, der skitseres i stabilitetsprogrammet, blev stadfæstet af den nye regering og fik tilslutning fra parlamentet. Den tilsigter at holde underskuddet under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i hele programperioden, opfylde den mellemfristede målsætning i 2013 og sikre, at tendensen for gældskvoten bliver nedadgående fra 2014. I programmet bekræftes den mellemfristede målsætning om en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer, hvilket er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Underskuddet blev nedbragt til traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2012, og ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 kan underskuddet forventes at forblive under traktatens referenceværdi i 2013-2014. Bestemmelserne, som den italienske regering har vedtaget den 17. maj, kan anses for ikke at påvirke underskuddet i væsentlig grad, hvis de gennemføres konsekvent. Som det fremgår af beskrivelsen i afgørelsen om ophævelse af proceduren om et uforholdsmæssigt stort underskud, der blev vedtaget af Rådet den 21. juni 2013, er der indført to sikkerhedsklausuler i lovgivningen for at sikre opnåelsen af budgetmålene. Efter en forbedring på 2,7 procentpoint af BNP i kumulative termer mellem 2009 og 2012, og under antagelse af, at politikken ikke ændres yderligere, forventes den strukturelle saldo som en procentdel af BNP at blive forbedret med yderligere et procentpoint i 2013, til -0,5 %, og derefter forværret marginalt i 2014.

Den strukturelle primære saldo vil udgøre næsten 5 % af BNP i 2014. Den forventede strukturtilpasning for 2013 er hensigtsmæssig, også når udgifterne analyseres eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, hvorimod 2014 på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 afviger fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe i 2013 og derefter aftage — også takket være forventede privatiseringsindtægter på 1 procentpoint af BNP pr. år. Ifølge prognosen vil gældskvoten imidlertid fortsat stige til 132,2 % af BNP i 2014 forudsat, at der ikke sker ændringer i politikken, hvilket også skyldes indfrielse af kommercielle tilgodehavender, som lægger ca. 2,5 procentpoint til i 2013-2014, samtidig med at privatiseringsindtægter ikke er medregnet, fordi der endnu ikke foreligger nærmere oplysninger herom. Fra 2013 befinder Italien sig i en treårig overgangsperiode med hensyn til opfyldelsen af gældskriteriet, og gældsforløbet i stabilitetsprogrammet sikrer tilstrækkelige fremskridt i retning af overholdelse. Fremskrivningerne af underskuddet og gælden ifølge stabilitetsprogrammet er baseret på en fuld gennemførelse af budgetforanstaltningerne og vedtagelse af strukturelle reformer, hvilket er afgørende for at forankre markedets tillid og fremme vækst og beskæftigelse.

(11)

Væsentlige reformer er vedtaget med henblik på at skabe finanspolitisk bæredygtighed og anspore til vækst, men udfordringen består i at få dem gennemført til fulde, og der er råderum for yderligere foranstaltninger. En række centrale foreslåede foranstaltninger er endnu ikke godkendt, eller forudsætter stadig, at gennemførelseslovgivning vedtages, og der er risiko for, at der ikke konsekvent følges op på deres konkrete anvendelse på alle forvaltningsniveauer. På trods af de gennemførte tiltag lider den offentlige forvaltnings effektivitet, hvad angår retsgrundlag og procedurer, forvaltningens kvalitet og den administrative kapacitet, fortsat under svagheder, som påvirker reformernes gennemførelse og erhvervsklimaet.

(12)

For at forbedre erhvervsklimaet bør reformen af civilretten fuldføres ved hurtigt at gennemføre omstruktureringen af domstolenes organisation og nedbringe sagsbehandlingens alt for lange varighed, domstolenes efterslæb og det store antal civilretlige tvister. Efter forfatningsdomstolens dom i oktober 2012 om mægling er der behov for foranstaltninger med henblik på at fremme brugen af udenretslige tvistbilæggelsesordninger. Korruption giver anledning til alvorlige betænkeligheder, og omkostningerne herved anslås til 4 % af BNP, hvilket i betydelig grad hindrer potentialet for økonomisk genopretning. Antikorruptionsloven af november 2012 må suppleres med opfølgende foranstaltninger, og bekæmpelse af korruption kan effektiviseres yderligere især på området forældelsesfrist, der for øjeblikket karakteriseres ved korte forældelsesfrister.

(13)

Den hidtil gennemførte ambitiøse finanspolitiske konsolideringsstrategi blev i april 2012 ledsaget af en forfatningsmæssig regel om budgetbalance og et tiltag til at forbedre de offentlige udgifters effektivitet og kvalitet. Imidlertid har mangler i gennemførelsen hindret den indførte foranstaltning i at opnå sin fulde virkning. Sammenbruddet i de politiske forhandlinger har blokeret for den nødvendige nedbringelse af antallet af provinser. Med samhørighedshandlingsplanen blev det muligt at fremskynde udnyttelsen af strukturfondsmidler for ca. 11,9 mia. EUR i tre på hinanden følgende faser. Dog er forbedringerne med hensyn til den overordnede forvaltning af fondsmidlerne stadig ikke tilstrækkeligt ambitiøse, navnlig i Syditalien, hvilket giver anledning til alvorlige betænkeligheder for programmeringsperioden 2014-2020. Dette efterlader et stort råderum for at forbedre de offentlige udgifters effektivitet.

(14)

Banker spiller traditionelt en afgørende rolle for den italienske økonomis aktivitet bl.a. i kraft af långivning til små virksomheder, men bankernes evne til at påtage sig denne rolle er svækket på grund af den langvarige økonomiske tilbagegang. En forhøjet kreditrisiko med en stor og stigende andel af misligholdte lån har bidraget til en nedgang i långivningen og forværrer bankernes lave rentabilitet. Derfor evaluerede den italienske nationalbank med inspektioner på stedet, hvorvidt hensættelserne til nødlidende lån er tilstrækkelige. De italienske banker har visse særlige ledelsesmæssige karakteristika, der kan begrænse effektiviteten af deres finansielle formidling. Der er truffet en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af andre former for finansiering end bankfinansiering, navnlig egenkapitalfinansiering og finansiering gennem virksomhedsobligationer, og til at tilskynde til innovation, men de anvendes kun i begrænset omfang og er endnu ikke gennemført fuldt ud. Gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (5) og den planlagte indfrielse af kommercielle tilgodehavender vil bidrage til at forbedre virksomhedernes likviditet.

(15)

En bredt anlagt arbejdsmarkedsreform blev vedtaget i juni 2012, hvor der blev skredet ind mod stivheder i og opsplitning af arbejdsmarkedet. Reformen må fuldføres ved at vedtage den gennemførelseslovgivning, som ligger til behandling, og dens konkrete indførelse i praksis må nøje overvåges. Endvidere er den offentlige arbejdsformidling endnu ikke lagt sammen med dagpengeadministrationen til støtte for gennemførelsen af effektive aktiveringsstrategier. Arbejdsmarkedets parter aftalte en ny lønforhandlingsramme i på hinanden følgende aftaler i perioden 2011-2013. Den understøttes af skattemæssige incitamenter for i højere grad at tilpasse lønninger til produktivitet og de lokale vilkår på arbejdsmarkedet. Denne ramme bør gennemføres effektivt og gradvis justeres på grundlag af overvågning af resultaterne.

(16)

Ungdomsarbejdsløsheden og andelen af unge uden beskæftigelse, uddannelse eller efteruddannelse er steget yderligere og nåede 37 % henholdsvis 21,1 % ved udgangen af 2012. Såvel andelen af unge, der afslutter en videregående uddannelse, som beskæftigelsesfrekvensen blandt unge med en videregående uddannelse er den laveste i Unionen, hvilket viser, at unge nyuddannedes kvalifikationer ikke er korrekt tilpasset arbejdsmarkedets krav. Skønt andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, er svagt faldende, er den stadig høj. Dette giver anledning til betænkeligheder angående uddannelsessystemets og undervisernes præstationer. Et af nøgleelementerne i forbindelse hermed består i, at undervisernes karriereforløb er enstrenget og kun frembyder begrænsede faglige udviklingsmuligheder. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er fortsat begrænset, og forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er en af de højeste i Unionen. Risikoen for fattigdom og social udstødelse, og især alvorlige materielle afsavn, er markant stigende, samtidig med at det sociale sikringssystem får stadig vanskeligere ved at håndtere de sociale behov, idet udgifterne til pensioner dominerer.

(17)

Skattesystemets opbygning er stadig kompleks og vejer tungt på arbejde og kapital. Efter indsatsen i 2010-2011 har de yderligere foranstaltninger, der er vedtaget for at omplacere skattebyrden fra produktionsfaktorer til forbrug, fast ejendom og miljø, været mere begrænset. Der er behov for yderligere tiltag for at forenkle skattesystemet, strømline skatteudgifter, tilpasse ejendomsskattegrundlaget til markedspriserne, øge overholdelsen og afskrække unddragelse. I afventning af en revision af matrikulære værdier tilsigter den planlagte reform af ejendomsbeskatningen at forbedre skatteligheden inden for rammerne af den budgetstrategi, som er fastlagt i stabilitetsprogrammet. Begrænses den sorte økonomi og det sorte arbejde, vil dette gavne de offentlige finanser og påvirke skatteligheden i gunstig retning. Revisionen af momsfritagelser eller nedsatte momssatser samt direkte skatteudgifter kan gøre det nødvendigt at tilpasse visse sociale overførsler for at minimere de fordelingspolitiske konsekvenser.

(18)

Der er gjort en betydelig indsats for at liberalisere servicesektoren. De regulerede erhverv bør imidlertid reformeres yderligere for at imødegå de resterende restriktioner, og reformens centrale principper bør sikres mod mulige tilbageslag, navnlig i forbindelse med reformen af advokatstanden. Efter forfatningsdomstolens kendelse i juli 2012 er det også vigtigt at træffe foranstaltninger for at åbne lokale offentlige tjenesteydelser for konkurrence. Det vil hjælpe med til at tage hånd om disse spørgsmål, at der i overensstemmelse med den italienske lovgivning følges op på forslagene fra den italienske konkurrencemyndighed.

(19)

Reformen af netværksindustrierne er i gang, for så vidt angår liberaliseringen af markedsadgangen og forbedringen af infrastrukturens kapacitet, men de udestående udfordringer er betydelige. Adskillelsen af netværksaktiviteter fra andre aktiviteter i gassektoren er tæt ved at være afsluttet, og det er nødvendigt at fortsætte gennemførelsen af den nationale energistrategi af marts 2013. Liberaliseringen af telekommunikationssektoren er et andet potentielt indsatsområde. Den nye transportmyndighed med ansvar for motorveje, lufthavne, havne og jernbaner er endnu ikke oprettet. Den bør være uafhængig, have tilført de fornødne midler til at fungere og have beføjelser til at pålægge sanktioner. Mangler i den interne og grænseoverskridende infrastruktur udgør også et alvorligt problem med skævheder mellem nord og syd, hvilket bidrager til høje energipriser, en lav bredbåndspenetration og transportmæssige flaskehalse.

(20)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Italiens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(21)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(22)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(23)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også udført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Italien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger —

HENSTILLER, at Italien i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på følgende:

1.

Sikre, at underskuddet forbliver under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2013, ved fuldt ud at gennemføre de vedtagne foranstaltninger. Fortsætte den strukturelle tilpasning i et passende tempo og med vækstfremmende finanspolitisk konsolidering for således at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning fra og med 2014. Føre de planlagte strukturelle primære overskud ud i livet, således at den meget høje gældskvote følger en støt nedadgående kurs. Fortsat efterstræbe en varig forbedring af effektiviteten og kvaliteten i de offentlige udgifter ved fuldt ud at gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i 2012, og videreføre indsatsen gennem jævnlige dybdegående udgiftsanalyser på alle forvaltningsniveauer.

2.

Sikre en rettidig gennemførelse af igangværende reformer ved hurtigt at vedtage den nødvendige gennemførelseslovgivning og følge op herpå med konkrete resultater på alle forvaltningsniveauer med inddragelse af alle relevante aktører og overvågning af deres virkninger. Styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og forbedre koordinationen mellem forvaltningsniveauerne. Forenkle den administrative og lovgivningsmæssige ramme for borgere og virksomheder, afkorte sagsbehandlingens varighed og nedbringe det høje antal retssager på det civilretlige område, herunder ved at fremme udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer. Styrke de retlige rammer for bekæmpelse af korruption, herunder en revision af bestemmelserne om forældelsesfrister. Vedtage strukturelle foranstaltninger for at forbedre forvaltningen af EU-midler i de sydlige regioner for programmeringsperioden 2014-2020.

3.

udvide god virksomhedsledelsespraksis til hele banksektoren, som fører til større effektivitet og lønsomhed, for derigennem at støtte kreditstrømmen til produktive aktiviteter. Fortsætte det igangværende arbejde angående screening af aktivers kvalitet i hele banksektoren og fremme løsninger med hensyn til misligholdte lån opført på bankernes balancer. Tilskynde yderligere til at udvikle kapitalmarkeder og forbedre virksomheders adgang til finansiering, navnlig hvad angår egenkapital, og på sigt ophjælpe deres innovationskapacitet og vækst.

4.

Sikre en effektiv gennemførelse af arbejdsmarkeds- og lønfastsættelsesreformer for i højere grad at tilpasse lønninger til produktivitet. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme erhvervsdeltagelsen — især blandt kvinder og unge, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Styrke erhvervs- og efteruddannelse, sikre større effektivitet i den offentlige arbejdsformidling og forbedre karriererådgivningstjenesterne for studerende på videregående uddannelser. Mindske negative økonomiske incitamenter, som afholder sekundære forsørgere fra at arbejde og forbedre udbuddet af dagpleje-, særlig børnehaver og langtidspleje, og skolefritidsordninger. Styrke indsatsen for at forebygge skolefrafald. Forbedre skolens kvalitet og resultater, også ved at styrke lærernes faglige udvikling og diversificere karriereudvikling. Sikre effektiviteten af sociale overførselsindkomster, navnlig gennem mere målrettede ydelser især for lavindkomsthusholdninger med børn.

5.

De skattemæssige byrder omplaceres fra arbejde og kapital til forbrug, fast ejendom og miljø på en budgetneutral måde. Til det formål genovervejes anvendelsesområdet for momsfritagelser, nedsatte momssatser og direkte skatteudgifter, og det matrikulære system reformeres med henblik på jævnligt at tilpasse den skattemæssige værdi af fast ejendom til markedspriserne. Forsætte kampen mod skatteunddragelse, forbedre overholdelsen af skattereglerne og gribe afgørende ind over for den sorte økonomi og sort arbejde.

6.

Sikre en korrekt gennemførelse af foranstaltninger, der tager sigte på at åbne markedet i servicesektoren. Fjerne de resterende restriktioner i de liberale erhverv og fremme markedsadgangen for levering af almene foranstaltninger i de tilfælde, hvor offentlige udbud bør fremmes (i stedet for direkte koncessioner). Fortsætte udbredelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre markedsadgangen i netværksindustrierne, idet der navnlig lægges vægt på at oprette transportmyndigheden. Opgradere infrastrukturens kapacitet med fokus på sammenkoblinger af energinettet, intermodal transport og højhastighedsbredbånd i telekommunikation — også med henblik på udligne forskelle mellem nord og syd.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 46.

(5)  EFT L 200 af 8.8.2000, s. 35.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/47


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Letlands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Letlands konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/12

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Letlands nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Letlands konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 29. april 2013 forelagde Letland sit konvergensprogram for perioden 2012-2016, og den 2. maj 2013 sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk. Den økonomiske vækst forventes at falde lidt til omkring 4 % om året i programperioden, mens prisstigningerne forventes at forblive moderate. I 2012 faldt det offentlige underskud til under traktatens referenceværdig på 3 % af BNP, og den mellemfristede budgetmålsætning blev nået det år, hvilket var betydeligt før forudset i Letlands konvergensprogram for 2012-2015. Konvergensprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til stabilitets- og vækstpagtens målsætning. Målsætningen med budgetstrategien i konvergensprogrammet er at fastholde en strukturel budgetstilling, som bygger på den mellemfristede budgetmålsætning, hvor enhver form for afvigelse er begrænset til den gradvist voksende effekt af pensionsreformen. Denne reform indebærer en trinvis stigning i andelen af socialsikringsbidrag, som føres over i en bidragsfinansieret pensionsordning, og gennemføres i 2013, 2015 og 2016. Efter en samlet vurdering med den genberegnede strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af de samlede diskretionære foranstaltninger, viser det sig imidlertid, at den strukturelle saldo står til at afvige fra den mellemfristede budgetmålsætning med 1,0 procentpoint af BNP i 2013, hvilket er betydeligt mere end den gradvist voksende effekt af pensionsreformen, og med yderligere 0,2 procentpoint i 2014. Den offentlige gæld forventes at forblive et godt stykke under 60 % af BNP i løbet af hele programperioden med en stigning fra 40,7 % af BNP i 2012 til 44,5 % i 2013, mens regeringen samler finansielle aktiver til tilbagebetalingen af gælden, og et fald fra og med 2014, når tilbagebetalingerne gennemføres, således at gælden udgør 34,6 % ved afslutningen af programperioden. Loven om finanspolitisk disciplin blev godkendt af det lettiske parlament i januar 2013 og trådte i kraft i marts 2013. Hvis den gennemføres effektivt vil den nye lov betyde en markant styrkelse af de finanspolitiske rammer i Letland ved at stille en effektiv mekanisme til rådighed, der kan begrænse væksten i udgifterne i tider med økonomisk fremgang og danne grundlag for regelbaseret flerårig budgetlægning.

(10)

Letland har reduceret skatten på arbejde og planlægger at tage yderligere skridt i denne retning i 2014 og 2015. Skattekilen for lavtlønnede er imidlertid stadig blandt de højeste i Unionen, hvilket tyder på et behov for hensigtsmæssig tilpasning af skattepolitikken med henblik på at stimulere beskæftigelsen blandt lavt kvalificerede arbejdstagere. Desuden vil en omlægning af beskatning fra arbejde til periodiske ejendomsskatter og skatter på brugen af naturressourcer og andre ressourcer forbedre den strukturelle saldo. Miljøskatter er stadig ikke et særlig udviklet virkemiddel, og området er stærkt domineret af skat på motorbrændstof, mens beskatningen af andre energikilder, forurening og brug af naturressourcer ligger under EU-gennemsnittet. En yderligere udvidelse af skattegrundlaget til andre miljøbeskatningskilder kunne bidrage til at opnå de miljømæssige mål. Regeringen har øget indsatsen for at bekæmpe den uformelle økonomi, og denne indsats bør fortsættes.

(11)

Den strukturelle justering efter krisen er lykkedes, men efter erfaringerne med en markant »boom-bust-cyklus« er der behov for at overvåge den fremtidige vækst i långivningen og stabiliteten i bankernes finansieringsgrundlag i forbindelse med udenlandske indskud ved hjælp af hensigtsmæssige forsigtighedsprincipper i politikken på mikro- og makroniveau.

(12)

Letland har taget en række skridt med henblik på at håndtere den høje langtids- og ungdomsarbejdsløshed. Finansieringen og dækningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker er blevet øget i 2013 sammenlignet med 2012, og der gennemføres nye tiltag, bl.a. profilering af de arbejdsløse og bedre hjælp til jobsøgning. Ikke desto mindre er den langsigtede arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløsheden stadig høj, aktiveringen af de arbejdsløse og bistandsmodtagerne er lav, og der er ringe adgang til sociale ydelser. Det giver anledning til bekymring, at erhvervsuddannelse ikke giver et tilstrækkeligt højt kompetenceniveau i arbejdsstyrken, og at der er et begrænset udbud af kvalitetsuddannelse på arbejdspladsen. Det er nødvendigt, at der etableres omfattende karrierevejledning, og gennemførelsen af reformerne inden for erhvervsuddannelse bør fortsættes, bl.a. ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten af komponenterne udannelse på arbejdspladsen og praktikpladser.

(13)

En stor andel (40 %) af den lettiske befolkning er truet af fattigdom eller social udstødelse, og tallene for børn er endnu højere (43,6 %). Overordnet set er andelen af befolkningen med risiko for fattigdom steget svagt i 2012, hvilket er et tegn på, at væksten ikke automatisk giver mindre fattigdom, og at det er nødvendigt med målrettede politikker på området. Letland har taget nogle skridt til at bekæmpe fattigdommen blandt arbejdsløse og børn. Der er imidlertid ikke iværksat foranstaltninger til at løse problemerne i det sociale bistandssystem, som især vedrører gennemsigtighed, ydelsernes tilstrækkelighed og dækning og de utilstrækkelige aktiveringstiltag for bistandsmodtagere. Manglen på finanspolitisk råderum har foranlediget Letland til sænke den garanterede minimumsindtægt og afskaffe statsbudgettets finansiering af denne ydelse. Disse beslutninger vil formentlig forværre den ekstreme fattigdom og øge den eksisterende ulighed i adgangen til social bistand på tværs af lokalforvaltninger, samtidig med at centralforvaltningens incitamenter til at investere i politikudvikling og kontrol af social bistand reduceres. Det er vigtigt at overvåge virkningen af disse beslutninger for at forhindre, at situationen forværres.

(14)

Letland har foreslået en ambitiøs reform, som kan forventes at få en betydelig positiv indvirkning på kvaliteten af landets højere uddannelsessystem. Reformplanerne omfatter et grundigt eftersyn af akkrediteringsprocessen, adskillelse af de akademiske og forvaltningsmæssige funktioner på universiteterne, udarbejdelsen af en ny finansieringsmodel og en konsolidering af de højere uddannelsesinstitutioner. Planerne befinder sig imidlertid stadig i en tidlig fase, og skal gennemføres ordentligt, hvis den forventede positive virkning skal opnås. Der vil desuden blive gennemført en evaluering af de videnskabelige institutioner og deres udviklingsstrategier i 2013. Denne vigtige vurdering vil kunne bidrage til at danne grundlag for fremtidige reformer og finansiering af videnskabelige institutioner med henblik på at øge innovationen i Letland.

(15)

Letland har fremsat politiske foranstaltninger, der vedrører energibesparelser i økonomiens hovedsektorer. I de kommende år forventes det, at mere end 70 % af energibesparelserne vil komme fra bygningssektoren. Det er imidlertid gået langsomt med at gennemføre boligisoleringsprojekter, og antallet af fuldførte projekter er stadig relativt lavt i forhold den del af boligmassen, hvor der er store energitab. Potentialet for effektivitetsgevinster på dette område er betydeligt, eftersom energiintensiteten i lettiske husholdninger var den højeste i Unionen i 2010. I 2012 gjorde Letland fremskridt med hensyn til at åbne sit elmarked for konkurrence og deltage i regionale markeder. Direkte kontraktforhold er indført fuldt ud i erhvervssektoren og indføres på frivillig basis for husholdninger. Letland deltager i handlen på Nord Pool Spot fra juni 2013. Der er imidlertid ikke gjort fremskridt med hensyn til åbning af naturgasmarkedet, og der er fortsat generel afhængighed af en enkelt energikilde. Myndighederne står også over for besværlige forhandlinger om ejerskabet og forvaltningen af det gaslageranlæg, som er af stor betydning for det regionale gasmarkeds funktion.

(16)

Letlands juridiske system er karakteriseret af ineffektivitet i det civile retssystem. I systemet kombineres adskillige uhensigtsmæssige faktorer som f.eks. langvarig behandling i civil- og handelssager ved første instans og lav gennemførelsesprocent i forhold til antallet af indkommende sager, som medfører et efterslæb af retssager. Gennemløbstiderne er særligt lange i insolvenssager. Derudover bliver mange sager ikke løst i første instans, hvilket skaber forsinkelser på alle niveauer helt op til højesteret. Der er for nylig iværksat positive tiltag til forbedre systemets effektivitet og kvalitet, men det er for tidligt til, at deres virkning kan vurderes. Det er særligt vigtigt, at personaleforvaltningen i retssystemet får tilstrækkelig opmærksomhed. Det vil kunne bidrage til en højere kvalitet i retssystemet, hvis det juridiske råd involveres mere, lederstillingerne i retssystemet nytænkes og dommernes uddannelse udvides. Der blev foreslået ændringer til insolvensloven i slutningen af 2012. Det er dog for tidligt at vurdere, om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige til at rette op på manglerne i lovgivningen. Der er f.eks. blevet konstateret problemer i forbindelse med den praktiske gennemførelse af loven, især med hensyn til den rolle som kuratorerne spiller, deres ansvar med hensyn til dommerne og den effektive likvidation af aktiver samt problemer med personlige insolvenser, som der også bør følges op på.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Letlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Letland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Letland i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1)

styrke budgetstrategien med henblik på at sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning kun afspejler den gradvist voksende effekt af pensionsreformen. Inden for rammerne af denne strategi reducere beskatningen af lavtlønnede ved at flytte beskatningen til områder som f.eks. punktafgifter, periodiske ejendomsskatter og/eller miljøskatter. Fortsætte med at forbedre overholdelsen af skattereglerne og bekæmpe den sorte økonomi. Fortsætte med at styrke de finanspolitiske rammer ved hjælp af effektiv gennemførelse af loven om finanspolitisk disciplin og flerårig budgetlægning.

2)

Fortsætter med at anvende mikro- og makroprudentielle politikker for at undgå potentielle sårbarheder, der kunne opstå fra en fremtidig kreditvækst og ikkehjemmehørende bankaktiviteter.

3)

håndtere den langsigtede arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløsheden ved at øge dækningsgraden og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker og målrettede sociale ydelser. Forbedre unge menneskers beskæftigelsesegnethed, f.eks. via en ungdomsgaranti, etablere omfattende karrierevejledning, gennemføre reformer inden for erhvervsuddannelse og øge tilgængeligheden og kvaliteten af praktikpladser

4)

tage hånd om problemet med den høje fattigdomsrate ved at reformere bistanden, således at der opnås mere tilstrækkelige ydelser og aktiveringsforanstaltninger for bistandsmodtagere. Styrke leveringsmekanismerne, således at fattigdommen blandt børn effektivt reduceres

5)

Gennemføre de planlagte reformer af de højere uddannelser, især med hensyn til at etablere en finansieringsmodel, der belønner kvalitet, reformere akkrediteringssystemet, konsolidere institutionerne og fremme internationalisering. Tage yderligere skridt til at modernisere forskningsinstitutionerne på baggrund af den igangværende uafhængige undersøgelse

6)

fortsætte med at forbedre energieffektiviteten, især i boligbyggeri og fjernvarmenet, give incitamenter til at nedbringe energiomkostningerne og flytte forbruget over mod energieffektive produkter. Forbedre sammenkoblingen med EU’s energinet og tage skridt til at liberalisere naturgasmarkedet, herunder at fastlægge klare regler for tredjeparters adgang til lagerkapacitet

7)

fuldføre de igangværende reformer med henblik på at forbedre effektiviteten af retssystemet og reducere efterslæbet og længden af retssager, herunder også for insolvenssager. Indføre en omfattende personalepolitik og tage skridt til at gennemføre mæglingslovgivningen og strømline voldgiftsretssystemet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 50.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/51


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Litauens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Litauens konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/13

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstillingerne fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Litauens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Litauens konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4), rapporten om varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 9. april 2013 forelagde Litauen sit nationale reformprogram for 2013 og den 26. april 2013 sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk og stort set i overensstemmelse med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Efter en ambitiøs finanspolitisk konsolidering siden 2009 er det offentlige underskud bragt ned på 3,2 % af BNP i 2012, hvilket betragtes som tilstrækkeligt til at ophæve beslutningen om et uforholdsmæssigt stort underskud, idet der tages hensyn til omkostningerne ved den systemiske pensionsreform. Nedbringelsen af underskuddet var i en vis udstrækning også baseret på en solid økonomisk vækst og midlertidige fastfrysninger af udgifterne. I konvergensprogrammet er den mellemfristede målsætning ændret fra + 0,5 % til – 1,0 %, hvilket stadig er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens mål.

Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, tager sigte på at nå den mellemfristede budgetmålsætning senest i 2016. Baseret på den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo er det årlige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning i strukturelle termer højere end 0,5 % af BNP. Stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter i programperioden er overholdt. Tilpasningen er en smule større i begyndelsen af perioden og er hovedsageligt afhængig af udgiftsbegrænsning, men understøttes kun delvis af konkrete foranstaltninger, inklusive engangsforanstaltninger, som ikke altid er specificeret. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det, at den strukturelle tilpasning i 2013 og 2014 vil være på henholdsvis 0,3 % og 0,0 % af BNP og dermed under det krævede fremskridt på 0,5 % af BNP, hvilket også sætter spørgsmålstegn ved konvergensprogrammets tilpasningssti. Der skal stadig specificeres yderligere konsolideringsforanstaltninger, og der bør overvejes en række strukturreformer, herunder et skift til indtægtsbaserede foranstaltninger. Den offentlige gæld, som i 2012 lå på 40,7 %, ligger fortsat under 60 % af BNP og forventes at falde en anelse i programperioden. I konvergensprogrammet forventes gælden at falde til 39,7 % i 2013 og yderligere til 34,5 % senest i 2016, mens det i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudses, at den vil falde til 40,1 % af BNP i 2013 og 39,4 % i 2014 Forskellene skyldes først og fremmest, at der i konvergensprogrammet antages lavere underskud.

(10)

Selv om underskuddet er blevet mindre i årenes løb, har Litauen fortsat ikke et tilstrækkeligt stort finanspolitisk råderum til at reagere over for negative chok. Det vil dog være muligt at indføre en mindre fordrejende beskatning og forbedre overholdelsen af skattereglerne yderligere. Litauen har fortsat den laveste gældskvote i Unionen, og konsolideringen har især været fokuseret på udgiftssiden. Der er stadig mulighed for at kigge på de yderligere skatteindtægtskilder, der hæmmer væksten mindst, såsom miljøafgifter og periodisk beskatning af fast ejendom. Litauen har taget skridt til at øge indtægterne fra periodiske ejendomsskatter, men det forekommer at være muligt at gøre en yderligere indsats. Litauens indtægter fra miljøafgifter er nedadgående og var de næstlaveste i Unionen i 2011, hvilket også skyldes, at landet har de laveste af transportafgifter i Unionen; dette gør det ikke lettere at mindske den høje energiintensitet i den litauiske økonomi. Samtidig bør vækstfremmende udgifter, f.eks. til forskning og uddannelse, prioriteres i den finanspolitiske konsolidering. Der er opstået forsinkelser i gennemførelsen af love, som skal styrke de finanspolitiske rammer. Litauens finanspolitiske rammer har ikke kunnet forhindre en procyklisk finanspolitik i årene med et positivt outputgab. Ændringen af loven om budgetstruktur i 2012 er et skridt i den rigtige retning. Der er behov for at forbedre overvågning, ansvarlighed og gennemførelse af budgetproceduren, navnlig for kommunerne og sikre de mellemfristede rammers bindende karakter.

(11)

Den demografiske udvikling er en udfordring for Litauens finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Derfor er det fortsat vigtigt at gennemføre en omfattende pensionsreform for at sikre bæredygtige og tilstrækkelige pensioner. Spørgsmålet om tilstrækkelige pensioner er en udfordring, da der blandt de ældre er høj risiko for fattigdom og udstødelse. I 2012-reformen af pensionsakkumuleringssystemet tilskyndes der via finansielle incitamenter fra statsbudgettet til pensionsakkumulering under anden søjle. Der indføres også mulighed for at fravælge privat pensionsakkumulering og vende tilbage til den statslige socialsikringsfond i en overgangsperiode samt en gradvis forhøjelse af pensionsalderen. Reformen træder i kraft den 1. januar 2014. Der er tale om vigtige, men isolerede skridt i den rigtige retning, og der er behov for større ændringer, navnlig inden for første pensionssøjle. Desuden er det nødvendigt med foranstaltninger, der fremmer ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og ældrevenlige arbejdsmiljøer.

(12)

Håndtering af arbejdsløshed og lavtkvalificeredes lave erhvervsfrekvens er stadig en central udfordring. Især er unge og ufaglærte ramt af høj arbejdsløshed. Mismatchet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er blevet særlig tydeligt under krisen og udgør et stadig større problem, der tyder på strukturelle svagheder i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Den deraf følgende mangel på kvalificeret arbejdskraft forværres af en kraftig emigration. Derfor er det nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet og øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, især for unge, ufaglærte og ældre arbejdstagere. De aktive arbejdsmarkedsforanstaltningers samlede dækning og de finansielle tildelinger pr. enkelt foranstaltning er fortsat utilstrækkelige, og foranstaltningerne fokuserer i for ringe grad på lavtuddannede arbejdstagere og langtidsledige. En omfattende gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, vil kunne afdække unødvendige restriktioner og administrative barrierer, der påvirker fleksible kontraktaftaler, afskedigelsesbestemmelser og ordninger med fleksibel arbejdstid. For at sikre en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarked kan praktik- og lærlingeordninger gøres mere attraktive.

(13)

Fattigdom og social udstødelse er fortsat foruroligende omfattende. Især er den voksende fattigdom blandt børn et problem. I 2012 blev der iværksat reformforanstaltninger for kontanthjælp med henblik på at øge incitamenterne til at arbejde (beskæftigelsesrelaterede ydelser for langtidsledige, gradvis reduktion af sociale ydelser til personer i den erhvervsaktive alder, der er inaktive) og at nedbringe fattigdommen. Et pilotprojekt i fem kommuner har givet imponerende resultater med hensyn til udgiftsbesparelser og bedre fokusering på støttemodtagere. Det er nu nødvendigt at indføre et overvågningssystem til at vurdere dets effektivitet og virkninger for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Reformen bør gå hånd i hånd med aktiveringsforanstaltninger, som øger deltagelsen på arbejdsmarkedet, især for langvarige bistandsmodtagere. Foranstaltningerne med henblik på at mindske fattigdommen omfatter bl.a. udvidet adgang til sociale ydelser og en ny metode til beregning af ydelserne. Desuden blev mindstelønnen sat 18 % op den 1. januar 2013, hvilket kan bidrage til at mindske inaktivitet og fattigdom blandt personer i arbejde. I betragtning af udfordringens omfang synes disse foranstaltninger dog at være utilstrækkelige, og der efterlyses en omfattende strategi eller handlingsplan til at bekæmpe fattigdom.

(14)

Regeringen har siden 2010 gennemført en ambitiøs reform af statsejede virksomheder. Det er en relevant og troværdig reform, som både omfatter lovgivningsmæssige og organisatoriske ændringer. De lovgivningsmæssige aspekter ved reformen er på plads, og der er stort set opnået overholdelse af rapporteringskravene. Udfordringen er nu at undgå interessekonflikter med hensyn til regulerende og ikke-regulerende funktioner og at skelne mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter hos statsejede virksomheder. Når reformen er gennemført fuldt ud, vil den kunne bidrage til at fremme konkurrenceevne og vækst. Derfor vil det være afgørende overvåge overholdelsen.

(15)

Elektricitets- og gasforbindelserne med nabolandene er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede. Det betyder, at konkurrencen i energisektoren er meget begrænset, og at energipriserne er høje. Desuden er energieffektiviteten fortsat et problem. Fremskridtene har været træge med hensyn til bygningsrenovering, også hvad angår investeringer under Jessica-holdingfonden, og der er stadig større udfordringer i forbindelse med renovering af private boliger.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Litauens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Litauen i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

sikre en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering og gennemføre budgetstrategien som planlagt, videreføre en strukturtilpasningsindsats, som sætter Litauen i stand til at nå den mellemfristede målsætning. Prioritere vækstfremmende udgifter. Fortsat styrke den finanspolitiske ramme, især ved at sikre bindende udgiftslofter, som kan håndhæves i de mellemfristede budgetmæssige rammer. Vurdere skattesystemet og overveje at øge de skatter og afgifter, der hæmmer væksten mindst, f.eks. periodiske ejendomsskatter og miljøafgifter, herunder indførelse af bilafgifter, samtidig med at overholdelsen af skattereglerne fortsat styrkes.

2.

vedtage og gennemføre lovgivning for en omfattende reform af pensionssystemet. Kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med forventet levetid, begrænse adgangen til førtidspension, etablere klare regler for indeksering af pensioner og fremme anvendelsen af supplerende opsparingsordninger, samtidig med at gennemførelsen af igangværende reformer sikres. Understøtte pensionsreformen med foranstaltninger, som øger ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed.

3.

håndtere den høje arbejdsløshed blandt lavtkvalificerede og langtidsledige ved at omfokusere ressourcerne på aktive arbejdsmarkedspolitikker og samtidig forbedre deres dækning og effektivitet. Forbedre de unges beskæftigelsesegnethed, f.eks. via en ungdomsgaranti, styrke gennemførelsen af lærlingeordninger og deres effektivitet og tage fat om vedvarende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Undersøge, om arbejdsmarkedslovgivningen er hensigtsmæssig, for så vidt angår fleksible kontraktaftaler, afskedigelsesbestemmelser og ordninger med fleksibel arbejdstid, i samråd med arbejdsmarkedets parter.

4.

gennemføre konkrete målrettede foranstaltninger for at mindske fattigdom og social udstødelse. Styrke sammenkædningen af kontanthjælpsreformen med aktiveringsforanstaltninger.

5.

fuldføre gennemførelsen af reformen af statsejede virksomheder, især for at sikre adskillelsen af ejerskab og reguleringsfunktioner, og nøje overvåge overholdelsen af reformkravene.

6.

intensivere foranstaltningerne til forbedring af bygningers energieffektivitet, bl.a. ved at fjerne hindringer og ved en hurtig gennemførelse af holdingfonden. Fremme konkurrencen i energinettene ved hjælp af bedre sammenkobling med andre medlemsstaters gas- og elnet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 54.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/55


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Luxembourgs nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/14

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Luxembourgs nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen desuden på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer rapporten om varslingsmekanismen (4), hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 26. april 2013 afleverede Luxembourg sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er plausibelt. Navnlig stabilitetsprogrammets scenarier for 2013 ligger meget tæt på Kommissionens tjenestegrenes prognose for foråret 2013, mens prognosen for 2014 er en anelse mere optimistisk. De mellemfristede underskudsfremskrivninger bygger på et vækstscenario, der er en anelse optimistisk og over vækstpotentialet. Målet for stabilitetsprogrammets budgetstrategi er at nedbringe underskuddet fra 0,8 % af BNP i 2012 til 0,6 % af BNP i 2014. I programperiodens yderår forventes underskuddet dog at stige til 1,3 % af BNP både i 2015 og 2016. Dette skyldes de nye momsregler for elektroniske tjenester, der træder i kraft den 1. januar 2015,. I henhold til disse regler, overgår momsindtægterne fra e-handel fra det land, som udbyderen befinder sig i, til det land, hvor kunden befinder sig. Myndighederne forventer, at de nye regler vil medføre, at momsindtægterne falder med 1,4 % af BNP. Regeringen har allerede meddelt, at standardmomsen kommer til at stige for at kompensere for en del af indtægtstabet. Stabilitetsprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede budgetmålsætning, som sigtede mod et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning stemmer overens med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Både Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 og den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo i stabilitetsprogrammet forventer, at Luxembourgs strukturelle overskud for 2012 er på 0,1 % af BNP, hvilket er under den mellemfristede budgetmålsætning, og det forventes desuden, at Luxembourg når sin mellemfristede budgetmålsætning i 2013. Dog forventes Luxembourg så fra og med 2014 igen at komme til at afvige fra sin egen mellemfristede budgetmålsætning med 0,3 % af BNP og endnu mere i 2015 og 2016. De nationale myndigheder har gentaget målet om at komme tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning senest i 2017 for at opnå et større spillerum. Den offentlige bruttogæld ligger i 2012 på 20,8 % af BNP og dermed et godt stykke under traktatens referenceværdi.

(10)

Luxembourg har de seneste år formået at holde det offentlige underskud under tærsklen på 3 % af BNP og dermed undgået at skulle indlede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dette skyldes i højere grad kraftigt stigende indtægter end udgiftsbegrænsninger. Væksten i 2012 i de offentlige udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden forventes at overstige det benchmark for udgifter, der er fastsat i stabilitets- og vækstpakken. Væksten i de offentlige udgifter forventes at afvige med 1,3 % af BNP fra benchmarken for udgifter, hvilket er over tærsklen på 0,5 % af BNP, jf. forordning (EF) nr. 1466/97. For at fastsætte afvigelsen er det dog nødvendigt at udføre en samlet vurdering under hensyntagen til følgende faktorer: i) underskuddet forværredes i strukturelle termer kun med 0,2 % af BNP i 2012, ii) Luxembourgs økonomi er som følge af landets ringe størrelse og dets åbenhed meget volatil, og iii) Luxembourg vil ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose for foråret 2013 nå sin budgetmålsætning allerede i 2013. Alle disse forhold indikerer, at afvigelsen er ikke-strukturel. De indtægter, som Luxembourg regerings opkræver, er imidlertid meget volatile, hvilket indtil nu har resulteret i, at indtægterne har været højere end forventet, men de udgør samtidig en risiko mod de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. For bedre at håndtere disse risici, bør både gælds- og udgiftsbegrænsninger fastsættes ved lov. Desuden bør der udpeges et overvågningsorgan og vedtages en handlingsplan i tilfælde af manglende overholdelse. Når momspakken, som kommer til at påvirke skatteindtægterne i særdeles negativ retning, træder i kraft den 1. januar 2015, vil det blive tydeligt, hvor vigtigt det er, at Luxembourg indfører en mellemfristet budgetramme. Det bliver dermed nødvendigt at føre en særligt forsigtig finanspolitik i 2014.

(11)

På nuværende tidspunkt kommer mindre end en tredjedel af skatteindtægterne fra forbrugerskat, hvilket delvist skyldes en moderat og nedsat moms. Luxembourg er det land i EU, der har det største antal af kategorier af varer og tjenesteydelser omfattet af nedsat momssats. Den store finansielle sektor, der er fritaget for moms, bidrager også til, at momsen udgør en lille del af BNP. Overordnet set har Luxembourg mulighed for at øge indtægten ved at hæve standardmomsen. Desuden kendetegnes selskabsbeskatningen i Luxembourg af de mange skattefordele, som tilskynder virksomheder til at finansiere deres aktiviteter via låntagning, hvilket bidrager til den høje gældskvote.

(12)

Luxembourgs pensionsreform, der blev vedtaget i december 2012, er et vigtigt første skridt i den rigtige retning. Selv under hensyntagen til de fleste forhold i den vedtagne pensionsreform er Luxembourg nødt til at gennemføre flere politikker til at fremme de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i form af en permanent forbedring på 8,6 procentpoint af BNP i den primære saldo for at lukke hullet i budgettet. Luxembourg er derfor nødt til at arbejde videre med pensionsreformen. Indførelsen af et loft over pensionstilpasningerne på baggrund af reallønsstigningerne vil få pensionsreserverne til at stige, og en forhøjelse af den faktiske pensionsalder ved at bringe pensionsalderen eller pensionsydelser på linje med ændringer i den forventede levealder ville sikre pensionssystemets langsigtede holdbarhed. Mulighederne for at gå tidligt på pension bør desuden reduceres, og det bør være mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet ud over den fastsatte minimumsalder. Derudover forventes udgifterne til langtidspleje at påvirke budgettets holdbarhed i form af et bidrag på 2,1 procentpoint til finansieringsgabet. Den forventede stigning både i antallet af ældre og antallet af forsørgede personer i Luxembourg er højere end EU-gennemsnittet.

(13)

Produktiviteten i Luxembourg er for øjeblikket forholdsvis høj. Dog svinder manøvremulighederne for at opnå produktivitetsgevinster ind. Enhedslønomkostningerne bør derfor begrænses ved at sikre et bedre forhold mellem lønninger og produktivitet. Luxembourg har truffet foranstaltninger til at begrænse lønstigningerne ved at ændre dyrtidsreguleringen fra 2012 til 2014. Reformen er dog kun midlertidig og garanterer ikke, at lønningerne over tid kommer til at udvikle i forhold til produktiviteten. Produktiviteten er ikke den samme i alle økonomiske sektorer, og produktionsniveauet i den finansielle sektor er næsten dobbelt så høj som i de resterende dele af økonomien. Luxembourgs konkurrenceevne vil være udsat for en betydelig risiko fra 2015 og frem, når den automatiske dyrtidsregulering igen anvendes som normalt. Der bør derfor træffes yderligere foranstaltninger til at ændre lønfastsættelsessystemet på en mere holdbar måde for at undgå, at konkurrenceevnen yderligere forringes i fremtiden.

(14)

Luxembourgs økonomi er stærkt afhængig af den finansielle sektor, som står for omkring 30 % af den samlede merværdi og 25 % af skatteindtægterne. For at sikre landets fremtidige konkurrenceevne er det nødvendigt at udvikle alternative kompetenceområder. Luxembourgs forsknings- og innovationssystemer står fortsat meget svagt, og Luxembourg når derfor ikke sit intensitetsmål for forskning og udvikling (F&U) for 2020. Indsatsen med at få de offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder til at samarbejde ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet, hvilket afspejler den manglende forbindelse mellem den private F&U-sektor og det offentlige forskningssystem. Luxembourg bør modvirke den nedadgående kurve i F&U-intensiteten især ved at hjælpe med at øge erhvervslivets F&U-intensitet. En mere målrettet, intelligent specialiseringsstrategi kunne få en afgørende rolle i forhold til at maksimere de økonomiske virkninger af den offentlige forskningsstøtte, især fordi det ville have en løftestangseffekt på de private investeringer. En sådan målrettet tilgang bør suppleres af en omfattende horisontal politik med fokus på at få innovative virksomheder til at udvikle sig og vokse.

(15)

Arbejdsløsheden blandt unge ligger fortsat højt på 18 % og er desuden tæt forbundet med uddannelsesniveauet. Unge indbyggere møder stor konkurrence på jobmarkedet i form af udlændinge, der ofte er bedre uddannet. Selvom Luxembourg har vist sig meget opsat på at løse problemet med arbejdsløshed blandt de unge, er der stadig brug for flere tiltag. For at maksimere afkastet bør de trufne foranstaltninger være en del af en omfattende reformstrategi med bedre aktiveringspolitikker for at komme overførselsafhængigheden til livs. Luxembourgs unge klarer sig forholdsvist dårligt i Pisa (5)-undersøgelsens test af grundlæggende færdigheder. Der er brug for flere foranstaltninger for at modvirke den negative tendens til, at børn siden 2006 er blevet dårligere til læsning, matematik og naturfag. Der bør træffes yderligere foranstaltninger til at forbedre og målrette uddannelsesressourcerne på skoler med dårligt stillede elever, og der bør stilles flere midler til rådighed til sproghjælp og specialundervisning. De særlige udfordringer, som indbyggere med indvandrerbaggrund møder på arbejdsmarkedet, bør undersøges nærmere og håndteres ved hjælp af målrettede foranstaltninger, også hvad angår sprogfærdigheder. Der bør i denne sammenhæng rettes særlig opmærksomhed mod erhvervsuddannelserne. For at forbedre de tidlige skoleår og undgå at unge, navnlig indvandrere, forlader skolen tidligt, bør der træffes yderligere foranstaltninger. De ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed bør forbedres, bl.a. ved hjælp af efteruddannelse.

(16)

Luxembourg har forpligtet sig til at nedbringe drivhusgasemissionerne i de sektorer, der falder uden for emissionshandelsordningen, med 20 % i 2020 i forhold til 2005, men forventes i henhold til de seneste prognoser for 2020, der er baseret på eksisterende foranstaltninger, at være 23 procentpoint fra at nå målet. Transportsektoren står for 68 % af de emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, hvilket er en af Luxembourgs største udfordringer. De foranstaltninger, der allerede er blevet truffet, bidrager kun til at nedbringe drivhusgasemissionerne med ca. en tredjedel af det endelige mål. Det er derfor nødvendigt at optrappe indsatsen betydeligt, bl.a. ved at øge brændstofafgifterne med henblik på at nedbringe afgiftsuligheden i forhold til de omkringliggende lande. Arbejdet med reformen af afgifter på motorkøretøjer bør også optrappes. Luxembourg bør fortsætte med at gennemføre projekter, der fordelagtiggør brugen af offentlig transport. Der bør indføres trængselsafgifter på vejene for at opfordre folk til at skifte til offentlig transport. Udbygning af de offentlige transportforbindelser til naboregionerne bør ligeledes fremmes.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Luxembourgs stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(19)

I forbindelse med det europæiske semester har Kommissionen også udført en samlet analyse af den økonomiske politik i euroområdet. På baggrund deraf har Rådet udstedt særlige henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Luxembourg således også sikre, at disse henstillinger gennemføres til fulde og rettidigt,

HENSTILLER, at Luxembourg i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Bevare en sund finanspolitisk stilling og holde fast i den mellemfristede målsætning, der aldringsrelaterede implicitte forpligtelser. Styrke den finanspolitiske styring ved at vedtage en mellemsigtet budgetramme, der omfatter den overordnede styring og flerårige udgiftslofter, og ved at iværksætte en uafhængig overvågning af de finanspolitiske regler.

2.

Træffe foranstaltninger til at håndtere skattefordelene i forbindelse med selskabsbeskatning og udvide anvendelsesområdet for standardmoms.

3.

Dæmme op for aldersrelaterede udgifter, bl.a. ved at fokusere mere på forebyggelse, rehabilitering og uafhængig levevis, styrke den nyligt vedtagne pensionsreform, træffe yderligere foranstaltninger til at dæmme op for tidlig pensionering og øge den effektive pensionsalder, ved at bringe pensionsalderen eller pensionsydelser på linje med ændringer i den forventede levealder..

4.

Træffe yderligere foranstaltninger i tillæg til den nuværende fastfrysning — i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis —til at ændre lønfastsættelsessystemet, herunder dyrtidsreguleringen, at blive mere lydhør over for produktivitets- og sektorudviklinger og arbejdsmarkedsvilkår og samtidig fremme konkurrenceevnen. Sætte skub i bestræbelserne på at diversificere den økonomiske struktur, fremme private investeringer i forskning især ved at udvikle samarbejdet mellem offentlig forskning og private virksomheder.

5.

Øge bestræbelserne på at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge ved at forbedre udformningen og overvågningen af de aktive arbejdsmarkedstiltag. Styrke de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne, så de unges kvalifikationer tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Forstærke indsatsen med henblik på at øge erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed gennem livslang læring.

6.

Øge bestræbelserne på at nå målene for at nedbringe drivhusgasemissionerne fra aktiviteter uden for emissionshandelssystemet, bl.a. ved at øge beskatningen af energiprodukter til transport.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 58.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  Pisa er OECD's program for international elevevaluering.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/59


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Maltas nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/15

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, som bygger på øget samordning af de økonomiske politikker og fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Maltas nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Maltas stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Malta, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Malta oplever makroøkonomiske ubalancer, som berettiger overvågning og kræver politisk handling. Især udviklingen i banksektoren og på ejendomsmarkedet berettiger til tæt overvågning. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed kræver politisk opmærksomhed.

(9)

Den 30. april 2013 forelagde Malta sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne i programmet, er realistisk. Rådet ophævede sin beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta den 4. december 2012 (5), da korrektionen af det i 2011 forekom holdbar på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012. Men i 2012 noterede Malta et offentligt underskud på 3,3 % af BNP, altså igen over referenceværdien på 3 % af BNP. Målet med den budgetstrategi, der skitseres i stabilitetsprogrammet, er gradvis at reducere underskuddet fra 3,3 % af BNP i 2012 til 0,8 % af BNP i 2016, hvad der indebærer gradvise fremskridt mod den mellemfristede målsætning. Stabilitetsprogrammet bekræfter den mellemfristede målsætning om strukturel balance, hvad der er mere ambitiøst end krævet i stabilitets- og vækstpagten, men den forventes ikke nået inden for stabilitetsprogramperioden. Stabilitetsprogrammets underskudsmål for 2013 bygger på forholdsvis stor vækst i skatteindtægterne, hvad der ikke synes at være fuldt forklaret ved det underliggende makroøkonomiske scenarie. Dertil kommer, at det ikke understøttes tilstrækkeligt af detaljerede foranstaltninger, således som det også er tilfældet for de efterfølgende år. Derfor ligger ændringen i den planlagte (genberegnede) strukturelle budgetsaldo væsentligt over, hvad den gør i Kommissionens tjenestegrenes prognose. Sidstnævnte sætter forbedringen af den strukturelle saldo til kun ¼ procentpoint af BNP i 2013 og til i 2014 at blive marginal ved uændret politik.

Den offentlige gæld forventes at forblive over tærsklen på 60 % af BNP i hele stabilitetsprogramperioden. De nationale myndigheder fremskriver gælden til at stige til 74,2 % af BNP i 2014, hvorefter den begynder at falde til 70 % frem til 2016. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes forholdet mellem gæld og BNP at stige lidt hurtigere, til 74,9 % i 2014, da det primære underskud forventes at fortsætte sin stigning. På grund af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2011 befinder Malta sig i en treårig overgangsperiode, hvad angår muligheden for at anvende benchmarket for gældsreduktion, fra 2012. Malta gjorde ikke tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelse af gældskriteriet i 2012 og forventes ikke at gøre det i 2013-2014. Selv om Maltas finanspolitiske ramme er ret fleksibel, er dens ikkebindende karakter og korte tidshorisont ikke noget solidt grundlag for en sund budgetstilling. Direktiv 2011/85/EU (6) om budgetmæssige rammer er endnu ikke gennemført, og en regel om strukturel budgetbalance som foreskrevet i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, undertegnet den 2. marts 2012 i Bruxelles, er endnu ikke indført i national ret. Stabilitetsprogrammet erklærer det som regeringens hensigt at oprette et finanspolitisk råd, men der redegøres ikke for nogen konkrete planer.

(11)

Efterlevelse af skattereglerne og skatteunddragelse er stadig en udfordring for kvaliteten af de offentlige finanser. Myndighederne har indført en række relevante foranstaltninger og flere er undervejs, men gennemførelsen må overvåges nøje, da der endnu ikke har vist sig konkrete resultater. Virksomhederne har stadig meget store skatteincitamenter til at optage lån. I 2012 skilte Malta sig ud som det land, det har den næststørste afstand mellem den skattemæssige behandling af lånefinansiering og egenkapitalfinansiering af nye investeringer. Denne skævhed til fordel for gældsstiftelse kan føre til en alt for stor lånefinansiering i selskaberne og til ineffektiv kapitalallokering. Malta er en af de få medlemsstater, der ikke har truffet forholdsregler for at modvirke denne skævhed til fordel for gældsstiftelse.

(12)

Budgetvirkningerne af befolkningens aldring, som i fremskrivningerne ligger væsentligt over EU-gennemsnittet, stiller stadig Malta over for udfordringer med hensyn til holdbarheden af de offentlige finanser. Stigningen i pensionsudgifterne står for over halvdelen af den samlede forventede stigning i aldersrelaterede udgifter, og samtidig er den lovfæstede pensionsalder lav i sammenligning med andre medlemsstater, og den stiger kun langsomt i henhold til 2006-reformen af lovgivningen. Der er behov for endnu en reform for at sikre holdbarheden, samtidig med at pensionerne forbliver tilstrækkelige, og med at der tages hensyn til en retfærdig fordeling mellem generationerne. Selv om der har været ført drøftelser med arbejdsmarkedets parter, er der ikke fremlagt forslag til flere pensionsreformer. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere er lav, og der er stadig behov for at færddigøre en strategi for aktiv aldring. Begrænsede primære sundhedsydelser kan i kombination med den forventede aldring i befolkningen føre til høje sundhedsudgifter i det lange løb. Den administrative kapacitet inden for offentlige indkøb er svag, hvad der fører til komplicerede og langvarige procedurer.

(13)

Foranstaltninger for at mindske frafaldet fra skoleuddannelsen, herunder den nylige igangsætning af forberedelser til en strategi mod skolefrafald, hilses velkommen, også med henblik på at mindske afstanden mellem udbud og efterspørgsel efter kvalifikationer. Hvor effektiv den politiske indsats bliver, afhænger af en hensigtsmæssig og rettidig gennemførelse, hvorfor der er behov for nøje overvågning. Imidlertid udgør den utilstrækkeligt sammenhæng mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov en betydelig flaskehals. Den påtænkte etablering af en sammenhængende praktikpladsordning, der omfatter flere kvalifikationsniveauer, forventes at bidrage til, at der udvikles en arbejdsstyrke, der passer til arbejdsmarkedets behov.

(14)

Malta har også taget betydelige skridt til at øge kvindernes deltagelse i arbejdsstyrken, hovedsagelig med sigte på at forbedre mulighederne for at forene arbejds- og familieliv. Som følge af en positiv generationseffekt fortsætter kvindernes beskæftigelsesfrekvens med at stige. Der er dog stadig plads til forbedringer: Kvindernes beskæftigelsesfrekvens er stadig lav, forældrerollen virker stadig stærkt ind på kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, og forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvens er den største i Unionen. Ved at styrke fleksible arbejdsforhold og ved at øge udbuddet af økonomisk overkommelige børnepasnings- og fritidsordninger for et bredere udsnit af befolkningen vil det være muligt at øge kvindernes beskæftigelsesfrekvens yderligere.

(15)

Maltas pristalsregulering har en særlig udformning, som synes at afbøde dens negative virkning for arbejdsmarkedets samlede funktion og for løntilpasningen: Systemet giver en stigning med et fast beløb, som således kun giver delvis kompensation for inflationen ved lønninger, der er højere end den grundløn, der bruges som reference; desuden er der undtagelsesklausuler på mikro- og makroplan, og lønforhandlingerne foregår helt decentralt. Men når konjunkturerne er særlig ugunstige, er systemet alligevel en udfordring for reallønnens fleksibilitet og dermed en hindring for tilpasning på arbejdsmarkedet og en hæmsko for konkurrenceevnen. De ustabile priser på nogle af komponenterne i det prisindeks, der benyttes i mekanismen, især energipriserne, indebærer en risiko for, at løn-pris-spiraler sætter fart i inflationen. Derfor er det vigtigt at indsamle løn- og produktivitetsdata på sektorplan, og en nøje overvågning af pristalsreguleringssystemets effekter bliver afgørende for muligheden for at afbøde potentielle risici. De maltesiske myndigheder bør nøje overvåge mekanismens effekter for økonomien og være klar til at gennemføre eventuelt nødvendige reformer.

(16)

Maltas konkurrenceevne er stadig udsat på grund af energiforsyningens meget ringe spredning og dårlige miljøpræstationer, der fører til høje elpriser. Den alvorlige økonomiske tilstand, som den største energileverandør (Enemalta) befinder sig i, øger denne usikkerhed, men elkablet til Sicilien forventes at lette på situationen efter 2014. Selv om der er blevet arbejdet videre med en række initiativer som f.eks. indførelse af solcellestrøm, er andelen af vedvarende energi usædvanligt lav, og gennemførligheden af større projekter, f.eks. udbygning af vindmølleparker, synes usikker. Der er konstateret fremskridt med energieffektivitet, især i offentlige bygninger, som støttes med EU-midler. Også Maltas transportsystem præsterer ringe i miljømæssig henseende. Malta ville have gavn af en helhedsstrategi for transporten, der søger at forbedre den kollektive transport, vejnettet, systemets CO2-præstationer og at tilskynde yderligere til brug af andre trafikmidler end personbiler.

(17)

Den maltesiske banksektor fylder overordentlig meget i den indenlandske økonomi. Selv om dette især skyldes indenlandske »non-core« og internationale banker, som kun i begrænset omfang står i forbindelse med den indenlandske økonomi, er det alligevel berettiget at overvåge dem for at forebygge, at deres aktiviteter skader den finansielle stabilitet. De indenlandske banker har stadig store udeståender på ejendomsmarkedet, samtidig med at hensættelserne til tab på lån er temmelig små. Der har været drøftelser af politiske tiltag, men de er endnu ikke udmøntet i relevante lovinitiativer. Retssystemet lider under en manglende effektivitet, der udgør en yderligere risiko for den finansielle stabilitet. Insolvenssager er så langvarige, at det hindrer en effektiv håndhævelse af rettigheder i forbindelse med sikkerhedsstillelse. I økonomisk anspændte tider kan dette blive en yderligere belastning for bankernes balancer og øge tabene, så der bliver behov for rekapitalisering.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles særlig i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 5 nedenfor,

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Malta også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Malta i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

Specificere og gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere den årlige strukturtilpasningsindsats, som Rådet har fastsat i henstillingerne som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2014 på en holdbar og vækstvenlig måde, idet engangs- eller midlertidige foranstaltninger kun benyttes i begrænset omfang. Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, videreføre strukturtilpasningsindsatsen i et tempo, som gør det muligt at nå den mellemfristede målsætning i 2019. Indføre en bindende, regelbaseret flerårig finanspolitisk ramme i 2013. Sikre konkret gennemførelse af foranstaltningerne for at øge efterlevelsen af skattereglerne og bekæmpe skatteunddragelse og træffe foranstaltninger for at mindske selskabsbeskatningens skævhed til fordel for gældsstiftelse.

2.

Sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, forsætte med at reformere pensionssystemet for at tøjle den forventede udgiftsstigning, herunder ved forantaltninger så som at sætte den lovbestemte pensionsalder op hurtigere, ved at bringe pensionsalderen eller pensionsydelser på linje med ændringer i den forventede levealder og ved at tilskynde til privat pensionsopsparing. Træffe foranstaltninger for at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens ved at færdiggøre og gennemføre en helhedsstrategi for aktiv aldring. Reformere sundhedssektoren for at gøre den mere omkostningseffektiv, især ved at styrke de offentlige primære sundhedsydelser. Effektivisere procedurerne for offentlige indkøb og sikre, at de afvikles hurtigere.

3.

Videreføre indsatsen for at mindske skolefrafaldet, især ved at indføre et samlet overvågningssystem og gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, således at kvalifikationshullerne kan blive fyldt ud, bl.a. gennem den annoncerede reform af praktikpladssystemet. Fortsætte støtten til øget arbejdsmarkedsdeltagelse fra kvindernes side ved at fremme fleksible arbejdsforhold og især ved at gøre udbuddet af børnepasnings- og fritidsordninger større og mere økonomisk overkommeligt.

4.

Fortsætte indsatsen for at opnå et bredere energimiks og sprede energiforsyningskilderne, især ved at øge ibrugtagningen af vedvarende energi og ved rettidig færdiggørelse af elkablet til Sicilien. Fortsætte indsatsen for at øge energieffektiviteten og mindske udledningerne fra transportsektoren.

5.

Træffe foranstaltninger for yderligere at styrke hensættelserne til tab på udlån i banksektoren for at mindske den potentielle risiko, der skyldes udeståender på ejendomsmarkedet. Videreføre den politiske indsats for at sikre stringent overvågning af banksektoren, inklusive indenlandske »non-core« banker og internationalt orienterede banker. Forbedre retssystemets samlede effektivitet, f.eks. ved at afkorte den tid, det tager at behandle insolvenssager.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 61.

(5)  Rådets afgørelse 2012/778/EU af 4. december 2012 (EUT L 342 af 14.12.2012, s. 43).

(6)  Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).

(7)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(8)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/63


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Polens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Polens konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/16

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Polens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Polens konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik i 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Polen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 30. april 2013 forelagde Polen sit nationale reformprogram for 2013 og sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Polen gjorde en betydelig konsolideringsindsats i 2011-2012 i overensstemmelse med Rådets henstilling. På grund af forværringen af den internationale økonomiske situation er fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud blevet overskredet, og der er behov for mere tid til at rette op på det. Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er optimistisk. Især privatforbruget og private investeringer forventes at stige kraftigere end i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, hvilket resulterer i en vækstrate, der samlet set er højere (1,5 % overfor 1,1 %). Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, sigter mod at nedbringe underskuddet til 3,5 % af BNP inden udgangen af 2013 (et år senere end den oprindelige frist i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud) og at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning senest i 2016. I konvergensprogrammet er der imidlertid planer om først at bringe det samlede underskud ned under 3 % af BNP i 2015. På baggrund af de meget optimistiske vækstprognoser og indtægtsfremskrivningen i konvergensprogrammet er det Rådets holdning, at de finanspolitiske tiltag, som myndighederne regner med at gennemføre, ikke er tilstrækkelige til reelt at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2013, med mindre der træffes markante yderlige foranstaltninger for at styrke indsatsen i år. Konvergensprogrammet er baseret på et optimistisk scenarie og understøttes ikke af tilstrækkeligt deltaljerede foranstaltninger til at sikre en sandsynlig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2014. Der er derfor behov for yderligere tiltag i form af detaljerede foranstaltninger i både 2013 og 2014.

Myndighederne udnyttede ikke i tilstrækkelig grad det vækstprægede miljø før krisen til at reformere strukturen i de offentlige udgifter ved at prioritere vækstfremmende foranstaltninger. Konvergensprogrammet bekræfter den forrige mellemfristede budgetmålsætning på – 1 % af BNP, som afspejler pagtens målsætning. Set i lyset af det (genberegnede) strukturelle underskud, forventes den mellemfristede budgetmålsætning ikke som planlagt i konvergensprogrammet at blive nået i 2016, idet de årlige fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningen på 0,3 % af BNP (i strukturelle termer) i 2015 og 0,7 % i 2016 ikke er tilstrækkelige. Vækstraten i de offentlige udgifter, hvori de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden er indregnet, overholder stabilitets- og vækstpagtens benchmark i hele programperioden. Yderligere tiltag og ændringer i justeringens sammensætning kan blive nødvendige i de sidste år af konvergensprogrammet, eftersom fremskridtet hen imod den mellemfristede budgetmålsætning hovedsageligt er afhængigt af større nedskæringer i udgifterne til offentlige investeringer og ikke i tilstrækkelig grad understøttes af detaljerede foranstaltninger. Den offentlige gæld forventes at holde sig under 60 % af BNP i Polen i programperioden. De nationale myndigheder forudser, at gælden i det store og hele forbliver konstant på lidt over 55,5 % af BNP indtil 2014/15 (og falder i 2016), hvorimod Kommissionen, der har taget højde for potentielle risici i forbindelse med konsolideringsplanerne og gældsnedbringende foranstaltninger, forventer en stigning til ca. 59 % af BNP i 2014. Overholdelse af skattereglerne er fortsat et centralt tema i forbindelse med bekæmpelse af skatteunddragelse og kræver også en reduktion af de administrative byrder, der pålægges skatteyderne, og en mere effektiv skatteforvaltning. For at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi er det vigtigt, at den finanspolitiske konsolidering understøttes af omfattende strukturelle reformer.

(10)

De langsigtede vækstudsigter påvirkes negativt af den lave andel af vækstfremmende udgifter (uddannelse, forskning og innovation) og faldende offentlige investeringer. Der er begrænsninger i adgangen til pleje og lav omkostningseffektivitet i Polens sundhedssektor, samtidig med at sundhedsudgifterne forventes at vokse betragteligt på mellemlang og langt sigt på grund af en aldrende befolkning, hvilket øger presset på de offentlige finanser. Systemet kan forbedres ved at styrke den primære sundhedstjeneste og henvisningsordningerne og udnytte potentialet for effektivitetsgevinster inden for sygehusbehandlingen.

(11)

Regeringen har endnu ikke gennemført en permanent udgiftsregel, der er i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem (ESA). Ydermere har Polen kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til mellemfristet planlægning og forbedring af koordineringen mellem forskellige regeringsniveauer i budgetlægningsprocessen.

(12)

Ungdomsarbejdsløsheden vokser, hvilket hovedsageligt skyldes utilstrækkelig tilpasning af uddannelsesresultaterne med arbejdsmarkedets behov. Hensigten med de gennemførte reformer af uddannelsessystemet er at løse problemet med manglende overensstemmelse mellem kompetencer og jobs, men der er stadig behov for at øge udbuddet af praktikpladser og uddannelse på arbejdspladsen, styrke samarbejdet mellem skoler og arbejdsgivere og forbedre undervisningskvaliteten. Indførelse af en ungdomsgaranti, som bygger videre på de nuværende tiltag, vil kunne bidrage til at få unge mennesker i arbejde. Andelen af voksne, som deltager i livslang læring, er fortsat meget lav, og strategien for livslang læring mangler stadig at blive vedtaget.

(13)

Med hensyn til småbørnspasning har regeringens indsats været koncentreret om at gennemføre dens småbørnsprogram. Antallet af vuggestuer er som følge heraf næsten blevet fordoblet de seneste to år, men relativt set er antallet fortsat ekstremt lavt, og efterspørgslen kan ikke efterkommes. Polen har kun taget små skridt med hensyn til at gøre noget ved den omfattende brug af vikararbejde. Polen har den tredjehøjeste andel af ufrivilligt tidsbegrænsede ansættelser i Unionen, især inden for aldersgruppen 15-24 år. Selv om tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ofte fremhæves som en måde, hvorpå arbejdsløse kan få adgang til arbejdsmarkedet med henblik på senere fastansættelse, forekommer dette ikke at være tilfældet for flertallet af arbejdstagerne i Polen. I stedet synes den omfattende brug af sådanne kontrakter at have en negativ virkning på de menneskelige ressourcer og produktiviteten, eftersom midlertidigt ansatte ofte har en mere begrænset adgang til erhvervsuddannelse. De lønmæssige konsekvenser af tidsbegrænsede kontrakter er også relativt omfattende, hvilket har medført en af de højeste andele af fattige blandt personer i beskæftigelse i Unionen. Derudover er brugen af civilretlige kontrakter, der løbende fornys, og som indebærer betydeligt reduceret ret til social sikring, vidt udbredt. Ifølge regeringens rapport om ungdommen i 2011 er over 50 % af de unge arbejdstagere ansat på sådanne kontrakter.

(14)

Polens ældre arbejdstagere har en lav erhvervsfrekvens. Selv om mulighederne for tidlig tilbagetrækning er blevet begrænset betydeligt, og der er blevet gennemført en generel pensionsreform, findes der stadig en særlig pensionsordning for minearbejdere. Derudover ansporer socialsikringssystemet for landbrugere (KRUS) små landbrugere til at forblive i landbrugssektoren, hvilket hovedsageligt skyldes, at de enkelte landbrugeres indtægter ikke spores korrekt i systemet. Det resulterer i skjult arbejdsløshed i landområder, hvilket udgør en hæmsko for produktivitetsvækst og for arbejdstagernes mobilitet inden for regioner og sektorer.

(15)

Polen er blandt de medlemsstater med de laveste udgifter til forskning og udvikling, og er et af de lande, der klarer sig dårligst, når man ser på bredere indikatorer for innovationsevne. Den overordnede andel af udgifter til forskning og udvikling i Polen, som lå på 0,77 % af BNP i 2011, var blandt de laveste i Unionen. Især de private udgifter til forskning og udvikling er lave (0,2 % af BNP i 2011). Polske virksomheder har i vidt omfang holdt sig til teknologioptagelse, dvs. anvendelse af allerede eksisterende teknologier via faste kapitalinvesteringer. Denne strategi har sikret produktivitetsgevinster og økonomisk vækst, men der er nu behov for, at Polen overgår til en indenlandsk og innovationsbaseret model. Via reformer af forskningssystemet og det højere uddannelsessystem er der igangsat en større omstrukturering, som vil kunne føre til øget samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Der er endnu ingen tilgængelig evaluering af disse reformer. Der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang med henblik på at koordinere indsatsen inden for forsknings-, innovations- og industripolitikken og sikre, at de rette instrumenter er til rådighed til at understøtte innovationscyklussen.

(16)

Der er stadig meget store potentielle gevinster ved at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer i Polens økonomi, især ved at isolere bygninger, og sådanne gevinster kan skabe vækst. Det indenlandske elforsyningsnet er stadig overbelastet, men der er planer på vej om at skabe kapacitet til sammenkobling med nabomarkederne. Konkurrencen på gasmarkedet hæmmes stadig af en række faktorer, især af at udfasningen af prisreguleringen endnu ikke er gennemført, at den største spiller på markedet har en markedsandel på ca. 97 % på detail- og engrosmarkedet, og at 90 % af den importerede naturgas kommer fra Rusland.

(17)

På trods af visse fremskridt udgør Polens underudviklede transportinfrastruktur fortsat en afgørende flaskehals for vækst. Der er gjort fremskridt med hensyn til større vejinfrastrukturprojekter, men investeringerne i jernbaneprojekter er stadig meget forsinkede. Nedslidt jernbaneinfrastruktur kræver betydelige og voksende investeringer, eftersom kun 36 % af det anvendte jernbanenets ca. 20 000 km er i en god teknisk stand. På trods af de seneste tiltag er Polen fortsat betydeligt bagud i forhold til andre medlemsstater, når det drejer sig om at udnytte vækstpotentialet indenfor informations- og kommunikationsteknologier (ikt). Udbredelsen af fastnetbredbånd er den laveste i Unionen, både på nationalt plan og for landområder. Investeringerne i vandveje er fortsat utilstrækkelige.

(18)

Polens offentlige forvaltning præsterer under EU-gennemsnittet. Blandt de vigtigste problemer er gennemsigtighed, skattesystemets kompleksitet og omkostningerne ved overholdelse af reglerne, den tiltagende varighed af behandlingen af civil- og handelsretlige sager, langvarige insolvensprocedurer og lav inddrivelsesprocent. Anvendelsen af e-forvaltning i den offentlige forvaltning er ligeledes fortsat under EU-gennemsnittet. Polen har igangsat en reform for at skabe lettere adgang til lovregulerede erhverv, og denne reform er forsinket i forhold til den oprindeligt meddelte tidsplan.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Polens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Polen i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Styrke og gennemføre budgetstrategien for 2013 og videre frem, hvilket bør understøttes af tilstrækkeligt specifikke foranstaltninger for både 2013 og 2014, således at en bæredygtig og rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud sikres senest i 2014, og den finanspolitiske indsats, der er specificeret i Rådets henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, gennemføres. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturreformer, hvilket vil øge tilpasningskapaciteten og styrke vækst- og jobpotentialet. Fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats, efter at det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret, således at Polen bliver i stand til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning inden udgangen af 2016. Forbedre de offentlige finansers kvalitet ved at minimere besparelserne i vækstfremmende investeringer og foretage en revurdering af den offentlige udgiftspolitik for bedre at målrette sociale politikker og øge omkostningseffektiviteten af sundhedsudgifterne. Øge overholdelsen af skattereglerne, især ved at øge effektiviteten i skatteforvaltningen.

2.

Sikre vedtagelsen af en permanent udgiftsregel i 2013, der er i overensstemmelse med ESA's regler. Træffe foranstaltninger med henblik på at styrke årlige og mellemfristede budgetkoordineringsmekanismer mellem forskellige regeringsniveauer.

3.

Styrke indsatsen for at mindske ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti, øge udbuddet af praktikpladser og uddannelse på arbejdspladsen, styrke samarbejdet mellem skoler og arbejdsgivere og forbedre kvaliteten af undervisningen. Gennemføre den foreslåede strategi for livslang læring. Bekæmpe fattigdom blandt personer i beskæftigelse og arbejdsmarkedssegmentering via en lettere overgang fra tidsbegrænset til permanent ansættelse og ved at begrænse den alt for omfattende anvendelse af civilretlige kontrakter.

4.

Fortsætte indsatsen for at øge kvinders erhvervsfrekvens, især ved at investere i børnepasningsordninger og førskoleundervisning af høj kvalitet til rimelige priser og ved at sikre stabil finansiering og kvalificeret personale. Træffe permanente foranstaltninger til at reformere KRUS med henblik på at forbedre arbejdstagernes mobilitet inden for forskellige sektorer. Udfase det særlige pensionssystem for minearbejdere med henblik på at integrere dem i den almindelige ordning. Understøtte den generelle pensionsreform med foranstaltninger til fremme af ansættelse af ældre arbejdstagere med henblik at hæve alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

5.

Træffe yderligere foranstaltninger til at sikre et innovationsvenligt erhvervsmiljø ved at styrke sammenhængen mellem forsknings-, innovations- og industripolitikken, udvikle yderligere kreditinstrumenter og skatteincitamenter og gøre eksisterende instrumenter mere målrettede i forhold til de forskellige trin i innovationscyklussen.

6.

Forny og udvide energiproduktionskapaciteten og forbedre effektiviteten i hele energikæden. Fremskynde udviklingen og udvidelsen af elforsyningsnettet, herunder sammenkoblinger på tværs af grænserne, og fjerne hindringerne for handel med elektricitet på tværs af grænserne. Øge konkurrencen i gassektoren ved at udfase prisreguleringen. Styrke jernbanetilsynsmyndighedens rolle og ressourcer og sikre en effektiv gennemførelse af jernbaneprojekter uden yderligere forsinkelser. Fremskynde tiltag til at udbrede bredbåndsdækningen Forbedre forvaltningen af affald og vandressourcer.

7.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre erhvervsmiljøet ved at forenkle kontrakthåndhævelsen og kravene til byggetilladelser og reducere omkostningerne til overholdelse af skattereglerne. Vedtage og gennemføre den planlagte liberalisering af adgangen til liberale tjenesteydelser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 65.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/67


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Rumæniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/17

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Rumæniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Rumænien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2012 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 30. april 2013 forelagde Rumænien sit nationale reformprogram for 2013 og sit konvergensprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk og i overensstemmelse med vurderingen i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. På grund af Rumæniens betydelige konsolideringsindsats og i overensstemmelse med Rådets henstilling nedbragte Rumænien sit offentlige underskud til under 3 % i 2012. Konvergensprogrammet opstiller en mellemfristet budgetmålsætning på -1 % af BNP (tidligere – 0,7 % af BNP), som er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Programmet skitserer en budgetstrategi, der har til formål at sikre den mellemfristede budgetmålsætning i 2014, der — som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene ved anvendelse af den i fællesskab aftalte metode — svarer til opfyldelse af den mellemfristede målsætning i 2015. Fremskridt strukturelt set i retning af den mellemfristede målsætning er over 0,5 % af BNP i 2013 og omkring 0,4 % i 2014. Stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter blev opfyldt i programperioden. Tilpasningen vil især finde sted i begyndelsen af 2013 med indtægtsforøgende foranstaltninger, herunder mindskelse af fradragsberettigede udgiftsposter, forbedring af beskatningen på landbrugsområdet, indførelse af en ekstraordinær afgift efter liberaliseringen af gaspriser og indførelse af en særlig afgift på transmission af elektricitet og gas. Hovedrisiciene for konvergensprogrammet vedrører yderligere mulige finansielle korrektioner i forbindelse med udnyttelse af EU-midler, eller finansiering af prioriterede projekter via det nationale budget, fornyet akkumulering af restancer, navnlig på lokalt forvaltningsniveau, og begrænsede fremskridt med omstrukturering af statsejede virksomheder. Rumæniens offentlig gæld er stadig forholdsvis lav og udgjorde 37,8 % af BNP i 2012. Den forventes at stige til 38,6 % i 2014, men vil forblive under pænt tærsklen på 60 % af BNP i programperioden.

(10)

Efter en anmodning fra Rumænien den 17. februar 2011 forhandlede Kommissionen og IMF et forebyggende økonomisk tilpasningsprogram med de rumænske myndigheder. I forbindelse med Unionens forebyggende bistand forpligtede Rumænien sig til at gennemføre et omfattende økonomisk-politisk program med særligt fokus på strukturelle reformforanstaltninger, der skal forbedre arbejds- og produktmarkederne og øge den rumænske økonomis modstandsdygtighed og vækstpotentiale. Samtidig har det nævnte program sikret, at den finanspolitiske konsolidering fortsætter, at skatteforvaltningen reformeres, at forvaltning af og kontrol med offentlige finanser forbedres, og at der gennemføres reformer i Rumæniens eksterne og monetære politik og i politikken vedrørende finansiel stabilitet og finansielle markeder. I marts 2013 anmodede Rumænien formelt om en tremåneders forlængelse af IMF-programmet. Muligheden for at trække på midler under EU-programmet udløb ved udgangen af marts 2013, og den endelige programevaluering vil finde sted ved udgangen af juni 2013.

(11)

Rumæniens budgetstilling er forbedret med et budgetunderskud, der faldt til under 3 % i 2012 og en yderligere forventet finanspolitisk konsolidering for 2013. Dårlig håndhævelse af skattelovgivningen er en stor udfordring for Rumæniens skattesystem, navnlig hvad angår moms og skat på arbejde. Miljøafgifterne ligger under EU-gennemsnittet. Selv om Rumænien ikke står over for en risiko for finanspolitisk stress på kort eller mellemlang sigt, er der en mellemhøj risiko på lang sigt på grund af aldersrelaterede udgifter. Der er problemer med hensyn til pensionssystemets holdbarhed og hensigtsmæssighed på grund af et lavt antal beskæftigede bidragsydere i forhold til antallet af pensionerede. Rumænien er nu en af de to medlemsstater, der endnu ikke har besluttet at ensrette pensionsalderen for mænd og kvinder, og beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (41,4 % i 2012) er betydeligt under EU-gennemsnittet. Den rumænske regering har besluttet at fortsætte pensionsreformen og at inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af reformen og at udvide ejerskabet hertil.

(12)

Sundhedssektoren i Rumænien viser store uligheder med hensyn til adgang til de udbudte ydelser og deres kvalitet. Det skyldes bl.a. en ineffektiv ressourceanvendelse og for dårlig forvaltning. Der er iværksat reformer, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv, men det er nødvendigt med en yderligere indsats. Systemet kunne gøres mere omkostningseffektivt ved at nedbringe den overdrevne brug af hospitalsindlæggelser og ved at styrke den primære sundhedspleje og henvisningssystemerne.

(13)

Rumænien havde fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens på 63,8 % i 2012, selv om der var tale om en mindre forbedring i forhold til 62,8 % året før. Det vil fortsat være en udfordring for landet at nå dets Europa 2020-mål på 70 % inden 2020. Rumæniens arbejdsproduktivitet er fortsat en af de laveste i Unionen. Kvaliteten af den offentlige jobaktivering, jobsøgning og omskoling er fortsat forholdsvis lav. Begrænset administrativ kapacitet giver hverken mulighed for at føre aktive arbejdsmarkedspolitikker ved hjælp af individualiserede tjenester af høj kvalitet eller for en bedre integration af aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker. Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring er fortsat på et meget lavt niveau, hvilket med 1,6 % i 2011 er betydeligt under gennemsnittet i EU, der er på 8,9 %. Beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen for unge var blandt de laveste i Unionen i 2012 med henholdsvis 23,9 % og 30,9 %, mens ungdomsarbejdsløsheden nåede op på 22,7 % i 2012. Rumænien andel af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, der var på 16,8 % i 2012, er stor og stigende.

(14)

Fattigdomsbekæmpelse er fortsat en stor udfordring. I 2011 var 40,3 % af befolkningen i risiko for fattigdom og social udelukkelse, dvs. næsten totredjedele flere end EU-gennemsnittet på 24,2 %. Børn er den mest udsatte gruppe (49,1 %). Sociale overførslers (eksklusive pensioner) bidrag til bekæmpelse af fattigdom ligger mærkbart under sociale overførslers gennemsnitlige effektivitet i Unionen, både for befolkningen generelt (23,7 % i Rumænien mod 37,5 % i Unionen i 2011) og børn (22 % sammenlignet med 42,8 % i Unionen). De sociale ydelsers ringe udbredelse, dækning og hensigtsmæssighed er en udfordring for de sociale ydelsers effektivitet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Hvad angår social bistand, blev der i 2012 vedtaget forskellig lovgivning som opfølgning på reformen i 2011. Vedtagelsen af den resterende lovgivning vil være et vigtigt skridt hen imod fuld gennemførelse af reformen. Forbindelsen mellem aktiveringsforanstaltninger kunne styrkes yderligere. Gennemførelsen af den nationale strategi for integration af romaer startede i 2012, men resultaterne er beskedne. Det er nødvendigt med en bedre koordinering mellem de forskellige aktører for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien, herunder tildeling af finansiering.

(15)

Loven om uddannelse fra 2011 med en omfattende reform, der fastsætter en langsigtet dagsorden for et kvalitetsløft af uddannelse på alle niveauer, er endnu ikke fuldt operationel. For at sikre en succesfuld gennemførelse af uddannelsesreformen skal der afsættes de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at opbygge administrativ kapacitet og politikudformning. Rumænien står over for en stor udfordring, hvad angår en højnelse af kvaliteten af det almene uddannelsessystem og erhvervsuddannelsessystemet. Skolefrafald udgør en betydelig udfordring. I Rumænien var skolefrafaldet på 17,4 % i 2012, hvilket er godt over både EU-gennemsnittet på 13,5 % og det nationale mål på 11,3 %. Der er stadig problemer i landdistrikter og fjerntliggende områder og for romaer. Rumænien mangler også dataindsamlingsmekanismer for skolefrafald; en samlet strategi, der vedtages i år, skulle hjælpe i den henseende. Adgang til førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af god kvalitet og til overkommelige priser er problematisk. Misforhold mellem kvalifikationer og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er karakteristisk for et stort antal programmer for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, og det lave niveau for erhvervsrelaterede færdigheder er en særlig udfordring. Den høje arbejdsløshed for personer, der har afsluttet en videregående uddannelse, samt overkvalificering gør en yderligere tilpasning af de videregående uddannelser til arbejdsmarkedet til en vigtig prioritet. Der blev konstateret positive, men langsomme fremskridt med overgangen fra institutionel til alternativ pasning af børn, som mangler forældreomsorg, men der kræves en yderligere indsats.

(16)

Ringe administrativ kapacitet er et centralt problem for Rumænien. Den offentlige forvaltning er præget af inkonsekvente retlige rammer, hyppig anvendelse af nøddekreter, ringe samarbejde mellem ministerier og et overdrevent bureaukrati. Den lider ligeledes under manglende kompetencer, manglende åbenhed om personaleansættelser og stor udskiftning i den øverste ledelse. En ringe administrativ kapacitet bidrager til en ringe udnyttelse af EU-midler. Målet for udnyttelse af EU-midler ved udgangen af 2012 i henhold til EU's finansielle støtteprogram blev langt fra nået. Den samlede udnyttelse ved udgangen af 2012 var på 5,53 mia. EUR eller 20,2 % af de samlede struktur-, samhørigheds- og landbrugsmidler. Det var 2,47 mia. EUR under målet på 8 mia. EUR, der var programmets mål for udgangen af 2012. Udnyttelsen af struktur- og samhørighedsmidler forbedredes fra 7,5 % ved udgangen af april 2012 til 15,2 % ved udgangen af maj 2013. For yderligere at forbedre risikoen for frigørelse af midler i 2013 er det nødvendigt, at de rumænske myndigheder bl.a. fokuserer på foranstaltninger, der vil gøre forvaltnings- og kontrolsystemerne for EU-midler mere effektive, og som vil styrke den administrative kapacitet i de offentlige indkøbssystemer.

(17)

Rumænien står over for en række udfordringer med hensyn til økonomisk konkurrenceevne, da produktiviteten i industrien og servicesektoren er lav. Et dårligt erhvervsklima og lav støtte til forskning og udvikling (FoU) udgør store udfordringer. Forbedringer af erhvervsklimaet bør indgå i en bredere, sammenhængende e-forvaltningsstrategi, der kan fremme en administrativ kultur med åbenhed og retssikkerhed og give bedre offentlige onlinetjenester. Rumænien bør også bestræbe sig på at lette adgangen til finansiering og nedbringe små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) administrative byrde. FoU-aktivitetsniveauet er ekstremt lavt (0,48 % i 2011), og investeringernes effektivitet skal forbedres mærkbart. Investorer inden for FoU skal prioritere aktiviteter, der har potentiale til at tiltrække private investeringer. Rumænien bør også styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på en øget kommercialisering af forskningsresultater.

(18)

Rumænien har en ringe konkurrence og effektivitet i energi- og transportsektoren. Ineffektivitet og mangel på gennemsigtighed i forvaltningen af statsejede virksomheder i disse sektorer er en stor udfordring. Øget energieffektivitet i bygninger, fjernvarmesystemer, industri og transporter er endnu en vigtig udfordring. Rumænien er den tredje mest energiintensive økonomi i Unionen, idet landets energiintensitet er 2,5 gange højere end EU-gennemsnittet. Landet er ligeledes den tredje mest kulstofintensive økonomi i Unionen. Beboelsesbygninger i Rumænien bruger otte gange mere energi end gennemsnittet i EU-15 på grund af et ineffektivt fjernvarmesystem og det forhold, at bygningerne ikke er isoleret tilstrækkeligt. Integrationen af Rumæniens el- og gasmarkeder i EU-markederne er fortsat ufuldstændig, og der er endnu ikke etableret grænseoverskridende gassammenkoblinger.

(19)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Rumæniens økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Rumænien i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre EU's/IMF's finansielle støtteprogram.

2.

Sikre en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering og gennemføre budgetstrategien for 2013 og fremover som planlagt for at sikre, at den mellemsigtede målsætning opfyldes i 2015, samt overholde benchmarket for udgifter. Forbedre skatteopkrævningen ved at gennemføre en samlet strategi for håndhævelse af skattelovgivningen og bekæmpe sort arbejde. Sideløbende undersøge, hvordan miljøskatter i højere grad kan anvendes. Fortsætte pensionsreformen, der blev indledt i 2010, ved at ensrette pensionsalderen for mænd og kvinder og ved at fremme ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed.

3.

Fortsætte reformer af sundhedssektoren for at øge effektiviteten, kvaliteten og adgangen dertil, navnlig for dårligt stillede personer og afsidesliggende og isolerede samfundsgrupper. Nedbringe en overdreven brug af hospitalsindlæggelser, bl.a. ved at styrke ambulant behandling.

4.

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og produktivitet ved at revurdere og styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker for at skabe uddannelse og individualiserede tjenester og fremme livslang læring. Fremme kapaciteten for det nationale arbejdsformidlingskontor for at øge kvaliteten af og dækningen for kontorets tjenester. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden hurtigt gennemføre den nationale plan til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Afhjælpe fattigdom, forbedre effektiviteten af sociale overførsler med særligt fokus på børn. Afslutte reformen af den sociale bistand ved at vedtage den relevante lovgivning og styrke forbindelserne til aktiveringsforanstaltninger. Sikre konkrete resultater med den nationale strategi for integration af romaer.

5.

Fremskynde uddannelsesreformen, herunder opbygge administrativ kapacitet på både centralt og lokalt niveau, og evaluere virkningen af reformerne. Fremskynde reformer af erhvervsuddannelse. Yderligere tilpasse videregående uddannelser til arbejdsmarkedets behov og forbedre adgangen for dårligt stillede personer. Gennemføre en national strategi til bekæmpelse af skolefrafald med fokus på bedre adgang til førskoleundervisning af god kvalitet, herunder for romabørn. Fremskynde overgangen fra institutionel til alternativ pasning af børn, som mangler forældreomsorg.

6.

Styrke forvaltningen og kvaliteten af institutioner og offentlige forvaltninger, bl.a. ved at forbedre kapaciteten til strategisk og budgetmæssig planlægning, gøre den offentlige service mere professionel ved at forbedre forvaltningen af de menneskelige ressourcer og styrke koordineringsmekanismerne mellem de forskellige forvaltningsniveauer. Mærkbart forbedre kvaliteten af reguleringer ved brug af konsekvensanalyser og systematiske evalueringer. Fremskynde bestræbelserne på at øge udnyttelsen af EU-midler, bl.a. ved at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne og forbedre offentlige indkøbsprocedurer.

7.

Forbedre og forenkle erhvervsklimaet, bl.a. ved at nedbringe små og mellemstore virksomheders administrative byrder og gennemføre en sammenhængende e-forvaltningsstrategi. Lette og diversificere adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Sikre tættere forbindelser mellem forskning, innovation og industri, navnlig ved at prioritere forsknings- og udviklingsaktiviteter, der har potentiale til at tiltrække private investeringer. Fremskynde indsatsen for at forbedre retssystemets kvalitet, uafhængighed og effektivitet med hensyn til at behandle sager og bekæmpe korruption mere effektivt.

8.

Fremme konkurrence og effektivitet i netværksindustrier ved at sikre de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og kapacitet og fortsætte ledelsesreformen i statsejede virksomheder i energi- og transportsektoren. Vedtage en omfattende langsigtet transportplan og forbedre bredbåndsinfrastrukturen. Fortsætte afskaffelsen af regulerede el- og gaspriser og forbedre energieffektiviteten. Forbedre den grænseoverskridende integration af energinetværk og fremskynde gennemførelsen af gassammenkoblingsprojekter.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 72.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/71


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Slovakiets nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/18

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, som bygger på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (3) om Slovakiets nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 24. april 2013 forelagde Slovakiet sit nationale reformprogram for 2013 og den 30. april 2013 sit stabilitetsprogram, der dækker perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Slovakiet har nedbragt det offentlige underskud fra 7,7 % af BNP i 2010 til 4,3 % af BNP i 2012 ved hjælp af en betydelig konsolideringsindsats, og at Slovakiet på basis af gældende forventninger er godt på vej til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet er realistisk. Myndighederne antager BNP-vækstrater i samme størrelsesorden som i Kommissionens prognoser, men med en lidt anden sammensætning. Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, har som formål at opnå en budgetstilling, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. For at nå dertil bekræfter regeringen målet om at bringe det samlede underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den tilpassede gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i 2010-2013 andrager 1,4 % af BNP, hvilket ligger et stykke over den nødvendige indsats på 1 % af BNP, som Rådet har anbefalet. En stor del af udgiftsbesparelserne i 2013 forventes opnået af lokalmyndigheder og andre offentlige instanser, som de centralstatslige myndigheder ikke har nogen direkte indflydelse på. Der kan derfor være risiko for, at målet ikke nås, også i lyset af tidligere konstaterede udgiftsoverskridelser.

Stabilitetsprogrammet bekræfter den tidligere mellemfristede budgetmålsætning på – 0,5 % med måldato i 2018. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. For så vidt angår årene efter den forventede korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud er den fremskrevne forbedring af den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo passende i 2014 og 2015 (hhv. 0,6 og 0,7 procentpoint af BNP), men utilstrækkelig i 2016 (0,3 procentpoint af BNP). Slovakiet forventes af opfylde benchmarket for udgifter i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gæld at holde sig under referenceværdien på 60 % af BNP frem til 2016. Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2013 viser en stigning i gældskvoten til 54,6 % af BNP i 2013 og 56,7 % af BNP i 2014.

For at sikre den store nedbringelse af det samlede budgetunderskud fra 2011 og frem har myndighederne også skåret ned på investeringer, der finansieres af det samlede offentlige budget, hvilket muligvis hverken kan gennemføres eller er ønskeligt på mellemlangt til langt sigt, og truffet engangsforanstaltninger. Fremadrettet må den igangværende konsoliderings- og konvergensproces sikre udgifter i vækstfremmende kategorier som f.eks. uddannelse, innovation og transportinfrastruktur.

(10)

Slovakiet har råderum til at rejse yderligere midler ved at udvide skattegrundlaget, begrænse mulighederne for skatteunddragelse og skattesvig og ved i højere grad at benytte skatter, der er mindre skadelige for væksten, f.eks. ejendoms- og miljøskatter. I 2012 blev der vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af skattesvig med særligt fokus på moms. Hvis strategien skal lykkes, må der træffes yderligere foranstaltninger, især for at forbedre it-infrastrukturen, give myndighederne bredere kompetencer og revisionskapacitet og sikre retlig opfølgning.

(11)

Slovakiet vedtog en pensionsreform i 2012 for at styrke de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Dette har reduceret det anslåede langsigtede holdbarhedsgab med 2 %; dog ligger gabet med 4,9 % af BNP stadig et stykke over EU-gennemsnittet på 3 % af BNP. Denne manko svarer i vid udstrækning til virkningerne af befolkningens aldring, idet pensionsudgifterne bidrager med 1,5 procentpoint af BNP og sundhedsudgifterne med 2 procentpoint af BNP. Da Slovakiets sundhedsudgifter forventes at stige stærkt på langt sigt, må fremskridt med hensyn til pensionssystemets holdbarhed ledsages af reformer af sundhedssystemet for at få gjort de offentlige finanser holdbare. Indførelse af effektive incitamentstrukturer og kontrolmekanismer ville bidrage til at forbedre sundhedssystemets omkostningseffektivitet.

(12)

Den fortsat høje arbejdsløshed, særlig i forbindelse med en langsom genopbygning efter krisen, er en af den slovakiske økonomis hovedudfordringer. I de senere måneder har Slovakiet taget skridt til at reformere den aktive arbejdsmarkedspolitik. Reformens succes vil dog i høj grad afhænge af den offentlige arbejdsformidlings evne til at gennemføre den effektivt. Derudover er der behov for flere målrettede foranstaltninger for de mest ugunstigt stillede jobsøgere. Udbetalingen af social bistand bør i højere grad gøres afhængig af aktivering, og der er behov for at fjerne elementer i samspillet mellem beskatning og understøttelse, som gør det uattraktivt at tage lavtlønnet arbejde. En stigende arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder og ældre ville bidrage til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens, så den kan komme op på det nationale mål for beskæftigelsen på 72 % i 2020. Dog gør utilstrækkelige børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år, det svært for mødre at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(13)

Ungdomsarbejdsløsheden i Slovakiet er en af de højeste i Unionen. Trods reforminitiativer i 2012, der skulle forbedre uddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans, er overgangen fra skole til arbejde stadig svær, og uddannelsessystemet synes ikke at reagere kvikt på arbejdsmarkedets behov. Når uddannelser finansieres i forhold til elevtal, begunstiges kvantitet frem for kvalitet, og den andel af finansieringen, der tilføres undervisningsaktiviteter (lærere, materialer og udstyr), er lav. Kvalitetsforbedring af de videregående uddannelser og samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner kunne også bidrage til at udvikle en velfungerende videntrekant, gøre investeringer i forskning og udvikling mere effektive og attraktive og forbedre den slovakiske økonomis innovationsevne.

(14)

Problemet med underudnyttet arbejdskraftpotentiale er også relevant for marginaliserede samfundsgrupper, som møder betydelige barrierer, når de søger at komme ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Efter at have vedtaget Den Slovakiske Republiks strategi for integration af romaer indtil 2020 blev der ikke truffet effektive foranstaltninger i 2012, og de marginaliserede samfundsgrupper, herunder romaerne, har stadig vanskelige levevilkår. Det er vigtigt at fremskynde indsatsen for at forbedre uddannelsesresultaterne for de marginaliserede grupper, og at tilvejebringe målrettede aktiveringstiltag for voksne.

(15)

Trods bemærkelsesværdige fremskridt har Slovakiet stadig femtepladsen på listen over de mest energiintensive medlemsstater, hvad der delvis forklares af, at landet har den største industriandel i økonomien (25,9 % af BNP). Samtidig er elpriserne forholdsvis høje, især for små og mellemstore industrikunder. Slovakiet har i de senere år bestræbt sig på en delvis liberalisering af energimarkedet, men markedets funktionsmåde kan stadig forbedres, især i kraft af større gennemskuelighed – også af fastsættelsen af nettakster – og ved at forbedre lovgivningsbeslutningernes økonomiske grundlag og forudsigelighed. Der er også muligheder for at forbedre forsyningssikkerheden og for at sætte sig mere ambitiøse mål for energieffektiviteten.

(16)

I 2012 iværksatte Slovakiet en større reform af den offentlige forvaltning for at forbedre kundeorienteringen i den offentlige service over for borgere og virksomheder. På nuværende tidspunkt, med undtagelse af lokale agenturer, har reformen ikke fokus på centralstatslige myndigheder og deres overordnede kvalitet og effektivitet. Da der ikke er gjort fremskridt med at reformere retssystemet, trækker retssager stadig i langdrag, især i insolvenssager, og alternativ tvistbilæggelse anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang. Slovakiet har for nylig reformeret sine regler for offentlige udbud og herunder styrket det offentlige udbudskontors uafhængighed, men erfaringer med gennemførelsen af EU's strukturfonde tyder på, at der stadig ligger en udfordring i at anvende reglerne for offentlige udbud effektivt.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Slovakiets økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles særlig i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovakiet også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Slovakiet i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre budgettet for 2013 planmæssigt, således at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres på en holdbar måde, og så den finanspolitiske indsats, der er specificeret i Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, gennemføres. Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, videreføre en strukturtilpasningsindsats, der vil sætte Slovakiet i stand til at nå den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. Undgå nedskæringer i de vækstfremmende udgifter og øge bestræbelserne på at forbedre de offentlige udgifters effektivitet. På grundlag af den vedtagne pensionsreform yderligere forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved at mindske finansieringsmankoen i det offentlige pensionssystem og øge sundhedssektorens omkostningseffektivitet.

2.

Fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen for at bekæmpe skattesvig og fortsætte indsatsen for at forbedre momsopkrævningen, især ved at styrke skatteforvaltningens analyse- og revisionskapacitet. Forbedre overholdelsen af skattereglerne. Kæde beskatningen af fast ejendom sammen med ejendommens markedsværdi.

3.

Træffe foranstaltninger for at øge den offentlige arbejdsformidlings kapacitet til at yde personlig service over for arbejdssøgende og øge sammenkædningen mellem aktiveringsforanstaltninger og social bistand. Bekæmpe langtidsarbejdsløshed mere effektivt ved hjælp af aktiveringsforanstaltninger og målrettet uddannelse. Styrke incitamenterne for kvinder i beskæftigelse ved at øge udbuddet af børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år. Reducere skattekilen for lavtlønnede, og tilpasse understøttelsessystemet.

4.

Optrappe indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Tage skridt til at tiltrække unge til lærergerningen og forbedre de uddannelsesmæssige resultater. Styrke udbuddet af læring på arbejdspladsen inden for erhvervsuddannelserne. Oprette flere joborienterede bachelorprogrammer inden for de videregående uddannelser. Fremhjælpe effektiv videnoverførsel ved at fremme samarbejdet mellem den akademiske verden, forskningen og erhvervslivet. Optrappe indsatsen for at forbedre de marginaliserede samfundsgruppers, herunder romaernes, adgang til integrerende førskole- og skoleuddannelser af høj kvalitet.

5.

Øge indsatsen for at få energimarkedet til at fungere bedre og herunder navnlig gøre prisfastsættelsesmekanismen mere gennemskuelig og forbedre muligheden for at drage tilsynsmyndigheden til ansvar. Styrke sammenkoblingen med nabolandene. Øge energieffektiviteten, især i bygninger og industrien.

6.

Træffe foranstaltninger, herunder ved at ændre tjenestemandsloven, for at styrke den offentlige forvaltnings uafhængighed. Forbedre ledelsen af de menneskelige ressourcer i den offentlige administration. Optrappe indsatsen for at styrke analysekapaciteten i centrale ministerier, også med henblik på at forbedre udnyttelsen af EU-midler. Træffe foranstaltninger for at forbedre effektiviteten i retssystemet. Fremme alternative tvistbilæggelsesprocedurer og tilskynde til at de anvendes mere.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(3)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 74.

(4)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/75


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Sloveniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at styrke Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sloveniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på det europæiske semester 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Slovenien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Slovenien oplever uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Der er behov for hurtige politiske foranstaltninger for at stoppe den hurtige akkumulering af disse ubalancer og håndtere genopretningen af balancen. Hidtil har den private og offentlige gæld ligget under resultattavlens tærskelværdi, og også nettoudlandsgælden er forholdsvis begrænset. Problemet er imidlertid ikke gældsniveauet, men gældstrukturen, som er koncentreret inden for erhvervslivet. Dette underminerer i lyset af de accelererende negative økonomiske tendenser den finansielle sektors stabilitet, og det komplicerer nedgearingsprocessen, herunder gennem sammenkobling med statsgælden. Disse risici forværres af den begrænsede tilpasningsevne på arbejds- og kapitalmarkederne og af en økonomisk struktur, som er domineret af statsligt ejerskab. Perioder med politisk usikkerhed og juridiske hindringer mod reformer har forhindret Slovenien i at tackle sine ubalancer ordentligt og forbedre sin tilpasningsevne, og det har gjort landet mere sårbart på et tidspunkt med øget pres med hensyn til finansieringen af statsbudgettet.

(9)

Den 9. maj 2013 forelagde Slovenien sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Den 23. maj 2013 sendte de slovenske myndigheder et brev til Kommissionen, hvori de sammenfatter, retter og præciserer de centrale forpligtelser i deres nationale reformprogram.

(11)

På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Slovenien på trods af en betragtelig, men sen konsolideringsindsats, som har nedbragt underskuddet fra 6,2 % af BNP i 2009 til 4,0 % af BNP i 2012, ikke forventes at kunne korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013, som anbefalet af Rådet sent i 2009. Dette skyldes navnlig værre økonomiske forhold end forventet på daværende tidspunkt. Den makroøkonomiske situation, der understreger de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er i det store og hele plausible for 2013, men optimistiske for 2014. Konkret forventer de slovenske myndigheder efter et fald i BNP på 2,3 % i 2012 og 1,9 % i 2013, at BNP vil stige med 0,2 % i 2014, alt imens de antager, at der gennemføres finanspolitiske foranstaltninger for at reducere statens generelle underskud fra 4,2 % af BNP (eksklusive rekapitaliseringer af banker) i 2013 til 2,6 % af BNP i 2014. Ikke desto mindre viser Kommissionens prognoser, såfremt politikken ikke ændres, at BNP vil falde med 0,1 % i 2014, og dette scenarium tager kun udgangspunkt i de foranstaltninger, som var blevet vedtaget inden midten af april 2013, og disse prognoser forudser et underskud på 4,9 % af BNP for 2014. Hovedmålene med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, er at rette op på uforholdsmæssigt store underskud i 2014, hvilket er et år efter den frist, der blev fastsat af Rådet sent i 2009, for at opnå strukturel balance i 2017 og at stabilisere gældskvoten under 55 % af BNP. Stabilitetsprogrammet bekræfter den mellemfristede målsætning, som er et afbalanceret budget i strukturelle termer. Denne mellemfristede målsætning er ikke i tråd med kravene i stabilitets- og vækstpagten, fordi den ikke tager passende hensyn til de implicitte forpligtelser, der relaterer til befolkningens aldring. Stabilitetsprogrammets planlagte mål for det samlede underskud stemmer overens med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014.

Men på grund af de optimistiske vækstprognoser for året, væsentlige risici, som er forbundet med de indtægtsmæssige fremskrivninger samt utilstrækkeligt specificerede udgiftsforanstaltninger, finder Rådet det usandsynligt, at det uforholdsmæssigt store underskud vil blive korrigeret i 2014. Under disse omstændigheder bør der defineres supplerende strukturelle konsolideringsforanstaltninger, som skal vedtages og gennemføres for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 korrigeres på troværdig og holdbar vis som anbefalet af Rådet den 21. juni 2013. Den offentlige gældskvote blev mere end fordoblet fra 22,0 % i 2008 til 54,1 % i 2012, og fremskrives til at stige yderligere til 66,5 % i 2014 i henhold til Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose for 2013. Myndighederne forventer, at gældskvoten når sit højdepunkt på 63,2 % i 2014 og 2015, og dernæst falder til 62,8 % i 2016. Der er risiko for, at gældskvoten bliver højere, bl.a. på grund af ekstraordinært store eventualforpligtelser og sandsynligvis også på grund af stock/flow-tilpasninger fra overførsler af aktiver til det selskab, der håndterer bankaktiver (Bank Asset Management Company — BAMC), hvilket ikke er inkluderet i programfremskrivningerne.

(12)

I maj 2013 tog myndighederne vigtige skridt mod en konsolidering af de offentlige finanser. De indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter om en reduktion på yderligere 1,25 % af bruttogrundlønnen i den offentlige sektor, som kom oveni den reduktion på 3 %, der blev aftalt i loven om balance i de offentlige finanser fra maj 2012. Desuden vedtog parlamentet et konstitutionelt grundlag for at etablere en regel for balance/overskud i strukturelle termer for det offentlige budget. Ikke desto mindre vil en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i finanspagten blive foretaget ved en særlig konstitutionel gennemførelseslov, som forventes at blive vedtaget af parlamentet i november 2013. Slutteligt strammede parlamentet næsten enstemmigt de konstitutionelle regler for at udskrive og vinde en afstemning, som forventes at lette indførelsen af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger. På grund af den hurtigt stigende gæld er det så meget desto vigtigere, at budgetstrategien for 2013 styrkes og gennemføres stringent, og at der gøres en væsentlig konsolideringsindsats i de følgende år. Selvom visse skatter ligger under EU's gennemsnit, kan skattestigninger ikke udsætte behovet for at tackle den dynamiske vækst i udgifterne på ubestemt tid. Derfor forekommer det passende at komplementere de indtægtskabende foranstaltninger med en yderligere finanspolitisk indsats i form af strukturelle udgiftsnedskæringer. Den mellemfristede budgetmæssige ramme og udgiftsregel er stadig ikke tilstrækkeligt fokuseret på at nå de mellemfristede budgetmålsætninger og sikre en langsigtet holdbarhed. Ydermere ser det ikke ud til, at budgetbegrænsningerne på visse offentlige enheder, især indirekte budgetbrugere, bliver håndhævet fuldstændigt. Sluttelig antyder internationale og nationale estimater, at den sorte økonomi i Slovenien er større end EU's gennemsnit, hvilket vidner om, at overholdelsen af skattereglerne levner plads til forbedring, hvilket også anerkendes i form af planlagte foranstaltninger i stabilitetsprogrammet.

(13)

Der blev vedtaget en pensionsreform i december 2012, som trådte i kraft i januar 2013. Den tackler de udfordringer, der blev identificeret i henstillingerne fra 2012, men ikke i tilstrækkelig grad eftersom den blot forventes at have indvirkning på de offentlige finanser på mellemlang sigt (indtil 2020). Selv om pensionsreformen er et vigtigt skridt, indeholder den ikke specifikke foranstaltninger, som kan begrænse de aldersrelaterede omkostninger efter 2020. Der kræves en yderligere reformindsats for at sikre, at pensionsudgifterne er holdbare på lang sigt, bl.a. ved at forbinde den lovbestemte pensionsalder med stigningen i den forventede levealder og ved at begrænse førtidspension yderligere. Efterspørgslen efter langtidspleje overgår udbuddet, dog er udgifterne hertil stadig relativt lave. Efterspørgslen efter langtidspleje og de udgifter, der er forbundet hermed, forventes at stige væsentligt i lyset af befolkningens tendens til at blive ældre. Yderligere evalueringer af eksisterende foranstaltninger ville bidrage til en mere evidensbaseret politik inden for dette område.

(14)

Skønt den slovenske banksektor er forholdsvis lille og mindre end halvt så stor som gennemsnittet i euroområdet, oplever de største banker et fortsat pres på deres kapitalbuffer, som fortsat er lav sammenlignet med andre i regionen, og deres afhængighed af staten for adgang til kapital udgør en væsentlig trussel mod økonomien. Gentagne rekapitaliseringsbehov er koncentreret i statsejede indenlandske banker. Selv om det samlede private gældsniveau ligger under euroområdets gennemsnit, og resultattavlen for makroøkonomiske ubalancers tærskelværdier er lavere, er dette et strukturelt problem. Det meste af gælden er koncentreret omkring erhvervslivet, og mange virksomheder er overforgældede, hvilket fører til yderligere stigninger i antallet af misligholdte lån. Ved udgangen af 2012 var 23,7 % af lånene til virksomheder i restance med 90 dage eller mere. Der er behov for at stimulere kredit til erhvervssektoren og mindske gearingen for virksomheder for at lette investeringer samt øge produktivitet og konkurrenceevne. Der er planlagt yderligere rekapitaliseringer i stabilitetsprogrammet. Myndighederne har skriftligt bekræftet deres løfte om at yde supplerende kapital om nødvendigt. Kreditgivningen er faldende, og kontakten mellem svage banker og den nationale bank har taget til. Renten for kredit til virksomheder (for lån over 1 mio. EUR) er mere end 2 procentpoint højere i Slovenien end i euroområdet som hele, og denne margin er steget igen i 2012. Rammelovgivningen for omstrukturering af banker er blevet vedtaget, men den mangler stadig rent faktisk at blive gennemført. BAMC er fortsat den centrale institutionelle platform for sanering af banker. Det nationale reformprogram, som suppleres af nylige oplysninger fra regeringen, beskriver planer for overførsler til BAMC baseret på bottom-up stresstest, som udføres af den slovenske nationalbank.

De slovenske myndigheder har skriftligt bekræftet, at de er klar til at samarbejde med Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at sikre, at der gennemføres uafhængige revisioner af kvaliteten af en række bankers aktiver. Øvelsen bør foretages for hele systemet for at sikre varig stabilitet i banksektoren. Denne tilgang har i andre lande vist sig at være central for at genvinde tillid, troværdighed og markedsadgang. Oplysninger fra en grundig, ekstern vurdering er en nødvendig forudsætning for en overordnet strategi for den finansielle sektor.

(15)

Det nationale reformprogram beskriver ikke andre yderligere skridt, som skal styrke banktilsynet, hvilket ellers blev identificeret som nødvendige i den dybdegående undersøgelse fra 2013. For så vidt angår tilsynsforanstaltninger over for banker, vedrører den eneste nye oplysning i det nationale reformprogram den slovenske nationalbanks nye stresstests. Der er ikke fremlagt nogen yderligere undersøgelse af foranstaltninger så som passende makroprudentielle politikker. En gennemgang af mikroprudentielt tilsyn foretaget af en uafhængig ekspert ville også lette nogle af de ovenstående henstillinger.

(16)

Der blev vedtaget en arbejdsmarkedsreform i marts 2013 for at nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og øge fleksibiliteten på det. Reformen reducerer tidsubestemte kontrakters beskyttelse ved at forenkle afskedigelsesprocedurer ved individuelle og kollektive afskedigelser og ved at reducere afskedigelsesomkostningerne. Reglerne for tidsbegrænsede kontrakter er blevet strammet yderligere for at nedbringe misbrug, mens brugen af vikararbejde er blevet begrænset. Selv om reformen er et skridt i den rigtige retning, står det stadig ikke klart, om den er tilstrækkelig ambitiøs til at have en væsentlig indvirkning på segmenteringen af arbejdsmarkedet og fleksibiliteten på det eller til at gøre Slovenien attraktiv for direkte udenlandske investeringer. Der er endnu ikke foretaget nogen tilstrækkelig foranstaltning for at tackle opdelingen af arbejdsmarkedet, som er forårsaget af lovgivningen om studenterarbejde. Det nationale reformprogram foreslår foranstaltninger, der går i den rigtige retning. Arbejdsløshedsprocenten blandt unge i Slovenien er steget kraftigt med 4,9 procentpoint til 20,6 % i 2012, mens den generelle arbejdsløshedsprocent steg med 0,7 procentpoint til 9 % i 2012. På trods af den stigende arbejdsløshed er antallet af arbejdsløse, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, faldet væsentligt i 2012 ifølge foreløbige nationale oplysninger. Der er ikke foretaget nogen foranstaltninger for at tilpasse arbejdsmiljøet til et længere arbejdsliv, og der er kun vedtaget indledende skræddersyede foranstaltninger inden for livslang læring eller aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på at øge beskæftigelsen af unge med længerevarende uddannelser, ældre eller lavtuddannede. Slovenien har taget visse skridt for at forbedre matchningen af kvalifikationer med arbejdsmarkedets behov. Den offentlige arbejdsformidling er ved at gennemføre et pilotprojekt om, hvordan man kan evaluerer disse behov, men samarbejdet med interessenterne skal udvikles yderligere.

Der skal gøres mere for at gøre de relevante erhvervsuddannelsesprogrammer mere attraktive. Der er også ved at blive gennemført supplerende erhvervsvejledningsforanstaltninger i SMV'er. Arbejdsgivernes rolle inden for erhvervsuddannelserne skal styrkes yderligere. Forbedringer inden for disse områder ville øge produktiviteten og konkurrenceevnen.

(17)

Der er kun delvist blevet gennemført politikker for at forbedre konkurrencedygtigheden på omkostninger. I 2012 skar regeringen den nominelle bruttoløn pr. medarbejder i den offentlige sektor ned med 3 %. I midten af maj 2013 aftalte arbejdsmarkedets parter yderligere en reduktion af arbejdskraftomkostningerne i den offentlige sektor. Mindstelønnen er blandt de højeste i EU udregnet som en procentdel af gennemsnitslønnen, den indeksreguleres efter inflationen og oplevede en stor diskretionær stigning i 2010. Selv om væksten af den nominelle kompensation pr. medarbejder var negativ i 2012 (– 0,4 %), blev der registreret en moderat vækst i den nominelle arbejdskraftomkostning pr. enhed i 2012 (0,7 %) på grund af et fald i produktiviteten (– 1,1 %). Foranstaltninger til at øge produktiviteten og vedvarende reduktion af arbejdskraftomkostningerne pr. enhed ville hjælpe med at genvinde konkurrenceevne.

(18)

Statens ejerskab spiller en væsentlig rolle i slovensk økonomi, hvor mange forhold er forblevet uændrede siden overgangsperioden i 1990'erne. De værktøjer til privatisering og omstrukturering af virksomheder, som blev vedtaget i 1990'erne, har resulteret i, at staten fortsat spiller en dominerende rolle, navnlig i den finansielle sektor. I 2011 udgjorde statsejede selskaber en sjettedel af den slovenske økonomis samlede værditilvækst, omkring halvdelen af erhvervslivets samlede tab, og de beskæftigede en ud af otte personer. Endvidere har statskontrollerede midler og virksomheder indvirkning på de offentlige finanser i form af megen gæld, behov for rekapitalisering og betydelige statsgarantier. Statsejede virksomheders størrelse og svaghed holder den økonomiske udvikling og vækst tilbage, og den bidrager til de eksisterende ubalancer. Statens dominans og en ofte svigtende forvaltning af statens aktiver forhindrer private investeringer fra ind- og udland, og det sænker produktiviteten og konkurrenceevnen. Krydsejerskab af statsejede virksomheder i den ikke-finansielle sektor med statsejede finansielle institutioner giver risiko for afsmitning, det vanskeliggør tilpasning og fordrejer ressourcefordelingen, særligt for så vidt angår nye investeringer.

(19)

Det nationale reformprogram udstikker de politiske prioriteringer inden for statsejerskab og nedgearing inden for erhvervssektoren, men det indeholder ikke detaljer om de planlagte foranstaltninger. Den dybdegående undersøgelse for 2013 skitserede de økonomiske resultater i forbindelse med statsejerskab, for så vidt angår direkte og mulige omkostninger for statsfinanserne samt fordrejning af normale kommercielle aktiviteter. Imidlertid nævner det nationale reformprogram kun manglende koordinering som eneste ulempe for statens ageren som ejer af ikke-finansielle virksomheder. Selvom det nationale reformprogram overordnet set indeholder positive elementer, giver det ikke tilstrækkelige oplysninger om den strategiske orientering af de virksomheder, som forbliver i statens ejerskab, eller detaljerede, tidsfastsatte løfter om at forbedre deres finansielle resultater og ledelse. De første skridt er allerede taget til at forbedre virksomhedsledelsen som anbefalet i de landespecifikke henstillinger fra 2012 og til at privatisere nogle statsejede virksomheder. Den lovgivning, der muliggør etableringen af det fremtidige Slovenia Sovereign Holding (SSH), er blevet vedtaget, men den mangler stadig at blive gennemført. Et register over udnævnelser til ledelser og bestyrelser i statsejede virksomheder med krav om oplysning om interesser kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden. Det nationale reformprogram bebuder forberedelsen af en privatiseringsstrategi i sidste kvartal af 2013, som vil blive rykket frem til tredje kvartal i henhold til brev af 23. maj 2013. I mellemtiden har regeringen foreslået parlamentet en liste over 15 virksomheder, som skal privatiseres. Ud over minoritetsandele og SMV'er indeholder listen også vigtige virksomheder som Sloveniens næststørste bank NKBM.

(20)

Slovenien har et højt antal lovregulerede erhverv, og der er plads til en væsentlig nedbringelse af adgangsbarriererne, hvilket ville have en positiv indvirkning på beskæftigelsen og konkurrencen. De slovenske myndigheder satte i 2012 en reformproces i gang, som skulle gennemgå mange af de lovregulerede erhverv med henblik på at definere de eksisterende lovregulerede erhverv bedre, reducere de administrative omkostninger og forenkle adgangen til erhvervene. Det første sæt love inden for håndværk, turisme og byggeri skulle være blevet vedtaget af parlamentet i begyndelsen af 2013. Imidlertid er reformen forsinket undtagen inden for håndværkssektoren. Slovenien har fastsat de retlige grundforudsætninger for et uafhængigt konkurrenceagentur, men landet mangler stadig at sikre, at en passende bemanding fortsat kan garanteres. Lovgivningen skal ændres yderligere, for at agenturet kan få en separat budgetpost, da dette er nødvendigt for at sikre dets finansielle uafhængighed. Retssager i første instans for tvister i civil- og handelsretlige sager samt konkursprocedurer er urimeligt lange. På trods af en synlig positiv tendens til at civil- og handelsretlige sager bliver kortere, er der behov for en fortsat indsats for at tackle dette problem, eftersom det hæmmer den økonomiske virksomhed og forværrer Sloveniens evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer. I den forbindelse ville den nedskæring i antallet af dommere pr. indbygger, som er planlagt i det nationale reformprogram, skulle opvejes af væsentlige effektivitetsforøgelser.

(21)

Det nationale reformprogram understreger behovet for at omstrukturere ikke-finansielle virksomheder i finansielle vanskeligheder, men den politiske udfordring og den politiske løsning på omstruktureringen af disse virksomheder kræver yderligere arbejde med fokus på markedsbaserede løsninger. Der er behov for supplerende foranstaltninger for at kunne tiltrække private investeringer, herunder direkte udenlandske investeringer, og sikre en tilstrækkelig privat byrdefordeling, alt imens skatteydernes ressourcer bevares. Omstruktureringsprocessen bør føre til salg af de omstrukturerede virksomheder uden offentlig finansiering.

(22)

Slovenien er i gang med at ændre lovgivningen for at øge insolvensprocedurernes effektivitet. Regeringen ændrede loven om finansielle transaktioner, insolvensbehandling og tvangsopløsning i april 2013. Ændringen præciserer definitionen af insolvens og indfører incitamenter for virksomhedsleder til rettidigt at indgive insolvenserklæring. Den nuværende ramme for insolvens har ikke tilstrækkelige incitamenter eller sanktioner til at sikre, at virksomhederne indgiver en insolvenserklæring på et tidligt tidspunkt. Den obligatoriske procedure for bilæggelse af tvister (retslig reorganisering) er kompliceret og beskytter skyldneren, navnlig når det drejer sig om SMV'er og mikrovirksomheder. Der er ikke tilstrækkelige incitamenter til at foretage en tidlig udenretlig bilæggelse af tvister, hvilket kunne bidrage til at sikre, at levedygtige virksomheder fortsætter. Det er blevet meddelt, at der kommer en ny lov, som tillader finansiel omstrukturering af overforgældede virksomheder tidligt i processen, og justitsministeriet har planlagt at foreslå lovgivningsændringer, som letter udenretslig omstrukturering og gældsomlægning i slutningen af maj 2013. En passende lovgivningsmæssig ramme, som er udviklet i henhold til en aftalt tidsplan, og som giver virksomheders kreditorer, ejere og ledelse forenelige incitamenter, vil være en væsentlig forudsætning for finansiel omstrukturering af illikvide, som er illikvide, men levedygtige.

(23)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-9 nedenfor.

(24)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(25)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i alle henstillingerne nedenfor.

(26)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen også foretaget en analyse af euroområdets økonomiske politik som helhed. På det grundlag har Rådet udstukket specifikke henstillinger, som er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovenien også sikre, at disse henstillinger gennemføres fuldstændigt og rettidigt,

HENSTILLER, at Slovenien i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre og styrke budgetstrategien for 2013 og derefter, hvilket skal understøttes af tilstrækkeligt specifikke strukturforanstaltninger, som skal sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 på bæredygtig vis og forbedring af den strukturelle saldo, som specificeret i Rådets henstilling efter proceduren i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud. Gøre et forsøg på at foretage strukturjusteringer, som gør landet i stand til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, som bør fastsættes i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, i 2017 efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. En varig korrektion af de budgetmæssige ubalancer kræver, at der gennemføres ambitiøse strukturreformer, som vil forøge økonomiens tilpasningsevne og styrke potentiel vækst og beskæftigelse. Beskytte vækstfremmende udgiftsområder, vedtage foranstaltninger, der kan forbedre overholdelsen af skattereglerne, og gennemføre foranstaltninger på udgiftssiden, som understøttes af systematisk revision af de offentlige udgifter på alle forvaltningsniveauer. Gennemføre vedtagelsen af en regel for balance/overskud i strukturelle termer for det offentlige budget for at forbedre konsolideringens troværdighed, gøre den mellemfristede budgetmæssige ramme bindende, mere omfattende og gennemsigtig, og styrke den rolle, som de uafhængige organer, der fører tilsyn med finanspolitikken, spiller, inden udgangen af 2013. Træffe foranstaltninger til gradvist at reducere statens eventualforpligtelser.

2.

Styrke pensionssystemets langsigtede holdbarhed efter 2020 ved at justere alle relevante parametre yderligere, bl.a. ved at forbinde den lovbestemte pensionsalder med stigningen i den forventede levealder, samtidig med at pensionerne stadig er tilstrækkelige. Begrænse de aldersrelaterede udgifter til langtidspleje og forbedre adgang til ydelser ved at skifte fokus fra at levere pleje på institutioner til at levere pleje i hjemmet, ved at styrke og målrette ydelser og styrke den forebyggende indsats for at reducere invaliditet/afhængighed.

3.

Sikre lønudviklingen, herunder mindstelønnen, støtte konkurrenceevnen og jobskabelsen. Overvåge virkningen af den nylige arbejdsmarkedsreform tæt, og om nødvendigt identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats for at fremme jobskabelsen og tackle segmenteringen på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem lovgivningen om studenterarbejde. Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen af unge med længerevarende uddannelser, ældre og lavtuddannede ved at koncentrere ressourcerne om skræddersyede tiltag til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, alt imens deres effektivitet forbedres. Adressere manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at gøre relevante erhvervsuddannelsesprogrammer mere attraktive og ved at udvikle samarbejdet med relevante interessenter om at vurdere arbejdsmarkedets behov.

4.

Tage de nødvendige skridt til med input fra europæiske partnere at kontrahere med en uafhængig ekstern rådgiver i juni 2013 med henblik på at gennemføre revisioner af kvaliteten af aktiver i hele banksystemet. Gennemføre denne øvelse i 2013 med hurtigere fremskridt i de to sager, hvor bankerne allerede er underlagt en statsstøtteprocedure, for at fremskynde en genopretning af balancen i deres budgetter. Stå klar til at indskyde supplerende kapital, hvis overførslen af aktiver eller revisionen af aktivernes kvalitet afslører yderligere mangler. Alle foranstaltninger, herunder objektive vurderinger af kapitalbehov, overførsel af aktiver til BAMC, ordninger til beskyttelse af aktiver og den praktiske gennemførelse af omstruktureringsforanstaltninger, bør gennemføres i fuld overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvis der er statsstøtte involveret. Udvikle og gennemføre en omfattende sektorstrategi parallelt inden udgangen af marts 2014 for at sikre armslængdeprincippet inden for ledelse af de reformerede banker og for at forbedre ledelsen af virksomhederne, risikostyringen og rentabiliteten i sektoren væsentligt, herunder gennem konsolidering, hvor det er passende. Fortsætte hurtigt med forberedelserne af den bebudede privatisering af NKBM og etablere en ambitiøs tidsplan for statens afhændelse af direkte og indirekte ejerandele i banker inden udgangen af september 2013.

5.

Revidere lovgivningsrammen for banker inden udgangen af 2013, og styrke tilsynsbeføjelserne, gennemsigtigheden og den statistiske fortrolighed på grundlag af revisionen.

6.

Fremskynde reformen af regulerede tjenesteydelser, herunder en væsentlig nedbringelse af adgangsbarriererne. Forbedre erhvervsmiljøet, bl.a. gennem sikring af konkurrenceagenturets uafhængighed og dets tilstrækkelige og autonome finansiering.

7.

Bygge videre på den hidtidige indsats for at reducere varigheden af retssager i første instans for tvister i civil- og handelsretlige sager og antallet af udestående sager, navnlig retshåndhævelsessager.

8.

Inddele statens aktiver efter, om de er kerneaktiver eller sideaktiver, og i henhold til økonomiske kriterier med henblik på at afhænde sideaktiverne, hvilket er en del af regeringens planlagte strategi, som skal gennemføres inden udgangen af september 2013. Gøre Slovenia Sovereign Holding (SSH) fuldt operationelt rettidigt og overføre både ledelsen og ejerskabet af alle virksomhedsandele til SSH, muligvis med undtagelse af de andele, som er på listen over virksomheder, der straks skal privatiseres helt. Sikre en professionel ledelse af SSH fra begyndelsen muligvis ved at involvere international ekspertise og et klart defineret armslængdeforhold til de involverede virksomheder. Udvikle sektorspecifikke strategier for kerneandele for at forbedre rentabiliteten og virksomhedsledelsen. Indføre et obligatorisk og offentligt tilgængeligt register over udnævnelser til ledelser og bestyrelser i statsejede virksomheder med krav om oplysning om interesser. Sikre at den retlige ramme letter afhændelsen af statsejede sideaktiver, og at de administrative hindringer mindskes.

9.

Identificere og påbegynde arbejdet med at fjerne alle eksisterende retslige og administrative forhindringer for en bæredygtig omstrukturering af overforgældede/underkapitaliserede, men levedygtige virksomheder ved hjælp af markedsbaserede løsninger. Træffe foranstaltninger, som i denne sammenhæng sikrer en tilstrækkelig privat byrdefordeling, for at øge de private investeringer, herunder direkte udenlandske investering, og for at opnå effektivitetsgevinster i vanskeligt stillede virksomheder som en del af omstruktureringsprocessen. Vedtage den nødvendige retlige ramme for udenretlige omstruktureringer inden udgangen af september 2013, alt imens det sikres, at den er i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser om insolvens, og at den giver både kreditorer og aktionærer incitament til at indgå en udenretlig omstruktureringsaftale. Forbedre håndhævelsen af insolvensprocedurer for virksomheder og indenretlige bilæggelser af tvister, bl.a. ved hurtigt at afgøre udestående retssager, som har med konkursprocedurerne at gøre, for at maksimere realiseringsværdien og lette en rettidig og effektiv løsning med hensyn til misligholdte lån.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 77.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/81


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Spaniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram for 2012-2016

2013/C 217/20

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Spaniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse som markerede starten på det europæiske semester 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Spanien i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. På grundlag af sin analyse konkluderede Kommissionen, at Spanien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Særligt det særdeles høje niveau for privat gæld og udenlandsgæld udgør stadig en risiko for væksten og den finansielle stabilitet; banksektoren gennemgår en rekapitalisering og omstrukturering, herunder med offentlige midler; usmidighed på arbejdsmarkedet og markedet for varer bidrager til høj og stigende arbejdsløshed og lægger generelt hindringer i vejen for en tilpasning af økonomien. Der sker ganske vist en tilpasning, men den nødvendige korrektion er så stor, at det kræver fortsat stærk politisk handling på markederne for varer og tjenesteydelser og på arbejdsmarkedet samt inden for finanssektoren og i de offentlige finanser.

(9)

Den 30. april 2013 forelagde Spanien sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. På grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to programmer er der foretaget en samtidig vurdering af dem.

(10)

På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i programmet, overordnet set er realistiske for 2013 og behæftet med visse risici for et mere negativt resultat i 2014 og tiden derefter sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Det forventes i stabilitetsprogrammet, at der bliver lavere vækst i perioden 2014-2016 end forudset i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, men prognosen bygger på en forudsætning om, at der fortsat vil blive ført den samme politik, og den tager således ikke hensyn til den finanspolitiske konsolidering, der bliver nødvendig for at nå stabilitetsprogrammets mål for budgettet. Formålet med budgetstrategien i stabilitetsprogrammet er at bringe det samlede offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2016. Konsolideringen skal hovedsagelig ske gennem udgiftsbegrænsning, idet udgiftskvoten skal nedbringes med 3,7 procentpoint i løbet af perioden 2012-2016, men skal også ske gennem visse indtægtsforøgende foranstaltninger. På grundlag af den (genberegnede) strukturelle saldo (5) er den årlige forbedring af det strukturelle underskud, som er planlagt i stabilitetsprogrammet, på 1,2 %, 0,4 %, 0,9 % og 0,9 % af BNP for årene 2013-2016. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bekræfter stabilitetsprogrammet den mellemfristede budgetmålsætning om en strukturelt set afbalanceret budgetstilling, som ville være nået i 2018. Den mellemfristede budgetmålsætning er mere ambitiøs end krævet i stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte hastighed af den strukturelle tilpasning i 2017-2018 udgør tilstrækkelige fremskridt hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det, at den offentlige gældskvote når sit højdepunkt i 2016, hvorefter den begynder at falde.

Der er visse risici forbundet med tilpasningskursen for gæld og underskud. De foranstaltninger, der skal medvirke til at opnå målene for underskuddet, er ikke tilstrækkeligt præciseret, særligt på regionalt plan. For 2016 indeholder stabilitetsprogrammet ikke nogen foranstaltninger, og de foregående midlertidige foranstaltninger bliver kun forlænget til 2014. Planlagte besparelser fra reformen af lokalforvaltningen er forbundet med betydelig risiko i forbindelse med gennemførelsen. Derudover er der, så længe der stadig er store makroøkonomiske ubalancer, usikkerhed med hensyn til den økonomiske situation, situationen på arbejdsmarkedet og den finansielle situation samt med hensyn til udviklingen i indtægterne. Hvis den reform af førtidspensionen, der er vedtaget, fuldt ud blev gennemført, og der blev opnået enighed om faktoren for bæredygtighed, ville det begrænse de risici, der er forbundet med den sociale sikringsordning. En yderligere risiko hidrører fra eventualforpligtelser i forbindelse med beskyttelsesordninger/garantier for aktiver. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til indberetningen om gennemførelsen af budgettet, men der kan stadig foretages en mere gennemsigtig og rettidig gennemførelse af forebyggelses- og korrektionsmekanismerne i loven om budgetstabilitet. Der mangler en systematisk og rettidig indberetning af den offentlige forvaltnings gæld, hvis store udestående poster nødvendiggjorde en ad hoc tilbagebetalingsordning. Oprettelsen af et uafhængigt finansråd er blevet forsinket. En foreslået ændring af indekseringsreglerne for alle offentlige indtægter og udgifter ville medføre budgetmæssige besparelser og bedre muligheder for tilpasning af priserne til de økonomiske forhold. I det nationale reformprogram anerkendes der også et behov for yderligere at forbedre omkostningseffektiviteten i forbindelse med udgifter i sundhedssektoren og udgifter til lægemidler, f.eks. ved at revidere referencepriser og centralisere indkøb af lægemidler eller indføre en højere grad af egenbetaling.

(11)

Selv om der i 2012 skete en betydelig justering af den relative skattebyrde hen imod forbrugs- og miljøskatter, er den spanske skattekvote fortsat blandt de laveste i Unionen. Skattesystemets effektivitet kan forbedres yderligere ved at øge andelen af mere vækstfremmende indirekte skatter og sætte ind over for skattesvig og skatteunddragelse på linje med bestræbelserne på finanspolitisk konsolidering. Spanien har truffet visse foranstaltninger til at reducere gældsfordelen i selskabsbeskatningen, men det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats under hensyn til den høje gældsætningsgrad blandt private.

(12)

Programmet for tilpasning af finanssektoren forløber planmæssigt. Særligt er der blevet foretaget de nødvendige rekapitaliseringer, og kapitalforvaltningsselskabet Sareb er blevet oprettet. Omstruktureringen af bankerne i overensstemmelse med afgørelserne i henhold til statsstøttereglerne vil kræve stadig bevågenhed i de kommende år. For at lette finansierings- og likviditetsproblemerne for virksomhederne gennemførte Spanien i 2012 en omfattende plan for betaling af regionale og lokale myndigheders forretningsgæld til virksomheder (27,3 mia. EUR) og tog en række initiativer til at øge virksomhedernes finansieringsmuligheder. Der er planlagt en forlængelse af planen for 2013.

(13)

Situationen på arbejdsmarkedet er fortsat kritisk. Omlægningen af økonomien væk fra indenlandsk efterspørgsel og byggeri i en situation, hvor der bl.a. er et usmidigt marked, og de efterspurgte kvalifikationer ikke svarer til de udbudte, har medvirket til en stigning i ledighedsprocenten til 27 % primo 2013. Særligt bekymrende er den markante stigning i ledighedsprocenten for unge til 56 % og stigningen i antallet af langtidsledige til 44,4 % af alle ledige ved udgangen af 2012. De foreliggende data tyder på, at arbejdsmarkedsreformen i 2012 er begyndt at føre til større intern (dvs. inden for samme virksomhed) fleksibilitet, til en vis nedbringelse af omkostningerne ved afskedigelse og til større løntilbageholdenhed. Det er bebudet i det nationale reformprogram, at der i juli 2013 vil foretages en officiel evaluering af reformen set i forhold til de formål, den skal opfylde, med henblik på eventuelt at supplere den. Reformer inden for de aktive arbejdsmarkedspolitikker er blevet forsinket, der er stadig behov for en indsats for at modernisere og styrke den offentlige arbejdsformidling selv, og den mulighed for at drive private arbejdsformidlingskontorer, der blev indført for nylig, mangler stadig at blive gjort fuldt operationel, og det samme gælder samarbejdet mellem nationale og regionale offentlige arbejdsformidlinger (en enkelt, samlet jobportal).

(14)

Det er en medvirkende årsag både til den høje ledighedsprocent for de unge og til langtidsarbejdsløsheden, at en stor andel af de ledige (35 %) står uden kvalifikationsbeviser, og at uddannelsen ikke er tilstrækkelig relevant for arbejdsmarkedet. Den nationale strategi for unges beskæftigelse og iværksættervirksomhed for 2013-2016, der blev fremlagt i marts 2013, omfatter en række foranstaltninger på kort og længere sigt, der skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for de unge. Samtidig er der indført erhvervsuddannelser med integreret praktik, og der er allerede påbegyndt pilotprojekter i 2012. Det nationale reformprogram for 2013 betoner også vigtigheden af hurtigt at gennemføre reformen af uddannelsessystemet og forbedre den generelle kvalitet af uddannelsen.

(15)

Hovedsageligt som følge af situationen på arbejdsmarkedet, men også fordi det er begrænset, hvor effektiv den sociale beskyttelse har været til at bekæmpe fattigdom, ligger Spanien under EU's gennemsnit med hensyn til de vigtigste nøgleindikatorer for fattigdom og social udstødelse, og børn er særligt udsatte. Generelt er der ikke registreret nogen væsentlige forbedringer i forbindelse med udviklingen af nye politiske foranstaltninger. Det nationale reformprogram indeholder ingen oplysninger om indholdet af eller tidsrammen for godkendelsen af den nationale handlingsplan for social inklusion 2013-2016. De vigtigste udfordringer består i at rationalisere målene og ressourcerne inden for en passende strategisk ramme, forbedre styringen og den interinstitutionelle koordinering på nationalt, regionalt og lokalt plan, forenkle sagsbehandlingen for ansøgere om social bistand og se på hindringerne for mobilitet. Der er konstateret visse fremskridt med hensyn til foranstaltningerne til at bekæmpe børnefattigdom og forbedre effektiviteten af støtteordninger for familier.

(16)

Svagheder ved erhvervsmiljøet, såsom segmentering af det indenlandske marked og adgangshindringer i servicesektoren, bremser jobskabelsen, og fremskridtet med reformerne inden for dette område tager længere tid en forventet i reformplanen fra september 2012. Det første forslag til lov om markedsenhed blev vedtaget af regeringen i januar 2013, og loven forventes at blive endeligt vedtaget af parlamentet inden udgangen af 2013. Efter det nationale reformprogram 2013, der gentager tidligere tilsagn, skal der foreligge et første forslag til lov om erhvervsmæssige ydelser senest ultimo juni 2013, og loven om iværksættervirksomhed og om internationalisering af selskaber skal vedtages endeligt inden udgangen af 2013. Uanset de forventede virkninger af disse reformer er der stadig mulighed for yderligere at forbedre vilkårene for markedsadgang og markedsudtræden, særligt ved at nedbringe sagsbehandlingstiden for erhvervstilladelser og revidere reglerne om insolvens. Endvidere bør der sættes ind over for de reguleringsmæssige og andre hindringer for virksomhedernes vækst. Trods de seneste reformer begrænser hindringerne for storbutikkers markedsadgang fortsat konkurrencen inden for detailbranchen. I september 2012 vedtog regeringen et lovforslag med henblik på at sammenlægge den nationale konkurrencemyndighed med kontrolmyndigheder og regelfastsættende myndigheder inden for seks sektorer og oprette et enkelt organ — den nationale kommission for markeder og konkurrence (CNCM). Reformen har til formål at opnå en ensartet anvendelse af konkurrenceprincipperne inden for alle erhvervssektorerne. Fjernelse af skattefradragene for betaling af renter og afdrag på realkreditlån var i 2012 af afgørende betydning for at fjerne incitamentet til at erhverve egen bolig, men bestræbelserne på at skabe et større og mere effektivt lejemarked, hvilket også ville hjælpe mobiliteten i arbejdsstyrken, er endnu i deres vorden.

(17)

Underskuddet i forbindelse med elafgifterne, der indebærer en potentielt omfattende eventualforpligtelse for budgettet og ikke ubetydelige makroøkonomiske risici, er endnu ikke bragt endeligt på plads, da de foranstaltninger, der blev præsenteret i 2012 og i begyndelsen af 2013, har været utilstrækkelige. I det nationale reformprogram for 2013 har regeringen bebudet, at et lovforslag om yderligere reformer af elektricitetssektoren vil blive fremlagt i slutningen af juni 2013. Der er stadig muligheder for yderligere at forbedre konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet. Der findes en omfattende transportinfrastruktur, men det er muligt at foretage en mere stringent udvælgelse af investeringer og opprioritere en effektiv vedligeholdelse af de eksisterende netværk. Hvis der som planlagt bliver oprettet et uafhængigt overvågningscenter, vil det hjælpe. Samtidig ligger der tekniske og juridiske hindringer i vejen for konkurrence inden for godstransport og befordring af passagerer med jernbane.

(18)

På grund af den udstrakte grad af decentralisering er det nødvendigt at foretage en omfattende koordinering mellem de forskellige grene af den offentlige forvaltning, både for at nedbringe omkostningerne og for at begrænse den administrative byrde på virksomheder og husstandene. Med henblik herpå er der en række initiativer, der er blevet taget eller er undervejs. Særligt fremsatte regeringen i februar 2013 et forslag til lov om reform af lokalforvaltningen (der skal vedtages af parlamentet inden udgangen af 2013), og der blev nedsat et udvalg vedrørende reformen af den offentlige forvaltning. Det fremsætter forslag om en reform af den spanske offentlige forvaltning inden udgangen af juni 2013. Reformer med henblik på at få retssystemet til at fungere bedre er undervejs, selv om der er forsinkelse med visse foranstaltninger, og der stadig er mulighed for at forbedre effektiviteten ved de spanske domstole.

(19)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Spaniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens overordnede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-9 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Vurderingen konkluderer, at den foreslåede køreplan for reformerne er vidtrækkende og går i den rigtige retning. Samtidig viser vurderingen tydeligt, at det haster med at vedtage de manglende reformer og gennemføre dem effektivt, så de kan begynde at få de forventede positive virkninger. Rådets anbefalinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1- 5, 7, 8 og 9 nedenfor.

(22)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen også gennemført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Spanien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

HENSTILLER, at Spanien i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre den strukturelle finanspolitiske indsats, som kræves i Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, så der sikres en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016. Med henblik herpå gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i 2013-budgetplanerne, på alle niveauer i den offentlige forvaltning og styrke budgetstrategien på middellang sigt med tilstrækkeligt veldefinerede strukturelle foranstaltninger for årene 2014-2016. En varig korrektion af den manglende balance på budgettet afhænger af en realistisk gennemførelse af ambitiøse strukturreformer, hvilket ville øge tilpasningsevnen og sætte skub i den potentielle vækst og beskæftigelse. Når korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er tilendebragt, fortsætte strukturtilpasningen i et passende tempo, så den mellemfristede målsætning nås senest i 2018. Sikre en streng og gennemsigtig håndhævelse af foranstaltningerne til forebyggelse og korrektion i budgetstabilitetsloven. Oprette en uafhængig skattepolitisk myndighed inden udgangen af 2013 til at udarbejde analyser, yde rådgivning og føre tilsyn med, at finanspolitikken er i overensstemmelse med de nationale finanspolitiske regler og EU's finanspolitiske regler. Forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter på alle niveauer af den offentlige forvaltning og systematisk foretage en revidering af større udgiftsposter senest i marts 2014. Øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, mens udsatte grupper dog fortsat sikres adgang hertil, f.eks. ved at nedbringe hospitalernes udgifter til lægemidler, styrke koordineringen mellem forskellige typer pleje og øge incitamenterne til effektiv brug af ressourcerne. Træffe foranstaltninger til at nedbringe det offentliges udestående gæld, undgå, at der opstår yderligere gæld, og jævnligt offentliggøre oplysninger om udestående beløb. Vedtage loven om afskaffelsen af indekseringen for at reducere graden af inerti i priserne i forbindelse med de offentlige udgifter og indtægter, så den kan træde i kraft i begyndelsen af 2014, og overveje at tage yderligere skridt til at begrænse anvendelsen af indekseringsklausuler. Inden udgangen af 2013 afslutte reguleringen af faktoren for bæredygtighed, så pensionsordningens finansielle stabilitet sikres på lang sigt, herunder ved at øge den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalder eller pensionsydelser til ændringer i den forventede levealder.

2.

Foretage en systematisk revidering af skattesystemet senest i marts 2014. Overveje yderligere at begrænse skatteudgifter i direkte beskatning, undersøge mulighederne for yderligere at begrænse anvendelsen af de reducerede momssatser og tage yderligere skridt i miljøbeskatning, særligt med hensyn til punktafgifter og afgifter på brændstof. Træffe yderligere foranstaltninger til at reducere gældsfordelen i selskabsbeskatningen. Intensivere kampen mod paralleløkonomien og sort arbejde.

3.

Gennemføre finanssektorprogrammet for rekapitalisering af de finansielle institutioner, herunder foranstaltningerne til fremme af ikke-bankmæssig formidling, der blev vedtaget i november 2012.

4.

Tilendebringe evalueringen af arbejdsmarkedsreformen fra 2012 med hensyn til alle dens målsætninger og foranstaltninger senest i juli 2013 og om nødvendigt fremlægge ændringer til den senest i september 2013. Vedtage den nationale beskæftigelsesplan for 2013 senest i juli 2013 og hurtigt gennemføre en resultatorienteret reform af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder ved at sikre, at der sker en mere målrettet og effektiv vejledning. Styrke og modernisere den offentlige arbejdsformidling for at sikre en effektiv, individuel bistand til de ledige, tilpasset deres profil og uddannelsesbehov. Forbedre effektiviteten af omskolingsprogrammer for ældre og lavt kvalificerede arbejdstagere. Gøre den samlede jobportal fuldt operationel og fremskynde tilrettelæggelsen af samarbejdet om arbejdsformidling mellem det offentlige og det private, så den kan anvendes effektivt allerede i 2013.

5.

Gennemføre foranstaltningerne til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden i strategien for unges beskæftigelse og iværksættervirksomhed for 2013-2016, f.eks. gennem en ungdomsgaranti, og føre indgående tilsyn med deres effektivitet. Fortsætte bestræbelserne på at øge arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse med henblik på at reducere skolefrafald og fremme livslang læring, nemlig ved at forlænge anvendelsen af erhvervsuddannelser med integreret praktik ud over den nuværende pilotfase og indføre et generelt system til kontrol af elevernes færdigheder inden udgangen af 2013.

6.

Træffe og gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe antallet af mennesker, der er truet af fattigdom og/eller social udstødelse, ved at styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker, så personer, der er fjernere fra arbejdsmarkedet, kan blive mere beskæftigelsesegnede, og ved at gøre støtteforanstaltninger, herunder støtteordninger for familier, mere målrettede og effektive.

7.

Uopholdeligt vedtage og gennemføre forslaget til lov om markedsenhed og hurtigt træffe alle de supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for hurtig gennemførelse. Sikre, at den nyligt oprettede regelfastsættende myndighed er effektiv, selvstændig og uafhængig. Inden udgangen af 2013 vedtage og gennemføre loven om erhvervssammenslutninger og erhvervsmæssige ydelser, for derved at fjerne alle uberettigede begrænsninger i adgangen til og udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter, og loven om iværksættervirksomhed. Omgruppere og koncentrere støtteordninger for internationalisering af virksomheder. Nedbringe antallet af procedurer for at opnå tilladelser, herunder til industrivirksomhed, og reducere sagsbehandlingstiden for dem samt udvide brugen af »eksprestilladelser« til andre former for virksomhed end detailhandel. Revidere reglerne om insolvens for selskaber og fysiske personer, herunder med henblik på at begrænse iværksætteres personlige ansvar og gøre det lettere for konkursramte virksomheder at få en chance til. Fjerne uberettigede begrænsninger i etablering af store detailbutiksarealer. Senest i marts 2014 tage op til revision, om de retlige regler effektivt støtter udviklingen på lejemarkedet for boliger.

8.

Gribe ind over for underskuddet i forbindelse med elafgifterne ved at vedtage og gennemføre en strukturreform i elsektoren inden udgangen af 2013. Øge bestræbelserne på at fuldføre el- og gassammenkoblingerne med nabolandene. Reducere eventualforpligtelserne fra urentabel transportinfrastruktur, der hviler på de offentlige finanser. Iværksætte en uafhængig instans med henblik på at bidrage til vurderingen af fremtidige større infrastrukturprojekter. Træffe foranstaltninger til at sikre effektiv konkurrence inden for godstransport og befordring af passagerer med jernbane.

9.

Vedtage reformen af lokalforvaltningen i overensstemmelse med den fremlagte tidsplan og senest i oktober 2013 opstille en plan til effektivitetsforbedringer i den offentlige forvaltning generelt. Vedtage og gennemføre de aktuelle reformer til at forbedre effektiviteten i retssystemet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 81.

(5)  Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger som genberegnet at Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp af den i fællesskab aftalte metode.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/86


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Sveriges nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2012-2016

2013/C 217/21

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2 og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sveriges nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Sverige, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Sverige oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Der bør navnlig rettes fortsat opmærksomhed på den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med gælden og nedgearingen i den private sektor samt den resterende ineffektivitet på boligmarkedet. Skønt det store overskud på de løbende poster ikke i samme grad udgør en risiko som store underskud, vil Kommissionen fortsat overvåge udviklingen i Sveriges løbende poster.

(9)

Den 19. april 2013 afleverede Sverige sit konvergensprogram for perioden 2012-2017 og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk for 2013. Regeringen forventer en vækst i BNP på 1,2 % i 2013 og på 2,2 % i 2014, mens Kommissionen forventer en vækst på henholdsvis 1,5 % og 2,5 %. Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, har til formål at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved at respektere reglerne i Sveriges finanspolitiske ramme, herunder målsætningen om et overskud i den offentlige sektors nettolångivning på 1 % af BNP i gennemsnit i løbet af konjunkturforløbet. Den offentlige saldo er faldet fra et lettere overskud på 0,2 % af BNP i 2011 til et underskud på 0,5 % af BNP i 2012. Konvergensprogrammet bekræfter den tidligere mellemfristede budgetmålsætning på – 1,0 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet forventes den strukturelle offentlige saldo, som genberegnet af Kommissionen, at blive forbedret fra et mindre underskud på ca. 0,4 % af BNP i 2012-2013 til et overskud i 2014 og frem. Derfor vil den mellemfristede budgetmålsætning sandsynligvis blive indfriet i løbet af programperioden. Ifølge oplysningerne i konvergensprogrammet vil væksten i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, overskride den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst i 2012 og 2013, men vil være under raten i 2014. Selv når der tages hensyn til eventuelle yderligere ekspansive diskretionære foranstaltninger i 2014, er risiciene for at nå budgetmålene begrænsede. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten, som ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, midlertidigt at stige til 42 % af BNP i 2013 for at falde tilbage under 40 % af BNP i 2015. Kommissionen forventer, at gældskvoten falder til 39 % af BNP i 2014.

(11)

Den høje gældsætning i den private sektor (235 % af BNP i 2012) vækker fortsat bekymring. Husholdningsgælden, som ligger omkring 80 % af BNP og udgør ca. 170 % af den disponible indkomst, er først for nylig begyndt at stabilisere sig, og vil sandsynligvis ikke falde i den nærmeste fremtid grundet den fortsatte kreditvækst og den langsomme amortisering af realkreditlån. De aktuelle skattefradrag på rentebetalinger og de lave løbende boligskatter bidrager til skattemæssige fordele i forbindelse med den svenske boliggæld, hvilket medfører høje gældsniveauer. Desuden peger det relativt store gab mellem den effektive marginalskat på gæld og kapitalinvesteringer på, at virksomhederne fortsat drager større fordel ved gældsfinansiering. Sverige har for nylig begrænset muligheden for skattefradrag på koncerninterne renteudgifter, men der findes ikke noget større system til at rette op på skævvridningen mellem gæld og kapitalinvesteringer. Virksomhedsgælden er fortsat betydelig på 149 % af BNP.

(12)

Skønt det svenske boligmarked har været stabilt i den senere tid, er det stadig en potentiel kilde til ustabilitet. På udbudssiden er det svenske boligmarked kendetegnet ved en vis ineffektivitet, der kan bidrage til boligprisstigninger og til at skabe uønskede fastlåsninger. Byggeinvesteringerne svarer kun til halvdelen af dem i de andre nordiske lande, både i forhold til BNP og til befolkningstal. På nuværende tidspunkt tager det ofte flere år at iværksætte et nyt projekt på grund af de langvarige procedurer på kommunalt plan. Hvis procedurerne gøres mere strømlinede vil det øge fleksibiliteten i boligudbuddet, fremme konkurrencen i bygge- og anlægssektoren og mindske byggeomkostningerne. Reglerne for lejefastsættelse bør ændres yderligere, således at markedskræfterne kan skabe et optimalt udbud af lejeboliger til hensigtsmæssige priser. Gældsniveauet i husholdningerne vil sandsynligvis kunne reduceres, hvis der findes en løsning på de ineffektive elementer på boligmarkedet, idet de to spørgsmål hænger sammen.

(13)

I Sverige er arbejdsløshedsfrekvensen blandt unge, personer med indvandrerbaggrund og personer med lave kvalifikationer generelt langt højere end blandt resten af befolkningen i den erhvervsaktive alder og også højere end EU-gennemsnittet. Sverige har truffet en række relevante foranstaltninger for at løse denne udfordring. Tiltag med henblik på at integrere unge med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet har allerede givet de første resultater med at nedbringe arbejdsløsheden i denne gruppe, men det kræver en fortsat indsats at reducere gabet mellem denne gruppe og resten af befolkningen. De unge har indtil videre ikke fået mærkbar gavn af foranstaltningerne. Der er dog en række lovende foranstaltninger undervejs eller under udarbejdelse, f.eks. støtte til aftaler om arbejdsintroduktion inden for rammerne af den svenske model, hvor lønnen fastsættes af fuldt uafhængige arbejdsmarkedsparter. Indsatsen for at styrke praktikpladserne og andre former for arbejdsbaseret erhvervsuddannelse er også meget relevant, men den skal være ambitiøs for at have de ønskede virkninger. Der bør også gøres yderligere fremskridt med revisionen af reglerne for jobbeskyttelse og drages mere nytte af fordelene ved jobgarantien til de unge. Der bør lægges mere vægt på præcist definerede foranstaltninger, som er målrettet mod dem med de største behov, i stedet for generelle tilskud. Den svenske jobgaranti sikrer, at unge, som søger arbejde via den offentlige arbejdsformidling, og som allerede har vært ledige i 90 dage, tilbydes målrettet støtte til at hjælpe dem med at forbedre deres uddannelsesmuligheder og chancer for at finde arbejde. Garantien synes dog i øjeblikket at virke mindre godt blandt de unge, der ikke er under uddannelse eller i praktik eller er registreret i den offentlige arbejdsformidling. I overensstemmelse med henstillingen fra 2012 er Sverige i færd med at undersøge virkningerne af den nedsatte moms for restauranter og cateringvirksomheder på priser, lønninger og beskæftigelsen af unge, og bør komme med nogle indledende resultater i januar 2014 og en endelig konklusion i 2016. Denne undersøgelse er vigtig i lyset af de betænkeligheder, der er fremhævet i forbindelse med omkostningseffektiviteten af foranstaltningen.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sveriges økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Sverige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(16)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dens henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 3 nedenfor,

HENSTILLER, at Sverige i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at videreføre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund finanspolitisk stilling for at sikre overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning i programperioden.

2.

Fortsat imødekomme risiciene i forbindelse med den private gæld ved at reducere de skattemæssige fordele ved gældsfinansiering af boliger ved at udfase skattefradragsretten på rentebetalinger på realkreditlån og/eller hæve ejendomsskatten. Tage yderligere skridt til at fremme forsigtig långivning gennem foranstaltninger, der fremmer amortisering af realkreditlån. Yderligere nedbringe skattefordelene ved virksomhedernes gældsfinansiering.

3.

Forbedre effektiviteten af boligmarkedet ved fortsatte reformer af huslejefastsættelsessystemet og styrke aftalefriheden mellem de uafhængige lejere og udlejere. Fremme øget konkurrence i bygge- og anlægssektoren og efterse lokalplanlægnings- og godkendelsesprocesserne med henblik på at øge gennemsigtigheden, afkorte gennemførelsen og nedbringe adgangsbarriererne for byggefirmaerne.

4.

Stramme indsatsen med at forbedre integrationen af lavt kvalificerede unge og personer med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet gennem bedre målrettede foranstaltninger til at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og øge efterspørgslen efter arbejdskraft i disse grupper. Stramme indsatsen for at fremme overgangen fra uddannelse til arbejde, bl.a. ved større anvendelse af arbejdsbaseret læring, praktikpladser og andre former for aftaler, der kombinerer arbejde og uddannelse. Fuldføre ungdomsgarantien, så den også omfatter unge, der hverken er under uddannelse eller i praktik. Afslutte undersøgelsen af effektiviteten af den aktuelle reducerede momssats for restauranter og cateringvirksomheder, hvis formål er at bidrage til jobskabelsen, og drage konklusioner heraf.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 85.

(5)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/89


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Nederlandenes nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2012-2017

2013/C 217/22

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget fra Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for og beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Nederlandenes nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Nederlandene, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Nederlandene oplever makroøkonomiske ubalancer, der dog ikke er uforholdsmæssigt store.

(9)

Den 29. april 2013 forelagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Nederlandene har gennemført betydelige konsolideringsforanstaltninger i perioden 2011-2013, men at den finanspolitiske indsats sandsynligvis ikke er tilstrækkelig til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013, væsentligst på grund af den økonomiske udvikling, der har været værre end forventet. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet er stort set realistisk. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes der for 2013 og 2014 en realvækst på henholdsvis – 0,4 % og 1,1 %, hvilket er ret tæt på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 på – 0,8 % og 0,9 %. Stabilitetsprogrammets erklærede mål er at nedbringe det samlede overskud til under 3 % af BNP fra 2014 på holdbar vis. Stabilitetsprogrammet indeholder ikke en udtrykkelig reference til den mellemfristede målsætning, hvilket antyder, at den mellemfristede målsætning på – 0,5 % fra sidste års stabilitetsprogram bekræftes. Den mellemfristede målsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Stabilitetsprogrammet foreskriver i 2015 et fald i den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP i strukturelle termer i overensstemmelse med det årlige strukturelle mindstekrav, i 2016 forventes den strukturelle saldo at blive forværret med 0,4 % af BNP og blive forbedret med 0,1 % af BNP i 2017, således at der er tale om en utilstrækkelig tilpasning. Baseret på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 er den gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats på omkring 0,7 % af BNP i perioden 2010-2013 i overensstemmelse med den finanspolitiske indsats på ¾ % af BNP, som Rådet henstillede til. Budgettilpasningen i 2011 og 2012 var overvejende rettet mod udgiftssiden, men var i 2013 i høj grad baseret på foranstaltninger på indtægtssiden. Det planlagte samlede underskud ifølge stabilitetsprogrammet er i overensstemmelse med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014, et år efter den frist Rådet fastsatte i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 2. december 2009. Rådet mener ikke, at den finanspolitiske indsats, som myndighederne planlægger, er forenelig med en faktisk korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014. Eventuelle yderligere konsolideringsforanstaltninger, der er nævnt i stabilitetsprogrammet, er blevet trukket tilbage, og ville under alle omstændigheder være utilstrækkelige. Nederlandene skal fastsætte yderligere foranstaltninger for at bringe det offentlige underskud ned på under 3 % af BNP i 2014 på holdbar vis. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det, at gælden i forhold til BNP vil stige yderligere til 74 % af BNP i 2013 efterfulgt af en mindre yderligere stigning til 75 % af BNP i 2014. Gældskvoten forventes således at forblive et godt stykke over referenceværdien på 60 %. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det, at gældskvoten falder til 71,4 % af BNP i 2015 og derefter vil falde en smule til 70,8 % i 2017. Dette fald i gældskvoten efter 2014 er imidlertid utilstrækkeligt understøttet af politik foranstaltninger.

(11)

For at styrke Nederlandenes fremtidige vækstpotentiale er det absolut nødvendigt, at den krævede konsolidering, der skal sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og opfylde den mellemfristede målsætning på kort til mellemlang sigt, bevarer vækstfremmende udgifter. Bestræbelser på at fremme innovation og forskning, herunder grundforskning, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, vil navnlig være vigtige for at sikre en afbalanceret tilpasning. Det vil ikke kun bidrage til at støtte den økonomiske genopretning, men også kunne bidrage til at styrke innovation og menneskelig kapital, forbedre konkurrenceevnen og de mellem- og langsigtede vækstprognoser.

(12)

En nøgleudfordring er boligmarkedet, hvor der gennem flere årtier er opstået stivheder og forvridende incitamenter, der har indflydelse på boligfinansieringen og opsparingsmønstrene i de forskellige sektorer. Husholdningernes tendens til at optage lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange finanspolitiske incitamenter, navnlig fuld fradragsret for renteudgifter. Siden april 2012 er en række foranstaltninger blevet delvist gennemført. Nogle af disse vedrører tilpasning af den skattemæssige behandling af boligfinansiering. Den gradvise begrænsning af rentefradragsretten og forøgelsen af incitamenter til at tilbagebetale er berettiget, men indfasningen af denne foranstaltning sker for langsomt til på afgørende vis at påvirke tilbagebetalingen. Lejeboligmarkedet bremses af lovgivningen og et meget stort segment af socialt boligbyggeri, der ligeledes skal takle lange ventelister. Den nylige indførelse af en vis huslejedifferentiering i det sociale boligbyggeri baseret på indkomst er et skridt i den rigtige retning, men virkningen er begrænset. Selv om de foreslåede foranstaltninger således er skridt i den rigtige retning, betyder det generelle reformtempo, at de underliggende problemer håndteres langsomt, og tempoet skal derfor sættes op, idet der tages hensyn til indvirkningerne af det nuværende økonomiske miljø, samtidig med at det fortsat bør sikres, at der er socialt boligbyggeri til rådighed for dårligt stillede borgere, som ikke kan opnå en bolig på markedsbetingelser, herunder i meget efterspurgte områder.

(13)

Pensionssystemets langsigtede holdbarhed er blevet styrket ved gradvist at hæve den lovbestemte pensionsalder fra 65 år i 2012 til 67 i 2021. Nederlandene har således fuldt ud gennemført den del af 2012-henstillingerne, der vedrørte en højere lovbestemt pensionsalder sammenkoblet med den forventede levetid både for pensionssystemets første og anden søjle. Det er fortsat en udfordring at sikre en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne. Endvidere bør der snarest foretages en gennemgang af forvaltningen af pensionsfonde i pensionssystemets anden søjle for at klare befolkningsaldringen. Gennemførelsen af reformplaner for langtidspleje kunne bidrage til at dæmpe de hurtigt voksende omkostninger i forbindelse med befolkningsaldringen og således støtte de offentlige finansers holdbarhed. I den henseende skal kvaliteten af og adgangen til langtidspleje bevares på et passende niveau.

(14)

De arbejdsmarkedsreformer, som regeringen har foreslået, tager sigte på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og mobiliteten. Reformen af loven om arbejdsmarkedsdeltagelse er ambitiøs og relevant og kan bidrage til at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Reformerne er imidlertid endnu ikke lovfæstede. Endvidere er det nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, herunder kvinder, personer med migrantbaggrund, handicappede og ældre. Nederlandene har annonceret reformer af arbejdsløshedssystemet og landets relativt strenge lovgivning om sikkerhed i ansættelsen. Disse reformer kombineret med en mobilitetsskattegodtgørelse (»mobiliteitsbonus«) for arbejdsgivere, der ansætter personer over 50 år, som oppebærer sociale sikringsydelser, eller personer med funktionsnedsættelse, er fint målrettet det segment, der har en lav arbejdsmarkedsdeltagelse. Selv om disse foranstaltninger peger i den rigtige retning, kan de imidlertid først vurderes fuldt ud, når de er vedtaget. Endelig vil en hurtigere fjernelse af de resterende faktorer, der afholder sekundær-indkomsts forsørgere fra at øge antallet af arbejdstimer yderligere, kunne afhjælpe kommende mangler på arbejdskraft.

(15)

Der er opnået betydelige fremskridt med gennemførelsen af 2012-henstillingen om innovation og tættere forbindelser mellem videnskabskredse og erhvervslivet. Erhvervspolitikken »to the top«, herunder den sektormæssige tilgang til offentligt-private partnerskaber inden for forskning, innovation og uddannelse (»topsektorer«), er nu i gennemførelsesfasen. Bortset fra sektormæssige innovationspolitikker er det vigtigt at fortsætte horisontale forsknings- og innovationspolitikker og sikre et passende niveau for offentlig finansiering til ikkeøremærket grundforskning.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(18)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 nedenfor.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i hele euroområdet. På det grundlag har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Nederlandene også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Nederlandene i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Styrke og gennemføre budgetstrategien understøttet af tilstrækkeligt specificerede foranstaltninger for 2014 og derefter for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2014 på holdbar vis og sikre den strukturelle tilpasningsindsats, der er præciseret i Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Bevare udgifter på områder, der er direkte relevante for vækst, f.eks. uddannelse, innovation og forskning. Efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats, som vil sætte Nederlandene i stand til at nå den mellemfristede målsætning i 2015.

2.

Styrke foranstaltninger til gradvist at reformere boligmarkedet ved at fremskynde den planlagte begrænsning af fradragsretten for renteudgifter, idet der tages hensyn til indvirkningerne af det nuværende økonomiske miljø, og ved at sikre en mere markedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad knytte huslejer til husstandsindkomst i socialt boligbyggeri. Nyt fokus på almennyttige boligselskabers støtte til de husholdninger, der har størst behov.

3.

Tilpasse pensionssystemets anden søjle i samråd med arbejdsmarkedets parter for at sikre en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne. Støtte den gradvist højere lovbestemte pensionsalder med foranstaltninger, der øger ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed. Gennemføre den planlagte reform af langtidsplejen for at sikre omkostningseffektivitet og supplere den med yderligere foranstaltninger for at begrænse omkostningsstigningen og sikre holdbarhed.

4.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. Fortsat mindske de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere, bl.a. gennem en udfasning af overdragelige skattegodtgørelser for sekundære forsørgere. Lette overgange på arbejdsmarkedet og takle stivheder på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at reformere lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshedssystemet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Opretholdt for 2013 af Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 88.

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)  Se side 97 i denne EUT.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/93


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2012/13 til 2017/18

2013/C 217/23

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2 og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for perioden 2012-2017.

(5)

Den 28. november vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Det Forenede Kongerige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Det Forenede Kongerige, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Det Forenede Kongerige oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Navnlig bør der rettes fortsat opmærksomhed på den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med husholdningernes gæld, som er forbundet med den høje realkreditgæld og forholdene på boligmarkedet, samt den ugunstige udvikling i den eksterne konkurrenceevne, især hvad angår eksport af varer og den lave produktivitetsvækst.

(9)

Den 30. april 2013 afleverede Det Forenede Kongerige sit konvergensprogram for perioden 2012/13 til 2017/18 og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

I henhold til punkt 4 i protokol (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland finder forpligtelsen efter artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige. I henhold til punkt 5 i protokollen bestræber Det Forenede Kongerige sig på at undgå et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Den 8. juli 2008 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der bestod et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige.

(11)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, har til formål at nå en konjunkturkorrigeret gældende budget tæt på balance i slutningen af en femårig periode. Det offentlige underskud toppede på 11,5 % af BNP i 2009/10 (5) og blev grundet engangsforanstaltninger, der nedbragte underskuddet med 2 procentpoint i 2012/13, bragt ned på 5,6 % af BNP i 2012/13. Konvergensprogrammet peger dog på, at regeringen ikke vil overholde Rådets frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014/15, idet underskuddet forventes at være på 6,0 % af BNP. Ifølge fremskrivningerne i programmet vil korrektionen ske i 2017/18 med et underskud på 2,3 % af BNP, dvs. tre år efter Rådets frist fra 2009. Det strukturelle offentlige underskud, som genberegnet af Kommissionen, forventes i henhold til konvergensprogrammet at blive en anelse forbedret, fra 5,6 % af BNP i 2013/14 til 5,1 % af BNP i 2014/15. I løbet af perioden 2010/11 til 2012/13 forventes en gennemsnitlig ikketilpasset finanspolitisk indsats på 1,0 % af BNP, hvilket er et godt stykke under Rådets henstilling på 1¾ % af BNP, inden der korrigeres for virkningen af revideringer af potentiel produktionsvækst eller uventede indtægter eller udgifter. De største risici for budgetfremskrivningerne kommer af, at væksten er lavere end forventet som følge af den konstant høje inflation, hvilket hæmmer det private forbrug, samt af en eventuel forværring af de internationale forhold, der kan sætte en dæmper på handelen og investeringerne.

Konvergensprogrammet indeholder ikke en mellemfristet budgetmålsætning som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten. Regeringen har fortsat sin finanspolitiske konsolideringsstrategi, men da udgifterne har været højere end forventet som følge af automatiske stabilisatorer, og skatteindtægterne har været lavere end forventet, er underskuddet større end ventet. Samtidig har de konsoliderende foranstaltninger, der er truffet indtil videre, ikke været tilstrækkelige til at sikre den årlige gennemsnitlige finanspolitiske indsats, der er anbefalet for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Endvidere bliver de potentielle indtægter fra strukturreformerne, f.eks. målsætningen om et mere effektivt skattesystem ved hjælp af en ændring af momssatsstrukturen, stadig ikke udnyttet til fulde. Den offentlige gæld steg fra 56,1 % af BNP i 2008/09 til 90,7 % i 2012/13. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at stige til 100,8 % i 2015/16 og 2016/17, inden den atter falder til 99,4 % i 2017/18.

(12)

Husholdningerne i Det Forenede Kongerige fortsatte deres nedgearing i 2012, men med en gæld på 96 % af BNP ligger de stadig langt over gennemsnittet i euroområdet, og det vil blive svært at fortsætte nedgearingen, når økonomien begynder at genoptage og bolighandelen vender tilbage til mere normale forhold. I en situation med boligmangel er boligpriserne fortsat høje og volatile. Kombinationen af høje boligpriser og den udbredte anvendelse af variabelt forrentede lån medfører, at husholdningerne er særligt udsatte over for renteændringer og stigende arbejdsløshed. Regeringen har truffet foranstaltninger til at reformere planlægningsreglerne, men boligbyggeriet ligger fortsat på et lavt niveau, og plansystemet, herunder de grønne bælter, begrænser stadig i høj grad boligudbuddet. Regeringens foranstaltninger, som i højere grad stimulerer boligefterspørgslen end -udbuddet, f.eks. den nyligt fremlagte »Help to Buy«-ordning, kan potentielt forværre situationen ved at føre til boligprisstigninger og øget gæld i husholdningerne. Ejendomsskattesystemet i Det Forenede Kongerige består af en kombination af en degressiv tilbagevendende skat (Council Tax) og en progressiv transaktionsafgift (Stamp Duty Land Tax). Kombinationen af høje boligpriser, stramme husholdningsbudgetter og mere ansvarlige kriterier for långivning vil sandsynligvis fortsat forhindre mange husholdninger med middel indkomst i at blive boligejere. I den forbindelse kan private lejeboliger på lang sigt gøres til et mere attraktivt og holdbart alternativ til ejerboliger.

(13)

Det Forenede Kongerige er både konfronteret med arbejdsløshed og underbeskæftigelse, især blandt de unge. Arbejdsløsheden lå på 7,8 % i begyndelsen af 2013, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 10,9 %, og forventes at forblive overordnet stabil i 2013 og 2014. Ungdomsarbejdsløsheden ligger langt højere, på 20,7 %, og er steget fast siden 2007, hvor den lå på 14,3 %. 14,0 % af de unge er hverken under uddannelse, i arbejde eller i lære. Beskæftigelsen i den private sektor er steget meget i løbet af det seneste år i betragtning af den langsomme vækst i BNP, men produktiviteten og lønudviklingen er fortsat svag. I Det Forende Kongerige er der en uforholdsmæssig høj andel af lavt kvalificerede arbejdstagere, som der er en faldende efterspørgsel på. Samtidig er der mangel på arbejdstagere med høje faglige og tekniske kvalifikationer, hvilket bidrager til den lavere eksterne konkurrenceevne. Til trods for visse fremskridt i løbet af de seneste år har en betydelig andel af de unge ikke de færdigheder og kvalifikationer, der skal til for at konkurrere på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt de lavt kvalificerede 15-25-årige ligger på 37,2 %, hvilket er langt over EU-gennemsnittet. Den eksisterende politik på erhvervsuddannelsesområdet har haft for meget fokus på de grundlæggende færdigheder og såkaldte niveau 2-kvalifikationer, mens økonomien i stigende grad efterspørger mere avancerede kvalifikationer. Der er gjort en indsats for at forbedre kvaliteten af praktik- og lærlingeprogrammerne, men der er behov for en endnu større indsats. Kvalifikationssystemet er fortsat meget komplekst, hvilket kan have negative følger for virksomhedernes engagement i praktik- og lærlingeprogrammerne. Der kunne bygges videre på den såkaldte »Youth Contract« for at gennemføre ungdomsgarantien og imødekomme problemet med ungdomsarbejdsløshed og skabe muligheder for dem, der hverken er under uddannelse, i arbejde eller følger en praktik- eller lærlingeuddannelse.

(14)

Et vedvarende problem i Det Forenede Kongerige er de ringe incitamenter til at arbejde. Myndighederne har planer om at afhjælpe dette ved at indføre en »Universal Credit«, som vil gøre det muligt for personer at beholde nogle af deres overførselsindkomster, når de begynder at arbejde. »Universal Credit« kan have positive virkninger for beskæftigelsen, men det afhænger i høj grad af en effektiv implementering, god vejledning og samspillet med de øvrige sociale ydelser. Samtidig vil mange ydelser, der berører personer i den erhvervsaktive alder (working-age benefits), og skattefradrag stige med 1 % om året indtil 2016, hvilket er lavere end den forventede inflation men burde også forbedre incitamenterne til at arbejde. Der blev også iværksat en lang række andre reformer af velfærdsydelserne i april 2013. Der er risiko for øget fattigdom, herunder øget børnefattigdom i de husholdninger, hvor forældrene ikke kan finde arbejde. I modsætning hertil er der generelt ikke blevet skåret i hverken omfanget eller reguleringen af de universelle eller indtægtsbestemte pensionsudbetalinger. De indledende resultater af Det Forende Kongeriges beskæftigelsesprogram (Work Programme) tyder på, at det er muligt at forbedre resultaterne. Det Forende Kongerige står også over for varige udfordringer med at øge beskæftigelsen for forældre og sørge for bedre adgang til billig børnepasning af høj kvalitet. I Det Forenede Kongerige kommer 17,3 % af børnene fra hjem, hvor ingen af forældrene har arbejde, hvilket er det næsthøjeste i Unionen. I øjeblikket er omkostningerne til børnepasning i Det Forende Kongerige blandt de højeste i Unionen, hvilket skaber særlige problemer for sekundære forsørgere og enlige forældre. I 2010 var kun 4 % af børnene under tre år registreret i børnepasning på fuld tid, hvilket er langt under EU-gennemsnittet på 14 %.

(15)

Virksomhedsgælden i Det Forende Kongerige er kun forholdsvis høj, men alligevel finder flere virksomheder det vanskeligt at få adgang til finansiering, og erhvervsinvesteringerne forbliver meget lave. Som følge af det enestående fald i erhvervsinvesteringerne efter 2007 er de faste bruttoinvesteringer faldet til 14,2 % af BNP i 2012. Det er det tredjelaveste niveau i Unionen. Erhvervslivets udgifter til FoU i Det Forenede Kongerige er lavt og faldt fra 1,17 % af BNP i 2001 til 1,09 % i 2011. Erhvervslivet er begyndt at genoptage investeringerne med en årlig stigning på 4,9 % i 2012, hvilket stadig er lavt. Nettolångivningen til erhvervslivet forblev negativ i 2012. De store selskaber med solide regnskaber kan optage lån til historisk lave omkostninger, mens de fleste andre virksomheder, navnlig SMV'erne, har vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Dette forværres af den begrænsede konkurrence i banksektoren. Implementeringen af de henstillinger, som finansrådet under Bank of England har fremsat om forsigtig beregning af bankernes kapitalgrundlag og om, hvordan der rettes op på kapitalunderskud uden at begrænse lånemulighederne til økonomien, bør hjælpe til at styrke den finansielle stabilitet i banksektoren i Det Forenede Kongerige.

(16)

Det Forenede Kongerige står over for en udfordring med at forny og opgradere sin energi- og transportinfrastruktur. Det kræver desuden, at der investeres stort i nye elproduktionsanlæg inden 2020, både for at erstatte gamle anlæg, som skal lukke, og for at overholde forpligtelserne vedrørende vedvarende energi og færre CO2-udledninger. Andelen af vedvarende energi i det endelige forbrug er på 3,8 %, hvilket svarer til en 25. plads ud af 27 medlemsstater (EU-gennemsnittet er på 13,0 %). Det vil kræve reguleringsmæssig sikkerhed at fremme passende og rettidige investeringer. Manglerne i forbindelse med transportnettenes kapacitet og kvalitet i Det Forenede Kongeriges er et strukturelt kendetegn, og er navnlig et problem for producenter, distributører og eksportører. Der er i øjeblikket en stor forskel mellem de midler, der er givet tilsagn om både i det offentlige og i det private, og behovet for investeringer inden for transport, som regeringen vil imødekomme ved at prioritere de offentlige udgifter til infrastruktur og tiltrække ekstra private investeringer. Enhedsomkostningerne i forbindelse med transportbyggeri og -vedligeholdelse er også fortsat høje i Det Forenede Kongerige.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-6 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(19)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 2, 3, 5 og 6 nedenfor,

HENSTILLER, at Det Forenede Kongerige i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.

Gennemføre en strammere budgetstrategi, der støttes op af tilpas specifikke foranstaltninger for 2013/14 og frem. Sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014/15 og nå den finanspolitiske indsats i henhold til Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud samt bringe den høje offentlige gældskvote på en fast nedadgående kurs. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturreformer, der styrker tilpasningsevnen og stimulerer den potentielle vækst. Føre en differentieret vækstfremmende tilgang til finanspolitisk stramning, herunder ved at prioritere rettidige kapitaludgifter, der giver store økonomiske gevinster, og gennem en afbalanceret sammensætning af konsoliderende foranstaltninger og fremme af finanspolitisk holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Anvende normalsatsen for moms i højere grad for at øge indtægterne.

2.

Træffe yderligere foranstaltninger til at øge boligudbuddet, herunder ved en yderligere liberalisering af planlægningsreglerne og en effektiv anvendelse af plansystemet. Sikre, at boligpolitikken, herunder »Help to Buy«-ordningen ikke opfordrer til at optage af uforholdsmæssigt store og uforsigtige realkreditlån og tilskynde til større udbud for at undgå husprisstigninger. Iværksætte reformer herunder af grund- og ejendomsskatten med henblik på at reducere forvridningerne og fremme rettidigt boligbyggeri. Tage skridt til at forbedre udlejningsmarkedets funktion, navnlig ved at gøre de langsigtede lejemål mere attraktive for både lejere og udlejere.

3.

Bygge videre på »Youth Contract« og fremskynde foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Øge kvaliteten og varigheden af praktik- og lærlingeuddannelserne, forenkle kvalifikationssystemet og involvere erhvervslivet, navnlig med henblik på avancerede færdigheder og færdigheder på et højere niveau. Nedbringe antallet af unge i alderen 18-24 år med meget dårlige grundlæggende færdigheder, bl.a. ved en effektiv gennemførelse af praktik- og lærlingeuddannelsesprogrammet.

4.

Øge indsatsen for at støtte husholdninger med lave indkomster og nedbringe børnefattigdommen ved at sikre, at »Universal Credit« og andre velfærdsreformer skaber et rimeligt skatte- og bistandssystem, der tilbyder vejledning og giver klare incitamenter til at arbejde. Fremskynde gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger til at nedbringe omkostningerne i forbindelse med børnepasning og forbedre kvaliteten og adgangen hertil.

5.

Tage yderligere skridt til at give erhvervslivet bedre adgang til bankfinansiering og andre former for finansiering, og samtidig sikre at foranstaltningerne særligt målrettes rentable virksomheder, navnlig SMV'er. Mindske adgangsbarriererne i banksektoren, reducere omkostningerne ved at skifte bank og fremme udbredelsen af nye banker gennem frasalg af bankernes aktiver. Effektivt at gennemføre finansrådets henstillinger om forsigtig vurdering af bankernes kapitalgrundlag, og om hvordan der rettes op på kapitalunderskud.

6.

Træffe foranstaltninger til en rettidig øgning af investeringerne til netinfrastrukturer, navnlig ved at fremme mere effektive og robuste planlægnings- og beslutningsprocesser. Skabe stabile reguleringsmæssige rammer for investeringer i nye energianlæg, herunder vedvarende energi. Forbedre transportnettenes kapacitet og kvalitet ved at skabe større forudsigelighed og sikkerhed vedrørende planlægning og finansiering, samt ved at anvende den bedste sammensætning af offentlige og private finansieringskilder.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Bibeholdt for 2013 ved Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 21).

(4)  EUT C 219 af 24.7.2012, s. 91.

(5)  Perioden »2009/10« henviser til finansåret, som begynder den 1. april 2009 og slutter den 31. marts 2010.

(6)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/97


RÅDETS HENSTILLING

af 9. juli 2013

om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i de medlemsstater, der har euroen som valuta

2013/C 217/24

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136 sammenholdt med artikel 12, stk. 2,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Eurogruppen har et særligt ansvar i forbindelse med den økonomiske styring i euroområdet. Den økonomiske og finansielle krise blotlagde de nære indbyrdes forbindelser i euroområdet og understregede behovet for en sammenhængende fælles politik, som afspejler de afsmittende virkninger mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta (»medlemsstaterne i euroområdet«), og for effektive foranstaltninger til politisk koordination til hurtigt at kunne reagere på ændringerne i det økonomiske miljø.

(2)

Ved den 2. marts 2012 at undertegne traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union har medlemsstaterne i euroområdet givet tilsagn om en række yderligere vidtrækkende politikreformer og politisk samordning. Ikrafttrædelsen af forordningerne under den såkaldte »twopack« (3) (»twopack«) i 2013 vil yderligere uddybe samordningen af den budgetmæssige og økonomiske politik i euroområdet.

(3)

Arbejdet med yderligere at udbygge Den Økonomiske og Monetære Union (»ØMU'en«) er i gang. Den 28. november 2012 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en plan for en udbygget og egentlig økonomisk og monetær union. Planen skildrer et rationale bag og mål for en egentlig ØMU samt instrumenter og foranstaltninger, der ville gøre det muligt at nå dem. Hensigten med planen var at indlede en europæisk debat. Den 12. september 2012 fremlagde Kommissionen en køreplan for oprettelse af en bankunion. Forslaget blev ledsaget af et forslag til to forordninger med henblik på oprettelse af den fælles tilsynsmekanisme. Den 5. december 2012 udsendte formanden for Det Europæiske Råd en rapport, som blev udarbejdet i tæt samarbejde med formændene for Kommissionen, Eurogruppen og ECB, og som indeholdt en specifik og tidsbunden køreplan for gennemførelsen af en egentlig ØMU. Rapporten var bygget op omkring integrerede finansielle, budgetmæssige og økonomiske politiske rammer og demokratisk legitimitet og ansvarlighed.

Den 14. december 2012 besluttede medlemsstaternes stats- og regeringschefer at arbejde videre med en køreplan for gennemførelsen af ØMU'en under anerkendelse af den indbyrdes afhængighed, der findes mellem økonomierne i medlemsstaterne i euroområdet, og de fordele, som stabilitet i euroområdet kan bringe dets medlemmer og Unionen som helhed.

(4)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i det europæiske semester og gav i sin beslutning af 20. november 2012»Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union« udtryk for sin holdning til uddybningen af ØMU'en.

(5)

Krisestyringen i euroområdet har været karakteriseret af stor beslutsomhed. Der hersker ingen tvivl om alle medlemsstaternes og EU-institutionernes indsats for at værne om euroområdets integritet. Med henblik på fuldt ud at sikre en effektiv samordning i euroområdet skal styringen af euroområdet dog gøres mere effektiv, og Eurogruppens krisestyring skal forbedres yderligere. Det er ligeledes nødvendigt at styrke koordineringen for at opnå en sammenhængende, fælles politik i euroområdet og sikre, at de nødvendige politiske tiltag gennemføres. Gennemførelsen af disse mål vil øge borgernes og markedernes tillid og dermed bidrage til økonomisk genopretning og finansiel stabilitet i euroområdet.

(6)

Implementeringen af twopacken styrker yderligere budgetovervågningen i euroområdet. Med twopacken får Eurogruppen tildelt en rolle i drøftelsen af de individuelle medlemsstaters budgetudkast samt budgetudsigterne i euroområdet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig samlet finanspolitiks kurs. Disse drøftelser finder sted på baggrund af Kommissionens udtalelser om medlemsstaterne i euroområdets budgetudkast og Kommissionens samlede vurdering af, hvordan budgetudkastene og deres indbyrdes samspil påvirker euroområdet. Udfordringen for den finanspolitiske konsolidering i euroområdet er med tiden at bringe gældskvoten på en fast nedadgående kurs. Dette kan opnås ved at føre differentierede vækstfremmende politikker for finanspolitisk konsolidering, samtidig med at vækstpotentialet i euroområdet stimuleres.

Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten sigter mod strukturel budgettilpasning i retning af den nominelle referenceværdi under hensyntagen til de forskellige risici for bæredygtigheden, der findes på tværs af grænserne, både på kort og mellemlang sigt, og tillader de automatiske stabilisatorer at arbejde hen imod tilpasningsstien. Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten sigter mod en gradvis tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning med en årlig strukturel forbedring på 0,5 % af BNP som benchmark. Den kan ændres på landespecifik basis under hensyntagen til konjunkturudviklingen og risikoen for gældsbetjeningen. Hvis sammensætningen af de offentlige udgifter og indtægter bedre afspejlede, hvordan de forskellige udgiftsposter og indtægtskilder påvirker væksten, ville det styrke troværdigheden af finanspolitikken på mellemlang sigt. Desuden kunne økonomiens vækstpotentiale stimuleres ved at iværksætte yderligere strukturreformer og anvende de muligheder, som EU's eksisterende finanspolitiske rammer giver for at afbalancere behovene for produktive offentlige investeringer i forhold til målene vedrørende finanspolitisk disciplin i det forebyggende element i stabilitets- og vækstpagten.

(7)

I forhold til 2012 er de fleste risikoindikatorer i forbindelse med EU's finansmarkeder og stemningen på markedet forbedret, eftersom de selvopfyldende og destruktive tillidsspiraler er aftaget i styrke. Der sker dog stadig en vis fragmentering af markedet. De forbedrede finansieringsbetingelser i banksektoren mangler stadig at give resultater i form af genoptaget långivning til realøkonomien, og der er stadig store forskelle blandt medlemsstaterne for så vidt angår bankernes låneaktiviteter og omkostningerne i forbindelse med at yde finansiering til den private sektor. De største udfordringer i den aktuelle konjunktur er en forsvarlig nedgearing både i banksektoren og i den ikke-finansielle private sektor og samtidig at sikre tilstrømningen af ny kredit til produktive formål til realøkonomien og navnlig til de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne).

(8)

En yderligere oprydning af bankernes balance og fortsat styrkelse af egenkapitalbuffere, hvor der er behov for det, kan bidrage til genoprettelsen af kreditstrømmene. I den forbindelse vil vurderingen af bankernes aktiver og de stresstests, som den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) foretager, medføre større gennemsigtighed af bankernes balance, bidrage til at identificere de sidste sårbare punkter og dermed øge tilliden til hele sektoren. Risikoen for yderligere fragmentering af finansmarkederne og finansielle uroligheder illustrerer, hvor vigtigt det er, at euroområdet hurtigt gør fremskridt med etableringen af bankunionen og samtidig undgår at skride til ad hoc-løsninger for afvikling af banker.

(9)

For at forbedre produkt- og arbejdsmarkedernes funktion er der behov for strukturreformer i hele euroområdet med henblik på at fremme konkurrencen, styrke den igangværende tilpasningsproces og sikre en bæredygtig omfordeling af ressourcerne. Desuden spiller strukturreformer en afgørende rolle i forbindelse med nedgearingen. I medlemsstaterne med underskud medfører en genoptaget konkurrenceevne en stigning i nettoeksporten, hvilket bidrager til at skabe balance i vækstmønsteret i retning af mere produktive og mindre arbejdskraftintensive sektorer for handelsvarer, samtidig med at det stimulerer den økonomiske genopretning og nedbringer gælden. Samtidig kan reformer i medlemsstater med overskud på betalingsbalancens løbende poster med henblik på at forbedre konkurrencen bidrage til en omfordeling af ressourcerne og stimulere investeringerne i sektorerne for ikkehandelsbare varer. Det vil forstærke den indenlandske efterspørgsels bidrag til vækstsammensætningen og skabe en mere symmetrisk tilpasning i euroområdet. På samme tid har krisen haft meget asymmetriske virkninger på beskæftigelsen i medlemsstaterne i euroområdet, idet de medlemsstater, der blev hårdest ramt, også er dem, der oplever den største afmatning i den indenlandske efterspørgsel som følge af udviklingen på de løbende poster. Hvis konjunkturarbejdsløsheden ikke begrænses effektivt og hurtigt, kan der opstå en såkaldt hysteresis-effekt, hvorved arbejdsløsheden bider sig fast og bliver mindre følsom over for løndynamikken. Det er derfor særlig vigtigt at iværksætte strukturreformer af arbejdsmarkedet for at nedbringe truslen mod den sociale samhørighed og det kommende vækstpotentiale i euroområdet. Ved at undertegne traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union den 2. marts 2012 forpligtede medlemsstaterne i euroområdet sig til at føre forudgående drøftelser om og, når det er hensigtsmæssigt, samordne deres nationale planer for større reformer af den økonomiske politik med henblik på at opstille benchmarks for den bedste praksis og arbejde hen imod en tættere samordning af den økonomiske politik. Virkningerne af de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, bør overvåges af Eurogruppen med henblik på at tilskynde til yderligere handling, hvor det er nødvendigt, og øge ambitionerne i forbindelse med reformerne, i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger,

HENSTILLER, at medlemsstaterne i euroområdet i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger på egen hånd og i fællesskab, uden at det dog berører Rådets beføjelser hvad angår samordningen af medlemsstaternes økonomiske politik, men især i forbindelse med samordningen af den økonomiske politik inden for rammerne af Eurogruppen, med henblik på at:

1.

tage ansvar for den samlede politik i euroområdet for at sikre euroområdets gode funktion med henblik på øget vækst og beskæftigelse og videreføre arbejdet med at uddybe økonomisk og monetær union. Give Eurogruppen beføjelse til at spille en central rolle under de skærpede tilsynsrammer, der gælder for medlemsstaterne i euroområdet, i forbindelse med samordningen og overvågningen af reformer på nationalt plan og i euroområdet, som er nødvendige for et stabilt og robust euroområde og for at sikre politisk sammenhæng, og ved forberedelsen af eurotopmøder

2.

sikre, at Eurogruppen overvåger og samordner finanspolitikken i medlemsstaterne i euroområdet og den samlede finanspolitik for euroområdet som helhed med henblik på at sikre en vækstfremmende og differentieret finanspolitik. Med henblik herpå bør Eurogruppen drøfte Kommissionens udtalelser vedrørende budgetudkastene for hver af medlemsstaterne i euroområdet samt budgetsituationen og -udsigterne i euroområdet som helhed på baggrund af Kommissionens overordnede vurdering af budgetudkastene og deres indbyrdes samspil. Samordningen bør bidrage til at sikre, at den finanspolitiske konsolidering foregår i et differentieret tempo i henhold til de finanspolitiske og økonomiske forhold i medlemsstaterne i euroområdet, idet budgettilpasningen er defineret i strukturelle termer i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, så de automatiske stabilisatorer kan arbejde hen imod tilpasningsstien, og at den finanspolitiske konsolidering med henblik på at øge troværdigheden af finanspolitikken på mellemlang sigt støttes af en overordnet effektiv og vækstfremmende sammensætning af udgifter og indtægter samt af hensigtsmæssige strukturreformer, der stimulerer det økonomiske vækstpotentiale

3.

vurdere, inden for rammene af Eurogruppen, årsagerne til forskelle i udlånsrenterne på tværs af medlemsstaterne i euroområdet, navnlig til SMV'erne; undersøge konsekvenserne ved fragmenteringen af finansmarkederne i euroområdet og bidrage til løsninger herpå

4.

bygge videre på de seneste års rekapitalisering og omstrukturering, fremme yderligere oprydning af bankernes balancer med henblik på at vende fragmenteringen af det indre marked og forbedre kreditstrømmen til realøkonomien, navnlig til SMV'erne. Med henblik herpå: a) sikre, at den vurdering af bankernes aktiver og de stresstests, som den fælles tilsynsmekanisme (FTM) foretager i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), gennemføres i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan; b) sikre lige vilkår angående krav til byrdefordeling i forbindelse med rekapitaliseringen af banker; c) sikre, at der findes troværdige finanspolitiske bremseklodser, når der foretages en vurdering af aktiver og stresstests; d) fjerne bankernes incitamenter som følge af overvågningen til aktiv/passiv-styring inden for de nationale grænser; og e) fremskynde oprettelsen af en bankunion, som skitseret af Det Europæiske Råd

5.

samordne større planer om økonomiske reformer i medlemsstaterne i euroområdet ex ante. Overvåge gennemførelsen af strukturreformer, navnlig på arbejdsmarkederne og produktmarkederne, og vurdere deres virkninger på euroområdet under hensyntagen til Rådets henstillinger til de enkelte medlemsstater i euroområdet. Fremme yderligere tilpasning i euroområdet og sikre, at der rettes op på eksterne og interne ubalancer, bl.a. ved nøje at følge de reformer, der afhjælper fordrejningerne i opsparings- og investeringsadfærden i de medlemsstater, der både har overskud og underskud på de løbende poster. Træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre proceduren i forbindelse med makroøkonomiske underskud, navnlig ved at vurdere fremskridtene i de reformtilsagn, som de medlemsstater, der oplever uforholdsmæssigt store ubalancer, har givet, og gennemførelsen af reformer i de medlemsstater, der oplever ubalancer, som kræver øjeblikkelig handling for at begrænse negative spill-overs til resten af euroområdet

6.

håndtere krisens sociale konsekvenser og den stigende ledighed i overensstemmelse med den årlige vækstundersøgelse for 2013 og ved at træffe fælles og betydelige foranstaltninger. De unge arbejdsløses situation er særligt bekymrende, og der henstilles til at træffe modige foranstaltninger i overensstemmelse med vækst- og beskæftigelsespagten og EU's ungdomsgaranti. Der henstilles til at gennemføre yderligere reformer for at lette adgangen til beskæftigelse, forhindre, at arbejdstagerne forlader arbejdsmarkedet for tidligt, mindske arbejdsomkostningerne, bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet og støtte innovation.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/100


FORKLARENDE NOTE

Ledsagedokument til Rådets henstillinger til medlemsstaterne i henhold til det europæiske semester 2013

2013/C 217/25

Artikel 2ab, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr.1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), som indgår i afsnittet om »Økonomisk dialog«, fastslår, at »det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning.«.

For at overholde denne regel om at »følge eller fremkomme med en redegørelse« fremlægger Rådet hermed følgende redegørelser for vedtagne ændringer til Kommissionens henstillinger til landespecifikke henstillinger vedrørende medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester 2013, som Kommissionen er uenig i.

Rådet har også godkendt en række tilføjelser og faktuelle eller tekniske ændringer til henstillingerne med Kommissionens fulde støtte (2)  (3).

BELGIEN

LANDESPECIFIK HENSTILLING 2

Kommissionens forslag:

Øge bestræbelserne på at udjævne forskellen mellem den effektive pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder, bl.a. ved hurtigt at udfase tidlig tilbagetrækning. Understøtte reformen af det aldersrelaterede sociale sikringssystem med foranstaltninger til ordninger for beskæftigelse med tilskud og arbejdsmarkedsreformer, der fremmer aktiv aldring. Fremskynde vedtagelsen af en beslutning om at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid. Fortsætte med at gøre de offentlige udgifter til institutionel langtidspleje mere omkostningseffektive.

Vedtaget tekst:

Øge bestræbelserne på at udjævne forskellen mellem den faktiske pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder, bl.a. ved at fortsætte de igangværende reformer med henblik på at mindske mulighederne for hurtigt at udfase tidlig tilbagetrækning. Understøtte reformen af det aldersrelaterede sociale sikringssystem med foranstaltninger til ordninger for beskæftigelse med tilskud og arbejdsmarkedsreformer, der fremmer aktiv aldring. Hæve den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid. Fremskynde vedtagelsen af en beslutning om at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid. Fortsætte med at gøre de offentlige udgifter til institutionel langtidspleje mere omkostningseffektive.

Redegørelse:

Belgien er godt på vej med hensyn til at nå målet om 50 % beskæftigelse i 2020. Den nuværende sats er 39,5 % med en årlig stigning på 1,4 procentpoint om året i perioden 2010-2012.

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige kanaler til at hæve den faktiske pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. I den nye tekst henvises der til den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-bæredygtighedsrapporten den 12. februar 2013.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

LANDESPECIFIK HENSTILLING 3

Kommissionens forslag:

Fremskynde arbejdet med at hæve den lovbestemte pensionsalder i forhold til nuværende lovgivning, indføre en klar sammenkædning mellem lovbestemt pensionsalder og forventet levetid og revidere indekseringsmekanismen. Lade forhøjelsen af pensionsalderen ledsage af foranstaltninger, der fremmer beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og mindsker mulighederne for tidlig tilbagetrækning. I særdeleshed fjerne offentlig støtte til førtidspensioneringsordningen. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedsudgifternes omkostningseffektivitet, navnlig i forbindelse med hospitalspleje.

Vedtaget tekst:

Hæve den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid Fremskynde arbejdet med at hæve den lovbestemte pensionsalder i forhold til nuværende lovgivning, indføre en klar sammenkædning mellem lovbestemt pensionsalder og forventet levetid og revidere indekseringsmekanismen. Lade forhøjelsen af pensionsalderen ledsage af foranstaltninger, der fremmer beskæftigelsesegnetheden for ældre arbejdstagere og mindsker mulighederne for tidlig tilbagetrækning. I særdeleshed fjerne offentlig støtte til førtidspensioneringsordningen. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedsudgifternes omkostningseffektivitet, navnlig i forbindelse med hospitalspleje.

Redegørelse:

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige kanaler til at hæve den faktiske pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. I den nye tekst henvises der til den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-bæredygtighedsrapporten den 12. februar 2013.

LANDESPECIFIK HENSTILLING 4:

Kommissionens forslag:

Træffe foranstaltninger for at styrke effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling. Øge disponibiliteten af inklusive børnepasningsmuligheder betydeligt, med fokus på børn op til treårsalderen og deltagelse af romabørn, især ved at vedtage og gennemføre loven om ydelse af børnepasning og styrke kapaciteten inden for både den offentlige og private børnepasning.

Vedtaget tekst:

Gøre yderligere bestræbelser Træffe foranstaltninger for at styrke effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling. Øge disponibiliteten af inklusive børnepasningsmuligheder betydeligt, med fokus på børn op til treårsalderen og deltagelse af romabørn, især ved at vedtage og gennemføre loven om ydelse af børnepasning og styrke kapaciteten inden for både den offentlige og private børnepasning.

Redegørelse:

Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågningsrapport om dette spørgsmål konkluderer, at Den Tjekkiske Republik har truffet foranstaltninger i tråd med de landespecifikke henstillinger, men at landet på grund af det høje antal arbejdsløse bør gøre yderligere bestræbelser for at styrke kapaciteten i den offentlige arbejdsformidling og gøre de aktive arbejdsmarkedspolitikker mere effektive.

ESTLAND

LANDESPECIFIK HENSTILLING 4

Kommissionens forslag:

Øge energieffektiviteten, især i bygninger og på transportområdet, og styrke de miljømæssige incitamenter i forbindelse med køretøjer og affald ved at overveje beskatning af personbiler og/eller højere punktafgifter på motorbrændstof. Fremskynde sammenkoblingen af energinet på tværs af grænserne for at sprede energiforsyningskilderne og fremme konkurrencen på energimarkedet.

Vedtaget tekst:

Øge energieffektiviteten, især i bygninger og på transportområdet, og styrke de miljømæssige incitamenter i forbindelse med køretøjer og affald ved at overveje beskatning af personbiler og/eller højere punktafgifter på motorbrændstof. Fremskynde sammenkoblingen af energinet på tværs af grænserne for at sprede energiforsyningskilderne og fremme konkurrencen på energimarkedet.

Redegørelse:

Henstillingen bør give medlemsstaten øget mulighed for at vælge, hvilke foranstaltninger der skal indføres for at tackle udfordringen. Ifølge de estiske myndigheder vil investeringer i offentlig transport og multimodal transport samt investeringer i mere energieffektive bygninger i højere grad kunne imødekomme forureningsproblemet i Estland. Rådet er enigt i dette synspunkt.

SPANIEN

LANDESPECIFIK HENSTILLING 1

Kommissionens forslag:

Inden udgangen af 2013 afslutte reguleringen af faktoren for bæredygtighed, så pensionsordningens finansielle stabilitet sikres på lang sigt, herunder ved at træffe bestemmelse om, at pensionsalderen skal stige i takt med stigninger i den forventede levealder.

Vedtaget tekst:

Inden udgangen af 2013 afslutte reguleringen af faktoren for bæredygtighed, så pensionsordningens finansielle stabilitet sikres på lang sigt, herunder ved at hæve den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid træffe bestemmelse om, at pensionsalderen skal stige i takt med stigninger i den forventede levealder.

Redegørelse:

Anbefalingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige kanaler til at hæve den faktiske pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. I den nye tekst henvises der til den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-bæredygtighedsrapporten den 12. februar 2013.

FRANKRIG

LANDESPECIFIK HENSTILLING 1

Kommissionens forslag:

Styrke og gennemføre budgetstrategien i 2013. Styrke tilpasningens troværdighed ved i efteråret 2013 at specificere og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for 2014 og derefter for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud på en holdbar måde senest i 2015 og føre den strukturelle tilpasning ud i livet, jf. Rådets henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Alle uventede indtægter bør anvendes til at nedbringe underskuddet. En holdbar korrektion af de finanspolitiske ubalancer kræver en troværdig gennemførelse af ambitiøse strukturelle reformer for at øge tilpasningsevnen og sætte skub i væksten og beskæftigelsen. Opretholde en vækstfremmende finanspolitisk konsolideringskurs og yderligere øge effektiviteten i de offentlige udgifter bl.a. ved som planlagt at videreføre en fornyet gennemgang af udgiftskategorier på tværs af alle den offentlige forvaltnings delsektorer. Træffe foranstaltninger i forbindelse med en kommende decentraliseringslov for at opnå besparelser i kraft af bedre synergier mellem det centrale, regionale og lokale forvaltningsniveau. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats i et hensigtsmæssigt tempo med henblik på at opfylde de mellemfristede målsætninger senest i 2016. Træffe foranstaltninger inden udgangen af 2013 for at bringe pensionssystemet i balance på en holdbar måde senest i 2020, f.eks. ved at tilpasse indekseringsregler, yderligere at hæve den lovbestemte pensionsalder og minimumsperioden for pensionsbidrag med henblik på fuld pension og revidere de særlige pensionsordninger, samtidig med at man undgår at øge arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, og øge omkostningseffektiviteten af sundhedsudgifterne, herunder udgifterne til lægemidler.

Vedtaget tekst:

[…] Træffe foranstaltninger i forbindelse med en kommende decentraliseringslov for at opnå besparelser i kraft af bedre synergier mellem det centrale, regionale og lokale forvaltningsniveau. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret fortsætte den strukturelle tilpasningsindsats i et hensigtsmæssigt tempo med henblik på at opfylde de mellemfristede målsætninger senest i 2016. Træffe foranstaltninger inden udgangen af 2013 for at bringe pensionssystemet i balance på en holdbar måde senest i 2020, f.eks. ved at tilpasse indekseringsregler, ved at hæve minimumsperioden for pensionsbidrag med henblik på fuld pension, ved yderligere at hæve den effektive lovbestemte pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid og minimumsperioden for pensionsbidrag med henblik på fuld pension og ved at revidere de særlige pensionsordninger, samtidig med at man undgår at øge arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, og øge omkostningseffektiviteten af sundhedsudgifterne, herunder udgifterne til lægemidler.

Redegørelse:

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige kanaler til at hæve den effektive pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. I den nye tekst henvises der til den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-bæredygtighedsrapporten den 12. februar 2013. I betragtning af de særlige udfordringer, Frankrig står over for, kan Rådet tilslutte sig, at de mere specifikke elementer i henstillingen, der henviser til pensionsreform, skal bevares.

ITALIEN

LANDESPECIFIK HENSTILLING 1

Kommissionens forslag:

Sikre, at underskuddet forbliver under 3 % af BNP i 2013, ved fuldt ud at gennemføre de vedtagne foranstaltninger. Fortsætte den strukturelle tilpasning i et passende tempo og med vækstfremmende finanspolitisk konsolidering for således at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning fra og med 2014. Føre de planlagte strukturelle primære overskud ud i livet, således at den meget høje gældskvote (132,2 % af GDP i 2014 ifølge prognosen) følger en støt nedadgående kurs. Fortsat efterstræbe en varig forbedring af effektiviteten og kvaliteten i de offentlige udgifter ved fuldt ud at gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i 2012, og videreføre indsatsen gennem jævnlige dybdegående udgiftsanalyser på alle forvaltningsniveauer.

Vedtaget tekst:

Sikre, at underskuddet forbliver under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2013, ved fuldt ud at gennemføre de vedtagne foranstaltninger. Fortsætte den strukturelle tilpasning i et passende tempo og med vækstfremmende finanspolitisk konsolidering for således at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning fra og med 2014. Føre de planlagte strukturelle primære overskud ud i livet, således at den meget høje gældskvote (132,2 % af GDP i 2014 ifølge prognosen) følger en støt nedadgående kurs. Fortsat efterstræbe en varig forbedring af effektiviteten og kvaliteten i de offentlige udgifter ved fuldt ud at gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i 2012, og videreføre indsatsen gennem jævnlige dybdegående udgiftsanalyser på alle forvaltningsniveauer.

Redegørelse:

Eftersom det ikke tilføjer noget til henstillingen at nævne gældskvoteprognosen for 2014, og da sådanne prognoser ikke er medtaget i henstillingerne for nogen andre medlemsstater, blev det besluttet at slette tallet fra henstillingen og at indsætte det i den relevante betragtning.

LETLAND

LANDESPECIFIK HENSTILLING 4

Kommissionens forslag:

Tage hånd om problemet med den høje fattigdomsrate ved at reformere bistanden, således at der opnås mere tilstrækkelige ydelser og aktiveringsforanstaltningerne for bistandsmodtagere styrkes. Styrke leveringsmekanismerne, således at fattigdommen blandt børn effektivt reduceres.

Vedtaget tekst:

Tage hånd om problemet med den høje fattigdomsrate ved at reformere bistanden, således at der opnås mere tilstrækkelige ydelser og bedre aktiveringsforanstaltningerne for bistandsmodtagere styrkes. Styrke leveringsmekanismerne, således at fattigdommen blandt børn effektivt reduceres.

Redegørelse:

Konklusionerne fra Beskæftigelsesudvalgets (EMCO's) og Udvalget for Social Beskyttelses (SPC's) multilaterale overvågningsrapport om Letlands aktiverings- og fattigdomsreduktionspolitik viste, at en række vigtige foranstaltninger for 2013 vil blive indført, og at det er planlagt at styrke arkivering og sikre et bedre samarbejde mellem de offentlige arbejdsformidlinger og kommunale socialbistandskontorer med forbedret tilknytning af sociale bistandsydelser til aktiv arbejdsmarkedspolitik for at få bedre arbejdsmarkedsresultater af aktivering af støttemodtagere. I 2012 reformerede Letland det sociale bistandssystem og iværksatte foranstaltninger for at opnå en bedre aktivering. På dette grundlag kan nye foranstaltninger overvejes for at forbedre effektiviteten og dækningen i det sociale bistandssystem. Nogle vigtige elementer i det lettiske svar er således i øjeblikket stadig forslag eller befinder sig på et tidligt stadium i udformningen, så deres gennemførelse vil være vigtig for at imødekomme den landespecifikke anbefaling.

LITAUEN

LANDESPECIFIK HENSTILLING 4

Kommissionens forslag:

Gennemføre konkrete målrettede foranstaltninger for at mindske fattigdom og social udstødelse. Styrke sammenkædningen af kontanthjælpsreformen med aktiveringsforanstaltninger.

Vedtaget tekst:

Gennemføre konkrete målrettede foranstaltninger for at mindske fattigdom og social udstødelse. S Fortsat styrke sammenkædningen af kontanthjælpsreformen med aktiveringsforanstaltninger.

Redegørelse:

Resultaterne af EMCO's og SPC's multilaterale overvågningsrapport viser, at der i Litauen arbejdes med kommunerne på et projekt for perioden 2012-2014 om at bringe så mange langtidsledige (modtagere af sociale ydelser) på arbejdsmarkedet som muligt. Det fremhæves, at Litauen i 2012 vedtog en lov om kontanthjælp for ubemidlede beboere, der har til formål at yde bedre bistand til de mest trængende.

LUXEMBOURG

LANDESPECIFIK HENSTILLING 3

Kommissionens forslag:

Dæmme op for aldersrelaterede udgifter, bl.a. ved at fokusere mere på forebyggelse, rehabilitering og uafhængig levevis, styrke den nyligt vedtagne pensionsreform, træffe yderligere foranstaltninger til at dæmme op for tidlig pensionering og øge den effektive pensionsalder, bl.a. ved at knytte den lovbestemte pensionsalder til forventet levetid.

Vedtaget tekst:

Dæmme op for aldersrelaterede udgifter, bl.a. ved at fokusere mere på forebyggelse, rehabilitering og uafhængig levevis, styrke den nyligt vedtagne pensionsreform, træffe yderligere foranstaltninger til at dæmme op for tidlig pensionering og øge den effektive pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid. den effektive pensionsalder, bl.a. at knytte den lovbestemte pensionsalder til forventet levetid.

Redegørelse:

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige måder at hæve den faktiske pensionsalder på og dermed tackle pensionssystemets udfordringer og de offentlige finansers holdbarhed. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. Den nye tekst minder om den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-holdbarhedsrapporten af 12. februar 2013.

LANDESPECIFIK HENSTILLING 5

Kommissionens forslag:

Øge bestræbelserne på at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge ved at forbedre udformningen og overvågningen af de aktive arbejdsmarkedstiltag. Styrke de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne, så de unges kvalifikationer tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Træffe resolutte foranstaltninger med henblik på at øge erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed gennem livslang læring.

Vedtaget tekst:

Øge bestræbelserne på at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge ved at forbedre udformningen og overvågningen af de aktive arbejdsmarkedstiltag. Styrke de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne, så de unges kvalifikationer tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Træffe resolutte foranstaltninger Styrke indsatsen med henblik på at øge erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed gennem livslang læring.

Redegørelse:

Det noteres i konklusionerne fra Beskæftigelsesudvalgets evaluering af den multilaterale overvågning, at der er blevet udarbejdet et udkast til lovgivning, som indeholder et sæt foranstaltninger med henblik på at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere. Virksomheder med over 150 ansatte skal fastlægge en »plan for seniorpolitik«, herunder foranstaltninger til at udvikle ældre arbejdstageres kompetencer, forebygge sundhedsproblemer på arbejdspladsen samt bedre forvalte overgangen fra arbejde til pension. En ny hvidbog, som fastlægger et sæt foranstaltninger for at styrke livslang læring, blev godkendt i slutningen af 2012. Generelt forekommer hovedparten af de fremlagte foranstaltninger vage, skønt de synes at pege i den rigtige retning, og Beskæftigelsesudvalget konkluderede således, at der var brug for en yderligere indsats på dette område.

MALTA

LANDESPECIFIK HENSTILLING 2

Kommissionens forslag

Sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, reformere pensionssystemet for at tøjle den forventede udgiftsstigning, herunder ved at sætte den lovbestemte pensionsalder op hurtigere, sammenkæde den lovbestemte pensionsalder med den forventede levetid og tilskynde til privat pensionsopsparing. Træffe foranstaltninger for at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens ved at udarbejde og gennemføre en helhedsstrategi for aktiv aldring. Reformere sundhedssektoren for at gøre den mere omkostningseffektiv, især ved at styrke de offentlige primære sundhedsydelser. Effektivisere procedurerne for offentlige indkøb og sikre, at de afvikles hurtigere.

Vedtaget tekst:

Sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, fortsat reformere pensionssystemet for at tøjle den forventede udgiftsstigning, herunder ved hjælp af foranstaltninger såsom at sætte den lovbestemte pensionsalder op hurtigere, hæve den effektive pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelserne til ændringer i forventet levetid og ved at tilskynde til privat pensionsopsparing. sammenkæde den lovbestemte pensionsalder med den forventede levetid og tilskynde til privat pensionsopsparing. Træffe foranstaltninger for at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens ved at udarbejde færdiggøre og gennemføre en helhedsstrategi for aktiv aldring. Reformere sundhedssektoren for at gøre den mere omkostningseffektiv, især ved at styrke de offentlige primære sundhedsydelser. Effektivisere procedurerne for offentlige indkøb og sikre, at de afvikles hurtigere.

Redegørelse:

Henstillingen er blevet tilpasset, så det fremgår, at pensionsreformen er en løbende proces i Malta bestående af en serie parametriske reformer godkendt i 2006 og 2007 og berammet til at træde i kraft i løbet af de næste 15 år. Uanset denne reforms positive virkning anerkender Malta, at der skal gøres mere for at sikre pensionernes tilstrækkelighed og holdbarhed på lang sigt, og efter valget i marts 2013 har den tiltrædende regering bekræftet sit tilsagn om at fortsætte pensionsreformprocessen i Malta.

Med henblik herpå blev der afviklet to høringsprocesser i 2011 og 2012, og efter den feedback, man fik fra arbejdsmarkedets parter, blev regeringen forelagt en endelig rapport. Med henblik på indførelsen af en tredje søjle bestående af private pensioner har parlamentet allerede godkendt loven om alderspension. Denne lov vil blive understøttet af en række bekendtgørelser, som dækker forskellige aspekter, samt af direktiver eller regler, der skal meddeles af Maltas myndighed for finansielle tjenesteydelser og som blev fremlagt til høring den 1. april 2013. Loven om alderspension forventes at træde i kraft sideløbende med disse regler og procedurer.

Når man kaster blikket fremad, har regeringen angivet, at den i løbet af de kommende uger vil nedsætte en tværministeriel strategigruppe med det formål at evaluere det arbejde, som er blevet udført i pensionsarbejdsgruppen, navnlig de henstillinger, som er opridset i rapporten efter høringen, som regeringen blev forelagt i marts 2012, og hvori der skitseres en samlet strategi, som senest i tredje kvartal af 2014 skal tage fat på spørgsmålet om pensionernes tilstrækkelighed og holdbarhed i Malta. En kommunikationsstrategi vil også blive udarbejdet inden udgangen af fjerde kvartal af 2013 med det formål at skabe større offentlig bevidsthed om pensionsspørgsmål.

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige måder at hæve den effektive pensionsalder på og dermed tackle pensionssystemets udfordringer og de offentlige finansers holdbarhed. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. I den nye tekst henvises der til den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-holdbarhedsrapporten den 12. februar 2013.

Endelig var der enighed om at justere teksten, så det fremgår, at strategien med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere er under færdiggørelse. Efter at Malta i 2011 modtog en landespecifik henstilling om at udarbejde en »samlet strategi for aktiv aldring«, blev der i februar 2012 nedsat et tværministerielt udvalg med mandat til at foreslå regeringen en samlet strategi for aktiv aldring. Efter regeringsskiftet for nylig har den tiltrædende regering angivet, at den prioriterer færdiggørelsen af denne strategi højt, herunder ved at udpege et parlamentarisk sekretariat for henholdsvis handicappedes rettigheder og aktiv aldring med det formål at udstikke en ny politisk kurs for arbejdet og give det ny fremdrift med henblik på at færdiggøre det. Det endelige udkast til strategi skal efter planen forelægges regeringen inden udgangen af september. Den nationale politik forventes søsat i oktober 2013 efter regeringens godkendelse.

NEDERLANDENE

LANDESPECIFIK HENSTILLING 2

Kommissionens forslag:

Styrke foranstaltninger til gradvist at reformere boligmarkedet ved at fremskynde den planlagte begrænsning af fradragsretten for renteudgifter og ved at sikre en mere markedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad knytte huslejer til husstandsindkomst i socialt boligbyggeri. Nyt fokus på almennyttige boligselskabers støtte til de husholdninger, der har størst behov.

Vedtaget tekst:

Styrke foranstaltninger til gradvist at reformere boligmarkedet ved at fremskynde den planlagte begrænsning af fradragsretten for renteudgifter, samtidig med at der tages hensyn til virkningen i den nuværende økonomiske situation, og ved at sikre en mere markedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad knytte huslejer til husstandsindkomst i socialt boligbyggeri. Nyt fokus på almennyttige boligselskabers støtte til de husholdninger, der har størst behov.

Redegørelse:

En hurtigere gennemførelse kan udgøre en risiko for den økonomiske genopretning på grund af den nuværende skrøbelige økonomiske situation i Nederlandene. Næsten 1 million husstande sidder i øjeblikket i en bolig med en negativ værdi (boliglånet overstiger husets værdi). En hurtigere begrænsning af fradragsretten kan lægge yderligere pres på boligpriserne i nedadgående retning og derfor udgøre en risiko for den finansielle stabilitet. Den kan også lægge en yderligere dæmper på det private forbrug. Ifølge Centraal Planbureau (Nederlandenes centrale planlægningskontor) skyldes mere end halvdelen af det nuværende fald i det private forbrug i Nederlandene usikkerhed på boligmarkedet.

LANDESPECIFIK HENSTILLING 4

Kommissionens forslag:

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. Fortsat mindske de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere, bl.a. gennem en hurtigere udfasning af overdragelige skattegodtgørelser for sekundære forsørgere. Lette overgange på arbejdsmarkedet og takle stivheder på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at fremme reformen af lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshedssystemet.

Vedtaget tekst:

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. Fortsat mindske de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere, bl.a. gennem en hurtigere udfasning af overdragelige skattegodtgørelser for sekundære forsørgere. Lette overgange på arbejdsmarkedet og takle stivheder på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at reformere fremme reformen af lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshedssystemet.

Redegørelse:

For så vidt angår den første ændring vil en hurtigere udfasning af muligheden for at overdrage de generelle skattegodtgørelser ikke påvirke incitamenterne (de negative incitamenter) til at øge antallet af arbejdstimer for sekundære forsørgere, som allerede er ude på arbejdsmarkedet.

For så vidt angår den anden ændring er den nederlandske regering blevet enige med arbejdsmarkedets parter om væsentlige arbejdsmarkedsreformer, såsom en reform af bestemmelserne om beskæftigelsessikkerhed (EPL) og systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse. Både reformernes indhold og hastighed er aftalt med arbejdsgivere og arbejdstagere, hvilket skaber klarhed og en bred samfundsmæssig støtte. Dette er en væsentlig betingelse for, at en effektiv gennemførelse af de planlagte reformer lykkes.

ØSTRIG

LANDESPECIFIK HENSTILLING 2

Kommissionens forslag:

Fremskynde harmoniseringen af pensionsalderen for mænd og kvinder, skabe sammenhæng mellem den lovbestemte pensionsalder og den forventede levetid, gennemføre og overvåge de seneste reformer med henblik på at begrænse adgangen til førtidspension og forbedre ældre arbejdstageres beskæftigelsesevne for at øge den reelle pensionsalder og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.

Vedtaget tekst:

Fremskynde harmoniseringen af pensionsalderen for mænd og kvinder, hæve den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelsen til ændringerne i den forventede levetid skabe sammenhæng mellem den lovbestemte pensionsalder og den forventede levetid, gennemføre og overvåge de seneste reformer med henblik på at begrænse adgangen til førtidspension og yderligere forbedre ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed for at hæve den faktiske pensionsalder og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.

Redegørelse:

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige veje til at hæve den faktiske pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. Den nye tekst minder om den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-holdbarhedsrapporten af 12. februar 2013.

Henstillingen blev også tilpasset for at afspejle, at ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens er steget fra 27,4 % til 43,1 % siden 2004 på grund af en større pensionsreform og ledsagende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (f.eks. arbejdsmarkedsinitiativet for ældre og helbredssvækkede personer, forebyggelsesprogrammet fit2work, aldersvenligt arbejdsmiljø). Konklusionerne i EMCO's multilaterale overvågningsrapport viser, at der er indført reformer for at tilskynde til et længere og sundt arbejdsliv og give mulighed herfor.

FINLAND

LANDESPECIFIK HENSTILLING 3

Kommissionens forslag:

Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og mindske muligheder for tidlig tilbagetrækning samt afstemme den laveste lovbestemte pensionsalder med den øgede forventede levetid. Gennemføre og nøje overvåge virkningerne af de igangværende foranstaltninger til at forbedre de unges og langtidslediges stilling på arbejdsmarkedet med særligt fokus på udviklingen af arbejdsrelevante kompetencer.

Vedtaget tekst:

Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere, bl.a. ved at forbedre deres beskæftigelsesegnethed, mindske mulighederne for tidlig tilbagetrækning og hæve den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalderen eller pensionsydelsen til ændringerne i den forventede levetid samt afstemme den laveste lovbestemte pensionsalder med den øgede forventede levetid. Gennemføre og nøje overvåge virkningerne af de igangværende foranstaltninger til at forbedre de unges og langtidslediges stilling på arbejdsmarkedet med særligt fokus på udviklingen af arbejdsrelevante kompetencer.

Redegørelse:

Henstillingens tekst indeholder horisontalt vedtaget tekst. Der var enighed om, at der er forskellige veje til at hæve den faktiske pensionsalder og dermed til at tackle pensionssystemets udfordringer og holdbarheden af de offentlige finanser. Kommissionens oprindelige tekst, som kun fokuserede på at hæve den (lovbestemte) pensionsalder, forekom alt for præskriptiv og snævert defineret. Den nye tekst minder om den tekst, som Rådet tidligere har vedtaget, senest om 2012-holdbarhedsrapporten af 12. februar 2013. I Finland vil en sammenkobling af alderspension og forventet levetid heller ikke være hensigtsmæssig uden en større ændring af pensionssystemets kriterier.


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Landespecifikke henstillinger med ingen ændringer eller for hvilke der er lavet ændringer efter aftale med Kommissionen: BU, DK, DE, HU, PL, RO, SL, SK, SV, UK og euroområdet.

(3)  Ændret tekst fremgår i kursiv og slettet tekst er gennemstreget.