15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/1

1.

Den 11. november 2011 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF, for så vidt angår kørekort med et førerkorts funktioner (i det følgende benævnt »forslaget«) (3).

2.

Forslaget indgår som en del af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået for at styrke anvendelsen af digitale fartskrivere i Den Europæiske Union, således som bebudet i meddelelsen om »Digitale fartskrivere: Køreplan for kommende aktiviteter« (4). Forslaget supplerer forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport, om ændring af forordning (EØF) nr. 3821/85, vedtaget af Kommissionen den 19. juli 2011 (i det følgende benævnt »forslag til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport«) (5), som den tilsynsførende afgav udtalelse om den 5. oktober 2011 (6).

3.

Kommissionen sendte den 11. november 2011 forslaget til høring hos den tilsynsførende, i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001.

4.

Den tilsynsførende beklager, at han ikke fik lejlighed til at fremsætte uformelle bemærkninger over for Kommissionen, inden forslaget blev vedtaget. Den tilsynsførende anbefaler, at der i forslagets præambel henvises til denne høring.

5.

Forslaget fastlægger retsgrundlaget for og de nærmere bestemmelser om integrering af erhvervschaufførers førerkort i deres kørekort og indebærer således gennemførelse af artikel 27 i forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport, hvori princippet om en sådan integrering er fastsat. I artikel 27 i nævnte forslag hedder det, at med virkning fra den 19. januar 2018 skal førerkort inkorporeres i kørekort og udstedes, fornys, ombyttes og erstattes efter bestemmelserne i direktiv 2006/126/EF.

6.

Førerkortet (7) er en komponent i det fartskriversystem, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 3821/85. Førerkortet udstedes til erhvervschauffører og gør det muligt for kontrolapparatet at identificere kortindehaveren. Kortet gør det også muligt at oplagre data om førerens aktiviteter med henblik på eventuel senere kontrol. Det indeholder en vis mængde oplysninger, der er specificeret i bilag IB til forordning (EØF) nr. 3821/85, herunder oplysninger om kørekortet; det nævnte bilag vil imidlertid — efter vedtagelsen af forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport — blive revideret, så det tilpasses den seneste tekniske udvikling.

7.

Integrering af førerkortet i kørekortet blev, som et resultat af en høring af interessenterne og en konsekvensanalyse (8), af Kommissionen udpeget som en løsning, der kunne reducere risikoen for svindel og samtidig forenkle de administrative byrder og formindske omkostningerne ved udstedelsen af disse dokumenter. Formålet med forslaget er at muliggøre »sameksistensen af de to funktioner, der integreres i ét dokument, således at kørekortet får førerkortets funktioner« (9).

8.

Som den tilsynsførende understregede allerede i sin udtalelse om forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport (10), kan den planlagte integrering af førerkortet i kørekortet have betydning for den nuværende beskyttelse af førernes data.

9.

I betragtning af den potentielle mængde oplysninger, der registreres om førerens aktiviteter og opholdssted (som f.eks. dato, tidspunkt, afstand, geolokalisering, hastighed etc), er førerkortet mere end blot et identitetskort til attestering af, at personen er erhvervschauffør. Det er derfor en mere indgribende løsning set ud fra et databeskyttelsessynspunkt, eftersom den sigter mod at overvåge førerens overholdelse af de sociale bestemmelser inden for vejtransport.

10.

Det er derfor afgørende, at behandlingen af data i forbindelse med kørekort med integreret førerkort sker i overensstemmelse med EU's rammer for databeskyttelse som fastlagt i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt direktiv 95/46/EF (11).

11.

I denne udtalelse vil den tilsynsførende i sin analyse koncentrere sig om følgende to hovedspørgsmål: i) om det i tilstrækkelig grad er påvist, at integreringen af kørekort og førerkort er nødvendig for at nå de opstillede mål, i betragtning af den indvirkning, en sådan integrering vil have på privatlivets fred, og ii) om det i tilstrækkelig grad er sikret, at behandlingen af førernes data i forbindelse med ét enkelt kort overholder proportionalitetsprincippet.

12.

Integreringen af erhvervschaufførers førerkort i deres kørekort rejser en række spørgsmål i henseende til privatlivets fred og databeskyttelse. Den tilsynsførende noterer sig først og fremmest, at nødvendigheden af at integrere førerkortet i kørekortet ikke i tilstrækkelig grad er påvist. Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at dette er en løsning, der skal være med til at bekæmpe svindel og misbrug af førerkort; fra et databeskyttelsessynspunkt påviser den imidlertid ikke, at forslaget er den bedste måde at opnå dette på, og tager ikke stilling til, om andre og mindre indgribende foranstaltninger kunne overvejes.

13.

Det må også tages i betragtning, at integreringen af disse to kort, der forfølger to vidt forskellige mål, ville være i modstrid med princippet om formålsbegrænsning, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 95/46/EF. Førerkortet er mere end blot et identitetskort til attestering af, at personen er erhvervschauffør, da det sigter mod at overvåge førerens overholdelse af de sociale bestemmelser inden for vejtransport. Kommissionen anfører selv, at »to funktioner integreres i ét dokument, således at kørekortet får førerkortets funktioner« (12).

14.

De nærmere betingelser for integreringen indebærer også specifikke risici med hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse, som der endnu ikke er taget hånd om. Den forpligtelse, som medlemsstaterne ifølge forslagets artikel 1 har til at indsætte en mikrochip i alle nye integrerede kørekort, der fremover udstedes til førere, giver anledning til bekymring for, om en sådan foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig set i relation til formålene med databehandlingen. Virkningen af at integrere de to kort og anvende en mikrochip i det nye integrerede kørekort må vurderes grundigt. Den tilsynsførende anbefaler derfor, at integrering af førerkortet i kørekortet først bør overvejes, efter at der er gennemført en analyse af konsekvenserne for privatlivets fred og databeskyttelsen. Dette bør udtrykkelig nævnes i forslagets artikel 1.

15.

Det er endnu uklart, hvorledes integreringen af alle køredokumenter vedrørende erhvervschauffører skal foregå, og om det nye integrerede kørekort også vil komme til at indeholde data om deres ret til at føre andre typer af køretøjer til privat brug. I bekræftende fald bør der etableres klare mekanismer, der sikrer, at indsigt i hver af kortets dele kun gives til personer, der har bemyndigelse hertil. Den tilsynsførende er også bekymret for, at denne mulighed kunne få medlemsstaterne til at udvide brugen af mikrochippen til alle former for kørekort, herunder også kørekort til privat brug. Vælger man at anvende en sådan teknologi i forbindelse med identitetsdokumenter vedrørende retten til at føre motorkøretøjer, så har det konsekvenser for privatlivets fred og databeskyttelsen for fysiske personer, især som følge af typen og mængden af information, som kortet kan indeholde, og et valg på dette område bør ikke styres af, hvad der teknisk set er lettest. Afgørelsen bør fortsat være genstand for en åben, offentlig debat, og der bør i lovgivningen fastsættes passende garantier, der sikrer privatlivets fred og databeskyttelsen for fysiske personer.

16.

Endvidere understreger den tilsynsførende, at anvendelsen af førernes data også bør vurderes i en bredere sammenhæng, hvor der ses på intelligente transportsystemer og spørgsmålet om, i hvilket omfang førernes data kan udnyttes yderligere og i kombination med andre data indsamlet via andre systemer indbygget i køretøjet (som f.eks. eCall, eToll, etc). Den tilsynsførende opfordrer lovgiveren til at tage behørigt hensyn til principperne om formålsbegrænsning, nødvendighed og proportionalitet, når der i fremtiden udarbejdes lovgivningsforslag om anvendelse og yderligere behandling af førernes data set i sammenhæng med intelligente transportsystemer.

17.

Selv om nødvendigheden af at integrere de to kort påvises, så skal behandlingen af personoplysninger i forbindelse med dette ene kort fortsat overholde alle principper og regler om databeskyttelse således som fastsat i direktiv 95/46/EC, og i særdeleshed proportionalitetsprincippet.

18.

Den tilsynsførende noterer sig, at direktiv 2006/126/EF blot indeholder en almindelig henvisning til »databeskyttelsesreglerne«, nemlig i artikel 1, stk. 2, uden at angive dem klart. Han anbefaler, at der i en af forslagets artikler indføjes en materiel bestemmelse, hvori det præciseres, at behandlingen af data i forbindelse med kørekort skal ske i overensstemmelse med nationale regler til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Det bør understreges, at databehandling i forbindelse med kørekort ikke kun omfatter databehandlingen i mikrochippen, men også alle andre typer af databehandling i forbindelse med kortet, f.eks. behandling af data om udstedelse af kørekortet, om overvågning af dets gyldighed og om de kompetente myndigheders kontrol af overholdelsen af sociale regler inden for vejtransport.

19.

Med hensyn til enkelthederne i behandlingen hedder det i betragtning (2) i forslaget, at »Kørekort og førerkort har næsten samme udformning og datafelter«. Dette udsagn er misvisende, af to grunde: for det første er det stadig uvist, nøjagtig hvilke af førerkortets datafelter der vil blive behandlet; for det andet må det antages, at de nødvendigvis må gå videre end de felter, der er defineret for kørekortet, eftersom formålet med førerkortet er at overvåge en førers adfærd med henblik på at sikre overholdelsen af sociale regler inden for vejtransport.

20.

Mens de kategorier af data, der er indeholdt i kørekortet, er klart og detaljeret beskrevet i bilag I til direktiv 2006/126/EC (13), har Kommissionen endnu ikke defineret specifikationerne for de data, der skal oplagres på kørekortets mikrochip. F.eks. er det fortsat uklart, om mikrochippen kan indeholde biometriske data (som f.eks. fingeraftryk eller iris-scanning). Endvidere er det, som den tilsynsførende understregede i sin udtalelse om forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport (14), således, at detaljerne vedrørende den databehandling, der skal finde sted i førerkortet, heller ikke, på nuværende tidspunkt, er sikkert defineret, men afhænger af revisionen af bilagene til forordning (EØF) nr. 3821/85 om fartskrivere, og den proces vil først blive startet, når forslaget om ændring af forordningen om fartskrivere er vedtaget. På nuværende tidspunkt er det derfor vanskeligt at give en tilstrækkelig sikker vurdering af, om den planlagte databehandling vil være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

21.

Hvad angår det forventede omfang af de data, der vil blive behandlet i mikrochippen for så vidt angår førernes data, nævnes i forslagets artikel 1 kun førerkortets identifikationsdata som omhandlet i sektion IV, punkt 5.2, i bilag 1B til forordning (EØF) nr. 3821/85, mens det på den anden side, i forslagets artikel 7a, kræves, at kørekortet indeholder »de nødvendige funktioner, således at kørekortet også kan anvendes som førerkort«. For at kørekortet skal kunne anvendes som førerkort, må det nødvendigvis indeholde alle de datafelter, der er defineret for førerkortet, og ikke kun data til identifikation af kortet. Sådanne datafelter vil indeholde langt mere information end de tilsvarende felter i kørekortet, f.eks. data om førerens aktiviteter (dato, tidspunkt for turens begyndelse og afslutning, afstand, geolokaliseringsdata, tid, hastighed etc).

22.

Den tilsynsførende understreger behovet for at følge en konsekvent fremgangsmåde ved udformningen af foranstaltninger i de to separate retlige instrumenter om kørekort med integreret førerkort — på den ene side forslaget til forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport, og på den anden side forslaget om ændring af direktivet om kørekort — for at sikre, at den overordnede udformning af databehandlingen er »privatlivsvenlig«, at den overholder alle principper for databeskyttelse og i særdeleshed proportionalitetsprincippet, og at den giver tilstrækkelige garantier for så vidt angår databeskyttelse og passende hensyntagen til registrerede personers rettigheder.

23.

Den tilsynsførende anbefaler især, at der — på grundlag af en nødvendighedstest — opstilles en konkret liste over data, der skal behandles i det integrerede kort. Det bør af forslaget klart fremgå, hvorledes registrerede personers ret til information om behandlingen, ret til indsigt i deres data og indsigelsesret, således som fastsat i artikel 10, 11, 12 og 14 i direktiv 95/46/EF, effektivt kan sikres i forbindelse med en sådan behandling. Han understreger også, at de relevante databeskyttelses-myndigheder på passende måde bør føre tilsyn med databehandlingen, i overensstemmelse med national lovgivning.

24.

Den tilsynsførende understreger også, at det må afklares, hvem der kan få indsigt i disse data, og med hvilke formål og under hvilke omstændigheder dette kan ske. Det bør gøres klart, at indsigt i de på mikrochippen oplagrede data kun skal være tilladt med officielle og klart definerede formål, og ikke med andre (kommercielle eller ikke-kommercielle) formål. Desuden bør det i forslaget klart specificeres, hvem der er bemyndiget til at få indsigt i hvilke data oplagret på mikrochippen (dvs. erhvervskørekort, data om føreren, privat kørekort), og under hvilke omstændigheder (f.eks. hvilken type indsigt i data vedrørende en fører, der ikke arbejder på grund af ferie eller sygdom?), idet kombinationen af de to retlige instrumenter skaber usikkerhed i så henseende.

25.

Hvad endelig angår registrering af stjålne, bortkomne eller beskadigede kørekort med integreret førerkort, bør det gøres klart, hvilke data eller kategorier af data, der skal registreres. Ved definitionen af disse data bør principperne om proportionalitet og dataminimering finde anvendelse. Det bør endvidere afklares, hvilken eller hvilke kompetente myndigheder, der skal registrere sådanne data.

26.

Den tilsynsførende udtrykker tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at integrere kørekort med førerkort således som planlagt i forslaget, og det bør derfor påvises, at dette er tilfældet. Som følge heraf bør det undersøges, om andre og mindre indgribende midler kunne anvendes til at nå samme mål, nemlig at bekæmpe svindel og reducere omkostningerne i forbindelse med erhvervschauffører inden for vejtransport.

27.

Den tilsynsførende anbefaler specielt:

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/6

1.

Denne udtalelse indgår i en pakke med fire udtalelser fra den tilsynsførende om den finansielle sektor, alle vedtaget samme dag.

2.

Den 15. november 2011 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (i det følgende benævnt »forordningen om kreditvurderingsbureauer«) (3). Dette forslag blev sendt til høring hos den tilsynsførende den 18. november 2011.

3.

Den tilsynsførende glæder sig over at blive hørt af Kommissionen og anbefaler, at der henvises til denne udtalelse i det vedtagne instruments præambel.

4.

Den tilsynsførende beklager imidlertid, at han hverken blev formelt hørt af Kommissionen under udarbejdelsen af den oprindelige forordning om kreditvurderingsbureauer, der trådte i kraft den 7. december 2010, eller i forbindelse med den seneste ændring af denne forordning (4).

5.

Den tilsynsførende finder det således hensigtsmæssigt og nyttigt at rejse en række spørgsmål vedrørende den gældende forordning om kreditvurderingsbureauer i denne udtalelse. Han gør for det første opmærksom på forordningen om kreditvurderingsbureauers potentielle følger på databeskyttelsesområdet. For det andet er analysen i nærværende udtalelse direkte relevant for anvendelsen af gældende lovgivning og for andre aktuelle og eventuelle fremtidige forslag indeholdende lignende bestemmelser som redegjort for i den tilsynsførendes udtalelser om lovgivningspakken om ændring af banklovgivningen, markeder for finansielle instrumenter (MIFID/MIFIR) og markedsmisbrug.

6.

Efter Kommissionens opfattelse er kreditvurderingsbureauer vigtige deltagere på det finansielle marked, der skal være omfattet af hensigtsmæssige lovgivningsrammer. Den første forordning om kreditvurderingsbureauer trådte i kraft den 7. december 2010. I henhold til forordningen skal kreditvurderingsbureauer overholde strenge adfærdsregler for at begrænse eventuelle interessekonflikter og sikre høj kvalitet og tilstrækkelig gennemsigtighed i kreditvurderingerne og kreditvurderingsprocessen. Eksisterende kreditvurderingsbureauer skulle ansøge om at blive registreret og overholde kravene i forordningen senest den 7. september 2010.

7.

En ændret udgave af forordningen om kreditvurderingsbureauer (forordning (EU) nr. 513/2011), der trådte i kraft den 1. juni 2011, gav ESMA eksklusive tilsynsbeføjelser over kreditvurderingsbureauer, der er registreret i EU, med det formål at centralisere og forenkle registreringen af og tilsynet med disse bureauer på EU-plan.

8.

Det aktuelle lovforslag indeholder forslag til ændring af forordningen om kreditvurderingsbureauer, men træder ikke i stedet for forordningen. Det væsentligste politikmål med ændringsforslaget er at løse en række problemer i relation til kreditvurderingsbureauer og brugen af vurderinger, der ikke er blevet tilstrækkeligt indgående behandlet i den gældende forordning om kreditvurderingsbureauer.

9.

De fleste bestemmelser i forordningen om kreditvurderingsbureauer vedrører kreditvurderingsbureauernes aktiviteter og tilsynet hermed, men gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningsrammerne kan i visse tilfælde berøre fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

10.

I henhold til forordningen om kreditvurderingsbureauer kan der ske udveksling af oplysninger mellem ESMA, de kompetente myndigheder, de kompetente sektormyndigheder og eventuelt tredjelande (5). Disse oplysninger kan meget vel vedrøre fysiske personer såsom personer, der er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, eller personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter. Disse bestemmelser kan have konsekvenser med hensyn til beskyttelse af oplysninger for de pågældende personer.

11.

I lyset af ovenstående vil der i denne udtalelse være fokus på følgende aspekter af forordningen om kreditvurderingsbureauer vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse: 1) databeskyttelseslovgivningens anvendelsesområde, 2) overførsel af personoplysninger til tredjelande, 3) adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik, og 4) oplysningskrav vedrørende strukturerede finansielle instrumenter og tvangsbøder.

12.

I en række betragtninger (7) i forordningen om kreditvurderingsbureauer henvises til chartret om grundlæggende rettigheder, direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Der bør imidlertid også henvises til gældende databeskyttelseslovgivning i en substansbestemmelse i forordningen om kreditvurderingsbureauer.

13.

Et godt eksempel på en sådan substansbestemmelse findes i artikel 22 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (8), hvor det udtrykkeligt angives, at direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 generelt finder anvendelse på behandling af personoplysninger inden for rammerne af forslaget. Den tilsynsførende har afgivet en udtalelse i dag, hvori han glæder sig meget over denne form for generelle bestemmelse. Den tilsynsførende foreslår imidlertid, at henvisningen til direktiv 95/46/EF tydeliggøres ved at præcisere, at bestemmelserne finder anvendelse i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

14.

Det er f.eks. relevant i forbindelse med de forskellige bestemmelser om udveksling af personoplysninger. Disse bestemmelser er helt legitime, men de skal anvendes i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det er navnlig vigtigt at undgå risikoen for, at de betragtes som en generel tilladelse til udveksling af alle former for personoplysninger. Hvis der ligeledes blev henvist til databeskyttelseslovgivningen i substansbestemmelserne, ville denne risiko blive væsentligt reduceret (9).

15.

Den tilsynsførende forslår derfor, at der indføjes en lignende substansbestemmelse som i artikel 22 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (10), jf. hans forslag til dette forslag (11), dvs. understregning af den gældende databeskyttelseslovgivnings anvendelsesområde og tydeliggørelse af henvisningen til direktiv 95/46/EF ved at præcisere, at bestemmelserne finder anvendelse i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

16.

Den tilsynsførende bemærker henvisningen til forordning (EF) nr. 45/2001 i artikel 34, tredje afsnit, i forordningen om kreditvurderingsbureauer om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

17.

I lyset af de risici, der er forbundet med sådanne overførsler, anbefaler den tilsynsførende imidlertid, at der indføjes særlige garantier som i artikel 23 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug). I sin udtalelse om dette forslag ser den tilsynsførende med tilfredshed på anvendelsen af en sådan bestemmelse med tilstrækkelige garantier som f.eks. vurdering fra sag til sag, sikring af nødvendigheden af videregivelsen og eksistensen af et passende beskyttelsesniveau for personoplysninger i det tredjeland, der modtager personoplysningerne.

18.

I henhold til artikel 23c, stk. 1, litra e), kan ESMA med henblik på at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige undersøgelser. Med henblik herpå har embedsmænd fra ESMA eller andre personer bemyndiget af ESMA beføjelse til at anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. På grund af bestemmelsens brede formulering rejser den en række tvivlsspørgsmål om den materielle og personlige afgrænsning. I forordningen om kreditvurderingsbureauer kræves desuden forudgående dommerkendelse, for at ESMA kan kræve adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik, såfremt en sådan kendelse er påkrævet i henhold til national lovgivning (14).

19.

Begrebet »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« er ikke defineret i forslaget til forordning. I direktiv 2002/58/EF (nu benævnt »e-databeskyttelsesdirektivet«, efter at det er blevet ændret ved direktiv 2009/136/EF) henvises der kun til »trafikdata«, men ikke til »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik«. Det er klart, at den nøjagtige betydning af disse begreber er afgørende for undersøgelsesbeføjelsernes indgriben i de pågældende personers ret til privatlivets fred og databeskyttelse. Den tilsynsførende foreslår at anvende den allerede fastlagte terminologi i definitionen af »trafikdata« i direktiv 2002/58/EF.

20.

Data i forbindelse med anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler kan indeholde en lang række personoplysninger som f.eks. identiteten af de personer, der foretager og modtager opkaldet, tidspunktet for og varigheden af opkaldet, det anvendte netværk og brugerens geografiske placering i tilfælde af bærbare anordninger. Visse trafikdata i forbindelse med anvendelsen af internettet og e-mail (f.eks. listen over besøgte websteder) kan desuden afsløre vigtige detaljer om kommunikationens indhold. Hertil kommer, at behandlingen af trafikdata strider mod korrespondancehemmeligheden. I betragtning af dette fastslås i direktiv 2002/58/EF det princip, at trafikdata skal slettes eller gøres anonyme, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen (15). I henhold til direktivets artikel 15, stk. 1, kan medlemsstaterne i den nationale lovgivning indføje undtagelser til specifikke lovlige formål, men undtagelserne bør være nødvendige, passende og forholdsmæssige i et demokratisk samfund med henblik på opfyldelsen af disse formål (16).

21.

Den tilsynsførende erkender, at de mål, Kommissionen forfølger i forordningen om kreditvurderingsbureauer, er lovlige. Han har forståelse for behovet for initiativer, der sigter mod at styrke overvågningen af finansmarkederne med henblik på at bevare deres soliditet og sikre en bedre beskyttelse af investorerne og økonomien som helhed. Undersøgelsesbeføjelser, der er direkte relateret til trafikdata, skal imidlertid på grund af deres potentielt indgribende karakter opfylde kravene om nødvendighed og proportionalitet, dvs. at de skal begrænses til, hvad der er passende til opfyldelsen af formålet, og at de ikke må overskride grænsen for, hvad der er nødvendigt for at nå dette (17). På denne baggrund er det derfor vigtigt, at undersøgelsesbeføjelserne er klart formuleret med hensyn til deres personlige og materielle afgrænsning samt de omstændigheder og betingelser, under hvilke de kan anvendes. Der bør desuden tilvejebringes passende garantier mod risikoen for misbrug.

22.

Artikel 23c bemyndiger ESMA til at foretage undersøgelser af personer, der er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, eller personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter. I henhold til artikel 23b kan disse fysiske personer også blive anmodet om at give ESMA alle de oplysninger, der anses som nødvendige.

23.

Disse bestemmelser indebærer klart, at udveksling af personoplysninger er omfattet af forordningen om kreditvurderingsbureauer. Det forekommer sandsynligt — eller det kan i hvert fald ikke udelukkes — at oplysningerne om de pågældende telefonsamtaler og datatrafik omfatter personoplysninger som defineret i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 og — i relevant udstrækning — direktiv 2002/58/EF, dvs. oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personers telefonsamtaler eller datatrafik (18). Så længe dette er tilfældet, bør det sikres, at betingelserne for rimelig og lovlig behandling af personoplysninger, således som de er fastlagt i direktiverne og forordningen, overholdes fuldt ud.

24.

Den tilsynsførende gør opmærksom på, at i henhold til artikel 23c, stk. 5, skal der anmodes om en dommerkendelse, såfremt en sådan kendelse kræves i henhold til national lovgivning. Den tilsynsførende mener imidlertid, at et sådant generelt krav om forudgående dommerkendelse altid vil være begrundet — uanset om den kræves i henhold til national lovgivning — i betragtning af den pågældende beføjelses potentielle indgriben og valget af en forordning som egnet lovgivningsinstrument. Der skal også tages højde for, at de forskellige love i medlemsstaterne omfatter særlige garantier for hjemmets ukrænkelighed som følge af uforholdsmæssige og mangelfuldt regulerede kontroller, undersøgelser eller beslaglæggelser, navnlig foretaget af institutioner af administrativ art.

25.

Som anført ovenfor under punkt 2.1 er tilsynsmyndighedernes beføjelse til at kræve adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik ikke en ny beføjelse i EU-lovgivningen, idet en sådan beføjelse allerede er foreskrevet i en række gældende direktiver og forordninger om finanssektoren. Specielt indeholder markedsmisbrugsdirektivet (19), MiFID-direktivet (20) og UCITS-direktivet (21) alle bestemmelser med en tilsvarende formulering. Det samme gælder en række nylige forslag, som Kommissionen har vedtaget, nemlig forslag til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (22), forslag til forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps (23) og forslag til forordning om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (24).

26.

Hvad angår disse gældende og foreslåede retsakter, bør der sondres mellem de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges de nationale myndigheder, og dem, der tillægges EU-myndighederne. En række retsakter forpligter medlemsstaterne til at tillægge de nationale myndigheder beføjelse til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik i henhold til national ret (25). Som følge heraf er den faktiske opfyldelse af denne forpligtelse nødvendigvis undergivet national ret, herunder den lov, der gennemfører direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF, og andre nationale love, som indeholder yderligere proceduregarantier for de nationale tilsyns- og undersøgelsesmyndigheder.

27.

Der er ikke fastsat nogen betingelse af denne art i forordningen om kreditvurderingsbureauer eller de øvrige retsakter, der tillægger EU-myndighederne beføjelse til direkte at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. Der er følgelig i disse tilfælde et endnu strengere krav om i selve retsakten at præcisere denne beføjelses personlige og materielle afgrænsning og de omstændigheder og betingelser, under hvilke beføjelsen kan anvendes, og at sikre, at der er tilvejebragt passende garantier mod misbrug.

28.

I forordningens artikel 23c, stk. 1, litra e), tillægges ESMA beføjelse til at anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. Som der vil blive gjort nærmere rede for nedenfor, er afgrænsningen af bestemmelsen og specielt den nøjagtige betydning af »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« ikke klar.

29.

Definitionen af »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« er ikke helt klar og bør derfor tydeliggøres. Bestemmelsen kunne henvise til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik, som kreditbureauer er forpligtet til at registrere i forbindelse med deres virksomhed. Forordningen indeholder imidlertid ikke nærmere enkeltheder om, hvilke oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik der skal registreres af kreditvurderingsbureauerne (26). Hvis bestemmelsen derfor henviser til de fortegnelser, som opbevares af kreditvurderingsbureauerne, er det vigtigt præcist at fastlægge, hvilke kategorier af oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik der skal registreres og kan kræves af ESMA. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skal sådanne oplysninger være passende, relevante og ikke omfatte mere end det, der kræves til opfyldelse af de tilsynsformål, hvortil de behandles (27).

30.

Der er specielt i den foreliggende sag behov for mere præcision i betragtning af de store bøder og tvangsbøder, som kreditvurderingsbureauer og andre berørte personer (inklusive fysiske personer, hvad angår tvangsbøder) kan pålægges for brud på forordningen (jf. artikel 36a og 36b).

31.

Det skal også bemærkes, at Kommissionen i ovennævnte artikel 37 tillægges beføjelse til at vedtage ændringer, der giver Kommissionen mulighed for at ændre bilagene til forordningen, der indeholder nærmere bestemmelser om de krav til arkiveringspraksis, som kreditvurderingsbureauerne er underlagt, og dermed indirekte den beføjelse, i henhold til hvilken ESMA gives adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. I henhold til artikel 290 i TEUF kan Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Efter den tilsynsførendes opfattelse kan den præcise afgrænsning af beføjelsen med hensyn til adgang til datatrafik ikke anses for en ikkevæsentlig bestemmelse i forordningen. Den materielle afgrænsning af beføjelsen bør derfor anføres nærmere direkte i forordningens tekst og ikke udskydes til fremtidige delegerede retsakter.

32.

Den tilsynsførende kan forstå, at formålet med artikel 23c, stk. 1, litra e), ikke er at tillade ESMA at få adgang til datatrafik direkte fra telekommunikationsudbydere. Dette synes at være en naturlig konklusion, specielt i betragtning af at der i forslaget på ingen måde henvises til de data, der opbevares af telekommunikationsudbydere, eller til de krav, der er fastsat i e-databeskyttelsesdirektivet, jf. ovenstående punkt 36 (28). Af hensyn til klarheden anbefaler den tilsynsførende derfor, at en sådan konklusion ekspliciteres yderligere i artikel 23c i forordningen om kreditvurderingsbureauer ved udtrykkeligt at udelukke datatrafik, der opbevares af telekommunikationsudbydere.

33.

Hvis det imidlertid overvejes at give adgang til datatrafik direkte fra telekommunikationsudbydere, nærer den tilsynsførende stærk tvivl om, hvorvidt en sådan rettighed er nødvendig og forholdsmæssig, og anbefaler derfor, at denne rettighed udtrykkeligt udelukkes.

34.

I artikel 23c, stk. 1, litra e), anføres ikke de omstændigheder og betingelser, under hvilke der kan kræves adgang. Den indeholder heller ikke vigtige proceduremæssige garantier eller andre garantier mod risikoen for misbrug. Den tilsynsførende fremsætter nedenfor en række konkrete forslag på dette område.

35.

I henhold til artikel 23c, stk. 1, kan ESMA kræve adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik for at kunne varetage de opgaver, som er omhandlet i forordningen om kreditvurderingsbureauer. Ifølge den tilsynsførende bør omstændighederne og betingelserne, under hvilke en sådan beføjelse kan udøves, defineres klarere. Den tilsynsførende anbefaler, at adgangen til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik begrænses til specifikt klarlagte og alvorlige overtrædelser af den foreslåede forordning og til sager, hvor der foreligger en begrundet mistanke (der bør understøttes af konkrete oprindelige beviser) om, at der er begået en overtrædelse. En sådan begrænsning er også specielt vigtig med henblik på at undgå, at adgangsbeføjelsen anvendes med henblik på »fiskeekspeditioner« eller dataminering eller forskellige andre formål.

36.

Den tilsynsførende anbefaler endvidere, at der indføres krav om, at ESMA skal anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik ved en formel afgørelse, der indeholder oplysninger om retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, og om, hvilke oplysninger der ønskes udleveret og den frist, inden for hvilken oplysningerne ønskes udleveret, samt adressatens ret til få afgørelsen prøvet ved Domstolen.

37.

I henhold til artikel 8a om oplysninger om strukturerede finansielle instrumenter i det aktuelle forslag til forordning om ændring af forordningen om kreditvurderingsbureauer (29) skal udstederen af et struktureret finansielt instrument samt dets initiativtager og sponsor offentliggøre oplysninger om kreditkvaliteten og resultaterne for de enkelte aktiver, der er underliggende til det strukturerede finansielle instrument, securitiseringstransaktionens struktur, pengestrømme og eventuel sikkerhedsstillelse til støtte for en securitiseringseksponering samt oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre omfattende og informerede stresstest på pengestrømmene og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte for de underliggende eksponeringer. Forpligtelsen til at fremlægge oplysninger finder ikke anvendelse, såfremt videregivelse af sådanne oplysninger vil være i strid med lovgivningen om beskyttelse af fortrolige informationskilder eller behandling af personoplysninger.

38.

Denne artikel er rettet mod udstederen af et struktureret finansielt instrument samt dets initiativtager og sponsor. Den tilsynsførende glæder sig over bestemmelsen i artikel 8a i det aktuelle forslag til forordning om ændring af forordningen om kreditvurderingsbureauer om, at forpligtelsen til at fremlægge oplysninger ikke finder anvendelse, såfremt videregivelse af sådanne oplysninger vil være i strid med lovgivningen om beskyttelse af fortrolige informationskilder eller behandling af personoplysninger.

39.

Efter den tilsynsførendes opfattelse er understregningen af garantierne i lovgivningen om behandling af personoplysninger et skridt i den rigtige retning, men i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger bør der henvises klart og udtrykkeligt til de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF i en substansbestemmelse i forordningen om kreditvurderingsbureauer.

40.

I henhold til artikel 36d i forordningen om kreditvurderingsbureauer skal ESMA offentliggøre, hvilke bøder og tvangsbøder der er pålagt, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

41.

I henhold til artikel 36b og artikel 23b, stk. 1, kan personer, der er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, eller personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter, pålægges tvangsbøder.

42.

Forordningen om kreditvurderingsbureauer giver således ESMA beføjelse til at pålægge ikke blot kreditinstitutioner, men også de enkeltpersoner, der i realiteten er ansvarlige for bruddet, sanktioner. I samme forbindelse skal ESMA i henhold til artikel 36d offentliggøre alle tvangsbøder, der pålægges for brud på bestemmelserne i den foreslåede forordning.

43.

Offentliggørelsen af sanktioner vil bidrage til at øge den afskrækkende virkning, da lovovertrædere og potentielle lovovertrædere vil blive afskrækket fra at begå lovovertrædelser for at undgå betydelig skade af omdømme. Det vil ligeledes øge gennemsigtigheden, da markedsoperatører vil blive gjort opmærksomme på, at en bestemt person har begået en overtrædelse. Denne forpligtelse lempes kun, når offentliggørelsen vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade, og i så fald offentliggør de kompetente myndigheder sanktionerne anonymt.

44.

Den tilsynsførende er ikke overbevist om, at den obligatoriske offentliggørelse af sanktioner i sin nuværende form lever op til kravene i databeskyttelseslovgivningen som præciseret af Domstolen i Schecke-dommen (31). Den tilsynsførende er af den opfattelse, at foranstaltningens formål, nødvendighed og proportionalitet ikke er tilstrækkelig klarlagt, og at der under alle omstændigheder bør tilvejebringes passende garantier mod risikoen for krænkelse af enkeltpersoners rettigheder.

45.

I Schecke-dommen annullerede Domstolen bestemmelserne i en rådsforordning og en kommissionsforordning om obligatorisk offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af landbrugsstøtte, herunder om støttemodtagernes identitet og støttebeløbet. Domstolen fastslog, at den pågældende offentliggørelse udgjorde behandling af personoplysninger omfattet af artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og således et indgreb i rettighederne fastsat i chartrets artikel 7 og 8.

46.

Domstolen fastslog, at »undtagelser fra og begrænsninger af beskyttelsen af personoplysninger skal holdes inden for det strengt nødvendige« og vurderede herefter offentliggørelsens formål og proportionalitet. Den konkluderede, at intet tydede på, at Rådet og Kommissionen ved vedtagelsen af den pågældende lovgivning havde taget i betragtning, hvilken fremgangsmåde til offentliggørelse af oplysningerne, der ville være forenelig med formålet med en sådan offentliggørelse og samtidig ville være mindre indgribende over for disse modtagere.

47.

Artikel 36d i forordningen om kreditvurderingsbureauer har tilsyneladende de samme mangler, som Domstolen har påpeget i Schecke-dommen. Det skal erindres, at det ved vurderingen af, om en bestemmelse om obligatorisk offentliggørelse af personoplysninger er i overensstemmelse med databeskyttelseskravene, er afgørende, at der er et klart og veldefineret formål med den påtænkte offentliggørelse Det kan kun vurderes, om offentliggørelsen af personoplysninger rent faktisk er nødvendig og proportional, hvis der er et klart og veldefineret formål med offentliggørelsen (32).

48.

Den tilsynsførende mener derfor, at foranstaltningens formål, og således nødvendighed, ikke er klarlagt. Disse spørgsmål berøres ikke i betragtningerne i forordningen om kreditvurderingsbureauer. Hvis det overordnede formål er at øge den afskrækkende virkning, burde Kommissionen have forklaret, hvorfor det f.eks. ikke ville have været tilstrækkeligt at anvende hårdere finansielle sanktioner (eller andre sanktioner ud over »naming and shaming«).

49.

Man burde have overvejet mindre indgribende metoder som f.eks. at begrænse offentliggørelsen til kreditvurderingsbureauer eller træffe afgørelse om offentliggørelse fra sag til sag. Den sidste mulighed synes umiddelbart at være en bedre løsning.

50.

Efter den tilsynsførendes opfattelse er det en bedre løsning, idet det er muligt at vurdere sagen under hensyn til de særlige forhold, og denne løsning er derfor at foretrække frem for obligatorisk offentliggørelse af alle sager. Denne skønsbeføjelse vil f.eks. give ESMA mulighed for at undlade offentliggørelse af mindre alvorlige overtrædelser, hvor overtrædelsen ikke forvoldte alvorlig skade, og hvor den pågældende har været samarbejdsvillig.

51.

Forordningen om kreditvurderingsbureauer burde have omfattet tilstrækkelige garantier for at sikre en rimelig balance mellem de forskellige berørte interesser. For det første skal der være garantier vedrørende de berørte personers ret til at få en afgørelse prøvet og uskyldsformodningen. Der burde have været indføjet en specifik bestemmelse i artikel 36d, som forpligtede ESMA til at træffe passende foranstaltninger i de tilfælde, hvor afgørelsen indbringes og efterfølgende annulleres af en domstol (33).

52.

For det andet bør forordningen om kreditvurderingsbureauer sikre en proaktiv tilgang til beskyttelsen af den registreredes rettigheder. Den tilsynsførende glæder sig over, at forordningen om kreditvurderingsbureauer giver mulighed for at undlade offentliggørelse, såfremt offentliggørelse ville forvolde uforholdsmæssig stor skade. En proaktiv tilgang bør imidlertid indebære, at de registrerede forhåndsunderrettes om den påtænkte offentliggørelse af afgørelsen om pålæg af tvangsbøder og om, at de har ret til at gøre indsigelse af vægtige legitime grunde i medfør af artikel 14 i direktiv 95/46/EF (34).

53.

For det tredje er det tænkeligt, at offentliggørelsen vil ske på internettet, selv om det ikke præciseres i forordningen om kreditvurderingsbureauer, hvilket medium der skal anvendes til at offentliggøre oplysningerne. Offentliggørelse på internettet indebærer en række specifikke problemer og risici, og det skal navnlig sikres, at oplysningerne ikke opbevares online i et længere tidsrum end nødvendigt, og at oplysningerne ikke kan manipuleres eller ændres. Anvendelsen af eksterne søgemaskiner indebærer også den risiko, at oplysningerne kan tages ud af sammenhængen og kanaliseres gennem og uden for internettet på måder, der ikke så let lader sig kontrollere (35).

54.

I lyset af ovenstående er det nødvendigt at pålægge ESMA at sikre, at de pågældende personers personoplysninger kun opbevares online i et rimeligt tidsrum, hvorefter de systematisk slettes (36). Der skal desuden stilles krav til medlemsstaterne om at sikre, at der indføres tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og garantier, navnlig for at beskytte mod risiciene forbundet med anvendelsen af eksterne søgemaskiner (37).

55.

Det er den tilsynsførendes opfattelse, at bestemmelsen om obligatorisk offentliggørelse af tvangsbøder — i sin nuværende form — ikke er i overensstemmelse med den grundlæggende ret til privatlivets fred og databeskyttelse. Lovgiveren bør nøje vurdere nødvendigheden af det foreslåede system og undersøge, om kravet om offentliggørelse går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål af almen interesse, og om det samme mål ikke kan nås med mindre restriktive foranstaltninger. Uanset resultatet af denne proportionalitetstest skal kravet om offentliggørelse under alle omstændigheder ledsages af tilstrækkelige garantier, der sikrer, at princippet om uskyldsformodning og de pågældende personers ret til at gøre indsigelse respekteres, og at oplysningerne er sikre/nøjagtige og slettes efter et passende tidsrum.

56.

Den tilsynsførende anbefaler følgende:

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/16

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6551. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/16

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6516. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/17

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6534. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/17

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6527. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6518. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/19

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

DG C Koordinationsafdelingen

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/20

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/21

—

at give ungdomsarbejdere mulighed for at opleve en anderledes arbejdsvirkelighed i et andet land

—

at få en bedre forståelse af den europæiske dimension af ungdomsarbejdet

—

forbedre ungdomsarbejderes faglige, interkulturelle og sproglige kompetencer

—

at fremme udvekslingen af erfaringer med og strategier for ungdomsarbejde og ikke-formel uddannelse i Europa

—

at bidrage til udviklingen af stærkere partnerskaber af højere kvalitet mellem ungdomsorganisationer i Europa

—

at styrke ungdomsarbejdes kvalitet og rolle i Europa.

i)

Permanente prioriteter i programmet Aktive unge

ii)

Årlige prioriteter i programmet Aktive unge

—

ikke-statslige organisationer (ngo'er)

—

organer, der er aktive på ungdomsområdet på europæisk plan (ENGO) med medlemsorganisationer i mindst otte (8) af de lande, der er med i programmet Aktive unge

—

offentlige instanser på regionalt eller lokalt niveau.

—

Den Europæiske Unions medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige (1)

—

medlemslandene af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz

—

ansøgerlande, for hvilke der er lagt en førtiltrædelsesstrategi i overensstemmelse med de generelle principper og almindelige betingelser i de rammeaftaler, der er indgået med de pågældende lande med henblik på deres deltagelse i EU's programmer: Kroatien og Tyrkiet.

—

Relevansen for målene og prioriteterne i programmet Aktive unge og i indkaldelsen af forslag (25 %)

I den forbindelse vil følgende aspekter blive vurderet:

—

Kvaliteten af projektet og de dermed forbundne arbejdsmetoder (60 %)

I den forbindelse vil følgende aspekter blive vurderet:

—

Profilen af de initiativtagere/deltagere, der er involveret i projektet (15 %)

I den forbindelse vil følgende aspekter blive vurderet:

Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

Youth in Action Programme — EACEA/15/12

BOUR 4/029

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

—

med post (poststemplets dato er afgørende)

—

med et ekspresforsendelsesselskab, datoen for indlevering til kurerfirmaet er afgørende som bevis for afsendelsen (vedlæg en kopi af kvitteringen i ansøgningen).

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/25

1.

Den 3. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Mitsubishi Corporation (»MC«, Japan), Development Bank of Japan (»DBJ«, Japan) og DVB Bank (»DVB«, Tyskland), der kontrolleres af DZB Group (»DZB«, Tyskland), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over TES Holdings Ltd. og dets datterselskaber (»TES«, UK) jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6579 — Mitsubishi Corporation/Development Bank of Japan INC/DVB Bank SE/TES Holdings LTD sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

15.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/27

1.

Den 4. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Elior Concessions SA (»Elior« — Frankrig), der kontrolleres af Charterhouse Capital Partners LLP (»Charterhouse« — Det Forenede Kongerige), og Robert Zolade, en fransk statsborger, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Áreas Iberoamericana SL (Spanien) og i sidste instans over Áreas SA (»Áreas« — Spanien), et datterselskab, der alene ejes af Áreas Iberoamericana SL, som tidligere var delvist kontrolleret af Elior og Emesa SL (»Emesa« — Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6565 — Elior Concessions SA/Áreas Iberoamericana SL — Áreas SA sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: