13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/1

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/6

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/7

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M6930. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/8

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/9

1)

Abbeville

2)

Agen-la Garenne

3)

Ajaccio-Campo dell'Oro

4)

Albert-Bray

5)

Amiens-Glisy

6)

Angers-Marcé

7)

Angoulême-Brie-Champniers

8)

Annecy-Methet

9)

Annemasse

10)

Auxerre-Branches

11)

Avignon-Caumont

12)

Bâle-Mulhouse

13)

Bastia-Poretta

14)

Beauvais-Tillé

15)

Bergerac-Roumanière

16)

Besançon-la Vèze

17)

Béziers-Vias

18)

Biarritz-Bayonne-Anglet

19)

Bordeaux-Mérignac

20)

Brest-Guipavas

21)

Brive-Souillac

22)

Caen-Carpiquet

23)

Calais-Dunkerque

24)

Calvi-Sainte-Catherine

25)

Cannes-Mandelieu

26)

Carcassonne-Salvaza

27)

Châlons-Vatry

28)

Chambéry-Aix-les-Bains

29)

Châteauroux-Déols

30)

Cherbourg-Mauperthus

31)

Clermont-Ferrand-Aulnat

32)

Colmar-Houssen

33)

Deauville-Saint-Gatien

34)

Dijon-Longvic

35)

Dinard-Pleurtuit

36)

Dôle-Tavaux

37)

Epinal-Mirecourt

38)

Figari-Sud Corse

39)

Grenoble-Saint-Geoirs

40)

Hyères-le Palivestre

41)

Issy-les-Moulineaux

42)

La Môle

43)

Lannion

44)

La Rochelle-Laleu

45)

Laval-Entrammes

46)

Le Castelet

47)

Le Havre-Octeville

48)

Le Mans-Arnage

49)

Le Touquet-Paris-Plage

50)

Lille-Lesquin

51)

Limoges-Bellegarde

52)

Lognes-Emerainville

53)

Lorient-Lann-Bihoué

54)

Lyon-Bron

55)

Lyon-Saint-Exupéry

56)

Marseille-Provence

57)

Metz-Nancy-Lorraine

58)

Monaco-Héliport

59)

Montbéliard-Courcelles

60)

Montpellier-Méditérranée

61)

Nantes-Atlantique

62)

Nevers-Fourchambault

63)

Nice-Côte d'Azur

64)

Nîmes-Garons

65)

Orléans-Bricy

66)

Orléans-Saint-Denis-de-l'Hôtel

67)

Paris-Charles de Gaulle

68)

Paris-le Bourget

69)

Paris-Orly

70)

Pau-Pyrénées

71)

Perpignan-Rivesaltes

72)

Poitiers-Biard

73)

Pontoise-Cormeilles-en-Vexin, midlertidigt:

74)

Quimper-Cornouailles, midlertidigt fra den 30. maj til den 8. september 2013.

75)

Rennes Saint-Jacques

76)

Rodez-Marcillac

77)

Rouen-Vallée de Seine

78)

Saint-Brieuc-Armor

79)

Saint-Étienne-Bouthéon

80)

Saint-Nazaire-Montoir

81)

Strasbourg-Entzheim

82)

Tarbes-Ossun-Lourdes

83)

Toulouse-Blagnac

84)

Tours-Saint-Symphorien

85)

Troyes-Barberey

86)

Vichy-Charmeil

1)

Ajaccio

2)

Bastia

3)

Bayonne

4)

Bonifacio

5)

Bordeaux

6)

Boulogne

7)

Brest

8)

Caen-Ouistreham

9)

Calais

10)

Calvi

11)

Cannes-Vieux Port

12)

Carteret

13)

Cherbourg

14)

Dieppe

15)

Douvres

16)

Dunkerque

17)

Granville

18)

Honfleur

19)

La Rochelle-La Pallice

20)

Le Havre

21)

Les Sables-d'Olonne-Port

22)

L'Ile-Rousse

23)

Lorient

24)

Marseille

25)

Monaco-Port de la Condamine

26)

Nantes-Saint-Nazaire

27)

Nice

28)

Port-de-Bouc-Fos/Port-Saint-Louis

29)

Port-la-Nouvelle

30)

Porto-Vecchio

31)

Port-Vendres

32)

Roscoff

33)

Rouen

34)

Saint-Brieuc (maritime)

35)

Saint-Malo

36)

Sète

37)

Toulon

1)

Gare d’Ashford International

2)

Gare d'Avignon-Centre

3)

Cheriton/Coquelles

4)

Gare de Chessy-Marne-la-Vallée

5)

Gare de Fréthun

6)

Gare de Lille-Europe

7)

Gare de Paris-Nord

8)

Gare de St-Pancras International

9)

Gare d’Ebbsfleet International

1)

Pas de la Case-Porta

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/18

1.

Den 4. juni 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved selskabet KKR & Co. L.P. (»KKR«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over virksomheden Gardner Denver, Inc. (»GDT«, USA), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6906 — KKR/Gardner Denver sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/19

1.

Overtrædelser af artikel 101 eller 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), i det følgende benævnt »EU's konkurrenceregler«, forvolder stor skade på økonomien som hele og hæmmer, at det indre marked fungerer ordentligt. For at forebygge sådanne skader har Kommissionen beføjelse til at pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder for at have overtrådt EU's konkurrenceregler (1). De bøder, Kommissionen pålægger, har et afskrækkende formål, både som sanktion over for de virksomheder, der har begået overtrædelsen (specifik afskrækkende virkning), og som middel til at afskrække andre virksomheder fra at gå ind i eller fortsætte en adfærd, der er i strid med artikel 101 og 102 i TEUF (generel afskrækkende virkning) (2).

2.

Desuden kan overtrædelser af artikel 101 eller 102 i TEUF påføre forbrugere og virksomheder stor skade. Enhver, der har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU's konkurrenceregler, har ret til erstatning for denne skade. Det er en ret, der er sikret ved EU-retten, hvilket gentagne gange er blevet understreget af EU-domstolen (3). Mens Kommissionens bødepålæg har et afskrækkende formål, er formålet med at rejse erstatningskrav at opnå kompensation for den skade, der er lidt på grund af en overtrædelse. Desuden vil en mere effektiv adgang for forbrugere og virksomheder til at opnå erstatning i sig selv have den positive virkning, at det kan afholde mange virksomheder fra at begå fremtidige overtrædelser og fremme en større overholdelse af disse regler (4).

3.

En af de største vanskeligheder, dommere og parter står over for i erstatningssager, er at opgøre den skade, der er lidt. Skaden må opgøres ved at sammenholde sagsøgernes aktuelle stilling med den stilling, de ville have haft, hvis overtrædelsen af konkurrencereglerne ikke havde fundet sted. Der er tale om en hypotetisk vurdering af, hvordan markedsvilkårene og samspillet mellem aktørerne på markedet ville have udviklet sig uden overtrædelsen, og den rejser ofte komplicerede og specifikke økonomiske og konkurrenceretlige spørgsmål. Det er spørgsmål, som domstolene og parterne i erstatningssager i stigende grad stilles overfor, og hvor de må håndtere de metoder og teknikker, der findes til at afklare dem.

4.

Artikel 101 og 102 i TEUF indeholder ufravigelige retsprincipper (5) og har central betydning for det indre marked, som omfatter et system, der skal sikre, at konkurrencen ikke fordrejes (6). Disse traktatbestemmelser afføder rettigheder for såvel virksomheder som forbrugere. Der er tale om rettigheder, der tilkommer alle retsundergivne (7), og som indgår i de garanterede rettigheder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (8). De nationale domstole har i henhold til EU-retten pligt til at håndhæve disse rettigheder og forpligtelser fuldt ud og effektivt i de sager, de får til prøvelse.

5.

En af de rettigheder, der er sikret ved EU-retten, er retten til at opnå erstatning for skader forvoldt ved en overtrædelse af artikel 101 og 102 i TFEU, for den fulde virkning af EU's konkurrenceregler ville blive bragt i fare, hvis ikke enhver, der har lidt skade på grund af en overtrædelse af disse regler, var i stand til at søge erstatning for denne skade. Enhver har således adgang til at kræve erstatning for den lidte skade, når der er årsagsforbindelse mellem denne skade og en aftale eller praksis, der er forbudt i henhold til EU's konkurrenceregler (9).

6.

At der ydes erstatning for den skade, der er lidt, indebærer, at den skadelidte part genindsættes i den stilling, vedkommende ville have haft, hvis overtrædelsen af artikel 101 eller 102 i TEUF ikke havde fundet sted. Det betyder, at enhver, der har lidt skade ved en overtrædelse af disse direkte gældende EU-regler, må kunne opnå fuld oprettelse for det tab, de har lidt. Der er derfor ikke alene tale om erstatning for det faktisk lidte tab (damnum emergens), men også for fortjeneste tabt på grund af overtrædelsen (10) (lucrum cessans), med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor skaden indtraf (11).

7.

Eftersom der ikke findes EU-regler om erstatningssøgsmål efter overtrædelser af artikel 101 eller 102 i TEUF, er det op til den enkelte medlemsstat i sin retsorden at fastsætte de nærmere regler for, hvordan den ret til erstatning, der sikres af EU-retten, kan udøves. Disse regler må imidlertid ikke gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt eller praktisk talt umuligt at udøve de rettigheder, som EU-retten afføder (effektivitetsprincippet), og de må ikke være mindre gunstige end de regler, der gælder for erstatningssøgsmål efter krænkelser af tilsvarende rettigheder nedfældet i national lovgivning (ækvivalensprincippet) (12).

8.

Med hensyn til opgørelse af det lidte tab findes der i det omfang, at dette ikke er omfattet af EU's regler, nationale regler i medlemsstaternes lovgivning om bl.a. beviskrav og krav til tabsopgørelsens nøjagtighed. Den nationale lovgivning indeholder typisk også regler om bevisbyrdens fordeling og parternes respektive forpligtelser til at fremsætte faktiske anbringender og belyse sagen i retten. Den nationale lovgivning kan også indeholde regler om omvendt bevisbyrde, når sagsøger allerede har fremlagt bevis for en række forhold, forenklede regler om tabsopgørelse eller formodninger, der kan være gendrivelige eller uigendrivelige. De nationale fastlægger endvidere, i hvilket omfang og hvordan domstolene kan opgøre den lidte skade på grundlag af deres bedste skøn eller gøre brug af rimelighedsbetragtninger. Alle disse nationale regler og procedurer i forbindelse med tabsopgørelse bør være fastsat og anvendes i konkrete sager på en måde, der giver enhver, der har lidt skade ved en overtrædelse af EU's konkurrenceregler, adgang til at opnå fuld erstatning for denne skade uden alt for store vanskeligheder og under alle omstændigheder ikke mindre effektivt end ved tilsvarende søgsmål anlagt på grundlag af national ret.

9.

En af konsekvenserne af effektivitetsprincippet er, at den gældende nationale lovgivning og fortolkningen af den i tilstrækkelig grad bør tilgodese de vanskeligheder og begrænsninger, som tabsopgørelser i konkurrencesager per definition er forbundet med. En tabsopgørelse må tage udgangspunkt i en sammenligning mellem den skadelidte parts aktuelle stilling og den stilling, vedkommende ville have haft, hvis overtrædelsen ikke havde fundet sted. Der er tale om en hypotetisk situation, som ikke kan observeres i virkeligheden, og det er umuligt at fastslå med sikkerhed, hvordan markedsforholdene og samspillet mellem aktørerne på markedet ville have udviklet sig uden overtrædelsen. Det eneste, man kan gøre, er at estimere, hvordan situationen ville have set ud uden overtrædelsen. Tabsopgørelser i konkurrencesager har derfor i sagens natur altid været kendetegnet af en langt mindre grad af sikkerhed og nøjagtighed end den, man normalt vil forvente i en skadesopgørelse. I nogle tilfælde er det kun muligt at opstille tilnærmelsesvise skøn (13).

10.

På denne baggrund har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet en vejledning om tabsopgørelse i erstatningssager efter overtrædelser af artikel 101 eller artikel 102 i TEUF (»vejledningen«).

11.

Denne vejledning har til formål at udbrede relevant information om opgørelse af tab forårsaget af overtrædelser af EU's konkurrenceregler og er tænkt som en hjælp til nationale domstole og parter i erstatningssager. Den giver en gennemgang af de forskellige former for skade, som overtrædelser af konkurrencereglerne typisk kan forvolde, og i særdeleshed en redegørelse for de metoder og teknikker, der i dag findes til opgørelse af sådanne skader. Formålet er få udbredt oplysninger, der kan være til hjælp for gennemførelsen af vanskelige tabsopgørelser, for derigennem at fremme et mere effektivt forløb af sådanne erstatningssager. Desuden har formålet også været at skabe større forudselighed og dermed øge retssikkerheden for alle implicerede. Vejledningen vil også kunne hjælpe parterne med at nå frem til en mindelig løsning på deres tvister, enten inden eller uden for rammerne af en retssag eller en alternativ konfliktløsningsordning.

12.

Denne vejledningen er kun til orientering og er ikke bindende for hverken nationale domstole eller parter i erstatningssager. Den ændrer intet ved medlemsstaternes retsregler om erstatningssøgsmål og har ingen virkninger for medlemsstaternes eller fysiske eller juridiske personers rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-retten.

13.

I særdeleshed må denne vejledning ikke opfattes sådan, at den skulle indebære en skærpelse eller en lempelse af beviskravene eller de krav, der i medlemsstaternes retsordener stilles til parternes anbringender. Den berører heller ikke de regler og den praksis, der gælder i medlemsstaterne med hensyn til bevisbyrde. Nationale domstole har ofte inden for rammerne af deres respektive retssystemer fulgt en pragmatisk tilgang til udmåling af erstatninger og bl.a. lagt formodninger til grund, vendt op og ned på bevisbyrden eller baseret sig på tilnærmelsesvise skøn. Formålet med denne vejledning er at give en indsigt, som kan bruges inden for rammerne af nationale retsregler og praksis, ikke i stedet for dem. Alt efter de gældende retsregler og omstændighederne i den konkrete sag kan det således meget vel være tilstrækkeligt at parterne fremfører anbringender og fremlægger beviser angående skadens omfang, der er mindre detaljerede end nogle af de metoder og teknikker, der beskrives i denne vejledning.

14.

Vejledningen gennemgår forskellige metoder og teknikker, der kan bruges til tabsopgørelser i konkurrencesager, og fremdrager de særlige træk ved dem, herunder deres fordele og ulemper. Spørgsmålet om, hvilken tabsopgørelsesmetode der egner sig bedst i en konkret sag, må afgøres ud fra gældende lovgivning. Ud over lovgivningens regler om beviskrav og bevisbyrde er det relevant at se på, om der er adgang til de nødvendige data, hvilke omkostninger metoden er forbundet med, og hvor tidskrævende den er, og om det står i forhold til erstatningskravets størrelse.

15.

Vejledningen indeholder og gennemgår desuden en række konkrete eksempler. De illustrerer de virkninger, som overtrædelser af EU's konkurrenceregler typisk vil have, og hvordan man i praksis kan bruge de beskrevne metoder og teknikker til at opgøre den skade, de har forvoldt.

16.

Det bemærkes desuden, at den økonomiske viden om skader forvoldt af overtrædelser af konkurrencereglerne og metoderne og teknikkerne til opgørelse af sådanne skader hele tiden udvikler sig, i takt med udviklingen i den teoretiske og empiriske økonomiske forskning og domstolenes retspraksis på dette område. Vejledningen må derfor ikke opfattes som nogen udtømmende eller endelig fremstilling af den viden og de metoder og teknikker, der findes.

13.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/22

Kategori 1.6.

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

a)

klima: følgende specifikke klimatiske faktorer er afgørende for produktets kvalitet:

b)

jord: Det jordbundsdannende materiale i den vulkanske jord, der dækker næsten hele Santorini, består af aflejringer fra tertiærperioden, pimpsten og lava. Det dybe jordlag har en moderat eller ingen erosionskløft samt små stigninger. Generelt har jorden en fin struktur, den indeholder ikke det basale uorganiske næringsstof nitrogen, og den er særdeles fattig på organisk stof. Jorden indeholder desuden natrium (Na), som skaber vilkår, der fører til vandstress, og har evnen til at optage fugt fra luften og gradvist overføre den til planterne i løbet af dagen (pimpsten er kendt for sin evne til at binde vand). Planterne er således udsat for vandstress, hvilket sammen med den basiske jord er med til at give produktet sin særlige karakter. Til sidst skal nævnes, at vandressourcer er minimale eller ikke-eksisterende.

c)

Menneskelige faktorer: Der er tre specifikke og meget vigtige fremgangsmåder i produktionsprocessen, hvor menneskets bidrag til den traditionelle dyrkningsmetode er tydeligt.

a)

»Tomataki Santorinis« er en lokal landrace af arten Lycopersicon esculentum Mill., der har en særlig historisk oprindelse, en særskilt identitet og genetisk variation og er specifikt tilpasset Santorinis tørre betingelser og kalkholdige, basiske jordbund. Den produceres udelukkende i industriel målestok i det afgrænsede geografiske område. Det er en lokal afgrøde, som landbrugerne selv dyrker på Santorini, og er resultatet af den traditionelle ressourcebesparende dyrkningsmetode. Disse karakteristika har udviklet og spredt sig over tid ved hjælp af arbejdet med indsamling/udvælgelse af såsæden, der skal anvendes til den efterfølgende afgrøde. Såsæden er derfor meget modstandsdygtig over for såvel biotisk som abiotisk stress, så den vedbliver at give et særdeles sikkert og tilfredsstillende udbytte under »dry farming«-systemet, der anvendes på Santorini.

b)

Som nævnt i produktbeskrivelsen er et af de særlige kendetegn ved »Tomataki Santorinis« sammensætningen af opløselige kostfibre, hvilket bidrager positivt til såvel dens næringsværdi som dens smag. Den har en lavere koncentration af opløselige kostfibre i forhold til de samlede kostfibre på 73-87 % (13-27 % uopløselige kostfibre), hvorimod klassiske tomatsorter har 95-98 % (2-5 % uopløselige kostfibre). Det betyder, at den har en større mængde uopløselige kostfibre. Undersøgelser, der har sammenlignet disse parametre med den store »Gs 67«-tomatsort under sammenlignelige konventionelle vækstbetingelser, har vist, at »Tomataki Santorinis« også har højere værdier for indholdet af askorbinsyre, samlede faste fenoler og lycopen, som er den del af de opløselige kostfibre. Nærmere bestemt er værdierne for ovennævnte bestanddele i »Tomataki Santorinis« pr. 100g frisk vægt henholdsvis 14-18 mg, 54-57 mg og 3,8-7,5 mg, mens de for den klassiske »Gs 67«-tomatsort er henholdsvis 8-12 mg, 30-35 mg og 1,8-7 mg. Lignende undersøgelser af »Tomataki Santorinis« smagskendetegn har vist, at den har en højere procentdel af opløselige kostfibre og højere værdier for titreringssyre. Disse forskelle skyldes denne særlige økotypes evne til at genvinde askorbinsyre i frugten.

a)

anvendelsen af det bestemte genetiske materiale, som nu har karakter af en lokal sort som følge af lang tids tilpasning til de særlige betingelser, der knytter sig til området og den traditionelle metode med at indsamle/udvælge såsæd til såning det efterfølgende år. Plantens tilpasning til Santorinis miljø har gjort, at den har udviklet nogle særlige kendetegn, der har gjort »Tomataki Santorinis« til et meget værdsat kvalitetsprodukt på markedet. Disse kendetegn er dens særlige identitet, genetiske variation, særlige tilpasning til de tørre betingelser og Santorinis kalkholdige, basiske jord, hvilket er knyttet til det traditionelle dyrkningssystem. Nylige undersøgelser har vist, at a) forskning i den fylogenetiske forbindelse mellem to plukninger af »Tomataki Santorinis« og syv nationale tomatsorter, der undersøgte 38 planteegenskaber, viste en tydelig genetisk forskel (genetisk afstand) mellem ægte »Tomataki Santorinis« og alle de andre sorter, hvilket giver tomaten en særskilt identitet (unik karakter), og b) den parallelle evaluering af udvalgte genotyper på Santorini (anvendelse af det traditionelle ressourcebesparende system) og på bedrifter, der tilhører National Agricultural Research Foundation, i Thessaloniki (anvendelse af et konventionelt ressourceintensivt dyrkningssystem) viste, at miljøet havde en stor indflydelse på produktionsegenskaberne, og en sammenligning af produktkategorierne viste, at produktet og dets bestanddele kun udvikledes fuldt ud i Santorinis miljø, hvilket beviser, at det er mere pålideligt at udvælge såsæden direkte på stedet.

Desuden skal det bemærkes, at den stærkt basiske jordbund giver et højere sukkerindhold i den modne tomat.

Det kan derfor konkluderes, at denne lokale økotype har opnået en høj landbrugsmæssig værdi, eftersom den viser fremragende modstandsdygtighed over for vandfattigdom og en række sygdomme såsom sortskimmel, meldug, fusariose og verticillium (kranskimmel), samtidig med at den også har tilpasset sig godt til øens vulkanske jord og dens kalkholdige, basiske sammensætning. Det gennemsnitlige udbytte i Santorinis tørre jord ligger på omkring 500 kg pr. stremma og når kun i exceptionelle tilfælde 1 000 kg.

b)

frugtens fysiske og kemiske egenskaber, som omfatter et særligt højt indhold af sukker og samlede fibre, hvilket afspejles i produktets organoleptiske egenskaber. Det skyldes på den ene side tilstedeværelsen af natrium, hvilket giver vandstress, og på den anden side, at Santorinis særlige jord optager fugt fra luften (om natten på grund af calderaen) og overfører det gradvist til planterne i løbet af dagen (pimpsten er kendt for sin evne til at optage vand). Desuden anvendes gødning ikke, hvilket vil sige, at planten befinder sig under vandstress, og det er sammen med den kraftigt basiske jord hovedårsagen til det øgede indhold af sukker og samlede fibre og mere generelt de bestanddele, der giver bedre smag og næringsværdi.

c)

omdømme — historiske oplysninger: det tidligste pålidelige bevis for tomatdyrkning på Santorini stammer fra slutningen af det 19. århundrede og daterer det til starten af 1970'erne. Den første officielle henvisning til tomatdyrkning på Santorini findes i den første systematiske rapport om Santorinis flora og landbrugsproduktion, der blev udarbejdet kort herefter (1899). Rapporten giver dog ingen økonomiske oplysninger om afgrøden, hvilket er et tegn på, at den kun udgjorde et lille bidrag til økonomien, og at produktet hovedsageligt blev anvendt til at dække den lokale befolknings næringsbehov.