ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.277.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 277

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
13. september 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Regionsudvalget

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/01

Regionsudvalgets resolution om Regionsudvalgets prioriteter for 2013 set i relation til Kommissionens Arbejdsprogram

1

 

UDTALELSER

 

Regionsudvalget

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/02

Regionsudvalgets udtalelse om En samlet strategi for migration og mobilitet

6

2012/C 277/03

Regionsudvalgets udtalelse om Styrket solidaritet i EU inden for asylpolitik

12

2012/C 277/04

Regionsudvalgets udtalelse om Fremtidens byer: miljømæssigt og socialt bæredygtige byer

18

 

III   Forberedende retsakter

 

REGIONSUDVALGET

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/05

Regionsudvalgets udtalelse om EU's finansielle instrumenter for indre anliggender

23

2012/C 277/06

Regionsudvalgets udtalelse om EU's finansielle instrumenter for retlige anliggender og unionsborgerskab

43

2012/C 277/07

Regionsudvalgets udtalelse om Mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner

51

2012/C 277/08

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til forordning om programmet for miljø og klimaindsats (LIFE)

61

2012/C 277/09

Regionsudvalgets udtalelse om Tildeling af koncessionskontrakter

74

2012/C 277/10

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til forordning om europæisk territorialt samarbejde

96

2012/C 277/11

Regionsudvalgets udtalelse om Lufthavnspakken

110

2012/C 277/12

Regionsudvalgets udtalelse om Connecting Europe-faciliteten

125

2012/C 277/13

Regionsudvalgets udtalelse om Retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

137

2012/C 277/14

Regionsudvalgets udtalelse om Horisont 2020 (rammeprogram for forskning og innovation)

143

2012/C 277/15

Regionsudvalgets udtalelse om Et kreativt Europa

156

2012/C 277/16

Regionsudvalgets udtalelse om En EU-civilbeskyttelsesordning

164

2012/C 277/17

Regionsudvalgets udtalelse om Pakken om Ansvarlige virksomheder 

171

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Regionsudvalget

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/1


Regionsudvalgets resolution om »Regionsudvalgets prioriteter for 2013 set i relation til Kommissionens Arbejdsprogram«

2012/C 277/01

REGIONSUDVALGET ØNSKER

under henvisning til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2012 »En ny begyndelse i Europa« (1)

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 15. december 2011 om Regionsudvalgets prioriteter for 2012 på grundlag af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram (2)

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 16. februar 2012 til Det Europæiske Råds forårstopmøde 2012 om udkastet til traktat om stabilitet, koordinering og styring i den økonomiske og monetære union (3)

under henvisning til den eksisterende samarbejdsprotokol mellem Kommissionen og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 16. februar 2012

at redegøre for sine centrale synspunkter vedrørende Kommissionens arbejdsprogram for 2013.

REGIONSUDVALGET

Unionens fremtid

1.

er overbevist om, at der i Den Europæiske Union, som står over for enorme udfordringer i forbindelse med håndteringen af den vedvarende finansielle, økonomiske, sociale og politiske krise, er et presserende behov for et ambitiøst arbejdsprogram for 2013 fra Kommissionen, som fremmer bæredygtig vækst, jobskabelse og livskvalitet i Europa, og som bidrager til at genskabe borgernes tillid til den europæiske integrationsproces;

2.

mener, at genopretningen skal baseres på to lige vigtige elementer af strukturreformer: relanceret vækst og sikring af budgetdisciplin;

3.

støtter en øget økonomisk integration og en bedre samordning af politiske prioriteter, indtægter og udgifter mellem alle myndighedsniveauer, samtidig med at de nationale, regionale og lokale myndigheders uafhængighed og beføjelser respekteres. Med udgangspunkt i principperne om nærhed og flerniveaustyring afviser Regionsudvalget enhver implicit eller eksplicit renationalisering eller centralisering af politikker;

4.

anmoder Kommissionen om at modstå forsøg på at anvende mellemstatslige aftaler til at forbigå EU's demokratiske procedurer, som vedtaget i traktaterne, uden at gribe ind i det forstærkede samarbejde, som forudses i Lissabontraktaten;

5.

minder om, at udvalgets holdning (4) er, at en tidlig vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020 ultimo 2012 vil være et vigtigt signal om, at EU er i stand til at imødegå globale udfordringer med en selvstændig strategi for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, og en forudsætning for, at det kan garanteres, at samhørighedspolitikken fortsætter uden afbrydelser på operationelt plan;

6.

minder om, at EU-budgettet er et investeringsbudget, at forslag om besparelser i programmer, som indgår i EU's dagsorden for vækst, skal afvises, og at det er nødvendigt at skabe nye egne indtægter, navnlig med henblik på at erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet;

7.

bekræfter, at de regionale og lokale myndigheder er fast besluttede på at medvirke til forenklingen af EU-støtten og revisionen af finansforordningen med det formål at reducere bureaukratiet, øge løftestangseffekten af de offentlige midler på EU-, nationalt og regionalt niveau samt sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for EU's skatteydere;

8.

er af den opfattelse, at Kommissionen bør fremlægge en analyse af følgevirkningerne af traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union for de lokale og regionale myndigheder – og især – af spørgsmålet om, hvordan de lokale og regionale myndigheders skattemæssige selvstændighed bevares;

9.

støtter indsatsen for at sikre budgetdisciplin, navnlig med hensyn til at imødegå høje offentlige gældsniveauer, som udgør en alvorlig trussel mod solidariteten mellem generationerne. Tilstrækkelig kapacitet til de lokale og regionale myndigheder kan samtidig sikre vækst gennem hensigtsmæssige investeringer, f.eks. realisering af projekter, der er medfinansieret af EU-midler og offentlige indkøb;

10.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at integrere EUF-traktatens artikel 9 om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse i alle sine forslag. Regionsudvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte afbalancerede henstillinger set i relation til det europæiske semester og tage højde for disse traktatmæssige forpligtelser i al lovgivning, der vedrører den finansielle og økonomiske krise;

11.

anmoder Kommissionen om at samarbejde med Regionsudvalget om udarbejdelsen af en akt om EU's administrative procedurer.

REGIONSUDVALGET

Europa 2020-strategien og det europæiske semester

12.

understreger, at det europæiske semester bør bidrage til økonomisk vækst, finanspolitisk disciplin og imødegåelse af strukturelle udfordringer, men at Kommissionen og medlemsstaterne samtidig også skal foregribe og overvåge disse foranstaltningers konsekvenser for det lokale og regionale selvstyre;

13.

er i høj grad tilfreds med den nye »VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPAGT« som vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2012 og støtter »nødvendigheden af på alle forvaltningsniveauer i Den Europæiske Union at mobilisere alle løftestænger, instrumenter og politikker« med henblik på at opfylde målene med Europa 2020-strategien (5);

14.

støtter Kommissionens bestræbelser på at forbedre forvaltningsordningerne og navnlig partnerskabsprincippet i forbindelse med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale reformprogrammer. Regionsudvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at inkludere en vurdering af disse aspekter i de enkelte landespecifikke henstillinger;

15.

minder om behovet for at inkludere resultatorienterede strukturer, såsom territoriale pagter, i de nationale reformprogrammer (6). Derudover bør der gives anerkendelse og støtte til initiativer, som styrker konkurrenceevne og innovation på lokalt og regionalt niveau, f.eks. den europæiske iværksætterregionspris;

16.

ser frem til et intensiveret samarbejde med Kommissionen under den politiske cyklus for Europa 2020 og anmoder om at blive inddraget i forberedelsen af den årlige vækstundersøgelse.

17.

foreslår, at Kommissionen regelmæssigt informerer om gennemførelsen af Europa 2020-flagskibsinitiativerne ved navnlig at rapportere om de lokale og regionale myndigheders inddragelse i gennemførelsen;

18.

anmoder om, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af strategien i 2013 redegør for, hvordan den vil sikre en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

19.

opfordrer til, at enhver omfordeling af uudnyttede strukturfondsmidler til en ny dagsorden for vækst respekterer nærhedsprincippet og inddrager de lokale og regionale myndigheder;

20.

tilskynder Kommissionen til at arbejde videre med centrale udfordringer som ungdomsarbejdsløshed, beskæftigelse af arbejdstagere over 55 år og socialt dårligt stillede grupper og tage højde for lokale og regionale myndigheders centrale rolle på området. Regionsudvalget opfordrer især Kommissionen til at fremlægge et udkast til en henstilling fra Rådet om en ungdomsgaranti. Regionsudvalget opfordrer til, at der indarbejdes en konkret lokal og regional dimension i de nationale beskæftigelsesplaner;

21.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende henstilling om bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd indarbejder de forslag, der skitseres i Regionsudvalgets udtalelse om børnefattigdom fra februar 2012 (CdR 333/2011), navnlig hvad angår vedtagelse af en samlet strategi mod børnefattigdom og social udstødelse på nationalt, regionalt og lokalt niveau, samt opstilling af overvågningsrammer på baggrund af pålidelige indikatorer, som også er knyttet til den nuværende rapporteringsmekanisme i FN's konvention om barnets rettigheder. Regionsudvalget er overbevist om, at det i 2013 er nødvendigt at foretage en evaluering af krisens følger for børnefattigdommen baseret på specifik rapportering fra medlemsstaterne under de nationale reformprogrammer og EU 2020-strategien.

REGIONSUDVALGET

EU-budgettet

22.

minder om, at EU-budgettet i krise- og sparetider bør satse på den størst mulige løftestangseffekt af offentlig og privat medfinansiering på alle forvaltningsniveauer (7). Regionsudvalget beklager manglen på statistisk materiale, som ville gøre det muligt at foretage en solid evaluering af sådanne løftestangs- og multiplikatoreffekter;

23.

støtter Kommissionens hensigt om at udarbejde en rapport om kvaliteten af de offentlige udgifter (8). Regionsudvalget anbefaler en sondring mellem løbende udgifter og investeringer i budgetunderskudsberegningerne, således at det undgås, at investeringer med langsigtede nettofordele indgår i beregningerne som en negativ faktor;

24.

understreger, at der navnlig kan satses på synergieffekter mellem budgetterne på EU-, nationalt og subnationalt niveau, forudsat at der findes hensigtsmæssige og effektive koordineringsmekanismer, herunder interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger, der håndterer budgetrelaterede spørgsmål, harmoniserede regnskabsregler og budgetperioder for offentlige finanser og sammenlignelige budgetstrukturer. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog med det formål at se på mulighederne for at træffe konkrete foranstaltninger på dette område.

REGIONSUDVALGET

Det indre marked, SMV'er og industri

25.

opfordrer Kommissionen til at inkludere en akt for det indre marked III i sit arbejdsprogram for 2013, som bør omfatte alle tilbageværende politiske initiativer fra akten for det indre marked, hvor der endnu ikke er blevet iværksat tiltag, og fastholde en balance mellem de økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige søjler set i relation til de fire grundlæggende frihedsrettigheder;

26.

anmoder Kommissionen om i særlig grad at fokusere på en yderligere forbedring af arbejdskraftens grænseoverskridende mobilitet, der sikrer arbejdstagernes rettigheder, og opfordrer til, at systemet for anerkendelse af kvalifikationer forbedres med det formål at fremme fagfolks mobilitet;

27.

opfordrer Kommissionen til, at det forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, der har givet anledning til 12 nationale parlamenters tidlige varsling om en overtrædelse af nærhedsprincippet, trækkes tilbage;

28.

understreger små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) vigtige rolle for den økonomiske genopretning og beskæftigelsen på lokalt og regionalt niveau. Denne rolle kan styrkes ved at SMV'er, universiteter samt lokale og regionale myndigheder deltager i EU's finansieringsprogrammer for forskning og innovation;

29.

opfordrer Kommissionen til at lette SMV'ers adgang til finansiering og offentlige indkøbskontrakter og reducere den administrative byrde yderligere;

30.

forventer, at Kommissionen inddrager udvalget i evalueringen af flagskibsinitiativet om industripolitikken;

31.

støtter Europa-Parlamentets anmodning om, at Kommissionen, inden januar 2013, fremsætter et forslag til direktiv på grundlag af EUF-traktatens artikel 114, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i EU;

32.

gentager sin opfordring til, at der opstilles en europæisk dagsorden for socialt boligbyggeri, der præciserer konkurrencereglerne på området, og som giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at udbyde ordentlige og prismæssigt overkommelige sociale boliger, fremme en bred social sammensætning og bekæmpe forskelsbehandling;

33.

anmoder om, at Kommissionen, efter at have trukket det første forordningsforslag til en statut for europæiske gensidige selskaber tilbage, hurtigt fremsætter et revideret forslag.

REGIONSUDVALGET

Energi

34.

opfordrer kraftigt til, at der i 2013 følges op på energikøreplanen 2050 med det formål at sikre, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at yde deres bidrag til fremme af decentraliseret bæredygtig energi og energiinfrastruktur, såsom intelligente net, som et nøgleelement i ressourceeffektivitet og grøn økonomi. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en omfattende ramme for investeringer med en tidshorisont frem til 2030, således at der skabes den nødvendige sikkerhed for såvel markedsaktører som lokale og regionale myndigheder;

35.

opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at skabe et yderligere decentralt forvaltet finansielt instrument med det formål at fremme gennemførelsen af handlingsplanerne for bæredygtig energi hos de regionale og lokale myndigheder og navnlig hos borgmesteraftalens partnere. Regionsudvalget støtter ligeledes en bedre samordning af finansielle støtteforanstaltninger til fremme af energieffektivitet og -besparelser i fremtidige finansieringsprogrammer fra EU (9);

36.

anmoder Kommissionen om at iværksætte tiltag til at løse sammenkoblingsrelaterede problemer mellem medlemsstater og mellem regioner i en enkelt medlemsstat og støtte foranstaltninger, der fremmer udbredelsen af mikroproduktion af energi og dennes integration i distributionsnettene.

37.

opfordrer til, at SMV'er og lokale og regionale myndigheder får lettere adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank, når det drejer sig om investeringer på områderne energieffektivitet og vedvarende energikilder.

REGIONSUDVALGET

Regionalpolitik

38.

peger fortsat på behovet for, at målet om at vedtage lovgivningspakken om samhørighedspolitikken 2014-2020 i begyndelsen af 2013 opfyldes, således at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at iværksætte strukturfondsprogrammer pr. 1. januar 2014;

39.

opfordrer indtrængende Eurostat til at se på behovet for mere rettidige sammenlignelige data vedrørende regionalt BNP i et samarbejde med de nationale statistiske kontorer;

40.

minder om behovet for at tage højde for den territoriale dimension af EU's politikker på en mere sammenhængende og målrettet måde; foreslår, at Kommissionen inkluderer disse elementer i sine fremtidige konsekvensanalyseaktiviteter og regelmæssigt aflægger rapport om disse (10);

41.

opfordrer Kommissionen til at udvide ordningen for midlertidig udstationering af EU-tjenestemænd til det subnationale niveau (i stedet for kun at fokusere på det nationale niveau) med det formål at forbedre EU-institutionernes viden om den praktiske gennemførelse af EU-lovgivning og -projekter på lokalt og regionalt niveau.

REGIONSUDVALGET

Transport

42.

ser frem til det kommende forslag om fremtiden for EU's havnepolitik; anmoder om, at forslaget underkastes en territorial konsekvensanalyse, og er parat til at bidrage hertil;

43.

påpeger betydningen af bæredygtig mobilitet i byerne og foreslår at fremme elektroniske og intelligente billetsystemer på tværs af alle transportformer, herunder bus, tog, færger, bildeling, cykeldeling og vejafgifter med det formål at skabe en bedre interoperabilitet mellem systemerne og øge brugen af offentlig transport.

REGIONSUDVALGET

Miljø

44.

fastslår, at tendensen i retning af en opbremsning af forbedringen af luftkvaliteten i væsentligt omfang er en følge af en utilstrækkeligt ambitiøs EU-politik for forebyggelse ved kilden og for få nationale foranstaltninger. En stor del af byrden ved og ansvaret for at løse luftkvalitetsproblemerne er blevet placeret hos de lokale og regionale myndigheder (11). Regionsudvalget ser frem til forslag til, hvordan disse problemer kan løses i den kommende evaluering af EU's lovgivning om luftkvalitet;

45.

forventer, at ambitionsniveauerne og tidshorisonterne for EU's (kildebaserede) emissionspolitik og immissionspolitik afstemmes i denne evaluering, og at navnlig NEC-direktivet (nationale emissionslofter) styrkes med henblik på at reducere baggrundskoncentrationerne, at standarderne for køretøjers udledning af NO2/NOx og partikler skærpes, og at der ligeledes ses på emissionerne fra søfart, luftfart og landbrug, samtidig med at indikatorer og kriterier for måling forenkles. Regionsudvalget opfordrer ligeledes til, at EU's politik for luftkvalitet integreres med andre politikområder, navnlig transport, bolig, industri, energi og klima;

46.

opfordrer til, at EU's tilpasningsstrategi for klimaændringer inkluderer et afsnit om specifikke tilpasningstiltag på regionalt og kommunalt niveau samt retningslinjer og støtte til lokale og regionale beslutningstagere. Det bør også undersøges, om det er muligt at etablere en arbejdsgruppe om tilpasningsstrategier i særligt sårbare europæiske regioner, der samler repræsentanter for Regionsudvalget, Kommissionens Generaldirektorat for Klima, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter samt lokale og regionale netværk og sammenslutninger.

REGIONSUDVALGET

Landbrug og havpolitik

47.

fremhæver behovet for en målrettet meddelelse om »En ny EU-kvalitetsordning for lokale fødevarer«, idet lokale fødevaresystemer støtter den lokale og regionale økonomi ved at skabe beskæftigelse i landbruget og fødevareindustrien;

48.

mener, at Kommissionen med held kunne udvise større fleksibilitet i sit forsøg på at afhjælpe det nuværende dødvande mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvad angår retsgrundlaget for de flerårige planer for fiskerisektoren; håber, at der i forbindelse med forslagspakken om en reform af den fælles fiskeripolitik tages flere initiativer til at fremme en større decentralisering af fiskeripolitikken og gennemførelsesforanstaltninger, som tager udgangspunkt i kystregionernes og de indre vandvejes behov og problemer;

49.

støtter udviklingen af en havområdestrategi som et integreret instrument i havpolitikken, men mener, at disse strategier, herunder den strategi, der vil blive vedtaget for Atlanterhavsområdet i 2013, skal indeholde en stærkere territorial dimension og bygge på erfaringerne med de makroregionale strategier.

REGIONSUDVALGET

Unionsborgerskab

50.

opfordrer til, at der tages højde for den lokale og regionale dimension ved initiativer, der skal bygge videre på og styrke borgernes rettigheder, og i forbindelse med indsatsen for at genskabe borgernes tillid til EU og unionens institutioner. Regionsudvalget insisterer på, at det er nødvendigt at inddrage børn og unge set i lyset af, at de kan udøve deres borgerrettigheder og -pligter. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fokusere på denne udfordring i forbindelse med de aktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af borgernes Europaår, som udvalget har til hensigt at bidrage til;

51.

er fast besluttet på at bidrage til opfølgningen på vellykkede europæiske borgerinitiativer i et samarbejde med de øvrige EU-institutioner.

REGIONSUDVALGET

Det bredere europæiske naboskab og Europa i verden

52.

anmoder om, at lokale og regionale aktører i landene under den europæiske naboskabspolitik (ENP) får lettere adgang til specifikke EU-midler på dette område og støtter åbningen af eksisterende programmer, herunder EGTS (europæiske grupper for territorialt samarbejde), for partnere i nabolande;

53.

bekræfter sin hensigt om at fortsætte det positive samarbejde med Kommissionen på baggrund af programmet for lokalforvaltningsordningen med henblik på at forbedre den lokale kapacitetsopbygning og fremme kendskabet til EU og unionens procedurer i kandidatlande og kommende kandidatlande. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide programmet til lokale myndigheder i ENP-landene;

54.

har tillid til, at der vil blive taget behørigt hensyn til udvalgets anbefalinger under forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2013, og pålægger Regionsudvalgets formand at forelægge denne resolution for Kommissionens formand, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Parlamentet, det cypriotiske rådsformandskab og de kommende irske og litauiske rådsformandskaber.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  COM(2011) 777 final.

(2)  CdR 361/2011 fin.

(3)  CdR 42/2012 fin.

(4)  CdR 318/2010, medordførere: Mercedes Bresso og Ramon Valcarcel Siso.

(5)  Det Europæiske Råds konklusioner af 28./29. juni 2012, s. 7.

(6)  CdR 72/2011, ordfører: Markku Markkula.

(7)  CdR 318/2010, medordførere: Mercedes Bresso og Ramon Valcarcel Siso.

(8)  Jf. COM(2012) 299, pkt. 2.1.

(9)  CdR 85/2012, ordfører: Brian Meaney.

(10)  CdR 273/2011, ordfører: Luc Van den Brande.

(11)  CdR 329/2011, ordfører: Cor Lamers.


UDTALELSER

Regionsudvalget

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/6


Regionsudvalgets udtalelse om »En samlet strategi for migration og mobilitet«

2012/C 277/02

REGIONSUDVALGET

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU traktatens art. 21, stk. 1;

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer, så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare;

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes.

Ordfører

Nichi VENDOLA (IT/PSE), formand for regionalrådet i Puglia

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet strategi for migration og mobilitet

COM(2011) 743 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

fremhæver den samlede strategis betydning som referenceramme for EU's indsats i den globale styring af migration og mobilitet og som et værktøj, der giver et helhedsbillede af politikkerne for migration, samtidig med at den søger at koordinere EU's indsats på det udenrigs- og udviklingspolitiske område med immigrationspolitikkerne;

2.

bifalder Kommissions initiativ om at fremlægge en revideret samlet strategi, der er mere struktureret og har større fokus på migranter og deres menneskerettigheder i både oprindelses-, transit- og immigrationslandene;

3.

understreger endnu engang, at menneskeretten til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land (1), er det juridiske udgangspunkt for enhver debat om migration, og at det er vigtigt at fremme en frivillig migration, uansat årsagerne til valget og uden skelen til immigrationslandets specifikke behov (2);

4.

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU-traktatens art. 21, stk. 1;

5.

mener, at man bør sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med fastsættelse af indrejsemuligheder for borgere fra tredjelande og i politikker for modtagelse og integration af migranter;

6.

fremhæver at, både EU's og medlemsstaternes tilbagetagelsesaftaler og aftaler om forenkling af visumudstedelse samt alle tiltag til imødegåelse af irregulær indvandring skal overholde menneskerettighederne fuldt ud i overensstemmelse med især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået gang på gang;

7.

understreger, at behovet for at bremse migrationsstrømmene aldrig må veje tungere end individets ret til at søge international beskyttelse i EU, som fortsat skal være tilflugtssted for personer på flugt fra forfølgelse, eller som har behov for beskyttelse;

8.

konstaterer, at der er risiko for, at den økonomiske krise, som påvirker størstedelen af medlemslandene, kan forværre den iboende spænding mellem grænsekontrolpolitik og overholdelse af migranters menneskerettigheder;

9.

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer (3), så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare (4);

10.

tilskynder Kommissionen til at offentliggøre sit arbejdsdokument om migration og klimaforandringer som oprindeligt planlagt i dens meddelelse om migration af 4. maj 2011 (5);

11.

mener, at det af hensyn til effektiviteten af den samlede strategi er nødvendigt at styrke koordineringen mellem EU og det nationale, regionale og lokale niveau og med tredjelandene;

12.

gentager, hvad det allerede har slået fast, nemlig »at de lokale og regionale myndigheder er de første, der berøres direkte af en fælles indvandringspolitik. For det første rammes de i særlig grad af de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med ulovlig indvandring. For det andet har de som led i den lokale integrationsproces ansvaret for at stille en række tjenesteydelser til rådighed for indvandrerne. Derfor bør de lokale og regionale myndigheder inddrages bredt i udarbejdelsen af en europæisk ramme for lovlig indvandring, foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig indvandring og i udviklingssamarbejdet med oprindelseslandene« (6);

13.

glæder sig over de betydelige fremskridt med hensyn til at gøre migranters pengeoverførsler til deres oprindelseslande mere gennemsigtige, sikre og mindre omkostningsfulde og bakker op om Kommissionens initiativer til at kanalisere disse overførsler ind i produktionsfremmende investeringer;

14.

bifalder, at den samlede strategi sætter spot på diasporasamfundets mulige rolle i både udviklingspolitik og regulering af migrationsstrømme, hvilket fremmer støtteforanstaltningerne ved afrejsen og integrationsforanstaltningerne i immigrationslandet.

REGIONSUDVALGET

Regioners og lokale myndigheders rolle i gennemførelsen af den samlede strategi

15.

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

16.

er af den opfattelse, at regionerne og de lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i den samlede strategi som aktører, der både fremmer og gennemfører sociale politikker og beskæftigelsespolitikker, modtagelses- og integrationspolitikker, politikker for forvaltning af irregulær indvandring, men som også iværksætter intense dialoger og forskellige former for samarbejde med migranternes oprindelses- og transitlande (7);

17.

bemærker, at regioner og lokale myndigheder allerede nu støtter initiativer til dialog med regioner og lokale myndigheder i tredjelande, hvoraf mange er oprindelses- eller transitlande for migrationsstrømme, og decentrale samarbejdsprojekter;

18.

ser gerne, at ARLEM – Den regionale og lokale Euro-Middelhavsforsamling – sammen med CORLEAP – Konferencen af lokale og regionale myndigheder i Østpartnerskabet – betragtes som et ideelt forum for en dialog om immigrations- og udviklingspolitik med de regionale myndigheder i Middelhavsområdet og Østeuropa;

19.

mener, at man bør søge størst mulig overensstemmelse mellem medlemsstaternes bilaterale initiativer og de allerede eksisterende regionale og bilaterale dialoger, der anses for at være et værktøj for EU's udenrigspolitik på immigrationsområdet, og at denne overensstemmelse bl.a. bør sikres gennem fuld anerkendelse af regionernes og de lokale myndigheders dialoginitiativer;

20.

opfordrer institutionerne til at betragte regioner og lokale myndigheder som hovedaktører i den samlede strategi – i overensstemmelse med deres kompetencer i national sammenhæng – ved hjælp af værktøjer, der giver dem EU-støtte, uden indgreb fra de centrale myndigheders side og i overensstemmelse med de nuværende forskelle i de forskellige medlemsstater;

21.

tilskynder Kommissionen til at fremme innovative projekter for at nå målet om at gøre det lettere at matche udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft og bruge de regionale og lokale myndigheder som formidlere på baggrund af deres kompetencer på dette område i mange medlemsstater. Formålet er at skabe et effektivt værktøj til håndtering af problemet med manglende kompetencer i visse dele af arbejdsmarkedet;

22.

ser gerne, at regioner og lokale myndigheder også inddrages i opdateringen af EU's immigrationsportal, så den kommer til at indeholde relevante informationer for migranter om den enkelte region, by og kommune i værtslandet.

REGIONSUDVALGET

Forholdet mellem immigrationspolitikker og politikker for udviklingssamarbejde

23.

finder det meget vigtigt at sikre, at der altid er overensstemmelse mellem EU's migrations- og udviklingspolitik og den eksterne immigrations- og asylpolitik. EU's og medlemsstaternes indsats i tredjelande bør altid primært baseres på principperne om solidaritet med tredjelande og fælles udvikling med henblik på at bekæmpe de dybere årsager til migration og udrydde fattigdom, og der bør være særligt fokus på mobilisering af de pågældende landes interne ressourcer, støtte til styrkelse af institutionerne og retsstatsprincippet og bedre forvaltning, som er nøglen til at fremme økonomiske og sociale forandringer;

24.

opfordrer Kommissionen til at foretage tildelingen af ressourcer til udviklingslande på grundlag af udviklingssamarbejdets principper, prioriteter og strategier, samtidig med at der også tages hensyn til princippet om »mere for mere«;

25.

er af den opfattelse, at princippet om gensidighed skal fungere på linje med udviklingssamarbejdets principper, især i forbindelse med mobilitetspartnerskaber og den fælles dagsorden for migration og mobilitet (8);

26.

mener, at man i gennemførelsen af den samlede strategi skal sørge for tilstrækkelig beskyttelse af alle udsatte grupper, navnlig uledsagede mindreårige, dels ved at styre tiltagene i tredjelande i den rigtige retning, dels ved at tilbyde passende former for modtagelse og social integration i EU's medlemsstater; samtidig bør man fremme udbredelsen af den gode praksis, som mange regionale og lokale regionale myndigheder har opbygget i medlemsstaterne. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at gennemføre foranstaltningerne i handlingsplanen for uledsagede mindreårige i praksis;

27.

tilskynder til, at der opstilles en reel kønsstrategi for at fremme den specielle rolle, som kvinder spiller i migration og social integration af hele familier i værtslandene;

28.

peger på, at EU's immigrationspolitik kan stride imod politikken for udviklingssamarbejde, da den sigter mod at tiltrække talent fra tredjelande, så Europa 2020-strategiens målsætninger om demografisk og økonomisk udvikling kan opfyldes;

29.

tvivler på, at man kan begrænse effekten af den hjerneflugt, der skyldes politikken for selektiv migration, ved hjælp af cirkulær migration, eftersom det ikke er klart, hvor effektivt dette vil være, og hvilken reel effekt det vil få;

30.

bemærker desuden, at cirkulær migration måske ikke er kompatibel med målsætningen om at integrere migranter, og at der derfor bør opstilles integrationsstrategier, som specifikt er målrettet disse arbejdstagere, så de effektivt kan integreres, også selvom deres ophold i EU ikke er tænkt som et længerevarende (9);

31.

mener, at anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer på harmoniserede vilkår er et grundlæggende værktøj til at undgå hjernespild, sikre effektiv integration af migranter og deres reintegration i oprindelseslandet i tilfælde af cirkulær migration;

32.

opfordrer Kommissionen til at bakke op om foranstaltninger til støtte af stater, der er i færd med at forenkle processen for anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer, og fremme uformel anerkendelse af kompetencer med henblik på at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere fra tredjelande på det europæiske arbejdsmarked;

33.

håber, at kravet til tredjelande om, at de skal deltage i samarbejdet for at begrænse migrationsstrømme, aldrig vil overtræde den enkeltes menneskeret til at forlade et hvilket som helst land, også sit eget, specielt da tredjelandene bliver bedt om overvåge udvandring på baggrund af lovgivningen i destinationslandet;

34.

mener, at der er behov for større investeringer i projekter om udviklingssamarbejde rettet mod undervisnings- og sundhedssektorerne, som direkte inddrager universiteter og fremmer mobilitet for forskere og hele det akademiske personale;

35.

støtter det andragende, der er indgivet til Europa-Parlamentet om vedtagelse af et Erasmus- og Leonardo da Vinci-program på Euro-Middelhavsniveau som et konkret værktøj til gensidig mobilitet mellem studerende på begge sider af Middelhavet;

36.

ser gerne, at man effektivt fremmer unges, og især studerendes, mobilitet, bl.a. gennem forenkling af visumudstedelse, fremskyndelse af bureaukratiske procedurer og tildeling af tilstrækkelige ressourcer;

37.

er af den opfattelse, at man bør anerkende og støtte Erasmus for alle-programmet samt allerede eksisterende god praksis for udveksling blandt unge som f.eks. Eurodissey-programmet, der støttes af AER, Forsamlingen af Regioner i EU;

38.

finder det nødvendigt at uddybe analysen af det migrationspres, der skyldes økonomiske ubalancer, med henblik på at opstille effektive værktøjer til håndtering heraf, herunder ordninger, som også sikrer mobilitet for arbejdstagere med få kvalifikationer, der stadig er meget efterspurgte i nogle medlemsstater; dette kan ikke sikres ved hjælp af cirkulær migration alene;

39.

mener, at diasporasamfundet også bør inddrages i foranstaltninger forud for afrejsen med brug af eksisterende hjemmesider, der forvaltes direkte af indvandrerforeninger, hvor der gives ad hoc-informationer på et sprog, som de potentielle migranter forstår;

40.

bifalder den vægt, der lægges på før-afrejseforanstaltninger, og mener, at der bør tildeles flere midler til disse foranstaltninger, som inddrager ngo'er, der allerede arbejder i migranternes oprindelseslande, og regionale og lokale myndigheder, som medvirker i procedurerne for modtagelse og integration af migranterne og deres familier.

REGIONSUDVALGET

Imødegåelse af irregulær indvandring

41.

glæder sig over EU's indsats til imødegåelse af irregulær indvandring, navnlig tiltag mod menneskehandel samt sanktioner mod arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft;

42.

fremhæver vigtigheden af en strategi til imødegåelse af irregulær immigration, som anser migranterne for at være mulige ofre for illegal menneskehandel og derfor skal beskyttes;

43.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte initiativerne til undersøgelse og imødegåelse af sort arbejde, der er et stort problem for hele den europæiske økonomi og udgør et incitament for irregulære migranter, som efter indrejsen både risikerer at blive udnyttet på arbejdsmarkedet og at blive brugt som redskab for kriminelle netværk;

44.

påpeger, at der er foretaget betydelige finansielle investeringer i foranstaltninger til imødegåelse af irregulær indvandring, herunder især i grænsekontroloperationer, som FRONTEX-agenturet står for;

45.

understreger, at det er vigtigt at overholde menneskerettighederne, især princippet om non-refoulement i alle faser af grænsekontrollen, og den tilknyttede forpligtelse for EU-institutionerne og især Europa-Parlamentet til at overvåge FRONTEX's aktiviteter nøje;

46.

ser gerne, at der foretages en lignende kontrol af det internationale samarbejde, der styres direkte af FRONTEX, som har beføjelse til at indgå internationale aftaler af teknisk karakter med tredjelande. Aftalernes indhold bør gøres mere gennemsigtigt, og deres anvendelsesområde bør defineres præcist;

47.

mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af forholdet mellem de nuværende værktøjers fordele og ulemper med henblik på at sammenligne deres effektivitet, herunder omkostningerne ved hjemsendelse (tilbageholdelse og tvangsmæssig udsendelse) og de ressourcer, medlemsstaterne bruger på frivillig tilbagevenden i forhold til tvangshjemsendelse;

48.

er af den opfattelse, at det er vigtigt at undgå, at lovlige migranter bliver irregulære som følge af manglende fleksibilitet i national lovgivning, som vil medføre, at antallet af såkaldte »overstayers« stiger;

49.

håber, at EU-institutionerne og medlemsstaterne kraftigt vil overveje muligheden for indrejse i EU med jobsøgning for øje, som det udtrykkeligt fremgår af EUF-traktatens art. 78, stk. 5;

50.

mener, at man bør betragte tilstedeværelsen af lovlige indrejsekanaler som et af de vigtigste midler til imødegåelse af irregulær indvandring og overstayers og som en måde til at sikre en vis grad af solidaritet i forbindelserne med oprindelseslandene for migrationsstrømme;

51.

opfordrer institutionerne til at indarbejde tilbagetagelsesstrategien i den samlede strategi for at sikre, at den bygger på principperne om udviklingssamarbejde og ikke bliver et separat og modstridende aspekt;

52.

mener, at man regelmæssigt bør evaluere tilbagetagelsesaftalerne, især med hensyn til transitlandets ansvar for at tilbagetage ikke alene egne statsborgere, men også borgere fra tredjelande der er rejst gennem transitlandet og taget videre til EU med risiko for at ende i ingenmandsland. Det vil forværre situationen i transitlandene, som udsættes for en alvorlig risiko for at bryde menneskerettighederne.

REGIONSUDVALGET

Den eksterne dimension af asyl

53.

mener, at en styrkelse af asylsystemerne i tredjelande ikke bør anses som en mulighed for at undgå anerkendelse af retten til international beskyttelse i EU;

54.

bifalder, at EU i programmerne for regional beskyttelse har handlet sammen med UNHCR, selvom den europæiske beskyttelse favner bredere end den beskyttelse, Genèvekonventionen om flygtninge giver, eftersom den også indeholder subsidiær beskyttelse og beskyttelse mod behandling, der bryder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

55.

håber, at EU's indsats aldrig vil tage sigte på at hindre asylansøgere i at forlade det land, de opholder sig i, for at søge om beskyttelse i en EU-medlemsstat;

56.

finder det nødvendigt at revidere Dublin II-forordningen, navnlig i betragtning af EU-Domstolens klare kritik, for effektivt at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og fuld overholdelse af menneskerettighederne, herunder retten til familiesammenføring;

57.

opfordrer Kommissionen til at indføre passende beskyttelsesklausuler for asylansøgere og flygtninge i mobilitetspartnerskaberne;

58.

anmoder institutionerne om i et samarbejde med medlemsstaterne at gøre eftersøgnings- og redningstjenesten på åbent hav mere effektiv, specielt via en bedre koordinering og fastsættelse af fælles kriterier for udpegelse af det mest egnede sikre sted, hvor reddede migranter kan gå fra borde.

REGIONSUDVALGET

Afsluttende bemærkninger

59.

tilskynder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at fortsætte debatten om den samlede strategis fire søjler, således at alle potentielt berørte aktører inddrages i gennemførelsen;

60.

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes;

61.

anmoder Kommissionen om at fortsætte analysen af migrationens årsager og kendetegn på globalt plan med henblik på at opstille effektive strategier til håndtering af fænomenet, hvilket er vigtigt for solidariteten med tredjelande;

62.

udtrykker beklagelse over politikker, der kriminaliserer migranter, og bifalder foranstaltningerne til bekæmpelse af kriminelle netværk, som migranter bliver ofre for;

63.

efterspørger en politik til imødegåelse af irregulær indvandring, der ikke kun har fokus på grænsekontrol og tilbageholdelse af migranter ved afrejse, men som også er baseret på reelle og lovlige indrejsemuligheder, der også står åbne for arbejdstagere med få kvalifikationer, og hvor der tages hensyn til den særlige situation i de enkelte medlemsstater.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 13, stk. 2; den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, protokol 4, artikel 2, stk. 2; den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 12, stk. 2.

(2)  Europa-Parlamentets beslutning om Udvikling og migration, P6_TA(2006)0319, vedtaget den 6. juli 2006.

(3)  ENVE-V-008: Regionsudvalgets udtalelse om De regionale og lokale myndigheders rolle i befordringen af en bæredygtig vandforvaltning, 30. juni – 1. juli 2011, pkt. 14. ARLEM og SUDEV-udvalget: Rapport om forholdet mellem ørkendannelse og klimaforandringer i Middelhavsområdet, 31. januar 2012.

(4)  http://www.unhcr.org/pages/49e4a5096.html

(5)  Meddelelse om migration, COM(2011) 248 final, s. 21.

(6)  CONST-IV-017: Regionsudvalgets udtalelse om Mod en fælles indvandringspolitik, vedtaget på plenarforsamlingen den 26.-27. november 2008, ordfører: Werner Jostmeier.

(7)  CONST-IV-017: Regionsudvalgets udtalelse om Mod en fælles indvandringspolitik, 26.-27. november 2008, pkt. 5.

(8)  Princippet er et gennemgående element i Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, COM(2011) 290 final.

(9)  Forslag til Regionsudvalgets udtalelse om Den reviderede europæiske dagsorden for integration, pkt. 60; forslag til udtalelse fra CIVEX om Retten til familiesammenføring, ordfører: Soave, pkt. 11.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/12


Regionsudvalgets udtalelse om »Styrket solidaritet i EU inden for asylpolitik«

2012/C 277/03

REGIONSUDVALGET

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager, og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik og gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

Ordfører

Theodoros GKOTSOPOULOS (EL/PSE), byrådsmedlem, Pallini, Attika

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen om styrket solidaritet i EU på asylområdet – En EU-dagsorden for bedre ansvarsfordeling og øget gensidig tillid

COM(2011) 835 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

bemærker, at de blandede strømme af migranter er en realitet i alle EU's medlemsstater og et særdeles aktuelt spørgsmål, især på grund af de politiske omvæltninger i de nordafrikanske og mellemøstlige lande, men også på grund af den generelle politiske situation i områder som Afghanistan, Irak og Iran, der medfører nye befolkningsstrømme til Europa. De blandede migrationsstrømme lægger et ulige pres på de ydre grænser og således også på visse medlemslandes asylsystemer, og de er med til at skabe humanitære udfordringer;

2.

understreger, at den voldsomme økonomiske krise især i EU's middelhavslande, som modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere, og deres som følge heraf manglende evne til at håndtere spørgsmålet tilstrækkeligt effektivt påvirker håndteringen af situationen negativt og forværrer de i forvejen dårlige forhold;

3.

anser det generelt for påkrævet at udvikle en egentlig fælles europæisk indvandrings- og asylpolitik i henhold til kravene i Stockholmprogrammet. Den skal baseres på en integreret tilgang, som dels består af en effektiv håndtering af legal indvandring dels imødegåelse af illegal indvandring samt især en styrkelse af asylstrukturerne;

4.

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

5.

gør opmærksom på beslægtede rettigheder, som supplerer retten til asyl, nemlig retten til værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling, beskyttelse i forbindelse med udvisning, udsendelse eller udlevering, retten til effektive retsmidler og uvildig bedømmelse samt retten til familiesammenføring;

6.

anerkender, at der er sket fremskridt med udformningen af det fælles europæiske asylsystem, men anser det for hensigtsmæssigt at gentage Stockholmprogrammets opfordring til at have det færdiggjort inden udgangen af 2012 og at opfordre medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udvise den nødvendige politiske vilje til at afslutte forhandlingerne om revisionen af direktiverne om modtagelsesforhold og asylprocedurer samt reformen af Dublinforordningen og Eurodacsystemet;

7.

fremhæver, at det fælles europæiske asylsystems opgave er at fungere med henblik på reelt forsvar af de personers rettigheder, som har brug for international beskyttelse, og ikke udelukkende med henblik på sikkerhed i snæver forstand og forsvar af national suverænitet;

8.

fastholder, at et reelt fælles asylsystem bygger på ensartede rettigheder og procedurer i hele EU, således at risikoen for betydelige forskelle i behandlingen af ens sager elimineres; tilslutter sig derfor forsøget på at ændre den nuværende lovgivning, så der fastsættes fælles regler i stedet for mindstekrav;

9.

gør opmærksom på de seneste afgørelser fra domstolene i Strasbourg og Luxembourg (1), som først og fremmest peger på a) de væsentlige mangler inden for de gældende lovrammer, især Dublinforordningen, og b) de huller, som – i lyset af det aktuelle pres – skaber alvorlige risici for rettighederne hos ansøgere om international beskyttelse, og som skyldes medlemsstaternes forskellige politiske, retlige og praktiske tilgange. Disse afgørelser understreger behovet for at opbygge et integreret fælles asylsystem og som et led heri styrke Dublinforordningen ved at indføre bestemmelser, som imødegår årsagerne til kriserne og bidrager til at undgå, at mangelfuldheder i medlemsstaternes systemer forringer asylsystemets funktion og beskyttelsen af menneskerettighederne;

10.

vurderer, at den voksende migration kræver væsentlige ændringer af EU's asylpolitik og gør det tvingende nødvendigt at gennemføre effektive politikker og metoder til at forvalte den;

11.

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

12.

anerkender, at solidaritet er tæt forbundet med ansvarlighed, og opfordrer alle medlemsstater til at overholde og gennemføre deres forpligtelser på internationalt og EU-plan og bringe deres interne forhold i orden; understreger dog, at den snævre opfattelse af ansvarlighed ikke bør anvendes som en obligatorisk forudsætning for solidaritet på juridisk eller praktisk plan. I mange tilfælde kan reel solidaritet være et vigtigt bidrag til den egentlige overholdelse af forpligtelserne;

13.

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område i medfør af artikel 80 i TEUF, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager (enten som økonomiske indvandrere eller personer, der anmoder om international beskyttelse), og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

14.

understreger, at Kommissionens meddelelse indeholder en analytisk beskrivelse af den nuværende situation og nævner de værktøjer, der er til rådighed til at styrke solidariteten; konstaterer dog, at den ikke indeholder forslag til nye positive foranstaltninger, som kan styrke solidariteten og fremme ansvarsfordelingen;

15.

glæder sig over Rådets initiativ til at oprette en »fælles referenceramme for solidaritet med de medlemsstater, der af forskellige årsager oplever et særlig stort pres på deres asylsystemer, bl.a. på grund af blandede indvandringsstrømme« (2);

16.

fremhæver imidlertid, at positive foranstaltninger til fremme af solidaritet og ansvarsfordeling vil styrke respekten for menneskerettighederne samt begreber som retfærdighed, ligeværdighed, gensidig forståelse og politisk deltagelse. Disse foranstaltninger bør respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

17.

gør i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens meddelelse ikke fuldt ud kan behandles i lyset af overholdelse af nærhedsprincippet, da den primært beskriver den måde, hvorpå EU's eksisterende midler og lovgivning kan bidrage til styrket solidaritet. I det omfang der henvises til eventuelle fremtidige initiativer, f.eks. programmer til flytning af anerkendte flygtninge og til ordninger for fælles behandling af asylansøgninger, som forventes at påvirke spørgsmål, der indtil nu har været tæt forbundet med medlemsstaternes suverænitet (f.eks. behandling af asylansøgninger, modtagelse af asylansøgere) og kan have vidtrækkende konsekvenser af politisk, retlig eller økonomisk karakter, anmodes Kommissionen om at udvise passende opmærksomhed under udarbejdelsen af sådanne forslag;

18.

gør opmærksom på, at begrebet solidaritet også har en ekstern dimension, nemlig solidaritet mellem EU og de øvrige regioner i verden, som er ramt af humanitære kriser, og som ifølge tal fra Menneskerettighedskommissionen (UNCHR) modtager langt størstedelen af flygtningene og ansøgerne om international beskyttelse. Derfor er samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af det politiske udviklingssamarbejde med henblik på at skabe bedre økonomiske og sociale forhold og konsolidere freden af grundlæggende betydning. Styrkelsen af tredjelandes asylsystemer bør dog ikke ses som et middel til at undlade at anerkende retten til international beskyttelse i EU eller til at flytte asylprocedurerne ud (outsource), men kun som et redskab til at forbedre de økonomiske og sociale vilkår i tredjelande;

19.

anmoder de kompetente institutioner i EU og medlemsstaterne om mere aktivt at opfordre EU's nabolande til at overholde de forpligtelser, de har både i henhold til folkeretten og over for EU og medlemsstaterne, især de nabolande, der er endt med aftaler med EU om tilbagetagelse.

REGIONSUDVALGET

De lokale og regionale myndigheders rolle

20.

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik. Navnlig de lokale og regionale myndigheder, der er tæt på EU's ydre grænser, anvender den europæiske lovgivning om asyl og det fælles europæiske asylsystem. Det samme er tilfældet for de kommunale myndigheder i store bycentre, hvor der ses en konstant voksende strøm af flygtninge og asylansøgere. De lokale og regionale myndigheder udfører et betydeligt arbejde med modtagelsen af asylansøgere, flygtninge og personer, der har ret til international beskyttelse, og de har i nogle medlemsstater ansvaret for den første kontakt med de nyankomne;

21.

gør opmærksom på, at begreberne solidaritet og ansvarsfordeling – på trods af de lokale og regionale myndigheders rolle – indtil nu kun vedrører medlemsstaterne og ikke de lokale og regionale myndigheder. Endvidere tages der i den politiske planlægning og dialog kun højde for medlemsstaternes økonomiske byrde og ikke konsekvenserne af modtagelsen af tredjelandsstatsborgere for den sociale samhørighed på lokalt og regionalt plan, som først og fremmest de lokale og regionale myndigheder skal håndtere;

22.

foreslår derfor, at der snarest formuleres standpunkter og forslag med krav om, at de lokale og regionale myndigheder kan deltage aktivt i systemet til fordeling af flygtninge og i driften af ordningerne for hjælp, støtte og solidaritet til asylansøgere og personer, der har ret til eller har fået asyl, da man i visse medlemsstater allerede har vedtaget lovforanstaltninger, der tillægger de regionale regeringer denne type ansvar;

23.

gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

REGIONSUDVALGET

Bedre ansvarsfordeling og forvaltning af asyl

24.

fremhæver behovet for en grundig revision af Dublinforordningen inden for rammerne af Kommissionens forslag af 2008 (3). Den hidtidige anvendelse af kriteriet om første indrejseland som eneste kriterium, har været med til at skabe øget pres på nogle medlemsstaters asylsystemer og gør anvendelsen af Dublinforordningen til et simpelt geografisk spørgsmål, hvilket ikke er i overensstemmelse med solidaritetsbegrebet; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udarbejde en ny procedure for krisestyring og behandle positive solidaritetsforanstaltninger, som kan afbøde de hidtidige negative konsekvenser;

25.

minder om, at Regionsudvalget i en tidligere udtalelse (4) udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag om suspension af overførsel af ansøgere om international beskyttelse inden for rammerne af den reviderede Dublinforordning, når en medlemsstat står i en særligt akut situation, og overførslen risikerer at medføre yderligere belastning af modtagelseskapaciteten, asylsystemet eller infrastrukturen; forstår dog vanskelighederne forbundet med en accept og gennemførelse af en sådan foranstaltning samt hensigtsmæssigheden af modforslaget om at oprette en evalueringsmekanisme og en mekanisme for tidlig varsling, som skal dække alle medlemsstaternes asylsystemers funktion;

26.

anser det på baggrund af ovenstående for hensigtsmæssigt at fremhæve, at effektiviteten af ovennævnte evalueringsmekanisme og mekanisme for tidlig varsling i høj grad vil afhænge af, om der er troværdige og opdaterede oplysninger til rådighed, af medlemsstaternes loyale samarbejde og af EU's rettidige respons, såfremt der gøres opmærksom på mangler eller problemer; fremhæver endelig den nyttige bistand, som organisationer som Det Europæiske Asylstøttekontor, UNCHR, de nationale flygtningeråd, andre ngo’er og især de lokale og regionale myndigheder kan yde;

27.

anser forslaget om udvidet frivillig genbosættelse af anerkendte flygtninge med pilotprogrammet for Malta som forbillede for et positivt skridt i styrkelsen af solidariteten; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge muligheden for, at genbosættelse kan gøres obligatorisk under visse omstændigheder (f.eks. på den relevante medlemsstats anmodning, en forudgående konklusion inden for rammerne af mekanismen for tidlig varsling og en udtalelse fra Det Europæiske Asylstøttekontor, samtykke fra de pågældende); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at foretage en seriøs undersøgelse af muligheden for genbosættelse af ansøgere om international beskyttelse og anmoder ligeledes Kommissionen om at foretage en fornyet undersøgelse af det retlige, økonomiske og tekniske studie, der er udført (5);

28.

bemærker, at genbosættelsesprocedurerne er løbet ind i nogle praktiske og retlige problemer, eftersom der ikke findes en ordning med gensidig anerkendelse af internationale beslutninger om beskyttelse, og opfordrer på baggrund heraf Kommissionen til overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at løse denne situation;

29.

er enig i UNCHR's forslag om at opstille en »formel« for, hvordan en genbosættelsesordning skal fungere, hvor der først og fremmest tages højde for faktorer som BNP, landets areal, fysiske og andre midler, befolkning, modtagelseskapacitet, lokale og regionale karakteristika, det samlede antal asylansøgere og forpligtelser til genbosættelse m.m. (6);

30.

bifalder Europa-Parlamentets seneste beslutning, der har ført til indgåelsen af et fælles europæisk program for genbosættelse og vurderer, at det vil bidrage til at styrke den eksterne dimension af solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig inden for rammerne af UNCHR-programmerne;

31.

anser udsigten til en fælles behandling af asylansøgninger med deltagelse af flere medlemsstater, Det Europæiske Asylstøttekontor og eventuelt UNCHR for positiv og gør opmærksom på, at en sådan udvikling bør respektere princippet om særskilt behandling af hver enkelt ansøgning om international beskyttelse; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en retlig, økonomisk og teknisk undersøgelse og forelægge den for Regionsudvalget;

32.

anser direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger til en retfærdig fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne for en vigtig særlig, ekstraordinær solidaritetsforanstaltning, som imidlertid endnu ikke er blevet gennemført. Det anses derfor for nødvendigt med en revision, så det nemmere kan konstateres, hvornår der rent faktisk er tale om massetilstrømning af fordrevne personer, ud fra objektive, kvantitative kriterier, idet muligheden for, at en eller flere regioner kan anmode om anvendelse af direktivet undersøges;

33.

glæder sig over ændringen af direktiv 2003/109/EF om fastboende udlændinge, som nu også dækker personer, der er omfattet af international beskyttelse. Den praktiske konsekvens heraf vil være, at anerkendte flygtninge efter fem års ophold og under opfyldelse af visse betingelser kan bosætte sig i en anden medlemsstat end den, hvor de oprindeligt har fået international beskyttelse. Selv om dette ikke er en solidaritetsforanstaltning i snæver forstand, vil det muligvis bidrage til at fremhæve presset og til en bedre integration af disse personer. Medlemsstaterne opfordres derfor til snarest at gennemføre ændringsdirektivet 2011/51/EU (7) i deres nationale ret.

REGIONSUDVALGET

Praktisk samarbejde

34.

konstaterer, at det praktiske samarbejde er en grundpille i det fælles europæiske asylsystem, og glæder sig over det væsentlige bidrag fra EU-organisationer, først og fremmest Det Europæiske Asylstøttekontor, men også Frontex' bistand med håndteringen af konkrete særlige omstændigheder som i Maltas og Grækenlands tilfælde; gør dog opmærksom på, at det er absolut nødvendigt, at disse specialiserede organisationers indsats ledsages af garantier om at opretholde beskyttelsen af de rettigheder, som personer, der er omfattet af international beskyttelse, har;

35.

især bør metoder, som har den praktiske konsekvens, at det bliver umuligt at udøve retten til at søge om asyl, undgås. Regionsudvalget opfordrer Frontex til at fokusere mere på respekt for menneskerettighederne under udøvelsen af opgaverne med beskyttelse af EU's ydre grænser. Det mener, at der er taget et første skridt i denne retning med den nylige ændring af forordningen om oprettelsen af Frontex, som pålægger dette organ at udarbejde en strategi om grundlæggende rettigheder, opretter et rådgivende forum og udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder (8). Det anerkender i denne forbindelse den rolle, som EU's agentur for grundlæggende rettigheder kan spille. Agenturet har tidligere beskæftiget sig med menneskerettighedssituationen ved EU's ydre grænser (9); tilskynder agenturet til at udføre denne slags undersøgelser og at yde Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor rådgivning og knowhow;

36.

fremhæver behovet for at styrke Det Europæiske Asylstøttekontors operationelle kapacitet for at effektivisere dets bidrag til de lokale og regionale myndigheder i form af direkte støtte, ekspertise og teknisk knowhow og opfordrer til større inddragelse af lokale og regionale myndigheder i Det Europæiske Asylstøttekontors rådgivende forum; glæder sig over Kommissionens planer om at vurdere effekten af Det Europæiske Asylstøttekontor i løbet af 2013 og tilkendegiver Regionaludvalgets interesse i at deltage i denne procedure;

37.

tillægger uddannelse en fremtrædende betydning som en særlig praktisk samarbejdsforanstaltning fra Det Europæiske Asylstøttekontors side og fremhæver muligheden for en større praktisk harmonisering, som vil blive mulig med færdiggørelsen og den fulde anvendelse af det europæiske asylcurriculum; foreslår således, at der oprettes uddannelsesprogrammer i Det Europæiske Asylstøttekontors regi, som vil kunne anvendes af tjenestemænd i de lokale og regionale myndigheder, der beskæftiger sig med modtagelse af ansøgere om international beskyttelse.

REGIONSUDVALGET

Økonomisk og finansiel solidaritet

38.

anerkender, at EU har skabt en række nyttige værktøjer, hvormed medlemsstaterne bedre kan anvende den europæiske asylpolitik, navnlig Den Europæiske Flygtningefond;

39.

ser positivt på den foreslåede forenkling af strukturen af EU's finansieringsmekanismer vedrørende asyl og indvandring med forslaget om oprettelse af en fælles migrations- og asylfond, som skal stille i alt 3,87 mia. euro til rådighed til integreret forvaltning af indvandringsstrømmene og dække forskellige aspekter af den fælles asyl- og indvandringspolitik i perioden 2014 – 2020; udtrykker ønske om, at denne udvikling ledsages af en tilsvarende rationalisering af procedurerne;

40.

fremhæver behovet at afsætte tilstrækkelige midler til foranstaltninger til styrkelse af solidariteten. Foranstaltningerne kunne omfatte støtte til en indsats for at forbedre grundelementer i asylsystemerne, hvor dette er nødvendigt, til konkret bistand til medlemsstater og regioner, som er udsat for et særligt pres, samt til flytnings- eller genbosættelsesprogrammer;

41.

understreger nødvendigheden af, at den finansiering, der stilles til rådighed til asyl og international beskyttelse, lever op til EU's internationale forpligtelser til at sikre en omhyggelig balance mellem den del af udgifterne, som vedrører sikkerhed og forvaltning af grænserne, og udgifter til områder som modtagelsesforhold for asylansøgere, hvor de lokale og regionale myndigheder kan opnå en klar merværdi;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at partnerskabsprincippet, som ligger til grund for forvaltningen af fondene, anvendes fuldt ud, således at man sikrer deltagelse fra alle de berørte instanser på lokalt og regionalt plan, både i opstillingen af finansielle prioriteringer og i evalueringen af gennemførte initiativer. Anvendelsen af partnerskabsprincippet bør følge den gennemførelsesramme, der fastsættes i kapitel IV i forslaget til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2011) 752 final);

43.

opfordrer følgelig medlemsstaterne til at sørge for, at repræsentanter for alle medlemsstaters lokale og regionale myndigheder deltager i den politiske dialog om opstillingen af de årlige finansielle prioriteringer for fonden (10).

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Strasbourg) dom af 21.1.2011 i sagen M.S.S. mod Grækenland og Belgien og Den Europæiske Unions Domstols dom af 21.12.2011 i sagen N.S. mod Secretary of State for the Home Department m.fl., afsagt i forenede sager vedrørende præjudicielle spørgsmål C-411/10 og C-493/10.

(2)  Det 3151. møde i Rådet (retlige og indre anliggender), Bruxelles den 8.3.2012.

(3)  COM(2008) 820 final.

(4)  CdR 90/2009, »Det fremtidige fælles europæiske asylsystem – II«.

(5)  Study on the feasibility of establishing a mechanism for the relocation of beneficiaries of international protection, JLS/2009/ERFX/PR/1005 – 70092056

(http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/asylum/docs/final_report_relocation_of_refugees.pdf).

(6)  The challenges of mixed migration, access to protection and responsibility-sharing in the EU – A UNHCR non-paper,http://www.unhcr.org/4a44dd756.html.

(7)  EUT L 132 af 19.5.2011, s. 1.

(8)  Forordning (ΕU) nr. 1168/2011, EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1.

(9)  Rapporten »Coping with a fundamental rights emergency – The situation of persons crossing the Greek land border in an irregular manner«.

(10)  Artikel 13 i forslaget til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden, COM(2011) 752 final.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/18


Regionsudvalgets udtalelse om »Fremtidens byer: miljømæssigt og socialt bæredygtige byer«

2012/C 277/04

REGIONSUDVALGET

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

understreger behovet for, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder;

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn;

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt;

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning;

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne for at være nødvendige og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udgør kreative og stabile støttemekanismer.

Ordfører

Hella DUNGER-LÖPER (DE/PSE), repræsentant for delstaten Berlin i Forbundsdagen med ansvar for europæiske anliggender

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Baggrund og anledning

1.

værdsætter den anmodning fra det danske EU-formandskab, der er baggrunden for denne udtalelse, samt formandskabets aktive deltagelse i det 5. topmøde for regioner og byer den 22. og 23. marts 2012 i København om emnet »Det europæiske bymiljø i det 21. århundrede« og ser dette engagement som en anerkendelse af byers og regioners bidrag til europæisk integration og deres centrale rolle i forbindelse med opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

2.

noterer sig med interesse Kommissionens rapport »Morgendagens byer – Udfordringer, visioner, løsninger« (oktober 2011) og deler visionen om fremtidens by som »et sted med avanceret social udvikling med en høj grad af social sammenhængskraft, socialt afbalancerede boligområder, social- og sundhedsvæsen og uddannelsestilbud til alle, en platform for demokrati, kulturel dialog og mangfoldighed, et sted med grøn, økologisk eller miljømæssig fornyelse, et attraktivt sted og en drivkraft for økonomisk vækst«;

3.

deler de i rapporten »Morgendagens byer« fremførte bekymringer for byernes fremtid, set i lyset af truslerne som følge af de demografiske forandringer, negativ vækst og den stadig svagere sammenhæng mellem økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling. Yderligere risici er forbundet med stigende indkomstforskelle, tiltagende social polarisering og segregation, et stigende antal borgere, der skubbes ud i samfundets periferi, bymæssig bebyggelse samt et stigende pres på byernes økosystemer;

4.

understreger, at EU samlet set kun kan opfylde målene i Europa 2020-strategien, hvis byerne, som hjemsted for social og økonomisk innovation, er i stand til fuldt ud at levere deres bidrag til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

5.

bifalder derfor anbefalingerne i rapporten »Morgendagens byer« om at styrke byerne ved at støtte bæredygtige lokale strukturer, der skaber en modstandsdygtig og integreret økonomi, ved at udnytte de forskellige generationers potentiale og den socioøkonomiske, kulturelle og etniske mangfoldighed, ved at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, gennem bedre boligforhold, overordnede miljø- og energipolitiske strategier, bevarelse og oprettelse af attraktive offentlige rum, fremme af bæredygtige, integrerede og sundhedsfremmende transportsystemer og støtte til en afbalanceret territorial udvikling;

6.

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, der omfatter alle niveauer og fagpolitikker, og som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

7.

henviser til Regionsudvalgets »Københavnerklæring« af 23.3.2012 og tilsagnet om grønnere, mere socialt inklusive og mere økonomisk konkurrencedygtige byer, og de dermed forbundne opfordringer til EU's institutioner om at give Europa 2020-strategien en lokal forankring, afsætte tilstrækkelige midler til en omfattende bypolitik, prioritere det territoriale samarbejde mellem europæiske byer højere, give byer og regioner en større rolle i udformningen af EU's politik, fortsætte indsatsen for decentralisering i EU's medlemsstater og sikre større finansielle råderum til byer og regioner;

8.

minder om sin udtalelse »Byfornyelse og dens betydning for fremtidens byudvikling i Europa« af 10.6.2010 og kravet om en styrkelse af den bymæssige dimension på alle politikområder i EU.

REGIONSUDVALGET

Fakta

9.

minder om, at byer altid afspejler de samfundsmæssige forhold. Udformningen af og livskvaliteten i fremtidens byer præges af økonomiske og sociale afgørelser og udviklingstendenser på alle niveauer i den politiske og økonomiske forvaltning;

10.

konstaterer, at byernes betydning for Den Europæiske Union går langt videre end til de økonomiske og demografiske faktorer. Attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede byer er grundlaget for en harmonisk og solidarisk sameksistens i vores samfund;

11.

fremhæver, at byer er tæt og uadskilleligt forbundet med deres omkringliggende områder gennem sociale og økonomiske forbindelser, og også af den grund spiller en vigtig rolle for en afbalanceret territorial udvikling;

12.

konstaterer i den sammenhæng, at den hidtidige kategoriske sondring mellem byer og landdistrikter ikke længere er i tråd med fremtidens udfordringer og må erstattes med en model, der tager udgangspunkt i områdernes samspil, deres specifikke funktioner og indbyrdes forbindelser;

13.

understreger, at den europæiske by, i en global sammenligning, udmærker sig ved demokratisk selvstyre, et stærkt civilsamfund, social integration, et fungerende samspil mellem de private og offentlige sfærer, et løfte om frihed, emancipation og en udpræget kultur for byplanlægning;

14.

konstaterer, at vigtige forudsætninger for den sociale og økonomiske integration er forsvundet som følge af afindustrialisering og globalisering. Såvel i velstående som i fattigere områder ledes der efter nye strategier til styrkelse af det sociale sammenhold. Disse strategier har imidlertid ikke hidtil kunnet imødegå tendenserne til social opsplitning i nævneværdigt omfang. Tværtimod er sociale kløfter og segregation mange steder blevet uddybet på trods af disse bestræbelser og udgør fortsat en betydelig udfordring for sameksistensen i byerne;

15.

gør opmærksom på, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet skal imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder. Udvalget påpeger endvidere, at økonomisk udvikling og skabelse af flere arbejdspladser i byerne har afgørende betydning i den henseende;

16.

konstaterer med bekymring, at disse problemstillinger er blevet skærpet i enkelte storbyer, hvilket har ført til voldelige protester. De afspejler også mange borgeres mistro til de politiske institutioner;

17.

henviser til de lokale konsekvenser af de demografiske forandringer og samfundets aldring, der stiller nye krav til den sociale infrastruktur og det offentlige rum. I forbindelse med en stigende fattigdom blandt ældre lyder spørgsmålet, hvordan der skabes bæredygtige sociale sikringssystemer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for borgerne, som tager højde for kulturelle karakteristika, og som kan leveres til en rimelig pris;

18.

understreger i den forbindelse, at Europa, uanset den aktuelle dramatisk høje ungdomsarbejdsløshed, i de kommende årtier vil være afhængig af unges tilvandring for at kunne sikre økonomisk vækst og afbøde aldringens konsekvenser for social- og sundhedssystemerne. Åbne og attraktive byer er en forudsætning for tilvandring. Imidlertid oplever migranter og etniske mindretal i byer hidtil ofte, at de forfordeles, hvad angår adgangen til uddannelse, job, boliger og sundhedspleje. Effektive lokale integrationsstrategier er derfor et nødvendigt element i en fremtidsorienteret migrationspolitik;

19.

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn. Derfor bør man støtte alle foranstaltninger, der fremmer en positiv demografisk udvikling;

20.

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

21.

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt. Bykultur omfatter også bevarelse af byernes byggekultur, et offentligt rum af høj kvalitet, der er tilgængeligt for alle og en debat om lokale og regionale særpræg;

22.

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning for at vinde borgernes tillid og styrke det sociale sammenhold. Denne borgerdeltagelse er kun mulig, hvis de kommunale forvaltninger er åbne og gennemsigtige omkring grundlaget for deres beslutninger og foranstaltninger;

23.

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne vha. programmer og initiativer for at være nødvendige, idet kommunerne, uden et tilstrækkeligt finansielt grundlag, er afhængige af disse midler;

24.

ser med bekymring, at det, på trods af hensigtserklæringerne i Leipzigcharteret og den dermed forbundne politiske proces, kan konstateres, at medlemsstaternes bypolitiske engagement snarere er blevet reduceret end styrket i de senere år. Dette viser sig ved, at det hidtil ikke i nævneværdigt omfang er lykkedes at prioritere bypolitiske spørgsmål på de relevante politikområder beskæftigelse, miljø, uddannelse og videnskab og boliger. Dette problem kommer også til udtryk i de reducerede budgetter til bypolitiske støtteprogrammer. Af denne grund bør der på EU-niveau hurtigst muligt stilles midler til rådighed, der gør byerne i stand til at reagere fleksibelt på disse forskellige problemstillinger;

25.

er bekymret for, at kommunernes finansielle grundlag i de fleste medlemsstater er katastrofalt, og at denne situation, set i lyset af medlemsstaternes budgetpolitiske prioriteringer, ikke vil blive forbedret uden en kursændring fra medlemsstaternes side;

26.

konstaterer, set i lyset af de presserende sociale, økonomiske og miljømæssige trusler, at den hidtidige indsats på ingen måde er tilstrækkelig til at udforme de europæiske byer på en måde som er så fremtidssikker, at de som konkurrencedygtige, attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede områder for social innovation kan yde et fuldgyldigt bidrag til styrkelsen af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU og til gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien.

REGIONSUDVALGET

Politiske udfordringer

Generelt

27.

går ud fra, at alle politiske forvaltningsniveauer, set på baggrund af de samfundsmæssige udfordringer, har en interesse i stærke, demokratisk selvstyrende byer som grundlag for det europæiske samfund. Et stærkt, lydhørt og handlekraftigt lokalt demokrati kan yde et afgørende bidrag til, at tilliden til det repræsentative demokratis institutioner på alle niveauer genvindes;

28.

bekræfter sit krav om en tilgang til den samfundsmæssige udvikling, der ikke kun tager højde for bruttonationalproduktet (BNP) som måleenhed, men som også tager borgernes bekymringer og behov alvorligt og i højere grad inddrager dette aspekt i planlægningen af programmer og tiltag;

29.

forventer, at de valgte repræsentanter på alle politiske niveauer på selvbevidst og modig vis går forrest med hensyn til indsatsen for en fredelig og solidarisk sameksistens. Fred og en reel grænseoverskridende solidaritet er forudsætninger for en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Dertil hører en kultur, som aktivt hilser migranter velkommen, hvilket inkluderer støtte til interkulturelle kompetencer i de offentlige forvaltninger og institutioner. Hertil tæller også et klart engagement til fordel for beskyttelsen af flygtninge og mennesker, der udsættes for politisk forfølgelse og forskelsbehandling på grund af deres oprindelse, tro, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning;

30.

fremhæver integrerede lokale strategiers betydning for en afbalanceret, effektiv anvendelse af midlerne og kræver inddragelse og deltagelse af alle relevante fagpolitikker. Det konstruktive og naturlige samarbejde mellem alle politiske niveauer og kompetenceområder er vigtigt med henblik på at gøre det klart for borgerne, at institutionerne tager deres ansvar alvorligt og føler sig forpligtede til at varetage lokale behov;

31.

opfordrer beslutningstagerne på alle niveauer til at arbejde for en sund og bæredygtig mobilitet i og mellem byer. De kollektive transportmidler bør fremmes således, at de er tilgængelige for alle befolkningsgrupper. Udvalget opfordrer fortsat beslutningstagerne til at videreudvikle byerne med udgangspunkt i traditionen for modellen for den europæiske by gennem integration af forskellige anvendelsesformer, bebyggelsestæthed og kvalitet (mht. byudvikling og arkitektur);

32.

er fortaler for en ny intensiv indsats for at skabe øget viden om byudviklingens tekniske, sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Dette skal eksplicit også inkludere det virtuelle rums betydning for leve- og arbejdsvilkår i byer og regioner;

33.

understreger betydningen af venskabsbyer, europæiske netværk af byer, som EUROCITIES, samt projekter for grænseoverskridende, tværkommunalt samarbejde inden for rammerne af Urbact, Interreg og EGTS, når det drejer sig om at skabe øget viden og bedre tiltag inden for byudviklingspolitikken og understreger nødvendigheden af at udnytte denne udveksling af viden ved tilrettelæggelsen af politikker, navnlig i forbindelse med strukturfondene, men også på relevante politikområder som forsyningspligtydelser, transport og miljøbeskyttelse.

REGIONSUDVALGET

Til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

34.

kræver en automatisk inddragelse af byer og regioner i EU's flerniveaustrukturer på alle politikområder, hvor der på EU-plan træffes afgørelser, som påvirker de subnationale forvaltningers evne til at handle;

35.

opfordrer EU-institutionerne til at bakke om op en styrkelse af byerne på en synlig måde, som afspejler sig i prioriteterne for det kommende EU-budget;

36.

understreger sine krav om en strukturfremmende politik, der fortsat giver kommunerne tilstrækkeligt råderum til at gennemføre en integreret strategi finansieret af flere fonde, der er baseret på lokale prioriteter, og som består af investerings- og socialt baserede tiltag, der tager hensyn til de lokale behov. For at sikre, at de lokale myndigheder reelt kan gennemføre strukturpolitikken, skal udgifterne til forvaltning og kontrol reduceres;

37.

understreger samhørighedspolitikkens betydning som et centralt instrument til styrkelse af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen. Set i lyset af byernes centrale betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed skal støtten udgøre mere end den hidtil foreslåede minimumsandel på 5 %;

38.

gentager kravene i udvalgets udtalelse om Kommissionens forslag vedrørende EFRU, navnlig muligheden for en fleksibel anvendelse af midlerne uden prioritering eller diskriminering af bestemte typer af områder, således at landdistrikter og bynære områder ikke udelukkes fra EFRU's fordele. Fokuseringen af EFRU-midler på forskellige typer af områder skal fastlægges inden for rammerne af en partnerskabsbaseret programmeringsproces og kan ikke fastlægges på forhånd. En uddelegering af opgaver til byer på grundlag af instrumentet om »integrerede territoriale investeringer« i den generelle forordnings artikel 99, skal være en mulighed og ikke gøres obligatorisk;

39.

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udover den offentlige støtte udgør kreative og stabile støttemekanismer;

40.

opfordrer til, at byer og regioner får en vigtig rolle i videreudviklingen af EU's migrations- og integrationspolitik, der tager højde for det lokale niveaus store betydning på integrationsområdet.

REGIONSUDVALGET

Til medlemsstaterne

41.

opfordrer medlemsstaterne til at reaktivere deres bypolitiske indsats og også inddrage politikker, der ikke relaterer sig til fysisk planlægning, i disse initiativer. Den bæredygtige byudvikling er afhængig af gunstige rammebetingelser, navnlig hvad angår politikkerne for beskæftigelse, sociale anliggender, uddannelse og miljø;

42.

opfordrer til en mere intens debat om behovet for handling i og sammen med byerne. Samarbejde mellem byer og byområder er afgørende for at sikre samhørighed og en afbalanceret udvikling.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


III Forberedende retsakter

REGIONSUDVALGET

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/23


Regionsudvalgets udtalelse om »EU's finansielle instrumenter for indre anliggender«

2012/C 277/05

REGIONSUDVALGET

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed;

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

Ordfører

Samuel AZZOPARDI (MT/PPE), borgmester i Victoria, Gozo

Basisdokumenter

 

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om opbygning af et åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender for 2014-2020

COM(2011) 749 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

COM(2011) 750 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond

COM(2011) 751 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

COM(2011) 752 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

COM(2011) 753 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generel vurdering

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed (1);

2.

bakker op om forenklingen af de nuværende instrumenter, der samles i to fonde;

3.

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

4.

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

5.

påpeger, at dette kan opnås gennem udformning af sammenhængende instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der baserer sig på overholdelse af menneskerettighederne samt solidaritet og ansvar med særlig opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene og ikke-diskrimination (2);

6.

mener, at der er behov for en balance mellem udgifter til sikkerhed og grænseaktiviteter og udgifter til områder såsom integration af migranter og modtagelsesforhold for asylansøgere;

7.

støtter oprettelsen af et behovsbaseret budget, der bidrager til at udvikle synergier mellem EU's finansielle instrumenter, særligt mellem strukturfondene og midler til området indre anliggender. Unionens budget bør tildele området indre anliggender de nødvendige ressourcer, både gennem strukturfondene og gennem specialiserede instrumenter inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

8.

påpeger, at bortfaldet af muligheden for komplementær anvendelse af andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter som følge af ophævelsen af Rådets afgørelse 2007/125/RIA indskrænker den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af de finansielle instrumenter betragteligt og truer den gnidningsløse videreudvikling af grænseoverskridende regionale projekter på området intern sikkerhed, som hidtil er blevet finansieret over EFRU-baseret støtte til opfyldelse af mål 3. Udvalget slår derfor til lyd for, at man bevarer komplementariteten mellem fællesskabsinstrumenterne;

9.

påpeger, at der er behov for en vis grad af fleksibilitet i forvaltningen af budgettet og af de finansielle instrumenter, som kan gøre det praktisk muligt at gennemføre en midtvejsevaluering i overensstemmelse med de fastlagte politiske prioriteter. Samtidig understreger udvalget, at en sådan fleksibilitet skal udvikles, således at man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne;

10.

bifalder en indvandringspolitik, der tackler problemerne allerede i oprindelseslandene, og som derudover også tager højde for kravene på det europæiske arbejdsmarked og for den demografiske udvikling, hvilket bør føre til et system, der gavner alle parter, herunder oprindelseslandene, der ofte drager fordel af udvandreres pengeoverførsler fra EU (3);

11.

understreger behovet for et stærkt samarbejde på europæisk plan med henblik på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af EU's ydre grænser og arbejde hen imod etableringen af et fælles europæisk asylsystem;

12.

påpeger nødvendigheden af gennemsigtighed i brugen af budgettet med forslag, projekter og opnåede resultater, der er synlige, lettilgængelige og forståelige for den almindelige borger.

REGIONSUDVALGET

Fordeling og forvaltning af midler

13.

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

14.

betoner behovet for uafhængig overvågning og evaluering for at sikre, at de gennemførende organisationer anvender og forvalter midlerne effektivt. Dette kan være en tilskyndelse til at forbedre deres resultater. Alle interesserede parter skal deltage aktivt i udvælgelsen af kvalitative og kvantitative indikatorer. Regionsudvalget påpeger, at visse kvalitative indikatorer kan være virkningsfulde og omkostningseffektive. Udvalget opfordrer desuden til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet i højere grad fører tilsyn med fondene for at sikre en uafhængig overvågning og evaluering.

REGIONSUDVALGET

Adgang til finansiering

15.

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

REGIONSUDVALGET

Tildeling af ressourcer

16.

påpeger, at de foreslåede reformers positive aspekter om forenkling og fleksibilitet også skaber usikkerhed om tildelingen af ressourcer mellem forskellige sektorer og tematiske områder. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt, at midlerne fordeles ud fra en behovsbaseret tilgang ved hjælp af grundige behovsanalyser, hvor prioriteringerne følger en rettighedsbaseret tilgang. Dette kan opnås ved hjælp af mekanismer og garantier, der sikrer en effektiv prioritering, herunder deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter i udarbejdelsen af nationale strategier;

17.

understreger nødvendigheden af at fordele midlerne jævnt ud fra den institutionelle kapacitet og projektforslagene frem for at målrette midlerne mod få støttemodtagere;

18.

hvis der er utilstrækkelige midler, mener Regionsudvalget, at man bør prioritere midler til beskyttelse af menneskers grundlæggende rettigheder og friheder, herunder basale levestandarder, kønsspecifikke spørgsmål og retten til asyl, og tildele ressourcer til kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder inden for forvaltning af migrationsstrømme.

REGIONSUDVALGET

Krav om inddragelse af interesserede parter

19.

understreger betydningen af en deltagelsesbaseret tilgang for at opnå effektive resultater og støtter forslag, der pålægger medlemsstater at etablere partnerskaber med alle involverede offentlige myndigheder og relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet og internationale organisationer, med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af de nationale programmer;

20.

anmoder derfor om, at man styrker partnerskaberne med interesserede parter og gør dem obligatoriske. Udvalget gør opmærksom på, at forordningsforslagets almindelige bestemmelser (4) ikke nødvendigvis vil sikre en tilstrækkelig bindende deltagelse. Koordineringsmekanismerne er lagt fast, men på andre områder er det ofte en skønssag, om et meningsfyldt partnerskab rent faktisk vil finde sted eller ej;

21.

mener, at det muligvis ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege en enkelt myndighed, der er ansvarlig for alle støttede aktiviteter, på trods af den forenkling, dette ville medføre. Der skal være styr på gennemsigtigheden og kontrollen for at sikre retfærdige beslutninger. Udvalget er bekymret over, om der kan være juridiske spørgsmål, der ikke gør det muligt for en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver, at arbejde under tilsynet af de nationale ansvarlige myndigheder. Derfor foreslår udvalget, at bestemmelserne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til alle nationale lovbestemmelser i EU, og at de ikke må tvinge medlemsstaterne til at ændre deres forfatningsmæssige strukturer, hvis målsætningerne lige så godt kan indfris ved hjælp af en partnerskabstilgang.

REGIONSUDVALGET

Et fælles europæisk asylsystem

22.

bifalder skridtene mod et fælles europæisk asylsystem, men påpeger, at det skal sigte mod at udbrede standarderne fra de medlemsstater, der har gode systemer og strukturer, og ikke føre til en overordnet forringelse af kvaliteten til de mindre stærke systemers niveau;

23.

ser gerne en tydeliggørelse af, om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) udelukkende vil anvende de midler, der tildeles kontoret direkte, eller om det vil få mulighed for at få del i midler fra området indre anliggender.

REGIONSUDVALGET

Modtagelse og integration af personer under international beskyttelse og tredjelandsstatsborgere

24.

konstaterer med tilfredshed, at man har anerkendt de lokale og regionale myndigheders store betydning for modtagelse og asylsystemet samt for integrationen af tredjelandsstatsborgere og lovlige migranter;

25.

bifalder ideen om at fokusere på de mest sårbare, herunder ofre for menneskehandel;

26.

understreger, at integration skal fokusere på varige bæredygtige tiltag, og minder om, at integration er en tovejsproces, hvor man kan målrette tiltag både mod værts- og migrantsamfundene;

27.

foreslår, at midler fra området indre anliggender også bør støtte tiltag, der anbefales af Kommissionen, og anerkender strategien for forvaltning på flere niveauer i den anden europæiske dagsorden for integration (5);

28.

henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og myndigheder på menneskerettighedsområdet har undersøgt flere EU-landes procedurer for administrativ frihedsberøvelse, og understreger, at man i forbindelse med finansiering af projekter, der har relation til frihedsberøvelse af personer, skal sikre, at frihedsberøvelserne sker i overensstemmelse med EU's lovgivning og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

29.

betoner, at familiemedlemmer under international beskyttelse i forskellige medlemsstater bør have mulighed for at leve sammen under beskyttelse i samme medlemsstat.

REGIONSUDVALGET

Ansvarsdeling og genbosættelse inden for EU

30.

pointerer, at man skal yde tilstrækkelig støtte til Europas grænseområder inden for asyl og migration, især i særligt vanskelige tider (6);

31.

understreger, at genbosættelseskriterier og -mekanismer skal være af ikke-diskriminerende karakter og fokusere på de mest sårbare, og at EU's arbejdsmarkedsforhold bør tages i betragtning, særligt for personer, der på nuværende tidspunkt sidder fast i områder med begrænset adgang til arbejdsmarkedet. Der bør ikke fokuseres på at prioritere integration af højtkvalificerede og allerede integrerede personer i værtssamfundet;

32.

minder om, at lokale og regionale myndigheder har gode muligheder for at bidrage til etableringen af sådanne mekanismer (7);

33.

har den opfattelse, at solidariteten i forbindelse med støtte til bebyrdede lande bør være afhængig af disse landes menneskerettighedsforhold og overholdelse af EU's standarder for modtagelse, hvilket ville tilskynde landene til at forbedre forholdene.

REGIONSUDVALGET

Et europæisk genbosættelsesprogram

34.

bifalder etableringen af et europæisk genbosættelsesprogram og opfordrer til, at man skaber en klar ramme, der kan udvikles i et partnerskab mellem EASO, FN's Højkommissariat for flygtninge (UNHCR) og ngo'er med inspiration fra bedste praksis fra andre dele af verden. EU bør gå forrest og sigte mod at identificere og beskytte dem, der er blevet glemt af det internationale samfund;

35.

påpeger behovet for incitamenter til og oplysninger om fordele med henblik på at øge antallet af medlemsstaternes tilsagn om genbosættelser;

36.

betoner nødvendigheden af at fastholde en klar adskillelse mellem genbosættelse fra tredjelande og genbosættelse inden for EU samt af antallet af personer, der er omfattet af de to programmer.

REGIONSUDVALGET

Støttet frivillig tilbagevenden

37.

bekræfter, at sådanne aftaler af princip udelukkende bør indgås på frivillig basis og i tråd med målene for udviklingssamarbejdet, hvilket bør resultere i varig social integration af de berørte personer (8). Tilbagevenden bør være praktisk gennemførlig og bør ikke afløses af nye planer om at udvandre (9). Dette kan opnås gennem partnerskaber med specialiserede internationale organisationer, som f.eks. Den Internationale Organisation for Migration (IOM);

38.

påpeger, at strategier for en vellykket tilbagevenden ikke udelukkende kan måles vha. en kvantitativ indikator for antallet af tilbagevendte personer. Indikatoren kunne være antallet af tilbagevendte personer i forhold til antallet af sager, og man kunne inddrage langsigtede kvalitetsfaktorer.

REGIONSUDVALGET

Strategi for den indre sikkerhed

39.

fremhæver udvalgets egen uundværlige indsats i processen om at forbedre Europas indre sikkerhed samt behovet for kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder;

40.

understreger, at finansiering fra fonden for intern sikkerhed skal tage hensyn til nødvendigheden af at investere i yderligere forskning samt innovation og vidensdeling inden for områder som cybersikkerhed, retsmedicin, beskyttelse af vital infrastruktur og sikkerhed i byerne, og af at Kommissionen fremmer disse områder i overensstemmelse med det stigende behov for at tackle mere og mere komplekse problemstillinger;

41.

fremhæver betydningen af at inddrage lokale og regionale myndigheder i politi- og sikkerhedssamarbejdet, f.eks. gennem uddannelse, udveksling af bedste praksis og forebyggelsesprogrammer samt gennem udviklingen af fælles værktøjer og it-systemer og bedre kommunikation.

REGIONSUDVALGET

Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet

42.

anbefaler, at man styrker og i højere grad anvender eksisterende netværk af lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstater, eller, om nødvendigt, etablerer nye netværk med henblik på at fremme udveksling af god praksis for social integration og professionel indsigt i og forståelse af den voldelige ekstremisme, der opstår i lokalområder. Dette kunne støtte det nyligt oprettede europæiske antiradikaliseringsnetværks arbejde;

43.

foreslår, at finansiering under fonden for intern sikkerhed bør omfatte offentlige høringer på lokalt niveau i medlemsstater og bør nå ud til dem, der føler sig sat ud på et sidespor. Dette kan bidrage til at opnå en mangefacetteret forståelse af lokale erfaringer, forestillinger om terrorisme og bevæggrunde til ekstremisme;

44.

påpeger nødvendigheden af, at man i højere grad undersøger mistænkelig bank- og forretningspraksis med henblik på at identificere finansieringskilder inden for terrorisme og organiseret kriminalitet gennem hvidvask af penge og sammenkædning af kriminelle aktiviteter med virksomheder med legitime mål;

45.

minder desuden om vigtigheden af konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, som utvivlsomt er et vigtigt område i kampen mod en hvilken som helst form for kriminalitet overordnet set, og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der skal styrke EU's lovgivning om konfiskation (10);

46.

påpeger, at privatisering af sikkerhed bør undgås, selv om offentlig-private partnerskaber kan have en positiv indvirkning.

REGIONSUDVALGET

Grænsekontrol og redningsaktioner

47.

fremhæver behovet for at afsætte de nødvendige ressourcer til grænsekontrol (11). Samtidig mener udvalget, at det er tvivlsomt, om omfattende investeringer i grænsekontrol er den mest effektive strategi til sikring af en varig og meningsfuld ændring i forbindelse med tackling af ulovlig migration;

48.

påpeger behovet for, at en organisation såsom UNHCR gennemfører uafhængig overvågning af grænseaktiviteter med henblik på at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder, herunder kønssensitivitet, respekteres;

49.

understreger, at hensynet til menneskeliv bør veje tungere end alt andet, og efterlyser et mere omfattende samarbejde og en højere grad af ansvarsdeling mellem medlemsstaterne vedrørende bjærgede personer, hvilket kan tilskynde til, at man udfører redningsaktioner. Udvalget finder, at en automatisk ansvarsdeling ville bidrage til at redde flere liv til havs.

REGIONSUDVALGET

Beredskab i forbindelse med nødsituationer

50.

bifalder ændringerne, der har til formål at mindske reaktionstiden ifm. nødsituationer;

51.

anmoder Kommissionen om at gøre sit yderste for at få planlagt og gennemført grænseoverskridende øvelser med aktiv deltagelse af grænseregioner for at konsolidere regionernes erfaringer inden for civilbeskyttelse, så der kan opbygges et solidt operationelt grundlag for etableringen af et europæisk katastrofeberedskab;

52.

beder Kommissionen om i højere grad at påtage sig den direkte styring i nødsituationer med henblik på at bibeholde et højt tilsynsniveau og bistå med grænseoverskridende koordinering;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette tværfaglige enheder for et hurtigt beredskab, særligt når nødsituationen indeholder elementer som blandede migrationsstrømme, hvor det er afgørende at råde over ekspertviden inden for asyllovgivning og menneskerettigheder;

54.

påpeger, at visse nødsituationer kan være af lang varighed, og at bistanden hertil skal fortsætte, så længe krisen varer ved.

REGIONSUDVALGET

Migrationsforvaltningens eksterne aspekter

55.

bifalder en mere sammenhængende tilgang til både de interne og eksterne aspekter af migrationsforvaltningen og den indre sikkerhed og påpeger, at samarbejde og dialog med tredjelande er nødvendige elementer for både at bekæmpe ulovlig indvandring og sætte fokus på lovlig migration;

56.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder, der grænser op til eller har de tætteste forbindelser med tredjelande, kan fungere som vitale platforme for EU's samarbejde med de lande, hvilket kan bidrage væsentligt til en forbedring af forbindelserne med og livsvilkårene i oprindelses- og transitbyerne/-regionerne (12). Regionsudvalget står i en god position til at fremme fondenes mål uden for EU's grænser ved hjælp af samarbejdet med lokale og regionale myndigheder i udvidelseslande og nabolande (f.eks. arbejdsgrupper og blandede rådgivende udvalg, CORLEAP, ARLEM);

57.

ser ingen klar skillelinje mellem udviklings- og ikke-udviklingsmæssige aktiviteter vedrørende tredjelande og efterlyser sammenhæng og koordinering mellem projekter, der modtager støtte- og udviklingsfinansiering og projekter på området indre anliggender, i en ånd af solidaritet og ansvarsdeling med tredjelande;

58.

efterlyser garantier, der kan forhindre medlemsstater i at forfølge deres egne nationale interesser under de eksterne aspekter af midlerne fra området indre anliggender, samt mekanismer, der kan sikre gennemsigtighed i det bilaterale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

COM(2011) 750 final

Forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

støtte grænseforvaltningen for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som gnidningsløs passage af dem i overensstemmelse med Schengenreglerne

b)

støtte grænseforvaltningen for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som gnidningsløs passage af dem i overensstemmelse med Schengenreglerne

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. udvikling af udstyr til grænsekontrol og pågribelse af ulovlige indvandrere fra tredjelande ved de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af den ydre grænse.

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. udvikling af udstyr til grænsekontrol og pågribelse af ulovlige indvandrere fra tredjelande ved de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af den ydre grænse.

Begrundelse

Se punkt 5. De, der arbejder med blandede migrationsstrømme, har behov for en vis viden om asylretten for at kunne respektere denne rettighed.

Ændringsforslag 2

Artikel 3

Nyt stk. 2, litra c), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 48.

Ændringsforslag 3

Artikel 3

Stk. 3, litra f), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

f)

styrke samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område og samarbejdet med tredjelande herom.

f)

styrke samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område og samarbejdet med tredjelande herom.

Begrundelse

Se punkt 55.

Ændringsforslag 4

Artikel 3

Nyt stk. 3, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 47.

Ændringsforslag 5

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra f), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 48.

Ændringsforslag 6

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 47 og 48.

Ændringsforslag 7

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra h), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 5.

Ændringsforslag 8

Artikel 9

Stk. 2, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

understøtte og udvikle den eksisterende nationale kapacitet til forvaltning af de ydre grænser, idet der tages hensyn til bl.a. den teknologiske udvikling og/eller standarder med relation til forvaltning af migrationsstrømme;

b)

understøtte og udvikle den eksisterende nationale kapacitet til forvaltning af de ydre grænser, idet der tages hensyn til bl.a. den teknologiske udvikling og/eller standarder med relation til forvaltning af migrationsstrømme;

Begrundelse

Se punkt 5.

Ændringsforslag 9

Artikel 13

Stk. 2, litra g), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

g)

øgning af de vigtigste europæiske netværks evne til at fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål;

g)

øgning af de vigtigste europæiske netværks evne til at fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål;

Begrundelse

Se punkt 3 og 55.

COM(2011) 751 final

Forslag til forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne med vægt på holdbare tilbagesendelser og effektive tilbagetagelsesaftaler med oprindelseslandene.

c)

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne med vægt på holdbare tilbagesendelser og effektive tilbagetagelsesaftaler med oprindelseslandene.

Opfyldelsen af dette mål måles ved indikatorer, bl.a. antal tilbagesendte.

Opfyldelsen af dette mål måles ved indikatorer, bl.a. antal tilbagesendte .

Begrundelse

Se punkt 37.

Ændringsforslag 2

Artikel 5

Stk. 1, litra e), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

e)

oplysninger til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder, som skal have kontakt med de personer, der modtages;

e)

oplysninger til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder , som skal have kontakt med de personer, der modtages;

Begrundelse

Civilsamfundsaktører står ofte for gennemførelsen af integrationsprojekter.

Ændringsforslag 3

Artikel 5

Nyt stk. 1, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

g)

Begrundelse

Se punkt 28.

Ændringsforslag 4

Artikel 6

Litra b) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

foranstaltninger, der direkte bidrager til evaluering af asylpolitikken, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking.

b)

foranstaltninger, der direkte bidrager til evaluering af asylpolitikken, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper , udvikling af indikatorer og benchmarking.

Begrundelse

Se punkt 13.

Ændringsforslag 5

Artikel 7

Nyt litra h) tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 30.

Ændringsforslag 6

Artikel 8

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

informationspakker og oplysningskampagner, herunder brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites;

a)

informationspakker oplysningskampagner herunder brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites;

Begrundelse

Se punkt 25.

Ændringsforslag 7

Artikel 9

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra b), skal støtteberettigede foranstaltninger forløbe inden for rammerne af sammenhængende strategier gennemført af ikke-statslige organisationer, lokale og/eller regionale myndigheder og være specifikt udformet med henblik på integration på lokalt og/eller regionalt niveau af de personer, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a) til g). I den henseende omfatter støtteberettigede foranstaltninger bl.a.:

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra b), skal støtteberettigede foranstaltninger forløbe inden for rammerne af sammenhængende strategier gennemført af ikke-statslige organisationer, lokale og/eller regionale myndigheder og være specifikt udformet med henblik på integration på lokalt og/eller regionalt niveau af de personer, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a) til g). I den henseende omfatter støtteberettigede foranstaltninger bl.a.:

Begrundelse

Se punkt 25.

Ændringsforslag 8

Artikel 9

Stk. 1, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

indførelse og udvikling af integrationsstrategier, herunder behovsanalyser, forbedring af indikatorer og evaluering;

a)

indførelse og udvikling af integrationsstrategier , herunder behovsanalyser, forbedring af indikatorer og evaluering ;

Begrundelse

Se punkt 18 og 23.

Ændringsforslag 9

Artikel 9

Nyt stk. 1, litra i), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 10

Artikel 9

Nyt stk. 1, litra j), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 11

Artikel 10

Nyt litra f) tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 46 og 54.

Ændringsforslag 12

Artikel 11

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

oprettelse og forbedring af infrastruktur og tjenester i forbindelse med indkvartering samt modtagelsesforhold og forhold under frihedsberøvelse;

a)

oprettelse og forbedring af infrastruktur og tjenester i forbindelse med indkvartering samt modtagelsesforhold og forhold under frihedsberøvelse ;

Begrundelse

Se punkt 27.

Ændringsforslag 13

Artikel 12

Litra b) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag, rådgivning og bistand før og efter tilbagesendelse;

b)

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag, rådgivning og bistand før og efter tilbagesendelse ;

Begrundelse

Se punkt 36 og 37.

Ændringsforslag 14

Artikel 13

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger, der fremmer og styrker det operationelle samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i medlemsstaterne, herunder samarbejde med konsulære myndigheder, og indvandringsmyndigheder i tredjelande;

a)

foranstaltninger, der fremmer og styrker det operationelle samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i medlemsstaterne, herunder samarbejde med konsulære myndigheder, og indvandringsmyndigheder i tredjelande ;

Begrundelse

Se punkt 36.

Ændringsforslag 15

Artikel 17

Stk. 4 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4.   Følgende sårbare grupper af flygtninge vil under alle omstændigheder indgå i EU's fælles genbosættelsesprioriteter og være berettigede til det faste beløb, der er nævnt i stk. 2:

kvinder og børn, der er i fare

uledsagede mindreårige

personer med behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse

personer, der har behov for nødgenbosættelse eller omgående genbosættelse af juridiske årsager eller fysiske beskyttelseshensyn.

4.   Følgende sårbare grupper af flygtninge vil under alle omstændigheder indgå i EU's fælles genbosættelsesprioriteter og være berettigede til det faste beløb, der er nævnt i stk. 2:

kvinder og børn, der er i fare

uledsagede mindreårige

personer med behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse

personer, der har behov for nødgenbosættelse eller omgående genbosættelse af juridiske årsager eller fysiske beskyttelseshensyn.

Begrundelse

Se punkt 33. At tage særligt hensyn til personer med behov for psykologhjælp er en god praksis, som anvendes af bl.a. UNHCR.

Ændringsforslag 16

Artikel 18

Nyt stk. 5 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 32.

Ændringsforslag 17

Artikel 18

Nyt stk. 6 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 30.

Ændringsforslag 18

Artikel 19

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra c), inden den 31. maj 2017 vurderer Kommissionen medlemsstaternes behov, hvad angår asyl- og modtagelsessystemer, deres situation med hensyn til migrationsstrømme i perioden 2014-2016 og den forventede udvikling.

1.   For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra c), inden den 31. maj 2017 vurderer Kommissionen medlemsstaternes behov, hvad angår asyl- og modtagelsessystemer, deres situation med hensyn til migrationsstrømme i perioden 2014-2016 og den forventede udvikling.

Begrundelse

Situationen på migrationsområdet kan hurtigt ændre sig, og systemet bør være fleksibelt nok til at håndtere sådanne ændringer.

Ændringsforslag 19

Artikel 22

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Fonden yder finansiel bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation.

1.   Fonden yder finansiel bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation.

Begrundelse

Se punkt 53.

Ændringsforslag 20

Artikel 23

Stk. 2, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

at være et rådgivende organ for EU med hensyn til asyl og migration gennem koordinering og samarbejde på både nationalt niveau og EU-niveau med repræsentanter for medlemsstaterne, det akademiske miljø, civilsamfundet, tænketanke og andre EU-enheder eller internationale enheder;

a)

at være et rådgivende organ for EU med hensyn til asyl og migration gennem koordinering og samarbejde på både nationalt niveau og EU-niveau med repræsentanter for medlemsstaterne, det akademiske miljø, civilsamfundet, tænketanke og andre EU-enheder eller internationale enheder;

Begrundelse

Se punkt 15.

Ændringsforslag 21

Artikel 23

Stk. 5, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, som hver består af mindst tre eksperter, der sammen har ekspertise inden for asyl og migration, herunder vedrørende politikformulering, lovgivning, forskning og statistik, og som koordinerer og fremlægger de nationale bidrag til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 19, stk. 1, således at der sikres bidrag fra alle relevante berørte parter;

c)

nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, som hver består af mindst tre eksperter, der sammen har ekspertise inden for asyl og migration, herunder vedrørende politikformulering, lovgivning, forskning og statistik, og som koordinerer og fremlægger de nationale bidrag til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 19, stk. 1, således at der sikres bidrag fra alle relevante berørte parter;

Begrundelse

Se punkt 13. Dette vil bidrage til at øge mekanismernes gennemsigtighed.

COM(2011) 752 final

Forslag til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Ændringsforslag 1

Artikel 4

Artiklen ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Foranstaltninger, der finansieres af særforordningerne, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

Foranstaltninger, der finansieres af særforordningerne, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

Begrundelse

Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en del af EU, men i visse tilfælde bliver disse afgørelser ikke ført ud i livet af medlemsstaterne. Det er hensigtsmæssigt at fremhæve afgørelsernes betydning.

Ændringsforslag 2

Artikel 8

Nyt stk. 5 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 53.

Ændringsforslag 3

Artikel 12

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de relevante myndigheder og organer for at udarbejde og gennemføre nationale programmer.

1.   Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de relevante myndigheder og organer for at udarbejde og gennemføre nationale programmer.

Sådanne myndigheder og organer omfatter de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, samt eventuelt internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.

Sådanne myndigheder og organer omfatter de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, samt internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet , såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.

Begrundelse

Ordet »relevant« i stedet for »eventuelt« fjerner det skønsmæssige aspekt, der kunne føre til manglende tydelighed. Bidrag fra målgrupper er en hjørnesten i EU's programmer.

Ændringsforslag 4

Artikel 12

Stk. 4 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4.   Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg til støtte for gennemførelsen af de nationale programmer.

4.   Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg til støtte for gennemførelsen af de nationale programmer.

Begrundelse

Se punkt 13. Dette vil føre til en større gennemsigtighed og til, at man undgår interessekonflikter.

Ændringsforslag 5

Artikel 12

Stk. 5 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

5.   Kommissionen kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde i en rådgivende funktion.

5.   Kommissionen deltage i overvågningsudvalgets arbejde i en rådgivende funktion.

Begrundelse

Kommissionens deltagelse er meget vigtig og bør ikke være en skønssag.

Ændringsforslag 6

Artikel 14

Nyt stk. 5, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 7

Artikel 20

Stk. 2, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

udgifter til evaluering af foranstaltninger eller projekter;

c)

udgifter til evaluering af foranstaltninger eller projekter;

Begrundelse

Se punkt 18 og 19. Relevante interesserede parter har et godt grundlag for at vurdere et projekts resultater.

Ændringsforslag 8

Artikel 23

Stk. 1, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

en godkendt ansvarlig myndighed: et offentligt organ i medlemsstaten, som skal have eneansvaret for, at det nationale program forvaltes og kontrolleres korrekt, og som skal varetage al kommunikation med Kommissionen;

b)

en godkendt ansvarlig myndighed: et offentligt organ i medlemsstaten, som skal have eneansvaret for, at det nationale program forvaltes og kontrolleres korrekt, og som skal varetage al kommunikation med Kommissionen;

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 9

Artikel 25

Nyt stk. 5, litra d), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 18 og 19. Relevante interesserede parter har et godt grundlag for at vurdere et projekts resultater.

Ændringsforslag 10

Artikel 48

Stk. 1, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under de nationale programmer;

b)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under de nationale programmer;

Begrundelse

Se punkt 14.

Ændringsforslag 11

Artikel 50

Nyt stk. 7 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 12

Artikel 51

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og programspecifikke indikatorer.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og programspecifikke indikatorer .

Begrundelse

Se punkt 13.

Ændringsforslag 13

Artikel 55

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af det fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, som nedsættes ved denne forordning. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af det fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, som nedsættes ved denne forordning. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

COM(2011) 753 final

Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande.

a)

Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande.

Begrundelse

Se punkt 41 og 55.

Ændringsforslag 2

Artikel 3

Stk. 3, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer) for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse.

a)

foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer) for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse.

Begrundelse

Se punkt 38, 39, 40, 41, 43 og 44.

Ændringsforslag 3

Artikel 4

Stk. 1, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier;

a)

foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder , herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier;

Begrundelse

Se punkt 38 og 40.

Ændringsforslag 4

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra h), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 42.

Ændringsforslag 5

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra i), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 41.

Ændringsforslag 6

Artikel 6

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne forbereder i fællesskab det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, og forelægger dem for Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

1.   Medlemsstaterne forbereder i fællesskab det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, og forelægger dem for Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 7

Artikel 14a

Nyt afsnit indsættes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

   

Begrundelse

Til fremme af grænseoverskridende politimæssige foranstaltninger har man hidtil valgfrit kunne anvende ISEC-programmet (Kommissionens program til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet) eller støttemidler til opfyldelse af mål 3 (EFRU-finansieret) (princippet om komplementaritet, artikel 11 i Rådets afgørelse 2007/125/RIA). Mens foranstaltninger under ISEC blev finansieret centralt af Unionen, foregik forvaltningen af midler til fremme af mål 3 decentralt. I henhold til artikel 14 i forslaget til forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed vil Rådets afgørelse fra 2007 blive ophævet i den kommende finansieringsperiode. Dermed ophæves også princippet om komplementaritet mellem fællesskabsinstrumenterne. Valgfrihed mellem Fonden for Intern Sikkerhed og mål 3-støtte er således ikke længere mulig. Der bør dog ikke gives afkald på fordelene ved en fleksibel anvendelse af forskellige støtteinstrumenter. For så vidt som formålet med ophævelsen af komplementaritet er at imødegå dobbeltstøtte, kan dette håndteres fyldestgørende i forbindelse med gennemførelsen af støtten. Det foreslås derfor at forankre princippet om komplementaritet samt beskyttelsesklausulen i artikel 11, stk. 3, i ISEC i en ny artikel 14a i forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  CdR 201/2009, pkt. 1.

(2)  CdR 201/2009, pkt. 8 og 9.

(3)  CdR 170/2010, pkt. 43.

(4)  COM(2011) 752 final.

(5)  Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsborgere, COM(2011) 455 final.

(6)  CdR 170/2010, pkt. 41 og 42.

(7)  CdR 201/2009, pkt. 92.

(8)  CdR 170/2010, pkt. 48.

(9)  CdR 201/2009, pkt. 87.

(10)  COM(2012) 85 final.

(11)  CdR 210/2008, pkt. 30.

(12)  CdR 201/2009, pkt. 76 og 77.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/43


Regionsudvalgets udtalelse om »EU's finansielle instrumenter for retlige anliggender og unionsborgerskab«

2012/C 277/06

REGIONSUDVALGET

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab;

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

foreslår, at en repræsentant for Regionsudvalget kan tilknyttes høringsproceduren.

Ordfører

Giuseppe VARACALLI (IT/ALDE), borgmester i Gerace

Basisdokumenter

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020

COM(2011) 758 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020

COM(2011) 759 final

 

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af programmet “Europa for Borgerne” for perioden 2014-2020

COM(2011) 884 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab. Der er således tale om programmer, der har det overordnede mål at støtte aktiviteter i medlemsstaterne for at øge bevidstheden om EU's lovgivning og politikker og fremme disses gennemførelse i medlemsstaterne. Ligeledes skal programmerne fremme samarbejdet på tværs af landegrænser og give større viden om eventuelle problemer på de pågældende indsatsområder med det formål at sikre, at politikkerne og reglerne udarbejdes på grundlag af konkrete data. Især Europa for borgerne-programmet sigter mod at fremme udviklingen af et unionsborgerskab;

2.

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

3.

vurderer, at forslagene også er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det frem for alt har konstateret, at deres form og indhold objektivt opfylder de krav, der kan tænkes at være nødvendige for at nå de opstillede mål. Endvidere ser det ud som om, de samlede finansielle bevillinger til de tre programmer er tilstrækkelige til, at programmerne kan gennemføres med den ønskede virkning, bl.a. fordi bevillingerne helt rigtigt er i samme størrelsesorden som bevillingerne til de gældende programmer for de samme indsatsområder, og det desuden udtrykkeligt er angivet, at de kan forhøjes ved tiltrædelse af en ny medlemsstat;

4.

mener, at konsekvensanalyserne, som ledsager forslagene, er tilstrækkeligt underbyggede og fuldstændige, hvilket udvalget af hensyn til den generelle forbedring af lovgivningen værdsætter, og bl.a. tilskriver, at Kommissionen også i den forberedende fase hørte de berørte aktører, og at resultaterne heraf er indgået i konsekvensanalyserne, samt at de lokale og regionale myndigheder ligeledes er blevet hørt i forskelligt omfang;

5.

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

6.

håber, at programmerne fortsat vil bidrage til, at borgerne løbende får en bedre forståelse af EU, særligt ved at anspore dem til at deltage aktivt, og til en betydelig styrkelse af bevidstheden;

7.

håber, at gennemførelsen af programmet for rettigheder og unionsborgerskab (med det specifikke mål “at bidrage til at fremme udøvelsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet”) og Europa for borgerne-programmet (med det generelle mål at “… fremme kapacitet til aktivt medborgerskab på EU-plan” og det specifikke mål “Fremme af demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan”) vil give borgerne i EU større viden om den mulighed, de for nylig har fået i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, for at fremsætte forslag om lovinitiativer over for Kommissionen om spørgsmål, hvor EU har kompetence. Disse initiativer kan tillige fremsættes og støttes af organisationer;

8.

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

9.

mener med særlig henvisning til programmet for rettigheder og unionsborgerskab, at det af hensyn til ligestillingsaspektet er nødvendigt på passende og effektiv vis at gennemføre anvisningerne i forordningsforslagets betragtning 12 om videreførelsen og udviklingen af de tre tidligere programmer, navnlig særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) og afsnittene “ligestilling mellem mænd og kvinder” og “ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed” i fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress og artikel 4 (Specifikke mål), litra b), navnlig det specifikke mål om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder;

10.

støtter i princippet forslaget om, at de seks operative programmer for perioden 2007-2013 erstattes af to programmer, og mener, at de færre programmer kan gøre forvaltningen af de foreslåede aktioner hurtigere og mere effektiv og sikre den ønskede bedre fokus i finansieringen og forebyggelse af geografisk uligevægt under de gældende programmer, som Kommissionen har peget på i de finansieringsoversigter, der er vedlagt forslagene;

11.

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

12.

er positiv over for forslaget om, at private organisationer også skal have mulighed for at benytte sig af de foreslåede aktioner, og anbefaler bl.a. derfor, at Kommissionen bestræber sig på at finjustere mekanismerne til forudgående kontrol af anmodningernes kvalitet yderligere;

13.

understreger, at de vigtigste problemstillinger knyttet til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er af særlig interesse for de lokale og regionale myndigheder, først og fremmest fordi de indvirker direkte på hverdagen for borgerne i EU og på de lokale og regionale myndigheders opgaver, men også fordi de lokale og regionale myndigheder har mange nøglekompetencer inden for politikker, der hører ind under området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

14.

understreger, at subsidiaritet og nærhed til borgerne og beboerne betyder, at de lokale og regionale myndigheder har direkte føling med borgernes bekymringer og forventninger, og det lykkes derfor ofte de lokale institutioner at iværksætte innovative og velegnede løsninger for borgerne;

15.

gør med særlig henvisning til Europa for borgerne-programmet opmærksom på, at venskabsbyaftaler, som udtrykkeligt fremmes under programmet, har banet vej for en meget værdifuld erfaringsudveksling mellem samfund i forskellige geografiske områder og gjort det muligt at eksperimentere med initiativer, der har været en succes, og hvorigennem myndighederne også selv kan fremme og formidle unionsborgerskab;

16.

bakker op om muligheden for, at alle offentlige organer, herunder lokale og regionale myndigheder, kan få adgang til programmerne, sådan som det foreslås i alle tre forordningsforslag. Udvalget bemærker dog, at ansøgningsprocedurerne ikke må være alt for tunge særligt under hensyntagen til den påtænkte komplementaritet mellem programmerne og den deraf følgende helt rigtige mulighed for at trække på ressourcer fra flere programmer, så længe finansieringen dækker forskellige udgiftsposter;

17.

bekræfter som i tidligere udtalelser, at det er enigt i programmernes mål og forsikrer desuden, at det løbende vil arbejde for at fremme deres anvendelse i nabolande via sine organer for samarbejde (arbejdsgrupper, blandede rådgivende udvalg, Corleap, ARLEM) i overensstemmelse med de relevante samarbejdsaftaler og i samarbejde med Kommissionen;

18.

understreger, at virkeliggørelsen af et ægte område for frihed, sikkerhed og retfærdighed for borgerne er af særlig betydning i en verden med stadig større mobilitet, og i tråd med udvalgets langvarige indsats for at fremme et system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder på flere niveauer glæder det sig over fremskridtene hen imod virkeliggørelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed med borgerne i centrum;

19.

mener, at det til enhver tid er nødvendigt at finde en rimelig balance mellem spørgsmålene om sikkerhed og beskyttelse af rettigheder og grundlæggende friheder ved hjælp af sammenhængende instrumenter i området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der er ingen tvivl om, at Europa her har nogle solide lovrammer for beskyttelse af menneskerettighederne, som i praksis hele tiden må forbedres, således at den faktiske udøvelse af disse rettigheder er garanteret;

20.

finder det positivt, at de tre programmer trods deres forskelligheder samlet set medvirker til at bevidstgøre borgerne om den europæiske dimension af deres statsborgerskab som et instrument for inddragelse i den europæiske integrationsproces og konsolidering af det europæiske demokrati;

21.

gentager nogle af overvejelserne i den nyligt vedtagne udtalelse om den nye flerårige finansielle ramme efter 2013, hvor behovet for tilstrækkelige ressourcer til fremme af grundlæggende rettigheder, demokrati og borgernes deltagelse med henblik på at skabe et unionsborgerskab blev understreget. Det gjorde endvidere gældende, at det er af allerstørste vigtighed, at Europa for borgerne-programmet har fokus på partnerskaber, der kan understøtte civilsamfundet på EU-niveau, og bemærkede, at EU's sikkerhed hænger tæt sammen med fremme af demokrati, gode styreformer og retsstatsprincippet i tredjelande, og at det er en opgave for EU at fremme disse værdier på verdensplan;

22.

gør opmærksom på, at det tidligere har fremhævet, at de forskellige former for territorialt samarbejde bør støttes med henblik på at gennemføre projekter og iværksætte foranstaltninger, der skal gøre unionsborgerskabet effektivt, og som kan medvirke til at fjerne hindringer og administrative og bureaukratiske byrder bl.a. gennem udbredelse af de mange eksempler på god praksis inden for grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. på områderne for sundhed og flersprogethed;

23.

håber, at de foreslåede aktioner på disse grundlæggende områder vil blive prioriteret i de årlige arbejdsprogrammer, især i programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

24.

anerkender, at sammenlægningen af de tidligere seks programmer i to fremtidige programmer for henholdsvis retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab og omformuleringen af Europa for borgerne-programmet kan gøre fastlæggelsen af prioriteter mere fleksibel i programmernes 6-årige løbetid, sænke omkostningerne til forvaltning på EU-niveau, mindske administrationen for modtagerne og gøre det muligt at tilpasse og effektivisere tværgående projekter, der fremmer forskellige af programmernes mål;

25.

understreger som i tidligere udtalelser, at der særligt i forhold til retlige anliggender er behov for at koordinere og integrere politikkerne for retlige og indre anliggender med EU's øvrige politikker, særligt udenrigspolitikken og den økonomiske og sociale politik, da en bedre koordinering af disse politikker uden tvivl vil gøre dem mere effektive samlet set;

26.

er enigt i at fremme af unionsborgerskabet har tværgående karakter og bør indarbejdes i andre EU-aktioner, hvorfor de planlagte synergier med førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) er vigtige for at sikre, at de fremtidige borgere i EU er orienteret om unionsborgerskabet og har bedre kendskab til deres rettigheder og forpligtelser;

27.

håber derfor, at der vil blive iværksat konkrete løsninger, som gør det muligt at skabe komplementaritet og synergier mellem de foreslåede programmer og andre EU-instrumenter, og opfordrer Kommissionen til løbende at offentliggøre informationer om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at garantere denne komplementaritet og synergi;

28.

er bekymret for, at de lokale og regionale myndigheder objektivt set ikke gives nok muligheder for effektivt at deltage i udformningen af de årlige arbejdsprogrammer og i evalueringen af i hvert fald to af de tre specifikke programmer. De lokale og regionale myndigheder må i alle faser af arbejdet med at skabe et Europa for borgerne inddrages i praksis, idet de er helt afgørende institutionelle niveauer for at garantere, at beslutningsprocesserne har større demokratisk legitimitet;

29.

beder derfor om, at det garanteres, at de lokale og regionale myndigheder via Regionsudvalget formelt deltager i udformningen af de årlige aktivitetsprogrammer for programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

30.

mener endvidere, at det kan yde et kvalificeret bidrag til de midtvejsrapporter og efterfølgende evalueringsrapporter af programmet for rettigheder og unionsborgerskab, som Kommissionen skal udarbejde, sådan som det udtrykkeligt er tilfældet, når det gælder Europa for borgerne-programmet, og beder derfor om, at der i forslaget til programmet for rettigheder og unionsborgerskab indarbejdes en specifik bestemmelse herom;

31.

opfordrer til, at målingen af, om de specifikke mål i programmet for rettigheder og unionsborgerskab nås, bl.a. foretages på basis af indsamlede kvalitative og kvantitative data om respekt for og udøvelse og gennemførelse af de pågældende rettigheder, idet udvalget ikke mener, at forslaget om europæisk opfattelse er en passende indikator for at måle resultater; henviser i den forbindelse også til aktiviteterne i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder vedrørende udarbejdelsen af relevante indikatorer og sammenlignende undersøgelser;

32.

er enigt i, at de foreliggende forslag til programmer bør kunne spille en vigtig rolle gennem de planlagte oplysnings- og informationsaktiviteter for de europæiske borgere, ikke mindst for fuld adgang til informationer, som er en stadig vigtigere forudsætning for aktiv politisk deltagelse, og et princip som udvalget allerede tidligere har fremhævet, ligesom det har opfordret sine medlemmer til at arbejde for, at adgang til informationer reelt er garanteret i de enkelte medlemsstater;

33.

mener, at den påtænkte udveksling af personale i de nationale retsvæsener under programmet for retlige anliggender inden for de bredere rammer af det europæiske retlige netværk vil styrke den igangsatte proces hen imod gensidig anerkendelse af retssystemer og således også øge den gensidige tillid;

34.

giver derfor sin kraftige opbakning til forslaget om at finansiere uddannelsesaktiviteter for personale i retsvæsenet som anført i artikel 6 i forslaget til programmet for retlige anliggender, idet uddannelse og viden er helt afgørende for at skabe et Europa for retlige anliggender;

35.

anbefaler, at dette område vies særlig opmærksomhed for at sikre, at alle faggrupper inden for retsvæsenet i offentligt såvel som privat regi, reelt inddrages;

36.

mener, at de uddannelsesaktiviteter, der finansieres under programmet for rettigheder og unionsborgerskab, også bør omfatte uddannelse i unionsborgerskab for personer, der har planer om at opnå statsborgerskab i en medlemsstat, og for børn i skolealderen, idet det er enigt i og bakker op om princippet om, at et aktivt unionsborgerskab skal fremmes blandt de unge ved hjælp af uddannelse;

37.

støtter programmets forslag om finansiel støtte til udvikling af onlineuddannelsesmoduler, der er i overensstemmelse med Regionsudvalgets opfordring til at fremme undervisning i unionsborgerskab via medier og ikt;

38.

vurderer, at programmerne for retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab er egnede instrumenter til at styrke de lokale og regionale myndigheders betydelige potentiale for grænseoverskridende samarbejde om spørgsmål knyttet til området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

39.

er i princippet og et langt stykke hen ad vejen enigt i Kommissionens valg af en mere resultatorienteret tilgang i de tre programmer, som i det væsentlige er baseret på en mekanisme med indikatorer, der måler status for opnåelsen af programmernes mål. Dog bemærker det, at kun Europa for borgerne-programmet indeholder en komplet liste over indikatorer, mens der f.eks. i programmet for retlige anliggender kun er nævnt én indikator for hvert mål og henvises til en række øvrige ikke-specificerede indikatorer. Udvalget foreslår derfor en mere detaljeret samlet liste, der gerne må omfatte kvalitative parametre i tillæg til de kvantitative;

40.

bemærker, at forslaget til Europa for borgerne-programmet giver mulighed for større fleksibilitet end det gældende program, og derfor er midlerne ikke på forhånd fordelt til de enkelte aktioner under det nye program;

41.

mener i den forbindelse, at venskabsbyaftaler foruden fortsat støtte fra programmet bør tildeles en på forhånd fastsat andel af midlerne, som under det gældende program udgør næsten en tredjedel af den samlede bevilling, og at den bør kunne fastholdes i denne størrelsesorden;

42.

beder derfor om, at en passende del af den samlede bevilling til Europa for borgerne-programmet øremærkes til venskabsbyaktiviteter, især under hensyntagen til at venskabsbyer spiller en stor og anerkendt rolle i at skabe stærke og vedvarende forbindelser mellem borgerne herunder med borgere fra tredjelande;

43.

gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet og Rådet for nylig har indført det europæiske kulturarvsmærke som et redskab, der skal fremhæve medlemsstaternes fælles kulturarv under hensyntagen til nationale og regionale forskelle, og at også Europa for borgerne-programmet til opfyldelsen af de påtænkte mål med fordel kunne bruge de lokaliteter, der tildeles dette nye mærke, til på samme måde som de europæiske kulturhovedstæder at fremme den europæiske identitet og unionsborgerskabet.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 1

Artikel 4, stk. 2

Specifikke mål

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   De indikatorer, der skal måle om de specifikke mål i stk. 1 nås, er bl.a. den europæiske opfattelse af respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

2.   De indikatorer, der skal måle om de specifikke mål i stk. 1 nås, er bl.a. respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

Begrundelse

Med henblik på effektivt at måle om programmets specifikke mål nås, er det mere konkret at henvise til indsamling af kvalitative og kvantitative data, eftersom “opfattelse” kan gradbøjes og derfor ikke egner sig til formålet.

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 2

Artikel 9, stk. 1

Udvalgsprocedure

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Ud over det udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der bistår Kommissionen, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også en repræsentant for Regionsudvalget deltager i vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, som hele programmet gennemføres på grundlag af.

Der er tale om aktiviteter under programmet, som også de lokale og regionale myndigheder er dybt involverede i, og ved at inddrage deres repræsentative EU-institution (Regionsudvalget) i udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer opnås en bottom-up-tilgang til disse programmer, som tillige harmonerer med de krav, de europæiske borgere har givet udtryk for.

Desuden er Regionsudvalgets deltagelse i den årlige udarbejdelse i overensstemmelse med udvalgets kompetence til at afgive denne udtalelse som et led i lovgivningsproceduren for forordningens vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet.

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 3

Artikel 12, stk. 2

Kontrol og evaluering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet og Rådet

a)

en midtvejsrapport senest midt i 2018

b)

en efterfølgende evalueringsrapport.

2.   Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet Rådet

a)

en midtvejsrapport senest midt i 2018

b)

en efterfølgende evalueringsrapport.

Begrundelse

Kontrol- og evalueringsfasen for programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet bør være ens. Af artikel 14 (Kontrol og evaluering), stk. 2, i Kommissionens forslag vedrørende sidstnævnte program fremgår det udtrykkeligt, at Kommissionen indsender en midtvejsrapport og en efterfølgende evalueringsrapport såvel til Europa-Parlamentet og Rådet som til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Der er derfor ingen god grund til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ikke også er angivet som modtagere af de tilsvarende rapporter i artikel 12, stk. 2, i forslaget til program for rettigheder og unionsborgerskab. Ændringsforslaget sikrer, at de inkluderes som modtagere.

RETLIGE ANLIGGENDER – COM(2011) 759 final

Ændringsforslag 1

Artikel 7

Deltagelse

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)

medlemsstaterne

b)

de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer

d)

Danmark på grundlag af en international aftale.

Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)

medlemsstaterne

b)

de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer

d)

Danmark på grundlag af en international aftale.

2.   Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

2.   Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

Begrundelse

Stk. 1 og 2 opregner de mulige støttemodtagere under programmet og omfatter bl.a. ikke nærmere specificerede enheder. I den italienske sprogversion henvises der i begge punkter til “offentlige og/eller private organer og enheder og enheder, som lovligt er etableret i”. Forslagsstilleren ønsker at slette den anden omtale af “enheder”, som er overflødig.

EUROPA FOR BORGERNE – COM(2011) 884 final

Ændringsforslag 1

Artikel 9, stk. 1

Udvalgsprocedure

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Ud over det udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der bistår Kommissionen, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også en repræsentant for Regionsudvalget deltager i vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, som hele programmet gennemføres på grundlag af.

Der er tale om aktiviteter under programmet, som også de lokale og regionale myndigheder er dybt involverede i, og ved at inddrage deres repræsentative EU-institution (Regionsudvalget) i udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer opnås en bottom-up-tilgang til disse programmer, som tillige harmonerer med de krav, de europæiske borgere har givet udtryk for.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/51


Regionsudvalgets udtalelse om »Mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner«

2012/C 277/07

REGIONSUDVALGET

bifalder Kommissionens forsøg på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene til drivhusgas, men anmoder om ændringer af Kommissionens forslag for at sikre en geografisk/regional sammenhæng for så vidt angår drivhusgasudledninger og fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning;

anmoder om, at alle anvendte data/metoder er offentligt tilgængelige og ikke privatejede, at de er gennemsigtige og derfor reproducerbare og etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger og for at lette fastlæggelsen af det politiske arbejde med en myndighedsudøvelse på flere niveauer;

opfordrer til, at den geografiske indvirkning på emissionerne indgår i konkrete overvejelser om Kommissionens bredere politikker, programmer, tildeling af midler og projekter;

henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regionsprojektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner;

anbefaler harmonisering af medlemsstaternes fremskrivninger for at sikre sammenhængende fremskrivninger, herunder indberetninger om anvendelsen af vedvarende energi og om energieffektivitet;

gentager sin opfordring fra såvel COP 17 i Durban som fra tidligere konferencer om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer – UNFCCC – til anerkendelse af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan.

Ordfører

Neil SWANNICK (UK/PSE), medlem af Newport City Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau

COM(2011) 789 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.   Indledning

1.1   Forslaget til en forordning (herefter benævnt »forslaget«) om »mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau« er blevet udviklet dels som en konsekvens af Cancúnaftalen, dels som følge af beslutning nr. 406/2009 EF og direktiv 2009/29/EF. Retsgrundlaget for forslaget er artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herefter benævnt »traktaten«.

1.2   En kombination af »beslutning 406/2009/EF, direktiv 2009/29/EF og »traktaten« «, herefter benævnt den »regionale ramme« udgør et bredere grundlag for regional inddragelse i forbindelse med modvirkningsforpligtelser, end »forslaget« i sin nuværende form lægger op til. Regionsudvalget anmoder om ændringer af »forslaget« for at sikre en geografisk/regional sammenhæng for så vidt angår:

drivhusgasudledninger og

fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning

og anmoder om, at alle anvendte data/metoder er:

offentligt tilgængelige og ikke privatejede

gennemsigtige og derfor reproducerbare og

etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger

for at lette fastlæggelsen af det politiske arbejde med en myndighedsudøvelse på flere niveauer.

Regionsudvalget anmoder om, at der fastsættes bestemmelser for forbrugsemissioner i forbindelse med fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning, dvs. emissioner i forbindelse med importerede varer og tjenesteydelser. Derudover bør fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning tage højde for enhver utilsigtet eller ufrivillig politisk følge, der fører til eksport af emissioner uden for medlemsstaten. Dette fænomen betegnes ofte som kulstoflækage, og et udmærket eksempel herpå er udflytningen af den tunge industri til oversøiske områder. I forbindelse med fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning bør man tage kulstoflækage med i betragtning, og man bør træffe klare foranstaltninger for at undgå fænomenet. Det er vigtigt at få fastlagt Europas egentlige rolle i nedbringelsen af de globale drivhusgasemissioner.

Derudover bør den geografiske indvirkning på emissionerne indgå i konkrete overvejelser om Kommissionens bredere politikker, programmer, tildeling af midler og projekter.

Regionsudvalget gentager sin opfordring fra såvel COP 17 i Durban som fra tidligere konferencer om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer – UNFCCC – til anerkendelse af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan.

1.3   Regionsudvalget deler Kommissionens synspunkt om, at eftersom målet med dette forordningsforslag, inden for rammerne af klimakonventionen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Udvalget tilslutter sig ligeledes Kommissionens holdning om, at denne forordning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Regionsudvalget bifalder:

Forslaget, den forudgående høring af interessenterne samt konsekvensanalysen.

Indarbejdelsen af fremskrivninger og modvirkningsforanstaltninger foruden opgørelsesdata.

Forpligtelsen til harmonisering af overvågning og rapportering på internationalt og EU-plan samt lettere gennemførelse af overvågnings- og rapporteringsmekanismerne. Ikke desto mindre forventes Kommissionen at gøre brug af forpligtelser inden for »den regionale ramme« for at udvide forslaget.

Forsøgene på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene i forslaget.

Sammenhængen mellem drivhusgasser og skøn over lokal luftforurening.

EU's clearing-house-mekanisme, og håber, det vil udgøre et nyttigt redskab for politiske beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Udvidelsen af overvejelserne om luftfartens andre indvirkninger på den globale opvarmning.

2.2   Finansielle spørgsmål

Ved gennemførelsen af en klimapolitik opstår der ofte en konkurrence mellem midler til henholdsvis modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger. Regionsudvalget er derfor bekymret for, at:

den udtrykkelige benævnelse i »forslaget« af tilpasning som værende et lokalt anliggende uden også udtrykkeligt at nævne modvirkning som værende et lokalt anliggende på sigt vil forhindre modvirkningspolitikkens effektivitet,

der ingen retningsanvisning er vedrørende den egentlige udvidelse af anvendelsesområdet, som forslaget medfører for medlemsstaterne. Det er der behov for, hvis man vil undgå budgetoverskridelser til eksperter, som i sidste instans vil gennemføre mange af forslagets ændringer,

at regionerne ikke får tildelt mindst 30 % af indtægterne fra auktioner over tilladelser. Dette er nødvendigt for at bidrage til gennemførelsen af Europas 2020-mål for vedvarende energi og energieffektivitet,

den administrative, tekniske og finansielle byrde som følge af yderligere overvågnings- og rapporteringskrav sandsynligvis vil blive udvidet til regionerne. Derfor bør disse afpasses,

bestræbelser på trinvise forbedringer af data kan gå ud over gennemførelsen af modvirknings- eller tilpasningspolitikker. Dette bør absolut undgås.

2.3   Emissionsopgørelse og -data

En emissionsopgørelse fortæller noget om, hvor vi stod eller står for så vidt angår vores udledninger. Formålet er at informere interessenterne om den aktuelle situation vedrørende modvirkningspolitik,

hvorfor:

en opgørelse bliver endnu nyttigere gennem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner på kort, mellemlangt og langt sigt,

de udledningsdata, der følger af »forslaget«, er centrale for forståelsen af EU's, medlemsstaternes og regionernes strategiske retning, prioriteringer og resultater,

data imidlertid bør præsenteres sammen med de centrale økonomiske og sociale resultater, der anvendes regelmæssigt af beslutningstagerne, for at maksimere anvendelsen.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) spiller en vigtig rolle for udvikling og anvendelse af konsekvente metoder og bistår medlemsstaterne i udarbejdelsen af opgørelser.

Emissionsdata og kvaliteten af disse bør underlægges EU's centrale statistik- og datatjeneste. Dette bør omfatte en robust, gennemsigtig og pålidelig central proces, der kontrollerer præcisionen/sikkerheden af de nationalt fremstillede data og fremskrivninger samt CO2-fattige udviklingsplaner.

Medlemsstaterne skal siden 1990 fremlægge følgende kumulative emissionsdata:

emissioner, der opstår i en medlemsstat (kilder),

emissioner, der er blevet udlignet af ændrede mønstre i arealudnyttelse, og

emissioner, der er udlignet som følge af artikel 5 i beslutning 406/2009/EF.

Disse tal har afgørende betydning, hvis man skal nå det absolutte mål på 20 % for at holde den globale opvarmning på under 2 °C.

2.4   Gennemførelse af politikken

Regionsudvalget ønsker, at man integrerer et klart defineret, kvantificeret, geografisk/regionalt element i fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner, fordi

fremskridt og dokumentation bedre kan overvåges gennem et sådant geografisk element end gennem generiske præsentationer på nationalt plan.

regionerne er tættere på borgerne end medlemsstaterne, hvilket gør dem i stand til at formidle information om klimarelaterede emner til offentligheden, hvilket er en af målsætningerne i overvågnings- og rapporteringsmekanismen.

De regionale myndigheder udgør en vigtig kilde til ekspertviden og har fremlagt deres arbejde på FN's klimakonferencer. De bør lige fra starten inddrages i udarbejdelsen af tiltag for at modvirke og tilpasse klimaændringer, så der i størst muligt omfang trækkes på deres ekspertviden og erfaring med hensyn til indvirkning og årsager til klimaændringer – der rammer hårdest på lokalt plan.

Vi henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regions-projektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner.

Det er i overensstemmelse med »den regionale ramme«.

Det sender et klart politisk signal i denne retning.

Det bør stå klart, at nationale politikkers indvirkning for så vidt angår emissionsreduktion vil variere regionerne imellem inden for samme medlemsstat.

Der bør træffes tiltag tættere på emissionskilden. Såfremt der foreligger data, der kan anvendes lokalt, er der større sandsynlighed for, at der kan handles ud fra dem.

I henhold til »traktatens« artikel 191 og 192 vil dette være hensigtsmæssigt.

Regioner vil bidrage med forskellige niveauer for emissionsnedbringelser afhængigt af deres økonomiske sammensætning og infrastruktur. Disse niveauer for emissionsnedbringelser varierer mellem regioner såvel inden for medlemsstaterne som på europæisk plan.

Til trods for at disse myndigheder befinder sig tæt på den politiske gennemførelse, høres de ikke konsekvent af medlemsstaterne om klimarelaterede emner.

Det er ingen topstyret proces at påtage sig modvirkningsudfordringen.

Derudover bør man anerkende den tekniske og finansielle assistance, de regionale myndigheder kan tilbyde udviklingslandene i decentrale samarbejdsprogrammer.

2.5   Tilpasning

Tilpasningsstrategier er ikke obligatoriske på nuværende tidspunkt, så indførelsen af rapporteringskrav på tilpasningsområdet (artikel 16) kan virke urimelig – selvom det naturligvis ikke er ensbetydende med, at det ikke bør ske.

Regionsudvalget gentager sin opfordring til, at man får en repræsentant fra de lokale og regionale myndigheder i organer som det nye tilpasningsudvalg. Vi henviser til Mexico City-aftalen fra 2010 og tilpasningschartret underskrevet i Durban i december 2011.

2.6   CO2 -fattige udviklingsplaner og fremskrivninger: gennemsigtighed og ejerskab til data

Nationale, regionale og lokale myndigheder har behov for redskaber, foranstaltninger, instruktioner og retningslinjer fra Kommissionen/Miljøagenturet for at:

udvikle fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

etablere overvågningsmekanismer,

sikre omkostningseffektiv dataadgang,

undgå kommercialisering og ukontrolleret vækst af data og indsamlingsredskaber,

sikre overensstemmelse mellem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

styrke datas kvalitet, pålidelighed og fortrolighed,

opfylde forpligtelserne under Kyotoprotokollen, Cancúnaftalerne og Durbanplatformen for en styrket indsats.

Vi opfordrer Miljøagenturet til udover nationale opgørelser og statistik over klimabeskyttelsesforanstaltninger at fremstille harmoniserede og transparente lokale og regionale data. Disse data skal være tilgængelige online med et resultatfilter alt efter medlemsstat, region eller subregion og alt efter sektor, så det er muligt at foretage komparative analyser, og opstille standarder og afprøvninger over for socioøkonomiske data.

2.7   Emissioner fra luftfart og søtransport

Referencerne vedrørende behandling af rapportering om emissioner fra civil luftfart og søtransport er uklare, fordi:

der efter Regionsudvalgets opfattelse foreligger en misforståelse i IPCC kildekategorien »1.A.3.A civil luftfart«. Hensigten er at anskue emissioner fra private (snarere end fra kommercielle) fly som nul-emissioner, dvs. hovedsageligt emissioner fra lettere fly og helikoptere, der for størstedelens vedkommende benytter mindre flyvestationer. Dette bør fremgå tydeligere;

der ikke fastlægges nogen metode for emissioner fra søtransport for fartøjer, der lægger an i europæiske havne. Derfor bør forslaget udtrykkeligt nævne, at Kommissionen afventer, at der foreligger retsforskrifter, inden den udarbejder en metode.

3.   Konklusion

Regionsudvalget er bekymret over forslagets manglende regionale fokus. Regionsudvalget mener, der er tale om en forsømmelse, der vil hindre, at man når frem til en modvirkningspolitik. Regionsudvalget mener, at forslaget vil være et skridt i den rigtige retning, hvis man udtrykkeligt indarbejder en regional vinkel. Regionsudvalget bifalder forslagets fokus på fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 1 – Genstand

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(e)

indberetning af CO2-emissioner fra søtransport;

(e)

(f)

overvågning og rapportering af brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1, stk. 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i dette direktiv;

(f)

overvågning og rapportering af brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1, stk. 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i dette direktiv;

(g)

overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne;

(g)

overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne;

(h)

evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF;

(h)

evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF;

(i)

indsamling af de nødvendige oplysninger og data til brug for udformning og evaluering af Unionens fremtidige politik for klimaændringer.

(i)

indsamling af de nødvendige oplysninger og data til brug for udformning og evaluering af Unionens fremtidige politik for klimaændringer

Baggrund

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen indrapporteringsmekanisme for emissioner fra søtransport, mener udvalget, at en sådan mekanisme først indføres, når ny lovgivning forudsætter det.

Da forslagene hovedsageligt gennemføres på lokalt/regionalt plan, bør forslaget specifikt henvise til dette.

Ændringsforslag 2

Artikel 2 – Anvendelsesområde

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Det regionale niveau bør nævnes udtrykkeligt både for så vidt angår afbødning som tilpasning.

Ændringsforslag 3

Artikel 3 – Definitioner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(13)   »nationalt system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger«: system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger oprettet i en medlemsstat til rapportering om politikker og foranstaltninger og til udarbejdelse og rapportering om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, jf. kravet i artikel 13 i denne forordning;

(13)   »nationalt system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger«: system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger oprettet i en medlemsstat til rapportering om politikker og foranstaltninger og til udarbejdelse og rapportering om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn , jf. kravet i artikel 13 i denne forordning;

Baggrund

Der bør være sammenhæng mellem, hvordan politikker, foranstaltninger og fremskrivninger opfattes i de enkelte medlemsstater.

Ændringsforslag 4

Artikel 4 – Udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Medlemsstater indsender deres udviklingsstrategi med lav CO2-udledning til Kommissionen et år efter, at denne forordning træder i kraft eller i henhold til internationalt aftalte tidsfrister i forbindelse med klimakonventionsprocessen.

2.   Medlemsstater indsender deres udviklingsstrategi med lav CO2-udledning til Kommissionen et år efter, at denne forordning træder i kraft eller i henhold til internationalt aftalte tidsfrister i forbindelse med klimakonventionsprocessen.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne giver umiddelbart offentligheden adgang til deres respektive udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne giver umiddelbart offentligheden adgang til deres respektive udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse.

Baggrund

Det geografiske element er nødt til at indgå i disse strategier for at vise, at der ligger eftertanke og indsigt bag, da det ellers vil være vanskeligt at gennemføre på stedet.

Nøglen til politisk analyse og gennemsigtighed er en forståelse for, hvordan man når frem til disse fremskrivninger/udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner.

Ændringsforslag 5

Artikel 5 – Nationale opgørelsessystemer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne indfører, driver og søger løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at udarbejde overslag over kilderne til menneskeskabte emissioner og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der findes opført i bilag I til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

1.   Medlemsstaterne indfører, driver og søger løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at udarbejde overslag over kilderne til menneskeskabte emissioner og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der findes opført i bilag I til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2.   Medlemsstater sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente myndigheder skal have adgang til:

2.   Medlemsstater sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente myndigheder skal have adgang til:

a)

indberettede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på at udarbejde nationale drivhusgasopgørelser med det formål at sikre konsekvens i de indberettede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

a)

indberettede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på at udarbejde nationale drivhusgasopgørelser med det formål at sikre konsekvens i de indberettede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier indberettet af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelsen af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier indberettet af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelsen af nationale drivhusgasopgørelser

d)

data indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

d)

data indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder sikrer, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder sikrer, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder:

a)

gør brug af rapporteringssystemerne i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre overslagene over fluorholdige gasser i drivhusgasopgørelserne

a)

gør brug af rapporteringssystemerne i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre overslagene over fluorholdige gasser i drivhusgasopgørelserne

b)

er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m), i denne forordning.

b)

er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m), i denne forordning.

 

   

Baggrund

For at kunne fastlægge og designe foranstaltninger til nedbringelse af emissioner på passende vis og for at resultaterne heraf kan afspejles i drivhusgasopgørelserne, må man kende informationskilderne, metodiske fremgangsmåder og modeller, beregninger, hypoteser osv. Nogle af de sektorer, der er ansvarlige for diffuse emissioner, hører under de regionale myndigheders kompetence. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at disse myndigheder er bekendt med og deltager i de nationale opgørelsessystemer, så de kan forbedre og justere såvel de nationale opgørelser som de afbødningsforanstaltninger, der foreslås på regionalt plan.

Ændringsforslag 6

Artikel 6 – Unionens opgørelsessystem

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(c)

en årlig ekspertrevision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser.

(c)

en årlig ekspertrevision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser.

 

Baggrund

Medlemsstaternes opgørelser bør revideres uafhængigt af en ikke-kommerciel kompetent opgørelsesmyndighed, der ikke har deltaget i en national opgørelse det pågældende år. Ideelt set burde dette være et internt organ i Miljøagenturet. Kommissionen bør også anerkende egne politikkers og programmers følger for emissionerne, så den kan vurdere, hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ effekt.

Ændringsforslag 7

Artikel 7 – Drivhusgasopgørelser

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som findes opført i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omtales i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for år X-2. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der står opført i bilag I til denne forordning, sættes kuldioxid- (CO2) emissioner fra IPCC-kildekategorien »1.A.3.A Civil luftfart« lig nul, for så vidt angår artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF;

(a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som findes opført i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omtales i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for år X-2. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der står opført i bilag I til denne forordning, sættes kuldioxid- (CO2) emissioner fra IPCC-kildekategorien »1.A.3.A Civil luftfart« lig nul, for så vidt angår artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF;

Baggrund

Kategori 1.A.3.A tager højde for emissioner fra fly, der letter og lander, samt den tilbagelagte strækning inden for en medlemsstat. Emissioner fra et let fly, der flyver fra private flyvestationer, vil på kort sigt være forbundet med en høj administrativ byrde. Det brændstof, der anvendes af lette fly, kan betragtes som emissioner, emissioner, der hidrører fra bunkerolie, hvis flyene har benyttet sig af en kommerciel lufthavn (skaber uoverensstemmelse).

Ændringsforslag 8

Artikel 13 – Nationale systemer for politikker, foranstaltninger og fremskrivninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   De tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed for de indberettede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 14 og 15 i denne forordning, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser

2.   De rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed for de indberettede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 14 og 15 i denne forordning, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

Baggrund

Det bør være muligt at sammenligne fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner mellem medlemsstater. Der bør også være mulighed for at sammenligne emissioners indvirkning på forskellige sektorer på forskellige europæiske områder. Derfor bør data være tilgængelige, så der er mulighed for yderligere analyser og tillid til strategierne.

Ændringsforslag 9

Artikel 14 – Rapportering om politikker og foranstaltninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   …

1.   …

(c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger og om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis for de enkelte i Bilag I til denne forordning nævnte drivhusgasser. Disse oplysninger skal indeholde krydshenvisninger til gældende nationale politikker eller EU-politikker, navnlig om luftkvalitet, og skal omfatte:

(c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger og om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis for de enkelte i Bilag I til denne forordning nævnte drivhusgasser. Disse oplysninger skal indeholde krydshenvisninger til gældende nationale politikker eller EU-politikker, navnlig om luftkvalitet, og skal omfatte:

2.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form alle vurderinger af omkostningerne og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger og alle oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optaget gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse vurderinger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

2.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form alle vurderinger af omkostningerne og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger og alle oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optaget gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse vurderinger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser .

Baggrund

Den regionale kontekst bør være udtrykkelig.

Der er behov for beregninger såvel som de kvalitative forklaringer.

Ændringsforslag 10

Artikel 15 – Rapportering om fremskrivninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Senest den 15. marts hvert år (»året X«) tilsender medlemsstaterne Kommissionen nationale fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn opdelt efter gasart og sektor.

1.   Senest den 15. marts hvert år (»året X«) tilsender medlemsstaterne Kommissionen nationale fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn opdelt efter gasart og sektor .

Baggrund

Den regionale kontekst bør være udtrykkelig.

Ændringsforslag 11

Artikel 25 – Det Europæiske Miljøagenturs rolle

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(d)

gennemførelse af den årlige ekspertrevision;

(d)

gennemførelse af den årlige ekspertrevision;

(h)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger;

(h)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger;

i)

udarbejdelse af overslag over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har indberettet

 (1)

(j)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og en clearing-house-mekanisme om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer.

(j)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og en clearing-house-mekanisme om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer;

 

 

 

 

 

Baggrund

Miljøagenturet er nøglen til medlemsstaternes politiske succes. Det betyder, at det bør være kilde til ekspertviden og vejledning vedrørende emissionernes sandsynlige løbebane. Kumulative emissioner er årsag til atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser, og dermed fremtidige temperaturstigninger. Emissioner inden for Europas grænser afspejler ikke fuldt ud de globale emissioner, Europa forårsager. Derfor bør man i forslaget udtrykkeligt medtage et skøn over »forbrugsemissioner«.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  O.a.: fejl i punktopstillingen i artikel 25 i den danske udgave af Kommissionens dokument.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/61


Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om programmet for miljø og klimaindsats (LIFE)«

2012/C 277/08

REGIONSUDVALGET

ville grundet de betydelige udfordringer på dette område byde en betragteligt større stigning i programmets budget velkommen og erkender samtidig, at det præcise tal ikke kan vedtages, før forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme er overstået;

støtter den nye tilgang med »integrerede projekter«, men er imidlertid af den opfattelse, at tilgængelighed og inddragelse af interessenter i forbindelse med integrerede projekter i højere grad bør fremmes, at havmiljø, jordbund og støj bør tilføjes som yderligere vigtige områder inden for integrerede projekter, og at der bør iværksættes en passende koordinering af Life med andre EU-midler under den fælles strategiske ramme samt med prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000;

finder, at udelukkelsen af moms som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag, og foreslår, at moms accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen;

anbefaler, at personaleomkostninger vedrørende fast personale forbliver støtteberettigede på betingelse af, det kan dokumenteres, at de pågældende ansatte er stillet specielt til rådighed for projektet på fuld tid eller deltid;

foreslår, at den øvre grænse for medfinansiering hæves til 85 % i de mindre udviklede regioner (som defineret i forordningen om fælles bestemmelser) og i regionerne i den yderste periferi;

mener, at Life-programmet også bør være åbent for deltagelse af oversøiske lande og territorier i EU, der omfattes af Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelsen«), og som er ansvarlige for meget af EU's biodiversitet.

Ordfører

Kay TWITCHEN (UK/Løsg.), medlem af Essex County Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life)

COM(2011) 874 final – 2011/0428 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

A.    Generelle bemærkninger

1.

gentager sit synspunkt om, at Life-programmet er et vigtigt instrument i forbindelse med finansiering af lokale og regionale miljøpolitikker og -projekter med en europæisk merværdi, og at det har bidraget til at mobilisere kræfter blandt lokale og regionale myndigheder. Derudover har programmet også bidraget til at knytte partnerskaber og dermed styrke samarbejdsstrukturen og lette erfarings- og informationsudvekslingen på lokalt og regionalt niveau;

2.

bifalder planerne om at fortsætte Life-programmet i den nye finansieringsperiode. Udvalget finder, at dette vil sikre en mere effektiv indsats, skabe synergier ved at koordinere europæiske og nationale aktiviteter samt øge synligheden af miljø- og klimatiltag;

3.

deler Kommissionens synspunkt om, at miljø- og klimatiltag bør være en integreret del af de fleste EU-politikker. Dog tager de primære EU-finansieringsinstrumenter ikke hånd om alle miljø- og klimaspecifikke behov, hvorfor der fortsat er behov for et separat program for miljø og klimaindsats, hvor man bygger videre på Life+-forordningen (EF) nr. 614/2007 for perioden 2007-2013. Programmet supplerer således mainstreaming-strategien om at indfri miljø- og klimamål i hele EU-budgettet gennem finansiering af miljø- og klimaprojekter, der ikke er støtteberettigede andetsteds;

4.

bemærker, at evalueringen af det nuværende Life-program har vist, at programmet har en begrænset effekt på grund af et manglende strategisk fokus. Det nye program bør derfor indføre en fleksibel top-down-tilgang og oprette to diskrete delprogrammer, der dækker miljø og klimaindsats med klart definerede prioriteter;

5.

mener i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig fleksibilitet i programmet. Prioriteringsprocessen må ikke resultere i for store begrænsninger eller for restriktive kriterier. Som i det nuværende program skal det være projektforslagenes kvalitet, der er afgørende;

6.

mener, at Life-forordningen specifikt bør fremhæve behovet for at opsøge synergier mellem de forskellige områder, f.eks. for at sikre, at klimaprojekter under Life-programmet har en positiv virkning på biodiversiteten, og at miljøprojekter under Life-programmet er klimasikrede. For så vidt som Kommissionen har identificeret de potentielle synergier mellem de to delprogrammer og påpeget, at projekter bør opfylde flere målsætninger, er det vigtigt at sørge for, at dette opnås;

7.

gentager sin opfordring (1) til, at Life-programmet fortsat bør støtte kommunikations- og informationsprojekter og i højere grad have fokus på oplysning, herunder uddannelse i bæredygtig udvikling, og fremme projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder. Udvalget bifalder i denne sammenhæng de foreslåede prioriterede områder, dvs. forvaltning og information i hver af de to delprogrammer;

8.

bifalder forslaget om, at man for at sikre sammenhængen mellem de to Life-delprogrammer vil placere dem inden for rammerne af ét enkelt flerårigt arbejdsprogram med ét sæt fælles gennemførelsesregler, én indkaldelse af forslag og forvalte dem samlet under udvalget for Life-programmet og bemærker, at der ikke bør være forskellige procedurer og prioriteter for de forskellige delprogrammer;

9.

glæder sig over, at Kommissionen har gennemført en omfattende høring i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, og at man har taget hensyn til mange af interessenternes synspunkter, herunder Regionsudvalgets (2).

REGIONSUDVALGET

B.    Indikatorer

10.

glæder sig over artikel 3 i forslaget, der lægger vægt på definitionen af indikatorer til at måle Life-programmets resultater. Udvalget anbefaler, at man tilføjer indikatorer, der måler og fremmer god forvaltning og kommunikation inden for alle Life-projekter. Regionsudvalget har slået til lyd for, at Life-programmet fremmer målrettet (og dermed mere effektiv) kommunikation og kapacitetsopbygning inden for alle Life-projekter.

C.    Delprogrammet for miljø (Life-Miljø)

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Miljø og ressourceeffektivitet

11.

bemærker, at forslaget i artikel 10 udelukker den private sektors innovation med fokus på markedsintroduktion, da dette omhandles i Horisont 2020. Dette bevirker, at Life kan fokusere på lokale og regionale myndigheders miljøinnovation og på at finde løsninger, der oftest bedst kan gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber. Derfor bifalder Regionsudvalget skiftet til innovation i den offentlige sektor og muligheden for offentlig-private partnerskaber.

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Biodiversitet

12.

glæder sig over, at forslaget i artikel 11 efter anmodning fra Regionsudvalget (3) tillader tilbagevendende aktiviteter, forudsat at projekterne anvender god praksis, som kan overføres til andre regioner, og at de vil være genstand for standarder for overvågning og formidling af resultater til offentligheden;

13.

mener, at støtte til prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000 gennem integrerede projekter vil være et nøgleelement under Life-programmets prioriterede område Biodiversitet. Regionsudvalget anmoder om, at regionale myndigheder, under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters institutionelle ramme, får ansvaret for udviklingen af prioriterede aktionsplaner, og bemærker Kommissionens nylige initiativer inden for finansiering af Natura 2000 (4).

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Miljøforvaltning og -information

14.

er særdeles tilfreds med, at Life-støtten til miljøforvaltning er blevet styrket ved at gøre den til et prioriteret område i forslaget til forordning (artikel 12). Regionsudvalget forudser, at dette vil øge synligheden af mulige forvaltningsprojekter, og at lokale og regionale myndigheder vil blive vigtige støttemodtagere under dette nye prioriterede område. Regionsudvalget har anmodet om, at Life-programmet bidrager til styrkelsen af lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet, og om, at det i højere grad fokuserer på bevidstgørelse, uddannelse i bæredygtig udvikling samt fremmer projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder og har en betydelig indvirkning på EU-niveau (5);

15.

mener, at dette prioriterede område bør fremme vidensdeling om gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning ved at støtte netværk, uddannelse og projekter om udveksling af god praksis på europæisk plan, særligt blandt lokale og regionale myndigheder, der udøver aktiviteter på området;

REGIONSUDVALGET

D.    Delprogrammet for klimaindsatsen (Life-Klima)

16.

glæder sig over oprettelsen af et nyt delprogram for klimaindsatsen, der kan spille en rolle inden for fremme af kulstoffattige, ressourceeffektive og klimasikrede aktiviteter og investeringer. Udvalget bifalder dette i lyset af EU's internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasser under Kyotoprotokollen og den kommende globale klimaaftale, der skal forhandles på plads inden 2015, samt EU's mål under klima- og energipakken, Europa 2020-strategien og køreplanen for omstilling til en lavemissionsøkonomi i 2050 (6);

17.

bemærker dog, at det foreslåede budget udgør en ret lille del af det samlede Life-program (25 %). Dermed har Life-Klima et yderst begrænset potentiale til at bevirke en væsentlig reduktion i drivhusgasserne. Derfor bør delprogrammet støtte miljømæssige forbedringer på forskellige områder, såsom naturområder, der er vigtige for luftkvaliteten, og som har en stor biodiversitet (tørvemoser og skovområder), eller etablering af grønne infrastrukturer som en integreret strategi for bevarelse af biodiversitet og begrænsning af klimaændringernes konsekvenser;

18.

stiller sig positivt over for, at de integrerede projekters primære fokus vil være på strategier og handlingsplaner inden for modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

19.

bifalder målsætningerne under det prioriterede område for klimaforvaltning og -information (artikel 16) og ser en klar rolle for Regionsudvalget i indsatsen til fremme af bevidstgørelsestiltag på klimaområdet.

REGIONSUDVALGET

E.    Integrerede projekter

20.

bifalder, som udvalget har påpeget i en tidligere udtalelse (7), forslaget om indførelse af længerevarende »integrerede projekter« over et stort geografisk område (navnlig regionalt, multiregionalt eller nationalt) til håndtering af en bred række problemer ved hjælp af strategiske og strukturerede forbindelser til andre EU-finansieringskilder. Life-projektet vil fortsat være en vigtig katalysator;

21.

mener, at integrerede projekter vil forbedre gennemførelsen af miljø- og klimapolitikkerne og deres integration i andre politikker, under anvendelse af princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer, ved at sikre en koordineret mobilisering af andre EU-midler samt nationale og private midler i indsatsen for at indfri miljø- og klimamålsætningerne. Projekterne vil have fokus på gennemførelsen af miljø- og klimaplaner og -strategier i en større territorial målestok, end det normalt er tilfældet for Life+-projekter;

22.

bifalder, at listen over relevante områder for integrerede projekter i artikel 18, litra d), i høj grad afspejler Regionsudvalgets tidligere anbefalinger (vandforvaltning, bevaring af natur og biodiversitet, bæredygtig anvendelse af ressourcer og vandforvaltning). Udvalget er dog af den overbevisning, at havmiljø, jordbund og støj bør tilføjes som yderligere vigtige områder;

23.

er bekymret for, at de integrerede projekter kan være for komplicerede at udarbejde og forvalte, særligt på grund af rækken af tidsfrister, udvælgelseskriterier, ansøgningsprocedurer og -formater, forvaltningsbetingelser og rapporteringsordninger. Dette vil være særligt afskrækkende for mindre lokale myndigheder, og derfor glæder Regionsudvalget sig over forslagets tekniske assistance til udarbejdelse og indgivelse af integrerede projekter;

24.

efterlyser passende koordinering af Life med andre EU-midler under den fælles strategiske ramme (FSR), særligt inden for partnerskabsaftalerne i henhold til artikel 14 i forslaget om fælles bestemmelser samt med den foreslåede nye tilgang med lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, og lokale udviklingsstrategier for alle FSR-fonde i henhold til artikel 28 og 29 i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser;

25.

forventer, at denne nye kategori af større Life-projekter omfatter rammer og retningslinjer for udvikling af individuelle LIFE-projekter og andre projekter, herunder en plan, der forklarer, hvordan andre europæiske, nationale, regionale, lokale og private midler kan kombineres for at finansiere de foreslåede aktiviteter. Disse projekter kan i særlige tilfælde løbe over en længere periode, inden for hvilken individuelle beslægtede LIFE-projekter kan udvikles og gennemføres;

26.

lægger samtidig vægt på traditionelle, mindre projekter, der er tilgængelige for mindre myndigheder, der ikke har samme forudsætninger for at udvikle et integreret projekt. Udvalget bifalder, at der stadig vil være plads til disse projekter i det nye program, og opfordrer til, at de samlede budgetter, der afsættes til dem, ikke reduceres;

27.

anerkender behovet for et omtrentligt geografisk grundlag, men mener ikke, at dette bør være en primær faktor, der kan føre til, at midler ledes væk fra vigtige projekter for blot at opnå en teoretisk national kvote andetsteds. Udvalget glæder sig over muligheden for at inddrage nabolande i projekterne;

28.

mener, at man i højere grad bør tilskynde til inddragelse af interessenter i integrerede projekter.

REGIONSUDVALGET

F.    Forenkling, programmering og delegerede retsakter

29.

anerkender, at Kommissionen har forsøgt at følge anmodningerne i en tidligere udtalelse (8) om en højere grad af administrativ forenkling, herunder flerårig programmering og større anvendelse af it-værktøjer. Ved at anvende faste satser og engangsbeløb kan man reducere bureaukratiet, og dette hilses velkommen. Udvalget er dog bekymret over, at tilsagnet om forenkling hovedsageligt udtrykkes i brede vendinger som noget, man bør bestræbe sig på, i betragtning 26;

30.

er yderst tilfreds med indførelsen af en fremgangsmåde i to faser til udvælgelsen af integrerede projekter, hvor potentielle ansøgere kan indgive en konceptnote til Kommissionen med henblik på forhåndsgodkendelse, hvilket betyder, at projekter, der har ringe chance for at blive udvalgt, ikke spilder unødvendige ressourcer. Dette er også i overensstemmelse med en henstilling fra Regionsudvalget (9);

31.

bifalder flerårige arbejdsprogrammer af mindst to års varighed, hvilket foreslås i artikel 24. Er af den overbevisning, at disse flerårige arbejdsprogrammer kan sikre, at Life følger EU's prioriteter på en mere strategisk og politisk måde. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at inddrage de lokale og regionale myndigheder i tilrettelæggelsen af arbejdsprogrammerne, således at disse vil være praksisrelevante;

32.

er dog bekymret for, at muligheden for midtvejsevaluering af flerårige programmer i henhold til artikel 24, stk. 3, kan føre til uforudsigelighed for støttemodtagerne. Udstrækningen af ændringerne efter en sådan evaluering bør derfor være minimal;

33.

anerkender, at der under det nuværende program har været svingende resultater fra de nationale kontaktpunkter og i visse tilfælde svagheder, der har ført til underudnyttelse af de nationale tildelinger (Regionsudvalget har tidligere efterspurgt bedre uddannelse af de nationale kontaktpunkter (10));

34.

kræver, at undersøgelsesproceduren og udvalget for Life-programmet (artikel 29) følger principperne om gennemsigtighed og inklusion;

35.

bemærker, at der i forslaget til forordning varsles delegerede retsakter om resultatindikatorer, der gælder for specifikke tematiske prioriteter (artikel 3), om anvendelsen af kriteriet »af interesse for EU« (artikel 19, stk. 1) og om anvendelsen af kriteriet »anvendelsen af geografisk balance« for integrerede projekter (artikel 19, stk. 3). Regionsudvalget har indtaget en kritisk holdning til den stigende anvendelse af udvalgsproceduren i miljøpolitik, da den savner gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og lokale og regionale myndigheders operationelle processer (11). Derfor anbefaler udvalget, at Kommissionen foretager høringer på behørig vis med lokale og regionale myndigheder i det forberedende arbejde med de delegerede retsakter.

REGIONSUDVALGET

G.    Medfinansiering og støtteberettigede udgifter

36.

anerkender, at Kommissionen har fulgt opfordringerne i en tidligere udtalelse (12) om at hæve loftet for medfinansiering fra de daværende maksimalt 50 % til 70 % (og op til 80 % for integrerede og forberedende projekter);

37.

foreslår, at den øvre grænse bør hæves til 85 % i de mindre udviklede regioner (som defineret i forordningen om fælles bestemmelser (13)) og i regionerne i den yderste periferi. Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet;

38.

beklager, at Kommissionen ikke reagerede på opfordringerne i en tidligere udtalelse (14) om, at lokale og regionale myndigheder fortsat bør have mulighed for at kalkulere med personaleomkostninger vedrørende fast personale som egne midler. At udelukke personaleomkostninger vedrørende fast personale vil få en grundlæggende negativ effekt på projekternes kvalitet og gennemførlighed, særligt for mindre statslige organisationer og ngo'er, der er afhængige af det faste personales kontinuitet og ekspertise, og hvor personalet ofte arbejder på deltid på flere projekter på én gang;

39.

finder, at dette samt udelukkelsen af moms som en støtteberettiget udgift i henhold til artikel 20 risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Udvalget påpeger, at moms inden for andre EU-fonde accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen;

40.

bemærker dog resultaterne fra en undersøgelse, der tilsyneladende viser, at effekten af Kommissionens forslag om en langt højere medfinansieringssats vil resultere i udelukkelsen af visse elementer af den berettigede støtte for de fleste projekter. Udvalget er desuden klar over, at spørgsmålet om personaletid er grunden til mange uoverensstemmelser mellem Kommissionens revisorer og støttemodtagere og fører til, at Kommissionen tilbagekræver store summer nogle gange længe efter projektets afslutning;

41.

anbefaler ikke desto mindre, at personaleomkostninger vedrørende fast personale forbliver støtteberettigede på betingelse af, det kan dokumenteres, at de pågældende ansatte er stillet specielt til rådighed for projektet.

REGIONSUDVALGET

H.    Budget

42.

noterer sig den foreslåede budgetstigning for Life-programmet fra 2 100 mio. til 3 600 mio. EUR, hvilket er en betydelig stigning for programmet, men stadig en relativ beskeden andel på kun 0,3 % af det samlede EU-budget;

43.

ville dog grundet de betydelige udfordringer på dette område byde en betragteligt større stigning i budgettet velkommen. Udvalget erkender, at det præcise tal ikke kan vedtages, før forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme er overstået;

44.

mener – selv om man gerne ser større sammenhæng og komplementaritet med andre finansieringsmidler – at finansieringen af Life-programmet ikke bør have indvirkning på disse midler (f.eks. strukturfondene);

45.

glæder sig over, at 50 % af delprogrammet for miljø øremærkes til biodiversitet, hvilket er i tråd med en anmodning fra Regionsudvalget (15);

46.

bifalder de nye bestemmelser i artikel 17 om, at Life kan kombineres med innovative finansielle instrumenter. Udvalget anser dette for at være særligt relevant for det prioriterede område Miljø og ressourceeffektivitet. Udvalget gentager, at disse redskaber kun bør anvendes som supplement til, og ikke i stedet for, tilskud.

REGIONSUDVALGET

I.    Nærhed

47.

bekræfter på ny, at miljøpolitik er et område, hvor udøvelsen af kompetencer er delt mellem EU og medlemsstaterne. Nærhedsprincippet finder derfor anvendelse. Udvalget mener desuden, at da den foreslåede forordning hovedsageligt er en fortsættelse af Life-programmet, som har eksisteret siden 1992, er der ikke behov for en grundig evaluering af programmets overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Nærhed og proportionalitet omhandles i betragtning 34 i forslaget til forordning;

48.

er dog fortaler for

a)

at programmet fortsat forvaltes fra centralt hold, men mener, at det vil være nødvendigt at sikre, at uddelegeringen af opgaver såsom projektudvælgelse og overvågningsaktiviteter til et forvaltningsorgan ikke mindsker medlemsstaternes inddragelse i programmets drift, og at overdragelsen af opgaver ikke fører til tab af den viden og ekspertise, der er nødvendig for at håndtere Life-ansøgninger, og

b)

minder om den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder kan spille i gennemførelsen af EU's miljølovgivning og klimastrategier på subnationalt niveau og i formidlingen af innovation og bedste praksis til offentligheden.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (16) (i det følgende benævnt »Køreplan 2050«) anerkender Kommissionen, at det er nødvendigt at afprøve nye tilgange til modvirkning af klimaændringer for at omstille økonomien til lav CO2-intensitet. Tilpasning til klimaændringer som en del af en tværgående prioritet for EU bør også sikres. Fremme af forvaltning og bevidstgørelse er endvidere afgørende for at skabe konstruktive resultater og sikre interessenternes engagement. Delprogrammet for klimaindsatsen bør derfor støtte foranstaltninger, der bidrager til de tre specifikke prioriterede områder: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forvaltning og information vedrørende klima. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (16) (i det følgende benævnt »Køreplan 2050«) anerkender Kommissionen, at det er nødvendigt at afprøve nye tilgange til modvirkning af klimaændringer for at omstille økonomien til lav CO2-intensitet. Tilpasning til klimaændringer som en del af en tværgående prioritet for EU bør også sikres. Fremme af forvaltning og bevidstgørelse er endvidere afgørende for at skabe konstruktive resultater og sikre interessenternes engagement. Delprogrammet for klimaindsatsen bør derfor støtte foranstaltninger, der bidrager til de tre specifikke prioriterede områder: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forvaltning og information vedrørende klima. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

Baggrund

Life-forordningen bør referere specifikt til behovet for at opsøge synergier mellem miljømæssige målsætninger, særligt mellem klimaindsats og biodiversitet. Det er vigtigt at understrege skovøkosystemernes forskellige funktioner, da de kan bidrage til biodiversitet og til afbødning af klimaændringerne og samtidig øge kulstoflagringskapaciteten.

Ændringsforslag 2

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at forenkle Life-programmet og mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb, og støtte bør i højere grad fokuseres på specifikke omkostningskategorier. Ved at kompensere for omkostninger, der ikke er støtteberettigede, og for at opretholde det effektive støtteniveau, som Life-programmet tilbyder, bør medfinansieringssatsen generelt være 70 %, i særlige tilfælde dog 80 %.

Med henblik på at forenkle Life-programmet og mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb, og støtte bør i højere grad fokuseres på specifikke omkostningskategorier. Ved at kompensere for omkostninger, der ikke er støtteberettigede, og for at opretholde det effektive støtteniveau, som Life-programmet tilbyder, bør medfinansieringssatsen generelt være 70 %, i dog %.

Baggrund

Den øvre grænse bør hæves til 85 % i regioner, der er sakket agterud økonomisk, eller i overgangsregioner (som defineret i strukturfondsforordningerne). Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet. Regionerne i den yderste periferi har generelt ret til en medfinansieringssats på 85 % i forbindelse med støtte fra de vigtigste EU-fonde, og dette bør også være tilfældet, når det gælder andre EU-programmer såsom LIFE. Det skal også bemærkes, at regionerne i den yderste periferi er de største nettobidragydere til biodiversiteten på hele Den Europæiske Unions område, idet de er hjemsted for et stort antal lokaliteter af fællesskabsbetydning inden for Natura 2000-nettet.

Ændringsforslag 3

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For at sikre den bedst mulige anvendelse af EU's midler og for at sikre europæisk merværdi bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår angivelse af kriterierne for støtteberettigelse ved projektudvælgelse, kriterierne for anvendelse af geografisk balance i forbindelse med integrerede projekter og de resultatindikatorer, der er specifikke for tematiske prioriteter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

For at sikre den bedst mulige anvendelse af EU's midler og for at sikre europæisk merværdi bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår angivelse af kriterierne for støtteberettigelse ved projektudvælgelse, kriterierne for anvendelse af geografisk balance i forbindelse med integrerede projekter og de resultatindikatorer, der er specifikke for tematiske prioriteter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau . Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Baggrund

Regionsudvalget har indtaget en kritisk holdning til den stigende anvendelse af udvalgsproceduren i miljøpolitik, da den savner gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og lokale og regionale myndigheders operationelle processer.

Ændringsforslag 4

Artikel 5 – Tredjelandes deltagelse i Life-programmet

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Life-programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

Life-programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

b)

kandidatlande, potentielle kandidatlande og tiltrædende lande til EU

b)

kandidatlande, potentielle kandidatlande og tiltrædende lande til EU

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

d)

lande, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 993/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet49.

d)

lande, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 993/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet49

 

Denne deltagelse sker i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler om generelle principper for deres deltagelse i EU-programmer.

Denne deltagelse sker i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler om generelle principper for deres deltagelse i EU-programmer.

Baggrund

Sammen med Frankrigs fire regioner i den yderste periferi har EU's 21 oversøiske lande og territorier flere endemiske og truede arter tilsammen end EU27-landene. Fem af verdens 34 globale hotspots for biodiversitet ligger i EU's oversøiske lande og territorier. Økosystemer på øer udgør kun 5 % af det samlede areal i verden, men giver liv til omkring en tredjedel af verdens truede arter. Denne biodiversitet er relativt ubeskyttet, fordi områderne ikke omfattes af fugledirektivet og habitatdirektivet. Det er vanskeligt at skaffe midler til at støtte bevarende foranstaltninger, fordi disse fjerntliggende egnes forbindelser til EU udelukker dem fra at modtage støtte fra mange internationale fonde. Midler til projekter i oversøiske lande og territorier kan tages fra de nationale bevillinger i de fire medlemsstater, der har oversøiske lande og territorier (Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Frankrig, Danmark), og dermed vil det ikke få konsekvenser for de midler, der er til rådighed under LIFE-programmet som helhed.

Ændringsforslag 5

Artikel 8 – Komplementaritet, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen og medlemsstaterne sørger inden for deres respektive ansvarsområder for at koordinere bistanden fra Life-programmet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for at skabe synergivirkninger, navnlig i forbindelse med integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d),og for at støtte anvendelsen af løsninger, metoder og tilgange, der er udviklet under Life-programmet. På EU-plan finder koordineringen sted inden for den fælles strategiske ramme omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. … (forordningen om den fælles strategiske ramme).

Kommissionen og medlemsstaterne sørger inden for deres respektive ansvarsområder for at koordinere bistanden fra Life-programmet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for at skabe synergivirkninger, navnlig i forbindelse med integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), og for at støtte anvendelsen af løsninger, metoder og tilgange, der er udviklet under Life-programmet. På EU-plan finder koordineringen sted inden for den fælles strategiske ramme omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. … (forordningen om ).

Baggrund

På grund af Life-programmets betydning i forhold til det strategiske bidrag til finansieringen af Natura 2000 anmoder Regionsudvalget om, at forordningen eksplicit kræver, at medlemsstater også sikrer en koordinering gennem etableringen af prioriterede aktionsplaner. Desuden kunne der opstå synergier ved at koordinere Lifes integrerede projekter med den foreslåede nye tilgang med lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, og lokale udviklingsstrategier for alle FSR-fonde i henhold til artikel 28 og 29 i forslaget til forordningen om de fælles bestemmelser.

Forslaget til FSR-forordning er desuden ændret med det sigte at opnå overensstemmelse med Regionsudvalgets tidligere vedtagne udtalelser (CdR 5/2012 rev. 1).

Ændringsforslag 6

Artikel 10 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for miljø og ressourceeffektivitet, litra b)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

at støtte anvendelsen, udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af integrerede tilgange til gennemførelsen af planer og programmer, der er i overensstemmelse med EU's miljøpolitik og -lovgivning, navnlig på områderne for vand, affald og luft

at støtte anvendelsen, udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af integrerede tilgange til gennemførelsen af planer og programmer, der er i overensstemmelse med EU's miljøpolitik og -lovgivning, navnlig på områderne for vand, affald og luft

Baggrund

I mange regioner er det yderst vigtigt at håndtere jordbundsforurening, hvilket anses for at være tæt forbundet med vandbeskyttelse og forebyggelse af affald.

Ændringsforslag 7

Artikel 14 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissionerne er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer:

Med henblik på at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissionerne er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer:

a)

at bidrage til gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for modvirkning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende modvirkning af klimaændringer

a)

at bidrage til gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for modvirkning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende modvirkning af klimaændringer

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive modvirkningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive modvirkningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. modvirkningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. modvirkningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til modvirkning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til modvirkning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames

 

Baggrund

Man bør sikre, at de klimatiske tiltag ikke har nogen skadelig virkning på biodiversiteten. Omvendt er det nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der er truffet i LIFE-programmerne, har en positiv virkning på biodiversiteten. Det er vigtigt at sørge for, at der er kohærens mellem de to centrale elementer i LIFE-programmet.

Ændringsforslag 8

Artikel 15 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at støtte en indsats, der kan øge modstandsdygtigheden mod klimaændringer, er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer:

Med henblik på at støtte en indsats, der kan øge modstandsdygtigheden mod klimaændringer, er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer:

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for tilpasning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende tilpasning til klimaændringer

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for tilpasning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende tilpasning til klimaændringer

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive tilpasningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive tilpasningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. tilpasningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. tilpasningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til tilpasning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til tilpasning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames

 

Baggrund

Man bør sikre, at de klimatiske tiltag ikke har nogen skadelig virkning på biodiversiteten. Omvendt er det nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der er truffet i LIFE-programmerne, har en positiv virkning på biodiversiteten. Det er vigtigt at sørge for, at der er kohærens mellem de to centrale elementer i LIFE-programmet.

Ændringsforslag 9

Artikel 18 – Projekter, litra d)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Der kan ydes tilskud til følgende projekter:

[…]

d)

integrerede projekter primært inden for områderne natur, vand, affald, luft samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Der kan ydes tilskud til følgende projekter:

[…]

d)

integrerede projekter primært inden for områderne natur, vand, affald, luft samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Baggrund

De prioriterede områder bør omfatte havmiljø, jordbunds- og støjstyring.

Ændringsforslag 10

Artikel 19 – Kriterier for projektstøtte

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Projekter, der er nævnt i artikel 18, skal opfylde følgende kriterier:

1.   Projekter, der er nævnt i artikel 18, skal opfylde følgende kriterier:

a)

de er af interesse for EU ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af en af Life-programmets målsætninger som anført i artikel 3

a)

de er af interesse for EU ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af en af Life-programmets målsætninger som anført i artikel 3

b)

de sikrer en omkostningseffektiv tilgang og er teknisk og finansielt sammenhængende

b)

de sikrer en omkostningseffektiv tilgang og er teknisk og finansielt sammenhængende

c)

de er forsvarlige i den foreslåede gennemførelse.

c)

de er forsvarlige i den foreslåede gennemførelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende betingelserne for anvendelsen af kriteriet i stk. 1, litra a), med henblik på at tilpasse dette kriterium til de specifikke prioriterede områder som er defineret i artikel 9 og 13.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende betingelserne for anvendelsen af kriteriet i stk. 1, litra a), med henblik på at tilpasse dette kriterium til de specifikke prioriterede områder som er defineret i artikel 9 og 13.

2.   Projekter, der finansieres gennem Life-programmet, skal om muligt fremme synergier mellem forskellige målsætninger og tilskynde til brugen af grønne offentlige indkøb.

2.   Projekter, der finansieres gennem Life-programmet, fremme synergier mellem forskellige målsætninger og tilskynde til brugen af grønne offentlige indkøb.

3.   Integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), skal inddrage interessenter, hvis det er relevant, og fremme koordinering med og mobilisering af andre EU-finansieringskilder, hvis det er muligt.

3.   Integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), skal inddrage interessenter og fremme koordinering med og mobilisering af andre EU-finansieringskilder, hvis det er muligt.

Kommissionen sikrer geografisk balance i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarsdeling i tildelingsprocesserne for integrerede projekter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende kriterier for anvendelsen af geografisk balance inden for hvert af de tematiske områder, der er omhandlet i artikel 18, litra d).

Kommissionen sikrer geografisk balance i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarsdeling i tildelingsprocesserne for integrerede projekter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende kriterier for anvendelsen af geografisk balance inden for hvert af de tematiske områder, der er omhandlet i artikel 18, litra d).

4.   Kommissionen tager særligt hensyn til transnationale projekter, når transnationalt samarbejde er væsentligt for at sikre beskyttelse af miljøet og klimaet, og sikrer at mindst 15 % af de budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, tildeles transnationale projekter.

4.   Kommissionen tager særligt hensyn til transnationale projekter, når transnationalt samarbejde er væsentligt for at sikre beskyttelse af miljøet og klimaet, og sikrer at mindst 15 % af de budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, tildeles transnationale projekter.

 

   

Baggrund

Tilgængelighed og inddragelse af interessenter ifm. integrerede projekter bør fremmes så meget som muligt.

Indsatsen ifm. programmet bør fordeles i hele EU, ikke mindst fordi miljømæssige og klimarelaterede problemer ofte har grænseoverskridende konsekvenser. Ideen om nationale kvoter er uhensigtsmæssig og bør ikke anses for at være bedre end individuelle forslags indbyggede fordele.

Man bør undgå, at fremtidige integrerede og flerårige projekter, der er støtteberettigede, får reduceret budgetterne til eksisterende tiltag, der har vist sig at være berettigede. Det er desuden denne form for tiltag, der er nemmest for de lokale og regionale samfund at benytte sig af, da de ikke råder over de nødvendige midler til at iværksætte integrerede projekter i henhold til Kommissionens forslag. Det vil desuden være logisk, at projekter, der finansieres under LIFE-programmet, lægger op til miljørigtige udbudsrunder.

Ændringsforslag 11

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, udgør 70 % af de støtteberettigede udgifter. Som en undtagelsen udgør den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, litra d) og f), 80 % af de støtteberettigede udgifter.

Den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, udgør 70 % af de støtteberettigede udgifter. Som en undtagelsen udgør den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, litra d) og f), 80 % af de støtteberettigede udgifter.

Baggrund

Den øvre grænse bør hæves til 85 % i mindre udviklede regioner (som defineret i strukturfondsforordningerne). Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet. Regionerne i den yderste periferi har generelt ret til en medfinansieringssats på 85 % i forbindelse med støtte fra de vigtigste EU-fonde, og dette bør også være tilfældet, når det gælder andre EU-programmer såsom LIFE. Det skal også bemærkes, at regionerne i den yderste periferi er de største nettobidragydere til biodiversiteten på hele Den Europæiske Unions område, idet de er hjemsted for et stort antal lokaliteter af fællesskabsbetydning inden for Natura 2000-nettet.

Ændringsforslag 12

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 2, første afsnit, om moms

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Moms er ikke en støtteberettiget udgift i forbindelse med projekter, der er omhandlet i artikel 18.

Moms en støtteberettiget udgift i forbindelse med projekter, der er omhandlet i artikel 18

Baggrund

Regionsudvalget finder, at man ved at udelukke moms som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Det påpeger, at moms inden for andre EU-fonde accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen.

Ændringsforslag 13

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 3 (nyt)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Regionsudvalget finder, at man ved at udelukke personale som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Ovennævnte formulering genindfører støtteberettigelsen som fastlagt i Life+-forordningen (EF) nr. 614/2007, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 309 af 20. november 2008 (se artikel 5), samtidig med at den tager højde for lønomkostningerne og ikke lægger op til, at dette sker uden hensyntagen til præcise kriterier. Desuden er det urealistisk at forlange, at mindre forvaltninger og mindre aktører skal opfylde forpligtelsen om ansættelse af ekstra personale til gennemførelsen af disse projekter, der risikerer ikke at blive gennemført, da der som oftest er behov for specialiseret personale, der er sat godt ind i emnet. Derfor foreslås det at begrænse betingelsen til, at disse arbejdstagere rent faktisk er knyttet til gennemførelsen af projektet, der i den forbindelse modtager støtte.

Det må præciseres, at embedsmændene skal være stillet specielt til rådighed for projektet på fuld tid eller deltid, for at undgå at diskriminere mellem ansættelsesformerne ved beregningen af udgifterne til embedsmænd, som reelt arbejder med de finansierede projekter. Erfaringerne fra gennemførelsen af tidligere projekter under LIFE-programmet har vist, at det ofte er absolut nødvendigt at ansætte embedsmænd på deltid for at kunne gennemføre projektet, og denne udgift bør derfor også anerkendes som støtteberettiget.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  CdR 6/2011 fin (pkt. 74).

(2)  Rapporten om vurderingen af Life+-instrumentets virkninger, udarbejdet af Regionsudvalgets sekretariat, maj 2011; CdR 6/2011 fin.

(3)  CdR 6/2011 fin (pkt. 56).

(4)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – SEC(2011) 1573 final.

(5)  CdR 6/2011 fin: rapporten om vurderingen af Life+-instrumentets virkninger, udarbejdet af Regionsudvalgets sekretariat, maj 2011.

(6)  COM(2010) 2020 final og COM(2011) 112 final.

(7)  CdR 6/2011 fin (pkt. 6, 25, 65-69).

(8)  CdR 6/2011 fin (pkt. 33, 37).

(9)  CdR 6/2011 fin (pkt. 38).

(10)  CdR 6/2011 fin (pkt. 18).

(11)  CdR 25/2010 fin, CdR 159/2008 fin, CdR 47/2006 fin.

(12)  CdR 6/2011 fin (pkt. 35).

(13)  COM(2011) 615 final, CdR 6/2011 fin (pkt. 15).

(14)  CdR 6/2011 fin (pkt. 34).

(15)  CdR 6/2011 fin (pkt. 9, 14).

(16)  COM(2011) 112 final, 8.3.2011.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/74


Regionsudvalgets udtalelse om »Tildeling af koncessionskontrakter«

2012/C 277/09

REGIONSUDVALGET

bemærker, at de gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt;

mener derfor, at det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål;

har den holdning, at en nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier;

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession.

Ordfører

Henk KOOL (NL/PSE), medlem af byrådet i Haag

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter

COM(2011) 897 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

konstaterer, at der ikke findes nogen fælles juridisk ramme for koncessioner. Direktiverne om offentlige indkøb indeholder bestemmelser om koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder. Lovgivningen vedrørende tjenesteydelseskoncessioner er derimod ikke omfattet af EU-direktiverne om offentlige indkøb, men falder ind under EU-traktatens principper. Disse principper er videreudviklet i Domstolens retspraksis;

2.

bemærker, at medlemsstaterne skal opfylde principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed og proportionalitet), når de tildeler koncessioner, men at de implementeres forskelligt. Forslaget til direktiv om koncessionskontrakter har til formål at samle reglerne for koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder og koncessioner om tjenesteydelser i en enkelt juridisk ramme, så der ét enkelt direktiv for tildeling af koncessionskontrakter på EU-niveau. I betragtning af de økonomiske udfordringer, Den Europæiske Union står over for, tillægger Kommissionen videreudviklingen af det indre marked stor betydning, forudsat at EU-reglerne for koncessioner levner de ordregivende myndigheder tilstrækkelig manøvrerum mht. gennemførelse;

3.

observerer, at artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde danner retsgrundlaget for at etablere en juridisk ramme for koncessionskontrakter. Disse artikler omhandler det indre markeds funktion. Regionsudvalget gør i den henseende opmærksom på, at tjenesteydelseskoncessioner altid skal ses i sammenhæng med leveringen af tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse. I den forbindelse tager forslaget til direktiv kun i utilstrækkelig grad hensyn til fornyelserne i Lissabontraktaten. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at disse tjenesteydelser i større omfang undtages fra direktivets anvendelsesområde;

4.

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession;

5.

understreger, at koncessionskontrakter i kraft af deres natur er mere komplekse og af længere varighed. Udvalget har tidligere anbefalet, at regler om koncessionskontrakter gøres fleksible og enkle, CdR 21/2010, og at retlig usikkerhed skal undgås.

UNDER HENSYNTAGEN TIL OVENSTÅENDE FREMSÆTTER REGIONSUDSVALGET FØLGENDE BEMÆRKNINGER:

6.

I artikel 1 i direktivet eller i det mindste i en betragtning bør det præciseres, at overdragelsen af opgaver og kompetencer fra et offentligt organ til et andet ikke hører under dette direktiv. Derudover bør sektorer, som allerede er omfattet af en sektorspecifik regulering i EU-retten eller som EU-lovgiveren har besluttet ikke at regulere, ikke berøres af direktivforslaget.

7.

Koncessioner over en bestemt værdi påvirker det indre marked og kunne derfor være genstand for EU-lovgivning.

8.

De gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt.

9.

Regionsudvalget konstaterer imidlertid, at gennemførelsen af koncessionskontrakter varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. Dette skyldes, at medlemsstaterne råder over andre nationale instrumenter til regulering eller bemyndigelse af sådanne aktiviteter. Følgerne af et direktiv kan derfor variere fra den ene medlemsstat til den anden. Kommissionen bør derfor entydigt præcisere og definere, hvilke kontraktordninger der betragtes som »koncessioner«, og hvilke kontraktforhold, der hører under direktivets anvendelsesområde.

10.

Det er derfor vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

11.

Regionsudvalget er betænkelig ved, at indførelsen af en udbudspligt for tildeling af nationale instrumenter griber for meget ind i medlemsstaternes nationale autonomi. Udvalget glæder sig derfor at kunne læse i præamblen, at Kommissionen ikke mener, at sådanne statslige dokumenter bør anses for koncessioner. Udvalget mener, at der i en af artiklerne må kræves en særlig undtagelse.

12.

Direktivet bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Koncessioner, der på baggrund af deres lave værdi ingen indflydelse øver på det indre marked, bør derfor tildeles direkte uden forudgående udbud.

13.

Denne skelnen er af stor betydning for SMV'er. De ordregivende myndigheder gives hermed mulighed for at føre en SMV-venlig koncessionspolitik.

14.

Regionsudvalget er betænkelig ved lovgivningens komplekse karakter. De ordregivende myndigheder finder de nuværende direktiver om offentlige indkøb unødigt komplicerede. Det kan frygtes, at dette direktiv om koncessionskontrakter også vil udvikle sig til en indviklet sag. Udvalget mener ikke, at koncessioner kan ligestilles med reglerne i EU-direktiverne om offentlige indkøb og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre direktivet og en eventuel efterfølgende meddelelse så enkel som mulig.

15.

En nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning (5)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(5)

Der bør også gælde bestemte koordineringsbestemmelser for tildeling af koncessioner for bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskoncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, eftersom de nationale myndigheder vil kunne øve indflydelse på adfærden hos virksomheder, der udøver virksomhed inden for disse sektorer, og under hensyntagen til den lukkede karakter af de markeder, hvor de arbejder, fordi medlemsstaterne giver særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste.

(

Begrundelse

Der gælder allerede specifik lovgivning for disse sektorer.

Ændringsforslag 2

Betragtning (6)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. Udførelsen af sådanne bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige bindende forpligtelser, der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren, og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter somgodkendelser eller tilladelser, hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet, ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. dførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige , der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren,og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter som godkendelser eller tilladelser , hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet , ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er juridisk bindende, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Koncessioner skal være klart afgrænsede i forhold til de offentlige forvaltningsopgaver, der følger af tilladelser og licenser.

Ændringsforslag 3

Betragtning (9)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen, og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusiverettigheder i dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen,og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusive rettighederi dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

Baggrund

Ændringsforslagets sigte er at gentage, så det ikke kan misforstås, det grundlæggende begreb i direktiv 2004/17 om indgåelse af offentlige kontrakter med forsyningsvirksomheder, hvori det af betragtning 25 fremgår, at »rettigheder, som en medlemsstat i en eller anden form, også via koncessionskontrakter, har givet et begrænset antal virksomheder på grundlag af objektive, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende kriterier, som giver enhver interesseret, der opfylder dem, mulighed for at drage fordel af dem, heller ikke betragtes som eksklusive eller særlige rettigheder.« Det er ikke hensigtsmæssigt at afgrænse dette begreb med en liste over EU-akter, idet den kan give indtryk af at være en udtømmende liste og således udelukke de enkelte medlemsstaters love eller generelle bestemmelser, der ikke desto mindre opfylder kriterierne om objektivitet, proportionalitet og ikke-diskrimination.

Ændringsforslag 4

Betragtning (10)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(10)

Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af alle koncessioner indgået med henblik på dette indkøb skal tages ibetragtning med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er nødvendigt for at udføre et bestemt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

Baggrund

Det kan tage år at forberede og gennemføre en koncession. Det må formodes, at den ordregivende myndighed søger råd fra eksterne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af en koncessionskontrakt. Disse råd bør ifølge definitionen indgå i evalueringen af koncessionens værdi. Det er ikke logisk. Kontrakter, der er af en anden beskaffenhed og er tildelt en anden aktør, bør ikke indgå i værdiansættelsen af koncessionen. Hvis disse kontrakter udgør en bestemt værdi, bør de tildeles på basis af direktivet om offentlige indkøb og være i overensstemmelse med dette direktiv.

Dette ligger også på linje med Regionsudvalgets tidligere udtalelser om det nødvendige i at undgå en unødig samling af kontrakter.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 14.

Ændringsforslag 5

Betragtning (11)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

Baggrund

Europa-Parlamentets ønsker for vandsektoren fremgår af beslutningerne af 14. januar 2004, 10. marts 2004 og 31. maj 2006. Disse beslutninger viser, at Europa-Parlamentet ikke ønsker at liberalisere vandsektoren, men derimod at modernisere den, hvilket kræver, at der må findes en balance mellem økonomiske principper og kvalitets- og miljøstandarder samt den nødvendige effektivitet. Horisontale ordninger, der indfører nye regler, er derfor ikke hensigtsmæssige.

Ændringsforslag 6

Ny betragtning efter betragtning (13)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Bestemmelserne for det indre marked kan ikke finde anvendelse på samarbejdsformerne mellem offentlige myndigheder (kontraktbaseret eller institutionel samling af kompetencer på interkommunalt plan).

Ændringsforslag 7

Betragtning (20)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(20)

En gennemgang af de såkaldte prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser), som Kommissionen har foretaget, har vist, at det ikke er berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om offentlige indkøb til en afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Som følge heraf bør direktivet gælde for en række tjenesteydelser (som f.eks. catering- og vanddistributionstjenester), da begge områder udviser potentiale for grænseoverskridende handel.

Baggrund

Den grundlæggende sondring mellem prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser og dermed den udbudsretlige fortrinsstilling for såkaldte B-tjenesteydelser skal bevares. Sociale og sundhedsrelaterede tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. Vand er en livsnødvendighed. I vandsektoren skal der derfor handles med stor forsigtighed, og der skal tages højde for særlige miljømæssige og hygiejnerelaterede aspekter. Også i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked bør vandtjenesteydelser derfor stå uden for anvendelsesområdet for direktivet om koncessioner.

Ændringsforslag 8

Betragtning (22)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, uden grænser eller kvoter, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund

Regionsudvalget foreslår, at denne passus udgår.

Der findes et begrænset antal driftstilladelser, som regulerer bestemte aktiviteter, og for hvilke en udbudsprocedure ikke er hensigtsmæssig. Det drejer sig om aktiviteter, som ikke udføres for den pågældende myndighed eller af hensyn til den almene interesse, men som myndigheden anser for potentielt farlig og derfor må reguleres. Det gælder f.eks. tilladelser til prostitution. Det forhold, at en bestemt type driftstilladelse er begrænset i antal, bør derfor ikke automatisk føre til en gennemsigtig tildelingsprocedure.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 4.

Ændringsforslag 9

Betragtning (25)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere, vedrøre kontraktens genstand og ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 23 og 28.

Ændringsforslag 10

Artikel 1, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Udvalget mener, at direktivet kun bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Ved koncessioner, hvis værdi ligger under den europæiske tærskelværdi, er der ikke tale om nogen »grænseoverskridende betydning«, og det indre marked påvirkes dermed ikke. Denne tilføjelse sikrer de ordregivende myndigheders skønsbeføjelser.

Ændringsforslag 11

Artikel 2, stk. 1, nr. 7)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

1.   I dette direktiv forstås ved:

(…)

(…)

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

 

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er bindende og har retsgyldighed, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Ændringsforslag 12

Artikel 2, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at den væsentlige driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig den væsentlige driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Baggrund

Begrebet væsentlig i forbindelse med driftsrisikoen skal slettes. Afgrænsningen og fastlæggelsen af den væsentlige driftsrisiko set i forbindelse med den offentlige ordre forvolder i reglen betydelige problemer for kommunerne. Direktivforslagets definition af »væsentlig driftsrisiko« går langt videre end Domstolens retspraksis, som ikke stiller alt for store krav vedrørende den økonomiske risiko. Selv i forbindelse med et tilslutnings- og anvendelseskrav inden for vandforsyningen (Domstolens afgørelse C-206/08 af 10. september 2009 Wasser und Abwasserzweckverband Gotha præmis 72-76) antager Domstolen, at der er tale om en tjenesteydelseskoncession, der falder uden for udbudslovgivningen.

Ændringsforslag 13

Artikel 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Tærskelværdier

Artikel 5

Tærskelværdier

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

 

 

 

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

 

Baggrund

Koncessioner kan have en lang løbetid, da den pågældende aktør skal have dækket omkostningerne ved sin investering. Ved koncessioner med en lang løbetid er en tærskelværdi på 5 000 000 EUR for koncessionens samlede værdi lav. Det årlige beløb, som koncessionen indbringer for den økonomiske aktør, er imidlertid ikke tilstrækkelig til at påvirke det indre marked. Derfor må denne skelnen foretages.

Ændringsforslag 14

Artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes som værdien af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i sin helhed, selvom de er købt gennem forskellige kontrakter, hvis kontrakterne er del af et enkelt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed eller ordregiveren på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes helhed.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 8.

Ændringsforslag 15

Artikel 8, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og , der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

e)

ansættelseskontrakter

e)

ansættelseskontrakter

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (6)  (7)

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (8)

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007

 

 

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 5 til betragtning 11.

Ændringsforslag 16

Artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

Ændringsforslag 17

Artikel 15, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Baggrund

Henvisningen bør kun gælde en »operativ« eller »aktiv« privat kapitaldeltagelse i den kontrollerede juridiske person, der kan påvirke ledelsesbeslutningerne i den kontrollerede juridiske person. Dette skal gøre det muligt at investere i kontrollerede juridiske personer gennem passive kapitalindskud uden at »in-house« eller offentlig-offentlige samarbejdskriterier overtrædes. Lignende argumenter fremføres også af Kommissionen selv i meddelelsen af 5.2.2008 om institutionaliserede offentlig-private partnerskaber. Åbningen for rene kapitalindskud er påkrævet, så de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at stille tjenesteydelser til en rimelig pris til rådighed for borgerne.

Ændringsforslag 18

Artikel 15, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter, udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 16 til artikel 15, stk. 1.

Ændringsforslag 19

Artikel 15, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

ved aftalen fastsættes et ægte samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere med henblik på at udføre deres offentlige serviceopgaver i fællesskab og omfatter gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne

b)

aftalen er kun styret af hensyn til offentlige interesser

c)

de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere udøver højst 10 % af de aktiviteter, der er relevante for aftalen, målt i omsætning på det åbne marked

)

de deltagende ordregivende myndigheders aktiviteter det åbne marked

d)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

e)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

Baggrund

Koncessionskontrakter mellem ordregivende myndigheder bør (af hensyn til en ansvarlig brug af skatteydernes penge) undtages helt fra udbudsreglerne under overholdelse af de betingelser, der er opført under litra c), d), og e).

De ordregivende myndigheder skal også kunne samarbejde på områder, som ikke har forbindelse med direkte offentlige tjenester. Det drejer sig bl.a. om samarbejde om processer, der letter og støtter deres funktion, herunder IKT, boliger, indkøb og catering.

Et sådant samarbejde mellem ordregivende myndigheder er ikke altid baseret på ligestilling mellem parterne. Det hænder, at større myndighedsenheder udfører arbejde på vegne af mindre myndighedsenheder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at en ordregivende myndighed kan gennemføre en koncessionskontrakt for en anden ordregivende myndighed. Hermed vil der kunne sikres en effektiv brug af offentlige midler.

EU-domstolen har ikke sagt, at højst 10 % af de ordregivende myndigheders omsætning må stamme fra aktiviteter på det åbne marked. Hvor stor en del af omsætningen, der må være tale om, afhænger af aktiviteterne og andre relevante omstændigheder. Det er vigtigt, at det ikke er enhver form for privat deltagelse, der udelukker en undtagelse. Kun aktiv privat deltagelse, dvs. at deltageren er en privat virksomhed, der er aktiv på markedet, skal udløse en udbudsforpligtelse.

Ændringsforslag 20

Artikel 15, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

På tidspunktet for tildelingen af koncessionen eller indgåelsen af aftalen dokumenteres det, at der ikke forekommer privat deltagelse som omhandlet i stk. 1-4.

De undtagelser, der er omhandlet i denne artikel, gælder ikke fra det tidspunkt, hvor privat deltagelse finder sted. Ved privat deltagelse åbnes igangværende koncessioner for konkurrence gennem almindelige koncessionstildelingsprocedurer.

Baggrund

I tråd med målene om forenkling og strømlining af koncessionslovgivningen bør det undgås at indarbejde vidtløftige forklaringer i lovteksten, som ikke resulterer i en større retssikkerhed, og som derudover går videre end Domstolens retspraksis.

Ændringsforslag 21

Artikel 26, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

3.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere, som ønsker at tildele en koncession vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser tilkendegiver deres hensigt herom gennem offentliggørelsen af en forhåndsmeddelelse snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Bekendtgørelserne indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag XIII.

   

Baggrund

Sociale tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. På dette område udgør de obligatoriske informationsforpligtelser derfor en uforholdsmæssig stor belastning for ordregiverne. Netop på dette tjenesteydelsesområde må der set i lyset af reformens væsentligste mål om at forenkle udbudslovgivningen ikke indføres mere restriktive regler.

Ændringsforslag 22

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren. Beskrivelsen, tildelingskriterierne og minimumskravene ændres ikke i løbet af forhandlingerne.

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren.

 

 

   

 

   

Baggrund

En ordregivende myndighed kan som opfølgning på spørgsmål og bemærkninger fra tilbudsgiverne have behov for under proceduren at ændre eller justere noget i koncessionskontrakten. Gennem forhandlinger eller dialogrunder bør den ordregivende myndighed forsøge at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det skal derfor være muligt at ændre nogle af minimumskravene og fastsætte underkriterier for tildeling i overensstemmelse med ny indsigt, som er opnået under forhandlingerne eller dialogrunderne, da udbudsproceduren ellers mister sin værdi.

Ved væsentlige ændringer af kontrakten må proceduren midlertidigt standses og et nyt udbud igangsættes. Regionsudvalget anbefaler derfor, at der skabes en enkel metode, som sætter de ordregivende myndigheder i stand at ændre deres koncessionskontrakter, f.eks. i form af en officiel berigtigelse med en kort forlængelse af fristen for indgivelse af tilbud.

Ændringsforslag 23

Artikel 36, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

b)

økonomisk og finansiel formåen

b)

økonomisk og finansiel formåen

c)

teknisk og faglig formåen.

c)

teknisk og faglig formåen.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession. Alle krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

Baggrund

Se ændringsforslag 2 og 28.

Ændringsforslag 24

Artikel 36, stk. 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.    kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

(…)

(…)

Baggrund

Udvalget mener, at dette hører under de ordregivende myndigheders kompetence.

Ændringsforslag 25

Artikel 38, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Der er begrænset interesse i visse koncessioner. Det er unødvendigt at gennemføre en fuld procedure, hvis der kun er 1 interesseret part. Hertil kommer, at åbne forhandlinger i en sådan situation kan føre til et gunstigere resultat for den ordregivende myndighed.

Ændringsforslag 26

Artikel 39, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

2.   Tildelingskriterierne skal være knyttet til koncessionens genstand og må ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed.

   

Kriterierne skal sikre en effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. De ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne skal på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder tildelingskriterierne.

Baggrund

Denne bestemmelse er overflødig. Den giver ingen merværdi og bør slettes set i lyset af den ønskede forenkling. Indholdet findes allerede i de generelle principper under den primære ret.

Ændringsforslag 27

Artikel 39, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Baggrund

Udvalget mener, at kriteriet laveste pris bør bevares. Det fremgår ikke af den nuværende ordlyd, at dette er muligt. Også i forbindelse med tildelingskriteriet »laveste pris« kan kvalitet spille en rolle som minimumskrav. De ordregivende myndigheder må her kunne træffe deres eget valg. Endelig skal de ordregivende tjenester også ofte indfri nogle besparelsesmålsætninger, hvilket således også er et aspekt, der skal tages hensyn til i forbindelse med valget af tildelingskriterier.

Ændringsforslag 28

Artikel 39, stk. 4, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   (…)

4.   (…)

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

Baggrund

Nogle ordregivende myndigheder vil gerne fastsætte sociale kriterier for offentlige kontrakter og koncessionskontrakter. Der kan generelt ikke tages hensyn til sociale kriterier i øjeblikket, da sådanne kriterier ikke direkte har tilstrækkeligt at gøre med kontrakten. Derfor blev dette tilføjet i direktivet om offentlige indkøb. Det her behandlede direktiv bør udtrykkeligt angive muligheden for at opstille sociale kriterier. Ordregivende myndigheder, som måtte ønske det, vil således kunne opstille sådanne kriterier. I punkt 29 i præamblen henvises der til sådanne sociale betingelser, men de nævnes ikke i den relevante artikel.

Se også ændringsforslag 2 og 25.

Ændringsforslag 29

Artikel 40, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

3.   Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en delegeret retsakt vedrørende sektorspecifik lovgivning, anvendes denne, hvis beregning af livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 39, stk. 4, omhandlede tildelingskriterier.

   

Bilag II indeholder en liste over sådanne retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 vedrørende ajourføring af denne liste, når sådanne ændringer er nødvendige efter vedtagelse af ny lovgivning eller ophævelse eller ændring af sådan lovgivning.

Baggrund

Det bifaldes, at Kommissionen opmuntrer de ordregivende myndigheder til at inddrage livscyklusomkostninger ved tildelingen af koncessioner. Den foreliggende forpligtelse går imidlertid for vidt, idet den tager udgangspunkt i en fremtidig og endnu ikke fastlagt beregningsmetode. Fastlæggelsen af en retlig forpligtelse til at tage hensyn til en ikke-eksisterende metode må afvises pga. den manglende planlægningssikkerhed.

Ændringsforslag 30

Artikel 42, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under 5 % af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Baggrund

Udvalget anbefaler en højere procentdel for tilladte ændringer. Der bør navnlig tages hensyn til det forhold, at koncessioner normalt har en længere løbetid end offentlige kontrakter.

Ændringsforslag 31

Bilag III, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

3.

For så vidt angår vand:

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand

b)

levering af drikkevand til disse net.

Dette direktiv gælder også for koncessioner, der tildeles eller tilrettelægges af ordregivere, som udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet ovenfor, og som vedrører en af følgende aktiviteter:

a)

vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at den mængde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgør mere end 20 % af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b)

bortledning eller rensning af spildevand.

Når en ordregiver som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 2, og artikel 4, stk. 2, leverer drikkevand til net, som forsyner offentligheden, betragtes dette ikke som en aktivitet som omhandlet i første afsnit, når alle følgende betingelser opfyldt:

a)

den pågældende ordregivers produktion af drikkevand finder sted, fordi forbruget af det producerede drikkevand er nødvendigt for udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i dette bilag

b)

leveringen til det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 % af dennes samlede produktion af drikkevand beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 1, 5 og 15

Ændringsforslag 32

Bilag IV, overskrift

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Baggrund

Udvalget anbefaler, at procedurerne fortsat er fleksible, og opfordrer til at overveje muligheden for at inkorporere disse oplysninger i koncessionsdokumentet i stedet for at foretage en omfattende bekendtgørelse. Erfaringen viser, at disse spørgsmål kræver forklaring, hvilket mest effektivt kan gives i de vedlagte koncessionsdokumenter. Gennemsigtighed er sikret ved, at koncessionsdokumentet på forhånd er tilsendt alle interesserede parter.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(4)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

(5)  EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

(7)  EUT L 293, 31.10.2008, s. 3.

(8)  EUT L 315, 3.12.2007.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/96


Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om europæisk territorialt samarbejde«

2012/C 277/10

REGIONSUDVALGET

tager positivt imod ideen om en særskilt forordning om det europæiske territoriale samarbejde, da en sådan bidrager væsentligt til det territoriale samarbejdes mål, samt dens øgede budgetbevillinger; slår endvidere til lyd for, at bevillingen af EU-midler foregår gennem samarbejdsprogrammer og ikke gennem medlemsstaterne;

påpeger, at det europæiske territoriale samarbejdes multilaterale karakter betyder, at det ikke kan styres ved hjælp af partnerskabsaftalen, og at det derfor bør fjernes fra dens anvendelsesområde;

beklager, at den nye forordning ikke er tilpasset små projekter, og anmoder Kommissionen om at indrømme undtagelser for små grænseoverskridende programmer og foranstaltninger, især dem til under 35 000 euro;

mener, at man ikke systematisk bør anvende den tematiske koncentration på det europæiske territoriale samarbejde, da udvalget frygter, at hvis det europæiske territoriale samarbejde blev nøje begrænset til de grundlæggende prioriteter for EU 2020-strategien, ville dette samarbejde ikke være i stand til at udfylde sin særlige og unikke rolle; anbefaler følgelig, at rækken af tematiske mål øges fra 4 til 5, og at listen over investeringsprioriteter udvides; opfordrer derfor til, at man udvider de tematiske mål til også at omfatte andre emner, såsom turisme, klimavenlig søtransport, kultur og konsekvenserne af de demografiske forandringer;

finder, at Regionsudvalget bør spille en aktiv rolle med henblik på at fremme det europæiske territoriale samarbejde samt udpege og overvinde forhindringer på gennemførelsesplanet;

anmoder om, at medfinansieringssatsen bliver fastsat til 85 % for mindre udviklede regioner som fastsat i den nuværende forordning nr. 1083/2006;

er enigt i den undtagelse, der er indrømmet til regionerne i den yderste periferi, for så vidt angår medfinansieringssatser og budgetmidler, og anmoder om, at der fastsættes særlige vilkår for de områder, som indtil den 30. april 2004 eller den 31. december 2006 udgjorde Fællesskabets ydre grænser,

slår til lyd for en styrkelse af koordineringsmekanismerne mellem samtlige fonde og de territoriale samarbejdsprogrammer; fremhæver behovet for en bedre koordinering af det europæiske territoriale samarbejde med EU's eksterne finansieringsprogrammer og for en præcisering af reglerne om tredjelandes deltagelse i ETS-programmerne;

betoner EGTS'ens centrale rolle med hensyn til styrkelsen af det territoriale samarbejde og opfordrer medlemsstaterne til af fjerne de hindringer, der taler imod oprettelsen af en EGTS eller spænder ben for dens arbejde.

Ordfører

Petr OSVALD (CZ/PSE), medlem af byrådet i Plzeň

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

COM(2011) 611 final – 2011/0273 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger til forslaget til forordning

1.

tager positivt imod ideen om en særskilt forordning om det europæiske territoriale samarbejde, som gør det muligt at tage hensyn til det territoriale samarbejdes specifikke formål, særlige aspekter og status som anden søjle i samhørighedspolitikken. Med dette separate forslag til forordning fremhæves det europæiske territoriale samarbejdes bidrag til styrkelsen af den nye traktats mål om territorial samhørighed generelt, og det europæiske territoriale samarbejdes betydning styrkes, for så vidt angår dets fokus på grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde;

2.

kan tilslutte sig ideen om, at det europæiske territoriale samarbejde spiller en særlig vigtig rolle, idet de problemer, som medlemsstaterne og deres regioner, er konfronteret med, stadig oftere rækker ud over medlemsstaternes og regionernes grænser og kræver fælles tiltag til samarbejde på det bedst egnede territoriale niveau. Det europæiske territoriale samarbejde kan således i kraft af sin egenart bidrage væsentligt til at støtte traktatens nye mål, nemlig territorial samhørighed;

3.

støtter principielt Kommissionens forslag om at afstemme det territoriale samarbejde med Europa 2020-strategien, men påpeger, at der skal være tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere hensigtsmæssigt på lokale behov. Udvalget bifalder derfor bibeholdelsen af de tre komponenter af det europæiske territoriale samarbejde (grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde) i alle Europas regioner. Samarbejdet via projekter og strukturer på tværs af grænserne bidrager allerede nu til den europæiske integration. Udvalget ser positivt på den øgede inddragelse af tredjelande;

4.

mener, at det grænseoverskridende samarbejde også fortsat bør spille en central rolle i det europæiske territoriale samarbejde, og går derfor i princippet ind for forslaget om at dele ressourcerne mellem de forskellige former for europæisk territorialt samarbejde;

5.

bemærker, at forordningen – især når det gælder små grænseoverskridende samarbejdsprogrammer – er for tung, kompliceret og detaljeret, og at dette kan stille sig i vejen for gennemførelsen af aktioner, som er beskedne af omfang, men ofte meget effektive; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, om det er absolut nødvendigt at lade alle den foreliggende forordnings bestemmelser gælde også for disse programmer. For at opnå størst mulig effektivitet, er det ikke muligt at stille de samme krav til små programmer og aktioner som til programmer og aktioner med stor rækkevidde;

6.

går ind for den hidtil anvendte metode til at definere regioner med henblik på grænseoverskridende samarbejde og opfordrer til at udvide anvendelsesområdet for det grænseoverskridende samarbejde (komponent A), så der også kan tages hensyn til funktionelle grænseoverskridende faktorer i programmet. I denne forbindelse bør man heller ikke vente til programgodkendelsesproceduren med at træffe beslutninger om inddragelse af funktionelt korresponderende regioner, der har særlig betydning for opfyldelsen af målene; bifalder ligeledes den udvidede mulighed for at gennemføre multilaterale projekter i de områder, hvor der ikke iværksættes multilaterale samarbejdsprojekter;

7.

understreger det europæiske territoriale samarbejdes vigtige rolle i udviklingen af det tværnationale samarbejde, navnlig med henblik på at fremme den integrerede territoriale udvikling inden for sammenhængende områder og støtte projekter for udvikling af makroregionale strategier. Udvalget bifalder, at de etablerede tværnationale samarbejdsområder (komponent B) i princippet bibeholdes, og at EU's makrostrategier ikke fører til nye samarbejdsområder eller til, at nogle områder udelukkes fra det tværnationale samarbejde. Desuden bifalder udvalget generelt, at man også støtter udviklingen og gennemførelsen af makroregionale strategier inden for rammerne af det tværnationale samarbejde;

8.

understreger potentialet i interregionalt samarbejde, navnlig dets løftestangseffekt i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene. Udvalget mener, at støtten til det interregionale samarbejde (komponent C) er et fremragende instrument til at styrke erfaringsudvekslingen og samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder på området samhørighedspolitik og foreslår, at resultaterne af denne erfaringsudveksling i højere grad indarbejdes i de lokale og regionale udviklingsstrategier (kapitalisering).

REGIONSUDVALGET

Målet med europæisk territorialt samarbejde og tematisk koncentration

9.

bemærker imidlertid, at det europæiske territoriale samarbejde først og fremmest har til formål at:

løse problemerne via samarbejde mellem samtlige berørte regioner

fungere som en effektiv mekanisme til udveksling af god praksis og opbygning af viden

sikre en mere effektiv løsning af et specifikt problem som følge af stordriftsfordele og opnåelse af en kritisk masse

forbedre styreformerne gennem koordinering af grænseoverskridende og tværnationale sektorspecifikke politikker, aktioner og investeringer

bidrage til sikkerhed, stabilitet og gensidigt fordelagtige relationer

fremme vækst, beskæftigelse og økosystembaseret forvaltning, hvor der er behov herfor,

som anført i begrundelsen for det foreliggende forslag til forordning;

10.

efter Regionsudvalgets mening skal det europæiske territoriale samarbejde således bidrage til opbygningen af en europæisk bevidsthed om et fælles tilhørsforhold og en gensidig afhængighed samt til overvindelsen af fordomme og de berørte regioners udvikling. Af denne grund mener Regionsudvalget, at det ikke er muligt systematisk at anvende den tematiske koncentration på det europæiske territoriale samarbejde, og at det er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige regioners udviklingsniveau og potentiale. Derfor bør man efter Regionsudvalgets mening ikke partout følge princippet om »one size fits all«, dvs. med samme prioriteter for alle, men derimod anlægge en såkaldt »place based approach«. Regionsudvalget må med nogen bekymring konstatere, at hvis det europæiske territoriale samarbejde – og ikke mindst det grænseoverskridende samarbejde – blev nøje begrænset til de grundlæggende prioriteter for EU 2020-strategien og til de tematiske mål, så ville dette samarbejde ikke være i stand til at udfylde sin særlige og unikke rolle, og det ville blive reduceret til en variant af den basale samhørighedspolitik, blot med en anden form for støttefordeling;

11.

kræver, at de demografiske forandringer og deres konsekvenser for tjenesteydelser af almen interesse samt en bæredygtig regionaludvikling inddrages som særskilte temaer for det europæiske territoriale samarbejde. Der bør gives prioritet til nye former for partnerskaber mellem land og by som grundlag for territorial samhørighed på regionalt niveau (i overensstemmelse med den territoriale dagsorden 2020). Desuden mangler der vigtige emner som turisme, klimavenlig søtransport og kultur;

12.

med hensyn til det grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt at fastslå hvert enkelt grænseområdes udviklingspotentiale, under hensyntagen til det niveau, som de pågældende regioner i dag befinder sig på. Det europæiske territoriale samarbejde, og navnlig det grænseoverskridende samarbejde, bør ikke først og fremmest fokusere på gennemførelsen af EU 2020-strategien, men frem for alt på at skabe forudsætningerne for dens gennemførelse i bredest mulig – dvs. paneuropæisk – forstand. Navnlig bør programmerne for grænseoverskridende samarbejde af denne grund have mulighed for at omfatte flere tematiske mål og ikke begrænses af nogle retningslinjer, der er fastlagt for dem på forhånd;

13.

konstaterer, at man kun kan opnå bæredygtig territorial samhørighed, hvis det lykkes at inddrage og mobilisere borgerne i regionerne. Derfor bør man give programmerne under det europæiske territoriale samarbejde mulighed for fremover også at støtte foranstaltninger på områderne civilsamfund og kultur (f.eks. konkrete udvekslingsprojekter). De eksisterende programmer rummer allerede meget vellykkede fremgangsmåder. Udvalget opfordrer derfor til, at man udvider de tematiske mål tilsvarende;

14.

glæder sig over Kommissionens forslag om at sikre kontinuitet i afsnittet om tværnationalt samarbejde. Udvalget kritiserer dog, at de supplerende investeringsprioriteringer i det tværnationale samarbejde begrænses til udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og strategier for havområder. I betragtning af de mange udfordringer, regionerne står over for lige nu, samt de eksisterende underskud, er der også andre regioner, delområder og funktionelle områder, der har behov for egnede investeringsprioriteringer;

15.

er enigt i, at det interregionale samarbejde bør tage sigte på at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken ved at støtte erfaringsudvekslingen mellem regionerne og ved at udnytte resultaterne af denne udveksling inden for rammerne af målsætningen »Investeringer i vækst og beskæftigelse«. Mener, at denne erfaringsudveksling bør have et bredt grundlag og ikke kun bør optræde som et supplement til det syvende rammeprogram;

16.

finder, at Regionsudvalget bør spille en aktiv rolle med henblik på at fremme det europæiske territoriale samarbejde og udpege og overvinde forhindringer på gennemførelsesplanet, således at synergien med de andre dele af samhørighedspolitikken optimeres.

REGIONSUDVALGET

Budgetramme og medfinansieringssats

17.

bifalder forslaget om at øge bevillingerne til det europæiske grænseoverskridende samarbejde;

18.

mener, at det ikke er effektivt, at den foreslåede medfinansieringssats på 75 % for de operationelle programmer inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde, som er fastsat i den generelle forordning, kommer til at ligge under den medfinansieringssats, der gælder for mindre udviklede regioner inden for rammerne af målet om investering i vækst og beskæftigelse. Denne lavere medfinansieringssats kan betyde, at programmerne for europæisk territorialt samarbejde i disse mindre udviklede regioner ikke længere vil være attraktive. Regionsudvalget anser denne forskel for uberettiget og anmoder om, at medfinansieringssatsen bliver fastsat til 85 % for begge mål; ligeledes er det efter Regionsudvalgets mening urimeligt, at medfinansieringssatsen for den supplerende tildeling til tværregionalt samarbejde i regionerne i den yderste periferi fastsættes til 50 %, og det anmoder om, at den forhøjes til 85 %;

19.

påpeger, at medfinansieringen ikke altid kommer fra programpartnerne, medlemsstaterne eller andre offentlige myndigheder, men også fra modtagerne. Derfor kan man ikke generelt forlange, at de deltagende medlemsstater forpligter sig til at tilvejebringe den medfinansiering, der er nødvendig for at gennemføre et samarbejdsprogram. Kommissionens forslag om et obligatorisk tilsagn bør derfor bortfalde;

20.

anser det for nødvendigt at opretholde de nuværende bestemmelser om medfinansieringssatsen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning), artikel 53, stk. 3 og 4, hvori det hedder: “3. For operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst én deltager er blandt de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2001-2003 var under 85 % af gennemsnittet i EU-25 i den samme periode, må bidraget fra EFRU ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. For alle andre operationelle programmer må bidraget fra EFRU ikke overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter, der medfinansieres af EFRU. (Artikel 53, stk. 4): Fondenes bidrag til prioriteter er ikke omfattet af lofterne i bilag III, punkt 3. De fastsættes dog sådan, at maksimumsbeløbet fra fonden og maksimumssatsen for bidrag fra den enkelte fond, som fastsat for det operationelle program, kan overholdes;

21.

anser det ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal medfinansieringssats for hver enkelt prioriteret opgave, som det foreskrives i den generelle forordning. Det burde være muligt at differentiere det beløb, som medfinansieringssatsen finder anvendelse på, i forhold til de forskellige prioriterede opgaver for at motivere støttemodtagerne til at opstille visse strategiske prioriteringer. Hvert program bør fastsætte en medfinansieringssats for hver foranstaltning afhængigt af dens art, forstået således, at ikke alle foranstaltninger skal kunne modtage støtte efter den maksimale sats;

22.

tilslutter sig ideen om, at samarbejdsprogrammer, der omfatter fjernområderne, skal modtage mindst 150 % af den EFRU-støtte, de fik i perioden 2007-2013, og at der derudover afsættes 50 millioner EUR af støttebeløbet til interregionalt samarbejde til samarbejdet med fjernområder;

23.

anmoder om, at der fastsættes særlige vilkår for de områder, som indtil den 30. april 2004 eller den 31. december 2006 udgjorde Fællesskabets ydre grænser, men som efter disse datoer ikke længere udgør de ydre grænser, således som det har været tilfældet i den nuværende programmeringsperiode i henhold til artikel 52 i forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning). Syv års støtte kan ikke betragtes som en tilstrækkelig lang periode til at kunne løse disse områders problemer. Regionsudvalget henleder opmærksomheden på, at forhøjelsen af støtten til de områder, som ligger ved EU's gamle ydre grænser, ikke kun har til formål at højne de pågældende regioners økonomiske stade, men at de også har en betydelig indvirkning på opbygningen af en europæisk identitet og sammenhængskraft samt på overvindelsen af fordomme.

REGIONSUDVALGET

Programmering

24.

kritiserer, at de krav, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, litra a), skaber betydelige ekstra byrder i forbindelse med programmeringen sammenlignet med den nuværende støtteperiode, uden at give en synlig merværdi;

25.

påpeger, at det europæiske territoriale samarbejdes multilaterale karakter betyder, at det ikke kan styres ved hjælp af partnerskabsaftalen og at det derfor bør fjernes fra dens anvendelsesområde;

26.

mener, at det er meget vigtigt at udarbejde et direktiv om den konkrete anvendelse af bestemmelserne for statsstøtte til programmerne for europæisk territorialt samarbejde, og kræver, at også private aktører, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er), skal kunne modtage støtte inden for rammerne af foranstaltningerne for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, så længe alle de medlemsstater, der deltager i programmet, er enige herom;

27.

opfordrer til, at der tages større hensyn til de meget forskellige forvaltningsstrukturer på lokalt og regionalt niveau i Europa, når det gælder definitionen af målgrupperne for programmerne inden for det europæiske territoriale samarbejde. Målet må være at tage større hensyn til de mange forskellige organisationsformer, der præger de offentlige aktører i medlemsstaternes regioner. Navnlig bør en privatretlig organisationsform ikke medføre, at offentlige aktører udelukkes fra at deltage.

REGIONSUDVALGET

Overvågning og evaluering

28.

bemærker, at rapporteringspligten er blevet udvidet både i omfang og hyppighed, og kræver, at den begrænses til det nødvendige minimum. Udvalget afviser derfor forslaget om at fremrykke fristen for den årlige gennemførelsesrapport fra den 30. juni til den 30. april det efterfølgende år. Samordning med flere og flersprogede programpartnere giver ekstra byrder og er derfor mere tidskrævende;

29.

bifalder fastsættelsen af fælles output- og resultatindikatorer for at vise en mere effektiv målopfyldelse og et større effektfokus samt for at kunne foretage en evaluering på tværs af programmerne. Ofte imødekommer de foreslåede indikatorer i bilaget til forordningen om det europæiske territoriale samarbejde dog ikke i tilstrækkelig grad de specifikke krav vedrørende det europæiske territoriale samarbejde, hvilket begrænser mulighederne for at beskrive eller måle kvaliteten af det europæiske territoriale samarbejde. Udvalget kræver derfor, at listen over indikatorer revideres, så de resultater, der er specifikke for det europæiske territoriale samarbejde, kan gengives hensigtsmæssigt;

30.

bifalder principielt, at støtten til teknisk bistand begrænses til 6 % af det samlede beløb og at det skal udgøre mindst 1 500 000 EUR. Regionsudvalget mener dog, at en obligatorisk omstilling inden 31. december 2014 af hele informationsudvekslingen til elektronisk dataudveksling inden for rammerne af teknisk bistand er problematisk.

REGIONSUDVALGET

Forvaltning, kontrol og akkreditering

31.

går ind for en principiel bibeholdelse af de etablerede forvaltningsstrukturer fra støtteperioden 2007-2013 til gennemførelse af de operationelle programmer, en vidtrækkende strukturel kontinuitet samt en tydeligere fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige organer inden for rammerne af gennemførelsen af programmerne;

32.

bifalder muligheden for at sammenlægge forvaltnings- og attesteringsmyndighedernes opgaver (jf. art. 113 i den generelle forordning), men går ikke ind for en obligatorisk sammenlægning inden for det europæiske territoriale samarbejde (jf. artikel 22 i forordningen om europæisk territorialt samarbejde). Regionsudvalget afviser derimod udtrykkeligt den planlagte akkreditering af forvaltnings- og kontrolmyndighederne.

REGIONSUDVALGET

Koordination af fondene

33.

ser positivt på bestræbelserne på at forbedre koordinationen mellem de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og de øvrige samhørighedspolitiske instrumenter. I denne forbindelse bør forrentningen af EU's finansiering af samarbejdsprojekter øges gennem udbredelse af projekternes resultater, og man bør forsøge at mangedoble deres virkning og undgå overlapninger mellem tiltag, der allerede er blevet testet og efterprøvet;

34.

bemærker dog, at etableringen af en mekanisme til varetagelse at koordinationen mellem fondene og andre instrumenter nødvendigvis forudsætter en koordination mellem disse fonde og disse instrumenter på EU-niveau og på det niveau, hvor de gennemføres i de forskellige medlemsstater. Det er nødvendigt at indføre identiske og koordinerede procedurer, og forvaltningen, den opfølgende kontrol, reglerne for fradrag af omkostninger, metoderne til fremlæggelse af indikatorer osv. skal være identiske. Det vil derfor være meget nyttigt at sørge for koordination mellem de forskellige lande, eftersom stadigt flere lande deltager i programmer for europæisk regionalt samarbejde. Der bør lægges særlig vægt på koordinationen med de eksterne finansieringsinstrumenter. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde en metode til koordination af programmerne;

35.

gør opmærksom på, at artikel 10 i forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond COM(2011) 607 final indeholder bestemmelser om tværnationalt samarbejde, som dækker samme periode som forordningen om europæisk territorialt samarbejde, men uden nogen sammenkædning med denne forordning. Regionsudvalget mener dog, at netop koordinationen mellem det EFRU-finansierede europæiske territoriale samarbejde og det ESF-finansierede ditto er yderst vigtig, for ved at kombinere disse to fondes aktiviteter på passende vis, kan der opbygges de nødvendige synergier. Der kan forventes et højt effektivitetsniveau af de aktiviteter, som gennemføres generelt inden for ESF's rammer, især på området grænseoverskridende samarbejde, for man kan konstatere, at forholdene på arbejdsmarkedet, de sociale problemer osv. i grænseområderne mellem nabolande ligner hinanden. De tematiske aktiviteter under ESF er et meget vigtigt element i alle europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, og derfor anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at vie koordinationen af disse aktiviteter behørig opmærksomhed. Hvis der ikke indføres en udvidet form for koordination, bør der i det mindste gives mulighed for finansiering over EFRU af aktiviteter inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, som tematisk henhører under ESF;

36.

anser det for meget passende at koordinere det nye instrument for netforbindelser i Europa med de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, eftersom dette nye instrument skal tage hensyn til grænseoverskridende og internationale relationer.

REGIONSUDVALGET

Tredjelandes deltagelse

37.

anser det for meget vigtigt at sikre koordination mellem de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og instrumenterne for finansiel støtte til tredjelande. Disse programmer bør udstyres direkte med et system, som giver mulighed for at koordinere de pågældende instrumenter med de forskellige europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, således at der ikke vil være nogen hindring for, at enheder fra tredjelande kan deltage i fælles projekter. Et sådant system skulle blandt andet gøre det muligt at sikre overensstemmelse mht. procedurer, støtteberettigede omkostninger osv. mellem europæiske territoriale samarbejdsprogrammer i medlemslandene og førtiltrædelses- og naboskabsprogrammerne. Instrumentet skulle ligeledes gøre det muligt at sikre, at tredjelandene i forbindelse med europæiske territoriale samarbejdsprogrammer garanterer adgang til, forvaltning af og tildeling af tilstrækkelige midler fra førtiltrædelses- eller naboskabsprogrammer;

38.

er enigt i, at de gældende bestemmelser om finansiel forvaltning, programmering, overvågning, evaluering og kontrol af tredjelandes deltagelse i tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer skal præciseres, og i at disse bestemmelser skal fastlægges i de pågældende samarbejdsprogrammer og/eller finansieringsaftaler mellem Kommissionen, hvert tredjeland og den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden for det pågældende samarbejdsprogram, når det er hensigtsmæssigt. Regionsudvalget henleder dog opmærksomheden på nødvendigheden af at sørge for, at tværnationale og interregionale programmer ikke bliver forsinkede i tilfælde af problemer eller passivitet i tredjelandet, så man ikke risikerer, at disse programmer slet ikke kan gennemføres.

REGIONSUDVALGET

EGTS'ens rolle

39.

understreger EGTS'ens rolle som vigtigt instrument til styrkelse af det territoriale samarbejde; gentager derfor sit krav om, at den reviderede EGTS-forordning, som ikke har nogen særlig indvirkning på EU's budget, vedtages øjeblikkeligt uden at afvente vedtagelsen af hele lovpakken om samhørighedspolitikken efter 2013; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at fjerne alle hindringer af administrativ karakter, som enten taler imod oprettelsen af en EGTS eller stiller EGTS-modellen ringere i forhold til andre juridiske instrumenter, navnlig hvad angår beskatning og ansættelse af personale;

40.

bemærker, at selv om medlemsstaterne bør tilskyndes til at overdrage EGTS'er rollen som forvaltningsmyndighed, bør Kommissionen bør foreslå en generel fremgangsmåde til afklaring af bestemmelsen i artikel 25, stk. 3, i forslaget til forordning, som pålægger medlemsstaten på hvis område, EGTS'en er registreret eller den ledende støttemodtager er etableret, at betale forvaltningsmyndigheden det beløb, der uretmæssigt er udbetalt til støttemodtagere i andre lande. Denne forpligtelse, der pålægges medlemsstater, på hvis område en EGTS er registreret eller en ledende støttemodtager etableret, kan afholde dem fra at uddelegere deres forvaltningsbeføjelser til EGTS'en, eftersom de kan blive ansvarlige for noget, som de reelt ikke har nogen indflydelse på. Regionsudvalget mener derfor, at det bør slås fast, at en myndighed i den medlemsstat, hvor en støttemodtager, som uretmæssigt har modtaget støtte, er etableret, kan bemyndiges af en myndighed i den medlemsstat, hvor EGTS'en er registreret, til at inddrive det pågældende beløb. I modsat fald bør man opretholde den gældende bestemmelse i indeværende programmeringsperiode, hvorefter ansvaret påhviler den medlemsstat, på hvis område en støttemodtager, som skal tilbagebetale uretmæssigt udbetalt støtte, er etableret.

REGIONSUDVALGET

Andre bemærkninger

41.

tager vel imod indførelsen af et fast beløb til dækning af personaleomkostninger, da det er en vældig god foranstaltning, som indebærer en stor forenkling for støttemodtageren. De faste beløb til personaleomkostninger bør være identiske, uanset hvilket land der opereres i, eftersom det er det samme arbejde, der udføres. Der bør også være en harmoniseret fremgangsmåde for kontrol og mht. støtteberettigelsen af udgifterne. Udvalget afviser imidlertid at begrænse de faste beløb til personaleomkostninger til 15 % af alle udgifter, eftersom det territoriale samarbejde som udgangspunkt kræver mange medarbejdere, og 15 % af personaleomkostningerne ligger langt under det nuværende gennemsnit;

42.

selv om Regionsudvalget lægger meget stor vægt på miljøbeskyttelse, ressourceeffektivitet, mindskelse af og tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og risikostyring, fremme af lige muligheder, forhindring af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, fremme af lige muligheder for mænd og kvinder osv., finder udvalget det ikke ønskeligt, at hvert samarbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at tage højde for disse mål. Disse bestemmelser vil i høj grad komplicere og lamme gennemførelsen af især små programmer for grænseoverskridende samarbejde. Derfor anbefaler Regionsudvalget, at disse bestemmelser ikke systematisk finder anvendelse, men kun når det er rimeligt og relevant i forhold til de konkrete prioriteter og aktioner. Det vil også være absurd og ulogisk at skulle anvende disse bestemmelser på aktioner, som ikke har noget at gøre med disse problematikker;

43.

anser det for vigtigt, at støttemodtagerne samarbejder om udvikling, gennemførelse, personale og finansiering af foranstaltningerne. Dog kan opfyldelsen af de fire samarbejdskriterier, navnlig for så vidt angår mindre projekter, dvs. projekter, der modtager mindre end 35 000 euro i EFRU-støtte, vanskeliggøre iværksættelsen og realiseringen; mener derfor, at det ikke er passende at forlange, at disse projekter opfylder denne betingelse; foreslår, at disse mindre projekter som hidtil underlægges et krav om at opfylde mindst to af de fire kriterier.

REGIONSUDVALGET

Forslag

44.

foreslår med henvisning til den vægt, der lægges på koordination, effektivitet, udligning af skævheder samt integration, at der med henblik på den nye programmeringsperiode lanceres nye initiativer for at fremme grænseoverskridende koordination af tematiske strategier og udviklingsstrategier (transport, energi, arbejdsmarked, miljøbeskyttelse, videnskab og forskning osv.) og indførelse af integrerede tilgange. Dermed vil man på det grænseoverskridende plan kunne indkredse lakuner, udviklingspotentiale og integrerede løsninger. Til løsning af de således klart identificerede problemer og for at udnytte det afdækkede udviklingspotentiale, bør man inddrage såvel offentlige som private organer samt finansieringsmidler fra forskellige kilder. For at dette instrument kan fungere godt, vil det være meget ønskværdigt at udnytte EGTS'ernes og euroregionernes muligheder. Et sådant initiativ bør inden for rammerne af det europæiske grænseoverskridende samarbejde tildeles tilstrækkelige budgetmidler for at sikre, at det kan fungere effektivt.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 3, stk. 1

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Geografisk dækning

Geografisk dækning

1.   Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landegrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne, undtagen regioner omfattet af programmer under Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau med højst 150 kilometers indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde, uanset eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

1.   Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landegrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne, undtagen regioner omfattet af programmer under Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau med højst kilometers indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde, uanset eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionen vedtager listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Kommissionen vedtager listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

På denne liste angives ligeledes Unionens regioner på NUTS III-niveau, som tages med i overvejelserne ved tildelingen af støttebeløb fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [ENI-forordningen] og IPA i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [IPA-forordningen].

På denne liste angives ligeledes Unionens regioner på NUTS III-niveau, som tages med i overvejelserne ved tildelingen af støttebeløb fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [ENI-forordningen] og IPA i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [IPA-forordningen].

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne fremsætte en begrundet anmodning om, at der til et bestemt grænseområde føjes flere regioner på NUTS III-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i afgørelsen som nævnt i andet afsnit.

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne om, at der til et bestemt grænseområde føjes flere regioner på NUTS III-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i afgørelsen som nævnt i andet afsnit,

[…]

[…]

Begrundelse

I praksis har det vist sig, at grundene til at indlede et maritimt grænseoverskridende samarbejde ikke hænger direkte sammen med korte afstande, men med de forbindelser, som de to lande har med hinanden. De moderne kommunikations- og transportforbindelser gør også afstande mindre relevant.

Hvad angår NUTS-niveauet er de franske regioner for eksempel stort set alle positivt indstillede over for opretholdelsen af de områder, der er med i den indeværende programmeringsperiode. Men under hensyntagen til de mange forskelligartede situationer, der gør sig gældende i de forskellige områder, finder de det nødvendigt at operere med en vis fleksibilitet i definitionen af projekternes geografiske anvendelsesområde. Det drejer sig navnlig om at fremme forstærket samarbejde i de tværnationale områder på NUTS II-niveau (uden at ændre deres grænser) og udvide visse grænseoverskridende områders geografiske territorium ud over NUTS III-niveauet (indtil NUTS II-niveau, hvis dette er begrundet, uden at røre ved koncentrationen af finansiering i de umiddelbart tilstødende områder). De franske regioner appellerer ligeledes til Kommissionen om at anskue euroregionerne som nye områder for forstærket samarbejde.

Ændringsforslag 2

Artikel 4, stk. 3

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

3.   Kommissionen vedtager en enkelt afgørelse indeholdende en liste over samtlige samarbejdsprogrammer med angivelse af de samlede støttebeløb fra EFRU pr. program samt 2014-tildelingen pr. program ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

3.   Kommissionen vedtager en enkelt afgørelse indeholdende en liste over samtlige samarbejdsprogrammer med angivelse af de samlede støttebeløb fra EFRU pr. program samt 2014-tildelingen pr. program ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Befolkningen i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for den årlige fordeling pr. medlemsstat.

Befolkningen i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for fordeling pr. . .

[…]

[…]

Begrundelse

Der bør slås kraftigt til lyd for en tildeling af europæiske bevillinger pr. samarbejdsprogram. Videreførelsen af det nuværende system med en fordeling pr. medlemsstat (som så skal fordele samarbejdsbevillingen på de forskellige berørte områder) indebærer en dobbelt risiko: en risiko for uafbalancerede nationale tildelinger til et og samme område, og en risiko for at opretholde et »noget for noget-koncept«, hvor hver stat i forbindelse med et bestemt område uden at tage hensyn til samarbejdslogikken kan mene, at den skal have noget finansiering tilbage, der mindst svarer til den del af bevillingerne, den har tildelt til det pågældende område.

Ændringsforslag 3

Artikel 4, stk. 7

Ændres således:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

7.   I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og IPA, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 2, litra a), i hvilke den pågældende medlemsstat deltager.

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

7.   I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og IPA, til de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 2, litra a), i hvilke den pågældende medlemsstat deltager.

Begrundelse

Med Kommissionens forslag vil de uudnyttede EFRU-midler, som ikke er blevet anvendt inden for den fastlagte frist for forelæggelse af programmer, i modsætning til den nuværende periode kun kunne tildeles de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, i hvilke den pågældende medlemsstat deltager. Da dette kan skade regioner, som ikke har kunnet overholde fristen – også selv om de ikke bærer ansvaret for forsinkelsen – foreslås det at opretholde den nuværende situation.

Ændringsforslag 4

Artikel 5

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tematisk koncentration

De tematiske målsætninger i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] koncentreres som følger:

a)

Der udvælges op til 4 tematiske målsætninger for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

b)

Der udvælges op til 4 tematiske målsætninger for hvert tværnationalt samarbejdsprogram.

c)

Alle tematiske målsætninger kan indgå i interregionale samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a).

Tematisk koncentration

De tematiske målsætninger i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] koncentreres som følger:

a)

Der udvælges op til tematiske målsætninger for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

b)

Der udvælges op til tematiske målsætninger for hvert tværnationalt samarbejdsprogram.

c)

Alle tematiske målsætninger kan indgå i interregionale samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a).

Begrundelse

Formålet med det grænseoverskridende samarbejde er at afbøde ulemperne ved grænseregionernes perifere beliggenhed og at løse de deraf følgende problemer ved at iværksætte og støtte det grænseoverskridende samarbejde på alle menneskelivets områder (integration af grænseområder). Der ydes støtte såvel til samarbejde, der har til formål at overvinde problemer gennem en fælles indsats, som til samarbejde, der skal fremme integration på forskellige områder. For grænseområderne er det således vigtigt så vidt muligt at bevare en bred vifte af støtteberettigede aktiviteter inden for det brede spektrum af grænseoverskridende samarbejdsområder.

Samme begrundelse som for det grænseoverskridende samarbejde. For enhver type samarbejde er det afgørende, at samarbejdsområderne bliver så brede som muligt.

Ændringsforslag 5

Artikel 6, litra a)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Investeringsprioriteringer

Investeringsprioriteringer

[…]

[…]

a)

inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde:

a)

inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde:

i)

integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse (inden for rammerne af den tematiske målsætning om at fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet)

i)

integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse (inden for rammerne af den tematiske målsætning om at fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet)

ii)

fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd på tværs af grænserne samt fremme af social integration på tværs af grænserne (inden for rammerne af den tematiske målsætning om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom)

ii)

fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd på tværs af grænserne samt fremme af social integration på tværs af grænserne (inden for rammerne af den tematiske målsætning om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom)

iii)

udvikling og gennemførelse af fælles uddannelsesordninger (inden for rammerne af den tematiske målsætning om investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring)

iii)

udvikling og gennemførelse af fælles uddannelsesordninger (inden for rammerne af den tematiske målsætning om investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring)

iv)

fremme af det administrative og retslige samarbejde og samarbejdet mellem borgere og institutioner (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration)

iv)

fremme af det administrative og retslige samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration)

 

 

vi)

 

vii)

 

viii)

Begrundelse

Se punkt 9 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 6

Artikel 6, litra b)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

inden for rammerne af det tværnationale samarbejde: udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og havområdestrategier (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration).

b)

inden for rammerne af det tværnationale samarbejde: udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og havområdestrategier (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration).

Begrundelse

Se punkt 14 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 7

Artikel 6, litra c)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 11 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 8

Artikel 7, litra c)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Samarbejdsprogrammernes indhold

Samarbejdsprogrammernes indhold

[…]

[…]

c)

bidraget til den integrerede strategi for territorial udvikling som omhandlet i partnerskabskontrakten, bl.a.

c)

bidraget til den integrerede strategi for territorial udvikling som omhandlet i partnerskabskontrakten, bl.a.

i)

mekanismerne til sikring af koordineringen mellem fondene, ELFUL, EMFF og andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og med Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

i)

mekanismerne til sikring af koordineringen mellem fondene, ELFUL, EMFF og andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og med Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

ii)

om nødvendigt en planlagt integreret tilgang til den territoriale udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig gennemførelsesbetingelserne for artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]

ii)

om nødvendigt en planlagt integreret tilgang til den territoriale udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig gennemførelsesbetingelserne for artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]

iii)

om nødvendigt listen over byer, hvor der skal gennemføres integrerede foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling af byområder, og den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtten til disse foranstaltninger

iii)

</