ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.141.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
55. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 141/01 |
Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 ) |
|
2012/C 141/02 |
Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 2 ) |
|
|
III Forberedende retsakter |
|
|
Den Europæiske Centralbank |
|
2012/C 141/03 |
||
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Rådet |
|
2012/C 141/04 |
Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2 for regnskabsåret 2012 — Rådets holdning |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 141/05 |
||
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
ADMINISTRATIVE PROCEDURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 141/06 |
||
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2012/C 141/07 |
Statsstøtte — Tyskland — Statsstøtte SA.23129 (12/C) (ex 12/NN) — Salg og tilbageleasing af boligblokke i Neubrandenburg — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ( 1 ) |
|
|
Berigtigelser |
|
2012/C 141/08 |
||
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
(2) EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I. |
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/1 |
Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF
Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse
(EØS-relevant tekst)
2012/C 141/01
Godkendelsesdato |
4.8.2011 |
||||||||
Referencenummer til statsstøtte |
SA.32465 (11/N) |
||||||||
Medlemsstat |
Det Forenede Kongerige |
||||||||
Region |
Wales |
||||||||
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Wales Screen Fund |
||||||||
Retsgrundlag |
Sections 60, 61 and 70 of the Government of Wales Act 2006. Section 1 of the Welsh Development Agency Act 1975 provides that the Welsh Ministers may provide finance for persons carrying on or intending to carry on businesses to further the economic and social development of Wales or any part of Wales or to promote efficiency in business and international competitiveness in Wales |
||||||||
Foranstaltningstype |
Støtteprogram |
||||||||
Formål |
Fremme af kulturen |
||||||||
Støtteform |
Direkte støtte, lavtforrentede lån |
||||||||
Rammebeløb |
|
||||||||
Støtteintensitet |
20 % |
||||||||
Varighed |
4.8.2011-4.8.2014 |
||||||||
Økonomisk sektor |
Massemedier |
||||||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
||||||||
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
Godkendelsesdato |
15.12.2011 |
||||
Referencenummer til statsstøtte |
SA.34032 (11/N) |
||||
Medlemsstat |
Italien |
||||
Region |
— |
||||
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Reintroduction of the Italian Guarantee Scheme |
||||
Retsgrundlag |
Decreto-Legge 6 dicembre 2011, n. 201 |
||||
Foranstaltningstype |
Støtteprogram |
||||
Formål |
Løsning af et alvorligt problem i økonomien |
||||
Støtteform |
Garanti |
||||
Rammebeløb |
Samlet forventet støtteydelse 80 000 mio. EUR |
||||
Støtteintensitet |
— |
||||
Varighed |
Indtil 30.6.2012 |
||||
Økonomisk sektor |
Finansieringsvirksomhed |
||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
||||
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
Godkendelsesdato |
22.2.2012 |
||||||||||||
Referencenummer til statsstøtte |
SA.34280 (N/12) |
||||||||||||
Medlemsstat |
Finland |
||||||||||||
Region |
— |
||||||||||||
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Valtiontuki miehistön matka- javaihtokustannuksiin; Statligt stöd för kostnader för besättnings resor och avlösning |
||||||||||||
Retsgrundlag |
Merityöaikalaki 9.4.1976/296, Merimiesten vuosilomalaki 1.6.1984/433; Merityösopimuslaki 17.6.2011/756. Sjöarbetstidslag 9.4.1976/296; Semesterlag för sjömän 1.6.1984/433; Lag om sjöarbetsavtal 17.6.2011/756 |
||||||||||||
Foranstaltningstype |
Støtteprogram |
||||||||||||
Formål |
Sektorudvikling |
||||||||||||
Støtteform |
Direkte støtte |
||||||||||||
Rammebeløb |
Forventet årligt støtteydelse 1,5 mio. EUR |
||||||||||||
Støtteintensitet |
— |
||||||||||||
Varighed |
Fra og med den 1.1.2012 |
||||||||||||
Økonomisk sektor |
Transport |
||||||||||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
||||||||||||
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
Godkendelsesdato |
22.2.2012 |
||||
Referencenummer til statsstøtte |
SA.34344 (12/N) |
||||
Medlemsstat |
Italien |
||||
Region |
— |
||||
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Amendment of the Italian Guarantee Scheme |
||||
Retsgrundlag |
Decreto-Legge 6 dicembre 2011, n. 201 |
||||
Foranstaltningstype |
Støtteprogram |
||||
Formål |
Løsning af et alvorligt problem i økonomien |
||||
Støtteform |
Garanti |
||||
Rammebeløb |
Samlet forventet støtteydelse 110 000 mio. EUR |
||||
Støtteintensitet |
— |
||||
Varighed |
Indtil 30.6.2012 |
||||
Økonomisk sektor |
Finansieringsvirksomhed |
||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
||||
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/5 |
Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF
Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse
(EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I)
2012/C 141/02
Godkendelsesdato |
10.4.2012 |
|||||||||||||||
Referencenummer til statsstøtte |
SA.33403 (11/N) |
|||||||||||||||
Medlemsstat |
Nederlandene |
|||||||||||||||
Region |
Nederland |
— |
||||||||||||||
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Verhoging van de parafiscale heffingen ter financiering van gezondheids- en onderzoeksmaatregelen in de pluimveesector |
|||||||||||||||
Retsgrundlag |
|
|||||||||||||||
Foranstaltningstype |
Støtteordning |
— |
||||||||||||||
Formål |
Dyresygdomme, forskning og udvikling |
|||||||||||||||
Støtteform |
Subsidierede tjenesteydelser |
|||||||||||||||
Rammebeløb |
Samlet budget: 23,22 EUR (mio.) |
|||||||||||||||
Støtteintensitet |
100 % |
|||||||||||||||
Varighed |
Indtil 1.7.2017 |
|||||||||||||||
Økonomisk sektor |
Fjerkræavl |
|||||||||||||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
|||||||||||||||
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
Godkendelsesdato |
4.4.2012 |
|
Referencenummer til statsstøtte |
SA.33628 (11/N) |
|
Medlemsstat |
Polen |
|
Region |
— |
|
Titel (og/eller modtagerens navn) |
Aid scheme for compensation for damage caused by floods in Poland |
|
Retsgrundlag |
Ustawa o szczególnych rozwiązaniach związanych z usuwaniem skutków powodzi (Dz.U. nr 234, poz. 1385) |
|
Foranstaltningstype |
Støtteordning |
— |
Formål |
Naturkatastrofer eller ekstraordinære begivenheder |
|
Støtteform |
Rentegodtgørelse, Nedsættelse af socialsikringsbidrag, Lavt forrentet lån, Skattehenstand, Gældsafskrivning, Direkte støtte |
|
Rammebeløb |
Årligt budget: 54 PLN (mio.) |
|
Støtteintensitet |
100 % |
|
Varighed |
— |
|
Økonomisk sektor |
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri |
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
— |
|
Andre oplysninger |
— |
Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm
III Forberedende retsakter
Den Europæiske Centralbank
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/7 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 7. marts 2012
om en styrkelse af den økonomiske styring i euroområdet
(CON/2012/18)
2012/C 141/03
Indledning og retsgrundlag
Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 21. december 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (1) (herefter »forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner«) og om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet (2) (herefter »forslaget til forordning om skærpede overvågningsprocedurer«) (herefter kollektivt »forslagene til forordning«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forslagene til forordning berører Det Europæiske System af Centralbankers hovedmål om at bevare prisstabilitet, som fremgår af traktatens artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, samt af artikel 2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
Generelle bemærkninger
Som anført i CON/2011/13 (3) har den nuværende krise tydeligt vist, at en ambitiøs reform af rammerne for den økonomiske styring er af grundlæggende og afgørende interesse for Den Europæiske Union, medlemsstaterne og navnlig euroområdet. Med styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten, som er en integreret del af den lovpakke, som omfatter seks retsakter (4), og som trådte i kraft den 13. december 2011, er der blevet skabt mere robuste rammer i Unionen for koordinering og overvågning af den økonomiske politik og finanspolitikken. Da det har vidtrækkende konsekvenser at være medlem af en monetær union og kræver en meget tættere koordination og overvågning at sikre euroområdets stabilitet og holdbarhed som helhed, bekræftede eurolandene på deres topmøde den 26. oktober 2011 deres forpligtelse til at gennemføre yderligere foranstaltninger.
I overensstemmelse med den holdning, som ECB gav udtryk for i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte retsakter, hvor ECB var fortaler for, at euroområdet skulle tage et kvantespring, hilser ECB forslagene til forordning velkommen og anbefaler følgende ændringer: a) budgetdisciplinen i eurolandene bør yderligere skærpes, og b) overvågningen af de eurolande, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, uanset om de modtager finansiel bistand eller måtte have behov for en sådan bistand, bør yderligere styrkes.
Forslagene til forordning er efter ECB's opfattelse forenelige med og supplerer den nye traktat om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (herefter »TSCG«), som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 30. januar 2012.
Endelig er det en forudsætning for at gøre fremskridt i retning af ovennævnte kvantespring, at medlemsstaterne rettidigt og målrettet gennemfører deres forpligtelser i henhold til TSCG og forslagene til forordning, når de er vedtaget.
I. Forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner
Dette forslag til forordning indeholder bestemmelser, der vil styrke Europa-Kommissionens overvågning af udkast til budgetplaner og fastsætter en skærpelse af overvågningsprocedurerne for at sikre, at uforholdsmæssigt store underskud korrigeres. ECB hilser forslaget til forordning velkommen, som, når det er vedtaget, vil supplere den styrkede stabilitets- og vækstpagt. Det er et yderligere skridt hen imod en styrkelse af den økonomiske styring i EU for så vidt angår eurolandene og bidrager til at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer tilfredsstillende. Forslaget til forordning vil navnlig: a) forpligte eurolandene til at indføre numeriske, finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, hvorved deres mellemfristede budgetmålsætning gennemføres i deres nationale budgetprocedurer, og til at etablere et uafhængigt finansråd, der udarbejder uafhængige makroøkonomiske og/eller budgetmæssige prognoser for årlige mellemfristede budgetplaner og udkast til budgetlove, b) skærpe overvågningen og evalueringen af alle medlemsstaternes udkast til budgetplaner, herunder betyde, at der udarbejdes en fælles budgetkøreplan, der kræver udlevering af supplerende oplysninger, og at Kommission gives mulighed for at vedtage en udtalelse om udkastet til en budgetplan og at anmode om et revideret udkast til budgetplan, hvis der foreligger særligt alvorlige tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, c) bidrage til at sikre, at uforholdsmæssigt store underskud korrigeres rettidigt gennem en skærpet overvågning af de medlemsstater, som er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og henstillinger fra Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af, at der er risiko for manglende overholdelse af Rådets henstillinger, og d) sikre en høj kvalitet af den offentlige sektors regnskaber gennem en samlet, uafhængig revision, der fungerer som et supplement til de nyligt indførte minimumskrav til de nationale statistiske myndigheders uafhængighed og muligheden for sanktioner i tilfælde af forfalskning af budgetstatistikker.
Samtidig er der plads til forbedringer, der kan give forslaget til forordning mere gennemslagskraft og gøre det mere effektivt. I den forbindelse skal ECB fremsætte en række bemærkninger.
1. |
For yderligere at styrke forordningen — og for at sikre, at stabilitetsprogrammerne overholdes på et tidligt tidspunkt (5) — bør Kommissionen kræve, at eurolandene ikke kun fremsender et udkast til budgetplan (6), men også opdaterede mellemfristede budgetplaner. Disse planer skal også omfatte udviklingen i den offentlige gæld, implicitte offentlige forpligtelser og offentlige eventualforpligtelser samt andre oplysninger, som er relevante for en vurdering af den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt (7). Det vil gøre det muligt for Kommissionen at overvåge og vurdere udkastene til budgetplaner i det kommende år, under hensyn til hvilken indflydelse nye foranstaltninger vil have på det mellemfristede budget, samt de landespecifikke risici for den finanspolitiske holdbarhed. |
2. |
ECB foreslår, at Kommissionen afgiver en udtalelse, hvis udkastet til budgetplan vil medføre manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten og et større strukturelt underskud, end hvad der er forventet i en medlemsstats stabilitetsprogram, hvis den offentlige gældskvote ligger på over 60 pct. af bruttonationalproduktet og ikke nedbringes i et tilfredsstillende tempo som defineret i stabilitets- og vækstpagten, eller hvis Kommissionen konstaterer, at der er risici for den finanspolitiske holdbarhed. Kommissionen skal i den forbindelse tage hensyn til eventuelle udtalelser fra Rådet om stabilitetsprogrammet. ECB anbefaler også, at det præciseres (i artikel 6, stk. 1), at Kommissionen vurderer kvaliteten af den proces, der ligger til grund for indsamlingen af underliggende data, hvilket f.eks. vil kunne give anledning til, at der afgives en udtalelse om kvaliteten af budgetstatistikkerne eller manglen på uafhængighed i de makroøkonomiske og/eller budgetmæssige prognoser (8). |
3. |
Kommissionen bør i sin udtalelse anmode om et revideret udkast til budgetplan fra de eurolande, som ikke overholder de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Endvidere bør Kommissionen anmode om et revideret udkast til budgetplan fra de medlemsstater, hvis udkast til budgetplan ikke overholder den udvikling i underskuddet og/eller gælden, som er fastsat i medlemsstatens stabilitetsprogram under hensyntagen til en eventuel udtalelse fra Rådet herom, eller hvis den konstaterer, at der foreligger risici for den finanspolitiske holdbarhed (dvs. at Kommissionen ikke kun skal anmode om et revideret udkast til budgetplan i tilfælde af »særligt alvorlige tilsidesættelser« af de budgetpolitiske forpligtelser for det kommende år, som fastsat i stabilitets- og vækstpagten, men så snart der foreligger manglende overholdelse, eller hvis der konstateres andre risici for den finanspolitiske holdbarhed (9)). |
4. |
Ifølge forslaget til forordning skal Kommissionen anmode om et revideret udkast til budgetplan i tilfælde af »særligt alvorlige tilsidesættelser« af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. ECB foreslår at ændre denne formulering til »manglende overholdelse« for at sikre, at udkastene til budgetplan revideres rettidigt. |
For at styrke den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten mener ECB også, at det er nødvendigt at følge tættere op på tilstrækkeligheden af de korrigerende tiltag — hvis der er tvivl om den rettidige korrigering af et uforholdsmæssigt stort underskud — ved at udøve et større gruppepres i Eurogruppen, Rådet og i sidste instans Det Europæiske Råd, samt ved i større omfang at gøre brug af (omdømmemæssige) sanktioner (10).
II. Forslag til forordning om skærpede overvågningsprocedurer
Forslaget til forordning fastlægger en overvågningsmekanisme for de eurolande, der har eller er truet af spændinger på de finansielle markeder, og/eller som modtager finansiel bistand. Samlet set hilser ECB forslaget til forordning velkommen, da der hermed dannes et udtrykkeligt grundlag for at gennemføre en øget overvågning af medlemsstater, der har spændinger på de finansielle markeder, eller som modtager finansiel bistand. Inddragelsen af ECB og Den Europæiske Tilsynsmyndighed hilses også velkommen. ECB skal dog fremsætte en række bemærkninger.
1. |
ECB glæder sig over, at Kommissionen kan beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, selv om den ikke modtager nogen form for finansiel støtte, hvis den oplever alvorlig finansiel uro (det ville være en fordel at anvende den samme terminologi i hele forslaget til forordning, som i den engelske version i øjeblikket anvender både »serious« (f.eks. i artikel 1) og »severe« (f.eks. i artikel 2) for »alvorlige« vanskeligheder). Det vil endvidere gøre det lettere at forstå forslaget til forordning, hvis der gives eksempler på, hvad der kan udgøre en alvorlig vanskelighed, frem for at give en udtømmende definition, hvilket ikke vil være tilrådeligt. En definition af denne art vil bevirke, at forslaget til forordning ikke vil kunne anvendes på situationer, der udløses af en senere markedsudvikling, som ikke kunne forudses på tidspunktet for dens vedtagelse (11). |
2. |
Da kilderne til vanskeligheder i de medlemsstater, som er underlagt skærpet overvågning, let kan omfatte eller udmønte sig i systemiske risici, kan Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med fordel inddrages i tiltag på dette område. Det vil derfor være nyttigt at informere ESRB om resultaterne af den skærpede overvågning, hvor det er relevant. |
3. |
Et andet grundlæggende element i forslaget til forordning er, at Rådet kan henstille til en medlemsstat under skærpet overvågning, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram, hvis det konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed (12). Denne bestemmelse er vigtig, da den kraftigt opfordrer en medlemsstat til at søge finansiel bistand og at undgå unødvendige forsinkelser, hvis dette kan have skadelige følger for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Denne bestemmelse kan skærpes ved at forpligte Rådet til at udstede en sådan henstilling (»Rådet skal«). |
4. |
Hvad angår differentieringen mellem forebyggende bistand med skærpet overvågning og finansiel bistand med væsentligt skærpet overvågning, er det vigtigt at understrege, at tilpasningskravene skal være ambitiøse, uanset hvilken form for bistand det drejer sig om. Det er vigtigt, at medlemsstaterne ikke tilskyndes til at undgå et mere ambitiøst tilpasningsprogram ved at ansøge om forebyggende bistand frem for direkte finansiel bistand. |
5. |
Det hilses navnlig velkommen, at forslaget til forordning forpligter medlemsstaterne til at underrette Rådet, Kommissionen og ECB om deres hensigt, før de søger finansiel bistand fra internationale långivere (13). ECB mener, at forpligtelsen, som pålægges eurolande, der ønsker at søge finansiel bistand, bør omfatte mere end blot videregivelse af informationer. Sådanne medlemsstater bør diskutere hvilke muligheder, der foreligger inden for de eksisterende finansielle instrumenter udstedt i Unionen eller euroområdet og faciliteterne hos internationale finansielle institutioner og långivere. Den foreslåede skærpede overvågningsprocedure kan styrkes yderligere på en række måder. De særlige forhold, der gør sig gældende for finansiel bistand, der ydes som forebyggende finansiel bistand, anerkendes (14), da medlemsstater, der modtager en sådan bistand, er undtaget fra den skærpede overvågning, så længe kreditlinjen ikke udnyttes, såfremt adgangen til den forebyggende bistand ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger. Kommissionens kontinuerlige overvågning af kriterierne for tildeling af støtte, som er fastsat i Unionens og de mellemstatslige instrumenter til finansiel bistand bør dog også omfatte medlemsstater, der har fået adgang til forebyggende finansiel bistand, også selv om denne bistand ikke er knyttet til vedtagelsen af nye politikforanstaltninger. Hvis en medlemsstat vurderer, at det er nødvendigt at anmode om forebyggende finansiel bistand, synes en skærpet overvågning under alle omstændigheder at være berettiget. |
6. |
ECB har bemærket, at forslaget til forordning ubetinget udelukker medlemsstater, der modtager forebyggende finansiel bistand og lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner fra vurderingen af den offentlige gælds holdbarhed og pligten til at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram (15). ECB henstiller, at muligheden for at vurdere den offentlige gælds holdbarhed holdes åben, også for medlemsstater, som er underlagt et forebyggende program. Dette er så meget desto vigtigere, hvis en medlemsstat modtager et lån til rekapitalisering af finansielle institutioner, som følge af det tætte forhold, der hersker mellem den finanspolitiske holdbarhed og ustabilitet i den finansielle sektor samt lånets indflydelse på medlemsstatens samlede gældsætning. Undtagelsen fra pligten til at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram bør ikke udelukke muligheden for at yde teknisk bistand og inddrage parlamenterne (16). |
7. |
Et af de vigtigste mål med den skærpede overvågning af eurolande, der har finansielle spændinger, er at undgå afsmittende effekter, og det er derfor vigtigt også at give Rådet beføjelse til at iværksætte og gennemføre skærpede overvågningsprocedurer ved at anmode Kommissionen om at iværksætte skærpet overvågning, kræve yderligere oplysninger om den situation, som de finansielle institutioner befinder sig i, foretage yderligere stresstests eller kræve, at der træffes yderligere foranstaltninger (17). |
8. |
Ifølge forslaget til forordning skal medlemsstater, der gennemfører et tilpasningsprogram, søge teknisk bistand fra Kommissionen, hvis de ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet (18). Behovet for bistand af denne art kan også opstå som følge af den betydelige byrde, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram udgør for den pågældende medlemsstat, og det vil derfor være hensigtsmæssigt også at gøre det muligt for andre EU-institutioner og medlemsstater at yde en sådan bistand og bidrage med deres ekspertise. |
9. |
Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at oprette en permanent, resident rådgiver i den pågældende medlemsstat, som kan rådgive medlemsstatens myndigheder om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet og fungere som koordinator i forhold til Unionens institutioner og de medlemsstater, der er involveret i den tekniske bistand. |
10. |
ECB forstår, at hvis en medlemsstat kun ønsker at modtage finansiel bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM), frem for finansiel bistand fra tredjelande eller finansielle institutioner, vil det makroøkonomiske tilpasningsprogram i praksis afspejle de økonomiske politikker, som alle parterne har indgået aftale om i forbindelse med tildelingen af denne finansielle bistand. Af hensyn til den retlige klarhed anbefaler ECB, at dette udtrykkeligt præciseres i artikel 6 i forslaget til forordning. |
III. Forholdet til TSCG
Vedtagelsen af TSCG medfører, at forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner bør ændres på en række punkter. ECB foreslår bl.a., at denne forordning i det omfang, det er muligt, skal omfatte: a) bestemmelser om numeriske budgetregler, herunder en tidsplan for en hurtig konvergens til målsætningen på mellemlangt sigt, herunder i hvilket omfang midlertidige afvigelser som følge af exceptionelle omstændigheder tillades, b) de vigtigste elementer i den automatiske korrektionsmekanisme, c) et krav om, at medlemsstater, der underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal udarbejde budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogrammer, og d) forudgående orientering ved planer om den offentlige sektors udstedelse af gældsbeviser.
Indføres disse ændringer ikke i forslaget til forordning, opfordrer ECB kraftigt til, at der fremsættes yderligere lovforslag. ECB bemærker navnlig, at Kommissionens hensigt om at fremsætte lovforslag om punkterne c) og d) ovenfor, sammen med forslag om samordning af medlemsstaternes planer om større reformer af den økonomiske politik, fremgår af ottende betragtning til TSCG. ECB støtter kraftigt denne kurs.
Hvad angår indførelsen af en ny vifte af mellemfristede målsætninger, således som det fremgår af niende betragtning til TSCG, bemærker ECB, at Kommissionen kan fremsætte et lovforslag om indførelse heraf, hvis ikke denne vifte indføjes i forslaget til forordning. ECB vil hilse et sådant forslag velkommen.
Hvad angår den automatiske korrektionsmekanisme, vil Kommissionen, ud over at nævne de vigtigste elementer i mekanismen, som ECB foreslår, fastlægge alle andre elementer, som måtte være nødvendige i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e) og artikel 3, stk. 2, i TSCG.
Hvis der som følge af vedtagelsen af TSCG sker yderligere ændringer i forslagene til forordning, eller der fremsættes yderligere lovforslag gennem Unionens retlige rammer og bestemmelser, der pålægger Rådet yderligere opgaver, bør der anvendes en afstemningsmetode med omvendt kvalificeret flertal, hvor det er hensigtsmæssigt. En afgørelse om, at der foreligger manglende opfyldelse af de politiske krav i henhold til artikel 6, stk. 5, i forslaget til forordning om skærpede overvågningsprocedurer, udgør et konkret tilfælde, hvor det anbefales at anvende afstemningsmetoden med omvendt kvalificeret flertal.
Hvor bestemmelserne i TSCG ikke er tilstrækkeligt detaljerede, f.eks. bestemmelsen om bedre samordning af medlemsstaternes planer om udstedelse af gældsbeviser, bør forslaget til forordning under alle omstændigheder, også i lyset af de seneste erfaringer fra gældskrisen i euroområdet, indeholde mere specifikke bestemmelser. Disse kan bygge på den allerede fastlagte samordning mellem de nationale gældsforvaltningsmyndigheder inden for rammerne af Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs underudvalg om EU's statsgældsmarkeder, og bør klart gå ud over den nuværende løbende samordning og informationsudveksling.
Endelig, for så vidt angår tidsfristerne, som er fastsat i TSCG og forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner, vil en hurtig ratificering af TSCG og de dermed forbundne ændringer af forfatninger eller lignende retsakter sikre, at tidsfristen for opfyldelse af de finanspolitiske regler, som er fastsat i forslaget til forordning, f.eks. seks måneder efter forordningens ikrafttrædelse, kan overholdes effektivt (19).
Ændringsforslag
Hvor ECB anbefaler, at Kommissionens forslag til forordning ændres, fremgår de specifikke ændringsforslag af bilaget ledsaget af en forklarende note.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. marts 2012.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) KOM(2011) 821 endelig.
(2) KOM(2011) 819 endelig.
(3) Udtalelse CON/2011/13 af 16. februar 2011 om en reform af den økonomiske styring i Den Europæiske Union.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25), Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33), og Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).
(5) Jf. artikel 2, som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
(6) Jf. artikel 5, stk. 1.
(7) Jf. artikel 5, stk. 3, og ændringsforslag 3 i bilaget til denne udtalelse.
(8) Jf. ændringsforslag 5 i bilaget til denne udtalelse.
(9) Jf. ændringsforslag 4 i bilaget til denne udtalelse.
(10) Jf. ændringsforslag 6 og 9 i bilaget til denne udtalelse.
(11) Jf. ændringsforslag 4 i bilaget til denne udtalelse.
(12) Jf. ændringsforslag 8 i bilaget til denne udtalelse.
(13) Jf. artikel 4.
(14) Jf. artikel 2, stk. 3.
(15) Jf. artikel 13 i forslaget til forordning.
(16) Jf. artikel 6, stk. 6, til artikel 6, stk. 8, i forslaget til forordning og ændringsforslag 10 i bilaget til denne udtalelse.
(17) Jf. ændringsforlag 7 i bilaget til denne udtalelse.
(18) Jf. artikel 6, stk. 6.
(19) Jf. artikel 12, stk. 3, i forslaget til forordning.
BILAG
Ændringsforslag vedrørende forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner
Tekst foreslået af Kommissionen |
Ændringer foreslået af ECB (1) |
||
Ændringsforslag 1 |
|||
Artikel 2, stk. 1, nr 1, 6(ny) og 7 (ny) |
|||
»1) »uafhængigt finansråd«: et organ med funktionel autonomi i forhold til medlemsstatens finanspolitiske myndigheder, og som har til opgave at overvåge gennemførelsen af nationale finanspolitiske regler« |
»1) »uafhængigt finansråd«: et organ med funktionel autonomi i forhold til medlemsstatens finanspolitiske myndigheder, og som har til opgave at overvåge og vurdere gennemførelsen af nationale finanspolitiske regler, og som er betroet tekniske opgaver vedrørende udarbejdelsen af finanspolitikker [specificeres nærmere af Kommissionen]; … 6) »årlig strukturel offentlig saldo«: den årlige konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger7) »exceptionelle omstændigheder«: en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet [eller Unionen] som helhed.« |
||
Begrundelse Det uafhængige finansråds opgaver skal defineres klart af Kommissionen. Definitionerne skal afspejle definitionerne i TSCG (artikel 3, stk. 3). ECB foreslår, at denne terminologi anvendes i artikel 4. |
|||
Ændringsforslag 2 |
|||
Artikel 4, stk. 1, nr. 1a)(ny), 1b)(ny) og 1c)(ny) |
|||
»1. Medlemsstaterne indfører numeriske finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, der i deres nationale budgetprocedurer indarbejder deres mellemfristede budgetmålsætning som defineret i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1466/97. Disse regler dækker den offentlige sektor som helhed og er af bindende, fortrinsvis forfatningsmæssig, karakter.« |
»1. Medlemsstaterne indfører numeriske finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, der i deres nationale budgetprocedurer indarbejder deres mellemfristede budgetmålsætning som defineret i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1466/97. Disse regler dækker den offentlige sektor som helhed og er af bindende, fortrinsvis forfatningsmæssig, karakter. Medlemsstaterne kan kun under exceptionelle omstændigheder afvige midlertidigt fra deres mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningssti i retning af denne målsætning, såfremt det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare på mellemlangt sigt. 1a. Medlemsstaterne sikrer, at den årlige strukturelle offentlige saldo er i balance eller viser et overskud. I den forbindelse og som en særlig aftale blandt medlemsstaterne, der går ud over forordning (EF) nr. 1466/97, må den årlige strukturelle offentlige saldo ikke overskride en landespecifik værdi, der er begrænset til et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP. Hvis den offentlige gæld ligger væsentligt under grænseværdien på 60 pct. af BNP, og risicienefor den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt er lave, kan den landespecifikke referenceværdi for den årlige strukturelle offentlige saldo udgøre et strukturelt underskud på op til højst 1 pct. af nominelt BNP. 1b. Medlemsstaterne indfører en korrektionsmekanisme, som iværksættes automatisk med det formål at korrigere betydelige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningssti i retning heraf, herunder deres kumulerede virkning på dynamikken i den offentlige gæld. [Arten, omfang og tidsfrister for korrektionsmekanismen, herunder i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, fremgår af bilaget til denne forordning.] 1c. Medlemsstaterne sikrer hurtig konvergens hen imod deres mellemfristede målsætning på grundlag af ambitiøse og bindende tidsfrister, som foreslås af Kommissionen, og som tager hensyn til landespecifikke risici for den finanspolitiske holdbarhed. Den foreslåede tidsplan offentliggøres.« |
||
Begrundelse Forslaget til forordning bør omfatte de grundlæggende principper for TSCG (i dette tilfælde artikel 3). |
|||
Ændringsforslag 3 |
|||
Artikel 5, stk. 3, litra g) (ny) og artikel 3a (ny) |
|||
|
3a. Medlemsstaterne indberetter på forhånd og i god tid deres planer om udstedelse af offentlige gældsbeviser til Kommissionen og Eurogruppen med henblik på at sikre bedre koordinering og overvågning af disse«. |
||
Begrundelse Kravene om overvågning bør omfatte en henvisning til den offentlige gæld samt de offentlige implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser for at imødegå risici for den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt. Endvidere bør forslaget til forordning også henvise til medlemsstaternes pligt til på forhånd at orientere om deres planer om at udstede offentlige gældsbeviser i henhold til artikel 6 og ottende betragtning til TSCG. |
|||
Ændringsforslag 4 |
|||
Artikel 5, stk. 5, første afsnit |
|||
»5. Når Kommissionen afslører særligt alvorlige tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, anmoder den senest to uger efter modtagelsen af udkastet til budgetplan den berørte medlemsstat om et revideret udkast til budgetplan. Denne anmodning offentliggøres.« |
»5. Når Kommissionen afslører tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, anmoder den senest to uger efter modtagelsen af udkastet til budgetplan den berørte medlemsstat om et revideret udkast til budgetplan. Denne anmodning offentliggøres. Endvidere anmoder Kommissionen om et revideret udkast til budgetplan fraen medlemsstat i tilfælde af, at dens udkast til budget ikke overholder den underskuds- og/eller gældssti, der er fastlagt i stabilitetsprogrammet for den pågældende medlemsstat, under hensyn til en eventuel udtalelse fra Rådet om stabilitetsprogrammet, eller hvis den identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed.« |
||
Begrundelse Forslaget til forordning bør sikre, at udkastene til budgetplan opfylder de budgetpolitiske forpligtelser for det kommende år fuldt ud, således som disse er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten, samt stabilitetsprogrammets mål, under hensyn til en eventuel udtalelse fra Rådet herom. Ligeledes bør Kommissionen anmode om en revideret budgetplan, hvis den identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed. |
|||
Ændringsforslag 5 |
|||
Artikel 6, stk. 1 |
|||
»1. Senest den 30. november vedtager Kommissionen om nødvendigt en udtalelse om udkastet til budgetplan.« |
»1. Kommissionen vurderer udkastene til budgetplan under hensyn til de mellemfristede budgetmæssige konsekvenser af nye foranstaltninger og vurderer konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed. Den vurderer også kvaliteten af processen til indsamling af de underliggende data. Senest den 30. november vedtager Kommissionen om nødvendigt en udtalelse om udkastet til budgetplan. Der vedtages altid en udtalelse i følgende situationer: a) hvis udkastet til budgetplan vil medføre manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, b) hvis udkastet til budgetplan vil medføre et strukturelt underskud, der er højere end forventet i stabilitetsprogrammet for den pågældende medlemsstat, c) hvis den offentlige gældskvote overstiger 60 % af BNP og ikke nedbringes i et tilstrækkeligt tempo som defineret i stabilitets- og vækstpagten, eller d) hvis Kommissionen identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed.« |
||
Begrundelse For at sikre effektiviteten af forslaget til forordning er det vigtigt nærmere at angive de omstændigheder under hvilke, Kommissionen skal vedtage en udtalelse. |
|||
Ændringsforslag 6 |
|||
Artikel 6, stk. 4 |
|||
»4. Eurogruppen drøfter Kommissionens udtalelser om de nationale budgetplaner og om budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed på basis af Kommissionens samlede vurdering i henhold til stk. 3. Vurderingen offentliggøres.« |
»4. Eurogruppen, og i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse Det Europæiske Råd, drøfter Kommissionens udtalelser om de nationale budgetplaner. Eurogruppen, og i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse Det Europæiske Råd, drøfter også budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed på basis af Kommissionens samlede vurdering i henhold til stk. 3. Vurderingen offentliggøres.« |
||
Begrundelse Ændringsforslaget har til formål at skabe gruppepres i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse. |
|||
Ændringsforslag 7 |
|||
Artikel 7, stk. 1, nr. 1a) (ny) og 2 |
|||
»1. Når Rådet i henhold til EUF-traktatens artikel 126, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, bringes stk. 2-5 i denne artikel i anvendelse over for denne medlemsstat indtil ophævelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for medlemsstaten. 2. En medlemsstat, der er genstand for skærpet overvågning, foretager øjeblikkeligt en samlet vurdering af den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers budgetgennemførelse i løbet af året. …« |
»1. Når Rådet i henhold til EUF-traktatens artikel 126, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, bringes stk. 1a-6 i denne artikel i anvendelse over for denne medlemsstat indtil ophævelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for medlemsstaten. 1a. En medlemsstat, som er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal indføre et budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram med en detaljeret beskrivelse af de strukturreformer, der skal indføres og gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud. 2. En medlemsstat, der er genstand for skærpet overvågning, foretager øjeblikkeligt en samlet vurdering af den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers budgetgennemførelse i løbet af året …« [Ændringsforslaget vedrørende stk. 2 har ingen relevans for den danske version]. |
||
Begrundelse Forslaget til forordning bør omfatte de grundlæggende principper for TSCG (i dette tilfælde artikel 5). |
|||
Ændringsforslag 8 |
|||
Artikel 7, stk. 3, første afsnit |
|||
»3. For den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers vedkommende aflægger medlemsstaterne regelmæssigt rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller til et underudvalg nedsat med henblik herpå om budgetgennemførelsen i løbet af året, om budgeteffekten af diskretionære foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden, om målene for de offentlige udgifter og indtægter og med oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, og om arten af de foranstaltninger, der påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Rapporten offentliggøres.« |
»3. For den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers vedkommende aflægger medlemsstaterne regelmæssigt rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller til et underudvalg nedsat med henblik herpå om budgetgennemførelsen i løbet af året, om budgeteffekten af diskretionære foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden, om målene for de offentlige udgifter og indtægter og med oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, og om arten af de foranstaltninger, der påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Medlemsstaterne aflægger også rapport om gennemførelsen af det budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram og de strukturreformer, der skal indføres og gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud. Rapporten offentliggøres.« |
||
Begrundelse I overensstemmelse med ændringsforslag 7. |
|||
Ændringsforslag 9 |
|||
Artikel 8, stk. 3a (ny) |
|||
|
»3a. Eurogruppen og Rådet drøfter tilstrækkeligheden af de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet, og Rådet foreslår om nødvendigt yderligere foranstaltninger for at sikre, at tidsfristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud eller entilpasning af det budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram overholdes. Gennemfører medlemsstaten ikke disse yderligere foranstaltninger, drøfter Det Europæiske Råd situationen og foreslår yderligere tiltag, som den måtte skønne er nødvendige.« |
||
Begrundelse Ændringsforslaget har til formål at skabe gruppepres i Eurogruppen og Rådet og i tilfælde af gentagen manglende overholdelse skabe mulighed for, at Det Europæiske Råd kan foreslå yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal træffe. |
Ændringsforslag vedrørende forslag til forordning om skærpede overvågningsprocedurer
Tekst foreslået af Kommissionen |
Ændringer foreslået af ECB (2) |
||||
Ændringsforslag 1 |
|||||
Betragtning 1 |
|||||
|
|
||||
Begrundelse Der blev også ydet finansiel bistand af Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), som er et unionsinstrument. |
|||||
Ændringsforslag 2 |
|||||
Betragtning 4 |
|||||
|
|
||||
Begrundelse I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning også EFSM. |
|||||
Ændringsforslag 3 |
|||||
Artikel 1 |
|||||
»1. Denne forordning indeholder bestemmelser til styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet og/eller modtager eller kan modtage finansiel bistand fra en ellerflere andre stater, Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) eller andre finansielle institutioner såsom Den Internationale Valutafond (IMF).« |
»1. Denne forordning indeholder bestemmelser til styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet og/eller har anmodet om eller modtager finansielbistand fra en eller flere andre stater, Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) eller andre finansielle institutioner såsom Den Internationale Valutafond (IMF).« [I den danske version af forslaget til forordning er »the European Financial Stability Mechanism (EFSM)« ikke medtaget.] |
||||
Begrundelse Af hensyn til retssikkerheden er det en fordel at anvende den samme terminologi igennem hele forslaget til forordning. |
|||||
Ændringsforslag 4 |
|||||
Artikel 2, stk. 1 |
|||||
»1. Kommissionen kan beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, som har alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet. Den pågældende medlemsstat gives mulighed for at tilkendegive sine synspunkter på forhånd. Kommissionen beslutter hver sjette måned, om den skærpede overvågning skal fortsætte eller ej.« |
»1. Kommissionen skal beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, som har alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet, . Den pågældende medlemsstat gives mulighed for at tilkendegive sine synspunkter på forhånd i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) eller et undervalg, som EFC har nedsat til dette formål. Kommissionen beslutter hver sjette måned, om den skærpede overvågning skal fortsætte eller ej og rapporterer sine resultater til EFC eller til et underudvalg, som EFC har nedsat til dette formål. Rådet kan anmode Kommissionen om at iværksætte, fortsætte eller afslutte sin skærpede overvågning.« [Ændringen fra »severe« til »serious« er uden relevans for den danske version]. |
||||
Begrundelse Af hensyn til retssikkerheden er det en fordel at anvende den samme terminologi igennem hele forslaget til forordning. En trussel om alvorlige vanskeligheder er tilstrækkelig nok til, at der bør iværksættes en skærpet overvågning for på et tidligt tidspunkt at sikre, at situationen ikke forværres. I lyset af de eventuelle afsmittende effekter og risici for stabiliteten i euroområdet bør Kommissionens skønsbeføjelser begrænses i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt overvågningen af en medlemsstat skal skærpes. Det opnås ved at anvende ordlyden »skal«. Endvidere bør EFC eller et underudvalg nedsat heraf holdes informeret om beslutningen om at skærpe overvågningen af en medlemsstat, og hvordan udviklingen for en medlemsstat under skærpet overvågning skrider frem. Det vil gøre det muligt for EFC at udarbejde et informeret beslutningsgrundlag til Rådet med hensyn til, hvilke skridt der skal træffes i proceduren. Uden at berøre Kommissionens kompetence bør Rådet bemyndiges til at kunne anmode Kommissionen om at iværksætte eller fortsætte en skærpet overvågning. |
|||||
Ændringsforslag 5 |
|||||
Artikel 2, stk. 2 |
|||||
»2. Kommissionen beslutter at skærpe overvågningen af en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, ESM eller andre finansielle institutioner såsom IMF. Kommissionen opstiller en liste over de pågældende instrumenter for forebyggende finansiel bistand og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i den politik for finansiel bistand, der føres af EFSF, ESM eller andre relevante internationale finansielle institutioner.« |
»2. Kommissionen beslutter at skærpe overvågningen af en medlemsstat, der anmoder om adgang til eller modtager forebyggende finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, EFSM, ESM eller andre finansielle institutioner såsom IMF. Kommissionen opstiller en liste over de pågældende instrumenter for forebyggende finansiel bistand og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i den politik for finansiel bistand, der føres af EFSF, ESM eller andre relevante internationale finansielle institutioner.« |
||||
Begrundelse Det præciseres nok en gang, at den skærpede overvågning bør iværksættes på et tidligt tidspunkt, dvs. så snart en medlemsstat har anmodet om finansiel bistand. Det er nødvendigt at præcisere bestemmelsen for at undgå tvivl med hensyn til automatikken i proceduren, hvorefter en medlemsstat kommer under skærpet overvågning fra det tidspunkt, den anmoder om bistand. I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning finansiel bistand ydet af EFSM. |
|||||
Ændringsforslag 6 |
|||||
Artikel 2, stk. 3 |
|||||
»3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes.« |
»3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes. Kommissionen overvåger den fortsatte overholdelse af betingelserne for bevilling af bistand som fastlagt i Unionens og de mellemstatslige instrumenter for finansiel bistand, efter at den pågældende bistand er bevilget.« |
||||
Begrundelse At bestemmelsen undtager medlemsstater, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes, bør ikke indebære, at medlemsstatens overholdelse af betingelserne for at opnå bevilling ikke overvåges. |
|||||
Ændringsforslag 7 |
|||||
Artikel 3, stk. 3 |
|||||
»3. Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er under skærpet overvågning, gøre følgende: …« |
»3. Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er under skærpet overvågning, gøre følgende: … Rådet kan anmode Kommissionen om at rette en henstilling til medlemsstaten, som er under skærpet overvågning, om at træffe de foranstaltninger, der fremgår af punkt a), b) og d) og/eller at lade sig underkaste kravet i punkt c).« |
||||
Begrundelse Som følge af risikoen for omfattende afsmittende effekter vil det være nyttigt, hvis Rådet — gennem Kommissionen — kan anmode om yderligere oplysninger, eller at der træffes yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 3. |
|||||
Ændringsforslag 8 |
|||||
Artikel 3, stk. 5 |
|||||
»5. Hvis det på basis af den i stk. 4 nævnte vurdering konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, kan Rådet med kvalificeretflertal og efter forslag fra Kommissionen henstille til den pågældende medlemsstat, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Rådet kan beslutte at offentliggøre denne henstilling.« |
»5. Hvis det på basis af den i stk. 4 nævnte vurdering konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, skal Rådet medkvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen henstille til den pågældende medlemsstat, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Rådet kan beslutte at offentliggøre denne henstilling.« |
||||
Begrundelse Ordlyden af artikel 3, stk. 5, bør forstærkes ved at forpligte Rådet til at rette en henstilling om at søge finansiel bistand, hvis den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, hvilket vil være en særdeles betydelig begrundelse. |
|||||
Ændringsforslag 9 |
|||||
Artikel 4 |
|||||
»En medlemsstat, der vil søge finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, ESM, Den Internationale Valutafond (IMF) eller en anden institution uden for Unionens rammer underretter straks Rådet, Kommissionen og ECB om sine hensigter. EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå drøfter den påtænkte anmodning efter at have modtaget en vurdering fra Kommissionens side.« |
»En medlemsstat, der har til hensigt at anmode om finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, EFSM, ESM, Den Internationale Valutafond (IMF) eller en anden institution uden for Unionens rammer underretter straks Rådet, Kommissionen og ECB om sine hensigter. EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå drøfter den påtænkte anmodning efter at have modtaget en vurdering fra Kommissionens side med henblik på at undersøge, bl.a. hvilke muligheder der findes inden for eksisterende finansielle instrumenter udstedt af Unionen eller euroområdet og inden for de internationale finansielle institutioner og långiveres faciliteter, før medlemsstaten retter henvendelse til potentielle långivere.« |
||||
Begrundelse Eurolandenes forpligtelse bør omfatte mere end blot en pligt til at underrette deres europæiske partnere og udtrykkeligt indeholde en forpligtelse til at drøfte, hvorvidt det er muligt at gøre brug af de forskellige former for finansielle bistandsfaciliteter, som findes på europæisk og internationalt plan. I henhold til artikel 1 omfatter anvendelsesområdet for forslaget til forordning også EFSM. |
|||||
Ændringsforslag 10 |
|||||
Artikel 5 |
|||||
»Når der søges finansiel bistand fra EFSF eller ESM, foretager Kommissionen sammen med ECB og, når det er muligt, IMF en analyse af holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld, herunder en analyse af medlemsstatens evne til at tilbagebetale den ønskede finansielle bistand, og den fremsender analysen til EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå.« |
»Når der søges finansiel bistand fra EFSF eller ESM, foretager Kommissionen sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF en analyse af holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld, herunder en analyse af medlemsstatens evne til at tilbagebetale den ønskede finansielle bistand, og den fremsender analysen til EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå.« |
||||
Begrundelse I overensstemmelse med den nuværende praksis skal IMF inddrages i analysen af den finanspolitiske holdbarhed. Af hensyn til retssikkerheden bør den samme ordlyd anvendes i hele teksten. |
|||||
Ændringsforslag 11 |
|||||
Artikel 6 |
|||||
»1. En medlemsstat, der modtager finansiel bistand fra en eller flere andre stater, IMF, EFSF eller ESM, udarbejder i samråd med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB, et udkast til et tilpasningsprogram, der tager sigte på at genskabe en sund og bæredygtig økonomisk og finansiel situation og sætte medlemsstaten i stand til at finansiere sig selv fuldt ud på finansmarkederne. I udkastet til tilpasningsprogrammet tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til EUF-traktatens artikel 121, 126 og/eller 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at der stræbes efter at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere. 2. Tilpasningsprogrammet godkendes af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. 3. Kommissionen overvåger sammen med ECB, hvordan gennemførelsen af tilpasningsprogrammet skrider frem, og underretter hver tredje måned EFC eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå om udviklingen. Den pågældende medlemsstat tilbyder Kommissionen sit fulde samarbejde. Den forsyner navnlig Kommissionen med alle de oplysninger, som denne finder nødvendige for overvågningen af programmets gennemførelse. Artikel 3, stk. 3, finder anvendelse. 4. Kommissionen, der samarbejder med ECB, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af tilpasningsprogrammet der kan være behov for. Rådet træffer med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen afgørelse om eventuelle ændringer af tilpasningsprogrammet. … 6. En medlemsstat, der gennemfører et tilpasningsprogram, søger teknisk bistand fra Kommissionen, hvis den ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet.« |
»1. En medlemsstat, der anmoder om finansiel bistand fra en eller flere andre stater, IMF, EFSF, EFSM eller ESM, udarbejder i samråd med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF et udkast til et tilpasningsprogram, der tager sigte på at genskabe en sund og bæredygtig økonomisk og finansiel situation og sætte medlemsstaten i stand til at finansiere sig selv fuldt ud på finansmarkederne. I udkastet til tilpasningsprogrammet tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til EUF-traktatens artikel 121, 126, 136 og/eller 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at der stræbes efter at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere. 2. Tilpasningsprogrammet godkendes af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. Hvis kilden til den finansielle bistand er EFSM, EFSF eller ESM, skal vilkårene i Kommissionens forslag være i fuld overensstemmelse med de vilkår, som er aftalt mellem de parter, der har deltaget i at yde adgang til ovennævnte unions- og mellemstatslige faciliteter. 3. Kommissionen overvåger sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF hvordan gennemførelsen af tilpasningsprogrammet skrider frem, . Den underretter hver tredje måned EFC eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå om udviklingen. Den pågældende medlemsstat tilbyder Kommissionen sit fulde samarbejde. Den forsyner navnlig Kommissionen med alle de oplysninger, som denne finder nødvendige for overvågningen af programmets gennemførelse. Artikel 3, stk. 3, finder anvendelse. I tilfælde af at samarbejdet er utilstrækkeligt, kan Rådet på Kommissionens anmodning rette en offentlig henstilling til den pågældende medlemsstat, hvoraf fremgår de foranstaltninger, som medlemsstaten skal træffe. 4. Kommissionen, der samarbejder med ECB, og hvor det er hensigtsmæssigt IMF, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af tilpasningsprogrammet der kan være behov for. Rådet træffer med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen afgørelse om eventuelle ændringer af tilpasningsprogrammet. … 6. En medlemsstat, der gennemfører et tilpasningsprogram, søger teknisk bistand fra Kommissionen, hvis den ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet, som i denne forbindelse kan bestå af grupper af eksperter fra medlemsstaterne, institutioner i Unionen og/eller relevante internationale institutioner. Den tekniske bistand kanomfatte oprettelsen af en permanent, resident rådgivnings- og støttefunktion bestående af medarbejdere fra EU-institutionerne i de pågældende medlemsstater, som skal rådgive myndighederne i den pågældende medlemsstat om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet og fungere som koordinator i forhold til de involverede institutioner.« |
||||
Begrundelse I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning også EFSM. Ændringsforslaget har også til formål at præcisere de involverede institutioners ansvarsområder. Stk. 2 har til formål at præcisere, at medlemsstater, som modtager finansiel bistand i henhold til ordningerne under EFSM, EFSF og ESM, ikke vil skulle udarbejde to forskellige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, men at alle de økonomiske politiske vilkår, hvorom der er indgået aftale med den pågældende medlemsstat inden for rammerne af tildeling af adgang til EFSM, EFSF og ESM, vil blive respekteret fuldt ud i det makroøkonomiske tilpasningsprogram i henhold til denne artikel. I stk. 3 har truslen om offentliggørelse, i det tilfælde at en medlemsstat udviser et utilstrækkeligt samarbejde, til formål at virke som et incitament for medlemsstaten til at træffe yderligere foranstaltninger. Andre institutioner med relevant ekspertise og andre medlemsstater vil med fordel kunne yde teknisk bistand i tillæg til Kommissionen. En permanent, resident rådgiver vil i betydelig grad øge sandsynligheden for, at tilpasningsprogrammet gennemføres efter hensigten. |
|||||
Ændringsforslag 12 |
|||||
Artikel 11, stk. 1, 5 (ny) og 6 (ny) |
|||||
»1. En medlemsstat overvåges efter programmets gennemførelse, så længe mindst 75 % af den finansielle bistand, som den har modtaget fra en eller flere andre medlemsstater, EFSM, EFSF eller ESM, ikke er blevet tilbagebetalt. Rådet kan med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen forlænge overvågningen efter programmets gennemførelse.« |
»1. En medlemsstat overvåges efter programmets gennemførelse, så længe mindst 75 % af den finansielle bistand, som den har modtaget fra en eller flere andre stater, EFSM, EFSF, ESM, eller andre internationale finansieringsinstitutter ikke er blevet tilbagebetalt. Rådet kan med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen forlænge overvågningen efter programmets gennemførelse. … 5. Det relevante udvalg under Europa-Parlamentet kan indbyde repræsentanter fra den pågældende medlemsstat til at deltage i en udveksling af synspunkter om overvågningen af programmet efter dets gennemførelse. 6. Parlamentet i den pågældende medlemsstat kan indbyde repræsentanter fra Kommissionen til at deltage i en udveksling af synspunkter om overvågningen af programmet efter dets gennemførelse.« |
||||
Begrundelse Den første indsættelse har til formål at bringe ordlyden af denne artikel i overensstemmelse med ordlyden af artikel 1, stk. 1. Øget offentligt pres fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter vil virke som et incitament for de pågældende medlemsstater til at forfølge tilfredsstillende politikker. Disse parter bør også kunne inddrages i forbindelse med overvågningen efter programmets gennemførelse på samme måde, som de kan inddrages i forbindelse med den skærpede overvågning (artikel 3) og de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer (artikel 6). |
|||||
Ændringsforslag 13 |
|||||
Artikel 12 |
|||||
»Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning. Det i stk. 1 nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer beregnes i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 238, stk. 3, litra b).« |
»Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i , artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 6, stk. 5, artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning. Det i stk. 1 nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer beregnes i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 238, stk. 3, litra b).« |
||||
Begrundelse Artikel 12 skal henvise til alle de afgørelser, Rådet har truffet. |
|||||
Ændringsforslag 14 |
|||||
Artikel 13 |
|||||
»Bestemmelserne i artikel 5 og 6 finder ikke anvendelse på forebyggende finansiel bistand eller på lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner.« |
»Bestemmelserne i artikel 6, stk. 1-5 finder ikke anvendelse på forebyggende finansiel bistand eller på lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner. Denne bestemmelse berører ikke de betingelser, som gælder for disse typer af finansiel bistand i henhold til de respektive unions- eller mellemstatslige instrumenter til finansiel bistand.« |
||||
Begrundelse Undtagelsen fra det makroøkonomiske tilpasningsprogram (artikel 6) bør indskrænkes for ikke at udelukke teknisk bistand og inddragelse af parlamenterne. Den bør kun omfatte det specifikke tilfælde, hvor det drejer sig om et forebyggende program og lån ydet til rekapitalisering af finansielle institutioner og må ikke berøre de relevante bestemmelser i EFSF-rammeaftalen, ESM-traktaten og instrumenterne til finansiel bistand, hvormed en sådan finansiel bistand gennemføres. Det vil være en fordel at bevare muligheden for at vurdere holdbarheden i den offentlige gæld i tilfælde af, at en medlemsstat underlægges et forebyggende program med henblik på at godkende, at medlemsstaten opfylder kriterierne for et sådant program. Hvad angår rekapitalisering af de finansielle institutioner, er det også nødvendigt at vurdere holdbarheden i den offentlige gæld som følge af den tætte forbindelse der er mellem holdbare offentlige finanser og ustabilitet i den finansielle sektor. Alternativt kan dette stykke indføjes i artikel 6 for at skabe større klarhed og artikel 13 slettes. |
(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.
(2) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Rådet
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/25 |
Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2 for regnskabsåret 2012 — Rådets holdning
2012/C 141/04
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,
under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010 af 24. november 2010 (2), særlig artikel 37, og
ud fra følgende betragtninger:
— |
Unionens budget for regnskabsåret 2012 blev endeligt vedtaget den 1. december 2011 (3). |
— |
Kommissionen forelagde den 16. marts 2012 et forslag med et forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for regnskabsåret 2012 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2 for regnskabsåret 2012 blev vedtaget den 15. maj 2012.
Den fuldstændige tekst kan læses eller downloades på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu/
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2012.
På Rådets vegne
M. VESTAGER
Formand
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1, berigtiget i EFT L 25 af 30.1.2003, s. 43, og i EUT L 99 af 14.4.2007, s. 18.
(2) EUT L 311 af 26.11.2010, s. 9.
(3) EUT L 56 af 29.2.2012, berigtiget i EUT L 79 af 19.3.2012.
Europa-Kommissionen
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/26 |
Euroens vekselkurs (1)
16. maj 2012
2012/C 141/05
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,2738 |
JPY |
japanske yen |
102,53 |
DKK |
danske kroner |
7,4331 |
GBP |
pund sterling |
0,79925 |
SEK |
svenske kroner |
9,0970 |
CHF |
schweiziske franc |
1,2011 |
ISK |
islandske kroner |
|
NOK |
norske kroner |
7,6210 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,460 |
HUF |
ungarske forint |
294,32 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6976 |
PLN |
polske zloty |
4,3500 |
RON |
rumænske leu |
4,4400 |
TRY |
tyrkiske lira |
2,3180 |
AUD |
australske dollar |
1,2813 |
CAD |
canadiske dollar |
1,2832 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,8959 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,6601 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6136 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 488,00 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
10,5861 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,0527 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,5440 |
IDR |
indonesiske rupiah |
11 772,46 |
MYR |
malaysiske ringgit |
3,9689 |
PHP |
filippinske pesos |
54,786 |
RUB |
russiske rubler |
39,3562 |
THB |
thailandske bath |
40,048 |
BRL |
brasilianske real |
2,5355 |
MXN |
mexicanske pesos |
17,5848 |
INR |
indiske rupee |
69,4160 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
V Øvrige meddelelser
ADMINISTRATIVE PROCEDURER
Europa-Kommissionen
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/27 |
Indkaldelse af forslag i henhold til arbejdsprogrammet for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
2012/C 141/06
Der udsendes herved meddelelse om, at der nu indkaldes forslag i henhold til arbejdsprogrammet for Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).
Der ønskes forslag til indkaldelsen på følgende område under særprogrammet Samarbejde: Informations- og kommunikationsteknologi: FP7-2012-ICT-FI.
Nærmere oplysninger om indkaldelsen med frist og budget findes i indkaldelsesteksten, som foreligger på webstedet
http://ec.europa.eu/research/participants/portal/page/home
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/28 |
STATSSTØTTE — TYSKLAND
Statsstøtte SA.23129 (12/C) (ex 12/NN) — Salg og tilbageleasing af boligblokke i Neubrandenburg
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EØS-relevant tekst)
2012/C 141/07
Ved brev af 21. marts 2012, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Tyskland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, med hensyn til ovennævnte støtteforanstaltning.
Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende deres eventuelle bemærkninger til:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektorat for Konkurrence |
Registreringskontoret for Statsstøtte |
J-70 3/232 |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
Fax +32 22961242 |
Disse bemærkninger vil blive videresendt til Tyskland. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navn hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.
RESUMÉ
SAGSFORLØB
(1) |
Den 30. marts 2007 klagede selskabet Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft (i det følgende benævnt »NW«) til Kommissionen over, at der angiveligt var ydet ulovlig statsstøtte til ejendomsudviklingsfonden Bavaria Immobiliengesellschaft (i det følgende benævnt »Bavaria«) gennem en række kontrakter, som det selv havde indgået med Bavaria. |
(2) |
I 2007 indledte NW også et parallelt søgsmål ved delstatsdomstolen (underretten) i Rostock (i det følgende benævnt »LG Rostock«) med påstand om annullering af kontrakterne. Den 28. november 2008 afviste LG Rostock sagen med den begrundelse, at kontrakterne hverken var i strid med billighedsprincippet efter tysk ret eller EU's statsstøtteregler. |
(3) |
Kommissionen gav ved brev af 29. juli 2009 NW meddelelse om sin foreløbige vurdering og konkluderede på grundlag af de foreliggende oplysninger, at foranstaltningen ikke ville indebære støtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. |
(4) |
Den 9. oktober 2009 indbragte NW Kommissionens foreløbige vurdering for Retten. Desuden anlagde NW passivitetssøgsmål mod Kommissionen i henhold til EUF-traktatens artikel 265, fordi den ikke havde indledt den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2. Retten fandt ikke søgsmålet egnet til påkendelse og afviste det den 12. januar 2012. |
(5) |
Den 19. januar 2012 anmodede NW Kommissionen om at træffe foranstaltninger i sagen inden to måneder og truede med ellers at anlægge passivitetssøgsmål på ny. |
BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGERNE
(6) |
I 1998 indgik NW en række kontrakter om salg og tilbageleasing af 12 boligblokke med en samlet kapacitet på 557 individuelle lejligheder i Neubrandenburg. |
(7) |
Denne handel bestod af to hovedelementer, nemlig en langtidslejekontrakt (Erbbaurechtsvertrag, i det følgende benævnt »EBV«) og en forvaltningskontrakt (Generalverwaltervertrag, i det følgende benævnt »GVV«):
|
NW'S STANDPUNKT
(8) |
NW hævder, at de kontrakter, som det indgik med Bavaria, gav sidstnævnte en urimelig økonomisk fordel, og at kontraktbetingelserne hverken var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip eller statsstøttereglerne. Desuden blev der med kontrakterne fokuseret på regionalpolitiske mål og taget hensyn til det regionalpolitiske pres for at opnå den statsstøttede gældsfritagelse, der er fastsat i Altschuldenhilfegesetz (1). |
(9) |
NW hævder, at det påføres betydelige tab ved de to kontrakter. Ifølge NW overstiger den faste leje, der er aftalt i GVV, langt de indtægter af bygningerne, som NW vil kunne opnå. Med hensyn til EBV har NW givet udtryk for, at bygningernes salgspris lå langt under deres reelle værdi, hvilket medførte yderligere tab. |
TYSKLANDS STANDPUNKT OG PARALLELLE SAGER VED TYSKE DOMSTOLE
(10) |
Under henvisning til artikel 20, stk. 2, i procedureforordningen af 1999 (2) fremfører Tyskland, at Kommissionen bør afholde sig fra at undersøge sagen, da de offentligt tilgængelige oplysninger er utilstrækkelige. Tyskland understreger, at det kun er NW selv, der er i besiddelse af det nødvendige materiale til en sådan undersøgelse. |
(11) |
Sideløbende med anmeldelsen til Kommissionen anlagde NW også sag på nationalt plan ved LG Rostock med påstand om annullering af handelen eller dens bestanddele på grund af 1) overtrædelse af billighedsprincippet efter tysk ret i henhold til § 138 i den tyske civillovbog (BGB) og 2) overtrædelse af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. |
(12) |
I november 2008 afviste LG Rostock sagen som helhed og stadfæstede handelen. Med hensyn til det første anbringende konstaterede domstolen, at kontrakterne ikke indeholdt noget misforhold i kontraktvilkårene mellem NW og sagsøgte, hvorved det lovfæstede maksimum på 200 % (3) over den faktiske markedsværdi af de varer eller tjenester, som NW havde modtaget, blev overskredet (4). Med hensyn til det andet anbringende fremførte LG Rostock en tilsvarende argumentation i sin statsstøttevurdering og konkluderede, at kontrakterne ikke gav Bavaria en sådan fordel, at der var tale om et brud på det markedsøkonomiske investorprincip. |
VURDERING
(13) |
For at en foranstaltning kan betragtes som statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal det bevises, at den 1) giver virksomheden en fordel, 2) finansieres af staten ved hjælp af statsmidler og 3) fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene på en sådan måde, at 4) det påvirker eller kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. |
(14) |
For at fastslå, om der er tale om en fordel som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal det påvises, at den pågældende virksomhed fik en fordel, som den ikke ville have modtaget under normale markedsvilkår, og som forbedrer dens finansielle stilling eller fritager den for en byrde, som den ellers selv skulle have båret (5). I tilfælde, hvor en påstået støtteforanstaltning består i en kommerciel aktivitet, som udføres af en offentligt ejet virksomhed, må der for at fastslå, om der er tale om en fordel, anvendes det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Dette princip går ud på, at en foranstaltning skal betragtes som støtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, hvis aftalevilkårene strækker sig videre end dem, som en privat investor ville have accepteret under normale markedsøkonomiske forhold på grundlag af de foreliggende oplysninger og de begivenheder, der på det pågældende tidspunkt kunne forventes at indtræde (6). |
(15) |
For at bevise, at der er tale om en overtrædelse af det markedsøkonomiske investorprincip skal Kommissionen fastslå, at betingelserne i de to kontrakter, som udgjorde den påståede støtteforanstaltning, strakte sig videre end det, som en privat investor ville have accepteret i 1998. |
(16) |
Med hensyn til foranstaltningernes omfang mener Kommissionen i modsætning til NW, men i lighed med LG Rostock, at EBV og GVV tilsammen udgør en økonomisk enhed ud fra den betragtning, at ingen af de to kontrakter ville være indgået uden den anden. En statsstøttevurdering skal derfor fokusere på salgs- og tilbageleasingordningen som helhed og ikke på en analyse af dens enkelte bestanddele, og desuden skal den tage hensyn til den fordel, som den offentlige gældsfritagelse i henhold til Altschuldenhilfegesetz indebærer. |
(17) |
Med hensyn til markedsvilkårene i 1998 finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at vurdere den påståede støtteforanstaltning på grundlag af en sammenligning med tilsvarende kontrakter, der blev indgået samtidig, med henblik på at fastslå, om betingelserne i kontrakterne mellem NW og Bavaria strakte sig videre end dem, der blev aftalt under tilsvarende omstændigheder. |
(18) |
På grundlag af Domstolens retspraksis (7) har Kommissionen undersøgt tilsvarende kontrakter, som blev indgået omtrent samtidig i Østtyskland. På baggrund af en foreløbig vurdering af disse kontrakter mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at betingelserne i den pågældende salgs- og tilbageleasingordning afspejler markedsvilkårene. NW fastholder dog, at betingelserne i begge kontrakter klart strakte sig videre end dem, der var blevet anvendt ved tilsvarende handler, og stiller samtidig spørgsmål ved, hvor velegnet Kommissionens sammenligningsmetode er, når man tager de særlige forhold i betragtning, der præger boligmarkedet i Neubrandenburg (f.eks. byens afsides beliggenhed og aldersstrukturen). |
(19) |
Kommissionen opfordrer derfor interesserede til at fremsætte bemærkninger til undersøgelsen og fremsende alle relevante oplysninger (især markedsoplysninger, der forelå i 1998), for at Kommissionen kan danne sig et fuldstændigt billede af det relevante marked for salgs- og tilbageleasingordningen vedrørende store boligejendomme med mange ejere i Østtyskland i 1998. |
BREVETS ORDLYD
»Hiermit teilt die Kommission Deutschland mit, dass sie nach Prüfung der Angaben Deutschlands zu der vorgenannten Maßnahme beschlossen hat, das Prüfverfahren nach Art. 108 Abs. 2 des Vertrages über die Arbeitsweisen der Europäischen Union (im Folgenden: AEUV) zu eröffnen.
1. VERFAHREN
(1) |
Mit Schreiben vom 30. März 2007 legte die Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft mbH (im Folgenden: Beschwerdeführerin) bei der Kommission in Bezug auf staatliche Beihilfen, die sie angeblich der Bavaria Immobilien Beteiligungsgesellschaft mbH & Co. Objekte Neubrandenburg KG und der Bavaria Immobilien Trading GmbH & Co, Immobilien Leasing Objekt Neubrandenburg KG (im Folgenden: Bavaria) durch einen Erbbaurechtsvertrag (im Folgenden: EBV) und einen Generalverwaltervertrag (im Folgenden: GVV) gewährt haben soll, eine auf Art. 20 Abs. 2 der Verordnung (EG) Nr. 659/1999 des Rates vom 22. März 1999 über besondere Vorschriften für die Anwendung von Art. 108 AEUV (8) (im Folgenden: Verfahrensverordnung) gestützte Beschwerde ein. Sie beantragte die Einleitung eines förmlichen Prüfverfahrens nach Art. 108 Abs. 2 AEUV. |
(2) |
Die Kommission richtete mit Schreiben vom 06. August 2007 ein Auskunftsersuchen an das Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie. Die Antworten des Ministeriums vom 04. September 2007, 12. Oktober 2007, 17. Oktober 2007, 11. Juli 2008, 12. Dezember 2008 und 30. Juni 2009 wurden der Beschwerdeführerin übermittelt, die dazu am 5. November 2007, 26. Februar 2008, 15. Juli 2008, 30. September 2008, 18. Dezember 2008 und 6. März 2009 Stellung nahm. |
(3) |
Am 28. November 2008 verkündete das LG Rostock seine Entscheidung im nationalen Rechtsstreit zwischen Bavaria und der Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft. Dabei kommt das Gericht zu dem Schluss, dass es an einer Begünstigung zugunsten von Bavaria mangelt und daher keine Verletzung von Art. 107 Abs. 1 AEUV vorliegt. |
(4) |
Mit Schreiben vom 4. Juni 2009 forderte die Beschwerdeführerin die Kommission gemäß Art. 265 Abs. 2 AEUV auf, binnen zwei Monaten, also bis zum 4. August 2009, das förmliche Prüfverfahren nach Art. 108 Abs. 2 EG einzuleiten. |
(5) |
Mit Schreiben von 29. Juli 2009 teilten die Dienststellen der Kommission der Beschwerdeführerin ihre vorläufige Ansicht mit, dass weder der EBV noch der GVV eine staatliche Beihilfe im Sinne des Art. 107 Abs. 1 AEUV darzustellen scheinen. |
(6) |
Mit Schreiben vom 26. August 2009 beanstandete die Beschwerdeführerin die von den Dienststellen der Kommission vorgenommene Würdigung des Sachverhalts und forderte die Kommission auf, das förmliche Prüfverfahren binnen zwei Wochen, also bis zum 9. September 2009, einzuleiten. |
(7) |
Die Kommission informierte die Beschwerdeführerin mit Schreiben vom 15. September 2009, dass ihr nach einer Analyse ihrer Ausführungen in den nächsten Wochen eine Stellungnahme zugehen werde. Mit Schreiben vom 22. September 2009 teilte die Beschwerdeführerin mit, dass sie mit dem von der Kommission vorgeschlagenen Vorgehen nicht einverstanden sei. |
(8) |
Am 09. Oktober 2009 erhob die Beschwerdeführerin Klage vor dem Gericht und forderte dieses auf, die im Schreiben der Kommission vom 29. Juli 2009 enthaltene Entscheidung für nichtig zu erklären oder hilfsweise, gemäß Art. 265 AEUV, festzustellen, dass die Kommission es rechtswidrig unterlassen hat, das förmliche Prüfverfahren gemäß Art. 108 Abs. 2 AEUV einzuleiten. Am 12. Januar 2012 wies das Gericht zu Klage als unzulässig ab. (9) |
(9) |
Mit Schreiben vom 19. Januar 2012 fordert die Beschwerdeführerin die Kommission erneut gemäß Art. 265 Abs. 2 AEUV auf, binnen zwei Monaten, also bis zum 20. März 2012, das förmliche Prüfverfahren gemäß Art. 108 Abs. 2 AEUV einzuleiten. |
2. BESCHREIBUNG DER MASSNAHMEN
(10) |
Die Beschwerdeführerin, die Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft mbH, ist eine kommunale Eigengesellschaft nach deutschem Recht, deren Gesellschaftsanteile zu 100 % von der Stadt Neubrandenburg (Deutschland) gehalten werden. Sie verfolgt das Ziel einer ausreichenden Wohnungsversorgung in der Stadt Neubrandenburg nebst Umland. |
(11) |
Die Beschwerdeführerin ist unter anderem Eigentümerin einer Reihe von Grundstücken in Neubrandenburg, auf denen insgesamt zwölf Mietshäuser mit 557 Wohnungen stehen. Die Beschwerdeführerin schloss am 21.01.1998 mit der Bavaria den EBV und den GVV (im Folgenden: fragliche Verträge) ab, um im Rahmen eines Immobilienleasings die genannten 12 Mietshäuser weiter zu bewirtschaften. Die fraglichen Verträge wurden nicht vorab bei der Kommission angemeldet. |
2.1. Erbbaurechtsvertrag (EBV)
(12) |
Am 21.01.1998 schlossen die Beschwerdeführerin und Bavaria, als sogenannte Zwischenerwerberin, den EBV über die Bestellung von Erbbaurechten für die 12 Mietshäuser mit insgesamt 557 Wohnungseinheiten zugunsten der Bavaria für die Dauer von 75 Jahren. Der EBV gliedert sich in zwei Hauptbestandteile:
|
(13) |
Vor Abschluss des EBV mit Bavaria hat die Beschwerdeführerin den Wert des Grundbesitzes durch hausinterne Sachverständige 1997 ermitteln lassen. Laut diesem Gutachten betrug der Wert der Objekte […] EUR. Im Jahr 2007 beauftragte die Beschwerdeführerin zusätzlich den externen Sachverständigen Hr. Hecht, rückwirkend ein weiteres Verkehrswertgutachten der Gebäudesubstanz für das Jahr 1997 zu erstellen. Daraus geht ein Schätzwert von […] EUR hervor. |
(14) |
Bavaria verpflichtete sich außerdem zur Sanierung und Erhaltung der Gebäude. Ferner übernahm Bavaria die Verpflichtung der Beschwerdeführerin aus dem Altschuldenhilfegesetz (im Folgenden: AltSchG) (11), einer lex specialis zur Teilentlastung der ostdeutschen Gemeinden vom strukturellen Erbe der DDR Wohnungspolitik, wonach die Beschwerdeführerin 15 % der Wohnfläche in ihrem Besitz bis zum 31. Dezember 2003 zu privatisieren hatte, um eine Entlastung von ihren Altverbindlichkeiten zu erhalten. (12) |
(15) |
Neben dem erzielten Kaufpreis hat die Beschwerdeführerin von einer Entlastung in Höhe von […] EUR aus dem Altschuldenhilfegesetz profitiert. Nach dem AltSchG wurden kommunalen Wohnungsunternehmen, Kommunen, Wohnungsgenossenschaften und privaten Vermietern von Wohnraum auf Antrag - sachlich und zeitlich begrenzt - staatliche Altschuldenhilfen gewährt. Diese Hilfen dienen dem Abbau der Schuldenlast aus Krediten, die aufgrund von Rechtsvorschriften der ehemaligen Deutschen Demokratischen Republik im Rahmen des volkseigenen und genossenschaftlichen Wohnungsbaus sowie zur Schaffung und Erhaltung oder Besserung von privatem Wohnraum gewährt worden sind (sogenannte Altverbindlichkeiten gemäß § 3 AltSchG). Die Anträge auf Altschuldenhilfe mussten spätestens bis zum 31. Dezember 1993 bei der kreditgebenden Bank gestellt werden (§ 9 AltSchG). |
(16) |
Als Formen der Altschuldenhilfe sieht das Gesetz zum einen die Übernahme eines Teils der am 1. Januar 1994 bestehenden Altverbindlichkeiten ab dem 1. Juli 1995 (sogenannte Teilentlastung gemäß § 4 AltSchG) vor. Die Schulden, für die eine Teilentlastung gewährt wird, übernimmt der sogenannte Erblastentilgungsfonds (§ 4 Abs. 1 Satz 1 AltSchG). |
(17) |
Die Höhe der Teilentlastung errechnet sich aus der Altschuldenlast je Quadratmeter der beim Wohnungsunternehmen vorhandenen gesamten Wohnfläche nach dem Stand vom 1. Januar 1993. Übernommen wird der Teil der Kreditbelastung, der 76,69 EUR (150 DM) je Quadratmeter Wohnfläche übersteigt. Bei der Berechnung dieses Betrags werden höchstens 511,29 EUR (1 000 DM) Kreditbelastung je Quadratmeter Wohnfläche berücksichtigt. |
(18) |
Für die Gewährung einer Teilentlastung muss ein Wohnungsunternehmen nach § 5 Abs. 1 AltSchG mindestens 15 Prozent seines zahlenmäßigen Wohnungsbestandes mit mindestens 15 Prozent seiner Wohnfläche nach dem Stand vom 1. Januar 1993 bis 31. Dezember 2003 privatisieren oder im Falle der Wohnungsgenossenschaften veräußern. Weiterhin wird in § 5 Abs.2 AltSchG festgelegt, dass das betreffende Wohnungsunternehmen einen Teil des Verkaufserlöses an den Erblastentilgungsfonds zurückerstatten muss, wenn der Verkaufserlös 76,69 EUR je Quadratmeter verkaufter Wohnfläche zuzüglich der in Verbindung mit dem Verkauf entstandenen Sanierungskosten übersteigt. Der abzuführende Prozentsatz des Verkaufserlöses ist abhängig vom Datum des Verkaufs und liegt bei 20 % für Verkäufe bis 1994 und bei 55 % für Verkäufe bis 2003. |
(19) |
Durch das Bavaria-Geschäft wurden der Beschwerdeführerin Altlasten in Höhe von […] EUR erlassen. Nach Berücksichtigung der Abführungen an den Erblastentilgungsfonds von […] EUR ergibt sich eine Gesamtentlastung der Beschwerdeführerin von […] EUR. |
2.2. Generalverwaltervertrag (GVV)
(20) |
Ebenfalls am 21. Januar 1998 unterzeichneten Bavaria und die Beschwerdeführerin einen Generalverwaltervertrag. Danach obliegt der Beschwerdeführerin die Verwaltung und ordnungsgemäße Bewirtschaftung des seitens der Bavaria zu sanierenden streitgegenständlichen Wohnungsbestandes über einen Zeitraum von 30 Jahren. Die Beschwerdeführerin verpflichtete sich für die Zeit bis zum Abschluss der Sanierungsarbeiten zur Zahlung eines monatlichen Festbetrages über […] EUR ([…] EUR p.a.). Nach Beendigung der Sanierungsarbeiten erhöht sich dieser Betrag auf […] EUR ([…] EUR p.a.). Ab 01. Januar 2000 steigt dieser Festgeldbetrag um jährlich […] % wobei Bezugsgröße der zuletzt vertraglich geschuldete Betrag ist. Im Gegenzug trat Bavaria der Beschwerdeführerin alle Ansprüche aus den Mietverhältnissen über die streitgegenständlichen Wohnungen ab. |
3. POSITION DER BESCHWERDEFÜHRERIN
(21) |
Um einen wirtschaftlichen Vorteil der Bavaria zu begründen und somit das Vorliegen einer Beihilfe nach Art. 107 Abs. (1) AEUV festzustellen, argumentiert die Beschwerdeführerin, dass die geschlossenen Verträge marktunüblich sind, weil ihr aufgrund marktfremder Vertragsbestandteile Verluste entstehen und kein Bieterverfahren zur Auswahl von Bavaria stattgefunden hat. Laut der Beschwerdeführerin, müssen die Verträge bei der Bewertung ihrer Marktüblichkeit getrennt betrachtet werden. |
3.1. Erbbaurechtsvertrag (EBV)
(22) |
In Bezug auf den EBV argumentiert die Beschwerdeführerin, dass sowohl der vertraglich vereinbarte Erbbauzins als auch der vereinbarte Kaufpreis unangemessen niedrig sind. |
(23) |
Aus dem EBV sind der Beschwerdeführerin nach eigenen Angaben Verluste in Höhe von […] EUR entstanden. Dies ergibt sich aus der Differenz des Verkehrswertes laut dem Gutachten von 1997, dessen Schätzwert […] EUR betrug, und den gezahlten Kaufpreis von […] EUR. |
(24) |
Laut Beschwerdeführerin müssen bei der Berechnung der Verluste die Entlastungen durch das AltSchG außer Acht gelassen werden. Denn unter Berücksichtigung aller ihrer AltSchG-Privatisierungsmaßnahmen habe sie bezogen auf die Zahl der nach dem AltSchG zu privatisierenden Wohnungseinheiten einen Erfüllungsstand von […] % erreicht. Das Bavaria-Geschäft habe hieran nur einen geringen Anteil von lediglich […] % und sei demzufolge für ihre Entlastung nach dem AltSchG irrelevant. Hätte kein Vertragsabschluss mit Bavaria stattgefunden, hätte man sich auch nach anderen Vertragspartnern bis Ende 2003 umsehen können. Vor diesem Hintergrund sei eine anteilige Zuordnung der lediglich zum Teil durch das Bavaria-Geschäft ermöglichten Altschuldenentlastung abwegig. Selbst bei Berücksichtigung der AltSchG-Entlastung bleibe ein deutlicher Verlust zu Lasten der Beschwerdeführerin bestehen. |
3.2. Generalverwaltervertrag (GVV)
3.2.1. Marktüblichkeit
(25) |
Laut der Beschwerdeführerin ist der GVV marktunüblich, da er Bavaria überhöhte Garantiezahlungen in Verbindung mit einer inflationsunabhängigen jährlichen fixen Erhöhung sowie einer festen Vertragslaufzeit von 30 Jahren gewährt. Vergleichbare Verträge habe es nicht gegeben. |
(26) |
Durch die vereinbarte fixe Mietgarantie und ihre ebenfalls bereits festgelegte Erhöhung, liege das gesamte zu tragende Risiko bei der Beschwerdeführerin selbst. |
(27) |
Bavaria sei es nur möglich gewesen diese marktunüblichen Konditionen durchzusetzen, weil seitens der Beschwerdeführerin ein Zeitdruck zum Abschluss der Verträge bestand, um von einer Entlastung der Altschulden Gebrauch machen zu können. Durch zusätzliche regionalpolitische Zielvorgaben und mangelnder Kenntnis der Beihilferegelungen, habe die Beschwerdeführerin nach eigenen Angaben weder wirtschaftlich handeln können noch die daraus resultierende Begünstigung erkannt. |
(28) |
Weiterhin gibt die Beschwerdeführerin an, dass Bavaria nicht in einem Bieterverfahren ausgewählt worden sei. Laut der Beschwerdeführerin wurden 72 mögliche Firmen angeschrieben, die an einer Zusammenarbeit interessiert waren. Allerdings habe es keinen offenen Aufruf zur Abgabe von Angeboten im Rahmen präziser Vorgaben gegeben. Mangels jener präzisen Vorgaben wäre eine wirkliche Vergleichbarkeit der eingesandten Interessenbekundungen nicht gewährleistet gewesen. Zudem war Bavaria nicht unter den 72 angeschriebenen Unternehmen. Ein offizielles Bieterverfahren habe somit nicht stattgefunden. |
3.2.2. Wirtschaftlichkeitsanalyse
(29) |
Die Beschwerdeführerin saldiert den ihr entstehenden Verlust durch den GVV auf […] EUR und legt zum Beweis eine Cashflow-Analyse vor. Als Grund für den Verlust gibt sie die einnahmeunabhängigen Garantiezahlungen, die jährliche Steigerung derselben um […] % sowie die 30 jährige Laufzeit an. |
(30) |
Die Cashflow-Analyse der Beschwerdeführerin beruht auf Nominalwerten. Es wird keine Abzinsung vorgenommen. Die verwendeten Werte für die ersten 7 Jahre beruhen auf bereits realisierten Zahlen. |
(31) |
Damit ergibt sich nach Ansicht der Beschwerdeführerin ein Gesamtverlust von […] EUR aus dem EBV und dem GVV. |
4. POSITION DER BUNDESREGIERUNG
(32) |
Die Bundesregierung ist der Ansicht, dass für die Kommission in Anbetracht der vorliegenden Informationen keine ausreichenden Gründe bestehen, zu dem Fall eine Auffassung zu vertreten. Die Verfahrensordnung Nr. 659/1999 sieht in Art. 20 Abs. 2 Satz 2 die Möglichkeit ausdrücklich vor, von einer Entscheidung über ein vom Beschwerdeführer behauptetes Vorliegen einer staatlichen Beihilfe abzusehen. Voraussetzung ist eine unzureichende Informationslage. Diese unzureichende Informationslage kann vorliegend selbst durch ein Auskunftsersuchen oder eine Auskunftsanordnung nicht verbessert werden. Weder die Bundesregierung noch die Regierungen der beteiligten Länder Berlin und Mecklenburg-Vorpommern haben originäre Kenntnisse über das Bieterverfahren und den Verlauf der Privatisierung. Über diese Informationen verfügt nur die Beschwerdeführerin selbst. Da Informationen zur wirtschaftlichen Lage, zur Marktsicherung, zum Bieterverfahren und zu den Handlungsoptionen der Beschwerdeführerin zum Entscheidungszeitpunkt sowie zur evtl. Einflussnahme staatlicher Stellen auf die Entscheidungsfindung nicht vollumfänglich zu ermitteln sind, ist das Verfahren mangels ausreichender Informationen zur Beurteilung des Falls einzustellen. |
(33) |
Die Bundesregierung vertritt zudem die Auffassung, dass das anhängige zivilrechtliche Verfahren vor dem LG Rostock Vorrang vor dem Prüfverfahren der Kommission haben sollte. Eine beihilferechtliche Rechtschutzlücke zu Lasten der Beschwerdeführerin besteht in diesem Fall nicht, da die beihilferechtliche Würdigung der streitgegenständlichen Verträge Gegenstand des zivilrechtlichen Berufungsverfahrens ist. Durch ein Eingreifen der Kommission wird dagegen die in der Mitteilung der Kommission über die Durchsetzung des Beihilferechts durch die einzelstaatlichen Gerichte (13) als sachgerecht erachtete Arbeitsteilung unterlaufen. Nach Abschnitt 2.2 der Mitteilung ist es insbesondere Aufgabe der Gerichte, über die Einhaltung von Art. 108 Abs. 3 AEUV zu wachen und damit über das Vorliegen einer Beihilfe zu entscheiden. |
5. GERICHTSVERFAHREN IN DEUTSCHLAND
(34) |
Am 28. November 2008 verkündete das LG Rostock seine Entscheidung im Rechtsstreit zwischen Bavaria und der Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft. Ausgangspunkt aller rechtlichen Erwägung des LG Rostocks ist, dass der GVV nicht isoliert von dem EBV betrachtet werden kann. Diese Betrachtungsweise weicht von der Auffassung der Beschwerdeführerin ab, begründet sich laut dem Gericht aber wie folgt: Der GVV ist ein Bestandteil eines Immobilienleasingvertrages in der "sale-and-lease-back"-Variante. Die Verträge stehen im Zusammenhang miteinander und keiner der Verträge wäre ohne den anderen geschlossen worden. Dies verdeutlicht der Umstand, dass sowohl der GVV und der EBV am gleichen Tag, dem 21. Januar 1998, unterzeichnet wurden und wechselseitig aufeinander Bezug nehmen. |
5.1. Erbbaurechtsvertrag (EBV)
(35) |
Für die Betrachtung des Verkaufserlöses berücksichtigt das LG Rostock die Befreiung von Altverbindlichkeiten, weil durch das abgeschlossene Immobilienleasingmodell mit Bavaria erst die Voraussetzungen dafür geschaffen worden sind, dass die Beschwerdeführerin eine Befreiung von Altverbindlichkeiten erlangt. Somit ergibt sich ein Gesamtkaufpreis von […] EUR. Verglichen mit dem geschätzten Wert der Gesamtgebäudesubstanz von […] EUR durch den Sachverständigen Hecht ergibt sich eine Differenz von nur […] %. |
(36) |
Dies rechtfertige nicht die Annahme, dass eine Begünstigung Bavarias vorliegt. Die Argumentation der Beschwerdeführerin, dass ihr wegen der Regelung des § 5 Abs. 3 AltSchG die Teilentlastung von ihren Altverbindlichkeiten auch bei Scheitern des Bavaria-Geschäftes zugutegekommen wäre, überzeugte das Gericht nicht. Maßgebend sind laut dem LG Rostock allein die Verhältnisse bei Vertragsabschluss, auf eine spätere tatsächliche Entwicklung bzw. Übererfüllung des AltSchG kommt es nicht an. Im Übrigen ist der Teil des § 5 Abs. 3 S.1 AltSchG, wonach Privatisierungsverpflichtungen noch bis 31. Dezember 2003 hätten erfüllt werden können, erst am 01. September 2000 in Kraft getreten und galt damit bei Abschluss der streitgegenständlichen Verträge im Jahr 1998 noch gar nicht. Auch der Einwand der Beschwerdeführerin, dass sie auch ohne das Bavaria-Geschäft, welches nur […] % des privatisierten Wohnungsbestandes ausgemacht habe, die Voraussetzungen des AltSchG erfüllt habe, ist wegen der Maßgeblichkeit der Verhältnisse bei Vertragsabschluss ohne rechtliche Relevanz. |
(37) |
Das Gericht hat ebenfalls die Marktüblichkeit des EBV überprüft mit dem Ergebnis, dass der vertraglich vereinbarte Erbbauzins nicht unangemessen niedrig ist. Als Vergleich zieht das Gericht den geschätzten Liegenschaftszins des Sachverständigen Hecht heran, der diesen auf […] % p.a. schätzt. Zudem fließen der Beschwerdeführerin durch die Kapitalisierung des Erbbauzinses und dessen Entrichtung im Voraus Vorteile zu, die sie in die Lage versetzt hat, die Summe sofort gewinnbringend anzulegen. |
5.2. Generalverwaltervertrag (GVV)
(38) |
Was die Laufzeit des GVV betrifft, so stellt das LG Rostock fest, dass das Immobilienleasing eine besondere Form des Finanzierungsleasings mit langer Vertragsdauer bis zu 30 Jahre ist. Immobilienleasingverträge zeichnen sich durch lange Vertragslaufzeiten aus, innerhalb derer der Leasingnehmer für die Voll- bzw. Teilamortisation der vom Leasinggeber für die Anschaffung der Leasingsache getätigten Aufwendungen und Kosten einzustehen hat. |
(39) |
Dem Argument der Beschwerdeführerin, dass die Leasingraten unangemessen hoch sind, setzt das Gericht einen Vergleich der Leasingraten mit dem Marktzins entgegen. Dabei kommt das Gericht zu dem Schluss, dass die Leasingraten nicht als unangemessen hoch anzusehen sind. |
(40) |
Gleiches gilt für die vorgesehene jährliche Erhöhung um […] %. Nach Berechnungen des Gerichts ist die jährliche Steigerung des Mietzinses aber schon im Hinblick auf die jährliche Inflation gerechtfertigt. So lag nach Kenntnis des Gerichts die Inflationsrate im Zeitraum von 1970 bis 1998 bei durchschnittlich 3,52 % p.a. Hinzu kommt, dass sich die tatsächliche Mietzinsentwicklung über den sehr langen Zeitraum von 30 Jahren nur schwer prognostizieren lässt, was für beide Vertragspartner auf der Hand gelegen hat. Das Gericht schlussfolgert, das nicht davon ausgegangen werden kann, dass dies schon bei Vertragsabschluss außer Verhältnis zu der für die gesamte Laufzeit zu prognostizierten Zinsentwicklung stand. |
5.3. Zusammenfassung
(41) |
Das Gericht kommt in seiner Gesamtbetrachtung zu dem Schluss, dass sich keine Nichtigkeit der Verträge aus Art. 107 AEUV ergibt, da es am Vorliegen einer Begünstigung der Bavaria fehlt. |
(42) |
Die Beschwerdeführerin hat gegen das Urteil des Landgerichts Rechtsmittel eingelegt, das Verfahren ist derzeit beim OLG Rostock anhängig. (14) |
6. BEIHILFERECHTLICHE WÜRDIGUNG
6.1. Vorliegen einer staatlichen Beihilfe im Sinne des Artikels 107 Absatz 1 AEUV
(43) |
Nach Art. 107 Abs. 1 AEUV stellt eine Maßnahme eine staatliche Beihilfe dar, wenn sie die vier folgenden Voraussetzungen kumulativ erfüllt:
|
6.1.1. Vorteil für ein Unternehmen
(44) |
Nach ständiger Rechtsprechung des EuGH (15) ist zur Feststellung eines Vorteils im Sinne des Beihilfenrechts zu prüfen, ob ein privater Kapitalgeber von vergleichbarer Größe den betreffenden Vorgang zu den gleichen Bedingungen abgewickelt hätte. Eine Begünstigung liegt immer dann vor, wenn die Maßnahme unter solchen Umständen erfolgt, die für einen privaten Investor unter Marktbedingungen nicht annehmbar wären. Dabei geht der EuGH davon aus, dass ein privater Kapitalgeber an einem langfristigen Engagement mit angemessenem Profit interessiert ist. |
(45) |
Zur Feststellung eines möglichen Vorteils prüft die Kommission im vorliegenden Fall, ob die fraglichen Verträge marktüblich sind und zu den gleichen Konditionen von einem privaten Kapitalgeber abgeschlossen worden wären. Dabei versetzt sich die Kommission in die Situation von 1998, da bei der Prüfung der Marktüblichkeit allein die Verhältnisse bei Vertragsabschluss maßgeblich sind, nicht eine spätere tatsächliche Entwicklung. |
(46) |
Entgegen der Auffassung der Beschwerdeführerin stützt die Kommission die vorläufige Bewertung der Marktüblichkeit der 1998 zwischen der Beschwerdeführerin und Bavaria geschlossenen Verträge auf eine gemeinsame Betrachtung des EBV und des GVV. Da die vertraglichen Beziehungen Bestandteil eines sogenannten Immobilienleasingvertrags in der "sale-and-lease-back"-Variante darstellen, stehen sie im Zusammenhang miteinander und keiner der Verträge wäre ohne den anderen abgeschlossen worden. Dies verdeutlicht insbesondere der Umstand, dass beide Verträge am gleichen Tag, dem 21. Januar 1998, unterzeichnet wurden und wechselseitig aufeinander Bezug nehmen. Wie bereits erwähnt, kommt auch das LG Rostock in seinem Urteil zu dieser Einschätzung. |
(47) |
Die Kommission betrachtet daher die beiden fraglichen Verträge – EBV und GVV – zusammenfasst als Einzelmaßnahme im Sinne des Art. 1 lit. e der Verfahrensordnung. Die Bewertung eines möglichen wirtschaftlichen Vorteils für Bavaria basiert daher auf einer Analyse der Erlöse, den die Beschwerdeführerin zum Zeitpunkt aus dem gemeinsamen Abschluss des EBV und des GVV im Jahr 1998 erwarten konnte. |
6.1.1.1. Erbbaurechtsvertrag (EBV)
(48) |
Mit Abschluss der Verträge verpflichtete Bavaria sich zur Zahlung eines Betrages in Höhe von […] EUR an die Beschwerdeführerin, wovon […] EUR als kapitalisierter Erbbauzins auf Grund und Boden für die Zeit bis zum 31. Dezember 2028 […] EUR als Kaufpreis für die Altbausubstanz entfielen. |
(49) |
Vor Abschluss des EBV mit Bavaria hat die Beschwerdeführerin den Wert des Grundbesitzes durch hausinterne Sachverständige 1997 ermitteln lassen. Laut diesem Gutachten betrug der Wert der Objekte […] EUR. Im Jahr 2007 beauftragte die Beschwerdeführerin zusätzlich den externen Sachverständigen Hr. Hecht, rückwirkend ein weiteres Verkehrswertgutachten der Gebäudesubstanz für das Jahr 1997 zu erstellen. Daraus geht ein Schätzwert von […] EUR hervor, auf welchen sich das LG Rostock in seinem Urteil bezieht. |
(50) |
Im Weiteren berücksichtigt das LG Rostock die Befreiung von Altverbindlichkeiten für die Betrachtung des Verkaufserlöses. Dabei argumentiert das Gericht, dass durch das abgeschlossene Immobilienleasingmodell mit Bavaria erst die Voraussetzungen dafür geschaffen worden seien, dass die Beschwerdeführerin eine Befreiung von Altverbindlichkeiten erlangte. Durch die Einrechnung der AltSchG-Entlastung ergibt sich ein Gesamtkaufpreis von […] EUR, welcher sich aus dem erzielten Kaufpreis von […] EUR und der AltSchG-Entlastung von […] EUR zusammensetzt. |
(51) |
Aufbauend auf dem vom externen Sachverständigen Hr. Hecht im Jahr 2007 rückwirkend ermittelten Verkehrswertes kommt das LG Rostock zu dem Schluss, dass der Gesamtkaufpreis lediglich […] % niedriger als der damalige Verkehrswert der Gebäudesubstanz ist. |
(52) |
Das LG Rostock argumentiert in diesem Zusammenhang weiterhin, dass die Beschwerdeführerin unter Berücksichtigung des GVV von dem niedrigen Kaufpreis profitiert habe und somit eine eventuelle Begünstigung aus dem EBV bei einer gemeinsamen Belastung der Verträge revidiert werde. Durch den niedrigeren Kaufpreis reduzierten sich die Gesamtinvestitionskosten, die Bavaria als Leasinggeber vorzufinanzieren habe. Diese habe unmittelbaren Einfluss auf den seitens der Beschwerdeführerin geschuldeten Leasingzins, da der Leasingzins sich an den Gesamtinvestitionskosten orientiere. |
(53) |
Basiert man die oben angebrachte Berechnung allerdings auf den im Jahr 1997 durch hausinterne Sachverständiger festgelegten Verkehrswert von […] EUR, lag der von Bavaria gezahlte Kaufpreis um circa […] % unter dem tatsächlichen Verkehrswert der Gebäudesubstanz. |
(54) |
Für die Kommission stellen sich zum jetzigen Zeitpunkt vor allem zwei Fragen zum EBV: |
(55) |
Erstens gilt es zu klären, ob die Entlastung durch das AltSchG in die Bewertung miteinbezogen werden soll. Dabei macht die Beschwerdeführerin widersprüchliche Angaben, weil sie zum einem angibt, dass sie bei Abschluss der Verträge unter Zeitdruck stand, um die Voraussetzungen des AltSchG zu erfüllen. Andererseits argumentiert sie, dass sie auch ohne die fraglichen Verträge die AltSchG-Voraussetzungen erfüllt hätte. Das LG Rostock hingegen stellt eindeutig darauf ab, dass vor Vertragsabschluss die Bedingungen noch nicht erfüllt waren und daher die AltSchG-Entlastung eingerechnet werden muss. |
(56) |
Zweitens kann die Kommission zum derzeitigen Zeitpunkt nicht nachvollziehen, worin die Unterschiede zwischen den Wertgutachten liegen bzw. worauf die ungleiche Wertermittlung der Gutachten basiert. Daher lässt sich zum jetzigen Zeitpunkt nicht nachweisen, welches der Gutachten, die beide von der Beschwerdeführerin in Auftrag gegeben und vorgelegt wurden, den tatsächlichen Verkehrswert des Grundbesitzes im Jahr 1998 darlegt. |
6.1.1.2. Generalverwaltervertrag (GVV)
6.1.1.2.1.
(57) |
Die Beschwerdeführerin vertritt die Auffassung dass der GVV angesichts der vorhersehbaren negativen Entwicklung des Immobilienmarkts in Neubrandenburg bereits 1998 nicht marktüblich war. Die Beschwerdeführerin argumentiert, dass es einem nach marktwirtschaftlichen Prinzipien handelnden privaten Investor hätte klar sein müssen, dass die einnahmeunabhängigen Garantiezahlungen, die jährliche Steigerung derselben um […] % sowie die 30 jährige Laufzeit im Hinblick auf die Entwicklung des Mietspiegels nicht akzeptabel seien. |
(58) |
Der Kommission liegen mehrere Verträge aus ähnlich gelagerten Immobiliengeschäften in Ostdeutschland, die im selben Zeitraum abgeschlossen wurden, vor. Im Rahmen des nationalen Gerichtsverfahrens hat die Bavaria zwei nach ihren Aussagen vergleichbare Verträge vorgelegt, um die Marktüblichkeit der fraglichen Verträge zu beweisen. Dabei handelt es sich um Verträge, die die Bavaria selbst mit folgenden Vertragspartnern abgeschlossen hat:
|
(59) |
Der Kommission liegt darüber hinaus ein weiterer, von der Bundesregierung übersandter Vertrag vor, den die Bavaria mit der Wohnungsbaugesellschaft der […] am 19. Dezember 1997 abgeschlossen hat. Diese drei Verträge werden im Folgenden als Beispielverträge bezeichnet. |
(60) |
Die der Kommission vorliegenden Beispielverträge weisen ähnliche Klauseln wie der GVV auf: Im Vergleich zur Garantiezahlung der Beschwerdeführerin an Bavaria beinhalten die Beispielverträge teilweise eine höhere Festgeldzahlung des Verwalters pro Quadratmeter. Weiterhin sind auch in den Beispielverträgen Steigerungen des Fixbetrages über Jahre hinweg vereinbart, teilweise beinhalten diese sogar die gleiche Indexierung wie der GVV. Die Laufzeit von 30 Jahren scheint in Anbetracht anderer "sale-and-lease-back"-Modelle angemessen. |
(61) |
Die Beschwerdeführerin argumentiert, dass die Beispielverträge nicht mit dem GVV vergleichbar seien. Dabei weist die Beschwerdeführerin aber lediglich auf graduelle Unterschiede zwischen den Verträgen hin, welche die Marktüblichkeit der fraglichen Verträge nicht zwingend in Frage stellen. Auch das Argument der Beschwerdeführerin, die Beispielverträge stellten schon aufgrund der unterschiedlichen geographischen Lage der betreffenden Immobilien keinen Vergleichspunkt dar, kann die Kommission vorläufig nicht folgen. |
(62) |
Das Verfahren zur Auswahl eines geeigneten Immobilienfonds lässt ebenfalls Rückschlüsse auf marktübliches Verhalten der Beschwerdeführerin zu. Aus der Aufsichtsratsvorlage Nr. 97/97 vom 17. April 1997 ist ersichtlich, dass bereits am 02. Oktober 1996 72 mögliche Unternehmen, die Interesse an der Privatisierungsübernahme hatten, angeschrieben wurden. Durch das Anschreiben ergaben sich Kontakte zu mehreren Unternehmen, wovon fünf Angebote als "verwertbar" eingestuft wurden (16). Dadurch hatte die Beschwerdeführerin, genau wie ein Privatinvestor, die Möglichkeit, sich am Markt zu erkundigen, unterschiedliche Angebote einzuholen und eine rationale Investitionsentscheidung zu treffen. |
(63) |
Das LG Rostock kommt im Hinblick auf die Marktüblichkeit der Verträge zu der Einschätzung, dass sich auch ein privater Investor auf das fragliche Geschäft eingelassen hätte. Laut der Einschätzung des Gerichts stellt der nach der Sanierung voraussichtlich zu erzielende monatliche Mietzins von […] EUR pro Quadratmeter die Grundlage zur Kalkulation der monatlich zu entrichtenden Festgeldbeträge dar. Da das im GVV festgelegte monatliche Entgelt innerhalb des Mittelwerts der zu dieser Zeit gültigen Mietzinsspanne lag, kommt das Gericht zu dem Schluss, dass hieraus kein Vorteil für Bavaria entsteht. |
(64) |
Ein Vergleich der vereinbarten Mieten mit dem Mietspiegel der Stadt Neubrandenburg zeigt, dass die in dem Mietspiegel der Stadt Neubrandenburg für den Zeitraum 01. März 2006 bis 29 Februar 2008 ausgewiesenen Mittelwerte der Mietzinsspannen für vollmodernisierte Wohnungen in dem hier maßgebenden Stadtviertel Ost und im Industrieviertel in etwa dem vertraglich vereinbarten Betrag in Höhe von […] EUR pro Quadratmeter nach einer Vertragslaufzeit von 10 Jahren entsprechen bzw. nur geringfügig unter diesem Betrag liegen. Obwohl allein die Erwartungen und die wirtschaftliche Situation der Beschwerdeführerin zum Zeitpunkt des Vertragsabschlusses für das Vorliegen eines wirtschaftlichen Vorteils entscheidend sind, weist die tatsächliche Entwicklung des Mietspiegels auf die Marktüblichkeit der fraglichen Verträge hin. |
(65) |
Das LG Rostock kommt weiterhin zu dem Schluss, dass die im GVV festgelegte jährliche Erhöhung der Garantiezahlung um […] % bereits im Hinblick auf die jährliche Inflation gerechtfertigt sei. Diese lag im Beispielzeitraum von 1970 bis 1998 bei durchschnittlich 3,52 % und war damit höher als die jährliche Steigerung der Garantiezahlung von […] %. |
(66) |
Sowohl die Beispielverträge als auch die tatsächliche Entwicklung des Mietspiegels und die Einschätzung des LG Rostock weisen auf die Marktüblichkeit des GVV zwischen der Beschwerdeführerin und Bavaria hin. Die Kommission ist aber an weiteren objektiv nachvollziehbaren Informationen zum Immobilienmarkt in 1998 und den damaligen Erwartungen der Marktteilnehmer über die zukünftige Entwicklung interessiert, um die Argumente der Beschwerdeführerin eingehender prüfen zu können. |
6.1.1.2.2.
(67) |
Der Kommission liegt eine Cashflow-Analyse der Beschwerdeführerin vor, welche die Unwirtschaftlichkeit des Bavaria-Geschäfts belegen soll. Das Ergebnis der Berechnung zeigt einen Verlust von circa […] Millionen Euro aus dem GVV und EBV. Die Kommission stellt in der vorläufigen Prüfung jedoch fest, dass die von der Beschwerdeführerin durchgeführte Cashflow-Analyse methodisch erheblich zu kritisieren ist:
|
(68) |
Die Kommission kommt zum vorläufigen Schluss, dass die vorgelegte Cash-Flow Analyse aufgrund der methodischen Mängel einen wirtschaftlichen Vorteil zugunsten von Bavaria nicht nachweisen kann. |
6.1.1.3. Zusammenfassung
(69) |
Aufgrund der vorliegenden Informationen scheint es der Kommission zum jetzigen Zeitpunkt nicht möglich, einen wirtschaftlichen Vorteil zugunsten von Bavaria nachzuweisen. |
(70) |
Um jedoch die Argumente der Beschwerdeführerin eingehender zu prüfen, ersucht die Kommission die Beteiligten um zusätzliche zweckdienliche Informationen in Bezug auf die Marktüblichkeit der fraglichen Verträge. |
6.1.2. Verwendung staatlicher Mittel
(71) |
Die Maßnahme muss dem Staat zurechenbar sein und aus staatlichen Mittel gewährt werden. Laut der Rechtsprechung des EuGH in Stardust Marine (17) können auch staatliche Beihilfen, welche nicht direkt aus dem Staatshaushalt finanziert werden, diese Kriterium erfüllen, sofern die Mittel der Kontrolle des Staates unterliegen. Es genüge bereits der Umstand, dass die Mittel öffentlicher Unternehmen unter der Kontrolle des Staates und diesem damit zur Verfügung stehen. Denn der Staat sei in der Lage, durch die Ausübung seines beherrschenden Einflusses auf diese Unternehmen die Verwendung der Mittel zu steuern, um gegebenenfalls besondere Vorteile zugunsten anderer Unternehmen zu finanzieren. |
(72) |
Bei der Beschwerdeführerin handelt es sich um eine 100 % Tochtergesellschaft der Stadt Neubrandenburg und damit um ein öffentliches Unternehmen im Sinne von Art. 2 Abs. 1 lit. b) der vom EuGH im Stardust Marine-Urteil herangezogenen Transparenzrichtlinie (18). Die Stadt Neubrandenburg hält als Körperschaft des öffentlichen Rechts sämtliche Geschäftsanteile an der Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft und kann als Alleingesellschafter über den Aufsichtsrat und die Gesellschafterversammlung wesentliche Kontrolle über die Beschwerdeführerin ausüben. Daher kommt die Kommission zum vorläufigen Schluss, dass die Kommune die Möglichkeit hat, die Verwendung der Mittel der Beschwerdeführerin zu steuern. Folglich würde die Maßnahme aus staatlichen Mitteln finanziert. |
(73) |
Weiterhin ergibt die vorläufige Untersuchung der Kommission, dass die Stadt Neubrandenburg über den staatlich besetzten Aufsichtsrat am Zustandekommen der Verträge maßgeblich beteiligt war. Daher könnten der Abschluss der Verträge und die darin zugesagten Zahlungen dem Staat zugerechnet werden. |
6.1.3. Selektivität
(74) |
Gemäß Art. 107 Abs. 1 AEUV gilt eine Maßnahme nur dann als staatliche Beihilfe, wenn sie bestimmte Unternehmen oder Produktionszweige begünstigt. Die Spezifität oder die Selektivität einer Maßnahme ist damit eines der Merkmale des Begriffs der staatlichen Beihilfe. Maßnahmen mit nur allgemeinem Charakter fallen nicht unter das Beihilfenrecht. |
(75) |
Eine mögliche Begünstigung, welche Bavaria durch die fraglichen Verträge gewährt würde, wäre selektiv im Sinne des Beihilfenrechts. |
6.1.4. Wettbewerbsverzerrungen
(76) |
Ein weiteres Tatbestandsmerkmal staatlicher Beihilfen unter Art. 107 Abs. 1 AEUV ist, dass die Maßnahme den Wettbewerb verzerrt oder zu verzerren droht. Nach der ständigen Rechtsprechung verzerren Beihilfen, welche die Position eines Unternehmens im Vergleich zu seinen Wettbewerbern im innergemeinschaftlichen Handel stärken, grundsätzlich die Wettbewerbsbedingungen. |
(77) |
Die Kommission kommt zum vorläufigen Schluss, dass Bavaria mit anderen Immobilienfonds, die von nationalen und internationalen Konkurrenzunternehmen betrieben werden, im Wettbewerb um Anleger und Anlageobjekte stehen. Durch einen möglichen finanziellen Vorteil würde die Position von Bavaria im innergemeinschaftlichen Handel gestärkt und dadurch potenziell der Wettbewerb verzerrt. |
6.1.5. Auswirkungen auf den Handel zwischen Mitgliedsstaaten
(78) |
Damit eine Maßnahme Auswirkungen auf den Handel zwischen Mitgliedstaaten hat, ist es ausreichend, dass die Einfuhr von konkurrierenden Produkten oder Dienstleistungen aus anderen Mitgliedstaaten durch die stärkere Marktposition des Begünstigten erschwert wird. |
(79) |
Da sowohl der Anlegermarkt als auch der Markt für Immobilienobjekte eine grenzüberschreitende, gemeinschaftsweite Dimension haben, besteht ein unionsweites Interesse an der Bereitstellung der fraglichen Dienste. Ein wirtschaftlicher Vorteil zugunsten Bavaria würde deren Marktposition stärken und hätte daher Auswirkungen auf den innergemeinschaftlichen Handel zwischen den Mitgliedsstaaten. |
6.2. Rechtswidrigkeit nach Artikel 108 Absatz 3 AEUV
(80) |
Die fraglichen Verträge wurden nicht von der Bundesrepublik Deutschland bei der Kommission notifiziert und sind daher, im Falle eines wirtschaftlichen Vorteils für Bavaria und damit dem Vorliegen einer staatlichen Beihilfe, rechtswidrig nach Art. 108 Abs. 3 AEUV. |
6.3. Vereinbarkeit der staatlichen Beihilfe mit dem Binnenmarkt
(81) |
Bei der Prüfung der Vereinbarkeit einer Maßnahme mit dem Binnenmarkt gemäß Art. 107 Abs. 2 und 3 AEUV obliegt die Beweislast dem Mitgliedsstaat. Derzeit führt Deutschland aber keine Argumente an, welche die Maßnahme unter Art. 107 Abs. 2 und 3 AEUV oder als Dienstleistung von allgemeinem wirtschaftlichem Interesse unter Art. 106 Abs. 2 AEUV rechtfertigen könnten. |
7. BESCHLUSS
(82) |
Aus diesen Gründen fordert die Kommission Deutschland im Rahmen des Verfahrens nach Artikel 108 Absatz 2 AEUV auf, innerhalb eines Monats nach Eingang dieses Schreibens Stellung zu nehmen und alle für die Würdigung der Maßnahme sachdienlichen Informationen zu übermitteln. Deutschland wird aufgefordert, unverzüglich eine Kopie dieses Schreibens an die potenziellen Beihilfeempfänger weiterzuleiten. |
(83) |
Die Kommission erinnert Deutschland an die aufschiebende Wirkung des Artikels 108 Absatz 3 AEUV und verweist auf Artikel 14 der Verordnung (EG) Nr. 659/1999 des Rates, dem zufolge alle rechtswidrigen Beihilfen von den Empfängern zurückgefordert werden können. |
(84) |
Die Kommission weist Deutschland darauf hin, dass sie die Beteiligten durch die Veröffentlichung des vorliegenden Schreibens und einer aussagekräftigen Zusammenfassung dieses Schreibens im Amtsblatt der Europäischen Union informieren wird. Außerdem wird sie die Beteiligten in den EFTA-Staaten, die das EWR Abkommen unterzeichnet haben, durch die Veröffentlichung einer Bekanntmachung in der EWR-Beilage zum Amtsblatt der Europäischen Union und die EFTA Überwachungsbehörde durch die Übermittlung einer Kopie dieses Schreibens von dem Vorgang in Kenntnis setzen. Alle Beteiligten werden aufgefordert, innerhalb eines Monats ab dem Datum dieser Veröffentlichung Stellung zu nehmen.« |
(1) Altschuldenhilfegesetz (AltSchG) er en lex specialis, som tager sigt på til dels at fritage de østtyske kommuner for gæld i tilknytning til den strukturelle arv fra den tidligere Tyske Demokratiske Republik (DDR) i boligsektoren. I loven fastslås det, at en kommune for at opnå gældsfritagelse skal privatisere en vis del af sin portefølje inden et bestemt tidspunkt. (Altschuldenhilfe-Gesetz af 23. juni 1993 (BGBl. I S. 944, 986)).
(2) Forordning (EF) nr. 659/1999.
(3) §138 i Bürgerliches Gesetzbuch (BGB).
(4) Se eksempelvis: Armbrüster, Münchner Kommentar zum BGB (6th Ed) »§138 Sittenwidriges Rechtsgeschäft;Wucher« Rn. 113-115.
(5) I overensstemmelse med sag C-379/98, Preussen Elektra, og under hensyntagen til sag C-482/99, Frankrig mod Kommissionen (Stardust Marine), Sml. 2002 I, s. 4397.
(6) Se bl.a.: Sag C-234/84, Belgien mod Kommissionen (Meura), Sml. 1986, s. 2263; Sag C-301/87, Frankrig mod Kommissionen (Boussac), Sml. 1990 I, s. 307, præmis 39, sag C-303/88, Italien mod Kommissionen (ENI Lanerossi), Sml. 1991 I, s. 1433, præmis 21-24 og sag C-42/93, Spanien mod Kommissionen [Merco], Sml. 1994 I, s. 4125.
(7) Sag C-83/01 P m.fl., Chronopost mod UFEX, Sml. 2003 I, s. 6993.
(8) ABl. L 83 vom 27.3.1999, S. 1.
(9) Urteil vom 12. Januar 2012, Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft/Kommission (T-407/09, noch nicht veröffentlicht).
(10) Teile des Textes wurden geändert um sicherzustellen, dass vertrauliche Informationen nicht veröffentlicht werden; Diese Teile werden im Folgenden durch eckige Klammern ersetzt.
(11) Altschuldenhilfe-Gesetz vom 23. Juni 1993 (BGBl. I S. 944, 986), zuletzt geändert am 31. Oktober 2006 (BGBl. I S. 2407).
(12) Ibid. §5 Abs.1.
(13) Abl. C 85 vom 9.4.2009, S. 1.
(14) Verfahrensnummer: 1 U 75 /09.
(15) Urteil vom 10. Juli 1986, Belgien/Kommission (C-234/84, Slg. 1986, 2263); Urteil vom 10. Juli 1986, Belgien/Kommission (C-40/85, Slg. 1986, 2321); Urteil vom 14. Februar 1990, Frankreich/Kommission (C-301/87, Slg. 1990, I 307); Urteil vom 21. März 1991, Italien/Kommission (C-303/88, Slg. 1991, I-1433).
(16) Diese fünf Angebote wurden der Kommission aber bisher nicht vorgelegt
(17) Urteil vom 16. Mai 2002, Frankreich/Kommission (C–482/99, Slg. 2002, I–4397).
(18) Richtlinie 2000/52/EG der Kommission vom 26. Juli 2000 zur Änderung der Richtlinie 80/723/EWG über die Transparenz der finanziellen Beziehungen zwischen den Mitgliedstaaten und den öffentlichen Unternehmen (Abl. L 193 vom 29.07.2000, S. 75).
Berigtigelser
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 141/38 |
Berigtigelse til MEDIA 2007 — Udvikling, distribution, markedsføring og uddannelse — Indkaldelse af forslag — EACEA/7/12 — Støtte til grænseoverskridende distribution af europæiske film — DEN »automatiske« støtteordning 2012
( Den Europæiske Unions Tidende C 60 af 29. februar 2012 )
2012/C 141/08
Side 11, punkt 6, første afsnit:
I stedet for:
»Forslag med henblik på opnåelse af et potentielt støttebeløb indsendes senest den 30. april 2012 (poststemplets dato er afgørende).«
læses:
»Forslag med henblik på opnåelse af et potentielt støttebeløb indsendes senest den 18. juni 2012 (poststemplets dato er afgørende).«