ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.086.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 86

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
23. marts 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2013/C 086/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 79 af 16.3.2013

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2013/C 086/02

Sag C-12/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Denise McDonagh mod Ryanair Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dublin Metropolitan District Court — Irland) (Luftfart — forordning (EF) nr. 261/2004 — begrebet usædvanlige omstændigheder — forpligtelse til at yde bistand til luftfartspassagerer i tilfælde, hvor en flyafgang aflyses som følge af usædvanlige omstændigheder — vulkanudbrud, der medfører lukning af luftrummet — den islandske vulkan Eyjafjallajökulls udbrud)

2

2013/C 086/03

Sag C-26/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Belgische Petroleum Unie VZW m.fl. mod Belgische Statt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien) (Direktiv 98/70/EF — kvaliteten af benzin og dieselolie — artikel 3-5 — miljøspecifikationer for brændstoffer — direktiv 98/34/EF — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester — artikel 1 og 8 — begrebet teknisk forskrift — pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter — national lovgivning, der pålægger olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof)

2

2013/C 086/04

Sag C-175/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 31. januar 2013 — H.I.D. og B.A. mod Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — fælles europæisk asylsystem — en tredjelandsstatsborgers ansøgning med henblik på opnåelse af flygtningestatus — direktiv 2005/85/EF — artikel 23 — mulighed for at anvende en prioriteret procedure for behandling af asylansøgninger — en national procedure, hvorefter der anvendes en prioriteret procedure med henblik på behandling af asylansøgninger fra personer, der tilhører en bestemt kategori defineret på grundlag af nationalitet eller oprindelsesland — ret til en effektiv domstolsprøvelse — det nævnte direktivs artikel 39 — begrebet ret i denne artikels forstand)

3

2013/C 086/05

Sag C-301/11: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene (Skattelovgivning — flytning af skattemæssigt hjemsted — etableringsfrihed — artikel 49 TEUF — beskatning af ikke-realiserede avancer — umiddelbar exitbeskatning)

4

2013/C 086/06

Sag C-394/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 31. januar 2013 — Valeri Hariev Belov mod CHEZ Elektro Balgaria AD m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Komisia za zashtita ot diskriminatsia — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — begrebet national ret — Domstolen ikke kompetent)

4

2013/C 086/07

Sag C-396/11: Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. januar 2013 — Ministerul Public — Parchetul de pe lângă Curtea de Apel Constanța om fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer, der er udstedt mod Ciprian Vasile Radu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanța — Rumænien) (Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — europæisk arrestordre udstedt med henblik på retsforfølgning — grunde til at afslå fuldbyrdelse)

5

2013/C 086/08

Sag C-642/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Stroy trans EOOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Varna — Bulgarien) (Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — princippet om afgiftsneutralitet — ret til fradrag — afslag — artikel 203 — moms anført på fakturaen — forfald — spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted — ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager — nødvendighed)

5

2013/C 086/09

Sag C-643/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — LVK — 56 EOOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Varna — Bulgarien) (Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — princippet om afgiftsneutralitet — ret til fradrag — afslag — artikel 203 — moms anført på fakturaen — forfald — spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted — ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager — nødvendighed)

6

2013/C 086/10

Sag C-496/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 6. november 2012 — Spoločenstvo vlastníkov bytov MYJAVA mod Podtatranská vodárenská prevádzková spoločnosť, a.s.

7

2013/C 086/11

Sag C-595/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 19. december 2012 — Loredana Napoli mod Ministero della Giustizia — Dipartimento Amministrazione Penitenziaria

7

2013/C 086/12

Sag C-597/12 P: Appel iværksat den 19. december 2012 af Isdin, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. oktober 2012 i sag T-366/11 — Bial-Portela & Ca, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

8

2013/C 086/13

Sag C-599/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brugge (Belgien) den 20. december 2012 — Jetair NV og BTW-eenheid BTWE Travel4you mod FOD Financiën

9

2013/C 086/14

Sag C-604/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 27. december 2012 — HN mod Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General

9

2013/C 086/15

Sag C-617/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) Patents Court (Det Forenede Kongerige) den 18. december 2012 — Astrazeneca AB mod Comptroller-General of Patents

10

2013/C 086/16

Sag C-11/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 10. januar 2013 — Bayer CropScience AG

10

2013/C 086/17

Sag C-17/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 14. januar 2013 — Alpina River Cruises GmbH og Nicko Tours GmbH mod Ministero delle infrastrutture e dei trasporti — Capitaneria di Porto di Chioggia

10

2013/C 086/18

Sag C-19/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 15. januar 2013 — Ministero dell’Interno mod Fastweb SpA

11

2013/C 086/19

Sag C-20/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 15. januar 2013 — Daniel Unland mod Land Berlin

11

2013/C 086/20

Sag C-22/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Napoli (Italien) den 17. januar 2013 — Mascolo mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

12

2013/C 086/21

Sag C-35/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 24. januar 2013 — ASS.I.CA. og Krafts Foods Italia SpA mod Associazioni fra produttori per la tutela del Salame Felino m.fl.

13

2013/C 086/22

Sag C-54/13 P: Appel iværksat den 31. januar 2013 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 21. november 2012 i sag T-270/08, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen

14

 

Retten

2013/C 086/23

Sag T-269/00: Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Sagar mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

15

2013/C 086/24

Sag T-272/00: Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Barbini m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

15

2013/C 086/25

Sag T-273/00: Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Unindustria m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

16

2013/C 086/26

Sag T-368/11 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 1. februar 2013 — Travetanche Injection mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — søgsmålet i hovedsagen ikke taget til følge — ufornødent at træffe afgørelse)

16

2013/C 086/27

Sag T-551/11: Rettens kendelse af 5. februar 2013 — BSI mod Rådet (Annullationssøgsmål — dumping — udvidelse af antidumpingtold, der er indført på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina, til også at omfatte importen af disse varer afsendt fra Malaysia — uafhængig importør — artikel 263, stk. 4, TEUF — ikke individuelt berørt — regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger — afvisning)

17

2013/C 086/28

Sag T-347/12 P: Appel iværksat den 8. januar 2013 af Dana Mocová til prøvelse af Personalerettens dom af 13. juni 2012 i sag F-41/11, Mocová mod Kommissionen

17

2013/C 086/29

Sag T-1/13: Sag anlagt den 4. januar 2013 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Montres Tudor (GLAMOUR)

18

2013/C 086/30

Sag T-12/13: Sag anlagt den 4. januar 2013 — Sherwin-Williams Sweden mod KHIM — Akzo Nobel Coatings International (ARTI)

18

2013/C 086/31

Sag T-13/13: Sag anlagt den 3. januar 2013 — MasterCard International mod KHIM — Nehra (surfpin)

19

2013/C 086/32

Sag T-14/13: Sag anlagt den 3. januar 2013 — Seal Trademarks mod KHIM — Exel Composites (XCEL)

19

2013/C 086/33

Sag T-26/13: Sag anlagt den 18. januar 2013 — dm-drogerie markt mod KHIM — Semtee (CALDEA)

20

2013/C 086/34

Sag T-27/13: Sag anlagt den 23. januar 2013 — Elan mod Kommissionen

20

2013/C 086/35

Sag T-31/13 P: Appel iværksat den 24. januar 2013 af Vincent Bouillez til prøvelse af Personalerettens dom af 14. november 2012 i sag F-75/11, Bouillez mod Rådet

22

2013/C 086/36

Sag T-32/13 P: Appel iværksat den 24. januar 2013 af Mario Paulo da Silva Tenreiro til prøvelse af Personalerettens dom af 14. november 2012 i sag F-120/11, da Silva Tenreiro mod Kommissionen

22

2013/C 086/37

Sag T-33/13: Sag anlagt den 24. januar 2013 — Türkiye Garanti Bankasi mod KHIM — Card & Finance Consulting (bonus&more)

23

2013/C 086/38

Sag T-37/13: Sag anlagt den 22. januar 2013 — Exakt Advanced Technologies mod KHIM — Exakt Precision Tools (EXAKT)

23

2013/C 086/39

Sag T-41/13: Sag anlagt den 29. januar 2013 — Roy mod Rådet og Kommissionen

24

2013/C 086/40

Sag T-46/13: Sag anlagt den 28. januar 2013 — Sabores de Navarra mod KHIM — Frutas Solano (KIT, EL SABOR DE NAVARRA)

24

2013/C 086/41

Sag T-47/13: Sag anlagt den 30. januar 2013 — Goldsteig Käsereien Bayerwald mod KHIM — Vieweg (goldstück)

25

2013/C 086/42

Sag T-48/13: Sag anlagt den 30. januar 2013 — Out of the blue mod KHIM — Mombauer (REFLEXX)

25

2013/C 086/43

Sag T-50/13: Sag anlagt den 25. januar 2013 — Think Schuhwerk mod KHIM — Müller (VOODOO)

26

2013/C 086/44

Sag T-51/13: Sag anlagt den 30. januar 2013 — Evropaïki Dynamiki mod EIB

26

2013/C 086/45

Sag T-62/13: Sag anlagt den 6. februar 2013 — GOLAM mod KHIM — Glaxo Group (METABIOMAX)

27

2013/C 086/46

Sag T-64/13: Sag anlagt den 4. februar 2013 — ANKO mod Kommissionen

27

2013/C 086/47

Sag T-74/13: Sag anlagt den 7. februar 2013 — Al-Tabbaa mod Rådet

28

2013/C 086/48

Sag T-80/13: Sag anlagt den 13. februar 2013 — Syrian Lebanese Commercial Bank mod Rådet

28

2013/C 086/49

Sag T-650/11: Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Dimension Data Belgium mod Parlamentet

29

 

Retten for EU-Personalesager

2013/C 086/50

Sag F-158/12: Sag anlagt den 24. december 2013 — ZZ mod Kommissionen

30

2013/C 086/51

Sag F-162/12: Sag anlagt den 28. december 2012 — ZZ mod EEA

30

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/1


2013/C 86/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 79 af 16.3.2013

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 71 af 9.3.2013

EUT C 63 af 2.3.2013

EUT C 55 af 23.2.2013

EUT C 46 af 16.2.2013

EUT C 38 af 9.2.2013

EUT C 32 af 2.2.2013

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Denise McDonagh mod Ryanair Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dublin Metropolitan District Court — Irland)

(Sag C-12/11) (1)

(Luftfart - forordning (EF) nr. 261/2004 - begrebet »usædvanlige omstændigheder« - forpligtelse til at yde bistand til luftfartspassagerer i tilfælde, hvor en flyafgang aflyses som følge af »usædvanlige omstændigheder« - vulkanudbrud, der medfører lukning af luftrummet - den islandske vulkan Eyjafjallajökulls udbrud)

2013/C 86/02

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Dublin Metropolitan District Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Denise McDonagh

Sagsøgt: Ryanair Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Dublin Metropolitan District Court — fortolkning og gyldighed af artikel 5 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2005 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) — begrebet »usædvanlige omstændigheder« i henhold til forordningen — rækkevidde — aflysning af fly som følge af lukningen af det europæiske luftrum på grund af den islandske vulkan Eyjafjallajökull’s udbrud

Konklusion

1)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at omstændigheder, såsom lukning af en del af det europæiske luftrum på grund af vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud, udgør »usædvanlige omstændigheder« i forordningens forstand, som ikke fritager luftfartsselskaberne for deres forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004.

2)

Artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at i tilfælde af, at en flyafgang aflyses som følge af »usædvanlige omstændigheder« af tilsvarende varighed som de i hovedsagen omhandlede, skal forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer som omhandlet i disse bestemmelser opfyldes, uden at bestemmelsernes gyldighed påvirkes.

En flypassager kan imidlertid — som kompensation for luftfartsselskabets manglende overholdelse af sin forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 — alene opnå godtgørelse for beløb, som, i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder, var nødvendige, passende og rimelige med henblik på at kompensere luftfartsselskabets manglende forplejning til og indkvartering af nævnte passagerer, hvilket det tilkommer den nationale dommer at vurdere.


(1)  EUT C 80 af 12.3.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Belgische Petroleum Unie VZW m.fl. mod Belgische Statt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien)

(Sag C-26/11) (1)

(Direktiv 98/70/EF - kvaliteten af benzin og dieselolie - artikel 3-5 - miljøspecifikationer for brændstoffer - direktiv 98/34/EF - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - artikel 1 og 8 - begrebet »teknisk forskrift« - pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter - national lovgivning, der pålægger olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof)

2013/C 86/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Belgische Petroleum Unie VZW, Continental Tanking Company NV, Belgische Olie Maatschappij NV, Octa NV, Van Der Sluijs Group Belgium NV, Belgomazout Liège NV, Martens Energie NV, Transcor Oil Services NV, Mabanaft BV, Belgomine NV, Van Raak Distributie NV, Bouts NV, Gabriels & Co NV, Joassin René NV, Orion Trading Group NV, Petrus NV og Argosoil Belgium NV

Sagsøgte: Belgische Statt

Procesdeltagere: Belgian Bioethanol Association VZW og Belgian Biodiesel Board VZW

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Grondwettelijk Hof — fortolkning af artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 26, stk. 2, TEUF, artikel 28 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF og 36 TEUF, artikel 3, 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350, s. 58) og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204, s. 37) — national lovgivning, hvorefter olieselskaber, der bringer brændstof i fri omsætning, er forpligtet til i samme kalenderår også at bringe en vis mængde bioethanol, i ren form eller i form af bio-ETBE, og fedtsyremethylestere (FAME) i fri omsætning

Konklusion

1)

Artikel 3-5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som i overensstemmelse med det mål om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer på transportområdet, som medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF og direktiv 2009/30 skal forfølge, pålægger de olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof, når denne mængde beregnes som en procentdel af den samlede mængde af de pågældende produkter, som de markedsfører årligt, og når denne procentdel er i overensstemmelse med de maksimale grænseværdier, som er fastsat ved direktiv 98/70, som ændret ved direktiv 2009/30.

2)

Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, sammenholdt med nævnte direktivs artikel 10, stk. 1, sidste led, skal fortolkes således, at den ikke indebærer en pligt til at give meddelelse om et forslag til en national lovgivning, der forpligter olieselskaber, som markedsfører benzin og/eller dieselolie, til i samme kalenderår også at markedsføre en vis procentdel biobrændstoffer, når dette forslag efter i henhold til nævnte artikel 8, stk. 1, første afsnit, at være blevet meddelt er blevet ændret med henblik på at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger til dette forslag, og når det således ændrede forslag dernæst er blevet meddelt Kommissionen.


(1)  EUT C 113 af 9.4.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/3


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 31. januar 2013 — H.I.D. og B.A. mod Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland)

(Sag C-175/11) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles europæisk asylsystem - en tredjelandsstatsborgers ansøgning med henblik på opnåelse af flygtningestatus - direktiv 2005/85/EF - artikel 23 - mulighed for at anvende en prioriteret procedure for behandling af asylansøgninger - en national procedure, hvorefter der anvendes en prioriteret procedure med henblik på behandling af asylansøgninger fra personer, der tilhører en bestemt kategori defineret på grundlag af nationalitet eller oprindelsesland - ret til en effektiv domstolsprøvelse - det nævnte direktivs artikel 39 - begrebet »ret« i denne artikels forstand)

2013/C 86/04

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: H.I.D. og B.A.

Sagsøgte: Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Irlande og Attorney General

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Ireland — fortolkning af artikel 23 og 39 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT L 326, s. 13) — en tredjelandsstatsborgers ansøgning om flygtningestatus — foreneligheden med EU-retten af en national fremgangsmåde, som kræver, at asylansøgninger fra personer, som tilhører en bestemt gruppe defineret på grundlag af nationalitet eller oprindelsesland, behandles efter en fremskyndet eller prioriteret procedure — ret til effektive retsmidler — begrebet »domstol eller ret« i henhold til artikel 267 TEUF

Konklusion

1)

Artikel 23, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat under overholdelse af de grundlæggende principper og garantier i samme direktivs kapitel II underkaster behandlingen af visse kategorier af asylansøgninger, der defineres på grundlag af et kriterium om ansøgerens nationalitet eller oprindelsesland, en prioriteret eller fremskyndet procedure.

2)

Artikel 39 i direktiv 2005/85 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter som dem, der er omhandlet i hovedsagerne, og som gør det muligt for en asylansøger enten at indgive klage over den besluttende myndigheds afgørelse ved en ret såsom Refugee Appeals Tribunal (Irland) og at iværksætte appel af dennes afgørelse ved en højere retsinstans såsom High Court (Irland) eller at anfægte gyldigheden af afgørelsen fra denne besluttende myndighed ved High Court, hvis domme kan appelleres til Supreme Court (Irland).


(1)  EUT C 204 af 9.7.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/4


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-301/11) (1)

(Skattelovgivning - flytning af skattemæssigt hjemsted - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - beskatning af ikke-realiserede avancer - umiddelbar exitbeskatning)

2013/C 86/05

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, J. Langer og M. de Ree, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte i sagen: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og K. Petersen, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget) og Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — fortolkning af artikel 49 TEUF — udflytningsafgift for virksomheder, der ophører med at have deres skattemæssige hjemsted i Nederlandene — beskatning af en virksomheds ikke-realiserede avancer i tilfælde af, at virksomheden ændrer hjemsted, flytter sit faste driftssted eller overfører sine aktiviteter til en anden medlemsstat

Konklusion

1)

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF, idet det har vedtaget og opretholdt en national lovgivning, som foreskriver beskatning af ikke-realiserede avancer i tilfælde af flytning af en virksomhed eller overflytning af en virksomheds hovedkontor eller dens faste driftssted til en anden medlemsstat.

2)

Kongeriget Nederlandene bærer sine egne omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 252 af 27.8.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/4


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 31. januar 2013 — Valeri Hariev Belov mod CHEZ Elektro Balgaria AD m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Komisia za zashtita ot diskriminatsia — Bulgarien)

(Sag C-394/11) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - begrebet »national ret« - Domstolen ikke kompetent)

2013/C 86/06

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Komisia za zashtita ot diskriminatsia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Valeri Hariev Belov

Sagsøgte: CHEZ Elektro Balgaria AD, Lidia Georgieva Dimitrova, Roselina Dimitrova Kostova, Kremena Stoyanova Stoyanova, CHEZ Razpredelenie Balgaria AD, Ivan Kovarzhchik, Atanas Antonov Dandarov, Irzhi Postolka, Vladimir Marek og Darzhavna Komisia po energiyno i vodno regulirane

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Komisia za zashtita ot diskriminatsia — fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra a) og b), artikel 3, stk. 1, litra h), og artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180, s. 22) og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt 29. betragtning til og artikel 1 og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (EUT L 114, s. 64), og artikel 3, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF — erklæringer vedrørende nedluknings- og affaldsforvaltningsaktiviteter (EUT L 176, s. 37), samt artikel 3, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211, s. 55) — administrativ praksis bestående i at tillade elforsyningsvirksomheden at installere el-målere på el-master i gaden i en højde som er utilgængelig for brugerne, således at forbrugerne i disse kvarterer ikke kan aflæse deres el-måler, mens el-målere installeres i en tilgængelig højde uden for de kvarterer, hvor der bor romaer — den endelige elforbrugers ret til eller interesse i regelmæssigt at kunne aflæse elmålerens stand — bevisbyrde på området for forskelsbehandling

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Komisia za zashtita ot diskriminatsia har forelagt i sin forelæggelsesafgørelse af 19. juli 2011.


(1)  EUT C 298 af 8.10.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/5


Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. januar 2013 — Ministerul Public — Parchetul de pe lângă Curtea de Apel Constanța om fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer, der er udstedt mod Ciprian Vasile Radu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanța — Rumænien)

(Sag C-396/11) (1)

(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - europæisk arrestordre udstedt med henblik på retsforfølgning - grunde til at afslå fuldbyrdelse)

2013/C 86/07

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanța

Part i hovedsagen

Ciprian Vasile Radu

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Curtea de Apel Constanța — fortolkning af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1), samt af artikel 6 TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig dets artikel 6, 48 og 52 — europæisk arrestordre udstedt med henblik på strafferetlig forfølgning — den fuldbydende medlemsstats mulighed for at afvise at efterkomme anmodningen om overgivelse af den eftersøgte person som følge af tilsidesættelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og som følge af, at den medlemsstat, der har udstedt arrestordren, ikke fuldt ud eller kun delvis har gennemført rammeafgørelse 2002/584/RIA

Konklusion

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at de fuldbydende judicielle myndigheder ikke kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre udstedt med henblik på strafforfølgning med den begrundelse, at den eftersøgte person ikke er blevet afhørt i udstedelsesmedlemsstaten før udstedelsen af denne arrestordre.


(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/5


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Stroy trans EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Varna — Bulgarien)

(Sag C-642/11) (1)

(Skatter og afgifter - moms - direktiv 2006/112/EF - princippet om afgiftsneutralitet - ret til fradrag - afslag - artikel 203 - moms anført på fakturaen - forfald - spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted - ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager - nødvendighed)

2013/C 86/08

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stroy trans EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — fortolkning af artikel 203 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — ret til fradrag af indgående moms — afgift skyldig som følge af dens angivelse på en faktura, uanset at leveringen af eller betaling for genstanden for fakturaen ikke har fundet sted — bevis for den faktiske gennemførelse af en varelevering — efterfølgende afgiftsansættelse vedrørende den afgiftspligtiges direkte leverandør, der ikke omfatter en berigtigelse af afgiften

Konklusion

1)

Artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at:

merværdiafgift, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted

det ikke kan udledes alene af den omstændighed, at skattemyndigheden i en berigtiget afgiftsansættelse rettet til udstederen af denne faktura ikke har berigtiget den merværdiafgift, som udstederen har angivet, at myndigheden har anerkendt, at nævnte faktura svarer til en faktisk afgiftspligtig transaktion.

2)

Princippet om afgiftsneutralitet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående merværdiafgift som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den merværdiafgift, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 80 af 17.3.2012.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/6


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — LVK — 56 EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Varna — Bulgarien)

(Sag C-643/11) (1)

(Skatter og afgifter - moms - direktiv 2006/112/EF - princippet om afgiftsneutralitet - ret til fradrag - afslag - artikel 203 - moms anført på fakturaen - forfald - spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted - ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager - nødvendighed)

2013/C 86/09

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LVK — 56 EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — ret til fradrag af indgående moms — bevis for afgiftspligtens indtræden — administrativ praksis, hvorefter en erhververen af en afgiftspligtig levering af varer nægtes ret til momsfradrag på grund af manglende bevis for, at leveringen faktisk har fundet sted, skønt det er fastslået, at afgiften er forfaldent hos leverandøren

Konklusion

1)

Artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at:

merværdiafgift, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted

det ikke kan udledes alene af den omstændighed, at skattemyndigheden i en berigtiget afgiftsansættelse rettet til udstederen af denne faktura ikke har berigtiget den merværdiafgift, som udstederen har angivet, at myndigheden har anerkendt, at nævnte faktura svarer til en faktisk afgiftspligtig transaktion.

2)

EU-retten skal fortolkes således, at artikel 167 og artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 samt princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående merværdiafgift som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den merværdiafgift, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 80 af 17.3.2012.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 6. november 2012 — Spoločenstvo vlastníkov bytov MYJAVA mod Podtatranská vodárenská prevádzková spoločnosť, a.s.

(Sag C-496/12)

2013/C 86/10

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd v Prešove

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Spoločenstvo vlastníkov bytov MYJAVA

Sagsøgt: Podtatranská vodárenská prevádzková spoločnosť, a.s.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i Den Europæiske Unions direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF (1) af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, Rådets direktiv 85/374/EØF (2) af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar samt de andre direktiver vedrørende forbrugerbeskyttelse, fortolkes således, at en juridisk person nyder den samme beskyttelse som forbrugere, når den i forbindelse med aftaler, der er omfattet af disse direktivers anvendelsesområde, ikke handler inden for rammerne af sin erhvervsmæssige eller handelsmæssige beskæftigelse?

2)

Skal bestemmelserne i Den Europæiske Unions direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, fortolkes således, at de er til hinder for en national lovbestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som begrænser retten til at kræve kompensation — såsom tilbagebetaling af fejlagtigt erlagte afgifter — når der konstateres en defekt ved den leverede vare, til kun at omfatte perioden efter den seneste aflæsning af den defekte vandmåler inden fremsættelsen af en anmodning?


(1)  EFT L 171, s. 12.

(2)  EFT L 210, s. 29.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 19. december 2012 — Loredana Napoli mod Ministero della Giustizia — Dipartimento Amministrazione Penitenziaria

(Sag C-595/12)

2013/C 86/11

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Loredana Napoli

Sagsøgt: Ministero della Giustizia — Dipartimento Amministrazione Penitenziaria

Præjudicielle spørgsmål

1)

For det første, skal artikel 15 i direktiv 2006/54/EF (1) (tilbagevenden fra barselorlov) finde anvendelse på deltagelse i et erhvervsuddannelseskursus vedrørende et arbejdsforhold, og skal den da fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager efter orlovsperiodens ophør er berettiget til at blive optaget på samme igangværende kursus, eller kan den fortolkes således, at hun kan blive optaget på et senere kursus, selv om kursusstarten, i det mindste hvad angår tidspunktet, er usikker?

2)

For det andet, skal artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF, hvorefter enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med barselorlov betragtes som forskelsbehandling, fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager nyder en absolut beskyttelse — som ikke kan forringes i tilfælde af modstående interesser — mod enhver form for reel forskelsbehandling (Domstolens dom af 30.4.1998, sag (C-136/95), Thibault) og således er til hinder for nationale bestemmelser, der udelukker hende fra et erhvervskursus og samtidig sikrer hendes mulighed for at deltage i næste kursus, med det formål at garantere en egnet uddannelse, men fratager hende muligheden for på et tidligere tidspunkt at tiltræde en ny stilling sammen med de mandlige deltagere fra udvælgelsesprøven og kurset og herved oppebære den hermed forbundne løn?

3)

For det tredje, skal artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/54/EF, hvorefter ulige behandling, der er baseret på specifikke træk, der udgør et regulært erhvervsmæssigt krav, ikke udgør forskelsbehandling, fortolkes således, at medlemsstaten kan forhale adgangen til arbejdet til skade for en kvindelig arbejdstager, som ikke har kunnet færdiggøre sin erhvervsuddannelse på grund af barselorloven?

4)

For det fjerde, såfremt artikel 14, stk. 2, på et abstrakt plan betragtes som anvendelig i den i spørgsmål c) angivne situation, skal denne bestemmelse, sammenholdt med det almindelige proportionalitetsprincip, da fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser, som fastsætter, at en kvindelig arbejdstager som følge af fravær på grund af barselorlov udelukkes fra kurset, i stedet for, at der arrangeres parallel ekstraundervisning med det formål at kompensere for fraværet, idet rettighederne for den kvindelige arbejdstager, der lige har født, kombineres med den offentlige interesse, selv om dette medfører organisations- og finansieringsomkostninger?

5)

Afslutningsvis, såfremt direktiv 2006/54/EF fortolkes således, at det er til hinder for de nævnte nationale bestemmelser, er der da set i dette perspektiv tale om bestemmelser, der automatisk træder i kraft, og som den nationale ret umiddelbart skal anvende?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EUT L 204, s. 23.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/8


Appel iværksat den 19. december 2012 af Isdin, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. oktober 2012 i sag T-366/11 — Bial-Portela & Ca, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-597/12 P)

2013/C 86/12

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Isdin, SA (ved advocate H.L. Mosback samt abogados Marín Raigal, P. López Ronda og G. Macias Bonilla)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Bial-Portela & Ca, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den anfægtede afgørelse ophæves.

Afgørelsen truffet den 6. april 2001 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, hvorved indsigelsen i det hele blev afvist, stadfæstes.

Bial-Portela & Ca, SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af beviserne, idet den i den appellerede doms præmis 34 anførte, at »appelkammeret med urette lagde til grund, at der ikke er nogen fonetisk lighed mellem tegnene«. Imidlertid lagde appelkammeret ikke, således som Retten har anført, med urette til grund, at der ikke var nogen fonetisk lighed mellem tegnene, men foretog derimod en korrekt analyse af den fonetiske lighed mellem tegnene og konkluderede, at tegnenes samlede lydbillede er forskelligt på trods af de fonetiske ligheder mellem dem. Det gøres gældende, at appelkammerets ovennævnte konklusion, der blev urigtigt gengivet af Retten, bør stadfæstes.

Appellanten gør endvidere gældende, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet den i den appellerede doms præmis 40 lagde til grund, at »varerne i klasse 3 og en stor del af varerne i klasse 5 (…) sædvanligvis udstilles i supermarkeder og derfor vælges af kunderne efter en visuel undersøgelse af emballagen«. Denne konklusion vedrørende de faktiske omstændigheder var ikke underbygget af nogen beviser og udgjorde dermed en urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder, hvorpå en beslutning skulle have været støttet. Denne faktiske omstændighed blev endvidere ikke fremført af nogen af parterne, hvorfor den kun kunne tages i betragtning, såfremt den var velkendt (idet en sådan konklusion i sig selv ville udgøre en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, når henses til argumenterne til støtte for, at denne faktiske omstændighed er lidet sandsynlig). Følgelig kan denne faktiske omstændighed ikke danne grundlag for en konklusion, hvorefter der foreligger risiko for forveksling.

Appellanten gør endvidere gældende, at princippet om audi alteram partem, der er fastsat i varemærkeforordningens (1) artikel 76, stk. 1, (tidligere artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/97 (2)), er blevet tilsidesat af Retten og at den foretog en urigtig anvendelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og relevant retspraksis, hvorved der er sket tilsidesættelse af EU-retten. Retten foretog ikke en samlet bedømmelse af de omhandlede mærker, der tog alle faktorer af betydning for den foreliggende sag i betragtning.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brugge (Belgien) den 20. december 2012 — Jetair NV og BTW-eenheid BTWE Travel4you mod FOD Financiën

(Sag C-599/12)

2013/C 86/13

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brugge

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jetair NV og BTW-eenheid BTWE Travel4you

Sagsøgt: FOD Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Må Belgien ændre sin lovgivning på den måde, at en fritaget tjenesteydelse — in casu rejser uden for EU — pålægges afgift på et tidspunkt (1.12.1977) umiddelbart før indførelsen af sjette momsdirektiv (1) (1.1.1978), og således omgå stand still-klausulen i artikel 28, stk. 3, i sjette direktiv (artikel 370 i direktiv 2006/112 (2)), der bestemmer, at der kun fortsat må opkræves afgift af sådanne rejser, såfremt de allerede var pålagt afgift før indførelsen af sjette direktiv?

2)

Skulle Belgien fra den 13. juni 1977 (datoen for direktivets offentliggørelse) have undladt at opkræve afgift af rejser uden for EU?

3)

Tilsidesætter Belgien artikel 309 i direktiv 2006/112 derved, at rejsebureauer for så vidt angår deres tjenesteydelser uden for Fællesskabet ikke ligestilles med formidlere, og disse tjenesteydelser alligevel fortsat pålægges afgift?

4)

Tilsidesætter artikel 309, 153 og 370 i samt bilag X til direktiv 2006/112 fællesskabsrettens almindelige principper, lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og bestemmelserne om fri bevægelighed for (org. s. 12) personer, varer og tjenesteydelser, bl.a. EF-traktatens artikel 43 og 56, derved, at medlemsstaterne kan vælge, om de vil lægge afgift på ydelser vedrørende rejser uden for Fællesskabet eller ej?

5)

Er det i strid med fællesskabsrettens principper, især ligheds- og proportionalitetsprincippet og princippet om momsens neutralitet, at den belgiske stat i kongelig bekendtgørelse af 28. november 1999 hvad angår rejser uden for EU kun gjorde rejsebureauer afgiftspligtige, men ikke formidlere?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 27. december 2012 — HN mod Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General

(Sag C-604/12)

2013/C 86/14

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HN

Sagsøgte: Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General

Præjudicielt spørgsmål

Er det i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF (1), fortolket i lyset af det princip om god forvaltning, som er fastsat i EU-retten og navnlig i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, tilladt for en medlemsstat i sin lovgivning at fastsætte, at en ansøgning om subsidiær beskyttelsesstatus alene kan behandles, hvis ansøgeren i overensstemmelse med national ret har ansøgt om og fået afslag på flygtningestatus?


(1)  Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, EUT L 304, s. 2.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) Patents Court (Det Forenede Kongerige) den 18. december 2012 — Astrazeneca AB mod Comptroller-General of Patents

(Sag C-617/12)

2013/C 86/15

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division) Patents Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Astrazeneca AB

Sagsøgt: Comptroller-General of Patents

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en schweizisk markedsføringstilladelse, som ikke er udstedt i henhold til den administrative godkendelsesprocedure, der er fastsat i direktiv 2001/83/EF (1), men som automatisk anerkendes af Liechtenstein, udgøre den »første tilladelse til markedsføring« i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009/EF (2)?

2)

Er svaret på spørgsmål 1 et andet, hvis:

a)

de kliniske data, i henhold til hvilke den schweiziske myndighed udstedte markedsføringstilladelsen, af Det Europæiske Lægemiddelagentur ikke blev anset for at overholde betingelserne for udstedelse af en markedsføringstilladelse i henhold til forordning nr. 726/2004/EF (3), og/eller

b)

den schweiziske markedsføringstilladelse blev stillet i bero efter udstedelsen og først blev genudstedt efter indlevering af yderligere data?

3)

Såfremt artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009 kun henviser til markedsføringstilladelser, som er udstedt i henhold til den administrative godkendelsesprocedure, der er fastsat i direktiv 2001/83/EF, betyder det forhold, at et lægemiddel blev markedsført første gang inden for EØS i henhold til en schweizisk markedsføringstilladelse, der automatisk anerkendes i Liechtenstein, men som ikke blev udstedt i henhold til direktiv 2001/83/EF, at der ikke kan udstedes et supplerende beskyttelsescertifikat for produktet i henhold til artikel 2 i forordning nr. 469/2009?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.5.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136, s. 1).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 10. januar 2013 — Bayer CropScience AG

(Sag C-11/13)

2013/C 86/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Ansøger og klagende: Bayer CropScience AG

Præjudicielt spørgsmål

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende spørgsmål med henblik på fortolkning af artikel 3, stk. 1, og artikel 1, nr. 8 og 3, i forordning (EF) nr. 1610/96 (1) til præjudiciel afgørelse:

Skal begreberne »produkt« i forordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 1, nr. 8, og »aktive stoffer« i dens artikel 1, nr. 3, fortolkes således, at også en safener er omfattet heraf?


(1)  Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23.7.1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (EFT L 198, s. 30).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 14. januar 2013 — Alpina River Cruises GmbH og Nicko Tours GmbH mod Ministero delle infrastrutture e dei trasporti — Capitaneria di Porto di Chioggia

(Sag C-17/13)

2013/C 86/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Alpina River Cruises GmbH og Nicko Tours GmbH

Sagsøgt: Ministero delle infrastrutture e dei trasporti — Capitaneria di Porto di Chioggia

Præjudicielt spørgsmål

Skal Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 (1) fortolkes således, at den finder anvendelse på krydstogtsaktiviteter, der finder sted mellem havne i en medlemsstat uden ombordstigning og landgang i disse havne af forskellige passagerer, idet ovennævnte aktivitet (org. s. 9) påbegyndes og afsluttes med ombordstigning og landgang af de samme passagerer i den samme havn i den medlemsstat?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7.12.1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364, s. 7).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 15. januar 2013 — Ministero dell’Interno mod Fastweb SpA

(Sag C-19/13)

2013/C 86/18

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministero dell’Interno

Sagsøgt: Fastweb SpA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Domstolen anmodes om at fastslå, om artikel 2d, stk. 4, i direktiv 2007/66 (1) skal fortolkes således, at hvis en ordregivende myndighed inden direkte tildeling af kontrakten til en bestemt økonomisk aktør, der er blevet valgt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, i Den Europæiske Unions Tidende har offentliggjort bekendtgørelsen med henblik på frivillig gennemsigtighed og ventet mindst ti dage inden indgåelse af kontrakten, må den nationale retsinstans automatisk — aldrig og under ingen omstændigheder — beslutte, at kontrakten er »uden virkning«, selv om det er lagt til grund, at de bestemmelser, hvorefter kontrakten på bestemte betingelser må tildeles uden afholdelse af en udbudsprocedure, er blevet tilsidesat?

2)

Subsidiært: er artikel 2d, stk. 4, i direktiv 2007/66 — såfremt den fortolkes således, at kontrakten efter national ret (artikel 122 i Codice del processo amministrativo) ikke må betragtes som værende uden virkning, selv om retsinstansen har fastslået, at de bestemmelser, hvorefter kontrakten kan tildeles uden afholdelse af en udbudsprocedure, er blevet tilsidesat — forenelig med principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og konkurrence samt sikrer adgangen til effektive retsmidler som fastlagt i artikel 47 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.12.2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter (EUT L 335, s. 31).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 15. januar 2013 — Daniel Unland mod Land Berlin

(Sag C-20/13)

2013/C 86/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Daniel Unland

Sagsøgt: Land Berlin

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den primære og/eller sekundære EU-ret, her navnlig direktiv 2000/78/EF (1), med hensyn til et omfattende forbud mod uberettiget forskelsbehandling på grund af alder fortolkes således, at det også omfatter nationale bestemmelser om aflønning af delstatsdommere?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, følger det da af fortolkningen af denne primære og/eller sekundære EU-ret, at en national bestemmelse, hvorefter størrelsen af en dommers grundløn ved etableringen arbejdsforholdet og denne grundløns senere stigning afhænger af den pågældendes alder, udgør en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder?

3)

Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende, er fortolkningen af denne primære og/eller sekundære EU-ret da til hinder for, at en sådan national bestemmelse begrundes med det lovgivningsmæssige mål, at erhvervserfaringen og/eller den sociale kompetence skal belønnes?

4)

Såfremt også det tredje spørgsmål besvares bekræftende, tillader fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da en anden retsfølge, end at de personer, som har været udsat for forskelsbehandling, skal aflønnes med tilbagevirkende kraft efter det højeste løntrin i deres lønramme, så længe der ikke er foretaget en implementering af regler om aflønning, som ikke indebærer en forskelsbehandling?

Følger retsfølgen af tilsidesættelsen af forbuddet mod forskelsbehandling i denne forbindelse af den primære og/eller sekundære EU-ret, her navnlig af direktiv 2000/78/EF, selv, eller følger kravet alene af det EU-retlige erstatningsansvar for staten ud fra det synspunkt, at der er blevet foretaget en mangelfuld gennemførelse af EU-retlige bestemmelser?

5)

Er fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret til hinder for en national foranstaltning, der lader kravet på (efter-)betaling eller erstatning være afhængigt af, at dommeren har gjort dette krav gældende hurtigt?

6)

Såfremt det første til det tredje spørgsmål besvares bekræftende, følger det da af fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret, at en overgangslov — hvorefter de gamle dommere (Bestandsrichter) alene indplaceres på et løntrin i den nye ordning på grundlag af beløbet for den grundløn, de har erhvervet i henhold til de tidligere regler om aflønning (som indebærer en forskelsbehandling) på skæringsdatoen for overgangen, og hvorefter den videre opstigning i højere løntrin således uafhængigt af dommerens absolutte erfaringsperiode i det væsentlige beregnes efter de erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra overgangslovens ikrafttræden — udgør en vedvarende opretholdelse af den bestående forskelsbehandling på grund af alder, indtil det pågældende øverste løntrin er nået?

7)

Såfremt også det sjette spørgsmål besvares bekræftende, er fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da til hinder for, at denne ubegrænset vedvarende ulige behandling kan begrundes med det lovgivningsmæssige mål, at overgangsloven ikke (kun) skal beskytte de gamle dommeres bestående erhvervede rettigheder på skæringsdatoen for overgangen, men (også) forventningen om disses prognosemæssigt forskaffede livsindkomst i henhold til de tidligere regler om aflønning i den pågældende lønramme og at nye dommere (Neurichter) skal aflønnes bedre end gamle dommere?

Kan den vedvarende forskelsbehandling af gamle dommere være begrundet, fordi den alternative regulering (individuel indplacering også af gamle dommere efter erfaringsperioder) ville være forbundet med en større administrativ byrde?

8)

Såfremt det syvende spørgsmål besvares med, at forskelsbehandling ikke kan være begrundet, tillader fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da en anden retsfølge, end at de gamle dommere skal aflønnes med tilbagevirkende kraft og fortløbende efter det højeste løntrin i deres lønramme, så længe der ikke også for de gamle dommere er foretaget en implementering af regler om aflønning, som ikke indebærer en forskelsbehandling?

9)

Såfremt det første til det tredje spørgsmål besvares bekræftende og det sjette spørgsmål besvares benægtende, følger det da af fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret, at en ordning i en overgangslov, der fra et bestemt løntrin tildeler gamle dommere (Bestandsrichter), som på tidspunktet for overgangen havde nået en bestemt alder, en hurtigere lønstigning end yngre gamle dommere (Bestandsrichter) på skæringsdatoen for overgangen, udgør en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder?

10)

Såfremt det niende spørgsmål besvares bekræftende, er fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da til hinder for, at denne ulige behandling kan begrundes med det lovgivningsmæssige mål, at det ikke er de bestående erhvervede rettigheder på skæringsdatoen for overgangen, der skal beskyttes, men udelukkende forventningen om den prognosemæssigt forskaffede livsindkomst i henhold til de tidligere regler om aflønning i den pågældende lønramme?

11)

Såfremt det tiende spørgsmål besvares med, at den ulige behandling ikke kan være begrundet, tillader fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret da en anden retsfølge, end at alle gamle dommere med tilbagevirkende kraft og fortløbende skal tildeles den samme lønstigning, som de i det niende spørgsmål nævnte privilegerede dommere, så længe der ikke også for de gamle dommere er foretaget en implementering af regler om aflønning, som ikke indebærer en forskelsbehandling?


(1)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Napoli (Italien) den 17. januar 2013 — Mascolo mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

(Sag C-22/13)

2013/C 86/20

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Napoli

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Raffaella Mascolo

Sagsøgt: Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør de beskrevne retsforskrifter på skoleområdet en tilsvarende retsregel som omhandlet i tilsvarende § 5 i (rammeaftalen i bilaget til) direktiv 1999/70/EF (1)?

2)

Hvornår skal et arbejdsforhold anses for at henhøre under »staten« som omhandlet § 5 i direktiv 1999/70/EF og navnlig også med henblik på udtrykket »bestemte sektorer og/eller (…) bestemte kategorier af arbejdstagere« og dermed for at kunne begrunde andre retsfølger end private arbejdsforhold?

3)

Omfatter begrebet »ansættelsesvilkår« i § 4 i direktiv 1999/70 også følgerne af den ulovlige afbrydelse af arbejdsforholdet, når henses til artikel 3, stk. 1, litra. c), i direktiv 2000/78/EF (2) og artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF (3). Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, kan forskellen mellem de oprindeligt fastsatte følger i den nationale lovgivning af ulovlig afbrydelse af et tidsubegrænset arbejdsforhold og et tidsbegrænset arbejdsforhold da begrundes i henhold til § 4?

4)

Forbyder princippet om loyalt samarbejde, at en medlemsstat bevidst urigtigt fremstiller nationale retsforskrifter for EU-Domstolen, og er retten forpligtet til — hvor det er muligt — at fortolke national ret i overensstemmelse med statens fortolkning, når der ikke foreligger en anden fortolkning af national ret, som også lever op til de forpligtelser, der følger af medlemskabet af EU?

5)

Omfatter de gældende vilkår for en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som foreskrevet i direktiv 91/533/EØF (4), og navnlig i artikel 2, stk. 1 og 2, litra e), tilfælde, hvor en tidsbegrænset kontrakt kan omdannes til en tidsubegrænset kontrakt?

6)

Såfremt det forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er en ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige rammer, som ikke sikrer den ansatte muligheden for at gøre sine rettigheder i henhold til direktivet gældende, dvs. opfyldelsen af de arbejdsvilkår, der er anført i ansættelsesdokumentet, da i strid med artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/533/EØF og formålene med direktiv 91/533/EØF, navnlig som angivet i anden betragtning hertil?


(1)  Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, EFT L 175, s. 43.

(2)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, EFT L 303, s. 16.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EUT L 204, s. 23.

(4)  Rådets direktiv 91/533/EØF af 14.10.1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288, s. 32).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 24. januar 2013 — ASS.I.CA. og Krafts Foods Italia SpA mod Associazioni fra produttori per la tutela del »Salame Felino« m.fl.

(Sag C-35/13)

2013/C 86/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte Suprema di Cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ASS.I.CA. — Associazione Industriali delle Carni og Krafts Foods Italia SpA

Sagsøgt: Associazioni fra produttori per la tutela del »Salame Felino« m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (1) fortolkes således, at den er til hinder for, at en producentsammenslutning inden for Fællesskabet har eneret til en geografisk oprindelsesbetegnelse, som benyttes i denne medlemsstat til at betegne en bestemt type spegepølse, uden først fra denne medlemsstat at have indhentet en bindende foranstaltning, hvoraf grænserne for det geografiske produktionsområde, de for produktionen gældende bestemmelser og eventuelle krav som producenterne skal opfylde for at kunne benytte sig af betegnelsen, fremgår?

2)

I lyset af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92, hvilket regelsæt finder anvendelse på fællesskabsmarkedet og på markedet i en medlemsstat for så vidt angår en geografisk betegnelse, der ikke er blevet registret således som foreskrevet i forordningen?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1).


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/14


Appel iværksat den 31. januar 2013 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 21. november 2012 i sag T-270/08, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen

(Sag C-54/13 P)

2013/C 86/22

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze, som befuldmægtiget, samt Rechtsanwälte C. von Donat og J. Lipinsky)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien, Kongeriget Nederlandene og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 21. november 2012 i sag T-270/08, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien (intervenient), Den Franske Republik (intervenient) og Kongeriget Nederlandene (intervenient) mod Europa-Kommissionen angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 1615 endelig af 29. april 2008 om nedsættelse af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) ydet til et operationelt program i Mål 1-regionen Øst-Berlin (Tyskland) (1994-1999) i henhold til Kommissionens beslutning K(94) 1973 af 5. august 1994, ophæves, og den i sag T-270/08 anfægtede kommissionsbeslutning K(2008) 1615 endelig af 29. april 2008 om nedsættelse af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) ydet til et operationelt program i Mål 1-regionen Øst-Berlin (Tyskland) (1994-1999) i henhold til Kommissionens beslutning K(94) 1973 af 5. august 1994, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for søgsmålet anført fire anbringender:

 

Det første anbringende: Retten har tilsidesat artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88 (1), sammenholdt med artikel 1 i forordning nr. 2988/95 (2), og princippet om kompetencetildeling (tidligere artikel 5 EF, nu artikel 5, stk. 2, TEU og artikel 7, TEUF), for så vidt som den fejlagtigt har antaget, at også de nationale myndigheders administrative fejl kan udgøre en »uregelmæssighed«, der berettiger Kommissionen til at foretage en finansiel korrektion i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88.

 

Det andet anbringende: Retten har ligeledes tilsidesat artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88, sammenholdt med princippet om kompetencetildeling (artikel 5, stk. 2, TEU, artikel 7, TEUF), idet den uretmæssigt tillagde Kommissionen en bemyndigelse til at foretage ekstrapolerede finansielle korrektioner (det andet anbringendes første led). Selv om det kunne udledes af artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88, at Kommissionen havde en kompetence til at foretage nedsættelser ved ekstrapolering, har Retten dog uretmæssigt anerkendt den måde, hvorpå den er blevet gennemført i det foreliggende tilfælde. For det første burde Kommissionen ikke have kvalificeret de påberåbte fejl systematisk i forhold til hele det operationelle program eller have ekstrapoleret fejlprocenten, der således var beregnet i forhold til hele programmet. For det andet burde Kommissionen ikke have benyttet den anvendte stikprøvemetode for at foretage en nedsættelse ved ekstrapolering for hele programmet (det andet anbringendes andet led). Gennem ekstrapolering af de ikke-repræsentative fejl og standardkorrektioner har Kommissionen uforholdsmæssigt begrænset deltagelsen i finansieringen af det operationelle program (det andet anbringendes tredje led).

 

Det tredje anbringende: Den appellerede dom tilsidesætter ligeledes artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88, sammenholdt med princippet om kompetencetildeling, for så vidt som Retten med urette har antaget, at Kommissionen var berettiget til at foretage de finansielle standardkorrektioner (det tredje anbringendes første led). Selv om Kommissionen var berettiget til at foretage sådanne korrektioner, har Retten dog begået en retlig fejl, idet den bekræftede de uforholdsmæssige standardkorrektioner, som Kommissionen har foretaget i det foreliggende tilfælde (det tredje anbringendes andet led).

 

Det fjerde anbringende: Retten har tilsidesat den begrundelsespligt, der påhviler den i henhold til procesreglementets artikel 81, sammenholdt med artikel 36 og artikel 53, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet det ikke fremgår af den appellerede doms begrundelse, at Retten har undersøgt appellantens argument om, at de finansielle standardkorrektioner er ulovlige (det andet anbringendes første led), og at det heller ikke er muligt at fastlægge de betragtninger, Retten har lagt til grund, da den forkastede dette argument.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1).


Retten

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/15


Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Sagar mod Kommissionen

(Sag T-269/00) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia - beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

2013/C 86/23

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sagar Srl (Segrate, Italien) (ved advokaterne A. Vianello, M. Merola og M. Pappalardo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Italienske Republik (først ved U. Leanza, derefter ved I. Braguglia, dernæst ved R. Adam og endelig ved I. Bruni, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Gentili)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT L 150, s. 50).

Konklusion

1)

Den af Europa-Kommissionen rejste formalitetsindsigelse om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)

Sagen afvises, da den er retligt ugrundet.

3)

Sagar Srl bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 355 af 9.12.2000.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/15


Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Barbini m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-272/00) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia - beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

2013/C 86/24

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Alfredo Barbini Srl (Murano, Italien), Aureliano Toso Srl (Murano), AVMazzega Srl (Murano), Barovier & Toso vetrerie artistiche riunite Srl (Murano), Carlo Moretti Srl (Murano), Effetre SpA (Resana, Italien), Ferro & Lazzarini Srl (Murano), Formia Srl (Murano), Gino Cenedese & Figlio (Murano), La Murrina (Murano), Mazzuccato International Srl (Murano), Nason & Moretti Srl, (Murano), Tfz Internazionale Srl (Murano), V. Nason & C. Srl (Murano), Venini SpA (Murano), Vetreria de Majo Srl (Murano) og Vetreria LAG Srl (Murano) (ved advokaterne A. Vianello, M. Merola og A. Sodano)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Den Italienske Republik (først ved U. Leanza, derefter ved I. Braguglia, dernæst ved R. Adam og endelig ved I. Bruni, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Gentili)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT L 150, s. 50)

Konklusion

1)

Den af Europa-Kommissionen rejste formalitetsindsigelse om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)

Sagen afvises, da den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er retligt ugrundet.

3)

Alfredo Barbini Srl, Aureliano Toso Srl, AVMazzega Srl, Barovier & Toso vetrerie artistiche riunite Srl, Carlo Moretti Srl, Effetre SpA, Ferro & Lazzarini Srl, Formia Srl, Gino Cenedese & Figlio, La Murrina, Mazzuccato International Srl, Nason & Moretti Srl, Tfz Internazionale Srl, V. Nason & C. Srl, Venini SpA, Vetreria de Majo Srl og Vetreria LAG Srl bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)

Den Italienske Republik bærer sin egne omkostninger.


(1)  EUT C 355 af 9.12.2000.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/16


Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Unindustria m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-273/00) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia - beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

2013/C 86/25

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Unione degli industriali della provincia di Venezia (Unindustria) (Venedig, Italien), Comitato «Venezia vuole vivere» (Venedig), Siram SpA (Milano, Italien), Fiorital Srl (Venedig), Jesurum di M. e A. Levi Morenos Sas (Venedig), Grafiche Veneziane Srl (Venedig), Cantiere navale De Poli SpA (Pellestrina, Italien), Aive Srl (Marcon, Italien), Bortoli Ettore Srl (Venedig), Tessuti Artistici Fortuny SpA (Venedig), Lorenzo Rubelli SpA (Venedig), Tecnomare SpA (Venedig) og Arsenale Venezia SpA (Venedig) (ved advokaterne A. Vianello, M. Merola og A. Sodano)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Den Italienske Republik (først ved U. Leanza, derefter ved I. Braguglia, dernæst ved R. Adam og endelig ved I. Bruni, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Gentili)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT L 150, s. 50).

Konklusion

1)

Den af Europa-Kommissionen rejste formalitetsindsigelse om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)

Sagen afvises, da den er retligt ugrundet.

3)

Unione degli industriali della provincia di Venezia (Unindustria), Comitato »Venezia vuole vivere«, Siram SpA, Fiorital Srl, Jesurum di M. e A. Levi Morenos Sas, Grafiche Veneziane Srl, Cantiere navale De Poli SpA, Aive Srl, Bortoli Ettore Srl, Tessuti Artistici Fortuny SpA, Lorenzo Rubelli SpA, Tecnomare SpA og Arsenale Venezia SpA bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 355 af 9.12.2000.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/16


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 1. februar 2013 — Travetanche Injection mod Kommissionen

(Sag T-368/11 R)

(Særlige rettergangsformer - søgsmålet i hovedsagen ikke taget til følge - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 86/26

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Travetanche Injection SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne K. Van Maldegem og R. Cana)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og E. Manhaeve, som befuldmægtigede, bistået af advokat K. Sawyer)

Sagens genstand

Begæringen om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 366/2011 af 14. april 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), for så vidt angår bilag XVII (acrylamid) (EUT L 101, s. 12).

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse om begæringen om foreløbige forholdsregler.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/17


Rettens kendelse af 5. februar 2013 — BSI mod Rådet

(Sag T-551/11) (1)

(Annullationssøgsmål - dumping - udvidelse af antidumpingtold, der er indført på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina, til også at omfatte importen af disse varer afsendt fra Malaysia - uafhængig importør - artikel 263, stk. 4, TEUF - ikke individuelt berørt - regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger - afvisning)

2013/C 86/27

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Brugola Service International Srl (BSI) (Cassano Magnago, Italien) (ved advokaterne S. Bariatti og M. Farneti)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede, bistået først af advokaterne G. Berrisch og M. de Morpurgo, derefter af G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. França og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 194, s. 6)

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Brugola Service International Srl (BSI) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 370 af 17.12.2011.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/17


Appel iværksat den 8. januar 2013 af Dana Mocová til prøvelse af Personalerettens dom af 13. juni 2012 i sag F-41/11, Mocová mod Kommissionen

(Sag T-347/12 P)

2013/C 86/28

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Dana Mocová (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den af Personaleretten (Tredje Afdeling) afsagte dom af 13. juni 2012 i sag F-41/11, Mocová mod Europa-Kommissionen, ophæves.

Afgørelsen om afslag på ansøgningen om forlængelse af sagsøgerens kontrakt annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en retlig fejl hvad angår rækkevidden af legalitetsprincippet, idet Personaleretten dels fandt, at ansættelsesmyndighedens begrundelse på tidspunktet for afslaget på klagen kan træde i stedet for og ændre den begrundelse, der blev givet i forbindelse med afslaget på appellantens ansøgning om forlængelse af hendes kontrakt som midlertidigt ansat, dels var af den opfattelse, at begrundelsen er gyldig, når den baserer sig på omstændigheder, der er godtgjort efter den anfægtede retsakt. Appellanten har gjort gældende at:

hvis appellantens kontrakt i det foreliggende tilfælde ikke blev forlænget som følge af antikumulationsregel på otte år, vil ansættelsesmyndigheden ikke efterfølgende i svaret på klagen kunne påstå, at kontrakten ikke blev forlænget som følge af budgetbegrænsninger, appellantens fortjenester og tjenestens interesse, for dernæst for Retten at indskrænke denne begrundelse til budgetbegrænsninger.

Personaleretten er, i modsætning til det i den appellerede doms præmis 50 hævdede, forpligtet til at undersøge ulovlighedsindsigelsen mod reglen på otte år, en begrundelse, som blev fremført på tidspunktet for afslaget på ansøgningen om forlængelsen af kontrakten som midlertidigt ansat.

2)

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten fandt, at ansættelsesmyndigheden havde truffet den anfægtede afgørelse under overholdelse af tjenestens interesse, til trods for at Personaleretten havde konstateret, at Kommissionen under retsmødet erkendte, at alene budgetbegrænsninger kunne have været påberåbt som begrundelse for den anfægtede retsakt i første instans. Appellanten har desuden anført, at Personaleretten har tilsidesat sin begrundelsespligt og sin forpligtelse til at undersøge alle de retskrænkelser, som blev gjort gældende for den, ved ikke at henvise til appellantens argumentation vedrørende modsætningen mellem begrundelsen om nedlæggelsen af stillinger som følge af budgetbegrænsninger og oprettelsen af nye stillinger som midlertidigt ansatte i lønklasse AD9.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/18


Sag anlagt den 4. januar 2013 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Montres Tudor (GLAMOUR)

(Sag T-1/13)

2013/C 86/29

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Raab, H. Lauf og V. Ahmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Montres Tudor SA (Genève, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 231/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret og Montres Tudor SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Advance Magazine Publishers, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »GLAMOUR« — EF-varemærkeansøgning nr. 9 380 916

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Montres Tudor SA

Det påberåbte varemærke eller tegn: International varemærkeregistrering med retsvirkning i Det Europæiske Fællesskab »TUDOR GLAMOUR« for varer i klasse 14

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for så vidt angår alle de anfægtede varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/18


Sag anlagt den 4. januar 2013 — Sherwin-Williams Sweden mod KHIM — Akzo Nobel Coatings International (ARTI)

(Sag T-12/13)

2013/C 86/30

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sherwin-Williams Sweden AB (Märsta, Sverige) (ved advokat L. Ström)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Akzo Nobel Coatings International BV (Arnhem, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 18. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2085/2011-1) (som stadfæster indsigelsesafdelingens afgørelse nr. B 1 717 142 af 9. august 2011) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Sherwin-Williams Sweden AB

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »ARTI« for varer i klasse 2 — EF-varemærkeregistrering nr. 9 017 427

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Akzo Nobel Coatings International BV

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Benelux varemærkeregistrering nr. 753 216 og den internationale varemærkeregistrering nr. 872 478 af ordmærket »ARTITUDE« for varer i klasse 2

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/19


Sag anlagt den 3. januar 2013 — MasterCard International mod KHIM — Nehra (surfpin)

(Sag T-13/13)

2013/C 86/31

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: MasterCard International, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved solicitors N. Bolter og C. Sawdy)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sheetal Nehra (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen annulleres i henhold til varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk.4, og artikel 8, stk. 5.

Der gives medhold i sagsøgerens indsigelse, der er rejst mod sagsøgtes varemærke, i dens helhed.

Subsidiært gives der medhold i sagsøgerens indsigelse i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke der findes at være risiko for forveksling og/eller for sådanne tjenesteydelser, hvor det er fastslået, at der foreligger en risiko for, at det varemærke, der ansøges om, vil medføre en utilbørlig udnyttelse af sagsøgerens varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug vil skade dette særpræg eller renommé.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Sheetal Nehra

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i blå, sort og hvid, der indeholder ordbestanddelen »surfpin« og en anordning af tre indbyrdes krydsende cirkler for tjenesteydelser i klasse 36 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 368 862

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MasterCard International, Inc.

Det påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærker i forskellige farver indeholdende en anordning af indbyrdes krydsende cirkler og visse af disse ordbestanddelene »MasterCard Worldwide« eller »MasterCard« — EF-varemærkeregistrering nr. 5 198 585, EF-varemærkeregistrering nr. 5 198 494, varemærkeregistrering i Det Forenede Kongerige nr. 2 425 471, varemærkeregistrering i Det Forenede Kongerige nr. 2 429 669, EF-varemærkeregistrering nr. 5 646 261, EF-varemærkeregistrering nr. 761 221, EF-varemærkeregistrering nr. 5 646 492 og EF-varemærkeregistrering nr. 5 646 609 for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 6, 9, 12, 14, 16, 18, 20, 21, 24, 25, 27, 28, 35, 36, 38, 39 og 41-45

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 4 og 5, i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/19


Sag anlagt den 3. januar 2013 — Seal Trademarks mod KHIM — Exel Composites (XCEL)

(Sag T-14/13)

2013/C 86/32

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Seal Trademarks Pty Ltd (Queensland, Australien) (ved advokat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Exel Composites Oyj (Mäntyharju, Finland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. oktober 2012 af Andet Appelkammer annulleres.

Subsidiært ændres afgørelsen, da den er i strid med artikel 42, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen (idet Harmoniseringskontoret udtrykkeligt tilpligtes at betale retsafgifterne).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Seal Trademarks Pty Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »XCEL« for varer i klasse 18, 25 og 28 — EF-varemærkeregistrering nr. 3 809 571

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Exel Composites Oyj

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2 996 891, den østrigske varemærkeregistrering nr. 149 726 og den svenske varemærkeregistrering nr. 324 307 af ordmærket »EXEL« for varer i klasse 18 og 28

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 2007/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/20


Sag anlagt den 18. januar 2013 — dm-drogerie markt mod KHIM — Semtee (CALDEA)

(Sag T-26/13)

2013/C 86/33

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: dm drogerie markt GmbH & Co. KG (Karlsruhe, Tyskland) (ved advokaterne O. Bludovsky og B. Beinert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Semtee (Escaldes Engornay, Andorra)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (klage vedrørende indsigelsessag, sag R 2432/2011-1) annulleres og ansøgerens varemærke slettes ved omgørelse.

Subsidiært, afgørelse truffet den 10. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (klage vedrørende indsigelsessag, sag R 2432/2011-1) annulleres og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret.

Mere subsidiært, afgørelse truffet den 10. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (klage vedrørende indsigelsessag, sag R 2432/2011-1) annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Semtee

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CALDEA«for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 35, 37, 42, 44 og 45 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 264 433

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: dm-drogerie markt GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: International registrering nr. 894 004 med retsvirkning i bl.a. Den Europæiske Union for varer i klasse 3, 5 og 8

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 5 i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/20


Sag anlagt den 23. januar 2013 — Elan mod Kommissionen

(Sag T-27/13)

2013/C 86/34

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Elan, proizvodnja športnih izdelkov, d.o.o. (Begunje na Gorenjskem, Slovenien) (ved advokat P. Pensa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse SA.26379 (C 13/2010) af 19. september 2012 om foranstaltningerne til fordel for virksomheden Elan d.o.o. annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten (artikel 296, stk. 2, TEUF) og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter på grund af den manglende begrundelse (artikel 263, stk. 2, TEUF).

Kommissionen har ikke anført en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den tilskriver staten kapitaltilførslen til selskaberne Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe. Derudover har den ikke begrundet, hvorfor den ikke anerkender overførslerne inden for selskabet Elans maritime afdeling som en hensigtsmæssig kompensationsforanstaltning.

2)

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF på grund af en åbenbart urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, nærmere bestemt at der skulle være anvendt statsmidler, og at staten skulle kunne tilskrives selskaberne Zavarovalnica Triglav, Triglav Naložbe et KAD-PPS’s adfærd.

For det første har Kommissionen åbenbart fejlbedømt de faktiske omstændigheder vedrørende statens kontrol med og indflydelse på Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje (ZPIZ) og følgelig selskaberne Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe. For det andet har Kommissionen ikke ført bevis som krævet i retspraksis ifølge sagen Stardust Marine for, hvorfor staten kan tilskrives selskaberne KAD-PPS, Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbes adfærd, og samtidig har den i denne forbindelse fuldstændig set bort fra, at de private selskaber Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe havde en negativ kontrol med selskabet Elan.

3)

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt angår spørgsmålet, om koncernmedlemmernes adfærd er forenelig med det markedsøkonomiske investorprincip, i betragtning af den åbenbart urigtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder vedrørende koncernmedlemmernes beslutning forud for rekapitaliseringen og iværksættelsen af foranstaltning nr. 2 (rekapitaliseringen af Elan en 2008).

Kommissionen lagde åbenbart med urette seks afgørende omstændigheder til grund for sin konklusion, hvorefter foranstaltning nr. 2 ikke var forenelig med det markedsøkonomiske investorprincip.

For det første er det misvisende, at Kommissionen valgte at lægge den dårligste af alle opgørelser af værdien af Elans egenkapital til grund, selv om der var gengivet fire opgørelser i den hurtige bedømmelse af værdien.

For det andet forkastede den vilkårligt og usagkyndigt den opgørelse af værdien, der var udarbejdet af selskabet Audit-IN, som værende forældet og irrelevant, og uden at der var grundlag herfor, foretrak den den hurtige bedømmelse af værdien.

For det tredje lagde den med urette til grund, at ingen privat investor havde bidraget til rekapitaliseringen, selv om andelen af privat kapital udgjorde mindst 35,05%.

For det fjerde lagde Kommissionen med urette til grund, at det langsigtede projekt for 2008-2012 og genopretningsplanen var blevet udarbejdet af Elan selv, idet den så fuldstændigt bort fra den omstændighed, at grundlaget for udarbejdelsen af genopretningsplanen for Elan var den strategi for nyorientering, der blev lagt for Elan af en ekstern konsulent.

For det femte konstaterede den fejlagtigt, at der ikke var blevet indgået nogen aftale med bankerne om konsolidering af de eksisterende lån før rekapitaliseringen, idet Kommissionen åbenbart så fuldstændigt bort fra beviserne for, at bankerne havde forsikret Elen om, at de ville konsolidere lånene, hvis koncernmedlemmerne ville foretage en rekapitalisering af selskabet Elan.

For det sjette er det af Kommissionen hævdede, hvorefter rekapitalisering af selskabet Elan i 2007 ikke har været en succes, og at de private investorer derfor ikke længere investerer i selskabet Elan, urigtigt.

4)

Det fjerde anbringende vedrører en åbenbart urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder vedrørende kompensationsforanstaltningerne omhandlet i punkt 38-40 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF.

Kommissionen lagde åbenbart med urette til grund, at selskabet Elan ikke havde truffet hensigtsmæssige kompensationsforanstaltninger, og anvendte som følge heraf artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF sammenholdt med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder forkert.

For det første så Kommissionen bort fra, at det var udtrykkeligt anført i strategien for nyorientering, at der i yderste tilfælde ville blive iværksat en likvidation af distributionsselskabet i De Forenede Stater.

For det andet anførte Kommissionen fejlagtigt, at samarbejdet med det fælles distributionsselskab blev bragt til ophør på virksomheden Dal Bellos foranledning.

For det tredje undlod Kommissionen uden nogen begrundelse at tage hensyn til virkningen af de kompensationsforanstaltninger, der var blevet truffet på markedet for detailhandel med ski, som er en del af selskabet Elans primære marked, nemlig markedet for fabrikation af ski.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/22


Appel iværksat den 24. januar 2013 af Vincent Bouillez til prøvelse af Personalerettens dom af 14. november 2012 i sag F-75/11, Bouillez mod Rådet

(Sag T-31/13 P)

2013/C 86/35

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Vincent Bouillez (Overijse, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

Den af Personaleretten (Tredje Afdeling) afsagte dom af 14. november 2012 i sag F-75/11, Vincent Bouillez mod Rådet, ophæves.

Afgørelsen om ikke at forfremme appellanten annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat tre anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten uden effektiv kontrol fandt, at den i første instans anfægtede afgørelse var i overensstemmelse med princippet om begrundelsespligt til trods for, at Personaleretten ikke havde anmodet Rådet om noget bevis hvad angår den konkrete anvendelse af kriterierne i artikel 45 i vedtægten for tjenestemænd i Den europæiske Union i forbindelse med sammenligningen af appellantens fortjenester med fortjenesterne for de øvrige forfremmelsesværdige tjenestemænd.

2)

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl derved, at Personaleretten baserede sig på Rådets blotte påstande, hvorefter der blev taget hensyn til ansvarsniveauet ved sammenligningen af fortjenester, med henblik på at fastslå, at appellanten ikke havde godtgjort det modsatte til trods for de af appellanten fremlagte oplysninger i forbindelse med foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, hvoraf fremgår, at flere forfremmede tjenestemænd ikke har et ansvarsniveau eller en harmoniseret karakter, der er så høj som appellantens, eller har et højere antal anvendte sprog (vedrører præmis 45-46 i den anfægtede dom).

3)

Det tredje anbringende vedrører en modstridende begrundelse, for så vidt som Personaleretten ikke på den ene side vil kunne påstå, at Rådet med rette besluttede at foretage en ny sammenligning af fortjenesterne for alle tjenestemænd i lønklasse AST 6, der er forfremmelsesværdige i forbindelse med forfremmelsesåret 2007, for dernæst at påstå, at Rådet ikke var forpligtet til at tage hensyn til fortjenesterne for en specifik tjenestemand, som allerede var forfremmet i dette forfremmelsesår og hvis forfremmelse var blevet endelig (vedrører præmis 69-70 i den anfægtede dom).

Appellanten har desuden anført, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved ikke at kvalificere de faktiske omstændigheder, på grundlag af oplysningerne i sagen, som udgørende et åbenbart urigtigt skøn.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/22


Appel iværksat den 24. januar 2013 af Mario Paulo da Silva Tenreiro til prøvelse af Personalerettens dom af 14. november 2012 i sag F-120/11, da Silva Tenreiro mod Kommissionen

(Sag T-32/13 P)

2013/C 86/36

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Mario Paulo da Silva Tenreiro (Kraainem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås:

at Personalerettens dom af 14. november 2012 i sag F-120/11, da Silva Tenreiro mod Kommissionen, hvorved Kommissionen blev frifundet, ophæves.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

Det fastslås:

at Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at imødekomme appellantens ansøgning til den ledige stilling som direktør for direktorat A »Civil justice« i Generaldirektoratet for Retlige Ankliggender samt afgørelsen om udnævnelse af Y til denne stilling, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostning i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

1)

Det første anbringende vedrørende forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder:

dels derved, at Personaleretten fandt, at ordet »background«, som blev anvendt i meddelelsen om ledig stilling i den anfægtede procedure henviste til erfaring og ikke til en uddannelse. Appellanten har gjort gældende, at det bl.a. fremgår af de af Kommissionen offentliggjorte meddelelser om ledig stilling, at der vėd krav om erhvervserfaring anvendes ordet »erfaring« og ikke »background«.

dels derved, at Personaleretten fandt, at ordet »regulering« ikke henviste til reguleringsmekanismer, men til lovgivningsprocessen.

2)

Det andet anbringende vedrører retlige fejl, for så vidt som Personaleretten undersøgte indicierne for magtfordrejning isoleret og ikke samlet, uden at forsøge at godtgøre, om summen af indicier gjorde det muligt, henset til antallet af indicier, at stille spørgsmålstegn ved formodningen om, at de i første instans anfægtede afgørelser er lovlige.

Appellanten har endvidere gjort gældende, at Personaleretten henset til, at parterne ikke var ligestillet, har tilsidesat retten til en retfærdig rettergang ved at nægte at træffe foranstaltninger med henblik på tilrettelæggelse af sagen, som gør det muligt at bestyrke indicierne om magtfordrejning og at fremføre bevis for et forhold, som kun kunne godtgøres ved en sådan foranstaltning.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/23


Sag anlagt den 24. januar 2013 — Türkiye Garanti Bankasi mod KHIM — Card & Finance Consulting (bonus&more)

(Sag T-33/13)

2013/C 86/37

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Türkiye Garanti Bankasi AS (Istanbul, Tyrkiet) (ved advokat J. Güell Serra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Card & Finance Consulting GmbH (Nürnberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Card & Finance Consulting GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »bonus&more« for tjenesteydeler i klasse 35, 36, 38, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 037 251

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Türkiye Garanti Bankasi AS

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den internationale registrering af figurmærket »bonusnet« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36 38 og 42 — den internationale registrering nr. 931 921

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget delvist til følge

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/23


Sag anlagt den 22. januar 2013 — Exakt Advanced Technologies mod KHIM — Exakt Precision Tools (EXAKT)

(Sag T-37/13)

2013/C 86/38

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Exakt Advanced Technologies GmbH (Norderstedt, Tyskland) (ved advokat A. von Bismarck)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Exakt Precision Tools Ltd (Aberdeen, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1764/2011-1) annulleres.

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et figurmærke indeholdende ordbestanddelen »EXAKT« for varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9 og 37 — EF-varemærke nr. 3 996 592

Indehaver af EF-varemærket: Exakt Advanced Technologies GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Exakt Precision Tools Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Et figurmærke indeholdende ordbestanddelen »EXAKT« for varer i klasse 7, 8 og 9

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/24


Sag anlagt den 29. januar 2013 — Roy mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-41/13)

2013/C 86/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: René Roy (Juillac-le-Coq, Frankrig) (ved advokat C.-E. Gudin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren tilkendes fuld erstatning af det tab, der er lidt som følge af de pålagte bøder, dvs. i alt 87 400 EUR.

Sagsøgeren tilkendes fuld erstatning for den ikke økonomiske skade, dvs. i alt 100 000 EUR.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger og udlæg.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført nogle anbringender, der i det væsentlige er identiske eller enslydende med dem, der er anført i sagerne T-195/11, Cahier m.fl. mod Kommissionen (1) og sag T-458/11, Riche mod Rådet og Kommissionen (2).


(1)  EUT 2011 C 173, s. 14.

(2)  EUT 2011 C 298, s. 28.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/24


Sag anlagt den 28. januar 2013 — Sabores de Navarra mod KHIM — Frutas Solano (KIT, EL SABOR DE NAVARRA)

(Sag T-46/13)

2013/C 86/40

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Sabores de Navarra, AIE (Pamplona, Spanien) (ved advokaterne J. Calderón Chavero og O. González Fernández)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Frutas Solano, SA (Calahorra, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 7. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 2542/2001-2 og R 2550/2011-2) annulleres.

Følgelig finder afgørelse truffet den 11. oktober 2011 af annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret i ugyldighedssag nr. 4633 C anvendelse, idet denne afgørelse erklærer EF-varemærke nr. 5042346 »KIT, EL SABOR DE NAVARRA« (ordmærke) delvist ugyldigt i klasse 29 for »konserverede, tørrede og kogte frugter og grøntsager; geleer, syltetøj, frugtsauce, alt fra Navarra« og i klasse 30 for »konditori- og konfekturevarer, honning, sirup; saucer (krydrede); krydderier«.

Sagsøgerens anbringender tages til følge og annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret pålægges på ny at erklære de i ovenstående led anførte varer ugyldige.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »KIT, EL SABOR DE NAVARRA« for varer i klasse 29, 30 og 33 — EF-varemærkeregistrering nr. 5 042 346

Indehaver af EF-varemærket: Frutas Solano, SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sabores de Navarra, AIE

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Figurmærket med ordbestanddelen »Sabores de Navarra La Sabiduría del Sabor« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30, 33, 39 og 42

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen indgivet af Frutas Solano, SA, og delvis annullation af annullationsafdelingens afgørelse, afslag på sagsøgerens klage

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 53, stk. 1, litra a), i samme forordning.

Tilsidesættelse af artikel 15 i forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/25


Sag anlagt den 30. januar 2013 — Goldsteig Käsereien Bayerwald mod KHIM — Vieweg (goldstück)

(Sag T-47/13)

2013/C 86/41

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Goldsteig Käsereien Bayerwald GmbH (Cham, Tyskland) (ved advokat S. Biagosch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Christin Vieweg (Sonneberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. november 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2589/2011-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Christin Vieweg

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »goldstück«, for varer i klasse 29 og 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 153 677

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Goldsteig Käsereien Bayerwald GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »GOLDSTEIG« for varer og tjenesteydelser i klasse 29 og 43

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse ophævet og sagsøgerens indsigelse forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/25


Sag anlagt den 30. januar 2013 — Out of the blue mod KHIM — Mombauer (REFLEXX)

(Sag T-48/13)

2013/C 86/42

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Out of the blue KG (Lilienthal, Tyskland) (ved advokaterne G. Hasselblatt og I. George)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Meinhard Mombauer (Köln, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1656/2011-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Såfremt Meinhard Mombauer intervenerer i sagen, tilpligtes intervenienten at bære sine egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Out of the blue KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »REFLEXX« for varer i klasse 9 — EF-varemærkeansøgning nr. 7 239 511

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Meinhard Mombauer

Det påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »REFLECTS«, for varer i klasse 9

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 5, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2209.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/26


Sag anlagt den 25. januar 2013 — Think Schuhwerk mod KHIM — Müller (VOODOO)

(Sag T-50/13)

2013/C 86/43

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Think Schuhwerk GmbH (Kopfing, Østrig) (ved advokat M. Gail)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Andreas Müller (Ulm, Tyskland).

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 474/2012-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »VOODOO« for varer i klasse 25 — EF-varemærke nr. 5 832 464

Indehaver af EF-varemærket: Andreas Müller

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Think Schuhwerk GmbH

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk.1, litra b, og c), i forordning nr. 207/2009, samt tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk.1, litra b, og c), i forordning nr. 207/2009, samt tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/26


Sag anlagt den 30. januar 2013 — Evropaïki Dynamiki mod EIB

(Sag T-51/13)

2013/C 86/44

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokat B. Christianos)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringbank

Sagsøgerens påstande

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren 536 610,22 EUR i erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den fortabte mulighed for at indgå rammeaftalen, inklusiv rente fra den 31. januar 2008 indtil der afsiges dom i den foreliggende sag og inklusiv udligningsrenter regnet fra afsigelsen af dommen i denne sag og indtil den endelige betaling.

EIB tilpligtes at betale sagsøgeren 150 000 EUR som eksemplarisk erstatning, inklusiv rente fra den 31. januar 2008 indtil der afsiges dom i den foreliggende sag og inklusiv udligningsrenter regnet fra afsigelsen af dommen i denne sag og indtil den endelige betaling.

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at Den Europæiske Unions Ret i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 266 TEUF, skal tilkende sagsøgeren erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den ulovlige adfærd, Den Europæiske Investeringsbank (herefter »EIB«) har udvist.

Som afgjort af Retten den 20. september 2011, sag T-461/08, Evropaïki Dynamiki mod EIB, opstod skaden, da EIB uretmæssigt afviste det af sagsøgeren afgivne bud i forbindelse med offentligt udbud vedrørende indgåelse af en rammeaftale om levering af tjenesteydelser.

Sagsøgeren har i denne forbindelse principalt rejst krav om erstatning af det tab, som er lidt som følge af den fortabte mulighed for at indgå rammeaftalen gennem begæringen om restitutio in integrum, og susidiært rejst krav om eksemplarisk erstatning for EIB’s retsstridige og uberettigede adfærd.

Sagsøgeren har gjort gældende, at betingelserne for, at EIB ifalder ansvar uden for kontraktforhold, således som de er fortolket i retspraksis, er opfyldt.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/27


Sag anlagt den 6. februar 2013 — GOLAM mod KHIM — Glaxo Group (METABIOMAX)

(Sag T-62/13)

2013/C 86/45

Stævningen er affattet på græsk

Parter

Sagsøger: Sofia Golam (Athen, Grækenland) (ved advokat N. Trovas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Glaxo Group Ltd (Greenford, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Der gives medhold i sagen og afgørelsen, der blev truffet den 30. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2089/2011-2), annulleres.

Den indsigelse, der er blevet rejst af den anden part i sagen for appelkammeret, forkastes, og sagsøgerens ansøgning imødekommes i sin helhed.

Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Sofia Golam

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »METABIOMAX« for varer og tjenesteydelser i klasse l5, 16 og 30 — EF-varemærke nr. 8885261

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Glaxo Group Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »BIOMAX«, der er registreret under nr. 2661858 for varer i klasse 5, 30 og 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 5 i Rådets forordning nr. 207/2009.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/27


Sag anlagt den 4. februar 2013 — ANKO mod Kommissionen

(Sag T-64/13)

2013/C 86/46

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokat B. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at tilbagebetale det uretmæssigt udbetalte beløb, som Kommissionen udbetalte til sagsøgeren i forbindelse med DOC@HAND projektet.

Det fastslås, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale erstatning til Kommissionen for DOC@HAND projektet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål vedrører Kommissionens ansvar i forbindelse med kontrakt nr. 508015 vedrørende gennemførelse af projektet »Knowledge Sharing and Decision Support for Healthcare Professionals« (DOC@HAND) i henhold til artikel 272 TEUF. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at selv om sagsøgeren har opfyldt sine forpligtelser, har Kommissionen i strid med ovennævnte kontrakt, princippet om god tro, forbuddet mod misbrug af rettigheder og proportionalitetsprincippet anmodet ANKO om tilbagebetaling af det beløb, som Kommission har udbetalt til ANKO.

Sagsøgeren har principalt gjort gældende, at denne ikke er forpligtet til at tilbagebetale hele det beløb, som Kommissionen uretmæssigt har udbetalt til sagsøgeren i forbindelse med DOC@HAND projektet, og subsidiært at denne ikke er forpligtet til at betale erstatning til Kommissionen for DOC@HAND projektet.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/28


Sag anlagt den 7. februar 2013 — Al-Tabbaa mod Rådet

(Sag T-74/13)

2013/C 86/47

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mazen Al Tabbaa (Beirut, Libanon) (ved barrister M. Lester og solicitor G. Martin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782/FUSP (EUT L 330, s. 21) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1117/2012 af 29. november 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 330, s. 9) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har foretaget en åbenbart fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved at beslutte at anvende de omhandlede restriktive foranstaltninger på sagsøgeren og ved at anse kriterierne for opførelse på listen for opfyldt.

2)

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har undladt at give sagsøgeren en tilstrækkelig og passende begrundelse for at være blevet omfattet af de anfægtede foranstaltninger.

3)

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende ret til et forsvar og retten til en effektiv domstolsprøvelse.

4)

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder, navnlig hans ejendomsret og ret til at drive virksomhed, til beskyttelse af hans gode navn og rygte og til privatliv og familieliv.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/28


Sag anlagt den 13. februar 2013 — Syrian Lebanese Commercial Bank mod Rådet

(Sag T-80/13)

2013/C 86/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Syrian Lebanese Commercial Bank S.A.L. (Beirut, Libanon) (ved advokaterne P. Vanderveeren, L. Defalque og T. Bontinck)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 25 i Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 og dens bilag I.b annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget under nr. 34 i dette bilag.

Artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1117/2012 af 29. november 2012 annulleres, for så vidt som denne har den virkning at opretholde optagelsen af sagsøgerens navn i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 i medfør af artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning nr. 55/2012 af 23. januar 2012 og punkt 27 i bilaget til denne forordning.

Rådets afgørelse indeholdt i skrivelse af 30. november 2012 annulleres, for så vidt som det er fornødent.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en manglende tilstrækkelig og præcis begrundelse, idet Rådet har nøjedes med at anføre vage og generelle betragtninger uden at angive de specifikke og konkrete grunde til, at det finder, at sagsøgeren skal pålægges restriktive foranstaltninger.

2)

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar, retten til en retfærdig rettergang og til en effektiv domstolsbeskyttelse ved den manglende kontradiktion under proceduren for vedtagelse af de anfægtede retsakter og ved Rådets stiltiende afslag på at fremlægge beviser, der begrunder sanktionens karakter og omfang.

3)

Det tredje anbringende vedrører et åbenbart fejlagtigt skøn vedrørende sagsøgerens medvirken til finansieringen af det syriske styre, idet Rådet hverken før eller efter vedtagelsen af de anfægtede retsakter har fremlagt bevis for sagsøgerens deltagelse i finansieringen af nævnte styre.

4)

Det fjerde anbringende vedrører de mangler, som den af Rådet foretagne undersøgelse er behæftet med, og som gør de af Rådet vedtagne restriktive foranstaltninger ulovlige, for så vidt som Rådet ikke har undersøgt relevansen og velbegrundetheden af de oplysninger og beviser, som kunne begrunde en restriktiv foranstaltning, inden Rådet vedtog denne.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/29


Rettens kendelse af 29. januar 2013 — Dimension Data Belgium mod Parlamentet

(Sag T-650/11) (1)

2013/C 86/49

Processprog: fransk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 73 af 10.3.2012.


Retten for EU-Personalesager

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/30


Sag anlagt den 24. december 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-158/12)

2013/C 86/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne A. Salerno og B. Cortese)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på ansøgningen om at ansætte sagsøgeren som kontraktansat i ansættelsesgruppe III, som blev fremsat af Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg, og påstand om erstatning for det lidte økonomiske tab.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af chefen for kontoret »Recruitment and End of Service« (GD HR.B.2) i Europa-Kommissionen trufne afgørelse af 6. marts 2012 om afslag på ansøgningen om ansættelse af sagsøgeren som kontraktansat i ansættelsesgruppe III, som var blevet fremsat af Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg.

Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det økonomiske tab, som blev forvoldt sagsøgeren ved den anfægtede afgørelse, og som kan opgøres til et beløb svarende til forskellen mellem vederlaget svarende til GF III fra oktober 2011 og det vederlag, som sagsøgeren er fortsat med at oppebære som AC i GF I, med tillæg af tilsvarende renter fra forfaldsdatoen for hvert af de månedlige vederlag indtil effektiv betaling heraf sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/30


Sag anlagt den 28. december 2012 — ZZ mod EEA

(Sag F-162/12)

2013/C 86/51

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at genindsætte sagsøgeren efter en sygeorlov efter det tidspunkt, hvor han blev egnet til at arbejde ifølge de lægefaglige udtalelser

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 20. september 2012 om afslag på klagen af 21. maj 2012 vedrørende tilbagetrækning af afgørelsen af 21. februar 2012 om at genindsætte sagsøgeren den 24. januar 2012 efter en sygeorlov.

Det Europæiske Miljøagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger.