ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.207.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 207

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
20. juli 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2013/C 207/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 189 af 29.6.2013

1


 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2013/C 207/02

Sag C-145/13 P: Appel iværksat den 22. marts 2013 af Ghezzo Giovanni & C. Snc di Ghezzo Maurizio & C. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. januar 2013 i sag T-218/00, Cooperativa Mare Azzurro Socialpesca Soc. coop. arl, tidligere Cooperativa Mare Azzurro Soc. coop. rl og Cooperativa vongolari Sottomarina Lido Soc. coop. rl mod Europa-Kommissionen

2

2013/C 207/03

Sag C-165/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 3. april 2013 — Stanislav Gross mod Hauptzollamt Braunschweig

3

2013/C 207/04

Sag C-172/13: Sag anlagt den 5. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

3

2013/C 207/05

Sag C-174/13 P: Appel iværksat den 9. april 2013 af Axitea SpA, tidligere La Vigile San Marco SpA, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. januar 2013 i sag T-262/00, La Vigile San Marco SpA mod Europa-Kommissionen

4

2013/C 207/06

Sag C-177/13 P: Appel iværksat den 9. april 2013 af Marek Marszałkowski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. februar 2013 i sag T-159/11 — Marszałkowski mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG

4

2013/C 207/07

Sag C-180/13 P: Appel iværksat den 12. april 2013 af Vetrai 28 srl, tidligere Barovier & Toso Vetrerie Artistiche Riunite srl m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-272/00, Barbini m.fl. mod Europa-Kommissionen

5

2013/C 207/08

Sag C-181/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Latina (Italien) den 12. april 2013 — Francesco Acanfora mod Equitalia Sud SpA og Agenzia delle Entrate

6

2013/C 207/09

Sag C-184/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Anonima Petroli Italiana SpA (API) mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

6

2013/C 207/10

Sag C-185/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — ANCC-Coop Associazione Nazionale Cooperative di Consumatori m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

6

2013/C 207/11

Sag C-186/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Air Liquide Italia Spa m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

7

2013/C 207/12

Sag C-187/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Confederazione Generale Italiana dei Trasporti e della Logistica (Confetra) m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

7

2013/C 207/13

Sag C-191/13 P: Appel iværksat den 15. april 2013 af Confindustria Venezia, tidligere Unione degli Industriali della Provincia di Venezia (Unindustria) m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-273/00, Unindustria m.fl. mod Europa-Kommissionen

8

2013/C 207/14

Sag C-194/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Esso Italiana srl mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

8

2013/C 207/15

Sag C-195/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Confederazione generale dell’industria italiana (Confindustria) m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

9

2013/C 207/16

Sag C-196/13: Sag anlagt den 16. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

9

2013/C 207/17

Sag C-206/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia (Italien) den 18. april 2013 — Cruciano Siragusa mod Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo

10

2013/C 207/18

Sag C-208/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

10

2013/C 207/19

Sag C-212/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 19. april 2013 — František Ryneš mod Úřad pro ochranu osobních údajů

11

2013/C 207/20

Sag C-213/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. april 2013 — Impresa Pizzarotti & C. Spa mod Comune di Bari

11

2013/C 207/21

Sag C-221/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Trento (Italien) den 25. april 2013 — Teresa Mascellani mod Ministero della Giustizia

11

2013/C 207/22

Sag C-222/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Teleklagenævnet (Danmark) den 25. april 2013, TDC A/S mod Erhvervsstyrelsen

12

2013/C 207/23

Sag C-224/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Cagliari (Italien) den 26. april 2013 — straffesag mod Sergio Alfonso Lorrai

13

2013/C 207/24

Sag C-225/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 29. april 2013 — Ville d'Ottignies-Louvain-la-Neuve, Michel Tillieut, Willy Gregoire og Marc Lacroix mod Région wallonne

13

2013/C 207/25

Sag C-227/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Albergo Quattro Fontane Snc til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

13

2013/C 207/26

Sag C-228/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Hotel Gabrielli srl, tidligere Hotel Gabrielli Sandwirth SpA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

14

2013/C 207/27

Sag C-229/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af GE.AL.VE. Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

15

2013/C 207/28

Sag C-230/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Metropolitan SpA, tidligere Metropolitan srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

16

2013/C 207/29

Sag C-231/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Hotel Concordia srl, tidligere Hotel Concordia Snc til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

17

2013/C 207/30

Sag C-232/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af SPLIA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

18

2013/C 207/31

Sag C-233/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Principessa, under likvidation, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

19

2013/C 207/32

Sag C-234/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Albergo Saturnia Internazionale Spa til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

19

2013/C 207/33

Sag C-235/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Savoia e Jolanda Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

20

2013/C 207/34

Sag C-236/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Biasutti Hotels srl, tidligere Hotels Biasutti Snc, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

21

2013/C 207/35

Sag C-237/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Ge.A.P. Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

22

2013/C 207/36

Sag C-238/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Rialto Inn Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

23

2013/C 207/37

Sag C-239/13 P: Appel iværksat den 29. april 2013 af Bonvecchiati Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

24

2013/C 207/38

Sag C-242/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 29. april 2013 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV

24

2013/C 207/39

Sag C-246/13 P: Appel iværksat den 2. maj 2013 af Manutencoop Soc. coop., tidligere Manutencoop Soc. coop. arl og Astrocoop Universale Pulizie og Manutenzioni e Trasporti Soc. coop. rl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

25

2013/C 207/40

Sag C-252/13: Sag anlagt den 7. maj 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

25

2013/C 207/41

Sag C-254/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 8. maj 2013 — Orgacom BVBA mod Vlaamse Landmaatschappij

26

2013/C 207/42

Sag C-256/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 10. maj 2013 — Provincie Antwerpen mod Belgacom NV van publiek recht

26

2013/C 207/43

Sag C-257/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal des affaires de sécurité sociale i Bouches du Rhône (Frankrig) den 13. maj 2013 — Anouthani Mlalali mod CAF i Bouches-du-Rhône

27

2013/C 207/44

Sag C-261/13 P: Appel iværksat den 8. maj 2013 af Peter Schönberger til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 7. marts 2013 i sag T-186/11, Peter Schönberger mod Europa-Parlamentet

27

2013/C 207/45

Sag C-263/13 P: Appel iværksat den 14. maj 2013 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 26. februar 2013 i de forenede sager T-65/10, T-113/10 og T-138/10, Spanien mod Kommissionen

28

2013/C 207/46

Sag C-264/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 15. maj 2013 — Provincie Antwerpen mod Mobistar NV

28

2013/C 207/47

Sag C-265/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social 2 de Terrassa (Spanien) den 15. maj 2013 — Emiliano Torralbo Marcos mod Korota S.A. og Fondo de Garantía Salarial

29

2013/C 207/48

Sag C-266/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. maj 2013 — L. Kik, den anden part: Staatssecretaris van Financiën

29

2013/C 207/49

Sag C-267/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. maj 2013 — Nutricia NV mod Staatssecretaris van Financiën

30

2013/C 207/50

Sag C-268/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 16. maj 2013 — Elena Petru mod Casa Județeană de Asigurări de Sănătate Sibiu og Casa Națională de Asigurări de Sănătate

30

2013/C 207/51

Sag C-270/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. maj 2013 — Iraklis Haralambidis mod Calogero Casilli

30

2013/C 207/52

Sag C-271/13 P: Appel iværksat den 16. maj 2013 af Rousse Industry AD til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. marts 2013 i sag T-489/11, Rousse Industry AD mod Europa-Kommissionen

31

2013/C 207/53

Sag C-272/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Toscana (Italien) den 21. maj 2013 — Equoland Soc. coop. arl. mod Agenzia delle Dogane

32

2013/C 207/54

Sag C-276/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil de Pontevedra (Spanien) den 21. maj 2013 — Pablo Acosta Padín mod Hijos de J. Barreras S.A.

32

2013/C 207/55

Sag C-279/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 22. maj 2013 — C More Entertainment AB mod Linus Sandberg

33

2013/C 207/56

Sag C-291/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Eparchiako Dikastirio Lefkosias (Cypern) den 27. maj 2013 — Sotiris Papasavvas mod O Fileleftheros Dimosia Etaireia Ltd, Takis Kounnafi og Giorgos Sertis

33

2013/C 207/57

Sag C-301/13 P: Appel iværksat den 30. maj 2013 af El Corte Inglés, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. marts 2013 i sag T-571/11, El Corte Inglés mod KHIM — Chez Gerard (CLUB GOURMET)

34

2013/C 207/58

Sag C-305/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 4. juni 2013 — Haeger & Schmidt GmbH mod Mutuelles du Mans assurances Iard SA (MMA Iard), Jacques Lorio, Dominique Miquel, en qualité de liquidateur de Safram intercontinental SARL, Ace Insurance SA NV, Va Tech JST SA og Axa Corporate Solutions SA

35

 

Retten

2013/C 207/59

Sag T-168/13: Sag anlagt den 18. marts 2013 — EPAW mod Kommissionen

36

2013/C 207/60

Sag T-213/13: Sag anlagt den 8. april 2013 — Square mod KHIM — Caisse régionale de crédit agricole mutuel Pyrénées Gascogne (SQUARE)

36

2013/C 207/61

Sag T-239/13: Sag anlagt den 23. april 2013 — Atmeh mod KHIM — Fretier (MONTALE MTL MONTALE Dezign)

37

2013/C 207/62

Sag T-240/13: Sag anlagt den 25. april 2013 — Aldi Einkauf mod KHIM — Alifoods (Alifoods)

37

2013/C 207/63

Sag T-241/13: Sag anlagt den 25. april 2013 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

38

2013/C 207/64

Sag T-242/13: Sag anlagt den 29. april 2013 — Castell Macía mod KHIM — PJ Hungary (PEPE CASTELL)

38

2013/C 207/65

Sag T-249/13: Sag anlagt den 2. maj 2013 — MHCS mod KHIM — Ambra (DORATO)

39

2013/C 207/66

Sag T-250/13: Sag anlagt den 2. maj 2013 — Naazneen Investments mod KHIM — Energy Brands (SMART WATER)

39

2013/C 207/67

Sag T-253/13: Sag anlagt den 6. maj 2013 — Orthogen mod KHIM — Arthrex Medizinische Instrumente (IRAP)

40

2013/C 207/68

Sag T-254/13: Sag anlagt den 6. maj 2013 — Stayer Ibérica mod KHIM — Korporaciya Masternet (STAYER)

40

2013/C 207/69

Sag T-257/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — Republikken Polen mod Kommissionen

41

2013/C 207/70

Sag T-258/13: Sag anlagt den 3. maj 2013 — Matratzen Concord mod KHIM — KBT (ARKTIS)

42

2013/C 207/71

Sag T-259/13: Sag anlagt den 7. maj 2013 — Frankrig mod Kommissionen

42

2013/C 207/72

Sag T-262/13: Sag anlagt den 15. maj 2013 — Skysoft Computersysteme mod KHIM — British Sky Broadcasting og Sky IP International (SKYSOFT)

43

2013/C 207/73

Sag T-263/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — Lausitzer Früchteverarbeitung mod KHIM — Rivella International (holzmichel)

43

2013/C 207/74

Sag T-265/13: Sag anlagt den 20. maj 2013 — Polo/Lauren mod KHIM — FreshSide (Gengivelse af en dreng på en cykel, der holder en kølle)

44

2013/C 207/75

Sag T-268/13: Sag anlagt den 21. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

44

2013/C 207/76

Sag T-269/13 P: Appel iværksat den 19. maj 2013 af Markus Brune til prøvelse af Personalerettens dom af 21. marts 2013 i sag F-94/11, Brune mod Kommissionen

45

2013/C 207/77

Sag T-270/13: Sag anlagt den 21. maj 2013 — SACBO mod Kommissionen og TEN-T EA

46

2013/C 207/78

Sag T-272/13: Sag anlagt den 21. maj 2013 — Max Mara Fashion Group mod KHIM — Mackays Stores (M&Co.)

47

2013/C 207/79

Sag T-273/13: Sag anlagt den 17. maj 2013 — Sarafraz mod Rådet

48

2013/C 207/80

Sag T-274/13: Sag anlagt den 17. maj 2013 — Emadi mod Rådet

48

2013/C 207/81

Sag T-275/13: Sag anlagt den 23. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

49

2013/C 207/82

Sag T-278/13: Sag anlagt den 15. maj 2013 — Now Wireless mod KHIM — Starbucks (HK) (now)

50

2013/C 207/83

Sag T-279/13: Sag anlagt den 24. maj 2013 — Ezz m.fl. mod Rådet

51

2013/C 207/84

Sag T-282/13: Sag anlagt den 22. maj 2013 — Iglotex mod KHIM — Iglo Foods Group (IGLOTEX)

52

2013/C 207/85

Sag T-283/13 P: Appel iværksat den 22. maj 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 11. marts 2013 i sag F-131/12, Marcuccio mod Kommissionen

52

2013/C 207/86

Sag T-284/13 P: Appel iværksat den 22. maj 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 11. marts 2013 i sag F-17/12, Marcuccio mod Kommissionen

52

2013/C 207/87

Sag T-287/13: Sag anlagt den 24. maj 2013 — Husky CZ mod KHIM — Husky of Tostock (HUSKY)

53

2013/C 207/88

Sag T-295/13: Sag anlagt den 30. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

53

2013/C 207/89

Sag T-305/13: Sag anlagt den 3. juni 2013 — SACE og SACE BT mod Kommissionen

53

2013/C 207/90

Sag T-307/13: Sag anlagt den 4. juni 2013 — Capella mod KHIM — Oribay Mirror Buttons (ORIBAY)

54

 

Retten for EU-Personalesager

2013/C 207/91

Sag F-24/13: Sag anlagt den 21. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

56

2013/C 207/92

Sag F-26/13: Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod KHIM

56

2013/C 207/93

Sag F-27/13: Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

56

2013/C 207/94

Sag F-28/13: Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

57

2013/C 207/95

Sag F-29/13: Sag anlagt den 28. marts 2013 — ZZ mod EMA

57

2013/C 207/96

Sag F-32/13: Sag anlagt den 8. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

58

2013/C 207/97

Sag F-34/13: Sag anlagt den 16. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

58

2013/C 207/98

Sag F-35/13: Sag anlagt den 16. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

58

2013/C 207/99

Sag F-36/13: Sag anlagt den 18. april 2013 — ZZ mod EACEA

58

2013/C 207/00

Sag F-37/13: Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

59

2013/C 207/01

Sag F-38/13: Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

59

2013/C 207/02

Sag F-39/13: Sag anlagt den 29. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

60

2013/C 207/03

Sag F-40/13: Sag anlagt den 7. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

60

2013/C 207/04

Sag F-41/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

60

2013/C 207/05

Sag F-42/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ mod EØSU

61

2013/C 207/06

Sag F-43/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

61

2013/C 207/07

Sag F-44/13: Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

61

2013/C 207/08

Sag F-45/13: Sag anlagt den 15. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

62

2013/C 207/09

Sag F-46/13: Sag anlagt den 16. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

62

2013/C 207/10

Sag F-47/13: Sag anlagt den 17. maj 2013 — ZZ mod Rådet

63

2013/C 207/11

Sag F-48/13: Sag anlagt den 21. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

63

2013/C 207/12

Sag F-50/13: Sag anlagt den 22. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

63

2013/C 207/13

Sag F-54/13: Sag anlagt den 31. maj 2013 — ZZ mod EØSU

64


DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/1


(2013/C 207/01)

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 189 af 29.6.2013

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 178 af 22.6.2013

EUT C 171 af 15.6.2013

EUT C 164 af 8.6.2013

EUT C 156 af 1.6.2013

EUT C 147 af 25.5.2013

EUT C 141 af 18.5.2013

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/2


Appel iværksat den 22. marts 2013 af Ghezzo Giovanni & C. Snc di Ghezzo Maurizio & C. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. januar 2013 i sag T-218/00, Cooperativa Mare Azzurro Socialpesca Soc. coop. arl, tidligere Cooperativa Mare Azzurro Soc. coop. rl og Cooperativa vongolari Sottomarina Lido Soc. coop. rl mod Europa-Kommissionen

(Sag C-145/13 P)

(2013/C 207/02)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Ghezzo Giovanni & C. Snc di Ghezzo Maurizio & C. (ved avvocati R. Volpe og C. Montagner)

De andre parter i appelsagen: Cooperativa Mare Azzurro Socialpesca Soc. coop. r.l., tidligere Cooperativa Mare Azzurro Soc. coop. r.l., Cooperativa vongolari Sottomarina Lido Soc. coop. r.l. og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 23. januar 2013, meddelt den 24. januar 2013, ophæves, og følgelig annulleres Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999.

Subsidiært annulleres den anfægtede beslutnings artikel 5, for så vidt som den indeholder en forpligtelse til at tilbagesøge et beløb svarende til nedsættelsen af de omhandlede sociale bidrag, og for så vidt som der heri er truffet bestemmelse om, at der skal betales renter af dette beløb for den i den anfægtede beslutning omhandlede periode.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved kendelse af 23. januar 2013 (herefter »den appellerede kendelse«) frifandt Retten Europa-Kommissionen i det af Ghezzo Giovanni & C. s.n.c. anlagte søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF om nedsættelse af sociale bidrag, idet søgsmålet delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling og delvis var retligt ugrundet.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at der ikke er givet nogen begrundelse for, hvorfor søgsmålet for Retten ikke kunne antages til realitetsbehandling, og punkt 58 i den appellerede kendelse tilsidesætter dermed det generelle princip om, at retsakter skal begrundes, nærmere artikel 81 i Rettens procesreglement.

Med det andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at der ikke er foretaget en korrekt og udtømmende fortolkning af artikel 87, stk. 1, EF (nu artikel 107, stk. 1 TEUF).

Det er desuden gjort gældende, at artikel 87, stk. 1, EF ligeledes er blevet tilsidesat, eftersom der hermed er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, for så vidt det blev fastslået, at 22 selskaber ikke skulle betale den til dem ydede støtte tilbage, da de havde givet en fuldstændig begrundelse for udbetaling af støtten, hvorimod appellanten blev anset for ikke at have givet en sådan fuldstændig begrundelse for støtten.

Den appellerede kendelse tilsidesætter derudover princippet om forbud mod forskelsbehandling for så vidt den godkender Kommissionens beslutning, hvorefter tilbagesøgningen af den udbetalte støtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF ikke skal foretages over for kommunale virksomheder (som Kommissionen ved gennemførelse af denne beslutning gav mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger med henblik på en vurdering af lovligheden af den ydede støtte), mens appellanten aldrig blev opfordret til at afgive yderligere oplysninger, inden tilbagesøgningen blev iværksat.

Til yderligere støtte for påstanden om tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF har appellanten præciseret, at den appellerede kendelse ikke giver nogen begrundelse for, hvorfor den støtte, som er ydet til appellanten, skader samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen og dernæst Retten fastslog nemlig, at de omhandlede nedsættelser var ulovlige med henvisning til, at en fordrejning af samhandelen er en nødvendig betingelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til virksomheder i fiskeindustrien, men det relevante marked blev ikke undersøgt, og der blev ikke givet nogen begrundelse.

Den appellerede kendelse tilsidesætter artikel 87, stk. 3, litra a), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF], eftersom den ikke tog stilling til betingelserne for at anvende den omhandlede undtagelse på appellanten. Navnlig er levestandarden i Chioggia usædvanlig lav med en uhørt høj arbejdsløshed.

Den appellerede kendelse tilsidesætter ligeledes artikel 87, stk. 3, litra c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] for så vidt det hermed blev fastslået, at undtagelsen ikke finder anvendelse på appellanten, selv om der ikke blev givet noget begrundelse herfor, og artikel 87, st. 3, litra d), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra d), TEUF] for så vidt det hermed blev fastslået, at undtagelsen ikke finder anvendelse på appellanten, samtidig med at det blev fastslået, den finder anvendelse på andre venetianske virksomheder, hvorved er sket en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling.

Endelig har appellentanten anført, at Retten har foretaget en urigtig fortolkning af den manglende »eksisterende støtte«, og at den dermed fortog en tilsidesættelse af artikel 1, 14 og 15 i forordning 659/1999 (1). Det er ubestridt, at sådanne efterfølgende retsakter som de her omhandlede er udtryk for årtiers vedvarende nedsættelse af socialsikringsbidrag.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 3. april 2013 — Stanislav Gross mod Hauptzollamt Braunschweig

(Sag C-165/13)

(2013/C 207/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stanislav Gross

Sagsøgt: Hauptzollamt Braunschweig

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (1) med forbehold af den systematiske sammenhæng med samme direktivs artikel 7, stk. 3, til hinder for en medlemsstats lovgivning, ifølge hvilken en person, der med handel for øje har oplagt punktafgiftspligtige varer, som i en anden medlemsstat er overgået til forbrug, ikke bliver afgiftspligtig, hvis han først har erhvervet varerne fra en anden person, efter at indførselstransaktionen er tilendebragt?


(1)  EFT L 76, S. 1.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/3


Sag anlagt den 5. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-172/13)

(2013/C 207/04)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og R. Lyal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det har fastsat betingelser for grænseoverskridende koncernlempelse, der i praksis gør det så godt som umuligt at opnå lempelse, og idet det har begrænset sådan lempelse til perioder efter den 1. april 2006.

Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter dommen i sag C-446/03, Marks & Spencer, ændrede Det Forenede Kongerige den lovgivning, der regulerer den måde, hvorpå underskud i selskaber, der er en del af en koncern, kan overføres og anvendes af et andet medlem af koncernen med henblik på at nedbringe dens skattepligt (regler for koncernlempelse). Bestemmelserne, der regulerer underskud for ikke-hjemmehørende selskaber er nu indeholdt i Part 5 i Corporation Tax Act 2010.

I henhold til den gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige kan et koncernselskab kun opnå en skattelempelse for underskud i et ikke-hjemmehørende medlem af koncernen, hvis sidstnævnte ikke har mulighed for lempelse i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. I forhold til muligheden for fremtidig lempelse, gør lovgivningen i Det Forenede Kongerige det i praksis så godt som umuligt at godtgøre, at denne betingelse er overholdt, idet denne mulighed skal bedømmes »på tidspunktet umiddelbart efter udløbet af« det skatteår, hvor underskuddet er lidt. Denne betingelse er det i alle praktiske henseender umulig at opfylde. Det følger heraf, at lovgivningen udelukker enhver lempelse for underskud i ikke-hjemmehørende datterselskaber, hvilket er i strid med etableringsfriheden, som fortolket i sag C-446/03, Marks & Spencer.

De nye regler om koncernlempelse for udenlandske underskud finder desuden kun anvendelse på underskud, der er lidt efter den 1. april 2006, datoen for disse reglers ikrafttræden. Denne tidsmæssige begrænsning (dvs. udelukkelse af lempelse i henhold til lovgivningen for underskud, der er lidt før denne dato) er i strid med etableringsfriheden.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/4


Appel iværksat den 9. april 2013 af Axitea SpA, tidligere La Vigile San Marco SpA, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. januar 2013 i sag T-262/00, La Vigile San Marco SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-174/13 P)

(2013/C 207/05)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Axitea SpA, tidligere La Vigile San Marco SpA (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelsen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) i sag T-262/00 ophæves eller ændres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel gjort gældende, at Retten har begået retlige fejl ved anvendelsen af de principper Domstolen fastslog dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, dels hvad angår Kommissionens forpligtelse til at begrunde sine statsstøttebeslutninger, dels vedrørende fordelingen af bevisbyrden vedrørende betingelserne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

I kendelsen, der er genstand for nærværende appel, har Retten ikke efterkommet de anvisninger som Domstolen gav dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere« af 9. juni 2011, hvorefter Kommissionens beslutning »i sig selv skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre beslutningen«. Selv om den anfægtede beslutning ikke indeholder de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den, har Retten imidlertid ikke redegjort for nogen mangler i den metode, der er anvendt af Kommissionen i den anfægtede beslutning, og Retten har derfor begået en retlig fejl.

I henhold til de principper, som Domstolen har fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, skal medlemsstaten — og således ikke den enkelte støttemodtager — ved tilbagesøgningen for hver sag godtgøre, at forudsætningerne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF er opfyldt. I nærværende sag har Kommissionen i den omtvistede beslutning undladt at præcisere »fremgangsmåden« for en sådan kontrol. Følgelig har Den Italienske Republik, idet den ikke har de nødvendige elementer til ved tilbagesøgningen at godtgøre, om de indrømmede fordele udgjorde statsstøtte for de begunstigede, besluttet — ved lov nr. 228 af 24. december 2012 (artikel 1, stk. 351 ff.) — at vende bevisbyrden, hvilket er i strid med det, der er fastsat i fællesskabets retspraksis. Ifølge den italienske lovgiver tilkommer det navnlig ikke staten, men derimod de enkelte begunstigede virksomheder, som havde fået tildelt støtten i form af nedsættelser, at bevise, at de pågældende fordele hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det forudsættes såfremt dette bevis ikke løftes, at de indrømmede lettelser er egnede til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Alt dette er klart i strid med principperne fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/4


Appel iværksat den 9. april 2013 af Marek Marszałkowski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. februar 2013 i sag T-159/11 — Marszałkowski mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG

(Sag C-177/13 P)

(2013/C 207/06)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Marek Marszałkowski (ved radca prawny C. Sadkowski)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Mar-Ko Fleischwaren GmbH & Co. KG

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom fra Retten ophæves i sin helhed, afgørelsen, der blev truffet den 11. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 760/2011-4 annulleres, Harmoniseringskontoret pålægges at registrere varemærket »Marko Walichnowy«, som appellanten har ansøgt registreret, for de varer, der er nævnt i ankestævningen, og de andre parter i appelsagen tilpligtes at betale sagens omkostninger både for Domstolen og for Retten.

Subsidiært ophæves den appellerede dom fra Retten i sin helhed, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 gør appellanten gældende, at Retten:

begik en retlig fejl, idet den ikke foretog en korrekt efterprøvelse af spørgsmålet, om de varer, der var omfattet af ansøgningen om registrering af de omtvistede varemærker, var af samme art

ved en urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), begik en retlig fejl, idet den fastslog, at de omtvistede tegn lignede hinanden

begik en retlig fejl, idet den fastslog, at ordet MARKO udgør den dominerende bestanddel i varemærket „Walichnowy Marko”

begik en retlig fejl, idet den ikke definerede de relevante kundekredse, i forhold til hvilke der foreligger en risiko for forveksling, og idet den henviste til, at der er en risiko for forveksling for den polske gennemsnitsforbruger.

begik en retlig fejl, idet den ikke tog hensyn til varemærket »Walichnowy Marko«’s renommé og til den omstændighed, at det har haft prioritet i Polen siden 1995.

begik en retlig fejl, idet den hverken tog hensyn til graden af opmærksomhed, hos gennemsnitsforbrugeren af de varer, som de omtvistede varemærker kendetegner, eller til spørgsmålet, om denne grad af opmærksomhed kunne nedsætte risikoen for forveksling.

Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement har appellanten anført, at Retten i den appellerede doms præmis 26 med urette antog, at det først var under den mundtlige forhandling, at appellanten gjorde gældende, at det ansøgte varemærke havde været registreret i Polen siden 1995.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/5


Appel iværksat den 12. april 2013 af Vetrai 28 srl, tidligere Barovier & Toso Vetrerie Artistiche Riunite srl m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-272/00, Barbini m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-180/13 P)

(2013/C 207/07)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Vetrai 28 srl, tidligere Barovier & Toso Vetrerie Artistiche Riunite srl m.fl. (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Alfredo Barbini srl m.fl., Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Kendelsen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-272/00 ophæves eller ændres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel gjort gældende, at Retten har begået retlige fejl ved anvendelsen af de principper Domstolen fastslog dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, dels hvad angår Kommissionens forpligtelse til at begrunde sine statsstøttebeslutninger, dels vedrørende fordelingen af bevisbyrden vedrørende betingelserne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

I kendelsen, der er genstand for nærværende appel, har Retten ikke efterkommet de anvisninger som Domstolen gav dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere« af 9. juni 2011, hvorefter Kommissionens beslutning »i sig selv skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre beslutningen«. Selv om den anfægtede beslutning ikke indeholder de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den, har Retten imidlertid ikke redegjort for nogen mangler i den metode, der er anvendt af Kommissionen i den anfægtede beslutning, og Retten har derfor begået en retlig fejl.

I henhold til de principper, som Domstolen har fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, skal medlemsstaten — og således ikke den enkelte støttemodtager — ved tilbagesøgningen for hver sag godtgøre, at forudsætningerne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF er opfyldt. I nærværende sag har Kommissionen i den omtvistede beslutning undladt at præcisere »fremgangsmåden« for en sådan kontrol. Følgelig har Den Italienske Republik, idet den ikke har de nødvendige elementer til ved tilbagesøgningen at godtgøre, om de indrømmede fordele udgjorde statsstøtte for de begunstigede, besluttet — ved lov nr. 228 af 24. december 2012 (artikel 1, stk. 351 ff.) — at vende bevisbyrden, hvilket er i strid med det, der er fastsat i fællesskabets retspraksis. Ifølge den italienske lovgiver tilkommer det navnlig ikke staten, men derimod de enkelte begunstigede virksomheder, som havde fået tildelt støtten i form af nedsættelser, at bevise, at de pågældende fordele hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det forudsættes såfremt dette bevis ikke løftes, at de indrømmede lettelser er egnede til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Alt dette er klart i strid med principperne fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Latina (Italien) den 12. april 2013 — Francesco Acanfora mod Equitalia Sud SpA og Agenzia delle Entrate

(Sag C-181/13)

(2013/C 207/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Latina

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Francesco Acanfora

Sagsøgt: Equitalia Sud SpA — Agente di Riscossione Latina og Agenzia delle Entrate — Ufficio di Latina

Præjudicielt spørgsmål

Udgør gebyret på 9 % [som fastsat i artikel 17 i lovdekret nr. 112/1999 inden senere ændringer] statsstøtte, som er uforenelig med det indre marked for opkrævningshonorarer og fællesskabsretten i henhold til artikel 107 TEUF?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Anonima Petroli Italiana SpA (API) mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-184/13)

(2013/C 207/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anonima Petroli Italiana SpA (API)

Sagsøgte: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — ANCC-Coop Associazione Nazionale Cooperative di Consumatori m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

(Sag C-185/13)

(2013/C 207/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ANCC-Coop Associazione Nazionale Cooperative di Consumatori, ANCD Associazione Nazionale Cooperative Dettaglianti, Sviluppo Discount SpA, Centrale Adriatica Soc coop, Coop Consorzio Nord Ovest Società Consortile arl, Coop Italia Consorzio Nazionale non Alimentari Società Cooperativa, Coop Centro Italia Società Cooperativa, Tirreno Logistica srl, Unicoop Firenze Società Cooperativa, CONAD — Consorzio Nazionale Dettaglianti — Soc. Coop., Conad Centro Nord Soc. Coop, Commercianti Indipendenti Asoociati Soc. Coop, Conad del Tirreno Soc. Coop, Pac2000A Soc. Coop, Conad Adriatico Soc. Coop, Conad Sicilia Soc. Coop og Sicilconad Mercurio Soc. Coop

Sagsøgt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti, Ministero dello Sviluppo Economico, Consulta generale per l'autotrasporto e la logistica, Osservatorio sulle attività di autotrasporto og Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato -Antitrust

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Air Liquide Italia Spa m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-186/13)

(2013/C 207/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Air Liquide Italia Spa m.fl.

Sagsøgt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 12. april 2013 — Confederazione Generale Italiana dei Trasporti e della Logistica (Confetra) m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

(Sag C-187/13)

(2013/C 207/12)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Confederazione Generale Italiana dei Trasporti e della Logistica (Confetra) m.fl.

Sagsøgte: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/8


Appel iværksat den 15. april 2013 af Confindustria Venezia, tidligere Unione degli Industriali della Provincia di Venezia (Unindustria) m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-273/00, Unindustria m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-191/13 P)

(2013/C 207/13)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Confindustria Venezia, tidligere Unione degli Industriali della Provincia di Venezia (Unindustria) m.fl. (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Siram SpA, Bortoli Ettore Srl, Arsenale Venezia SpA og Den Italienske Republik

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Kendelsen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) i sag T-273/00 ophæves eller ændres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel gjort gældende, at Retten har begået retlige fejl ved anvendelsen af de principper Domstolen fastslog dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, dels hvad angår Kommissionens forpligtelse til at begrunde sine statsstøttebeslutninger, dels vedrørende fordelingen af bevisbyrden vedrørende betingelserne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

I kendelsen, der er genstand for nærværende appel, har Retten ikke efterkommet de anvisninger som Domstolen gav dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere« af 9. juni 2011, hvorefter Kommissionens beslutning »i sig selv skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre beslutningen«. Selv om den anfægtede beslutning ikke indeholder de elementer, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den, har Retten imidlertid ikke redegjort for nogen mangler i den metode, der er anvendt af Kommissionen i den anfægtede beslutning, og Retten har derfor begået en retlig fejl.

I henhold til de principper, som Domstolen har fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«, skal medlemsstaten — og således ikke den enkelte støttemodtager — ved tilbagesøgningen for hver sag godtgøre, at forudsætningerne i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF er opfyldt. I nærværende sag har Kommissionen i den omtvistede beslutning undladt at præcisere »fremgangsmåden« for en sådan kontrol. Følgelig har Den Italienske Republik, idet den ikke har de nødvendige elementer til ved tilbagesøgningen at godtgøre, om de indrømmede fordele udgjorde statsstøtte for de begunstigede, besluttet — ved lov nr. 228 af 24. december 2012 (artikel 1, stk. 351 ff.) — at vende bevisbyrden, hvilket er i strid med det, der er fastsat i fællesskabets retspraksis. Ifølge den italienske lovgiver tilkommer det navnlig ikke staten, men derimod de enkelte begunstigede virksomheder, som havde fået tildelt støtten i form af nedsættelser, at bevise, at de pågældende fordele hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det forudsættes såfremt dette bevis ikke løftes, at de indrømmede lettelser er egnede til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Alt dette er klart i strid med principperne fastsat i dommen i sagen »Comitato Venezia Vuole Vivere«.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Esso Italiana srl mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-194/13)

(2013/C 207/14)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Esso Italiana srl

Sagsøgt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Confederazione generale dell’industria italiana (Confindustria) m.fl. mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-195/13)

(2013/C 207/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Confederazione generale dell’industria italiana (Confindustria) m.fl.

Sagsøgte: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/9


Sag anlagt den 16. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-196/13)

(2013/C 207/16)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF ved ikke at have vedtaget alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol den 26. april 2007 i sag C-135/05, hvorved det blev fastslået, at Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 4, 8, og 9 i direktiv 75/442/EØF (1), som ændret ved direktiv 91/156/EØF (2), artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (3) og artikel 14, litra a)-c), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (4).

Den Italienske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en dagbøde på 256 819,2 EUR for den forsinkede opfyldelse af dommen i sag C-135/05 fra dagen for domsafsigelsen i den foreliggende sag, indtil den dag, hvor dommen i sag C-135/05 opfyldes.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale Kommissionen et engangsbeløb, som fastsættes ved at multiplicere et dagligt beløb på 28 089,6 EUR med antallet af dage for overtrædelsens forløb fra afsigelsen af dommen i sag C-135/05, indtil den dag, hvor der afsiges dom i den foreliggende sag.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 4, 8 og 9 i direktiv 75/442/EØF, som ændret ved direktiv 91/156/EØF, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 91/689/EØF om farligt affald findes der ifølge de oplysninger, som er afgivet af de italienske myndigheder, mindst 218 ulovlige lossepladser i Italien fordelt i samtlige italienske regioner. Eftersom disse 218 lossepladser er ulovlige, overholder de ikke de ovennævnte bestemmelser.

Hvad angår tilsidesættelsen af artikel 14, litra a)-c), i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald findes der ifølge de oplysninger, som er afgivet af de italienske myndigheder, fem deponeringsanlæg for hvilke der ikke er forelagt en overgangsplan, eller som ikke er godkendt, og som på trods heraf ikke er blevet lukket af de kompetente myndigheder i strid med ovenstående bestemmelser.

Den foreslåede straf (dagbøde og et engangsbeløb) er afpasset efter overtrædelsens grovhed og varighed under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning.


(1)  Rådets direktiv 75/442/EØF af 15.7.1975 om affald, EFT L 194, s. 39.

(2)  Rådets direktiv 91/156/EØF af 18.3.1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, EFT L 78, s. 32.

(3)  Rådets direktiv 91/689/EØF af 12.12.1991 om farligt affald, EFT L 377, s. 20.

(4)  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.4.1999 om deponering af affald, EFT L 182, s. 1.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia (Italien) den 18. april 2013 — Cruciano Siragusa mod Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo

(Sag C-206/13)

(2013/C 207/17)

Processprog: italinesk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cruciano Siragusa

Sagsøgt: Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet som generelt princip i EU-retten til hinder for anvendelsen af en national lovgivning, der, som det er tilfældet i artikel 167, stk. 4, litra a), i lovbekendtgørelse nr. 42 fra 2004, indebærer udelukkelse af muligheden for at udstede landskabstilladelser i form af en legalisering af enhver form for arbejder udført af mennesker, som resulterer i en forøgelse af flader og volumener, uanset om det konkret er konstateret, om disse arbejder er forenelige med det pågældende områdes landskabsmæssige værdier?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio (Italien) den 15. april 2013 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-208/13)

(2013/C 207/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale Per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Sagsøgt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti og Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning, der fastsætter mindstedriftsomkostninger inden for vejtransportsektoren, og som indebærer udefrakommende fastsættelse af en bestanddel af vederlaget for tjenesteydelsen og derfor for den aftalte pris, forenelig, og i givet fald hvilket omfang, med beskyttelsen af den frie konkurrence, virksomhedernes frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 101 TEUF, samt artikel 4, 56 og 96 TEUF)?

2)

Kan begrænsninger i de nævnte principper være begrundet, og i givet fald på hvilke betingelser, med henvisning til den almene interesse i at opretholde færdselssikkerheden, og kan dette formål ud fra denne funktionelle betragtning begrunde fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger, således som det følger af den ordning, der er indført ved artikel 83a i lov nr. 112/2008 med senere ændringer og tilføjelser?

3)

Kan fastsættelsen af mindstedriftsomkostningerne ud fra den nævnte betragtning overlades i første række til frivillige overenskomster mellem de pågældende aktører i sektoren, og i anden række til organer, der efter deres sammensætning er karakteriseret ved en stærk repræsentation af de private økonomiske aktører i sektoren, når der ikke på forhånd er fastsat kriterier i lovgivningen?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 19. april 2013 — František Ryneš mod Úřad pro ochranu osobních údajů

(Sag C-212/13)

(2013/C 207/19)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: František Ryneš

Sagsøgt: Úřad pro ochranu osobních údajů

Præjudicielt spørgsmål

Kan anvendelsen af et kamerasystem, som er installeret i en familiebolig med henblik på at beskytte dets ejeres ejendom, sundhed og liv, kvalificeres som behandling af personoplysninger, »som foretages af en fysisk person med henblik på udøvelse af rent personlige eller familiemæssige aktiviteter« som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 95/46/EF (1), selv om et sådant system også overvåger et offentligt rum?


(1)  EFT 1995 L 281, s. 31.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. april 2013 — Impresa Pizzarotti & C. Spa mod Comune di Bari

(Sag C-213/13)

(2013/C 207/20)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Impresa Pizzarotti & C. Spa

Sagsøgt: Comune di Bari

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan den kontrakt, som påtænkes indgået, om leje af fremtidig fast ejendom, herunder i den sidst foreslåede form af en skriftlig forpligtelse til at leje, sidestilles med en offentlig bygge- og anlægskontrakt, om end med bestemte særtræk, som kendetegner en lejekontrakt, således at den ikke henhører under de kontrakter, som i henhold til artikel 16 i direktiv 2004/18/EF (1) ikke er underlagt bestemmelserne om offentlige kontrakter?

2)

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, kan de nationale domstole, og navnlig den forelæggende ret, da betragte en eventuel dom i sagen — jf. redegørelsen — som værende uden virkning, for så vidt som den har tilladt den fortsatte eksistens af en retlig situation, som er i strid med fællesskabsbestemmelserne om offentlige kontrakter, og er det således muligt at fuldbyrde en dom, som er i strid med fællesskabsretten?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 1149).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Trento (Italien) den 25. april 2013 — Teresa Mascellani mod Ministero della Giustizia

(Sag C-221/13)

(2013/C 207/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Trento

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Teresa Mascellani

Sagsøgt: Ministero della Giustizia

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal § 5, stk. 2, i aftalen, der iværksættes ved direktiv 97/81/EF (1) (hvori følgende bestemmes: »En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse, uden at dette berører muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virksomheds driftskrav«), fortolkes således, at det ikke er tilladt medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger at give arbejdsgiveren mulighed for at ændre en deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt, når denne ændring sker imod arbejdstagerens vilje?

2)

Er direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 til hinder for, at en national bestemmelse (dvs. artikel 16 i den italienske lov nr. 183 af 4. november 2010) giver arbejdsgiveren mulighed for at ændre en deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt, når denne ændring sker imod arbejdstagerens vilje?


(1)  Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT L 14, s. 9).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Teleklagenævnet (Danmark) den 25. april 2013, TDC A/S mod Erhvervsstyrelsen

(Sag C-222/13)

(2013/C 207/22)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Teleklagenævnet

Parter

Sagsøger: TDC A/S

Sagsøgte: Erhvervsstyrelsen

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herefter »Forsyningspligtdirektivet«) (1), herunder artikel 32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfang virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet af virksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger underskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerende obligatoriske tjeneste?

2)

Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har krav på dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde for virksomhederne?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan medlemsstaten bestemme, at der ikke foreligger en urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved varetagelsen af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester som virksomheden også ville have leveret uden pålægget om forsyningspligt?

4)

Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II beregnes på grundlag af samtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbundet med levering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og omkostninger virksomheden også ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt?

5)

Påvirker det besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerende obligatorisk tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag II er et oversøisk land eller territorium, når pålægget meddeles af danske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland?

6)

Hvilken betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samt Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2) for besvarelsen af spørgsmål 1-5?

7)

Hvilken betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i bl.a. Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål l-5?

8)

Såfremt bestemmelser i Forsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som nævnt i spørgsmål l, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer da direkte virkning?


(1)  EFT L 108, s. 51

(2)  EU-Tidende 2012 L 7/3


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Cagliari (Italien) den 26. april 2013 — straffesag mod Sergio Alfonso Lorrai

(Sag C-224/13)

(2013/C 207/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Cagliari

Parter i hovedsagen

Sergio Alfonso Lorrai

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er fortolkningen af EMRK’s artikel 6 og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for anvendelsen af artikel 70, 71 og 72 i codice di procedura penale for så vidt de bestemmer, at sagen, når det én gang er konstateret, at tiltalte ikke er i stand til fuldt bevidst at følge sagen som følge af en uhelbredelig sygdom,hvor tilstanden ikke kan forbedres, skal udsættes på ubestemt tid, samtidig med, at den sygdomsramte pålægges regelmæssigt at blive undersøgt af eksperter?

2)

Er fortolkningen af EMRK’s artikel 6 og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for anvendelsen artikel 159, stk. 1, nr. 3, i codice di procedura penale for så vidt den bestemmer, at forældelsesfristen suspenderes på ubestemt tid (med forlængelse hvert halve år i henhold til artikel 72 i Codice di procedura penale) i tilfælde af, at de tiltalte ikke er i stand til fuldt bevidst at følge sagen som følge af en uhelbredelig sygdom, hvor tilstanden ikke kan forbedres?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 29. april 2013 — Ville d'Ottignies-Louvain-la-Neuve, Michel Tillieut, Willy Gregoire og Marc Lacroix mod Région wallonne

(Sag C-225/13)

(2013/C 207/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ville d'Ottignies-Louvain-la-Neuve, Michel Tillieut, Willy Gregoire og Marc Lacroix

Sagsøgt: Région wallonne

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 7 i direktiv 75/442/EØF om affald (1) fortolkes således, at den gør det muligt at kvalificere en generel retsforskrift som en affaldshåndteringsplan, når denne retsforskrift — som en undtagelse til reglen, hvorefter der ikke kan gives tilladelse til centre for teknisk nedgravning af affald uden for de områder, der er fastlagt i affaldshåndteringsplanen — bestemmer, at de centre for teknisk nedgravning af affald, der har opnået tilladelse før den nævnte affaldshåndteringsplans ikrafttræden, også efter denne ikrafttræden kan opnå nye tilladelser for de grundstykker, som var genstand for den tilladelse, der blev givet før affaldshåndteringsplanens ikrafttræden?

2)

Skal artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (2) fortolkes således, at begreberne plan og program omfatter en generel retsforskrift, der — som en undtagelse til reglen, hvorefter der ikke kan gives tilladelse til centre for teknisk nedgravning af affald uden for de områder, der er fastlagt i affaldshåndteringsplanen i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 75/442/EØF om affald — bestemmer, at de centre for teknisk nedgravning af affald, der har opnået tilladelse før den nævnte affaldshåndteringsplans ikrafttræden, også efter denne ikrafttræden kan opnå nye tilladelser for de grundstykker, som var genstand for den tilladelse, der blev givet før affaldshåndteringsplanens ikrafttræden?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, opfylder artikel 70, afsnit 2, i dekret af 27. juni 1996 om affald som ændret ved dekret af 16. oktober 2003 de i direktiv 2001/42/EF fastsatte krav til vurderingen af virkningerne?


(1)  Rådets direktiv 75/442/EØF af 15.7.1975 om affald (EFT L 194, s. 39).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.6.2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197, s. 30).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/13


Appel iværksat den 29. april 2013 af Albergo Quattro Fontane Snc til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-227/13 P)

(2013/C 207/25)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Albergo Quattro Fontane Snc (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Comitato »Venezia vuole vivere« og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/14


Appel iværksat den 29. april 2013 af Hotel Gabrielli srl, tidligere Hotel Gabrielli Sandwirth SpA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-228/13 P)

(2013/C 207/26)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Hotel Gabrielli srl, tidligere Hotel Gabrielli Sandwirth SpA (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/15


Appel iværksat den 29. april 2013 af GE.AL.VE. Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-229/13 P)

(2013/C 207/27)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: GE.AL.VE. Srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/16


Appel iværksat den 29. april 2013 af Metropolitan SpA, tidligere Metropolitan srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-230/13 P)

(2013/C 207/28)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Metropolitan SpA, tidligere Metropolitan srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/17


Appel iværksat den 29. april 2013 af Hotel Concordia srl, tidligere Hotel Concordia Snc til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-231/13 P)

(2013/C 207/29)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Hotel Concordia srl, tidligere Hotel Concordia Snc (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/18


Appel iværksat den 29. april 2013 af SPLIA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-232/13 P)

(2013/C 207/30)

Processprog:italiensk

Parter

Appellant: Società per l'industria alberghiera (SPLIA) (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/19


Appel iværksat den 29. april 2013 af Principessa, under likvidation, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-233/13 P)

(2013/C 207/31)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Principessa, under likvidation (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/19


Appel iværksat den 29. april 2013 af Albergo Saturnia Internazionale Spa til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-234/13 P)

(2013/C 207/32)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Albergo Saturnia Internazionale Spa (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/20


Appel iværksat den 29. april 2013 af Savoia e Jolanda Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-235/13 P)

(2013/C 207/33)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Savoia e Jolanda Srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/21


Appel iværksat den 29. april 2013 af Biasutti Hotels srl, tidligere Hotels Biasutti Snc, til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-236/13 P)

(2013/C 207/34)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Biasutti Hotels srl, tidligere Hotels Biasutti Snc (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/22


Appel iværksat den 29. april 2013 af Ge.A.P. Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-237/13 P)

(2013/C 207/35)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Ge.A.P. Srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Comitato »Venezia vuole vivere«

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/23


Appel iværksat den 29. april 2013 af Rialto Inn Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-238/13 P)

(2013/C 207/36)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Rialto Inn Srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Comitato »Venezia vuole vivere« og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/24


Appel iværksat den 29. april 2013 af Bonvecchiati Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-239/13 P)

(2013/C 207/37)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Bonvecchiati Srl (ved avvocati A. Bianchini og F. Busetto)

De andre parter i appelsagen: Comitato »Venezia vuole vivere« og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:

Europa-Kommissionens anfægtede beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i Venedig og Chioggia fastsat ved lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 om nedsættelse af sociale bidrag, annulleres for så vidt det er relevant og i sagsøgerens interesse.

Subsidiært annulleres den ovennævnte beslutning for så vidt som den pålægger en forpligtelse til at tilbagesøge de indrømmede nedsættelser, og for så vidt som den pålægger en forhøjelse af det beløb, der skal tilbagesøges, med renter for de i dommen fastsatte perioder.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat ni anbringender:

 

Første anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet der ikke er taget hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke gav de berørte begunstigede nogen fordel, idet foranstaltningerne havde karakter af kompensation.

 

Andet anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri fastslås, at de pågældende foranstaltninger ikke er egnede, men det alligevel vurderes, at foranstaltningerne påvirker konkurrencen og samhandlen på fællesmarkedet.

 

Tredje anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra. b), EF [nu artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF] og artikel 87, stk. 3, litra b), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Fjerde anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. c), EF [nu artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Femte anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra. d) og e), [nu artikel 107, stk. 3, litra d) og e), TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Sjette anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, EF [nu artikel 106, stk. 2, TEUF] skulle kunne finde anvendelse.

 

Syvende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri udelukkes, at der foreligger støtte med deraf følgende tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, EF [nu artikel 108, stk. 3, TEUF] og af artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (1).

 

Ottende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende tilbagesøgningskravet.

 

Niende anbringende: Kendelsen er behæftet med fejl, idet det heri afvises, at artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 finder anvendelse vedrørende pålæggelse af renter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 29. april 2013 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV

(Sag C-242/13)

(2013/C 207/38)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commerz Nederland NV

Sagsøgt: Havenbedrijf Rotterdam NV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den omstændighed, at en garanti, der stilles af en offentlig virksomhed, tilregnes en offentlig myndighed — hvilket er en betingelse for, at der foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107 og 108 TEUF — nødvendigvis til hinder for, at garantien som i denne sag er afgivet af den offentlige virksomheds (ene)direktør, der ganske vist i civilretlig henseende var beføjet hertil, men handlede på egen hånd, bevidst hemmeligholdt garantien og tilsidesatte den offentlige virksomheds vedtægtsmæssige forskrifter, idet han undlad at indhente godkendelse og råd hos bestyrelsen, og det derudover må antages, at det pågældende offentlige organ (i denne sag kommunen) ikke ville have bevilget garantien?

2)

Såfremt de nævnte omstændigheder ikke nødvendigvis er til hinder for en tilregnelse til den offentlige myndighed, er de da uden betydning for spørgsmålet, om garantistillelsen kan tilregnes den offentlige myndighed, eller skal de nationale retter da foretage en afvejning af de øvrige elementer, der taler for eller imod en tilregnelse til den offentlige myndighed?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/25


Appel iværksat den 2. maj 2013 af Manutencoop Soc. coop., tidligere Manutencoop Soc. coop. arl og Astrocoop Universale Pulizie og Manutenzioni e Trasporti Soc. coop. rl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-246/13 P)

(2013/C 207/39)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Manutencoop Soc. coop., tidligere Manutencoop Soc. coop. r.l. og Astrocoop Universale Pulizie, Manutenzioni e Trasporti Soc. coop. r.l. (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og »Comitato Venezia vuole vivere«

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-280/00 og T-285/00 og forkyndt den 25. februar 2013 ophæves og/eller ændres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

For det første er Rettens kendelse behæftet med en retlig fejl hvad angår anvendelsen af de principper, som Domstolen har fastslået i dommen i sagen »Comitato Venezia vuole vivere« vedrørende Kommissionens pligt til at begrunde sine afgørelser på statsstøtteområdet. Navnlig har Retten ikke overholdt Domstolens afgørelse, hvori det blev fastslået, at Kommissionens beslutning »skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den«. Selv om den anfægtede beslutning ikke indeholdt de oplysninger, der var nødvendige for, at de nationale myndigheder kunne gennemføre den, konstaterede Retten ingen mangel i den metode, som Kommissionen anvendte i den anfægtede beslutning, hvilket udgør en retlig fejl.

For det andet er kendelsen behæftet med en retlig fejl hvad angår anvendelsen af de principper, som Domstolen har fastslået i dommen i sagen »Comitato Venezia vuole vivere« for fordelingen af bevisbyrden for så vidt angår forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF. På grundlag af de af Domstolen fastlagte principper tilkommer det i forbindelse med en tilbagesøgning medlemsstaten — og således ikke støttemodtageren — fra sag til sag at påvise, at forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF foreligger. I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid i den anfægtede beslutning undladt at præcisere »metoden« for en sådan vurdering. Følgelig, og uden at råde over de nødvendige oplysninger for i forbindelse med tilbagesøgningen at påvise, at de indrømmede fordele for støttemodtagerne udgør statsstøtte, har Den Italienske Republik vendt bevisbyrden., og pålagt den enkelte virksomhed, som modtager støtten tildelt i form af fritagelse for sociale bidrag at bevise, at de pågældende fordele hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne idet det i modsat fald antages, at den indrømmede fordel har en sådan karakter, at den fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/25


Sag anlagt den 7. maj 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-252/13)

(2013/C 207/40)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (1) af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet det har opretholdt bestemmelser i de nederlandske retsforskrifter, der er i strid med dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra a) og b), artikel 15 og artikel 28, stk. 2.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at den nederlandske arbejdsret ikke gør det tilstrækkeligt tydeligt, at det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af graviditet, barsel og moderskab, hvis kvindelige arbejdstagere ved deres tilbagevenden efter afslutningen af barselsorloven stilles over for mindre gunstige arbejdsvilkår.

Den omstændighed alene, at en arbejdsgiver, som ensidigt foretager ændringer af de opgaver og arbejdsvilkår, der er aftalt i ansættelseskontrakten, ikke anses for at opfylde sine forpligtelser, gør ikke dette forbud tilstrækkeligt tydeligt.

Det argument, at når en person tilkendes en lovbestemt ret til ferie, omfatter dette nødvendigvis, at enhver mindre gunstig behandling er ulovlig, er utilstrækkeligt. Muligheden for at påberåbe sig det almindelige forbud mod forskelsbehandling og princippet om den gode arbejdsgiver, som er indeholdt i Burgerlijk Wetboek (civillovbogen), udgør heller ikke en tilstrækkeligt tydelig og præcis gennemførelse af denne direktivbestemmelse. Disse almindelige principper i den nederlandske lovgivning udgør ikke en tilstrækkeligt tydelig gennemførelse af direktivets lovbestemmelser.

Denne situation opfylder ikke de krav til gennemsigtighed og retssikkerhed, som Domstolen opstiller for gennemførelsen af et direktiv i den nationale retsorden.


(1)  EUT L 204, s. 23.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 8. maj 2013 — Orgacom BVBA mod Vlaamse Landmaatschappij

(Sag C-254/13)

(2013/C 207/41)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Orgacom BVBA

Sagsøgt: Vlaamse Landmaatschappij

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den importafgift, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, i dekret af 23. januar 1991 om beskyttelse af miljøet mod forurening fra gødningsstoffer, og som kun skal svares af import af overskydende gødning både af animalsk og anden oprindelse, som hidrører fra andre medlemsstater, og uden hensyn til, om denne gødning videreforarbejdes eller afsættes i indlandet, og hvorved afgiften af denne importerede overskudsgødning opkræves hos importøren, mens afgiften af overskydende gødning, der frembringes i indlandet, opkræves hos producenten, anses for en afgift med tilsvarende virkning som en told ved indførsel som omhandlet i artikel 30 TEUF, skønt den medlemsstat, hvorfra overskudsgødningen udføres, selv anvender en nedsat afgift ved udførsel af denne overskydende gødning til andre medlemsstater?

2)

Såfremt den importafgift, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, i dekret af 23. januar 1991 om beskyttelse af miljøet mod forurening fra gødningsstoffer, og som kun skal svares af import fra andre medlemsstater til regionen Flandern af overskydende gødning både af animalsk og anden oprindelse, ikke skal anses for en afgift med tilsvarende virkning som en told ved indførsel, skal denne importafgift da anses for en i artikel 110 TEUF’s forstand diskriminerende afgift på produkter fra andre medlemsstater, eftersom gødning af animalsk oprindelse i indlandet er pålagt en basisafgift, som indgår i en national ordning, og hvis sats varierer alt efter produktionsmåden, mens der af importeret overskudsgødning uanset produktionsmåden (bl.a. animalsk oprindelse eller indholdet af P2O5N) opkræves en importafgift med en fast sats, der er større end basisafgiftens laveste sats for animalsk gødning produceret i regionen Flandern, som er på 0,00 EUR, skønt den medlemsstat, hvorfra overskudsgødningen udføres, selv anvender en nedsat afgift ved udførsel af denne overskydende gødning til andre medlemsstater?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 10. maj 2013 — Provincie Antwerpen mod Belgacom NV van publiek recht

(Sag C-256/13)

(2013/C 207/42)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Provincie Antwerpen

Sagsøgt: Belgacom NV van publiek recht

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6 og/eller 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (1) fortolkes således, at den/de er til hinder for, at en medlemsstats myndighed af budgettære eller andre grunde må opkræve en afgift af den økonomiske aktivitet, som telekommunikationsoperatørerne udøver på dens område eller en del heraf, og som er materialiseret ved de GSM-master, -pyloner eller -antenner, som de på offentligt eller privat område anvender til aktiviteterne?


(1)  EFT L 108, s. 21.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal des affaires de sécurité sociale i Bouches du Rhône (Frankrig) den 13. maj 2013 — Anouthani Mlalali mod CAF i Bouches-du-Rhône

(Sag C-257/13)

(2013/C 207/43)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal des affaires de sécurité sociale des Bouches du Rhône

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anouthani Mlalali

Sagsøgt: CAF i Bouches-du-Rhône

Præjudicielt spørgsmål

[Skal artikel 11 i direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 fortolkes således, at den strider mod de betingelser, der er opstillet i artikel L.512-2 og D.512-2 i den franske Code de la sécurité sociale (1)?]


(1)  Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16, s. 44).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/27


Appel iværksat den 8. maj 2013 af Peter Schönberger til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 7. marts 2013 i sag T-186/11, Peter Schönberger mod Europa-Parlamentet

(Sag C-261/13 P)

(2013/C 207/44)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Peter Schönberger (ved Rechtsanwalt O. Mader)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

I.

Rettens dom af 7. marts 2013 i sag T-186/11 ophæves.

II.

Appellantens påstand i første instans tages til følge. Annullation af afgørelsen, som Europa-Parlamentet meddelte appellanten ved skrivelse af 25. januar 2011, hvorved behandlingen af appellantens andragende nr. 1188/2010 blev afsluttet, uden at Udvalget for Andragender havde undersøgt indholdet heraf.

III.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

I sin fremstilling af de faktiske omstændigheder har Retten undladt den omstændighed, at formanden for Udvalget for Andragender uden nogen begrundelse meddelte appellanten, at til trods for at andragendet kunne antages til behandling, var Udvalget for Andragender ikke i stand til at realitetsbehandle det. Følgelig har Retten foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at andragendet var blevet undersøgt.

Retten har fejlfortolket anvendelsesområdet for den grundlæggende ret til at indgive andragender, idet den med urette fandt, at det var begrænset til undersøgelse af, hvorvidt andragendet kunne antages til behandling. Anvendelsesområdet for den grundlæggende ret til at indgive andragender omfatter ligeledes en indholdsmæssig undersøgelse af andragendet samt en afgørelse i sagen, når andragendet kan antages til realitetsbehandling (ret til behandling af andragendet).

Retten har været inkonsekvent, idet den bekræftede, at Parlamentets manglende behandling af et andragende, der kan antages til realitetsbehandling, ikke medfører retligt bindende virkninger i modsætning til en manglende behandling af et andragende, der ikke kan antages til realitetsbehandling.

Retten har modsat sin egen retspraksis, som den fremgår af Tegebauer-dommen (1) (sag T-308/07). Retten fastslog nemlig i nævnte dom, at det vil være til skade for den effektive virkning af retten til at indgive andragender, såfremt andragendets indhold ikke bliver undersøgt.

Retten har overset, at Parlamentet begik en retlig fejl, idet det ikke begrundede sin afgørelse. I stedet har Retten anvendt den manglende behandling af andragendet som begrundelse for sin egen afgørelse.

Retten har undladt at tage stilling til den omstændighed, at appellanten ikke har haft mulighed for at give en objektiv fremstilling af sin sag for Udvalget for Andragender.


(1)  Rettens dom af 14.9.2011, sag T-308/07, Tegebauer, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/28


Appel iværksat den 14. maj 2013 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 26. februar 2013 i de forenede sager T-65/10, T-113/10 og T-138/10, Spanien mod Kommissionen

(Sag C-263/13 P)

(2013/C 207/45)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge, og Rettens dom af 26. februar 2013 i de forenede sager T-65/10, T-113/10 og T-138/10, Spanien mod Kommissionen, ophæves.

Kommissionens afgørelse K(2009) 9270 af 30. november 2009, K(2009) 10678, af 23. december 2009 og K(2010) 337 af 28 januar 2010 om nedsættelse af den støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der er tildelt henholdsvis til det operative program »Andalucía«, der er omfattet af mål nr. 1 (1994-1999), i henhold til Kommissionens afgørelse K(94) 3456 af 9. december 1994, det operative program »País Vasco«, der er omfattet af mål nr. 2 (1997-1999), i henhold til Kommissionens afgørelse K(1998) 121 af 5. februar 1998 og til det operative program »Comunidad Valenciana«, der er omfattet af mål nr. 1 (1994-1999), i henhold til Kommissionens afgørelse K(1994) 3043/6 af 25. november 1994, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Der er foretaget urigtig retsanvendelse af artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88 (1) som hjemmel for at foretage finansielle korrektioner på grundlag af en ekstrapolation. Denne forskrift er ikke hjemmel for anvendelsen af finansielle korrektioner for ekstrapolation i tilfælde af systematiske uregelmæssigheder, eftersom Kommissionen ikke er tillagt denne mulighed.

Der er foretaget urigtig retsanvendelse vedrørende kontrollen af troværdigheden, sammenhængen, relevansen og egnetheden af den ekstrapolation, som Kommissionen har anvendt . Rettens prøvelseaf repræsentativiteten af den model, der blev anvendt til den finansielle korrektion ved ekstrapolation, er ikke foretaget i overensstemmelse med Tetra Laval-dommen (2).


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374, s. 1).

(2)  Dom af 15.2.2005, sag C-12/03 P, Kommissionen mod Tetra Laval BV, Sml. I, s. 987, præmis 39.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 15. maj 2013 — Provincie Antwerpen mod Mobistar NV

(Sag C-264/13)

(2013/C 207/46)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Provincie Antwerpen

Sagsøgt: Mobistar NV

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6 og/eller 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (1) af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) fortolkes således, at den/de er til hinder for, at en medlemsstats myndighed af budgettære eller andre grunde må opkræve en afgift af den økonomiske aktivitet, som telekommunikationsoperatørerne udøver på dens område eller en del heraf, og som er materialiseret ved de GSM-master, -pyloner eller -antenner, som de på offentligt eller privat område anvender til aktiviteterne?


(1)  EFT L 108, s. 21.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/29


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social 2 de Terrassa (Spanien) den 15. maj 2013 — Emiliano Torralbo Marcos mod Korota S.A. og Fondo de Garantía Salarial

(Sag C-265/13)

(2013/C 207/47)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social 2 de Terrassa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Emiliano Torralbo Marcos

Sagsøgte: Korota S.A. og Fondo de Garantía Salarial

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 (1) af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter på området for retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología y Ciencias Forenses, i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de ikke giver den nationale retsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller vurdere proportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for at pålægge afgifterne og til det fastsatte beløb som hindring for adgang til effektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) at tage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne under hensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?

2)

Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter på området retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología y Ciencias Forenses i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de finder anvendelse på en særlig procedure som det social- og arbejdsretlige område, hvor EU-rettens anvendelse er sædvanlig som grundlæggende element i en afbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet?

3)

Som omhandlet i de foregående spørgsmål ønskes det oplyst: Kan en retsinstans som den, der har forelagt spørgsmålet, undlade at anvende en lovgivning som den omtvistede, som ikke giver den nationale retsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller at vurdere proportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for at pålægge afgiften og til det fastsatte beløb som hindring for adgang til effektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) at tage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne under hensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?


(1)  EFT C 364, s. 1.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/29


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. maj 2013 — L. Kik, den anden part: Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-266/13)

(2013/C 207/48)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: L. Kik

Den anden part: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Skal reglerne om den af forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) omfattede personkreds og de regler, der fastsætter den territoriale rækkevidde af henvisningsreglerne i forordningens afsnit II, fortolkes således, at disse henvisningsregler finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, i hvilket der er tale om a) en i Nederlandene bosat arbejdstager, b) der er nederlandsk statsborger, c) der i al fald tidligere var pligtforsikret i Nederlandene, d) arbejder som sømand for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Schweiz, e) udfører sit arbejde om bord på en rørudlægger under panamansk flag, og f) først udfører dette arbejde uden for EU’s område (ca. 3 uger over USA’s kontinentalsokkel og ca. 2 uger i internationalt farvand), og dernæst over Nederlandenes (perioder på en måned og ca. en uge) og Det Forenede Kongeriges (en periode på godt en uge) kontinentalsokkel, hvorved g) den i denne forbindelse erhvervede indtægt er pålagt nederlandsk indkomstbeskatning?

b)

Hvis ja, finder forordning (EØF) nr. 1408/71 da kun anvendelse på de dage, hvor den pågældende er beskæftiget over en EU-medlemsstats kontinentalsokkel, eller også i den forudgående periode, hvor han arbejdede andetsteds uden for EU’s område?

2)

Såfremt forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på en arbejdstager som omhandlet i spørgsmål 1.a., hvilken lovgivning eller hvilke lovgivninger udpeges da af forordningen som den eller de lovgivninger, der skal finde anvendelse?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT 1971 II, s. 366.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. maj 2013 — Nutricia NV mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-267/13)

(2013/C 207/49)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nutricia NV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal begrebet »lægemiddel« som omhandlet i position 3004 KN fortolkes således, at det også omfatter sådanne ernæringspræparater som de i denne sag omhandlede produkter, som udelukkende er bestemt til under lægeligt tilsyn at indgives enteralt (ved hjælp af en mavesonde) til personer, der er under lægelig behandling for en sygdom eller lidelse, og som indgives produkterne i forbindelse med bekæmpelse af denne sygdom eller lidelse for at behandle eller forebygge underernæring?

2)

Skal begrebet »drikkevarer« i position 2202 KN fortolkes således, at det omfatter flydende næringsmidler som de i denne sag omhandlede produkter, der ikke er bestemt til at drikkes men til at indgives enteralt (ved hjælp af en mavesonde)?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 16. maj 2013 — Elena Petru mod Casa Județeană de Asigurări de Sănătate Sibiu og Casa Națională de Asigurări de Sănătate

(Sag C-268/13)

(2013/C 207/50)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Sibiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elena Petru

Sagsøgt: Casa Județeană de Asigurări de Sănătate Sibiu og Casa Națională de Asigurări de Sănătate

Præjudicielt spørgsmål

Skal den manglende mulighed for at yde behandling i den medlemsstat, hvor den pågældende er bosat som omhandlet i artikel 22, stk. 2, andet punktum, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) fortolkes i absolut forstand, eller i relativ forstand? Med andre ord, skal den situation, hvor et kirurgisk indgreb kan udføres i bopælsstaten inden for et rimeligt og teknisk set egnet tidsrum, fordi der rådes over nødvendige specialister og fagkundskab på tilsvarende niveau, men hvor de allermest nødvendige lægemidler og medicinske materialer mangler, alligevel sidestilles med en situation, hvor de fornødne lægebehandlinger ikke kan ydes som omhandlet i den nævnte artikel?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. maj 2013 — Iraklis Haralambidis mod Calogero Casilli

(Sag C-270/13)

(2013/C 207/51)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Iraklis Haralambidis

Sagsøgt: Calogero Casilli

Præjudicielle spørgsmål

1)

Idet undtagelsen i artikel 45, stk. 4, TEUF, vedrørende ansættelser i den offentlige administration (som den foreliggende sag ikke omhandler) forekommer at være uden betydning for den foreliggende sag [– udnævnelse af en borger fra en anden EU-medlemsstat til formand for en havnemyndighed, som er en juridisk person, der er at betegne som et offentligretligt organ –], og idet stillingen som formand for havnemyndigheden uanset hvorledes det anskues — ikke desto mindre — er et betroet hverv, som skal betegnes som »beskæftigelse« i bred forstand, ønskes det oplyst, om bestemmelsen om, at hvervet er forbeholdt italienske statsborgere, udgør en i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, der er forbudt i medfør af selvsamme artikel 45?

2)

Det ønskes endvidere oplyst, om en borger fra en anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed — i øvrigt — kan anses for henhørende under etableringsretten i artikel 49 TEUF, og om det i dette tilfælde ville forholde sig sådan, at forbuddet i den nationale lovgivning mod ikke-italienske statsborgeres udøvelse af dette hverv udgør en i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, eller om dette forhold vil kunne anses for at udgøre en undtagelse i medfør af førnævnte artikel 51 TEUF?

3)

Desuden ønskes det oplyst, om en borger fra en anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed subsidiært kan betegnes som en »tjenesteydelse« i henhold til direktiv 2006/123/EF (1), og om udelukkelsen af anvendelsen af dette direktiv på havnetjenester også har betydning i denne sag, og — hvis dette ikke er tilfældet — om forbuddet i den italienske lovgivning, som vedrører udøvelsen af hvervet, udgør en i nationaliteten begrundet forskelsbehandling?

4)

Mere subsidiært ønskes det oplyst, om spørgsmålet om en borger fra en anden EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed — alligevel — kan behandles mere generelt som en EU-borgers ret i medfør af artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til »at arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne«, hvis det ikke kan anses for omfattet af de ovenstående bestemmelser, uanset de specifikke »sektorbestemte« bestemmelser i artikel 45 og 49 ff, TEUF, samt i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, og om forbuddet i den nationale lovgivning vedrørende udøvelsen af hvervet således er i strid med det lige så generelle forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er indeholdt i artikel 21, stk. 2, i ovenstående charter om grundlæggende rettigheder?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/31


Appel iværksat den 16. maj 2013 af Rousse Industry AD til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. marts 2013 i sag T-489/11, Rousse Industry AD mod Europa-Kommissionen

(Sag C-271/13 P)

(2013/C 207/52)

Processprog: bulgarsk

Parter

Appellant: Rousse Industry AD (ved advokati Al. Angelov og Sv. Panov)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 20. marts 2013 i sag T-489/11 ophæves.

Der træffes endelig afgørelse i sagen, og artikel 2, 3, 4 og 5 i Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 vedrørende den af Bulgarien til Rousse Industry AD tildelte statsstøtte C-12/10 og N 389/09 annulleres.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har som begrundelse for appellen gjort følgende appelanbringender gældende:

1)

Første appelanbringende: En tilsidesættelse af processuelle regler, som krænker appellantens interesser

i)

Retten tog i domsbegrundelsen ikke stilling til de væsentlige spørgsmål vedrørende de faktiske omstændigheder, der blev forelagt parternes som led i en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, eller til parternes besvarelse heraf.

ii)

Det ovenstående udgør en væsentlig proceduremangel, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 58 i statutten for Domstolen, idet Retten var forpligtet til at tage stilling til alle de krav, klagepunkter og argumenter, der fremførtes af parterne.

2)

Andet appelanbringende: Retten tilsidesatte EU-retten

i)

Retten anvendte artikel 107, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1) retsstridigt, idet den lagde til grund, at der forelå en ny støtte til fordel for Rousse Industry AD.

ii)

Retten afsagde sin dom i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den med urette lagde til grund, at støtten er uforenelig med EU’s indre marked, og at den begrænser konkurrencen, og at den omstændighed, at staten ikke har krævet det skyldige beløb tilbage, udgør en fordel for selskabet.

iii)

Rettens dom er ikke i overensstemmelse med artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 296 TEUF, idet Retten ved sin bedømmelse af de kriterier, som Europa-Kommissionen har valgt for den private kreditor, valgte en tilgang, der retligt set er urigtig. Europa-Kommissionen har ikke underbygget sine konklusioner i afgørelsen vedrørende kriteriet om den private kreditor med en analyse og økonomiske grunde, hvorfor Retten ikke havde noget grundlag for at tiltræde Kommissionens argumenter.

iv)

Retten fortolkede og anvendte artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999 og artikel 296 TEUF urigtigt, idet Europa-Kommissionen i en afgørelse skal angive størrelsen af den støtte, der ligger til grund for et krav om tilbagebetaling, sammen med renterne, hvorved renterne skal fastsættes ved en passende sats, der er fastsat af Europa-Kommissionen, hvilket ikke er sket — dvs. at Europa-Kommissionens retsakt ikke er begrundet.


(1)  EFT L 83, s. 1.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Toscana (Italien) den 21. maj 2013 — Equoland Soc. coop. arl. mod Agenzia delle Dogane

(Sag C-272/13)

(2013/C 207/53)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Regionale per la Toscana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Equoland Soc. coop. arl.

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane — Ufficio delle Dogane di Livorno

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er anbringelsen af indførte goder i henhold til en anden opbevaringsmetode end et toldoplag, dvs. et afgiftsoplag, i overensstemmelse med artikel 16 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1) af 17.5.1977 og artikel 154 og 157 i direktiv 2006/112/EF (2) tilstrækkelig til, at der kan indrømmes fritagelse for momsbetaling ved indførsel, også selv om denne såkaldte »anbringelse« kun sker rent formelt på papir og ikke fysisk?

2)

Er sjette direktiv 77/388/EØF og direktiv 2006/112/EF til hinder for en praksis, hvorved en medlemsstat opkræver moms ved indførsel, på trods af, at denne afgift — fejlagtigt eller ukorrekt — er betalt i henhold til reverse charge-metoden ved udstedelse af en selvfaktura og samtidig registrering i overensstemmelse hermed i registret over salg og køb?

3)

Indebærer medlemsstatens krav om betaling af moms, der allerede er betalt i henhold til reverse charge-metoden ved udstedelse af en selvfaktura og en samtidig registrering i registret over køb og salg, en krænkelse af princippet om afgiftsneutralitet?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil de Pontevedra (Spanien) den 21. maj 2013 — Pablo Acosta Padín mod Hijos de J. Barreras S.A.

(Sag C-276/13)

(2013/C 207/54)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil de Pontevedra

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pablo Acosta Padín

Sagsøgt: Hijos de J. Barreras S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 i EF-traktaten, sammenholdt med artikel 10) og artikel 4, stk. 3, TEU forenelige med bestemmelser som dem, der er fastsat i kongelig anordning nr. 1373/2003 af 7. november 2003 vedrørende procesfuldmægtiges salærer, hvorefter honoreringen af procesfuldmægtige underlægges en taksttabel eller minimumstarif, som udelukkende kan hæves ellers sænkes med 12 %, og når medlemsstatens myndigheder, herunder retterne, ikke effektivt har mulighed for at fravige minimumsgrænserne i den lovfæstede tarif i tilfælde af, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder?

2)

Såfremt den nævnte taksttabel anvendes uden brug af de minimumsgrænser, der er fastsat heri, kan forekomsten af et væsentligt misforhold mellem det reelt udførte arbejde og størrelsen af de salærer, der skal betales som følge af en anvendelse af tariffen eller taksttabellen, da anses for ekstraordinære omstændigheder?

3)

Er artikel 56 TEUF (tidligere artikel 49) forenelig med kongelig anordning nr. 1373/2003 af 7. november 2003 vedrørende procesfuldmægtiges salærer?

4)

Opfylder disse bestemmelser kravene om nødvendighed og proportionalitet i henhold til artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF (1)?

5)

Omfatter artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som knæsætter retten til en retfærdig rettergang, ligeledes retten til at kunne forsvare sig effektivt mod en fastsættelse af en procesfuldmægtigs salær, som viser sig at være uforholdsmæssigt højt og ikke stemmer overens med det reelt udførte arbejde?

6)

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Er bestemmelserne i den spanske lov om den civile retspleje (Ley de Enjuiciamiento Civil), hvorefter den part, som idømmes sagens omkostninger, ikke har mulighed for at anfægte størrelsen af den procesfuldmægtiges salær, hvis vedkommende finder, at dette er alt for højt og ikke stemmer overens med det reelt udførte arbejde, i strid med den europæiske konventions artikel 6?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/33


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 22. maj 2013 — C More Entertainment AB mod Linus Sandberg

(Sag C-279/13)

(2013/C 207/55)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C More Entertainment AB

Sagsøgt: Linus Sandberg

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter begrebet overføring til almenheden i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i infosoc-direktivets (1) artikel 3, stk. 1, den foranstaltning, at der på en hjemmeside, som er tilgængelig for enhver, stilles et link, der kan åbnes med et klik, til rådighed for almenheden til et værk, som udsendes af indehaveren af ophavsretten til værket?

2)

Har den måde, hvorpå linket etableres, nogen betydning for bedømmelsen af spørgsmålet under nr. 1?

3)

Spiller det nogen rolle, om tilrådighedsstillelsen af det værk, hvortil der linkes, er begrænset på nogen måde?

4)

Kan medlemsstaterne indføre en mere omfattende eneret for ophavsmanden ved at lade overføring til almenheden omfatte flere handlinger end dem, der er anført i infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1?

5)

Kan medlemsstaterne indføre en mere omfattende eneret for rettighedshaveren ved at lade overføring til almenheden omfatte flere handlinger end dem, der er anført infosoc-direktivets artikel 3, stk. 2?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 s. 10).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/33


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Eparchiako Dikastirio Lefkosias (Cypern) den 27. maj 2013 — Sotiris Papasavvas mod O Fileleftheros Dimosia Etaireia Ltd, Takis Kounnafi og Giorgos Sertis

(Sag C-291/13)

(2013/C 207/56)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Eparchiako Dikastirio Lefkosias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sotiris Papasavvas

Sagsøgte: O Fileleftheros Dimosia Etaireia Ltd, Takis Kounnafi og Giorgos Sertis

Præjudicielle spørgsmål

1)

Henset til, at medlemsstaternes lovgivning om injurier påvirker muligheden for at levere elektroniske informationstjenester både på nationalt plan og på EU-plan, skal den omhandlede lovgivning da opfattes som en begrænsning af leveringen af informationstjenester med hensyn til gennemførelsen af direktiv 2000/31/EF?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal bestemmelserne om ansvar i artikel 12, 13 og 14 i direktiv 2000/31/EF da finde anvendelse på området for civilretlige søgsmål mellem private parter, eksempelvis i sager om civilretligt ansvar i tilfælde af injurier, eller er de begrænset til civilretligt ansvar i handelstransaktioner/forbrugeraftaler?

3)

I lyset af formålet med artikel 12, 13 og 14 i direktiv 2000/31/EF om ansvar for leverandørerne af informationssamfundstjenester og under hensyntagen til, at der i flere medlemsstater kræves et sagsanlæg, inden der kan iværksættes foreløbige foranstaltninger i form af forbud, som forbliver gældende indtil sagens afslutning, i hvilket omfang skaber disse bestemmelser individuelle rettigheder, som kan påberåbes som forsvar inden for en civil sag om injurier, eller udgør de retlige hindringer for det nævnte sagsanlæg?

4)

Finder begreberne »informationssamfundstjenester« og »leverandør [af informationssamfundstjenester]« som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2000/31/EF og artikel 1, stk. 2, i direktiv 98/34/EF, som ændret ved direktiv 98/48/EF, anvendelse på online-informationstjenester, som modtageren ikke yder vederlag for, men hvor vederlaget oppebæres indirekte i form af handelsreklame, som fremvises på websiden?

5)

Henset til definitionen af »leverandør [af informationssamfundstjenester]« i artikel 2 i direktiv 2000/31/EF og artikel 1, stk. 2, i direktiv 98/34/EF, som ændret ved direktiv 98/48/EF, i hvilket omfang er det da muligt at antage, at der kan være tale om »ren videreformidling«, »caching« eller »oplagring« (»hosting«) som omhandlet i artikel 12, 13 og 14 i direktiv 2000/31/EF i en eller flere af følgende tilfælde:

a)

avis med en gratis tilgængelig webside, på hvilken den elektroniske udgave af den trykte avis offentliggøres — med alle artikler og al reklame som i den trykte udgave — i PDF-format eller andet tilsvarende elektronisk format

b)

frit tilgængelig online-avis, hvor leverandøren oppebærer vederlag gennem handelsreklame, som fremvises på websiden, og hvor den i online-avisen offentliggjorte information leveres af avisens personale og/eller freelancejournalister

c)

betalings-webside, som tilbyder en af de i litra a) og b) ovenfor angivne tjenesteydelser?


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/34


Appel iværksat den 30. maj 2013 af El Corte Inglés, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. marts 2013 i sag T-571/11, El Corte Inglés mod KHIM — Chez Gerard (CLUB GOURMET)

(Sag C-301/13 P)

(2013/C 207/57)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: El Corte Inglés, S.A. (ved abogados J.L. Rivas Zurdo og E. Seijo Veiguela)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 20. marts 2013 i sag T-571/11 ophæves i sin helhed.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og i givet fald den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)   Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

Retssikkerhedsprincippet kræver »en utvetydig formulering, der gør det muligt for de berørte klart og præcist at kende deres egne rettigheder og pligter«. Dette princip er knyttet til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der understreger behovet for at administrative afgørelser begrundes, hvis de adskiller sig fra tidligere afgørelser, der kan give anledning til en berettiget forventning hos dem, de er rettet imod.

Retspraksis fra de spanske retter vedrørende spanske varemærker bestående af et slogan (registreret da den dagældende instruks fra 1997 var gældende) er klart i modstrid med Fællesskabets administrative afgørelser i indsigelsessag B 877.714 og R 571/11 og Rettens dom af 20. marts 2013: Da indsigelsesafdelingen var i tvivl med hensyn til det ældre varemærkes tekst, skulle den have fjernet denne tvivl ved at anmode det spanske patent- og varemærkekontor om en afklaring af dette spørgsmål, eller have krævet af appellanten, at denne fremkom med bemærkninger hertil.

2)   Åbenbart fejlagtig vurdering af tvistens baggrund

Appellanten gør gældende, at det ifølge Rettens dom var godtgjort, at det varemærke, som blev gjort gældende til støtte for indsigelsen, er registreret i klasse 35, der beskytter tjenesteydelser vedrørende reklamesætninger, der anvendes som slogan ved markedsføring, brug eller udnyttelse af varer i klasse 29, 30, 31, 32, 33 og 42, og at Harmoniseringskontoret havde kendskab til sin egen afgørelse af 17. juli 2006, hvori den tog hensyn til det spanske patent- og varemærkekontors undersøgelsesinstruks af 11. november 1997 om varemærker bestående af et slogan (bilag 4), og til den spanske Tribunal Supremos domme af 25. februar 2004 og 30. maj 2008.

At kræve af en part, at denne skal påberåbe sig og godtgøre, at beskyttelsen af dennes ældre varemærke omfattede de samme varer, som dem ansøgningen omfattede, udgør en åbenbart fejlagtig vurdering, idet dette svarer til at kræve, at anvendelsen er identisk. Den fejlagtige vurdering af beviserne og de faktiske omstændigheder har derfor ikke ført til en afklaring af hovedspørgsmålet: artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. (1)

3)   Mangelfuld begrundelse i den appellerede dom

I den appellerede dom anerkendes ganske vist Atomic-dommens (2) betydning (præmis 3[9]), hvilken dom skal finde anvendelse når Harmoniseringskontoret allerede er i besiddelse af oplysninger om national ret (præmis 41), men dette er en modsigelse, fordi den så ikke vil blive anvendt ex officio.

Det anføres i præmis 45, at argumenter, der er blevet anført i andre sager for Harmoniseringskontoret, ikke kan gøres gældende for Harmoniseringskontoret,, hvilket der ikke ses nogen begrundelse for.

Undladelsen af at foretage en sammenlignende analyse af varemærkerne, som er en vigtig søgsmålsgrund (dommens præmis 55), stiller appellanten forsvarsløs.

4)   Risiko for forveksling

Retten har tilsidesat appellantens ret til forsvar ved ikke at fastslå, at der foreligger en risiko for forveksling som fastsat i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Blandt de i stævningens punkt 19-22 anførte søgsmålsgrunde, indgår først og fremmest den fejlagtige vurdering af risikoen for forveksling. I henhold til den nævnte retspraksis skal risikoen for forveksling i offentlighedens bevidsthed vurderes samlet under hensyntagen til alle de i sagen relevante faktorer.


(1)  Rådets forordning af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.

(2)  Rettens dom af 20.4.2005, sag T-318/03, Atomic Austria mod KHIM — Fábricas Agrupadas de Muñecas de Onil (ATOMIC BLITZ), Sml. II, s. 1319.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/35


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 4. juni 2013 — Haeger & Schmidt GmbH mod Mutuelles du Mans assurances Iard SA (MMA Iard), Jacques Lorio, Dominique Miquel, en qualité de liquidateur de Safram intercontinental SARL, Ace Insurance SA NV, Va Tech JST SA og Axa Corporate Solutions SA

(Sag C-305/13)

(2013/C 207/58)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Haeger & Schmidt GmbH

Sagsøgte: Mutuelles du Mans assurances Iard SA (MMA Iard), Jacques Lorio, Dominique Miquel, en qualité de liquidateur de Safram intercontinental SARL, Ace Insurance SA NV, Va Tech JST SA og Axa Corporate Solutions SA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en speditøraftale, hvorved ordregiveren giver en speditør, der handler i eget navn og på eget ansvar, til opgave at arrangere en godstransport, som udføres af en eller flere transportvirksomheder for ordregiverens regning, og i givet fald under hvilke betingelser have transport af gods som hovedformål som omhandlet i artikel 4, stk. 4, sidste punktum, i Romkonventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (1)?

2)

Hvis speditøraftalen kan anses for en aftale om transport af gods som omhandlet i nævnte konventions artikel 4, stk. 4, men den særlige formodning i denne bestemmelse om, hvilken lov der finder anvendelse, ikke gælder i mangel af det heri krævede sammenfald, skal ordlyden af det første punktum, hvorefter den generelle formodning i stk. 2 ikke gælder for aftaler om transport af gods, da fortolkes således, at retten i så fald ikke skal afgøre, hvilken lov der finder anvendelse, på grundlag af denne formodning, som den skal se helt bort fra, men efter det generelle lovvalgsprincip, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, dvs. ved at finde frem til det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til, uden særlig hensyntagen til det land, hvor den part, der præsterer den for aftalen karakteristiske ydelse, er hjemmehørende?

3)

Hvis det antages, at speditøraftalen er omfattet af den generelle formodning i artikel 4, stk. 2, og den oprindelige ordregiver har indgået en aftale med én speditør, der herefter er blevet afløst af en anden speditør, er det da muligt at fastlægge, hvilken lov der finder anvendelse på kontraktforholdet mellem ordregiveren og den anden speditør, ud fra den første speditørs forretningssted, således at loven i det udpegede land anses for at finde generel anvendelse på hele transporttransaktionen?


(1)  Konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, der blev åbnet for undertegnelse i Rom den 19.6.1980 (EFT L 266, s. 1).


Retten

20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/36


Sag anlagt den 18. marts 2013 — EPAW mod Kommissionen

(Sag T-168/13)

(2013/C 207/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Platform Against Windfarms (EPAW) (Kingscourt, Irland) (ved advokat C. Kiss)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Meddelelse KOM (2012)271 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked« annulleres.

Svaret fra GD Energi under Europa-Kommissionen af 21. januar 2013 på anmodningen om intern fornyet prøvelse af EPAW nr. AG/ss ener.c.l(2012)1664829 annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende om at Kommissionens meddelelse KOM(2012)271 er ulovlig.

Kommissionens meddelelse KOM(2012)271 fastsatte ingen offentlig deltagelse i Strategien for Vedvarende Energi i overensstemmelse med Århuskonventionen.

2)

Andet anbringende om at Kommissionens meddelelse KOM(2012)271 er ulovlig

Kommissionens meddelelse KOM(2012)271 var ikke i overensstemmelse med Århuskonventionen (forordning [EF] nr. 1367/2006).

3)

Tredje anbringende om at Kommissionens skrivelse nr. AG/ss ener.c.l (2012)1664829 er ulovlig.

Skrivelsen fra Kommissionen fastslår ulovligt, at en forvaltningsakt for at kunne prøves via en anmodning om intern fornyet prøvelse ifølge forordning [EF] nr. 1367/2006 skal være en individuel akt og skal være en akt, vedtaget af en EU-institution, der har bindende virkninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/36


Sag anlagt den 8. april 2013 — Square mod KHIM — Caisse régionale de crédit agricole mutuel Pyrénées Gascogne (SQUARE)

(Sag T-213/13)

(2013/C 207/60)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Square, Inc. (San Fransisco, Amerikas Forenede Stater) (ved advokat M. Graf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caisse régionale de crédit agricole mutuel Pyrénées Gascogne (Serres-Castet, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 31. januar 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 775/2012-1 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Square, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket SQUARE for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35 og 38 — internationalt varemærke nr. W 1 032 395, hvor Den Europæiske Union er designeret

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Caisse régionale de crédit agricole mutuel Pyrénées Gascogne

Det påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke SQUARE-énergie for varer og tjenesteydelser i klasse 31, 35, 36, 38, 41, 42 og 44

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/37


Sag anlagt den 23. april 2013 — Atmeh mod KHIM — Fretier (MONTALE MTL MONTALE Dezign)

(Sag T-239/13)

(2013/C 207/61)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Ammar Atmeh (Diera-Duba, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat A. Berthet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sylvie Fretier (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling.

Afgørelse truffet den 14. februar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (forenede sager R 1482/2011-4 og R 1571/2011-4) omgøres, og der træffes afgørelse om at udsætte ugyldighedssagen til prøvelse af EF-varemærket MONTALE MTL MONTALE Dezign nr. 003 874 807, der blev ansøgt den 16. juni 2004 af Ammar Atmed, indtil der er truffet endelig afgørelse i det verserende søgsmål ved Tribunal de Grande Instance de Paris om ugyldighed og ophævelse af Sylvie Fretiers varemærker.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der er begæret erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »MONTALE MTL MONTALE Dezign«, for varer og tjenesteydelser i klase 3 — EF-varemærke nr. 3 874 807

Indehaver af EF-varemærket: Ammar Atmeh

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sylvie Fretier

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det nationale figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »PIERRE MONTALE MONTALE M«, og det nationale figurmærke og den internationale registrering, der indeholder ordbestanddelene »MTL MONTALE«, for varer i klasse 3

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen indgivet af sagsøgeren og afvisning fra realitetsbehandling af klagen indgivet af Sylvie Fretier

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 20 i forordning nr. 2868/95 og af princippet om god retspleje.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/37


Sag anlagt den 25. april 2013 — Aldi Einkauf mod KHIM — Alifoods (Alifoods)

(Sag T-240/13)

(2013/C 207/62)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, U. Rademacher, L. Kolks og C. Fürsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alifoods, SA (Alicante, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 25. februar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 407/2012-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Alifoods, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Alifoods«, for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 32 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. B 1 825 002

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Internationalt og EF-ordmærke »ALDI« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 4, 9, 16, 24, 25, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 38, 40, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/38


Sag anlagt den 25. april 2013 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-241/13)

(2013/C 207/63)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (Ι. Chalkias, S. Papaïoannou og A. Vassilopoulou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens påstande antages til realitetsbehandling.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 981) (EUT L 67, s. 20), annulleres for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Den Hellenske Republik.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Hellenske Republik har fremsat følgende annullationsanbringender vedrørende de finansielle korrektioner, der er pålagt ved Kommissionens anfægtede gennemførelsesafgørelse af 26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), meddelt under nummer C(2013) 981 og offentliggjort i EUT L 67, s. 20, for så vidt som den vedrører finansielle korrektioner for Den Hellenske Republik, der gælder for støtte fastsat i artikel 69 i forordning nr. 1782/2003 inden for sektorerne for oksekød, fåre- og gedekød og tobak i høstårene 2006 og 2007:

 

Med det første annullationsanbringende har Den Hellenske Republik gjort gældende, at den korrektion, der er pålagt som følge af konstaterede forsømmelser, vedrørende gennemførelsen af artikel 69 i forordning nr. 1782/2003 (1) er ulovlig og skal annulleres, idet den: a) udgør en tilsidesættelse af artikel 69 i forordning nr. 1782/2003, hvis gennemførelse er valgfri for medlemsstaterne og giver en meget vid skønsmargen hvad angår fastsættelsen af modtagerne af den supplerende betaling, af adgangskriterierne og af de særlige vilkår og betingelser for udbetalingen af den supplerende betaling; b) manglende anvendelse af artikel 69 i forordning nr. 1782/2003 medfører ikke, at Fonden er blevet påført et tab, således som det kræves i artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 (2) med henblik på at pålægge en økonomisk korrektion.

 

Med det andet annullationsanbringende har Den Hellenske Republik gjort gældende, at den pålagte korrektion for forsømmelserne ved hovedkontrollerne i tobakssektoren er ulovlig og skal annulleres af følgende årsager: a) Kommissionens vurdering, hvorefter kontrollerne på stedet ikke var i overensstemmelse med forordning nr. 796/2004, (3) er støttet på en urigtig fortolkning og anvendelse af denne forordnings artikel 23 og på en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold, og den indeholder en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse; b) Kommissionens vurdering hvorefter hovedkontrollerne i forarbejdningsvirksomhederne ikke har fundet sted, er baseret på en faktisk fejl.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr.796/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 18).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/38


Sag anlagt den 29. april 2013 — Castell Macía mod KHIM — PJ Hungary (PEPE CASTELL)

(Sag T-242/13)

(2013/C 207/64)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: José Castell Macía (Elche, Spanien) (ved advokaterne G. Marín Raigal, P. López Ronda, H. Mosback og G. Macias Bonilla)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: PJ Hungary Szolgáltató kft (PJ Hungary kft) (Budapest, Ungarn)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 7. februar 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1401/2012-1) annulleres, således at den rejste indsigelse forkastes og EF-varemærkeansøgning nr. 6 798 862, »PEPE CASTELL«, imødekommes, idet indsigeren tilpligtes at betale omkostningerne ved begge instanser.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Intervenienten tilpligtes i påkommende tilfælde at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: José Castell Macía

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PEPE CASTELL« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 39 — EF-varemærkeansøgning nr. 6 798 862

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: PJ Hungary Szolgáltató kft

Det påberåbte varemærke eller tegn: figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »Pepe Jeans FOOTWEAR«, for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Appellen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/39


Sag anlagt den 2. maj 2013 — MHCS mod KHIM — Ambra (DORATO)

(Sag T-249/13)

(2013/C 207/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: MHCS (Epernay, Frankrig) (ved advokaterne P. Boutron, N. Moya Fernández og L-E. Balleydier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ambra S.A. (Warszawa, Polen)

Sagsøgerens påstande

Stævningen og bilagene hertil antages til realitetsbehandling.

Afgørelsen truffet Andet Appelkammer annulleres.

Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Ambra S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der gengiver en flaskehalsetiket og indeholder ordbestanddelen »DORATO«, for varer i klasse 33 — EF-varemærkeansøgning nr. 9131228

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MHCS

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærker, der gengiver en flaskehalsetiket, for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/39


Sag anlagt den 2. maj 2013 — Naazneen Investments mod KHIM — Energy Brands (SMART WATER)

(Sag T-250/13)

(2013/C 207/66)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Naazneen Investments Ltd (Limassol, Cypern) (ved advokaterne P. Goldenbaum, I. Rohr og T. Melchert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Energy Brands, Inc. (New York, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet af Andet Appelkammer i sag R 1101/2011-2 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale Naazneen Investments Ltd’s omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Ordmærket »SMART WATER«, EF-varemærkeregistrering nr. 781 153

Indehaver af EF-varemærket: Naazneen Investments Ltd

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Energy Brands, Inc.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret fortabt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/40


Sag anlagt den 6. maj 2013 — Orthogen mod KHIM — Arthrex Medizinische Instrumente (IRAP)

(Sag T-253/13)

(2013/C 207/67)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Orthogen AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne M. Finger og S. Krüger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arthrex Medizinische Instrumente GmbH (Karlsfeld, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. februar 2013 af første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 382/2012-1 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »IRAP« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 5, 10, 42 og 44 — EF-varemærke nr. 3 609 121

Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren

Indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Arthrex Medizinische Instrumente GmbH

Begrundelsen for ugyldighedsbegæringen: Absolut ugyldighedsgrund. »IRAP« er en almindelig anvendt forkortelse for et bestemt protein, som har en væsentlig rolle i forbindelse med visse medicinske henholdsvis veterinærmedicinske behandlinger.

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/40


Sag anlagt den 6. maj 2013 — Stayer Ibérica mod KHIM — Korporaciya »Masternet« (STAYER)

(Sag T-254/13)

(2013/C 207/68)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Stayer Ibérica, SA (Pinto, Spanien) (ved advokat S. Rizzo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: ZAO Korporaciya »Masternet« (Moskva, Rusland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den giver delvis medhold i klagen og erklærer EF-varemærkeregistrering nr. 4675881 ugyldig for så vidt angår følgende varer:

klasse 7: redskaber og værktøj; dele af maskiner, diamantskæreværktøjer til skæring og rengøring; borehoveder og skiver til skæring af marmor, granit, sten, sandsten, gulvfliser, teglsten og mursten og mere generelt skæreværktøjer, såsom dele af maskiner indeholdt i klasse 7.

klasse 8: hånddrevne slibeværktøjer (skiver og slibeskiver).

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »STAYER« — EF-varemærkeregistrering nr. 4 675 881

Indehaver af EF-varemærket: Stayer Ibérica, SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: ZAO Korporaciya »Masternet«

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på grundene i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afviste ugyldighedsbegæringen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, artikel 15 og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådet forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/41


Sag anlagt den 8. maj 2013 — Republikken Polen mod Kommissionen

(Sag T-257/13)

(2013/C 207/69)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 (meddelt under nummer C(2013) 981) om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 67, s. 20) annulleres, for så vidt som den udelukker beløb på 28 763 238,60 EUR og 5 688 440,96 EUR udbetalt af den betalingsmyndighed, der er anerkendt af Republikken Polen, fra finansiering.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 (1) og af artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (2), idet den finansielle korrektion er foretaget på grundlag af en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og en urigtig fortolkning af retsreglerne.

Kommissionen har på grundlag af en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og en urigtig fortolkning af retsreglerne foretaget den finansielle korrektion, selv om de polske myndigheders udgiftsposter var i overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne. Republikken Polen anfægter Kommissionens fortolkning af retsreglerne og bedømmelse af de faktiske forhold vedrørende de angivelige mangler ved forvaltningssystemet for foranstaltningen »førtidspensionering«, som for det første vedrører kravet om at have udøvet erhvervsvirksomhed før overdragelsen af en bedrift med henblik på at oppebære førtidspension, for det andet manglerne ved de af de polske myndigheder anerkendte beviser for de faglige kvalifikationer i form af en erklæring og for det tredje den manglende fastsættelse af sanktioner over for erhververne af bedrifter for manglende opfyldelse af forpligtelsen til at drive landbrug i mindst fem år.

2)

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 samt proportionalitetsprincippet, idet der er pålagt en fast korrektion, som er for høj i forhold til risikoen for et eventuelt økonomisk tab på fællesskabsbudgettet.

Ingen af de påståede mangler har medført eller har kunnet medføre økonomiske tab for Fællesskabet, og faren for sådanne økonomiske tab har under alle omstændigheder været fuldstændig marginal.

3)

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, idet den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.

Kommissionen har ikke fremlagt nogen beviser til støtte for dens konklusioner efter undersøgelsen af tre landbrugsbedrifter og har ikke anført nogen faktiske eller retlige konstateringer.

4)

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen har groft tilsidesat det i politikken om støtte til udvikling af landdistrikterne fastlagte subsidiaritetsprincip. Kommissionen har, idet den har fortolket programmeringsdokumenter om støtte til udvikling af landdistrikterne og rent faktisk har opstillet krav til fremgangsmåden ved gennemførelsen af programmet, grebet ind i medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til midlerne til virkeliggørelse af de i programmeringsdokumenterne fastlagte målsætninger.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EFT L 160, s. 103.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EUT L 209, s. 1.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/42


Sag anlagt den 3. maj 2013 — Matratzen Concord mod KHIM — KBT (ARKTIS)

(Sag T-258/13)

(2013/C 207/70)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Matratzen Concord GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokat I. Selting)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: KBT & Co. Ernst Kruchen agenzia commerciale sociétá in accomandita (Locarno, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. marts 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag 2133/2011-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »ARKTIS« for varer i klasse 20 og 24 — EF-varemærke nr. 2 818 680

Indehaver af EF-varemærket: KBT & Co. Ernst Kruchen agenzia commerciale sociétá in accomandita

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Matratzen Concord GmbH

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Manglende brug i henhold til artikel 51, stk. 1 litra a), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen taget delvist til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/42


Sag anlagt den 7. maj 2013 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-259/13)

(2013/C 207/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, D. Colas og C. Candat, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for så vidt som den udelukker de udgifter, som Den Franske Republik har afholdt i forbindelse med støtte til udligningsgodtgørelsen for naturbetingede handicap (ICHN) i planen for udvikling af franske landdistrikter 2007-2013 for regnskabsårene 2008 og 2009.

Subsidiært delvis annullation af afgørelse 2013/123/EU, dels for så vidt som den udelukker EU-finansiering af den del af udgifterne, der er afholdt af Den Franske Republik, inden for rammerne af ICHN-støtten for får, som ikke er anmeldt til støtten for får, dels for så vidt som den udelukker EU-finansiering af den del af udgifterne, der er afholdt af Den Franske Republik, inden for rammerne af ICHN-støtten for kvæg, der kontrolleres på stedet med henblik på kontrol med identifikation af dyr eller kontrol med kvægpræmier.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 10, stk. 2, og 4, og artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1975/2006 (1), idet Kommissionen antog, at den franske regering havde tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til kontrol, fordi regeringen — hvad angår kvæg og får, for hvilke der var blevet ansøgt om en præmie for moderfår — ikke havde foretaget optælling af disse dyr, da der blev foretaget kontrol på stedet med henblik på udligningsgodtgørelsen for naturbetingede handicap (herefter »ICHN støtte«). Dette anbringende falder i to led, i sammenhæng med hvilke sagsøgeren gør gældende:

at forpligtelsen til optælling af dyr, når der foretages kontrol på stedet med henblik på ICHN-støtten, er i strid med det gældende kriterium om belægningsgraden og princippet om ligebehandling

at Kommissionen foretog en urigtig fortolkning af artikel 10, stk. 2, og 4, og artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1975/2006 ved at antage, at det franske kontrolsystem ikke var tilstrækkeligt med henblik på at efterprøve overholdelsen af belægningskriteriet.

2)

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1082/2003 (2) og af artikel 26, stk. 2, litra b), i forordning nr. 796/2004 (3) om kontrolbestemmelserne i forbindelse med identifikation af kvæg eller kvægpræmier, idet Kommissionen antog, at artikel 10, stk. 2, og 4, og artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1975/2006 påbyder optælling af dyr, når der foretages en kontrol på stedet, for at efterprøve kriteriet om belægningsgraden.

3)

Tredje anbringende vedrørende, subsidiært, Kommissionens ulovlige udvidelse af anvendelsen af den faste korrektion på fårebedrifter, der ikke kan tildeles præmie for moderfår, og på kvægbedrifter, der kontrolleres i forbindelse med identifikationen af kvæg eller kvægpræmier.


(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7.12.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 368, s. 74).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23.6.2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (EUT L 156, s. 9).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 18).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/43


Sag anlagt den 15. maj 2013 — Skysoft Computersysteme mod KHIM — British Sky Broadcasting og Sky IP International (SKYSOFT)

(Sag T-262/13)

(2013/C 207/72)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Skysoft Computersysteme GmbH (Kleinmachnow, Tyskland) (ved advokaterne P. Ehrlinger og T. Hagen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

De andre parter i sagen for appelkammeret: British Sky Broadcasting Group plc og Sky IP International Ltd (Isleworth, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. marts 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres, for så vidt som den afslog sagsøgerens klage over indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontorets afgørelse af 30. september 2011 og ikke forkastede den af intervenienten rejste indsigelse.

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Harmoniseringskontoret pålægges at fremlægge de bilag, som intervenienten og sagsøgeren har indgivet i forbindelse med indsigelsessagens behandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Skysoft Computersysteme GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SKYSOFT« — EF-varemærkeansøgning nr. 4 782 645 for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 37, 38 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: British Sky Broadcasting Group plc og Sky IP International Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »SKY« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 18, 25, 28, 35, 38, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelses blev taget til følge for alle varer og tjenesteydelser

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/43


Sag anlagt den 8. maj 2013 — Lausitzer Früchteverarbeitung mod KHIM — Rivella International (holzmichel)

(Sag T-263/13)

(2013/C 207/73)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Lausitzer Früchteverarbeitung GmbH (Sohland, Tyskland) (ved advokat A. Weiß)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rivella International AG (Rothrist, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. februar 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1968/2011-1) annulleres.

Den anfægtede afgørelse ændres for så vidt som den indsigelse, som indsigeren har rejst, forkastes.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, der er opstået i forbindelse med klagesagen, eller intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, der er opstået i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lausitzer Früchteverarbeitung GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke indeholdende ordbestanddelen »holzmichel« for varer og tjenesteydelser i klasse 21, 24, 32, 33 og 38 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 904 278

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Rivella International AG

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: International registrering af figurmærkerne indeholdende ordbestanddelen »Michel« og »Michel POWER« for varer i klasse 29, 30, 32 og 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge og afslag på ansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/44


Sag anlagt den 20. maj 2013 — Polo/Lauren mod KHIM — FreshSide (Gengivelse af en dreng på en cykel, der holder en kølle)

(Sag T-265/13)

(2013/C 207/74)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Polo/Lauren Company, LP (New York, Amerikas Forenede Stater) (ved solicitor S. Davies, barrister J. Hill og solicitor R. Black)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: FreshSide Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 15/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: FreshSide Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der gengiver en dreng på en cykel, der holder en kølle, for varer i klasse 18, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 766 917

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Polo/Lauren Company, LP

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket, der gengiver en polo-spiller på en hest, for varer i klasse 9, 18, 20, 21, 24 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/44


Sag anlagt den 21. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-268/13)

(2013/C 207/75)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato S. Fiorentino og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2013) 1264 endelig af 7. marts 2013, der blev meddelt den efterfølgende 11. marts, annulleres af de grunde, der er anført i de tre anbringender.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regerings søgsmål er rettet mod Kommissionens afgørelse K(2013) 1264 endelig af 7. marts 2013, der blev meddelt den efterfølgende 11. marts, hvormed Kommissionen til opfyldelse af Domstolens dom af 17. november 2011 i sag C-496/09 pålagde Den Italienske Republik at betale et beløb på 16 533 000 EUR i tvangsbøder.

Med denne dom havde Domstolen bl.a. pålagt Den Italienske Republik på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« at betale Europa-Kommissionen en tvangsbøde, hvis størrelse skulle beregnes ved multiplikation af grundbeløbet på 30 mio. EUR med en procentdel af den ulovlige uforenelige støtte, beregnet på grundlag af det samlede beløb, som endnu ikke var blevet tilbagesøgt på tidspunktet for afsigelsen af dommen for hvert halvårs forsinkelse med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterkomme dom af 1. april 2004, der blev afsagt i sag C-99/02, Kommissionen mod Italien.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 260, stk. 1 og stk. 3, andet afsnit, TEUF: tilsidesættelse af den dom, der er genstand for opfyldelse (Domstolens dom af 17. november 2001, sag C-496/09, Kommissionen mod Italien) som følge af fejlagtig fortolkning af den præmis i dommen, som med henblik på beregningen af tvangsbøden som reference anførte »de beløb, der endnu ikke er tilbagesøgt på datoen for afsigelsen af denne dom«.

Den italienske regering er af den opfattelse, at denne præmis i den dom, der skal opfyldes, skal fortolkes således, at den dato, der skal tages hensyn til, ikke er datoen for dommens afsigelse, men datoen hvorpå indsamlingen af beviser i sagen afsluttedes, dvs. det tidspunkt, hvor den processuelt faktuelle situation, som Domstolen definerede tvisten på grundlag af, konkretiseredes. Den italienske regering er nemlig af den opfattelse, at der med henblik på nedsættelse af den halvårlige tvangsbøde skal tages hensyn til de tilbagesøgningsforanstaltninger, den har truffet under sagen, men efter undersøgelsens afslutning.

2)

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 260, stk. 1 og stk. 3, andet afsnit, TEUF: tilsidesættelse af den dom, der er genstand for opfyldelse, som følge af fejlagtig fortolkning af den præmis i dommen, hvori det bestemmes, at der ved beregningen af den bøde, der skal betales for hvert halvår, ikke skal tages hensyn til beløb, der vedrører støtte »der endnu ikke er blevet tilbagesøgt, eller som ikke er dokumenteret efter udløbet af den pågældende periode«.

Den italienske regering er af den opfattelse, at denne præmis i den dom, der skal opfyldes, skal fortolkes således, at det ved den nævnte vurdering er fremlæggelsen af skriftlige beviser i referencehalvåret, der er afgørende, og ikke tillige den omstændighed, at Kommissionen får kendskab til disse beviser inden samme halvårs udløb. Den italienske regering er nemlig af den opfattelse, at en modsat fortolkning fra Kommissionens side, hvorefter Den Italienske Republik har pligt til at fremlægge beviser for beregningen af en halvårlig tvangsbøde inden dette halvårs sidste dag og hvorved beløb, som er blevet tilbagebetalt i denne periode, men som først efterfølgende er blevet meddelt Kommissionen, således udelukkes fra beregningen, er i strid med princippet om loyalt samarbejde og kan ikke begrundes af det af Domstolen pålagte krav og fører rent faktisk til, at det tidsrum, som de italienske myndigheder råder over til at efterkomme dette krav og således nedsætte tvangsbødens beløb, uretmæssigt forkortes.

3)

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 260, stk. 1 og 3, andet afsnit, TEUF: tilsidesættelse af den dom, der er genstand for opfyldelse, vedrørende fordringerne mod virksomhederne under »tvangsakkord« eller »kontrolleret forvaltning«.

I afgørelsen blev der nemlig ikke fra den støtte, der skulle tilbagebetales ved udløbet af referencehalvåret, fratrukket de fordringer mod disse virksomheder, som var blevet anmeldt som passiver i de respektive konkursboer, selv om der efter den italienske regerings opfattelse er tale om fordringer, med hensyn til hvilke medlemsstaten har udvist den fornødne omhu med henblik på tilbagebetaling, og som derfor ikke skal medregnes i det støttebeløb, der skal tilbagebetales i henhold til den dom, der skal opfyldes.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/45


Appel iværksat den 19. maj 2013 af Markus Brune til prøvelse af Personalerettens dom af 21. marts 2013 i sag F-94/11, Brune mod Kommissionen

(Sag T-269/13 P)

(2013/C 207/76)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Markus Brune (Bruxelles, Belgien) (ved advokat H. Mannes)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har, idet de i første instans nedlagte påstande fastholdes, nedlagt følgende påstande:

Personalerettens dom af 21. marts 2013 i sag F-94/11, Brune mod Kommissionen, ophæves.

Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

1)

En fejlagtig vurdering af forpligtelsen til at aflægge en ny mundtlig prøve

Den appellerede dom har ikke taget hensyn til, at den nye mundtlige prøve afholdt til opfyldelse af dom af 29. september 2010, Brune mod Kommissionen, (sag F-5/08, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, herefter »Brune-dommen«) tilsidesætter principperne om ligebehandling og om en objektiv bedømmelse samt artikel 266 TEUF.

Personaleretten har i sin begrundelse foretaget en fejlagtig faktisk og retlig vurdering, og endog foretaget en selvmodsigende vurdering af de faktiske omstændigheder (navnlig med hensyn til betingelserne i artikel 266 TEUF, forbuddet mod forskelsbehandling og kravet om ensartede bedømmelseskriterier)

2)

Manglende hensyntagen til alternative løsninger

Den appellerede dom afviste uden gyldig begrundelse de alternative løsninger, der var foreslået til opfyldelse af Brune-dommen, selv om sådanne løsninger var påkrævet i det foreliggende tilfælde i henhold til fast retspraksis.

Ved undersøgelsen af de alternative løsninger fejlfortolkede den appellerede dom principperne om ligebehandling og om en objektiv bedømmelse, artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt meddelelsen om udvælgelsesprøven.

3)

Subsidiært: fejlagtig vurdering af proceduremanglerne ved forberedelsen af den nye prøve

Hvad angår indkaldelsesfristen og oplysningerne vedrørende sammensætningen af udvælgelseskomitéen og den gældende ret har Personaleretten foretaget en urigtig bedømmelse både af de faktiske omstændigheder og af Kommissionens organisationsbeføjelser.

Den appellerede dom har ikke undersøgt, om appellanten, henset til de supplerende oplysninger, som en anden ansøger i en parallel sag har modtaget, har været udsat for forskelsbehandling.

Hvad angår klagepunktet om juryens partiskhed har den appellerede dom indskrænket sig til at undersøge, at der ikke foreligger beviser på, at der forelå forskelsbehandling af appellanten ved den første prøve, uden at behandle spørgsmålet om juryens partiskhed i forbindelse med den nye prøve.

4)

Fejlagtig vurdering af afvisningen af tredje, fjerde og femte påstand

Personaleretten har ikke taget hensyn til muligheden for at foretage konstateringer af generel karakter, i det omfang disse ikke medfører konkrete forpligtelser for EU-institutionerne.

Den appellerede dom har fortolket konklusionerne om kompensation for tabet således, at appellanten ikke havde krævet erstatning, selv om det tydeligt under retsmødet blev tilkendegivet, at der var fremsat et sådan krav.

Den appellerede dom har ikke taget hensyn til forpligtelsen i henhold til artikel 266 TEUF til at kompensere det lidte tab, endog ex officio, dvs. uden en specifik anmodning herom.

5)

Afgørelsen om sagens omkostninger indebærer forskelsbehandling

Den appellerede dom forskelsbehandler appellanten i forhold til sagsøgeren i sag F-42/11 (Honnefelder mod Kommissionen), idet Personaleretten afviste, at han kunne nyde fordel af en omstændighed, der imidlertid er fundet relevant i dommen i sagen Honnefelder mod Kommissionen henset til procesreglementets artikel 87, stk. 2.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/46


Sag anlagt den 21. maj 2013 — SACBO mod Kommissionen og TEN-T EA

(Sag T-270/13)

(2013/C 207/77)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Società per l'aeroporto civile di Bergamo Orio al Serio SpA (SACBO SpA) (Grassobbio (BG), Italien) (ved advokaterne M. Muscardini og G. Greco)

Sagsøgte: Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet og Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning annulleres for så vidt som den fastslår, at visse eksterne omkostninger ikke var støtteberettigede, og således nedsatte den medfinansiering, som sagsøgeren havde krav på, og anordnede tilbagebetaling af 158 517,54 EUR med de deraf følgende retsvirkninger.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til anfægtelse af beslutning af 18. marts 2013 vedtaget af Trans-European Transport Network Executive Agency (TEN-T EA) vedrørende »Afslutning af projekt 2009-IT-91407-S »Undersøgelse af udviklingen af lufthavnen i Bergamo-Orio al Serio med henblik på intermodalitet« — Kommissionens beslutning K(2010) 4456« (1), for så vidt som den fastslog, at de allerede afholdte omkostninger i forbindelse med aktiviteterne 1, 2.1, 4, 5, 6 og 7, ikke var støtteberettigede og anordnede tilbagebetaling heraf for et beløb på 158 517,54 EUR.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1)

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 samt artikel III.4.2.2 og III.4.2.3 i Kommissionens beslutning (2010) 4456 af 24. juni 2010.

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at proceduren for »anmeldelse« fastsat i artikel III.4.2.3 i beslutningen om medfinansiering ikke er blevet fulgt.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 17, stk. 2 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004, artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt tilsidesættelse af artikel II.2.3 i Kommissionens beslutning (2010) 4456 af 24. juni 2010.

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at:

begrundelsen er selvmodsigende, idet det i beslutningen anføres, at der har fundet en uberettiget »kontraktfragmentering« sted, selv om det andetsteds i beslutningen anføres, at »kontrakternes genstand« er »så forbundet«, at de burde have været genstand for én udbudsprocedure.

konstateringen af en uberettiget fragmentering af én kontrakt er urigtig, da den tilbagevises af indholdet af Kommissionens beslutning (2010) 4456 af 24. juni 2010.

der ikke foreligger nogen »kontraktfragmentering« eller »opsplitning af projekter«.

at direktiv 2004/17/EF ikke finder anvendelse på kontrakter, som ikke opfylder tærskelværdien, medmindre der er tale om grænseoverskridende kontrakter.

3)

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel I.3.1 i Kommissionens beslutning (2010) 4456 af 24. juni 2010, artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt princippet om den berettigede forventning.

Sagsøgeren har herved anført, at:

begrundelsen er selvmodsigende, idet den er i modstrid med de retsakter, hvormed TEN-T EA accepterede og godkendte den strategiske handlingsplan og situationsrapporten.

aktiviteterne udført af SACBO var i overensstemmelse med de aktiviteter, som var genstand for medfinansieringen.

4)

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 40, stk. 2, litra b), c) og d), i direktiv 2004/17/EF

Sagsøgeren har herved anført, at:

direktiv 2004/17/EF ikke finder anvendelse på kontrakter, som er genstand for medfinansiering fordi de vedrører »undersøgelser« og »forskning«.

det var umuligt at gennemføre en åben udbudsprocedure på grund af de tidsfrister, som var fastsat i beslutningen om medfinansiering.

5)

Femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at sagsøgte har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at underkaste den påståede tilsidesættelse strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i tilfælde af ophævelse af medfinansieringen.


(1)  »Closure of Action no 2009-IT-91407-S- »STUDY FOR BERGAMO-ORIO AL SERIO AIRPORT DEVELOPMENT INTERMODALITY« — Commission Decision C(2010) 4456«


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/47


Sag anlagt den 21. maj 2013 — Max Mara Fashion Group mod KHIM — Mackays Stores (M&Co.)

(Sag T-272/13)

(2013/C 207/78)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Max Mara Fashion Group Srl (Torino, Italien) (ved advokat F. Terrano)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mackays Stores Ltd (Renfrew, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 7. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1199/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Mackays Stores Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket indeholdende ordbestanddelen »M&Co.« for varer og tjenesteydelser i klasse 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 128 679

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Max Mara Fashion Group Srl

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærker indeholdende ordbestanddelen »M&Co.« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 24, 25, 35 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/48


Sag anlagt den 17. maj 2013 — Sarafraz mod Rådet

(Sag T-273/13)

(2013/C 207/79)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mohammad Sarafraz (Teheran, Iran) (ved advokat T. Walter)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran annulleres, for så vidt som den vedrører Mohammad Sarafraz.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)

Første anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til effektiv retsbeskyttelse og særligt begrundelseskravet, idet Rådet ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for opførelsen af sagsøgeren på listen i bilaget til den anfægtede gennemførelsesforordning.

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, idet Rådet ikke har givet sagsøgeren den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 359/2011 (1), for at fremsætte bemærkninger til hans opførelse på sanktionslisten og dermed for at foranledige Rådet til at foretage en fornyet overvejelse.

2)

Andet anbringende: Manglende grundlag for sagsøgerens opførelse på sanktionslisten

Det fremgår ikke af de grunde, som Rådet har anført som begrundelse for at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, hvilket konkret retsgrundlag, Rådet herved baserede sig på.

Rådet har foretaget en klart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved at have opført sagsøgeren på listen i bilaget til den omtvistede gennemførelsesforordning.

Særligt kan den eneste konkrete grund, som Rådet har anført, til at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, ikke begrunde dette.

3)

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet ne bis in idem

Den eneste konkrete grund, som Rådet har anført, til at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, har allerede været genstand for en sanktion fra de britiske mediemyndigheder.

Rådet har ikke gjort gældende, at der trods henholdsvis efter denne sanktion er forekommet yderligere overtrædelser, der kan begrunde opførelsen på sanktionslisten.

4)

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder til at udøve sin medie- og ytringsfrihed, samt sin bevægelsesfrihed og ejendomsret

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens medie- og ytringsfrihed, der navnlig har til formål at hindre sagsøgeren, henholdsvis den radio- og tv-virksomhed, som han forestår, i at rapportere fra og til Europa.

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i flere beskyttede grundlæggende rettigheder (ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og bevægelsesfriheden).


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12.4.2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/48


Sag anlagt den 17. maj 2013 — Emadi mod Rådet

(Sag T-274/13)

(2013/C 207/80)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hamid Reza Emadi (Teheran, Iran) (ved advokat T. Walter)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets forordning (EU) nr. 206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran annulleres, for så vidt som den vedrører Hamid Reza Emadi.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende.

1)

Første anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar.

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og navnlig begrundelsespligten, idet Rådet ikke har angivet en tilstrækkelig begrundelse for at opføre sagsøgeren i bilaget til den anfægtede gennemførelsesforordning.

Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, idet Rådet ikke har indrømmet sagsøgeren den i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 359/2011 (1) fastsatte mulighed for at fremsætte bemærkninger til opførelsen på sanktionslisten og derigennem foranledige Rådet til at foretage en efterprøvelse heraf.

2)

Andet anbringende: Manglende grundlag for opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten

Det fremgår ikke af de grunde, som Rådet har anført som begrundelse for at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, hvilket retsgrundlag, Rådet i denne henseende konkret har baseret sig på.

Rådet har udøvet et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder ved at opføre sagsøgeren på listen i bilaget til den anfægtede gennemførelsesforordning.

Navnlig kan den ene konkrete grund, som Rådet har angivet i sanktionslisten, ikke berettige opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten.

3)

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet om forbud med dobbelt straf (ne bis in idem)

Den ene konkrete grund, som Rådet har angivet for at opføre sagsøgeren på sanktionslisten, har allerede medført en sanktion fra de britiske mediemyndigheder.

Rådet har ikke gjort gældende, at der trods denne sanktion eller efter denne sanktion var sket yderligere overtrædelser, der kunne berettige opførelsen på sanktionslisten.

4)

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af såvel friheden til radio- og tv-spredning som ytringsfriheden, retten til at færdes frit og ejendomsretten

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i hans medie- og ytringsfrihed, som bl.a. har til formål at forhindre både sagsøgeren og det radio- og tv-selskab, som han arbejder for, i at transmittere fra og til Europa.

Opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisten udgør et uberettiget og uforholdsmæssigt indgreb i yderligere beskyttede grundlæggende rettigheder (ejendomsretten, erhvervsfriheden, retten til at færdes frit).


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12.4.2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 100, s. 1).


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/49


Sag anlagt den 23. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-275/13)

(2013/C 207/81)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili og G. Palmieri, som befuldmægtigete)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Meddelelse om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/249/13 med henblik på oprettelse af to reservelister for at besætte 37 og 27 ledige stillinger af fuldmægtige (AD 7) på området for makroøkonomi og finansiering annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod meddelelsen om den almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/249/13 med henblik på oprettelse af to reservelister for at besætte 37 og 27 ledige stillinger af fuldmægtige (AD 7) på området for makroøkonomi og finansiering.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1)

Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 263, 264 og 266 TEUF.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen underkendt retskraften af Domstolens dom i sag C-566/10 P, hvorefter de meddelelser om udvælgelsesprøve, som begrænser de sprog, som deltagerne i Unionens almindelige udvælgelsesprøver kan angive som andet sprog, til engelsk, fransk og tysk, er ulovlige.

2)

Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 342 TEUF og artikel 1 og 6 i forordning 1/58.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at ved at begrænse de sprog, som ansøgerne til almindelige udvælgelsesprøver i Unionen kan angive som andet sprog, til tre, har Kommissionen i praksis fastsat en ny ordning, der skal gælde for institutionerne på det sproglige område, og dermed påtaget sig Rådets enekompetence på dette område.

3)

Det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 12 EF, nu artikel 18 TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 3, EU, artikel 1, stk. 2 og 3, i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 samt tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra f).

Det gøres i denne forbindelse gældende, at de begrænsninger, som Kommissionen har indført på det sproglige område, medfører forskelsbehandling, idet de ovenfor nævnte bestemmelser er til hinder for, at der pålægges EU-borgere og tjenestemænd i institutionerne sproglige begrænsninger, som ikke generelt og objektivt følger af institutionernes interne bestemmelser som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1/58, og som ikke er vedtaget, hvorfor de følgelig forbyder vedtagelsen af sådanne begrænsninger, medmindre tjenesten har en specifik og begrundet interesse heri.

4)

Det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3, EU for så vidt som denne bestemmelse definerer princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som en grundlæggende rettighed, der følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har tilsidesat borgernes berettigede forventning om at kunne vælge et hvilket som helst af Unionens sprog som andet sprog, således som dette har været praksis indtil 2007, og endegyldigt er blevet fastslået i Domstolens dom i sag C-566/10 P.

5)

Det femte anbringende vedrørende magtmisbrug og tilsidesættelse af væsentlige retsgrundsætninger, der er snævert forbundet med karakteren af og formålet med meddelelserne om udvælgelsesprøver.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ved forudgående og generelt at begrænse de sprog, som kan vælges som andet sprog, til tre sprog, reelt har fremskudt kontrollen af ansøgernes sprogkundskaber, som bør finde sted under selve udvælgelsesprøven, til den periode, der går forud for meddelelsen og adgangsbetingelserne. Sprogkundskaberne bliver hermed en afgørende faktor på bekostning af de faglige kundskaber.

6)

Det sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 18 og artikel 24, stk. 4, TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2 i forordning nr. 1/58 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6.

Sagsøgeren har herved anført, at idet det fastsættes, at ansøgningerne skal indgives på engelsk, fransk eller tysk, og idet EPSO sender meddelelser til ansøgerne om udvælgelsesprøvens forløb på samme sprog, er EU-borgernes ret til at kommunikere med institutionerne på deres eget sprog tilsidesat, og der er sket en yderligere forskelsbehandling af de personer, som ikke har et indgående kendskab til disse tre sprog.

7)

Det syvende anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 1 og 6 i forordning 1/58, tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, og artikel 28, litra f), artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 296, stk. 2, TEUF (manglende begrundelse) og proportionalitetsprincippet samt forvanskning af de faktiske omstændigheder.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har begrundet begrænsningen til tre sprog med kravet om, at nyansatte skal være i stand til at kommunikere på de tre sprog inden for institutionerne. Med denne begrundelse er der sket en forvanskning af de faktiske omstændigheder, eftersom de omhandlede tre sprog ikke er de mest anvendte ved kommunikationen mellem de forskellige sproglige grupperinger inden for institutionerne; der er desuden tale om en uforholdsmæssig begrænsning af en grundlæggende rettighed, såsom retten til ikke at blive udsat for sprogmæssig forskelsbehandling.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/50


Sag anlagt den 15. maj 2013 — Now Wireless mod KHIM — Starbucks (HK) (now)

(Sag T-278/13)

(2013/C 207/82)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Now Wireless Ltd (Guildford, Det Forenede Kongerige) (ved barrister T. Alkin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Starbucks (HK) Ltd (Hong Kong, Kina)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EF-varemærkeregistrering nr. 1421700 erklæres fortabt som følge af manglende brug.

Den registrerede indehaver tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »now«, for tjenesteydelser i klasse 35, 41 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 1 421 700

Indehaver af EF-varemærket: Starbucks (HK) Ltd

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Now Wireless Ltd

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærkeregistreringen erklæret delvis fortabt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/51


Sag anlagt den 24. maj 2013 — Ezz m.fl. mod Rådet

(Sag T-279/13)

(2013/C 207/83)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ahmed Abdelaziz Ezz (Giza, Egypten), Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed Salama (Kairo, Egypten), Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin (London, Det Forenede Kongerige) og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar (Giza, Egypten) (ved J. Lewis, Queen’s Counsel, barrister B. Kennelly og solicitor J. Binns)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2013/144/FUSP af 21. marts 2013 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten og om ændring af Rådets afgørelse 2011/172/FUSP (EUT L 82, s. 54) og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4), som suppleret af Rådets afgørelse af 21. marts 2013, annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for det i henhold til artikel 263 TEUF anlagte søgsmål har sagsøgerne anført seks anbringender.

1)

Med første anbringende gøres gældende, (a) at Rådets afgørelse 2013/144/FUSP ikke havde et ordentligt retsgrundlag, idet afgørelsen ikke opfyldte kravet i artikel 29 TEU, og (b) at Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 ikke kunne gennemføres, idet forordningen ikke opfyldte kravene i dens hævdede retsgrundlag, dvs. artikel 215, stk. 2, TEUF.

2)

Med andet anbringende gøres gældende, at det i artikel 1 i Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og artikel 2 i Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 indeholdte kriterium for at vedtage restriktive foranstaltninger ikke er opfyldt. Det anføres derudover, at sagsøgtes begrundelse for vedtagelsen af restriktive foranstaltninger over for sagsøgerne er fuldstændig vag, ukonkret, udokumenteret, ubegrundet og utilstrækkelig til at begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger.

3)

Med tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet (a) de restriktive foranstaltninger ikke indebærer en procedure, hvorunder sagsøgerne meddeles, på grundlag af hvilke beviser afgørelsen om at indefryse deres midler er truffet, eller som gør det muligt for dem på relevant vis at udtale sig herom, (b) den begrundelse, der er givet, består af en generel, uunderbygget og vag påstand om en retslig procedure og (c) sagsøgte ikke har givet tilstrækkelige oplysninger til, at sagsøgerne faktisk har kunnet fremsætte deres synspunkter hertil, hvilket gør det umuligt for en domstol at bedømme, om Rådets afgørelse og vurdering er velbegrundet og truffet på grundlag af afgørende bevismateriale.

4)

Med fjerde anbringende gøres gældende, at sagsøgte har undladt at give sagsøgerne en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor de er omfattet af de anfægtede foranstaltninger, og herved har tilsidesat sin pligt til at anføre konkrete og specifikke grunde, der berettiger dets afgørelse, herunder de specifikke og individuelle grunde, som foranledigede sagsøgte til at antage, at sagsøgerne var ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler.

5)

Med femte anbringende gøres gældende, at sagsøgte ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgernes ejendomsret og ret til beskyttelse af omdømme.

6)

Med sjette anbringende gøres gældende, at sagsøgtes opførelse af sagsøgerne på listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, bygger på et åbenbart urigtigt skøn.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/52


Sag anlagt den 22. maj 2013 — Iglotex mod KHIM — Iglo Foods Group (IGLOTEX)

(Sag T-282/13)

(2013/C 207/84)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Iglotex S.A. (Skórcz, Polen) (ved advokaterne I. Helbig, P. Hansmersmann og S. Rengshausen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Iglo Foods Group Ltd (Feltham, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Iglotex S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket indeholdende ordbestanddelen »IGLOTEX« — EF-varemærkeansøgning nr. 9 283 367 for varer i klasse 29 og 30

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Iglo Foods Group Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »IGLO« for varer i klasse 29 og 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 5 740 238

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for alle de anfægtede varer.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/52


Appel iværksat den 22. maj 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 11. marts 2013 i sag F-131/12, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-283/13 P)

(2013/C 207/85)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse annulleres i sin helhed og uden undtagelser.

Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse.

Anbringender og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-203/13 P, Marcuccio mod Kommissionen.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/52


Appel iværksat den 22. maj 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 11. marts 2013 i sag F-17/12, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-284/13 P)

(2013/C 207/86)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse annulleres i sin helhed og uden undtagelser.

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-203/13 P, Marcuccio mid Kommissionen.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/53


Sag anlagt den 24. maj 2013 — Husky CZ mod KHIM — Husky of Tostock (HUSKY)

(Sag T-287/13)

(2013/C 207/87)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Husky CZ s.r.o. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat L. Lorenc)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Husky of Tostock Ltd (Woodbridge, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse truffet den 14. marts 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

Harmoniseringskontoret og Husky of Tostock Limited tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Ordmærket »HUSKY« for varer i klasse 3, 9, 14, 16, 18 og 25 — EF-varemærke nr. 152 546

Indehaver af EF-varemærket: Husky of Tostock Ltd

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Husky CZ s.r.o.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærkeregistreringen erklæret delvist fortabt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/53


Sag anlagt den 30. maj 2013 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-295/13)

(2013/C 207/88)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Berigtigelsen til meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10, berigtigelsen til meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/178/10 og berigtigelsen til meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/179/10, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 82 A den 21. marts 2013, annulleres.

De berigtigede meddelelser annullereres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er stort set de samme som i sag T-275/13, Den Italienske Republik mod Kommissionen.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/53


Sag anlagt den 3. juni 2013 — SACE og SACE BT mod Kommissionen

(Sag T-305/13)

(2013/C 207/89)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: SACE SpA (Rom, Italien) og SACE BT SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne M. Siragusa og G. Rizza)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Beslutningen annulleres helt eller subsidiært delvist.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retten træffer enhver anden foranstaltning, der skønnes hensigtsmæssig, herunder enhver form for bevisoptagelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Nærværende sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2013)1501 endelig af 20. marts 2013, hvorved det blev fastslået, at den støtte, der var blevet tildelt società di assicurazione del credito all’esportazione a breve termine SACE BT (selskab for kortsigtet eksportkreditforsikring), delvist skulle tilbagesøges. Det drejer sig særligt om kapitalindskud foretaget i 2009 af det statsejede moderselskab (SACE SpA) og om den genforsikringsdækning, som SACE BT har draget fordel af. Kommissionen er af den opfattelse, at SACE i begge tilfælde har undladt at tage hensyn til investeringernes risikoprofil, og har således ikke handlet som en markedsøkonomisk investor.

1)

Første anbringende vedrørende den omstændighed, at de omtvistede foranstaltninger ikke kunne tilregnes den italienske stat.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at de omtvistede foranstaltninger ikke er vedtaget af SACE SpA’s bestyrelse efter anvisning fra offentlige myndigheder eller for at leve op til krav fra det offentlige, men i udøvelsen af bestyrelsens fulde kommercielle og strategiske uafhængighed, i fuld overensstemmelse med markedsorienteringen, på samme måde som alle selskabets beslutninger, og uden noget kontrol-, overvågnings-, tilladelses- eller ledelsesforhold til eneaktionæren, som på det pågældende tidspunkt var økonomi- og finansministeren.

2)

Andet anbringende vedrørende den omstændighed, at den anden foranstaltning skulle have givet SACE BT en fordel.

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at SACE SpA’s beslutning om at stille en genforsikring ved at drage fordel af de muligheder, som en økonomisk fase med høje forsikringspræmier gav, var blevet truffet uden nogen hensigt om at give SACE BT hjælp eller støtte. Det var i øvrigt alene moderselskabet, som havde en økonomisk fordel af genforsikringsordningen. Kommissionens bemærkninger vedrørende den positive korrelation mellem omfanget af den risiko, der blev taget, og den opkrævede sats, er ikke bekræftet hverken i den litteratur, der er henvist til, eller ved praksis på markedet, end ikke for så vidt angår SACE BT i særdeleshed. Kommissionens forsøg på at »overføre« den tommelfingerregel, som den påstår at have anvendt, uden nogen detaljeret begrundelse, i tilfælde af en portugisisk kortsigtet eksportkreditforsikringsordning, på andre sammenhænge og andre foranstaltninger for at godtgøre, at størrelsen af den kommission, der er betalt til SACE SpA burde have været højere end mindst 10 % af den kommission, der blev anvendt af private genforsikringsselskaber i forbindelse med mindre andele af genforsikringer og risici, end de omhandlede, er ikke overbevisende.

3)

Tredje anbringende vedrørende den omstændighed, at tredje og fjerde foranstaltning ikke har givet SACE BT nogen fordele.

Ved at foretage de to rekapitaliseringer i 2009, skønt der ikke forelå nogen forudsigelser vedrørende SACE BT’s fremtidige likviditetsstrømme til støtte for perspektiverne for en passende rentabilitet i det mindste på langt sigt, har SACE SpA bevaret værdien som væsentlig investor, som selskabet havde haft på tidspunktet for stiftelsen af selskabet knap fem år tidligere. SACE SpA er endvidere af den opfattelse, at likvidering af selskabets filial ville have udsat hele SACE-koncernen for en risiko for potentiel skade, i form af værdiødelæggelse eller forringelse af kreditværdigheden, i en størrelsesorden langt over den skønnede skyldige kapital ved udgangen af 2009. Kommissionen har undladt at tage hensyn til den væsentlige skønsmargin, som offentlige investorer råder over, idet den har sat sin egen vurdering i stedet for SACE SpA’s alene på grundlag af en fejlagtig teoretisk rekonstruktion af de valg, som en hypotetisk forsigtig og velorienteret privat investor ville have truffet under samme omstændigheder.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/54


Sag anlagt den 4. juni 2013 — Capella mod KHIM — Oribay Mirror Buttons (ORIBAY)

(Sag T-307/13)

(2013/C 207/90)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Capella EOOD (Sofia, Bulgarien) (ved advokat M. Holtorf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Oribay Mirror Buttons, SL (San Sebastián, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 22. marts 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 164/2012-4 annulleres.

Registeringen af EF-varemærke nr. 003611282 »ORIBAY ORIginal Buttons for Automotive Yndustry« erklæres fortabt for så vidt angår følgende varer og tjenesteydelser:

klasse 12: køretøjer og tilbehør til køretøjer, ikke indeholdt i andre klasser, med undtagelse af dele til vinduer og vindspejl til køretøjer;

klasse 37: reparationsvirksomhed; reparation og vedligeholdelse.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »ORIBAY ORIginal Buttons for Automotive Yndustry«, for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 37 og 40 — EF-varemærke nr. 3 611 282

Indehaver af EF-varemærket: Oribay Mirror Buttons, SL

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Capella EOOD

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om fortabelse blev delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Klagen blev taget til følge og begæringen om fortabelse blev afvist i det hele

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, tilsidesættelse af artikel 56 i forordning nr. 2007/2009, sammenholdt med regel 37, litra A, nr. iii), i forordning nr. 2868/95, og tilsidesættelse af artikel 57, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


Retten for EU-Personalesager

20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/56


Sag anlagt den 21. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-24/13)

(2013/C 207/91)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning om at tildele ham erstatning for de fejl, der blev begået af Kommissionen i forbindelse med en ansættelsesprocedure, som ikke førte til noget resultat

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser af 5. juni 2012 og af 7. december 2012 om afslag på sagsøgerens ansøgning om erstatning.

Kommissionen tilpligtes at genoprette sagsøgerens karriere.

Kommissionen tilpligtes at betale 14 911,07 EUR, ud over betaling af bidrag til pensionsordningen med virkning fra oktober 2011, og at betale 2 500 EUR for den forvoldte økonomiske og ikke-økonomiske skade, med forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse under sagen, idet disse beløb tillægges morarenter, der beregnes med virkning fra den dato, hvorpå beløbene forfalder til betaling, og med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har fastsat for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 2 procentpoint.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/56


Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod KHIM

(Sag F-26/13)

(2013/C 207/92)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 og påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 annulleres.

KHIM tilpligtes at betale sagsøgeren en efter Personalerettens skøn passende erstatning — ikke under et beløb på 500 EUR — for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den anfægtede bedømmelsesrapport.

KHIM tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/56


Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-27/13)

(2013/C 207/93)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om at degradere sagsøgeren til lønklasse AD8 i medfør af artikel 9, stk. 1, litra f), i bilag IX til vedtægten samt påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelserne af 5. juni 2012 truffet af ansættelsesmyndigheden, bestående af tre parter i sagen (sag MS 08/058, hvorefter »sanktionen om degradering til lønklasse AD8, jf. artikel 9, stk. 1, litra f), i bilag IX til vedtægten pålægges (sagsøgeren)«, med »virkning fra måneden efter datoen for hans underskrift«.

Annullation af afgørelsen af 17. december 2012 meddelt den 18. december 2012, hvorved ansættelsesmyndigheden afslår sagsøgerens klage, som han havde indgivet den 10. oktober 2012 under ref.nr. R/566/12.

Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade og for indgreb i sagsøgerens karriere, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR af et beløb, som, med forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen, er opgjort til 20 000 EUR, med forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger, jf. artikel 87, stk. 1, i Personalerettens procesreglement.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/57


Sag anlagt den 27. marts 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-28/13)

(2013/C 207/94)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om at foretage flere indeholdelser i sagsøgerens løn for månederne juni, juli, august, september og oktober 2012.

Sagsøgerens påstande

Annullation af skrivelsen af 6. juli 2012, hvorved PMO informerer sagsøgeren om dets beslutning om at følge OLAF’s henstilling af 30. marts 2012, og præciserer (i) at det har indeholdt 5 530 EUR i sagsøgerens løn for juni 2012 (uretmæssigt udbetalte tilskud), (ii) at der vil blive trukket 3 822,80 EUR i sagsøgerens løn for juli 2012 (morarenter af de uberettigede udbetalinger), og (iii) at der vil blive trukket 2 372 EUR (godtgørelse af lægeudgifter) og 699,20 EUR (morarenter) i sagsøgerens løn for august 2012.

Annullation af de indeholdelser, som er foretaget i sagsøgerens løn i juni, august, september og oktober 2012, og i givet fald dem, der vil blive foretaget ved gennemførelse af den anfægtede afgørelse.

Annullation af skrivelsen af 10. juli 2012 med anmodning om indeholdelse af et beløb på i alt 3 071,20 EUR i sagsøgerens løn for august 2012 i form af en samlet indeholdelse, eller i form af tilbagebetaling i flere rater over flere måneder, såfremt gælden er for stor til at blive indeholdt på én gang.

Annullation af skrivelsen af 20. juli 2012, hvorved sagsøgeren blev informeret om, at dennes kontor ikke var i stand til at indkode inddrivelsen af beløbet på 3 822,80 EUR svarende til morarenter i hans løn for juli måned, og at dette beløb derfor fuldt ud ville blive inddraget i lønnen for oktober 2012, efter de indeholdelser, som ville blive foretaget i august og september 2012.

Delvis annullation af den afgørelse, der blev truffet den 17. december 2012 og meddelt samme dag, for så vidt sagsøgerens klage vedrørende dagpenge og anfægtede morarenter heri afslås.

Kommissionen tilpligtes at betale morarenter fra juni 2012, af 5 530 EUR, fra august 2012 af et første beløb på 1 535,60 EUR, fra september 2012 af yderligere 1 535,60 EUR og fra oktober 2012 af 3 822,80 EUR, indtil disse beløb er blevet tilbagebetalt af Kommissionen, idet der herved er taget højde for den tilbagebetaling på 3 071,20 EUR, der er foretaget med lønnen for januar 2013, hvorfor der ikke længere skyldes morarenter af dette beløb.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/57


Sag anlagt den 28. marts 2013 — ZZ mod EMA

(Sag F-29/13)

(2013/C 207/95)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat og påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 30. august 2012 om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt, om at afslutte hans ansættelsesforhold pr. 30. april 2013 og om at beordre ham på sygeorlov.

Annullation af afgørelsen af 26. februar 2013 om afslag på ansøgningen om forlængelse af kontrakten.

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger og at betale sagsøgeren 25 000 EUR for hans ikke-økonomiske skade.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/58


Sag anlagt den 8. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-32/13)

(2013/C 207/96)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Moyse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afslaget på ansøgningen om udbetaling af det ubetalte restbeløb, som Kommissionen burde have betalt sagsøgeren som udtrædelsespenge

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 9. januar 2013, hvorved den afslog at imødekomme sagsøgerens ansøgning og afslog hans klage med henblik på at opnå udbetaling af det ubetalte restbeløb, som Kommissionen burde have betalt sagsøgeren på grund af hans afskedigelse efter ansøgning. Om fornødent nedlægges med søgsmålet ligeledes påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 13. april 2012, hvorved Kommissionen første gang tager stilling til sagsøgerens ansøgning om, at der foretages en ny beregning af det beløb, som Kommissionen skal betale sagsøgeren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/58


Sag anlagt den 16. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-34/13)

(2013/C 207/97)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat R. Duta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/231/12 trufne afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til nævnte udvælgelsesprøves færdighedstests.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 31. januar 2013 vedrørende sagsøgerens klage af 25. september 2012.

Annullation af afgørelserne af 28. juni 2012 og af 16. juli 2012, hvorved sagsøgeren underrettes om, at han nægtes adgang til den første fase af udvælgelsen i det såkaldte »Assessmentcenter« i forbindelse med udvælgelsesprøven EPSO AD/230-231/12, hvori han deltager.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/58


Sag anlagt den 16. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-35/13)

(2013/C 207/98)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at godskrive de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen, i medfør af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelserne af 28. september 2012 og af 4. oktober 2012 om at godskrive de pensionsrettigheder, sagsøgeren har erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførslen af disse til Den Europæiske Unions pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/58


Sag anlagt den 18. april 2013 — ZZ mod EACEA

(Sag F-36/13)

(2013/C 207/99)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at opsige sagsøgerens ansættelseskontrakt på grundlag af artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

Sagsøgerens påstande

Annullation af forvaltningsorganets afgørelse af 24. juli 2012.

Følgelig:

genindsættes sagsøgeren i sin stilling med virkning fra den 25. oktober 2012 og forvaltningsorganet tilpligtes at betale sagsøgerens løn med tilbagevirkende kraft.

fjernes den anfægtede afgørelse fra sagsøgerens personlige aktmappe, ligesom alle dokumenter, der har sammenhæng med denne sag, fjernes.

Forvaltningsorganet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

Forvaltningsorganet tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/59


Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-37/13)

(2013/C 207/100)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) trufne afgørelse om afslag på at forlænge sagsøgerens kontrakt, efter annullation af denne afgørelse ved en af Personaleretten afsagt dom, og påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 8. august 2012 om afslag på ansøgningen om at forlænge sagsøgerens kontrakt.

Om fornødent annullation af det stiltiende afslag af 12. august 2010 på ansøgningen om at forlænge sagsøgerens kontrakt, i det tilfælde, hvor der rejses tvivl om en annullation heraf i forbindelse med en appelsag ved Den Europæiske Unions Ret.

Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. januar 2013 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav den 21. september 2012.

Sagsøgeren tilkendes i erstatning for den lidte økonomiske skade et beløb svarende til forskellen mellem den løn, han ville have opnået, hvis han havde kunnet opnå en forlængelse af hans kontrakt som midlertidig ansat i OLAF på fire år, og den løn, han har modtaget siden maj 2011 (under hensyntagen til hans pensionsrettigheder og en normal karriereudvikling).

Sagsøgeren tilkendes en erstatning for den af ham lidte økonomiske skade som følge af tabet af muligheden for at opnå en kontrakt på ubestemt tid, som efter ret og billighed foreløbigt fastsættes til 250 000 EUR.

Sagsøgeren tilkendes et beløb, som efter ret og billighed foreløbigt fastsættes til 10 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/59


Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-38/13)

(2013/C 207/101)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser om gennemførelse af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 18. juni 2012 om godskrivning af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførsel af disse til pensionsordningen for Den Europæiske Unions institutioner, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 3. marts 2011 til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/60


Sag anlagt den 29. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-39/13)

(2013/C 207/102)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om fastsættelse af godskrivningen af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen, i medfør af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011 og af afgørelsen om afslag på klagen.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage af 24. januar 2013 om anvendelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser og de aktuarmæssige satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgeren indgav sin ansøgning om overførsel af sine pensionsrettigheder.

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser af 4. juli 2011 og af 1. august 2011 om anvendelse af de aktuarmæssige satser i de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/60


Sag anlagt den 7. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-40/13)

(2013/C 207/103)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten blev bragt i anvendelse.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 11. oktober 2012, som stadfæster anvendelsen af parametrene i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten af 3. marts 2011 i forbindelse med overførslen af sagsøgerens pensionsrettigheder, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/60


Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-41/13)

(2013/C 207/104)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af afgørelserne i lønsedlerne for februar 2013 om fastsættelse af en årlig tilpasning af lønningerne begrænset til 1,8 % for 2013, af de orienteringsskrivelser, som EIB fremsendte til sagsøgerne den 5. februar 2013 og den 15. februar 2013 og af de efterfølgende lønsedler. Dels påstand om, at institutionen tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelsen i sagsøgernes lønsedler for februar 2013 om fastsættelse af en årlig tilpasning af lønningerne begrænset til 1,8 % for 2013 og følgelig annullation af lignende afgørelser i de efterfølgende lønsedler, og, om fornødent, annullation af to orienteringsskrivelser, som EIB fremsendte til sagsøgerne den 5. februar 2013 og den 15. februar 2013.

EIB tilpligtes som erstatning for det økonomiske tab at betale hver sagsøger (i) restlønnen svarende til anvendelsen af den årlige tilpasning for 2013, dvs. en forhøjelse på 1,8 % for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013; (ii) restlønnen svarende til følgerne af anvendelsen af den årlige tilpasning på 1,8 % for 2013 på størrelsen af de lønninger, der betales fra januar 2014; (iii) morarenter af de skyldige restlønninger indtil fuld betaling af de skyldige beløb, idet satsen for de morarenter, der finder anvendelse, skal beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med tre procentpoint og (v) erstatning som følge af tabt købekraft; Det samlede økonomiske tab er foreløbigt fastsat til 30 000 EUR pr. sagsøger.

EIB tilpligtes at betale hver sagsøger 1 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/61


Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ mod EØSU

(Sag F-42/13)

(2013/C 207/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at opsige sagsøgerens ansættelseskontrakt og påstand om erstatning af den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen truffet den 16. oktober 2012 af EØSU’s generalsekretær i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed om opsigelse af sagsøgerens kontrakt.

Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 31. januar 2013, der stadfæster opsigelsen af sagsøgerens kontrakt og af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. april 2013 om udtrykkeligt afslag på sagsøgerens klage.

Sagsøgerens økonomiske skade erstattes.

Sagsøgerne tildeles et beløb, der efter billighed og foreløbigt er fastsat til 15 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/61


Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-43/13)

(2013/C 207/106)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne i lønsedlerne for februar 2013 om fastsættelse af en årlig tilpasning af lønningerne begrænset til 1,8 % for 2013 og annullation af de efterfølgende lønsedler. Endvidere en deraf følgende påstand om, at institutionen tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelsen i sagsøgernes lønsedler for februar 2013 om fastsættelse af en årlig tilpasning af lønningerne begrænset til 1,8 % for 2013 og følgelig annullation af lignende afgørelser i de efterfølgende lønsedler, og

om fornødent annullation af to orienteringsskrivelser, som EIB fremsendte til sagsøgerne den 5. februar 2013 og den 15. februar 2013.

EIB tilpligtes som erstatning for det økonomiske tab at betale hver sagsøger (i) restlønnen svarende til anvendelsen af den årlige tilpasning for 2013, dvs. en forhøjelse på 1,8 % for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013; (ii) restlønnen svarende til følgerne af anvendelsen af den årlige tilpasning på 1,8 % for 2013 på størrelsen af de lønninger, der betales fra januar 2014; (iii) morarenter af de skyldige restlønninger indtil fuld betaling af de skyldige beløb, idet satsen for de morarenter, der finder anvendelse, skal beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med tre procentpoint og (v) erstatning som følge af tabt købekraft; Det samlede økonomiske tab er foreløbigt fastsat til 30 000 EUR pr. sagsøger.

EIB tilpligtes at betale hver sagsøger 1 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/61


Sag anlagt den 8. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-44/13)

(2013/C 207/107)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelser vedrørende opnåelse af en erstatning for den økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den ulovlige beregning af godtgørelsen for levevilkårene.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 25. januar 2013, som sagsøgeren modtog den 28. januar 2013, om delvis annullation af PMO.1’s afgørelse af 30. marts 2012 derved, at den begrænser sidstnævntes ansøgning om at opnå en erstatning for den lidte økonomiske skade som følge af den ulovlige beregning af den godtgørelse for levevilkårene, som sagsøgeren har haft ret til siden den 22. september 2002, til den 1. marts 2007, og derved, at den tager hensyn til sagsøgerens datters børnepension fra den 1. marts 2007 til den 31. august 2008 ved beregningen af nævnte godtgørelse.

Annullation af Kommissionens afgørelse af 4. februar 2013, som sagsøgeren modtog den 5. februar 2013, samt af sagsøgerens lønseddel for februar 2013 for så vidt angår reguleringskoden RRV vedrørende en godtgørelse for førnævnte skade opgjort pr. 1. marts 2007, idet retsvirkningerne af denne lønseddel opretholdes indtil vedtagelsen af en ny lønseddel, hvori der sker en korrekt anvendelse af artikel 10 i bilag 10 til vedtægten fra den 31. december 2011 til den 22. september 2002.

Kommissionen tilpligtes at betale et foreløbigt supplerende beløb på 11 000 EUR for det tab vedrørende godtgørelse for levevilkårene, som sagsøgeren har lidt mellem den 22. september 2002 og den 31. august 2008, samt at betale renter, der beregnes på grundlag af hele den skade, der er lidt i denne forbindelse fra den 22. september 2002 til den 31. december 2011, at regne fra de respektive forfaldstidspunkter for de nævnte godtgørelser indtil tidspunktet for deres effektive betaling og beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/62


Sag anlagt den 15. maj 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-45/13)

(2013/C 207/108)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne i sagsøgernes lønsedler om at anvende Den Europæiske Investeringsbanks generelle afgørelse om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,3 % for samtlige ansatte, og om at anvende afgørelsen om at benytte en meritskala, der medfører et løntab på 1-3 %, og en deraf følgende påstand om, at institutionen tilpligtes at betale lønforskellen samt at betale erstatning.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende bestyrelsen for EIB’s afgørelse af 18. december 2012, hvorved der fastsattes en lønstigning begrænset til 2,3 %, og om at anvende direktionen for EIB’s afgørelse af 29. januar 2013 om at benytte en meritskala, der ifølge sagsøgerne medfører et løntab på 1-3 %, hvilke afgørelser er indeholdt i lønsedlerne for april 2013, samt annullation i samme udstrækning af de afgørelser, der var indeholdt i deres tidligere lønsedler, og om fornødent annullation af den informationsskrivelse, som sagsøgte fremsendte til sagsøgerne den 5. februar 2013.

Sagsøgte tilpligtes at betale den lønforskel, der følger af anvendelsen af ovennævnte afgørelser truffet af henholdsvis EIB’s bestyrelse den 18. december 2012 og EIB’s direktion den 29. januar 2013 i forhold til anvendelsen af en meritskala »4-3-2-1-0« og af en »ung« skala »5-4-3-1-0«, eller, subsidiært, for de sagsøgere, der har modtaget karakteren A, i forhold til anvendelsen af en meritskala 3-2-1-0-0, og, for de sagsøgere, der er omfattet af den »unge« skala, i forhold til en ung skala »4-3-2-0-0«. Denne lønforskel tillægges morarenter med virkning fra den 12. april 2013, derefter den 12. i hver måned, indtil fuld betaling sker, idet disse renter fastsættes til ECB’s rentesats forhøjet med 3 point.

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af tabet af købekraft, idet dette tab foreløbigt og efter ret og billighed er opgjort til 1,5 % af hver sagsøgers månedsløn.

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/62


Sag anlagt den 16. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-46/13)

(2013/C 207/109)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelse om afslag på ansøgningen om at ansætte sagsøgeren som kontraktansat i ansættelsesgruppe II, som blev fremsat af GD DEVCO, og påstand om erstatning af lidt økonomisk tab.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse, i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed, af 4. oktober 2012 om ikke at ansætte sagsøgeren som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner i ansættelsesgruppe II.

Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 7. februar 2013 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav den 19. oktober 2012.

Erstatning af sagsøgerens økonomiske tab.

Tilkendelse af et beløb, der efter ret og billighed foreløbigt er fastsat til 50 000 EUR for lidt ikke-økonomisk tab.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/63


Sag anlagt den 17. maj 2013 — ZZ mod Rådet

(Sag F-47/13)

(2013/C 207/110)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD, der blev foreslået forfremmet i 2012.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelse nr. 63/12 af 20. juli 2012 fra Rådets Generalsekretariat vedrørende listen over tjenestemænd, der blev foreslået forfremmet i forfremmelsesåret 2012, hvorpå sagsøgeren ikke var opført, samt annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 11. februar 2011.

Rådet tilpligtes at betale erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade med tillæg af morarenter på 6,75 %.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/63


Sag anlagt den 21. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-48/13)

(2013/C 207/111)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2011

Sagsøgerens påstande

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2011, som slutbehandlet og ændret ved ansættelsesmyndighedens afgørelser af 18. juli 2012 og 29. januar 2013.

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 29. januar 2013 om afslag på sagsøgerens klage indgivet i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/63


Sag anlagt den 22. maj 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-50/13)

(2013/C 207/112)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne B. Cambier og A. Paternostre)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse vedrørende den ansøgning om supplerende erstatning, som sagsøgeren har indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, med henblik på at opnå fuld erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af hans erhvervssygdom og de adskillige mangler, som behandlingen af hans ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 73 er behæftet med

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 7. august 2012 vedrørende ansøgningen om supplerende erstatning i henhold til de almindelige regler og vedtægtens relevante bestemmelser, der er indgivet af sagsøgeren den 18. april 2010 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, annulleres.

Kommissionens afgørelse af 14. februar 2013, hvorved sagsøgeren fik afslag på sin klage af 25. oktober 2012 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, annulleres.

Sagsøgeren tildeles 1 798 650 EUR i erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der er lidt som følge af erhvervssygdommen, og som skal godtgøres i henhold til princippet om fuld erstatning efter de almindelige regler, med fradrag af den erstatning, der er tildelt i henhold til vedtægtens artikel 73, som eventuelt ændres af Personaleretten i forbindelse med sag F-142/12, der stadig er under behandling.

Sagsøgeren tildeles 145 850 EUR for det ikke-økonomiske tab, der skyldes fejl begået af Kommissionen over for sagsøgeren.

Sagsøgeren tildeles godtgørelse af sagsomkostninger og andre afholdte omkostninger og af morarenter og af alle andre rentebetalinger, som Personaleretten finder rimelige og passende, at regne fra december 2004, som er det tidspunkt, hvorfra de tab, sagsøgeren har lidt, kunne beregnes og dækkes.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/64


Sag anlagt den 31. maj 2013 — ZZ mod EØSU

(Sag F-54/13)

(2013/C 207/113)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EØSU’s afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, om erstatning for en ikke-økonomisk skade, sagsøgeren havde lidt som følge af en angivelig administrativ forfølgelse eller chikane.

Sagsøgerens påstande

EØSU’s generalsekretærs afgørelse af 3. oktober 2012 annulleres, for så vidt som den giver afslag på sagsøgerens anmodning af 5. juni 2013 om at få udbetalt en passende og rimelig erstatning for ikke-økonomisk skade, skade på sit omdømme, sit helbred og sin karriere, godtgjort efter sagsøgerens klage af 24. oktober 2012 ved afgørelse af 22. februar 2013.

Sagsøgeren tilkendes erstatning for ikke-økonomisk skade, skade på sit omdømme og sit helbred anslået til 12 000 EUR med forbehold for forhøjelse eller nedsættelse i løbet af sagens behandling.

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade på karrieren, der blev forårsaget af den forsinkede forfremmelse på grund af de igangværende undersøgelser og procedurer ved en genoprettelse af karrieren i lønklasse AST 5, med forbehold for udviklingen i løbet af sagens behandling, og subsidiært ved en passede erstatning anslået til 41 403,09 EUR med forbehold for forhøjelse i løbet af sagens behandling

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger.