Europa-Parlamentet SESSIONEN 2011-2012 Mødeperioden fra den 23. til 24. marts 2011 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 169 E af 9.6.2011. VEDTAGNE TEKSTER

17.8.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/1

Torsdag den 24. marts 2011
EU’s forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd

P7_TA(2011)0109

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om EU’s forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd (2010/2233(INI))

2012/C 247 E/01

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til samarbejdsaftalen af 25. februar 1989 mellem Den Europæiske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC),

—	der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om frihandelsaftalen mellem EF og Golfstaternes Samarbejdsråd (1),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juli 1990 om betydningen af den frihandelsaftale, der skal indgås mellem EØF og Golfstaternes Samarbejdsråd (2),

—	der henviser til »rapport om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi: at skabe sikkerhed i en verden i forandring«, som blev godkendt af Rådet i december 2008,

—	der henviser til EU’s strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten, som Rådet vedtog i juni 2004,

—	der henviser til det fælles kommuniké fra det 20. ministermøde den 14. juni 2010 i Luxembourg,

—	der henviser til sin betænkning af 10. maj 2010 om Middelhavsunionen,

—	der henviser til det fælles kommuniké fra det 19. ministermøde den 29. april 2009 i Muscat,

—	der henviser til det fælles handlingsprogram (2010-2013) for gennemførelsen af samarbejdsaftalen mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd af 1988,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser (KOM(2001)0385),

—	der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om reformerne i den arabiske verden: hvilken strategi skal EU følge? (3),

—	der henviser til den økonomiske aftale mellem GCC-staterne, der vedtoges den 31. december 2001 i Muscat i Sultanatet Oman, og til GCC's Doha-erklæring om iværksættelsen af en toldunion for GCC af 21. december 2002,

—	der henviser til artikel 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke Rådet skal anmode om Europa-Parlamentets godkendelse forud for indgåelsen af enhver international aftale, der dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse,

—	der henviser til sine årlige betænkninger om menneskerettighederne,

—	der henviser til erklæringen fra FN’s Generalforsamling om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte de universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 1998 (også kendt som erklæring om menneskerettighedsforkæmpere),

—	der henviser til den højtstående repræsentants erklæringer af 10., 15., og 17. marts 2011 og Rådets konklusioner af 21. marts 2011 om Bahrain og i denne sammenhæng understreger sin fulde støtte til ytringsfrihed og borgernes ret til fredelige demonstrationer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0042/2011),

A.	der henviser til, at det nuværende forhold EU-GCC kræver konstant revision og opdatering med henblik på den nylige, vigtige og hurtigt gående udvikling på territoriet, hvor behovet for at leve op til menneskerettighederne og demokratiet skal være i centrum,

der henviser til, at demonstranter har givet udtryk for legitime demokratiske ønsker i adskillige GCC-stater; der henviser til, at den voldelige reaktion fra myndighedernes side mod protester i Bahrain medførte omkomne, sårede og fængslinger; der henviser til, at saudiarabiske, UAE- og kuwaitiske tropper er ankommet til landet under GCC-flag for at deltage i undertrykkelsen af demonstranter,

C.	der henviser til, at Golfregionen i dag skal betragtes på baggrund af, at GCC-staterne udgør et af verdens nye økonomiske vækstcentre; der henviser til, at EU er GCC's næststørste handelspartner, og at Golfstaterne er det femtestørste eksportmarked for EU,

der henviser til, at Golfregionen i geopolitisk henseende er et koncentrat af sikkerhedsmæssige problemer med globale og regionale implikationer (fredsprocessen i Mellemøsten, det iranske atomprogram, stabiliseringen af Irak, Yemen og Darfur, terrorisme og pirateri), og at GCC i dag fortsat er den eneste stabile regionale organisation, der er baseret på multilateralisme og samarbejde,

E.	der henviser til, at GCC-staterne besidder mere end en tredjedel af de samlede statsejede investeringsfonde i verden, og at denne kapital i forbindelse med krisen har bidraget til at redde det finansielle system i verden og i Europa,

F.	der henviser til, at Golfregionen er af afgørende betydning for EU, og at det i en multipolær, gensidigt afhængig verden er denne form for samarbejde, der er i stand til at løfte de politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer,

der henviser til, at den økonomiske liberaliserings- og diversificeringsproces, der er indledt i flere af GCC's medlemsstater, har skabt nye interne udviklinger, som bør fremmes og støttes, hvad enten de er politiske (konstitutionelle reformer, deltagelse i det politiske liv, styrkelse af institutionerne) eller sociale (oprettelse af foreningsstrukturer, herunder af arbejdsgiverforeninger, kvinders adgang til lederstillinger),

der henviser til de foruroligende og beklagelige leve- og arbejdsvilkår, som vandrende arbejdstagere, herunder navnlig kvinder, der arbejder som hushjælp, lever under til trods for, at de spiller en central rolle for en række erhvervssektorer i GCC-medlemsstaterne og udgør næsten 40 % af den samlede befolkning i GCC og ca. 80 % i af befolkningen i visse emirater,

I.	der henviser til, at alle GCC-medlemsstater uden undtagelse er arvemonarkier, hvor befolkningen har begrænset politisk repræsentation, navnlig for kvinders vedkommende, og hvor der i de fleste tilfælde ikke findes et valgt parlament,

J.	der påpeger, at GCC-staternes betydelige investeringer og de fælles udfordringer, der gør sig gældende i EU's sydlige nabolande, gør det tilrådeligt at opnå samarbejdssynergier mellem Europa, Middelhavsområdet og Golfregionen,

der henviser til, at GCC-staternes nye geoøkonomiske orientering i retning af Asien, der udspringer af den øgede efterspørgsel efter olie og gas på de asiatiske markeder (Kina, Indien, Singapore, Japan, Filippinerne, Sydkorea), har sat skub i en diversificering af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, konsolideret med frihandelsaftaler og udvikling af en politisk dialog,

L.	der henviser til, at GCC-staternes vigtige rolle i verden giver dem fælles interesser med EU for så vidt angår international stabilitet og global økonomisk styring,

M.	der henviser til GCC-staternes voksende indflydelse i den arabisk-muslimske verden og den vigtige rolle, de kan spille i den interkulturelle dialog,

N.	der henviser til, at forhandlingerne om en EU-GCC-frihandelsaftale, der indledtes for 20 år siden, i dag er de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt og endnu ikke afsluttet,

O.	der påpeger nødvendigheden af en klar position og et varigt engagement fra EU's side i Golfregionen med henblik på at sikre Unionen en større synlighed og en strategisk tilstedeværelse i området,

P.	der henviser til, at politiske klausuler, navnlig vedrørende overholdelse af menneskerettigheder, er en fast bestanddel i alle handelsaftaler, der indgås mellem EU og en tredjepart,

Q.	der påpeger, at EU som sådan har en begrænset tilstedeværelse i regionen, og at opfattelsen af Europa ofte blandes sammen med opfattelsen af de enkelte medlemsstater, der har gamle og veludviklede forbindelser til området,

der henviser til, at EU råder over ekspertise inden for områderne institutionel kapacitetsopbygning, uddannelse og forskning, udvikling af vedvarende energi, miljø, teknisk bistand og regulering samt politisk og diplomatisk dialog om spørgsmål vedrørende stabilitet i naboområder og global sikkerhed,

minder om, at indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og GCC fortsat er en prioritet, og at en eventuel fiasko vil gå imod begge parters interesser; understreger, at indgåelsen af en sådan aftale vil være udtryk for en gensidig anerkendelse af troværdigheden af to organisationer, som begge har valgt at satse på multilateralisme og integration;

2.	mener, at der i lyset af EU’s begrænsede tilstedeværelse i Golfregionen bør udformes en integreret kommunikationspolitik inden for rammerne af EU's nye udenrigspolitiske strukturer, der kan bidrage til leveringen af målrettet og effektiv information om EU i Golfstaterne;

3.	mener, at EU bør udvikle en strategi for denne region, der primært skal sigte på at styrke forbindelserne med GCC-staterne, støtte deres regionale integrationsproces og tilskynde til oprettelse af bilaterale forbindelse med GCC-staterne;

understreger, at målet er et strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater, der afspejler de to organisationers respektive roller på den internationale scene; understreger i denne forbindelse betydningen af, at der regelmæssigt afholdes topmøder på stats- og regeringschefsplan, uafhængigt af udviklingen i de igangværende forhandlinger;

5.	lægger endvidere vægt på betydningen af et ligeværdigt partnerskab baseret på samarbejde og dialog, der respekterer forskellene mellem de to organisationer, og på potentialet for udbygning af samarbejdet og dialogen på forskellige områder;

anmoder om, at EU's Udenrigstjeneste afsætter flere menneskelige ressourcer til denne region, og at der åbnes flere diplomatiske EU-repræsentationer i de enkelte GCC-medlemsstater, hvilket vil bidrage til at øge synligheden, lette den politiske dialog og styrke effektiviteten af EU's aktioner; kræver, at de nævnte ressourcer først og fremmest tilvejebringes gennem omplacering inden for Udenrigstjenesten; kræver, at de EU-medlemsstater, der har diplomatiske repræsentationer i regionen, handler i overensstemmelse med EU's politik; understreger, at en differentieret bilateral strategi over for de GCC-stater, som er indstillet på at intensivere deres samarbejde med EU, kun kan komplementere og styrke den multilaterale ramme; kræver derfor, at Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik undersøger de perspektiver, som et sådant bilateralt samarbejde vil åbne;

minder om den sociale og politiske udvikling, der de seneste år har fundet sted i de fleste GCC-medlemsstater; opfordrer alle disse stater til at opretholde deres bestræbelser i denne retning og til at gå endnu længere med hensyn til fremme af menneskerettigheder og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn, seksuel orientering eller religion; opfordrer GCC-staterne til at garantere og fremme mindretallenes, herunder de religiøse mindretals, rettigheder, ligestillingen af mænd og kvinder, arbejdstagerrettighederne, herunder for vandrende arbejdstagere, samt samvittigheds-, ytrings- og meningsfriheden; tilskynder til en fortsat dialog mellem EU og GCC om disse spørgsmål; opfordrer GCC's medlemsstater til at knytte stærkere bånd med civilsamfundet og medvirke til dannelsen af strukturer og sammenslutninger på lokalt plan; opfordrer navnlig GCC-staterne til:

—	at sikre respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig hvad angår ytringsfriheden og forsamlingsfriheden og retten til fredelige demonstrationer, og at lytte og tage hensyn til demonstranternes legitime ønsker såvel som at sikre deres sikkerhed

—	at vedtage foranstaltninger, der kan fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet og uddannelse ved at afhjælpe alle former for kønsbestemt forskelsbehandling og andre sædvane- eller retsregler, herunder vedrørende personlig status

—	at afskaffe det tvungne sponsorsystem for vandrende arbejdstagere i det omfang, det stadig anvendes, og iværksætte reformer af arbejdsmarkedet med henblik på at sikre, at arbejdstagere, herunder migranter og personer beskæftiget som hushjælp, opnår fuld retlig og social beskyttelse

—	at skabe synergier med EU og dets medlemsstater til støtte for en ILO-konvention om husarbejderes rettigheder

—	at bekæmpe alle former for straffrihed, sikre retsvæsenets uafhængighed og retten til en retfærdig og hurtig rettergang samt styrke retsvæsenets aktørers rolle, og

—	at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle normer vedrørende menneskerettigheder får megen offentlig omtale og anvendes i uddannelsen af ordenshåndhævere, advokater og dommere;

opfordrer alle medlemsstaterne i GCC til at anerkende en kontinuerlig folkelig bevægelse for demokratiske reformer i hele regionen, og opfordrer til et fuldt engagement i forhold til kommende grupper i civilsamfundet til at fremme en ægte fredelig demokratisk overgangsproces i deres egne lande, hos partnere i regionen og med fuld støtte af Den Europæiske Union;

udtrykker sin dybe bekymring over den voldelige reaktion og anvendelsen af vold mod demonstranter foretaget af Bahrains myndigheder og over deltagelsen af fremmede tropper under GCC-flag i undertrykkelsen af demonstranter; henviser til, at dette står i stærk kontrast til GCC's støtte til beskyttelsen af borgere, der ønsker frihed og demokrati i Libyen; opfordrer til et øjeblikkeligt ophør af vold mod fredelige demonstranter og til en politisk dialog, der kan føre til yderligere nødvendige politiske reformer i landene;

10.

opfordrer GCC-staternes regeringer til at samarbejde og til i fællesskabets ånd at søge at løse problemerne med menneskerettighederne i regionen, navnlig med hensyn til ligestilling af mænd og kvinder, situationen for gruppen af såkaldte »bidun« (statsløse), indskrænkningerne af ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder fagforeningsrettighederne, samt behovet for at sikre et uafhængigt retsvæsen og retten til en retfærdig og hurtig rettergang; kræver, at den foreslåede styrkelse af den politiske dialog med GCC også kommer til at omfatte menneskerettighedsdialogen på såvel det tekniske som det politiske plan;

11.

opfordrer GCC-staterne til at ophæve deres forbehold med hensyn til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, hvor sådanne forbehold stadig findes, og opfordrer endvidere alle GCC-staterne til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder; understreger endvidere betydningen af, at FN’s konvention om vandrende arbejdstagere og ILO-konvention nr. 97 og 143 ratificeres og implementeres;

12.

tilskynder EU til at undersøge og i samarbejde med GCC at finde frem til løsninger, der kan fjerne hindringerne for en fuld og effektiv udøvelse af den grundlæggende ret til religionsfrihed, både individuelt og kollektivt, offentligt og privat, for medlemmer af minoritetsreligioner i denne del af verden;

13.	understreger vigtigheden af dialogen mellem kulturer og religioner; minder om, at EU og GCC sammen har forpligtet sig til at fremme og beskytte værdierne tolerance, mådehold og sameksistens;

14.

opfordrer regeringerne og de eksisterende parlamentariske forsamlinger i GCC til omgående at træffe foranstaltninger til uden forbehold at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt til at samarbejde med FN's Menneskerettighedskommissions tematiske mekanismer, herunder at indbyde dem, og navnlig FN’s særlige rapportør om dommerstandens uafhængighed, til at besøge regionen;

15.

erindrer om EU’s modstand mod anvendelsen af dødsstraf i alle tilfælde og Parlamentets opfordring til at indføre et globalt moratorium for denne praksis; beklager i den forbindelse, at dødsstraf stadig anvendes i alle GCC's medlemsstater; opfordrer de sidstnævnte til at indføre et moratorium for henrettelser; appellerer navnlig til de stater, der anvender metoder såsom halshugning, stening, korsfæstelse, piskning og amputation, om at afskaffe denne praksis;

16.

noterer sig det treårige fælles handlingsprogram, som blev vedtaget på ministermødet i Det Fælles Råd EU-GCC den 14. juni 2010 med henblik på at styrke samarbejde på mange strategiske områder af fælles interesse, bl.a. på grundlag af det nyoprettede netværk, der skal bringe forskere; akademikere og erhvervsfolk i kontakt med hinanden; beklager imidlertid, at det ikke indeholder et afsnit om en åben, regelmæssig og konstruktiv politisk dialog;

17.

mener, at gennemførelsen af dette fælles handlingsprogram bør ledsages af en præcis og detaljeret finansieringsplan og varetages af personale, der er specifikt udpeget til denne opgave både i Bruxelles og i GCC-staterne; understreger betydningen af at sikre synligheden af dette program og udbredelsen af et bredt spektrum af tilgængelige informationer til de berørte administrationer og institutioner; kræver, at der foretages en evaluering af resultaterne ved udgangen af treårsperioden, og at det, hvis resultaterne viser sig at være tilfredsstillende, overvejes at oprette et agentur for samarbejdet mellem EU og GCC;

18.	opfordrer EU til at koncentrere sine samarbejdsprogrammer med GCC-staterne om civilsamfundsorganisationer og styrkelse af kvinders og unges indflydelse;

19.

giver udtryk for sin dybe bekymring over, at Golfregionen har kastet sig ud i et våbenkapløb; opfordrer EU til at indlede en strategisk dialog med GCC-staterne om spørgsmål af fælles interesse vedrørende den regionale sikkerhed (fredsprocessen i Mellemøsten, det iranske atomprogram, stabiliseringen af Irak, Yemen og Darfur, terrorisme og pirateri) og på længere sigt bidrage til opbygningen af en regional sikkerhedsstruktur i Mellemøsten i samarbejde med GCC-staterne;

20.	minder om, at GCC-staterne er vigtige regionale aktører; understreger, at EU og GCC har en fælles interesse i at fremme og bevare fred og stabilitet i Mellemøsten og Nordafrika, på Afrikas Horn og globalt; opfordrer indtrængende parterne til at styrke samarbejdet om disse fælles interesser;

21.

tager erklæringen fra GCC af 7. marts 2011 i Abu Dhabi til efterretning, hvori det fastslås, at »Ministerrådet anmoder om, at Sikkerhedsrådet tager de nødvendige skridt til beskyttelse af civile, herunder en flyveforbudszone i Libyen«, en erklæring som har bidraget til den Arabiske Ligas og De Forenede Nationers Sikkerhedsråds beslutning om at udtale sig til fordel for en sådan zone;

22.

gentager sin støtte til det arabiske fredsinitiativ, som en af GCC-staterne har iværksat, og som er godkendt af alle landene i Den Arabiske Liga og Den Islamiske Konference; opfordrer GCC-staterne til at fortsætte deres bestræbelser for at mægle i og yde støtte til den israelsk-palæstinensiske fredsproces; kræver, at EU og GCC-staterne sammen forstærker deres bestræbelser for at få forhandlet en afslutning af besættelsen af de palæstinensiske områder på plads og samtidig giver deres fulde støtte til en bilæggelse af den israelsk-palæstinensiske konflikt baseret på en tostatsløsning; understreger, at EU og GCC-staterne har en fælles interesse i at samarbejde med henblik på at skabe retfærdig og varig regional fred i Mellemøsten; foreslår i den forbindelse mere regelmæssige samråd mellem Kvartetten og Den Arabiske Ligas overvågningsudvalg; minder om, at EU er den største donor af bistand til det palæstinensiske folk; anerkender den støtte, GCC-staterne har ydet til palæstinensiske flygtninge og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation (UNRWA); opfordrer GCC-staterne til at medvirke yderligere til at styrke de palæstinensiske institutioner og til økonomisk udvikling inden for rammerne af Den Palæstinensiske Myndigheds regeringsplan og til i påkommende tilfælde at overveje at betale deres økonomiske bidrag gennem eksisterende internationale hjælpemekanismer;

23.

glæder sig over den fortsatte integrationsproces i GCC-staterne (toldunion, fælles marked og, på sigt, fælles mønt); opfordrer Kommissionen til at foreslå GCC-staternes sekretariat, at de i fællesskab fastlægger en ramme for samarbejde med henblik på at dele erfaringer inden for institutionsopbygning, administrativ kapacitet, reguleringsmekanismer og tvistbilæggelse; understreger, at denne tilgang kan bidrage til at generere processer i retning af øget ejerskab;

24.

glæder sig over den beslutning, som parlamentsformændene i GCC-staterne traf på mødet i Abu Dhabi den 23. november 2010 om at iværksætte en overvågning af GCC-ledelsens aktiviteter og afgørelser og indføre en årlig konference for GCC-staternes parlamentariske institutioner; hilser den kommende oprettelse af en interparlamentarisk delegation for forbindelserne med Europa-Parlamentet velkommen; er overbevist om, at et udbygget parlamentarisk samarbejde i væsentligt omfang vil kunne bidrage til at skabe et strategisk partnerskab mellem de to grupper;

Handelsforbindelser

25.

minder om sin beslutning af 24. april 2008 om frihandelsaftalen mellem EF og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), som blev støttet af 96 % af Parlamentets medlemmer; bemærker, at de spørgsmål, der rejses i beslutningen, såsom behovet for gensidig markedsadgang, effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer for levering af tjenesteydelser, fremme af bæredygtig udvikling og respekt for internationale konventioner, fortsat er aktuelle;

26.

beklager dybt, at forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og GCC gentagne gange er blevet forsinket i lange perioder, og at GCC i 2008 besluttede at suspendere forhandlingerne; mener, at det er på høje tid at få disse forhandlinger i gang igen, så der kan findes en endelig løsning med henblik på, at samfundet og erhvervslivet på begge sider kan opnå de størst mulige fordele;

27.	beklager, at EU har forsømt regionen på trods af dens strategiske betydning med hensyn til olieforsyninger, handelsmuligheder og regional stabilitet;

28.	konstaterer, at der efter 20 års forhandlinger stadig ikke er opnået en frihandelsaftale; er klar over, at bestemmelserne om menneskerettigheder og ulovlig indvandring er blevet forkastet af nogle af GCC-staterne;

29.	mener, at frihandelsaftalen på baggrund af regionens strategiske betydning ikke kun bør ses som et instrument til at øge velfærden gennem handel, men også som et redskab til at fremme geopolitisk stabilitet;

30.

fremhæver, at GCC i dag er EU's sjettestørste eksportmarked, medens EU er GCC's vigtigste handelspartner; bemærker, at der, selv om handelen således allerede er intensiv, stadig er mulighed for at udvide og diversificere handelen mellem de to parter i lyset af såvel størrelsen af EU’s marked som GCC-staternes bestræbelser på at diversificere deres eksport; bemærker, at en frihandelsaftale også ville give nye muligheder for teknisk samarbejde og bistand; er af den opfattelse, at indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og GCC ville yde et stort bidrag til at skabe tættere bånd og yderligere diversificering;

31.	påpeger, at eftersom GCC-staterne gør fremskridt i retning af økonomisk diversificering med henblik på at gøre sig mindre afhængige af olien, vil en øget udveksling af tjenesteydelser og øgede investeringer i servicesektoren bidrage til at fremme udviklingen af GCC’s økonomier;

32.

konstaterer med tilfredshed, at de økonomiske relationer mellem EU og GCC er blevet intensiveret i løbet af de sidste to årtier, og at handelsmængden mellem de to parter er blevet øget betydeligt, selv om det ikke er lykkedes at indgå en frihandelsaftale; forventer på den baggrund, at en frihandelsaftale vil medføre en yderligere styrkelse af denne naturlige vækst og placere den inden for nogle mere åbne, forudsigelige og sikre rammer;

33.

bemærker, at størstedelen af arbejdet med frihandelsaftalen allerede er afsluttet, og er af den opfattelse, at aftalen i dens nuværende omfang tegner særdeles lovende for begge parter; opfordrer derfor de to parter til at betragte denne frihandelsaftale som et stort og vigtigt projekt for begge regioner og deres befolkninger; mener, at EU og GCC har fælles interesser og behov, og at EU’s erfaring med regional integration kan være en inspirationskilde for Golfen; mener, at EU kan yde værdifuld teknisk bistand i denne forbindelse;

34.	gør opmærksom på, at manglende gennemsigtighed i procedurerne for offentlige indkøb og hindringer for udenlandske investorers adgang til servicesektoren kan bringe aftalens indgåelse i fare, hvis ikke dette bringes i orden;

35.

er helt overbevist om, at en frihandelsaftale mellem EU og GCC vil være til stor fordel for begge parter; mener, at en frihandelsaftale med EU vil støtte yderligere økonomisk integration i GCC, og at den efter oprettelsen af GCC-staternes toldunion måske også kan sætte mere skub i vigtige projekter som fællesmarkedet for GCC og oprettelsen af en monetær union med fælles valuta for GCC; mener, at GCC kan drage fordel af de erfaringer, der er gjort i EU’s proces med oprettelse af et indre marked og indførelse af en fælles valuta;

36.

støtter fuld og helt det budskab, som Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, afgav under ministermødet i Det Fælles Råd EU-GCC i juni 2010 og senest den 22. september 2010 under mødet mellem EU og GCC i tilknytning til ministerugen ved FN’s Generalforsamling om, at EU er parat til at gøre en sidste indsats for at få afsluttet forhandlingerne; konstaterer med tilfredshed, at GCC reagerede med også at bekræfte sit ønske om at få afsluttet forhandlingerne;

37.

anerkender, at visse GCC-stater er følsomme over for spørgsmålet om eksportafgifter, men beklager GCC-forhandlernes seneste afgørelse om at gå tilbage til deres forhandlingsposition fra 2008 på dette område, nemlig at holde reglerne herom uden for frihandelsaftalen; er af den faste overbevisning, at spørgsmålet om eksportafgifter ikke kan holdes uden for en frihandelsaftale i dag, og at det fremgår af WTO-reglerne, at frihandelsaftaler skal føre til en betydelig liberalisering af både import og eksport;

38.

anbefaler, at EU afsætter flere ressourcer til GCC, nærmere bestemt gennem instrumentet til samarbejde med industrialiserede lande og andre højindkomstlande, som bør gøres mere synligt og fokusere på passende programmer, der egner sig til uddannelse af lokale embedsmænd, herunder om handelsspørgsmål;

39.

minder om, at den internationale handelspolitik efter Lissabontraktaten er et af EU’s udenrigspolitiske instrumenter, og at respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder sammen med de sociale og miljømæssige aspekter derfor for Unionen er et helt afgørende element i alle dens internationale aftaler; kræver derfor, at enhver fremtidig frihandelsaftale indeholder en effektiv og bindende menneskerettighedsklausul;

40.

påpeger, at der er 15 millioner vandrende arbejdstagere i de seks GCC-stater, og at disse arbejdstagere udgør 40 % af den samlede befolkning; minder om den prekære situation for vandrende arbejdstagere i Golfstaterne, som er blevet fremhævet af ILO, og støtter ILO’s krav om en mindsteløn i regionen for at hindre en yderligere forværring af såvel indenlandske som udenlandske arbejdstageres stilling; støtter også alle arbejdstageres ret til at oprette og være medlemmer af fagforeninger for at varetage deres interesser;

41.

kræver, at der udvises respekt for de demokratiske principper og grundlæggende rettigheder, der er fastslået ved verdenserklæringen om menneskerettigheder; opfordrer indtrængende GCC-staterne til at bekæmpe diskriminationen af kvinder og udnyttelsen af børn, navnlig på arbejdsmarkedet, og til at gennemføre FN-konventionerne om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og om barnets rettigheder på en effektiv måde;

42.

mener, at det bør tillægges afgørende betydning i forhandlingerne om frihandelsaftalen, at GCC-staterne ratificerer og fuldt ud gennemfører FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, FN-konventionen om bekæmpelse af korruption og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

43.

er af den overbevisning, at en frihandelsaftale vil medføre en betydelig styrkelse af de nuværende forbindelser mellem EU-medlemsstaterne og GCC-staterne og bringe merværdi til det nyligt vedtagne fælles handlingsprogram, navnlig gennem opbygning af kapacitet og institutionelle rammer bl.a. i GCC-sekretariatet; beklager, at EU’s diplomatiske tilstedeværelse i GCC-staterne fortsat er minimal, og insisterer på, at EU inden for rammerne af den nye EU-Udenrigstjeneste bør øge sin diplomatiske tilstedeværelse i regionen, herunder oprette en EU-delegation i hver af de seks GCC-stater, som bør samarbejde tæt med EU-medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester i GCC-staterne med henblik på at drage størst mulig fordel af deres samlede ekspertise i relation til regionen; tror på, at en større diplomatisk tilstedeværelse vil give langt bedre muligheder for en hurtig indgåelse af frihandelsaftalen og den efterfølgende gennemførelse heraf;

44.

foreslår, at der indføres regelmæssige topmøder mellem EU’s og GCC’s stats- og regeringschefer; understreger, at sådanne topmøder vil kunne styrke de politiske, finansielle, økonomiske, kommercielle og kulturelle forbindelser mellem EU og GCC betydeligt; opfordrer på det kraftigste de øverste politiske beslutningstagere i både EU og GCC til at mødes regelmæssigt for sammen at definere og fremme fælles interesser og derved øge sandsynligheden for, at frihandelsaftalen indgås og undertegnes snarest muligt; er af den opfattelse, at de vigtigste politiske beslutningstagere i både EU og GCC bør arbejde hen imod indførelsen af sådanne topmøder, uafhængigt af frihandelsaftalens indgåelse og undertegnelse;

45.

glæder sig over, at EU og GCC med tiden er blevet vigtige investeringspartnere, og at GCC sammen med Irak og Yemen var placeret som topinvestor i EU i 2008; er af den opfattelse, at indgåelsen af frihandelsaftalen, eller i det mindste en officiel genåbning af forhandlingerne, med sikkerhed vil bane vejen for flere aftaler, som vil tilskynde til og lette gensidige direkte udenlandske investeringer med henblik på at udrydde forhindringer for udenlandsk ejerskab og investeringsbeskyttelse; minder om, at direkte udenlandske investeringer efter Lissabontraktatens ikrafttræden nu falder ind under EU’s kompetence, og at der derfor er bedre mulighed for en hurtig indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og GCC; bemærker, at en eventuel kommende frihandelsaftale vil åbne for nye investeringsmuligheder for begge parter og samtidig øge mulighederne for, at GCC kan opfylde kriterierne som kandidat til en EU-investeringsaftale inden for rammerne af den fremtidige EU-investeringspolitik;

46.

påpeger, at en nedsættelse af GCC's toldtariffer som følge af frihandelsaftalen vil gøre det mere attraktivt for transnationale virksomheder at investere i udlandet; er overbevist om, at frihandelsaftalen vil føre til øgede tjenesteydelsesrelaterede investeringer, hvilket vil gavne GCC-staternes udvikling;

47.

foreslår, at euroen anvendes i alle former for kommercielle transaktioner mellem EU og GCC; finder det positivt, at GCC siden oprettelsen har udtrykt ønske om at ville skabe en told- og valutaunion; bemærker, at mens toldunionen trådte i kraft i 2009, forhandles der i øjeblikket om en fælles valuta;

48.

bemærker, at alle seks GCC-stater i dag har præferenceadgang til EU’s marked i henhold til EU’s generelle toldpræferenceordning (GSP); understreger, at alle GCC-staterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 ikke alene bør ratificere, men også effektivt gennemføre alle de 27 ILO- og FN-konventioner, der er opregnet i forordningens bilag III; er af den opfattelse, at frihandelsaftalen i betragtning af det økonomiske udviklingsniveau i regionen vil være et bedre redskab til at sprede de handelsmæssige fordele ud over hele regionen;

49.

fastslår endnu en gang, at EU’s primære målsætning med hensyn til forbindelserne med GCC bør være at indgå frihandelsaftalen, som vil blive en vigtig mellemregional frihandelsaftale; tilskynder i mellemtiden den højtstående repræsentant/næstformanden og kommissæren for handel til, i tråd med hvad nogle af GCC’s vigtigste handelspartnere allerede har gjort, at overveje alternative tilgange til fremtidige handelsforbindelser med GCC-staterne i form af bilaterale aftaler mellem EU og de golfstater, der allerede føler sig parate til at forpligte sig yderligere i forhold til EU, under hensyntagen til golfstaternes heterogene økonomier, deres forskelligartede reaktioner på den finansielle krise og deres forbindelser med andre handelspartnere;

Energi

50.

bifalder det vigtige samarbejde inden for energiområdet mellem EU og dets partnere i Middelhavsområdet, der nu er udvidet til også at omfatte vedvarende energi; mener, at der skal tilskyndes til synergier inden for denne sektor mellem de tre geografiske områder i lyset af de sammenfaldende interesser og tilstedeværelsen af teknologisk knowhow, finansieringsmuligheder og rigelige ressourcer (sol og vind); glæder sig over etableringen af et EU-GCC-ekspertisenetværk for ren energi, der nu er et spørgsmål af største vigtighed for GCC-staterne;

51.

bemærker, at det i lyset af de strategiske, økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser mellem Golfstaterne og landene ved Middelhavets sydlige kyst men også den mere og mere indflydelsesrige rolle, Golfstaterne spiller over for Middelhavslandene; bør overvejes at skabe et stærkere og mere struktureret partnerskab mellem GCC og Middelhavsunionen, og at EU aktivt bør gå ind i at fremme et sådant projekt, der ville være til gavn for alle parter;

52.	påpeger, at EU-GCC-gruppen af energieksperter har udført et prisværdigt arbejde, navnlig hvad angår gas, energieffektivitet og nuklear sikkerhed;

53.	opfordrer Kommissionen til i lyset af de udfordringer, som klimaændringerne og det voksende energiforbrug udgør i begge regioner, at fokusere på energieffektivitet som et af de primære indsatsområder og at styrke samarbejdet omkring energieffektivitetsspørgsmål;

54.

anerkender, at fossile brændstoffer i dag dækker størstedelen af EU's energibehov; bemærker dog, at EU's fremtidige olieefterspørgsel vil blive påvirket af adskillige faktorer som f.eks. EU's energi- og klimapolitik, forsyningsomkostninger, prissvingninger og industrielle udviklinger (f.eks. hvad angår energieffektivitet og elektrisk mobilitet), som tilsammen skaber vedvarende usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel og investeringerne i produktionskapacitet på de forskellige trin;

55.	opfordrer til af hensyn til den fælles interesse i forudsigelige oliemarkeder til større gennemsigtighed i dataene for olie og gas i forbindelse med fremtidsscenariet for udbud og efterspørgsel; hilser derfor det fælles oliedatainitiativ (Joint Oil Data Initiative) velkomment;

56.	udtrykker stor tilfredshed med den afgørelse, Det Fælles Råd på ministerplan har truffet om at arbejde i retning af et snævrere samarbejde inden for miljø og klimaændringer;

57.

anerkender GCC's indsats for at øge potentialet for naturgasreserverne og LNG (Liquefied Natural Gas), som er i overensstemmelse med EU's ønske om at diversificere energikilderne og forsyningsvejene; understreger derfor betydningen af at øge eksporten af LNG til EU ved at oprette LNG-terminaler i den sydlige korridor og etablere gasledningsforbindelser med GCC, enten direkte eller via tilslutning til eksisterende og planlagte gasledninger som f.eks. AGP, Nabucco og ITGI;

58.

opfordrer GCC-medlemsstaterne til at koordinere den yderligere udvikling af GTL-teknologien (Gas to Liquid) sammen med deres europæiske partnere for bedre at kunne integrere GTL i det europæiske energimix; understreger at GCC også kan benytte GTL som et alternativ til udledningen af flaregas i atmosfæren;

59.

understreger, at EU har muligheder for at investere i GCC's energiproduktionskapacitet under anvendelse af de nyeste teknologier for produktion, transmission og sammenkobling; tilskynder i den forbindelse til et fremtidigt samarbejde med særlig fokus på integreringen af elektricitetsnet og intelligente netteknologier;

Industri og råmaterialer

60.

understreger betydningen af et stabilt partnerskab mellem EU og GCC om brugen af og adgangen til råmaterialer; går ind for åbne markeder for varer og afskaffelse af ikke-toldmæssige hindringer; påskønner den indsats, der allerede er gjort i frihandelsforhandlingerne for at opnå en sikker og holdbar forsyning af råmaterialer;

61.

anmoder om en fælles indsats mod spekulation og prisvolatilitet inden for råmaterialer ved hjælp af større gennemsigtighed og kontrol af handelen med OTC-derivater; glæder sig i den forbindelse over OPEC's seneste opfordring til strengere kontrol med handelen med OTC-derivater såvel som Frankrigs indsats i G20-regi mod spekulation med råmaterialer;

F&U og innovation

62.

fremhæver betydningen af at uddybe det bilaterale samarbejde med GCC om programmer for forskning og teknologi med særlig fokus på nye videnbaserede industrier inden for områder som f.eks. vedvarende energikilder, CO2-opsamling og -lagring, olie- og gasderivater, energieffektivitet og biomasse; opfordrer til iværksættelse af et samarbejde med henblik på overførsel af teknologi kombineret med en sikker og holdbar forsyning med råmaterialer;

63.	opfordrer ERC (Det Europæiske Forskningsråd) og EIT (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) til at styrke deres samarbejde med GCC med henblik på at fremme og videreføre den videnskabelige dialog og det videnskabelige samarbejde mellem regionerne også på dette område;

Uddannelse

64.

minder om, at GCC-staterne har gjort uddannelse til en national prioritet, da der er store mangler med hensyn til menneskelige ressourcer (lærermangel), uddannelsernes indhold (manglende tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet), undervisningens kvalitet (forældede metoder og materialer) og anvendelsen af nye teknologier; opfordrer til, at man aktivt støtter myndighedernes bestræbelser for at udbedre disse mangler og foreslår et ambitiøst samarbejde på universitets-, gymnasie- og grundskoleniveau med henblik på at give lettere adgang til uddannelse for både mænd og kvinder;

65.

understreger, at dette samarbejde endvidere bør omfatte en forøget støtte til udvekslingsprogrammer for studerende, akademikere og andre erhvervsgrupper; beklager, at Erasmus Mundus-programmet stadig stort set er ukendt i området som helhed, navnlig på grund af manglende information; bifalder de initiativer, som franske, britiske og tyske universiteter har taget til at etablere universitetspartnerskaber og udvekslingsprogrammer; påpeger, at Europa imidlertid stadig er bagud i forhold til USA og Asien på dette område; opfordrer Kommissionen til at organisere informationsdage med henblik på at fremme kendskabet til europæisk uddannelse og forskning i regionen; finder det vigtigt, at disse udvekslingsprogrammer rettes mod studerende, lærere, forskere og administrativt personale, og at der sikres en ligelig kønsfordeling; mener, at der bør etableres udvekslingsprogrammer for yngre aldersgrupper, navnlig elever på sekundærtrinnet;

66.

udtrykker sin påskønnelse af Al-Jisr-projektet vedrørende offentligt diplomati og opsøgende arbejde, der støttes af Kommissionen og har vist sig at være meget nyttigt; opfordrer i denne forbindelse den højtstående repræsentant/næstformanden til at overveje at udvide det offentlige diplomatiske arbejde i en region, hvor EU stadig ikke er forstået, og hvor mulighederne for at afhjælpe denne mangel er begrænsede; understreger vigtigheden af at udvikle en bedre kommunikationsstrategi og navnlig nødvendigheden af at formidle EU’s politikker og holdninger på arabisk, således at budskabet når ud til en bredere kreds i regionen;

67.

understreger, at manglen på samarbejdsprogrammer mellem EU og GCC inden for medieområdet resulterer i et informationsunderskud; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at involvere GCC-staterne i et tættere samarbejde på dette område for således at øge Unionens synlighed i området og fremme gensidig forståelse;

68.

mener, at det er af afgørende betydning at rette op på problemet med den manglende forskning i og studier af Golfstaterne i Europa; opfordrer universiteterne til at udbyde samtidsstudier, der specifikt vedrører denne del af den arabiske verden; mener, at der bør udbydes tilsvarende studieprogrammer om EU på universiteter i regionen;

* *

69.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, GCC-sekretariatet samt GCC-staternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 83.

(2) EFT C 231 af 17.9.1990, s. 216.

(3) EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 100.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

17.8.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/22

Onsdag den 23. marts 2011
Ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta *

P7_TA(2011)0103

Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2011 om udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta (00033/2010 – C7-0014/2011 – 2010/0821(NLE))

2012/C 247 E/08

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 48, stk. 6, og artikel 48, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til den endelige rapport fra taskforcen til Det Europæiske Råd om styrkelse af den økonomiske styring i EU,

—	der henviser til udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som det blev forelagt Det Europæiske Råd den 16. december 2010 (00033/2010 – C7-0014/2011),

—	der henviser til skrivelser fra formændene for Det Europæiske Råd, Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik, som er vedlagt som bilag til denne beslutning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 74b,

—	der henviser til skrivelse af 18. februar 2011 fra Budgetudvalget til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0052/2011),

A.	der henviser til, at artikel 3, stk. 4, i TEU lyder som følger: »Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta«,

B.	der henviser til, at Det Forenede Kongerige har valgt ikke at være omfattet af den fælles valuta,

C.	der henviser til, at »den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta«, ifølge artikel 3, stk. 1, i TEUF hører ind under Unionens enekompetence,

D.	der henviser til, at det i artikel 5, stk. 1, i TEUF fastsættes, at »medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen«, og at der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta,

E.	der henviser til, at udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse, hvis det vedtages, kan føre til oprettelse af en mekanisme helt uden for Unionens ansvarsområde, uden at EU-institutionerne tildeles nogen rolle som sådan,

F.	der henviser til, at EU-institutionernes deltagelse i den nye europæiske stabilitetsmekanisme i fuldt omfang og permanent bør sikres, og at der bør etableres mulighed for, at der kan gribes ind i garantiordningen over Unionens budget,

der henviser til, at alle muligheder bør undersøges med henblik på i fremtiden at placere den europæiske stabilitetsmekanisme fuldstændig inden for Unionens institutionelle ramme og give mulighed for inddragelse af de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta; der henviser til, at dette kan indebære, at artikel 20 i TEU om forstærket samarbejde skal tages i anvendelse, hvor dette er hensigtsmæssigt af hensyn til at sikre sammenhængen i Unionens økonomiske politik,

H.	der henviser til, at de bestemmelser, der regulerer den europæiske stabilitetsmekanisme, fortrinsvis bør foreslås af Kommissionen, og bør sikre passende ordninger for revision, ansvarlighed og gennemsigtighed,

I.	der henviser til, at den europæiske stabilitetsmekanisme bør ledsages af en styrkelse af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende del og af foranstaltninger vedrørende konkurrenceevnen på mellemlang og lang sigt og håndtering af makroøkonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne,

J.	der henviser til, at Unionen som et supplement til den europæiske stabilitetsmekanisme bør fremme et konsolideret eurobondmarked,

der henviser til, at Kommissionen bør fremlægge forslag til lovgivning og i nødvendigt omfang revision af traktaten for på mellemlang sigt at opbygge et økonomisk styringssystem for Unionen, og særlig for euroområdet, der vil styrke økonomiens sammenhængskraft og konkurrencedygtighed og stabilisere det finansielle system,

L.	der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 48, stk. 6, i TEU efter høring af Europa-Parlamentet kan vedtage en afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af TEUF, uden at dette påvirker balancen mellem Unionens og medlemsstaternes kompetencer,

M.	der henviser til, at enhver forøgelse eller formindskelse af Unionens kompetencer ville gøre en almindelig revisionsprocedure påkrævet,

N.	der henviser til, at enhver yderligere revision af TEUF bør foretages under den almindelige revisionsprocedure,

O.	der henviser til, at den foreslåede afgørelse først kan træde i kraft efter medlemsstaternes godkendelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser,

1.	understreger, at den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta, hører ind under Unionens enekompetence og har været en fællesskabspolitik siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten;

2.	understreger betydningen af euroen for Unionens politiske og økonomiske projekt og påpeger betydningen af alle medlemsstaternes indgåede forpligtelse til at bevare stabiliteten i euroområdet og af den ansvars- og solidaritetsfølelse, de har udvist;

understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme udgør en vigtig del af en samlet pakke foranstaltninger, der har til formål at fastlægge en ny ramme, som kan styrke budgetdisciplinen og koordineringen af medlemsstaternes økonomiske og finansielle politikker, som skal omfatte fremme af et fælles EU-svar på udfordringer i forbindelse med vækst og samtidig overvinde de økonomiske og sociale skævheder og forbedre konkurrenceevnen;

4.	bemærker, at Rådet ikke har anvendt alle de muligheder, der findes i traktaterne for fuldt ud at håndhæve stabilitets- og vækstpagten og forbedre den økonomiske samordning på EU-plan;

mener, at det er vigtigt at gå ud over de midlertidige foranstaltninger, som har til formål at stabilisere euroområdet, og at Unionen bør opbygge sin egen økonomiske styring, herunder ved hjælp af politikker og instrumenter, der er udformet til at fremme bæredygtig vækst i medlemsstaterne; mener, at styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten, det såkaldte europæiske halvår, Europa 2020-strategien og ændringen af artikel 136 i TEUF om den europæiske stabilitetsmekanisme kun er første skridt i denne retning;

6.	understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme og de strenge betingelser indeholdt heri involverer alle medlemsstater, der har euroen som valuta, selv de små medlemsstater, hvis økonomi måske ikke opfattes som »uundværlig« for at bevare stabiliteten i euroområdet som helhed;

advarer om, at planen om at oprette den permanente stabilitetsmekanisme uden for Unionens institutionelle rammer udgør en alvorlig risiko for det traktatbaserede systems integritet; mener, at Kommissionen skal være medlem af denne mekanismes bestyrelse og ikke blot være observatør; mener endvidere, at Kommissionen i denne forbindelse bør have beføjelse til at tage passende initiativer til, med den berørte medlemsstats godkendelse, at opfylde den europæiske stabilitetsmekanismes mål; understreger, at medlemsstaterne under alle omstændigheder skal overholde EU-retten og respektere institutionernes beføjelser, som fastsat deri;

understreger, at oprettelsen af den permanente europæiske stabilitetsmekanisme og mekanismens funktionsmåde fuldt ud skal overholde de centrale principper for demokratisk beslutningstagning såsom gennemsigtighed, parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed; understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme i høj grad bør inddrage de af Unionens institutioner og organer, der er ansvarlige for monetære anliggender – Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Investeringsbank; understreger, at mekanismen ikke må give anledning til en ny model for europæisk styring, der ikke opfylder det niveau for demokratiske standarder, der er opnået i Unionen;

beklager, at Det Europæiske Råd ikke har undersøgt alle de muligheder, der er indeholdt i traktaterne, for etablering af en permanent stabilitetsmekanisme; mener navnlig, at det inden for rammerne af Unionens nuværende kompetencer med hensyn til den økonomiske og monetære union (artikel 3, stk. 4, i TEU) og monetær politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel 3, stk. 1, litra c), i TEUF) ville have været hensigtsmæssigt at gøre brug af de beføjelser, der er tildelt Rådet i artikel 136 i TEUF, eller subsidiært anvende artikel 352 i TEUF kombineret med artikel 133 og 136 i TEUF;

10.

opfordrer Kommissionen til at forsøge at finde andre mekanismer, der kan sikre euroområdets finansielle stabilitet og holdbare og passende økonomiske vækst, og stille de nødvendige lovgivningsforslag; understreger nødvendigheden af, at den europæiske stabilitetsmekanisme indeholder foranstaltninger med henblik på at mindske truslerne mod den finansielle, økonomiske og sociale stabilitet, herunder effektiv regulering af de finansielle markeder, revision af stabilitets- og vækstpagten og bedre økonomisk samordning, indførelse af instrumenter til mindskelse af makroøkonomiske ubalancer inden for euroområdet og foranstaltninger med sigte på økologisk genopbygning;

11.

mener endvidere, at den permanente stabilitetsmekanismes oprettelse og funktionsmåde bør indføres i Den Europæiske Unions regelsæt, og at der også i analogi hermed bør gøres brug af de institutionelle mekanismer for forstærket samarbejde som et middel til at inddrage EU-institutionerne på alle stadier og fremme deltagelsen i den europæiske stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, som endnu ikke har euroen som valuta;

12.

bemærker, at stats- og regeringscheferne i euroområdet på deres møde den 11. marts 2011 i lyset af drøftelserne i Europa-Parlamentet og i forbindelse med europagten blev enige om, at Kommissionen skulle spille en stærk central rolle i forbindelse med at overvåge gennemførelsen af forpligtelserne, navnlig med henblik på at sikre, at foranstaltningerne er forenelige med og støtter EU-lovgivningen samt med inddragelsen af Europa-Parlamentet; bemærker, at de for så vidt angår overvejelserne vedrørende den europæiske stabilitetsmekanismes generelle elementer besluttede, at bistand til en medlemsstat, der har euroen som valuta, skulle ydes på grundlag af et stramt program for økonomisk og finanspolitisk tilpasning og en streng gældsbæredygtighedsanalyse, der udarbejdes af Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) i samarbejde med ECB;

13.

anerkender de positive signaler i skrivelserne fra formændene for Det Europæiske Råd, Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik; bemærker, at

—

den politiske konditionalitet, der fastlægges i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, vil blive fastlagt ved en forordning efter forslag fra Kommissionen i henhold til artikel 136 i TEUF for at sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme

—

adgang til finansiel bistand under den europæiske stabiliseringsmekanisme vil blive givet på grundlag af en streng analyse af den offentlige gælds bæredygtighed, der udarbejdes af Kommissionen og IMF i samarbejde med ECB, og der vil som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram blive pålagt en stram politisk konditionalitet, der står mål med ubalancen omfang i den pågældende medlemsstat

—

tilsynsrådet for stabilitetsmekanismen, på grundlag af den vurdering af modtagerlandets finansielle behov, som Kommissionen har foretaget sammen med IMF og i samarbejde med ECB, vil give Kommissionen mandat til at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat sammen med IMF og i samarbejde med ECB

—	Kommissionen over for Rådet vil fremsætte et forslag til afgørelse om at støtte det makroøkonomiske program og, når det er vedtaget, underskrive et aftalememorandum på vegne af de medlemsstater, der har euroen som valuta

—	den politiske konditionalitet, der er fastlagt i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, skal være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal garantere overholdelsen af EU-procedurerne

—	finansiel bistand vil blive aktiveret efter anmodning fra en medlemsstat og efter Kommissionens og ECB's vurdering af, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed

—	Kommissionen sammen med IMF og i arbejde med ECB vil være ansvarlig for at overvåge, at den politiske konditionalitet overholdes, og rapporterer til Rådet og bestyrelsen

—	Rådet efter drøftelser i tilsynsrådet og på grundlag af et forslag fra Kommissionen vil træffe afgørelse om at gennemføre overvågning efter programmets afslutning

—	Parlamentet regelmæssigt vil blive holdt orienteret af Rådet og Kommissionen om etableringen af den europæiske stabilitetsmekanisme og dens virksomhed og vil således være i stand til grundigt at kontrollere dens aktiviteter

—	Den Europæiske Unions Domstol vil have kompetence til at afgøre enhver tvistighed i overensstemmelse med artikel 273 i TEUF;

14.

støtter udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse, til trods for sit forbehold om, at det ville have foretrukket at formulere afgørelsen som foreslået i bilag I til denne beslutning; er enig i ECB's synspunkt i udtalelsen, der støtter anvendelsen af unionsmetoden og giver mulighed for, at den europæiske stabilitetsmekanisme på et passende tidspunkt kan blive en unionsmekanisme; opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at

—	forordningen indeholdende den politiske konditionalitet vedtages efter Unions almindelige lovgivningsprocedure

—	enhver medlemsstat, der har euroen som valuta, og som har bidraget til den permanente stabilitetsmekanisme, vil have adgang til den uanset landets størrelse;

15.	minder om, at den fremtidige permanente stabilitetsmekanisme bør gøre brug af EU-institutionerne, da dette vil forhindre oprettelsen af dobbeltstrukturer, som vil være skadelig for Europæisk integration;

16.

kræver, at de lånebetingelser, der skal anvendes til tilbagebetaling af midler til den permanente stabilitetsmekanisme, i fald denne bliver aktiveret, svarer til dem, der anvendes af Kommissionen i forbindelse med instrumenterne til betalingsbalancestøtte og makrofinansiel bistand, dvs. strengt »back-to-back« uden en margen over låneomkostningerne; mener endvidere, at den rentesats, der skal anvendes af den permanente stabilitetsmekanisme, bør tilbydes på gunstige vilkår;

17.

insisterer på, at medlemsstaternes overholdelse af de økonomiske retningslinjer, der er fastlagt af Kommissionen, og den europæiske stabilitetsmekanismes betingelser skal kontrolleres af Europa-Parlamentet, og understreger, at de enkelte nationale parlamenter skal inddrages fuldt ud og i alle faser i overensstemmelse med deres budget- og kontrolbeføjelser, og navnlig i forbindelse med det europæiske halvår, for at øge gennemsigtigheden, ejerskabet og ansvarligheden af enhver afgørelse;

18.	støtter Kommissionens hensigt om at »garantere samordningen mellem den fremtidige mekanisme og Unionens økonomiske styring, navnlig i euroområdet, i overensstemmelse med de beføjelser, der er tildelt Unionen og dens institutioner i traktaten«;

19.

understreger, at udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse som ændret ikke vil udvide Unionens kompetencer og derfor fortsat vil være omfattet af den forenklede revisionsprocedure for traktaten; bemærker omvendt, at denne beslutning ikke kan indskrænke EU-institutionernes beføjelser inden for den økonomiske og monetære politik og valutapolitikken for de medlemsstater, der har euroen som valuta, og ej heller på nogen måde være til hindring for korrekt anvendelse af EU-retten, navnlig artikel 122 og 143 i TEUF;

20.

bekræfter, at den anvendte procedure i artikel 48, stk. 6, i TEU er en særlig procedure, og minder om Parlamentets ret til i henhold til artikel 48, stk. 3, i TEU at opfordre til indkaldelse af et konvent med henblik på at omforme institutioner, procedurer eller politikker, der udgør Unionens økonomiske styring;

21.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank som Europa-Parlamentets udtalelse i henhold til artikel 48, stk. 6, andet afsnit, i TEU.

Onsdag den 23. marts 2011
BILAG I TIL BESLUTNINGEN

Ændringsforslag til artikel 1 i udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse

I artikel 136, stk. 1 , i TEUF tilføjes følgende afsnit :

»Medlemsstater, der har euroen som valuta, kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet. Ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil blive besluttet på grundlag af et forslag fra Kommissionen og være underlagt strenge konditionalitetskriterier i overensstemmelse med Unionens principper og målsætninger, som fastlagt i Traktaten om Den Europæiske Union og i nærværende traktat .

Principperne og bestemmelserne vedrørende konditionalitet for finansiel bistand under denne mekanisme samt kontrollen hermed fastsættes i en forordning vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. «

Artikel 136, stk. 2, affattes således:

» 2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, afsnit 3, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der deltager i mekanismen. «.

Onsdag den 23. marts 2011
BILAG II TIL BESLUTNINGEN

Bruxelles, den 22. marts 2011.

Kære hr. Brok, kære hr. Gualtieri

I forlængelse af Deres forskellige møder og drøftelser med undertegnede og medlemmer af mit kabinet om den foreslåede ændring af traktatens artikel 136 med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta, fremsender jeg hermed vedlagte dokument udarbejdet af mit kabinet, som behandler og imødekommer de betænkeligheder, De gav udtryk for.

De vil modtage en særskilt skrivelse fra Jean-Claude Juncker, formand for Eurogruppen, og Ollie Rehn, kommissær for økonomiske og monetære anliggender, om resultatet af forhandlingerne om detaljerne i den fremtidige mekanisme, som jeg fuldt ud tilslutter mig.

Jeg er sikker på at De vil være enig i, at alt dette bør vække bred tilfredshed i Parlamentet med hensyn til de punkter, der er indeholdt i mulighed b) i Deres betænkning.

Traktatændringen skal som bekendt behandles på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts. De vil forstå, at der er tale om et vigtigt og presserende anliggende.

Med venlig hilsen

(underskrift)

Herman Van Rompuy

Bilag

Hvad angår mulighed a) i punkt 12 i betænkningen, hvori det foreslås at omformulere traktatændringen, skal det påpeges, at man har måttet gøre sig stor umage med at formulere udkastet til traktatændring for at gøre det acceptabelt for alle medlemsstaterne, som alle skal ratificere ændringen. Der er nærmest ingen udsigt til, at teksten som sådan kan ændres, og de foreslåede ændringer vil i realiteten gøre det udelukket at anvende den forenklede revisionsprocedure - eller vil i det mindste kunne anfægtes juridisk på dette grundlag. Det er i forvejen hovedformålet med traktatændringen at skabe retssikkerhed, og alt, hvad der underminerer bestræbelserne herpå, vil være problematisk.

Med hensyn til fremtidige traktatændringer er det umuligt at give nogen specifikke tilsagn. Der har dog kunnet opnås enighed om, at der vil ske en evaluering af reglernes generelle effektivitet i 2016, som skal foretages af Kommissionen. Denne bestemmelse sikrer, at alle kommende evalueringer - og mulige forslag til ændringer - i første omgang vil komme fra Kommissionen.

For så vidt angår mulighed b) i betænkningen er der ingen grund til at frygte, at den europæiske stabilitetsmekanisme vil blive kernen i et kommende mellemstatsligt sekretariat, der skal forvalte økonomien i euroområdet. Mekanismen har et særligt defineret formål. Personalet vil udelukkende skulle beskæftige sig med mekanismens finansielle og statskasserelaterede aspekter og vil ikke være involveret i de bredere spørgsmål om økonomisk styring. ESM's rolle er at skaffe finansiering og yde finansiel bistand, men det er Kommissionen, der vurderer, om der er behov for finansiel støtte, og definerer konditionaliteten.

Der er heller ingen grund til at frygte, at Kommissionen bliver holdt uden for mekanismens funktion. Erfaringen med de midlertidige mekanismer viser, at en inddragelse af Kommissionen ikke blot er mulig, men af afgørende betydning. I forbindelse med den midlertidige mekanisme blev konditionalitetsforanstaltningerne vedrørende modtagerstaten vedtaget ved hjælp af en EU-procedure, nemlig ved en afgørelse vedtaget af Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen på grundlag af artikel 136 i TEUF sammenholdt med artikel 126, stk. 9, i TEUF (jf. artikel 126, stk. 13, som fastlægger den procedure, der skal anvendes for afgørelser efter artikel 126, stk. 9). Det er denne procedure, der er blevet anvendt til vedtagelsen af konditionalitetsforanstaltningerne for Grækenland (jf. Rådets afgørelse 2010/320/EU af 10. maj 2010 (EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6) vedtaget på grundlag af en henstilling fra Kommissionen af 4. maj 2010 (SEK(2010)0560)).

For så vidt angår den permanente mekanisme nævnes det allerede flere steder udtrykkeligt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december, i bilag II om de »Generelle elementer i den fremtidige mekanisme«, at Kommissionen skal inddrages. Siden da har man det i forbindelse med det forberedende arbejde vedrørende ESM præciseret følgende:

—

Hvis en medlemsstat anmoder om finansiel støtte, er det Kommissionen, der i samarbejde med ECB vurderer, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) foretager en analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld.

—	Hvis der anmodes om stabilitetsstøtte, er det Kommissionen, der (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) vurderer de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den nødvendige involvering af den private sektor.

—	Repræsentantskabet giver Kommissionen mandat til (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat.

—	Kommissionen forelægger Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen aftalememorandummet på vegne af euroområdets medlemsstater.

—	Kommissionen har (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) ansvaret for at overvåge, at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, overholdes.

—	Efter drøftelse i repræsentantskabet er det på forslag af Kommissionen, at Rådet kan træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse.

—

Den politiske konditionalitet, der er fastlagt i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal garantere overholdelsen af EU-procedurerne. Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt i henhold til traktatens artikel 136, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme.

—	Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

—	Hvis der opstår tvister, er det EU-Domstolen, der er kompetent i henhold til artikel 273 i TEUF.

(1) Oversat til orientering. Skrivelsens originalsprog er engelsk.

Onsdag den 23. marts 2011
BILAG III TIL BESLUTNINGEN

Bruxelles, den 22. marts 2011

Kære hr. Brok, kære hr. Gualtieri

Vi vil hermed gerne informere Dem om resultatet af forhandlingerne om etableringen af den europæiske stabilitetsmekanisme, som vil få betydning for Europa-Parlamentet, når det skal træffe afgørelse om sin udtalelse om udkastet til ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Deres betænkning.

På et mellemstatsligt ministermøde i går, den 21. marts, blev arbejdet med udarbejdelsen af et term sheet for den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) afsluttet. Den endelige udgave af dette term sheet er vedlagt.

Som det fremgår af term sheet'et, etableres ESM ved en traktat mellem medlemsstaterne i euroområdet som en mellemstatslig organisation i henhold til international offentlig ret og vil få hjemsted i Luxembourg. ESM skal have et repræsentantskab bestående af finansministrene i medlemsstaterne i euroområdet (som stemmeberettigede medlemmer) samt EU-kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB som observatører. Medlemsstater uden for euroområdet kan på ad hoc-basis deltage side om side med ESM i finansielle støtteaktioner til medlemsstater i euroområdet.

Kommissionen spiller en central rolle i ESM's funktion, og der er en klart defineret forbindelse mellem ESM og EU-institutionerne.

Som beskrevet i term sheet'et er det Kommissionen, der i samarbejde med ECB skal vurdere, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og sammen med IMF og i samarbejde med ECB foretage en analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld. Endvidere er det i første række Kommissionen, der skal vurdere de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den nødvendige involvering af den private sektor.

På grundlag af denne vurdering giver repræsentantskabet Kommissionen mandat til, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat i form af et aftalememorandum (MOU).

Kommissionen skal forelægge Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Repræsentantskabet træffer afgørelse om ydelse af finansiel støtte og om, hvilke vilkår og betingelser der skal gælde for ydelsen af støtten. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen MOU på vegne af euroområdets medlemsstater med forbehold af forudgående enighed i repræsentantskabet. Bestyrelsen godkender derefter aftalen om finansiel støtte, som skal indeholde de tekniske aspekter af den finansielle støtte, der skal ydes.

Kommissionen har, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, ansvaret for at overvåge, at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, overholdes. Den aflægger rapport til Rådet og bestyrelsen. På grundlag af denne rapport træffer bestyrelsen ved fælles overenskomst afgørelse om udbetaling af de nye lånetrancher.

Efter drøftelse i repræsentantskabet kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse, som kan opretholdes, så længe et bestemt beløb af den finansielle støtte ikke er betalt tilbage.

Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i traktatens artikel 136, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

Vi er sikre på, at disse oplysninger vil være til gavn for Europa-Parlamentet ved behandlingen af udkastet til ændring af artikel 136 i TEUF med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Med venlig hilsen

(underskrift)

Olli Rehn

Medlem af Europa-Kommissionen

(underskrift)

Jean-Claude Juncker

Formand for Eurogruppen

Bilag til skrivelsen fra formanden for Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik til ordførerne

21. marts 2011

Term sheet for ESM

Det Europæiske Råd er nået til enighed om, at medlemsstaterne i euroområdet skal etablere en permanent stabilitetsmekanisme: den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). ESM aktiveres ved fælles overenskomst (2), hvis det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. ESM varetager rollen som den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og yder ekstern finansiel støtte til medlemsstater i euroområdet efter juni 2013.

Adgangen til finansiel støtte fra ESM ydes på grundlag af streng politisk konditionalitet som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram og en nøje bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med IMF og i samarbejde med ECB. Modtagermedlemsstaten skal iværksætte en passende form for involvering af den private sektor på baggrund af de specifikke omstændigheder og på en måde, der er fuldt ud i overensstemmelse med IMF's praksis.

ESM skal have en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR (3). Om udlånskapaciteten er tilstrækkelig, tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år. ESM skal søge at supplere sin udlånskapacitet gennem IMF's deltagelse i finansielle støtteaktioner, og medlemsstater uden for euroområdet kan også deltage på ad hoc-basis.

Resten af dette term sheet fastsætter de vigtigste strukturelle elementer i ESM:

Institutionel form

ESM etableres ved en traktat mellem medlemsstaterne i euroområdet som en mellemstatslig organisation i henhold til international offentlig ret og vil få hjemsted i Luxembourg. Statutten for ESM fastsættes i et bilag til traktaten.

Funktion og finansieringsstrategi

ESM's funktion skal bestå i at tilvejebringe finansiering og yde finansiel støtte under streng konditionalitet til gavn for de medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige finansieringsproblemer, med henblik på at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.

Medlemsstaterne i euroområdet skal give ESM de finansielle sanktioner, de modtager som led i stabilitets- og vækstpagten og procedurerne i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (4). Disse sanktioner vil indgå i den indbetalte kapital.

ESM skal anvende en passende finansieringsstrategi for at sikre bred adgang til finansieringskilder og gøre det muligt for den at tildele finansielle støttepakker til medlemsstater under alle markedsforhold. Eventuelle tilknyttede risici vil blive begrænset ved en passende forvaltning af aktiver og passiver.

Forvaltning

ESM skal have et repræsentantskab bestående af finansministrene i medlemsstaterne i euroområdet (som stemmeberettigede medlemmer) samt EU-kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB som observatører. Repræsentantskabet vælger en formand blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

Repræsentantskabet er ESM's øverste beslutningsorgan og træffer følgende vigtige afgørelser ved fælles overenskomst:

—	tildeling af finansiel støtte

—	vilkår og betingelser for finansiel støtte

—	ESM's udlånskapacitet

—	ændringer i udvalget af instrumenter.

Alle andre afgørelser i repræsentantskabet træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat.

ESM skal have en bestyrelse, der udfører særlige opgaver, som den pålægges af repræsentantskabet. Hver medlemsstat i euroområdet udnævner et bestyrelsesmedlem og et stedfortrædende bestyrelsesmedlem. Derudover udpeger Kommissionen og ECB hver især en observatør og en stedfortræder til bestyrelsen. Alle bestyrelsens afgørelser træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat.

Stemmevægten i repræsentantskabet og bestyrelsen skal være proportional med medlemsstaternes respektive indskud i ESM's kapital. Et kvalificeret flertal defineres som 80 % af stemmerne.

Repræsentantskabet udpeger en administrerende direktør, der er ansvarlig for den daglige ledelse af ESM. Den administrerende direktør er formand for bestyrelsen.

Kapitalstruktur

ESM skal sigte mod at opnå og bevare den højeste kreditvurdering fra de største kreditvurderingsbureauer.

ESM skal have en samlet tegnet kapital på 700 mia. EUR. Af dette beløb skal 80 mia. EUR have form af indbetalt kapital fra medlemsstaterne i euroområdet, hvoraf 40 mia. EUR skal være til rådighed fra juli 2013, og den resterende del skal indfases i løbet af de tre følgende år. Derudover skal ESM også råde over en kombination af engageret kapital, der kan kræves indbetalt, og garantier fra medlemsstaterne i euroområdet til et samlet beløb af 620 mia. EUR.

Fordelingsnøglen for hver medlemsstats andel af ESM's samlede indskudte kapital baseres på ECB's nøgle for indbetalt kapital, jf. bilaget. Ved at ratificere traktaten om oprettelse af ESM forpligter medlemsstaterne sig retligt til at yde deres bidrag til den samlede indskudte kapital.

Repræsentantskabet træffer ved fælles overenskomst afgørelse om tilpasning af størrelsen af den samlede indskudte kapital eller om indbetaling af kapital, undtagen i de særlige tilfælde, der er beskrevet nedenfor. For det første kan bestyrelsen med simpelt flertal beslutte at genoprette den indbetalte kapitals niveau ved at kræve kapital indbetalt, såfremt størrelsen af den indbetalte kapital reduceres ved dækning af tab (5). For det andet indføres der en procedure for indfrielse af garantier på anfordring, som gør det muligt automatisk at kræve kapital indbetalt fra indehaverne af kapitalandele i ESM, hvis det er nødvendigt for at undgå manglende betaling til ESM's kreditorer. Det ansvar, den enkelte indehaver af kapitalandele har, er under alle omstændigheder begrænset til vedkommendes andel af den indskudte kapital.

Alle bidrag til den tegnede kapital fra en medlemsstat (6), der tilslutter sig ESM efter juli 2013, vil blive foretaget på de samme betingelser som dem, der gjaldt for de oprindelige bidrag. De praktiske virkninger for den samlede størrelse af den indskudte kapital og fordelingen af kapital blandt medlemsstaterne afgøres af repræsentantskabet ved fælles overenskomst.

Så længe ESM ikke er blevet aktiveret, og forudsat at den effektive udlånskapacitet ikke er på under 500 mia. EUR, vil udbyttet af investeringerne af den kapital, der er indbetalt i ESM, blive tilbagebetalt til medlemsstaterne efter fradrag af driftsomkostninger. Når ESM er blevet aktiveret første gang, vil udbyttet af investeringerne af ESM's kapital og finansielle støtte forblive i ESM. Overstiger den indbetalte kapital det niveau, der kræves for at opretholde ESM's udlånskapacitet, kan bestyrelsen dog med simpelt flertal beslutte at udlodde et udbytte til medlemsstaterne i euroområdet efter en fordelingsnøgle.

Instrumenter

ESM skal yde finansiel bistand på grundlag af streng konditionalitet som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram, der er afpasset efter, hvor alvorlige medlemsstatens ubalancer er. Støtten har form af lån.

Den kan dog undtagelsesvis handle på de primære markeder for gæld på grundlag af et makroøkonomisk tilpasningsprogram med streng konditionalitet og med repræsentantskabets godkendelse ved fælles overenskomst.

ESM-stabilitetsstøtte (ESS)

ESM kan yde kort- eller mellemfristet stabilitetsstøtte til en medlemsstat i euroområdet, som har alvorlige finansieringsproblemer. Adgangen til ESS kræver et makroøkonomisk tilpasningsprogram med passende politisk konditionalitet, der er afpasset efter, hvor alvorlige modtagermedlemsstatens underliggende ubalancer er. Programmets varighed og lånenes løbetid afhænger af ubalancernes karakter og modtagermedlemsstaternes udsigter til på ny at få adgang til de finansielle markeder inden for det tidsrum, hvor der er ESM-ressourcer til rådighed.

Støttefacilitet for det primære marked

ESM kan købe obligationer udstedt af en medlemsstat, som har alvorlige finansieringsproblemer, på det primære marked med det formål at maksimere støttens omkostningseffektivitet. De betingelser og nærmere bestemmelser, der skal gælde i forbindelse med obligationskøb, præciseres i afgørelsen om vilkårene og betingelserne for finansiel støtte.

Repræsentantskabet kan tage de instrumenter, som ESM har til sin rådighed, op til fornyet overvejelse og beslutte at ændre udvalget af instrumenter.

IMF's involvering

ESM samarbejder meget tæt med IMF i forbindelse med ydelse af finansiel støtte (7). Under alle omstændigheder skal der tilstræbes aktiv deltagelse af IMF, både på teknisk og finansielt plan. Gældsbæredygtighedsanalysen foretages af Kommissionen og IMF i fællesskab og i samarbejde med ECB. De politiske betingelser, der knyttes til en fælles ESM/IMF-støtte, forhandles af Kommissionen og IMF i fællesskab og i samarbejde med ECB.

Aktivering af finansiel støtte, programovervågning og opfølgning

Finansiel støtte fra ESM aktiveres i alle tilfælde efter anmodning fra en medlemsstat til de andre medlemsstater i euroområdet. Eurogruppen underretter Rådet om, at der er fremsat en anmodning om aktivering af støtte. Når der er modtaget en sådan anmodning, beder repræsentantskabet Kommissionen om i samarbejde med ECB at vurdere, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og sammen med IMF og i samarbejde med ECB at foretage en nøje analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld. De efterfølgende skridt i aktiveringen af finansiel støtte fra ESM er følgende:

—	Hvis der anmodes om ESS, vurderer Kommissionen, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den krævede involvering af den private sektor, som skal være i overensstemmelse IMF's praksis.

—	På grundlag af denne vurdering giver repræsentantskabet Kommissionen mandat til, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat i form af et MOU.

—

Kommissionen forelægger Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Repræsentantskabet træffer afgørelse om ydelse af finansiel støtte og om, hvilke vilkår og betingelser der skal gælde for ydelsen af støtten. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen MOU på vegne af euroområdets medlemsstater med forbehold af forudgående enighed i repræsentantskabet. Bestyrelsen godkender derefter aftalen om finansiel støtte, som skal indeholde de tekniske aspekter af den finansielle støtte, der skal ydes.

—

—	Efter drøftelse i repræsentantskabet kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse, som kan opretholdes, så længe et bestemt beløb af den finansielle støtte ikke er betalt tilbage.

Overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme

Det tilstræbes at opnå EU-medlemsstaternes godkendelse af, at euroområdets medlemsstater giver Kommissionen til opgave, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at foretage analysen af gældsbæredygtigheden for den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, at udarbejde det tilpasningsprogram, der ledsager den finansielle støtte, og at overvåge dets gennemførelse.

Repræsentantskabet kan autonomt træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ydes finansiel støtte eller ej, og hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde herfor, inden for en mellemstatslig ramme, men den politiske konditionalitet, der fastlægges som led i en forstærket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal sikre, at EU-procedurerne overholdes. Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt i henhold til traktatens artikel 136, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

Prisfastsættelse

Repræsentantskabet træffer afgørelse om prisstrukturen i forbindelse med finansiel støtte til en medlemsstat.

ESM kan yde lån til en fast eller variabel sats. ESM's prisfastsættelse skal være i overensstemmelse med IMF's prisfastsættelsesprincipper og omfatte et passende tillæg i forbindelse med risici, samtidig med at den ligger over ESM's finansieringsomkostninger.

Følgende prisstruktur gælder for ESM-lån:

1)	ESM's finansieringsomkostninger

2)	En afgift på 200 basispoint på alle lån

3)	En tillægsafgift på 100 basispoint for lånebeløb, der fortsat udestår efter tre år.

For fast forrentede lån med løbetider på over tre år skal margenen være et vægtet gennemsnit af afgiften på 200 basispoint for de første tre år og 200 basispoint plus 100 basispoint for de følgende år.

Prisstrukturen fastlægges i ESM's prispolitik, som tages op til fornyet overvejelse med regelmæssige mellemrum.

Involvering af den private sektor

1. Nærmere bestemmelser for involvering af den private sektor

En tilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor forventes i alle tilfælde, hvor en stat modtager finansiel bistand. Karakteren og omfanget af denne involvering bestemmes i hvert enkelt tilfælde og afhænger af resultatet af en gældsbæredygtighedsanalyse, i overensstemmelse med IMF's praksis (8), og af de mulige følger for euroområdets finansielle stabilitet.

Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse skønnes realistisk, at et makroøkonomisk tilpasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs, skal modtagermedlemsstaten tage initiativer til at tilskynde de vigtigste private investorer til at bibeholde deres eksponering (f.eks. en tilgang svarende til Wieninitiativet). Kommissionen, IMF, ECB og EBA skal involveres tæt i overvågningen af gennemførelsen af disse initiativer. b)

Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse ikke skønnes realistisk, at et makroøkonomisk tilpasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs, skal modtagermedlemsstaten gå ind i aktive forhandlinger i god tro med sine kreditorer, så det sikres, at de er direkte involveret i at genoprette gældsbæredygtigheden. Det er en forudsætning for finansiel støtte, at medlemsstaten fremlægger en troværdig plan og udviser tilstrækkeligt engagement, så der sikres tilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor. Planens gennemførelse skal overvåges som led i programmet og indgå i afgørelsen om udbetalinger.

Modtagermedlemsstaten skal overholde følgende principper i forhandlingerne med kreditorerne:

—	Proportionalitet: medlemsstaten skal søge at opnå løsninger, der står i et rimeligt forhold til sit gældsbæredygtighedsproblem.

—	Gennemsigtighed: den pågældende medlemsstat skal indgå i en åben dialog med kreditorerne og rettidigt dele relevante oplysninger med dem.

—

Rimelighed: medlemsstaten skal høre kreditorerne om udformningen af enhver omlægning eller omstrukturering af statsgælden med henblik på at nå frem til forhandlingsløsninger. Foranstaltninger til at reducere gældens aktuelle nettoværdi overvejes kun, når andre muligheder ikke kan forventes at give de forventede resultater.

—

Grænseoverskridende koordinering: ved udformningen af foranstaltninger til at involvere den private sektor skal der tages behørigt hensyn til risikoen for afsmitning og potentielle spillovereffekter på andre medlemsstater og tredjelande. Foranstaltningerne skal ledsages af passende kommunikation fra den pågældende medlemsstat med henblik på at bevare den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.

2. Klausuler om kollektiv optræden

Klausuler om kollektiv optræden (CAC) skal indgå i alle statspapirer med en løbetid på over et år, der udstedes i euroområdet, fra juli 2013. Formålet med disse klausuler er at fremme enighed mellem staten og dens kreditorer i den private sektor i forbindelse med den private sektors involvering. Selv om en bestemt obligation er forsynet med CAC, vil der ikke være større sandsynlighed for, at den misligholdes eller inddrages i gældsomlægning. Statsobligationers kreditorstatus vil således ikke være berørt af, at de er forsynet med CAC.

CAC's hovedelementer skal være i overensstemmelse med dem, der har været almindeligt anvendt på det amerikanske og det britiske marked siden G10-rapporten om CAC. CAC indføres på en måde, der giver lige vilkår for medlemsstaterne i euroområdet. Det indebærer, at alle medlemsstaterne i euroområdet skal anvende identiske og standardiserede klausuler, der er harmoniseret i vilkårene og betingelserne for de værdipapirer, medlemsstaterne udsteder. Grundlaget for dem skal være i overensstemmelse med de CAC, der er almindelige i amerikansk og britisk ret.

CAC skal omfatte en sammenlægningsklausul, der giver mulighed for, at et stort flertal af obligationsejere på tværs af flere obligationsudstedelser, der er forsynet med en sådan klausul og er underlagt en enkelt jurisdiktion, kan indsætte en klausul om flertalsafgørelser i de tilfælde, hvor der ikke inden for en enkelt obligationsudstedelse kan opnås det nødvendige flertal af kreditorer for omlægningen. Der skal indføres passende repræsentation. I de vigtigste spørgsmål - spørgsmål om reserver - (f.eks. centrale betalingsvilkår, konvertering eller ombytning af obligationer) skal der træffes afgørelse med et større flertal end i spørgsmål, der ikke omhandler de såkaldte »reserve matters«. Der skal gælde passende regler om beslutningsdygtighed. Ændringer, der er vedtaget af de relevante flertal, er bindende for alle obligationsejere.

En passende klausul om tab af stemmeret skal sikre en korrekt afstemningsproces. Det vil blive overvejet at medtage passende klausuler, der skal afværge ødelæggende retssager.

CAC indføres på en standardiseret måde, der sikrer, at deres retsvirkning bliver den samme i alle jurisdiktioner i euroområdet, så medlemsstaterne i euroområdet får lige vilkår. Medlemsstaterne i euroområdet vedtager de fornødne foranstaltninger til iværksættelse af CAC.

Medlemsstaterne i euroområdet vil stadig kunne foretage tapudstedelser i forbindelse med udestående gæld uden CAC på forud fastsatte betingelser efter juni 2013 for at bevare de ældre obligationers nødvendige likviditet og give medlemsstaterne i euroområdet tilstrækkelig tid til i god ro og orden at udstede nye obligationer ved alle benchmarkudløbsdatoer. Der vil blive truffet afgørelse om de nærmere juridiske ordninger for indsættelse af CAC i statspapirer i euroområdet på grundlag af de drøftelser, der skal finde sted i EFC's underudvalg vedrørende EU-statsobligationsmarkeder efter passende konsultationer med markedsdeltagere og andre interessenter, og som skal afsluttes inden udgangen af 2011.

3. ESM's status som foretrukken kreditor

ESM skal ligesom IMF yde finansiel støtte til en medlemsstat, når dens sædvanlige adgang til markedsfinansiering er forringet. Derfor har stats- og regeringscheferne erklæret, at ESM vil få status som foretrukken kreditor svarende til IMF, samtidig med at IMF vil have status som foretrukken kreditor i forhold til ESM.

Denne ordning får virkning fra den 1. juli 2013, jf. dog vilkårene og betingelserne i eventuelle andre aftaler, der indgås i henhold til EFSF og den græske facilitet.

Overgangsordninger mellem EFSF og ESM

Som det oprindelig var planen, vil EFSF blive bibeholdt efter juni 2013 for at forvalte de resterende obligationer. Faciliteten vil forblive operationel, indtil den har modtaget den fulde betaling for finansiering, der er ydet medlemsstaterne, og har tilbagebetalt de beløb, den skylder i henhold til de finansielle instrumenter, der er udstedt, og eventuelle forpligtelser over for garanter. Ikke-udbetalte og ikke-finansierede dele af eksisterende lånefaciliteter bør overføres til ESM (f.eks. betaling og finansiering af rater, der først forfalder, når ESM er trådt i kraft). De konsoliderede EFSF-lån og ESM-lån må ikke overstige 500 mia. EUR.

For at sikre en smidig overgang fra EFSF til ESM pålægges den administrerende direktør for EFSF at varetage den praktiske forberedelse af oprettelsen af ESM. Han skal holde Eurogruppen løbende orienteret om arbejdet.

Deltagelse af medlemsstater uden for euroområdet

Medlemsstater uden for euroområdet kan på ad hoc-basis deltage side om side med ESM i finansielle støtteaktioner til medlemsstater i euroområdet. Hvis medlemsstater uden for euroområdet deltager i sådanne aktioner, repræsenteres de i de relevante møder i ESM's repræsentantskab og bestyrelse, hvor der træffes beslutning om at yde og overvåge støtte. De skal have rettidig adgang til alle relevante oplysninger og skal høres på behørig vis. Medlemsstaterne i euroområdet skal tilslutte sig, at ESM og andre medlemsstater, der yder bilaterale lån samtidig med ESM, får samme kreditorstatus.

Bilæggelse af tvister

Hvis der opstår en tvist mellem en medlemsstat i euroområdet og ESM i forbindelse med fortolkning og anvendelse af traktaten om oprettelse af ESM, træffer repræsentantskabet afgørelse om tvisten. Hvis medlemsstaten anfægter denne afgørelse, forelægges tvisten for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 273 i TEUF.

Med hensyn til forholdet mellem ESM og tredjepart vil spørgsmål om jurisdiktion og gældende lov blive behandlet i henhold til juridiske og aftalemæssige dokumenter, der iværksættes mellem ESM og de pågældende tredjeparter.

Bilag

ESM-fordelingsnøgle på grundlag af ECB-nøglen

ESM-fordelingsnøgle

Land	ISO	ESM-nøgle
Østrig	AT	2.783
Belgien	BE	3.477
Cypern	CY	0.196
Estland	EE	0.186
Finland	FI	1.797
Frankrig	FR	20.386
Tyskland	DE	27.146
Grækenland	EL	2.817
Irland	IE	1.592
Italien	IT	17.914
Luxembourg	LU	0.250
Malta	MT	0.073
Nederlandene	NL	5.717
Portugal	PT	2.509
Slovakiet	SK	0.824
Slovenien	SI	0.428
Spanien	ES	11.904
I alt	EA17	100.0

Bemærkninger:

ESM-nøglen bygger på ECB's kapitalfordelingsnøgle.

Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet i EU vil være omfattet af en midlertidig korrektion i tolv år efter deres indtræden i euroområdet.

Den midlertidige korrektion vil være tre fjerdedele af forskellen mellem BNI-andelen og ECB-kapitalandelen (i praksis 75 % af BNI-andelen og 25 % af ECB-kapitalandelen), jf. følgende: ESM-andel = andel ifølge ECB-nøglen - 0,75*(andel ifølge ECB-nøglen - BNI-andel)

Disse landes nedadgående udligning fordeles blandt samtlige andre lande i overensstemmelse med deres andel ifølge ECB-nøglen.

BNI og BNP pr. indbygger i 2010.

Kilder:

Beregninger foretaget af ECB, Ameco og GD ECFIN.

(1) Oversat til orientering. Skrivelsens originalsprog er engelsk.

(2) En afgørelse ved fælles overenskomst er en afgørelse truffet med enstemmighed blandt de medlemsstater, der deltager i afstemningen, dvs. medlemsstater, der undlader at stemme, hindrer ikke, at afgørelsen kan vedtages.

(3) Under overgangen fra EFSF til ESM må den samlede udlånskapacitet ikke overstige dette beløb.

(4) Med forbehold af en endelig aftale på politisk plan.

(5) Den stemme, som indehaves af den medlemsstat, hvis misligholdelse ligger til grund for det tab, der skal dækkes, suspenderes ved denne afgørelse.

(6) Med optagelsen i euroområdet bliver en medlemsstat medlem af ESM med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser.

(7) Det er dog en forudsætning, at enhver involvering af IMF skal være i overensstemmelse med dens mandat i henhold til overenskomstens artikler og gældende afgørelser og politikker, som IMF's repræsentantskab har vedtaget.

(8) I overensstemmelse med IMF anses gæld for at være bæredygtig, hvis en låntager forventes at være i stand til fortsat at betale renter og afdrag på gælden uden en urealistisk stor korrektion af sine indtægter og udgifter. Denne vurdering bestemmer, om der er finansiering til rådighed, og hvilket omfang der vil være rimeligt.

17.8.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/42

Torsdag den 24. marts 2011
Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse ***I

P7_TA(2011)0115

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2007)0638 - C6-0470/2007 - 2007/0229(COD))

2012/C 247 E/15

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0638),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3a, og artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0470/2007),

—	der henviser til sin holdning af 20. november 2008 (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 79, stk. 2, litra. a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 9. juli 2008 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—	der henviser til udtalelse af 18. juni 2008 fra Regionsudvalget (3),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 56, stk. 3,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og betænkning fra Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender (A7-0265/2010),

1.	vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 240.

(2) EUT C 27 af 3.2.2009, s. 114.

(3) EUT C 257 af 9.10.2008, s. 20.

Torsdag den 24. marts 2011
P7_TC1-COD(2007)0229

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat

[Ændring 122, hvor intet andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

▐

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indføres foranstaltninger inden for asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)

Det Europæiske råd anerkendte på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at der er behov for indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold. I den forbindelse anførte Det Europæiske Råd, at Unionen skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, og at en mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for Unionsborgere. Med henblik herpå anmodede Det Europæiske Råd Rådet om at vedtage de nødvendige retlige instrumenter på grundlag af forslag fra Kommissionen. Behovet for at nå de målsætninger, der blev opstillet i Tammerfors, blev igen bekræftet i Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10. og 11. december 2009 (4).

(3)

▐ Bestemmelserne vedrørende en kombineret ansøgningsprocedure, der fører til en kombineret tilladelse til både ophold og arbejde i samme administrative procedure, vil bidrage til at forenkle og harmonisere de ▐ regler, der i øjeblikket finder anvendelse i medlemsstaterne. Adskillige medlemsstater har allerede indført en sådan proceduremæssig forenkling og en mere effektiv procedure både for indvandrere og for deres arbejdsgivere samt en lettere kontrol af lovligheden af deres ophold og beskæftigelse.

(4)	For at muliggøre den første indrejse bør medlemsstaterne i rette tid kunne udstede en kombineret tilladelse, eller, hvis de udelukkende udsteder sådanne tilladelser på deres område, et visum.

(5)

Der bør fastsættes regler for proceduren for gennemgang af ansøgninger om kombinerede tilladelser. Disse procedurer skal være effektive og skal kunne forvaltes inden for rammerne af de nationale myndigheders normale arbejdsbyrde, og de skal være gennemsigtige og retfærdige for at sikre de implicerede et passende retssikkerhedsniveau.

(6)

De betingelser og kriterier, på basis af hvilke en ansøgning kan afvises, bør være objektive og fastsættes i national lovgivning, herunder forpligtelsen til at overholde princippet om EU-præference ifølge de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne af 16. april 2003 og 25. april 2005. Enhver afgørelse om afvisning af en sådan ansøgning bør være behørigt begrundet.

(7)

En kombineret tilladelse bør udformes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (5), således at medlemsstaterne får mulighed for at angive yderligere oplysninger om, hvorvidt den pågældende person har tilladelse til at arbejde. Medlemsstaterne bør - også med henblik på en bedre kontrol med indvandring - ikke kun på den kombinerede tilladelse, men på alle udstedte opholdstilladelser, anføre oplysninger om arbejdstilladelsen, uanset hvilken type opholdstilladelse der har givet tredjelandsstatsborgeren mulighed for at indrejse på en medlemsstats område og givet adgang til en medlemsstats arbejdsmarked.

(8)

Medlemsstaternes forpligtelse til at fastslå, om ansøgningen om en kombineret tilladelse skal foretages af en tredjelandsstatsborger eller dennes arbejdsgiver, bør ikke berøre ordninger, der kræver, at begge parter er involveret i proceduren. Medlemsstaterne bør afgøre, hvorvidt ansøgningen om en kombineret tilladelse indgives i værtsmedlemsstaten eller fra et tredjeland. Hvor en tredjelandsstatsborger ikke må indgive en ansøgning fra et tredjeland, bør medlemsstaterne sikre, at ansøgningen kan indgives af arbejdsgiveren i værtsmedlemsstaten.

(9)

Bestemmelserne i det nuværende direktiv vedrørende opholdstilladelser udstedt til et andet formål end arbejde finder kun anvendelse på modellen for tilladelserne og bør ikke berøre de nationale bestemmelser eller Unionens bestemmelser for adgangsprocedurer og procedurerne for udstedelse af disse tilladelser.

(10)	Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende den kombinerede procedure og den kombinerede tilladelse bør ikke finde anvendelse for de ensartede visa eller visa til længerevarende ophold.

(11)	Fristen for afgørelser om ansøgninger bør ikke omfatte den tid, der kræves til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, eller den tid, der kræves til udstedelse af et visum. Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke de nationale procedurer for anerkendelse af eksamensbeviser.

(12)	Udpegelsen af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv berører ikke den rolle og det ansvar, som andre myndigheder og i givet fald arbejdsmarkedets parter har, hvad angår behandling af og afgørelse om ansøgningen.

(13)	Dette direktivs bestemmelser berører ikke medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om indrejse, herunder for antallet af indrejsetilladelser til tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde.

(14)

Tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og en kombineret tilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, bør kunne indrejse og frit færdes på de medlemsstaters område, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, i en periode på op til tre måneder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (6) og artikel 21 i Schengen-reglerne - konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen) (7).

(15)

Da der ikke findes EU-forskrifter , er tredjelandsstatsborgeres rettigheder meget forskellige afhængig af den medlemsstat, de arbejder i, og deres nationalitet. ▐ Med henblik på yderligere at udvikle en sammenhængende indvandringspolitik, mindske uligheden med hensyn til rettigheder for EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har lovligt arbejde, og supplere de eksisterende regler for indvandring, bør der fastsættes et regelsæt, der præciserer, på hvilke politikområder der gælder de samme rettigheder for medlemsstaternes egne statsborgere og arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, men endnu ikke har status som fastboende udlændinge. Sådanne bestemmelser skal skabe lige vilkår i EU, så det anerkendes, at tredjelandsstatsborgere, der arbejder lovligt i en medlemsstat, bidrager til EU's økonomi via deres arbejde og skat, og sikre, at illoyal konkurrence mellem medlemsstaternes egne statsborgere og tredjelandsstatsborgere som følge af en eventuel udnyttelse af sidstnævnte mindskes. En »arbejdstager fra et tredjeland« defineres i dette direktiv som »enhver tredjelandsstatsborger, der er indrejst på en medlemsstats område, har lovligt ophold i den pågældende medlemsstat og ▐ har tilladelse til at arbejde i den pågældende medlemsstat i medfør af national lovgivning og/eller national praksis«, uden at det berører fortolkningen af begrebet ansættelsesforhold i anden EU-lovgivning. [Ændring 123]

(16)

Alle tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og lovligt arbejde i en medlemsstat bør i det mindste være omfattet af det samme sæt fælles rettigheder i form af ligebehandling med værtsmedlemsstatens statsborgere, uanset det oprindelige formål med eller grundlag for indrejsetilladelsen. Retten til ligebehandling på de områder, der er præciseret i dette direktiv, bør ikke kun gælde tredjelandsstatsborgere, der er indrejst i en medlemsstat med henblik på arbejde, men også tredjelandsstatsborgere, der er indrejst af andre grunde, og som har fået adgang til arbejdsmarkedet i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller EU-lovgivning, herunder dem, der er indrejst i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (8), Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (9), eller Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (10).

(17)	Tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/109/EF (11), er ikke omfattet af dette direktiv på, da de har en mere privilegeret status og nyder særlige opholdstilladelse som »fastboende udlænding i EU«.

(18)

Tredjelandsstatsborgere, der er udstationerede, er ikke omfattet af dette direktiv. Dette bør ikke forhindre tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold og lovligt arbejder i én medlemsstat, og som er udstationerede i en anden medlemsstat, i at have samme rettigheder som udsendelsesmedlemsstatens egne statsborgere under hele deres udstationering med hensyn til de arbejds- og ansættelsesvilkår, som ikke berøres af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (12) ▐. [Ændring 122 og124]

(19)	Tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på en medlemsstats område ▐ med henblik på sæsonarbejde, bør ikke omfattes af direktivet på grund af deres midlertidige status.

(20)

Retten til ligebehandling på bestemte politikområder bør være tæt knyttet til tredjelandsstatsborgerens lovlige ophold og adgang til arbejdsmarkedet i en medlemsstat, hvilket fremgår af den kombinerede tilladelse til både at tage ophold og arbejde og opholdstilladelser udstedt med andre formål, der indeholder oplysninger om arbejdstilladelse.

(21)	Udtrykket arbejdsvilkår omfatter i dette direktiv mindst løn og afskedigelse, arbejdsmiljø, arbejdstid og ferie under hensyntagen til gældende kollektive overenskomster. [Ændring 122 og 125]

(22)

Erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger erhverver i en anden medlemsstat, bør anerkendes på samme måde som for Unionsborgere , og der bør tages højde for kvalifikationer erhvervet i et tredjeland i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (13). Retten for arbejdstagere fra tredjelande til ligebehandling med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser og lignende beviser samt andre faglige kvalifikationer i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer berører ikke medlemsstaternes kompetence til at give disse arbejdstagere fra tredjelande adgang til deres arbejdsmarked. [Ændring 122 og 126]

(23)

Arbejdstagere fra tredjelande bør omfattes af ligebehandling, hvad angår social sikring. De sociale sikringsgrene er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (14). Bestemmelserne om ligebehandling med hensyn til social sikring i dette direktiv gælder også for arbejdstagere , der kommer til en medlemsstat direkte fra et tredjeland. Ikke desto mindre bør direktivet ikke give arbejdstagere fra tredjelande flere rettigheder end de rettigheder, der allerede eksisterer ifølge gældende EU-lovgivning , hvad angår social sikring for tredjelandsstatsborgere, som har tilknytning til flere medlemsstater. Direktivet bør endvidere ikke tildele rettigheder i relation til situationer, der ligger uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde, såsom familiemedlemmer, der opholder sig i et tredjeland. Dette direktiv giver udelukkende rettigheder til de familiemedlemmer, der sammen med en arbejdstager fra et tredjeland flytter til en medlemsstat på grundlag af familiesammenføring, eller til familiemedlemmer, der allerede lovligt opholder sig i en medlemsstat sammen med en arbejdstager fra et tredjeland. [Ændring 122 og 127]

(24)

EU-lovgivningen begrænser ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sociale sikringsordninger. Da der ikke er nogen harmonisering på EU-niveau, er det den enkelte medlemsstats lovgivning, der fastsætter betingelserne for tilkendelse af sociale sikringsydelser samt ydelsernes størrelse og varighed. Medlemsstaterne bør dog udøve deres beføjelser på dette område i overensstemmelse med EU-lovgivningen. [Ændring 122 og 128]

(25)

Medlemsstaterne bør i det mindste sikre ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som efter at have været beskæftiget i en periode er registreret som arbejdsløse. Enhver begrænsning af retten til ligebehandling med hensyn til social sikring, der følger af dette direktiv, bør ikke berøre de rettigheder, der er tillagt i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (15). [Ændring 130]

(26)	Ligebehandling af tredjelandsstatsborgere omfatter ikke foranstaltninger inden for erhvervsuddannelsesområdet, der er finansieret under sociale bistandsordninger. [Ændring 122 og 129]

(27)

Målene for dette ▐ direktiv, nemlig fastsættelse af en fælles procedure for ansøgning om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at arbejde på en medlemsstats område og sikre rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union . I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(28)	Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , jf. artikel 6 i traktaten om den Europæiske Union .

(29)	Dette direktiv bør anvendes med forbehold af mere fordelagtige bestemmelser indeholdt i EU-lovgivningen og internationale instrumenter.

(30)

Medlemsstaterne bør gennemføre bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (16) og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (17).

(31)

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.

(32)	Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF, ikke i vedtagelsen af dette direktiv, og direktivet er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter:

a)	en kombineret ansøgningsprocedure for udstedelse af en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold for at arbejde på en medlemsstats område for at forenkle indrejseproceduren og lette kontrollen af deres status

b)	et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat , uanset formålet med indrejsetilladelsen til en medlemsstats område, baseret på ligebehandling med denne medlemsstats statsborgere .

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence vedrørende adgang for tredjelandsstatsborgere til deres arbejdsmarked.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF

b) »arbejdstager fra et tredjeland«: enhver tredjelandsstatsborger, der er indrejst på en medlemsstats område, har lovligt ophold i den pågældende medlemsstat og ▐ har tilladelse til at arbejde i den pågældende medlemsstat i medfør af national lovgivning og/eller national praksis [Ændring 131]

c) »kombineret tilladelse«: opholdstilladelse udstedt af myndighederne i en medlemsstat, der giver en tredjelandsstatsborger ret til lovligt ophold ▐ på dens område med henblik på arbejde

d) »kombineret ansøgningsprocedure«: enhver procedure, der på basis af en tredjelandsstatsborgers eller dennes arbejdsgivers kombinerede ansøgning om tilladelse til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, fører til en beslutning om denne ansøgning om en kombineret tilladelse ▐.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på:

a)	tredjelandsstatsborgere, der ansøger om ▐ at opholde sig på en medlemsstats område for at arbejde der

b)	tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse til en medlemsstat til andre formål end arbejde i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivningen, og som har tilladelse til at arbejde og har fået opholdstilladelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1030/2002, og

c)	tredjelandstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse til en medlemsstat for at arbejde i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivningen.

2. Direktivet finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:

der er familiemedlemmer til EU-borgere, der udøver eller har udøvet deres ret til fri bevægelighed i Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (18)

b)	der på lige fod med deres familiemedlemmer og uanset deres nationalitet, har samme ret til fri bevægelighed som EU-borgerne i kraft af aftaler indgået mellem Unionen og medlemsstaterne eller mellem Unionen og et tredjeland

c)	der er udstationeret ,

d)	der har ansøgt om eller er indrejst på en medlemsstats område for at arbejde som virksomhedsinternt udstationerede ▐

e)	der har ansøgt om eller er indrejst på en medlemsstats område som sæsonarbejdstagere eller au pairer

f)	der har fået tilladelse til ophold i en medlemsstat med henblik på midlertidig beskyttelse eller har ansøgt om tilladelse til ophold på dette grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status

der er omfattet af international beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (19) , eller som har søgt om international beskyttelse i henhold til nævnte direktiv, og hvis anmodning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

der er omfattet af beskyttelse i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller praksis, eller som har søgt om beskyttelse i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller praksis, og hvis anmodning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

▐

i)	der er fastboende udlænding i overensstemmelse med direktiv 2003/109/EF

j)	hvis udsendelse er suspenderet på grund af faktiske eller retlige omstændigheder

k)	der har ansøgt om eller er indrejst på en medlemsstats område som selvstændige erhvervsdrivende

l)	der har ansøgt om eller fået indrejsetilladelse som søfolk med henblik på beskæftigelse eller arbejde i en hvilken som helst egenskab om bord på et skib, der er registreret i en medlemsstat eller sejler under en medlemsstats flag.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at kapitel II i dette direktiv ikke finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har fået tilladelse til at arbejde på en medlemsstats område i en periode på højst seks måneder, og på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse til medlemsstaten med henblik på studier.

4. Kapitel II i dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har fået arbejdstilladelse på grundlag af et visum.

Kapitel II

Kombineret ansøgningsprocedure og kombineret tilladelse

Artikel 4

Kombineret ansøgningsprocedure

1. En ansøgning om kombineret opholdstilladelse indgives inden for rammerne af en kombineret procedure. Medlemsstaterne bestemmer, om ansøgninger om en kombineret tilladelse skal indgives af tredjelandsstatsborgeren eller af vedkommendes arbejdsgiver. Medlemsstaterne kan også beslutte, at hvilken som helst af disse kan indgive ansøgning. Såfremt ansøgningen skal indgives af tredjelandsstatsborgeren, skal medlemsstaterne tillade, at ansøgningen indgives fra et tredjeland eller, hvis det er fastsat ved national lovgivning, fra den medlemsstats område, hvor den pågældende allerede har lovligt ophold.

2. Medlemsstaterne behandler ansøgningen og beslutter at indrømme, ændre eller forlænge den kombinerede tilladelse, hvis ansøgeren opfylder kravene i den nationale eller Unionens lovgivning. Beslutningen om at udstede , ændre eller forlænge en kombineret tilladelse udgør et samlet administrativt dokument, der kombinerer opholds- og arbejdstilladelse ▐.

3. Den kombinerede ansøgningsprocedure berører ikke ansøgninger om visum, som eventuelt kræves med henblik på den første indrejse.

4. Medlemsstaterne udsteder, når de fastsatte betingelser er opfyldt, en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejsetilladelse, og til tredjelandsstatsborgere, der allerede er indrejst og ansøger om at få forlænget eller ændret deres opholdstilladelse efter de nationale gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden.

Artikel 5

Kompetent myndighed

1. Medlemsstaterne udpeger den myndighed, der har kompetence til at modtage ansøgninger og udstede kombinerede tilladelser.

2. Den kompetente myndighed behandler og træffer afgørelse om ansøgningen så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder fra datoen for indgivelsen af ansøgningen.

Den i første afsnit omhandlede tidsfrist kan forlænges i særlige tilfælde, hvis behandlingen af en ansøgning er kompliceret.

Konsekvenserne af, at der ikke er truffet afgørelse ved udløbet af den i denne artikel omhandlede frist, fastsættes i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

3. Den kompetente myndighed underretter skriftligt ▐ ansøgeren om afgørelsen i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i bestemmelserne i national lovgivning.

4. Hvis de oplysninger eller dokumenter , der er bilagt ansøgningen, er ufuldstændige ifølge de kriterier, der er fastsat i national lovgivning, meddeler den kompetente myndighed skriftligt ansøgeren , hvilke yderligere ▐ oplysninger eller dokumenter der skal indgives, og kan fastsætte en rimelig frist for indgivelse af disse . Den periode, der er nævnt i stk. 2, suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de yderligere nødvendige oplysninger. Hvis de supplerende oplysninger eller dokumenter ikke indgives inden for tidsfristen, kan ansøgningen afvises.

Artikel 6

Kombineret tilladelse

1. Medlemsstaterne udsteder den kombinerede tilladelse i den udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002, og anfører oplysninger vedrørende eventuel arbejdstilladelse i overensstemmelse med forordningens bilag a), punkt 7.5-9.

2. Når medlemsstaterne udsteder en kombineret tilladelse, udstedes der ikke yderligere tilladelser ▐ som bevis for, at der er givet adgang til arbejdsmarkedet.

Artikel 7

Opholdstilladelser med andet formål end arbejde

Når medlemsstaterne udsteder opholdstilladelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1030/2002, skal de

a)	anføre oplysninger om arbejdstilladelsen, uanset hvilken type opholdstilladelse der er tale om

b)	ikke udstede yderligere tilladelser ▐ som bevis for, at der er givet adgang til arbejdsmarkedet.

Artikel 8

Klagemuligheder

1. Hvis en ansøgning om en kombineret tilladelse afvises, og den kombinerede tilladelse ▐ ikke ændres eller ikke forlænges eller inddrages på grundlag af kriterier fastsat i den nationale lovgivning eller i EU-lovgivningen , skal dette begrundes i den skriftlige meddelelse.

2. En afgørelse, hvorved en ansøgning afvises, en kombineret tilladelse ikke ændres eller ikke forlænges ▐ eller inddrages, skal kunne ankes i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national ret . I den skriftlige meddelelse angives den domstol eller den kompetente administrative myndighed, hvortil den pågældende kan indgive anke og fristen for indgivelse af klagen .

3. En ansøgning kan betragtes som uantagelig på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande med henblik på at arbejde, og behøves i så fald ikke behandlet.

Artikel 9

Adgang til oplysninger

Medlemsstaterne giver på anmodning tredjelandsstatsborgeren og den kommende arbejdsgiver passende oplysninger om de dokumenter , der skal vedlægges ansøgningen.

Artikel 10

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer hos ansøgerne. Alt efter behov opkræver medlemsstaterne dette gebyr for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Sådanne gebyrer skal være rimelige og kan afpasses udgifter i forbindelse med de tjenester, som faktisk ydes i forbindelse med behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser .

Artikel 11

Rettigheder som følge af den kombinerede tilladelse

Når en kombineret tilladelse er udstedt i overensstemmelse med national lovgivning, skal den i gyldighedsperioden som minimum give indehaveren ret til at:

a)	indrejse ▐ og opholde sig i den medlemsstat, der har udstedt den kombinerede tilladelse , forudsat, at denne opfylder alle indrejsebetingelser, i overensstemmelse med national lovgivning ▐

b)	færdes frit i hele den medlemsstat, der har udstedt den kombinerede tilladelse, inden for de begrænsninger der er fastsat i national lov ▐

c)	udøve den specifikke erhvervsmæssige aktivitet , der er tilladt ifølge den kombinerede tilladelse , i overensstemmelse med national lov

d)	blive informeret om de rettigheder, der er knyttet til tilladelsen ifølge dette direktiv og/eller national lov.

Kapitel III

Retten til ligebehandling

Artikel 12

Rettigheder

1. Arbejdstagere fra tredjelande som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c) skal have samme rettigheder som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de bor , hvad angår:

a)	arbejdsvilkår, herunder løn og afskedigelse samt arbejdsmiljøet

b)	foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at det påvirker de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed

c)	almen og faglig uddannelse

d)	anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

e)	de sociale sikringsgrene som defineret i forordning (EF) nr. 883/2004 [Ændring 122 og 132] ▐

f)	skattefordele , forudsat at arbejdstageren betragtes som fastboende i beskatningsmæssig henseende i den pågældende medlemsstat [Ændring 122 og 133]

adgang til varer og tjenester samt opnåelse af varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder procedurer til opnåelse af boliger samt bistand og rådgivningstjenester ydet af arbejdsformidlinger i overensstemmelse med den nationale lovgivning, med forbehold af aftalefriheden i henhold til national lovgivning og EU-lovgivning [Ændring 134]

2. Medlemsstaterne kan indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til deres egne statsborgere:

i henhold til stk. 1, litra c):

—	ved at begrænse anvendelsen til de arbejdstagere fra tredjelande, der er eller har været i beskæftigelse

—	ved at udelukke de arbejdstagere fra tredjelande, der er indrejst i medlemsstaten i overensstemmelse med direktiv 2004/114/EF

—	ved at udelukke studie- og uddannelseslegater og lån eller andre legater og lån

—	ved at indføre specifikke krav, herunder krav om sprogkundskaber og betaling af studiegebyrer, i overensstemmelse med national ret for at få adgang til universitetsuddannelser og videregående uddannelser, der ikke hænger direkte sammen med den konkrete beskæftigelse [Ændring 135]

▐ [Ændring 122 og 136]

ved at indskrænke rettighederne ifølge stk. 1, litra e), for arbejdstagere fra tredjelande, men må ikke begrænse disse rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som har været beskæftiget i mindst seks måneder og som er registreret som arbejdsløse.

Medlemsstaterne kan endvidere beslutte, at stk. 1, litra e), ikke for så vidt angår familieydelser skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som har fået tilladelse til arbejde på et medlemsstats område for et tidsrum på ikke over seks måneder, på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse med henblik på studier eller på tredjelandsstatsborgere, der fået arbejdstilladelse på grundlag af et visum

▐ [Ændring 122 og 137]

i henhold til stk. 1, litra f), med hensyn til skattefordele ved at begrænse dens anvendelse til situationer, hvor det registrerede eller sædvanlige opholdssted for familiemedlemmerne til en tredjelandsarbejdstager, som vedkommende ansøger om ydelser til, ligger inden for den pågældende medlemsstats område. [Ændring 122 og 140]

i henhold til stk. 1, litra g):

—	ved at begrænse anvendelsen til de arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse

—	ved at begrænse adgangen til boliger.

3. Retten til ligebehandling som omhandlet i stk. 1 berører ikke medlemsstatens ret til at tilbagetrække eller afvise at forny en opholdstilladelse, der er givet i henhold til dette direktiv, en opholdstilladelse, der er givet til andre formål end beskæftigelse, eller en hvilken som helst anden tilladelse til at arbejde i en medlemsstat.

4. Arbejdstagere fra tredjelande, der flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne arbejdstagere, der har ophold i et tredjeland, på det tidspunkt hvor de opnår deres rettigheder fra arbejdstageren, får udbetalt lovbestemte ydelser ved alderdom, invaliditet eller dødsfald, der er baseret på arbejdstagerens tidligere beskæftigelse og erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på samme vilkår og med samme satser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, når de flytter til samme tredjeland. [Ændring 141]

Artikel 13

Gunstigere bestemmelser

1. Dette direktiv indskrænker ikke gunstigere bestemmelser i:

a)	EU-lovgivningen , herunder bilaterale og multilaterale aftaler mellem Unionen , eller Unionen og dens medlemsstater, på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side

b)	bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

2. Dette direktiv indskrænker ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller bevare bestemmelser, der er gunstigere for de personer, der er omfattet af direktivet.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 14

Information til offentligheden

Medlemsstaterne stiller ajourførte oplysninger til rådighed for den brede offentlighed om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på deres område med henblik på arbejde ▐.

Artikel 15

Rapportering

1. Kommissionen fremlægger regelmæssigt og første gang senest … (20), en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de ▐ ændringer , den finder nødvendige .

2. Medlemsstaterne sender hvert år, første gang senest den 1. juli … (21), Kommissionen ▐ statistiske oplysninger om det antal tredjelandsstatsborgere, der er indrømmet ▐ en kombineret tilladelse i det foregående kalenderår, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (22).

Artikel 16

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den … (23). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 27 af 3.02.2009, s. 114.

(2) EFT C 257 af 9.10.2008, s. 20.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 24.3.2011.

(4) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

(5) EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.

(6) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

(7) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(8) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.

(9) EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(10) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.

(11) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.

(12) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(13) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(14) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(15) EFT L 344 af 29.12.2010, s. 1.

(16) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(17) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(18) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(19) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

(20) EUT: Indsæt tre år efter datoen angivet i artikel 16.

(21) Et år efter datoen for direktivets gennemførelse i national ret.

(22) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.

(23) EUT: Indsæt datoen … efter dette direktivs ikrafttræden.

17.8.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/55

Torsdag den 24. marts 2011
Forbrugerrettigheder ***I

P7_TA(2011)0116

Europa-Parlamentets ændringer af 24. marts 2011 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008)0614 – C6-0349/2008 – 2008/0196(COD))

2012/C 247 E/16

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslaget blev ændret som følger (1):

KOMMISSIONENS FORSLAG

ÆNDRING

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

(2)

De pågældende direktiver er gennemgået i lyset af erfaringer med henblik på at forenkle og opdatere de gældende bestemmelser samt fjerne uoverensstemmelser og huller i bestemmelserne. Gennemgangen har vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte de pågældende fire direktiver med dette ene direktiv. Direktivet bør derfor fastlægge standardbestemmelser for de fælles aspekter og bevæge sig bort fra tilgangen med minimumsharmonisering i de tidligere direktiver, hvor medlemsstaterne kunne beholde eller vedtage strengere nationale bestemmelser.

(2)

De pågældende direktiver er gennemgået i lyset af erfaringer med henblik på at forenkle og opdatere de gældende bestemmelser samt fjerne uoverensstemmelser og huller i bestemmelserne. Gennemgangen har vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte de pågældende fire direktiver med dette ene direktiv. Direktivet bør derfor fastlægge standardbestemmelser for de fælles aspekter og samtidig tillade medlemsstaterne at beholde eller vedtage nationale bestemmelser i forbindelse med andre aspekter, som giver forbrugerne et højere beskyttelsesniveau .

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

(5)

Det potentiale, der ligger i fjernsalg på tværs af grænser, og som burde være et af de mest håndgribelige resultater af det indre marked, udnyttes ikke fuldt ud af forbrugerne . Sammenlignet med den betydelige vækst i fjernsalg på hjemmemarkedet i de seneste par år har væksten i fjernsalg på tværs af grænser været begrænset. Forskellen er særlig markant i forbindelse med salg over internettet, hvor der er et stort vækstpotentiale. Det vækstpotentiale for handel på tværs af grænserne, der ligger i aftaler indgået uden for fast forretningssted (direkte salg), begrænses af en række faktorer, herunder de forskellige nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivet skal overholde. Sammenlignet med væksten i direkte salg på hjemmemarkedet i de seneste par år, navnlig inden for servicesektoren (f.eks. forsyningsvirksomhed), er antallet af forbrugere, som benytter denne kanal til at gøre indkøb på tværs af grænser, forblevet konstant. Med stadig flere forretningsmuligheder i mange medlemsstater burde små og mellemstore virksomheder (herunder selvstændige iværksættere ) eller mellemmænd for virksomheder med direkte salg i højere grad være tilbøjelige til at lede efter forretningsmuligheder i andre medlemsstater, navnlig i grænseområder. Derfor vil fuld harmonisering af forbrugeroplysning og fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bidrage til at sikre, at det indre marked for erhvervsdrivende og forbrugere fungerer bedre.

(5)

Det potentiale, der ligger i fjernsalg på tværs af grænser, og som burde være et af de mest håndgribelige resultater af det indre marked, udnyttes ikke fuldt ud. Sammenlignet med den betydelige vækst i fjernsalg på hjemmemarkedet i de seneste par år har væksten i fjernsalg på tværs af grænser været begrænset. Forskellen er særlig markant i forbindelse med salg over internettet, hvor der er et stort vækstpotentiale. Det vækstpotentiale for handel på tværs af grænserne, der ligger i aftaler indgået uden for fast forretningssted (direkte salg), begrænses af en række faktorer, herunder de forskellige nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivet skal overholde. Sammenlignet med væksten i direkte salg på hjemmemarkedet i de seneste par år, navnlig inden for servicesektoren (f.eks. forsyningsvirksomhed), er antallet af forbrugere, som benytter denne kanal til at gøre indkøb på tværs af grænser, forblevet konstant. Med stadig flere forretningsmuligheder i mange medlemsstater burde små og mellemstore virksomheder (herunder selvstændige erhvervsdrivende ) eller mellemmænd for virksomheder med direkte salg i højere grad være tilbøjelige til at lede efter forretningsmuligheder i andre medlemsstater, navnlig i grænseområder. Derfor vil fuld harmonisering af visse aspekter af forbrugeroplysning og fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og til at sikre, at det indre marked for erhvervsdrivende og forbrugere fungerer bedre.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 6

(6)

Medlemsstaternes lovgivning om forbrugeraftaler udviser store forskelle, som kan forårsage betydelige konkurrenceforvridninger og hindre det indre marked i at fungere gnidningsløst. Den gældende fællesskabslovgivning om forbrugeraftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, forbrugsvarer og garantier samt urimelige kontraktvilkår fastsætter minimumsstandarder med henblik på harmonisering af lovgivningen og giver medlemsstaterne mulighed for at beholde eller indføre strengere foranstaltninger, som sikrer et højere forbrugerbeskyttelsesniveau inden for deres geografiske områder. Endvidere er mange spørgsmål ikke reguleret konsekvent på tværs af direktiverne eller har fået lov til at stå åbne. Disse spørgsmål er blevet behandlet forskelligt af medlemsstaterne. Derfor er der stor forskel på de nationale bestemmelser vedrørende gennemførelse af direktiver om forbrugeraftaler.

udgår

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 7

(7)

Disse forskelle skaber væsentlige hindringer på det indre marked og påvirker erhvervslivet og forbrugerne. De øger de omkostninger, virksomhederne har, fordi de skal overholde forskellige bestemmelser, når de ønsker at sælge varer eller tjenesteydelser på tværs af grænser. Opsplitningen underminerer også forbrugernes tillid til det indre marked. Forbrugernes tillid svækkes yderligere på grund af uensartet forbrugerbeskyttelse i Fællesskabet. Problemet er navnlig akut set i lyset af de nye markedstendenser.

(7)

Visse forskelle i medlemsstaternes lovgivning om forbrugeraftaler, særlig i aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, skaber væsentlige hindringer på det indre marked og påvirker erhvervsdrivende og forbrugerne. De øger de omkostninger, virksomhederne har, fordi de skal overholde forskellige bestemmelser, når de ønsker at sælge varer eller tjenesteydelser på tværs af grænser. Den urimelige opsplitning underminerer også forbrugernes tillid til det indre marked.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 8

(8)

Fuld harmonisering af visse nøgleaspekter ved lovgivningen vil give både forbrugerne og erhvervslivet væsentligt større retssikkerhed. Forbrugerne og erhvervslivet vil for begge parters vedkommende kunne henholde sig til en enkelt lovgivning baseret på klart definerede juridiske begreber, som regulerer visse aspekter ved aftaler mellem virksomheder ogforbrugere i hele Fællesskabet. Dermed vil de hindringer, der skyldes de opsplittede bestemmelser, blive fjernet og gennemførelsen af det indre marked på dette område afsluttet. Hindringerne kan kun fjernes ved at indføre ensartede bestemmelser på fællesskabsniveau. Endvidere vil forbrugerne få et højt fælles beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet.

(8)

Medmindre andet er bestemt og i henhold til artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forhindrer bestemmelserne i dette direktiv ikke medlemsstaterne i at vedtage eller fastholde strengere bestemmelser i den nationale lovgivning for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Imidlertid er fuld harmonisering af visse nøgleaspekter ved lovgivningen berettiget med henblik på at sikre en fælles lovgivningsramme for forbrugerbeskyttelsen og med henblik på at give både forbrugerne og erhvervsdrivende væsentligt større retssikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende forretninger . I så fald vil forbrugerne og de erhvervsdrivende for begge parters vedkommende kunne henholde sig til en enkelt lovgivning baseret på klart definerede juridiske begreber, som regulerer visse aspekter ved aftaler mellem virksomheder og forbrugere i hele Unionen. Forbrugerne vil således opnå et højt beskyttelsesniveau i hele EU. Desuden vil indførelsen af fælles regler på EU-plan fjerne de hindringer, der skyldes de urimeligt opsplittede bestemmelser, og gennemførelsen af det indre marked på dette område vil blive afsluttet.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

(10a)

Dette direktiv finder ikke anvendelse på sundhedsydelser, der leveres af sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

(10b)

Hasardspil, herunder lotteri og væddemål, er i betragtning af disse aktiviteters specielle art undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, da medlemsstaterne skal have mulighed for at indføre andre og herunder mere restriktive forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger for sådanne aktiviteter.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 11

(11)	Gældende fællesskabslovgivning om finansielle tjenesteydelser til forbrugerne indeholder utallige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Derfor vedrører bestemmelserne i dette direktiv kun aftaler om finansielle tjenesteydelser i det omfang , det er nødvendigt for at fjerne huller i lovgivningen .

(11)

Gældende EU-lovgivning bl.a. vedrørende finansielle tjenesteydelser til forbrugerne eller pakkerejser indeholder utallige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Derfor bør artikel 5 til 19 og artikel 23a i dette direktiv ikke finde anvendelse på aftaler om finansielle tjenesteydelser , og artikel 9 til 19 bør ikke gælde for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden fast for forretningssted samt om pakkerejser, uden at det berører andre bestemmelser i eksisterende EU-lovgivning. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser bør medlemsstaterne tilskyndes til at hente inspiration fra eksisterende EU-lovgivning på dette område, når der lovgives på områder, som ikke er reguleret på EU-plan, på en sådan måde, at der er sikret lige vilkår for alle forbrugere og alle aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser. Kommissionen bør sigte mod at supplere EU-lovgivningen på området finansielle tjenesteydelser for at lukke eksisterende huller og beskytte forbrugerne i alle typer af aftaler .

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

(11a)

Artikel 9 til 19 i dette direktiv berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes bestemmelser om erhvervelse af fast ejendom og garantier i forbindelse med fast ejendom eller stiftelse eller overdragelse af rettigheder i fast ejendom. Dette omfatter også aftaler i forbindelse med sådanne retshandler, f.eks. projektsalg af fast ejendom og leje med køberet.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 11 b (ny)

(11b)

Da der ikke kan være tale om en vanskelig psykologisk situation, når aftaler, i overensstemmelse med bestemmelserne i medlemsstaterne, oprettes af en offentlig embedsmand, bør sådanne aftaler udelukkes fra anvendelsesområdet for artikel 9 til 19 i dette direktiv.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 11 c (ny)

(11c)

Med henblik på dette direktiv betragtes leasingkontrakter for motorkøretøjer, når køretøjet leveres tilbage ved kontraktens udløb, som biludlejning.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 11 d (ny)

(11d)

Mange medlemsstater har valgt at anvende nationale regler for forbrugerbeskyttelse på andre enheder, såsom ngo'er, iværksættervirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og andre medlemsstater ønsker måske at gøre det. Det bør erindres, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for de nationale regler, der vedtages med henblik på at gennemføre dette direktiv, til at omfatte fysiske eller juridiske personer, der ikke er forbrugere i henhold til dette direktiv.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 11 e (ny)

(11e)

Digitalt indhold, som sendes til forbrugeren i et digitalt format, og som denne har mulighed for at bruge på permanent basis eller på en måde, der svarer til fysisk besiddelse af en vare, bør betragtes som en vare, for hvilken bestemmelserne i dette direktiv om købsaftaler gælder. Dog bør en fortrydelsesret kun gælde indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren vælger at downloade det digitale indhold.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 12

(12)

Den nye definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør omfatte alle tilfælde, hvor aftaler om salg af varer og tjenesteydelser udelukkende indgås ved hjælp af en eller flere fjernkommunikationsteknikker (f.eks. postordre, internet, telefon eller fax). Det burde skabe lige vilkår for alle erhvervsdrivende ved fjernsalg. Det burde også give større retssikkerhed i forhold til den nuværende definition, som forudsætter, at den erhvervsdrivende har en organiseret fjernsalgsordning indtil aftalens indgåelse.

(12)

Den nye definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør omfatte alle tilfælde, hvor aftaler om levering af en vare eller en tjenesteydelse indgås mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser og uden parternes samtidige fysiske tilstedeværelse og udelukkende ved hjælp af en eller flere fjernkommunikationsteknikker (f.eks. postordre, internet, telefon eller fax). Websteder, der udelukkende indeholder oplysninger om den erhvervsdrivende og dennes varer og/eller tjenesteydelser, bør ikke være omfattet af definitionen af en sådan organiseret ordning for fjernsalg eller levering af fjernydelser, selv om sådanne websider angiver en eller flere fjernkommunikationsteknikker. Det burde skabe lige vilkår for alle erhvervsdrivende ved fjernsalg.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 13

(13)

De særlige omstændigheder, hvorunder der blev givet tilbud eller aftalen blev forhandlet, bør ikke være relevante for, hvordan en aftale vedrørende fjernsalg defineres. Det forhold, at den erhvervsdrivende lejlighedsvis indgår aftaler vedrørende fjernsalg eller anvender en organiseret ordning, som tredjemand forvalter, f.eks. en onlineplatform, burde ikke berøve forbrugerne deres beskyttelse. På samme måde bør en transaktion, som den erhvervsdrivende og forbrugeren har forhandlet på plads ved direkte kontakt uden for fast forretningssted, være en aftale vedrørende fjernsalg, hvis aftalen efterfølgende indgås udelukkende ved brug af en fjernkommunikationsteknik, f.eks. internettet eller en telefon. En enklere definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør give erhvervsdrivende større retssikkerhed og beskytte dem mod urimelig konkurrence.

(13)

De særlige omstændigheder, hvorunder der blev givet tilbud eller aftalen blev forhandlet, bør ikke være relevante for, hvordan en aftale vedrørende fjernsalg defineres. Det forhold, at den erhvervsdrivende anvender en organiseret ordning for fjernsalg eller levering af fjernydelser , som tredjemand forvalter, f.eks. en onlineplatform, burde ikke berøve forbrugerne deres beskyttelse. På samme måde bør en transaktion, som den erhvervsdrivende og forbrugeren har forhandlet på plads ved direkte kontakt uden for fast forretningssted, være en aftale vedrørende fjernsalg, hvis aftalen efterfølgende indgås udelukkende ved brug af en fjernkommunikationsteknik, f.eks. internettet eller en telefon. En enklere definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør give erhvervsdrivende større retssikkerhed og beskytte dem mod urimelig konkurrence.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 14

(14)

Aftaler indgået uden for fast forretningssted bør defineres som aftaler indgået med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse uden for fast forretningssted, f.eks. i forbrugerens hjem eller på forbrugerens arbejdsplads. I en kontekst uden for fast forretningssted befinder forbrugeren sig midlertidigt i en særlig situation, som adskiller sig fra situationen i en butik, eksempelvis i psykisk henseende og med hensyn til mulighederne for at sammenligne varer og priser. Dette gælder, uanset om han har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg eller ej. For at forhindre, at bestemmelserne omgås, når forbrugere kontaktes uden for fast forretningssted, bør en aftale, som er forhandlet på plads, f.eks. i forbrugerens hjem, men indgået i en forretning, kun anses for at være en aftale indgået uden for fast forretningssted , når de vigtigste elementer i kontrakten er blevet fastlagt i løbet af en udflugt, i forbindelse med et fritidsarrangement eller ved en salgsdemonstration. Dog omfatter oplysningskravene i dette direktiv ikke aftaler, hvor forbrugeren betaler en pris, der ikke overstiger 40 euro, for ikke at kræve urimelige oplysningspligter af den erhvervsdrivende ved gadesalg, hvor ydelserne leveres straks. I disse tilfælde er der heller ikke behov for en fortrydelsesret, da virkningerne af sådanne aftaler er overskuelige. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne frit kunne, og opfordres hertil, fastsætte en lavere værdi.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 15

(15)

Et fast forretningssted bør omfatte alle forretningssteder, uanset form (f.eks. forretninger eller varevogne), der fungerer som den erhvervsdrivendes faste forretningssted. Markedsboder og messestande bør behandles som faste forretningssteder, selv om den erhvervsdrivende måske kun benytter dem midlertidigt. Andre steder, som kun lejes for en kort periode, og hvor den erhvervsdrivende ikke er etableret (f.eks. hoteller, restauranter, konferencecentre, biografer, der lejes af erhvervsdrivende, som ikke er etableret på det pågældende sted), bør ikke betragtes som forretningssteder. På samme måde bør offentlige områder, herunder offentlige transportmidler eller faciliteter, samt private hjem og arbejdspladser, ikke betragtes som faste forretningssteder.

(15)

Et fast forretningssted bør omfatte alle forretningssteder, uanset form (f.eks. forretninger, taxaer eller varevogne), der fungerer som den erhvervsdrivendes faste forretningssted. Markedsboder bør behandles som faste forretningssteder, selv om den erhvervsdrivende måske kun benytter dem midlertidigt eller regelmæssigt . Andre steder, som kun lejes for en kort periode, og hvor den erhvervsdrivende ikke er etableret (f.eks. hoteller, restauranter, konferencecentre, biografer, der lejes af erhvervsdrivende, som ikke er etableret på det pågældende sted), bør ikke betragtes som forretningssteder. På samme måde bør offentlige områder, herunder offentlige transportmidler eller faciliteter, samt private hjem og arbejdspladser, ikke betragtes som faste forretningssteder.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 16

(16)	Definitionen af varigt medium bør navnlig omfatte dokumenter på papir, USB-nøgle, cd-rom, dvd, memory card eller harddisken på en computer , hvor der er lagret elektronisk post eller pdf-filer .

(16)

Varige medier bør navnlig omfatte papir, USB-nøgle, cd-rom, dvd, memory card eller harddiske på computere. For at kunne betegnes som et »varigt medium« skal en e-mail eller en webside først og fremmest sætte forbrugeren i stand til at lagre oplysninger så længe , som det er relevant for ham at beskytte sine interesser som følge af hans forhold til den erhvervsdrivende . For det andet bør e-mailen eller websiden giver mulighed for at lagre oplysninger på en sådan måde, at den erhvervsdrivende umuligt kan ændre oplysningerne ensidigt.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 17

(17)

Forbrugerne bør have ret til at modtage oplysninger forud for aftalens indgåelse. Men erhvervsdrivende bør ikke være forpligtet til at formidle oplysninger , som allerede fremgår af konteksten. I forbindelse med transaktioner på et fast forretningssted fremgår de vigtigste egenskaber ved et givet produkt , den erhvervsdrivendes identitet og leveringsbetingelserne måske af konteksten. I forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bør den erhvervsdrivende altid formidle oplysninger om betaling , levering , gennemførelse og klagebehandling , da disse forhold måske ikke fremgår af konteksten .

(17)

Forbrugeren skal informeres grundigt , inden han er bundet af en aftale indgået på et fast forretningssted, vedrørende fjernsalg , en aftale indgået uden for fast forretningssted eller en tilsvarende aftale. I forbindelse med at den erhvervsdrivende giver denne information , bør han tage hensyn til de specifikke behov for forbrugere , som er særligt sårbare på grund af mentale , fysiske eller psykiske handicap, alder eller godtroenhed på en måde, som den erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at gennemskue. Dog bør hensynet til sådanne særlige behov ikke føre til forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse .

Ændring 228

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

(17a)

Uanset at den erhvervsdrivende i forbindelse med blandede aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren umiddelbart udfører deres kontraktlige forpligtelser, og forbrugeren straks betaler en sum, der ikke må overstige 200 EUR, er fritaget for at give de i artikel 9 fastsatte oplysninger på et varigt medium, bør den erhvervsdrivende dog grundigt informere forbrugeren om de væsentlige punkter i kontrakten, navnlig hvad angår prisen, inden forbrugeren er bundet af denne kontrakt.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 20

(20)

Forbrugeren bør vide, om han indgår aftale med den erhvervsdrivende eller med en mellemmand, som optræder på en anden forbrugers vegne, for i sidstnævnte tilfælde er forbrugeren muligvis ikke beskyttet i henhold til dette direktiv. Derfor bør mellemmanden gøre opmærksom på dette forhold og følgerne heraf. Begrebet mellemmand bør ikke omfatte onlinehandelsplatforme, som ikke indgår aftaler i en anden parts navn eller på dennes vegne.

udgår

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 22

(22)	I forbindelse med fjernsalg kan forbrugeren ikke se varen, inden aftalen indgås, og derfor bør han have fortrydelsesret, således at han kan få kendskab til varens art og den måde, den fungerer på.

(22)

I forbindelse med fjernsalg kan forbrugeren ikke se varen, inden aftalen indgås, og derfor bør han have fortrydelsesret, således at han inden fortrydelsesfristens udløb kan fastslå varens art og beskaffenhed og få kendskab til den måde, den fungerer på. En sådan fortrydelsesret bør også ydes til aftaler indgået uden for fast forretningssted.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 24

(24)	For at skabe retssikkerhed bør fristerne i dette direktiv beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr.1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter. Derfor bør alle frister i dette direktiv opfattes som udtrykt i kalenderdage.

udgår

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 26

(26)

Når forbrugeren bestiller mere end én vare fra den samme erhvervsdrivende , bør han være berettiget til at gøre fortrydelsesretten gældende i forhold til hver enkelt vare. Hvis varerne leveres særskilt, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får de enkelte varer i fysisk besiddelse. I det tilfælde, en vare leveres i forskellige partier eller dele, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt , hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.

(26)

Ved gentagen levering af varer af samme slags , bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren udpeget tredjemand, som ikke er transportøren, får den første delleverance i fysisk besiddelse. I det tilfælde, hvor en vare leveres i forskellige partier eller dele, bør fortrydelsesfristen løbe fra den dag , hvor forbrugeren får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. Har forbrugeren bestilt flere varer i en ordre, og disse varer leveres særskilt, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager den sidste vare.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 27

(27)

Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten forud for indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, bør fortrydelsesfristen forlænges. Men med henblik på retssikkerheden bør der dog indføres en tremåneders frist , forudsat at den erhvervsdrivende har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser fuldt ud . Den erhvervsdrivende bør anses for at have opfyldt sine forpligtelser fuldt ud, når han har leveret de varer eller fuldt ud ydet de tjenesteydelser, som forbrugeren har bestilt.

(27)

Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten forud for indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, bør fortrydelsesfristen forlænges. Men med henblik på retssikkerheden bør der dog indføres en etårs frist . Men medlemsstaterne bør kunne bevare eksisterende nationale lovgivning med henblik på at udvide denne frist .

Ændring 229

Forslag til direktiv

Betragtning 28

(28)

Medlemsstaterne gør fortrydelsesretten gældende på forskellig måde, og det har medført omkostninger for virksomheder, som sælger på tværs af grænser. En harmoniseret standardfortrydelsesformular , som forbrugerne kan anvende, burde kunne forenkle fortrydelsesprocessen og skabe retssikkerhed. Derfor bør medlemsstaterne undlade at tilføje krav til udformningen af EU-standardformularen , f.eks. at den skal udfyldes med en særlig skriftstørrelse. Imidlertid bør forbrugeren frit kunne gøre sin fortrydelsesret gældende ved anvendelse af sin egen valgte formulering, forudsat at hans erklæring til den erhvervsdrivende er klart formuleret. Dette krav kunne endvidere opfyldes ved at returnere varerne, sende et brev eller foretage en opringning, men bevisbyrden for at påvise, at fortrydelsesretten er udøvet inden for de i dette direktiv fastsatte frister, kan påhvile forbrugeren. Derfor er det i forbrugerens interesse at anvende et varigt medium, når han giver den erhvervsdrivende meddelelse om, at han ønsker at udøve sin fortrydelsesret.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 30

(30)	I det tilfælde, fortrydelsesretten gøres gældende, bør den erhvervsdrivende godtgøre alle de betalinger, han har modtaget fra forbrugeren, herunder dem, der omfatter den erhvervsdrivendes udgifter i forbindelse med varernes levering til forbrugeren.

(30)

I det tilfælde, fortrydelsesretten gøres gældende, bør den erhvervsdrivende godtgøre alle de betalinger, han har modtaget fra forbrugeren, herunder dem, der omfatter den erhvervsdrivendes udgifter i forbindelse med varernes levering til forbrugeren, bortset fra betalinger for ekspresleverancer, som forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om . Tilbagebetaling skal kunne ske ved brug af ethvert betalingsmiddel, forudsat at der er tale om et lovligt betalingsmiddel i den medlemsstat, hvor forbrugeren modtager den. Derfor må tilbagebetalingen ikke finde sted i form af tilgodebeviser.

Ændring 230

Forslag til direktiv

Betragtning 32

(32)

For at undgå, at den erhvervsdrivende godtgør betalinger til en forbruger, som ikke har returneret varerne, bør forbrugeren være forpligtet til at sende varerne tilbage senest 14 dage efter, at han har givet den erhvervsdrivende meddelelse om, at han har besluttet at gøre fortrydelsesretten gældende. Af samme årsag bør den erhvervsdrivende også have mulighed for at gøre tilbagebetalingen betinget af, at forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.

Ændring 231

Forslag til direktiv

Betragtning 33

(33)

Der bør være visse undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret, som i tilfælde, hvor produktets art gør fortrydelsesretten til en uhensigtsmæssig størrelse. Det gælder f.eks. i forbindelse med vin, som leveres længe efter aftalens indgåelse, og hvor aftalen er genstand for spekulation, idet værdien afhænger af markedskonjunkturerne (vin en primeur).

(33)

Der bør være visse undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret, som i tilfælde, hvor produktets art gør fortrydelsesretten til en uhensigtsmæssig størrelse , og hvor udøvelsen af fortrydelsesretten ville indebære en unødig ulempe for den erhvervsdrivende . Det gælder navnlig for fødevarer og andre hygiejnisk følsomme eller letfordærvelige varer, f.eks. vin, som leveres længe efter aftalens indgåelse, og hvor aftalen er genstand for spekulation, idet værdien afhænger af markedskonjunkturerne (vin en primeur). Også visse andre varer eller tjenesteydelser, hvis pris afhænger af markedsudsving, bør undtages fra fortrydelsesretten, herunder råstoffer som f.eks. brændselsolie.

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 34

(34)

I forbindelse med aftaler om fjernlevering af tjenesteydelser, hvor leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber (forbrugeren downloader f.eks. datafiler i den nævnte periode), ville det være urimeligt, om forbrugeren fik lov til at gøre fortrydelsesretten gældende efter at have udnyttet tjenesteydelsen helt eller delvist. Derfor bør forbrugeren miste fortrydelsesretten, når leveringen påbegyndes, men det skal ske med forudgående, udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren.

(34)

I forbindelse med aftaler om fjernlevering eller aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser, hvor leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber (forbrugeren downloader f.eks. datafiler i den nævnte periode), ville det være urimeligt, om forbrugeren fik lov til at gøre fortrydelsesretten gældende efter at have udnyttet tjenesteydelsen helt eller delvist. Derfor bør forbrugeren miste fortrydelsesretten, når leveringen påbegyndes, men det skal ske med forudgående, udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren , og på betingelse af at et sådant samtykke udgør et informeret samtykke, dvs. at forbrugeren er blevet informeret om følgerne af dette valg med hensyn til tabet af fortrydelsesretten .

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 37

(37)

Med henblik på forenkling og retssikkerhed bør fortrydelsesretten finde anvendelse på alle former for aftaler indgået uden for forretningssted, undtagen under nærmere definerede omstændigheder, som let kan dokumenteres. Derfor bør fortrydelsesretten hverken finde anvendelse i forbindelse med hastende reparationer i forbrugerens hjem, for fortrydelsesretten er uforenelig med nødsituationer, eller i forbindelse med supermarkeders hjemmeleveringsordninger, hvor forbrugerne kan vælge mad, drikkevarer og andre almindelige husholdningsvarer via supermarkedets websted og få dem leveret i deres hjem. Der er tale om varer, som ikke er dyre, og som forbrugerne regelmæssigt køber til deres daglige forbrug eller til daglig anvendelse i husholdningen, og de bør derfor ikke være genstand for fortrydelsesret. Forbrugernes største vanskeligheder og hovedkilden til tvister med erhvervsdrivende drejer sig om levering af varer, herunder varer, som går tabt eller bliver beskadiget under transporten, og forsinket eller delvis levering. Derfor er det hensigtsmæssigt at præcisere og harmonisere de nationale bestemmelser om levering og risikoovergang.

(37)	Med henblik på forenkling og retssikkerhed bør fortrydelsesretten finde anvendelse på alle former for fjernsalg og aftaler indgået uden for forretningssted, undtagen under nærmere definerede omstændigheder, som let kan dokumenteres.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Betragtning 37 a (ny)

(37a)

Forbrugernes største vanskeligheder og hovedkilden til tvister med erhvervsdrivende vedrører levering af varer, herunder varer, som går tabt eller bliver beskadiget under transporten, og forsinket eller delvis levering. Det er derfor hensigtsmæssigt at harmonisere de nationale bestemmelser om levering og risikoovergang.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 37 b (ny)

(37b)

Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin leveringspligt af varerne, bør forbrugeren på et varigt medium opfordre den erhvervsdrivende til at foretage levering inden en frist på mindst syv dage og meddele, at han har til hensigt at ophæve aftalen, hvis leveringen ikke finder sted. Forbrugeren bør anses for at have ophævet aftalen, hvis der ikke er truffet foranstaltninger ved fristens udløb. Hvis der allerede er sket betaling, bør forbrugeren, uden at det berører hans ret til at kræve erstatning, have krav på tilbagebetaling inden syv dage, efter at aftalen er ophævet. Det bør være muligt for medlemsstaterne at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser med henblik på at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 38

(38)

I forbindelse med forbrugerkøb kan vareleveringen finde sted på forskellig måde . Det er kun muligt at opnå den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage hensyn til alle disse variationer, hvis der indføres en bestemmelse, som frit kan fraviges. Forbrugeren bør være beskyttet mod enhver risiko for tab eller beskadigelse af varer under transport arrangeret eller foretaget af den erhvervsdrivende. Den nye bestemmelse om risikoovergang bør ikke finde anvendelse i det tilfælde, forbrugeren venter urimeligt længe med at tage varerne i besiddelse (f.eks. når forbrugeren ikke afhenter varerne på posthuset inden den frist, posthuset har fastsat). Under nævnte omstændigheder bør forbrugeren bære risikoen for tab eller forringelse efter leveringstidspunktet, som aftalt med den erhvervsdrivende.

(38)

I forbindelse med forbrugerkøb kan vareleveringen finde sted på forskellig måde : enten straks eller på et senere tidspunkt. Hvis parterne ikke har aftalt en bestemt leveringsdato, skal den erhvervsdrivende levere varerne så hurtigt som muligt, men under alle omstændigheder ikke senere end 30 dage fra datoen for indgåelsen af kontrakten. Forbrugeren bør være beskyttet mod enhver risiko for tab eller beskadigelse af varer under transport arrangeret eller foretaget af den erhvervsdrivende. Den nye bestemmelse om risikoovergang bør ikke finde anvendelse i det tilfælde, forbrugeren venter urimeligt længe med at tage varerne i besiddelse (f.eks. når forbrugeren ikke afhenter varerne på posthuset inden den frist, posthuset har fastsat). Under nævnte omstændigheder bør forbrugeren bære risikoen for tab eller forringelse efter leveringstidspunktet, som aftalt med den erhvervsdrivende.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

(38a)

I mange transaktioner får forbrugerne ikke tilstrækkeligt mange betalingsmåder at vælge imellem, eller de bliver pålagt gebyr, hvis de nægter at bruge bestemte måder. Denne situation skal behandles i en bestemmelse, som sikrer, at den erhvervsdrivende tilbyder forbrugeren forskellige betalingsmåder, og i forbindelse med fjernsalgsaftaler bør disse omfatte såvel elektroniske som ikkeelektroniske betalingsmåder. En ikkeelektronisk betalingsmåde ville f.eks. være muligheden for at udskrive en ordre fra den erhvervsdrivendes webside og betale den kontant i en bank eller et andet kontaktpunkt for den erhvervsdrivende.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 39

(39)

Den erhvervsdrivende bør skulle stå til ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen. Varerne bør forventes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de opfylder en række betingelser, som hovedsagelig vedrører varernes beskaffenhed. Den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugerne med rimelig kan forvente, vil bl.a. afhænge af, om varerne er nye eller brugte, samt af varernes forventede holdbarhed.

(39)

Den erhvervsdrivende bør skulle stå til ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen. Varerne bør forventes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de opfylder en række betingelser, som hovedsagelig vedrører varernes beskaffenhed og mængde . Den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugerne med rimelig kan forvente, vil bl.a. afhænge af, om varerne er nye eller brugte, samt af varernes forventede holdbarhed. Hvis der er tale om fejllevering eller mangelfuld levering, bør varerne ligeledes anses for ikke at være i overensstemmelse med aftalen.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Betragtning 40

(40)

Hvis varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, bør forbrugeren først have mulighed for at kræve, at den erhvervsdrivende reparerer varerne eller udskifter dem efter den erhvervsdrivendes valg, medmindre den erhvervsdrivende beviser, at nævnte midler er ulovlige, umulige eller kræver en urimelig indsats fra den erhvervsdrivendes side. Den erhvervsdrivendes indsats bør bestemmes på en objektiv måde under hensyn til de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende ved afhjælpning af den manglende overensstemmelse, varernes værdi og den manglende overensstemmelses betydning. Mangel på reservedele bør ikke være en gyldig grund til, at den erhvervsdrivende ikke afhjælper manglende overensstemmelse inden for en rimelig frist eller uden en uforholdsmæssig stor indsats.

(40)

Forbrugeren bør i første omgang kunne kræve, at den erhvervsdrivende afhjælper den manglende overensstemmelse eller omleverer, medmindre dette vil være umuligt eller uforholdsmæssigt. Hvorvidt en afhjælpning er uforholdsmæssig bør bestemmes på en objektiv måde. En afhjælpning bør betragtes som uforholdsmæssig, hvis den medfører omkostninger, der er urimeligt store i forhold til andre former for afhjælpning. For at fastslå, om der er tale om urimelige omkostninger, skal omkostningerne ved afhjælpningen være klart højere end omkostningerne til en anden form for afhjælpning.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Betragtning 41

(41)	Forbrugeren bør ikke afholde omkostninger i forbindelse med afhjælpning af manglende overensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeomkostninger. Endvidere bør forbrugeren ikke godtgøre den erhvervsdrivende for brug af defekte varer.

(41)

Forbrugeren bør ikke afholde omkostninger i forbindelse med afhjælpning af manglende overensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeomkostninger. Endvidere bør forbrugeren ikke godtgøre den erhvervsdrivende for brug af defekte varer. Forbrugeren bør have ret til at kræve erstatning i overensstemmelse med bestemmelserne i gældende national ret for ethvert tab som følge af manglende overensstemmelse med købsaftalen, der ikke afhjælpes af den erhvervsdrivende. En sådan erstatning skal kunne omfatte ikkeøkonomisk erstatning, såfremt den nationale lovgivning tillader det.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Betragtning 42

(42)

Når den erhvervsdrivende enten har nægtet eller mere end en gang undladt at afhjælpe manglende overensstemmelse , bør forbrugeren være berettiget til frit at vælge ethvert af de midler, som står til rådighed. Den erhvervsdrivendes afvisning kan enten være eksplicit eller implicit, hvilket i sidstnævnte tilfælde betyder, at den erhvervsdrivende ikke reagerer på eller ignorerer forbrugerens krav om afhjælpning af den manglende overensstemmelse.

(42)

Hvis forbrugeren ikke har krav på reparation eller omlevering , bør han være berettiget til frit at vælge ethvert af de midler, som står til rådighed. Medlemsstaterne bør med henblik på at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse have mulighed for at indføre eller opretholde nationale bestemmelser om frit valg af andre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse med aftalen .

Ændring 38

Forslag til direktiv

Betragtning 42 a (ny)

(42a)

Det bør fastsættes, at den erhvervsdrivendes ansvar i visse tilfælde kan gøres gældende i forbindelse med tilfælde af manglende overensstemmelse ved overgangen af risikoen til forbrugeren, selv om den manglende overensstemmelse først opdages senere.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Betragtning 42 b (ny)

(42b)

Hvis den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger er ansvarlig over for forbrugeren som følge af en handling eller en undladelse begået af producenten, bør den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger have ret til at rejse krav over for den eller de ansvarlige i aftalekæden. I denne henseende bør medlemsstaternes nationale bestemmelser fastlægge, hvem der er ansvarlig, samt hvilke procedurer og vilkår der skal gælde herfor.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Betragtning 42 c (ny)

(42c)

Forbrugeren bør have en garantiperiode for manglende overensstemmelse på to år. Til fordel for forbrugeren bør manglende overensstemmelse, der viser sig senest seks måneder efter, at risikoen er overgået til forbrugeren, formodes at have eksisteret på leveringstidspunktet. Medlemsstaterne bør have mulighed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om garantiperioder, varighed af omvendt bevisbyrde eller specifikke regler for en væsentlig manglende overensstemmelse, som viser sig efter garantiperiodens udløb, for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Betragtning 43

(43)

I henhold til direktiv 1999/44/EF kan medlemsstaterne give forbrugeren en frist på mindst to måneder til at underrette sælgeren om eventuel manglende overensstemmelse. De forskellige gennemførelsesbestemmelser har skabt handelshindringer. Derfor er det nødvendigt at fjerne denne reguleringsmulighed og forbedre retssikkerheden ved at gøre forbrugerne forpligtet til at underrette den erhvervsdrivende om manglende overensstemmelse senest to måneder efter tidspunktet for denne konstatering.

udgår

Ændring 42

Forslag til direktiv

Betragtning 44

(44)

Visse erhvervsdrivende eller producenter tilbyder forbrugerne handelsgarantier. For at sikre, at forbrugeren ikke vildledes, bør handelsgarantierne indeholde bestemte informationer, herunder om deres varighed og geografiske udstrækning, og det skal fremgå, at handelsgarantien ikke påvirker forbrugerens lovfæstede rettigheder.

(44)

Ændring 43

Forslag til direktiv

Betragtning 45 a (ny)

(45a)

De harmoniserede lovgivningsmæssige aspekter vedrører kun aftaler indgået mellem virksomheder og forbrugere. Bestemmelserne i dette direktiv om urimelige kontraktvilkår bør derfor ikke berøre national lovgivning om aftaler vedrørende beskæftigelse, aftaler vedrørende arverettigheder, aftaler vedrørende familieret og aftaler vedrørende virksomheders stiftelse og organisation eller partnerskabsaftaler og obligationsvilkår.

Ændring 44

Forslag til direktiv

Betragtning 46

(46)

Bestemmelser om urimelige kontraktvilkår finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, der direkte eller indirekte afspejler love eller administrative bestemmelser i medlemsstaterne, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen . På samme måde bør vilkår, som afspejler principper eller bestemmelser i internationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i, bl.a. på transportområdet, ikke vurderes på grundlag af kriterierne for urimelige kontraktvilkår.

(46)

Bestemmelser om urimelige kontraktvilkår finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, der direkte eller indirekte afspejler love , administrative bestemmelser eller generelle retsprincipper i medlemsstaterne, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen . På samme måde bør kontraktvilkårene endvidere afspejle principperne og bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Vilkår, som afspejler principper eller bestemmelser i internationale konventioner, som Unionen eller medlemsstaterne er part i, bl.a. på transportområdet, bør ikke vurderes på grundlag af kriterierne for urimelige kontraktvilkår.

Ændring 45

Forslag til direktiv

Betragtning 47

(47)

Forbrugeraftaler bør altid udfærdiges på en klar og forståelig måde og være letlæselige . Erhvervsdrivende bør frit kunne vælge den skrifttype og –størrelse, som kontraktvilkårene udfærdiges med. Forbrugeren bør have mulighed for at læse vilkårene, inden aftalen indgås. Det kan ske ved at udlevere vilkårene til forbrugeren efter anmodning (ved aftaler indgået på fast forretningssted), gøre vilkårene tilgængelige på anden vis (f.eks. på den erhvervsdrivendes websted i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg) eller ved at vedlægge ordresedlen standardvilkårene som bilag (i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted). Den erhvervsdrivende bør anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke til eventuelle betalinger ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse. Det bør være forbudt at formode samtykke ved brug af opt out-ordninger som f.eks. forud afkrydsede felter.

(47)

Alle kontraktvilkår skal altid være udtrykt på en klar og forståelig måde . Hvis en kontraktbestemmelse foreligger på skrift, skal den altid være udformet på et klart og let forståeligt sprog . Erhvervsdrivende bør frit kunne vælge den skrifttype og –størrelse, som kontraktvilkårene udfærdiges med. Forbrugeren bør have mulighed for at læse vilkårene, inden aftalen indgås. Det kan ske ved at udlevere vilkårene til forbrugeren efter anmodning (ved aftaler indgået på fast forretningssted), gøre vilkårene tilgængelige på anden vis (f.eks. på den erhvervsdrivendes websted i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg) eller ved at vedlægge ordresedlen standardvilkårene som bilag (i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted). Den erhvervsdrivende bør anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke til eventuelle betalinger ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse. Det bør være forbudt at formode samtykke ved brug af opt out-ordninger som f.eks. forud afkrydsede felter.

Ændring 46

Forslag til direktiv

Betragtning 47 a (ny)

(47a)

De erhvervsdrivende bør frit kunne vælge, hvorledes kontraktvilkårene meddeles, f.eks. med hvilken skrifttype og -størrelse disse udfærdiges. Medlemsstaterne bør undlade at stille krav til, hvordan kontraktvilkårene præsenteres, dog undtaget krav til, hvordan de præsenteres for handicappede, eller når varerne eller tjenesteydelserne kan medføre en særlig risiko for forbrugerens eller en tredjepersons sundhed og sikkerhed. Medlemsstaterne kan også stille yderligere krav i de tilfælde, hvor der på grund af kompleksiteten af aftalerne for sådanne varer eller tjenesteydelser er risiko for negative konsekvenser for forbrugerne, herunder problemer der vedrører konkurrencen i denne sektor. Dette kan eksempelvis være tilfældet i aftaler om finansielle tjenesteydelser, gas, elektricitet og vand, telekommunikation og fast ejendom. Dette bør dog ikke gælde for formelle nationale krav vedrørende aftalens indgåelse eller andre formelle krav, såsom på hvilket sprog vilkårene fastsættes, krav til vilkårenes indhold eller formuleringen af visse kontraktvilkår for særlige sektorer. Dette direktiv bør ikke harmonisere de sprogkrav, der stilles til forbrugeraftaler. Medlemsstaterne vil derfor i deres nationale lovgivning kunne opretholde eller indføre sprogkrav til kontraktvilkårene.

Ændring 47

Forslag til direktiv

Betragtning 49

(49)

Ved anvendelsen af dette direktiv bør vurderingen af, om et vilkår er rimeligt, hverken omfatte vilkår, der omhandler aftalens hovedgenstand eller forholdet mellem leverancens eller ydelsens kvalitet og pris, medmindre disse vilkår ikke opfylder krav om gennemsigtighed. Der bør imidlertid tages hensyn til aftalens hovedgenstand og forholdet mellem kvalitet og pris ved vurderingen af, om andre kontraktvilkår er rimelige. I forbindelse med forsikringsaftaler bør de vilkår, hvori den forsikrede risiko og forsikrerens forpligtelse er klart defineret eller afgrænset, f.eks. ikke indgå i en sådan vurdering, for der tages hensyn til disse afgrænsninger ved beregningen af den præmie, som forbrugeren betaler.

(49)

Ændring 48

Forslag til direktiv

Betragtning 50

(50)

Med henblik på at skabe retssikkerhed og forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bør direktivet indeholde to lister over urimelige vilkår. Bilag II indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende beviser det modsatte. Disse lister bør finde anvendelse i alle medlemsstater.

(50)

Med henblik på at skabe retssikkerhed og forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bør direktivet indeholde to ikke-udtømmende lister over urimelige vilkår. Bilag II indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende beviser det modsatte.

Ændring 49

Forslag til direktiv

Betragtning 51

(51)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

udgår

Ændring 50

Forslag til direktiv

Betragtning 52

(52)

Kommissionen bør navnlig tillægges bemyndigelse til at ændre bilag II og III om kontraktvilkår, som skal betragtes som eller formodes at være urimelige. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

udgår

Ændring 51

Forslag til direktiv

Betragtning 53

(53)

Kommissionens bemyndigelse til at ændre bilag II og III bør anvendes til at sikre konsekvent gennemførelse af bestemmelserne om urimelige vilkår ved at supplere nævnte bilag med kontraktvilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder, eller som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist det modsatte.

udgår

Ændring 52

Forslag til direktiv

Betragtning 55 a (ny)

(55a)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale myndigheder har et tilstrækkeligt samarbejde med Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC), så der kan reageres i grænseoverskridende sager, navnlig på ikkefærdigbehandlede anmodninger hos de europæiske forbrugercentre.

Ændring 53

Forslag til direktiv

Betragtning 60

(60)	Europa-Kommissionen vil tage skridt til at finde den mest hensigtsmæssige måde til at sikre, at alle forbrugere gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet.

(60)

Kommissionen vil efter høring af medlemsstaterne og de interesserede parter tage skridt til at finde den mest hensigtsmæssige måde til at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet. Kommissionen bør især benytte sig af midler som informations- og kommunikationsteknologiværktøjer samt offentlige medier.

Ændring 54

Forslag til direktiv

Betragtning 61 a (ny)

(61a)

Der bør fastsættes bestemmelser for en gensidig evalueringsproces, inden for hvis rammer medlemsstaterne i løbet af tidsfristen for gennemførelsen af dette direktiv i første omgang skal foretage en revision af deres lovgivning med henblik på at fastslå, hvilke mere restriktive national bestemmelser, som samtidig er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der skal indføres eller opretholdes for at yde større beskyttelse til forbrugerne. Medlemsstaterne bør ved udløbet af tidsfristen for gennemførelsen af dette direktiv udarbejde en rapport om resultaterne af denne revision. Kommissionen bør forelægge hver rapport for alle de øvrige medlemsstater samt andre berørte parter. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kan inden for seks måneder fremsætte bemærkninger til rapporterne. Kommissionen bør senest et år efter udløbet af fristen for gennemførelsen af dette direktiv og derefter hvert tredje år udarbejde en rapport, der i givet fald indeholder lovgivningsforslag. Kommissionen bør om nødvendigt bistå medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles metode.

Ændring 55

Forslag til direktiv

Betragtning 61 b (ny)

(61b)

For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater bør personer og organisationer, som har en berettiget interesse i forbrugerbeskyttelse, tilskyndes til at rapportere og fremkomme med ikke-bindende udtalelser til medlemsstaterne og Kommissionen om deres vurderinger, således at der kan tages hensyn hertil i forbindelse med revisionen af dette direktiv.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Betragtning 63

(63)

Det ville være hensigtsmæssigt at tage dette direktiv op til revision, hvis der konstateres hindringer på det indre marked. Revisionen kunne føre til et forslag fra Kommissionen om ændring af dette direktiv og herunder eventuelt ændringer af anden forbrugerbeskyttelseslovgivning som udtryk for Kommissionens tilsagn i strategien for forbrugerpolitikken om at tage gældende fællesskabsret op til revision for at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau.

udgår

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked og at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.

Formålet med dette direktiv er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bidrage til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 1

1)	»forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, ikke handler som led i sit erhverv.

1)	»forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, primært ikke handler som led i sit erhverv.

Medlemsstaterne kan opretholde eller udvide anvendelsen af direktivets bestemmelser til juridiske eller fysiske personer, som ikke er forbrugere som defineret i dette direktiv.

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2

2)	»erhvervsdrivende«: enhver fysisk eller juridisk person , der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, handler som led i sit erhverv, samt enhver anden person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn eller på dennes vegne

2)	»erhvervsdrivende«: enhver fysisk eller juridisk person - uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab - der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, handler som led i sit erhverv, samt enhver anden person, der optræder på vegne af en erhvervsdrivende

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2 a (nyt)

2a)

»vare«: enhver løsøregenstand eller immaterielt gode, der kan anvendes på en måde, der kan sidestilles med fysisk besiddelse, undtagen varer som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov. Vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til dette direktiv, når det udbydes til salg i et begrænset volumen eller en bestemt mængde

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2 b (nyt)

2b)	»vare, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer«: enhver vare, som ikke er præfabrikeret, og hvis færdiggørelse afhænger af forbrugerens individuelle valg eller beslutning

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 3

3)	»købsaftale«: enhver aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder enhver aftale med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som salgsgenstand

udgår

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 4

»vare«: enhver løsøregenstand undtagen

a)	varer, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov

b)	vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde

c)	elektricitet

udgår

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5

5)	» tjenesteydelsesaftale «: enhver aftale, dog ikke købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende yder forbrugeren en tjeneste

5)	» tjenesteydelse «: enhver levering af arbejde eller andre tjenester af enhver art fra den erhvervsdrivende til forbrugeren mod betaling

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5 a (nyt)

5a )

»købsaftale«: enhver aftale, ved hvilken en erhvervsdrivende i overensstemmelse med gældende national ret skaffer en forbruger ejendomsret til en vare eller forpligter sig til at skaffe en forbruger ejendomsret til en vare, og ved hvilken forbrugeren forpligter sig til at betale den aftalte pris.

I dette direktiv forstås ved købsaftale også aftaler om levering af varer, som endnu ikke er fremstillet

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5 b (nyt)

5b)	»blandet aftale«: enhver aftale, der både omfatter elementer af levering af en tjenesteydelse og elementer af levering af varer

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 6

6)	»aftale vedrørende fjernsalg«: enhver købs- eller tjenesteydelseseaftale , hvor den erhvervsdrivende med henblik på aftalens indgåelse udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker

»aftale vedrørende fjernsalg«: enhver aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse , der er indgået som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren ikke samtidig er fysisk til stede ved aftalens indgåelse , men udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 7

7)	»fjernkommunikationsteknik«: ethvert middel, som uden den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse kan anvendes med henblik på indgåelse af en aftale mellem disse parter

udgår

Ændring 70

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 8

8)	»aftale indgået uden for fast forretningssted«:

8)	»aftale indgået uden for fast forretningssted«: enhver aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse,

a)	enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse eller enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale, som forbrugeren har afgivet tilbud på under de samme omstændigheder, eller

a)	der er indgået uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse

aa)	der er indgået uden for fast forretningssted, hvor forbrugeren med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse har afgivet tilbud, eller

b)	enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået på fast forretningssted, men forhandlet på plads uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse

hvis vigtigste elementer i kontrakten er blevet fastlagt i løbet af en udflugt, i forbindelse med et fritidsarrangement eller ved en salgsdemonstration arrangeret af den erhvervsdrivende uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse , og hvor formålet med denne udflugt, dette fritidsarrangement eller denne salgsdemonstration er efterfølgende at indgå en aftale på et fast forretningssted

Ændring 71

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 9 – litra b

b)	markedsboder og messestande , hvor den erhvervsdrivende regelmæssigt eller midlertidigt udøver sin aktivitet

b)	markedsboder, hvor den erhvervsdrivende regelmæssigt eller midlertidigt udøver sin aktivitet

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 12

12)	»produkt«: enhver vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser

udgår

Ændring 73

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14

14)

»erhvervsmæssig diligenspligt«: standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt

udgår

Ændring 74

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 15

15)

»auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenester gennem en konkurrencebaseret budprocedure, som kan omfatte brug af fjernkommunikationsteknikker, og hvor den højestbydende er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne. En transaktion på grundlag af et fastpristilbud er til trods for forbrugerens mulighed for at indgå aftalen gennem en budprocedure, ikke en auktion

udgår

Ændring 75

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 16

16)

»offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer til forbrugere , som selv er eller har mulighed for selv at være til stede under auktionen, gennem en konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor den højestbydende er forpligtet til at købe varerne

16)

»offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor en erhvervsdrivende i forbindelse med et offentligt tilgængeligt arrangement tilbyder en vare eller en tjenesteydelse til forbrugere gennem en gennemsigtig, konkurrencebaseret budprocedure, der styres af en tredjemand (en auktionsholder ) , der mod betaling handler som bemyndiget repræsentant for den erhvervsdrivende. Ved en auktion med stigende bud går varen eller tjenesteydelsen til den forbruger eller en person, der handler på dennes vegne, som er den højestbydende. Ved en auktion med faldende bud går varen eller tjenesteydelsen til den forbruger eller en person, der handler på dennes vegne, der med det samme og som den første erklærer sig villig til at købe varen eller tjenesteydelsen til den angivne pris.

Ændring 76

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 17

17)	»producent«: den, der har fremstillet en vare, den importør, der har indført den til Fællesskabet , eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn

17)	»producent«: den, der har fremstillet en vare, den importør, der har indført den til Unionen , eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn

Ændring 77

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 18

18)

»handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (»garantigiveren«) har påtaget sig over for forbrugeren til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse

18)

»handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (»garantigiveren«) har påtaget sig over for forbrugeren , ud over sine lovmæssige forpligtelser i henhold til overensstemmelsesgarantien, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet element , som ikke er forbundet med overensstemmelse, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse

Ændring 78

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 19

19)	»mellemmand«: en erhvervsdrivende, som indgår aftalen i forbrugerens navn eller på dennes vegne

udgår

Ændring 79

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 20

20)

»tilknyttet aftale«: en aftale i henhold til hvilken forbrugeren erhverver varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, og hvor disse varer eller tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller tredjemand på grundlag af et arrangement mellem nævnte tredjemand og den erhvervsdrivende.

20)	»tilknyttet aftale«: enhver aftale om levering af varer eller tjenesteydelser,

a)	som fra en objektiv synsvinkel udgør en kommerciel enhed, gennem aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller

b)	hvor varer eller tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en ordning mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende.

En kommerciel enhed anses for at foreligge, når de varer eller tjenesteydelser, der leveres i henhold de tilknyttede aftaler, vedrører udførelsen af aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller anvendelsen af de varer eller tjenesteydelser, der er leveret i henhold til sådanne aftaler.

Ændring 80 + 232

Forslag til direktiv

Artikel 3

1. Dette direktiv finder anvendelse på købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser.

1. Dette direktiv finder anvendelse på aftaler om levering af en vare eller en tjenesteydelse i henhold til en aftale med blandet formål mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser.

2. Dette direktiv finder udelukkende anvendelse på finansielle tjenesteydelser , for så vidt angår visse aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf . artikel 8-20, urimelige kontraktvilkår, jf. artikel 30-39, og generelle bestemmelser, jf. artikel 40-46, sammenholdt med artikel 4 om fuld harmonisering.

2. Dette direktiv berører ikke den sektorspecifikke EU-lovgivning for aftaler , der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger .

2a. Dette direktiv finder ikke anvendelse på aftaler om

a)	sociale ydelser

b)	sundhedsydelser, der leveres af sundhedsprofessionelle til patienter med henblik på at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand

c)	spil, som indebærer, at der gøres indsats med penge i spil, som indeholder et element af tilfældighed, herunder lotteri, kasinospil og væddemål.

2b. Artikel 5 til 19 og artikel 23a gælder ikke for aftaler

a)	om finansielle tjenesteydelser

b)	der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (2).

3. Artikel 30-39 om forbrugerrettigheder i forbindelse med urimelige kontraktvilkår, finder sammenholdt med artikel 4 om fuld harmonisering som de eneste anvendelse på aftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF og Rådets direktiv 90/314/EØF .

3. Jf. stk. 4 til 4c i den artikel anvendes artikel 9 til 19 for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted .

4. Artikel 5, 7, 9 og 11 berører ikke bestemmelserne om oplysningskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF.

4. Artikel 9-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted:

a)	om stiftelse, erhvervelse eller overdragelse af rettigheder i fast ejendom eller garantier i forbindelse med fast ejendom eller vedrørende opførelse eller væsentlig ombygning af en bygning eller udlejning af en bygning eller en lejlighed

der er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (3) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (4),

som i overensstemmelse med medlemsstaternes regler oprettes under medvirken af en offentlig embedsmand, der er juridisk forpligtet til at være uafhængig og upartisk, og som ved omfattende juridisk oplysning skal sikre, at forbrugeren kun indgår aftalen efter moden overvejelse og med kendskab til dens juridiske rækkevidde.

4a. Artikel 9 til 19 finder ikke anvendelse på aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren straks udfører deres kontraktlige forpligtelser og prisen ikke overstiger 40 EUR, hvis sådanne aftaler på grund af deres karakter sædvanligvis indgås uden for fast forretningssted. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere værdi i den nationale lovgivning.

4b. Artikel 9 til 19 gælder ikke for aftaler om fjernsalg:

a)	der indgås ved hjælp af vareautomater eller automatiserede forretningslokaler

b)	der indgås med formidlere af telekommunikation ved brug af offentlige telefonbokse, eller som omhandler særskilte telefon-, internet- eller faxforbindelser, som er etableret af forbrugeren.

4c. Artikel 11, stk. 1b, og artikel 12-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg om levering af tjenesteydelser i form af logi, transport, biludlejning samt forplejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum.

4d. Jf. stk. 4e, 4f og 4g i denne artikel, anvendes artikel 22 til 29 for købsaftaler. I tilfælde af aftaler med blandet formål finder dette kapitel kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5.

4e. Artikel 22a og 23a finder ligeledes anvendelse på tjenesteydelsesaftaler og aftaler med blandet formål.

4f. Artikel 22 til 29 gælder ikke for:

a)	elektricitet

b)	vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde

4g. Artikel 22 til 29 finder ikke anvendelse på brugte genstande, som sælges på offentlig auktion.

Ændring 81

Forslag til direktiv

Artikel 4 – overskrift

Fuld harmonisering

Harmoniseringsgrad

Ændring 82

Forslag til direktiv

Artikel 4

Medlemsstaterne kan ikke i national ret beholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv , herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau .

1. Medlemsstaterne kan , undtaget i de tilfælde, der er fastsat i stk. 1 a og 1 b, i deres nationale lovgivning opretholde eller indføre strengere bestemmelser, der er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde , for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse på de betingelser og i det omfang, der er fastlagt i artikel 5, artikel 9, stk . 5, og artikel 9, stk. 6, artikel 22 til 29, artikel 31, stk. 4, og artikel 34 og 35.

2. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning opretholde strengere bestemmelser, der er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse, som fastlagt i artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 2.

3. Medlemsstaterne kan ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i artikel 2, artikel 9, stk. 1-4, artikel 9, stk. 8, artikel 10 og 11, artikel 12, stk. 1-3, artikel 13, stk. 1, artikel 14 til 19, artikel 30 til 33 og artikel 35, herunder strengere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau .

Ændring 83

Forslag til direktiv

Artikel 4 a (ny)

Artikel 4a

Tidsfrister, datoer og tidspunkter

Fristerne i nærværende direktiv beregnes som omhandlet i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (5) .

Ændring 84

Forslag til direktiv

Kapitel II – overskrift

Ændring 85

Forslag til direktiv

Artikel 5 – overskrift

Generelle oplysningskrav

Oplysningskrav i forbindelse med aftaler indgået på fast forretningssted

Ændring 86

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

1. Forud for enhver købs- eller tjenesteydelsesaftales indgåelse skal den erhvervsdrivende, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af konteksten , orientere forbrugeren om følgende:

1. I forbindelse med indgåelse af en aftale på fast forretningssted skal den erhvervsdrivende, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af konteksten, på en klar og forståelig måde orientere forbrugeren om følgende:

Ændring 87

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

a)	produktets vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og produktet

a)	varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til varen eller tjenesteydelsen

Ændring 88

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra b

b)	den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn , f.eks. hans firmanavn , og, hvor det er relevant, den fysiske adresse og navnet på den erhvervsdrivende, på hvis vegne han handler

b)	den erhvervsdrivendes identitet , f.eks. hans firmanavn

Ændring 89

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra b a (nyt)

ba)	den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted samt telefon-, faxnummer og e-mail-adresse, såfremt sådanne findes, således at forbrugeren hurtigt kan tage kontakt til den erhvervsdrivende og kommunikere med denne på effektiv vis.

Ændring 90

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

prisen inklusive afgifter, eller, hvis produktets art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger

den samlede pris inklusive afgifter, eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger . I forbindelse med tidsubegrænsede aftaler er den samlede pris de samlede månedlige omkostninger

Ændring 91

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

d)	forholdene vedrørende betaling, levering, gennemførelse og klagebehandling , hvis disse afviger fra kravene i forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt

d)	når det er relevant, de nærmere bestemmelser for betaling, levering, gennemførelse , den dato, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesten samt den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling

Ændring 92

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra f og f a (nye)

f)	eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant

f)	foruden påmindelsen om eksistensen af en lovfæstet overensstemmelsesgaranti for varerne, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant

fa)	eventuelle adfærdskodekser, og hvordan de kan erhverves, hvor det er relevant

Ændring 93

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra g

g)	aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, betingelserne for at bringe aftalen til ophør

g)	aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, eller for aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at bringe aftalen til ophør

Ændring 94

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra i

i)	eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor.

i)	hvor det er relevant, eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor

Ændring 95

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra i a, i b og i c (nye)

ia)	anvendelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold, hvor det er relevant

ib)	digitalt indholds interoperabilitet med hardware og software i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed kan have vidst, herunder eventuel manglende interoperabilitet, hvor det er relevant

ic)	hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretslig klage- og afhjælpningsmekanisme, som den erhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne for denne adgang.

Ændring 96

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

2. I forbindelse med offentlige auktioner kan oplysningerne i stk. 1, litra b), udskiftes med auktionarius' fysiske adresse og navn.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, som omfatter dag-til-dag-transaktioner, og hvor den erhvervsdrivende skal levere varen eller tjenesten umiddelbart efter aftalens indgåelse.

Ændring 97

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

3. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, udgør en integrerende del af købs- eller tjenesteydelsesaftalen.

3. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde yderligere krav til oplysninger forud for en aftales indgåelse.

Ændring 98

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2

2. Virkningerne af enhver misligholdelse af artikel 5 bestemmes i overensstemmelse med gældende national ret, jf. dog artikel 7, stk. 2, samt artikel 13 og 42. Medlemsstaterne indfører bestemmelser i deres nationale lovgivning om effektive aftaleretlige beføjelser for enhver misligholdelse af artikel 5.

2. Virkningerne af enhver misligholdelse af artikel 5 bestemmes i overensstemmelse med gældende national ret, jf. dog artikel 13 og 42. Medlemsstaterne indfører bestemmelser i deres nationale lovgivning om effektive og passende beføjelser for enhver misligholdelse af artikel 5.

Ændring 99

Forslag til direktiv

Artikel 7

Særlige oplysningskrav for mellemmænd

1. Mellemmænd skal forud for aftalens indgåelse oplyse forbrugeren om, at de optræder i en anden forbrugers navn eller på dennes vegne, og at den indgåede aftale ikke skal betragtes som en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, men snarere som en aftale mellem to forbrugere, og at den som sådan ikke falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

2. Mellemmænd, som ikke opfylder kravet i stk. 1, anses for at have indgået aftalen i eget navn.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på offentlige auktioner.

udgår

Ændring 100

Forslag til direktiv

Artikel 8

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted.

udgår

Ændring 101

Forslag til direktiv

Artikel 9

Oplysningskrav for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted

Oplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted

For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal den erhvervsdrivende orientere om følgende , som udgør en integrerende del af aftalen :

1. Den erhvervsdrivende eller den person, der handler på dennes vegne, skal i god tid inden forbrugeren forpligtes af en aftale vedrørende fjernsalg , en aftale indgået uden for fast forretningssted eller et tilsvarende kontrakttilbud , på klar og forståelig måde orientere forbrugeren om følgende:

a)	de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5 og 7, og, uanset artikel 5, stk. 1, litra d), forholdene vedrørende betaling, levering og gennemførelse i alle tilfælde

a)	varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til mediet, varen eller tjenesteydelsen

b)	i tilfælde af eventuel fortrydelsesret, betingelserne og procedurerne for at gøre nævnte ret gældende, jf. bilag I

b)	den erhvervsdrivendes identitet, f.eks. hans firmanavn

ba)	den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted samt telefon-, faxnummer og e-mail-adresse, såfremt sådanne findes, således at forbrugeren hurtigt kan tage kontakt til den erhvervsdrivende og kommunikere med denne på effektiv vis

c)	den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted (og, hvor det er relevant, på det faste forretningssted for den erhvervsdrivende, på hvis vegne han handler), hvis den er forskellig fra hans fysiske adresse, og hvortil forbrugeren kan indgive eventuelle klager

den samlede pris inklusive afgifter, eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger. I forbindelse med tidsubegrænsede aftaler er den samlede pris de samlede månedlige omkostninger

d)	eventuelle adfærdskodekser, og hvordan de kan erhverves, hvor det er relevant

d)	de nærmere bestemmelser for betaling, levering, gennemførelse, den dato, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesten samt den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling

e)	muligheden for at få adgang til mindelig bilæggelse af tvister, hvor det er relevant

hvis der er en fortrydelsesret, vilkårene, fristen og fremgangsmåden ved udøvelse af denne ret, herunder eventuelle omkostninger for forbrugeren i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Den erhvervsdrivende kan i dette øjemed anvende standardfortrydelsesvejledningen i bilag I, del A, og standardfortrydelsesformularen i bilag I, del B, eller en anden entydig erklæring. Hvis den erhvervsdrivende anvender standardfortrydelsesvejledningen i bilag I, del A, til at informere forbrugeren, anses han for at have opfyldt oplysningskravene i denne artikel med hensyn til fortrydelsesret

ea)	såfremt fortrydelsesretten ikke finder anvendelse i henhold til artikel 19, stk. 1, informationen om, at forbrugeren ikke vil kunne gøre sin fortrydelsesret gældende

f)	at aftalen indgås med en erhvervsdrivende, og at forbrugeren derfor vil blive beskyttet i henhold til dette direktiv.

f)	foruden påmindelsen om eksistensen af en lovfæstet overensstemmelsesgaranti for varerne, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant

fa)	eventuelle adfærdskodekser, og hvordan eksemplarer heraf kan erhverves, hvor det er relevant

fb)	aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, eller aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at bringe aftalen til ophør

fc)	minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelser i henhold til aftalen, hvor det er relevant

fd)	eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor

fe)	anvendelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold, hvor det er relevant

ff)	digitalt indholds interoperabilitet med hardware og software i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed kan have vidst, herunder eventuel manglende interoperabilitet, hvor det er relevant

fg)	hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretslig klage- og afhjælpningsmekanisme, som den erhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne for denne adgang.

2. I forbindelse med offentlige auktioner kan oplysningerne i stk. 1, litra b), ba), og c), udskiftes med de tilsvarende oplysninger om auktionarius.

3. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, udgør en integreret del af aftalen vedrørende fjernsalg og aftalen indgået uden for fast forretningssted.

4. Medlemsstaterne pålægger ikke yderligere indholdsmæssige krav til standardfortrydelsesvejledningen i henhold til bilag I, del A.

5. Hvad angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om transporttjenester eller sikkerheds- og sundhedskrav, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om fastsættelse af supplerende krav til oplysninger forud for kontraktindgåelse, forudsat at de er forenelige med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at sådanne krav er passende for en korrekt information af forbrugerne.

6. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde yderligere oplysningskrav forud for aftaleindgåelse for alle aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser, for hvilke de i henhold til artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (6) kan vedtage yderligere oplysningskrav for tjenesteydere, der er etableret på deres område.

7. Artikel 5 berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (7).

8. Bevisbyrden for opfyldelsen af de i dette kapitel nævnte oplysningskrav påhviler den erhvervsdrivende.

Ændring 102

Forslag til direktiv

Artikel 10 – overskrift

Formelle krav for aftaler indgået uden for fast forretningssted

Formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for aftaler indgået uden for fast forretningssted

Ændring 233

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1

1. For så vidt angår aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, fremgå af ordresedlen på en klar og forståelig måde og være letlæselige. Ordresedlen skal omfatte den standardfortrydelsesformular, der findes i bilag I(B).

1. For så vidt angår aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, fremgå af ordresedlen til forbrugeren i papirform eller, hvis forbrugeren indvilger heri, på et andet varigt medium, på en klar og forståelig måde og skal være letlæselige.

Ændring 104

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2

2. Aftaler indgået uden for fast forretningssted er kun gyldige, hvis forbrugeren underskriver en ordreseddel , og i det tilfælde ordresedlen ikke er på papir, modtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium .

2. Aftaler indgået uden for fast forretningssted er kun gyldige, hvis forbrugeren har underskrevet en ordreseddel.

Ændring 234

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)

2a. Uanset stk. 1 og 2 og med hensyn til blandede aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren umiddelbart udfører deres kontraktlige forpligtelser, og forbrugeren straks betaler en sum, der ikke må overstige 200 EUR:

a)	er den erhvervsdrivende ikke forpligtet til at give de i artikel 9 fastsatte oplysninger på papir eller på et andet varigt medium, og

b)	der er ikke krav om en underskrift fra forbrugeren på en ordreseddel, for at en kontrakt er gyldig,

forudsat at sådanne aftaler på grund af deres karakter sædvanligvis indgås uden for fast forretningssted.

Ændring 105

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 3

3. Medlemsstaterne stiller ikke andre formelle krav end dem , der er omhandlet i stk. 1 og 2 .

3. Medlemsstaterne stiller ikke yderligere formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for opfyldelse af den i artikel 9 , stk. 1, omhandlede oplysningspligt .

Ændring 106

Forslag til direktiv

Artikel 11 – overskrift

Formelle krav for aftaler vedrørende fjernsalg

Formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for aftaler vedrørende fjernsalg

Ændring 107 + 235 + 236

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1

1. For så vidt angår aftaler vedrørende fjernaftaler, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, litra a), gives eller stilles til rådighed for forbrugeren forud for aftalens indgåelse på en klar og forståelig måde under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, og være letlæselige.

1. For så vidt angår aftaler vedrørende fjernaftaler, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, gives eller stilles til rådighed for forbrugeren på et varigt medium og på en klar og forståelig måde under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, og være letlæselige.

1a. Hvis en aftale vedrørende fjernsalg, for hvilken vilkårene ikke har været genstand for individuel forhandling, og som indgås elektronisk om levering af en vare eller en tjenesteydelse, forpligter forbrugeren til at foretage en betaling, er forbrugeren kun bundet af aftalen, hvis

a)	den erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form har gjort forbrugeren opmærksom på den samlede pris inklusive alle involverede priselementer, og

forbrugeren har bekræftet at have læst og forstået de krævede oplysninger i henhold til litra a). Med hensyn til kontrakter indgået via et websted, anses dette krav for at være opfyldt, hvis webstedet er udformet på en sådan måde, at en bindende ordre ikke kan placeres, medmindre forbrugeren allerede er registreret på den erhvervsdrivendes websted for at bruge den erhvervsdrivendes tilbud.

1b. Uanset stk. 1a, litra b), hvor en aftale om fjernsalg som nævnt i dette stykke indgås telefonisk, er forbrugeren kun bundet af denne aftale, hvis den erhvervsdrivende til forbrugeren har sendt en bekræftelse af sit tilbud på et varigt medium indeholdende de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1a, litra a).

Ændring 108

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 2

2. Hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg, skal han opgive sit navn og opkaldets kommercielle sigte ved begyndelsen af samtalen med forbrugeren.

2. Hvis den erhvervsdrivende eller en mellemmand, der handler på vegne af den erhvervsdrivende, kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg, skal han opgive sit navn og opkaldets kommercielle sigte ved begyndelsen af samtalen med forbrugeren.

2a. Websteder med elektronisk handel forpligtes til klart og letlæseligt allerede på deres velkomstside at angive, om der er leveringsrestriktioner til bestemte lande, uanset arten, herunder vedrørende betalingsmidler.

Ændring 109

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 3

3. Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en teknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende som et minimum videregive oplysningerne om produktets vigtigste egenskaber og den samlede pris, jf. artikel 5, stk. 1, litra a) og c ), ved anvendelse af nævnte særlige teknik forud for en sådan aftales indgåelse. De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 5 og 7 , formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1.

3. Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en teknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende som et minimum forud for indgåelsen af en sådan aftale videregive oplysningerne om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber , den samlede pris, aftalens varighed og for tidsubegrænsede aftaler bestemmelserne for opsigelse af aftalen i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), b), c), e) og g) . De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 9 , formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1.

Ændring 110

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 4

4. Forbrugeren skal modtage bekræftelse på et varigt medium af alle de i artikel 9, litra a)-f), nævnte oplysninger i rimelig tid efter indgåelsen af enhver aftale vedrørende fjernsalg og senest ved leveringen, når der er tale om varer, eller når tjenesteydelsen er påbegyndt, medmindre oplysningerne allerede er givet til forbrugeren forud for indgåelsen af en aftale vedrørende fjernsalg på et varigt medium.

udgår

Ændring 237

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 5

5. Medlemsstaterne stiller ikke andre formelle krav end dem, der er omhandlet i stk. 1-4 .

5. Medlemsstaterne stiller ikke yderligere formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for opfyldelse af den i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysningspligt .

Uanset første afsnit, og med hensyn til aftaler, der er nævnt i stk. 1b i denne artikel, kan medlemsstaterne indføre eller opretholde nationale bestemmelser om, at forbrugeren kun er bundet af aftalen, hvis han over for den erhvervsdrivende har bekræftet indgåelsen af aftalen på et varigt medium. Medlemsstaterne meddeler disse bestemmelser til Kommissionen, der offentliggør dem, så de er let tilgængelige.

Ændring 112

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

1a. For aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted løber fortrydelsesfristen i stk. 1, fra dagen for aftalens indgåelse eller fra den dag, hvor forbrugeren modtager en kopi af det underskrevne aftaledokument på et varigt medium, hvis dette ikke sker på dagen for aftalens indgåelse.

Ændring 113

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2

2. For aftaler indgået uden for fast forretningssted løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor forbrugeren underskriver ordresedlen , eller i tilfælde af ordresedler, som ikke er på papir, fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium.

2. For aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af varer løber fortrydelsesfristen uanset stk 1, fra den dato, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angivet tredjemand , dog ikke befragteren, får de bestilte varer i fysisk besiddelse, eller

For aftaler vedrørende fjernsalg af varer løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, får hver af de bestilte varer i fysisk besiddelse.

For aftaler vedrørende fjernsalg af tjenesteydelser løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor aftalen indgås.

a)	i tilfælde af, at forbrugeren har bestilt flere varer i en ordre, og disse varer leveres særskilt, fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager den sidste vare

b)	i tilfælde af en vare bestående af flere partier eller dele, ved levering af det sidste parti

c)	ved gentagen levering af varer af samme slags i en bestemt periode, ved levering af den første vare.

Ændring 115

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 4

4. Medlemsstaterne forbyder ikke parterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen udløber.

4. Medlemsstaterne forbyder ikke parterne at opfylde deres aftalemæssige forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen udløber. Ikke desto mindre kan medlemsstaterne for aftaler indgået uden for fast forretningssted opretholde eksisterende nationale lovgivning, der forbyder erhvervsdrivende at indkræve betaling i løbet af en given periode efter aftalens indgåelse.

Ændring 116

Forslag til direktiv

Artikel 13

I det tilfælde, den erhvervsdrivende, i strid med artikel 9, litra b), artikel 10, stk. 1, og artikel 11 , stk. 4, ikke har orienteret forbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fortrydelsesfristen tre måneder efter det tidspunkt , hvor den erhvervsdrivende har opfyldt sine øvrige aftalemæssige forpligtelser fuldt ud .

1. I det tilfælde, den erhvervsdrivende, i strid med artikel 9, stk. 1 , litra e) , ikke har orienteret forbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fortrydelsesfristen et år fra den oprindelige fortrydelsesfrist , der er fastlagt i artikel 12, stk . 1, litra a), og stk. 2.

2. Medlemsstaterne kan dog opretholde eksisterende nationale lovgivning, der fastsætter en længere periode for udløbet af fortrydelsesfristen.

Ændring 238 + 239

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1

Forbrugeren informerer den erhvervsdrivende om sin beslutning om at gøre fortrydelsesretten gældende på et varigt medium enten i en erklæring til den erhvervsdrivende udformet med egne ord eller ved brug af standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) .

Inden udløbet af fortrydelsesfristen informerer forbrugeren den erhvervsdrivende om sin beslutning om at gøre fortrydelsesretten gældende . Forbrugeren kan til dette formål:

a)	enten anvende standardfortrydelsesformularen i bilag I (B), eller en anden entydig erklæring, eller

b)	returnere varen til den erhvervsdrivende ledsaget af en klart formuleret erklæring fra forbrugeren, der beskriver hans beslutning om at ophæve aftalen.

Medlemsstaterne indfører ikke bestemmelser om andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen.

Medlemsstaterne indfører ikke bestemmelser om andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen end de i bilag I (B) anførte .

Ændring 240

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2

2. For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, kan den erhvervsdrivende i tillæg til de i stk. 1 omhandlede muligheder også give forbrugeren mulighed at udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen på den erhvervsdrivendes websted elektronisk . I så fald kvitterer den erhvervsdrivende omgående pr. e-mail for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

2. For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, kan den erhvervsdrivende i tillæg til de i stk. 1 omhandlede muligheder også give forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i bilag I (B), eller en anden klart formuleret erklæring på den erhvervsdrivendes websted. I så fald kvitterer den erhvervsdrivende omgående pr. e-mail på et varigt medium for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

Ændring 119

Forslag til direktiv

Artikel 15 – litra a og b

a)	opfylde aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller

a)	opfylde aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller

b)	indgå en aftale uden for fast forretningssted i det tilfælde, hvor forbrugeren har afgivet tilbud.

b)	indgå en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted i det tilfælde, hvor forbrugeren har afgivet tilbud.

Ændring 120

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1

1. Den erhvervsdrivende refunderer ethvert beløb modtaget fra forbrugeren senest tredive dage fra den dato, hvor han modtager meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

1. Den erhvervsdrivende refunderer ethvert beløb , inklusive eventuelle leveringsomkostninger, som er modtaget fra forbrugeren , uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor han modtager meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten i overensstemmelse med artikel 14 . Den erhvervsdrivende kan foretage en sådan tilbagebetaling ved anvendelse af et hvilket som helst betalingsmiddel, der er lovligt betalingsmiddel i det land, hvor forbrugeren modtager den, forudsat at forbrugeren ikke bliver pålagt nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Ændring 241

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 2

2. Ved aftaler om salg af varer kan den erhvervsdrivende tilbageholde beløbet, indtil han har modtaget eller hentet varerne eller forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne , alt efter hvad der er tidligst .

2. Uanset stk. 1, er den erhvervsdrivende ikke forpligtet til at godtgøre ekstra leveringsomkostninger, hvis forbrugeren udtrykkeligt har valgt en anden leveringsform end standardlevering. Ved aftaler om salg af varer kan den erhvervsdrivende gøre tilbagebetalingen betinget af, at forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.

Ændring 122

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 1

1. Ved aftaler om køb af varer , hvor den fysiske besiddelse af varerne er overgået til forbrugeren eller efter dennes anmodning til tredjemand inden fortrydelsesfristens udløb, returnerer forbrugeren varerne eller afleverer dem til den erhvervsdrivende eller til en person, som den erhvervsdrivende har bemyndiget til at modtage dem, senest 14 dage efter den dato, hvor han giver den erhvervsdrivende meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten , medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at hente varerne.

1. For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af varer returnerer forbrugeren varerne eller afleverer dem til den erhvervsdrivende eller til en person, som den erhvervsdrivende har bemyndiget til at modtage dem, uden unødig forsinkelse og under ingen omstændigheder senere end 14 dage efter den dato, hvor han i overensstemmelse med artikel 14 har givet den erhvervsdrivende meddelelse om sin beslutning om at gøre brug af sin fortrydelsesret , medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at hente varerne.

Forbrugeren pålægges kun de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne, medmindre den erhvervsdrivende har indvilliget i at afholde udgifterne.

Forbrugeren pålægges kun de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne . Han skal ikke afholde denne udgift , hvis den erhvervsdrivende i aftalen har indvilliget i at afholde udgifterne , eller hvis prisen på de varer, som skal leveres tilbage, overstiger 40 EUR .

Ændring 123

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 2

2. Forbrugeren hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at få kendskab til varernes art og den måde, de fungerer på . Forbrugeren hæfter ikke for eventuel forringelse af værdien i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortrydelsesretten i henhold artikel 9, litra b ). Ved tjenesteydelsesaftaler med fortrydelsesret hæfter forbrugeren ikke for udgifter til tjenesteydelser, som er helt eller delvist udført, inden fortrydelsesfristen udløber.

2. Forbrugeren hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at konstatere varernes art , beskaffenhed og funktionsmåde . Forbrugeren hæfter under ingen omstændigheder for en eventuel forringelse af varens værdi i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortrydelsesretten i henhold artikel 9, stk. 1, litra e ).

2a. Forbrugeren pådrager sig intet ansvar ved at gøre brug af fortrydelsesretten, udover hvad der fremgår af denne artikel.

Ændring 125

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

1. Udøver forbrugeren sin fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 12-17, ophører enhver tilknyttet aftale automatisk uden udgifter for forbrugeren, jf. dog artikel 15 i direktiv 2008/48/EF.

1. Udøver forbrugeren sin fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 12-17, ophører enhver tilknyttet aftale automatisk uden udgifter, som ikke er fastsat i nærværende direktiv, for forbrugeren, jf. dog artikel 15 i direktiv 2008/48/EF.

Ændring 126

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – indledning

1. Ved aftaler vedrørende fjernsalg finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med følgende :

1. Ved aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med:

Ændring 127

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra a

a)	tjenesteydelser, hvor udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke, inden udløbet af den i artikel 12 omhandlede periode på 14 dage

a)	tjenesteydelser, hvor udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke på et varigt medium , inden udløbet af den i artikel 12 omhandlede periode på 14 dage . I dette tilfælde skal samtykket ligeledes gælde forbrugerens frasigelse af fortrydelsesretten

Ændring 128

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra b

b)	levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig af udsving på kapitalmarkedet , som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på

b)	levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig af udsving på markedet , som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på , og som kunne optræde inden fortrydelsesfristens udløb

Ændring 129

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra c

c)	levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg eller må antages at ville blive forringet eller forældet hurtigt

levering af varer eller tjenesteydelser , som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg , og hvis forberedelse kræver en individuel indsats fra den erhvervsdrivendes side, som den erhvervsdrivende ikke kan udnytte andetsteds, eller som må antages at ville blive forringet eller forældet hurtigt

Ændring 130

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra d

d)	levering af vin , hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter den i artikel 22, stk. 1, omhandlede frist, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på

d)	levering af:

—	levnedsmidler

—	drikkevarer

—	medicinalvarer eller

—	andre hygiejnisk følsomme varer , hvis indpakning eller forsegling forbrugeren allerede har åbnet, efter at være blevet orienteret om bortfaldet af fortrydelsesretten

da)

aftaler, hvor forbrugeren i en nødsituation har anmodet den erhvervsdrivende om umiddelbar opfyldelse af aftalen hvis den erhvervsdrivende i denne forbindelse leverer eller sælger yderligere tjenesteydelser eller varer ud over dem, der er strengt nødvendige for forbrugeren i den givne nødsituation, finder fortrydelsesretten anvendelse på de nævnte yderligere varer eller tjenesteydelser

db)

det drejer sig om aftaler, hvor forbrugeren udtrykkeligt har opfordret den erhvervsdrivende til at opsøge ham i hans bolig for at dér at foretage reparations- eller vedligeholdelsesarbejde; hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med et sådant besøg leverer tjenesteydelser ud over dem, forbrugeren specifikt har anmodet om, eller andre varer end de reservedele, der er nødvendige til vedligeholdelsen eller reparationen, finder fortrydelsesretten anvendelse på nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer.

Ændring 132

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra f

f)	levering af aviser, tidsskrifter og magasiner

f)	levering af aviser, tidsskrifter og magasiner, med undtagelse af abonnementsaftaler for levering af sådanne publikationer

Ændring 133

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra g

g)	tips- og lotteriydelser

udgår

Ændring 134

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1 – litra h

h)	aftaler, der indgås på en auktion.

h)	aftaler, der indgås på en offentlig auktion

ha)	levering af digitalt indhold, når forbrugeren er begyndt at downloade det digitale indhold

Ændring 135

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2

2. Ved aftaler indgået uden for fast forretningssted finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med følgende:

aftaler om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som er udvalgt på forhånd af forbrugeren ved anvendelse af fjernkommunikationsteknikker og leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af den erhvervsdrivende, som normalt sælger sådanne varer på sit eget faste forretningssted

aftaler, hvor forbrugeren i en nødsituation har anmodet den erhvervsdrivende om umiddelbar opfyldelse af aftalen; hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse leverer eller sælger yderligere tjenesteydelser eller varer ud over dem, der er strengt nødvendige for forbrugeren i den givne nødsituation, finder fortrydelsesretten anvendelse på de nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer

aftaler, hvor forbrugeren ved anvendelse af fjernkommunikationsteknikker specifikt har anmodet den erhvervsdrivende om at aflægge besøg i sit hjem med henblik på reparation eller vedligeholdelse af forbrugerens ejendom; hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse leverer tjenesteydelser ud over dem, forbrugeren specifikt har anmodet om, eller andre varer end de reservedele, der er nødvendige til vedligeholdelse eller reparation, finder fortrydelsesretten anvendelse på nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer.

udgår

Ændring 136

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3

3. Parterne kan aftale ikke at anvende stk. 1 og 2 .

2. Den erhvervsdrivende og forbrugeren kan aftale ikke at anvende stk. 1 .

Ændring 137

Forslag til direktiv

Artikel 20

Udelukkelse af aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted

1. Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted:

a)	om salg af fast ejendom, samt aftaler om andre rettigheder i forbindelse med fast ejendom bortset fra udlejning og arbejder i forbindelse med fast ejendom

b)	der indgås ved hjælp af vareautomater eller automatiserede forretningslokaler

c)	der indgås med formidlere af telekommunikation ved brug af offentlige telefonbokse

d)	om levering af fødevarer eller drikkevarer, som leveres af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter i nabolaget til dennes faste forretningssted.

2. Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler indgået uden for fast forretningssted vedrørende:

a)	forsikring

b)	finansielle tjenesteydelser, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2002/65/EF, og

c)	kredit omfattet af direktiv 2008/48/EF.

3. Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg om levering af tjenesteydelser i form af logi, transport, biludlejning samt forplejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum.

udgår

Ændring 138

Forslag til direktiv

Artikel 21

Anvendelsesområde

1. Dette kapitel finder anvendelse på købsaftaler . I tilfælde af aftaler med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som salgsgenstand, finder dette kapitel kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5.

2. Dette kapitel finder også anvendelse på aftaler om levering af varer, som først skal tilvirkes.

3. Dette kapitel finder ikke anvendelse på de reservedele, den erhvervsdrivende anvender, når han bringer varen i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning, jf. artikel 26.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at dette kapitel ikke finder anvendelse på brugte genstande, som sælges på offentlig auktion .

udgår

Ændring 139

Forslag til direktiv

Artikel 22 – stk. 1

1. Medmindre parterne har aftalt andet , leverer den erhvervsdrivende varerne ved at lade den fysiske besiddelse af varerne overgå til forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, senest 30 dage fra datoen for aftalens indgåelse.

1. Hvis parterne ikke har aftalt et bestemt leveringstidspunkt , leverer den erhvervsdrivende varerne ved at lade den fysiske besiddelse af varerne overgå til forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, hurtigst muligt men senest 30 dage fra datoen for aftalens indgåelse.

Ændring 140

Forslag til direktiv

Artikel 22 – stk. 2

2. I det tilfælde, den erhvervsdrivende ikke opfylder leveringspligten , er forbrugeren berettiget til at få eventuelle betalte beløb refunderet senest syv dage fra leveringsdatoen , jf . stk . 1 .

2. I det tilfælde, den erhvervsdrivende ikke opfylder sin forpligtelse til at levere varen på det tidspunkt, der er aftalt med forbrugeren, eller i overensstemmelse med stk. 1 , er forbrugeren berettiget til at opsige aftalen, medmindre varerne er leveret inden for en ny frist, der fastsættes af forbrugeren, som ikke må overstige syv dage . Med henblik herpå giver forbrugeren skriftlig meddelelse til den erhvervsdrivende med angivelse af den nye leveringsperiode, og hvori han meddeler, at han har til hensigt at opsige aftalen i tilfælde af, at levering ikke finder sted ved udgangen af denne nye leveringsperiode. Hvis der ikke er truffet foranstaltninger ved denne frists udløb, anses forbrugeren for at have ophævet aftalen.

Uanset første afsnit, har forbrugeren ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis den erhvervsdrivende indirekte eller direkte har afslået at levere varerne, eller hvis overholdelse af den aftalte leveringstid anses som et væsentligt element i aftalen under hensyntagen til omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse.

2a. Ved opsigelse af aftalen tilbagebetaler den erhvervsdrivende straks, og under ingen omstændigheder senere end syv dage efter opsigelsen af aftalen, alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen.

2b. Denne artikel berører ikke forbrugerens ret til at kræve erstatning.

Ændring 141

Forslag til direktiv

Artikel 22 a (ny)

Artikel 22a

Ret til at levere varer eller udføre tjenesteydelser i andre medlemsstater

Ved aftaler vedrørende fjernsalg er forbrugeren berettiget til at forlange, at den erhvervsdrivende leverer varerne eller udfører tjenesteydelserne i en anden medlemsstat. Den erhvervsdrivende skal opfylde forbrugerens krav, såfremt dette er teknisk muligt, og såfremt forbrugeren er indstillet på at afholde alle omkostninger i forbindelse dermed. Den erhvervsdrivende skal under alle omstændigheder oplyse disse omkostninger på forhånd.

Ændring 142

Forslag til direktiv

Artikel 22 b (ny)

Artikel 22b

Betalingsmidler

1. Den erhvervsdrivende og forbrugeren kan aftale forudbetaling eller betaling ved levering.

2. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (8), forbyde eller begrænse den erhvervsdrivendes ret til at opkræve gebyrer fra forbrugeren under hensyntagen til behovet for at øge konkurrencen og fremme brugen af effektive betalingsinstrumenter.

3. Medlemsstaterne forbyder den erhvervsdrivende at opkræve et gebyr i forbindelse med anvendelsen af et givent betalingsmiddel, der overstiger de udgifter, som afholdes af den erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af disse betalingsmidler.

Ændring 143

Forslag til direktiv

Artikel 23 – stk. 1

1. Risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgår til forbrugeren, når han eller den af forbrugeren angivne tredjemand , dog ikke befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse.

1. Risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgår til forbrugeren, når han eller en tredjemand, der angives af forbrugeren, dog ikke befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse. Risikoen overgår til forbrugeren, når varen overdrages til befragteren, hvis forbrugeren har anmodet befragteren om at foretage transporten, og dette valg ikke blev tilbudt af den erhvervsdrivende, uden at dette berører forbrugerens rettigheder i forhold til befragteren.

Ændring 144

Forslag til direktiv

Artikel 23 – stk. 2

2. Den i stk. 1 omhandlede risiko overgår til forbrugeren på leveringstidspunktet, som aftalt af parterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, ikke har truffet rimelige foranstaltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse.

2. Den i stk. 1 omhandlede risiko overgår til forbrugeren på leveringstidspunktet, som aftalt af parterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, ikke konkret har truffet rimelige foranstaltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse.

Ændring 145

Forslag til direktiv

Artikel 23 a (ny)

Artikel 23a

Aftalers varighed

1. Med forbehold af dette direktivs bestemmelser om urimelige kontraktvilkår kan aftaler indgået mellem forbrugere og erhvervsdrivende ikke indeholde en første forpligtelsesperiode på mere end 12 måneder.

2. Efter den første forpligtelsesperiode på tolv måneder kan forbrugerne til enhver tid opsige aftalen. Aftalen kan opsiges med et varsel, der ikke må overstige to måneder. Forbrugerne skal have ret til at give et sådant forudgående varsel inden udgangen af den oprindelige 12-måneders forpligtelsesperiode med henblik på at opsige kontrakten med virkning fra udgangen af denne periode.

Ændring 146

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 1

1. Den erhvervsdrivende leverer varerne i overensstemmelse med købsaftalen .

1. Den erhvervsdrivende leverer varerne i overensstemmelse med aftalen , bl.a. med hensyn til beskaffenhed og mængde som aftalt mellem parterne.

Ændring 147

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 2 – litra a

a)	de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren

a)	de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren, og

Ændring 148

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 2 – litra b

b)	de er egnede til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, at de skal kunne anvendes til, når han har gjort den erhvervsdrivende bekendt hermed på tidspunktet for aftalens indgåelse, og den erhvervsdrivende har accepteret dette

b)	de er , i mangel af en aftale om deres egenskaber, egnet til det formål, der er forudsat af aftaleparterne på tidspunktet for aftalens indgåelse, og

Ændring 149

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 2 – litra c og d

c)	de er egnede til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til, eller

de er egnede til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til, og de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente, og under hensyntagen til bl.a. varens formål, udseende, holdbarhed og udførelse i betragtning af deres art og i givet fald de oplysninger om deres konkrete egenskaber, der er afgivet offentligt om dem af den erhvervsdrivende, producenten eller dennes repræsentant, navnlig i reklamer eller gennem mærkning.

de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til deres art og i givet fald de oplysninger om deres konkrete egenskaber, der er afgivet offentligt om dem af den erhvervsdrivende, producenten eller dennes repræsentant, navnlig i reklamer eller gennem mærkning .

Ændring 151

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 4 – litra b

b)	den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen

b)	den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen i god tid og på en måde, der svarer til den oprindelige form, eller i det mindste på en fremtrædende plads i købsaftalen

Ændring 152

Forslag til direktiv

Artikel 24 – stk. 5

5. Manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installation af varen, betragtes som varens manglende overensstemmelse, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af den erhvervsdrivende eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen.

5. Den erhvervsdrivende er ansvarlig for manglende overensstemmelse, der skyldes emballagen eller forkert installation af varen, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af den erhvervsdrivende eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen.

Ændring 153

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 1

1. Hvis varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, har forbrugerne som omhandlet i stk. 2-5 ret til at:

1. Ved manglende overensstemmelse med aftalen, har forbrugerne enten ret til at:

a)	få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering

a)	få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering i henhold til stk. 2, 3 og 5, eller

b)	få et afslag i prisen

b)	få et passende afslag i prisen eller ophæve købsaftalen i henhold til stk. 4, 5 og 5a.

c)	hæve købet.

Ændring 154

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 2

2. Den erhvervsdrivende bringer varen i overensstemmelse med aftalen enten ved afhjælpning eller omlevering efter eget valg .

2. Forbrugeren kan i første omgang kræve, at den erhvervsdrivende afhjælper den manglende overensstemmelse eller omleverer, medmindre dette er umuligt eller uforholdsmæssigt .

Ændring 155

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 3

3. I det tilfælde den erhvervsdrivende har bevist, at det er ulovligt, umuligt eller kræver en uforholdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivendes side at bringe varen i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering, kan forbrugeren vælge at få et afslag i prisen eller hæve købet. En erhvervsdrivendes indsats er uforholdsmæssig, hvis den påfører ham omkostninger, der i forhold til omkostningerne ved et afslag i prisen eller ophævelse af købet er urimelige under hensyn til den værdi, varen ville have, hvis den var i overensstemmelse med aftalen, og betydningen af den manglende overensstemmelse.

3. De i stk. 2 nævnte afhjælpende foranstaltninger betragtes som uforholdsmæssige, hvis de påfører den erhvervsdrivende omkostninger, der er urimelige sammenlignet med den alternative afhjælpende foranstaltning (afhjælpning eller omlevering)

Forbrugeren kan kun hæve købet, hvis den manglende overensstemmelse er væsentlig.

a)	i betragtning af den værdi, varen ville have, hvis den var i overensstemmelse med aftalen

b)	under hensyntagen til betydningen af den manglende overensstemmelse

c)	efter vurdering af, om anvendelsen af andre afhjælpende foranstaltninger (afhjælpning eller omlevering), uden at det er til væsentlig ulempe for forbrugeren.

Afhjælpning eller omlevering skal ske inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Ændring 156

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 4

4. Forbrugeren kan gøre enhver af mangelsbeføjelserne i stk. 1 gældende , hvis en af følgende situationer foreligger:

4. Uden at det i øvrigt berører stk . 5b , kan forbrugeren kræve at få et passende afslag i prisen eller købet ophævet, hvis en af følgende situationer foreligger:

a)	den erhvervsdrivende har indirekte eller direkte afslået at bringe varen i overensstemmelse med aftalen

a)	forbrugeren har ikke ret til hverken afhjælpning eller omlevering

aa)	den erhvervsdrivende har udtrykkeligt eller gennem overbevisende adfærd afslået at bringe varen i overensstemmelse med aftalen

b)	den erhvervsdrivende har ikke bragt varen i overensstemmelse med aftalen inden for en rimelig tid

b)	den erhvervsdrivende har ikke bragt varen i overensstemmelse med aftalen inden for en rimelig tid

c)	den erhvervsdrivende har forsøgt at bringe varen i overensstemmelse med aftalen til væsentlig ulempe for forbrugeren

c)	den erhvervsdrivende har bragt varen i overensstemmelse med aftalen til væsentlig ulempe for forbrugeren.

d)	den samme mangel er opstået gentagne gange inden for en kort periode.

Ændring 158

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 5 a (nyt)

5a. Forbrugeren har ikke ret til at hæve købet, hvis den manglende overensstemmelse er uvæsentlig.

Ændring 159

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 5 b (nyt)

5b. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde nationale bestemmelser, hvorved forbrugerne i tilfælde af, at varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, i en kort periode har ret til at bringe aftalen til ophør og modtage fuld refundering eller frit valg mellem de mangelsbeføjelser, hvortil der henvises i stk. 1, for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse.

Ændring 160

Forslag til direktiv

Artikel 27 – stk. 2

2. Forbrugeren kan kræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26, jf. dog bestemmelserne i dette kapitel.

2. Forbrugeren kan kræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26, i henhold til gældende national lovgivning, og uden at det berører bestemmelserne i dette kapitel.

Ændring 161

Forslag til direktiv

Artikel 27 a (ny)

Artikel 27a

Regresret

Hvis den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger er ansvarlig over for forbrugeren på grund af en manglende overensstemmelse, der er opstået som følge af en handling eller en undladelse begået af producenten, en tidligere sælger i samme aftalekæde eller en anden mellemmand, kan den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger rejse krav over for den eller de ansvarlige i aftalekæden. Det afgøres efter national lovgivning, mod hvilken eller hvilke ansvarlige personer den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger kan rejse krav, og hvilke beføjelser og betingelser for udøvelsen heraf der finder anvendelse, således at effektiviteten af denne ret sikres.

En person, der er ansvarlig i henhold til betydningen i stk. 1, skal kunne bevise manglende ansvar for den manglende overensstemmelse, eller for at den afhjælpning, som den endelige sælger har foretaget for forbrugeren, ikke var påkrævet.

Ændring 162

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 2

2. Når den erhvervsdrivende har bragt varen i overensstemmelse med aftalen ved omlevering, er han ansvarlig i medfør af artikel 25, i det tilfælde den manglende overensstemmelse viser sig inden for to år efter det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand har fået de omleverede varer i fysisk besiddelse.

udgår

Ændring 163

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 4

4. For at benytte sig af sine rettigheder i henhold til artikel 25 skal forbrugeren underrette den erhvervsdrivende om den manglende overensstemmelse senest to måneder efter, at han har konstateret den.

udgår

Ændring 164

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 5 a (nyt)

5a. Medlemsstaterne kan med henblik på at sikre en højere grad af beskyttelse for forbrugeren indføre eller opretholde nationale bestemmelser om længere garantiperioder, en længere frist for omvendt bevisbyrde til fordel for forbrugeren eller specifikke bestemmelser for andre væsentlige aftaleuoverensstemmelser, som er fremkommet efter udløbet af garantifristen.

Ændring 165

Forslag til direktiv

Artikel 28 a (ny)

Artikel 28 a

Kommunikation og tilgængelighed

Den erhvervsdrivende sikrer, at han er tilgængelig på rimelige vilkår i løbetiden for en aftale om salg af tjenesteydelser eller efter indgåelse af en aftale om salg af varer indtil udløbet af fristen for erklæringer, meddelelser og spørgsmål fra forbrugeren i artikel 28, stk. 1, der er forbundet med rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen om salg af tjenesteydelser eller varer. Han skal især sørge for, at han modtager erklæringer fra forbrugeren vedrørende aftalen uden forsinkelse, og at forbrugeren omgående informeres om modtagelsen. Forbrugeren må ikke pålægges omkostninger ved telefonisk modtagelse og besvarelse af erklæringer, meddelelser og spørgsmål i forbindelse med aftalen om salg af tjenesteydelser eller varer. De krav, som udbyderen af telekommunikationsydelser har på opkaldsvederlag, berøres ikke heraf.

Ændring 166

Forslag til direktiv

Artikel 29 – stk. 2 – indledning

2. Garantierklæringen skal være udformet på en klar og forståelig måde og være letlæselig. Den skal angive:

2. Garantierklæringen skal være udformet på en klar og forståelig måde , være letlæselig og i samme fontstørrelse . Den skal være udarbejdet på samme sprog som aftalen. Garantierklæringen skal angive:

Ændring 167

Forslag til direktiv

Artikel 29 – stk. 2 – litra a, b og c

a)	forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 og gøre det klart, at disse rettigheder ikke berøres af den handelsmæssige garanti

a)	forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 og 28 og i henhold til gældende national lovgivning og gøre det klart, at disse rettigheder ikke berøres af den handelsmæssige garanti

b)	den handelsmæssige garantis indhold og betingelserne for at benytte garantien, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang og garantigiverens navn og adresse

b)	den handelsmæssige garantis indhold og betingelserne for at benytte garantien, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang og garantigiverens navn og adresse

c)	hvor det er relevant , det forhold, at den handelsmæssige garanti ikke kan overføres til en efterfølgende køber , jf . dog artikel 32 og 35 og bilag III, punkt 1, litra j).

c)	oplysning om , at den handelsmæssige garanti kan overføres til en efterfølgende køber.

Ændring 168

Forslag til direktiv

Artikel 29 – stk. 3

3. Efter anmodning fra forbrugeren stiller den erhvervsdrivende garantierklæringen til rådighed på et varigt medium.

3. Den erhvervsdrivende stiller garantierklæringen til rådighed på et varigt medium og, hvis forbrugeren anmoder herom, også i papirform .

Ændring 169

Forslag til direktiv

Artikel 30 – stk. 1

1. Dette kapitel finder anvendelse på kontraktvilkår, som er udarbejdet på forhånd af den erhvervsdrivende eller tredjemand, og som forbrugeren har accepteret uden at have mulighed for at få indflydelse på indholdet, navnlig når sådanne kontraktvilkår udgør en del af en standardaftale.

1. Dette kapitel finder anvendelse på kontraktvilkår, som er udarbejdet på forhånd af den erhvervsdrivende eller tredjemand, og som ikke har været genstand for individuel forhandling. Et kontraktvilkår anses aldrig for at have været genstand for individuel forhandling, når det er udarbejdet på forhånd, og forbrugeren derved ikke har haft nogen indflydelse på indholdet, navnlig når et sådant kontraktvilkår indgår som en del af en standardaftale.

Ændring 170

Forslag til direktiv

Artikel 30 – stk. 2

2. Det forhold, at forbrugeren havde mulighed for at få indflydelse på indholdet i visse aspekter ved et givet kontraktvilkår eller et bestemt vilkår, udelukker ikke, at dette kapitel finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som udgør en del af aftalen.

2. Det forhold, at indholdet af visse aspekter ved et givet kontraktvilkår eller et bestemt vilkår har været genstand for individuel forhandling , udelukker ikke, at dette kapitel finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som udgør en del af aftalen.

Ændring 171

Forslag til direktiv

Artikel 30 – stk. 3

3. Dette kapitel finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, som afspejler love eller administrative bestemmelser, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen , samt bestemmelser eller principper i internationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i.

3. Dette kapitel finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, som er baseret på love , administrative bestemmelser eller grundlæggende retsprincipper , som er i overensstemmelse med EU-retten , samt bestemmelser eller principper i internationale konventioner, som Unionen eller medlemsstaterne er part i.

Ændring 172

Forslag til direktiv

Artikel 30 a (ny)

Artikel 30a

Harmoniseringsgrad

Medmindre andet er fastsat, må medlemsstaterne ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette kapitel, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau.

Ændring 173

Forslag til direktiv

Artikel 31 – stk. 1

1. Kontraktvilkår skal altid være udtrykt på en klar og forståelig måde og være letlæselige .

1. Alle kontraktvilkår skal være udtrykt på en klar og forståelig måde . Hvis et kontraktvilkår foreligger på skrift, skal det altid være udformet på et klart og let forståeligt sprog og være letlæseligt .

Ændring 174

Forslag til direktiv

Artikel 31 – stk. 4

4. Medlemsstaterne undlader at stille præsentationskrav til, hvordan kontraktvilkårene udtrykkes eller gøres tilgængelige for forbrugerne.

4. Medlemsstaterne undlader at stille krav til, hvordan kontraktvilkårene præsenteres, dog undtaget krav til, hvordan de præsenteres for handicappede, eller når varerne eller tjenesteydelserne kan medføre en særlig risiko for forbrugerens eller en tredjepersons sundhed og sikkerhed, eller i forbindelse med særlige varer eller tjenesteydelser, som udviser tegn på at have skadelige virkninger for forbrugerne.

Ændring 175

Forslag til direktiv

Artikel 32 – stk. 2

2. Når det vurderes, om et kontraktvilkår er urimeligt, sker det ved at tage hensyn til, hvilken type produkter aftalen omfatter, og ved på tidspunktet for aftalens indgåelse at tage hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med dens indgåelse samt til alle andre vilkår i aftalen eller i en anden aftale, som hænger sammen med denne, jf. dog artikel 34 og 38 . Når det vurderes, om et kontraktvilkår er rimeligt, tager den kompetente nationale myndighed også hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har udformet aftalen og gjort den tilgængelig for forbrugeren, jf. artikel 31 .

Ændring 176

Forslag til direktiv

Artikel 32 – stk. 2 a (nyt)

2a. Når det vurderes, om et kontraktvilkår er rimeligt, tager den kompetente nationale myndighed også hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har udformet aftalen og gjort den tilgængelig for forbrugeren, jf. artikel 31, stk. 1 og 2. Et kontraktvilkår, der er indsat af den erhvervsdrivende i strid med det i artikel 31, stk. 1 og 2, fastsatte krav om gennemsigtighed, kan alene af den grund anses for urimeligt.

Ændring 177

Forslag til direktiv

Artikel 32 – stk. 3

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på vurderingen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, for så vidt den erhvervsdrivende opfylder alle bestemmelserne i artikel 31 .

3. Stk. 1, 2 og 2a i denne artikel finder ikke anvendelse på vurderingen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, for så vidt den erhvervsdrivende opfylder alle bestemmelserne i artikel 31, stk . 1, 2 og 3.

Ændring 178

Forslag til direktiv

Artikel 33

Hvis en erhvervsdrivende hævder, at et kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, har han bevisbyrden.

Hvis en erhvervsdrivende hævder, at et kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, eller at et kontraktvilkår opfylder kravene om gennemsigtighed som fastlagt i artikel 31, stk. 1 og 2, har han bevisbyrden.

Ændring 179

Forslag til direktiv

Artikel 34

Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i bilag II, betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Nævnte liste over kontraktvilkår finder anvendelse i alle medlemsstater og kan kun ændres i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, og artikel 40.

1 . Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i bilag II, betragtes som urimelige under alle omstændigheder.

2. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning indføre bestemmelser om yderligere kontraktvilkår, der betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de kontraktvilkår, der henvises til i stk. 1.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en let tilgængelig måde.

Ændring 180

Forslag til direktiv

Artikel 35

Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i punkt 1 i bilag III, betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist, at sådanne kontraktvilkår er rimelige, jf. artikel 32. Nævnte liste over kontraktvilkår finder anvendelse i alle medlemsstater og kan kun ændres i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, og artikel 40.

1. Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i punkt 1 i bilag III, betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist, at sådanne kontraktvilkår er rimelige, jf. artikel 32.

2. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning indføre bestemmelser om yderligere kontraktvilkår, der betragtes som urimelige. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de kontraktvilkår, der henvises til i stk. 1.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en let tilgængelig måde.

Ændring 181

Forslag til direktiv

Artikel 37

Kontraktvilkår, som er urimelige, binder ikke forbrugeren. Aftalen forbliver bindende for parterne, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.

Kontraktvilkår, som i henhold til dette direktiv er urimelige, er ikke bindende for forbrugeren i henhold til national ret . Aftalen forbliver bindende for parterne, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.

Ændring 182

Forslag til direktiv

Artikel 38 – stk. 1

1. Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe fortsat anvendelse af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende, til ophør.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende, til ophør.

Ændring 184

Forslag til direktiv

Artikel 39

Revision af vilkårene i bilag II og III

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de vilkår, som de kompetente nationale myndigheder har fundet urimelige, og som de anser for relevante med henblik på ændring af dette direktiv, jf. stk. 2.

2. Kommissionen ændrer bilag II og III på baggrund af de meddelelser, der modtages i henhold til stk. 1. Da nævnte foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages de efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 40, stk. 2.

udgår

Ændring 185

Forslag til direktiv

Artikel 40

Udvalget

1. Kommissionen bistås af Udvalget vedrørende Urimelige Kontraktvilkår i Forbrugeraftaler (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 .

udgår

Ændring 186

Forslag til direktiv

Artikel 41 – stk. 1

1. Medlemsstaterne sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv.

1. Medlemsstaterne og Kommissionen sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med forbrugerrettigheder som fastsat i dette direktiv.

Ændring 187

Forslag til direktiv

Artikel 44

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne om national gennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, erhvervsdrivende og kodeksindehavere til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne og de erhvervsdrivende, især via informations- og kommunikationsværktøjer og offentlige medier, om national gennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, erhvervsdrivende og kodeksindehavere til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.

Ændring 188

Forslag til direktiv

Artikel 45

Forbrugeren fritages for enhver modydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning af et produkt , jf. artikel 5, stk. 5, og punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF. Manglende respons fra forbrugeren efter en sådan levering uden forudgående anmodning er ikke ensbetydende med samtykke.

Forbrugeren fritages for enhver modydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning af en vare eller en tjenesteydelse , jf. artikel 5, stk. 5, og punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF. I sådanne tilfælde er manglende respons fra forbrugeren efter en levering uden forudgående anmodning ikke ensbetydende med samtykke.

Ændring 189

Forslag til direktiv

Artikel 46 – stk. 2

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

udgår

Ændring 190

Forslag til direktiv

Artikel 46 a (ny)

Artikel 46a

Medlemsstaternes indberetning og gensidig evaluering

1. Medlemsstaterne fremsender senest den [ved udløbet af gennemførelsesperioden] og derefter hvert tredje år en rapport til Kommissionen, som indeholder følgende:

a)	ordlyden i supplerende oplysningskrav forud for indgåelsen af en aftale, som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 9, stk. 5 og 6

b)	ordlyden i nationale bestemmelser, som fraviger de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 2,

c)	ordlyden i nationale bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i dette direktiv, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 22, stk. 2a

d)	ordlyden i nationale bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i dette direktiv, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 26, stk. 5b, og artikel 28, stk. 5a

e)	ordlyden i supplerende kontraktvilkår, som medlemsstaterne har erklæret for urimelige under alle omstændigheder i henhold til artikel 34, stk. 1, litra a)

f)	ordlyden i supplerende kontraktvilkår, som medlemsstaterne betragter som urimelige i henhold til artikel 35, stk. 1a

g)	ordlyden i afgørelser af principiel betydning – sammen med de tilsvarende begrundelser –, som træffes af medlemsstaternes domstole, ombudsmænd eller kompetente administrative myndigheder inden for dette direktivs anvendelsesområde.

2. Den i stk. 1, nævnte rapport forelægges Kommissionen. Medlemsstaterne forklarer, for så vidt angår hver enkelt af oplysningerne i stk. 1, litra a) til e), hvorfor de afvigende nationale bestemmelser er egnede og forholdsmæssige med hensyn til opfyldelse af direktivets formål.

3. Kommissionen sikrer, at oplysningerne i stk. 1, litra d) og e), er lettilgængelige for forbrugerne og de erhvervsdrivende, f.eks. på en af Kommissionen oprettet og vedligeholdt webside.

4. Kommissionen fremsender de rapporter, der nævnes i stk. 1, til de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet, som inden for en frist på seks måneder efter modtagelsen fremsætter udtalelser til hver enkelt rapport. Inden for samme frist hører Kommissionen de berørte parter om rapporterne.

Ændring 191

Forslag til direktiv

Artikel 46 b (ny)

Artikel 46b

Rapportering fra forbrugerbeskyttelsesansvarlige

Personer eller organisationer, som i henhold til national ret, jf. artikel 38, stk. 2, har en legitim interesse i forbrugerbeskyttelse, meddeler Kommissionen, hvilke resultater de er nået frem til i forbindelse med vurderingen af anvendelsen og konsekvenserne af dette direktiv om forbrugerrettigheder og det indre markeds funktion.

Ændring 192

Forslag til direktiv

Artikel 46 c (ny)

Artikel 46c

Kommissionens rapportering og revision

Under hensyntagen til de i artikel 46a, stk. 4, og artikel 46b nævnte indhentede oplysninger aflægger Kommissionen senest [et år efter direktivets gennemførelsesperiode] og derefter hvert tredje år en detaljeret rapport om anvendelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag om tilpasning af direktivet til udviklingen på området for forbrugerrettigheder.

Ændring 193

Forslag til direktiv

Artikel -47 (ny)

Direktiv 2002/65/EF

Artikel -47

Ændring af direktiv 2002/65/EF

Artikel 2, litra a), i direktiv 2002/65/EF affattes således:

»a)

»aftale vedrørende fjernsalg«: enhver aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse, der er indgået som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren ikke samtidig er fysisk til stede ved aftalens indgåelse, men udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker.«

Ændring 194

Forslag til direktiv

Artikel 47 – stk. 1

Direktiv 85/577/EØF, 93/13/EØF og 97/7/EF og direktiv 1999/44/EF, som ændret ved direktiverne i bilag IV, ophæves.

Direktiv 85/577/EØF, 93/13/EØF og 97/7/EF og direktiv 1999/44/EF, som ændret ved direktiverne i bilag IV, ophæves med virkning fra [gennemførelsesdatoen] .

Ændring 195

Forslag til direktiv

Artikel 48

Revision

Senest den [indsæt den samme dato som i artikel 46, stk. 1, andet afsnit + fem år] tager Kommissionen dette direktiv op til revision og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Om nødvendigt fremsætter Kommissionen forslag om at tilpasse direktivet til udviklingen på området. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om oplysninger.

udgår

(Jf. Ændring til artikel 46 c)

Ændring 196

Forslag til direktiv

Artikel 48 a (ny)

Artikel 48a

Kommissionen overvejer at vedtage et forslag til en forordning om aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvorfra transport og sundhedstjenester vil blive undtaget.

Ændring 197

Forslag til direktiv

Bilag I – del A

1.	Navn, fysisk adresse og e-mail-adresse for den erhvervsdrivende, som fortrydelsesformularen skal sendes til.

Fortrydelsesret

2.	En oplysning om, at forbrugeren har ret til at fortryde aftalen, og at denne ret kan udøves ved på et varigt medium at sende nedenstående fortrydelsesformular til den erhvervsdrivende, der er omhandlet i stk. 1:

De kan på et varigt medium fortryde denne aftale inden for 14 kalenderdage uden angivelse af årsager [eller – hvis du får varen overdraget inden udløbet af perioden – ved returnering af varen].

a)	for aftaler indgået uden for fast forretningssted, senest 14 dage efter, at forbrugeren har underskrevet ordresedlen

Fristen løber fra den dato, hvor [De modtager de bestilte varer] (1). Ved beregning af fristen medregnes ikke den dato, hvor [De modtager varerne](2). Hvis fristens sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag.

Fortrydelsesfristen anses for at være overholdt, hvis fortrydelseserklæringen eller varen er sendt inden fristens udløb. Afsendelse af enten fortrydelseserklæringen eller varerne inden fortrydelsesfristens udløb skal kunne bevises (for eksempel i form af en postkvittering).

b)	for aftaler vedrørende fjernsalg, senest 14 dage efter, at forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, bortset fra befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse.

Fortrydelseserklæringen skal indsendes på et varigt medium (f.eks. i et brev sendt per post) (3) og stiles til: (4). Forbrugeren kan benytte nedenstående formular, men det er ikke en betingelse.

c)	for aftaler vedrørende fjernsalg af tjenesteydelser:

Følgerne af udøvelse af fortrydelsesretten

—	senest 14 dage efter aftalens indgåelse, i det tilfælde aftalens opfyldelse er påbegyndt uden forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke inden udløbet af denne periode på 14 dage

For at der er tale om en gyldig anvendelse af fortrydelsesretten, skal De inden 14 kalenderdage efter modtagelse af varerne returnere disse for [vores regning] (5). Tilbagebetalingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor vi modtager Deres fortrydelseserklæringen eller varerne. Ved beregning af fristen medtages ikke den dag, hvor fortrydelseserklæringen modtages. Hvis denne frists sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag.

—	inden for en periode, som slutter, når aftalens opfyldelse påbegyndes, i det tilfælde aftalens opfyldelse påbegyndes med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke inden udløbet af perioden på 14 dage.

Hvis De ikke er i stand til at returnere varen i dens oprindelige tilstand, holdes De ansvarlig for enhver værdiforringelse af varen. Denne bestemmelse finder kun anvendelse, hvis værdiforringelsen skyldes, at varerne er blevet håndteret på en anden måde end nødvendig for at kunne konstatere varens art, beskaffenhed og den måde, den fungerer på. De kan undgå, at varerne forringes ved at undlade at tage varerne i brug som Deres ejendom og undgå enhver behandling af varerne, der kan skade deres værdi.

3.	For alle købsaftaler, en oplysning til forbrugeren om fristerne og vilkårene for at sende varerne tilbage til den erhvervsdrivende samt om betingelserne for tilbagebetaling, jf. artikel 16 og artikel 17, stk. 2.

Hvis der er tale om en gyldig anvendelse af fortrydelsesretten, skal enhver betaling, som vi har modtaget fra Dem, tilbagebetales inden 14 dage. Tilbagebetalingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor vi modtager Deres fortrydelseserklæring. Ved beregning af fristen medtages ikke den dag, hvor fortrydelseserklæringen modtages. Hvis denne frists sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag.

For aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, en oplysning om, at forbrugeren kan udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen på den erhvervsdrivendes websted elektronisk, og at han omgående vil modtage en kvittering for modtagelse af en sådan fortrydelsesformular pr. e-mail fra den erhvervsdrivende.

Vi kan gøre tilbagebetaling betinget af, at vi har modtaget returnerede varer.

5.	En oplysning om, at forbrugeren kan anvende fortrydelsesformularen i del B.

Rådgivning om alternative formuleringer:

(1)	*I nedenstående særlige tilfælde læses ordlyden i den skarpe parentes således:

Ved aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser: »datoen for aftalens indgåelse eller fra den dato, hvor De modtager en kopi af den undertegnede aftale på et varigt medium, hvis denne ikke er datoen for aftalens indgåelse«.

(2)	*I nedenstående særlige tilfælde læses ordlyden i den skarpe parentes således:

(3)	For aftaler vedrørende fjernsalg skal følgende tilføjes:

a)	hvis den erhvervsdrivende tillader forbrugeren at gøre brug af sin fortrydelsesret per e-mail: »eller per e-mail«.

b)	hvis den erhvervsdrivende tillader forbrugeren at udfylde fortrydelsesformularen elektronisk på en webside: »eller på vores webside«.

(4)	Udfyld følgende: Den erhvervsdrivendes navn og adresse på dennes faste forretningssted. Ved aftaler vedrørende fjernsalg skal desuden anføres: den erhvervsdrivendes e-mail- og/eller internetadresse, som forbrugeren kan anvende med henblik på at ophæve aftalen.

(5)	Hvis prisen på de varer, som skal returneres, ikke overstiger 40 euro, er ordlyden i de skarpe parenteser således: »for Deres regning«.

Ændring 198

Forslag til direktiv

Bilag I – del B

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Til: (den erhvervsdrivendes navn, adresse på fast forretningssted og i givet fald den erhvervsdrivendes e-mail-adresse) (*)

Jeg/vi* meddeler herved, at jeg/vi* ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores* købsaftale om følgende varer*/levering af følgende tjenesteydelser*

Jeg/vi** meddeler herved, at jeg/vi** ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores** købsaftale om følgende varer**/levering af følgende tjenesteydelser**

Bestilt den*/modtaget den*

Bestilt den (***) :

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

Forbrugerens navn(e) (***):

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

Forbrugerens adresse(r) (***):

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på skrift )

Forbrugerens underskrift(er) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) (***):

Dato

Dato (***):

*	Det ikke-relevante udstreges.

(*)	Udfyldes af den erhvervsdrivende inden fortrydelsesformularen udleveres til forbrugeren.

(**)	Det ikke-relevante udstreges.

(***)

(udfyldes af forbrugeren/forbrugerne).

Ændring 199

Forslag til direktiv

Bilag II – litra a a (nyt)

aa)	at udelukke eller begrænse den erhvervsdrivendes ansvar for skade på forbrugerens ejendom, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed er forvoldt ved en handling eller en undladelse fra den erhvervsdrivendes side

Ændring 201

Forslag til direktiv

Bilag II – litra c a (nyt)

ca)	at domstolen på den erhvervsdrivendes forretningssted tillægges enekompetence til afgørelse af alle tvister, der udspringer af aftalen, medmindre denne domstol samtidig er den kompetente domstol for det sted, hvor forbrugeren har sin bopæl

Ændring 202

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra a a (nyt)

aa)	at forbrugeren pålægges en bindende forpligtelse, som er undergivet en betingelse, hvis opfyldelse udelukkende afhænger af den erhvervsdrivendes hensigt

Ændring 203

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra c a (nyt)

ca)	at kræve, at forbrugeren køber tilknyttede varer eller ydelser, der ikke fremgår af prisen for hovedaftalen

Ændring 204

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra c b (nyt)

cb)	at pålægge afledte udgifter, såsom bøder for brud på aftalevilkårene, der tydeligvis er uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende som følge af aftalebruddet

Ændring 205

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra d a (nyt)

da)

at udelukke eller hindre forbrugerens ret til at give en tredjemand pålæg om eller bemyndigelse til at indgå en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende og/eller til at træffe foranstaltninger, der skulle føre til eller fremme indgåelsen af en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende

Ændring 206

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra e

e)	at tillade den erhvervsdrivende uden rimeligt varsel at bringe en tidsubestemt aftale til ophør , medmindre forbrugeren har gjort sig skyldig i grov misligholdelse af aftalen

at tillade den erhvervsdrivende at bringe et aftaleforhold af ubestemt varighed til ophør uden rimeligt varsel, medmindre der er vægtige grunde til at gøre dette; dette berører ikke vilkårene i finansielle tjenesteydelsesaftaler, når der foreligger en gyldig grund, forudsat at leverandøren er forpligtet til omgående at give den anden aftalepart meddelelse herom

Ændring 207

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra g

g)	at tillade den erhvervsdrivende at hæve den pris, som blev aftalt med forbrugeren ved kontraktens indgåelse, uden at forbrugeren har ret til at opsige kontrakten

at bestemme, at prisen på varen eller andre aktiver fastsættes på tidspunktet for leveringen eller forsyningen eller at tillade den erhvervsdrivende at hæve den pris, som blev aftalt med forbrugeren ved aftalens indgåelse, uden at forbrugeren har ret til at opsige aftalen, såfremt den forhøjede pris er for høj i forhold til den pris, der blev aftalt ved aftalens indgåelse; dette berører ikke lovformelige prisreguleringsklausuler, såfremt retningslinjerne for prissvingningerne er udførligt beskrevet i aftalen

Ændring 208

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra k

k)	at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene , herunder egenskaberne ved produktet eller tjenesteydelsen

at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre aftalevilkårene , herunder egenskaberne ved produktet eller tjenesteydelsen , uden gyldig og i aftalen anført grund; dette berører ikke de vilkår, hvorefter en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende er forpligtet til snarest muligt at give forbrugeren meddelelse herom, og at forbrugeren omgående kan opsige aftalen; dette berører heller ikke de vilkår, hvorefter den erhvervsdrivende forbeholder sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en tidsubestemt aftale, forudsat at den erhvervsdrivende er forpligtet til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at forbrugeren kan opsige aftalen

Ændring 209

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 1 – litra l a (nyt)

la)

at tillade den erhvervsdrivende, hvor det bestilte ikke kan fås, at levere en tilsvarende vare uden udtrykkeligt at have informeret forbrugeren om denne mulighed og om den omstændighed, at den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret, skal afholde udgifterne ved forbrugerens tilbagelevering af det, der er modtaget i henhold til aftalen.

Ændring 210

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 2

2.	Punkt 1, litra e), forhindrer ikke, at en leverandør af finansielle tjenesteydelser ensidigt og uden varsel kan bringe en tidsubestemt aftale til ophør, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til omgående at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom.

udgår

Ændring 211

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 3 – litra c a (nyt)

ca)	aftaler om pakkerejser omfattet af direktiv 90/314/EØF

Ændring 212

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 4 – indledning

4.	Punkt 1, litra k), forhindrer ikke:

4.	Punkt 1, litra e), g) og k), forhindrer ikke:

Ændring 213

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 4 – litra a

at en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til snarest muligt at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom, og at den anden eller de andre aftaleparter omgående kan opsige aftalen

udgår

Ændring 214

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 4 – litra b

b)	transaktioner i forbindelse med værdipapirer, finansielle instrumenter og andre produkter eller tjenesteydelser, hvis pris er bundet til svingninger i en kurs, et børsindeks eller en finansmarkedsrente, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på

udgår

Ændring 215

Forslag til direktiv

Bilag III – punkt 4 – litra d

d)	at en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en tidsubestemt aftale, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen.

udgår

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0038/2011).

(2) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.

(3) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.

(4) EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10.

(5) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(6) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(7) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(8) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2012.247.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 247E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 17. august 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet SESSIONEN 2011-2012 Mødeperioden fra den 23. til 24. marts 2011 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 169 E af 9.6.2011. VEDTAGNE TEKSTER
	Torsdag den 24. marts 2011
2012/C 247E/01	EU’s forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om EU’s forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd (2010/2233(INI))	1

2012/C 247E/02	Udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)	11

2012/C 247E/03	Udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)	12

2012/C 247E/04	Udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)	13

2012/C 247E/05	Udarbejdelse af budgettet for 2012 Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 (2011/2042(BUD))	13

	BILAG	19
2012/C 247E/06	Situationen i Japan, herunder den alarmerende situation på kernekraftværker Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om situationen i Japan, navnlig alarmberedskabet på atomkraftværkerne	20

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Onsdag den 23. marts 2011
2012/C 247E/08	Ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta * Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2011 om udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta (00033/2010 – C7-0014/2011 – 2010/0821(NLE))	22

	BILAG I TIL BESLUTNINGEN	26
	BILAG II TIL BESLUTNINGEN	27
	BILAG III TIL BESLUTNINGEN	29
	Torsdag den 24. marts 2011
2012/C 247E/09	Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova (KOM(2010)0649 – C7–0364/2010 – 2010/0318(COD))	37

	P7_TC1-COD(2010)0318Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova	37
2012/C 247E/10	Generelle toldpræferencer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 (KOM(2010)0142 - C7-0135/2010 - 2010/0140(COD))	38

	P7_TC1-COD(2010)0140Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011	38
2012/C 247E/11	Lufttransportaftale mellem EF og USA *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til afgørelse fra Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (15381/2010 - C7-0385/2010 - 2010/0112(NLE))	39

2012/C 247E/12	Lufttransportaftale mellem EF og Canada *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (15380/2010 - C7-0386/2010 - 2009/0018(NLE))	40

2012/C 247E/13	Lufttrafikaftale EU-Vietnam *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (14876/2010 – C7-0366/2010 – 2007/0082(NLE))	40

2012/C 247E/14	Udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion: Peter Praet (BE) Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2011 om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (00003/2011 – C7-0058/2011 – 2011/0802(NLE))	41

2012/C 247E/15	Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2007)0638 - C6-0470/2007 - 2007/0229(COD))	42

	P7_TC1-COD(2007)0229Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat[Ændring 122, hvor intet andet er angivet]	43
2012/C 247E/16	Forbrugerrettigheder ***I Europa-Parlamentets ændringer af 24. marts 2011 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008)0614 – C6-0349/2008 – 2008/0196(COD))	55

2012/C 247E/17	Europæisk agentur for net- og informationssikkerhed ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode (KOM(2010)0520 - C7-0297/2010 - 2010/0274(COD))	113

	P7_TC1-COD(2010)0274Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode	113

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 24. marts 2011
2012/C 247E/07	Udøvelse af Parlamentets rettigheder ved Domstolen (fortolkning af forretningsordenens artikel 128) Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2011 om udøvelse af Parlamentets rettigheder ved Domstolen (fortolkning af artikel 128 i Europa-Parlamentets forretningsordenen)	21