ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.CE2013.165.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 165E

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
11. juni 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Europa-Parlamentet
SESSIONEN 2011-2012
Mødeperioden fra den 1. december 2011
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 77 E af 16.3.2012.
VEDTAGNE TEKSTER

 

Torsdag den 1. december 2011

2013/C 165E/01

ECB's årsberetning for 2010
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om ECB's årsberetning for 2010 (2011/2156(INI))

1

2013/C 165E/02

Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt (2011/2088(INI))

7

2013/C 165E/03

Kroatiens ansøgning om optagelse i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om Kroatiens ansøgning om optagelse i Den Europæiske Union (2011/2191(INI))

19

2013/C 165E/04

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (2011/2071(INI))

24

2013/C 165E/05

Forum for det indre marked
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om resultatet af forummet for det indre marked

40

2013/C 165E/06

EU's globale reaktion på hiv/aids
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om EU's reaktion på hiv/aids i EU og EU's nabolande, midtvejsevaluering af Kommissionens meddelelse

43

2013/C 165E/07

Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine (2011/2132(INI))

48

2013/C 165E/08

Modernisering af toldvæsenet
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om modernisering af toldvæsenet 2011/2083(INI)

56

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Parlamentet

 

Torsdag den 1. december 2011

2013/C 165E/09

Anmodning om ophævelse af Georgios Toussas’ parlamentariske immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om ophævelse af Georgios Toussas’ immunitet (2011/2057(IMM))

68

2013/C 165E/10

Anmodning om beskyttelse af Luigi de Magistris’ immunitet og privilegier
Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om beskyttelse af Luigi de Magistris’ immunitet og privilegier (2011/2076(IMM))

69

2013/C 165E/11

Ændringer af forretningsordenen i forbindelse med en adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende finansielle interesser og interessekonflikter
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om ændringer af forretningsordenen i forbindelse med en adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter (2011/2174(REG))

70

2013/C 165E/12

Anmodning om beskyttelse af Viktor Uspaskichs parlamentariske immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om beskyttelse af Viktor Uspaskichs immunitet og privilegier (2011/2162(IMM)) og (2011/2099(IMM))

80

 

III   Forberedende retsakter

 

Europa-Parlamentet

 

Torsdag den 1. december 2011

2013/C 165E/13

Mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for EU 2020-strategien og det europæiske naboskabspolitik i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2011)0373) – C7-0164/2011 – 2011/2126(BUD))

82

BILAG

83

2013/C 165E/14

2012-budgetproceduren: fælles udkast
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast i forbindelse med 2012-budgetproceduren (17470/2011 ADD 1, 2, 3, 4, 5 – C7-0446/2011 – 2011/2020(BUD))

83

BILAG I

85

BILAG II

97

2013/C 165E/15

Forslag til ændringsbudget nr. 6/2011: egne indtægter, integreret havpolitik, Grækenland, ESF, Palæstina
Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2011 for regnskabsåret 2011, Sektion III – Kommissionen (17631/2011 – C7-0440/2011 – 2011/2267(BUD))

98

2013/C 165E/16

Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/005 Norte-Centro Automotive - Portugal
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal) (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011 - 2011/2262(BUD))

100

BILAG

102

2013/C 165E/17

Tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik (KOM(2011)0483 – C7-0215/2011 – 2011/0210(COD))

102

P7_TC1-COD(2011)0210Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte, finansieringsteknik og visse bestemmelser om udgiftsoversigten

103

2013/C 165E/18

Finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EFRU og ESF) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (KOM(2011)0482 – C7-0221/2011 – 2011/0211(COD))

103

P7_TC1-COD(2011)0211Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

104

2013/C 165E/19

Ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode (KOM(2011)0443 – C7-0233/2011 – 2011/0192(CNS))

104

2013/C 165E/20

Ændring af beslutning 2007/659/EF for så vidt angår anvendelsesperioden og det årlige kontingent, der kan pålægges en reduceret punktafgiftssats *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2007/659/EF for så vidt angår anvendelsesperioden og det årlige kontingent, der kan pålægges en reduceret punktafgiftssats (KOM(2011)0577 – C7-0311/2011 – 2011/0248(CNS))

105

2013/C 165E/21

Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde - ledsageforanstaltningerne for bananer ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (PE-CONS 00059/2011 - C7-0379/2011 - 2010/0059(COD))

105

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

107

2013/C 165E/22

Oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (PE-CONS 00056/2011 - C7-0376/2011 - 2009/0059(COD))

107

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

108

2013/C 165E/23

Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (PE-CONS 00058/2011 - C7-0378/2011 - 2009/0060B(COD))

109

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

110

2013/C 165E/24

Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (PE-CONS 00057/2011 - C7-0377/2011 - 2009/0060A(COD))

110

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

111

2013/C 165E/25

Statistisk registrering af vejgodstrafikken ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistisk registrering af vejgodstrafikken (omarbejdning) (KOM(2010)0505 - C7-0286/2010 - 2010/0258(COD))

112

P7_TC1-COD(2010)0258Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om statistisk registrering af vejgodstrafikken (omarbejdning)

113

2013/C 165E/26

Kaliningrad-regionen og bestemte polske administrative distrikter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1931/2006 med henblik på at inddrage Kaliningrad-regionen og bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde (KOM(2011)0461 – C7–0213/2011 – 2011/0199(COD))

113

P7_TC1-COD(2011)0199Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1931/2006 med henblik på at inddrage Kaliningrad-enklaven og bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde

114

2013/C 165E/27

Tiltrædelsestraktat: Traktat om Republikken Kroatiens tiltrædelse ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (14409/2011 – C7-0252/2011 – 2011/0805(NLE))

114

Tegnforklaring

*

høringsprocedure

**I

samarbejdsprocedure (førstebehandling)

**II

samarbejdsprocedure (andenbehandling)

***

samstemmende udtalelse

***I

fælles beslutningsprocedure (førstebehandling)

***II

fælles beslutningsprocedure (andenbehandling)

***III

fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling)

(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag)

Politiske ændringer: den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv, udeladelser markeres med symbolet ▐.

Tekniske rettelser og justeringer foretaget af tjenestegrenene: den nye eller ændrede tekst markeres med kursiv, udeladelser markeres med symbolet ║.

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Europa-Parlamentet SESSIONEN 2011-2012 Mødeperioden fra den 1. december 2011 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 77 E af 16.3.2012. VEDTAGNE TEKSTER

Torsdag den 1. december 2011

11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/1


Torsdag den 1. december 2011
ECB's årsberetning for 2010

P7_TA(2011)0530

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om ECB's årsberetning for 2010 (2011/2156(INI))

2013/C 165 E/01

Europa-Parlamentet,

der henviser til ECB's årsberetning for 2010,

der henviser til artikel 284 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til artikel 15 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,

der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase (1),

der henviser til sin beslutning af 23. november 2010 om ECB's årsberetning for 2009 (2),

der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0361/2011),

A.

der henviser til, at euroområdet i 2010 kom på fode igen med en BNP-vækst på 1,7 % og forventes at have en vækst på 1,6 % i 2011 efter nedgangen i 2009 på -4,2 %, men at visse internationale organer har advaret mod en mulig global økonomisk afmatning;

B.

der henviser til, at det gennemsnitlige offentlige underskud i euroområdet steg til 6,0 % af BNP i 2010, og at den gennemsnitlige gældsbyrde var på 85,1 % af BNP, der er en stigning fra henholdsvis 0,7 % og 66,2 % i 2007 og sammenlignet med en gældsbyrde på 101,1 % af BNP for USA og 212,71 % for Japan;

C.

der henviser til, at den gennemsnitlige årlige HICP-inflationsrate i euroområdet var på 1,6 % i 2010 og væksten i M3 er forblevet lav på et gennemsnitligt niveau på 0,6 % i 2010;

D.

der henviser til, at ECB den 10. maj 2010 meddelte, at Eurosystemet midlertidigt ville intervenere på de sekundære markeder for euroområdets offentlige gæld via programmet for værdipapirmarkeder, og at den bogførte værdi af afviklede køb udgjorde 129 mia. EUR i begyndelsen af september 2011; der henviser til, at disse værdipapirer er blevet købt med prisnedslag;

E.

der henviser til, at ECB den 4. juni 2009 besluttede at lancere et program om køb af dækkede obligationer på det primære og sekundære marked til en værdi af 60 mia. EUR, som forventedes at være fuldstændig gennemført ved udgangen af juni 2010;

F.

der henviser til, at ECB ved udgangen af 2010 lå inde med 480 mia. EUR i værdipapirer med sikkerhed i aktiver og for 360 mia. EUR ikke-salgbare finansielle instrumenter, idet disse to kategorier tilsammen udgjorde 44 % af ECB’s samlede aktiver;

G.

der henviser til, at vedvarende rygter om omlægning af gælden og virkningen heraf på de finansielle markeder og økonomien generelt på ny kan forsinke ECB's afvikling af de særlige foranstaltninger; mener imidlertid, at der bør søges en samlet varig løsning på forvaltning af statsgæld, som ikke inddrager ECB;

H.

der henviser til, at renten i euroområdet holdt sig på 1 % i hele 2010, men siden er blevet hævet med 25 basispoints i april 2011 og igen med 25 basispoints i juli 2011, hvilket har bragt den op på 1,5 %;

I.

der henviser til, at det af artikel 282 i TEUF fremgår, at hovedmålet for ECB er at fastholde prisstabilitet, og at ECB bør støtte de generelle økonomiske politikker for at opnå denne, og noterer sig også det arbejde med finansiel stabilitet, som udføres af ESRB under ECB’s auspicier;

Indledning

1.

glæder sig over, at ECB hidtil har haft bemærkelsesværdig held med at fastholde HICP-inflationen på omkring 2 % til trods for en række makroøkonomiske chok og volatile råvarepriser, og på et tidspunkt hvor BNP-væksten har været lav i Unionen;

2.

udtrykker bekymring over rentestigningernes indvirkning på den økonomiske vækst i euroområdet; tilføjer, at dette kan hæmme den allerede langsomme bedring i euroområdet, især i dets svageste økonomier;

3.

understreger, at mens den månedlige HICP-inflation generelt har været over 2 % siden begyndelsen af 2010, er det forventningerne til den fremtidige inflation, der har betydning for pengepolitikken, og at det lave forventningsniveau er et bevis for ECB's høje troværdighed og uafhængighed;

4.

understreger, at før den finansielle krise voksede den private gæld såvel som gældsbobler og i nogle lande den offentlige gæld på en uholdbar måde, og at der opstod risici via private gældsbobler; påpeger endvidere, at stigningen i statsgælden var et resultat af behovet for at redde den private sektor, navnlig den finansielle sektor;

5.

mener, at ud over HIPC er væksten i udviklingen i aktivpriser og kreditvæksten i EU og medlemsstaterne afgørende indikatorer for en effektiv overvågning af den finansielle stabilitet i ØMU'en og mere generelt i EU;

6.

noterer sig, at forholdet mellem statsgæld og BNP i euroområdet er meget lavere end i USA og Japan;

7.

tror på euroområdets økonomiske styrke og på euroens betydning som en international valuta;

8.

minder om, at ECB's primære målsætning i henhold til artikel i 282 i TEUF er prisstabilitet, og at dette bidrager til finansiel stabilitet og passende likviditet på de finansielle markeder; bemærker, at finansiel ustabilitet medfører alvorlig risiko for prisstabiliteten på mellemlang sigt, eftersom den gør det vanskeligt for pengepolitikkens transmissionsmekanisme at fungere; glæder sig over oprettelsen af ERSB den 1. januar 2011 under ECB's auspicier; lykønsker ECB med den afgørende rolle, som den har spillet ved at træffe hasteforanstaltninger til at opretholde markedsstabiliteten;

9.

understreger, at Rådet i henhold til artikel 127, stk. 6, i TEUF, ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank kan overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber;

10.

understreger, at tilbagekøb af obligationer på de sekundære markeder er berettiget ud fra sigtet om at genoprette en pengepolitik, som fungerer effektivt, i en periode, hvor visse markedssektorer fungerer usædvanlig dårligt; bemærker, at disse programmer for tilbagekøb suppleres med programmer til neutralisering af likviditet;

11.

er dybt foruroliget over, at den fornyede finansielle uro i EU varer ved, og at både de betydelige makrofinansielle skævheder mellem euroområdets økonomier og deflationspresset i mange medlemsstater i euroområdet er vedvarende;

12.

minder om, at den vedvarende og endog stigende mangel på økonomisk konvergens fortsat er et strukturelt problem for en fælles pengepolitik i euroområdet; fremhæver, at pengepolitikkens virkning varierer betydeligt mellem medlemsstaterne i euroområdet; mener, at denne asymmetriske indvirkning af pengepolitikken vil blive endnu mere udtalt, hvis ECB bliver ved med at hæve renterne som følge af, at hovedparten af lånene er indekseret til de korte renter i adskillige medlemsstater; er derfor overbevist om behovet for en fælles finanspolitisk styring i EU;

13.

opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk kreditvurderingsfond og vurdere fordelene og ulemperne ved midlertidigt at suspendere kreditvurderinger for lande efter et EU/IMF tilpasningsprogram; beklager endvidere det nuværende oligopol for kreditvurderinger og kræver foranstaltninger til at øge konkurrencen mellem kreditvurderingsbureauer og øge antallet af disse bureauer;

14.

opfordrer Kommissionen til at skabe de nødvendige betingelser for en europæisk valutafond for at sikre, at det ikke bliver nødvendigt at inddrage IMF i Europas fremtidige kreditpolitik, og derved reducere medlemsstaternes afhængighed af andre internationale institutioner og markeder;

15.

glæder sig over Estlands indlemmelse i euroområdet som bevis på styrken af projektet om en fælles valuta;

16.

er bekymret over den globale pengepolitiske udvikling og euroens eksterne værdi, eftersom ukonventionelle likviditetsindsprøjtninger i de fleste OECD-lande har betydelige følgevirkninger; mener, at der kræves en meget stærkere international koordination for at gøre det globale monetære system mere stabilt;

Krisestyring

17.

glæder sig over ECB’s faste og proaktive holdning i løbet af hele krisen siden 2007, navnlig i forbindelse med uroen på de finansielle markeder i 2007, 2008 og 2010 og senest i sommeren 2011, hvor nogle større EU-økonomier var i vanskeligheder som følge af den vedvarende ubeslutsomhed fra nogle medlemsstater, der er en holdning, som presser ECB til at påtage sig en klar politisk rolle med hensyn til at imødegå den nuværende gældskrise;

18.

bemærker, at pengepolitikken har en del af ansvaret for, at der opstod prisbobler på aktiver på grund af den uholdbare vækst i kreditgivningen i årene forud for krisen;

19.

noterer sig de forslag til krisestyring, som ECB har fremsat, både med hensyn til økonomisk styring og mekanismen for bankafvikling;

20.

beklager, at den økonomiske politik mangler passende rammer for krisestyring på EU-plan, og Kommissionens og medlemsstaternes tøvende håndtering af krisen, navnlig i de medlemsstater, hvor der er brug for reformer, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til hurtigt at forelægge omfattende og vidtrækkende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre euroens stabilitet;

21.

er foruroliget over det vedvarende pres på euroområdets marked for statsobligationer, som har afspejlet sig i større spreads i løbet af de sidste to år; påpeger, at flugten fra usikkerheden, som er blevet fremkaldt af bølger af panik under den nuværende finansielle krise, har haft en massiv skævvridende virkning og store negative eksterne omkostninger; roser de bestræbelser, som ECB har gjort ved hjælp af sit program for værdipapirmarkeder for at formindske sårbare medlemsstaters spreads;

22.

tager omlægningen af den græske gæld ved hjælp af et koordineret, frivilligt EU-ombytningstilbud til efterretning; mener, at den reduktion af den græske gældsbyrde, som der blev opnået enighed om på topmødet den 21. juli 2011, ikke har gjort noget for at genoprette den offentlige gælds bæredygtighed;

23.

bemærker, at mens nedbringelsen af gearingen fortsætter i dele af den private sektor og de fleste medlemsstater, er de uforholdsmæssige store gældniveauer fortsat meget omfattende i den offentlige sektor, ikke mindst som følge af foranstaltningerne til at absorbere virkningerne af den finansielle krise;

24.

minder om, at før udbruddet af den finansielle krise faldt forholdet mellem den offentlige gæld og BNP i euroområdet fra 72 % i 1999 til 67 % i 2007, hvorimod gældsniveauet i husholdninger og virksomheder samt i gearingen af den finansielle sektor steg betydeligt i løbet af den samme periode; påpeger især, at husholdningernes gæld i euroområdet i den samme periode steg fra 52 % til 70 % af BNP, og at de finansielle institutioner forøgede deres gæld fra mindre end 200 % til over 250 % af BNP; erkender, at visse medlemsstater såsom Grækenland og Italien var vigtige undtagelser fra disse generelle tendenser;

25.

bemærker den hurtige udvikling i ECB's gearingsgrad målt ud fra dens kapital og reserver i forhold til aktiver, selv om gearingsgraden ikke kan anvendes på centralbanker på samme måde som på forretningsbanker; bemærker imidlertid, at ECB's balance i midten af august 2011 allerede er faldet med omkring 10 % fra sit højdepunkt, selv om den siden da hurtigt er steget igen; bemærker, at mens der også har været en betydelig udvidelse af balancerne i andre centralbanker, overstiger ECB's gearingsgrad overstiger tallet i andre sammenlignelige centralbanker med undtagelse af dem, som har gennemført kvantitative lempelsesprogrammer som f.eks. Federal Reserve eller Bank of England;

26.

påpeger og glæder sig over, at udvidelsen af ECB's balance ikke har ført til inflation; fremhæver dens stigende rolle som en central modpart mellem euroområdets banker, der afspejler et midlertidigt skift i formidlingen fra interbankmarkedet til Eurosystemet samt en stigning i euroområdets aktiver, som besiddes af Eurosystemet, og som forfalder med tiden; erindrer endvidere om, at tilvejebringelse af likviditet til solvente banker ikke nødvendigvis medfører en forøgelse af pengemængden, og konstaterer, at de særlige foranstaltninger er af midlertidig art; er overbevist om, at alle disse tendenser sammen med de eksterne faktorer har bidraget til, at inflationen konsekvent har holdt sig omkring de 2 %;

27.

gør på ny opmærksom på den for store afhængighed blandt mange af euroområdets banker af likviditet, som stilles til rådighed af ECB, i mangel af et fuldt ud funktionelt interbankmarked; bemærker, at medens Eurosystemet i 2010 accepterede 488 mia. EUR i værdipapirer med sikkerhed i aktiver som sikkerhedsstillelse, er udvælgelseskriterierne for værdipapirer med sikkerhed i aktiver i Eurosystemets kredittransaktioner blevet skærpet betydeligt, hvilket med tiden bør føre til en reduktion af dette beløb;

28.

fremhæver, at Eurosystemet har nægtet at oplyse, hvilken metode der er blevet anvendt til at fastsætte ”den teoretiske pris” på værdiforringede aktiver, som kunne benyttes til dets likviditetstransaktioner inden for rammerne af programmet for ekstra kreditstøtte; understreger, at det derfor er umuligt at kontrollere, om ECB har spillet en næsten finanspolitisk rolle; opfordrer ECB til at offentliggøre de værdiansættelsesmetoder, som den har anvendt i forbindelse med krisen;

29.

understreger, at ECB på grund af manglen på hensigtsmæssige rammer for krisestyring i euroområdet er blevet presset til at tage risici, som ikke var omfattet af dets mandat;

30.

anmoder ECB om øget gennemsigtighed med hensyn til værdipapirers kvalitet og kvantitet, som den ligger inde med, herunder værdipapirer med sikkerhed i aktiver, der accepteres som sikkerhed samt andre salgbare eller ikke-salgbare værdipapirer, den ligger inde med af pengepolitiske årsager, og værdipapirer, som den ikke ligger inde med af pengepolitiske årsager;

31.

erkender nødvendigheden af særlige pengepolitiske foranstaltninger og noterer sig deres midlertidige karakter, men kræver en udfasning af disse programmer, så snart de finansielle markeder er stabiliseret, og statsgældskrisen er løst, og forudsat at der indføres EU-rammer, der gør det muligt at håndtere finansiel ustabilitet på en hensigtsmæssig måde; kræver foranstaltninger for at indføre en mere integreret økonomisk styring;

32.

opfordrer ECB til at indføre en diskonteringsmekanisme som led i programmet for værdipapirmarkeder, som kan tilpasses, hvis et bestemt værdipapir yderligere nedgraderes af de fleste kreditvurderingsbureauer for at sikre, at ECB ikke ender op med for mange risikofyldte aktiver; mener endvidere, at ECB bør overveje muligheden af, at politikken med at kræve mindst to kreditvurderinger, inden den accepterer et værdipapir som sikkerhed, fra kun at omfatte værdipapirer med sikkerhed i aktiver til at omfatte alle andre former for sikkerhedsstillelse, som i øjeblikket kun kræver én kreditvurdering, og opfordrer ECB til at udvikle sin egen risikovurderingsmetode;

33.

understreger, at de betingelser, der er pålagt banker, der nyder godt af afviklingssystemet Target2 og mere generelt af ECB’s likviditetsfaciliteter, giver anledning til bekymring med hensyn til kreditrisikoen for ECB selv; opfordrer derfor ECB til mere regelmæssigt at forelægge offentlige oplysninger om strømme mellem euroområdets centralbanker, der måles i afviklingssystemet Target2, for at opnå mere gennemsigtighed og give et klart indblik i den seneste udvikling, for at disse strømme ikke fejlagtigt fortolkes som permanente strømme fra lande med overskud på betalingsbalancens løbende poster til underskudslande;

34.

er bekymret over det høje niveau for gældens løbetid og valutainkongruens i flere systemisk og ikke systemisk relevante pengeinstitutioner i euroområdet;

35.

mener, at der i den nuværende nødsituation er et presserende behov for at fastlægge og offentliggøre yderligere strenge betingelser i forbindelse med ECB’s likviditetsforanstaltninger, herunder forsigtighedsbestemmelser, der går videre end interne og uofficielle regler og haircuts i forbindelse med den sikkerhedsstillelse, som den accepterer for sine refinansieringstransaktioner;

36.

opfordrer ECB til at undersøge, hvorvidt krav om obligatoriske reserver kan være et instrument, der sammen med renten kan medvirke til at bevare den finansielle stabilitet uden at hæmme genopretningen;

37.

bemærker, at en af konsekvenserne af den førte pengepolitik før og under krisen i USA og EU har været en stejl rentekurve, der bidrager til en hurtigere rekapitalisering af banksystemet med hjælp fra indskydere og ved anvendelse af korttidslån;

38.

understreger det vedvarende og faste standpunkt, som ECB i mange år har indtaget i spørgsmålet om at styrke den økonomiske styring i EU’s interesse;

Økonomisk og finansiel styring

39.

kræver et makrotilsyn med det finansielle system, som er bedre integreret i pengepolitikken, og som tager hensyn til forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet; opfordrer ligeledes til en yderligere indsats for at udvikle en integreret analytisk ramme for samlet at vurdere følgerne af makrotilsyns- og pengepolitikkerne og yderligere at udvikle ESRB’s differentierede makrotilsynsinstrumenter under hensyntagen til nationale, retlige og andre specifikke forhold i det finansielle system;

40.

kræver en betydelig udvidelse af ressourcerne til den nye finanstilsynsstruktur for at øge dens effektivitet og kræver endvidere en kontinuerlig undersøgelse af den nye finanstilsynsstrukturs effektivitet ved hjælp af konsekvensanalyser og en evaluering af muligheden på lang sigt for at oprette en fælles europæisk finanstilsynsmyndighed, som forener de nuværende europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici;

41.

understreger behovet for en fælles europæisk finansminister, eventuelt fra Kommissionen i overensstemmelse med det forslag, som Jean-Claude Trichet fremsatte i Aachen den 2. juni 2011; mener, at spørgsmålet om demokratisk legitimitet af et sådant forslag bør behandles behørigt; bemærker i denne forbindelse, at finanspolitik i en monetær union ikke kun vedrører medlemsstaterne, men har mange grænseoverskridende virkninger, og at den nuværende krise har vist begrænsningerne ved 100 % decentraliserede finanspolitikker; mener, at en fælles europæisk finansminister bør være demokratisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet; understreger, at et yderligere skridt i retning af en finansiel union på grundlag af fællesskabsmetoden kræver en udvidelse af det demokratiske ejerskab og en mulig revision af traktaten på langt sigt, men erkender, at den nuværende ramme giver mulighed for øget økonomisk styring på kort sigt;

42.

understreger behovet for et fælles europæisk finansministerium for at aflaste ECB med dens næsten finanspolitiske rolle; mener, at dette europæiske finansministerium kunne oprettes ved hjælp af en ændring af EU-traktaten;

43.

glæder sig over, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) har fået ret til at købe statsobligationer på det sekundære marked, idet dette kan aflaste presset på ECB under de nuværende forhold;

44.

beklager i denne forbindelse, at ESM er blevet oprettet uden for EU-traktaterne, og opfordrer derfor Kommissionen til at stille forslag om en permanent krisestyringsmekanisme, der er baseret på fællesskabsreglerne (f.eks. en europæisk valutafond);

45.

understreger den absolutte nødvendighed af hurtigt at gennemføre og anvende bestemmelserne i pakken om økonomisk styring; kræver i denne forbindelse en konsekvent og balanceret anvendelse af den europæiske stabilitets- og vækstpagt og en automatisk mekanisme til indførelse af sanktioner for lande, som har budgetunderskud;

46.

ser frem til, at Kommissionen inden udgangen af 2011 forelægger en rapport om oprettelse af et system med fælles udstedelse af europæiske statsobligationer eller eurosecurities med fælles og solidarisk hæftelse ledsaget af lovgivningsmæssige forslag, hvis det er nødvendigt;

Ekstern dimension

47.

opfordrer, i betragtning af at ECB, IMF og Kommissionen arbejder sammen på missioner i nogle medlemsstater, Kommissionen til at fremsætte forslag om en samlet ekstern repræsentation for euroområdet i overensstemmelse med artikel 138 i TEUF, navnlig i IMF;

Gennemsigtighed og ansvarlighed

48.

anbefaler, at ECB øger gennemsigtigheden af sit arbejde for at øge sin legitimitet og forudsigelighed; gentager sit mangeårige krav om, at referatet af protokollerne fra Styrelsesrådets møder offentliggøres;

49.

opfordrer i overensstemmelse med Revisionsrettens beretninger til større gennemsigtighed og ansvarlighed, for så vidt angår dokumentation af afgørelser vedrørende ansættelsesprocedurer samt løn- og bonusgennemgang;

50.

glæder sig over, at ECB lever op til sin ansvarlighed over for Europa-Parlamentet, og understreger den meget konstruktive rolle, som ECB spiller på højeste plan og via sit personales deltagelse i den fælles beslutningsprocedure;

*

* *

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Eurogruppen samt Den Europæiske Centralbank.


(1)  EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0418.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/7


Torsdag den 1. december 2011
Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt

P7_TA(2011)0531

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt (2011/2088(INI))

2013/C 165 E/02

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, særlig artikel 23, 28 og 29,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union” (KOM(2010)0477),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt: Et vigtigt bidrag til dagsordenen for Europa 2020 (KOM(2011)0018)

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt (KOM(2011)0019),

der henviser til Kommissionens meddelelse om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (KOM(2011)0066),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (KOM(2011)0173),

der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: En dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet (2),

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (3),

der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund (4),

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (5),

der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger (6),

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om en EU-strategi for børns rettigheder (7),

der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (8),

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (9),

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om "En EU-strategi for unge – investering og mobilisering" (10),

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer (11),

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union (12),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0363/2011),

A.

der henviser til, at unge mennesker for at kunne deltage fuldt ud i samfundet og udvikle sig tilfredsstillende som personer og som borgere må besidde bred viden og færdigheder af grundlæggende betydning for deres intellektuelle og sociale udfoldelse, herunder evnen til at kunne kommunikere effektivt, arbejde sammen med andre, løse problemer samt evaluere oplysninger på en kritisk måde;

B.

der henviser til, at de unges uddannelse bidrager til deres personlige udvikling, til en bedre social integration og til udviklingen af ansvarsfølelse og initiativ;

C.

der henviser til, at andelen af elever, der forlader skolen for tidligt (skolefrafald) varierer meget mellem EU-medlemsstaterne samt mellem byer, regioner og de socioøkonomiske befolkningskategorier og påvirkes af en lang række komplekse faktorer;

D.

der henviser til, at et af de fem overordnede mål under Europa-2020 er at reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der får en højere uddannelse eller en tilsvarende uddannelse, til mindst 40 %;

E.

der henviser til, at medlemsstaterne enedes om målet på 10 % i 2003, men at det kun er lykkedes syv af dem at nå denne referenceværdi, og at den gennemsnitlige andel af elever, der forlader skolen for tidligt, i 2009 lå på 14,4 %,

F.

der henviser til, at de fleste medlemsstater stadig takler problemet på en usammenhængende og utilstrækkelig koordineret måde til trods for, at andelen af elever, der forlader skolen for tidligt, er faldet støt i det sidste årti;

G.

der henviser til, at 24,1 % af alle 15-årige i medlemsstaterne har dårlige resultater i læse- og skrivefærdighed;

H.

der henviser til, at læsning er et grundlæggende redskab for alle unge og en nødvendig færdighed for at kunne gøre fremskridt i alle skolefag og blive integreret i arbejdslivet, kunne forstå og evaluere oplysninger, kommunikere korrekt samt deltage i kulturelle aktiviteter, hvorfor der bør iværksættes specifikke foranstaltninger med henblik på at afhjælpe mangler for så vidt angår læsefærdigheder;

I.

der henviser til, at skolefrafaldet har alvorlige konsekvenser ikke alene for den økonomiske vækst, men også for EU's sociale samhørighed, det europæiske vidensgrundlag og den sociale stabilitet, eftersom det skader de unges karrieremuligheder, sundhed og velfærd, samtidig med, at et lavt uddannelsesniveau også er en central årsag til fattigdom og dårligt helbred;

J.

der henviser til, at skolefrafald bidrager afgørende til arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse;

Karakteristik af skolefrafald

1.

understreger, at grundlaget for et barns fremtidige uddannelsesforløb og velfærd lægges i den tidlige barndom og kan hjælpe med at indpode ideen om livslang læring, idet den tidlige barndom er en periode, hvor åbenhed, sprogfærdigheder og socialisering, som er væsentlige færdigheder i morgendagens samfund, bør fremmes for at lette barnets skole- og samfundsmæssige integration i en tidlig alder og således forebygge skolefrafald; gentager opfordringen i sin beslutning om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union til, at der på europæisk plan udvikles rammebestemmelser for førskoleundervisning og børnepasningsordninger fra så tidlig en alder som mulig, navnlig gennem udvikling af offentlige og gratis vuggestuer og daginstitutioner;

2.

noterer sig, at skolefrafald er særlig udtalt blandt børn fra fattig og dårligt stillet baggrund og børn fra indvandrerfamilier, og at det ofte er forbundet med fattigdom og social udstødelse;

3.

foreslår, at indvandrerbørn tilbydes støtteundervisning i sprog;

4.

understreger i den forbindelse, at der skal tages skridt til at gøre det muligt for romabørn og børn uden identifikationspapirer at gå i skole;

5.

bemærker, at der blandt romabørn er 20 %, der slet ikke er indskrevet i en skole, og 30 %, der forlader skolen for tidligt; understreger, at skolefrafaldet generelt er større blandt drenge end blandt piger, men at særlige forhold gør sig gældende i de traditionelle romasamfund, hvor skolefrafaldet på grund af traditionen med at indgå ægteskab tidligt er større blandt unge piger (ca. 12-13 år) end blandt drenge (ca. 14-15 år); påpeger, at der for så vidt angår traditionelle romasamfund er behov for supplerende positive foranstaltninger for at bekæmpe det skolefrafald, som er konsekvensen af denne skadelige traditionsmæssige praksis;

6.

bemærker, at ineffektive politikker til forening af arbejdsliv og familieliv øger antallet af elever, der forlader skolen for tidligt eller ikke klarer studierne i almindelighed, og at det er nødvendigt at intensivere bestræbelserne på at forbedre sådanne politikker;

7.

er opmærksom på eksistensen af en afsmitning fra den ene generation til den anden, dvs. den stærke tendens til, at børn af forældre, der forlod skolen for tidligt, selv forlader skolen for tidligt; understreger familiestrukturens væsentlige indflydelse på børns evne til og ønske om at klare sig godt i skolen;

8.

bemærker, at familiens rolle og de tætte bånd mellem børn og forældre i forbindelse med børnepasningen i de tidlige leveår er af afgørende betydning for at sikre en god integration i skolen;

9.

advarer mod følgerne af specifikke indlæringsproblemer og relaterede problemer, som øger risikoen for, at de berørte børn forlader skolen;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde aktiviteter uden for skoletiden og uden for skolen til elever med indlæringsvanskeligheder med henblik på at udvikle de basale færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet;

11.

påpeger, at skolefrafald kan indvirke negativt på adgangen til livslang læring af høj kvalitet;

12.

gør i denne sammenhæng opmærksom på OECD’s Pisa-undersøgelser, der viser, at studerende i uddannelsessystemer med en mindre grad af vertikal og horisontal differentiering er mindre tilbøjelige til at gå et år om eller blive bortvist; fremhæver OECD's konklusion om, at studerende fra dårligt stillede hjem lider mest under at være nødt til at gå et år om eller blive udvist fra skolen;

13.

fremhæver OECD’s konklusion om, at tidlig fordeling af elever på de forskellige uddannelsesretninger forstærker socioøkonomiske uligheder for så vidt angår uddannelsesmæssige muligheder, uden at det har nogen effekt med hensyn til at forbedre det gennemsnitlige resultat i de pågældende uddannelsesretninger;

14.

henleder i den forbindelse opmærksomheden på OECD’s konklusion om, at skoleskift på grund af dårlige præstationer, adfærdsproblemer eller særlige indlæringsbehov og opdeling af eleverne efter deres evner i alle fag påvirker skolesystemets resultater negativt i Pisa-undersøgelsen;

15.

påpeger i denne sammenhæng, at socioøkonomisk dårligt stillede elever ifølge OECD ofte er dobbelt forfordelte, fordi de går på skoler, der på flere måder er socioøkonomisk dårligt stillede og har færre og mindre velkvalificerede lærere;

Behovet for en personorienteret tilgang

16.

fastslår, at lige muligheder og lige valg med hensyn til uddannelse og adgang til uddannelse af høj kvalitet for personer fra alle sociale, etniske og religiøse baggrunde, uanset køn eller handicap, er afgørende for at skabe et mere retfærdigt, mere lige og rummeligt samfund, som er levende, innovativt og sammenhængende; understreger den rolle, som offentlige tjenesteydelser spiller i denne henseende;

17.

fastslår, at skoleundervisning er et af de bedste midler til at give alle den samme chance for succes og mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, der er nødvendige for at blive integreret på arbejdsmarkedet, og dermed bryde cyklussen mellem generationerne; henstiller, at uddannelsesstøtten samordnes bedre, at adgangen hertil øges og at de sociale ydelser og den hjælp, der ydes til familierne, udvides;

18.

efterlyser en personorienteret og omfattende tilgang til uddannelse lige fra de tidligste klasser og pasningsordninger, som om nødvendigt omfatter målrettet støtte til personer, der er i risiko for skolefrafald, navnlig børn og unge, som lider af et handicap;

19.

opfordrer til at gøre en større indsats for at sikre, at denne personorienterede tilgang især gavner de elever, der lider af indlæringsvanskeligheder forårsaget af f.eks. ordblindhed, dyspraksi, dyskalkuli, opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet;

20.

bemærker, at problemer, der fører til skolefrafald ofte har deres rødder uden for skolen, og at de bør identificeres og løses;

21.

foreslår, at sekundærskoler og erhvervsskoler opretter rådgivningstjenester, der er uafhængige af undervisningspersonalet, således at elever med problemer får mulighed for at få snakket problemerne igennem i al fortrolighed; understreger, at personalet, som yder den pågældende rådgivning, skal have den fornødne uddannelse, og med sigte herpå have adgang til løbende videreuddannelse med henblik på at opnå særlige færdigheder;

22.

henstiller, at man sætter ind over for problemerne tidligt i læringsforløbet, og foreslår, at der indføres mekanismer for tidlig varsling og opfølgningsprocedurer for at forhindre problemerne i at blive værre; påpeger, at flervejskommunikation og tættere samarbejde mellem skoler og forældre og lederne i forskellige befolkningsgrupper samt lokale støttenetværk om nødvendigt med inddragelse af en skolekontaktperson er af afgørende betydning for at opnå dette;

23.

mener, at der bør indføres rådgivningstjenester for forældre i betragtning af familiens betydning for elevens uddannelsesforløb og sociale udvikling;

24.

understreger, at børns og unges dårlige resultater ofte skyldes manglende overensstemmelse mellem undervisningens indhold og de reelle krav og børnenes socialt betingede interesseområder; påpeger, at uddannelsessystemets alt for stive og ensartede karakter gør det vanskeligere at individualisere arbejdet med eleven og vanskeligt at skabe en forbindelse mellem den teoretiske undervisning og elevens generelle behov;

25.

går ind for bedre ordninger for karriererådgivning og erhvervserfaring af høj kvalitet samt programmer for kulturelle og uddannelsesmæssige besøg og udvekslingsophold i skolerne, herunder bekendtskab med iværksætteraktiviteter, så arbejdsverdenen gøres mere gennemskuelig for eleverne, og de således får mulighed for at træffe velfunderede uddannelsesvalg; understreger, at studierådgiverne bør modtage passende og løbende uddannelse i proaktiv opsøgning af personer, der er i risiko for ikke at afslutte skolen;

26.

erkender behovet for at iværksætte målrettede politikker til integration af elever med sensoriske handicap i de almindelige skoler, og opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe politikker baseret på adskilt specialundervisning;

27.

understreger på ny, at frivilligt arbejde har stor betydning som social integrationsfaktor, og opfordrer medlemsstaterne til at udbrede den europæiske volontørtjenesteordning som personlig, uddannelsesmæssig og faglig udviklingsfaktor;

28.

henstiller, at der i skolerne indføres mentorordninger, så eleverne kan få kontakt med navnlig tidligere elever og drøfte de forskellige retninger og beskæftigelsesmuligheder;

29.

erkender, at det faktum at gå en klasse om kan stigmatisere elever med dårlige resultater, og at det ikke nødvendigvis fører til bedre resultater; understreger, at problemet med skolefrafald vil kunne løses betydeligt mere effektivt, hvis man begrænser antallet af elever, der går en klasse om, i medlemsstater, hvor det er almindelig praksis, og i stedet indfører en individuel, fleksibel støtte;

30.

påpeger, at informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan have en positiv indvirkning i planlagte pædagogiske sammenhænge og fremme motivation og indlæring; foreslår, at medlemsstaterne fremmer og øger elevernes adgang til ikt fra de første skoleår og indfører ikt-uddannelsesprogrammer for lærere;

31.

bemærker, at socialt og finansielt pres på dårligt stillede familier kan tvinge elever til at forlade skolen tidligt for at træde ind på arbejdsmarkedet og supplere husstandsindtægten; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre et system for behovsvurderet finansiel støtte til dem, der har brug for det, for at bekæmpe dette problem; opfordrer medlemsstaterne til at yde finansiel bistand til forældre, der vier deres kærlighed og tid til barnet i dets første leveår og sikrer samfundet en fremtidig gevinst ved således at investere i en menneskelig kapital, der ofte undervurderes;

32.

foreslår, at der indføres andre omfordelingsordninger, som f.eks. gratis skolemåltider, skolebøger og vigtigt sportsudstyr, så virkningen af social ulighed kan reduceres, idet man samtidig bekæmper risikoen for stigmatisering af disse elever;

33.

påpeger, at der bør ydes ekstra støtte til handicappede for at mindske risikoen for skolefrafald og sikre dem en passende uddannelse;

34.

understreger den afgørende betydning af statslige uddannelsessystemer af højeste kvalitet, hvor undervisningen er gratis og tilgængelig for alle og finder sted i et trygt og stimulerende miljø;

35.

henstiller, at der ydes en særlig indsats for at forebygge og bekæmpe mobning og vold i skolerne;

36.

erindrer om, hvor vigtigt det er at øge antallet af elever, der afslutter første del af sekundærtrinnet, og således fremme tilegnelsen af grundlæggende kompetencer;

Ansvarsdeling

37.

understreger, at mange aktører kan medvirke til at forhindre, at børn forlader skolen for tidligt; understreger, at dette ikke alene omfatter forældre og samtlige aktører inden for uddannelsessektoren, men også de offentlige myndigheder på både nationalt og lokalt plan, og opfordrer til et tættere samarbejde mellem alle disse aktører samt med de lokale sundheds- og socialtjenester; bemærker, at en fælles indsats kan udgøre en effektiv hjælp for det pågældende menneske til at overvinde en række hindringer for uddannelsesmæssig succes og beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af en uddannelsesstøtte, der giver børn fra dårligt stillede miljøer samme muligheder som de øvrige;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte aktioner til bekæmpelse af de eksisterende stereotyper hos personer i de dårligst stillede sociokulturelle miljøer, som betyder, at de for tidligt vender sig mod korte faglige uddannelser, selv om børnene klarer sig godt i skolen;

39.

foreslår, at strategierne til forebyggelse af skolefrafald fastlægges med udgangspunkt i en analyse af de vigtigste årsager til skolefrafald, som de relevante myndigheder på lokalt og regionalt plan skal forestå, og som skal omfatte forskellige grupper af elever, skoler, regioner og kommuner;

40.

understreger behovet for at styrke det særlige bånd mellem forældre og børn, for så vidt det er vigtigt for børns udvikling og fremtidige ligevægt såvel som en god skolegang; understreger, i hvor høj grad tilstedeværelsen i de første år af det lille barns opvækst tilfører værdi til samfundet og reducerer omkostningerne som følge af ungdomskriminalitet, kriminalitet, depression eller andre stabilitetsproblemer, der får børn til at opgive deres skolegang;

41.

understreger, at de unge, herunder også de unge, der forlader skolen tidligt, skal inddrages i diskussioner om udformningen og gennemførelsen af politikker og programmer til bekæmpelse af skolefrafald; bemærker, at elevernes aktive deltagelse f.eks. via elevråd, kan fremme deres motivation ved at øge deres følelse af at være inddraget i drøftelser, der vedrører deres egen faglige succes;

42.

understreger, at der bør gennemføres en analyse af de nuværende nationale strategier for at indhente oplysninger, der kan anvendes til udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne;

43.

foreslår, at medlemsstaterne gør forældrene ansvarlige for at sikre deres børn undervisning indtil barnets fyldte 18. år, således at undervisningspligten forlænges med to år indtil barnets fyldte 18. år i stedet det 16., eller indtil udgangen af gymnasiet;

44.

anerkender, hvor vanskeligt det kan være at kortlægge de forskellige aktørers bidrag i medlemsstaterne, men mener dog, at dette bør tilskyndes med det formål at udveksle oplysninger om bedste praksis; understreger behovet for en bedre koordination på EU-niveau mellem disse forskellige tjenester samt en bedre koordination inden for medlemsstaterne mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre udarbejdelse og udvikling af politikker, der vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at indkredse, hvilke elever der med størst sandsynlighed forlader skolesystemet tidligt;

46.

bemærker, at målrettede foranstaltninger til sikring af højt kvalificeret førskoleundervisning og -pasning varetaget af veluddannede fagfolk fører til en reduktion af skolefrafaldet;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i læreruddannelse og kvalificeret personale på både førskoleniveau og inden for den obligatoriske skoleuddannelse samt regelmæssigt revidere og ajourføre skolesystemerne og lærernes efteruddannelsesprogrammer; understreger betydningen af de yngste elevers modtagelse i skolemiljøet og foreslår, at der i skolerne ansættes lærerassistenter til at arbejde med elever med problemer og bistå klasselærerne i deres arbejde såvel som hjælpelærere til bistand i forbindelse med handicappede børns skolegang i det almindelige skolemiljø eller i skoler tilpasset deres handicap;

48.

bemærker, at supplerende støtteundervisning i skolerne er en vigtig forudsætning for at hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder, og understreger vigtigheden af at opmuntre og støtte elever, der er skuffet over og føler sig opgivet af skolemiljøet og familien; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af og social bistand til forældre, der vælger at blive hjemme for at passe deres børn i de første leveår;

49.

minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at forelægge nationale handlingsplaner og anmoder Kommissionen om inden et år at forlægge det en oversigt over samt en analyse og en evaluering af disse handlingsplaner;

50.

understreger, at positive relationer mellem lærere og elever er afgørende for at engagere de unge i læringsprocessen; opfordrer følgelig medlemsstaterne til at investere i relevant uddannelse af lærerne for at sikre, at de har de nødvendige færdigheder til at engagere og motivere deres elever;

51.

opfordrer læreruddannelsesinstitutionerne til at udarbejde programmer for kompetenceudvikling for lærere, hvor de pædagogiske, psykologiske og metodiske aktiviteter integrerer arbejde med risikogruppen af elever med højt fravær og manglende motivation, og til at henlede lærernes og forældrenes opmærksomhed på flere metodologiske værker;

52.

påpeger, at der bør indføres en pædagogisk behandling og træffes opdragende og pædagogiske foranstaltninger, der fokuserer på årsagerne til og symptomerne på de vanskeligheder, børnene møder i løbet af deres skolegang, med det formål at forebygge dårlige skoleresultater og følgerne heraf;

53.

erkender, at lærerne har brug for sociale færdigheder og tid til at fastlægge og understøtte forskellige læringsformer samt frihed og plads til at gennemføre forskellige undervisnings- og læringsmetoder efter aftale med eleverne;

54.

bemærker, at eleverne så tidligt som muligt bør gøres opmærksomme på de karrieremuligheder, der står åbne for dem, og foreslår, at skolerne og universiteterne indgår partnerskab med lokale myndigheder, organisationer og foreninger, så eleverne kan møde erhvervsudøvere fra forskellige områder og også lære mere om iværksætteraktiviteter;

55.

understreger, hvor vigtigt en rimelig klasse- eller gruppestørrelse og et stimulerende og inklusivt læringsmiljø er for unge mennesker;

56.

bemærker også, at hyppige lærerskift i en given klasse, arbejde i to skift på skolen og dårlig skemalægning også har en negativ indvirkning på, hvor godt eleverne tilegner sig viden, og dermed på deres holdning til skolen;

Forskellige tilgange til læring

57.

anerkender den universelle ret til livslang læring, hvilket ikke alene omfatter formel, men også ikke-formel og uformel læring;

58.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder med beføjelser på uddannelsesområdet til at anerkende og validere viden tilegnet på ikke-formelle og uformelle måder, og således lette genoptagelsen i uddannelsessystemet;

59.

anerkender, at sport, kulturelle aktiviteter, frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab bidrager til at skabe et forum for ikke-formel uddannelse og livslang læring;

60.

understreger, hvor vigtigt det er for elever at have adgang til varierede uddannelsesforløb, der kombinerer generel og erhvervsfaglig uddannelse, og er overbevist om, at det netop er kombinationen af de to undervisningsformer, der afhængigt af elevernes alder og fagkombination giver eleverne størst chance for at finde et godt job; erindrer i denne forbindelse om, hvor vigtigt det er at udbygge kontaktfladerne mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet såvel som mellem de forskellige uddannelsessystemer; understreger endvidere betydningen af at sikre muligheden for at lære et andet europæisk sprog for at fremme de unges mobilitet og motivere dem til at udvikle interesser og perspektiver uden for deres eget snævre miljø;

61.

understreger den merværdi, der er forbundet med initiativer og programmer, der tager sigte på forældre, og som tilbyder dem livslang læring, hvorved de kan forbedre deres uddannelse og dermed styrke undervisningen og læringen i hjemmet med deres børn;

62.

opfordrer til modernisering af skolernes udstyr med henblik på at udnytte de muligheder, der er forbundet med undervisningsmetodernes digitalisering, og henstiller desuden, at de nødvendige kvalifikationer til fremtidens job tages i betragtning, herunder sprogkundskaber og it-kompetencer;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til arbejdsmarkedets krav og træffe foranstaltninger til at forbedre de erhvervsfaglige kvalifikationers status og samtidig styrke samarbejdet mellem erhvervsuddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, så de for alle typer elever vil kunne opfattes som en værdig valgmulighed;

64.

understreger, at princippet om at "lære at lære" bør indtage en central plads i alle skolernes læseplaner; bemærker, hvor vigtige aktive pædagogiske tiltag er for at inddrage flere unge mennesker i læreprocessen og give dem lyst til at uddybe deres viden og foreslår at inddrage nye teknologiske applikationer, herunder tingenes internet, for at øge deres motivation og forbedre deres resultater;

65.

understreger betydningen af at udvikle og støtte aktiviteter uden for uddannelsessystemet; mener, at adgang for alle til ikke-skemalagte aktiviteter, det være sig sportslige eller kulturelle aktiviteter eller slet og ret fritidsaktiviteter, kan reducere skulkeri og skolefrafald og er særdeles vigtig for børns udvikling;

66.

understreger, at fritidsaktiviteterne inden for skolerne bør udvikles, da de bidrager til at skabe et positivt billede af skolemiljøet; erkender, at det at give eleverne flere incitamenter til at gå i skole er en måde at forebygge skolefrafald;

67.

anerkender, at ungdomsorganisationer har stor betydning for forebyggelsen af skolefrafald, fordi de tilbyder en ikke-formel uddannelse, som giver de unge vigtige kompetencer, en følelse af ansvar og øget selvværd;

68.

erkender, at det i alle medlemsstater er sjældent, at alle skoleelever når et passende niveau for læse- og regnefærdigheder, hvilket er en medvirkende årsag til skolefrafald; understreger, at medlemsstaterne som en hastesag bør opstille mål om, at alle elever, der forlader folkeskolen, kan læse, skrive og regne på et passende niveau for deres alder; mener desuden, at medlemsstaterne også bør indføre læse- og regnefærdighedsordninger, hvor elever, der ikke har tilegnet sig disse væsentlige færdigheder i løbet af deres formelle undervisningsforløb, kan nå op på et passende niveau hurtigst muligt;

”Ny chance”-løsninger

69.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte tiltag, der har til formål at genoptage unge, der forlader skolen for tidligt, i skolesystemet, som f.eks. gennem tilpassede programmer som "ny chance"-skoler, der tilbyder et passende læringsmiljø, der kan hjælpe de unge med at genvinde deres selvtillid og troen på deres evner til at lære;

70.

bemærker, at hvis man vil sikre, at disse genoptagelsesforanstaltninger når ud til de personer, der har størst behov for dem, bør der indføres passende ordninger til identificering og overvågning såvel som opmærksomhedsskabelse og måling af resultater;

71.

understreger, at de højeste reintegrationsprocentsatser opnås ved hjælp af programmer, der er rettet mod de individuelle behov hos elever, der forlader skolen for tidligt; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at respektere den enkelte persons behov og rettigheder i forbindelse med udvikling af programmer til dem;

72.

understreger, at der er behov for at organisere aktiviteter på lokalt plan for at tilskynde folk til at vende tilbage til skolebænken og for at fremme et positivt miljø for dem, som er gået ud af skolen tidligt og ønsker at vende tilbage;

73.

bemærker, at der er foretaget meget få evalueringer af de forskellige genoptagelsesforanstaltninger i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at overvåge og evaluere deres genoptagelsesprogrammer og opstille mål for forbedringer;

74.

understreger behovet for at analysere fænomenet med at tage et skoleår om og dets indvirkning på skolefrafaldet, og fremhæver i den forbindelse betydningen af individuelle programmer for den enkelte elev;

75.

opfordrer medlemsstaterne til at etablere flere "ny chance"-skoler og styrke deres undervisningsplaner og deres materialer og tekniske udstyr såvel som kvalifikationerne hos underviserne, idet disse skoler viser sig som et vigtigt redskab til reintegration af personer, der er faldet igennem maskerne i det formelle undervisningssystems net;

Uddannelsessystemer og beskæftigelse

76.

gør opmærksom på, at en reducering af skolefrafaldet til højst 10 %, hvilket er en opfyldelse af et af de overordnede mål i EU 2020-strategien, vil have en effekt i form af nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden og forbedring af beskæftigelsesprocenten, idet 52 % af de unge, der er droppet ud af skolen, for tiden står uden arbejde, og antallet af jobs, der er til rådighed for lavtuddannet og ufaglært arbejdskraft vil falde yderligere i de kommende år ifølge videnskabelige skøn; gør opmærksom på, at man alene ved at nedbringe frafaldsandelen med blot 1 % vil kunne øge antallet af kvalificerede, potentielle arbejdstagere med 500 000;

77.

mener, at skolefrafald omdanner sig til tab af muligheder for den enkelte og spild af socialt og økonomisk potentiale for EU som helhed; understreger, at de europæiske lande ud over de aktuelle demografiske ændringer ikke har råd til det enorme spild af talent, og understreger, at denne tendens bør ses i lyset af, at arbejdsmarkedet og konkurrenceniveauet i Europa begge tenderer til at begunstige personer med en videregående uddannelse; påpeger, at en forbedring af uddannelsesresultaterne derfor vil bidrage til at vende denne tendens, for så vidt som et højere kvalifikationsniveau giver mulighed for ”intelligent vækst”, og afhjælpning af en af de centrale risikofaktorer i forbindelse med arbejdsløshed og fattigdom vil bane vejen for "inklusiv vækst";

78.

påpeger sammenhængen mellem skolefrafald og ungdomsarbejdsløshed; bemærker, at i EU var mere end halvdelen af de personer, der forlod skolen tidligt, arbejdsløse i 2009, og at skolefrafald kan føre til uforholdsmæssig stor afhængighed af usikre job og forværre problemet med strukturelt betinget arbejdsløshed i befolkningen mere generelt;

79.

bemærker, at personer, der forlader skolen tidligt, er mindre tilbøjelige til at være aktivt involveret i sociale og økonomiske iværksætteraktiviteter, hvilket har negative konsekvenser for økonomien og samfundet;

80.

understreger vigtigheden af at bekæmpe skolefrafald, ikke mindst i betragtning af de demografiske tendenser i EU;

81.

gør opmærksom på, at de langsigtede økonomiske og sociale følger af skolefrafald indebærer en betydelig fattigdomsrisiko, og at bekæmpelse af skolefrafaldet er en måde at forebygge social udstødelse blandt unge på; mener derfor, at en nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, er en foranstaltning af central betydning for at nå målet, der indgår i strategier på både nationalt og europæiske plan, om at få mindst 20 mio. mennesker ud af gruppen, der har risiko for fattigdom, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at sænke aldersgrænsen for obligatorisk undervisning;

82.

opfordrer arbejdsgiverne til så vidt muligt at tilskynde unge arbejdstagere, der ikke har gået i gymnasiet, til at tage en studentereksamen ved at tilpasse den interne forvaltning, således at de kan forlige studier og arbejde; erindrer i denne forbindelse om behovet for at fremme de studerendes deltagelse i Leonardo da Vinci-programmet;

83.

opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at udarbejde politikker, der tilskynder til at skabe nye jobs baseret på nye kvalifikationer;

84.

fremhæver behovet for at tilpasse uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov; påpeger, at eleverne i betragtning af, at man i fremtiden sjældent vil tilbringe hele ens arbejdsliv i en enkelt sektor, er nødt til at tilegne sig en bred vifte af færdigheder såsom kreativitet, kreativ tænkning, generelle kvalifikationer og evnen til hurtigt at tilpasse sig samt fleksibilitet over for skiftende vilkår og krav;

85.

opfordrer medlemsstaterne til med hjælp fra Kommissionen at gøre noget effektivt for dels at beskrive fænomenet med unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, dels at løse de dermed forbundne problemer;

86.

foreslår at udvide anvendelsesområdet for at gennemføre et praktikantophold i en virksomhed og samtidig fortsat modtage undervisning;

87.

understreger, at medlemsstaterne bør forbedre deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer yderligere for bedre at kunne dække individuelle behov og arbejdsmarkedets behov, bl.a. ved at løse problemerne med de grundlæggende færdigheder (læse- og regnefærdigheder), fremme erhvervsrettet uddannelse og praktik og ved hjælp af foranstaltninger til at lette overgangen mellem skole og arbejdsmarked;

88.

bemærker, at drenge oftere forlader skolen tidligt, og at man risikerer at skabe en lavere klasse af unge, arbejdsløse mænd med ringe eller ingen uddannelse og dårlige muligheder for at blive en del af arbejdsmarkedet og samfundet generelt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at rette særlig opmærksomhed mod drenge, der har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet, og til ikke at sænke den obligatoriske skolealder;

89.

minder om, at der er flere tilfælde af kortvarige og usikre arbejdsforhold blandt personer med lavt uddannelsesniveau, og opfordrer i lyset heraf Kommissionen til at sikre, at bestræbelserne på at gøre det muligt for personer, der er gået ud af skolen tidligt, at komme tilbage på arbejdsmarkedet ubetinget ledsages af yderligere erhvervsrettede uddannelsesprogrammer med henblik på at forbedre disse personers fremtidige ansættelsesmuligheder;

90.

fremhæver, at investering i omskoling og modernisering af erhvervsuddannelseskurser er af væsentlig betydning for at hjælpe folk, der er gået ud af skolen tidligt, med at blive integreret på arbejdsmarkedet;

91.

fremhæver behovet for at opgradere de færdigheder, der opnås ved teknisk erhvervsmæssig uddannelse, og for mere effektivt at skabe et match mellem den specialisering, der tilbydes, og arbejdsmarkedets krav, da det at skabe sammenhæng mellem uddannelse og arbejde er en integrerende del af løsningen på problemerne med skolefrafald;

92.

mener, at det for at bekæmpe skolefrafaldet er nødvendigt at koble uddannelsespolitikker sammen med politikker, hvis formål er at fremme et økonomisk opsving og dermed skabe varige jobs og hindre skolefrafald, kortvarige og usikre ansættelsesforhold samt acceleration af hjerneflugten;

93.

anbefaler, at oplæring i nye informations- og kommunikationsteknologier samt sprogteknologier bør påbegyndes i en tidlig alder, da disse er særlig nyttige kommunikationsmidler, som unge mennesker har evnen til at lære hurtigt;

EU-politikker

94.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag til en henstilling fra Rådet om politikker til reducering af skolefrafald, herunder en ramme for omfattende politiktiltag på dette område, en analyse af de forhold, der forårsager skolefrafaldet på nationalt og lokalt plan i hver enkelt medlemsstat, en evaluering af de eksisterende politikkers effektivitet og en integration af forebyggelse, intervention og kompensation i bekæmpelsen af dette fænomen;

95.

mener, at en europæisk ramme for omfattende strategier til løsning af problemet med skolefrafald, der samtidig overholder nærhedsprincippet, kunne være en nyttig vejledning for medlemsstaterne med hensyn til, hvad der er den rigtige tilgang til opgradering af eksisterende politikker og udarbejdelse af de nationale reformprogrammer;

96.

advarer om, at eventuelle nedskæringer i de offentlige udgifter til uddannelsessektoren som følge af den økonomiske krise og gennemførelsen af krisepolitikker i medlemsstaterne vil få negative følger, idet de vil medføre en yderligere stigning i antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, i EU;

97.

understreger, at det at investere flere penge i at bekæmpe skolefrafaldet på lang sigt kan forhindre, at unge bliver afhængige af socialhjælp;

98.

går inden for rammerne af EU-budgettet for 2012 ind for det foreslåede pilotprojekt vedrørende ungdom med det formål at skabe en garanti for integrering af unge og navnlig unge, der er droppet ud af skolen, i arbejdsmarkedet;

99.

går ind for målrettet, effektiv og sammenhængende anvendelse af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), til fuld gennemførelse af EU’s ungdomsstrategier, især til fordel for unge, der forlader skolen, med henblik på at fremme social inklusion inden for rammerne af specifikke programmer i hver enkelt medlemsstat, sikre kvalitetsundervisning for alle og undgå skolefrafald og skulkeri;

100.

bemærker, at problemet med skolefrafald er forskelligt fra land til land og også varierer i regionerne, og at der derfor ikke findes en enkelt løsning, der passer til alle;

101.

glæder sig over og støtter Rådets planer om at fortsætte kortlægningen af det sociale udviklingsforløb hos børn, der går for tidligt ud af skolen, ved at indsamle data fra alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at støtte dette initiativ;

102.

tilskynder medlemsstaterne til at analysere problematikken bag skolefrafald til bunds under hensyntagen til reglerne om databeskyttelse med henblik på at finde de grundlæggende årsager på nationalt, regionalt og lokalt plan;

103.

bemærker imidlertid, at der for at kunne analysere de grundlæggende årsager til skolefrafald er behov for mere omfattende, konsekvente og sammenhængende data fra medlemsstaterne;

104.

opfordrer til, at der bevilges flere midler til, og at man letter adgangen til EU’s program for livslang læring, som øger mobiliteten af elever og lærere, styrker udvekslingen af bedste praksis og bidrager til en forbedring af undervisnings- og læringsmetoderne; foreslår en mere effektiv anvendelse af de midler, EU's strukturfonde yder til iværksættelsen af foranstaltninger til forebyggelse af skolefravær;

105.

understreger betydningen af EU's program for livslang læring og programmets fire enkeltprogrammer, hhv. Comenius, Erasmus, Leonardo da Vinci og Grundtvig, hvor især Comenius spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af skolefrafald;

106.

opfordrer Kommissionen til at fremme synligheden af Kommissionens Comenius-program om den enkelte elevs mobilitet, som kan bidrage til at reducere skolefrafaldet;

*

* *

107.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

(2)  EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20.

(3)  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(4)  EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5.

(5)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2.

(6)  EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 102.

(7)  EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 24.

(8)  EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 12.

(9)  EUT C 161E af 31.5.2011, s. 8

(10)  EUT C 161E af 31.5.2011, s. 21

(11)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0092.

(12)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0231.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/19


Torsdag den 1. december 2011
Kroatiens ansøgning om optagelse i Den Europæiske Union

P7_TA(2011)0539

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om Kroatiens ansøgning om optagelse i Den Europæiske Union (2011/2191(INI))

2013/C 165 E/03

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkastet til traktat om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, protokollen og slutakten,

der henviser til ansøgningen om tiltrædelse af Den Europæiske Union, indgivet af Republikken Kroatien den 21. februar 2003,

der henviser til Kommissionens udtalelse af 20. april 2004 om Kroatiens ansøgning om EU-medlemskab,

der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Republikken Kroatien,

der henviser til Kommissionens periodiske rapporter om Kroatiens fremskridt hen imod tiltrædelse, der omfatter perioden 2005-2011,

der henviser til Kommissionens interimsrapports af 2. marts 2011 om reformer i Kroatien vedrørende retsvæsenet og grundlæggende rettigheder,

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om det vestlige Balkan,

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. juni 2011,

der henviser til alle sine tidligere beslutninger og betænkninger om Kroatiens fremskridt og udvidelsesprocessen,

der henviser til alle tidligere henstillinger fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og til udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0389/2011),

A.

der henviser til, at Kroatien tyve år efter sin uafhængighedserklæring og omkring otte år efter at have indgivet sin ansøgning om EU-medlemskab har nået en historisk milepæl i sin EU-integrationsproces gennem en vellykket afslutning på tiltrædelsesforhandlingerne; der henviser til, at Kroatiens præstationer fortjener uforbeholden anerkendelse;

B.

der henviser til, at tiltrædelsesprocessen i betydelig grad har bidraget til Kroatiens omstilling til et solidt og modent demokrati baseret på europæiske værdier; der henviser til perspektivet i tiltrædelsesakter som en stærk katalysator for reform, idet de mobiliserer de forskellige aktører i det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv; der henviser til, at reformbestræbelserne også bør fastholdes efter afslutningen af forhandlingerne og efter tiltrædelsen, således at landet og dets borgere fuldt ud kan drage fordel af EU-medlemskabet;

C.

der henviser til, at kroatisk medlemskab vil gøre EU stærkere, berige dets europæiske kultur og kulturarv og yde et vigtigt bidrag til at bevare udvidelsesprocessens troværdighed og samtidig vil være et godt eksempel på, hvordan samvittighedsfuld gennemførelse af alle indgåede forpligtelser kan føre til opnåelse af alle opstillede mål;

D.

der henviser til, at det i tiltrædelsesprocessen er afgørende, at hvert land bør vurderes på sine egne resultater, at tempoet i tiltrædelsesforhandlingerne bør være afhængigt af den reelle opfyldelse af Københavnskriterierne, og at spørgsmålet om, i hvilket omfang disse kriterier er opfyldt, også bør være afgørende for den endelige tiltrædelsesdato;

E.

der henviser til, at fortsatte reformer og deres fuldstændige gennemførelse bl.a. inden for retsvæsenet og grundlæggende rettigheder samt bekæmpelse af korruption fortsat er afgørende for styrkelsen af retsstaten til gavn for alle kroatiske borgere;

F.

der henviser til, at en reel forsoning mellem forskellige folkeslag og etableringen af gode naboskabsrelationer væsentligt bidrager til en virkelig europæisk integrationsproces; der henviser til, at retsforfølgelser for krigsforbrydelser samt reintegration af flygtninge og fordrevne er grundlæggende elementer i forsoningsprocessen;

G.

der henviser til, at det, hvis Kroatiens tiltrædelse falder heldigt ud, vil have mere vidtrækkende konsekvenser i Europa og regionen og give positiv fremdrift til processen med europæisk integration både i EU og i Vestbalkan; der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab er et kraftigt incitament for ansøgerlande og mulige ansøgerlande i regionen på vej mod europæisk integration til at fortsætte de nødvendige politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer og styrkelsen af fred, stabilitet og forsoning baseret på gode naboskabsrelationer; der henviser til, at EU bør styrke det europæiske perspektiv for Kroatiens nabolande og til stadighed opmuntre disse lande til at opfylde deres forpligtelser på deres egen vej mod fuldt EU-medlemskab;

1.

glæder sig over afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien, der tilendebringer næsten seks års forhandlinger og adskillige års forberedelser, som i væsentlig grad har ændret landets sociopolitiske, økonomiske og kulturelle landskab; understreger nødvendigheden af at fastholde reformmomentummet og mener, at denne proces ikke er tilendebragt, men bør fortsætte med samme styrke og hårdt arbejde efter forhandlingernes afslutning og efter tiltrædelsen; er overbevist om, at de positive resultater af denne proces vil styrke de kroatiske borgeres støtte og tillid til EU-medlemskab, og vil opmuntre borgerne til at deltage i folkeafstemningen om EU og til at støtte tiltrædelsestraktaten; støtter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten og opfordrer EU-medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre ratificeringen; ser frem til at modtage parlamentariske observatører fra Kroatien;

2.

påpeger, at de midlertidige bestemmelser i tiltrædelsestraktaten giver mulighed for en fravigelse fra det maksimale antal af pladser i Europa-Parlamentet som fastsat i traktaterne indtil udgangen af valgperioden 2009-2014; er besluttet på at fremlægge sit beslutningsforslag vedrørende den nye sammensætning af Europa-Parlamentet i god tid før 2014-valget i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i TEU; påpeger, at alle relevante institutionelle aspekter af tiltrædelsen bør tages i betragtning i deres helhed;

3.

påpeger, at procedurerne for vedtagelse af tiltrædelsestraktaten med Republikken Kroatien på den ene side, og de protokoller, som Irland og Den Tjekkiske Republik har anmodet om på den anden side, har forskelligt traktatgrundlag, nemlig henholdsvis artikel 49 og artikel 48 i TEU, og derfor ikke lovligt kan samles i en enkelt retsakt;

4.

mener afgjort, at afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne er bevis på, at EU’s udvidelsesproces er troværdig; understreger, at de opnåede fremskridt på vejen hen imod medlemskab afspejler den omstændighed, at udsigten til tiltrædelse fortsat fremmer politiske og økonomiske reformer, og at europæisk integration tjener som et middel til at forsone lande selv uden for EU's grænser;

5.

forventer, at Kommissionen objektivt overvåger de videre tiltrædelsesforberedelser og hjælper de kroatiske myndigheder med at opfylde de tilsagn og forpligtelser, der hidrører fra forhandlingerne; glæder sig over, at tiltrædelsestraktaten henviser til, at civilsamfundet skal inddrages i hele overvågningsforløbet, og opfordrer Kommissionen til at gøre fuldt brug af denne bestemmelse og inddrage repræsentanter fra civilsamfundet i et tæt samarbejde; er af den opfattelse, at førtiltrædelsesovervågningsmekanismen er et middel til at give Kroatien yderligere støtte i dets fortsatte reformbestræbelser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den støtte, der ydes via instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), vedbliver med at være så målrettet og effektiv som muligt;

6.

understreger behovet for især at fokusere på de tilsagn, der er givet vedrørende områderne retsvæsenet, indre anliggender og grundlæggende rettigheder – herunder beskyttelse af mediefriheden som et af de centrale demokratiske redskaber, såvel som den fortsatte implementering af reformen af retsvæsenet og effektivitet, upartisk behandling af sager om krigsforbrydelser, bekæmpelse af korruption, beskyttelse af mindretal, grænseforvaltning, politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og samarbejde mellem domstolene i civile og strafferetlige sager – samt de tilsagn, der er givet inden for konkurrencepolitikken med henblik på en passende og effektiv omstrukturering af skibsværfts- og stålindustrien; finder det vigtigt, at Kroatien opviser positive resultater på disse områder inden tiltrædelsen;

7.

vil følge processen og opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt orienteret om, i hvilken udstrækning de kroatiske myndigheder lever op til de tilsagn, der er givet i tiltrædelsestraktaten, med henblik på fuldt ud at påtage sig deres medlemskabsforpligtelser ved tiltrædelsen den 1. juli 2013; opfordrer de kroatiske myndigheder til at gennemføre forpligtelserne på en gennemsigtig og inklusiv måde, som inddrager det kroatiske parlament og civilsamfundet, og til regelmæssigt at evaluere fremskridtene med reformerne; forbeholder sig ret til at fremsætte henstillinger til Kommissionen og de kroatiske myndigheder under hele overvågningsforløbet;

8.

opfordrer Kroatien til, samtidig med at det anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til en reform af retsvæsenet, fortsat at gennemføre reformer af retsvæsenet i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger, da et effektivt, uafhængigt og upartisk domstolssystem er af væsentlig betydning for økonomisk udvikling og styrker borgernes tillid til retsstaten; opfordrer Kroatien til at tage fat på de udestående udfordringer på dette område, navnlig med hensyn til at forbedre effektivitet i retsvæsenet og gennemføre bestemmelserne om uafhængighed, upartiskhed og ansvarlighed i retsvæsenet og om objektive kriterier, der bygger på fortjeneste, ved udnævnelse og forfremmelse af dommere;

9.

glæder sig over Kroatiens beslutsomhed med hensyn til bekæmpelse af korruption og anser det for at være en af de højeste prioriteter fortsat at bekæmpe korruption, navnlig korruption på højt niveau – inden for den dømmende magt, de retshåndhævende myndigheder, den offentlige forvaltning og i statsejede virksomheder –, som skal forfølges håndfast, hvor det end forekommer, gennem streng håndhævelse af loven og udvikling af en resultattavle for vellykket retsforfølgelse; bemærker behovet for fortsat at forbedre gennemsigtigheden og integriteten i den offentlige forvaltning og hos politiet; anser det for afgørende at gennemføre lovgivningen om offentlige indkøb effektivt, at sikre gennemsigtighed i den offentlige sektor, at give borgerne adgang til oplysninger om offentlige udgifter og at øge gennemsigtigheden omkring finansieringen af de politiske partier;

10.

opfordrer de kroatiske myndigheder til at styrke de korruptionsbekæmpende organers administrative kapacitet yderligere, herunder ved at følge bedste praksis i EU, og fremme en kultur, der er kendetegnet ved politisk ansvarlighed samt ansvarlighed i den offentlige sektor og i retsvæsenet, hvilket er en forudsætning for opbygning af en retsstat og styrkelse af den; understreger, at der er behov for en fortsat indsats med henblik på yderligere at forbedre resultaterne inden for effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og håndtering af korruptionssager og til at styrke den lovgivning, som forbyder, at virksomheder, der har tilknytning til kriminelle organisationer, deltager i offentlige indkøb; finder det vigtigt at fortsætte reformen af de retshåndhævende myndigheder med det formål at gøre dem effektive, afpolitisere dem og sikre respekt for borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder;

11.

opfordrer Kroatien til at forstærke sin indsats i forbindelse med retsforfølgelse af krigsforbrydelser og til at gennemføre den nye strategi om straffrihed, som er nøglen til at sikre retfærdighed og opnå en varig forsoning i regionen, samt til at behandle sager om straffrihed i tilfælde, hvor ofrene var etniske serbere, eller hvor de formodede gerningsmænd var medlemmer af de kroatiske sikkerhedsstyrker; opfordrer den kroatiske regering til, som et vigtigt skridt i bekæmpelse af straffrihed, at afsætte tilstrækkelige finansielle midler og yde fuld støtte til det kroatiske retsvæsen med henblik på at fremskynde efterforskningen af krigsforbrydelser; opfordrer desuden de kroatiske myndigheder til fortsat at samarbejde aktivt med Krigsforbrydertribunalet vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) og til at overholde alle de øvrige henstillinger fra ICTY's chefanklagers kontor; opfordrer Kroatien og Serbien til fuldt ud at samarbejde inden for retsområdet, navnlig med hensyn til retsforfølgelse af krigsforbrydelser;

12.

anmoder regeringen om yderligere at tilskynde til og effektivt lette, at flygtninge og fordrevne kan vende hjem, under særlig hensyntagen til hjemvendte etniske serberes situation, samt til at forbedre deres leve- og arbejdsvilkår; opfordrer de kroatiske myndigheder til fortsat at iværksætte sociale og økonomiske genopbygningsprojekter for sårbare grupper, navnlig for flygtninge, og til at søge efter effektive og bæredygtige måder at sørge for boliger og beskæftigelse, således at det sker i overensstemmelse med andre sociale og beskæftigelsesmæssige programmer; forventer, at alle lande i området gennemfører fordomsfri politikker for flygtninges tilbagevenden;

13.

glæder sig over de fremskridt, der er sket inden for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene; er imidlertid bekymret over, at kvinder fortsat i høj grad er underrepræsenteret i økonomiske og politiske besluttende organer; opfordrer de kroatiske myndigheder til hurtigt at gennemføre loven om ligestilling mellem kønnene, mere aktivt at fremme kvinders deltagelse i politik, styrke kvinders stilling på arbejdsmarkedet og indføre ligelønsprincippet;

14.

støtter bestræbelserne på at fremme tolerancen i landet; opfordrer de kroatiske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, at håndhæve lovgivningen om ikke-forskelsbehandling samt at behandle sager om hadforbrydelser, hadske udtalelser, racistiske trusler og intolerance over for etniske minoriteter og lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle resolut; opfordrer endvidere Kroatien til at agere i tolerancens ånd og træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af dem, som stadig kan tænkes at blive udsat for trusler eller intimidering;

15.

er stærkt foruroliget over volden mod deltagerne i en gay pride parade for bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle i Split den 11. juni 2011 og over de kroatiske myndigheders manglende evne til at beskytte deltagerne; opfordrer indtrængende de kroatiske myndigheder til fuldt ud at efterforske og retsforfølge de forbrydelser, der blev begået, og til at udvikle strategier til forebyggelse af lignende begivenheder i fremtiden; opfordrer de kroatiske myndigheder til hurtigt at vedtage og gennemføre en handlingsplan mod homofobi;

16.

opfordrer de kroatiske myndigheder til fortsat at bekæmpe menneskehandel;

17.

opfordrer Kroatien til styrke arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettighederne yderligere, til at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med beslutningsprocessen og politikudformning samt til at fremme kapacitetsopbygningen af arbejdsmarkedets parter, herunder en yderligere styrkelse af Det Økonomiske og Sociale Råd;

18.

anerkender, at udtryksfriheden er garanteret i kroatisk lovgivning og generelt respekteres; opfordrer de kroatiske myndigheder til at tage yderligere skridt til at sikre medieuafhængighed og professionalisme; opfordrer de kroatiske myndigheder til fortsat at leve op til deres forpligtelse til at sikre, at mediesektoren kan fungere uden politisk indblanding, og at tilsynsorganernes uafhængighed garanteres;

19.

opfordrer Kroatiens regering til i lyset af de vedvarende økonomiske problemer at fortsætte sine strukturelle reformer af økonomien, at stimulere beskæftigelsen ved at puste nyt liv i arbejdsmarkedet og tilstræbe finanspolitisk konsolidering med henblik på at øge konkurrenceevnen, for at Kroatien kan få mulighed for at indhente EU-medlemsstaterne og få fuld gavn af EU-tiltrædelsen; finder det vigtigt, at den økonomiske genopretning ledsages af miljømæssige moderniseringer, herunder en forbedring af energieffektiviteten, styrkelse af politikker om vedvarende energikilder og harmonisering af den fysiske planlægning og energipolitikken; opfordrer regeringen til at forbedre det generelle erhvervsmiljø, lægge særlig vægt på små og mellemstore virksomheder og til at fortsætte indsatsen for at reformere Kroatiens sociale system for at sikre bæredygtige offentlige finanser; opfordrer de kroatiske myndigheder til at gøre den fysiske planlægningsproces mere gennemsigtig og til fuldt ud at respektere samfundets interesser og miljøstandarderne;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre beslutninger vedrørende overgangsforanstaltninger for kroatiske arbejdstageres adgang til deres arbejdsmarkeder på grundlag af faktuelle oplysninger, og kun i tilfælde af en virkelig trussel om alvorlige forstyrrelser af de nationale arbejdsmarkeder;

21.

opfordrer medlemsstater, som ønsker at anvende overgangsperioder, der begrænser den frie adgang til deres arbejdsmarked, til at oplyse Kommissionen om, hvor mange arbejdstagere der forventes på deres område;

22.

understreger, at der skal tages fuldt hensyn til de finansielle konsekvenser af udvidelsen i de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og om afgørelser vedrørende Unionens eget indtægtssystem;

23.

opfordrer alle involverede parter til i videst muligt omfang at inddrage Kroatien, i landets egenskab af tiltrædende land, i alle drøftelser og forhandlinger om den flerårige finansielle ramme 2014-2020; mener, at Kroatiens observatører i Europa-Parlamentet, repræsentanter i Rådet og observatører i Regionsudvalget bør benytte lejligheden til at fremme deres vision for Unionen og bidrage til at udforme EU's budget og prioriteter for perioden frem til 2020;

24.

noterer sig EU's holdning vedrørende de finansielle og budgetmæssige bestemmelser, som defineret på regeringskonferencen om Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, og baseret på, at landet tiltræder Unionen den 1. juli 2013; anfører, at finansbevillingerne til dækning af Kroatiens tiltrædelse, for hvert udgiftsområde eller underområde på budgettet, i sidste halvdel af den flerårige finansielle rammes sidste regnskabsår vil øge EU's budgetudgifter væsentligt; bemærker, at de midler, som inden for rammerne af IPA er afsat til Kroatien, vil blive reduceret i forhold til de beløb, som oprindeligt blev fastsat for 2013, hvilket i en vis udstrækning udligner nettovirkningen på EU-budgettet;

25.

noterer sig Corepers holdning, ifølge hvilken de samlede udgifter for regnskabsåret 2013 ikke bør ændres, men minder ikke desto mindre om, at der i forbindelse med fremlæggelsen af, forhandlingerne om og vedtagelsen af den aktuelle flerårige finansielle ramme i 2006 ikke blev taget højde for Kroatiens eventuelle tiltrædelse af Unionen under den nuværende flerårige finansielle ramme;

26.

henstiller derfor indtrængende til Kommissionen, som planlagt i begyndelsen af 2012 efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten i december 2011 og som fastsat i punkt 29 i den interinstitutionelle aftale, at fremsætte forslag om en ændring af den flerårige finansielle ramme for regnskabsåret 2013 for at undgå at skulle finansiere Kroatiens tiltrædelse ved hjælp af udgiftsomlægninger;

27.

opfordrer, i betragtning af at der fortsat er svagheder med hensyn til den administrative kapacitet i relevante kroatiske institutioner, de kroatiske myndigheder til yderligere at styrke de administrative strukturer og institutionelle kapaciteter, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af gældende EU-lovgivning, så landet kan få fuldt udbytte af EU-medlemskabet efter tiltrædelsen;

28.

glæder sig over, at den kroatiske regering i juli 2011 vedtog erklæringen om fremme af europæiske værdier i Sydøsteuropa; anmoder Kroatien om fortsat at gøre sig til fortaler for EU-udvidelse og fremme af de europæiske værdier fred, velstand, frihed, retsstatsprincippet, demokrati og social markedsøkonomi i regionen; opfordrer Kroatien til fortsat at fremme gode naboskabsrelationer og vedblive med at være en vigtig og proaktiv initiativtager til regionalt samarbejde på alle niveauer og til at holde fast ved sit tilsagn om at omsætte forsoningsindsatsen til praktiske tiltag, der gavner alle regionens borgere på det økonomiske, sociale og menneskelige plan;

29.

opfordrer til øget anvendelse af de finansielle instrumenter, der støtter SMV'er, infrastrukturudvikling og erhvervsklima som en del af flerlandeprogrammerne i hele det vestlige Balkan; bemærker, at regionalt samarbejde er af største vigtighed for at sikre den økonomiske udvikling i Kroatiens nabolande samt et frugtbart samarbejde med disse;

30.

opfordrer til, at der gøres fremskridt med hensyn til at få løst udestående bilaterale sager med visse nabolande, navnlig med Serbien og navnlig hvad angår grænsedragning, savnede personer, tilbagegivelse af ejendom samt flygtninge, og selvom det afgjort ikke mener, at uafklarede spørgsmål af bilateral karakter må standse processen med EU-tiltrædelse for ansøgerlande og mulige ansøgerlande fra Vestbalkan, så bør de generelt være løst inden tiltrædelsen, og det hilser derfor erklæringen af 21. oktober 2011 velkommen i denne henseende;

31.

tilskynder, i betragtning af at tiltrædelsens succes i vid udstrækning afhænger af borgernes støtte og engagement, de kroatiske myndigheder og civilsamfundet til med hjælp fra Kommissionen at gennemføre en vidtspændende og objektiv oplysningskampagne om, hvilke forpligtelser, konsekvenser og fordele der følger med EU-tiltrædelsen, således at kroaterne bliver helt bevidste om det valg, de skal træffe i folkeafstemningen, og ser det europæiske projekt som et, der også omfatter dem;

32.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt medlemsstaternes og Republikken Kroatiens regeringer og parlamenter.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/24


Torsdag den 1. december 2011
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

P7_TA(2011)0542

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (2011/2071(INI))

2013/C 165 E/04

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

der henviser til artikel 121, 126 og 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til protokol nr. 12 og til de relevante bestemmelser i protokol nr. 15 og nr. 16 om uforholdsmæssigt store underskud,

der henviser til det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om adfærdskodekset for europæiske statistikker,

der henviser til artikel 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250) og af 30. juni 2010 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU (KOM(2010)0367),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (KOM(2010)2020),

der henviser til konklusionerne fra Økofinrådet af 15. februar 2011 og 7. september 2010,

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2011,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til rapporten fra Udvalget om Økonomi og Valuta og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0384/2011),

A.

der henviser til, at krisen og de stadig større forskelle og makrofinansielle ubalancer i konkurrenceevnen siden euroens indførelse såvel som det finansielle systems virkemåde har anskueliggjort, at Unionen har behov for en øget samordning af de økonomiske politikker, større solidaritet, bedre budgetovervågning og afhjælpning af de makroøkonomiske ubalancer ved hjælp af en symmetrisk tilgang, som skal sætte en stopper for såvel uforholdsmæssigt store underskud eller overskud, samordne de økonomiske og finansielle politikker mere tæt og forbedre budgettilsynet;

B.

der henviser til, at de forbedrede økonomiske rammer bør baseres på mange forbundne politikker for bæredygtig vækst og beskæftigelse, der skal have indbyrdes sammenhæng, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse (EU 2020-strategien), med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, effektive rammer for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), solide rammer for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til de nationale budgetrammer og udvidet regulering og overvågning af de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn foretaget af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici;

C.

der henviser til, at de erfaringer, der er indhøstet, og de fejl, der er begået i de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker;

D.

der henviser til, at den uforholdsmæssigt store gæld og de store underskud i visse medlemsstater erfaringsmæssigt kan have negative indvirkninger på andre medlemsstater og på det samlede euroområde;

E.

der henviser til, at de nationale parlamenter vælges frit af borgerne og derfor er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og delegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser;

F.

der henviser til, at den parlamentariske godkendelse af de offentlige budgetter er et af demokratiets fundamenter;

G.

der henviser til, at EU-medlemsstaternes parlamenter i dag deler deres lovgivningsmæssige funktion med EU-institutionerne og ofte kun udøver begrænset kontrol over deres respektive regeringers optræden på EU-plan;

H.

der henviser til, at flertallet af EU-borgerne ikke er tilstrækkelig bekendt med de ændrede og komplekse lovgivningsmæssige processer inden for EU; der henviser til, at den manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen og opinionsdannelsen, navnlig i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, hæmmer borgernes tillid til den europæiske integration og demokratierne i EU, og gør det vanskeligt for borgerne at udøve en aktiv og konstruktiv kontrol;

I.

der henviser til, at sociale protestgrupper mod spareforanstaltningerne i forskellige EU-medlemsstater også giver udtryk for en voksende utilfredshed med den europæiske integrations demokratiske kvalitet; der henviser til, at den europæiske integrations demokratiske troværdighed har lidt enormt under den måde, hvorpå krisen i Europa hidtil er blevet håndteret;

J.

der henviser til, at nationale økonomiske politikker baseret på øget samordning kun vil være effektive, hvis de bygger på demokratisk legitimitet og ansvarlighed som følge af parlamenternes indgriben;

K.

der henviser til, at der er behov for at sikre større samspil mellem beskæftigelsespolitik, socialpolitik og økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske semester, og henviser til, at dette er nødt til at blive gjort på en måde, der gavner alle generationer og fremmer demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet hos samtlige involverede aktører; der henviser til, at en væsentlig del af dette består i fuld inddragelse af Europa-Parlamentet;

L.

der henviser til, at de medlemsstater, som deltager i Europluspagten, den 24. marts 2011"desuden nåede til enighed om en solid indsats på EU-plan til stimulering af væksten ved at styrke det indre marked, reducere den samlede regelbyrde og fremme handelen med tredjelande";

M.

der henviser til, at det europæiske semester er en institutionel proces anført af EU-institutionerne med sigte på øget samordning mellem medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre EU-strategien, navnlig for så vidt angår den makroøkonomiske dimension;

N.

der henviser til, at EU-budgettet fastlægges i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktaterne, og at nationale budgetprocedurer henhører under de enkelte medlemsstaters nationale forfatningsret; der samtidig henviser til, at en stærkere budgetmæssig samordning ikke krænker subsidiaritetsprincippet;

O.

der henviser til, at den store gevinst ved fællesmarkedet, nemlig at det er lykkedes at forbinde de europæiske økonomier, nødvendigvis må kombineres med et system af budgetmæssig samordning med henblik på at udnytte de betragtelige synergieffekter;

P.

der henviser til, at det faste formandskab for Det Europæiske Råd, som blev indført med Lissabontraktaten, har ændret Unionens institutionelle ligevægt;

Q.

der henviser til, at et rent mellemstatsligt system til samordning ville være en utilstrækkelig efterlevelse af de krav, der er fastsat i artikel 121 i TEUF, ifølge hvilken medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og ikke vil kunne sikre de fornødne foranstaltninger fra EU’s side inden for de områder, deres styres gennem det fællesskabsretlige samarbejde;

R.

der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør føre til en øget og velafgrænset inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og til ændringer i deres arbejde;

S.

der henviser til, at Europa-Parlamentet har beføjelse til fælles beslutningstagning i budgetmæssige anliggender;

T.

der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelse, der er baseret på artikel 148 i TEUF, udgør en politikramme for beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde EU 2020-målene;

U.

der henviser til, at Europa-Parlamentet bidrog med en omtrentlig fælles beslutningstagning til de integrerede retningslinjer for beskæftigelsespolitikken af 2010;

V.

der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa stadig ligger et godt stykke over 9 %, og at navnlig arbejdsløsheden blandt unge fortsat er en stor udfordring; der henviser til, at beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale politikker derfor udgør en væsentlig del af de reformer, der skal gennemføres under såvel den makroøkonomiske overvågning som temakoordineringen i EU 2020-strategien;

W.

der henviser til, at EU 2020-strategien og den nye styringsstruktur, der er forankret i det europæiske halvår, bør være til hjælp for EU i dets takling af krisen og årsagerne til den; der henviser til, at EU’s høje niveau af social beskyttelse har afbødet de værste konsekvenser af krisen, og henviser til, at krisens konsekvenser er vidtrækkende og har ført til et stort tab af økonomisk aktivitet, en væsentlig stigning i arbejdsløsheden, et skarpt fald i produktiviteten og voldsomt svækkede offentlige finanser;

X.

der henviser til, at det europæiske semester har to formål: at verificere anvendelsen af budgetdisciplin i medlemsstaterne og sideløbende føre tilsyn med, at EU 2020-programmet implementeres ordentligt ved at sikre de økonomiske midler, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet;

Y.

der henviser til, at grunden til, at Lissabonstrategien mislykkedes, hovedsageligt kan tilskrives manglen på en tydelig opfølgningsprocedure for gennemførelsen af strategien fra alle involverede parters side, hvorfor det er vigtigt at udlede de rette konklusioner, som vil sikre, at EU 2020-dagsordenen bliver en succes;

Z.

der henviser til, at Europa-Parlamentet, i betragtning af dets indhøstede erfaringer i forbindelse med den monetære dialog, bør have en rolle i det demokratiske ansvar for de økonomiske politikker og budgettilsynet;

AA.

der henviser til, at Rådet har foretaget væsentlige ændringer i de landespecifikke henstillinger, som blev foreslået af Kommissionen i det europæiske semesters første år;

AB.

der henviser til, at arbejdsmarkedsparternes autonomi med hensyn til lønfastsættelse og de nationale lønfastsættelsessystemer skal respekteres fuldt ud;

AC.

der henviser til den erfaring, der er erhvervet som følge af de årlige interparlamentariske møder arrangeret af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

Sammenfatning af udfordringerne

1.

mener, at krisen nu befinder sig i en fase, der kræver stærke og ambitiøse løsninger;

2.

bemærker, at topmødet for eurozonen den 26. oktober 2011 ud over vedtagelsen af lovpakken om økonomisk regeringsførelse også traf beslutning om en række foranstaltninger til modificering af denne pakke; finder, at hvis der aftales nogen traktatændringer fremover, bør de nøje efterleve proceduren i artikel 48, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og at det mandat, der gives af et konvent indkaldt i henhold til denne artikel, bør afspejle behovet for, at EU bygges på et grundlag af stærk demokratisk legitimitet og solidaritet;

3.

mener, at det europæiske semester indtil videre er de hensigtsmæssige rammer om gennemførelsen af EU’s strategi og effektiv økonomisk forvaltning, navnlig af medlemsstaterne i euroområdet, som er bundet sammen af et fælles ansvar, og at det trods navnet er en helårlig proces, der står på spil for EU-institutionerne og medlemsstaterne;

4.

understreger, at EU 2020-strategiens succes afhænger af EU’s samlede engagement og af, at medlemsstaterne, de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter påtager sig ejerskab; minder om betydningen af en stærk, konkurrencedygtig og velfungerende arbejdsmarkedsdialog, strukturelle reformer og kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af EU 2020-strategien samt fremme af en ægte europæisk arbejdsmarkedsdialog om makroøkonomiske politikker og foranstaltninger;

5.

gentager, at medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker og finanspolitikker som et anliggende af fælles interesse, og at Den Økonomiske og Monetære Unions økonomiske søjle, herunder dens finanspolitiske dimension, derfor skal styrkes gennem større samordning i forbindelse med indførelsen og gennemførelsen af finanspolitiske foranstaltninger samt effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteflugt og en omgørelse af eksisterende skadelige foranstaltninger;

6.

mener, at indførelsen af det europæiske semester og den udvidede økonomiske og finanspolitiske samordning bør give medlemsstaterne tilstrækkelig mulighed for og fleksibilitet til at gennemføre en effektiv budgetmæssig, økonomisk og social strategi, der er hensigtsmæssig i overensstemmelse med EU 2020-strategien, beregnet på fordeling og udvikling og som sikrer et tilstrækkeligt niveau af offentlige tjenesteydelser og infrastruktur for EU’s borgere; opfordrer Kommissionen til i sin årlige vækstundersøgelse at tage højde for, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

7.

bemærker, at den videre udvikling og styrkelse af det indre marked samt fremme af internationale handelsforbindelser spiller en afgørende rolle for at stimulere den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen og tackle de makroøkonomiske ubalancer, og opfordrer til, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse tager hensyn til, hvilke tiltag medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

8.

understreger, at retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik både udgør en integreret del af det europæiske semester og er lige så vigtige for opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle de politiske henstillinger er i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer;

9.

beklager den manglende klarhed og overlapning for så vidt angår de forskellige instrumenter og budgetposter, hvorigennem EU 2020-målene skal kunne nås gennem EU-budgettet; minder om, at det europæiske semester er en god anledning til at udvikle større synergi mellem EU's og medlemsstaternes budgetter,

10.

påpeger, at EU 2020-strategien skal have en stærkere territorial dimension; mener følgelig – under hensyntagen til de europæiske regioners karakteristika og forskellige udviklingsniveauer – at en direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer vil medføre en større ansvarsfølelse for strategiens mål på alle planer og sikre større bevidsthed om målsætningerne og resultaterne på lokalt plan;

Kommissionens rolle

Indledning

11.

tager til efterretning, at det europæiske semester blev etableret for at sikre konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske og finansielle formåen, opnå tættere samordning af økonomierne og overvinde statsgældskrisen; bemærker, at den årlige vækstundersøgelse er blevet fastlagt som det indledende basisdokument for runden;

12.

minder om, at det europæiske semester skal finde sted, uden at dette tilsidesætter Europa-Parlamentets rettigheder i henhold til TEUF; anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag, der fastsætter, hvorledes der skelnes mellem disse forskellige instrumenter, hvordan der skabes afsmittende virkninger på tværs af politikområderne, og hvordan de passer sammen;

Erfaringer fra den første runde

13.

understreger, at kodificeringen af det europæiske semester skal muliggøre den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage tilpasninger i lyset af erfaringerne fra det første forløb; mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderings- og tilpasningsarbejdet navnlig bør fokusere på behovet for at tilpasse rammerne mere nøjagtigt til euroområdet og dets udfordringer;

14.

konstaterer, at kvaliteten af de nationale reformprogrammer under det første europæiske semester varierer meget, hvad angår konkretisering, gennemsigtighed, gennemførlighed og omfang; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at opgradere kvaliteten og gennemsigtigheden af deres bidrag og til at opløfte de nationale reformprogrammer af bedste kvalitet til standardformatet for fremtidige europæiske semestre;

15.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale politikker og mål, der er bebudet i de nationale reformprogrammer, tilsammen er tilstrækkeligt ambitiøse til at nå de overordnede EU 2020-mål; giver udtryk for bekymring over, at dette ikke var tilfældet under det første europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater alt efter deres muligheder bidrager til at nå de overordnede mål, og til at udstikke en præcis køreplan med en tilhørende tidsplan for nødvendige foranstaltninger;

Årlig vækstundersøgelse

16.

mener, at den årlige vækstundersøgelse skal være i overensstemmelse med:

EU 2020-strategien

de integrerede retningslinjer (brede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsen)

specifikke aftaler i Rådet vedrørende euroområdet og EU som helhed, såsom europluspagten;

17.

bemærker, at den årlige vækstundersøgelse, der fik tilslutning på Det Europæiske Råds møde i foråret, er retningsgivende for medlemsstaternes udarbejdelse af:

nationale reformprogrammer

stabilitets- og konvergensprogrammer, på basis af hvilke Kommissionen udarbejder landespecifikke henstillinger;

18.

bemærker, at udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse sker på grundlag af makroøkonomiske prognoser i alle medlemsstaterne og i EU; fremhæver, at de foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre den europæiske økonomiske regeringsførelse, bør ledsages af tilsvarende foranstaltninger til at forbedre legitimiteten og ansvarligheden; advarer derfor mod den nuværende form, hvor den årlige vækstundersøgelse er et teknisk dokument, der ikke inddrager bidraget fra Europa-Parlamentet;

19.

opfordrer Kommissionen til at tage vare på, at den bredtfavnende, flerdimensionale (intelligente, bæredygtige og inklusive) tilgang til EU 2020-strategien afspejles bedre i de benchmarks, der anvendes til at vurdere medlemsstaternes fremskridt, og til at fremsætte landespecifikke henstillinger i overensstemmelse hermed;

20.

opfordrer Kommissionen til at udvide det sæt indikatorer, den anvender til at overvåge medlemsstaternes udvikling, under hensyntagen til det arbejde der er udført inden for rammerne af opfølgningen på meddelelsen "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring" (KOM(2009)0433) og især køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

21.

anmoder om, at vækstundersøgelserne ændres til “årlige undersøgelser af bæredygtig vækst” med fokus på at forbedre den bæredygtige vækst;

22.

anmoder om, at Kommissionen inden den 10. januar hvert år vedtager de årlige bæredygtighedsretningslinjer med et særligt kapitel om euroområdet;

23.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige bæredygtighedsretningslinjer at inddrage den vidtspændende videnskabelige ekspertise i størst muligt omfang og tage hensyn til Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders relevante anbefalinger;

24.

opfordrer Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse klart at vurdere EU’s og de enkelte medlemsstaters væsentligste økonomiske og finansielle problemer, at foreslå prioriterede foranstaltninger til at overvinde disse problemer samt at identificere de initiativer, der er truffet af Unionen og medlemsstaterne for at støtte øget konkurrenceevne, langsigtede investeringer, fjerne hindringer for bæredygtig vækst, virkeliggøre de mål, som er fastsat i traktaterne og i den aktuelle EU 2020-strategi, gennemføre de syv flagskibsinitiativer og nedbringe de makroøkonomiske ubalancer;

25.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de politiske retningslinjer for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer supplerer og er kompatible med EU 2020-strategien for vækst og beskæftigelse; mener, at EU i forbindelse med fastsættelsen og gennemførelsen af den årlige vækstundersøgelse skal tage hensyn til udviklingen i den mikroøkonomiske lovgivning, navnlig for så vidt angår tilsynsreglerne og langsigtede investeringer, der kan stimulere bæredygtig konkurrenceevne, vækst og jobskabelse; mener, at der også bør foretages en konsekvensanalyse af de mulige omkostninger på lang sigt af, at medlemsstaterne intet foretager sig for at gennemføre EU 2020-strategiens mål og strukturreformer;

26.

mener, at de landespecifikke henstillinger skal ledsages af en vurdering af de sociale konsekvenser under hensyntagen til de krav, der er knyttet til højnelse af beskæftigelsesniveauet, sikring af tilstrækkelig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau af uddannelse, erhvervsuddannelse, efteruddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

27.

anmoder Kommissionen om i de årlige bæredygtighedsretningslinjer udtrykkeligt at gøre opmærksom på eventuelle grænseoverskridende afsmittende virkninger af vigtige økonomiske foranstaltninger, der gennemføres på EU-plan såvel som i medlemsstaterne;

28.

opfordrer de kommissionsmedlemmer, der er ansvarlige for det europæiske semester, til at stille op til debat om de årlige bæredygtighedsretningslinjer med Europa-Parlamentets kompetente udvalg, så snart retningslinjerne er blevet vedtaget af Kommissionen;

Landespecifikke henstillinger

29.

opfordrer Kommissionen og Rådet til i deres retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne og EU som helhed at sikre gennemførelse og lige behandling med hensyn til EU 2020-strategiens mål og flagskibsinitiativer;

30.

minder om, at Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer (1) fastslår, at ”Kommissionen offentliggør de metoder, antagelser og relevante parametre, som understøtter dens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser”;

31.

anbefaler, at medlemsstaterne gennemfører dette direktiv i national ret så snart som muligt; opfordrer Kommissionen til at sikre en større sammenlignelighed mellem de nationale reformprogrammer og til at fastlægge fælles benchmarks til vurdering af programmerne;

32.

anmoder Kommissionen om at komme og forelægge sine henstillinger for Europa-Parlamentet på et hensigtsmæssigt tidspunkt efter at have analyseret stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer og om at fremhæve de potentielle grænseoverskridende afsmittende virkninger, der navnlig kan forekomme inden for euroområdet, med henblik på det planlagte interparlamentariske forum og drøftelsen af de landespecifikke henstillinger i Rådet;

33.

anmoder Rådet om at give møde i Parlamentet til juli for at redegøre for enhver væsentlig ændring, det måtte have foretaget i Kommissionens landespecifikke forslag til anbefalinger; anmoder Kommissionen om at deltage i denne høring og redegøre for sine synspunkter;

34.

opfordrer Kommissionen til at afholde en høring med henblik på at redegøre for de årlige overvågningstiltag, der er fastsat i de forskellige flagskibsinitiativer; opfordrer til, at denne høring finder sted mellem Det Europæiske Råds forårs- og sommermøde, og at alle relevante europæiske, nationale og regionale institutioner samt andre interessenter tager del i denne høring;

35.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke den makroøkonomiske dialog, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Köln i juni 1999 med henblik på at forbedre samspillet mellem de ansvarlige for lønudviklingen og økonomi-, finans- og pengepolitikken;

36.

foreslår, at der tages hensyn til de afsmittende virkninger, som den økonomiske udvikling i EU har på lande uden for Europa, med det formål at arbejde hen imod en indskrænkning af de globale økonomiske ubalancer; tilskynder Kommissionen til at tage aktivt del i den økonomiske dialog, som finder sted inden for de relevante FN-institutioner; bemærker, at der ligeledes skal tages hensyn til mål, som er vedtaget på internationalt plan;

Europa-Parlamentets rolle

37.

minder om, at den parlamentariske debat om retningslinjerne for den økonomiske politik er hjørnestenen i ethvert demokratisk system;

38.

tager til efterretning, at krisen og udviklingen specielt inden for euroområdet kræver en opgradering af EU-dimension i medlemsstaternes økonomiske politikker, især inden for euroområdet;

39.

agter at tilpasse sin struktur og arbejdsmetoder yderligere til den seneste udvikling inden for Rådet og Kommissionen vedrørende euroområdets struktur; minder om, at økonomisk dialog vil blive en af løsningerne på en sådan udfordring; er af den opfattelse, at enhver ny eller opgraderet organiseringsform og beslutningsproces inden for Rådet og/eller Kommissionen skal gå hånd i hånd med en opgradering af den demokratiske legitimitet og tilhørende ansvarlighed for Europa-Parlamentet;

40.

indskærper behovet for at opgradere den parlamentariske dimension sideløbende med Rådets ditto;

41.

vil inden forårsmødet i Rådet foretage en afstemning om de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst med de ændringsforslag, der skal forelægges Det Europæiske Råd; opfordrer til, at de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst underkastes proceduren om fælles beslutningstagning, ved at de indføres i forbindelse med den næste traktatændring; pålægger sin formand at forelægge de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst som ændret af Parlamentet ved forårsmødet i Det Europæiske Råd;

42.

er betænkelig ved den demokratiske legitimitet i forbindelse med indførelsen af det europæiske semester; fastholder, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre den nødvendige demokratiske legitimitet og nationale ejerskab;

43.

mener, at Europa-Parlamentet er det rette forum for økonomisk dialog og økonomisk samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne;

44.

opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til i højere grad at inddrage og regelmæssigt konsultere de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, de offentlige myndigheder og civilsamfundet i udformningen af de nationale reformprogrammer og udviklings- og samhørighedsprogrammer; understreger i denne sammenhæng en rettidig inddragelse af Regionsudvalget som en platform for koordinering mellem regioner for at få dem til at forelægge situationsrapporter om den regionale og lokale deltagelse i det europæiske semester;

45.

opfordrer til, at der i 2012 organiseres en interparlamentarisk konference med deltagelse af repræsentanter fra Europa-Parlamentets budget-, beskæftigelses- og økonomiudvalg samt fra de nationale parlamenter med henblik på at fastlægge omfanget af og metoderne og midlerne til en økonomisk politik med flerdimensionel demokratisk legitimitet på flere niveauer, navnlig for at sikre, at de nationale politikker og mål, der bebudes i de nationale reformprogrammer, tilsammen når op på et niveau, der er tilstrækkeligt ambitiøst til at nå EU 2020-strategiens overordnede mål; påpeger imidlertid, at det omhyggeligt skal sikres, at der er tilstrækkelig tid til vedtagelsen af de nationale budgetter;

46.

vil fra 2013 hvert år inden Det Europæiske Råds forårsmøde arrangere et interparlamentarisk forum i Europa-Parlamentets regi for medlemmer af de kompetente udvalg i de nationale parlamenter og henstiller, at dette møde gøres til en integreret del af det årlige møde, som Økonomi- og Valutaudvalget afholder for medlemmer af de nationale parlamenter; foreslår, at dette forum omfatter møder for de politiske grupper og relevante udvalg såvel som et plenarmøde og opfordrer arbejdsmarkedets parter i EU til at deltage i dette møde og give deres synspunkter til kende;

47.

har til hensigt hvert år fra 2013 efter Det Europæiske Råds forårsmøde at tilrettelægge endnu et interparlamentarisk møde med deltagelse af formændene for de udvalg i de nationale parlamenter, som er ansvarlige for det europæiske semester, og formændene for Europa-Parlamentets ECON-, EMPL-, BUDG-, ENVI- og ITRE-Udvalg med henblik på at drøfte Kommissionens forslag til henstillinger;

48.

advarer mod at indføre en praksis, som ikke er parlamentarisk godkendt på europæisk eller nationalt plan; understreger, at landespecifikke henstillinger skal være baserede på demokratiske procedurer;

49.

understreger betydningen af den økonomiske dialog med Europa-Parlamentet, der blev vedtaget i forbindelse med pakken om økonomisk styring, som består i at muliggøre en dialog mellem de europæiske institutioner såvel som med det nationale niveau for at indlede en grænseoverskridende og offentlig debat, øge gennemsigtigheden og muliggøre gruppepres; påpeger, at det relevante udvalg i EP kan indbyde formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen og formanden for Det Europæiske Råd og give de medlemsstater, der berøres af afgørelserne i EDP- og/eller EIP-procedurerne, mulighed for at deltage i en drøftelse;

50.

ønsker, at der i EP-regi tilrettelægges en økonomisk dialog med stats- og regeringscheferne i de medlemsstater, der har anmodet om hjælp via den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og -mekanisme og den europæiske stabilitetsmekanisme, inden sidstnævnte tages i brug; understreger, i lyset af den rolle som EFSF og ESM forventes at spille, nødvendigheden af, at EP gennemfører en høring af disse organers ledende medarbejdere;

51.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af samtlige redningsprogrammer at sikre, at der er sammenhæng mellem de økonomiske betingelser og tilpasningsprogrammerne og EU's målsætninger om en social og bæredygtig udvikling, navnlig de beskæftigelsespolitiske og de økonomiske retningslinjer såvel som EU 2020-strategien; anmoder om, at der inden for rammerne af det europæiske semester inkluderes henstillinger til de medlemsstater, der modtager økonomisk støtte, om tydeligt at tage hensyn til disse krav om sammenhæng;

52.

vil nøje gennemgå den makroøkonomiske situation i EU til efteråret og i den forbindelse støtte sig til en bred vifte af ekspertise, herunder ekstern international uafhængig ekspertise og samråd med de relevante interessehavere, især arbejdsmarkedets parter, for at fremme debatten og kunne trække på økonomiske sagkyndige, der foretager kontraprøvning, med henblik på drøftelserne med Kommissionen inden udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse;

53.

er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal anerkendes som det hensigtsmæssige europæiske demokratiske forum til at tilvejebringe en samlet evaluering ved slutningen af det europæiske semester;

54.

anmoder om at blive inddraget som part i den makroøkonomiske dialog og deltage heri med henblik på at opfylde målsætningen om at kunne fremføre et fælles makroøkonomisk standpunkt;

Rådets rolle

55.

opfordrer Det Europæiske Råd til at indbyde Europa-Parlamentets formand til at deltage i møderne om det europæiske semester;

56.

opfordrer Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med bestemmelserne i pakken om økonomisk styring hvert år i det pågældende års første uger at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om udviklingen og resultaterne i det foregående europæiske semester med en præcis oversigt over foranstaltninger og tiltag;

57.

bemærker, at tidsfristerne, som det tydeligt sås i forbindelse med det første europæiske semester, er stramme, hvorfor der i forbindelse med de kommende semestre er risiko for, at de nationale parlamenter ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang, i tilfælde af at en medlemsstat forelægger en plan for korrigerende foranstaltninger eller er nødt til at tilpasse sine stabilitets- og konvergensprogrammer og sine nationale reformprogrammer som følge af Rådets henstillinger;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge så præcise oplysninger som muligt om de i de nationale reformprogrammer indeholdte foranstaltninger og instrumenter til at opnå de nationalt fastsatte mål, herunder om gennemførelsesfristen, de forventede konsekvenser, potentielle afsmittende virkninger, risikoen for en ufuldstændig gennemførelse, omkostningerne og eventuel anvendelse af EU's strukturfonde;

59.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale statistiske myndigheders faglige uafhængighed i overensstemmelse med de i styringspakken fastsatte bestemmelser og garantere, at det i forordning (EF) nr. 223/2009 fastsatte adfærdskodeks for europæiske statistikker overholdes med henblik på at sikre, at Kommissionen tilsendes statistiske oplysninger af høj kvalitet, som kan vurderes i løbet af det europæiske halvår;

60.

mener, at det europæiske statistiske system for at blive en succes er helt afhængigt af, at de nationale revisionsorganer gør en god arbejdsindsats og foretager en grundig og præcis revision af kvaliteten af dataene vedrørende de offentlige finanser samt af proceduren for offentlige organers fremsendelse af data til de nationale statistiske myndigheder;

61.

opfordrer Rådet til at intensivere den makroøkonomiske dialog, navnlig ved at indføre tilsvarende dialoger på nationalt plan med henblik på at frigøre det fulde potentiale i et makroøkonomisk samarbejde ved at udnytte beskæftigelsesmuligheder gennem stærke og velafbalancerede vækstdynamikker;

62.

mener, det er af største vigtighed at inkludere inddragelsen af Den Europæiske Centralbank i den løbende dialog mellem de europæiske institutioner;

Andet

63.

opfordrer til udarbejdelse af en model for en europæisk statskasse med henblik på at styrke det europæiske semesters gennemførelseskapacitet og den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union; minder om, at fremtidig institutionel udvikling bør tage hensyn til udviklingen inden for EFSF og ESM;

64.

bemærker med bekymring, at samordningen af den økonomiske politik på EU-niveau sker gennem et bredt udvalg af bindende og ikke-bindende instrumenter og forpligtelser (2), der kan underminere EU-systemets retssikkerhed, og som fra offentlighedens synspunkt skaber forvirring med hensyn til medlemsstaternes præcise ansvarsområde i forhold til deres status som medlemmer eller ikke-medlemmer af euroområdet;

65.

bemærker, at medlemsstaterne ikke har fulgt de regler, de i fællesskab har vedtaget, herunder især stabilitets- og vækstpagten, hvori det fastsættes, at medlemsstaternes årlige budgetunderskud skal være under 3 % og den offentlige gæld under 60 % af deres BNP; opfordrer medlemsstaterne til at rette sig efter stabilitets- og vækstpagten og de andre regler, de har vedtaget i fællesskab;

66.

understreger, at en integreret overvågning af de økonomiske politikker, hvis den skal være effektiv, ikke må begrænses til evaluering af medlemsstaternes skatte- og strukturpolitikker, men også skal synkroniseres med mål og aktioner på EU-plan samt med omfanget og arten af Unionens økonomiske ressourcer; understreger i denne forbindelse den afgørende rolle, som EU's politikker og aktioner under EU 2020-strategien spiller, herunder samhørighedspolitik, forskning og innovation;

67.

understreger, at de politiske retningslinjer til medlemsstaterne delvist drejer sig om politikområder som løn og pensioner, der henhører under medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters beføjelser, men skal støttes og komplementeres af Den Europæiske Union i tråd med artikel 153 i TEUF; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed og overholdelse af nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen for at bevare det fornødne politiske råderum til gennemførelsen på nationalt plan;

68.

minder om, at det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer fremgår, at ”Gennemførelsen af forordningen sker under fuldstændig overholdelse af artikel 152 i TEUF og de i medfør af denne forordning udstedte henstillinger overholder national praksis og nationale institutioner for løndannelse. Den skal tage hensyn til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og berører følgelig ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret og praksis”;

Sektorbidrag til det europæiske semester

69.

er af den opfattelse, for så vidt angår opnåelsen af de fælles mål, at EU 2020-strategien og det europæiske semester som en ramme for stærkere økonomisk og social styring har potentiale til at bidrage til at styrke en fælles tilgang til udfordringerne i, reaktionerne på og vurderingerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i medlemsstaterne, hvis disse skulle blive til andet end formelle intentioner, og hvis Europa-Parlamentet reelt skulle blive inddraget i denne proces, i modsætning til hvad der skete i det første europæiske semester, herunder i forbindelse med den første årlige vækstundersøgelse, der markerede starten på et nyt forløb for økonomisk styring i EU;

70.

opfordrer Rådet og Kommissionen til, når de afstikker politiske retningslinjer for medlemsstaterne, herunder vedrørende uddannelse, beskæftigelse og sociale anliggender, makroøkonomisk politik og budgettet, også at respektere nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen på området løn og pensioner, til i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i TEUF at respektere medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetencer på disse områder for således at bevare det politiske råderum, der er nødvendigt til national gennemførelse, og til at høre arbejdsmarkedets parter, før de afgiver deres anbefalinger; understreger, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed på alle niveauer;

71.

opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle tilgængelige oplysninger og ekspertise, herunder fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, i sine vurderinger af fremskridtene i retning af EU 2020-målene og hermed forbundne initiativer;

72.

opfordrer til, at der i Kommissionens og Rådets anbefalinger først og fremmest fokuseres på en social politik, som fremmer almen og erhvervsfaglig uddannelse, adgang til beskæftigelse, arbejdsløses genintegration på arbejdsmarkedet og forbedret koordinering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, samtidig med at det indre marked gennemføres og konkurrencehindringer fjernes; opfordrer til, at anbefalingerne bliver udarbejdet i så god tid i forvejen, at de får en reel indvirkning på de nationale budgetbeslutninger;

73.

erklærer, at det agter at bidrage aktivt til EU’s og medlemsstaternes gennemførelse af en ambitiøs EU 2020-strategi og til det europæiske semester, også til de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter heraf, som er af afgørende betydning for borgerne i EU; erklærer, at det agter at gøre dette både ved hjælp af konkrete foranstaltninger og gennem bidrag til vigtige initiativer som f.eks. det europæiske år for aktiv aldring; erklærer også, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at disse aspekter af EU 2020-strategien såvel som de beskæftigelsesmæssige og sociale bekymringer, som europæiske kvinder og mænd nærer, forbliver højt oppe på den politiske dagsorden hele året igennem;

74.

erklærer desuden, at det agter at give udtryk for sine synspunkter om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020 ved hjælp af en specifik beslutning, der vil blive vedtaget med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde;

75.

erklærer sig rede til at gå ind i en regelmæssig politikdialog og regelmæssige drøftelser med de nationale parlamenter og andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og ngo’er, om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020-strategien og det europæiske semester, og opfordrer inden for disse rammer:

a)

Kommissionen til at forelægge Parlamentet sin årlige vækstundersøgelse, herunder sit udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen, sit forslag til de årlige retningslinjer for beskæftigelsen og eventuelle andre forslag til landespecifikke henstillinger, der fremsættes i medfør af artikel 148, stk. 4, i TEUF

b)

til gennemsigtighed blandt det europæiske semesters aktører, og opfordrer i denne sammenhæng Beskæftigelsesudvalget (EMCO) til regelmæssigt at stille resultaterne af dets beskæftigelsesovervågning til rådighed for Europa-Parlamentets kompetente udvalg

c)

arbejdsmarkedets parter, sociale ngo’er og andre interessehavere til at deltage i regelmæssige drøftelser med Parlamentet, især af gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne og af de fremskridt, der gøres hen imod opfyldelse af de tilhørende EU-mål; anmoder om, at de forberedende dokumenter til drøftelserne forinden fremsendes til medlemmerne af det ansvarlige parlamentsudvalg;

76.

anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af aktiviteterne, der er gennemført inden for rammerne af programmet for gensidig læring, især på de områder, der fokuseres på i Det Europæiske Råds strategiske vejledning; påpeger vigtigheden af en regelmæssig overvågning af graden for adgang til og udnyttelse af den finansiering, der er tildelt programmet, så der opnås en metode til på ethvert givet tidspunkt at finde ud af, hvilke korrigerende foranstaltninger der kunne være nødvendige for at sikre, at de sædvanlige bureaukratiske faldgruber ikke forhindrer programmets mål i at blive til virkelighed;

77.

mener, at beskæftigelsespolitikkerne og de sociale politikker spiller en central rolle i hele EU 2020-strategien og i styringen af den; mener, at disse politikker skal styrkes i lyset af krisen, og at det europæiske semester er essentielt for at nå dette mål;

78.

mener, at medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester og med henblik på effektiv gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne 7-10 bør tilskyndes til at lægge særlig vægt på bestemte områder, f.eks. fremme af unges adgang til uddannelse, vejledning og praktik og forebyggelse af skolefrafald, fremme af livslang læring, fremme af beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, navnlig blandt unge, fremme af integration af ældre på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, forbedring af mulighederne for at forene arbejde og familie og forbedring af børnepasningsfaciliteter;

79.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, om de i de nationale programmer foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og forøgelse af beskæftigelsen er i tråd med målsætningerne i EU 2020-strategien og de overordnede mål; opfordrer de medlemsstater, som enten ikke har opstillet nationale mål eller ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig til at opfylde det overordnede EU-mål om en beskæftigelsesgrad for mænd og kvinder i Europa på 75 % inden 2020, til at forpligte sig til at følge dette mål, idet de særlig fokuserer på at tackle de vigtigste strukturelle svagheder på arbejdsmarkederne;

80.

bemærker, at de foranstaltninger, der træffes som en del af de nationale reformplaner, "økonomisk styring" og det europæiske semester ikke bør bidrage til den stadig værre sociale krise i en række lande med mere skrøbelige økonomier, hvilket gør tilværelsen mere og mere vanskelig for familier og især for kvinder og børn, som er de største ofre for tiltagende fattigdom, arbejdsløshed og usikkert og dårligt betalt arbejde;

81.

understreger nødvendigheden af at styrke og institutionalisere den makroøkonomiske sociale dialog, og mener, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i tilrettelæggelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen ønsker at træffe i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen af den nye økonomiske styring, og at arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse, eller hvis hensigtsmæssig en henstilling om disse foranstaltninger til Kommissionen;

82.

understreger, at det er vigtigt at sikre et gensidigt styrkende samspil mellem mikro- og makroøkonomiske politikker på den ene side og beskæftigelsespolitikker og sociale politikker på den anden side, og at dette er væsentligt for at kunne nå de overordnede mål i EU 2020-strategien;

83.

vil fortsat, også i sine drøftelser af det europæiske semester, rette særlig opmærksomhed mod følgerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation for den makroøkonomiske situation og omvendt, og opfordrer Kommissionen til at anlægge samme indfaldsvinkel;

84.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at bæredygtig og inklusiv vækst, der er knyttet til beskæftigelse og jobskabelse, er i fokus i alle politikforslag inden for rammerne af det europæiske semester;

85.

erindrer om, at det er nødvendigt at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for finansieringen af EU 2020-målene i EU's og medlemsstaternes årlige budgetter; understreger, at den mest enkle, demokratiske, europæiske og effektive måde at nå dette mål på, er ved i starten af hvert europæisk semester at arrangere en interparlamentarisk debat om medlemsstaternes og Unionens fælles budgetmæssige retningslinjer; mener, at en sådan debat vil give medlemsstaterne mulighed for at tage større hensyn til den europæiske dimension i deres budgetforslag og give Europa-Parlamentet mulighed for i højere grad at tage højde for de nationale anliggender samtidig med, at den medvirker til at reducere fordobling af strukturer betydeligt;

86.

minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller i finansieringen af EU 2020-dagsordenen, til hvilken over halvdelen af EU’s årlige ressourcer er afsat; bemærker dog, at størstedelen af finansieringen bør komme fra nationale eller regionale budgetter i betragtning af indholdet af hovedindsatsområderne og opdelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne; konkluderer derfor, at der skal tages højde for både EU-budgettet og de nationale budgetter i forbindelse med proceduren for den del af det europæiske semester, som omhandler gennemførelsen af EU 2020-dagsordenen;

87.

understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle som et nøgleinstrument for EU 2020; er af den opfattelse, at en stærk og solidt finansieret samhørighedspolitik på grund af dens langfristede udviklingsprogrammer, den budgetmæssige dimension, det decentraliserede forvaltningssystem og medtagelsen af EU’s prioriteter for en bæredygtig udvikling udgør et målrettet og effektivt instrument til gennemførelse af EU 2020 og forebygger fremtidige økonomiske og finansielle kriser; understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at inddrage regioner i opnåelsen af EU 2020-målene;

88.

henviser til, at regionalpolitikken som følge af tilgangen til forvaltning på flere planer råder over en konsolideret metode, for så vidt angår en integreret strategi og et pålideligt styringssystem til mobilisering af investeringer og tilskyndelse til nye initiativer på lokalt plan, som vil kunne underbygge effektiviteten af økonomiske politikker på hensigtsmæssig vis og udviklingen af større synergi mellem EU’s og medlemsstaternes budgetter; opfordrer derfor Kommissionen til at rette særlige henstillinger om strukturfondenes anvendelse inden for rammerne af de operationelle programmer;

89.

mener, at det er afgørende for samhørighedspolitikken at få tildelt en rolle, når udfordringerne i forbindelse med en mindskelse af de strukturelle ubalancer og interne konkurrenceforskelle skal tages op samtidig med, at betydningen af en tilpasning af politikker til de specifikke forhold og behov i regionerne understreges, således at deres potentiale styrkes og deres svagheder begrænses;

90.

understreger den afgørende rolle, som regionalpolitikken spiller i forbindelse med udarbejdelsen af nationale programmer inden for rammerne af det europæiske halvår, navnlig ved at fastsætte mål og foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

91.

understreger, at det er vigtigt for mange medlemsstater at forbedre deres regioners konkurrenceevne for at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer;

92.

mener, at det derfor er nødvendigt for samhørigheden, at den ligeledes tager sigte på navnlig at styrke de regionale (og ikke kun de nationale) muligheder og interessehavere; mener, at styrkelsen af det regionale potentiale sammen med det nationale potentiale endnu en gang gør samhørighedspolitikken til et nødvendigt instrument til opnåelse af de nødvendige synergier;

93.

understreger, at det europæiske semester for forudgående samordning af de økonomiske politikker skal afspejle fremme af overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi;

94.

glæder sig over forslaget i den nuværende årlige vækstundersøgelse om at fjerne miljøskadelige tilskud og opfordrer til en vurdering af gennemførelsen af denne politik i forbindelse med det europæiske semester i 2012;

95.

opfordrer Rådet og Kommissionen til inden for det europæiske semester at fokusere mere på det indre marked, som udgør EU's økonomiske søjle, for at udnytte dette markeds potentiale fuldt ud, tiltrække offentlig og privat kapital til finansiering af infrastruktur og innovative projekter og fremme effektiv energianvendelse; understreger, at det indre marked skal være kernen i en europæisk økonomisk styringsmodel, der fokuserer på målet om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og social samhørighed ved at rette op på interne ubalancer, skabe økonomisk konvergens og styrke konkurrenceevnen;

96.

anmoder om, at hvert enkelt af Det Europæiske Råds forårsmøder delvist afsættes til en vurdering af det indre markeds tilstand, baseret på en overvågningsproces; opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til hvert år at fremlægge de foranstaltninger, der skal træffes efter Rådets forårsmøde, inklusive dem inden for det indre marked, for Parlamentet;

97.

opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig vurdering af medlemslandenes gennemførelse af det indre marked inden for rammerne af nationale reformprogrammer og til i denne forbindelse at undersøge, hvilke fremskridt der er gjort vedrørende gennemførelse i national ret og efterfølgende gennemgang;

98.

opfordrer Kommissionen til konkret at påpege over for de medlemsstater, der ifølge vurderingen af de nationale reformprogrammer ikke udnytter EU-midlerne optimalt, på hvilke områder der fortsat findes et uudnyttet potentiale;

99.

glæder sig over, at "udnyttelse af det indre markeds potentiale" i den årlige vækstundersøgelse for 2011 er fastsat som et af ti mål, der skal gennemføres senest i 2012;

100.

opfordrer Rådet og Kommissionen til endnu mere systematisk at sammenkæde det europæiske semester med igangværende EU-initiativer såsom resultattavlen for det indre marked og akten for det indre marked, hvis 12 "løftestænger" skal implementeres som højeste prioritet, for i fuldt omfang at tage hensyn til gennemførelsen af det indre marked og sikre sammenhængen i den europæiske økonomiske politik;

101.

opfordrer navnlig Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse for 2012 at indarbejde de tolv prioriterede foranstaltninger fra akten for det indre marked, der skal vedtages inden udgangen af 2012;

102.

er af den opfattelse, at geniværksættelsen af det indre marked og navnlig gennemførelsen af akten for det indre marked er en væsentlig forudsætning for at opnå bæredygtig vækst i Europa senest i 2020; mener, at der er behov for øjeblikkelige forbedringer på afgørende områder som bl.a. servicesektoren, offentlige indkøb, forskning, innovation, uddannelse, energi og e-handel, hvis den europæiske konkurrenceevne skal sikres på globalt plan;

103.

understreger behovet for at tage hensyn til EU 2020-strategien ved gennemførelsen af det europæiske semester; understreger, at de initiativer, der tages inden for rammerne af akten for det indre marked, skal være forenelige med og bidrage til at nå målene med de syv flagskibsinitiativer i EU 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

104.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til SMV'er, der udgør rygraden i det indre markeds økonomi, i overensstemmelse med resultaterne i den årlige vækstundersøgelse, navnlig gennem fuldstændig implementering af akten om små virksomheder og ved hjælp af en pakke af foranstaltninger der kan løse SMV'ernes problemer med at få adgang til finansiering;

105.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og innovative nystartede virksomheder og til at forbedre erhvervsklimaet i EU, forenkle procedurerne og mindske de administrative byrder for virksomheder i det indre marked;

106.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere ligestillingsaspektet i processen i det europæiske semester ved at tage højde for kvinders behov og situation ved gennemførelsen af de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse; roser de medlemsstater, der har fremmet kønsaspektet via deres nationale reformprogrammer i løbet af det første europæiske semester, og som især har fokuseret på kvinder i forbindelse med udarbejdelse og overvågning af politikker vedrørende beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og uddannelse; er skuffet over de medlemsstater, der har undladt at nævne kønsaspektet i deres nationale reformprogrammer;

107.

opfordrer Rådet til at sikre, at FEMM-Udvalget kan diskutere kønsaspekterne i de nationale reformprogrammer og de landespecifikke politiske retningslinjer med den ansvarlige formand for EPSCO efter Kommissionens fremlæggelse af de landespecifikke politiske retningslinjer;

108.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af de nationale reformprogrammer;

109.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge kvalitative mål i de nationale reformprogrammer med henblik på at fjerne de kønsbestemte lønforskelle, forbedre kvinders iværksættervirksomhed samt etablere børnepasning og ældrepleje;

110.

opfordrer medlemsstaterne til i de nationale reformprogrammer at fastlægge kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt samt særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, handicappede kvinder, enlige mødre og romakvinder;

111.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at gøre civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentligheden opmærksom på de overordnede mål for 2020 samt de nationale mål, herunder kønsopdelte mål for beskæftigelsen;

112.

opfordrer Kommissionen til at anmode civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter om at bidrage med en årlig skyggerapport om fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til de overordnede mål og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i de nationale reformprogrammer, som kan sammenlignes med skyggerapporterne om gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

113.

beklager, at der på mange nationale budgetter kan konstateres besparelser i de offentlige udgifter og investeringer på uddannelsesområdet og gentager behovet for at prioritere offentlige investeringer i bæredygtige og vækstfremmende områder, såsom forskning og udvikling og uddannelse, og påpeger, at der er store omkostninger forbundet med en social og beskæftigelsesmæssig marginalisering af de yngre generationer, og at investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse derfor er en økonomipolitisk foranstaltning; fremhæver betydningen af at sikre fortsatte og omfattende investeringer i uddannelse, oplæring og livslang læring for lærere, samtidig med at der fortsat udfoldes koordinerede bestræbelser på EU-plan for at nå andre fælles uddannelsesmål; påpeger den vigtige rolle, som livslang læring spiller;

114.

opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den indkredser nuværende og fremtidige tendenser inden for beskæftigelse under det europæiske semester, at anvende disse tendenser til at samordne strategier for erhvervsuddannelse med videregående uddannelsesinstitutioner;

*

* *

115.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd, de nationale parlamenter, Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen.


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Artikel 121, 126 og 148 i TEUF, protokol nr. 12, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, Rådets beslutning om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997, Rådets formandskabs konklusioner af 20. marts 2005, forordning (EF) nr. 1466/97, forordning (EF) nr. 1467/97, adfærdskodeksen om specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, vedtaget af Økofinrådet den 7. september 2010, Økofinrådets konklusioner fra oktober 2006 og Økofinrådets konklusioner fra oktober 2007, europluspagten vedtaget af euroområdets regeringschefer og med tilslutning af Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien den 24.-25. marts 2011.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/40


Torsdag den 1. december 2011
Forum for det indre marked

P7_TA(2011)0543

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om resultatet af forummet for det indre marked

2013/C 165 E/05

Europa-Parlamentet,

der henviser til forummet for det indre marked, der blev afholdt i Krakow (Polen) den 3. og 4. oktober 2011,

der henviser til Krakowerklæringen fra det første forum for det indre marked,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011"Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – "Sammen om fornyet vækst" " (KOM(2011)0206),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 16. august 2011 "Det indre marked i befolkningens øjne: Et øjebliksbillede af borgernes og virksomhedernes 20 største betænkeligheder (SEC(2011)1003),

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at det europæiske indre marked har bragt enorme fordele til 500 millioner europæere samtidig med, at det har skabt nye vækstmuligheder for mere end 21 millioner europæiske virksomheder og er blevet den reelle drivkraft for EU’s økonomiske vækst;

B.

der henviser til, at der på en lang række områder stadig er en kløft mellem, hvad folk forventer af det indre marked, og hvad de oplever i praksis;

C.

der henviser til, er det indre marked på tærsklen til sit 20-års jubilæum er mere afgørende end nogensinde før med henblik på genoplivningen af den europæiske økonomi og levedygtigheden af det europæiske projekt på lang sigt;

D.

der henviser til, at det første forum for det indre marked førte europæiske virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ngo'er, tænketanke, journalister, nationale parlamenter, EU-institutioner, offentlige myndigheder på forskellige niveauer og de europæiske borgere sammen;

1.

understreger betydningen af at omdanne forummet for det indre marked til en regelmæssig begivenhed, således at virksomheder og borgere samt lokale og regionale myndigheder kan deltage direkte i og påvirke den videre udvikling af det indre marked;

2.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne, ansøgerlandene og EØS-partnerne med henblik på at afholde og fremme store offentlige arrangementer i 2012 for at fejre 20-årsdagen for det indre marked; mener, at målet bør være mindst én begivenhed i alle deltagende lande, i givet fald med regionale aktiviteter, der er knyttet til et centralt stort EU-arrangement, eventuelt tilrettelagt med EU-formandskabet;

3.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge alle 12 prioriterede områder i akten for det indre marked inden udgangen af 2011, således at Rådet og Europa-Parlamentet i tæt samarbejde med Kommissionen kan vedtage et første sæt prioriterede foranstaltninger inden udgangen af 2012 og tilføre nye impulser til det indre marked;

4.

opfordrer til løbende opfølgning af gennemførelsen af akten for det indre marked på højeste politiske plan, bl.a. ved en regelmæssig gennemgang og rapportering af Kommissionen, dets optagelse som et centralt punkt på Rådets (konkurrenceevne) dagorden og Det Europæiske Råds statusrapporter; understreger i denne forbindelse behovet for rettidig og korrekt omsættelse og gennemførelse af eksisterende lovgivning;

5.

understreger, at det europæiske indre marked bidrager positivt til innovation, og at det, understøttet af koordinerede kommissionsinitiativer og et stærkt engagement fra medlemsstaternes side, vil skabe nye muligheder for virksomhederne – navnlig innovative små og mellemstore virksomheder – og vil kraftigt støtte jobskabelse og social samhørighed og fremkalde ny og bæredygtig økonomisk vækst samt opfylde de sociale behov hos borgerne og forbrugerne i EU;

6.

understreger borgernes, forbrugernes og SMV'ers manglende opmærksomhed og begrænsede viden om deres rettigheder og muligheder i det indre marked; opfordrer Kommissionen til at overveje at vedtage et brugervenligt, regelmæssigt opdateret og let tilgængeligt borgercharter for alle borgere, som flytter, arbejder, handler og sælger på tværs af grænser, som det kræves i dets beslutning af 20. maj 2010 (1), der vil fungere som en praktisk håndbog, der beskriver borgernes rettigheder og pligter i det indre marked;

7.

noterer sig de mangler, der er identificeret af deltagerne i forummet for det indre marked; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på hurtigst muligt at afhjælpe disse mangler;

8.

fremhæver anerkendelsen i forummet af de generelt positive resultater af den automatiske anerkendelsesproces i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og mener, at den derfor bør udvides til andre erhverv; opfordrer medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og Kommissionen til at sikre mere gennemsigtighed, således at ansøgere kan få en udtømmende forklaring på årsagerne til afslag på anerkendelse af deres eksamensbevis eller erhvervskvalifikationer; glæder sig over offentliggørelsen af resultaterne af pilotprojekterne vedrørende et erhvervspas og mener, at et sådant pas kan være et nyttigt redskab med henblik på at støtte mobiliteten for visse erhverv, forenkle de administrative procedurer og øge sikkerheden;

9.

understreger behovet for effektive, billige og enkle alternative ordninger for tvistbilæggelse med henblik på at sikre højere forbrugertillid i det indre marked; understreger, at et effektivt internetbaseret tvistbilæggelsessystem vil være afgørende for at forbedre tilliden til det digitale indre marked;

10.

foreslår, at kvikskranker bliver udviklet til fuldt udbyggede e-forvaltningscentre, der giver iværksættere mulighed for at indgive og håndtere administrative formaliteter online; fremhæver deres potentiale i forbindelse med gennemførelsen af servicedirektivet og beklager, at visse medlemsstater stadig ikke har opfyldt deres forpligtelser i forbindelse med udviklingen af kvikskranker fuldt ud;

11.

understreger behovet for at fuldføre det digitale indre marked og overvinde de tekniske hindringer for grænseoverskridende handel og tjenesteydelser, ved bl.a. at forbedre interoperabiliteten og den gensidige anerkendelse af elektroniske identifikationer, elektroniske signaturer og elektroniske dokumenter;

12.

påpeger, at for at forbedre retssikkerheden for e-handel er det vigtigt at skabe et effektivt og ajourført ophavsretssystem i Den Europæiske Union og ajourføre den europæiske lovgivning om databeskyttelse;

13.

understreger, at grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og mobilitet for udstationerede arbejdstagere er centrale elementer i det indre marked og understreger, at direktivet om udstationering af arbejdstagere bør sikre lige konkurrencevilkår og overholdelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder i hele EU; mener, at disse regler skal være gennemsigtige og klare for at undgå misbrug og omgåelse; bemærker, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af lovgivning om det indre marked og formindskelse af manglende overholdelse; understreger, at brugen af sammenligningstabeller er til gavn for alle parter ved gennemførelsen af direktiver om det indre marked;

15.

minder om betydningen af forenkling og korrekt gennemførelse af reglerne for offentlige indkøb og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre dette i den eksisterende og kommende lovgivning; bemærker behovet for at gøre den offentlige indkøbssektor mere professionel gennem bedre uddannelse, bekræfte målene for offentlige indkøb og undersøge mulighederne for at nå andre politiske mål; mener, at små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud skal forbedres, og at udbudsprocedurerne skal være mindre omstændelige, billigere og mere åbne for små og mellemstore virksomheder og understreger behovet for en udvidet brug af princippet om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" i stedet for princippet om "den laveste pris";

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at inddrage borgere og andre interessenter i udviklingen af det indre marked, navnlig ved at organisere rettidige offentlige høringer om ny lovgivning på en mere proaktiv måde i samarbejde med nationale og lokale interessenter, arbejdsmarkedets parter og ngo'er og medierne; mener, at dokumenter i forbindelse med høringer bør være tilgængelige på alle officielle EU-sprog og forståelige for almindelige borgere;

17.

opfordrer EU-institutionerne og de nationale myndigheder på alle niveauer til at gøre en fælles indsats for at øge borgernes og interessenternes bevidsthed om de eksisterende værktøjer, der er udformet for at lette funktionen af det indre marked, som f.eks. kvikskranker, SOLVIT-netværket, Dit Europa og andre;

18.

opfordrer Kommissionen til at skabe et forum for det indre marked online som en platform for offentligheden, således at borgerne kan holde sig ajour med det indre markeds udvikling og dele erfaringer og aktuelle bekymringer vedrørende det indre marked;

19.

opfordrer de nationale regeringer, regionale og lokale enheder, virksomheder, fagforeninger og ngo'er til at samarbejde for at sikre, at det indre markeds regler fungerer effektivt for borgere og virksomheder i praksis;

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 84.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/43


Torsdag den 1. december 2011
EU's globale reaktion på hiv/aids

P7_TA(2011)0544

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om EU's reaktion på hiv/aids i EU og EU's nabolande, midtvejsevaluering af Kommissionens meddelelse

2013/C 165 E/06

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om "Bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2009-2013" (KOM(2009)0569,

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om en rettighedsbaseret tilgang til EU's indsats mod hiv/aids (1),

der henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om hiv/aids: tidlig diagnosticering og tidlig behandling (2),

der henviser til den politiske erklæring om hiv/aids, der blev vedtaget under FN's Generalforsamlings særlige samling på højt plan om hiv/aids i 2011,

der henviser til Rom-erklæringen vedtaget på International Aids Society's konference i 2011, som kræver flere midler til udvikling af en funktionel kur mod hiv,

der henviser til UNAIDS' strategi for 2011-2015 og Verdenssundhedsforsamlingens globale strategi for sundhedssektoren vedrørende hiv/aids for 2011-2015, der identificerer de eksisterende og aftalte globale mål, der skal motivere landene til at planlægge en indsats mod hiv/aids frem til 2015,

der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) europæiske handlingsplan for hiv/aids for 2012-2015, som beskæftiger sig med en den nuværende situation for så vidt angår hiv/aids-epidemien i den europæiske region, og hvori der er fastlagt en effektiv indsats herimod,

der henviser til Dublinerklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien, vedtaget på ministerkonferencen "Nedbrydning af barriererne - partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien", som blev afholdt den 23.-24. februar 2004 inden for rammerne af det irske EU-formandskab,

der henviser til 2010-rapporten fra Det Europæiske Center for Kontrol med Sygdomme om fremskridt i gennemførelsen af Dublinerklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien,

der henviser til vejledningen i hiv-testning udgivet i 2010 af Det Europæiske Center for Kontrol med Sygdomme, hvori det beskrives, hvordan hiv-test kan gennemføres i medlemsstaterne,

der henviser til WHO Europas politikramme fra 2010 for øget hiv-testning og -rådgivning i WHO's europæiske region,

der henviser til FN’s konvention om handicappedes rettigheder,

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at der ifølge rapporten fra 2010 om hiv-overvågning udgivet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme blev indberettet 25 917 nye diagnosticerede tilfælde af hiv af landene i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

B.

der henviser til, at 1610 00 mennesker blev smittet med hiv i EU og EU's nabolande i 2009, hvilket ifølge beregninger fra UNAIDS og WHO bringer det samlede antal personer, der lever med hiv, op på mere end 2,2 mio.;

C.

der henviser til, at antallet af hiv-infektioner stiger med alarmerende hastighed, navnlig i Østeuropa;

D.

der henviser til, at hiv's kompleksitet på trods af bedre langsigtede behandlinger og prognoser fortsat er årsag til særlige problemer for kvinder, som det konventionelle sundhedsvæsen måske ikke får taget hånd om, og som for kvindernes vedkommende skaber en overset kløft mellem diagnose og effektiv, velinformeret sundhedspleje (3);

E.

der henviser til, at aids er en sygdom, der helt kan forebygges, og der henviser til, at primære forebyggelsestiltag i form af oplysning, ekspertise, tjenester og produkter, som er nødvendige for at beskytte folk mod hiv-smitte og fremme sikrere former for adfærd, er af central betydning for bestræbelserne på at forhindre spredningen af hiv,

F.

der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme skønner, at 30 % af de hiv-smittede i EU ikke ved, at de har virussen, og at infektionen hos halvdelen af de diagnosticerede allerede er så fremskreden, at de ikke kan få det fulde udbytte af behandlingen, hvilket skaber unødvendige risici for sygelighed, dødelighed og smitte,

G.

der henviser til, at der er 3,5 gange større sandsynlighed for, at udiagnosticerede hiv-smittede overfører hiv til andre, end at diagnosticerede gør det;

H.

der henviser til, at et stort antal hiv-infektioner forbliver udiagnosticerede; der henviser til, at mange mennesker ikke har kendskab til deres serostatus og sandsynligvis først får kendskab hertil, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme;

I.

der henviser til, at man også bør være opmærksom på problemet med samtidig smitte med navnlig tuberkulose, viral hepatitis B og C og de dermed forbundne komplikationer; der henviser til, at tuberkulose og viral hepatitis er meget udbredte, udvikler sig hurtigere og forårsager betydelig sygelighed og dødelighed blandt de hiv-positive; der henviser til, at det f.eks. anslås, at 30 % af de hiv-positive i Vesteuropa også er smittet med hepatitis C, og at tallet er endnu højere i Østeuropa;

J.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin skriftlige erklæring fra marts 2007 slog fast, at den omfattende underdiagnosticering af hepatitis C er et alvorligt sundhedsproblem i EU, og at hepatitis C udvikler sig hurtigere hos mennesker, der allerede er smittet med hiv, hvilket understreger vigtigheden af omfattende og tidlige diagnoser;

K.

der henviser til, at hiv er betydelig mere smitsom, når en person allerede er smittet med andre seksuelt overførte sygdomme såsom gonorré, klamydia, herpes og syfilis;

L.

der henviser til, at nylige forsøg har vist, at tidlig adgang til behandling effektivt kan reducere både patienternes smittefarlighed og hiv-smittehastigheden med op til 96 %;

M.

der henviser til, at niveauet for adgang til tjenester for forebyggelse, behandling og pleje af samt støtte i forbindelse med hiv varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat;

N.

der henviser til, at anvendelsen af smittebærende indsprøjtningsudstyr blandt stiknarkomaner øger den hurtige udbredelse af hiv i mange østeuropæiske lande;

O.

der henviser til, at der er et kritisk behov for grænseoverskridende og tværvidenskabeligt samarbejde med henblik på at bekæmpe epidemien;

P.

der henviser til, at fuld inddragelse af civilsamfundet er afgørende for bestræbelserne på at sikre adgang til hiv-behandling og hiv-tjenester for udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper;

Q.

der henviser til, at spørgsmål vedrørende EU's nabolande bør vies særlig opmærksomhed i betragtning af, at hiv/aids og andre seksuelt overførbare sygdomme ikke kender nogen grænser, hvilket fremhæves i den tekniske rapport om udbredelse af og screeningpolitik for hepatitis B og C i EU's nabolande fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme: ”Technical Report on Hepatitis B and C in the EU neighbourhood: prevalence, burden of disease and screening policies”;

R.

der henviser til, at fuld beskyttelse af de hiv-ramtes menneskerettigheder er væsentlig i hvert eneste aspekt af bekæmpelsen af hiv;

S.

der henviser til, at social udstødelse, stigmatisering og forskelsbehandling som følge af at være hiv-smittet, at den tavshed og fornægtelse, som sygdommen er omgivet af, og at manglen på respekt for de grundlæggende menneskerettigheder i almindelighed for de mennesker, der lever med hiv, og i særdeleshed for de mennesker, der tilhører sårbare grupper (mænd, der har sex med mænd, stiknarkomaner), fortsat eksisterer og fortsat underminerer hiv-forebyggelse, -omsorg og -behandling og øge følgerne af epidemien for enkeltpersoner, familier, samfund og stater;

T.

der henviser til, at programmerne for forebyggelse, behandling, pleje og støtte til gavn for hiv-smittede hverken har været tilstrækkelig målrettede eller været tilgængelige for personer med handicap;

U.

der henviser til, at der er et akut behov for at intensivere udviklingen og gennemførelsen af omfattende forebyggelsestiltag og samtidig fortsætte med at investere i forskning i og udvikling af ny forebyggende teknologi;

V.

der henviser til, at man ikke bør lade den økonomiske og finansielle krise få en negativ indvirkning på sundhedssektoren, f.eks. i form af færre investeringer i områder, der har afgørende betydning for bekæmpelsen af hiv/aids;

W.

der henviser til, at den vanskelige økonomiske situation er en trussel mod støtten til hiv/aids-programmer;

X.

der henviser til, at den mest almindelige årsag til hiv-smitte i EU er sex mellem mænd, efterfulgt af heteroseksuel kontakt, især mellem personer fra lande med udbredt hiv-smitte;

Y.

der henviser til, at uligheder mellem kønnene er en af hiv-smittens drivkræfter, og der henviser til, at kvinder nu tegner sig for næsten halvdelen af nyligt rapporterede smittetilfælde i EU's nabolande;

Z.

der henviser til, at yngre kvinder bliver mere og mere sårbare over for hiv, idet ca. 45 % af alle nye smittetilfælde registreres blandt 15-24-årige kvinder;

AA.

der henviser til, at det er overordentligt vigtigt at slå til lyd for at styrke og udvide politik og programmering for så vidt angår forbindelsen mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) på den ene side og hiv på den anden side, således at programmer til forebyggelse af hiv/aids integreres i SRHR-programmer, og forebyggelse af hiv/aids bliver en integreret del af seksuel og reproduktiv sundhedspleje;

AB.

der henviser til, at kvinder på grund af deres begrænsede indflydelse på beslutningsprocessen, manglende kontrol med de økonomiske ressourcer, begrænset mobilitet og ansvaret for børneopdragelse løber en større risiko for at blive udelukket fra tjenester til forebyggelse, behandling og pleje af hiv;

1.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre meddelelsen "Bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2009-2013" og den dertil knyttede handlingsplan ved at:

optrappe gennemførelsen af forebyggelsesstrategier, der effektivt sigter mod regionale og lokale epidemiologiske tendenser og behov, og arbejde hen imod universel adgang til forebyggelse, testning, rådgivning, behandling, pleje og støtte

støtte en effektiv indsats mod hiv/aids i prioriterede regioner såsom EU's værst ramte medlemsstater, EU's værst ramte nabolande samt Den Russiske Føderation og andre SNG-lande

udvikle midler til at nå ud til og støtte de befolkningsgrupper, der er mest udsatte og mest sårbare over for hiv/aids, i hele Europa;

2.

minder om, at fjenden snarere er hiv end de hiv-smittede;

3.

opfordrer Rådet til at vise politisk lederskab ved at gøre noget mod den fortsatte hiv-epidemi i Europa, til at udvikle landespecifikke hiv-handlingsplaner og til at støtte effektive reaktioner på hiv i nabolandene gennem politikdialog, teknisk kapacitetsopbygning og støtte til inddragelse af civilsamfundet;

4.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at sikre lige adgang til hiv-forebyggelse, testning, behandling, pleje og støtte, til at bekæmpe stigmatisering og andre hindringer for rettidig adgang til hiv-rådgivning, testning og tidlig behandling, til at øge investering i forskning med det sigte at finde en effektiv kur og til at forbedre instrumenterne og tiltagene til håndtering af samtidig smitte med f.eks. tuberkulose eller hepatitis B og C, blandt andet via forbedret adgang til screening og effektiv adgang til behandling;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at mindske risiciene for samtidig smitte ved at forbedre diagnosticeringen og adgangen til behandling af hepatitis C, tuberkulose og andre samtidige smitteformer, samtidig med at de anerkender, at det at tage hånd om kvinders behov for hiv/aids-behandling og -pleje er en nødvendighed og en væsentlig foranstaltning til at begrænse den epidemiske smitte;

6.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme tidlig diagnosticering og pleje ved at gennemføre evidensbaseret testning og forbundne behandlingsstrategier;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte fortsatte investeringer i forskning i ny forebyggende teknologi, der anvendes og forvaltes af kvinder, herunder mikrobicider;

8.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at civilsamfundet og det akademiske forskningsmiljø bliver inddraget på alle stadier i gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om EU's bekæmpelse af hiv/aids og den dertil knyttede handlingsplan;

9.

bekræfter på ny, at alle hiv/aids-smittede bør have adgang til de bedste tilgængelige standarder for pleje og behandling uanset deres oprindelse, nationalitet, overbevisning, alder, køn, seksuel orientering, religion eller anden status, samtidig med at principperne om personlig integritet og fortrolighed respekteres;

10.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles indsats og strategi på EU-plan med henblik på at fremme fuld overholdelse af menneskerettighederne og en rettighedsbaseret tilgang til arbejdet med hiv/aids-politikker, herunder oplysningskampagner til bekæmpelse af stigmatisering og diskrimination af mennesker, der lever med hiv/aids;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sætte en stopper for forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids, fremme og beskytte alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i den forbindelse især rette opmærksomheden mod mennesker, der er sårbare over for eller ramt af hiv, revidere love og politikker, der har en negativ indvirkning på gennemførelsen af effektive hiv-programmer, og sikre, at mennesker, der lever med hiv/aids, inddrages og er repræsenteret i forbindelse med udarbejdelse af politikker mod forskelsbehandling; understreger vigtigheden af at tage højde for kønsaspektet i forbindelse med bekæmpelsen af diskrimination for således at udvikle en fyldestgørende hiv/aids-strategi;

12.

anerkender det kæmpemæssige bidrag, som arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har potentiale til at yde, i partnerskab med regeringerne, i kampen mod udbredelsen af hiv/aids, og når det drejer sig om at støtte de arbejdstagere, der lever med hiv/aids;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sætte en stopper for al forskelsbehandling af mennesker, der lever med hiv/aids, for så vidt angår adgang til og vilkår og priser for forsikringsordninger;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle nationale aids-programmer og -strategier fremmer tætte forbindelser mellem seksuel og reproduktiv sundhed på den ene side og hiv-tjenester på den anden side, som fremhævet i "Cochrane Review" (4) og igen slået fast på det 42. møde i FN 's Kommission for Befolkning og Udvikling, som overvåger gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD);

15.

anfører, at forebyggelsesforanstaltninger udtrykkeligt bør omfatte fyldestgørende information og seksualoplysning, adgang til beskyttelsesmidler, såsom kondomer til mænd og kvinder, og bør styrke kvinders rettigheder og autonomi i seksuelle forhold;

16.

påpeger, at stigmatisering og diskrimination gør det væsentligt vanskeligere at bekæmpe spredningen af hiv/aids;

17.

glæder sig over de tilsagn, der blev givet under FN's Generalforsamlings særlige samling på højt plan om hiv/aids i 2011, især målet om at sikre behandling til 15 millioner hiv-positive på verdensplan inden 2015 og at få reduceret antallet af nye hiv-infektioner med 50 % inden 2015;

18.

glæder sig over FN’s krav om fortsatte tilsagn om støtte til hiv-programmer;

19.

glæder sig over FN’s opfordring til, at medicinalfirmaerne sørger for rettidig levering af effektive antiretrovirale behandlinger af høj kvalitet og til overkommelige priser, og at fokus især rettes mod omkostningseffektive strategier, især anvendelsen af generiske lægemidler;

20.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i UNGASS’ (De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samlings) politiske erklæring om hiv/aids;

21.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser over for den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria og til fortsat at støtte dens arbejde i udviklingslandene;

22.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre adgang til universelle tjenester af høj kvalitet for seksuel og reproduktiv sundhed samt til information og forsyninger; mener, at sådanne tjenester bl.a. bør omfatte fortrolig og frivillig rådgivning, testning for og behandling af hiv og alle seksuelt overførte sygdomme; forebyggelse af uønskede graviditeter; lige adgang til svangerskabsforebyggende midler til en overkommelig pris, herunder adgang til nødpræventive midler; sikker og lovlig abort, herunder pleje efter abort; samt pleje og behandling til forebyggelse af vertikal smitte med hiv, herunder smitte af partnere og børn;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, FN's generalsekretær, UNAIDS, Verdenssundhedsorganisationen og medlemsstaternes regeringer.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0284.

(2)  EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 62.

(3)  WHO: ‘Gender inequalities and HIV’, http://www.who.int/gender/hiv_aids/en/

(4)  http://www.unfpa.org/webdav/site/global/shared/documents/publications/2008/linkages_evidence.PDF


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/48


Torsdag den 1. december 2011
Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine

P7_TA(2011)0545

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine (2011/2132(INI))

2013/C 165 E/07

Europa-Parlamentet,

der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union (EU) og Ukraine, som trådte i kraft den 1. marts 1998, og som skal afløses af associeringsaftalen (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) (2) og til det nationale vejledende program for Ukraine for 2011-2013,

der henviser til de igangværende forhandlinger mellem EU og Ukraine om associeringsaftalen, herunder forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde,

der henviser til Rådets konklusioner om Ukraine af 22. januar 2007 med vedtagelse af forhandlingsdirektiver,

der henviser til Ukraines medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, som har været gældende siden marts 2008,

der henviser til sin formands udtalelse om tidligere premierminister Julia Timosjenkos idømmelse af fængselsstraf den 11. oktober 2011,

der henviser til fælleserklæringen fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab,

der henviser til resultaterne fra de seneste topmøder mellem EU og Ukraine, herunder anerkendelsen på EU-Ukraine-topmødet i Paris i 2008 af Ukraine som et europæisk land, der deler historie og værdier med EU-medlemsstaterne, og til konklusionerne fra EU-Ukraine-topmødet i Kiev den 4. december 2009,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine, særlig beslutningerne af 25. februar 2010 (3), 25. november 2010 (4), 9. juni 2011 (5) og 27. oktober 2011 (6),

der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner af 25. oktober 2010 om det østlige partnerskab,

der henviser til handlingsplanen om visumliberalisering mellem EU og Ukraine, der blev vedtaget den 22. november 2010,

der henviser til Ukraines tiltrædelse af energifællesskabstraktaten den 1. februar 2011,

der henviser til associeringsagendaen EU-Ukraine, som erstatter handlingsplanen og som blev godkendt af Samarbejdsrådet EU-Ukraine i juni 2009, og til listen over prioriteter for 2011 og 2012 på associeringsagendaen EU-Ukraine,

Der henviser til fælleserklæringen af 25. maj 2011 med titlen ”en ny tilgang til nabolande i forandring” (KOM(2011)0303), og til Rådets konklusioner om den europæiske naboskabspolitik, som blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 20. juni 2011,

der henviser til Kommissionens rapport om fremskridt i Ukraine, der blev vedtaget den 25. maj 2011 (SEC(2011)0646),

der henviser til EU-strategien for Donauregionen,

der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 5, og artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0387/2011),

A.

der henviser til, at den kommende associeringsaftale med Ukraine indvarsler en ny generation af associeringsaftaler i henhold til EUF-traktatens artikel 217 og indebærer en hidtil uset grad af integration mellem Den Europæiske Union og et tredjeland, og at Ukraine med denne aftale forpligter sig til at gennemføre en stor del af den gældende fællesskabsret, samt at forhandlingerne med Ukraine er blandt de mest avancerede i de østlige nabolande, og at de derfor tjener som eksempel for den europæiske naboskabspolitik (ENP) som helhed;

B.

der henviser til, at Ukraine er et land af strategisk betydning for EU, og at Ukraines størrelse, ressourcer, befolkning og geografiske placering giver landet en særlig stilling i Europa, der gør det til en vigtig regional aktør, som udøver betydelig indflydelse på sikkerheden, stabiliteten og velfærden på hele kontinentet, og at det derfor bør bære sin respektive del af det politiske ansvar,

C.

der henviser til, at Ukraine er en europæisk stat, og at landet i overensstemmelse med artikel 49 i TEU kan ansøge om medlemskab af EU i lighed med enhver europæisk stat, der tilslutter sig principperne om demokrati, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder, minoritetsrettigheder og retsstatsprincippet, og at indgåelsen af en associeringsaftale mellem EU og Ukraine, herunder en aftale om et vidtgående og bredt frihandelsområde, vil være vigtigt for Ukraines europæiske udsigter;

D.

der henviser til, at EU går kraftigt ind for et stabilt og demokratisk Ukraine, som respekterer princippet om en social og inklusiv markedsøkonomi, retsstatsprincippet, herunder princippet om en uafhængig dømmende magt, menneskerettighederne og beskyttelsen af mindretallene, og som kan garantere de grundlæggende rettigheder, der henviser til, at Ukraines bestræbelser på at opbygge national politisk stabilitet, skabe et miljø, der kendetegnes af solid politisk pluralisme, demokratiske friheder og respekt for retsstatsprincippet, og på at sætte skub i de interne reformer fremskynder og letter den yderligere udvikling af Ukraines europæiske udsigter;

E.

der henviser til, at dommen af 11. oktober 2011 imod Ukraines tidligere premierminister, Julia Timosjenko, på syv års fængsel og retssagerne imod andre ministre har vakt alvorlig bekymring i EU og i vid udstrækning ses som enten hævnakter eller som en del af et forsøg på at dømme og fængsle oppositionsmedlemmer for at forhindre dem i at stille op og føre valgkamp i forbindelse med parlamentsvalget næste år eller præsidentvalget i 2015; der henviser til, at den lov, der fandt selektiv anvendelse mod Timosjenko, stammer fra sovjettiden og indeholder bestemmelser om strafferetlig forfølgelse for politiske beslutninger; der påpeger, at artikel 364 og artikel 365 i denne lov, der på nuværende tidspunkt revideres af Verhovna Rada, ikke er i overensstemmelse med europæiske og FN-standarder;

F.

der henviser til, at der i den senere tid har været udtrykt bekymring for mediefriheden, friheden for det civile samfund, gennemførelsen af valg og retsstatsprincippet i Ukraine;

G.

der henviser til, at Ukraines politiske og statslige ledere gentagne gange har bekræftet deres engagement i europæisk integration og langsigtede ambition om at gøre det muligt for Ukraine at blive en EU-medlemsstat, og anser en associeringsaftale for at være et centralt instrument til at opnå dette mål, og at dette mål fortsat støttes af alle aktører på den ukrainske politiske scene og af det ukrainske civilsamfund og offentligheden generelt, samt at det styrkede samarbejde mellem Ukraine og medlemmer af Europa-Parlamentet og mellem Ukraine og medlemsstaternes parlamenter er et prisværdigt eksempel på forskellige politiske kræfter, der arbejder sammen om at fremme Ukraines udsigter i europæisk sammenhæng, og som bør fortsættes;

H.

der henviser til, at EU har gjort menneskerettigheder og demokrati til et centralt aspekt i sin europæiske naboskabspolitik,

I.

der henviser til, at Ukraine har deltaget aktivt i oprettelsen af og arbejdet i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, som er den parlamentariske dimension af det østlige partnerskab og en platform for samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU's nabolande mod øst,

J.

der henviser til, at de europæiske perspektiver for Ukraine skal være baseret på en politik med systematiske og irreversible reformer på en række vigtige institutionelle, politiske, økonomiske og sociale områder, der henviser til, at der allerede er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført væsentlige reformer, men at det er nødvendigt at indføre endnu flere; der henviser til, at rammerne for associeringsaftalen vil udstyre Ukraine med et yderst vigtigt moderniseringsværktøj og en køreplan til at styre landets interne nationale reformer samt et redskab til national forsoning, som vil hjælpe landet med at overvinde de nuværende negative tendenser, slå bro over eksisterende kløfter i det ukrainske samfund og forene det med dets mål, hvad angår de europæiske udsigter, på grundlag af værdier som demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og god regeringsførelse,

K.

der henviser til, at Ukraine bør roses for sine sunde økonomiske præstationer, herunder reduktionen af landets budgetunderskud, udgiftstilbageholdenheden og pensionsreformen, der har bidraget til en bedre udenlandsk kreditvurdering og øgede direkte udenlandske investeringer;

L.

der henviser til, at associeringsaftalen vil have en positiv effekt på erhvervsklimaet i Ukraine, da det giver virksomheder i EU og Ukraine fælles regler og standarder og derved øger forudsigeligheden og den finansielle sikkerhed af investeringer i Ukraine, og til, at associeringsaftalen er baseret på overholdelse af internationale beskatningsstandarder; der endvidere henviser til, at denne positive virkning yderligere vil blive styrket ved en fuldstændig og effektiv gennemførelse af loven om bekæmpelse af korruption,

M.

der henviser til, at Den Russiske Føderation udøver stort pres på Ukraine for at få landet til ikke at etablere et vidtgående og bredt frihandelsområde med EU men i stedet at deltage i en toldunion med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan; der henviser til, at dette hidtil har været uhørt i historien om EU's forbindelser med eksterne partnere, og at disse lande uden for WTO stadig udgør et stort eksportmarked for ukrainske produkter, og understreger, at et vidtgående og bredt frihandelsområde er et værktøj til modernisering, hvis oprettelse vil give Ukraine økonomiske fordele, som vil blive mere og mere håndgribelige med tiden,

N.

der henviser til, at Ukraine for nylig fejrede 20-årsdagen for sin uafhængighed, og at der er en ny generation af veluddannede ukrainere, der ikke har oplevet den sovjetiske æra, som har stærke proeuropæiske ambitioner og vil sikre en modernisering af landet,

O.

der henviser til, at den nuværende politiske virkelighed i Ukraine, især inden for borgerlige rettigheder og retsstatsprincipper, står i modsætning til fra ånden i den associeringsaftale, der er under forhandling mellem EU og Ukraine;

1.   henstiller i forbindelse med de igangværende forhandlinger om associeringsaftalen til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten:

a)

at betragte en uddybning af forbindelserne mellem EU og Ukraine samt det at tilbyde Ukraine et europæisk perspektiv som værende af stor betydning og i begge parters interesse; at anerkende Ukraines ambitioner i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, forudsat at alle kriterier, herunder respekt for principperne om demokrati, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, overholdes;

b)

at gøre de nødvendige fremskridt for at opnå, at der hurtigt indgås en associeringsaftale mellem EU og Ukraine, senest ved udgangen af 2011, hvis det er muligt; samtidig i overensstemmelse med kravene indeholdt i Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 at sikre, at dette vigtige initiativ inden for det østlige partnerskab går hånd i hånd med Ukraines tilsagn om at gennemføre de nødvendige reformer og styrke de demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

c)

at afholde det nyligt udsatte møde med præsident Janukovitj forud for det planlagte topmøde mellem EU og Ukraine i december 2011, da dette bør betragtes som en vigtig lejlighed til at give udtryk for alvorlig bekymring over for Ukraines regering og til at genetablere en konstruktiv dialog, som kunne føre til en parafering af associeringsaftalen, forudsat at der sker mærkbare fremskridt med hensyn til de eksisterende tekniske og politiske hindringer;

d)

at stræbe efter at få aftalen underskrevet af Rådet i løbet af første halvdel af 2012 og gøre alle de dokumenter, der er relevante for ratifikationsprocessen, tilgængelige for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter senest ved udgangen af 2012, forudsat at kravet om respekt for retsstaten og de øvrige krav fra Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 er blevet opfyldt;

e)

at yde Ukraine tilstrækkelig finansiel, teknisk og juridisk bistand under forberedelsesperioden og gennemførelsen af aftalen og at styrke landets administrative kapacitet ved at øge alle tilgængelige former for støtte på dette område, og til dette formål at gøre bedre brug af det omfattende program for institutionsopbygning og overveje at oprette en EU-rådgivningsgruppe på højt plan, der skal bistå Ukraine i dets bestræbelser på at tilpasse sig EU-lovgivningen, idet der henvises til, at forudsætningen for bistand af nogen som helst art bør være den evaluering af reformerne til styrkelse af Ukraines administrative kapacitet, som offentliggøres i de årsberetninger, der udarbejdes af uafhængige eksperter fra EU og Ukraine;

f)

at oprette et fælles program for udveksling af embedsmænd og jurister med henblik på at lette gennemførelsen af associeringsaftalen, og navnlig aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde;

g)

at bistå de ukrainske myndigheder i at informere Ukraines befolkning om fordelene ved associeringsaftalen for at skabe opbakning til reformplanen; at fremlægge indholdet af aftalen for offentligheden så snart som muligt;

h)

så hurtigt som muligt at åbne et EU-informationskontor i Ukraine, der både skal øge bevidstheden hos den ukrainske offentlighed om EU’s funktion og dets politikker og værdier og fremme øget deltagelse i EU-programmerne;

Institutionelle aspekter/Politisk dialog

i)

at udvikle klare sikkerhedsforanstaltninger og en mekanisme til midlertidig suspension af hele associeringsaftalen i tilfælde af, at væsentlige og grundlæggende principper indeholdt heri tilsidesættes eller bevidst overtrædes;

j)

at lægge pres på Ukraines præsident og regering for at få dem til at bringe den politiske, retlige og administrative situation i landet i overensstemmelse med det, der er opnået enighed om i associeringsagendaen, og til at fremme god regeringsførelse og respekt for retsstaten som grundlæggende principper, der er knyttet til forbindelserne mellem EU og Ukraine; at sikre, at Julia Timosjenko og andre oppositionsledere har mulighed for at udøve deres ret til fuldt ud at deltage i den politiske proces, såvel på nuværende tidspunkt som i forbindelse med de forestående valg i Ukraine;

k)

at styrke de eksisterende rammer for samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

l)

at bistå Ukraine under processen med at opnå en omfattende reform af retsvæsenet i overensstemmelse med EU’s standarder for at forhindre selektiv udøvelse af retfærdighed og sikre en uafhængig, retfærdig, upartisk og gennemsigtig retsprocedure, der sikrer, at retssager ikke kan bruges til politiske formål og gennemføres i nøje overensstemmelse med retsstatsprincippet; med henblik herpå at oprette en fælles mekanisme, der inddrager ukrainske eksperter og EU-eksperter, med deltagelse af repræsentanter for Europarådets Venedig-Kommission; at oprette yderligere undervisnings- og udvekslingsprogrammer inden for områderne retsforhold og indre anliggender og inden for sikkerhed, i forbindelse med anvendelse af bedste EU-praksis for retsstatsprincippet;

m)

at assistere de ukrainske myndigheder i arbejdet med at reformere landets forfatning og valglov i overensstemmelse med de forslag, Venedig-Kommissionen og OSCE/ODIHR har formuleret; at sikre hurtig, integreret og omfattende gennemførelse af disse henstillinger under inddragelse af både oppositionspartierne og civilsamfundet med henblik på at forebygge de utilstrækkeligheder, der er opstået under tidligere valgkampe; i denne henseende at understrege vigtigheden af mediefrihed og frihed for civilsamfundet og sikre, at de ukrainske myndigheder afstår fra ethvert forsøg på direkte eller indirekte at kontrollere indholdet af de nationale mediers nyhedsformidling;

n)

at indføje en omfattende mekanisme mellem Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten i associeringsaftalen i den hensigt at muliggøre omfattende og regelmæssige underretninger om fremskridtene med gennemførelsen af aftalen og især med hensyn til opnåelse af dens målsætninger; denne mekanisme bør omfatte følgende:

oplysninger om de foranstaltninger, som EU træffer, og de holdninger, det vedtager, hvad angår anvendelsen af aftalen;

EU-Udenrigstjenestens situationsrapport med evaluering af resultaterne af de foranstaltninger, EU og Ukraine har truffet, idet situationen vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforholdene i landet fremhæves i særlig grad;

o)

at indskærpe betydningen af efterlevelsen af alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser og påpege over for de ukrainske myndigheder, at de er anlagt et stort antal sager mod Ukraine ved denne domstol;

p)

at understøtte de nødvendige reformer og sikre, at de ukrainske myndigheder giver udviklingen af en antikorruptionspolitik, herunder passende lovgivning om interessekonflikter, høj prioritet;

q)

at sikre, at de ukrainske myndigheder giver offentligheden adgang til den tidligere kommunistiske sikkerhedstjenestes arkiver, eftersom dette er væsentligt for, at den nationale forsoning kan lykkes, navnlig hvad angår de grusomheder, der har fundet sted gennem det 20. århundrede;

r)

at understrege betydningen af, at Ukraine ratificerer Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol som et led i den konstitutionelle reformproces;

s)

at træffe de nødvendige foranstaltninger til at styrke dialogen mellem EU og Ukraines forskellige politiske partier og tilskynde dialogen internt i Ukraine mellem partierne og med repræsentanter for civilsamfundet, arbejdsmarkedets partnere og de nationale mindretal;

t)

at sikre, at den midlertidige aftale indeholder bestemmelser om samarbejde mellem de kontraherende parters civilsamfund, således at disse sættes i stand til at udøve deres rettigheder og blive indflydelsesrige aktører inden for rammerne af associeringsaftalen;

u)

at indføje standardiserede betingelsesklausuler om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, der afspejler de højeste internationale standarder og EU-normer, således at OSCE's rammer udnyttes optimalt, samt at tilskynde Ukraines myndigheder til at fremme nationale mindretals rettigheder i overensstemmelse med Europarådets rammekonvention om nationale mindretal og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

Økonomisk og sektorspecifikt samarbejde

v)

som led i aftalen at styrke samarbejdet mellem Ukraine og EU på energiområdet og stræbe efter indgåelse af yderligere aftaler mellem EU og Ukraine med henblik på at sikre energiforsyninger for begge parter, herunder et pålideligt og alsidigt transitsystem for olie og gas og en fælles reaktionsmekanisme i tilfælde af forstyrrelser eller afbrydelser af olie- og gasleverancer fra Den Russiske Føderation;

w)

at yde den fornødne tekniske bistand inden for energisektoren for at hjælpe Ukraine med væsentligt at forbedre og modernisere sit elektricitetsnet og energieffektivitet, og at sikre, at de ukrainske myndigheder fuldt ud overholder de mål, der er opstillet i energieffektivitetsprogrammet for perioden 2010-2015, og fortsætter med at gennemføre innovative og miljøbevidste løsninger med henblik på at opfylde landets energibehov; samtidig at bistå de ukrainske myndigheder i forhandlingerne om de betingelse, der skal være bestemmende for gasleverancerne fra Rusland, for at sikre, at Ukraines gashandel med Rusland er i overensstemmelse med EU's handelsstandarder og -priser;

x)

at påpege, at der, selvom liberaliseringen af tjenesteydelser og investeringer i energisektoren ville være en fordel for EU, også kan være visse risici forbundet med at indgå forpligtelser vedrørende særlige energitjenester, da stærke energiaktører, der kontrollerer ukrainske selskaber, kunne udnytte frihandelsaftalen til at dominere transmissionsnettene i EU;

y)

at opfordre til at iværksætte tiltag til forbedring af EU's og Ukraines energisikkerhed gennem indførelse af bilaterale mekanismer, der skal sørge for tidlig varsling og hindre afbrydelser i forsyningen af energi og de hermed forbundne energiråstoffer;

z)

at sikre, at geografiske betegnelser og EU-patenter godtages;

aa)

at understrege, hvor vigtigt det er for EU, at Ukraine sikrer en korrekt deponering af giftigt og nukleart affald på sit område og derved beskytter fødevaresikkerheden;

ab)

at forstærke samarbejdet inden for udveksling af unge og studerende og fremme udviklingen af stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainerne at stifte bekendtskab med EU og dens medlemsstater og omvendt;

ac)

at sikre, at associeringsaftalen afspejler de højeste miljømæssige normer, idet bl.a. strategien for Donau-regionen skal tages i betragtning; at tage yderligere hensyn til betydningen af regionalt samarbejde i Sortehavsområdet og af Ukraines aktive deltagelse i EU's politikker for dette område, også inden for den kommende EU-strategi for Sortehavet;

ad)

at udvikle specifikke instrumenter (såsom en platform for civilsamfundet) til at hjælpe det ukrainske civilsamfund i betragtning af den vitale rolle, det spiller for demokratiseringsprocessen, for eksempel ved at højne bevidstheden og øge den sociale og politiske deltagelse;

ae)

at sikre, at samarbejdet inden for gennemførelsen af sundhedsreformer tager hensyn til de sundhedsmæssige behov hos patienter, der lider af uhelbredelige sygdomme, bl.a. ved at yde teknisk bistand til at reformere den relevante sundheds- og narkotikapolitik i overensstemmelse med internationale standarder og bedste praksis;

Handelsspørgsmål

af)

at anerkende den betydelige indsats, som den ukrainske regering gør for generelt at sænke toldbarriererne og tilpasse geografiske betegnelser og inden for sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, konkurrence og tekniske handelshindringer såvel som de yderst begrænsede resultater, der er opnået i forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde på områder som investeringer, tjenesteydelser, landbrug, energi og eksportbarrierer;

ag)

at opfordre Ukraine til at afstå fra at bruge eksportafgifter eller andre eksportrestriktioner, der ville forstærke prisudsvingene på EU-markederne;

ah)

at sikre, at det toldkontingent, der er åbnet for sukker, ikke fører til utilsigtet trekanthandel eller svig;

ai)

at understrege, at aftalen skal omfatte et kapitel om dyrevelfærd, hvorved der sikres konkurrence på lige vilkår mellem EU-landbrugere og ukrainske landbrugere;

aj)

at påpege, at bæredygtig udvikling er et prioritetsområde i det nationale vejledende program for 2011-2013; det bør derfor anbefales at indføje et kapitel om bæredygtig udvikling som en del af frihandelsområdet;

ak)

at understrege, at kapitlet om bæredygtig udvikling bør indeholde en bestemmelse vedrørende Ukraines forpligtelse til at overholde OECD's retningslinjer om multinationale selskaber og ILO's trepartserklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

al)

at træffe forberedelser til gennemførelsen heraf sammen med Ukraine for at sikre, at de forpligtelser, der er indgået uden forudgående betingelser, og som ikke vil give omgående resultater, særlig på dyrevelfærdsområdet, bliver realiseret og har en betydelig virkning på lang sigt; at opfordre til, at frihandelsaftalen i sidste ende vil føre til fuldstændig afvikling af toldbarriererne i samtlige industrisektorer, hvor der ikke er negativlister eller importkvoter, og dermed til en effektiv afskaffelse af såvel eksportafgifter som import- og eksportrestriktioner; at sikre Ukraine tilpasningsmidler i tiden efter det liberaliseringsforløb, der er fastsat i det nationale vejledende program for ENP 2011-2013, og teknisk bistand i forbindelse med toldanliggender og tilpasning af geografiske betegnelser;

am)

fortsat at opfordre til politiske og økonomiske reformer i Ukraine, så der kan udvirkes en modernisering af landets infrastrukturer, især i energi- og transportsektoren; at bistå erhvervslivet, hvor den mest presserende opgave er at skaffe lettere adgang til kredit og jordejendom såvel som enklere og hurtigere procedurer for skatte- og toldopkrævning, særlig gennem markante forbedringer på området for momsrefusioner til eksportører, toldklarering og godkendelsesprocedurer med henblik på import (navnlig hvad angår beskatning, dokumentationskrav og produktafprøvning for certificering); at afskaffe bureaukrati og korruption; håndhævelse af retsstatsprincippet og de demokratiske fremgangsmåder; at overveje lavere transaktionsomkostninger og pålidelige procedurer, særlig for små og mellemstore virksomheder i betragtning af, at dette er vigtige forudsætninger for udvikling af handelsforbindelser; at forbedre lovgivningen på området for beskyttelse af materielle aktiver og intellektuel ejendomsret samt mere effektive mekanismer til beskyttelse af virksomheders rettigheder og prøvelse af deres krav gennem domstolene;

an)

at opfordre til en grundlæggende forbedring af investeringsklimaet i Ukraine for udenlandske investorer og særlig om en hurtig løsning af problemet med offentlig gæld til enheder på grund af forsinket momsrefusion, samt til at der tages skridt til at forhindre, at der opstår sådanne situationer i fremtiden; at gøre toldprocedurerne mere effektive (navnlig ved at begrænse den udbredte praksis, som består i en uberettiget forhøjelse af toldværdien for varer, der importeres til Ukraine);

ao)

at fremme iværksætterkultur og udvikling af små og mellemstore virksomheder gennem makroøkonomisk samarbejde;

ap)

at understrege, at Ukraine ikke bør lempe sin beskyttelse af arbejdsnormerne for at tiltrække udenlandske investeringer;

aq)

i overensstemmelse med artikel 218, stk. 5, i TEUF at opfordre til, at der vedtages en afgørelse om bemyndigelse til midlertidig anvendelse af bestemmelserne i frihandelsaftalen, som er en grundlæggende del af associeringsaftalen, inden denne træder i kraft;

Retfærdighed, frihed og sikkerhed

ar)

at gøre en aktiv indsats for oprettelsen af en visumfritagelsesordning mellem Ukraine og EU i stedet for at fastholde et langsigtet perspektiv, forudsat at Ukraine opfylder de nødvendige tekniske kriterier, der er fastsat i handlingsplanen for visumliberalisering; og at indføre en mellemliggende målsætning om at afskaffe de eksisterende visumgebyrer og indføre hensigtsmæssige foranstaltninger under EM i fodbold med henblik på at bruge denne særlige lejlighed som en testperiode for en visumfritagelsesordning;

as)

at tilskynde Ukraine til at spille en konstruktiv rolle i 5+2-forhandlingerne med henblik på at bidrage til at finde en holdbar løsning på konflikten i Transnistrien;

at)

at styrke Ukraines potentiale som en væsentlig partner i forvaltningen af migrationsstrømme og grænser og planlægge en yderligere fælles indsats i kampen imod organiseret kriminalitet;

au)

uopsætteligt at anmode om, at associeringsaftalen omfatter bestemmelser om imødegåelse af svindel og smugling af afgiftsbelagte varer, jf. EU's strategi for den indre sikkerhed og under hensyntagen til protokollen mod ulovlig handel vedføjet Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning;

av)

at styrke samarbejdet på området for integreret grænseforvaltning under anvendelse af de højeste EU-standarder og at opbygge kapacitet til forbedret bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, illegal migration, menneskesmugling og ulovlig handel;

aw)

at støtte konvergens vedrørende regionale og internationale spørgsmål, konfliktforebyggelse og krisestyring og styrke samordningen af bekæmpelsen af sikkerhedstrusler;

*

* *

2.   pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt til de ukrainske myndigheder til orientering.


(1)  EFT L 49 af 19.2.1998, s. 3.

(2)  EFT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(3)  EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 1.

(4)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0444.

(5)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0272.

(6)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0472.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/56


Torsdag den 1. december 2011
Modernisering af toldvæsenet

P7_TA(2011)0546

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om modernisering af toldvæsenet 2011/2083(INI)

2013/C 165 E/08

Europa-Parlamentet,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (1),

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2),

der henviser til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (3),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (4),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 624/2007/EF af 23. maj 2007 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013) (5),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6) (sikkerheds- og sikringsændring),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (7),

der henviser til Rådets afgørelse 2007/668/EF af 25. juni 2007 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse til Verdenstoldorganisationen og midlertidig udøvelse af de samme rettigheder og forpligtelser som organisationens medlemmer (8),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage visse opgaver i forbindelse med beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering (KOM(2011)0288),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler (KOM(2011)0285),

der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (9),

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2011 om Den Europæiske Revisionsrets særberetninger i forbindelse med decharge for 2009 for Kommissionen (10),

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning (11),

der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om 40-årsdagen for toldunionen (12),

der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken (13),

der henviser til betænkning fra sit Undersøgelsesudvalg om Fællesskabsforsendelse (januar 1996 - marts 1997),

der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2010: "Bliver de forenklede toldprocedurer ved indførsel kontrolleret effektivt?",

der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om samarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål (14), undertegnet den 28. maj 1997,

der henviser til fælleserklæringen om forsyningssikkerhed (United States Department of Homeland Security og Europa-Kommissionen), undertegnet den 23. juni 2011),

der henviser til "Report on the EU Customs enforcement of intellectual property rights – Results at the EU border - 2010", Europa-Kommissionen - Beskatning og Toldunion,

der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Midtvejsevaluering af Told 2013-programmet" (KOM(2011)0537),

der henviser til rapport fra Kommissionen med titlen "Endelig evaluering af Told 2007-programmet i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 253/2003/EF af 6. februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007)" (KOM(2008)0612),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om en udviklingsstrategi for toldunionen (KOM(2008)0169),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om et toldmæssigt udspil mod den seneste udvikling inden for varemærkeforfalskning og piratkopiering (KOM(2005)0479),

der henviser til "Progress report regarding strengthening air cargo security" (Rådets dokument 11250/11),

der henviser til EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012 (Rådets dokument 5345/09),

der henviser til Rådets resolution af 23. oktober 2009 om en styrket toldsamarbejdsstrategi (15),

der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2008 om strategien for udvikling af toldunionen,

der henviser til høringen om "Modernised Customs and Internal Market", der blev afholdt den 16. juli 2011,

der henviser til den undersøgelse, der er bestilt af dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og har titlen "Customs Cooperation in the Area of Freedom, Security, and Justice: The role of customs in the management of the external border of the EU", offentliggjort i maj 2011,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Budgetkontroludvalget (A7-0406/2011),

A.

der henviser til, at en effektiv toldunion er en af de væsentlige hjørnesten i den europæiske integrationsproces og en forudsætning for den fri bevægelighed for varer, økonomisk udvikling og vækst i det indre marked;

B.

der henviser til, at toldvæsenet spiller en vigtig rolle ved at garantere sikkerhed, beskytte forbrugerne og miljøet, sikre en fuldstændig skatteinddrivelse, styrke bekæmpelsen af svig og korruption samt sikre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

C.

der henviser til, at toldkontorer, som er hensigtsmæssigt placeret ved grænsen, kan bidrage effektivt til at sikre, at kun sikre varer kommer ind i EU;

D.

der henviser til, at toldvæsenet stadig spiller en vigtig rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser, selv om opgaven med at indsamle toldafgifter er blevet mindre i de senere år;

E.

der henviser til, at de allerseneste sikkerhedshændelser inden for luftfragt beviser, at det er nødvendigt at have fokus på sikkerhed, og at toldmyndighederne fortsat skal være agtpågivende over for terrortrusler;

F.

der henviser til, at import i EU af forfalskede og piratkopierede varer fører til indtægtstab og krænker intellektuelle ejendomsrettigheder; der henviser til, at forfalskede produkter kan udgøre en alvorlig sikkerheds- og sundhedsrisiko for de europæiske forbrugere;

G.

der henviser til, at toldvæsenet i dag står over for stigende import- og eksportmængder og transittransaktioner, mens ressourcerne er begrænsede, og at en effektiv risikohåndtering derfor er af særlig betydning;

H.

der henviser til, at e-told, især en centraliseret toldbehandling, er et af de vigtigste aspekter af toldmoderniseringen og -forenklingen;

I.

der henviser til, at et uproblematisk, enkelt og velfungerende toldvæsen er væsentligt for at fremme varebevægeligheden og handlen på det indre marked, navnlig for SMV’er;

J.

der henviser til, at det er afgørende at tilstræbe den rette balance mellem toldkontrol og lettelse af lovlig handel; der henviser til, at status som autoriseret økonomisk operatør bør give mærkbare fordele for erhvervsdrivende, som der er tillid til;

Strategi for toldvæsenet

1.

bemærker, at den moderniserede toldkodeks, der vedtoges i 2008, var særdeles ambitiøs i henseende til frister, og mener, at det nye forslag oprigtigt skal tilstræbe at styrke den nuværende situation og tilføre en klar merværdi for EU-operatører og navnlig SMV'er;

2.

er overbevist om, at modernisering af EU’s toldstrategi og toldinstrumenter bør have høj politisk prioritet med et budget, der står mål med denne ambition, da en fremtidssikret toldpolitik med velfungerende, effektive og forenklede toldprocedurer kan yde et væsentligt bidrag til EU's globale konkurrenceevne og pålidelige handelsforbindelser med tredjelande;

3.

understreger, at en velfungerende toldpolitik spiller en central rolle i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelsen af ulovlig indførsel af varer og forfalskede produkter i det indre marked og dermed forstærker sikkerhed og tryghed for de europæiske forbrugere;

4.

opfordrer til, at bekæmpelsen af overtrædelser af toldbestemmelser og af trusler i form af smugling, organiseret kriminalitet, korruption, terrorisme og andre kriminelle handlinger intensiveres, og til, at der lægges særlig vægt på at gennemføre Verdenstoldorganisationens henstillinger om risikostyring, beskyttelse af og sikkerhed for lovlig handel, udviklingspartnerskaber med virksomheder inden for automatisk toldbehandling, bekæmpelse af korruption, indførelse af princippet om et enkelt kontaktpunkt og udveksling af oplysninger og viden mellem toldtjenester;

5.

mener, at toldvæsenets formål og omdømme bør tilpasses kravene i den moderniserede toldkodeks for at blive tilført ekstra stimulans og blive i stand til at nå sit fulde potentiale i henseende til effektivitet;

6.

mener, at da toldvæsenet betros mere og mere ansvar, bør medlemsstaterne følge dette op med passende ressourcer; mener, at tildelingen af de fornødne finansielle midler i overensstemmelse med de budgetmæssige rammer for toldrelaterede procedurer og processer, navnlig udvikling af elektroniske systemer, er afgørende for opnåelsen af den stærkt nødvendige modernisering af toldvæsenet; mener, at der for at sætte toldvæsenet i stand til at varetage sine prioriterede opgaver bør lægges særlig vægt på anvendelsen af de tilgængelige, begrænsede ressourcer inden for risikostyring, på beskyttelse af og sikkerhed for markedet og samfundet og grænsebeskyttelse ved Den Europæiske Unions ydre grænser;

7.

er bekymret over, at forskellige nationale fortolkninger af EU's toldlovgivning skaber bureaukrati for virksomhederne med negative virkninger til følge for den europæiske konkurrenceevne og svækker EU's evne til at føre en effektiv risikobaseret strategi til overholdelse af kravene; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at forpligte sig i forhold til toldmoderniseringsprocessen og navnlig den ensartede anvendelse af EU's toldlovgivning; kræver desuden, at Kommissionen snarest træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en ensartet og harmoniseret anvendelse af EU's toldlovgivning i hele EU;

8.

opfordrer Kommissionen til senest i juni 2012 at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om den aktuelle situation med hensyn til medlemsstaternes overholdelse af EU's toldlovgivning, herunder en handlingsplan til afhjælpning af påviste mangler; mener, at sektoren bør høres af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport;

9.

bemærker, at toldvæsenet bør moderniseres, til hvilket formål der bør skabes et resultatorienteret forvaltningssystem, der gør brug af kvalitetsstyringsmetoder baseret på internationale standarder og af velafprøvede procedurer, ligesom det interne tilsynssystem og håndteringen af organisatoriske risici bør forbedres, idet der tages højde for operationelle og informationsmæssige processer;

10.

minder om, at toldvæsnet har en central betydning for den internationale handel; påskønner i denne forbindelse, den regulerende rolle, som WTO-aftalen om toldværdiansættelse spiller, idet den sigter mod et retfærdigt, ensartet og neutralt system til ansættelse af varers toldværdi og forbyder brugen af vilkårlige eller fiktive toldværdier, der kan udgøre en hindring for åben og retfærdig handel;

11.

vurderer, at det er nødvendigt hurtigst muligt at gennemføre moderniseringsforanstaltninger, såsom en forenkling af toldlovgivningen og indførelse af kompatible IT-systemer inden for toldvæsnet, hvilket vil bidrage til en lettelse af handelspraksis, og at styrke koordinering af skattepolitikorpsenes forebyggelses- og anklagevirksomhed på europæisk niveau; udtrykker ønske om, at det igangværende arbejde med at opdatere toldkodeksen understreger den centrale rolle, som en afskaffelse af toldangivelser spiller med henblik på at lette handelen;

Sikring af konkurrenceevnen og risikohåndtering

12.

mener, at forenkling, standardisering og modernisering af toldlovgivningen og toldprocedurerne samt af anvendelsen af moderne og effektive it-redskaber er afgørende for at øge Europas økonomiske konkurrenceevne; mener, at en modernisering af toldvæsenet bl.a. kan forventes at gavne erhvervslivet, navnlig SMV’er, hvilket igen vil fremme den økonomiske vækst;

13.

bemærker, at det kan være nødvendigt med betragtelige investeringer for at tilpasse sig til de nye toldprocedurer og krav i forbindelse med en moderniseret e-told; understreger, at disse skal være rimelige for ikke at skabe unødvendige byrder, især for SMV'er; understreger nødvendigheden af at lette bureaukratiet og udgifterne for SMV'er;

14.

mener, at toldkontrollen primært skal fokusere på højrisikoforsendelser, mens lavrisikoforsendelser hurtigt bør frigives til fri omsætning; understreger i den forbindelse den afgørende rolle, som risikohåndteringsteknikker spiller, og støtter kraftigt, at der indføres elektroniske toldbehandlingssystemer, og at de moderniseres yderligere;

15.

mener, at effektiv risikohåndtering afhænger af, at der rettidigt indsamles nødvendige oplysninger gennem den elektroniske behandling, der sikrer sikkerhed og tryghed for borgerne;

16.

betoner, at enhver fremtidig udvidelse af EU's lovgivning om forsyningskædesikkerhed skal følge en fuldt risikobaseret strategi, som kun skal rettes mod højrisikoforsendelser med henblik på både dokumentarisk og fysisk vurdering;

17.

konstaterer, at det i et EU, der fungerer tilfredsstillende mellem de 27 medlemsstater, er nødvendigt at definere et fælles sæt obligatoriske fysiske kontroller af varer, som gælder alle de forskellige indgangssteder (havne, lufthavne, grænser til lands) til det indre marked;

18.

vedkender sig betydningen af sikkerhed i forsyningskæden, men mener, at det amerikanske lovkrav om 100 % scanning indebærer en urimelig belastning og urimeligt store omkostninger, mens de faktiske fordele er tvivlsomme, og er besluttet på at fortsætte den transatlantiske lovgivningsdialog med USA med det formål at få denne lov taget tilbage eller ændret;

Et moderniseret toldvæsen

Gennemførelse af den moderniserede toldkodeks

19.

understreger, at den moderniserede toldkodeks er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at strømline og for alvor harmonisere toldbehandlingen, hvilket vil kunne bidrage til at styrke den europæiske økonomi; mener, at bestemmelserne for gennemførelse af den moderniserede toldkodeks fuldt ud skal afspejle dens ånd; er bekymret over, at nogle vigtige gennemførelsesforanstaltninger stadig er under overvejelse, og over, at nogle strategiske beslutninger med hensyn til it-opbygningen endnu ikke er truffet;

20.

er overbevist om, at den moderniserede toldkodeks kun kan nå sit fulde potentiale, hvis den understøttes fuldt ud af korrekt udviklede og avancerede it-systemer; mener, at alle yderligere investeringer i it skal foregå i overensstemmelse med de centrale principper for den moderniserede toldkodeks;

21.

fremhæver, at virksomhederne har behov for adgang til de relevante specifikationer i medlemsstaterne i god tid i forvejen, da de også behøver tid til at udvikle og gennemføre deres egne it-applikationer; understreger i denne forbindelse, at der bør tages hensyn til de nationale myndigheders og de økonomiske operatørers tekniske og finansielle formåen i forbindelse med ibrugtagning af nye systemer, når den nye tidsfrist for anvendelsen af den moderniserede toldkodeks fastsættes;

22.

glæder sig over den påtænkte tilpasning af den moderniserede toldkodeks til Lissabontraktaten, hvad angår bestemmelserne om uddelegering af beføjelser og tildeling af gennemførelsesbestemmelser; understreger, at denne nye ordning er udtryk for en nyetableret ligevægt mellem Parlamentet og Rådet, navnlig med hensyn til delegerede retsakter, hvor de to institutioner står på lige fod;

23.

erkender, at det er på sin plads at udsætte gennemførelsen af den moderniserede toldkodeks; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til de vanskeligheder, der opleves især med udviklingen af elektroniske systemer, til at undersøge mulighederne for at overveje 2016 som den nye frist for en ensartet gennemførelse af den moderniserede toldkodeks, idet en sådan udsættelse knyttes direkte til de nødvendige sikkerhedsgarantier;

Centraliseret toldbehandling og harmonisering

24.

understreger nødvendigheden af, at der er konsekvens i forvaltningen af EU's ydre grænser; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en mere omfattende harmonisering af både toldkontrolsystemerne og sanktionerne;

25.

støtter kraftigt idéen om centraliseret toldbehandling, der i allerhøjeste grad afhænger af de rette it-systemer, og som er et af de vigtigste aspekter i den modernisering af toldområdet, der lanceres med den moderniserede toldkodeks, og beklager fraværet af fremskridt med gennemførelsen af dette aspekt; understreger den centrale rolle, som toldvæsenet bør spille i den centraliserede toldbehandlingsprocedure;

26.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte den centraliserede toldbehandling, da fuldt harmoniserede toldregler, informationsudvekslingssystemer og dataformater er en forudsætning for, at centraliseret toldbehandling kan gennemføres med succes;

27.

finder det beklageligt, at udviklingen skrider så langsomt fremad i processen med forenkling af moms- og punktafgiftsreglerne i medlemsstaterne, og at der opstår problemer med opkrævning af moms- og punktafgifter, idet disse områder er afgørende for en egentlig centraliseret toldbehandlingsordning; opfordrer også til øget samarbejde og udveksling af bedste praksis med hensyn til momsinddrivelse ved import, toldstedernes åbningstider, gebyrer samt sanktioner for manglende overholdelse af Unionens toldkodes, da de nuværende forskelle kan medføre handelsforvridninger;

28.

mener, at det er nødvendigt med en vis fleksibilitet hvad angår regler og toldprocesser, således at medlemsstaterne så vidt muligt kan fortsætte med at tilpasse deres fremgangsmåde i forhold til logistisk tempo, kompleksitet og det behandlede varevolumen;

Status som autoriseret økonomisk operatør

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre servicekvaliteten for de økonomiske operatører og andre personer og til at begrænse de administrative byrder, der hviler på dem; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at få virksomheder rundt om i EU til at søge om status som autoriseret økonomisk operatør; er imidlertid bekymret over, at de betydelige investeringer, der er nødvendige for at opnå denne status, kan være en alvorlig hindring for virksomhederne, navnlig SMV’er; opfordrer Kommissionen til at overveje at forenkle proceduren for ansøgning om opnåelse af status som autoriseret økonomisk operatør;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå, at der kan indrømmes virksomheder, der har opnået status som autoriseret økonomisk operatør, yderligere konkrete fordele, hvilket ville tilskynde virksomhederne til at ansøge; mener, at sådanne håndgribelige fordele primært ville kunne medføre betydelig begrænsning af de administrative byrder eller udgifter, f.eks. en regel om, at autoriserede økonomiske aktører fritages fra kravet om at stille sikkerhed for toldskyld, og lettelser i forbindelse med betaling af toldafgifter og moms;

31.

opfordrer navnlig Kommissionen til at overveje at fritage særligt betroede operatører såsom autoriserede økonomiske operatører for krav om meddelelser før ankomst og før afgang både for import og eksport og til ligeledes at fritage dem for transaktionsbaserede toldangivelser i forbindelse med "selvangivelsen" og den lokale toldklareringsprocedure;

32.

erindrer ikke desto mindre om alle de nødvendige forudsætninger for at kunne opnå status som autoriseret økonomisk aktør, der er fastsat i artikel 14 i den moderniserede toldkodeks, nemlig overholdelse af told- og skattereglerne; at der findes et tilfredsstillende system til forvaltning af bogholderi og, hvor det er relevant, transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol; bevis for økonomisk solvens; praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet og sikkerheds- og sikringsstandarder;

33.

forventer, at alle medlemsstater sikrer, at den status som autoriseret økonomisk aktør, som en medlemsstat udsteder, fuldt ud anerkendes af de andre medlemsstater; minder om vigtigheden af at sikre ligebehandling af de autoriserede økonomiske aktører på alle Fællesskabets toldområder med hensyn til ensartet kontrol og gensidig anerkendelse;

34.

opfordrer Kommissionen til i den moderniserede toldkodeks at inkludere skærpede krav til leveringen af tjenesteydelser vedrørende EU’s toldrepræsentation, hvilket kan bidrage til at øge graden af sådanne formidleres professionalisme og ejerskab og til, at der fastsættes klare regler, som kan regulere forbindelserne mellem toldagenter og speditionsvirksomheder, således at disse agenters rolle ændres, så de bliver forbehandlingsvirksomheder for små og mellemstore importører, der ikke har kapacitet til at gennemføre programmer til sikring af overholdelse af toldreglerne svarende til de europæiske autoriserede økonomiske operatører;

35.

glæder sig over indgåelsen af samarbejdsaftalen mellem EU og Japan om gensidig anerkendelse af status som autoriseret økonomisk operatør; opfordrer Kommissionen til at forhandle lignende aftaler med andre vigtige partnere, såsom USA, Canada, Kina og Rusland, under fuld hensyntagen til Europa-Parlamentets rolle, og til at medtage dette element i forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler med henblik på at gøre status som autoriseret økonomisk operatør mere fordelagtig for EU-virksomheder;

Forenklinger og undtagelser

36.

glæder sig over, at Kommissionen agter at indføre procedureforenklinger på import- og eksportområdet;

37.

opfodrer Kommissionen til også fremover i forbindelse med de såkaldte lokale klareringsprocedurer at dispensere for individuelle meddelelser og give mulighed for frigivelse af varer uden inddragelse af toldmyndighederne for bl.a. i forbindelse med "just in time"-forsendelser at sikre en ubesværet afvikling af procedurerne;

38.

henviser til, at navnlig SMV’er i en række medlemsstater udnytter EF-toldkodeksens mulighed for at indgive en såkaldt mundtlig toldanmeldelse for im- og eksport under en værdigrænse på 1 000 EUR;

39.

opfordrer indtrængende til, at de eksisterende frigrænser og undtagelser for opkrævning af told på de mindste import- og eksportforsendelser fastholdes og standardiseres i hele EU, f.eks. op til et beløb på 1 000 EUR, og også anvendes på meddelelser før ankomst og før afgang, da afskaffelse af denne forenklede procedure betydeligt ville forøge de administrative og finansielle byrder på især SMV’er og derfor i modstrid med Unionens mål med at nedbringe bureaukratiet; insisterer på, at muligheden for en såkaldt mundtlig toldanmeldelse bevares i gennemførelsesbestemmelserne til den moderniserede toldkodeks;

40.

opfordrer til, at de eksisterende bestemmelser vedrørende salg til eksport fastholdes, og til, at visse royalties og licensafgifter medregnes i toldværdien, da ubegrundede ændringer i disse bestemmelser vil resultere i højere toldværdi og følgelig en højere skattebyrde;

Ikke-præferenceoprindelse

41.

opfordrer Kommissionen til at bevare princippet om, at varers ikke-præferenceoprindelse fastsættes efter det sted, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning af dem fandt sted;

42.

er bekymret over den udvikling, der tilstræber at skabe regler om ikke-præferenceoprindelse gennem forskellige metoder til fastlæggelse af oprindelse ved import og eksport;

43.

opfordrer til, at hvis der fastlægges supplerende oprindelsesregler, bør det ske på en sådan måde, at der undgås unødige administrative byrder for virksomhederne, og under hensyntagen til, at det er vigtigt at lette den internationale handel;

44.

understreger samtidig, at eksportlicenser vedrørende ikke-præferenceoprindelse fra de relevante myndigheder i et tredjeland også skal anerkendes af EU fremover;

45.

støtter, at der kun gennemføres listebaserede regler inden for ikke-præferenceoprindelse for særlige tilfælde, der skal betragtes som undtagelser; opfordrer til, at de regler, som i øjeblikket er indeholdt i bilag 10 og 11 til gennemførelsesbestemmelserne for EF-toldkodeksen, bevares, og til, at der ikke foretages nogen yderligere udvidelse af de listebaserede kriterier til andre produkter, for at forhindre det, der ville være en klar forøgelse af de administrative byrder på toldmyndighederne og de økonomiske operatører uden, at dette ville blive opvejet af økonomiske fordele;

46.

opfordrer til, at førstesalgsreglen fastholdes, og til, at medtagelsen af omkostninger i forbindelse med risikovurderinger, som er forbundet med betydelige omkostninger for operatørerne, opgives; er bekymret over de forslag, der i øjeblikket drøftes om fastlæggelse af en transaktionsværdi, da disse ikke er i overensstemmelse med kravet om salg til eksport til Fællesskabets toldområde, men snarere udgør et paradigmeskift i retning af salg til import til Fællesskabets toldområde, hvilket ikke er foreneligt med GATT's toldværdikodeks;

Betydningen af told for produktsikkerhed, beskyttelse af finansielle interesser og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Produktsikkerhed

47.

forventer et tæt samarbejde mellem toldmyndigheder, markedstilsynsmyndigheder og virksomheder, f.eks. med henblik på at opfange usikre og/eller ikke-overensstemmende produkter ved grænsen til bestemmelsesmedlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at personalet er ordentligt uddannet for at sikre, at produkter, der frembyder en risiko, kan opdages i større omfang;

48.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen af retningslinjer for importkontrol inden for produktsikkerhed, og opfordrer Kommissionen til løbende at ajourføre dem, overvåge deres gennemførelse og holde Europa-Parlamentet underrettet om yderligere udviklinger på området;

49.

opfordrer Kommissionen til at overveje oprettelsen af en offentlig database, hvortil medlemsstaterne kan indgive oplysninger om farlige varer, der tilbageholdes som følge af toldkontrollen;

Finansielle interesser

50.

understreger, at indtægter fra toldafgifter er en vigtig del af EU’s traditionelle egne indtægter, der i 2011 sammen med sukkerafgifterne indbringer 16 777 100 000 EUR, og at et effektivt toldsystem er af afgørende vigtighed for beskyttelsen af EU’s finansielle interesser; påpeger, at en korrekt gennemførelse af toldindsatsen har direkte konsekvenser for beregningen af moms, som er en anden vigtig kilde til EU’s budgetindtægt;

51.

påpeger, at en effektiv forebyggelse af uregelmæssigheder og snyd på toldområdet, ved hjælp af passende toldkontrol, ikke blot sikrer beskyttelsen af Unionens økonomiske interesser, men også har vigtige følgevirkninger for det indre marked ved at eliminere uretfærdige fordele, som de erhvervsdrivende, der betaler for lidt i moms eller underdriver de værdier, de indberetter til toldmyndighederne, har i forhold til de erhvervsdrivende, der overholder reglerne og ikke indlader sig på en sådan praksis;

52.

vedbliver med at støtte medlemsstaternes indsats for at styrke skatte- og toldbestemmelserne og skatteinddrivelseskapaciteten, for at udbygge de internationale konventioner til bekæmpelse af korruption, skatteunddragelse og ulovlige strømme og for at øge den finansielle gennemsigtighed; støtter ligeledes øget udveksling af oplysninger om den aktuelle toldlovgivning;

53.

minder om, at Kommissionens hensigt er at få de nationale toldadministrationer til at agere som én og dermed sikre ensartede kontroller overalt i Unionens toldområde; påpeger, at dette ikke kan opnås uden interoperable kommunikations- og informationsudvekslingssystemer på medlemsstats- og Kommissionsniveau; beklager den meget langsomme fremdrift i denne henseende; påpeger, at kontrollerne skal baseres på i fællesskab aftalte normer og pålidelige risikoevalueringskriterier for vareudvalg og aktører;

54.

opfordrer til et snævrere samarbejde og en mere aktiv udveksling af informationer og bedste praksis med de kompetente myndigheder i EU-nabostaterne i forbindelse med modernisering af toldvæsenet og bekæmpelse af smugleri og korruption inden for toldvæsenet;

55.

glæder sig over den forenklede toldkontrol, der blev indført i 2009, og anerkender dennes betydning for arbejdet med at fremme international handel; understreger, at den udbredte brug af forenklede toldprocedurer for import, der sigter mod at reducere toldformaliteter og -kontroller før frigivelse af varer, er af hovedelementerne i EU's toldpolitik; minder om, at over 70 % af alle toldprocedurer er blevet forenklet; finder det dog beklageligt, at disse procedurer har ført til uberettigede tab på Unionens budget og brud på EU's handelspolitik;

56.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten har afsløret en utilstrækkelig kontrol og revision af disse forenklede procedurer i medlemsstaterne; understreger derfor betydningen af en hensigtsmæssig gennemførelse af kontrolsystemet i denne henseende og opfordrer Kommissionen til nøje at følge denne proces for at undgå tab for EU-budgettet og overtrædelser af de handelspolitiske bestemmelser;

57.

opfordrer med henblik på at mindske risikoen for reduktion af de traditionelle egne indtægter (TOR) Kommissionen til på medlemsstatsniveau at sikre, at der udføres tilstrækkelige systemrevisioner af operatører, inden der udstedes tilladelse til at bruge forenklede toldprocedurer, og at der gennemføres tilstrækkelige efterfølgende revisioner;

58.

minder om, at toldkontrol bør baseres på risikoanalyse ved hjælp af bl.a. automatiserede databehandlingsteknikker og påpeger, at kun automatiserede risikoprofiler, der er integrerede i tolddeklarationsbehandlingen, ifølge Revisionsretten kan beskytte EU’s økonomiske og handelspolitiske interesser i tilstrækkelig grad; beklager, at kun meget få medlemsstater har automatiserede risikoprofiler for TOR og for spørgsmål vedrørende den fælles handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at imødegå denne situation;

59.

gentager sin holdning fra konklusionerne i Parlamentets beslutning af 10. maj 2011 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2009 vedrørende Rettens særberetning ”Bliver de forenklede toldprocedurer ved indførsel kontrolleret effektivt?”.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

60.

bemærker Kommissionens seneste forslag til et udkast til forordning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, da det er overbevist om, at toldmyndighederne kan bidrage effektivt til at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at den yderligere udviklede forordning gør det muligt at tilbageholde varer, der mistænkes for at overtræde bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder, og at forordningen dermed udgør en søjle i Unionens retslige ramme for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

61.

støtter det arbejde, der er udført inden for rammerne af Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering, og tilskynder til, at Observationscenterets potentiale udnyttes fuldt ud; glæder sig i denne forbindelse over det seneste forslag fra Kommissionen til udkast til forordning om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage visse opgaver i forbindelse med beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder;

Gennemsigtighed

62.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at følge ånden i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen og bestræbe sig på at forbedre samarbejdet og informationsstrømmen, navnlig i forbindelse med Kommissionens møder med nationale eksperter;

63.

støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme kommunikationen mellem virksomhederne og medlemsstaterne; foreslår imidlertid yderligere forbedringer: opfordrer navnlig Kommissionen til at offentliggøre al relevant information og dokumentation om møder med nationale eksperter, så snart det foreligger, for at sikre erhvervslivets repræsentanter og enhver borger, der er berørt af udviklingen på toldområdet, direkte adgang til oversigter over de drøftelser, der har fundet sted på disse møder; er overbevist om, at dette i særlig grad vil gavne SMV'er, sikre gennemsigtighed og højne den offentlige bevidsthed om toldrelaterede spørgsmål;

Samarbejde

64.

mener, at et forpligtende samarbejde mellem toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og erhvervslivet er af allerstørste betydning og bør baseres på principperne om gennemsigtighed, sammenhæng, kohærens og forudsigelighed, og mener, at de to parter bør anerkende og respektere hinandens behov, virkelighed og forventninger og kombinere deres viden, ekspertise på deres respektive felter og vidtrækkende færdigheder for at opnå de bedste resultater;

65.

mener, at alle medlemsstater bør have formelle mekanismer til en gennemsigtig dialog mellem toldmyndighederne og den private sektor; opfordrer toldmyndighederne og den private sektor til at identificere bedste praksisformer for samarbejde og til at fremme disse og tilskynder begge parter til at udarbejde vurderinger af samarbejdet og udvikle de fornødne evalueringsredskaber med henblik på at identificere problemer og tilbyde mulige løsninger;

66.

mener, at toldbehandlingen bør strømlines, og at alle relevante myndigheder bør inddrages i en så tidlig fase af processen som muligt; støtter derfor kraftigt en samordnet grænsekontrol og princippet om et enkelt kontaktpunkt under toldmyndighedernes ansvar og med de fornødne lovforanstaltninger;

67.

understreger, at one-stop-shop-princippet bør anvendes effektivt for at sikre, at varerne kun kontrolleres en enkelt gang af alle de berørte myndigheder;

68.

mener, at toldpersonalets færdigheder, viden og erfaring skal udvikles og forbedres løbende, da de er en forudsætning for toldprocedurer af høj kvalitet; støtter medlemsstaterne og Kommissionen i deres indsats for at fremme regelmæssig uddannelse for toldpersonale;

69.

kræver, at medlemsstaterne og Kommissionen indfører fælles operationsplatforme, og understreger behovet for at sikre, at toldere og økonomiske operatører får en tilstrækkelig uddannelse til at sikre en ensartet gennemførelse af EU-bestemmelserne og en bedre forbrugerbeskyttelse;

70.

understreger, at forskning har særlig betydning, når der overvejes lovinitiativer; glæder sig over og støtter kraftigt det arbejde, der udføres af universiteter og forskningscentre i EU, som bidrager til toldpersonalets akademiske udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er adgang til relevante uddannelsesprogrammer på højt niveau til fremme af toldpersonalets kvalifikationer;

71.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at øge toldsamarbejdet, herunder med de øvrige relevante myndigheder, såvel som yderligere harmonisering af toldbestemmelserne med det formål at forbedre den måde, som toldunionen fungerer på; opfordrer Kommissionen til at overveje dette emne i forbindelse med opfølgningen til Told 2013-programmet;

72.

mener, at opfølgningen til Told 2013-programmet især skal støtte en ensartet gennemførelse af EU's toldlovgivning samt støtte en afbalanceret strategi for forbedring af den europæiske konkurrenceevne, samtidig med at den skal garantere sikkerhed og tryghed;

73.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre tilrettelæggelsen af toldprocedurerne ved Den Europæiske Unions ydre grænser, til at skabe bedre betingelser for lovlige virksomhedsaktiviteter, international handel og hurtig bevægelighed for personer og varer, til at efterse infrastrukturen på toldkontorerne ved EU's ydre grænser under hensyntagen til gennemførelsesbestemmelserne for Fællesskabets toldkodeks, til at udstyre toldkontorerne med moderne overvågningsudstyr og sikre, at disse redskaber anvendes effektivt, når der foretages toldkontrol;

74.

understreger, at det er nyttigt at fremme toldsamarbejdet med Rusland og de lande, der er en del af partnerskabet med de østlige lande og Middelhavslandene med henblik på at lette den internationale handel og bekæmpe toldsvig og varemærkeforfalskning.

75.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde planer for samarbejde og samordning på multilateralt plan inden for Verdenstoldorganisationen (WCO), som kan føre til fastsættelse af fælles standarder og regler, der kan forbedre told- og grænseprocedurernes sikkerhed og effektivitet og reducere omkostningerne gennem anvendelsen af disse normer og udveksling af bedste praksis;

76.

mener, at en aftale om at lette toldprocedurerne som en del af Doha-runden ville gavne medlemsstaterne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), navnlig idet det styrker retssikkerheden og reducerer handelsomkostningerne; opfordrer derfor Kommissionen til for sit vedkommende at fremme indgåelsen af denne aftale med henblik på ministerkonferencen den 15.-17. december 2011 i Geneve;

77.

understreger betydningen af at sikre, at lovlige toldkontroller udført af tredjelande ikke i visse tilfælde de facto misbruges til at skabe nye ikke-toldmæssige barrierer for varer fra EU.

*

* *

78.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(4)  EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.

(5)  EUT L 154 af 14.6.2007, s. 25.

(6)  EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13.

(7)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(8)  EUT L 274 af 18.10.2007, s. 11.

(9)  EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(10)  EUT L 250 af 27.9.2011, s. 63.

(11)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0076.

(12)  EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 20.

(13)  EUT C 285 E af 26.11.2009, s. 1.

(14)  EFT L 222 af 12.8.1997, s. 17.

(15)  EUT C 260 af 30.10.2009, s. 1.


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Parlamentet

Torsdag den 1. december 2011

11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/68


Torsdag den 1. december 2011
Anmodning om ophævelse af Georgios Toussas’ parlamentariske immunitet

P7_TA(2011)0524

Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om ophævelse af Georgios Toussas’ immunitet (2011/2057(IMM))

2013/C 165 E/09

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning om ophævelse af Georgios Toussas’ immunitet, som er fremsendt af Ilias Stavropoulos, dommer ved retten i første instans i Piræus, afdeling 7, den 9. februar 2011, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. marts 2011,

der har hørt Georgios Toussas den 19. september 2011, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008 og 19. marts 2010 (1),

der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0410/2011),

A.

der henviser til, at dommeren ved retten i første instans i Piræus, afdeling 7, har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Georgios Toussas’ immunitet for at gøre det muligt at føre en straffesag indledt på begæring af anklagemyndigheden ved retten i Piræus om påstået mandatsvig med økonomisk skade på over 147 000 EUR (artikel 390 i den græske straffelov og artikel 1 i lov 1608/1950), som har været genstand for en dommerundersøgelse (artikel 246, 248 og 250 i den græske strafferetsplejelov);

B.

der henviser til, at dommeren agter at indkalde Georgios Toussas til at afgive forklaring som tiltalt i sagen i overensstemmelse med artikel 270, 271 og 273 i den græske strafferetsplejelov;

C.

der henviser til, at det derfor er tilrådeligt at anbefale ophævelse af den parlamentariske immunitet i det foreliggende tilfælde;

1.

vedtager at ophæve Georgios Toussas’ immunitet;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kompetente myndigheder i Den Hellenske Republik og til Georgios Toussas.


(1)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, Sml. 2008 II, s. 2849, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente, Sml. 2008 I, s. 7929, og sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (EUT C 134 af 22.5.2010, s. 29).


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/69


Torsdag den 1. december 2011
Anmodning om beskyttelse af Luigi de Magistris’ immunitet og privilegier

P7_TA(2011)0525

Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om beskyttelse af Luigi de Magistris’ immunitet og privilegier (2011/2076(IMM))

2013/C 165 E/10

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 31. marts 2011 fra Luigi de Magistris, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 6. april 2011, om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en verserende sag ved retten i Napoli i Italien,

der henviser til det skriftlige materiale, Luigi de Magistris har fremlagt i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, samt til artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011 (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0412/2011),

A.

der henviser til, at Luigi de Magistris, medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en verserende sag ved en italiensk domstol;

B.

der henviser til, at Luigi de Magistris' anmodning vedrører en stævning indgivet mod ham ved retten i Napoli på vegne af Bagnolifutura SpA, et selskab med hjemsted i Napoli, der beskæftiger sig med byfornyelse, i anledning af nogle pressemeddelelser udsendt af de Magistris og offentliggjort på hans hjemmeside;

C.

der henviser til, at de påstande, der fremsættes i pressemeddelelserne, ifølge stævningen er ærekrænkende, hvorfor der er rejst krav om betaling af erstatning;

D.

der henviser til, at pressemeddelelserne blev offentliggjort på hjemmesiden på et tidspunkt, hvor Luigi de Magistris var medlem af Europa-Parlamentet efter at have opnået valg ved Europavalget i 2009;

E.

der henviser til, at disse pressemeddelelser indeholdt oplysninger i relation til en skriftlig forespørgsel til Kommissionen, hvori Luigi de Magistris havde anmodet om supplerende oplysninger vedrørende nogle uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud, som Kommissionen havde konstateret i maj 2009, og der henviser til, at han samtidig havde anmodet om yderligere oplysninger om et påstået misbrug af offentlige midler i Napoli-området, hvor Bagnolifutura driver sin virksomhed;

F.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

G.

der henviser til, at den omstændighed, at en retssag henhører under civil- eller forvaltningsretten eller indeholder visse civil- eller forvaltningsretlige aspekter, der falder under civil- eller forvaltningsretten, i henhold til Parlamentets faste praksis ikke i sig selv udgør nogen hindring for, at beskyttelsen i den ovennævnte artikel kan gøres gældende;

H.

der finder, at sagens omstændigheder, som de fremgår af stævningen og af det skriftlige materiale, Luigi de Magistris har fremlagt for Retsudvalget, tyder på, at de fremsatte udtalelser rent faktisk har en direkte og klar forbindelse til Luigi de Magistris' udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

I.

der henviser til, at Luigi de Magistris, da han offentliggjorde de omhandlede pressemeddelelser, handlede som led i udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

1.

vedtager at beskytte Luigi de Magistris' immunitet og privilegier;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks kompetente myndighed og til Luigi de Magistris.


(1)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, Sml. 2008 II, s. 2849, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente, Sml. 2008 I, s. 7929, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) og sag C-163/10, Patriciello, (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/70


Torsdag den 1. december 2011
Ændringer af forretningsordenen i forbindelse med en adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende finansielle interesser og interessekonflikter

P7_TA(2011)0540

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om ændringer af forretningsordenen i forbindelse med en adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter (2011/2174(REG))

2013/C 165 E/11

Europa-Parlamentet,

der henviser til formandens skrivelse af 31. august 2011,

der henviser til henstillingen fra Præsidiets arbejdsgruppe om adfærdskodekser til medlemmerne af Formandskonferencen og Præsidiet om adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer, som blev godkendt af Præsidiet den 6. juli 2011 og af Formandskonferencen den 7. juli 2011,

der henviser til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter,

der henviser til forretningsordenens artikel 211, 212 og 215,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0386/2011),

1.

vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.

pålægger sin generalsekretær at foretage den nødvendige tilpasning af forretningsordenens bilag X og i denne forbindelse angive sammenhængen mellem de deri indeholdte henvisninger til bilag I og de tilsvarende bestemmelser i den udgave af bilag I, der er baseret på denne afgørelse;

3.

vedtager, at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2012;

4.

bemærker, at det rådgivende udvalg, der er omhandlet i artikel 7 i den adfærdskodeks, som vedføjes som bilag I til forretningsordenen som resultat af denne afgørelse, på grund af rekonstitueringen af Parlamentets organer midtvejs i valgperioden i overensstemmelse med forretningsordenen, ikke kan nedsættes før udgangen af januar 2012; beslutter derfor, at medlemmerne skal have 90 dage efter adfærdskodeksens ikrafttrædelse til at afgive den erklæring om økonomiske interesser, der er omhandlet i artikel 4 i nævnte kodeks, og at erklæringer afgivet på grundlag af forretningsordensbestemmelser, som er gyldige på datoen for vedtagelse af denne afgørelse, vil forblive gyldige indtil udløbet af ovennævnte frist; beslutter endvidere, at sidstnævnte bestemmelser også gælder for ethvert medlem, der tiltræder i løbet af denne periode;

5.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter til orientering.

NUVÆRENDE ORDLYD

ÆNDRING

Ændring 1

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Parlamentet fastsætter regler om gennemsigtighed vedrørende medlemmernes økonomiske interesser, som vedføjes som bilag til denne forretningsorden.

1.   Parlamentet fastsætter regler om gennemsigtighed vedrørende medlemmernes økonomiske interesser i form af en adfærdskodeks, der vedtages med et flertal af medlemmernes stemmer, jf. artikel 232 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og vedføjes som bilag til denne forretningsorden.

Ændring 2

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 19

Formandskonferencen kan med et flertal på 3/5 af de afgivne stemmer, der repræsenterer mindst tre politiske grupper, foreslå Parlamentet at afskedige formanden, en næstformand, en kvæstor, en formand eller en næstformand for et udvalg, en formand eller en næstformand for en interparlamentarisk delegation eller enhver anden, der er valgt til et hverv i Parlamentet, såfremt den finder, at det pågældende medlem har begået en alvorlig forseelse. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer.

Formandskonferencen kan med et flertal på 3/5 af de afgivne stemmer, der repræsenterer mindst tre politiske grupper, foreslå Parlamentet at afskedige formanden, en næstformand, en kvæstor, en formand eller en næstformand for et udvalg, en formand eller en næstformand for en interparlamentarisk delegation eller enhver anden, der er valgt til et hverv i Parlamentet, såfremt den finder, at det pågældende medlem har begået en alvorlig forseelse. Parlamentet træffer afgørelse om et sådant forslag med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af medlemmernes stemmer .

 

Hvis en ordfører tilsidesætter bestemmelserne i adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter, som er knyttet som bilag til forretningsordenen, kan det udvalg, der har udpeget den pågældende, på formandens initiativ og efter et forslag fra Formandskonferencen, fratage den pågældende ordførerskabet. De flertalskrav, der er fastsat i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på hvert stadium af denne procedure.

Ændring 3

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 32 – stk. 2

2.   Sådanne grupper kan ikke deltage i nogen virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Parlamentets og dets organers officielle virksomhed. Når betingelserne i de af Præsidiet vedtagne regler om oprettelse af sådanne grupper er opfyldt, kan de politiske grupper gøre det nemmere for grupperne at udøve deres virksomhed ved at yde dem logistisk støtte. Enhver ekstern støtte indberettes af sådanne grupper i henhold til bilag I.

2.   Sådanne grupper kan ikke deltage i nogen virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Parlamentets og dets organers officielle virksomhed. Når betingelserne i de af Præsidiet vedtagne regler om oprettelse af sådanne grupper er opfyldt, kan de politiske grupper gøre det nemmere for grupperne at udøve deres virksomhed ved at yde dem logistisk støtte.

 

Sådanne grupper er forpligtet til at give oplysning om enhver økonomisk eller materiel støtte (f.eks. sekretariatsstøtte) af en art, som, hvis den var modtaget af et individuelt medlem, ville være oplysningspligtig i henhold til bilag I.

 

Kvæstorerne fører et register over de i andet afsnit omhandlede oplysninger. Registret offentliggøres på Parlamentets websted. Kvæstorerne udarbejder de nærmere regler for disse oplysninger.

Ændring 4

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 153 – stk. 3 – litra d

d)

forelæggelse for Formandskonferencen, jf. artikel 19, af et forslag om udelukkelse eller fratagelse af et eller flere hverv i Parlamentet, hvortil medlemmet er valgt .

d)

forelæggelse for Formandskonferencen, jf. artikel 19, af et forslag om udelukkelse eller fratagelse af et eller flere hverv, som medlemmet varetager i Parlamentet.

Ændring 5

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I – overskrift

Ændring 6

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I – Artikel 1-4

Artikel 1

1.     Medlemmer, der har umiddelbar økonomisk interesse i det emne, der drøftes, gør mundtligt opmærksom herpå, når de tager ordet i Parlamentet eller en af dets instanser eller foreslås som ordførere.

2.     Et medlem kan ikke gyldigt udnævnes til et hverv i Parlamentet eller en af dets instanser, jf. forretningsordenens artikel 13, 191 eller artikel 198, stk. 2, eller deltage i en officiel delegation, jf. forretningsordenens artikel 68 eller artikel 198, stk. 2, uden først korrekt at have udfyldt den i artikel 2 omhandlede erklæring.

Artikel 2

Kvæstorerne fører et register, hvori medlemmerne personligt giver nøjagtige oplysninger om:

a)

deres erhvervsarbejde og alle andre funktioner og aktiviteter, som de udfører mod vederlag

b)

vederlag, som de modtager for at udøve et mandat i et andet parlament

c)

fordele, enten økonomiske eller i form af personale eller materiale, som medlemmerne ud over midlerne fra Parlamentet modtager i forbindelse med deres politiske aktiviteter af en tredjepart, med angivelse af dennes identitet.

Medlemmerne afskærer sig fra at modtage enhver gave eller fordel under udøvelsen af deres mandat.

Oplysningerne afgives på medlemmets personlige ansvar og skal ajourføres, når der foretages ændringer, samt fornyes mindst én gang om året. Medlemmerne bærer det fulde ansvar for gennemsigtigheden i deres økonomiske interesser.

Præsidiet kan med regelmæssige mellemrum angive i en liste, hvilke oplysninger, det mener, bør afgives til registret.

Opfylder et medlem ikke sin pligt til efter forudgående anmodning at afgive erklæring i henhold til stk. 1, litra a) og b), opfordrer formanden på ny den pågældende til at afgive denne erklæring inden to måneder. Udløber fristen, uden at medlemmet afgiver denne erklæring, offentliggøres medlemmets navn med henvisning til forseelsen i protokollen fra den første mødedag i hver følgende mødeperiode. Nægter medlemmet fortsat at afgive erklæringen efter offentliggørelsen af forseelsen, anvender formanden bestemmelserne i forretningsordenens artikel 153 med henblik på udelukkelse af det pågældende medlem.

Formænd for grupperinger af medlemmer af Parlamentet, både tværpolitiske grupper og andre uofficielle medlemsgrupperinger, er forpligtet til at give oplysning om enhver økonomisk eller praktisk eller materiel støtte (f.eks. sekretariatsstøtte) af en art, som, hvis den var modtaget af et individuelt medlem, ville være oplysningspligtig i henhold til denne artikel.

Kvæstorerne er ansvarlige for at føre et register og udarbejde detaljerede regler for disse grupperingers oplysninger om støtte udefra.

Artikel 3

Registret er offentligt.

Registret kan stilles til rådighed for offentligheden ad elektronisk vej.

Artikel 4

For så vidt angår afgivelse af oplysninger om formueforhold, er medlemmerne underkastet lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er valgt.

udgår

Ændring 7

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 1 (ny)

 

Artikel 1

Vejledende principper

Under udførelsen af deres opgaver:

a)

lader Europa-Parlamentets medlemmer sig inspirere af, og handler Europa-Parlamentets medlemmer i overensstemmelse med følgende generelle adfærdsprincipper: upartiskhed, integritet, gennemsigtighed, omhu, ærlighed, ansvarsbevidsthed og respekt for Parlamentets omdømme

b)

handler Europa-Parlamentets medlemmer udelukkende i almenvellets interesse uden at opnå eller forsøge at opnå nogen direkte eller indirekte økonomisk fordel eller anden ydelse.

Ændring 8

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 2 (ny)

 

Artikel 2

Medlemmernes vigtigste forpligtelser

Europa-Parlamentets medlemmer er under udøvelsen af deres mandat forpligtet til:

a)

ikke at indgå nogen som helst aftale om at handle eller stemme til fordel for en fysisk eller juridisk tredjepart, hvis dette kan kompromittere deres stemmefrihed i henhold til artikel 6 i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og artikel 2 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

b)

ikke at anmode om, acceptere eller modtage nogen som helst direkte eller indirekte økonomisk fordel eller anden ydelse til gengæld for at udøve indflydelse eller afgive stemme vedrørende lovgivning, forslag til beslutning, skriftlige erklæringer eller spørgsmål indgivet til Parlamentet eller et af dets udvalg, og omhyggeligt at undgå enhver situation, der på nogen måde kan fremstå som et udtryk for korruption.

Ændring 9

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 3 (ny)

 

Artikel 3

Interessekonflikter

1.     Der foreligger en interessekonflikt, når et medlem af Europa-Parlamentet har en personlig interesse, som på utilbørlig vis kan påvirke udøvelsen af den pågældendes mandat. Der er ikke tale om en interessekonflikt, når medlemmet opnår en fordel udelukkende i kraft af sit tilhørsforhold til befolkningen som helhed eller til en bred personkategori.

2.     Ethvert medlem, der mener at befinde sig i en interessekonflikt, skal omgående træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe dette forhold i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i denne adfærdskodeks. Hvis medlemmet er ude af stand til at løse interessekonflikten, skal vedkommende skriftligt gøre formanden opmærksom på dette. I tvivlstilfælde kan medlemmet anmode om en fortrolig udtalelse fra det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd, der nedsættes i henhold til artikel 7.

3.     Uden at dette berører stk. 2, skal medlemmerne, inden de udtaler sig eller stemmer på plenarmødet eller i Parlamentets organer, eller når de foreslås som ordførere, offentligt give meddelelse om enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt i relation til det spørgsmål, der behandles, når denne interessekonflikt ikke tydeligt fremgår af de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 4. Denne meddelelse skal gives skriftligt eller mundtligt til formanden under de pågældende forhandlinger i Parlamentet.

Ændring 10

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 4 (ny)

 

Artikel 4

Erklæring fra medlemmerne

1.     Af hensyn til gennemsigtigheden skal Europa-Parlamentets medlemmer på deres personlige ansvar afgive en erklæring om økonomiske interesser til formanden inden udløbet af den første mødeperiode efter valget til Europa-Parlamentet (eller, i løbet af valgperioden, inden for 30 dage efter deres indtræden i Parlamentet) ved hjælp af den formular, som Præsidiet vedtager i henhold til artikel 9. De skal underrette formanden om enhver ændring, der har konsekvenser for deres erklæring, inden for 30 dage efter denne ændring.

2.     Erklæringen om økonomiske interesser skal indeholde nøjagtige oplysninger om følgende:

a)

medlemmets erhvervsarbejde i de sidste tre år forud for dets indtræden i Parlamentet samt vedkommendes deltagelse i det samme tidsrum i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person

b)

vederlag modtaget for udøvelse af et mandat i et andet parlament

c)

enhver regelmæssig aktivitet, som medlemmet udfører sideløbende med udøvelsen af sit mandat, uanset om det sker som lønmodtager eller selvstændig

d)

deltagelse i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person eller udøvelse af enhver anden form for ekstern virksomhed, uanset om det sker mod vederlag eller ej

e)

enhver form for lejlighedsvis ekstern virksomhed (herunder forfatter-, foredrags- eller konsulentvirksomhed), hvis det samlede vederlag overstiger 5 000 EUR pr. kalenderår

f)

enhver andel i en virksomhed eller et partnerskab, når dette kan få konsekvenser for den offentlige politik, eller når denne andel giver medlemmet væsentlig indflydelse på det pågældende foretagendes anliggender

g)

enhver støtte i form af penge, personale eller materiale, som medlemmet modtager ud over midlerne fra Parlamentet i forbindelse med sine politiske aktiviteter fra tredjeparter, med angivelse af disses identitet

h)

enhver anden form for økonomisk interesse, som kan påvirke udøvelsen af medlemmets mandat.

Regelmæssige indtægter, som medlemmet opgiver under hvert af punkterne i første afsnit, indplaceres i en af følgende kategorier:

fra 500 til 1 000 EUR om måneden

fra 1 001 til 5 000 EUR om måneden

fra 5 001 til 10 000 EUR om måneden

over 10 000 EUR om måneden.

Enhver anden indtægt, som medlemmet opgiver under hvert af punkterne i første afsnit, skal udregnes på årsbasis, divideres med tolv og indplaceres i en af kategorierne i andet afsnit.

3.     De oplysninger, der afgives til formanden i henhold til denne artikel, offentliggøres på Parlamentets websted i en lettilgængelig form.

4.     Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation, hvis den pågældende ikke har indgivet sin erklæring om økonomiske interesser.

Ændring 11

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 5 (ny)

 

Artikel 5

Gaver eller tilsvarende begunstigelser

1.     Europa-Parlamentets medlemmer må ikke under udførelsen af deres opgaver acceptere gaver eller tilsvarende begunstigelser, medmindre sådanne gaver eller begunstigelser har en skønsmæssig værdi på under 150 EUR og gives som udtryk for høflighed, eller såfremt de modtager sådanne gaver eller begunstigelser som udtryk for høflighed, når de repræsenterer Parlamentet ved officielle lejligheder.

2.     Enhver gave, der gives til medlemmerne, jf. stk. 1, når de repræsenterer Parlamentet ved officielle lejligheder, skal overdrages til formanden og behandles i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, som Præsidiet fastsætter i henhold til artikel 9.

3.     Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke anvendelse på godtgørelser af medlemmernes rejse-, hotel- og opholdsudgifter eller på tredjeparters direkte afholdelse af sådanne udgifter, hvis medlemmerne efter indbydelse og under udførelsen af deres opgaver deltager i en begivenhed arrangeret af tredjeparter.

Den nærmere rækkevidde af bestemmelserne i dette stykke, navnlig reglerne om sikring af gennemsigtighed, præciseres i de gennemførelsesforanstaltninger, som Præsidiet fastsætter i henhold til artikel 9.

Ændring 12

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 6 (ny)

 

Artikel 6

Tidligere medlemmers aktiviteter

Tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, der i erhvervsmæssigt øjemed engagerer sig i lobbyvirksomhed eller repræsentation, som står i direkte forbindelse med EU-beslutningsprocessen, kan ikke under hele dette engagements varighed påberåbe sig de rettigheder, som er tildelt tidligere medlemmer i henhold til de af Præsidiet fastsatte regler (1).

Ændring 13

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 7 (ny)

 

Artikel 7

Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd

1.     Der nedsættes et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd (herefter benævnt "det rådgivende udvalg").

2.     Det rådgivende udvalg består af fem medlemmer, der udpeges af formanden ved begyndelsen af hans embedsperiode blandt medlemmerne af formandskaberne for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Retsudvalget og disse to udvalgs koordinatorer under hensyntagen til de pågældende medlemmers erfaring og det politiske ligevægtsforhold.

Medlemmerne af det rådgivende udvalg varetager formandskabet for udvalget på skift for seks måneder ad gangen.

3.     Formanden udpeger ligeledes, ved begyndelsen af sin embedsperiode, reservemedlemmer til det rådgivende udvalg, dvs. et medlem for hver gruppe, der ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg.

Hvis der fremsættes påstand om, at denne adfærdskodeks er blevet overtrådt af et medlem af en politisk gruppe, som ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg, bliver det relevante reservemedlem det sjette fuldgyldige medlem af det rådgivende udvalg i forbindelse med behandlingen af den påståede overtrædelse.

4.     Det rådgivende udvalg giver, i fuld fortrolighed og inden for en frist på 30 kalenderdage, ethvert medlem, som anmoder herom, retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne adfærdskodeks. Medlemmet har ret til at forlade sig på disse retningslinjer.

Efter anmodning fra formanden vurderer det rådgivende udvalg ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af denne adfærdskodeks og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.

5.     Det rådgivende udvalg kan, efter høring af formanden, anmode om rådgivning fra eksterne eksperter.

6.     Gruppen offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter.

Ændring 14

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 8 (ny)

 

Artikel 8

Procedure i tilfælde af eventuelle overtrædelser af adfærdskodeksen

1.     Når der er grund til at formode, at et medlem af Europa-Parlamentet kan have overtrådt denne adfærdskodeks, kan formanden forelægge sagen for det rådgivende udvalg.

2.     Det rådgivende udvalg undersøger omstændighederne omkring den påståede overtrædelse og kan i den forbindelse høre det pågældende medlem. Det formulerer på grundlag af sine konklusioner en henstilling til formanden om en eventuel afgørelse.

3.     Hvis formanden under hensyntagen til denne henstilling konkluderer, at det pågældende medlem har overtrådt adfærdskodeksen, træffer han efter høring af medlemmet en begrundet afgørelse om fastsættelse af en sanktion og underretter medlemmet herom.

Den pålagte sanktion kan omfatte en eller flere af de forholdsregler, der er opregnet i forretningsordenens artikel 153, stk. 3.

4.     Det pågældende medlem har adgang til de interne klagemuligheder, der er defineret i forretningsordenens artikel 154.

5.     Efter udløbet af de frister, der er fastsat i forretningsordenens artikel 154, skal enhver form for sanktion, der pålægges et medlem, bekendtgøres på plenarmødet af formanden og placeres på et synligt sted på Parlamentets websted i resten af valgperioden.

Ændring 15

Europa-Parlamentets forretningsorden

Bilag I (nyt) – artikel 9 (ny)

 

Artikel 9

Gennemførelse

Præsidiet vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne adfærdskodeks, herunder en kontrolprocedure, og foretager om nødvendigt en ajourføring af de beløb, der er angivet i artikel 4 og 5.

Præsidiet kan stille forslag om revision af denne adfærdskodeks.


(1)   Præsidiets afgørelse af 12. april 1999.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/80


Torsdag den 1. december 2011
Anmodning om beskyttelse af Viktor Uspaskichs parlamentariske immunitet

P7_TA(2011)0541

Europa-Parlamentets afgørelse af 1. december 2011 om anmodning om beskyttelse af Viktor Uspaskichs immunitet og privilegier (2011/2162(IMM)) og (2011/2099(IMM))

2013/C 165 E/12

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 5. april 2011 fra Viktor Uspaskich om beskyttelse af hans immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. maj 2011, og til hans anmodning af 11. april 2011 om fornyet prøvelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om at ophæve hans immunitet (1), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 4. juli 2011,

der har hørt Viktor Uspaskich den 10. oktober 2011, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

der henviser til artikel 7 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ("Protokollen") samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008 og 19. marts 2010 (2),

der henviser til bestemmelserne i artikel 62 i Republikken Litauens forfatning,

der henviser til Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om at ophæve Viktor Uspaskichs immunitet,

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

der henviser til betænkningerne fra Retsudvalget (A7-0411/2011 og A7-0413/2011),

A.

der henviser til, at anmodningerne fra Viktor Uspaskich af henholdsvis 5. og 11. april 2011 bør behandles samlet, da de vedrører samme retsforfølgning;

B.

der henviser til, at der er anlagt straffesag mod Viktor Uspaskich, medlem af Europa-Parlamentet, som ved Vilnius' regionale straffedomstol er tiltalt efter artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 222, stk. 1, artikel 220, stk. 1, artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 220, stk. 1, artikel 205, stk. 1, og artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 205, stk. 1, i Republikken Litauens straffelov;

C.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i Protokollen under Parlamentets sessioner på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immunitet ikke kan påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet;

D.

der henviser til, at et medlem af det nationale parlament (Seimas) i henhold til artikel 62 i Republikken Litauens forfatning ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig, arresteres eller på anden vis udsættes for frihedsberøvelse uden dette parlaments samtykke;

E.

der henviser til, at det i artikel 62 i Republikken Litauens forfatning endvidere er fastlagt, at et medlem af Seimas ikke kan retsforfølges for sin stemmeafgivelse eller sine taler i Seimas, selvom han kan drages til ansvar i overensstemmelse med den generelle procedure for personlige injurier eller bagvaskelse;

F.

der henviser til, at Viktor Uspaskich i det væsentlige er anklaget for overtrædelser vedrørende falsk bogføring i forbindelse med finansiering af et politisk parti i en periode, inden han blev valgt til Europa-Parlamentet;

G.

der henviser til, at Parlamentet den 7. september 2010 ophævede Viktor Uspaskichs parlamentariske immunitet med den begrundelse, at der ikke var blevet forelagt noget klart bevis på, at der foreligger fumus persecutionis, og at de kriminelle overtrædelser, som Viktor Uspaskich sigtes for, ikke havde noget at gøre med hans aktiviteter som medlem af Europa-Parlamentet;

H.

der henviser til, at Viktor Uspaskich den 28. oktober 2010 anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010, men trak søgsmålet tilbage i juli 2011;

I.

der henviser til, at Victor Uspaskich i sin skrivelse af 5. april 2011, hvori han anmoder om beskyttelse af sin immunitet, gør gældende, at den straffesag, de litauiske myndigheder har anlagt, forhindrer ham i eller gør det vanskeligt for ham at udøve sit parlamentariske hverv ved at begrænse hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 7 i Protokollen;

J.

der henviser til, at formålet med protokollens artikel 7 er at beskytte Parlamentets medlemmer mod andre begrænsninger i deres bevægelsesfrihed end judicielle begrænsninger, og at artiklen således ikke indeholder en immunitet, men et privilegium, og ikke beskytter mod judicielle begrænsninger af medlemmernes bevægelsesfrihed (3);

K.

der henviser til, at Parlamentet derfor ikke kan imødekomme Viktor Uspaskichs anmodning af 5. april 2011 om beskyttelse af hans immunitet på grundlag af protokollens artikel 7;

L.

der henviser til, at Viktor Uspaskich i sin skrivelse af 11. april 2011 anmoder om genoptagelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 under henvisning til påståede nye faktiske oplysninger fra WikiLeaks, som efter hans opfattelse viser, at han har været offer for fumus persecutionis;

M.

der henviser til, at denne anmodning bør forkastes, da det ikke er blevet dokumenteret, at der er tilstrækkelig forbindelse mellem de påståede nye faktiske oplysninger og retsforfølgningen af Viktor Uspaskich for falsk bogføring;

N.

der endvidere henviser til – og dette gælder også for Viktor Uspaskichs påstand om, at vedtagelsen af afgørelsen af 7. september 2010 indebærer en tilsidesættelse af hans grundlæggende ret til forsvar og af EU’s charter om grundlæggende rettigheder – at anmodningen om fornyet prøvelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 ikke udgør en anmodning om beskyttelse af hans immunitet og privilegier som omhandlet i forretningsordenens artikel 6 og 7;

1.

vedtager ikke at beskytte Viktor Uspaskichs immunitet og privilegier;

2.

pålægger sin formand straks at sende disse afgørelser og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Litauens kompetente myndigheder.


(1)  EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 90.

(2)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, Sml. 2008 II, s. 2849, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente, Sml. 2008 I, s. 7929, og sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet.

(3)  Sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, Sml. 2008 II, s. 2849, præmis 48-52.


III Forberedende retsakter

Europa-Parlamentet

Torsdag den 1. december 2011

11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/82


Torsdag den 1. december 2011
Mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet

P7_TA(2011)0520

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for EU 2020-strategien og det europæiske naboskabspolitik i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2011)0373) – C7-0164/2011 – 2011/2126(BUD))

2013/C 165 E/13

Europa-Parlamentet,

der henviser til det foreløbige budgetforslag for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 (KOM(2011)0300), som blev forelagt af Kommissionen den 20. april 2011,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0373 – C7-0164/2011),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (herefter IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 27,

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om forslag til almindeligt budget for 2012 (2),

der henviser til de fælles konklusioner om 2012-budgettet, der blev vedtaget den 19. november 2011,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0353/2011),

A.

der henviser til, at lofterne for den flerårige finansielle ramme, særlig for underudgiftsområde 1a og udgiftsområde 4, ikke giver mulighed for at finansiere EU-prioriteringer uden at bringe de eksisterende instrumenter og politikker i fare,

B.

der henviser til, at Kommissionen i ændringsskrivelse nr. 1/2012 havde foreslået at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet for at udligne styrkelsen af det europæiske naboskabspolitik under udgiftsområde 4 med et beløb på EUR 153 343 576;

C.

der henviser til, at Forligsudvalget, der er nedsat for 2012-budgettet, enedes om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med et samlet beløb på 200 millioner EUR ud over de i underudgiftsområde 1 og udgiftsområde 4 fastsatte lofter;

1.

konstaterer, at lofterne over underudgiftsområde 1a og udgiftsområde 4 på trods af begrænsede forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne på en række budgetposter og adskillige nedskæringer på andre budgetposter ikke giver mulighed for den tilstrækkelige finansiering af de prioriteter, som Parlamentet og Rådet har vedtaget;

2.

godkender derfor finansieringen af EU 2020-strategien under underudgiftsområde 1a og finansieringen af det europæiske naboskabspolitik under udgiftsområde 4 til et samlet beløb på 200 millioner EUR;

3.

gentager, at anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, som fastsat i punkt 27 i IIA af 17. maj 2006, endnu en gang understreger, hvor absolut nødvendigt det er, at EU's budget bliver mere og mere fleksibelt;

4.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

5.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0461.


Torsdag den 1. december 2011
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2012/3/EU).


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/83


Torsdag den 1. december 2011
2012-budgetproceduren: fælles udkast

P7_TA(2011)0521

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om Forligsudvalgets fælles udkast i forbindelse med 2012-budgetproceduren (17470/2011 ADD 1, 2, 3, 4, 5 – C7-0446/2011 – 2011/2020(BUD))

2013/C 165 E/14

Europa-Parlamentet,

der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (17470/2011 ADD 1, 2, 3, 4, 5 – C7-0446/2011) og de erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der er vedføjet denne beslutning som bilag,

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 som ændret af Rådet - alle sektioner (1) og de deri indeholdte ændringsforslag til budgettet,

der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, vedtaget af Kommissionen den 20. april 2011 (KOM(2011)0300),

der henviser til Rådets holdning af 25. juli 2011 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 (13110/2011),

der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2012, 2/2012 og 3/2012 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, forelagt af Kommissionen henholdsvis den 17. juni 2011, den 16. september 2011 og den 25. oktober 2011,

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2),

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

der henviser til forretningsordenens artikel 75d og 75e,

der henviser til sin delegation til Forligsudvalget (A7-0414/2011),

1.

godkender Forligsudvalgets fælles udkast, som består af følgende dokumenter under ét:

liste over budgetposter, der er uændrede i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning

oversigter over tal efter udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme

tal for hver enkelt budgetpost

konsolideret dokument med tal og endelig tekst for alle budgetposter ændret i forbindelse med forliget;

2.

bekræfter de fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der er vedføjet Forligsudvalgets fælles konklusioner, som er vedføjet denne beslutning som bilag;

3.

pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige berørte institutioner og de nationale parlamenter.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0461.

(2)  EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(3)  EFT L 248 af 16.9 2002, s. 1.

(4)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Torsdag den 1. december 2011
BILAG I

Budget 2012 – Fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter tre dele:

1.

Budget 2012

2.

Budget 2011 – Ændringsbudget nr. 6/2011

3.

Fælles erklæringer

1.   Budget 2012

1.1.   "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Parlamentet accepterede Rådets ændringsforslag i forbindelse med deres respektive behandling.

For de øvrige budgetposters vedkommende er Forligsudvalget nået frem til følgende konklusioner:

1.2.   Horisontale spørgsmål

Decentrale organer

For 2012 reduceres det samlede EU-bidrag til decentrale organer (bestående af de bevillinger, der skal opføres på 2012-budgettet, og disponible formålsbestemte indtægter, i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger) med 1 % i forhold til budgetforslaget (BF) som ændret ved ændringsskrivelse nr. 3/2012. Dog er det samlede EU-bidrag (i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevilliger) fastsat på BF-niveau for så vidt angår FRONTEX (afsnit 1 og 2), Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). Hvad angår FRONTEX afsnit 3 henvises der til udgiftsområde 3a under del 1.3 nedenfor.

I forhold til Kommissionens budgetforslag fører dette til en samlet nedskæring i EU's bidrag til nedennævnte decentrale organer på 6,1 mio. EUR, således som det fremgår af nedenstående tabel:

i mio. EUR

Budget-post

Decentralt organ

Samlet EU-bidrag i 2012 (budgetbevillinger og formålsbestemte indtægter): Forpligtelsesbevillinger

Budget 2012

Oprindeligt beløb

Revideret beløb

Nedskæring i budget 2012

02 03 03

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - Kemikalier

p.m.

p.m.

p.m.

02 05 02

Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA)

10,600

10,494

–0,106

04 04 03

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

20,590

20,384

–0,206

04 04 04

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

14,830

14,682

–0,148

06 02 01

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

35,214

34,862

–0,352

06 02 02

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)

53,565

53,229

–0,336

Heraf foranstaltninger til forureningsbekæmpelse (06 02 02 03)

20,000

20,000

06 02 08

Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA)

25,260

25,007

–0,253

09 02 03

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

8,420

8,336

–0,084

09 02 04

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation - Kontor (BEREC)

4,336

4,293

–0,043

15 02 25

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP)

17,610

17,434

–0,176

17 03 10

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

39,188

38,841

–0,347

Heraf lægemidler til sjældne sygdomme

4,488

4,488

32 04 10

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

7,315

7,242

–0,073

33 06 03

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)

7,820

7,742

–0,078

Subtotal

Udgiftsområde 1a

 

 

–2,203

07 03 09

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

36,676

36,309

–0,367

07 03 60

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - Biocider

2,756

2,728

–0,028

07 03 70

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - Forudgående informeret samtykke

1,470

1,455

–0,015

11 08 05

EF-Fiskerikontrolagenturet (CFCA)

9,310

9,217

–0,093

Subtotal

Udgiftsområde 2

 

 

–0,502

18 02 11

Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed

20,000

19,800

–0,200

18 05 02

Den Europæiske Politienhed (Europol)

84,500

83,655

–0,845

18 05 05

Det Europæiske Politiakademi (CEPOL)

8,536

8,451

–0,085

18 05 11

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)

15,708

15,551

–0,157

33 02 03

Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

20,400

20,196

–0,204

33 03 02

Eurojust

33,300

32,967

–0,333

Subtotal

Udgiftsområde 3a

 

 

–1,824

17 03 03

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

57,300

56,727

–0,573

17 03 07

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

77,122

76,351

–0,771

Subtotal

Udgiftsområde 3b

 

 

–1,344

15 02 27

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

20,247

20,045

–0,202

Subtotal

Udgiftsområde 4

 

 

–0,202

31 01 09

Oversættelsescentret

p.m.

p.m.

p.m.

Subtotal

Udgiftsområde 5

 

 

p.m.

I alt

Nettoindvirkning

 

 

–6,076

Hvad angår niveauet for de bevillinger, der skal opføres på 2012-budgettet, vil ovennævnte nedskæringer i budgetartiklerne for de enkelte organer blive fordelt på de forskellige konti i forhold til den vægt, der i budgetforslaget er lagt på de to berørte konti (bidrag til afsnit 1 og 2 og bidrag til afsnit 3).

Antallet af stillinger til alle decentrale organer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 3/2012.

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger) og antallet af stillinger til forvaltningsorganer er fastsat på det i budgetforslaget foreslåede niveau, undtagen for så vidt angår den "færdigbehandlede" budgetpost for EU's bidrag til EACI fra Marco Polo-programmet (06 01 04 32).

Pilotprojekter/ forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en samlet pakke bestående af 70 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger (PP/FF), herunder to projekter/foranstaltninger i budgettets sektion X (EEAS), til et beløb på 105,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, herunder alle PP/FF foreslået af Parlamentet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten. Når et pilotprojekt eller en forberedende foranstaltning synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse. Desuden er der opnået enighed om de ændringer til budgetanmærkningerne vedrørende pilotprojektet "et europæisk institut for fred" i sektion X (EEAS), der er anført i bilaget.

Hvad angår betalingsbevillinger til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er der fastsat særlige regler i del 1.4 nedenfor.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale.

1.3.   Udgiftsområder i den finansielle ramme - betalingsbevillinger  (1)

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, organer og pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1a

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, med ændringer i følgende programmer og aktioner:

i mio. EUR

Budget-post

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2012

Budget 2012

Forskel

02 02 01

CIP – Iværksætter- og innovationsprogrammet

148,6

156,1

+7,5

02 04 01 01

Rumforskning

250,3

251,3

+1,0

02 04 01 02

Sikkerhedsforskning

242,1

243,0

+0,9

04 03 04

EURES

19,5

20,6

+1,1

04 03 15

Det europæiske år for aktiv aldring (allerede færdigbehandlet)

2,7

+2,7

08 02 01

Samarbejde – sundhed

637,2

639,5

+2,3

08 03 01

Samarbejde — fødevarer, landbrug og fiskeri, og bioteknologi

311,6

312,8

+1,2

08 04 01

Samarbejde – Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye produktionsteknologier

499,2

501,0

+1,8

08 05 01

Samarbejde – Energi

166,0

178,3

+12,3

08 06 01

Samarbejde – Miljø (herunder klimaforandringer)

279,8

280,9

+1,1

08 07 01

Samarbejde – Transport (herunder luftfartsteknik)

322,6

323,8

+1,2

08 08 01

Samarbejde – Samfundsvidenskaber og humaniora

92,1

92,4

+0,3

08 09 01

Samarbejde – Finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF)

197,3

198,0

+0,7

08 10 01

Idéer

1 547,5

1 564,9

+17,4

08 12 01

Kapacitet - forskningsinfrastruktur

50,0

50,2

+0,2

08 13 01

Kapacitet – forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder

238,6

251,2

+12,6

08 14 01

Kapacitet — Videnbaserede regioner

20,0

20,1

+0,1

08 15 01

Kapacitet – Forskningspotentiale

66,4

66,6

+0,2

08 16 01

Kapacitet — Videnskab og samfund

44,6

44,8

+0,2

08 17 01

Kapacitet — Internationalt samarbejde

32,0

32,1

+0,1

08 19 01

Kapacitet – Støtte til en sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

13,1

13,1

+0,0

09 04 01 01

Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (ikt-samarbejde)

1 240,4

1 244,5

+4,1

09 05 01

Kapacitet - Forskningsinfrastruktur

31,2

31,3

+0,1

10 02 01

Ikkenukleare aktiviteter på Det Fælles Forskningscenter (JRC)

31,4

31,5

+0,1

15 02 02

Erasmus Mundus

103,8

105,6

+1,9

15 02 22

Livslang læring

1 058,5

1 110,5

+52,0

15 07 77

Mennesker

886,4

905,7

+19,3

32 04 06

CIP – Intelligent energi

122,3

129,8

+7,5

32 06 01

Forskning – Energi

147,6

162,6

+15,0

Subtotal

Forhøjelser

 

 

+ 165,0

 

Heraf forhøjelser CIP

 

 

+15,0

 

Heraf forhøjelser RP 7

 

 

+92,0

04 03 07

Analyse, undersøgelser og oplysning (allerede færdigbehandlet)

4,9

2,2

–2,7

 

Nedskæringer i støtteudgifter (forskellige budgetposter – allerede færdigbehandlet)

 

 

–0,5

Subtotal

Nedskæringer

 

 

–3,2

I alt

Nettoindvirkning

 

 

+ 161,8

 

Margen under udgiftsområde 1a

 

–50,0

 

I del 1.4 nedenfor redegøres der for den indvirkning, som de i tabellen ovenfor anførte aftale forhøjelser af og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne vil få på betalingsbevillingerne.

Der vil fra fleksibilitetsinstrumentet blive frigjort et beløb på 50,0 mio. EUR til Europa 2020-strategien.

Uden at det berører den i del 3.4 nedenfor anførte fælles erklæring om finansieringen af ITER-projektet, er der i reserven til ITER (budgetartikel 08 20 02) opført 417,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

Udgiftsområde 1b

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det i budgetforslaget foreslåede niveau, undtagen for så vidt angår budgetpost 13 03 31 "Teknisk bistand og udbredelse af oplysninger om EU-strategien for Østersøområdet samt øget viden om den makroregionale strategi", for hvilken der er opnået enighed om et beløb på 2,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger. Følgelig beløber margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 1b sig til 8,4 mio. EUR.

Udgiftsområde 2

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 3/2012, med ændringer i følgende programmer og aktioner:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2012

Budget 2012

Forskel

 

Forhøjelse af bevillingerne til landbrug i ændringsskrivelse nr. 3/2012

 

 

+ 115,5

Heraf forhøjelse af støtten til foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger (konto 05 02 08 11)

15,0

19,0

+45,0

 

Nedskæringer i bevillingerne til landbrug i ændringsskrivelse nr. 3/2012

 

 

– 201,2

Subtotal

Nettonedskæring i bevillingerne til landbrug i ændringsskrivelse nr. 3/2012

 

 

–85,7

05 07 01 06

Regnskabsafslutning

–69,0

– 200,0

– 131,0

05 02 12 08

Skolemælk

81,0

90,0

+9,0

Subtotal

Ændringernes nettoindvirkning

 

 

– 122,0

 

Margen under udgiftsområde 2

 

834,2

 

I del 1.4 nedenfor redegøres der for den indvirkning, som de i tabellen ovenfor anførte aftalte forhøjelser af og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne vil få på betalingsbevillingerne.

Som en afspejling af den politiske enighed, der er opnået om "Programmer for fattige" (konto 05 02 04 01), er de bevillinger, der i øjeblikket er opført i reserven til dette formål, opført på den pågældende konto.

De tre institutioner nåede til enighed om den i del 3.3 nedenfor indeholdte fælles erklæring.

Udgiftsområde 3a

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, med ændringer i følgende programmer og aktioner i tråd med det niveau, Rådet og Parlamentet er nået til enighed om ("færdigbehandlede" poster):

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2012

Budget 2012

Forskel

18 02 03 02

Frontex – Afsnit 3

50,5

59,5

+9,0

18 03 03

Den Europæiske Flygtningefond

93,5

102,5

+9,0

33 02 05

Daphne

17,5

19,5

+2,0

Subtotal

Forhøjelser

 

 

+20,0

18 01 04 16

Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme – støtteudgifter (allerede færdigbehandlet)

0,3

0,2

–0,10

33 01 04 01

Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab – støtteudgifter (allerede færdigbehandlet)

0,35

0,3

–0,05

33 01 04 03

Strafferet – støtteudgifter (allerede færdigbehandlet)

0,4

0,35

–0,05

33 01 04 04

Civilret – støtteudgifter (allerede færdigbehandlet)

0,3

0,25

–0,05

Subtotal

Nedskæringer

 

 

–0,25

I alt

Nettoindvirkning

 

 

+19,75

 

Margen under udgiftsområde 3a

 

38,2

 

I del 1.4 nedenfor redegøres der for den indvirkning, som de i tabellen ovenfor anførte aftale forhøjelser af og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne vil få på betalingsbevillingerne.

Udgiftsområde 3b

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, med ændringer i følgende programmer og aktioner:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2012

Budget 2012

Forskel

15 05 06

Særlige årlige begivenheder

p.m.

1,5

+1,5

15 05 55

Aktive Unge

134,6

139,6

+5,0

16 02 02

Multimedieaktiviteter

30,5

31,5

+1,0

16 03 04

Partnerskab om formidling af EU

12,7

13,0

+0,3

Subtotal

Forhøjelser

 

 

+7,8

 

Nedskæringer i støtteudgifter (forskellige budgetposter – allerede færdigbehandlet)

 

 

–0,3

Subtotal

Nedskæringer

 

 

–0,3

I alt

Nettoindvirkning

 

 

+7,5

 

Margen under udgiftsområde 3b

 

1,6

 

I del 1.4 nedenfor redegøres der for den indvirkning, som de i tabellen ovenfor anførte aftalte forhøjelser af og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne vil få på betalingsbevillingerne.

Udgiftsområde 4

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, herunder ændringsskrivelse nr. 1/2012, med vedtagne ændringer i følgende programmer og aktioner:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2012

Budget 2012

Forskel

19 08 01 02

ENPI – Palæstina, fredsprocessen i Mellemøsten, UNRWA

200,0

200,0

ÆB6

19 04 03

Valgobservation

35,1

38,0

+2,9

19 06 01 01

Stabilitetsinstrument

225,0

232,8

+7,8

19 09 01

Latinamerika

352,6

364,3

+11,7

19 10 01 01

Asien

506,4

520,9

+14,5

22 02 07 03

Det tyrkisk-cypriotiske samfund

25,0

28,0

+3,0

Subtotal

Forhøjelser

 

 

39,9 + ÆB6

01 03 02

Makrofinansiel bistand (allerede færdigbehandlet)

105,0

95,6

–9,45

04 06 01

IPA – Menneskelige ressourcer

114,2

112,2

–2,0

05 05 02

IPA – Udvikling af landdistrikter.

237,5

234,5

–3,0

05 06 01

Internationale aftaler på landbrugsområdet (allerede færdigbehandlet)

6,5

6,4

–0,1

07 02 01

Multilaterale miljøaktiviteter (allerede færdigbehandlet)

2,3

2,2

–0,1

19 05 01

Industrialiserede tredjelande (allerede færdigbehandlet)

25,0

24,0

–1,0

19 10 01 02

Afghanistan

199,9

198,9

–1,0

19 11 01

Evaluering af resultater, opfølgning og revision (allerede færdigbehandlet)

15,6

14,0

–1,6

19 11 02

Informationsprogrammer med henblik på tredjelande

12,5

11,5

–1,0

19 11 03

Den Europæiske Union i verden

5,0

2,5

–2,5

20 02 01

Eksterne handelsforbindelser (allerede færdigbehandlet)

9,8

7,3

–2,5

20 02 03

Handelsstøtte – multilaterale initiativer (allerede færdigbehandlet)

4,5

3,8

–0,7

21 06 03

Tilpasningsstøtte til sukkerprotokollande

186,4

174,8

–11,6

21 07 04

Råvareaftaler (allerede færdigbehandlet)

5,9

3,4

–2,5

21 08 01

Evaluering af resultater, opfølgning og revision (allerede færdigbehandlet)

11,7

9,6

–2,2

21 08 02

Oplysning på udviklingsområdet

10,8

9,9

–0,9

22 02 10 02

Information og kommunikation i tredjelande

11,0

10,0

–1,0

23 02 03

Katastrofeberedskab (allerede færdigbehandlet)

35,2

34,8

–0,4

19 01 04 04

FUSP – støtteudgifter (allerede færdigbehandlet)

0,75

0,5

–0,25

 

EP-nedskæringer i støtteudgifter (forskellige budgetposter)

177,3

168,0

–9,25

Subtotal

Nedskæringer

 

 

–53,0

I alt

Nettoindvirkning

 

 

–13,1

 

Margen under udgiftsområde 4

 

– 150,0

 

I del 1.4 nedenfor redegøres der for den indvirkning, som de i tabellen ovenfor anførte aftalte forhøjelser af og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne vil få på betalingsbevillingerne.

Der vil fra fleksibilitetsinstrumentet blive frigjort et beløb på 150,0 mio. EUR til den europæiske naboskabspolitik. Desuden er der opnået enighed om frontloadingen af 2011-forpligtelsesbevillingerne til Palæstina, således som det fremgår af del 2 nedenfor.

Udgiftsområde 5

For så vidt angår bevillingerne til alle institutionerne og antallet af stillinger på deres stillingsfortegnelser godkendes Europa-Parlamentets holdning. Desuden godkendes de forhøjelser, der er foreslået i ændringsskrivelse nr. 2/2012. Endelig er der tilføjet et beløb på 10,4 mio. til pensioner. Følgelig beløber margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 5 sig til 474,4 mio. EUR.

1.4.   Betalingsbevillinger

Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2012-budgettet er sat til 129 088,043 mio. EUR. Som led i det samlede kompromis er der i Forligsudvalget opnået enighed om den i del 3.1. nedenfor indeholdte fælles erklæring om betalinger.

Med henblik på at fordele de aftalte nedskæringer i det samlede niveau for betalinger i forhold til budgetforslaget (som ændret ved ændringsskrivelser) på tværs af udgiftsområder og budgetposter er der anvendt den i det følgende beskrevne metodologi for at omsætte det samlede kompromis vedrørende forpligtelsesbevillinger til hertil svarende betalingsbevillinger og for at fordele det samlede niveau for betalinger ligeligt på udgiftsområderne.

1.

Udgangspunktet for beregningen er det ovenfor anførte samlede niveau for betalingsbevillinger, som i 2012 beløber sig til 129 088,043 mio. EUR.

2.

Som det næste tager metoden højde for det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger for ikke-opdelte bevillinger.

Niveauet for forpligtelsesbevillinger til denne type udgifter svarer pr. definition til niveauet for betalingsbevillinger, som ikke er berørt af følgende trin.

I analogi hermed gælder det samme for decentrale organer, for hvilke EU's bidrag i betalingsbevillinger er sat til det i del 1.2 ovenfor foreslåede niveau.

3.

For det tredje fastsættes betalingsbevillingerne til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som følger:

Sektion III (Kommissionen): betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fastsat på et niveau svarende til 50 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på det foreslåede niveau, hvis dette er lavere; i tilfælde af forlængelser af allerede eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det niveau, der er fastsat i budgetforslaget plus 50 % af de hertil svarende nye forpligtelsesbevillinger, eller det foreslåede niveau, hvis dette er lavere

Sektion X (EEAS): betalingsbevillingerne til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fastsat på det af Europa-Parlamentet foreslåede niveau.

4.

For det fjerde er der ud over de forhøjelser og nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne for opdelte udgifter, der er opnået enighed om, og som fremgår af ovenstående udkast til kompromisforslag som opstillet efter udgiftsområderne i den finansielle ramme, nået til enighed om følgende specifikke beløb i betalingsbevillinger:

a.

Udgiftsområde 1a: niveauet for betalingsbevillinger til "Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen" er sat til 50 mio. EUR; niveauet for betalingsbevillinger til "det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne" er sat til det niveau, som Rådet og Parlamentet er nået til enighed om (færdigbehandlet post);

b.

Udgiftsområde 2: niveauet for betalingsbevillinger til "internationale fiskeriaftaler" er sat til det i ændringsskrivelse nr. 3/2012 foreslåede niveau;

c.

Udgiftsområde 3b: niveauet for betalingsbevillinger til "særlige årlige begivenheder" er sat til det i Parlamentets holdning foreslåede niveau;

d.

Udgiftsområde 4: niveauet for betalingsbevillinger til "nødhjælpsreserven" er sat til 90 mio. EUR; niveauet for betalingsbevillinger til "Palæstina" er sat til det i budgetforslaget foreslåede niveau; niveauet for betalingsbevillinger til "makrofinansiel bistand" er sat til det niveau, som Rådet og Parlamentet er nået til enighed om (færdigbehandlet post); niveauet for betalingsbevillinger til "sukkerprotokollande" er sat til det niveau, som Rådet og Parlamentet er nået til enighed om (færdigbehandlet post, i betalingsbevillinger).

5.

De samlede nedskæringer i betalingsbevillingerne, som skal fordeles på tværs af udgiftsområder og budgetposter, svarer til:

a.

det samlede niveau for betalingsbevillinger som anført under punkt 1 ovenfor minus:

b.

budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelser nr. 1/2012, 2/2012 og 3/2012 kombineret med indvirkningen på betalingsbevillingerne af tiltagene under punkt 2 og 4 ovenfor.

Disse samlede nedskæringer i niveauet for betalingsbevillinger (5a - 5b) fordeles herefter på budgetposterne for opdelte udgifter under udgiftsområderne, idet dette sker efter følgende fordelingsnøgle, som tager højde for en begrænset omfordeling, fra udgiftsområde 2 og 4, af betalingsbevillingsnedskæringer til fordel for udgiftsområde 1a:

a.

:

Udgiftsområde 1a

:

31.00 %

b.

:

Udgiftsområde 1b

:

38,45 %

c.

:

Udgiftsområde 2

:

21,25 %

d.

:

Udgiftsområde 3a

:

1,00 %

e.

:

Udgiftsområde 3b

:

nul %

f.

:

Udgiftsområde 4

:

8,30 %.

6.

Uden at det berører de i punkt 2 og 4 ovenfor fastsatte bevillingsniveauer, fordeles nedskæringerne under de forskellige udgiftsområder i punkt 5 ovenfor herefter på budgetposterne, herunder "færdigbehandlede" poster, på grundlag af den vægt, der tillægges betalingsbevillingerne til de pågældende enkelte budgetposter i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelser nr. 1/2012, 2/2012 og 3/2012.

Som en undtagelse fra denne regel foreslås det dog at fordele de samlede nedskæringer for udgiftsområde 1b som i Rådets holdning, dvs. at holde fast ved budgetforslaget for så vidt angår konvergensmålet.

1.5.   Budgetanmærkninger

Der er enighed om alle Europa-Parlamentets eller Rådets ændringsforslag om ordlydsmæssige ændringer under forudsætning af, at disse ændringsforslag ikke kan ændre eller udvide et eksisterende retsgrundlags rækkevidde.

1.6.   Nye budgetposter

Medmindre andet er anført i de fælles konklusioner, som Forligsudvalget eller budgetmyndighedens to parter er nået til enighed om under deres respektive behandlinger (ny budgetartikel 04 03 15 - "det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne"), vil den budgetkontoplan, som Kommissionen har foreslået i sit budgetforslag og ændringsskrivelserne hertil, forblive uændret, dog med undtagelse for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.

Der er opnået enighed om den af Europa-Parlamentet forslåede opdeling af budgetartikel 16 03 02 i budgetkonto 16 03 02 01 (udgiftsområde 3b) – "repræsentationernes kommunikation i Kommissionen" – og budgetkonto 16 03 02 02 (udgiftsområde 5) – "det europæiske offentlige rum".

1.7.   Reserver

Der holdes fast ved alle de af Europa-Parlamentet vedtagne reserver. Det beløb, der er opført i reserven under budgetpost 26 01 20 (EPSO), sænkes med 50 %, hvilket også gælder beløbene i reserverne under budgetpost A4 01 01 og A4 02 01 01.

2.   Budget 2011

Forslag til ændringsbudget nr. 6/2011 godkendes med følgende ændringer:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

FÆB 6/2011

Forskel

ÆB 6/2011

04 02 20

ESF – Operationel teknisk bistand

+3,25

+3,25

19 08 01 02

ENPI – Palæstina, fredsprocessen i Mellemøsten, UNRWA

+60,4

+39,6

+ 100,0

21 06 07

Ledsageforanstaltninger - bananer

+13,4

+13,4

Subtotal

Forhøjelser

+63,7

+53,0

+ 116,7

01 03 02

Makrofinansiel bistand

–51,4

–53,0

– 104,4

05 06 01

Internationale aftaler på landbrugsområdet

–0,1

–0,1

07 11 01

Multilaterale og internationale klimaaftaler

–0,2

–0,2

14 03 03

Medlemskab af internationale organisationer på told- og skatteområdet

–0,1

–0,1

15 02 03

Samarbejde med tredjelande på undervisnings- og erhvervsuddannelsesområdet

–6,3

–6,3

21 07 03

Bidrag til FAO

–0,3

–0,3

21 07 04

Råvareaftaler

–2,0

–2,0

Subtotal

Nedskæringer

–60,4

–53,0

– 113,4

I alt

Nettoindvirkning

+3,25

+3,25


i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

FÆB 6/2011

ÆB 6/2011

04 02 17

ESF — Konvergens

+ 204,0

+ 226,35

04 02 19

ESF – Regional konkurrenceevne

+ 204,0

+ 226,35

04 02 20

ESF – Operationel teknisk bistand

+0,3

+0,3

08 04 01

Samarbejde – Nanovidenskab, nanoteknologi

+82,0

+82,0

09 04 01

Samarbejde – IKT

+60,0

+60,0

Subtotal

Forhøjelser

+ 550,3

+ 595,0

05 04 05 01

Udvikling af landdistrikter

p.m.

– 395,0

Subtotal

Nedskæringer

p.m.

– 395,0

I alt

Nettoindvirkning

+ 550,3

+ 200,0

Som foreslået af Kommissionen anvendes nedskæringen i betalingsbevillingerne til "programmer for udvikling af landdistrikter" til dækning af de uindfriede betalinger til Den Europæiske Socialfond (ESF).

Ifølge den fælles erklæring om forslag til ændringsbudget nr. 7/2011 (Den Europæiske Unions Solidaritetsfond), der er nået til enighed om i den form, der fremgår af del 3.2 nedenfor, skal et beløb på 38 mio. i betalingsbevillinger omfordeles fra "programmer for udvikling af landdistrikter" til finansiering af betalingsbevillingerne til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, således som det fremgår af nedenstående tabel:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

FÆB 7/2011

13 06 01

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond – medlemsstaterne

+38,0

Subtotal

Forhøjelser

+38,0

05 04 05 01

Udvikling af landdistrikter

–38,0

Subtotal

Nedskæringer

–38,0

I alt

Nettoindvirkning

0

3.   Fælles erklæringer

Som led i den ovenfor beskrevne aftale om 2012-budgettet og FÆB nr. 6/2011 er der opnået enighed om følgende fælles erklæringer.

3.1.   Fælles erklæring om betalingsbevillinger

Under hensyntagen til den igangværende finanspolitiske konsolideringsindsats i medlemsstaterne er Europa-Parlamentet og Rådet enige om en reduktion af niveauet for betalingsbevillinger for 2012 sammenlignet med Kommissionens budgetforslag. De beder Kommissionen om at anmode om yderligere betalingsbevillinger i et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2012 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer), udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retlige anliggender) og udgiftsområde 4 (et globalt Europa).

Især anmoder Europa-Parlamentet og Rådet indtrængende Kommissionen om senest ved udgangen af september 2012 at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger under underudgiftsområde 1b og udvikling af landdistrikter under udgiftsområde 2 samt om, hvis det er nødvendigt, at forelægge et forslag til ændringsbudget.

Europa-Parlamentet og Rådet vil fastlægge deres holdning til ethvert forslag til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå eventuel mangel på betalingsbevillinger. Desuden giver Europa-Parlamentet og Rådet tilsagn om hurtigt at behandle eventuelle overførsler af betalingsbevillinger, herunder på tværs af udgiftsområder i den finansielle ramme, for at anvende de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet, bedst muligt og tilpasse dem til den faktiske gennemførelse og de faktiske behov.

3.2.   Fælles erklæring om forslag til ændringsbudget nr. 7/2011

Rådet og Europa-Parlamentet tager til efterretning, at Kommissionen den 21. november 2011 agter at forelægge et forslag til ændringsbudget (FÆB 7/2011) med henblik på mobilisering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, og at dette ændringsbudget forventes at beløbe sig til 38 mio. EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger. Betalingsbevillingerne vil blive omfordelt fra "programmer for udvikling af landdistrikter" (budgetkonto 05 04 05 01).

Rådet og Europa-Parlamentet vil bestræbe sig på at fastlægge en holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2011 inden udgangen af 2011 under iagttagelse af deres respektive interne procedurer.

3.3.   Fælles erklæring om foranstaltninger til forebyggelse af en fremtidig krise i frugt- og grøntsektoren

E. coli-krisen har understreget behovet for en hensigtsmæssig reaktionsmekanisme til imødegåelse af markedskriser i EU. På baggrund heraf giver Rådet og Parlamentet tilsagn om hurtigt at behandle hermed forbundne anmodninger om overførsler fra Kommissionen eller, efter at have undersøgt mulighederne for en omfordeling af godkendte bevillinger, hurtigt at behandle et forslag til ændringsbudget fra Kommissionen i tilfælde af en usædvanlig markedskrise i frugt- og grøntsektoren, som kræver, at der træffes særlige hasteforanstaltninger som fastsat i artikel 191 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (fælles markedsordning for landbrugsprodukter), i samme ånd som i Kommissionens forslag om at fastlægge mekanismer til forebyggelse af fremtidige kriser via producentorganisationer.

3.4.   Fælles erklæring om finansiering af ITER-projektet

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at mødes med Kommissionen på et trilogmøde onsdag den 23. november 2011 om eftermiddagen for at behandle spørgsmålet om de øgede udgifter til ITER-projektet i 2012-2013 med henblik på at nå frem til en aftale inden årets udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet anmoder Kommissionen om under hensyntagen til de bekymringer, der hersker hos begge budgetmyndighedens parter, at fremme indgåelsen en aftale om ITER-projektets supplerende finansieringsbehov.


(1)  De i denne del indeholdte oversigtstabeller som opstillet efter udgiftsområder i den finansielle ramme omfatter ikke nedskæringen i bevillingerne til decentrale organer og den pakke med pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er nået til enighed om (se del 1.2 ovenfor).


Torsdag den 1. december 2011
BILAG II

Ændring af budgetanmærkninger:

Pilotprojekt Sektion X (EEAS)

Vedtaget tekst med foreslåede ændringer markeret med FEDE TYPER OG KURSIV

Pilotprojekt — Et europæisk institut for fred

På basis af 2009-konceptet om styrkelse af EU's kapacitet for mægling og uformelt diplomati tager dette projekt sigte på at analysere og undersøge muligheden for på effektiv vis at opfylde EU's behov i forbindelse med fredsmægling samt de hermed forbundne omkostninger og fordele.

Med udgangspunkt i tidligere og igangværende bestræbelser i forbindelse med det europæiske institut for fred, herunder også Europa-Parlamentets bestræbelser såvel som eksisterende virksomhedsplaner udarbejdet med dette formål for øje, vil denne cost-benefit-analyse tage hensyn til spørgsmål såsom den eventuelle institutionelle opbygning, herunder omkostningsstrukturer, forvaltningssystemer og kapitalkrav.

Pilotprojektet bør navnlig undersøge mulighederne for at optimere potentialet i og sikre synergier med den eksisterende kapacitet inden for EU-Udenrigstjenesten, andre EU-institutioner, Det Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier , Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, medlemsstaterne og de nationale organisationer, som beskæftiger sig med fredsmægling, samt andre berørte aktører.

Instituttets målsætninger bør være baseret på EU's grundlæggende værdier og målsætninger, således som de er defineret i traktaterne.

Uden at foregribe resultatet af pilotprojektet kunne instituttets opgaver omfatte rådgivning, forskning , uddannelse, mægling og uformelt diplomati med henblik på konfliktforebyggelse og fredelig konfliktløsning, indhøstede erfaringer og bedste praksis fra gennemførelsen og forvaltningen af relevante EU-missioner, etablering af kontakter til de bredere akademiske og forskningsmæssige kredse og ngo'er samt bevidstgørelseskampagner inden for disse områder. Pilotprojektet bør navnlig fokusere på, hvorledes et eventuelt uafhængigt institut både kan fremme EU-Udenrigstjenesten og udvide EU's kapacitet på disse områder, samtidig med, at de forhåndenværende ressourcer optimeres i samarbejde med de relevante EU-institutioner.

Forberedende foranstaltning Sektion III (Kommissionen)

Grænseoverskridende journalistik (budgetpost 16 02 06)

Der tilføjes et nyt afsnit i slutningen af anmærkningen:

Formålet med denne forberedende foranstaltning vedrørende europæiske forskningslegater til journalister er at lette og udvikle en seriøs grænseoverskridende journalistik på EU-plan. Der vil blive indkaldt konkurrerende forslag med henblik på at udvælge fælles undersøgelsesprojekter, som involverer journalister fra mindst to EU-medlemsstater, og som har en grænseoverskridende eller europæisk dimension baseret på et nationalt, regionalt eller lokalt perspektiv. Resultatet af den udvalgte journalistiske undersøgelse vil som minimum blive offentliggjort i hver enkelt af de deltagende medlemsstater.

Med henblik herpå vil der blive gennemført en forundersøgelse for at finde nye måder at iværksætte projektet på. Undersøgelsen skal se på måder, hvorpå uafhængig, kritisk journalistik kan finansieres af EU med sikring af oplysningernes uafhængighed.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/98


Torsdag den 1. december 2011
Forslag til ændringsbudget nr. 6/2011: egne indtægter, integreret havpolitik, Grækenland, ESF, Palæstina

P7_TA(2011)0522

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2011 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2011 for regnskabsåret 2011, Sektion III – Kommissionen (17631/2011 – C7-0440/2011 – 2011/2267(BUD))

2013/C 165 E/15

Europa-Parlamentet,

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 37 og 38,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, endeligt vedtaget den 15. december 2010 (2),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3),

der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2011 for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 18. oktober 2011 (KOM(2011)0674),

der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2011, vedtaget af Rådet den 30. november 2011 (17631/2011 – C7-0440/2011),

der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0407/2011),

A.

der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2011 til det almindelige budget 2011 vedrører bl.a. forhøjelser af forpligtelsesbevillinger i udgiftsområde 1 og 4 på henholdsvis 3,25 mio. EUR og 113,4 mio. EUR, en forhøjelse af betalingsbevillingerne med et beløb på 550,3 mio. EUR til at dække behov i udgiftsområde 1 og opdatering af overslaget over egne indtægter;

B.

der henviser til, at Rådet har ændret forslag til ændringsbudget nr. 6/2011 ved at nedskære den samlede nettoforhøjelse til 200 mio. EUR i betalingsbevillinger;

C.

der henviser til, at Parlamentet fortsat i løbet af hele 2011-budgetproceduren har understreget, at det samlede niveau af betalinger, som Rådet havde foreslået og vedtaget for regnskabsåret 2011, var utilstrækkeligt og ikke ville gøre det muligt at opfylde alle klart vedtagne mål;

D.

der henviser til, at begge budgetmyndighedens parter i forbindelse med forliget om budgettet for regnskabsåret 2011 var blevet enige om en fælles erklæring om betalingsbevillinger, der forpligter Parlamentet og Rådet til at "undgå eventuelle manglende betalingsbevillinger";

E.

der henviser til, at nogle behov allerede delvist er blevet dækket ved den samlede overførsel af betalingsbevillinger (DEC 34/2011) med et samlet beløb på 719,2 mio. EUR, og at Kommissionen snart bliver nødt til at forelægge en ny samlet overførsel for at dække så mange som muligt af de behov, som ikke var omfattet af aftalen om forslag til ændringsbudget nr. 6/2011, dvs. 1 047 mio. EUR den 18. november 2011 for at opfylde Unionens retlige forpligtelser med hensyn til betalingsbevillinger;

F.

der henviser til, at den foreslåede forhøjelse i betalingsbevillinger med 200 mio. EUR kun udgør en begrænset del af de identificerede behov indtil udgangen af 2011, der den 18. november 2011 udgjorde 1 642 mio. EUR;

G.

der henviser til, at midlerne til forhøjelserne i udgiftsområde 4 til finansiel bistand til Palæstina, fredsprocessen, UNRWA og ledsageforanstaltningerne for bananer stammer fra omfordelinger fra uudnyttede bevillinger under den makrofinansielle bistand og er en del af den aftale, som Forligsudvalget nåede frem til om budgettet for regnskabsåret 2012;

H.

der henviser til, at en del af forhøjelsen af indtægterne stammer fra bøder og morarenter for et samlet beløb på 435 mio. EUR, dvs. fra håndhævelsen af konkurrencepolitikken;

1.

tager forslag til ændringsbudget nr. 6/2011 og de efterfølgende revurderinger, der fører til opdatering af behovene i betalingsbevillinger og mulige omfordelinger i forpligtelsesbevillinger, til efterretning;

2.

noterer sig, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2011, som ændret af Rådet, afspejler den aftale, der blev nået frem til i Forligsudvalget, der omfatter både budgettet for regnskabsåret 2012 og forslag til ændringsbudget nr. 6/2011;

3.

beklager dybt klimaet af mistillid, som var fremherskende under forhandlingerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne om niveauet for de yderligere betalingsbevillinger, der er nødvendige i 2011, for at Kommissionen kan opfylde Unionens retlige forpligtelser; anmoder Kommissionen om at orientere budgetmyndighedens to parter og offentligheden generelt om konsekvenserne af denne aftale om gennemførelsen af de igangværende programmer; er navnlig bekymret over følgerne af denne afgørelse for driften af struktur- og samhørighedsfonde i medlemsstaterne sammen med de vigtige programmer under udgiftsområdet "Bæredygtig vækst";

4.

understreger, at Rådets tilgang ikke stemmer overens med processerne for det europæiske semester og en styrket europæisk økonomisk styring, hvorved der bør søges synergi og komplementaritet mellem Unionen og de nationale budgetter; er desto mere bekymret over Rådets holdning, idet fremtidsorienterede investeringer bør fremmes, hvis Unionen skal komme sig over den nuværende økonomiske og sociale krise;

5.

udtrykker sin vilje til sammen med Rådet og Kommissionen at gøre status for at tage fat på mulige ulemper og mangler i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende flerårige programmer, navnlig dem under underudgiftsområde 1a og 1b;

6.

gentager sin faste overbevisning om, at en del af indtægterne, der stammer fra bøder og morarenter, dvs. fra håndhævelsen af konkurrencepolitikken, som henhører under Unionens enekompetence, direkte bør genopføres på og geninvesteres i Unionens budget og ikke returneres til medlemsstaterne i forbindelse med saldoen;

7.

godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2011 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2011 er endeligt vedtaget, og foranledige, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.


(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 68 af 15.3.2011.

(3)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/100


Torsdag den 1. december 2011
Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/005 Norte-Centro Automotive - Portugal

P7_TA(2011)0523

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal) (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011 - 2011/2262(BUD))

2013/C 165 E/16

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0395/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.

der henviser til, at anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise,

C.

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF,

D.

der henviser til, at Portugal har anmodet om støtte i forbindelse med 726 afskedigelser, hvor alle er tiltænkt støtte, i tre virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 29 ("Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne") i NUTS II-regionerne Norte (PT11) og Centro (PT16) i Portugal,

E.

der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige forhold med henblik på at fremskynde anvendelsen af EGF; bifalder i denne sammenhæng den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført, efter Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af EGF, og at EGF vil blive gjort mere effektiv og gennemsigtig;

2.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, som EGF kan spille i afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, navnlig for de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere;

3.

understreger, at det i overensstemmelse med EGF-forordningens artikel 6 bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til længerevarende beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over EGF, omfatter oplysninger om kompatibiliteten af og komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger;

5.

noterer sig, at 2011-budgettet - efter gentagne anmodninger fra Parlamentet - for første gang indeholder betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetpost 04 05 01 vedrørende EGF; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at overførsler fra andre budgetposter fremover kan undgås, idet dette vil kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger;

6.

glæder sig over den planlagte forhøjelse af betalingsbevillingerne på EGF-budgetposten, som der vil blive anmodet om gennem den samlede overførsel, og som vil blive anvendt til at dække det beløb, som er nødvendigt i forbindelse med denne ansøgning;

7.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

8.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Torsdag den 1. december 2011
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2012/4/EU).


11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/102


Torsdag den 1. december 2011
Tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik ***I

P7_TA(2011)0526

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik (KOM(2011)0483 – C7-0215/2011 – 2011/0210(COD))

2013/C 165 E/17

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0483),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0215/2011),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. november 2011 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A7-0380/2011),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;