MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

12.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 17. maj 2013

om et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og om et forslag til forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(CON/2013/32)

2013/C 166/02

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 27. februar 2013 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (herefter »direktivforslaget«) (1). ECB modtog den 28. februar 2013 endnu en anmodning fra Rådet, denne gang om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (herefter »forordningsforslaget«) (2) (herefter tilsammen »forslagene til EU-instrumenter«). ECB modtog også anmodninger fra Europa-Parlamentet om en udtalelse om forslagene til EU-instrumenter, henholdsvis den 2. april 2013 vedrørende direktivforslaget og den 3. april 2013 vedrørende forordningsforslaget.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forslagene til EU-instrumenter indeholder bestemmelser, der falder inden for ECB's kompetenceområder. Ydermere fremgår ECB's kompetence til at afgive udtalelse af traktatens artikel 127, stk. 2 og 5, og artikel 128, stk. 1, samt artikel 16 til 18 og artikel 21 til 23 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, da forslagene til EU-instrumenter indeholder bestemmelser, der har konsekvenser for visse af Det Europæiske System af Centralbankers opgaver. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse derfor vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Formålet med og indholdet af forslagene til EU-instrumenter

1.1. Direktivforslaget

Direktivforslaget har til formål at opdatere og ændre EU-ordningen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme for at tage højde for de seneste revideringer af gældende internationale standarder, nemlig anbefalingerne fra Financial Action Task Force (FATF), der blev vedtaget i februar 2012 (3), samt flere af Europa-Kommissionens rapporter og vurderinger vedrørende anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (4). Når direktivforslaget vedtages, vil det ophæve og erstatte direktiv 2005/60/EF og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/60/EF (5).

Direktivforslaget anlægger en mere risikobaseret tilgang til foranstaltninger (6) til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Med forslaget styrkes »kundelegitimationskravene« (7), hvorefter visse kategorier af kunder og transaktioner (8) ikke længere er undtaget fra de lempede kundelegitimationskrav, og »forpligtede enheder« (9) fremover vil skulle vurdere risikoniveauet, før der træffes beslutning om gennemførelsen af kundelegitimationsprocedurer. Herudover skal de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) (10) afgive en fælles udtalelse om de risici for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, senest to år efter datoen for direktivets ikrafttræden, mens medlemsstaterne skal udføre og opretholde opdaterede nationale risikovurderinger for at identificere de områder, hvor skærpede kundelegitimationskrav (11) er påkrævet. Med direktivforslaget udvides ligeledes anvendelsesområdet for EU-ordningen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig ved i forbindelse med kontantbetalinger at sænke den tærskel, som bestemmer, om forhandlere af varer af høj værdi er omfattet af ordningen, fra 15 000 EUR til 7 500 EUR.

Med direktivforslaget hæves niveauet for den kundelegitimation, der skal gennemføres i forhold til »politisk udsatte personer« (politically exposed persons, PEPs) (12), navnlig ved at det kræves, at der gennemføres skærpede legitimationsprocedurer (13) både for disse personer og for deres familiemedlemmer og nære medarbejdere. Politisk udsatte personer omfatter ikke længere kun »udenrigspolitiske« individer men også »indenrigspolitiske« individer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv (14).

Direktivforslaget indfører skærpede og mere veldefinerede regler og procedurer for identifikationen af reelle ejere (15) af selskaber eller andre retlige enheder og trusts, selvom definitionen af reelt ejerskab ikke ændres. Det kræves yderligere, at selskaber eller andre retlige enheder og trusts opbevarer registreringer med henblik på identifikation af deres reelle ejere. Med direktivforslaget indføres endvidere nogle ændringer af kravene til opbevaring af registreringer vedrørende kundelegitimationsprocedurer og transaktioner samt ændringer af de forpligtede enheders interne politikker og procedurer i et forsøg på at finde den rette balance mellem fremme af robuste kontroller af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og respekten for databeskyttelseslovgivningens principper og den registreredes rettigheder.

Med direktivforslaget styrkes også samarbejdet mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder, hvis opgave er at fungere som nationale kontaktpunkter, der modtager, analyserer og formidler underretninger om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme til de kompetente myndigheder.

Endelig lægger direktivforslaget større vægt på håndhævelse og sanktioner, end tidligere direktiver gjorde. Medlemsstaterne skal sikre, at selskaber kan blive gjort ansvarlige for overtrædelse af reglerne for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og at de kompetente myndigheder kan træffe passende foranstaltninger samt pålægge administrative sanktioner i tilfælde af sådanne overtrædelser. Typerne af administrative sanktioner, der kan pålægges, fremgår af direktivforslaget.

1.2. Forordningsforslaget

Forordningsforslaget er tæt forbundet med de mål, der søges opnået med direktivforslaget. Det er væsentligt, at finansieringsinstitutterne indberetter passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om de pengeoverførsler, der udføres for deres kunder, for at de kompetente myndigheder effektivt kan bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Forordningsforslaget (16) sigter på at stramme de gældende retlige forpligtelser vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i forhold til pengeoverførsler og betalingsformidlere i lyset af udarbejdelsen af internationale standarder (17). Navnlig skal forslaget gøre det nemmere at spore betalinger ved at kræve, at betalingsformidlere sikrer, at der ved pengeoverførsler også medsendes oplysninger om betalingsmodtageren til de kompetente myndigheder. Til det formål kræves, at betalingsformidlerne kontrollerer identiteten af betalingsmodtagere fra lande uden for EU, hvis beløbet overstiger 1 000 EUR (18). Med forslaget skal betalingsformidlerne indføre risikobaserede procedurer for at kunne vurdere, hvornår pengeoverførsler skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og opbevare registreringer af betalingerne i op til 5 år. Forordningsforslaget præciserer også, at kravene dækker kredit- og debetkort, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, hvis disse anvendes til pengeoverførsler.

2. Generelle bemærkninger

ECB glæder sig over forslagene til EU-instrumenter. ECB støtter fuldt ud en EU-ordning, som sikrer, at medlemsstater og institutter, der er residente inden for EU, har effektive redskaber til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, navnlig af ethvert misbrug af det finansielle system foretaget af personer, der er involveret i hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Det er ECB's opfattelse, at forslagene til EU-instrumenter på korrekt og effektiv vis behandler de svagheder, som er blevet identificeret i den gældende EU-ordning, og opdaterer ordningen for at tage højde for identificerede trusler mod EU og dets finansielle system fra hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, samt for udviklingen i de internationale standarder til håndtering af sådanne trusler. ECB er også af den opfattelse, at forslagene til EU-instrumenter forbedrer klarheden og konsistensen af de regler, der gælder på tværs af medlemsstaterne, f.eks. inden for centrale områder som kundelegitimation og reelt ejerskab.

3. Specifikke bemærkninger

3.1. For så vidt angår direktivforslaget bemærker ECB, at forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 114, samt at der med forslaget søges en tilnærmelse af de nationale bestemmelser og en minimering af uoverensstemmelser mellem disse inden for EU. Medlemsstaterne kan derfor træffe beslutning om at sænke direktivforslagets tærskler for, hvornår forslagets forpligtelser finder anvendelse, eller træffe endnu strengere foranstaltninger (19). I forbindelse med transaktioner på mindst 7 500 EUR (20) mellem forhandlere af varer af høj værdi og ikke-erhvervsmæssige kunder, tillader direktivforslagets artikel 5 tilsyneladende medlemsstater at anvende strengere foranstaltninger end blot et krav om, at forhandleren skal opfylde kundelegitimationskravene, rapporteringskravene og andre relevante forpligtelser i henhold til direktivforslaget. Sådanne foranstaltninger bør nøje afvejes i forhold til de forventede fordele for offentligheden.

3.2. ECB bemærker definitionen af »betalingsformidler« i forordningsforslagets artikel 2, stk. 5, og forstår samtidig, at det i henhold til forordningsforslagets betragtning 8 og direktivforslagets betragtning 35, ikke er EU-lovgivers hensigt, at »enhver person, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer« som f.eks. det ECB-drevne TARGET2-system, skal omfattes af forordningens anvendelsesområde. ECB støtter denne tilgang og understreger, at det af hensyn til betalingssystemernes fortsatte smidige funktion i Europa er vigtigt at bibeholde denne undtagelse. Hvis dette krav pålægges leverandørerne af clearing- og betalingssystemer, kan det medføre væsentlige vanskeligheder og forsinkelser i håndteringen af betalinger mellem bankerne og andre enheder, der leverer betalingstjenester. Dette vil potentielt have alvorlige konsekvenser for bankernes likviditetsplaner og i sidste ende for finansmarkedernes smidige funktion. På grundlag heraf og af hensyn til retlig sikkerhed og gennemsigtighed anbefaler ECB, at denne undtagelse indarbejdes i den dispositive del af forslagene til EU-instrumenter fremfor i betragtningerne. Endvidere bør det nøje overvejes, om andre relaterede EU-retsakter, som i øjeblikket anvender samme tilgang og lovteknik vedrørende denne type undtagelse (21), bør følge denne anbefaling.

3.3. ECB bemærker endvidere, at en række af de begreber, der defineres i forordningsforslagets artikel 2, også er defineret i andre EU-retsakter, der er tæt relateret til forordningsforslaget, f. eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (22) (herefter »betalingstjenestedirektivet«), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (23) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (24). Da anvendelsen af faste definitioner forbedrer konsistensen og fremmer forståelsen af EU-retsakter som helhed, anbefaler ECB, at forordningsforslagets artikel 2 ændres, hvor det er hensigtsmæssigt, dvs.:

a)	Definitionerne af »betaler« og »betalingsmodtager« bør tilpasses definitionerne af disse begreber i betalingstjenestedirektivet,

»Betalingsformidler« er et begreb, der er indført ved betalingstjenestedirektivet og begrænset til seks forskellige kategorier af leverandører af sådanne tjenester, der er angivet i betalingstjenestedirektivet. Definitionen af dette begreb i forordningsforslaget bør derfor henvise til betalingstjenestedirektivet,

c)	Definitionen af »person-til-person-pengeoverførsel« bør defineres mere klart som en transaktion mellem to fysiske personer, der begge handler i deres personlige egenskab og uden for deres forretnings-, handelsmæssige eller professionelle område.

Denne udtalelse vil blive offentliggjort på ECB’s websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 17. maj 2013.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) KOM(2013) 45 endelig.

(2) KOM(2013) 44 endelig.

(3) FATF's anbefalinger »International Standards on Combating Money Laundering and the Financing of Terrorism & Proliferation«, Paris, 16. februar 2012, som findes på FATF's websted http://www.fatf-gafi.org

(4) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(5) Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (EUT L 214 af 4.8.2006, s. 29).

(6) I henhold til direktivforslaget skal enheder bl.a. gennemføre kundelegitimation, opbevare registreringer, have interne kontroller og registrere underretninger om mistænkelige transaktioner vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(7) Jf. direktivforslagets kapitel 2, afdeling 1 og 2, artikel 9 til 15.

(8) F.eks. kunder, der er regulerede selskaber, som kredit- og finansieringsinstitutter, der er oprettet i EU, og selskaber, der er børsnoterede på regulerede værdipapirmarkeder.

(9) Jf. direktivforslagets artikel 2, stk.1, der opregner de »forpligtede enheder«, som direktivforslaget finder anvendelse på, herunder navnlig kredit- og finansieringsinstitutter, som yderligere defineret.

(10) De europæiske tilsynsmyndigheder (European Supervisory Authorities, ESA'er) er Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

(11) Jf. direktivforslagets artikel 16 til 23.

(12) Jf. definitionerne i artikel 3, stk. 7, samt forpligtelserne for sådanne personer i direktivforslagets artikel 11 og artikel 18 til 22.

(13) Jf. direktivforslagets artikel 16 til 23.

(14) Jf. direktivforslagets artikel 3, stk. 7, litra b). I denne forbindelse betyder »indenrigspolitisk«, at en politisk udsat person har eller har haft et højerestående offentligt hverv for en medlemsstat i EU, og »udenrigspolitisk«, at en politiske udsat person har eller har haft et højerestående offentligt hverv for et tredjeland.

(15) Jf. direktivforslagets artikel 3, stk. 5, artikel 29 og 39.

(16) Forordningsforslaget ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1).

(17) Navnlig FATF's anbefaling 16 om forbedring af gennemsigtigheden ved grænseoverskridende elektroniske pengeoverførsler.

(18) Jf. forordningsforslagets artikel 7.

(19) Jf. direktivforslagets artikel 5, som medfører, at medlemsstaterne på det område, der er omfattet af direktivet, kan vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(20) Jf. direktivforslagets artikel 10, litra c).

(21) Jf. Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1).

(22) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.

(23) EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11.

(24) EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

12.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/6

Euroens vekselkurs (1)

11. juni 2013

2013/C 166/03

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3273
JPY	japanske yen	128,60
DKK	danske kroner	7,4575
GBP	pund sterling	0,85390
SEK	svenske kroner	8,7454
CHF	schweiziske franc	1,2305
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,6860
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,613
HUF	ungarske forint	299,71
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7020
PLN	polske zloty	4,2789
RON	rumænske leu	4,5113
TRY	tyrkiske lira	2,5172
AUD	australske dollar	1,4206
CAD	canadiske dollar	1,3594
HKD	hongkongske dollar	10,3057
NZD	newzealandske dollar	1,7080
SGD	singaporeanske dollar	1,6723
KRW	sydkoreanske won	1 503,51
ZAR	sydafrikanske rand	13,6365
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,1410
HRK	kroatiske kuna	7,4988
IDR	indonesiske rupiah	13 038,61
MYR	malaysiske ringgit	4,1883
PHP	filippinske pesos	57,209
RUB	russiske rubler	43,1010
THB	thailandske bath	41,133
BRL	brasilianske real	2,8642
MXN	mexicanske pesos	17,2549
INR	indiske rupee	77,5210

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

12.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/8

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 166/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»STAKLIŠKĖS«

EF-Nr.: LT-PGI-0005-0819-27.07.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse

»Stakliškės«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Litauen

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.8.

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Stakliškės«-mjød er en klar ravfarvet alkoholisk drik, der fremstilles på den traditionelle metode med naturlig gæring af mjødmost sammen med plantetilsætningsstoffer (humle, limeblomst og enebær). Sammensætningen af honning, urter og krydderier giver drikken dens karakteristiske udtalte honningsmag med en let sød-sur smag og en pikant aroma. Ethanolen i mjøden stammer udelukkende fra naturlig gæring. Der anvendes ingen sukker eller andre sødemidler, farvestoffer, smagsstoffer eller konserveringsstoffer i produktionen af mjøden, og styrken justeres ikke ved at tilføre ethanol.

Fysisk-kemiske egenskaber ved »Stakliškės«-mjød:

—	ethanolindhold — 12 ± 1 % vol.

—	sukkerindhold — 160 ± 8 g/dm3

—	titreringssyrer udtrykt som citronsyre — 7 ± 0,5 g/dm3

—	ekstrakt i alt — 180 ± 8 g/dm3

—	flygtige syrer udtrykt i eddikesyre — ikke over 1,5 g/dm3

—	jernindholdet må højst være 10 mg/dm3

—	det samlede svovldioxid- og sulfitindhold må højst være 200 mg/dm3.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Råvarer:

—

vand

—

naturlig honning, der opfylder følgende krav:

—	sukkerreducerende indhold (sum af fruktose og glukose): ikke under 60 g/100 g

—	saccharoseindhold: ikke over 5 g/100 g

—	vandindhold: ikke over 20 %

—	diastaseaktivitet (Schade-skala): ikke under 8

—	undergær i en koncentration på op til 5 % af mosten

—

urter/krydderier (3,5 g/l):

—

humle

—	limeblomst

—

enebær.

»Stakliškės«-mjødmost fremstilles ved at blande lige dele honning og vand (efter vægt), dvs. én del honning til én del vand.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

I.	Opløsning af honningen, dekantering af den flydende honning, og fjernelse af evt. skum og urenheder.

II.	Dekoktion af humle og andre urter/krydderier. Afkøling, filtrering og dosering af dekoktionen.

III.	Pumpning af den flydende honning sammen med den korrekte mængde vand og dekoktionen over i en pasteuriseringskedel. Pasteurisering af mjødmosten.

IV.	Pumpning og afkøling af mjødmosten.

V.	Gæring af mjødmosten.

VI.	Klaring af mjøden.

VII.	Modning af mjøden i mindst ni måneder.

VIII.

Filtrering og aftapning af mjøden.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

»Stakliškės«-mjød skal aftappes i glas- eller keramikflasker eller andre beholdere af forskellige former og volumen umiddelbart efter modning og filtrering, idet en eventuel eksponering for luft i forbindelse med transport eller midlertidig opbevaring medfører en risiko for oxidering, hvilket vil påvirke mjødens specifikke organoleptiske karakteristika i negativ retning. Endelig medfører eksponering for luft risiko for forurening med eddikesyrebakterier eller andre mikroorganismer, der kan resultere i en gæring, der forringer produktet.

3.7. Specifikke mærkningsregler

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område er kommunen Stakliškės.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Den geografiske betegnelse »Stakliškės« hidrører fra navnet på den by, hvor mjøden er fremstillet, og som ligger i en dalsænkning omgivet af bakker og skove. Området er meget velegnet til biavl og til fremstilling af de andre råvarer, der anvendes til mjødfremstilling, idet 60 % af området udgøres af landbrugsland, 23 % er skov og 17 % er under vand eller udlagt til andre formål.

Historik

Byens navn Stakliškės blev først omtalt i 1375 i krøniken om den teutoniske orden og kommer fra ordet »Stokielyšek«. Ifølge fortællingen skulle der blandt en flok jægere være opstået et skænderi om, hvem der kunne drikke 100 glas mjød. En af mændene drak dem alle og råbte »Stokielyšek« (»et hundrede glas«) i begejstring — på den måde kom stedet til at hedde Stokielyček eller Stakliškės.

De tidligste specifikke skriftlige oplysninger om indtagelse af mjød i balternes land finder man i fortællingen om Wulfstans rejse, der går tilbage til ca. 890. Denne rejsende og handelsmand besøgte landene langs de baltiske kyststrækninger, hvor han oplevede deres overflod af honning og kunne se, at honning blev brugt til fremstilling af en drik. Kongerne og adelen drak hoppemælk, og de fattige og slaverne drak mjød. Aistianerne bryggede ikke øl, da der var mjød i overflod. I starten af det 14. århundrede skrev Peter af Dusburg, krønikeskriver for den teutoniske orden, at litauiske forfædre drak almindeligt vand, honningvin — kendt som mjød — og hoppemælk, men de drak det aldrig som uindviede.

Mjød blev en slags legende, og der blev gjort forsøg på at genoplive denne legende i starten af det 20. århundrede. Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at procesingeniøren Aleksandras Sinkevičius fra Stakliškės mjødbryggeri satte sig for at genskabe opskriften på mjød, der før i tiden (fra det 15. til det 18. århundrede) blev fremstillet af vild honning samt forskellige urter og krydderier. Han ville genskabe produktionen af den traditionelle naturlige og alkoholfrie mjød, der ikke længere blev fremstillet hverken i Litauen eller i de omgivende lande.

Under samfundssystemet i 1957 var det ikke let for Aleksandras Sinkevičius at få licens til at fremstille mjød. Den 8. september 1958 blev de første 700 l mjødmost kogt i de gamle kogerum på Stakliškės-bryggeriet. Derefter blev »Stakliškės«-mjød industrielt fremstillet. Aivaras Ragauskas skrev i sin bog Aleksandras Sinkevičius (1908–1989). Trečdalis gyvenimo paskirto lietuviškam midui (Aleksandras Sinkevičius (1908–1989). En tredjedel af et liv helliget litauisk mjød) (Vilnius, 2008), »Det var svært at gennemføre planerne. I 1964 blev f.eks. kun 91 % af produktionsplanen gennemført. Da der ikke var nogen relevant produktionsbase og intet laboratorium, var det ikke nogen let sag at sikre, at mjøden fik en ensartet kvalitet, især når mange ikke kendte til noget, der var bedre«. Derfor gav mjødproduktionen et stort underskud i 1963. Det var først den 12. januar 1967 efter en lang proces med justering af opskriften, blandingsforholdet af urter og krydderier samt produktionsprocessen, at Aleksandras Sinkevičius kunne skrive følgende til den offentlige anklagemyndighed, Viktoras Galinaitis, og andre offentlige embedsmænd i brev nr. 24 LTSR (Stakliškės arkiv over mjødproduktion): »Under ekstremt primitive forhold har jeg fremstillet produkter, der ikke kan fremstilles i mekaniserede fabrikker, og det er derfor, de er af høj kvalitet«.

Den 18. januar 1967 blev den første tekniske håndbog for fremstilling af denne mjød udarbejdet med beskrivelse af råvarer og hele mjødproduktionsprocessen, og i 1968 fastlagde man de specifikationer, som den nuværende »Stakliškės«-mjød stadig overholder.

»Stakliškės«-mjøds omdømme bekræftes af den stadig stigende efterspørgsel med en produktion på 60 000 l »Stakliškės«-mjød i 1977 og 80 000 l i 1978. I 1989 blev de første partier af denne mjød eksporteret til Det Forenede Kongerige og USA, og den eksporteres nu til Polen, Belgien, Letland, Kina, Israel og andre lande.

Den traditionelle metode til fremstilling af »Stakliškės«-mjød og bryggernes professionelle færdigheder i dette geografiske område, der er gået i arv fra generation til generation, garanterer også den dag i dag ægtheden af denne modningskrævende drik med den karakteristiske smag og aroma. Den litauiske fond for kulinarisk historie tildelte »Stakliškės«-mjød en status som kulinarisk arv i 2002, hvilket bekræfter, at den er fremstillet af traditionelle ingredienser ved hjælp af traditionelle metoder. I 2010 tildelte landbrugsministeriet den et certifikat for at være et originalt nationalt produkt, hvilket bekræfter, at »Stakliškės«-mjød er et traditionelt produkt, der indbefatter de historiske, autentiske, traditionelle produktkendetegn, sammensætninger og produktionsmetoder.

5.2. Produktets egenart

»Stakliškės«-mjød får sin karakteristiske udtalte honningsmag med en let sursød smag og en pikant aroma fra det velafbalancerede sukker-/syreforhold og den traditionelle produktionsmetode: den lange naturlige gæring (op til 90 dage) og den lange modning (mindst ni måneder) samt den traditionelle opskrift, hvorefter mjøden fremstilles ved hjælp af udelukkende naturlig honning, urter og krydderier (humle, limeblomst og enebær). »Stakliškės«-mjød adskiller sig fra de typer mjød, der fremstilles andre steder, bl.a. i kraft af det forhold, at ethanolindholdet udelukkende opnås ved naturlig gæring. Ethanolindholdet bliver ikke justeret ved tilføjelse af ethanol, og honningen bliver ikke erstattet af sukker, andre sødemidler eller honningdestillat.

Produktets særkende og ry understøttes af en undersøgelse, der blev gennemført i 2007 af markedsanalyse- og forskningsgruppen UAB RAIT. Undersøgelsen påviste, at »Stakliškės«-mjød adskiller sig fra andre drikke af samme type i kraft af sin høje kvalitet (bekræftes af 70 % af respondenterne), gode smag (bekræftes af 59 % af respondenterne) og en meget behagelig aroma (bekræftes af 51 % af respondenterne). Andre kvaliteter, der ofte blev fremhævet ved denne drik, var: en stærk smag (39 % af respondenterne), en attraktiv emballage (36 % af respondenterne), beregnet til gamle mennesker (36 % af respondenterne) og en dyr drik (40 % af respondenterne).

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Den beskyttede geografiske betegnelse for »Stakliškės«-mjød er baseret på produktets historie med de karakteristika, der fremgår af punkt 5.2, befolkningens traditionelle evne til at bevare de specifikke forhold ved produktion og produktets omdømme.

»Stakliškės«-mjød er netop blevet kendt, fordi det er et traditionelt produkt. Bogen Lietuviškas midus (litauisk mjød) (Kaunas 1969), der blev udgivet i 1969, beskriver »Stakliškės«-mjød som »en slags karakteristisk national drik, der blev fremstillet en gang for længe siden. Der er tale om en drik af lav styrke, let sur, men meget velduftende og delikat og vitaminrig. Den er opkaldt efter den by, hvor størstedelen af den litauiske mjødproduktion foregår. Drikken har en klar ravlignende farve. Når den hældes op i et glas, spreder der sig en duft af en blomstrende eng«.

»Stakliškės«-mjøds omdømme illustreres af den guldmedalje, den fik tildelt på den internationale udstilling AgroBalt’98, og af det diplom, den opnåede på Degustalit, en prøvesmagning af litauiske levnedsmiddelprodukter og drikkevarer, der blev afholdt af Lithuanian Agricultural and Food Products Market Regulation Agency i 2004, som udnævnte denne mjød til at være den bedste smagende drik.

Anerkendelsen af »Stakliškės«-mjød og dens popularitet fremgår tydeligt af artikler i den regionale og nationale presse og af informative publikationer på internettet: »Stakliškių midus« (Stakliškės-mjød) (Mūsų sodai, 1964, nr. 5), »Kur Stakliškių auksas ir sidabras« (Hvor er Stakliškės' guld og sølv?) (Švyturys, 1968, nr. 24), »Stakliškių midus« (Stakliškės-mjød) (Laisvė, 25. november 1983), »Metai, kaip lietuviškas midus« (Et år ligesom litauisk mjød) (Kooperatininkas, 1988, nr. 9), »Stakliškės« (Šiaurės Atėnai, 2003, nr. 646), »AgroBalt: pirmoji lietuviškų maisto produktų ir gėrimų degustacija« (AgroBalt: første smagning af litauiske fødevarer og drikkevarer) (Elta, 9. juni 2004), »„Ida Basar“ Europos Parlamente išlaikė pirmąjį lietuviškų vaišių egzaminą« („Ida Basar“ består den første prøvesmagning af litauiske delikatesser i Europa-Parlamentet) (meniu.lt, 11. oktober 2004), »„Lietuviškas midus“ degtinės gaminti nesirengia« (Lietuviškas midus har ikke noget med vodkaproduktion at gøre) (BNS, 14. april 2006).

Litauere forbinder udelukkende navnet på byen Stakliškės med denne drik. »Stakliškės«-mjød spillede en afgørende rolle i forbindelse med opretholdelsen af den litauiske identitet i sovjettiden, og i dag er den en perfekt »ambassadør« for Litauen i udlandet. Den repræsenterer Litauen — når man skal vælge en souvenir eller en gave fra Litauen, er det altid denne drik, der bliver valgt, sammen med rav eller šakotis (en traditionel litauisk kage). Siden 2011 har UAB Lietuviškas midus afholdt guidede ture, hvor de besøgende lærer om de oprindelige metoder til mjødfremstilling og får mulighed for at smage og bedømme mjød og forskellige andre drikkevarer. De besøgende kan bedst lide »Stakliškės«-mjød på grund af dens smag og dens navn, som de forbinder med det sted, de netop har besøgt. I 2011 var der 1 040 besøgende, og allerede i 2012 vil antallet komme op på 1 800, hvilket også bekræfter »Stakliškės«-mjøds gode omdømme.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.zum.lt/l.php?tmpl_into=middle&tmpl_id=2702

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.166.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 166

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 12. juni 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 166/01	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der er til rådighed for delperioden september 2013 inden for rammerne af visse kontingenter, som Den Europæiske Union har åbnet for produkter i rissektoren	1

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2013/C 166/04	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6951 — Bain Capital/FTE) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	7

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2013/C 166/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	8

	III Forberedende retsakter
	Den Europæiske Centralbank
2013/C 166/02	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 17. maj 2013 om et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og om et forslag til forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (CON/2013/32)	2

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 166/03	Euroens vekselkurs	6


	(1) EØS-relevant tekst